Delfinen #153

FÅ MERE UD AF DIT UNIVERSITET OG DIN BY

DEC.09

DELFINEN # 153

KLIMA Tema: Klimakampen i København | Klima er Gud | Bekymrer Aarhus Universitet sig om klimaet?

Bag om PET-kommissionen | Læs på universitetet på nettet | Interview med Jeppe Hein 1

DELFINEN

T Y N 1 F A SK

G O M E L D ME

R O C S

R E T T E L L I B 2 BIO

1 nyt medlem = 2 bio billetter. G책 ind p책 ida.dk/studerende og download indmeldelsesskema til print og indsendelse.

2

DELFINEN

#153

DEC.

DELFINEN udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Nordre Ringgade 3, 8000 Århus C, tlf.: 89425469, fax: 89425474 Oplag: 5000 ex.

Annoncer: Tom Poulsen, tlf: 28992317 annoncer@sr.au.dk

HVERT NUMMER

4 LEDER + KLUMMEN 5 HUMOR MABOKO ABSURDO 6 SPOT ANTIKMUSEET SECTION 28 INTERNATIONAL STUDENT PROTESTS IN VIENNA

43 NYT FRA STUDENTERRÅDET TEMA - Klima

8 INTRO ER BLEVET GLOBALT 8 MILJØET ET HISTORISK RIDS OVER MILJØDEBATTEN I DANMARK KLIMA ER GUD 10 SYNDFLOD OG GODE MILJØGERNINGER - DEN NYE KLIMARELIGION I KØBENHAVN 12 KLIMAKAMPEN AKTIVISTER VIL DEMONSTERE VED MØDET I KBH. HVORFOR?

14 AARHUS UNIVERSITET PÅ FORSINKET KLIMAKURS

TEMA | KLIMA ER GUD

10

KULTUR WAGNER FRA THE RAVEONETTES 31 SUNE INTERVIEW KÆMPE KUGLEBANE OG TI BESVÆRLIGE BÆNKE 32 EN INTERVIEW MED JEPPE HEIN

32

KULTUR | INTERVIEW MED JEPPE HEIN

34 KULTURKALENDER RETRO 35 OM CYKELHJELMEN

36 ANMELDELSER MUSIK, FILM, TEATER OG FILOSOFI

REDAKTIONEN CHEFREDAKTØR Jeppe Knudsen REDAKTIONSCHEF Niklas Steffesen Hessel KULTURREDAKTØR Katrine Villumsen LAYOUTER Anne Ravnholt Sørensen KLUMMESKRIBENT Christian Salling SKRIBENTER Puk Frederikke Qvortrup, Kristian Holmelund Jakobsen, Signe Trier Simonsen, Benedikte Fredenslund, Maria Maarbjerg, Kasper Lundberg, Esben Rahr Gotfredsen, Ann Line Thode, Vibe Kiil, Anders Nicolás Skeel INTERNATIONAL JOURNALIST Fanny Froehlich TEGNER Thomas Dean Kris Gaardbo

LÆS OGSÅ 2.0 16 UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET SATSER IKKE PÅ YOUTUBE

DELFINEN redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end Studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for Studenterrådets opfattelse.

KOMMISÆRS TILBAGEBLIK 20 EN INTERVIEW MED JENS VESTED-HANSEN

SKRIV TIL DELFINEN PÅ: delfinen@sr.au.dk

HOR TIL HØJSTEMT SANG 26 FRA ET HISTORISK BLIK PÅ DEN DANSKE JUL

Næste deadline er 18. januar 2010 Læs mere på: WWW.DELFINEN-MAGASIN.DK

3

DELFINEN

DET REDAKTIONELLE |

LEDER | AKADEMIKERE I AKTIVERINGSCIRKUS Jeppe Knudsen Redaktør

Arbejdsløsheden blandt nyuddannede

akademikere nåede i sidst i september måned op på 28,4 procent. Det betyder, at næsten hver tredje nyuddannede fra landets universiteter står uden job, når specialet er bestået. Det er problematisk, fordi de unge arbejdsløse bliver overhalet bagfra, hvis de går ledige i mere end et år. Efter et år er et nyt hold færdiguddannede klar til at oversvømme jobmarkedet, og for arbejdsgiverne er valget ofte klart: de nye og friske studerende.

For at løse de generelle med ungdomsarbejdsløshed har regeringen her i efteråret strammet reglerne for aktivering. En af de nye regler betyder for nyuddannede studerende, at de der er under 30 år skal aktiveres efter tre måneders ledighed, hvorimod de nyuddannede over 30 kan modtage kontanthjælp i 9 måneder, før aktiveringsindsatsen skal sættes ind. Denne regel kan måske virke en anelse ironisk, når man tænker på regeringens klare målsætning om, at de unge skal direkte i gang med en

uddannelse og færdiggøre den på normeret tid.

Målsætningen resulterer jo direkte i, at flere bliver færdiguddannede i en tidlig alder, og når de så står der med eksamensbeviset i hånden – ja, så kastes de for en stor dels vedkommende igennem et

Måske bør du vente “ med at færdiggøre din

uddannelse til du bliver over 30, for så har du mulighed for og tid til at finde et job.

ubehageligt aktiveringssystem.

Aktiveringssystemet er ifølge formanden for Akademikernes Centralorganisation, Erik Jylling, ikke godt nok, når det handler om at håndtere de nyuddannede. Aktiveringskurserne er primært tilrettelagt med henblik på den offentlige sektor, og i den offentlige sektor kan de ikke finde arbejdsopgaver til de tusindvis af arbejdsløse

nyuddannede akademikere.

Måske kan det altså bedre betale sig at udskyde færdiggørelsen af din uddannelse til du bliver over 30, for så har du mulighed for og tid til at finde et job. Og muligvis ser jobmarkedet helt anderledes ud, når du runder det skarpe hjørne. Måske er lavkonjunkturen vendt. Det bedste træk som studerende nu er nok at forsøge at sætte så mange SU-berettigede forhindringer op som muligt. De fleste har et år ekstra i SU. Det kunne man jo bruge på at tage nogle ekstra fag, finde en praktikplads eller et studierelevant job. Har du brugt dit sjette års SU, kan du overveje at få børn. Det giver betalt orlov fra studierne i en periode. Og måske når du at blive 30 inden du færdiggør specialet.

Regeringen bør i hvert fald overveje at opstille et anderledes scenarium for de nyuddannede, hvor der ikke aldersdiskrimineres, og hvor studerende har mulighed for at være i kontakt med erhvervslivet og de jobmuligheder, der ligger her. 

KLUMME | NEKROLOG OVER KLIMATOPMØDET

ORD | CHRISTIAN SALLING MALERI | GOYA: ”SATURN ÆDER SINE BØRN”

U ndskyld, fordi der er så meget at undskylde for. Undskyld på vegne af Stein Bagger, Roskilde Bank, Forsvarskommandoen og alle de andrem der ikke selv kan. Undskyld for den

4

DELFINEN

globale opvarmning, lunkne fadøl og Kold Krig. Undskyld for al den irriterende spin, hvor vi altid afviser eller går til modangreb, men aldrig indrømmer eller undskylder. Undskyld.

Det er min skyld. Jeg tager det på mine skuldre.

Undskyld, fordi også Delfinen er hoppet med på vognen og voldknepper klimaluderen.

Undskyld, fordi vi på forhånd har undskyldt for de manglende resultater og i stedet har forvandlet konkret handling til et kæmpemæssigt PR stunt og en gratis koncert for pøbelen på Rådhuspladsen. Undskyld for alle søforklaringerne og for al den tørren lorten af på alle de andre og skriden til Bahamas.

Undskyld for min patologiske tendens til generationer i træk at genvælge vampyriske folkevalgte magtmennesker, hvis ambitionsniveau og visionære horisont kun rækker fire år ud i fremtiden og primært drejer sig om at opretholde den demokratiske illusion med dem selv som en pervers parodi på Gepetto, der trækker i trådene.

Undskyld, fordi jeg pynter min facebookprofil med apps og causes der signalerer politisk korrekte holdninger, så alle og enhver kan se hvilket omsorgsfuldt og eftertænksomt menneske, jeg i virkeligheden er.

Undskyld for alle de selvgode aktivister fulde af gode intentioner, som, når de har fået lettet

samvittigheden, hopper i Gucci tøjet og lader Mac og fladskærms TV buldre derudaf 24/7 med talentshows, reality TV og Facebook.

Undskyld for paradokserne. Undskyld, fordi jeg har forvandlet verden til et hyperkomplekst fængsel; en besnærende struktur, der vrider min bevidsthed efter et esoterisk matematisk princip, som nu synes at rotere imod et absolut nulpunkt.

Undskyld, fordi jeg har så mange hensyn at tage, at intet i realiteten kan udrettes. Fordi jeg er doven, grådig og dybest set bedøvende ligeglad med ethvert menneske, jeg i ikke har nogen som helst personlige relationer til.

Undskyld, fordi intet handlingsrationale byder mig at forandre mig. Hvorfor skulle jeg rage mindre til mig end alle de andre?

Undskyld, fordi jeg ironiserer og intellektualiserer det apokalyptiske. Undskyld, fordi jeg er en grådig kannibal, der leende overhælder mit afkom med Knorr Bernaise og fortærer fremtiden, imens jeg nyder min friværdi og Webergrill i terrassevarmerens gasdrevne joviale lunhed til tonerne af den seneste vinder af X-Factor.

Rend og Hopenhagen, skift kanal hvis programmet bliver for alvorligt.

Glædelig jul og godt nytår. 

Opråb til cyklister

Den seneste tid er antallet af respektløse cyklister på de århusianske cykelstier steget. Der hersker anarki på vejene, og nu skal det være slut. Ikke mere skyklappekørsel, sludreslingren og pludselig opbremsning. Det er på tide, at en række regler indføres.

Her kommer en ’cykeltikette’, som du som ansvarlig studerende og et anstændigt dannet menneske bør følge. Det ligner måske en række dogmatiske regler, men sådan skal de også forstås. Overhold dem til punkt og prikke!

1.Hold til højre. Cykelstien fungerer, tro det eller ej, som en motorvej, og derfor skal du kun trække ud til venstre for at overhale. Hvis alle overholder denne regel vil cykeltrafikken afvikles flydende, og de som har et højere tempo vil ikke konstant være nødsaget til bremse ned, fordi en langsom bedstemor er på vej på indkøb.

2.Slut med sludrekørsel. Det kan være sjovt og hyggeligt at følges ad på cyklerne, men det fungerer bare ikke, at to slyngveninder kører ved siden af hinanden og blokerer hele cykelstien. I må vælge om I vil snakke eller cykle!

3.Lad ikke bilerne bestemme. De steder i Århus hvor cykelstien smelter sammen med vejen har bilerne svært ved at acceptere, at cyklisterne også har en plads på vejen. Men hold for Guds skyld øje med bilerne. Det nytter ikke noget at bremse pludseligt op. Vis bilerne, at du også hører til på vejen.

4.Læg dig ikke på hjul af fremmede. Nu må hjælperytteriet være slut. Det er upassende og uhøfligt, at lægge sig helt op bagved en tilfældig cyklist, og så ellers hænge ved som dobbeltklæbende tape hele vejen op af Randersvej.

5

DELFINEN

SPOT ANTIKMUSEET Hvis en decemberdag skulle blive lidt for grå til at være ude i; hvis man godt kunne tænke sig en mindre pause fra eksamenslæsningen eller man ganske enkelt går og mangler en god og interessant overspringshandling, så kan et besøg på Antikmuseet være en oplagt idé. Når talen falder på Aarhus Universitet, er det de færreste, der tænker gipssøjler og potteskår i montrer.

Ikke desto mindre er Antikmuseet en del af universitetet og indehaver af en samling gipsfigurer samt både hele og halve lerpotter fra Oldtiden. Delfinen har i dette nummer sat spot på Antikmuseet.

ORD | MARIA MAARBJERG

Førstehåndsindtryk I foyeren kan man se ind i et lokale med en flok hvide gipsmænd og -kvinder i forskellige størrelser. Skulpturerne er mere eller mindre påklædte, men for op til fleres vedkommende invalide i form af manglende arme og næser.

Hele lokalet virker temmelig uoverskueligt, og for det utrænede øje ligner gipsfigurerne alle sammen til forveksling hinanden.

Service mangler der ikke, da man straks får udleveret et kort over museet. Den øverste etage er fyldt med de førnævnte hvide mænd og kvinder, diverse monumenter og fantasivæsener, samt smukt dekorerede skåle og krukker. Selvom figurerne er flotte, og der er skrevet forklarende tekster til, mangler man som besøgende lidt en rød tråd i udstillingen.

Særudstillingen På den øverste etage finder man også museets særudstilling, der åbnede d. 6. november.

Udstillingen har titlen: ”Sboryanovo – the sacred meeting place of culture and beliefs”.

Det er en udstilling om arkæologiske fund i det nordøstlige Bulgarien. Heriblandt en grav der er kommet på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Desværre består særudstillingen kun af plancher, og selvom det er interessant at læse om konservering af et fund, så virker udstillingen ikke rigtig vedkommende.

Plancherne er skrevet godt, men de er ikke dybdeborende nok og giver kun en overfladisk indsigt i emnet. Det hele virker nærmere som en reklame for en rejse til Bulgarien, hvilket omvendt også kunne være interessant.

Alt i alt kan de mange flotte billeder og de dertilhørende tekster ikke opveje manglen på

6

DELFINEN

udstillede genstande. Hvis man alligevel skulle have lyst til at se udstillingen, så slutter den d.

29. januar.

Underetagen Den virkelige grund til at besøge museet ligger sammen med oldsagerne i underetagen.

Det er her man finder den røde tråd. Her er gipsen skiftet ud med nogle små afdelinger med forskellige temaer. Der er eksempelvis en møntsamling med gamle mønter fra både Balkan og Mellemøsten. Man bliver med de forklarende tekster og supplerende kort ført op gennem historien, og man bliver klogere på, hvorfor der er ansigter på nogle mønter og palmer på andre. Man får også en viden om mønternes værdi, og hvordan den faldt da Nero blev kejser, hvilket jo afliver idéen om finanskrise som et begreb tilhørende vores tid.

Det er også i underetagen, man lærer om Egyptens historie. Om alt fra hieroglyffer og dagligdagsliv til faraoner og guder. Museets højdepunkt er afgjort, da man i denne afdeling ret pludseligt støder på en glasmontre med en udsmykket egyptisk kiste, hvori der rent faktisk ligger et skelet.

Antikmuseet er i den grad en udmærket overspringshandling, selv for folk der ikke studerer græsk eller arkæologi. Det hele er forklaret på en pædagogisk måde, så selv en nybegynder kan følge med. Der er gratis éntre, så der er ikke nogen undskyldning for ikke at kigge ind en grå decemberdag. Museet ligger i bygning 1414 og har åbent mandagfredag, kl. 12-16. 

Århus

Student CONNECT

e g n a l e r m e i t deri n n e æ sk ærestdet t k a d n ! e e a d r m - u kst e r e t s o k

just talk - fri tale 157,50 sms 12,5 øre /måned

talk’n surf - fri tale & mobilt bredbånd* 325,50 sms 12,5 øre /måned

ingen opkaldsafgifter, ingen overraskelser på regningen

-ingen pis!

www.studentconnect.dk * fairuse grænse 10 GB

7

DELFINEN

TEMA: Klima Klodens gennemsnitstemperatur vil i løbet af det 21. århundrede stige mellem 1,1 og 6,4 grader. Det betyder, at havstanden vil stige med mellem 18 og 59 centimeter på verdensplan. Flere lavtliggende regioner vil blive oversvømmet og langt flere hedebølger, monsuner og tørker vil ramme verden. Det forudser FNs klimapanel i sin rapport fra 2007.

Den 7. - 18. december skal det i København afgøres, hvad vi på verdensplan skal gøre for at bekæmpe disse klimaproblemer. Verdens øjne hviler på den danske hovedstad, når klodens magtfulde mænd skal beslutte, om der skal vedtages en række juridisk bindende regler for klimaet, eller om det hele skal ende i en række politiske løfter, som på topmødet i Kyoto i 1997. Her forpligtede USA sig eksempelvis ikke til at opnå nogle af de mål som man op til og under mødet var kommet frem til.

I dette tema vil du få svar på, hvorfor tusindvis af klimaaktivister valfarter til København til topmødet, hvorfor der måske i virkeligheden ikke er langt mellem religion og videnskab, når det gælder klimaet, og hvad Aarhus Universitet vil gøre for at skabe et mere klimavenligt universitet.

Miljøet er blevet globalt I 1970’erne kæmpede græsrodsorganisationer på nationalplan for at forhindre atomkraft, spildevandsulykker og olieudslip i Danmark. I dag er miljøproblematikkerne grænseoverskridende og globale, og det er ikke længere muligt for miljøorganisationer eller folketinget at løse klimaudfordringerne alene. Kampen for klimaet er blevet international.

ORD | JEPPE KNUDSEN

Miljøaktivismen i Danmark var i 1970’erne

og 1980’erne stærkt dominerende og dagsordensættende. Det lykkedes eksempelvis for Organisationen til oplysning om Atomkraft, OOA, at overbevise befolkningen om farerne ved atomkraft, og i 1985 skrinlagde folketinget fuldstændigt sine planer om atomkraftværker i Danmark.

Også organisationer som Greenpeace fremstod stærke, aktivistiske og ikke mindst magtfulde, når de i gummibåde forsøgte at redde

8

DELFINEN

hvalerne ved at sænke hvalfangerskibe i Nordsøen.

I Danmark Naturfredningsforening boomede medlemstallet, og i 1987 toppede foreningen med 260.784 medlemmer.

Miljøforeningerne havde altså kronede dage i 1970’erne og 1980’erne. Den folkelige opbakning var stor, og det medførte medbestemmelse og magt.

De lange rørs politik Miljøet fyldte meget i den offentlige debat i 1970’erne og 1980’erne, men måden miljøproblemerne blev taklet på resulterede ofte i såkaldte end-of-pipe løsninger, hvor man ledte forureningen væk fra menneskets arealer, men ikke løste problemet. Man forstod miljøet

som menneskets legeplads, og gik græsset på fodboldbanen ud på grund af udslip fra en lokal fabrik, så lavede man blot rørene længere. Naturen var til for mennesket, og forureningen blev derfor blot ledt udenom.

