Delfinen #138

delfinen FoR STUDERENDE I ÅRHUS

|

FEBRUAR 2008 # 138

MAKE IT NEW ■

NyHEDER | TRo & STUDIER | KLAGEREGLER | VoXPoP | NEW yoRK | NyE STUDIEoRDNINGER | INNoVATIoN | FREMTIDSFoRSKNING | TRENDS | FoRSKNING | ToKIo | KULTUR | DEBATDELFINEN1

DELFINEN

indhold | februar

12

16

Foto : Thomas Amby Ottosen

22

26

indhold | februar # 138

hvert nummer tema | make it new

4

Leder Make it New

4

nyheder Rigere studerende + flere studiejobs til Århus

24

KULTUR Anmeldelser + motocross i Prag + kalender

27

klumme Mænds identitetsdannelse

28

nyt fra studenterrådet

30

debat Evalueringspolitik

31

tegneserie Lasse Fair - føljetonen fortsætter

7

artikelserie | forskning Laserlys på Kemi

6

trends for tabere Vær på forkant med udviklingen

8

klageregler Retfærdighed til eksamen

10

voxpop Nytårsforsætter

12

århus and the city Tredje og sidste del af New Yorktrilogoen

14

nye studieordninger De studerende er frustrerede

16

innovation Buzz, nyskabende eller visionært?

18

fremtidsforskning Der er kompetencepsykose i Danmark

20

22

indremissionsk og medicinstuderende Konflikt eller harmoni? artikelserie | upcoming.stud.

Om bandet Tokio

■ delfinredaktionen DELFINEN udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 3, 8000 Århus C, tlf. 89425469 – fax: 89425474 delfinen@sr.au.dk DELFINEN redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end Studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for Studenterrådets opfattelse.

DELFINEN påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt materiale og forbeholder sig ret til at forkorte debatindlæg

Julie Rokkjær Birch Chefredaktør, ansvarshavende

Ann Bille Simonsen Redaktionschef

Marc Grønlund Kulturredaktør

Doron Haahr Nyhedsredaktør

Mathias Vestergaard New Yorkkorrespondent

Nickolass B. Schack Skribent

Jonas Lysgaard Skribent

Pernille Steffensen Skribent

Annoncer Tom Poulsen, tlf. 28992317 annoncer@sr.au.dk Næste deadline er 18. februar 2008

Ditte Ernst

Skriv til delfinen@sr.au.dk

Louise Rasmussen Skribent

Øvrige skribenter: Mads Michelsen Christian S. Hersker Stefan M. Rasmussen Mikkel Krogsholm Kasper Schiølin Marc Andersen Torsten Bæk Poulsen Tenna Eliasen Vibe Kiil Fotografer: Thomas Amby Sophie Seebach

Thomas Illemann Fotoredaktør/AD’er

Mikkel Maltesen Illustrator

Gitte Mygind Skribent

Anne Krogh Madsen Skribent

DELFINEN

NYHEDER | februar

leder | make it new

“

Februarnummeret 2008 markerer en ny begyndelse for bladet

Chefredaktør Julie Rokkjær Birch Nyhedsbegrebet og kravet om fornyelse er – paradoksalt nok – ikke noget nyt. Vi lever i et konstant flow af forandringsliderlighed: Nykredit, Ny Alliance, ny karakterskala, nye studieordninger, ny livsstil, ny bil, New York, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck (for SÅ er det jo et fedt navn) og TV2news –gudhjælpemig.

Digteren Ezra Pound sagde, at ethvert kunstværk må være en ny begyndelse for overhovedet at kunne kaldes kunst: ”Make it new” lød det manifesterende fra den amerikanske modernist. Og ingen skal heller anklage Delfinen for ikke at være med på noderne, så nu gør vi det – gør det nyt, altså. Vi skyder studieåret 2008 i gang med et nyt look, en make-over om man vil, og temaet er i fornyelsens tegn også ’det nye’. Her er ikke sparet på noget.

6 hurtige om lidt af hvert...

■ Aarhus Universitet husede pr. 1. oktober 2007 i alt 29.573 studerende fordelt på 16.736 kvinder og 12.837 mænd ■ Hele 783 bands og solister har ansøgt om at komme til at optræde på Spot-festival 2008 i Århus den 6. – 7. juni 2008 ■ Frederik Stjernfelt bliver ny professor i kognitiv semiotik og tværfaglige humanistiske studier på Aarhus Universitet og holder tiltrædelsesforelæsning fredag 8. februar 2008 i Nobelsalen, bygn. 1451 ■ I det danske netværk på Facebook er 33 % singler, 22 % i forhold, Pulp Fiction er den bedste film og Harry Potter den bedste bog ■ Arkitektstuderende Tim Nørlund fra Arkitektskolen Aarhus har vundet en stor international konkurrence om en bro i England. Projektet vil koste 20 millioner kroner at bygge ■ Aarhus Universitet får nyt strategisk forskningscenter, ‘Digital Urban Living’ eller Byens Digitale Liv, der skal udvikle nye former for digital kommunikation og digitale oplevelser, som kan gøre Århus til digital foregangsby

DELFINEN

De fleste studerende har kæmpet sig svedende gennem januarmånedens ulidelige eksamener. Nu skal der nye boller på suppen, og for mange er det først nu, i februar, at der tages hul på nytårsforsætterne. Nu skal der læses på lektien. Siger vi. Der sker også stadig meget nyt på de forskellige uddannelser. De nye studieordninger hjemsøger stadig universitetet, og den nye karakterskala er stadig en nyhed, som vi dog sammenligner med den gamle for helt at kunne forstå. Studenterrådet har fået ny formand. Simon Boas overtager posten fra Mikkel Krogsholm, der vil prøve nye udfordringer i Prag. Jeg selv skal også i gang med noget nyt. Specialeskrivningen ligger foran mig - en ny begyndelse, klar, parat: start!

Men jeg bliver hos Delfinen, det er trods alt

vigtigt med et fast holdepunkt som afstiver i specialesumpen.

Februarnummeret 2008 markerer en ny begyndelse for bladet. Ud over det nye layout har vi sat to artikelserier i gang. Fremover kan man følge med i aktuelle forskningsprojekter og up-coming studerende. Men når alt kommer til alt, er Delfinen stadig én og samme hvalfisk med den ditto hårdtarbejdende redaktion i maven. Så måske vi snarere er ’the same – but different’ end ’new’.

God fornøjelse med at læse alt, hvad der er nyt. Også lektierne.

Ny nabo til Kasernen Men hvad er det egentlig, der bliver bygget?

Det er efterhånden ikke en nyhed, at der bygges nyt på grunden mellem Langelandsgade og Gustav Wieds Vej. Men hvor mange ved, hvad det er, der bliver bygget? Delfinen har undersøgt sagen og kan her fortælle, at det ganske enkelt er et nano-hus. Nano-huset skal samle nogle naturvidenskabelige forskningsog udannelsesaktiviteter til fordel for samarbejdet og den fortsatte udvikling inden for et område, der ifølge rektor Lauritz B. Holm-Nielsen er et af Aarhus Universitets store satsningsområder, skriver au.dk. iNANO forsknings- og uddannelsescenteret, der skal have til huse i den nye bygning, flytter ind med over 300 personer fordelt

på seniorforskere, juniorforskere, ph.d.studerende og almindelige studerende. Økonomisk er iNANO ligeledes godt med, da man alene i 2007 fik tiltrukket mere end 70 millioner kroner i eksterne forskningsbevillinger.

I præsentationen af det nye byggeri, skriver Aarhus Universitet på sin hjemmeside, at man i det nye hus, bl.a. skal arbejde med komponenter, der er så små, at et enkelt støvkorn vil kunne dække flere komponenter.

Derfor skal der være noget nær støvfrit i det såkaldte ’rentrum’, hvor dette arbejde skal foregå. Med filtre og kraftig, regelmæssig luftgennemstrømning vil man kunne mindske partikeltætheden 10.000 gange, hvilket betyder, at der kun vil være ca. 3500 støvpartikler pr. kubikmeter.

Doron Haahr

NYHEDER | februar

Ambassadører skal skaffe flere studiejobs i Århus ”Århus skal fortsat være Danmarks bedste studieby,” siger borgmesteren Delfinen kunne i oktober fortælle, at Århus sakker gevaldigt efter København, når det gælder udbudet af studierelevante praktikmuligheder - et problem, mange kredse i byen var opmærksomme på. Borgmester Nicolai Wammen har haft en arbejdsgruppe i gang, der skulle se på, hvordan Århus kunne skaffe flere relevante studiejobs.

I efteråret 2007 kom arbejdsgruppen med en handlingsplan og en række tiltag til, hvordan antallet af studiejobs kan fremmes. Et af tiltagene er at samle et ambassadørkorps. Den 21. januar var der opstartsmøde for de 22 nye ambassadører, der skal fremme arbejdet med at skaffe flere studierelevante jobs i Århus. De 22 ambassadører kommer fra erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og organisationer og spænder derfor bredt.

Deres opgave bliver at bruge deres netværk og åbne øjne rundt omkring på forskellige arbejdspladser, så flere får øjnene op for, at studerende med fordel kan inddrages. Det skriver Århus Kommune på sin hjemmeside.

Her udtaler borgmester Nicolai Wammen desuden: ”Århus skal også fremover være Danmarks bedste studieby. Derfor er det helt centralt, at vores studerende kan skaffe sig relevante studiejobs. Det er vigtigt, at erhvervslivet i endnu højere grad åbner dørene for de unge. Og det er jeg sikker på, at korpset af ambassadører vil arbejde aktivt for.”

Doron Haahr

Folketinget vil belønne universiteter for korte studietider Økonomisk bonus for hurtige studerende Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er blevet enige om en taxameter-bonusmodel. Fra 1. januar 2009 ønsker man at belønne universiteter, der kan få de studerende igennem uddannelserne uden for megen forsinkelse. Derfor venter en bachelorbonus til universitetet, hvis den studerende gennemfører sin bacheloruddannelse på den normerede tid plus ét år. Bliver kandidatuddannelsen ligeledes færdiggjort på normeret tid, tilfalder der universitetet en kandidatbonus. Universitetet kan på denne måde se frem til to bonusser, hvis den studerende er færdig efter maksimalt seks år.

I dag er det kun 16 pct. af de færdiguddannede kandidater og 35 pct. af bachelorerne, som består deres uddannelse

på normeret tid. Det er et problem for såvel den enkelte studerende, der kan sidde fast i ”specialesumpen”, som for de virksomheder, der mangler arbejdskraft. “Derfor glæder jeg mig over aftalen”, siger Helge Sander på Videnskabsministeriets hjemmeside.

Med den nye ordning, der træder i kraft om knap et år, bliver gymnasieelever karaktermæssigt belønnet, hvis de senest efter to år efter studentereksamen starter på en videregående uddannelse.

Udover denne nye ordning blev det i 2006 aftalt, at universiteterne blandt andet skal lave bindende aftaler med den studerende omkring aflevering af speciale samt sikre mulighed for hurtig reeksamen.

Den nye ordning skal således ses i sammenhæng som ”…et led i regeringens generelle indsats for at sikre hurtigere gennemførelsestider for studerende,” skriver Videnskabsministeriet på sin hjemmeside.

Doron Haahr

Medicinernes klinikophold skal være bedre Både Århus og København melder om problemer Evalueringer fra Pædagogisk Udviklingscenter (PUCS) på Københavns Universitet viser, at ti procent af de afdelinger, som medicinstuderende er i klinik på, får dårligere evalueringer gang på gang uden at gøre noget ved det. Chefkonsulent ved PUCS, Jørgen Hedemark Poulsen oplyser, at dette sker på trods af, at afdelingerne får information om de dårlige evalueringer. Det skriver Dagens Medicin.

I Århus genkendes billedet. Mikkel Fode, som er medicinstuderende på Aarhus Universitet, uddannelsesordfører i FADL samt medlem af Medicinerrådet i Aarhus fortæller til Dagens Medicin, at situationen ikke nødvendigvis er meget anderledes i Århus: ”Jeg har set studerende, der går hjem efter morgenkonferencen, fordi de ikke ved, hvad

de skal tage sig til. Lægerne skal jo leve op til nogle produktionskrav, så når konferencen er slut, skynder de sig ud for at komme i gang med arbejdet. Det er her, de studerende skal hægte sig på en læge, og det er svært. Det er et stort problem, for det er i klinikken, at man lærer at være læge, men når motivationen falder, så lærer man ikke noget.”

FADL arbejder på at gøre klinikopholdene bedre. Der skal mere styr på opholdene, og der skal være nogle områder, den studerende skal prøve af undervejs. ”Generelt styres klinikopholdene i for høj grad af tilfældigheder.

Der skal være en større overordnet plan. I dag er der ikke nogen, der bliver stillet til ansvar for, at de studerende lærer det, der står i logbøgerne. Men logbøgerne burde indeholde nogle nationale standarder, så alle studerende bliver en slags basislæger, der er klar til at komme i turnus,” siger Mikkel Fode.

Doron Haahr

Flere penge mellem de studerendes hænder studerende halter dog efter lønudviklingen Godt nytår!

Selvom det er en måneds tid siden, vi tog hul på år 2008, kan man som studerende godt gå ud og holde en fest igen. Måske fejre at eksamen er ovre?

Studerende er nemlig blevet rigere. I perioden 1997-2005 er rådighedsbeløbet faktisk vokset med hele 28 procent samtidig med, at priserne kun er steget 18 procent.

Danmarks IT-Center for Uddannelse og Forskning, også kaldet Uni-C, har foretaget beregninger på de studerendes økonomi og har fundet frem til, at en helt almindelig, gennemsnitlig studerende har 6.600 kroner til

sin disposition om måneden. Det er efter skat og uden SU-lån. Stigningen i rådighedsbeløbet skyldes stigende SU-satser og løn fra fritidsjob.

Inden champagnepropperne springer, er det dog værd at huske på, at medaljen som regel har en bagside. Ifølge Uni-C’s beregninger har de studerende siden 2001 været bagefter, når man sammenligner med lønudviklingen i både den offentlige og private sektor. Næstformand og levevilkårsordfører for Danske Studerendes Fællesråd, Pernille Miller, er da heller ikke ovenud begejstret: ”Mange har store udgifter til for eksempel computere og bolig, som er blevet væsentligt dyrere de senere år – også kollegierne. Samtidig er mange nødt til at tage større studielån for at få økonomien til at hænge sammen”.

Den normale opfattelse af en studerendes økonomi som værende meget trængt bliver underbygget af den skæve udvikling.

Miller siger endvidere: ”Sammenlignet med andre bliver de jo fattigere. De nuværende prisstigninger på fødevarer gør det heller ikke nemmere at være studerende. Samtidig er der kommet mere brugerbetaling på universiteterne. Derfor vil vi gerne forbedre SU’en, så den i det mindste følger lønudviklingen.”

Fra regeringens side afvises det at hæve SU’en. I stedet vil man give de studerende lov til at tjene flere penge ved siden af SU’en, uden at det bliver modregnet.

Doron Haahr

DELFINEN

tema | TRENDS

trends for taBere nYe trendS BetYder nYe udGifter, OG StreSS Over ikke at være “Med”.

HER ER NoGLE TIPS TIL, HVAD DU KAN GøRE, FoR AT VæRE PÅ FoRKANT MED UDVIKLINGEN, UDEN AT DET KoSTER KASSEN ord | MADS MIDE MICHELSEN

■ mode tøj skuffer altid fælt, fordi det ikke ser ud som i bladene, når det hænger på dine skuldre. det magiske felt, der gav det swush nede i butikken, kollapser under indflydelse af din medfødte mangel på swish. fortvivl ikke, du går mod lysere tider. 2008 kommer til at stå i personliggørelsens, kreativitetens og det unikkes tegn, ifølge Fashion Trendsætter. Er der en måde at omsætte denne trend til et sikkert, konformistisk forbrugsvalg, der ikke unødigt stresser mig med krav om individualitet, spørger du. Hjælpen er på vej; e-zine foreslår Smoy PhotoCuff, et armbånd i vinyl med plads til at indsætte billeder, der markedsføres som “the coolest way to carry photos of your friends and family, parties, vacations, artwork and illustrations”. as if! eller vi kan downloade billeder af andre menneskers mere tjekkede venner, kønnere børn og sjovere fester fra flickr. det er for sent at gøre noget for at rette op på din stil, men her er en trend, der arbejder for dig: træk veksler på andre menneskers glamour, og håb som bare helvede, at det smitter af.

