Delfinen #152

FÅ MERE UD AF DIT UNIVERSITET OG DIN BY

NOV.09

DELFINEN # 152 tilbageblik:

00

’erne

TEMA om 00’erne: Metroseksualitet | Biografisme | Reality TV | Årtiet i musik, film, litteratur, tegneserier og mode Stort tillæg om universitets- og kommunalvalg | Interview med Jørgen Leth | Humanister i jobkarrusellen

shc.dk IDAs forsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING, INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed.

FÅ TEGNET DANMARKS VILDESTE STUDIEFORSIKRING ...MEN KUN HVIS DU ER INGENIØRSTUDERENDE ELLER STUD.SCIENT. Med IDA Studieforsikring får du Danmarks nok billigste og bedst dækkende forsikringer. Priserne er lave og naturligvis med 0,- i selvrisiko. Fordelene stopper heller ikke ved din dimission, for efter studiet kan du beholde studieforsikringerne til dit fyldte 29. år. Få IDA Studieforsikring – så er du dækket!

Læs mere om den skinbarlige sandhed på ida.dk/studerende

#152

NOV.

DELFINEN udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Nordre Ringgade 3, 8000 Århus C, tlf.: 89425469, fax: 89425474 Oplag: 5000 ex.

Annoncer: Tom Poulsen, tlf: 28992317 annoncer@sr.au.dk

ON

KTI E S G L A

V

12-19

HVERT NUMMER

4 LEDER + KLUMMEN 5 HUMOR MABOKO ABSURDO

22

TEMA - METRO METRO MAN

6 SPOT TRØJBORG 50 SPORTEN BEGIVENHEDER I UNIVERSITETSSPORTEN 51 NYT FRA STUDENTERRÅDET

TEMA - Tilbageblik på 00’erne TIL VIRKELIGHEDEN 20 VELKOMMEN REALITY TV I DET FORGANGNE ÅRTI METRO MAN 22 METRO OM 00’ERNES METROSEKSUALITET

24 BIOGRAFIERNES ÅRTI IDENDITETSSØGENDE INDIVIDUALISTER 26 MODEÅRTIETS TENDENSER I 00’ERNES MODE

28 00’ERNE I LITTERATUR OG MUSIK 30 00’ERNE I TEGNESERIER

38

KULTUR - INTERVIEW MED JØRGEN LETH

32 00’ERNE I FILM KULTUR REDAKTIONEN CHEFREDAKTØR Jeppe Knudsen REDAKTIONSCHEF Niklas Steffesen Hessel KULTURREDAKTØR Katrine Villumsen LAYOUTER Jeppe Knudsen KLUMMESKRIBENT Christian Salling SKRIBENTER Puk Frederikke Qvortrup, Carsten Christiansen, Kristian Holmelund Jakobsen, Signe Trier Simonsen, Benedikte Fredenslund, Maria Maarbjerg, Sophie Holm-Nielsen, Lasse Winther Jensen, Kasper Lundberg, Ida Maria Christensen, Esben Rahr Gotfredsen, Linda L. Dürr Resen, Christoffer Hillgaard Pedersen TEGNER Thomas Dean Kris Gaardbo FOTOGRAFER Mia Brinkmann DELFINEN redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end Studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for Studenterrådets opfattelse.

SKRIV TIL DELFINEN PÅ: delfinen@sr.au.dk

Næste deadline er 16. november 2009 Læs mere på: WWW.DELFINEN-MAGASIN.DK

SKAL SES OVERALT 34 FILM OM ÅRHUS FILMFESTIVAL 2009 KATAPULT 36 TEATER MED MOD OG MENINGER

38 INTERVIEW MED JØRGEN LETH 42 ANMELDELSER MUSIK, KUNST OG TEATER 44 KULTURKALENDER RETRO 45 DEN STORE SODAVANDSKRIG

3

DELFINEN

DET REDAKTIONELLE |

LEDER | VALGET ER DIT Niklas Steffensen Hessel og Jeppe Knudsen Redaktører

November er traditionen tro valgmåned, og i år

er der valg på både universitært og kommunalt niveau.

På universitetet drejer det sig om valg til universitetsbestyrelsen (hvor de studerende er sikret to pladser), til Akademisk Råd på fakultetsniveau samt til de enkelte institutters studienævn.

Som på landets andre universiteter er valgdeltagelsen på AU hvert år ekstremt lav – for valget til bestyrelsen gælder det, at omkring 15 til 16 procent af de studerende årligt får sat deres kryds.

Umiddelbart kan den lave deltagelse måske synes forståelig. Universitetsreformen i 2003 har langt hen ad vejen afviklet det institutionelle universitetsdemokrati. Man beskar de studerendes og ansattes indflydelse til et absolut minimum til fordel for en ’professionel’ ledelse med et eksternt flertal, primært fra erhvervslivet. To sølle studerende gør vel ikke den store forskel – slet ikke når universitetet i forvejen er bundet ministerielt af

udviklingskontrakter og detailregulering.

Så hvorfor stemme?

En sådan indstilling er dog et farligt skråplan. Netop de seneste års indhug i universitetsdemokratiet gør det vigtigere end nogensinde at bruge sin stemme og markere modstand mod afdemokratiseringen. En lav stemmeprocent kan læses som et tegn på, at studerende slet ikke bekymrer sig om medbestemmelse. Dermed bliver det kun lettere for politikere at affærdige kritikken af topstyringen.

Alt andet lige kan det også svække studentermedlemmernes gennemslagskraft i bestyrelsen, at deres de facto opbakning blandt de studerende er så lav. Der er derfor god grund til at stemme d. 23-26. november – og så i øvrigt huske på, at et levedygtigt demokrati ikke kun virker på årsbasis.

Kommunalpolitisk har man som studerende i Århus virkelig mulighed for at påvirke slagets gang, da de studerende demografisk er en vægtig gruppe: 12 procent af alle indbyggere i Århus Kommune læser på en videregående uddannelse – og byen har brug for os. Århus er en god studieby, men den bliver

dårligere at studere i, hvis vi ikke påvirker den retning kommunalpolitikken har nu. Eksempelvis bliver der ikke bygget nok ungdomsboliger i byen, og fortsætter det træge byggeri, vil 6000 flere studerende i Århus i 2017 stå uden tag over hovedet.

Studerende bruger mange forskellige kulturtilbud – og de studerende er samtidig med til at give kulturlivet i byen en dynamik. Men for at kulturen i Århus kan bibeholdes på det nuværende høje niveau, er det nødvendigt, at der bliver afsat flere penge. Vil kommunen nå sit mål om at være Europæisk Kulturhovedstad i 2017 er det nødvendigt at punge ud. Kultur er ikke gratis.

I dette nummer af Delfinen finder du en valgsektion, hvor du kan læse om holdningerne hos studenterkandidater til universitetsvalget og studenterpolitikere til kommunalvalget. Valget overlader vi naturligvis til dig – men hvorfor ikke bruge det? 

KLUMME | EN METAKLUMME

ORD | CHRISTIAN SALLING

V i bliver kaldt en kultur af selviscenesættere.

Gud og hvermand får skrevet en biografi over deres livsværk, uanset hvor ligegyldigt dette måtte være og uden særlig interesse for litterær kvalitet. Det er den ultimative demokratisering af kulturen og i øvrigt en glimrende løsning på det årligt tilbagevendende problem med, hvad man skal forære Onkel Jørgen i julegave. Jeg har derfor valgt at hoppe med på vognen ved at interviewe mig selv, og berige verden med insiderviden om livet som klummeskribent på Delfinen.

4

DELFINEN

Hvorfor skrive en klumme?

Stillingen var ledig. Og nu har jeg altid fundet det sjovt at forsøge at vende tingene lidt på hovedet. Det bliver til en masse ævl, men måske ligger der en kerne af sandhed begravet et eller andet sted derinde.

Altså come on: Det er da billigt sluppet bare at ævle løs om et eller andet uden at foretage nogen som helst form for reel journalistisk research. Lav dog noget fornuftigt!

Hey! Opfør dig ordentligt! Du er bare en fiktiv interviewer, jeg selv har fundet på!

Hvordan griber du det an?

Typisk forsøger jeg at finde et eller andet emne, der har en forholdsvis bred appel.

Folk skal gerne føle en relation til det, der tales om. Det sjove opstår, når man kan få tvistet det fuldstændigt ud af proportioner og havner et helt andet sted, end hvor man startede. En del af pointen er at oparbejde en argumentation, der på overfladen kunne virke fornuftig nok, men bare lider af en eller anden fundamental logisk brist. Der er noget komisk ved påståelige typer, der har travlt med at give deres mening til kende, men desværre ikke formår at se tingene i et bredere perspektiv.

Du er jo ikke et hak bedre end alle de andre medieludere, der hungrer efter en eller anden eksponeringsplatform, der kan skille dem ud fra den grå mængde! Tror du selv, at der er nogen, der gider læse dit ligegyldige lort?

Jamen jeg…

Du er humanist. Ender det ikke let med at blive meget humanistisk-orienteret?

Tjoh. Jeg overvejede at appellere til andre fag ved at skrive en klumme i binær kode, men Redaktionen fandt det uhensigtsmæssigt at fylde halvdelen af bladet med nuller og ettaller.

Men er det ikke også bare fordi du ikke kan finde ud af at skrive en rigtig artikel? Øh…?

Fy for satan for en gang selvpromoverende Sindey Lee-journalistik. Det handler jo bare om at skrive noget på CV’et, score en gratis drink, og noget fisse ikke?

Jeg har faktisk aldrig…

Men det er slut nu! Jeg har aftalt med din venstre hjernehalvdel, at vi nægter at samarbejde med dig længere. Prøv at skrive din møgklumme uden ortografi og syntaks. Så kan du måske lære at holde din kæft, indtil du har noget fornuftigt at dele med verden!

HÆÆLJP!!! MTTYERI!!! QWEgfsd gHbpæOPmfasp 

FOTOKONKURRENCE |

AARHUS UNIVERSITETET HYLDER PANDADRUK

Studiestart og rusuge bliver ofte fortbundet med hæmningsløs druk, tøjkæder og totalskadede træhytter. Det image forsøgte ledelsen på Syddansk Universitet i

år at gøre op med ved at indskærpe, at fagligheden i stedet bør være i højsædet.

Lykkeligvis ledes Aarhus Universitet ikke af en lignende samling party killers. I hvert fald ikke at dømme efter vinderfotoet fra den nyligt overståede fotokonkurrence på AU, hvor de indsendte billeder skulle ”fange den unikke studiestartstemning på universitetet”. Dommerkomiteen forelskede sig her i fotografiet af en panda, der er væltet om, tilsyneladende efter den har indtaget indholdet af en kasse med Ceres-øl.

På Delfinen glæder vi os naturligvis over, at man fra universitetets side gerne vil slå et slag for druk og dyr - en kombination, man alt for sjældent ser promoveret.

Men vi stiller os stærkt uforstående over for, at det netop er pandaen, der er løbet med lampelyset. Delfinen er af natur et drukfældigt dyr, og vi råder faktisk på redaktionens kontor over et skræddersyet Delfin-kostume (se illustrationen). Så er det sagt - bare til en anden gang.

(Vinderfotoet er taget af Erik Jacobsen, nanoteknologi)

5

DELFINEN

SPOT

Universitetsbygningerne på Trøjborg

Den øde gård Hvis man har vanskeligt ved at finde universitet på Trøjborg, skal man blot søge efter de karakteristiske gule bygninger med tæpper af grøn egeføj på murene, som minder én om, at dette er en del af Aarhus Universitet.

Indgangen til de forskellige institutter er markeret med en jernlåge, som fører ind til en stor gård, der umiddelbart virker lidt menneskeforladt. Enkelte studerende står og ryger i hjørnerne, men ellers er der ikke meget udendørsaktivitet. Drejer man til højre ved indgangen, findes dog en fin lille kantine.

Rummet er hyggeligt med bjælker i loftet og stearinlys i vinduerne. Udvalget af madvarer er småt, men i orden. Et minus er dog, at

Første gang man får at vide, at man skal møde op til undervisning i universitetets lokaler på Trøjborg, er det med en vis ængstelighed, man bevæger sig væk fra de velkendte bygninger på Ringgaden eller i Nobelparken og hen mod denne afsidesliggende del af Aarhus Universitet. For hvor ligger disse bygninger helt præcist, og hvad kan man forvente sig af stedet, der gemmer sig i en gård bag den store jernport?

ORD & FOTO | PUK FREDERIKKE QVORTRUP

L ocation, location…

Bag Trøjborg Centret på Willemoesgade ligger de til tider glemte bygninger, der huser Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Oplevelsesøkonomi.

Herfra er der ikke langt til de hyggelige gader på Trøjborg med cafeer, lækker italiensk is hos La Dolce Vita, gode bænke eller bare en sandwich on the go. Lige om hjørnet finder man ligeledes Løvbjerg, hvor man til kl. 21 kan proviantere i sodavand og smovs i de hårde eksamensperioder. Har man i stedet brugt for et kick af mere meditativ art, ligger Risskov i gå-afstand fra Trøjborg. Her kan man indsnuse naturen, kigge ud over vandet og glemme alt om Foucault. Er det helt galt med at slippe

6

DELFINEN

pensum for en stund, kan man forsøge sig med at svinge sig i rebgyngen ud over skrænten og råbe ’wuhuu’ - det kan i hvert tilfælde ikke skade. Så bygningerne på Willemoesgade får klart et plus for sine omgivelser.

Til gengæld trækker det ned i regnskabet at denne del af universitetet ligger et pænt stykke fra dér, det sner, i universitetshenseender: man skal på med jakken, spænde hjelmen, op på cyklen og af sted for at kunne deltage i de store fredagsbarer og foredrag, som oftest foregår i universitetets mere primære bygninger. Det samme gælder, hvis man bare gerne vil låne en bog på Statsbiblioteket.

Inde i varmen Vover man sig indenfor i de gule bygninger i gården, vil man hurtigt opdage, at her gemmer sig nogle rigtigt rare lokaler, gange med mange studiegruppeborde og fede opholds-/ arbejdsrum. F.eks. har Oplevelsesøkonomi for nyligt indrettet sig og pyntet deres lokaler med grønne planter, bloklys-i-forskelligehøjder-anretning, en væg prydet med Wullfmorgenthaler-striber, et lille basketnet osv. Her skal også fremhæves deres turkis bar, som stolt står ved siden af et sofaarrangement, som lokker i al sin blødhed. En fredagsbar her, hvor man sidder SÅ mageligt SÅ tæt på øl, må være en fornøjelse!

Til dem, der er til et lettere rustikt look, vil Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultets afdeling sikkert være en fryd: Aller øverst oppe under taget er store klasselokaler med grove bjælker og skråvægge, som giver en anderledes stemning, end vi er vant til i lokalerne ved Ringgaden eller i Nobelparken.

Kan man se bort fra at føle sig lidt udenfor Universitetets fysiske kerne, danner Willemoesgade altså en glimrende ramme for sine studerende. 

dc le pla y

int ern br e e fri dbå t t ta nd

ene stå e n ku t d n f il or bu e m stu d der o

er

com Vancom so ing o Vit p n tig u ! es t

tud ent erp ris er

end e!

bil

Me bil- d Stud ven og br ente tet nerne edbå rhus Å og hele i rør ndstil rhus me med dagen et og bud, k nye m lan d TDC det ny for n surfe an du otilb ceres , Dust este æsten på int have Stu ud for d. 12 in ho hardw inge ernet den stu aug me n a terh der ust og re! I s peng us end en Århu ama e Årh e i ræ k s K rbe Å us er e rhus. ke fan omm jde t kr (m tas une av.) edl tisk em e ska ba f

føl ww g me pre w.studd på d. 1 mier ente rh 2a e usa ug ar ust hu s.d k

Århus Kommune

TEMA | UDEFRA

Humanist i jobkarrusellen

Det seneste årti har været præget af en forrygende udvikling for humanisternes arbejdsvilkår. Derfor kan det virke ironisk, at netop de små 80’er årgange, der aldrig havde troet de skulle høre ordet ”arbejdsløshed”, dimitterer fra universiterne til en stigende mangel på beskæftigelse. For at modvirke denne tendens har universiteterne fået penge til at forbedre forholdene og forberede humanisterne bedre til et barskt arbejdsmarked.

ORD | CARSTEN CHRISTIANSEN

Tiderne har ændret sig for den danske humanist.

Hvor humanistens liv engang var en ensporet rejse gennem offentlige institutioner – fra elev til lærer eller kommunalt ansat til plejehjemsbeboer – har det private erhversliv i højere og højere grad fået øje på humanistens kompetencer. I dag ansættes over halvdelen af humanisterne i det private erhvervsliv i alt fra projektledelse til marketing og PR. Ifølge Jannie Laigaard, fuldmægtig ved Det Humanistiske Fakultetssekretariat på Aarhus Universitet, er én af grundene til boomet i privatansatte humanister, at virksomhederne har fået en bedre forståelse for, hvad humanister kan bidrage med: ”For en del virksomheder er det uklart, hvilke kompetencer en humanist har. Men når de så møder et helt konkret eksempel på, hvad en humanist laver, for eksempel i en anden virksomhed eller i en anden afdeling, så er indtrykket oftest meget positivt. Og det er den

8

DELFINEN

opfattelse af humanisten som en gevinst for virksomheden, der har spredt sig som ringe i vandet de seneste år”.

Jannie Laigaard er projektleder på Projekt Karrierestarteren, et projekt der skal give humanisterne en forlomme i jobkøen. Dette gøres gennem kurser og samtaler, hvor de kandidatstuderende sættes i kontakt med erhvervslivet, får afklaret deres kompetencer, samt får inspiration til at forbedre deres kompetencer på områder, hvor der kunne være brug for det. ”Tidligere kandidater har netop efterlyst ting som opgaveskrivning i samarbejde med virksomheder og bedre mulighed for praktikophold” siger Jannie Laigaard og påpeger, at det netop er for at udfylde disse huller, og derved give de nyuddannede et bedre udgangspunkt, at projektet blev startet.

Den akademiske arbejdsløshedskarrusel Ser man på statistikkerne for beskæftigelsen blandt de nyuddannede akademikere kan det da også virke nedslående. Godt en

tredjedel af de akademikere der har forladt uddannelsesinstitutionernes trygge rammer og fredagsbarer det sidste år står uden arbejde. Det er det højeste antal siden 1996. Stigningen er dog ikke jævnt fordelt på de forskellige studier. F.eks. har magistrene kun oplevet en stigning på 25,4 procent i ledigheden fra august sidste år til august i år, mens ingeniørerne har oplevet en tredobling.

Humanisterne skal dog ikke føle sig alt for sikre, mener Ole Grønne fra Dansk Magisterforening. ”Ingeniørerne er altid mere tydelige i op- og nedgangstider. Arbejdsløsheden begynder først rigtigt at ramme humanisterne nu” siger Ole Grønne.

Dansk Magisterforening har generelt ikke set så voldsomme tendenser hos deres medlemmer.

Ifølge DM har magistrene som helhed ikke været ramt hårdt af finanskrisen. Det er gået mere nedad for juristerne og økonomerne hos DJØF, mens ingeniøerne også trækker deres del af det ubehagelige slæb i den overordnede statistik. ”Hvad kan du egentlig?”

De fleste humanister, og for den sags skyld flere

SønDagSSaLSa

no v

ÅRSTUDEnTE HU RHU S S

DøR: 18.00 pRiS: 65/50 (inSTRUkTion + SaLSaTEk + 1øL/1 vanD)

koLLEgiERnES kamp - 1. SEmifinaLE

02

MAN

DøR: 15.00 pRiS: gRaTiS

inTERnaTionaL nigHT - DiSco paRTy

03

tIRS

DøR: 20.00 pRiS: gRaTiS

foREDRag mED cLEmEnT kjæRSgaaRD andre universitetsstuderende, har prøvet det. Du sidder til en familiefest og hygger dig. Pludselig kommer onkel Hans hen til dig, giver dig et alt for hårdt slag på skulderen og spørger ”Hvad i alverden kan du bruge din uddannelse til? Du kan jo ikke engang køre en gaffeltruck!”. Netop spørgsmålet om humanistens kompetencer er noget både politikere og erhvervslivet i mange år har efterspurgt afklaring omkring, og selvom dette er blevet væsentligt bedre, er det stadig vigtigt, at den humanistiske jobsøger ved, hvilke tangenter han kan spille på. Det kan være svært for en virksomhed at se, præcis hvad en historiestuderende der skrev speciale om absolutistiske kroningsceremonier kan tilbyde dem hvis han ikke kan skrive andet på sit CV. Og i en by som Århus, hvor gode studiejobs i bedste fald er sjældne, er det måske ikke så underligt at de studerende en gang imellem kan føle sig lidt frustrerede.

Men universitetet er blevet bedre til at skabe en forbindelse mellem den studerende og det private erhvervsliv, og der er adskillige tilbud til den studerende om at få afklaret sine kompetencer. Det mener i hvert fald Jesper Hansen, der lige nu skriver speciale ved engelskstudiet på Aarhus Universitet. Han mener dog, at universitetet kan blive bedre til at gøre de studerende opmærksomme på de tilbud, der er. Men langtfra alle humanister svæver rundt på en isoleret sky, uden at være klar over, hvad der ligger forude. ”De studerende er blevet mere opmærksomme, og de er begyndt at tænke mere på deres kompetencer og deres CV” , mener Jesper. Han tror, at finanskrisen og den ændrede jobsituation har hjulpet til at få de studerende op af stolen. Han påpeger desuden, at de studerende skal huske at tænke fremadrettet med deres speciale, da et godt speciale om det rigtige emne kan hjælpe en nyuddannet, især i det private. Selv er han interesseret i kommunikation og skriver derfor speciale om den amerikanske mediedækning af Irak-krigen.

DøR: 16.00 pRiS: 100/130

Vær kreativ Når det handler om den fremtidige arbejdsmarkedssituationen, skal humanisten ifølge Ole Grønne fra Dansk Magisterforening være villig til at tænke udover snævre fagkasser. ”Humanisterne har en bred uddannelse, derfor er det også vigtigt at tænke bredt. Der er sket vildt meget de sidste 10 år, når det kommer til humanisternes arbejdsmuligheder, især i det private, så det er vigtigt at være kreativ. Der er mange alternative jobs for humanisterne, som man måske ikke umiddelbart kommer i tanke om”.

Et af problemerne er ifølge Ole Grønne også mange universitetsstuderendes manglende evne til at tænke bredere geografisk.

Han mener, at især humanisterne kan forbedre deres jobmuligheder drastisk, hvis de er villige til at være mobile og flytte efter arbejdet. 

DøR: 19.00 pRiS: 80/60

01

SøN

I SAMARBEJDE MED FOF

04

ONS

04

coRpoRaTE nigHT

ONS

DøR: 20.00 pRiS: gRaTiS

05

æD Dig TiL ET nETvæRk!

tORS

DøR: 07.30 - 09.00 pRiS: 50,JAzzSElSkABEt pRÆSENtERER:

kLüvERS big banD fEaT. ED paRTyka

05

tORS

DøR: 20.00 pRiS: SE WWW.STUDEnTERHUSaaRHUS.Dk

mikE TRamp & THE Rock’n’RoLL ciRcUz DøR: 20.00 pRiS: 140/120

HigH 5 kLUbbEn

06

FRE

07

løR

DøR: 22.00 pRiS: 50/30

08

SønDagSSaLSa DøR: 18.00 pRiS: 65/50 (inSTRUkTion + SaLSaTEk + 1øL/1 vanD)

TRio baREfooT

SøN

09

MAN

DøR: 20.00 pRiS: 60/40

inTERnaTionaL nigHT - LivE banD: miLE HigH DEaR DøR: 20.00 pRiS: gRaTiS

koLLEgiERnES kamp 2. SEmifinaLE DøR: 15.00 pRiS: gRaTiS

THE LaTE paRaDE

10

tIRS

11

ONS

12

tORS

DøR: 20.00 pRiS: 60/40

LaURa mo • afEnginn

13

FRE

14

SEconDHanD bazaR

løR

DøR: 13.00 pRiS: gRaTiS

kaRmaLicioUS

14

DøR: 19.00 pRiS: SE WWW.STUDEnTERHUSaaRHUS.Dk

inTERnaTionaL nigHT - fiLm nigHT DøR: 20.00 pRiS: gRaTiS

koLLEgiERnES kamp - DEn SToRE finaLE! DøR: 15.00 pRiS: 20,- inDTiL kL 21.00

UnDER OvERFlADEN:

Tomm LonDon • THE boy THaT goT aWay • SpaRkpLUg

løR

17

tIRS

19

tORS

19

tORS

DøR: 20.00 pRiS: 60/40

Projekt Karrierestarteren: Det Humanistiske Fakultet kører i perioden efteråret 2009 til efteråret 2010 Projekt Karrierestarteren på Det Humanistiske Fakultet. Initiativet er finansieret af Videnskabministeriet og skal hjælpe de humanistiske kandidatstuderende med at komme foran i jobkøen.

