Delfinen #151

FÅ MERE UD AF DIT UNIVERSITET OG DIN BY

Udefra

OKT.09

DELFINEN # 151

dimittend

Vi gør din karriereVej nemmere

seminar

efterår 2009

få gode råd om:

hVordan du skriVer en god ansøgning hVad du kan forVente at få i løn hVornår og hVordan du får penge fra a-kassen hVilke fælder der kan Være i ansættelseskontrakten seminaret Nærmer din sidste eksamen sig, er det en god idé at melde dig til IDAs gratis dimittendseminar.

På dimittendseminaret får du gode råd om dine muligheder og om, hvordan du skal forholde dig umiddelbart efter din sidste eksamen.

tid og sted

Onsdag den 30. september 2009 kl. 12.00-15.30 (arr. 92409) Ingeniørhøjskolen, Festsalen, Dalgas Avenue 2, Århus Fredag den 23. oktober 2009 kl. 9.00-12.30 (arr. 92411) Scandic Regina Herning, Fonnesbechsgade 20, Herning Tirsdag den 27. oktober 2009 kl. 9.00-12.30 (arr. 92494) Århus Universitet, Auditorium G1 (bygning 1532, lokale 116), Ny Munkegade, Århus

Seminaret er din genvej til at komme bedst muligt i gang med fremtiden.Velkommen.

Onsdag den 28. oktober 2009 kl. 12.00-15.30 (arr. 92412) Ingeniørhøjskolen, Festsalen, Dalgas Avenue 2, Århus

Vi byder på sandwich med mere undervejs.

Onsdag den 11. november 2009 kl. 12.00-15.30 (arr. 92410) Ingeniørhøjskolen, Festsalen, Dalgas Avenue 2, Århus

tilmeld dig nu på ief.dk eller ring 33 18 48 18

#151 OKTOBER

DELFINEN udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Nordre Ringgade 3, 8000 Århus C, tlf.: 89425469, fax: 89425474 Oplag: 5000 ex.

Annoncer: Tom Poulsen, tlf: 28992317 annoncer@sr.au.dk

HVERT NUMMER

4 LEDER + KLUMMEN 5 HUMOR MABOKO ABSURDO 6 SPOT LANGELANDSGADE

8

32 SPORTEN BEGIVENHEDER I UNIVERSITETSSPORTEN TEMA - AARHUS UNIVERSITET SAGSØGER STUDERENDE

33 NYT FRA STUDENTERRÅDET

TEMA - UDEFRA

8 AARHUS UNIVERSITET SAGSØGER UDVEKSLINGSSTUDERENDE 10 UDENLANDSKE STUDERENDE MANGLER BOLIG VIL GÅ PÅ ET FAIRTRADE UNIVERSITET” 12 “JEG ET NYT INITIATIV FRA DE STUDERENDE PÅ AU

14 INTERVIEW RUSSISKE ALLA PRONOVICH FORTÆLLER OM SIT LIV VI VIL IKKE BETALE FOR DERES KRISE 16 DEBAT: OM RECLAIM YOUR EDUCATION

16

KULTUR - GUIDE TIL TEATERSÆSON 2009

REDAKTIONEN CHEFREDAKTØR Jeppe Knudsen REDAKTIONSCHEF Niklas Steffesen Hessel KULTURREDAKTØR Katrine Villumsen LAYOUTER Mette Hønholt Jensen KLUMMESKRIBENT Christian Salling SKRIBENTER Vibe Høher Kiil, Marc Grønlund, Ann Line Thode, Daniel Flendt Dreesen, Maria Maarbjerg, Ida Maria Kristensen, Michael Hunnicke, Kasper Lundberg, Niels Glæsner, Esben Rahr Gotfredsen TEGNER Thomas Dean Kris Gaardbo FOTOGRAFER Jeppe Knudsen DELFINEN redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end Studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for Studenterrådets opfattelse.

SKRIV TIL DELFINEN PÅ: delfinen@sr.au.dk

KULTUR 2009 16 TEATERSÆSONEN EN GUIDE TIL DEN KOMMENDE SÆSON ANMELDELSER 22 FILM-, KUNST-, MUSIK- OG BOGANMELDELSER

28 KULTURKALENDER OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER I BYEN OG PÅ UNI 29 RETRO TAMAGOTCHI - TEENAGEÅRENES VIRTUELLE KÆLEDYR

Næste deadline er 19. oktober 2009 Læs mere på: WWW.DELFINEN-MAGASIN.DK

3

DELFINEN

DET REDAKTIONELLE |

LEDER | UDEFRA Niklas Steffensen Hessel Redaktionschef Man skal ikke have studeret længe på universitetet, før det går op for én, at man bebor lidt af en osteklokke. Et er, at studerende og forskere på tværs af fakultets- og faggrænser kan have svært ved – eller bare ringe lyst til – at tale med hinanden. Men også den verden, der vistnok henligger et sted udenfor campus, har det med at fortone sig, efterhånden som kompendierne begynder at tynge i tasken. Efter de første ti timer på læsesalen føler man sig næsten som det, sociologen Karl Mannheim kaldte ”freischwebende Intelligenz” – en akademiker, der med analytisk distance svæver over virkelighedens grumsede vande.

Men både universitetet og de studerende er naturligvis solidt plantet i verden, uanset om man forsøger at forskanse sig eller ej. I dette nummer af Delfinen sætter vi under temaet ’Udefra’ fokus på forbindelseslinjerne mellem universitet og omverden. Vi ser blandt andet på bestræbelserne på at gøre Aarhus Universitet til et Fairtrade Universitet, der bekymrer sig om konsekvenserne af sin indkøbspolitik – også selvom disse

konsekvenser mærkes langt væk. Og så kigger vi på vilkårene for de internationale studerende, der kommer til Århus for at spendere et semester eller mere på universitetet. Boligsituationen for udenlandske studerende er på ingen måde hensigtsmæssig (det er den, i parentes bemærket,

kan aldrig “ Det være en løsning

på boligmanglen, at universitetet fører sag mod egne studerende

heller ikke for de danske studerende). Der er desperat mangel på centralt placerede boliger til en rimelig pris.

Da der ikke er nok ledige kollegieboliger, lejer Aarhus Universitet boliger af private udlejere, som de herefter lejer videre til de studerende. Det har for nyligt ført til, at en

gruppe udvekslingsstuderende er blevet hevet i boligretten af universitetet, efter at huslejenævnet fastslog, at de studerende havde betalt næsten dobbelt så meget i husleje, som de burde.

Universitetet begrunder beslutningen om at sagsøge de studerende med, at det fremover vil blive umuligt at finde centralt placerede boliger til udenlandske studerende, hvis lejeniveauet ikke må overstige 1800 kroner.

Frustrationen hos de ansatte på Internationalt Center ved AU, der finder boliger til udenlandske studerende, er reel og forståelig. Men det kan aldrig være en løsning, at Aarhus Universitet begynder at føre sag mod egne studerende.

I stedet må der lægges desto større pres på politikere på både kommunalt og statsligt niveau for at afsætte midler til de ungdomsboliger, der er så åbenlyst behov for. Det er en kamp, som studerende og universitet bør stå fælles om – i stedet for at bekrige hinanden i retslokalerne. 

KLUMME | BRUN REVOLUTION NU! kartel af magtbegærlige tandlæger, med det ene formål at fastholde stakkels studerende i en ond forbrugscirkel.

De studerende drikker spandevis af kaffe.

Kaffen flyder frit på hele universitetet - man skal ikke lede længe efter en kaffeautomat, ja endog til fredagsbarerne kan man finde folk, der i hemmelighed står på toiletterne og drikker kaffe!

Nu er kaffeforbrug jo i sig selv ikke ulovligt, men sammensværgelsen bliver tydelig, når man noterer sig, at kaffe beviseligt misfarver tænderne. Det er

er chokerende, “ Det at kaffedrikkende ORD | CHRISTIAN SALLING

Lad mig bare tilstå at jeg er blandt de tvivlsomme, ja endog sygelige mennesker i verden, der ikke drikker kaffe. I en anden tid havde en sådan afvigende adfærd fået mig brændt på bålet eller smidt i et spedalskhedsinternat, men takket være den danske civilisations relative overbærenhed overfor sociale overløbere, er jeg i dag i stand til at stå frem og bekende mine synder uden overhægende risiko for mit fysiske ve og vel.

Derfor føler jeg, at jeg i dag må stå frem som en Mokkaens Marx, en Lattens Lenin eller en Cappuchinoens Che Guevarra og forkynde den åbenbaring, jeg igennem asketisk afholdenhed er blevet tildelt: Kaffe er af det onde. Det er et redskab udtænkt af en vanhellig alliance imellem udbyttede kaffebønder fra den 3. Verden og et

4

DELFINEN

studerende ikke får tilskud til tandrensninger, der vil øge deres jobchancer på lige fod med jobsøgningskurser og et højt karaktergennemsnit

almindeligt anerkendt, at et vindende smil er en væsentlig faktor ved jobsamtaler og lignende. Det er derfor chokerende, at studerende ikke får tilskud til tandrensninger, der må ventes at øge deres

jobchancer på lige fod med jobsøgningskurser og et højt karaktergennemsnit. Men nej. I stedet fastholdes de studerende i en evig trædemølle af kaffe og misfarvede tænder. Ingen har råd til tandrensninger og man må derfor knokle endnu hårdere for at få gode karakterer, når det nu ikke bliver på ens fysiske fremtoning man scorer jobbet.

Mere arbejde, der er direkte eksponentielt med højere kaffeforbrug!

Jeg foreslår derfor i stedet, at Universitetets kaffeautomater erstattes med dispensere, der distribuerer kokain, knæklys og irriterende Eurodance. Ikke alene er kokain en langt mere potent stimulans, der, med Jack Kerouac som lysende eksempel, øger den studerendes produktivitet (det kan simpelthen måles i antal skrevne normalsider per nat): Der er oven i købet penge at spare! Vi kan helt afskaffe kollegierne, for hvem behøver søvn, hvis vi alle sammen drøner rundt i en kollektiv kronisk kokainpsykose.

De studerende kan derfor gennemføre en 5-årig uddannelse på halvdelen af normeret tid, hvilket utvivlsomt også vil vække glæde på Christiansborg. Kast derfor det brune åg fra jeres skuldre som gode samfundsborgere. I effektiviseringens, fremskridtets og Helge-SanderÅndens navn. Amen. 

DELFINEN BEKLAGER |

ARTIKLER VAR EN APRILSNAR Efter talrige henvendelser er det blevet Delfinens redaktion magtpålæggende at give en forklaring på to tidligere trykte artikler. Det drejer sig om artiklerne “Uniparken - et lille stykke af den vilde natur” i nummer 145 og “Farvel til statsbiblioteket” i nummer 148. I den første af de nævnte artikler hævdes det, at der lever et kobbel vilde Labradorhunde i Universitetsparken. Den påstand kan vi godt falsificere - det passer selvfølgelig ikke.

Den interviewede professor Arne Thrane eksisterer ligeledes heller ikke.

Den anden artikel fortæller, at Statsbiblioteket vil blive nedlagt indenfor ganske kort tid, fordi bøgerne skal fordeles på institutbibliotekerne.

Det er ikke tilfældet! Statsbiblioteket fungerer som et landsdækkende bibliotek, og har, ganske som Det Kongelige Bibliotek, en udgave af alt den litteratur der udgives i Danmark. Uanset hvor ihærdig en effektiviseringsbølge, der skulle

løbe gennem universitetsverdenen, er det derfor ganske usandsynligt, at Statsbiblioteket skulle lade livet. Og selvom nogen måske synes, at bogtårnet er en skændsel for den ellers så harmoniske bygningshøjde i Universitetsparken, så kender vi ingen arkitekter, som vil have det fjernet.

De to artikler var tiltænkt som spøg-artikler. Denne ene en aprilsnar, og den anden en mockumentaryagtig størrelse. Vi håber ikke, at I er blevet alt for forvirrede eller har mistet tiltroen til Delfinens research. Vores artikler er gennemresearchede og tilstræber en så sandfærdig fremstilling som muligt - med mindre artiklerne er til spøg og skæmt.

Redaktionen

5

DELFINEN

SPOT

Spot på Langelandsgade

Studerende bosiddende i midtbyen har sikkert allerede stiftet bekendtskab med ”Unibakken”, ”Langelandsbakken” eller mere officielt Langelandsgade: vejen som er skyld i, at op til flere studerende, på cykel vel at mærke, møder til undervisning forpustede og med en ubestemmelig rød kulør i ansigtet. Delfinen sætter i denne måned spot på bakken, vi alle elsker at hade - Langelandsgade.

ORD | MARIA MAARGAARD FOTO | JEPPE KNUDSEN

Pit-stops undervejs Langelandsgade har sit udspring fra Vesterbro Torv – et torv med en parkeringsplads, et par discountbutikker, en Seven-Eleven og et lettere snusket værtshus, hvis stil eller mangel på samme vi ikke vil komme ind på her.

Ved foden af Langelandsgade ligger Botanisk Have, et udmærket sted for picnic eller solbadning, når vejret nu skulle tillade det.

Her er masser af plads og fred og ro, hvilket også gør stedet egnet til læsning og i stand til at fungere som et alternativ til uni-parken.

Botanisk Have har tilmed det ekstra plus, at der er gode parkeringsmuligheder for folk, der kommer langvejsfra. Minusset er manglen på offentlige toiletter, hvorfor man kan være

6

DELFINEN

tvunget til at udnytte faciliteterne på det førnævnte værtshus.

Allerede her er Langelandsgade blevet lettere uoverskuelig, og den enkelte studerende må opbygge sin egen teknik til at gøre den mere overkommelig. Hvis man har evnen for en smule multi-tasking, kan man passende prøve at lede tankerne hen på noget andet mindre fysisk hårdt. En mulighed vil være en repetition af latinske verber, det periodiske system eller anden udenadslære, der måtte høre det enkelte fag til.

