Delfinen #139

d elfine n for studerende i århus

|

marts 2008 # 139

NYHEDER | FORSKNING | EMMA GAD | DELFINEN 1990 - 2008 | TRADITIONEL MAD | MOESGÅRD | UNI FØR OG NU | MACHWERKET | KRONIK | INTERNATIONALISERING | KLUMME | KULTUR

DELFINEN

DELFINEN

indhold | marts

20

16

22

18 Aarhus Universitet anno 1953

indhold | MARTS # 139

hvert nummer tema | traditioner

4

Leder Tradition og fornyelse

4

nyheder Internationale forskere til AU + nyt uddannelsessamarbejde

24

KULTUR Anmeldelser + Radiator Film + kalender

27

klumme Ris til 7-trinsskalaen

28

nyt fra studenterrådet

31

tegneserie Enden på føljetonen om superhelten Lasse Fair

6

artikelserie | forskning Globalisering i litteraturen

10

takt & tone Emma Gad er in

7

bliv studenterroer - i Aarhus Studenter Roklub

12

delfinen 1990 - 2008 Et tilbageblik på bladets historie

8

kronik Ligeglade studerende

16

Traditionel studiekost Pariserbøffen er tilbage!

14

internationalisering Undervisning på engelsk

18

moesgård Trappeskiløb og andre traditioner

22

artikelserie | upcoming.stud.

Machwerket

20

fotocollage Uni før og nu

30

UNDERSØGELSE Hvad søger erhvervslivet?

■ delfinredaktionen

forsidemodel: emma gad, etiquette models

DELFINEN udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 3, 8000 Århus C, tlf. 89425469 – fax: 89425474 delfinen@sr.au.dk DELFINEN redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end Studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for Studenterrådets opfattelse.

DELFINEN påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt materiale og forbeholder sig ret til at forkorte debatindlæg

Julie Rokkjær Birch Chefredaktør, ansvarshavende

Marc Grønlund Kulturredaktør

Mathias Vestergaard Mode & livsstil

Jonas Lysgaard Skribent

Ann Bille Simonsen Redaktionschef

Doron Haahr Nyhedsredaktør

Sophie Holm-Nielsen Skribent

Christian Salling Skribent

Thomas Illemann Fotoredaktør/AD’er

Mikkel Maltesen Illustrator

Pil Pedersen Skribent

Søren Knudsen Skribent

Annoncer Tom Poulsen, tlf. 28992317 annoncer@sr.au.dk Næste deadline er 18. marts 2008

Ditte Ernst

Skriv til delfinen@sr.au.dk

Louise Rasmussen Skribent

Øvrige skribenter: Stefan M. Rasmussen Marc Andersen Vibe Kiil Esben Rahr Godtfredsen Magnus Riis Jesper Hallstrøm Eriksen Fotograf: Sophie Seebach

DELFINEN

NYHEDER | marts

leder | tradition og fornyelse

“

Bertel Haarders reformbus har kørt mange universitetsdyder over

Chefredaktør Julie Rokkjær Birch I sidste nummer af Delfinen satte vi spotlight på begrebet fornyelse som et paradigme for den tid, vi lever i. Nu er det tid til at kigge den anden vej. For siger man fornyelse, råber man samtidig tradition. Synkront med det udflippede forandringsflow er behovet for at kunne vende sig mod trygge og velkendte handlingsrammer vigtigere end nogensinde før. Skik og brug udvikler sig til ritualer, der skaber fællesskaber.

Traditioner fornyr sig uvægerligt, men trangen til at konservere dem, til at holde dem fast i deres oprindelsesform består ligeså. I denne udgave af Delfinen ser vi for eksempel, hvordan pariserbøffen i sin originale gastronomiske skikkelse spås stærkt på vej tilbage på studenterspisebordet, og ligeledes hyldes Emma Gads visionære etiketteformer som et behørigt indslag i vores moderne verdensbillede.

top 10 om udveksling... udveksling på Aarhus Universitet (både ind- og udgående studerende) 1. Bologna, Italien 2. Leuven, Belgien 3. Warszawa, Polen 4. Madrid, Spanien 5. Aberdeen, Skotland 6. Prag, Tjekkiet 7. Berlin, Tyskland 8. Hamborg, Tyskland 9. Barcelona, Spanien 10. Granada, Spanien (Kilde: 24timer)

Delfinen har efterhånden en lang tradition bag sig. Første udgave udkom i november 1990 – ergo skriver vi nu løs på 18. år. Den redaktionelle linje har ændret sig markant, ikke mindst på grund af vore dages overflod af nyhedskommunikation. Markedet er ganske enkelt et andet. Der er tilsyneladende ikke længere samme appetit på at dække national- og verdenspolitik i Delfinen, men for at diskutere studenterpolitik og lave ’info-tainment’. Heldigvis har bladet bevaret sin evne og vilje til at rette kritik mod universitetets højere magter, når der har været anledning til det.

Og Delfinens tegnere har konsekvent slået en traditionsrig tone an med deres på én gang underspillede, kritiske og sarkastiske karikaturer.

Læs i denne udgave den retrospektive artikel om Delfinen, før og nu.

Verdens bedste til Aarhus Universitet Om fem år skal antallet af udenlandske forskere og studerende være fordoblet.

”Om fem år? Så ser jeg gerne, at vi har dobbelt så mange udlændinge på Aarhus Universitet blandt forskerne, blandt de forskerstuderende og blandt de studerende,” siger rektor på Aarhus Universitet til 24timer. Ønsket er at gøre Aarhus Universitet kendt i hele verden både blandt forskere og studerende. Fra det internationale kontor på universitetet fortæller leder, Peter Bonde, at man har netværk over det meste af verden. Dog er der visser huller, som man arbejder på at kunne dække i de kommende år: ”Vi dækker bredt, dog har vi et par hvide pletter i Afrika og Sydamerika, men i øjeblikket arbejder vi i et netværk i den sydlige del af Afrika og er i gang med at lave nye aftaler i Mexico og Chile,” fortæller Peter Bonde til 24timer.

Ude i den store verden har universitetet cirka 50 aftaler med lande som USA og Australien samt Japan og Kina. I Europa har universitetet via Sokrates-netværket om mod 100 aftaler og bliver man i Norden, har man næsten 100 universiteter at vælge imellem. Dette imponerende netværk stiller dog ikke rektor tilfreds: ”Vi har nedsat en taskforce til at styrke området, og vi har lige nu udkast til strategier for øget samarbejde i Norden, Kina, Latinamerika og Sydafrika. Det handler om at skabe netværk og være en stærk spiller i netværket, for vi ved, at de bedste forskere i verden søger de bedste, uanset hvor i verden de er,” siger Lauritz B. Holm-Nielsen til 24timer.

Doron Haahr

vind billetter til roskilde festival 2008

bliv tegner for delfinen

Send dit sjoveste/vildeste/festligste billede fra en Roskilde Festival med tilhørende anekdote.

Har du lyst til at blive den nye tegner for Delfinen og være med til at skabe fængende og skarpe artikler med dine illustationer? Og har du noget på hjerte, som kan gøre sig i en satirisk og vedkommende stribe på bagsiden?

Vi udvælger de to bedste billeder og vinderne får hver 2 stk billetter til Roskilde Festival 2008, der finder sted 3. - 6. juli.

Send billede og tekst til delfinen@sr.au.dk inden den 20. marts 2008

DELFINEN

At bestemte ting, handlinger og værdier overlever på trods af nye tiders udvikling vidner om, at de er vigtige for os. På redaktionen mener vi, at der indenfor uddannelsespolitik er en nærmest ekstremistisk tendens til at ville forny og optimere systemet i en grad, som dræber de videregående uddannelsers dybder. Med andre ord, så har Bertel Haarders reformbus kørt mange universitetsdyder over – de fik aldrig en chance. Vi er ikke konservative eller forandringsforskrækkede her på Delfinen, men vi vil opfordre alle studerende til at slå et slag for kvaliteten på deres fag. De mange nye uddannelsesreformer har fremmet et bureaukratihelvede og ikke fordybelse og nye faglige udfordringer.

God fornøjelse med at læse endnu et traditionsrigt nummer af Delfinen.

Så send et par linjer om dig selv og eksempler på dit arbejde til delfinen@sr.au.dk.

NYHEDER | marts

Seks uddannelser Mere iværksætteri på Uni, tak danner målet er at komme ind på alle fag.”

Kun 13 procent er tilfredse med Nyudnævnt formand for Studenterrådet, SiAarhus Universitets udbud af Campus Aarhus mon Boas Jensen, siger til Jyllands Posten, om iværksætterkurser Nyt samarbejde skal trække flere studerende til byen Aarhus Universitet har sammen med Arkitektskolen Aarhus, Danmarks Journalisthøjskole, Det Jyske Musikkonservatorium, Ingeniørhøjskolen i Århus og Handelshøjskolen dannet Campus Aarhus-samarbejdet, der skal realisere ønsket om et tæt samarbejde mellem byens uddannelser. Både fagligt og fysisk ønsker uddannelserne at nærme sig hinanden i Campus Aarhus. Idéen er at præsentere Århus som en by, hvor uddannelse er vævet så tæt sammen med byens øvrige liv, at det bliver yderst attraktivt at læse i Danmarks næststørste by. Man ønsker at vise, hvordan studielivet og fritiden bindes sammen med transport og bolig. Bo Bjerre Jakobsen, chefkonsulent i ledelsessekretariatet på Aarhus Universitet, siger til Nyhedsavisen: ”Til uddannelsesdagene i marts, henter vi gymnasieelever fra hele Jylland og Fyn i busser, så de kan komme til Århus og høre de studerende fortælle om byen, og vi kan vise uddannelsesinstitutionerne frem.” En af de andre partnere i samarbejdet er Ingeniørhøjskolen, der i øvrigt oplever en enorm interesse fra potentielle kommende studerende. Herfra fortæller rektor Ove Poulsen til Nyhedsavisen, at: ”Århus er landets bedste uddannelsesby, og det kunne vi hver især godt reklamere for. Men hvorfor ikke gå sammen og på den måde få flere studerende til byen?”

Til hjemmesiden ciriusonline.dk siger borgmester Nicolai Wammen: ”Vi betragter København både som en samarbejdspartner og en konkurrent, men Århus’ konkurrenter på uddannelsesområdet er i lige så høj grad universiteter i England, Sverige, Indien eller USA for den sags skyld. Jeg tror også, at det er vigtigt, at Århus dels ligger tæt på skov, vand og naturen, dels har mange kulturelle - og andre - tilbud, som kendetegner en storby. Samtidig med at det er en by, hvor man kan føle sig tryg. Det er mit klare indtryk, at de studerende er glade for at bo her.”

Doron Haahr

Den stigende opmærksomhed på kreativitet og iværksætteri, som det Danmark skal tjene penge på i fremtiden, har efterhånden sneget sig ind på universitetet og blandt de studerende.

En ny undersøgelse viser dog, at kun 13 procent af de studerende ved Aarhus Universitet er tilfredse med universitetets tilbud om iværksætteri. Derved placerer Århus sig som det dårligste universitet blandt landets otte universiteter hvad angår tilfredshed blandt de studerende. Undersøgelsen er udarbejdet af Videnskabsministeriet og på første pladsen befinder CBS sig, Handelshøjskolen i København. Birgit Simonsen, leder af Center for Entrepreneurship ved Aarhus Universitet, siger til Jyllands Posten: ”Det er et langt sejt træk at få iværksætterkurserne i gang, men vi kan se, at der er fremgang at spore. Vi er begyndt at tilbyde meritgivende fag i iværksætteri sammen med fakulteterne, og

det mulige tiltag: ”Her kan iværksætterkurser være en vigtig ting, så hvis det viser sig, at tilbud om iværksætteri halter på universitetet, må der rettes op på det.”

Inspiration, mulige råd og hjælp er at hente fra Handelshøjskolen i Århus, der før sin fusion med AU figurerede blandt de bedste universiteter i landet hvad angår fokus på iværksætteri. Peder Østergaard, prodekan for undervisning på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, fortæller til Jyllands Posten: ”Vores holdning er, at entrepreneurship ikke skal placeres i selvstændige kurser, men skal ind som en dagsorden i alle fag. Det handler om en fornemmelse af nyskabelse hele vejen igennem, så ånd og kreativitet bliver en del af fagene på en både vild og disciplineret måde.”

Doron Haahr

få et studiejob! studerende, der arbejder ved siden af studiet kommer hurtigere i arbejde Studiejob er noget Delfinen tidligere har omtalt. Århus mangler dem og Århus vil skabe flere af dem. Det er der god grund til, hvis man spørger Dansk Industri (DI). DI’s vicedirektør, Bolette Christensen, siger til Politiken: ”Hvis man har lavet noget studierelevant, kan arbejdsgiverne jo se, at man ikke kun kan teorien, men også har praktisk erfaring. Og hvis man ’bare’ har arbejdet i Bilka eller på en café, så kan arbejdsgiverne se, at man har forholdt sig til at have en arbejdsplads.” Tror man, at DI er en interesseorganisation, der siger dette for blot at kunne hente flere hænder til arbejdsmarkedet bør man se nærmere på en undersøgelse lavet af Akademikernes Centraladministration (AC). Med mere end 250.000 medlemmer har man foretaget undersøgelser, der sort på hvidt dokumenterer, hvor vigtigt et studiejob er. ”Noget af det, der virkelig er en afgørende

faktor for om man kommer i arbejde, er, om man har haft et studiejob. Det betyder f.eks. meget mere end at have læst på et udenlandsk universitet, som ifølge statistikken hverken betyder fra eller til,” fortæller chefkonsulent Rasmus Conradsen til Politiken. Han fortsætter: ”Få et studiejob. Det er det bedste råd, man kan give studerende, der vil have et arbejde hurtigt bagefter.” Eva Teilmann, studiechef på Aarhus Universitet, siger dog til samme avis, at man skal vente med at tage et job, til efter det første studieår: ”Der skal være tid og energi til at sætte sig ind i alt det nye,” siger hun. Videre fastslår hun, at studiet bør komme i første række. Man skal ikke kaste alle sine kræfter ind i et studiejob.

Jobbet bør højst kræve 10-12 timer ugentligt, siger hun. En sidste ting, man ifølge Eva Teilmann skal sikre sig allerede fra starten er, at ens arbejdsgiver har respekt for, og udviser forståelse, når man i eksamensperioder er presset og har et andet fokus.

Doron Haahr

DELFINEN

forskning | litteraturhistorie

“

De fleste forfattere har et nationalt udgangspunkt, men opererer i et marked, som er internationalt.

Alle forlag og medier tænker globalt.