Det sker gennem en række aktiviteter, man som humanistisk kandidatstuderende gratis kan benytte sig af - blandt andet: Mentorordning Erhvervsspecialer Mini-praktik Tema-workshops Karrierekreds Klar-til-job-kurser Individuel karrierevejledning

cLUb STRangE EaRS

kELLERmEnScH • THE yoUTH • fivEDoLLaRkiLLboTWHoRE THE SLEEpingS • DEaTH RiDES a HoRSE Dj

21

løR

DøR: 20.00 pRiS: 50/30

SønDagSSaLSa

22

DøR: 18.00 pRiS: 65/50 (inSTRUkTion + SaLSaTEk + 1øL/1 vanD)

byTTE byTTE købmanD DøR: SE WWW.STUDEnTERHUSaaRHUS.Dk pRiS: 275

SønDagSSaLSa

SøN

25 -28

ONS-løR

29

DøR: 18.00 pRiS: 65/50 (inSTRUkTion + SaLSaTEk + 1øL/1 vanD)

SpiLafTEn

SøN

29

SøN

DøR: 15.00 pRiS: gRaTiS

kLüvERS big banD

30

DøR: 20.00 pRiS: SE WWW.STUDEnTERHUSaaRHUS.Dk

MAN

Læs mere på www.humaniora.au.dk/karriere Hovedsponsorer: Århus Kommune

Øvrige sponsorer: INCUBA SCIENCE PARK

De studerende ikke hørt før bibliotekssammenlægning

ORD | KRISTIAN HOLMELUND JAKOBSEN

DE TRE INSTITUTBIBLIOTEKER PÅ JURA, STATSKUNDSKAB OG ØKONOMI SLÅS TIL SEMESTERSTART SAMMEN TIL ÉT NYT SAMLET FAKULTETSBIBLIOTEK PÅ DET SAMFUNDSFAGLIGE FAKULTET. FLERE STUDENTERORGANISATIONER ER STÆRKT KRITISKE OVER, AT BESLUTNINGEN ER BLEVET TAGET UDEN AT INDDRAGE STUDERENDE OG UNDERVISERE. 10

DELFINEN

N år januareksamenerne er overstået

og næste semester begynder på Det Samfundsfaglige Fakultet i starten af februar, har de over 5000 studerende ikke længere et bibliotek for hvert af institutter på fakultetet. Bibliotekerne på jura, økonomi, statskundskab bliver fra den 8. februar samlet i et fælles fakultetsbibliotek, der skal ligge i det nuværende Juridisk Biblioteks lokaler.

Psykologisk Bibliotek forbliver i Nobelparken, men bliver administrativt en del af det nye samlede fakultetsbibliotek.

Beslutningen om sammenlægningen Beslutningen om sammenlægningen af bibliotekerne blev taget af fakultetsledelsen i december 2008 på baggrund af en rapport om institutbibliotekernes tilstand, der var blevet udarbejdet af institutbibliotekerne to år tidligere. Den viste ifølge dekan på Det Samfundsfaglige Fakultet, Svend Hylleberg, at der var store økonomiske besparelser og en biblioteksmæssig effektivisering ved at slå bibliotekerne sammen. Svend Hylleberg forventer, at man årligt kommer til at spare fire millioner kroner ved at samle bibliotekerne.

Penge som institutterne så kan bruge på andre faglige gøremål.

Beslutningen om samlingen af bibliotekerne blev taget af fakultetsledelsen efter møder med institutlederne. Således blev hverken akademisk råd eller studenterorganisationerne hørt i selve beslutningsprocessen. Et faktum, som flere studenterpolitiske organisationer stiller sig kritiske overfor.

Det samlede bibliotek ”Tanken er, at vi nedlægger de tre biblioteker og skaber et nyt. Det er ikke en videreførelse af de ting som eksisterer nu, vi plukker de gode ting fra de nuværende biblioteker og starter på ny,” siger biblioteksleder Susanne Krag. Hun blev ansat i foråret som leder af det nye fakultetsbibliotek, og hun mener, at det nye samlede bibliotek er til fordel for alle fakultetets studerende. Hun forklarer, at man udvider på det nuværende Juridisk Bibliotek for at få plads til sammenlægningen, og at det nye store bibliotek giver mulighed bedre faciliteter og en mere individuel service. Det samlede antal læserpladser bliver forøget, og der er planer om, at biblioteket skal tilbyde undervisning indenfor informationssøgning og brug af databaser.

Manglende studenterindflydelse Flere af de studerende fra fakultetet, som Delfinen har snakket med, forklarer, at de ikke er direkte imod sammenlægningen, men at de er imod, at beslutningen er taget uden at inddrage de studerende. Statsrådet på statskundskab, der repræsenterer de

studerende i forskellige universitetspolitiske organer, mener, at det er problematisk, at hverken de studerende eller underviserne er blevet hørt i beslutningsprocessen: ”Det er utilfredsstillende, at dekanen og institutlederne egenrådigt kan tage en beslutning, som har så stor betydning for både studerende og undervisere,” siger Sara Kjærgård fra Statsrådet og kalder det for en lukket og ensporet proces. Hun forklarer, at sammenlægningen har betydet, at flere foreninger har måttet flytte rundt fordi Juridisk Bogformidling skal flytte ud af bibliotekslokalerne. I den sammenhæng har man dog oplevet større samarbejdsvillighed fra institutterne, end man gjorde fra fakultetsledelsen lyder det fra Sara Kjærgård.

På jura har der været en til tider ophedet debat om bibliotekssammenlægningen, som blandt andet har vist sig i studiebladet Paragraf. Her har en række artikler i foråret problematiseret, at det nye fakultetsbibliotek, der skal ligge i det nuværende Juridisk Biblioteks lokaler, ud over 1900 jurastuderende skal servicere 1200 økonomistuderende og 1300 statskundskabsstuderende. Altså bliver antallet af brugere mere end fordoblet. Det, skriver man, vil give større efterspørgsel på læsepladser og mindre plads til bøger og fagligt materiale for hvert af de tre fag.

I en artikel fremgår det, at man ifølge institutleder på Juridisk Institut, Jørgen Albæk Jensen, bevidst valgte ikke at inddrage de studerende i beslutningsprocessen. Det skulle være gjort af hensyn til usikkerhed om de fremtidige ansættelsesforhold blandt bibliotekspersonalet.

indflydelse på beslutningen. ”De bedste beslutninger bliver taget ved at inddrage brugerne. Sagen viser, at der mangler et organ, hvor man drøfter det her med de studenterpolitiske organisationer.” Frit Forum viser dog forståelse for, at fakultetsledelsen på specielt humaniora og samfundsfag har store økonomiske udfordringer på grund af nedskæringer fra regeringens side.

Ikke en hemmelig proces Dekan Svend Hylleberg forklarer, at man har diskuteret sammenlægningen igennem to år, og at beslutningsprocessen ikke har været hemmelig. ”Det er bestemt ikke fordi jeg ikke vil høre de studerende,” forklarer han og henviser til, at det svært at inddrage de studerende i så følelsesbetonede sager som denne. Han mener, at hvis ikke beslutningen var blevet taget ville man inden for en årrække stå i en situation, hvor man måtte overlade biblioteksdriften til Statsbiblioteket. ”Jeg er sikker på, at om nogle år vil alle være glade for sammenlægningen,” siger Dekanen.

Den nye leder af biblioteket kalder diskussionen om sammenlægningen af bibliotekerne for sund. ”Det er helt naturligt.

Det viser, at der er stor interesse for området, og det er sundt og almindeligt, at folk reagerer på den måde,” siger Susanne Krag. 

Udtryk for topstyring ”Det er helt sort”. Sådan lyder formanden for Studenterrådet, Svend Dyrholms, kommentar til beslutningsprocessen i den aktuelle sag. ”Lige meget hvor god en ide det end måtte være, er det kritisabelt, at de studerende ikke bliver hørt. Det er en sag som betyder utroligt meget for rigtig mange,” siger formanden for Studenterrådet og forklarer, at det er udtryk for hvordan universitetet er blevet mere topstyret, og de studerendes mening er blevet mindre interessant efter indførelsen af universitetsloven af 2003. Loven betyder bland andet, at rektor i dag udpeger dekanerne, der vælger institutlederne. Førhen blev dekaner og institutledere valgt af bestyrelser på fakulteterne og institutterne, der bestod af ansatte og studerende. At fakultets- og institutlederne udpeges oppefra har ifølge formanden for Studenterrådet medført en klar svækkelse af de studerendes medindflydelse.

Ligeledes mener Formanden for Frit Forum i Århus, Karl Kjær Bang, at det er stærkt kritisabelt, at de studerende ikke har haft

11

DELFINEN

SÆRTILLÆG | UNIVERSITETSVALG

Valg: Universitetsbestyre Universitetsvalget nærmer sig. Derfor har Delfinen givet spidskandidaterne fra de forskellige studenterpartier mulighed for at fortælle om sig selv, deres mærkesager og om hvorfor, det er vigtigt at stemme ved valget til universitetsbestyrelsen d. 23. - 26. november.

ORD | SIGNE TRIER SIMONSEN

Frit Forum og Liberale Studerende.

Ikke alle ved det. Ikke alle er klar over, hvad det

Universitetsbestyrelsen?

For de uvidende som pt. desperat forsøger at huske, hvad universitetsbetyrelsen er, kan det siges kort: det er toppen af kransekagen – den øverste myndighed på Aarhus Universitet.

På indholdssiden består universitetsbestyrelsen af to studerende, repræsentanter fra universitetet og fra erhvervslivet. I fælles forening beslutter de blandt andet, hvordan universitetets penge skal bruges, og hvilke uddannelser der skal udbydes.

De to studerende, der vælges hertil, repræsenterer altså alle de omkring 30.000 studerende, som har deres daglige gang på Aarhus Universitet.

Valget til Universitetsbestyrelsen drejer sig dog også om cool cash for de råd og foreninger, der stiller op. Får en kandidat fra Frit Forum eksempelvis 70 procent af stemmerne til Universitetsbestyrelsen, følger der en tilsvarende stor pose penge med.

Inden valget løber af stablen den 23.-

handler om. Og langtfra alle kommer til at deltage.

Men faktum er, at det er ved at være tid til valg på Aarhus Universitet.

Kandidaterne til de forskellige bestyrelser er derfor så småt ved at varme op i den akademiske kulisse. Argumenterne får den sidste finish, mærkesagerne kridtes op, og smilenes charmerende kurver justeres. De instanser, der skal besættes, er Universitetsbestyrelsen, Studienævnet og Akademisk Råd.

Den blodigste del af valgkampen finder dog sted i forhold til Universitetsbestyrelsen. For det er i dette magtens forum, at man fastsætter de overordnede rammer på Aarhus Universitet.

Kampen om at nå denne indflydelsens tinde står i år mellem en række kandidater fra henholdsvis Studenterrådet og forskellige studenterpolitiske organisationer såsom: Konservative Studerende,

26. november vil Delfinen give den menige studerende på Århus Universitet en mulighed for at kunne navigere lidt bedre i valg-junglen.

Det gør vi ved at tegne et lille portræt af nogle af de spidskandidater, der stiller op til Universitetsbestyrelsen.

Anna Juul Bager Kandidat for Studenterrådet Den 22- årige Anna er Århus-pige fra det, hun kalder ”den forkerte side af Grenåvejen”. Der er dog sket meget, siden hun forlod denne barndommens geografiske destination. I dag læser hun statskundskab på syvende semester.

Baggrunden for hendes valg af studie var, at hun ønskede at lære systemet at kende. For kun på den måde ville hun kunne forandre det.

Den mission har Anna indtil nu forsøgt at føre ud i livet igennem en masse forskelligt studenterpolitisk arbejde. Hun har blandt andet siddet i Fagrådet på Statskundskab, Studienævnet samt Studenterrådets ledelse. I forbindelse med Universitetsbestyrelsen stiller hun op som spidskandidat for Studenterrådet.

Hvorfor Universitetsbestyrelsen?

Annas forandringsmission er drevet af overskud til at gøre en forskel samt en naturlig nysgerrighed. Sidstnævnte bruger hun til at tilegne sig en forståelse for, hvorfor tingene er skruet sammen, som de er.

12

DELFINEN

”De fleste studerende betragter meddelelser fra universitetet som endelige domme. Men for mig, der kender systemet, er der kun tale om et forhandlingsudgangspunkt.

Jeg kender systemet og kan derfor ændre det.” siger hun.

Mærkesager Aarhus Universitet er for studerende. Det er dem, der går der til dagligt. Dem der prøver reglerne på egen krop. Derfor burde de studerende ifølge Anna også have større medbestemmelse og selvstædighed. ”Universitetet i dag styres fra politisk hånd.

Det er ikke særlig fornuftigt hverken for de studerende eller universitetet. Universitetet består – det gør regeringer ikke nødvendigvis” siger hun.

Annas hjerte banker desuden for den Studentermiljøsundersøgelse, der er blevet udført på Aarhus Universitet i 2007. Den skal man følge op på. Universitetet skal ifølge hende hele tide evaluere sine egne procedure, for kun på den måde kan de optimale rammer

skabes.

Stem på mig fordi... ”Jeg har brugt tre og et halvt år på at blive klogere på universitetet. Jeg ved hvilke kampe, der skal kæmpes og er ikke bange for mænd med slips. Jeg er kompetent, diplomatisk og formår at føre ting ud i livet. Igennem mig få de studerende en troværdig medspiller.”

elsen

Kandidat for Liberale Studerende Bent er 24 år og stammer oprindeligt fra Tønder.

At han har valgt, at tage rejsen til Århus skyldes, at han her kunne kombinere sin interesse for jura og økonomi. Sidstnævnte dannede baggrund for hans valg af uddannelse nemlig HA(jur) i Skat ved ASB. Her er han i gang med femte semester.

I studenterpolitiske sammenhænge er Bent ifølge sig selv en smule grøn. Men efter at være kommet godt igang på ASB, har han fundet tiden og lysten til at ændre de ting, han anser for at være problematiske på Århus Universitet. Derfor stiller han op for de Liberale Studerende.

Hvorfor Universitetsbestyrelsen Den personlige frustration over Århus Universitets

Bent Nissen Pedersen mangler danner altså baggrund for Bents kandidatur til Universitetsbestyrelsen. Igennem egne og bekendtes dårlige oplevelser har han derfor fået bekræftet, at forandring er tiltrængt.

Konkret ønsker Bent blandt andet at arbejde for et bedre samarbejde internt og eksternt på Århus Universitet. Det skal eksempelvis gøres mindre besværligt at læse på andre fakulteter eller i udlandet. Nøglen hertil er bedre vejledning.

Mærkesager En anden ting, som Bent vil arbejde for at forbedre, er desuden det indbyrdes forhold mellem Århus Universitet og den studerende. Reglerne skal overholdes både af de studerende men også af universitetet. ”Det er meget vigtigt at universitetet overholder sine egne frister og regler blandt andet i forbindelse med eksamen. Det skyldes især den stramme linie, universitet selv fører overfor de studerende” mener Bent.

Endvidere ser han et problem i, at studenterrådgivning til unge med depression og eksamensangst ikke får den støtte, som der er brug for. Ifølge Bent hober sagerne sig op, fordi

studenterrådgivningen ikke har midlerne til at følge med. ”Studenterrådgivningen skal have støtte til at tage sig af det stigende antal henvendelser de får fra studerende. Der skal tages hånd om deres problemer, når de er aktuelle, og ikke flere måneder senere.

Stem på mig fordi...

Bent vil arbejde hårdt på at forbedre vilkårene for de studerende og deres adgang til rådgivning og hjælp. Dette er hans motiv og intet andet. I denne forbindelse udtaler han: ”Man skal stemme på mig, fordi jeg oprigtig kan sige, at jeg stiller op for de studerende, og ikke for egen vindings skyld. Der et relevant arbejde at udføre i bestyrelsen, og det er ikke kun for at inkassere pengene, at jeg stiller op”.

Henriette Wetke Kandidat for Studenterrådet Henriette er med sine 21 somre en af årets yngste kandidat til Universitetsbestyrelsen. Men på trods af alderen er den sønderjyske pige fra Sydslesvig ikke ubevandret i studenterpolitik. I de fem semestre hun har læst HA.(jur) på Aarhus School of Buisness (ASB), har hun haft hænderne godt nede i studenterpolitikken. Henriette sidder således i ASB’s fag - og Akademisk Råd samtidig med, at hun også repræsentant i Universitets Fællesråd og Studenterråd. Sidstnævnte stiller hun op på baggrund af.

Hvorfor Universitetsbestyrelsen?

Henriettes forsøg på at nå det ypperste – universitetsbestyrelsen – indenfor studenterpolitik på Århus Universitet bunder i personligt engagement. ”Det er vigtigt at engagere sig i det miljø, man dagligt bevæger sig i og at forbedre det, hvis man kan.”

I forhold universitet mener Henriette desuden, at netop de studerende er bedst

til at bedømme, hvad der trænger til at blive forbedret. Dette kan ikke varetages af administratorerne og underviserne alene.

Derfor er studenterrepræsentanterne i Universitetsbestyrelsen så vigtige.

Mærkesager Kvalitet koster penge – så enkelt er det ifølge Henriette. Og Århus Universitet bør være kvalitet fra ende til anden: lige fra fredagsbaren til undervisningslokalerne. ”Det er ikke godt nok kun at modtage 9 timers undervisning om ugen, at få undervisning via en tv-skærm eller ikke kunne få strøm til sin bærbar under en forelæsningen” siger hun.

Henriettes mærkesag er derfor, at kæmpe for at der bliver sat penge af til at opfylde ønsket om uddannelse i verdensklasse, og at det bliver anerkendt, at kvalitet koster.

Endvidere mener hun, at fredagsbarenes rolle som dynamo i det samlede studiemiljø skal anerkendes.

Derfor skal de ifølge hende ikke betale husleje, sådan som restaurationsbranchen har krævet. Det kunne i værste fald betyde, at nogle af barene må

lukke. Det er ifølge Henriette helt uacceptabelt.

Stem på mig fordi...

Ifølge Henriette selv skal man stemme på hende, fordi hun ikke er bange for at hæve sin røst – også selvom hendes mening ikke falder i god jord.

13

DELFINEN

SÆRTILLÆG | UNIVERSITETSVALG

Niels Christian Selchau

Kandidat for Konservative Studerende 28årige Niels Christian Selchau-Mark er vokset op udenfor Århus i byen Hadsten. Det dynamiske forhold mellem politik og samfund har altid fascineret ham, og derfor har han læst historie på grundfag. Siden da er det interessen for politisk kommunikation, der har taget over. Derfor læser Niels Christian nu medievidenskab på supplering.

Passionen for politik har været medvirkende til, at Niels Christian gennem tiden blandt andet har været involveret i Akademisk Råd, Studenterrådet og HUMrådet. Ved siden af sit kandidatur til Universitetsbestyrelsen stiller Niels Christian desuden op til Kommunalvalget i Århus. Begge dele for de Konservative.

Hvorfor Universitetsbestyrelsen?

Niels Christians vil forandre tingene, og han mener at Universitetsbestyrelsen er det rigtige forum at gøre det fra. Hans mission er at gøre studenterpolitik vedkommende – det skal handle om politiske værdier og ikke kun Danmarks Største Fredagsbar.

Derfor stiller han også op for Konservative Studerende - fordi han vil stå ved sin politiske overbevisning. Samtidig mener han ikke, at Studenterrådet alene er i stand til at varetage de studerendes problemer i Århus.

Mærkesager Et universitet med plads til alle er ifølge Niels Christian et must i Danmark. Der skal være rum både til de studerende, der drømmer om at blive gymnasielærere, forskere men også til dem, der stiler mod det private erhvervsliv.

Ydermere skal selvsamme studerende have de bedst mulige forhold indenfor IT. Dette kunne ifølge Niels Chirstian gøres ved, at lave indkøbsaftaler for studerende så alle kan få en computer. ”Aarhus Universitet skal udnytte de

muligheder, der er på IT-området idag. Alle studerende skal have adgang til billige computere gennem universitetet. Desuden skal der tænkes i nye former for teknik eksempelvis podcasting af forelæsninger” siger han.

Stem på mig fordi...

Niels Christian mener at hans erfaring er det, der skiller ham ud fra andre. Han kender spillets regler, fordi han selv er en aktør i det. Desuden ser han sit kandidatur til Kommunalvalget som en styrke. Han siger: ”Jeg har arbejdet med studenterpolitik i mange år. Derfor har jeg den nødvendige erfaring og evne til holde hovedet koldt i forhandlinger. At jeg desuden både stiller op til Kommunalvalget og Universitetsbestyrelsen betyder, at de studerende på Århus Universitet har en unik mulighed for at få en ambassadør begge steder.”

Maja Viola Buskbjerg Kandidat for Studenterrådet

stemmer, der taler den fælles sag.

Maja er en sjællander i Jylland. Født og opvokset i byen Holbæk endte hun alligevel med fødderne i den århusianske muld på grund af ambitionen om at læse idehistorie.

Her har hun så slået sine folder i syv semestre, og har blandt andet være med til at starte et fagråd på studiet. Efterfølgende har hun været aktiv i HUMrådet, Studenterrådet og Styrelsen.

Universitetsbestyrelsen er heller ikke en fremmed for Maja. I 2008 var hun opstillet for Studenterrådet, og overtog Christian Jølcks plads per 1. September 2009, da han blev færdiguddannet.

Mærkesager Ifølge Maja er den markedsgørelsen, der finder sted på Århus Universitet – og i Universitetsbestyrelsen – den største fjende for de studerende. Den betyder, at der skal spares penge, og at de studerende skal hurtigt igennem systemet. Skal det ændres, er Universitetsbestyrelsen ifølge Maja platformen at gøre det fra. ”Univeristetbestyrelsen er AU’s ansigt ud ad til, og kan derfor præge videnskabsministeriets direktiver. Derfor der det afgørende, at kravet om kvalitet i uddannelse frem for markedsgørelse fremsættes af de studerendes stemme i bestyrelsen” siger Maja.

Desuden vil hun arbejde for at få Århus Universitet indrettet efter de studerendes behov. Midlet hertil er blandt andet at tildele de studerende større medbestemmelse både på institut- og fakultetsniveau. ”Jeg mener at de studerende skal kræve

Hvorfor Universitetsbestyrelsen?

Universitetspolitik er vigtigt for Maja, fordi det omhandler hende og den nære hverdag.

De studerende er ifølge hende eksperterne på Århus Universitet, fordi de ved præcis, hvor styrkerne og svaghederne findes i systemet.

Derfor er det også vigtigt for Maja, at de studerende er repræsenteret med stærke

14

DELFINEN

universitet tilbage - for i bund og grund er det os, det burde dreje sig om” siger hun.

Stem på mig fordi...

Erfaring og vilje til at stå imod pres er ifølge Maja det, der er med til at gøre hende til en stærk kandidat. Hun råbe højt i Universitetsbestyrelsen, og sørge for, at de beslutninger, der her bliver truffet, kommer ud til de studerende. Maja siger selv: ”Jeg har den erfaring der skal til for at repræsentere de studerendes interesser i bestyrelsen. Vigtigst er dog, at jeg ikke er bange for at repræsentere de krav om kvalitetsuddannelser, som modvægt til den markedsgørelse, der finder sted.”

Rolf Ramsgaard Wognsen

Kandidat for Frit Forum 21årige Rolf er som så mange andre af Århus Universitets studerende tilflytter.

Rødderne er begravet i den ålborgensiske muld. I tre semestre har han nu haft sin gang på Århus Universitet nærmere bestemt på matematik-økonomi. På trods af hans glæde ved naturvidenskabens tal og logik, har Rolf også en interesse for og tro på mennesker og fællesskab. Han vil skabe et bedre samfund – et bedre universitet – for alle. ”Jeg tror på, at man ved at tilsidesætte sine egne behov, og i stedet tænke på helheden, kan opnå et bedre samfund. Jeg har altså et stille og roligt til-venstre-for-midten-værdisæt” siger han. Derfor stiller han op for Frit Forum.

Hvorfor universitetsbestyrelsen?

Nysgerrigheden i forhold til studenterpolitik blev vakt i allerede tilbage i gymnasietiden, hvor Rolf deltog i diverse udvalg. At han nu ønsker prøve kræfter med universitets organisatoriske organer bunder i, at han ønsker forandring, og netop dette kan han skabe igennem en plads i Universitetsbestyrelsen.

Desuden påpeger Rolf det vigtige i, at huske på, at studenterpolitik netop er politik! Derfor er det ifølge ham vigtigt, at repræsentanterne i Universitetsbestyrelsen har en klar værdimæssig politisk kurs samtidig med, at der holdes fast i de fælles standpunkter, som de studerende har.