Langelandsgade fortsætter sin stigning op til krydset ved Paludan-Müllersvej og Kaserneboulevarden, hvor Uni-Pizza ligger.

Et pizzeria, hvis navn i den grad er rettet mod sin målgruppe, og som det absolut er værd at nævne i denne forbindelse. Uni-Pizza kan give enhver form for fredagsbar et gastronomisk pift, hvis sulten skulle trænge sig på, og dét

endda til favorable priser, der nogenlunde matcher en SU. Desværre sælger de ikke morgenkaffe, hvilket kan være tiltrængt en kold december-morgen. Ved netop dette kryds når turen sit klimaks og absolut stejleste punkt. Det sidste stykke af Langelandsgade, inden den krydser Ringgaden, er beplantet med træer, hvilket er ganske kønt om efteråret, når bladene falmer. På venstre hånd ligger kasernen med de æstetiske fag, mens naturvidenskabelige fag, såsom kemi, ligger i de gule bygninger på højre side. På denne side ligger også universitetets kollegium, hvis beboere man på dette tidspunkt misunder en smule.

Langelandsgade i den anden retning Efter en hård dag på uni bliver Langelandsgade pludselig mere attraktiv på hjemvejen. Her vil man opdage en særdeles nydelig udsigt, mens man med rette kan lade cyklen trille. Allerede i starten vil man let kunne blive fristet til at bryde ud i ”I believe I can flyyyyy…..”, men lad dig ikke forføre, asfalten er lige så hård på Langelandsgade som på alle andre gader i Århus. Vær desuden opmærksom på, at der på strækningen er et busstoppested og eventuelle ventende, der ikke nødvendigvis er forberedte på studerende på cykler.

”Langelandsgade-effekten” Da det jo ikke er nogen hemmelighed, at Sundhedsstyrelsen anbefaler 30 minutters motion om dagen, og da det ligeledes ikke er nogen hemmelighed, at de færreste universitetsstudier er indrettet efter dette råd, må enhver studerende takke Århus for at være en usandsynligt bakket by. Selvom det måske er en smule svært at indse i det øjeblik, man astmatisk higer efter vejret, og cykelhjelmen (for den har man jo husket) klistrer i panden, så tjener Langelandsgade trods alt et godt formål - nemlig din kondition. 

dc le pla y

int ern br e e fri dbå t t ta nd

ene stå e n ku t d n f il or bu e m stu d der o

er

com Vancom so ing o Vit p n tig u ! es t

tud ent erp ris er

end e!

bil

Me bil- d Stud ven og br ente tet nerne edbå rhus Å og hele i rør ndstil rhus me med dagen et og bud, k nye m lan d TDC det ny for n surfe an du otilb ceres , Dust este æsten på int have Stu ud for d. 12 in ho hardw inge ernet den stu aug me n a terh der ust og re! I s peng us end en Århu ama e Årh e i ræ k s K rbe Å us er e rhus. ke fan omm jde t kr (m tas une av.) edl tisk em e ska ba f

føl ww g me pre w.studd på d. 1 mier ente rh 2a e usa ug ar ust hu s.d k

Århus Kommune

TEMA | UDEFRA

AARHUS UNIVERSITET SAGSØGER UDVEKSLINGSSTUDERENDE

I juli slog huslejenævnet fast, at en gruppe udvekslingsstuderende ved Aarhus Universitet har betalt næsten dobbelt husleje til Aarhus Universitet for studieboliger.

Siden har universitetet hevet de studerende i boligretten for at få den oprindelige leje.

Det skyldes ikke grådighed, men sker af hensyn til fremtidige udvekslingsstuderende, siger universitetets internationale chef. Delfinen har set nærmere på sagen.

ORD | NIKLAS STEFFENSEN HESSEL

”Universitetet har faktisk sagsøgt mig.

Det har jeg det ærligt talt ikke så godt med.”

Det fortæller 22-årige Anete Dudele fra Letland, der i dag studerer biologi ved Aarhus Universitet. Hun og fem andre tidligere udvekslingsstuderende ved Aarhus Universitet er blevet hevet i boligretten af universitetet, der ikke vil acceptere huslejenævnets afgørelse fra juli i år. Den fastslår, at universitetet har opkrævet en husleje af de seks Erasmus-studerende, der var næsten dobbelt så stor, som den burde være.

De seks udvekslingsstuderende fra blandt andet Rumænien og Tjekkiet boede i værelser i en villa på Nordre Ringgade, som de havde fået gennem Internationalt Center på AU. De delte køkken og bad og lejede deres værelser af universitetet, der lejede villaen af husets ejere. De studerende betalte 3200 kroner i husleje for værelser på omkring 12-15

8

DELFINEN

kvadratmeter, men syntes ikke, at værelsernes kvalitet stemte overens med prisniveauet.

Efter råd fra danske venner gik de seks studerende til Studenterrådets Retshjælp, der tog sagen op i huslejenævnet – en offentlig myndighed, der består af en juridisk formand og en repræsentant for lejernes og udlejernes interesseorganisationer. I juli vurderede nævnet, at huslejen burde have ligget på 1500-1800 kroner frem for de 3200 kroner, de studerende havde betalt. Universitetet har valgt at anke sagen til boligretten, selvom Anete Dudele er den eneste af de studerende, der i dag opholder sig i Danmark.

Ikke et spørgsmål om profit ”Det her handler slet ikke om profit – det er tværtimod en underskudsforretning for os, fordi vi også betaler husleje til ejerne i fx sommermånederne, hvor boligerne til de udvekslingsstuderende står tomme”, siger Kristian Thorn, der er international chef ved

AU. Han understreger, at Internationalt Center ikke har ønsket at føre sag mod de studerende, men at sagen er af principiel vigtighed. ”Hensynet til nogle få studerende må ikke ødelægge det for alle de andre”, siger han.

Universitetsloven tillader ikke, at universitetet selv ejer og udlejer boliger.

Derfor lejer universitetet boliger hos private udlejere, som de herefter lejer til de internationale studerende. Men hvis huslejenævnets afgørelse står til troende, vil det ifølge Thorn blive umuligt for Internationalt Center at finde centralt placerede boliger til de omkring 600 udvekslingsstuderende, der hvert semester kommer for at studere på Aarhus Universitet. ”Hvis lejen ikke må overstige 1500 kroner, skal vi 20 km udenfor Århus for at finde værelser. Ingen private med en beliggenhed i Århus vil leje ud på det prisniveau”, siger han.

til nogle få “ Hensynet studerende må ikke

ødelægge det for alle de andre.

Kristian Thorn, international chef, AU

Lejestørrelse er ren planøkonomi Lasse Hummelhof Frandsen fra Studenterrådets Retshjælp, der har ført sagen for de seks udvekslingsstuderende, mener ikke, at boligers centrale beliggenhed nær campus eller midtbyen kan bruges som argument for huslejens størrelse. Lejeboliger er nemlig ikke et frit marked. ”Lejestørrelser er ren planøkonomi”, siger han og henviser til, at lejelovgivningen indeholder meget præcise bestemmelser for, hvor meget der kan tages i leje for bestemte boligtyper. Ifølge Frandsen har universitetet i den konkrete sag betalt en overpris i leje for huset på Nordre Ringgade og efterfølgende opkrævet overpris af de studerende. Han mener tilmed, at den reelle leje for værelserne snarere lå lavere end de 1500-1800 kroner, huslejenævnet fastsatte.

Karen Jensen fra Internationalt Center mener, at den danske lejelovgivnings

komplekse natur gør, at universitetet er nødt til at føre sagen mod de seks udvekslingsstuderende. ”Det er meget uhensigtsmæssigt, men man kan ikke bare som udlejer finde en kvadratmeter-pris. Så vi bliver nødt til at prøve sagerne for at finde det niveau, som prisen skal ligge på”, siger hun.

Fremtidens boligproblemer På nuværende tidspunkt lejer universitetet 15 værelser i Århus, som de herefter udlejer til udviklingsstuderende. Huslejen spænder fra 1845 kroner til 2800. Men ifølge Kristian Thorn, international chef ved universitetet, har retssagen givet universitetet anledning til at genoverveje denne udlejningsform. Fremover vil man på Internationalt Center bestræbe sig på blot at formidle kontakten til udlejer, der så indgår en lejekontrakt direkte med den studerende. Universitetet vil dog fortsat betale en ’tomgangsleje’ i sommermånederne, hvor boligen ikke bliver brugt.

Kristian Thorn understreger, at man på Internationalt Center har stort fokus på at øge antallet af boliger, der slet ikke står mål med omfanget af udenlandske studerende. Man er blandt andet i dialog med Indenrigs- og Socialministeriet om en pulje, der skal gøre det muligt for private bygherrer at opføre boliger til internationale studerende, der med offentligt tilskud kan sikres en rimelig leje.

Tager det ikke personligt Foreløbigt har de seks udvekslingsstuderende fået fri proces af den danske stat, så de ikke selv kommer til at betale omkostninger forbundet med sagen i boligretten. Ifølge Lasse Frandsen fra Studenterrådets Retshjælp vil det sandsynligvis tage et år til halvandet, inden der falder dom i sagen.

Imens regner Anete Dudele med at færdiggøre sin kandidatuddannelse i biologi på Aarhus Universitet. Hun finder det ubehageligt, at universitetet har sagsøgt hende og hendes medstuderende – ”men jeg tager det ikke personligt”, siger hun. 

Mange studerende betaler for høj leje Lasse Frandsen fra Studenterrådets Retshjælp mener, at mange – ikke kun udvekslingsstuderende – i dag betaler for meget i husleje, uden at de er klar over det. En stor del af de lejere, der klager til huslejenævnet, får efterfølgende lejen nedsat.

Han understreger derfor, at man ganske gratis kan få hjælp fra Retshjælpen til at klage over sin leje, hvis man skulle komme i tvivl om, hvorvidt den er rimelig. Dog skal der betales et gebyr på 128 kroner til huslejenævnet for at få nævnet til at tage stilling til lejens størrelse.

9

DELFINEN

TEMA | UDEFRA

Aarhus Universitet har hvert år problemer med at finde udlejere til de mange udenlandske studerende, fordi de kun skal bo i byen ét semester. De private udlejere, som universitetet lejer centralt beliggende boliger af, er ikke interesseret i, at værelserne står tomme i starten af februar, når de studerende rejser hjem.

Investerer kommunen ikke i flere boliger til de udenlandske studerende, kan det betyde, at de ender med at bo i Hadsten.

ORD | IDA MARIA FORSTER OG JEPPE KNUDSEN

Hvert år har Aarhus Universitet til opgave at skaffe boliger til omkring 600 udvekslingsstuderende i byen. Det er et stort problem at skaffe billige og centralt beliggende boliger nok. Ifølge Karen Jensen fra Internationalt Center på AU skyldes det, at antallet af reserverede kollegieværelser til de udvekslingsstuderende er for lavt i forhold til mængden af nye studerende. Det betyder, at universitetet er nødt til at fremleje boliger ejet af private udlejere til de udenlandske studerende, og udlejerne er ikke interesseret i, at deres værelse står tomt i februar, når de udenlandske studerende rejser hjem.

Problemet med at finde gode boliger til de studerende bliver derfor taget alvorligt på Internationalt Center. Og gør kommunen ikke i de kommende år en stor indsats for at skaffe flere boliger til de udenlandske studerende, vil de ende med at bo langt væk fra Århus. ”Vi kan finde billige boliger til vores udvekslingsstuderende i Hadsten. Og det kan være, det bliver nødvendigt at sende nogle derud fremover”, siger Karen Jensen fra Internationalt Center.

10

DELFINEN

En arkitekttegning af det planlagte internationale kollegium på Trøjborg

Udenlandske studere

rende mangler boliger

Udvekslingsstuderende vil bo centralt Juliane Wilhelm på 22 år flyttede for en måned siden fra Tyskland til Danmark for at studere på Aarhus School of Business. Inden afrejse blev hun lovet boliggaranti, hvilket indebærer, at Aarhus Universitet tilbyder én bolig som den studerende så kan takke ja eller nej til. Takkes der nej, frafalder boliggarantien imidlertid, og det er op til den studerende selv at finde et sted at bo. Juliane følte, at hun var nødt til at sige ja til det hun blev tilbudt, fordi hun ikke havde forudsætninger for selv at finde en bolig i Århus. Sådan endte hun på Skjoldhøjkollegiet.

Det samme er tilfældet for franske Amaurine Fauchille og svenske Amanda Ryde, begge 22 år, der ligeledes flyttede ind på Skjoldhøjkollegiet for en måned siden. Selve kollegiet har ingen af dem indvendinger imod. Alle tre piger nævner det gode kammeratskab som et klart plus for kollegiet. De nyder blandingen af danske og udenlandske studerende. Det er mere kollegiets beliggenhed, der frustrerer pigerne.

De kunne godt have tænkt sig at bo mere centralt. Amaurine fortæller, at da hun takkede ja til værelset, blev hun ikke fortalt, hvor langt Skjoldhøjkollegiet lå fra byen og universitetet, som hun i dag gerne vil flytte tættere på.

Hårdt brug for internationalt kollegium Skal pigernes ønske opfyldes, er der brug for et centralt beliggende internationalt kollegium. Et sådant kollegium har været planlagt i en årrække og skulle have stået færdigt på Trøjborg i dette semester, men byggeriet er stadig ikke påbegyndt.

Kollegiet forventes tidligst færdigt i sommeren 2011. De oprindelige idémænd bag kollegieprojektet, den selvejende institution Aarhus Internationale Kollegium, har måttet sande, at de ikke har den fornødne kapital til at gennemføre projektet. Derfor ønsker de en ny lovgivning, der vil kunne give universiteterne lov til at bygge kollegierne.

Lovforslaget ventes først klar efter nytår, hvorfor et eventuelt byggeprojekt først vil kunne påbegyndes efterfølgende, skriver JP den 27. august.

Internationalt Center på Aarhus Universitet ser positivt på kollegieplanerne. ”Hvis det længe ventede Internationale Kollegium bliver bygget, vil det selvfølgelig hjælpe på problemet. Så ville vi ikke være nødt til at leje private værelser til vores udvekslingsstuderende”, fortæller Karen Jensen fra Internationalt Center. 