■ GADGETS

■ INTERNET Web 2.0-boblen er bristefærdig og social networking er out, passé, so last year. alle netværk fra Myspace til Second Life er startet som fashionable in-steder, der langsomt er blevet invaderet og overtaget af hoben. Du løber fra site til site, men hver gang indhentes du, og din MySpace-profil krymper i skyggen af 13-årige teenagetøser med bedre networking skills end dig. denne kontaminering har nu nået sin logiske konklusion, hvor hele konceptet må kasseres. Hvilket betyder, at du skal til at omgås folk på ansigt-til-ansigt-basis igen. Men lad os se det i øjnene: dine i forvejen patetiske sociale færdigheder er skudt i sænk af MSns winks og den der uforståelige varulve-leg på facebook. du har ikke en kinamands chance for at gennemføre en irl-samtale eller skrive en hel sætning uden at bruge chat-forkortelser. kort sagt, du har brug for a) at slette ethvert spor af din “web presence” for at kunne distancere dig fra hele dette taberprojekt og b) genoplive konversationens tabte kunst. du kan jo starte med staveplader og arbejde dig opad.

■ MUSIK lise Westzynthius arbejder som oversætter. Sonic Youth’s thurston Moore laver soundtracks til hardcore porno-film. antony (ham med the Johnsons) syer kjoler og sælger dem på eBay. Skriften på væggen? der er ikke penge i musik længere.

Musikere, der har lugtet lunten, vil desperat søge at cashe ind på, hvad kendis-kredit, de stadig besidder, og “forgrene sig” for at “udforske deres kreative impulser i nye vande”. eller, det er hvad deres pressemeddelelser vil sige, men du ved bedre. du har jo alligevel ikke betalt for musik i årevis, du er en (inter)aktiv del af denne udvikling og kan nu indkassere belønningen. Musik vil blive kastet dig i nakken sammen med hele sæt steakknive og lugten af ny bil på spraydåse på tv-shop. Hvad med mit eget band, spørger du. intet nyt under solen her, sønnike: don’t quit your day job.

6 DELFINEN

konvergens, har været et kodeord inden for teknik i årevis, og 2008 byder på mere af samme skuffe. forskellige teknologier og medier, der hidtil har udviklet sig uafhængigt af hinanden, men som komplementerer hinanden på den ene eller anden måde, samles i en funktionel pakke, der tilsammen er mere end summen af bestanddelene. idéen er, at du sparer plads, de forskellige funktioner understøtter hinanden – en diktafon er jo bare en MP3-afspiller med indbygget mikrofon – og ’flytbarheden’ af den nye dims betyder, at den optræder i nye sociale sammenhænge og skaber nye muligheder og sociale omgangsformer.

Schweizerkniven er et klassisk eksempel, der både gjorde det muligt at have værktøj til hverdagens små opgaver med sig overalt og gjorde det socialt acceptabelt at gå med kniv for andre end finner og hjemløse. taser, firmaet der producerer de håndholdte elektriske uskadeliggørelsesvåben, også kendt som “tasere”, leverede på den nyligt overståede tech-messe CeS2008 et andet eksempel med deres taser-MP3, der både spiller musik og zapper overfaldsmænd, alt sammen i en smart bæltetaske med leopardprint. (Mon en lomme til makeup og cigaretter og en kynisk-kommerciel indstilling til sex fås som ekstraudstyr?) Har du ikke råd til en nokia n95 med indbygget Wifi, USB og Bluetooth, foreslår vi, at du bundler din tandbørste med en lighter. Tænd damens cigaret og send et stiligt og diskret signal om, at improviserede overnatninger ikke er nogen udfordring for en beredt verdensmand som dig.

Med lys og uden lygte

forskning | kemi

Nanoteknologi og digital simulation. Franske digtere i det 20 århundrede. Økonomisk organisationsteori…

Hvad foregår der egentlig bag de gule mure? Delfinen har sat sig for i en artikelserie at undersøge, hvad der bliver forsket i på de forskellige institutter ved Aarhus Universitet.

Vi begynder på Kemi.

ORD & foto | Louise Top Rasmussen

J

acob Arnbjerg er ph.d.-studerende ved Kemisk Institut. Men selvom det er på Kemi, han hører til, ligger hans forskning på grænsefladen mellem fysik, kemi og biologi. Målet med forskningen er på længere sigt at forbedre behandlingen af kræft. ”Jeg bruger fysiske målemetoder til at undersøge kemiske reaktioner, som potentielt kan være anvendelige i biologi,” forklarer den 27-årige forsker og uddyber; ”Jeg prøver at finde ud af, hvilke molekyler, der er gode til at absorbere energi fra lys og overføre det til ilt, som så kan dræbe kræftceller.”

Denne metode er allerede en etableret behandlingsform, men den er ikke særlig effektiv.

Derfor forsøger Jacob at optimere metoden ved at ændre egenskaberne ved det lys, man bruger i behandlingen. Målet er blandt andet at undgå kemoterapi, der også slår de sunde celler ihjel. ”Hvis man nu har noget kræft, der sidder dybt inde i kroppen, så dur det ikke at lyset til behandlingen allerede bliver absorberet af huden inden, det når derind, hvor det skal virke. Så vi prøver at benytte noget lys, som kan rejse mange centimeter ind i kroppen,” forklarer Jacob om baggrunden for sin forskning. ”Det gode ved denne metode er, at det kan føre til en kontrolleret form for celledød. Og så er der jo den fordel, at det er meget mere behageligt for patienten bare at få sprøjtet et ellers harmløst aktivt stof ind i kroppen, og så kan man i princippet næsten gå i solarium,” forudser forskeren, som er i gang med sit fjerde og sidste år af ph.d.’en.

Med lukkede øjne I praksis arbejder Jacob med laserlys i et laboratorium. Her sender han forskellige typer af laserlys igennem en lille kolbe med en opløsning af molekyler. Han laver forsøg både med et nyt molekyle og et molekyle, han kender. På den måde kan han sammenligne det nye molekyle med det kendte. Målet er at finde et molekyle, som er godt til at lave energirigt, reaktivt ilt, og dermed til at behandle kræft. ”Hvis det reaktive ilt bliver dannet, så vil det udsende lys”, forklarer Jacob Arnbjerg og fortsætter; ”Reaktivt ilt har dét, vi kalder et ’spektroskopisk fingeraftryk’, og det vil sige, det udsender lys ved en meget karakteristisk bølgelængde.”

Lyset, der er infrarødt, kan ikke ses med det menneskelige øje, men kan opfanges af en særlig detektor.

Jacob Arnbjerg i laboratoriet foran sin lasermaskine

”Hvis vores detektor ser noget lys, så betyder det, at vi har fået lavet det reaktive ilt,” fortæller kemiforskeren.

Detektoren er meget følsom og opfanger også stråling ude fra universet. Det betyder, at der ikke må komme noget lys ind i laboratoriet under målingerne, hverken dagslys eller elektrisk lys. Ud over mørket, er der også andre ting at tage højde for, når man arbejder i laboratoriet. Laseren har en meget koncentreret lysstråle, og hvis den rammer øjet bliver man øjeblikkeligt blind. Derfor er ure og ringe bandlyst, da de kan reflektere laserlyset. Taber forskerne noget på gulvet, lukker de altid øjnene, når de samler det op. Den slags forholdsregler kan blive lige lovlig integrerede. ”Selv når jeg står ovre i Brugsen og taber noget på gulvet, så roder jeg rundt efter det med lukkede øjne, mens folk kigger på mig og tror jeg er tosset”, indrømmer Jacob med et smil.

Ting tager tid Eksperimenterne i laboratoriet er meget tidskrævende. Først skal detektoren køles ned og laserne varmes op. Det tager hele formiddagen. En stor del af tiden går desuden med teoretiske udregninger. ”Halvdelen af min tid bruger jeg nede i laboratoriet, den anden halvdel bruger jeg faktisk

på at sidde oppe på mit kontor og designe eksperimenter, for tit kan jeg matematisk regne mig frem til, at det her går ikke, og så er der jo ingen grund til, at jeg går ned og bruger fem timer i laboratoriet,” siger ph.d.-forskeren.

Jacob Arnbjerg er en del af den forskningsgruppe på Kemisk Institut, som kaldes Center for Oxygen Mikroskopi og Billeddannelse.

Teamet tæller 10-15 forskere – ph.d.er, specialestuderende og udenlandske forskere, og det hele foregår på engelsk. Det giver et internationalt og dynamisk miljø, mener Jacob, der er glad for sit job som ph.d.-studerende. Også fleksibiliteten i jobbet tiltaler ham meget. ”Jeg kender ikke mange ph.d.’ere, i hvert fald ikke naturvidenskabelige, der arbejder under 37 timer om ugen, det er nok nærmere 50 timer ved spidsbelastning. Men det føles ikke som så meget, fordi du har den her frihed til selv at strukturere din tid og kan arbejde halvdelen af dagen hjemme, hvis du vil det,” mener Jacob Arnbjerg.

Det med at arbejde hjemmefra kunne godt snart blive en fordel for den unge forsker, som lige er blevet far. Man kunne måske godt forestille sig, at den teoretiske del af forskningen kunne kombineres med sutteflaske og bleskift…

DELFINEN

uddannelse | eksamen

klag over eksamen Hvis du går rundt her efter eksamens-perioden med karakterer, der ikke helt er som fortjent, så kan du klage over dine karakterer. Det er gratis, det er ligetil og det eneste du risikerer er den tid, du bruger på at klage.

Din karakter kan nemlig ikke blive lavere – du kan altså kun vinde på at klage.

Ord | Mikkel Krogsholm

H

er er dine klagemuligheder: Du kan klage over eksaminationsgrundlaget, eksamensforløbet og bedømmelsen.

Hvis du overvejer at klage over eksamen, skal du gøre det senest 2 uger efter, at resultatet af din bedømmelse er blevet offentliggjort.

En klage over eksaminationsgrundlaget kan f.eks. være en klage over, at spørgsmålet ligger uden for pensum og en klage over eksamensforløbet er typisk en klage over fejl eller uregelmæssigheder under afviklingen af eksamen, f.eks. hvis man ved en misforståelse er blevet nægtet retten til at medbringe tilladte hjælpemidler. Du kan se alle de strukturelle regler for din uddannelse i din studieordning, som du kan finde på www.au.dk/studieguide/ studieordning. Langt de fleste klager handler dog om den konkrete bedømmelse af din præstation til eksamen.

DELFINEN

Når du klager over eksamen, skal din klage være begrundet. Det er vigtigt, at du husker det, ellers kan studienævnet afvise din klage.

Det er ikke så svært, som man skulle tro, da du som klager jo ved, hvad du er utilfreds med. Når din klage bliver behandlet har bedømmerne af din klage følgende muligheder: de kan foretage en ny bedømmelse, tilbyde reeksamen eller afvise din klage.

Er du ikke enig i afgørelsen af din klage, har du mulighed for at anke, og her gælder de samme regler som ved den oprindelige klage.

Du skal altså anke indenfor 2 uger, og din anke skal være skriftlig og begrundet. Du kan uden videre tage udgangspunkt i begrundelsen for din klages afvisning og bygge videre på dine argumenter og gå til modangreb på begrundelsen for afvisningen af din klage.

Ankenævnet gennemgår så alle papirerne i sagen og beslutter sig derefter enten for at forhøje karakteren, at beslutte en ny bedømmelse med nye bedømmere, at give

tilbud om reeksamination ved nye bedømmere eller at afvise anken.

Er klagen først endt i ankenævn, kan det tage lidt tid, før du får svar. Ankenævnets afgørelse er endelig, og du kan ikke klage videre efter deres afgørelse.

Det eneste, der kræves for at klage er altså, at du investerer lidt tid i at nedfælde din klage på skrift og derefter følger den til dørs.

Det er et par timer ud af din kalender fordelt over flere uger, der måske kan være med til at hæve dit snit. Derudover sikrer aktivt klagende studerende også, at underviserne er på tæerne og bedømmer dig og dine medkammerater som de skal. Og går det i hårdknude, eller er afgørelserne helt hen i vejret, så tag fat i dit fagråd eller dine lokale studenterrepræsentanter i studienævnet og få dem til at se på sagen.

DELFINEN

tema | VoXPoP

nytårsforsætter ord | NASRAM EST FESTMUS Foto | SoPHIE SEEBACH

Statsbiblioteket. fredag formiddag midt i en eksamenstid. Opgave: letfordøjelig voxpop om nytårsforsætter til delfinen. det lød som en overkommelig opgave for fotografen og undertegnede, men vi måtte sande, at den slags ikke er i høj kurs. nytårsforsætter findes nærmest ikke. i hvert fald ikke her. i studentersegmentet. Måske fordi det er lidt overtroisk. Og den slags har man jo gennemskuet som rationelt tænkende stud. alt.muligt., ikke? eller, er det fordi, det ikke er så overskudsagtigt at have nytårsforsætter? Man skal jo have kontrol med sit liv og kunne ændre ting og dårlige vaner når som helst, ikke? disse selv-coachingtider taget i betragtning.

Well, tænk over det…

■

rasmus beNdtseN, år iNFormatioNsvideNskab og musikkultur

■

NyNNe madseN, amerikaNske studier har du nytårsforsætter? det eneste skulle være, at jeg får det praktikophold, jeg gerne vil have i new York eller i København. jeg er sprunget over alle de traditionelle nytårsforsætter i år. de virker alligevel ikke. Man går op i dem en uge eller to og giver den en skalle, og så bliver man træt af det alt for hurtigt og opgiver. Det er et okay påskud at gøre det på den måde, men man kan lige så godt gøre det, når der starter en ny måned.

Noget du ønsker dig i det nye år?

Jeg flytter sammen med kæresten, og håber det går godt. Hvis jeg skulle have et nytårsforsæt, må det være, at det kommer til at køre.

har du nytårsforsætter? døgnet har kun 24 timer, det kunne være fedt hvis der var 78.

Jeg har så mange ting jeg gerne vil. Jeg vil gerne være effektiv når jeg laver noget og slappe af, når jeg ikke laver noget.

■

aNoNym k, 6 år, ØkoNomi, haNdelshØJskoleN har du nytårsforsætter?

Jeg har rigtig rigtig mange. Jeg skal have en normal døgnrytme, jeg skal dyrke mere motion, være bedre til at læse. Og så skal jeg være mere positiv over for mine medmennesker og spise sundere.

Jeg synes, det er en meget fin tradition med nytårsforsætter.

Jeg kan godt lide det der med at sætte sig noget for, som skal ske i det nye år. Man laver et skift og griber chancen og starter på ny.

holder de so far?

Ja, jeg har faktisk fået en normal døgnrytme, og jeg får også læst mere, men det er så også eksamensperiode.

hvad skal der ske i det nye år?

Jeg kunne godt tænke mig at tage til Berlin og arbejde og spille musik i et stykke tid. Og så kunne jeg frygtelig godt tænke mig, at dansk politik blev lidt mindre populistisk, og at danske medier fokuserede lidt mindre på underholdning og lidt mere på nyhedsformidling.

hvorfor nytårsforsætter? fordi jeg er så naiv at tro, at det virker. Man kan jo også lave forsætter på andre tidspunkter. Og mine gælder også først fra 1. februar. Det er eksamensperiode nu, så januar er en undtagelse.

■

emil heerwageN, sideFag i biologi, skal skrive speciale på idrÆt til sommer

har du nytårsforsætter?

Jeg har et nytårsforsæt: det er, at min kæreste og jeg, skal have en aften om ugen, uden vi ser fjernsyn. Og så lave noget. ta’ ud og spille backgammon eller sådan noget. for at få noget kvalitetstid i stedet for at sidde foran fjerneren hele tiden. Jeg har egentlig ikke det helt store forhold til det, må jeg indrømme. det var faktisk hende der foreslog det.

Men vi har godt nok ikke holdt det endnu ellers noget du ønsker dig i det nye år?

Generelt kunne jeg godt tænke mig, der var lidt mere solidaritet, og at man ikke var så fjendsk. Jeg synes, man er meget fjendsk i danmark. det er knapt så sjovt at rejse ud i verden og sige, man er dansker, som det var for ti år siden. Og så håber jeg at blive gift. det er i hvert fald målet. Jeg skal giftes til august, så det håber jeg selvfølgelig bliver til noget.

