Delfinen #137

DELFINEN # 137 DECEMBER 2007

mĂŚnd tema

(eller historien om den vetruseksuelle mand)

indhold

august/september 2007 december 2007 6

netværk online / fysisk- virker de?

8

fotoreportage besøg hos 4 x niels

10

arnold vs julemanden ud med børnearbejde, ind med terminator

12

hemmelige selskaber mændenes fristed

14

mandlige sygeplejesker thumbs up!

16

testosteron-bombe indblik i hemingways liv og levned

18

søren og jonas på tur: findes den rigtige mand i prag?

vild med dans nu også blandt farmere

20

20

mød den tjekkiske mand bøvser, speedway og adult movies

22

uni-manden en truet race

24

superhelte ”er det en hund? er det en fugl? nej, det er batman!”

26

danske studerende i NY 2. del af new york-føljetonen

28

i clinch med lynch om filmen ”Inland empire”

24

superheroes batman & robin: et homo-erotisk makkerskab

8

hvertnummer nummer hvert 4

leder + nyheder den vetru-seksuelle mand - uddannelse som vitaminpille

30

ungkarlehybler sutsko, sengetøj og nullermænd

anmeldelser - bøger - omtaler nøddeknækkeren - alfahan - bob dylan

31 32 34 35

klumme jeg fatter ikke en bjælde! studenterrådet

# 137

valgresultater mm. debatten

DELFINEN udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 3, 8000

er du på det lyserøde hold?

Århus C, tlf. 89425469 – fax: 89425474 - delfinen@sr.au.dk DELFINEN redigeres af

tegneserien: lasse fair

en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet ved Aarhus Universitet.

Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end Studenterrådets, kan ikke

superhelten kidnappes!

tages som udtryk for Studenterrådets opfattelse. DELFINEN påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt materiale og forbeholder sig ret til at forkorte debatindlæg annoncer Tom Poulsen, tlf. 28992317 - annoncer@sr.au.dk næste deadline 21. januar 2008 D i t t e

Skriv til delfinen@sr.au.dk

Julie Rokkjær Birch Chefredaktør, ansvarshavende

Ann Bille Simonsen Redaktionschef

Forsidemodel: Stefan M. Rasmussen

Thomas Illemann Fotoredaktør/AD’er

Marc Grønlund Kulturredaktør

Doron Haahr Nyhedsredaktør

Mikkel Maltesen Illustrator

Mathias Vestergaard New Yorkkorrespondent

Nickolass B. Schack Skribent

Tenna Eliasen Skribent

Søren Knudsen Skribent

Jonas Lysgaard Skribent

Øvrige skribenter: Louise Top Rasmussen, Anne Krogh Madsen, Jesper Hallstrøm Eriksen, Malene Mørkbak Bruun, Ditte Ernst, Pernille Steffensen

leder

Den vetruseksuelle mand?

Den bløde, forfængelige, rukolasalatspisende og cafe latte-drikkende mand er flittigt blevet debatteret lige siden begrebet ”metroseksuel” tordnede frem i begyndelsen af årtusindeskiftet som det nye buzzword og definitionen på den moderne mand. Men spørgsmålet er, om det ikke efterhånden er ved at være et noget forældet ideal – måske endda inden glatbarberingen og natcremerne for alvor nåede at slå igennem hos han-kønnet? De feminine værdier er ganske vist trængt igennem den tunge mur af mandehørm, og nogle af dem vil uden tvivl vare ved. Men der er ved at ske en drejning væk fra det androgyne mandeideal og i retning af et, der er mere nuanceret og mandigt. Nu handler det om ’den hele mand’, der både er rummelig og følsom, når han skal være det - men stærk, når der er brug for det, og med plads til små weekendoaser af mandehørm med gutterne.

Han’en skal med andre ord både kunne passes ind i de firkantede og i de bløde rammer. Med inspiration fra Da Vincis skitse af den perfekt proportionerede mand kunne man måske sige, at mandeidealet er ved at forandre sig fra ’metroseksuel’ til ’vetru-seksuel’? I øvrigt lidt i stil med den moderne kvinderolle: Vi skal alle være, og rumme det hele.

I dette nummer af Delfinen sætter vi Manden under lup. For hvor meget der end snakkes om ham og hans rolle i samfundet, er hannerne blevet sværere at få øje på i vores verden, på universitetet, hvor hunkønnets dominans efterhånden er en velkendt realitet.

Uni-manden er tilsyneladende en uddøende race, og vi har derfor valgt at sætte ham under kærlig behandling; og det gør vi ved at give ham vores fulde opmærksomhed. Vi bevæger os dog også udenfor universitetsverdenen i vores søgen efter vore dages ’rigtige mand’ og har i den forbindelse sendt to reportere til østblokken. I samme ærinde har vi kastet en reporterinde i armene på en dansende landmand in spe – dog også for at afprøve, om farmerfordommene holder. Sæsonen in mente, kigger vi nærmere på, om julemanden er en mandlig rollemodel, og så byder vi på et lille peak ind, hvor kvindelige læsere ellers er bandlyst – i en hemmelig mandeloge.

God fornøjelse!

”HVIS DANMARK SKAL OPTAGE FLERE STUDERENDE PÅ LÆGESTUDIET VIL AARHUS UNIVERSITET VÆRE MED” Det siger dekan for det Sundhedsfaglige Fakultet i Århus til Århus Stiftstidende Professor Søren Mogensen, dekan for det Sundhedsfaglige Fakultet på Aarhus Universitet placerer sig nu i debatten om et øget optag på medicinstudiet. Et af den netop overståede valgkamps store temaer var velfærd og sygehuse. Fremtiden kræver flere læger og Københavns Universitet er gået i gang med at se på, hvordan man kan imødekomme kravet. Århus vil ikke hægtes af og ønsker ligeledes af øge optaget for at sikre en jævn fordeling ud over hele landet. ” Hvis København skal have 20 procent flere, svarer det til, at vi i Århus skal have 75 oven i de 365, vi har, og Odense skal have 50 oven i 275. Så må vi i Region Midtjylland skaffe de nødvendige uddannelsespladser på regionens store sygehuse. Vi har en reserve i Viborg, Herning, Holstebro og Horsens,” siger Søren Mogensen.

Det er ikke læger i almindelighed men speciallæger, der er brug for. Dette fik Region Midtjylland og Nordjylland til tidligere på efteråret at holde informationsmøde om samtlige specialeretninger. ”I gennemsnit går der i dag syv år fra man har sin lægeautorisation, til man

går i gang med en speciallægeuddannelse. Det skal nu ned på højst fire år,” skriver Jyllands-Posten om målsætningen. De kommende års mangel på læger har fået Aalborg Universitet til at overveje at oprette en lægeuddannelse. Denne idé er dog ikke noget dekan Søren Mogensen stiller sig positivt overfor. Til Århus Stiftstidende siger han: ” Det vil være en rigtig dårlig løsning, hvis Region Nordjylland går enegang. Vi har et glimrende samarbejde med Aalborg Sygehus, som er en del af Århus Universitetshospital, og som derfor tager mod en del studerende fra Aarhus Universitet . Hvis nordjyderne selv får medicinstuderende, skal de opruste på forskningen, og det er livsvigtigt for Aalborg Sygehus at være hæftet op på Århus . De risikerer at blive efterladt tilbage på perronen.

Doron Haahr

Tag en lang uddannelse og lev længere Erstat vitaminpillen med en ph.d.-grad På Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet sidder professor Finn Diderichsen og forsker i socialmedicin. For nylig kunne han præsentere en stor undersøgelse, der viser, at jo længere uddannelse man har, jo ældre bliver man. ”For hvert år, man uddanner sig, får man et rask leveår længere,” siger professoren til Ugeskrift for Læger. Professorens forskning viser blandt andet, at en højtuddannet dansker lever seks år længere end en kortuddannet. Det samme viser forskning fra Statens Institut for Folkesundhed. Her sidder seniorforsker Henrik Brønnum-Hansen og ved at have sammenlignet de 30-75 åriges uddannelsesmæssige niveau i perioden 1981-2005 med dødeligheden i samme årrække, kan han konstatere, at i de sidste 25 år har de højtuddannede forlænget deres liv med fire måneder sammenlignet med de kortuddannede, fremgår det i Ugeskrift for Læger. Hovedårsagerne til forskellen i livslængde skal findes i den kortuddannedes dårlige arbejdsmiljø, stress, manglende indflydelse på eget arbejde og rygning, manglende motion og usund kost. Den højtuddannede derimod har frihed i arbejdet, god økonomi, trygge

familiære rammer og sund livsstil, hvilket alt sammen giver et længere liv.

Finn Diderichsen gør opmærksom på det problematiske i, at dårligt helbred og kortere liv rammer socialt skævt. Til Ugeskrift for Læger siger han: ”Vi ved, at de børn, der klarer sig dårligt og tidligt får nederlag i skolen, ender måske helt uden uddannelse. Den øgede sårbarhed betyder også, at de lettere bliver afhængige af alkohol og stoffer og lettere risikerer helbredsskader af diverse former for misbrug. Vi ved ikke, hvem der er de sårbare. Derfor ville det være fornuftigt at beskytte alle unge og forbyde salg af alkohol til unge under 18 år.”

Doron Haahr

Ann Bille Simonsen, redaktionschef

BLIV SKRIBENT PÅ DELFINEN - Danmarks sejeste studentermagasin Vi søger studerende med engagement, mod og ideer!

Den vetruvianske mand af Leonardo da Vinci

4 // 5

d e l f i n e n

Du behøver ikke have forudgående erfaring. Det vigtigste er, at du har flair for det skriftlige sprog og ikke er bange for at gøre brug af dit netværk på uni.

På Delfinen kan vi tilbyde et tværfagligt socialt miljø, en høj grad af medindflydelse på redaktionen og opgaver,

som er et stort plus på CV’et. Vi har hjertet med i vores arbejde på Delfinen, men der er selvfølgelig også masser af tid til at passe sit studium og feste med os andre på redaktionen.

Er du blevet interesseret eller har spørgsmål, så skriv til Julie Rokkjær Birch: julie@sr.au.dk

EN

UNIVERSITETER FORLÆNGER STUDIETIDEN Problemer med merit for både indland og udland Når man som studerende orienterer sig i de mange signaler, som både politikere og erhvervsliv sender, bliver man hurtig klar over, at et udenlandsophold er en rigtig god ting at have med i rygsækken. Man har stiftet bekendtskab med den globaliserede verden, hvilket i disse tider langt hen ad vejen er et plus. Opholdet ude i verden kan dog gå hen at forlænge din studietid.

I Berlingske Tidende kritiserer undervisningsminister Bertel Haarder (V) de videregående uddannelser for at være for dårlige til at meritoverføre kurser taget i udlandet. Undervisningsministeriets egne tal viser, at forsinkelse forårsaget af sabbatår, udenlandsophold eller ophørte uddannelser er steget med over 7 procent i perioden 2000-2005. Til Berlingske Tidende siger Bertel

Haarder: ” Der er tale om en institutionel protektionisme, hvor det kun er det, uddannelserne selv producerer, der duer. Det er et kæmpe problem, der er med til at forlænge studietiden. Jeg har også hørt et eksempel på en studerende i Århus , som ikke kunne få merit for en mindre del, da hun skiftede til et studie i København.

Det er helt uantageligt.” Overfor avisen understreger ministeren, at flere initiativer er igangsat.

Fra universiteternes egne rækker anerkendes det, at man har været for hårde i meritgivningen. Formand for Rektorkollegiet og rektor på Syddansk Universitet, Jens Oddershede, siger til Berlingske Tidende: nogle af afgørelserne i studienævnene har haft karakter af lidt faglig stolthed i forhold til egne uddannelser, men fremover vil

nyheder

PÅ ”

afgørelserne blive baseret mere på facts end fornemmelser.” Danske Studerendes Fællesråd kender ligeledes problemet, til Berlingske Tidende siger formand Mads Svaneklink: ” Der er flere af de større universiteter, som har problemer med at acceptere andre fagligheder.”

Doron Haahr

HUMANISTERNES FRAFALD HALVERET I ÅRHUS De nye studerende bliver fulgt tæt På blot to år har Aarhus Universitet halveret antallet af frafaldne humaniorastuderende på første år.

Vejen dertil har været forbi en kedelig rekord, hvor humanistiske uddannelser var plaget af langt større frafald end andre studiegrene. Tal fra Rektorkollegiet viser, at det humanistisk fakultet i Århus nu er på en førsteplads blandt alle landets humanistiske uddannelser. På Københavns Universitet falder hver fjerde fra mens det i Århus kun er hver syvende. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Metoden til at holde på de nye studerende er blandt andet systematisk overvågning. Dekan Bodil Due, Det Humanistiske Fakultet, siger til JP: ”Det første år følger vi de studerende tæt. Straks efter studiestart har vi dem inde til en samtale, vi sender dem i læsegrupper, og vi har indført prøver midt i semestret, som sikrer både de studerende og os, at de kan det, de skal. Vi sikrer, at de studerende føler, at de hører til. Vi kan jo ikke tvinge dem til at blive, men vi kan sørge for, at de kommer

godt i gang.”

Fra de studerende kommer der opbakning til fakultetets nye mere opsøgende strategi. Næstformand for studenterrådet på Humanistisk Fakultet, Niels Christian Selchau-Mark, siger til JP: ”Det kan være en stor omvæltning at begynde på universitetet, og rigtig mange føler sig isolerede og spekulerer meget over, om de er gode nok, og om de har valgt rigtigt. For dem er det en rigtig stor hjælp, at der bliver taget lidt mere hånd om dem det første år.” Dog skal det heller ikke gå for vidt: ”Det kan hurtigt komme til at virke umyndiggørende, og derfor bør det kun bruges det første år. Derfra kan de studerende klare sig selv,” siger Niels Christian Selchau-Mark.

Doron Haahr

BRUGERBETALING PÅ DANSKE UNIVERSITETER Det er ulovligt ifølge dansk lov Ønsker man en universitetsuddannelse med en international profil eller en master i livslang læring på Aarhus Universitet, skal man betale op mod 50.000 kroner. Det skriver UNYT-Nyheder for studerende.

Enhedslistens Per Clausen, der har gravet sagen frem, siger til Politiken: ”Som jeg ser det, er det i strid med lovgivningen, for det betyder, at danske studerende betaler for at gå på ordinære uddannelser…” Til Politiken forklarer kontorchef på det internationale kontor på Københavns Universitet, John E. Andersen, at der er tale om en afgift, den studerende skal betale til administrationen af uddannelsen - noget som et uddannelseskonsortium tager sig af. Det er altså formelt ikke de danske universiteter, som opkræver pengene.

I 2006 indførte regeringen brugerbetaling for studerende fra lande uden for EU, men lovede, at det ikke ville komme til at omfatte danske studerende. Fra Videnskabsminister Helge Sanders ministerium loves de studerende pengene tilbage, hvis noget ulovligt har fundet

sted. Jens Peter Jacobsen, direktør for Universitets- og Bygningsstyrelsen under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, udtaler til Politiken: ”Hvis universiteterne har modtaget penge i strid med universitetsloven, så skal de betale det tilbage til de studerende” Danske Studerendes Fællesråd stiller sig yderst kritisk. I en pressemeddelelse siger Rune Møller Stahl, uddannelsespolitisk ordfører i DSF: ”Dette går stik imod, hvad samtlige politiske partier har lovet, og jeg er ærlig talt lidt chokeret. Det her viser, at det ikke er rigtigt, når vi får at vide, at danske studerende ikke skal betale for at tage en uddannelse i Danmark. Og det viser, at der er behov for politisk handling, behov for en lovændring, der forbyder brugerbetaling på uddannelse.

Doron Haahr

Netværk Næsten alle har haft gavn og glæde af det ”at kende en, der kender en”.

I dag har vi et enkelt ord for det: netværk.

Interview ord + foto > Nickolass Bitsch Schack begrebet netværk er kommet enormt i fokus i takt med, at vi har fået flere og flere online-redskaber til at overskue og udvide vores netværk på forskellige niveauer – socialt som professionelt. men hvad skal man have med i tankerne, når man vil udbygge sit netværk, og hvor kan man gøre det? Og er det så vigtigt, som man hele tiden hører?

Netværkskonsulenterne I foråret var jeg til et interessant foredrag om netværk i studenterhus århus, - foredragsholderen var den århusianske inspirator, coach og netværkskonsulent helle engelbrechtsen. hende fik jeg derfor meget naturligt i tankerne, da jeg besluttede mig for at skrive en artikel om netværk, og heldigvis lykkedes det at få et interview med helle og få nogle af hendes tanker omkring det at netværke.

Hvad tænker du om online netværk? ”I hele globaliseringen er det jo skidegodt, og i rent faglige netværk kan man også generere en masse online. der har været flere til mine foredrag, som har spurgt, om vi overhovedet behøver at gå ud og trykke næver - om det ikke er nok bare at være i den elektroniske verden? Og jo, det kan da sagtens være. Jeg synes bare ikke, det er lige så sjovt, det er ikke nær så givende, og jeg tror egentlig, at det er vigtigt, at man kan begge dele, fordi livet i bund og grund handler om at gøre ting med andre. Og så er det nok heller ikke på internettet, at de gode rygter om én løber hurtigst, det foregår helt anderledes ude blandt mennesker. men det er vigtigt, at man finder den form, som passer ens temperament. så bliver man også mest troværdig.”