Miljøaktivismen var i 1970’erne og 1980’erne primært enkeltsagsbaseret. Det skyldes nok delvist, at man ikke betragtede miljøet og mennesket som en sammenhængende organisme, som man gør i nutidens klimaopfattelse. Men det var også langt enklere at fortælle den almene befolkning om miljøproblemer, når eksemplet var helt konkret. Derfor havde forureningsbekæmpelsen og miljøaktivismen ikke den samme kosmostankegang, som nutidens klimaaktivister har.

1987 udkom Brundtland“ Irapporten, som for første gang introducerede begrebet bæredygtighed.

Rapporten fremdrog en række globale problemer, og den fik stor indflydelse i forhold til at tvinge nationalstater til at tænke globalt og ikke nationalt, når det gjaldt miljø- og klimapolitik.

Brundtland-rapporten I 1987 udkom Brundtland-rapporten, som for første gang introducerede begrebet bæredygtighed.

Rapporten, som var udgivet af FN og opkaldt efter Gro Harlem Brundtland, var henvendt til regeringer i verdens I-lande, og kom til at spille en stor rolle i forhold den bæredygtighedstankegang, som gennemsyrer klimadebatten i dag.

Rapporten fremdrog en række globale

problemer, og den fik stor indflydelse i forhold til at tvinge nationalstater til at tænke globalt og ikke nationalt, når det gjaldt miljø- og klimapolitik.

I 1992 samledes verdens ledere for første gang til klimatopmøde i Rio de Janeiro og diskuterede de globale problemstillinger, som var blevet fremstillet i Brundtland-rapporten. Topmødet resulterede i Agenda 21 – en plan for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede.

Svend Aukens Superministerium Regeringsskiftet kom i Danmark i 1993, og Svend Auken blev ny Miljøminister. Det betød nye boller på suppen for miljøet i Danmark. Strenge spildevandsregler, nye love for isolering af huse og skrappere vandmiljøplaner var blot nogle af resultaterne.

Svend Aukens opstigning til Miljøminister betød også, at miljøet for første gang blev prioriteret højere end nationaløkonomiske interesserer. Det gik hårdt ud over mange virksomheder, som skulle leve op til strengere miljøkrav, men det betød på længere sigt, at Danmark fik ry for at være det mest miljørigtige land i verden. Ryet bredte sig i takt med, at miljøet og klimaet udviklede sig til at blive en international sag.

florerede i klimadebatten, og som blandt andet var blevet drøftet året før på Kyoto-topmødet.

Klimaskepticismen blev født med Lomborg og satte fut i debatten i 00’erne. Men selvom Lomborg valfartede til amerikanske talkshows og figurerede på lister over ’verdens mest indflydelsesrige personer’ i Time Magazine, gik der ikke lang tid, før en anden herre og en anden dagsorden stjal rampelyset.

Efter den store succes med filmen ’En ubekvem sandhed’ modtog den amerikanske præsidentkandidat Al Gore i 2007 Nobels Fredspris sammen med FNs Klimapanel. Filmen satte for alvor klimaproblemet på dagsordenen i den brede offentlighed. Samme år udkom en rapport fra FNs Klimapanel, der fastslog klimaforandringerne som et ubestrideligt faktum, der med største sandsynlighed er menneskeskabt.

I dag er der på papiret bred enighed om, at klimaforandringerne er et globalt og presserende problem. Hvorvidt denne erkendelse vil kunne omsættes til handling og forpligtende aftaler ved FNs Klimatopmøde får vi at se i løbet af december. 

Fra Lomborg til Gore En forsker ved Aarhus Universitet, Bjørn Lomborg, blev i 1998 verdensberømt med sin bog ”Verdens sande tilstand”, hvori han stillede sig skeptisk over mange af de såkaldte dommedagsprofetier som

9

DELFINEN

TEMA | Klima

Klima er

En ny religion har på det seneste spredt sig i den vestlige verden. Med trusler om dommedag fået flere og flere tilhængere. Den er blevet en del af hverdagen. Dagligt hører vi om, hvor ga når verdens befolkning vanærer klimaguderne.

ORD | BENEDIKTE FREDENSLUND

Klimaet har i flere år været

hovedomdrejningspunkt, når medierne taler om mulige fremtidsscenarier. Hvordan vil fremtiden se ud, hvis vi ikke ændrer vores levevis? Vil vi kunne ligge under palmers skygge i Skagen eller sejle over Storebæltsbroen? Og er disse scenarier overhovedet et resultat af vores levemåde, eller er de blot et tegn på de naturlige klimaforandringer, der forekommer gennem årene? Klimaet er endnu en gang på dagsordenen, når klimatopmødet Cop15 løber af stablen i denne måned. Men ud over de naturlige bekymringer det kan give at forestille sig, hvad de globale ændringer i klimaet kan forårsage i fremtiden, ligger der også noget andet og mere basalt inkorporeret i klimadebatten. Nemlig spørgsmålet om tro. For menigmand er det svært at gisne om, hvorvidt klimaforandringerne er menneskeskabte eller

10

DELFINEN DELFINEN

ej, men vi tror på klimaændringerne. Klima er i høj grad blevet religion. Selvudråbte ateister herhjemme og verden over har fået en mulighed for at tilslutte sig en tro bygget på videnskabeligt målelige og synlige forandringer i verden, nemlig klimareligionen. Og ikke nok med, at vi selv tror på det. Vi håber også på, og forventer, at andre skal underkaste sig klimaet. Klimaet er nemlig en missionerende religion, hvor ærindet er at få flest mulige med på vognen.

Klim-a-teisme At klimaet har haft så stor succes med at omvende så mange mennesker på så kort tid, er sandsynligvis et resultat af det videnskabelige fundament, som troen på klimaforandringer bygger på. Selv de, der frakender sig enhver anden slags religiøs nonsens, kan være med på denne vogn. Men der har dog altid været en forbindelse mellem traditionel religion og klimaet, om end troen ikke har været så videnskabeligt funderet som i dag. I 1500-tallet ofrede aztekerne

20.000 menneskeliv om året for at sikre sig, at klimaet ville opføre sig hensigtsmæssigt, da deres religion foreskrev det – ligesom vi i dag finder det nødvendigt at ofre millioner af kroner på, at klimaet vil opføre sig hensigtsmæssigt, fordi vor tids religion, videnskaben, anbefaler det. Videnskabsmænd har overtaget rollen fra profeterne om at forudsige fremtiden. Og som med så mange andre religioner har klimaet en central rolle.

Klimaet har alle dage været afgørende for vores overlevelse og har derfor altid været tæt forbundet med religion. At klimaet ses som en større magt, hvor vores opførsel i forhold til det determinerer vores fremtid, er således langt fra et nyt fænomen. Sammenhængen tydeliggøres yderligere af klimaprofeternes forudsigelser om verdensomspændende naturkatastrofer af apokalyptiske dimensioner. Verdenshavene stiger med trusler om en ny syndflod. Parallellerne til de bibelske dommedagsprofetier og ragnarok i den nordiske mytologi er nærliggende.

Gud

g og syndfloden har den gennem årene alt det kan gå, og hvor galt det er gået,

Alligevel er der en forskel i måden, som vi nu forholder os til klimaet på i forhold til tidligere tiders religioner. Og det er nok her, at de selvhævdende ateister kan være med. Hvor det tidligere sås som guderne, der afgjorde klimaet, og det derved var dem, ritualerne sigtede imod, har vi i dag et langt mere direkte forhold til klimaet. Gud er død, men klimaet lever. Det er nu os mod vejret.

For denne religion har nemlig ingen frelser eller paradis i sigte. Det bedste man kan håbe på er, at ragnarok trækker i langdrag.

Kristent klima Selvom klimaet også er en religion for ateister, er der også, som med så mange andre religioner, en tæt sammenhæng mellem kristendommen og klimaet. Denne sammenhæng er blandt andet tydeliggjort af den beslutning, at kirkeklokker landet over må ringe 350 gange den 13. december 2009 for at markere håb og handling for klimaet.

Kimeriet vil endog flere steder akkompagneres af en gudstjeneste. Foretagendet er blevet taget

ilde op af flere præster og kristne organisationer landet over, men står fortsat til at kunne gennemføres. Sammenhængen mellem klimaet og kristendommen blev sat på spidsen, da Vatikanet indførte forurening som ny dødssynd for det 21. århundrede.

hensigtsmæssigt. Men under alle omstændigheder giver såvel klimareligion som mange andre religioner os en række retningslinjer og moralkodekser, man sjældent går helt galt i byen ved at forsøge at leve op til. Så fat cyklen Danmark!

Amen. 

Klimakodeks Hvor det i religion er nødvendigt at leve inden for bestemte rammer for at sikre frelse, gør det samme sig gældende for klimateismen. Som alle religioner har klimaet også sit moralkodeks og regler for dets tilhængere: drop oksekødet, køb lokalt, tag cyklen eller offentlig transport, spar på strøm og varme, og listen fortsætter. Dommedag kommer, men vi gør, hvad vi kan for at kæmpe imod. Klimaet og videnskaben har til et vist punkt overtaget den rolle, som religionen tidligere har haft i samfundet, nemlig at opretholde etik og moral.

Som med så mange andre ting her i verden behøver vi ikke underkaste os denne klimareligion fuldstændigt - ekstremisme er sjældent

11

DELFINEN

TEMA | Klima

Klimakampen

Klimademonstration tidligere på året i London.

Den 12. december er dagen for den hidtil største klimademonstration herhjemme. Aktivisterne ønsker at lægge pres på regeringscheferne til FNs klimatopmøde i København og sikre en bindende, social retfærdig aftale.

En aftale, der ikke ligger i kortene nu. Men nytter det noget at gå på gaden?

Og er det ikke en lukket venstreorienteret fest? Delfinen har mødt Jesper Høi fra Klimanetværk Østjylland.

12

DELFINEN

i København ORD | NIKLAS STEFFENSEN HESSEL

Den 12. december under klimatopmødet i

København vil tusinder af demonstranter indtage Københavns gader for at presse de forsamlede regeringsledere til at vedtage en bindende klimaaftale. En bred vifte af politiske og faglige organisationer ønsker en aftale, der tager bestik af advarslerne fra de videnskabelige eksperter i FNs Klimapanel, og som ikke sender regningen for de vestlige landes CO2-udledning videre til verdens fattigste lande.

Det er i hvert fald målet. Men oddsene er hårde, for mange politikere – inklusiv den danske regering selv – er på det seneste begyndt at tale forventningerne til topmødet ned: En juridisk bindende aftale er urealistisk, hedder det – i stedet må man stille sig tilfreds med en ’politisk aftale’. Men det er slet ikke godt nok, hvis man spørger 27-årige Jesper Høi, der til daglig læser medievidenskab på AU. Han er en af folkene bag Klimanetværk Østjylland, der også deltager i demonstrationen i København.

Forøgede CO2-udledninger forude ”Hvis politikerne får deres vilje, vil konsekvensen af mødet meget vel blive forøgede CO2-udledninger, ikke en reduktion. Det var det, der skete, da man vedtog Kyoto-aftalen, og mange politikere ønsker ikke et opgør med den handel med CO2-kvoter, der førte til større udledninger dengang”, siger han.

De fleste regeringsledere er tilbageholdende med statslige begrænsninger og forpligtelser, og Høi mener, at de i stedet vil hælde til at oprette en fond, der promoverer innovation i teknologiske løsninger på klimaproblemet. ”Men den teknologi er allerede til stede – det handler om at investere. Alle sådanne mindre ’løsninger’ er derfor mere en del af problemet, fordi de udskyder en gennemgribende løsning nu.

Og vi har simpelthen ikke tid, hvis man lytter til videnskaben”, siger han.

Hvad nytter det?

Men selvom klimaaktivisternes mål er glorværdige, kan det måske synes vel optimistisk at tro, at gadeprotester vil kunne ændre på beslutningerne blandt jakkesættene i Bella Centret. Hvornår har statslederne sidst lyttet til det obligatoriske fremmøde af demonstranter til globale topmøder?

Jesper Høi medgiver, at politikerne sjældent åbent erklærer, at de tager notits af protester på gadeniveau, men han mener ikke, at folkevalgte politikere i sidste ende kan sidde deres egne befolkninger overhørige. Han understreger, at demonstrationen i København ikke er en enlig svale. Aktionen er internationalt koordineret, så der samtidig udspiller sig lignende, store

demonstrationer i en række andre lande. Og så henviser han til miljøbevægelsen, der i 70’erne og 80’erne netop havde held til at råbe politikerne op. ”I starten lyttede politikerne heller ikke, men efterhånden som bevægelsen advarede mod sprøjtegift, forurening og i Danmark ikke mindst atomkraft, førte det faktisk til ændret lovgivning.

Modsat i andre lande er klimabevægelsen stadig relativt ung herhjemme, og vi ser demonstrationen som en opstart, der skal lægge et fundament, mere end bare en enkeltstående begivenhed.

Forhåbentligt er vi større efter topmødet, så vi kan fortsætte med at presse politikerne”, siger han.

Ingen civil ulydighed Arrangørerne bag demonstrationen den 12. december har på forhånd meldt ud, at den skal være fredelig, folkelig og familievenlig. Derfor har man også erklæret, at man ikke vil bruge civil ulydighed, og den målsætning har man ifølge Jesper Høi også fået lovning på fra tilrejsende udenlandske demonstranter, der normalt bruger dette værktøj.

Venstreradikale dele af klimabevægelsen ønsker at trænge ind på området omkring Bella Centret, og man har talt om at forsøge at lukke mødet ned eller lukke deltagerne inde, indtil der er nået en mere forpligtende aftale. Jesper Høi tager ikke afstand fra de, der vil bruge civil ulydighed, men han mener, at det vil være en forkert strategi at lukke mødet ned. I stedet bør man give politikerne chancen for at handle. Han mener ikke, at demonstrationerne behøver at fremstå som et venstrefløjsprojekt. ”Sådan som jeg læser stemningen, så vil folk have den her aftale, så det bør man arbejde på. Og man behøver ikke være venstreorienteret for at se det fornuftige i at redde klimaet”, siger han.

deres forsamlingsfrihed trådt under fode. Den provokation bliver ikke mindre af, at pakken vedtages af den samme regering, der også er politisk fodslæbende og nu taler aftalen i København ned. Men lykkes det justitsministeriet og politiet at holde nogen væk, vil det være decideret undertrykkelse og et brud på forsamlingsfriheden”, siger han. 

DELTAG I KLIMAKAMPEN Jesper Høi fra Klimanetværk Østjylland regner med, at der vil møde mindst 10.000 op i København den 12. december.

Har man selv mod på at tage del i protesterne, arrangerer Klimanetværk Østjylland en bustur til hovedstaden.

Inden da står netværket bag en demonstration i Århus den 5. december.

Demonstrationen følges op med en ’grøn fest’ i Stakladen samme aften kl. 20. Man kan læse mere om arrangementerne på klimaoestjylland.ning.com og 12dec09.dk

Konsekvenserne af ’lømmelpakken’ Et af de politiske initiativer, der er blevet søsat med henvisning til radikale elementer blandt klimademonstranterne, er den strategisk navngivne ’lømmelpakke’. Lovpakken øger blandt andet politiets muligheder for at foretage præventive anholdelser – dvs. at anholde folk, der ikke har gjort noget ulovligt, men som ifølge politiet kunne tænkes at gøre det. Ifølge kritikere vil lovpakken ikke ramme de hårde elementer, der kommer uanset om strafferammerne er skærpet, men muligvis afholde fredelige demonstranter fra at deltage. Pakken kan ses som et politisk signal om, at demonstrationerne bliver en kamp mellem ’lømler’ og politi, og så holder børnefamilierne sig væk.

Jesper Høi frygter dog ikke, at mange vil undlade at deltage. ”Pakken er jo blevet kritiseret meget i pressen, og jeg tror faktisk, at det provokerer folk at se

13

DELFINEN

TEMA | Klima

Aarhus Universitet på forsinket klimakurs Klimasekretariat, klimapanel og klimaforskere. Der er masser af viden om klima på Aarhus Universitet. Men hvor grønt er der inde bag murene? Sammenlignet med København har Aarhus Universitet haltet bagefter i kapløbet om at igangsætte initiativer, der skulle forbedre institutionens grønne profil internt. Nu varsler universitetet nye tiltag – blandt andet som følge af krav fra staten.

ORD | SIGNE TRIER SIMONSEN

Det er på alles læber. Det er in, hipt og hot –

klimaet. Men når det handler om at tage et ansvar for klimaet, har Aarhus Universitet hidtil haltet bagefter.

Der har været masser af udredende forskning, og Aarhus Universitet har ligesom Købehavns Universitet oprettet et Klimasekretariat for at profilere institutionerne udadtil. Men internt i institutionen har det været småt med tiltag sammenlignet med hovedstaden.

Grønt AU - Aarhus Universitets klimabevidste studenternetværk - har forsøgt at ændre dette.

Med målsætninger om alt fra elsparepærer til økologisk mad i kantinen lagde de fra land for lidt over et år siden. Konkrete resultater har imidlertid manglet. I hvert fald hvis man sammenligner med Grønt Netværk, som er den københavnske udgave.

Men Grønt AU har heller ikke haft en kvart million kroner i midler, der kun har været afsat til grønne tiltag på campus. Det har de haft i hovedstaden.

Ny kurs efter statslige krav Ifølge Søren Harbo Jensen, sikrings- og energiansvarlig på Aarhus Universitet, er der dog forandringer på vej på AU. Rektoratet har tidligere lagt afstand til ideen om et ’grønt regnskab’, der vil gøre det muligt at måle konkrete fremskridt på for eksempel energibesparelse. Men energistyrelsen stiller krav om, at der udarbejdes et årligt grønt regnskab. Det indgår derfor i den nye energi- og miljøpolitik, universitetet har på tegnebordet.

14

DELFINEN

På Københavns Universitet har man allerede et grønt regnskab og et mål om at sænke CO2udledningen med 20 procent i år 2013 i forhold til niveauet i 2006. Til sammenligning skal Aarhus Universitet reducere energiforbruget med 10 procent i 2011 i forhold til 2006. Det er dog ikke et selvstændigt initiativ som i København, men et resultat af statslige krav om energieffektivisering i statens institutioner.

Grønne puljepenge “Vi har stadig lang vej igen, når det kommer til klima på Aarhus Universitet, især hvis vi sammenligner os med København”, siger Andreas Hansen, talsmand for Grønt AU, det grønne studenternetværk på Aarhus Universitet.