”Der sker en langsom omdannelse fra studiested til studenterfabrik. Universitetets uddannelser må ikke ende med at handle om, at få studerende hurtigst muligt igennem, så økonomien kan hænge sammen. Der skal være rum og plads til alle” siger han.

Stem på mig fordi...

Rolf vil kæmpe for en struktur, der giver de studerende en klarere stemme i debatten. Han ønsker et bedre og mere rummeligt universitet for alle. Han udtaler at: ”Jeg vil sammen med de andre kandidater fra Frit Forum kæmpe for, at Aarhus Universitet bliver et endnu bedre sted at studere og arbejde. Vi vil give universitetet en mere fair struktur, og træffe de rette valg.”

Mærkesager Århus Universitet skal være for alle – ikke kun for de stærkeste. Der skal være rum til, at hver enkelt studerende ifølge Rolf kan gives de bedste forudsætninger for at udvikle sig.

Derfor er det ifølge ham også et problem, at der er kommet et større tidspres på de studerende.

Tine skov jensen Kandidat for Frit Forum Ifølge Tine var hun allerede på barrikaderne, da hun lå i sin mors mave. Herfra oplevede hun sin første demonstration. Siden da har der banket et samfundsbevidst og interesseret hjerte i brystet på hende. Derfor valgte hun at læse statskundskab, hvor hun nu går på syvende semester.

Det er første gang, Tine stiller op til et valg på universitetet. Studenterpolitik er ikke fremmed for hende, da hun igennem sin deltagelse i Frit Forum løbende har beskæftiget sig med studenterpolitiske mærkesager. Frit Forum er derfor også dem, Tine stiller op for.

Hvorfor universitetsbestyrelsen? ”Det er vigtigt at handle, når der er en sag, man tror på” siger Tine. Det og så lysten til at søge ansvar og indflydelse er baggrunden for hendes kandidatur. Desuden må vigtige beslutninger, der berører den studerendes dagligdag, ifølge Tine ikke dikteres af administrative og økonomiske interesser.

De studerende skal på banen og tage deres uddannelse alvorligt. Ellers vil kvaliteten dale frygter Tine.

Mærkesager To sager har stor betydning for Tine. Som udgangspunk vil hun give livgivende førstehjælp til studenterpolitik generelt.

Det ville ifølge hende have den positive effekt, at studerende ville tage større ansvar for deres uddannelse. Midlet er støtte fra Århus Universitet til et mere dynamisk og mangfoldigt studenterpolitisk miljø.

Der ud over ønsker Tine større økonomisk lighed mellem uddannelserne på Århus Universitet. Det er ifølge hende ikke rimeligt, at nogle studerende har flere midler end andre. ”Det nuværende takseringssystem er skævt. Især de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser lider. En naturvidenskabelig studerende får 99.000 kr. pr år, hvor en humanist får 41.600 kr. Det er for mig at se ikke rimeligt” siger Tine.

Stem på mig fordi...

Tine mener man skal stemme på hende, fordi hun repræsenterer klare politiske værdier.

Hun markere hvor hun står - det har de studerende krav på. Ifølge hende er neutral studenterpolitik hverken et ideal eller en mulighed. Desuden vil hun give de studerende en stemme, som tør råbe højt. Hun udtaler: ”Jeg arbejde benhårdt for at sikre at de studerendes bliver hørt. Der er brug for i en universitetsbestyrelse, som får deres midler fra en regering, hvis uddannelsesmæssige vision synes at være kvantitet frem for kvalitet”. 

15

DELFINEN

SÆRTILLÆG | KOMMUNALVALG

Studerende kandiderer til k

En række studerende fra Aarhus Universitet stiller op til kommunalvalget d. 17. november. Mellem 50 - 60 procent af de universitetsstuderende i Danma Jørgen Elklit fra Aarhus Universitet, og det er et stykke under den generelle valgdeltagelse i Danmark, der ligger på cirka 70 procent. Delfinen vil gerne slå et på kommunalpolitik. Derfor lader vi dem her komme til orde.

Liv Holm Andersen Alder: 22 år Studieretning på AU: Statskundskab Parti: Det Radikale Venstre Hvorfor vælger du at stille op i kommunalpolitik?

Kommunalpolitik er interessant, da der er forholdsvis kort vej fra holdning til handling. Det vil sige, at man virkelig kan komme til at gøre en stor forskel. Desuden er der i Århus Kommune mange ting, der sagtens kunne gøres bedre, og dét vil jeg gerne være med til.

Hvad er dine mærkesager?

Jeg vil gerne arbejde for det mangfoldige Århus. Diskrimination skal bekæmpes, positiv integration skal i højsædet, små foreninger og alternativ kultur skal prioriteres, og Århus skal have mere vindue til verden i både studie- og erhvervsmæssig sammenhæng.

Hvordan vil du kæmpe for de studerendes sag i kommunalpolitik?

Jeg vil gerne kæmpe for et Århus med plads til de studerende. Der skal bygges flere og bedre kollegier og ungdomsboliger til rimelige penge. Ydermere skal Århus kommune gå forrest for at skabe spændende og relevante studiejobs.

Hvad kan der gøres for at forbedre boligforholdene for studerende i Århus?

Effektivt synes jeg, at man skulle starte med at rive Skjoldhøjkollegiet og Hejredalskollegiet ned og bygge nogle nyere, sundere og mindre kollegier indenfor ringvejen. Studerende skal ikke bo i sundhedsskadeligt beton, og uddannelse må og skal prioriteres i Århus.

Hvad kan der gøres for kulturlivet i Århus?

For mig er det essentielt, at kulturlivet i Århus er mangfoldigt og decentralt. Alle vores kulturmidler skal altså ikke gå til AroS og Multimediehus, men derimod i spil hos små teatergrupper, i øvelokalerne for lokale bands, kulturhuse i Århus’ bydele, kunstbiografer mv.

Niels Christian Selchau-Mark Alder: 28 år Studieretning på AU: Historie og Medievidenskab Parti: Det konservative Folkeparti Hvorfor vælger du at stille op i kommunalpolitik?

Som mange af os studerende er jeg tilflytter til Århus Kommune. Jeg er rigtig glad for at bo og studere i Århus, men jeg tror samtidigt på, at Århus kan blive en endnu bedre by. Århus skal være den bedste studieby i Danmark, og jeg er overbevist om, at jeg kan være med til at trække Århus i den retning, hvis jeg får chancen i byrådet.

Hvad er dine mærkesager? Århus - Danmarks bedste studieby, Tryg By - Sikkert, trygt og i balance, Grøn By - bæredygtigt, ambitiøst og fremsynet, Ren By - værd at smile over.

Hvordan vil du kæmpe for de studerendes sag i kommunalpolitik?

I byrådet vil jeg arbejde for, at det skal være let at få en studiebolig, og at den er til at betale for, og på at der er gode studiejobs for studerende og nyuddannede – bl.a. ved at arbejde på at få nogle af de ministerielle styrelser rykket til Århus. Og jeg vil selvfølgelig holde øje med, hvad Rektor og ledelsen på Aarhus Universitet render og laver, så jeg kan være med til at sikre, at vi studerende bliver behandlet ordentligt.

Hvad kan der gøres for at forbedre boligforholdene for studerende i Århus?

Når de universitetsnære hospitaler lukker som en følge af det nye Skejby-Sygehus, skal bygningerne inddrages til brug for universitetet og studerende – bl.a. som tidssvarende studienære kollegier og børnepasning tæt på læse- og arbejdspladsen.

Hvad kan der gøres for kulturlivet i Århus? Århus skal være en by med liv i, hvor der er et rigt og spændende kulturliv, der favner bredt, og hvor der er højt til loftet – en by der ikke virker selvtilstrækkelig, men i stedet er åben og klar på noget nyt. Øget kulturmarkedsføring og flere privatfinansierede kulturtilbud skal være med til at drive kulturen, samtidig med at de små og smalle forestillinger skal understøttes.

16

DELFINEN

kommunalvalget

anmark stemmer til kommunalvalg, vurderer valgforsker slå et slag for studerende, der vælger at bruge deres fritid

ORD | KRISTIAN HOLMELUND

Michelle Holst Alder: 23 år Studieretning på AU: Teologi Parti: Venstre Hvorfor vælger du at stille op i kommunalpolitik?

Jeg er ikke typen, der bare brokker mig. Jeg mener, at det er for nemt bare at brokke sig, hvis man ikke prøver at gøre noget ved problemerne, derfor stiller jeg op! Efter utallige opfordringer fra venner og bekendte besluttede jeg mig for at stille op.

Hvad er dine mærkesager?

Flere relevante studiejobs. Dækningsafgiften skal fjernes, så det bliver attraktivt for de store virksomheder at komme til Århus. Et opgør med smagsdommeriet i kulturforvaltningen. Samt en styrkelse af studenterhusets position i Århus.

Hvordan vil du kæmpe for de studerendes sag i kommunalpolitik?

Som allerede nævnt synes jeg det er vigtigt med fokus på etableringen af flere relevante studiejobs, samt styrkelsen af studenterhuset.

Hvad kan der gøres for at forbedre boligforholdene for studerende i Århus?

Der kan jo f.eks. bygges nogle flere kollegier, Gerne nogle centralt beliggende kollegier, så det ikke bliver en mindre dagsrejse at komme til universitetet. Så er det nok også på tide at se på forholdene på de allerede eksisterende kollegier, bl.a. Skjoldhøj, og forbedre nogle af faciliteterne.

Hvad kan der gøres for kulturlivet i Århus?

Jeg synes, at vi har et rigt kulturliv i byen, der i nogen grad måske oven i købet er for dyrt. Det var måske en ide at overveje noget brugerbetaling, og så i stedet lade nogle af kulturpengene gå til mere væsentlige områder som vedligeholdelse af cykelstier, skoler, og ordentlige forhold for ældre og handicappede.

Anders Vistisen Alder: 22 Studieretning på AU: Jura Parti: Dansk Folkeparti Hvorfor vælger du at stille op i kommunalpolitik?

Fordi jeg håber at kunne være med til at skubbe Århus i en rigtig retning og bryde den vanetænkning, som præger byen.

Hvad er dine mærkesager?

Kernevelfærd før prestigeprojekter Indvandrere skal efterleve danske værdier Massive investeringer i moderne kollegier Hvordan vil du kæmpe for de studerendes sag i kommunalpolitik?

Først og fremmest vil jeg arbejde hårdt for en gennemgribende renovering og udbygning af byens kollegiemasse. Herudover vil jeg presse på for et løft til foreningslivet i Århus, så børn og unge får flest mulige varierede og attraktive fritidstilbud. Endvidere arbejder vi i Dansk Folkeparti på at gøre studiebøger fradragsberettigede og sikre et generelt økonomisk løft til landets uddannelsesinstitutioner.

Hvad kan der gøres for at forbedre boligforholdene for studerende i Århus?

I lyset af finanskrisen skal vi bruge de offentlige investeringer på ting, der alligevel skal gøres og ikke prestigeprojekter som mediebiblioteket og kulturbyprojektet. Derfor foreslår jeg en gennemgribende renovering og nybygning af kollegiemassen i Århus.

Hvad kan der gøres for kulturlivet i Århus?

Kun den folkelige kultur og den kultur, som er vigtig for vores kulturarv, skal have offentlig støtte. Ellers må kultur generelt klare sig på markedsvilkår. 

17

DELFINEN

SÆRTILLÆG | KOMMUNALVALG

Hvor skal fremtidens studerende bo?

ORD | AF LAURA TOFTEGAARD, NÆSTFORMAND FOR DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD (DSF), OG TROELS BO KNUDSEN, FORMAND FOR DANSKE ELEVER OG STUDERENDES KOLLEGIERÅD (DSK)

Da Århus kommune sidste år skulle revidere

deres ungdomsboligpolitik, analyserede kommunen sig frem til, at der indtil år 2017 vil komme over 12.000 flere unge til Århus.

Det er både et resultat af større årgange, og at man på Christiansborg har fastsat målsætninger for, at flere unge skal gennem en videregående uddannelse. Samtidig ser vi i disse år en stor vækst i antallet af internationale studerende, der kommer hertil for at studere.

Med alle ovennævnt faktorer kombineret, vil vi allerede om få år have svært ved at huse de studerende i Århus. Som noget nyt fra dette års studiestart, har Århus Kommune indført en boliggaranti for nye studerende. Omkring 2000 unge skrev sig op til denne garanti, hvilket tydeligt demonstrerer, at der allerede nu er behov for handling. Det tager tid at planlægge

18

DELFINEN

og bygge gode boliger til studerende, og hvis byrådspolitikerne ikke snarest får øjnene op for nødvendigheden af flere og bedre boliger for byens studerende, så bliver vi overhalet af virkeligheden.

Behov for gennemtænkte løsninger Dette års ansøgere er dog kun toppen af isbjerget.

Indenfor ti år vil der være 100.000 flere unge i Danmark. En stor andel af disse vil være under uddannelse i universitetsbyerne. Det er imidlertid et åbent spørgsmål, hvor disse studerende skal bo.

En AKF-rapport fra 2009 påviser et behov for over de næste ti år for at bygge mindst 6000 nye boliger til unge, men vi har endnu ikke set politisk initiativ hertil. Århus Kommunes politik for bygning af ungdomsboliger og kollegier afsætter kun penge til at bygge 240 nye boliger årligt, hvilket er 31% mindre, end hvad man byggede indtil for bare 5 år siden.

Boliger til studerende skal ikke ende med at blive hovsa-løsninger, der hverken er koordineret med den resterende byudvikling, transportmuligheder eller den fysiske afstand

til bylivet. Vi står overfor årgange, der ikke er set større siden de store generationer i 60’erne.

De studieboliger der er behov for i fremtiden, skal ikke bygges lige så hovedløst som de store betonkollegier, man dengang byggede, og som meget få studerende ønsker at bo i nu.

Den gode studiebolig skal ikke kun være til at betale på en SU, den skal også ligge i nærheden af et livligt miljø. Og hvis studieboligerne ikke ligger tæt på uddannelsesstederne, er det desuden nødvendigt med god og billig offentlig transport.

Du kan selv være med til at gøre en forskel Kommunalvalget står for døren. Her har du chancen for at fortælle politikerne, hvad de skal prioritere. Det er politikerne i din kommune, der bygger almene ungdomsboliger og planlægger den offentlige transport.

Præg din by og stem på de politikere, som du mener, vil sikre et uddannelsesvenligt Århus - også i fremtiden.  For mere information, se www.ungdomsboliger.nu og www.kollegieraad.dk

[ privatfest på ]

social club Hold din privatfest hos os GRATIS Har du fødselsdag?

Er du lige blevet kandidat?

Eller har du bare lyst til at holde en fest for alle dine venner?

Så kan du låne et af vores lokaler med plads til mellem 50 og 200 mennesker.

Du låner lokalet GRATIS og der er fri entré for alle dine gæster.

Der er RABAT på priserne i baren og du slipper for at få ødelagt din lejlighed.

Få flere informationer på: Age >20> or Above klostergAde 34 dk-8000 århus c tlf: +45 86 19 42 50

www.socialclub.dk

2225 6015 3162 6209

TEMA: Tilbageblik på 00’erne 00’erne; årtiet, som mange af os har ødslet vores ungdomsår væk på, nærmer sig stødt sin afslutning.

Da 90’erne var ved at rinde ud, stod dommedagsprofetien i teknologiens form for døren: Y2K-problemet, en undseelig computerfejl, ville få alverdens livsvigtige computersystemer til at bryde sammen og sætte alt fra sygehuse til finanscentre ud af drift. Som så ofte før udeblev dommedag, og selvom terrorismepanik snart indtog scenen som den nye modefrygt, syntes de fleste at følge præsident Bushs råd til frygtsomme amerikanere om at fortsætte med deres indkøb. Siden er vækstboblerne som bekendt bristet, og frygten for teknologisk nedsmeltning er erstattet af en lurende klimakatastrofe.

Men inden vi i fællesskab tager springet ud i den nye afgrund, kan det være på sin plads at kaste et tilbageblik på det forgangne årti og nogle af de fænomener, der tegnede det. I det følgende gør Delfinen status og retter blikket mod reality-tv, metroseksualitet og biografisme. Udklip fra en tid med fest i forbruget, bølger i slikhåret og dansende, hulkende og krakkende (semi-)kendisser på alle kanaler. Vi ser også nærmere på årtiets udvikling i mode, hvor gadens demokrati har truet med at aflive designerens diktater. Og så indtager vi den skamløse smagsdommerpositur og udvælger 00’ernes væsentligste værker indenfor film, litteratur, tegneserier og musik.

Velkommen til virkeligheden Man skal have haft hovedet solidt begravet i jorden, hvis man ikke på et tidspunkt er faldet over en eller anden form for reality-tv. Og man skal være mere end almindeligt uærlig, hvis man påstår, man ikke lige er blevet hængende foran fjernsynet fra tid til anden under sådan en udsendelse. Reality-tv fylder mere og mere; både på sendefladen, men også i sladderspalter. Her optræder de nye reality-stjerner i stor stil.

Det skønne ved disse stjerner er, at de i princippet kunne være vores underbo, for de kan i mange tilfælde ikke andet end at lade os andre følge med i deres liv med dertilhørende udskejelser, glæder og pinligheder.

ORD | PUK FREDERIKKE QVORTRUP

I løbet af de sidste ti år er en ny form for

fjernsynsunderholdning blomstret op, hvor ganske almindelige mennesker og disses interne intriger fylder sendefladen og har givet alle os skærmkiggere endnu mere grund til at få firkantede øjne: Dokumentarens frække fætter, reality-showet, er født – et fænomen, der højst sandsynligt er kommet for at blive. Til stadighed dukker der nye realityshows op, som man kan vælge imellem: Har man lyst til at se en gal kok, der kaster med kammuslinger, skal man bare tænde for én kanal, mens man med et enkelt klik kan skifte hen til en anden, hvis man er i

20

DELFINEN

mere humør til en aften på sofaen med slik i skålen og statsministerfruen i split på skærmen.

Ligeledes skal man ikke lede længe efter et realitygameshows, hvor underholdningen er sikret ved den magiske blanding af en flok unge, smukke mennesker, et luksushotel med dobbeltsenge og en pengepræmie - det hele toppet med et skvæt alkohol og en sprød værtinde. Der er altså noget for selv de allermest kræsne.

Begrebet reality-tv dækker over et kæmpe spektrum af underholdning lige fra talentshows som Vild med Dans og X-factor, til Fear Factor, til America’s Next Topmodel og til gameshows som Big Brother, Paradise Hotel og lignende, hvor ikkeskuespillere optræder. Listen er lang og seertallene høje, for om vi vil det eller ej, så er reality-tv

kendetegnende for sin samtid. Vi lever i en tid, hvor et utal af mennesker vil strække sig meget langt for en art præmie og formentlig mere afgørende; femten minutter i rampelyset. Derfor har vi på den anden side af skærmen købt en fribillet til at fornøje os over disse menneskers kvaler, når de eksempelvist skal tabe sig drastisk, får knust deres hjerte eller bare skal spise en stor edderkop. ”Big Brother is watching you” Reality er i evig udvikling, og det udfordrer konstant rammerne for, hvad der fra tvselskabernes side er muligt at skabe af underholdning, og hvem der har lyst til at stille sin person til rådighed til disse udskejelser. Samtidig skal vi som seere også have lyst til at tænde for

00

programmet og stadig kunne forsvare, at andre menneskers – dog iscenesatte – virkelighed, er vores aftenunderholdning.

Disse rammer kan rumme det meste. Dog sker det, at tv-selskaber træder over grænsen, som vi så det med ’Det Store Donorshow’, hvor tre dødssyge patienter skulle konkurrere om én rask nyre. Dét var for meget for seerne (det viste sig dog også at være fake), men ellers er der stort set fri leg inden for reality-tv.

Robinson Ekspeditionen havde sin første sæson i 1998, men den store realitybølge begyndte først i 2001 for alvor at tage fart, da vores egen version af det meget omtalte Big Brother gik i luften.

Konceptet for dette show er, at tolv personer, som ikke kender hinanden på forhånd, bliver lukket inde i Big Brother-huset, hvor de skal holde hinanden ud de næste hundrede dage uden nogen kontakt til omverdenen. Over hele huset er der placeret kameraer og mikrofoner, så de mange seere kan følge med i alt, deltagerne foretager sig – også selvom det er noget så trivielt som at sove eller endnu bedre – skænderier eller sex.

Deltagerne skal så løbende nominere hinanden til udsendelse af huset, og i sidste ende er det last man standing, der løber med pengepræmien.

Big Brother blev enormt populært og blev samtaleemne og nyhedsstof i aviser og ugeblade.

De fleste af os husker nok også den sexglade Dildo Jill og Christian på guitar. Men hvorfor denne kæmpe interesse? For alle deltagerne – i hvert fald i de først sæsoner – havde det til fælles, at de ikke

kunne noget særligt eller havde et særligt talent.

Det eneste, der adskilte dem fra alle andre, var, at de tillod alle andre at se dem gøre… ja, egentlig bare, hvad de plejede. Og det er måske netop dét, som gør denne form for underholdning så pokkers interessant. Det er nemlig helt almindelige mennesker, vi kan relatere os til.

Men for at denne form for reality ikke bliver for almindelig og hverdagsagtig, findes der altid et indlagt konfliktelement. Alle deltagerne vil jo i sidste ende gerne have pengene med hjem, hvilket sætter tingene på spidsen, når de samtidig skal forsøge at blive venner for at få tiden i huset til at være udholdeligt. Så det, vi ser på skærmen, er en virkelighed sat i scene af smarte tv-selskaber.

Kamp på liv og død og sex på skærmen Siden har Big Brother udviklet sig, og flere kendisser har også besøgt huset, blandt andre Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt og kropspsyke-terapeuten Carl-Mar Møller. Den sidste sæson i Danmark blev dog sendt i 2004.

Big Brother er blot et af flere lignende gameshows, hvor en flok bliver isoleret fra omverdenen og må klare sig i hinandens selskab. I Robinson Ekspedition minder spillet om en kamp på liv og død med ydmygelser på stribe, hvor et program som Paradise Hotel er langt mere glamourøst. Her er kærligheden og sex centralt og meget oplagt, eftersom deltagerne hele tiden skal danne par og dele seng med en af modsatte køn. Dette har også afstedkommet flere diskussioner om, hvorvidt

man kan vise folk have sex på en – relativt! – sober kanal, som TV3, hvor showet bliver sendt, og hvor meget lagen der i så tilfælde skal dække akten.

I den konstante søgen efter drama har TV3 også forsøgt at blande de to realityprogrammer, hvor de såkaldte paradisoer bliver deltagere i Robinson Ekspeditionen og skal stå ansigt til ansigt med strabadser af en ganske anden karakter end på hotellet.

Reality som familieunderholdning I starten af 2010 ruller den tredje sæson af X Factor over skærmen. Dette show er en anden form for reality-tv, som retter sig mod et bredere udsnit af befolkningen med deltagere i forskellige aldersgrupper og handler om sang og performance. Reality i familiehøjde er blevet meget populær underholdning, og her kan deltagerne noget – for det meste.

Medierne og seerne har ofte stærke meninger om de forskellige deltagere, og utallige forsider har handlet om én eller anden af de mange personer, der har været gennem realitykarrusellen. Til tider har dette haft stor indvirkning på de pågældende personers liv også længe efter, programmet sluttede. F.eks. ser vi i dokumentarfilmen ’Solo’, hvordan Jon Nørgaard fra Popstars har lidt under at være i rampelyset efter programmet.

Hvor meget mere intimt reality kan blive og hvor længe det bliver ved med at være sjovt at kigge på andre mennesker i en iscenesat virkelighed, vil derimod kun fremtiden vise. 

21

DELFINEN

TEMA | Tilbageblik på 00’erne

Metro metro man 00’erne var årtiet, hvor den metroseksuelle mand gjorde sit indtog i verdenen. Med agurkeskiver på øjnene og selvbruner i tasken vendte han op og ned på billedet af manddom og fejede tidligere tiders klassiske Malboro Man af vejen. Sådan da. Men hvad var det nu lige, alt det der med metroseksualitet var?