10 DELFINEN

11 DELFINEN

New York reportage | restauranter

ÅRHUS AND THE C i ty

Part 3

Hemmeligt nyt fra New york Nede i en kælder, ingen skilte, og man skal ringe på et hemmeligt nummer, før man kan blive lukket ind. et pudsigt fællestræk ved mange af de populære restauranter, barer og butikker i New York er, at de på den ene eller anden måde foregiver at være hemmelige – men hvorfor?

ord | Mathias Vestergaard foto | Jia Jia

D

et hyper-komplekse samfund Det anslås, at der ca. er 18.000 restauranter og barer i New York City, og hvert år åbner ca. 1000 nye steder, mens 1000 steder tvinges til at lukke. Det er således i praksis umuligt selv for den mest sultne madanmelder at danne sig et samlet overblik over de mange muligheder. Selv hvis han besøger tre restauranter om dagen og prøver én ret på hver, vil han alligevel aldrig blive færdig. For de otte millioner indbyggere, som ikke lever som madanmeldere, er der et stort behov for at reducere den enorme kompleksitet. Ellers er det nærmest umuligt at vælge et sted at spise – for hvad hvis man kunne have fået noget, der var bedre eller måske bare billigere eller tættere på?

Et utal af guidebøger I New York finder man således et overdrevet udbud af guidebøger, magasiner og hjemmesider. Turisterne medbringer guides fra hjemlandet, fx Politikens Turen Går Til... eller støtter sig til Lonely Planet. De mere etablerede New Yorkere abonnerer på ugemagasinet TimeOut New York eller tjekker anmeldelserne i New York Times. De Internetfikserede går amok på brugerdrevne communities som Yelp.com eller hjemmesider som Citisearch og MenuPages. Og dem der 12 DELFINEN

ikke helt har fulgt med tiden, støtter sig trofast til det, der for 80’er yuppien (tænk Patrick Bateman fra American Psycho) var den ultimative håndbog: The Zagat (som i øvrigt netop er blevet re-lanceret).

er fordi, man ikke tør prøve noget nyt – men hvorfor skulle man, når man allerede kender de bedste steder? På den måde retfærdiggøres snæversynetheden, og man kan slappe af og nyde, at verden ikke er så stor – trods alt.

Forhandlet orden Alle disse guides til trods, så er det når venner og bekendte udveksler erfaringer, at de bedste steder udnævnes, og en rangorden forhandles. Ikke forstået på den måde, at du bevidst diskuterer og aftaler med Peter, som du lige har mødt på din lokale kaffebar, at I nu skal være enige om, at Angel’s Share er den sejeste bar – det sker ubevidst. I praksis viser det sig bare, at der er ret stor enighed om, hvad der er bedst. Det er denne enighed, man skal lære at finde ind til, hvis man vil vide, hvor de ”bedste steder” i New York er på et givent tidspunkt. Når bedste er i citationstegn, er det fordi, der ikke er nogen garanti for, at de objektivt set er bedre end så mange andre steder. Det afgørende er, at alle er enige.

Fordelen ved at have denne sociale enighed er, at den ellers utroligt komplekse verden af valg og muligheder reduceres til et overkommeligt udbud af måske 10-20 restauranter (ca. 1 promille af det samlede antal), som man kan vælge i mellem. Samtidig kan man forsikre sig selv om, at det jo ikke

Maden smager bedre Fordelene stopper dog ikke her. Jeg har selv oplevet, hvordan den burger eller de tortillas, man skal til at sætte tænderne i, ganske enkelt smager bedre, fordi man ved, at det er de bedste. Det vidste ham, der gik ind på restauranten ved siden af desværre ikke. Synd for ham. Det er klart, at denne oplevelse ikke kan opretholdes, hvis maden er direkte dårlig, men fordi man aldrig nogensinde vil besøge restauranten ved siden af, så finder man aldrig ud af, om deres mad måske er endnu bedre.

Bliv en del af gruppen Udover at være en social kompleksitetsreducerende mekanisme, som samtidig får ens måltider til at smage endnu bedre, så er der også en tredje fordel ved dette system, som ikke har noget med maden at gøre. Den enighed, der opstår omkring de bedste steder, fungerer nemlig også som en usynlig tråd, der forbinder folk i et hemmeligt fællesskab – en usynlig loge. Under et ret tilfældigt konsulentjob ved et tilfældigt

■

Populære steder lige nu Nom de Guerre ... på hjørnet af Bleecker Street og Broadway finder man indgangen til denne eksperimenterende tøjbutik, som er gemt godt af vejen nede i kælderen. Nom de Guerres egen kollektion forhandles side om side med store brands som Play Commes des Garçon.

La Esquina ... på hjørnet af Kenmare og Lafayette Street i SoHo får man fantastiske mexicanske tostadas, bl.a. med stegte græshopper, og så føles det altid lidt specielt, når man kommer ind gennem køkkenet.

Udefra ligner den mexicanske take-out joint La Esquina ikke noget særligt, men hvis man kan komme forbi dørmanden og ned i den ”hemmelige” kælder, så er der tequila og tacos i lange baner.

Milk & Honey ...på 134 Eldridge Street finder man denne bar, der specialiserer sig i at lave helt særlige cocktails ud fra, hvad du godt kan lide, og hvor man som en særlig gimmick skal ringe og bestille tid, før man ankommer ellers bliver man ikke lukket ind. De to hemmelige numre er: 212-625-3397 og 212-8107654.

The Box ...lyssky kabaret på 189 Crystie Street. Shows starter midnat og kl. 2, og udover en dværg der danser som Michael Jackson, beretter en anonym kilde om at have set en kvinde lave lipsync to Britney Spears... with her other lips. En bekendt beretter også om en kvinde med slanger, der kunne kravle ind og ud de mærkeligste steder.

Denne kældernedgang ligner ikke umiddelbart en butik, og det eneste skilt, der angiver at man her finder modebutikken Nom de Guerre, er et sort felt der er malet på fortovet.

“

Selv hvis han besøger tre restauranter om dagen og prøver én ret på hver, vil han alligevel aldrig blive færdig

finanskontor i Midtown, kiggede en fyr mig over skulderen og fik øje på en lille liste med restauranter, jeg havde noteret i min notesbog, hvortil han kommenterede, at det var tre af hans yndlingssteder. Til trods for at jeg på det tidspunkt kun havde været i byen i halvanden måned, blev jeg på få sekunder accepteret som medlem af fællesskabet – som en af dem, der ”ved hvor det sker”. Jeg tror, det er denne observation, der er den mest afgørende i forhold til at opsøge insider-viden. Hvis man bare er interesseret i god mad, skal man nok finde noget uden særlige guides, men hvis man vil accepteres som en del af fællesskabet, er det afgørende, at man finder ud af hvilke steder, de andre er enige om, er bedst.

Gimmicks er populære Det har altså en kæmpe betydning for en bar

eller restaurants succes, om den bliver udvalgt som et af de gode steder. Derfor ser man en tydelig tendens til, at stederne forsøger at skille sig ud ved at anvende diverse gimmicks, der kan gøre oplevelsen til noget særligt. Butikken Nom de Guerre ligger fx gemt væk nede i en kælder, og butikkens navn er malet på fortovet i stedet for på et skilt. Den lidt lyssky kabaret/natklub The Box vækker heller ikke megen opsigt ud til gaden, og hvis man vil ind på baren Milk & Honey, skal man først ringe på et af de to hemmelige numre og bestille plads. Den mest særlige er dog La Esquina, som består af både en café, en take-out diner og en ”hemmelig” undergrundsrestaurant og bar. For at komme ned i kælderen skal man gennem dineren, forbi dørmanden (som kan være utroligt besværlig – selv hvis man kender nogen, der arbejder der), så skal man ned af

en trappe, rundt om et hjørne, hilse på damen, der styrer reservationerne, til højre ned ad en gang, hvorefter man kommer ind i køkkenet, hvor de små mexicanere står og laver den i øvrigt lækre mad. Gennem køkkenet, forbi garderoben og til venstre ned ad en anden gang, og så træder man ind i det mørke bar- og restaurant-lokale. Selv tredje gang man er der, er turen overvældende, og man føler virkelig, at man har fundet et hemmeligt sted. Det er spændende, om vi også får den slags steder at se i Århus. Det må fremtiden vise.

13 DELFINEN

TEMA | uddannelse

Nye studieordninger Overgangen fra gammelt til nyt er ikke altid problemfri. I forbindelse med den nye uddannelsesbekendtgørelse fra 2004 og den nye karakterskala har alle universitetsfag måttet indføre nye studieordninger. Men overgangen fra en gammel ordning til en ny har betydet problemer og frustrationer for flere studerende. ord | pernille bach steffensen

illustration | mikkel schmidt maltesen

O

verflytning fra gammel til ny studieordning Ifølge Søren Anker Andersen, ansat ved Studieforvaltningen på Aarhus Universitet, har de sidste år været præget af rigtig mange nye studieordninger som følge af de mange nye bekendtgørelser.

Det, der ifølge Søren Anker Andersen kan medføre problemer for de studerende, er, når der ikke længere udbydes eksamener efter den gamle studieordning, så den studerende administrativt må tvinges over på den nye ordning. ”Studerende flyttes administrativt over på nye ordninger, når der ikke længere udbydes eksamener efter de ordninger, de er indskrevet på. Alternativet til at flytte de studerende administrativt ville være, at de blev udmeldt, da universitetet ikke må have studerende indskrevet, hvis de ikke kan afslutte den uddannelse, de er indskrevet på,” udtaler han.

Tidsgrænserne for at afslutte uddannelser efter gamle studieordninger og gamle uddannelsesbekendtgørelser hænger sammen med, at især de mindre fag ikke har ressourcer til at udbyde undervisning og eksamener efter flere forskellige studieordninger efter forskellige bekendtgørelser gennem længere tid.” følge Søren Anker Andersen vil der, når man skifter studieordning, være mulighed for at få meritoverført det meste af det, man har bestået, da man fra studienævnenes side er opmærksom på at formulere meritregler, der indebærer, at studerende ikke mister beståede ECTSpoints, men i praksis kan man risikere, at en overflytning vil betyde, at man skal tage nogle eksamener om.

Måtte droppe sit friår Mirian Due Steffensen er en af de studerende, som har oplevet at komme i klemme mellem to studieordninger. Hun startede på Nordisk i 2003 og havde besluttet sig for at tage et friår efter to år, hvor hun ville arbejde for en ungdomsorganisation. I slutningen af fjerde semester, hvor hun havde fået aftalen med ungdomsorganisationen på plads, blev der afholdt et møde om den nye studieordning. ”Studievejlederne fortalte hele min årgang, at vi var nødt til at starte på vores side- eller suppleringsfag efter sommeren, da det var sidste år, fakultetet udbød side- og suppleringsfag, der strukturelt passede til vores uddannelse.

Vi måtte ikke blive forsinkede i vores studie,

”

Deadlines begrænser de studerendes muligheder Vil man derfor undgå at skifte studieordning, skal man færdiggøre sin uddannelse inden den fastlagte deadline for ens studieordning.

Det kan betyde, at man ikke i samme grad som studerende på de nye studieordninger kan nå at udskyde eksamener eller tage orlov, praktik, udenlandsophold eller få et barn. Ifølge studievejleder på Nordisk Institut, Stine Bech Bregnhøj, har man en mulighed for at søge dispensation fra denne deadline, men der er endnu ikke skabt præcedens for denne type dispensationer, og dermed vil man som studerende ikke kunne vide på forhånd, om ens konkrete situation vil kunne give en dispensation.

14 DELFINEN

fordi vores studieordning kun gjaldt nogle få år endnu, og hvis vi ikke holdt os inden for tidsrammen, kunne de ikke love, at vi kunne afslutte vores studie. Det var en meget mærkelig oplevelse af at få presset noget ned over hovedet, man ikke havde hørt noget om. Jeg turde ikke tage friår og måtte derfor takke nej til jobbet for organisationen,” fortæller Mirian.

Efter et års tid på et sidefag, der ikke var hende, fandt hun imidlertid ud af, at hun kunne blive overflyttet til den nye studieordning uden at skulle tage eksamener om. ”Det var en kæmpe lettelse at blive overflyttet, for så havde jeg ikke den gamle studieordning hængende som et tikkende ur over nakken med et 2009 som sidste udkald. Men det var frustrerende, at ingen i så lang tid vidste, hvad der egentlig foregik og kunne hjælpe eller garantere noget. Jeg synes, det var ærgerligt, at studiet på den måde skulle strammes op på en meget firkantet måde, som begrænsede vores

muligheder,” fortæller hun.

Må skrive bachelor for tredje gang Louise Debois er også en studerende, som er blevet udsat for problemer. Indførelsen af nye studieordninger har ramt hende så uheldigt, at hun ender med at have skrevet tre bacheloropgaver. ”På den første studieordning, jeg var på, mens jeg gik på Nordisk, lå bachelorprojektet på fjerde semester. Da jeg efter sommerferien startede på mit sidefag i Samfundsfag, blev jeg så flyttet over på en studieordning, hvor bachelorprojektet ligger på femte semester, og så skulle jeg lave det igen. Nu er jeg så kommet over på en tredje studieordning, der betyder, at mit studie bliver forlænget med et semester, som skal bestå af 15 ECTS-points fra mit sidefag og 15 fra mit hovedfag. Og da bachelorprojektet på Statskundskab svarer til 15 points, har man valgt, at det er det, vi skal have. Så jeg ender altså med at skrive tre bachelorprojekter. Det er spild af tid og skørt, da jeg kommer til at skrive en bacheloropgave på min kandidatdel,” udtaler Louise.

Ingen kan give klar besked Ifølge Louise er problemet især, at de nye tiltag bliver implementeret, før man har besluttet alle detaljerne omkring studieordningen, og uden at man har overvejet alle de praktiske konsekvenser af indførelsen. Det betyder, at studievejlederne ikke kan give klar besked, når man henvender sig til dem med spørgsmål. ”Problemet er, at reglerne bliver besluttet så sent, at der ikke er nogen, der ved, hvad der sker. Jeg spurgte for eksempel, da jeg startede på Statskundskab, om jeg ville få det ekstra halve år. Men vejlederne har ikke kunnet svare mig på det, hvilket er vildt frustrerende. Der er ikke rigtig nogen, der kender konsekvenserne af de nye studieordninger.

Det har gjort det sindssygt svært at planlægge.

Og den indholdsmæssige side af studieordningerne sejler fuldstændigt. Mange af mine fag på Samfundsfag er blevet lavet om efter min årgang, fordi det ikke fungerede, og det at splitte et semester op mellem to fakulteter, der gør tingene forskelligt, giver masser af bøvl for de studerende. Der er nogen, som sidder langt oppe i systemet, der kigger på nogle tal, og prøver at få det til at gå op med ECTSpointene, men de tænker ikke på den indholdsmæssige og praktiske side af sagen eller på de konsekvenser, det får for de studerende,” udtrykker Louise.

15 DELFINEN

TEMA | innovation

Må-må-må-må må vi lege med?

Studerende af i dag skal være erhvervsrettede og omfavne den globaliserede vidensøkonomi, kreativ tænkning og innovation. Men hvad gemmer sig bag flosklernes pyntelige lag af selvfølgelighed – er det buzz eller nyskabende, konformt eller visionært? Og kan vi alle lege med?

Ord | anne krogh madsen

Foto | Morten Fauerby / www.innovationlab.dk

I

nnovation har sit ene ben plantet i den kreative skaberkraft og det andet i nationaløkonomien og visionen om at være en konkurrencedygtig, vidensbaseret økonomi. Politikere, forskere og erhvervsliv har efterhånden talt luften så tyk, at selv den mest forandringsforskrækkede virksomhed har innovation stående som en del af sin DNA. Bevæger man sig væk fra tom floskelbrug og hen, hvor det virkelig sner, findes en verden af virtuos kreativitet, teknologisk snilde, brugerforståelse og bjergtagende fremsynethed. I IT-byen på Katrinebjerg sker der ting og sager, som får alle os almindeligt dødelige til at gå i mormor-mode: man begriber det simpelthen ikke!

rette specialister. Man forsøger at involvere brugerne mest muligt. Ikke ved at spørge dem, hvad de vil have, men ved at dække behov, som de ikke vidste, de havde.

Struktureret nytænkning i frigear Da Mads Thimmer for ti år siden blev cand. mag. i litteraturhistorie, trådte han ud i et erhvervsliv præget af faste rammer, rigide strukturer og mangel på nytænkning.

Frihedslængslen og et passioneret drive for hele tiden at forholde sig kritisk til det etablerede fik ham til at stifte Innovation Lab. Innovation Lab arbejder netværksbaseret med at videreformidle globalt opdateret viden om teknologisk brugerorienteret innovation.

”Jo flere genialiteter i hver sin retning,

”Vores mission er at sætte mening bag det efterhånden fortærskede udtryk innovation, at gøre det håndgribeligt gennem konkrete eksperimenter,” forklarer Mads. ”Vores værste konkurrent lige nu er selvudråbte innovationskonsulenter, som med new age musik i baggrunden bare vil lave noget vildt og anderledes. Det skræmmer virksomhederne væk.”