Hvad skal man tænke på, når man vil skabe netværk? ”man skal være så interesseret, at folk bliver interessante, og man skal være så interessant, at andre bliver interesserede. Jeg tænker meget på perspektivet i vores holdninger til andre mennesker. hvis man kun vil etablere netværk ud fra, at man vil have, så tror jeg, at man bliver afsløret. det handler også om, hvad man kan give til netværket. men det drejer sig ikke kun om at fortælle en masse klogt, man skal også bare være nysgerrig og lytte. man bliver også interessant ved at stille nogen gode spørgsmål. Jeg tænker selv hele tiden på at skabe et mangfoldigt netværk, og man skal passe på, at det ikke bliver for stift og formelt. Jeg ville være ked af at have et netværk, hvor man kun var enige. Igennem uenighed og forskellighed bliver jeg klogere, der er ikke 6 // 7

d e l f i n e n

nogen udfordring og vidensproduktion ved, at man bare sidder og udveksler svar og bekræfter hinanden. Og så skal altid man huske at sige tak for hjælpen, når man trækker på sit netværk”, understreger helle. spørger man Finn drouet mejlergaard og abelone glahn, som er nogle af danmarks, netværkseksperter, så er et stærkt online-netværk særdeles vigtigt, hvis man vil have fingre i de gode jobs, og det netværk kan man ikke få startet for tidligt. I den sammenhæng skal man fokusere på professionelle netværk som Xing eller det i danmark måske mere kendte LinkedIn. men det er ikke nok bare at være registreret - man skal selv være opsøgende. sådan udtaler de i en artikel om netværk på nettet dmstud.bladet nr. 7, 2007. som studerende har man også andre muligheder for online-netværk – f.eks. gennem kampus.nu, som er en samlende netværksportal for en lang række uddannelsessteder i danmark. Og er man medlem af dansk magisterforening, kan man via deres hjemmeside tilmelde sig forskellige fagspecifikke netværk bestående af både studerende og færdiguddannede.

”...det er ikke nok bare at være registreret - man skal selv være opsøgende.”

Rotaract I Århus findes der desuden flere fysiske netværk for studerende. et af dem er rotaract - et tværfagligt forum med rødder i landsdækkende og globalt netværk for unge voksne mellem 20 og 35 år. charlotte ballebye er specialestuderende på religionsvidenskab, og hun fortæller om rotaract: ”vi er 25 unge mennesker med vidt forskellige baggrunde, og mangfoldigheden er med til at gøre det sjovt og spændende. man kan godt få udfordret sin verdensopfattelse. vi har alle en videregående uddannelse men er selvfølgelig åbne for enhver, der har lyst at deltage og bidrage konstruktivt. det er meget afslappet og ”nede på jorden”. hver 14. dag mødes vi til f.eks. et virksomhedsbesøg eller et foredrag med et samfundsrelateret eller kulturelt indhold, og den vej igennem kommer vi omkring mange emner og personer, som vi måske ikke ellers var stødt på, og det er selvfølgelig også med til at udvide vores horisont og netværk. man har stor mulighed for indflydelse på vores aktiviteter og kan meget nemt få erfaring med udvalgs- og bestyrelsesarbejde.

efter hvert arrangement tager vi på café eller bar og hygger. der er et stort socialt aspekt i rotaract, og vi holder også flere fester i løbet af året. For tiden arbejder vi på at etablere en mentorordning, hvilket f.eks. kan give mig som humanistisk studerende en rigtig god sparing i forhold til at søge job i det private erhvervsliv. I og med at vi er ungdomsafdelingen af rotary, har vi et kæmpe kompetencebagland at trække på, og det bagland strækker sig i princippet ud over hele kloden, da både rotary og rotaract er veletablerede netværk i både danmark og resten af verden. det giver også en række fordele og muligheder i forbindelse med udveksling.”

WOW Junior et andet fysisk netværk er det relativt nyopstartede WOW Junior, som er et sub-net til karrierenetværket WOW – Women On their Way. Kirstine bjerre er cand. com.merc og har været en af drivkræfterne i at få dette sub-net etableret, og jeg fangede hende til et par spørgsmål i den sammenhæng: Netværket henvender sig kun til kvinder - hvorfor det? ”vi har valgt at lave et netværk udelukkende for kvinder, fordi kvinder måske ikke altid er lige så gode til at netværke, som mænd er. på den måde får vi skabt et rum, som giver anderledes muligheder for os. det er dog vigtigt at understrege, at vi er et karrierenetværk og ikke nogen hyggeklub”, siger Kirstine med en vis portion smil på læben.

Hvem er med i netværket? ”vi er primært folk med en længere videregående uddannelse - enten på sidste del af uddannelsen eller relativt nyuddannede. på den måde har man mulighed for at møde andre, som står med samme type tanker og spørgsmål i forhold til at etablere starten på sin karriere”, fortæller Kirstine. ”det er dog ikke nogen forudsætning, at man har en videregående uddannelse for at være med. det vigtigste er, at man er engageret og har et ’drive’, og vi vil selvfølgelig gerne have folk med en masse forskellige baggrunde med.”

Hvilke aktiviteter har I? ”For nyligt har vi haft et foredrag om bl.a. pensionsordninger og økonomiske overvejelser ved huskøb, som er emner, mænd nok typisk tager sig af. vi har arrangementer hver måned, og næste gang er det om forhandlingsteknik, om hvordan kvinder agerer i en forhandlingssituation, og om hvordan vi kan blive bedre til at forhandle til lønforhandling eller jobsamtale. vi er

Helle Engelbrechtsen, coach og netværkskonsulent

også ved at få en mentorordning op at køre gennem WOW. derigennem udvider man igen sit netværk og får en anden kontakt til erhvervslivet, end man ellers ville få. endelig vil vi også gerne debattere forskellige emner på vores hjemmeside.”

Valérie Soulam, konsulent hos Rambøll Management.

Virksomhedskonsulenten men hvad er netværk værd? svaret er oplagt, hvis det er pga. netværket, man lander i drømmejobbet. men kan ens netværk også have værdi på en anden måde - kan det måske ligefrem opfattes som en slags kompetence, man er i besiddelse af? For at blive lidt klogere på det spørgsmål, talte jeg med valérie soulam, som er cand.mag., exam.oecon. og konsulent hos rambøll management. ”det er altid et plus, at man har et stort netværk. det er selvfølgelig vigtigere, når man har en direkte upfront-funktion, end når man sidder i en mere indadrettet stilling. de mennesker, vi ansætter i min afdeling, er folk, som skal sælge vores It-løsninger og yde konsulentbistand. hvis de har et netværk i forvejen, så er det helt perfekt, det giver dem et stærkt sted at starte. men også hvis man søger en mere indadrettet stilling som f.eks. hr-konsulent, er det et aktiv, hvis man f.eks. er med i erfaringsdelingsgruppe, som derved udvikler vores virksomhed. vi er som virksomhed med i et fysisk businessnetværk, som hedder pronetwork. der møder vi retpræsentanter fra andre virksomheder og udveksler referencer. det er dog ikke nok bare at være med i en netværksgruppe, for de ’rigtige’ relationer og handler sker faktisk mellem møderne. man skal også huske, at netværk kan skabes mange steder, og ens netværk er meget større end man tror. mit første salg i denne stilling var til steen & strøm, som bl.a. ejer Fields og bruun´s galleri, og den kontakt fik jeg gennem en fra tango, som jeg danser i min fritid.”

Kirstine Bjerre, aktiv i netværket WOW

her kan du læse mere om de to fysiske netværk: Rotaract www.marselisrotaract.dk

WOW

Junior www.wowwomen.dk

Netværk på uni: kapsejlads 2007

fotoreportage

her bor du, mand En søndag i november bankede Delfinen på døren til fire tilfældige kollegieværelser, eller det vil sige, ikke helt tilfældige, for vi fandt frem til fire værelser der havde én fællesnævner, de husede alle en Niels.

Niels var så flink at lukke os ind, han ville meget gerne liiiige have fjernet det værste rod, inden vi satte kameraet til øjet, men vi fik ham overtalt til at lade billedet stå.

Medievidenskab, 27 år

Fysik og Filosofi, 22 år

8 // 9

d e l f i n e n

tema

d

Matematik, 25 ĂĽr

Statskundskab, 28 ĂĽr

foto & tekst: malene mørkbak bruun

J U L E M A N D E N S O M R O L L E M O D E L ?

10 // 11

Verden er hård, rå og lynende hurtig. Passer en gammel tyk mand i røde hjemmestrikkede sokker ind i det 21. århundrede som julens og børnenes vogter?

d e l f i n e n

ord > søren knudsen og jonas lysgaard illustration > mikkel schmidt maltesen Man skal glæde sig i denne søde juletid. Vi hylder julens budskab om næstekærlighed, familiehygge og ikke mindst spandevis af gris, juleøl og småkager. For de flestes vedkommende er det indiskutabelt, hvorvidt juletiden er glædens og hjerternes fest.

Men i det postmoderne 21. århundrede er der fart over feltet, og intet er perfekt; vi er blevet opdraget til at stræbe efter en bedre verden og forsøge at optimere vores egen lykke. Julen skal ikke forbigås, og vi har på Delfinens redaktion undersøgt sagen nærmere. Den mest graverende torn i juleglæden er uden tvivl den forvoksede nisse, mange kender som julemanden. Hvem er denne tykke gamle mand? Den gængse opfattelse af julemanden er overvejende positiv, men lever han op til et eneste af de idealer, vi stiller for manden i dag?

Meget tyder på, at tiden er ved at løbe fra Julemanden.

Alternativet: Arnie Næppe, men findes der nogle mulige alternativer? Det er ikke just sådan at finde en erstatning for den voluminøse gamle mand, der på trods af at bruge sine 364 årlige feriedage på iskolde og socialt belastede Grønland kan bryste sig med en et vist kosmopolitisk sindelag. På Delfinens redaktion har vi haft mange kandidater oppe og vende. Det primære må være at finde en kvalificeret rollemodel for den danske ungdom; en med de rette værdier, holdninger og ikke mindst den rette arbejdsmoral. Vi har søgt verden over og fundet frem til en

for sig selv går i rødt? Når det gælder påklædning er Arnie igen foregangsmand: militærstøvler, læderjakke, armybukser og selvfølgelig mega fede rock’n’roll solbriller. Samtidig har Arnold Schwarzenegger forstået det med transport: egne busser, Harley Davidson, fly og helikoptere. Julemanden, som prøver at være listig, kommer drønende henover himlen med 120.000 km i timen, parkerer kanen ved huset, lister henover tagryggen og høvler ned igennem skorstenen samtidig med, at han forsøger at gøre det hele ubemærket. Arnold Schwarzenegger er derimod mere subtil. Han kommer selvfølgelig

”I og med at Grønland stadig er i rigsfællesskab med Danmark, er det klart et hverv, der skal tages op i beskæftigelsesministeriet og arbejdstilsynet.”

Kan vi virkelig acceptere en business, der opererer med børnearbejde, kvindeundertrykkelse (nissemor til grødgryderne!?) og fuldstændig diktatorisk ledelse?

Dårlig dannelse Med værdier, som ingen danskere kan identificere sig med, kan han umuligt være den rollemodel, som mange ophøjer ham til. Det virker suspekt at give sådan en mand magt over børns opdragelse. Den kraftige mand opfostret på julemad mangler desperat dannelse. Manden læser primært børnelitteratur og hører bizar bjældemuzak året rundt. Desuden viger han ikke tilbage for dyremishandling, når kanen skal op i fart. Ønsker vi, at han skal være forbillede for den kommende generation af borgere i Danmark, endda for de fleste borgere i den vestlige verden?

folkekær ’selfmade man’ med den rette tilgang til livet: Arnold Schwarzenegger. Her er en mand, der arbejder hårdt året rundt, er engageret og som i film som Kindergarden Cop og Mission Julegave har vist, at han elsker børn og er meget kritisk overfor, hvad der kommer til at ligge under træet. Samtidig er han med på beatet: han fornyer sig hele tiden - fra bodybuilder over filmstjerne, fra robot til politiker. Vi har at gøre med en renæssancemand med et utal af talenter. Uanset hvilken tilgang børn har til livet, vil der være en rollemodel at finde i Arnold Schwarzenegger. Hvis man skal sammenligne med den nuværende julemand, er det også vigtigt at understrege Arnold Schwarzeneggers naturlige og sunde kropsholdning. Det er vigtigt, at børn ser op til en person, der går op i at pleje sig selv fysisk frem for til en fed doven mand i rødt tøj. Og hvilke drenge med respekt

på motorcykel, sparker døren ind og hælder de velvalgte gaver ind i stuen. Dette giver også det aspekt, at børn i dag har mistet en stor grad af autoritetstro. Hvis man er uartig i dag, så får man ingen gaver af julemanden.

Når Arnold Schwarzenegger overtager julebusinessen, så kommer der skræmmebilleder på banen: hvis man ikke opfører sig ordentligt, så kommer Arnie efter dig.

Det vil sige, at vi får langt mere veltilpassede børn at gøre med.

Afslutningsvis er det værd at pointere, at med Arnie ved roret som julemand, så vil Danmarks Radio uden tvivl komme ud af den økonomiske krise, de er i. DR’s julekalendere vil blive langt bedre. Nissebanden i Grønland vil blive til Terminator, og Bamses julerejse vil blive til Herkules.

tema

Doven diktator Øjensynligt er han doven ud over alle grænser. Han arbejder kun én dag om året. Han udnytter nisserne (er de forresten ikke bare børn, eller hvordan?) til at arbejde med farlige maskiner i en mørk hule på Grønland, og han er samtidig fuldstændig ukritisk overfor, hvad legetøjsmaskinen spytter ud. I og med at Grønland stadig er i rigsfællesskab med Danmark, er det klart et hverv der skal tages op i beskæftigelsesministeriet og arbejdstilsynet. Ingen arbejdsplads i Danmark kan, med de danske sikkerhedsregler, køre en sådan produktion.

eller

mandehørm?

Mystik Mænd har de sidste mange hundrede år samledes i loger.

Logen tilbyder et fællesskab, hvor mænd kan dyrke en seriøs mandlighed, men her er også rum for uformel mandehørm

ord > louise top rasmussen

Hvad er det, der får nogle mænd til at mødes i hemmelige fællesskaber? Hvad laver de, og hvorfor er det hemmeligt? Hvis bare man var en flue på væggen under en af deres ceremonier…

Thomas Dam er medlem af logen Druiderne i Horsens. En i nabokvarteret spurgte, om han ville være med, for han havde den rette alder og det rette liv. Det er halvandet år siden nu, men Thomas Dam er stadig kun novice i logen. ”Det er ligesom et højhus, og jeg er kun nået til første sal,” som han siger.

Logebrødrene bærer veste med udsmykninger, der viser hvor højt oppe de er i graderne. De allermest indviede deltager i møder, som nyindviede som Thomas Dam ikke får lov at være med til, ligesom han heller ikke har lov at tage beslutninger om regnskabet og den slags. Åndelighed uden Gud Under selve ceremonien bliver logebrødrene kaldt ind en efter en, bukker og sætter sig i salen. Det foregår

altid efter de samme ritualer med bestemte hilsner og tegn. ”Det er lidt ligesom i kirken. Udstyret ligner kirkegrej, og det handler om nogle af de samme ting, nemlig at være et godt menneske,” forklarer Thomas Dam. Den helt store forskel på logen og kirken er dog, at man i logen ikke tilbeder nogen Gud. Men brødrene skal opføre sig, så andre mennesker kan agte dem, og de har syv læresætninger, som minder om de 10 bud. ”Jeg kan godt lide logeprincippet om, at vi skal gøre os til nogle bedre mennesker. Jeg skal udvikle mig og rejse op gennem graderne, så jeg kan se lyset,” uddyber den 37-årige familiefar.

For at se lyset må man tilegne sig større viden og indsigt. Og solen er da også en del af de ritualer, der går tilbage til de gamle keltiske druider. ”Det drejer sig om det helt basale i alle religioner, men man behøver ikke at putte en religion ovenpå,” mener han.

Ligesom juleaften Det er meget fint med alt dette om den rette levevis og at stræbe efter at blive et bedre menneske, men hvad er den egentlige grund til at være med i en loge som denne? ”For nogle handler det om netværk, men for mig drejer sig om at få en hyggelig aften. Her kan vi stole på hinanden og vi er rare ved hinanden,” fortæller Thomas Dam. Under ceremonien lytter logebrødrene til Bachs orgelmusik, mens de ”lader roen falde over sig”. ”Det er meget specielt at meditere sammen med andre, det giver en helt særlig ro,” fortsætter logebroderen, som ved hvad han taler om, da han har 20 års erfaring med meditation. ”Det er lidt ligesom juleaften, hvor man sidder sammen med mennesker, man kan stole på og holder af.”

