Delfinen #155 by Delfinen

FÅ MERE UD AF DIT UNIVERSITET OG DIN BY

TRO OG TRADITION

MAR.10

DELFINEN # 155

DELFINEN

idastudie aktiviteter

STUDIeArrAngemenTer på AU, IHA & HIH FOrår 2010

Arrangementer på AU & IHA

Dato

Arr. nr.

Biograftur: Alice in Wonderland 3D

4. mar

100746

Speed dating (damer: Tilmeld jer 100748)

11. mar

100748

Speed dating (herrer: Tilmeld jer 100782)

11. mar

100782

HR-Dating

15. apr

100749

Kursus i Eksamenscoaching

20. apr

100747

CV- og jobsøgningskursus

27. apr

100795

I helikopter over Århus

8. maj

100745

Kursus i hurtiglæsning

18. maj

100743

MTB i Marselisborg Skov

29. maj

100742

Dato

Arr. nr.

Arrangementer på HIH Jagttegn

6.+7. mar -

Rundvisning MCH Multiarena + generalforsamling IDA Herning

10. mar

Vandpolo/kajakpolo

13. mar

Open Source

17. mar

SolidWorks for begyndere

24. mar

...flere arrangementer på ida.dk/hih

Tilmeld dig med det samme eller læs mere på ida.dk/au, ida.dk/iha og ida.dk/hih 2

DELFINEN

#155 MAR.

DELFINEN udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Nordre Ringgade 3, 8000 Århus C, tlf.: 89425469, fax: 89425474 Oplag: 5000 ex. Annoncer: Tom Poulsen, tlf: 28992317 annoncer@sr.au.dk

HVERT NUMMER

DELFINEN MENER + KLUMMEN

HUMOR MABOKO ABSURDO OG HJÆLP TIL JYSKE JORDSKÆLVSOFRE

SPOT STENO MUSEET

INTERNATIONAL THE ‘GREEN MOVEMENT’ IN IRAN

SPORTEN BEGIVENHEDER I UNIVERSITETSSPORTEN

NYT FRA STUDENTERRÅDET

XINNIÁN KUÀILÈ! NYTÅR PÅ KINESISK

TEMA - TRO OG TRADITION

INTRO

TRO, HÅB OG KRISTENDOM REPORTAGE: KRISTNE OG IKKE-TROENDE STUDERENDE MØDES

TRADITIONER UDEN TRO HUMANISTISK SAMFUND ØNSKER IKKE-RELIGIØSE CEREMONIER

EN IKKE HELT ALMINDELIG STUDENTERPRÆST STUDENTERPRÆSTEN BLANDER PSYKOANALYSE OG KRISTENDOM

XINNIÁN KUÀILÈ! NYTÅR PÅ KINESISK

TOSSEDE TRADITIONER OG GAKKET GALSKAB STIFT BEKENDSKAB MED AU’S SÆRESTE TRADITIONER

KULTUR

RETRO HVOR ER FAR TIL FIRE-BØRNENE NU?

KULTURKALENDER OVERSIGT OVER KULTUROPLEVELSER I ÅRHUS

ANMELDELSER TEATER, MUSIK, LITTERATUR

INTERVIEW: PIA JUUL OM ROMANENS OG LIVETS GÅDEFULDHED

BALLET FOR BEGYNDERE EN HURTIG INDFØRING I BALLETTENS VERDEN

SATIRE SPIL DART MED HELGE SANDER

LÆS OGSÅ

STUDIER I PARADIS GITTE FULGTE SIN DRØM OM ET STUDIEOPHOLD PÅ HAWAII

INTERVIEW MED PIA JUUL MORDET PÅ KRIMIEN

”Vi får ikke noget svar i det virkelige liv. Dét kommer der ikke nogen detektiv og opklarer”