11

DELFINEN

TEMA | UDEFRA

”Jeg vil gå på et Fairtrade Universitet”

En gruppe studerende vil gøre Aarhus Universitet til et Fairtrade Universitet, og det kommer ikke til at gå stille af sig. Der planlægges både FairFredagsbar, debatcaféer, aktioner og andre happenings. Formålet er, at kantinerne skal sælge Fairtrade produkter, og at universitetets ledelse ved møder og konferencer skal have Fairtradekaffe, te og sukker. Det handler om at gøre en konkret forskel for nogle af verdens fattigste bønder og producenter.

12

DELFINEN

”

FAKTA: Fairtrade Aarhus Uni arrangerer en masse forskellige aktiviteter i løbet af efteråret. Der afholdes stormøder hver 3.uge for aktivister og indimellem bliver der Fairfredagsbar, debatcaféer og forskellige happenings.

Har du lyst til at høre mere eller deltage i kampagnen, så er Fairtrade Aarhus Uni på facebook under navnet ” Gør Aarhus Universitet til Fairtrade Uni”.

Næste Stormøde er torsdag d.8. oktober kl. 17.30 i Preben Hornung-stuen, Bygning 1421 1. sal (Ovenover Stakbogladen) på Aarhus Universitet Kontakt: Michael Hunnicke, mhj@ms.dk, tlf. 22 44 73 71.

Anne Schmidt Stolberg arbejder på at gøre Aarhus Universitet til et Fairtrade Universitet

”Vi skal være Danmarks første Fairtrade Universitet.”

Så klar er meldingen fra 22-årige Anne Schmidt Stolberg, der studerer statskundskab ved Aarhus Universitet. Sammen med en masse andre studerende fra hele Aarhus Universitet er hun i fuld gang med at lave en kampagne, der i sidste ende skal gøre Aarhus Universitet til et Fairtrade Universitet. Gruppen kalder sig Fairtrade Aarhus Uni og er opstået på initiativ fra Mellemfolkeligt Samvirke.

Udover Fairfredagsbar vil kampagnen også bestå af debatmøder, happenings, aktioner og lobbyarbejde for at få gennemført idéen. En central del af kampagnen er nemlig også at synliggøre den uretfærdige handel, som foregår i hele verden: ”Den overordnede idé med fairtrade er at arbejde for globale forandringer ved at handle lokalt.

Vores mål er at sikre, at universitetet får en indkøbspolitik, der sikrer en anstændig pris til verdens fattigste bønder og arbejdere. Vi starter på universiteterne, fordi vi som studerende i Danmark har et ansvar for at sikre, at vores egne uddannelsesinstitutioner tager et globalt og socialt medansvar”, lyder det engageret fra Anne.

”Vi har et globalt ansvar” Det lyder umiddelbart meget fint med Fairtrade Universitet, men hvad det dækker det egentlig over? ”Fairtrade Universitet betyder, at kantinerne sælger Fairtrade-mærkede produkter som kaffe, chokolade og bananer. Men det betyder også, at når universitetets ledelse holder møder og konferencer, så skal der være Fairtrade kaffe, te og sukker. Det handler egentlig bare om, at fairtrade skal være en naturlig del af hverdagen på universitetet”, fortæller Anne.

Jeg møder Anne, mens hun sammen med en gruppe andre studerende er ved at planlægge FairFredagsbar. En dag, hvor en del af fredagsbarerne bliver omlagt til Fairfredagsbarer, som sælger fairtrade-drinks og med sjove happenings sætter fokus på fairtrade.

Med uretfærdigheden på rejse Sammen med Anne sidder 23-årige Maja Tønning, der læser Antropologi. Hendes indgangsvinkel til at arbejde med Fairtrade er de mange personlige oplevelser hun har haft, når hun har rejst i Asien, Afrika og Sydamerika. Særligt oplevelser i Thailand står stærkt i erindringen, hvor hun i en længere periode arbejdede som rejseguide: ”Jeg oplevede risbønder, som kæmpede for dagen og vejen og prøvede at lave en lille indtægt på deres ris. Men bønderne har ingen forbindelse til eksportfirmaerne, så det eneste sted de kan gå hen med deres ris er til mellemhandleren, der betaler bonden en alt for lav pris og selv tager fortjenesten i handlen med næste led”.

Det er sådanne oplevelser, der har fået Maja med i Fairtrade Aarhus Uni: ”Når man rejser får man en masse indtryk, som

ORD | MICHAEL HUNNICKE JENSEN, MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE

man uundgåeligt tager med sig hjem. Jeg synes, det er fedt at kunne engagere mig i en kampagne, som sætter fokus på de urimelige vilkår mange andre mennesker i verden lever og handler under”.

Fairtrade – et spørgsmål om vilje At Fairtrade Universitet ikke bare er en idealistisk drøm, men kan omsættes til virkelighed er der mange eksempler på. Kampagnen har således hentet inspiration fra blandt andet England og USA, hvor det mange steder er lykkedes at skabe Fairtrade Universiteter: ”Vi kan se på eksempler fra engelske universiteter, at forandring er mulig. Det er lykkedes med et vedvarende pres fra studerende at ændre politikken i forhold til fairtrade på mange universiteter, og vi har det samme mål med Aarhus Universitet, siger Anne.

Det næste stykker tid kommer for aktivisterne til at handle om at få overbevist universitetsledelse og kantinerne om, at Fairtrade Universitet er en god idé, som de vil gennemføre: ”Vi forventer selvfølgelig, at det kommer til at tage et stykke tid, før universitetet bliver overbevist om idéen i fairtrade, men vi er overbevist om, at det nok skal komme. Fairtrade Universitet er en god begyndelse, fordi vi anerkender, at vi har globalt socialt ansvar og tager konsekvensen af det. Det er derfor, jeg vil gå på et Fairtrade Universitet”, slutter Anne og skynder sig tilbage til arbejdet med at planlægge Fairfredagsbar. 

13

DELFINEN

TEMA | UDEFRA

”Da jeg kom til Danmark, følte jeg, at jeg kom til kommunismen” 14

DELFINEN

INTERVIEW I ANLEDNING AF TEMAET ’UDEFRA’ HAR DELFINEN TAGET EN SNAK MED DEN MUSIKSTUDERENDE ALLA PRONEVICH OM HENDES OPVÆKST I RUSLAND, UDDANNELSE I 80’ERNES SOVJET OG HENDES SYN PÅ DANMARK. ORD | MARIA MAARBJERG

Alla Pronevich kom i 1999 til Danmark fra Rusland.

Hun er 39 år og studerer til daglig Russisk og Musikvidenskab på Aarhus Universitet. Alla er født og opvokset i den lille by Joskar-Ola, en by på størrelse med Århus, som ligger 700 km øst for Moskva.

Hvordan var din barndom?

Jeg havde en lykkelig barndom. Jeg voksede op under Breshnev-stagnationen [en økonomisk nedgangsperiode i Rusland i 70’erne, red.]. Det var en rolig tid i Sovjet. Jeg blev opdraget af mine bedsteforældre, hvilket var meget normalt i datidens Rusland. Vores forældre havde travlt med at arbejde, så børnene blev en opgave for bedsteforældrene. Mine bedsteforældre var lærere, og respekteret i byen.

Hvornår begyndte du så at uddanne dig? Og til hvad?

I 1986 begyndte en uddannelse som musiklærer.

Den varede 6 år og svarer nogenlunde til en universitetsuddannelse. Universitetet var dengang meget retfærdigt. Der skulle dels nogle gode karakterer og en optagelsesprøve til at blive optaget - lidt som i Danmark. Det vil sige, at alle havde mulighed for en uddannelse. Hvad de studerende ikke havde mulighed for at bestemme var, hvor de ville arbejde. Det var regeringen som bestemte, hvor den enkelte studerende skulle i praktik. Praktik-tiden varede 3 år og var tvunget.

Jeg husker tydeligt, at det var et lotteri om praktikpladser. De studerende byttede bagefter deres pladser indbyrdes.

Hvorfor valgte du at blive musiklærer?

Min mor var også musiklærer. Hun sagde, at hun var ligeglad med, hvad jeg lavede bagefter, men jeg skulle få mig en musikeruddannelse. Sådan var det typisk i Sovjet. Forældre havde en stor indflydelse på deres børns uddannelse.

Systemskifte uden system Systemskiftet kom i 1990, og Boris Jeltsin blev præsident. Hvad betød det for dig?

Da systemskiftet kom, var der ikke længere noget system. Førhen havde kulturen betydet meget

for Sovjet, eksempelvis musik og ballet. Under kommunismen var penge ikke så vigtige for folk - vi havde ikke noget at bruge dem til. Men med markedsøkonomien kom det til at handle om at få brød på bordet. Selv blev jeg arbejdsløs ligesom mange andre musiklærere. Folk begyndte i stedet at starte deres egne virksomheder og dyrke egne madvarer. I 1993 levede 40 % af alle russere under fattigdomsgrænsen, og de havde ikke råd til musikundervisning. Lønnen var lav, der var ingen støtte og servicen var dårlig.

Hvad med uddannelserne, forandrede de sig?

Uddannelserne blev mere udemokratiske. Nu skulle man betale for at få en uddannelse, det

havde en helt “ Sovjet unødvendig disciplin - vi havde idræt syv timer om ugen. Og hvorfor skulle vi dog det? Det var jo en musikuddannelse!

Føler du dig mest dansk eller russisk?

Jeg føler mig hverken som russer eller dansker, men som et menneske. Nu efter ti år i Danmark er jeg mentalt forandret. Jeg har ikke lyst til at rejse tilbage. Min datter skal vokse op som dansker, og jeg har jo familie her. Jeg har valgt at læse musikvidenskab og tager nu russisk på sidefag.

Uddannelsen vil give mig større muligheder for at få arbejde på landets gymnasier og skoler.

Er der noget det danske uddannelsessystem kunne lære af det sovjetiske?

Mere selvdisciplin for de studerendes vedkommende. Men omvendt er det danske system mere demokratisk. Hvad du har lyst til at lære, er op til dig selv. Sovjet havde en helt unødvendig disciplin - vi havde idræt syv timer om ugen. Og hvorfor skulle vi dog det? Det var jo en musikuddannelse! Vi var tvunget til mere.

Det sovjetiske uddannelsessystem var godt og retfærdigt - det politiske system var dårligt, men uddannelsen var god. 

skulle man ikke førhen. Folk tænkte ikke så meget på uddannelse, men mere på penge og på at starte egne virksomheder. Det er dog ved at ændre sig, og folk er begyndt igen at se vigtigheden i uddannelse, men sådan var det ikke lige efter skiftet.

Danmark – et kommunistisk land Du kom til Danmark i 1999. Hvilket indtryk fik du af landet?

Sovjet var meget patriotisk. Vi mente vi var de bedste. Imens ventede vi på, at den rigtige kommunisme skulle komme, hvor alle kunne være lige, hvor folk havde penge og der ikke var mangel på varer. Da jeg kom til Danmark, følte jeg, at jeg kom til kommunismen, det var sådan min drøm altid havde været.

15

DELFINEN

TEMA | UDEFRA

Vi vil ikke betale for deres krise

DEBAT: Studerende i hele Europa har det seneste år med demonstrationer, aktioner og

besættelser igangsat et oprør mod kommercialiseringen af uddannelsessystemet.

Graden af protester har varieret i de forskellige lande, men de har alle haft samme fællesnævner: Vi har fået nok.

ORD | AF MICHAEL HUNNICKE JENSEN (TIDLIGERE TALSPER SON FOR RECLAIM YOUR EDUCATION)

”Vi vil ikke give neoliberalismen én centimeter mere af vores uddannelser! I stedet for mere marked kræver vi frie, offentlige uddannelser, som alle i samfundet har lige adgang til.”

Med disse ord gjorde det danske netværk af Reclaim Your Education deres stilling klar. Et netværk der med direkte aktionsformer i foråret rettede en klar kritik mod universiteternes nuværende indretning. Netværket kan ses som en del af en ny bølge af studenteraktivisme, der gennem det seneste år har rullet henover Europa.

Militante protester i Athens gader i Grækenland, over tre måneders besættelse af Barcelonas Universitet og de danske studerendes aktioner til forsvar for SU’en har alt sammen været udtryk for en bevægelse, der - trods aktionernes forskelligheder - må betragtes som sammenhængende. De studerendes vrede på tværs af lande har stort set haft den samme baggrund. Alle protester har kredset omkring

16

DELFINEN

nedskæringer på uddannelser, indførsel eller forhøjelse af studieafgifter og en generel kommercialisering på universiteterne.

Der har også i stigende været en fælles enhed blandt studenteraktivister på tværs af landene. Det er blandt andet kommet til udtryk ved fælles koordinerede protester. Senest i dette forår, hvor der blev indkaldt til Global Week of Action. I Danmark blev rektors kontor og centraladministrationen på Københavns Universitet besat i flere dage af Reclaim Your Education, som til gengæld åbnede Københavns Frie Universitet som en protest mod udemokratisk ledelse og kommercialisering af universitetet. I andre lande blev Global Week of Action anledning til flere ugers besættelse af universiteter, og ugen kulminerede med fælles demonstration i Bruxelles i forbindelse med et europæisk ministertopmøde om uddannelse.

Protester i en krisetid Baggrunden for de nuværende studenterprotester skal findes i to overordnede forhold. Først og fremmest finanskrisen, som udnyttes af mange regeringer til at skære ned på den offentlige sektor,

som vi blandt andet oplevede det i Danmark med Skattekommissionens forslag til besparelser på SU’en sidste vinter.

