Delfinen #154

DELFINEN #154

FÅ MERE UD AF DIT UNIVERSITET OG DIN BY

AU’S KOMMUNIKATIONSDIREKTØR STOPPEDE KRITISK LÆSERBREV I CAMPUS

TEMA OM FATTIGDOM: ER BRUGERBETALING SOCIALT SKÆVVRIDENDE?

INTERVIEW MED SØREN KRAGH-JACOBSEN

1

DELFINEN

TANK FAGLIG VIDEN HOS IDA DANMARKS STØRSTE FAGLIGE ORGANISATION FOR INGENIØRER OG CAND.SCIENT.ER

1/2

E

Et enestående netværk IDA er Danmarks største netværk for tekniske og naturvidenskabelige akademikere. Det får du foræret, og hvem ved, om det næste job ligger her?

Professionel rådgivning IDAs jurister hjælper med rådgivning om bl.a. ansættelseskontrakter, udstationeringer og forfremmelser.

Det gælder også studierelevante jobs i studietiden.

Spændende arrangementer Der er flere end 1.500 sociale og faglige IDAarrangementer hvert år. Derudover er der altid spændende aktiviteter på studiestederne.

Målrettet karriereplanlægning Du kan få hjælp til alt fra CV-skrivning og forberedelse af jobsamtalen til deltagelse i en række kurser og seminarer gennem hele karriereforløbet.

“INGENIØREN” leveret til døren Hver uge får du leveret Nyhedsmagasinet Ingeniøren, der skriver fast om it, teknik og naturvidenskab.

Stærke kontante fordele Danmarks formentligt billigste og bedst dækkende forsikringer, rabatter på indkøb i tusindvis af butikker samt gode bankrenter er blot nogle af fordelene.

Meld dig ind allerede i dag på ida.dk 2

F

DELFINEN

#154

FEB.

DELFINEN udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Nordre Ringgade 3, 8000 Århus C, tlf.: 89425469, fax: 89425474 Oplag: 5000 ex.

Annoncer: Tom Poulsen, tlf: 28992317 annoncer@sr.au.dk

HVERT NUMMER

4

DELFINEN MENER + KLUMMEN

5

HUMOR MABOKO ABSURDO OG GUIDE TIL FASTNETTELEFONI

6

SPOT AARHUS UNIVERSITETS MOTIONSCENTER

22

HISTORISK TRAGEDIEN PÅ TRØJBORG

24 44

INTERNATIONAL STUDENT LIFE IN AUSTRIA

45

NYT FRA STUDENTERRÅDET

8

KOMMUNIKATIONSDIREKTØR STOPPEDE KRITISK LÆSERBREV I CAMPUS

SPORTEN BEGIVENHEDER I UNIVERSITETSSPORTEN

16

ÅNDELIG FATTIGDOM: DE KLASSISKE FAG LIDER

TEMA - FATTIGDOM

12

INTRO

12

EKSPERT ADVARER MOD BRUGERBETALING PÅ UNIVERSITETERNE

14

NÅR ENSOMHEDEN GØR ONDT OM STIGENDE ENSOMHED BLANDT STUDERENDE

16

ÅNDELIG FATTIGDOM: DE KLASSISKE FAG LIDER FÆRRE OG FÆRRE VÆLGER FAG SOM GRÆSK, LATIN OG TYSK

18

FLERE FATTIGE, INGEN FATTIGDOMSGRÆNSE REGERINGEN AFVISER AT FASTSÆTTE FATTIGDOMSGRÆNSE

KULTUR

28

KULTURKALENDER OVERSIGT OVER KULTUROPLEVELSER I ÅRHUS

29

FILMANALYSE: AVATAR

30

ANMELDELSER FILM, KUNST/ARKITEKTUR, LITTERATUR

35

INTERVIEW: SØREN KRAGH JACOBSEN

36

TEATERGUIDE OVERSIGT OVER FORÅRETS TEATERFORESTILLINGER

39

RETRO KASSETTEBÅNDET

LÆS OGSÅ

8

UNIVERSITETETS KOMMUNIKATIONSDIREKTØR STOPPEDE KRITISK LÆSERBREV I CAMPUS

20

CAMPUS RELANCERES UNDER NY MEDIECHEF KRITIKERE FRYGTER FOR DEN JOURNALISTISKE UAFHÆNGIGHED

20

ÅRHUS MISTER SIN HISTORIE FRAVÆR AF BYARKIV I ÅRHUS KRITISERES AF HISTORIKERE

REDAKTIONEN CHEFREDAKTØR Jeppe Knudsen REDAKTIONSCHEF Niklas Steffesen Hessel KULTURREDAKTØR Katrine Villumsen LAYOUTER Anne Ravnholt Sørensen KLUMMESKRIBENT Christian Salling SKRIBENTER Puk Frederikke Qvortrup, Kristian Holmelund Jakobsen, Maria Maarbjerg, Kasper Lundberg, Esben Rahr Gotfredsen, Nana Nielsen, Malene Nielsen, Marlene Jakobsen TEGNER Thomas Dean Kris Gaardbo FOTO Kira Bang-Olsson DELFINEN redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end Studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for Studenterrådets opfattelse.

FORSIDE: “Ensomhedens Hotel” af Anne Ravnholt Sørensen.

SKRIV TIL DELFINEN PÅ: delfinen@sr.au.dk www.delfinen-magasin.dk

Næste deadline er 15. februar 2010

3

DELFINEN

DET REDAKTIONELLE |

DELFINEN MENER... | UNIVERSITETSDEBAT UNDER PRES Som man kan læse i dette nummer af Delfinen,

stoppede AUs vicedirektør for kommunikation, Mads Hvitved Grand, i december et kritisk læserbrev i Campus nr. 19, som var blevet optaget af redaktionen. Brevet fra kommunikationsrådgiver og journalist Claus Jacobsen kritiserede rektors forslag om at indføre brugerbetaling på universiteterne. Et forslag, som rektor fremfører i lederen i samme nummer af Campus, og som bakkes op af en økonom og en uddannelsesforsker i to artikler. Kommunikationsdirektøren afviste brevet med den begrundelse, at kun ansatte og studerende fremover skal kunne få optaget indlæg i Campus, der snart relanceres under nyt navn og med universitetets nyansatte mediechef som ny redaktør. Den nye debatpolitik indføres, fordi Campus fremover i højere grad skal styrke den interne sammenhængskraft på universitetet og, ifølge Mads H. Grand, også den interne debat – og der mener direktøren ikke, at indlæg af folk udenfor universitetet kan være stimulerende.

Kommunikationsdirektørens beslutning er bekymrende. Dels er der tale om et indgreb i den redaktionelle frihed, al den stund indlægget var blevet optaget af redaktionen. Afvisningen af brevet understreger det problematiske i, at Campus modsat Universitetsavisen i København ikke har et redaktionelt frihedsbrev. Som minimum

burde man formulere et formelt garanteret armslængdeprincip. Mads H. Grand henviser til, at han blot har opstillet nye retningslinjer for debatten. Men det er mildest talt uheldigt at gøre det bagudrettet overfor et allerede optaget indlæg – og det med den konsekvens, at kun personer, der bakker op om ledelsens syn på

Kritiske udmeldinger, der set fra ledelsens stol kan fremstå som irriterende støj på linjen og ubekvem uenighed, er livsnødvendige for den frie akademiske debat. brugerbetaling, kom til orde i det pågældende nummer af Campus. Samtidig er det endog meget svært at se, at debatten på AU, der brander sig som ’det kommunikerende universitet’, skulle lide skade ved, at universitetets avis kan optage læserindlæg udefra, når redaktionen finder det relevant for debatten.

Til gengæld er det ikke givet, som Kommunikationsafdelingen synes at forestille sig, at man på samme tid kan styrke den interne sammenhængskraft og den interne debat. Men kritiske udmeldinger, der nok set fra ledelsens stol kan fremstå som irriterende støj på linjen og ubekvem uenighed, er livsnødvendige for den frie akademiske debat. Og den debat kan vi ikke kun føre med ’os selv’. Ledelsen taler gerne om forbindelsen mellem universitet og samfund.

Men hvis inputs udefra begrænses til pengegaver til erhvervsnyttig forskning fra industri og erhvervsliv, er der tale om en amputeret opfattelse af ’samfundet’. Resultatet kan meget vel blive et amputeret universitet.

Kommunikationsdirektør Mads H. Grand siger i dette nummer af Delfinen, at beslutningen om at udelukke indlæg udefra kan blive taget op til revision, hvis studerende og ansatte finder den urimelig. Uanset hvad man måtte mene om beslutningen, opfordrer vi universitetsbefolkningen til at give deres mening til kende. På Delfinen er vores debatpolitik den samme som altid: Vi optager alle indlæg, der understøtter en mangfoldig universitær debat uanset hvem afsenderen er. Derfor kan det afviste læserbrev også læses på side 10 i dette nummer. 

KLUMME | APOCALYPSE NOW

ORD | CHRISTIAN SALLING

Efterhånden som Port-au-Prince smuldrer til et

anarkistisk nekropolis efter en katastrofe af så umådelige dimensioner, at den ikke bare lader sig presse som en kamel igennem mediernes nøglehul, jager journalisterne enkelthistorier, der kan sætte ansigter på tragedien. Det er tankevækkende at den danske vinkel på historien i mange medier har været føljetonen om filmmanden og bon viveuren Jørgen Leths vej ud af Haiti. Faktisk var en af de første nyheder, jeg læste, netop at Leth var uskadt efter jordskælvet.

4

DELFINEN

Det er ikke uden en vis snert af skæbnens ironi at selvsamme medier, der for få år siden tordnede imod Leth for dennes omgang med hushjælpen, nu tilsyneladende er vendt på en tallerken og ingen interesse overhovedet har vist for samme kokkedatters videre skæbne. Med al respekt for Leth og dennes familie i øvrigt, synes hele historien ikke uden visse ligheder med den klassiske Monty Python sketch ”News for Parrots”, hvor konklusionen på de enkelte nyhedsindslag først og fremmest er, at ingen papegøjer har lidt overlast.

På den anden side er det jo en god historie: Hele ”what if” scenariet er ren porno for sensationsjournalistikkens nekrofili. Kunne man overhovedet forestille sig det store åndsmenneske Jørgen Leth gå et mere episk endeligt i møde? Som en Hemmingwaysk Santiago i en apokalyptisk kamp med naturkræfterne, omkommet under geoidens tektoniske magtdemonstration, slugt og nedsvælget af selve materien, hans elskede Haiti. Efter et årti præget af selviscenesættelse og storytelling kunne ingen vel ønske sig et mere spektakulært, ja nærmest apoteotisk afslutning på sit virke.

Det usmagelige består sådan set ikke i selve dækningen af Jørgen Leth eller de øvrige danskeres skæbne, men i det billede, der implicit opstår som følge deraf, hvor de etniske haitianeres individualitet opløses og reduceres til en amorf, lidende masse af kroppe. Aforismen om at et enkelt dødsfald er en tragedie, imens en million blot er statistik, genlyder som et makabert ekko i en mediedækning, hvis mangel på personlig identifikation med etniske haitianere afslører, at en postkolonialistisk forestilling om ”os og dem” fortsat lever i bedste velgående. En forestilling, der måske bunder i et behov for distancering fra den ubehagelige tanke, at den tiltagende vold er mennesket latent og langt fra så fjern, som vi derhjemme i stuerne gerne vil gå og tro.

Strip den blegfede gennemsnitsdansker for hans frikadeller og fladskærms TV og se ham forvandles til et frådende uhyre, der er langt fra Rousseaus forestilling om ”De Ædle Vilde”. Da bliver historien om Jørgen Leth en behageligt letfordøjelig eskapisme, hvorefter vi kan ringe et beløb til Røde Kors og så i øvrigt slippe for at se katastrofens virkelige omfang i øjnene. 

GUIDE TIL BRUG AF FASTNET-TELEFONER

(Dem uden nummerviser og telefonsvarer) ORD | MARIA MAARBJERG

Det første De skal gøre, når De vil ringe fra en fastnet-telefon, er at løfte røret og lægge det til øret. Hvilket øre er Deres valg, men i tilfælde af at De skulle være døv på højre øre, foreslår vi venstre.

Herefter skal De trykke nummeret. Det kan være ganske vanskeligt at huske hele sin omgangskreds' numre udenad, specielt hvis De er socialt anlagt. Her kan en telefonbog være en nyttig genstand. Hvis De ikke har en sådan bog ved Deres side, eller allerede har brugt den til optænding i kakkelovnen, kan De bruge nummeroplysningen ved at taste 118, ikke at forveksle med 112, som er nummeret til alarmcentralen.

Hvis ingen tager telefonen, betyder det, at vedkommende muligvis ikke er hjemme eller er optaget af noget andet, og De er derfor nødsaget til at ringe tilbage senere. Vent dog ikke for længe, da det er de færreste der tager telefonen om natten.

Når deres opkald bliver taget, kan modtageren af gode grunde ikke se Dem, og medmindre De har tillagt dem en unik dialekt eller deres stemme ligger i et ganske særligt leje, er det af nødvendighed, at De præsenterer Dem. Blandt venner og gode bekendte kan De starte med ”Hej, det er..”. Er opkaldet af en mere officiel karakter, kan De indledningsvis bruge frasen ”Goddag. De taler med..”.

Der er endnu ikke vedtaget nogen lov for hvor lang tid, en telefonsamtale må vare, men eftersom en telefonsamtale ikke er gratis, råder vi Dem til at begrænse omfanget til korte beskeder, hvilket visse personlighedstyper ofte finder svært.

Når De er færdig med telefonsamtalen, er der mange egnede høflighedsfraser. De kan eksempelvis bede vedkommende om at hilse familien.

Fraser som ”Vi ses” eller ”Vi tales ved” er også brugbare. Men når De skal være mere formel, bør De dog bruge ”De må have en fortsat god dag”.

Når De har afsluttet samtalen, må De huske at lægge røret korrekt på. Hvis De blot lægger det ved siden af telefonen, vil det ikke være muligt for andre at ringe Dem op igen. 

5

DELFINEN

På besøg i...

SPOT

Århus Universitets motionscenter Aarhus Universitets motionscenter er en del af Aarhus Universitetssport, som er en forening, der skaber forskellige sportslige arrangementer for de studerende på tværs af uddannelser.

Motionscentret har for nyligt skiftet lokaler: Før kunne man finde det på Finlandsgade i en kælder, som var præget af dunkel kælderstemning og dårlig udluftning, hvilket især ikke havde den store appel til kvinder. Derfor er lokalerne nu at finde på Trøjborg på Otte Ruds Gade 67 (indgang på Willemoesgade 15), hvor der både er vinduer og mere luft, så lugten af mandfolk ikke bliver alt for harsk.

Pris Et medlemskab i motionscentret koster 950 kr. om året for et heltidsabonnement eller 600 kr. for et halvt år. Du kan også købe et års deltidsabonnement til 600 kr., hvor det kun er bestemte tidspunkter på dagen, du må komme.

Prisen på et årligt heltidsabonnement ligger altså på omkring 80 kr. om måneden, og det kan ingen af byens andre fitnesscentre konkurrere med.

ORD | PUK FREDERIKKE QVORTRUP FOTO | KIRA BANG-OLSSON

Hvis du har brug for eller lyst til lidt motion, men synes byens fitnesscentre er noget dyre, så er det måske tid til at lede efter andre muligheder på universitetet. Foruden at kunne tilbyde eksamen, biblioteker og andre mere stillesiddende aktiviteter har AU også et fitnesscenter, hvor du kan få pulsen op, løfte jern og være stolt bagefter – og så for ret små penge.

6

DELFINEN

Lokalerne på Trøjborg Centret består af fire rum. I cardiorummet kan man få pulsen op på løbebåndet, romaskinen, stepmaskinen, kondicyklen eller crossmaskinen. I fitnessrummet er der nogle ældre maskiner, hvor man kan træne de forskellige muskelgrupper.

Som en del af flytningen bliver de gamle redskaber udskiftet med spritnye, som er bedre og passer til de nye omgivelser og de henvender sig i højere grad til det kvindelige klientel.

Udskiftningen sker omkring januar eller februar.

I forlængelse af fitnessrummet er et mindre rum med måtter til udstrækning. Styrkerummet er mere herreorienteret. Her hænger frie vægte side om side og de forsøger at overgå hinanden i størrelse, mens mænd med store muskler ligger på bænke og løfter det ene kilo efter det andet.

Der skulle gerne være en håndvægt til alle; både til den spinkle økonom eller den hardcore

tandlægestuderende.

Når man er færdig med sin træning, kan man belønne sig selv med en tur under bruseren og efterfølgende en tur i saunaen.

Skønt lokalerne er en del mindre end byens andre fitnesscentre, og der naturligvis ikke er helt ligeså mange maskiner, er der, hvad man skal bruge. Det skal dog nævnes, at der ikke er faciliteter til holdtræning, som mange især piger holder af.

De nye tiltag og gode inklusiver At motionscentret flyttede fra Finlandsgade er i høj grad for at gøre universitets fitnesstilbud mere attraktivt til kvinder, hvilket må siges at være et sympatisk projekt. Samtidig bliver maskinerne også udskiftet for at møde kvinderne.

Når man er medlem, får man en del goder for sine 80 kr. om måneden. Det er gratis at mødes med de personlige trænere, hvilket er et kæmpe plus, da sådanne andre steder er i høj kurs. Fra 1. februar holdes der også temaaftner, hvor der sættes fokus på forskellige træningsmetoder. Ligeledes kan man gratis komme med til flere foredrag i 2010, hvor andre studerende skal betale ved indgangen – eksempelvis med guldroeren Eskild Ebbesen.

Motionscentret er småt men godt, og det er et dejligt billigt alternativ til andre fitnesscentre. Det er også et plus, at det ligger så tæt på universitetet, at man nemt kan gå eller cykle derhen efter en boglig studiedag og brænde noget energi af. Man kan købe medlemskab på AUS’kontor i Studenternes Hus på Nordre Ringgade 3. 

T

7

DELFINEN

AUs kommunikationsdirektør stoppede kritisk læserbrev i Campus

Aarhus Universitets avis Campus skulle i december have bragt et læserbrev fra en kommunikationsrådgiver, der kritiserede rektors forslag om brugerbetaling på universiteterne. Men redaktionens beslutning blev trumfet af AUs vicedirektør for kommunikation. Han mener ikke, at indlæg fra folk, der ikke er tilknyttet universitetet, hører hjemme i et internt medie. Den politik er ødelæggende for den frie debat på AU, siger kritikere blandt studerende og ansatte.

ORD | NIKLAS STEFFENSEN HESSEL

Campus nr. 19 fra december bragte to artikler,

hvor rektor, en økonomiprofessor og en professor i uddannelsespolitik alle talte for brugerbetaling på danske universiteter. I slutningen af første artikel stod: ”Se også debat side 13”. Men bladrede man til side 13, udeblev debatten: Inden Campus gik i trykken var debatindlægget, hvor kommunikationsrådgiver og journalist Claus Jacobsen kritiserede rektors forslag om brugerbetaling, blevet dømt ude af AUs vicedirektør for kommunikation, Mads Hvitved Grand. I brevet kalder Claus Jacobsen, der tidligere

8

DELFINEN

har været kommunikationskonsulent for rektoratet, rektors forslag for ”dybt bekymrende”, fordi det ifølge ham vil ramme de socialt dårligst stillede, og opfordrer til, at forslaget trækkes tilbage.

Indlægget er trykt i dette nummer af Delfinen.

Ved at afvise læserbrevet underkendte vicedirektør Mads H. Grand den ansvarshavende redaktør for Campus, Hans Plauborg. Han havde fundet det relevant at bringe indlægget, fordi diskussionen om brugerbetaling løbende føres både internt på universitetet og eksternt.

Redaktøren siger til Forskerforum: ”Afvisningen og indgreb i redigeringen var et enestående skridt; jeg mindes ikke, at det er sket i min tid”.

Hans Plauborg forklarer sammesteds, at Campus

ikke har haft et redaktionelt frihedsbrev, som for eksempel Universitetsavisen i København, der sikrer avisen uafhængighed af ledelsen. ”I bedste fald har vi haft uklare ansvarsforhold, som dog aldrig har ført til konflikter, fordi ledere ikke har blandet sig”, siger han.

