Delfinen #136 by Delfinen

DELFINEN # 136 november 2007

valgflæsk

studenterpolitik - en svær pille at sluge?

plysterning

tag rødpolstrede petruska med på råd

new york en århusdreng beretter

valg tema

kinesere i skotland udfordrende udlandsophold

valg på uni hvad står de fire spidskandidater for

otte minutter mere... dyner eller morgenmad

i skovens dybe stille ro vandreklub for studerende

indhold

august/september 2007 november 2007

beduinfinger eller en japansk rulle tang? du vælger selv, hvad du putter i munden

store spring humanist, journalist eller kræmmer

valgmaskinen petruska

øko på su discount kontra fairtrade

studiepolitik for dummies what’s all the fuzz about?

valgstatistik tallene taler deres eget tydelige sprog

svært ved at vælge? roll the dice!

tonens abc interview med musikforsker

jægergårdsgade er oh so SOHO 1. del af new york-føljetonen

toefl-helt forsvar af engelsk-test i århus

prestwick airport forkortes PIK

hvertnummer nummer hvert 4

leder + nyheder insomnia in spe + større SU-rådighedsbeløb

anmeldelser - bøger - omtaler woyzeck - blackbird - graffiti

martini i hånden og sko fra gucci

klumme lagerarbejde giver livserfaring

studenterrådet

studenterrådet fylder 75 debatten

# 136 DELFINEN udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 3, 8000

kollegie eller camping?

Århus C, tlf. 89425469 – fax: 89425474 - delfinen@sr.au.dk DELFINEN redigeres af

lasse fair

en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet ved Aarhus Universitet.

Helge Sander, råt for usødet

Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end Studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for Studenterrådets opfattelse. DELFINEN påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt materiale og forbeholder sig ret til at forkorte debatindlæg. næste deadline 21. november 2007

Skriv til delfinen@sr.au.dk

Julie Rokkjær Birch Ann Bille Simonsen Thomas Illemann Redaktionschef Chefredaktør, Fotoredaktør/AD’er ansvarshavende

Irene Berg Sørensen Marc Grønlund AD-assistent Kulturredaktør

Doron Haahr Nyhedsredaktør

Mikkel Maltesen Illustrator

Mathias Vestergaard Gitte Mygind Skribent New Yorkkorrespondent

Øvrige skribenter: Andreas Götke Christiansen, Anne Krogh Madsen, Jesper Hallstrøm Eriksen

Susanne D. Jensen Skribent

Nickolass B. Schack Skribent

Pil Pedersen Skribent

Camilla Rasmussen Skribent

leder

INSOMNIA IN SPE

Nobelprisregn over Aarhus Universitet Gerhard Ertl er tilknyttet overfladefysikgruppen ved Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO) og Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, og blev allerede i 2003 udnævnt til æresdoktor ved Det Naturvidenskabelige Fakultet.

I nat kunne jeg ikke sove. Det var en af de der nætter, hvor hjernen kører på højtryk, og hvor kroppen uroligt vender og drejer sig derefter. En nat, hvor tankestrømmene i én guddommelighed skifter spor fra det mest banale ”hvad skal jeg have på i morgen” til sværvægteren ”hvad er det i grunden, mit speciale skal handle om”. Det mærkelige er, at dette drøvtyggeri af tanker ikke er rodfæstet i tid. Som oftest bekymrer man sig om alt det, man skal tage stilling til i morgen – og i resten af fremtiden. Men utroligt nok kan man også bekymre sig tilbage i tiden og ligge og genoverveje de valg, man allerede har truffet. Og desværre ofte med et naivt glimt i de blå øjne håbe, at nogle af dem kan ændres. Hvis man nu tænkte koncentreret nok… Måske var det derfor, jeg ikke kunne sove. Jeg var simpelthen ’stuck’ i fortidens og fremtidens valg og havde glemt nuets blide sovepude. I stedet for at glide hen i det ubevidste og lade min trætte krop få ro, snurrede min indre idéverden rundt som et vildtfaret projektil: ”Hvorfor sagde jeg sådan, når det nu ikke var det, jeg mente” > ”Måske kunne en vinkel være poststrukturalismens diskursanalyse” > ”hvad f….. skal der puttes på Delfinens forside!” Jeg stod udmattet op i morges uden at føre en eneste af nattens tanker videre. Nej, bare op og i gang og lade vågentilstanden tvinge nuet ind i krop og bevidsthed. Carpe diem, min bare. Det er dagen, der griber os – når vi altså ikke dagdrømmer os væk til både svundne og vordende tider. Og som jeg i dette nu sidder og skriver denne leder, vælger jeg mine ord med omhu. For med hvert ord, jeg skriver, udelukker jeg samtidig et andet. Det er det, valg handler om: udelukkelse og splittelse – ’the blue or the red pill?’ som Morpheus siger til Neo i The Matrix. I dette nummer af Delfinen har vi med inspiration i studenterrådsvalget i november sat fokus på begrebet ’valg’ – i mere eller mindre vanvittige afskygninger. Og ligger du også søvnløs over dine valg i nat, så brug hellere tiden på at læse om for eksempel pigerne, der lader en stor og rød plysterning bestemme for sig. Sov godt!

Nobels kemi-pris til æresdoktor Professor Gerhard Ertl fra Fritz-Haber-Institut der MaxPlanck-Gesellschaft, Berlin, er blevet tildelt årets Nobelpris i kemi for hans livslange bidrag til studiet af fysiske og kemiske processer på faste stoffers overflader, dvs. inden for det forskningsfelt der kaldes nano-katalyse.

Århus-forsker får del i Nobelpris Endnu en Århus-forsker, forskningsprofessor Jørgen E. Olesen fra Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, er blevet tildelt den prestigefyldte pris. Det blev som bekendt den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore og FN’s Klimapanel, som i 2007 deler Nobels fredspris. Men Jørgen E. Olesen, der er en af verdens førende eksperter inden for jordbrug og klima, har med sit bidrag til panelet om hvordan klimaændringer påvirker verdens fødevareproduktion, altså også del i prisen. Nobels Fredspris overrækkes ved en ceremoni den 10. december i Oslo. (Kilde: www.unet.dk) Ann Bille

TJEN FLERE PENGE VED SIDEN AF SU’EN Regeringen vil hæve rådighedsbeløbet Højkonjunkturen er over os. Der mangler ledige hænder på arbejdsmarkedet, og nu åbner regeringen op for, at studerende i højere grad end hidtil skal kunne arbejde og derved tilbyde arbejdsmarkedet nogle af de manglende hænder. For den studerende betyder det, at man vil kunne tjene flere penge uden at blive trukket i SU. I dag kan en studerende maksimalt tjene 74.064 kroner årligt uden at miste SU. Ifølge Jyllands-Posten vil Bertel Haarder (V) hæve dette beløb ”klækkeligt”. Haarder siger til JP: ”Vi vil hæve rådighedsbeløbet betydeligt, så ingen studerende føler, at de skal arbejde sort eller opgive sommerferiejobbet. Min erfaring er desuden, at de, der har erhvervsarbejde, gennemfører studiet hurtigst.” Studiechef ved Københavns Universitet, Jakob Lange, mener, at regeringen har haft forkerte rollemodeller, da forslaget blev udtænkt. Overskuds-studerende har muligvis tid til et fuldtidsjob ved siden af studierne: ”Men de er altså ikke normen, de er undtagelser,” siger Jakob Lange til Jyllands-Posten. Han frygter, at regerin-

gens forslag vil friste de studerende til at bruge mere tid på et job og omvendt længere tid på studiet og derved ikke komme hurtigst muligt igennem, hvilket netop er regeringens målsætning. Undervisningsministeren mener ikke, at muligheden for mere arbejde vil forlænge studietiden. ”Det er vores synspunkt, at man kan have lidt flere arbejdstimer, uden at det behøver at forlænge studiet. Vi vil ikke sætte loftet så højt op, at vi ender i det problem, at de studerende forlænger deres studier”, siger han til Jyllands-Posten. Forslaget møder også kritik fra Michael Hunnicke, der er levevilkårsordfører for Danske Studerendes Fællesråd. Han siger til Jyllands-Posten, at det minder om: ”at studerende skal være arbejdskraftsreserve og dække samfundets akutte behov for flere hænder.” Hæv i stedet Su’en, lyder det fra DSF.

Doron Haahr

BLIV SKRIBENT PÅ DELFINEN - Danmarks sejeste studentermagasin

Julie Rokkjær Birch, chefredaktør Vi søger studerende med engagement, mod og ideer! Du behøver ikke have forudgående erfaring. Det vigtigste er, at du har flair for det skriftlige sprog og ikke er bange for at gøre brug af dit netværk på uni. På Delfinen kan vi tilbyde et tværfagligt socialt miljø, en høj grad af medindflydelse på redaktionen og opgaver, 4 // 5

d e l f i n e n

som er et stort plus på CV’et. Vi har hjertet med i vores arbejde på Delfinen, men der er selvfølgelig også masser af tid til at passe sit studium og feste med os andre på redaktionen.

Er du blevet interesseret eller har spørgsmål, så skriv til Julie Rokkjær Birch: julie@sr.au.dk

nyheder

niversitet

ERHVERVSLIVET OG STUDERENDE MØDES I sTUDENTERHUS åRHUS Nyt tiltag skal skabe flere studiejobs i Århus Mange ved, at ønsker de et fedt og fagrelevant studiejob, så er København stedet. Århus er bagefter, og problemet er ikke manglen på studerende – virksomheder er her også masser af - problemet er kommunikationen. Studerende og virksomheder kan på ganske få minutter tale forbi hinanden når diskursanalyse skal forholde sig til nøgletal og bundlinje. Den studerende kan ikke ”tale” sproget, der tales i erhvervslivet og mange virksomheder kan ikke se, hvad de kan bruge en studerende til. Denne problemstilling er udgangspunktet for det initiativ, sTUDENTERHUS åRHUS søsatte i slutningen af oktober måned, da den store Studiejobbasar løb af stabelen. Idémanden bag hedder Martin Walsted Andersen. Han er selv studerende og har en bachelorgrad i idræt fra Aarhus Universitet. Derudover har han igennem et års tid været frivillig i studenterhusets eventgruppe. Ræsonnementet bag det at stable en studiejobbasar på benene, og ikke kun en jobmesse, er ganske ligetil: ”Der havde tidligere været jobmesse i studenterhuset, så hvorfor ikke en studiejobbasar?” siger Martin til Delfinen.” Her kan de studerende, der brænder for at prøve kræfter med erhvervslivet, møde dem ’face to face’ og udveksle idéer og kompetencer. Basaren krydres med positive historier fra studerende og erhvervsdrivende, som har gode erfaringer med studerende. Hvis Studenterhuset kan udstyre de studerende med handlekompetence til at kontakte virksomheder og tale virksomhedens sprog, så er man nået langt.” sTUDENTERHUS åRHUS skaber kontakt Direktør for studenterhuset, Anne Thorø, har fra starten bakket projektet op. I hendes øjne er det at skabe kontakt mellem erhvervsliv og studerende et af studenterhusets vigtigste opgaver. I Toldboden deler studenterhuset bygning med en række erhvervsvirksomheder, deriblandt paraplyorganisationen Erhverv Århus, der repræsenterer 450 virksomheder.

”Vi har alle muligheder for at skabe kontakten mellem erhvervsliv og studerende,” konstaterer Anne overfor Delfinen. ” Vi har vores egne erhvervsmedlemmer i sTUDENTERHUS åRHUS, og så har vi alle virksomhederne inde ved siden af. Derudover har vi et kæmpe netværk blandt de studerende via vores cirka 160 frivillige og knap 10.000 medlemmer. Hvis vi ikke har potentialet for at skabe den kontakt, hvem skulle så?” ”De studerende skal have en hjælpende hånd til at få et andet syn på dem selv, deres faglighed og deres kompetencer. En næsten hvilken som helst studerende har kvaliteter, der sagtens kan bruges i en stor moderne virksomhed. Disse kvaliteter skal blot udtrykkes i et sprog, så virksomheden kan forholde sig til det,” siger Anne til Delfinen.

Lær at kontakte en virksomhed Studiejobbasaren er ikke en traditionel messe en enkelt dag. Selve basaren er egentlig kun et startskud på det benarbejde, studenterhuset ønsker at udføre i forhold til at sætte studerende og erhvervsliv i kontakt med hinanden. Humlen i forhold til arrangementet ligger gemt i, at studenterhuset efterfølgende med jævne mellemrum vil afholde ”Telefonboksen”. Martin forklarer: ”Studenterhuset udstyrer de studerende med selvtillid og handlekompetence, ved hjælp af coachingsessions, til at tage telefonisk kontakt til erhvervslivet med det formål at aftale et møde og dermed forhåbentlig få et studiejob.”

Martin Walsted Andersen og sTUDENTERHUS åRHUS ønsker at skabe kontakt mellem studerende og erhvervsliv. Det skete 25. oktober med en studiejobbasar. Fremover vil ’Telefonboksen’ jævnligt blive afholdt og hjælpe studerende til at kontakte virksomheder og skabe relevante studiejobs.

Ønsker du mere information om Studiejobbasaren og ”Telefonboksen”, kan du henvende dig til Martin på hans email: martinwalsted@tdcadsl.dk

Virksomhederne vil gerne i kontakt Hos Erhverv Århus er direktør Bente Steffensen overbevist om, at virksomhederne gerne vil i kontakt med de studerende: ”Jeg er sikker på, at virksomhederne er interesserede, men mange af dem ved ikke hvilke muligheder der er, og heller ikke hvad de studerende kan tilbyde,” siger Bente til Delfinen. Studiejobbasaren bliver hilst velkommen, men hun mener, at den studerende på egen hånd sagtens kan komme langt: ”Ja, de studerende kan bruge lidt tid ved tasterne til at søge på virksomheder inden for geografiske og branchemæssige områder. Studerende kan også opsøge arrangementer, hvor det er muligt at møde erhvervsfolk – det behøver ikke nødvendigvis at være tunge faglige arrangementer, men også hvor erhvervsfolk dyrker fritids- og andre interesser. Og så LÆS AVISER! Følg med i hvad der sker i lokalområdet.”

LETTERE TIL UDLANDET FRA 2008 Flere penge og nemmere meritoverføring skal fra næste år få flere studerende til at læse i udlandet. Mens der kommer flere og flere studerende på de danske universiteter er antallet af danske studerende, der tager til udlandet for at læse stagneret. Det viser tal fra Dansk Industri. En udvikling, Videnskabsminister Helge Sander (V) ønsker at vende. Derfor ændres reglerne for udlandsophold fra 2008. Det har hidtil været muligt at tage sin SU med sig, når man ønskede at læse et semester eller to udenlands. Om et år er det ligeledes muligt at få taxameterbeløbet med sig. Det er penge, som ens universitet modtager for, at man uddanner sig det pågældende sted. ”Fra næste år kan de studerende tage til udlandet og ikke blot få uddannelsesstøtte (SU) med, men også studieafgiften. Dermed bliver der langt større mulighed for at søge ud til et udenlandsk topuniversitet” siger ministeren til Ritzaus Bureau.

Fra de studerende lyder forklaringerne på den manglende interesse i et udlandsophold, at det enten sænker uddannelsen, og man derved ikke bliver færdig så hurtigt som muligt, eller at der er problemer med at få meritoverført kurser taget i udlandet. Helge Sander ønsker at gøre det nemmere at få en meritoverførsel igennem. ”Med det nye meritankenævn bliver det muligt at få prøvet en anmodning en ekstra gang. Og vi må være meget åbne over for at give merit for udenlandske uddannelser. Måske lever de i nogle tilfælde ikke helt op til indholdet i et dansk semester, men så har de måske andre kvaliteter, der også bør tælle med,” siger ministeren til Ritzaus Bureau.