- Mads Anders Baggesgaard, ph.d.-studerende

GLOBALE KRUMSPRING HVAD BETYDER GLOBALISERINGEN FOR NY LITTERATUR? I ANDET AFSNIT AF FØLJETONEN OM FORSKNING BEFINDER VI OS PÅ AFDELING FOR LITTERATURHISTORIE VED INSTITUT FOR ÆSTETISKE FAG.

ORD & FOTO |��������������������� LOUISE TOP RASMUSSEN

G

lobalisering er noget, vi alle kender og må forholde os til. Men de færreste af os har tænkt over, hvilke konsekvenser og muligheder globaliseringen har for ny litteratur.

Det har Mads Anders Baggesgaard som ph.d.studerende på Litteraturhistorie ved Aarhus Universitet til gengæld gjort sig en del tanker om. ”Jeg forsker i de forandringer, der sker i det litterære system globalt set, og de forandringer, der sker i de nationale litterære systemer ud fra presset fra globaliseringen og de nye muligheder, som globaliseringen tilbyder,” fortæller han og uddyber: ”Globalisering skal forstås som en samlende betegnelse for en periode eller den tilstand, vi lever i. Som et gennemgående problem, som vi alle sammen både i Angola og i Danmark bliver nødt til at forholde os til.”

Selviscenesættelsen som global manøvre Det interessante for Mads Anders Baggesgaard er at se på, hvordan nye forfattere forskellige steder i verden forholder sig til dette globaliseringsvilkår. Det vil sige, hvordan de forholder sig til deres egen situation i forhold til den litterære tradition, markedet og andre medier. Han forklarer: ”De fleste forfattere har et nationalt udgangspunkt, men opererer i et marked, som er internationalt. Alle forlag og medier tænker globalt. Det betyder, at der er et helt andet pres på forfatterne for at gøre sig gældende.” Men det behøver ikke være en ulempe. Det handler

DELFINEN

om at udnytte de mange muligheder, som findes: ”Mange af forfatterne er rigtig gode til at se det pres som en mulighed for at positionere sig og iscenesætte sig selv på nye måder,” fortæller den 31-årige forsker. Én af disse forfattere er danskeren Claus Bech-Nielsen. ”Han rejser til Irak og skriver om det, men selve rejsen er både en del af værket og en del af iscenesættelsen af værket. Hvis man er lidt kynisk, kan man sige, at han bruger det til at sælge bøger på,” smiler forskeren og forklarer: ”Han skaber sig i hvert fald en platform og en position, som han kan bruge til både at skrive litteratur, lave teater og alt muligt andet på en interessant måde.”

Som ph.d.-studerende ved Litteraturhistorie sidder Mads Anders Baggesgaard i Forskerhuset på Æstetiske Fag sammen med en del andre forskere. Ud over at sidde og læse og skrive på hver sit kontor, mødes ph.d.forskere og seniorforskere i forskergrupper på tværs af fagene til forskellige workshops, hvor de læser hinandens tekster, og samarbejder om antologier. Derudover underviser ph.d.erne de nye studerende.

Talerør eller mediestunt?

I øjeblikket er ph.d.-forskeren ved at skrive en artikel om en anden forfatter, som forstår at iscenesætte sig selv og bruge de muligheder, han har til rådighed. Amerikaneren Dave Eggers har skrevet en roman om en sudanesisk flygtning, der hedder Valentino

Achak Deng. Romanen bliver præsenteret som sudaneserens selvbiografi, men er skrevet af Eggers. ”Men samtidig bliver den også præsenteret som en roman. Og det er sådan, Dave Eggers går ind og bruger sin egen position som en måde til både at anskueliggøre de vilkår, han som forfatter har; at man skal iscenesætte sig selv for at trænge igennem, hvilket Valentino ikke har nogen mulighed for at gøre. Og så laver han den forskydning, at han går ind og fortæller hans historie for ham,” forklarer forskeren og problematiserer denne måde at bruge litteraturen på: ”Spørgsmålet er jo, om det så er hans historie, og om man ikke netop forskyder opmærksomheden fra det, som er kernen, nemlig alle de forbrydelser og overgreb, sudaneseren har været udsat for på sin vej - til et eller andet medieshow, som i virkeligheden kun er et amerikansk problem, og som ikke har så stor betydning, hvis man lever et sted i det sydlige Sudan. Omvendt kan man sige, at den eneste måde, der kan blive skabt opmærksomhed om konflikten i Sudan, er ved hjælp af vestlige medier. Så det er en afvejning og et både-og, som er svært at gøre sig til dommer over,” konkluderer han.

Eggers er bare ét eksempel på, hvordan man kan gebærde sig på det litterære marked i dag.

Mads Anders Baggesgaard, der har læst ph.d. i to år, ser også på fransk og russisk litteratur, og sammenligner de forskellige forfatteres måde at navigere i globaliseringen.

Langhåret læring Men hvad kan man så bruge denne forskning om globaliseringens betydning for litteraturen til? ”Der er en stor del af det, som kan bruges direkte i form af opslagsværker og bibliografiske ting, der bliver brugt af skolelærere og gymnasielærere. Og så kan vi se, at meget af det, vi laver, som virker enormt teoretisk og verdensfjernt, er noget, som de studerende indoptager, og som gør dem i stand til at tænke på en anden måde. Det er de ting, de bruger, når de kommer ud i forskellige jobs, som kommunikations-medarbejdere og konsulenter, ” fortæller litteraturforskeren.

Ved at erfare, hvordan nye forfattere udnytter den globale verdens muligheder i en litterær sammenhæng, lærer studerende på Litteraturhistorie med andre ord selv at navigere i en global verden: ”Det er nogle af de mest abstrakte ting, som gør dem i stand til at analysere situationer og begivenheder i den virkelige verden på en måde, som alle mulige andre ikke kan. Så det, der kan bruges til mest af det, vi laver heroppe, er det, der umiddelbart ser mest langhåret ud,” fastslår han.

aktiviteter | RONING

SKAL DU VÆRE STUDENTERROER? ÅRHUSIANSKE STUDERENDE HAR I FORÅRET MULIGHED FOR AT BLIVE OPTAGET I AARHUS STUDENTER ROKLUB (ASR)

ORD & FOTO | PETER WESTERGAARD, INSTRUKTIONSCHEF I AARHUS STUDENTER ROKLUB (ASR)

K

lubbens oprindelse Aarhus Studenter Roklub er oprindeligt grundlagt i 1942 af Otto Bjerrum. Det er en søsterklub til Danske Studenters Roklub i København og er en universitetssportsklub.

I dag er Aarhus Studenter Roklub stadig tilknyttet Aarhus Universitets Sport (AUS).

Roklubben optager dog ikke kun studerende, men alle der er interesserede. En betydelig andel af medlemmerne er tidligere studerende.

Kanin Først skal man som ny roer instrueres og optages i roklubben. Det første år som medlem er man såkaldt ’kanin’. ASR har ikke nogle ulækre optagelsesritualer. I stedet skal de nye roere arrangere en fest for alle

klubbens medlemmer, den sagnomspundne Kaninfest. Instruktionen gives af ulønnede, instruktøruddannede medlemmer sammen med 1-3 andre kaniner. Som kanin skal man instrueres mindst 7 gange. Når man har fået ’ro-ret’, må man til gengæld ro alt det, man vil og har lyst til - dog skal der som altid være en uddannet styrmand i båden.

En blandet idrætspakke Aarhus Studenter Roklub tilbyder en blandet idrætspakke. Der er mulighed for individuel træning i singlesculler, struktureret træning på hold, fri træning i inrigger, kaffekage-roning, langtursroning, rekordforsøg, vinterroning, sommerroning og morgenroning. Roning er ikke noget for dem, der har meget lidt tid.

ASR er ikke en klub med betalte trænere og viceværter og pedeller. Så man skal også regne med at deltage i noget praktisk arbejde i klubben. Og så skal man heller ikke forglemme de formidable fester i Aarhus Studenter Roklub…

■

ASR ASR holder introduktionsaften i Roklubben den 11. og 12. marts, kl.

20.00 på Fiskerivej 7, 8000 Århus C. Man skal kunne svømme minimum 300 meter for at kunne være med.

For yderligere information, kontakt: instruktionschef@asr.dk

DELFINEN

kronik | studiementalitet

Effektive

og fløjtende ligeglade

Hvad er der sket med os studerende?

Hvorfor har vi ikke længere et rygte som rebeller blandt samfundets andre borgere, og hvorfor er vi blevet så velfriserede og ordentlige i stedet?

Ord | lasse laursen

V

i er de perfekte studerende. Vi er vokset op i en dyne af vat og har modsat vores forældre alle muligheder for at gøre nøjagtig, som vi vil. Vi er en generation af elitestuderende, der i stor hastighed og uden for mange svinkeærinder skynder os igennem studierne. Vi er kvantespring foran i brugen af ny teknologi, og vi er dygtige til at ’blogge’ og ’networke’.

Ved siden af de videregående studier har vi studierelevante jobs, og når mulighederne byder sig, rejser vi til udenlandske himmelstrøg for at læse et semester og tage ny viden med hjem til smørhullet i Norden. Vi er oplyste, effektive og velfriserede og ordentlige.

Men hvad er der sket med os? Hvorfor har vi som studerende ikke længere et rygte som rebeller blandt samfundets andre borgere, og hvorfor har vi i stedet anlagt os en næsten taknemmelig diskurs over for den rolle, vi har i den nuværende samfundsorden?

For at besvare det spørgsmål må vi en tur tilbage til de glade 60’ere, hvor andet end kollektiver og euforiske substanser meldte deres ankomst.

1960’erne var en periode, der vendte op og ned på samfundet i Danmark. De studerende dengang var børn af forældre, der ikke havde haft det som en selvfølge at få mad hver dag, og som havde oplevet 1930’ernes depression og en verdenskrig, der kastede en mørk skygge over fremtiden. Kløften mellem vor generations forældre og deres forældre blev enorm. Det, som vores forældre så som samfundsmæssige selvfølgeligheder, var for deres forældre produkter af benhård klassekamp; en kamp der skulle huskes og sættes pris på.

Generationerne fik svært ved at tale sammen, og der skabtes en voldsom uenighed om samfundets struktur.

Et samfund med velfærd og velstand gav et solidt ståsted, hvorfra vor mor og far kunne protestere mod atomkraft, krigen i Vietnam og andre mærkesager, som man ikke ønskede skulle være en del af 60’ernes verdensbillede.

Samme revolutionære kraft kan ikke siges at have overgået os. Nøjagtig som vores forældre er vi vokset op i et trygt samfund, men kampene mod verdens mere eller mindre alvorlige trusler er ikke noget, der vedkommer os. Eller

DELFINEN

det kan godt være, det vedkommer os, men tiden til opråb og debat er der simpelthen bare ikke. Og egentlig kan man ikke bebrejde os det, for vores forældre har fra vi var ganske små tudet vore øre fulde af, hvordan globaliseringen fordrer vigtigheden af at stikke ud som effektiv individualist, hvis vi vil have den gode uddannelse, det gode job - og dermed det gode liv.

Og vores 60’er forældre har ret, fuldstændig ret, som deres egne forældre, der sagde, at de skulle indordne sig fællesskabets normer og værdier, men som de dengang så stort på. De jagtede deres egne drømme og idealer om et bedre samfund; de idealer der i dag ses som de mest positive vendepunkter i verdens-historien - ungdomsoprørets antiautoritære bevægelser mod atomvåben, kapitalisme og forbrugersamfund og studenteroprørets modstand mod professorvældet. Og er det ikke præcis den rolle, vi studerende skal have? At være den type borger, der har energien, tiden og de nylærte teorier til at ’afselvfølgeliggøre’ selvfølgelighederne i samfundet, rive dem fra hinanden og se, om byggeklodserne til det samfund, vi er en del af, kan samles anderledes.

For selv om vores forældre og resten af det etablerede samfund har ret i, at globaliseringens rampage stiller store krav til effektive individualister, så er det måske ikke den parole, vi studerende skal købe uden returret?

Bare pragmatikere?

Som alle andre moderne mennesker har vi studerende fokus på det nyttige og relevante. Det, der skaber resultater og indhold til CV’et. Vi vil så gerne opnå og producere og har indset, at vejen dertil går via det pragmatiske, hvor man får tingene til at ske. Denne pragmatisme har givet os et ry for at være yderst effektive på studiet, på jobbet, på udlandsopholdet, hos NGO’en, hvor man er frivilligt engageret, og ikke mindst hos vores forældre, der naturligvis er pavestolte af alle de resultater, deres afkom kan producere.

Effektivitet er åbenbart nødvendig for at kunne overleve i en globaliseret verden, og derfor passer tallene fra Studenterrådgivningen da også glimrende ind i det generelle samfundsbillede, hvor der henvender sig flere studerende med depression, angst eller stress, end man kan tage sig af. Måske er det et spørgsmål i sig selv - bør det være sådan at være studerende, eller kunne vi tænke os det anderledes?

Der er nok at kæmpe om Der er masser af vigtige kampe at kæmpe

og masser af kritiske spørgsmål at stille.

Spørgsmål som: Hvorfor Danmark som det første land i EU, den 15. september 2007, har vedtaget den såkaldte logningsbekendtgørelse? En bekendtgørelse, der gør det til et krav for Internet- og teleudbydere at registrere og opbevare oplysninger omkring telefonsamtaler og internetfærden i et år. En bekendtgørelse, der er indført helt uden modstand fra dem, den vedrører mest, vores generation, som har lagt store dele af vores privatliv ud i virtuelle kontaktmiljøer og ordner alt online.

Hvorfor har vi ikke stillet os mere kritiske overfor, at Danmark er et krigsførende land, og det trods alt er os, der skal leve med de eftervirkninger, en deltagelse i Irak medfører.

Og hvorfor var der ingen studerende, der fandt på at bidrage til den skarpe kritik, som flere rettede mod den blinde tillid, der er til politiet i retten, hvor ni ud af 10 politifolk frikendes. En kritik, der understøttes af meningsmålinger, der viser, at den danske befolkning har større tillid til politiet end til retsvæsnet. Er vi virkelig enige i disse uretfærdigheder, eller vælger vi blot at vende ansigtet væk, fordi vi har så travlt med at være effektive?

Det har altid været hårdt at være studerende, og det kan være svært at finde tid til at stille kvalificerede spørgsmål for på den måde at engagere os i samfundsdebatten. Men det er væsentligt, at have for øje, at når vi ikke stiller spørgsmål, så bestemmer vi alligevel også selv, hvordan samfundet skal se ud; bestemmer at der er nogle andre, der skal træffe beslutninger for, hvordan vores fremtidige Danmark skal se ud.