Vicedirektør: Universitetets avis er et medie for intern debat Mads Hvitved Grand, der tiltrådte som vicedirektør for kommunikation i maj, stoppede læserbrevet med henvisning til, at Campus er et internt medie for studerende og ansatte ved universitetet.

En profil, der ifølge vicedirektøren skal styrkes fremover. Derfor skal avisen ikke længere kunne

optage indlæg fra folk, der ikke studerer eller arbejder ved universitetet – noget, man tidligere har gjort. ”Indlæg udefra bidrager ikke til, at Campus fremstår som et internt medie, som studerende og ansatte føler et medejerskab for. Claus Jacobsens indlæg var det første læserbrev udefra, siden jeg tiltrådte, og jeg opdagede, at vi ikke havde retningslinjer for, hvem der kunne debattere. Dem har jeg så opstillet nu”, siger Mads Hvitved Grand til Delfinen.

Professor: En mærkværdig begrundelse for afvisning Dion Sommer, der er professor i psykologi ved AU, mener ikke, at afvisningen med henvisning til, at Campus er et internt medie, fremstår troværdig. ”Begrundelsen virker opfundet til lejligheden og er i høj grad mærkværdig. Man kan jo få den tanke, at formålet har været at undertrykke et kritisk læserbrev udefra”, siger han.

Det afviser vicedirektør Mads H. Grand: ”Brevets indhold er uinteressant for mig. Målet var ikke at afvise et specifikt læserbrev, men at sætte overordnede rammer for debatten i avisen”.

Ville det ikke have været bedre at gøre det fremadrettet for kommende læserbreve, så ingen kunne få den tanke, at det var et forsøg på at stoppe kritik? ”Det kunne givet have været en fordel; så havde jeg undgået at skulle forsvare beslutningen. Men omvendt får jeg nu lejlighed til at forklare planen for det relancerede Campus, hvor vi vil gøre mere for at nå vores målgruppe, og meget gerne vil have en mere livlig debat. Hidtil har avisen ikke afspejlet den debat, som jeg fornemmer, der er blandt studerende og ansatte”, siger Mads H. Grand.

Studenterpolitiker: Ny debatpolitik vil skade intern debat Maja Buskbjerg, der sidder i universitetsbestyrelsen for Studenterrådet, mener ikke, at udelukkelsen af indlæg udefra vil styrke den interne debat – tværtimod: ”Hvis man vil styrke debatten på Aarhus Universitet, er det her kontraproduktivt.

Med beslutningen bliver det tydeligt, at rammerne for debatten er styret af ledelsens kommunikationsapparat og ikke udspiller sig frit”, siger hun.

Maja Buskbjerg mener, at kritiske indlæg fra folk udenfor universitetet kan motivere ansatte og

studerende til at deltage i universitetsdebatten. ”Indspark og konstruktiv kritik udefra er vigtig, fordi det giver indtryk af, hvordan universitetet bliver opfattet i samfundet. Det er des vigtigere i en situation, hvor mange medarbejdere ikke føler, at det står godt til med den frie akademiske debat internt på universitetet – det blev der givet udtryk for i de få svar, der kom på den blog, AU kørte om evalueringen af universitetsreformen. Ser folk på universitetet, at der kommer kritiske indlæg udefra, kan det anspore dem til selv at melde sig på banen, hvad enten de er enige eller uenige i kritikken”, siger hun.

Mads H. Grand mener ikke, at debatindlæg udefra vil stimulere medarbejdere og studerendes lyst til at fatte pennen: ”Jeg tror ikke, at der er mange ansatte, der er i tvivl om, at folk udenfor har en mening om, hvad vi laver på universitetet. Jeg mener ikke, at det er debatfremmende, at folk udefra debatterer i Campus, der skal være vores forum. Men er det et samlet krav fra universitetsbefolkningen, at eksterne skal kunne debattere i avisen, må vi jo tage det op til revision”, siger han.

Spørgsmål rejses i universitetsbestyrelsen Maja Buskbjerg mener, at indgrebet i redaktionens prioriteringer gør sagen principiel, fordi den frie akademiske debat er en af universitetets grundværdier. Hun vil derfor i universitetsbestyrelsen rejse spørgsmålet om, hvordan man kan motivere studerende og medarbejdere til at indgå i en fri debat. ”Det vil efter min mening kræve, at man gav Campus klar redaktionel uafhængighed, så ansatte og studerende opfatter det som et frit rum for debat og ikke et værktøj for ledelsen”, siger hun.

Mads H. Grand mener ikke, at det vil være relevant at give avisens redaktion et redaktionelt frihedsbrev ligesom Universitetsavisen i København: ”Det ville være en væsentlig overvejelse, hvis der var et direkte lighedstegn mellem et frihedsbrev og en bedre avis, men det synes jeg ikke er tilfældet”.

”Med det nøgleord burde man da også kunne tage en åben debat, når redaktøren finder det relevant, især omkring et så vigtigt spørgsmål om brugerbetaling. Det her svækker universitetets troværdighed”, siger han.

Dion Sommer, professor i psykologi, er enig: ”Strategien med at afvise udefrakommende indlæg virker besynderlig i forhold til målsætningen om at være ’det kommunikerende universitet’”.

Mads H. Grand afviser, at debatpolitikken indvarsler et skifte til ’det internt kommunikerende universitet’ og er ”lodret uenig” med Claus Jacobsen i, at ytringsfriheden nu indskrænkes. ”Redaktionen inddrager jo mange eksterne kilder i artiklerne, og Claus Jacobsen kan stadig blive interviewet til en artikel, hvis redaktionen finder det relevant. Det blander jeg mig ikke i. Men debatsiderne er forbeholdt interne diskussioner – personer udefra kan i forvejen komme til orde i mange andre medier. Ytringsfriheden giver os ret til at ytre os, men jo ikke krav på at komme til orde i et givent medie”, siger han.

Rektoratet forsøgte ikke at stoppe læserbrev Rektoratets pressechef Anders Correll oplyser til Delfinen, at rektoratet ikke har forsøgt at få Claus Jacobsens læserbrev fjernet fra avisen: ”Vi havde ingen problemer med det læserbrev, som Claus Jacobsen har sendt til Campus”.

På rektoratet får man som regel forelagt indlæg til Campus, der omhandler rektoratets beslutninger, så man eventuelt kan kommentere på dem. Det skete også med Claus Jacobsens læserbrev. ”Vi fik læserbrevet tilsendt for at høre, om vi havde en kommentar til det. Det vurderede jeg var unødvendigt, da rektors synspunkter vedrørende brugerbetaling både kom til udtryk i artiklen i Campus og i lederen i samme nummer”, siger han.

Til spørgsmålet om, hvorvidt debatsiderne i Campus fremover skal være åbne for indlæg fra folk udenfor universitetet, svarer Anders Correll: ”Det spørgsmål har rektoratet slet ikke diskuteret, og det er redaktionen/AU-kommunikations opgave at lægge en redaktionel linje, der tilgodeser læserne og avisen”. 

’Det internt kommunikerende universitet’?

Kommunikationsrådgiver Claus Jacobsen, der fik sit indlæg afvist, mener ikke, at vicedirektørens beslutning hænger sammen med universitetets erklærede mål om at være ”det kommunikerende universitet”.

9

DELFINEN

Det afviste læserbrev Følgende læserbrev skulle i december have været bragt i Campus nr. 19. Men efter at brevet var blevet optaget af redaktionen, blev det stoppet af AUs vicedirektør for kommunikation, Mads Hvitved Grand, der indførte en ny regel om, at kun ansatte og studerende kan få optaget indlæg i avisen. Vi bringer her læserbrevet i uredigeret form.

Rektor på vildspor

Forslaget om brugerbetaling ved universiteterne er dybt bekymrende og bør trækkes tilbage Af journalist og kommunikationsrådgiver Claus Jacobsen, tidligere studerende og for mange år siden redaktør af Studenterrådets avis Det er bekymrende og mildest talt uigennemtænkt, når rektor Lauritz B. Holm-Nielsen foreslår brugerbetaling for de studerende på universiteterne. Desværre er hans forslag givetvis nøje overvejet, eftersom han i mange andre henseender har formået at tegne en stærk profil af Aarhus Universitet som fremtidens, baseret på effektivitet og lønsomhed. Der bør være grænser for opfindsomheden.

Prisen for brugerbetaling skal i sagens natur betales af unge blandt de socialt dårligst stillede i vort samfund, engang omtalt som arbejderbørn. Denne samfundsgruppe har ikke samme økonomiske midler til rådighed som de mere velbjergede. Med sit forslag cementerer rektor det politiske standpunkt, som tidligere EU-formand, den franske socialist Jacques Delors, gjorde sig til talsmand for: Forudsætningen for den europæiske unions eksistens er 2/3 samfundet, hvor 1/3 betaler prisen for, at 2/3 klarer sig (endnu) bedre. Nu bidrager rektor altså til denne selektive opfattelse af livskvalitet med afsæt i universitetsverdenen.

Rektor griber afgørende ind i en debat, som i årevis har præget uddannelsespolitikken i Danmark, hvor målet er at tiltrække unge fra miljøer, hvor der ikke er tradition for at uddanne sig på universiteter og de højere uddannelser.

Hvilke argumenter kan i øvrigt tænkes at gemme sig bag rektors adfærd i dette spørgsmål?

Det skulle vel ikke dreje sig om Aarhus Universitets målsætning om at blive endnu mere effektiv og derved opnå flere statslige midler foruden højere placering på de internationale ranglister om verdens bedste universiteter, som angiveligt tiltrækker flere studerende og forskere?

Rektor finder utvivlsomt støtte hos regeringen, men det gør ikke forslaget mere spiseligt. For nylig blev han medlem af regeringens tænketank, og det er en nærliggende tanke, at der også herfra er sendt signaler i samme retning. Prisen er under alle omstændigheder, menneskeligt og anstændigvis, for høj, når den på forhånd og i yderste konksekvens udelukker en tredjedel af unge fra et studium ved et universitet.

Forslaget er udansk. Er det måske inspireret af USA, hvor rektor i 12 år var en ledende medarbejder i Verdensbanken?

Vi kan ikke være det bekendt. Det svækker samtidig profilen af AU, der meget gerne vil fremstå som et universitet med en human profil med vægt på respekt for det enkelte menneske, uanset økonomisk formåen og social rangorden.

Hvilken plads har de akademiske værdier i dette spørgsmål og har det været drøftet i bestyrelsen?

10

DELFINEN

Campus relanceres under ny mediechef:

Kritikere frygter for debatten og den journalistiske uafhængighed Campus relanceres snart med AUs nytiltrådte mediechef som redaktør. Mediechefen bliver central redaktør for alle universitetets medier og skal skabe ’synergi’ mellem dem.

Kritikere frygter, at det betyder mindre fri journalistik og mere central ledelsesstyring af universitetsdebatten. AUs kommunikationsdirektør afviser: Relanceringen er kun en succes, hvis den interne debat bliver fremmet.

ORD | NIKLAS STEFFENSEN HESSEL

1. marts relanceres universitetets avis Campus med ny redaktør og sandsynligvis under et nyt navn. Avisen skal fremover redigeres af den nyansatte mediechef Bjørg Tulinius, der tidligere har været redaktør i DR. Ifølge stillingsopslaget for chefposten bliver det hendes opgave at skabe ”synergi mellem hjemmeside, avis, magasin, informationsmateriale og øvrige medieplatforme såvel internt som eksternt”.

At man ansætter en mediechef til centralt at koordinere al kommunikation vækker bekymrer hos Maja Buskbjerg, der sidder i universitetsbestyrelsen for Studenterrådet.

Hun frygter, at det vil hæmme en mangfoldig debatkultur og indskrænke den redaktionelle frihed på Campus. ”Det virker meget strategisk fra ledelsens side – det tyder på, at Campus mere skal være et instrument for ledelsens branding af deres idé om et universitet, frem for at afspejle en mangfoldig universitetsdebat”, siger hun.

Dion Sommer, professor i psykologi, er ligeledes bekymret. ”Vi kan jo ikke vide, hvad den nye konstruktion vil betyde. Men man kan frygte, at Campus vil blive afmonteret som et kritisk organ. Der er historier i Campus, som man ikke er glad for på ledelsesgangen”, siger han.

Vicedirektør: Målet er ikke ensretning Vicedirektør for kommunikation Mads Hvitved

Grand afviser, at strukturen med den nye mediechef vil føre til ensretning og centralistisk styring af kommunikationen. ”Målet er ikke ensretning, men at tage hånd om hvert enkelt medies specifikke funktion.

Der er brug for klarere kommunikationskanaler, ikke en top-down styring eller ren ’corporate communication’. Men det er svært at sikre mangfoldighed, hvis man ikke har et overblik og en person, som har fat i tømrerne. For så ved vi for lidt om, hvordan det enkelte medie udfylder sin rolle”, siger han.

På Københavns Universitet har Universitetsavisen et redaktionelt frihedsbrev, der sikrer deres uafhængighed af ledelsen. Hvordan bliver den nye redaktions forhold til ledelsen? ”Avisen ændrer ikke rolle, når den nye mediechef bliver redaktør – det er stadig de samme journalister, der skriver den. De skribenter, som laver Campus, leverede også tidligere materiale til profilbrochurer, kampagner, alumnemagasinet og andre ting, der klart profilerer universitetet. Det har fungeret godt, fordi der fra ledelsens side er respekt for, at journalisterne har forskellige roller, alt efter hvilket medie de skriver til – om det er kritisk eller profilerende”, siger Mads H. Grand, der ikke mener, at et redaktionelt frihedsbrev fører til en bedre avis.

Det bliver mediechefens opgave at skabe ’synergi’ mellem medierne - kan den synergi ikke føre til en større grad af kasketforvirring?

”Nej, for det har vist sig tidligere, at det fungerer i praksis, fordi ledelsen bakker op om rollefordelingen”.

Du afviste i december et læserbrev, som var blevet godkendt af redaktionen, idet du indførte retningslinjer om, at indlæg skrevet af folk udenfor universitetet ikke kan optages i avisen. Indvarsler det, at ledelsen skal spille en mere aktiv rolle i den redaktionelle proces? ”Nej. Målet var ikke at afvise et specifikt læserbrev, men at opstille nogle rammer for debatten, og det gjorde jeg ved første givne lejlighed. Det ligger naturligt i min funktion, at jeg sætter overordnede rammer for medierne.

Hvordan de udfylder dem og hvad de putter i avisen er redaktionens ansvar”, siger Mads H. Grand.

Vicedirektøren siger, at man ved relanceringen af Campus vil lægge vægt på mere læserinddragelse, og at det er et succeskriterium, at den interne debat på universitetet bliver styrket i avisens spalter. ”Sker det ikke, er det tilbage til tegnebordet”, siger han.  Den nytiltrådte mediechef Bjørg Tulinius har ikke ønsket at tale med Delfinen om sine arbejdsopgaver på nuværende tidspunkt, da de i skrivende stund stadig er ved at blive defineret.

Campus har udskrevet en navnekonkurrence om avisens nye navn. Se mere på www.au.dk/campus

11

DELFINEN

TEMA | FATTIGDOM

TEMA: Fattigdom

EU har besluttet, at 2010 skal være året for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Det betyder, at Danmark er forpligtet til at gennemføre nationale og lokale aktiviteter, som sætter fokus på bekæmpelse af fattigdom. En stor pulje EU-midler er afsat til projekter og aktiviteter, der kan skabe debat på området og hjælpe i bekæmpelsen.

Ifølge Det Økonomiske Råd vokser 75.000 børn op i fattigdom i Danmark, mens syv procent af danskerne har svært ved at få pengene til at slå til i husholdningen. Og antallet af fattige er vokset de seneste år.

Spørgsmålet om fattigdom og social ulighed knytter an til en aktuel diskussion om universiteternes fremtid. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen foreslog i sin leder i Campus 8. december 2009, at brugerbetaling bør indføres på kandidatuddannelserne på universitetet. Brugerbetalingen skal hjælpe Aarhus Universitet med at nå målet om at komme i top blandt universiteterne i Europa, men studenterorganisationer mener, at brugerbetaling vil gøre op med ligheden i det danske uddannelsessystem og skabe et eliteuniversitet med en social slagside. Siden 2002 er antallet af børn fra arbejderhjem der søger ind på en universitetsuddannelse faldet med 12 procent.

Fattigdom har mange skikkelser, og det behøver ikke nødvendigvis være mangel på økonomisk kapacitet. I dette tema ser vi også på social fattigdom eller ensomhed, som er udbredt blandt studerende. I en undersøgelse foretaget af Studerende Online, svarer 56 procent, at de til tider føler sig ensomme og en tredjedel af disse føler, at det er et problem for dem.

Sidst men ikke mindst kan fattigdom også udmønte sig i åndelig fattigdom eller ensporethed. Ansøgertallene til de klassiske fag som græsk og latin og sprogfag som fransk og tysk er dalende, og det kan i fremtiden resultere i mangel på flersprogede eksperter - og en mangel på forståelse for de klassiske discipliner.

Temaet afsluttes med et udblik til den landspolitiske debat, hvor oppositionen i flere år har presset på for at få en officiel fattigdomsgrænse i Danmark – noget, som regeringen stadig afviser.

EKSPERT ADVARER MOD BRUGERBETALING PÅ Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen skrev i sin leder i Campus nr.

19 i december, at han gerne vil have brugerbetaling på danske universiteter. Formand for Rektorkollegiet Jens Oddershede er uenig. Det vil få en social slagside, mener han.

Brugerbetaling på universiteterne kan betyde en nedgang i antallet af ansøgere fra den nederste del af middelklassen, lyder vurdering fra sociologiprofessor.

ORD | JEPPE KNUDSEN

Aarhus Universitets rektor Lauritz B. Holm-

Nielsen har ved flere lejligheder argumenteret for, at det er nødvendigt at indføre brugerbetaling på danske universiteter. Debatten blussede op, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen i december måned meldte ud, at Danmark skal have

12

DELFINEN

et universitet i top 10 i Europa. Det kræver store investeringer på universiteterne, hvis det mål skal nås, og kommer pengene ikke fra statskassen, skal universiteterne finde en anden måde at nå målet på, udtalte Lauritz B. Holm-Nielsen i Campus. Han åbnede i den forbindelse op for muligheden for brugerbetaling på kandidatuddannelserne, og han forslår at de studerende skal betale mellem 7.000 og 10.000 kroner i årlig brugerbetaling. Pengene kan de studerende låne af staten.

Men ifølge Martin D. Munk, professor i sociologi ved Aalborg Universitet, vil det få konsekvenser for sammensætningen af studerende, hvis man indfører brugerbetaling på universiteterne. ”Især unge fra den nederste del af middelklassen, en gruppe som i dag får gavn af de videregående uddannelser, vil nok overveje om de skal tage en kortere uddannelse, hvis der indføres betaling på universiteterne. I dag er der flere børn af ufaglærte forældre på universiteterne end tidligere, men også unge hvis forældre typisk er politimænd, laboranter eller sygeplejersker, vil overveje andre uddannelsesveje”, vurderer han.

Rektor ved AU Lauritz B. Holm-Nielsen mener ikke, at indførelsen af brugerbetaling vil få en social slagside. ”Et system med delvis betaling vender ikke nødvendigvis den tunge ende nedad. Tværtimod.

For i dag er den halvdel af befolkningen, der ikke

får en videregående uddannelse, med til at betale for den halvdel, der får en”, udtalte Lauritz HolmNielsen i december til Campus.

Jens Oddershede, rektor ved Syddansk Universitet og formand de danske universiteters rektorkollegium, mener, at det danske samfund som helhed vil komme til at betale, hvis man indfører brugerbetaling. ”Det er et generelt samfundsproblem, hvis brugerbetalingen indføres. Det vil resultere i et faldende uddannelsesniveau, fordi færre vil tage en universitetsuddannelse, og det vil gøre Danmark mindre konkurrencedygtigt. Får Danmark svært ved at konkurrere på verdensmarkedet, skal alle betale for det”, forklarer han.