Hemmelighedskræmmeriet og mystikken, som omgærer logen, har en vigtig funktion. ”Det giver en samhørighedsfølelse og selvværd at have noget sammen, som andre ikke har. Det minder om fodboldfans, der er sammen om at støtte Brøndby.

tema Men her er fællesskabet hemmeligt, og det giver en ekstra mulighed for at holde andre ude, fordi vi kan stole på hinanden”, forklarer Thomas Dam. Og det med at kunne stole på hinanden betyder meget. ”Det smukke ved logen består kun, hvis man overholder reglerne og kan stole på hinanden,” mener Thomas Dam. ”For hvis man hemmeligholder dét, vi laver, kan man stole på hinanden, og så bliver logen en sfære, der er rar at være i,” uddyber han.

Et mandligt fællesskab Rasmus Præstmann Hansen, der forsker i mænd og maskuliniteter ved Københavns Universitet, giver sit bud på, hvad mænd kan få ud af at mødes i en loge: ”Når mænd mødes i en loge adskiller de sig både fra kvinder og de mænd, som er udenfor. Herved opretholder og genskaber de en form for mandlighed, som de er fælles om, og som bekræfter dem i deres maskulinitet,” forklarer han.” Med de hemmelige ritualer forsøger man at skabe et mandligt rum, hvor man kan finde en

oprindelig mandlighed,” uddyber forskeren.

Men hvordan harmonerer seriøse ritualer og meditation med oprindelig mandlighed?

Mandehørm som efterspil Selv om der er nogle regler for, hvordan man skal opføre sig i logen, udelukker det ikke, at snakken falder på det andet køn. Tværtimod. I salen under ceremonien er man seriøs, men i ”efterlogen”, hvor brødrene spiser sammen, er der mulighed for at slå sig løs. ”Mange har noget de skal lire af. Det er helt klart anderledes, når kun mænd er sammen. Det kan godt være lidt sjofelt, men sådan er mænd – især dem over 60,” mener Thomas og uddyber. ”I gammeldags ægteskaber får mændene måske ikke lov at dyrke mandehørm for deres kone. Så kan de gøre det her”, forklarer han, der ikke selv har samme behov for at slå sig løs i logen.

I logen kan mændene også få plads til at snakke om nogle af de ting, der optager dem, såsom sport,

psykologi og livet som sådan. ”Kvinder kan godt lide at snakke om sig selv, og det gider mænd ikke høre om,” afslører Thomas Dam, velvidende at han risikerer at blive upopulær hos det andet køn.

Selv om logen har en lang fortid bag sig, er den ikke på vej ud i kulden, snarere tværtimod, og det er der gode grunde til. ”Når kvinderne får mere magt i samfundet, og samfundet ændrer sig, så det for eksempel ikke længere kun er manden, der brødføder familien, så søger mændene sammen i fællesskaber, hvor de kan dyrke det mandlige,” mener Rasmus Præstmann Hansen og fortsætter: ”Samtidig er logen også et netværk, hvor man mødes for egen vindings skyld – kvinder samles jo også i netværk. Så måske er logen ikke så mystisk endda?”.

tema

Mænd ...i kvindefag Trods fordomme om ”hønsegård” er der mange fordele ved at være mand i den kvindedominerede verden, sygeplejefaget er. Men det kræver mod og selvbevidsthed.

ord + billede > pernille bach steffensen Ligestillingen på sygeplejeområdet halter bagefter tallene taler sit tydelige sprog. Kun ca. fem procent af alle studerende på sygeplejerskolen i Århus er mænd, og realiteterne er de samme på landets sygehuse: der er næsten ingen mandlige sygeplejersker! som studievejleder mona ramsløv fra sygeplejeskolen i Århus udtaler, har de ca. fem procent været ret statiske gennem de sidste mange år, så trods øget ligestilling på mange andre uddannelser og arbejdspladser, har sygeplejeskolerne altså ikke oplevet en udjævning af den skæve kønsfordeling.

Jesper Kjærgaard, 26, er sygeplejerske på rigshospitalets traumecenter og blev færdiguddannet fra sygeplejeskolen i Århus i 2006. han forklarer, at det især er i norden, at ligestillingen på sygeplejen mangler. ”det er jo en udbredt nordisk tradition, at der er så få mænd inden for det område. bare i tyskland har du 30 procent mænd og i Iran 45, så selvom vi mener, at vi er langt foran sydeuropæerne på ligestilling, så er kønsfordelingen på sygeplejen et plan, hvor vi ikke er,” fortæller Jesper og fremhæver, at han især tror, at titlen ”sygeplejerske” holder mændene væk, da den er bøjet i hunkøn.

udenfor,” fortæller palle.

Og det at være mandlig sygeplejerske kan også være en fordel ude på sygehusene. Ifølge Jesper bliver man oftere lyttet til af lægerne, når man er mand, og som palle siger, har mænd nogle andre kvaliteter at byde patienterne end kvinder, som for eksempel at kunne tale om fodbold med de mandlige patienter.

”Nogen synes, man ikke er rigtig mand, hvis man er sygeplejerske, men jeg vil så bare stå ved, at selvfølgelig er jeg det!

Det her er bare det, jeg vil lave”

Masser af opmærksomhed trods det lave antal kønsfæller synes fyrene dog at trives på faget. ”Jeg nyder det jo bare og synes, det er et kæmpe plus at være omgivet af piger hele tiden, selvom det selvfølgelig nogle gange kan være lidt af en hønse-

Stadig plads til mandehørmen men mangler man ikke noget mandehørm, når man stort set kun omgås piger dagen lang?

Jesper fortæller, at man bevidst forsøger at skabe netværk mellem de mandlige sygeplejestuderende for at kompensere for den manglende mandehørm. ”I København og Odense er der deciderede mandeloger, hvor mændene mødes. I Århus indgår de mandlige tutorer et ”mester-lærling-forhold” med de nye mandlige studerende, der varer hele studiet igennem og skaber venskaber på tværs af årgangene,” fortæller Jesper. palle føler heller ikke, at studiet har betydet et farvel til mandehørmen: ”det er i hvert fald ikke sådan, at jeg bliver omvendt ved at være på sygeplejeskolen til hellere at ville sidde og snakke over en kop te. Jeg spiller fodbold og tackler hårdt og ser nFL, og jeg tager på pubben og ser fodbold adskillelige gange om ugen og laver alle mulige herreting sammen med vennerne,” fortæller palle.

gård,” fortæller Jesper. palle Knygsand rønhøj, 27, som læser til sygeplejerske på 3. semester på sygeplejeskolen i Århus, er også glad for sit studie trods den skæve kønsfordeling, men skulle dog lige vænne sig til omgangstonen.”Jeg fremgik lidt kontant og firkantet i starten, og det kan jeg da også stadig gøre, men jeg skulle lige vænne mig til, at der er meget diskuteren, og at det er de bløde værdier, der er fokus på, og det var da en omvæltning. men i og med at jeg er en af de få fyre, så får jeg jo en masse opmærksomhed, så jeg kommer aldrig til at føle mig

Maner fordommene til jorden dog har de begge stødt på de fordomme, der florerer om mandlige sygeplejersker. palle mener, at befolkningen generelt ser lidt ned på mandlige sygeplejersker, og han blev da også drillet af kammeraterne i starten. ”de slår jo på ens værdier: om man nu også stadig kan drikke bajere, og om man nu skal på pigeholdet, når vi laver fodboldturneringer. nogen synes, man ikke er rigtig mand, hvis man er sygeplejerske, men jeg vil så bare stå ved, at selvfølgelig er jeg det!

Jesper Kjærgaard, sygeplejerske på Rigshospitalet

14 // 15

d e l f i n e n

det her er bare det, jeg vil lave,” fortæller palle.

Jesper er også stødt på fordommen om, at mandlige sygeplejersker er homoseksuelle, men han synes generelt, at folk reagerer meget positivt, når de hører, hvad han laver. ”der er ingen tvivl om, at folk bliver overraskede, når jeg fortæller, at jeg er sygeplejerske, måske pga. fordommene om, at en mandlig sygeplejerske er mere feminin. men langt de fleste, både pigerne og drengene, bliver faktisk positivt overraskede og synes, ”at det er da fedt!””, forklarer Jesper.

Man skal turde være anderledes ”men det kræver mod at skille sig ud,” forklarer palle, som også fortæller, at man skal være sikker på sig selv og ikke være bange for at gå imod strømmen, hvis man som mand vil læse til sygeplejerske. Og Jesper deler denne pointe. ”du skal være forholdsvis sikker på, hvem du selv er, og hvordan du indgår i sammenhængen, fordi du ikke har andre fyre at læne dig op ad. der skal nok være lidt enspænder-mentalitet over dig på et eller andet plan,” forklarer Jesper.

Palle Knygsand Rønhøj, studerende ved Sygeplejeskolen i Århus

”Jeg spiller fodbold og tackler hårdt og ser NFL, og jeg tager på pubben og ser fodbold adskillelige gange om ugen og laver alle mulige herreting sammen med vennerne”

tema

David Lindbjerg i bøgernes univers.

Papa Hemingway - dreading fatherhood ord og foto > anne krogh madsen Hemingway forstod at iscenesætte sin maskulinitet i medierne. Men bag den potenserede storvildtsjæger står et forfatterskab, som famler sig rundt om et langt mere flydende og mangetydigt begreb om manden

en nærmest romantisk dyrkelse af de egenskaber, som traditionelle amerikanske helteskikkelser besad da de tæmmede det uciviliserede og vilde vesten. Man søger på mange måder de store fortællinger om manden.

Mænd. Der er masser af mænd i Ernest Hemingways værker: den sejlivede bokser, den frygtløse storvildtsjæger og den arkaisk-maskuline tyrefægter. Men der er ikke tale om et rendyrket machounivers, for man møder også den rodløse forfattertype, evigt omflakkende og grundlæggende usikker på sin identitet som mand.

Litteraturens maskulinitetsbegreb er således komplekst og flertydigt og kontrasterer derved Hemingways eget mildest talt oppustede maskuline image. Det er netop, hvad David Lindbjerg forsøger at indfange i sit speciale på Engelsk.

What lies beneath Hemingway undersøger samtidens maskuline koder, og skriver dem frem i litteraturen. Indimellem leger han med at opbløde grænserne mellem det maskuline og feminine. Ifølge David indeholder nogle tekster endda homoerotiske referencer og undertoner, men som kun antydningsvis skinner igennem.

Hemingways skrivestil går netop på antydningens kunst, og kendetegnes ved sin ret maskuline, nøgternt beskrivende tone. Han kaldte den selv ’The Iceberg Theory’, som i al sin enkelhed går ud på at lade syv ottendedele være under vand, altså forblive usagt mellem linjerne. Isbjergets styrke ligger i det, man ikke ser.

Manden i krise ”Maskulinitetsformerne i Hemingways værker er i opposition til hinanden”, forklarer David. ”De afspejler samtidens USA i starten af det 20. århundrede, hvor den hvide middelklassemand kommer i krise.

Kvinderne er allerede under krigen begyndt at tage forskellige jobs, og i løbet af mellemkrigsårene bliver flere og flere mænd arbejdsløse. Det giver manden et problem: hans succeskriterium førhen var netop at være skaffedyr. Patriarken som forsørger er under opbrud, og også i hjemmet er han fremmedgjort, idet kvindens domestiske dominans gradvist tiltager. Samtidig får den konkurrenceprægede amerikanske vindermentalitet mændene til at isolere sig fra hinanden”.

Homosocial bonding I takt hermed vokser en homofobi frem i samfundet.

Fædre frygter for deres sønners maskulinitet, og begynder at gå op i faderrollen. Rigtige, raske drenge har brug for testosteron-indsprøjtninger. Aggression er naturligt, og et godt gammeldags slagsmål om dagen siges at høre med til en sund maskulin udvikling.

Mænd begynder at længes efter mandefællesskaber på egne præmisser i kvindefri zoner. Der sker en eksplosiv vækst i sport som socialt tilskuerforum, og gennem jagt, fiskeri og friluftsliv søger mænd tilbage til 16 // 17

d e l f i n e n

Pletvis lykke under åben himmel At lade ting være usagt, at skrue ned for konversationen, og bare slappe af i naturen med fiskestang og gode venner, er en samværsform, som de mandlige figurer i værkerne opsøger. At slippe væk fra de problematiske kvinder – mothers, lovers, bitches, girls and devils - forekommer nærmest terapeutisk som en form for sjælelig heling. Ørredfiskeri kan tilsyneladende give øjeblikke af rendyrkede epifanier, hvor man ikke behøver at tænke eller tale, men bare være til. ”Det er ukompliceret”, forklarer David, ”i modsætning til de altid rivaliserende mænd i det omgivende samfund”.

I naturen er der tilmed rum for at udtrykke ens følelser for hinanden. Som Bill siger til hovedpersonen i romanen ’The Sun Also Rises’ på en fisketur i de spanske bjerge: ”Listen. You’re a hell of a good guy, and I’m fonder of you than anybody on earth. I couldn’t tell you that in New York. It’d mean I was a faggot”.

Den lille død Forfattertypen i værkerne stræber ofte efter det sorgløse liv uden konsekvenser og forpligtelser. Derfor er den

største trussel at blive far. Graviditet truer status quo ved at påtvinge manden faderrollen. Det at få et barn, er på symbolsk vis ens egen død. Man begrænses i sin frihed til at udleve mandefællesskabet, og ens identitet fikseres som ’far’, hvilket går imod forfattertypens trang til at have en for altid flydende lack-of identitet. Som mange andre vigtige ting nævnes aldrig ordet ’abort’, men det svæver mellem linjerne som eneste udvej, konstaterer David.

Dømt til at mislykkes Værkernes ubestemmelige maskulinitetsbegreb er udtryk for en modernitetskrise. Mændene synes presset ud i en eksistentiel flugt fra det puritanske amerikanske samfund, som de har mistet tiltroen til. Alkohol indtages i nærmest tvangsprægede mængder, livsstilen har destruktive træk og den absurde krig har gjort mange impotente i både fysisk og overført betydning. ”Forfattertypens levevis udlægges ikke som nogen ideologi. De lykkelige øjeblikke forbliver korte åbenbaringer i en ellers alkoholiseret tåge”. Her trækker David en linje til en biografisk læsning af Hemingway, som selv levede en kompliceret forfattertilværelse. Altid på vej, hengivet til kreativiteten, alkoholiseret, gift fire gange og en slave af sit selviscenesatte image. For som David opsummerer til sidst i interviewet: ”Den konsekvensløse tilværelse er aldrig uproblematisk, men der synes bare ingen alternativer”.

Hemingway kommer ikke med nogen løsning på mandens identitetskrise – hverken i virkeligheden eller i fiktionen. Fiktionens leg med det mangesidede syn på maskulinitet kommer let til at virke som en ventil for et grundlæggende behov for at udfolde samtlige facetter af manden.

Men mon ikke fiktionens underliggende projekt om ’den hele mand’ var dømt til at mislykkes? Det påstår i hvert fald undertegnede, i en og samme bevægelse som vi forlader både Hemingway og David, og i stedet går til pater familias Don Corleone for et ganske andet (og måske lidt italiano-corny) syn på maskuline dyder: ”A man who doesn’t spend time with his family can never be a real man” (The Godfather, 1972)

hemingway blev født i Illinois, chicago, 21. juli 1899, og skød sig selv en tidlig morgen, 2. juli 1961, i sit hjem i Idaho – skriveblokeret, alkoholiseret, psykisk og fysisk syg.

hemingway udnyttede sin ikonstatus bevidst, og bidrog aktivt til myten om papa hemingway som et handlekraftigt, whiskydrikkende mandfolk, omgærdet af kvinder og altid på jagt efter nye eventyr.

tyrefægtning var en af hemingways store lidenskaber

davId anbeFaLer: • ’In Our time’: hemingways første novellesamling, hvor den revolutionerende skrivestil virkelig kommer til udtryk • ’the sun also rises’: Om paris, druk, intriger og tyrefægtning • ’the Old man and the sea’: udløste nobelprisen i litteratur i 1954

tema

Kom og dans

! d n a m d n a l ...med en Til landmandsbal på Vejlby landbrugsskole en aften med klichéer og fordomme, der udfordres

”Nå, er du landmand!?”

ord > tenna eliasen Kan landmænd danse?

Fremtidsudsigten er ifølge statistikken, at der vil være flere kvinder end mænd, der tager en lang videregående uddannelse. men hvad sker der så, hvis kvinder i fremtiden ikke kan finde mænd nok på universitetet, hvor skal de så lede?

I disse farmerdating-tider er landbrugsskolen måske svaret. Forestillingerne om, hvad en landmand er for én, er mange. en af dem er, at en landmand er sådan en dorsk én, der går i træsko og ikke taler ordentligt.