Doron Haahr

UDLANDSTUR - R Der er mange valg at træffe angående studieophold i udlandet, og når alt ikke går som forventet, må man bare tage det som en oplevelse. Det opdagede Delfinens skribent på sit første udlandsophold.

ord + billede > susanne daugbjerg jensen illustration > mikkel schmidt maltesen Den lange rejse Egentlig skulle man ikke tro, at valget af Glasgow, Skotland indebar en lang rejse, men det måtte jeg alligevel sande. Jeg valgte at tage turen over Göteborg, hvor jeg ankom med færgen klokken cirka 01.45 om natten. Det var derefter min plan at tage ud til lufthavnen og hænge ud indtil flyveren skulle afgå klokken 12.35 næste dag. Jeg fik derfor mast mig selv og min kæmpe bagage ind i en taxa og bad taxachaufføren om at køre mig ud til lufthavnen. Da han spurgte, hvilken lufthavn jeg skulle til, blev jeg en smule forvirret - jeg troede kun, der var én lufthavn i Göteborg. Jeg fik dog febrilsk bladret igennem utallige papirer og finder så ud af, at det er den lufthavn, der hedder Göteborg City. Da vi havde kørt et kvarters tid, spurgte taxachaufføren, om jeg var sikker på, at lufthavnen havde åbent. Det mente jeg bestemt – lufthavne har da døgnåbent?! Det kan jeg vist godt løfte sløret for allerede nu, at de IKKE har. Et kvarters tid og 604 svenske kroner senere holdt vi foran Göteborg City Lufthavn, som var total mørkelagt og mest af alt mindede om en lagerhal. Jeg overvejede kort mine muligheder. Mulighed ét var at sidde udenfor og vente på, at lufthavnen ville åbne, men da det indebar fire timer i mindst fem graders frost, kom jeg hurtigt videre til mulighed nummer to, som var at tage tilbage til byen og vente på busterminalen. Så da taxachaufføren tilbød at køre mig derhen for den nette sum af 300 SEK, slog jeg til. Det viste sig dog, at denne busstation OGSÅ havde lukket. Vi kørte derefter det meste af Göteborg rundt for at finde noget, der havde åbent på det tidspunkt af døgnet. Valget, underforstået: eneste mulighed, faldt på en døgnåben tankstationen. Jeg aftalte med taxachaufføren, at han skulle hente mig samme sted og køre mig ud til lufthavnen, når den åbnede klokken 06.00. Taxachaufføren kom imidlertid allerede tilbage til tankstationen for at hente mig klokken 04.45 og insisterede på, at lufthavnen sikkert åbnede lidt før – her kan jeg vist igen meget hurtigt afsløre, at det også var en nitte! Taxaen måtte derfor agere som varmestue i tre kvarter, før en barmhjertig sjæl kom og lukkede mig ind i ”lagerhallen”. Der kunne jeg så endelig hvile mig lidt inden turen gik videre til Glasgow Prestwick International Airport (forkortet med bogstaverne PIK – hvad ellers?!).

6 // 7

d e l f i n e n

”For eksempel opbevarer de pasta i køleskabet, fordi der står på pakken, at det skal opbevares et ’dry and cool place’.”

tema

- RETUR Minimale boligforhold og udenlandske roomies Da jeg endelig nåede frem til mit kollegium, fandt jeg til min store skuffelse ud af, at det lå langt ude på landet, med alt hvad det indebærer af køer, marker og så videre. Hvis jeg ikke havde vidst bedre, havde jeg troet, at jeg havde taget det forkerte fly i Göteborg og var endt i Danmark, hvor jeg startede - hvilket ikke ville være helt usandsynligt med mit held. Som jeg allerede havde oplevet fra turens spæde begyndelse, så kommer én ulykke sjældent alene. Efter ærgelsen om boligens beliggenhed havde lagt sig, kom der hurtigt grundlag for næste bekymring - alle mine nye roommates var kinesere - og ikke den specielt hygiejniske af slagsen. Det må da siges at være lidt foruroligende, at der på badeværelsesdøren hang en seddel fra rengøringsdamen med instrukser på både engelsk og kinesisk for, hvor og hvordan man skyller ud på et toilet - og at det skulle gøres efter hvert toiletbesøg. Endvidere var der sorte hår og muggent vand over hele badeværelset, og køkkenet var smurt ind i friture, ris og hvad der ellers hører sig til i et kinesisk køkken. Jeg tog derfor en rask beslutning om aldrig at tilberede mad i det køkken og investerede derfor i et toastjern – hvilket skulle vise sig at være et rigtig godt valg: money well spend! På trods af mange uoverensstemmelser med mine nye bofæller, måtte jeg få det bedste ud af situationen og de valg, jeg nu engang havde truffet. Det skulle da også vise sig at give anledning til et par billige grin på deres bekostning. For eksempel opbevarer de pasta i køleskabet, fordi der står på pakken, at det skal opbevares et dry and cool place – alt imens deres kød står på køkkenbordet, fordi der ikke er plads til det i køleskabet for bare pasta og nudler.

To-the-left Jeg var efter et par dage ved at falde nogenlunde på plads i de omstændigheder, jeg havde bragt mig selv i, så nu var det blevet tid til det, opholdet egentlig handlede om: studierne. Da jeg var lidt i tvivl om, hvor universitetet lå i forhold til kollegiet, spurgte jeg én af mine kinesiske roommates om vej - big mistake! Da kinesernes engelskkundskaber var meget begrænsede, kommunikerede vi ikke frygtelig godt, hvilket resulterede i, at hun med sin skingre kinesiske accent til sidst blev ved med at gentage ”to the left, to the left” alt imens hun svingede sin højre arm ud til siden… Da jeg efter mange misvisende vejdirektioner, til sidst fandt universitetet, var jeg en smule forvirret, men glædede mig til langt om længe at få informationer og svar på de mange spørgsmål, der efterhånden havde ophobet sig. Jeg havde allerede valgt de moduler, jeg skulle følge hjemmefra, men derfor skulle jeg stadig en tur forbi indmeldelseskontoret. Med 1100 internationale studerende stående i kø til et kontor på størrelse med et kollegieværelse blev det hurtigt en heldagsaktivitet. Især når man fra indmeldelseskontoret blev sendt på dagsvandring til yderligere to forskellige kontorer for derefter at tage turen samme vej tilbage igen for at få taget foto til studiekort - ikke så underligt, at man på billedet ligner en overophedet flodhest i løbetid. Moralen er her, at rejsen er lang, kinesere opbevarer pasta i køleskabet og det at være studerende på et skotsk universitet giver god motion. Så grib chancen og tag af sted på udlandsophold. Hvem ved, måske får også du en bagagemærkat mærket PIK.

S ? r e w o p r e l l t parodi e u d e n t e r p o l i t i k k

h schac

rre, og æ f g o e r å Aarhus er fær p v i l d e b n r å e im gm De lyse t ber er også val vnene og til . n e k r a p versitets d jorden. Novem råd, til studienæ senteret. Men i n u i r e Novemb der falmede mo de akademiske er repræ falmet og e d n e r l e l i d fa t t? Er den elfinen hvor stu bladene der valg e t r, i r e s e r n r e a e v g i r D n le o sU ft? D tet. Universi s bestyrelse - al en det på Aarhu g fyldt med kra skandidater id eo ete ikk universit r studenterpolit n faktisk spirend terviewet fire sp ha de r in hvordan ørk tid? Eller er politikken og ha m t. ter inde i en ulsen på studen bestyrelsesvalge til tp har tage kellige valglister ors fra fire f ss bitsc

ickola lede > n

il Ord + b

e estyrels etets b r e it s d r n e u iv til un rende e d lg u a t v s ndt sidste en bla dt nok? 3: Ved ltagels e go d e lg jd a arbe var v godt. I jeres r ø G ejde for de . rb a s 15% re o ør v deren e, at vi g de på, at de stu vendt ig s e k s r. Om nne ty an må ”Man k lgdeltagelse ku større probleme risikerer a v n så e e r v g o ar n de, fo t Den la r, at de h liver for ligegla gen forsøger a e n e m e o b n ikk lr lk e o d v fo ag, h t valg n, at dt den d Jeg tror dog, a r risikoe n e re v , rø kår. blive alg.” lst e ndes vil man at oniske v le Houderend l e studere med de elektr d e e g h in rre forr Mic rale St vordan ti. Giliver stø isk par e, og h gelsen b t g li ta n o r e Libe p å p t n , ie res grund sket på er I je har bag holde den ka cifikt som n brug rende? e a t d s r li o s v e 4: H stude 1: Jere g at be d noget så sp for på det de ? e t menin lgkamp, a v gavner s ele ver de æftiger sig m s Universitet re o på v e at ford i sk rhu e penge sindsyge måd g rv man be politik på Aa n o e a e g m id ger rs bru svis f en ter ng. Elle i men a nogen ”Vi bru en her forhold og ri rt studen r a te s p le e ik k v s rt t en in t politi Sådan nd af d ontora e e k . d ru f n , r g a a e k e PR å is k s å n å m ke ik er så og ne på, s eside, p ligt har økono tens, ma pringer d, ”Vi uds t synes jeg sag t hele, men det nkret vil penge å vores hjemm n o th rs vag un e pe ko de de penge p er, så man ikk Vi er en politisk hvad vi logi, så nterrådet vil jo ken retning de nt. ion r vi, de hvil til refus d sit engageme gt til. Og så gø som Stu t finde ud af, e ti v a g ” r ri i. rt r te t å if æ e g v g it s t alt lidt e ud nivers iljøet.” er for, a løbend arhus U studiem der sørg rbejde re a trække A d e s e rb r at fo jer og je kan for s liste. man se or jere f n a r k e r g a o s e 2: Hv et? batter, 3 mærk l simpelt ersitet ed de de edi- 5: Nævn r. De ska en. Så m le e a på univ k ls e lo d s m in og ing angle n nok i forb rbindelse med ndervisn måde er å ikke m siden af SU´en. sag er u i fo gtede, e y m s te fr rk s o r e e æ g e tt d li s m e le s ”Den an kan rden, og tjene mere ved de plud egyndte at ”En 0.000 er. Og m ære i o tuderen å ca. 80 vi afhold , hvor medicins aféerne igen b illige øl, hen v være muligt at , at den pulje p æmper for rb på ac et en tion k cinersag e til Aalborg. D rerne serverer fo ede for, skal d er går vi til valg organisa 00. De sidste k s ti rg v ll a li ø o u b o s k d s s g g 00.0 Deru denterp at de at freda første o ge om i kes til 1 hver stu ig over, n af de l minds lje, man kan sø a k kr, som s brokke s med som noge .” i, grene en pu så gen at få fin al være en åb ter.” var vi og e kom ind i sa k s en rn 0 e m 0 k e 700.0 rrang at politi e med a ls e d in forb

8 // 9

d e l f i n e n

å n. 00 for dste om i

tema

? Niels Christian Selchau-Mark, StudenterrAdet liste i forhold 1: I påstår at være en apolitisk vælger I det rfor Hvo itik. ipol part lig til alminde på Aarhus itik udgangspunkt til studenterpol Universitet?

så er man inde ”Når man kigger på studenterpolitik, pe, og der grup og se specifikt på en meget speciel politisk. parti core hard er det meget svært at være logier ideo iske polit tere disku og e Hvis vi skulle sidd vi alkom så i forhold til de studerendes ve og vel, det e lamm n elthe drig nogen vegne - det ville simp fuldstændigt.” jde løben2: Hvor kan man se jer og jeres arbe de på universitetet? skulle pludselig ”En mængde medicinstuderende tæt samarbejde i jeg var Der org. Aalb til tvangsflyttes t for at berråde med folk fra bl.a. FADL og Medicine enterrådet Stud har så Og kæmpe tvangsflytningen. hvis der så r, tutte insti alle set stort folk fordelt ud over ghed muli god vi har så ting, eske grot helt sker nogle det.” imod ind t for at opsnappe det og sætte hård ts bestyrelse 3: Ved sidste valg til universitete erende under var valgdeltagelsen blandt stud ? nok 15%. Gør I jeres arbejde godt s arbejde er dår”Jeg tror ikke, at problemet er, at vore promovere det. at til ge dårli er vi at , bare tror ligt, - jeg interessen vil at , Hvis vi bliver bedre der, tror jeg også elektronisk å foreg at til stige. At valget nu kommer kke flere tiltræ e gern også e skull , og over flere dage ” stemmer. og hvordan 4: Hvordan bruger I jeres penge, de? eren stud gavner det de har vi profesio”Styrelsen får en smule løn. Desuden kan trække på man som nelle pressemedarbejdere, konsulenter. slags en som e brug og som studerende arrangerer også Så er der den gratis retshjælp, og vi deltagergebyr. malt studierelevante kurser med mini ej, sociale eller det lide kan Endelig er der - om man fredagste størs s mark ’Dan . f.eks arrangementer som bar’.” 5: Nævn 3 mærkesager for jeres

liste.

rvisningsevalu”En mærkesag er konsekvens af unde . En anden dem på eringer – at der følges bedre op studiestart. til klar være skal er studieordninger, som aniora, hum fra l mpe ekse belt epta Der er et helt uacc få kan oplyst hvor nogen studerende først i oktober kravene til ed derm deres specifikke studieordning og svage stuom hånd s tage eksamen. Endelig skal der som bliver , dem pe hjæl at af ud finde derende. Vi skal socialt isolerede.”

Nicolaj Bang, Konservative Studenter

Ask Foldspang Ne ve, Frit Forum 1: Jeres liste har baggru nd i et politisk parti. Giver det mening at behold e den kasket på, når man beskæftiger sig me d noget så specifikt som studenterpolitik på Aarhu s Universitet? ”Frit Forum har et sociald emokratisk værdigrundlag, men vi hænger ikke samme n med partiet på nogen måde. Det er dog utrolig vigt igt at melde klart ud og mene noget mere, end at alle skal have det bedre. Når man stemmer på Frit Forum , så ved man faktisk, hvad det er, man får.” 2: Hvor kan man se jer og jeres arbejde løbende på universitetet? ”Vi afholder foredrag hver uge. Vi inviterer foredragsholdere, som måske ikke dele r vores grundholdninger, så der er plads til noget deb at. Så sidder vi i studienævnet på statskundskab og har gennemført nogle af de emner, vi er gået til valg på, bl.a. ændringer i studieordningen.” 3: Ved sidste valg til uni versitetets bestyrelse var valgdeltagelsen bla ndt studerende under 15%. Gør I jeres arbejde godt nok? ”Tidligere har listerne stillet ekstremt mange kandidater op til to poster i bestyre lsen, og det er at gøre grin med folk. Frit Forum er de sen este år begyndt at markere sig meget på vores sociald emokratiske grundholdning, og på samme måde er de to andre politiske lister også begyndt at markere. Det gør forskellene mellem listerne tydeligere, så kan man mærke, at der faktisk er et valg, hvilket formentlig gør flere inte resserede.” 4: Hvordan bruger I jeres penge, og hvordan gavner det de studerende? ”Pengene går primært til vor es mange arrangementer, men en del går også til valg kamp og en smule til administration. Valgpuljen på ca. 1.000.000 kr er imidlertid alt for stor. Det er penge, som virkelig kunne komme til gavn i de mange frivillige fore ninger rundt om på universitetet.” 5: Nævn 3 mærkesager

for jeres liste.

”Vi skal opprioritere de hum anistiske uddannelser og skabe Danmarks bedste hum anistiske fakultet. Dernæst skal vi have et CO2-neutralt universitet. Som den ubetinget største institution i bye n bør universitetet tage et miljøansvar. Endelig skal vi være med til at løfte Gellerup, når bydelen over de næ ste år bliver omstruktureret. Det har en fordel for både Gel lerup, som får højtprofilerede arbejdspladser, og for Aar hus Universitet, som kan udvide med forskningsfacilit eter på byggegrunde, som er væsentligt billigere end dem, der ligger tættere på universitetet.”

