Delfinen #144

f책 mere ud af dit universitet og din by

NOV.08

DELFINEN # 144

NATTELIV

Kollegiernes fremtid? - Den indre abe - UNiversitetsValg Aarhus Filmfestival - guide til fredagsbar - Nattevagt

DELFINEN

DELFINEN

10

18

14

22 indhold | November # 144

hvert nummer tema | Natteliv

6

Universitetskollegiernes fremtid - eller afvikling?

16

Om den indre abe og festen som utopi

8

Tre, to, en - C.V.

18

Nattevagt på AU

10

Mere musik i nattelivet og mindre ølcircus

20

Fredagsbarer på UNI Lige til at hænge op!

12

Pratik med gratis bolig Om ‘Career Campus’

22

Fotoreportage

24

Aarhus Filmfestival

26

Nyt Design vrimler med finurlige dyr

32

Kampen om det jyske universitet

34

TILLÆG | Valget på UNI

Jeppe Knudsen Chefredaktør, ansvarshavende

Peter Johan Medom Redaktionschef

Sophie Holm-Nielsen Skribent

Kristian Holmelund Jakobsen Ditte Ernst Skribent Skribent

4

Leder Klummen

5

HUMOR

14

Retro

28

KULTUR Anmeldelser + kalender

38

nyt fra studenterrådet

■ delfinredaktionen DELFINEN udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet.

Nordre Ringgade 3 8000 Århus C tlf. 89425469 fax: 89425474 DELFINEN redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet ved Aarhus Universitet.

Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end Studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for Studenterrådets opfattelse.

DELFINEN påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt materiale og forbeholder sig ret til at forkorte debatindlæg

Marc Grønlund Kulturredaktør

Kristian Kipp Fotoredaktør/AD’er

Niklas Steffensen Hessel Skribent

Mette Krarup Skribent

Anne Krogh Madsen Skribent

Thomas Dean Kris Gaardbo Tegner

Øvrige skribenter: Marc Andersen Stefan M. Rasmussen Jonas Lysgaard Jesper Hallstrøm Eriksen Rasmus Stenbakken Christian Salling Katrine Pihl Andersen Vibe Kiil

Annoncer Tom Poulsen, tlf. 28992317 annoncer@sr.au.dk Forsidebillede: Bjarke Bo Olsen Næste deadline er 17. november 2008

Mille Bune Fotograf

Sophie Seebach Fotograf

Bjarke Bo Olsen Fotograf

Skriv til delfinen@sr.au.dk

DELFINEN

det redaktionelle | November

leder | natteliv Chefredaktør Jeppe Knudsen Vinteren nærmer sig, og det er som om der bliver mere af natten. Det er selvfølgelig noget vrøvl – der bliver bare mindre lys, men det er som om, vi opfører os på en anden måde, når solen forsvinder. Om det så er solens skyld eller alkoholens, som præger nattelivet, er spørgsmålet. I dette nummer kan du læse om alkoholens sociologi og psykologi – om beer-goggles, at lade den indre abe overtage, og hvorfor vores kultur i det hele taget er marineret i alkohol.

I natten sker der dog mere end blot druk og desperate scoreforsøg.

Universitetet står ved nattetide tomt hen, og Delfinen har, ved at arrangere en lille sleepover på campus, undersøgt, hvilke mystiske hændelser, der løber af stablen om natten.

Nat er stilhed og forladthed, og i vores fotoreportage prøver vi at fange

“

I dette nummer kan du læse om alkoholens sociologi og psykologi – om beer-goggles, at lade den indre abe overtage og hvorfor vores kultur i det hele taget er marineret i alkohol.

nattestemningen. De sene timers fredfyldthed, hvor byens larm synes at fortage sig til fordel for computerens brummen.

Meget foregår på gaderne om natten, som vi ikke er klar over. Billederne sætter spot både på det stille ydre og indre.

Der er dog ikke noget nattelivstema uden en gå-i-byen-guide.

Delfinen har komponeret en fredagsbaroversigt lige til at hænge op på dit køleskab, for det er jo kedeligt at gå i den samme bar og møde de samme mennesker hele tiden. Du kan altså få et overblik over universitetets muligheder for natlige udskejelser, og hvilke specielle features der gemmer sig rundt omkring bag trivial-spillene.

Goodnight and good luck!

klumme | Alle kvinder lyver

“ ord | marc andersen

Jo, de gør så. Din mor gjorde det, din kæreste gør det, og din datter kommer til det. Trangen til løgn er som et grimt tilfælde af herpes - den kommer tilbage igen, igen og så igen. Alle kvinder lyver - i hvert fald om én bestemt ting: Graviditet.

Det hele starter i 20’erne, gerne når/hvis de rammer den længere videregående uddannelse. Her starter kvinden blødt ud - hun lyver kun for sig selv. Hun tror, hun ikke er skruk, men det er hun. De fleste kvinder kan leve i løgnen længe. Jeg har seriøst set selvproklamerede anti-skrukke kvinder falde af cyklen i forsøget på at glo ned i en forbipasserende barnevogn. Det er jo heller ikke et tilfælde, at 9 ud af 10 af de unge kvinder i din omgangskreds alle brændende ønsker sig en kat, vel? Rovfugle synger ikke, min ven.

Den næste fase i løgnens univers er af en helt anden dimension.

Den kække evadatter udvider sortimentet, så snart én af veninderne får en kage i ovnen. Kvinden kan her udstikke uhyrlige

DELFINEN

Her er det sådan set ligegyldigt, om kvinden shopper tamponer i tæppeland eller bruger boomerang til at få bælte på - der lyves, lyves og lyves.

løgne, og man må tage hatten af for det tankevækkende skuespiltalent. Der er set talrige eksempler på løgnagtige sylfider, som skamløst har udbrudt: ”Ih, hvor du altså bare stråler” til deres gravide veninde i ottende måned. Misforstå mig ikke; jeg er tilhænger af komplimenter, men troværdigheden rokkes sgu da for fanden en tøddel, når det eneste veninden kan passe, er prøverummet. Gravide fruer som raskt væk kyler den fjerde Snickers i gabet, hvorefter de selvtilfreds annoncerer, at de ”jo skal spise for to”, har sgu da ikke glæde af sådan en falsk forestilling. Når den drægtiges mål ligger på de 96-92-94 (og det er kun den venstre arm), ville det måske hjælpe med en sandhed?

Men næ nej, ikke hos kvinder.

Men finalen kommer som bekendt til sidst: Når ungen endelig er kommet ud, og den nybagte mor selvfølgelig næsten stadig bibeholder sin gravide kampvægt, ruller veninderne de store kanoner ud. Her er det sådan set ligegyldigt, om kvinden shopper tamponer i tæppeland eller bruger boomerang til at få bælte på - der lyves, lyves og lyves. Jeg har efterhånden lært, at veninderne her

generelt benytter sig af én af to bestemte udtalelser. Det er selvfølgelig unødvendigt at påpege, at det er big-time ammestuehistorier, vi her er ude i, men for de mandlige læsere følger oversættelsen: 1) ”Man kan overhovedet ikke se på dig, at du har født” (Læs: ”Man kan næsten ikke se, du har født, når du har tøj på, men fjerkræsaksen på fødestuen har vel gjort sit?”), og 2) ”Du har bare sådan en smuk glød” (Læs: Du ligner stadig en, der kan kickstarte en rumfærge). Det er skræmmende, at kvinder sådan har brug for løgn for at kunne fungere i deres hverdag.

Gudskelov lyver de ikke om mænds udseende.

Humor | uhmor

- Om Aarhus Universitets nye visuelle identitet ord | christian salling

Aarhus Universitet har fået nyt logo! Og nej, som man måske kunne forvente, er det bestemt ikke gået stille for sig: Med underskrifts-indsamlinger og debatindlæg i flere medier, er det vist tydeligt at beslutningen om at give universitetet en ny visuel identitet ikke er faldet i god jord alle steder. Vi blander os i debatten med et par kommentarer til det oplæg designbureauet 1508 selv præsenterer på deres hjemmeside.

Den nye visuelle identitet udarter sig helt kort i et specialdesignet alfabet, bestående af blå bogstaver forenklet til simple geometriske former. Ved at kombinere disse bogstaver fremkommer nye former, og forkortelsen ”AU” er dermed den form, der konstituerer universitetets nye logo.

Inden for designverdenen er der for tiden en trend, der går i retning af abstraktionen: Et logo skal ikke nødvendigvis kunne læses, men blot genkendes som form. Et eksempel herpå kunne være DRs koncerthus nye logo, stavet K3NC2R1HUS4T. I en fortravlet hverdag gør forenklingen en form hurtigt genkendelig. Alle tiders for en Snickers-bar der ligger i Føtex ved siden af 60 andre farvesrålende chokoladeprodukter, men er det også relevant for et universitet?

I forbindelse med universitetets fusionering med flere andre uddannelsesinstitutioner ønskede man et design der bedre var i stand til at gabe over de mange og forskelligartede fagligheder, institutionen dækker over. Fra www.1508.dk:

”Det helt afgørende succeskriterium gennem hele projektet var således, at den nye identitet på én og samme tid kunne fungere som et samlende og et adskillende element.”

Nu er dette ikke stedet at gå ind i en dybere semiotisk diskussion, men jo større abstraktion og forenkling man tilstræber, desto mere tilfældig bliver koblingen imellem tegn og betydning. Hvis designet skal være så åbent, at det kan gabe over vidt forskellige fagkulturer er der en iboende risiko for, at det bliver så åbent at det i virkeligheden intet siger.

Hvem konkurrerer AU med i en situation, hvor lynhurtig genkendelse er nødvendig? Skal universitetet sælges på samme visuelle grundlag som et kølehus ved E45 i trekantsområdet? Måske kunne der være en pointe i universitetets motto: solidum petit in profundis - at fordybelsen og det solide indhold er Universitetets kernekompetencer. Det kan undre lidt at man i stedet vælger at benytte en æstetik, der er beregnet på kommunikation i et

miljø præget af det diametralt modsatte.

Det er altid en vanskelig opgave at redesigne visuel identitet, og forandringen kan være svær at sluge hos modtageren. Det nye logo er skam spændende i sig selv, men hvor mange tænker egentlig ”Universitet” når de ser det første gang?

Fakta Læs hele 1508s designoplæg på deres hjemmeside: http://www.1508.dk/cases/kunderogcases/aarhus-universitet. aspx

DELFINEN

ersitets v Uni kollegiernes eller – fremtid ? ling k i v af Universitetskollegiernes bestyrelse har med et snævert flertal vedtaget en omfattende ombygning af kollegierne med den begrundelse, at dette er nødvendigt for at fremtidssikre dem. Kollegianerrådet og mange beboere frygter imidlertid, at den nuværende plan - som samlet vil reducere antallet af værelser fra ca. 500 til 300 - snarere vil afvikle kollegiemiljøet og omdanne værelserne til gængse ungdomsboliger ord | Vibe kiil og niklas steffensen h.

Med stemmerne 6 mod 4 har bestyrelsen for Kollegierne i Universitetsparken vedtaget en gennemgribende ombygning af kollegierne – dog kun på ’indersiden’, da bygningerne i deres ydre form er fredede pga. deres plads i den danske arkitekturkanon. De fire, der stemte imod den nuværende ombygningsplan, er medlemmer af Kollegianerrådet (KR), der modsat de øvrige bestyrelsesmedlemmer er beboere på kollegiet og varetager beboernes interesser, idet de som de eneste medlemmer er valgt af beboerne selv.

Argumentet for ombygningen er, at kollegierne skal gøres tidssvarende og fremtidssikres. Bestyrelsen hæfter sig bl.a. ved en relativt høj årlig fraflytningsfrekvens (ca.

50% i 2006) og en ulige kønsfordeling – 315 mandlige mod 190 kvindelige beboere – som problemer, den vedtagne ombygningsplan skal imødegå. Det skal bl.a. ske ved, at der i de nye værelser vil være både bad og et mindre køkken (begge dele er i dag fælles) – tiltag, der især antages at stemme overens med præferencer hos kvindelige beboere.

Bestyrelsen har dog ikke foretaget nogen egentlige undersøgelser af, hvad baggrunden for udflytningerne og de potentielle kvindelige beboeres modvilje kan være.

DELFINEN

Universitets-lejligheder med dyrere husleje En anden meget markant ændring i de planlagte værelser vil være, at de bliver større end de nuværende, der generelt er på 14 kvadratmeter.

I stedet bygges fire værelsestyper, der vil være fra 17 op til 32 kvadratmeter – igen et tiltag, der skal kunne gøre kollegierne favorable for fremtidige lejere. Da ombygningen imidlertid ikke betyder en generel udvidelse af kollegierne, medfører de større værelser også, at det samlede værelsesantal falder fra ca. 500 i dag til omkring 300 efter ombygningen. Det sker i en situation, hvor antallet af centralt beliggende boliger for studerende i Århus ikke er overvældende, og hvor ventelisten for et værelse på Kollegierne i Universitetsparken er på ca. 10-12 måneder.

I referatet fra Valgmandsforsamlingen (kollegianernes ’generalforsamling’) i september i år refererer bestyrelsesformand Bent Müller flere gange til de nye, udvidede værelser som ”små lejligheder”. Som de fleste vil vide, er det imidlertid dyrere at bo i lejlighed end at leje et kollegieværelse, og de nye værelser vil da også medføre en dyrere husleje. Hvad den præcis vil være, vides endnu ikke, men et medlem af Gruppen mod ombygning af Unikollegierne har foretaget en løs fremskrivning på baggrund af den nuværende husleje med den præmis, at driftsomkostningerne ikke vil falde som følge af ombygningen. Det betyder en huslejestigning på 67 % til ca. 3000 kr. Mange beboere

såvel som Kollegianerrådet frygter derfor, at planen snarere end at fremtidssikre kollegierne vil være et anslag mod noget af det, der netop gør dem favorable i dag, og som Kollegianerrådsformand Rasmus Hjort Iversen beskriver som ”en af tankerne bag Universitetskollegierne; der skulle være tale om billige centrale boliger, der var til at bo i for studerende, der ikke nødvendigvis havde en indkomst ved siden af”.

Fakta Om bestyrelsen for Kollegierne i Universitetsparken i Århus: Bestyrelsen består af i alt 10 medlemmer, hvoraf…

4 medlemmer vælges af Universitets-Samvirket, der i sin tid forestod opførelsen af kollegierne og Aarhus Universitet og i øvrigt vælger de eksterne medlemmer af Aarhus Universitets bestyrelse.

4 medlemmer vælges af kollegiets beboere.

1 medlem vælges af medarbejderne 1 medlem vælges af Aarhus Universitets bestyrelse

boligpolitik | kollegie Studier versus studiejob Adspurgt på den føromtalte Valgmandsforsamling om, hvorvidt Universitetskollegierne ikke skal være et sted for interesserede studerende, der vil leve af SU’en alene, siger bestyrelsesformand Bent Müller ifølge referat: ”Selvom der ikke er foretaget nogen undersøgelse, mener vi, at de fleste studerende har et studiejob og dermed har råd til en højere leje. Det var en svær beslutning.” KR’s formand Rasmus Hjort Iversen vurderer, at en del nok har ”en lille geschäft” ved siden af studierne, men siger samtidig, at han personligt kan mærke, at der er stor forskel på, hvor meget han som beboer på universitetskollegiet må arbejde i forhold til venner, der bor ude i byen. Ligesom med baggrunden for den relativt lavere tilsøgning blandt piger og den nuværende udflytningsfrekvens gælder det altså også med huslejespørgsmålet, at bestyrelsen handler uden nogen forudgående undersøgelser.

Spørgsmålet er, om det således er på et oplyst grundlag, at et byggeprojekt til 130 mio. kr. skal sættes i gang? Rasmus Hjort Iversen ærgrer sig over, at der ikke er blevet foretaget egentlige undersøgelser og rundspørgelser. Mange beboere mener ifølge ham, at hovedparten af fraflytninger er ’naturlige’, idet folk enten flytter sammen med deres kæreste eller simpelthen ikke bryder sig om den fællesskabsorienterede boligform.

Han siger dog også, at kollegiekontoret ved fraflytninger spørger beboere om, hvorfor de flytter, og at svarene ofte falder i retning af utilfredshed med kollegiernes forfatning, fællesbad og lignende.

Løftebrud?

Både KR og hovedparten af de nuværende beboere er da også af den opfattelse, at en renovation af kollegierne og dets faciliteter er tiltrængt – en køkkenrenovation er således også påbegyndt flere steder, ligesom værelserne for udenlandske studerende løbende renoveres. Spørgsmålet er altså bare, hvordan den skal tage sig ud. På Valgmandsforsamlingen i 2006 giver bestyrelsen udtryk for, at fremgangsmåden sandsynligvis vil være en trappeløsning, hvor man starter med ét kollegium og vurderer resultatet. Denne første ombygning ville da skulle finansieres af Universitetskollegierne selv, men det vurderes ifølge referatet, at en sådan færdig første ombygning vil kunne tiltrække ”eventuelle gavegivere”.

I 2008 afviser bestyrelsesformand Bent Müller imidlertid, at et sådant projekt er realistisk, ligesom det fremgår af referatet fra Valgmandsforsamlingen, at en gennemgribende renovation (frem for en egentlig ombygning) afvises med

den begrundelse, at det vil være for dyrt.

Afvisningen af den såkaldte ’trappeløsning’, der var tale om i 2006 – hvor det også blev understreget ifølge referatet, at bestyrelsen var ”i overensstemmelse med, hvad KR selv tænker, så de er godt repræsenteret” – falder ikke i god jord; en af deltagerne på årets Valgmandsforsamling henviser således til referatet fra 2006 og siger, at valget af trappeløsningsmodellen blev givet som et løfte, da hun sad i KR. Protesterende beboere Den grundlæggende ændring af kollegierne, som ombygningen vil medføre - dvs. at værelserne bliver til små lejligheder med eget bad, toilet og trinetkøkken - har fået flere af de nuværende beboere op af stolene.

Et af deres kritikpunkter er, at det sociale

Et udsnit af et af de omdiskuterede fællesbadeværelser

fællesskab vil forsvinde, eller i hvert fald blive kraftigt reduceret, fordi fælleskøkkenet ikke længere vil være et naturligt samlingspunkt for beboerne i løbet af deres hverdag.