ORD | BENEDIKTE FREDENSLUND

Selvom begrebet metroseksualitet blev

introduceret af den britiske journalist Marc Simpson allerede i 1994, skulle der gå mange år, før fænomenet for alvor tog fart. At fokus blev rettet på metroseksualiteten skyldtes blandt andet ’bevægelsens’ frontfigur David Beckham, og herhjemme pudsede og polerede teenageidoler som Nik & Jay og livstilseksperten Mads Christensen, der med bøger som Den Store Blærerøv guidede de danske mænd i passende stil og etikette. Tilbage i 1994 blev den metroseksuelle mand af Simpson defineret som ung, enlig storbybeboer med høj indkomst og et stort fokus på selvudtryk og udseende, der tidligere havde været primært forbundet med homoseksuelle og kvinder. Den metroseksuelle mand var ikke bange for at bruge flere penge på selvforkælelse end sine veninder, og han stod heller ikke tilbage for pectoral implantater og anden kirurgisk skønhedshjælp. Selvom Marc Simpson definerer seksualiteten på den metroseksuelle mand som underordnet, da han i det store og hele primært kun var forelsket i sig selv, ansås han af mange primært som heteroseksuel.

Beckham-effekten At der skulle gå så forholdsvis lang tid, fra begrebet blev skabt, til det blev en del af sprogbrugen, skyldtes sandsynligvis den metroseksuelles usynlighed i medierne. Fokus på udseendet hos mænd blev i 90’erne stadig primært forbundet med homoseksualitet, men i 00’erne kom David Beckham til. Han var ikke bange for at vimse omkring i sarong og lyserød neglelak med kæresten, den tidligere Spice Girl Victoria, under armen. Derudover var han succesfuld professionel fodboldspiller, der var et klassisk billede på

22

DELFINEN

mandig råstyrke. Der var noget, der ikke helt passede. Denne umage blanding betød, at selveste bevægelsens ’spotter’, Marc Simpson, udråbte netop Beckham til metroseksuel frontfigur i 2002.

Beckham blev desuden stilikon for et hav af unge mænd, der halsede til frisøren, når billeder af fodboldspilleren med en ny frisure dukkede op med et par ugers mellemrum.

At mange unge mænd efterlignede frontfiguren førte til, at den metroseksuelle mand, der gik betydeligt op i sit udseende, blev mere synlig end tidligere. 2002 var derved også året, hvor ordet ’metroseksuel’ indlemmedes i det danske sprog af Dansk Sprognævn, mens ’metroseksualitet’ kom til i 2003. Men allerede inden det skelsættende år 2002 havde 00’erne vist sig at skulle være årtiet for den selvoptagne mand. I 2000 blev fokus på den nye kropsfikserede mand for alvor skudt i gang med filmatiseringen af American Psycho, hvor hovedpsykopaten Patrick Bateman på overfladen fremstod som prototypen på den nye metroseksuelle mand. I 2004 debuterede De Fantastiske Fem så på TV3. Her hjalp fem fantastiske homoseksuelle, med hver deres ekspertområde, en mere eller mindre håbløs traditionel mand med at træde ind i de metroseksuelles rækker ved at omrokere hans tilværelse til noget meget mere fabelagtigt.

At 00’ernes mand skulle være mindst ligeså velsoigneret som kvinder blev tydeliggjort af, at hårfjerningsgiganten Veet, der i årevis havde sørget for hårløse damekroppe, introducerede et hårfjerningsprodukt for mænd i 2005. Og at det derudover rent faktisk var socialt accepteret, at tilsyneladende ganske almindelige danske mænd kunne være optaget af udseendet blev understreget af cremekongen Ole Henriksens bog Velvære for mænd med forord af selveste forsvarsminister Søren Gade i 2007.

At det netop var 00’erne, der blev det

metroseksuelle årti, kan ifølge Mark Simpson være et resultat af den opløsning af kernefamilien, der har udviklet sig gennem de sidste årtier samt de ændrede kønsrollemønstre i samfundet.

Hvor det tidligere hovedsageligt var mandens rolle at bringe mad på bordet og sørge for sin familie, var det nu ikke længere kun kvinden, der havde behov for at iscenesætte sig selv, blandt andet for at tiltrække det modsatte køn. Stigende skilsmissetal betød, at der var flere enlige på markedet og derfor yderligere grund til at gøre sig selv attråværdig.

Metro, über, retro Som 00’erne er ved at rinde ud, er to nye begreber relateret til metroseksualitet dukket op, nemlig über- og retroseksualitet. Begrebet überseksualitet er en videreudvikling af metroseksualitet. Det bliver brugt om den metroseksuelles overmand, der er mere perfekt, mere velsoigneret og mere fokuseret på selviscenesættelse end den forholdsvis mere dæmpede metroseksuelle mand. Hvor

selviscenesættelsen hos den metroseksuelle er begrænset til udseende, inddrager den überseksuelle også holdninger og handlinger. Ikke kun udseendet skal være perfekt, men også måden han er i og forholder sig til verden. Det klassiske eksempel på en überseksuel offentlig person er musikeren Bono. Modspillet til såvel metro- som überseksualitet kom i retroseksualiteten, der er en Carl-Mar-inspireret tilbagevending til tidligere tiders mandebillede og et direkte opgør med ’den nye mand’, hvor det er fuld accepteret, om ikke velset, at være mere eller mindre usoigneret og brovtende.

Død eller levende?

Som vi står ved udgangen af 00’erne, er der blandede meninger om, hvor skæbnen for den metroseksuelle mand ligger. Ph.d.-stipendiat Rasmus Kjærgaard Rasmussen skrev i 2005 følgende dødsannonce for den metroseksuelle mand: ”Ved dødstidspunktet var den metroseksuelle mand iført sarong og guldørering. Han blev identificeret på sit karakteristiske botoxsmil og glatbarberede bryst.

Ved dødstidspunktet var metromand samboende med citygirl, og han efterlader sig en komplet samling af cremer fra Jean Paul Gaultier samt skødehunden Coco.

Pårørende kan henvende sig til Uffe Buchardt c/o De Fantastiske Fem, TV3.”

Begrundelsen for metroseksualitetens død ligger ifølge Kjærgaard Rasmussen for så vidt i den jævnlige forveksling med homoseksualitet og i det brudte skel mellem mandlige og kvindelige kropsidealer. Den metroseksuelle mand overtog en interesse for eget udseende og selvfremstilling, som tidligere typisk var blevet forbundet med homoseksualitet. For mange ledte dette til en formodning af, at den metroseksuelle også var homoseksuel. Desuden betød interessen for eget udseende en sammensmeltning af mandlige og kvindelige kropsidealer, hvilket ifølge Rasmus Kjærgaard Rasmussen betød, at mænd i sidste ende tog afstand til fænomenet.

Som 00’erne lakker mod enden, er det efterhånden sjældnere, at vi støder på begrebet metroseksualitet. Men dette betyder måske ikke, at metromanden er på vej mod horisonten for aldrig at blive set igen. På trods af den metroseksuelle mands påståede endeligt og diverse modbevægelser var der i 2008 en fortsat stigning i salg af skønhedsprodukter markedsført til mænd. Hårfjerningsklinikker melder om stadigt stigende besøgstal af mænd, der vil have fjernet overflødig kropsbehåring, og undersøgelser viser, at der en stigning i procentdelen af mænd, der anser eget udseende som yderst vigtigt.

Måske metroseksualitetens død snarere er en normalisering af det tabu, der har omgivet mænds interesse for eget udseende. Den velplejede mand er blevet accepteret af samfundet og er, måske, kommet for at blive - med skødehund og det hele. 

23

DELFINEN

TEMA | Tilbageblik på 00’erne

Biografiernes årti ORD | MARIA MAARBJERG

00’ernes tendens til at personificere gik ikke litteraturverdenen forbi. Årtiet flød med biografier om alt fra politikere til anoreksisyge topmodeller, fra pensionerede jægersoldater til IT -svindlere.

Der blev udgivet biografier om håndboldspillere, skuespillere, sangere. Alt hvad der kunne krybe og gå (og som havde været i fjernsynet) havde potentiale som hovedperson i en biografi.

24

DELFINEN

Spektret af forskellige personlighedstyper,

der lagde navn og liv til biografi-genren, var enormt, og man kan da spørge sig selv, hvorfor disse mennesker valgte at udbasunere til tider ret intime detaljer om deres hverdag. Jon Helt Haarder, cand. mag. I nordisk og filosofi, giver sit bud til Jyllandsposten i kronikken Hvad de andre ikke fortæller eller samtidens selvbiografiske cirkus: ”Det biografiske handler om at kalde på en særlig kunstnerisk effekt, kalde på reaktionerne, nå politiske mål, lave kassen, score fyrene og damerne, pleje et image ved at hviske og brøle: based on a true story. Og jo flere medier man kan brøle eller hviske ind i, jo bedre”.

For at illustrere biografiernes forskellighed og Haarders påstand om meningen med galskaben, har Delfinen samlet en håndfuld af de mere markante personer, hvad enten de har skilt sig ud ved at være uhyre interessante eller lettere latterlige.

Thomas Blachmans ego Manden vi alle enten elsker at hade, eller hader at elske, hele Danmarks Thomas Blachman, har selvfølgelig udgivet en biografi. Det vil sige, en traditionel biografi med en tidslinje og diverse anekdoter i kronologisk rækkefølge er der ikke tale om, men derimod en bog bygget op om Blachmans samtale med journalisten Torben Steno. Der er dog ikke udeladt en god mængde familiefotos fra 70’erne af en Blachman med hår på hovedet, og lidt baggrundsinfo om hans familie er også inkluderet, men ellers består bogen udelukkende af Thomas Blachmans meninger om sig selv og samfundet. Det kolossale menneske, som er bogens titel, synes ofte mest at handle om mandens ego, og det er svært at vide, om man skal tage ham seriøst eller ej, når han foreslår et Danmark, hvor arbejdsugen skal være på fire dage, og den femte til gengæld skal være ”kreativ helligdag”. Altså en lovpligtig undervisningsdag én gang om ugen hele livet igennem, hvor man selv kan bestemme hvilken viden, man vil tilegne sig - en idé, som Blachman kalder en genistreg, der vil løse alle vores samfundsproblemer. Hans såkaldte genistreg fremlagde han for samtlige partier, og i bogen kan man læse responsen fra en positivt indstillet Enhedsliste og en forvirret Jesper Langballe, der troede, det var en joke. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om mandens mod: det er de færreste der åbent vil indrømme at de kun tager bad to gange om ugen, eller tør sige til Helle Thorning-Schmidt, at hvis hun vil vinde næste valg burde hun omgås genier. Om mandens fornuft er kolossal er så op til læseren at vurdere. For nu at

parafrasere Jon Helt Haarders betragtninger om biografismen: efter at have læst Blachmans bog, føler man, at Blachman virkelig ønsker at nå et politisk mål og med bogens aparte layout kalde på en særlig kunstnerisk effekt, men resultatet bliver hovedsageligt plejning af sit image.

Prinsessens garderobeskab At familien Danmark interesserer sig for kongefamilien er i og for sig ikke noget nyt, så da Mary Donaldson trådte ind i den danske kongefamilie, måtte hun selvfølgelig også have en biografi. I Mary – prinsesse med stil formår Jan Körner og Jim Lyngvild at fylde en hel bog med en yderst detaljeret beskrivelse af hendes garderobe.

Der er separate kapitler om hendes hatte, smykker, sko - selv brudebuketten, og hvilke blomster den var lavet af, bliver nævnt. Og der er ikke sparet på hverken pressefotos eller ros til Marys stilbevidsthed. Som en bonus kan man sidst i bogen se en liste over forretninger der sælger tøj a la Mary-stil. Bogen indeholder ligeledes et stamtræ over kongefamilien. Den giver også indsigt i, hvor skræmmende nøje udvalgt hendes påklædning og frisure er. Det er en bog, der i den grad sætter fokus på stil og den moderne kvinde og gør Mary til forgangskvinde for begge. Bogen hører til dem, hvor hovedpersonen (eller i hvert fald stylisterne udenom) vil pleje image.

Til bryllup med Dyne-Larsen I 2004 valgte kongen over alle dyner, Lars Larsen, at fejre sit 25 jubilæum ved at husstandsomdele (og det til 2,4 mio. husstande) et eksemplar af sin egen biografi. Desværre indeholdt den ikke nogen opskrift på hvordan man tjener penge, men derimod billeder fra hans bryllup og små anekdoter om ham og hans kone (vi siger tak). Biografien var ikke bare en personlighedsberetning, men også tænkt som en reklame. Og forfatteren må siges at høre ind under dem der vil lave kassen.

Stein Bagger spiste kylling Mindre end et år efter at korthuset for alvor begyndte at falde sammen for it-svindleren Stein Bagger, er der udkommet ikke mindre end seks biografier om Baggers storhed og fald. Niels Ole Qvist og Morten Nøhr Mortensen har skrevet én af dem. Stein – bogen om Stein Bagger er en detaljeret beskrivelse af skandale-sagen om ITfactory. Som læser får man blandt andet viden om, at Bagger fik serveret kylling på flyet fra Dubai til USA. Bogen indeholder ikke nogen kommentar fra hovedpersonen selv, heller ikke fra hverken

Jensby eller Sandberg som to vigtige bipersoner.

Til gengæld bliver man ikke snydt for et interview med Finn Nørbygaard, der kan fortælle, at han skal til at arbejde igen.

En bog til hr. og fru Vesten Før vi degraderer biografi-genren som udelukkende bestående af døgnfluer og lettilgængelig underholdning, skal der hives en biografi frem, hvis indhold både giver stof til eftertanke og beskriver et liv og en verden bedre og mere grundigt, end en avisartikel ville gøre.

Ayaan Hirsi Ali, kvinden som skrev manuskriptet til Theo Van Gogh’s film Submission, fortæller i bogen Opbrud og oprør om hendes opvækst i både Somalia, Kenya og Saudi-Arabien. Hun giver endvidere et indblik i islam som religion og hendes tanker om tro. Bogen beretter også om rejsen til Holland på flugt fra et tvangsægteskab, om hendes uddannelse i Holland og om hvordan hendes liv ændrede sig efter drabet på Theo van Gogh i 2004, hvor hun efterfølgende var nødsaget til at leve under konstant beskyttelse af livvagter.

Bogen er ganske vist let læst og indeholder ikke de store metaforer, men den er godt skrevet og eftersom den henvender sig til hr. og fru Vesten, er den lave lix-værdi mere et plus end et minus.

Efter terrorangrebet 11. september blev der for alvor åbnet op for Mellemøst/Vest-problematikken, så at kalde på reaktioner var ikke noget Hirsi Ali behøvede - bogen må nok nærmere siges at pleje reaktioner.

Biografiske laboratorier Spørgsmålet er, om biografiernes vækst vil fortsætte ind i 10’erne, og hvorvidt biografigenren vil udvikle sig. Til dét svarer Haarder: ”Det fortsætter - vi har altid biografien med os. Men det skifter jo undertiden udseende og bliver mere tydeligt, til andre tider måske mindre.

Sammenhængen med teknologiudvikling og med mediesociologiske ændringer - altså hvordan medier ændrer måden, vi omgås hinanden på - er en væsentlig faktor. Tænk på mobiltelefonen og facebook som nutidige laboratorier for biografiske forehavender – men de er jo allerede velkendte.” 

25

DELFINEN

TEMA | Tilbageblik på 00’erne

Modesårtiets identitetss Mode er, hvad folk vil have, mode skal være. I 00’erne tager modenverdenen de måske vigtigste skridt væk fra et aldrende designerdiktatur til et demokrati skabt af og for folket. Internettet skaber den fart, udbredelse og tilgængelighed, som modeindustrien længe har ventet på.

ORD | SOPHIE HOLM-NIELSEN FOTO | THE SARTORIALIST OG AMERICAN APPAREL

Modeverdenen opererer ikke med samme

kalender som resten af os. Den følger ganske vist sommer og vinter, men ikke måneder, år og årtier. Moden følger sæsoner – og øjeblikke eller evigheder. Resten er perioder, der forsøges indsnævret som overskuelige definitioner på en industri, der aldrig står stille. Indsnævres skal det, for årtiet lakker mod enden. Har du båret noget med logo dette årti? Eller noget fra en secondhand butik? Mand eller kvinde, du har næsten med garanti iklædt dig et par sorte skinny jeans eller et stykke tøj, der med vilje var for stort?

Alle disse trends har præget dette modeårti, men ingen synes at stå lige så stærkt alene som 70’erns trompetbukser eller 80’ernes skulderpuder.

Tendenserne har heddet neo-punk, neo-dandy, neo-80’ere, men vi ved, at intet ’neo’ rent faktisk er nyt. I 00’erne så vi tilbage for at se frem.

Det nye i det gamle Et nyt årti, et nyt århundrede og et nyt årtusinde er en stor mundfuld. Især denne start blev svær og optimismen fløjet i sænk, før den overhovedet blomstrede op. Der er ikke noget direkte link imellem 9/11 og modetendenser, men faktum er, at den uskyldige, blomstrede hippie chic, der prægede årtiets første år, hurtigt blev dækket af beskyttende sorte læderjakker, der endnu ikke er kommet af igen. Måske derfor så vi tilbage til ældre mere ubekymrede og sikre tider og tendenser, eller måske modenverdenen bare som altid var på forkøb med den genbrugsæstetik, der senere skulle slå igennem – vintage blev det nye buzz word. Andengangsforholdet til tidligere

26

DELFINEN

ssøgende individualister tiders mode åbner op for en før uset individualitet. ”At mixe noget gammelt med noget nyt” bliver en velkendt erklæring, men det virker. Som udskiftelige facader kan man bære kjoler i 20’er snit den ene dag, yuppie-jakkesæt den næste. Man har ikke én stil, man har mange. Manglen på 00’er identitet bliver en identitet.

Din stil er min stil Det beklædningsmæssige tilbageblik er tilladt for en designer, så længe det blot forbliver en inspiration - designerne skal jo skabe fremtiden. Folk på gadeniveau har ikke denne bindende arbejdsforudsætning, og ironisk nok ender fremtiden med at blive skabt netop på gadeniveau. Gademode-blogs på nettet er uden sammenligning blevet dette årtis største inspirationskilde for alle i modehierarkiet. Størst er måske thesartorialist.com, hvor skaberen og fotografen Scott Schuman er en af de første til konkret at visualisere det faktum, at trickle downeffekten i modebranchen er outdated. Den nye individualisme har skabt en inspirationsbevægelse, der er gået fra at være en nedadgående, passiv befaling fra de højere haute couture-magter til at gå både op, ned og på tværs. Også moden arbejder nu i netværk, og her har folket ny modemagt.

Branding I starten af årtiet kendes modehusene på deres logo. Fake eller ægte, logoet siger noget om, hvem og hvad man som forbruger vil associeres med.

Logoet hylder dog mere designeren end kunden, og da logomanien tager så meget overhånd, at hverken kunder eller modehuse længere vil kendes ved deres produkter, må designerne finde en anden måde at nå ud til folket på. Det folk, der ikke har råd til haute couture. Kunst og kapital hører sammen, og modenverdenen er det bedste eksempel på dette – H&M præsenterer Karl Lagerfeld, Viktor & Rolf og Roberto Cavalli.

Kædebutikkerne er ikke længere det sorte får i familien, de har fat i kunderne på en måde, som de store modehuse kun drømmer om. Med berømtheder og topmodeller stoppet i tøjet står kædebutikkerne for en før uhørt hurtig disponering af trends. Fra en tendens ser dagen lys, til den findes i Zara eller H&M, går der sjældent en måned. Før skulle man vente en hel sæson.

Dansk Apropos branding og tilgængelighed er 00’erne årtiet, hvor Mode-Danmark for alvor begynder at spille med musklerne. Copenhagen Fashion Week har eksisteret siden 1964, men først da Danish Fashion Institute stiftes i 2005 og tager over, kan modeugen være med på internationalt niveau. Samtidig udvikler også nordisk mode en

politisk korrekt miljøsamvittighed. Nordic Fashion Association dannes i 2008 og står med deres projekt NICE for en ren og etisk bæredygtighed.

Denne bæredygtighed får bl.a. sit udtryk i danske NOIRs ultra glamourøse og samtidig 100 procent miljøvenlige tøj . Eco-awarness vinder ikke kun indpas i Danmark, overalt i modeverden tages socialt og globalt ansvar. 80’ernes statement t-shirt’en bliver igen talerør for generationers frustrationer, og de bliver nu produceret af økologisk bomuld.

De skæve og anderledes Den nye individualisme gælder ikke kun tøjet, den gælder også menneskene, der bærer det.

90’ernes Barbie-skønhed er på retur (med undtagelse er Gisele Bündchen), og modellerne på catwalken kendetegnes nu ved deres store mellemrum mellem tænderne eller deres skæve næse. Dette gælder både mænd og kvinder.

Forskellene skal findes i det anderledes, og de klassiske skønheder må vige for piger som Lily Cole, Agnyness Deyn og stadig uundgåelige Kate Moss. Med digitalkameraets og ikke mindst Photoshops indpas rejser debatterne sig om forskruede skønhedsidealer, og trods brugen af skæve modeller bliver denne ’normalisering’ aldrig oversat på gennemsnits-modemagasinernes skinnende sider. Dette dilemma er senest blevet beklaget fra fotografernes side, og uden at tage munden for fuld må det forventes, at retoucheringen går af mode i en meget nær fremtid. Fotografer som Terry Richardson og Jurgen Teller står for point and clip-stilen, der ikke gør brug af den religiøse tilbedelse af lys, set-up og især efterbehandling. Disse fotografer promoverer skønheden i det aldrende, det grimme og tilfældige.

hvis efternavn er Beckham, og hvis tendenser var metroseksuelle. Årtiet gav mænd rettighed til tid foran spejlet, og i bytte fik kvinderne en gennemgroomet mand.

Alt er tilladt 00’erne er trods de mange lån fra tidligere tider ikke et tabt årti eller et årti, der skal overstås.

Det er et årti, der har været nødvendigt for at bryde med gamle hierarkier og redefinere, hvad mode er, og hvem der kan sætte en dagsorden.

Med undtagelse af Karl Lagerfeld er de sidste store designere forsvundet med dette årti, men nye og meget anderledes skabere står klar til at tage over. Fx stiller Alexander McQueen, og i Danmark Henrik Vibskov, nye spørgsmål og nye udfordringer til modeverden med hvert show, han laver. Modeblogs og mode-reality har byttet om på rollerne, og alle i modeverdenen er ikke kun dømte, men også dommere.

Der er ikke kun én trend at følge længere - alt er tilladt. Og hvis alt er tilladt, kan man lade som om, man ikke har truffet et bevidst valg. Med det visuelt orienterede selvbrandingsårti er beklædning noget, man ikke længere kan ignorere. 

Unisex Danske modeller, der har sat deres præg på ’det skæve årti’, er Louise P og Freja Beha Erichsen sidstnævnte bl.a. på grund af sit meget androgyne look. Er der noget, der har præget sidste halvdel af 00’erne, er det unisex-looket. Butikskæden American Apparel åbnede i 2003, og de kører et koncept uden køn. T-shirts er til dem, der vil købe dem - mand eller kvinde. Gadebilledet lyver ikke, Århus er et godt eksempel. Vi går i de samme skjorter, de samme hatte, de samme opsmøgede bukser, de samme jeans og de samme blazere.

De samme tendenser og trends rammer begge køn, og ser man på det stærkt voksende svenske label Acne Jeans, er langt de fleste af deres mest populære designs svære at stemple med enten XX eller XY. Denne ensretning eller egalisering af kønnene gav også det nye årtusinde en særlig mandehybrid,

27

DELFINEN

TEMA | Tilbageblik på 00’erne

Årtiet i

Litteratur ORD | LASSE WINTHER JENSEN

Mark Z. Danielewski: House of Leaves (2000) Danielewskis monumentale værk udkom allerede på internettet i 1999, men først i år 2000 blev den udsendt i bogform. Således placerer House of Leaves sig på grænsen mellem de to årtier, hvilket synes passende for en bog, der på alle måder står som den definitive postmoderne roman. Her sætter en omfattende labyrinttematik sine spor langt ud i bogens typografi, og højkultur blandes med lavkultur i en grad, så værket både kan læses som en gyser a la Stephen King og som verdens mest omfattende net af højlitterær intertekstualitet. Lige meget hvordan man går til den, er man garanteret et mindfuck af en læseoplevelse baseret på en narrativ og typografisk nytænkning, der ikke kender sin mage i andre værker.

Abo Rasul: Macht und Rebel (2002, da. 2006) Norske Mattias Faldbakken skrev i løbet af årtiet sin ætsende trilogi Skandinavisk misantropi under navnet Abo Rasul. Af de tre bøger står 2’eren Macht und Rebel som den helt centrale i sin dekonstruktion af de hipsterfænomener, som velstanden i de skandinaviske lande er mundet ud i de seneste 10 år. Mach und Rebel er muligvis årtiets mest grænseoverskridende bog, men selvom den i udpenslet stil omhandler pædofile nazister, og selvom hovedpersonen Rebel allerede på side et stikker en agurk op i røven, hæver bogen sig langt over simpel provokation.

I sin gennemførte, altomsluttende negation og ikke mindst ved sin humor (den er uden tvivl årtiets sjoveste bog), bliver den et langt mere subversivt statement end som så.

