Delfinen #143 by Delfinen

DELFINEN # 143 f책 mere ud af dit universitet og din by

DELFINEN

6 9

indhold | Oktober # 143

hvert nummer tema | Centralisering

Voxpop | DSF

Forgiftning & Forskning Cheminova - AU

Danmarks største ....

I Klemme i maskineriet

YSL Den sidste af de store. Århundredets geni

Aarhus universitet køber ikke bøger i Universitetsboghandelen

Beruselsens dialektik Civilisation og barberi

Homage til campus

Leder Klummen

Spot Kemisk Kantine

KULTUR Anmeldelser + retro + kalender

nyt fra studenterrådet

HUMOR - uhmor

■ delfinredaktionen DELFINEN udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 3, 8000 Århus C, tlf. 89425469 – fax: 89425474 delfinen@ sr.au.dk DELFINEN redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end Studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for Studenterrådets opfattelse. DELFINEN påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt materiale og forbeholder sig ret til at forkorte debatindlæg

Jeppe Knudsen Chefredaktør, ansvarshavende

Peter Johan Medom Redaktionschef

Marc Grønlund Kulturredaktør

Kristian Kipp Fotoredaktør/AD’er

Rasmus Stenbakken Skribent

Mathias Vestergaard Skribent

Annoncer Tom Poulsen, tlf. 28992317 annoncer@sr.au.dk Næste deadline er 20. oktober 2008

Skriv til delfinen@sr.au.dk

Niklass Steffensen Hessel Skribent

Bjarke Bo Olsen Fotograf

Thomas Dean Kris Gaardbo Tegner

Øvrige skribenter: Stefan M. Rasmussen Marc Andersen Anne Krog Madsen Jonas Lysgaard Jesper Hallstrøm Eriksen Ann Line Thode

DELFINEN

det redaktionelle | oktober

leder | Centralisering Chefredaktør Jeppe Knudsen Op gennem historien har der været mange forskellige former for samling eller centralisering. I starten af industrialiseringen var det urbaniseringen, i 60’erne blev mange foretagender lagt ind under statsapparatet og universiteterne udvides og fusioneres i dag for at være mere konkurrencedygtige. Og der er måske meget godt eller hvad? På godt og ondt Som I nok ved, medførte udbygningen af statsapparatet og urbaniseringen både fordele og ulemper. På mange områder har de seneste års centraliseringstendenser i universitetsverdenen medført dårligere vilkår for de studerende. Der er flere mennesker om færre ting - og det medfører naturligvis mindre rum til den enkelte - og ikke blot bogstaveligt talt. Hvor man førhen var større herre over opbygningen af sin uddannelse og sammensætning af forskellige komponenter, er der i dag flere bureaukratiske begrænsninger når uddannelsen skal stykkes sammen. I dette nummer vil I kunne læse om en studerende, som på grund af dette er blevet fanget i systemet. Litteratur skal der bruges til alle uddannelser, og for de fleste kan det være en dyr sag. Bogcaféen, som mange nok har benyttet, og som har fungeret som et supplement til Stakbogladen, må i år lukke. En af de medvirkende årsager til det er, at AU forrige år tiltrådte en rammeaftale for bogindkøb, som også betyder, at universitetet ikke længere indkøber bøger i Stakbogladen;

“

vi ser det som vores opgave at oplyse Aarhus Universitets studerende om hvad der foregår på universitetet og i byen. Deraf det nye slogan: Få mere ud af dit universitet og din by!

læs mere om det i dette nummer. Flere og flere uddannelsesinstitutioner bliver lagt ind under universitetet - det gælder bl.a. læreruddannelsen og handelshøjskolen. Og selvom det er enerverende, at de samtidig tager navneforandring, som om de var til nummerolog, og det at være lærer nu hedder Brain Coach og en handelshøjskolestuderende nu går på Aarhus School of Business, så har det dog medført en øget fleksibilitet i forhold til at bygge universitetsstudier ovenpå mellemlange videregående uddannelser. En anden glimrende ting ved centralisering er et samlet universitet - noget som Aarhus Universitet næsten er ene om i Danmark. Campuslivet bliver endevendt her i bladet – som en homage til vores dejlige universitetspark.

Det er dog ikke kun uni-livet. Delfinen sætter skarpt på. Vi forsøger også at dække Århus over og under overfladen. Det gælder kultur, mennesker og tilbud til os studerende. For det at gå på universitetet drejer sig ikke kun om forelæsninger, men om at være opsøgende, kulturel, at netværke og om at suge indtryk til sig. Der er kommet nye redaktører til siden sidste blad, og vi ser det som vores opgave at oplyse Aarhus Universitets studerende om, hvad der foregår på universitetet og i byen. Deraf det nye slogan: ”Få mere ud af dit universitet og din by!”

Under overfladen Centraliseringen foregår nu og her, og mange ting foregår uden vores kendskab. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvad universitetet foretager sig - og ikke foretager sig. I dette nummer ser vi fx på, om Aarhus Universitets Forskningsfond, som er hovedaktionær i Cheminova, gør nok for at sørge for, at sprøjtemiddelvirksomheden overholder sine egne etiske retningslinjer. z

klumme | enden er nær

ord | mark andersen

Jeg var overbevidst om, at det var den morgen, det skulle ske. Det havde været omtalt på stort set alle tv’ets sendeflader, og eksperter fra nær og fjern var blevet hidkaldt til fyldigt at kommentere, hvad der skulle ske. Jeg havde ikke fået fat i alle detaljerne, men de store linjer stod klart for mit indre blik: Morgenen den tiende september ville et skæbnesvangert øjeblik opstå, med risiko for fremkomsten af et opslugende sort hul! Reaktionerne på denne nyhed havde været mange. Nogle var blevet meget skræmte,

DELFINEN

andre tog det mere afslappet. Jeg selv var sælsomt opstemt. Nyheden ramte mig som en sitrende fornemmelse, og jeg glædede mig i bizart høj grad til den tiende september. Tanken om at enden var nær, og at et sort hul ville opsluge mig tiltalte mig. Følelsen blev ledsaget af en syndig fornemmelse - jeg følte mig beskidt og skammede mig, over mine følelser. Da dagen oprandt, lå jeg spændt under min dyne. Min kærestes lettere snorken vidnede om hendes himmelråbende frygtløshed. Det gjorde mig på en måde tryggere. Hun vendte ryggen til mig, og trak nu vejret med en bemærkelsesværdig ro. Jeg overvejede en kort stund at vække hende, men slog tanken hen - måske var hun mere til overraskelser. Jeg kunne nu fysisk mærke, at enden var nær. Det var som om, min krop blev en smule varmere. Enkelte dele af min krop blev krampagtigt hårdere og i stigende grad dirrende. Adrenalinen pumpede, og sveden piblede frem på min pande i takt med, at tidspunktet nærmede sig - forskerne havde sagt kl. 09:00. Ti sekunder inden lukkede jeg øjnene og gjorde mig klar. Hele min krop var spændt, da jeg lagde mig om på siden. I en

blød bølgende bevægelse hengav jeg mig til øjeblikket. Konsekvenserne var ikke, hvad jeg havde forventet. Tårevædet - og imponerende højtråbende - gjorde min kæreste mig indtrængende opmærksom på, at jeg på det groveste havde misforstået nyheden om en HARD-ON kollision, og annoncerede i den forbindelse, at hvis jeg nogensinde igen forsøgte at kaste kævlen i den falske kødpejs eller på anden vis snige mig ind af bagdøren, så ville hun personligt sørge for, at jeg ville komme til at se både sorte huller, sol, måne og stjerner.

1) Selvom jeg stadig mistænker hende for at gribe Hadron ud af det blå...

Spot | Kemisk Kantine På denne plads vil Delfinen fremover, som et ydmygt bidrag til tidsåndens krav om evaluering samt de studerendes forventninger om relevante informationer om studielivet i Århus, tage temperaturen på et af universitetets mange tilbud. I denne omgang har vi været forbi den berømmede kantine på kemi, som i dette spot har fået indført termometret og er blevet afmålt på de fire parametre:

Udvalg Et ganske imponerende udvalg møder én i kantinen, ikke alene er selve maden varieret og spænder vidt, fra toppen af ernæringspyramiden og til den modsatte ende, der er også tilbehør i alle mulige afskygninger. Der opereres ikke med en egentlig dagens ret, men til gengæld er mulighederne for at sammensætte en ganske habil udgave heraf, gode. Der var således både fisk og kød, kartofler, pasta, en helt række indbydende salater, samt tre slags kage som dessert. Alt i alt gode chancer for at blive mæt på den ernæringsmæssigt korrekte måde. Det bliver til en femmer med ekstra drys på

Lokalitet Kantinen ligger en smule gemt af vejen i udkanten af parken, og ville let kunne have været en af de bedst bevarede hemmeligheder på universitetet. Endvidere er lokalerne en anelse trange, hvilket til dagligt muligvis er en mindre gene, fordi kemikere enten spiser hurtigt eller instituttets indbyggertal er lille, men som gæstespiser kan man godt føle sig en anelse klemt. Udsigten til parken er ej heller alt for imponerende, idet det faktisk er svært at se ud, grundet vinduernes placering. Atmosfære og akustik lader også noget tilbage at ønske, hvilket dog retfærdigvis kan være lidt svært at ændre på, samtidig fremstår stedet imidlertid både lyst, rent og pænt. Det bliver en treer

Smag Her er vi afgjort i en klasse for sig. Maden var frisk, varieret og havde lige præcis en sammensætning, som gjorde ekstra krydderi overflødigt. Her er der i den grad noget at komme efter. Ens smagsløg kommer ganske enkelt på en kulinarisk rejse, såfremt man altså formår at sammensætte noget godt ud fra det omtalte indbydende udvalg. Helt i top forblev fornemmelsen desværre ikke, idet desserten i form af æblekage viste sig uspiselig. Dette gjorde måske ikke direkte noget ved smagen, men forstyrrede unægtelig helhedsindtrykket og sendte altså temperaturen et hak nedad. Det bliver til en femmer

Udbytte Den i særklasse gode smag og mæthed fortager sig ikke efterfølgende, hvilket dermed til fulde opfylder målet for et kantinebesøg. Disse to faktorer gør afgjort, at man skal aflægge kantinen et besøg. På den anden side er en sådan tilstand dog ikke helt billig, men der kan man jo afgøre med sig selv om ikke det at gå en omvej og prioritere en holdbar frokost, kan være det værd fra tid til anden. Det bliver en firer

DELFINEN

tema | ChEMINOvA

FORGIFTNING OG FORSkNING AARhUS UNIvERSITETS FORSkNINGSFOND ER hOvEDAkTIONæR I SPRøJTEMIDDELvIRkSOMhEDEN ChEMINOvA, DER I AUGUST NOk ENGANG vAR I MEDIERNES SøGELyS: DENNE GANG FORDI vIRkSOMhEDEN SOM EN DEL AF bRANChEORGANISATIONEN SINDAG FORSøGTE AT FORhINDRE DET bRASILIANSkE SUNDhEDSMINISTERIUM I AT UNDERSøGE DET STæRkT GIFTIGE STOF METhyL PARAThION. vI SER PÅ SAGEN OG SPøRGER LAURITz b. hOLM-NIELSEN, AU’S REkTOR OG FORMAND I FORSkNINGSFONDEN, OM FONDEN GøR NOk FOR AT PÅvIRkE vIRkSOMhEDEN, hvIS AkTIvITETER hvERT ÅR INDbRINGER ADSkILLIGE MILLIONER TIL FORSkNING Mv. PÅ AARhUS UNIvERSITET ord | NIkLAS STEFFENSEN hESSEL OG PETER MEEDOM

august beskrev Politiken i en række artikler, hvordan den danske sprøjtemiddelfabrikant Cheminova - som Aarhus Universitets Forskningsfond er hovedaktionær i - sammen med en række andre firmaer i brancheorganisationen SINDAG havde forsøgt at forhindre de brasilianske sundhedsmyndigheder i at undersøge giftstoffet methyl parathion. Efter en mediesag i 2006, der satte fokus på konsekvenserne af Cheminovas salg i bl.a. brasilien af det stærkt toksiske stof – som er forbudt i EU og som et såkaldt klasse 1 stof ligger i toppen på whOs liste over verdens farligste giftstoffer – bekendtgjorde Cheminova, at de ville udfase stoffet i brasilien i 2010. Cheminova har allerede nu et langt mindre farligt alternativ klar, men forsvarer valget om ikke straks at udfase methyl parathion med, at et omfattende markedsføringsarbejde er nødvendigt, hvis landmændene skal skifte insektgift.

overtræder fN’s retningslinjer Cheminova understreger generelt, at de følger retningslinjerne fra FAO, FN’s Landbrugsorganisation, som imidlertid fastslår, at myndighederne periodevis skal undersøge giftstoffer, og at sprøjtemiddelproducenterne skal medvirke i disse undersøgelser. Således udtalte Peter kenmore fra FAO d. 18. august til Politiken, at Cheminovas afvisning af at deltage i undersøgelsen – som virksomheden ikke fandt tilstrækkelig gennemskuelig – var et klart brud på de internationale retningslinjer. FAO ønsker et forbud mod methyl parathion klasse 1. Problemet med stoffet er, at mens det hurtigt nedbrydes i naturen, risikerer mennesker at dø, blot stoffet kommer på huden. Skal det benyttes, er en række sikkerhedsforanstaltninger derfor påkrævede, såsom maske, handsker, gummistøvler mv.