18 // 19

d e l f i n e n

Om dette har noget på sig skal undersøges på landbrugsskolen i vejlby, hvor de hver torsdag holder ”Kom og dans med en landmand”. allerede ved idéen om en dansende landmand ledes tankerne hen på høstfest og træskodans, så her er muligheden for at teste fordommene en gang for alle: For de fleste unistudiner er landbrugsskolen ukendt land, og en aften sammen med en flok landmænd kan nemt byde på en overraskelse eller to.

Første overraskelse er, at ”Kom og dans ned en landmand” er ment helt bogstaveligt. I en fuldt oplyst gymnastiksal danser ca. tyve par rundt, mens de bliver

undervist i vals og cha cha cha af det midaldrende dansepar Kaj og edith. normalt driver Kaj og edith deres egen danseskole, men hver torsdag underviser de landmændene i standard- og latindans. ”det er forrygende fornøjeligt at undervise her på vejlby landbrugsskole”, fortæller Kaj. ”de er alle utroligt ivrige og engagerede”, fortsætter han, hvilket han ser ud til at have ret i: det er tydeligt, at det ikke er første gang, at flere af landmændene er med. de styrer deres partnere sikkert rundt på gulvet, og tager imod edith og Kajs kyndige vejledning.

Kaj fortæller, at danseundervisningen i sin tid

d!

startede med, at et hold på skolen skulle til brasilien på studietur, og derfor gerne ville lære at danse samba. det blev så stor en succes, at elevrådet besluttede, at det var noget, der skulle fortsætte, så nu er der ”dans med en landmand” hver torsdag. Og det er stadig en succes!

En landmand er en rigtig mand..? efter undervisningen er der kaffe og kage til de trætte dansepar. christian og anders peter er her i aften sammen med christians kæreste og hendes veninde, som har været anders peters partner i aften. de to landmandsstuderende startede med at danse for at møde damer.

Landbruget har et omdømme, der gør, at det godt kan være svært at møde piger, især når man er svinebonde som anders peter: ”det er altså ikke så smart…” siger han beklagende. begge fyre har oplevet at blive mødt med kommentaren: ”nå, er du landmand!?”, så de er udmærket klar over de fordomme, der findes om landbrugserhvervet, hvilket ikke altid har gjort det let f. eks at finde en kæreste. ud over fordommene om at landmænd har lange arbejdsdage og ingen ferie, er der flere fordomme, der bunder i ren uvidenhed omkring det at gå på landbrugsskole. ”det kommer også meget an på personlighed”, siger christian. ”en uddannelse på landbrugsskolen behøver ikke nødvendigvis at ende med, at man skal ud på en gård. der er mange alternative stillinger som f. eks at arbejde på boreplatform eller som virksomhedsleder. det er jo det, vi er, når det kommer til stykket - virksomhedsledere”. christian har dog allerede arvet en gård på Lolland med egen æbleplantage. anders peter ved endnu ikke, om han skal overtage gården på mors, men det bliver nok sådan. pigerne er enige i det med personligheden; man behøver ikke at opfylde alle fordommene, bare fordi man vil være landmand. der er dog én fordom, pigerne er skuffede over ikke holder stik: ”de har ingen hø på skolen, det bør de da have på en landbrugsskole. men det har de altså ikke…” men hvilken type mand er en landmand? Lever de op til forestillingen om en dorsk fyr i træsko? ”vi er rigtige mænd med hår på brystet og mellem tænderne”, siger christian. anders peter er nu ikke helt enig: ”vi er nu ganske almindelige ligesom alle andre. hvis man ikke ved det, kan man ikke se det”. ”Landmænd er meget selvstændige, og skal også vise stor ansvarlighed. et andet aspekt, der er ved os landmænd, er, at de fleste skal investere flere millioner i deres gård. hvordan du vil skrive det, må du selv om”, siger christian med et indforstået smil. christian fortsætter sin beskrivelse af landmænd som type: ”som mænd er vi jægere” fortæller han. ”det er nu ikke generelt”, tilføjer anders peter udglattende. anders peter er også lidt bange for blod, så hvis man havde en fordom om landmænd som barske mænd, der både kan muge ud og kastrere svin uden at fortrække en mine, er det altså ikke sandt i alle tilfælde.

Man kan godt score damer, selv om man er født i en plovrende aftenen fortsætter med billige øl i drænrøret, landbrugsskolens egen bar. hvor der til danseundervisningen overraskende nok ikke var fyre nok til alle pigerne, er dette ikke tilfældet i drænrøret. Lokalet fyldes snart af feststemte landmandsstuderende. Og her kan man hurtigt glemme fordommen om den dorske fyr, der ikke taler ordentligt. her er ingen hullede cowboybukser eller udslidte tennissko. der er ikke mangel på gentlemanmanerer, og der er ikke tal på, hvor mange gange stole bliver trukket ud og døre holdt. ud fra et kvindeligt synspunkt kunne akademikeren på dette punkt godt lære noget af landmanden. en fyr fra elevrådet giver en forklaring på, hvorfor arrangementet ”Kom og dans med en landmand” er så populært: ”mange her på skolen er født i en plovrende og aner ikke, hvordan man danser!” ”det er godt at kunne danse, når man er i byen; man skal kunne byde damerne op til dans. Og så er det ekstra sejt, hvis man så rent faktisk kan danse. det er meget bedre at tage initiativet frem for at stå med korslagte arme og vente på, at damerne kommer af sig selv.” dog kunne de godt bruge lidt flere damer i drænrøret, så hvis man har lyst til at få udfordret sine fordomme, er man velkommen til at kigge forbi. piger er altid velkomne. en tur i høet bliver det altså ikke til, men hvem ved, om du kommer hjem med en velhavende latindanser?

FAKTA ”dans med en landmand” finder sted hver torsdag kl. 20, på vejlby Landbrugsskole, tretommervej 31, 8240 risskov

Studenterrådets kurser 2008 Studieteknik - Bliv en god studerende!

S60: Weekenden d. 1.-2. marts 2008 kl. 10-16 Tag kontrol over din vejledning 2 S59: Weekenden d. 1.-2. marts 2008 kl. 10-16 Tag kontrol over din vejledning 1 S61: Weekenden d. 8.-9. marts 2008 kl. 10-16 Journalistisk formidling - Skriv så det fænger!

S67: Weekenden d. 15.-16. marts 2008 kl. 10-16 Powerpoint - Giv dit oplæg et løft!

S62: Weekenden d. 29.-30. marts 2008 kl. 10-16 Excel - Få styr på rodet!

S63: Weekenden d. 5.-6. april 2008 kl. 10-16 Universitetsopgaven - Få det bedste resultat!

S65: Weekenden d. 5.-6. april 2008 kl. 10-16 Academic assignment writing in English S64b: Weekenden d. 12.-13. april 2008 kl. 10-16 Tag ordet i din magt - Bliv en bedre taler!

S64: Weekenden d. 12.-13. april 2008 kl. 10-16 Eksamenstræning Individuelle samtaler efter aftale Læs mere på www.sr.au.dk Tilmeld dig på tlf. 89425464 eller mød op på Sekretariatet i Studenternes Hus, bygn. 420. man-tor 9-14 og fre 9-13

Studenterrådet ved Aarhus Universitet

GO EAST! Den rigtige mand findes i Prag

ord + billeder > jonas lysgaard og søren knudsen

D

en sande mand er under pres i vesten. Vi ligner tøser, taler som tøser og opfører os som tøser. Mange af de ting som forbindes med mandighedens forfald, stammer fra vesten. Vi hopper i stramme bukser, går med charmeklud og spiser rukulasalat dagen lang. Hvis essensen i den rigtige mand er blevet fortrængt fra vores breddegrader, kan de så findes længere østpå, hvor en spade stadig er en mand og der bøvses tak for mad?

Delfinens udsendte i Prag undersøger og analyserer sagerne.

T

he Taxidriver stole everything from the Lara, phone, wallet, keys....esss OK. sådan blev jeg vækket i morges af min nye ven mikael, eller mike på internationalsk. bag ham stod en stortudende tøs, der efter en bytur havde inviteret en taxachaffør med ind til et eller andet, for hvilket han kvitterede med at stjæle med arme og ben bagefter. men det var åbenbart helt OK. Jeg tilbragte natten på mikes og konens sofa et eller andet sted i prag. sofaen blev generøst tilbudt mig efter en noget fugtig aften på den lokale bikerbar. mike fortsatte ”We have to leave for the Speedway in the Lincoln,” forklarede han på sit rustne engelsk imens han hæmningsløst præsenterede sit karakteristiske bøvs: ROBARP!! ROBARP!! mike er kronraget med undtagelse af en perfekt Quiff (rockabilly frisure, tænk elvis og James dean red.) og bakkenbarter, der får ham til at ligne en tynd master Fatman.

Looket blev dog spoleret en lille smule af at han vadede rundt i bessefar underbukser og en afvasket t-shirt. det dæmrede så småt for mig. så sandt, vi skulle til speedway i Pardubiche små 100 km væk, og vi skulle afsted i mikes Lincoln Continetal GT V8 fra 1986. mike brød ind...”ROBARP!! ROBARP!!..we have to go to the Lincoln V8..ROBARP!!” tømmermændene var markante. vi brugte det meste af aftenen i går på at skylle Jack d. ned og sniffe salt og peber (en lokal manddomsprøve). v8’eren sprang i gang ved første tryk på speederen og akkompagnerede mikes rObarp! med en dyb brummen fra sin doppeltauspuff, mens vi kørte mod øst…ude på speedwaybanen mødtes vi med en stak af gårdsdagens saltsniffere. de var så tydeligt i slæng med mike..rObarp!! rObarp!! mit forkølede bahh-bøvs giver ikke meget kredit hernede. som førstegangs speedway-tilskuer var jeg meget imponeret. det larmer, sviner, går stærkt - og danskere markerer sig flot. under turen hjem snakkede mike og jeg om, at ”That wife wants the babies but Mike (der forøvrigt er 35) likes his freedom..so..I buy the V8 (amerikanerbilen red.) and have Freedom...ROBARP!!. det kunne jeg kun give ham ret i. mødet med tjekkiske mike og hans slæng efterlader visse distinkte indtryk. For det første er der væsentligt kortere fra hånden til munden. på trods af, at flere af dem har en længerevarende uddannelse og et godt job, insisteres der stadig på en vis portion frihed til at hygge sig med gutterne og fylde hverdagen med andet end arbejde og svælgen i uendelige tv-serier (læs: Forbrydelsen). desuden er ideen om ’hygge’ sjældent forbundet med en stille aften, drevet af lidt god rødvin og ost. skal man more sig, bliver ærmerne smøget op, action på bordet. speedway, motorcross, koncerter i ét væk og rigeligt med øl og klog snak. samtaler med øst-boerne afslører også en tiltalende taknemmelighed og glæde over de gaver livet bringer. der er ofte langt til de rige danskeres smålige brokken over ondt i hovedet, for dyre gucci-sko, eller maveonde efter for mange italienske specialiteter. skal man skabe et meningsfyldt liv, er det ikke nok at fylde sig med tv-avisen, deadline og kloge bøger. er manden stadig en mand, forstår han at gribe livet og ikke bare sidde derhjemme (eller på cafélattecaféen) og foregive at vide noget om det.

20 // 21

d e l f i n e n

tema

D

agen efter mødtes jeg med Mike igen. Der var mere Speedway på programmet, og jeg ville desuden meget gerne finde ud af, hvordan det er muligt at få et liv til at hænge sammen, når man tydeligvis er en førsteklasses alfa-han. ”You like to fuck the virgins? It’s my hobby, I have seven..ROBARP!!.. you?“ Mike kiggede interesseret på mig. „Ohh sure, who doesn’t? I managed three” (løgn BTW, men hvem tæller?). Den ellers meget spændende samtale døde ud, fordi fire speedwaymaskiner kom hamrende forbi, og druknede al samtale. Der er ikke helt de samme regler omkring sikkerhed herovre. Imellem de forskellige ’heats’ kunne vi nyde en forunderlig potpourri af halvnøgne damer, motocross freestyle akrobatik og gamle BMW’er, der med folk på taget, kørte igennem brændende mure, alt sammen fuldt til dørs af et overanstrengt PA-anlæg, der bumpede Ramstein og AC/DC ud. Under løbet gjorde jeg mig venner med Mikes’s ven, amerikaneren Steve. ”Well I’ve been here for 18 years now” drævede han, “I take photos, but also do films, acting and other stuff”. Jeg spurgte forsigtigt til, hvad han mere præcist tog billeder af. ”Stuff...you know”. Det gjorde jeg ikke, men jeg nikkede og snuppede en Stock mere. Det skulle senere afsløres, at min nye ven Steve har mange talenter. I 1990’erne var han kameramand på en del Adult movies hernede og tager stadig en hel del billeder af de lokale skønheder. Under den første Irak-krig, var han raketoperatør, ”It’s like playing Playstation, but I got enough of it and moved to Prague”. Steve fortalte hvordan han lige var skredet fra en dame der gav ham 2000 euro om ugen i lommepenge og en spritny BMW at køre rundt i. ”She wanted marriage, but heck no man!”. Nu er han sammen med en forsanger for et lokalt punkband, der turnerer en hel del i Tyskland. ”I like it, she earns some money, I work when I want to and hangs out with my 4 year old kid. We don’t have much, but we manage, and I fucking love it”. Ikke meget pensionsordning og frynsegoder der!

Mike havde sagt op på jobbet kun få timer forinden. ”We had conflict so I said ‘Fuck you!’ to the boss, and the boss said ‘fuck you’, and no more job. But I took Skoda Van..haharh ROBARP!!!”. Åbenbart syntes Mike, at den skodavarevogn som han brugte som bybud, var et fint uautoriseret gyldent håndtryk. Jeg kunne ikke være mere enig.

Det karakteristiske bøvs: ROBARP!! ROBARP!!

D

et skulle senere afsløres, at min nye ven Steve har mange talenter. I 1990’erne var han kameramand på en del Adult movies hernede og tager stadig en hel del billeder af de lokale skønheder.

Vi brugte det meste af aftenen i går på at skylle Jack D. ned og sniffe salt og peber (en lokal manddomsprøve).

E

fter løbet, det vil sige ved 10-tiden var det bidende koldt og gangen var blevet noget usikker. En Taxi måtte der til, så vi kunne komme på bar. Mike foretog et hurtigt valg; “This Super-auto, perfekni!” sagde han, mens vi steg ind i den 12 år gamle, udkørte Ford Scorpio. ”Wroom wrom..super-auto” brølede Mike, mens vores chauffør, med hvinende dæk og til Steve og Mikes store begejstring satte kursen imod bar-land. Under turen, sad jeg limet til ruden, for at se det surreelle fyrværkeri, der i baggrunden afsluttede aftenens speedwayløb.

Det er standard hernede at lade raketterne eksplodere i ca. 15 meters højde, hvilket selvsagt giver en dramatisk effekt, specielt når det sker lige over et menneskefyldt stadion. Ildkugler dansede imellem de stakkels gæster, der ikke havde reddet sig en Taxa. Strong Stuff.

Tydeligvis lever manden stadig i bedste velgående, bare ikke under danske himmelstrøg. Mødet med et udsnit af øst-manden, vidner om, at mandigheden er latent, men at man skal insistere på den for ikke at ende som en tændstikmand med vinduesglas i brillerne og eyeliner i øjenkanten. For at kvalificere sig, skal man forstå, at en metroseksuel udglatning af kønnene, er et tab for begge parter, og at manden ikke kun ved noget om livet, men også har krudt i røven.

Delfinen henter Mike til Århus til foråret, og ser frem til hans anmeldelse af danske mænd. Det giver os et lille halvt år til at mande os op, og guderne skal vide, at det er der behov for.

“This Super-auto, perfekni!”

tema

�For eksempel var der nok ikke blevet en julefrokost, hvis vi skulle arrangere den uden kvinder.�

22 // 23

d e l f i n e n

østrogen på uni Er du også en af dem, der bruger ørepropper på læsesalen, fordi lyden af de utallige klikkende stilethæle forstyrrer læsningen? Der er hold i påstanden, og forklaringen er simpel: Der er i dag en klar tendens til, at flere kvinder end mænd tager en universitetsuddannelse.

ord > ditte ernst I medierne debatteres det jævnligt, at samfundet i disse år bliver mere og mere feminiseret med det resultat, at drengene og mændene bliver taberne, når de fra vuggestuealderen og gennem hele deres skoleforløb løber ind i næsten udelukkende kvindelige pædagoger.

Lærere, der hurtigt får stemplet drengene som uromagere, hvorimod de flinke og flittige piger belønnes.

Der tales ligefrem om, at ”de små skostørrelser” er blevet kriteriet for succes i uddannelsessystemet, og måske er der noget om snakken. I gymnasiet er der ikke alene overtal af piger, de scorer også de bedste karakterer, og vælger i stigende grad at starte på universitetet. I følge den koordinerede tilmeldings sekretariat var 56.4 % af de nye studerende i år kvinder.

Og ikke alene fylder kvinderne mest i landskabet, når man færdes på campus, de sætter sig i højere og højere grad på de traditionelt mandsdominerede uddannelser som medicin, jura og teologi. I dag er så mange kvindelige medicinstuderende, at Syddansk Universitet på et tidspunkt følte sig nødsaget til at afvise kvindelige kvote 1 ansøgere med topkarakterer og i stedet lade flere mænd slippe igennem nåleøjet via kvote 2.