Jonathan Lethem: Fortress of Solitude (2003, da. 2005) I løbet af årtiet er de postmoderne tendenser, der i 80’erne og 90’erne gjorde sig gældende i specielt amerikansk litteratur, blevet afløst af en ny seriøsitet og inderlighed, altså en art postpostmodernisme. Blandt kolleger som Michael Chabon, Dave Eggers og Jonathan Safran Foer ragede Jonathan Lethem op som et fyrtårn, og specielt hovedværket Fortress of Solitude bød på en helt egen og dybt gribende prosa, der formidlede en postmoderne tabserfaring, så helhedsindtrykket fremstod i et skær af nærmest modernistisk melankoli. Selvbiografi, magisk realisme og 70’er soul er hovedingredienserne i dette værk, der lige så meget gør indtryk ved sine mangler som ved sine blændende fortræffeligheder.

28

DELFINEN

00 Clausbeck-nielsen.net: Selvmordsaktionen (2005) En ny type biografisme – af kritikere døbt ’performativ biografisme’ – har været det dominerende nybrud i dansk litteratur de sidste 10 år, og ingen formåede at spille så intrikat med genrer og identiteter som den selverklæret afdøde Claus Beck-Nielsen. Med sin dødserklæring og sin selvbiografi som platform skabte han en helt ny type udsigelsesinstans, hvor biografisme, happenings, politik og medieformer smeltede sammen. Selvmordsaktionen udnyttede sit ophavsmæssige koncept til at formulere et enestående effektfuldt billede af verden i lyset af 11. september. Velskrevet og med enorm politisk prægnans trængte den igennem alle barrierer og viste vejen for en ny samfundsengageret litteratur for det nye århundrede.

Daniel Sjölin: Världens sista roman (2007, da.

2008) Også i Sverige gjorde det biografistiske spil sig gældende, men ingen formåede at gennemføre et selvbiografisk opgør med samme konsekvens som Daniel Sjölin. Med Världens siste roman nåede han et fiktionens nulpunkt, hvor mistroen til litteraturen og til sprogets formidlende evner var så dyb, at det gav sig udslag i et decideret litterært sammenbrud. Dette værk giver indtryk af en fabelagtig forfatter på et indigneret korstog mod den realistiske roman og med en skepsis så dyb, at den til slut bliver decideret gribende.

Hvor Sjölin – eller litteraturen som sådan – nu skal begive sig hen er svært at se, men den raketrejse mod sprogets, selvets og romanformens ende, som denne bog former sig som, bliver svær at overgå. 

0

’erne

The Strokes – Is This It (2001) Is This It igangsatte en garage-rock revival i et årti, der siden skulle præges af retro-tendenser i alle retninger. The Strokes var her det rette band på det rette tidspunkt: gudesmukke og skødesløse skar de ind til benet, da man trængte allermest til det, med en samling sange, der hver og en sad lige i skabet. Ikke skyggen af en dyb tallerken blev opfundet, men det bekymrede ingen sig om, al den stund Is This It på alle måder føltes så rigtig. Sammen med debutpladerne fra Interpol og Arcade Fire står den som årtiets samlende og trendsættende rockalbum, men The Strokes var de første, de cooleste og de mest tiltrængte. Og hvert sekund af Is This It holder stadig i dag.

Radiohead – In Rainbows (2007) Mod årtiets slutning kunne et band knap nå at stemple ud af studiet, før deres plade lå som leak på internettet. Pladeselskaber var desperate og pengegriske, bands ønskede nye udgivelseskanaler, men ingen kunne navigere i junglen. Så gik Radiohead deres egne veje ved selv at udsende deres længe ventede syvende album over nettet og lade deres fans bestemme prisen.

Dette marketingstunt fik megen opmærksomhed, indtil folk satte sig ned og lyttede til In Rainbows.

Her hørte de for første gang Radiohead fra en position, hvor de hverken forfulgte egne eller andres forventninger om nytænkning, men i stedet leverede en plade bestående af en forædlet blanding af alle de ting, vi i forvejen vidste, de mestrede. Deres absolutte mesterværk.

Årtiet i

Musik

ORD | LASSE WINTHER JENSEN

D’Angelo – Voodoo (2000) Allerede i år 2000 skete årtiets første artistiske genfødsel, da D’Angelo udsendte sin anden plade. Efter succes med perlen Brown Sugar fire år tidligere, havde han denne gang sat sig for at lave en plade ulig nogen anden r&b-udgivelse.

Udført af et hold bestående af cremen af hiphopproducere samt kongeniale jazzmusikere er Voodoo på alle måder sin egen. Numrene er alenlange, sveddryppende og tågede lydplamager med D’Angelos falset som gennemgående holdepunkt, og kun af og til stikker et distinkt omkvæd frem. Med denne plade satte alle tiders r&b-auteur sin egen overligger for, hvor egensindigt man kan bøje en genre.

Clipse – Hell Hath No Fury (2006) I et årti, hvor hiphoppen syntes at udspille sin rolle år for år, indgydede Clipse pludselig håb for kunsten. Hell Hath No Fury rygtedes og udsattes i en uendelighed på grund af problemer med pladeselskaber, men da den endelig kom, leverede Clipse varen i en grad, så man ikke troede sine egne øren. De bedste og mest kompromisløse Neptunes-produktioner til dato blev blandet med uhyggeligt skarpe tekster, hvor klicherækken kokain, paranoia, dollars og damer blev forvandlet til intelligente narrative forløb, i hvilke Clipse blaserte og iskolde malede deres isnende narkovirkelighed: ”The news call it crack, I call it diet coke”.

Deerhunter – Microcastle/Weird Era Cont.

(2008) Blogkulturen har i løbet af de sidste par år grebet om sig, så internettets demokratiske mulighedsrum synes næsten umuligt at overskue.

En af dem der kan overskue blogosfæren er Bradford Cox, blogmusiker par excellence. På sin blog udsender han en lind strøm af fremragende musik, men det allerbedste gemmer han til sit band Deerhunter. Microcastle er en rystet pose med alle gode inspirationer fra musikhistorien filtreret gennem Cox’ blidt støjende indie-maskine, der umærkeligt springer fra det ene højdepunkt til det næste. For sjov (og som eksempel på blogmusikerens uudtømmelige reservoir) indeholder pladen bonus disc’en Weird Era Cont., der, i stedet for de næstbedste sange, er en fremragende plade i sin egen ret. 

29

DELFINEN

TEMA | Tilbageblik på 00’erne

Årtiet i

Tegneserier ORD | NIKLAS STEFFENSEN HESSEL OG KASPER LUNDBERG

00

’e

Marjane Satrapi: Persepolis (2003, da. 2005) Det seneste årti har budt på betydelige eksempler på, at tegneseriemediet er velegnet til at behandle politiske brændpunkter – allerstærkest står måske tegneseriejournalisten Joe Saccos talrige værker om krigen i det tidligere Jugoslavien. Persepolis indskriver sig på den ene side i denne tendens: at Satrapis selvbiografiske tegneserie også må være en biografi over Irans nyere politiske historie følger af familien Satrapis persongalleri. Bedstefaren var en persisk prins, der mistede alt, da briterne i begyndelsen af det 20. århundrede hjalp shahen til magten. Prinsen blev siden marxist, og Satrapi selv voksede op i et intellektuelt, kommunistisk hjem, mens oprøret mod shahen degenererede til en fundamentalistisk, såkaldt islamisk revolution.

Persepolis giver et indblik i det Iran, der gemmer sig bag mediernes stereotypiske opdeling i islamister og reformister. Men udover de politiske elementer er serien tillige, og måske i endnu højere grad, en formfuldendt barndomserindring og coming of age-historie. Teenageoprør og kærestesorger bliver ikke just mindre besværlige i en repressivt religiøs – og siden, da Satrapi emigrerer til Frankrig, ofte fremmedfjendsk – kontekst. Men der er dybest set tale om almenmenneskelige fænomener, som enhver læser vil kunne nikke genkendende til. Og det er netop i den subtilt poetiske skildring af den frihedstrang og kærlighed, der uundgåeligt løber under overfladen i selv de mest undertrykkende styrer, at Satrapis værk glimrer. De små vignethistorier, der udgør fortællingen, og de let naivistiske, papirsklipagtige tegninger, danner tilsammen et vægtigt humanistisk værk, der står som et modsvar til såvel vestlig som østlig intolerance.

30

DELFINEN

Frank Miller: Sin City (2000) I den gode gamle begyndelse af 00’erne før amerikaneren Frank Miller begyndte sin karriere som middelmådig filminstruktør og producent, færdiggjorde han tegneserien Sin City. Med en ubegribeligt stram fortællemæssig og grafisk økonomi fremstår serien som en slags ultravoldelig tegneseriepoesi.

Den æstetiske referenceramme er den amerikanske noir-tradition, men glem bare alt om The Maltese Falcon og Double Indemnity, for Marv og Ava får Sam Spade og Phyllis Dietrichson til at ligne Tommy og Annika.

Syv bind samler Sin City, hvoraf de første fire bind udgør højdepunkterne The Hard Goodbye, A Dame to Kill for, The Big Fat Kill og That Yellow Bastard. Robert Rodriguez’s filmatisering fra 2005 er et interessant studie i, hvor nær en filmatisering kan holde sig til sit litterære forlæg.

0

’erne Chris Ware: Jimmy Corrigan , the Smartest Kid on Earth (2000) Et bekendtskab med historien om Jimmy Corrigan efterlader de fleste åndeløse og med ondt i øjnene. Billedsiden er så sirligt komponeret, at man får lyst til at forstørre hver eneste side og hver eneste billedramme og hænge dem overalt.

Jimmy Corrigan er en forsagt midaldrende mand, der møder sin far for første gang over en akavet weekend.

Flashbacks fra farens, bedstefarens og Jimmys egen barndom smelter sammen og skaber en mosaik, der er glimtvis hjerteskærende, ofte morsom og konstant smuk.

Historien blev oprindelig trykt i en avis i Chicago og den stykvise produktion gør Chris Wares bog bemærkelsesværdigt rummelig. Hvor ellers finder man en bog med plads til komplekse diagrammer, klip-ud modeller, en levende miniaturehest og en mislykket superhelt, der begår selvmord ved at springe ud fra et tag?

Sammen med det åndsbeslægtede værk David Boring af Daniel Clowes indvarslede Jimmy Corrigan en ny guldalder for den alternative amerikanske tegneserie, hvis kunstneriske frugtbarhed de seneste ti år kun matches af 60’ernes undergrundseksplosion.

Anders Nilsen: Dogs and Water (2007) 00’erne vil måske blive husket som det årti, hvor tegneseriemediet i højere grad end nogensinde før løsnede sig fra traditionelle, narrative fortællestrukturer og et særligt ’serieagtigt’ grafisk udtryk. I Frankrig lod det grænseoverskridende kollektiv Le Dernier Cri sig inspirere af såkaldt art brut – psykisk syges kunst – og skabte bogstaveligt talt smadrede serier; i Tyskland skabte Anke Feuchtenberger og Martin tom Dieck begge surreelle, urovækkende værker, der fulgte deres egen associative og drømmeagtige logik. Et lignende udtryk findes hos amerikanske Anders Nilsen, der i Dogs & Water udspinder en art post-apokalyptisk Sisyfosfortælling om en ung mand, der vandrer formålsløst og forvirret rundt i et goldt landskab med en teddybjørn på ryggen. Undervejs møder han lig, hunde og vand. Hele miseren er holdt i en skrabet, skitseagtig streg og leveres med en mangel på rammer og klar komposition, der understreger, at vi her er udleveret til tilfældets svigefulde spil. Nilsens serier virker snarere på et følelsesmæssigt end et intellektuelt plan – men her virker de til gengæld desto stærkere.

Jason: Vent lidt (2001, da. 2006) Skandinavisk tegneseriekunst har generelt stået i skyggen af såvel den fransk-belgiske som den britisk-amerikanske tradition, og selv anmelderroste hjemlige serietegnere har ofte ikke formået andet end at imitere udenlandske helte. I de senere år er dette billede imidlertid begyndt at ændre sig, hvilket bl.a. kan bevidnes i antologien From Wonderland with Love, der præsenterer ny og innovativ dansk seriekunst for et engelsksproget publikum. Den, der mere end nogen anden har sat Skandinavien på det internationale seriekort i de senere år, er dog norske Jason. Hans serier kan da også synes at besidde en særlig nordisk tone, med deres ordknappe blanding af knastør humor, socialrealistisk nøgternhed og eksistentiel melankoli – alt sammen leveret gennem hyperminimalistiske funny animal-figurer. Hovedværket er Vent lidt, der i 2006 fandt vej til Danmark: en umådelig trist og betagende historie om at blive voksen og forblive fortabt. 

31

DELFINEN

TEMA | Tilbageblik på 00’erne

Låt den rätte komma in (Tomas Alfredson 2008) 00’erne har været et stort årti for horror. Da strømmen af 90’ernes pinlige teenageslashere endelig ebbede ud, stod japanske horrorperler med den suveræne Ringu (The Ring 1998) i centrum med nye muligheder for at dække biografpublikummets behov for stof til mareridt.

Det affødte en række af amerikanske mere eller mindre remakes af både J-horror (The Ring, The Grudge) og ældre amerikansk horror (Dawn of the Dead, The Hills have Eyes, The Texas Chainsaw Massacre).

I dette landskab stod den svenske vampyrfilm Låt den rätte komma ind strålende frem med sit portræt af forholdet mellem 12-årige Oskar og vampyren Eli i startfirsernes snedækkede Forstadssverige.

Filmen er beslægtet med sine samtidige svenske mesterværker. I sin poetiske, dvælende billedside med Roy Anderssons Du Levande (2007) og Sånger från andra våningen (2000) og i sit nærmest ubærligt empatiske portrættering af forhold mellem unge mennesker med Lukas Moodyssons Fucking Åmål (1998) og Lilja 4-ever (2002).

Chihiro og heksene (Sen to Chihiro no kamikakushi - Hayao Miyazaki 2001) Det store alternativ til den amerikanske animationsfilm har længe været det japanske produktionsselskab Studio Ghiblis film. De rækker fra det næsten rent kawaii i Min nabo Totoro (1988), til det mere voldsomme og alvorlige i Princess Mononoke (1997).

Mesterværket Chihiro fra 2001 er fyldt med komplekse referencer til japansk mytologi og fragmenteret historiefortælling.

I 2003 annoncerede Disney, at de ville holde op med at producere håndtegnede biograftegnefilm og i stedet satse på Pixars rent CGI-producerede film. Fra Toy Story (1995) til Up (2009) har selskabet dog holdt fast i simple karaktermotivationer og simple historier.

Det tegnede har i dette årti vundet indpas i biografen ad flere veje. Blandt andet gennem ny teknik som i Richard Linklaters Waking Life (2001) og A Scanner Darkly (2006). Begge er optaget på film, og derefter tegnet over, hvilket giver en tegnefilmsagtig, semi-virkelig effekt.

En teknik der senere blev brugt af Jørgen Leth i De fem benspænd (2003) og senest i den israelske Waltz with Bashir (2008).

No Country for Old Men (Joel & Ethan Coen 2007) Titlerne på Coen-brødrenes No Country for Old Men og Paul Thomas Andersons There will be Blood bliver ofte forvekslet. Om det er titlernes længde, eller at de begge udkom i 2007 er uklart.

Et tredje bud at de begge fortæller en sarkastisk version af den store amerikanske historie på film.

Andersons version lader Daniel Plainviews livsforløb inkarnere den amerikanske drøm, fra han kravler rundt i et hul og brækker sine knogler i sin søgen efter olie, til hans død som ensom industrimagnat. Coen-brødrene vender opskriften på vrangen og lader Javier Bardems tavse seriemorder, Anton Chigurh, være fuldstændig projektløs. Plainview følger opskriften på den amerikanske drøm til punkt og prikke, men dør ensom og ulykkelig og Chigurh repræsenterer det amerikanske mareridt: et monster der fratager andre muligheden for at søge lykken, uden at have en grund.

Postmoderne amerikansk storfilm par excellence.

32

DELFINEN

00

Årtiet i

Film ORD | KASPER LUNDBERG

’erne

Fahrenheit 9/11 (Michael Moore 2004) Da Michael Moore vandt de gyldne palmer i Cannes i 2004 for Fahrenheit 9/11, insisterede Quentin Tarantino, der sad i dommerpanelet, på, at det intet havde med politik at gøre. ”You were given the award because you made a great film,” sagde han ved overrækkelsen.

Hvis Moores sejr intet havde med politik at gøre, burde han have vundet to år tidligere for Bowling for Columbine. Det dirrende engagement i Fahrenheit er så indbegrebet af tidsånden under Bush-regeringen, at Fahrenheit er umulig at se løsrevet fra sin politik. Filmen er et historisk dokument og et højdepunkt i dokumentarfilmens sejrsgang på mainstreamscenen.

Indeværende årti har set en eksplosion af dokumentarfilmen med utallige undergenrer hvoraf især mockumentary er blevet et buzzword. Klassikeren er This is Spinal Tap (1984), men 00’erne fik genrens hidtil største kassesucces med Borat (2006) og den tyske instruktør Werner Herzogs utroligt morsomme og overraskende Incident at Loch Ness (2004).

Antichrist (Lars von Trier 2009) Antichrists modtagelse varierede fra fuldkommen forargelse til næsegrus beundring, men de fleste tilskuere oplevede nok lidt af begge dele. I sidste ende er det nu nok Dogville (2003) eller Breaking the Waves (1996), der vinder kampen om placeringen som den danske auteurs hovedværk.

Når filmen alligevel er så uomgængelig, skyldes det, at der er sket et voldsomt skred i hvordan køn og seksualitet behandles i biograffilm. Forholdene er ikke længere blot narrativ motor, men problematiseres direkte. Her lyser Antichrist op som det absolut modigste og mest kompromisløse bud på en kompleks kritik af mandens position både i og uden for filmen.

Samtidig med at film som Gus van Sants Milk (2008) og Ang Lees Brokeback Mountain (2005) bragte eksplicit homoseksualitet til det store lærred, udfordrede Mickey Rourke den hypermaskuline karakters grænser som henholdsvis falleret bryder og noir-monster i The Wrestler (2008) og Sin City (2005).

I 2006 kom den amerikanske film Shortbus von Trier i forkøbet med at dekonstruere sammenhængen mellem B-film og fremviste kønsdele. 

33

DELFINEN

KULTUR | ÅRHUS FILMFESTIVAL

T L A R E V O . . .

S E S L A K

S M L FI

ed? m n tival. s e e d f e m l v i hus F du ha r l a a A k s å r r, elle uset p e h h f a n e d d film u r Ser du e r e D

. og 6.

r den 5

8. Wa

stival 0

Filmfe Aarhus e Film, h t n o lk s a ael Pers nten W Fra eve r. Foto: Mich e b m e nov

ORD | MAJA EGELUND, Aarhus Filmfestival

Forestil dig dovne svømmetag i 28 grader varmt

vand, afslapning i boblebadet, dæmpet belysning og røg på vandoverfladen. Og tilsæt så åndelig føde i form af eksperimenterende, tankevækkende og skæve kortfilm.

Scenariet minder om skurkens hule i en obskur heltefilm, hvor skurken er en gal kulturforsker, der vil overtage verdensherredømmet og påtvinge menneskeheden sin passion for filmkunst.

Men scenen er realistisk nok og kan opleves på dette års Aarhus Filmfestival – om end ganske frivilligt.

Film i dialog med byens rum De succesrige film-events er Aarhus Filmfestivals særkende i programmet, der omfatter masser af eksperimenterende kortfilm, animationer og stærke dokumentarfilm fra ind -og udland.

34

DELFINEN

”Filmene får selvfølgelig et helt andet liv, når de vises udenfor biograferne. Men derudover giver vi publikum en utraditionel oplevelse med mediet,” forklarer Stine Ilona Eilertzen, der er produktionskoordinator på festivalen. ”Ikke alene får vi folk op af sofaen, vi får dem også ud af de gængse biograf-rammer og viser filmene i dialog med byens rum. Og derfor opstår der et samspil mellem både filmene, byrummet og publikum selv,” fortsætter hun.

Gratis entré Udover en tur i svømmehallen, kan man blandt andet tage med på en gåtur, hvor en stak film vises direkte på byens facader. Man kan også se film i følgeskab med en koncert på Voxhall, se dansefilm på Granhøj Dans, eller diskutere film og indtage drinks i en chill-out-stemning i Slagtehal 3.

Og så er mange af arrangementerne gratis. ”Vores mål er ikke at tjene penge til os selv. Vi vil bare gerne vise alle disse fantastiske film til så mange som muligt og give folk en anderledes oplevelse med film, der ikke normalt vises i hverken TV eller biografer. Derfor er det et af grundprincip-

(!) i å ilm går lk the F

perne i Aarhus Filmfestival, at der er fri entré til forevisningerne,” siger Stine Ilona Eilertzen.

Vælger man at lade badetøjet blive hjemme og i stedet se filmene i biografen, byder årets program udover kortfilmsprogrammet også på internationale og prisbelønnede dokumentarfilm, der behandler aktuelle emner som politik, økonomisk spekulation og menneskelige omkostninger ved et globaliseret forbrugssystem.

Også filmkonkurrencen Go Wæst afholdes igen i år, hvor der uddeles priser for Bedste Vestdanske Film 09 og Bedste Talent 09.  Aarhus Filmfestival finder sted 12.-15. november 2009 i Øst for Paradis, Granhøj Dans Voxhall, AroS, Slagtehal 3, Badeanstalten Spanien, blandt mange andre steder.

Gratis adgang.

Adgang til forevisninger i biograferne kræver en billet. Udlevering og forudbestilling af billetter sker i de biografer, hvor forevisningerne finder sted. NB! Fat mod og trop op, hvis der fuldt booket – der er højst sandsynligt uafhentede eller ikke-benyttede billetter! www.aarhusfilmfestival.dk

Stakkevis af viden

storytellers con Katapult 7. nov. & 5. dec. Kl. 20

Inspireret af The Moth Storytellers i New York: Lyslevende, kendte og ukendte mennesker fortæller deres historier.VÆRT: Rune Green

på den 2. side

Efterårs tilbud på udvalgt skønlitteratur 25 % fratrækkes ved kassen

Efterårsnyheder

13. - 21. nov.

300,Lysander præsenterer den prisbelønnede dramatiker Dejan Dukovskis’ ubarmhjertige efterkrigsunivers

275,-

et sted mellem 2. & 3.

8.-11. dec. Kl. 20

100,250,-

Tre fremmede sidder fast i en elevator d. 23. december, kort før stormagasinet lukker ned for julen. Et tragikomisk drama fra LilleLab

Kultursalon 9. nov. Kl. 19.30

400,299,95 Oplæg fra kommunikationsrådgiver Christian Have om hvordan kunsten skal trænge gennem al mediestøjen.

30% rabat til alle studerende billetter: 8620 2699 // www.katapult.dk

Stakbogladen A/S Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. Tlf 86128844 Fax 86209102 e-mail: books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag kl. 10.00-17.00

KULTUR | TEATER KATAPULT

T L U P A T A K r e g n i n e m g o d o m d e m r e at

Te

ORD | IDA MARIA CHRISTENSEN FOTO | TEATER KATAPULT

I Rosengade i hjertet af Århus ligger Teater

Katapult. En spraglet scene i latinerkvarteret, kun et stenkast fra Domkirken. Her lever kreativiteten i bedste velgående. Her bliver der talt og ikke tiet, og her kan man eftersigende stadig løbe ind i et af de spøgelser, der hjemsøger bygningen på grund af fortidens mørke eksperimenter, der fandt sted i kælderen.

Provokatøren Når du i dag skubber den tunge hoveddør op i den gamle, lidt skæve bygning, træder du ind i en alternativ og eksperimenterende, men stadig jordbunden teaterverden. En verden, der ikke bare fornøjer og underholder, men også udfordrer og

36

DELFINEN

provokerer.

Katapults slogan står højt over Rosengades brosten på det iøjefaldende banner: ”Slå autopiloten fra” - en blafrende opfordring til at tænke selv, stole på sig selv og dermed udfordre sig selv og andre. På Katapult tages samtidens problemstillinger op og bliver udsat for mere eller mindre kærlig behandling af scenens skuespillere, dramatikere og teknikere.

Faktisk havde scenens mod i 2004 nær kostet dem den nyligt tildelte statsstøtte, hvis det havde stået til daværende kulturordfører fra Dansk Folkeparti, Louise Frevert. Katapult og dramatikeren Christian Lollike satte en forestilling op ved navn ”Dom over Skrig”. Stykket handlede om voldtægt, og ”det syntes Frevert bestemt ikke man sådan kunne tale om”, fortæller Teaterchef Torben Dahl med et lidt trodsigt smil på læben.