Selvom ideen med fælles køkken, bad og toilet kan forekomme at være fra en anden tidsalder, så giver flere af de nuværende beboere udtryk for, at de er ganske tilfredse med den anordning, så længe faciliteterne er i orden. ”Det er en unik vare, og det er mere fællesorienteret med fælles køkken og bad. Det er der jo ikke så mange kollegier, der tilbyder mere”, siger KR-formand Rasmus Hjort Iversen.

Og det er netop denne unikke vare, centralt placeret, til en billig penge og med det sociale fællesskab i højsæde, som de nuværende beboere blæser til

kamp for. I Facebookgruppen, Gruppen mod ombygningen af Unikollegierne samles primært gamle og nuværende beboere, dels for at gøre omverdenen bevidst om deres sag, dels for at samle argumenter imod ombygningen.

For det er ikke kun ideen om tekøkken og dets indflydelse på det sociale, der er strid om. Også bad og toilet på hvert værelse kan vise sige problematisk. De mindste af de små lejligheder er 17 kvadratmeter, men den reelle værelsesstørrelse vil vise sig mindre, og nærme sig de nuværende værelsers størrelse, når der også skal gøres plads til et badeværelse. Derudover har kollegierne, som de er nu, problemer med indeklimaet, hvilket er et problem, der næppe afhjælpes ved at placere bad, toilet og tekøkken i direkte forbindelse med det rum, hvor de studerende både arbejder og sover.

En kamp værd?

Selvom der ligger et færdigt projekt fra arkitektfirmaet C.F. Møllers side, så er ombygningen dog ikke lige på trapperne.

Før det hele kan sættes i værk, skal der indsamles 130 mio. kr. til finansieringen fra forskellige fonde, så kollegierne selv ikke bliver økonomisk belastet. Derudover er der ifølge bestyrelsesformand Bent Müller en del praktiske problemer, der skal løses, før ombygningen kan sættes i gang.

Om beboerne får deres ønske opfyldt og kollegierne forbliver kollegier, som de er nu, er ikke til at sige. Men den store utilfredshed, der er med planerne blandt beboerne, kommer næppe til at gå ubemærket hen. Mere resigneret lyder det dog fra Rasmus Iversen, der ”ikke tror, vi kan omstøde den beslutning, der er taget.

Så må vi jo prøve at få det bedste ud af det, og prøve at mediere mellem beboerne og bestyrelsesmedlemmerne”.

Det er dog langt fra alle, der har opgivet at få ændret den nuværende plan.

Udover førnævnte gruppe på Facebook vil en række beboere således rejse sagen på næste Valgmandsforsamling (i marts) med henblik på vedtagelsen af en resolution imod planen.

Endvidere vil visse studenterkandidater til det forestående bestyrelsesvalg på universitetet også prioritere sagen (læs evt. mere om mærkesagerne hos Studenterrådets kandidater andetsteds i dette nummer), hvis videre udvikling vi naturligvis følger i Delfinen.

Det var ikke muligt at få et interview med bestyrelsesformand Bent Müller inden redaktionens deadline.Den nævnte protestgruppe har en blog på adressen http://iloapp.koll2st.dk/blog/ kollegiesagen

DELFINEN

karriere | c.v.

Tre, to, en CURRICULUM VITAE! Så snart man er kommet til bevidsthed efter rusugens sidste brandert, er det tid til at få smøget ærmerne op og komme i gang. Altså med sit CV. ord | mette krarup

Som et absolut minimum må man på sit CV kunne præsentere et prestigefyldt studium, hvor man klarer sig glimrende, og et studierelevant job, der kaster netværk og knowhow af sig. Og så skulle der jo være både tid og overskud nok til at bidrage til debatten indenfor

studenterpolitik, varetage et par betydningsfulde bestyrelsesposter, redde verden ved frivilligt arbejde, være tutor for nye studerende, engagere sig i foreningslivet på studiet, stå bag baren som en del af festudvalget, spille med i revyen, have et aktivt fritidsliv og se en

I

helt masse til familie og venner. Eller hvad?

Tre studerende gør status og fortæller, hvordan de håndterer CV-rytteriet.

III

II

I

Margrethe Rosenbæk Hansen, 27 år Jura, 7. semester

”Jeg opfatter mit CV som mit ansigt udadtil.

Det er min mulighed for at gøre et objektivt indtryk i forhold til ansøgningen, som er mere personlig.”

Margrethe mener, at det er vigtigt at komme i gang med at skabe sig et fornuftigt CV allerede i studietiden. Denne holdning skyldes i høj grad påvirkningen fra studiemiljøet på jura, siger hun. ”Der er meget konkurrence på studiet. På jura opfatter mange studerende hinanden som konkurrenter i stedet for at give hinanden støtte og opbakning. Det gør, at man bliver stresset og kommer til at føle sig presset i forhold til at følge med de andre og gøre sig gældende. Man kommer let til at tænke, at gør man ikke det, får man jo aldrig et job.”

Selv er Margrethe medlem af karrierenetværket Kvindelige Jurister, hvor hver studerende har en færdiguddannet jurist som mentor. ”Det handler meget om at skabe netværk og om at forberede studerende på, hvad der foregår udenfor de gule mure. Vi sætter fokus på særlige problemområder for kvinder i en mandsdomineret branche og forsøger at få hold på, hvad der er myter, og hvad der er

DELFINEN

realiteter.”

For øjeblikket har Margrethe ikke noget studiejob, men hun har tidligere arbejdet på et advokatkontor, hvor hun passede telefonen, udarbejdede testamenter og lavede udkast til skrivelser til klienterne. Det var en udmærket mulighed for at få et indblik i, hvordan faget i virkeligheden udmøntes i praksis, mener hun. ”Man kan sammenligne at læse jura med at tage kørekort – man lærer altså ikke at køre bil af at læse teoribogen! Men der er ingen praktik indlagt i studiet, så jeg synes, det er oplagt at søge ud i virkeligheden gennem sit studiejob for at få en idé om, hvad det egentlig er, man er ved at uddanne sig til.”

Arbejdserfaring er efter Margrethes opfattelse en vigtig del af et godt CV både på grund af den faglige erfaring, men også fordi det viser arbejdsgiveren, at man har haft overskud til andet end studiet.

Margrethes opfordring til andre studerende er ikke at lade sig stresse, når det kommer til det perfekte studiejob og glorværdige CV. ”Slå koldt vand i blodet, der skal nok være et job derude! Man skal give sig tid til at studere og ikke tage hvad som helst bare for at få noget på sit CV.”

II

Lasse Chor, 22 år Informationsvidenskab, 5. semester

”Når jeg bliver færdig med mit studium, er jeg 25 år. Derfor skal mit CV vise arbejdsgiveren, at jeg har noget erfaring, selvom jeg er ung, så jeg ikke bare helt automatisk kommer bagerst i køen.”

Lasse er blevet mere opmærksom på at opbygge et CV i takt med, at han er nået længere hen på studiet. ”Man begynder at gøre sig nogle tanker om den virkelighed, man skal ud i efter studiet.

Jeg har en hjemmeside, hvor mit CV ligger frit tilgængeligt, og jeg opdaterer det løbende.”

Lasse kan blandt andet skrive flere forskellige, studierelevante jobs på sit CV. ”Jeg arbejder som matchmaker for Alexandra Instituttet med at formidle kontakt mellem virksomheder og studerende på IT-studierne – en slags sælger indenfor avanceret menneskehandel! Det er udfordrende at skabe kontakten til virksomhederne, for det kan godt være lidt af en overvindelse bare at gå derind og præsentere sig selv og sit projekt.”

Derudover er han instruktorunderviser i faget kommunikation på informationsvidenskab og mener, at det styrker hans egen faglighed at

skulle undervise andre. ”Det kan jo ikke nytte noget, at jeg står dér og er i tvivl. Jeg bliver nødt til selv at have styr på tingene for at kunne undervise andre.”

En stilling som juniorkonsulent hos den internationale IT-gigant Logica er sidste nye tiltag for Lasse, der betragter jobbet som en chance for at få lov til at bruge sit fag og prøve sine kompetencer af i praksis. Derudover regner han med at kunne opbygge et internationalt netværk, som han kan gøre brug af i fremtiden.

Selvom han ikke ligefrem mangler materiale til sit CV, er det Lasses strategi at vise en vis bredde. ”Jeg har for eksempel også skrevet på mit CV, at jeg har arbejdet som køkkenassistent i A-Z, fordi jeg synes, det er okay at vise, at man kan mere end bare de fede ting.”

Også posterne som bestyrelsesformand

III

Simon Wilhelm Yde Granath, 25 år Biologi, 7. semester

”Jeg har aldrig skrevet et CV, for jeg har ikke haft brug for det. Mine jobs har jeg fået ved at udfylde ansøgningsskemaer, og så har arbejdsgiveren nogle gange taget referencer.”

Simon opfatter studietiden som et fundament, der skal bygges videre på, og mener, at man først for alvor får nogle kompetencer, når man er færdiguddannet og har været i en stilling et stykke tid. ”Man skal ikke have for høje forventninger, for man må nok regne med bare at starte i et eller andet job, hvor man så efterhånden tilegner sig nogle kompetencer.

Senere kan man så arbejde sig frem mod et job indenfor sit interessefelt.”

Selv drømmer Simon om et job indenfor økotoksikologi og vurderer, at specialet er meget afgørende i den sammenhæng. En stor faglig viden er vigtig, mener han. ”Det er ligeså vigtigt som et godt CV at dedikere sig til sit studium rent fagligt for at kunne noget, når man kommer ud på arbejdsmarkedet, eller hvis man for eksempel gerne vil skrive ph.d. På de naturvidenskabelige uddannelser har vi desuden kvartersordning og derfor eksamen flere gange i løbet af et semester, så der skal altså fokuseres på pensum.”

Simon arbejder for firmaet Bioplant, der producerer biologisk plantebeskyttelse, hvor han hjælper private kunder, der ringer ind, med spørgsmål omkring firmaets produkter. ”Jeg bruger kun i meget begrænset omfang min faglige viden, men jeg får erfaring i kundekontakt, og så er det en mulighed for at skabe sig nogle kontakter i private firmaer – der er ikke ret mange private firmaer, der bruger biologer.”

Derudover har Simon et job som studenterkontakt for IDA (Ingeniørforeningen i Danmark), der retter sig mod at hverve nye medlemmer og arrangere tiltag, der kan repræsentere foreningen aktivt ved for eksempel studiemessen og fredagsbarerne.

i studieforeningen og kasserer i tutorforeningen er efter Lasses mening vigtige at få med, fordi de signalerer, at man er villig til at yde en ekstra indsats.

Vinylplader, golf og sejlsport får også plads på CV’et. Et mindre afsnit om fritidsinteresser kan nemlig bidrage til at vise, at man faktisk også er et menneske, mener Lasse.

Det er Lasses erfaring, at meget af det, man lærer udenfor studiet faktisk er det, man kommer til at bruge rigtig meget senere hen. ”Et godt tip er at overveje, om man ikke lærer mere ved at springe et par tekster over i læsningen og i stedet bruge tid på at arbejde med noget, der giver én den praktiske viden og erfaring, man får brug for senere.”

Jobbet giver ham organisatoriske kompetencer, mener Simon, men når alt kommer til alt, er lønnen det første punkt på dagsordenen. ”Jeg har mine jobs for at tjene penge. Det er en bonus, hvis mit arbejde er studierelevant, men lønnen er altså vigtig, når der skal betales husleje til den første. Jeg prioriterer penge højt, og i forhold til at arbejde på mit CV via studiejobs, prioriterer jeg penge højest.”

Når han engang skal skrive et CV, er specialet altså efter Simons mening det vigtigste. Derudover er det vigtigt at fremhæve personlige egenskaber, som viser, at man er i stand til at indgå i arbejdsmiljøet og kan bidrage med noget til virksomheden, mener han. Det varer dog lidt endnu, inden han har tænkt sig at tage udfordringen op. ”Jeg har nok tænkt mig at skrive et CV, når jeg får øjnene op for en virksomhed og tænker, at dér kunne jeg godt tænke mig at arbejde.”

DELFINEN

Mere musik i nattelivet og mindre ølcirkus Århus: Verdens mindste storby eller verdens største provinsby? Privatpersoner forsøger at revolutionere nattelivet ved at afholde eksterne arrangementer på de etablerede natklubber og spillesteder. ord | Katrine Pihl Andersen

Foto | Bjarke Bo Olsen

Det bliver ofte et tøvende og uklart svar fra mange, når de stilles spørgsmålet, ”hvor går du i byen?” Fra en efterhånden stor gruppe, der er utilfredse med det eksisterende nattelivs udbud, skyder initiativrige privatpersoner frem med en ny række tilbud, hvor musik, variationer og helhedsoplevelser er i højsædet, frem for druk. Kombinationen af livemusik samt en god fest til ud på de sene nattetimer har ikke været let at finde, siden Fabriken drejede nøglen om i august sidste år. Til gengæld lader det til, at udviklingen går i retning af, at en stadigt voksende gruppe følger arrangementerne afholdt af eksterne arrangører på de allerede etablerede steder, i stedet for at koncentrere sig om et eventuelt stamsted.

Initiativ til oplevelser Med ”eksterne arrangører” menes der en tilbagevendende institution, der ikke nødvendigvis har faste lokaler. Arrangørerne opstår for deres egen skyld, da de ikke mener, at nogle af de allerede eksisterende steder i det århusianske natteliv matcher deres profiler. At gøre det for sin egen skyld er bestemt ikke negativt, da det medfører et enormt engagement og en begejstring, der 10

DELFINEN

synligt og mærkbart smitter af på både deres arrangementer og gæster. Desuden ligger der en masse frivillige arbejdstimer bag hvert arrangement, og det er også mærkbart, at de ikke laver events for at tjene penge. Når der er overskud i pengekassen bruges dette gerne på efterfølgende arrangement frem for lønninger.

”LOCO Thursdays”, der er en månedlig begivenhed på Den Sidste Café med fokus på den elektroniske clubbing scene, har eksempelvis brugt et overskud på et 70’er tema med gamle genbrugsmøbler, Easy Rider projiceret på den ene væg og pornoblade liggende på bordene hist og her. For dem handler det ikke om praktiske stålborde, men om at gøre arrangementet til en oplevelse, som gæsterne vil huske.

Det samme hændte en af de gange, Train inviterede sådanne udefrakommende eventmagere ind i deres lokaler, som for en aften forandredes fra den velkendte natklub til en havefest med hvidt stakit, planter og badebasin, krydret med dj’s stående midt på dansegulvet.

Hvad kan de eksterne arrangører?

Denne villen det anderledes og bedre, både

på musikfronten og helhedsoplevelsen, tiltrækker naturligvis mange mennesker, hvor en stor del af dem også vælger at komme igen. De mere fleksible omstændigheder giver de eksterne arrangører en række fordele.

Ved kun at afholde ét arrangement månedligt eller mindre, kan de lettere fokusere på en smallere målgruppe. En natklub, der med egne ressourcer skal have det til at løbe rundt, må sigte bredere for at få fyldt lokalerne hver weekend, og arrangementet bliver sjældent taget ligeså kærligt om. Det er naturligvis svært at tilfredsstille en bred målgruppe i ligeså høj grad som en smal, og man risikerer et reduceret antal besøgende, der i værste fald kan medføre en lukning.

Musikcafeen har længe benyttet sig af fordelene, da de med forskellige arrangører som eksempelvis ”Ljud,” ”Prototype” eller ”Brutal” varierer deres program med forskellige musikgenrer og dermed også deres publikum.

Train benytter sig også i højere grad af andre kreative hjerner end deres egne og har endda fastansat den tidligere Fabriken medejer, Alexander Nitze, til at afholde ”MiskMask”, der med jævne mellemrum sikrer Train en lang kø af forhåbningsfulde gæster. Med det stadigt voksende antal personlige tiltag af denne

kaliber,samt planer om at ekspandere Voxhall med en ny scene med jazz, folkemusik og verdensmusik i fokus, tillagt 300 flere ståpladser, får Århus’ natteliv et frisk pust, specielt på musikfronten, der til tider kan fremstå lidt støvet. Måske vil de etablerede natklubber lade sig inspirere af den helhedsoplevelse, de eksterne arrangører jævnligt forsøger at danne rammerne om, så Århus kan komme et skridt nærmere dét at fremstå som verdens mindste storby frem for verdens største provinsby.

Fakta LOCO Thursdays Interesserer sig for den elektroniske klubscene. De har præsenteret både lokale og internationale navne, der musikalsk spænder lige fra electroclash til minimaltechno. Derudover tilføjer de gerne kunst og visuals til deres arrangementer, der afholdes en gang månedligt, naturligvis en torsdag, på Den Sidste Café i Paradisgade. Næste arrangement er den 6/11. http://www.myspace.com/locothursdays LJUD Arrangerer koncerter med eksperimenterende musik af forskellige genrer og nationaliteter. Selv beskriver de musikken som følgende ”[...]music that has authenticity, which is curious, sincere and united in it’s approach to music.”

I Århus afholdes LJUD oftest på Musikcaféen, men har også kunne opleves på steder som Voxhall, Café Lobby, Spanien 19, Pakhuset etc. Næste arrangement er den 10/12, hvor Jack Rose spiller på Café Lobby. http://www.ljud.dk/home/ Prototype Fokuserer hovedsageligt på den alternative elektroniske musik, dog med udsving i form af eksempelvis reggae eller jazz. En aften i Prototypes navn kan variere fra en siddekoncert med lækker, stille electronica til hårdtpumpende drum’n’bass, hvor kondensvand drypper fra Musikcaféens loft. Næste arrangement afholdes den 8/11 på Musikcaféen i Mejlgade. http://www.myspace.com/prototybe MiskMask Præsenterer et bredt spekter af musikalske genrer, der stilmæssigt leder tanker tilbage på Fabriken. Både etablerede og upcoming navne, lokale såvel som internationale, har lagt vejen forbi Train, hvor arrangementerne afholdes. Selv beskriver MiskMask sig som ”[...]en blanding af live koncerter og dj’s i ét stort miskmask af kunstneriske udtryk.” Næste arrangement er den 14/11. http://www.myspace.com/miskmask8000

11

DELFINEN

karriere | praktik

2

3

1

Praktik med Gratis bolig

Om Career Campus

Pilotprojektet ’Career Campus’ formidler praktikpladser i Ringkøbing-Skjern Kommune til studerende. Det er svært at lokke højtuddannede til randområderne, og det skal projektet lave om på. Med gratis boliger gennem praktiktiden, sociale arrangementer og personlige udviklingskurser som madding, er det mening at de studerende på Aarhus Universitet skal bide på krogen. ord | JEPPE KNUDSEN INTERVIEWPERSON | KARINA VILLUMSEN

Ringkøbing-Skjern kommune gør meget for at trække de unge højtuddannede til området, for firmaerne sulter efter arbejdskraft.