I hovedstaden har rektoratet eksempelvis øremærket 250.000 kroner til en grøn studenterpulje. Pengene har de givet til Grønt Netværk, som er den københavnske udgave af Grønt AU. Studerende med gode klimavenlige ideer kan således søge om tilskud og dermed være med til at skabe et mere klimavenligt universitet.

I Århus har Grønt AU endnu ikke fået bevilliget penge til en grøn pulje. Ifølge Anders Correll, pressechef for rektoratet på Aarhus Universitet, har Grønt AU imidlertid hele tiden haft mulighed for at søge penge.

“Så vidt jeg er orienteret, har Aarhus Universitet givet økonomisk støtte til alle de initiativer og forespørgsler, som Grønt AU har forelagt os”, siger Anders Correll.

Selvom der ikke eksisterer en grøn pulje i Århus, er Andreas Hansen optimistisk i forhold til at få forhandlet en mere fast økonomisk aftale hjem til Grønt AU indenfor de næste par uger. Ikke nødvendigvis af samme størrelsesorden som i hovedstaden, men alligevel penge som Grønt AU selv kan råde over.

Hans vision for netværket er, at det engang skal fungere som en igangsættende paraplyorganisation, hvor studerende ligesom i Købehavn kan henvende sig med klimavenlige ideer.

At de økonomiske forhandlinger mellem Aarhus Universitet og Grønt AU skulle være nært forestående, sagde Andreas Hansen også til Delfinen i februar. Her skulle disse forhandlinger ”snarligst påbegyndes”.

Det manglende grønne regnskab En anden forskel på Københavns og Aarhus Universitet er, at de i København siden 2007 har haft et grønt regnskab. Det belyser universitetets interne energiforbrug samt generelle klimapåvirkning på omgivelserne.

I 2008 tog rektor på Aarhus Universitet, Lauritz B. Holm-Nielsen, direkte afstand fra ideen om grønne regnskaber, som han kaldte for en ”skønhedskonkurrence”. Han bedyrede, at Aarhus Universitet havde været grønt de sidste 30 år, men at det ikke var noget, der blev lavet regnskab over (Information 30/1 2008).

Ifølge Søren Harbo Jensen, sikrings- og

Energiforbrug: Lyset er tændt efter lukketid mange steder på Aarhus Universitet.

energiansvarlig på Aarhus Universitet skyldes manglen på et grønt regnskab dog, at der ikke har været nogle klimamål.

“Det har ikke givet mening at udarbejde en redegørelse, når vi ikke har haft konkrete mål at sammenholde med. Men med den nye energi- og miljøpolitik bliver det et krav at udarbejde et årligt grønt regnskab”, siger Søren Harbo Jensen.

Mærkesager – med eller uden Grønt AU? Klikker man ind på både Grønt AU’s og Grønt Netværk hjemmeside, findes der en lang liste af mærkesager såsom økologisk mad i kantinerne, kampagner for mere offentlig transport og cykling, elsparepærer og solceller. Fælles for mange af dem er, at de er håndgribelig og omhandler den daglige gang på universitet.

Mærkesagernes udformning ligner generelt hinanden meget. Men hvor Grønt AU kun har listet deres forslag op, har Grønt Netværk konkrete bud på hvor og hvor meget, der skal skæres ned på Københavns Universitets forbrug af eksempelvis energi, papir og kemikalier.

Blandt andet vil Grønt Netværk opstille krav til de leverandører, der forsyner universitetet med energi, transport og generelle materialer. Målet er, at 75 procent af Københavns universitets indkøbsaftaler i 2013 skal levere et bæredygtig produkt.

I Århus er det indtil nu ikke lykkedes Grønt AU at formulere sig så præcist. De har endnu ikke kunnet sætte flueben ved nogle af deres mærkesager siden netværket blev grundlagt.

“Der er desværre ikke sket så meget i forhold til de mærkesager, vi lagde ud med. Det sidste år har vi i stedet koncentreret os om at starte en debat, blandt andet ved at sidde med i Aarhus Universitets Energikommissorium”, siger Andreas Hansen.

De konkrete mærkesager vil imidlertid komme i fokus i 2010. Hvis ikke fra Grønt AU’s side så fra Teknisk Forvaltning. Det fortæller Søren Harbo Jensen.

“Aarhus Universitet vil i 2010 igangsætte forskellige kampagner, som er rettet mod studerende og medarbejdere. Det vil ikke

handle om plakater med teksten: ‘husk at slukke lyset’, men om at få brugerne til at opleve et medejerskab”, siger Søren Harbo Jensen. Det sker blandt andet ved at synliggøre energiforbruget i bygningerne på informationsskærme, så brugerne løbende kan se, at det hjælper at slukke lyset i de bygninger, de bruger til daglig. Undersøgelser af energibesparelse på universiteter viser, at man kan sænke energiforbruget med omkring 20 procent gennem ændret brugeradfærd. 

15

DELFINEN

Velkomm Univers

På internettet kan du se forelæsninger o Yale, MIT og Harvard. På Aarhus Universi læringsplatform, men de studerende kom forelæsninger hjemme fra skærmen.

ORD | KRISTIAN HOLMELUND JAKOBSEN

Youtube er mest kendt for videoklip med

syngende katte, dårlige bilister og grinende babyer. Men nu har de fjollede videoklip fået konkurrence af Princeton professorer, der snakker om finanskrisen eller af Standford professorer, som analyserer afro-amerikansk historie.

Tidligere i år lancerede Youtube en ny internetplatform for læring, Youtube EDU, med podcast-forelæsninger fra en lang række amerikanske og europæiske universiteter.

Youtube EDU er blot den seneste tilføjelse til den række af internetsider, der giver helt almindelige studerende og andre interesserede adgang til verdens fineste universiteters klasselokaler.

Andre steder på nettet findes også forelæsninger til download. Blandt andre giver iTunes U, Academic Earth og Public University Online adgang til podcasts med forelæsninger med nogle af verdens førende forskere og eksperter. Og det er helt gratis.

Ringe læringseffekt Podcast-forelæsninger giver altså de danske universitetsstuderende mulighed for at supplere de forelæsninger deres studium udbyder med undervisning fra amerikanske og europæiske eliteuniversiteter. Men indtil videre er det ikke muligt for studerende på Aarhus Universitet at følge deres egen undervisning hjemme fra kollegieværelset eller genhøre de pointer, man glemte at notere sig til forelæsningen.

Læringseffekten er simpelthen for ringe ved podcast-forelæsninger, mener man fra universitetets side. ”Al forskning på området peger på, at lange forelæsninger på podcast har en meget ringe læringseffekt. Folk har ikke tålmodighed til at sidde to timer foran skærmen,” siger Rasmus Blok fra E-læringsenheden på Aarhus Universitet.

Han fortæller, at man på Aarhus Universitet i flere år har arbejdet på netop at bringe internettet ind i undervisningen. Men i stedet for blot at optage

16

DELFINEN

men til sitet 2.0

og kurser fra store universiteter som itet satser man også på internettet som mmer ikke til at kunne se alle deres og podcaste undervisernes forelæsninger, arbejder man på at få underviserne til at bruge kortere podcasts som led i undervisningen. ”For at få det optimale læringsudbytte, skal man lave korte fokuserede podcasts, der har sammenhæng med undervisningen. Der er god erfaring med podcasts, der varer 10-15 minutter,” fortsætter Rasmus Blok.

AU podcastarkiv På Aarhus Universitets hjemmeside er der oprettet et arkiv, hvor undervisere kan uploade deres forelæsninger og kortere podcasts til brug i undervisningen. Hjemmesiden byder blandt andet på podcasts om historisk metode, myterne om Charles Darwin og de globale klimaforandringer.

Antallet af podcasts vokser løbende, og det er op til universitetets undervisere, hvor meget de vil gøre brug af podcasting i undervisningen.

Universitetets E-læringsenhed stiller et podcaststudie til rådighed, og undervisere har også mulighed for at låne optageudstyr til video og lydpodcasts.

Internetstjerner Rasmus Blok fra Aarhus Universitet peger på, at podcast-forelæsninger næppe bliver brugt af studerende i deres fritid. Det er nok også svært at forestille sig, at studerende sidder en lørdag aften og ser en forelæsning om kvantefysik. Men uanset hvem det er, der downloader podcastforelæsninger, så klikker 1,2 millioner sig hver måned forbi MIT’s podcasthjemmeside.

Den amerikanske computerforsker Randy Pausch, der sidste år døde af kræft, filmede sin sidste forelæsning, og han er siden blevet en regulær internetstjerne. Hans sidste forelæsning er blevet set over 10,7 millioner gange på Youtube EDU. Men forskerne er nok ikke at regne for internetstjerner, når man for eksempel sammenligner med babyen Charlie, der på en Youtube-video bider sin storebror i fingeren. Den er hidtil blevet set 130 millioner gange. 

Køb værket i

Stakbogladen

Åbningstider mandag-fredag 10.00 - 17.00 Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. tlf 86128844 www.stakbogladen.com books@stakbogladen.com

17

DELFINEN

R r E e g D n LE ordri

f E d u S d J e E m R ejob -

i d u t et s

at r o f du r e , d g n o r æ r p B ar es l h d i g o m ur for t l u k g , o g n i e i r r a histo rejseerf som du jobbet er d e l r e e så svis rejs ig. rd ed o h f g t i l j e le og n e k mås

Vi skal bruge dig ca. 8 - 10 uger henover sommersæsonen fra april til oktober.

Se meget mere om jobbet på:

www.riisrejser.dk/om-riis-rejser eller kontakt Søren Riis på sr@riisrejser.dk Vi glæder os til at høre fra dig.

18

DELFINEN

www.riisrejser.dk

[ privatfest på ]

social club Hold din privatfest hos os GRATIS Har du fødselsdag?

Er du lige blevet kandidat?

Eller har du bare lyst til at holde en fest for alle dine venner?

Så kan du låne et af vores lokaler med plads til mellem 50 og 200 mennesker.

Du låner lokalet GRATIS og der er fri entré for alle dine gæster.

Der er RABAT på priserne i baren og du slipper for at få ødelagt din lejlighed.

Få flere informationer på:

2225 6015 3162 6209

Age >20> or Above klostergAde 34 dk-8000 århus c tlf: +45 86 19 42 50

www.socialclub.dk

19

DELFINEN

En kommissærs tilbageblik Interview med Jens Vedsted-Hansen fra PET-kommissionen

Da PET-kommissionen i sommer udkom med sin store beretning om overvågning og registrering af det politiske liv i efterkrigstidens Danmark, samlede der sig stor opmærksomhed om det faktum, at kommissionen havde vist sig at være internt uenige i en række væsentlige konklusioner og var splittet i et flertal og et mindretal i beretningen.

I en samtale med medlem af kommissionen Jens Vedsted-Hansen ser vi tilbage på arbejdet med beretningen og den uenighed, der førte til, at han gik imod flertallet i kommissionen.

20

DELFINEN

ORD |MARC GRØNLUND

I slutningen af 1990’erne bølgede diskussionen

om Politiets Efterretningstjeneste (PET) frem og tilbage. En række dokumentarprogrammer havde nemlig i 1998 afsløret, at PET igennem en årrække havde overvåget og infiltreret lovlige politiske organisationer på venstrefløjen. Dette så ud til at være i strid med den såkaldte regeringserklæring fra 30. september 1968, hvori den daværende VKR-regering meddelte, at registrering af danske statsborgere alene på baggrund af lovlig politisk virksomhed ikke længere måtte finde sted. Flere debatter i årene herefter såede dog tvivl om, hvorvidt PET reelt set levede op til dette, men hver gang blev gemytterne dysset ned igen med en række rituelle formaninger, som regel med udgangspunkt i den nævnte regeringserklæring, om, at dette ikke måtte og ikke kunne finde sted.

I 1998 skulle det dog gå anderledes. Diskussionen ebbede ikke ud, og de ansvarlige politikere fik ikke held til at feje tingene ind under et vist stykke dekorativt stof i gulvhøjde. I den sammenhæng spillede det også en rolle, at PET selv fremlagde nye oplysninger, der satte spørgsmålstegn ved, om regeringserklæringen var blevet overholdt.

I 1999 bøjede den daværende SR-regering sig for presset og gennemførte lov nr. 359, hvorved der blev nedsat en kommission, som fik til opgave at undersøge PETs overvågning af politiske miljøer i Danmark fra 1945-1989. Herunder skulle kommissionen også se nærmere på, om PET havde overholdt regler og retningslinjer i perioden 19681989. Således blev debatten endnu engang dysset ned og de mange kritiske spørgsmål, som især justitsministeren som øverste ansvarlige for PET var blevet mødt med, blev det op til kommissionen at finde svar på.

PET fortsatte registrering Ti år gik der, men den 24. juni i år udkom kommissionens beretning på 16 bind. Blandt andet med den opsigtsvækkende meddelelse om, at PET faktisk havde overholdt regler og retningslinjer.

Den berømte regeringserklæring fra 1968 havde nemlig ifølge kommissionen vist sig ikke at stå alene, idet man havde fundet et fortroligt og hidtil ukendt notat fra justitsministeriet dateret 14. september samme år, som i vidt omfang gav PET lov til at fortsætte med at registrere lovlig politisk virksomhed. Regeringserklæringen i sig selv syntes derfor ikke at have været anset for bindende for hverken PET eller skiftende regeringer. Men helt så ligetil var det dog ikke, for kommissionen var internt uenig i spørgsmålet om regeringserklæringens status og har i beretningen delt sig i et flertal og et mindretal.

Jens Vedsted-Hansen var således dybt uenig i flere aspekter af flertallets konklusion og forfattede en længere udtalelse i beretningen, hvor han redegør for sit synspunkt i modstrid med flertallet.

Men først skal vi tilbage til begyndelsen.

Ti år er lang tid Kommissionen blev som nævnt oprettet ved lov i 1999. Jens Vedsted-Hansen, der til daglig er juraprofessor på Aarhus Universitet, var dengang netop blevet ansat i sin nuværende stilling, da han samtidig blev udpeget til kommissionen. Tiden skulle derfor fordeles imellem de to forpligtelser, hvilket også gjaldt for flere af de andre medlemmer – én af grundene til at det tog tid at få arbejdet i kommissionen ført til ende.

Selve udgivelsen af beretningen blev undervejs i forløbet udskudt flere gange og der var i de sidste par år af kommissionens arbejde en del offentlig debat om den langvarige proces, herunder om arbejdet måske var helt spildt. Jens VedstedHansen vedgår at tidsforløbet ikke var optimalt: ”Jeg mener, at vi havde et forklaringsproblem i forhold til de forsinkelser, der skete. Men omvendt mener jeg også der var forklaringer, både gode og mindre gode.”

Særligt materialets omfattende karakter, herunder ikke mindst den tid det tog at få det sorteret og udleveret, husker Vedsted-Hansen som en tidsrøver af de større: ”Vi fik faktisk først det sidste materiale i foråret 2008. Så en del af forklaringen på de ti år skal altså findes her, det tog meget lang tid at få tingene frem.”

En anden del af debatten rettede sig mere imod kommissionen som institution og her giver Jens Vedsted-Hansen omvendt ikke så meget for kritikken, der blandt andet er kommet fra en række koldkrigshistorikere: ”Det har nærmest haft karakter af en kampagne, der virkede koordineret. Flere har beklikket vores uafhængighed og betegnet os som embedsmænd, uden nogen form for begrundelse. Hvis de så bare havde kaldt os for politiske lejesvende, kunne man jo forholde sig til det, selvom det ville være en absurd beskyldning. På et tidspunkt sagde man også direkte, at andre burde undersøge tingene, så mest af alt virker det lidt som om, at de her folk var ude i et ærinde, hvor de selv forsøgte at få midler til andre projekter.”

En lukket forestilling Et andet centralt kritikpunkt har været kommissionens mangel på åbenhed. Det meste af processen har således været en lukket forestilling til stor fortrydelse for flere. Heller ikke her mener Jens Vedsted-Hansen imidlertid, at der er så meget at komme efter: ”Det måtte være sådan. Vi havde et fortrolighedskrav og tilsvarende anonymiseringshensyn i mange af de sager og dokumenter, som vi arbejdede med. Nogen har endda luftet ideer om at vi skulle have holdt konferencer undervejs i forløbet, det forekommer mig lidt absurd.”

Pointen er ifølge Vedsted-Hansen, at kommissionen netop ikke var et almindeligt forskningsprojekt: ”Vi var et led i en officiel udredning finansieret af justitsministeriet, så vi havde altså ikke mulighed for at tage alle mulige

initiativer som forskere.”

Omvendt forstår Vedsted-Hansen godt kritikken fra de overvågede politiske miljøer, hvor mange ikke føler, at de er blevet hørt: ”Der synes jeg den lukkede form har været et problem. Vi kunne nok godt have inddraget flere af de folk, som omtales i beretningen, undervejs.

Men ikke mindst kommissionens historikere var skeptiske overfor dette og foretrak de samtidige kilder. Her havde jeg som jurist bare det modhensyn, at folk skal have mulighed for at komme til orde, før de ’dømmes’. Men det var desværre svært for os at ramme en balance, som gjorde det muligt inden for de rammer, der var fastlagt for undersøgelsen.”

Beretningens to konklusioner I den udsendte beretning er der, foruden en række historiske redegørelser for konkrete hændelsesforløb, også et gennemgående retligt aspekt. I forhold til den historiske del har kommissionen stort set været enig om udviklingen og beskrivelsen. Omvendt forholder det sig med den juridiske del. I beretningen fremgår det, at PET overordnet set har overholdt regler og retningslinjer. Problemet er dog ifølge Jens Vedsted-Hansen, at nogle af retningslinjerne har været ulovlige. Her adskiller Vedsted-Hansen sig fra resten af kommissionen, som med udgangspunkt i notatet fra 14. september 1968 ikke mener, at regeringserklæringen fra 30. september i sig selv var retlig bindende.

Det mener Vedsted-Hansen imidlertid, at den var, og han mener ikke, at flertallet argumenterer ordentligt for deres synspunkt: ”Det er nødvendigt at tage stilling til de to dokumenters placering i et retligt hierarki, helt uafhængigt af indholdet. Vi kan for eksempel

Professor på AU Jens Vedsted-Hansen

21

DELFINEN

Hilmar Baunsgaard stod i spidsen for VKR-regeringen, som i 1968 udsendte en erklæring der tilsyneladende gjorde det forbudt at registrere danske borgere for lovlige politiske aktiviteter. fastlægge grundlovens status uafhængigt af almindelige love. Det er givet på forhånd, at den er placeret højere. Flertallet går efter min mening skævt her, fordi de vurderer regeringserklæringen ud fra notatet, de foretager ikke en generel fastlæggelse af erklæringens status og placering i hierarkiet. Det er for mig at se et metodisk fejlgreb.”