Dernæst findes protesternes årsag i høj

vil ikke finde os i at “ Viskulle betale prisen

for finanskrise, der er skabt af spekulanter som følge af regeringers passivitet og manglende reguleringer

grad i de meget vidtgående reformer af uddannelsessystemet i de europæiske lande i form neoliberale strategier for den offentlige sektor. I Danmark blev det tydeligt på uddannelsesområdet ved den nuværende universitetslov, der har omskabt universiteterne til top-down-styrede

KLIPPESTUDIE 86 10 20 00

og gøren sig klar til arbejdsmarkedet i et omfang, der sænker kvaliteten af vores uddannelser. Vi bliver som studerende i stigende grad opfattet som et discountprodukt, der hurtigt skal færdigproduceres i uddannelsesmøllen, for at vi kan komme ud og tjene penge til erhvervslivet. Allerhelst ser regeringen, at vi på sigt nøjes med en bacheloruddannelse og så videreuddanner os senere efter behov. Det har den ”fordel”, at vi bliver billigere arbejdskraft og mindre selvstændige, så vi lettere kan formes på den arbejdsplads, vi måtte havne på.

vidensfabrikker. Helt konkret handler det om den såkaldte Bologna-proces, hvor Europa uddannelsesministre har forpligtet sig til at standardisere alle højere uddannelser efter angloamerikansk model.

Stort set alle europæiske lande har oplevet reformer af deres uddannelsessystemer med øget privatisering, en varegørelse af viden og indførelsen af ikke-demokratiske ledelsesstrategier, der er kendt fra den private sektor.

bliver som studerende “ Vii dag ganske enkelte dummere og mindre kompetente til at være akademikere, der kan skabe viden til gavn for samfundet

Studerende på en vidensfabrik Reclaim Your Education skrev i sit politiske grundlag: ”Demokrati kan kun finde sted, hvis samfundet består af frigjorte og selvstændigt tænkende individer, der har mulighed for kritisk refleksion over deres hverdag, samfundsudviklingen og magtstrukturer”.

Det knytter an til en meget central problemstilling ved det det markedsgjorte universitet. Vi bliver som studerende i dag ganske enkelte dummere og mindre kompetente til at være akademikere, der kan skabe viden til gavn for samfundet. Simpelthen fordi vi mangler tid og mulighed for fordybelse som en konsekvens af aktivitetskrav, flere eksamener, strammere deadlines samt et øget fokus på studiearbejde

Den europæiske bølge ”Hvis de blokerer vores fremtid, blokerer vi byen”, lyder et af de mere bombastiske slogans fra den italienske studenterbevægelse. På trods af den umiddelbare radikalitet i sproget, så udtrykker det meget godt den nye bevægelse blandt studerende over hele Europa. Vi vil ikke længere bare passivt acceptere de reformer, regeringen tvinger ned over hovedet på os. Vi vil ikke finde i at skulle betale prisen for finanskrise, der er skabt af spekulanter som følge af regeringers passivitet og manglende reguleringer.

Det skal ikke ødelægge vores fremtid og uddannelser. I så fald siger vi fra og gør oprør. Og det er lige præcis, hvad der er ved at ske.

At universitetsbesættelser, aktioner og demonstrationer er blevet nødvendige skal ikke forstås som stående i modsætning til politiske forhandlinger og lobbyarbejde. Men det er et udtryk for, at de nuværende reformer er så alvorlige, at vi er nødt til at have en fælles europæisk studenterbevægelse, der kan agere som mere end lobbyister i Bruxelles, og som kan lave fælles koordinering af aktioner og demonstrationer på tværs af lande. Første skridt på vejen blev Global Week of Action i april. En ny aktionsuge er på vej i november, som bliver større og stærkere i omfang. Og allerede nu står vi med en kommende finanslov i Danmark, der fortsætter regeringens passivitet i hele uddannelsessystemet. Her er studenterbevægelsens parole ”Ud af krisen – Ind i fremtiden” og et krav om øgede investeringer i uddannelser.

For vi studerende skal ikke betale for deres krise! 

Åbningstilbud i oktober og november

Studierabat

20%

(ved visning af studiekort)

Frit valg af alle L´oréal & ID produkter

1 stk. 125,3 stk. 250,-

Thorvaldsensgade 28, 8000 Århus C Online booking på www.klippestudie.dk

KULTUR | TEATERSÆSONEN 2009

GUIDE: TEATERSÆSONEN 09 ORD | ESBEN RAHR GOTFREDSEN

Selvom Dizzy Mizz Lizzy kommer til byen med to udsolgte koncerter til april, vil jeg gøre opmærksom på, at Århus også har et alsidigt teaterliv, som man som studerende ikke har nogen undskyldning for ikke at udnytte fuldt ud. Vi får nemlig billetterne til halv pris, hvis vi ellers kan huske vores studiekort. Der er teater for enhver smag. Århus’ scener byder på alt fra de små og store sceneopsætninger af klassisk og moderne teater over eksperimental- og intimteater til performance- og danseforestillinger. Hvor skal du så gå hen og hvilke forestillinger skal du vælge?

Her er en håndfuld anbefalinger - og så kan du finde en grundlæggende vejledning til de mange teatre, samt deres hjemmesider.

Jeg vil i det følgende give min helt subjektive guide til, hvad der ser spændende ud på teatrene i Århus dette efterår. Jeg må nok forberede tilhængere af performanceteater og dans på, at I bliver nødt til selv at tjekke Entréscenens, Archauz’ og Granhøj dans’ hjemmesider.

Når du har læst listen til ende, synes jeg, at du skal vælge et par stykker eller fem og forkæle dig selv med en god gang teater dette efterår:

Før/Efter

Hvert efterår ser jeg frem til, hvad skuespillerskolens afgangshold byder på til deres præsentationsforestilling.

Der er noget særligt ved at se morgendagens potentielle skuespillerstjerner i deres spæde begyndelse. Dette år er der dog, for dem der husker Strisser på Samsø, et allerede kendt navn på rollelisten, idet Amalie Dollerup er at finde på afgangsholdet. At holdet har fået til opgave at realisere en nyere(berømmet) tysk dramatiker, Roland Schimmelpfennig, gør Før/ Efter til en forestilling, man bør se frem til at se på Århus Teaters mindste scene Stiklingen (23/1014/11).

De døde venner tilbage

...spiller på Teater Katapult. Stykket er skrevet af en ung dramatiker fra Århus, Christian S. Hersker, og blev første gang præsenteret med stor succes ved dette års Quongafest (festival for vækstlagsteater) i Århus. Det var den efter min mening mest originale forestilling (særligt udtryksmæssigt) på festivalen, og samtidig fortæller den en meget vedrørende historie om venskab og de spor, vi sætter hos hinanden. Oplevelsen var så unik, at jeg agter at se genopsætningen også. Forhåbentligt kan de to unge skuespillere leve op til forårets præstation på Katapults lille scene i Rosensgade. De døde venner tilbage.

Katapult (22.-30/10).

18

DELFINEN

Professionelle teatre:

Århus Teater: På store scene spiller Århus’ teaterverdens blockbustere, men teateret har også en halvstor scene (Skala) og to intimscener (Studio og Stiklingen) med mere eksperimentelle forestillinger. Desuden gæster Peter Schaufuss Balletten teatret hver sæson. www.aarhusteater.dk Svalegangen: Som byens andet store teater leverer Svalegangen også en række forestillinger af høj kvalitet - både egenproduktioner og gæstespil af forskellig karakter. www.svalegangen.dk Katapult: Byens åbne scene hvor både unge talenter og prøvede kræfter spiller intime forestillinger på teaterets lille scene. www.katapult.dk Entréscenen: på denne delvist åbne scene spiller forskellige typer af forestillinger, dog med en vis vægt på eksperimentelt og performance-teater.

Tidligere år igennem f.eks. Junge Hunde festivalen. www.entrescenen.dk Archauz: Byens store danseteater med udspring i Mancopy Dansekompagni. www.archauz.dk Granhøj Dans: Turnerende danseteater. www.granhoj.dk Århus Musikhus: Her spiller de store turnéforestillinger og operaforestillinger, foruden naturligvis en masse koncerter. www.musikhusetaarhus.dk

Amatørteatre:

Rosenteatret: På denne midtbyscene spiller både nyskreven dramatik og klassikere. www.rosenteatret.dk Opgang 2: Integrations- og livsteater. www.opgang2.dk Gellerupscenen: Ungdomsproduktioner. www.gellerupscenen.dk

Undskyld gamle, hvor finder jeg tiden, kærligheden og den galskab, de smitter…? Århus Teaters netop Reumert præmierede husdramatiker Christian Lollike har tidligere behandlet tabuer som massevoldtægt, selvmord, prostitution og religion. Nu har han igen taget fat på et emne, som er lidt pinagtigt for de fleste: Alderdom og hvordan man har det, når man bliver parkeret på plejehjem. Lollike plejer at være garant for at stille de væsentlige spørgsmål på en skæv og ligefrem måde. Jeg håber at blive konfronteret med min egen angst for at ældes denne forestilling spiller på Århus Teaters Scala.

Undskyld gamle, hvor finder jeg tiden, kærligheden og den galskab, de smitter…? (16/10-14/11).

Osvald

Svalegangen har længe været et af mine favoritteatre. Dette efterår vender jeg forventningsfuldt tilbage. Min første anbefaling spiller først i januar og februar, men Osvald fortjener omtale allerede nu. Osvald, som handler om Osvald Helmuth, har Victor Marcussen (tidligere flere år på Århus Teater) i titelrollen. Mine tidligere gode erfaringer med Marcussen, som stærk og farverig karakterskuespiller og Helmuths charmerende og lunefulde viser skulle nok være garanter for en god aften i selskab med Osvald (22/127/2).

19

DELFINEN

KULTUR | TEATERSÆSONEN 2009

Guitaristerne

Hvis du skulle være i humør til absurd teater, så plejer Lene Knutzon at kunne levere. Denne ”musikforestilling” kunne godt gå hen og blive en urkomisk oplevelse, når fire fans skal afholde spontan mindekoncert for en folkekær sanger. Især når sangene har titler som ”De rige svin skal dø 1 og 2”.

Jeg glæder mig til at se, hvordan koncerten lykkes for Guitaristerne på Svalegangen (16/10-11/11).

Kunst

Det er altid interessant, når man får mulighed for at se skuespillere, som man har set på i tv i store dramablockbustere, på teaterscenen.

Så kan man se, om de rent faktisk også kan præstere på en scene (og så er der jo altid lidt kändiseffekt). I Kunst på Svalegangen er der tale om Paw Henriksen (kendt fra bl.a. Anna Pihl) og Lars Ranthe (fra Sommer). Forestillingen tager samtidig livtag med et interessant tema: Hvordan - eller hvorvidt venskaber overlever overgangen fra ungdommen til det modne liv med faste forhold og ny smag. Hele konflikten cirkler om den ene vens køb af et maleri; et stykke hvidt kunst (27/11-19/12). 

På falderebet

Darwins testamente

20

DELFINEN

Hvis du har været hurtig og fået fat i Delfinen helt trykfrisk, så er der her tre forestillinger, som er værd at tjekke ud, men de spiller kort tid endnu: Darwins Testamente på Århus Teater, Forlad os vores skyld på Katapult og Hellig trekongers aften, af den rutinerede Århus-trup ”Stormen”, på Entrescenen.

KULTUR | ANMELDELSER

MUSIK

Arctic Monkeys: Humbug

Domino Records / Playground Music

Der er skruet ned for flabetheden og op for døsigt drevent ørkensand hos Arctic Monkeys på deres tredje udspil Humbug. Sheffield-kvartetten er blevet ældre, knap så ungdomskække, og efter et smut i studiet med producer Josh Homme er resultatet tungere, alvorligere og stadig pokkers appetitligt. Og stadig lidt flabet.

Albummet lægger ud med den støvede ”My Propeller”, der sætter stilen for resten af albummet.

Musikken er stadig skarpskåren, men lydbilledet har fået et mere indadvendt præg med en tung og insisterende musikalsk bund, der langsomt men sikkert lægger sig mageligt til rette i øregangen.

Førstesinglen ”Crying Lightning” lægger sig mere i forlængelse af Arctic Monkeys tidligere udgivelser, samtidig med at det storladne aspekt, som man hørte hos sideprojektet The Last Shadow Puppets, også stikker hovedet ind. Dermed gives der mere plads til, at de ikke altid snorlige melodier kan udfolde sig og komme til deres ret.

Den eminente ”Dangerous Animals” er et af albummets absolutte højdepunkter, der drives frem af et tungt beat, som ikke et øjeblik slipper sit bid. Det æder sig frem og ind på lytteren med et godt stænk ørkenrock, der trækker lydbilledet i

22

DELFINEN

en markant mere beskidt retning. Der er kort sagt blevet smidt en god og klædelig håndfuld sand i det ellers velsmurte maskineri. Det samme gør sig gældende for ”Potion Approaching”, hvor bandet et øjeblik tillader sig at gå helt ud i uforfalsket ørkenrock af den tungere skuffe.

Af de mere stille numre på Humbug bør især ”Cornerstone” fremhæves. Nummeret lægger sig tættere op ad deres tidligere materiale, men udtrykket er, ligesom på størstedelen af Humbug, langt mere lavmælt, indadvendt og til dels underspillet. Det afsluttende ”The Jeweller’s Hands” fortsætter i den rolige og lidt melankolske ende, og lyder som en øde storby med rødt sand og vindhekse.

Overordnet set har Humbug ikke den samme umiddelbare appel som Arctic Monkeys tidligere udgivelser, der med højt tempo, catchy og cheeky spræl med det samme hægtede sig fast i ører og fødder. I stedet er Humbug spændt ud mellem denne tidligere, mere skarptskårne lyd og en omgang tung desert blues med lavere tempo og en knap så nærgående attitude. Arctic Monkeys formår på Humbug at holde tungen lige i munden og balancere de to yderpoler uden at forfalde til andres opskrifter eller blot kopiere sig selv, og samtidig udfolde den musikalske palet i en ny, men genkendelig retning.

Vibe Kiil

Quentin Tarantino: Inglorious Basterds Medvirkende: Brad Pitt, Christopher Waltz m.fl.