På Innovation Lab er man overbevist om, at man er nødt til at tænke struktur for at tænke nyt. Tilgangen byder på mere end hæmningsløs idélir og gule post-it-lapper. Når man står over for en ny kunde, danner man sig først et antropologisk-objektivt overblik over indgroede systemer, indstillinger og fordomme. Herfra frisætter lab-agenterne deres perspektivrige og kritiske blik for gennem faste værktøjer at idéudvikle og netværke med de 16 DELFINEN

2.0 – mangfoldighedens kunst Innovation handler altså ikke om at rable ideer af sig 24-7 som en anden Georg Georgløs. ”Innovativ tænkning har det bedst i kreative fællesskaber, som inviterer til mangfoldighed.

Man er langt fra troen på renæssancemennesket,” forklarer Mads.

TEMA | innovation jo længere kommer man. Humlen bag 2.0 er PTP, altså ’person to person’, også kaldet arti-artificial intelligence. Det ser vi f.eks., når flere hundrede tusinde hjerner arbejder sammen på Wikipedia.”

Kun to af medarbejderne på Innovation Lab har en decideret it-faglig baggrund. Resten kommer fra andre faggrupper, som arbejder med at indsamle, opdatere og formidle viden. Tværfagligheden er vigtig og betyder med andre ord, at innovationstsunamien også rammer folk med andre kompetencer end de it-orienterede. ”Der er brug for studerende fra universitetet i erhvervslivet. Folk med en naturlig forståelse for teknologier og menneskers omgang med det i hverdagen. Erhvervslivet er parat, men det kræver, at universitetet overvinder sin frygt for kapitalismen”, mener Mads.

Må vi lege med?

På Alexandra Instituttet, som har en forskningsbaseret vinkel på innovation, er Ole Lehrmann Madsen af samme overbevisning. Alle uddannelser skal inviteres med til innovationsfesten lige fra teologi til jordbrugsuddannelserne.

Lige nu arbejder han med at igangsætte entrepreneurshipaktiviteter på Aarhus Universitet. Det går ud på, at man på sigt vil opøve de studerendes evne til at bruge deres specifikke faglighed som afsæt for at generere nye ideer til produkter og services. ”På datalogi har man altid arbejdet med at omsætte teorier til kreativ produkt- og designudvikling,” forklarer Ole. ”Om det så har en samfundsmæssig eller kommerciel værdi, giver det at lave noget, der rent faktisk bliver brugt af andre, et kick,” siger Ole begejstret. ”Innovation holder aldrig op! Vi ved ikke alt, og vi kan hele tiden få mere at vide. Bill Gates sagde engang, at man aldrig ville få brug for computere med mere end 640 kilobyte!”

■ Mads Thimmers råd til fremtidens kreative vidensarbejdere: · Vær ikke bange for erhvervslivet!

Der er brug for dig. · Personlige kompetencer er i stigende grad vigtige. Du skal kunne svare på, hvem du er, hvordan du prioriteter, handler og giver her i tilværelsen. Kemien skal være i orden. · Resultater er vigtige, men som udtryk for, hvad du har skabt og foranlediget, ikke så meget som punkter på et CV, gode karakterer, de rigtige kurser etc. Det er afgørende, at du gør noget, som adskiller dig fra andre.

Det gode liv er lige om hjørnet - eller?

På Katrinebjerg er man altså svært glad for innovation. Skaberkraften driver mennesker fremad og beriger tilværelsen. Det er faktisk ikke nemt at opdrive kritiske røster om innovation nogetsteds. Innovation er blevet et markedsvilkår, en stiltiende pagt, som vi alle er en del af. Vi har forpligtet os til at være kreative og innovative livet langt, og vi forventer det samme af verden. Det nye er sjældent nyt nok, og produkters gennemsnitslevetid bliver fortsat kortere.

· Væn dig til at tage initiativ. Det bliver i stigende grad et krav til medarbejdere. Drop karakterræset, afprøv dine egne veje – og lad være med at sidde og skrive af efter tavlen. · Du skal have det godt med frihed og selvbestemmelse. · Du skal være passioneret omkring det, du gør – at arbejde med innovation er ikke et job, hvor du bare stempler ind og ud. Det skal være skægt, vække begejstring og indre motivation.

I dag synes begrebet ’innovation’ at være en værdineutral kategori. Innovation giver først mening, når det munder ud i konkrete udfald, man kan forholde sig til. I mellemtiden kan man så bare konstatere, at den lever under yderst gunstige vilkår i en tid, hvor mange er kronisk rastløse og oplevelsessultne, de færreste gider rutinearbejde og forudsigelighed, alle drømmer om at sætte deres originale præg på verden, og ingen længere kan huske, om det var økonomien, der blev kreativiseret eller kreativiteten, der blev økonomiseret.

Rasmus Willig er adjunkt på RUC, og er dog ikke udelt begejstret for samfundets allestedsnærværende fokus på innovation: ”Når det er en fordring i tiden, ja nærmest en tvangsmekanisme, at individer og institutioner konstant skal genopfinde og overskride sig selv, er der fare for, at man i denne selvkritik mister sig selv og det stabile grundlag, der udgjorde én.”

Rasmus Willig mener altså, at stabilitet kan være et vigtigt konkurrenceparameter, som vi overser, når målet efterhånden er blevet det nye i sig selv. Han efterspørger, at folk gør sig mere overordnede og langsigtede refleksioner over hvem og hvad nyopfindelserne skal tjene. Hvad er f.eks. et godt samfund, og er det overhovedet godt at være vinder i den globale vidensøkonomi? Innovation accelererer i én lang balstyrisk bevægelse, mens vi alle står tilbage og spejder mod det kommende, afvæbnet og i glad forventning.

Vi glemmer bare at reflektere over vrangsiden af innovationsræset, og vi overser, at enhver ny opfindelse kan have et negativt potentiale.

Tid til at nytænke innovation?

Her i Vesten omfavner vi udvikling og nytænkning som ubetingede positive markører. Det er en så stor kulturel selvfølgelighed, at kun de færreste tænker på at stille spørgsmålstegn ved det. Et etymologisk og kulturhistorisk blik på begrebet ’udvikling’ fortæller, at det slet ikke fandtes på latin, og i Romerriget var den bedste ’udvikling’, at intet fandt sted – alt andet end status quo var ildevarslende (Peter Ørsted, Romerne).

Da Mads Thimmer stiftede Innovation Lab for 7 år siden, var alle domænenavne med ’innovation’ ledige

■

hvad er innovation?

Innovation er banebrydende nytænkning, som skaber en form for værdi. Værdien kan være samfundsmæssig, f.eks. når diabetespatienter får mulighed for at få digital langdistancelægebehandling, eller værdien kan bestå i virksomheders øgede markedsandele, altså i klingende mønt. Innovation starter ikke nødvendigvis fra nulpunktet hver gang, men kan sagtens ligge i at kombinere allerede eksisterende elementer på en ny måde. Innovation sker bl.a. inden for produktudvikling, services, forretningsprocesser og -strategi.

17 DELFINEN

TEMA | FREMTIDSFORSKNING

“ Der er jo nærmest sådan en

kompetencepsykose I DANMARK

Vi studerende har i dag uendelige valgmuligheder.

Det gør os til indehavere af en næsten ultimativ frihed, som i al dens vidunderlighed kan være forbandet svær at håndtere. Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl tror, at fremtidens allervigtigste kompetence bliver evnen til at vælge fra.

“

Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl: “Vi skal lære at håndtere det moderne samfunds uendelighed. Lære at være stille, gå ”off”, slukke vores mobiltelefoner og engang imellem springe det moderne samfund over.”

Ord | Gitte Mygind

O

Foto | Thomas Illemann

rd, teorier og scenarier fyger om AnneMarie Dahl. Indimellem bliver de hængt op på en af sociologiens tunge drenge, andre gange på situationer fra hverdagen, de fleste kan genkende. I et mødelokale på fjerde sal, med udsigt over havnens kraner, reflekterer hun over de studerendes virkelighed: ”Hvor mange tudetimer har vi ikke, fordi hele livet er blevet alt for stort: Hvad skal jeg vælge? Der er fulgt en ufattelig stress med friheden og informationen. Ideelt set skal vi kunne det hele, vi skal ruste os på alle parametre. Men jeg tror, vi står lige på grænsen til et samfund, hvor en hel masse mennesker bryder sammen, fordi vi ikke har fået de nødvendige redskaber, der skal til, for at håndtere det her valginferno.

18 DELFINEN

Zappergenerationen ”Tidligere var der noget, der var nødvendighed, pligt og tradition, men i det øjeblik det er frit, så kommer tvivlen: Er jeg nu ved at læse det rigtige? Er jeg kærester med den rigtige? Bor jeg det rigtige sted? Man kan jo blive fuldstændig skør i hovedet over alle de valgmuligheder.

Jeg tror ikke, der kommer mindre forandring, mindre information, men mange af os er over the hill i forhold til, hvad vi kan kapere af omstilling. Jeg tror ikke vi kan holde til det.”

Individualiseringen og valgfriheden i vores samfund har altså sin bagside. For hvad nu, hvis man vælger forkert? Eller slet ikke kan vælge? Anne-Marie Dahl kalder det et senmoderne samfundsparadoks, at friheden på papiret er fantastisk, men i praksis kan skabe problemer, fordi den forpligter: ”Vi skal hele tiden være energifulde og glade. Når vi har fri, skal vi også være lykkelige, og hvis vi ikke er

lykkelige, så er der noget galt.”

En indre kerne Fremtidsforskning handler ifølge Anne-Marie Dahl om at opstille mulige scenarier for fremtiden for at blive klogere på, hvad vi skal gøre i nutiden. I sit bud på en farbar vej for vores generation lægger hun vægt på det, hun kalder en nødvendig indre sammenhæng: ”Der skal være et eller andet herinde man kan holde fast i, for at kunne håndtere fleksibiliteten,” siger hun mens hun og planter sin pegefinger i solar plexus; ”Hvis du hele tiden er fleksibel uden at have noget inde i dig selv, som bare er der altid, så er du næsten sådan en gople, ikke? Jeg tror, at kravet om at være omstillingsparat bliver ved med at være der, men hvis man hele tiden springer ud i alle hjørner, så er det en opsplitning af det indre.”

e

off-line anne-Marie dahls budskab lyder næsten helt holistisk. det emmer af stilstand og ro - måske er dét fremtiden? ”Jeg taler ikke om, at vi alle sammen skal bo i sådan nogle halmballesamfund, simple living, men om engang imellem at skære sin virkelighed til, for der vil altid være nye lamper, der blinker derude. vi skal lære at håndtere det moderne samfunds uendelighed. lære at være stille, gå ”off”, slukke vores mobiltelefoner, og engang imellem springe det moderne samfund over.

Jeg tror, der kommer en tendensbølge, hvor vi vil være tids-ejere. det bliver fancy at vise, at man godt tør melde sig ud: Jeg er så vigtig, at de bare kan lægge en besked. Man behøver ikke hele tiden at være tilgængelig.” kvalitet frem for kvantitet der kan være langt fra tanke til handling, når hverdagen som studerende kører på skinner med to hundrede kilometer i timen. Men måske er der en ide i at lytte til fremtidsforskeren: ”Som studerende kan man også godt engang imellem melde sig ud. det betyder ikke, at man ikke passer sine studier. det kan godt være, der er en hel masse man burde deltage i; alle mulige ekstraforelæsninger og det her studiejob, man lige burde tage. i stedet skal man turde fordybe sig engang imellem for at få den der indre fornemmelse af sig selv. det tror jeg bliver vigtigt. for hvis man skal være ”on” på alle planer samtidigt, så ender man jo med at blive nærmest sindssyg.” old school kernekompetencen bliver altså at turde vælge – og ikke mindst vælge fra - og derefter at turde stole på at det, man har valgt, er mindst ligeså godt som alt det, man valgte fra. Spørgsmålet om, hvordan man nu vælger det rigtige, trænger sig alligevel på. Og selvom hendes arbejdsfelt kan blive lidt højtsvævende, er anne-Marie dahl ikke for fin til at være helt nede på jorden: ”det er rigtig gammeldags, men jeg tror altså stadigvæk, det der med at vælge det man brænder for, det man har lyst til og det, der passer til en, den holder. Jeg tror måske endnu mere, den holder i fremtiden end nu. det nytter jo ikke noget, at man tror at it-kompetencer bliver essentielle i fremtiden, hvis man nu bare ikke kan finde ud af det lort.

Skulle man så ikke holde sig fra det? det er også fordi man får den der fornemmelse af, at kravene er eksplosivt høje. til en jobsamtale tror jeg lige så meget, at en arbejdsgiver vil sætte pris på en fornemmelse af, at det her er et autentisk menneske, med en vis sammenhængskraft, der har et eller andet indefra.”

■

ANNE-MARIE DAHL • uddannet cand.scient.pol. og har derudover en bachelorgrad i psykologi • har tidligere arbejdet på blandt andet christiansborg og institut for Fremtidsforskning • driver idag virksomheden Futuria, som fra sine lokaler i Filmbyen i århus tilbyder foredrag om fremtiden, fremtidsworkshops, scenarieprocesser og kurser i fremtids forskningsmetode • er i øjeblikket aktuel med bogen ”genveje til fremtiden fremtidsforskning som værktøj i virksomheden”

delfinen

• se mere på www.futuria.dk ■

oM FREMTIDSFoRSKNING ”der er ikke noget forskningsmæssigt i det i universitetsmæssig betydning. det jeg laver, bygger på intellektuelle ræsonnementer og analyser, så jeg læser meget og følger meget med. normalt når vi taler forskning, taler vi om regler og metoder, kvalitative og kvantitative. det er jo ikke noget med, at jeg ved en hel masse om fremtiden, det handler om at samle de tendenser, der er i tiden og som påvirker os alle sammen hver især. alt det, vi næsten allerede godt ved. Jeg kombinerer forskellige udviklingstendenser i samfundet med nogle modtendenser. Stiller forskellige fremtider op: Hvilken tidsånd vil være gældende? dybest set er der jo ingen der ved, hvordan fremtiden bliver. Hvis man virkelig vil bruge fremtidsforskning til noget dybere, handler det om at bevare tvivlen så længe som muligt. I sidste ende bliver man selv nødt til selv at træffe valget: Hvad tror du på? Og så tage en beslutning om, hvilket fremtidsscenarium man vil satse på.”

Bliv skribent!

Send en mail til delfinen@sr.au.dk 1 DELFINEN

artikel | tro og uddannelse

Medicinstuderende og indremissionsk Skøn forening eller præget af ad hoc-modifikationer?

ORD & foto | NICKOLASS BITSCH SCHACK

H

vordan og hvornår er Jorden og livet på Jorden opstået? Det undersøges og diskuteres stadig, og linjerne i debatten er typisk trukket hårdt op, når den f.eks. står mellem tilhængere af big bang-teori og neodarwinistisk evolutionsteori med naturvidenskaben i hånden på den ene side og kristne kreationister, der læser Bibelen og i særdeleshed skabelsesberetningen bogstaveligt på den anden side.

Men hvad gør man, hvis man som kristen kreationist får lyst til at beskæftige sig med f.eks. medicinstudiet og lægegerningen, hvor man gør brug af naturvidenskabelige discipliner, som man som kristen kreationist forkaster gyldigheden af, når det kommer til bestemmelse af Jordens og det jordiske livs alder? Jeg var nysgerrig, og derfor opsøgte jeg Rikke og Marie, som er omtrent halvvejs gennem medicinstudiet og tilhører det indremissionske miljø, for at høre, hvordan de får religion og videnskab til at harmonere.

Lad mig starte med at spørge: Hvor gammel mener I, at Jorden er?

R: Gud har skabt Jorden, ligesom der står i Bibelen ved skabelsesberetningen. Men jeg tror også, at Gud har skabt Jorden med en alder. Gud har f.eks. ikke kun skabt spirer på Jorden - Gud har skabt hele træer.

Så du mener, at Jorden er omkring 6000-8000 år?

R: Ja. M: Det er jeg enig i. Eller – jeg kan ikke lige sige, at den er så og så mange tusind år gammel, men det interesserer mig egentlig heller ikke synderligt meget. Men jeg tror på skabelsen, så hvad der kan passe med Bibelen, det tror jeg på.

Hvor gammelt er universet så?

R: Jeg tror, at alle galakser, stjerner og solsystemer er lige så gamle som Jorden.

M: Universet er skabt på 7 dage. Om dage så var det samme dengang, som de er nu, det ved jeg ikke.

Så du mener, at en dag dengang kunne have været et anderledes tidsrum?

M: Hmm - ja.

Kunne et år så også have været et anderledes tidsrum, eller var et år dengang af samme varighed som et år i dag?