Man må ifølge Vedsted-Hansen argumentere juridisk, hvis ikke man mener, at erklæringen var bindende: ”Jeg medgiver, at der kan være tvivl om erklæringens status. Men flertallet gennemgår alene den politiske tilblivelse af de to dokumenter, de forholder sig overhovedet ikke til regeringserklæringens status som et selvstændigt juridisk problem.”

Et politisk eller juridisk spørgsmål?

Vedsted-Hansen når frem til, at regeringserklæringen har været bindende, ikke mindst fordi der gentagne gange er blevet

22

DELFINEN

henvist til denne i folketinget. Med andre ord er erklæringen mere ’værd’ end det hemmelige notat og indtager en højere placering i hierarkiet, hvorfor man ifølge Vedsted-Hansen må forvente, at erklæringen er gældende, indtil noget andet fremlægges for folketinget, hvilket aldrig er sket.

Pointen er her den, at Vedsted-Hansen for så vidt ikke er uenig med flertallet i, at PET har overholdt reglerne for sit arbejde. Problemet er snarere, at justitsministeriet og dets ministre som de politisk ansvarlige på området har sagt ét og gjort noget andet. Heroverfor bekendtgør flertallet, at spørgsmålet om vildledning af offentlighed og folketing er et ’politisk’ spørgsmål, som det ikke er kommissionens opgave at tage stilling til. Ifølge flertallet kan man blot konstatere, at der har været uoverensstemmelser mellem den faktiske praksis, som regeringen havde godkendt i notatet og så det indtryk man gav udadtil i form af erklæringen.

Vedsted-Hansen mener dog, at dette netop er et juridisk spørgsmål:

”Det har for mig at se klart ligget indenfor vores kommissorium at tage stilling til dette.

Flertallet kunne måske have argumenteret for det modsatte, men det gør de sådan set ikke. Når de ikke gør det, mener jeg ikke, at de kan nøjes med at sige, at misinformation af folketinget er et ’politisk’ spørgsmål. Uanset hvad man mener om regeringserklæringens status som sådan, er denne misinformation i hvert fald et gedigent juridisk problem. Når man mener som jeg gør om erklæringen, så er der en aktiv pligt til at informere folketinget, hvis man ændrer retningslinjerne for PET. Der har under alle omstændigheder været en forpligtelse til ikke at lyve. Derfor er det også et retligt spørgsmål om ministeren har løjet overfor folketinget.”

Men hvordan har I kunnet være så uenige om det her? ”Jeg har også svært ved at følge flertallets slutning. Af den efterfølgende debat har man fået indtryk af, at visse folk i kommissionen, nærmere

Frank Jensen var justitsminister i SR-regeringen, som i 1999 lagde grunden til PET-kommissionen.

bestemt et medlem og en ansat, åbenbart mener, at man i spørgsmål om statens sikkerhed under den kolde krig slet ikke kan anlægge normale retlige standarder. Indenfor den optik bliver det nemt ret uklart, hvad en minister bør sige i folketinget. Men det mener jeg ikke er så uklart – man må ikke lyve.”

Desuden mener Vedsted-Hansen, at det er tvivlsomt, om man kan gå ud fra, at VKR-regeringens misinformation om regeringserklæringen og notatet skete af hensyn til statens sikkerhed: ”Det handlede det i realiteten ikke om i

1968, det var snarere et spørgsmål om politisk opportunisme. De kunne bare have meldt ud, at de ville fortsætte med at registrere og tage slagsmålet, men det turde de ikke, for uden erklæringen ville det Radikale Venstre måske ikke have støttet VKR-regeringen. Og hvad så? Det har jo reelt set intet med statens sikkerhed at gøre.”

Faglig uenighed I løbet af kommissionsarbejdet dukkede der flere faglige uoverensstemmelser op. Sent i forløbet stod det for eksempel klart, at det andet juridiske medlem Ditlev Tamm var imod offentliggørelsen af

de juridiske analyser, som var en del af grundlaget for kommissionens vurderinger. Disse er optrykt i beretningen, men er ikke en del af den vedtagne beretning. Om forløbet siger Jens Vedsted-Hansen: ”Det er et elementært spørgsmål om vederhæftighed, at man må fremlægge de juridiske overvejelser bag ens vurderinger. Der var her tale om en grundlæggende faglig uenighed, som burde have været afklaret langt tidligere.”

Overvejede du på noget tidspunkt at lade denne uenighed få konsekvenser? ”Hvis det her havde stået klart noget tidligere, så ville jeg nok have overvejet min stilling som kommissionsmedlem dengang.”

Alt i alt mener Vedsted-Hansen her bagefter, at der tilsyneladende har været en dybereliggende uenighed om juridiske metodespørgsmål i kommissionen, hvilket også kan have medvirket til, at processen blev yderligere forsinket.

Ditlev Tamm er retshistoriker, mens Jens VedstedHansen er ekspert i forvaltnings- og menneskeret.

Spørgsmålet er, om de to juridiske medlemmers forskellige baggrunde kan have haft indflydelse på nogle af de centrale spørgsmål, som delte kommissionen i et flertal og et mindretal. VedstedHansen er ikke afvisende overfor dette: ”Jeg synes det er interessant at tænke på hvilken forskel, det kunne have gjort, hvis der havde været faglige krav til juristerne, ligesom der var til historikerne, som skulle have ekspertise i moderne historie efter 1945. Mange vil sikkert gøre uenigheden mellem Ditlev Tamm og mig til noget politisk, men jeg mener faktisk, at den er faglig. En jurist med speciale i forvaltningsret ville temmelig sikkert, uanset politiske synspunkter, være nået frem til den samme konklusion som jeg gør – måske ikke om regeringserklæringens formelle status, men i hvert fald med hensyn til vores kommissorium og misinformationen af folketinget.”

At politik godt kan spille en rolle i faglige vurderinger afviser Vedsted-Hansen dog ikke: ”Politiske forudsætninger kan sagtens have en betydning. Det betyder noget for ens tilgang, hvilket forhold man har til grundlæggende retsstatsprincipper og til demokratisk kontrol. Det afgørende i en faglig sammenhæng er så bare, at man fremlægger de historiske og juridiske præmisser, som man konkluderer på baggrund af.”

På et fagligt niveau har den følgende debat afsløret endnu én ting for Vedsted-Hansen, idet han nu mener at historikerne nok burde have blandet sig udenom de juridiske vurderinger i beretningen: ”Nogle af de involverede historikere har bagefter udtalt sig på en måde, som afslører at de helt grundlæggende har misforstået de juridiske problemer, som kommissionen har taget stilling til. I lyset af det bør fremtidige love om undersøgelseskommissioner indeholde bestemmelser om, at juridiske vurderinger kun kan foretages af juridisk uddannede personer.”

Vedsted-Hansen mener trods denne erkendelse stadig, at samarbejdet med historikerne om beretningen har været udbytterigt.

23

DELFINEN

En forfatningsmæssig katastrofe Kommissionens centrale uenighed omkring misinformationen af folketinget kaster lys over en forfatningsmæssig problematik, som Jens VedstedHansen finder det vigtigt at forholde sig til, ikke mindst på grund af de konsekvenser, der følger af kommissionsflertallets konklusion: ”Vi nærmer os en forfatningsmæssig katastrofe, når flertallet siger, at misinformation af folketinget er et ’politisk’ spørgsmål. Der har objektivt set været tale om vildledning, og det er et retligt spørgsmål – uagtet at det ikke var kommissionens opgave at tage stilling til konkret ministeransvar.

Hvordan kan man bevare forestillinger om retsstat og demokrati, hvis vi accepterer at løgn og fortielser blot er et politisk spørgsmål? Jeg håber der vil komme en debat om det her i de faglige miljøer, for der er tale om en helt grundlæggende demokratisk problemstilling og det bør der helt klart følges op på.”

Problematikken omkring overvågning og registrering under den kolde krig forsvinder dog nok ikke lige med det samme, idet flere af de overvågede personer har bebudet retssager. I den sammenhæng vil det ifølge Vedsted-Hansen være temmelig upraktisk for justitsministeriet, hvis regeringserklæringen ikke længere kan anses for retligt bindende, sådan som kommissionsflertallet hævder med henvisning til det hemmelige notat: ”I den europæiske menneskeretskonvention udgør hemmelig registrering af politiske forhold et indgreb overfor borgerne, men sådan ét kan man kun foretage, hvis man har en hjemmel eller et retligt grundlag for at gøre det. Hvis regeringserklæringen ikke kan anses for bindende, vil der intet formelt grundlag være for PETs registreringer og så står man med en meget dårlig sag”, siger han.

Vedsted-Hansen er dog i tvivl om, hvorvidt retssager er vejen fremad. Overordnet set

håber han, at tingene vil blive taget op til seriøs behandling, og at man måske kan skabe mere klare retningslinjer fremefter: ”Nu har vi fået sandheden sådan nogenlunde frem, og derfor mener jeg også, at det er tid til at se fremad. Tingene har ikke været acceptable, som de var. Der har manglet klarhed og regulering.

Men så kunne man måske ideelt set give en undskyldning og samtidig sikre, at der fremover er bedre retlige rammer og mere tydelig respekt for borgernes grundlæggende rettigheder.”

Så du er ikke bange for at der vil blive kastet vrag på ti års arbejde? ”Det kan man aldrig vide,” griner han højt, om end alvorligt, ud i rummet. 

Den 24. juni i år udsendte PET-kommissionen sin beretning efter ti års venten

24

DELFINEN

Gratis

Moderne dans, hiphop, disco.

Hvad med at prøve noget nyt?

Dans Salty Dog Rag, Hattemagerens Totur, Gratis Gallopkontra og meget andet.

Det er traditionelt, udfordrende, sjovt og så fjerner fjerne det dellerne fra maven.

Det er Folkedans hvor vi kommer som vi er, og danser som vi vil!

Nyt gratis tiltag i januar rettet mod studerende. Se www.dansmedos.dk efter 1. december.

Gratis

Gratis

Ta’ bussen mellem Århus og København når pengene skal række tværs over Danmark - også sidst på måneden Stoppesteder: se www.linie888.dk

140 kr.

Fra

Bemærk: Du kan også få studierabat i weekenden og på andre store rejsedage

Telefon 70 210 888 · Online booking: www.linie888.dk

25

DELFINEN

Fra hor til højstemt sang Et historisk blik på den danske jul

I 1700-tallet handlede julen om at æde, drikke og lege frække lege. De uartige traditioner blev forsøgt forbudt af kirken, men det lykkedes først ved 1800-tallets begyndelse at få de hedenske traditioner stoppet.

Konsekvensen blev en tyskinspireret jul, hvor hjemmet og familien var i fokus. En jul som den vi kender i dag.

ORD | PUK FREDERIKKE QVORTRUP TEGNING | PETERS JUL, 1870, PIETRO KROHN

Det er nu december, og vi bevæger os ind den

søde juletid. Vi har hørt den banke på døren længe, og nogle kan ikke vente med at åbne døren, så det vælter ud med guirlander, nisser, kanel, julefrokoster, grantræer, ænder, julekalender i tv, familie og obligatorisk hygge. Andre er noget mere sammenbidte over al den trængsel og alarm, julemåneden medfører, samt hvor hurtigt en SU forsvinder på gaver sammen med taljen, der bliver ofret til fordel for flæskesteg, øl og klejner. Uanset om man er til jul eller ej, er der en årsag til dette glade vanvid og traditionens rødder strækker sig langt tilbage i tiden med historier om julestuer, hor og nationalromantik. Delfinen kigger på den historiske jul.

Druk til tønden er tom Hvis vi forestiller os 1700-tallets fejring af julen som en fest i familiens skød med nydeligt pynt og kristne tanker, kan vi godt tro om igen! ”Nej, vores forfædre kunne forstå at feste med manér, og juledagene gik med ædegilder, druk og frække selskabslege”, fortæller Jens Ingvordsen,’juleinspektør’ i Den Gamle By i Århus.

Juledagene startede ellers dengang så pænt og fredeligt. Man gik i kirke d. 24. december og glædedes over Jesu’ fødsel. Den 25. december herskede fred og ro, men anden juledag gik det løs. I 1700-tallet slagtede man i november mange af de dyr, der var omkring på gårdene. Og selvom man saltede og tørrede alt kødet, var det stadig let fordærveligt. Derfor inviterede man hinanden på visit i de såkaldte ’julestuer’ i juledagene, for at gøre kål på de rigelige mængder af kød. Det var altså deciderede ædegilder, og man tog på skift på besøg hos hinanden helt til Hellig Tre Konger den 6. januar.

1700-tallets ædegilder minder en del om vor tids julefrokoster. Men hvad med øllet? Jo, jo – det kommer! For selvom maden var vigtig, var øllet og drukken endnu vigtigere, og når man holdt gildet, rullede man simpelthen juletønden ind i lokalet.

Der var ikke plads til fine fornemmelser, for man drak direkte af tønden, og festen var først slut, når tønden var tom.

Frække ’julelege’ Vores stolte forfædre mærkede så sandelig også konsekvenserne af for meget juleøl: Stemningen begyndte at blive mere og mere lystig i takt med at ølstanden faldt i tønden, og så begyndte selskabslegene: Disse lege havde et klart erotisk islæt, og alle ungmøer og ungersvende deltog.

F.eks. havde man Huelegen, hvilket egentlig lyder ret uskyldigt, men i virkeligheden er noget, vi i dag som oftest betaler penge for at komme ind at se i dunkel belysning.

I Huelegen stod pigerne på gulvet, mens ungersvendene dansede i en ring rundt om pigerne og sang et vers, hvor sidste linie lød: ’Til min hue falder af’. Herefter kæmpede pigerne med at trække huerne af drengenes hoveder, og når den sidste hue var røget, fortsatte man på 2. vers. I

26

DELFINEN

de efterfølgende vers røg flere og flere stykker tøj, og sanglegen endte med linier som; ’Til mit skørt/ mine strømper falder af’, og så er der jo egentlig ikke så meget mere tøj at tage af. Så det var en form for kollektivt stripshow, som formentlig har medført en del ’juleskrald’. Ludvig Holberg skrev i hvert fald i 1724 komedien En Julestue, hvori en af karaktererne siger; ”Ak, havde jeg blot en daler for hver en mødom, som er løbet af stabelen på en julestue, så var jeg en rig mand”. ”Man kan i dag godt forestille sig, at man dengang legede julelege for at finde sig en livsledsagerske, og at julestuerne derfor var en årligt tilbagevendende titteplads til gårdenes ugifte”, forklarer Jens Ingvordsen fra Den Gamle By i Århus.

Julen som nationalromantisk genrejsning Som man nok kan forestille sig, var kirken ikke så glad for de utugtige julelege, og den prøvede i flere omgange at få forbudt julestuerne og udstede bøder, hvis selskabslegene alligevel fandt sted.

I slutningen af 1700-tallet begyndte julestuerne så småt at blive afløst af en traditioner, der minder om dem, vi har i dag. Julen begyndte at handle mere om børn, sang og hygge. I løbet af 1800-tallet havde Danmark tabt flere krige og mistet sin flåde, derfor var der brug for landet fik styrket sin nationalfølelse. En stor del af dette blev at samle sig med sin familie, og juledagene blev meget mærket af dette.

at bære”. ”Det er noget særegent for danskere at pynte juletræ i så høj grad med nationale symboler. Man holder sig ikke tilbage med pynten andre steder i verden, men her er guld og glimmereksplosioner mere almindelige på juletræet”, forklarer Jens Ingvordsen.

Gavernes fest Julegaver er ligesom juletræet et relativt nyt fænomen, som også startede i borgerskabet.

Her var kun tale om én gave per næse, og det var husets herre som stod for uddelingen.

Tjenestefolkene kunne måske få en mønt i gave, mens husets børn fik et lille stykke legetøj. Fra ca. 1860’erne begyndte nogle børn at lave gaver til deres forældre eller bedsteforældre. Det bliver eksempelvis beskrevet i Peters Jul fra 1866, hvor Peters søster Hanne hækler en såkaldt ’trøster’ til

Bedstemor.

Gaverne hang uindpakkede på træet til slutningen af 1880’erne. Med tiden måtte gaverne ofre denne hofplads til fordel for en farvelade af forskelligt juletræspynt. Derfor endte gaverne under træet, hvor der pladsen var bedre.

Jens Ingvordsen er en mand, der er overordentligt glad for julen – som flere andre danskere, og, som han siger, er julen kommet for at blive. ”Man kan sige meget om os danskere, men vi har altid fundet en anledning til at holde fest. Hvis vi som nation bliver presset af verden omkring os, bliver vi lidt mere nationalromantiske og lukker os inde i de danske stuer og fester endnu mere med øje for vores gamle traditioner”, slutter Jens Ingvordsen. 

Holstensk hygge Det første juletræ i en dansk stue blev tændt i 1811 inspireret af tyske juletraditioner. En ung holstener bosat i Danmark fældede et grantræ og bar det op i sin stue, hvor han prydede det med levende lys. Folk har helt sikkert syntes, han var gal, men alligevel spredtes traditionen rundt om i Danmark.

Juletræet præmierede hos det højeste borgerskab, som havde råd til sådanne pyntegenstande. I de fattige familier var der naturligvis ikke råd til en unødvendighed som et grantræ, da julen mest handlede om overlevelse, og mad og varme optog hele det sparsomme budget. Først omkring 1910 havde så godt som alle danske hjem et juletræ i stuen juleaften.

Juletræet er helligt og hedensk Man kan aflæse meget af den danske kultur i vores julepynt gennem historien. I dag er rigtig mange familiers juletræ en smeltedigel af flere forskellige – og modstridende – symboler: Kristendommen ses blandt andet symboliseret i en engel eller ledestjernen på toppen af træet, mens de hedenske nisser boltrer sig på de grønne grene. Guirlanden af små Dannebrogsflag snor sig rundt om træet som et stærkt symbol på den danske nationalromantik. Vi kender også dette fra flere danske julesange, blandt andet i Peter Fabers ’Højt fra træets grønne tøj’ fra 1848, hvor Henrik er fændrik og ”Hvor han svinger fanen kækt, børn i skylder ham respekt, vid, det er en ære, Dannebrog

27

DELFINEN

INTERNATIONAL | STUDENT PROTESTS IN VIENNA

Student rebelli The struggle for democratic universities After years of questionable studying conditions, university students in Austria have risen up in strong numbers to protest and take power over the universities. The uprisings have inspired several likeminded protests in other European countries.

