Delfinen #142

For stUDErENDE studErEndE I ÅrhUs årHus

|

sEPtEMBEr sEptEMbEr 2008 # 142

TEMA

I EN ANDEN VERDEN NYHEDER | BOLIVIA | MOLEKYLÆRBIOLOGI | KULTURSAMMENSTØD | UNIVERSITETETS HEMMELIGE STEDER | UWE MAX JENSEN 1

DELFINEN

PRAKTIK I EDINBURGH - GONE BAD | | KLUMME: FORELSKELSE | UPCOMING.STUD: FASHION | MEN AMONG ANIMALS | KULTUR

STUDENTERRÅDETS STUDIEMESSE 2008 8.-10. SEPTEMBER 2008 Kl. 10-16 i Aulaen, Aarhus Universitet Kom og få en masse gode tilbud på alt fra rejser til bøger, fagforeninger, musikoplevelser, aviser og fitness!

Studenterrådet byder på øl og vand til at slukke tørsten med.

Mangler du et

studiejob?

Ecuadorfra 6.865· Tokyofra 6.495 Argentinafra 7.395· Singaporefra 6.065 Rio de Janeirofra 7.195· Jorden rundtfra 8.995

www.jysk-rejsebureau.dk

Århus 8618 2488 • Kbh 3311 1616 Aalborg 9812 3336 • Odense 6312 1216

HVIS DU VIL LÆSE I UDLANDET - FÅ HJÆLP HOS EDU DANMARK

Linie 888: Århus -København

hør om mulighederne i Australien, New Zealand,

Studierabat man. - tors.

USA, Canada og asien MØD OS PÅ – Uanset om du vil læse Studenterrådets • 1-2 semestre Studiemesse 2008 • Hel kandidat 8.-10. september Information på www.edu-danmark.dk Aulaen, Nordre Ringgade 3

Bestil plads: www.linie888.dk - Tlf. 70 210 888

www.cfe.au.dk

HØR MERE OM SF’S POLITIKFOR DE STUDERENDE. KOM OG FÅ EN SNAK MED UNIVERSITETS- OG FORSKNINGS ORDFØRER JONAS DAHL - PÅ STUDIESTARTSMESSEN.

Tlf.: 8942 5900 AARHUS SYMFONIORKESTER Nu i Symfonisk Sal

TRØJBORG APOTEK Mød os på Studenterrådets Studiesta rtsmesse 2008

Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. tlf 86128844 fax 86209102 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com

Center for Entrepreneurship Aarhus Universitet Finlandsgade 25 8200 Århus N

FOR DIN SUNDHED

VIDEN DER STYRKE www.studerende.nu

UNGE OG STUDERENDE

Se mere på www.moment.dk

Mød:

Med gyldigt studiekort kan du ved ikke udsolgte koncerter købe billet to timer før koncerten til kun 50,- kr i Musikhusets Billetsalg

TORDENSKJOLDSGADE 30 8200 ÅRHUS N

www.aarhussymfoni.dk

Frederiksbjerg Afdeling · Frederiks Allé 43 tlf. 7022 8043 · www.sparostjyl.dk

Fra idé til virksomhed

Randers Kommune Mød os på Studenterrådets Studiemesse

DELFINEN

www.oei.dk

RYESGADE 4 - 8000 ÅRHUS C T 9616 2110 - F 8619 9166 WWW.SPARBANK.DK

10

30

DEL

FINE # 137 DEC

18

EMB

N

ER 2007

22 mænd tema

(ell er

hist orie

n om den

vetr usek

suel le

man d)

IndHold | sEptEMbEr # 142

hVErt NUMMEr tEMA | I En AndEn vErdEn

4

lEdEr Kære nye studerende

4

nyHEdEr Aarhus universitet er populært + udvidet kollektiv trafik kræves

24

Kultur Anmeldelser + Men Among Animals + kalender

6

ArtIKElsErIE | ForsKnInG Molekylærbiologi

10

BolIvIA Med studiejob i den tredje verden

8

lEKtIECAFÉ Bliv frivillig lektiemedhjælper

12

KultursAMMEnstØd Dengang og nu

14

årHus FEstuGE røde ruter og røde pølser

16

FotorEPortAGE Universitetets anden verden

22

ArtIKElsErIE | uPCoMInG.stud.

Mathias Vestergaard in fashion

18

soMMErFErIE Hvem trykkede på pause?

27

KluMME C’est la vie

20

PrAKtIK GonE BAd Det Danske Kulturinstitut i Edinburgh

28

nyt FrA studEntErrådEt

30

dEBAt Delfinens decemberforside til debat

■ dElFInrEdAKtIonEn DELFINEN udgives af studenterrådet ved Aarhus Universitet, Nordre ringgade 3, 8000 Århus C, tlf. 89425469 – fax: 89425474 delfinen@sr.au.dk DELFINEN redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til studenterrådet ved Aarhus Universitet.

Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for studenterrådets opfattelse.

DELFINEN påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt materiale og forbeholder sig ret til at forkorte debatindlæg

Julie Rokkjær Birch Chefredaktør, ansvarshavende

Jeppe Knudsen Redaktionschef

sophie holm-Nielsen Skribent

Nickolass Bitsch Shack Skribent

thomas Illemann Fotoredaktør/AD’er

Doron haahr Nyhedsredaktør

Rasmus Stenbakken Skribent

Mikkel Maltesen Illustrator Fotograf: Esben rahr gotfredsen

Annoncer tom poulsen, tlf. 28992317 - annoncer@sr.au.dk næste deadline er 15. september 2008

SKRIV TIL DELFINEN@SR.AU.DK

Ann bille simonsen AD-assistent

Marc grønlund Kulturredaktør

Christian salling Skribent

Øvrige skribenter: stefan M. rasmussen Marc Andersen Vibe Kiil Jonas Lysgaard Esben rahr gotfredsen

3

DELFINEN

NYHEDER | september

leder | Kære nye studerende

“

vær endelig egoistiske - men vær det på den fede måde

Chefredaktør Julie Rokkjær Birch

V

gule mure, er åbenbart ikke så kvikke som tidligere. Sort på hvidt ser det skidt ud.

Eller?

Gennem sommeren har man kunnet læse om, hvordan det nu er mindre begavede elever, der indtager universiteterne.

At adgangskravene når det gælder karaktergennemsnit er så lempelige, at hver femte ikke kan klare presset og dropper ud efter bare første år på grunduddannelsen. Man har samtidig kunnet læse, at 12 procent færre unge har søgt om optagelse på de videregående uddannelser. Det har altså på den ene side aldrig været lettere at komme ind på universitetsuddannelserne – og på den anden side er ansøgerantallet styrtdykket.

Universiteterne mister således studerende både i frafald og ansøgerantal, og de, der i denne tid slår deres folder bag de

Men på den anden side…

Heldigvis er overskrifter bare overskrifter, og de rykker ikke ved, at studietiden er jeres livs undtagelsestilstand. Det hele handler om jer selv, og mulighederne ligger frit foran jer. I har valgt et fag, som interesserer jer, I får penge for at beskæftige jer med det, og alt drejer sig i bund og grund omkring jeres ageren og resultater. Det derfor helt ok og ganske naturligt at tænke på sig selv, og vær endelig egoistiske - men vær det på den fede måde. Et godt studieliv kommer ikke af sig selv. Fredagsbarerne har brug for frivillige, institutbladene for skribenter, fagudvalgene for folk til at tale de studerendes sag og så fremdeles. Husk at være en del af universitetets verden; det gør det hele meget sjovere – og jer

elkommen til en anden verden og til de bedste år af jeres liv.

lidt af hvert...

■ Present Aarhus Festival indtager Århus fra d. 28. august til 7. september i Ridehuset, Vester Allé 1 - hver aften fra kl. 20.00. Af kunstnere kan du høre: Lulu Rouge, Volbeat, The Wong Boys, JaConfetti, Snap!, Trentemøller, Kenneth Bager, DJ Morten Breum, Den Gule Firkant og Powersolo.

kvikkere.

I dette nummer af Delfinen sætter vi fokus på ’en anden verden’. I kan blandt andet læse om en studerende, der er taget til Bolivias bjergtinder i forbindelse med sit humanitære studiejob og om praktikophold, når det går galt – rigtig galt. I fotoreportagen har vi fundet AU’s anden og gemte verden (medicinske freakshows inkluderet). I vores artikelserie om forskning har vi besøgt molekylærbiologi og i denne udgave af Upcoming.stud. er iværksætteren og idémanden Mathias Vestergaard brændpunktet. …Og så folder performancekunstneren Uwe Max Jensen sig ud i fuld figur på side 30.

God fornøjelse og god semesterstart.

Flere århusianere kræver udvidet kollektiv trafik

■ Er man interesseret i teori om kærlighed kan man inden længe anskaffe sig Jens Hougaards storværk om romantisk kærlighed, der udkommer fra forlaget Klim.

Hougaard sætter blandt andet fokus på, at man ikke længere skelner mellem forelskelse og kærlighed.

■ Århus er kommet et stort skridt nærmere visionen om en levende og mangfoldig havnebydel. De to nye vinderprojekter på 3. og 4. udbudsrunde på Pier 4, hvor Danmarks største containerhavn tidligere har ligget, er: “Isbjerget” med ca. 160 lejligheder, hvor almene og private lejere skal bo dør om dør i et arkitektonisk unikt byggeri. Og ”SHiP Spa & Health Port” med 5.000 etagekvm. sundhedskulturhus med akva-, wellness- og fitnessaktiviteter for alle besøgende samt et 5 stjernet hotel med møde- og konferencefaciliteter.

Læs mere på: www.aarhuskommune.dk

DELFINEN

Kort før sommer påbegyndtes arbejdet på det, der med tiden skal blive en direkte vej ind i fremtiden – næsten bogstavelig talt.

Oplandet omkring Århus vokser med en sådan fart, at løsninger på de trafikale problemer må findes i dag, da et estimat siger, at der om 25 år er 75.000 flere århusianere. Det skriver Århus Stiftstidende. Derfor er Århus i gang med at udbygge den kollektive trafik, hvilket inkluderer busbaner og letbane, der skal køre nord ud af Århus via Randersvej.

Aarhus Universitet bliver derfor i den kommende tid nabo til et stort vejarbejde.

Den første konsekvens kunne mærkes, da kastanjetræerne langs Vennelystparken blev

fældet. Anlæggelsen af busbanerne, der med tiden skal bane vejen for letbanen, vil vare året ud og kan derfor opleves fra Universitetet hele efterårs semesteret. Nørrebrogade udvides fra 4 spor til 6 spor. Udvidelsen sker ensidigt mod vest over mod Vennelystparken og Aarhus Universitet , oplyser magistratens 2. afdeling til Århus Stiftstidende.

Doron Haahr

NYHEDER | september

Studiejob eller Studerende på Aarhus Univerpraktikplads? sitet overanstrenger sig ikke De fleste studerende foretrækker studiejobbet frem for praktikken Flere og flere virksomheder i Århus melder om problemer ved at tiltrække studerende til praktikstillinger. Det skriver Nyhedsavisen. En af årsagerne til, at studerende fravælger et praktikophold kan være, at det kan gå hen og forlænge studietiden. Troels Bo Knudsen, der er næstformand i Studenterrådet ved Aarhus Universitet forklarer: ”Som studerende skal praktikken kunne omsættes i såkaldte ECTS-point, så det svarer til et semester på skolebænken. Og på mange studier er det desværre stadig sådan, at et praktikophold kun giver 20 ECTS-point i modsætning til et skolesemester, som giver 30. På den måde bliver man sat et halvt år tilbage på sin uddannelse.” Derfor overvejer Studenterrådet at lave en internetportal, der skal samle og give information om praktikpladser i Århus. ”Man skal også huske, at økonomien er god lige nu. Derfor er der masser af studiejobs, men det kan jo ændre sig. Så der er behov for at få de studerendes øjne op for praktikpladserne,” siger Troels Bo Knudsen.

Selvom et studiejob kan give et månedligt supplement til SU’en, kan det være værd at overveje at tage i praktik. Malene Grouleff er direktør i Grouleff Kommunikation, der ligger i Filmbyen på Århus Havn. Hun har haft gode oplevelser med praktikanter, men finder det svært at rekruttere nye: ”Jeg har rigtig gode erfaringer med at have praktikanter, men i øjeblikket er det meget svært at finde en. Og når jeg spørger rundt i miljøet, er meldingen den samme.” Malene Grouleff mener, at der er mange grunde til at vælge et praktikophold: ”En praktikant er en del af dagligdagen, er med til møder og får ansvar, mens en studentermedhjælper lidt groft sagt kan ende med at lave det, ingen andre gider at lave. Begge parter får simpelthen mere ud af en praktikordning.” Dette bliver hun bakket op i af Uffe Lyngaae, der er direktør i kommunikationsbureauet Protekst i Mejlgade: ”Praktikanter er med til alt, og de får altså noget mere ud af det end studentermedhjælpere.