Manglende finansiering Jens Oddershede mener ikke, at indførelsen brugerbetaling vil løse universiteternes finansieringsproblemer. Han påpeger, at i andre lande hvor brugerbetaling er blevet indført, har det betydet, at staten langsomt har reduceret sine økonomiske bevillinger til universiteterne.

Martin D. Munk mener ligeledes ikke, at de øgede midler, som indførelsen af brugerbetaling kan føre med sig, nødvendigvis vil forbedre kvaliteten af uddannelserne. ”Det er ikke nok blot at tilføre flere penge til universiteterne, man bliver nødt til at lave systemet

PÅ UNIVERSITETERNE om. I de sidste ti år er lektor og professorlønninger i store træk forblevet på samme niveau, mens lønningerne til de nye ledere såsom direktører og kommunikationschefer er steget eksplosivt. Penge som kunne bruges til at højne forskningsniveauet ved at tiltrække forskningstalenter fra indland og udland”, udtaler Martin D. Munk.

Usikre konsekvenser Martin D. Munk sidder i en forskningsgruppe, der netop nu forsker i de mulige konsekvenser ved indførelse af brugerbetaling og vurderer selv, at brugerbetaling på universiteterne vil have en negativ social konsekvens. Men han understreger, at der ikke findes undersøgelser på området. ”Der findes ingen konkrete undersøgelser af brugerbetalings mulige konsekvens i Danmark.

Man kan kigge på andre lande, der har indført brugerbetaling, men det er ikke et validt sammenligningsgrundlag, fordi det danske system er anderledes. Jeg vil advare imod at indføre brugerbetaling på universiteterne, før en undersøgelse foreligger på området”, siger han.

Jens Oddershede, rektor ved Syddansk Universitet, anerkender, at der ikke eksisterer nogen brugbare undersøgelser af brugerbetalingens konsekvenser. Han påpeger dog, at det kan være nærmest umuligt at undersøge, hvilke konsekvenser indførelsen vil få.

”Det er svært at belyse problematikken, for man kan ikke opsætte to ens scenarier. Hvis man eksempelvis indførte brugerbetaling på en kandidatuddannelse i Aalborg og en i København, så ville forskellen på de sociale miljøer være for store til, at der var et reelt sammenligningsgrundlag”, forklarer Jens Oddershede.

Studerendes fællesråd frygter indførelse af brugerbetaling Hos Danske Studerendes Fællesråd er man bekymrede for brugerbetaling på universitetsuddannelserne. Formand for foreningen Mikkel Zeuthen ser flere negative konsekvenser: ”For det første vil indførelse af brugerbetaling føre til, at færre tager en lang videregående uddannelse. Uanset om man har økonomiske modeller der viser, at det er rationelt på sigt at tage en lang uddannelse, så vil det føre til, at færre tør kaste sig ud i det”.

Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, som sammen med rektor er fortaler for indførelse af brugerbetaling på kandidatniveau, mener ikke, at det vil betyde frafald, fordi sociale forskelles betydning ifølge økonomen udlignes efter bachelordelen. ”Undersøgelser har vist, at betydningen af den

sociale baggrund forsvinder, når de studerende først er nået til kandidatniveauet og kan se frem til en god indkomst”, udtalte han i Campus nr. 19.

Mikkel Zeuthen er uenig og pointerer, at erfaringer fra andre lande viser, at brugerbetaling udover at være social ulighedsskabende ikke nødvendigvis er en god idé for universiteterne. ”Flere steder hvor man har indført brugerbetaling indenfor de seneste år, har man droppet det igen, fordi det har givet et faldende optag.

Det er eksempelvis for nyligt sket på et universitet i Bremen. Det er kun en god idé at indføre brugerbetaling, hvis man vil have et eliteuniversitet for elitens børn. Hvis man vil have brede universiteter for alle danskere, så vil det give negative konsekvenser”, slutter Mikkel Zeuthen. 

13

DELFINEN

TEMA | FATTIGDOM

Når ensomheden gør ondt En undersøgelse viser, at 56 procent af de studerende på landets uddannelser til tider føler sig ensomme på studiet.

Men mange finder ensomheden skamfuld, og det gør det sværere at afhjælpe problemet. Delfinen har mødt studenterpræst Jens Munk til en snak om ensomhed og de veje, der kan føre ud af den.

ORD | NANA NIELSEN

kan flygte ind i, og hvor man kan gemme sig fra verden. Alting handler om faglig tilegnelse, og ind imellem glemmer uddannelsesinstitutionerne noget: At føle sig som et helt menneske handler ikke kun om at være fagligt dygtig, man skal også kunne socialisere og fungere blandt andre.

Ensomhed kan dække over andre problemer Dette betyder ikke, at universitetet skal tage vare på den enkelte studerendes dannelse samtidig med dennes uddannelse. Og heller ikke, at man altid kan give vores kultur skylden, hvis man er ensom. Jens Munk fortæller, at når der kommer unge til ham, fordi de føler sig ensomme, viser han forståelse for det, men finder det vigtigt ikke at blive ved med at hænge i problemet. Derimod giver han gennem sine samtaler de unge nogle forskellige redskaber for på den måde at få dem

For mange er det at rejse væk hjemmefra for

at starte studiet i en ny by en spændende og udfordrende oplevelse. Der er nye steder at udforske, nye oplevelser ligger foran én, og nye venskaber venter på at blive til. Men ikke alle har lige let ved at skabe sig en ny omgangskreds.

For nogen kan det være hårdt at flytte væk fra sit stærke netværk af familie og gamle venner.

Følelsen af at være blevet rykket op med rode og ikke længere høre til nogen steder begynder at trænge sig på. En undersøgelse fra Studerende Online viser, at over halvdelen af de, der til tider føler sig ensomme på studiet, først fik problemer med ensomhed efter de begyndte på en uddannelse.

Når faglighed fortrænger det sociale Rusturen, der eksisterer på de fleste uddannelser, er et forsøg på at få rystet de studerende sammen. Men ikke alle uddannelser har disse arrangementer, og selv hvis de har, så forsvinder fokus fra det sociale når det igen er blevet hverdag og undervisningen for alvor begynder.

Vores universitetskultur har et stærkt fagligt fokus, og som studenterpræst Jens Munk siger det, så er det til tider så hjerneorienteret, at man bliver hævet over at gå op i det sociale. Man tænker kun på at komme fremad, blive dygtigere og få gode karakterer. De lange eksamens- og forskningsperioder betyder, at man ofte bliver isoleret fra omverdenen, især hvis man i forvejen ikke har nogen særlig stor omgangskreds. Her kan studiet samtidig fungere som et rum, man

14

DELFINEN

For information og rådgivning kan man gå ind på www.ventilen.dk eller www.studraadgiv.dk

til at indse, at de godt kan komme igennem og hele ud på den anden side. Ofte ligger der nemlig noget helt andet til grund for ensomheden.

Det kan være et brud med en kæreste, et sygt familiemedlem eller tabet af en, der står dig nær.

At bede om hjælp i sådanne følsomme situationer kan være utroligt svært, og ofte er det nemmere og mindre smertefuldt at gemme sig.

Ensomhed er tabu Studenterrådet udbyder forskellige kurser, heriblandt ”Perfektionstrang og utilstrækkelighedsfølelse?”, som Jens Munk underviser i. Her arbejder han sammen med de unge, der føler et meget stort pres fra egne og andres forventninger. I den forbindelse har han selv overvejet, om man kunne lave et hold, hvor unge, der føler sig alene, kunne møde andre i

samme situation. Men så igen, ville de unge have lyst til at tilmelde sig?

Da jeg spørger ham, om han mener, ensomhed er et tabu, svarer han, at det er det helt sikkert. ”Ingen har lyst til at indrømme, at man er ensom. Det kan føles som at sige, at man er socialt hæmmet.

Frygten for ensomhed sidder i os som en urfrygt, på samme måde som angsten for døden gør. Vi frygter, på samme måde som nomaderne, at blive ladt alene tilbage, da det betyder, man ikke er noget værd. At ens tilstedeværelse i fællesskabet er af så liden betydning, at man nemt kan undværes”, siger Jes Munk.

Men på den anden side mener studenterpræsten også, at de unge i dag er mere socialt intelligente end de tidligere generationer. Man vil ikke i så stor stil finde sig i at gå rundt og have det dårligt.

Men hvad så nu?

Studerende Online har lavet en undersøgelse omhandlende ensomhed blandt 1588 studerende.

56 procent af de adspurgte gav udtryk for, at de til tider følte sig ensomme på studiet. Samtidig føler 40 procent, at det er skamfuldt at være ensom.

Problemet er altså omfattende, men hvad skal man stille op, hvis de, der er ensomme, skammer sig for meget over det til at søge hjælp?

Til trods for at gruppeeksamen er blevet afskaffet, er der stadig nogle enkelte studier, der holder fast i gruppearbejde. Dette giver mulighed for at knytte bånd med de andre i gruppen, og måske også tage del i deres sociale netværk. Samtidig giver gruppearbejde gode værktøjer til at lære at løse konflikter på fornuftig vis og lytte til de andre, hvilket vil være til den studerendes fordel når denne senere skal ud på arbejdsmarkedet. Frem for at frygte, at nogle studerende med gruppearbejdet vil springe over, hvor gærdet er lavest, skal man fokusere på det positive ting, det bringer med sig.

Den, der definerer uddannelsen, må fra start have det sociale aspekt for øje, for at få det inkorporeret i hele forløbet.

En anden mulighed kunne, ifølge studenterpræsten, være temadage eller workshops omkring samarbejde på tværs af de forskellige studier. ”På den måde bliver man rystet sammen med andre, der ikke nødvendigvis har med ens egen uddannelse at gøre, samtidig med at man lærer at arbejde sammen med personer med en anderledes faglig baggrund”, siger han.

Så selvom det måske synes håbløst, og man ikke kan se vejen ud af ensomheden, så er der hjælp at hente: Studievejledernes og studenterpræstens dør står altid åben, og der findes forskellige organisationer, hvor man kan henvende sig. Værd er det også at tænke på, at de, der kommer ud af ensomheden, vil opleve at kunne skabe nogle meget stærke og dybe venskaber. For kun de, der har følt ensomheden på sin egen krop, forstår virkelig at værdsætte fællesskabets værdi. Man ved, hvad man er oppe imod. 

ERordringer D E L EJSE ed udf

R t studiejob m -e

at u for , der d Bræn idle sprog g har form kultur o ie og ring, histor rejseerfa som du jobbet der så er svis rejsele ig. d d r e o h f lejlig e noget måsk

Vi skal bruge dig ca. 8 - 10 uger henover sommersæsonen fra april til oktober.

Se meget mere om jobbet på:

www.riisrejser.dk/om-riis-rejser eller kontakt Søren Riis på sr@riisrejser.dk Vi glæder os til at høre fra dig.

www.riisrejser.dk

KLIPPESTUDIE 86 10 20 00

Studierabat

20%

(ved visning af studiekort)

SEBASTIAN

®

PROFESSIONAL

1 stk. 125,3 stk. 250,Thorvaldsensgade 28, 8000 Århus C Online booking på www.klippestudie.dk

15

DELFINEN

TEMA | FATTIGDOM

Interessen for de klassiske fag som græsk, latin og tysk er dalende, mens flere og flere indskriver sig på sprogfag som engelsk og kinesisk. Det skyldes dels den nye gymnasiereform fra 2005 som har resulteret i, at mange elever ikke får de fag, der kræves for komme ind på de klassiske uddannelser. Men også modetendenser spiller ind i de unges valg af fag, vurderer studieleder ved AU.

16

DELFINEN

Åndelig fattigdom:

De klassiske fag lider ORD | MALENE NIELSEN

De klassiske fag som græsk, latin, fransk og tysk

er ikke populære. Flere unge søger i stedet ind på fag som kinesisk, arabisk og engelsk. Sidste år måtte Aalborg Universitet helt droppe at oprette fransk på grund af for lille en interesse, og tendensen afspejler sig i hele landet, hvor de traditionelle dyder ikke er populære.

Peter Mortensen som er studieleder på Institut for Sprog, Litteratur og Kultur mener, at forskellige faktorer spiller ind på den dalende interesse for de klassiske sprogfag. ”Gymnasiereformen har gjort det meget sværere for elever at lære flere sprog, blandt andet på grund af de fagpakker, som eleverne tvinges til at vælge. Det har betydet, at færre studerende lever op til adgangskravene for at læse de forskellige sprog på universitetet eller Handelshøjskolen”, fortæller han.

Interessen for de klassiske fag går op og ned, og er meget påvirket af tidens modetendenser, forklarer Peter Mortensen. ”Jeg mener, at interessen ofte har noget med den tendens, der er i samfundet at gøre, og at det ofte skyldes modefænomener, hvilke sprog der er populære lige nu. Engelsk har i mange år været meget populært på grund af den indflydelse, som USA har på Danmark. Lige nu er det populært at læse arabisk, fordi det er en kultur, der er kommet tættere på os på grund af den sammensmeltning af kulturer, vi har fået i Danmark. Om fem år kan det være, at det er populært at læse finsk og grønlandsk”, fortæller han.

teknologiske og økonomiske udvikling landet er inde i”, forklarer han.

Peter Mogensen tror dog ikke at de klassiske fag vil forblive upopulære: ”Moder kommer og går, og sprogfagene har altid været ramt af høj- og lavkonjunkturer. Mon ikke der også om 10, 20 og 30 år vil være brug for danskere med andre fremmedsprogskompetencer end engelsk? Jeg både tror og håber det.”

Gymnasiereform rammer sprogfag På tyskstudiet på Aarhus Universitet er der ikke problemer med, at ansøgertallene falder. Faget er det næststørste sprogfag på Aarhus universitet, men ifølge Søren Fauth lektor ved afdeling for tysk, kan ansøgertallene nemt dykke. ”Politikerne har en stor del af skylden for, at tysk i fremtiden måske ikke vil blive så populært. Efter gymnasiereformen trådte i kraft den 1. august 2005 er det gået hårdt ud over sprogfagene. Især

er det gået ud over latin, som flere steder er ved at dø ud”, siger han.

Det er problematisk, vurderer Søren Fauth, hvis samfundet om nogle år mangler kvalificerede folk der taler mere end et fremmedsprog. ”Vi er nødt til at satse meget hårdt på, at det bliver aktuelt og prestigefyldt at kunne andre sprog end engelsk. Netop i vores tidsalder er det vigtigt at kunne mere end ét fremmedsprog.

Politikerne må vågne op og erkende, at der er et problem. Der er en manglende politisk vilje til at se alvoren i det her og gøre noget ved det”.

Det er dog ikke kun politikerne der er ansvarlige.

Også folkeskolen har et ansvar for at vække lysten til fremmedsprog i eleverne, slutter Søren Fauth: ”I folkeskolen vækkes ens kærlighed til sprog, og da det meget ofte er slidsomt at lære sprog, er det vigtigt, at der så tidligt som muligt bliver støttet op om indlæringen af sprog”. 

Globalisering påvirker interessen Det globale samfund som verden har udviklet sig hen imod spiller en rolle i forhold til valg af fag, mener studieleder Peter Mogensen. ”Interessen for ikke-europæiske sprog som kinesisk og arabisk er blevet større. Vi vil altid blive påvirket af resten af verden, og det forekommer mig, at det ofte er den del af verden der kan ’råbe højst’ og påkræve sig mest opmærksomhed, som vi lader os påvirke af. Det har eksempelvis længe været tilfældet med USA, og nu også Kina, der i de senere år har nydt godt af den rivende

17

DELFINEN

TEMA | FATTIGDOM

FLERE FATTIGE,

INGEN FATTIGDOMSGRÆNSE Den stigende fattigdom i Danmark er en direkte konsekvens af regeringens socialpolitik, lyder kritikken fra oppositionen, som ønsker en fattigdomsgrænse. De beskylder regeringen for ikke at anerkende fattigdom i Danmark. Uholdbare beskyldninger, mener regeringen.

ORD | JOHANNE HØJBJERG MØLLER

Flere og flere danskere lever i fattigdom. Alle

nyere undersøgelser peger på, at antallet af fattige danskere er steget støt i løbet af de seneste ti år.

Nøjagtigt hvor mange mennesker, der lever i fattigdom i Danmark, er svært at give et bud på, da der ikke findes en officiel fattigdomsgrænse i Danmark.

Oppositionen efterlyser en dansk fattigdomsgrænse og beskylder regeringen for at vende det blinde øje til problemet. Regeringen afviser, at en grænse for, hvornår man er fattig i Danmark, vil have nogen effekt.

Mere fokus på fattigdom Line Barfod, socialordfører for Enhedslisten, mener, at en fattigdomsgrænse vil skabe en mere reel debat om fattigdom, fordi man vil have et konkret billede at tage udgangspunkt i. ”En fattigdomsgrænse vil tydeliggøre

18

DELFINEN

udviklingen af fattige i Danmark og vil belyse de konsekvenser, regeringens politik på området har for fattigdomsproblemet i Danmark”, vurderer Line Barfod.

Den vurdering er socialordfører for Venstre, Ellen Trane Nørby, ikke enig i. Hun mener, at en fattigdomsgrænse vil være en sovepude, der kun kan give et økonomisk øjebliksbillede af fattigdom i Danmark. ”En ren økonomisk vurdering giver en skævvreden debat om, hvem der har brug for hjælp. Fattigdom er ikke kun økonomisk. Der er brug for et mere nuanceret syn, som inddrager både kulturelle, sundhedsmæssige, sociale og økonomiske problemer”, forklarer Ellen Trane Nørby.

Fattig i forhold til andre Når man taler om fattigdom i Danmark, bruger man begrebet relativ fattigdom. Relativ fattigdom betyder, at man er fattig i forhold til, hvad der er normalt i samfundet. ”Det kan betyde, at man ikke har råd til en computer eller mobiltelefon. At man ikke kan tage på ferie og holde børnefødselsdag”, forklarer Tove Rasmussen, lektor ved Den Sociale Højskole i Århus.

Den internationale organisation for samarbejde og udvikling, OECD, har fastsat en fattigdomsgrænse, som betyder, at man er relativt fattig, hvis man tjener mindre end halvdelen af den gennemsnitlige indkomst i det land, man lever i. I Danmark svarer det til at have cirka 250 kroner om dagen efter skat. Andelen af danskere, der lever i relativ fattigdom har været stigende gennem de sidste ti år.

Fattigdom handler ikke kun om økonomi Tove Rasmussen, lektor ved Den Sociale Højskole i Århus, har i en rapport udarbejdet for Århus Kommune forsøgt at kortlægge fattigdommen i større danske byer. Hun ser både fordele og ulemper ved at indføre en fattigdomsgrænse. ”En fattigdomsgrænse kan hjælpe til at sætte fokus på fattigdom, som har været i voldsom stigning det seneste årti. Samtidig er der en fare for, at en fattigdomsgrænse kan afføde den holdning, at hvis bare mennesker holder sig lige over grænsen, er det godt nok. Det kan betyde lavere standarder for lighedsopfattelsen”, vurderer Tove Rasmussen.

Line Barfod (Ø) mener ikke, at en fattigdomsgrænse vil betyde lave standarder i bekæmpelsen af fattigdom. Ifølge hende vil en fattigdomsgrænse hjælpe til at sætte fokus på problemet. ”En fattigdomsgrænse vil tvinge regeringen til at erkende, at vi har et fattigdomsproblem. Noget, de ikke anerkender i dag”, vurderer hun.

Den kritik ryster Ellen Trane Nørby (V) af sig: ”Regeringen anerkender, at nogle mennesker lever under dårlige vilkår. Men det er vigtigt at huske, at folk er havnet i fattigdom af forskellige årsager.

Derfor vil vi ikke kun tale om fattigdom, men også om social marginalisering”, uddyber hun.

Lavere sociale ydelser giver mere fattigdom Line Barfod fra Enhedslisten peger på regeringens socialpolitik som en væsentlig årsag til, at fattigdommen er steget, siden VK-regeringen kom til magten i 2001. Regeringens politik har betydet, at der er blevet skåret i sociale ydelser som kontanthjælp og starthjælp.