WORDS | FANNY FROEHLICH

Words like student-protests, grass-root

democracy and sit-ins are some of the terms used to describe the current situation taking place at various universities in Austria. Conditions for studying at an Austrian university are bad - a chronic underfunding of the universities which has been taking place in the last years led to a major overload of the university capacities. Places in seminars are lacking, the condition of the rooms is poorly and students regularly have to sit on the

28

DELFINEN

floor, since not enough sitting facilities can be provided. Relevant equipment, such as literature, is missing. Parts of the media coverage and critics of the protests point out that the conditions are not the same for every Austrian university and every field of study – less popular areas, such as process engineering do not face the symptomatic problems of the mass-studies, such as journalism, psychology, medicine and law.

Protests without leaders Supporters and opponents alike agree that the big success of the student-protests so far has been that it raised awareness of the educational policy in Austria – through their actions students who occupy various lecture halls brought educational policy back to the forefront of the public discourse. One of the main characteristics of this phenomenon is its dynamic. On the 22nd of October in a matter of hours hundreds of students occupied Audimax, the biggest lecture hall in the country, at the main university of Vienna. They were quick in putting up a homepage and connecting themselves via Facebook and Twitter – speaking of a true web 2.0. protest is not unreasonable. There’s a high level of networking going on, and the constant online exchange of highly up-to-date information provides a high

degree of transparency.

Everything started with the occupation of the Academy of the Visual Arts where artstudents were mainly protesting against the implementation of the Bachelor-Master-system which they viewed as flawed. The next day solidarity demonstrations were held in a park close to the main university of Vienna; a bigger group of the protestors decided then to go to the Audimax and in a short time it was filled with hundreds of people. The main lecture hall of the University of Vienna soon became an open space to discuss and debate the problems and deficits of Austrian educational policies concerning universities. Characterized as a grass-root movement, action groups were soon formed to deal with the issues at hand, such as press and strategy. Grass-root democracy (Basisdemokratie) means that everyone can take part in the decision-making. The protest in Austria is not organized; no single person, leadership or group presides over it. It is a movement that is based on a very broad foundation of a variety of groups – by this it obtains its extreme dynamic.

The main problem with the concept of grass-root- democracy, once a larger number of persons are involved, is the difficulty of decision-making and a common positioning - no

ion in Austria representatives are wanted, only inter-mediators, and since the base is the occupied universities, decisions should be made there. Grass-rootdemocratic structures are important to involve (more) people in the protests. Networking plenas are held to connect the protestors.

Across national and social borders The wave of protest swapped over to other Austrian universities, currently comprising nine.

In November protests at German and Swiss universities broke out – at this point the movement became international. The homepage speaks of a total of more than 50 universities squatted so far (stand: 18.11.) including those universities where the protests have already been dissolved with the help of the executive. The vast majority of these universities are located in Europe, with Austria as the initiator and Germany with the highest toll of participating institutions. Other European countries include Switzerland, Great Britain, The Netherlands, France, Italy, Albania, Serbia and Poland. Oskar Stolz, a German student speaks of a European movement and a European problem when it comes to educational policies. Julia Dück, another German student refers to a ‘common international movement for better studyingconditions’. At this point, a few universities

overseas are on strike as well, two in the United States.

A whole section of the homepage is dedicated to the Declarations of Solidarity, which can be issued online. 5497 have been signed so far, 771 of those by lecturers. The signers come from a wide range of backgrounds – most of them are, in one way or another, connected to a university, may it be individual students, institutes, faculty representations, student representations, etc.

Persons and groups connected to other areas of education, such as schools and kindergartens, also issued declarations. Signers do not only come from Austria, but also from other European and Non-European countries. The students’ movement cuts across borders, may they be national, concerning a special division of education or social. This is evident in the declarations, the protests at other universities and demonstrations as well as gatherings held by students in Austria together with persons connected to education at kindergarten level and with metal-workers.

The demands One of the most critical points of the studentprotests is the demands. Covering a wide range of aspects the content of the demands and their application is not always clear. One reason for this

are the above-mentioned grass-root-democratic structures of the movement, which render a (common) decision-making and positioning difficult.

In my opinion, the most important issues seem to be the following: firstly, democratization of universities, mainly meaning more codetermination by the students. The protestors oppose the hierarchical structures that leave most of the power in the hands of the rectorate and demand more democratic legitimated committees.

Secondly, free access to universities is wanted, taking position against a system of entrance restrictions that is currently prevailing at Austrian universities, may it be through initial exams or knock-out examinations throughout the course of the studies. Thirdly, the protesting students want an abolishment of the fees; fourthly, more financial means should be granted to the universities, so that the danger of a sell-out is avoided. Antidiscrimination and a principle of self-determined studying are other important aspects for the protesting students.

Critique of the demands and the protests Critique of the student protests and especially of their demands is widespread; some of them are regarded as naïve and without any foundation.

29

DELFINEN

INTERNATIONAL | STUDENT PROTESTS IN VIENNA

Samir Al-Mobayyed, a law student and former head of the students’ body criticizes demands, such as the abolishment of the Bologna-process and self-determined learning with no output and no pressure, as utopian and not leading to desired results. The rector of the Technical University of Vienna (Peter Skalickly) criticizes that the debate is in fact not about a free access to the universities, which in his opinion already exists, but about an unlimited access. Michael Landertshammer, the educational expert of the Austrian chamber of commerce, argues that a system of completely free, self-determined studying and unlimited access does not exist in Scandinavia either. Using Scandinavia as a point of reference, which sets an example not just in educational policies but also in social policies, he underlines the fact that even though a far greater number of persons study at a university, entrance restrictions exist in the Scandinavian countries as well.

From the opposing students’ point of view, the ‘constant‘ changing of demands and the modality of the protests are the main points of critique – they do not oppose the protest in general. Sigrid Maurer, the current head of the students’ body, makes clear that in a grassroot-democratic movement everything is a process - also the establishment of demands.

The occupation of lecture halls is causing daily costs since it takes away space that could be used for studying - this absence of space being one of the main deficiencies the protestors point to.

‘Blocking instead of studying’ is one of the slogans used by opponents of the protests. Another perspective would be to view the blocking as a measure necessary to ensure studying once again, operating – in the long run - for studying, not against it.

Can the partly radical demands be implemented?

Thomas Langpaul, journalist at the national Austrian broadcasting station, gives an interesting answer to this question. On the one hand the demands are very inhomogeneous. They range from ‘reasonable’ claims – to be sure to get a seat in a lecture hall - to ‘I want everything

30

DELFINEN

immediately’. One cannot expect that ‘everything’ will be implemented now. On the other hand, the movement is lacking support within the students, but also within the population. Langpaul does not see a potential for a mass-movement. The various statements of solidarity and actions, such as demonstrations with metalworkers or common happenings with persons related to education on Kindergarten level, paint a slightly different picture.

What has been reached so far? Firstly, additional money amounting to 34 million euros was granted by the minister of education. Protesting students would claim that this is a mere symbolic gesture and does not get to the root of the problem and is certainly not directed at reforming the budgetary means for universities in general. Secondly, the topic of educational policy is on the political agenda, and a broad dialogue is taking place.

‘A dangerous potential’?

What are the future reverberations and prospects for student autonomy in Austria? Well, first of all students demand to be taken seriously once again, craving an equal voice within university structures when it comes to decision- making. They want their autonomy realized in spaces and rooms at their university where they can discuss, debate or just have a place to relax. These demands for autonomy might not only be restricted to universities – as an Austrian newspaper reports, the minister of education has warned the Austrian president, attributing ‘a certain dangerous potential‘ to the movement. It is seen by some not solely as a critique of the educational policy, but a leftist criticism of society in general. How much more will the protests obtain? How long will they be upheld? Some students speak of days, weeks, months – as long as it takes to get their claims through. Slightly cynically, a reporter predicts that the end of the protests will come with the beginning of the Christmas holidays. If that happens, plans for at least upholding the networking meetings regularly are already made.

While it is uncertain how long the protests will last

and what their outcome will be, the impact they have had so far cannot be denied.

Platforms To make sense of this relatively widespread and diverse phenomenon, I will try to show the various platforms where this movement is taking place and the several dimensions it comprises. First, the occupied universities themselves have to be regarded as a prominent platform – various meetings, discussions, open reflections, workshops and other happenings, such as film-viewings, take place in these settings. Second, the media coverage on television, in various newspapers, on the radio and via their respective online webpages is important. Third, a self-determined, online information and networking campaign has to be seen as a further platform. Fourthly, the actions in the public space, such as demonstrations and other happenings, constitute another platform.

The outbreaks of protests in other Austrian universities show the national dimension. An international dimension is tangible when various German, Swiss and other European and NonEuropean universities were squatted; parts of the declarations of solidarity are also highly informed with an international dimension. The studentprotests started out as a genuinely universityrelated action, soon, solidarity with various other educational sectors – schools and kindergartensbecame clear. In this sense the student-protest cut across the borders of educational-sectors and make educational policy in a broader understanding an issue – it’s about education, which is a topic that is relevant for the whole of society. The movement is highly political and is played out on a political terrain – not just at the level of university politics but also at the level of national politics. 

KULTUR

Interview Sune Wagner, The Raveonettes De har stor succes i udlandet. Så stor succes, at de til tider kan føle det som et pres at skulle spille i Danmark, hvor folk af og til har større forventninger til dem netop på grund af deres udlandseventyr. Alligevel er The Raveonettes klar til at indtage Voxhall i Århus som det første stop på deres kommende Danmarksturné. Bandet har netop udgivet deres fjerde studiealbum “In And Out of Control” – et album, som har Thomas Troelsen som medproducer og som, for hardcore Raveonettes-fans, har en lidt anderledes lyd end bandets tidligere udgivelser.

Delfinen har taget en snak med Sune Wagner, der ikke fortryder noget ved deres nye plade. I stedet mener han, at folk til tider burde droppe Janteloven og have en lidt friere tankegang.

ORD | KATRINE VILLUMSEN

Hvorfor titlen “In And Out of Control”?

Fordi det hele var lidt løst og temmelig uoverskueligt det meste af tiden.

I har fortalt, at det kun tog jer seks uger at lave pladen. Hvordan kan det gå så stærkt?

Vi satte en benhård deadline. Vi arbejder rigtig godt under pres, og det kan der komme noget interessant ud af.

Hvordan tror I, at danskerne tager imod jer og jeres nye numre på jeres kommende Danmarksturné?

Jeg tror ikke, der er den store forskel fra den her plade til de andre. Vi elsker alle vores perioder og blander altid et godt live show med sange fra alle plader.

De fleste danske anmeldelser af “In And Out of Control” sætter spørgsmålstegn ved jeres nye lyd hvordan tackler man Janteloven?

Er der forskel på, hvordan folk reagerer på jeres musik og til jeres koncerter alt efter, om I er i Danmark eller USA?

De sætter kun spørgsmålstegn, fordi Troelsen har været involveret. Folk er meget konservative, desværre. Lidt friere tankegang ville være en fornøjelse, men det tror jeg ikke, vi skal regne med.

Ja, i Danmark føler jeg nogle gange, at der hviler et pres på os for at bevise, at vi er det der band, som har succes i udlandet, og “vis os så, hvad I kan”. Den følelse har vi jo ikke, når vi spiller i udlandet.

Dermed ikke sagt, at vi ikke nyder at spille hjemme, for det gør vi bestemt. Vi er måske bare en kende mere nervøse.

Teksterne er meget private og dystre i stærk kontrast til den søde, poppede lyd: hvor er The Raveonettes personligt efter at have produceret en så privat plade om selvmord, stoffer og voldtægt?

På “Lust” skrev jeg om mit eget liv, og det havde jeg ikke så meget lyst til at gøre igen. Jeg valgte at skrive om kærester, venner, bekendte, etc. Jeg har mødt rigtig mange menneskeskæbner i mit liv indtil videre, og det er ret hårdt, så det var rart at få sat nogle ord på det.

I har fem dage i Danmark - er der noget specielt dansk I skal nå her, inden I tager videre på turné i Europa?

Steff Houlberg, smørrebrød og sove.

The Raveonettes gæster Voxhall i Århus d. 1. december. Entréen er 190 kr., og koncerten starter kl. 21.

31

DELFINEN

KULTUR

En kæmpe kuglebane og ti besværlige bænke - et interview med Jeppe Hein

Sjov kunst kan være en katalysator for samfundsforandringer, men den må aldrig gå hen og bare blive sjov. Jeppe Hein taler om sine udstillinger Sense City og Modified Social Benches.

ORD | KASPER LUNDBERG

Bang. Bang. Pause. Bang. En stor metalkugle

triller, tilsyneladende uden noget særligt mål, rundt og smadrer væggene i et af udstillingsrummene på ARoS. En familie morer sig med at undgå kuglen og med at prøve at finde ud af om den virkelig kan støde ind i en. Det kan den.

Men åbenbart synes familien snarere, at det er sjovt og ikke farligt.

I det hele taget virker det som om, den unge danske kunstner Jeppe Heins udstilling, Sense City, på ARoS, morer de fleste besøgende. En voksen mand i skjorteærmer lader sig med vilje ramme af en vandstråle, der skyder fra den ene side af et rum til det andet, og griner højt. En hel udstillingsetage er blevet invaderet af kæmpeværket Distance - en 400 meter lang kuglebane, der får børn til at jagte kugler rundt igennem ARoS’ faste udstilling af samtidskunst.

Over en telefonforbindelse fra Berlin fortæller Hein om tankerne bag de interaktive værker.

En havesofa, der drejer hele vejen rundt og en gigantisk kuglebane. Er det en udspekuleret strategi fra din side at hensætte museumsgæsterne i et eller andet barnligt stadie?

Klart det er en strategi! Dialogen bliver en helt anden, når smilet er indgangen til værket. Når det første man ser, er en kæmpestor kuglebane, så har man altså paraderne nede.

Hvilken slags udstilling giver det?

32

DELFINEN

Det er en anden måde at opleve kunst på, der kan være meget mindre teoretisk. Det gør også, at kropssproget i mine udstillinger er helt anderledes, der er ikke nogen krydsede arme og ”ikke-røre”attitude. Spørg bare vagterne på ARoS, de siger, at de aldrig har set folk være så glade på en kunstudstilling.

Kritiske bænke Ud over udstillingen Sense City på ARoS, har Jeppe Hein lavet ti hvide bænke, der er placeret omkring Klostergade og Grønnegade i Århus midtby. En bænk er for høj, en anden for lav og en tredje har buede siddeplanker, hvilket gør bænkene næsten umulige at sidde på.

Hvor mennesket ikke kan sidde, er der i stedet gjort plads til kritisk refleksion. Med ledende spørgsmål som ”Er det offentlige rum et rum for alle?” og ”Er indretningen af byrummet et forsøg på at kontrollere den menneskelige adfærd?” opfordrer kortet over bænkenes placering os til at tænke kritisk over byplanlægning.

Laver du samfundskritisk kunst?

Jeg ser det, som jeg laver som en slags kommunikation. Jeg er god til at snakke, og jeg er endnu bedre til at lave kunst. Men det er ikke envejs-kommunikation. Kunsten er en katalysator, den kan formulere noget indirekte og mere fysisk end for eksempel politik eller journalistik.

Er der en grænse for hvor sjov kunst må blive, eller skal det være så sjovt som muligt?

Det skal i hvert fald ikke bare være så sjovt som muligt. Når man laver legesyg kunst, balancerer man på en kant, man aldrig må falde ud over. Man må aldrig falde derned, hvor det bare bliver sjovt.  Jeppe Hein: Sense City/ Modified Social Benches.

ARoS Aarhus Kunstmuseum/Århus Midtby. Begge udstillinger løber til den 21. februar 2010.

Kort over bænkenes placering kan hentes gratis på ARoS’ hjemmeside, eller i trykt form på museet.

Dine ’Socially Modified Benches’ er med udstillingsmaterialets spørgsmål sat i en ret byplanlægningskritisk ramme? Århus Kommune har fjernet to tredjedele af byens bænke i gennem de sidste 20 år. Det er problematisk. Man fjerner opholdssteder og vil bestemme over, hvordan vi skal gå på gaden, flirte og så videre. Det kan mine bænke starte en debat om, men man kan også bare trække på smilebåndet og tænke ”det var da en sjov bænk”.

Jeppe Hein Født 1974. Han er tidligere assistent for Olafur Eliasson, og har åbnet Karriere Bar i København.

Hans værker har været udstillet i mange lande, blandt andet USA, Sverige og Tyskland.

dec

ÅRSTUdeNTe HU RHU S S

iNTeRNaTioNal NigHT danmarks Første teaterForestilling om Finanskrisen Teater Katapult præsenterer

01

TIRS

“jUleHygge” (cHRiSTmaS cozyNeSS) dooR: 20.00 pRice: fRee

viva veRTigo daRliNg doN’T daNce

03

TORS

døR: 20:00 pRiS: 60/40

SoUNd eScape pT. 3

04

FRE

+ feRNiSeRiNg

THe woRkS • pUSHiNg people • dj gRaded dR. SyNTax • New foldeR (eloq, Nabo & aSlope) ReSideNT dj: STackS døR: 20.00 pRiS: 80/60

Tba følg med pÅ: www.STUdeNTeRHUSaaRHUS.dk

05

LøR

07

klüveRS big baNd + goSpelkoR

MAN

døR: 20.00 pRiS: 80/60

08

iNTeRNaTioNal NigHT

TIR

dooR: 20:00 pRice: fRee

11

UNdeR OvERFLADEN:

FRE

ocTobeR coUNTRy • liSe dReS THe boy THe maN THe pale wedobaNd døR: 20.00 pRiS: 60/40

12

SecoNdHaNd bazaR

Finanskrisen – nu som ren underholdning!

27. januar – 13. Februar Satire om Camilla og Christoffer, der netop har købt drømme-glas-lejligheden i Ørestaden med udsigt over marker og tæt på storbyen.