DELFINEN

Foranstaltninger, som de brasilianske bønder, dels pga. det varme klima, dels pga. analfabetisme, ofte ikke følger. Det brasilianske sundhedsministerium skønner, at sprøjtemidler årligt forgifter op mod 300.000 landarbejdere, hvoraf 2-4.000 dør. Derfor overvejede ministeriet med baggrund i den planlagte undersøgelse at forbyde methyl parathion klasse 1 og en række andre sprøjtegifte. Efter at pensionsfonden ATP, som også er aktionær i Cheminovas moderselskab Auriga Industries, havde kritiseret Cheminova skarpt og endog krævet en uvildig undersøgelse, udtrykte Aarhus Universitets Forskningsfond (AAUF) mishag ved Cheminovas håndtering af sagen. Udgangen på forløbet blev, at Cheminova sadlede om og bekendtgjorde, at de ville kontakte de brasilianske sundhedsmyndigheder med henblik på at deltage i undersøgelsen. Det har imidlertid længere udsigter, da brancheorganisationen SINDAG foreløbigt har fået bremset en sådan undersøgelse via de brasilianske domstole. Storbidragsyder til universitets forskning Når denne sag er interessant for studerende og ansatte ved Aarhus Universitets, skyldes det, at universitetets forskningsfond som nævnt er hovedaktionær i Auriga Industries. Det betyder, at Cheminovas salg af sprøjtegifte hvert år bidrager anseeligt til forskningen på Aarhus Universitet: Ejerskabet indbringer således årligt Forskningsfonden 25-40 mio. kr. Fonden har også et ejendomsselskab, som har muliggjort en række universitetsbyggerier. Da Forskningsfonden ejer samtlige A-aktier, har den endvidere en stemmevægt 83,99 % og dermed en anseelig mulighed for at påvirke Cheminovas virksomhedsførelse. Spørgsmålet er da, om Forskningsfonden både generelt og i den konkrete sag har gjort nok for at sikre, at Cheminova overholder egne etiske retningslinjer?

“

uanset hvad, så forventer Forskningsfonden, at Cheminova går forrest i kampen for at udfase klasse -produktet methyl parathion i brasilien.

vi sendte en række spørgsmål til AU’s rektor Lauritz b. holm-Nielsen, som også er formand for Forskningsfonden. Corporate Social responsibility? I 2006 lover Cheminovas daværende miljøminister Connie Hedegaard at kontakte de brasilianske sundhedsmyndigheder, som har givet udtryk for betænkeligheder ved virksomhedens salg af sprøjtegift indeholdende methyl parathion, for at få rede på den brasilianske regerings holdning. I år forsøger Cheminova sammen med en række andre sprøjtegiftfirmaer i Brasilien ved en domstol at forhindre førnævnte sundhedsministeriums undersøgelse af førnævnte giftstof, bl.a. med henvisning til, at det brasilianske landbrugsministerium angiveligt ikke deler sundhedsmyndighedernes holdning til stoffet. Vil du mene, at Cheminovas handlemåde anno 2008 stemmer overens med udmeldingerne fra 2006? - Så vidt jeg er orienteret, satte Cheminova m.fl.

Forgiftning | forskning spørgsmålstegn ved de oplysninger, der lå til grund for sundhedsmyndighedernes undersøgelse. Men uanset hvad, så forventer Forskningsfonden, at Cheminova går forrest i kampen for at udfase klasse 1-produktet methyl parathion i Brasilien. Det burde have været meldt klart ud fra starten, men jeg er tilfreds med, at Cheminova efterfølgende har sendt et brev til sundhedsmyndighederne, hvor det gøres klart, at Cheminova aktivt medvirker i en ny undersøgelse af methyl parathion, og at dette er meldt klart ud til den brasilianske brancheorganisation af sprøjtemiddelproducenter SINDAG, siger formand for Forskningsfondens bestyrelse, Lauritz B. Holm-Nielsen. Cheminova har bl.a. forsvaret salget af farlige sprøjtegifte med, at de retter sig efter myndighedernes afgørelser i de pågældende lande og henholder sig til retningslinjerne fra FNs landbrugsorganisation FAO. LarsErik Pedersen, kommunikationschef i Cheminova, afviser d. 18. august FAOs anklager om, at Cheminova skulle bryde disse regler (som påbyder deltagelse i myndighedernes periodevise undersøgelse af sprøjtemidler) med, at de brasilianske sundhedsmyndigheders undersøgelse ikke foregår efter reglerne, hvilket er betingelsen for, at man ønsker at deltage. Er det din opfattelse, at Cheminova i denne sag har fulgt FNs regler - og deres egne krav til Corporate Social Responsibility? Som jeg er orienteret, følger Cheminova den brasilianske lovgivning og de retningslinjer, der er udstedt af det brasilianske landbrugsministerium og miljøministerium, og lever op til FAO’s code of conduct vedrørende salg af pesticider i Brasilien. Jeg vil gerne understrege, at Cheminovas beslutning om systematisk at øge informationen over for offentligheden med hensyn til selskabets produktion og salg i de årlige såkaldte CSR-rapporter (Corporate Social Reponsibility, red.) er kommet efter en direkte opfordring fra Forskningsfonden. I CSR-rapporten har Cheminova bl.a., som en af de eneste kemivirksomheder i verden, offentliggjort sine udfasningsplaner for salget af klasse 1-produkterne i en række lande, herunder Brasilien, hvor methyl parathion efter planen skal udfases senest i 2010. Der har været rejst tvivl om Cheminovas hensigter i forhold til de brasilianske sundhedsmyndigheder. Den kommunikation burde der være rettet op på for længe siden – det er den

forhåbentligt nu. Det er godt for de brasilianske myndigheder og landmænd, og det er godt for Cheminova. Skiftende udmeldinger? Først efter at ATP - en langt mindre aktionær i Cheminova - ytrer en kraftig kritik af virksomhedens aktiviteter i Brasilien, udtrykker Aarhus Universitets Forskningsfond og du selv en kritik af Cheminovas håndtering af sagen. D. 18. august citeres du kl. 16.08 for følgende: »Jeg er enig i, at man ikke skal stille spørgsmålstegn ved fremmede landes myndigheder. Men at en lokal brancheorganisation forsøger at efterprøve, hvad der er op og ned på godkendelsesprocedurer, det er svært at se, er specielt uetisk. Det er vel en brancheorganisations job at undersøge, hvad den legale ramme er, også i Danmark« - og kl. 23.25 for følgende: ”Det er ikke rimeligt, at Cheminova stopper en sådan undersøgelse. Jeg vil meddele Cheminova, at

“

Jeg mener ikke, at Cheminova har håndteret denne sag hensigtsmæssigt – hverken overfor de brasilianske myndigheder eller den danske presse. Cheminova burde have meldt klart ud fra starten, så der ikke kunne rejses tvivl om virksomhedens hensigter.

det er en meget dårlig idé” (begge Politiken. dk). Mener du, at forskningsfondens og dine egne udmeldinger i dette forløb har været konsistente? Jeg mener, at Forskningsfonden har været konsistente i den meget spegede sag, der startede søndag den 17. august og kørte videre i pressen den følgende uge. Fonden har løbende udtalt sig til pressen fra mandag morgen og udsendte mandag aften en pressemeddelelse, hvor Forskningsfonden redegjorde for sin holdning til Cheminova og deres håndtering af sagen. Forskningsfonden har fra starten sagt, at: Vi mener, at Cheminova ikke skal modarbejde en ny undersøgelse og et evt. brasiliansk forbud mod klasse-1 produktet methyl parathion før Cheminovas planlagte udfasning i 2010. Hvad angår SINDAGs dispositioner, så mener vi ikke, at der er noget uetisk i at en brancheorganisation, hvad enten den repræsenterer økologiske landmænd eller kemiproducenter, efterprøver landets lovgivning. Mener du, at Cheminova i denne sag har handlet forkert – hvad din udtalelse (citeret herover) til Politikens netavis d. 18. august kl. 23.25 synes at indikere – eller at der snarere har været tale om utilstrækkelig eller kluntet kommunikation fra virksomhedens side, som du senere har givet udtryk for?

DELFINEN

tema | cheminova

Det virker meget besynderligt, at Cheminova skulle modsætte sig en revurdering af klasse-1 produktet methyl parathion, når virksomheden har et alternativt produkt klar, der i følge Cheminova er 100 gange mindre giftigt at arbejde med. Jeg mener ikke, at Cheminova har håndteret denne sag hensigtsmæssigt – hverken overfor de brasilianske myndigheder eller den danske presse. Cheminova burde have meldt klart ud fra starten, så der ikke kunne rejses tvivl om virksomhedens hensigter. (FORTSAT FRA SIDE 7) Nordeuropas miljøuniversitet? Da Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Danmarks Jordbrugsforskning (DJF) i 2006 lagdes ind under Aarhus Universitet udtalte du, at AU havde ”potentiale til at blive Nordeuropas stærkeste på naturressourceog miljøområdet” (15/9/2006). Mener du, at AAUFs ejerskab af langt hovedparten af aktierne i Auriga og Cheminova er foreneligt med denne ambition? Hvis ja – vil AAUF da søge at sikre, at Cheminovas aktiviteter harmonerer med AUs prioritering af miljøområdet og med standarder for god virksomhedsetik? Man kan altid sætte spørgsmålstegn ved, om et dansk universitet skal have en forskningsfond på linje med mange udenlandske universiteter, og om denne forskningsfond skal eje aktier i virksomheder, som f.eks. Cheminova. Cheminova er i dag en af de mest moderne kemivirksomheder i verden, med meget høje standarder for produktion og salg af sprøjtemidler. Samtidig står vi i en situation med fødevaremangel, hvor sprøjtemidler er en helt afgørende faktor for landbrugsproduktionen, specielt i troperne. Spørgsmålet er ikke, om der skal anvendes sprøjtemidler. Spørgsmålet er hvem, der skal levere dem. Er det et dansk firma, som arbejder efter danske standarder, og som selvfølgelig skal stå til regnskab i offentligheden for deres handlinger – eller er det f.eks. et udenlandsk kemikaliefirma, som ikke arbejder med CSR-rapportering, og som ikke bliver holdt øje med af en kritisk presse – jeg foretrækker til enhver tid det første. Professor Verner Petersen fra Institut for Ledelse på Handelshøjskolen i Århus mener, at AAUF som hovedaktionær i Cheminova