Det har altid været de unge, der har haft modet og kræfterne til at forandre tingene, og vi er bestemt ikke nogen undtagelse. Som studerende i Danmark har vi fantastiske forudsætninger for at ændre en masse ting i det samfund, vi er en del af. Vi har gode talepositioner, skriftlige og teknologiske egenskaber, der gør os i stand til at formidle og skabe debat, der giver ørenlyd. Vi må huske, at samfundet ikke skal tages for pålydende, men at vi i stedet må sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt de systemer, vi dagligt udsættes for, står i et rimeligt forhold til de idealer og ønsker vi har til et sundt samfund nu og i fremtiden; et samfund hvor det er enestående at være menneske.

■ Lasse Laursen læser politisk kommunikation og ledelse på Copenhagen Business School (Artiklen har tidligere været bragt i Information, 1. dec. 2007)

DELFINEN

tema | takt og tone

! n e r ø d

. jort g g i l ande så s i v ar . et h gad ikke d g o – e o ur ndr Pand men vi a v e , r , sk Gad erne t Emma n o i e, a adit i tr dt vær g i m o Rend t kan g e d for

d l ho ord | Mathias Vestergaard

E

n opfattelse af Emma Gad som etikettediktator bygger ofte på en alvorlig misforståelse – det er nemlig langt de færreste der har læst Emma Gads bog Takt og Tone fra 1918. Dem der har, vil dog vide at bogen på ingen måde handler om at opstille krukkede og besværlige regler med det formål at gøre enhver form for menneskeligt samvær unaturligt og ubekvemt – tværtimod. Emma Gads budskab er netop at vi skal kunne holde ud at være sammen, og bogen handler udelukkende om hvordan man på en god måde kan tage hensyn til hinanden. Et helt igennem godt og kærligt budskab. Derfor undrer det mig meget at hun i den grad er blevet forkastet og afvist.

“

Hold døren for andre – ikke fordi de ikke selv kan åbne den (det er her, feministerne misforstod noget)

Modkultur At Emma Gads etikette forkastes, kan ses som et led i den generelle modkultur der har etableret sig i Danmark. I den mest ekstreme ende af skalaen finder vi de fanatiske unge mennesker der sætter ild til gader og stræder i oprør mod samfundet. Her fremsættes intet alternativ – det er en rendyrket modkultur hvor det udelukkende handler om at forkaste det etablerede – uden i øvrigt at have sat sig ind i hvad det er der forkastes. Men kastes skal der 10 DELFINEN

– og helst mod politiet.

Innovation og frygten for traditionerne Men allerede før dette, var de generelle normer i opbrud. Måske kommer angsten for traditionerne fra vores konstante fokus på innovation og ”det nye”. I denne optik er traditioner per definition noget der bør forkastes da de hører fortiden til. Desuden beskyldes traditionerne for at skabe de faste rammer for vores samvær, som forhindrer os i at være innovative.

Desværre er realiteten dog ofte at der hurtigt etableres nye vaner og mønstre, blot uden den medmenneskelige omtanke som bærende element.

Fokus på formålet Min påstand er at vi har brug for Emma Gad og de gode manerer. Ikke at jeg ønsker at plædere for en ensretning af individet, hvor vi alle skal gå i rene, nystrøgne skjorter og med slips der sidder stramt om halsen – for det er ikke det der er afgørende (selvom det da pynter på de fleste). Det afgørende er at vi alle overvejer hvordan vi kan tage hensyn til hinanden som medmennesker, både i de store begivenheder (skal man fx genoptrykke en tegning der af mange anses for at være blasfemisk?) men lige så meget i de små: kan man fx tillade sig at forpeste forelæsningslokalet med et korpus der ikke har været i bad i flere dage – eller værre: ved at overdynge sig med parfume?

Det handler ikke om at dyrke en konformitet der ekskluderer de utilpassede (som Panduro frygtede), men det handler om at indse at selv oprøret mod normerne, hvis det dyrkes til det ekstreme, også ekskluderer mange fra det daglige samvær.

Gør det til en dyd Vi har brug for at revurdere den måde vi omgås hinanden på, men revolutionen skal starte i det små. Gør det til en dyd at være en gentleman.

Hold døren for andre – ikke fordi de ikke selv kan åbne den (det er her feministerne misforstod noget), men fordi det er en måde at vise et andet menneske at du er opmærksom på vedkommendes tilstedeværelse. Lyt koncentreret til hvad andre siger (i stedet for bare at vente til det bliver din tur). Ved at gøre gode manerer til en dyd, og noget man sætter en ære i, kan man desuden opnå en helt særlig form for indre tilfredsstillelse, som netop i en tid hvor den materielle velstand i samfundet er høj, er let at glemme.

■

Citat Efter at have udtalt glæde over udviklingens fremdrift fortsætter Emma Gad sin kommentar: ”Men i én henseende, måske den væsentligste, er det gået tilbage. Den dyd, der hed nøjsomhed, er, mens jeg har levet, så godt som forsvundet fra verden og dermed den stille sindets glæde. Ved den hastige udvikling er erhvervene blevet flere. Fortjenesten større, mulighederne mere ubegrænsede. Enhver vil have mere. Alle har kun blikket henvendt på dem, der er nået endnu videre i luksus og livsnydelse.

Skal jeg bringe den kommende slægt et ønske, så er det, at den foruden en fortsættelse af nutidens rige udvikling må få lidt mere ro i sjælen, lidt mere forståelse af, at nydelse og livsglæde ikke er ensbetydende, og at den sande lykkefølelse beror fuldt så meget på det indre som på det ydre.”

Citatet er indtalt på grammofonplade den 21. september 1913 af Emma Gad – det er knap 100 år gammelt, men om muligt endnu mere aktuelt end nogensinde. Indspilningen kan høres i sin helhed (2:34) fra Dansk Lydhistorie på Statsbiblioteket.

11 DELFINEN

TEMA | DELFINTRADITIONER

Delfinen

Et historisk tilbageblik (eller Noget med havpattedyr og motorcykler)

Ord | Christian Salling

W

ikipedia definerer Delfinen som et yderst intelligent havpattedyr med en gennemsnitslevealder på omkring de 20 år. Med andre ord er foreliggende sprøjte, med sine knap 18 år på bagen, efterhånden ved at have overlevet sin maritime navnebror. Erkendelsen ramte redaktionen som midtvejskrisen hos en midaldrende mand uden en motorcykel. Det er tid at gøre status og se tilbage: Hvad er tilbage af arven fra de pionerer, der stykkede det første eksemplar af Delfinen sammen af den jyske muld med barkede næver? Havde dette journalistiske urfolk noget på hjerte, som vi måske har glemt i dag? Og er det i øvrigt for sent at tage det kategori A-kørekort?

Hop ombord på en rejse i arkiverne tilbage til før filmen knækkede, og verden gik af lave. Vi skriver november 1990. Tiden hvor den amerikanske præsident hed George Bush uden W og hvor ”Clinton” ikke var en kvinde, der var glad for magt, men en mand, der var glad for kvinder.

En tid med neonfarver, Vanilla Ice, og en Eddie Murphy, der stadig var sjov.

Spredt rundt på campus ligger et 20 siders eksemplar i sort/hvid af et helt nyt studenterblad trykt på miljøpapir. På forsiden en ekspressiv karikaturtegning af Universitetets rektor Henning Lehmann i en episk konflikt med (også) daværende undervisningsminister Bertel Haarder under overskriften ”Lehmann vs. Haarder”.

Først og fremmest må man imponeres over den daværende redaktions imponerende og fabulerende sprogbrug, der formfuldendt og uden brug af engelske fremmedord formidler samfundskritiske og studierelevante artikler til masserne. Dette blad er skrevet af folk med en forståelse for grammatik og med et ordforråd, som kun få danske medier i dag kan bryste sig af.

Hmmm... Disse fortidsjournalister var åbenbart ikke fladpandede neandertalere, men derimod mennesker, der tilsyneladende lignede dig og mig…

Gadgets Minsandten om vi ikke også dengang finder en stærk fascination af den moderne tids teknologiske vidundere! Jeg klukker indvendigt, da jeg læser en dybdeborende anmeldelse af enhver gadget-freaks elektroniske potensforlænger anno 1990: Casio’s Digital Diary SF-7500 B.O.S.S. Her skinner Delfinens traditionelle fokusering på det tilsyneladende irrelevante igennem. For interessant nok retter artiklen ikke så overvældende interesse for vidunderets tekniske specifikationer (thi hvem har brug for at vide, at SF-7500 er udrustet med en imponerende 64 Kb hukommelse, bløde taster og mulighed for PC link til en IBM, AT eller XT kompatibel 12 DELFINEN

datamat?), men udsætter i stedet apparatet for en række tests med henblik på at afdække dets konstruktionsmæssige fortræffeligheder.

Med en metodisk nidkærhed, der tydeligt vidner om anmelderens naturvidenskabelige baggrund, udsættes maskinen for en række ydre påvirkninger som eksempelvis dets resistens over for øl, kridtstøv samt fald fra pænt høje steder.

Det er naturligvis ikke uden en vis tilfredshed, man må konstatere, at denne iver efter at bringe viden om de seneste teknologiske landvindinger, har overlevet til Delfinen anno 2008. Således bragte Delfinen #138 en fremragende anmeldelse af den kombinerede MP3 afspiller og Taser Gun. Man kan så spørge sig selv, hvorfor fortidens mennesker kunne lade sig spise af med en simpel regnemaskine som SF-7500?

Måske havde folk bare ikke behov for gadgets, der kombinerede flere teknologier? Jeg ved det ikke, men formoder dog, at den eneste årsag til, at apparatet ikke var udstyret med loppecirkus, espressobrygger og vandkanoner var, at teknologien i 1990 ganske enkelt ikke muliggjorde den slags labre features.

Politik - Det lugter lidt af fisk…

Man sporer ingen betænkeligheder ved at beskæftige sig med tidens storpolitiske emner.

Anden udgave af Delfinen, udgivet i februar 1991, har ufortrødent taget tidens altoverskyggende mediebegivenhed til sig. Med ”Et digt om Golf” loddes stemningen og bladets muligheder som talerør for en politisk agenda.

I Delfinen #3 skruer man gashåndtaget i bund med en debat om den netop udbrudte golfkrig samt mediernes rolle i denne sammenhæng.

Operation Ørkenstorm raser for fuld udblæsning og kommenteres intensivt i Tv-avisen af Sven ”Mr. Golfkrig” Bergstein himself. Det hele ledsaget af et videoorgie af laserstyrede bomber fuldstændig som på min Amiga 500. Jojo, dengang kunne man så sandelig få lov at føre en krig i fred, uden at skulle belemres med alle mulige ubelejlige billeder af lemlæstede børn, når bomberne ramte ved siden af.

Den slags emner har i sagens natur en tendens til at oppiske stærke følelser og en hvas retorik. Alligevel formår redaktionen at jonglere

“

Vi skriver november 1990. Tiden hvor den amerikanske præsident hed George Bush uden W og hvor ”Clinton” ikke var en kvinde, der var glad for magt, men en mand, der var glad for kvinder denne politisk potentielt glohede pomme de terre på en måde, der virker forholdsvis afbalanceret. Ikke sådan at forstå, at man ikke giver udtryk for konkrete politiske holdninger, men man har dog sørget for at formidle flere positioner i det politiske spektrum. (I øvrigt side om side med en kritisk biografanmeldelse af ”Strømer i Børnehaveklassen”) En delfin har ca. 250 tænder. Men når den bliver 18 år, kunne det godt se ud som om, den mister de fleste. Spørgsmålet er, om man kan anklage Delfinen anno 2008 for politisk tandløshed? Faktum er, at den politiske dækning i Delfinen de seneste år har fravalgt at

dække storpolitiske spørgsmål.

For nu at være fair, så har adgangen til debatfora på internettet måske også haft en vis indflydelse herpå. Hvor debatsiderne og små blade som Delfinen før i tiden udgjorde den eneste kanal for diskussion, er der måske en tendens til at flytte den slags sprængfarlige diskussioner over i et andet medie. Et interessant spørgsmål er så, om dette har medført en decideret overfølsomhed over for ”farligt” materiale i denne type blade?

Og så alt det der sex…

Med et ganske uelegant spring fra sådanne tunge emner bør vi måske også kaste et blik på det emne, der optager os mennesker mest (og nej, det er ikke ”Varm på is”).

Det kommer naturligvis ikke som nogen overraskelse, at Delfinen også dengang tog emnet sex under kærlig behandling. Selve formen må dog siges at være lettere intellektualiseret.

Delfinen #7 bringer en anmeldelse af ”Når vi elsker” af Per B Adolphson og Erik Centerwall. Overraskende er dog, at artiklen (der i øvrigt er ganske saglig) ledsages af en serie ret grafiske fotos.

Måske er jeg ved at blive en seksualforskrækket gammel lømmel, men man kunne være tilbøjelig til at betvivle den journalistiske nødvendighed af at ledsage en boganmeldelse med et close-up fotografi af et blowjob.

Personligt erindrer jeg ikke at have set noget tilsvarende i nyere udgaver af Delfinen, men med let adgang til porno for stort set alle studerende via internettet, er behovet for at bringe en sådan camoufleret forløsning for indestængte begær måske mindre udtalt. Blowjob siger De? Bah… Been there, done that, bought the t-shirt…

Bagsiden af medaljen Jovist er Delfinen stadig et blad af studerende, for studerende. Dog må man sige, at noget af den højintellektuelle fernis er krakeleret til fordel for en mere bredt favnende underholdning.

Måske er det min humanistiske baggrund, der fik mig til at rynke en anelse på næsen. Måske blot gemen dumhed, da jeg læste Delfinen #1’s bagsidequiz, der i al sin enkelthed gik ud på at indsende den mest åndssvage ligning, der kunne forkortes til resultatet X=7. Resultatet ses øverst til højre for denne artikel, og er mig aldeles uforståeligt.

På den anden side forsøger de da også at kompensere for dette i en senere quiz med spørgsmålet: ”Hvilken på overekstremerne siddende muskel indtager en central plads i Rembrandts berømte billede af en anatomiundervisningssituation, og er på samme tid omvendt/spejlvendt afbilledet?” Umiddelbart et interessant spørgsmål, der på elegant vis fusionerer to så tilsyneladende forskellige videnskaber som Medicin og Kunsthistorie. Dog er det interessant at notere sig, at ovennævnte quiz kun resulterede i to besvarelser hvoraf kun 50%

TEMA | DELFINTRADITIONER

“

...men man kunne være tilbøjelig til at betvivle den journalistiske nødvendighed af at ledsage en boganmeldelse med et close up fotografi af et blowjob viste sig at være korrekte.