Problemet er bare, at de to går fra hinanden, før de overhovedet når at flytte ind. i mellemtiden har finanskrisens rØde zone i september/oktober 2008 gjort sit indtog og lejligheden bliver sværere og sværere at få solgt. Christoffer bliver fyret, og de er nødt til at flytte ind... sammen... Lejligheden deles op med kridtstreger, og en fremmed fra Malmø flytter ind. Han er investeringsrådgiver i en bank og han bliver lun på Camilla... i forestillingen er der forbindelser til nogle af epi-centrene for finanskrisen – new York, detroit, reykjavik. Via GooGLe eartH besøger du dem og bliver udstyret med HØreteLefoner... og mere skal ikke afsløres.

Men der bliver rig lejlighed til at Grine!

LøR

døR: 12.00 pRiS: gRaTiS

STRaNge eaRS goeS cHRiSTmaS

12

LøR

liS eR STille • THe RoboTeeRS RaNdi gUSTafSSoN wRoNg Side of vegaS • aNNa RoSeNkilde dj RaSmUS weNg æBLESKIvER OG juLEGODTER TIL DE FøRSTE! døR: 20.00 pRiS: 60/40

(10,- RabaT med NiSSeHUSe)

iNTeRNaTioNal NigHT

15

TIRS

faRewell paRTy!

dooR: 20.00 pRice: fRee

dmf jUbilæUmSkoNceRTeR

17

TORS

døR: 20.00 pRiS: 60/40

UNdeR OvERFLADEN:

18

FRE

bUlleT TRaiN blaST 5$killboTwHoRe døR: 20.00 pRiS: 60/40

19

deN SToRe “SkRUp pÅ jUlefeRie feST!”

LøR

døR: 20.00 pRiS: 60/40

MEMBERS DRINK CHEAPER! ONLY 20,- FOR 1 LARGE DRAFT BEER

30% rabat til alle studerende billetter: 8620 2699 // www.katapult.dk

www.studenterhusaarhus.dk

Hovedsponsorer: Århus Kommune

Øvrige sponsorer:

33 INCUBA SCIENCE PARK

DELFINEN

: r e d n e l a k r u Kult n Entrésceøndeei København. t r u e b O m e k c Blac ember - d. 3. de ge ventede klimatopm cen med forestillingen Blai ck d. 1 dec 2009 byder på det læn

nferen r sig ud g i Klimako gamle dukker kaste si l o rp r o e N b ng u ændres? nder Decem a. En samli n kursen n i Århus bla m a n k ra e d n n u e e k m o sc d t, é På Entr e dukke at se lyse r kl. 20. r et modern er at få publikum til gen starte n v Out, som e li il rø p st g re o fo e vism e, og kreativ akti r 55 kr. for studerend e st o k r Billette

s

r e g n i S l e p rlem Gos

t. Koret, i Musikhuse jst a rb fo H n t je e e e Th ecember - MusikThhuesHarlem Gospel SingQersueven Esther Marrow, haarttreer

d. 2. d

lægger altså nu tjernen af gospels december e besøger . d 1 2 9 g .

9 o d 98 gav de 1 i, i g a rt rk å Onsd kanet, i 19 end et New Yo ti i a re t V e i g e m la i d d n w e Ford’s ru ho optæ der blev g legendarisk res gospels iteret til at t e v e d d in i d t e e e v d m le t te b d d ere gange verden run 1999 optrå . Koret er fl esker, og i n n ie n v e a m in d 0 n 0 Ska 100.0 r mere end ger i træk. koncert fo D.C. i fire u n to g in sh a Theatre i W

s Teater er bygget over u h r Å y , la m a c Tom ber - 12. decembemred- dSeres nyeste dancbicilaæl,esot fomr forestillingen,reog-

ju ala sik. Fo erer 40 års d. 2. decauefumss Balletten gæster Sctn kst og mu ingen mark vet både te psigt på har skre te stor o my. Opsæ Peter Sch wnshend, sikken vak opera Tom o u k T c m te ro g e o s P , , o g o h nin The W a The Wh iske opbyg guitarist fr sin symfon i e d sanger og n e d al i 1969. r banebry stillingen e ske Woodstock-festiv ri da den legen

as

istm r h C s e o G e Ears

Strangmber - Studentegrhenues, neåtr ”Stange Ears GrooensgCShidriestomf aVs”egløas,beDrJaRf kasd. 12. demcbeer er der guf for øregmanmet starter kl. 20, hvorteWers m.fl. fyrer op for musi t. Progra The Robo D. 12. dece denterhuse stafsson & Band og tu S å p n le u stab ndi G Karlsen, Ra mus Weng og fest.

34

DELFINEN

O

RETR

Cykelhjelmen: Fra misfarvet æggeskal til sporty hovedbeklædning ORD | MARIA MAARBJERG

Vi kan alle sammen huske dem - cykelhjelmene.

Ikke de moderne skater-hjelme med blomster og graffiti-print, der præger bybilledet i dag, men derimod den gode gamle kiksede cykelhjelm. Hjelmen som gav selv den mest seriøse socialdemokrat latterkramper ved synet af Nyrup på cykel. Den, der gerne skulle se lidt sporty ud, og af selv samme grund stod i kontrast til den velfriserede og nybarberede bankmand i duffelcoat på vej på arbejde. Vi snakker om cykelhjelmen, som kun klædte sveddryppende mænd i lidt for stramme cykelshorts med en vanddunk i den ene hånd, og epo pulserende i blodet. Det var cykelhjelmen, før der gik mode i den. Da den var mere lig en misfarvet æggeskal end en mønstret bøllehat.

Men hvornår startede cyklister brugen af disse om muligt uklædelige, men dog langt mere sikre hatte på hovedet? Cykelryttere begyndte allerede at bruge hjelme omkring århundredeskiftet, det forrige århundredeskifte vel at mærke. Dengang var materialerne læder og uld, og beskyttelsen var tvivlsom. Omkring 1970’erne var læder stadig det foretrukne materiale, nu understøttet af skumgummi. I folkemunde blev hjelmen kaldt hårnettet, og den var næppe mere beskyttende end et.

I løbet af 70’erne begyndte flere cykelforeninger og cykelentusiaster dog at se, at de største skader og grunde til dødsfald ved cykelstyrt var, når det var hovedet, der blev ramt. De kom til den konklusion, at en cykelhjelm i den anledning kunne være en nyttig opfindelse. På det tidspunkt havde nogen allerede bekendt sig til én af de mere klodsede løsninger - hockey-hjelmen.

The Snell Foundation havde allerede i 1970 i USA produceret den første standardmodel. Desværre for testpersonen vejede den et kilo. Først fire år senere introducerede firmaet Bell Biker en hjelm af det væsentligt lettere flamingo og med en overflade af lexan plast. Det var denne model, som kom til at danne standarden for cykelhjelme og blev efterlignet de næste ti år.

Det næste fremskridt på cykelhjelms-fronten kom i starten af 80’erne, da førnævnte Bell

producerede ”L’il Bell Shell” - den første cykelhjelm til børn. Det var omkring dette tidspunkt, at cykelhjelmen landede på danskernes hoveder, og modtagelsen var lidt lunken. Det var måske forståeligt, da designet stadigvæk mindede mere om en skyttegravshjelm end om en beklædningsgenstand.

Designet blev videreudviklet, da Jim Gentes i 1986 designede en cykelhjelm med syntetisk stofbetræk og for første gang med lufthuller, hvilket blev en stor succes. Påhittet med brug af stof matchende til det før så nydelige 80’erjoggingsæt holdt ikke længe. I 1990 blev den tynde skinnende plastikskal, som vi kender den fra Nyrups og Riis’ hoved lanceret, og den model overtog ret hurtigt markedet. Materialet blev væsentligt forbedret, og der blev syet nylontråde ind i flamingoen.

1990 var ligeledes året, hvor Rådet for større færdselssikkerhed for første gang lavede en landsdækkende kampagne for brug af cykelhjelme. En kampagne der mest var rettet mod børn. De små cyklister var da også langt mere fornuftige, idet hele 31 procent af alle skolebørn i 1993 trodsede forfængeligheden og ønsket om at bevare frisuren intakt. I modsætningen til den voksne del af befolkningen hvor kun 4 procent valgte cykelhjelmen frem for den dengang så moderne Brandon Walsh-frisure.

Rådet for større færdselssikkerhed fortsatte stædigt deres bestræbelser i form af landsdækkende kampagner, og i løbet af 15 år er det med en smule hjælp fra designerne lykkedes at få 15 procent af cyklisterne på cykelstierne til at trække en hjelm ned over hovedet. Det er stadig børnene, der er de klogeste. Her kører 42 procent nemlig med hjelm. 

35

DELFINEN

KULTUR | ANMELDELSER

MUSIK

Kent: Rød

Tegan & Sara: Sainthood

Sony

Warner

Af de bands der laver skandinavisk rock i efterårsstemning formår de færreste at ramme så konsekvent plet som Kent. Nuvel, der bliver ikke opfundet nogen dyb musikalsk tallerken, men Kent er fængende melodisk som få og får lytteren til at længes efter regnfulde og vindblæste dage, der bedst spenderes inden døre med smuk musik blæsende ud af højtalerne.

Kents seneste album Röd, der udkom d. 6. november, er hele vejen igennem drevet af en klædeligt skarpskåren og metropoldepraveret puls af synthbeats, der ufortrødent leder bandet ud i nye områder – uden på noget tidspunkt at miste fornemmelsen for, at det lyder som Kent. Det er genkendelighed på nye jagtmarker.

Måske er det fornemmelsen af det musikhistoriske vingesus i Hansa-studierne i Berlin, der har forplantet sig hos bandet og givet dem blod på tanden. I hvert fald har de rykket grænsen for egen formåen og indspillet deres bedste album til dato.

Albummet indledes i et kirkerum akkompagneret af orgel og en sørgeligt syngende menighed.

Sådan slås tonen an, der straks derefter glider let over i ‘Taxmannen’ som sammen med ‘Krossa allt’ bryder med det højstemte og tillader sig at være trafikbeskidt af bedste storbyskuffe.

Herefter træder den tvivlende højstemthed ind igen på ‘Hjärte’, der sender strygere ind fra sidelinjen til at slå grundrytmen an samt være med

36

DELFINEN

til at sparke det stramt komponerede lydbillede op i luftlagene.

Albummet igennem navigerer Kent dygtigt imellem det mere synthbaserede og den mere nedtonede og koncise patos flettet ind over melodier, der er umiskendeligt Kent, når de er bedst. Det er tydeligt på både ‘Sjukhus’ og ‘Vals för Satan (Din vän pessimisten)’, hvor især den sidste skal fremhæves som et af albummets absolutte højdepunkter. Nummeret lægger ud med et hypnotiserende beat, der af og til trækkes helt frem i front af lydbilledet og andre gange helt forsvinder til fordel for primært guitar, vokal og rumklang.

‘Vals för Satan’ trækker begge disse tendenser over i sin slutning, der er et infernalsk musikalsk kaos, hvor den i stigende grad mekaniserede vokal går helt i et med musikken. Outroen ‘Det finns inga ord’ er både et rent musikalsk smukt nummer, der spænder lydfladerne ud over den højloftede patos, og fremstår samtidig som en art resigneret opsang til omverdenen.

Röd er fra start til slut et gennemkomponeret og velproduceret album uden den mindste slinger i valsen. Ikke ét nummer kan siges at være overflødigt eller under albummets generelle standard. Det er spændende og dynamisk og det absolut bedste bud på et soundtrack til årstidens mørke og kolde dage.

Vibe Kiil

De canadiske tvillinger er tilbage med en ny omgang god gedigen tøserock efter små to års pause. Sainthood udkom d. 26. oktober, og albummet byder på 13 kantede og poppede ørehængere. Der har været en del at leve op til efter succesen med duoens forrige album The Con, men de to lesbiske søstre klarer det nu alligevel meget godt. Væk er den lette selvmedlidenhed, der eksisterede på The Con, og i stedet byder Sainthood på god musik og sprøde pophits. “Hell”, som også er den bedste sang på albummet, skiller sig ud med et hurtigere tempo og er perfekt til valget af førstesingle. Derefter falder tempoet en smule, men teksterne og musikken formår alligevel stadig at fastholde lytteren. Musikken er lækker og instrumental, og som altid skiftes Tegan og Sara til at synge lead og kor. Den kombination skaber deres velkendte lettere kantede lyd, som må siges ikke at være gået af mode endnu til trods for, at Sainthood er duoens sjette studioalbum. Death Cab for Cuties Chris Walla, der var medproducent på The Con har igen sat sit præg på søstrenes musik med et skvæt indiepop her og der, men heldigvis formår Tegan&Sara at fastholde deres tøserockede charme.

Med det sagt, skal det dog nævnes, at netop denne velkendte stil også skaber en vis monoton lyd på pladen, og sangene kan til tider virke en anelse ens.

Sainthood handler ifølge søstrene selv om

Tina Dickow: The Road to Gävle Alarm

besættelsen af romantiske idealer og den opførsel, der følger med, når vi hver især på vores egen måde forsøger at være “helgener” (saints) for at få kærlighed retur. “You catch a flame to my sentiment, sentimental tune. Hardhearted don’t worry I’m ready for a fight. Unnerved, the nerve, you’re nervous, nervous that I’m right,” synges der på sangen “Sentimental Tune”. Sangteksterne er ikke de store tårepersere, men nok til at skabe gode budskaber og omkvæd der kan synges med på.

Pladen byder på flere gode sange i form af “Directing”, “Paperback head” og den mere rockede “Northshore”.

Desværre mangler Sainthood også lidt den der virkeligt klokkeklare ørehænger, som The Con havde et par stykker af. Men alt i alt er sangene et frisk pust i en mørk vintertid. Det er ikke helt nok til at ophøje søstrene til helgener, men mere end rigeligt til at underholde lytteren hele vejen igennem den 37 min. lange rejse gennem (u)lykkelig kærlighed.

Katrine Villumsen

The Road to Gävle er Tina Dickows sjette studiealbum, og hun har for første gang kastet sig over udfordringen i at lave lydsporet til en film. Det er altid en udfordring for en kunstner at tilpasse sit udtryk til en andens værk, i dette tilfælde Nikolaj Steens debutfilm. Albummet fremstår som et nyt soloalbum, men er altså en bearbejdet udgave af musikken til den kommende danske film Oldboys, der kommer i biograferne til december, plus et par ekstra numre, som blev komponeret efter filmmusiken.

De første par numre har en for anmelderen lidt forvirrende country-feeling over sig, men når man når dybere ind på skiven genkender man Tina Dickow. Hun har udviklet sin stil en del siden hendes store gennembrud med Notes og In the Red, og hvis man mest er til denne tidlige stil, skal man nok lige vænne sig til det nye album.

Ikke fordi Dickow bevæger sig ud i ekstreme eksperimenter; det er blot en noget anden lyd.

Ens første tanke er, at der ikke er helt den samme kant i sangene, som man er vant til fra hendes side.

Det kan naturligvis skyldes, hun denne gang har været bundet til et manuskriptmæssigt forlæg i stedet for blot egen inspiration. Men lytter man til sangene nogle gange, og vænner man sig til deres forskelligartede udtryk, går det op for en, at der er numre med klart hitpotentiale imellem.

Samlet set må jeg sige, at selvom det er bestillingsmusik, så består albummet af 13 meget

stemningsfulde stykker musik, som understøttet af Dickows stærke vokal ikke ligger væsentligt under hendes hidtidige niveau. Tina Dickows fans vil måske føle sig splittet mellem glæden over et nyt album fra den århusianske sangerinde og tilvænningsproblemer med den blandede stil, der er resultatet af, at musikken skulle tilpasses en film. Men da musikken i sin grundfølelse stadig bærer Dickows signatur vil de fleste nok ende med en god mavefornemmelse over at købe, høre og genhøre The Road to Gävle.

Esben Rahr Gotfredsen

37

DELFINEN

KULTUR | ANMELDELSER

FILM

Michael Moore: Kapitalismen - en kærlighedshistorie

Robert Zemeckis: A Christmas Carol

Kan blandt andet ses i Øst for Paradis

Kan blandt andet ses i Cinemaxx

Rammefortællingen for Michael Moores nye film er det, selv kalder det amerikanske folks (ulykkelige) kærlighedsaffære med kapitalismen. Han fremhæver, hvordan amerikanerne i generationer, særligt siden 40’erne, har accepteret relativ armod og stor uretfærdighed, fordi alle var opdraget i drømmen om og troen på, at netop de også kunne blive rige en dag. Derfor ville selv de lavtlønnede støtte minimal regulering af markedskræfterne samt sænkelse af topskatterne.

Filmen er vanen tro et opråb til det amerikanske folk om at få øjnene op for de åbenlyse og dybtliggende skævheder i deres samfunds fundament og livsindstilling.

Med udgangspunkt i en sigende krydsklipning mellem en skolevideo om Roms forfald og dagens USA lægger Moore an til at anskue kapitalismen fra mange forskellige (kritiske) vinkler. Han går med sin sædvanlige satiriske humor lige i kødet på dem, der profiterer på uretfærdigheden, eller i hvert fald disses sikkerhedsfolk og bygningskomplekser.

Det er dog med et solidt udgangspunkt i de almindelige amerikaneres tragiske historier og deres sammenstød med markedsøkonomisk kynisme, at han tegner sit portræt af kapitalismen.

Dette er punktet, hvor man virkelig fatter grusomheden i det amerikanske system, men her er også lidt for mange tårer. Det er en hårfin balance mellem det rørende og det oversentimentale, men nu er filmen jo også rettet mod det amerikanske publikum…

38

DELFINEN

Når det er sagt, har Michael Moore lavet en god film som er mindre manipulerende end hans stil i Bowling for Columbine og Fahrenheit 9/11. Han har dog stadig et klart budskab, som han skærer ud i pap for én. Rendyrket kapitalisme er af det onde og USA skal finde en vej til demokrati (læs: som i Europa, med regulerede markeder). Så kan vi på den anden side af Atlanten endnu engang sidde i biografstolen og føle os heldige over, at vi ikke har det som i staterne. Vores samfundsmodel fremhæves igen som det ønskværdige alternativ, og det er svært at være kritisk overfor det budskab.

Filmen her er højaktuel, da den rammer lige ind i hjertet af den nuværende verdensomspændende finanskrise og påpeger, hvor stor en magt virksomhederne har i det amerikanske samfund (og i verden?) igennem heftigt lobbyarbejde, placering af egne folk i statsadministrationen og korruptionslignende VIP-aftaler til politikerne.