“

Spørgsmålet er ikke, om der skal anvendes sprøjtemidler. Spørgsmålet er hvem, der skal levere dem.

og qua Aarhus Universitets videnskapacitet på bl.a. det kemiske område har et dobbelt ansvar for at sikre, at Cheminovas aktiviteter er etisk hensigtsmæssige. Kan det ikke virke mærkeligt, at det er en pensionsfond, og ikke AAUF, der melder kraftigt og hurtigst ud i denne sag (og tilmed kræver en uvildig undersøgelse)? Jeg vil ikke kommentere udmeldingen fra ATP eller andre, men blot understrege, at vi meldte ud mandag, samme dag som de øvrige aktionærer. Vi er aktionærer i en børsnoteret virksomhed, og det er bestyrelsen og direktionen, der har ansvaret for den daglige drift. Når Cheminova i dag systematisk offentliggør informationer om selskabets produktion og salg i de årlige såkaldte CSRrapporter, så skyldes det i høj grad en opfordring fra Forskningsfonden. I CSR-rapporterne har Cheminova bl.a. offentliggjort sine udfasningsplaner for salget af klasse 1-produkterne, herunder methyl parathion, i en række lande. I Brasilien bliver det efter planerne udfaset senest i 2010, og Forskningsfonden forventer, at Cheminova går forrest i kampen for at udfase klasse 1-produktet methyl parathion i Brasilien og er derfor meget kritiske overfor Cheminovas håndtering af den verserende sag, både i Brasilien og i pressen, siger Lauritz B. HolmNielsen.

Fakta - Aarhus Universitets Forskningsfond (AAUF) er storaktionær med 41,6 % af aktierne og 83,99 % af stemmerne i børsnoterede Auriga Industries A/S, Cheminovas moderselskab - Øvrige storaktionærer er ATP (12,6 %) og LD (6,5 %) - AUFF har en egenkapital på ca. 1,7 milliarder kroner. Ejerskabet giver hvert år 25-40 mio. kr. til fonden. Forskningsfonden uddeler årligt 40-50 millioner kroner til forskning og anden støtte på AU -

Cheminovas omsætning i det første halvår af 2008 er forøget med 47 % i forhold til samme periode sidste år. Cheminova regner i år med en omsætning på ca. 5,5 milliarder kroner

- I 1997 sender DR dokumentarprogrammet ”Made in Denmark”, som fokuserede på konsekvenserne af Cheminovas salg af giftstoffet methyl parathion til Mellemamerika - I sommeren 2006 hævder DR-Dokumentaren, at brug af insektmidlet monocrotophos – solgt af Cheminova – er forbundet med en markant stigning af kræfttilfælde i Punjab. Cheminova frikender senere samme år sig selv i en undersøgelse - Politiken afdækker i august 2008, at Cheminova som en del af den brancheorganisation SINDAG har søgt at forhindre de brasilianske sundhedsmyndigheder i at undersøge methyl parathion -

DELFINEN

Salget af methyl parathion udgør sammen med de andre klasse 1 produkter (de mest giftige produkter) omkring 3 % af Cheminovas omsætning

tema | portræt

I klemme i maskineriet

Lasse Kobbersmed, 28 år Bachelor i Musikvidenskab Tompladsstuderende på sidefaget i Film og Tv

”Jeg betaler en studieafgift på 4500 kr. pr. halve årsværk, får ikke SU i et år og fik først at vide at jeg var optaget nogle dage før studiestart. Alt det fordi jeg var syg på det forkerte tidspunkt og sidder fast mellem to studieordninger.” ord | Jeppe knudsen

Den seneste tids sammenlægning, centralisering og strømlining i universitetsverdenen har medført, at nogle studerende kommer i klemme mellem studieordninger og optagelseskrav. Nogle kalder dem håndholdte studerende, men sådan som Aarhus Universitet behandler dem, skulle man nok nærmere kalde dem problembørn. Problembarn Lasse Kobbersmed er et af disse ”problemer” for systemet. I 2001 blev han indskrevet på Aarhus Universitet på Musikvidenskab. Det hele gik godt i starten. Uddannelsen var spændende, syntes han, og han besluttede at bruge et ekstra år på bachelor-delen for at fordybe sig. En fordybelse i form af seminarer og studieophold i Berlin, hvor han læste musik. Og hernede var det let at hoppe mellem de forskellige universiteter. Måske er det Humboldt-tankegangen. Uddannelse er op til den studerende selv, men det medfører undervisningsfrihed. Jeg tog f.eks. et kursus på et universitet, jeg ikke var indskrevet på. Jeg mødte bare op og forelæseren gik med til at læse min opgave og gav mig et bevis derpå.” Det tyske system var milevidt fra det danske. Og Lasse skulle aldrig have brugt et ekstra år. I februar 2005 fik han en svær depression, som han måtte indlægges for, og det medførte bl.a. at han måtte forlade sidefaget i tysk, som han på dette tidspunkt var indskrevet på. Naturligvis kunne han ikke fortsætte på sidefaget, men Lasse fik kæmpet sig til at færdiggøre bacheloren og ville derefter holde pause fra presset og studierne. Det udmøntede sig i to orlovsår, som han af studievejledningen havde fået oplyst var mulige.

Han arbejdede i to år som musiklærer på en folkeog efterskole. Jeg blev glad for at undervise, og da efterskolen sagde, at de kunne bruge et år mere, slog jeg til.” Lasse var dog aldrig i tvivl om, at han ville tilbage og tage sin kandidat, men han var heller ikke klar over, at universitet var i gang med en gennemgribende strukturændring. Så da Lasse to år senere ville vende tilbage til studierne, var det ikke længere muligt. Han kunne ikke komme ind på en kandidatspecialisering der passede til det gerne ville, og et sidefag, som han også ønskede, var heller ikke muligt. Eftersom han var på en enfaglig bachelor på den gamle studieordning, var det ikke længere muligt. Studieordningen eksisterede simpelthen ikke længere. På den nye studieordning (fra 2006) kunne han heller ikke komme, fordi strukturen i denne var lavet om. Lasse kunne altså ikke komme på nogen studieordninger - hverken den nye eller den gamle. Ikke ligefrem den velkomst Lasse havde regnet med. ”Jeg følte, at jeg arbejdede mod systemet. Jeg følte at jeg ikke passede ind - som om jeg ikke var velkommen længere.” Afvist Historien slutter dog ikke her. Lasse søgte om dispensation med sin lægeerklæring i baglommen og fik af fakultetet medhold i at der burde uddeles dispensation til ham i henhold til reglerne. Desværre kunne de ikke give denne dispensation. De kunne til gengæld tilbyde ham en tompladsordning. En ordning Lasse ikke havde set komme. ”Jeg betaler en årlig studieafgift på 4500 kr., får ikke SU i et år og fik først at vide at jeg var optaget nogle dage før

studiestart. Alt det fordi jeg var syg på det forkerte tidspunkt og sidder fast mellem to studieordninger.” Utilfreds med dette tilbud søgte Lasse alligevel ind med et forklarende brev vedlagt ansøgningen. Måske ville det hjælpe. Det gjorde dog ingen forskel - Lasse blev afvist. ”Det føltes som en maskine der siger nej.” Og meget medfølelse var der ikke at finde på universitetet. Lasse, som gerne ville supplere sin uddannelse med sidefaget i Film og Tv, blev altså nødt til at komme på tompladsordningen. Brev til ministeren Fakultetets medgift uden konsekvenser var ikke tilfredsstillende for Lasse, og han valgte derfor at tage sagen videre til ministeriet. Således sendte han i juli 2008 et klagebrev, der forklarer omstændighederne, og på trods af at de i et brev til ham lovede, at sagen ville være færdigbehandlet i august, har han stadig ikke hørt noget. Og selv om Lasse er blevet unfair behandlet, så er han fortrøstningsfuld. ”Jeg skal nok klare mig. Jeg betaler min studieafgift og tjener selv mine penge, og jeg gør der her, fordi jeg ikke vil finde mig i at blive uretfærdigt behandlet. Derfor har jeg valgt at klage. Og desuden kan min sag måske hjælpe andre.”

DELFINEN

tema | bogcaféen

Aarhus Universitet køber ikke bøger i universitetsboghandlen AUs forpligtelse på en rammeaftale for bogindkøb betyder et kraftigt økonomisk smæk til Stakbogladen og er en medvirkende årsag til Århus Bogcafés lukning ord | Niklas Steffensen Hessel

Det er næppe gået mange universitetsstuderendes næser forbi, at Århus Bogcafé i skrivende stund holder ophørsudsalg og efter planen lukker d. 1. oktober. På den ene side er det en gylden mulighed for at anskaffe sig en stak af bøger, man altid har ønsket sig - nu 50 % billigere end normalt. På den anden side bliver Århus kulturelt noget fattigere, når bogcaféen drejer nøglen om, 37 år efter den blev startet af en række aktivister i kølvandet på slut-60’ernes studenteroprør. Men det er måske de færreste, der ved, hvorfor Århus Bogcafé har set sig nødsaget til at lukke butikken. Én af årsagerne til at bogsalget ikke længere er økonomisk rentabelt, er, at Aarhus Universitet i efterårssemestret 2007 tiltrådte en rammeaftale, så alle bogindkøb til universitetet nu sker via en central indkøbsaftale. Undervisere og institutbiblioteker er ifølge denne forpligtet på at købe engelsksprogede bøger hos en amerikansk boghandler, franske og tyske bøger i England, og skandinaviske bøger i København. Århus Bogcafé mistede således ethvert salg – og den blotte mulighed for det – af bøger til Aarhus Universitet. Aftalen skal spare universitet penge og afløfte udbudspligten, men er altså også en af grundene til, at studerende ikke længere vil have mulighed for at orientere sig i den nyeste, relevante litteratur i bogcaféen. Det er imidlertid ikke kun bogcaféen, der har mærket konsekvenserne af, at universitetet har udliciteret bogsalget. Universitetsboghandlen Stakbogladen har mistet flere millioner kroner af deres omsætning som en konsekvens af, at de ikke længere kan sælge til institutbiblioteker og undervisere, hvorfor al deres salg nu går til studerende og boginteresserede udenfor universitetets mure. Stakbogladens direktør, Jens Viltoft-Hansen, siger dog, at der er utrolig 10