”When the German close their eyes at night and their subconscious tortures them for the evil they’ve done, it will be with thoughts of us that it tortures them with. Sound good?”

I munden på Brad Pitts karakter Aldo Raine lyder det overraskende nok ret godt, og det er det også. Brad Pitt spiller lederen af the Inglorious Basterds, en særlig brutal amerikansk indsatsenhed bestående af jøder, der jager nazister under 2. verdenskrig. Han føjer med sin konstant fremskudte underkæbe nye dimensioner til det studie i blændende bøvethed, han påbegyndte i Seven, og som man kunne tro havde nået sin kulmination i Coen-brødrenes Burn After Reading.

Mere overraskende end Pitts sædvanlige overskud er filmens virkelige kup; den tyske Volksbühne-skuespiller Christoph Waltz, der spiller rollen som SS-officer Hans Landa med så grusom præcision, at han ryger direkte ind på en (indrømmet, personlig) top tre over historiens styggeste filmskurke (lige over Heath Ledgers Joker og lige under Margaret Hamiltons Wicked Witch of the West). Waltz ejer ganske enkelt filmen, og den første scene, hvor han forhører en fransk bonde, der muligvis, muligvis ikke, skjuler jøder,

KUNST

FILM

ville man have holdt vejret hele vejen igennem, hvis ikke den varede 20 minutter.

Bemærkelses- og prisværdigt er det også, at tyskerne taler tysk, franskmændene taler fransk, og elegant taler de kun engelsk med hinanden.

Quentin Tarantino giver dermed passende fingeren til Hollywoods tradition for WWII-film, der fandt sit patetiske højdepunkt med Spielbergs Schindlers List. Normalen er akkuratesse med hensyn til store historiske begivenheder, men en tendens til at lade alle tale engelsk. Tarantino vender denne tradition på hovedet og benytter tyske og franske skuespillere og lader sine to (Pitts og Waltz) narrative spor bestemme over historiens gang. Filmen slutter i en spektakulær-grotesk scene, der bestemt ikke lader trivialiteter som historiebøgerne ødelægge det sjove.

Med vanlig kækhed lader Tarantino filmens sidste replik være: This just might be my masterpiece. Det er i hvert fald et af dem.

Jeppe Hein: Modificerede Sociale Bænke Indtil februar 2010

Som en del af sommerens turistattraktioner lagde Jeppe Hein ud med at inddrage en del af sin Sense City udstilling på Aros, med 10 Modificerede Sociale Bænke, som står placeret omkring Århus midtby.

De finurligt og utraditionelt formede hvide bænke giver anlæg til smil, når man som indbygger har sin daglige gang gennem byen. Et opløftende glædespust, som indbyder til leg og kreativitet – udlagt i udstillingsbeskrivelsen som et initiativ for samspillet mellem kunst og socialt liv. Bænkene har en evne til at skabe kontakt mellem forbipasserende, som undertegnede oplevede på den dejlige bænke-tour gennem byen. Et kort over touren kan findes på Aros’ hjemmeside.

Ann Line Thode

Kasper Lundberg

23

DELFINEN

KULTUR | ANMELDELSER

BØGER

Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager m.fl.: Klassisk og moderne politisk teori.

Aleksandar Hemon: Lazarus-projektet Gyldendal

Hans Reitzels Forlag

Hans Reitzels nyudkomne oversigtsværk over politisk teori trækker læseren ad flere forskellige veje gennem den politiske tænknings labyrint.

Således er der altså - udover den obligatoriske kongerække af teoretikere, som her løber hele vejen fra Aristoteles over Bodin til Slavoj Zizek også introduktioner til forskellige studieområders teoretiske inventar. Af disse kan nævnes international politik-teori, rational choice-teori, policy-analyse samt udvikling- og velfærdsteori.

Derudover findes en introducerende kortlægning af den relevante periodes politiske historie først i hver af bogens fem kronologiske inddelinger.

Ambitiøst? Ja, yderst, men man kan nå meget på knap 1300 sider.

Når man skal redigere en sådan introduktion, bestræber man sig selvfølgelig på at få de bedst kvalificerede inden for diverse områder til at deltage i skriveprocessen. Det er uden tvivl også tilfældet her. Efter at have fået føling med bidragenes format, opstod der hos denne anmelder dog en fornemmelse af, at dette ikke rigtig tillader forfatternes faglighed at komme til sin ret. Bidragene virker ofte tre-fire sider for korte, og fremstillingerne af de forskellige teoretiske positioner virker til tider som punktform lavet til brødtekst. Spørgsmålet er altså, om ikke det havde været mere konstruktivt at beholde kongerækken og de historiske kortlægninger i et bind for sig og områdeintroduktionerne i et andet.

24

DELFINEN

Eftersom over 50 forskellige forfattere har bidraget til de forskellige temaer i bogen, er det vanskeligt at fælde en entydig dom over den faglige kvalitet. Nogle bidrag, som Rasmus Dørkens om den østrigske økonom og jurist Joseph Schumpeter, forsøger i høj grad at aktualisere klassiske teorier ved at påpege hvilke for os relevante problemstillinger, teorien ligger i forlængelse af. Andre er, naturligt nok, blot konventionelle gennemgange af ældre, men uomgængelige positioners bidrag til den politiske teoris udvikling. Læseoplevelsen er også noget af en rutschebanetur, idet nogle af kapitlerne bærer præg af at være forkortede versioner af andre udgivelser. Dette skal dog ikke nødvendigvis lægges forfatterne til last, idet det må være den forventede konsekvens af et maksimalt sidetal på 15 sider per kapitel.

Men hvorvidt man lader sig irritere over, at bogen i høj grad er ladt med spredehagl, eller glæder sig over at have meget overskuelige introduktioner til alle elementer, afhænger selvfølgeligt af, hvad man har brug for. Bogen sikrer trods alt, at man nu kun behøver at købe et værk for at have enkle, hurtigt læste og informative opslag om alverdens emner i den politiske teoriog idéhistorie.

Niels Glæsner

Aleksandar Hemons tredje bog forsøger med lige dele humor og benhård sørgmodighed at beskrive erindringens og mindernes betydning for individets selvforståelse og lykke. Bogens hovedperson Vladimir Brik rejser til Moldova på sporet af Lazarus Averbuch, som Brik er i gang med at skrive en bog om. Rejsen bliver en rystetur gennem Briks fortid, nutid og forliste drømme. ’Lazarus-projektet’ serverer latterfremkaldende og sprudlende morsomme passager, såvel som neglebidende og tåretrillende passager. Tilsæt desuden en uendelig række af overdrevne Rambokrigshistorier (ja, det er rigtigt nok - Rambo er navnet på en person i bogen), og du har opskriften på Hemons roman.

Lazarus-projektet er en bog om at skrive en bog, og er derfor en postmoderne metaroman som så mange andre. Den narrative struktur er egentlig ikke interessant og lægger sig op af andre amerikanske forfatterskaber som eksempelvis Paul Austers.

Det interessante ved Hemon er hans galgenhumoristiske tilgang til tilværelsen. Det er i de passager, hvor verdensleden pakkes ind i ironi, at sørgmodigheden gøres spiselig. Der er desværre for meget langhåret, eksistentialistisk kontemplation i romanen – og hvorfor humoren forsvinder fra dette, forstår jeg ikke. Det er jo netop, når humoren spidder det postmoderne, identitetsforvirrede liv, at sød musik opstår.

Hemons humor kaster hovedpersonens rodløse

Mikkel Thykier: Godmorgen, Columbus Gyldendal

emigrantforvirring lukt hovedet på mig, så jeg forstår det – mærker det!

Desværre fungerer balancen mellem humor og melankoli i bogen ikke. Jeg vil tillade mig at sammenligne bogen med Jonathan Safran Foers ’Alt bliver oplyst’ fra 2002, som gør stort set det samme – blot anseeligt bedre. I Foers roman er hovedpersoner også i færd med at skrive en bog.

I sine anstrengelser begiver han sig ud på en færd gennem Østeuropa og oplever skøre, sjove og mærkværdige ting, og langsomt illumineres hændelsernes iboende sørgelighed. Vladimir Briks rejse gennem Østeuropa er et glimrende antropologisk studie i post-kommunismens sociale slagsider, men sprudlende, mærkværdig og interessant bliver den aldrig. Brik dvæler i sit eget eksistentielle limbo, og veksler som en maniodepressiv mellem grin og gråd.

Bogens beskrivelse af hvordan fortiden hjemsøger den flygtede bosniske hovedperson, og hvordan han efter krigen ikke har hjemme nogen steder er spændende, aktuel og interessant. Men historien om Lazarus, som hovedpersonen skriver, er kedelig, uinteressant og virker som en darling, Hemon ikke kunne slippe i sin forfatning af bogen. Ærgerligt. Jeg ville gerne tæskes igennem Briks ambivalente humoristiske verdenssyn – punchline på punchline, for det er her, Hemon mestrer sproget.

Jeppe Knudsen

En metode til at bestemme bøgers art kan være en undersøgelse af de citater, der gøres brug af.

Så når der bagerst i Godmorgen, Columbus står ”Citater af Maurice Blanchot, Lars Norén og Mao Tse-tung”, tror man at vide, hvad klokken er slået: en art grænsesøgende venstrefløjs-avantgardisme.

Problemet er bare, at klokken aldrig rigtigt er noget i Mikkel Thykiers skrifter. De unddrager sig med stort held kategorisering og opnår derved en særstatus i dansk litteratur – en status, som også synes tilstræbt gennem forfatterens uigennemskuelige udgivelsesstrategier og ophavsmystificering.

Indadtil i tekstens mødes læseren af samme svært håndterbare substans. Godmorgen, Columbus er ikke udstyret med nogen genrebetegnelse. For hvad kalder man små 80 siders monologiske dialoger, opdelt i fire afsnit, hensat til år 2002s sommer- og efterårsmåneder i henholdsvis Stockholm og Gotland? Ikke noget.

Det forekommer så uendeligt arbitrært. Hvorfor disse tre personer; Nico, Emil og Columbus, der parvist taler sammen uden at svare? Monologiske dialoger, giver det overhovedet mening? Altså, den ene udsiger replikker, mens den anden udsiger tavshed – gerne som interpunktion af den talendes cigarethvæs.

Karaktererne lader sig ikke klart adskille og portrættere. Dertil er det udsagte i for høj grad en forfattermonolog optaget af samfundet og af den anden (kærligheden). Men det er som så

ofte før en indre verden, dvs. det eksistentielt udfordrede forfatterego, der lyser igennem disse spejle. Et langt ”noget” mellem et ”samme” og et ”andet”. Hvilket er en dårligt beskrivende sætning.

Den mangler farve. Men dette er netop Thykiers position: ”Grå er alle farver, ingen farve, dét er en måde at være farverig på.” (s.10).

Der udfolder sig i bogen en diskret religion om mellemting: det grå mellem sort og hvid, det androgyne mellem mand og kvinde, samt handlingen, den ikke-kronologiske tanke mellem begyndelse og ende. Måske Thykier under egen læsning er stødt på verdensdialektikkens alkymi i Platons Timaios, og derfor lader den kvindeligt kønsgivne Columbus beklage sig over ”en mangel på forståelse af dialektik” (s. 22). Men det forklarer ikke, hvorfor man i livet skulle vælge kompromisset frem for komplementariteten; blandingen og ikke ”det hele”.

Er pointen med disse monologiske dialoger, at vi alle blot fremfører monologer i et univers af uforenelige erkendelsessfærer? Hvilket igen er en næsten triviel forfattererfaring, er det ikke? Der må være noget, jeg ikke har forstået om det, jeg vælger at kalde Thykiers forefaldende intellektuelle apatier; en uophørligt skygget mellemtekst.

Man kan sige, at med Godmorgen, Columbus er den moderne roman blevet ført ud i bryggerset, til husets bagdør, bag hvilken ingen ved, hvad der venter. Og jeg ved ikke, om Mikkel Thykier kan andet end tørre romanens fødder på måtten. Som dette. Men det er også en egenart; en grå nuance i regnbuen.

Daniel Flendt Dreesen

25

DELFINEN

KULTUR | ANMELDELSER

BØGER

René Karpantschof og Martin Lindblom (red.): Kampen om Ungdomshuset Informations forlag

Det måtte jo komme; et studie af det mest omfattende gadeoprør i nyere dansk historie.

At tænke sig at det kun er to-tre år siden, at mange af begivenhederne udspillede sig, og at det desuden kun er lidt over et år siden, at et helt nyt ungdomshus blev oprettet, er ærligt talt en kende utroligt. Men nu foreligger bogen om det temmelig omfattende oprør altså og det er, trods den relativt korte tidshorisont, faktisk rigtig spændende læsning.

Bogen er sammensat af en række akademikere og journalister, hvoraf flere enten selv har været involveret i BZ-miljøet i København eller bedrevet forskning indenfor området. Her kunne man så spilde resten af anmeldelsen på at diskutere hvorvidt det er muligt eller holdbart for tidligere involverede at bedrive et troværdigt og kritisk studie af disse ting. Til det er der primært at sige, at forfatterne i det mindste åbent vedgår deres engagement og sympati for sagen, og rent faktisk har formået at sammensætte en ovenud interessant bog, der med sin grundighed synes temmelig unik i en dansk sammenhæng. En mulig pointe kunne således være, at dette bl.a. lykkedes grundet den viden og det engagement, som netop hidrører fra forfatternes egen involvering, som ellers let ville kunne blive anset for et problem. Det er det bestemt ikke her, snarere tværtom.

Den første del af bogen er helliget en historisk gennemgang af tidligere oprør og husbesættelser i København, således indskriver kampen om

26

DELFINEN

ungdomshuset sig i en lang række af stridigheder mellem aktivister på den ene side og politi og myndigheder på den anden. En sådan kontekst er vigtig at have med og tjener som en gedigen introduktion til resten af bogen.