1: Jeres liste har baggrund i et politisk parti. Giver det mening at beholde den kasket på, når man beskæftiger sig med noget så specifikt som studenterpolitik på Aarhus Universitet? ”Som udgangspunkt er vi en borgerlig bevægelse, for man kan ikke adskille studenterpolitik fra resten af verden. Som samfundsborgere har vi en pligt til at se verden lidt bredere end bare lige, hvad der er fedt for studerende. Det mangler nogle af de andre, og de stikker jo i virkeligheden folk blår i øjnene. For selvfølgelig har de en politisk agenda - de fortæller bare ikke præcist, hvad den er.” 2: Hvor kan man se jer og jeres arbejde løbende på universitetet? ”Vi har foredragsrækken ”Critique”. Og så har vi ”Port and Politics”, hvor vi forsøger at leve op til fordommene om at være konservative. Man sætter sig i nogle bløde møbler og drikker noget portvin, og så diskuterer man lidt politik. Vi sidder desuden i et par af studienævnene, hvor vi er ved at opruste, ligesom vi stiller lister op og kommer ind flere og flere steder 3: Ved sidste valg til universitetets bestyrelse var valgdeltagelsen blandt studerende under 15%. Gør I jeres arbejde godt nok? ”Jeg tror, at afstemning via internettet giver langt større valgdeltagelse. Arbejdet kan selvfølgelig altid gøres bedre. Men jeg mener slet ikke, at det er nyttesløst. Dels er der indflydelsesdelen af det, og dels får man en masse igen. Man får et kæmpestort netværk, og hvis man læser alle de her bøger om, hvordan man kommer frem i verden, så er netværk ret højt på den liste.” 4: Hvordan bruger I jeres penge, og hvordan gavner det de studerende? ”En ret stor del går på vores foredragsrække, som gerne skulle trække en lidt ud af den monotone hverdag. Vi har et politisk magasin, hvor vi forsøger at trække politiske emner op på et lidt mere akademisk niveau. Den politik, man ser ført i dagbladene, er tit rimelig overfladisk og headline-agtig.” 5: Nævn 3 mærkesager for jeres liste. ”En sag er mulighed for børnepasning på universitetet. En anden sag er podcasting af forelæsninger. Det giver en fleksibel mulighed, hvis man skulle være forhindret i at møde op og mulighed for at høre forelæsningen flere gange. Og så vil vi arbejde for større frihed til at sammensætte sin egen uddannelse – bl.a. gennem et tættere samarbejde med erhvervslivet.”

tema

To snooze or not to snooze... Allerede fra morgenstunden står vi over for udfordringen om at træffe en beslutning og tage et valg - nogle mere bevidste end andre. Et enkelt tryk på en fantastisk opfindelse kaldet snooze-knappen i bytte for otte minutters ekstra søvn, føles vel næppe som et bevidst valg. ord + billede > susanne daugbjerg jensen Dømt til frihed Hvem husker ikke de fornøjelige eventyr, man læste som lille, hvor man som læser selv var medvirkende til at udforme eventyrets handling ved at tage forskellige beslutninger undervejs? På samme måde fungerer livet. I den virkelige verden kan man dog ikke bladre tilbage for at se hvordan handlingen havde udartet sig, hvis man havde gjort tingene anderledes. Nogle vil mene, at religion blot er et værktøj til at benægte og fortrænge den meningsløshed, der kan ramme os alle, når spørgsmålet om, hvorfor vi er sat på jorden, trænger sig på. Skabelsesberetningen kan således ses som en forklaring, der skaber tryghed i denne eksistentielle meningsløshed. Den franske filosof og grundlægger af den moderne eksistentialisme, Jean-Paul Sartre (1905-1980), havde den filosofi, at mennesket er dømt til at være frit, og at frihed er en tung byrde, alle mennesker må bære. Mennesket er derfor den eneste forfatter til sin egen væren, eksistens og identitet, hvilket unægteligt lægger et stort pres på os og vores dømmekraft.

”Allerede fra morgenstunden skal der tages stilling til de mest basale ting, For eksempel om man skal skippe morgenmaden til fordel for at sove lidt længere”

10 // 11

d e l f i n e n

Bogen handler om psykiateren Luke Rhinehart, der keder sig i sit vaneliv og derfor beslutter sig for at lade terningerne bestemme og for at følge deres anvisninger på godt og ondt.

Coaching eller terningekast For at lette denne ’frihedens byrde’, er der flere hjælpemidler, der kan tages i brug. Nogle benytter sig af coaching i jagten på de rigtige valg, således at beslutningerne afspejler ens værdier, drømme og mål i livet. Andre har så svært ved at forholde sig til deres frie valg og eksistentielle grundlag, at de tyr til midler som tilfældighed: for eksempel ved at kaste terninger, og lade udfaldet bestemme. Sådan ses det blandt andet i den fiktive selvbiografi, Terningemanden fra 1971, skrevet af George Cockcroft under pseudonymet Luke Rhinehart.

Bøgerne eller Beverly Men hvad er det så for nogle valg, vi står overfor? Hvis man kigger på en almindelig hverdag, vil man hurtigt opdage, hvor meget de små valg egentlig fylder i vores liv, og hvor stor indflydelse de har på, hvordan vores hverdag og liv former sig. Allerede fra morgenstunden skal der tages stilling til de mest basale ting, for eksempel om man skal skippe morgenmaden til fordel for at sove lidt længere. Derefter kommer valget om, hvilket tøj man skal have på, om man skal tage bussen eller cyklen, om man skal handle i Netto eller i Føtex, og om man der skal vælge at være den korrekte politiske forbruger eller den økonomiske studerende. Og skal man for resten vælge bøgerne frem for dagens afsnit af Beverly Hills 90210? Der er kort sagt mange valg der skal træffes, også i hverdagen. Man ved som regel på forhånd, hvilke af disse valg, der er de mest fornuftige og hensigtsmæssige, men det er desværre ikke altid let at gå rationelt til værks, når det kommer til stykket – det må vi have hjælp til. Der er altså ingen vej udenom, vi er tvunget til at vælge, og selvom vi vælger ikke at vælge er det stadig et valg. Men husk på: som Oscar Wilde har sagt, så er erfaring den betegnelse, alle mennesker giver deres fejltrin, så tryk du blot en ekstra gang på snooze-knappen...

De studerendes hyggeklub Vejrudsigten siger massiv regn. Jeg skal på vandretur i Skåne sammen med ni friluftsnørder, jeg aldrig før har mødt. Det virker umiddelbart som opskriften på en weekend i helvede, men det viser sig at være langt mere givende end først antaget

ord + billede > gitte mygind

FAKTA

Vi går ti mennesker ad en dødstille mørk villavej i udkanten af en mindre svensk by. I støvregn. Det er fredag aften. Natten skal tilbringes i en skov, hvor vi om lidt skal slå lejr. Jeg skal gerne indrømme, at det virker som et særdeles underligt valg at gå her, sammen med ni mennesker, jeg mødte for første gang inde på Københavns hovedbanegård for få timer siden. Jeg er taget på tur med De Studerendes Vandreklub. Ingen dødkedelige spejdere Jeg tilbringer fredag nat ved en skovsø i telt mellem to fremmede mænd. Som ikke er helt så fremmede, efter vi har grinet af de første kontroverser og vandrehistorier. Da vi klokken ti lørdag morgen har fået pakket de drivvåde telte ned, og rygsækkene hænger på ryggene af os, er det heldigvis holdt op med at regne. Gruppen på ti mennesker består af to sygepleje-, en diætist-, en sociologi- en journalist- og en medievidenskabsstuderende, plus tre færdiguddannede ingeniører og en beskæftigelseskonsulent. Vores alder varierer fra 20 til 32 år. Der er ingen af de andre, der er mødt op i uniform eller som har foreslået, at vi binder knuder eller bygger rafter. Jeg opdager meget hurtigt, at mine ni turkammerater intet har tilfælles med spejdernørder af den type, der er garanter for en dødkedelig tur. Inspirerende samtaler Har en frø en fri vilje? Hvad er forskellen på almindeligt korn og fuldkorn? Er en guldfisk i en blender kunst? Hvad laver en softwareingeniør? Hvorfor var det egentlig, Jeppe Nybroe blev fyret? Med dette ensemble af ressourcestærke unge mennesker og en tyve kilometer lang vandretur gennem det skånske efterårslandskab, skal der vise sig at være grobund for rigtig mange interessante samtaler. Vi går gennem skov, langs grusveje med udkig ud over marker og små stendiger, forbi små røde træhuse og svampe i skovbunden. Alt er indhyllet i en umiskendelig efterårsduft. Efterhånden som vi får røde kinder og ømme ben, bliver mange af vores perspektiver udvidet. Det er inspirerende at møde så forskellige mennesker, jeg ellers aldrig ville falde i snak med og så bare have timevis til intet andet end netop det.

De studerendes vandreklub er et forum for unge mennesker med interesse for friluftsliv. Turene arrangeres i fællesskab af deltagerne. Klubbens medlemmer er alt fra øvede entusiaster til nybegyndere udi friluftslivet. Alle kan blive medlemmer og foreslå ture. Klubben er forankret i København, men er meget åben for en Århusafdeling, hvis interessen er der! www.vandreklub.dk

Varm kakao med whisky Lørdag aften spiser vi rigtig meget chili con carne og sidder rundt om bålet. Det er holdt op med at regne. Flammerne knitrer, og bag os er mørket faldet på mellem træerne. På skift fortæller vi historier fra vores liv, de mest livstruende eller uhyggelige episoder, vi har oplevet. I hænderne har vi hver en kop med skoldhed kakao spædet op med whisky. Det er ingen sag at holde varmen, og først langt ud på aftenen lægger vi os til at sove i teltene. Søndagens vandring er ikke så lang, kun fem kilometer ind til byen hvor toget afgår fra. Vi spiser stort set resten af vores proviant på perronen inden et tilfældigt udpluk af svenske togpassagerer skal dele vogn med 10 lidt ildelugtende, beskidte og fugtige mennesker, som griner højt hvert andet minut. Det undrer mig, at ti tilfældige mennesker kan have så meget relevant at tilbyde hinanden. Og at ti tilfældige mennesker kan hygge sig så meget, selvom det regner. Måske er det fordi, så lidt var givet på forhånd, måske fordi alle var så openmindede og umiddelbare, måske fordi der ikke var andre input end skovens stilhed til at forstyrre vores samvær. Alt uvedkommende var skrællet væk, så der vitterligt kun var ti personligheder i mere eller mindre halvkikset outdoor-tøj og en smuk efterårskulisse tilbage.

”Har en frø en fri vilje? Hvad er forskellen på almindeligt korn og fuldkorn? Er en guldfisk i en blender kunst? Hvad laver en softwareingeniør?”

tema

DEN RÅ FISK VINDER FREM

MEN PØLSEN STÅR DISTANCEN

Det er nøjagtigt 70 år siden, den første pølsevogn rullede ind i Århus og satte byens hjerter i brand. Delfinen har undersøgt, om den gamle pølsevogn stadig kan trække en fanskare, eller om den er blevet skubbet ud i kulden af en japansk rulle tang, og har spurgt to studerende, hvad menuen falder på, når valget står mellem de to spiser. ord > jesper hallstrøm eriksen ”pølsemændene stod i brune uniformer med røde kokarder i huerne og lange hvide overtræksærmer bag deres røde og gule vogne. borgmesteren hyldede initiativet, hvorefter pølsevognene anført af et hornorkester drog gennem byen til skt. pauls Kirkeplads, hvor smedekoret vulcan ved ankomsten istemte en til lejligheden skabt kantate, der i al sin gribende lyrik lød: spis pølser spis pølser. Fra nu til din død. spis pølser spis pølser. med sennep og med brød.” sådan skrev en århusiansk avis i 1937, da den jyske hovedstad fik sine første pølsevogne – en begivenhed, der osede af pomp og pragt, og som fyldte avisernes forsider. Duften af pølse ramte århusianerne lige i hjertet, og siden er der blevet langet millioner af lækre, lune pølser over disken. men spørgsmålet er om tiderne har skiftet. Det er jo efterhånden ingen nyhed, at verden er skrumpet ind. så kan den gamle ’hotter’ stadig få tænderne til at løbe i vand hos os, nutidens unge? eller har vi for længst kastet os over det globale tag-selv-bord og har mere lyst til at sætte tænderne i den helsebringende sushi? Det spørgsmål satte Delfinen sig for at undersøge. og i håbet om at nærme sig et svar opsøgte Delfinen to af byens tunge drenge fra hver sin lejr – nemlig Børnenes Kontor på Lille torv og Sushi+ på brammersgade. Den gamle ’hotter’ hitter endnu en solskinsberusende mandag i efterårsferien indfinder Delfinen sig på Lille torv i hjertet af Århus. her ligger nemlig en af de i alt otte pølsevogne eller –kiosker, som børnenes Kontor har rundt i de århusianske gader. en hyggelig lille pølsebiks, der i mere end 50 år har forsynet de forbipasserende på Lille torv med saftige ribbenssandwiches, ristede hotdogs og lune pølser med brød. bag disken står forpagter martin Frandsen. han har været forpagter i lidt over to år og nyder tydeligvist jobbet som pølsemand. og som han forklarer, har pølsevognene stadig godt fat i byens ungdom. ”Der kommer faktisk mange unge og studerende forbi. Jeg vil skyde på, at de udgør en tredjedel af mine kunder. typisk er det et par kammerater, som kommer forbi for at få et ’Århus-sæt’ [red: en ristet hotdog med en lille Cocio]. og så betaler den ene de to ristede og den anden Cocio’erne. Jeg tror kun, at det er små 20 minutter siden, jeg sidst langede et sæt over disken,” fortæller han med et smil på læben. Lasse steffensen fra molekylærmedicin ville da også helt sikkert vælge hotdoggen frem for sushien, hvis valget stod mellem de to. ”Jeg er nok mere til det traditionelle. en dejlig varm hotdog med det hele er jo altid et sikkert hit. Jeg synes sushi er kedeligt og koldt. og desuden lidt opreklameret og smagløst, udover sojaen,” fortæller Lasse. selvom det i år er 70 år siden, de første pølsevogne rullede ind i Århus, er der altså stadig rift om pøl14 // 15

d e l f i n e n

serne. på en normal dag vælger ikke mindre end 150-200 strøggæster at slå vejen forbi biksen på Lille torv, og traditionen tro vælger langt de fleste stadig at få en god gammel ’hotter med det hele’. Sushi - mest for feinschmeckere? efter det hyggelige besøg hos martins pølsebiks går turen videre til brammersgade. en god gåtur fra børnenes Kontor på Lille torv ligger nemlig sushi+. en japansk sushibar, der med sit rå, enkle og stramt komponerede rum og hektiske tempo emmer af ægte, urban tokyo-stil. præcist som ved pølsevognen er der gang i biksen. men som mia Lyth, der står bag disken, fortæller, er de studerende dog ikke de hyppigste gæster her på sushibaren. ”Jeg vil vove at påstå, at de studerende kun udgør en lille del af vores kunder. oftest er vores kunder omkring de 30 til 40 år, og der kommer også en del børnefamilier. Dem som kommer her, er dem, som elsker at få lidt delikat og elsker at forkæle sig selv. Det er forment-

ligt dem, som plejer at købe ind i delikatessen, når de er ude at shoppe,” forklarer hun med et glimt i øjet. og sushibaren ligner da også en lækker delikatesseafdeling – udvalget er enkelt, præcist og ulmer af kvalitet. men som det gælder for enhver delikatesse, er prisen dog også derefter. vil man forkæle sig selv som studerende, og bekymrer man sig ikke så meget om økonomien, så er sushien en oplevelse værd. som Jeppe nybo fra Journalisthøjskolen fortæller: ”skal jeg vælge mellem pølsen og sushien, så bliver det sushien. For der er jo lidt mere oplevelse ved at nyde en omgang sushi. Det er mere eksotisk, og man får også mere kvalitet for sine penge. og skal det være helt perfekt, så skal det være med et stort, lækkert stykke tun – og selvfølgelig godt med soja og saki. men hvis jeg er fuld eller har solide tømmermænd, så ender det jo nok med at blive en ordentlig pøllemand, for så hungrer kroppen jo efter fastfood.”

Pølseslang

har du fået lyst til at besøge den lokale pølsevogn, så er her et par udtryk, du kan fyre af for at skabe lidt respekt blandt de andre pølsegæster… pølsevogn = skinkekutter pølsemand = skinkekaptajn pølse med brød = skinkesøm med kage ristet pølse = beduinfinger pølse i svøb = Karl stegger i lædervest Fransk hotdog = skaldet franskmand i sovepose hotdog med det hele = død indianer med tæppe og med hele krigsmalingen ½ grillkylling med fritter = halv gummigrib med døde fingre Fiskefilet med fritter = remouladehaj med bjælker og slam bøfsandwich = kraniebrud Cocio = congo bajer og listen fortsætter… nysgerrig? så læs videre i den fremragende pølsebog skinkelingo.

tema

Studieskift

- alle gode gange to

Vi har alle haft tvivlen. Om det udvalgte studie nu også er det helt rigtige. Delfinens udsendte har talt med to studerende, som har valgt at tage springet og skifte studie.

ord + billede > Camilla Brumé Rasmussen Camilla sivebæk Christiansen og sofia rasmussen har henholdsvis skiftet fra universitet til handelshøjskolen og omvendt. For Camilla startede rejsen ved humaniora, Århus universitet, hvor hun tog sin bachelor i etnografi. herefter tog hun en overbygning i virksomhedskommunikation ved odense universitet, men valgte dog at fuldføre denne ved handelshøjskolen i Århus. sofia startede, hvor Camilla endte og læste en bachelor i sprog og kommunikation på Århus handelshøjskole. Dette blev dog afbrudt af et kort visit ved Journalisthøjskolen, som blev droppet til fordel for en kandidat i virksomhedskommunikation på handelshøjskolen i Århus. sidste stop på rejsen blev nordisk på Århus universitet.

kunne mærke, at det ikke gjorde mig glad, så jeg besluttede mig for at forsøge at komme ind på min bachelor oppe på nordisk. Havde du problemer med at skifte studie? Camilla: Da jeg skiftede fra min bachelor i etnografi til en kandidat i virksomhedskommunikation var kravet minimum et årsværk i kommunikation. Derfor skulle jeg sende en ansøgning med mine tidligere studieordninger, men det gik rimelig smertefrit, at blive godkendt.