DELFINEN

stor sympati for bogladen blandt biblioteker og ”oceaner af undervisere”, der må vente 6-8 uger på en bog fra USA, de ellers kunne købe i universitetsboghandlen. Han understreger også, at han i øjeblikket er i dialog med Aarhus Universitet - dog ikke med Indkøbskontoret - om det uholdbare i situationen. En god aftale? Det er imidlertid ikke kun bogcaféen, Stakbogladen, forskere og undervisere, der mærker konsekvenserne af rammeaftalen. Det gør miljøet i nogen grad også: Når Aarhus Universitet køber engelsksprogede bøger i England, flyves de først til den amerikanske hovedleverandør, som derefter sender dem til Aarhus Universitet. ”Noget sådant vil vi søge at undgå i den nye aftale”, siger AU’s indkøbskoordinator Ole Riis-Pedersen. Men hvorfor er det, at Aarhus Universitet er forpligtet på en indkøbsaftale, der tilsyneladende har en negativ effekt på det lokale forskningsmiljø, byens universitetsboghandel, og som indbefatter logistiske mærkværdigheder som den førnævnte? Det skyldes bl.a., at AU ikke selv har været med til at udforme den rammeaftale, man tiltrådte i 2007. Køber man over en vis sum af en given ydelse, er man som offentlig virksomhed forpligtet på at sætte denne i et EU-udbud og give forskellige forhandlere mulighed for at byde ind med det mest favorable tilbud. I stedet for selv at lave dette udbud – hvad der er ganske omkostningsfyldt – tiltrådte AU imidlertid en rammeaftale, som Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek havde indgået efter et EU-udbud; noget som fx Københavns Universitet også havde mulighed for, men valgte ikke at gøre. Problemet var – og er – at Stakbogladen ikke kunne vide, at AU ville tiltræde denne aftale efter dens indgåelse. Da Jens Viltoft-Hansen

tabte den 3-årige udbudsaftale til Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket, var det således ingen tragedie, da Stakbogladens salg til disse biblioteker i forvejen var minimalt. Der var heller ingen dialog mellem AU og Stakbogladen inden universitetet tiltrådte aftalen, som altså har gjort et betydeligt indhug i bogladens omsætning. ViltoftHansen mener dog, at Stakbogladen sagtens vil kunne komme med et godt tilbud ved det næste EU-udbud. Universitetet er nemlig ikke forpligtet på at vælge det billigste tilbud, men kan selv vægte forskellige parametre såsom leveringstid, logistik mv. – punkter, hvor Stakbogladen sandsynligvis står væsentligt bedre end de nuværende leverandører. Ole Riis-Pedersen forklarer: ”Udvælgelseskriterierne kan man nærmest selv fastsætte, når man laver EU-udbud. Det kan være pris, kvalitet, service, leveringssikkerhed, leveringstid, om det er med fly osv. Så skriver man, at pris vægtes fx 50 %. Man stiller nogle forskellige kriterier op, og ud fra en samlet vurdering af, hvor godt de enkelte, som byder ind på det, opfylder disse kriterier, vælger man så en leverandør”. Men det er altså dette, AU ikke har kunnet gøre med den nuværende aftale, fordi universitet valgte at tiltræde den efter dens indgåelse. (FORTSÆTTES SIDE 12) (FORTSAT FRA SIDE 10) Skulle små leverandører under den nuværende aftale have fulgt Ole Riis-Pedersens opfordring om at danne konsortier og byde ind, når indkøbene sættes i EU-udbud, havde det altså impliceret en vis forudseenhed fra deres side angående AU’s senere beslutning om at tilslutte sig den efter det givne EU-udbud.

TEMA | fra teori til virkelighed

DELFINEN

tema | bogcaféen

Ole Riis-Pedersen understreger således også, at AU næste gang formentlig vil lave aftalen selv, da den nuværende har vist sig uhensigtsmæssig leveringsmæssigt for universitetet: ”Når vi skal ud og have denne aftale forlænget eller fornyet, så gør vi det i hvert fald på en anden måde, end vi har gjort denne gang”. Og som Jens Viltoft-Hansen også siger, har Aarhus Universitet som et stort, internationalt universitet jo en selvfølgelig interesse i at have en velfungerende, professionel boghandel på universitetet: ”Og det er der, dialogen er i gang med universitetet – hvordan kan man så lave det?” Dog kan der muligvis også være grund til at gribe i egen barm som studerende, når det handler om universitetsboghandlernes fremtidsudsigter. En anden ting, som både

Bogcaféen og Stakbogladen har kunnet mærke, er nemlig væksten i de studerendes egne bogformidlinger. Modsat boghandlerne skal disse fx ikke betale husleje, hvilket naturligvis giver et vist element af ’unfair’ konkurrence. Men skal det endelig gøres til et spørgsmål om pris, påpeger Viltoft-Hansen, at Stakbogladen faktisk ofte vil kunne sælge de fagrelevante bøger billigere end studenterbogformidlingerne pga. de anderledes indkøbsaftaler, de som en større boghandel har med forlag. Således kan man altså som studerende gøre sit til at sikre, at Århus også i fremtiden har en universitetsboghandel af internationalt format, nu hvor byen med bogcafeens lukning er blevet en lokal kulturinstitution fattigere.

VoXpop | Danmarks største fredagsbar

Sigrid Nielsen 22 år, Engelsk og kom.

Julie Dam Larsen 22 år, Biologi DSF er: ”Stort, øl, studerende.” Anekdote: ”Jeg stod i Beverly Hills bar – ej, jeg har ikke nogen.”

DSF er: ”Øl, fisse og hornmusik.” Lasse Berner 21 år, Filosofi DSF er: ”Sjov, vild og mærkelig.” Anekdote: “Vi væddede engang vores tøj væk. Det endte med at nogle havde meget tøj på og nogle meget lidt. En person mistede bl.a. alt sit tøj i bordfodbold.”

DELFINEN

foto | bjarke bo olsen

Anekdote: ”Jeg var engang klædt ud som konfirmand til en fredagsbar med bøjle på tænderne og hvid kjole.”

Freya Gasbjerg Andersen 21 år, Sidefag i Film og Tv DSF er: ”Stort, tværfagligt, profitorienteret.” Anekdote: ”Engang drak jeg otte Århussæt (øl og arnbitter) på fyrre minutter, og skulle derefter tale for en stor forsamling. Jeg kunne ikke finde ud af at udtale Aarhus Universitet.”

party | dsf

olsen

Danmarks Største Fredagsbar ord | rasmus stenbakken

Danmarks Største Fredagsbar i universitetsparken er ved at udvikle sig til at blive en tilbagevendende begivenhed i universitetsåret, og i år var da heller ingen undtagelse, da hovednavnene Tennis, Nik og Jay og dansk pops grand old men TV2, spillede op. Personligt har jeg aldrig været hverken festivalseller markedstypen, eller det vil sige, jeg har aldrig rigtig kunne se mig selv nogen af stederne. Dermed ikke sagt, at jeg skal sammenligne studenterrådets seneste initiativ, Danmarks Største Fredagsbar, med hverken marked eller havnefest. Måske var det i virkeligheden mere noget i retning af Den Lille Fede møder Sussex County Fair. På den gode måde, vel at mærke. ”Baren” var autentisk på mange måder: Livemusik, flere scener, Royal serveret fra hvad der må kvalificere som Danmarks længste bar og sidst men ikke mindst drukmad i lange baner - og med lige så lange køer. Det var en spøjs oplevelse at gå rundt på pladsen. Vejret var med til at give pladsen et tilpas smattet

og ujævnt underlag, og samtidig stod man lidt med fornemmelsen af, at man egentlig bare manglede markedstivoliet i hjørnet for at fuldende stemningen. Dog gjorde gennemsnitsalderen i tyverne sit for at trække én ud af tankerne om havnefest i Strandby. Nik og Jay var Nik og Jay og blev bakket op af deres efterhånden faste dj, Aarhusdreng Breum. Jeg blev ret imponeret over, at de faktisk - på Aarhus Universitet, Århus’ intellektuelle højborg - kan trække så stort et publikum. Og gang i festen var der vel egentlig: Ordforrådet blev mindre og mindre, først gik de frem, så tilbage, så var de lækrere og lækrere, og det hele endte i lyde; Boing Boing. Ikke desto mindre satte de i den grad gang i publikum, hvilket dog, i mine øjne, blev slået lidt til jorden når de begyndte at leve sig selv lidt for hårdt ind i de sjælere de serverede for publikum. TV2 lukkede og slukkede, og det er imponerede, at gutterne på halvtreds plus, med så få ord og midler kan få en så stor flok studerende til at gynge i takt; de gav efter manges mening aftenens koncert. Alt tyder på, at Danmarks Største Fredagsbar var en

succes: Ca. 1200 stod i kø udenfor, hvis man skal tro rygterne, hvorfor man ofte hørte ordet ”udsolgt” ved indgangen. Og, nå ja, Cult havde udsolgt ved ti-tiden.

DELFINEN

fotoreportage | DSF

foto | bjarke bo olsen

DELFINEN

olsen

DELFINEN

fotoreportage | DSF

DELFINEN

fotoreportage | dsf

foto | bjarke bo olsen

DELFINEN

tema | campus

Campus-livet opleves tydeligt i andre lande. Her har studerende på New Zealand brugt fortovet som en billig annonceplads til at informere andre studerende om et arrangement.

Homage til campus

Nogle gange kan drømmen være inspiration til handling. dette er min ode til livet på campus, som det eksisterer i min fantasi. ord | mathias vestergaard

Klokken er 8:57, og jeg står ude foran Statsbiblioteket og venter på, at dørene skal åbnes. Min tidligere læsegruppe-kammerat står og ryger en smøg, mens vi diskuterer ministerrokaden. Ikke på et højt akademisk niveau - det er ikke det, det handler om. Vi snakker bare. Om Brians tid som kulturminister og den dystre fremtid med juridiske kanoner, som kan skyde enhver form for afvigende opførsel ned med tunge paragraffer. Vi griner. Det er bare endnu en morgen, inden dagen rigtig er gået i gang. Min kammerat låser sine ting inde og går op på læsesalen - absolut ro og stilhed sikrer her, at de akademiske vibrationer ikke forstyrres. Fordybelse. Jeg kan godt finde på at sætte mig derind bare for at mærke energien. Men ikke i dag. Jeg tager en kop kaffe og indfinder mig i stedet i de bløde stole med en avis. Jeg læser Herald Tribune. Det ser godt ud på afstand. Det er først når man kigger mig over skulderen, at man opdager, at det er the style section, jeg har slået op på. Det er

DELFINEN

“

At være studerende handler ikke altid om hvad man læser eller interesserer sig for, men mere om den måde man gør det på.

ikke altid jeg orker at læse de rigtige ting. At være studerende handler ikke altid om, hvad man læser eller interesserer sig for, men mere om den måde, man gør det på. Den indstilling. Nysgerrigheden.

Lysten til at lære noget. Som en af karaktererne i Todd Haynes Bob Dylan-film I’m Not There forklarer: Man kan sagtens være poet uden at skrive noget. Det er sådan, jeg er studerende. I hvert fald nogle gange. Og det er de gange, at campus betyder allermest for mig. For viden og læring handler ikke bare om informationer, som skal puttes ind i vores hippocampi gennem timelange PowerPoint shows eller en generel træning af vores frontale kortex (den del af hjernen som bl.a. menes at gøre os i stand til at foretage differentiering og vurdering af forskellige ting i forhold til hinanden) i diverse øvelsestimer eller studiegrupper. At studere er også en social aktivitet. Ikke bare i snæver forstand med en læsegruppe eller det at jeg har forelæsninger, hvor jeg sidder i et lokale med andre mennesker. At være studerende er for mig også at være medlem af en særlig stamme med særlige ritualer og normer. Og det er denne følelse af at være en del af noget