Artiklen understreger kun alt for godt den grundlæggende problematik; at skrive indhold, der har bare skyggen af relevans for alle universitetets knap 30.000 studerende. I en tid, hvor tværfaglighed er det helt store buzzword, kæmper alle med at bygge bro imellem videnskaber, der traditionelt har stået milevidt fra hinanden. Man kan filosofere længe over, om det så er tilfældigheder, der har erstattet bagsidens særfaglige intellektuelle quiz med en helsides reklame for Ceres i det seneste eksemplar af Delfinen…

En ligning til humanisterne fra Delfinen # 1: X=7

Også dengang tog Delfinen Studenterrådet under kærlig behandling

De hårdslående streger har altid været en del af Delfinens tradition

13 DELFINEN

UNDERVISNING | INTERNATIONALISERING

DANGLISH PÅ AU DER STILLES KRAV TIL ENGELSKSPROGKUNDSKABERNE HOS DE INTERNATIONALE STUDERENDE, MEN KAN DE DANSKE FORELÆSERE OG MEDSTUDERENDE SELV LEVE OP TIL DEM - OG ER VI VILLIGE TIL AT GØRE DET?

ORD | PIL PEDERSEN

ILLUSTRATION | MIKKEL SCHMIDT MALTESEN

D

anskere er gode til engelsk ”Hvis man spørger danske studerende om hjælp, er de meget hjælpsomme og skifter til engelsk med det samme. De danske studerendes engelsk er virkelig godt!” siger letten Anete Dúdele, og hendes lettiske studiekammerat Ilze Klepere bekræfter begejstret: ”Det engelsk vores forelæsere taler, er perfekt, og man kan forstå alt, hvad forelæseren mener.” Både Anete Dúdele og Ilze Klepere er udvekslingsstuderende fra The University of Latvia og kom til Danmark i begyndelsen af februar.

“

Min forelæsning bliver nok 10% dårligere, når jeg holder den på engelsk.

- Erik Baatrup, lektor

Dansk atmosfære Selvom de danske studerende er gode til engelsk, har både Anete Dúdele og Ilze Klepere allerede efter få ugers undervisning oplevet, at mange danske studerende holder sig til det trygge modersmål. ”Jeg har oplevet under nogle laboratorieøvelser, at da de danske studerende foreslog, at de fire engelsktalende studerende kunne udgøre en gruppe for sig selv, så sagde vores forelæser til danskerne: Nej nej, I skal have en engelsktalende i hver gruppe, for så bliver I bedre til at studere på engelsk. Men det ville danskerne ikke så gerne, og atmosfæren i klassen er ofte dansk, fordi danskere taler dansk sammen.”

En svær balance ”Jeg har oplevet, at vi var ca. 50 studerende, der fulgte et kursus, hvoraf vi kun var 2-3 internationale studerende. Vores forelæser fortalte os, at han foretrak at holde forelæsningerne på dansk, fordi der var flest danske studerende, men til gengæld ville slideshowene og artiklerne være på engelsk, og desuden tilbød han sin hjælp, hvis man havde spørgsmål. Det kursus var ikke så interessant for mig, så jeg droppede det, for jeg kunne ligeså godt bare læse 14 DELFINEN

lærebogen derhjemme,” fortæller Magda Dhudzinska, der er kandidatstuderende fra University of Gdansk i Polen, og fortsætter: ”Men i teorien synes jeg ikke, det er fair, at forelæsningerne ikke er på engelsk, når de bliver tilbudt internationale studerende.

På den anden side forstår jeg det godt, når der kun sidder meget få internationale studerende, men sådan set taler både forelæsere og danske studerende bedre engelsk end os.”

Udover denne oplevelse har Magda Dhudzinska været meget tilfreds med sit ophold i Danmark siden sommeren 2007, ligesom hendes studiekammerat, Danuta Wisnienska, der også er fra universitetet i Gdansk: ”Jeg har oplevet det modsatte af Magda. Jeg har taget et par kurser, hvor jeg var den eneste internationale studerende, og der skiftede alle over til engelsk, og det var rigtig dejligt.”

Alternative forelæsninger Når et fag udbydes til internationale studerende, skal al undervisningen foregå på engelsk, med mindre faget udelukkende følges af dansktalende studerende. Dog kan der ifølge studieleder Tom Vindbæk Madsen være undtagelser: ”Hvis man laver et parallelt forløb for de udenlandske studerende, så skal man have en speciel grund, og det skal være sådan, så de udenlandske studerende får ligeså

meget ud af det, som de ellers ville have gjort”.

På spørgsmålet om forelæsningerne må foregå på dansk, siger Tom Vindbæk Madsen: ”Hvis der sidder 35 danske studerende og 2 udenlandske studerende, kan det godt være fristende at erstatte forelæsningerne med et program for de udenlandske studerende, men det er ikke det, der er intentionen.”

Forelæsninger på dansk ”Enhver lærer vil jo gerne tilstræbe, at de studerende får det maksimale ud af undervisningen,” mener lektor Erik Baatrup, der tilstræber dette ved først at holde sine forelæsninger på dansk for alle fagets studerende og dernæst på engelsk for de engelsktalende studerende på sit kontor, hvis de ønsker det. ”Det er et enormt arbejde, men det vil jeg gerne ofre for at beskytte de danske studerende mod koncentrationssvigt, eller det at de ikke får noget ud af forelæsningen. Det giver den internationale student mulighed for at stille spørgsmål, fordi de føler sig mere trygge, når vi kun sidder to mand, så kan vi bedre studere stoffet bagefter,” siger Erik Baatrup, der har haft succes med løsningen: ”Jeg har oplevet på flere hold, at når jeg siger, at fra nu af taler jeg dansk, så er det sket flere gange, at der er blevet klappet, og man kan mærke, at det vil de gerne. Det er en stor succes hos de danske studerende.

Min forelæsning bliver nok 10% dårligere, når jeg holder den på engelsk.

Det er aldrig det samme som at forelæse på modersmålet, og det bliver det heller ikke, uanset hvor god man bliver til engelsk.”

Fremtiden er engelsk Erik Baatrup bekymrer sig over internationaliseringstendensen: ”Jeg vil tro, at det næste bliver, at vi skal undervise på engelsk, uanset om det er danskere eller engelsktalende, fordi man er så international-liderlig, at man synes, at det hele skal være engelsk. Det er jo en trend i vores samfund, at alt skal være engelsk. Jeg synes, det er så synd – også på universiteterne.”

15 DELFINEN

TEMA | traditionel studiemad

Opråb for det traditionelle køkken Studerende spiser med hovedet under armen. Toast med trestjernet salami, Pastaskruer med remoulade og pålægsmix med ketchup er standard på kollegiegangen. Delfinens udsendte er taget i kokkelære for at få ordentlig mad tilbage på studentermenuen.

Ord | Søren Knudsen & Jonas Lysgaard

E

Foto | Kristian Burmeaister.

t kig ud over de århusianske studerende er nedslående. Ranglede typer med rygproblemer og spaghettiarme. Vi er langt fra tidligere tiders velnærede unge, der forstod at bruge legemet og nære det på rette vis. Meget af dette stammer fra en jammerlig kost, der ofte består af lige dele minutnudler og nutellamadder. Ofte er dagens unge, der hverken har set husholdningsskoler eller haft en kone, middelmådige i et køkken. Hvor lang tid skal bøffen have, og hvad er forskellen på bacon og kalkun? For at få svar på dette drog vi ned til byens fremmeste madhus: Rådhus Kafeen på Sønder Allé. I umindelige tider er der på dette establishment blevet serveret mad efter de bedste danske traditioner. Aftalen lød på en dags tid i køkkenet som kokkeelever.

I køkkenet modtages vi af staben, der varmt tager imod de nye kollegaer: ”Er der nogen af jer, der kan lave noget?” bliver vi udspurgt af kokken Birthe. ”Tjoehhh, vi kan da tænde for mikrobølgeovnen eller åbne dåsetomater” Det er der dog ikke brug for, og vi bliver sat til at ælte 5-6 kilo oksehak, løg og kapers, som senere skal blive til pariserbøffer. Udover denne ret er dagens lektie at lære at lave stegt flæsk med persillesovs. Tempoet er højt, kokken Kristian sender os med hurtige ordrer fra den ene ende af køkkenet til den anden. Ingen stress og jag,

16 DELFINEN

bare effektiv og dreven kokkereren. Brødet til Pariserbøffen steges på pande i gyldent smør, mens Kristian fortæller om sin tid på Rådhus Kafeen: ”Jeg har været her i 7 år. Selvfølgelig er meget af menuen fast, men vi kan stadig ændre løbende. Indtil videre har jeg lavet mindst 10.000 pariserbøffer, og det er stadig fedt!”.

Tydeligvis kan han sit kram, og bøffen steges med sikker hånd. Der er dog ikke tid til at dvæle ved processen, og vi sættes i gang med det stegte flæsk.

Kartoflerne skal koges, og sovsen smages til med rigelige mængder persille. Det første rykind af gæster er ved at melde sig, og køkkenet summer af mad-aktivitet. I det ene hjørne bliver bankekødet forberedt på klassisk manér. Med en kæmpe hammer og masser af muskelkraft blødgøres det røde kød, inden det skal en tur på panden. I en anden afdeling af køkkenet vises, hvor let et stjerneskud forberedes. ”Det tager ikke mere end 5 minutter at lave et stjerneskud, det er sundt og nærende og med dild’en på toppen er det også kønt for øjet,” forklarer Helle. Kæk kokkehumor er tydeligvis aldrig af vejen, og der er en lurende sandhed bag hendes ord.

Vores pariserbøf og stegt flæsk med persillesovs er nu ved at være færdig, og Delfinens madpanel venter ude i restauranten

“

Med en kæmpehammer og masser af muskelkraft, blødgøres det røde kød

TEMA | traditionel studiemad på at få serveret vores første forsøg ud i professionel madlavning. Med servietten i kraven sættes det første måltid til livs og dommen er overstrømmende. På trods af, at begge panelmedlemmer selv er habile kokke, er maden lige efter deres hjerte: ”Hot damn! Man kan rent faktisk løfte kartoflerne i sovsen, Parfait!”.

Den stegte flæsk er rigtig nok en spise, der langsomt er på vej ind i det danske køkken igen, men efter denne dommers smag kan det ikke gå for hurtigt. ”Hvem gider hugge en skålfuld Kellogg’s Special K i sig når man på denne måde kan få alle sine behov dækket. Der er passende mængder protein, kulhydrater og fedt til at holde en kørende hele dagen, og natten med for den sags skyld,” istemmer Kenny.

Derefter serveres pariserbøffen, der taler til alle sanser. Luften fyldes af den karakteristiske duft af bøf, løg og rå æg, inden smagsdommerne går ombord.

Kødet syntes velæltet, og dommerne er endnu engang helt oppe på mærkerne.

Med en bid på gaflen bliver Kristian ilter: ”Der er ingen tvivl om, at man er hvad man spiser, og efter dette måltid er det slut med at sigte imod en fremtid som salatblad. Pariserbøffen er en pragtfuld spise, der både egner sig til hverdag og fest, og sjældent har den gjort så godt som i dette øjeblik. Gastronomisk vækkelse på linje med reformationen!”. Kenny er mere end enig: ”Det her er sagen! Rucola-salat kan kun være en succes i samfund, hvor man sidder ned hele dagen og ikke laver et klap. Meningen er at få noget fra hånden og belønne sig selv med et fremragende måltid i stedet for at trække sig igennem livet uden at røre en finger og kun indtage en ukritisk grød krydret med eksotisk karry og andet forstyrrende.” Dommen er klar - ikke bare er det muligt for den menige studerende at lave god traditionel mad, men samtidig styrker det knogler og skærmer en imod en dyster fremtid som knoklet ringvrag, fejlernæret igennem overdrevent indtag af slatne grøntsager og uudtalelige oversøiske specialiteter.

Et rask besøg på Rådhus Kafeen kan hermed varmt anbefales, ikke blot for det gode måltid, men også inspirationen til at begynde på en frisk og droppe forkvaklede moderniteter som linser, bulgur og lasagne. Det traditionelle danske

“

■

Gastronomisk vækkelse på linie med reformationen!

Søren og Jonas ankommer til Raadhus Kafeen, klar til dagens mission

Jonas, her ved at klargøre tilbehøret til pariserbøffen

opskrift på pariserbøf Ingredienser: 300 g hakket oksekød 1 skive franskbrød salt, peber Smør til stegning høvlet peberrod efter smag 2 spsk. hakket løg 2 spsk. hakket kapers 1 spsk. hakket rødbede 1 æggeblommer

Hakket løg, og kapers æltes ind i det hakkede kød. Her er der tale om et muskeljob – ikke for tøserne. Efter at kapers, løg og kød er blevet til ét, steges franskbrødet i smør, og tallerkenen anrettes med peberrod, rødbeder og æggeblomme. Den gyldne skive franskbrød tages af panden, og kødet steges i samme fedt som brødet. Efter at bøffen er stegt efter behag anrettes pariserbøffen og serves for det sultne publikum. Voila! Slut med fesne maxi-salater og bulgur-sjov!

Delfinens madpanel, Kristian (th) og Kenny, får her serveret pariserbøf og stegt flæsk af Søren

Bliv skribent!

Send en mail til delfinen@sr.au.dk

17 DELFINEN

TEMA | Traditioner på moesgard

TORSDAGSBAR PÅ MOESGÅRD Siden 70’erne har Forhistorisk Arkæologi holdt til et godt stykke udenfor Århus i naturskønne omgivelser.

Men hvilke traditioner har arkæologerne haft undervejs i opholdet på Moesgård?

Det søgte Delfinens udsendte at opspore en solrig torsdag i februar, som er dagen for studiets fredagsbar, eller skulle vi sige torsdagsbar..

ORD | Marc Grønlund

FOTO | Sophie Seebach

Syd for Århus midtby ligger den gamle herregård Moesgård gemt inde i skoven. Bus nr.

6 har endestation derude, og en god cykeltur på 8-9 km venter de friske folk, der enten som studerende, museumsgæster eller turnelystne bargængere har hang til denne transportform.

Sidstnævnte gjaldt denne torsdag undertegnede, som påtog sig rejsen ud i det grønne.

Henover Moesgårds vidtstrakte gårdsplads, der ikke ligefrem indbyder til højhælet fodtøj, (men snarere jordnært), findes der i kælderen under en af sidebygningerne et lettere dunkelt, men ikke desto mindre ganske hyggeligt lokale, som arkæologistudiets bar én gang om ugen indtager.

Ikke alene foregår studiets bar om torsdagen, der er tilmed selvbetjening og både studerende og undervisere mænges i det lavtloftede lokale, hvor der også er direkte udgang til skoven, hvortil rygerne med jævne mellemrum er forvist. Forhistorisk arkæologi er et af universitetets mindre studier, og med de intime forhold i de gamle bygninger, finder vi også et studie med en høj grad af samhørighed og socialt miljø med ditto traditioner.