Eksempelvis er jeg langt mere tilbøjelig til at ansætte en ansøger, som har været en del af firmaet et halvt år, og i dag er fem ud af mine otte ansatte tidligere praktikanter.”

29 timer bruges ugentligt på studierne Som studerende får man ikke sjældent at vide, at man skal se det at gå på universitetet som et fuldtidsarbejde. Et fuldtidsarbejde tager 37,5 timer om ugen, men den gennemsnitlige studerende på Aarhus Universitet bruger ikke mere end 29 timer. Det viser en undersøgelse, hvor 8500 studerende har afgivet svar. Faktisk bruger de humaniorastuderende endnu mindre, blot 23,5 timer på studieaktiviteter bliver det til ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten.

Til Jyllands-Posten siger Svend Dyrholm, der læser filosofi og idéhistorie og samtidig sidder i Studenterrådet, at universitetet kunne gøre mere for at engagere de studerende:

”Rammerne fordrer nærmest aktivt, at man spiller computer i stedet for at lave lektier, fordi man kan klare sig så nemt igennem. Det store problem er, at universitetet ikke har råd til at udbyde timer nok, især på humaniora.”

Fra universitetets side ser man gerne, at de studerende bruger mere tid på studierne.

Prorektor Nina Smith siger til Jyllands-Posten: ”Fra mit tidligere liv som forsker, hvor vi har kortlagt danskernes tid, passer det meget godt med billedet af studerende også andre steder end i Århus. Og tendensen i samfundet er jo, at vi har mere og mere fritid.” Videre siger hun: ”Der er plads til forbedring. Det er vigtigt at fastholde, at studier er et 37-timers arbejde.”

Doron Haahr

nye studerende går gode år i møde Aarhus Universitet er et godt sted at være viser undersøgelse Før sommerferien blev en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø på Aarhus Universitet offentliggjort. Undersøgelsen viste, at langt de fleste studerende er yderst tilfredse med studiemiljøet på deres uddannelse. Faktisk var 83 procent af tilbagemeldingerne positive, og de studerende gav udtryk for, at de føler sig godt tilpas på deres studium. Det skriver Århus Stifstidende. Undersøgelsens resultater var opnået ved at spørgeskemaer, der var sendt ud til alle universitetets 30.000 fuldtidsstuderende. Her blev de bedt om at forholde sig til alt fra deres medstuderende til vurderingskriterier ved eksamen. Cirka 8500 studerende sendte svar tilbage og af dem var altså 83 procent godt tilfredse. Ifølge Torben K. Jensen, centerleder for Center for Læring og Uddannelse på Aarhus Universitet, som har stået for studie­miljøundersøgelsen, har det vist sig, at det gode sociale miljø og

fredagsbarerne har stor betydning men den personlige interesse i faget er vigtigst. Torben K. Jensen siger til Århus Stiftstidende: ”Arbejdsfællesskabet er samtidig ofte med til at ­skabe et socialt fællesskab, så de to ting hænger bestemt sammen”.

Sven Dyrholm, politisk sekretær i Studenterrådet, mener ikke, at frafald nødvendigvis har noget med studiemiljø at gøre: ”Der er en del, der falder fra, fordi de har valgt forkert, eller fordi deres liv ændrer sig.

Det kunne for eksempel være dem, der får børn, eller en filosofistuderende, der finder ud af, at studiet ikke giver gode jobmuligheder.

Omvendt kan der også være studerende i datalogi, der får jobtilbud til 35.000 kroner om måneden, før de er færdiguddannet, og som derfor dropper ud. Den slags har intet med studiemiljøet at gøre”. Det siger han til Århus Stiftstidende.

Doron Haahr

Doron Haahr

DELFINEN

FORSKNING | Molekylærbiologi

Bjørn ved det mindre diffraktometer i eget laboratorium.

Pumper + Proteiner Et interview med Bjørn Pañealla Pedersen om proteinpumper, Nobelpriser og artikler i Nature. ord | Nickolass Bitsch schack

Jeg møder Bjørn udenfor hans kontor i Barak 12 bag Forskerparken en formiddag i juli. Jeg har været i barakken før, men det var i molekylærbiologernes fredagsbar Die Rote Zone, som også holder til der. Han var ikke svær at overtale til et interview om hans forskning. Han sidder nemlig og skriver på den sidste del af sin ph.d. og er tilsynesladende rigtig godt tilfreds med overspringshandlinger undervejs. Jeg er ret spændt på interviewet, for jeg kender faktisk lidt til ham i forvejen og ved, at han har en temmelig sjælden historie at fortælle.

Hvad går din forskning ud på? ”Jeg er molekylærbiolog, og vores forskningsgruppe og samarbejdspartnere arbejder med proteiner, og vi vil gerne finde ud af hvordan, de ser ud. Når man skal forstå, hvordan et protein fungerer inde i en biologisk celle, så er man nødt til at vide, hvordan de forskellige aminosyrer, som proteinet er opbygget af, er placeret i forhold til hinanden.

Det er den tredimensionelle placering af de enkelte atomer i proteinet, vi er interesserede i, for den er helt af gørende for proteinets evne til at udføre sin funktion. Når man ved, hvordan et protein er bygget op, kan man få en masse information om, hvordan det fungerer.”

Hvilke metoder bruger I? ”Vi benytter vi en metode, der hedder makromolekylær krystallografi. For at kunne benytte denne metode, skal proteinet først oprenses fra en suppe indeholdende en

DELFINEN

masse andre ting. Det bruger man en række biokemiske metoder til. Når proteinet er oprenset, har man en opløsning med en masse proteiner af den slags, som man ønsker at undersøge. Næste skridt er at få proteinerne til at danne krystaller under de rette omstændigheder, og det kan være ret vanskeligt. Disse krystaller er også langt mere skrøbelige, end man kender det fra f.eks. saltkrystaller.

Når krystallerne er dannet, skal de

“

Når først man kender et proteins tredimensionelle struktur, er det meget nemmere at designe nogle medikamenter, som vil kunne sætte sig på den aktive del af proteinet og derved inhibere – dvs. bremse - dets aktivitet.

monteres på en prøveholder – et såkaldt goniometerhoved, inden de bestråles med røntgenstråling. Når strålingen rammer krystallen, vil en del af strålingen diffrakteres – dvs. ”reflekteres” – i forskellige retninger, som afhænger af den indre struktur i krystallen og dermed af proteinets struktur. Den diffrakterede stråling opsamles af en detektor, som er en slags elektrisk fotoplade. Den opsamlede stråling danner et meget abstrakt mønster, som imidlertid er unikt for netop denne krystal. Vha. avanceret matematik og computerprogrammer kan diffraktionsmønstret afkodes og give krystallens og proteinets struktur.

Her i Århus har vi ikke den nødvendige synkrotronstråling, som er en særlig type røntgenstråling, til rådighed. Derfor er en stor del af mit arbejde lavet ved Swiss Light Source synkrotronen i Villingen i Schweiz. Vi har dog et mindre diffraktometer her, så vi kan lave prøvemålinger hjemmefra. Det kan godt være en god ide, inden man sætter det helt store i gang.”

Hvem kan drage nytte af jeres forskning? ”Man kan sige, at alle, der arbejder med de samme proteiner som os, har gavn af vores resultater. Ikke mindst de, som arbejder med komplementære teknikker til at bestemme, hvilke bestanddele af proteinerne, der er særligt afgørende for deres funktion.

På længere sigt er der selvfølgelig også nogen medicinske aspekter. Når først man kender et proteins tredimensionelle struktur, er det meget nemmere at designe nogle medikamenter, som vil kunne sætte sig på den

Forskning | Molekylærbiologi aktive del af proteinet og derved inhibere – dvs. bremse - dets aktivitet. På den måde kan man behandle sygdomme, som direkte eller inddirekte skyldes aktivitet af et givet protein.

I det projekt, jeg primært har arbejdet med, har vi karakteriseret strukturen af en såkaldt protonpumpe, som er et protein, der sidder i cellemembranen i plante- og svampeceller. Det er livsnødvendigt for plante- og svampeceller, at denne pumpe fungerer, da den er med til at tilføre energi til cellen.

På baggrund af vores resultater har vi taget patent på denne metode til bestemmelse af strukturen af protonpumpen. Efterfølgende er der startet et firma, som skal prøve at finde svampeinhibitorer, som kan blokere funktionen af denne pumpe og dermed slå svampe ihjel.

På nuværende tidspunkt er svampeinfektioner nemlig utrolig svære at komme af med,

men vi håber altså at kunne finde en slags specifikt universalstof mod svampe, da denne pumpe findes i alle svampe. Det, der gør det yderligere interessant, er, at mennesker ikke har det samme protein i deres celler, og en given protonpumpeinhibitor vil derfor sandsynligvis ikke være giftig for mennesker.”

Jeg har hørt noget om, at I også har arbejdet med det protein, som den århusianske professor emeritus, dr. med.

Jens Christian Skou i 1997 fik Nobelprisen for opdagelsen af. Kan du fortælle lidt mere om det? ”Ja, det er er rigtigt. Sideløbende med arbejdet på protonpumpen, som har været mit primære projekt, har vi også arbejdet med den såkaldte natrium/kalium-pumpe, som findes

i menneske- og dyreceller, og hvis funktion er analog til protonpumpen hos planter og svampe. Det var smukt, at det faktisk lykedes os at løse strukturen af denne pumpe netop 50 år efter dens opdagelse og netop 10 år efter, at Jens Christian Schou fik Nobelprisen for denne opdagelse. Det lykkedes os desuden at få en artikel om hver af pumperne samt en artikel om et tredie protein i den samme udgave af Nature i slutningen af sidste år.

Strukturen af natrium/kalium-pumpen var på forsiden. Vi ved det ikke helt, men det siges, at der aldrig tidligere har været nogen forkningsgruppe, der har haft tre artikler i samme udgave af Nature”, siger Bjørn med et afslappet og stolt smil. Og med rigtig god grund - Nature er det ypperste sted at få lov at publicere naturvidenskabelig forskning.

“

Vi ved det ikke helt, men det siges, at der aldrig tidligere har været nogen forkningsgruppe, der har haft tre artikler i samme udgave af Nature.

DELFINEN

oMtAlE | VIby bIbLIotEK ■ lEKtIECAFÉEn Caféen holder åbent: tirsdag og torsdag eftermiddag kl. 15 – 17.30. som frivillig lektiehjælper kan du: • Afprøve dine faglige og pædagogiske evner • Indgå i et team af frivillige • Få lov til at gøre en forskel • skrive noget på Cv’et • Blive en del af frivillig-gruppen dansk Flygtningehjælp Kontakt: Kirsten Knudsen, kkn@aakb.bib.dk eller Jette sinding rasmussen, jsr@aarhus.dk se mere på: www.aakb.dk/viby

At HJÆLPe AnDre

> du kan træffe lektiecáfeens frivillige på studiestartmessen på Aarhus universitet 8.-10.september.

sUCCEsFULD LEKtIECAFÉ pÅ VIby bIbLIotEK MANgLEr FrIVILLIgE tIL At hJæLpE børN og UNgE MED hJEMMEArbEJDEt ord | JULIE roKKJær bIrCh

I

ntegrationsministeriet, Styrelsen for Bibliotek og Medier og Statsbiblioteket lancerede i november 2006 projektet 100 nye lektiecaféer.

Konceptet går ud på at hjælpe børn og unge med deres hjemmearbejde og skabe gode fysiske rammer til at lave det i. Projektet kan fungere på grund af frivillige lektiehjælpere. På statsbiblioteket.dk kan man læse om projektet, at der nu satses på virtuelle lektiecaféer, fordi drengene falder fra den traditionelle lektiehjælp, når de kommer i 9. og 10. klasse.

Hjælp til dansk Lektiecaféen på Viby Bibliotek åbnede 4.

septemper 2007, og her oplevede man ikke et frafald blandt de store drenge. Efter opstartsfasen har stedet generelt haft stor succes med et gennemsnit på 18 brugere pr. gang. De besøgende er i alle aldersgrupper fra 1. klasse til og med gymnasieniveau. Mange af børnene er af en anden etnisk herkomst end dansk, og ofte følger en forældre eller to med for at få forbedret sit dansk.

Brug for flere frivillige Den stigende fremgang for lektiecaféen på Viby Bibliotek har betydet større efterspørgsel

på frivillige: ”Vi har brug for flere frivillige, da vi fordobler åbningstiden efter ferien”, udtaler Sanna Vinge Madsen, som selv er frivillig medhjælper. ”For de mange nye studerende er det en god mulighed for hurtigt at få et netværk, og at lave noget med umiddelbar effekt kan være rart, når man er i gang med et langvarigt studium”, konstaterer hun.