R: For mig er det i den størrelse, vi regner i

20 DELFINEN

dag. Men jeg tror også på, at når der står i Bibelen, at den første dag skabte Gud Jorden, så er det ikke sikkert, at det lige er 24 timer, der er tale om. Men det er ikke sådan, at en dag dengang var, hvad der i dag er en million år.

Vil I kalde jer for kreationister?

R: Jeg tror på, at mennesket er skabt som menneske, og dermed har en anden forstand end dyrene. Det der med, at mennesket er udviklet fra aber, det tror jeg ikke holder. Og jeg tror på, at der er en mening med den inddeling.

Jeg vil påstå, at man ud fra halveringstider for kulstof 14 og særlige isotoper af f.eks. krypton og uran har dateret en række materialer her på Jorden til at være meget ældre end den alder, I mener, Jorden har. Hvordan forholder I jer til det?

M: Det er jo ligesom Rikke sagde – at hvis Jorden er født med en alder, så kan man jo godt måle det. Men kan man også være sikker på, at den halveringstid, altid har været sådan?

Ja. R: Jeg har hørt, at man har fundet forskellige lag, som ligger forkert i forhold til hinanden – at man har fundet noget, der er ældre, som ligger oven på noget, der er yngre. Og så synes jeg jo ikke, at metoden holder.

artikel | tro og uddannelse

Rikke Lund Sønderbæk (tv.) og Marie Bech Houmaa er indremissionske og læser medicin på Aarhus Universitet

“

Det der med, at mennesket er udviklet fra aber, det tror jeg ikke holder.

Men vi har jo også jordlag, der bevæger sig i forhold til hinanden i dag. Jordens overflade kan flyttes pga. kraftig bevægelse i vores undergrund, som vi jo kender fra jordskælv og vulkanudbrud.

R: Det er rigtigt nok. Men som jeg sagde, så tror jeg, at Gud har skabt ting med en alder.

Jeg tror bare ikke, at det er millioner af år siden. Jeg tror, at Guds dannelse af Jorden er så meget større end det, vi forstår. Bjergene er skabt med det indhold af uran, som vi så tror betyder, at Jorden er så gammel, men det betyder det slet ikke.

M: Hvis man tror, at det er sådan, så er det er vel også fordi, at man har den opfattelse, at det er evolution, der passer.

Men datering af bjerge og mineraler er jo ikke et spørgsmål om evolution af liv.

Lad mig spørge på en anden måde: Tror I på datering vha. radioaktive henfald og kendskab til halveringstider?

R: Ja, til en vis grad gør jeg, for man bruger det jo også indenfor meget kortere tidsrum, f.eks. indenfor medicin.

Det leder netop til mit næste spørgsmål – omkring området der kaldes nuklearmedicin.

Der bruger man radioaktive stoffer til at diagnosticere og behandle, og der er det af afgørende vigtighed at kende og benytte en række radioaktive atomer og deres halveringstid. Stoler I på den gren af medicinen?

R: Ja. M: Ja. Hvordan tør I stole på kernefysikken indenfor nuklearmedicin, når I ikke stoler på den mht. dateringen af en række materialer?

R: Jeg skelner i forhold til, hvad jeg kan læse ud fra min Bibel. Den er min vejledning. Jeg har aldrig læst Bibelen fra ende til anden, men

jeg har fået undervisning af nogen om de her ting. Det er det, jeg kan bygge ud fra, for det er det, jeg ved, er sandt. Ud fra det må jeg så tage stilling til, hvad omverdenen har af teorier. Passer det med min bibelteori? Nej, det gør det ikke - nå, så tror jeg ikke på det. Men nuklearmedicinen kan jo godt hænge sammen med min Bibel, for det står der ikke noget om, for det er så meget nyere.

M: Man vil jo altid have det til at passe med, hvad man læser i Bibelen. Vi kan ikke bevise, at det er det rigtige, men det er det, vi tror på.

Vi kan ikke forstå, hvordan det hele er skabt, for det kan vores regnemetoder ikke forklare.

Men vi kan jo heller ikke skabe Jorden. Gud er meget større, end vi er, og derfor tror jeg, at han kan lave det sådan, at så virker det der kulstof 14 - en regnemetode vi har lavet - ikke lige til at finde ud af, hvor gammel Jorden er.

F.eks. tror jeg ikke, at Adam blev født som en lille baby, jeg tror han blev skabt som en mand.

Så hvis man skulle bruge kulstof 14-metoden på ham, ville man måske også få 30 år forkert.

Men derfor kan man jo godt tro på det i andre sammenhænge.

Jeg vil påstå, at genetik og molekylærbiologi har givet et afgørende indblik i, hvordan mennesket fungerer i fysiologisk sammenhæng – også inden for en række sygdomme. Jeg vil videre påstå, at kortlægningen af det humane genom har åbnet for en række nye muligheder for ny målrettet behandling af genetisk relaterede sygdomme. Mener I også, at det teknisk set giver muligheder i den retning?

R: Ja. M: Ja. Jeg vil samtidig påstå, at molekylærbiologi og genetik har givet afgørende indblik i arternes slægtskab og udvikling, og at kortlægningen af det humane genom har givet en videre indsigt i og i høj grad understøtter tidligere

resultater omkring artsslægtskab baseret på analogi mellem genetiske sekvenser. Hvordan forholder I jer til det?

M: Selvfølgelig hænger arterne sammen, for det er den samme skaber, der er der. Men jeg tror, at Gud har skabt dyrene som dyrene og menneskene som menneskene. Vi er ikke udviklet fra aberne.

R: Jeg mener ikke, at molekylærbiologi og genetik fejler i den forstand, at man kan se, at vi har mange ting til fælles med grise og aber, og at man medicinsk kan bruge de sammenhænge til noget. Men jeg mener ikke, at man derudfra og ud fra genetiske mutationsrater bare kan sige, at så er vi udviklet fra dem.

Hvordan tør I stole på molekylærbiologien og genetikken i beskrivelses- og behandlingsøjemed, hvis I samtidig mener, at grundlæggende resultater omkring vores ophav og eksistens opnået vha. netop de discipliner er fundamentalt forkerte? Hvordan kan I afgøre, hvornår de discipliner holder vand, og hvornår de ikke gør?

R: Så tager jeg udgangspunkt i det, som for mig giver mening – at vi er skabt som dyr og mennesker, og så må man så forstå det eller ikke. Men jeg vælger stadig at tro. Jeg tror, at hver enkelt har en værdi, og jeg ser en stor kærlighed fra Gud til os i, at vi er skabt lige præcis, som vi er, og den værdi synes jeg virkelig, man taber på gulvet, hvis man et eller andet sted bare er udviklet og udviklet fra ingenting.

M: Hvis vi havde en kæmpe viden om det, så tror jeg også, at man havde lige så mange argumenter mod evolutionen, som du har mod vores syn på tingene. Men jeg har ikke den store brug for at kunne sige til dig, at det er sådan og sådan, det hænger sammen, fordi jeg tror bare på, at der findes en Gud. 21 DELFINEN

artikelserie | upcoming.stud.

Upcoming.stud.

|tOKIO|

upcoming.stud. Er en ny artikelserie, hvor vi sætter spot på studerende, som – i en eller anden forstand – er upcoming. Enten inden for den studerendes fagfelt eller med en sidegeschäft udenfor universitetsbøgernes verden. Hvis du kender til en, der passer denne profil, så skriv til Delfinen: delfinen@sr.au.dk og nominér vedkommende til næste nummer. ord | Ann Bille Simonsen

foto | allan møller og eva Bjerring

I

første afsnit, har vi sat det århusianske upcoming electropopband Tokio stævne.

De har eksisteret i lidt over to år og er netop på gaden med deres anden singleudgivelse.

Vi befinder os i den institutionsblege og anonyme Codd-bygning på Katrinebjerg. Her sidder 27-årige Niels Alsted for tiden og skriver speciale på Medievidenskab om netcommunities. Når han ikke sidder her og ‘boger’ den, er han trommeslager i bandet Tokio, der også indbefatter Johannes Nygaard, Louise Lolle og Ronald Nielsen (aka DJ Knytnæve). På ægte rock’n’roll-manér har vi fanget Niels og Ronald over et par kolde øl til en snak om livet som up-and-coming musiker og hårdt knoklende studerende.

Elektronisk 80’er sound - og japansk plastik Men der er nu ikke så meget rock’n’roll over Tokio, afslører de to bandmedlemmer, da vi har fået sat os ned. I hvert fald ikke, hvis rock’n’roll er defineret ved at drikke sig stiv i studiet og aldrig komme ud og spille, for det er netop lysten til at komme ud og spille, bandet bygger på.

De optræder gerne iført hjemmedesignede uv-malede sweartshirts, plastik-assesories og farvede streger, malet henover øjnene, mens scenen er peppet op med knæklys, konfettirør og sæbebobler. Fascinationen af japansk 22 DELFINEN

plastikkultur, manga og 80’er discostil er ikke svær at få øje på.

Musikalsk henter de deres inspiration fra den elektroniske scene - bl.a. svenske Pluxus, 80’er-klassikere som Kim Wilde, Blondie og Kylie Minogue, samt belgiske Vive la Fête.

“Tjaa...Synthpop eller elektropop er nok det, der beskriver nok vores musik bedst,” konkluderer Ronald efter en længere udredning om, hvor svært det egentligt kan være at genrebetegne musik idag. “Vi har en fælles kærlighed for det her dansable, synthesizer-80’er musik,” supplerer Niels. Og selvom de er klar over, at løbet måske snart er ved at være kørt for 80’er-revival-musikken, lægger de ikke skjul på deres begejstring for genrens kvaliteter: “Synthesizeren har bare så mange muligheder,” som Niels siger. “Man kan faktisk sige, at vi på mange måder er et rock band, der bare har valgt synthesizeren i stedet for guitar og bas,” konstaterer han, men overrules straks af Ronald, der drillende indskyder, at den smøre vist efterhånden er ved at være lidt kliché.

Navneforvirring De fire studerende musikere fandt sammen i efteråret 2005 og har lige siden udgjort bandet Tokio - et navn, som i øvrigt ikke har været helt uproblematisk for..er det ikke noget med, at der er et andet band, der hedder det samme? “Jo, der er et japansk band og et russisk band, der

hedder Tokio. Vi vidste godt, at der var nogen, der hed det i forvejen, men blev enige om, at det nok varede længe, før vi skulle udgives i Japan,” indrømmer de. Det gav dem dog allerede nogle problemer, da de på LastFM uheldigvis endte med at dele plads med deres japanske navnefæller. “Af en eller anden grund fik jeg administratorrettighederne til siden, så det var vores musik, der kom op først,” siger Niels med et smil, “men da jeg så lagde billeder op af os, begyndte de der japanske fans bare at brokke sig helt vildt: ‘this is not Tokio, what the hell, this is white Tokio’”. Til gengæld har den lille misere måske givet dem nogle ekstra lyttere, mener han.

Intet pladeselskab og selvpromovering Bandet har intet pladeselskab i ryggen. Alligevel har de for nyligt udgivet tre singler, men hvordan har det kunne lade sig gøre for fire fattige studerende? “De er vel ikke som sådan udgivet, vi har jo egentlig bare indspillet dem og trykt dem. Det har kostet nogle penge - faktisk de penge, vi har fået ind fra at spille jobs,” forklarer Niels. Indtil videre sker distribueringen af deres musik mest på nettet, hvor man kan hente deres numre ganske gratis. Og selvom bandet for nyligt har fået en manager, lægger de fire bandmedlemmer også selv en del arbejde i at promovere bandet, hvilket de afslører godt kan være lidt af en tidsrøver fra studierne.

“Omvendt kan man sige, at det egentlig er ret produktivt. Selvom jeg ikke laver det, jeg egentlig burde lave, så laver jeg noget, som jeg også får en hel masse ud af. Det er lidt det samme som det, at folk altid rydder utroligt meget op på deres værelse, når de skriver opgave, fordi man føler, at hvis man skal lave noget andet, så skal det i hvert fald være noget fornuftigt,” mener Niels, der, efter eget udsagn, også går under titlen som bandets propagandaminister.

Vil gerne i rotation på P3 Men er en pladekontrakt så det, de går efter? “Det har vi faktisk haft mange diskussioner om. Fordi lige nu sker der en masse ting indenfor alt det der med, at pladeselskabet har udspillet deres egen rolle.

Og i dag er det jo sådan, at man er ikke rigtig er nogen succes, førend man har udgivet den der famøse ‘plade’, ikke?”, siger Ronald og fortsætter “Jeg mener, at det er bedre at udgive en single i dag.

Jeg kender flere, der er faldet i den der med, at de har lavet en cd, som de måske selv har betalt for at producere - det er typisk sådan en fifty-fifty-deal pladeselskaberne giver - og så står man der, med ørerne i postkassen, hvis den ikke bliver til noget.”

Foreløbigt, er ambitionen at komme på P3; “det kan vi bruge i promoveringsøjemed, for det er sådan en form for blå-stempling, at blive spillet der. Og jeg er sådan set ligeglad med om det er kl.

3 om natten en onsdag,” siger Ronald, mens Niels er en smule mindre beskeden; “Ja, jeg vil gerne i højeste rotation og blive spillet en gang om dagen og på ugens uundgåelige...” Og måske bliver den drøm snart en realitet. Foreløbigt vil deres manager forsøge at sende deres nye single ind til P3s playlistemøder.

Ok at skulle kæmpe for det Trods ønsket om at blive ‘plugged’ på P3, er bandet dog lidt ambivalente omkring p3-ørehænger-konceptet. “Man ser mange bands, som starter med at blive sådan nogle p3-darlings, og lynhurtigt får en pladekontrakt - uden at have spillet noget rigtigt.

Og så er der sådan nogle som fx Saybia, der har spillet land og rige tyndt i flere år inden, og som har opbygget en kæmpe fanskare og er endt med selv at udgive noget. Jeg tror egentlig, at den sidste måde er sjovest,” siger Ronald.

“Ja, men det er sjovt, for da vi startede havde jeg en eller anden idé om, at vi bare skulle være one-hit-wonders, og at vi ikke gad alt det der baggrundsarbejde, men nu er det egentlig meget fedt,” erkender Niels. For ham går arbejdet med bandets promovering ligefrem godt i spænd med det, han lærer på Medievidenskab: “Vi har Tokio, der skal ‘brandes’ - hvilket kan sammenlignes lidt med fx Coca Cola eller Cocio. Det er jo de samme mekanismer - altså vi skal få folk til at forbinde et eller andet med vores navn med vores image og med vores musik, så de kan huske det, og ved hvad vi står for. Og det hænger jo også sammen med alt det vi har på scenen, og bluserne og alle de her ting, altså, at man kan gøre det helt klart, hvad det her handler om. Og tja..det er jo sikkert også noget, jeg engang skal ud og arbejde med”.

Om få dage skal bandet spille sammen for første gang i et halvt år, idet Johannes har været et semester i Kina. Derefter følger en mindre række koncerter, den første skydes af fredag d. 1. februar i Pakhuset, Studenterhus Århus.

■

fakta om tokio • Tokio har eksisteret siden 2005, og er egentlig en forkortelse af Tokio Plastik, som de oprindeligt skulle hedde • Man kan downloade Tokios musik og følge med i, hvor bandet spiller koncerter på www.tokio.nu 23 DELFINEN

kultur | anmeldelser ■ MUSIK

■ FILM

TOKIO

Things We Lost In The Fire

tokio.mymusic.dk

Det århusianske band Tokio melder sig på banen under et selverklæret elektropopbanner med et højtempo pust fra den uforfalskede firserskuffe. Der er ikke gjort de store forsøg på nytænkning, og den mest nutidige association må siges at være The Sounds (især deres Living in America bliver ved at dukke op).

Af de fem numre, der er at finde på mymusic.dk, holder National Radio, Cool og Loud samme høje tempo, der sikkert er møntet på at kunne piske en stemning op på dansegulvet. Ikke desto mindre virker den manglende variation i tempo og lydbilledet generelt trættende. Især Loud falder til jorden med sit opskruede tempo, svage omkvæd og et lydbillede, der mest bringer associationer til en panfløjte på speed i et uheldigt møde med lydsporet fra et DOS-baseret platformsspil.

Boy og Smoke skiller sig ud fra de andre sange, dels fordi tempoet sættes lidt ned, dels fordi der her er kræset lidt mere for melodien, når nummeret ikke blot skal fungere som en dansabel energiudladning.

Dermed bliver sangene også mere umiddelbart indbydende, fængende og nynnebare.