Kommer fællesskabet til at betale for de fås gambling med vores penge? Tankevækkende, for det ville være skræmmende, hvis vore hjemlige politikere er bare halvt så påvirkelige…

Esben Rahr Gotfredsen

Biografaktuelle ”A Christmas Carol” er en ny filmatisering af Charles Dickens’ eviggrønne roman fra 1843. Filmen er på mange måder en utraditionel Disneyproduktion, især takket være den livagtige performance capture-teknik og de utroligt mange mørke scener, der er med til at gøre ”A Christmas Carol” til en god, omend noget dyster disneyoplevelse.

De fleste kender den varme julefortælling om den velhavende Ebenezer Scrooges forvandling fra en gnaven og iskold gammel stodder til et varmt og givende menneske. Forvandlingen sker på baggrund af Scrooges afdøde kompagnons fremkaldelse af de tre juleånder, der alle viser Scrooges nærighed og sine mange forsømmelser af julen og de dertilhørende dyder.

Som en række andre aktuelle film er ”A Christmas Carol” lavet til det nye 3D-format, og det tilføjer bestemt nogle nye elementer til genren. Ikke mindst til Mr. Scrooge i form af Jim Carrey, men specielt til fremtidens juleånd og dens to kulsorte heste, der emmer af død og ondskab. Især denne del af filmen er i 3D så nærværende, at man næsten kan mærke trykket fra piskeslagene, når fremtidens juleånd stormer afsted.

Skulle man påpege et enkelt område, hvor filmen ikke når helt op på samme høje niveau som i mødet med de uhyggelige skikkelser, er det i de varmere scener, hvor man ikke helt kan leve sig ind i figurerne, og det er i høj grad på grund af teknikken ”performance capture”.

TEATER

Nicholas Wright: Det gyldne kompas 2 Århus Teater den 13. nov. – 22. dec.

”Performance capture” er en måde, hvorpå skuespilleren bliver filmet af et kamera, hvorefter man animerer henover realoptagelserne. Det giver nogle helt enestående detaljer af diverse karaktertræk.

Man har oplevelsen af at møde et rigtigt menneske med følelser og tanker, men alligevel fornemmer man, at det er det ikke. Det samme gælder Jim Carreys og de andre skuespilleres figurer, som jeg på én gang tror, vil have mig til at grine med dem, føle med dem og opleve med dem, men samtidig med deres stive, kolde og kun næsten virkelige blikke afslører sig for mig som ikke menneskelige. Tilbage står man med en delvist realistisk og delvist fremmedgjort oplevelse, som er svær at holde styr på.

Alt i alt er ”A Christmas Carol” en fornøjelse at se.

Dickens’ roman er en ufattelig velskruet størrelse, som man har svært ved ikke at holde af. Filmen indeholder rig underholdning, der dog har sine gennemførte højdepunkter oftere centreret om sine uhyggelige scener fremfor ved sine varme, hvilket må siges at være temmelig atypisk for en disneyfilm.

Anders Nicolás Skeel

Århus Teater lægger scene til, når teaterudgaven af Det gyldne kompas løber af stablen. Eventyrsog familieforestillingen havde premiere d. 13. november og er anden og sidste del af Phillip Pullmans triologi, som nok er bedst kendt fra de originale bøger og filmatiseringen deraf.

Forestillingen er dramatiseret af Nicholas Wright.

På baggrund af bøgerne følger man Lyra og hendes mission for at opfylde en gammel profeti mellem forskellige verdener.

Foyeren er proppet med børnefamilier og bedsteforældre lørdagen efter premieren.

Selve forestillingen bliver indledt med et videohandlingsreferat, der skal sætte publikum ind i historien. Handlingen er dog en smule indviklet og indeholder mange finurlige navne, som slynges ud i et rask tempo. Det kan altså hurtigt blive forvirrende, hvis man ikke kender til første del af eventyret. Man håber dog, at brikkerne falder på plads undervejs, men der skal gå noget tid, før forløbet synes forståeligt. Skuespillerne snakker hurtigt, og der sker hele tiden noget nyt på den gigantiske scene. I anledningen er fire kæmpestore bueformede hvide vægge taget i brug. Skuespillerne står ovenpå dem og inden i dem, og væggene skifter position for hver scene, så de til sammen danner en halvcirkel.

Til gengæld er der også mange ting for sanserne.

Den hvide scene skifter konstant stemning via lyset og lydeffekter, og skuespillernes præstationer og kostumer imponerer. Især dukkeførerne, der styrer

alle de medvirkendes ”Daimons”, som er de dyr, der i forestillingen repræsenterer hver karakters sjæl.

De skal følge deres karakterer overalt og samtidig have deres eget liv uden om den ellers synlige dukkefører.

Alt i alt en lidt indviklet forestilling, men som helhed munder ud i et imponerende univers, der bærer essensen af en rigtig eventyrs- og familieforestilling.

Ann Line Thode

39

DELFINEN

KULTUR | ANMELDELSER

FILOSOFI

Giorgio Agamben: Undtagelsestilstand Philosophia Den italienske filosof Giorgio Agamben har i de senere år opnået lidt af en stjernestatus indenfor politisk teori med sine melankolske og ofte svært tilgængelige betragtninger over det liberale demokratis aktuelle uføre. Når Agamben er blevet kanoniseret på trods af pessimismen og den obskure skrivestil, skyldes det utvivlsomt, at hans bøger synes at have en stor aktuel relevans. I en tid, hvor terrorlovgivningen på næsten dagligt basis gør indhug i retsstaten, virker Agambens tese om, at den politiske og juridiske undtagelsestilstand i dag er blevet permanent, besnærende. Man skal dog kigge langt efter aktualiserende eksempler hos Agamben, der ikke er bleg for at udlede sandheden om det vestlige demokratis skæbne af en perifer romersk lovtekst.

Det er derfor overraskende, at juraprofessor Henning Koch leverer forordet til den danske oversættelse af Agambens bog om undtagelsestilstanden; et forord, der kun nævner Agamben i de afsluttende linjer, men ellers er en minutiøs, oplysende og skræmmende gennemgang af den såkaldte tuneserlov. En lov, der vitterligt gjorde undtagelsen til reglen for flygtninge på tålt ophold i Danmark. Koch henviser blandt andet til, at loven var i modstrid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Men for Agamben er menneskerettighederne en del af problemet, ikke løsningen.

Menneskerettighederne viser, at menneskets liv og levned i dag står i centrum for politikken og staters magtudøvelse. I den henseende ligner demokratier og totalitære stater hinanden, og derfor vil alle demokratier potentielt være parate til at lægge beslag på deres borgeres kroppe og liv.

Forvirret? Det er forståeligt, for Agambens totalkritik af det liberale demokrati er ganske

40

DELFINEN

overstyret. Et særligt besynderligt træk er, at enhver form for menneskelig agens forsvinder i hans teori. Det væsentlige ved undtagelsestilstanden som politisk fænomen er, får vi at vide, at ingen kontrollerer den – end ikke diktatoren. Det var netop karakteristisk for iustitium - den romerske undtagelsestilstand, som for Agamben bliver en model for alle senere eksempler – at magthaveren ikke kunne identificeres som sådan. Dermed gør Agamben undtagelsestilstanden til en slags tværhistorisk og metafysisk fænomen, der dårligt lader sig forklare, og som det måske endda ikke giver mening at holde konkrete politikere ansvarlige for. Det løser heller intet at forsøge at genrejse retsstaten, for undtagelsestilstanden er retsstatens skjulte forudsætning. Men Agamben holder en dør på klem på dommedag: når ingen styrer skibet under undtagelsestilstanden, ligger håbet om noget helt andet måske gemt i katastrofen? Agamben opstiller altså et ’alt eller intet’-scenarium, der mildest talt er bastant – selv hvis man holder sig det liberale demokratis klare utilstrækkeligheder for øje.

Det virker mærkeligt, at forlaget har valgt at starte med at oversætte bogen om undtagelsestilstanden, der er bind to i Agambens ’Homo Sacer’-serie, og ikke det første bind. Bind et er mere originalt og giver en bedre indføring i Agambens tanker, mens hans primære fortjeneste i ’Undtagelsestilstand’ er en skarpsindig læsning af den indirekte dialog mellem de tyske tænkere Walter Benjamin og Carl Schmitt. Tilsvarende spøjst er det, at Rasmus Ugilts pædagogiske indføring i teksten er placeret bagerst i bogen. Når det er sagt, er det prisværdigt, at et dansk publikum endelig præsenteres for den politiske Agamben

– tidligere udgivelser har fokuseret på hans sprogog æstetikfilosofi. Hermed har alle mulighed for at stifte bekendtskab med en tænker, der er blandt de mest markante på den teoretiske venstrefløj lige nu. Hvad dét så indikerer om venstreteoriens aktuelle forfatning er en anden sag.

Niklas Steffensen Hesselsv

Center for Vild Analyse: 100 vilde analyser Forlaget Findes

Center for Vild Analyse: Knoldesparkeren, flottenheimeren og glatnakken Informations forlag Da venstretænketanken Cevea blev søsat som et modspil til borgerlige Cepos, erklærede direktør Jens Jonatan Steen i en tv-udsendelse, at man ville koncentrere sig om at udvikle idéer og visioner for den politiske udvikling og ikke bruge energien på at kritisere konkrete politiske fænomener som eksempelvis 24-års reglen. Selvom Center for Vild Analyse drives af ansatte ved Institut for Filosofi og Idehistorie, er en sådan kunstig opsplitning af politiske idéer og fænomener meget langt fra de analyser, der leveres af landets eneste reelle venstrefløjstænketank. Mens centrets økonomiske midler og offentlige gennemslagskraft er noget mere begrænset end de to førnævntes, har de vilde analytikere et forspring på adskillige banelængder, når det gælder intellektuel skarphed (og underholdningsværdi!).

Det har man siden 2007 kunnet forvisse sig om på centrets blog, der jævnligt opdateres med politiske analyser under parolen ”Hvis du vil vide det modsatte”. De teoretiske pejlemærker slås tydeligt fast på bloggens front, der prydes af Karl Marx og psykoanalytikerne Sigmund Freud og Jacques Lacan. En række af de bedste analyser fra bloggen er nu blevet samlet i bogen 100 vilde analyser på det nystartede Forlaget Findes, og her er meget godt at komme efter. Til højdepunkterne hører analysen af det effektive ”Nazi-kort-kort”, der på forhånd afviser alle henvisninger til 30’ernes Tyskland, alt imens det yderste højre støt indtager parlamenterne rundt omkring i Europa.

Som en ’greatest hits’-samling i papirform fungerer udgivelsen glimrende - en ulempe er dog, at de ofte givtige debatter, der vokser ud af analyserne, ikke er gengivet her.

Hvor bloggen primært leverer konkrete analyser af aktuelle begivenheder, giver centrets

centralkomité sig i bogen Knoldesparkeren, flottenheimeren og glatnakken i kast med at tegne et billede af det danske samfund på et mere overordnet, teoretisk niveau. Et ”klassebillede”, som det mundret hedder med henvisning til, at vi lever i et klassesamfund, som ifølge bogen i høj grad reproduceres gennem folkeskolen - en klassisk (og væsentlig) strukturalistisk pointe.

Den teoretiske ambition til trods er især bogens første halvdel ganske tilgængelig. Her udfoldes en Egon Olsensk ”skældsordssociologi”, der oplister klassefigurer som ”knoldesparkeren” (den retskafne arbejder) og ”fisendaskeren” (bureaukraten).

Forfatterne hævder, at der ligger en art ubevidst viden om samfundets strukturer i det sprog, vi normalt anvender om hinanden og os selv. Men hvor mange bruger ord som ”fisendaskere” og ”ogginok” på jævnligt basis? I denne anmelders optik går der lidt kategoriseringsfetich i projektet.

Selvom de ofte er underholdende, er det uklart, om de meget detaljerede beskrivelser af de enkelte klassepositioner bidrager til noget videre i analytisk henseende. Ikke mindst fordi nogle enkelte figurer – især ”knoldesparkeren” og ”det spærrede subjekt” (ekskluderede medlemmer af samfundet såsom afviste asylansøgere) – synes at være de politisk set mest betydningsfulde.

Der er mere gods i bogens anden halvdel, der præsenterer en egentlig analyse af den nuværende politiske tilstand og et bud på, hvordan den kan ændres. ”Knoldesparkeren”, den jordbundne arbejder, er det danske samfunds ’imago’, dvs. det billede, der fremstår som indbegrebet af det danske ’folk’ og dets identitet. Partierne kæmper derfor om middelklassearbejderen, der til gengæld har mistet den solidaritetsfølelse, der var essentiel i den klassiske arbejderbevægelse. Skal den

genvindes, er det selve behovet for at identificere sig med nogen – folk eller knoldesparker - der må gøres op med, før noget helt nyt kan tænkes.

Det er forfriskende, at forfatterne ikke viger tilbage for at tale om revolutionens fortsatte mulighed. Ærgerligt, men måske også forventeligt, er det, at de her bliver lidet konkrete. Man savner eksempelvis et bud på, hvilke ”særklasser” der i dag har potentiale til at kunne universaliseres til den ”verdensklasse”, forfatterne efterspørger. Idéen om ”flokken” er heller ikke uproblematisk. ”Flokken” er en kaotisk forudsætning for og modsætning til det ordnede ”folk”, der skabes i folkeskolen.

Den er det ”oprindelige” og ustrukturerede, der går forud for den sociale orden, og den ligner dermed det, psykoanalytikerne kalder ’det reelle’.

Her kunne man dels ønske, at forfatterne tænkte mere nietzschiansk og medgav, at ”det oprindelige” aldrig eksisterer – hverken som folk eller flok. Og måske også at de tænkte mere psykoanalytisk: ’det reelle’ er ofte ubehageligt, men flokken er præget af ”mangfoldig lighed” og en ”universel kraft”. Det tegner et lige vel harmonisk billede af det, der måtte gemme sig før og hinsides den svigefulde socialitet.

Det ændrer dog ikke på, at Knoldesparkeren, flottenheimeren og glatnakken er en både læseværdig og tiltrængt udgivelse, der i et ofte forbilledligt klart sprog bruger tanker fra venstreguruer som Alain Badiou og Slavoj Žižek til at kaste lys over vores hjemlige misere.

Bogen udgives af Informations forlag, hvilket forhåbentligt fører til, at en bredere læserskare får mulighed for at følge centrets opfordring til at ”vide det modsatte”.

Niklas Steffensen Hessel

41

DELFINEN

for studerende i Århus

Delfinen søger skribenter

Er du interesseret i at formidle din faglige kunnen, udforske og skrive om det århusianske kulturliv eller bedrive undersøgende kritisk journalistik? Så er Delfinen stedet for dig.

Delfinen er magasinet af og for de studerende på Aarhus Universitet.

Magasinet er modsat de øvrige institutblade uafhængigt af universitetet.

Vi kan derfor tage historier op, som de andre blade ikke kan. Vi er de studerendes vagthund.

Delfinen er mere end en kritisk stemme. Vi forsøger at dække kulturlivet bredt i det århusianske. Og vi forsøger at være en tværfaglig portal, hvor alle faggrupper på universitetet kan komme til orde og formidle relevant viden.

Lyder det interressant

Så kom til åbent redaktionsmøde på Studenterrådsgangen, Nordre Ringgade 3, 8000 Århus, d. 6. januar 2010 kl.19:00.

Alle er velkomne.

42

DELFINEN

delfinen@sr.au.dk

STUDENTERRÅDETS SIDER EKSAMEN ER OVER OS Tiden nærmer sig, hvor vi skal måles og vejes. Hvad vi har lært i undervisningen skal omsættes til gode eksamensresultater, arbejdspresset stiger, og forventninger om et godt eksamensresultat presser os til det yderste.

Eksamen er en central del af vores uddannelse. Derfor er det et problem, at studerende nogle steder oplever, at de testes i noget helt andet, end det de har modtaget undervisning i. En malplaceret eksamensform eller en forældet håndskreven én af slagsen kan gøre eksamenstiden til en unødig dårlig tid for de studerende.

Nervøsitet og eksamensangst kan også ødelægge julehyggen i de små studenterhybler. Hvis du er en af dem, som oplever stor nervøsitet og usikkerhed i eksamenstiden, kan Studenterrådets eksamenssamtaler hos en psykolog måske hjælpe dig.

Vi har i denne måned valgt at sætte fokus på eksamensforberedelse og -udførelse for at give de studerende gode råd med på vejen. Vi ønsker også at gøre opmærksom på, at vi studerende ikke behøver at finde os i, at eksamensformen ødelægger vores mulighed for at yde det bedste. Vi kan gøre noget ved det i studienævnene og ved at banke i bordet i universitetsbestyrelsen.

Til sidst er der blot tilbage at ønske dig en god og lærerig eksamensperiode, glædelig jul og et godt nytår. Studenterrådet ser frem til fortsat at kæmpe for dine vilkår som studerende i 2010.

Med venlig Hilsen Studenterrådet ved Aarhus Universitet

HVEM ER STUDENTERRÅDET? Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet. Vi arbejder for at sikre de studerendes rettigheder og forbedre de studerendes vilkår på Aarhus Universitet og på landsplan.

Studenterrådet er derfor dit talerør på universitetet og er repræsenteret på alle niveauer for at sikre størst mulig indflydelse for de studerende.

Fra fagrådene på alle uddannelser,

Studienævn og Akademisk Råd til Aarhus Universitets bestyrelse og Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder for de studerendes vilkår på landsplan.

Studenterrådet tilbyder derudover Danmarks Største Fredagsbar, kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og andre services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C Tlf.: Fax E-mail: Web:

8942 5464 8942 5474 sr@sr.au.dk www.sr.au.dk

Sekretariatet har åbent: Man-tors kl. 9-14.30 Fredag kl. 9 -13 43

DELFINEN

WWW.SR.AU.DK

TEMA: EKSAMEN

Modelfoto

NÅR DEN SORTE KLAP GÅR NED Studenterrådet tilbyder studerende med eksamensangst samtaler hos en psykolog. En 21årig jurastuderende fik selvtilliden tilbage efter en ubehagelig eksamensoplevelse.

Lea Pasgaard, pasgaard@sr.au.dk

Mens mange andre brugte juletiden på at koble af og gå til julefrokoster, sad 21-årige Marianne Hove sidste år hele julen og terpede sit pensum i statsforvaltningsret inden den mundtlige eksamen i januar.