Alle passerer gennem baren ”Vi er tæt på hinanden herude, og man kan sige, at alle passerer gennem baren i løbet af deres tid,” fortæller forkvinden for festudvalget, Mette Løvschal, som desuden beretter om selve bardisken, der er gået hen og blevet lettere legendarisk. ”Den blev faktisk bygget i 70’erne, så den har jo været med hele vejen. Noget helt andet er, at ham der byggede den i sin tid faktisk endte med at dø af skrumpelever.”

Således advaret om de potentielle risici ved at deltage i etablering og bygning af bardiske, finder vi ud af, at der til stedets årlige julefrokost knytter sig en række ritualer.

18 DELFINEN

Gårdspladsen ved Moesgård

Julefrokost og fødselsdag på arkæologi Et af barens sidelokalers vægge er dækket med fotografier, som at dømme ud fra den skiftende påklædning går en del år tilbage. Hvert år er der til studiets julefrokost blevet taget et billede af alle deltagere på husets trappetrin, som bagefter sættes op her på væggen.

Julefrokosten fungerer desuden som en slags prøve for de førsteårsstuderende, de skal nemlig arrangere hele molevitten. Et fast indslag her, har været sangen ’De bar stadig øl ind’, og Jens Andresen, der startede på studiet i 1976 og i dag er lektor samme sted, fortæller om en mindeværdig julefrokost, hvor sangen var ganske passende: ”Holdet, der stod for festen det år, havde simpelthen glemt at købe brød, men der var masser af pålæg og ikke mindst snaps. Vi startede ved to-tiden, men brødet kom først ved fem-tiden, og der var festen nærmest gået under bordet.”

En anden årligt tilbagevendende begivenhed er fejringen af Moesgårds mest kendte beboers fødselsdag. Grauballemanden, der efterhånden har rundet de 2300 år, får denne dag ikke

alene lagkage, men også talrige nyttige gaver.

Gennem tiden har folk blandt andet beriget manden fra mosen med en ekstra tekstikel, som han fra starten har manglet, ligesom nogen på et tidspunkt mente, at en creme til ekstra tør hud kunne gøre underværker.

Dengang i 70’erne Arkæologi hørte engang til inde i midtbyen i samme bygning som det forhistoriske museum, der også blev en del af Moesgård. Bygningen på Vester Allé blev siden kendt som Huset, og efter udflytningen til Moesgård blev stedet besat af aktivister og lavet om til brugerstyret kulturhus, der dog som bekendt, for nyligt mødte sit endelige som følge af en kommunes uhyre visionære kulturpolitik... Men det er en anden historie.

Jens Andresen begyndte et par år efter udflytningen til Moesgård på arkæologistudiet og fortæller, at han i dag prøver at inddrage omgivelserne i sin undervisning: ”Tanken var oprindeligt, at terrænet skulle bruges i formidlingen. Der er blevet lavet stier gennem forskellige klimaperioder, og jeg

Mangt en arkæolog har iført et par ski af træ risikeret liv og lemmer i forsøget på, at runde denne trappes skarpe hjørne

Den ekstra testikel, som Grauballemanden fik i gave til sin fødselsdag, er nu lagt på glas

forsøger også at gøre brug af kulturlandskabet, hvor der stadig kan findes spor af ældgamle høje og veje.”

En fast tradition fra dengang var ”Gåsefester”, og Jens husker stadigvæk udmærket, hvordan disse fester havde et helt særligt præg: ”Vi sad til langbords, og der var en halv gås til hver person, men det hele udviklede sig som regel til madkamp. For hvert år rykkede tidspunktet for kampen længere og længere frem, så til sidst blev der kastet med gås allerede under velkomsttalen.”

Gåsefest og madkast er dog ikke længere fast indslag på studiet. En anden ting, der heller ikke just finder sted længere, men som tidligere var en yndet disciplin i torsdagsbaren, er skiløb ned ad kælderens trappe. Jens fortæller, at der i flere år hørte et par gamle træski til baren: ”Konkurrencen gjaldt om at stå på ski ned af trapperne og dreje om hjørnet, men der var ingen af os der kunne, de fleste klaskede bare ind i væggen.

Men så havde vi engang besøg af nogle norske arkæologer, og det lykkedes faktisk for dem.”

Før som nu har det været ganske fornøjeligt at tage turen ud til arkæologernes hjemmebane.

■ For mere om det sociale og faglige liv på forhistorisk arkæologi kan man kigge nærmere på studenterforeningens hjemmeside: www.hikuin.net

I 70’erne var arkæologer nogle af de mest trendy på Århus Universitet. Her er de fanget ved en julefrokost i 1976.

19 DELFINEN

tema | tilbageblik

universitetet før og nu vi har taget et kig i arkiverne og stiller de gode gamle dage op mod det 21. århundrede i en sammenligning om rebelske traditioner og gule mursten.

Foto: Thomas

Illemann

Universitetshistorisk

Udvalg, Aarhus Universi

tet

ord | thomas illemann

Foto: Søren Kjelgaard

Foto: Thomas Illemann

rhus Universitet risk Udvalg, Aa Universitetshisto

Universitetshistorisk Udvalg, Aarhus Universitet

i en universitetspark, ensom og jumfruelig g nin byg ste e vejen før ets Idag omringes den hel I 1933 står universitet helt stor og fornem. sig ken har set par og vok , har lde e efu ikk gg der endnu e er blevet høje og sky ern træ , ger nin byg rundt af de gule ne har budt på. de mange fester åre mistet sin mødom ved

i 1992 en de dannede est De studeren uni som prot om t nd ru de æ glen ek an sk m menne I dag er iversitetslov. attet st er og e mod en ny un nd åe studerende sl ke ls , be se re på ttopo mand med ne rvind. med en enlig kolde februa n de od m g skuttende si

20 DELFINEN

I 1963 var de stude rende mere end ivr ige efter at erhverve samtlige bøger på sig pensumlisten og de r skulle derfor ma analoge kasseapp nge af de arater til. Nu sker alt digitalt, men bø stadig det foretruk gerne er ne medie på listen , dog mere farverig dyrere, men indho e og også ldet er sikkert noge nlunde det samme.

lle Hviid Foto: Henrik Feldba

Universitetshistorisk Udvalg, Aarhus Uni versitet

De havde Kliché i starten af 80’e rne. Vi har Steffen (eller havde, for nu er han skiftet ud med Robbie Williams Jam i et øltelt)

åndbogen Studenterh 36 gule 19 i havde også forsiden. å p n te rs mu farver.

Dog ikke i

■ Hvis du vil vide endnu mere om universitetets og studenterrådets historie, så tag et kig i det nyligt udgivede jubilæumsskrift ‘Studenterrådet 1932-2007,’ som kan købes i Stakbogladen.

21 DELFINEN

artikelserie | upcoming.stud.

Upcoming.stud.| Machwerket Der er ingen bånd, der binder Machwerket.

Den spontanitet og udefinerbarhed, der prægede projektet i starten, er nu blevet kendetegn for lokalerne i Vestergade 62, der i september 2006 blev omdannet til udstillingsrum og grobund for ung samtidskunst i Århus. I andet afsnit af Upcoming.

Stud. træder vi indenfor hos Machwerket.

Ord | Sophie Holm Nielsen

Foto | Christian Salling

lettilgængeligt.”

Så idéer og målsætninger var der altså, selvom Sara ikke vil kalde dem for et egentligt koncept. Der fokuseres på den unge, etablerede - såvel som den uetablerede - kunst samtidig med, at der opretholdes ’et vist kvalitativt niveau’. Rammerne er brede, og Machwerkets karakteristika er opstået hen ad vejen, defineret gennem den kunst, der udstilles der. Og gennem navnet.

N

år man besøger udstillingsrummet Machwerket i disse dage, skal man hurtigt lukke døren efter sig. Ikke så meget på grund af vinterkulden, men fordi der er en risiko for, at elementer af det midlertidigt udstillede værk kan finde på at flyve ud! For udover et springvand, et akvarium, en have og en træhytte med et tændt tv udgør også et par levende fugle det scenarium, der er sprunget publikum i øjnene siden januar. Kunstnergruppen Büro DeTours’ multifacetterede installation ”Flemmings Hus og Have” er ikke det, man normalt møder på gallerierne i Vestergade, men Machwerket er heller ikke helt som alle de andre. Det var bestemt heller ikke intentionen, da de to kunsthistoriestuderende Sara Bjørumslet og Regitze Lindø Westergaard på studiets fjerde år tog skridtet fra teori til praksis og åbnede dørene.

Udstillingsrum – ikke galleri ”Ordet ’galleri’ er forkert at bruge om Machwerket,” siger Sara, da vi sætter os ned i cafeen på Lynfabrikken på den anden side af gaden. ”Der er nogle helt bestemte konnotationer, der lægger sig til det ord. Et galleri er etableret og kommercielt. Vi er mere projektorienterede, spontane og løse i formen - vi er et udstillingsrum!” Ordet galleri syntes dengang ’at være for stor en mundfuld’, og pigerne ville i starten ikke slå deres projekt for stort op. ”Ideen kom pludseligt. Vi havde ikke gået og brygget på den i lang tid. Set i bakspejlet havde vi nok været opmærksomme på, at der manglede noget i Århus. Vi ville lave noget nyt og anderledes, som skulle være uhøjtideligt og

22 DELFINEN

Hvorfor ”Machwerket”? ”Det skulle være iøjnefaldende og specielt.

Noget som gjorde folk nysgerrige. Det skulle ikke være galleri et-eller-andet med vores efternavne. Det er der så meget af.” Igen ville pigerne gerne underspille projektet: ”Machwerket har en lidt negativ klang, men ved at fortyske det, får det en dobbeltbetydning.”

Mach betyder jo at skabe/at lave og ”werk” leder tankerne hen på et kunstværk. Så navnet har hængt ved.

Ferniseringer på SU Pasta, kaffe og en sjælden koncertbillet tærer i forvejen nok på et SU-budget, så hvordan holder man også lige et kunstforum kørende oveni? Held, mener Sara: ”Vi fik fat på et godt lokale. Det er en erhvervsandel, så det kunne lade sig gøre økonomisk. Lokalerne er blevet en investering.” Men der var ingen startkapital og ingen krystalkugle til at forudsige succesen af salg: ”Det har været dyrt i og med, at hvis et sats ikke gik som forventet, så betalte vi af egen lomme.” I starten bidrog de udstillende kunstnere til huslejen og fik til gengæld hele salgsfortjenesten selv. I dag tager Machwerket 25 % af salget, hvilket er en meget lille andel i forhold til andre gallerier. Foreløbigt går salget ifølge galleriejerne over al forventning, og kunstnerne henvender sig nu selv.

Studierelevant førsteprioritet Den accelererende succes betyder ligeledes et omfattende arbejde for Sara Bjørumslet, udover bare at skulle være fysisk til stede i Machwerket. Hun driver primært stedet alene nu, og det har ligeledes sat sit præg på hendes

studier – Vestergade har fået førsteprioritet hos hende: ”Det er mit eget valg. Det er det, jeg vil, og så må studierne tage lidt længere tid. Heldigvis er der i åbningstiden stille og roligt, så der kan man godt få læst.” Arbejdet med stedet kan heldigvis også gå ind under kategorien ”ekstremt studierelevant arbejde”. Og der er et ønske om at komme ud og bruge alt den oplagrede kunstneriske teori: ”Ja, helt sikkert. Det er spændende at komme ud og prøve ting af i virkeligheden.

Man bliver inspireret af at stifte bekendtskab med forskellige teoretiske ting, og man får en naturlig interesse for blandt andet samtidskunst igennem studiet.” Så stor en interesse, at Sara også har udstillet egne værker på Machwerket i tidernes morgen.

Positive hug Selvom det har været hårdt arbejde, er Sara ikke i tvivl om, at det har været besværet værd: ”Både som kunsthistoriker og som privatperson er det en lærerig proces. At forsøge at skabe noget og udvikle noget selv er en god øvelse. Det gode opvejer det negative.” Egentlig synes Sara slet ikke, at der har været noget negativt, blot udfordringer: ”I starten var det mere ustruktureret, og det fik vi mange hug for. Men med tiden er vi blevet taget godt imod, og det er en dejlig følelse, at noget er lykkedes.” Det lykkedes endda uden at der kom for meget ”struktur” på projektet. På Machwerket har man måttet tegne på væggen, tage en lur inde i et værk eller drikke en uformel øl sammen med kunstnerne hen på de sene nattetimer. ”Kritikken vi fik, har vi taget til os, men vi er forblevet tro mod ideen, det spontane og uhøjtidelige. Hos os kan man noget mere og må man noget mere.”

Det gælder både for kunstnere og besøgende: ”Man må slå sig mere løs inden for rammerne,” mener Sara. I den ånd og på grund af det udfordrede studieliv gælder også parolen, at hvis ikke Machwerket har tid til at komme til fredagsbaren, så må fredagsbaren komme til Machwerket!

Hvad med fremtiden?

Machwerket er blevet kendt for installationer, der breder sig fra lokalerne og langt ud på fortovet, og på deres perlepladevisitkort.

Hvad der skal kendetegne det i fremtiden er ikke overraskende, endnu uvist. Der er ingen bånd, der binder. Gallerier kan være booket måneder og år i forvejen, men pigerne ved ikke, hvad det næste bliver: ”Vi prøver at holde stedet åbent, og lige pludselig kommer der et projekt, der passer ind.” Sara ved af gode grunde heller ikke, hvad den næste udstilling bliver, for det er måske ikke hende, der bliver kurator for den. Hun flytter nemlig snart til Berlin på nye kulturelle eventyr. ”Du kan jo lige skrive, at vi søger en til at overtage min rolle,” siger hun. Det være hermed gjort. Hvis nogen vil prøve kræfter med den unge og eksperimenterende kunstverden, så slå et smut forbi Vestergade. ”Men personen skal brænde for det,” tilføjer Sara, ”-næsten lige så meget som jeg.”

■

MACHWERKET Åbningtider: Torsdag/fredag 11.30-17.00 Lørdag 10.30-15.00 Adresse: Vestergade 62, 8000 Århus C @ : Machwerket@machwerket.dk myspace.com/machwerket www.machwerket.dk

Machwerkerts lokaler i Vestergade - ”Det skulle være iøjnefaldende og specielt. Noget som gjorde folk nysgerrige. Det skulle ikke være galleri eteller-andet med vores efternavne. Det er der så meget af.”

Foto: Mathild Bech

Installationen ”Flemmings Hus og Have”, der for tiden optager det meste af lokalerne

Sara Bjørumslet, kunsthistoriestuderende og galleriejer.