tema | campus større, som gør at jeg kommer igennem de hårde dage. De november-morgener, hvor en forelæsning om ”digitalitet og interaktion i et postmoderne kunstsyn” eller ”den nuerologiske grounding af metaforer i kognition”, bare ikke er ophidsende nok til at få mig ud af sengen. Derfor er det fantastisk, at der er pauser i forelæsningerne. Pauser hvor jeg står udenfor og både småfryser og småsludrer med rygerne. Eller når jeg (i min fantasi i det mindste) kan gå forbi uni-kaffebaren på vej til forelæsning og få en dobbelt cortado to-go uden at skulle aflevere hovedparten af min SU. For det er jo netop her i køen, at jeg møder hende, jeg kender på det andet fakultet, og selvom jeg ikke er i god tid, sikrer det akademiske kvarter, at jeg nok skal nå forelæsningen, selvom vi lige vender verdenssituationen. For på den måde kan jeg have en hverdag. En rytme som jeg holder af. På fortovet i uniparken har andre studerende skrevet med kridt - et arrangement om hvordan man bliver mere populær - mon det egentlig ikke var noget, jeg godt kunne bruge? Nej, heldigvis er dette en drømmeverden, så jeg beslutter mig for at være yderst populær. Jeg vil hellere til Mac Aften 2.0. Forelæsningen klarer op. Selvom det nok var tanken om en hyggelig frokost med læsegruppen, som gjorde, at jeg overhovedet kom ud af sengen i morges, så bliver det faktisk ret spændende at høre om metaforer. Nogle af de ting, jeg undrede mig over, da jeg henslængt i et afslappende sofamiljø og til lyden af blød lounge musik lå og læste Lakoff og Johnson i går (på den imaginære drømmelæsesal), bliver diskuteret, og pludselig forstår jeg det. Vi fortsætter diskussionen, mens vi står i den lange kø i Kemisk Kantine. Vi skal ikke gøre os til dommere over, hvor maden er bedst, men vil blot påpege, at vi i hvert fald ikke er de eneste, som har en præference for netop dette sted, hvor smilende betjening og et stort udvalg af lækker mad aldrig skuffer. Pludselig er det atter forår, og jeg falder i søvn på græsset i parken. Da jeg vågner, har jeg selvfølgelig savlet (lidt) på bogen, og klokken er ved at være mange, så jeg begynder at gå tilbage mod mit kollegium. Jeg slår dog lige et smut forbi boghandleren. Klokken har passeret 21, men der er stadig masser af studerende som sidder og kigger i bøger. Nogle køber en ny bog, mens andre bare lige skal have læst et kapitel til i morgen. De har ikke lige den bog, jeg tænkte på, så jeg smutter i stedet over i fitnesscentret for at lave mine udstrækningsøvelser inden jeg skal i seng, så jeg er klar til næste dag på campus. Men er campus i min verden ikke bare et stormagasin med auditorier? Et slaraffenland med shopping. Handler det virkelig kun om god mad, fancy kaffe og rygepauser? Nej, ikke kun. Men

foto | erik w. olsson

hvis der skal være ét rigtigt campus-liv på Aarhus Universitet (ved møder med byggematadorer og universitetsoverhoveder er det faktisk noget, man godt kunne tænke sig), så må man lægge sine fordomme om disse aktiviteter fra sig. Fordomme om at et øget fokus på mad, kaffe, (relevante) indkøbsmuligheder på fleksible tidspunkter og andre ”underholdende tilbud” nødvendigvis fjerner fokus fra de mere vigtige og seriøse aktiviteter. Det er som om, man frygter, at de studerende - hvis der virkelig var en række gode, billige kaffebarer, med åbningstider udover 9-15 - ikke ville lave andet end at drikke kaffe.

DELFINEN

mode | yves saint laurent

YSL Den sidste af de store. Århundredets geni ord | rasmus stenbakken

D. 1. juni i år vågnede verden op til nyheden om Yves Saint Laurents død i hans hjem i Paris. Ingen designer har som Saint Laurent formået at ændre moden på lige så radikal vis. Så meget af det tøj, som kvinder - og til en vis grad mænd - bærer i dag, er influeret af ham. Saint Laurent designede tøj til den moderne kvinde og spejlede på den måde kvindens skiftende rolle i samfundet. Yves Saint Laurent blev født d. 1. august 1936 i Algeriet ind i en velhavende familie. Som ganske ung deltog Saint Laurent i en konkurrence udskrevet af det Internationale Uldsekretariat, som han vandt, og blev ved samme lejlighed ansat som assistent hos Christian Dior, der på dette tidspunkt var verdens største og mest anerkendte designer. Kun tre år senere døde Dior, og Saint Laurent blev udnævnt til chefdesigner. Der var stuvende fyldt i Diors lokaler på Avenue Montaigne, da Saint Laurent skulle præsentere sin første kollektion kun tre måneder efter Diors død. Og kollektionen blev en succes i en sådan grad, at kritikere senere har krediteret Saint Laurent som haute couturens redningsmand. Igennem sine få år hos Dior præsenterede han blandt andet miniskirts og læderjakker i en sådan grad, at forargelsen i den parisiske couture verden resulterede i en fyring til fordel for Marc Bohan, der ifølge mange ikke var nær lige så eksperimenterende. Men jobbet hos Dior var kun et trinbræt til en karriere, der i format og berømmelse skulle komme til at overgå selv Christian Dior. Samme år som fyringen fra Dior blev Saint Laurent indkaldt til den franske hær, og under sin indkaldelse fik han et nervesammenbrud og tilbragte derefter tre måneder på et psykiatrisk hospital for derefter at vende tilbage til Paris. I 1962 grundlagde han sammen med sin partner Pierre Berger, der havde skaffet de økonomiske kontakter, huset Yves Saint Laurent. Hans flair for at sætte farver sammen og trække på inspirationer fra gademode, kunst og visuel kultur gjorde Saint Laurent berømt under eget navn på rekord tid. Han præsenterede russiske bondejakker, transparente skjorter, safarijakken, de første sorte modeller på en parisisk catwalk, bikerjakker og ikke mindst den berømte Le Smoking: Sættet der blev synonymt med YSL og indbegrebet af fransk elegance og seksualitet. Han trak på inspirationer fra både Elsa Shiparelli og Coco Chanel og indførte, som Chanel, elementer fra herregarderoben ind i den kvindelige garderobe og præsenterede blazerjakken til kvinder på catwalken. Det er i høj grad hans fortjeneste, at en sådan jakke er nærmest obligatorisk i enhver kvindes klædeskab i dag. I 1999 havde det ikke været muligt for Saint Laurent og Pierre Berger at finde en passende efterfølger til pret a porter linien, og de tog modvilligt imod et tilbud fra Gucci Group om at sælge YSL imperiet efter rygter om finansielle problemer, da YSL’s stjerne i de seneste år havde været dalende. Gucci Groups direktør Domenico de Sole valgte at indsætte den daværende kreative chef for Gucci, Tom Ford, til at lede prêt-à-porterlinien, mens YSL selv fortsatte med at lave de to faste haute couture kollektioner hvert år. Det var de Soles håb, at Ford kunne give Yves Saint Laurent-mærket den samme fornyelse, som han

DELFINEN

YSL’s Mondrian inspirerede kjole år forinden havde givet Gucci. Det lykkedes at bringe mærket YSL tilbage til fordums storhed, men ånden var ikke den samme. Det var ikke den samme kvinde, Ford hyldede, som den, Saint Laurent årtier forinden havde hyldet, og på trods af finansiel succes, mente mange kritikere, at hvor Saint Laurent havde lavet tøj til kvinder, lavede Ford tøj til piger. Fords porno chic var ikke i overensstemmelse med den franske elegance, som YSL havde været leverandør af. Og i 2001 valgte Saint Laurent i samarbejde med Pierre Berger at lukke haute couture afdelingen ned og Saint Laurent trak sig efter et pressemøde og et storstilet retrospektivt catwalk show med mere end 150 indgange endeligt sig tilbage fra modescenen. Det var et sørgeligt endeligt for en hærget og plaget mand, hvis navn blev synonymt med skønhed og elegance. En mand der startede som provokatøren, der revolutionerede den parisiske couture scene og som endte med til sidst ikke selv at kunne forstå

den udvikling, han engang selv havde været en del af.

Yves Saint laurent hos dior

Yves Saint laurent

Veruschka i Safarijakken

fotograferet af helmut Newton

YSlâ&#x20AC;&#x2122;s ikoniske le Smoking

DELFINEN

retro | kultur fra gemmerne

Da ekspressionismen nåede lærredet ord | Jeppe knudsen

Ekspressionismen, der opstod i starten af det 20.århundrede inden for malerkunsten, bl.a. som et modspil til stillfotografiet, det levende billede og dermed realismen, forsøgte i alt sin enkelthed at portrættere menneskets indre. At fotografiet eksakt kunne reproducere virkeligheden (sådan tænktes der paradoksalt nok dengang) fjernede meningen i at male så realistisk som muligt. Det blev derfor især følelseslivet, der blev genstand for kunsten, og kunstnere som Wassily Kandinsky, Emil Nolde og Edward Munch forsøgte at skildre de indre konflikter gennem brug af skrappe og unaturlige farver og skæve kompositioner. En af de første film, der inkorporerede denne tankegang til lærredet - og dermed forsøgte at skildre tankens og følelsernes verden, frem for den realisme, som i starten af århundredet havde været udbredt indenfor filmbranchen - var Das Kabinett des Dr.Caligari fra 1920. Det ekspressionistiske udtryk i filmen var ikke tiltænkt oprindeligt, tværtimod. Manuskriptforfatterne Hans Janowitz, en tjekkisk poet, og Carl Meyer, en østrigsk kunstner, havde oprindeligt en anden kunstner i tankerne til at udfærdige kulisserne. Denne tjekkiske kunstner var især i Prag kendt for sine, om end ikke naturalistiske billeder, så uhyggelige, tilnærmede fremstillinger af virkeligheden. Det blev dog besluttet af Robert Wiene, der af filmselskabet Decla-Bioskop var blevet sat på filmen som instruktør, at de ekspressionistiske kunstnere Hermann Warm, Walter Röhrig og Walter Reimann skulle lave kulisserne. At filmen i dag virker så helstøbt i sit portræt af fortællerens skæve og forskruede sindbillede kan synes mærkværdigt, når manuskriptet i virkeligheden var tiltænkt et helt andet visuelt udtryk. Janowitz byggede handlingen i filmen på en række sexmord i Hamburg, som han havde et indgående kendskab til. Historien er centreret omkring den omrejsende Dr. Caligari, der kommer til den lille by Holstenwall med sin attraktion, Cesare - en søvngænger der kan spå om fremtiden. Da en af landsbyens beboere spørger ham, hvornår han skal dø, svarer søvngængeren: ”Inden dagen

DELFINEN

er omme”. Manden findes død dagen efter, og en bølge af mord slår efterfølgende indover byen. Den unge Francis alarmeres, da hans kammerat bliver dræbt, og hans elskedes liv også står på spil, og han skygger søvngængeren for at finde ud af, om han er den skyldige. Francis finder ud af, at Dr. Caligari styrer søvngængeren og i virkeligheden er den ondskabsfulde morder, og han slår alarm. Caligari flygter, men Francis følger efter ham til en sindssygeanstalt, hvor det viser sig, at Caligari er overlæge. På Caligaris kontor finder Francis nogle papirer, der forklarer hvordan lægen styrer søvngængeren, og beskriver hans besættelse af en morder fra 1800-tallet ved navn Caligari, som kunne styre søvngængere. Caligari lægges herefter i spændetrøje på sin egen anstalt. Her stoppede det oprindelige manuskript, men Robert Wiene tilføjede en rammefortælling til historien, for at den ikke var så kritisk overfor autoriterne og især sindssygevæsenet. Historien fik altså den krølle, at Francis vågner med spændetrøjen på selv, og opdager til sin fortvivlelse, at han selv er den sindssyge, og at Caligari er hans psykiater. En egentlig meget nutidig krølle på halen. Filmen blev optaget i et meget lille studie. Faktisk var selve studiet kun omkring 6x6 m, og kulisserne måtte hele tiden flyttes ud og ind, når de forskellige scener skulle skydes. Kulisserne, som var skæve asymmetriske sort-hvide pap- og papiranordninger med skyggerne malet på, er især det, der gjorde filmen til en inspirationskilde for hele den ekspressionistiske filmkunst i Weimarperioden. Selve kameraføringen og klipningen i filmen er overraskende konventionel. Kameraet bevæger sig stor set ikke gennem hele filmen, og kun forskellige perspektiver udnyttes, som f.eks. at filme nedefra og op og omvendt. På trods af dette står filmen for mig dog som et mesterværk - den bedste stumfilm, jeg nogensinde har set. Den er som en rejse ind i en forskruet psykopats hjerne, lavet på en måde der gør den langt mere skræmmende end nutidens horrorfilm. Det nærmest psykedeliske udtryk, der skal skildre

en psykopats forvrængede perception af verden, virker på mange måder bedre end f.eks. Identity fra 2003, som forsøger det samme. Godt nok er filmen gammel og godt nok er filmrullerne støvede, men det er tankerne i den ikke - og det er bestemt en oplevelse at åbne døren ind til dette gamle rædselskabinet. Das Kabinett des Dr.Caligari kan downloades gratis på www.archive.org Kilder: Cook, David A., 2004, A Narrative History of Film – fourth edition, Norton and Company www.imdb.com

Retro I disse aktualitetshungrende tider glemmer vi nogle gange det gode gamle. Vi kigger fremad mod nye ipods, fladskærme, computerspil og laptops, men husker ikke alt det som var fedt engang. I dette faste indlæg i Delfinen har du mulighed for at skrive om noget glemt, støvet, outdated, umoderne eller i det hele taget anakronistisk, som bare er det fedeste.