Hvorfor valgte du at skifte studie? Camilla: Jeg var egentlig meget glad for at læse etnografi, men opdagede, at det ikke var den retning, jeg ønskede karrieremæssigt. både på grund af at man som udøvende etnograf skal være heldig at trodse den store arbejdsløshed, men også da der er forholdsvis få arbejdspladser, som ligger i Danmark. og jeg foretrækker en fast base.

d e l f i n e n

Camilla: Ikke i forhold til studieskiftet. Dog vil jeg sige, at jeg helt klart valgte etnografien ud fra interesse, men er man ikke typen, der vil ud og skabe sine egne stillinger, er det også vigtigt, at vurdere jobmulighederne inden man vælger sit studie. Sofia: nej, jeg er glad for, at jeg har en bachelor i kommunikation. men jeg har altid haft en drøm om at læse dansk, så jeg læste studieordningen fra start til slut for at afdække mine muligheder og for at gøre mig klart om det var noget for mig, hvorefter jeg tog kontakt og blev optaget. Hvad savner du ved dit gamle studie?

Camilla Sivebæk Christiansen alder: 26 Nuværende studie: stud.ling.merc i virksomhedskommunikation Forhenværende studie: to-faglig BA i etnograﬁ og kommunikation

Sofia: Jeg havde læst bachelor i kommunikation og var hoppet over på Journalisthøjskolen, fordi jeg havde haft en lang drøm om at prøve det. Jeg fandt dog ud af, at det ikke lige var mig og hoppede derfor tilbage til min gamle uddannelse, for jeg var egentlig også glad for at læse kommunikation, men syntes, at der manglede lidt dybde og en mere videnskabsteoretisk og filosofisk forståelse for nogle af tingene. Jeg

16 // 17

I bagklogskabens lys er der så noget, du ville ønske, du havde gjort anderledes?

Sofia Rasmussen alder: 26 Nuværende studie: Nordisk Forhenværende studie: stud.ling.merc i virksomhedskommunikation

Sofia: Det var ikke super nemt, da jeg ikke har en klassisk bachelor til at komme ind på nordisk. men der var en studieleder, som hjalp mig meget og jeg var selvfølgelig også igennem dispensationsansøgninger. Jeg fik heldigvis lov til at blive optaget, og det var rigtig fedt!

Camilla: Jeg savner, at der på universitetet generelt er et større samspil mellem de studerende og undervisere og der er en større følelse af ligeværdighed frem for et ”lærerelev” forhold. Desuden synes jeg, at det faglige niveau er mere svingende på asb - fra rigtig godt til dårligt, mens jeg på universitetet stort set kun oplevede et godt fagligt niveau.

Sofia: Det, der er svært ved at gøre hvad jeg har gjort er, at jeg på universitetet ikke kender nogen fra bachelordelen. når du går på en kandidat på universitetet, så har du ikke noget hold. Du melder dig bare ind på nogle fag, som du følger. Der er meget sololøb oppe på universitetet, og på den måde savner jeg det netværk, jeg havde på handelshøjskolen.

Er der stor forskel på Universitetet og Handelshøjskolen? Camilla: man har klart en større fornemmelse af, at der er en erhvervsrelateret linie på handelshøjskolen i forhold til, at man opfordres til at skrive opgaver i samarbejde med virksomheder så man kan få en fornemmelse af hvad det er man rent faktisk kan i praksis. universitetet er mere forskerorienteret. Det er dog langt fra negativt, da det også er det, der bidrager til, at man føler sig mere ligeværdige. Kunne jeg vælge, blev det helt klart et studie, der kunne favne begge dele. Sofia: Ja, der er især stor forskel på, hvordan man har det med sine undervisere. på handelshøjskolen laver man ikke noget med sine undervisere, ud over hvad der er fagligt. på universitetet er man meget tæt med sine undervisere, som man kan ringe til, hvis man skal have hjælp til noget. Derudover taler man to vidt forskellige sprog. hvor man på handelshøjskolen er vant til at tale virksomhedskommunikationssprog, taler man på universitetet om tekster på en helt anden måde, som er mere videnskabsteoretisk.

”... er man ikke typen, der vil ud og skabe sine egne stillinger, er det også vigtigt at vurdere jobmulighederne inden man vælger sit studie.”

Hvilke råd vil du give andre, som ønsker at skifte studie? Camilla: overvej hvorfor du ønsker at skifte så du ikke igen ender i et forkert studievalg, for man har jo ikke ubegrænsede valg. overvej desuden om du måske kan finde nye måder at sammensætte din nuværende uddannelse på, så det du har taget, ikke er spildt. og til sidst: tænk bredt, et studieskift er ligeså vigtigt som dit første studievalg, så overvej også hvad de har at tilbyde andre steder, ofte kan et skift i omgivelser også give helt ny energi.

Sofia: man skal sætte sig rigtig godt ind i sin studieordning, så man ved hvordan reglerne, eksamensforholdene og de formelle procedurer er på det nye uddannelsessted. Jeg vil også råde folk til at deltage i de arrangementer, der afholdes på det nye uddannelsessted. Dertil vil jeg gerne råde folk til at følge deres drøm. hvis man virkelig vil skifte studie, og det er det, man brænder for, så er det med at gøre det. man skal aldrig blive på et studie, der ikke gør en glad. så er det med at komme videre.

Lysten driver værket Der er selvfølgelig mange parametre, som spiller ind, når man vælger sit studie. heri blandt jobsikkerhed, løn, faglige udfordringer, pres fra omverdenen og ikke mindst fra en selv. men hvis man tager i betragtning, at det er de færreste, som egentlig kommer til at beskæftige sig med det, som de er uddannet til, så er det måske ikke helt ved siden af at handle ud fra de gamle deviser – og som de to informanter har gjort – at det er lysten, som driver værket og det er vigtigt at handle ud fra ens hjerte.

FAKTA tænker du på at skifte studie? - Du har i alt 70 su-klip til rådighed, et klip for hver måned. - uddannelsesguiden, www.ug.dk, har kontorer rundt om i Danmark, hvor du kan henvende dig med spørgsmål om studieskifte. - studievejledning: Findes på de forskellige uddannelser.

tema

Øko-logik er ikke helt

gakgak !

Økologi og fair trade: Du støder på det hele tiden, i Netto, hos din urtetedrikkende nabo og når aktører diskuterer klodens sociale og miljømæssige udfordringer. Men gør det nogen forskel at vælge den økologiske fair trade kaffe?

ord + billede > anne krogh madsen Selv om man er studerende med SU plus det løse på lommen, har man en reel mulighed for at vælge fødevarer, der er produceret med omtanke for natur, mennesker og dyr. Det er et spørgsmål om overbevisning og prioritering, mener hovedparten af de adspurgte studerende rundt omkring i kantinerne på Aarhus Universitet. I en globaliseret verden kan vi ikke komme uden om, at vores forbrug påvirker en række faktorer over hele verden. Vi er udmærket klar over det. Vi kender historierne om underbetalte latinamerikanske kaffebønder, de oversprøjtede peberfrugter fra Holland og hormonforstyrrede danske børn. Tanken om at burhøns aldrig ser dagens lys, kan få os til at sværge på at være en mere kritisk forbruger fremover. I vores stille sind vel at mærke, og med fuld fortrydelsesret. For når vi står med indkøbskurven i hånden, og udøver forbrugerens fornemste ret til at vælge til og

fra, spiller en masse andre forhold ind. Vi vælger varer ud fra pris, smag, kvalitet, fedt- og sukkerindhold, udbud, tid, og vaner. Det er stadig kun et fåtal, som har en udtalt idealistisk holdning til økologi og fair trade, og som hver måned tilpasser budgettet herefter. Økologiske fødevarer udgør pt. 6-7 procent af det samlede salg af fødevarer i Danmark (kilde: www. okologik.dk). Men hvordan forholder studerende sig til økologi?

vendige tilsætningsstoffer og skadelige sprøjtemiddelrester. Det giver en god fornemmelse at tænke på, at jorden er blevet skånet for samme, og at dyrene har levet under rimelige forhold, siger hun. Er varerne tilmed fair trade-mærket, får hun den helt store samvittighedspakke, men det er ikke noget, hun decideret går efter. Det lille røde Ø-mærke vækker tillid, og bidrager både til Annas egen sundhed og en bæredygtig natur. Anna er, hvad hun selv kalder ’et Steiner-barn’, og blev gennem skoleårene introduceret for en holistisk forståelse af natur, ernæring og mennesker. Men Anna er på ingen måde fanatisk, og når økonomien siger stop, følger hun pænt efter og lægger ikkeøkologisk kød og grønt i indkøbskurven. ”Det er heller ikke sådan, at jeg tror på, at såning og høst skal foregå ved fuldmåne”, siger Anna med et skælmsk smil, og hentyder til meget spirituelle Steinertilhængeres krav til omgangen med afgrøder.

Skeptikeren er først og fremmest optaget af krop og sundhed, og etiketter gennemtjekkes derfor altid for sukker- og fedtindhold.

Anna Ørnstrup giver ’thumbs up’ til økologi i kantinen – men priserne må ikke stige. 18 // 19

d e l f i n e n

En lille rundspørge viser, at studerende kan grupperes i tre forskellige forbrugertyper: idealisten, skeptikeren og den discountorienterede (kilde: artiklen er skrevet med inspiration fra Økologisk Landsforenings forbrugerundersøgelse, se www.politiken.dk). Idealisten Anna Ørnstrup læser Nordisk sprog og litteratur og køber alt det økologi, økonomien kan trække. Valget træffes ikke på bekostning af byture, Diesel-bukser eller I-pod, for ifølge Anna kræver det ikke megen snilde at opspore lavprissupermarkedernes økologiske basisfødevarer til rimelige penge. ”Der er ingen grund til at købe sine økologiske havregryn i Salling Super”, forklarer hun. Anna spiser økologiske fødevarer for at undgå unød-

Skeptikeren kan ingen narre I den anden ende af spektret findes stu-

Ifølge Rene Kristensen (Kok i Statsbibliotekets kantine) vil efterspørgslen på økologisk mad i kantinerne blive større fremover. Lige nu går studerende efter 1) store portioner, 2) pris og 3) smag.

Hvad er økologi?

Økologisk landbrug bruger ikke kunstgødning, pesticider eller gensplejsning. produkterne må generelt ikke indeholde farve- og sødestoffer, og det er kun tilladt at bruge 38 ud af de 350 tilsætningsstoffer, der findes (kilde: Fødevaredirektoratets vejledning på www.okologik.dk). målsætningen er, at dyr og miljø skal belastes mindst muligt. Dyr får 100 % økologisk foder, daglig motion, adgang til det fri og medicinering sker under strenge regler (www.ecofoods.dk).

derende, som er skeptiske over for økologiens nytte, de høje priser og kritikken af konventionel fødevareproduktion. Denne forbrugertype betvivler også om Ø-mærket kan garantere, at varerne rent faktisk er økologiske. For skeptikeren vil for alt i verden ikke narres. skeptikeren er først og fremmest optaget af krop og sundhed, og etiketter gennemtjekkes derfor altid for sukker- og fedtindhold. Økologi betragtes ikke som lig med ’det sunde valg’. Falder valget alligevel på økologisk mælk og æg, er motivet ofte dyrevelfærd. Den discountorienterede skabs-livsnyder hvis prisen er den mest afgørende faktor for, om du køber økologisk eller ej, tilhører du sikkert den største gruppe af studerende, nemlig de discountorienterede. hovedparten har aldrig taget aktivt stilling til økologi og fair trade. men spørger man direkte, vokser der alligevel en lind strøm af synspunkter frem - og de studerende er langt hen ad vejen enige. Økologi er godt, men ikke lige det man vælger at bruge pengene på. når man en dag får børn dog, vil man købe mere økologisk, for ikke at fylde de små poder med alskens e-numre og giftstoffer. Den holdning ses også i resten af samfundet, hvor 60 procent af den solgte babymad er økologisk (kilde: www.retailinstitute.dk). selv om den discountorienterede ikke går særlig meget op i indkøb, investeres der undertiden i enkelte, nøje udvalgte varer af god kvalitet og smag. Det kan være de særligt sprøde gulerødder, en god slagterbøf, mælken fra thiese eller den eksotiske kaffe fra max havelaar. motivet kan være en overmandende lyst til bare at nyde livet, eller det kan være samvittigheds-kicket over et saliggørende øko-køb. netop denne tendens peger på, at discountjagten får en ende en dag. når karriere, mage, hus og barn er på plads skifter man højst sandsynligt den billige leverpostej fra stryhns ud med slagterens hjemmelavede, hanegals økologiske eller vægtkonsulenternes fedtfattige. studerende kan altså overvejende se meget fornuft i at købe økologi ”Hvorfor ødelægge fødevarerne med unaog fair trade – bare ikke lige nu! turlige tilsætningsstoffer?”, spørger Matematisk kantines leder Jørgen Bæk. Han går efter kvalitet, som ofte går hånd i hånd med økologi. Omkring en tredjedel af alle indkøb til kantinen er økologiske.

Hvad er fair trade?

Fair trade arbejder for at fremme bæredygtig udvikling i lokalsamfund i den tredje verden ved at give producenter og arbejdere en retfærdig betaling for deres varer. Der tages hensyn til arbejdsvilkår, sundhed, velfærd og miljø (kilde: www.fairtrade.dk). max havelaar er en international mærkningsordning, der garanterer fair trade.

tema

Studenterpolitik for begyndere! Ord > andreas götke christiansen

Den 19. til 22. november 2007 vil der blive afholdt valg til de forskellige studienævn og fagråd, samt til universitetets bestyrelse. Det betyder, at de studerende skal stemme om, hvem der skal varetage deres interesser på de forskellige niveauer på Universitetet. Men spørgsmålet er, hvad stemmer vi egentligt om? Nogle synes måske, at studenterpolitik lyder lidt som en kaffeklub for kommende kommunalpolitikere, og ser dermed ikke den store mening i at stemme til valget. Men er du en person, der en gang imellem er irriteret over nogle ting på dit studie, kan det være, at valget i november er vigtigere end du umiddelbart tror. Studenterpolitik handler nemlig om at varetage de studerendes interesser. Valget i november er derfor betydende

for, hvem der skal repræsentere dig på universitetet og dermed også, hvem du skal henvende dig til, hvis du har problemer, der skal gøres noget ved. Men i din søgen efter at blive hørt er det ikke ligegyldigt, hvor og til hvem du henvender dig. Hvis du eksempelvis er utilfreds med, at kantinen altid laver sammenkogt karrygryde, så er det ikke sikkert, at Danmarks Studerendes Fællesråd mener, at det er en problematik for dem, hvorimod dit eget instituts fagråd vil være mere interesserede. Og hvis du har en ide til, hvordan universitetsstrukturen kunne omlægges til fordel for både de studerende og de offentlige finanser, så kan det godt være, at dit fagråd vil kigge lidt mærkeligt på dig, mens du fremlægger dine genialiteter. Det gælder kort sagt om at henvende sig de rigtige steder i universitetsstrukturen.

Danske Studerendes Fællesråd (DSF)

Studenterpolitikkens struktur Ideen med den samlede organisering af studenterpolitikken er at sørge for at repræsentere de studerendes politiske, kulturelle og sociale interesse på flere niveauer. Derfor er studenterpolitikken struktureret efter universitetsstrukturen. Så alt efter dit problems karakter, er der organer i studenterpolitikken, som er der for at varetage dine interesser.

Strukturen kan illustreres således:

VTU Ministeriet

Fakultetet Dekan Akademisk Råd Institut Institutleder Institutråd

r tet ne rsi ga ive e o Un egial l kol

Fagråd & Fagudvalg

Universitetet Bestyrelsen Rektor

ske

liti po ter on en ati tud nis n s orga

Studenterrådets Fællesråd

Studie Studieleder Studienævn Kilde: http://www.sr.au.dk

Fakta om studenterpolitik Tre niveauer, svarende til universitetsstrukturen: 1.Det nationale niveau · Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er en landsorganisation for alle studerende ved mellemlange og videregående uddannelser. Medlemmerne kommer fra de forskellige universiteters studenterråd. DSF er repræsenteret i en række centrale råd, nævn, udvalg, arbejdsgrupper og taler de studerendes sag i medierne. DSF kan beskrives som de studerendes stemme overfor befolkningen, politikerne og regeringen.