De andre kapitler omhandler alle forskellige aspekter af ungdomshusoprøret, som følges helt frem til indtagelsen af det nye ungdomshus sidste år. Således fokuseres der, foruden selve forløbet med optøjer og demonstrationer fra 20062008, på alt fra brugen af sms, politiets rolle og indsats, tv-avisens dækning, det retslige efterspil samt den politiske debat, der gik forud for selve begivenhederne.

Et interessant aspekt er bogens formidling, for selvom de fleste kapitler bygger på omfattende teori og research, er formen gjort lettilgængelig og ganske anvendelig - alle kan gå til den her bog, og det synes at være et meget bevidst træk fra redaktørernes side.

Overordnet set er det bogens bestræbelse at vurdere, hvilket slags oprør der fandt sted, hvilke konsekvenser det har haft, både for de involverede og for samfundet, samt at give et bud på hvilken logik, der rent faktisk ligger bag brugen af voldelige såvel som ikke-voldelige protestformer for at opnå politiske mål.

Dette gøres ikke gennem et ensidigt fokus på de forskellige aktører set isoleret fra hinanden, men snarere ved at se på dynamikken og sammenspillet imellem disse.

Afslutningsvis skal undertegnede i øvrigt heller ikke lægge skjul på at være indehaver af en vis sympati for BZ-bevægelserne og boligaktivisme.

Og som sådan kan man jo vælge at læse denne anmeldelse med kritiske briller på. Men giv uanset mulige forbehold bogen en chance, for det er oprigtig talt en yderst interessant udgivelse, der fortjener at blive læst og sætte standarden for lignende værker fremover.

Marc Grønlund

OCT

ÅRSTUDENTE HU RHU S S

bOil + ClONECiRClE Stakkevis af viden

NøDHjælpSbaR

02

DOOR: 15.00 pRiCE: 20/10 ( SUppORT a gOOD COURSE!)

stakbogladen Studenternes Hus Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag 10.00-17.00

slavisk Studenternes Hus Ndr. Ringgde 3 8000 Århus C. tlf 86194522 slavic@stakbogladen.dk www.russianbooks.dk Åben mandag-fredag 10.00-17.00

naturfag Matematisk Institut Bygning 1530 tlf 86128744 naturfag@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-torsdag 10.00-16.00 fredag 10.00-15.00

• • • • • • • • • • • • • • • • • • •

bøgerne til dit studium bøger om studieteknik ordbøger kompendier læsestativer skønlitteratur paperbacks sprogkurser studiekalendere brevordnere og ringbind registre og faneblade elastikmapper standardblokke kollegieblokke skriveredskaber hulapparater og hæftema skiner lommeregnere blækpatroner printerpapir

I stakbogladen kan du • •

få indbundet dine opgaver i spiralryg eller limryg blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bøger og papirvarer

sat

HigH 5 klUbbEN

sat

HERE iS YOUR biRTHDaY paRTY!

tuE

wORlD NORDiC ExCHaNgE fESTival

tuE

03 03

DOOR: 20.00 pRiCE: 50/30

DOOR: 20.00 pRiCE: fREE

HElENE blUm • mamES babEgENUSH

blaaR + mY laST bEaT

07

UNDER OvERflaDEN

09 frI

DOOR: 20.00 pRiCE: 40/20

TUbESCREam fESTival prEsEnts:

miNNaaRS (Uk) • aNNaSaiD • OH STaCY! • YUNO zEiTgEiST • klUb STÖj (afTERpaRTY)

TømmERmæNDSbaNkO

11

sun

DOOR: 10.00 pRiCE: fREE

RESONaNS

15

liNDSTORff • RaSmUS wENg kaRlSEN (klUb STUka) + william bROwN & DavE bOYD mf.l. + RECEpTiON fOR THE aRT Of DON jOHN

ClUb STRaNgE EaRS

16

THE baNg baNg bRaiN • iNDigO SUN • jENiSEREvER (SvE) RaNDOm faTHERS• THE SCaRamaNga Six (Uk) + Dj lapTOp

gYROSCOpE

19

DOOR: Tba pRiCE: SEE www.STUDENTERHUSaaRHUS.Dk

lECTURE wiTH jøRgEN lETH

In CoopEratIon wIth fof

UpCOmiNg baTTlE Of baNDS DOOR: 20.00 pRiCE: SEE www.STUDENTERHUSaaRHUS.Dk

CONSEpTUaliziNg ROCk

Mon

21

wEd

22

thur

23 frI

24

DOOR: 20.00 pRiCE: SEE www.STUDENTERHUSaaRHUS.Dk

SpilafTEN

sat

25

sun

25

sun

DOOR: 15.00 pRiCE: fREE

kNUDSEN + mOgENSENS fEaT. gaRRiSON

26

DOOR: 20.00 pRiCE: SEE www.STUDENTERHUSaaRHUS.Dk

Mon

biRD + jaRlE bERNHOfT(N)

wEd

giRlS aHEaD/bOYS alivE

thur

DOOR: 20.00 pRiCE: 50/30

DOOR: 20.00 pRiCE: 60/40

Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. Tlf 86128844 Fax 86209102 e-mail: books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag kl. 10.00-17.00

frI

DOOR: 20.00 pRiCE: 50/30

SwiNgSTYRkE 7 prEsEntEd BY århus jazzkluB & jazzsElskaBEt

Stakbogladen A/S

thur

DOOR: 18.00 pRiCE: SEE www.STUDENTERHUSaaRHUS.Dk

DOOR: 20.00 pRiCE: SEE www.STUDENTERHUSaaRHUS.Dk

Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur

10

sat

DOOR: 20.00 50/30

bOOYaka fESTival

268,-

06

wEd

DOOR: 20.00 pRiCE: 30/10

DOOR: 20.00 pRiCE: S40/20

268,-

06

DOOR: 20.00 pRiCE: SEE www.STUDENTERHUSaaRHUS.Dk

DOOR: 16.15 - 18.00 pRiCE: 120/90

Bøger du ikke kan undvære

frI

SECONDHaND bazaR DOOR: 13.00 pRiCE: fREE

stakbogladen sælger bl.a.

01

thur

DOOR: 20.00 pRiCE: 40/20

TRaNSmiSSiON lOw DOOR: 20.00 pRiCE: 50/30

Music

Event

28 29 30 frI

International

kiTTYwww.studenterhusaarhus.dk DEvillE DaNCEClUb DOOR: 20.00 pRiCE: 60/40

31

sat

Main sponsors:

MEMBERS DRINK CHEAPER! ONLY 20,- FOR 1 LARGE DRAFT BEER

www.studenterhusaarhus.dk Århus Kommune

Additional sponsors:

INCUBA

Hovedsponsorer:

SCIENCE PARK

Århus Kommune

Øvrige sponsorer: INCUBA SCIENCE PARK

■ KULTURKALENDER VideoVideo

3. oktober – 22. November, ARoS Med udgangspunkt i Nephews album ”DanmarkDanmark”, der udkom Grundlovsdag 2009, har 12 visuelle kunstnere fået til opgave at skabe deres eget værk ud fra hver deres sang fra cd’en.

Kunstnere som Ben Stansbury, Søren Behncke, Michael Noer, Iben West, Hjortefar m.fl. giver deres bud på, hvad det vil sige at være fra Danmark.

Musikpsykologi – ny dansk tilgang

d. 7. oktober, Det Jyske Musikkonservatorium, lokale 421/423 kl. 16:00 Lektor og ph.d. i musikterapi Lars Ole Bonde holder foredrag med udgangspunkt i sin nye bog ”musik og menneske”. Her giver han et indblik i, hvorfor og hvordan musik påvirker os fysisk, psykisk, eksistentielt og socialt. Bondes bog er den første lærebog i musikpsykologi på et nordisk sprog, og Bonde spørger hermed sig selv, om musik i virkeligheden er et ordløst, æstetisk og symbolsk sprog, der kan forstås af alle. Der er fri entré.

Kulturnat Århus 9. oktober

Den årlige århusianske kulturnat finder i år sted d. 9. oktober, hvor der bliver sat fokus på den lokale århusianske kultur og dens mangfoldighed.

Der vil være rig mulighed for at gå på opdagelse i Århus’ kulturelle gemmer, når byen folder sig ud i et virvar af dans, teater, musik, film, kunst og meget andet.

KulturNatHatten bliver overrakt til en person, der har gjort noget særligt for kulturlivet i Århus i det forløbne år. Blandt mange andre oplevelser vil Århus Stiftstidende åbne dørene til en rundvisning og ARoS byder deres gæster indenfor i et surrealistisk univers præget af gadestemning.

Fresh air – An Austrian Love Story 16. oktober – 2. November, ARoS

LYNfabrikken rykker i oktober ind på ARoS med designudstillingen “Fresh Air” fra PureAustrianDesign. Udstillingen viser et udsnit af det allerbedste og mest enestående fra østrigske designere, der via værker fra områder såsom Corporate Design, typografi, publishing og promotion præsenterer, hvad østrigsk design har at byde på. Hvert værk er installeret i en to meter høj oppustelig boble af gennemsigtig PVC og udgør hermed et futuristisk landskab.

Titlen henviser til det friske pust af inspiration og nyt design, der lige nu blæser fra Østrig og ud i resten af verden.

Undskyld gamle, hvor finder jeg tiden, kærligheden og den galskab, der smitter?

16. oktober – 14. November, Århus Teater

Don Otto er blind og hans tro følgesvend Biermann har det heller ikke for godt. De drømmer sig tilbage til de gode gamle dage, mens de finder en sidste nydelse i Don Ottos store cubanske cigarer. Der er ingen X-Factor over alderdom, plejehjem, SOSU’er og voksenbleer, men Århus Teaters husdramatiker, Christian Lollike, prøver at give et indblik i, hvordan livet leves med demens.

I den allestedsnærværende debat om forholdene for landets ældre spørger Lollike sig selv; har vi selv ret til at vælge, hvornår og hvordan vi vil herfra?

Jørgen Leth – Hans liv og hans film 21. oktober, Studenterhus Århus

Filmmand og garvet Tour de France kommentator på TV2, Jørgen Leth, tager vejen forbi Studenterhuset. Her viser han klip fra sine film og giver et indblik i de ideer og tanker, der ligger bag de mange spille- og dokumentarfilm, han har på CV’et.

Leth, der efterhånden er en institution i det danske filmmiljø, står bag film såsom ”Det perfekte menneske”, ”De fem benspænd” og ”Stjernerne og vandbærerne”.

Foredraget, der er arrangeret af FOF-Århus, vil også give mulighed for et indblik i nogle af de film, der aldrig blev til noget.

Dørene åbner kl. 16:15 og studerende kommer ind for 90 kr.

DELFINEN 28 28 DELFINEN

RETRO Tamagotchi

Teenageårenes virtuelle kæledyr ”I’m your tamagotchi, so happy that you love me” kører i tomgang i mit hoved. Den lille, ensartede melodi, der tenderer til drillesyg hån, nægter simpelthen at slippe sit tag i mig og flyve videre ud i verden.

ORD | Ida Maria Kristensen

Tillad mig at genopfriske hukommelsen for de, der måtte have glemt sangen: Året er 1997.

Dancebandet Daze storhitter med albummet ’Superheroes’ – hvorfor er endnu uvist. Ingen går normalt, men kæmper sig frem, tynget til jorden af plateausko, hvor ”jo større, jo bedre” er de magiske ord. Alle piger og mange drenge bruger hvert eneste frikvarter på at passe og pleje en lille, opmærksomhedskrævende, skinger, digital skabning, der bor på en LCD-skærm i en æggetformet plastikramme.

Et virtuelt kæledyr, om man vil. En ven for nogen. En ven, der dør, hvis man ikke med fodrer den, gør rent efter den, leger med den osv., med de tre dertil indrettede knapper. Den digitale følgesvend bliver i de år genstand for betingelsesløs kærlighed, hengivenhed og omsorg, på trods af en personlighed, der kun kræver og kræver og aldrig giver noget igen. Denne skabning er så populær, at Daze skriver en sang, ikke bare om den, men på vegne af den.

Nummeret ”Tamagotchi (together forever)” toppede hitlisterne og flyttede ind i de danske teenageres liv og bevidsthed, præcis som den virtuelle ven selv – og lige så påholdende. Jeg erfarede trods alt, at jeg efter 12-13 år stadig kan synge med på store dele af sangen. Så slap det ud.

Genopstandelse Konceptet ”Tamagotchi” blev født i 1996 i Japan og døde efter et par år på toppen en langsom, ubemærket død. Siden har den levet i vores erindring, mere eller mindre undertrykt. Mindet om Tamagotchien bringer hos de fleste et lille smil frem. Et lille lettelsens smil. Et lille ”tænk-enganghvor-dum-jeg-var-dengang-i-90’erne”-smil. Et lille smil, der med den gamle, om end nu skjulte hengivenhed, ønsker, at den lille følgesvend må hvile i fred. Og aldrig genopstå.

Eller sådan troede jeg i hvert fald det forholdt sig indtil for ganske nyligt. For trenden døde åbenbart ikke med 90’erne, som jeg og mange andre antog. Tamagotchien lever faktisk i bedste velgående, har adskillelige fangrupper på Facebook og spås herfra en revival, når ”Tamagotchi: The Movie” udgives i USA næste år. Åh jo.

Filmen så dagens lys i Japan, december 2007, med den korte og fyndige titel ”Eiga de Tōjō!

Tamagotchi Dokidoki! Uchū no Maigotchi!?” For knap fire måneder siden blev filmen udgivet på engelsk og udkommer altså snart i USA. Direkte oversat fra japansk er den engelske titel ”Appearing on Film: Tamagotchi - Lost Child In Space!?”

Filmen, eller værket om man vil, har endnu ikke fået de fem stemmer på IMDb (the Internet Movie Database), der er nødvendige for at blive vurderet. Men hvis vi krydser fingre og i øvrigt har held i sprøjten, lur mig da, om denne produktion ikke bliver tilgængelig i de danske biografer inden for en overskuelig fremtid. Og så kan vi selv få lov at rate den, med melankoli og mindet om hvor meget af vores barndom Tamagotchien stjal fra os som målestok. 