Gratis boliger, praktikformidling, networking og fællesskab er nogle af nøgleordene i projektet ’Career Campus’ initiativ til at hæve procentdelen af højtuddannede på egnen. ”Vi hiver studerende hertil i håb om at det bliver så god en oplevelse for praktikanten og virksomhederne, at der er mulighed for fortsat samarbejde. Og det er også derfor flere af virksomheder går ind i projektet.”, udtaler Karina Villumsen, praktikant og projektplanlægger.

Om projektet ’Career Campus’ blev realiseret i 2007 via støtte fra ‘Vækstforum’. Igennem platformen ’Markedsplads for Højtuddannede’, som er et regionalt initiativ, blev det videreudviklet. Og med støtte fra både kommune, region, staten og EU, og et budget på 3,7 mil., er der afsat en god slat penge til at skabe bedre grobund for firmaer i kommunen, der er afhængige af denne arbejdskraft. Men er der marked herude, for en markedsplads med højtuddannede? ”Der er en masse virksomheder herude der er i en rivende udvikling, og mangler

12

DELFINEN

højtuddannet arbejdskraft.“

De studerende kan ikke blot sætte skub i udviklingen af firmaerne, men også byen, som ikke er så heldig som de store universitetsbyer mht. studiemiljø. ”Vi forsøger at opbygge et miljø herude. Byen trænger til det miljø. Og med campus forsøger vi at skabe et ungt tværfagligt miljø. Det håber vi kan føre noget mere med sig.”

Hvorfor vælge vestkysten?

Der er ifølge Karina bestemt fordele ved at tage herud: ”Vi formidler praktikpladser der er skaffet på forhånd. Vi hjælper på vej – for nogle af virksomhederne er ikke vant til at have praktikanter. Vi arbejder på kvalitetssikring og løbende dialog. Og vi er der hvis der går noget galt i praktikken – altså som en slags backup. Vi skaffer gratis bolig til de studerende, og laver samtidig forskellige aktiviteter f.eks. surfing, golf og bowling. Desuden får de studerende kurser – såsom personlig branding. Der arrangeres løbende aktiviteter for at skabe et netværk mellem praktikanter – altså en tværfaglighed.”

En helt række praktiske omstændigheder bliver altså lettere ved at vælge vestkysten, men Karina påpeger at det ikke kun derfor man bør tage herud. ”Hvis man gerne vil have indflydelse, så skal man tage hertil. Der er mange indholdsmæssigt spændende praktikpladser, og du får mulighed for at komme med din faglighed og præge virksomheden.

Muligheder for alle Selvom mange af praktikpladserne er minded på ingeniører til den store metalindustri i området, så er der bestemt også praktikpladser at hente for humanister. ”Der er også kommunikationsbureauer her, og samtidig er der brug for erhvervskommunikation og sprogfag. Vores

Fakta Ringkøbing-Skjern Kommune Areal: 1.489 km2 (Danmarks største) Indbyggertal: 58.000 Procent højtuddannede: 20,7% Career Campus Finansiering: · Region Midtjylland: 1.100.000 kr. · EU regional fond: 750.000 kr. · Forsknings- og innovationsstyrelsen: 400.000 kr. · Ringkøbing-Skjern Kommune: 1.525.000 kr. = 3.775.000 kr.

Gratis boliger: Størrelse: 16 m2 (med møblement) Fælleskøkken Fællesbad Aktivitetslokale med bordfodbold, hjemmebiograf osv.

tilbud sigter bredt – og man skal ikke lade sig afskrække. Er der noget man brænder for skal man skrive det. Er der en ild – så finder vi en praktikplads.”

Men Career Campus forventer også noget af de studerende. ”Vi har brug for studerende der er selvstændige og ikke er bange for at tage initiativ. Og vi kigger efter hvorvidt folk ved hvad de selv vil. De skal mere præcist kunne sige, hvor de kan indgå og ikke sige: ’jeg vil noget med marketing’.”

Og praktikmulighederne er mange.

Således kan der nævnes praktikmuligheder indenfor ingeniørarbejde, produktionsarbejde, metalindustri, supply chain management, kommunikation, banker (markedsanalyser), it-arbejde, jurist-virksomhed og agronomi.

4

Et værelse med udsigt De studerende der får formidlet deres praktik gennem Career Campus får altså et gratis sted at bo under hele praktikperioden. Værelset ligger på et campusområde, der på mange måder minder om et kollegium. Alle praktikanterne kommer altså til at bo sammen og får på den måde et tværfagligt aspekt ud af opholdet også. Desuden giver det en social dimension, og for mange kan det nok være en udfordring og virke som en udsigt til ensomhed, at tage til et fremmed sted i landet uden at kende nogen.

I det møblerede campusværelse på 16 m2, er der dog udsigt til en god praktikperiode og til et smukt vestjysk landskab.

7

5

6

8 1. Solnedgang ved vesterhavet ved Ringkøbing, 2. Ringkøbing Rådhus (hvor Karina arbejder), 3. Torvet i Ringkøbing, 4. Karina Villumsen, 5 og 8. Havnen i Ringkøbing, 6. Campus3 (hvor de gratis lejligheder kommer til at ligge), 7. Hotel Ringkøbing,

13

DELFINEN

retro | kultur fra gemmerne

Muligheden af et rum Om kaffehuse og caféer – Et stykke (u)topisk kulturhistorie ord | peter meedom

Vores bedste dannelsesanstalt Dette er ikke en forfaldshistorie. Dette er historien om et rum, som – idealiseret eller ej – har eksisteret. Samtidig er det en romantisk fordring om at genoprette dette rum.

I slutningen af 1500-tallet stifter europæerne bekendtskab med kaffedrikning i det daværende osmanniske rige. En af de ting, man hæfter sig ved, er manglen på et strengt hierarki i de tyrkiske kaffehuse. Her stod det folk frit for at sætte sig på selv de bedste pladser. Kaffe er en psykoaktiv substans med antihypnotiske og opkvikkende egenskaber.

Kaffen er således en ideel drik for dem, der arbejder med hovedet og ikke med hænderne. Derfor blev den hurtigt populær hos de geskæftige europæiske handelsfolk.

Kaffehusene åbner rundt omkring i Europa i midten af 1600-tallet, og cafékulturen følger umiddelbart efter i kølvandet på tyrkernes tilbagetrækning fra Wien i 1683. Specielt i London var kaffehusene omdrejningspunkt for borgerskabets offensiv mod kongen og kirken.

Kaffehusene var centraler for meningsudveksling, og blev i London kendt som ”Penny-Universities”. En vis Christian Gellert, litteraturprofessor i Leipzig, udtalte sågar i 1746 at: ”skoler og universiteter ikke er halvt så gode som de dårligste kaffehuse.” Kaffen tabte terræn til te mod slutningen af 1700-tallet som følge af statslige handelsmonopoler, som favoriserede denne.

I 1880erne vender kaffen dog stærkt tilbage på caféer i bl.a. Wien og Paris. Denne gang som avantgardisternes - og andre kunstneres – foretrukne stof. Stefan Zweig beretter i Verden af i går om de litterære kaffehuse i Wien i perioden omkring århundredeskiftet.

Her færdedes folk som forfatterne Karl Kraus og Hugo von Hofmannstahl samt kulturhistorikeren Egon Friedell på bl.a. Café Griensteidl (billede). De skildres som ”vores bedste dannelsesanstalt for alt nyt”, et sted, hvor man kan ”sidde, diskutere, skrive, spille 14

DELFINEN

kort, modtage post, og, først og fremmest, konsumere et ubegrænset antal af aviser og tidsskrifter.”

Kaffedrikning = fri diskurs Samfundsteoretikeren Jürgen Habermas beskriver de engelske kaffehuse i klassikeren Borgerlig offentlighed fra 1962. Heri etableres en idealiseret beskrivelse af Oplysningstidens livlige politiske kultur. Denne kultur opstår i forbindelse med bourgeoisiets indtræden på offentlighedens scene. Stedet er London, nærmere betegnet i de mange kaffehuse (man estimerer op til 2000 ved højdepunktet!).

Kaffehusene skaber de omstændigheder, som for Habermas udgør fundamentet for skabelsen af det rationelle politiske individ: ikke-hierarkiske drøftelser baseret på common sense. Desuden foregår udvekslingen uden for ”markedet”, og er fritaget religiøs dogmatik.

Kaffehusene udgjorde et nyt socialt rum, som muliggjorde debat uden for magthavernes kontrol. Samtidig opelskedes en kommunikation baseret på rationelle argumenter, ikke på stand eller embede. At kaffehusene også var arnested for den frie presse og dermed ytringsfriheden, er en anden, men væsentlig historie. Habermas’ beskrivelse overskrider på sæt og vis de akademiske grænser, og er blevet en slags myte; en idealtype, der forbliver underligt tiltrækkende. Dragende fordi det rum, hvori en levende intellektuel kultur har fundet sted, er genkendeligt. Vi drikker stadig kaffe og mødes med venner på caféer: Borgerlig offentlighed blander altså en normativ vision om en fri, rationel diskurs med en velkendt praksis: kaffedrikning.

Royal Society og Baresso I dag har kaffedrikningens ritualer en anden karakter end i Oplysningstidens engelske kaffehuse. Kaffen optager en vigtig plads i det småborgerlige liv: kaffe beruser ikke, går godt i spænd med arbejde, om end man stadig må tage en kort pause for at indtage

den. Samtalerne der følger med kaffedrikning spænder fra det banale til det seriøse, men det foregår sjældent blandt uforsonlige fjender, og har i dag en tendens til at være en mulighed for afspænding både fysisk og psykisk. Det er behageligt at drikke kaffe sammen med andre. Dog er selve kaffedrikningen ikke nødvendigvis et fælles foretagende; forstået på den måde, at individet forbliver alene, atomiseret, uden interaktion. At drikke kaffe er et livsstilsvalg, og udgør endnu et eksempel på identitetsdannelse gennem sofistikeret forbrug.

I dag er de fleste kaffesteder desværre indrettet til det formål. Tænk blot på Baresso.

Har de skabt et rum for åndsarbejde?

Det rum, vi skal genoprette, behøver ikke blot at være for humanister.

Tag blot Grecian Coffee House i London, hvor Royal Society-medlemmer var stamgæster, heriblandt Newton, Edmund Halley (ham med kometen) og Hans Sloane (grundlægger af British Museum og opfinder af mælkechokolade!). Det vi har brug for, er et sted, der ikke er alt for poleret og prætentiøst, hvor det er okay at hidse sig op i en diskussion, og hvor en stor latte ikke koster 42 kr. Et sted, hvor man kan kombinere det at holde fri med intellektuelt samkvem. Så fanden ta’ Fjæsbogen, let bagen fra studerekammeret, og slå den ned igen i en behagelig lænestol på en café. Den rigtige café er et sted mellem det private og det offentlige; eller som Karl Kraus kalder det en ”nomadeagtig hjemlighed”.

Fairbar, som åbner d. 31. oktober kunne være en mulighed. Ellers overtager vi den hyggeligste café i Århus, og gør den til byens åndelige arnested. Vel mødt!

Forslag til videre læsning: Markman Ellis: The Coffee-house – A Cultural History Jürgen Habermas: Borgerlig Offentlighet (norsk) Ulla Heise: Kaffee und Kaffeehaus Stefan Zweig: Verden af igår

TORSDAG, FREDAG OG LØRDAG:

FRI ENTRÈ * (FRA 23-02)

TORSDAG, FREDAG OG LØRDAG:

GRATIS ØL

(FRA 23-24)

SHOTS KR. 15,(HELE NATTEN)

AGE >20> OR ABOVE

KLOSTERGADE 34 8000 ÅRHUS C. TLF. 86 19 42 50

WWW.SOCIALCLUB.DK

* MOD FOREVISNING AF GYLDIGT STUDIEKORT 15

DELFINEN

tema | natteliv

Om den indre abe og festen som utopi

Vi lever i en våd kultur. Alkohol er en uundværlig del af socialt og festligt samkvem. Men hvorfor egentlig? Vi drikker for at transcendere os selv og træde ind i en sfære af åbenhed, humor og dialogisk fællesskab. ord | anne krogh madsen

foto | fredagsbar.dk

Fredag eftermiddag på Katrinebjerg. Rundt omkring i kontorbygningerne sidder skjorteklædte medarbejdere fordybet bag computerskærme og ved lange mødeborde.

Men på Institut for Informationsvidenskab og Medievidenskab opererer man efter en anden tidszone. Her startede weekenden allerede kl.

14, og det markeres med fredagsbaren ‘Oktoberfest’. Inden for murene i et proppet lokale sidder højstemte studerende ved langborde og indtager overdimensionerede fadøl, mens snak, høj musik og gullig institutionsbelysning kæmper om at udfylde rummet. En håndfuld bartendere er klædt i skjorte og grønne bukser med seler og tyrolerhat. De står og smådanser veltilfredse sammen og hver for sig under fadølsudskænkningen.

I et tilstødende lokale sidder Danny og Klaus og nyder ugens første fadøl. De indvilliger hurtigt i at gøre sig et par promilleinficerede tanker om, hvorfor vi drikker alkohol.

Fra nerver til livsnerve – og beer goggles ”Man drikker vel for at få lov til at ævle lidt og føle sig klog. Alkohol fremmer evnen til at artikulere sig selv”, begynder Danny. ”Filteret bliver grovmasket”, supplerer Klaus. ”Man har 16

DELFINEN

ikke så mange forventninger til omverden og sig selv”, fortsætter Danny, der som så mange andre har en tendens til at tænke lige lovligt meget over, hvad han siger. Alkoholen gør én mindre selvbevidst og løsner hæmningerne.

Vi drikker altså blandt andet for at tage en lille ”ferie” fra vores indre dommer og tilværelsens små nedture. Alkohol kan fungere som en slags ”selvmedicinering”, der dulmer nerverne, og hjælper med at slå pandelapperne og kontrolmanien fra. Men man kan ikke være sikker på at komme i bedre humør. Beruselsen forstærker ens mentale tilstand i den retning den nu engang er på vej i. Som Danny og Klaus formulerer det: ”Man ser enten engle eller dæmoner.”

Mange tiltrækkes også af, at alkoholen får os til at mærke verden bedre – giver os mere livsnerve. Alting opleves tydeligere: følelser, sansninger og åbenbarende aha-oplevelser af, hvordan det hele hænger sammen.

Men samtidig med at man bliver mere receptiv, viser undersøgelser også, at alkohol giver os det, englænderne kalder ”beer goggles”: folk ser ganske enkelt mere attraktive ud med en lille skid på (telegraph.co.uk).

Når aben overtager Alkohol lægger altså et skønhedsfilter ud over verden og gør, at du selv bliver sejere og din date smukkere. Danny og Klaus formulerer det lidt anderledes. De taler om en transcendens i alkohol: ”Vi bruger alkohol til at transcendere os selv. Efter de 3 første øl er forandringen tydelig. Transformationsprocessen slutter henne ved aben.” Teorien om aben introduceres med følgende bon mot: ”Alle kender aben, men aben kender ingen”, siger Danny og Klaus. ”Aben dukker op, når man har drukket for meget. Den sidder på skulderen af én og overtager fuldstændigt styringen. Aben har desværre ikke styr på økonomien, den kan være ubarmhjertig over for vennerne, og så er den mildest talt ikke særlig kritisk over for piger. Men aben opnår alligevel altid en umiddelbar glæde under beruselsen. Man må selv rydde op efter ham dagen efter, og det kan være ret besværligt.”

Alkohol som en social pagt Der findes imidlertid også grunde til at beruse sig, som overskrider individets umiddelbare nydelse – eller forsumpning. Danny forklarer, at det at drikke kan være en social ”pagt” om

at være i en bestemt fælles tilstand: ”Vi drikker ikke kun for at nedbryde sociale barrierer, men også for at opretholde det sociale.” Her gælder det om at være på promillemæssig bølgelængde. Er der for stor afstand mellem de drikkende, er man ikke en del af det samme særlige fællesskab omkring drikkeriet. Det kan være ret fremmedgørende, mener Danny.

Tilmed risikerer man, at den mindst berusede kan huske for meget. Ingen gider høre på ”klæbehjernen” dagen derpå.

Mange kan sikkert også genkende endnu en transformationsproces under alkoholindtaget. Den ligger i de menneskelige relationer, hvor vi forsøger at komme mere ind under huden på hinanden, når vi drikker. Vi har en drivkraft mod at opnå en gensidig åbenhed, hvor vi overskrider det private og tilknappede.

Her er alkohol ofte en sikker adgangsbillet.

Idealet om åbenhed Anker Gemzøe er lektor i litteratur fra Aalborg Universitet og har gjort sig et par tanker om den russiske filosof Mikhail Bakhtin og vore dages drikkekultur: ”Spiritusen er et led i at skabe et samtalerum for humor og dialog og er forbundet med at komme tæt på andre. Alkoholen og festen rykker os ud af det hverdagslige og giver os en fantastisk mulighed for at se venner og kolleger i flere dimensioner og nye sammenhænge. Hvem har ikke oplevet den stive og kedelige kollega danse fuldstændig uhæmmet til julefrokosten?”, påpeger Anker.

”Når vi fester og drikker, træder vi ind i et rum, hvor gængse sociale normer, krav og hierarkier er suspenderet. Festen giver os mulighed for at bryde med vante roller og rutiner og virker derfor frigørende. Med Bakhtins termer kan man sige, at festkulturen peger frem mod idealerne. I den vellykkede fest ligger en utopi for hele livet og samfundet om at omgås uformelt, være åbne, dialogiske og opfindsomme.”