DELFINEN

KULTUR | ANMELDELSER ■ KUNST

Katarzyna Kozyra: In Art Dreams Come True Århus kunstbygning, indtil 26. oktober

”Det performative” er de seneste år blevet et buzzword inden for de nyeste kunstformer, og det gælder også for den polske samtidskunstner Katarzyna Kozyra, der med udstillingen ”In Art Dreams Come True” tager det performative ganske bogstaveligt. Udstillingen består af en lang række videoinstallationer og er ganske sigende placeret under jorden i Århus Kunstbygnings mørke kælderrum. For det er underbevidsthedens dybe gemmer og drømmenes dunkle afkroge, som Kozyra graver frem og konfronterer publikum med. “Don’t fall asleep… it might be dangerous,” lyder det ildevarslende i videoen ”A Summer Tale” – og ja, det er på mange måder skræmmende at synke ned i Kozyras foruroligende filmunivers. Med afsæt i 1990’ernes kønsforskning slår Kozyra fast, at kønnet og seksualiteten bunder i en performativ handling, og hun dekonstruerer således den traditionelle måde, hvorpå vi kategoriserer identitet som noget stabilt og naturligt. I flere af videoerne bruger hun direkte kønnet som kostume, mens hun i andre bliver undervist i stereotype roller som den svulmende operadiva eller den sexede cheerleader. Men når udstillingen i mål – udfordrer den, og åbner den for nye perspektiver? Både-og. Den er på mange måder interessant og ’in-yourface’-agtig med sine blottede kroppe og mange penis-attrapper. Den frontale ligefremhed pirrer blikket, men den besidder samtidig den svaghed, at budskabet bliver udpenslet lidt for åbenlyst og kun lader lidt rum for fantasien. Og det er synd, for skal man tage titlen ”In Art Dreams Come True” alvorligt, må man forvente flere sprækker i fortællingen. For drømme undviger per definition vores fulde forståelse. De er skræmmende, fordi de besidder gemmer og afkroge, som vi ikke fuldt ud begriber. Og det er jo netop drømmenes foruroligende og tvetydige univers, man må forvente at stige ned i, når man som publikum besøger ”In Art Dreams Come True” i Århus Kunstbygnings mørke dyb. Udstillingen er dog uden tvivl et besøg værd – om ikke andet så for at opleve et frontalt angreb på vores ofte stereotype tilgang til kønnet og seksualiteten. Jesper Hallstrøm Eriksen

DELFINEN

■ TEATER

farvel Svalegangen, indtil 25. oktober - Endnu et forpulet generationsdrama om forventninger – Hvorfor? Sådan lyder teaser-spørgsmålet i presseteksten, som jeg får udleveret i mit pressekit. Generationsdramaer er der i og for sig ikke noget i vejen med, da de, som der også står skrevet, er evigt aktuelle. Men endnu et generationsdrama som hæfter sig på arketyper, corny moderne scenografiske effekter og malplacerede stemningsskiftende lyde, er desværre ikke nok. Scenen er indrammet i grus, som en sti, hvor publikum finder vej til deres pladser. Det støjende underlag, som afslører ens ankomst, indbyder til tanker om carportens entré til familiens hus og en snarlig indføring i historien om den familie vi skal møde. Vi kender dog historien for godt. Faderen og sønnerne. Begges forventninger og skuffelsen over hinandens utilstrækkelighed. Faderen, den altdominerende skygge, som på sine gamle dage prøver at opnå en genforening i familien, med sin til stadighed, patriarkalske bedrevidenhed. Storebroderen, som tilbagestående direktør af familieforetagendet, der lever i en karriereorienteret pengeverden. Den mellemste bror, den frafaldne kompagnon, som skiftede tilværelsen ud med en notesbog og forfatterskab. Lillebroderen, den evigt entusiastiske pain-in-the-butt, som altid har ret, tager tingene som de kommer og kan se udover sin egen næse tip.

De mødes i en oppudset, rustik og minimalistisk IKEA-verden, der i sin moderne enkelthed åbner op for diskussioner om gemte følelser og fanden-ivoldskhed. 65-årige Leon beslutter for at samle sine tre drenge til sin fødselsdag. Lettere sagt end gjort får han med nogle småløgne samlet flokken, som efter meget besvær hurtigt indser deres fejltrin. Andet forsøg finder sted i sommerhuset, hvor drengenes samarbejde sættes på en prøve. Frustrationerne over denne tvangsindlægning eksploderer, og Leons drøm om at opnå den forening med sine egne sønner, som han aldrig selv fik med sin far, står på gyngende jord. Farvel, eller Far vel, som Svalegangen i samarbejde med Anstrax Teater og >>TEATRET<< ligger scene til, er en på alle måder übermoderne og velpoleret opsætning. Velpoleret i den forstand, at der på intet tidspunkt er noget der falder uden for kontekst, og publikum skal derfor ikke sidde og være bekymret for pludselig at blive overrasket. Ann Line Thode

■ BØGER

pirater, terrorister og stater Mikkel Thorup Klim

Den nuværende krig mod terror fremstilles ofte som et brud, som en helt ny type konflikt der knap nok kender til nogen fortilfælde, endsige noget sammenlignede grundlag. Idehistorikeren Mikkel Thorup gør i sin nye bog grundigt op med denne forståelse og påpeger, at der findes en række paralleller til den nutidige situation. Hovedfokus i bogen er på at undersøge, hvorvidt den trussel, som pirater gennem tiderne er blevet udlagt og bekriget som, kan sammenlignes med nutidens terror-trussel, der som bekendt er blevet genstand for en global krigsførelse. At sammenligne lige netop pirater og terrorister er ikke i sig selv noget nyt, men bogen her er det første systematiske sammenlignede studie. Pointen fra Thorups side er ikke, at terrorister i dag minder om pirater i et og alt, men at de begge to kan forstås som en slags idealtyper på en rædselsfigur, som dels kan gøres til genstand for stor furore og frygt og dels udsættes for en brutal bekæmpelse. Bogens analyse er derfor i mindre grad rettet mod at sige noget om hvad eller hvem pirater og terrorister er, for i højere grad at se på hvordan de er blevet beskrevet og behandlet, samt hvad dette har givet og fortsat giver anledning til. Og lige netop her er der en skræmmende sammenlignelighed, for ligesom de ’civiliserede’ staters krig mod pirateri i 17- og 1800-tallet i sig selv var med til at skabe den sørøver, som vi kender i dag,

kan krigen mod terror også siges at skabe netop den form for terrorisme, som staterne ellers påstår at ville bekæmpe. I løbet af bogens fire afsnit kommer vi vidt omkring i både tid, sted og begreber, og den noget bloddryppende odysse er langt hen ad vejen en udbytterig fornøjelse. En af bogens store forcer er samtidig, at det overordnede teoretiske blik fint suppleres med konkrete eksempler og historiske udredninger. Der skal dog lyde lidt ris til selve opsætningen, hvor placeringen af fodnoter bagerst i bogen i længden er en irritation. Noget en eventuel 2. udgave passende kunne råde bod på. Dette ændrer dog ingenlunde på, at bogen på indholdssiden byder på en langt række velformulerede pointer og tilmed er en vældig god indføring i et interessant forskningsfelt. I det hele taget er der tale om et væsentligt bidrag til den terrordiskussion, som i alarmerende grad har behov for en god portion perspektiv – et sådan fås nu i bogformat. Marc Grønlund

KULTUR | ANMELDELSER ■ BØGER

■ FILM

György Dragomán

Instruktør: Mike Leigh

Borgens forlag

Medvirkende: Sally Hawkins, Alexis Zegerman, Andrea Riseborough, m.fl.

den hvide konge Happy-go-lucky

Tilværelsens ulidelige lethed Mike Leighs nye film hentes hjem af Sally Hawkins’ præstation i hovedrollen som den overpositive grinebider Poppy, der insisterer på at sprede det gode humør. Manuskriptet følger Poppys gnidningsfrie optik på tilværelsen, og glider gang på gang af på de ellers interessante eksistentielle spørgsmål, filmen berører.

Barndom bag jerntæppet Den 11-årrige Djata er fortælleren i György Dragománs (f.1973) prisbelønnede bog Den hvide konge. Tiden er firserne og stedet er Ceausescus’ Rumænien. Djatas liv er præget af savn, afmægtighed, undertrykkelse og kampen for at holde sig oprejst i en kynisk verden af beton, ekstremt nidkære skolelærere og ugentlige bandekrige. Oven i det er faderen kort forinden blevet arresteret for statsfjendtlig aktivitet og er deporteret i arbejdslejr ved Donau-kanalen (den rumænske udgave af Gulag). Som følge deraf mister moderen sit arbejde og Djata smides ud af den kommunistiske ungdomsorganisation. Bogen består af 17 afrundede kapitler, der ikke som sådan har noget med hinanden at gøre. De er som små smågeniale noveller hver for sig, og i hvert oprulles kun én historie; en episode fra barndommens lager af erindringer. Og det er ikke så sjældent nogle dramatiske, hjerteskærende og groteske erindringsklip at læseren får serveret. I de fleste kapitler er det svært at finde en passende grimasse. Tit er det så absurd, barsk, men også dorsk, at det kan være svært at vælge mellem grinet og gråden. Ta’ for eksempel kapitlet ’Verdens ende’, der foregår den dag Tjernobyl-krafværket eksploderer. Samme dag er der fodboldkamp, og de radioaktive skyer driver hen over sportspladsen. Rundt omkring arbejder mænd i mærkelige dragter. De statslige officerer siger, at de ikke bør spille kampen, men at de nødig vil skabe panik i befolkningen, så kampen må altså spilles. Dog råder de målmændene til ikke at kaste sig i græsset efter bolden og få den ind på livet, for bolden samler radioaktiviteten op! Overbevist om at faderen kommer tilbage og flankeret med et gulnet billede af samme i inderlommen, bærer Djata sig igennem det ene grosteske optrin efter det næste. Er man vant til eller træt af dansk skønprosa om middelklassens trakasserier er der hos György Dragomán virkelig noget nyt og andet at hente: Dette er usentimental realisme for alle pengene. Og desuden med det forførende trick, at det hele er set og beskrevet fra det oplevede drengeperspektiv; det fører ikke så lidt kulsort humor og skæve iagttagelser med sig. Efter endt læsning ånder læseren stakåndet, men også sørgmodigt ud. Stakåndet fordi forfatterens prosastil er uforlignelig tjep og nærmest uden et punktum. Sørgmodigt fordi det absurde, volden og brutaliteten ingen ende synes at tage. Stefan M. Rasmussen