Argumentet er, at man er nødt til at sikre sig mandlige studerende til at uddanne sig som kirurger da kvinderne i høj udstrækning går uden om kirurgien, når de skal specialisere sig. Man kan som bruger af det danske sundhedssystem kun være enig i, at det er vigtigt ikke havne i en uheldig mangel på kirurger. Alligevel er det relevant at stille spørgsmålet om, hvorvidt en vidensinstitution som universitetet skal begynde at sætte køn før kvalifikation? Man kan jo et øjeblik sammenligne problemstillingen med sygeplejerskeuddannelsen, hvor samfundet ikke jamrer over de få mænd i faget.

Hvad er årsagen til denne tendens, at der bliver relativt flere og flere kvinder på universitetet, og hvad er årsagen til, at mændene samtidig stadig udgør et flertal af universitetets undervisere?

Samfundets idealer om maskulinitet Kirsten Gomard er centerleder for Center for Kønsforskning og har forsket meget i kønnets

betydning i undervisningssammenhænge. Hun slår fast, at problemet med de færre mænd på universitetet ikke ligger hos kvinderne. ”Jeg bliver vred, når man siger, der er for mange kvinder på universitetet”, siger Kirsten Gomard. Hun mener, at det er glædeligt, at så mange kvinder tager en lang videregående uddannelse, og at det er en ren succeshistorie, at samfundet har så mange veluddannede kvinder. Hvis der er en skæv kønsfordeling mellem mænd og kvinder på universitetet, mener hun snarere, at man skal kigge nærmere på samfundets idealer om maskulinitet, og at det er disse idealer, man skal gøre op med. For 50 år siden var universitetet en eliteuddannelse, og der var flest mænd på universitetet, hvorimod universitetet i dag er blevet en masseuddannelse. En mand vinder ikke længere den samme anerkendelse af at uddanne sig til jurist eller læge, hvorimod en kvinde kan vinde prestige ved at uddanne sig til ingeniør. I takt med at flere får en universitetsgrad, falder prestigen, og det store skel mellem de veluddannede mænd og de dårligere uddannede kvinder blev mindsket i 60’erne, hvor kvindeoprøret banede vejen for kvindernes vej til en lang uddannelse. Kirsten Gomard mener, at samfundets ideal om maskulinitet ikke levner megen plads til de mandlige bogorme, og hun peger helt specifikt på, at det ikke regnes for maskulint at læse bøger. Og hvis man tænker tilbage på ens egen folkeskoleklasse, dæmrer det da også i erindringen, at de få drenge, der gerne brugte frikvartererne på at læse bøger i stedet for at spille fodbold, blev regnet som sociale tilfælde - både af pigerne og af de andre drenge.

Kirsten Gomard påpeger, at medierne har meget travlt med at problematisere de forholdsvist mange kvinder på universitetet samtidig med, at der ikke tales højt om den skæve kønsfordeling i universitetets underviserstab. ”Universitetet tror, det er kønsneutralt,” siger hun, men på universitetet er der, ligesom på det øvrige arbejdsmarked, en kønsarbejdsdeling, der gør at visse fagområder domineres af kvinder og andre af mænd. Gomard pointerer, at de fleste stillingsopslag

inden for universitetsverdenen retter sig mod typiske mandefag. Desuden mener hun, at universitetet i sin jagt på udenlandske kollegaer indirekte kommer til at favorisere mandlige ansøgere, da det i realiteten er mændene, der er mest mobile, og realiteterne er, at der bliver en overvægt af mænd udefra. ”Det er legitimt at sige, man gerne vil have en udlænding til en stilling, men man må ikke sige, man gerne vil have en kvinde.”

Hun påpeger, at den danske ligestillingsdebat generelt er på et lavt niveau i forhold til Norge og Sverige, som Danmark oftest sammenligner sig med. Man er tilbøjelig til at give Kirsten Gomard ret i, at der ligger et paradoks i, at universitet uddanner flere kvinder end nogensinde, samtidigt med, at kun 11 % af professorerne er kvinder.

Mændene om det kvindelige flertal Delfinen har indfanget en flok nydelige unge mænd i psykologisk kantine og spurgt dem, hvad de mange kvinder betyder for studiemiljøet. Der ryger resolut en bemærkning ud om, at der er ”rigeligt megen østrogen” på deres sidefagsuddannelse på Nordisk Institut. Flokken griner og forklarer, at kvinder har det med at få en indskydelse for derefter at associere løs i en uendelighed. Generelt er mændene enige om, at der også er fordele ved at være omgivet af mange kvinder.

De mener, det giver et mere dynamisk studiemiljø på holdet, da kvinderne tager mere initiativ. ”For eksempel var der nok ikke blevet en julefrokost, hvis vi skulle arrangere den uden kvinder.” Drengene kan spore kvindernes engagement tilbage til gymnasietiden: ”det var allerede dengang sådan, at pigerne altid sad med hænderne oppe i timerne.” Hvorfor er der så alligevel flest mænd, der når til tops i universitetet? En anden i flokken mener, at mænd har det med at forelske sig i et område, mens kvinder breder sig mere ud. ” Jeg har en ven, der stadig hænger ved sit bachelorprojekt og næsten har droppet alt andet,” griner Carsten, inden han vender tilbage til sit hold med 70 % kvinder…

tema

Er det en fugl?

Er det et fly?

Nej, det er:

”

uperman!”

Superheltenes nævenyttige univers har altid fascineret mænd. For det emmer af potens og råstyrke. Men også af kærlighed og homo-erotiske fantasier.

ord > jesper hallstrøm eriksen illustration > mikkel scmidt maltesen Hvad enten det gælder Supermand, der som et fly skyder over himlen, Spiderman, der slynger sig igennem byens urbane jungle, eller Batman, der hævntørstigt kæmper sig igennem Gothams underverden, så har superhelte altid fascineret mænd. Lige siden de første superhelte dukkede op i 1930’erne, har mænd i alle aldre været forblændet af deres overnaturlige kræfter, hemmelige identiteter, eksotiske skjulesteder og evige kamp mod det onde. Men hvad er det ved superheltene, der fascinerer mænd? Hvad er det ved disse kulørte helte, der gør selv intellektuelle universitetsfyre til små, action-hungrende drenge?

Carsten Fogh Nielsen, cand.mag. i filosofi og samfundsfag, har forsket i populærkultur og superhelte. Og han mener, at der er en række helt fundamentale grunde til, at mænd er forblændet af superheltenes nævenyttige og kulørte univers.

vold så kan de løses ved direkte brug af magt. På den måde er det ofte meget sort/hvidt sat op.”

Et andet og mere psykologisk eksempel på magtens betydning er superheltinden Wonder Woman. Hun dukkede op i 1940’erne, og modsat den typiske superhelt er hun kvinde. Men hun er tydeligvis en kvinde skabt af mandens hånd. For som Carsten pointerer: ”Det kan diskuteres, hvor kvindelig hun reelt er. For hun er lavet af mænd, og der er lavet en del psykologiske læsninger af hende. I mange af de første historier med hende, kunne hun godt lide at blive bundet. Og det lå der jo helt klart en mandlig magt og fantasi i, og derfor solgte hun ret godt. Apropos at blive bundet så er hendes våben den dag i dag stadig en lasso, hvilket tydeligvis ikke er helt tilfældigt. Så man kan jo diskutere, hvor kvindelig hun i bund og grund er.”

Magten fascinerer mænd ”At mænd er fascinerede af superhelte kan kort og godt koges ned til, at mænd har en fascination af magt,” slår Carsten fast.

Ifølge ham drejer det sig i høj grad om en fantasi om at sætte sig selv i superheltenes sted. Det handler om at forestille sig, hvordan det mon ville være at rumme deres enorme kræfter og trodse det onde, ansigt til ansigt. Som han fortæller, er superheltenes univers derfor klassisk maskulint: ”Superhelte er typisk ret macho-agtige. Kort sagt handler det oftest om, at de problemer, heltene møder, kan løses med vold, og hvis ikke med

Superhelte har også svært ved at score Det er dog ikke kun magten, der fascinerer mænd.

For der er også en mere følelsesfuld side af dem, som fanger mændenes måske lidt mere skjulte interesser. For på trods af at heltene gang på gang kaster sig ud i nævenyttige kampe mod det onde, så har de en ting til fælles med sine mandlige læsere – længslen efter kvinden. Nøjagtigt som manden på gaden kæmper de også med den svære kærlighed. ”Superheltene har altid haft og vil altid have problemer med kvinderne. Det er helt klart en af grundene til, at mænd kan forholde sig til superheltene. Det er jo et helt grundlæggende træk ved mænd, at de har en eller anden form for angst over for kvinden. Denne

24 // 25

d e l f i n e n

problematik kommer langt hen ad vejen til udtryk i superheltenes univers, og det er en af grundene til, at så mange mænd kan relatere til dem,” fortæller Carsten.

At de kære helte har problemer med kærligheden er ikke svært at få øje på. Supermands længselsfulde blik efter den smukke Lois Lane er en fast del af enhver Supermandfilm. Spiderman kæmper ikke kun for at besejre djævelske superskurke, men i lige så høj grad for at score den kønne pige, han sidder ved siden af på universitetet. Og ganske sigende viser det sig oftest at være sværere at score pigen end at redde verden fra at gå under.

Erotikken blomstrer mellem heltene Superheltenes kamp for kærligheden er altså et af de træk, der virker dragende på mænd. Men det er dog ikke kun kærligheden til kvinden, der blomstrer i superhelte-universet. For som Carsten påpeger, har forholdet mellem for eksempel Batman og Robin tydelige homo-erotiske undertoner. ”Det var en psykiater ved navn Fredric Wertham, der tilbage i 1950’erne pointerede, at deres forhold helt klart havde homo-erotiske undertoner. For hos Batman og Robin har vi en ældre mand, der bor alene i et stort hus med hans yngre mandlige protegé, der ved siden af burde have et ganske almindeligt familieliv. I det lå der ifølge Wertham mere end bare et ’søn-far-forhold’. Det er så siden noget, der er blevet overtaget af det homoseksuelle miljø, og for den almindelige tegneserielæser er det blevet en naturlig del af Batmans univers. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er en homo-erotisk tiltrækning, men at

Stakkevis af viden

stakbogladen Studenternes Hus Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag 10.00-17.00

slavisk stakbogladen Studenternes Hus

Ndr. Ringgde 3 Studenternes 8000 Århus C.Hus Ndr. Ringgade 3 tlf 86194522 8000 Århus C. slavic@stakbogladen.com tlf 86128844 www.russianbooks.dk books@stakbogladen.com Åben mandag-fredag 10.00-17.00 www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag 10.00-17.00

naturfag slavisk Matematisk Institut

Bygning 1530 Hus Studenternes tlf 86128744 Ndr. Ringgde 3 naturfag@stakbogladen.com 8000 Århus C. www.stakbogladen.com tlf 86194522 Åben mandag-torsdag 10.00-16.00 slavic@stakbogladen.com fredag 10.00-15.00 www.russianbooks.dk Åben mandag-fredag 10.00-17.00

Kom naturfag indenfor!

stakbogladen sælger bl.a.

• bøgerne til dit studium • bøger om studieteknik • ordbøger • kompendier • læsestativer • skønlitteratur • paperbacks Stakkevis af viden • sprogkurser • studiekalendere • brevordnere og ringbind • registre og faneblade stakbogladen sælger bl.a.

• elastikmapper • standardblokke • bøgerne til dit studium kollegieblokke bøger om studieteknik • skriveredskaber ordbøger • hulapparater og hæftema • kompendier skiner læsestativer • lommeregnere skønlitteratur • blækpatroner paperbacks • printerpapir • sprogkurser •I stakbogladen studiekalendere kan du • brevordnere og ringbind •• registre udskriveog ogfaneblade kopiere dine • elastikmapper opgaver i sort eller farve •• standardblokke få indbundet dine opgaver • ikollegieblokke spiralryg eller limryg •• skriveredskaber blive udsat for de mest • hulapparater og hæftema fantastiske tilbud på bøskiner ger og papirvarer • lommeregnere • blækpatroner • printerpapir

I stakbogladen kan du

• Vi har Institut Matematisk Bygning 1530 masser af • tlf 86128744 inspiration naturfag@stakbogladen.com • www.stakbogladen.com til julegaverne, Åben mandag-torsdag 10.00-16.00 den 10.00-15.00 skøre ide til pakkelegen fredag

der under tiden er meget farverige elementer ved batman,” uddyber han. som han forklarer, bliver de farverige tendenser ofte tilskrevet, at der er et homoseksuelt miljø, der læser batman, og som gerne vil have nogle ganske bestemte ting. et faktum, der har bevirket, at en række direkte homoseksuelle superhelte har indtaget det kulørte univers. men det overrasker dog ikke carsten, for som han siger: ”superhelte-universet er klassisk i den forstand, at det handler om ’a mans man’ – om den perfekte dimensionerede mand, der har det gode udseende, og alt det der skal til.”

Supermans fans er oftest fuldt ud konservative. de har et sort/hvidt livssyn, hvor der er en klar distinktion mellem ”the good and the bad guys”. en klassisk jurastuderende.

Batmans tilhængere stammer derimod typisk fra de æstetiske fag på Kasernen. de mener selv, at de har et mere nuanceret syn på livet, og at skydevåben forpester verden. desuden slår de fast, at vi burde kæmpe mere for de grønne værdier.

Spidermans fans er ofte studerende fra nordisk eller andre sprogfag. de ser michael moore-film og mener, at de politiske partier burde gøre mere for de unge. mange af dem hører til blandt villy søvndals trofaste fanskare.

udskrive og kopiere dine opgaver i sort eller farve få indbundet dine opgaver i spiralryg eller limryg blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bøger og papirvarer og

mandelgaven Husk også den gode bog til dig selv.

Kom indenfor!

Vi i stakbogladen ønsker dig en rigtig glædelig jul Vi har masser af Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur inspiration til julegaverne, denStudenternes skøre ide til pakkelegen og Hus, Ndr. Ringgade 3 mandelgaven 8000 Århus C. Tlf 86128844 Fax 86209102 Husk også den gode bog til dig selv. e-mail: books@stakbogladen.com

Stakbogladen A/S www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag kl. 10.00-17.00

Vi i stakbogladen ønsker dig en rigtig glædelig jul

Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur

Stakbogladen A/S Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. Tlf 86128844 Fax 86209102 e-mail: books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag kl. 10.00-17.00

ÅRHUS AND THE City

part 2

ord + billede > mathias vestergaard

Interview med to studerende fra Århus, der er taget til NYC Mathias Vestergaard er Delfinens New York korrespondent.

Marianne og den gode historie Hvad er det, der får en dansk studine til at forlade familie og venner for at bo i en beskidt og larmende storby, hvor man skal arbejde ti timer om dagen til en løn, der knapt kan betale den tårnhøje husleje? ”Det er et godt spørgsmål!” indrømmer Marianne Gadeberg, som arbejder for en storytelling organisation kaldet The Moth. ”Alle arbejder hårdt herovre, og jeg tror bare, det er en del af det.”

Mens vi snakker, kommer chefen ind og spørger, hvad de skal stille op med aftenens personalemiddag. En af medarbejderne var blevet syg og var gået tidligt hjem, og da der fortsat var travlt og alle var pressede, ville chefen høre om der var stemning for at flytte middagen til en anden dag, så alle kunne være med. Selvom folk var trætte og måske ikke lige i humør til middag og efterfølgende bytur, var der ingen der ønskede at aflyse.

Alle vidste, at hvis de ikke gik ud at spise, ville de blive og arbejde til kl. ni i stedet. Så var det alligevel bedre at gå ud og spise sammen. ”Ok, hvad så med at vi flytter middagen til en anden dag, men at vi alle sammen går hjem kl. syv?” lød det optimistisk fra chefen. Det var ment som et seriøst forslag, men da hun havde sagt det, kunne hun også godt selv høre at det var ren utopi, og i situationen var det så komisk, at alle fik sig et godt grin.

Marianne fortsætter: ”Jeg tror det er fordi jeg kan gøre nogle ting her, som jeg ikke lige kan andre steder. Det er en lille organisation, så man får hurtigt indflydelse på hvad der sker, og samtidig har den ballast nok til at jeg føler, at der virkelig kan udrettes noget.”

Et af de arrangementer, som The Moth afholder, er de såkaldte StorySLAMS, hvor ti almindelige mennesker får lov at fortælle en historie fra deres liv på fem minutter. ”Der er virkelig nogle gode historier imellem, og det

26 // 27

d e l f i n e n

er ofte meget inspirerende.”