20 // 21

d e l f i n e n

2. Universitetsniveau. · Studenterrådets fællesråd er det øverste organ i studenterpolitikken på universitetet. Det vælger studenterrådets styrelse og repræsentanterne til universitets rådgivende udvalg, som studieudvalget og det internationale udvalg. Fællesrådet er stedet, hvor de studerende udveksler erfaringer og diskuterer livet som studerende. · Styrelsen varetager den daglige ledelse af studenterrådet. Den består af 7 medlemmer, hvoraf en vælges som formand og en anden som næstformand. Til styrelsen er der tilknyttet et sekretariat. · To medlemmer (studerende) vælges af de andre studerende til Aarhus Universitets bestyrelse.

3. Institutniveau. · Fagrådene på institutterne er det nederste organ i studenterpolitikken. Den vigtigste opgave for fagrådene er at sikre de studerendes rettigheder og præge udviklingen på de forskellige institutter. Det er bl.a. her de studerende kan henvende sig overfor instituttets ledelse vedrørende forholdene på instituttet. · På de forskellige institutter vælger de studerende deres repræsentanter i instituttets studienævn. Studienævnet er det organ, hvor de studerende har størst medbestemmelse, da studienævnet er sammensat af 50 procent studerende og 50 procent videnskabeligt personale. Repræsentanternes opgave er her at lave nye studieordninger og følge op på evalueringen af undervisningen.

DSPØ

RGE

ord > nickolass bitsch schack

Delfinen satte sig for at få en idé om den almene studerendes forhold til studenterpolitik – om kendskab, holdning og engagement. 192 studerende fordelt på forskellige fakulteter og årgange blev mødt i kantinerne rundt omkring på universitetet og stillet tre hurtige spørgsmål:

1. kendskab: Kender du nogen af de studenterpolitiske lister, man kan stemme på til bestyrelsesvalget? 2. holdning: Gør det en positiv forskel for studerende, at studerende engagerer sig i uddannelsespolitikken på Aarhus Universitet, eller er studenterpolitik en parodi i dag?

3. Stemme: Valget afvikles som elektronisk valg i perioden 19.-22. november 2007. Har du tænkt dig at stemme?

tal

tiv

lib

ale

kantine:

Fri

ter

rå

1. kendskab

matematisk Fysisk kemisk

Statskundskab

Stakladen nobelparken katrinebjerg

total:

192

Hvad kan man så konkludere?

sit

2. holdning

3. Stemme

92 %

50 %

15 %

23 %

90 %

10 %

63 %

37 %

94 %

68 %

32 %

11 %

92 %

61 %

39 %

Der er ingen tvivl om, at de studenterpolitiske lister har et problem med at komme ud over kanten og i det hele tage bare gøre opmærksom på deres eksistens. Dernæst ser det dog ud til, at der blandt studerende alligevel er en stor tiltro til, at studenterpolitik rent faktisk batter noget. Det bør her bemærkes, at der fra de studerende med en positiv tiltro til studenterpolitik faldt mange supplerende kommentarer, som varierede fra ”men ikke ret meget” til ”helt klart” og alt hvad der ligger derimellem. endelig ser det ud til, at stemmeprocenten i år vil blive markant højere end de ca. 15% ved sidste valg. en del ytrede sig positivt over, at valget bliver elektronisk og referede også til den omsendte infomail omkring valgets afvikling. Ingen ytrede sig negativt i den retning, men nogle var dog bekymrede for, om man så stadig kunne få æbleskiver. Det må også forventes, at den direkte konfrontation med spørgsmålet, om man vil stemme, har haft en positiv indflydelse på den forventede stemmeprocent, som derfor nok må betragtes som kunstigt høj.

ord > nickolass bitsch schack

tema

Studerende om studenterpolitik RUN

Ord > gitte mygind billede > thomas illemann ”Problemet med os er jo, at det er selv de mindste ting, vi ikke kan beslutte. Der er ikke nogen der vil gi’ sig. Vi er tit uenige, og så er vi stædige,” fortæller Helene Hvid-Jensen om årsagen til, at venindegruppen i sin tid anskaffede Petruska. Den knaldrøde plysterning ligger foran dem på bordet. Den er tydeligt mærket af at være blevet kastet rundt med i tre år. Den er efterhånden mere rund end firkantet og temmelig nusset i stoffet. Der er ingen tvivl om, at Petruska bliver brugt flittigt. Terningen bor på skift hos veninderne og bliver ofte taget med på råd, når de er sammen. Når der skal træffes et valg, bestemmer veninderne for eksempel, at de lige numre betyder den ene mulighed og de ulige numre den anden. Og så slår de med Petruska. ”Vi er meget strikse med, at når Petruska har taget en beslutning, så skal man også gøre det, hun siger,” 22 // 23

d e l f i n e n

”Altså der er nogle drenge, de tror man bare forklarer Anne Sofie Korsholm Nielsen. ”Man må ikke lave det om. Petruskas ord er lov,” supplerer Maria Goul Bjerrum Andersen med et smil på læben. Til forskel fra en mønt, man slår plat og krone med, kan man med Petruska farve sine muligheder. For eksempel sådan, at 1-5 alle betyder ja og kun 6 betyder nej. Sidelæns op ad strøget Pigerne understreger, at det ikke er alle valg, Petruska kan involveres i. ”Hvad var det vi spurgte hende om i lørdags?”, spørger Fie de andre. ”Det var, om jeg skulle have pizza,” svarer Helene. Det lader ikke til, at Petruska får lov at medvirke i større eksistentielle valg. Helene forklarer, at man ikke

kan spørge Petruska om noget, der virkelig giver alvorlige konsekvenser. Det er alle de små valg i hverdagen, hun hjælper med: ”Ting som i princippet ikke betyder noget, men som stadig betyder noget. Altså for eksempel om vi skal se en video eller drikke drinks. Eller om man skal gå op i baren og købe ti shots,” forklarer Helene. ”Lige den dag vi havde købt hende, besluttede hun, at vi skulle gå sidelæns opad strøget. Det var altså meget sjovt”, supplerer Fie. Maria fortæller, at den største beslutning, Petruska har truffet, var, at hende og Fie skulle tage en weekend til København for at feste med nogle, de havde mødt på en rejse til Thailand. ”Det var sådan lidt en spontan tur. Vi var lidt i tvivl, for Fie skulle læse til eksamen på det tidspunkt.”

tema

Terningetøser De tre veninder Fie, Helene og Maria har i tre år haft en rød plysterning ved navn Petruska, som træffer valg for dem i hverdagen.

man bare sådan kan slå med hende - sådan om man skal have sex eller ej” Skræmmer drengene Pigerne har fået meget blandende reaktioner fra omverdenen, når de er kommet anstigende med deres røde plysterning. Maria fortæller, at de fornemmer, at drenge generelt føler sig lidt truede af Petruska. De tre veninder tror primært, at andres tilbageholdenhed overfor Petruska skyldes uvidenhed; at folk måske tror, pigerne tager Petruska seriøst. De understreger, at det hele bare er for sjov, og at de har et distanceret forhold til deres lille røde veninde. ”Måske er det også den der personificering, de ikke rigtig kan sætte sig ind i. Hun er jo en ’hun’, og hun har jo et navn.” siger Fie. ”Måske også fordi man har en vis grænse, og drengenes grænse bare er nået”, funderer Maria. ”Hun har engang sovet oppe på taget af en garage,

fordi der var nogle drenge, der kastede hende derop, fordi de bare blev så frustrerede”, fortæller Helene. Det er også sket, at folk har misforstået, hvad Petruska skal bruges til. Hun kan ikke spå om fremtiden, som for eksempel at svare på udfaldet af en fodboldkamp, eller om man får det sjovt eller ej en aften. ”Altså der er nogle drenge, de tror man bare sådan kan slå med hende - sådan om man skal have sex eller ej. Det kan man heller ikke”, understreger Helene. Børnehavementalitet Pigerne ved godt, at det måske virker barnligt at slæbe rundt på en rød terning. De mener, de har bevaret en positiv børnehavementalitet, hvor man leger og ikke tager tingene alt for alvorligt. De er enige om, at Petruska altid tager glade beslutninger. Og hun er ikke

kun for sine tre ejere. Alle er velkomne til at spørge hende til råds om små valg. ”Man skal ikke føle sig intimideret, man skal ikke føle at det er for internt, man skal bare … måske spørge: Hvad er det egentlig i har gang i der? Hvad er det for noget mærkeligt noget? Og så hoppe med på vognen…” siger Maria. ”Vi er ikke nærige med Petruska. Så længe man ikke er den der fyr, der siger ”ja, det vil jeg gerne” og så sparker hende et eller andet sted hen. Hun er altså ikke en fodbold.”

Musikkens navne

kih by h e m x A B C ©

Rock og rul, soul, jazz og hiphop, musikken har mange navne, og ifølge musikforsker Fabian Holt betyder sådanne betegnelser en del for vores omgang med musik.

ord > marc grønlund De fleste vokser op med en eller anden type af musik som baggrund for tilværelsen. Nogle hører det nyeste hit i radioen, mens andre dyrker det mindre synlige, og andre igen blander begge dele med stor fornøjelse. At der endvidere findes forskellig slags musik, kan de fleste nok nikke genkendende til. Overordnet set bliver der indenfor musikforskningen, differentieret mellem kunstmusik/klassisk musik og rytmisk/populærmusik. Sidstnævnte musikform er således sit helt eget felt, og høres altså ikke bare på barer, til koncerter eller hjemme i stuen, men granskes også nærmere på universitetet. Fabian Holt, der er lektor i performance-design på RUC og forsker i musikkultur, mener, at vi bør være mere bevidste om det særlige ved populærmusikkens genreinddelinger: ”Der er i de sidste par årtier blevet talt en del om, at musikkulturer efterhånden har blandet sig så meget, at der ikke længere er forskelle, men det mener jeg ikke er helt rigtigt. Det er et fundamentalt vilkår for vores lytning og kultur omkring musik, at vi sondrer mellem forskellige typer af musik.”

”Genre handler om at kategorisere musik, og det skaber nogle forventninger til hvad der er vigtigt, når man hører en bestemt slags musik. Lytteren vil eksempelvis gå efter bestemte instrumentlyde eller melodiske forløb, og dermed lever man sig ind i og sætter pris på lige præcis den type af musik. Man kan sige, at vi oplever noget som værdifuldt ud fra vores forventninger og ud fra det kendskab, vi efterhånden opbygger omkring ’vores’ musik. Der har været en tendens til at se det hele som en stor hybrid, men jeg mener stadig, at der er forskelle, og at genre altid har været et fundamentalt aspekt ved den måde, vi hører musik på, og den måde musikken bliver meningsfuld for os. For at komme videre og generere ny erkendelse i forskningen, er det vigtigt at se på tværs af genrerne. Jeg ser jo ikke kun på rock, men også på jazz og på grænserne mellem forskellige genrer. Det er vigtigt at se på, hvad der kendetegner en specifik genre, men man er nødt til at gå ud og undersøge det konkret efterfølgende og arbejde med eksempler.”

Musikalske forventninger Fra Holts synsvinkel er det meget udbredt i popmusikkens verden at tænke i typer. I pladebutikker møder vi jo f.eks. musikken inddelt i kategorier og sorteret efter visse konventioner. Men der er samtidig forskel på stil og genre. Stil kan således variere inden for diverse genrer og er ikke noget grundlæggende aspekt, hvorimod genrebetegnelser i højere grad er med til at definere og sætte grænser indenfor musikken.

Genreforskning Dette er netop hvad Fabian Holt har gjort i de seneste år. Efter et større feltarbejde i blandt andet USA, har han netop udgivet en bog om, hvordan genrer skabes i populærmusik. ”Populærmusik er en kultur med mange genredistinktioner, og der knyttes identiteter til de forskellige kategorier af musik. Musikscener består af kulturer, som er bygget op om en speciel slags musik. Så hvis man går til en bestemt slags koncerter, bliver man med tiden en del af det miljø. Dette springer meget i øjnene ved popmusik, fordi der er mange grupperinger, hvor der er et sammenfald mellem en social type og en musikalsk type eller en bestemt slags musik.” Men hvad er det lige der gør genre i musik til noget særligt, til forskel fra andre typer af kunst? ”Genre er på nogle måder mere kompliceret i musik end i andre kunstarter, fordi musik er usynligt, så man er overladt til høresansen for at afkode en hel række ting, når man hører musikken. I den sammenhæng hjælper genrebetegnelser og deres indlejring i sprog og kultur til at skabe og forankre musikkens betydninger. Der er jo ikke samme mulighed for at gøre det som i en tekst, hvor sproget kan henvise mere direkte til virkeligheden. Hvordan kan man oversætte brølet fra en forvrænget guitar, uden at have et genrebegreb et eller andet sted i bevidstheden? Guitarens brøl forbindes med rockmusik, og på den måde er genre med til at skabe forbindelse mellem mu-

24 // 25

d e l f i n e n

sikken, dens lyttere, betydninger og dens placering i en bestemt historie og kultur.” Pop og kunst Et nagende spørgsmål i denne sammenhæng er ofte, hvorvidt populærmusik nu også kan siges at være kunst. Musikken fremstår tit som noget, der er produceret på samlebånd og ikke indeholder nogen dybde eller kunstneriske ambitioner, samtidig med at musikken er udsat for en kommercialisering, som vel kun matches af visse former for mainstreamfilm. ”Al kunst har en kommerciel dimension, men det dominer er billedet af popmusik, fordi de store artister er i mediernes søgelys. Desuden drømmer mange om at kunne leve af musik og blive rige og berømte. Men der er også plads til fordybelse og til mere end at håndtere hitskabelonen. Det er ikke svært at finde originale og stærke udtryk i popmusik. Popmusikkens udbredelse skaber nogle gange opfattelsen af, at den er udbredt overalt og samler alle på tværs af alle forskelle. Der er en form for universalisme på spil her i den forstand, at mange gør det til noget universelt, men det er ikke ensbetydende med at det er det. De fleste er ikke upåvirkede af popmusik, og musikken er meget populær, men ikke alle lever i den verden.” Genrearbejdet i musik Ligeledes ser Fabian Holt også flere niveauer i omgangen med populærmusik, ikke mindst i det lettere konfliktfyldte arbejde, som underbygger udviklingen af en genre. ”Der er et lidt tvetydigt samspil mellem pop og mainstream, men det er svært at sige noget helt præcist derom. Populærmusik er jo rimelig forskelligartet, rigtig mange arbejder seriøst med at udvikle deres musik, og mange lyttere dyrker det seriøst, mens andre bare vil have succes og tjene penge. Der findes altså mange forskellige typer. Punkmusik er f.eks. meget stærkt afgrænset og har et helt særligt miljø og fællesskab. Når sådan en genre så bliver mere populær, vil der altid være nogen, som mener, at der findes noget mere ægte. Og mange genrer får i virkeligheden et dobbeltliv, både for sig selv og i

mainstreamen. I de her udviklinger sker der så nogle kulturelle forskydninger, på tværs af klasser eksempelvis, hvor musikken kommer ind i nye miljøer og får nye betydninger. Den er jo ikke låst fast. man kan følge, hvordan kategorierne forandrer sig, i samspil med at musikken flytter sig. Lige så snart musik eller anden kultur kommer udenfor den produktions- og receptionsform, som det egentlig er født i, så ændrer det karakter, og bliver sat ind i en ny kontekst.” Lokale musikscener er vigtige I Danmark har vi været vant til at importere mange slags musik og være udsat for stor påvirkning udefra, men faktisk var der ifølge Fabian holt noget i grøde herhjemme for et kvart århundrede siden, især i Århus. ”Århus stod i 80’erne for noget helt særligt i dansk rock. Der var noget, som man ikke har set så meget siden hen. Der blev sunget på dansk med en lokal stolthed i den bølge, som blandt andet gnags og thomas helmig var en del af. rockmusik er en international genre, men det her var en meget fordansket og lokaliseret udgave, som blev formet efter den stemning og rytme, der var i kulturlivet i Århus på det tidspunkt, så det tog form efter nogle helt specielle omgivelser. I København var der også en særlig rockscene i 80’erne, blandt andet med det, der blev kaldt for kystbanerock. så der har altid været et eller andet, og hvis man bladrer igennem gaffa i dag, så kan man faktisk se de her danske betegnelser blive brugt engang imellem. Der sker altid noget lokalt, selvom kulturen er meget international.” I sin nye bog er Fabian holt optaget af musiksceners betydning for genrearbejdet. Disse har historisk set været afgørende for, at nye genrer overhovedet er dukket frem eller de eksisterende er blevet videreudviklet. med tanke på, hvad der skete musikalsk dengang i 80’erne, fristes man til at spørge, hvorvidt der er gunstige forhold for ny og anderledes musikkultur i Danmark i dag? ”nej, det er der egentlig ikke. ejendomspriser betyder en del i den sammenhæng, for de er afgørende, ikke bare for de eksisterende spillesteder, men også for hvilke typer af spillesteder, der kan fungere og kan opstå. Det er ganske enkelt meget sværere at finde et sted og lave det om til musiksted, når det koster fem millioner. Det er svært at gå imod de her strukturelle kræfter, men der er sikkert mange, som godt kunne tænke sig flere musikscener, særligt med tanke på, at ungdomshuset er lukket, Christiania er presset fra mange sider og koncerter er blevet en del dyrere i de seneste år. når betalingsaviserne desuden er presset som de er i øjeblikket, bliver der genremæssigt også et mere snævert felt. Det er blevet sværere for visse musikmiljøer at klare sig og gøre sig synlige, som en konsekvens af den udvikling, der er i øjeblikket, for det kræver jo, at der bliver skrevet noget om dem. og så bliver arbejdet med genrer mere op til industrien og gjort mere snævert.”