At overvinde angsten Anker peger også på, at vi drikker på negative følelser: ”Indbygget i festkulturen ligger en trang til at overvinde angsten for ikke at slå til. Der er et enormt pres på alle – ikke mindst i academia - om at slå til jobmæssigt. Det forstærkes af de politiske kræfter, der synger om, at vi skal være verdensmestre i alt. Det sociale i hverdagen er derfor præget af, at der bliver sat nogle stressfremmende præstationsog forbrugsnormer. Festen kan hjælpe os til at bryde med dette. Her slår vi ud med armene og viser, at vi har andre værdier end at konkurrere med kolleger, tjene penge og ligge under for presset.”

Men festen er midlertidig og har en begyndelse og en slutning, påpeger Anker.

Det er en illusion at tro, at vi kan gå rundt i en evig alkohol- og festrus. Festen eksisterer kun i forskellen til hverdagen, hvor den danner en slags parentes af åbenhed, humor og dialog.

Derfor er markeringen af forskellen mellem hverdag og fest vigtig at opretholde. Så vi kan roligt fortsætte med at være tilknappede og cool man-fre og så springe ud i uforbeholden løssluppenhed til fredagsbaren. Rock on!

Hjernen på druk 1. ”Jeg er for lækker”-stadiet: Efter 2-3 genstande går den sociale finjustering ned i funktion. Dens funktion er at kontrollere, hvordan vi opfører os i sociale sammenhænge. Man bliver lidt mere løssluppen og mindre kritisk over for sig selv og omverden. Her kan alkohol være en positiv kraft, der gør, at det hele kører lidt bedre for én – man føler sig sjovere, bedre, klogere og lækrere.

2. ”Du er min bedste ven”-stadiet: Efter 5-10 genstande går hjernebarken (cortex) ned i funktion. Det vil med andre ord sige, at den del af hjernen, som har med omtanke og fornuft at gøre sætter ud, mens følelserne i stedet får lov til at fylde.

Drikkelitteratur Anker Gemzøes forslag til underholdende læsning om druk: Johannes Ewald: Levned og Meninger Francois Rabelais: Gargantua and Pantagruel Carl Michael Bellman: Fredmans epistlar og Fredmans sångar (i 1600 og 1700-tallet var fest- og drikkelitteraturen en stor anerkendt genre, kaldet den anakreontiske digtning).

Vilhelm Andersen: Bacchustoget i Norden John Steinbeck: Et mægtigt gilde Carmina Burana (ikke-kirkelig lyrik fra middelalderen)

3. ”Ska’ vi slås?”-stadiet: Har man drukket 10+ genstande er de vigtigste hjernefunktioner påvirkede, og hypothalamus, også kaldet ”krybdyrhjernen”, har overtaget styringen. Krybdyrhjernen har vi arvet fra dumme dyr som hønen og hajen. Krybdyrhjerner er fokuseret på mad, magt og sex.

4.

Bræk-stadiet: Fortsætter man med at drikke, vil hjernen være så meget ude af funktion, at man er nede på insekthjerneniveau.

Kun den allersidste refleks virker, nemlig brækrefleksen.

17

DELFINEN

tema | natteliv

Nattevag

23.10. Lommelygte og sovepose – tjek. All-acces studiekort – tjek. Back-up mulighed i form af nødtelefonnummer til Securitas– tjek. Delfinen overnatter på universitet.

ord og Foto | SOPHIE HOLM NIELSEN OG RASMUS STENBAKKEN

De fleste studerendes mere eller mindre ufrivillige bekendtskab med universitets gange og lokaler efter mørkets frembrud involverer oftest enten blodsprængte øjne overdreven koffeinpromille og en overskreden opgavedeadline eller blodsprængte øjne - overdreven alkoholpromille og overskreden sengetid og realitetssans.

Denne torsdag nat skal dog primært hverken tilbringes på Unibaren eller på hjemme-fakultetets læsesal, men derimod på de steder, der sjældent besøges efter den sidste lektor er gået hjem til middagsbordet efter kl. 18.00. En livlig fantasi med kendskab til vandrehistorier kan kun gisne om, hvad natten vil byde på af potentielle møder med hemmelige loger, spøgelser og gale professorer - for slet ikke at tale om kælderen på medicin!

23.33 - UNIBAREN Det må være af ren og skær vane, at første stop på nat-touren bliver den velbesøgte Unibar i bygning 1420. Eller også er det det usagte, men allerede påtrængende behov for at være blandt mennesker, der melder sig efter en tur op igennem den mørklagte universitetspark, der nu hen imod midnat, er mere tom end bænkene i en gennemsnitlig dansk folkekirke. Unibaren er pludselig mere varm og velkommen, end den plejer at være, og den medbragte lune kakao på termoflaske tilsidesættes straks for de lige så kropsvarmende alkoholiske drikke i baren. Vi har brug for selskabet, og vi får brug for modet, da vi efter en stund lader de glade stemmer bag os og fortsætter ud i den nattetomme Ringgade-tunnel.

23.56 – RINGGADE-TUNNELEN Det er i denne tunnel samtalen igen falder på det oprindelige ønske om at kunne have kørt med rundt i Securitas-bilerne på bedste Station-2 manér. Den idé blev dog henlagt af ”sikkerhedsmæssige” årsager, der ikke blev nærmere uddybet. Dette indikerer tydeligt, at den obligatoriske rute rundt på universitets veje ikke bare er 7-11 coffée to go og sladder om chefens weekendeskapader i Klostergade, men et alvorligt erhverv, hvor kun mandfolk af stiveste B.S.-kaliber får lov

at sætte sig bag rattet. Åbenbart er der mere mellem jura og fysik om natten end de dovne murstensbygninger umiddelbart lægger op til, og netop her i tunnelen, der af pålidelige kilder menes at være hjemsøgt, ville en clairvoyant fra Åndernes Magt ikke have været et uinteressant selskab.

00.05 – HISTORIE Det lokkende lys for enden af tunnelen kommer fra hovedbygningens mennesketomme foyer, der dog falder hen i mørke igen efter få minutter. Drømmen om at storme op af Aulaens midtergang og holde imaginær brandtale for et lige så opdigtet, tårevædet publikum standses brat af de velkendte toner fra det for tidspunktet helt velvalgte band D:A:D. D:A:D?!?! Gangene er fysisk tomme, men ryster af rockmusik, og vi skal flere etager op for at finde epicentret – Historisk fredagsbarsudvalg! I et lille og utroligt ophedet lokale sider de 8-10 mand og laver en guirlande, der kan få selv den gæveste juletræsdekoratør til at blegne. De er dog ikke i god tid til højtiden, men sent på den til oktoberfest, og stemningen er i top!

Vi bydes på endnu en genstand, og efter tunnelen vender optimismen og livet tilbage til kroppen, som var drikken tappet direkte fra Skt. Bernardhundens nødtønde.

00.47 – NATURHISTORISK MUSEUM Efter som alle andre middelmådige danske biografgængere at have set Ben Stillerfloppet Night at The Museum begiver vi os nu mod Naturhistorisk Museum i håbet og forsøget på at fange diverse mærkværdige kuriositeter efter lukketid. Virkeligheden overstiger desværre ikke Hollywood i dette tilfælde, som den sjældent gør. Her er ingen Ben Stiller - og tak for det. Her er heller ingen Jurassic Park-skeletter, ingen forstenede et eller andet, der hvileløst hjemsøger museet.

Her er faktisk ikke noget som helst, udover en mørk parkeringsplads og et hermetisk lukket museum, som angiveligt er gratis for studerende på diverse naturvidenskabelige uddannelser. Okay, men hvem er det? Så ekspeditionen fortsætter sin quest ud i natten i jagten på universitetets natteravne, mystiske professorer og døgnåbne automater.

01.38 – FYSISK KANTINE Efter en flirt med Naturhistorisk Museum og en længere tur over mudrede græsplæner med mosekonen, der brygger, som vores eneste selskab, står vi nu foran det astronomiske tårn, der som en symbolsk fallos peger majestætisk mod nattehimlen. Efter en længere Sidste Time-agtig elevatortur mod øverste etage, befinder vi os i den sagnomspundne fysiske kantine, som mange taler om, og som de færreste har fundet. Udsigten fra disse højder er formidabel, og indtrykket af Århus som verdens største provinsby bliver sat i perspektiv i mødet med synet af det knapt så spektakulære lysshow. Apropos lys-æstetik

18

DELFINEN

vagt på AU kommer Nobelparken til syne i det fjerne med dens flerfarvede ’lysbroer’, og vidner om, hvordan enkelte af universitetet bygninger skifter ham ved mørkets frembrud og først kommer til deres ret ud på de sene nattetimer.

Til de kuriositet-interesserede kan de udsendte varmt anbefale den fysiske/ astronomiske trofæhylde, som er at finde i forlængelse af kantinen - hvem skulle have troet, at denne Salomons Mine fandtes?

Endnu en overraskende opdagelse og inspiration fra dette forum findes i fagets selvtitulering af årgangene ikke som hold eller klasser, men som – dynastier!

Heller ikke på Astronomi eller Fysik lykkedes det os at finde hårdt arbejdende forskere eller ph.d. studerende, der brænder midnatsolien i forskningens navn. Måske er det derfor, at KU stadig ligger over AU på THES-listen.

02.03 -JURA På jura er vi caught-on-camera fra det sekund, vi træder ind af bagindgangen, og dette kan vel kun skyldes fagets naturlige tendens til at behøve flest mulige former for bevismateriale til rådighed ved en eventuel lovovertrædelse. I vores tilfælde en typisk § 264 i straffeloven. Skulle der rent faktisk sidde nogle og overvåge skærmene, vil de bevidne en nærmere inspicering af juridisk bibliotek.

Hvad de imidlertid ikke ville kunne indfange over elektroniske afstande, er bibliotekets dominerende signaturduft, der overvælder selv den mest hårdføre næse, så snart man åbner døren. Den klassiske og kompakte Eau de Karnov er ikke til at tage fejl af – én del sved, én del eksamens-neurose med et hint af arveret. Bedøvet af den euforiserende duft diskuteres pludselig muligheden for at vedhæfte artiklen en bonus i form af en sexmargueritrute til universitet. Det må blive en anden gang, men potentialet ligger i utallige locations.

universitetet rent faktisk er bygget op omkring denne maskine. Den momentant afledte opmærksomhed fanges dog ubarmhjertigt hurtigt af diverse mystiske lyde, der ikke er til at lokalisere. De leder mod elevatoren, der ikke er helt som andre elevatorer. Knappen til kælderen er afsættet til dissektionslokalerne, hvor kun medicinstuderende har adgang.

Opholdet har ikke budt på noget menneskeligt, hverken dødt eller levende, men stedets implicitte fysiske kødelighed tryllebinder en inkarneret humanist....dog ikke længe, for hun må efter den anden humanist, der for længst er bukket under og er parat til at forlade stedet.

Før etablissementet forlades falder opmærksomheden på en knust rude, og den allerede godt påvirkede fantasi spørger straks, om der mon er nogen, der har prøvet at komme ind – eller nogen der har prøvet at komme ud?!

Alt i alt blev vores forventninger om gale forskere der i ly af nattens mulm og mørke udfører lyssky eksperimenter, spøgelserne af tidligere rektorer, der hjemsøger Ringgadetunnelen og hemmelige selskaber, der mødes i Bogtårnets afsidesliggende fløje ikke indfriet. Aarhus Universitet ligger med nogle få undtagelser mere eller mindre øde her midt på semesteret. Ikke desto mindre opfordrer vi her på Delfinen alle til selv at tage en nattevagt og gå på opdagelse på universitetet efter lukketid.

02.34 – ÆSTETISKE FAG Om natten ligger universitetets mikrosamfund, Institut for Æstetiske Fag øde hen. Kun den føromtalte Securitas-bil gør sin entre i samme nu, vi entrer instituttet af den symbolske port, der gør sit for at understrege illusionen om Kasernen som minisamfund. Mens vi begiver os rundt på Kasernen, finder vi heller ikke her spor af akademisk liv der arbejder igennem natten. Er historierne om forskeres natlige eksperimenter virkelig kun en skrøne? Hvad området ikke kan præstere i menneskelig aktivitet, råder den bod på i dyreriget. Her kan man både rende ind i harer og egern og minsandten om ikke de to stedsloyale flagermus flyver ind over plænen netop som vi også krydser den.

3.45 - ANATOMI Efter en forstærkende powernap bevæger vi os nu mod den endelige destination.

Stedet hvor drenge bliver til mænd, og mænd besvimer. Stedet, der i hvert fald om natten, om man vil det eller ej, hurtigt giver associationer til Nattevagten og andre film i den hårrejsende genre. Stemningen er lagt, allerede inden vi trykker os ind på Anatomi.

Det første, der møder os, er dog af anderledes skræmmende karakter. En slikautomat der uden tvivl må være det ældste artefakt på campus. Rygtet vil vide, at 19

DELFINEN

guide | fredagsbar

Guide over AU´s F Datalogi & it + imv / Fredagscaféen (bygn.Bush, imv = stuen, data =1.sal) Features: Ølkruslogen - Bordfodbold

Teologisk / Theos’ bar (Bygn. 1441, lok. 21 + 25) Features: Happy Hour fra kl. 16-17

Mø lle va ng s

All e

Historie / Historisk fredagsbar (bygn. 1412, lok. vandrehallen) Features: Den længste bar

IT-byen Katrinebjerg IT-huset Katrinebjerg

5795 Zuse 5522 5521 5343 Vannevar 5510 Bush 5344 5365 Benjamin 5520 Stibitz 5511 5345 5342 5340

Babbage

Ada

og

ne

bj

er

gv

589C

ej

Idræt

5350

5347

Schön

Wiener Parkering

5336

5789

Shannon

sg nd la

Innovation Lab

He

Fin

Storcenter Nord Palu

lsi

ng

fo r

sg

ad

5008

e

Adorno

5114

dan

Un fo 517

Marinøkologi

lle -Mü

Molekylær Biologi / Die Rote Zone (bygn. 3120, lok. 126) Features: Lækker loungestemning

Ka tri

5128

Codd-M

5126

ad e

Åb

Dreyer

5346

Hopper Codd-S

Turing

ad

e

5341

5112

ej rs V

5106

5247

5108

5107

Stakl

Geofysik

Jens

5109 5104

143

s Vej esen Bagg

Administrationen 1431

Vestre

Ringgade Statsbiblioteket

B3 1583

B4

1582

1584

3017

Em

il A are

up

1586

Matematik

Med. Biokemi

1532 1534

1530

1533

Biologi 1540

rs

de

j Ve

unke Ny M

lle -Mü dan

La n

Palu

1536

1550

Ærøga

1535

1541

1137

Biologi

1134

Molekylærbiologi

11

B

1131

gade

Kaser nebo ulevar den

1

1172 1170 Fysik og Astronomi 1

1521

ge lan ds ga d

Æstetisk/ Kasernebaren (bygn. 1586, lok. den gamle ridehal) Features: Ofte live bands

1520

1171

1515

1525

1523

e

sV ej

118

1516

1522

str

1511

1514

1580 Kasernescenen

1

llé sA rm Wo

1585

1

1190

Ole

Æstetiske Fag

3120

M

B6

P3

1581

B5

Kemi 1513 1510

llé sA ler 11 øl

F.

P2

1195

6

1196

1197

1512

110

C.

B1 B2

P1

Jensens Vej

Molekylærbiologi

Niels

Forskerparken

1360 A 4 3 2 5 1 1194

Karl Verners Vej

Vej Wieds Gustav

1102

Lan

ge l an ds g ad e

Steno Mu

Bispelund

vej

4209

Moesgård Allé

Moesgård

Parkering

4233

4236

Kemi / @lkymia (bygn. 1516, lok. kemisk kantine) Features: Arnbitter i store mængder

1:2.500

Mølle

vejen

t

Fysik / Fysisk Fredagsbar (bygn. 1520, lok. 731) Features: Åben HVER fredag 20

DELFINEN

Matematik / kalkulerbar (bygn. 1530, lok. 202 + 226 ) Features: Udfordrende drikkespil

Etnografi & Antropologi / Fredagsbaren (lok. kantinen) Features: Grauballemanden

4235

4211

s Fredagsbarer Engelsk / Anglia & Co. (bygn. 1463, lok. 216) Features: Småt men godt!

Ka tri

ne

bj

er

Idéhistorie & filosofi / HIK aka.

Hjerner i kar (lok. 515) Features: Ale nr. 16 - 10 kr,.

Psykologi / Café Kein Cortex (bygn. 1481, lok. 132) Features: Lots of ladies

gv

589C

ej

Idræt

08

orno

Nobelparken

s in Tå

e ad Universitets- dsg ge ga lan forlaget de ge Informations1447 an 5177 LStudenternes 1442 centret Stakladen Hus Fr 1448 ed Fredrikshus rik 1430 1423 1422

Administrationen 1431

Vestre

Ringgade

e ge lan ds ga d

1534

1530

1536

Biologi 1540 unke Ny M

1535

1541

1320

1137

1134

Molekylærbiologi

Kollegier 1163

M F.

Tr øj bo

10D

rg ve j

09A 07B

1311

Kollegie- 1310 kontor

1141

1213

1243

1211

Naturhistorisk Museum

1135 1140 1210 1212 Wil helm M 1221 1222 eyers Allé 1223

1130

Biologi 1220

1241

1231

1230

1100 Geologi

1251

06D

1244 1245 1242

Bartholinbygningen 1240 03A

Søauditorierne

Anatomi

1250 1262

Nordisk / LeboNbar (bygn. 1451, lok. 515) Features: Nobelparkens største bar!

1252 1253

1235

1266

1267

18B

Retsmedicin

1265 1268 1260 Victor 1264 Albeck-Bygningen 1111 Folkesundhed Venne lys tB ou lev ar d 01E 1610

1234

1101

h eg Hø

1261

1613

Århus Universitetshospital

Tandlægeskolen

1611

db ul -G

gs er

1612

d Ga

vej

8

1312

9

Steno Museet 1110 1090

Bispelund

7

1313

1182

1180

1232 1122 llé 1233 sA ler 1120 øl

1102

Hols Carl

Biofysik

1160

Biologi

1322 1331 1321

1332

1131

gade

Kaser nebo ulevar den

1185

C.