At være frivillig lektiehjælper indebærer to vagter á 2½ time ugentligt. Så lidt skal der til for at hjælpe andre så meget.

DeLFinen Bliv skribent!

Send en mail til delfinen@sr.au.dk

8

DELFINEN

DELFINEN

tEMA | FrA tEorI tIL VIrKELIghED

BØRNEHJÆLP I B sANNE sLoth MADsEN hAr Et stUDIEJob UD oVEr DEt sæDVANLIgE. I AprIL 2008 bEsøgtE hUN EN hELt ANDEN VErDEN

ord | JULIE roKKJær bIrCh Foto | sANNE sLoth MADsEN

s

kt Hans aften sidder jeg i Sannes hyggelige lejlighed og drikker en kop dampende te, mens hun begejstret viser mig sine flere hundrede billeder af bolivianske børn fra La Paz’ bjergtinder. Deres kinder er vejrbidte af det hårde klima, men deres latter toner ud gennem billederne og berører mig dybt. Jeg ser på en fremmed verden, jeg ikke forstår, men som rykker stærkt ved min egen og får mig til at reflektere over den danske osteklokke, jeg befinder mig i.

Ikke blot til gavn for en bundlinje Sanne læser Engelsk og Europæiske Studier på Aarhus school of business og startede som frivillig oversætter i den humanitære organisation AC Børnehjælp i efteråret 2005. Efter et par måneder blev der sat et stillingsopslag op, hvor organisationen søgte en studentermedhjælper. Sanne så her en oplagt mulighed for at få lov til at bruge sine evner på en måde, som ikke blot var til gavn for en virksomheds bundlinje. Siden har hun fået opgaver langt mere udfordrende, end hun havde forestillet sig.

I januar blev det besluttet at udvide fadderskabsprogrammerne med et projekt i bolivia, og på baggrund af sannes indsigt og rolle som fadderskabskoordinator var hun en naturlig del af projektopstarten, som indebar en rejse til landet.

10

DELFINEN

Vi ankom midt om natten, og jeg troede, jeg var landet i midt en kulisse i Universal Studios. Det var simpelthen en spøgelsesby.

Alt var lukket af med gitterporte – det var et rent Fort Knox. Det eneste vi så, var en hund og fem betjente. Dagen efter vågnede jeg op til en by fuld af liv, hvor det var tydeligt, at globaliseringen endnu ikke havde gjort sit indtog. Men jeg følte intet stort kulturchok, da jeg havde læst en del om landet. Det store indtryk må jeg sige var de geografiske omgivelser: Det var vildt at se en millionby, som stejlt kravler op af sneklædte bjergtinder.

På vej ud i udkanten af byen, hvor vores mål lå – og som var i den fattigste del af byen – slår det mig, at vejene stopper med at være asfalterede. Befolkningen har også noget andet tøj på; de går i nationaldragter. Det var i det hele taget et afskåret område, hvor det er svært at få samme faciliteter som inde i byen.

En ting, jeg især mærkede på egen krop, var besværet med at få vejret i det tynde luftlag og støvet som kradsede i halsen

AC BØrnEHJælP: sAnnE slotH MAdsEn

AC BØrnEHJælP: AC BØrnEHJælP

Hvad gjorde du dig af tanker inden en så stor og vidtfavnende rejse?

Jeg blev selvfølgelig glad og begejstret over at få lov til at se skrivebordets arbejde blive til virkelighed. Naturligvis havde jeg megen opbakning fra mine kollegaer i projektafdelingen, og som studerende begyndte jeg automatisk at tænke på, hvordan jeg kunne anvende min teoretiske baggrund.

Der er ofte langt fra teori til virkelighed og jeg var ekstremt spændt på, om jeg overhovedet kunne anvende mit studie i virkelighedens verden.

Fortæl om dit første møde med Bolivia

sanne læser Engelsk og Europæiske studier på Aarhus school of Business og er fadderskabskoordinator i den humanitære organisation AC Børnehjælp

AC Børnehjælp er en egenfinansieret humanitær organisation, der udover at arbejde med adoption også iværksætter udviklingsprojekter, der er til gavn for børn, deres familie og hele lokalsamfund. siden 1969 har AC Børnehjælp støttet særligt udsatte børn fra verdens fattigste lande til et bedre og mere værdigt liv. de arbejder for børns rettigheder til en familie med omsorg og kærlighed, til en barndom fri for sult, nød, vold og hårdt arbejde. læs mere på: www.a-c.dk

”

tEMA | FrA tEorI tIL VIrKELIghED Du besøgte et børnecenter i udkanten af La Paz. Hvordan levede de?

Det var meget overvældende. Det jeg hæftede mig mest ved var egentlig at opleve, at de havde en stor glæde i deres øjne. Da vi ankom, var de ved at få deres ’snack’ (en kop risvælling, red.). Børnene så virkelig ud til at trives, og personalet havde en fantastisk måde at håndtere dem på. Der var en ’ånd’ over det her center, som var dybt bemærkelsesværdig.

Var du overrasket over så god en tilstand hos børnene?

Jeg var meget glædeligt overrasket. For her var der et projekt, der virker. Og det var jo formålet med rejsen, altså om dette var et projekt, vi skulle støtte. Jeg havde ikke regnet med en så stor gejst. De havde så meget mod og vilje til at lykkes. Jeg var imponeret over at se, hvordan de havde rejst dette sted fra ingenting.

Området her opstod, fordi folk blev fyret fra minerne, og det blev så her at de slog sig ned. Man skal tænke på, at Bolivia ikke er så politisk stabilt, og at der er mange politiske hindringer for dette folk – bl.a. oplevede vi den første dag, at støtten fra World Food programme blev annulleret af regeringen. Den stædighed og vilje

Mødrene kan få disse kvinder hjælp til at starte egen mi ni-virksomhe har fået kursu d. som de kan s i at sy og hæ sælge på ma kle sjaler, rkedet. Herve kunne tjene d håber de at nok til deres børns uddann else.

I BOLIVIA der alligevel er blandt disse mennesker er dybt imponerende.

Var det hårdt for dig at stå over for så barsk en virkelighed trods alt? Jeg mener, du kommer jo som en vesterlænding, der har alt.

”

ken

ts køk

Centre

Et af s

lumkva

rterets

børn

Nej, det var det ikke. Det er en meget barsk virkelighed. Men det ville være hårdere for mig at vende hjem og erkende, at vi ikke ville kunne hjælpe dem. Men baggrunden for at være der er jo meget fremadsigtet, og de her mennesker har selv alt gåpå-modet og viljen til at opnå noget, og derfor var det imponerende at opleve det håb og den indstilling på En bond e trods af deres situation, som mange vesterlændinge grænselankdvinde med sine et lamaer i nok ville være blevet slået ud af for længst. Så det var næsten værre at vende tilbage igen, hvor selv meget

Så kommer jeg der med min uddannelse og min kuffert fyldt med teoretiske kompetencer og værktøjer, og det jeg så bliver målt på er, om jeg er gift og har børn.” små problemer gøres store. Jeg føler nogle gange, at vi drukner lidt i vores egen velstand herhjemme og glemmer at værdsætte de væsentligste ting i livet.

Altså, jeg kom der med min kuffert fyldt med teoretiske kompetencer og værktøjer, og det jeg så bliver målt på er, om jeg er gift og har børn. Det er sjovt at opleve, når man herhjemme er vant til at blive bedømt på CV og såkaldte ’relevante’ studiejob og udlandsophold Er du motiveret for at fortsætte med den slags arbejde?

Jeg ved ikke hvad jeg laver om hverken 5 eller 10 år, men motivationen ved at lave det her er selvfølgelig, at jeg direkte kan se resultatet i at mennesker får en bedre tilværelse. samtidig er der det engagement, jeg mærker dagligt fra vores faddere, donorer og ikke mindst fra frivillige oversættere, som giver igen af det, de selv har så meget af og som gør det muligt at hjælpe andre til en bedre tilværelse Det er den motivation, der gør at ting bliver mulige på en helt anden måde - når mennesker engageres med hjertet og ikke blot ved udsigten til en ny bil eller et flottere CV.

BolIvIA

bruges i t centret. de der 1,5 e er tilknytte r un rådet som ikk rkerne, hvor de tjene m so rk væ er. væ op til 16 tim Børn fra tegl skraft i tegl nemt være billig arbejd jdsdag kan be stedet som ar al rm . En no dKr i timen

Bolivia er sydamerikas fattigste land. Ca. 70 procent af befolkningen på 9,3 mio. lever under fattigdomsgrænsen. landet ligger i det centrale sydamerika, (hvor det grænser op til Argentina, Brasilien Chile, Paraguay og Peru.) Hovedstaden la Paz ligger i 4 kilometers højde og er dermed verdens højst beliggende hovedstad. Befolkningen består hovedsagligt af det oprindelige indianske folk. Herudover udgøres 25% af “mestizer” (blanding mellem europæere og indianske folk) og desuden findes der en lille minoritet af europæisk afstamning,

11

DELFINEN

en

TEMA | En anden kultur

Dengang & Nu

“

Sammenstødene er en konsekvens af mangel på forståelse af andre kulturer, og en samtidig en årsag til øget forståelse.

kULTURSAMMENSTØD ord | jeppe knudsen

K

ultursammenstød er en naturlig del af vores hverdag, af vores samfund og vores verden. Når en dansker rejser til Bolivia, tørner to forskellige kulturer, og dermed to forskellige verdensopfattelser, to forskellige norm- og værdisæt og to forskellige traditioner sammen. Når en Englænder tager til Danmark sker det også, og selv når en Vestjyde rejser til København støder to forskellige kulturer sammen. Kultursammenstød afhænger hverken af nationalitet, etnicitet, religiøsitet eller hudfarve, men snarere af lokalitet.

Så selvom verden i mange henseender bliver mindre, en absurd påstand idet verden har nøjagtig den samme størrelse som, i takt med at vi forbedrer vores kommunikation og transportmuligheder, så eksisterer de mange små kulturer og subkulturer upåagtet. Man kan måske endda påstå, at de mere end nogensinde før har brug for at definere sig selv mod presset fra den globale mainstream-kultur.

Igen og igen Kultursammenstød er bestemt ikke noget nyt fænomen - de har eksisteret i årtusinder.

Lige siden de første mennesker opdelte sig i forskellige stammer, er sammenstødende indtruffet. Et tidligt eksempel på kulturer, der tørner sammen er egypterne og etiopierne – og senere grækerne og perserne, som beskrevet i Iliaden. Og sådan fortsætter det – helt op til nutiden.

De klassiske eksempler i historiebøgerne på kultursammenstød er korstogene fra 1095-1272 og opdagelsen af Amerika. Især opdagelsen af Amerika i 1492 og fremefter må siges at kunne illustrere det ultimative kultursammenstød. To kulturer, som aldrig har mødtes før, eller som har nogen som helst kendskab til hinanden kolliderer i en kamp om ejerskab. At mayaerne i løbet af et århundrede mister 90% af sin befolkning, skyldes ikke så meget kulturelle misforståelser, men som nogle forskere pointerer – at mayaernes kroppe ikke har antistoffer til at modstå europæiske sygdomme. Altså et andet aspekt af et kulturmøde.

12

DELFINEN

Der er en tendens til at forklare nutidens kulturkollisioner med globaliseringen.

Globalisering har i de seneste år været et at tidens vigtigste ’buzz-ord’, og er blevet en standardårsag til nye begivenheder. Det kan i mange tilfælde anfægtes. For netop, som de ovenstående eksempler viser, så har kultursammenstød altid fundet sted.

Og måske er kultursammenstødene flere i dag end i middelalderen – og måske er mange flere kulturelle aktører indblandet, men globaliseringen må ikke betragtes som katalysator til kultursammenstød, men som et vandløb der løber ud i en flod og dermed styrker den samlede vandstrøm.

Dengang og nu Kultursammenstød er altså altid indtruffet, men er der alligevel en forskel på middelalderens korstoge, hvor Kristendommen skulle udbredes som den eneste sande tro, eller koloniseringen af Amerika, som delvist beroede på idéen om at missionere, men også på at skaffe rigdomme til hjemlandet, og på de kampe, der foregår i dagens Danmark?

Hvor middelalderens sammenstød var magtkampe mellem religionerne, så er nutidens måske meget mere end det.

Sammenstødene er en konsekvens af mangel

på forståelse af andre kulturer, og er samtidig en årsag til øget forståelse.

Sammenstødene sker på alle niveauer i samfundet i dag, og ikke kun hos de privilegerede, der får mulighed for at rejse.

Så hvor kulturkløfter i vikingetiden opstod fordi berettere som f.eks. Ibn Fadlan tog ud i verden for at berette om andre folkefærd og kulturer, og måske også for at opildne til had mod en fælles fjende, så sker sammenstødene mere tilfældigt og uforberedt.