Det er dog ikke disse events, Marianne brænder mest for. ”Det, som jeg gerne vil lave noget mere af, er det vi kalder corporate training, hvor vi lærer virksomheder om, hvordan man kan fortælle en god historie og på den måde komme igennem med sit budskab. Det er dog fortsat et ret nyt initiativ i organisationen, men det er en god måde at finansiere mange af de andre aktiviteter på, og jeg brænder virkelig for det. Jeg synes det er fantastisk, at man kan tage en velkendt historiestruktur og bruge den aktivt til at gøre et budskab nemmere at huske. Jeg tror, det er derfor jeg er her endnu!” ”Skaf 50.000 kr. på en time!”

Vi er i Århus, klokken er ni om morgenen, og arkitektstuderende Martin Roald skal af sted til New York og arbejde med arkitektur i fem måneder – håber han.

SAS rute SK909 skal flyve ham direkte fra København til New York. Han har søgt om at få et forlænget turistvisum ved den amerikanske ambassade så han kan blive i byen i op til seks måneder, men har endnu ikke fået endeligt svar. Turen er planlagt. Flybilletten er købt og betalt. Kufferten er pakket. Men intet er sikkert. De tre måneders turistvisum som man kan få ved normal indrejse, kan han nemlig ikke få, hvis hans ansøgning om forlænget visum bliver afvist. Det er altså enten/eller – der er ingen mellemvej. Klokken lidt over ni ringer de fra ambassaden og meddeler at Martin desværre ikke kan godkendes, da de ikke har noget bevis for at han er økonomisk uafhængig, således at han vil kunne klare sig selv under sit ophold. ”Jeg spurgte dem hvad jeg kunne gøre, og de svarede, at hvis jeg kunne skaffe 50.000 kr., så ville de genoverveje min ansøgning.” Men tiden er knap for bus 888 kører om ca. en time.

En time senere...

Vha. kontoudtog, en kvittering på kommende lønudbetaling og lidt hjælp fra familien lykkes det Martin at skaffe de 50.000 kr. og kopier af alt materialet faxes til

ambassaden. Herefter siger Martin farvel til kæresten i Århus, og tager med bussen, fortsat uden at vide om han vil være nødt til at returnere til Århus samme aften eller om der går fem måneder. Da Max Mols lægger til ved Odden ringer de igen fra ambassaden og meddeler, at hans visum er blevet godkendt. Nu skal han bare komme forbi og hente det. Ambassaden lukker kl.

15:15 og Martins bus vil være på Valby St. kl. 14:45.

Med hjælp fra højere magter (og en venlig taxachauffør) når Martin til ambassaden 15:05, modtager papirerne og fortsætter videre mod Kastrup. Han når lige akkurat at stille sig i kø til check-in, hvorefter en mand lukker køen bag ham. Først da Martin sidder i flyet går det op for ham, hvor utroligt det er, at han klarede det.

Brooklyn Nu har Martin været her i tre måneder. Han bor i Brooklyn, i en lejlighed som han deler med tre danske arkitektstuderende, som han kendte i forvejen. Men hvorfor lige New York? ”Jeg havde aldrig været i New York før, så jeg vidste faktisk ikke helt, hvad jeg gik ind til, men jeg kom her for at opleve byen og livsstilen og for at få noget praktisk erfaring med arkitektur, et andet sted end Skandinavien.” Martin er tydeligvis helt vild med byen: ”jeg elsker den måde, hvorpå byen hele tiden skifter skala – man kigger ned af Fifth Avenue og kan se flere kilometer med skyskrabere i horisonten, og når man drejer om det næste hjørne, er man pludselig i en lille, hyggelig gade, og alt føles småt.” Det er dog ikke selve byen eller livsstilen, hvor man ”lever for at arbejde”, som har overrasket Martin mest – det er de mennesker, der bor i byen: ”Da vi flyttede ind i lejligheden, som er placeret midt i et kvarter, hvor der stort set udelukkende er mexicanere, var vi faktisk lidt bange for, om de ville komme efter os, men efter ganske kort tid finder man ud af, hvor åbne og imødekomne folk er, og det har faktisk været en stor oplevelse for mig. Folk er bare slet ikke så fordomsfulde – det kunne vi lære meget af i Danmark!”

Mariannes vej til New York Marianne var først i praktik ved organisationen The Moth, i foråret 2007. Efter fem måneders ophold tog hun tilbage til Danmark og brugte sommeren på at få skrevet specialet, så hun var klar til at rejse tilbage til New York, hvor hun havde fået tilbudt en mere permanent stilling som ”program manager”.

For at få opholdstilladelse har organisationen søgt om et forlænget praktik-visum til Marianne, hvilket er den mest normale måde at få en midlertidig opholdstilladelse på i forbindelse med praktikophold. Det eneste problem er, at man kun må arbejde for den organisation, der har sponsoreret en. Man kan således hverken arbejde (lovligt) som bartender i weekenden, eller skifte til et andet firma.

Mariannes råd ”Hvis man har lyst til at blive udfordret på krop og sjæl, og samtidig have muligheden for at få nogle fantastiske oplevelser, så er New York virkelig en fed by!” ”Mit råd er at man tilbyder selv at betale selve ansøgningsgebyret (ca. 10.000 kr.) når man søger om praktik-visum i forbindelse med et mere permanent job, da det gør at man bedre kan forhandle løn og vilkår. ”

Marianne nyder udsigten mod downtown Manhattan fra Staten Island færgen.

”Folk er bare slet ikke så fordomsfulde

– det kunne vi lære meget af i Danmark!”

Martins vej til New York Når man er i USA på et praktik-visum er man knyttet til ét bestemt firma under hele sit ophold, hvilket Martin ikke ønskede.

Derfor søgte han blot om at få et forlænge turistvisum på seks måneder. Under dette visum er man ikke berettiget til at udføre egentligt arbejde, men man må gerne holde forretningsmøder og tage imod ordrer. Det er netop denne detalje, som Martin udnytter. Hver gang han laver noget ved det firma, han har kontakt til, sender han blot en regning, som udstedes gennem Martins eget arkitektfirma i Danmark. Således kan Martin arbejde lovligt i New York, uden reelt at være ansat noget sted, hvilket giver en god frihed.

Martins råd ”Spar nogle penge sammen, start dit eget firma i Danmark, og så er det bare med at komme af sted.” ”Når du kommer herover, så lad være med at jagte rundt efter attraktioner – den største attraktion er selve byen, og den opleves bedst hvis man tager den med ro, møder mennesker, snakker og bare suger til sig. ”

Martin på taget af lejligheden, med udsigt til Manhattan skyline. Den imiterede læderjakke er købt for $40.

”Vi forsøger at læse en tekst, men den vil ikke give mening. Vi ser et billede, men vi kan ikke se hvad det er. Sådan er det med Lynch.”

INLAND EMPIRE Tanker over Davis Lynch’s nye film

Laura Dern i en scene fra filmen

ord > niels gutzon alsted Undertegnede skal som den første gå til bekendelse.

Jeg kan ikke fortælle jer, hvad Indland Empire handler om. Jeg vil ikke komme med noget bud på, hvordan de forskellige film i filmen hænger sammen. Jeg vil ikke sige noget om, hvordan scenen med tøjkaninerne i dagligstuen, med den mærkelige statiske kameravinkel skal sættes i ind i sammenhængen. Jeg ved ikke præcist, hvorfor Nikki Grace, som også er Susan Blue, der er spillet af Laura Dern, i en senere scene ser sig selv i en tidligere scene i filmen. En scene, som for øvrigt netop udspiller sig på et filmsæt. Undertegnede er i det hele taget lykkelig over ikke at skulle give en omfattende rapport om forholdet mellem filmens realplan og det indre psykologiske plan. Den opgave vil jeg trygt overlade til de kommende årgange af filmstuderende. I stedet vil jeg komme med nogle bud på, hvordan jeg tror filmen kan ses. Jeg tager her udgangspunkt i den umiddelbare oplevelse i modsætning til en analytisk obduktion med en akademisk skalpel.

Som musik Måske skal man slet ikke forvente en film, når man har købt billetter til Indland Empire. Udover at være underbygget med et imponerende lydtapet, kan filmen i sig selv ses som en symfoni. En symfoni med forskellige temaer, som gentages, varieres og muteres for måske at vende tilbage til udgangspunktet. Stille stykker kontrasteres af vilde og vanvittige sekvenser. Der er breaks i skæve taktarter, og lytteren mister konstant fornemmelsen for etslaget. Som et stykke klassisk musik uden ord, er det lytteren der danner landskaberne i sit hoved.

Som i en sang af Bob Dylan søger man hele tiden at forstå meningen med hans ord, men de formår alligevel

28 // 29

d e l f i n e n

altid at undvige inden grebet strammes. Vi fortsætter vores løb, fordi vi hele tid kan skimte målet i horisonten, ellers ville vi have bedre ting at tage os til.

Forventningen om at se flere bryster, og den vedvarende fornemmelse af uhygge, gøre det svært for mig at vågne.

Drømmelogik Lige så lidt mening Indland Empire giver den vågne, rationelle logiker, lige så logisk er den, hvis den anskues ud fra den drømmendes verden. De af jer, som kan huske, hvad I drømmer, vil give mig ret i at drømme indeholder en særlig logik, eller nærmere en ikke-logik. Det er en verden, som giver den femårige voldsomme mareridt, fordi han endnu ikke har lært at acceptere det umulige, og det ulogiske. I drømme søger vi efter noget, vi ikke ved hvad er. Vi løber, men kommer ingen vegne. Vi forsøger at læse en tekst, men den vil ikke give mening. Vi ser et billede, men vi kan ikke se hvad det er. Sådan er det med Lynch.

I drømme er der ingen lineær kausalitet, der er ingen logisk rumlighed og personer flyder sammen eller spalter sig op. Indland Empire gør i høj grad brug af denne drømmenes logik. Som i en drøm er der ikke nogen klart markeret start, og slutningen giver ikke forløsning og binder ikke enderne sammen. Personerne optræder i forskellige roller. Skiftene mellem rollerne er bratte eller flydende og uforståelige i virkelighedens logik. En dagligstue, er både del af et kulissesæt, men samtidig beliggende i et hus i et villakvarter. Filmen i filmen bliver vævet sammen med filmen vi ser. Vi mister sammen med filmens karakterer fornemmelsen af fast grund under fødderne.

Lynch medtager hele drømmeregistret, så vi både oplever mareridt, og våde drømme. Disse yderpoler er med til at skabe fremdrift, og fastholder i hvert fald mig.

Indland Empire er totalt Lynchagtig Lynch har styr på sine filmiske virkemidler. Men han har også haft lang tid at øve sig i. I Indland Empire bruges mange af de samme virkemidler, som i hans tidligere film. Den vedvarende buldren i bassen, når uhyggen skal fremmanes. Det omfattende arbejde med skygger og kontraster i klassisk noir stil, samt de lange pauser i dialogen, for bare at nævne nogle få. Det er fede tricks, men jeg kunne, da jeg så filmen, ikke lade være med at tænke på, at det nogen gange, er som om, Lynch har lavet en David Lynch film. Det var den samme fornemmelse jeg havde, som da Lynch for nogle år siden skulle lave en reklame for Sony Playstation. Da jeg så den, tænkte jeg, at det var en dårlig Lynch-pastiche. Indland Empire vil nok derfor være en ekstra stor oplevelse, hvis man ikke endnu ikke har pløjet sig igennem hans ellers anbefalelsesværdige bagkatalog.

Skynd dig i biffen ”Film skal ses i biografen”. Når man taler om Lynch, har Ole Mikkelsens ord aldrig været mere sande. Der burde være en discalmer på DVD’en, hvor det blev gjort strafbart at se den på små skærme med lav lyd, og snakkede fjolser i baggrunden. Hvis biografen er lukket, så sluk lys og mobil, sæt tv’et til anlægget og fyr godt op.

Du kan ikke drømme hvis du ikke ligger ordentligt, sådan er det med Lynch.

ra filmen

klumme

kulturkalender ord > marc grønlund

THE ROOM PROJECT

Indtil 13. januar, Århus Kunstbygning Fra 2001 til 2005 har den dansk kunstner Annette Merrild fotograferet dagligstuer i boligblokke i bl.a. Hamborg, Istanbul, London og København. Værkerne er et resultat af mødet mellem kunstneren og den pågældende bys arkitektur samt husenes beboere, og giver et sjældent nøgternt blik ind i alverdens stuer.

ÅBEN POETISK SCENE

4. december, kl. 20, Café Gemmestedet Poetisk råhygge, alternativ eksperimenterende oplæsning og åben scene for kunstnere, der vil op af skuffen og ud over scenekanten. Denne aften er der samlet poeter fra miljøet på digte.dk. Showet er arrangeret af Poetklub Århus og så er der tilmed fri entré.

morten søndergaard , digter aktuel med CD’en hjertets abe sparker sig fri

Jeg fatter ikke en bjælde!

JUBILÆUMSFORELÆSNINGER PÅ MUSIKVIDENSKAB Den 4. og 11. december, Institut for æstetiske fag, Langelandsgade 139

Jeg fatter heller ikke en dyt, ikke en gnist, ikke en hujende fis, ikke en kæft, en skid, en snus, et hak, et klap, et kuk, et kvæk, et muk, et ord, et pip, et suk. Jeg fatter simpelthen ikke en lyd.

I anledning af Musikvidenskabs 60 års jubilæum, er der planlagt en række gæsteforelæsninger. Den 4. december kan man således høre Fabian Holt fortælle om Livshistorier og levende musik, og den 11. december afsluttes der med et foredrag af Nila Parly om kvindefigurer i Wagners operaer. Foredragene er åbne for alle og gratis.

For lyde skal fattes. Lyd hører til kategorien af det mest fatbare. Øret er altid åbent, enhver lyd har adgang. Man siger f. eks. ikke: Jeg fatter ikke en lakrids-smag af det hele. Jeg fatter ikke en rosenduft. Jeg fatter ikke en solnedgang af det du står og siger!

HELE VEJEN PART 1

Hvis man ikke vil indse må man adlyde. Vi er omgivet af advarselslyde i trafikken og i hverdagen, og når vi sover er høresansen stadig vågen; vi hører en masse, men det foregår kun med et halvt øre. Vi hører lyde og afkoder hvor de kommer fra, vi undersøger hvad det er, der udsender dem.

Det er som om der sidder en lille kassedame inde i øret og aflæser lydenes stregkoder hver gang de passerer trommehinden: Dut, det var lyden af en bil, dut, det var lyden af et kys, dut, det var lyden af en femogtyveøre der faldt.

Den 7. - 8. december, Studenterhus Århus Hele Vejen part 1 er en hiphop festival, blandt de optrædende til festivalen er Looptroop og Timbuktu fra Sverige samt DJ Static, DJ Noize, Nat Ill, J-spliff & Negash Ali, Zaki & DJ Schack, Supajan, Bang Bang Club, DJ Fjelle og eftersigende også en heftig julemand med gaver.

CHRISTMAS EVIL

20. december, Slagtehal 3 Så er der dømt julehorror i Slagtehal 3. Filmen Christmas Evil, som er fra 1980 og instrueret af Lewis Jackson, er en gyser om hvordan julen nogen gange kan ende med mere blod end kirsebærsovs og de (u)hyggelige overraskelser viser sig at være alt andet end rare.

SINGVOGEL

20. december, kl. 21.30, Studenterhus Århus Singvogel afholder juleafslutning med et brag af en koncert. Århus’ eget forstadspunkrockkabaretband optræder denne aften i selskab med Peter Laugesen, som vil levere ord under det ene sæt, mens Singvogel larmer videre på egen hånd under det andet sæt. Så på med vranten, trop op og bliv blæst bagover til skæve toner fra overdrevet og poesi fra dybet.

STANDING IN THE SHADOWS OF MOTOWN 17. januar, kl. 20, lille sal, Musikhuset Århus

Denne dokumentarfilm præsenterer historien om The Funk Brothers, som i 60’erne og 70’erne lavede hit på hit som backingband hos Motown, men forblev ukendte. Forestillingen koster endda kun 40 kr., så hvis eksamensræset kammer over, kan musikhuset trække.

HVORDAN BEGYNDTE DET?

For lydene falder. Lydene falder sammen med betydningen. Helst.

Hvis ikke bliver vi urolige. Hvad var det for en lyd. Hvad var det?

Det kunne jo være et spøgelse der raslede med en kæde, eller en tyv der var i gang med et indbrud, et knæk, et bræk. Et indbrud i den strøm af lyde, der løber ind ad det ene øre og ud ad det andet.

På vores nye CD Hjertets abe sparker sig fri findes der et hav af lyde som stammer fra verden. Der er lyden af en tusch-prop der drejes i en mundhule, der er lyden af metal der skraber mod en container, en sten der bliver smidt ind i en tunnel. Lydene betyder som de lyder, men kassedamen inde i ørets supermarked kan ikke afkode stregkoderne, for nu betyder lydene noget andet også, de indgår i en lydarkitektur hvor den oprindelige lyd blander sig og opløser sig i et væv af lyd.

På samme måde har vi arbejdet med ordene. Ord betyder og lyder, men det er i lige så høj grad deres måde at siges på, deres rytme og deres måde at danne lydlig betydning på, det drejer sig om. Sproget lyder også i sig selv; sætningerne danner betydningsklange og meningsakkorder. Kassedamen i øret må vende og dreje ordene for at finde deres stregkoder, de sidder andre steder på ord-varerne.