Poppy er en farvestrålende klasselærer, som er ven med alle – eleverne, kollegerne, den hjemløse og sine to meget forskellige søstre. Hun har et overskudsagtigt og frygtløst engagement i andre mennesker. Hun lytter, spørger ind til folk og er forstående. Det bliver ikke tungt og terapeutisk, for Poppy supplerer det alvorlige med selvironi og kærlig moro, og løfter tilværelsens slukørethed til det humoristiske og finurlige. Filmens gennemgående tematik er, hvorledes personerne forvalter og forstår voksenlivet. Poppy er omgivet af folk, som bekymrer sig om tilværelsen, og som ikke mener, at man er lykken og voksenlivet værdigt, før man tager ansvar – dvs. alt fra at følge trafikreglerne, få børn eller investere i fast ejendom. Men Poppy tager tingene som de kommer og har ingen plan for sit liv. Hun elsker sin frihed og det kaotiske element i at leve i nu’et. Det gør hende beundringsværdig, men også en smule afmystificeret og trættende i længden. For hvor bevidst er Poppy om sine valg i tilværelsen? Alle kan lide Poppy, og hun bliver aldrig for alvor sagt imod. Hendes personlighed møder sit

modstykke i en verdensforskrækket, snæversynet og sammenbidt kørelærer. Men modsætningsforholdet er karikeret og derfor ikke særlig interessant. Det er derimod forholdet til den højgravide og ’voksne’ søster, som på projicerende vis mener, at Poppy indirekte dømmer hendes borgerlige ’lette’ tilværelse. Dét er interessant, fordi sammenstødet mellem de to levemåder afspejler et genkendeligt dilemma: At være en fri sjæl i et ubekymret nu uden bindinger eller langsigtede mål, overfor trangen til at hengive sig til samfundets strukturer og ’fremtidssikre’ tilværelsen med rækkehus, børn, indretningsgejl og ture i plantecenteret. Her får Poppys optik på tilværelsen et relevant modspil, der glimtvis nuancerer hendes valg. Problematikken drukner dog i sidste ende i Poppys gode humør, der løfter og bygger bro, men samtidig udglatter de afgrundsdybe forskelle mellem mennesker, som ellers beriger tilværelsen med mere tankegods end en insisterende lethed. Anne Krogh Madsen

■ BØGER

Sikkerhed, territorium, befolkning Michel Foucault Hans Reitzels forlag

Foucault, den franske poststrukturalist, der gjorde op med marxismen og proklamerede menneskets død, er så godt som allestedsnærværende. På Dansk Teknisk Universitet er han med på råd når der diskuteres motoroptimering og på Århus universitet læses han på alt mellem Psykologi og Jura.

Forelæsningerne dækker et væld af emner der springer i tid og sted, men alle påviser stor opfindsomhed og inspirerer til at sparke lidt liv i sit eget akademiske virke. Den bedste af dem er hans metafor om den ”gode hyrde”, som tager vare på sin flok og forstår at lede gruppen og rådgive individet.

Foucault opererer ikke med dogmatiske sandheder, men forsøger at forholde sig kritisk til et samfund, hvor han ser magten overalt. Den sande kritiske holdning er næsten umulig i et Foucault’sk perspektiv, hvor ideen om biopolitik, hvor vi ikke længere bliver indoktrineret af en streng stat, men i stedet formes så vores lyster og drifter passer ind i samfundets rammer, er den grundlæggende præmis for det moderne samfund. Hvordan kan man kritisere et samfund udefra, når alt er inkorporeret og formet?

På samme måde er vi mennesker, når lortet brænderw på, vilde efter at invitere staten ind i vores liv, så den, som den gode hyrde, kan garantere for en tryg hverdag. På den måde dannes der grobund for en ny form for totalitær stat, der ikke klemmer individet udefra, men tværtimod bydes velkommen helt ind i privatsfæren. Ikke ulig vi terrorforskræmte danskere, der sparker asylansøgere ud og lader os overvåge i lange baner, så vi kan blive trygge og glade igen. Måske lidt mere Foucault ville hjælpe?

Foucault, der døde i en alder af 58 år, forsøgte igennem sit relativt korte forfatterskab, at besvare dette spørgsmål, ofte med skiftende argumenter og forskellige analytiske fokuser.

Jonas Lysgaard

Denne sidste udgivelse i den lange række af bøger der behandler Foucault tager sit udgangspunkt i en række forelæsninger på Collège de France i 1977-78.

DELFINEN

grubleren | alkohol

Beruselsens dialektik - Civilisation og barberi ord og foto | peter meedom

Big Bang Af de onder, som jævnligt påføres menneskeslægten, er nogle mindre, men dog så smertefulde, at man undrer sig over, hvorfor det ikke har lykkedes videnskaben (oh, du guddommelige entitet!) at eliminere denne gene kaldet tømmermænd. Så mens 7000 videnskabsmænd forsøger at genskabe verdens genese ved hjælp af instrumentet LHC (Large Hadron Collider, run away!), kunne man godt forvente, at kuren mod tømmermænd blev prioriteret højere. Det er dog ikke nødvendigt med en 27 kilometer lang tunnel for at undgå tømmermænd. Budet er enkelt: Lad være med at drikke. Imidlertid udgør alkohol et grundlæggende element i den vestlige kultur, hvis indflydelse på civilisationen har været til heftig debat gennem historien. Nogle kulturer har anset alkohol som en hellig væske, hvis indtagelse skulle begrænses til ceremonielle formål, mens andre har forsøgt at forbyde den fra samfundet. Vi ved, at de i det antikke Grækenland, ligesom os i dag, tilskrev alkohol evnen til inspiration og ødelæggelse. Ordet vin er afledt af det græske oin, som var med til at adskille den hellenske civilisation fra barbaroi, barbarerne. Her på universitetet – civilisationens højdepunkt – inkorporeres barbariet imidlertid i form af indvielsesritualet: Rusugen. Alkoholforbruget på universitetet bruges til at løsne på hæmningerne i en social sammenhæng og udgør således en uomgængelig faktor i skabelsen af sammenhængskraften. Alkohol kan forvisse os om, at vi endelig har fundet sandheden om livets natur; en betryggende oplevelse, som sjældent undes én i de ædru timer. Metafysiske tømmermænd og Guds død Biblen har som altid en løsning parat på livets store

DELFINEN

spørgsmål, her fra Ordsprogenes Bog, v. 6-7: ”Giv øl til den, der er ved at gå til grunde, og vin til de fortvivlede; lad ham drikke og glemme sin armod, holde op med at tænke på sin elendighed.” Paradokset består som bekendt i elendighedens tilbagevenden den følgende morgen. Tømmermænd er værst, når det optagne alkohol er opbrugt – altså når blod/alkohol niveauet når ned på nul igen. Giftstoffet er nu væk, men det er skaden ikke. Tømmermænd involverer typisk en kombination af hoved- og mavepine, tørst, mathed, humørpåvirkninger, diarré, svimmelhed, kvalme, hjertebanken, koncentrationsbesvær og træthed. Videnskabsmænd har endnu ikke afdækket tømmermændenes psykosomatiske sammenhænge, men dehydrering og hypoglykæmi (lavt blodsukker) er typiske fysiske symptomer. Tømmermænd har dog også kognitive og følelsesmæssige elementer. Den britiske forfatter Kingsley Amis – efter eget udsagn en af de største fulderikker i sin samtid – skrev tre bøger om det at drikke, hvori han bl.a. beskrev et fænomen, han kaldte ”de metafysiske tømmermænd”, som er den stemning dagen efter, hvor skyerne varsler ilde og verden virker misantropisk. Kafkas ”Forvandlingen”, hvor hovedpersonen en dag vågner op, forvandlet til insekt, er i følge Amis den mest præcise litterære repræsentation af tømmermænd. Tømmermænd har sandsynligvis ledsaget alkohol siden dennes indtog i stenalderen. Nogle antropologer har sågar hævdet, at alkoholproduktion er gået forud for landbruget. Andre historikere har spekuleret i beruselse som en af de forundrende fænomener – sammen med døden, drømme, uvejr – der har skubbet samfund imod organiseret religion. De gamle egyptere, som ifølge historierne havde sytten forskellige typer øl, troede at Osiris havde opfundet drikken.

De døde blev således begravet med øl nok til et muntert liv i det hinsides. Alkohol har desuden været et foretrukket lægemiddel hos vore forfædre. Man mente, at det kunne kurere alt fra flatulens, hundebid og skaldethed til nyresten og døvhed. I dag har videnskaben oplyst os om alkoholens manglende medicinske nytte, men dens bidrag til det sociale er svær at komme udenom. Vi er begunstigede af et samlet campus med et væld af fredagsbarer, som muliggør møder på tværs af faggrænserne. For nogle kan fredagsforlystelserne godt virke barbariske, men lad os glædes over civilisationens sejr, når man stadig kan se en skare fauner og satyrer og unge nymfer dionysisk jublende følge en thyrsosstav rundt i uniparken.

KULTUR | forårets bedste koncertoplevelse

■

kulturkalender KOSMISK FRYGT ELLLER DEN DAG BRAD PITT FIK PARANOIA Indtil 18. oktober, Århus Teater Christian Lollike har forfattet stykket, en såkaldt økokalypse, der stiller skarpt på den megen snak om klima og global opvarmning. Gennem tre personer, som skiftes til at spille den både frygtsomme og idealistiske Brad Pitt karakter, oprulles det overvældende katastrofescenarium med vid og bid. MAND III – ASYL I JYLLAND Indtil 21. oktober, Charlotte Fogh Contemporary, Klostergade 32 Kunstudstillingen Mand III tager fra forskellige sider begrebet ’mand’ og de fordomme og forventninger der omgærder dette under behandling. Det er fire danske kunstnere samt den hollandske videokunstner Jeroen Kooijmans, som for en stund har fået asyl hos baggårdsgalleriet Charlotte Fogh Contemporary. KULTURNAT – STEMMER I NATTEN 10. oktober, Århus (all over..) Så er der på ny dømt Kulturnat i det meste af Århus, hvor en alenlang række institutioner åbner dørene og byder indenfor, mens der udenfor på gader og stræder vil finde både spændende og forunderlige ting sted. I år sker det under temaet Stemmer i natten. ANALOGIK / DUNKELBUNT 17. oktober, Train, kl. 23 Denne sene aftenstund på Train byder på koncerter med danske Analogik og tysk-østrigske Dunkelbunt. Der er dømt glade toner og dunkle beats, når alt fra electronica og jazz blandes op med tango og dub. WHY STUDY LITERATURE? 22. - 24. oktober, Taasingegade 3, bygning 1441 Over tre dage sætter konferencen Why study literature fokus på litteraturens rolle i samfundet. Der vil både være forelæsninger med danske og udenlandske kulturforskere samt en række workshops. Nordisk institut står bag konferencen i samarbejde med Akademiet for Æstetikfaglig Forskeruddannelse. Konferencen foregår dog på Det Teologiske Fakultet. COMPLETELY SIMULTANEOUSLY 24. oktober - 1. november, Entré Scenen, kl. 20 Kan man danse et stykke musik eller spille en dans? Det forsøger det internationale 8- mands-ensemble Wego i hvert fald at gøre. Fire dansere og fire musikere udvisker i forestillingen Completely Simultaneously grænserne mellem rytmisk musik og moderne dans. BANALE HISTORIER Indtil 25. oktober, Machwerket, Vestergade 62 Galleriet MACHWERKET præsenterer billedkunstneren Claus Ejners soloudstilling Banale Historier. Udstillingen tegner et kritisk, men også humoristisk billede af den gennemsnitlige danskers hverdag. Til Banale Historier knytter der sig et endagsarrangement, som finder sted på Kulturnatten 10. oktober.

DELFINEN

Den største fredagsbar nogensinde!