29

DELFINEN

for studerende i Århus

Er du Delfinens nye layouter?

Arbejdstid: Ca. 25 timer om måneden Arbejdsopgaver: Deltagelse i redaktionsmøder Opsætning af magasinet (ca. én hel weekend pr. blad) Organisering af den månedlige produktion og distribution Profil: Du har indgående kendskab til PhotoShop og InDesign.

Du er kreativ og har et øje for grafiske løsninger.

Du kan arbejde koncentreret op til deadlines.

Du er engageret og kan blande arbejde med fornøjelse.

JOBBET ER LØNNET

Send en mail til delfinen@sr.au.dk senest d. 16. oktober

30

DELFINEN

Delfinen søger skribenter Er du interesseret i at formidle din faglige kunnen, udforske og skrive om det århusianske kulturliv eller bedrive undersøgende kritisk journalistik? Så er Delfinen stedet for dig.

Delfinen er magasinet af og for de studerende på Aarhus Universitet.

Magasinet er modsat de øvrige institutblade uafhængigt af universitetet.

Vi kan derfor tage historier op, som de andre blade ikke kan. Vi er de studerendes vagthund.

Delfinen er mere end en kritisk stemme.

Vi forsøger at dække kulturlivet bredt i det århusianske. Og vi forsøger at være en tværfaglig portal, hvor alle faggrupper på universitetet kan komme til orde og formidle relevant viden.

Lyder det interessant?

Så kom til åbent redaktionsmøde på Studenterrådsgangen, Nordre Ringgade 3, 8000 Århus, d. 6. oktober kl.19:00.

Alle er velkomne.

Forlad os vor skyld 30. sep. - 3. okt.

Hverdage kl. 20.00 lør. kl. 16

Fysisk, absurd, poetisk tour de force.

Om kernefamilien, kærlighed, skyld og tilgivelse... og retten til at følge egne veje

storytellers con katapult 3. okt. kl. 20.00

Lyslevende, kendte og ukendte mennesker, skuespillere og revisorer fortæller dig deres historier LIVE. Intimt, hyggeligt, humoristisk og underholdende.

VÆRT: Rune Green

de døde venner tilbage 22. - 30. okt.

Hverdage kl. 20.00. lørdage kl. 16

En ambitiøs og stærkt visuel forestilling om venskab på godt og ondt! Oplev blod, nostalgi, latexsår, nøgenhed, makaber humor og dyb eftertænksomhed.

kultursalon

med christian Have 9. nov. kl. 19.30

Hvordan ser dagens mediesituation ud og hvad skal kunsterne gøre for at trænge igennem al støjen?

Skal vi gå andre/nye veje?

30% rabat til alle studerende billetter: 8620 2699 // www.katapult.dk

Idrætsdag og Danmarks Største Fredagsbar 2009.

Flere medlemskaber i AUS’ motionscenter

VM-bronze til Sho

Shotokan Karate, so I AUS’ motionscenter er vi igen begyndt at samarbejdsklub i AU Den 11. September afviklede Aarhus sælge medlemskaber til nye og gamle længere tid, var i au Universitets-Sport og Studenterrådet ved studerende. Traditionelt har alle Shotokan Karate-Do Aarhus Universitet endnu engang Flere medlemskaber VM-bronze til Shotokan Karate i Japan Idrætsdag og Danmarks Største Idrætsdag og Danmarks Største Flere medlemskaberi iAUS’ AUS’ VM-bronze til Shotokan Karate i Japan motionscenter medlemskaber været udsolgt i løbet af en Verdensmesterskab Fredagsbar 2009.

Idrætsdag og Danmarks Største Fredagsbar 2009. motionscenter Shotokan Karate, har været Shotokan Karate, somsom har været en en fra sig rigtigt flot. Foren Fredagsbar. Det er tredje år, at Idrætsdagen uge, men den stigende konkurrence Den 11. September afviklede Aarhus I AUS’motionscenter motionscenter er vi i AUS gennem I AUS’ viigen igenbegyndt begyndt at samarbejdsklub samarbejdsklub i AUS gennem Den 11.

September afviklede Aarhus kommercielle fitnesscentre og rygter om,i august udøvere: Thor Arsin har været afviklet i samarbejde med sælge Universitets-Sport og Studenterrådet at sælge medlemskaber til nye gamle længere tid,tid, varvar til World medlemskaber til nye og og gamle længere i august til World Universitets-Sport og Studenterrådet ved atTraditionelt det ikke er tilalle at komme iShotokan nærheden af et Federation Jensen og(WSKF) Zsuzsann Danmarks Største Fredagsbar, og Aarhus Universitet endnu engang studerende.

Traditionelt har alle Karate-Do (WSKF) studerende. har Shotokan Karate-Do Federation Aarhusved Universitet endnu engang Idrætsdag og Danmarks Største medlemskaber været udsolgt i løbet af Verdensmesterskab i Tokyo og klarede medlemskab i AUS betydet, at salget sigoggodt, men be samarbejdet er nu ved at modne. I Aarhus medlemskaber været udsolgt i løbethar af en Verdensmesterskab i de Tokyo klarede Idrætsdag og Danmarks Største Fredagsbar. Det er tredje år, at Idrætsdaen uge, men den stigende konkurrence sig rigtigt flot. Foreningen deltog med uge, men den konkurrence fra sigetrigtigt flot. Foreningen deltog med tre Fredagsbar. Det er tredje atderfor Idrætsdagen gårstigende langsommere end vi så for par Thor år Arsinevici, Universitets-Sport serår,vi frem gen har været afviklet i samarbejde med til fra kommercielle fitnesscentre og rygter tre udøvere: Arsinevici, Maja Lyn- som tog kommercielle fitnesscentre og rygter om, udøvere: Thor Arsinevici, Maja Lynderup har været afviklet i samarbejde med Største Fredagsbar, om, at det ikke erDet til at betyder komme i nærhederup Jensen og Zsuzsanna siden. at vi fortsat har ca. 300 medÖrdög. hjemAlle til Århus. fortsatDanmarks godt samarbejde med og at det ikke er til at komme i nærheden af et Jensen og Zsuzsanna Ördög.

Alle Danmarks Største Fredagsbar, og samarbejdet er nu ved at modne.

I Aarden af et medlemskab i AUS har betydet, klarede de sig godt, men bedst gik detklarede medlemskaber til salg.

Du kan et men bedstUniversitets Studenterrådet forbindelse med AUS har betydet, atså salget de købe sig godt, gik det Thor Shotok samarbejdet er nu ived at modne.

Aarhus hus Universitets-Sport ser vi Iderfor frem medlemskab at salget gåri langsommere end vi for Thor på vores Idrætsdagen Påderfor dagen benyttede til fortsat2010. godtser samarbejde med par årmedlemskab siden. Det atmotionscentret vi Arsinevici, somsom tog tog en flot gåretlangsommere endbetyder vi såtil for et fortsat par år Arsinevici, en bronzemedalflot bronzemedalje Universitets-Sport vi frem til Studenterrådet i forbindelse med har ca.

300 medlemskaber til salg.

Du je med hjem til Århus.

Stort til til siden. Detkontor betyder at vi fortsat har ca.Hus 300 påmed hjem til Århus. Storttillykke tillykke fortsat godt1000 samarbejde med fra hele Århus i Studenternes omkring studerende Idrætsdagen 2010.

På dagen benyttede kan købe et medlemskab til motionsUniversitets Shotokan Karate. medlemskaber til salg.

Du kan købe Universitets ShotokanMed Karate.

Studenterrådet i forbindelse Nordre Ringgade 3. et AUS til Avori sig af omkring muligheden for atmed deltage i 1000På studerende fra hele Århus centret på vores kontor i Studenternes medlemskab til motionscentret på vores Idrætsdagen 2010. dagen benyttede sig af muligheden for at deltage i Hus på Et fuldtidsmedlemskab frem Med til AUS 1. til Avoriaz i uge 5. turneringerne i bordfodbold, fodbold, kontor i Studenternes Hus på omkring 1000 studerende fra hele Århus turneringerne i bordfodbold, fodbold, Nordre Ringgade 3. september, der giver mulighed forAUS at tro træne tro arra håndbold, volleyball, basketball Ringgade 3.

Med tilarrangerer AvoriazTraditionen iAarhus uge 5. sig af muligheden for at deltage i og og Nordre håndbold, volleyball, basketball Et fuldtidsmedlemskab frem til 1.

Traditionen Et fuldtidsmedlemskab frem til 1. turneringerne frader 7-22 ugensfordage, kan købes for kun i ultimate. ultimate.i bordfodbold, fodbold, september, giveralle mulighed at Universitets-Sport igen i Universitets-Sport år en skitur til september, der giver mulighed for at træne Traditionen tro arrangerer Aarhus håndbold, volleyball, basketball og træne fra950 7-22 alle ugens dage, kan de franske alper.

Turen går i år til Avoriaz, kr. franske alper. Turen 950 dage, kr. er et rigtig lækkert frakøbes 7-22 for allekun ugens kan købes for kun hvilket Universitets-Sport igenskiområde, i år en skitur til de ultimate. hvilket et rigtig læ med stor variation og gode 950 kr. franske alper. Turen går muligheder i år til er Avoriaz, Renoveringen af det nye motionscenforhvilket er et rigtig lækkert Renoveringen af det nye motionscenter stor variation skiområde, og medgo ter går planmæssigt dagsture.

Byen er bilfri, hvilket giver en Renoveringen af det nye motionscenter stor variation og godedagsture. mulighederByen for er bi går planmæssigt rigtig god atmosfære med folk, der tager går planmæssigt dagsture. Byen er bilfri, hvilket en godgiver atmosfær Den første december 2009 åbner AUS skiene ned til afterskiingrigtig og hesteslæder, rigtig god atmosfære med folk, der tager dørene for sit nye motionscenter på 2009 åbner der trækker nyankommende og deres Den første december AUS skiene ned til afters Den første december 2009 AUS skiene ned afterskiing hesteslæder, Trøjborg.

Centret ligger pååbner Otto Rudskufferter.

AUS til arrangerer igenogi år forvedsitatnye på nyankommende dørene sitfor nye motionscenter på der trækker og deresnyankom gade for ogdørene er tiden blive motionscenter renoveunderholdning i bussen der med trækker banko, ret. Der bliver væltet vægge, lydisoleret, quizzer, fedeAUS præmier ogkufferter. godeigen film.i år Trøjborg.

Centret ligger på Otto Rudsgade kufferter. arrangerer Trøjborg.

Centret ligger på Otto Rudsgade AUS arran malet og det ser ud til, at det hele går Derudover har vores kontakter hos Ceres og er for tiden at tiden blive renoveret.

Der renoveret. underholdning bussen med banko, og erved for ved at blive Deråri gerne underholdning i bus planmæssigt.

Centret byder på mange at de igen vil sætte bliver væltet vægge, lydisoleret, malet og sagt, quizzer, fede ipræmier og gode nogle film. bliverdetvæltet vægge, lydisoleret, malet og quizzer, fede præmi vores nuvækasser øl og sodavand til os i bussen, detforbedringer ser ud til, ati forhold heletilgår planmæssigt.

Derudover har voresind kontakter hos Ceres rende center.

Bl.a. bliver der flere adskilte så ikke kedsomhed og asocial adfærd det på sermange ud til, at det hele Derudover har vore Centret byder forbedringer i går planmæssigt. sagt, at de igen i år gerne vil sætte nogle rum, så man i det ene rum kan træne skal ramme den ellers så muntre bustur. byder på mange i sodavand igen i år forhold tilCentret voresmens nuværende center.

Bl.a. forbedringer kasser øl og tilatosde med frivægte, man i de andre Turen koster 3850 kr. og sagt, erind inklusiv 6i bussen, bliver der flere adskilte rum, så man i det så ikke kedsomhed og asocial adfærd skal kan koncentrere Kettlebells eller dages forholdsigtilomvores nuværende center. Bl.a. kasser øl og sodava enecardiotræning. rum kan træne med frivægte, mens ramme den ellers så muntre bustur. Turen centret transport, guideservice bliverDerudover der flereligger adskilte rum,liftkort, så man i det lejlighed, så ikke kedsomhed på iførste sal, hvilket giver megetsig bedre ogkoster underholdning i bussen.

Du kan læse man de andre kan koncentrere om 3850 kr. og er inklusiv 6 dages Derudover kunne besøgende prøve alt fra ene rum kan træne med frivægte, mens ramme den ellers så Derudover kunne besøgende prøve alt muligheder for udluftning, og som en mere om turen og tilmelde dig på moderne ballet, kajkagekast, fægtning over Kettlebells eller cardiotræning. Derudover liftkort, transport, lejlighed, guideservice fra moderne ballet, kajkagekast, fægtekstra bonus kan vi tilbyde sauna efter www.aus.dk.

Turen er for alle studerende manpåiførste de andre kan koncentrere sig om kosterDu3850 kr. og e Derudover kunne besøgende altligger fra centret sal, hvilket giver og underholdning i bussen. kan læse skat til jagtforeningens smagsprøverprøve på ning over skatItilløbet jagtforeningens smags- meget træning. i Århus, menturen hvis du har en ven,dig derpå bedre muligheder for udluftning, og mere om og tilmelde stegt krondyrkølle. af dagen kunne Derudover liftkort, le moderne ballet, kajkagekast, fægtning over Kettlebells eller cardiotræning. prøver på stegt krondyrkølle. I løbet af studerer i en anden by eller en ven,transport, som som en ekstra bonus kan vi tilbyde sauna man på den musikalske scene opleve alt www.aus.dk.

Turen er for alle studerende i ligger giver og kan, underholdning i kunne man på den musikalske på Vidste du at… centret på første sal, hvilket ikke længere er studerende vi også skat tildagen jagtforeningens smagsprøver efter træning. fra klassisk strygermusik til P3-aktuelle Århus, men hvis du har en ven, der scene opleve alt fra klassisk strygermusik finde plads til ham/hende. meget bedre muligheder for udluftning, og bymere omven, turen stegt I løbet dagen kunne ’Kiss krondyrkølle.