La n

1550

de

1333

Statskundskab

1172 1170 1162 Fysik og Astronomi 1150 Klinisk epidemiologi 1532 Zoologi

1533

Ærøga

1330

Seminarium

Økonomi 1323

Peter Sabroes Gade

1521

Matematik

1341

Bartholins Allé

1520

1351

nudsens Vej

1523

Kollegier

1325

1324

Jura 1340

t-K

1586

1342

Danmarks Pæd.

1171

Den Sociale

1326

1350

Nørrebrogade

j

rA

1522 Ve

cks Vej

llé sA rm Wo

1516

Med. Biokemi

1327

1411 1343

1191

1181

1515

1525

Aula

1190 Universitet

1511

1514

1580 Kasernescenen

1

1192

Ole

85

6

1196 1197

1193 lbe

Vej

584

1195

Jensens

Æstetiske Fag

Niels

1581

Kemi 1513 1510

Verners Vej

1512

1582

5

2

1495

Psykologi

1463

1481-1483

1328

1413

to Vic

Karl

1583

4

1414

1360 Antikmuseet1412 4 3

1194

Den Sociale Højskole / Den Sociale (bygn.1483) Features: Rundbords zhygge

1493

1465

1461 J 1440 Højskole ens Chr 1443 1420 . Skous Vej Teologi Konferencecenter Humaniora 1441 og boghandel 1455 1451 Humaniora Nordre Ri nggade 1415 1410 1453

Statsbiblioteket

Vej Wieds Gustav

Ni el 1445 1421 sen s Ve1444 j

Randersvej

j ns Ve

1491

1467

JCVU

1614

e

4209

é

1633

Moesgård 4233

4236

4235

Sygeplejevidenskab/Kollegium

4211

Pressens Uddannelsescenter 1674 1675

1672 1671

Europæiske & Inter. Studie / ESIS (bygn. 1422, lok. 329) Features: Salg af pølsebrød

1673

1670

Geologi

tttt

Biologi / Fredagsbaren TM (bygn.

1220, lok. 111) Features: Billige Thy-pilsnere

Medicin / Umbilicus aka. navlestreng (bygn. 1161, lok. 115) Features: Gratis udpumpning

Samfundsvidenskabelig / Fredagsbar (bygn. 1320, lok. Foyeren) Features: Campus’ største fredagsbar 21

DELFINEN

NOC foto | bjarke bo olsen

22

DELFINEN

tema | fotoreportage

OCTURNUS 23

DELFINEN

H G I S UT

O : T H G SI

IN

arre ld, biz t a e indf ? Så sæ skæv re , m l i nole tå l i arfi l kend nt n e e e e a um w k ndd redje - og do måske e den t t hele. kort r og l e v ti r e grin ar de rese Er du val h i t er, god eren og s r e f figu lend s Film s i ka arhu A r kryd er – fo vemb

ord | janne klysner

Kortfilm, dokumentarfilm, internationale prisvindere og unge håbefulde talenter. Det er nogle af stikordene for dette års Aarhus Filmfestival, der i år har ekstra fokus på klima og menneskerettigheder.

INSIGHT:OUTSIGHT er festivalens tilnavn, og hvad er nu det for noget? ”Jamen, den korte version må være, at vi gerne vil give vores publikum indsigt og udsyn”, kommer det prompte fra Rachel Charlotte Smith, der er én af de to kunstneriske ledere på Aarhus Filmfestival.

24

DELFINEN

Da hun bliver spurgt til den lidt dybere mening, bliver der tygget lidt på ordene. ”Altså, det handler om, at vi gerne vil engagere folk, og at vi, igennem sammensætningen af forskellige kvalitetsfilm med samme overordnede tema, vil sætte fokus på den verden, vi jo trods alt alle er en del af”, siger hun overbevisende.

Det overordnede tema Rachel henviser til, er, som før nævnt, klima og menneskerettigheder.

Derfor er de udvalgte film netop film, der går tæt på presserende globale emner som magt, folkedrab, miljø, våbenhandel og ytringsfrihed. Film, der tager skarpe greb om sociale, humane og kulturelle tilstande og forandringer i en globaliseret verden – men fortalt på medrivende, imponerende og forskellige måder.

Aarhus Filmfestival har traditionen tro også en filmkonkurrence for de instruktører, der endnu ikke er slået igennem i hverken Berlin, Cannes eller Hollywood. GO WÆST er for unge håbefulde talenter, og eneste krav er, at instruktørerne skal være bosat i det vestlige Danmark.

Fire dage midt i november. Det er, hvad der er sat af til dette års festival. En festival, hvor man ikke bare kan se film i biografen. Der vil også være forskellige events fordelt rundt omkring i Århus midtby. Det vil være muligt at tage sig en svømmetur i Badeanstalten Spanien, mens du ser en film eller to, du vil kunne møde en rullende biograf på din tur gennem byen, og endelig vil der også blive vist film på Århus Kommunehospital under devisen; hvis du ikke kan komme til filmen, så må filmen komme til dig.

Så, der er nok at tage fat på midt i denne første vintermåned, hvis man er interesseret i film, events og almindelig godt samvær.

T H G

nelle del af det”, fortæller Gorm, som siden har været omkring blandt andet Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og Potemkin Film i Århus. ord | Morten Schulze

23-årige Gorm Just er en af deltagerne i konkurrencen GO WÆST ved dette års Aarhus Filmfestival. Gorm har været vidt omkring de sidste år, men én ting er sikkert; der har altid været film på tapetet. ”Det må gerne være både sjovt og satirisk, men på en sofistikeret og karikeret måde”, siger Gorm Just overbevisende, når han fortæller om sine film. Han mener, at humoren er en god måde at få publikum til at fordøje sine films budskaber, og at den bliver et talerør til at få sine holdninger ud.

For tiden studerer Gorm medievidenskab ved Aarhus Universitet, men ellers har han været rundt omkring i landet - hver gang for at lære noget nyt om at lave film.

Interessen for film har han haft siden han var ganske lille, men den blev godt hjulpet på vej af engagerede lærere i folkeskolen i Aabenraa, hvor Gorm Just stammer fra. ”I folkeskolen havde vi en fed film- og tv-linie, hvor der var meget fokus på den produktio-

”På filmhøjskolen har man mange forskellige roller, så dér får man prøvet mange forskellige ting af. På Potemkin har det mere handlet om fordybelse”, siger han og fortæller, at han har gennemgået Potemkin Films uddannelsesforløb Masterclass, som er for folk med tidligere erfaring med mediet.

Gorm valgte i år at begynde på medievidenskab for at komme omkring så mange facetter af filmmediet som muligt. ”Jeg valgte medievidenskab for også at få noget teoretisk koblet på”.

Han overvejer sideløbende med universitetsstudiet at tage et uddannelsesforløb på filmskolen Super8, der også ligger i Århus. ”Her bliver der arbejdet med deadlines - det gør der jo ikke så meget, når man kun arbejder for sig selv. Deadlines er noget af det, der har den største indvirkning på kvaliteten og kreativiteten”, siger han.

Når spørgsmålet falder på, hvad hans næste film kommer til at handle om, har han svært ved at svare. ”Jeg har i øjeblikket gang i mange forskellige idéer, men én af dem er et stort projekt.

En historie om en iransk gut, der kommer til Danmark. Det er en film, som siger en masse om Danmark set udefra”.

Men til en start kan man tage på dette års festival og se hans film Kødæder.

FAkta Gorm Justs bidrag til GO WÆST hedder Kødæder og er en tre en halv minutter lang kortfilm, der anvender både humor og gyserelementer og foregår i et drivhus.

Kødæder bliver vist sammen med andre kortfilm i GO WÆSTkonkurrencen i Øst for Paradis lørdag d. 15. november kl. 17.00 Der er, som til alle øvrige film på festivalen, fri entré.

Man kan følge med i Gorm Justs projekter på hans hjemmeside http://gormjust.dk

25

DELFINEN

design | dyr

Nyt design vrimler med finurlige dyr

Den unge designer Julie Bach vil gerne rokke ved vores opfattelse af, at mode er lig med modemagasinernes strømlinede looks. Hun insisterer derimod på, at hun med sit design vil overraske os og fortælle gode historier. ord | DITTE ERNST FOTO | Sophie Seebach

Forude lurer månedsvis af kulde, mørke og gennemblødte jeans, når man pisker i stiv kuling og skybrud mod universitet for at nå sin forelæsning. Fortvivl ej, Delfinen har opstøvet et sted, der er så muntert og fyldt med farver og lækkert design, at man straks glemmer alt om efterårets luner. På Skt. Pauls Kirkeplads 11 ligger designbutikken Højkant, der drives af 4 designere, der sælger deres farverige tøj, brugskunst og accessories. Butikken er desuden indrettet, så besøgende kan kigge forbi de åbne værksteder og se, hvordan designerne arbejder, og i butikkens ganggalleri udstiller skiftende kunstnere.

Der gror dyr i hårbøjlerne Julie Bach tog i 2004 en BA fra Kolding Designskoles modelinje. Hun har i lang tid haft et lille værksted et andet sted i byen, inden hun for nyligt lejede sig ind i designfællesskabet i butik Højkant, hvor flere af hendes kollegaer fra Kolding designskole også arbejder.

På Julies arbejdsbord hersker et hyggeligt kreativt leben, og på hendes opslagstavle hænger forskellige illustrationer af fuglereder 26

DELFINEN

og små notater, der skal inspirere hende.

Ude i butikken viser hun fornøjet sine seneste kreationer frem: blomstrede hatte, brocher og hårbøjler i alle farver og faconer: udtrykket er både blødt og råt på samme tid, og fingrene griber automatisk ud for føle på dem.

De er betrukket med hæklet garn, og i flere af brocherne og i hårbøjlerne stirrer små glasøjne nysgerrigt og lidt glubsk frem på beskueren. De små uldne og deforme væsner, der vokser frem på hårbøjlerne, har Julie døbt for ”roddyr,” og hun forklarer, at ideen til roddyrene tog form, da hun i foråret udstillede en stor rodskulptur på Kunstnernes Påskeudstilling i Århus Kunstbygning:

”Tematisk har rødder for mig forbindelse til underbevidstheden, og de er en forbindelse til fortiden. Roddyrene er på en og samme tid hyggelige og lidt uhyggelige. Rødder symboliserer også en urkraft, og dyrene spirer ligesom frem af et rodnet” siger hun.

Kvalitet frem for kvantitet Hvert enkelt stykke design Julie sælger i butikken er håndlavet og har en lang produktionstid

fra idé til produkt, og derfor bliver prisen noget højere end en hårbøjle fra H&M. Alligevel insisterer Julie på, at man også får mere for pengene, når man kun køber de få, men gode produkter, man virkelig har forelsket sig i: ”Man køber sig ikke bare et brugsprodukt, man køber samtidigt en historie. Det er lidt ligesom en lille ven, man køber. Desuden kan kvalitetshåndværk af gode materialer næsten holde for evigt,” siger hun med tryk på ”for evigt.” Hun forklarer desuden, at produkterne aldrig bliver ens, når hun hækler, fordi hun i hækleprocessen kan arbejde spontant og uden skabelon: ”You make the story as you go along,” forklarer hun. Når Julie arbejder på et nyt roddyr, er det lidt ligesom at lege med dukker, fortæller hun: ” mine produkter har alle deres egne personligheder,” smiler hun.

Opgør med mainstream individualisme Julie kan ikke lade være med at more sig lidt over, at modemagasinerne hver sæson taler om, at NU er den individuelle stil på mode, når magasinerne samtidigt laver ”How to look” top

ti lister. ”Det bliver jo en slags mainstream individualisme, som alligevel ikke er en personlig stil. Så hvis man virkelig mener, at man gerne vil have en individuel stil, synes jeg, folk skal gå i de små butikker og komme herned til os, ler hun og gestikulerer, så den lille skeletørering i hendes ene øre dingler faretruende.

Alt Julies design gemmer tilsyneladende på små fortællinger, der venter på at blive opdaget.

Men hvor kommer trangen til hele tiden at lave design med et twist? ”Jeg tror slet ikke, jeg ville kunne lave design, der var meget mainstream. Jeg har brug for at lave noget med et twist. Noget der er lidt kejtet og lidt uhyggeligt. Mit design må gerne overraske folk. Om de så synes, det er hæsligt eller fantastisk synes jeg, er lige gode komplimenter.

Designet skal have et stærkt udtryk, så man får lyst til at røre og lege med mine produkter,” runder Julie interviewet af.

Julies bedste tips til en fed personlig stil · Gå hæmningsløst på jagt i din families klædeskabe. Moden bevæger sig i en cyklus, og det der var tjekket, da dine forældre og bedsteforældre var unge, dukker med garanti op i modebilledet igen · Køb det du kan lide i stedet for at forsøge at afstemme garderoben. Det viser sig ofte at passe sammen alligevel, når bare du er glad for enkeltdelene · Find dit indre legebarn frem og kast dig ud i det - en personlig stil handler om at have det sjovt!

Læs mere om Julies design på: www.juliebach.dk Og se butik Højkants åbningstider på: www.hojkant.dk

27

DELFINEN

Kulturkalender

■

kulturkalender DIGTE FOR BEGYNDERE OG LET ØVEDE 4. - 27. november, Århus Hovedbibliotek, Møllegade 1 Under devisen ”digte er ikke utilnærmeligt ordkløveri, men en dragende, relevant og forunderlig leg med ord” præsenteres et mangfoldigt udsnit af dansk poesi for et bredt publikum. Virksomheden Litteraturen Ud i Rummet står bag den omrejsende udstilling, som også vil kunne opleves i Odense og København.

EKSTREMT HØJT OG UTROLIGT TÆT PÅ 4. - 8. november, Svalegangen Oskar leder efter sandheden om sin far, der omkom i World Trade Center. Da han i sin fars påklædningsværelse finder en nøgle i en kuvert med påskriften “Black”, beslutter han sig for at opsøge alle med det navn for at finde den lås, der passer til nøglen. Forestillingen er et gæstespil fra Teatret Møllen. ÆSTETISK SEMINAR: DEN ÆSTETISKE RELATION 6. november, Institut for æstetiske fag, Langelandsgade 139 Professor Morten Kyndrup præsenterer ved dette seminar hovedproblemstillingerne fra sin bog Den æstetiske relation (se anmeldelse andetsteds her i bladet), og vil på den baggrund lægge op til diskussion omkring den kulturelle og æstetiske forsknings fokusområder. Foredraget finder sted kl. 14. 15 i bygning 1584, lokale 124.

KUNSTNERSAMMENSLUTNINGEN JYLLAND 8. november - 4. januar, Århus Kunstbygning Kunstnersammenslutningen JYLLAND har i denne udstilling allieret sig med en række forfattere i en poetisk og anderledes udstilling, hvor kunstnerne grupperes i salene efter forskellige temaer eller kunstgreb. Udstillingen markerer nogle udvalgte positioner, som giver et billede af et bredt udsnit af nutidskunsten anno 2008.

TRYLLEFLØJTEN 13. - 16. november, Den jyske opera, Musikhuset Aarhus Efterårets turnéforestilling på Den Jyske Opera er Mozarts opera i to akter. Forestillingen bliver præsenteret i en ny produktion af Kasper Wilton. NB: Der afholdes en åben prøve onsdag den 12. november kl. 12, som kun er for unge under 25 år og studerende.

THE KING OF KONG 20. november, Slagtehal 3, Mejlgade 50 The King of Kong giver et indblik i en helt særlig subkultur; dyster indenfor arkadespil. I filmen forsøger de to legender og rivaler Billy Mitchell og Steve Wiebe at score flest point i spillet Donkey Kong, for dermed endegyldigt at blive the king of kong.. Kort sagt; film, som kun Slagtehal 3 leverer dem. Det starter kl. 19.30.

DE GALE POETERS CAFÉ 22. november, Teater Katapult, Rosensgade 11 En rå blanding af seriøs lyrik, gøgl og gale streger indtager teatret, og skaber et underholdende alternativ til den traditionelle cafétur. Der er gratis entré på første række, herefter 20,- for række 2, 30,- for række 3, osv.

Ydermere er der rabat for den del af publikum, der enten bor i rækkehus eller har en hund som er under en halv meter høj. Løjerne starter kl. 21 og bag arrangementet står Poetklub Århus.

28

DELFINEN

29

DELFINEN

kUltUr | aNMelDelser ■ kUNsT

papFar: caNDle WITH Hare aros, indtil 7. december

■ MUsIk

claUs Beck-NIelseN MeMOrIal Freedom On the March Geiger records I 2001 afgik forfatteren claus Beck-Nielsen ved døden, eller rettere; en person med det navn ophørte med at eksistere som borger og kunstner. siden hen har et selskab ved navn Das Beckwerk så videreført værket efter claus Beck-Nielsen, endda anført af en person, der til forveksling minder om den afdøde, men som udelukkende går under diverse betegnelser såsom Nielsen eller some Body..

Måske du i sin tid nåede at lægge mærke til prøvekaninen nede på klostertorvet? eller hvad med slangebøssen ved siden af Boy skulpturen på aros? Hvis du var i New york, så du måske drejenøglen på ryggen af H.c. andersen statuen?

Jo, den gode søren Behncke (alias papfar) har så sandelig gjort sig bemærket med sine kunstaktioner i det offentlige rum.

Men i denne omgang er han rykket indenfor på det selv samme museum, som i sin tid var genstand for en af aktionerne, i tilfældet med den nævnte slangebøsse, der siden hen er pist forsvundet..

Candle With Hare hedder papfars første større udstilling på et kunstmuseum, og det er bestemt interessant at se ’papvarerne’ blive fremvist i den sammenhæng.

Gadeaktionerne figurerer godt nok kun som fotografier, men resten af udstillingen er fyldt med alskens skulpturer, æsker, figurer og malerier, alt sammen fabrikeret af pap, naturligvis.

Her finder vi både en traktor i naturlig størrelse (i øvrigt solgt til Novo Nordisk), et sæt værktøj i lyserødt (kaldet ladies’ tools), en kopi af Guldhornene (med tilhørende opbevaringskasse), en overdimensioneret pengekasse (dog uden penge; er det fordi de ikke er lavet af pap?), ligesom der gemmer sig et par overraskelser i hjørnerne, hvor et videokamera helt sikkert holder godt øje med en udstilling, som heller ikke kan være foruden en god brandslukker..