Kajkage-kast, hygge og Tv-2 koncert! Universitetsparken var atter scene for en kæmpe fest, da Studenterrådet i samarbejde med Studenterlauget og Århus Universitetssport havde budt de århusianske studerende til Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag. Og fredagsbaren blev større end nogensinde! 8000 studerende havde taget imod invitationen til at feste i selskab med deres medstuderende, og der kunne således meldes om alt udsolgt, inden aftenen var omme. Rekordstor idrætsinteresse Dagen blev bogstaveligt talt sparket i gang, da de første morgenfriske studerende indledte idrætsdagen med fodboldturnering kl. 9:30, og derefter gik det slag i slag. For de sportsinteresserede studerende var der mulighed for at få lysten stillet inden

for sportsgrene så forskellige som basket, pilates og endda den traditionelle Kajkagekast. Og interessen var stor! Idrætsdagen satte rekord med over 1000 tilmeldte studerende, og mange af sportsgrenene kunne allerede tidligt på ugen melde om fyldte hold. Thomas Haubjerg Højen, klubkoordinator for Århus Universitetssport er således meget tilfreds med arrangementet. ”Det var fedt at se så mange engagerede studerende, der havde det sjovt med at dyrke sport”, udtaler han. Sammenlægningen af idrætsdagen med Danmarks Største Fredagsbar ser han kun som en fordel: ”Der er en utrolig god synergieffekt mellem de to arrangementer. Idræt om dagen og fest om aftenen giver aktiviteter for de studerende hele dagen. Og det nyder begge arrangementer godt af.” Én stor fest Og fest var der! Programmet var spækket med store musiknavne, og der var noget for enhver smag. Ølteltene emmede af stemning, og de festglade studerende var godt underholdt af lokale Århus-bands som eksempelvis Lis Er Stille. Senere fortsatte festen med uformindsket styrke på den store scene, da kopibandet Tennis iførte sig kitschede kostumer og spillede store hits fra de sidste årtier, som alle kunne synge med på. Sangfesten blandt de mange studerende fortsatte med Nik & Jay, og ”Du for lækker, lækker…” blev skrålet af menneske-

mængden ud over hele universitetsparken. Stemningen nåede usete højder, da Tv-2 kom på scenen og sluttede festen af med alle de velkendte sange og Steffen Brandts skælmske smil på læben. Arrangementet endnu engang en succes Og det var ikke kun de fremmødte studerende, der var tilfredse med festen. Jacob Nielsen, formand for SRL, der stod bag Danmarks Største Fredagsbar, kan se tilbage på en succesrig dag: ”Formålet var, at de studerende kunne mødes på tværs af uddannelser og årgang, og det lykkedes rigtig godt. Alle var positive og kommet for at feste”, udtaler han. Arrangementet har haft stor opbakning fra både de frivillige og de festende studerende. ”Danmarks Største Fredagsbar er blevet et koncept, der er indprintet i de studerendes bevidsthed, og derfor har vi mulighed for at arrangere en stadig større fest for de studerende”, afslutter Jacob Nielsen. Du kan også glæde dig til, når Danmarks Største Fredagsbar næste gang slår dørene op i maj 2009. Du kan læse mere om dato og musiknavne, når tiden nærmer sig, på www.storfredag.dk Foto: Kasper Hemme

Studiestart betød også Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag. De studerende blev budt på alt fra kajkagekast til skønsang fra Tv-2, og fredagsbaren blev større end nogensinde med over 8000 studerende samlet i universitetsparken.

Studenterrådet kæmper for anstændige boligforhold! 500 studerende stod uden tag over hovedet ved studiestart. Studenterrådet har derfor sat ekstra fokus på de studerendes boligforhold og kræver blandt andet en reel boliggaranti af Århus Kommune. Da Aarhus Universitet d. 1. september åbnede dørene for en hel ny årgang af studerende, manglede 500 af disse stadig et sted at bo. Studerende uden bolig er ikke et nyt fænomen ved studiestart, men 500 boligløse studerende er rekordhøjt, især når man tager i betragtning, at optaget på de danske universiteter er lavere end normalt. Derfor har Studenterrådet i september måned sat ekstra fokus på de studerendes boligforhold. De studerende bor på campingpladser Årsagerne til boligmanglen er mange, men én af de centrale er, at Århus Kommune over de sidste tre år har skåret mere end 28

DELFINEN

30% til bygningen af nye kollegier. Det er derfor blevet sværere for studerende at finde gode og billige boliger i Århus, og mange har været nødsaget til at bo på campingplads, vandrehjem eller endda på hoteller de første par måneder. Århus Kommune har ellers vedtaget, at man vil genindføre den såkaldte boliggaranti for nye studerende, hvilket jo umiddelbart lyder godt. Desværre er der nogle punkter, der halter. Først og fremmest sikrer denne boliggaranti ikke boliger til de studerende generelt men blot, at det er nye studerende, der først får bolig. På den måde bliver det næsten umuligt for alle andre studerende at få f.eks. et kollegieværelse. Samtidig garanteres der først en bolig fra 1. januar. Derved må de nye studerende se sig hensete til at bo på f.eks. campingpladser og studiekammeraters sofaer fra studiestart og hen over både jul og nytår. Studenterrådet kræver bedre boligforhold For Studenterrådet er det uacceptabelt, at nye studerende bydes velkommen på Aarhus Universitet under de boligforhold. Studenterrådet kræver derfor, at der laves en

reel boliggaranti, at der bygges flere billige studieboliger, og at eksisterende kollegier renoveres. Studenterrådet har derfor arbejdet på flere fronter for at opnå disse krav: vi har lagt pres på Århus Kommune, og vi har udtalt os i pressen. Men vi samarbejder også med bolig- og lejerorganisationer i Århus og er repræsenteret i Kollegiekontorets indstillingsudvalg for derved at kunne få reel indflydelse. Hvis du vil høre mere om Studenterrådets arbejde for anstændige boligforhold, er du velkommen til at kontakte studielivssekretær Troels Bo Knudsen på knudsen@ sr.au.dk

Foto: Søren Kjeldgaard / AU-foto

En studiemesse fejrer 20-års fødselsdag! De studerende kunne endnu engang finde gode tilbud, da Studenterrådets studiemesse fejrede 20 års fødselsdag i september måned. Da Studenterrådets årlige studiemesse løb af stablen fra mandag den 8. september til onsdag den 10. september, var det til en aula og en vandrehal på Aarhus Universitet, som var fuldstændig booket af alt lige fra store virksomheder som Rambøll Management over kommunale arbejdspladser som Randers Kommune til frivillige organisationer, der ville gøre opmærksomme på en god sag. Blandt andet var organisationen Bloddonorerne i Århus mødt op for at skabe opmærksomhed omkring vigtigheden af at donere blod. Det resulterede i, at 227 studerende meldte sig som bloddonorer. En studiemesse med 20 års erfaring I år var det 20-års jubilæum for Studenterrådets studiemesse, og med tiden er

arrangementet blot blevet endnu større og endnu mere besøgt. At studiemessen er så populær overrasker ikke Studenterrådets formand, Mikael Bomholt Nielsen: ”Vi forsøger i Studenterrådet at afspejle alle de studerendes forskellige interesser, og derfor har vi et bredt spektre af stande, der tiltaler alle studerende på hele universitetet”, udtaler han. At studiemessen nu kan fejre 20-års fødselsdag vidner om, at studiemessen er et arrangement, der går på tværs af tid og udvikling, mener Studenterrådets formand.

mentet er så godt besøgt både af erhvervslivet, de frivillige og de studerende: ”Vi er i Studenterrådet glade for at kunne bidrage til at skabe et socialt arrangement, hvor de studerende også får et fagligt og erhvervsmæssigt udbytte”, udtaler Mikael Bomholt Nielsen. Studenterrådet glæder sig derfor over at kunne fejre endnu en fødselsdag for studiemessen, når den næste år slår dørene op for den 21. af slagsen. Dette vil foregå i dagene fra den 7. til den 9. september 2009.

Studiemessen har det hele Studenterrådets studiemesse er stedet, hvor man som studerende kan hygge sig med hinanden, mens man besøger de forskellige stande, ligesom man kan skabe gode kontakter til erhvervslivet og måske endda sikre sig en arbejdsplads. For virksomhederne og de frivillige organisationer er studiemessen en mulighed for at rekruttere fremtidige kandidater eller blot skabe opmærksomhed omkring deres arbejde. Studiemessen indeholder altså lidt af hvert, hvilket er en af årsagerne til, at arrange-

Studenterrådet arbejder for grønt universitet Studerende på Københavns Universitet arbejder for bæredygtigt universitet. Studenterrådet er nu med til at starte Grønt Netværk op på Aarhus Universitet. Den grønne bølge strømmer ind over Danmark og gør nu også sit indtog blandt de studerende på Aarhus Universitet. Oprettelsen af Grønt Netværk på Københavns Universitet har sat skub i debatten om grønne universiteter. Den reelle indflydelse, som dette netværk har fået på Københavns Universitet gennem månedlige møder med rektoratet om, hvordan universitetet kan blive bæredygtigt, har inspireret studerende på landets øvrige universiteter til at gøre deres indflydelse gældende. Nu er turen kommet til Aarhus Universitet, hvor Studenterrådet spiller en central rolle i at opstarte et grønt studenternetværk i Århus. ” For Studenterrådet er det vigtigt at skabe rammer og støtte initiativer, der er med til at gøre Aarhus Universitet et mere spændende sted at være studerende”, udtaler formand for Studenterrådet, Mikael Bomholt Nielsen. De studerende engagerede i bæredygtigt arbejde Det første informationsmøde blev afholdt d. 18. september, hvor de fremmødte

studerende diskuterede fremtidsperspektiverne for et grønt universitet. Stemningen var positiv og præget af et energisk engagement og en utålmodighed efter at komme i gang med det bæredygtige arbejde. Det blev besluttet på mødet, at der er et todelt sigte med Grønt Netværk: 1. At få indflydelse på universitetets drift og energimæssige prioriteringer - og måske endda påvirke Århus som studieby. 2. At kvalificere de studerendes viden og miljømæssige bevidsthed og også gøre opmærksom på, hvad den enkelte studerende kan gøre for at mindske energiforbruget. Det er af afgørende betydning for netværkets fremtid, at der er opbakning fra de studerende på Aarhus Universitet. Derfor er enhver studerende, der kunne have den mindste interesse i bæredygtighed og klima- og miljøområdet, meget velkommen i netværket. Hverken faglig viden eller organisatorisk erfaring er en nødvendig forudsætning - blot lysten til at påvirke! Til gengæld for indsatsen får du mulighed for at møde medstuderende fra hele landet, arbejde på tværs af fag- og fakultetsgrænser om et område, der interesserer dig, og få direkte indflydelse på universitetets drift

og energihensyn gennem samarbejde med klimasekretariatet og rektoratet. Har du lyst til at tage del i arbejdet for et bæredygtigt universitet i Grønt Netværk AU, eller har du bare lyst til at høre mere? Så henvend dig til Jacob Isoe Klaerke: klaerke@ studmed.au.dk og hør, hvornår næste møde er, og hvor netop du kan tage fat!

Studenterrådet har fået ny næstformand! Anna Bager tiltræder som næstformand i Studenterrådet, hvor hun overtager posten fra Troels Bo Knudsen. Anna Bager, der før næstformandsskabet var styrelsesmedlem i Studenterrådet, ønsker med sin nye titel at sørge for, at de studerende på Aarhus Universitet bliver hørt i alle afkroge af universitetet: ”Jeg har lyst til at tage fat, der hvor der er problemer rundt omkring på universitet. Som for eksempel i Studienævnene, hvor de studerende ikke altid er lige vel repræsenteret og ikke altid bliver hørt”, udtaler hun. Anna Bager er 21 år og læser til daglig Statskundskab på Aarhus Universitet.

Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C Sekretariatet har åbent man-tors kl. 9-14.30 fredag kl. 9 -13 Telefon 8942 5464 Fax 8942 5474 e-mail: sr@sr.au.dk www.sr.au.dk 29

DELFINEN

Humor | uhmor

opfĂ¸relse af..inano...ona..n...

DELFINEN

hvem er ansvarlig ?

DELFINEN