Stykket blev imidlertid ikke stoppet. Katapult

beholdt sin statsstøtte og forestillingen fik fremragende anmeldelser. Derudover fik Katapult massiv, landsdækkende omtale og fik slået sit navn fast som en modig og intens scene. Teatret er stadig ikke bange for at stille sig i vejen for de højere instanser. Næste år præsenterer Katapult stykket ”GLOBEN ApS”, der handler om finanskrisen og som umiddelbart også er potentiel holdeplads for et par offentlige øretæver.

Publikum i øjenhøjde Selve modet er drivkraften og en vigtig del af Teater Katapult. Men at stykkerne ofte provokerer folk til at tænke selv, er langt fra alt, hvad Katapult står for. I Rosengade sættes der stor pris på det jordnære og substansen i alt, hvad der produceres og opføres på stedet. Katapult har udgangspunkt i det traditionelle, tekstbundne teater, men er aldrig selvhøjtideligt eller snobbet. Dahl ryster på

hovedet af det kunstteater, man som publikum forlader som et stort spørgsmålstegn. Man skal tale i øjenhøjde til publikum og de skal kunne få noget ud af det, mener Torben Dahl.

Teateret har også en mere løssluppen del end selve scenen. Husets cafe ”Sanatoriet” er åben, når der er forestillinger på scenen, men stedet fungerer også som platform for diverse events.

Hver fredag er der fredagsbar og underholdning i form af poeter og musik og billedkunst samt den månedligt tilbagevendende kulturquiz.

Selve navnet har Sanatoriet fået fra den skæve bygnings historie. Bygningen har tidligere huset Svalegangen og en masse andre kulturelle tilbud, men længe før det, lå der et hospital på stedet, og især kælderen emmer stadig af mystik og smerte.

Spøgelserne og Sanatoriet Stedet dannede eftersigende rammer om et syfilishospital, og de patienter, der var blevet sindssyge af sygdommen, blev anbragt der. Kårene var elendige, og bygningen var ikke en, man frivilligt satte fod i. I kælderen eksperimenterede en gal kirurg med både levende og døde, hvorfor stedet i mange år var fyldt af smerte, gråd og sorg.

Det var i hvert fald, hvad en clairvoyant i 2003 kunne fortælle personalet.

Selv om et enkelt husspøgelse eller to måske lyder harmløst og ligefrem hyggeligt for nogle, blev det hurtigt for meget for Dahl og Katapults øvrige ansatte, der ofte blev syge og følte sig tappet for energi.

Teaterchefen fortæller, at han, uden ellers at være specielt overtroisk, en aften så et spøgelse.

Eller i hvert fald skulderen af en. Han stod på den centrale trappes anden sal og talte med to skuespillere, da han pludselig hørte noget, der lød som en, der bevæger sig i en vindjakke. Han kiggede ned og så en gul skulder på etagen under, selv om han var sikker på, at han og skuespillerne var de eneste i huset. Teaterchefen råbte først på vedkommende, løb så ned ad trappen og gennemsøgte alle rum, der lå øde og stille hen.

Hvis der havde været nogen dernede, ville de uden tvivl have hørt den tunge hoveddør smække, enten da vedkommende kom eller gik. ”Jeg tror lige jeg har set husspøgelset”, husker Dahl at have sagt til skuespillerne.

Denne historie er langt fra enestående, og selv folk udefra, der har arbejdet i huset, og som ikke har kendt til historierne, har mærket, hørt eller set noget. Én har set en lille pige uden underkrop, en anden har hørt nogen skramle rundt midt om natten, og en tredje har hørt en mand synge opera i det tomme hus.

Efter den clairvoyante i 2003 besøgte og manede lokalerne, holdt de uforklarlige hændelser

op. Næsten da.

Caféens navn, Sanatoriet, er udledt lidt ironisk distanceret til bygningernes skumle fortid, da et sanatorium i oprindelig forstand er et behandlingssted, og ordet bruges i dag også om kursteder. Måske er det det, der stadig binder enkelte besøgende fra en anden verden til stedet?

Katapults fremtid Hvad enten man tror på spøgelseshistorierne eller ej, er Katapult et spændende sted at besøge. Med dette årti på bagen som selvstændig, modig og intens scene, er Katapult klar til at se næste årti i øjnene. Missionen er stor i forhold til teaterets størrelse. Dahl og de andre nyder scenens beskedne størrelse, og den intimitet det skaber at have publikum så tæt på. Alligevel bliver der lige nu tænkt større tanker, og ønsket er at udvide stedet. Dahl referer til det faktum, at det er surt at skulle sige nej til Reumert-vindende forestillinger – en oplevelse, som de har været ude for før, fordi deres scenerum simpelthen ikke er stort nok.

Katapult har søgt om at få lov til at være en del af kommunens nyeste skud på kulturstammen, Godsbanegården. Den skal være produktionscenter for billedkunst, scenekunst og litteratur samt huse forskellige kulturelle tiltag, og det er her Katapult håber på at kunne bidrage med noget udfordrende teater. 

37

DELFINEN

JØRGEN LETH ORD | JEPPE KNUDSEN FOTO | MIE BRINKMANN

”Hver gang jeg kommer tilbage til Århus nu om dage, synes jeg, at det er en utrolig frisk by med masser af aktivitet. På mange måder bedre end København” 38 44

DELFINEN DELFINEN

H

EN NN

J

ØRGEN LETH ER EN ORDEKVILIBRIST, JAZZEKSPERT, PASSIONERET CYKELKOMMENTATOR, FILMINSTRUKTØR, DIGTER, LEVEMAND, HEDONIST OG PROVOKATØR. MEN HAN ER OGSÅ ÅRHUSIANER. JØRGEN LETH FORTÆLLER HER OM SIN OPVÆKST I ÅRHUS, OG OM HVORDAN BYEN HAR VÆRET BETYDNINGSFULD FOR HANS LIV OG KUNST. OPVÆKST Du er født og opvokset i Århus. Hvor i byen boede I din barndom?

Vi boede i Regenburgsgade 5 i en to-værelses lejlighed hele min barndom, indtil jeg blev student.

Det er lige ved Silkeborgvej og Amtssygehuset.

Vi boede på anden sal. En familie på fire personer.

Jeg tænkte aldrig på det som trangt dengang – vi kunne godt være der. Jeg gik i Ingerslevs Skole først og så Fjordsgades Skole i mellemskolen, og så kom jeg på Marselisborg Gymnasium.

Hvordan var det at vokse op i dit barndomshjem?

Det var godt. Jeg kan godt tænke bagefter, når vi boede i en to-værelses lejlighed, hvordan kunne det lade sig gøre, men det kunne lade sig gøre. Jeg kunne jo læse.

Jeg var en læsehest. Jeg var ikke interesseret i voldsomme lege, eksempelvis. Jeg tog meget lidt del i de almindelige lege nede på gaden. Jeg læste i stedet. Min far var selv en stor læser. Han havde et stort bibliotek i sin bogreol i betragtning af den sociale klasse, som han kom fra. Min far læste meget, og han læste god litteratur. Det smittede på en eller anden måde. Han var meget interesseret i verden. Han var meget venstreorienteret og aktiv i pacifistbevægelser og sådan noget. Han deltog eksempelvis i marchen imod atomvåben.

Hvad lavede dine forældre?

Min far var ved Statsbanerne. Han var uddannet maskinarbejder ved Frichs i Århus, og han avancerede og var i de sidste mange år af sit liv værkmester ved Statsbanerne. Han var en meget afholdt arbejdsleder, meget stille, meget beskeden og meget respekteret.

Hvad er dine første minder om Århus?

Jeg gik i skole på den anden side af Ringgaden, på den anden side af jernbanen, det vil sige, at jeg hver morgen skulle cykle over Ringgadebroen, og jeg kan huske, det var hårdt om vinteren.

Rigtig hårdt. Det var ligesom et bjerg faktisk.

Cykle i modvind. Men det skulle man jo. Hver eneste morgen cyklede jeg hjemmefra, over Ringgadebroen og ud til skolen. Og det fortsatte op i gymnasiet, der jo lå endnu længere ude. Jeg var på cykel altid. Det kan jeg huske tydeligt.

Jeg kan huske en bestemt aften i Århus Jazzklub, hvor Knud Hjulmand ville fortælle om Duke Ellington. Det gjorde han så levende, så billedmæssigt levende. Beskrev Duke Ellington og hans orkester og sammenlignede det med mandskabet på et dampskib. Det var helt fantastisk

morsomt, og det står levende for mig den dag i dag. Han var en fantastisk fortæller. Denne her musiker fortalte så vidunderligt, at man blev fuldstændig fanget ind i den verden. Og kun med ord - ingen musik. Det var en levende indførelse, og jeg tror, jeg derfor tidligt kom til at værdsætte gode fortællere. Jeg var vel en 17-18 år gammel på det tidspunkt.

Hvordan var din skolegang?

Lige fra starten havde jeg nogle fag, jeg var skidegod til, og nogle fag jeg overhovedet ikke var god til og nærmest stædigt nægtede at blive god til. Det var specielt matematik og fysik. Dem var jeg meget dårlig til, og det var svært at slæbe gennemsnittet op til at komme i gymnasiet. Jeg var meget skarp til dansk og til sprogfagene og til historie og geografi. De dygtigste elever sprang direkte fra mellemskolen til gymnasiet, men jeg måtte også tage realskolen med, fordi mine karakterer ikke var gode nok.

Hvornår og hvordan blev du journalist?

Jeg blev fuldbyrdig journalist i 1959 i København på Aktuelt. Jeg sprang fuldstændig over alt det med læreplads, men også journalistskolen. Jeg har været meget heldig. Det var fordi jeg kunne noget specielt. Jeg kunne skrive. Det kunne jeg meget tidligt. Allerede i gymnasiet. Jeg skrev på et jazzblad i 50’erne. Det blev udgivet i Århus af min onkel og blev landskendt. Min onkel og jeg startede det. Han havde lyst til at lave et blad, og han var begejstret for mit talent som skribent.

Min første aktivitet som journalist var i et tillæg, som avisen Demokraten lavede, der hed Junioravisen. De inviterede talenter, nogen der havde udmærket sig ved stilekonkurrencer og sådan til at skrive dette tillæg. Jeg var chefredaktør sammen med en anden og mødte mange interessante folk der. Det var et meget frodigt miljø, og jeg var meget involveret i det århusianske jazz-miljø dengang i 50’erne. Jeg kom der altid, fik gode venner og skrev meget om jazz i Demokraten.

LETH OG LITTERATUREN Hvornår begyndte du at skrive/at interessere dig for det litterære?

Det gjorde jeg meget tidligt. Det første litterære jeg skrev, det var en stilekonkurrence, jeg vandt. Jeg tror, det var i 1955. Jeg skrev meget surrealistisk om Charles Parker og en indspilning i et studie, hvor jeg dæmoniserede studiet, mikrofonen - hele apparaturet. Fuldstændig umodent, men det var et litterært forsøg.

Det næste, jeg kan huske, er, at hende, jeg var meget forelsket i, da jeg gik i gymnasiet, og som jeg har truffet ved et par lejligheder helt uventet her 50 år efter, hende skrev jeg et romantisk brev til. Hun viste mig for ganske nyligt brevet. I min ulykkelige stræben efter hende, havde jeg skrevet dette romantisk brev, som jeg læste med meget stor bevægelse her for mindre end ti dage siden. Hun havde dengang smidt brevet ud, men

OM JØRGEN LETH Født i Århus i 1937.

Sproglig student fra Marselisborg Gymnasium.

Læste i en kort periode sammenlignende litteratur på Aarhus Universitet, men fik job på Aktuelt i København i 1959, og flyttede fra byen.

Udgav sin første digtsamling Gult Lys i 1962.

Debuterede som filminstruktør med kortfilmen Stopforbud i 1963. Blev en del af avantgardemiljøet i 60’erne og kollaborerede med folk som Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard, Kristen Bjørnkjær og Hans Jørgen Nielsen.

I 1970’erne konsulent for kortfilmrådet og programredaktør for Statens Filmcentral.

I 1990’erne blev Jørgen Leth Tour de France kommentator på TV. Siden har han været stykke dansk folkeeje.

Flyttede i 1991 til Haiti, hvor han ni år senere blev udnævt til Honorær Konsul. En post, som han i forbindelse den skandalesag der opstod efter udgivelsen af Det uperfekte menneske, frasagde sig.

Har udgivet utallige film, bøger og digtsamlinger. Arbejder for tiden på filmen Det erotiske menneske, som, hvis alt går efter planen, udkommer på Film Festivalen i Venedig til næste år.

Udvalgt bibliografi Gult lys, 1962 Sportsdigte, 1967 Eventyret om den sædvanlige udsigt, 1971 Hvordan de ser ud, 1987 Traberg. Roman, 1990 Hundene gør: Kup i Haiti, 1994 Historier fra Haiti – en ø’stat i Caribien, 2000 Det uperfekte menneske - selvbiografi, 2005 Guldet på havets bund, Det uperfekte menneske/2, 2007 Udvalgt filmografi Stopforbud, 1963 Det perfekte menneske, 1967 Livet i Danmark, 1971 Kinesisk bordtennis, 1972 Stjernerne og vandbærerne, 1974 En forårsdag i Helvede, 1976 66 scener fra Amerika, 1982 Udenrigskorrespondenten, 1983 Notater fra Kina, 1986 Notater om kærligheden, 1989 Traberg, 1992 Michael Laudrup – en fodboldspiller, 1993 Haiti. Uden titel, 1996 Nye scener fra Amerika, 2003 De fem benspænd, 2003, sammen med Lars von Trier Aarhus, 2005

39 47

DELFINEN DELFINEN

KULTUR | INTERVIEW MED JØRGEN LETH

så havde hendes mor fundet det i papirkurven.

Moren havde gemt det gennem mange år og givet det til hende senere. Brevet var af meget god papir, det lagde jeg mærke til. Jeg lagde mærke til kvaliteten. Det siger jo også noget om mig. Jeg havde valgt at skrive det på gult kraftigt papir med fyldepen og en meget pæn skrå håndskrift. Meget pænere end jeg skriver i dag. Og sproget var også væsentligt nydeligere end det, jeg bruger i dag.

Det var sådan en slags romantisk Frank-Jægertilgang til kærligheden. Det var egentligt et meget godt brev - det var det sgu. Jeg var meget glad for at læse det, og jeg blev også bevæget over det.

Det var fyldt med kontrolleret smerte og længsel.

Det var ikke desperat. Det var køligt og velskrevet, men udtrykte det håbløse. Det var skrevet før jul i 1954, det vil sige, at det var fra 1.g. Jeg betragter det sådan set som et første litterært skriveri.

Er der nogle af dine gennemgående temaer, du allerede berørte dengang? Sport, mystik, kærlighed?

Mystikken var der allerede i det stykke, jeg skrev om Charles Parker. Det var en fuldstændig surrealistisk tekst. Mystik var jeg interesseret i tidligt. Jeg gik hen og så Dr. Mabuses Testamente på et tidspunkt, hvor jeg sådan set ikke måtte for mine forældre. Jeg var tiltrukket af mystikken, tror jeg.

Da jeg begyndte at skrive, kom kærligheden ind. Ret tidligt selvom jeg ikke havde nogle erfaringer i den. Og sporten? En ting er, hvad man oplever som barn og ung, en anden ting er, hvornår man begynder at bevidstgøre det.

Sporten kommer først til mig meget senere som stof, ikke som oplevelse. Som oplevelse ligger det tilbage i 1940’erne og 50’erne, der starter det.

Men som skriveri, som opdagelse og som stof, der dukker det op i lige præcis den periode der, hvor der var den kæmpe omvæltning i kunstlivet.

Jeg fik tilknytning til gruppen med Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard, Hans Jørgen Nielsen og Kristen Bjørnkjær. Og vi opdagede trivialkulturen. Det gjorde vi kollektivt på en eller anden måde.

Kirkeby var den første, der skrev om Sergio Leone i Danmark, og jeg opdage, at jeg vidste enormt meget om cykelsport. Og det har jeg taget med som bagage. Jeg havde glemt det og gemt det af vejen alle de år, hvor jeg voksede op som ny intellektuel, og så glemmer man sporten, den glider væk, ud af horisonten. Men jeg opdagede, at det var fantastisk rigt stof, og jeg skrev Sportsdigte i 1967.

Er temaerne noget, der er gået igen hele vejen?

Et tema, der virkelig ligger dybt i mig, det er måske det kontrære, det at gøre det modsatte af det korrekte. Stædigheden og lysten til at være modsat. Det er den stædighed, der til udtrykkes i min lyst til at eksperimentere. Eksperimentere med film, eksperimentere med digte. Mit store gennembrud som digter, det er, det lyder så patetisk, men det er, da jeg holdt op med at skrive modernistisk.

38 40

DELFINEN DELFINEN

Hvornår vidste du, at du ville være forfatter?

Det tror jeg kommer tidligt, omkring 1960. Det gik jo den vej tidligt, også i gymnasiet. Jeg var meget interesseret i bestemte danske digtere. Jeg var især interesseret i Frank Jæger og Erik Knudsen, som jeg holdt meget af. Og begge disse besøgte jeg, imens jeg gik i skole. Jeg besøgte Frank Jæger på Langeland, hvor han boede dengang.

Det var inden hans forfald, det var inden hans drukperiode. Det var i hans lykkelige periode.

Han var en fantastisk smuk mand, og han var en stor digter. Jeg besøgte ham dernede, og jeg var meget fascineret af ham, også fordi han spillede bas. Vi havde en fælles interesse i jazz. Jeg fik et fint interview med ham til skolebladet. Senere besøgte jeg Erik Knudsen i Humlebæk, hvor han være lærer på Højskolen. Ham fik jeg senere et udestående med, fordi han var så ekstremt venstreorienteret og politisk agiterende. Og der tog jeg afstand fra ham, og han tog afstand fra mig. Men dengang beundrede jeg ham, og det gør jeg stadigvæk, jeg synes, han er en meget undervurderet digter.

I gymnasiet arrangerede jeg som elevrådsformand nogle poesiarrangementer på Marselisborg Gymnasium med nogle skuespillere fra Århus Teater, som læste digte af Langston Hughes, og så var der en musiker, der spillede boogie-woogie-jazz til.

Jeg tror tidligt, jeg vidste, at jeg ville være skribent i hvert fald. Springet fra journalist til forfatter, det er jo ikke så stort.

en fjerde mand, der hed Keld Beck. Han havde 4.000 kroner. Ole John lejede kameraet, vi fik nogle ruller film, og sådan var det. Det har været meget formativt for os, og for mig, at man kunne lave film uden penge. Lysten til at lave film uanset om der er penge til det, den har været der fra starten. At skabe sit eget sprog og sige, at det ikke er afgørende, at det foregår efter de foreskrifter, som man bruger i branchen. Vi var også meget mere inspireret af anden kunst end film. I udgangspunktet søgte vi inspiration andre steder.

LETH OG FILMEN Hvad fik dig ind på filmsporet?

Jeg har tit tænkt på, hvornår det skete. Det undslipper min egen bevidsthed, hvornår lige præcis det skete. Men det skete i forbindelse med, at jeg som journalist kom til at skrive om film og kom til at lave nogle interviews. Jeg interviewede Michelangelo Antonioni. Det var en stor oplevelse.

Og der var jeg allerede i høj grad begyndt at se film. Jeg var fortrolig med Jean-Luc Godards arbejde. Ham mødte jeg i København meget tidligt - i 1961 eller sådan noget. Jeg mødte ham, da han var sammen med Anna Karina. De var på besøg hos hendes forældre, og der snakkede jeg med dem. Antonioni mødte jeg i hans store flotte lejlighed i Rom ved Tiberen. Jeg kan tydeligt huske det - jeg lavede selv billeder. Så jeg begyndte at udvikle filmstoffet, mens jeg var på aktuelt. Jeg tog til Sverige og lavede interview med Bo Wiederberg.

Jeg blev meget opslugt af filmstoffet.

Så mødte jeg Ole John, som blev min partner i meget af det vi lavede. Vi var fælles om en ting, og det var, at vi syntes, at den måde man lavede film på i Danmark var dødssyg. Vi tænkte, at vi ville lave det hele om, vi ville lave vores egen film. Så udgangspunktet var oprørsk og eksperimentelt, at vi kunne lave det på en helt anden måde, og vi skulle fandme vise dem.

Var der nogle film som inspirerede dig?

Der var Godard, og jeg tror, det var den vigtigste direkte inspiration. Godard legede med genrerne.

Han brugte eksempelvis kriminalfilmene som en slags legetøj. Han pillede filmsproget ned til en meget rudimentær måde at sætte billeder og lyd sammen. Det var lige præcis det, der sagde os noget. Jeg oplevede det som om, han havde revet en hinde væk fra filmen i biografen. Man var vant til, at man blev inviteret indenfor i en historie, kom til at kende nogle personer, der havde et eller andet at sige hinanden. Men det var som om Godard havde revet en hinde væk, som om det var mere direkte det hele. Det var mindre uskyldigt, det var mere bevidst. En skuespiller er en skuespiller, sprog er sprog.

I lavede den film der hedder Stopforbud?

Ja, det var den første. Der havde vi nogle kammerater til at hjælpe. Jens Jørgen Thorsen og

Hvordan tænkte du, at du kunne bruge det at skrive i et helt andet medie?

Det var som om, at man kom legende til det. Det forekom mig ikke så svært at lave film. For det første syntes jeg, at der var noget visuelt i mine digte. Der var en billeddannende evne i digtene, så jeg synes ikke, at springet var så stort. Det var bare at flytte fra et udtryk til et andet, fra en teknik til en anden. For mig var det meget beslægtet, og det har jeg også følt lige siden. Jeg har altid følt, at digtene var meget i familie med filmene, jeg har også tænkt meget over det og bevidstgjort det meget i mine skriverier. Altså at filmene kan lære af digtene hele tiden. Det synes jeg stadigvæk. Jeg kan godt lide, at et digt starter i øverste venstre hjørne, og så ved man ikke, hvor det ender. Jeg vil gerne have, at filmene er på samme måde. Det er for mig det optimale, at filmen er en ligeså spontan proces som digtene.

Du bruger dig selv meget i din kunst – og i dine film.

Kan det ikke være svært at skelne mellem dig selv som privatperson og som kunstner i kunsten?

Jeg prøver at være nøgtern. Jeg er meget bevidst om, at jeg bruger mit eget liv som stof, og at det er et subjektivt stykke arbejde. Jeg tror, der går en hårfin linje mellem det private og det offentlige – og den tror jeg ikke, at jeg overskrider. Jeg mærkede det i korrespondancen med Morten Sabroe, hvor jeg kunne mærke præcist hvor linjen mellem privatlivet og kunsten gik. Jeg har med vellyst brugt mine egne oplevelser som en slags historier. Som stof. Den kunstneriske proces er at forvandle ingenting til noget. Det er den groveste form for kreativ proces – at forvandle ingenting

til noget. Der sker altid en transformering af personligt stof til et udtryk. Kunsten er jo ikke uforarbejdet. Man læser jo ikke bare den rå virkelighed. Der vil altid være et element af noget fiktivt i den måde, man bruger sig selv på. Det er jo en slags iscenesættelse. Jeg skriver meget spontant, men jeg tror, jeg har en indbygget sortering.

Hvordan forholder du dig til dokumentarfilmgenren?

Nogen vil nok kalde nogle af dine film for dokumentarfilm.

I mange tilfælde vil jeg hellere se en god dokumentarfilm end en fiktionsfilm. Og så er der nogle tilfælde, hvor jeg synes det går begge veje.

Jeg er eksempelvis meget begejstret for Bournetrilogien, men det er måske fordi de to sidste film er lavet af en tidligere dokumentarfilminstruktør, Poul Greengrass. De har hele den appetit på virkeligheden, som jeg synes, den gode dokumentarfilmmand skal have. En lyst til at fortælle og gøre almindelige ritualer til spændende ting at betragte. Jeg kan godt lide den energi, der er i de bedste dokumentarfilm. Og jeg synes også, at min egen søn Asgers film er banebrydende.

Jeg glæder mig over, at der mere end nogensinde bliver lavet gode dokumentarfilm. Herhjemme synes jeg især, at Michael Nor er interessant.

Ved dokumentarfilm skelner jeg mellem dem, som er nysgerrige, altså dem der gerne vil opdage verden, og dem der allerede kender verden på forhånd og bare vil føre bevis. Og der en himmel til forskel mellem de to typer film. Den sidste type film skælder jeg altid ud over. Den vigtigste dyd ved en dokumentarfilm er, at den skal være nysgerrig og se på verden med friske øjne. Hvis hensigten er for tydelig med filmen, så står jeg af.

Kunne du finde på at lave en film med din søn Asger?