Hun forberedte sig grundigt i alle de emner, hun kunne risikere at komme op i, og da dagen for eksamen oprandt, lå 12 forskellige og gennemarbejdede dispositioner da også klar til brug.

Af en eller anden uforklarlig grund havde Marianne Hove dog bildt sig selv ind, at hun ville komme op i kapitel 1, så da hun til eksamen trak et helt andet emne, gik hun helt i sort. ”Det slog mig fuldstændig ud. Jeg kunne slet ikke huske, hvad jeg skulle sige. Den der sorte klap, som alle snakker om, den prøvede jeg,” fortæller Marianne Hove.

Eksamenen bestod hun, men at gå fra 12-taller på handelsskolen til 4-taller på jurastudiet skræmte den unge jurastuderende.

44

DELFINEN

Marianne Hove har aldrig haft det særlig godt med mundtlige eksamener. Allerede inden den skæbnesvangre eksamen i januar havde hun overvejet at melde sig til Studenterrådets kursus for at se, om det kunne hjælpe. Hun havde dog betragtet det som lidt af et nederlag at søge hjælp, men efter mødet med den sorte klap, tog hun konsekvensen.

Fik selvtilliden tilbage Marianne Hove har været til tre samtaler hos Studenterrådets tilknyttede psykolog, Anna Latour, som siden 1989 har undervist på en række eksamenstræningskurser. Samtalerne tog udgangspunkt i bogen Eksamen uden angst – vend svaghed til styrke, som Anne Latour har skrevet i samarbejde med Karin Overballe. Selve samtalerne handlede kun ganske lidt om det at gå til eksamen.

Fokus lå derimod på, hvad man er god til. ”Anne tog mig på et tidspunkt med ud på parkeringspladsen for at hinke.

Det virkede helt vildt underligt, men det handlede om, at jeg skulle få følelsen af,

at her var noget, jeg var god til, tilbage,” forklarer Marianne Hove.

I starten havde hun svært ved at se, hvordan det kunne hjælpe på hendes anstrengte forhold til mundtlige eksamener, at hun er god til at vaske tøj, være der for sine veninder og at få tingene gjort til tiden. Med tiden gik det dog op for hende, at pointen fra eksamenstræningen var, at det er vigtigt at huske på, at der er andre ting, man kan være god til, end blot det at gå til eksamen. ”Jeg synes, at det har hjulpet mig en del. Det har givet mig mere selvtillid,” siger Marianne Hove.

Marianne Hove er langt fra den eneste, der har prøvet at være nervøs over sine eksamener. Er du også en af dem, der synes, at eksamensperioden er ekstra hård, har du også mulighed for at benytte dig af Studenterrådets tilbud om eksamenssamtaler. Du kan læse mere om kurset på www.sr.au.dk og finde datoerne for forårets eksamenssamtaler på disse temasider.

STUDENTERRÅDETS TEMASIDER USIKKER FREMTID FOR DE ELEKTRONISKE EKSAMENER Tekniske og praktiske problemer med den nyudviklede, elektroniske prøveform på Aarhus Universitet udskyder tidspunktet for indførslen på ubestemt tid.

Lea Pasgaard, pasgaard@sr.au.dk

For første gang nogensinde kunne en gruppe studerende på Aarhus Universitet i sommer bytte pen og gennemslagspapir ud med en computer til en eksamen med begrænsede hjælpemidler.

De var til piloteksamen med universitetets nyudviklede system, men selv om det havde været længe undervejs, voldte det alligevel store problemer for flere af de studerende. Systemet fungerede ikke på alle computere, og derfor blev nogle eksamensdeltagere alligevel nødt til at skrive i hånden.

Nu er fremtiden for de elektroniske prøveformer derfor udsat på ukendt tid.

Indførsel udskudt ”Lige nu er vi ved at afklare, hvad systemet kan og ikke kan, og om det kan nok,” fortæller Grith Thagaard Loft, der er specialkonsulent ved universitets ledelsessekretariat.

Universitetsledelsen havde regnet med, at de elektroniske prøveformer skulle blive en realitet i forholdsvis stor skala i sommeren 2010, men Grith Thagaard Loft afliver nu denne plan: ”Det når vi ikke. Vi kan ikke give nogle garantier for, hvornår det bliver indført, men vi har det stadig som et højt prioriteret mål, at alle skriftlige stedprøver skal kunne afvikles elektronisk,” fastslår hun.

Universitets system er udviklet i samarbejde med virksomheden Mjølner Informatics og går ud på, at et på forhånd klartgjort USB-stik skal ”overtage” de stu-

”

De studerende er vant til at arbejde med computer til daglig. Eksamensformen skal afspejle hverdagen, og derfor er det kun rimeligt, at de studerende kan bruge computere til eksamen” - Anna Bager, Studenterrådets repræsentant i arbejdsgruppen vedrørende prøveformer

derendes computere og give adgang til tilladte elektroniske hjælpemidler og programmer. Problemet med dette system er ikke blot, at det tilsyneladende ikke fungerer på alle computere, men også at det tager utrolig lang tid at klargøre USBstikkene til prøverne. ”Når målet er, at alle studerende, der skal til skriftlige stedprøver, skal have sådan ét, vil det betyde, at der skal klargøres mange tusinde. Det kræver man-power, og vi har ikke nok hænder til den opgave,” siger Grith Thagaard Loft.

Ret til computer Årsagen til at den nye prøveform overhovedet blev bragt på banen skal findes helt tilbage i foråret 2008. Her lagde Studenterrådet med en omfattende underskriftsindsamling blandt de studerende sammen med kampagnen ”Ret til computer” et massivt pres på universitetsledelsen

for at få afskaffet de håndskrevne eksamener.

Resultatet blev, at rektors studieudvalg nedsatte en arbejdsgruppe, som havde til opgave at vurdere mulige, tidssvarende alternativer til de daværende prøveformer på universitet.

Anna Bager var Studenterrådets repræsentant i arbejdsgruppen. Hun fortæller, at den klare anbefaling fra arbejdsgruppen var, at universitet burde udvikle et system, der muliggjorde elektroniske eksamener. ”De studerende er vant til at arbejde med computer til daglig. Eksamensformen skal afspejle hverdagen, og derfor er det kun rimeligt, at de studerende kan bruge computere til eksamen,” mener Anna Bager.

At de elektroniske prøveformers indførsel nu er udsat på ubestemt tid, mener hun Bager er meget ærgerligt. ”Jeg håber dog, at Aarhus Universitet fortsat vil være ambitiøse og forsøge at få gennemført projektet. På den måde kan universitetet vise, at vi tør tænke fremad i eksamensplanlægningen,” siger Anna Bager.

Fra ledelsessekretariatet lyder det, at man inden for en måneds tid vil have et klarere overblik over, hvad der skal ske med den elektroniske prøveform og det nye system.

Studenterrådet følger projektet nøje og vil bringe nyt i sagen på www.sr.au.dk og her i Delfinen.

45

DELFINEN

STUDENTERRÅDETS TEMASIDER 10 GODE RÅD TIL EKSAMEN Af Professor Hanne Leth Andersen

Studenterrådet har bedt professor og eksamensekspert Hanne Leth Andersen om at give de studerende gode råd med på vejen til den kommende eksamensperiode.

1. Eksamen er mange ting. Sæt dig

grundigt ind i den konkrete eksamensform, hver gang du skal til eksamen.

Eksamensformerne er planlagt sådan, at de prøver dig i mange forskellige kompetencer. Nogle eksamensformer tester primært i viden, andre i forskellige færdigheder, hvor man anvender faglige metoder, analyse, beregning. Andre tester igen i mere komplekse faglige kompetencer som sammenligning, vurdering og syntese.

Nogle eksamensformer er akademiske, andre er mere anvendelsesorienterede og lægger vægt på, at opgaven er eller virker autentisk og mimer en opgave eller en situation fra arbejdslivet efter endt uddannelse. Hvis du ikke er bevidst om, hvad der bedømmes ud fra, risikerer du at ramme ved siden af i din præstation og få en dårligere karakter, end du fortjener.

2. Tal om eksamen med din underviser

længe inden eksamen. Hvordan lægger undervisningsformerne op til, at du kan forberede dig hensigtsmæssigt som en del af læringsforløbet? Hvis eksamen i et vidensområde også bedømmer formidlingen (fremstilling, strukturering og sprog), så må du kunne forvente, at der på uddannelsen, i eller uden for det konkrete kursus, også tilbydes træning i dette.

3. Tillad også dig selv at glemme eksa-

men. Find din egen motivation for faget, prioritér det, der interesserer dig mest,

fokusér på særligt interessante delemner og vid, at det er vejen til det ægte engagement, som tæller både til eksamen og i resten af livet.

4.

Arbejd med faget hele semestret.

Snyd ikke dig selv ved læse stoffet op lige inden eksamen og derved kun lagre din viden på korttidshukommelsen. Indsatsen er ofte spildt, fordi man glemmer det hele igen. Og hvis eksamen kræver, at du også kan noget med din viden, så skal du i gang længe før.

5.

Tænk på eksamensforberedelse og eksamen som en måde, du lærer noget på - du er ikke ved at uddanne dig som ekspert i lette genveje eller småforførelse. Eksamen er en mulighed for at komme i dialog med fagfolk og for at få feedback på sine præstationer.

6. Hvis det er en mundtlig eksamen, så

vær opmærksom på, at du har brug for at føle dig godt tilpas for at yde dit bedste.

Varm op og lav stemmeøvelser. Når din stemme klinger godt i rummet, får du mere ro og selvtillid.

7. Hvis eksamen indeholder en præsentation, mundtlig eller skriftlig, så tænk i pointer, ikke i afliring af stoffet, og husk at samle op til sidst og konkludere. Det hjælper dig selv til at fokusere, og det viser, at du har overblik.

8. Ved mundtlig eksamen er det et godt

udgangspunkt at opfatte din eksaminator som en venlig dialogpartner, som stiller spørgsmål for at hjælpe dig til at leve op til de opstillede mål. Husk at sige til, hvis du ikke forstår spørgsmålene. Det er for risikabelt at gætte i den situation.

9. Hvis du er nervøs til eksamen, så

prøv at tænke, at det hører med, og at det næsten altid skærper din præstation.

Acceptér dine symptomer: Ved mundtlig eksamen kan du være sikker på, at eksaminator og censor finder det naturligt, at du er nervøs og eventuelt har brug for at holde pause, starte forfra eller lignende.

Ved skriftlig eksamen er det godt at have nogle strategier til at slappe af og få ro i hovedet. Gå eventuelt udenfor og lav armbøjninger eller luk øjnene nogle minutter. Giv dig selv tid til at trække vejret dybt og prøv at forestille dig, hvordan du har det, når opgaven er løst.

10. Tro på dig selv, på din interesse for

dit fag og din uddannelse. Tro på at eksamen giver mening og er tilrettelagt så den både er læringsbefordrende, retfærdig og udvikler kompetencer, du får brug for i dit arbejdsliv.

Hanne Leth Andersen er professor i sprogdidaktik og undervisningspædagogik og er tidligere ansat ved Center for Undervisningsudvikling ved Aarhus Universitet. Idag er hun Managing Director for CBS Learning Lab.

STUDENTERRÅDET TILBYDER STUDIERELEVANTE KURSER I FORÅRET 2010 I foråret 2010 har Studenterrådet en masse anderledes og spændende kurser på plakaten, der giver dig gode redskaber til din studietid – både på det faglige og det personlige plan.

Brug sproget korrekt – og godt!

Weekenden d. 27-28/2 kl. 10-15

Undervisningen kombinerer oplæg, gruppe- og individuelle øvelser samt diskussion. Alle kurserne er selvfølgelig til studievenlige priser.

Oplægsteknik - få dem til at lytte Weekenden d. 6-7/3 kl. 10-15

I forårssemestret har du mulighed for at tage følgende kurser: Perfektionstrang og utilstrækkelighedsfølelse?

Tirsdag d. 9/2 kl. 15-18

46 46

DELFINEN DELFINEN

Studieteknik og lynlæsning Lørdag d. 27/2 kl. 8-17

Studieøkonomi Onsdag d. 24/3 kl. 15-19 Den gode opgave Lørdag d. 20/3 kl. 10-16 Eksamenssamtaler 22/2, 29/3 og 26/4 i tidsrummet 14-17.

Tilmelding og betaling Du tilmelder dig kurserne ved at kontakte Studenterrådets sekretariat telefonisk, personligt eller pr. mail. I mailen skal du oplyse navn, adresse, cpr. nr., telefonnummer, studie og hvilket kursus, du gerne vil tilmeldes, så sender vi oplysninger om indbetalingen for kurset, der kan ske via netbank.

Tilmelding og betaling skal ske senest 14 dage før kursusstart, og tilmelding er bindende. Du kan læse mere om kurserne samt om tilmelding og betaling på www.sr.au.dk eller i kursusfolderen, som du finder på Studenterrådets sekretariat.

STUDENTERRÅDETS OPSLAGSTAVLE TAG EKSAMENSFORMEN I EGEN HÅND Formen på undervisning og eksamen bør passe sammen. Dette er dog ikke altid tilfældet.

Studienævnet på dit studie kan hjælpe dig med at ændre håbløse eksamensformer Louise Holm Thomsen, thomsen@sr.au.dk

Hvert semester oplever studerende på Aarhus Universitet til stor ærgrelse, at den undervisning de modtager ikke stemmer overens med de krav, som stilles til eksamen.

Forestil dig, at du har fulgt et fag i efteråret, hvor undervisningen indeholdt forelæsninger, studenteroplæg og ingen skriveøvelser. Alligevel består eksamen af en fire timer lang skriftlig eksamen i en indelukket, tætpakket hal. Hvordan skal man vide, hvordan man udtrykker sig skriftligt i et fag, hvis man ikke tidligere har forsøgt sig skriftligt inden for feltet?

Studienævn kan gøre en forskel Du behøver ikke finde dig i en håbløs eksamensform. Du kan faktisk gøre noget ved problemet. På dit studie findes der et studienævn, hvis arbejde blandt andet består i at bestemme undervisnings- og eksamensformen på netop dit fag. Her har du og dine medstuderende meget at skulle have sagt, da studienævn består af lige mange studerende og undervisere.

JULEFERIE Studenterrådets sekretariat holder julelukket fra den 19. december til og med den 3. januar.

Vi ønsker alle en glædelig jul og godt nytår.

BO FIND ET STED AT RÅDETS PÅ STUDENTER BOLIGPORTAL

afe bolig kan være At finde den rigtig s en lig Bo r. re de stu gørende, når man n ka ens størrelse beliggenhed og lej etre i livet som m ra pa være vigtige mange timer ofte studerende, hvor orsitetet, og økon tilbringes på unive mien er stram.

du ts boligportal kan På studenterråde t m sa udleje, bytte gratis annoncere e s. Tilbuddet er ikk hu År i er søge bolig n ka en m e, nd re de kun forbeholdt stu ivatpersoner. pr e all af s tte ny be rtalen på vores Du finder boligpo w.sr.au.dk hjemmeside ww

Hvis sagen bliver for stor for studienævnet, giver Studenterrådet gerne en hånd med. I foråret 2008 gennemførte Studenterrådet blandt andet en kampagne imod de forældede håndskrevne eksaminer, som gav man studerende på Aarhus universitet skrivekrampe. Studenterrådet lagde pres på universitetsbestyrelsen, og derfor igangsatte universitetet arbejdet for at indføre alternative elektroniske eksamensformer på de trængende studier. Denne historie er et bevis på, at det betaler sig at tage kampen op.

Studenterrådet anbefaler, at du kontakter de studerende i dit lokale studienævn, hvis du føler, at eksamensformen stiller urimelige krav og ikke giver dig mulighed for at udnytte de kompetencer, som du opbygger i undervisningen.

Studenterstolene står desværre tomme i flere studienævn. Dette skyldes ofte manglende viden om studienævnenes virke og muligheden for indflydelse. Hvis der til valget den 5. november ikke blev opstillet studerende til dit studienævn, kan der ansøges om suppleringsvalg. For nærmere information om suppleringsvalg til studienævn, kontakt Lone Urbak fra Valgsekretariatet på lu@adm.au.dk.

STUDIENÆVNSWEEKEND Studenterrådet afholder igen i år en studienævnsweekend. Den 6. til 7. februar inviterer vi alle studienævnsrepræsentanter og suppleanter til et seminar på Sandbjerg Gods. Der vil være oplæg, workshops og debat på weekendens program, som alt sammen skal hjælpe med at opkvalificere repræsentanterne og dermed styrke de studerendes stemme i studienævnene. Arrangementet er gratis, og indbydelser vil blive udsendt til repræsentanter og suppleanter i starten af december. For nærmere information kontakt Studenterrådets næstformand, Thea Frederiksen på thea@sr.au.dk

STUDENTERMENIGHE DEN I ÅRHUS INVITE RER TIL JULEAFTEN Hvor skal du holde jule aften i år?

Hvert år er der unge og studerende i Århus, som af den en e eller anden grund ikke har muligh ed for eller lyst til at holde jul sammen med deres familie.

Studentermenigheden inviterer derfor til juleaften for studeren de og andre unge i Århus.

Hvis du vil være med til juleforberedelserne, kan du møde op i Studentermenighedens Hus, Rødkløvervej 3, den 17. december kl. 19, hvor der skal pyntes juletræ, lav es konfekt med mere.

Juleaften starter den 24 . december klokken 15 med kaffe i Møllevangskirken. Klokken 16 er der julegudstjeneste, og klokke n 18 er der julemiddag i kirken. Arr angementet slutter ved midnatstid.

Tilmelding Det koster 100 krover at deltage i arrangementet juleaften , som skal indbetales ved tilmeld ing eller på selve aftenen. Du kan tilmelde dig ved at kontakte Stude ntermenigheden på kontor@smaa.d k eller på telefon 89422103 eller 22 991350. Her skal du oplyse navn, tele fonnummer, email og studie.

STUDENTERREPRÆSENTANTERNE I UNIBESTYRELSEN VIL GERNE HØRE DIN MENING! Hvilke mangler og behov oplever du i din hverdag som studerende? Hvordan ser det fede universitet ud for dig?

Repræsentanterne har brug for dine gode idéer – for det er trods alt dit universitet. Skriv til dem på deres nye mailadresse: bestyrelsen@sr.au.dk - så tager de dit forslag med til universitetsbestyrelsen.

47

DELFINEN

48

DELFINEN