Det er kort sagt rigtig sjovt at se alle disse både hel og halv-ikoniske ting udsat for papfars modellering, hvor udtrykket er både lege- og alvorsfuldt, hvilket udstillingens titel i og for sig også spiller på.

Men samtidig er hele iscenesættelsen egentlig også lidt pudsig, for eftersigende har flere af værkerne været nødt til at blive repareret inden de kunne udstilles. Hvis brugen af det forgængelige pap-materiale skal ses som en kommentar til både det storforbrugende samfund og kunstindustriens vanlige forfinede materialer, virker denne omstændighed endog meget paradoksal og lettere inkonsekvent.

Men lad det nu være, udstillingen er stadig finurlig og vedkommende, og hvad så hvis papfar også vil være udstillende kunstner på museum med de kompromiser og paradokser, som det fører med sig? Det behøver jo ikke at udelukke flere aktioner udenfor de kunstneriske kirker, som moderne kunstmuseer er blevet. Hermed en opfordring givet videre og jeg skal gerne kigge forbi med kameraet når det er.

Marc Grønlund 0

DELFINEN

Men nok om det. I dette efterår er Das Beckwerk fabrikken særdeles aktiv i sin lancering af kunstneriske produkter; der er for nylig udkommet en roman, snart udkommer der en samtalebog, og sidst, men ikke mindst, er en underafdeling af selskabet, et orkester kaldet claus Beck-Nielsen Memorial, udkommet med deres anden plade. Musik er således kun en del af det voksende repertoire hos Das Beckwerk, hvis erklærede mål er at ”skabe en aktiv forbindelse mellem verdensborgeren og verdenshistorien.” Mindre kan ikke gøre det.

Freedom on the March er en af disse helt særlige udgivelser, hvor det litterære ophav står tydeligt, men hvor omgangen med kultur og samfundskritik er så gennemtrængende, at det tager den overvejende del af fokus, hvilket bestemt er ment positivt. Det både sjove og

■ OMTale Dox on wheels er et to år gammelt distributionsinitiativ, der er udsprunget af kræfterne bag CPH:DOX filmfestivalen. konceptet består i at sende nogle af de nyeste dokumentarfilm på turné rundt i landet og ydermere give en ekstra dimension til filmen i form af debat, musikalsk indslag eller noget helt tredje.

I den forbindelse får to nye film snigpremiere i Århus.

■ “Så kort og mærkeligt livet er” Den danske instruktør anders østergaard (Gasolin) genopliver i denne film en af de allermest savnede stemmer i Danmark.

Vi kommer med Dan Turéll som guide med på en forunderlig rejse gennem tilværelsen - fra Vangede og ud i den vide verden, tilsat musik af Halfdan e.

- Vises 17. november i øst for paradis ■ “Solange on love” Filmen fortæller historien om to kvinder i chile, der deler det samme navn - solange, men ellers lever i hver deres verden.

Filmen er instruktøren Tine katinka Jensens første film efter Filmskolen - Vises 26. november på kvindemuseet For mere info, tjek: www.dox-on-wheels.dk

påfaldende er nemlig, at kritikken er af en ganske særlig art, idet teksterne med hiv og sving bl.a. taler Vestens og Usa’s sag ude i den store verden. Der findes til tider ikke nogen bedre afklædning af magthavere, end at tage disse på ordet og det er netop hvad pladen her formår. selve lyrikken veksler både mellem det banale og det dybsindige på et rent tematisk plan, en vekslen, der også sætter sig igennem i hyppige sproglige skift mellem dansk og engelsk, som bestemt får én til at skærpe opmærksomheden og ydermere er en fin tilføring af afveksling til et ellers lidt ensformigt, om end solidt, lydtæppe. selvom personen er borte, lever værket i høj grad videre. Og pladen her er bestemt et fint sted at starte. Undertegnede påbegyndte selv rejsen ind i Das Beckwerks virksomhed gennem den forrige plade, The European Dream Scream, som også var en oplevelse ud over det sædvanlige.

Begge albums viser på fornem vis spændvidden i claus Beck-Nielsens, undskyld, claus BeckNielsen Memorials samt Das Beckwerks kunstneriske virke. For det virker altså stadigvæk, uanset hovedmandens bortgang som individ.

Marc Grønlund

KULTUR | ANMELDELSER ■ BØGER

■ BØGER

Adskillelsens politik

1001 album du skal høre før du dør

Jens-Martin Eriksen & Frederik Stjernfelt

Robert Dimery (red.)

Lindhardt og Ringhof

Politikens Forlag Det er en oplagt julegaveide, det hårdt prøvede postvæsen denne gang bragte til anmelderens dør: 960 illustrerede sider om 1001 album, jeg skal høre før jeg dør. Jo tak! Og så til 200 kroner. Skrevet af 90 musikskribenter fra hele verden. En sådan bog læses naturligvis ikke i et stræk. Det er et opslagsværk; en kanon indeholdende 1001 uomgængelige værker, der er kommet ud af populærmusikkens gab siden 1955. Og som sådan er det en sjov og kærkommen udgivelse. Om end størstedelen af samlingens anbefalinger er rock- og popalbums, indeholder bogen også en del elektronica, noget world, lidt country, samt blues, jazz og en lille snes hiphop-plader.

Dårlig timing. Danskere interesserer sig kun for kulturdebat, når lommerne er fyldte og vi ellers ikke ved hvad vi skal give os til. Desværre er økonomien klappet sammen, og den til daglig noget astmatiske debat om multikulturalisme må vige pladsen for frygten for, hvorvidt vi kan få endnu en jacuzzi under juletræet i år.

Forsøget er dog udmærket: Forfatteren JensMartin Eriksen starter bogen med en indgående beskrivelse af Malaysia, hvor der er helt anderledes gang i den kulturelle smeltedigel. Det vrimler med forskellige folkefærd og ideen om multikulturalisme må der nødvendigvis udarte sig til mere end skingre aviskronikker og politisk mudderkastning. Derefter tager lærde Stjernfelt over og opsummerer meget af forskningen indenfor feltet, med fokus på Charles Taylor og Will Kymlicka. Spændende, men det findes egentligt bedre i deres egne bøger.

Mere originalt er det følgende afsnit hvor Stjernfelt kaster sig over Muhammed-tegningerne og Roald Als’ karikaturer af Anders Fogh. Her analyserer (og skriver) Stjernfelt levende og gør læsningen til en glæde, og hans konklusion om religionens udfordring af ytringsfriheden er, om ikke ny, så i hvert fald en kvalificering af et argument, der ofte hviler på lommefilosofi.

Bogen sluttes med en forudsigelig bredside mod hele det danske politiske spekter: Venstrefløjen spærrer mindretal inde i en misforstået beskyttelse af deres kultur, og højrefløjen taler for en fælles national kultur, der aldrig har eksisteret.

Fint nok, men forfatternes eget synspunkt om, at de som fortalere for menneskerettigheder og liberalt demokrati befinder sig på et neutralt ståsted, er noget fis og en gammel slager i kulturkritikken. Liberalt demokrati og menneskerettigheder er også noget, der udspringer af vores kultur, og ved at insistere på sådanne værdier hævder man én kultur frem for en anden. Bogen har sine øjeblikke, men bibringer ikke med meget slagkraftigt nyt.

Jonas Lysgaard

Mange albums er selvskrevne og velkendte klassikere. Og mange kunstnere er repræsenteret flere gange. Eksempelvis er Bob Dylan og Beatles kanoniseret med hele 7 (!) album hver. Men mange kunstnere er også for denne anmelder totalt ukendte (Koffi Olomidé og Pere Ubu, anyone?). Og så er der hele kroppen af alle de plader af alle de kunstnere, jeg og sikkert mange andre aldrig helt fik fat i, har overhørt eller nedprioriteret og gemt til en anden god gang. Navnene er velkendte, og jeg har for det meste en mere eller mindre svag forestilling om, hvad det er. Og så måske alligevel ikke.

Hovedet dunker med spørgsmål som: Hvad var det nu, det var med dem der Def Lepard?

Bør jeg give Elton Johns Goodbye Yellow Brick

Road en chance? Hvorfor er det, at jeg aldrig rigtig har fået hørt Elvis Costello? Det er overvældende. Og meget inspirerende. Og ikke så lidt tid blev brugt på Ebay (læs: piratebay), mens bogen læste sig selv for høj musik.

Dog må jeg indvende, at mange af de korte tekster ofte bliver en anelse indforståede, når skribenterne slår om sig med referencer. Dette rådes der desværre ikke bod på med krydsreferencer, som angiver hvor, eller om, man kan læse om det omtalte andetsteds i bogen. Det er en skam.

1001 plader er mange, men man kan godt nå det. Man har jo et helt liv. Og mange plader kender man givetvis i forvejen. Ta’ f.eks. The Offsprings og Green Days halvfemser-plader.

De er taget med, og de fortjener vel en plads.

Sådan rent musikhistorisk. Men kvalitativt?

Bogen fortæller om 1001 plader, jeg skal høre, før jeg dør…denne skribent hørte Green Day og Offspring. Det er 12 år siden, og jeg overlevede.

Med andre ord, man bør være selektiv, når man går til et værk som dette, og naturligvis ikke betragte det autoritativt. Men hvorfor skulle man også det?

Stefan M. Rasmussen

■ BØGER

DEN ÆSTETISKE RELATION Morten Kyndrup Gyldendal Morten Kyndrup, professor i Æstetik og Kultur på Aarhus Universitet, er et af de hotte navne inden for kunstteori og æstetisk tænkning.

Blandt studerende er han berygtet for sit skyhøje abstraktionsniveau, og lad det være sagt med det samme: Den æstetiske relation er en ordentlig mundfuld at sluge som læser, men holder man hovedet koldt og tungen lige i munden, har man en stor oplevelse i vente. For det er et ambitiøst projekt, Kyndrup kaster sig ud i, og han gør det med et imponerende overblik.

Kyndrups pointe er, at æstetisk oplevelse ikke kun er knyttet til kunstværker, som traditionen foreskriver, men til al sanseoplevelse af verden. ’Ægteskabet’ mellem kunsten og æstetikken har ganske enkelt overlevet sig selv, som han skriver, og æstetiske oplevelser er blevet en naturlig del af vores hverdag. Han henviser her til design som det indlysende eksempel.

Med udgangspunkt i æstetikkens tidligste skrifter fra midten af 1700-tallet, slår Kyndrup desuden fast, at æstetiske relationer ikke kun er et spørgsmål om individuel smag og behag.

Nej, æstetiske relationer er en del af det sociale fællesskab, og de knytter os - samfundet, civilisationen, verden - sammen, fordi de udtrykker særlige måder at anskue verden

på. Og ifølge Kyndrup er æstetisk værdi derfor central for at forstå verden i dag.

Den æstetiske relation er som nævnt lidt af en mundfuld, og bogens svaghed er, at den er spækket med henvisninger, der desværre kun sjældent bliver fulgt til dørs. Som når Kyndrup forudsætter, at læseren har haft hovedet begravet i alverdens kunstteorier, og han derfor på blot en halv side let og elegant namedropper syv kunstteoretiske pionerer, som han tilmed formår at kæde sammen med semiotikken, narratologien, den amerikanske og franske tradition, uddestilleringen af udsigelsesbegebet og udskillelsen af serier af uafhængige lag i værkerne. Som læser taber man hurtigt pusten, for Kyndrup har konstant mange bolde i luften, og de flyver højt… meget højt.

Den æstetiske relation vil derfor nok ikke ligefrem blive dyrket af det brede publikum, men vil snarere blive læst af en smallere akademisk kreds. Og det er faktisk synd, for bogens mange pointer fortjener uden tvivl at nå ud over universitetets til tider lidt for tykke mure.

Jesper Hallstrøm Eriksen 31

DELFINEN

K

historie | AARhUS UNIvERSITET

AMPEN OM

DET JYSKE UNIVERSITET

HVOrFOr lIGGer aarHUs UNIVersITeT eGeNTlIG I ÅrHUs OG Ikke I VIBOrG, kOlDING eller søNDerBOrG? spørGsMÅleT kaN I DaG VIrke UNDerlIGT, MeN FOrUD FOr BeslUTNINGeN OM, aT DeT FørsTe Jyske UNIVersITeT skUlle lIGGe I ÅrHUs, Var Der MaNGe aNDre FOrslaG. ord | krIsTIaN HOlMelUND JakOBseN

I efteråret 1928 – for præcis 80 år siden – åbnede aarhus Universitet dørene for første gang. En professor i filosofi og fire docenter i fransk, engelsk, tysk og dansk, samt 64 studerende i lejede lokaler var udgangspunktet.

Men forud for dette havde der været årtiers kapløb mellem flere jyske byer om at bryde københavns over 400 år lange monopol som landets eneste universitetsby. allerede i starten af 1700-tallet og frem havde der løbende været diskussioner om oprettelsen af et universitet i Jylland. efter hovedstadens brand i 1729, hvor universitetet også brændte ned, opstod der en større debat om oprettelsen af et universitet i Viborg, hvor man bl.a. slog på byens smukke beliggenhed og sunde luft. I nationalismens storhedstid i midten af 1800-tallet argumenterede man for et universitet i kolding for dermed at binde sønderjylland til Danmark af frygt for tysk

indflydelse i regionen. Man argumenterede bl.a. for, at den danske ånd kunne trænge til en videnskabelig grænsefæstning mod syd. kampen spidses til I 1919 nedsatte Undervisningsministeriet en kommission, som skulle vurdere, hvorvidt et jysk universitet skulle oprettes, og ikke mindst hvor det burde placeres. Men da man endelig i 1925 blev enige om at oprette et universitet i Jylland, var man stadig rasende uenige om, hvor det skulle placeres. Et flertal pegede på Århus, men derudover holdt forskellige mindretal på henholdsvis Viborg, kolding og sønderborg.

universitetet i sønderjylland: »Jeg tror bestemt, at det kun vil lykkes at samle et meget lille antal studenter om den Universitetsundervisning [i Århus red.].

Det vil sikkert kun komme til at dreje sig om enkelte unge piger fra Nabobyerne, altsaa saadanne, der alligevel ikke ville have studeret. egentlige studerende tror jeg aldrig den aarhusinstitution vil faa«.

Viborgfolkene klagede over, at Århus simpelthen mindede for meget om københavn, og havde udviklet sig til den mindst jyske af alle jyske byer. Derimod kunne ingen by siges at være så repræsentativ dansk, og ingen by i Jylland så repræsentativ jysk som Viborg!

kun unge piger fra nabobyerne Debatten blandt de potentielle universitetsbyer blev ofte ophedet og lettere usaglig.

Bl.a. udtalte lektor H.H. Misfeldt, der gerne så

Århus fik sit universitet kampen stod til sidst mellem Århus og Viborg og handlede mest om, hvorvidt det var en fordel, at universitetet skulle ligge i en lille by

Grundstensnedlæggelsen 30. august 1932. Kong Christian X lægger en sten, til det som senere skulle blive den første gule bygning i Uniparken.

DELFINEN

som Viborg, der i midten af 1920’erne havde 14.000 indbyggere, eller i Århus, som med sine 80.000 indbyggere i alle henseender var den største af de to byer.

Selvom kommissionens flertal havde peget på Århus som placeringen for det nye universitet, var der stadig modstand overfor projektet. Staten havde økonomiske betænkeligheder, og man enedes derfor om en plan, hvor man startede med en treårig prøveperiode. I den periode var der kun undervisning i humanistiske fag, Århus Kommune skulle selv stå for udgifterne.

Men selv efter Universitetsundervisningen begyndte i Århus i 1928 var universitetskampen ikke forbi, og repræsentanter fra Viborg og Sønderjylland understregede skånselsløst, at der netop kun var tale om en prøveperiode. Denne periode forløb dog med succes, og ved universitetsloven af 1931 blev der sat en endegyldig stopper for al videre tale om Viborg, Kolding og Sønderborg. Universitetsloven betød, at staten fremover støttede driften af Aarhus Universitet, forudsat at kommunen og universitetet selv finansierede opførelsen af universitetets fremtidige bygninger.

Således kunne kong Christian X den 11. september 1933 indvie den første gule bygning i universitetsparken – som dengang var beregnet til lægevidenskabelig undervisning, og hvor også humanisterne blev klemt ind. I dag er denne bygning en del af Juridisk Institut.

universitet og dets studerende end f.eks.

Viborg. En anden væsentlig faktor var, at hele byen blev mobiliseret i bestræbelserne.

Lige fra byrådets økonomiske offervilje til de skolebørn som støttede sagen ved at gå fra dør til dør og sælge postkort til 25 øre stykket.

Tankevækkende er det i dag at forestille sig, at en anden by end landets største provinsby skulle have fået landets andet universitet. Hvis man tænker sig, at Aarhus Universitet med alle sine studerende i dag skulle placeres i Viborg, ville byens indbyggertal fordobles. Samtidig er det også svært at tænke sig, hvordan Århus i dag ville se ud uden det universitet, som for små 80 år siden blev påbegyndt blandt kolonihaver i udkanten af byen og i dag ligger i centrum af Århus.

Det er dog en kendsgerning, at H.H. Misfeldts spådom om, at kun useriøse piger fra nabobyerne ville søge ind på universitetet i Århus, ikke holdt. Til efterårssemesteret 2008 startede der 4830 nye studerende på Aarhus Universitet og af dem var 2606 kvinder. Hvor mange af dem der kommer fra Århus’ nabobyer, eller for den sags skyld fra Viborg, Kolding og Sønderborg, melder statistikken dog intet om.

Hvorfor Århus?

At valget i sidste ende faldt på Århus skyldtes dels byens position som landets største provinsby, der med sit erhvervs- og kulturliv bedre ville kunne understøtte et

Indvielsen af Aarhus Universitet d. 11. september 1928 i festsalen på Teknisk Skole på Nørre Allé. Det var i lejede lokaler på Teknisk Skole, at universitetsundervisningen foregik fra 1928-1933.

Deltag i DM’s lynkursus i

Studieteknik – og få en gratis bog

Trænger dine studievaner til en justering? Så er hjælpen på vej.