Når araberne mødte vikingerne, så vidste hvad de var for nogle og forstod hvordan de skulle reagere, men med et komplekst og mere og mere uoverskueligt syn på andre kulturer, kan individet i dag have svært ved at vide hvorledes vedkommende skal reagere.

Måske er disse sammenstød nødvendige for at en multikulturel verden kan eksistere – for hvis der ikke er nogle kulturer at modsætte sig – så er det heller ikke noget ydre til at definere det indre i kulturen.

8210!!!

Man kan spørge sig selv hvorfor det er blevet så vigtigt at ’tagge’ postnumre – specielt indenfor Hip Hop’en. Udover at traditionen stammer fra USA’s Eastcoast-Westcoast konflikt i 90’erne, så repræsenterer den måske også noget helt andet – nemlig et forsøg på at bevare den lokale identitet – på at forstå kulturforskellen mellem Århus V og København. Den lokale kultur er truet af en strømligning af den danske kultur – og dermed også en udligning af forskellene. Og dette kultursammenstød, som det jo også er, skaber måske i virkeligheden den modsatte effekt – nemlig at den lokale selvforståelse bliver udtalt og dermed mere synlig. Det lokale bliver altså mere lokalt pga. det globale.

13

DELFINEN

Omtale | Århus festuge

uD I FESTUGEN!

Uanset om Århus for dig er en ny by, eller du bare vil opleve byen på ny, så er festugen en enestående mulighed for at se og mærke byen helt anderledes, end man kan i årets øvrige 51 uger. ord | Nickolass Bitsch schack

F

estugen er en af Nordeuropas største kunst- og kulturfestivaler, og spektret af kunstneriske udtryk er virkelig vidt og bredt.

Selvfølgelig er der telte med fadøl og musik, men festugens ambitioner og evner rækker også langt ud over en triviel byfest. Og der er mange gratis og billige indtryk at hente. Måske det kræver, at man lige slår et lille ekstra sving her og der eller strækker øjnene lidt længere end normalt, men er det ikke også det, det hele drejer sig om – at blive rykket lidt.

Temaet for årets festuge er ”Åben by”, og de primære spørgsmål bag temaet er ”hvilke kulturværdier kendetegner byen, og hvor åbne er vi?”. Umiddelbart er der temmelig meget på programmet, som tiltaler mig. Jeg synes, det er sjovt, når byens åbne rum inddrages og leges med, og det er der i den grad lagt op til med det valgte tema. Her et udpluk af, hvad jeg særligt ser frem til: Den Røde Rute Den Røde Rute beskrives som ”en fremragende indgang til Århus Festuge med skæve input og vinkler på byens arkitektur i hjertet af Århus. Arkitekter, kunstnere, værksteder og erhvervsfolk byder på overraskende oplevelser i byrummet.

Langs ruten venter blandt andet gakkede løgnehistorier, multifunktionelle byrumsmøbler og et bud på nyskabende havnemiljø.” Jeg tror, det kunne være et godt sted at starte sin festuge.

14

DELFINEN

Icons for Now Med Icons for Now bliver street art hevet op over det lidt pudsige subtile niveau, som man allerede nu finder eksempler på rundt omkring i Århus. I programmet står der, at ni anerkendte danske og internationale street art-kunstnere vil udsmykke gavle, gader og facader. I skrivende stund sidder jeg og tænker, at det egentlig kunne være sjovt, om man allerede inden festugen kunne få at vide, hvilket steder i byen, der vil blive udsmykket.

Så kunne man jo gå en tur rundt og danne sig både før- og efter-indtryk og på den måde lidt bedre mærke og tage stilling til, hvordan kunsten påvirker byrummet.

Byparker i Festugen Det lyder som om, at man vil lave en slags troldeagtigt eventyrlandskab på torvene omkring Domkirken. Det vil jeg gerne se og høre, og der skulle være både noget for sanser og forstand at tage med hjem. Jeg er noget spændt på, om det faktisk vil lykkes at skabe den særlige atmosfære, eller om et garanteret fint projekt drukner i de store kulisser, sådan som jeg synes, det er tilfældet med Vanddragen, der permanent står tøjret som en anden gravhund foran domkirken.

Eventyrkomedien Rumpehop og Lilletid Apropos trolde og eventyr. Dukketeater om en lille troldunge, der keder sig. Helt ærligt, så havde jeg nok ikke lige forestillet mig at skulle se dukketeater de nærmeste år. Men når festugen faktisk har et lille dukketeaterstykke på tapetet, så kunne man tænke sig, at der er noget originalt og tankevækkende ved det.

Min nysgerrighed prikkes i hvert fald til, og jeg udfordrer mig selv og tager derhen. Jeg tager nok min 5-årige lillebror med – måske han i sidste ende får mere ud af det end mig? I hvert fald får vi en hyggelig oplevelse sammen. Men hvem ved, om man her skulle støde ind i et eventyr af H. C. Andersen´ske dimensioner?

De Røde Pølsers Nat I festugeprogrammet står der følgende:

”En mand pakket ind i husholdningsfilm og kødpålæg, en 70-årig kvinde samt en altid ulasteligt klædt poet udgør frontfigurerne i ord- og lydfænomenet De Røde Pølsers Nat. Helt sikkert noget af det underligste, du kan opleve i denne Festuge.” Monty Python meets Mandrilaftalen – lige mig!

Det er nærmest som om, at Århus Festuge med dens placering i slutningen august og starten af september fejrer starten på et nyt semester og byder byens mange nye studerende velkommen. Man kan jo i hvert fald vælge at tolke det sådan.

Der er selvfølgelig meget mere på programmet – se bare selv på www. aarhusfestuge.dk. Måske man skulle tage skridtet videre og selv deltage lidt i løjerne som frivillig hjælper? Det lader til, at der er mange muligheder, og skulle man have lyst, kan man finde mere info på samme hjemmeside.

Udover oplevelsen kunne det jo også blive åbningen til endnu flere oplevelser og et helt nyt netværk.

“

Det er nærmest som om, at Århus Festuge med dens placering i slutningen august og starten af september fejrer starten på et nyt semester og byder byens mange nye studerende velkommen.

15

DELFINEN

fotoreportage | unis anden verden

foto | esben rahr gotfredsen

universitet gemmer på mere, end du lige tror. bag de gule mursten findes en verden af lange mystiske gange og lukkede døre, der fører ukendte steder hen. delfinen har været på opdagelse på den anden side af den hyggelige akademiske facade og viser dig en dunkel og mere upoleret side af uni,,,

1

16

DELFINEN

2

3

fotoreportage | unis anden verden

9 10

7

8

4

6

5

3. På loftet af uni - Tændlægeskolen Anatomisk Museum 2. i rum log ngs Bio dni på klæ ene om is 1. Dyr maturg ggaden hemmelig dør 6. Dra 9. Gangen under Rin 4. Antikmuseet 5. En re ind ets tårn Bog aulaen 8.

7. Kistegangen over er 10. Flere skjulte bøg

17

DELFINEN

SOMMER | NÅR UNIVERSITETET SOVER

Hvem trykkede på Ord | sophie holm-nielsen

foto | thomas illemann

Aarhus Universitet i juli og august måned...

Hvor forsvinder al visdommen, meningerne og vanerne hen i sommerferien?

K

ontrasten til universitetet, som det så ud for bare én måned siden, er ekstrem, da jeg i juli måned vælger at promenere rundt på campus. Først og fremmest er det søndag, tilmed er der overskyet, og vigtige sportsbegivenheder som Wimbledon-finalen, Formel 1 og Tour de France er få minutter væk og kan nu endelig med god samvittighed topprioriteres. Den mest afgørende faktor for universitetets dvale-tilstand er dog, at der er sommerferie. Bygninger, parkeringspladser, cykelstativer og græsplæner står efter juni måneds eksamensræs tilbage som en forladt kampplads, hvor nogen vandt, nogen tabte - og hvor andre bare er glade for at have kæmpet med og overlevet.

Roskilde, Rhodos eller Rom Århus Universitet er i en slags undtagelsestilstand og afslører, at institutionen først og fremmest består af de mennesker, der året rundt, minus to måneder, tilbringer 18

DELFINEN

de fleste af deres vågne timer her. Men hvor er de så nu? De gule murstensbygninger er blevet til tomme skeletter, der helt i tråd med tidsånden har udfyldt det lille røde kort, donorkortet fra Sundhedsstyrelsen, krydset af i rubrikken ”fuld tilladelse” (”Jeg giver hermed fuld tilladelse til, at alle mine organer kan anvendes til transplantation efter min død”) og doneret deres vigtigste indre organer, folket, til det omkringliggende samfund i den virkelige verden – til Roskilde, til Rhodos eller til Rom. Århus Universitet, der modsat fx Københavns Universitet, normalt er så samlet, bliver pludselig spredt, så snart den sidste karakter er givet. Sjælen har forladt kroppen.

De trofaste beboere Det er en mærkelig tilstand - sommerferien på AU. Med sand postmodernistisk tunge kan man vel kalde tilstanden et simulacrum - en tom skal. Hvis der ikke er nogen til at opleve det, så findes det vel ikke? Og her

er vitterligt ikke nogen lige nu, udover mig, som ikke er udstyret med vinger og næb. Af alle må ænderne tildeles den ære at være universitetets mest trofaste beboere, for selvom kollegie-altanerne vidner om liv, kan man ikke lade være med at overveje, om ikke de mange håndklæder blot er glemt, og om alle ølkasserne ikke for længst er blevet drukket? Stilheden, der hærger i Universitetsparken, er ikke lyden af harmoni, men lyden af noget, der mangler.

Jagten på det åbne vindue Det er som om, der er blevet givet et usagt indgangsforbud, og hvis man alligevel forvilder sig ind, er det på eget ansvar, da intet er, som det plejer at være. Men de må være her, de få der giver universitetet kunstigt åndedræt ved sommerens årlige totale organsvigt. Turen rundt på campus bliver derfor også jagten på det åbne vindue. Og de findes! Både Æstetiske Fag og Fysik har enlige vinduer

på klem – men hvilket liv gemmer sig derinde? Er det af lyst eller nødvendighed, at enkelte trodser ferielukningen og alligevel betræder fakulteternes tomme gange? Eller er der tale om en helt tredje og langt mere foruroligende grund….. afhængighed?

Lige ét fix mere…

Sommerferien er ikke kun en styrkeprøve for bygningerne i at opretholde en identitet uden deres brugere; langt mere problematisk er det måske for brugerne at eksistere uden et fast, sikkert holdepunkt. Hvorfor går jeg for eksempel rundt på universitetet en søndag formiddag, frivilligt, når jeg kunne sove hjemme i min seng efter en alt for lang lørdag aften og nat? Måske af samme grund som andre studerende konstant vender tilbage til universitetsparken med engangsgrillen, når chancen nu ellers er der til at drage til så eksotiske steder hen som til den Permanente eller Mindeparken. Vi kan ikke lade være. Vi kan ikke gå en hel sommer uden et uni-fix.

Når Delfinen igen er at finde rundt på universitetets gange, er undtagelsestilstanden forbi. Efter overraskende få minutter, timer eller dage vil et nyt semesters vaner være lagt - meningerne og visdommen er tilbage i rette rammer. Universitet står igen, som var det aldrig blevet forladt, og vi ved, at det bliver hårdt, stressende og ubarmhjertigt. Men alligevel vil vi blive ved med at komme tilbage efter mere, for vi elsker det.

19

DELFINEN

tEMA | DEt DANsKE KULtUrINstItUt I EDINbUrgh

tHeBAd oFFiCe når PrAkti

koPHoLD g

år gALt

For 8 stUDErENDE I prAKtIK pÅ DEt DANsKE KULtUrINstItUt I EDINbUrgh ENDtE EVENtyrEt LANgt FrA LyKKELIgt. ord | JULIE roKKJær bIrCh

L

ykke Olsen og Peter Larsen er to af de i alt 11 medarbejdere (hvoraf 8 var studerende), som har klaget over arbejdsforholdene på Det Danske Kulturinstitut i Edinburgh. Tilstandene var så kritisable, at klagen ikke alene er blevet sendt ud til Det Danske Kulturinstituts hovedkontor, men også til Kulturministeriet og til alle praktikformidlinger på de danske universiteter. Først i skrivende stund – og et halvt år efter klagen blev sendt – er der blevet reageret på klagen. Her er deres historie. store forventninger Da Lykke Olsen og Peter Larsen drog af sted til Edinburgh, havde de store forventninger og drømme om at bruge deres faglighed fra dansk- og historiefaget i den virkelige verden.