Det vi gerne vil opnå er at stille spørgsmålstegn ved lydene og ordene, måske for bedre at forstå dem. Forstår du denne her lyd? Fatter du en bjælde på denne måde? Fatter du et ord når det siges sådan? Når ordets bagside flosser op og blander sig med lyden af splintrende glas. Hvornår fatter vi, og hvor går grænsen mellem lyden og betydningen? Spørgsmålstegnet ligner i sig selv allerede et øre, der siger: Forstår du hvad jeg mener?

28. januar, kl. 20, Svalegangen

Virtuos fortællekunst med en af Danmarks bedste fortællere. Vigga Bro fortæller otte skabelsesberetninger, vævet sammen af Erik Moseholms nykomponerede musik. Smukke, alvorlige, barokke og morsomme fortællinger om det, som bliver ved med at undre os mennesker.

Mere om Hjertets abe sparker sig fri her: www.schwth.com www.myspace.com/schwth

FILM, teater & Knallert

KNALD PÅ CYKLEN Den Gamle By, indtil 30. december

I anledning af ”Industrikulturens år”, tager Den Gamle By fat i et af de vigtigste gennembrud i hverdagens transportformer: en særudstilling om knallerten og cyklen. Udstillingen vises i kælderen i Udstillingsfløjen bag Møntmestergården. Intentionerne er de bedste fra museets side og de har fuldstændig ret, når de beskriver overgangen hvor der kom motor på cyklen, som værende et af de vigtigste gennembrud i hverdagens transportformer. I det forgangne år har vi været vidne til racerbiler på Aros og nu knallerter i Den Gamle By. Kulturens højborge har fået øjnene op for motorens fortrinligheder. Knallerter er så småt ved at vende tilbage i bybilledet. Økonomisk, hurtig og rock’n’rollet transport, for alle der kan kende forskel på rigtigt og forkert.

Ungdommen har i stor grad indset at gammelt er godt og nyt er dårligt og udstillingen bærer fint denne fak-

NØDDEKNÆKKEREN Århus Teater, Store Scene, indtil 31. december Iscenesætter: Steen Koerner Tekstforfatter: Clemens Komponister: Jeppe Kaas, Nico de Frost og Yo Akim Hjejle Scenografi: Marie i Dali

Folkene bag Slumprinsessen og De 7 Smalltimehustlers forårsager igen en kunstsammensmeltning, hvor teater møder dansen og dens kropslige udtryksfulde tilstedeværelse i en rammende nymoderne opsætning af den russiske nationalromantiske komponist, Tjajkovskijs ballet Nøddeknækkeren.

Julen er hjerternes fest og vi skal alle være gode ved hinanden, lyder moralen i dette års familie-juleforestilling på Århus Teater, som til premieren d. 23.11.07, blev taget imod med et brag af klapsalver.

På scenen er der dømt street-tema med den kæmpemæssige fuldendte cirkulære skateboardrampe, som indrammer scenen.

Hele forestillingen bærer præg af et animeret udtryk,

I’M NOT THERE Instruktør: Tood Haynes Manuskript: Oren Moverman, Tood Haynes.

Medvirkende: Cate Blanchett, Christian Bale, Kris Kristofferson, Ben Whishaw, m.fl.

Foto: Scanbox 30 // 31

d e l f i n e n

kel videre. Som byens førende knallertklub (Teufelskerle, red.), kan vi dog ikke komme med et bragende bifald.

Udstillingen rummer mange interessante maskiner, men de er ganske immobile. Det levende museum er ganske dødt sådan en tirsdag eftermiddag. Det er overordentligt besværligt og forbundet med ikke så lidt personlig risiko, hvis man vil se en af maskinerne i fart. De er alle buret inde, stik imod deres natur. Knallerter er skabt til livet på vejen, men mange må se en trist førtidspension i møde på alskens motormuseer og denne udstilling er

som fremstår gennem electric boogies stive mekaniske kropsbevægelser – en dukkelignende effekt, som via enkelte bevægelser fortæller en historie. Dette frembringer hele baggrunden for det magiske juleeventyr - det gode mod det onde – da Klara får en nøddeknækkermand af træ i julegave af Julian, som hun er forelsket i, men som hendes far, spillet af Jimmy Jørgensen, forbyder hende at være sammen med. I fortvivlelse stikker hun af, lægger sig til at sove udenfor i kulden og drømmer om monstre, der til en forveksling ligner hendes forældre, som kidnapper hende med deres hær, og nøddeknækker-hæren, som prøver at redde hende.

Battlen mellem de to hære sker via breakdance og slowmotioneffekter, som på fantastisk vis både foregår under vand, gennem ild, blæst og frost. Danserne smider sig med utrolige kræfter gennem luften i en minimum hastighed og holder deres egne kroppe udstrakt, som giver nogle visuelle effekter, som ellers kun kan sammenlignes med dem vi ser på film.

En modernisering af en klassiker i stor stil, hvor sangtekster af rapperen Clemens om julens materialisme; faderens mobiltelefon, konfekt og gaver. Jokeren: den gode hjælpende engel, som med besvær hjælper tingene på vej med hendes magiske tryllestøv. En farvelade af lyseffekter som med rød, grøn og blå symboliserer det onde,

En Fan fødes.

Efter at have halvsovet gennem den prisvindende Walk The Line, så jeg frem til at opleve et mere alternativt portræt af en musiker, i Todd Haynes seneste film I’m Not There. Seks forskellige skuespillere, indtager seks forskellige roller, som alle har elementer, der er inspireret af eller minder om forskellige facetter af Bob Dylans liv.

Til trods for at filmen fik en fantastisk modtagelse i The New York Times, var salen stort set tom på premiereaftenen i Pittsburgh – hvilket jeg tog som et relativt godt tegn. Jeg anede stort set intet om Dylan og hans musik før jeg satte mig til rette, så jeg var meget åben overfor den historie som Haynes gerne ville fortælle. Både de første og sidste scener i filmen viser en rejse, og selve filmen udgør en rejse gennem et fantastisk univers. Undervejs eksperimenterer Haynes en del med forskellige filmtyper, effekter, montage og skift i klipperytme og det føles passende og ubesværet. Historien er samtidig et stort puslespil, hvor man forsøger at finde ud af hvor-

ikke anderledes. Lange rækker af knallerter der, dæk mod dæk, giver et spagt ekko af de vældige kræfter som de indeholder. Om søndagen kan man opleve et knallertværksted der skruer lidt på de gamle svende, men det er en ringe trøst. Maskiner som disse lever først rigtigt med asfalt under hjulene, men det kan vi vist godt glemme.

Garvede knallertister vil nok kede sig, men for nybegynderen indenfor knallertverdenen byder udstillingen på en god mulighed for at tjekke farver, former og rockability på en næsten drømmemaskine.

Teufelskerle – www.teufelskerle.dk

håbet og friheden, og lyden gennem bl.a. maskingeværog stødeffekter i de forskellige scener. Monstre på skateboard, som i anden akt kredser rundt i baggrunden på en sekundær bowleformet skateboardrampe. En ballerina, som med sin ynde, kommer Klara til undsætning og redder julen og dermed hjerternes fest, som på bedste vis vinder over materialismen og det onde.

Ann Line Thode

dan de forskellige brudstykker hænger sammen både i forhold til hinanden og i forhold til Dylan.

Filmen vækkede en nysgerrighed i mig, men gjorde det samtidig klart at man aldrig rigtigt kan komme tæt på en mand med så mange identiteter. Jeg skal ikke afvise at min særlige begejstring for denne film også skyldes min, frem til dette punkt hemmelige forelskelse i Cate Blanchetts smukke ansigt og vidunderlige stemme, men selv hvis man ikke deler denne begejstring, så er I’m Not There stadig en absolut seværdig film.

Mathias Vestergaard

aarhus universitetsforlag efter at vi eftertrykkeligt har fået verden delt op igen, nu i en vestlig/kristen og islamisk/ond blok, kaster alverdens lærde sig med stor appetit over den nye problemstilling. det nyeste danske afkast er denne antologi, hvor 15 akademikere gør deres, for at belyse totalitarismebegrebet og dets implikationer. bogen starter med

en heLt aLmIndeLIg han chad Kultgen Oversat af Jeff matthews people’s press

tro ej manden, der benægter dette: mænd tænker på sex. all the fucking time! Og livet som single-han i 2030-årsalderen er én lang søgen efter patter, røv og det næste blowjob. dette er stort set hvad den unge amerikanske forfatter, chad Kultgen er optaget af i beretningen om ”the average american male”. hovedpersonen, hvis navn forbli-

magtens KartOgraFI anders Fogh Jensen og rasmus svarre hansen Forlaget unge pædagoger

rig på billeder og rent ud sagt forbilledlig. den teoretiske kortlægning af magt, hierarki og dominans i et både socialt og historisk perspektiv, udført af d’herrer Foucault og bourdieu, lyder det tungt? så fat mod og grib fat i denne bog! med tekst af filosoffen anders Fogh Jensen og tegninger af illustratoren rasmus svarre hansen, præsenterer

studentermenIgheden InvIterer tIL JuLeaFten! skal du arbejde i julen? eller læse til eksamen, skrive speciale, har langt hjem til familien? eller har du bare lyst til at fejre jul på en anderledes måde? studentermenigheden inviterer alle studerende og andre unge til juleaften, d. 24. december, i studentermenighedens hus på rødkløvervej. vi begynder dagen med juleguf og knas, går sammen i kirke og fortsætter aftenen i huset med julemiddag, juletræ, sang og hygge. man kan støde til i løbet af aftenen, som det passer én.

bØGer

mikkel thorup, hans-Jørgen schanz, mehdi mozaffari (red.)

en hyggelig indføring i begrebets historik, dets fødsel i mellemkrigsårenes Italien og senere brug til beskrivelse af nazismen og kommunismen. totalitarismen sættes ind i en bred ramme af akademiske skoler, både filosofiske og samfundsfaglige. carl schmitt og hans fjendskabsformer får her god taletid. de enkelte bidrag er velskrevne og oplysende, specielt carsten Juhls og curt sørensens bidrag er interessante. denne læser sidder dog med en fornemmelse af, at det akademiske røgslør til tider bliver lige lovligt tungt. bogens første ord lover fokus på islamismen og de problemstillinger den medfører, men først små 200 sider henne i bogen, støder vi på et afsnit, der rent faktisk går i kødet på Islamismen. mehdi mozaffari præsenterer moderne islamisme som et sammenkog af ekstreme tolkninger af koranen, politisk kontrol af befolkninger og heftig brug af vesten som fjendebillede. dette følges

op af tina maagaard, der viser, hvorledes det rent faktisk vrimler med fjendebilleder i koranen, men at disse kan tolkes mere eller mindre radikalt. så meget for den lovede diskussion af ”islamisk terrorisme som parallelfænomen til vestens totalitære ideologier”, for det er rent faktisk sørgeligt lidt. bogens efterspil med heftige diskussioner imellem specielt thorup og mozaffari i Weekendavisens debatsider, viste med al tydelighed at bogen havde muligheden for at sætte blus under den danske islamismedebat, men desværre blev det mestendels til lidt omskrivninger af gammel forskning og en masse dans om den varme grød. der burde være appetit på mere end det.

ver uoplyst, er en 27-30-årig fyr. han har et ligegyldigt job, spiller computer og kigger på damer. han er helt almindelig. ”Fyrer trykspuleren af” til porno flere gange dagligt, og kunne kneppe stort set alt kvindeligt der kan gå. han er helt ordinær. han har også en kæreste, casey. hun har for stor en røv og for små patter. Og så vil hun ikke sluge. hun er en helt igennem normal pige. Og han er hende selvfølgelig utro, når chancen er der, og unge collegepiger byder sig til. men forholdet mellem ham og casey går an, det er jo trods alt regelmæssig sex. men da han for at få et blowjob indirekte kommer til at fri til hende og hun tager det alvorligt og vil giftes med det samme, stopper legen. den almindelige han, er den der er skredet. han vender hurtigt blikket mod yngre, knapt så giftefærdigt og mere nymfomant kød, der både er til anal og guttural. vores hovedperson bliver nærmest lykkelig og viser for en gangs skyld sympatiske træk, men efter en god og ekstrem hed begyndelse ebber den nye piges

sexlyst ud. alyna, som sexbomben hedder, tænker i hus, job og børn. hun bliver ganske enkelt til den casey, som han i bund og grund foragtede. med andre ord: prinsessen på den hvide hest findes ikke.

denne bog os for en både ekspressiv og eksemplarisk indføring i de to franske teoretikeres begrebsverden. undertegnede skal blankt indrømme, at mit møde med de to tænkere, indtil videre ofte er sket indirekte, for det meste ved at læse hvad andre har sagt og skrevet ud fra disse. men efter at have gransket magtens Kartografi, er lysten til at gå ombord i de originale værker steget gevaldigt, og dermed har bogen ikke bare været en fornøjelse at læse, men desuden rig på udbytte og perspektiv. trods det at denne bog jo også repræsenterer en genfortælling af teorierne, er den som supplement og indgangsvinkel til de til tider lidt svære teorier helt klart en gevinst. bogen er en del af serien ”billeder på pædagogikken”, så der er et vis fokus på hvilke konsekvenser kortlægningen af magtspillets logik og dynamik har for pædagogik og socialt arbejde. men derudover er bogen en god oversigt over Foucaults

og bourdieus forskellige fokuspunkter og temaer gennem det meste af deres forfatterskab, så der er absolut noget for enhver med interesse for hvordan struktureringen af det sociale rum altid er et spørgsmål om magtforhold. samtidig er rasmus svarre hansens sort-hvide tegninger ikke alene et virkelig godt supplement til anders Fogh Jensens tekst, teksten selv er også fyldt med gode eksemplificeringer, som er med til at gøre det teoretiske farvand fremkommeligt og ikke mindst vedkommende. efter sigende er der flere udgivelser på vej i serien, hvilket man, med denne bog i mente, afgjort kan se frem til.

alle tilmeldte er desuden velkomne til at hjælpe med at lave julepynt og konfekt onsdag d. 20. december kl. 19.00. sted: studentermenighedens hus, rødkløvervej 3, 8200 Århus n pris: 100 kr. tilmelding senest onsdag d. 15. december på: kontor@smaa.dk eller telefon: 86 16 61 27 studenterpræst steen andreassen, tlf. 89 42 21 03 studenterpræst elisa Wejse, tlf. 89 48 64 11

Jonas Lysgaard

er bogen så usympatisk eller endda klam? tjo... men det er også for letkøbt, åndsforladt, uopfindsomt og forudsigeligt. selvfølgelig er bogen en overdrivelse. den almindelige han er en karikatur. Og det er da også meget sjovt at læse om sig selv i 10-dobbelt eksponering. men det bliver også kedeligt. det bliver ved det sjove og det grove. ved pik, fisse og mere fisse. dette er vaskeægte dick-litt. men det litterære talent er desværre for tomt og sproget for fattigt og infantilt til at denne læser holder interessen ved lige hele vejen igennem.

Stefan M. Rasmussen

Marc Grønlund

omtale

tOtaLItarIsme vensKab Og FJendsKab

Valgsejr til Studenterrådet!

Studenterrådet sikrer sig suverænt de to studenterpladser i Aarhus Universitets bestyrelse. Samtidig går Studenterrådet frem i forhold til sidste valg.

Efter flere ugers intens kamp om at få indflydelse på Aarhus Universitet ligger resultatet for universitetsvalget nu klar: De to vigtige studenterpladser i bestyrelsen bliver besat af Studenterrådets spidskandidat, Christian Jølck fra ASB, og Studenterrådets formand, Mikkel Krogsholm. Samtidig er Studenterrådet gået frem fra 74 % af stemmerne sidste år til 77,5 % i år.

Således er de studerende også i fremtiden sikret, at deres interesser bliver varetaget bredt, og at der ikke bliver taget vigtige beslutninger, uden at Studenterrådet først har talt deres sag. Samtidig afspejler de to nye bestyrelsesmedlemmer det fusionerede Aarhus Universitet godt.

Den nyvalgte Mikkel Krogsholm er glad og overrasket over at få en plads i bestyrelsen. ”Det giver mig mulighed for at arbejde for de studerende på endnu et niveau. Jeg glæder mig til at komme i gang.”

Vinder af det andet mandat til bestyrelsen, Christian Jølck, blev valgets helt store stemmesluger med 1050 personlige stemmer. Han er beæret over, at så mange studerende har valgt at stemme på ham og ønsker med sit mandat at arbejde på at få skabt en positiv synergieffekt efter fusionen mellem de indfusione-

rede parter og det gamle Aarhus Universitet. ”Jeg vil arbejde for at skabe et endnu stærkere studiemiljø på det nye Aarhus Universitet, forbedre læringsprocesserne og øge graden af internationalisering, så vi får et universitet i verdensklasse”, fortæller Christian Jølck.