23 DELFINEN

kultur | anmeldelser ■ MUSIK

■ FILM

Neanderthal

INSTRUKTØR: Joel og Ethan Cohen MEDVIRKENDE: Tommy Lee Jones, Josh Brolin, Javier Bardem, m.fl.

SPLEEN UNITED

NO COUNTRY FOR OLD MEN

Copenhagen Records

Spleen United fortsætter tilsyneladende, hvor de slap. Dog er deres beat og lyd blevet en anelse mere dyster med mindre party-on atmosfære i forhold til deres sidste album, ”Goodspeed into the mainstream”. Dette kan være årsagen til titelvalget. Mere mørkt og forhistorisk. Man får i enkelte numre tanken, at beatet minder om en moderniseret tilbagelænet techno. På den gode måde - så ”Neanderthal’eren” godt kan begå sig i det moderne menneskes verden. Teksterne er ganske gode, og desuden er vokalerne interessante, om end ikke grænseløst nyskabende.

Neanderthal har samlet set en inciterende ambience-fornemmelse over sin kombination af meditative rundebeats og dvælende følelsesladet vokal. En stor cadeaux skal tildeles Spleen Uniteds grafiker. Layoutet passer på mange måder godt til den fornemmelse, som musikken afføder.

Med cd’en følger en DVD med en række liveoptagelser fra Spleen Uniteds turné med MTV Spanking New Music Tour. Og som en ekstra bonus til de særligt dedikerede fans er der foruden videoen til ”My Tribe” også en ”making the video”-sekvens.

Samlet set må man sige, Spleen United videreudvikler deres lyd på en fornuftig måde.

Enhver der nyder elektronisk musik skylder sig selv i det mindste at gå ned i Stereo Studio eller en anden pladepusher og lytte til dette interessante udspil. Det kunne meget vel få dig til at købe pladen. For andre, der ikke typisk vælger den elektroniske sfære, vil jeg snarere anbefale ”Goodspeed into the Mainstream”, da dette album er lettere tilgængeligt.

De perfektionistiske Cohen-brødre har med Oscar-favoritten ”No Country for Old Men” lavet et sublimt stykke filmhåndværk. Filmen er baseret på Cormac McCarthys roman af samme navn. Cohen-brødrene suger os ind i romanens blodige, mørke univers, hvor desperate mænd med tvetydig moral jagter hinanden i de golde ørkenlandskaber ved floden Rio Grande.

Vietnam-veteranen Llewelyn Moss (Josh Brolin) tilbringer sit fattige liv i en trailer med sin kone. En dag finder han en kuffert fyldt med penge hos en flok døde narkohandlere. Han beslutter sig for at tage pengene. Men ganske hurtigt får han den mystiske lejemorder Anton Chigurh (Javier Bardem) på nakken.

Det lyder måske som en historie, vi har set hundrede gange før i Hollywood-film, men Cohen-brødrene løfter denne enkle historie op på et højere plan. De får stor hjælp af Javier Bardem som Anton Chigurh, der er filmens grumme, mørke ånd, der spøger i enhver scene i filmen. Han slår koldblodigt og ufortrødent enhver ihjel, der er så uheldig at

Magnus Riis

Igen i år bliver der afholdt filmfestival for uafhængige kort- og spillefilm. Festivalen har som mål at fremme talenter og sørge for at det skabende filmmiljø i Skandinavien fortsat udvikles. Der vil både blive vist et væld af film, og desuden vil der for første gang blive uddelt en pris.

Se mere på: www.afiafilmfestival.dk

■ KUNST

IRWIN STATE IN TIME Århus Kunstbygning, indtil 6. april

24 DELFINEN

■ AFIA FILMFESTIVAL 12.-17. marts

Esben Rahr Gotfredsen

Kunne du tænke dig at blive statsborger i staten NSK, så bør du overveje at besøge udstillingen IRWIN – State in Time i Århus Kunstbygning. Så længe udstillingen varer, vil det nemlig være muligt at købe et vaskeægte NSK-pas.

NSK er dog ikke en hel normal stat. Det er et kunstnerisk projekt, der repræsenterer en utopisk stat uden et reelt territorium, men dog med mere end 4000 statsborgere og et væld af nationale symboler. Og det er netop symbolers merværdi og magt, der er i centrum for udstillingen. Den slovenske kunstnergruppe IRWIN, der står bag NSK, har gjort det til en dyd at hive fascistiske og totalitære symboler ud af deres oprindelige kontekst og ryste dem sam-

komme ham i vejen. Han er en personificering af døden selv. Han er et filmikon, der lynhurtigt brænder sig ind på nethinden med sit sære pagehår, sit særprægede våben og sit udtryksløse ansigt.

Blot antydningen af hans tilstedeværelse får det til at løbe en koldt ned ad ryggen.

Filmteknisk er filmen nærmest et vidunder.

Cohen-brødrene kan gøre enhver filmfreak våd i trussen, og her overgår de sig selv med en perfekt timet redigering, underskønne symmetriske billedkompositioner og gennemtænkte scenografiske detaljer. Allerbedst er lydarbejdet. De lader de små lyde af fodtrin og vejrtrækning levere en stor del af spændingen i de scener, hvor Chigurh er tæt på sit bytte.

Men ikke mindst giver de plads til, at stilheden og de mørke skygger kan få vores fantasi til at spille med. Det er filmhåndværk af meget høj klasse, der danner en smuk ramme for den foruroligende historie om hårdhudede skæbners desperate kamp for overlevelse.

“

...som beskuer føler man, at IRWIN sidder klar med ingredienserne til en eksplosiv cocktail, men man bliver desværre aldrig blæst omkuld

men på nye, uforudsete måder. En strategi, der har som mål at blotlægge og undergrave den totalitære magt, som ligger gemt bag enhver ideologi. Det udmønter sig langt hen ad vejen i et interessant spil mellem kunstneriske og politiske udtryk. Og som beskuer føler man, at IRWIN sidder klar med ingredienserne til en eksplosiv cocktail, men man bliver desværre aldrig blæst omkuld. Trykbølgen udebliver, og kun et svagt vindpust synes at feje igennem udstillingen. For angrebet på de totalitære tankesystemer overrumpler ikke. Som beskuer bliver man blot endnu en gang gjort opmærksom på semiotikkens læresætning om det vilkårlige forhold mellem et tegns udtryks- og indholdsside. Men lad der ikke herske tvivl

– NSK er et besøg værd. Om ikke for andet så for de forbløffende og ret humoristiske anekdoter, der knytter sig til den underfundige stat.

Mere eksplosiv og fængslende er dog udstillingens andet store værk, East Art Map. I dette interaktive værk forsøger IRWIN helt bogstaveligt at samle tråden i den moderne kunsthistorie, der aldrig blev skrevet øst for det gamle jerntæppe. Og det er ganske enkelt et imponerende værk, hvor et næsten labyrintisk spindelvæv af tynde tråde er spændt ud på en kulsort baggrund. Et fornemt og foranderligt værk, der desuden har sin egen hjemmeside: www.eastartmap.org

Jesper Hallstrøm Eriksen

kultur | anmeldelser ■ BØGER

■ BØGER

FORFATTER: Mikhail Bulgakov FORLAG: Rosinante

FORFATTER: Jørgen Leth FORLAG: Gyldendal

MESTEREN OG MARGARITA

”Manuskripter kan ikke brænde” står der manende på forsiden af Mesteren og Margarita som en besværgelse ikke blot over bogen i bogen (mesterens værk om Pontius Pilatus), men også over værkets egen sovjettypiske skæbne med samizdat, (meget) forsinket udgivelse i censureret udgave i 1966, og første ucensurerede i slut-80’ernes glasnost-æra.

Handlingen udspiller sig i Moskva i mellemkrigstiden, hvor djævelen i skikkelse af sortkunstneren Woland og hans følge af umage skikkelser formår at vende alt, de kommer i kontakt med, på hovedet. Deres måder at håndtere omgivelserne på forekommer i sagens natur overnaturlige i konfrontationen med sovjetisk bureaukrati og mentalitet, der forlader sig ensporet på det rent videnskabelige og forklarlige. Sådan da. For den rigide tro på videnskaben og den absolutte afvisning af alt umiddelbart uforklarligt kommer i sig selv til at virke absurd.

Og netop her springer den voldsomme, fandenivoldske (pun intended) og til tider latterspruttende samfundssatire i fuldt flor.

Umiddelbart vil man tro, at det er Woland og venners overnaturlige fiksfakserier med bureaukratiet, der vil fremstå som det absurde, men i stedet udstiller de, hvor ulogisk, rigidt og lattervækkende det sovjetiske bureaukrati er skruet sammen. Om det så udmønter sig i embedsmænds (desperate) forsøg på at forklare det djævlespil, de står ansigt til ansigt med, eller deres forundring over sagsbehandlinger, der pludselig glider let og elegant igennem, så står de uforstående over for den uvante situation, ude af stand til at anerkende muligheden af noget ulogisk og uforklarligt.

Sideløbende er historien om Mesteren og Margarita; en kærlighedshistorie, der kredser om Mesterens værk om Pontius Pilatus, et værk der i sagens og tidens natur ikke kan udgives. Mesteren mister troen på sit værk, brænder manuskriptet og placeres på et psykiatrisk hospital. Den trofaste Margarita lader sig dog ikke slå ud; hun har på ingen måde mistet troen på Mesteren, hvorfor hun forlader sin mand og indgår en pagt med djævelen for Mesterens skyld.

Mesteren og Margarita er en læseoplevelse af de helt store, der byder på kærlighedshistorie, bureaukratisk djævlegøgleri, samfundskritik og betragtninger over kunsten og kunstneren. En bred vifte, der finurligt flettes sammen af en så forførende fortæller, at man kunne tiltro ham at være en del af Wolands følge; en fortæller, man ikke desto mindre lader sig frivilligt blive forført og trukket rundt i manegen af.

Vibe Kiil

DET UPERFEKTE MENNESKE 2 - GULDET PÅ HAVETS BUND

Jørgen Leths andet bind af sine erindringer fra et langt liv i kunstens og nydelsens verden hedder såmænd bare ”Det uperfekte menneske 2”, men bogen bærer også den metaforiske undertitel ”Guldet på havets bund”. Og ja, der er guld at hente i Leths nye bog, men metallet er ikke nødvendigvis mere ædelt, jo dybere på bunden det findes. Det er derfor med en anelse skuffelse, at man læser Jørgen Leths nye opus af et fragmenteret epos. Bogen rummer dog også anseelige kvaliteter, så lad os begynde med det ægte guld.

Leths karakteristiske skrivestil, eller bør man sige iagttage-stil, er fortsat stærk. For Leth skriver som en kameralinse ser. Han registrer nøgternt og undgår med stor effekt at fortolke. Stoffet står uberørt frem til skue, og læseren kan frit betjene sig af det.

Indholdsmæssigt er vi i samme spor som i bind ét. Det handler om hans kunstneriske oeuvre, kvinderne og de mange spændende mennesker, han omgås. Dog er der skruet en smule ned for de seksuelle eskapader, mens filmværkerne modsat står meget stærkt. Og tak for det. For her lærer man i højere grad kunstneren Jørgen Leth at kende, og denne er altså mere interessant end manden.

Man fornemmer hans poetik, det kunstneriske credo, som, i tråd med hans prosastil, kan beskrives som en slags tro på tingenes og verdens uredigerede og umiddelbare poesi.

Naturligvis udsat for kunstnerens eget og helt særlige blik, og det er en stor fornøjelse at komme bag en mesters kamera. Men blandt de 415 siders erindringer fra havets bund er der desværre også meget vraggods; for mange tekster forekommer overflødige, og specielt fylder historier fra forfatterens elskede Haiti (hvor han bor) alt for meget. Man skal være ekstraordinært interesseret i haitiansk politik og kultur for at kunne finde alle disse, ofte lange tekster, lige vedkommende. Historierne synes at være mere til for forfatterens egen skyld, end for læseren. Og så er der Leths ekstravagante (han ville nok selv sige æstetiske) livsførelse.

Ikke at selvfedme partout er et onde, men i længden bliver det trættende at læse om dyre vine, formidable middage og celebre venner.

Dette specielt, fordi det ofte kun nævnes en passant og kun sjældent har nævneværdig betydning for historierne. Det forekommer derfor som nonchalant namedropping. Ikke alt, der skinner, er guld.

Stefan M. Rasmussen

■ BØGER

SOCIOLOGY THROUGH THE PROJECTOR FORFATTER: Bülent Diken & Carsten Bagge Laustsen FORLAG: Routledge

Vi kender det alle: En tur i biffen afføder en diskussion på vej ud af biografsalen og måske under det efterfølgende måltid på Burger King. Derefter er selv de stærkeste film glemt og vi kan glide tilbage i vores behagelige tilværelse og nikke nonchalant, når talen senere falder på en set film. ”Jo, den har jeg set, men… (husk altid et ”men” - ellers virker du ukritisk og naiv).

I denne bog griber Diken & Laustsen populære film ved hornene og tager dem alvorligt i et sociologisk perspektiv. Resultatet er spændende. Film som Fight Club, Brazil og City of God illustrerer præcist sociologiske pointer hos tænkere som Deleuze, Baudrillard og Zizek. Det er en reel øjenåbner at arbejde sig igennem bogen og nogle film, som man troede man havde styr på.

Handlede Fight Club ikke bare om en skizofren anarkist og Lord of the Flies om en samling groteske unger? Langt fra! Investerer man rent faktisk krudt i de film man ser, er de både brugbare som underholdning og samfundsanalyse. En vinkel, der ofte er skjult af vores egen træge tilgang til film, der rubri-

ceres som underholdning. Jack/Tyler, hovedpersonen i Fight Club, er således i starten af filmen en udmærket repræsentant for os studerende i Århus. Køber sine ting i IKEA, tror han elsker sit liv og er dømt til en tilværelse på løbebåndet i SATS (fitnesscenter, red.). For at vride sig løs udpeger han forbrugerismen som hovedfjende og går i gang med sit velkendte revolutionære projekt. Slet alle bankfiler, så folk kan starte forfra.

Diken og Laustsen viser præcist og elegant, hvordan projektet er dømt til at mislykkes, da vandringen fra det revolutionære til det mikrofascistiske er en klassisk fejltagelse og den vestlige forbrugerisme stærkere end som så.

Således trækker bogens analyser oftest lange tråde igennem det vestlige samfundssyn og inviterer til en mere kritisk tilgang til både film og omgivelser. Læseren har mulighed for at blive klogere på samfundet og hæve den gængse film-diskussion op over, hvem Brad Pitt knalder med for tiden.