De havde begge et ønske om at komme til udlandet og ambitioner om at blive bedre til engelsk og få praktisk erfaring indenfor en kulturinstitution. Fælles for dem begge var, at de forventede et vist ansvar i forbindelse med praktikstillingen på kulturinstituttet og ønskede at få et indblik i, hvordan Danmarks kulturliv formidles i udlandet. Ansvar og erfaring virkede der til at være nok af på det 0

DELFINEN

lille institut, som kun består af en leder, en sekretær og så to praktikanter ad gangen pr. halve år. I løbet af bare første arbejdsdag blev drømmene dog skudt til jorden, og det skulle være begyndelsen på et katastrofalt praktikophold. ’The Office’ revisited Arbejdspladsen viste sig for samtlige praktikanter at være rodet og uoverskueligt i de første par dage. Lederen gav knappe eller ingen oplysninger om praktiske forhold og arbejdsopgaver, hvilket efterlod praktikanterne ude af stand til at vide, hvad deres job gik ud på. Lykke pointerer, at et stort problem var lederen af instituttet: ”Hun fyldte meget i et rum, og snakkede i øst og vest. I starten accepterede og tolererede man, men gradvist fyldte hendes person og spændingerne omkring hende mere og mere.”

Flere praktikanter oplevede lederen af instituttet som en tikkende bombe, hvilket gjorde praktikanterne utilpasse og i nogle tilfælde oplevede det så ubehageligt, at de valgte at stoppe og vende hjem igen. Peter

understreger, at man overraskende hurtigt begyndte at snakke sammen om tilstandene på instituttet og brokke sig til hinanden: ”Det var jo en absurd version af ’The Office’ (engelsk satireshow, red.). Det var vigtigt at dele det med nogen, og der blev på en måde skabt et akut og nødvendigt sammenhold ud fra den situation, at vi bare ikke havde det godt.” ”Vores leder reagerede ofte aggressivt”, forklarer Lykke. Vi havde ikke oplevet noget

FAKtA lykke olsen, 26 år Skriver speciale på Historie. Var fra 7. januar til 21. januar 2008 i praktik på Det Danske Kulturinstitut i Edinburgh Peter larsen, 27 år Cand. Mag, i historie og dansk. Var fra januar til juli 2007 i praktik på Det Danske Kulturinstitut i Edinburgh.

lignende – altså, at nogen kan tale til andre på den måde.”

Konflikter endte ofte i et af de mange såkaldte ’grædemøder’, hvor lederen undskyldte sig og lovede færre verbale overgreb. Et løfte, der dog aldrig blev holdt.

Praktiske petitesser Praktikopholdet i Edinburgh har for de pågældende praktikanter endvidere været præget af utilfredsstillende arbejdsgange, hvor de ikke har lært og oplevet essensen af at være på en kulturinstitution: ”Arbejdet bestod i høj grad af praktiske petitesser”, siger Peter. ”Til en festival, der skulle arrangeres var vores eneste opgave for eksempel at stå for, hvilke kager der skulle serveres.” Lykke nikker bekræftende: ”Ja, jeg følte også, jeg spildte min tid. Vi fik intet at vide og vores leder havde svært ved at holde fokus – hun glemte ting, sprang manisk fra det ene til det andet og brugte tid på helt irrelevante ting”.

Både Lykke og Peter understreger, at de selv søgte at komme problemerne til livs ved løbende at foreslå evalueringsmøder. Men der var ikke meget respons at hente, og lederen syntes generelt, at de forlangte for meget.

“

Konflikter endte ofte i et af de mange såkaldte ’grædemøder’ hvor lederen undskyldte sig og lovede færre verbale overgreb.

Man må ikke vende det indad De i alt 10 praktikanter, som har klaget over deres praktikophold i Edinburgh, er alle kede af situationen og af, at de ikke handlede tidligere i opholdet, så noget måske kunne have været ændret. Lykke, som tog hjem allerede efter to uger, mener at det er svært at handle, når noget er så personligt. ”Mit råd til alle, der oplever noget lignende, er at tage kontakt til andre ansatte, kontaktpersoner og evt. forhenværende praktikanter så tidligt i forløbet som muligt og ikke bare blive for enhver pris. Man må ikke vende det indad”, understreger hun.

Siden hjemkomsten, har Peter og Lykke haft kontakt med tidligere medarbejdere og praktikanter på Det Danske Kulturinstitut i Edinburgh, hvoraf de fleste har været meget påvirkede af opholdet. Med mange begrundelser i baghånden iværksatte de derfor d. 29. januar 2008 en klage, som nu er sendt ud til alle relevante institutioner.

Manglende forståelse Lykke, Peter og de andre praktikanter skrev hver især en individuel klage, som blev samlet under én stor klage. De måtte rykke for svar 4 gange før de fik respons – og det var først et halvt år efter, klagen var sendt ud. Det Danske Kulturinstitut tilbageviste alle anklager og gav sin uforbeholdne støtte til lederen. ”Jeg synes, svartiden er kritisabel”, siger Peter. ”Desuden kritiserer de os for at have synkroniseret vores klagepunkter. Vi skrev vores klagepunkter helt individuelt, og at der er sammenfald indikerer jo bare kraftigt, at der vitterligt var noget galt.”

Lykke og Peter er skuffede over Det Danske Kulturinstituts manglende forståelse, og de har derfor i fællesskab med de andre praktikanter sendt klagen videre til alle praktikformidlinger på de danske universiteter.

Edinburgh kan også vise sig fra sin gode side her Edinburgh Castle

Lykke Olsen

Sækkepibemand

Peter Larsen

21

DELFINEN

ArtIKElsErIE | UpCoMINg.stUD

uPComing StuD.| mAtHiAS veStergAArD I bLADEts FøLJEtoN UpCoMINg|stUD. hAr DELFINEN NU søgt bLANDt EgNE ræKKEr. VI brINgEr hEr Et bLIK pÅ sKrIbENt, MoDEgUrU og KoMMENDE ForFAttEr, MAthIAs VEstErgAArD.

”

demokratisk mode af folket - til folket.

- Mathias Vestergaard om sit projekt, gademode.dk

ord | rAsMUs stENbAKKEN Foto | NICoLAJsEN

I

værksætter og idémand Mange kender sikkert Mathias Vestergaard for hans artikler til Delfinen igennem den sidste tid. Eller måske har man mødt ham på gaden, hvor han de sidste par år har fotograferet mennesker rundt omkring på gader og stræder i Aarhus. Mathias er nemlig en af bagmændene bag hjemmesiden gademode. dk.

Mathias Vestergaards karriere som iværksætter og idemand startede allerede, da han som 17årg startede firmaet Mt productions, et it-firma, der eksisterer den dag i dag. Mathias begyndte som tiårig at lege med koder og programmerede blandt andet sit eget computerspil. senere blev grunden lagt til en stadigt voksende forretning, hvor han i sin fritid designede hjemmesider og programmer for forskellige kunder.

Gademode.dk senere, i gymnasiet, fik han øjnene op for mode, og på informationsvidenskab på Aarhus Universitet, mødte han veninden helle rohde.

Sammen lagde de grunden til gademode.dk.

De besluttede sig for at lave en hjemmeside om mode fra Århus’ gader med devicen: demokratisk mode af folket - til folket.

DELFINEN

Hjemmesiden er inspireret af street fashion blogs som blandt andet den amerikanske ’The Sartorialist’. Her ses almindelige mennesker med fed stil, og som skiller sig ud.

De stoppes på gaden og fotograferes, hvorefter billederne bliver lagt ud på nettet. resultatet er et modebillede, der ikke er besværet, stylet og redigeret af diverse redaktører.

Gademode.dk vokser sig stadig sig større og har faste leverancer af gadebilleder til Euro-familien (Eurowoman og Euroman, red.) og til et stadigt stigende antal publikationer.

Bog undervejs Mathias Vestergaard er mest kendt fra gademode.dk og for hans bidrag til diverse blade, men nu har han kastet sig over endnu et projekt. Han vil skrive en bog. Den skal handle om mode, hvilket i denne verden, der skubber den ene coffee table-bog ud efter den anden, kan være et vidt begreb.

Men alle fordømmende forestillinger blev snart gjort til skamme, da Mathias Vestergaard begyndte at snakke passioneret om sine tanker om mode og den verden, den både præger og bliver påvirket af. Tanken med bogen er, at den skal skrives på engelsk, og skrives i et sprog, som er brugbart i undervisningssammenhænge. bogen tager afsæt i, at Mathias Vestergaards føler, der mangler bøger med tyngde, der på den ene eller den anden måde hæver sig over de traditionelle og stereotype forestillinger, mange har om mode. Det bliver en bog, der hæver sig over den normale magasin-forestilling om mode, der alt for ofte bliver præsenteret i samme svada med mantraerne: noget nyt med noget gammelt, noget dyrt med noget billigt.

Mode, der er overfladisk og uden en egentlig dybde, og som fungerer som underholdning, er bare nogle af de sider af moden, Mathias Vestergaard har tænkt sig at gøre op med. new york-ambitioner Mathias Vestergaard mener også, at mange af de bøger, der er skrevet om mode ud fra mere akademiske synsvinkler har været for ensidige i deres udforskning af emnet.

Derfor er tiden moden til en bog, der tager mode op på en ny måde. Tanken er, at hvert kapitel i bogen skal undersøge moden ud fra forskellige optikker i forhold til sociologi, antropologi, semiotik, kunst, økonomi og så videre. En udlægning af moden, der forhåbentlig vil bringe nye vinkler og et tiltrængt friskt pust til et i forvejen meget omdiskuteret emne.

Nogen synes måske, det lyder som en overordentlig stor mundfuld for en 22årig, der ved siden af har en kandidatuddannelse, der skal gøres færdig i de kommende år.

Men Mathias har faktisk allerede de to første kapitler færdige, og mangler for øjeblikket bare en forlægger for at kunne føre drømmen ud i livet. Forhåbentligt vil bogprojektet føre ham til New York i 2009, hvor han vil fortsætte arbejdet med sin bog samt forsøge sig med undervisningsstillinger på college-niveau. store ambitioner, men Mathias Vestergaard besidder en iver og et engagement, der nok skal føre ham langt.

3

DELFINEN

KULTUR | ANMELDELSER ■ MUSIK

■ KUNST

Flodens hemmelighed

Aros, indtil 7. september

MAds wæhrens music to see Exlibris Musik Så er der blændet op for musikvideoer på kunstmuseet.

Aros’s store sommerudstilling fremviser en række banebrydende instruktørers bud på den moderne musikvideo i biograflærredsformat. Desuden rummer udstillingen en kronologisk gennemgang af musikvideoens udvikling vist på små skærme, samt ikke mindst den nyeste Björk video i 3D. Af disse elementer er sidstnævnte afgjort det mest interessante.

Det er med stor respekt for tekstforlægget, at Mads Wæhrens har fortolket Henrik Nordbrandts digte og sat musik til dem.

Man mærker tydeligt, at der er en særlig tyngde i teksterne i forhold til de gængse singer/songwriters, som Wæhrens’ musik henleder tankerne på. Ordbillederne breder sig ud og har flere lag end tidens mere lettilgængelige pop. Fedt. Det er med næsten reciterende præcision i udtale og artikulation at digtene bliver sunget henover de behagelige og beroligende melodier. Man kan sågar risikere at blive lullet i søvn…

Arrangementer løfter sig også i nogle sange væk fra det simple sårbare og strygerne giver en ekstra aura til billederne. Men jeg vil dog sige, at jeg blev tabt lidt da musikken i et nummer flød løs i et selvstændigt kaos.

Nordbrandts digte om kærlighed til den kæreste, man ikke ved, hvordan man skal håndtere og hans refleksioner over livet bliver levende på ny i kraft af Wæhrens yngre, sårbare stemme.

Man oplever særligt kontrasten til den mere modne forfatter i Nordbrandts oplæsning af ”historien om den der blev”, hvor hans stemme pludselig lægger en anden tone i ordene, mindre følelsesladet og mere som vi kender et digt, oplevelsen forstærkes af det pludselige fravær af musik.

Samlet set er Mads Wæhrens fortolkning af Nordbrandts digte så troværdig, at man bliver overbevist om, at det er hans egne følelser han formidler, hvis man da ikke kender det pågældende digt på forhånd.

Jeg bliver rørt af den direkte og meget nærværende beskrivelse af de problematikker som vi alle kender fra vores liv nu og da. Musikken lister nærmest umærkbart digtene tættere på. Jeg vil anbefale alle at give sig tid til at høre denne cd, særligt med teksten ved hånden. Til Henrik Nordbrandts fans er det en unik mulighed for en musikalsk gengivelse af skattede ord, hvilket kan være en særlig udfordring for jer. Men vigtigst af alt; I skal alle give jer tid og ro til at lytte.

Esben Rahr Gotfredsen

24

DELFINEN

Hovedelementet i udstillingen er en række musikvideoer af Spike Jonze, Chris Cunningham, Michel Gondry, Mark Romanek og Anton Corbijn.