Hvis man vil vide mere: Fabian holt: Genre in Popular Music. university of Chicago press, 2007. anita brask rasmussen: ”Musikkens grænser - Interview med Fabian Holt.” Information, 29. september, 2007. Fabian holt: Genre formation in Popular Music. musik og Forskning, nr. 28, 2003.

Stakkevis af viden

stakbogladen

stakbogladen sælger bl.a.

• bøgerne til dit studium • bøger om studieteknik • ordbøger • kompendier • læsestativer • skønlitteratur • paperbacks Stakkevis af viden • sprogkurser • studiekalendere • brevordnere og ringbind • registre og faneblade • elastikmapper stakbogladen sælger bl.a. Studenternes Hus • standardblokke Ndr. Ringgde 3 kollegieblokke •• bøgerne til dit studium Studenternes Hus 8000 Århus C. skriveredskaber •• bøger om studieteknik Ndr. Ringgade 3 tlf 86194522 hulapparater og hæftema •• ordbøger 8000 Århus C. slavic@stakbogladen.com skiner • kompendier tlfwww.russianbooks.com 86128844 lommeregnere •• læsestativer books@stakbogladen.com Åben mandag-fredag 10.00-17.00 blækpatroner •• skønlitteratur www.stakbogladen.com printerpapir •• paperbacks Åben mandag-fredag 10.00-17.00 • sprogkurser •I stakbogladen studiekalendere kan du • brevordnere og ringbind •• registre udskriveogogfaneblade kopiere dine Matematisk Institut • elastikmapper opgaver i sort eller farve Bygning 1530 Studenternes Hus •• standardblokke få indbundet dine opgaver tlf 86128744 Ndr. Ringgde 3 • kollegieblokke i spiralryg eller limryg naturfag@stakbogladen.com 8000 Århus C. •• skriveredskaber blive udsat for de mest www.stakbogladen.com tlf 86194522 • hulapparater og hæftema fantastiske tilbud på bøÅben mandag-torsdag 10.00-16.00 slavic@stakbogladen.com skiner ger og papirvarer fredag 10.00-15.00 www.russianbooks.com • lommeregnere Åben mandag-fredag 10.00-17.00 • blækpatroner Otto Nyheder • printerpapir Steen Due: I stakbogladen kan Vergils du Aeneide • udskrive og kopiere incl. dine Matematisk Institut opgaver i sort eller farve ledsager Bygning 1530 • få indbundet dine kr.opgaver 495,tlf 86128744 i spiralryg eller limryg naturfag@stakbogladen.com • blive udsat for de mest www.stakbogladen.com fantastiske tilbud på bøÅben mandag-torsdag 10.00-16.00 ger og papirvarer fredag 10.00-15.00 Tolkien: Hurins Otto børn Nyheder kr.Steen 299,Due: Det Nordiske Testamente 1-3 Vergils genfortalt af Vagn Lundbye Aeneide kr. 799,incl. ledsager Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur kr. 495,Studenternes Hus Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag 10.00-17.00

slavisk stakbogladen

naturfag slavisk

naturfag

Stakbogladen A/S

Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. Tlf 86128844 Fax 86209102 e-mail: books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Det Nordiske Testamente 1-3 Åben mandag-fredag kl. 10.00-17.00 genfortalt af Vagn Lundbye kr. 799,-

Tolkien: Hurins børn kr. 299,-

Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur

Stakbogladen A/S Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. Tlf 86128844 Fax 86209102 e-mail: books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag kl. 10.00-17.00

ÅRHUS AND THE City Ord > mathias vestergaard (mathias@ti7.dk)

En personlig beretning om en af de ting, der gør New York til noget helt særligt, og som en lille by som Århus måske kunne lære noget af. Mathias Vestergaard er Delfinens New York korrespondent, og han vil i dette og de følgende to numre af Delfinen berette om livet i storbyen. Den første gang Første gang jeg ankom til New York var jeg ekstatisk. Gennem det massive bombardement af bøger, film og tv-serier, der foregår i New York, havde jeg opbygget så mange forventninger til alt det, jeg skulle opleve, at min krop rent fysisk opførte sig helt anderledes. Der var bobler i maven, og kombineret af let transportsyge efter flyveturen, den stegende varme og de seks timers jetlag gjorde, at jeg var helt ved siden af mig selv. Jeg vågnede tidligt om morgenen og måtte ud og opsøge byen – ikke et sekund måtte spildes. I dag har jeg kun få konkrete erindringer fra den tur, og jeg er usikker på, om den grad af overvældelse, jeg følte, havde mere at gøre med mine egne forestillinger og den fantasiverden, jeg havde bygget op i mit hoved, end med hvad jeg faktisk oplevede. Det grimme ansigt Til trods for at jeg ikke husker så meget fra mit første besøg, er det afgørende, at byen gjorde et så stort indtryk på mig, at jeg nu er tilbage for fjerde gang. Men denne gang er ankomsten anderledes. Denne gang skal jeg bo her i tre måneder (og ikke bare en uges ferie) og selvom Manhattans skyline og synet af de enorme skyskrabere er lige fascinerende hver gang, så var der noget der havde forandret sig i mig, og pludselig oplevede jeg byen helt anderledes. Jeg følte mig meget alene, og jeg lagde pludselig mærke til den varme stank fra affaldet i gaderne og larmen fra biler, subway og vejarbejde. Jeg så fattigdommen. Både de helt fattige, hjemløse der lever på gaden, men også de mellemfattige som fx chaufføren, der kørte mig fra lufthavnen. Han var ikke ved at dø af sult, og han havde klaret sig i New York i mere end 26 // 27

d e l f i n e n

20 år, men jeg tror ikke det var nogen ”mulighedernes by” for ham. Han måtte arbejde mange timer hver dag bare for at betale regningerne, huslejen og mad til familien. Han havde ikke noget socialt sikkerhedsnet og ikke nogen mulighed for at komme på ferie, medmindre han selv sparede penge op ved at arbejde endnu hårdere. Og sådan er der mange der lever – trælbundet til jobs, som kun lige betaler udgifterne. Jeg tror ikke det hjælper at have ondt af disse mennesker, og jeg tror egentlig heller ikke de er mere ulykkelige end alle andre, men det er en meget stærk påmindelse om, hvor privilegeret man er som dansker, med SU, bistand, sygesikring, boligsikring, indboforsikring og alle de andre former for sikring og støtte, som vi nogle gange tager for givet. Restitution Efter at være kommet mig over dette uventede møde med New Yorks grimme ansigt, godt hjulpet på vej af en vellavet Dry Martini på den nærmeste bar, fortsatte jeg min jagt på det, der gør byen så særlig. For det er jo ikke bare det overvældende udbud af barer, caféer og restauranter, eller mængden af museer og forlystelser der står til rådighed det meste af døgnet, som gør New York til en særligt interessant storby – selvom det afgjort er rare egenskaber. Men hvad er det så der gør, at otte millioner mennesker har valgt at bosætte sig på et område der kun er dobbelt så stort som Århus? Jeg tror ikke der kan gives noget enkelt og entydigt svar på dette spørgsmål, men en vigtig del af svaret fandt jeg hos Jane Jacobs. Jane Jacobs Jane Jacobs var det, man kunne kalde en byplanlægningsaktivist, og i søndags var jeg inde og se en udstilling til ære for hende og hendes arbejde. Hun var en af de afgørende forfattere og aktivister, som var involveret

Jægergårdsgade i Århus: her finder man alt fra fransk landkøkken på ’Klassisk’ til billige dagligvarer i Netto.

Efter at være kommet mig over

en vellavet Dry Martini på den

i udviklingen af New York efter anden verdenskrig. Den generelle tendens på det tidspunkt var at lave store byfornyelsesprojekter som inkluderede tvangsflytninger, nedrivning af gamle bygninger og lukning af små butikker. Jane Jacobs frygtede, at dette ville ødelægge den ”hverdagens fortovsballet”, som hun oplevede, når hun observerede folk i gaden, hvor hun boede. Ud fra disse observationer skrev hun bogen ”The Death And Life Of Great American Cities”. New York og Århus Jane Jacobs formår virkelig at indfange noget af det, jeg synes er så specielt ved storbylivet, som det viser sig i New York: det liv, der er i gaderne og den blanding, der er mellem rig og fattig, ung og gammel og mellem forskellige etniske grupper. Jacobs identificerer tre vigtige egenskaber, som er påkrævet for at man kan få en god storbykultur, og som jeg synes er relevante ift. Århus: (1) befolkningstæthed, (2) blandet brug og (3) nye og gamle bygninger.

St. Marks Place i New York: i gaden finder man alt fra caféer og falafel til vintage og grønthandlere.

Sullivan Street i New York: Læg mærke til skiltene: en bar, en mexicansk restaurant og en skomager.

et mig over dette uventede møde med New Yorks grimme ansigt, godt hjulpet på vej af Martini på den nærmeste bar, fortsatte jeg min jagt på det, der gør byen så særlig 1. Befolkningstæthed er afgørende, hvis der skal være kunder nok til, at det kan betale sig at åbne små butikker, caféer og restauranter. Befolkningstætheden i Århus C er ca. 15.000 indbyggere/km2. Til sammenligning er den gennemsnitlige befolkningstæthed i New York City på ca. 10.000 indbyggere/km2, mens selve Manhattan har en befolkningstæthed på 26.000 indbyggere/km2 – så selvom Århus er lille, er det faktisk ikke befolkningstætheden der forhindrer os i at have liv i gaden. 2. ’Blandet brug’ betyder, at gaden skal kunne bruges til mange forskellige aktiviteter. Hvis der kun er restauranter og barer, vil der kun være liv i aftentimerne (tænk fx på Skolegade i Århus). Hvis der kun er butikker, vil der kun være liv i dagtimerne (tænk på Strøget). Hvis der er en blanding af caféer, restauranter, barer, butikker og beboelse vil der altid være nogen der har et ærinde i gaden. Tag fx en gade som Jægergårdsgade. Der er både møbelforretninger, frisører, barer, bodegaer, skomagere, supermarkeder og restauranter i forskellige prisklasser.

3. ’Nye og gamle bygninger’, gør det muligt for forskellige befolkningsgrupper at bo i nærheden af hinanden, og selvom de nærmeste gader omkring Jægergårdsgade primært udgøres af små og ekstremt dyre byhuse, skal man ikke mange blokke væk før der er almindelige lejligheder, som selv studerende kan have råd til. Således kan både fattige studerende og rige erhvervsfolk bo i samme område, og fordi gaderne er korte, er der større mulighed for, at man møder nogen fra de omkringliggende gader. Jeg vil ikke påstå at Jægergårdsgade emmer af liv hele døgnet, men i forhold til mange andre gader i Århus, så finder man trods alt et relativt stabilt mylder henover dagen. Jane Jacobs’ pointe er dog ikke bare, at vi skal have mylder for mylderet skyld – det afgørende er, at livet i gaden kommer alle til gode i form af et rigere udbud af services og muligheder, bedre indtægtsmuligheder for de erhvervsdrivende og større sikkerhed for beboerne, fordi gaden aldrig bliver skummel og øde. Hvis vi kan

kombinere nogle af disse egenskaber, som er med til at gøre New York så spændende, med alt det gode vi allerede har i Århus, så kan vi alle sammen få endnu mere glæde af de muligheder, det giver at bo i en by.

I næste nummer af Delfinen bringes et dobbeltinterview med to danske studerende der er taget til New York. Læs om, hvorfor de valgte New York, hvad de har oplevet derovre, og hvordan de hver især har fået det til at ske i praksis.

teater

BLACKBIRD Svalegangen, indtil 17. november

På den ene side forsøger stykket at snige sig ind i rækken af abstraktioner over samfundets tabuer; Vi bliver præsenteret for gensidig kærlighed i en forbudt konstellation, og det er i sig selv et opbrud med systemtænkning. På den anden side bliver man som individ inviteret til at tage stilling på et mere personligt plan: Er der overhovedet plads til kærlighed i netop denne pædofile gråzone?

Skrevet af: David Harrower Oversættelse: Troels II Munk Iscenesættelse: Lars Junggreen Scenografi: Gitte Baastrup Komponist: Klaus Risager Er det relevant, hvorvidt et barn på 12 år er i stand til at forstå og udleve kødelig kærlighed, eller er det i sig selv en kontradiktion? Svalegangens opsætning af stykket ’Blackbird’ forsøger ikke at belære eller prædike, men derimod at skabe et spændingsfelt mellem forbudte voksne lyster og fordrejede barnlige fantasier. Den nu voksne Una har opsporet den mand, der fik en dom på seks år for deres forhold. Ray er alt andet end begejstret for konfrontationen, der åbner op for hans fortrængninger. Langsomt begynder de på en intens dialog, som fører både dem og publikum ud i en tour

WOYZECK Århus Teater, indtil 10. november

omtale

Iscenesættelse: Eydun Johannessen Oversættelse: Erik Knudsen Bearbejdet af: Eydun Johannessen og Trine Holm Thomsen

ÅBNE DØRE PÅ KATRINEBJERG IT-Byen Katrinebjerg afholder årets største åbent hus arrangement. Der vil blandt andet være deltagelse af diverse jobportaler, virksomheder, institutter og forskningsenheder.

Åbne Døre på Katrinebjerg er et åbent arrangement for alle interesserede. Det er en chance for at udforske alle de spændende muligheder, der findes på Katrinebjerg.

28 // 29

d e l f i n e n

de force i den menneskelige psyke; alt fra skyld, skam og begær til kærlighed, omsorg og vrede. Sammen genoplever de fortiden igennem den andens fortælling, og begge forsøger de skiftevis at placere skyldfølelsen på hinanden undervejs. Bag det hele bærer både Una og Ray på et ønske om at forklare sig, og dette ønske er med til at afdække dem begge, bid for bid, indtil man som tilskuer står tilbage med spørgsmålet: ”Hvad er (u)lovlig kærlighed?”

En klassiker i teaterverdenen har indfundet sig i Århus, og med begejstring må det her siges, at rejsen med Woyzeck ned i menneskets skræmmende dybder både er intens og bevægende. Med scenen indrettet som et slags lighus, og med en dyster lyssætning samt uhyggelig præcis underlægningsmusik, bliver vi i stykket vidner til den unge og godtroende Woyzecks lidelser. Som soldat er han underkuet og udsat for eksperimenter, alt imens hans drøm om et normalt familieliv falder fra hinanden. Langsomt drives den stakkels Woyzeck mod vanviddets afgrund, med både uforvarende, men også velvillig, assistance fra sine omgivelser. Frygten og leden, som trives nedenunder den civilisatoriske fernis, udfoldes i al sin tragiske gru som følge deraf. I denne konkrete opsætning bliver der først og fremmest leveret eklatant godt spil af Søren Byder i hovedrollen som Woyzeck. Tvivl og frustrationer sidder simpelthen udenpå tøjet af denne arme mand, efterhånden som han rives og flås i af både omgivelserne og sit plagede sind. Ved siden af dette hovedspor må Kim Veisgaard som kaptajnen og Niels Ellegaard som doktoren også nævnes. På overbevisende facon og med både gemen og

For studerende er det en god lejlighed til at se alle de spændende virksomheder i området. Der bliver mulighed for at tale med virksomhederne. Høre hvad der gør disse specielle og interessante i forhold til eksempelvis praktikplads eller studiejob. Der ligger omkring 80 virksomheder på Katrinebjerg. Som studerende kan man på dagen endvidere møde studievejledere fra flere uddannelser og høre om bl.a. suppleringsfag eller kandidatuddannelser. Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding. Se mere på: http://www.katrinebjerg.net/index.php?id=1232

Mise en scenen er fremragende – de grå metalborde, skraldet, stolene og det blågrønne lys komplimenterer den anspændte stemning på scenen. Lydsiden er sparsom og velovervejet. Heidi Colding-Hansen (Una) og Lennart Hansen (Ray) spiller ganske enkelt fantastisk, så der er ingen undskyldning for ikke at sætte sig til rette i teatersalen og forberede sig selv på en rejse ind i noget, man sjældent taler for meget om!