Smoothdisconummeret Smoke, med sit lette og umiddelbart fængende omkvæd, er et regulært popnummer, der samtidig byder på et vist dansegulvspotentiale. Det samme kan siges om Boy, der samtidig er det mest radiovenlige, man vel kunne forestille sig spillet på P3. Her er der vitterligt tænkt i de catchy baner, og det er her Tokio klarer sig bedst. For de kan godt skrue et popnummer sammen, som man umiddelbart kan nynne med på, og giver trang til forsøg på rytmiske spjæt på dansegulvet.

Tokios egen definition af deres musik, ”synthpop på speed” eller ”elektro gone wild”, kommer derfor til at virke mere som en spændetrøje end en mulighed for fri leg på alle tangenter, eftersom de står stærkest, når de fokuserer på den effektive popmelodi, frem for tempo for tempoets skyld.

Vibe Kiil

gå heller ikke glip af...

■ ‘Control’ - Fotografen Anton Corbijn’s sort/hvide film om Ian Curtis, forsangeren i punk-rock bandet Joy Division ■ ‘Drageløberen’ - Filmen om to afghanske drenges opvækst i Kabul under krigen i Afghanistan ■ ‘Det uperfekte menneske Guldet på havets bund’ - Jørgen Leth skiver igen om scener fra sit begivenhedsrige liv ■ ‘Blærerøven vender tilbage’ - Mads Christensen tager endnu en omgang med sin nye bog om stil og pral

24 DELFINEN

INSTRUKTØR: Susanne Bier MEDVIRKENDE: Bl.a. Halle Berry, Benicio Del Toro og David Duchovny Susanne Biers film ”Things We Lost In The Fire” er en gribende film om sorg og helbredelse. Et intenst drama om svære følelser, der går helt tæt på, dog uden at ende i følelsesporno.

Audrey (Halle Berry) er gift med Brian (David Duchovny), der både er en god ægtemand og en fantastisk familiefar. Sammen lever de en privilegeret tilværelse, de fleste drømmer om, med stort hus, dejlige børn og gode venner.

Men dette rives brat itu, da Brian en aften kører efter is til børnene og ikke kommer hjem igen.

I et forsøg på at stoppe et voldeligt opgør mellem et kærestepar er han selv blevet dræbt.

Brians meningsløse død ændrer med et slag Audreys og børnenes liv, og historien begynder.

Efter ægtemandens død, opstår der et kompliceret forhold mellem Audrey og Brians gamle ven Jerry (Benicio Del Toro). Jerry er stiknarkoman, og Audrey har altid hadet ham, men hun ved at uden Brian, har Jerry ingen. Så med et ønske om at føre Brians gode gerninger videre, forsøger hun selv at hjælpe Jerry, og snart viser det sig, at behovet for hjælp går begge veje.

Historien udfolder sig i et snævert univers med få personer, der zoomes helt tæt ind på.

Farverne er mættede, Halle Berry er utrolig

smuk og børnene er ovenud nuttede. De visuelle rammer skaber sammen med nærbillederne og det håndholdte kamera en æstetisk boble, hvor de svære følelser bliver taget under behandling. Man kan dog savne en kontekst, idet de ydre handlinger er begrænsede. Hovedpersonernes svære situation er det absolutte omdrejningspunkt, og man får derfor ikke helt en fornemmelse af de ellers interessante biroller. Dette er specielt ærgerligt i forhold til karakteren Kelly, der er Jerrys veninde og selv er narkoman, da hun spiller en væsentlig rolle i de to hovedrollers helbredelsesproces.

Noget af det der gør filmen til en seværdig oplevelse er Benicio Del Toro, der er helt fantastisk i sit skuespil, og på dette punkt overskygger Halle Berry, der ellers også udmærker sig. Kemien mellem de to bliver da heller ikke så nærværende som mellem de to, også bemærkelsesværdige, børn og Benicio.

Susanne Biers følelsesunivers er i ”Things We Lost In The Fire” intenst og gribende uden at kamme over. Dog fornyer hun sig ikke i forhold til ”Efter brylluppet”, og der kunne med fordel være gravet et spadestik dybere på flere planer. Men alt taget i betragtning er filmen en god oplevelse.

Tenna Eliasen

■ BØGER

Blekingegadebanden (bind 1 & 2)

FORFATTER: Peter Øvig Knudsen FORLAG: Gyldendal

De rådne æbler I 1988 bliver en ung politibetjent skudt under et røveri af Købmagergades Postkontor i København. Efter et halvt års opklaringsarbejde sidder de fleste af gerningsmændene varetægtsfængslet på indicier, men først dagen før en forventet løsladelse, kommer politiet, ved et slumpetræf, i besiddelse af afgørende beviser.

En af de gerningsmænd der endnu er på fri fod, forulykker i en mystisk soloulykke, og efterladt i bilvraget finder politiet beviser, der leder dem på sporet af en lejlighed i Blekingegade på Amager. I lejligheden finder politiet detaljerede planer for en kidnapning og en hel del røverier, samt et anseeligt våbenarsenal.

Fængslingerne opretholdes og efterforskningen viser at banden ikke alene har stået bag nogen af de mest spektakulære røverier i nyere dansk historie, men også er tæt knyttet til international terrorisme.

Ovenstående kunne lyde som plottet i en knaldroman, men Peter Øvig Knudsens tobindsværk ”Blekingegadebanden” er en dokumentarisk fortælling af dansk samtidshistorie. I de to bind udlægges historien om hvordan en gruppe unge med udgangspunkt i rabiat venstrefløjsideologi over tre årtier udvikler sig til dybt professionelle forbrydere og i sidste ende

drabsmænd.

Første bind, med undertitlen ”Den danske celle” fortæller hvordan ”Æblerne” – gruppens dæknavn - opstod omkring Gotfred Appel, der skolede dem ideologisk og sendte dem i træningslejr hos PFLP, og efterfølgende fungerede som illegal celle med det formål at skaffe midler til den palæstinensiske frihedskamp.

Bind to handler om perioden efter bruddet med Gotfred Appel og gruppens nye leders pludselige død i en ”freak accident” – han bliver dræbt af en bevidstløs lastbilchauffør der kører ind i ham mens han overvåger en pengetransport i Tilst. ”Den hårde kerne” fortsætter sine aktiviteter og de er formidabelt beskrevet i detaljer af Peter Øvig Knudsen, der dels baserer sig på politiets efterforskning og en anonym kilde fra gruppens inderkreds.

Summa summarum – hvis du er til dansk dramadokumentar om rabiat venstrefløjsekstremisme og international terrorisme kan bøgerne klart anbefales - oven i hatten får du lidt konspirationsguf du kan gruble videre over efter endt læsning.

Torsten Bæk Poulsen

kultur | anmeldelser ■ TEATER

■ BØGER

FORESTILLING: Svalegangen Indtil 16. februar

FORFATTER: Alaa Al Ashwany FORLAG: Hr. Ferdinand

GALEFYRSTEN

Svalegangen præsenterer os denne gang for et værk, der bedre kan karakteriseres som en fortælling snarere end en forestilling.

Galefyrsten er baseret på en sand historie, og stykket forsøger at vise tilskueren et visuelt glimt af vanviddet gennem en skizofren drengs øjne.

Historien er centreret om den yngste dreng i en familie, der bliver opløst. Moderen flytter, og hun tager de tre ældste børn med sig, men efterlader den yngste hos faderen.

Således må både drengen og faderen nu vænne sig til et ensomt liv i en skovhuggerhytte dybt inde i en af Sveriges mørke skove. Drengen påbegynder en rejse ind i et selvskabt og abstrakt univers, der nedbryder hans evne til at adskille vrangforestilling fra virkelighed. Hans opførsel giver i begyndelsen indtryk af at være en overlevelsesmekanisme, men hurtigt eskalerer det, indtil drengen som 16-årig må indlægges på en psykiatrisk afdeling.

Her etablerer han en ny identitet: Galefyrsten. Med dette alias bliver drengen til en skygge af et menneske der, på trods af utallige samtaler med læger og sygeplejersker, ikke lader en sjæl komme ind på livet af sig – indtil en af de ansatte går et skridt længere dér, hvor andre ville have givet op.

Mise en scenen er mildest talt imponerende; scenen er dynamisk opbygget, og alle rekvisitter indeholder en symbolsk betydning forbundet med nuancerne i fortællingen.

Lydsiden er finurlig og interessant, blandt andet fordi stykkets musik udspringer fra skuespilleren Jeanett Albecks harmonika, som hun er udstyret med på scenen. Mikkel Bay Mortensen leverer et godt og kompliceret stykke skuespil som drengen, mens både Mei Oulund og Simon Vagn Jensen bevidst spiller deres roller uden overbevisning – hvilket giver et øget indtryk af, at de figurer, som de repræsenterer, blot er en del af drengens udlægning af historien.

Der er et godt flow i fortællestrukturen, men som eneste minus mangler Galefyrsten dybde i sin skildring af drengens skæbne.

Der er lagt stor vægt på det visuelle og narrative, og disse to kæpheste drukner ironisk nok selve historien i en flod af ord og billeder.

Christian Søgaard Hersker

yacoubians hus

Cairo på vrangen Yacoubians Hus leverer et charmerende, skræmmende og tragikomisk portræt af Egypten og den menneskelige psyke.

Romanens omdrejningspunkt er Yacoubians Hus: en tietagers pragtejendom fra 1930erne, der ligger midt i det myldrende Cairo. Her færdes og bor høj som lav. Fra tagets fattige og substistensløse eksistenser, der bor i 50 jernbure på 2 x 2 meter, til samfundets spidser i mondæne herskabslejligheder med balkon og marmor.

Blandt et utal af farverige karakterer i det gamle hus møder vi den aldrende livsnyder, dandyen Zaki Bey, der fornøjer sig med kvinder og whisky dagen lang. Vi har også den homoseksuelle chefredaktør Hatim, der køber sig til, hvad han tror er kærlighed hos en yngre, enfoldig og fattig mand, der har kone og børn.

Og så er der den unge og målbevidste Taha, der trods en fornem studentereksamen vrages til optagelsen på politiskolen, fordi faderen kun er portner. Opildnet af had og hævntørst finder han vej til en islamisk studentergruppe, og inden længe er han under Jihads fanatiske faner. Undervejs må han dog forlade sin kæreste, den ypperlige Busayna (der også bor på taget). Busayna må dagligt finde sig i, at hendes løn på arbejdet er direkte proportionelt med ydmygende seksuelle ydelser i baglokalet.

Sådan er det. Hun accepterer livets uretfærdigheder. Dog slipper hun væk og indleder et

“

De enkelte personer er tegnet med vid og indlevelse, men det er det samlede billede, der virkelig er interessant.

forhold med førnævnte Zaki Bey. Romanen har mange, jeg siger Dem, mange flere personer og historier, og det er umuligt for undertegnede at give en fyldig præsentation. Så det må blive ved smagsprøven. Men essensen er, at skæbner forvikles – ofte tilfældigt – veje krydses og op rulles et barskt, om end ikke ukærligt, portræt af et lige dele fascinerende og frastødende Egypten: Et Egypten mellem hjertelighed og kynisme, koruption og gavmildhed, religiøs fanatisme og social undertrykkelse, bedrageri, dårskab og en besættelse af penge, magt – og sex. Intet mindre.

Forfatteren, Alaa Al-Aswany, er en stor menneskekender. De enkelte personer er tegnet med vid og indlevelse, men det er det samlede billede, der virkelig er interessant. For udover at beskrive et samfund og en kultur danner disse talrige karakterer i Yacoubians Hus et omrids af menneskets komplekse psyke, der alle er indeholdt i samme krop: Yacoubians Hus, fra kælder til kvist.

Stefan M. Rasmussen

■ BØGER

Solicitations –

Essays on Criticism and Culture FORFATTER: Louis Armand FORLAG: Litteraria Pragensia

Louis Armand er del af en spirende centraleuropæisk scene for politisk teori, der i stor grad tager afsæt i lyrik som en indgangsvinkel til samfundsanalyser. For en stavnsbundet dansker, med fødderne dybt plantet i den tørre germanske akademiske tradition, kan det virke lidt underligt, at krydsreferere mellem James Joyce, 9/11 og Karl Marx. Intentionen er dog klar: Hvordan opretholder vi en reel kritisk kultur, der rent faktisk tager stilling til samfundet og dets udvikling i stedet for at hygge os med X-factor på flimmeren og gåture med kæresten i Bruuns Galleri?

Armand begræder ”event-samfundet”, hvor begivenheder som VM i fodbold, 9/11 eller Britneys deroute driver samfundet frem i tilfældige hop, altid med et sikkert øje på, at den næste event må være den vigtigste. Dette har skubbet et kritisk ”bogens-samfund” der følger et manifest, tidligere Das Kapital nu Koranen, til side og dermed givet masser af plads til laissez-faire kapitalisme og forbrugerisme.

Alt sammen, klassisk venstrefløjs-intellektuel kritik, som vi elsker at lade hagle ned over alt,

hvad vi er for dovne til at sætte os ind i. Det, der efter min mening redder Armand, fra at ende som endnu en mavesur omgang brok i Smagsdommerne, er, at han har et smittende engagement i lyrik som præger hele bogen.

Han har selv flere digtsamlinger og noveller bag sig, og brænder for alle de muligheder, der findes i samtidig og klassisk lyrik som en effektiv måde til at stoppe op og måske fylde lidt mindre ragelse ind i vores liv. I Solicitations beskrives James Joyce, Romersk kunst og elektronisk overvågning i et skønt sammensurium, der både nærmest vredt taber læseren fra tid til anden, men altid når at fange denne, inden man smider bogen hen i et hjørne.

Solicitations er så absolut læseværdig og kan passende tages i småbidder, eventuelt når man er blevet træt af at følge Breaking News om Melodi Grand Prix eller den lurende pølsemangel til EM i Schweiz.

Jonas Lysgaard

25 DELFINEN

kultur | motorsport

Erasmus i Prag

The fuel injected cradle of culture Enhver studerende har ret til sin Erasmus-ferie. Seks måneder på den lade side ved den spanske Riviera, hvor man foregiver at studere, mens man gør det bedste man har lært for at nyde en langtrukken udgave af Skive Beach Party.

Der er dog et alternativ. tag til Prag og indtag benzin-osende kultur af den fineste slags.

Ord | Jonas Lysgaard

Foto | Steve Clark / www.praguephotographer.com

D

er er en tendens til, at internationale studerende læser, fester, rejser og i det hele taget kun er sammen med andre internationale studerende. Det er en naturlig proces; man er langt hjemmefra og har brug for nogen at dele ens oplevelser med. Balladen kommer dog, når man for 100. gang har fortalt, hvor langt man er i studiet og at ja, i Danmark betaler staten en for at studere. Med en lille smule arbejde kan man dog bryde denne rutine og forsøge at stikke lidt til alt det, der ligger uden for campus og Social Club-kopierne. Tjekkiet er begavet med en stærk tradition for motorsport og igennem Mike (se sidste måneds udgave af Delfinen) er det lykkedes for Delfinens udsendte at dykke ned i denne del af den lokale kultur.

Det er blevet til rigelige doser Speedway, rally, biludstillinger og motorcykel-ballade.

Frossen Moto-bazar En kold decemberdag hoppede jeg med min ven Steve på toget til den lille by Chakal, godt en 1½ times togrejse syd for Prag. Turen gik imod en af Østeuropas uopdagede kulturskatte, et gigantisk marked for gamle motorcykler og biler. Folk kommer rejsende fra hele østblokken, men kun ganske få på den anden side kender noget til arrangementet.

Byen, hvor markedet blev afholdt, er typisk for tjekkiske provinsbyer. Gråt i sovjet-gråt med et spirende LIDL-supermarked og en flok forhutlede alkoholikere som eneste tegn på de nye tider. Selve Moto-bazaren vrimlede dog med liv. Det var arrangeret af en af Steves venner, der driver et teknikmuseum og har indrettet sit private lille Nirvana med bl.a. et MIG-21 jetfly i forhaven. Shoppinglisten var lang. Tre tjekkiske Jawa knallerter var bestilt fra gutterne hjemmefra, og vi arbejdede os igennem de uendelige rækker af opstillede maskiner. Uvalget var imponerende, alt lige fra Tatra limousiner fra 1960’erne til lettere brugte Kalashnikovgeværer. På trods af deres nylige overgang til markedskræfterne er tjekkerne dog meget driftige handelsfolk, og alle de gode maskiner var for længst væk. Dette skulle dog ikke bremse mine Euro-dollars i at skifte hænder, og jeg kunne forlade markedet med stakkevis af gamle MC-manualer, ægte böhmiske ølglas (perfekte ovenpå fjernsynet, skat!) og en markant hørm af totaktsolie i håret. Ved 10-tiden var humøret blandt de handlende synligt løftet, både på grund af de gode handler og den linde strøm af slivovich (blomme-brændevin, red.), der holdt varmen indenbords.