DM afholder lynkurser i studieteknik i efteråret 2008. Her kan du få gode råd til læseprocessen, læsevaner og studieplanlægning.

Oplægsholder er cand.mag. Thomas Harboe, som er medforfatter til bogen “Studieteknik – eller kunsten at studere”. Deltager du, får du bogen med helt gratis.

Lynkurserne kræver tilmelding og er kun for DM-medlemmer.

Der er begrænset antal pladser, så først til mølle princippet er gældende. Læs mere på www.dm.dk/studieteknik • • • • • •

Tirsdag 28. oktober kl. 17-18 i Aalborg Onsdag 29. oktober kl. 10-11 i Århus Onsdag 29. oktober kl. 17-18 i Århus Torsdag 30. oktober kl. 17-18 på RUC Tirsdag 4. november kl. 17-18 i Odense Onsdag 5. november kl. 16-17 i København

DM er det naturlige fagforeningsvalg for dig, som læser naturvidenskab, humaniora, samfundsfag eller sundhedsvidenskab. Du kan læse mere om studentermedlemskab på www.dm.dk/studerende

Den Danske Ambassade i Haag søger praktikanter ∙ Praktikanter til TDC ∙ Praktik på Ambassaden i Rabat, Marokko ∙ Universitetes- og Bygningsstyrelsen under Videnskabsministeriet søger praktikant ∙ Eventassistent på Innovation Lab ∙ Konsulentfirmaet Catamaran Sarl i Paris søger praktikant ∙ Praktikant til finansiering og økonomi til danskejet vingård i Chile ∙ Presse- og kulturpraktikant til Den Danske Ambassade i Ottawa ∙ Rekrutteringsbureau søger praktikant ∙ Stagiaire til Dansk Erhvervs kontor i Bruxelles Praktik ved Den Danske Ambassade i Singapore ∙ Praktikant hos NIRAS Konsulenterne ∙ Teknologisk Institut søger praktikant ∙ Praktikant til Det Danske Forskningskontor i Bruxelles ∙ Praktikant til Forlaget Hovedland ∙ Event assistent på Innovation Lab ∙ Konsulentfirmaet Catamaran Sarl i Paris søger praktikant ∙ PR-og tekstpraktikant til OKON ∙ PR og kommunikation til sTUDENTERHUS åRHUS ∙ Aegis Media søger nysgerrig og kreativ praktikant ∙ Ambassaden Bratislava ∙ Animation, kommunikation og PR hos The Animation Workshop ∙ Ansvar for international salgsudvikling hos OKON ∙ eVisions Group søger praktikanter til afdeling i Vietnam ∙ Internationalisering af ENGODSAG.DK ∙ Praktikplads hos Pilgrim i Berlin ∙ Praktikant til kvalitativt team hos Synovate ”Praktikken har åbnet Vilstrup ∙ Bookingpraktikant til pAKHUSET ∙ Business Trainee at Danish Company in Houston ∙ Den minesøger øjnehandelspraktikant for, hvad Danske Ambassade i Dubling ∙ Praktikant hos Århus Kommunes Borgerkan bruge min service ∙ Filmpraktik jeg i udlandet med LazyAnimation ∙ Danish Chamber of Commerce Georgia ∙ Esbjerg Kommunes Udviklingsog evalueringskontor søger praktikant ∙ Aegis Media søger nysgerrig uddannelse til” Jacob PaaskeBratislava Jensen og kreativ praktikant ∙ Ambassaden ∙ Animation, kommunikation og PR hos The Animation Workshop ∙ Ansvar for international salgsudvikling hos OKON ∙ eVisions Group søger praktikanter til afdeling i Vietnam ∙ Internationalisering af ENGODSAG.DK ∙ Praktikplads hos Pilgrim i Berlin ∙ Formidlingspraktikant til Cyberhus ∙ Praktikstillinger i den kommercielle afdeling ved Generalkonsulatet i Shanghai ∙ Markedsundersøgelse og profilering af Godber Media I/S ∙ Ambassaden i Ottawa søger politisk praktikant ∙ Praktik på TV2 Østjylland ∙ Praktik ved Den Danske Ambassade i Singapore ∙ Praktikant hos NIRAS Konsulenterne ∙ Teknologisk Institut søger praktikant ∙ Praktikant til Det Danske Forskningskontor i Bruxelles ∙ Praktikant til Forlaget Hovedland ∙ Event assistent på Innovation Lab ∙ Konsulentfirmaet Catamaran Sarl i Paris søger praktikant ∙ Praktikant til finansiering og økonomi til danskejet vingård i Chile ∙ Presse- og kulturpraktikant til Den Danske Ambassade i Ottawa ∙ Rekrutteringsbureau søger praktikant ∙ Stagiaire til Dansk Erhvervs kontor i Bruxelles ∙ Den Danske Ambassade i Haag søger praktikanter ∙ Praktikanter til TDC ∙ Praktik på Ambassaden i Rabat, Marokko ∙ Universitetes- og Bygningsstyrelsen under Videnskabsministeriet søger praktikant ∙ Den Danske Ambassade i Dublin søger handelspraktikant ∙ Praktikant hos Århus Kommunes Borgerservice ∙ Filmpraktik i udlandet med LazyAnimation ∙ Danish Chamber of Commerce Georgia ∙ Esbjerg Kommunes Udviklings- og evalueringskontor søger praktikant ∙ Aegis Media søger nysgerrig og kreativ praktikant ∙ Ambassaden Bratislava ∙ Animation, kommunikation og PR hos The Animation Workshop ∙ Ansvar for international salgsudvikling hos OKON ∙ eVisions Group søger praktikanter

FAkta Den 11. september 1928 begyndte Universitetsundervisningen i Jylland. I 1928 startede 64 studerende og budgettet var på 33.000 kr. I 2008 er der knap 30.000 fuldtidsstuderende og budgettet er på 4,8 milliarder kr.

Danmarks 5 første universiteter Oprettelse Studerende i 2007* Københavns Universitet 1479 37.796 Aarhus Universitet 1928 29.550 Syddansk Universitet (Odense) 1966 14.252 Roskilde Universitetscenter 1972 7.340 Aalborg Universitet 1974 10.972

Praktik gi´r netværk · netværk gi´r job – find din praktikplads på projektzone.dk

projektzone.dk formidler praktikophold, projektsamarbejde og studiejobs mellem virksomheder og studerende ved Aarhus Universitet Gå ind på www.projektzone.dk for mere information eller kontakt konsulent@projektzone.dk

*Kilde: Universiteternes statistiske beredskab

33

DELFINEN

tillÆg | vALG

N

år bladende bliver gule og orange, vinden rusker godt i træerne i universitetsparken, og det allerede er mørkt, når man kravler ud af sin seng om morgenen, så ved man, at efterårssemesteret er godt i gang. Nu er efterårsferien forbi, og hverdagen er ved at finde fodfæste, inden eksamensperioden sætter ind. For naturvidenskaberne er eksamen allerede overstået, og næste kvarter er i gang med at fylde nyt stof på de slidsomme hoveder. Det hele er, som det plejer! alligevel fornemmer man rundt omkring, at der er noget andet i gære – og det drejer sig hverken om løvfald eller truende eksamener. Det drejer sig om universitets-valget. Valget, der hvert år i november sætter studenterpolitikere på hele universitetet på den anden ende.

Der er valg til styrende organer - både studienævn, akademisk råd og universitetsbestyrelsen. alle disse organer er skrevet ind i universitetsloven og skal sikre de studerende indflydelse på deres hverdag på alle niveauer. studienævnene arbejder på de enkelte fag eller institutter, de akademiske råd arbejder på fakultetsniveau, og bestyrelsen arbejder på det øverste niveau med ledelsen af aarhus Universitet.

studenterrådet vil på de følgende sider give dig muligheden for at lære vores fire spidskandidater lidt nærmere at kende, så du ved, hvem du skal henvende dig til, når valgkampen for alvor går i gang.

De fire spidskandidater Maja, christian, Benjamin og Mikael stiller alle op for at sikre dig de bedste vilkår som studerende på Aarhus Universitet. De læser alle fire noget forskelligt og har derfor forskelligt udgangspunkt, når de kaster sig over studenterpolitikken, men fælles for dem er, at de brænder for at gøre din hverdag og din studietid bedre.

De stiller alle op for studenterrådet ved aarhus Universitet, der er den fælles organisation for alle studerende. studenterrådet varetager alle studerendes interesser og bygger på aktivitet fra fagråd på hele aU. alle aktive i studenterrådet inklusive kandidaterne har basis i forskellige fagmiljøer, og dette gør studenterrådet til noget unikt. Det handler ikke om partifarve eller ideologisk overbevisning, men er en tro på, at studerende har nogle fælles interesser. Det sikrer en bred repræsentation og plads til alle, der måtte have lyst til at lægge et stykke arbejde.

studenterrådets ledelse har i det daglige travlt med at repræsentere dig alle steder, hvor det er muligt. Det er, hvad end det drejer sig om nye former for eksamener, studieudvalgsmøder, eller om det er opstart af et grønt netværk på universitetet – studenterrådet sidder med. Derfor er det også vigtigt, at DU tager stilling til, hvilken af disse kandidater, der skal være din stemme i aarhus Universitets bestyrelse det kommende år.

Valget på aarhus Universitet er igen i år elektronisk. De elektroniske valgsteder har åbent fra d. 24.-27. November, og det er muligt at stemme med via www.au.dk/valg HUsk at stemme til valget – din stemme tæller!

VALG ALG PÅ UNI

Hvilken politiker i historien ser du mest op til?

Der er ikke én politiker alene, jeg ser op til.

Hvis jeg skal nævne én, er det Uffe elleman Jensen, der i 1992 efter EM finalen udtalte: ”If you can’t join them – beat them!”

Hvis du kunne forandre hvad som helst på universitetet, hvad ville det så være? så vil jeg indrette universitetet til et læringssted, som får det bedste frem i alle mennesker, således at de studerende hver dag er udfordrede, har det sjovt og bliver motiverede i de bedste mulige rammer.

Hvor kan man møde dig under valgkampen? på universitetet og min blog http://joelck. weblogs.asb.dk/ Hvad er dit yndlingssted på universitetet? altanen på statsbibliotekets 17. etage. et betydningsfuldt sted placeret centralt i kernen af studiebyen, og herfra kan man opleve en udsigt ud over Århus, imens man ser universitetets bygninger som en helhed - fascinerende og inspirerende.

Christian jølck 23 år Studerer Master in Finance & International business på 9. semester.

Christian har 1 års erfaring i aarhus Universitets bestyrelse og 2-3 års erfaring fra handelshøjskolens foreninger.

Hvad skal man byde dig i baren? lille Fugl Fald Død Om.

Hvorfor stiller du op til universitetsbestyrelsen?

Fordi jeg gerne vil gøre en forskel, som skaber værdi for andre mennesker, og med min erfaring kan jeg sikre alle studerende ved aU en reel indflydelse på højeste niveau.

Hvilken kvinde i historien ser du mest op til?

Min farmor. Hun havde et prisværdigt altomfavnende sind, som har haft stor indflydelse på min tilgang til andre mennesker.

Hvad er den bedste anekdote fra dit liv som studerende? ”Eksamen er den flittige elevs fest”!

Hvad synes du, vi skal gøre ved uniparken?

Bevare, bruge og nyde den.

Hvad er den sidste gode bog, du har læst?

Gary Hamel: ”The Future of Management”.

DELFINEN

Hvor læser du bedst?

Ikke noget specielt sted – gerne hvor det er mest praktisk. Jeg er meget mobil, da jeg altid har mit læsestof med mig.

Hvilken mand i historien ser du mest op til?

Jeg ser ikke op til én – mere til mange. Det er summen af mange personers livsværk, som har tilført tilstande og tendenser i samfundet, der har betydning for mig. eksempelvis søren Kierkegaards bidrag til filosofiens udvikling i verden, og iværksætteren Torben Vestergaard Fransen, som opfandt lifestraw, hvilket har afgørende betydning for mange menneskers liv ved at sikre dem rent vand hver dag.

Hvad synes du bedst om ved din uddannelse?

Fagligt er jeg udfordret. Indholdet og undervisningsformen er tidssvarende og fremsynet. socialt er der et rigtig godt sammenhold, og alle bidrager til at løfte undervisningsudbyttet.

Det har også stor betydning for mig, at uddannelsen er international med undervisning på engelsk og et mix af kulturer.

Hvad ville du have lavet, hvis du ikke gik på universitetet? så ville jeg bo i udlandet og forsøge at starte min egen virksomhed. Opleve verden og få en forståelse af at leve i en anden kultur.

Fortæl noget overraskende om dig selv?

Jeg bruger en stor del af min fritid på kunst.

Når jeg beskæftiger mig med kunst, enten ved at opleve, sælge eller købe ser jeg, hvordan verden konstant forandres gennem kunstens udtryk. Det giver mig glæde og udfordrer mig til konstant se fremad.

Mikael Bomholt Nielsen 23 år Studerer Statskundskab på 5. semester.

Mikael er Formand for Studenterrådet og har tidligere været studielivssekretær. Han har været aktiv i Statsrådet på statskundskab i 2 år.

Hvorfor stiller du op til universitetsbestyrelsen?

Modsat andres vanvittigt idealistiske forestillinger om studenterpolitik, vil jeg gøre en konkret forskel. En konkret forskel møntet direkte på os studerende. Vi skal kunne mærke en væsentlig forbedring på studiemiljøet, undervisningsmiljøet og generelt dét at være studerende på Aarhus Universitet.

Hvad er den bedste anekdote fra dit liv som studerende?

Efter at have læst jura et år i København, flyttede jeg til Århus for at starte på Statskundskab uden at kende en sjæl. Den måde Århus, studie og studiekammerater tog imod mig på var fantastisk. For eksempel boede jeg i rusugen på en madras i min kusines og hendes kærestes stue.

Hvad synes du, vi skal gøre ved uniparken?

Den skal bruges mere!! Der er ingen grund til, at parken kun bruges, når Studenterrådet afholder større arrangementer.

Det, jeg konkret synes, man bør gøre, er at lave omklædningsrum, så man kan gå i bad efter at have dyrket sport. En anden ting, vi skal arbejde på, er en børnehave i universitetsparken for både ansatte og studerende.

Hvad er den sidste gode bog, du har læst?

Den seneste faglitterære bog, der betød noget for mig, var ”The Post American World” af Fareed Zakaria, der er chefredaktør på Newsweek International.

Den seneste skønlitterære bog var “The Boys From Brazil” af Ira Levin. En simpel krimiroman. Dejlig afkobling fra pensum.

Hvad skal man byde dig i baren?

Alt, dog ikke tequila.

Hvor læser du bedst?

På statsbibliotekets læsesale.

Hvilken kvinde i historien ser du mest op til?

Ayaan Hirsi Ali. Den somalisk-fødte islamiske kritiker, der er det levende bevis på, at man kan bryde med tabuer og eksisterende dogmer. Uanset hvad man må mene om hendes politiske holdninger, må man have en enorm respekt for hende, fordi hun på trods af dødstrusler, har sine meningers mod.

Hvilken mand i historien ser du mest op til?

Det må være nobelprismodtageren i økonomi Muhammed Yunus, manden der lancerede ideen om mikrolån. En vision der direkte har flyttet tusinder af kvinder fra Bangladesh og deres familier ud af fattigdom. Det at få visionen, føre den ud i praksis i et af verdens fattigste lande og se den virke – og nu se idéen være model for udviklingsarbejde overalt i verden . Det må man kaste sig i næsegrus beundring for.

Hvilken politiker i historien ser du mest op til?

John F. Kennedy, som var en utrolig karismatisk person, hvis politiske visioner rakte langt ud over hans, desværre, alt for korte levetid.

Jeg vil i det hele taget forsøge at gøre min kampagne så personlig som overhovedet muligt.

Hvad er dit yndlingssted på universitetet?

Det er, når jeg står bag baren til Danmarks Største Fredagsbar præcis klokken 00.05. Her ser man 10.000 glade, feststemte studerende fra alle tænkelige studieretninger – alle sammen på vej videre efter en fantastisk oplevelse. Så føler man, at man er med til at gøre en forskel her på universitetet.

Hvad synes du bedst om ved din uddannelse?

Den giver et bredt perspektiv på samfundet, som giver mig nogle grundlæggende redskaber, jeg kan bruge i mit daglige virke som studenterrådsformand.

Hvad ville du have lavet, hvis du ikke gik på universitetet?

Jeg tror måske, jeg ville have skrevet en bog; ikke nødvendigvis en nobelprisvinder, men bare en bog…eller flere!

Fortæl noget overraskende om dig selv?

Jeg har endnu ikke fået sat et gardin op, selvom jeg har boet i min lejlighed i 5 måneder.

Hvis du kunne forandre hvad som helst på universitetet, hvad ville det så være?

Så ville jeg sikre, at de massive udvidelsesplaner, universitetet står overfor, i langt højere grad kommer til at ske med os studerende i centrum. Når nu AU skal vokse til det dobbelte antal m2 og have 10.000 flere studerende - så må sådan en proces jo tage udgangspunkt i de behov, vi studerende har. Konkret vil jeg arbejde for, at et vist antal m2 bliver afsat til studiemiljø, hver gang universitetet vokser.

Hvor kan man møde dig under valgkampen?

Overalt! Jeg vil komme rundt på alle fakulteter.

35

DELFINEN

tillæg | valg Kvinder som Marie Curie og Hannah Arendt, som bryder med traditionelle kønsmønstre og autoriteter, og som kæmper indædt for en sag, er inspirerende.

Hvilken mand i historien ser du mest op til?

Det må være Sokrates, som gjorde en dyd ud af uhøjtidelighed og ydmyghed. Ingen autoriteter eller overleverede traditioner udgjorde rettesnor for Sokrates, der omgik sig blandt jævne folk, hvor han praktisk talt levede af dialogen og forståelsen. Foruden var han en formidabel retoriker, der talte for den almene dannelse og mod den populistiske og nyttemaksimerende skole.

Hvilken politiker i historien ser du mest op til?

Nelson Mandela er inspirerende, fordi han kæmper for en alment menneskelig sag på en oprigtig måde. Det er for mig at se, hvad politik bør handle om.