Jonas Lysgaard

25 DELFINEN

kultur | radiator film James Barclay og Nikolai Coster Waldau fra filmen Himmerland, produceret af Radiator Film

Jysk varme i banditternes branche

Radiator Film fra Århus blev i 2006 et varmt navn i Danmarks københavniserede filmbranche, da en investorjagt i det store Europa resulterede i 42 mio. kroner.

Bag succesen står to mænd, seks år og hårdt arbejde.

Ord | Daniel Holm Johansen

Foto | Radiator Film

E

spressomaskinen står på ekstra sort og klager sig dampende til den storrygende filmproducer, der betjener den. Cigarettens hvide stængel dingler amputeret fra hans mundvig, og filteret er knækket af. Askebægeret på det brede topersoners skrivebord afslører, at mangt en cigaret før denne har lidt samme kranke skæbne.

Manden er Henrik Underbjerg, en af grundlæggerne af produktionsselskabet, Radiator Film. ”Hvis man kan lave noget andet, så skal man lave noget andet. Sådan lyder en gammel talemåde om filmbranchen,” smiler Henrik Underbjerg fra sin kontorstol. ”Det kan jeg ikke!” Udmeldingen bliver serveret henkastet med en hånd under hagen og den anden løst om espressokoppen.

Henrik Underbjerg er ikke din typiske filmmand: Bosat i Jylland, uden drengedrømme om et liv som instruktør og med et kringlet uddannelsesforløb uden relation til film. Ved siden af studiet opstod forbindelsen til filmverdenen med frivilligt arbejde på Filmværkstedet, hvor han var i projektredaktionen. Her mødte Henrik Underbjerg sin kommende arbejdspartner Stefan Frost, og de besluttede sig snart for at slå kludene sammen. ”Vi ville være det vigtigste, klassiske filmselskab uden for København og have et interessant arbejde. Det var målet,” fortæller Henrik Underbjerg. Indledningsvist betød dette at afslå den magtfulde Zentropa-direktør, Peter Ålbæk, der havde tilbudt at gå ind i et produktionsselskab fifty-fifty med de to jyder. ”Vi ville klare os selv,” klukker Henrik. ”Jeg tror, han synes, vi var godt dumme. Men det var sgu lidt sjovt.”

Skævvridning i filmbranchen I starten gik alt også som planlagt. Det 26 DELFINEN

nystartede Radiator Film producerede kortfilm og dokumentarprogrammer til dansk fjernsyn.

Vanskelighederne kom senere. ”Det første år gik det for så vidt meget godt, men det andet år begyndte vi at få nogle tæsk økonomisk. Det er meget hårdt opad bakke at starte noget uden for København, fandt vi ud af.” Problemerne skyldtes, at kun én procent af Det Danske Filminstituts støttepenge når over Storebælt. Et faktum, som Henrik Underbjerg og Stefan Frost forsøgte at gøre politikerne opmærksomme på. ”Alle konsulenterne på Det Danske Filminstitut, der afgør om en film skal have støtte eller ej, har rod og base i København og er en del af det netværk, der er der. Det er ikke, fordi jeg siger folk er korrupte, men det er en ’peoples-business’.”

Trods problemer med økonomien har de to bagmænd valgt at kæmpe videre for at holde sig flydende i den hårde branche. ”Vi har prøvet at være meget hårde til den forretningsmæssige del, der kræver enormt meget tid, men måske ikke er det sjoveste. Det er federe at udvikle ideer, end at sidde og nørde med, hvordan cash-flowet ser ud om halvandet år. Det er fandme noget af en øvelse,” griner Henrik Underbjerg.

Jysk ærlighed Helt i trit med deres ærkejyske oprindelse har de to mænd baseret deres forretning på principper om sund fornuft og ærlighed. De har forsøgt at lade deres produkter tale for sig selv og skabe det livsnødvendige netværk gennem positiv omtale. ”Det er jo en branche, der er præget af røvere og banditter. Der er så enormt mange, der gerne vil være i filmproduktion, at man kan besætte et helt hold med folk, der ikke får løn. Sådan ønskede vi ikke at køre det. Hvis vi ikke kunne

lave forretning ordentligt, skulle vi helt lade være.”

Den sunde fornuft præger også de kunstneriske ambitioner: ”Man laver filmen til et marked. Man laver den ikke til sig selv. Det er jo meningen, den skal ses af andre.”

Dermed dog ikke være sagt, at det er pengene, der er driver værket. Fokus ligger på den kunstnerisk gode film og på at overleve i en usikker branche. ”Der er meget få, der laver film med et egentligt forretningsmæssigt sigte for øje. Hvis man vil tjene penge, så er der mange andre steder, hvor det er hurtigere og nemmere. Men skal man have et skægt arbejde, hvor man bruger mange sider af sig selv, så er det et fedt sted at være,” siger filmmanden.

Lys for enden af tunnellen Fremtiden ser dog lys ud for Henrik Underbjerg og Radiator Film. Med 42 mio. kr. i lommen til en storfilm med internationale skuespillere og film på vej med Nikolaj Coster Waldau og Thure Lindhardt, kan den atypiske filmmand tillade sig en vis tilfredshed. ”Jeg er meget stolt af de film, vi har været med til at lave. Stolt af, at det lykkes os at blive i den her business.”

Ambitionerne holder Henrik Underbjerg dog stadig på et passende jysk niveau. For trods medgang er der ingen grund til at drive rovdrift på succes’en. ”En eller to spillefilm om året og et par store dokumentarer – det er ambitionen. Så kan det godt være, der bliver mulighed for at blive større.

Men det er dér, vi hiver i bremsen og tænker os om, før vi fortsætter.”

KLUMME | marc andersen

■

kulturkalender SAMLERNE Indtil 15. marts, Svalegangen En utrolig, men sand historie om to brødre, der i 1909 flytter ind i et herskabshjem i New York, men noget går galt.

De forskanser sig og vender verden ryggen. Samlerne er en fortælling om sammenhold og forfald, men også en karikatur over vores egne banale gøremål og rutiner.

EFTERKLANG 7. marts, Musikcaféen Det danske orkester Efterklang har høstet både anmelderroser og priser for deres pladeudspil Parades, der udkom sidste år. I øjeblikket er de i gang med at turnere Europa tyndt, og denne fredag indtager de Århus.

GREGERSEN SAGAEN Indtil 30. marts, Århus Teater Der er tale om et af de største teaterprojekter i Danmark, når Århus Teater i denne syv timer lange forestilling sætter klassikeren om familien Gregersen op. Den oprindelige historie sammenholdes i teaterstykket med dramatikeren Peter Asmussens bud på familien Gregersens fremtid omkring årtusindeskiftet. ÆSTETISK SEMINAR: BEATLES 6. marts, Institut for Æstetiske Fag, Langelandsgade 139 Kulturforskeren Sheila Whiteley er i øjeblikket gæsteprofessor på Århus Universitet. Til dette seminar søger hun at komme med et bud på om Beatles satte den kulturelle og æstetiske dagsorden i 60’erne, eller om bandet blot tilbød glad og eskapistisk rock n’ roll. Foredraget finder sted kl.

14.15 i bygning 1584, lokale 124.

FUN FUN FUN Indtil 4. maj, Aros Udstillingen FunFunFun præsenterer værker af 10 internationale kunstnere fra en ung privatsamling, som byder den etablerede kunst trods med humor, energi og samplinger fra pop-kulturen.

BZ-FILM 12. marts, Øst for Paradis Denne formiddag er der film og debat om BZ-bevægelsen i biografen Øst for Paradis. Den danske dokumentarfilm BZ fra 2006 vil blive vist, hvorefter der er debat med filmens instruktør samt en af de tidligere Bz’ere, som er med i filmen. Arrangementet starter kl. 10 og er gratis.

22 PISTEPIRKKO 21. marts, Voxhall Det finske band 22 Pistepirkko (der på dansk betyder mariehøne med 22 prikker) tager på visit i Danmark og for fjerde gang spiller de på Voxhall. Bandet har efterhånden 27 år på bagen og er ude med et nyt album.

FORFATTERAFTEN 27. marts, Lynfabrikken Den sidste torsdag i hver måned arrangerer Litteraturen på scenen oplæsningsaften med en gruppe danske forfattere. Denne gang gæster Pia Tafdrup, Mads L. Mygind og Thomas Boberg Lynfabrikken i Vestergade. Det løber af stablen kl. 20 og koster den nette sum af 30 kr.

klumme | Den satans skala

D

en nye karakterskala er nu for første gang blevet brugt til eksamen. De første reaktioner har været noget i retning af: ”Jeg fik 4, så det er jeg lidt træt af, men hov, det svarer jo til et 7-tal på den gamle skala! Det er da slet ikke så dårligt. Det er jo kun lidt under middel.”

Præstationsafspejlingerne klinger åbenbart forskelligt indbyrdes på skalaerne, selvom det er samme præstation, der er tale om. Dette bunder nok ikke i den blotte ændring af tal, men mere i bevægelsen inden for skalaen. Hvor man før gik ud fra at eleven var middelmådig som udgangspunkt, og herefter gav mulighed for, at denne kunne hæve eller sænke sig i karakter, kan man nu kun falde i karakter. Man starter på 12-tallet og falder herefter, jo flere forbiere, man slår. Det er den nye skalas vilkår. Alle, der nogensinde har spillet lilleputfodbold og haft Allan - en 43-årig træner, der ikke på nogen tænkelig facon accepterede middelmådighed, muligvis i kraft af hans egen fallerede fodboldkarriere i Uldum Gymnastikforening - vil vide, hvad denne bevægelse repræsenterer: ”Drenge. Nu gælder det finalen! Alt hvad vi har kæmpet for, har vi.. Andersen!

Hold op med at klø dig på kylleren og fokuser! …Drenge, der er ikke noget, der hedder at vinde sølvet - man taber guldet! Lad os så få den Pingo-Pokal i hus!”.

Med den gamle skala kunne vi vinde guldet, nu kan vi kun tabe, eller i bedste fald beholde det. Dette resulterer i, at den studerende nu er mere disponibel for et humør af nedtrykt karakter - ligesom med Allan fra Uldum. På den anden side ved man nu, hvad man skal kunne. Man skal indlære pensum og ikke en linje mere. Selvstændigheden er med andre ord blevet blæst en lang march, og det ekstraordinære kan ikke længere betale sig. Men det er jo alt sammen nødvendigt for at Danmark kan vise omverdenen, at også 10% af vores studerende får den højeste karakter. Men er vi i virkeligheden ikke vidne til et bedrag, hvor de studerende landet over indbildes, at de er bedre, end de er, og hvor uddannelsesniveauet i virkeligheden falder? Vi betaler åbenbart gladeligt prisen for at opnå samme ”valuta” som andre universiteter i Europa. Tiltaget fra Bertel Haarders side har dog en påfaldende lighed med Johannes Åbenbaring 13, 14-18:

”Det forfører dem, der bor på jorden, med de tegn, som det har fået givet at gøre (...) så ingen kan købe eller sælge undtagen den, der bærer dette mærke, (...) eller dets navns tal. Her kræves der visdom! (...) Dets tal er 666.”

Indrømmet. Det er måske en overfortolkning at påstå, at Bertel er selveste antikrist - af behårede ben følger ikke nødvendigvis hove og horn. Men vi bliver gjort en bjørnetjeneste for at opnå forbindelser til universiteter rundt om i Europa. Dvs. bjørnetjeneste i betydningen ”en velment hjælp, som gør mere skade end gavn”, og ikke den, af Dansk sprognævn, nyoptagede betydning: ”En stor tjeneste”. Her er åbenbart fulgt samme logiske princip som Bertel: ”Folk følger ikke reglerne - så ændrer vi da bare systemet”.

27 DELFINEN

Er fagrådet også noget for dig? tingene.”

Andreas: ”Jeg fandt på et fagrådsmøde ud af, at her kunne jeg både bidrage med noget til andre studerende og lære noget selv.”

Fagrådene på Aarhus Universitet skal sikre de studerendes rettigheder og præge udviklingen på studiet. Men hvad laver man egentlig mere konkret i fagrådene? Studenterrådet har mødt to entusiastiske fagrødder.

Hvad arbejder I med for tiden i jeres fagråd?

Maja: ”Vores tid er meget gået med at få fagrådet op at stå og sparre med fagråd på andre studier for at få inspiration til at finde vores egen rolle. Og nu sætter vi en kampagne i gang, der sætter fokus på frivillighed for at få flere til at engagere sig. Vi laver blandt andet en fredagsbar på Idéhistorie med frivillighed som tema.”

Andreas: ”Jeg er involveret i at forbedre pensumplanerne på Statskundskab. Jeg ser for eksempel på, om der er for mange sider eller om nogle synspunkter kan formidles med kortere tekster. Og så er jeg Statsrådets repræsentant i Fællesrådet.”

Maja Buskbjerg og Andreas Albertsen er begge aktive i fagrådene på henholdsvis Idéhistorie og Statskundskab. De er også begge entusiastiske omkring det at gøre en forskel for de studerende. Men derudover har de to studerende ret forskellige tilgange til arbejdet i fagrådene og har indtil videre også gjort sig forskellige erfaringer.

Hvad synes I, fagMaja Buskbjerg startede rådenes vigtigste på Idéhistorie med et funktion er? brændende ønske om Maja: ”Fagrådet at engagere sig. Hun sætter de studerende blev dog mødt af et i fokus, og der bliver fagråd, der ikke var skabt en interaktion særligt aktivt på det mellem de forskellige tidspunkt. Men det var niveauer på univerbare ikke godt nok for sitetet. Og så er det den 22-årige ildsjæl, og vigtigt at vise, at vesiden sommeren 2007 jen fra de studerende har hun været med til at Maja Buskberg og Andreas Albertsen snakker om, hvad de får ud af til de forskellige råd starte et nyt fagråd op at være aktive i deres fagråd og nævn på univerpå Idéhistorie. sitetet altså ikke er Anderledes forholdt det sig med Andreas Albertsen. så lang.”

Den 22-årige studerendes interesse blev vækket Andreas: ”Man skal byde de studerende ordentlige lidt efter lidt, da han fandt ud af, at fagrådet faktisk forhold at læse under. Fagrådene mærker det på egen beskæftigede sig med mange af de områder, han krop, og derfor kan de gå videre med det i systemet.” interesserede sig for. Modsat Maja Buskbjerg kom Andreas Albertsen dog til et stort fagråd, der allerede var Hvad er det mest spændende, I har været med velfungerende, så han kunne med det samme lægge til at lave i jeres fagråd? sine kræfter i bestemte mærkesager.