Christian Søgaard Hersker

komisk stemmeføring tildeler disse bryske personligheder stykket en prægnant humor, men samtidig fungerer de også som en form for kommentar, der viser, at skellet mellem fornuft og vanvid er mere utydeligt end vi ofte går og tror. Ekkoet fra doktorens videnskabsfetichist og kaptajnens militarist gjalder endnu her bagefter som en påmindelse om, at selve samfundets institutioner er bærere af den afstumpethed og brutalitet, der til tider gør verdens Woyzeck’er til konkrete udtryk for menneskelig fornedrelse. Her findes moral kun som et kynisk slagord, der dækker over en grufuld virkelighed og på sin vis spolerer det godtroende menneske, som fortsat nærer illusioner om noget bedre. Sådanne skuffelser har sjældent gode resultater. Woyzeck byder på et indblik i menneskets reaktioner, der er både utrygt og vedkommende. Stykket præsenterer os for en afgrund, som man let bliver svimmel af at betragte, når det nedbrudte menneskes jalousi og vrede hvirvler frem mod én.

Tidspunkt: Den 22. november kl. 16-18 Sted: IT-byen Katrinebjerg Åbogade 34 8200 Århus N

Marc Grønlund

anne hørbye, brit buchhave, martin Lund og signe Wagner (red.) akademisk Forlag

gen ønsker at give et bidrag til litteraturen i form af en lærebog om emnet. bogen lægger derfor ud med nogle betragtninger af selve begrebet spin, hvad det i grunden er, hvordan man kan skelne mellem forskellige typer og teknikker. Derefter giver bogen med bidrag fra forskellige personer først en gennemgang af udviklingen i politisk spin, inden forskellige prominente personer fra Christiansborg, som for eksempel søren espersen og Kaare r. skou, får lov til at give deres syn på sagen. slutteligt giver nogle interviewpersoner nogle bud på udviklingen i spin i fremtiden.

politisk spin synes efterhånden at være blevet et populært begreb, der nærmest kan bruges i forbindelse med enhver politisk begivenhed. med bogen ”politisk spin” er der nu endnu et bidrag til en stadig større litteratur på området, og selvom bogen ikke er regulært uinteressant, sidder man alligevel tilbage med en fornemmelse af ikke at være blevet meget klogere efter at have læst den. Forfatterne bag bogen lægger op til, at de med bo-

alt i alt lyder dispositionen jo fornuftig, og for personer, der absolut intet har haft med spin at gøre, vil bogen sikkert være en god indgang til emnet. men har man for eksempel læst bøger som ”samtaler om spin”(bo bredsgaard Lund og mads Christian esbensen 2006) eller ”the unfinished revoluion” (philip gould 1998), er der egentlig ikke det store at komme efter. selv arthur schopenhauers ”Kunsten altid at få ret”, som oprindelig

graFFItI som engagement

samtidig er en fascinerende indføring i en ofte ret synlig, men ikke desto mindre reserveret og særegen kultur. graffiti er vokset frem som et urbant fænomen, som en kunstform i gadebilledet, der er både forkætret og beundret, lagt for had og dyrket intenst. Det er specielt det sidstnævnte, som bogen omhandler; det engagement, som graffitiens aktører bringer frem i udøvelsen af de ofte ulovlige aktiviteter, er omdrejningspunktet i mariane hedegaards studie af fænomenet. bogen er blevet til over en længere periode. med hjælp fra diverse samarbejdspartnere er det lykkedes at indsamle en meget imponerende række af billeder samt gennemføre interviews med flere fra graffitimiljøet i Danmark.

mariane hedegaard Klim Denne bog er noget nyt i mere end en forstand. skrevet af en professor i udviklingspsykologi og med en ganske særlig tilgang er der her tale om en miljøskildring, som

armanD v. Dag solstad rosinante

Den norske forfatter Dag solstads nye roman består af 99 fodnoter til en roman, der ikke er skrevet endnu. romanen findes ganske rigtigt. men ikke som skrift. Den er ”deroppe” et sted. Forfatteren skal blot hive den ned fra Kunstens højere luftlag og samle den som endegyldigt værk. men det vil og kan forfatteren ikke. han vil hellere kommentere, selektere og selv digte med i de mere fri

Intentionen med bogen har været at give et indblik i graffitikulturens forskellighed. Denne ungdomsaktivitet har interesseret forfatteren i en sådan grad, at hun har stillet sig opgaven at trænge ind i de kunstneriske og sociale koder, som præger miljøet omkring graffiti. Det har resulteret i en både indlevende og engagerende bog.

og mindre æteriske fodnoter. og det er der på mærkværdig vis kommet en særdeles god bastard af en bog ud af. I fodnoterne møder vi armand v. og barndomsvennen paul buer. De studerer sammen i 60ernes oslo, men vokser i studieårene så småt fra hinanden. paul buer bliver meteorolog, armand v. gør karriere som norges ambassadør rundt om i verden. Denne ene kigger op, den anden kigger ud. historien om paul buer er hjerteskærende og tragisk. han er en god mand, men han er påståeligheden selv og videnskabelig overbevisning ender med at tage livet af ham. armand, tværtimod, er medløber i statens tjeneste. For ham er der ingen principper. han har svigtet sin ungdoms storsind til fordel for diplomatiets beskyttede liv med magt, penge og højpolitiske eventyr. men han er splittet og i sidste ende svigter han både sig selv og norge. og det må han betale prisen for. Læseren kan dog aldrig vide sig sikker, for den definitive

BØGer

poLItIsK spIn

er skrevet omkring 1830, beskriver teknikker, som ”politisk spin” nu synes at præsentere i en ny indpakning. Definitionen af spin kan ses som et konkret bidrag, men forekommer i realiteten mere hypotetisk end decideret anvendeligt i konkrete analyser af fænomenet, idet dets anvendelighed afhænger af oplysninger, som det i praksis vil være umuligt at indhente særlig validt. hvis man allerede føler sig inde i litteraturen på området, behøver man med andre ord ikke at være bange for at gå glip af noget, hvis man ikke kaster sig over denne bog. til gengæld kan den nok være en god indgang for folk, der ikke orker at læse bøger på over 200 sider bare for at få et indblik i et stadig mere omtalt emne. Simon Krøyer

bogen er således både en generel introduktion, men også et meget konkret, måske endda lidt naivt, studie af det sociale fænomen, graffiti er. en pointe er, at graffiti sjældent kan reduceres til én ting. bogen indeholder således gennemgående et forsøg på at anskue graffiti som en foranderlig og modsætningsfyldt kultur, der både kan være et modefænomen og stå i dyb modsætning til resten af samfundet. endvidere er bogen dybt seriøs i sin behandling af fænomenet, idet de kunstneriske udtryk fra miljøet defineres og bruges hele vejen igennem. udgivelsen er et vægtigt bidrag til en mere nuanceret forståelse af graffiti og vil som sådan være et nærved uomgængeligt referencepunkt i fremtidige undersøgelser af fænomenet. både for venner og fjender, fristes man til at sige. Marc Grønlund

historie om paul buer og armand v. findes ikke i Dag solstads bog. Den ”rigtige” roman forbliver uudgravet og dermed uafsluttet. Læseren må selv finde den, hvis hun vil have svar. men det er netop en pointe. Den ”rigtige” roman, det ”sande” liv, den ”virkelige” lykke kan måske ikke realiseres. men lur mig om ikke solstads bog er bedre end sit metafysiske forlæg, for sjældent har man læst så træfsikkert og stilistisk originalt prosa omsat i en så utraditionel, men absolut virkningsfuld komposition. Der er ingen tvivl om, at Dag solstad skriver fodnoter som sendt fra himlen. Stefan M. Rasmussen

TOEFL-TEST DROPPET I ÅRHUS

Den internationale TOEFL-test udbydes ikke længere i Århus, så nu må århusianske studerende betale dyrt for transport til København eller for andre sprogtester.

ord + billede > pil pedersen illustration > mikkel schmidt maltesen I dag kræver langt de fleste universiteter i engelsktalende lande, at man enten har den amerikanske TOEFLsprogtest eller den britiske IELTS-sprogtest. Der findes to udgaver af TOEFL-testen, en international og en institutionel. Oftest kræves den internationale TOEFL af universiteter, der ikke indgår i udvekslingsaftaler med Aarhus Universitet. Dyrt for studerende i Århus Handelshøjskolen har i en lang årrække uden økonomisk støtte udbudt den internationale og institutionelle TOEFL-test for den amerikanske organisation ETS, der står bag TOEFL-testene. Men fra sommeren 2007 valgte Handelshøjskolen at stoppe udbudet af den internationale TOEFL. ”For at sige det lidt lavpraktisk, så orker vi ikke mere. Det er blevet svært at finde studentermedarbejdere der vil hjælpe lørdag morgen kl. 8. Og med den institutionelle test har vi sådan set fået opfyldt vores egne studerendes behov ”, siger Lene Rehder, specialkonsulent for det internationale kontor på Handelshøjskolen. Ifølge Lene Rehder stiller den amerikanske organisation, ETS,

”Skal Aarhus Universitet være så stort, som vi gerne vil have det, så skal vi have den TOEFL-test.” mange administrative krav til teststederne, som er svære at honorere, når det logistiske arbejde udelukkende skal udføres af frivillige. Dermed udbydes den internationale TOEFL-test nu kun i København, som det eneste sted i Danmark. Som studerende i Århus må man således bide i det sure æble og betale for transport til København oven i TOEFL-testprisen eller blive i Århus og tage IELTS-testen, der er koster omtrent det dobbelte af TOEFL-testen. ”Handelshøjskolen har sagt til universitetet, at det også kunne være en opgave, man nu som samlet universitet kunne tage op. Men det er selvfølgelig et ressourcespørgsmål” siger Lene Rehder og giver dermed bolden videre til det nye Aarhus Universitet. Fusionen forsinker genoptagelse af TOEFL På det internationale kontor ærgrer man sig på de studerendes vegne over, at de studerende ikke længere har muligheden for at tage den internationale TOEFL i Århus. ”Vi har været heldige med, at handelshøjskolen har Lene Rehder

30 // 31

d e l f i n e n

været førende i Århus på det internationale område, og at de har udbudt den internationale TOEFL test. Vi har fået opfordringen fra Handelshøjskolen, men lige nu har universitetet ikke et funktionsdygtigt internationalt udvalg, som kan tage en beslutning om TOEFL på Aarhus Universitet”, mener Mette Brandenborg, områdeleder på Internationalt sekretariat. På internationalt sekretariat afventer man således situationen fra det nye AU og imens får de studerende i Århus svært ved at leve op til regeringens ønske om, at de danske studerende skal hente international erfaring. Handelshøjskolen, ASB, har fremtidens holdninger Sekretariatschef for det Internationale Kontor, Poul Bonde, mener, at et universitet som Aarhus Universitet bør udbyde TOEFL-testen: ”Der er en lang række detaljer omkring vores internationalisering, som afventer en ny fælles struktur for ni fakulteter. Skal Aarhus universitet være så stort, som vi gerne vil have det, så skal vi have den TOEFL-test.” Ifølge Poul Bonde begynder problematikken et andet sted: ”Noget af det, vi skal diskutere med det nye Aarhus Universitet er, om vi skal have en ensartet udmelding. Jeg tror, at fremtiden tilhører ASB`s holdninger, og ASB sætter jo krav til deres studerende om, at de kan engelsk når de kommer, og det gør vi ikke”.

klumme

kulturkalender ord > marc grønlund

RECession FESTIVAL 2007

LER BEFA

VI AN

1. - 3. november Festivalen har kørt i et par år og afholder denne gang koncerter på Cafe Pustervig, Voxhall, Pakhuset og Katapult. Der er fokus på nichemusik, og de primære genrer er elektronisk, rock og hip hop.

SAMS SEMINAR 2007 2. - 4. november, IT-Huset Katrinebjerg Sammenslutningen af Mediestuderende afholder deres årligt tilbagevendende seminar i Århus under temaet Den innovative formidling. Seminariet byder, foruden foreningens generalforsamling, både på foredrag fra en række forskere og mediefolk samt paneldebat og fest.

KLIMADEBAT

LER BEFA

VI AN

7. november, Studenterhus Århus Der bliver denne aften stillet skarpt på klimaforandringer og miljøpolitik. Et panel bestående af forskere, erhvervsfolk og politikere vil debattere klimaforandringerne og deres konsekvenser både nationalt og internationalt. Og publikum er velkommen til at blande sig i debatten.

CIRCLE OF IRON AKA THE SILENT FLUTE 15. november, Slagtehal 3 Denne aften viser undergrundsbiografen Slagtehal 3 en gammel kampsportsklassiker fra 1978 med David Carradine (Bill fra Kill Bill) i hovedrollen som den unge Cord, der i sin søgen efter ”The Book of All Knowledge” må gå igennem alskens mærkværdige prøvelser. Filmen er baseret på en historie af Bruce Lee og James Coburn, som oprindeligt havde planlagt at spille med i filmen selv. Desuden vises interviewfilmen Playing the Silent Flute.

ENNABELLA FESTIVAL 17. november, Øst for Paradis EnnaBella festival er en helt ny musikfestival med kvindelige artister, der vil være koncerter og workshops under festivalen, som byder på musik fra både ud - og indland. Bag arrangementet står sammenslutningen EnnaBella from hell’a.

INGVAR CRONHAMMAR HYLDEST 23. november - 10. februar, ARoS I anledning af kunstneren Ingvar Cronhammars 60 års fødselsdag i år viser 10 danske kunstmuseer deres egne værker af denne ener i dansk kunst. ARoS deltager i projektet med to af Cronhammars markante skulpturer; EX. 1984, som består af 2 krydsede træstammer med neonrør samt ophængt sværd med hestemanke, samt storværket SYVENDE SØJLE fra 1990. Begge værker installeres i Nutidsgalleriet.

TOURIST’S TALE 23. november - 20. januar, Århus Kunstbygning Udstillingen Tourist’s Tale sætter fokus på turisme og rejsen som begreb, både den ydre konkrete rejse og den indre imaginære rejse. Værkerne tager udgangspunkt i de medier, som den rejsende bruger til at dokumentere sine bedrifter og oplevelser, såsom fotografier, lysbilleder, video og postkort.

LIVSRELEVANT ERHVERVSERFARING ord > morten t. højberg, adm. direktør i vikar- og rekrutteringsbureauet moment Forleden overhørte jeg en samtale mellem en gruppe studerende, som stod og diskuterede arbejde og erhvervserfaring. Forståelsen af, hvad arbejdsmarkedet efterspørger, og hvilke krav, der stilles til unge i første job er stor blandt de studerende. For langt de fleste er det en selvfølge, at det kan blive svært at starte i sit første rigtige job, hvis det eneste, man har lavet, er at læse bøger. Job, man bliver dummere af Mantraet er studierelevant arbejde, fagrelevant studiejob eller hvad folk nu kalder det for at signalere, at her er tale om et job, man bliver klogere og ikke dummere af. Modsætningen er et ikke-studierelevant arbejde – et job, man ikke udvikler sig gennem, og som stort set kun tjener til at supplere SU´en med et par tusinde om måneden. At et fagrelevant studiejob er en god ting kan ikke diskuteres. Men den udbredte antipati over for ikke-studierelevant arbejde bygger til gengæld på en gedigen misforståelse. For hvad laver man i et såkaldt ikke-relevant job? Man arbejder på lager, i produktion, i butik, som værtinde, med telemarketing, som receptionist, som kasseassistent og så videre. Uden at lære et klap. Selvfølgelig ikke! Et bredere grundlag Ikke alene kan mange af de erfaringer, man gør sig i servicesektoren og i industrien bruges som direkte erfaringsgrundlag i mange andre jobtyper – bliver man f.eks. ikke en bedre indkøbschef, hvis man selv har stået på et lager? Bliver man ikke en bedre salgschef, hvis man har lavet benhårdt kanvassalg inden for telemarketing? Bliver man ikke en bedre kontorchef, hvis man har oplevet receptionistens udfordringer på egen krop? Og bliver man for den sags skyld ikke en bedre statsminister af at have prøvet at gøre rent på et hospital? Vel gør man så. Og ud over det, er der den helt basale erfaring, det giver at omgås mennesker, som ikke er opvokset på universiteter og handelshøjskoler og som har en hverdag et godt stykke fra tykke bøger om Luhmann, kvantemekanik og makroøkonomi. Integration Pointen er, at man ikke alene bliver bedre til de fleste typer job af at have haft et ikke-relevant studiejob. Man bliver også et bedre menneske, som formentlig vil passe langt bedre ind på de fleste arbejdspladser end en, der alene har holdt sig til et snævert område i hele sit voksenliv. Derfor vil jeg gerne slå et slag for, at vi fra med øjeblikkelig virkning afskaffer ordet ikke-relevant erhvervserfaring og erstatter det med et langt mere rammende og helt nyt ord: Livsrelevant erhvervserfaring!