26 DELFINEN

Kultur-krejler Tricket ved arrangementer som dette er, at man ikke behøver at kunne tjekkisk for at være med. Uden problemer kan man snakke ”tekniklingo” i timevis med halvberusede lokale. Der peges og gestikuleres, akkompagneret af en passende mængde wroom-lyde og kommunikationen er perfekt. Har man en snert af interesse for noget ude i den virkelige verden, kan træf og markeder være indgangen til et stort netværk og spændende, rigtige, mennesker, der oftest synes, at en dansk studerende er eksotisk og en passende maskot næste gang baren skal besøges. Denne teknik virker overraskende godt i Prag og medførte at Steve og jeg kom på presselisten til et stort free-style Motocrossarrangement 80 km uden for Prag.

Free-style Motocross Ved hjælp af ufine midler havde vi sikret os transporten derud i en Humvee limousine.

Sådan et fartøj er imponerende sager og må kunne få enhver Threehugger til at falde død om. Tingesten vejer 4½ ton og er 12 meter lang. Der var plads til 19 mand og lys i sæderne, loftet og alt der generelt kunne være lys i. Benzinen løb mere eller mindre lige igennem den, vi hørte rygter om 4 km/l, desuden kunne monsteret ikke vende på parkeringspladsen og satte trafikken i stå når den skulle lave 4 punkts vendinger igennem Prags midtby.

For de få af jer, der ikke har haft glæden af at køre i en Hummer Limo, så kan det anbefales, men mere for den fri bar og de afklædte damer end for glæden ved at køre rundt i en 45 fods container med hjul på. Vi delte vognen med lige dele highroller-sponsorer og underholdningsdamer, eller hvad man nu kalder den slags opvartersker hernede. Tjekkerne havde tydelige problemer med at styre den fri bar.

Whisky og vodka lige ud af flasken og fællessang af tjekkiske slagere og midt-halvfemser hits á la Scatman John. Pragtfuldt. Steve og jeg puttede os bagerst i vognen og forsøgte at holde hovedet klart. Vel ankommet og indlogeret i presse-logen gik showet i gang. Det var det glade vanvid. Ugen forinden havde jeg været til Rally i midtbyen og oplevet, hvordan tilskuere krydsede banen umiddelbart foran rallybiler der kom hujende med mere end 200 km/t igennem de små gader. Sikkerhed er helt sikkert ikke en by i Tjekkiet. Folk piskede rundt på banen, mens motocross-kørerne jog rundt i manegen.

Motocross er syge sager. Den gamle roulade med at tage ungersvende, der ved for lidt, give

dem damer og knaster, og så vente på, at de lemlæster sig selv til stor moro for alle os andre (tænk James Dean, Kurt Cobain og Billy The Kid i et stort mix, bare med dollaren som eneste lov og masser af benzin/ild over det hele).

Kørerne var små som indtørrede rosiner. De knaldede maskiner op på eighty-eight miles per hour, hamrede op ad ramper og steg uproblematisk 12-13 meter op i luften, mens de slap maskinen, vred sig rundt og ofte landede på den igen. Gik det galt? Folket betaler tydeligvis ikke for æstetik, folket betaler for at se en japaner på størrelse med en fadøl lave en baglæns saltomortale med sin motorcykel svævende 10 meter oppe i luften, springe af cyklen halvvejs og chrashe så hårdt, at han må bæres af banen. Stor applaus! Den mand var krøllet så meget sammen, at det virkede som et under, at han kunne vinke til publikum under præmieoverrækkelsen. De påstod, at han selv ville hilse på folk fra scenen, men ingen mand falder 10 m med en skrigende motorcykel bag sig og insisterer bagefter på at vinke til bødlerne.

Logikken syntes opløst, men publikum var ellevilde. Endnu et kulturmøde rigere!

High-speed studies Et udlandsophold under studierne er en fremragende ide og styrker med lidt held både ens studier og chancer på arbejdsmarkedet frem over. Virkeligheden er dog ofte en anden, med gymnasie- niveau og en slatten indsats, men med lidt arbejde kan man både nyde studierne og køre 300 km/t for første gang. Prag kan anbefales på alle fronter.

KLUMME | marc andersen

■

kulturkalender REALISME Indtil 16. februar, Århus Teater Mia Lipschitz har iscenesat denne rablende komedie, som er skrevet af Anthony Neilson. Men hvordan ser et helt almindeligt menneskes tankerække egentligt ud på en helt almindelig dag?

Måske knap så almindelig!

KUNSTNERSAMMENSLUTNINGEN GUIRLANDEN Ø Indtil 2. marts, Århus Kunstbygning Kunstnersammenslutningen GUIRLANDEN har de sidste mange år haft en årlig udstilling i Århus Kunstbygning og har fra begyndelsen dannet ramme for en lang række anerkendte billedkunstnere, fortrinsvis fra Østjylland. Årets udstilling har taget udgangspunkt i et fælles omdrejningspunkt – bogstavet Ø.

STRANGE EARS FESTIVAL 5 31. januar til 2. februar, Musikcafeen, Studenterhus Århus, Voxhall Strange Ears har i to år fungeret som pladeselskab, agentur og koncertarrangør på undergrundsscenen i Danmark. Det bliver fejret med en koncertrække flere steder i Århus. Eva & The The Heartmaker, Sarah Hepburn, January Jaunt, Munich, Emily & The Orgasm Addicts, Alice Rose, Mimas, og mange andre bands giver koncerter på tre forskellige scener over de tre aftener.

UNI ROCKER PAKHUSET 7. februar, Pakhuset, Studenterhus Århus På denne aften er der mulighed for at høre et udpluk af det bedste rockmusik, der skabes i miljøet omkring Aarhus Universitet. Følgende bands dukker op fra auditorierne og lukker op for godteposen: And Finally They Asked, Bodebrixen, Random Fathers, Striving Vines og Diaz.

STRINGENS 12. - 16. februar, Archauz koreografisk center Danseforestillingen Stringens lægger op til den rene og rå form, der viser dansens og for den sags skyld teatrets indre væsen. Scenen er holdt minimalistisk, forestillingen har musik af Franz Liszt, György Ligeti og Maxim Iioudine. Blandt danserne er Eve Garnier, Sayaka Kaiwa, Kang Ma og Jens Bjerregaard.

UNMACK / NØRLUND 12. og 13. februar, kl. 20.30, Musikcafeen Jens Unmack og Nikolaj Nørlund tager i februar på Danmarksturne sammen. For første gang kan de to nu opleves på samme scene.

Koncerterne består af 3 sæt, et med Nikolaj Nørlund solo, et med Jens Unmack og keyboardmand Mikkel Damgaard og til sidst en omgang med hele holdet. ÅRHUS’ STØRSTE STUDENTERREVY 14. februar, kl. 20-24, Studenterhus Århus Der er fri entré, når Kasernerevyen, Medicinerrevyen og ASB-revyen denne aften går sammen om, at skabe et potpourri af sjove, skæve, tænkelige og utænkelige revy-sketches fra de seneste års forestillinger. ÅBEN POETISK SCENE 19. februar, kl. 20, Café Gemmestedet Poetisk råhygge, alternativ eksperimenterende oplæsning og åben scene for kunstnere, der vil op af skuffen og ud over scenen. Både øvede poeter og scenedebutanter deler ud af deres ord. Mød op og læs dine digte eller læn dig tilbage og nyd det.

Aftenen er arrangeret af Poetklub Århus, og der er fri entré.

klumme | eN HÅRD TYND STRÅLE

I

sidste udgave af Delfinen bragte bladet det overordnede tema: ”Mænd”. Heri udlagde chefredaktøren sit bud på, hvad det er, der konstituerer en rigtig mand. Det er vel på forhånd unødvendigt at påpege, at mandeidealet, som det her blev præsenteret, ikke var af Karl-Mar-Møllerske dimensoner, altså den piksvingende, kvindejagende, højtråbende alfahan. Idealet bar derimod præg af enhver kvindes drøm, altså den hændervaskende, velbelæste, poetiske, dybe mand, som udover at forsvare kvinders ret til ligestilling, være god i sengen, spontan og romantisk, selvfølgelig også var god til børn. Dette ideal er der for så vidt intet galt med. Faktisk lyder det ganske tiltalende. Det eneste problem er, at det ikke er manden selv, som har skabt det.

Hele rejsen fra knægt til konge er præget af kvinders værdier, idealer og normer. Fra en dreng bliver født, kommer i vuggestue, videre til børnehaven og hele folkeskolen igennem er der et massivt overtal af kvinder, og massiv disponering for en identitetsdannelse med rod i det feminine.

På min morfars tid blev uoverensstemmelser klaret med en nævekamp, drenge måtte klatre i træer, kom beskidte hjem og håndterede i øvrigt mange konflikter selv. Dengang voksede drenge op og blev mænd, på deres egne præmisser, uden at deres verden handlede om, hvorledes de gjorde deres mor og senere hen deres kone glade og tilfredse.

De voksede op og vidste, hvem de var som mænd, uden den indre konflikt, som jeg fornemmer mange mænd har i dag. Misforstå mig ikke, jeg er ikke fortaler for en indførelse af det gamle kønsrollemønster, men identitetsdannelsen fra ”de gamle dage” kan vi mænd, efter min mening, lære meget af i dag.

Man kan på mange måder sammenligne mænds identitetsdannelse i det kvindedominerede rums præmisser med det at have diarré. Man lukker øjnene og håber på det bedste.

Det er på en måde befriende ansvarsløst, men kommer man uheldigvis til at besudle luftfriskeren på kanten af kummen er det altså bare ærgerligt - virkelig ærligt. Over 90% af alle kriminelle er mænd, kvinder vinder 95% af alle sager om forældremyndighed og psykiske sygdomme rammer oftest mænd. Det er på mange måder manden, som er det svage køn i dag. Mænd er nogle skvat, ikke fordi de ikke opfylder de idealer som kvindekønnet stiller, men fordi de ikke selv skaber idealer. Det er på tide.

Jeg vil derfor, i den mandlige ånd, slå et slag for, at mænds fremtidige identitetsdannelse ikke skal kunne sammenlignes med tis ud af numsen, men med idealer forankret dybt indenfor mandens egne værdier. Om det så er, at slå en prut der leder tankerne hen på en enlig astmatisk hornblæser eller om det er at sige ”elske” i stedet for ”bolle” må være op til manden selv. En rigtig mand er ikke defineret af en kvinde, men af sig selv.

Hilsen en mand i postmoderniteten.

27 DELFINEN

Studerende til gratis topbrag i basket!

Bakken Bears sørgede for energifyldt underholdning

Publikum var mødt talstærkt op for at følge kampen

Taktikken diskuteres livligt

Basketopgøret mellem Bakken Bears og Åbyhøj blev en stor succes. Studenterrådet lover flere tempofyldte oplevelser fremover.

næsthøjeste tilskuertal til en grundspilskamp i dansk basketballs historie. Hvis man var mødt op i NRGi Arena for at heppe på bjørnene, kom man da også i godt humør. Basketligaens tophold vandt nemlig sin største sejr i en kamp i ”Sporveje-serien” siden 1975 med cifrene 107-66.

Studenterrådet ved Aarhus Universitet og den århusianske basketballklub Bakken Bears havde torsdag den 10. januar inviteret alle studerende gratis til topbrag i NRGi Arena, hvor Bakkens bjørne på hjemmebane skulle møde Åbyhøj.

Initiativet til et samarbejde mellem Studenterrådet og Bakken Bears er skabt ud fra ønsket om at tilbyde flere sportslige arrangementer til de studerende ved Aarhus Universitet, så man kan mødes uden for kampus til sjove arrangementer: ”I studenterrådet mener vi, at Århus skal være Danmarks bedste studieby, og at ens tid på Aarhus Universitet skal være nogle af de bedste år i ens liv.

Derfor vil vi gerne krydre de studerendes studietid med gode oplevelser og spændende arrangementer”, siger Mikkel Freltoft Krogsholm, der er formand for Studenterrådet.

Sportsdirektør i Bakken Bears, Michael Piloz, der ønsker at skabe en større synlighed omkring basket, udtaler, at klubben ønsker at være en del af byens liv, og med godt 35.000 studerende alene på Aarhus Universitet er det et naturligt sted at være med.

Flere sjove oplevelser i fremtiden Arrangementet blev modtaget meget positivt af de studerende, der gerne ville have et afbræk i læsningen og støtte op omkring den lokale sport. Studenterrådet og Bakken Bears lover, at der vil komme flere særtilbud til de studerende ved Aarhus Universitet i kommende basketkampe. Studenterrådet håber, at det store fremmøde og den høje interesse vil få andre sportsklubber til at følge i Bakken Bears’ fodspor og tilbyde de studerende billige sportsarrangementer, så der vil opstå flere underholdende afbræk til de studerende samt en større synlighed og opbakning til den lokale sport i Århus.

Kampen blev stor succes Fribilletterne, som kunne hentes på Studenterrådets kontor i ugen op til kampen, blev revet væk af eksamenstrætte og sportsinteresserede studerende, der glædede sig til at se et lokalopgør i NRGi Arenaens største hal. Kampen var da også en stor succes. 2.341 tilskuere var mødt op til høj stemning, hvilket er det

Ny plan skal forbedre studiemiljøet!

Universitetet skal også være et sjovt og spændende sted at være, og derfor har Studenterrådet netop præsenteret sine visioner for fremtidens studiemiljø for universitetsledelsen. Denne er meget lydhør over for Studenterrådets forslag og ideer, og det giver gode chancer for at gøre Aarhus Universitet til et bedre sted at studere. Studenterrådet ønsker at gøre universitetet til et ægte campus, hvor man som studerende føler et tilhørsforhold til det sted, hvor man bruger så mange timer af sin dag. Derfor består planen i en række forslag, der kan samle de studerende uden for undervisningslokalerne. Universitetet skal have et frugtbart foreningsliv, hvor man som studerende kan mødes og dyrke fælles interesser. Samtidig skal der være en bred vifte af sociale tilbud og aktiviteter, der giver nogle sjove oplevelser i fællesskab med andre studerende, for eksempel koncerter, foredrag og idrætsdag. Derfor har Studenterrådet foreslået at oprette en foreningsfond, hvor foreninger og andre, der ønsker at lave arrangementer for de studerende, kan søge støtte fra.

Studenterrådet ved Aarhus Universitet Ndr. Ringgade 3 - 8000 Århus C 28 DELFINEN

For at disse aktiviteter kan blomstre, er der brug for nogle gode fysiske rammer på universitetet. Et af Studenterrådets forslag er derfor også, at der bliver stillet foreningslokaler til rådighed på universitetet, og at der bliver lavet et studenterhus i Universitetsparken, der kan bruges til udstillinger, koncerter og andre events.

Samtidig skal studiefaciliteterne på universitetet også forbedres ved at oprette trådløst internet, flere studiepladser og specialepladser. ”Et studiemiljø i verdensklasse er en ren og skær nødvendighed, hvis Aarhus Universitet fortsat vil være attraktiv for de studerende.

Derfor bør universitetsledelsen sætte området særdeles højt på dagsordenen”, udtaler studielivssekretær i Studenterrådet, Mikael Bomholt Nielsen.

Da Studenterrådet arbejder for at gøre forholdene for dig som studerende endnu bedre, er du velkommen til at komme med andre forslag, som Studenterrådet kan gå videre med til universitetsledelsen, så Aarhus Universitet kan få et førsteklasses studiemiljø.

Ny formand for Studenterrådet Den 1. februar takker Studenterrådet af til sin formand, Mikkel Krogsholm, der drager af sted til Prag, hvor han har fået praktikplads i politisk afdeling på Den danske ambassade.

Mikkel Krogsholm har i sin formandsperiode lagt en ihærdig indsats i at arbejde for de studerende på Århus Universitet og har således stået bag blandt andet Danmarks Største Fredagsbar, der løb af stabelen i september måned.

Studenterrådet byder velkommen til Simon Boas Jensen, der som tidligere uddannelsespolitisk sekretær og næstformand i Studenterrådet har en solid erfaring med at arbejde for de studerendes sag.

Studenterrådet arbejder for jobs til de studerende Nu bliver det lettere at finde frem til de fede studiejobs i Århus. Studenterrådet er blevet en del af Århus Kommunes korps af studiejobsambassadører, der også består af repræsentanter fra erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner. Studenterrådet skal være med til at informere om fordelene ved studiejobs og derved hjælpe de studerende og de århusianske virksomheder med at finde hinanden.

Sekretariatet har åbent man-tors kl. 9-14.30, fredag 9 -13 Telefon 8942 5464 - Fax 8942 5474 - e-mail: sr@sr.au.dk

www.sr.au.dk

Frem med sandheden!