Alle er interessante på hver sin vis, og gør sig rigtig godt på det store lærred.

Virkemidler og udtryk hos hver instruktør varierer kraftigt, og intentionen synes da også at være at fremvise forskellige sider af den nyere tids mere kunstneriske anlagte musikvideoer, der i flere tilfælde med rette kan kaldes for kunstværker. Alle videoer er ydermere udsendt på DVD under instruktørernes egne navne, i sig selv et vidnesbyrd om, at disse videoer og deres skabere har hævet sig langt over den gængse musikvideos rolle som reklamesøjle for musikken.

Men med det sagt, virker det lidt for oplagt at vælge lige netop disse instruktører, og værst af alt; udstillingen lægger intet som helst nyt til videoerne. En skam. Dermed ikke sagt at det ikke er spændende at se disse aldeles

fremragende musikvideoer i stort format, men burde et museum ikke gøre mere ud af en sådan fremvisning, end blot at trykke på play? Videoerne selv er jo netop et udtryk for ambitioner, der går udover blot at trykke på record…

Lidt oprejsning er der dog. Udstillingen byder nemlig også på en særvisning af Björks nyeste video Wanderlust, kreeret af Encyclopedia Pictura. Med 3D-briller på og med Björk som naturguide bliver man taget med på rejse ned af en brusende flod gennem et farverigt bjerglandskab. Helt eminent oplevelse, og måske et vidnesbyrd om fremtidens mere interaktive musikvideo.

Til sidst skal det desuden nævnes, at man ikke bør besøge Aros uden også at frekventere nutidsgalleriet, som for nylig er blevet nyindrettet. Der er både kommet nye værker til og galleriet er blevet omformet til et slags gademiljø, hvilket giver en formidabel oplevelse af de ofte meget forskellige værker.

Marc Grønlund

■ BØGER

violence Slavoj Žižek Profile Books Nu hvor krisen så småt kradser i Danmark, må vi se i øjnene at yehaa-økonomien snart pakker sammen og kartoffelkur, socialdemokrater og andet skravl skal til at holde os flydende igen. Det er derfor oplagt at ryste os selv ud af tornerosesøvnen og se lidt på, hvad der foregår udenfor sofaen, SUV’en og swingermiljøet.

Venstrefløjs-ikonet Slavoj Žižek har med fin timing skudt sin nyeste bog af om verden som den er, set igennem den lacan’ske marxistiske monokel. Vold er temaet og Žižek foreslår at vi har en overhængende tendens til at fokusere på, hvad han kalder den subjektive vold: selvmordsbomber, voldelige overgreb, terror og krig. Dette skjuler dog to andre former for vold, der i langt større grad påvirker den enkeltes hverdag i vesten: Den ”symbolske” vold som man finder den i sproget og dets former, og den ”systemiske” vold der dækker over de katastrofer som vores samfund og politiske styresystem medfører. Žižek hævder, at disse to former for vold er selve grundlaget for den mere makabre vold, som fylder Tv-nyhederne hver aften, men desværre er vi ofte for forgabt i de direkte voldhandlinger i Darfur, Irak, Afghanistan etc. til at kunne gennemskue hvilke systemer, der ligger til grund for dem.

Heldigvis har vi Žižek ved hånden, og gennem bogen får han slået på tromme for sine gamle kæpheste: Fremskreden kapitalisme inficerer os med fremskreden senilitet, politikere styrer ved hjælp af dommedagsprofetier, og vi selv er helt ude i tovene i vores søgen efter konstant individualiseret nydelse (et samfund af onanister…). Žižek er utroligt velskrivende og formår at levere sine argumenter med strålende og engagerende vid, men det kan ikke undgås, at hans konstante fokus på paradokset i alt, hvad vi går og foretager os, kan virke lidt slidt. Dette piller dog ikke meget ved, at hans analyser af den systemiske vold understreger, at utopien om krigen mod terror ikke kan vindes, så længe volden er en indbygget del af vores samfundssystem.

Hvad vi som enkeltpersoner kan gøre, for at stoppe volden og hive os op ad den intellektuelle hjørnesofa, kan I selv spørge ham om, Žižek kommer nemlig til Århus til efteråret, i forbindelse med Nordisk sociologi konference d. 14.-17. august.

Jonas Lysgaard

KULTUR | ANMELDELSER ■ FILM

■ BØGER

Instruktør: Ulrich Seidl

Daniel Kehlmann

Medvirkende: Ekateryna Rak, Paul Hofmann, Michael Thomas, m.fl.

Forlaget Per Kofod

import/export

jeg og kaminski Mød Sebastian Zöllner. Den mest møgirriterende pamper af en kulturjournalist man kan forestille sig. Sygeligt selvoptaget, særdeles usympatisk og absolut uden fingerspitzgefühl endsige selverkendelse. Alene for portrættet af dette forfærdelige menneske, dette alt for menneskelige menneske, bør man læse den unge tyske kometforfatter, Daniel Kehlmanns korte roman Jeg og Kaminski.

Ulrich Seidls film ”Import/Export” følger de to personer Olga, der rejser fra Ukraine til Østrig, og Pauli, der rejser fra Østrig til Ukraine, begge i håbet om, eller snarere i nødvendigheden af, at få et liv, der er noget andet og måske noget bedre end det, de kommer fra.

Olga arbejder som sygeplejerske et sted i Ukraine og bor sammen med sit barn og sin mor i en lille lejlighed. Pengene er få, hvorfor hun springer ud i en mindre flirt med internetporno. For så vidt en klassisk lidelseshistorie, som man har hørt så mange af fra Østeuropa, men alligevel forfriskende fortalt, netop fordi der ikke bare dvæles ved lidelsen og ydmygelsen. Derimod tilsættes der lidt humor, bl.a. da Olga prøver at tilegne sig et pornovokabular på tysk, et sprog hun tydeligvis ikke mestrer på noget plan, hvorfor hun heller ikke forstår meget mere end et kvart pip af, hvad kunderne siger til hende.

I Østrig er Pauli arbejdsløs og udviser ikke just den store ildhu for at finde et job. Hans stedfar ansætter ham i sit firma, og tager ham med på en forretningstur til Østeuropa. Pauli fremstår ikke just som det mest sympatiske menneske i verden, men vækker alligevel ens sympati. Især når man ser Pauli i forhold til hans stedfar, der repræsenterer den grumme kapitalist fra vesten, der gennem økonomisk dominans (seksuelt) ydmyger mennesker, de møder. Hamrende kliché, javel, men alligevel skruet så effent sammen, at man næsten ikke kan holde ud at se på det.

Filmen forløber kronologisk, skiftende mellem Olga og Pauli, men den fortælles i tableauer, hvilket bevirker, at handlingen ikke bliver en historie, der stringent fortælles, men snarere giver et billede af hovedpersonernes liv. Der skabes ikke en rød tråd i handlingen; det er personerne selv, der er handlingen. Denne knap så mainstream’ske måde at skrue en handling sammen på raffineres yderligere ved filmens visuelle udtryk, primært holdt i grå, sort, hvid, gadelygtegul, storbysnuskede farver og en død belysning.

Derudover fungerer spejlingen af Pauli og Olgas liv i hinanden godt, for selv om de rejser modsat hinanden, rent geografisk, så er deres rejser samtidig parallelle. ”Import/Export” er på mange måder en meget stærk film, der vil give et billede af konsekvensen og muligheden af Europa i dag. Et trøstesløst Europa, hvor de to hovedpersoner i bund og grund blot søger en mulighed.

Vibe Kiil

Bogen foregår et sted langt ude på landet i Tyskland. Her opsøger Zöllner den gamle maler Manuel Kaminski, der i sine unge dage kendte Picasso og Matisse. Planen er at skrive hans biografi og så håbe på at den gamle mand kradser af, så bogsalget vil eksplodere. Men Zöllner har ingen oprigtig forståelse for hverken kunst eller mennesker.

Den oplæste nar vil bare være rig og berømt på kulturens parnas, og han skyr ingen midler. Men han undervurderer notorisk alle på sin vej.

Den tilsyneladende småsenile og blinde Kaminski, der minder en hel del om den excentriske bedstefar i Paul Austers Moon Palace, gennemskuer den fallerede student, rollerne byttes om og den gamle, gnavne maler giver Zøllner den røvfuld, han har fortjent. Tak for det!

Men Zöllner indser bare ikke, at det er den

gamle, der render om hjørner med ham og ikke omvendt. Først til sidst efter en lang, underholdende og (igen) Auster-lignende road-movie-agtig tur i bil og tog gennem Tyskland, hvorefter Zöllner mister kæreste, lejlighed og alle sine penge, begynder han så småt at indse sig selv. Han er på røven.

Men det ved læseren allerede. Zöllners idioti er kostelig, man krummer tæer og græmmer sig gang på gang. Af samme grund bliver bogens *outcome*, en lidt for opbyggelig og noget søgt morale om Ikaros, der stræber og brænder sine vinger. Malplaceret.

Efter sådan en forrygende satire over kunstog kulturlivets snytlere og wannabees, så denne læser gerne at idioten forblev idiot.

Det præcise og vittige portæt af Sebastian Zöllner (som vi nok alle har i os i en eller anden grad) mister både bid og underholdningsværdi i finalens sentimentale katharsis.

Stefan M. Rasmussen

■ BØGER

slagmark nr. 51 Tidsskrift for Idéhistorie Den nyeste udgave af Slagmark har Imperialisme som tema, et i disse år brændende aktuelt og interessant emne, som bliver behandlet på yderst kyndig vis fra flere vinkler.

Derudover indeholder tidsskriftet et intermezzo, som består af to interviews med Santiago Zabala og Jan Assmann, der omhandler religionens politiske konsekvenser, samt en længere sektion med anmeldelser.

Fokus skal dog her være på tidsskriftets tema.

Verdenshistorien byder på mange imperier, som både har haft og fortsat har stor betydning for verdens gang. Imidlertid er det væsentligt ikke kun at anse imperialisme for et relevant analytisk begreb, i de tilfælde hvor konkret fysisk magt udøves over et territorium. Denne formelle side af imperialismen er selvfølgelig central, men imperialisme kan også finde sted på mere informel vis, igennem for eksempel kulturel påvirkning eller (fri)handelsbetingelser, og ofte ved de underlagte landes egen mellemkomst. Denne pointe er ikke mindst præsent i disse år, hvor en række stater eller disses selskaber gennem en kombination af økonomisk og fysisk magtanvendelse synes at gennemtrænge hele verden. En proces, der oftest kaldes for globalisering.

De fem artikler i temaet belyser forskellige aspekter og tematikker indenfor forskningsfeltet, som har undergået en betydelig udvidelse i de senere år.

John Darwin søger således i sit bidrag at

komme hinsides gængse økonomistiske og deterministiske udlægninger af imperialismen, ved at fokusere på udviklingsmønstre i Europa og Asien helt op til dagens globaliserede samfund.

Mettelise Fritz Hansen og Jesper Nielsen belyser, hvordan de indianske imperier i Syd- og Mellemamerika blev opretholdt, og fremfører her en række gode metodiske overvejelser omkring studier af imperialisme.

Carsten Løfting og Louise Fabian vender omvendt tilbage til Europa, og retter i hver deres bidrag blikket mod henholdsvis Frankrigs og Englands koloniale arv og stridighederne om dennes udlægning og udformning.

Desuden bringes en nyoversat tekst af den liberale tænker John Stuart Mill fra 1861, der meget fint illustrerer, hvordan den europæiske liberalisme historisk har legitimeret og forsvaret Europas imperialistiske projekter. En tradition, der ofte bliver videreført af nutidens intellektuelle.

Der skal lyde anerkendelse til Slagmark herfra, for at bidrage til belysningen og diskussionen af dette tema, som fortsat synes at være relevant for udviklingen i det 21. århundrede. Der er masser af tankegods at hente heri.

Marc Grønlund 25

DELFINEN

KULTUR | forårets bedste koncertoplevelse

Men Among Animals

Ord | Christian Salling

J

eg husker ikke den eksakte dato, men en af forårets bedste koncertoplevelser udspiller sig for mig en vinteraften i 2008 på Musikcaféen i Århus. På plakaten er to bands. Det ene et Københavnsk navn hvis navn jeg sidenhen har glemt, og som opvarmning et århusiansk band ved navn Men Among Animals, der netop har udsendt deres debutalbum ”Bad Times All Gone”.

Musikken, der på bandets hjemmeside beskrives som ”The warmth of the sun rising from pavement, 10000 girls screaming at the Beatles, the sound of your pet eating a brazilian mutant while our heads are talking”, er unægteligt fængende. I hvert fald må jeg konstatere, at min indkøbte fadøl allerede efter de første par numre er blevet doven som resultat af min eksalterede hoppen på stedet.