Ja, vi har jo arbejdet sammen før. Han var meget stærkt involveret i De fem benspænd, og han har også være med på den sidste Amerikafilm og min Søren Ulrik Thomsen-film som min assistent. Men specielt i De fem benspænd var han meget instrumental i flere vigtige og vanskelige situationer. Jeg tror ikke, jeg kunne have løst opgaven med tegnefilmen uden Asgers hjælp. Og også den tredje opgave i filmen: Den frie opgave.

Der hjalp han mig med at gøre opmærksom på noget, der findes i mine egne digte, som jeg ikke havde tænkt på. Han sagde: ”Jamen far, skal vi ikke lave en film noir. Der findes altid elementer af noir i dine gamle digte.” Vi tog nogle af disse elementer ud af digtene, og så fik vi et manuskript til en lille film noir.

Asger har også udtænkt et projekt. Og han er i gang med at udvikle et manuskript til en caribisk film noir, han gerne vil have, jeg skal instruere.

BYE BYE ÅRHUS Hvornår rejser du væk fra Århus?

Det gjorde jeg i april 1959. Jeg blev ansat uden ansøgning på Aktuelt. Jeg tog til København på bar bund – jeg kendte ingen. De første, jeg kom til

at kende, var Thomas Winding, som var tegner på Aktuelt, og han kone Vibeke Winding eller Busser Winding, som stadigvæk efter min mening var og er den bedste jazzfotograf, der er i Danmark. Hun fotograferede til mig. Det var et kunstnerpar, jeg kom til at kende. Jeg var heldig at møde Thomas Winding. Han bragte mig ind i et kulturradikalt miljø, kan man sige. Det var et decideret postPoul-Henningsen-miljø. Det var et miljø, jeg ikke kendte, og som jeg forstod mere og mere. Meget venstreorienteret, meget politisk og meget legefuldt samtidig. Det var en skøn periode, for der var en meget bedre sammenhæng mellem det politiske og det legefulde i kunsten dengang.

ikke noget opmuntrende syn. Jeg er meget ked af, at den der forladt. Den er jo et tegn på tidens gang, kan man sige, i rent patetisk eller sentimental forstand. Den er i den grad et tegn på forfald. Noget, der er gået ned, noget, der er forsvundet. Man kan måle sit eget liv i forhold til omgivelser, som man kender. Området omkring Observatoriestien, som jeg kendte så godt i 50’erne er totalt forandret. Det eneste, der er tilbage, det er Observatoriestien selv og væddeløbsbanen. De villaveje, som jeg forholder mig til, de har stadig de der vidunderlige navne, men det er ikke det samme. Det er meget forandret. Det giver mig en hvis tristhedsfornemmelse.

Hvad adskilte Århus og København?

Dengang syntes jeg, Århus var meget provins i forhold til København. Det er overhovedet ikke tilfældet mere, synes jeg. Hver gang jeg kommer tilbage til Århus nu om dage, synes jeg, at det er en utrolig frisk by med masser af aktivitet. På mange måder bedre end København. Cafélivet i Århus, synes jeg, er bedre end i København. Mange steder er mere livfulde her - flere steder har man lyst til at gå ind.

Men dengang jeg flyttede herfra var det en provinsby. Der var ikke noget caféliv. Universitetet var jo vidunderligt smukt, men der var ikke så mange aktiviteter, der var ikke så mange stimuli for en ung kunstner eller journalist som mig.

København var simpelthen sagen, man skulle til København. Det var provinsmørket og den glitrende hovedstad. Jeg kom ind i et meget livligt miljø. En fantastisk avis med en fantastisk redaktion, excentriske personer flokkedes i gangene, det var virkelig en dejlig tid for mig. En frodig, en munter og en produktiv tid

FREMTIDIGE PROJEKTER Hvor langt er du med filmen ”Det Erotiske Menneske”?

Jeg er ret langt fremme. De sidste locations tager vi til, og så er den færdigt optaget. Man kan godt sige, at det i gåseøjne er en antropologisk film.

Der er noget fra Brasilien, Canada, Haiti, Senegal, Paris, en togrejse i Østeuropa og så Filippinerne og Laos. Og så er der nogle glimt fra nogle af de gamle film også. Der er en meget geografisk fornemmelse i den. En antropologisk undersøgelse af erotikkens væsen. Jeg tror, filmen er den mest radikalt eksperimenterende, jeg har lavet. Vi er allerede i gang med klipningen nu, så den er ved at tage form. Jeg er meget tilfreds med, hvor den er.

Jeg har været meget bange for den, for jeg tænkte, at den var for svær at lave. Hvordan fortæller man på film om erotik, når man på forhånd udelukker pornografiske og eksplicitte tilgange til sex? Så den er meget beroende på stemninger, på en poetisk tilgang til erotikken, og i bedste fald også en vis humor.

Hvordan er din tilknytning til Århus i dag?

Den er bedre nu, end den har været i mange år. Der var en årrække, hvor jeg ikke var særlig interesseret i at komme tilbage til Århus. I dag tænker jeg, hver gang jeg er her, at det er dumt, jeg ikke bliver lidt længere. Århus er en meget venlig by for mig. Jeg føler mig stadig hjemme her, det gør jeg. Når jeg er oppe og tale på universitetet, så er det også altid fuld hus. Jeg synes, det er min hjemmebane på en måde. Den følelse er kommet tilbage meget kraftigt i de senere år. Jeg kan mærke, at der er en stor varme, også en stor varme over, at jeg er fra Århus. Det er også derfor, jeg var meget glad for at lave Århus-filmen. Den kom jo som en bestillingsopgave. Det gav mig meget anledning til at se på mit liv og på min barndom.

Hvor går du hen når du er i Århus?

Jeg går altid ned og spiser frokost på Teaterbodegaen. Det har jeg nu været to dage i træk, og så kan jeg godt lige at bo på Hotel Royal.

Jeg går op ad Strøget når jeg er her, det er ligesom bare min bygang.

Hvornår regner du med, filmen får premiere?

Jeg håber på, at den bliver færdig til at komme med til Venedig næste år. Der havde jeg meget stor succes med De Fem Benspænd. Det er den bedst egnede filmfestival, synes jeg, for min type film.

Hvis Venedig nominerer den, så vil vi ikke holde premiere på den før.

Er det den sidste film, du vil lave?

Nej, det er det ikke. Der er nogle projekter som jeg ikke har haft tid eller energi til at udvikle. Jeg har flere projekter, der egentlig er lidt i gang. En portrætfilm om maleren John Kørner. Den har jeg lavet nogle optagelser til, så det er et projekt der så småt er begyndt. Jeg kunne også godt tænke mig at lave en film om Michael Rasmussen. Han er en martyr, som er blevet straffet uretfærdigt hårdt. Og han er anderledes. Han er en ener. Han betaler for sin anderledeshed, synes jeg. Jeg har snakket med ham om det, og han vil gerne have, at jeg laver en film om ham, men jeg er ikke kommet så langt med det endnu. Jeg har også et andet projekt, som mere er en fortsættelse af mine antropologiske film: En ny udgave af Livet i Danmark. 

Hvor er dit yndlingssted i Århus?

Cykelbanen er mit yndlingssted, men det er

41

DELFINEN

KULTUR | ANMELDELSER

MUSIK

TEATER

The Raveonettes: In And Out of Control

Undskyld gamle, hvor finder jeg tiden, kærligheden og den galskab, der smitter?

Vice Records

Aarhus Teater, Scala, frem til 14/11 The Raveonettes blander det sure med det søde og det hårde med det bløde på deres nye album “In And Out of Control”, der udkom d. 5. oktober.

Bandet, der blev dannet i 2001, havde et af sit første gigs på SPOT festival i Århus, og siden da er det gået utroligt stærkt for Sune Wagner og Sharin Foo. De to har dog for en tid lagt deres ellers så hjemmevante og intense post-punk lyd på hylden.

I stedet er de på deres femte udspil gået sammen med producer og hitmager Thomas Troelsen, og sød musik er opstået. Aldrig har The Raveonettes lydt så poppet. Musikken er sødmefuld, men i stærk kontrast står de mørke tekster, der byder lytterne på alt fra stoffer til voldtægt og selvmord. ”And everytime you overdose, I rush to intensive care, Another said I stare, Before you disappear” lyder det eftertænksomt på den første single ”Last Dance”. Sangen understreger desuden endnu engang, hvor godt Wagner og Foos stemmer klæder hinanden.

Kontrasten mellem de poppede melodier og de dystre tekster har en vis virkning, men om sangenes dybde og pladens indhold er meget mere end en omgang god musik kan diskuteres.

Hardcore fans af duoen vil dog nok se sig en smule skuffede over den meget poppede lyd. De ellers så velkendte og støjende Raveonettes-toner er skiftet ud med ørehængende omkvæd, men mon ikke bandets nye og mere lettilgængelige stil også kan byde nye lyttere velkommen?

På enkelte numre som ”Bang!” og ”Heart of Stone” formår Wagner og Foo dog at bryde igennem med Raveonettes velkendte og mere kantede lyd, og duoen ender ikke bare som statister i Troelsens popverden.

42

DELFINEN

Om man er til det sure eller det søde er en smagssag, men faktum er, at der er masser af guf at hente på albummet for selv den allermest kræsne.

For dem, der er klar til at hoppe på den helt store Raveonettes-buffet, så gæster duoen Århus på Voxhall d. 1. december.

Katrine Villumsen

Hvordan er det at blive gammel? Hvordan er livet i den tredje alder? Og hvordan behandler samfundet vores ældste? Det er de grundlæggende problemstillinger, som behandles i “Undskyld gamle…” Siden 2005 er en række forestillinger af Christian Lollike blevet opsat i Århus. Alle hans stykker, der bl.a. tæller ”Afrikas Stjerne”, ”Dom over skrig” og ”Himlen over os”, omhandler mere eller mindre tabuiserede emner som gruppevoldtægt, selvmord, religion, prostitution osv. Fascinationen ved tabuer havde Lollike åbenbart med fra starten, for “Undskyld gamle…” er Lollikes afgangsmanuskript fra dramatikeruddannelsen og hans første helaftensstykke fra 2001. Stykket bliver nu spillet for første gang på Aarhus Teater, hvor Lollike i dag er husdramatiker og nyudnævnt kunstnerisk rektor for teatrets dramatikeruddannelse. At stykket er fra 2001 gør ikke problemstillingerne mindre aktuelle.

Det virker derimod desværre som om, stykket sætter sig mellem to stole, når det både vil have en dybt kritisk stillingtagen til plejesystemet, mens det samtidigt ønsker at portrættere de menneskelige historier og små liv, der udspiller sig på et plejehjem. Dette gør, at ingen af delene lykkes helt.

Når det er sagt, så introduceres der nogle fantastisk rørende skæbner i forestillingen. Billedet af de gamle sørgelige eksistenser, nærmest forstenede i apati, der langsomt bryder ud i sang, er dybt rørende. Man opdager, at man troede, at åndslivet havde forladt dem, og man bliver lettet over, at de stadig er der.

At karaktererne bryder ud i sang leder tankerne hen på Lollikes flirt med teaterkoncerten i “Kødkarrusellen”. Man er blot ærgerlig over, at

KUNST

HuskMitNavn: Fra vugge til grav Galleriet Charlotte Fogh, frem til 7/11

iscenesætteren ikke nøjes med at lade de gamle synge deres ungdoms gode sange på dansk, men tilsyneladende også mener, at de skal synges på engelsk.

Blandt de mere anonyme, muligvis demente ældre, tegner sig et billede af stadig potente personligheder. Sammenholdet mellem de to ”våbenbrødre”, den blinde Don Otto og den lungesyge Biermann/Spækhukkerens, og deres venskabelige hakken på hinanden og små eventyr får en til at trække behageligt på smilebåndet.

Desuden er særligt karakteren Vera, spillet af Inge Sofie Skovbo, smuk i sin rolige forelskelse og naive, levende tilgang til livet, trods hendes fremskredne alder. Hendes små tvangshandlinger fuldender billedet af en elskelig, ældre dame, hvis liv vågner på ny.

Der er et interessant spænd mellem de parallelle liv, som plejere og beboere lever. De har alle det til fælles, at de er nogle småhustlere, både unge som gamle, hvilket er lidt hyggeligt. Plejernes dobbeltliv er dog på grænsen til det utroværdige.

En ting man kan sige om Lollikes forestillinger er, at de aldrig ligner nogle af de foregående, og at de altid griber i en ny retning med gode, velskrevne replikker. Denne forestilling er, i denne iscenesættelse, desværre ikke blandt hans bedste.

Men de små finurlige skæbner blandt de ældre, og deres lavintensive kampe for bare lidt mening og indhold i en næsten statisk dagligdag, gør stadig forestilling seværdig. Og om ikke andet er det virkelig godt at få udfordret sin egen, delvist fortrængte frygt for alderdom, forfald og død.

Esben Rahr Gotfredsen

På Charlotte Fogh galleriet i Århus kan man i disse dage opleve en bemærkelsesværdig soloudstilling med den danske street art kunstner HuskMitNavn.

Udstillingen ”Fra vugge til grav” tager de besøgende med på en humoristisk og bevægende rejse gennem det univers, som kendetegner street art kunstneren.

HuskMitNavn er et pseudonym for den anonyme street art kunstner fra Taastrup, der oprindeligt startede ud som lovløs graffitimaler.

Kunstneren har længe været kendt i København, hvor tegninger i mange år har været med til at pryde bymure og hjemmelavede plakater. Siden hen er kunsten flyttet ind på gallerierne i både ind– og udland, og sidste skud på stammen kan nu opleves på Charlotte Fogh galleriet.

Den verden, som HuskMitNavn præsenterer os for i udstillingen ”Fra vugge til grav”, ligner på mange måder vores egen: man bliver født, lærer at gå, går til fester, møder sin kæreste, gifter sig, får børn, og på et tidspunkt sover man stille ind.

Vi kender alle sammen historien, men med sin særlige facon formår HuskMitNavn at skildre den på en ny og interessant måde, som absolut er værd at opleve.

HuskMitNavn har skabt sin egen kuriøse stil - en blanding mellem den karikerede tegneseriefigur, graffitistilen og det fotorealistiske. I værkerne flyder stilarterne sammen og viser os verden, som kunstneren ser den: tegneseriehelten har forladt tegneseriehæftet og balancerer nu på sengekanten, fester side om side med dine venner eller inviterer til en flyvetur. Sådan er verden ifølge HuskMitNavn - det imaginære flyder sammen med virkeligheden, og det giver rum til en fantasiverden, som vi alle kan forstå.

”Fra vugge til grav” kan opleves frem til d. 7/11 i galleriet Charlotte Fogh, Klostergade 32, 8000 Århus C. Værkerne er desuden til salg.

Linda L. Dürr Resen

43

DELFINEN

■ KULTURKALENDER Kollegiernes kamp

2. november, Studenterhuset Kl. 20 åbner Studenterhuset dørene til årets første runde I kampen om den ærefulde titel som “Århus’ klogeste kollegium”.

Deltagerne skal igennem en række konkurrencer indenfor aktuelle samfundsspørgsmål, paratviden og indsigt i byens og landets tilstand. Vinderne kan se frem til en præmie i form af en julefrokost.

Semifinalen ligger den 11. november, og den 19. november afholdes selve finalen.

Kvindefest 2009 6. november, Gbar

Er du lesbisk, homo eller queer, så holder Gbar i Skolegade den årlige kvindefest d. 6. november. Er du en af dem, der har erhvervet en af de 40 guldbilletter, kan du se frem til en aften, der starter kl. 18.30, og som byder på velkomstdrink, buffet, og gode priser på alkohol.

For dem, der derimod har en sølvbillet, åbner dørene kl. 21, hvor der ligeledes er gode tilbud at finde i baren. Kl. 22 fyrer DJ Frau Hoppe Aus Hamburg op for festen.

Storytellers con Katapult 7. november, Katapult

Har du en god historie, du gerne vil dele med andre, eller har du lyst til at høre nogle spændende fortællinger fra kendte såvel som ukendte mennesker, så byder Katapult på en aften med en broget flok historiefortællere. Sammen med folk som Rune Green, Aase Klith, Lisbeth Nielsen m.fl. kan du se frem til en masse lyslevende, hyggelige og intime historier.

Objectified

17. november, Øst for Paradis LYNfabrikken og Øst for Paradis inviterer til design-hygge-morgen d. 17. november kl. 8.30. Objectified er en dokumentar, der tager udgangspunkt i menneskets komplekse forhold til formgivne produkter og i vid udstrækning til de folk, der designer dem. Vi får et indblik i alt fra tandbørster til teknologiske gadgets, og de designere, der konstant revurderer, evaluerer og genskaber vores producerede omverden.

PureLove

26. november, Rum 46 Med PureLove kan du med et bæredygtigt og stråleneutralt design afspille dine yndlings-kærlighedserklæringer igen og igen.

Hvad enten det er i bilen, i soveværelset eller på kontoret, kræver det blot lidt sollys, så solcellen kan opsamle energi til at afspille dine kærlige budskaber. Er du interesseret i en bæredygtig og klimavenlig kærlighed, så skal du kigge forbi Rum46, der holder et PureLove lanceringsevent fra d. 26. november kl. 16 til og med d. 28. november. PureLove-produkter kan købes, og helt unikke eksemplarer kan skabes.

Mew

27. november, Musikhuset Musikhuset lægger scene til, når Mew gæster Århus d. 27. november. Bandet har netop udsendt deres 5. album og besøget i den jyske hovedstad er en del af gruppens nordiske turné. Koncerten er, foruden en koncert I KB Hallen I København, en af de to eneste indendørskoncerter med Mew i Danmark. Billetter koster 275 kr.

DELFINEN 44 28 DELFINEN

O R T E R

Den store sodanvandskrig ORD | CHRISTOFFER HILLGAARD PEDERSEN

I slutningen af 1800-tallet forsøgte kolonimagterne af al magt at underlægge sig de sidste ukendte områder i Afrika. På samme måde brugte

sodavandsproducenterne nittenhalvfemserne på at bade børn og unge i citronsyre og sukker, inden myndighederne for alvor vågnede op til dåd. Nye varianter kom til, og gamle kendinge skiftede smag som følge af halvfemsernes store sodavandskrig.

Gnisten, der satte ild til krudtønden, var introduktionen af en ny flaske i plast, der kunne rumme en halv liter sodavand. Dermed var sodavand ikke længere et gode, der kom i glasflasker til særlige lejligheder. Når halvfemsernes børn smuttede over til naboen til et slag Doom eller Wolfenstein skete det med en halv liter lunken Coca-Cola i lommen.

Netop Coca-Cola og resten af ”den hellige treenighed”, Fanta og Sprite, skulle komme til at eje årtusindets sidste årti. Blandt andet på bekostning af fynskejede Jolly Cola, der i firserne sad på op imod halvdelen af det danske colamarked.

I 1993 satte Jolly Cola ved hjælp af Tina Kjærs modne frugter nye standarder for brugen af sex i danske reklamer. Alligevel blev halvfemserne et kriseårti for firmaet. I ren desperation introducerede man sidst i halvfemserne en ny og mere ”moden” smag. Til stor fortrydelse for den samlede danske stand af pølsemænd.

Urge – Norges bidrag til skaterkulturen En førerposition på de brungyldne colamarked var dog ikke nok for mastodonten Coca-Cola. Man var hofdrink blandt nørder, men Coca-Cola ville også nå det urbane segment. Inspirationen kom fra Norge, hvor en grumset væske ved navn Urge gik som varmt brød blandt skatere og ekstremsportsudøvere.

At selve ordlyden i så mistænkelig grad lød som en, der brækkede sig, fik ikke advarselslamperne til at blinke hos de ansvarlige. Urge blev i 1997 lanceret i Danmark. Da nyhedens interesse forsvandt, blev Urge imidlertid stående på hylderne for blot et par år senere at forsvinde helt.

En svunden tid Jeg skriver dette med et skær af nostalgi. I halvfemserne gik sodavand for alvor fra at være et sjældent gode forbeholdt weekenden til at udgøre majoriteten af vores væskeindtag. Nutidens børn og teenagere klamrer sig i stedet til pvc-bløde vandflasker.

Vil de mon nogensinde mærke forventningens glæde over hvilken Fanta-variant, der mon bliver den næste? Vil de føle den maniske tilfredsstillelse ved en sommer at have samlet halvtreds colalåg og siden modtage et papirstyndt håndklæde med tryk?

Jeg tror det ikke. Men hvis de skynder sig, kan de tage til Norge og købe en Urge. Her forsvandt den nemlig aldrig. 

45

DELFINEN

DEBAT | UNIVERSITETSDEMOKRATI

”Reclaim your responsibility”

DEBATINDLÆG:

Michael Hunnicke Jensen skriver i Delfinens oktobernummer om bevægelsen Reclaim Your Educations protester mod det, han kalder neoliberaliseringen af den offentlige sektor.

Men indlægget er galt afmarcheret og et eksempel på, hvordan man vælger at give uddannelsessystemet og oven i købet finanskrisen skylden i stedet for at tage personligt ansvar.

ORD | EBBE ELHAUGE KRISTENSEN, STUD. SCIENT. POL.

Aktivitetskravene eksisterer ikke

Michael Hunnicke harcelerer mod aktivitetskrav, eksamener og deadlines, der lader til at tage magten fra den studerende og gøre os til dårligere akademikere. Spørgsmålet er, om det er sandheden? Det kan næppe være de kvartals eller halvårlige eksamener, han refererer til. Ej heller kan det være de ikke-eksisterede deadlines, med mindre han refererer til, at en uge-eksamen skal afleveres efter en uge? Med aktivitetskrav mener han velsagtens den ikke-eksisterende mødepligt og manglende vurdering af faglig aktivitet i timerne?

De pågældende problemer er altså mere eller mindre ikke eksisterende. Alligevel formår deres tilstedeværelse at gøre os dummere, mindre kompetente og til dårligere akademikere.

Det forholder sig nærmere direkte omvendt!

Manglende aktivitetskrav, eksamener og deadlines gør studerende dummere, mindre kompetente og til dårlige akademikere.

46

DELFINEN

Dermed ikke sagt at vi skal indføre de pågældende aktivitetskrav etc. Det er nærmere en holdningsændring, der skal initieres.

Et spørgsmål om at tage ansvar Problemet er således næppe den lange liste af ansvarsunddragende klicheer, Hunnicke opstiller.

Det er nærmere det senmoderne samfunds evne til at fratage den enkelte ansvaret for vores eget liv og uddannelse. Nemmere er det at skyde ansvaret og dermed skylden for evt. fiasko over på systemet. Et system, der indrømmet indeholder problematiske elementer, men det er nu engang et systems natur.

Det er prisen for at have et system – en pris, der må betales for at have kosmos i stedet for kaos.

Hvis Hunnicke brugte tiden og spaltepladsen på at opfordre den enkelte studerende til at tage ansvar for sin akademiske fremtid, ville vi måske kunne sætte os imod den usunde offermentalitet vi projicerer over på os selv. Dermed ville det være muligt at skabe akademikere, der er attraktive for arbejdsmarkedet, også selvom de skulle bruge et

par år ekstra. ”Reclaim your responsibility” Det danske uddannelsessystem giver os en ekstrem frihed til at bruge tiden, som vi selv finder bedst. Der er således ikke mødepligt og krav om læst pensum, men kun et krav om at bestå eksamen. Hvordan, man vælger at gøre det, er op til den enkelte. Nogle foretrækker at følge det forslag til en plan, hver uddannelse foreligger sine studerende, mens andre går egne veje.

Denne model er en ultimativ tillidserklæring til de studerende. En tillidserklæring, der kræver, vi er tilliden voksen. Hunnickes indlæg er et eksempel på, hvordan man flygter fra denne ansvarliggørelse ved at angribe giveren af tilliden. Det vil jeg ikke være med til. Derfor: ”Reclaim your responsibility”! 

for studerende i Århus

Er du Delfinens nye layouter?

Arbejdstid: Ca. 25 timer om måneden Arbejdsopgaver: Deltagelse i redaktionsmøder Opsætning af magasinet (ca. én hel weekend pr. blad) Organisering af den månedlige produktion og distribution Profil: Du har indgående kendskab til PhotoShop og InDesign.

Du er kreativ og har et øje for grafiske løsninger.

Du kan arbejde koncentreret op til deadlines.

Du er engageret og kan blande arbejde med fornøjelse.

JOBBET ER LØNNET

Send en mail til delfinen@sr.au.dk senest d. 10. november

M h D H G D s D s

Delfinen søger skribenter Er du interesseret i at formidle din faglige kunnen, udforske og skrive om det århusianske kulturliv eller bedrive undersøgende kritisk journalistik? Så er Delfinen stedet for dig.

K G h D

Delfinen er magasinet af og for de studerende på Aarhus Universitet.

Magasinet er modsat de øvrige institutblade uafhængigt af universitetet.