Elektronisk valg øger stemmeprocenten Valgdagens sædvanlige gløgg og æbleskiver spædet op med forventningsfuld summen var i år erstattet af elektronisk valg, der gav de studerende mulighed for at stemme hjemmefra over flere dage. Studenterrådet har fra starten sat pris på dette tiltag, da det lettede de studerendes mulighed for at stemme og derved kunne øge stemmeprocenten. Dette håb blev også indfriet: Ud af de 28.490 stemmeberettigede studerende valgte 4212 at afgive deres stemme, hvilket giver en stemmeprocent på 14,78 %. Studenterrådets valgkampssekretær, Troels Bo Knudsen, er således tilfreds med valget. ”Det er lykkedes os at nå bredt ud til de studerende. Valgdeltagelsen viser, at de studerende virkelig er engagerede i studenterpolitik.” Troels Bo Knudsen forsikrer de studerende om, at deres stemme på Studenterrådet er en stemme på aktiviteter og arrangementer, der kommer dem til gavn. ”Med de studerendes stemmer i ryggen kan vi fortsætte vores arbejde for dem. Vi kan derfor fortsat tilbyde retshjælp, skabe et stærkere studiemiljø og påvirke lokalpolitikere til at gøre Århus til en bedre studieby.”

Du kan læse alle resultaterne fra valget på www. au.dk/valg

2 hurtige til Christian Jølck Christian Jølck har under valgkampagnen i den grad formået at få sat universitetsvalget på dagsordenen på Handelshøjskolens gange.

Med omkring en fjerdedel af samtlige stemmer slår han de andre kandidater med flere længder.

Foto: Esben Hjorth Jensen Hvad tror du selv, dit gode valgresultat skyldes? ”Jeg har fået utrolig god opbakning fra mit netværk på Handelshøjskolen, i ASB Studenterforum og fra Studenterrådet. Og så oplever jeg, at mine mærkesager er relevante for de studerende.”

Du har været meget synlig under valgkampen.

Er det det, der skal til? ”Vi har i hvert fald ført en kampagne, hvor vi har benyttet os af lidt anderledes kommunikationsformer for at nå ud til de studerende, blandt andet via events og en valglounge på Handelshøjskolen. Vi har forsøgt at imødekomme de studerende og hjælpe dem i valgprocessen.”

Vidste du?

Studenterrådet tilbyder kurser til studievenlige priser.

Savner du også redskaber til at komme bedre gennem dit studie?

Så er Studenterrådets kurser noget for dig!

I weekenden 24.-25. november afholdt Studenterrådet kursus i ”Universitetsopgaven – Få det bedste resultat”, hvor Peter Westergaard underviste 13 studerende fra Aarhus Universitet i alt fra brainstorming omkring det gode emne til formalia i opgaver.

En af deltagerne var den 33-årige Signe HegestandSverdlin, der til daglig læser psykologi på 3. semester.

Hun havde valgt at bruge sin weekend på at lære at skrive den gode opgave, da hun synes, hun mangler at få værktøjer til det på sit eget studie. ”Vi har næsten ingen vejledning på psykologi-studiet og får ikke feedback på opgaver. En opgave er en del af en proces, og det er frustrerende at gå i gang med en ny opgave uden at have lært noget af den forrige.” Så Signe Hegestand-Sverdlin blev glad for at opdage, at Studenterrådet tilbød det, hun manglede på sit studie.

Efter to dages undervisning føler hun sig nu godt rustet til at klare de næste opgaver, der kommer på studiet. Hun synes især, hun har fået hjælp til at fokusere og vælge ud i en opgave i stedet for at forsøge at få det hele med. ”Især det, vi har lært om at starte

Studenterrådet ved Aarhus Universitet Ndr. Ringgade 3 - 8000 Århus C 32 // 33

d e l f i n e n

med konklusionen og analysen, så man ved, hvad man arbejder hen imod i en opgave, er noget, jeg kan bruge fremover.”

til daglig underviser i formidling, giver på kurset redskaber og teknikker til mundtlig fremstilling.

Således er du efter to dages oplæg og øvelser rustet til bedre at klare din mundtlige eksamen og i det hele taget til at tale foran andre mennesker. Ud over disse kurser tilbyder Studenterrådet i foråret 2008 blandt andet kurser i journalistisk formidling, power point og eksamensvejledning.

Studenterrådet ønsker hele tiden at tilpasse kurserne til dine ønsker og behov, så vi modtager meget gerne forslag til nye kurser. Du kan se mere og tilmelde dig kurserne på www.sr.au.dk

Signe Hegestand-Sverdlin er nu bedre rustet til eksamensopgaver i fremtiden.

... og der er flere at vælge imellem!

Studenterrådet tilbyder året rundt de studerende på Aarhus Universitet et væld af spændende kurser, der hjælper til at blive en bedre studerende – både fagligt og personligt. Kurserne koster kun 350 kr. for en hel weekend, og undervisningen kombinerer alt fra oplæg, gruppe- og individuelle øvelser, diskussion til personlig coaching.

Kurserne om studieteknik og den gode universitetsopgave nyder sædvanligvis stor tilslutning, men ellers er kurset ”Tag ordet i din magt” også populært blandt de studerende. Den inspirerende Stig Sørensen, der

Sekretariatet har åbent man-tors kl. 9-14.30, fredag 9 -13 Telefon 8942 5464 - Fax 8942 5474 - e-mail: sr@sr.au.dk

www.sr.au.dk

Studenterrådet byder på eksamenskaffe

Studenterrådet mener

Eksamensperioden kan være en tung tid at komme igennem. Studenterrådet inviterer derfor på eksamenscafé.

Studenterrådet er ikke partipolitisk

Hvis der er én ting, der er ens for de studerende på tværs af fakulteter og fag på Aarhus Universitet, er det de lange eksamensperioder, som vi alle går i møde som den uomgængelige afslutning på semestret. De ligger nærmest rituelt to gange om året og lurer allerede fra semesterstart ude i horisonten. Hvad enten eksamensperioden byder på mundtlige eksamener, lange opgaver eller fælles projekter, foregår størstedelen af arbejdet for mange alene hjemme med næsen i bøgerne. Der er derfor ikke noget at sige til, at december og januar for mange studerende kan være en tung og ensom tid at komme igennem.

Undervisningen er for længst afsluttet, fredagsbarerne lukkede og alle studiekammeraterne sidder indendørs. Overskuddet og motivationen kan ligge på et lille sted, og det sociale kører på et lavt blus. Netop derfor er det vigtigt at bevare kontakten med de medstuderende.

Eksamenscafé i december og januar Det ønsker Studenterrådet at stimulere

Foto: Poul Ib Andersen

ved at bringe de eksamensramte studerende sammen. Studenterrådet inviterer derfor til eksamenscafé i Stakladens lokaler to gange i december og to gange i januar. Det er tanken, at du som studerende skal smide din bærbare og bøgerne i tasken og komme op forbi kaffestuerne til et par timers hygge, kaffe og eksamensslid i selskab med andre der, ligesom dig selv, sidder i eksamensstress til halsen.

Ensomme studerende et problem Eksamenscaféen er et udtryk for Studenterrådets stadige ønske om at skabe et stærkt studiemiljø på Aarhus Universitet. Ensomme studerende er et alvorligt problem, og hvis der ikke findes nogle gode sociale rammer til at støtte op omkring de studerende, er det sværere at komme igennem studiet, og man risikerer at falde fra.

Datoer og sted for caféen vil blive opslået hurtigst muligt, så hold øje med opslag rundt på universitetet og Studenterrådets hjemmeside www.sr.au.dk

Ny onlineportal for studerende Har du også svært ved at overskue, hvad dit studie består af? Kampus.nu er dit nye supplement til universitetets studieinformation.

Som studerende har du nu fået en unik indgang til, hvad man som studerende har brug for anno 2007. Kampus.nu er en ny hjemmeside, hvor studerende på tværs af alle studier kan dele erfaringer omkring deres studier, netværke og etablere kontakt til erhvervslivet. Hjemmesiden er opstartet af to studerende fra Copenhagen Business School og er ment som et alternativ til studiestedernes egen information om uddannelserne og studievejledningen. De to igangsættere følte selv, der manglede et sted, hvor man som studerende kunne overskue, hvad de forskellige studier indebar, samt et forum, hvor man kunne få kontakt til andre studerende og erhvervslivet. Derfor kan du som bruger på hjemmesiden lave anmeldelser af eget studie og læse om andres studier, oprette grupper og dele filer med andre studerende samt få kontakt til relevante virksomheder. Du vil derudover kunne finde opdaterede nyheder af interesse for studerende.

Læs mere på www.kampus.nu, hvor du også kan oprette en profil.

Studenterrådet ved Aarhus Universitet Ndr. Ringgade 3 - 8000 Århus C

Af Simon Boas Jensen, Næstformand og Uddannelsespolitisk sekretær

Studenterrådet arbejder for de studerende - på tværs af politiske holdninger.

Der er under den seneste tids valgkampe til både Folketinget og universitetsvalget blevet stillet spørgsmålstegn ved Studenterrådets politiske observans. Dette bunder i, at fremtrædende personer i Studenterrådet har været opstillede som folketingskandidater. Blandt andre Frit Forum har brugt utrolig mange kræfter på at komme ud med et budskab om, at Studenterrådet støtter og arbejder for særlige politiske partier og derfor ikke kan kalde sig apolitisk. Det har vi nu heller aldrig gjort: Vi er en interessepolitisk organisation, der favoriserer de studerendes sag på tværs af det politiske landskab. Vi ønsker ganske simpelt mest mulig indflydelse og bedst mulige betingelser for de studerende. Jeg kan forstå, at der hos Studenterrådets politiske opposition har hersket en semantisk hovedpine over termerne ”ikke partipolitisk” og ”apolitisk”.

For en god ordens skyld vil jeg bøje det pænt og klart i neon for alle: Studenterrådet er ikke partipolitisk, men heller ikke apolitisk!

I Studenterrådet gør vi en dyd ud af, at der er højt til loftet. På tværs af politiske holdninger formår vi at samle os om ét emne: De studerende. Dette forhold anser vi for at være én af Studenterrådets absolutte forcer. Her er der plads til alle, og enhver kan få taletid, så længe det drejer sig om at forbedre de studerendes situation - uanset om man personligt er liberalt, konservativt eller socialistisk indstillet eller noget helt fjerde.

Derfor er det heller ikke et problem, når nogle af Studenterrådets fremtrædende personer netop har været folketingskandidater i den forgangne tid. Tværtimod.

De forskellige engagementer giver en fordelagtig synergieffekt for den politiske idéudveksling i Studenterrådet, som vi værdsætter meget. Konkret betyder det, at vi har haft det rette fundament til at påvirke de gode løsninger, såsom at sikre WildCard til alle studerende og forsvare fredagsbarerne.

Tilbage er der blot at invitere samtlige studerende ved Aarhus Universitet til at deltage i Studenterrådets arbejde for at fremme de studerendes sag. Vi ønsker at lave mere politik, skabe bedre sociale rammer og arrangere flere fester. Kom som du er - hos os er det aldrig forbudt at gøre en forskel, uanset hvilket parti du stemmer på.

Sekretariatet har åbent man-tors kl. 9-14.30, fredag 9 -13 Telefon 8942 5464 - Fax 8942 5474 - e-mail: sr@sr.au.dk

www.sr.au.dk

debatten

PÅ SPORET AF/EFTER DEN ÆGTE MAND Hvem er den rigtige mand? Delfinens chefredaktør og parret Nikolaj og Rasmus kridter banen op.

En rigtig mand ord > julie rokkjær birch (til mænd) En rigtig mand går i gummistøvler, når det regner. Han vasker altid hænder efter toiletbesøg og kan godt eje et TV på mindre end 32” - uden surround. En rigtig mand behøver ikke blomster for at være romantisk. En rigtig mand kan græde og binde sit slips på samme tid. En rigtig mand har læst Hemingway og kan få et helt selskab til at grine. En rigtig mand kan samle en reol fra IKEA, og han kan både sige ’elske’ og ’bolle’. Han har prøvet at skrive et kærlighedsbrev mindst én gang i sit liv, og han rødmer ikke, når han køber kondomer. En rigtig mand stryger sine egne skjorter og føler sig ikke truet af kvinders intellekt og selvstændighed. En rigtig mand giver sig hen, når han kysser og går aldrig med hvide sokker i sandaler. En rigtig mand tager barselsorlov og er mere vild med sex end med aktier. En rigtig mand kan godt have topmave, men prutter ikke højlydt offentligt. En rigtig mand er tro mod sine værdier og kan mikse en perfekt dry martini. Han er spontan og kan diskutere livets mening uden at grine. En rigtig mand kan fortælle en kvinde om sine inderste drømme og begå sig tilfredsstillende i mindst tre forskellige boldspil. En rigtig mand skuffer ikke med fuldt overlæg. En rigtig mand ved, hvad han vil have, og går efter det. En rigtig mand kan omfavne en anden mand i andre situationer end til en fodboldkamp, og han har prøvet at svømme ud, hvor han ikke kunne bunde. En rigtig mand tror ikke, han er fejlfri, og han kan godt danse til Madonna. En rigtig mand forsvarer kvinders ret til ligestilling og kan tage et tilbud fra en homoseksuel som en kompliment.

En rigtig mand tror ikke, at penge er vejen til lykke. En rigtig mand kan spise morgenmad i sengen og glemme, at det er mandag i morgen. En rigtig mand klør sin

”En rigtig mand kan samle en reol fra IKEA, og han kan både sige ’elske’ og ’bolle’.” kæreste på ryggen og synes ikke, at B. S. Christiansen er den sejeste i verden. En rigtig mand har prøvet at sige nej til et frækt tilbud. En rigtig mand kan klatre i træer og huske at komme ned fra dem igen. En rigtig mand tager ikke stjerneskud for givet og kan forklare et barn, hvor babyer kommer fra. En rigtig mand kan gå på kompromis uden at føle sig undertrykt. En rigtig mand kan elske med en kvinde ligeså lang tid som det tager at ovnstege en kylling. Uden at prale af det bagefter.

En rigtig mand er ikke nødvendigvis en perfekt mand – Derfor kan man med lidt held finde ham ude i virkeligheden.

34 // 35

d e l f i n e n

On/off det lyserøde hold? ord > nikolaj rævdal og rasmus stenbakken (til mænd) Man kan nok ikke tale om den perfekte mand, for det vil være noget, der afhænger af øjnene der ser. Men i disse dage, hvor metroseksualiteten går sin sejrsgang verden over, kan man vel tale om, hvad en rigtig mand er. De ting, som folk for ikke så mange år siden forbandt med det lyserøde hold , er i dag blevet hver mands eje - og grænserne mellem kønnene er blevet flydende. Om dette er godt eller dårligt, er ikke til at sige. Men det kan under alle omstændigheder med stor sandsynlighed ses som et tidstypisk tegn, som vil ændre sig over tid og uden tvivl transformere sig og føre hankønnet imod noget nyt. For eftersom mændene af i dag i højere grad agerer metroseksuelle, så vil det lyserøde hold sikkert finde på nye ting for at iscenesætte sig selv, skille sig ud og distancere sig fra den almindelige mand.

Som nævnt tror vi ikke, man kan definere den perfekte mand, for om du tænder på pumpede football typer, Fal-

”...footballtyper, Falcon studs eller Eddie Klint...” con studs eller Eddie Klint, så er og bliver smag individuel. Men er der ikke nogle minimumskrav, man må tillade sig at stille til mænd? Eller lad os sige det på en anden måde: er der en grænse for, hvornår mænd ikke er mænd længere? Der er grænser for, hvor usoigneret en mænd kan være, men for at tage fat i metroseksualiteten igen, så er der vel også grænser for, hvor forfængelige og feminine mænd kan gå hen og blive i deres generelle visuelle udtryk. Hører mænd ikke op med at være mænd på et tidspunkt? Hvor går grænsen? Er det når fyren ikke vil ha dressing i sin sandwich længere, fordi han skal holde figuren, er det når toilettasken bliver en fast bestanddel af den mandlige bagage, eller er det, når han har både føntørrer og glattejern liggende på badeværelset? Som 90 ernes selvforherligende blærerøv nummer ét udtalte det: når fyren bruger mere end en halv time på badeværelset, så er der sgu noget galt. I denne visuelt fikserede tid ville det være klædeligt, hvis mænd ikke skabte sig som kvinder. Så når vi f.eks. i Paradise Hotel ser, at fyre sidder og filer negle, eller vi ser standeren med Jean Paul Gaultier make up til mænd i Magasin, så er det, man kan undre sig over, om den heteroseksuelle mand mon er hoppet over på det lyserøde hold?

Det er i orden, at mænd går op i sig selv, og vi er sikkre på, at kvinder også sætter pris på, at deres kærester ikke ligner Carl Mar Møller eller opfører sig som Frank Klovn Hvam. Men manden må også være så selvkritisk, at han kan se grænsen for, hvornår det går hen og bliver fimset. Det perfekte må derfor ophøre når manden krydser den usynlige grænse, hvor han går fra at være maskulin til at ligne Uffe Buchard.