Tove Rasmussens undersøgelse peger også

8

FEB

ÅR HU S STaND Up

STU DEN TER HU S

03

ons

Nikolaj GRzEkowiTz – oGSÅ kENDT Som SpaSSEREN – lEvERER aBSURDE, GRoTESkE oG SElviRoNiSkE jokES om HvERDaGENS TRivialiTETER

DøR: kl. 20 pRiS: SE www.STUDENTERHUSaaRHUS.Dk

oRiENTaTioN Day

05

fre

lUkkET aRRaNGEmENT FoR iNTERNaTioNalE STUDERENDE

SEcoNDHaND BazaR

06

lør

FiND NoGlE NyE “GamlE” DESiGNERklUDE

DøR: kl. 12.00 pRiS: GRaTiS

kiTTy DE villE DaNcE clUB

06

lør

Rock’a’Billy, GREaSy HaiRSTylE oG SUS i SkøRTERNE

DøR: kl. 20 pRiS: 70/50

09

RUSHyGGE FoR NyE ERGo- oG FyS-STUDERENDE

tirs

valRavN FolkEmUSik / ElEcTRoNica / EkSpERimENTal

11

tors

koNcERT mED mUSik FRa DET NyE alBUm ”koDER pÅ SNoR”

DøR: kl. 20 pRiS: 90/70

kiNGS oF DaRk DiSco

12

fre

DiScoHoUSE/ElEkTRo/iNDiEclUB/NEw RavE

DøR: kl. 21 pRiS: 50/30

STRaNGE EaRS GoES DiRTy DaNciNG

13

lør

kim aND THE ciNDERS (powERSoloS SiDEpRojEkT) THE BaNG BaNG BRaiN • THE Boy THaT GoT away • THE BlUE RoNDo DøR: kl. 20 pRiS: 60/40

HoRS D’EUvRES + SUppoRT: TBa

18

tors

Dma-NomiNERET Rock/pSykEDEliSk/powERpop

på lavere sociale ydelser som en faktor til den stigende fattigdom: ”Skæringer i ydelser som kontanthjælp og starthjælp, som regeringen har foretaget for at skabe større incitament for at komme i arbejde, har betydet, at man kan modtage offentlig hjælp, men stadigvæk ligge under fattigdomsgrænsen”, vurderer Tove Rasmussen.

Ellen Trane Nørby (V) afviser, at nedskæringer i sociale ydelser har medvirket til øget fattigdom: ”Der har været en stigende beskæftigelse, fordi de lavere ydelser har betydet større økonomisk incitament til at komme i arbejde. Det ser vi som et tegn på, at vores politik har virket”, forklarer hun.

Den vurdering er Line Barfod uenig i: ”De lave ydelser betyder, at folk fastholdes i fattigdom.

Kan man derimod opretholde ordentlige levestandarder ved hjælp af offentlige ydelser, har man mere overskud til at søge arbejde”, mener hun.

Oppositionen har for nyligt foreslået at få et udvalg af eksperter til at udarbejde et forslag til en officiel dansk fattigdomsgrænse. Regeringen har afvist forslaget. 

DøR: kl. 20 pRiS: 40/20

kaRRiERE TRaNSiT

25

- Bliv klæDT pÅ Til kaRRiEREN oG TaG DE FøRSTE SkRiDT pÅ EN iNNovaTiv REjSE

tors

iNFo: SE www.STUDENTERHUSaaRHUS.Dk

laRS & THE HaNDS oF liGHT +kim laS

25

tors

Rock/pop + Dj

DøR: kl. 21 pRiS: 90/70

BEacH paRTy FEaT. GREGoRy BoyD’S

26

“STEEl DRUmS aND FUNk BaND”+ SpEcial GUESTS fre Slip væk FRa kUlDEN oG DaNcE THE NiGHT away Som vaR DU pÅ kokomo

DøR: kl. 21 pRiS: SE www.STUDENTERHUSaaRHUS.Dk

kaNDy koloRED TaNGERiNE

27

lør

THE FoREiGN RESoRT +THE SURFiNG HENcHmEN 100 km/T mED øRkENRock oG pSykEDElicHa

DøR: kl. 21 pRiS: 70/50

SpilaFTEN

28

søn

TS N E v E 02+16+23

SøNDaGSRÅHyGGE mED maSSER aF BRæTSpil, kaGE oG pizza

DøR: 15. pRiS: GRaTiS 8

iNTERNaTioNal NiGHTS

tirs

HyGGE mED STUDERENDE FRa HElE vERDEN HvER TiRSDaG kl.20 oplEv F.EkS. FaSTElavNSFEST oG GUiTaR HERo NiGHT! - GRaTiS ENTRé!

SøNDaGS SalSa

14 + 21 +28 søn

læR lækRE SalSa movES oG DaNS SøNDaG aFTEN væk FRa kl. 18.00

coRpoRaTE NiGHT

10 +24 ons

FÅ iNDSiGT i DiT pRoFESSioNEllE liv oG møD FoRSkElliGE ivæRkSæTTERE

DøR: 19.30 pRiS: GRaTiS Priser og åbningstider er med forbehold for ændringer. tjek altid vores hjemmeside:

www.studenterhusaarhus.dk Hovedsponsorer: Århus Kommune

Øvrige sponsorer: INCUBA SCIENCE PARK

19

DELFINEN

Århus mister sin historie Som den eneste større by i Danmark har Århus ikke et byarkiv. Det betyder, at byen mister en betydelig del af sin historie, siger historikere fra Aarhus Universitet.

ORD | KRISTIAN HOLMELUND JAKOBSEN

Hvordan har Århus udviklet sig til den by, som

den er i dag? Det spørgsmål har historikerne i Århus en del sværere ved at svare på, end de har i andre af landets byer. Århus er nemlig den eneste større by i landet, som ikke har et byarkiv til at indsamle alt fra vigtige papirer og fotos til

20

DELFINEN

hverdagsting som tøj og møbler. Alt sammen ting som beskriver byens udvikling og historie. Men fordi der ikke er et byarkiv til at indsamle alle disse efterladenskaber, mister Århus en stor del af sin historie og identitet.

Det er et problem, der ikke kun berører forskere og lokalhistorikere, men også ganske almindeligere borgere, der eksempelvis vil finde et gammelt billede af sit hus eller lave slægtsforskning. Desuden ville et byarkiv betyde meget for den lokale kulturarv og branding af byen udadtil. Derfor undrer det lektor Søren Bitsch Christensen, der er leder af Dansk Center for Byhistorie og ansat på Aarhus Universitet, at Århus ikke gør mere for at bevare sin historie. ”Borgerne i Århus har ikke samme adgang til byens historie som i de fleste andre byer. Jo, nok formelt, men ikke på reelle moderne vilkår. Det

Banegårdspladsen i Århus, december 1967 Foto: www.aarhusbilleder.dk

er mærkeligt, at en by, der hævder, at ’byens rødder’ indgår i byens brand, ikke gør mere ved det”, siger Søren Bitsch Christensen, som også er formand for Dansk Historisk Fællesråd, som er en paraplyorganisation for bland andet landets arkiver. Århus halter bagefter I årtierne efter Anden Verdenskrig blev der oprettet byarkiver i alle større byer i Danmark på nær i Århus. Landets andenstørste by så stille til, mens byer som Odense, Aalborg, Esbjerg og mange flere oprettede byarkiver til at bevare den lokale historie. I Århus blev der dog oprettet en lang række lokalarkiver i oplandsbyerne, så der i dag er 22 lokalarkiver i Århus Kommune. Men de ligger alle udenfor ringgaden, og der er dermed ingen arkiver som indsamler arkivalier for midtbyen.

Byarkiver etableret (De 10 største byer) 1. København (ca. 1500) 2. Århus (intet) 3. Odense (1978) 4. Aalborg (1974) 5. Esbjerg (1951) 6. Randers (1954) 7. Kolding (1965) 8. Horsens (1979) 9. Vejle (1968) 10. Roskilde (1961) Kilde: Støtteforeningen Århus Byarkiv

I dag står det statsejede Erhversarkiv på Vester Allé for at indsamle kommunale arkivalier, som kommunen ifølge loven er forpligtet til at gemme, mens private billeder bliver arkiveret på Hovedbiblioteket. Det er ifølge Søren Bitsch ikke en optimal løsning, fordi Erhvervsarkivet og Hovedbiblioteket har andre hovedopgaver og derfor ikke kan prioritere arkivarbejdet med at indsamle private arkivalier og formidle byens historie.

”Man har i Århus valgt en løsning, der i urimelig grad er bundet sammen med Statens Arkiver, fordi man har hus- og personalefællesskab med Erhvervsarkivet. Personalet her yder en stor indsats og kan deres stof, men det forslår ikke”, siger Søren Bitsch Christensen.

Han mener, at situationen som den er i dag har konsekvenser for byens bevidsthed om dens egen historie. ”Arkivsituationen betyder som helhed, at der ikke er den historiske interesse og bevidsthed, som man finder i andre byer”, fortæller Søren Bitsch Christensen.

Fire kroner per indbygger Århus Kommune bruger årligt 1,2 millioner kroner på hele arkivområdet i kommunen. Det svarer til fire kroner per indbygger. Et tal der blegner, når man sammenligner med, hvad andre danske byer bruger på området. Det viser en rapport, der for et år siden blev udfærdiget af en arbejdsgruppe under Kultur og Borgerservice i Århus Kommune. Heri fremgår det, at Vejle eksempelviser bruger 52 kroner per indbygger og byer som Aalborg, Kolding og Esbjerg bruger omkring 30 kroner per indbygger på arkiver. Der er altså lang vej for Århus Kommune, hvis de blot skal nå samme niveau som de svageste af de andre byer, som eksempelvis Randers og Odder, der bruger ti kroner per indbygger på arkiver.

Med et yderligere beløb på omkring to millioner kroner til arkivområdet vil Århus kunne følge med de andre byer, lyder vurderingen fra historiker på Aarhus Universitet og bestyrelsesmedlem i Foreningen Århus Byarkiv, Svend-Erik Christensen. Han var med i arbejdsgruppen der udarbejdede rapporten, og han mener, at ”Århus har sovet i timen”.

Forskningen lider Man kan jo så spørge sig selv, om det overhovedet betyder noget om Århus har et byarkiv? Hvis man spørger historiker Svend-Erik Christensen, har det haft helt tydelige konsekvenser, at Århus ikke har haft en byarkiv. ”Et helt konkret eksempel er, at vi i Århus har omkring 300.000 private billeder på arkiv. Til sammenligning har man i Vejle 1 million billeder, og i Odder har man 300.000, selvom Odder kun er en tiendedel af Århus’ størrelse”.

Ifølge Svend-Erik Christiansen vil det betyde, at forskere i fremtiden vil gå uden om Århus i undersøgelser af byerne. ”Rent forskningsmæssigt er det tåbeligt i Århus, og som en af arkivarerne fra Aalborg sagde til mig, så vil man gå uden om Århus i fremtidige undersøgelser af byerne, fordi det ikke er til have med at gøre”.

Søren Bitsch Christensen er enig i, at den lokale forskning lider under, at Århus ikke har et byarkiv og oplever, at det har konsekvenser for både studerende og forskere på Aarhus Universitet. ”Jeg oplever, at studerende må opgive at lave dybtgående undersøgelser af byens umiddelbare fortid, fordi der ikke er bevaret materiale.

Kommunens papirer er bevarede, men de får ikke det nødvendige modspil fra civilsamfundets aktører. Historien bliver skævvredet, når kun den ene part kommer til orde i historien. Det betyder også, at byen er langt bagud, når det gælder digitalisering af historisk materiale, og ingen digitalisering betyder færre studerende. Sådan er det i dag”, fortæller Søren Bitsch Christensen, leder af Dansk Center for Byhistorie. 

21

DELFINEN

HISTORISK |

TRAGEDIEN PÅ TRØJBORG I april 1994 trængte en studerende ind i kantinen på Trøjborg og skød to unge kvinder, hvorefter han selv begik selvmord på toilettet. De tragiske begivenheder vidner om, at de skoleskyderier, som foregår rundt omkring i verden, også kan ske i Danmark.

ORD | NANA NIELSEN

Verden over rystes byer med jævne mellemrum af det, der går under betegnelsen skolemassakrer.

En af de seneste hændelser var i marts 2009, i den sydtyske by Winnenden, hvor 13 personer mistede livet på Albertville-Realschule og ligeledes yderligere tre personer under gerningsmandens flugt, hvorefter den 17-årige tog sit eget liv. Når en tragedie som denne finder sted, spørger mange sig selv: ”Kunne dette også ske herhjemme?”. Ikke alle ved det, men faktum er, at det har fundet sted på Aarhus Universitet.

Da tiden gik i stå For knap 16 år siden, tirsdag d. 5. april 1994, blev der vendt op og ned på hverdagen på Nordisk Institut i Århus, der på det tidspunkt havde hjemme på Trøjborg. Leonardo Cecchini, lektor på afdelingen for italiensk, havde i 1994 sin daglige gang på instituttet. Det var tirsdag efter påske, og undervisningen ville normalt blive genoptaget efter ferien. Dog havde man på flere af fagene valgt også at holde denne dag fri, og der var derfor ikke mange mennesker i kantinen ved frokosttid.

Et sted, der ifølge Cecchini ellers blev brugt meget og af mange: ”Hvis der havde været undervisning den dag, havde jeg nok selv været dernede. Jeg sad oppe på mit kontor, da der begyndte at gå rygter, og politiet kom. Kort tid efter begyndte jeg og Svend (en anden underviser, red.) at blive ringet op af folk, der ville have information. Men vi vidste ingenting. Politiet ville ikke sige noget.”

Omkring frokosttid kom en 35-årig mandlig studerende ind i den første del af den dengang opdelte kantine. Dét, som ingen havde forudset, skete pludseligt: Den 35-årige havde et oversavet jagtgevær med sig, og inden nogen kunne nå at reagere, trak han det og affyrede skud mod nogle studerende der sad ved et af bordene. En ung kvinde blev dræbt og en anden såret. En tredje kvinde kastede sine bøger efter manden og løb derefter ind i den anden halvdel af kantinen for at advare de personer der befandt sig der. En kvindelig studerende gik hen imod kantinen

22

DELFINEN

for at se, hvad der foregik. I døren mødte hun gerningsmanden, og her blev hun skudt og dræbt. De resterende i kantinen gemte sig enten bag væltede borde eller nåede at flygte ud fra kantinen. Den 35-åriges forbrydelser endte på et af underetagens toiletter, hvor han tog sit eget liv.

Samme eftermiddag hjemme hos gerningsmanden fandt politiet to afskedsbreve.

I det ene skrevet dagen før hændelsen gav den 35-årige udtryk for ikke at kunne klare mere samt, at han ville dræbe nogle personer, inden han agtede at tage sit eget liv. I det andet skrevet allerede i november 1992 gav han udtryk for, at han ville tage nogle kvinders liv, inden han tog sit eget. ”I dag hører man oftere om den slags både i USA og Finland, men dengang var det næsten

utænkeligt. Det var meget chokerende, og at det så skete på ens arbejdsplads.”

Selvom det efterhånden er en del år siden, og til trods for at Cecchini ikke overværede tragedien med egne øjne, har det sat sine spor: ”Jeg tænker nogle gange, hvis jeg har en elev der opfører sig lidt underligt, at jeg skal være opmærksom. Det sidder ligesom i et lille hjørne i mit hoved.”

Magtede ikke mere I sin mindetale blot to dage efter skyderierne beskrev Ole Togeby, der havde været den 35-åriges specialevejleder, gerningsmanden som en ambitiøs person, men også meget kantet og med en ringe situationsfornemmelse.

I 3½ år havde han skrevet på sit speciale uden

at blive færdig, og han var i løbet af den periode blevet mere og mere ensom. Han stødte sine medmennesker fra sig med ufølsom kritik og grov hån. Og i løbet af sit studie havde han måttet erkende, at han ikke havde evner som svarede til sine ambitioners højde. Dette kulminerede efter påsken i 1994 hvor han med Togebys ord: ”Skød ind i det fællesskab, som han ikke magtede at blive en del af.”

De første dage efter tragedien var præget af megen tavshed. Navne og handlingsforløbet blev hemmeligholdt, og det var kun gennem pressen, de ansatte på stedet fik oplysninger af. ”Det var dog en lettelse da informationerne startede med at komme, så man kunne begynde at tale om det, og i fællesskab bearbejde det og forsøge at få hverdagen til at køre igen, om end med et meget sørgeligt islæt”, fortæller Leonardo Cecchini.

Han fortæller desuden hvor vigtig selve mindehøjtideligheden havde været. ”Selvom det for mange var svært at vende tilbage så få dage efter, så var det begyndelsen til bearbejdelsen. Det var et rum, hvor man i fællesskab kunne mindes, tage afsked og sørge for at livet ville gå videre med hovedet højt til ære for dem, der blev revet alt for tidligt ud af livet.”

Kantinen ligger i dag øde hen som følge af omstruktureringer af institutterne og opførelsen af den nye kantine i Trøjborgkomplekset.

Centimetertyk støv på den gamle disk vidner om, at ingen færdes her længere. Men minderne er der endnu, og når man går rundt i halvmørket i det tomme rum med de afskærmede vinduer, kan man ikke undgå at blive påvirket bare en smule. Det er som om, der hviler en form for tristhed over det gamle opholdssted. 

Fakta om skoleskyderier Størstedelen af skoleskyderierne har de samme fællestræk: En tidligere eller nuværende studerende, ofte mandlig, kommer uvarslet ind på en skole med en pistol eller lignende, og skyder uplanlagt omkring sig.

Ofrene er for det meste tilfældige, og i de fleste tilfælde er afslutningen, at gerningsmanden tager sit eget liv, efter at have taget både medstuderende og undervisere med sig i døden. Hændelsen finder ofte sted i forlængelse af en højtid eller på særligt pressede tidspunkter såsom i en eksamensperiode. I mange af tilfældene ligger der bitre følelser vendt mod uddannelsesinstitutionen bag, mens motivet andre gange er ukendt.

Gerningen kommer altid som et chok, og efterfølgende giver mange udtryk for, at de ikke havde set det komme, da gerningsmanden udadtil virkede ganske normal. Motivet er, i mange af de tilfælde hvor man efterfølgende har fundet et afskedsbrev, hævn. Vedkommende kan have følt sig udenfor, mobbet, hånet eller måske usynliggjort af undervisere eller andre studerende. Dette kan i det lange løb i samspil med personlige problemer, blive en farlig cocktail, hvis personen ikke får hjælp til at bearbejde det. Bægeret flyder til sidst over, livet bliver for uoverskueligt samtidig med at hævnlysten bliver for stærk til at kontrollere.

Handlingen finder derefter sted, som et sidste forsøg på at blive husket for noget, og tage kontrol og sit eget og andres liv.

23

DELFINEN

INTERNATIONAL | AUSTRIA

Student life in Austria

The University of Vienna

Delfinens international columnist offers an insight into student life in her home country: Austria.

ORD | FANNY FROEHLICH

Universities in Austria and how you finance your life as a student in Austria The University of Vienna - which was founded in 1365 – is the oldest university of Austria and the largest one– with 74.214 students. In Austria we have three different kinds of institutions at the level of higher education – Universities (22), Universities of applied sciences (Fachhochschulen) (32) and private universities (12). The main difference between Universities and Universities of applied sciences is that the latter one focuses on

24

DELFINEN

on-the-job-training. Also the curricula resemble more those of secondary schools regarding their tight structure. Private universities have a smaller number of students and ask for quite a bit of money as an entrance ticket.

Austria consists of nine federal states – 7 of them have a university, two of them don’t. According to the Austrian law it is not - as in Denmark - the state, but the parents of a student who should finance their offspring until he/she is able to support him/herself. That includes financial support until the completion of one’s studies. Only in cases where the parents cannot cover the costs related to a study due to their income is a student

entitled to state support in the form of student aid (Studienbeihilfe). Even though the state does pay a certain amount of family allowance for every Austrian child – from 19 until 26 your parents receive an amount of around € 200 each month- this system is radically different form the SU-regulation most Danish students are entitled to.