Kiss Kiss’ og Tv2, der Kiss’ omaf aftenen studerer i en anden eller en som og ti til P3-aktuelle ’Kiss Kiss og Tv2, der Aarhus Universitets-Sport sammenlagt en forskellige ekstra bonus kan vi tilbyde saunaer studerende man på musikalske scene www.aus.dk.

Turen Vidste dusom at…tyve fyrede enden kanonkoncert det storeopleve ikke længere kan, vi også om aftenen fyrede af enikanonkoncert af i alt tilbyder over det store cirkustelt.

Det vurderes at omsportsaktiviteter og at rigtigt mange cirkustelt.

Det vurderes at omkring 5000 finde plads til ham/hende. efter træning. fra klassisk strygermusik til P3-aktuelle Århus, men hvis du kring deltog 5000 studerende deltog i dagens af klubberne i AUS gør sig sammenlagt i toppen af Aarhus Universitets-Sport studerende i dagens aktiviteter og ’Kiss Kiss Kiss’ og Tv2, der om aftenendansk idræt. studerer i en anden tilbyder over tyve forskellige aftenens festivitas.

Vidste at…mange af fyrede en kanonkoncert af i det store sportsaktiviteter ikke længere er stud ogdu at rigtigt cirkustelt. Det vurderes at omkring 5000 finde plads til ham/h klubberne i AUS gør sig i toppen af dansk Aarhus Universitets-Sport sammenlagt studerende deltog i dagens aktiviteter idræt. og 32 DELFINEN tilbyder over tyve forskellige aftenens festivitas. sportsaktiviteter og at rigtigt mange af

STUDENTERRÅDETS SIDER NYE TONER Semestret er kommet godt igang, og Studenterrådet ser tilbage på en veloverstået studiestart.

Studiemessen var igen i år besøgt af mange nysgerrrige studerende, som fik gode tilbud med sig hjem.

Fredag den 11. september var universitetsparken fyldt op af glade studerende, som lyttede til sød musik og dystede i venskabelig kappestrid til årets Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag. TV-2 gav traditionen tro en nostalgisk koncert og duggede ruderne i det store telt, hvor stemningen var i top.

Studenterrådet var positive over den store opbakning fra studerende til studiestartsarragementerne.

n

p e

Nye toner er på vej i Studenterrådet.

Organisationen skal styrkes, og i den forbindelse har Studenterrådet ansat en organisationskonsulent, som i efteråret vil hjælpe Studenterrådet med at styrke fagrådene og få musikken til at spille i den samlede organisation.

Hun fortæller i dette nummer om sit arbejde og de planer, hun har for Studenterrådet. To studerende, som til dagligt har fagrådsarbejdet helt inde på livet, fortæller om hverdagen i et fagråd og giver deres bud på, hvordan Studenterrådet styrkes.

e

e

Efteråret bliver desuden præget af valget til universitetsbestyrelsen, som finder sted i slutningen af november.

Studenterrådet har fundet tre spidskandidater til valget, og vi ser frem til en spændende valgkamp.

Studenterrådets styrelse har derudover fået to nye medlemmer, som blev indvalgt på Fællesrådsmødet den 16. september.

ed

Med frisk blod og nye instrumenter håber vi, at vi fremover bliver endnu bedre til at varetage dine interesser og kæmpe for dine vilkår som studerende.

- Studenterrådet ved Aarhus Universitet

l n

Studenterrådets studiemesse den 7. til 9. september var traditionen tro en succes og blev besøgt af mange nysgerrige studerende.

HVEM ER STUDENTERRÅDET? i Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet. Vi arbejder for at sikre de studerendes rettigheder og forbedre de studerendes vilkår på Aarhus Universitet og på landsplan.

Studenterrådet er derfor dit talerør på universitetet og er repræsenteret på alle niveauer for at sikre størst mulig indflydelse for de studerende.

Fra fagrådene på alle uddannelser,

Studienævn og Akademisk Råd til Aarhus Universitets bestyrelse og Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder for de studerendes vilkår på landsplan.

Studenterrådet tilbyder derudover studierelevante kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og andre services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C Tlf.: Fax E-mail: Web:

8942 5464 8942 5474 sr@sr.au.dk www.sr.au.dk

Sekretariatet har åbent: Man-tors kl. 9-14.30 Fredag kl. 9 -13 33

DELFINEN

WWW.SR.AU.DK TEMA: FAGRÅD Studenterrådet sætter i denne måned fokus på fagrådene og deres virke. To fagrådsmedlemmer fortæller om arbejdet i hver deres fagråd, og den nyansatte organisationskonsulent fortæller om, hvordan fagrådene i fremtiden skal styrkes, så Studenterrådet kan fungere bedre.

TIL KAMP MOD FAGRÅDS-FORDOMME Af Louise Holm Thomsen, thomsen@sr.au.dk

Fagrådene på Aarhus Universitet arbejder for at skabe gode rammer for de studerende.

Samtidig tager de kampen op mod deres dårlige rygte.

Anne Engelst Nørgaard synes det er fedt at få indflydelse på uddannelsernes opbygning.

Studenterrådet består af en flok politikog CV-liderlige statskundskabere. Sådan lyder en af fordommene om Studenterrådet. Men virkeligheden er en anden. Det mener 24-årige Niels Randlev Hundebøl, som netop er påbegyndt en PhD i videnskabshistorie, og 22-årige Anne Engelst Nørgaard, som læser historie og sidefag i filosofi og idéhistorie. De sidder i hver deres fagråd, og gør fordommene til skamme.

Fagråd gør en forskel Fagrådene på Aarhus Universitet varetager mange forskellige arbejdsopgaver, og hvert fagråd har sin måde at gribe opgaverne an på. Alligevel bliver den fælles ånd tydelig i mødet med humanisten og den naturvidenskabsstuderende – det handler om at give de studerende en bedre hverdag. Anne Engelst Nørgaard sidder i fagrådet på historie. Her arbejder man blandt andet med undervisningsevaluering og har sammen med studienævnet været med til at ændre opbygningen på histories kandidatuddannelse og har fået indført nye eksamensformer på bacheloruddannelsen. ”Vi vil gerne gøre det klart over for de studerende, at det er os, man henvender sig til, hvis undervisningen ikke fungerer,” udtaler Anne Engelst Nørgaard.

Hun synes, at det er fedt at få indflydelse 34

DELFINEN

Niels Randlev Hundebøl ønsker, at Studenterrådet skal have en solid base.

på, hvordan uddannelsen skal være. En god uddannelse handler ikke kun om det faglige, og derfor står fagrådet på historie også for sociale arrangementer. Den Fælles Faglige Dag er et af de spændende tiltag for alle studerende på Institut for Historie og Områdestudier.

I Matematisk Fysisk Studenterråd (MFSR, red.), som er et af fagrådene på det naturvidenskabelige fakultet, forsøger man også at gøre de studerendes hverdag bedre med sociale og faglige arrangementer. ”Vi holder vores egen Internationale Dag, fordi arrangementet for hele uni plejer at ligge oven i eksamensperioden på naturvidenskab,” forklarer Niels Randlev Hundebøl.

Formålet med arrangementet er ifølge den PhD-studerende at skabe interesse for de naturvidenskabelige fag. Derudover har fagrådet et tæt samarbejde med tutorforeningen på naturvidenskab og laver faglige møder for de nystartede studerende, så deres studiestart bliver nemmere og mere overskuelig.

Plads til forbedringer Fagrådene kæmper en god sag, og Niels Randlev Hundebøl ærgrer sig derfor over fordommene og den manglende opbakning fra de studerende. ”MFSR lider ligesom så mange andre

fagråd under, at det er svært at få folk til at engagere sig,” fortæller Niels Randlev Hundebøl.

Anne Engelst Nørgaard pointerer dog, at fagrådet på historie oplever stor opbakning fra de studerende, men er enig i, at det er ærgerligt, at dette ikke er tilfældet på alle studier.

Niels Randlev Hundebøl mener dog, at man kan komme det dårlige rygte til livs og få flere med på vognen, hvis man gør Studenterrådets arbejde mere relevant for de studerende. ”De studerende skal kunne se, at Studenterrådet har betydning for deres verden, og at vi kan lægge et arbejde, som gavner dem,” pointerer den PhD-studerende.

For begge fagrådsmedlemmer handler det først og fremmest om at skabe en solid base i fagrådene og det samlede Studenterråd. Med en solid base mener Anne Engelst Nørgaard, at man i hvert fagråd skal diskutere og afklare, hvad man forventer af arbejdet, og hvad formålet er. ”Hvis vi skal styrke fagrådene kræver det, at man er åben over for det, som kommer fra nye mennesker. Nye studerende skal synes det er fedt og interessant at blive en del af Studenterrådet,” siger Niels Randlev Hundebøl.

STUDENTERRÅDETS OPSLAGSTAVLE MERE MAGT TIL STUDENTERRÅDET Af Hannah Nagler, hannah@sr.au.dk

For at blive endnu bedre til at tale de studerendes sag, har Studenterrådet ansat en organisationskonsulent, der skal styrke og effektivisere organisationen.

Studenterrådet er de studerendes stemme. Og for at stemmen skal tale alle studerendes sag, skal organisationen åbnes op, inkludere flere studerende og dermed styrkes. Et styrket Studenterråd kan stå stærkere over for universitetets ledelse og politikere og kan bedre kommunikere de studerendes behov ud. Studenterrådet skal sørge for, at de studerende bliver hørt, og at deres ønsker opfyldes.

For at forstærke Studenterrådet som organisation, er det nødvendigt at styrke rådets fundament: fagrådene, fagudvalg og fakultetsråd. Her kommer jeg ind i billedet.

En hjælpende hånd til Studenterrådet Jeg hedder Hannah Nagler, er 25 år og læser statskundskab. Efter et praktikophold som frivilligkoordinator hos Amnesty International i Århus skal min plads fremover være hos Studenterrådet. Som organisationskonsulent bliver det mit job

at undersøge, hvordan fagrådene, fagudvalgene og fakultetsrådene på Aarhus Universitet kan blive mere effektive og dermed styrke det samlede Studenterråd.

Fagrådene og resten af Studenterrådet går en spændende og foranderlig tid i møde, og jeg ser frem til at komme i gang og hjælpe med at styrke organisationen.

Fagrådene er udgangspunktet for Studenterrådets aktiviteter og har den daglige kontakt med de studerende.

Derfor er det vigtigt, at de enkelte fagråd bliver bedre til at kommunikere og får flere til at involvere sig i fagrådsarbejdet.

Nye arbejdsredskaber til fagråd I øjeblikket er jeg ved at danne mig et overblik over fagrådenes status. Herefter vil jeg sammen med de enkelte fagråd se på, hvordan vi kan styrke fagrådenes nuværende stilling og mulighederne for deres videre udvikling. På tegnebrættet ligger et fagrådsseminar til november, som skal fokusere på fagrådenes fremtid og give de aktive i fagrådene redskaber til at mobilisere de studerende og gøre dem interesserede i studenterpolitik.

Hannah Nagler skal i fremtiden hjælpe Studenterrådet med at styrke organisationen

SPIDSKANDIDAT

ER TIL UNIVERSI

UD AF KRISEN - IND I FREMTIDEN Tirsdag den 6. oktober kl. 15 er der demonstration på Lille Torv.

Demonstrationen er arrangeret af den samlede Elev- og Studenterbevægelse i samarbejde med LO-ungdom og skal bruges til at vise de studerendes utilfredshed med uddannelsesposten på finansloven.

Studerende på både ungdoms- og videregående uddannelser inviteres til at deltage i demonstrationen. For selvom vores hverdag er forskellig, har vi det tilfælles, at der skæres på vores uddannelser.

Demonstrationen er en del af den landsdækkende kampagne ”Kvalitet Koster”, som Studenterrådet har deltaget i. Demonstrationen klinger under parolen ”Ud af krisen - ind i fremtiden” og skal vise, at uddannelser i verdensklasse skal få os ud af finanskrisen og ind i fremtiden med nyt og bedre potentiale.

Læs mere på www.udafkrisen.dk

Studenterrådets tre spidskandidater til va lget til universitetsbestyrelse n i november blev den 16. sept ember valgt af Fællesrådet.

Maja Viola Buskbje rg er 24 år og læser idéhistorie.

Hun har siddet i bestyrelsen siden 1. september i år, hvor hun overtog Christian Jølcks palds, da han er færdiguddannet.

Maja Viola Buskbje rg sidder til dagligt i Studenterråd ets styrelse.

TETSVALGET

Anna Bager er 22 år og studerer statskundskab. Hu n har tidligere siddet i Studenter rådets styrelse som næstforman d og har siddet i diverse politiske råd og udvalg.

Henriette Korsgaa rd er 21 år og studerer HA Jur på Handelshøjskolen. Hun sidde r i fagrådet på Handelshøjskole n og er tilknyttet Studenterråd ets fællesråd.

Derudover har He nrette Korsgaard været medarrang egør af Danmark s Største Fredagsb ar.

NYE STYRELSESMEDLEMMER den På fællesrådsmødet onsdag valgt der blev 9 200 ber tem 16. sep enterto nye medlemmer ind i Stud . else styr ts råde

22 år og Benjamin Bilde Boelsmand er Han rie. histo atur litter ligt dag læser til and i har en fortid som elevrådsform derfor gymnasiet og folkeskolen og har jde. arbe itisk rpol ente stud erfaring med og Niels Dyrholm Jensen er 23 år som studerer historie og samfundsfag

Studensidefag. Niels har været aktiv i i politerrådets arbejde samt deltaget des eren Stud ske Dan i r ence tikkonfer ationen Fællesråd, som er landsorganis for unversitetsstuderende.

Niels Benjamin Bilde Boelsmand og med men sam skal en Jens Dyrholm enterresten af styrelsen varetage Stud pe for rådets daglige arbejde og kæm r på at forbedre de studerendes vilkå Aarhus Universitet.

33 35

DELFINEN DELFINEN