Maja: ”Hele arbejdet med at sætte et nyt fagråd i gang har været spændende. Og så tror jeg, at vores Hvorfor er I aktive i jeres fagråd? frivillighedskampagne bliver en af forårets gode Maja: ”Jeg syntes, jeg manglede et link til studiet ud begivenheder.” over timerne, og det er vigtigt, at nogle kan repræAndreas: ”Jeg synes, den faglige dag, Statsrådet sentere de studerende og fortælle, hvad der rører arrangerer én gang om året, er en virkelig god idé. sig blandt dem. Og så er jeg bare vokset op med en Foredragene på den dag giver en god mulighed for at optimisme omkring, at det nytter noget at kæmpe for

Eksamenscafé en succes I forbindelse med vintereksamen arrangerede Studenterrådet to gange i december og to gange i januar en eksamenscafé. Idéen var at samle de studerende på Aarhus Universitet i en tid, hvor man netop går hver til sit, når der skal læses op.

Konceptet var simpelt: Medbring dine bøger, din bærbare eller din læsegruppe til Stakladens kaffestuer og arbejd med din eksamensforberedelse sammen med andre i samme situation. I anledningen bød Studenterrådet på kaffe og kage til de fremmødte.

Caféen løb fint af stablen alle fire gange, og hver gang mødte der en flok studerende op, som brugte tilbuddet til at få noget fra hånden i hyggelige omgivelser.

Studenterrådet har tænkt sig at fortsætte konceptet i næste eksamensperiode.

Denne omgangs eksamenscaféer har givet os en masse erfaringer, vi kan bygge videre på, så Studenterrådet også fremover kan give de studerende mulighed for at få en bedre og sjovere studietid.

Studenterrådet ved Aarhus Universitet Ndr. Ringgade 3 - 8000 Århus C 28 DELFINEN

orientere sig omkring, hvad der sker ude i den virkelige verden.”

Hvad får I ud af at være med i et fagråd?

Maja: ”Jeg synes, det er godt at kunne mødes under andre former, uden at det involverer øl for eksempel.

Det giver ligesom et indhold og en relation til studiet.”

Andreas: ”Det er fedt at føle, at man kan ændre på ting, der betyder noget i de studerendes hverdag.”

Har du også lyst til at engagere dig i fagrådet på dit studie, eller vil du bare vide mere, så læs mere på www.sr.au.dk

Maja Buskbjerg er 22 år. Hun læser Idéhistorie på 4. semester.

Andreas Albertsen er 22 år. Han læser Statskundskab på 4. semester.

Fakta Fagrådene på Aarhus Universitet er hvert fags lokale organ, hvor alle studerende kan møde op og være med til at præge studiet lige fra madpriser til antal af læsepladser.

Fagrådene kan træffe beslutninger alene, men de fungerer også som baggrundsgruppe for de studerende, der sidder i studienævnene, rådene på institutterne og de akademiske råd.

Alle fagråd er en del af Studenterrådet og kan derfor sende repræsentanter til Fællesrådet, hvor studerende i fællesskab diskuterer, hvad man skal mene om emner som for eksempel SU, bolig, undervisningsmiljø og undervisnings- og eksamensformer.

Sekretariatet har åbent man-tors kl. 9-14.30, fredag 9 -13 Telefon 8942 5464 - Fax 8942 5474 - e-mail: sr@sr.au.dk

www.sr.au.dk

Flere gratis sportsoplevelser!

Studenterrådet og den århusianske basketballklub Bakken Bears har indgået et samarbejde, der for alvor kommer de studerende til gode. Alle studerende ved Aarhus Universitet har ved de seneste to lokalopgør mellem Bakken Bears og Åbyhøj været inviteret gratis med til energifyldte basketoplevelser i NRGi Arena, og Studenterrådet og Bakken Bears har ikke tænkt sig at stoppe der.

I fremtiden vil alle studerende komme ind til alle Bakkens hjemmekampe for en flad 20’er ved fremvisning af studiekort, ligesom der vil komme endnu flere helt gratis oplevelser i denne sæson. Hold øje med studenterrådets hjemmeside www.sr.au.dk for helt gratis sportsoplevelser, ligesom der vil blive hængt plakater op på hele kampus.

Studenterrådet mener Flere relevante studiejobs til Århus Af Mikael Bomholt, Studielivssekretær, Studenterrådet

Studerende kunne opleve Bakken Bears gratis i både januar og februar måned

Århus i 2037 Århus Kommune har etableret en tænketank, der har til formål at skabe en vision for byudviklingen i Århus de næste 30 år. Studenterrådet er naturligvis stærkt involveret i dette arbejde. Arbejdet blev skudt i gang med en heldagskonference d.

18. februar, hvor tænketankens deltagere lagde grundstenene for det forestående arbejde.

Studenterrådet går ind i arbejdet med en åben og ambitiøs tilgang – ingen projekter bør anses for umulige. Vi ønsker en endnu mere levende by, som definerer sig selv dels som regional hovedstad med dertilhørende ambitioner og dels som international universitetsby. Med tanke på Aarhus Universitets ekspansionsplaner bliver vi en endnu mere betydningsfuld gruppe i lokalsamfundet. Dette bør naturligvis afspejle sig i den måde, byen er indrettet på.

Tænketankens arbejde er sat til at være færdiggjort i 2009, indtil da kan arbejdet følges på www.aarhus2037.dk.

Har du det fede studiejob?

Vil du være med til at give dine medstuderende mulighed for også at få afprøvet deres evner i praksis? Så har Studenterrådet brug for dine erfaringer!

Som studiejobsambassadør i Århus kommune har Studenterrådet en unik mulighed for at få de århusianske virksomheder til at skabe flere fede og relevante studiejobs.

Fortæl os om dit studiejob, og hvordan du bruger din uddannelse i jobbet – så kan Studenterrådet få erhvervslivets øjne op for, hvordan de kan bruge de studerende som en attraktiv ressource i dagligdagen.

Skriv til os på job@sr.au.dk

Studenterrådet ved Aarhus Universitet Ndr. Ringgade 3 - 8000 Århus C

Politikerne i Århus har den vision, at byen skal være Danmarks bedste studieby. Den målsætning støtter Studenterrådet fuldt og fast op om. Og vi mener faktisk også, at Århus langt hen ad vejen er en fantastisk by at være studerende i. Der er dog stadig områder, hvor der kan ske mærkbare forbedringer. Studiejobsområdet er et af dem.

Studiejobs er derfor noget, der ligger Studenterrådet meget på sinde. Vi er repræsenteret i kommunens korps af studiejobambassadører, hvor vi sammen med kommunen og erhvervslivet arbejder på at nedbryde barrierer mellem potentielle arbejdsgivere og de studerende. Men vi mener ikke, at det at nedbryde barrierer er nok. Der er kort og godt mangel på fagligt relevante studiejobs i Århus. Med Universitetets målsætning om at få 10.000 flere studerende i 2027 in mente, vil dette problem kun blive mere udtalt i fremtiden.

Derfor har Studenterrådet meldt ud, at Århus bør have en studiejobsgaranti, som man har i Odense.

Faktisk bør man tilstræbe at overgå Odense og sikre, at vores garanti indbefatter fagligt relevante studiejobs. Konkret mener vi, at kommunen skal tiltrække flere offentlige institutioner og styrelser. Disse anvender i høj grad akademiske medarbejdere og vil være oplagte arbejdspladser for studerende. Desuden bør kommunen være mere ambitiøs med at få flere vidensvirksomheder til byen: Hvorfor ikke skabe ”Vejlby Valley” som en pendant til Silicon Valley?

Lær at håndtere stress Studenterrådet kan nu i samarbejde med Yes!+ tilbyde dig et seks-dages kursus i stresshåndtering til den favorable pris af 1.100 kr. I løbet af kurset udvikler du dine lederevner og lærer forskellige teknikker, der hjælper dig til at kunne være fuldt til stede i din hverdag og være både skarp, fokuseret, kreativ og helt afslappet på samme tid. YES!+ er et kursus baseret på aktiv medvirken fra deltagerne. Filosofien er, at det er dybe oplevelser og personlige erfaringer, der mest effektivt skaber læring og varig forandring.

Kurset løber af stablen fra d. 24.-29. april 2008. Hvis du vil vide mere, så mød op til introworkshop d. 4., 5., 10. eller 11. marts kl. 19.30-21.00 i Stakladen, Frederik Nielsensvej, byg. 1421, mødelokale 2. Du kan også læse mere om kurset på Studenterrådets hjemmeside www.sr.au.dk

Sekretariatet har åbent man-tors kl. 9-14.30, fredag 9 -13 Telefon 8942 5464 - Fax 8942 5474 - e-mail: sr@sr.au.dk

www.sr.au.dk 29 DELFINEN

UNDERSØGELSE | job

FÅ FORBINDELSE TIL ERHVERVSLIVET KAMPEN OM DE GODE JOBS ER INTENS BLANDT NYUDDANNEDE KANDIDATER. ORGANISATIONEN AIESEC HAR SAT SIG FOR AT UNDERSØGE, HVAD DET ER, VIRKSOMHEDERNE SØGER HOS DE NYUDDANNEDE. ORD | LIA OTTOSEN & SØREN SKOV SØRENSEN

M

anglen på arbejdskraft har gjort de studerende mere sikre på, at det er muligt at få job efter endt uddannelse. Der er dog værd at bemærke, at denne mangel først og fremmest gør sig gældende inden for særlige faggrupper som ingeniører og IT-specialister.

Debatten om mangelen på kvalificeret arbejdskraft må derfor ikke blive en sovepude for de studerende, der gerne vil sikre sig et godt job efter endt uddannelse.

AIESEC’s undersøgelse blandt en række af de største og mest eftertragtede virksomheder i Danmark, bl.a. Danisco, Jyske Bank, Siemens, Rambøll, Boston Consulting Group og DJØF, viser, at der ikke er et entydigt svar på, hvilke kvalifikationer, der lægges vægt på ved ansættelse af nyuddannede kandidater.

Dog er der generel enighed om vigtigheden af at have en god forbindelse til erhvervslivet og derigennem en forståelse af hvilke krav og udfordringer erhvervslivet stiller. Her vil man netop opleve, at der kan være et meget stort spring i forhold til de udfordringer, man møder på studiet.

Erhvervserfaring vigtigst Hvilke kvalifikationer, der er vigtige, er forskelligt fra virksomhed til virksomhed.

Flere af virksomhederne er ganske store og har i flere tilfælde også internationale afdelinger. Derfor ansætter de også folk inden for mange forskellige faggrupper, og dermed kan der også inden for den enkelte virksomhed være stor forskel på, hvilke kvalifikationer, der efterspørges. Fx lægges der ved ansættelse af ingeniører stor vægt på den faglige dygtighed, men generelt er det ikke de faglige kompetencer, der vægtes højest.

Kun én virksomhed anså karakterer som det vigtigste kriterium ved ansættelse. Derimod var erhvervserfaring klart det vigtigste kriterium.

■

OM AIESEC AIESEC er en international organisation, drevet af unge akademikere. Arbejdet i organisationen fokuserer på personlig og professionel udvikling med henblik på at medlemmerne udvikler sig til at være samfundsbevidste ledere.

AIESEC Informationsmøde: 12. marts 16.15 bygning 1325/ lokale 320

30 DELFINEN

Hele 60 % af de adspurgte virksomheder pegede på dette. Erhvervserfaringen er netop vigtig, fordi det signalerer en forståelse af, hvilke krav, man vil blive stillet over for, når man som nyuddannet kandidat bliver ansat i en virksomhed. Samtidig udvikler det evnen til at omsætte teori til praksis. Sidstnævnte kompetence er noget, Helle Ernst, HRmedarbejder hos Danisco, lægger stor vægt på. Hun nævner, at de nyuddannede gerne må være bedre til projektledelse og – deltagelse, hvor de praktiske evner kommer til udtryk. Hun understreger, at der er mange studerende, der bliver godt forberedt til erhvervslivet, men folk fra nogle af de studieretninger, der ikke traditionelt bliver uddannet til erhvervslivet, har ikke den samme forståelse for, hvad der kræves. Taget i betragtning at mange nyuddannede inden for de studieretninger, der ikke traditionelt retter sig mod erhvervslivet, i dag også bliver ansat i private firmaer, er det vigtigt for alle at udbygge en forståelse for erhvervslivet.

Kommunikation og kulturel forståelse Det må ikke glemmes, at alle de adspurgte virksomheder vægter de personlige kompetencer meget højt.

Thomas Behrens, HR-konsulent hos Siemens, siger: ”Man kan ikke bruge sine faglige kompetencer, hvis man ikke er i stand til at få dem i spil.” Af de personlige kompetencer, der lægges vægt på, er: Evnen til at kommunikere, tage ansvar og indgå i teamwork.

Alle er kompetencer, der skal bruges i det daglige projektarbejde i en virksomhed. Dette gælder også, hvis man bliver ansat inden for de mere fagspecifikke jobs, fx i økonomisektoren.

I takt med at flere firmaer har internationale afdelinger, bliver der lagt stor vægt på en bredere kulturel forståelse, hvorfor sprog og erfaring fra udlandsophold er anset som vigtige, uanset om det opnås i forbindelse med studie eller arbejde. Det fortæller noget om ens evne til at fungere under nye og udfordrende forhold. I takt med internationaliseringen af danske firmaer bliver der behov for arbejdskraft, som har

erfaring med at arbejde under multikulturelle forhold.

Forslaget til de studerende Spørgsmålet er så, hvad man som studerende skal prioritere, og hvordan man får tilegnet sig de kompetencer og erfaringer, som erhvervslivet forlanger. Man skal først og fremmest sørge for at udvikle sine personlige kompetencer, herunder især kommunikativ og kulturel forståelse. Specielt for de studerende på ikke-erhvervsorienterede studieretninger gælder det om at skabe sig forbindelse til erhvervslivet, både for at få en forståelse af hvad virksomhederne forlanger og samtidig for at opbygge evner inden for fx projektledelse. Mange studiejobs giver ikke muligheder for lede og styre et projekt, fordi de studerende ikke har den tid, der kræves.

Alternativet kunne være at udvikle sine lederegenskaber i en studenterorganisation, der formidler forbindelser mellem studerende og erhvervslivet. AIESEC er en sådan organisation, hvor det også er muligt at få erhvervsmæssige erfaringer i udlandet gennem det omfattende samarbejde, som AIESEC har med virksomheder over hele verden.

Der eksisterer altså også på Aarhus Universitet muligheder for at udvikle en del af de kompetencer, virksomhederne efterspørger, men også uden for universitetet findes der som nævnt også andre muligheder, fx studiejob eller udlandsophold. Man skal passe på at fokusere alt for meget på sit studie og på at få høje karakterer, men også opsøge de muligheder, der er for at udvikle sine personlige kompetencer og lederevner.

31 DELFINEN

32 DELFINEN