Before coming to Denmark as an Erasmus student I wasn’t aware of those differences between Middle/ Western European states and the Scandinavian countries when it comes to financing a student’s life.

Two important requisites have to be fulfilled in order to get student aid in Austria: you have to be

“socially eligible” and show academic success.

The determining factors to being “socially eligible” are income, marital status and family size. With the help of those factors the amount of student aid is calculated for each student separately. Up to a maximum of 679 Euro (5052.80 DKK) can be disbursed monthly. In most cases the sum is much less though. This term, I encountered a case where a student received only 50 Euro a month in student aid. In the most extreme cases, where parents earn enough money, but are not willing to finance the study ambitions of their children, young people can end up going to court to fight for their money. Special regulations exist for students whose parents are deceased, for students who have a child, are married or are in a civil union. It is interesting to note that the recently implemented institution of civil union – granting some kind of official partnership between two people of the same sex- has been considered.

Students who have fully worked for four years prior to the commencement of their studies are eligible to the maximum student aid. Furthermore financial support exists for students with disabilities.

Finally, it should be mentioned that a great number of Austrian students have to work parttime to finance their study ambitions.

Student fees In Austria a student might have to pay student fees. The story of student fees in Austria is quite long and diverse – in the 1970s general student fees were abolished to enable young people who came from less wealthy families (mostly children from workers and farmers) to study as well. In 2001 student fees were reintroduced, which was followed by a wave of protests. About one and a half years ago, in September 2008, an amending law was ratified that freed many students from paying student fees once again. As an Austrian student you are now exempt from paying student fees if you finish your studies in the minimum period specified for a study (plus 2 “tolerancesemesters”); if you could not follow your studies for more than 2 months due to sickness, pregnancy or taking care of a child that is under 7 years (prior to school enrollment); if you had to do your military or civil service within a semester; if you had a time-consuming job and earned a certain amount of money; or if you suffer from a disability. If you do not fall in any of those categories, you are asked to pay 363,36 Euro (2703,95 DKK) each semester.

University of Vienna – a short historical overview The University of Vienna was founded in 1365 which makes it the second oldest university in the German-speaking world (only the University in Prague is older).

In the Middle Ages the University grew in size, but with the 16th century the situation didn’t look too good (at one point there were only 30 students left). In the 17th century the university was put under the leadership of the Jesuits. In the middle of the 18th century a number of reforms followed; the university’s autonomy was basically taken away. The revolution-year of 1848 had severe consequences – students demanded freedom of learning and teaching, they pushed for the end of the “oppression of the intellectual life”. The sustainable success of these aspirations was article 17 of the constitution “Science and its teaching are free” (Die Wissenschaft und ihre Lehre sind frei).

After the First World War the first Republic was announced in Austria (1918-1938). The huge Habsburg Empire of Austria-Hungary fell; what was left was a small country which was not considered viable. The most important agricultural area of the empire – present-day-Rumania – was gone, also the centre of industry and mining in former

According to the Austrian law it is not - as in Denmark - the state, but the parents of a student who should finance their offspring until he/she is able to support him/herself.

Bohemia (today part of the Czech Republic). Many inhabitants of the former empire were dissatisfied with the post-war situation. The first republic is considered an insecure and instable time of Austrian history – three main political fractions fought for power in the country: on the left side of the political spectrum the social democrats, on the right/conservative side the Christian socials and on the very right the German Nationalists. Especially from the middle of the 1930s onwards, when the Nazi party started to be present in the Austrian public sphere, the university became a political issue and the university grounds witnessed regular anti-Semitic excesses. In 1938, Austria was annexed to Hitler’s Third Reich and the situation at the University worsened – Jewish students and teaching personnel were expelled and a branch of students and teacher committed to the Nazi party accounted for the character of the university during that time. Of course, the situation was far more complex than I am able to show in this very short overview – opposition, open and subversive, was to be found at the University as well. Also, the question remains open as to why and to what extent people who claimed to be committed to the ideologies of the NSDAP really were. After the Second World War, in April 1945, the university started operating again. However the forced emigration and extinction of Jewish scientists left a gap for science and culture and presents a legacy the university only gradually dealt with.

The spirit of 1968 didn’t pass unnoticed at the University of Vienna – on the 7th of June 1968 a few members of the artistic group Viennese Actionism (Wiener Aktionismus) staged a happening titled “Art and Revolution”. In a lecture hall at the University of Vienna many moral/ social taboos were broken: the protagonists were naked, defecated on stage, masturbated and caused themselves self-inflicted injuries – all of that was done while singing the Austrian anthem and standing on an outstretched example of the Austrian flag. This happening is considered the biggest art-scandal in the history of the Second Republic of Austria (since 1945). Due to law persecution that followed, the artists had to leave the country. The artists of the Wiener Aktionismus (among them Günter Brus, Hermann Nitsch and Otto Muehl ) turned with their “actions” against bourgeois-academic concepts of art, they looked for new ways of expressing themselves. Now, more than 40 years after the “scandal” at the university, the Wiener Aktionismus is considered one of the

25

DELFINEN

INTERNATIONAL | AUSTRIA

most important Austrian contributions to the developments of the international avant-garde.

With the University reform of 1975, student codetermination at the universities was ensured – unfortunately those structures were to a great extent dissolved with the following reforms of 1993 and 2002. On the 22nd of October last year (2009) student protests swept over the whole country demonstrating against the unbearable study conditions; the protests were in parts directed at the implementation of the Bolognaprocess (Bachelor-Master studies) at Austrian universities.

International Perspective Generally, one has to differentiate between four fields of exchange-programs that Austrian universities offer/are part of: you can study, do research, do an internship or teach in a foreign country/or in Austria. The program for life-long learning is an exchange program in the European Union – it consists of four sub-programs: Comenius (high school-level), Erasmus (university-level), Leonardo da Vinci (further education) and Grundtvig (adult education). The JOINT STUDY program consists of bilateral agreements; this is especially interesting when one wants to study outside of Europe. You can also organize an individual study semester abroad, which can be quite complicated and expensive.

Most study exchanges from and to Austria take place within the European Union. The statistical office of the European Union (EUROSTAT) has published some interesting numbers: in 2007, 28.500 persons studied in Austria, but only 10.500 Austrians studied somewhere else. The most popular countries for foreign students in 2007 were (in absolute numbers): the British Kingdom, Germany, France, Belgium and – in fifth place – Austria. When it comes to the Erasmus program, the following can be said: 4.419 students from the EU came to Austria and 4.608 Austrians went to a foreign country within Europe. Denmark ranks 11th when it comes to ERASMUS-destinations for Austrian students – since 1992 1093 Austrian students went to Denmark. The number of people participating in the Erasmus program has risen constantly, which can also be seen in the case of Denmark: In 1992/93 23 Austrians went to Denmark, in 2006/07 it was 130. And how many Danes came to Austria? Well in 2007/08 it was 139.

If you want to do Erasmus at the University of Vienna I can imagine it will be a great experience – the buildings of the university are quite fascinating and the offered courses can be rewarding; furthermore you’ll live in an absolutely great city.

Finding courses taught in English can be quite difficult, though. Also, the scope of bureaucracy as well as the lack of certain facilities in some studies can be quite frustrating. The Bureau of International Relations can be helpful.

There are also certain Master programs taught in English at the Technical University of Vienna, at

26

DELFINEN

the University of Economics or at the law faculty of the main university. In the field of humanities and social sciences, there is for example the Erasmus Mundus Master in Global Studies. Another Erasmus Mundus Master is Law and Economics.

The distinctiveness about the Erasmus Mundus program is that it is open to both Europeans and non-Europeans. It is an interdisciplinary, international program organized by a number of different universities; student fees between €4.500 and €5.000 have to be paid, but scholarships are offered.

The social life of a student in Vienna Any student you might ask about their favourite coffeehouse, bar or club will give you different answers. The great thing about Vienna is that it is a big city with a great nightlife and a vast cultural life – whether you want to go to the opera, to a theater or to a museum, everything is there and most of those venues have specially reduced tickets for students. Most theaters also have standing tickets which are usually quite cheap as well. Around the university there are some places that offer good and cheap food: one of them is the canteen of the Afro-Asian Institute, another one is the Deewan, which offers a variety of Pakistani food. There are no fixed prices - you go there, eat from the buffet and pay what you wish (and can afford at the moment).

It is quite popular to go to coffeehouses in

Vienna; you will find a lot of quite old and very beautiful ones, like the Café Central or the Café Museum. The interior of the latter was designed by the famous Austrian architect Afred Loos.

More recent versions of the Viennese coffeehouse are found throughout the city. I especially like the cafés in the 7th district, such as the Café Nil. This district is a very artistic, multi-cultural area in Vienna where you will find a lot of good food from all over the world; a lot of young people and students go or live there. When it comes to nightlife again there are a lot of places you could go to: quite some students like the Club Ost, a venue where they play a lot of Balkan/Hip Hop/ World Music; often student parties take place there. Another nice place is the Schikaneder – a bar and a cinema, where you can for example try a Radler. This is a mixture between beer and lemonade, something I like very much. Even though there is such a lot of beer out there in Denmark, I haven’t been able to find that drink yet… but it’s not hard to make yourself: take a bit of beer, mix it with some sprite and there you go. 

[ privatfest på ]

social club Hold din privatfest hos os GRATIS Har du fødselsdag?

Er du lige blevet kandidat?

Eller har du bare lyst til at holde en fest for alle dine venner?

Så kan du låne et af vores lokaler med plads til mellem 50 og 200 mennesker.

Du låner lokalet GRATIS og der er fri entré for alle dine gæster.

Der er RABAT på priserne i baren og du slipper for at få ødelagt din lejlighed.

Få flere informationer på:

2225 6015 3162 6209

Age >20> or Above klostergAde 34 dk-8000 århus c tlf: +45 86 19 42 50

www.socialclub.dk

27

DELFINEN

FEBRUAR Kitty Deville Dance Party d. 6. Februar – Studenterhuset

D. 6 februar kl. 20 er der dømt rock’n’roll, amerikanerbiler og forbudte hoftevrid, når Kitty Deville og Boppin’ Sonny lægger vejen forbi Studenterhuset. Kitty Deville er rock’a’billy i god 50’er/60’er stil. Der bliver sus i skørterne og masser af grease i håret, så kig forbi og do the shimmy.

Arrangementet koster 70 kr. og 50 kr. for medlemmer. Dørene åbner kl. 20.

Et dukkehjem/Noras sønner Frem til d. 13. Marts – Aarhus teater

Aarhus teater tager fat på Henrik Ibsens berømte ”Et dukkehjem” og giver deres bud på Helmer og Nora anno 2009/2010. I et unikt parallelforløb har instruktørerne Milan Peschel og Rolf Almes iscenesat deres vidt forskellige forestillinger i en og samme scenografi. Et Dukkehjem og Noras sønner vises begge på Scala Scenen kun afbrudt af en kort pause.

Forestillingen byder på præstationer af Thomas Bo Larsen og Sofie Espersen blandt flere, og studerende kan købe billetter for 125 kr.

Frank Hvam

d. 19 februar kl. 20 – Musikhuset Frank Hvam lægger endnu engang turen forbi Musikhuset, hvor han optræder med sit one-man show. Efter 85 udsolgte shows – deraf 5 i Musikhuset – er det her derfor en fornyet chance for at opleve komikeren på slap linje.

Hvam har taget rapperen Per Vers med som opvarmning, og aftenen vil med sikkerhed byde på et gedigent grineflip i et show, hvor Hvam betragter sig selv og funderer over tingenes tilstand.

Billetter koster 275 kr.

Yes is More – Big – Bjarke Ingels Group Frem til d. 21. Februar – Vestgalleriet, Aros

Snyd ikke dig selv for denne anderledes kunstoplevelse på Aros.

Tegneserien er det altdominerende medie, når publikum inviteres på en opdagelsesrejse i Bjarke Ingels Groups storbyarkitektur og i firmaets arbejdsmetoder fra rå idé til færdigt byggeri. Vestgalleriet i Aros byder indenfor i Bjarke Ingels univers, hvor publikum føres ind bagom arkitekturen. I et mix af citater og billeder, suppleret af 18 film, præsenteres BIG og gruppens evolutionære proces. I centrum af udstillingen kan publikum bevæge sig rundt mellem miniatureudgaver af danske og internationale arkitektprojekter, der tilsammen danner en storby signeret BIG.

Århus som europæisk kulturby?

Frem til 28. Februar – LYNfabrikken Årets første udstilling på LYNfabrikken byder også på den første udstilling nogensinde fra Andreas Halsteen Lemeche – manden bag Swingerklubben, hjemmesiden eventuelt.org og festkollektivet LOCO. Århus stiler efter at blive europæisk Kulturby i 2017, og Lemeche sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt Århus egentlig er en rimelig kandidat til titlen. Afvikler Århus i virkeligheden kulturen i stedet for at udvikle den?

Musik, musik, musik Februar – Voxhall Februar er også måneden, hvor Voxhall åbner dørene for en masse kendte såvel som mindre kendte navne i dansk og udenlandsk musik. D. 12.

Februar lægger art-rockbandet Moi Caprice vejen forbi spillestedet. D. 13. Februar er turen så kommet til de svenske halvbehårede mænd fra bandet MUSTASCH, hvor DJ Bager varmer op, og er du til energisk, jazzklingende, farverig disco, så skal du kigge forbi Voxhall d. 25. februar, hvor Sun Ship præsenterer et arrangement med fokus på kunstnere fra det amerikanske label og musikerkollektiv SKIRL RECORDS spiller op.

Billetter kan købes fra 120 kr.

KULTURKALENDEREN 28

DELFINEN

| KULTUR

FILMANALYSE AVATAR Da jeg i sin tid så traileren, troede jeg, at det var løgn. Blå væsener, grimmere end arvesynden rasler replikker af sig, der lyder så kunstige, at de får Dogville til at ligne en doku-soap. Efter at jeg så rent faktisk havde været inde at se filmen (hvordan skete det?), var jeg som hjernevasket og havde pludselig kun ros til overs for Avatar.

Senere så jeg filmen anmeldt i Smagsdommerne, der var ligeså hjernevaskede som jeg selv. Ingen havde et ondt ord at sige om Avatar.

Det undrede mig nu ikke på det tidspunkt. Jeg sad bare og nikkede og nød, at cremen af dansk kulturkritik syntes det samme som jeg. Avatar var alle pengene værd, en uskyldig historie om det gode mod det onde. Jeg gik ind på mit kammer og skrev en jublende anmeldelse af Avatar: Verdens dyreste film, pengene værd, uskyldig, universel historie blablabla.

Så stopper festen sgu!

Først da jeg sendte min anmeldelse til min ærværdige kulturredaktør, Katrine Villumsen, på nærværende blad, blev jeg vækket af min trance. Hun skrev tilbage til mig (og jeg håber hun vil tilgive, at jeg citerer en privat emailkorrespondance): ”Hvorfor er Avatar blevet så populær? Hvordan kan man producere en hel spillefilm om overnaturlige blå mænd? Personligt gider jeg ikke se film med mennesker og overnaturlige figurer, men når de to ting ligefrem begynder at forelske sig i hinanden, så stopper festen sgu!”

Det var en brat opvågnen, men pludselig kunne jeg huske min spontane væmmelse ved traileren og dens hæslige blå figurer. Og ja, hvad er det egentlig med den forelskelse? Hvad var det, der ikke var blevet sagt i smagsdommerne?

For der er nok at påtale i Avatar.

Blå mænd i stedet for indianere Ud over hæsligheden, kunne man for eksempel beklage, at historien ikke bare er universel, men kopieret.

Kritikpunkt 1: Avatar er Disney's Pocahontas, bare med blå mænd i stedet for indianere.

Kan du huske den? John Smith ankommer til Amerika og møder den indfødte Pocahontas, som han forelsker sig i, da hun viser ham, hvordan hendes folk lever i pagt med naturen. Men de indfødtes harmoni trues af kolonisternes jagt på guld i den nye verden.

Udskift John Smith med Jake Sully, Amerika

Langt fra uskyldig underholdning / Den perverse drøm om at være na’vi

med planeten Pandora, Pocahontas med Neytiri, kolonisterne med menneskene og guldet med stoffet ”unobtanium” (cirka utilgængelium), og du har plottet i Avatar.

Kritikpunkt 2: James Cameron har (igen, igen) lavet den dyreste film nogensinde. Denne gang ikke bare at lave, men også at gå ind og se. Med helaftens- og 3D-tillæg løber en billet op i omkring 120 kroner, med lokale variationer.

Så vidt den nemme kritik. Tilbage bliver stadig min redaktørs spørgsmål om, hvordan en film om ”overnaturlige blå mænd” kan blive så populær, og spørgsmålet om forelskelsen mellem menneskene og de blå væsener.

Avatar = ego = facebook-profil For hvad er det egentlig, Jake Sully forelsker sig i? De blå væsener, na’vi, er overnaturlige i den forstand, at de er ikke-mennesker. De er større, hurtigere og lever i harmoni med naturen.

Hovedpersonen er handicappet og forelsker sig tydeligvis i fantasien om at være noget mere perfekt, end det han er.

I psykoanalysen er det klassiske eksempel på denne situation forestillingen om det lille barn, der ikke rigtig kan styre sin motorik, og ser sit spejlbillede. Barnet opfatter spejlbilledet på en måde som sig selv, men samtidig også som noget mere perfekt, mere helt end sig selv og sin egen ustyrlige krop.

Denne følelse udvikler sig langsomt til subjektets forestilling om et jeg (ego). En personlighed, der stadig som voksen kan føles mere hel end sig selv.

Som når man kigger sin Facebook-profil igennem og synes, at den på en måde virker lidt mere perfekt, lidt bedre end en selv. Eller bare følelsen af, at man nogle gange kan gøre noget, man egentlig ikke synes passer til ens personlighed.

Facebook-profilen er vores fantasi om os selv, svarende til Jake Sullys avatar, der ikke er fysisk hæmmet og kan lære at leve i pagt med naturen og flyve på drager.

(S P O I

L E R-A

L E R T)

fast og giver god mulighed for at leve sig ind i en detaljeret fantasi om at blive til noget bedre, noget mere perfekt end det vi er (case in point, overnaturlige blå mænd = forelskelse).

Det er altså upræcist at kalde Avatar en uskyldig historie om det gode og det onde, som Smagsdommerne og jeg selv gjorde. Det er snarere vor samtids fantasi om menneskets ondskab, og drøm om at blive uskyldig. Filmen leger med ideen om at kunne skære al den dårlige samvittighed ved at være menneske (læs: klima-svin) væk og forvandle sig til en indianer (skrev jeg indianer? Jeg mente selvfølgelig na’vi).

Er det så en dårlig film?

Nej, fordi Avatar fanger slut-00ernes zeitgeist, som kun de fornemmeste popkulturelle produkter kan.

Men som en fantasi om at dræbe Mennesket og forvandle sig til en overnaturlig blå Klimamand, er den langt fra uskyldig underholdning (hvis noget sådant findes).

Den er tværtimod en pervers og tidstypisk antihumanistisk ego-fantasi. Og det er godt sådan.

Kasper Lundberg

Vi er alle Jake Sully Men Jake Sully er ikke bare Jake Sully. På spørgsmålet om hvordan filmen kan blive så populær, må man svare: fordi den rammer direkte ned i en bestemt fælleskulturel dårlig samvittighed. Vi er alle Jake Sully, og Jake Sully er vores avatar.

Skammen over, og den store historie om, at vi ødelægger Klimaet (med stort K) har sat sig

29

DELFINEN

KULTUR | ANMELDELSER

FILM

Nils Malmros Collection

Joel and Ethan Coen: A Serious man

Kan købes på DVD for 449 kr.

En seriøs film

Det hele begyndte, da Nils Malmros for første gang så Truffauts film Jules et Jim tilbage i starten af 1960’erne. Filmens ømme trekantsdrama rørte noget dybt i Malmros. Oplevelsen drev ham til selv at lave film. Film om erindringens og kærlighedens væsen. Og gudskelov for det.