I kølvandet på november måneds universitetsvalg går Studenterrådet til kamp for at fortælle sandheden om pjece med fejlagtige oplysninger om Studenterrådets arbejde.

I forbindelse med valgkampen til universitetsbestyrelsen udsendte Konservative Studenter, Liberale Studerende og Frit Forum i fællesskab en pjece om Studenterrådets arbejde, der indeholdte fejlagtige oplysninger om Studenterrådets arbejde. Den bestod af yderst mærkværdige udsagn om Studenterrådets ansatte og frivillige, som alle lægger et kæmpe arbejde, for at Aarhus Universitet skal være et godt, spændende og sjovt sted for alle at studere.

Studenterrådets formand vil derfor have sandheden frem i lyset. Anklagerne i den udsendte pjece anser Mikkel Krogsholm for at være usaglig og beskidt kampagneførelse: ”Det er ærgerligt, når Studenterrådet lægger så meget energi og tid i sit arbejde, at det skal ødelægges med dårlige historier. I bund og grund udgiver man kun sådan en pjece, fordi man ikke selv har nogen fornuftig politik at komme med, og man forsøger at flytte fokus væk fra sig selv.”

Studenterrådet er et demokratisk råd, som alle studerende kan stille op til. Ligeledes sikrer Studenterrådet et bredt fagligt og sagligt mandat fra de studerende, ved at Studenterrådets beslutninger tages af repræsentanter fra hele Aarhus Universitet på tværs af studier og politiske overbevisninger. Studenterrådet kræver heller ikke kontingent eller andre former for betaling – hos os er studenterdemokrati gratis.

Mikkel Krogsholm undrer sig over, hvor de partipolitiske foreninger på Aarhus Universitet henter deres demokratiske legitimitet: ”Rent politisk tager de ikke udgangspunkt i Aarhus Universitet og de studerende. De følger partilinjen og får ordrer fra Christiansborg. Hvordan får de input

fra de studerende? Er det i deres respektive politiske ungdomsorganisationer, at de henter deres inspiration? Jeg mener, at man bør lytte til de studerende her på universitetet og hente inputs fra de forskellige institutter, som vi gør hos Studenterrådet. Det er ikke Anders Fogh, Helle Thorning eller Bendt Bendtsen, der skal bestemme, hvad de studerende på AU skal mene – det er de studerende selv.”

Studenterrådet er til for de studerende Mikkel Krogsholm fremhæver: ”Studenterrådet har kæmpet for fredagsbarernes overlevelse, for en mere bæredygtig kollegiesituation som en del af kommunens og Studenterrådets vision om Århus som Danmarks bedste studieby. Studenterrådet skaber sociale arrangementer som Danmarks Største Fredagsbar og Fusionsfesten for at samle hele campus og gøre studielivet sjovere, og Studenterrådet tilbyder kurser og retshjælp og et dagligt åbent sekretariat, hvor man kan få hjælp til alle de ting, man som studerende går og tumler med i dagligdagen. Jeg vil gerne vide, hvad de partipolitiske foreninger har gjort for at gøre studietiden bedre, nemmere og sjovere for de mange unge på Aarhus Universitet? ” Mikkel Krogsholm understreger til sidst, at det er bekymrende, at studenterpolitik, der burde handle om de studerendes interesser, skal tage sådan en amerikansk drejning, hvor det kun handler om at svine andre til: ”Jeg vil meget hellere bruge tiden på at fortælle de studerende om vores arbejde her på Studenterrådet frem for at slås med beskidte midler, som de andre tre politiske foreninger på Aarhus Universitet gør.”

Få nye redskaber til dit studie!

Selvom vi kun lige har taget hul på et nyt semester, er det ikke for tidligt at tænke på, hvordan du klarer dig godt igennem den næste eksamensperiode. Husk, at Studenterrådet tilbyder dig spændende og relevante kurser, der giver dig gode redskaber til din studietid, og det koster kun 350 kr. for et helt weekendkursus!

I foråret 2008 har du mulighed for at vælge mellem følgende kurser: Power Point Weekenden d. 29.-30 marts kl. 10-16

Studieteknik Weekenden d. 1.-2. marts kl. 10-16

Excel Weekenden d. 5.-6. april kl. 10-16

Universitetsopgaven Weekenden d. 5.-6. april kl. 10-16

Tag kontrol over din vejledning!

Weekenden d. 8.-9. marts kl. 10-16 (for alle studerende) Weekenden d. 1.-2. marts kl. 10-16 (for specialestuderende)

Journalistisk formidling Weekenden d. 15.-16. marts kl. 10-16

Eksamenstræning (indv. samtaler) 11/2, 10/3, 7/4, 5/5 og 2/6 Pris pr. samtale: 50 kr.

Tag ordet i din magt Weekenden d. 12.-13. april kl. 10-16

Studenterrådet mener Studieafgifter bliver listet ind af bagdøren Af Svend Dyrholm, Medlem af Studenterrådet Det sidste år har bragt en del debat om brugerbetaling på de danske universiteter med sig. Videnskabsminister Helge Sander har meldt klart ud og afviser idéen, mens undervisningsminister Bertel Haarder derimod til en OECD-konference i Athen sidste sommer talte for en fuld brugerbetaling på universiteterne.

Selv uden en enighed om brugerbetaling fra politikernes side har universiteternes økonomiske vilkår dog alligevel ført til forskellige former for brugerbetaling. Økonomiske nedskæringer fra politikernes side har haft konsekvenser for universiteterne. Disse har hidtil ikke været så synlige, blandt andet fordi mange af fakulteterne har haft store opsparinger. Desværre er disse opsparinger ved at være brugt op, og universiteterne bliver derfor nødt til at finde alternative finansieringskilder. Selvom Helge Sander ikke ønsker brugerbetaling, har han altså alligevel, bevidst eller ubevidst, sat universiteterne under så hårdt økonomisk pres, at de selv må begynde at bede om det.

Studieafgifter har allerede sneget sig ind på de danske universiteter. Den første opblødning i modstanden mod brugerbetaling var, da studieafgifter for udenlandske studerende blev lovliggjort. Siden hen er der dukket to eksempler op på egentlig brugerbetaling for danske studerende, der tager deres uddannelse i Danmark: Hvis man ønsker at skifte fra et af de traditionelle universiteter til Roskilde Universitetscenter (RUC), kan man opleve en brugerbetaling på op til 30.000 kroner.

Det skyldes, at man på RUC bliver kandidat i to fag, mens man typisk kun kommer med en basisuddannelse i ét fag. Derfor er det nødvendigt med supplering i det andet, og med den sidste revision af universitetsloven er det blevet lovpligtigt at opkræve afgift for disse kurser, der tidligere var gratis.

Det andet eksempel er studerende på de europæiske Erasmus Mundus-uddannelser, der opkræves en decideret studieafgift for deres almindelige uddannelsesforløb.

Disse eksempler giver en reel risiko for, at studieafgifter bliver en mere og mere naturlig del af det danske universitetssystem. Studenterrådet er imod brugerbetaling. I Danmark har vi haft en konsensus om, at vi skal sikres frie og lige muligheder inden for uddannelsesområdet. Resultatet af at indføre brugerbetaling vil være, at de højtuddannedes børn får bedre adgang til uddannelse, og det vil give et skævvredet system.

Det er både moralsk forkasteligt, men også dumt rent økonomisk at holde en stor del af befolkningen uden for en reel mulighed for at tage en lang videregående uddannelse.

Academic assignment writing in English Weekenden d. 12.-13. april kl. 10-16

Du kan læse mere om kurserne på www.sr.au.dk Tilmelding foregår til Studenterrådets sekretariat

Studenterrådet ved Aarhus Universitet Ndr. Ringgade 3 - 8000 Århus C

Sekretariatet har åbent man-tors kl. 9-14.30, fredag 9 -13 Telefon 8942 5464 - Fax 8942 5474 - e-mail: sr@sr.au.dk

www.sr.au.dk 29 DELFINEN

debat | EVALUERINGSPOLITIK

Demokrati eller misbrug af STATIstikkeN ORD | KASPER SCHIØLIN, INFORMATIONSVIDENSKAB

S

tudenterrådet fremlagde ved dette års studenterrådsvalg, som en af deres tre vigtigste mærkesager, at de velkendte og allestedsnærværende evalueringsskemaer skal have økonomisk konsekvens for de evaluerede, dvs. underviserne. Således stemmer Studenterrådet i på den tidstypiske kontrolhymne, der med den rationelle skematik i hånden besynger en særlig demokratisk ret til at måle mennesket, for derved at kunne fælde dom; for at kunne belønne eller straffe.

Efterhånden overdøves enhver mulighed for naturlig dialog mellem student og underviser af denne elegiske røst, der ønsker at formalisere snart enhver menneskelig relation udfra et nuancespektrum, der spreder sig fra ”Helt uenig” over ”Ved ikke” til ”Helt enig”.

Det må altså være et gennemsnit, eller lignende statistisk beregning af disse skemaer, der afgør uddelingen af gyldne gulerødder til de undervisere, som formår at ”sælge varen”.

Hvis et sådant princip imidlertid overføres til det resterende samfund, hvilket ikke synes helt utænkeligt, kan man fx forestille sig, hvordan pædagoger og skolelærere skal bedømmes og aflønnes af bedrevidende forældre. Måske kunne man endda overveje at invitere de små poder med til bords ved næstkommende lønforhandling, og hvorfor ikke også overføre

“

Naturlig evaluering opstår helt af sig selv

princippet til SU-systemet, nu vi er i gang: en 12’er udløser 1000 kr ekstra om måneden osv. Hvis købmandslogikken ellers holder stik, opnår vi sikkert hurtigt det der Sander’ske ”verdensklasseuniversitet”, hvad så end det er?

I stedet for at lade disse skemaer mediere mellem undervisere og studerende, vil jeg opfordre alle studerende, der ønsker indflydelse i undervisningen, til at fravælge disse og i stedet blande sig i fagudvalg samt pleje helt almindelig menneskelig samtale med deres undervisere og medstuderende.

Således er jeg sikker på, at gensidig ris, ros, gode råd og deraf en naturlig evaluering opstår helt af sig selv. Samtidig vil man hindre, at de skyttegrave, som evalueringsskemaerne synes at grave mellem studerende og undervisere, ikke bliver unødigt større.

I samme åndedrag vil jeg opfordre Studenterrådet til at bekæmpe den alvorlige trussel, som det såkaldte kontroltyranni efter min mening udgør for såvel underviseres som studerendes velbefindende - og for det frie universitet i det hele taget. Det være sig i form af ”Den Norske Model”; ”Taxameterordningen”, kompetencebeskrivelser i studieordninger, præsenslister og ja - evalueringsskemaerne!

Selv Statsministeren frabad sig under

valgkampen kontroltyranniet, og senest har endda den tidligere neo-konservative historiker Francis Fukuyama ved Matchpointkonferencen i Århus i november understreget, at tidens tendens til at måle og overvåge offentlige ansatte er fejlagtig. Helt simpelt kære Studenterråd, Helge Sander og andre rationalistiske talgøglere: der er meget, der ikke lader sig måle; kontrolhymnen synger på sidste vers, og jeres mærkesag synes derfor allerede at høre sig gårsdagen til.

Hvis demokratisk medbestemmelse er en hyldevare i det politiske supermarked, som man kan købe sig til ved at udfylde et evalueringsskema, der oven i købet har overskredet sidste salgsdato, må man tilslutte sig forfatteren Jorge Luis Borges, når denne omtaler demokratiet som ”dette sære misbrug af statistikken”. Men fat mod. Der må findes andre måder, hvorpå ”Verdensklasseuniversitetet” kan tilstræbes end via dette stringente kontrolsystem, hvori studerende såvel som undervisere udlægges som målelig bestand. Lad os i stedet besynge demokratiets forudsætninger, nemlig mennesket, samtalen, forståelsen og den gensidige respekt, når vi opbygger vores drømmeuniversitet og således undviger målestokkens snævre reduktion af mennesket.

■

Belønning er ikke kontroltyranni ORD | MIKKEL KROGSHOLM, TIDL. FORMAND FOR STUDENTERRÅDET

I

Studenterrådet er vi altid glade, når folk lægger mærke til vores politik og politiske mærkesager. Det er vigtigt med en livlig og sund debat om de studenterpolitiske forhold, der har indflydelse på Aarhus Universitet.

Derfor har Studenterrådet formuleret en lang række politiske mærkesager – mærkesager som vi går til valg på hvert efterår.

Mærkesagerne ændrer sig med tiden og i den seneste tid har vi lagt meget fokus på, at god undervisning bør belønnes. Det gavner de studerendes indlæring og engagement, og det styrker lærernes motivation til at blive gode og dygtige undervisere.

Det har på ingen måde været vores mærkesag at udvide kontroltyranniet. På det punkt lægger debattøren os simpelthen ord i munden. Vores budskab handler absolut ikke om, at der skal indføres stadig mere kontrol.

Det handler om at anerkende, når lærere gør et godt og ekstraordinært stykke arbejde.

Det handler om at sætte større fokus på undervisningen. Vi mener, at ved at belønne undervisere, der til stadighed har fået gode tilbagemeldinger, vil undervisningen komme mere i fokus.

Studenterrådet har aldrig påstået, at evalueringsskemaer er den bedste måde at evaluere på, men vi har til gengæld krævet, at evalueringer skal have en effekt. Der er nemlig desværre stadig en del, der ikke mener, de har effekt – effekt ment med, at man som studerende kan mærke, at underviseren rent faktisk gør noget ved det, der bliver kritiseret. Evalueringsskemaerne skal ikke skabe skyttegrave mellem 30 DELFINEN

undervisere og studerende, men virke som et redskab til at forbedre undervisningen og de studerendes indlæringspotentiale. Hvis evalueringsskemaer skaber skyttegrave på de forskellige fag tyder det på et i forvejen usundt samarbejdsklima, der ikke nødvenigvis bunder i, at undervisningens kvalitet bliver udsat for evaluering.

Som debattøren gør opmærksom på, så er gensidig ris, ros og gode råd den bedste vej til bedre undervisning og et godt og sundt samarbejdsklima. Derfor mener vi ligesom debattøren, at alle studerende, der ønsker indflydelse på undervisningen, bør blande sig i deres respektive fagudvalg.Det er nemlig helt i tråd med Studenterrådets mærkesager og øvrige politik. Vi har hele tiden peget på, at evalueringerne skal udvikles, at evaluering i højere grad skal ske under undervisningsforløbet, og at evalueringsskemaer ikke nødvendigvis er den bedste måde at gøre det på – men det er en måde at evaluere på. De fleste evalueringsskemaer bliver også udformet af de studerende i fagudvalgene, hvorfor vi heller ikke ser de to som gensidig udelukkende.

Det virker ikke til, at vi og debattøren er så uenige endda. Der, hvor filmen knækker, er imidlertid, at Studenterrådet bliver tillagt et synspunkt, som vi ikke har gjort os til talsmand for. Studenterrådet har ALDRIG talt for regeltyranni. Tværtimod. Studenterrådets tidligere formand, Simon Krøyer, har udtalt sig i samme toner som forfatteren i både radio og diverse aviser.

Simon Krøyer udtalte sig i sommer

“

Vi går ind for belønning af gode undervisere

omkring detailstyringen af universiteterne, hvor han netop talte imod dette. Udtalelsen kom på baggrund af et brev til ministeren, hvor Studenterrådet netop bad om mindre detailstyring, hvilket blandt andet fik ministeren til at nedsætte det såkaldte ”regelsaneringsudvalg”. Alene disse eksempler demonstrerer åbenlyst, at debattørens væsentligste præmis i sit indlæg slet ikke holder.

Studenterrådet går nemlig ikke ind for regeltyranni. Vi går ind for belønning af gode undervisere uden dog at have påstået, at evalueringen og dermed målingen af underviserne bare skal ske med stadig flere evalueringsskemaer.

Men så lad os da tage den diskussion i stedet for at skyde hinanden forkerte ting i skoene. Så er det til gengæld langt mere interessant at diskutere, hvordan vi får udviklet undervisningen, og hvordan den skal evalueres. Og hvis ikke evalueringer/ feedback/tilbagemelding fra de studerende skal spille ind, hvad skal så? Hele vores undervisningssystem er baseret på at måle og veje de studerende, det anser vi som ganske naturligt – de gode studerende bliver belønnet med højere karakterer, der kan føre til bedre afgangsbeviser, bedre jobs, bedre indtjeningsmuligheder, osv. Universiteterne belønner også gode forskere i form af løntillæg. Hvorfor skal vi ikke også belønne de gode undervisere, der gør en ekstra indsats for de studerende i undervisningen?

31 DELFINEN

32 DELFINEN