Musikken, hvis lyd er blevet beskrevet i retning af Flaming Lips eller Beach Boys på syre, er båret af forsangeren Lasse Nielsens karak-teristiske The Sparks inspirerede vokal.

Kombineret med Janus Elsigs legen med obskure musikinstrumenter, og et i øvrigt yderst energisk og oplagt band bestående af Bo Christensen (guitar), Rune Borre-Jensen (trommer) og Brian Bendsen (bas), er der lagt i ovnen til en potent og festlig cocktail.

Et lille halvt års tid senere befinder jeg mig i en lejlighed nær Trøjborg, i MAAs officielle residens til en lille snak om musik, fremtidsdrømme og smoothies. Samlet omkring bordet sidder halvdelen af bandet. Ud fra køkkenet kommer guitaristen Bo Christensen med en frisklavet hindbærsmoothie.

Og nej, som Bo siger: Smoothies er måske ikke specielt Rock ‘n’ Roll, men de smager jo 26

DELFINEN

bare forbandet godt!

Jeg lover højt og helligt ikke at afsløre noget om bandets hemmelige smoothie-fetich, tager en slurk af den i øvrigt fremragende tilberedte hindbærdrik, og drejer elegant samtalen hen på mere seriøse emner.

Humoren må nok siges at være et af bandets helt store virkemidler, hvilket ikke mindst er tydeliggjort i videoen til “Slow Years”, hvori gruppen i en Monty Python-lignende verden jages omkring af en flok arrige kæmpehøns.

Dette er dog langt fra det samme som at påstå, at Men Among Animals på nogen måde tager deres musik useriøst. Som Dirch Passer i sin tid sagde, kræver det meget stor alvor at være morsom, og det er da også seriøs musik, der er i højsædet. Men seriøs musik risikerer let at blive opfattet som arrogant eller selvhøjtidelig, hvis ikke den serveres med et glimt i øjet.

Måske er humor heller ikke det rette ord at bruge om Men Among Animals, men snarere en flirten med det absurde eller vanvittige, der trækker på en særlig tradition inden for den nyere musik.

Netop spørgsmålet om inspirationskilder er enormt vanskeligt at besvare. Et hvert band vil naturligvis helst mene at de mest af alt lyder som sig selv. MAAs lyd trækker ganske vist på referencer til bl.a. Flaming Lips, men det er ikke ambitionen, at bandet skal lægge sig fast på nogen bestemt lyd, men derimod helst være i konstant udvikling og fornyelse. Lige som smoothien er musikken en blanding af mange forskellige ideer og referencer. Nogle fra ting man godt kan lide, nogle fra ting der måske er kitchede eller lyder decideret dårligt, men ligesom i madlavning er det ofte kombinationen af det lidt skæve og kontrasterende, der

skaber den spændende og nuancerede smagsoplevelse.

Det har været et travlt forår for kvintetten, der efter deres optræden på forårets SPOT festival for alvor har fået sat skub i karrieren.

Bandets optræden på SPOT samt gode anmeldelser i Gaffa har blandt andet affødt tilbud om at spille på flere større festivaler rundt om i Europa, herunder Reeperbahn Festivalen i Hamburg, men ellers vil sommeren primært være dedikeret til sangskrivning og forberedelser til bandets andet album.

Succesen til trods beholder bandet dog benene på jorden. Kun få musikere kan leve af deres musik, så indtil videre passes studierne, og musikken forbliver det hjertebarn, der passes i det omfang tid og økonomi tillader det. Vel er både drømme og kreative ambitioner høje, men Men Among Animals bærer netop præg af at tage deres musiske karriere tilpas seriøst til hele tiden at lade realitetssansen råde. Det glade vanvid gemmes og slippes løs igennem selve musikken, hvilket vi andre jo så kan glæde os over.

■

her kan man høre maa

Hvis den ærede læser ønsker en smagsprøve på MAAs musik kan det anbefales at slå et smut omkring bandets Myspace side, ligesom musikvideoerne til ørehængerne “Slow Years” og “A Story About Lions, Trees and Bridges” er tilgængelige på YouTube.

Skulle denne hors d’oeuvre nå at udvikle sig til en egentlig sult efter mere Men Among Animals, er bandet skrevet på Pakhusets menukort d. 11/10 2008.

KLUMME | marc andersen

■

kulturkalender OPEN SKY 7. august - 5. oktober, Aros For første gang i Danmark vises Simone Aaberg Kærns udstilling Open sky. I slutningen af 2002 landede den danske kunstner i sit eget fly i Kabuls lufthavn i Afghanistan, her satte hun sig for at befri luftrummet over det krigsplagede land og samtidig lære en ung afghansk pige at flyve.

ICONS FOR NOW 29. august - 7. september, Århus Festuge I forbindelse med festugen arrangeres der kunst i gaderummet omkring Århus Kunstbygning, hvor dele af udstillingen vil udfolde sig løbende. Ni anerkendte danske og udenlandske kunstnere vil desuden udsmykke gavle og facader rundt omkring i byen. Så kig op!

IN ART DREAMS COME TRUE 30. august - 26. oktober, Århus Kunstbygning Alt er muligt i den polske kunstner Katarzyna Kozyras filmunivers, hvor eventyr blandes sammen med absurde optrin i et både skævt og underholdende billedsprog. Udstillingen består af udvalgte videoer fra serien In Art Dreams Come True. Samtidig er der verdenspremiere på det sidste værk i serien, A Summer Tale.

LONG LIFE 4. - 6. september, Entré Scenen Under festugen er der danmarkspremiere på denne forestilling, som er skabt af det lettiske teater The New Riga Theatre. Long life handler om fem unge, der forvandler sig til gamle og uden ord fortæller om fattigdom, længsel og kærlighed i den lettiske hovedstad Riga.

GEORGE CLINTON OG PARLIAMENT-FUNKADELIC 5. september, Train, kl. 21.30 Så lander der et rumskib ladet med funk midt i Århus.

George Clinton har efterhånden været i gang i snart fyrre år, og har som frontfigur i funk-kollektivet Parliament-Funkadelic lagt grunden for meget af nutidens soul og rapmusik. Det kæmpe orkester plejer at levere en træfsikker og farvestrålende fest. ÆSTETISK SEMINAR: UNIVERSAL STUDIOS 11. september, Institut for Æstetiske Fag, Langelandsgade 139 Siân Ede, der til dagligt er leder af Gulbenkian fondens kunstafdeling i Storbritannien, holder foredrag om hvad neurovidenskab kan bidrage med i forhold til menneskets forståelse og opfattelse af kunst. Foredraget finder sted kl. 14.15 i bygning 1584, lokale 124.

METROPOLIS 25. september, Musikhuset, kl. 19.30 Fritz Langs klassiske fremtidsfilm fra 1927 bliver vist med nykomponeret musik af Carsten Dahl til.

Handlingen udspiller sig i år 2026, hvor skyskraberbyen Metropolis er delt op i en overjordisk og underjordisk verden. Filmen har været vist i mange forskellige versioner igennem årene, og for nylig dukkede en længe tabt kopi af filmen op i Sydamerika. Så måske vil en helt ny udgave af filmen snart se dagens lys igen.

klumme | C’est la vie

F

orelskelsens delirium tremens - dét er en fucking anden verden! Den siges at være den unge mands konge og den gamle mands tyran. Jeg vil påstå det omvendte. Forelskelse er en skrækkelig følelse, som udover at belyse ejermandens egen ufuldkommenhed, paradoksalt nok også narrer ham til at tro, at han er mere end tilfældet egentligt er. Ejermanden kan pludseligt tænke i finkulturelle og romantiske baner, hvor hans kulturbegreb før kun rakte til en tipslotto, og hvor forspil sagtens kunne tænkes at være på banjo. Jeg optræder for tiden selv som tamburmajoren i min egen lignende parade af lånte fjer. Lånte fjer, som jeg så inderligt ønsker skulle være mine egne. For fluer bliver immervæk ikke hofmænd, blot fordi de spiser af kejserens bord. Hvad er det der sker, når vi mennesker, under forelskelsens terrorregime, bilder os ind, at vi er noget andet end vi egentlig er?

Jeg kan give et eksempel; Alle mænd ser kun i 16 farver. Sådan er det bare. Det er lidt ligesom den gamle Windows standardopsætning. For os er fersken f.eks. ikke en farve - det er en frugt. Vi har absolut ingen ide om, hvad magenta er. Dette faktum synes tilsyneladende mit mandlige hjertelag forbigået da jeg en onsdag, som brumbassen, der flyver fordi den ikke ved at den er for tung, annoncerede, at min piges øjne var: ”...sådan lidt turkise i det!” - Say what!?

Men det bliver værre. Mit følelsesregister spænder, som hos alle andre mænd, mellem to substantielle grundstemninger. Disse to kan betragtes som yderpunkterne af fundamentet for al min gøren og laden: brunst og sult - sådan er vi mænd nu engang.

Men fandeme om ikke forgabelsens galskab også har fået mig på andre tanker her. Jeg bilder mig pludseligt ind, at jeg er til mere end blot røde pølser og bare patter. Kunstmuseer og franske film er ikke længere skrækindjagende finkultur, men derimod indbegrebet af, hvad jeg, fra nu af, ønsker at udgøre. Det er lige pludseligt meget ubehageligt at indrømme overfor sig selv, at man bare er en klaphat fra provinsen, og faktummet forsøges da også fortrængt til fordel for denne nye finkulturelle identitet - alt sammen for at imponere den fremtidige moder til mine 7 drengebørn.

Nu ligger jeg så her, natten inden det 3. Stævnemøde, hvilket vel bedst kan sammenlignes med at blive skamridt af en frenetisk mare. Mit indre er revet itu mellem forhåbningerne om at være en bedre mand, og så de faktiske realiteter. Men som natten kryber ind på mig, begynder jeg på forunderlig vis at tro på, at jeg rent faktisk kan leve op til dette nye jeg. Hvis jeg virkelig gransker sagen, så kan jeg faktisk bedre lide kunstmuseer og kaviar end babes og bajere.

Jeg lukke mine øjne med veltilfredshed. Tilfreds over fremtidsudsigterne til mit nye sobre, forbedrede og finkulturelle jeg... ...Indtil jeg endnu en gang må overgive mig til min libidos afsind og skamfuldt synke tilbage i den personlige pettings allerdybeste afkrog.

Jeg hader at være forelsket.

27

DELFINEN

Velkommen

Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag Så inviterer Studenterrådet igen til fest og idrætsdag i Universitetsparken, hvor blandt andre Tv-2 leverer underholdningen.

Så er ferien forbi, og studiebøgerne, auditorierne og fredagsbarerne kalder. Velkommen tilbage til alle jer ”gamle” studerende, som kender det hele.

Og velkommen til alle jer nye studerende, der lige er startet. Jeg håber, og er også sikker på, at I vil komme til at få en rigtig god tid på Aarhus Universitet.

Studenterrådet er de studerendes organisation på Aarhus Universitet. Vi er repræsenteret i bestyrelsen og i de enkelte studienævn på dit studie.

Med andre ord: Studenterrådet arbejder for dig på alle områder og på alle niveauer. Vi arbejder både fagligt og politisk, men også socialt.

Der var også gang i bordfodboldbordet ved en tidligere fredagsbar

Vi har en masse aktiviteter på programmet allerede i september måned. Vi lægger ud med den traditionelle studiemesse d.8.-10. september. Her kan du få en masse fordele, tilbud og rabatter. I samme uge afholder vi også Danmarks Største Fredagsbar i Universitetsparken. Derudover tilbyder vi dig også i år en masse spændende kurser og arbejder for bedre forhold for dig som studerende.

Vi glæder os til at arbejde for dig i endnu et spændende studieår!

Som altid leveres der fed musik fra nogle af Danmarks bedste bands til Danmarks Største Fredagsbar

Endnu engang hjerteligt velkommen.

Mikael Bomholt Nielsen Formand for Studenterrådet

Hvad sker der i studenterpolitik?

Det er i Studenterrådets Fællesråd, at studenterpolitikken virkelig udfolder sig. Her mødes studerende fra hele universitetet og fastlægger Studenterrådets kurs. På møderne diskuteres aktuelle sociale og studenterpolitiske aktiviteter.

Møderne, som afholdes 3-4 gange pr. semester, er åbne for alle, uanset om man er studenterpolitisk aktiv på sit studie. På den måde har du mulighed for at følge med i, hvad der foregår på områder som studiemiljø, bolig, SU og andet af relevans for dit liv som studerende.

Du kan læse mere på hjemmesiden www.sr.au.dk, hvor du også kan finde mødernes dagsorden.