I en periode hvor realismen i dansk film blev forkastet af modernisterne, gik Malmros sine egne veje. Malmros har hele tiden dyrket den nære hverdagsrealisme; de små hentydninger og uovervejede handlinger der driver dagligdagen.

I dag står hans film som en række originale værker fordi, han ikke fulgte den intellektuelle modestrømning, men lod sig inspirere af det nære; sine erindringer og oplevelser.

Tressernes Århus var en by uden et filmmiljø.

Ingen lavede film her. Det foregik i stedet i København. Malmros lavede, på trods af det, sin første film på locations rundt omkring i Århus, for penge han havde tjent ved nattevagter på hospitalet. Hans første film En mærkelig kærlighed som af en eller anden grund ikke findes i DVDboksen, var et forsøg på at lave et personligt remake af Jules et Jim. Anmelderne var ikke glade for debuten, og selv har Malmros udtalt, at han mener, at filmen var et knap så vellykket øvestykke.

Det virker dog en anelse mærkværdigt at lave en DVD-boks med alle hans andre film, men undlade den første. Hvad enten der ligger et økonomisk eller kvalitetsmæssigt rationale bag, så savner jeg debuten, som man savner en ven, man er vokset fra. Jeg savner at opleve den oprindelige Malmros, også selvom han er vokset fra sig selv.

30

DELFINEN

Malmros er spændende – ikke blot på enkeltsfilmsniveau - men især når man har muligheden for at betragte hans samlede filmproduktion. Malmros’ oeuvre er en sammenhængende, ja nærmest kluddermutteragtig indflettet størrelse, – og jeg vil vove at påstå, at ingen anden filmkunstner i Danmark kan prale af et så stringent værk. Med boks-sættet er der mulighed for at udforske det univers, som Malmros gennem årtier har bygget op. Et univers der foregår i Kommunehospitalets snævre mørke tunneler, i små lejligheder i det indre Århus, i Risskovs smukke skove, i store villaer i Højbjerg og i den unge Malmros’ forestillingsverden.

Barndommens glædelige, triste og fortrydelige øjeblikke går igen i stort set alle Nils Malmros’ film.

Med psykologisk dybde og minutiøst planlagt cinematografi skildrer filmene smukt kærlighedens betydning i alle perioder af livet: I barndommen såvel som i voksenlivet. Uden tung melankoli, som erindringsstykker har det med at svælge i, fortæller Malmros noget universelt om eksistens og den længsel efter kærlighed og anerkendelse, der kan drive os alle til at begå fejltagelser, vi senere vil fortryde.

Malmros Collection er et ’must have’ for alle fans, men bestemt også et kig værd for den uindviede.

Jeppe Knudsen

Accept the mystery! Denne gådefulde sætning står tilbage efter filmen, og man kan lige så godt makke ret, for én ting er sikker: Cohen-brødrenes seneste film er ikke letfordøjelig lørdagsunderholdning, og vil helt sikkert dele vandene mellem dem, der forguder den, og dem der hader den som pesten.

Tilsyneladende handler filmen om matematikprofessoren Larry Gropnik, hvis skilsmisse leder ham på en social deroute, hvor den ene groteske uretfærdighed afløser den anden. Larrys kone er ham utro med en nær ven af familien, en uduelig koreansk udvekslingsstuderende forsøger at bestikke ham for at bestå en eksamen, alt imens Larry selv er under evaluering i forbindelse med en mulig forfremmelse. Larry søger råd hos de lokale rabbinere, men bliver blot spist af med meningsløse lignelser, der intet gør for at lindre hans frustrationer. Det er kulsort og underspillet humor typisk for Coen-brødrene, men A Serious Man er ikke åben som f.eks. The Big Lebowski.

Filmens setting i et ærkejødisk miljø i 60ernes USA er gennemført udi den mindste detalje, og trækker på selvbiografiske elementer fra instruktørerne. Den får på alle tangenter med diverse jødiske klichéer, og det er i sig selv ret underholdende. Men nedenunder denne overflade flyder en understrøm af mystisk symbolik og tilsyneladende meningsløse elementer, som for alvor gør filmen seværdig.

A Serious Man er en film med dybe spirituelle undertoner: En moderne version af historien om den bibelske Job, der passivt udholder alle

Michael Haneke: Das Weiße Band Uskyldens uhyggelige potentiale de prøvelser, som skæbnen byder ham. Filmen fletter samtidig de religiøse elementer sammen med den moderne videnskabs paradokser: At Larry er specialist i kvantemekanik er ingen tilfældighed, og hans byldeplagede bror arbejder i hemmelighed på en matematisk ” mentaculus”, der tilsyneladende kan forklare universet. At sammenkæde de to tilsyneladende væsensforskellige elementer, religion og kvantefysik, er måske ikke revolutionerende, men det fungerer bare forbandet godt, for skjult i begge lurer i sandhed mysteriet, det paradoksale og uforklarlige. Som Gropnik udbryder, da den koreanske udvekslingsstuderende, der uden at forstå et klap matematik, hævder at have gennemskuet kvantemekanikkens kryptiske parabel om Schrödingers kat, der både er død og levende på samme tid: ”Even I don’t understand the cat!” Det samme kan siges om A Serious Man, der som religiøse skrifter ikke er entydigt logisk sammenhængende, men alligevel søger at illustrere et bagvedliggende højere mysterium. Jeg tror ikke, at jeg forstår katten, men det virker!

Christian Salling

Det hvide bånd slog Triers Antichrist i kampen om prisen for bedste film ved festivalen i Cannes.

Måske fordi Antichrist mindede for meget om Hanekes tidligere film til at kunne vinde palmer.

Den østrigske instruktørs tidligere film var næsten alle centreret om en enkelt, styg relation, der holder tilskueren i et klaustrofobisk jerngreb. Nok mest berømt i Funny Games mellem et ægtepar og de to unge voldsmænd-without-a-cause med hvide handsker.

I Det hvide bånd får vi et langt mindre klaustrofobisk set-up. Filmen lægger krimiagtigt ud, med en række mystiske begivenheder i en landsby umiddelbart før 1. verdenskrigs begyndelse. Langt vigtigere end, hvem der har gjort hvad, viser sig dog hurtigt at være børnene i byen.

Filmen er et gribende portræt af en generation, der skulle vokse op på den forkerte side af to verdenskrige. Krigene er hele tiden til stede, ikke mindst i forældrenes opdragelsesmetoder. Titlens hvide bånd, er et som to af børnene får bundet om armen og i håret for at minde dem om uskyld og renhed. Det hvide bånd peger både på Funny Games’ hvide handsker og 2.verdenskrigs swastikaarmbind, der endnu ikke er udtænkt, da filmen udspiller sig.

Den tilsyneladende uskyld og dets uhyggelige potentiale er det tema, der knytter Det hvide bånd sammen med Hanekes tidligere film, der afdækkede borgerskabets skjulte, betændte relationer. Haneke har fundet en ny metode, og det klæder ham.

Funny Games og Pianisten var film, der gjorde

et uudsletteligt indtryk, men efterlod én med eksistentiel kvalme. Det hvide bånd gør et næsten ligeså stort indtryk, og man kan anbefale den uden at frygte for sine medmenneskers psyke. Hermed gjort.

Kasper Lundberg

31

DELFINEN

KULTUR | ANMELDELSER

BØGER

Anne Mette Lundtofte: New York, New York (Ti vandringer i ti newyorkeres fodspor)

Terry Gilliam: T

Gyldendal

Gilliams sprudlend

New York er et evigt hit blandt opdagelsessøgende, hippe, kulturelle turister – unge som gamle – der tager til byen for at snuse til ”The Big Apple’s” mange seværdigheder og, ikke mindst, personligheder.

Selv havde jeg min første New York oplevelse i januar 2009, hvor jeg stod i Battery Park og bandede over de 12 minusgrader, dagen havde at byde på, mens jeg ventede på færgen, der skulle sejle os ud til Frihedsgudinden. Senere bandede jeg over den snuskede og beskidte stank fra byens Subway-system, som bestemt ikke var noget, jeg var vant til fra Danmark. Og sidst, men ikke mindst, bandede jeg gang på gang over New Yorkernes lidt reserverede personligheder, som var stik imod mine oplevelser med amerikanerne i Californien, hvor jeg på det tidspunkt havde boet i to år. Ja, januar var nok ikke den smarteste måned at rejse til New York sådan rent vejrmæssigt, men gang på gang måtte jeg alligevel spørge mig selv: hvor var de utrolige seværdigheder, som Politikens ”Turen går til New York” beskrev med så rosende adjektiver? Det spørgsmål har ligget og rumsteret i mit baghoved, lige indtil jeg faldt over bogen ”New York, New York”. Her viser danskeren Anne Mette Lundtofte en hel ny side af storbyen – en side fortalt gennem de lokales øjne. Lundtofte, der selv har boet i New York i 13 år, har interviewet byens mange personligheder, der hver især giver os læsere en indsigt i deres bydel og deres mange stamsteder. Forfatteren Paul Auster tager os med til Midtown, Afroamerikaneren Joe Hargrave giver os sit syn på Harlem og mordet på Malcolm X, The

32

DELFINEN

Velvet Underground grundlæggeren John Cale viser os rundt på Lower East Side, mens forfatteren Jonathan Lethem tager os med til Brooklyn.

Bogen er ikke noget historisk litterært værk (undertegnede læste den på to timer), til gengæld er det en rejsebog fortalt gennem storbyens bedste guider – de lokale. Ikke alene får man som læser en guidet tur igennem de mange forskellige bydele, som New York består af. Man får også en mini-biografi om de mange forskellige og alsidige personligheder, som Lundtofte har interviewet.

Dette understreger gang på gang, hvilken mentalitet man må besidde for at kunne slå sig ned i en storby, der har så mange forskelligheder og seværdigheder at byde på. ”Every person on the street of New York is a type. The City is one big theater where everyone is on display”, som den socialistiske aktivist Jerry Rubin engang sagde. Og det må man sige, at Lundtoftes 172 lange New York beskrivelse er bevis nok for.

Katrine Villumsen

Dværge, spejle og maskerede lurendrejere.

Instruktøren Terry Gilliam har med The Imaginarium of Dr. Parnassus lagt i kakkelovnen til en rutsjebanetur igennem gøglets og det klassiske karnevals magiske verden. Lad det med det samme være sagt: Hvis man synes om Gilliams skæve og finurlige univers, kan man ikke andet end lade sig forføre, så man efter filmen forlader biografen med et stort smil på læben og tonerne af lettere ustemt lirekassemusik ringende i ørerne.

Når man skal anmelde The Imaginarium of Dr. Parnassus, er det svært ikke samtidig at komme ind på de tragiske omstændigheder vedrørende filmens tilblivelse. Heath Ledgers alt for tidlige død var tæt på at kuldsejle hele projektet, men Gilliam formår alligevel at vende tragedien til et interessant tvist, idet Johnny Depp, Jude Law og Colin Farell udfylder rollen som Tony inde i Dr. Parnassus’ imaginære drømmeverden. Udover denne overdådige besætning finder vi Christopher Plummer i rollen som Dr. Parnassus, og Tom Waits leverer en elskeligt diabolsk Mr. Nick.

Tonys mange ansigter er på en gang et spændende greb, men muligvis samtidig dens akilleshæl. Heath Ledgers Tony er en meget tvetydig karakter, og det bliver lidt svært helt at komme ind under huden på ham. Måske et vilkår man må acceptere, når der kun har været en begrænset mængde optagelser at arbejde med, men Tony foretager nogle personlighedsskift, der til tider kan være lidt vanskelige at følge.

Rent visuelt er The Imaginarium of Dr. Parnassus klassisk ”Terry Gilliamsk” og overdådig. Gilliams

BØGER

am: The Imaginarium of Dr. Parnassus

dlende hurlumhejhus sans for det på en gang absurde og poetiske gør denne film værd at se, alene på grund af sin billedside. Men i modsætning til mange af andre visuelt stærke film i biografen denne vinter, evner The Imaginarium samtidig at holde seeren nysgerrig. Gilliams evne til at strikke et godt eventyr sammen, der, som et ægte hurlumhejhus, er konstant overraskende, unddrager sig de faldgruber af forudsigelighed, som mange store Hollywood-produktioner desværre falder i.

Filmen er først og fremmest en fortælling om den blomstrende fantasi og den gode historie, hvor det visuelle blot bliver ekstra pynt. Som sådan et forfriskende greb, der står i modsætning til de film, der først og fremmest sælger sig selv på tekniske landvindinger, eller hvor meget eller hvor lidt produktionen har kostet. Som Tony så rigtigt spørger: Can you put a price on your dreams? – Kan du sætte en pris på dine drømme?

Christian Salling

Per Fly: Kvinden der drømte om en mand Per Flys seneste film var trilogien bestående af Bænken, Arven og Drabet, og disse giver os forventninger om endnu et stærkt personligt drama med hans seneste film, Kvinden der drømte om en mand. Denne gang er filmen dog uden Jesper Christensen i en hovedrolle, og i stedet har Fly valgt Sonja Richter til den bærende hovedperson som ”K” i denne dansk/polske film. ”K” er modefotograf og møder pludselig den mand, hun længe har haft drømme om. I hendes drømme begår han selvmord, og hun kan naturligvis ikke lade være med at opsøge ham. Hendes fortælling om drømmene indfanger ham. De er begge gift, men de drages mod hinanden af kræfter udenfor dem selv. De kæmper begge mod den besættelse, som langsomt udvikler sig i dem. Halvt afskrækket af den kraft, der vågner, men også halvt pirret og tiltrukket af det ukendte. En accelererende besættelse, som let kunne falde igennem filmisk.

Men netop splittelsen mellem det perfekte liv, hun allerede lever, og den uimodståelige ”drømme”mand, portrætterer Richter flot. Der er virkelig nerve og smerte i hendes spil. Per Fly har undervejs i denne film valgt at benytte sig af nogle meget lange, tavse og meget intense takes. Desuden vælger han en række super close-ups af særligt ansigter, som giver et helt specielt udtryk.

Udtrykket kan minde én om en anden nyere dansk instruktør, Christoffe Boe, og hans leg med det filmiske kendt fra filmene Reconstruction og Allegro. Disse lidt utraditionelle klippemæssige virkemidler vil nok irritere nogen, fordi det er en uvant form. Men det at se tingene tættere

på og i længere tid end normalt giver en særlig fortættet oplevelse, som jeg synes underbygger de følelsesmæssige spændinger, der er så bærende for denne film. Selv sexscenerne har en særegen ynde over sig ved deres sanselige beskæring. Hvorfor nævne det? Det seksuelle spiller en stor rolle i affærers flygtige samvær, og når Fly vælger at vise sex temmelig eksplicit, understreger han dette.

Selvom filmen ikke er helt på højde med førnævnte trilogi, så har den sit helt særegne udtryk, der gør den seværdig. De særlige filmiske greb og historiens intensitet gjorde, at jeg sad tilbage med en følelse i kroppen, som jeg sjældent oplever i biografen. Jeg forstod ikke helt følelsen, men da det ikke var en skidt følelse, tænkte jeg, at det er noget særligt at blive rørt på en måde, man ikke har prøvet før.

Hvis du som jeg har fået en særlig forkærlighed for Sonja Richter efter Elsker dig for evigt, skal du ikke snyde dig selv her, for hun gør det godt. Og hvis ikke du lader dig afskrække af de lejlighedsvise lange sekvenser, så tror jeg, du vil få en god oplevelse i biografen med denne film.

Esben Rahr Gotfredsen

33

DELFINEN

KULTUR | ANMELDELSER

ARKITEKTUR /KUNST

Yes is More – BIG Bjarke Ingels Groups ARoS vestgalleriet Frem til d. 21. Februar I Vestgalleriet på ARoS er der zoomet ind på et af Danmarks mest succesrige og nyskabende arkitektfirmaer – BIG, også kendt som Bjarke Ingels Groups.

Som besøgende bliver man ført igennem et sort forhæng med tegneserieskrift og ind i selve galleriet. Her bliver man så på ny mødt af det tegneserieunivers, der er det altdominerende medie i BIGs arkitektur. På væggene udfolder sig en stor farverig tegneserie, og man kan via populære ”comic strips” læse sig til BIGs kreative tænkemåde. I et miks af citater og billeder samt 18 film, illustreres den evolutionære proces, som kendetegner BIG og arkitektgruppens tænkemåde.

I midten af lokalet kan besøgende bevæge sig rundt i mellem mere end 30 oplyste modeller af gruppens danske og internationale koncepter.

Diskussioner og modstand bliver til inspiration og udvikling af gruppens endelige design.

Bjarke Ingels følger os godt på vej i sine frække, kontroversielle arkitekturprojekter, som den danske og internationalt anerkendte tegnestue har skabt siden 2005. BIG beskæftiger cirka 60 arkitekter og konstruktører, og i 2008 fik gruppen prisen for ’bedste boligbyggeri’ på World Architecture Festival i Barcelona for byggeriet ”VM bjerget” i Ørestad i København. Det er da også et af de arkitektoniske projekter, der springer en i øjnene, når man går rundt i det lille lokale, der bevidst overdynger en med informationer, citater, film og oplysninger.

I bedste tegneserie-stil bedyrer Bjarke Ingels, at Danmark er flad som en pandekage, og man må

34

DELFINEN

derfor selv skabe bjerget, hvis man vil bo på et.

VM Bjerget er derfor et boligbyggeri i flere etager udformet som et bjerg med udsigt og stil, som sender ens tanker i retning af de kendtes boliger i The Hollywood Hills. I stedet ligger boligen rent faktisk i den foreløbige grå Københavnske Ørestad, men her stopper legen ikke. Finder man byggeriet på Google Earth, kan man se, at det er formet som bogstaverne VM, deraf navnet. Og det er netop denne form for nyskabende og legende tankegang, som sætter BIG gruppen i en liga for sig selv. Mange af deres projekter er præget af et grønt, innovativt og miljø-venligt initiativ. Og så er deres ideer så nyskabende og, ja, nærmest tegneserie-agtige, at man ikke skulle tro, ideen rent faktisk var mulig, som eksempelvis gruppens ide til den danske pavillon ved verdensudstillingen i Shanghai 2010. Når udstillingen er ovre, er det BIGs ide, at hele verden skal kende til de cyklende, miljøbevidste danskere. Projektet, som i galleriet både kan ses udformet som en model i midten af lokalet eller på væggen som en tegnet skitse med illustrationer og citater fra Bjarke Ingels, er udformet som et stort dobbelt-spiralformet bånd, der fører den besøgende fra grunden og med to sving op i tyve meters højde – og ned igen.

Hele bygningen er forsynet med cykelstier og bycykler til fri afbenyttelse for publikum. Bjarke Ingels tegneserie i ARoS’ Vestgalleri, som viser ideen bag den danske pavillon, sammenligner på bedste tegneseriemåde lille Danmark med det store Kina, hvor udstillingen finder sted. Her viser han, hvordan Shanghai og København begge

er havnebyer – dog med den slående forskel, at Shanghai er en stor, masseproducerende, forurenende metropol, hvorimod København har et havnebad midt i byen med havnevand så rent, at københavnerne om sommeren kan tage sig en forfriskende dukkert. Og det er netop denne grønne, miljøbevidste stil, som BIG har tænkt sig at blære sig med til verdensudstillingen, hvor selveste Den Lille Havfrue bliver fløjet til Shanghai og placeret i et bassin fyldt med vand fra Københavns havn. Og så er der i øvrigt fri badning til alle, der skulle have lyst til det. Selve udstillingen på ARoS er et godt eksempel heri, og mens man går rundt i Vestgalleriets alt for lille lokale, føler man sig unødigt bombarderet med alverdens oplysninger, miljø-rigtige pegefingre og kontroversielle originale ideer. Men så snart man forlader Vestgalleriet, går det op for en, hvor passende det lille, i udstillingens anledning nærmest klaustrofobiske lokale, er for selve gruppens motivation, og hvordan disse nyskabende ideer rent faktisk ikke kun fungerer som BIGs show off, men derimod også viser en arkitektonisk fremtid indenfor en miljørigtig, nyskabende og grøn verden. Og det er netop denne attitude og overload af nyskabende ideer, der driver Bjarke Ingels Group og som står for deres danske og ikke mindst internationale succes. Yes is More!