Studenterrådet i bestyrelsen på Aarhus Universitet! November måned betyder valg på Aarhus Universitet, og Studenterrådet opstiller to erfarne studenterpolitikere som spidskandidater til universitetsbestyrelsen I dagene fra den 19.-22. november er der igen valg til universitetetsbestyrelsen, som består af repræsentanter fra de studerende, personalet og et flertal af eksterne erhvervsfolk. Traditionen tro stiller Studenterrådet med et hold af solide kandidater til at repræsentere de studerende i universitetets øverste organ, hvor de har stor mulighed for at påvirke beslutningerne i bestyrelsen og derved skabe et bedre universitet for alle studerende. Traditionelt er Studenterrådet den eneste ikkepartipolitiske liste, der opstiller til valget og derfor den eneste, der kan og vil repræsentere alle de studerendes interesser - og ikke kun partipolitiske holdninger. Studenterrådet har gennem alle de år, der har været valg til universitetsbestyrelsen, haft alle de studerendes mandater i bestyrelsen, og på den måde har Studenterrådet stor erfaring i at arbejde i universitetsbestyrelsen. Samtidig giver Studenterrådets brede repræsentation på universitetet gennem fagråd, akademiske råd og studienævn et enestående overblik, over hvad der sker på universitetet, og det kan på den måde tage sager med i bestyrelsen fra over alt på universitetet.

Niels Christian Selchau-Mark. Foto: René Asmussen

Christian Jølck. Foto: Esben Hjorth Jensen

Spidskandidaterne favner hele universitetet Som spidskandidater til bestyrelsen opstiller Studenterrådet Niels Christian Selchau-Mark, som læser Historie og international kommunikation, og Christian Jølck, som læser på Handelshøjskolen. Disse to udgør et fremragende hold til bestyrelsen, og samtidig supplerer de hinanden godt i deres arbejde og engagement. Niels Christian Selchau-Mark har gennem lang tid været engageret i Humrådet, hvor han netop nu sidder som næstformand. Han er en brændende studenterpolitiker og har til alle tider været engageret i at forbedre forholdene på universitetet. Han vil med sin megen erfaring bidrage til både at styrke universitetet og samtidig repræsentere de studerende på bedste vis. Christian Jølck er meget aktiv i Studenterrådet og i Studenterlauget (SL), hvor han er administrerende direktør. Christian Jølck har længe arbejdet med blæn-

dende engagement for at skabe bedre sociale forhold for de studerende på Handelshøjskolen, og efter fusionen har han ligeledes lagt et stort stykke arbejde i Studenterrådets politiske arbejde og været bindeled til de studerende på Handelshøjskolen. Ud over spidskandidaterne har Studenterrådet et væld af kandidater spredt ud over hele universitetet på 10 forskellige opstillingslister, funderet på de forskellige fakulteter og institutter. Tjek din lokale kandidat på Studenterrådets valghjemmeside og på Studenterrådets opslag rundt på universitetet.

Foto: Poul Ib Henriksen

Elektronisk valg Som noget nyt kommer valget i år til at foregå elektronisk. Det betyder, at der ikke længere skal stemmes ved valgsteder på universitetet på én valgdag, men over internettet på www.au.dk/valg.

Studiemiljøet angår os alle Med den største undersøgelse af sin art i Norden sætter Aarhus Universitet for alvor fokus på de studerendes trivsel Alle har en mening om, hvad der er et godt studiemiljø. En lidt gammeldags måde at tænke på, er at studiemiljø kun har noget at gøre med størrelsen på pensum, antallet af eksaminer og adgang til læsepladser. Det har det også. Men studiemiljø er så meget mere end det, og med undersøgelsen af studiemiljøet på Aarhus Universitet tages der et vigtigt skridt hen ad vejen for at forstå, hvad der egentlig gør, at nogle studerende trives godt, mens andre har det skidt. Nogle af spørgsmålene er særligt konstruerede til lige netop denne undersøgelse, mens andre er hentet fra arbejdsmiljøforskning, frafaldsundersøgelser og forskning i universitetspædagogik. For eksempel bliver der spurgt til de studerendes vurdering af det sociale liv

på studiet og tilfredsheden med den faglige vejledning op til eksamen. På den måde kan der sættes ind, hvor det er nødvendigt – både på de enkelte studier og på universitetet overordnet. Studiemiljø 2007 er et fælles projekt for det fusionerede AU, og undersøgelsen tæller dermed knap 34.000 studerende. Det er meget afgørende for resultaternes brugbarhed, at flest muligt deltager. Alle studerende modtog den 8. oktober en mail fra prorektor Nina Smith med en opfordring om at hjælpe Aarhus Universitet med at gøre en indsats på området. Hvis man ikke har fået mailen, er der også mulighed for at deltage i undersøgelsen ved at logge sig ind på sin selvbetjening på www.au.dk/selvbetjening.

Foto: Poul Ib Henriksen

Studenterrådet ved Aarhus Universitet Ndr. Ringgade 3 - 8000 Århus C 32 // 33

d e l f i n e n

Sekretariatet har åbent man-tors kl. 9-14.30, fredag 9 -13 Telefon 8942 5464 - Fax 8942 5474 - e-mail: sr@sr.au.dk

www.sr.au.dk

Ny formand, nyt campusliv studerende,” fortæller Mikkel Freltoft Krogsholm.

Aarhus Universitet skal emme af campusstemning og et godt studiemiljø. Studenterrådets nye formand er engageret i de studerendes sag. ”Større og vildere – sådan skal min formandsperiode kendetegnes”. Studenterrådets nye formand i skikkelse af den visionære og handlekraftige Mikkel Freltoft Krogsholm lægger ikke skjul på, at han har store planer for Studenterrådet og de studerende på Aarhus Universitet. Mikkel Freltoft Krogsholms studenterpolitiske interesse har fra starten været drevet af et ønske om at gøre en forskel for de studerende, og som formand for universitetets største studenterforening føler han, at han har fået de ideelle rammer. Den røde tråd i Mikkel Freltoft Krogsholms engagement er at varetage alle de studerendes interesser bredt, og det gennemsyrer hele hans indgangsvinkel til Studenterrådets arbejde, hvad enten det så falder inden for det politiske, faglige eller sociale område. Det sociale forener de studerende Den nye formand er dog især optaget af det sociale aspekt, som han ser som en enestående mulighed for at forene Aarhus Universitets brede masse af studerende og skabe en stemning, der leder tankerne hen på amerikanske eller engelske universiteters campusliv. ”Universitetet skal være et sjovt og spændende sted at være ud over det faglige. Folk skal have lyst til at være her efter lukketid,” siger Mikkel Freltoft Krogsholm. Helt konkret har denne tanke allerede

Studenterrådet fylder 75! Studenterrådet fejrer sin 75 års fødselsdag med udgivelse af Jubilæumsbog og reception I anledning af Studenterrådets 75 års fødselsdag udgiver Studenterrådet en Jubilæumsbog i midten af november. Bogen indeholder en historisk fortælling om Studenterrådets udvikling gennem tiden, men i lige så høj grad en fortælling om, hvordan det var at være ung studerende på Aarhus Universitet helt tilbage fra 1945, hvor udgivelsens ældste bidrag er fra, og op til nu. Bogen indeholder artikler fra flere prominente personligheder i dansk politik, der alle har startet sin politiske karriere i Studenterrådet. Læs blandt andre Svend Auken, Drude Dahlerup og Bertel Haarder fortælle om livet på Aarhus Universitet, gangen på Studenterrådet samt tilværelsen som ung studerende fyldt med drømme og visioner i en studieby i fuld udvikling. Fortællingerne beretter om professorvældet, kvindefrigørelsen, 60’er- og 70’er-demonstrationer, marxistiske strømninger i studenterpolitikken samt universitetet som et universitet for folket, som vi kender det i dag. Bogen er et unikt indblik i visionære personligheders syn på universitetets eksistensberettigelse, samt hvordan det har formet hver enkel bidragyder at læse på Aarhus Universitet, og ikke mindst hvordan det har

Studenterrådet ved Aarhus Universitet Ndr. Ringgade 3 - 8000 Århus C

Mikkel Freltoft Krogsholm har store planer for sit formandsskab. Foto: Søren Kjeldgaard/AU-foto

givet sig udslag i store arrangementer som Fusionsfesten i maj måned og Danmarks Største Fredagsbar, der løb af stablen i september måned. Selvom den sociale dimension og et godt studiemiljø således står Mikkel Freltoft Krogsholms hjerte nært, arbejder han også på at styrke og synliggøre Studenterrådets to andre søjler – det politiske og det faglige - og igen skinner ønsket om at forene de studerende på tværs af uddannelser igennem. ”Som universitetets største studenterforening har vi mulighed for eksempelvis at tiltrække store personligheder til spændende foredrag, der har relevans for alle de

udviklet dem at være en del af en studenterpolitisk organisation, der har engageret sig i de studerendes mange forskelligartede vilkår gennem tiden. Studenterrådet vil være værter ved en reception i midten af november umiddelbart efter udgivelsen af Jubilæumsbogen, hvor der vil serveres mad og drikke samt blive læst op fra Jubilæumsbogen.

Vigtigt at stemme til valget På det politiske område ser han blandt andet frem til at følge implementeringen af den ny karakterskala, som Studenterrådets formand ser som en god mulighed for at sikre, at de studerende kan få de helt høje karakterer. Derudover er det næste store projekt november måneds valg, hvor Studenterrådet bakker op om at få valgt spidskandidaterne Christian Jølck og Niels Christian Selchau-Mark ind i universitetets bestyrelse. Mikkel Freltoft Krogsholm påpeger, hvor vigtigt det er at stemme, da det er i universitetets bestyrelse, at Studenterrådets kandidater virkelig har mulighed for at påvirke de beslutninger, der har konsekvenser for de studerendes vilkår på universitetet. Han fremhæver her den såkaldte mediciner-sag, hvor Studenterrådet aktivt gik ind og var med til at sørge for, at medicinstuderende ikke blev forflyttet til Aalborg Universitet. ”Studenterrådets store force er netop, at vi handler som en interesseorganisation, der arbejder for at fremme de studerendes sag, og ikke efter en bestemt ideologi,” afslutter Mikkel Freltoft Krogsholm.

Velkomst til de nye i Studenterrådet Den 3. oktober blev Studenterrådets nye generalsekretær, Louise Ydemann Jensen, samt den nye formand, Mikkel Freltoft Krogsholm, budt velkomne ved en lille reception i Studenterrådets lokaler. Under disse hyggelige omstændigheder havde Studenterrådets mange kontakter og de forskellige råd og nævn på Aarhus Universitet mulighed for at møde de nye ansigter. Samtidig var det en kærkommen lejlighed til at takke farvel til den afgående generalsekretær, Helene Bruhn Schvartzman, og Studenterrådets tidligere formand, Freja Boe-Hansen.

Nærmere information om, hvor Jubilæumsbogen kan erhverves, og detaljer vedrørende receptionen vil blive opslået på Studenterrådets hjemmeside på www. sr.au.dk.

Foto: Poul Ib Henriksen

Sekretariatet har åbent man-tors kl. 9-14.30, fredag 9 -13 Telefon 8942 5464 - Fax 8942 5474 - e-mail: sr@sr.au.dk

www.sr.au.dk

debatten

Teltlejr i Uniparken? ord > Mikael Bomholt Nielsen Studielivssekretær, Studenterrådet ved Århus Universitet

Det er Århus Byråds ambition, at Århus skal være ”Danmarks studieby nr. 1”. Det er en ambition, vi i Studenterrådet kun kan slutte op om. Og Århus er også en dejlig by at være studerende i, men det kan blive meget bedre. I sommers så vi, hvordan flaskehalsproblemerne på kollegieområdet var værre end tidligere. Mange studerende, især de som kom langvejsfra, havde problemer med at finde en bolig i deres nye hjemby. Disse problemer bliver formentlig ikke mindre i fremtiden, da antallet af studerende i Århus må formodes at stige. Kommunens rapport om ungdomsboliger fra 2005 påpeger således, at antallet af unge i Århus kommune vil være

steget med ca. 6000 i 2014. Presset på kollegieområdet vil altså kun blive kun større i den nærmeste fremtid. Endvidere ser vi, at de studerende ikke vil nøjes med at blive placeret langt væk fra byen. De vil gerne tage del i bylivet, og de nytilkomne ønsker at lære deres nye by at kende. Det bør de naturligvis have muligheden for. Denne tendens understøttes også af at mange af de gamle kollegier udenfor byen efterhånden er så forfaldne, at de umuligt kan danne rammen om en god og sund studentertilværelse.

”...de studerende vil ikke nøjes med at blive placeret langt væk fra byen.” af nybyggeri og omfattende renoveringer af eksisterende kollegier. Såfremt Byrådet ønsker at se Århus som Danmarks studieby nr.1, vil boligområdet være et helt naturligt sted at starte. Og vi i Studenterrådet er altid parate til et godt samarbejde.

Hvis vi vil undgå, at Uniparken i fremtiden skal fungere som en teltlejr, kræver det handling nu. Handling i form

Kollegier i Århus ord > Peter Thyssen Rådmand, Teknik og Miljø Århus Kommune

dækkes via lejestigninger for de øvrige beboere på kolGode kollegieboliger er en forudsætning for et godt legiet. studieliv og dermed for opfyldelse af byrådets ambition for Århus som ”Danmarks studieby nr. 1”. Jeg er derfor Efterspørgslen efter kollegieboliger er således meget også løbende opmærksom på, om der er det tilstrækulige fordelt over året, og kelige antal boliger til studerende i byen. Som følge af en forøget ef”...en massiv udbyg- det er derfor nødvendigt terspørgsel efter kollegieboliger har ning med kollegie- med en velovervejet udvikling på området. Man skal jeg således før sommerferien beslutboliger vil medføre være opmærksom på, at tet at fremskynde en opdatering af tomme boliger.” en massiv udbygning med kommunens analyse af området. En kollegieboliger vil medføre revideret analyse forventes afsluttet tomme boliger, og dermed store økonomiske problemer inden udgangen af 2007, og jeg forventer, at den vil for især ældre kollegier med en mindre central beligkunne danne grundlag for en drøftelse af problemerne genhed. og iværksættelse af en række initiativer på området. Det er korrekt, at antallet af studerende forventes at stige væsentligt de kommende år, og løsningen af deres boligbehov skal selvfølgelig ikke ske ved oprettelse af teltlejre. Til gengæld må jeg også gøre opmærksom på, at der så sent som i foråret var ledige boliger på flere kollegier, og om et halvt år kan samme situation opstå igen. Og ledige boliger medfører lejetab, der kun kan

Samtidig er der en række forhold, der for øjeblikket sætter snævre rammer for kommunens muligheder på dette område, bl.a. har staten fastsat et rammebeløb for byggeri af almene ungdomsboliger, der nærmest umuliggør nybyggeri af kollegieboliger med en central beliggenhed på grund af høje grundpriser og høje byggeomkostninger i øvrigt.

Der er således nogle begrænsninger for nybyggeri, specielt med en central beliggenhed, og i øvrigt tror jeg, at et godt studieliv også kan skabes uden for Ringgaden og Ringvejen. Århus er fortsat en forholdsvis overskuelig by med et veludbygget kollektivt trafiknet, der gør det nemt at komme rundt. Jeg er som sagt, meget opmærksom på kollegiesituationen i Århus, og bestemt åben overfor et samarbejde om opfyldelse af kommunens ambitioner på området. Sideløbende med den øgede opmærksomhed er der også gang i en renovering af nogle af de ældre kollegier i kommunen. Jeg har ovenfor forsøgt at påpege nogle af de problemer kommunen arbejder med, men på nuværende tidspunkt vil jeg dog helst ikke foregribe analysen af kollegiesituationen men opfordre til, at vi tager diskussionen i forbindelse med byrådets behandling af analysen.

BLIV DEBATØR!

Får du for lidt i SU, og synes du fagligheden er rådden på dit studie? Har du sur mave over Århus som studieby eller noget andet, så skriv til Delfinens ’Debatten’ på debat@sr.au.dk, og send gerne et billede af dig selv med. Redaktionen forbeholder sig ret til at udvælge og forkorte indlæg

34 // 35

d e l f i n e n