I efteråret afholdes møderne på disse datoer: Onsdag den 17. september Tirsdag den 7. oktober Onsdag den 29. oktober Tirsdag den 18. november

Studenterrådet ved Aarhus Universitet 28 DELFINEN Ndr. Ringgade 3 - 8000 Århus C

Robbie Williams Jam spiller op til en tidligere fredagsbar

En vigtig del af Danmarks Største Fredagsbar er barerne og ølteltene

Studiestart betyder også Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag, som for fjerde gang løber af stabelen fredag den 12. september i den smukke universitetspark og områderne ved matematisk institut.

Alle studerende er igen inviteret til denne kæmpe begivenhed, der arrangeres af Studenterrådet i samarbejde med Studenterlauget. Som ved de tidligere fredagsbarer er der lagt op til en kæmpe fest i selskab med andre studerende fra hele Aarhus Universitet for at fejre, at det nye studieår er skudt i gang.

Sport og fest i én skøn forening Ud over festen i parken, hvor programmet byder på DJ’s, sjove temabarer og fed musik leveret af nogle af Danmarks bedste bands, er der også mulighed for at få rørt sig lidt, når Aarhus Universitets-Sport afholder idrætsdag ved matematisk institut. Der er turneringer i alt lige fra håndbold til fodbold, street basket, bordfoldbold og Kajkagekast, og derudover har du mulighed for at se den spændende dyst mellem de århusianske Bakken Bears og universitetets egne AU Dolphins. Om eftermiddagen åbner Danmarks Største Fredagsbar op for barerne, hvor der er god mulighed for at hygge sig i selskab med sine medstuderende og nyde solen, inden der om aftenen leveres fed musik på scenen af hele Danmarks Tv-2, Nik & Jay og Tennis. Så der er endnu engang lagt op til en kanon musikoplevelse for alles smag.

Alle Århus’ studerende Baggrunden for Danmarks Største Fredagsbar er endnu engang at samle alle de studerende på Aarhus Universitet, der efter fusionen omfatter 39.000 studerende. ”Vi ønsker at lave en fest for alle studerende ved Aarhus Universitet og binde dem sammen på tværs af årgang og studieretning”, udtaler Jacob Nielsen, der er formand for SRL, Studenterrådets og Studenterlaugets festforening.

Denne gang er arrangementet også for alle Århus’ studerende. Du kan læse meget mere på www. storfredag.dk og www.aus.dk, og du kan blandt andet købe din billet på Studenterrådets kontor, Nordre Ringgade 3.

Sekretariatet har åbent man-tors kl. 9-14.30, fredag 9 -13 Telefon 8942 5464 - Fax 8942 5474 - e-mail: sr@sr.au.dk

www.sr.au.dk

Studen Ndr. Ri

au.dk

De gode tilbud er tilbage!

Studenterrådet byder for 20. gang Aarhus Universitets studerende til studiemesse, hvor mere end 50 virksomheder og foreninger står klar med gode tilbud.

I dagene 8.-10. september slår Studenterrådet atter dørene op for den årlige Studiemesse, der traditionelt finder sted i universitetets smukke aula og vandrehal. Igen i år har Studenterrådet formået at samle en lang række virksomheder og butikker, der sammen med os vil forsøge at gøre din studietid sjovere og billigere. Du får derfor som studerende rig mulighed for at få en masse gode tilbud på alt fra rejser til bøger, fagforeninger, musikoplevelser, aviser og fitness i løbet af de tre dage, som Studiemessen strækker sig over. I Vandrehallen kan du også møde en lang række frivillige organisationer, som vil fortælle om, hvad de laver. I Aulaen har du mulighed for at møde Studenterrådet. Vi håber, at du vil kigge forbi vores stand, hvor du kan høre mere om vores aktiviteter og få en snak med vores engagerede medlemmer. Som noget nyt i år vil der også være stande i Solgården, hvor du samtidig med at besøge standene kan nyde solen og slukke

Af Mikael Bomholt Nielsen, formand for Studenterrådet

tørsten med øl og vand.

20 års jubilæum Dette år markerer Studiemessens 20. års jubilæum.

Fra den spæde start med ganske få udstillere har messen udviklet sig til at være en moderne messe med over 50 udstillere. Ligeledes er udviklingen gået mod, at de udstillende firmaer, organisationer og foreninger har tilbud til alle studerende fra alle fag, nystartede såvel som snart færdigt uddannede kandidater. Derfor har Studenterrådet i år også valgt at omdøbe Studiestartsmessen til ganske enkelt at hedde Studiemesse.

Studiemessen åbnes officielt mandag d. 8. september kl. 10 af Studenterrådets formand, Mikael Bomholt Nielsen, og rektor Lauritz B. Holm-Nielsen, og derefter kan du besøge standene mellem kl. 10-16 alle tre dage. Så mød op og få en masse tilbud til at forsøde din studentertilværelse med.

Vil du også klare dig bedre gennem studiet?

Selvom semestret og studiet først lige er gået i gang, er det ikke for tidligt at tænke på, hvordan du klarer dig godt igennem. Husk, at Studenterrådet tilbyder kurser til dig, der vil dygtiggøre dig på områder, der kan gøre dig til en mere effektiv studerende, hjælpe dig godt igennem eksamen eller sikre dig drømmejobbet, når du er færdig med at studere.

Kurserne giver gode redskaber til din studietid, lige meget hvad du læser, og hvor langt du er kommet i dine studier. Undervisningen kombinerer oplæg, gruppe- og individuelle øvelser samt diskussion.

Dette år har vi en masse anderledes og spændende kurser på plakaten, og alt sammen selvfølgelig til studievenlige priser.

I efterårssemestret har du mulighed for at tage følgende kurser: Brug sproget korrekt – og godt!

Weekenden d. 4.-5./10 kl. 10-15 Argumentation i teori og praksis Lørdag d. 25/10 kl. 10-16 Studieteknik og lynlæsning Lørdag d. 25/10 kl. 8-17 Processkrivning Mandag d. 27/10 kl. 9-12 og mandag d. 10/11 kl. 9-13

Studenterrådet ved Aarhus Universitet Ndr. Ringgade 3 - 8000 Århus C

Studenterrådet mener En offensiv boligpolitik, tak!

Tal og bliv hørt Mandag d. 27/10 kl. 14-18 og mandag d. 10/11 kl. 14-18 Kvalitative analysemetoder Lørdag d. 1/11 kl. 10-16 Journalist.kom – lær formidlingens kunst Weekenden d. 8.-9./11 kl. 10-16 Eksamenssamtaler 26/9, 24/10, 21/11, 13/2, 13/3 og 24/4, ½ time i tidsrummet 14-17. Ret til ændringer i datoer forbeholdes.

Yes!+ - kursus i stresshåndtering seks-dages kursus d. 20.-25./11 kl. 18-22:30 på hverdage og 10:30-18:30 i weekenden. Gratis introkurser, hvor du kan høre mere om kursets indhold på følgende datoer: 30/9, 2/10, 6/10, 8/10, 21/10 eller 4/11 kl. 19:30-21:00.

På et byrådsmøde sidst i juni var ungdomsboligbyggeriet i Århus ét af punkterne på dagsordenen.

Man ville vedtage, at der de næste tre år skulle gøres nøjagtigt som de sidste 2 år på boligområdet. Men Studenterrådet kontaktede samtlige partier, og på byrådsmødet var der enighed om, at sagen skulle sendes i udvalg. Derfor har vi nu en god mulighed for at vise byrådet, hvorfor man bør satse offensivt på ungdomsboligpolitikken.

En offensiv boligpolitik er vigtig af flere årsager.

Først og fremmest kommer der et stigende behov for flere boliger i Århus. De kommende ungdomsårgange er store, tendensen til forældrekøb er faldende på grund af et usikkert boligmarked, og derudover har universitetet en ambitiøs strategi om at få 10.000 flere studerende i fremtiden.

Desuden er der en gevinst for Århus ved at opføre nye ungdomsboliger. Konkurrencen om fremtidens studerende bliver kun skarpere og mere udtalt.

Og Århus konkurrerer ikke længere kun med andre danske byer, men med hele Europa om de studerende. Studerende vælger uddannelsessted efter mange parametre, men et af de vigtigste vil være, hvilke boligforhold en studieby kan tilbyde. Fremtidens studerende, danske såvel som udenlandske, vil derfor vælge at studere der, hvor forholdene er bedst..

Studenterrådet mener, at der er gode muligheder for at kunne satse på ungdomsboligområdet.

Eksempelvis skal man til at opføre en helt ny by i Lisbjerg med plads til 10.000 indbyggere. Den nye by vil få letbaneforbindelse direkte ind til byen, og på den måde vil man kunne tage fra Lisbjerg til universitetet på kort tid. Lisbjerg vil derfor være et fremragende sted at placere nye og moderne ungdomsboliger. Men der findes også mange andre muligheder, og det er nødvendigt, at Århus satser mere offensivt på området og forstår at udnytte disse muligheder, hvis man vil kunne tiltrække dygtige studerende og høste gevinsterne heraf.

Tilmelding og betaling Du tilmelder dig kurserne ved at kontakte Studenterrådets Sekretariat telefonisk, personligt eller pr. mail. I mailen skal du oplyse navn, adresse, cpr. nr., telefonnummer, studie og hvilket kursus, du gerne vil tilmeldes, så sender vi oplysninger om indbetalingen for kurset, der kan ske via netbank.

Tilmelding og betaling skal ske senest 14 dage før kursusstart, og tilmelding er bindende. Du kan læse mere om kurserne samt om tilmelding og betaling på www.sr.au.dk

Sekretariatet har åbent man-tors kl. 9-14.30, fredag 9 -13 Telefon 8942 5464 - Fax 8942 5474 - e-mail: sr@sr.au.dk

29

DELFINEN

www.sr.au.dk

dEBAt | NøgENhED og LIgEstILLINg

2008:

lfin

Kære De

Uwe Max Jensen i uniparken juni 2008 | foto: tobias selnæs Markussen

”

I et n bragte der side and, der e n å m For nogle de af en ung m a Vincis “Den d ille mig forsideb som Leonardo lædede e posered ke Mand”. Jeg g ns reference til s e n n ia r Delfi Vitruv ntligt ove lertid overorde iske kunst. Imid e, at den unge d s den klas det mig tilsvaren r iklædt a e v d t e re d rg le il æ tegning forsideb a Vincis mand på ser. Leonardo d ie af den d k underbu t anatomisk stu å nytter det e s er netop mandekrop, og en ll afklædte at iklæde mode for bornert til at e r altså ikk ser, fordi man e k underbu ise noget så køn. v m e fr andlige le vil om det m s t ig ld rdo y usk e Leona mod båd at n å h n e ktisk torie Det er fa ssiske kunsthis rt. la og den k Delfinen har gjo m ke har gøre, so elfinen ik på, at D r e k ik s r er Men jeg ond tro, og derfo e siden ned i g i handlet jeg for nogle da g smed e je smutted tsparken, hvor som “Den t e Universit og blev forevige graf Tobias e buksern ke Mand” af foto rløb helt s Vitruvian arkussen. Det fojapanske M s æ ln e n et par tore øjne.

S s sk, og ku udramati rde forholdsvis jo turister g il bringe elfinen v ske D t a , b å u mit h itruvian Det er n gave af “Den V ke bør være d den ny u at vise, at der ik ænd med r m Mand” fo ækt ved nøgne når de e rd k fo ik t e ld g no rt fa øn. I hve blottet k i en eksplicit r g. optræde sk sammenhæn ri kunstne

PERFORMANCEKUNSTNEREN UWE MAx JENSEN hAr ENDNU EN gANg sMIDt tøJEt. DENNE gANg I protEst MoD DELFINENs ForsIDE I DECEMbEr 2007.

DEL

sen

venlig hil

FINE # 13 7 DEC

EMB

”

vitruviAnSke uWe

. 5. juni

århus d

N

E R 20 07

x Jensen

Uwe Ma

ord | JULIE roKKJær bIrCh

U

mænd

wes indlæg med billede og det hele fortjener en plads her i Delfinen.

For selvom de lyserøde boxershorts var en understregning af mandens nuværende rolle i vores samfund (temaet i decembernummeret var: ’mænd’), så var de også nødvendige for overhovedet at få en mand til at posere (hvilket i sig selv var svært nok - selv med underbukser.)

tema

(e ll er

hi st or ie

n om d

en ve tr

u se ks u

el le m

a nd )

Leonardo da Vincis original (tv.) og Delfinens forside i december 2007, hvor stefan M. rasmussen stod model.

Forsiden var åbenlyst inspireret af da vincis vitruvianske mand.

30

DELFINEN

Uwes happening bringes derfor her i sin fulde udstrækning (…) som et modsvar til fraværet af det blottede mandlige køn i det offentlige rum. En tendens, der står i stor kontrast til afklædte kvinder i samme rum. Tænk over den.

Delfinen For studerende i Ă…rhus

Bliv skribent eller fotograf!

Send en mail til delfinen@sr.au.dk

31

DELFINEN

32

DELFINEN