Katrine Villumsen

KULTUR | INTERVIEW

At lave film er hårdt arbejde og håndværk Et interview med Søren Kragh-Jacobsen

bliver for selvcensurerende. ”De ved jo godt, hvad de kan komme af med til tv-stationerne. Så hvis du kommer med en eller anden skæv ting, så tror jeg sgu ikke, du kommer igennem.

Altså, Lars von Trier havde ikke en chance i dag.”

Mifune, von Trier og sølvbjørnen Netop Lars von Triers skæve idé om dogmefilm blev startskuddet til det, der i dag betegnes som dansk films guldalder. ”Lars ringede til mig og spurgte: kunne du tænke dig at være med i noget der hedder dogme? Jeg spurgte: må der være film i kameraet? Det måtte der, og så var jeg med. Lars’ overskrift på dogme var, at vi skulle få glæden ved at lave film tilbage, og det kunne jeg forholde mig til”, husker Søren Kragh-Jacobsen.

Samtidig husker han også nervøsiteten omkring at skulle i gang med det nye projekt. ”Lars og Thomas var nærmest udråbt til verdensmestre af nogle anmeldere. Og jeg skulle først til at i gang, da de stod på scenen i Cannes og modtog palmer. De to narhoveder i deres smokinger”, griner han.

Søren Kragh Jacobsen beskriver sin egen dogmefilm ’Mifunes sidste sang’ som ”dogme light”. ”Jeg ville lave noget lyst og venligt og sjovt.

Historien er måske banal, men den fungerede på sine egne præmisser”, siger han og forsvinder et øjeblik tilbage til Lolland, Mifune og sølvbjørnen.

Filminstruktør Søren KraghJacobsen har været i den danske filmbranche i mere end 30 år. Han lufter sine tanker om den aktuelle debat om krise i dansk film, og fortæller om dogmeeventyret med vennerne Lars von Trier og Thomas Vinterberg.

ORD | MARLENE JAKOBSEN

”Du behøver altså ikke tage skoene af. Er det sådan noget man gør i Århus?”, siger Søren KraghJacobsen forundret og let drillende, i entreen på Østerbro. Tonen er lagt fra start. Bestemt, men venlig. Han viser op på sit kontor på tredje sal. På øverste hylde i en reol står filmpriserne, heriblandt den berlinske sølvbjørn, som til en vis grad minder om dens ejer. Lidt krøllet og lodden i betrækket, men rank med oprejst pande og åbne arme.

Krise og skæverter Venlig bjørn eller ej, så er filmbranchen ikke for tøsedrenge.

”Alle ved, at instruktørjobbet er et, du selv har valgt. Og det er svært at leve af det, hvis ikke du er med der, hvor det sner”, lyder det fra den garvede filminstruktør.

Derfor har Søren Kragh-Jacobsen heller ikke meget til overs for Peter Aalbæk Jensens nyudråbte filmkrise. ”Branchen har aldrig været stærkere og haft så meget talent som nu. Det er ikke filmarbejdernes lønninger, der giver store budgetter, det er fordi, man skal dække hullerne fra alle de film, der flopper. Så jeg tager Peter Aalbæks højtskrydende udtalelser med et meget stort gran salt.”

Ifølge Søren Kragh-Jacobsen er der snarere tale om, at tv udvander markedet, og at producenterne

Film kræver kapital og håndværk Dogmesucceser og guldalder kan syntes meget langt væk i dag. Ikke bare tidsmæssigt. Søren Kragh-Jacobsen peger på tv-stationerne og regeringen som de to store syndere i filmbranchen. ”Der er ingen risikokapital, og alt bliver rettet ind, det er der, hvor vi er nu. Venstreregeringen er fantasiløs og det hedder ’forretningen Danmark’.

Regeringen er meget dårlige til at forklare den danske befolkning, hvad kunsten i virkelighed betyder for den kreative måde at tænke på”, lyder kritikken fra filminstruktøren.

Dertil kommer den store indflydelse som tv-stationerne, med sine årlige 145 millioner støttekroner, har fået på dansk film. ”Det er en idiotisk konstruktion, at tv skal ind med halvdelen af pengene eller mere og sige, det passer ikke til vores seere. Og der er ingen tvivl om, at der sidder nogle smagsdommere og synes, det skal passe ind i det store Hr. og Fru Danmark koncept.”

Han benægter ikke, at instruktørerne og manuskriptforfatterne også bør tage en snak med hinanden, for som han siger, ”Så er det jo ikke kun de andres skyld.”

Søren Kragh-Jacobsen ender der, hvor han begyndte, og taler med 30 års erfaring. ”Det er et håndværk at lave film. Det er 95 procent hårdt arbejde og fem procent talent.

Kunsten udspringer ikke bare af nødvendigheden.

Vi skal ud og banke til den, og så tror jeg, der er en skide god økonomi i det, vi laver.” 

35

DELFINEN

KULTUR | TEATERGUIDE

GUIDE: TEATERFORÅRET 2010

I oktober bragte Delfinen en guide til efterårets teaterforestillinger af vores teaterskribent Esben Rahr Gotfredsen. Han følger her op med et overblik over de mest lovende opsætninger i de kommende måneder, der både byder på besættelsesdrama, et nyt stykke fra Christian Lollike og Ibsen i opdateret outfit.

ORD | ESBEN RAHR GOTFREDSEN

Globen Aps 27/1-13/2 - Teater Katapult

Efter finanskrisen efter sigende er peaket, kommer her et stadig meget aktuelt stykke om et par fyldt af drømme, som bliver fanget på toppen af boligboblen med en gæld kun lige tilpasset deres økonomi. At blive stavnsbundet til sin lejlighed på grund af markedets kollaps må være en hård prøvelse, men det er meget relevant at portrættere, måske særligt af hensyn til os, der ikke har prøvet det. Jeg har altid synes godt om samtidsaktuelle teaterstykker med satirisk brod. Jeg har på fornemmelsen, at dette stykke sætter tingene på spidsen, men det er jo sådan teatret tvinger os til at se de livssandheder, som dets drama udspringer af.

Et dukkehjem/Noras sønner 29/1-13/3 - Scala, Aarhus Teater

Jeg glæder mig virkelig til denne spændende dobbelt forestilling hvor vi kommer til at se en af Aarhus Teaters store skuespillerinder Anne Sofie Espersen (tidligere Byder) i rollen som Nora og den gakkede Thomas Bo Larsen som Helmer. Men det er ikke kun castet, der bør tiltrække jer; det er også nyfortolkningen og moderniseringen af Ibsens klassiker, som anden halvdel Noras sønner står for. Forestillingen spiller allerede, så kom af sted! Som et ekstra twist har Aarhus Teater valgt at hyre den tyske skuespiller Milan Pechel fra det eksperimentelle tyske teater Volksbühne som instruktør. Det bliver spændene at se resultatet af dét eksperiment.

Kærlighedskarrusellen, Skuespillerskolens Afgangsforestilling 26/2-20/3 Stiklingen, Aarhus Teater

Et nyt kuld skuespillere er snart klar til at erobre vores lands scener, tv-skærme og biograflærreder, men først skal de spille deres afgangsforestilling for os, der gerne vil se dem i deres spæde begyndelse. Her skal de vise deres værd, inden de skal ud og slås for deres arbejde. Derfor vil denne forestilling med et så klassisk tema som kærlighedens forviklinger betyde så meget for dem, at det burde garantere os nærvær og nerve. Men nye som de er, kan vi vente os hvad som helst. Sæt forventninger højt eller lavt efter temperament, men check dem ud, for de er kun helt nye denne første gang.

36

DELFINEN

Besættelse 26/3-29/4 – Svalegangen

Denne forestilling tager fat i den fascinerende dobbelt-besættelse, som var til stede i Danmark under anden verdenskrig. Det folk, der var besat af tyskerne, og de, der blev besat af den nye ideologi. Forestillingen her tager udgangspunkt i en kvindes dobbeltliv som kommunist og Gestapo-stikker. Var hun drevet af rent pengebegær, eller var hun overbevist idealist? At få et blik ind i en person, som man som udgangspunkt betragter som en ”djævel”, pirrer nysgerrigheden. For hvad er der derinde? Ren råddenskab eller et gennempassioneret menneske? Et kig ind i et knapt så beskrevet og mere mørk del af vores besættelseshistorie, skulle bestemt være værd at bruge en aften på.

Fremtidens historie 31/3-1/5 - Studioscenen, Aarhus Teater

Christian Lollike er kendt for at tage fat om tabuiserede og aktuelle emner, hvilket altid gør hans forestillinger interessante. Denne gang udstiller han tidens buzzword globalisering og politikernes håndtering af den. Nu er det på sin plads, at jeg må erkende en fejl fra min forrige omgang af anbefalinger. Undskyld gamle…, der spillede dette efterår var Christian Lollikes afgangsforestilling fra dramatikeruddannelsen og ikke hans nyeste stykke. Det er derimod Fremtidens historie, som vi får lov at nyde efter, at de har haft ”lånt” manuskriptet i København.

Som husdramatiker er Lollike vel næsten sikret opsætning. Men når et nyt manuskript bliver sat op i to forskellige opsætninger, både hvad angår instruktør, skuespillere etc., og det på Det Kongelige Teater og den største landsdelsscene Aarhus Teater, så må der være mere guf og gods i det end sædvanligt. Alene af den grund skal du se forestillingen. Så kan man jo altid håbe på, at noget godt skuespil også kan løfte forestillingen.

Let Opklaring 27/4-15/5 - Entréscenen

Dette er den nyeste forestilling fra gruppen Von Baden. De har i deres foregående tre år på arbejdslegat på Svalegangen taget fat i nogle meget potente emner og suppleret dem med provokerende in yer face skuespil. Nu er de klar med en forestilling, der lyder mere tilforladelig, men gruppen har forestillinger som Penetrator på samvittigheden, så titlen på det nye stykke kan godt vise sig at være meget misvisende. Den handler da også om danske soldater på krigsmission. Så hvis du er klar til at gamble med oplevelsen (og ikke bare gå til den sikre feel-good forestilling) og måske din nattesøvn check Let opklaring ud på Entréscenen

Quongafest

29/4-2/5 - Katapult og Rosenteatret For tredje år i træk samles unge ambitiøse skuespillere, instruktører, dramatikere, scenografer etc. fra særligt Østjylland, men også fra resten af landet. Sammen viser de deres seneste forestillinger og performances i løbet af en fire dages festival. Så hvis du vil se, hvad der spirer fra undergrunden af teaterlivet og fra dem, der bare ikke kan lade være, så kig forbi til en forestilling eller fem. Det bliver kun billigere per forestilling, jo flere du ser, så for en studerende, der skal have fyldt op på kulturkontoen på en billig måde, er det her stedet.

37

DELFINEN

KULTUR | TEATERGUIDE

...Krøllen på værket: de korte bemærkninger Som jeg skrev i oktobernummerets anbefalinger, men som bestemt tåler en gentagelse, så ser jeg frem til at se en af mine favoritskuespillere Victor Marcussen i titelrollen som Osvald Helmuth i Svalegangens opsætning Osvald, som spiller hele februar. Hvis du vil se en af Århus’ mest rutinerede og en af de få autodidakte skuespillere, og samtidig høre viseskatten fra vores bedsteforældres tid, så er dette forestillingen. En ting, som de fleste kan relatere til her efter eksamenerne, vil være at høre ølhunden glamme.

Osvald

Hvis du syntes om De døde venner: tilbage, så spiller Teater Gelderak endnu en forestilling på Teater Katapult fra 15-23/4. Den lader til endnu engang at være ladet med sort humor og skæve vinkler, og den bevæger sig igen i dødens grænseland, om end den synes mindre blodig.

Slagmark I, II, III og IV 12-15/5, Svalegangen. Her er fire forestillinger om parforholdets kampplads - i konstellationen mand/kvinde, kvinde/kvinde, mand/mand - og en om, hvordan det ændrer sig, når man bliver gammel. Du kan se dem hver især, i par eller hele pakken. Jeg føler mig altid draget af serier, der på den måde går i dybden med et tema, men man har selvfølgelig kun så meget energi.

Til slut for dem, der ikke vil være foruden de kendte ansigter, så spiller Paw Henriksen i Fobiskolen fra Mammutteateret – 23/4-21/5 på Scala, Aarhus Teater.

De døde venner: tilbage

Oversigt over teatre i Århus Professionelle teatre: Århus Teater: På den store gamle scene spiller Århus’ teaterverdens blockbustere, men teateret har også en halvstor scene (Scala) og to intimscener (Studio og Stiklingen) med mere eksperimentelle forestillinger.

Desuden gæster Peter Schaufuss Balletten normalt teatret hver sæson. Dette er mere tvivlsomt efter at balletkompagniet har mistet sin statsstøtte. www.aarhusteater.dk Svalegangen: Som byens andet store teater leverer Svalegangen også en række forestillinger af høj kvalitet - både egenproduktioner og gæstespil af meget forskellig karakter. www.svalegangen.dk Katapult: Byens åbne scene, hvor både unge talenter og prøvede kræfter spiller intime forestillinger på teaterets lille scene. www.katapult.dk Entréscenen: på denne delvist åbne scene spiller forskellige typer af forestillinger, dog med en vis vægt på eksperimentelt og performance-teater. Tidligere år igennem f.eks. Junge Hunde festivalen. www. entrescenen.dk Archauz: Byens store danseteater med udspring i Mancopy Dansekompagni www.archauz.dk Granhøj Dans: Turnerende danseteater. www.granhoj.dk Århus Musikhus: Her spiller de store turnéforestillinger og operaen foruden naturligvis en masse koncerter. www.musikhusetaarhus.dk Amatørteatre: Rosenteatret: på denne midtbyscene spiller både nyskreven dramatik og klassikere. www.rosenteatret.dk Opgang 2: Integrations- og livsteater www.opgang2.dk Gellerupscenen: Ungdomsproduktioner. www.gellerupscenen.dk

38

DELFINEN

RETRO Kassettebåndet - Om dengang alle otte-årige piratkopierede og samplede musik ORD | PUK FREDERIKKE QVORTRUP

I en tid hvor så godt som alle render rundt med

enten iPods eller mp3-afspillere, bør vi engang imellem sende en varm tanke til deres moder; kassettebåndet, kassettebåndafspilleren og walkman’en. Vi har vel alle, os der var børn i 70’erne, 80’erne og 90’erne, siddet krumt bøjet over en ordentlig klods af en optager og overspillet vores egne bånd med fed musik eller vores egne stemmer og versioner af popsange foranlediget af et synkront tryk på to knapper.

Børnepirater I dag er kopi-piraterne et jagtet folk, men hvis vi trykker på rewind på mindeknappen et øjeblik, var det så ikke netop piratkopiering, vi børn fik en del tid til at gå med på børneværelset? Jo, det var det.

Skønt producenterne gjorde, hvad de kunne for at kopiering ikke skulle foregå ved at lade små huller være i bunden af båndet (på denne måde vidste båndoptageren på mærkelig vis, at det ikke var et bånd til optagelse), var der råd for denne hindring: Klisterbånd. Ved at placere en strimmel over hullet på kassettebåndet var optageproblemet nemt løst.

Vi kunne ikke stoppes dengang.

Os der var børn dengang samplede altså det ene bånd efter det andet med tidens musik. Dog var det et grelt irritationsmoment at skulle spole frem og tilbage på begge sider af kassetten for at finde yndlingsnummeret. Derfor optog man gerne det fede Disneynummer eller Roxette op til flere gange på ét bånd, så man slap for at skulle spole hele tiden.

Og så var man også klar til at gå en tur, hvor folk kunne se én med hørebøffer spændt på hovedet og en walkman i jakkelommen, der matchede de flotte gamacher og gav god attitude.

Smølf eller fuld mand?

Hvis der skulle være sjov i gaden, var båndoptageren også en herlig kilde til morskab: Ved at trykke på enten fast eller slowknappen kunne man få sine popidoler til enten at synge

enormt hurtigt med smølfestemmer eller lyde som fyldebøtter. Det var jo næsten for skørt.

Tit tog spolelegen overhånd, hvilket som regel resulterede i den velkendte lyd af båndet der satte sig fast i afspilleren. I disse tilfælde skulle man forsigtigt forsøge at rulle båndet ind i spolen igen ved at dreje på én af de hvide plasticspoler med lillefingeren eller bunden af en blyant. Det var en langsom affære, der krævede præcision. Hvis båndet ikke var til at redde, kunne man sende sin båndsalat til Rasmus Radiomus, som så åd det i æteren godt støttet af sin ven, Christian. Hvor fik de det fra?

Reolen på børneværelset var i stedet for CD’covere fyldt med rækker af små plastickassetter med små billeder af musikgrupper eller tegninger.

Kassetten var en form for lukket tacoskal som kunne vrides åben, så båndet stod fremme lige til at snuppe i en ruf. Var det en avanceret form for bånd, kunne det komme med en billedbog. Det

gav muligheden for, at man kunne høre eventyr eller lytte til en genfortælling af en film fx Jurassic Park læst op af en mand, der lagde stemmer til alle karaktererne – også gerne damerne. Man kunne samtidig kigge i den tilhørende bog og følge med på billederne og skulle blot bladre, når man hørte denne lyd; pli-i-i-ng.

Nu hvor gammeldags pladeafspillere har fået en fantastisk revival, kunne man også spørge, om kassettebåndet og walkman’en måske også kunne komme på mode igen. Dette er sikkert usandsynligt, da denne gamle pendant til en iPod i virkeligheden er temmelig teknisk irriterende sammenlignet med nymodens apparater. Men lad os mindes dette raslende stykke musikgemmested og glæde os over al den umanerlige sjov, den gav os dengang og huske, at piratgruppen formentlig ikke er så interesseret i at komme efter dig, hvis du vælger at kopiere på bånd. 

39

DELFINEN

SATIRE |

Delfinens dykkerredaktion præsenterer: De nye private universiteter Videnskabsminister Helge Sander har netop fremlagt et udspil, der skal skabe favorable vilkår for oprettelsen af private universiteter og gøre det muligt at privatisere eksisterende universiteter.

Det er lykkedes Delfinens dykkerredaktion at få fat i Videnskabsministeriets planer for fremtidens danske universiteter. Her løfter vi sløret for tre af de nye private universiteter, som skal udklække fremtidens konkurrencedydige akademiske herrefolk og gøre Danmark til verdensmester i vidensboksning.

Cheminova University Centre for Advanced Brazilian Contamination Aarhus Universitet nedlægges i sin nuværende form, men genåbner som et privat universitet drevet af Cheminovas bestyrelse. Bestyrelsen har på forhånd bekendtgjort, at man sætter forskningsfriheden højt. Derfor vil man i en bred tværfakultær indsats lade det være helt op til institutterne selv, hvordan de med deres frie forskning bedst promoverer Cheminovas produkter i ind- og udland. Til lejligheden oprettes en ny universitetsavis med navnet ’Tavshedsklausulen’, der skal fremme den interne diskussion på universitetet ved Harboøre Tange.

Universitetet for studier af læringens autopoietiske rekonfigurationer i den funktionelt differentierede modernitet Som Danmarks Pædagogiske Universitet og dekan Lars Qvortrop længe har gjort opmærksom på, er absolut nødvendigt med en mere akademisk funderet læreruddannelse i Danmark. Nu tager DPU skridtet fuldt ud. Under det folkeligt forkortede navn USLARFDM vil det nye private universitet uddanne fremtidens folkeskolelærere, der vil få den grundige indføring i Niklas Luhmanns analytiske apparat, som er påkrævet, hvis man skal kunne undervise 10-årige i dansk i nutidens hyperkomplekse samfund.

Helmuth Nyborg University Centre for the Optimization of the Female ’Brain’ Efter i årevis at være blevet hængt ud for sin kontroversielle forskning og videnskabeligt funderede påvisninger af kvinders underintelligens i forhold til mænd opretter psykologiprofessor Helmuth Nyborg sit eget universitet. Universitetet skal se på, om den kvindelige hjerne står til at redde og komme med strengt videnskabelige bud på, hvordan vi i fremtiden undgår, at der kommer dumme mennesker til verden.