Vi kan derfor tage historier op, som de andre blade ikke kan. Vi er de studerendes vagthund.

Delfinen er mere end en kritisk stemme.

Vi forsøger at dække kulturlivet bredt i det århusianske. Og vi forsøger at være en tværfaglig portal, hvor alle faggrupper på universitetet kan komme til orde og formidle relevant viden.

Lyder det interessant?

S o

KLIPPESTUDIE 86 10 20 00

Åbningstilbud i oktober og november

Studierabat

20%

(ved visning af studiekort)

Frit valg af alle L´oréal & ID produkter

1 stk. 125,3 stk. 250,-

Thorvaldsensgade 28, 8000 Århus C Online booking på www.klippestudie.dk

Moderne dans, hiphop, disco hvad med at prøve noget nyt? Gratis Dans Den Saltede Hund, Hattemagerens Totur, Gallopkontra og meget andet.

Det er traditionelt, udfordrende, fjerne det dellerne fra maven. sjovt og så fjerner Det er Folkedans, hvor vi kommer som vi er, og danser som vi vil.

Kom og vær med i Folkedansernes hus, Gjellerupvej 83C, 8230 Åbyhøj hvor vi danser hver tirsdag 18.15-19.15.

Det er gratis!

Gratis

Gratis

Gratis

Se næste nummer af Delfinen med oplysninger om nyt hold i januar 2010

HVOR DIGITAL ER DU?

IT-UNIVERSITETET I KBH

r

IT-UNIVERSITETET TILBYDER 4 KANDIDATUDDANNELSER FRA SPIL OG KOMMUNIKATION TIL BUSINESS OG SOFTWARE itu.dk/kandidat

Dedikeret til den digitale verden

IT-Universitetet i København · Rued Langgaards Vej 7 · 2300 København S

Ta’ med AUS på skitur til Avoriaz Ta’ med AUS på skitur til Avoriaz Vi er så småt begyndt at gå vinteren i hvilket også betyder, at AUS’i Vimøde, er så småt begyndt at gå vinteren fantastiske skitur nærmer sig.

Turen møde, hvilket også betyder, at AUS’ går i år (uge 5, 2010) til Avoriaz i fantastiske skitur nærmer sig. Turen Frankrig, som med sine 650 km piste, går i år (uge 5, 2010) til Avoriaz i der strækker sig helt i Schweiz, Frankrig, som med sineind 650 km piste,er et af verdens største sammenhængende der strækker sig helt ind i Schweiz, er Avoriazsammenhængende er den højest et skiområder. af verdens største beliggendeAvoriaz by i deter enorme område skiområder. den højest ”Portes du soleil”, og med en beliggende by i det enorme område beliggenhed på 1.800 meter ”Portes du soleil”, og med en er snesikkerheden i top. beliggenhed på 1.800 meter er snesikkerheden i top.

Der er altid en lokal og afslappet stemning i idylliske Avoriaz. Byen er Der er altid ener lokal og afslappet bilfri, så det hestekaner og ski, der stemning i idylliske Avoriaz. er bringer dig rundt mellem deByen mange bilfri, så det restauranter, er hestekanercafeer, og ski,barer, der hyggelige bringer dig rundt mellem de mange delikatesseog skibutikker.

De sidste par år harrestauranter, vi haft omkring 100barer, glade hyggelige cafeer, gæster på turen, så der er rig delikatesseog skibutikker.

Demulighed sidste god skiløb og socialt samvær. parforårbåde har vi haft omkring 100 glade gæster på turen, så der er rig mulighed for både god skiløb og socialt samvær.

50

DELFINEN

Århus Universitet sport får nyt Århus Universitet sport får nyt motionscenter motionscenter D. 1/12-09 flytter AUS motionscenter ind i nye lokaler Otto motionscenter Rudsgade, D. 1/12-09 flytterpåAUS Trøjborg.

Det nyepå center i kraft ind i nye lokaler Ottogiver Rudsgade, af mere plads, de nuværende og Trøjborg. Det nye center giver inye kraft medlemmer, gode forbehold for af mere plads, de nuværende ogbåde nye styrketræning og pulstræning.

I medlemmer, gode forbehold for både forbindelse medogflytning kan AUS styrketræning pulstræning.

I præsentere en ny kvindelig instruktør, forbindelse med flytning kan AUS som både skal sig enkelte præsentere en tage ny kvindelig instruktør, holdtræninger og personlig som både skal tage sig enkelte instruktion.

Derog bliver i løbet af holdtræninger personlig november og december instruktion. Der bliver isolgt løbet af medlemskaber til studerende. november og december solgt I forbindelse med indflytning vil der medlemskaber til studerende. fra 17/10 kunne købes medlemskaber I forbindelse med indflytning vil der billige priser. fra 17/10 kunne købes medlemskaber Prisen gælder til og med 1/1 2010. billige priser.

Prisen gælder til og med 1/1 2010.

Gratis prøvemedlemskab frem til 1/2 2010 Gratis prøvemedlemskab frem til 1/2 2010 Medlemskab til og med 1/9 2010

Rejsens koster kun 3.895 kr. og inkluderer: 6 dages liftkortkr.(kan Rejsens koster kun 3.895 og udvides til 7 eller 8 dage), transport i inkluderer: 6 dages liftkort (kan luksus hvilebus DVD transport og minibar udvides til 7 ellermed 8 dage), i (samt AUS’ legendariske luksus hvilebus med DVD og minibar busunderholdning med banko og (samt AUS’ legendariske quiz og som altid med præmier), busunderholdning med fede banko og AUS byder igen på et par øl eller tre quiz og som altid med fede præmier), på busturen til Avoriaz, ophold i gode AUS byder igen på et par øl eller tre lejligheder i centrum af Avoriaz på busturen til Avoriaz, ophold i tæt gode på pisterne,i centrum guideservice samt skatter lejligheder af Avoriaz tæt & afgifter.

Du kan tilmelde digskatter denne på pisterne, guideservice samt tur kan på: tilmelde dig denne &fantastiske afgifter. Du http://nortlander.dk/aus. fantastiske tur på: Tilmelding sker som altid efter først til http://nortlander.dk/aus. mølle princippet dog senest den 15/11.

Tilmelding sker som altid efter først til Yderligere information om turen kan mølle princippet dog senest den 15/11. findes på vores hjemmeside: Yderligere information om turen kan www.aus.dk. findes på vores hjemmeside: Udbred endelig dette glade budskab til www.aus.dk. dine venner. Det er ikke et krav at man Udbred endeligVi dette glade er studerende. glæder os budskab til endnutil en dine venner.

Det er ikke et krav man omgang livlig leben i de franskeatalper! er studerende. Vi glæder os til endnu en 550 kr. omgang livlig leben i de franske alper! Medlemskab til og med 1/9 2010 550 kr.

Vidste du at…

Vidste du at…

Aarhus Universitets-sport med sine godt 5.500 medlemmer er en af Aarhus Universitets-sport med sine Danmarks største idrætsforeninger og godt 5.500 at AUS hvertmedlemmer år støtter er en af Danmarks størstei idrætsforeninger og studenteridrætten Århus med over en at AUS hvertkr.år støtter halv million studenteridrætten i Århus med over en halv million kr.

n

STUDENTERRÅDETS SIDER VALG Kære studerende!

Mørke, rusk og regn og en nærtstående vintereksamen er ikke det eneste, november måned byder på. På Aarhus Universitet spirer studenterpolitiken, og der uddeles valgkaffe og valgflæsk.

Det er nemlig endnu engang blevet tid til universitetsvalg den 23. til 26. november, hvor der skal vælges studenterrepræsentanter til de styrende organer på Aarhus Universitet.

Studenterrådet opstiller i år tre kompetente spidskandidater til universitetsbestyrelsen. De er klar med skarpe krav til universitetsledelsen og politikerne om bedre studiemiljø, mere medbestemmelse og flere penge.

I en tid hvor studerende næsten har mindre demokratisk indflydelse end før studenteroprøret, er det vigtigt, at vi tager den indflydelse vi har alvorligt.

Endnu vigtigere er det, at vi bruger den til at kæmpe med for mere indflydelse.

Der er selvfølgelig mange steder, du som studerende kan tage fat, men et sted at starte er til valget den 23. til 26. november.

Valgdeltagelsen ved universitetsvalgene har i mange år ligget nede omkring de 15 procent. Studenterrådet håber, at mange flere studerende i år vil gå til stemmeurnerne.

Det er altafgørende, at de studerende, som arbejder for dig og dine behov, har din opbakning. Med en høj stemmeprocent i ryggen vil de valgte stå stærkere over for både universitetsledelsen og politiske beslutningstagere.

Derfor: Brug din stemme. Sæt dit elektroniske kryds den 23. til 26 november!

Thea Frederiksen, Næstformand ved Studenterrådet

Den 6. oktober gik Studenterrådet sammen med elever og studerende fra alle sektorer på gaden for at demonstrere imod besparelser på uddannelsesområdet.

Foto: Svend Dyrholm

HVEM ER STUDENTERRÅDET? Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet. Vi arbejder for at sikre de studerendes rettigheder og forbedre de studerendes vilkår på Aarhus Universitet og på landsplan.

Studenterrådet er derfor dit talerør på universitetet og er repræsenteret på alle niveauer for at sikre størst mulig indflydelse for de studerende.

Fra fagrådene på alle uddannelser,

Studienævn og Akademisk Råd til Aarhus Universitets bestyrelse og Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder for de studerendes vilkår på landsplan.

Studenterrådet tilbyder derudover Danmarks Største Fredagsbar, kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og andre services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C Tlf.: Fax E-mail: Web:

8942 5464 8942 5474 sr@sr.au.dk www.sr.au.dk

Sekretariatet har åbent: Man-tors kl. 9-14.30 Fredag kl. 9 -13

WWW.SR.AU.DK

TEMA: UNIVERSITETSVALG STUDENTERRÅDETS SPIDSKANDIDATER:

Foto: Lea Pasgaard Anna Bager er 22 år og studerer statskundskab

Maja Viola Buskbjerg er 24 år og studerer Idéhistorie

Henriette Wetke Korsgaard er 21 år og studerer HA (jur) på Handelshøjskolen

HVAD STEMMER VI TIL? I midten af november går århusianerne til stemmeurnerne for at afgøre, hvem der skal bære rundt på borgmesterkæden de næste fire år. Kommunalvalget er dog ikke det eneste betydningsfulde valg, der finder sted i denne måned.

Den 23. til 26. november er der valg til flere styrende organer på Aarhus Universitet: Studienævnene, der blandt andet udarbejder og vedtager studieordninger, Akademiske Råd, som rådgiver dekanerne på de enkelte fakulteter og Universitetsbestyrelsen.

Alle studerende, som den 1. oktober i år var indskrevet ved Aarhus Universitet, kan være med til at stemme om, hvilke to kandidater, der skal repræsentere de studerende i bestyrelsen det næste år.

Foruden de to studerende består bestyrelsen af undervisere, teknisk- og administrativt personale og et flertal af eksterne medlemmer fra erhvervslivet. Inden for

de lovmæssige rammer bestemmer de blandt andet, hvilke uddannelser universitetet udbyder, og hvor stor en del af den samlede sum penge de enkelte fakulteter skal have.

Universitetsbestyrelsen har altså både stor magt og reel indflydelse på de studerendes liv. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvor på stemmesedlen du sætter dit kryds.

Studenterrådets bedrifter Sætter du dit kryds hos Studenterrådet, vil vi kæmpe din sag hele året og sørge for, at de studerendes stemme høres.

Studenterrådet har opnået mange resultater gennem årene.

Senest har vi været med til at redde din SU i februar 2009, da skattekommisionen i et udspil lagde op til at skære SU’en ned til fire år.

Derudover har Studenterrådet haft en finger med i spillet for at få den ulovlige

brugerbetaling på Erasmus Mundusuddannelserne afskaffet.

Sidst med ikke mindst har Studenterrådet været med til at lægge pres på regeringen, som for første gang i hele dens siddende periode nu sætter flere penge af til uddannelse.

I år opstiller Studenterrådet tre spidskandidater til universitetsbestyrelsen; Maja Viola Buskbjerg (HUM), Anna Bager (SAM) og Henriette Wetke Korsgaard (ASB).

De tre kandidater går til valg med ønsket om bedre studiemiljø, bedre finansiering af de danske universiteter og mere medbestemmelse til de studerende.

Du kan læse mere om de tre fokusområder på de følgende sider.

Du kan læse Delfinens interview med spidskandidaterne andet sted i bladet.

STUDENTERRÅDETS TEMASIDER STUDENTERRÅDETS FOKUSOMRÅDER I VALGKAMPEN KVALITET KOSTER: Politikerne vil have, at Danmark skal stå for uddannelse i verdensklasse. Alligevel er der over de seneste 15 år blevet skåret milliarder fra uddannelsesområdet.

Studenterrådet mener, at smertegrænsen er nået. Forringelserne har store konsekvenser for de studerendes hverdag, som blandt andet byder på for få undervisningstimer og overfyldte lokaler. Det kan umuligt ses som et udtryk for kvalitet.

Konsekvenser af besparelserne De studerende på Aarhus Universitet betaler dagligt prisen for nedskæringerne.

På psykologistudiet oplever de studerende den pressede økonomi gennem dårlige undervisningsforhold. De kan ikke være i auditorierne og modtager derfor

undervisning på en tv-skærm i et andet lokale, afskåret fra kontakt med studiekammerater og underviser.

Underfinansieringen betyder desuden, at studerende på Aarhus Universitet har en meget kort undervisningsuge. De studerende modtager i gennemsnit 13 timers undervisning om ugen – og på Humaniora kun ni timer. Resten af tiden står den på selvstudie. Dermed risikerer man at tabe de studerende på gulvet, som ikke trives med så mange timers selvstudie alene på læsesalen.

I dette semester er en ny færdiggørelsesbonus trådt i kraft. Universiteterne får penge, hvis de studerende gennemfører studiet på normeret tid – det vil sige, at

bacheloruddannelsen skal gennemføres på fire år og kandidatuddannelsen på to.

Som resultat af den økonomisk trængte situation ønsker universiteterne derfor at få os hurtigt igennem systemet. Konsekvenserne ved dette hastværk bliver, at der ikke er plads til at blive forsinket eller tage orlov, hvis det skulle blive nødvendigt. Risikoen ved at sætte tempoet op er, at niveauet, og dermed kvaliteten i uddannelsen, falder.

Når politikerne smækker pengekassen i, må de studerende i stedet punge ud til bøger, kompendier, computer og i værste fald deres egen undervisning i fremtiden.

Studenterrådet vil derfor kæmpe for følgende sager:

Flere penge per studerende, så der er plads til ordentlig og nok undervisning Færdiggørelsesbonussen skal afskaffes, så der bliver tid til fordybelse Brugerbetaling skal afskaffes, så alle kan være med

Til demonstrationen den 6. oktober stod de studerende i Århus sammen i udbredelsen af budskabet om kvalitet i uddanelse. Foto: Svend Dyrholm

MERE MEDBESTEMMELSE: De studerende har ret til medbestemmelse. Universitetets beslutninger har direkte indflydelse på studerende og deres uddannelse, og derfor er det vigtigt, at de studerendes stemme er klar, og at den bliver hørt.

Studenterrådet mener ikke, at de studerende har nok indflydelse på deres uddannelse. De studerende har krav på mere medbestemmelse.

Manglende indflydelse Der er i dag ingen regelfaste krav om, at der skal være institutråd på alle universitetets institutter. På flere institutter eksisterer de slet ikke, og det er et problem, fordi de studerende her faktisk kunne have direkte indflydelse på de økonomiske beslutninger.

I universitetsbestyrelsen sidder der flere udefrakommende erhvervsfolk end studerende og undervisere - et såkaldt ”eksternt flertal”. Det betyder, at erhvervsfolkene har det afgørende ord i vigtige sager, for eksempel hvilke uddannelser, der udbydes på universitetet, og hvordan pengene prioriteres.

Hvordan dit pensum ser ud, og hvordan dit studie er bygget op, beslutter repræsentanterne i studienævnet på dit studie.

Her sidder lige mange studerende og undervisere, og derfor er graden af de studerendes medindflydelse høj. Problemet er dog, at der i flere studienævn står tomme stole, fordi de studerende ikke er opmærksomme på deres rettigheder og mulighed for at deltage.

Studenterrådet vil derfor kæmpe for følgende sager:

”Internt flertal” i universitetsbestyrelsen, så dem, der har deres daglige gang på universitet, får det afgørende ord Alle institutter skal have beslutningsdygtige institutråd De studerende er repræsenteret i alle studienævn

53

DELFINEN

STUDENTERRÅDETS TEMASIDER BEDRE STUDIEMILJØ: Gode læsesale, en hyggelig fredagsbar og ordentlige undervisningsforhold.

Studenterrådet ved, at et godt socialt og faglige rum er vigtigt for de studerende.

Derfor kæmper Studenterrådet for et bedre studiemiljø på Aarhus Universitet.

Forældet studiemiljø Studiemiljøet på Aarhus Universitet lider desværre mange steder under forældede forhold. Aarhus Universitets bygninger er utidssvarende og nedslidte og kan derfor mange steder ikke leve op til de forhold, som et universitetsstudie i dag kræver.

På mange institutter mangler der ordentlige lokaler, som de studerende kan bruge til gruppearbejde, og der er ikke nok læsepladser til de studerende. På nogle institutter eksisterer der end ikke en læsesal, og man tvinger derfor de studerende til at benytte læsesale andre steder på universitetet – afskåret fra institutbiblioteket og kontakt til medstuderende.

Det sociale studiemiljø er også i farezonen. Fredagsbarerne presses økonomisk, da restaurationslivet i Århus råber højt for at få fredagsbarerne til at betale husleje som udskænkningsstederne i byen. Hvis fredagsbarerne skal betale husleje, vil det betyde, at små barer må dreje nøglen om. De studievenlige priser kommer til at ligne dem, som man møder ved Åboulevarden, og et af de vigtigste sociale rum på universitetet går tabt.

Studenterrådet vil derfor kæmpe for følgende sager: Der skal være tidssvarende undervisnings- og arbejdsforhold på universitet Det sociale studiemiljø skal styrkes og bevares. Derfor skal fredagsbarerne ikke betale husleje

Studenterrådet lavede tidligere på efteråret en aktion på Statskundskab, for at gøre opmærksom på det dårlige studiemiljø. Et nedslidt grupperum blev spærret af med afdækningstape, og Studenterrådet gav indeklimaet og faciliteterne en sur smiley.

Foto: Louise Thomsen

SÅDAN STEMMER DU! DEN 23.- 26. NOVEMBER ER DER VALG PÅ AARHUS UNIVERSITET. VALGET FOREGÅR ELEKTRONISK, OG DU KAN STEMME FRA ALLE COMPUTERE MED INTERNETOPKOBLING FRA OG MED DEN 23. NOVEMBER. DET ER SIMPELT OG ENKELT – DET KRÆVER KUN GANSKE FÅ KLIK.

TIL STUDERENDE PÅ GAMLE AU: 1. Gå ind på www.au.dk/valg 2. Tryk på knappen ”Stem nu”.

3. Herefter bliver du sendt videre til valgsystemet, hvor du skal logge på med dit CPR-nummer og din adgangskode til selvbetjeningen.

4. Så vælger du, hvem du vil stemme på. Husk at fjerne bindestregen i dit CPR-nummer.

TIL ANDRE STUDERENDE: Er du studerende på ASB, HIH og DPU og ikke bruger selvbetjeningen til daglig, skal du oprettes, før du kan stemme.

1. Det gør du ved at gå ind på https://mit.au.dk/ 2. Tryk på ’ny bruger’ og herefter ’glemt adgangskode’.

3. Derpå skal du opgive dit CPR-nummer, og så får du en mail med et aktiveringslink tilsendt, som du skal bruge til at oprette dig selv med under selvbetjeningen.

Alternative valgsteder Har du ikke adgang til internet derhjemme, kan du bruge en af de offentlige computere, der står på universitetet. Du kan også vælge at papirstemme på Informationscentret den 26. november mellem kl. 12 og 16.

Rundt omkring på campus og Handelshøjskolen vil der under valget være opstillet boder med computere og udførlige guides til, hvordan du stemmer.

Information og valgresultater På Studenterrådets valg-hjemmeside www.stem-sr.dk kan du i løbet af november læse mere om valget.

Valgresultatet offentliggøres hurtigst mulig efter valget på www.au.dk/valg, dog senest mandag den 30. november.

STUDENTERRÅDETS OPSLAGSTAVLE IENÆVN PÅ

INVITERER STUD STUDENTERRÅDET SEMINARWEEKEND rer Traditionen tro invite rbejde med ma sa i t Studenterråde derende i stuAarhus Universitet stu Sandbjerg på dienævn til seminar r 2010. rua feb 7.

Gods den 6. til de faglige og På seminaret er der bå eter på proivit akt e netværksskabend foruden god vil en nd eke grammet. We r bestå af væ forplejning og socialt sam sioner, der kus dis oplæg, workshops og nævnsdie stu rke sty l alt sammen ska kan vende hjem medlemmerne, så de des interesser ren og varetage de stude bedst muligt. vn?

Hvad laver studienæ er blandt andet ejd Studienævnene arb amens- og med undervisnings-, eks rer studielæseplaner samt revide

r behandler ordningerne. Derudove om dispensation studienævnene sager uddannelsens r ere og merit, og diskut ur. ukt str rammer og lige dele studeStudienævn består af d ligevægtige me rende og undervisere de studerende at e, sig vil t stemmer – de indflydelse på et har mulighed for at få fleste forestiller helt andet plan, end de sig. på dit studie, hvis Kontakt studienævnet d de arbejder hva , om du vil høre mere være med til at med, og hvordan du kan gøre en forskel lokalt. re om weekendØnsker du at høre me e dig, kontakt da seminaret eller tilmeld rmand, Thea stfo Studenterrådets næ u.dk. sr.a Frederiksen på thea@

KURSER I NOVEMBER Studenterrådets kurser er for dig, som ønsker at klare sig bedre gennem studiet. De giver dig redskaber til at effektivere din læsning, ruste dig til eksamen og giver dig sunde studievaner – alt sammen midler, som gør dig til en bedre studerende. Der er stadig ledige pladser på nedenstående kurser i efteråret.

Studieøkonomi den 4. november kl. 15-19 Pris: 50 kroner Kurset er for dig, som gerne vil have råd og vejledning i, hvordan du får en sund studenterøkonomi. På kurset forklares svære ord som selvangivelse, årsopgørelse og restskat på en måde, som er til at forstå.

Den gode opgave den 14. november kl. 10-16 Pris: 250 kroner Det kan være svært at strukturere og få hul på en akademisk opgave. Kurset er for dig, der ønsker at få redskaber og gode råd til, hvordan du strukturerer dine opgaver.

Eksamenssamtaler 30. november mellem kl. 14 og 17 Pris pr. samtale (af en halv times varighed): 50 kroner Samtalen henvender sig til dig, der frygter eksamen og den berygtede klap, der går ned. På eksamenstræningskurset arbejder vi bl.a. med at styrke selvværdsfølelsen og tænke positivt samt møde angsten og tale om den.

Du kan læse flere detaljer om kurserne, samt om tilmelding og betaling på vores hjemmeside www.sr.au.dk.

Studenterrådets tilbyder en ny, spændende række kurser i foråret 2010, som du allerede nu kan læse om og tilmelde dig, så du kommer først i køen. Læs vores kursuskatalog på hjemmesiden.

VIGTIGE DATOER I NOVEMBER: 5. november: Borgmesterkandidatdebat på statskundskab 10. november: Kommunalvalgsdebat på DPU 11. november: Kommunalvalgsdebat på æstetik 12. november: Kommunalvalgsdebat på medicin 14. november: Fagrådsseminar 17. november: Kommunalvalg 17. november: Fællesrådsmøde 23.-26. november: Universitetsvalg

FAGRÅDSSEMINAR

Lørdag den 14. nove mber afholder Studenterrådet semi nar for frivillige og aktive i fag råd på Aarhus Universitet.

Sidder du i fagrådet elle r fagudvalget på dit studie, eller ønske r du blot at høre mere om fagråden es virke og få inspiration, så mød op til seminar.

Formålet med semina ret er at give deltagerne redskaber og kompetencer til at styrke fagråd enes effektivitet. Seminaret er sam tidig bygget op således, at du kan udvikle dine personlige kompetencer igennem oplæg og workshops om projektledelse og kommunikation.

Seminaret starter klokke n 12 og er gratis for alle. Studente rrådet vil sørge for forplejning i løbet af dagen, og seminaret sluttes af med en fest om aftenen.

For nærmere informatio n og tilmelding kontakt Studente rrådets organisationskonsulent, Hann ah Nagler på hannah@sr.au.dk

55

DELFINEN