Hvis du kunne forandre hvad som helst på universitetet, hvad ville det så være?

Jeg vil gerne gøre campus-ånden gældende i alle afkroge af universitetet. Fagene skal åbne sig mod hinanden. Man skal kunne parre en uddannelse på ASB med humaniora og naturvidenskab, såfremt det giver mening fagligt og personligt.

Aarhus Universitet skal tilbyde forskningsbaseret undervisning af høj kvalitet til samtlige studerende – og derfor er det forskerne, der skal undervise, og underviserne der skal forske.

Jeg vil også forandre de nye orlovsregler, så det ikke kun er barsel, der gælder som gyldig grund til orlov. Alle studerende skal have mulighed for at tilrettelægge studierne, så de kobles sammen med erhvervserfaring eller tage et afbræk fra bøgerne om nødvendigt for at kunne være tilfredse og velfungerende studerende.

Hvor kan man møde dig under valgkampen?

I din kantine og i fredagsbaren!

Hvad er dit yndlingssted på universitetet?

Uniparken er og bliver det dejligste sted på Aarhus Universitet. Den er omdrejningspunkt for et unikt socialt og fagligt fællesskab med masser af potentiale for at blive udviklet.

Hvad synes du bedst om ved din uddannelse?

Idéhistorie er et fag, der favner utrolig bredt, samtidig med at de studerende får mulighed for at gå i dybden med selvvalgte, idéhistoriske emner. Derudover er det bedste ved idéhistorie den mangfoldighed af interesserede og sociale studerende, som faget rummer.

Maja Viola Buskbjerg 23 år Studerer Idéhistorie på 5. semester.

Maja har været med til at starte fagråd op på Idéhistorie og arbejdet for et bedre studiemiljø i studienævnet på IFI. Derudover er hun en del af Studenterrådets politiske ledelse. Før uni har hun været engageret i elevråd og Ungdommens Røde Kors.

Hvorfor stiller du op til universitetsbestyrelsen?

De studerende skal inddrages som aktive medspillere i beslutninger angående den daglige drift af og visioner for udvikling for AU. Jeg vil præge beslutningerne i bestyrelsen, således at de studerende konstant tænkes ind som en dynamisk og mangfoldig ressource.

Hvad synes du, vi skal gøre ved uniparken?

Kapsejlads og Danmarks Største Fredagsbar er eksempler på de enestående sociale muligheder, som uniparken giver os. Jeg mener

36

DELFINEN

dog, at vi kan strække tanken om et livligt og mangfoldigt campus endnu længere end fester. Vi skal først og fremmest bevare de 500 meget unikke kollegieboliger, vi har i parken.

Vi skal have billige kantiner med sund og bæredygtig mad og fleksible åbningstider, og vi skal tilbyde børnepasning til de studerende, der også er forældre.

Hvad er den sidste gode bog, du har læst? ”At tænke globalt” redigeret af Mikkel Thorup.

Hvad skal man byde dig i baren?

En god øl.

Hvor læser du bedst?

Jeg læser bedst, når jeg er i rolige omgivelser.

For mig ville det være godt med et studierum, der befinder sig midt i mellem et hyggerum og en læsesal. Ikke for forstyrrende, ikke for højtideligt, men rart at være.

Hvilken kvinde i historien ser du mest op til?

Hvad ville du have lavet, hvis du ikke gik på universitetet?

Hvis ikke jeg gik på universitetet, ville jeg arbejde med at genoprette udsatte menneskers fortrolighed med verden; i Danmark, i konfliktramte områder og i fattige og forsømte områder. Jeg ville opholde mig få steder i lang tid for at lære nye mennesker, nye skikke og nye sprog at kende.

Fortæl noget overraskende om dig selv?

Jeg har været volontør på et børnehjem i en lille landsby i Tanzania kaldet Usa River, hvor jeg forsøgte at skabe trygge opvækstvilkår i 35 forældreløse og/eller tidligere gadebørns liv og sikre deres uddannelses- og oplysningsniveau.

Benjamin Graneberg 24 år Psykologistuderende på 7. semester Benjamin har været fagrådssekretær på psykologi i 2 år samt været næstformand i Psykologisk Studienævn i 3 år. Desuden har han siddet et år i Akademisk Råd og 1½ år i bestyrelsen for StudenterhusFonden. Han har haft mandat i fællesrådet for psykologi de sidste 2 år. Derudover har han været med til en del mere aktivistisk politik på universitetet, blandt andet i forbindelse med indførelsen af universitetsloven og de økonomiske problemer, som Psykologisk Institut løb ind i sidste semester.

Hvorfor stiller du op til universitetsbestyrelsen?

Det er der mange grunde til. Jeg stiller op, fordi jeg gerne vil bidrage til, at valget i år bliver mere demokratisk og gennemskueligt.

Jeg stiller op, fordi jeg gerne vil gøre et stykke arbejde for Studenterrådet og for studielivet.

Og så stiller jeg op, fordi jeg synes, der er en masse ting, vi kan gøre bedre på Aarhus Universitet. Jeg håber og tror, jeg vil være en god repræsentant for de studerendes og for hele universitetet.

Hvad er den bedste anekdote fra dit liv som

studerende?

At jeg blev valgt som Fagrådssekretær (formand for fagrådet) uden nogensinde at have været til et fagrådsmøde!

traliseringen på hovedet og indføre mere medbestemmelse til studerende og undervisere.

Hvor kan man møde dig under valgkampen?

I Nobelparken og på Kasernen.

Hvad synes du, vi skal gøre ved uniparken?

Nu bor Psykologi jo i Nobelparken, som er en park af cement, så vi kan kun sende længselsfulde blikke til det grønne græs i uniparken.

Så jeg synes, vi skal bevare parken som et grønt frirum og lade være med at bebygge det.

Hvad er dit yndlingssted på universitetet?

Det må være Fapia (Foreningen af Psykologistuderende i Aarhus) kontoret på psykologi.

Det er nok det sted, hvor jeg føler mig mest knyttet til uni.

Hvad er den sidste gode bog, du har læst?

Efter anbefaling fra en tidligere litteraturstuderende er jeg ved at læse ”Brødrene Karamazov”, og den virker ret god!

Hvad synes du bedst om ved din uddannelse?

Det må simpelthen bare være faget i sig selv.

Jeg synes, psykologi er et super spændende felt.

Hvad skal man byde dig i baren?

Ganske almindelig fredagsbarsfadøl

Hvad ville du have lavet, hvis du ikke gik på universitetet?

I mine drømme ville jeg være rockmusiker og leve af det!

Hvor læser du bedst?

På vores læsesal.

Hvilken kvinde i historien ser du mest op til?

Mit bedste bud er min mor.

Hvis du kunne forandre hvad som helst på universitetet, hvad ville det så være?

Så ville jeg vende afdemokratiseringen og cen-

Fortæl noget overraskende om dig selv?

Jeg ved ikke, om det er overraskende, men jeg har ikke opgivet den der drøm om musiklivet, så jeg bruger en masse tid på at spille og skrive musik.

37

DELFINEN

Studenterrådets eksamenskampagne har givet resultater Studenterrådets eksamenskampagne fra foråret fik Studieudvalget til at sætte universitetets eksamensformer under lup. Der arbejdes nu på at få indført tidssvarende eksamener.

I foråret førte Studenterrådet kampagne for at få indført tidssvarende eksamener, hvor fokus især lå på retten til at bruge computer ved skriftlig eksamen.

Kampagnen var allerede dengang en succes med stor presseomtale og flere end 500 studerende, der skrev under på Studenterrådets underskriftsindsamling.

Men kampagnen har også givet resultater inden for Aarhus Universitets mure. Efter kampagnen nedsatte Studieudvalget i maj måned nemlig en arbejdsgruppe, der skulle se på mulighederne for dels at indføre computere til eksamener uden hjælpemidler, dels at aflevere eksamen elektronisk. Arbejdsgruppen er sammensat af undervisere, teknisk personale og selvfølgelig studerende fra forskellige områder, der alle har en interesse eller faglig viden inden for universitetspædagogik og eksamensafholdelse. Målet er, at arbejdsgruppen skal fremlægge et forslag for Studieudvalget.

Ambitiøs arbejdsgruppe Projektet er ambitiøst anlagt. Det skal undersøges, hvordan der kan afholdes eksamener for op til 400 studerende af gangen, hvor det er tilladt at bruge computer, men ikke andre hjælpemidler.

Derudover diskuterer arbejdsgruppen, hvilke eksamensformer der giver den bedste læring, og hvilke eksamensformer der sikrer den studerendes retssikkerhed mest muligt. Studenterrådet er repræsenteret i arbejdsgruppen og ser meget positivt på projektet. ”Det er et virkeligt spændende arbejde og en interessant proces, hvor jeg glæder mig meget til, at tingene begynder at tage form”, udtaler Studenterrådets næstformand, Anna Juul Bager, der er med i arbejdsgruppen. ”Jeg er desuden positivt overrasket over, at arbejdet også er kommet til at indeholde aspektet med eksamensformer mere generelt”, siger hun.

Aarhus Universitet har med nedsættelsen af denne arbejdsgruppe vist, at det tør være ambitiøs på egne vegne og har taget nogle af problematikkerne fra Studiemiljø2007rapporten op. De drejede sig blandt andet om mængden af feedback på skriftligt arbejde og sammenhængen mellem læringsmålene i den daglige undervisning og eksamensformer. Når diskussionen om, hvad eksamen betyder i et uddannelsesforløb kombineres med overvejelser om i højere grad at indføre IT, kan der komme nogle spændende og konstruktive løsninger ud af det.

Du kan også få indflydelse Arbejdet er stadig i den indledende fase, og arbejdsgruppen diskuterer de forskellige emner ud fra faglige oplæg. Inden for de næste måneder skal disse diskussioner udmunde sig i blandt andet en rapport med forslag til Studieudvalget om, hvordan eksamenerne på Aarhus Universitet kan udvikle sig. Hvis du er interesseret i dette område, er der mange muligheder for at påvirke processen. Emnet vil blive debatteret på Studenterrådets fællesrådsmøder henover efteråret, hvor du er velkommen til at møde op. Datoerne for disse møder kan du finde på Studenterrådets hjemmeside, www.sr.au.dk

Du kan også henvende dig til Studenterrådets næstformand, Anna Juul Bager, på anna@sr.au.dk, hvis du har forslag eller kommentarer.

Valg til Studienævn og Akademisk Råd Efterårsvalget på universitetet handler om de studerendes indflydelse på deres uddannelse. På hvert enkelt af universitetets fag er der valg til Studienævn og Akademiske Råd.

Studenterrådet har talt med to studerende fra religionsvidenskab, der begge synes, at de studerendes deltagelse i Studienævn og Akademisk Råd er meget vigtig.

Talerør for de studerende Lea Nissen har været næstformand for Studienævnet for Religionsvidenskab og Arabisk det seneste år og er netop blevet 38

DELFINEN

genvalgt. Hun mener, at hun har en vig-tig rolle i Studienævnet som de studerendes stemme, en rolle hun opfylder ved at være aktiv i fagrådet. Hun vil overlevere synspunkter for de studerende, der af den ene eller anden grund ikke selv udtrykker den.

Lea påpeger, at hendes motivation for at stille op til Studienævnet også er personlig, nemlig ”for at bidrage med no-get af det, jeg brænder for”.

Indflydelse på uddannelsens retning Marc Nichlas Andersen mener, at det er vigtigt, at de studerende er repræsente-ret i råd og nævn, eftersom det er dem, der har ”fingeren på pulsen i studiemiljø-et”.

Han forklarer således, at ”studerende er åbne over for nye tilgange og ikke så tilbøjelige til at blive fastlåst i traditionen”.

Marc er blevet valgt til Akademisk Råd på Teologisk fakultet, og han har et klart mål med sin deltagelse: ”Det er unikt for Aarhus Universitet at have religionsviden-

skab, teologi og arabisk samlet. Jeg har lyst til at tage tværfaglige diskussioner for at undersøge, om ressourcerne i denne fagsammensætning bliver udnyttet godt nok”.

Lea og Marc er enige om, at de studerende skal have indflydelse på den retning, som uddannelsen tager – også på længere sigt. ”Det er de studerende, der skal være på universitetet og gøre arbejdet – det er dem, der tager uddannelsen”, begrunder Lea. Marcs deltagelse i Akademisk Råd er motiveret af lysten til at påvirke fakultetets udvikling, som han synes tager en forkert drejning. ”Det er som modpol til denne bevægelse, at jeg stiller op, med en bred vifte af synspunkter”, siger han.

Lea fremhæver en studienævnssag, der handlede om, hvorvidt en valgsfagsek-samen skulle bedømmes med karakter eller ej, hvor hendes stemme på vegne af de studerende var afgørende for fagets udvikling. ”Der sagde jeg, at man bør be-vare værdien i, at noget ikke er gradueret – at studiet

har en værdi i sig selv”, for-tæller hun og uddyber vigtigheden i at bevare fokus på andre værdier end blotte karakterer.

På lige fod med undervisere Til spørgsmålet om engagementet overhovedet nytter noget svarer Lea: ”Be-stemt!” uden at blinke. ”Som studerende bliver man hørt og taget med på råd på lige fod med underviserne”, forklarer hun. Lea føler, at arbejdet i Studienævnet bærer frugt, og det giver motivation til at genopstille, for som hun siger: ”Arbejdet er ikke færdigt. Der er stadig ting, der skal forbedres”.

Lea vil blandt andet tage fat på studieordningerne, hvor formuleringer angående aktiv undervisningsdeltagelse skal skærpes, så både studerende og undervisere ved, hvad de kan forvente.

Hvad er Studienævn og Akademisk Råd?

Studienævn har ansvaret for tilrettelæggelse, udførelse og udvikling af uddannelser og undervisning for de enkelte fag, få steder for hele institutter.

I studienævnet er der typisk to studenterrepræsentanter for hvert fag.

Akademisk Råd fungerer som et rådgivende forum for dekanatet på det pågældende institut. Akademisk Råd har altså ingen beslutningsdygtighed, men diskussionerne kan fostre vægtige argumenter. I Akademisk Råd er der typisk 3-5 studenterrepræsentanter fra forskellige fag på det pågældende fakultet.

Studenterrådet søger ny informationsmedarbejder Leder du efter studiejobbet, der forener din interesse for kommunikation med et hyggeligt arbejdsmiljø og gode kolleger?

Så er det måske dig, der er Studenterrådets nye informationsmedarbejder.

Vi søger en medarbejder til formidling af Studenterrådets politik og arrangementer til studerende og eksterne medier. Ligesom os har du forståelse for, at det er vigtigt at sætte fokus på de studerendes vilkår og interesser.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være: - Tekstforfatning og opsætning af Studenterrådets to sider i Delfinen - Kampagneplanlægning, blandt andet i forbindelse med politiske kampagner - Projektorienteret arbejde i form af arrangementer og udgivelser - Ad hoc kommunikationsarbejde Stillingen aflønnes med 11 timer om ugen, og du vil blandt andet komme til at samarbejde med Studenterrådets anden informationsmedarbejder og Studenterrådets grafiker.

Ansøgning sendes til: Studenterrådet ved Aarhus Universitet Ndr. Ringgade 3 - 8000 Århus C Att.: Louise Ydemann Jensen Eller på e-mail: ydemann@sr.au.dk Læs mere om jobbet på Studenterrådets hjemmeside www.sr.au.dk

Studenterrådet mener…

Uddannelse i verdensklasse? ”Studerende har ret til orlov fra uddannelse begrundet i fødsel/adoption, værnepligt/ FN-tjeneste, sygdom og/eller andre særlige forhold”.

Sådan ser de nye orlovsregler ud på Aarhus Universitets hjemmeside - med logo i toppen og det hele.

Nu sidder jeg derhjemme og føler klaustrofobien krybe sig frem i min krop. Ikke så meget fordi jeg havde planer om at tage orlov, men fordi jeg ikke længere har muligheden for det.

I de gamle orlovsregler havde jeg mulighed for at tage orlov uden at opgive en grund.

Jeg kunne sige farvel til universitetet for en stund, hvis jeg skulle arbejde, rejse eller bare havde brug for et semester til at få tankerne til at pege i den rigtige retning.

Nu kan jeg kun trave videre i mit uddannelsesforløb og samle eksamener (og dermed taxameterpenge), så de ansatte på universitetets budgetkontor kan blive glade.

Et andet sted på hjemmesiden står der i Aarhus Universitets strategi, at de vil udbyde ”Uddannelse i Verdensklasse”.

Hjemme på mit skrivebord står der en kaffekop med teksten ”jeg er stolt over

at være møbelmand”. Det var en kop, jeg fik på min gamle arbejdsplads. I 2006 fik jeg nemlig nok af støvede filosofibøger på tysk, så jeg stod op af kælderbiblioteket i Nobelparken for at komme ud i verden og bruge mine hænder. Jeg blev ansat i et lille transportfirma, der shippede møbler fra norden til USA. På samme tid blev jeg også aktiv i min fagforening.

Det år gav mig, ud over en lang række venskaber, en retning på, hvad jeg ville. Jeg fik interessen for organisationsarbejde og et netværk, der gør, at jeg har et job, når jeg er færdiguddannet. Jeg er humanist, så det er vigtigt allerede under min uddannelse at komme ud over rampen, hvis jeg ikke vil ende som morgenuddeler for Metroxpress.

Det var uddannelse i verdensklasse for mig, at jeg kunne tage et friår, så jeg kunne få energi til universitetet igen og et perspektiv på, hvad jeg ville bruge min uddannelse til.

Forstå mig ret: Jeg vil ikke på orlov nu!

Det har jeg haft. Men jeg vil gerne have muligheden for selv at bestemme, hvordan jeg tilrettelægger min uddannelse. Det er sådan, den bliver bedst. Og det er sådan, den bedst kommer til at passe med mit liv, min virkelighed og mine fremtidige jobmuligheder. Det er vel det, uddannelse i verdensklasse går ud på!

Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C Sekretariatet har åbent man-tors kl. 9-14.30 fredag kl. 9 -13 Telefon 8942 5464 Fax 8942 5474 e-mail: sr@sr.au.dk www.sr.au.dk 39

DELFINEN

40

DELFINEN