40

DELFINEN

41

DELFINEN

for studerende i Århus

Delfinen søger skribenter

Er du interesseret i at formidle din faglige kunnen, udforske og skrive om det århusianske kulturliv eller bedrive undersøgende kritisk journalistik? Så er Delfinen stedet for dig.

Delfinen er magasinet af og for de studerende på Aarhus Universitet.

Magasinet er modsat de øvrige institutblade uafhængigt af universitetet.

Vi kan derfor tage historier op, som de andre blade ikke kan. Vi er de studerendes vagthund.

Delfinen er mere end en kritisk stemme. Vi forsøger at dække kulturlivet bredt i det århusianske. Og vi forsøger at være en tværfaglig portal, hvor alle faggrupper på universitetet kan komme til orde og formidle relevant viden.

Lyder det interressant?

Så kom til åbent redaktionsmøde på Studenterrådsgangen, Nordre Ringgade 3, 8000 Århus, d. 3. marts 2010 kl.19:00.

Alle er velkomne.

42

DELFINEN

delfinen@sr.au.dk

danmarks Første teaterForestilling om Finanskrisen Teater Katapult præsenterer

ALTID 10 % ST

UDIERABAT

Finanskrisen – nu som ren underholdning!

27. januar – 13. Februar Satire om Camilla og Christoffer, der netop har købt drømme-glas-lejligheden i Ørestaden med udsigt over marker og tæt på storbyen.

Problemet er bare, at de to går fra hinanden, før de overhovedet når at flytte ind. i mellemtiden har finanskrisens rØde zone i september/oktober 2008 gjort sit indtog og lejligheden bliver sværere og sværere at få solgt. Christoffer bliver fyret, og de er nødt til at flytte ind... sammen... Lejligheden deles op med kridtstreger, og en fremmed fra Malmø flytter ind. Han er investeringsrådgiver i en bank og han bliver lun på Camilla... i forestillingen er der forbindelser til nogle af epi-centrene for finanskrisen – new York, detroit, reykjavik. Via GooGLe eartH besøger du dem og bliver udstyret med HØreteLefoner... og mere skal ikke afsløres.

Men der bliver rig lejlighed til at Grine!

Køb værket i

Stakbogladen

30% rabat til alle studerende billetter: 8620 2699 // www.katapult.dk

Åbningstider mandag-fredag 10.00 - 17.00 Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. tlf 86128844 www.stakbogladen.com books@stakbogladen.com

43

DELFINEN

To ledige stillinger i AUS’ sekretariat Efter hhv. 2 og 3 års ansættelse fratræder AUS’s økonomiansvarlige og klubkonsulent deres stillinger, da de nu er færdige med deres studier. Derfor søger AUS nu en ny økonomiansvarlig og klubkonsulent, som kan tiltræde pr.

1. marts. Den økonomiansvarlige har ansvaret for et større budget og har bl.a. til opgave føre regnskab, betale regninger og administrere AUS’ forskellige støttepuljer, mens klubkonsulenten bl.a. har ansvaret for AUS’ Idrætsdag, som afholdes i samarbejde med Danmarks Største Fredagsbar og vil derudover skulle overtage et projekt om formulering af AUS’ fremtidige vision og mission. Du kan læse mere om de to stillinger på www.aus.dk.

ASVs nytårsstævne 2009 da jægerne i år kom på skudhold af næsten usædvanligt mange fløjlsænder, der er en kærkommen variation til edderfuglene, som ellers er dem, der bliver skudt flest af på havjagterne.

Ligeledes bød de to landjagter på store oplevelser. På årets kommunale jagt i skovene ved Marselisborg fik 4 unge jægere oplevelsen af at nedlægge deres første rådyr. Men også foreningens formand for bådudvalget og foreningens kasserer havde held i ’bøssen’. Kassereren tilmed med to nedlagte rådyr. På billedet nedenfor ses den stolte kasserer, Jens Haj, i selskab med en flot rå og to misundelige jægere.

AUS’ nye motionscenter

På jagt med Jydsk Akademisk Jagtforening For jægerne i Jydsk Akademisk Jagtforening er jagtsæsonen ved at være over og det er tid til at gøre status over foreningen aktiviteter. Hen over sæsonen har foreningens medlemmer flittigt benyttet sig af foreningens jagtpramme og motorbåd; og det med et flot jagt udbytte. Det er i Danmarks gratis at drive havjagt, hvorfor det er en flittigt brugt jagtform blandt jægerne i det århusianske studentermiljø.

Foruden havjagten har det været muligt for medlemmer at deltage på fire jagter til meget studentervenlige priser arrangeret af foreningen. To kutterjagter og to landjagter. Årets første kutterjagt skilte sig ud fra tidligere kutterjagter,

44

DELFINEN

Aarhus Studenternes Volleyballforening, som i år kan fejle sit 50. års jubilæum, afholdte den 28.-29. december deres årlige nytårsstævne. I alt deltog 35 hold fra hele landet i årets turnering, hvilket er lidt færre hold end sidste år. Det var dog et lige så sjov og velholdt stævne, som det plejer at være. Et af stævnets fineste traditioner er festen om aftenen efter den første spilledag, hvor der igen i år blev serveret en lækker tre retters menu efterfulgt af kolde fadøl til studentervenlige priser, lidt ”disko dasko” med de mange søde piger (som ASV er kendt for) og muligheden for at drikke modstanderne en stemning til, så de hopper lidt mindre højt i kampene dagen derpå.

Et mindre prangende jagtudbytte kom der ud af foreningens jagt i Foulum, hvor Forskningsenheden hos Jordbrugsstudierne ved Aarhus Universitets igen i år havde inviteret jægere fra JAJ. Denne jagt bød kun på to nedlagte fasaner og en forskrækkelse af rang til en tredje fasan, da et urutineret skud hagl kom blæsende forbi det stakkels kræ uden at ramme

AUS’ nye motionscenter Nu står AUS’ nye motionscenter endeligt klar efter mange års hårdt arbejde med at finde nye lokaler. Med de nye lokaler på Otto Ruds Gade på Trøjborg, kan AUS også i fremtiden tilbyde billig træning til studerende i Århus. Centeret byder både på cardiotræning, frivægte, div. træningsmaskiner og træning med ketlebells. Med henblik på at skabe et motionscenter, som henvender sig ligeligt til begge køn, har vi derudover ansat en dygtig kvindelig instruktør, som sammen med de to andre instruktører står til rådighed for vores medlemmer. Læs mere om priser og tilmelding på vores hjemmeside: www.aus.dk.

STUDENTERRÅDETS SIDER STUDIELIV For langt de fleste universitetsstuderende fylder studiet meget i tilværelsen. Du oplever måske, at tiden på universitetet og med de mennesker, du møder her, tager det meste af din tid. Sådan er det at være studerende, og derfor er det også vigtigt, at du trives med dit studieliv.

Det gode studieliv kan betyde flere ting.

Helt basalt handler det om at trives i både sociale og faglige sammenhænge på universitetet, men også, at du har det godt, når du har fri.

En god studiebolig til en studentervenlig pris kan derfor have betydning for, om du trives med dit studieliv. Alt for mange studerende er nødt til at rejse langt hver dag for at komme til og fra universitetet.

Derudover bor mange studerende i meget dyre lejelejligheder, som kan gøre det svært at få råd til sund og nærende kost eller til at koble af med en tur i biografen eller teatret.

I denne måned sætter Studenterrådet med to artikler fokus på studieliv og studiemiljø i bred forstand.

Borgmester Nicolai Wammen lovede i den kommunale valgkamp sidste år, at der er nye studieboligere på vej til de århusianske studerende. Studenterrådet har konfronteret borgmesteren med løfterne.

Derudover giver de to nyindvalgte studerende i Aarhus Universitets bestyrelse deres bud på, hvordan hverdagen som studerende kan blive endnu bedre.

God læselyst!

Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Kollegierne i universitetsparken har eksisteret siden 1935 og huser idag godt 500 universitetsstuderende.

HVEM ER STUDENTERRÅDET? Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet. Vi arbejder for at sikre de studerendes rettigheder og forbedre de studerendes vilkår på Aarhus Universitet og på landsplan.

Studenterrådet er derfor dit talerør på universitetet og er repræsenteret på alle niveauer for at sikre størst mulig indflydelse for de studerende.

Fra fagrådene på alle uddannelser,

Studienævn og Akademisk Råd til Aarhus Universitets bestyrelse og Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder for de studerendes vilkår på landsplan.

Studenterrådet tilbyder derudover studierelevante kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og andre services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C Tlf.: Fax E-mail: Web:

8942 5464 8942 5474 sr@sr.au.dk www.sr.au.dk

Sekretariatet har åbent: Man-tors kl. 9-14.30 Fredag kl. 9 -13 45

DELFINEN

TEMA: STUDIELIV ÅRHUS FÅR 1.500 NYE STUDIEBOLIGER

Dette løfte gav borgmester Nicolai Wammen de århusianske studerende under den kommunale valgkamp i november 2009.

Af Louise Holm Thomsen, thomsen@sr.au.dk & Lea Pasgaard, pasgaard@sr.au.dk

Under valgkampen sidste år inviterede Studenterrådet i samarbejde med andre organisationer borgmester Nicolai Wammen til valgdebat på Aarhus Universitet.

Her kom borgmesteren, på baggrund af et spørgsmål fra Studenterrådet, med løfter om, at Århus inden 2014 vil blive beriget med 1.500 nye studieboliger, et internationalt kollegium samt et kollegium for enlige forældre. Studenterrådet er gået borgmesteren på klingen for at finde ud af, om løfterne stadig står ved magt.

Under den kommunale valgkamp lovede du 1.500 flere studieboliger i Århus, et internationalt kollegium og et kollegium for enlige forældre. Står du stadig ved dette løfte?

Nicolai Wammen: Det er klart, at jeg fortsat vil arbejde for at føre disse løfter ud i livet. Vi har i princippet finansieringen af de 1.500 studieboliger på plads. Når det gælder det internationale kollegium og familiekollegiet, er der stadig nogle uafklarede forhold, som vi er ved – eller skal til – at undersøge. For eksempel er det internationale kollegium stødt på nogle tekniske barrierer. Men jeg vil en mangfoldig by, og til en mangfoldig uddannelsesby hører blandt andet et bredt udbud af boligtyper, som kan imødekomme den forskelligartede gruppe af studerende.

Hvorfor er det vigtigt for dig, at der kommer flere studieboliger?

Nicolai Wammen: Århus skal leve af viden. Derfor er det afgørende, at vi har en god og velfungerende uddannelsesby, som løbende producerer viden og den nødvendige veluddannede arbejdskraft.

Til en god uddannelsesby hører naturligvis velfungerende uddannelsesinstitutioner med et bredt uddannelsestilbud. Det er med til at tiltrække dygtige studerende.

Men vi skal jo ikke kun sørge for at tiltrække nye studerende til byen. Vi skal også sørge for, at der løbende er plads til, at de nye studerende har et sted at bo.

I 2016 forventer AU, at der kommer 10.000 flere studerende. Hvad vil Århus Kommune gøre for at imødekomme dette øgede antal studerende?

Nicolaj Wammen: Udover Aarhus Universitet har stort set alle øvrige uddannelsesinstitutioner i byen ambitiøse vækstplaner, som i de kommende år vil betyde, 46

DELFINEN

at mange flere unge vil blive optaget på en uddannelse i Århus. Der er ingen tvivl om, at det vil præge byen, både når det gælder infrastruktur og boliger. Århus Kommune har derfor i samarbejde med byens uddannelsesinstitutioner nedsat en arbejdsgruppe, som er gået i gang med at kortlægge behovet for nye studieboliger, deres placering og finansiering.

Det er vigtigt for mig at understrege, at vi i dette arbejde netop ikke kun tager udgangspunkt i en simpel demografisk fremskrivning, men indarbejder uddannelsesinstitutionernes planer. Arbejdsgruppens anbefalinger vil udgøre et solidt grundlag for de kommende beslutninger om etableringer og renoveringer af studieboliger.

Hvordan skal 1.500 flere studieboliger imødekomme 10.000 flere studerende?

Nicolai Wammen: Når jeg taler om studieboliger, mener jeg boliger, der er oprettet med studerende som særlig målgruppe. I Århus vil det i praksis sige kollegier og almennyttige ungdomsboliger. I dag bor kun omkring en fjerdedel af byens godt 40.000 studerende i disse studieboliger. Resten har fundet andre boligformer, typisk værelser eller lejligheder via privat udlejning. Én af grundene er, at de unge har meget varierende boligbehov. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der på byens kollegier er en overrepræsentation af førsteårsstuderende, mens ældre studerende i takt med at de lærer byen at kende og skaber sig et netværk, finder alternativer til studieboligerne. Det er derfor min forventning, at det voksende antal studerende i de kommende år ikke alene kommer til at bo i studieboliger på det almene boligmarked, men også finder alternativer på det private boligmarked.

Udover flere studieboliger, hvad kan Århus Kommune da gøre for det stigende antal studerende?

Nicolai Wammen: Det er klart, at det stigende antal studerende vil lægge pres på både infrastruktur, behovet for studiejobs og andre forhold, hvor Århus Kommune kan spille en rolle. De initiativer vi allerede nu har taget for at skabe flere studiejobs og et forbedret net af cykelstier, kan helt klart bidrage til en aflastning af det pres. Samtidig kan vi bidrage til yderligere at styrke dialogen

Borgmester i Århus, Nicolai Wammen. Pressefoto.

mellem uddannelsesinstitutionerne, så de eksempelvis kan samarbejde om de fysiske rammer. Hertil kommer, at Århus Kommune som myndighed i byggesager har en særdeles god dialog om kommende byggeprojekter, der kan imødekomme uddannelsesinstitutionernes behov med flere studerende.

Hvor skal pengene komme fra?

Nicolai Wammen: Umiddelbart er der tre parter i det regnestykke: Kommunen, Staten og de studerende. Århus Kommune har afsat de nødvendige midler i sit budget for de kommende år til at starte etableringen af studieboligerne ud fra de kvoter, som byrådet vedtager.

Resten af byggeomkostningerne finansieres gennem lån, som lejerne – dvs. de studerende – i kraft af huslejen er med til at afdrage. Staten bidrager dog med et løbende huslejetilskud, så de studerende ikke betaler hele gildet.

Hvornår skal boligerne stå klar?

Nicolai Wammen: Det er klart, at vi ikke kan bygge alle boliger på én gang, ikke mindst fordi der først skal styr på placering, finansiering og kvoter. Samtidig ved vi jo også, at de mange ekstra studerende ikke kommer fra det ene år til det andet. Når det så er sagt, er jeg meget bevidst om sagens alvor. Den nedsatte arbejdsgruppe har da også fået en skarp deadline, så vi hurtigt kan komme i gang med næste fase.

TEMA: STUDIELIV STUDERENDE HAR RET TIL ET GODT STUDIEMILJØ De nyindvalgte studerende i Aarhus Universitets bestyrelse vil kæmpe for bedre faglig og social integration på universitetet Af Louise Holm Thomsen, thomsen@sr.au.dk

Anna Bager (tv.) og Maja Viola Buskbjerg (th.) skal repræsentere de studerende i bestyrelsen i 2010

Ved universitetsvalget i november 2009 valgte de studerende, at de to studenterposter i Aarhus Universitets bestyrelse i det kommende år skal gå til Studenterrådet. Maja Viola Buskbjerg, som til daglig studerer idéhistorie, blev genvalgt til bestyrelsen med 317 personlige stemmer, og statskundskaberen Anna Bager blev med 363 personlige stemmer valgt ind i bestyrelsen.

De to nyindvalgte bestyrelsesmedlemmer ser frem til at tale de studerendes sag

og kæmpe for gode vilkår i 2010. De vil blandt andet stille krav til ledelsen om et bedre studiemiljø på Aarhus Universitet.

Ifølge de to bestyrelsesmedlemmer handler et godt studiemiljø om, at de studerende trives i hverdagen: ”De trivselsmæssige aspekter handler både om, at AU skal være et sted, hvor man tager hånd om faglig fordybelse, og hvor der eksisterer både faglige og sociale rammer, som sikrer det gode studieliv”, understreger Anna Bager.

Bestyrelsen træffer beslutninger om, hvordan penge og lokaler skal fordeles på universitetet, og derfor vil Maja Viola Buskbjerg og Anna Bager gøre opmærksom på, hvor vigtigt et godt studiemiljø er, og hvor studiemiljøet på Aarhus Universitet halter.

Det vil de kæmpe for I 2007 blev der foretaget en undersøgelse af det psykiske studiemiljø på Aarhus Universitet. Undersøgelsen viser, at det gode studiemiljø ifølge de studerende handler om, at man som studerende er fagligt og socialt integreret på studiet.

Det vil med andre ord sige, at det gode

studiemiljø er afhængigt af, at både medstuderende og undervisere er imødekommende.

Derfor vil de to nyindvalgte studerende kæmpe for, at kontakten mellem studerende og undervisere bliver bedre gennem mere vejledning og feedback omkring eksamensopgaver. Derudover ønsker Maja Viola Buskbjerg og Anna Bager flere læse- og specialepladser samt sociale rum på universitetet, som for eksempel kan bruges til gruppearbejde: ”Dette skal sikre en større kontakt mellem de studerende og gøre universitetet til et naturligt mødested”, pointerer Anna Bager.

Bedre social og faglig integration skal gøre Aarhus Universitet til et imødekommende og behageligt studiested for nutidige og fremtidige studerende. Studenterrådets repræsentanter mener desuden, at det er vigtigt at sikre de studerendes medbestemmelse på alle de områder, som har betydning for deres hverdag: ”Vi vil i det hele taget kæmpe for, at de studerendes stemme bliver hørt i meget højere grad end den gør i dag”, slutter Maja Viola Buskbjerg.

STUDENTERRÅDET SØGER SKRIBEN

VIGTIGE DATOER I FEBRUAR 6.-7. februar Studienævnsweekend 9. februar Kursus: Perfektionstrang og utiltrækkelighedsfølelse?* 10. februar Fællesrådsmøde kl. 19.15 22. februar Kursus: Eksamenssamtaler*

Hvert år udgiver Studenterrådet en studenterhåndbog, som uddeles til alle nye studerende ved Aarhus Universitet i september måned. Hån dbogen er en guide til både universitetet og byen. Den indeholder alt fra gode råd om billige restauranter og tøjbutikker i Århus til oplysninger om universitetets historie og de beds te læsesale.

Studenterrådet søger skribenter, som har lyst til at være med til at guide de kommende studerende rundt i studiebyen Århus.

TER

Arbejdet er ulønnet, men til geng æld får du erfaring med skriftlig kommunikation og stor indflydelse på indhold og udformning.

Har du lyst til at blive en del af redaktionen til dette års studente rhåndbog, eller blot høre mere om projektet, bedes du kontakte hånd bogens redaktører inden 1. marts 2010.

Louise Thomsen: thomsen@sr.au .dk Lea Pasgaard: pasgaard@sr.au.d k

27. februar Kursus: Studieteknik og lynlæsning* 27.-28. februar Kursus: Brug sproget korrekt - og godt!* 28. februar KGB-møde kl. 15 (Her diskuteres dagsordenen for det kommende møde i universitetsbestyrelsen.

Alle studerende er velkomne.) * For nærmere information om Studenterrådets kurser, besøg www.sr.au.dk

STYRELSE VALG TIL STUDENTERRÅDETSered e kan opstille skriftligt ved

Tirsdag d. 9. marts er der i konstituerende fællesrådsmøde et. rråd Studente

Interess et at sende en mail til Studenterråd til eller mundtligt ved at møde op mødet den 9. marts.

andet Til dette møde skal der blandt n else Styr lse. styre vælges en ny det kæmper de studerendes sag i ge daglige og har indflydelse på man træffes af de vigtige beslutninger, som op til på universitetet. Alle kan stille styrelsen.

i Mødet starter kl.18 og finder sted Ring Ndr. ler, loka ets Studenterråd gade 3 over Stakbogladen.

Skriftlige opstillinger sendes til ronni@fadl.dk.

47

DELFINEN

48

DELFINEN