REDAKTIONEN CHEFREDAKTØR Jeppe Knudsen REDAKTIONSCHEF Niklas Steffesen Hessel LAYOUTER Anne Ravnholt Sørensen KLUMMESKRIBENT Christian Salling SKRIBENTER Kristian Holmelund Jakobsen, Maria Maarbjerg, Signe Trier Simonsen, Nana Nielsen, Simona Zetterberg Gjerlevsen, Fanny Froehlich, Ida Aaby Daugaard, Vibe Kiil TEGNER Thomas Dean Kris Gaardbo FOTO Jeppe Knudsen DELFINEN redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end Studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for Studenterrådets opfattelse. SKRIV TIL DELFINEN PÅ: delfinen@sr.au.dk www.delfinen-magasin.dk

Næste deadline er 22. marts 2010 3

DELFINEN

DET REDAKTIONELLE |

DELFINEN MENER… BLIV UDDANNET ELLER BLIV INGENTING ? Kan man forestille sig Aarhus Universitet sælge

sine uddannelser til nye studerende under overskriften ”Uuddannede er tabere”? Det virker usandsynligt. Ikke desto mindre er det i praksis præcis det, som universitetet og en række andre videregående uddannelsessteder i Århus gør i forbindelse med arrangementet U-days, hvor de enkelte uddannelser 4. – 6. marts holder åbent hus for nysgerrige gymnasieelever fra hele landet. Kampagnen for arrangementet består af en række film – som blandt andet kan ses på universitetets hjemmeside – og andet billedmateriale om en karakter, der arbejder som fodboldmaskot. Ifølge kampagnen viser filmen ”hvor galt det kan gå uden uddannelse”, og det ser sandelig ilde ud. Karakteren i kampagnen er tydeligvis nederst i fødekæden: Han gør toiletter rent, han er overvægtig, han taler med kraftig sønderjysk dialekt (øjensynligt et klart tegn på dumhed) og, måske værst af alt: Han fatter ikke selv, hvor stor en taber han er. I det reklamemateriale, eleverne får tilsendt, omtaler han sig selv som ”event manager” (og så skriver han det i en barnagtig håndskrift, der ikke skelner mellem store og små bogstaver). Vi kan se, hvad

fodboldmaskotten ikke selv kan se – at han er en taber – fordi vi har det uddannede blik.

I stedet for et positivt billede af hvad studielivet kan tilbyde præsenteres de unge for et skræmmebillede af, hvad der venter, hvis man ikke kridter sine sko til videnskapløbet. Det er tankevækkende, at universitetet – og andre uddannelsesinstitutioner som for eksempel Arkitektskolen og Journalisthøjskolen – ønsker at skabe interesser om deres uddannelser på denne måde. At man kun ved at opstille et skræmmebillede sammensat af stereotype

forestillinger om den sociale underklasse – den forkerte krop, det forkerte sprog og så videre – kan gøre sig selv sexet. Kampagnen lægger sig naturligvis smukt i røven på serier som satiren Piger på prøveløsladelse og den dokumentaristiske seersucces De unge mødre, der angiveligt er i høj kurs hos akademikerkvinder. Her kan vi med uplettet samvittighed le af de, der ikke fulgte U-days’ diktum om at ”prøve med en uddannelse i stedet”. U-days’ kampagne er et eksempel på, hvordan besyngelsen af det konkurrencedygtige videnssamfund oftest sker med en vulgærhistoriefilosofisk pistol i baglommen: Hvis du ikke bliver vidende, bliver du intet, for udviklingen er ustandselig og nådesløs. I stedet for et positivt billede af hvad studielivet kan tilbyde præsenteres de unge for et skræmmebillede af, hvad der venter, hvis man ikke kridter sine sko til videnskapløbet. Men hvis man kun kan blive indrulleret i vidensstormtroppernes hær gennem en socialisering til afsmag for de, der ikke bestiger uddannelsens tinde, er det ikke bare et problem for de videregående uddannelser – det er et problem for det samfund, der kun kan måle menneskelig værdi på vægten af viden. 

KLUMME | COLUMNISTEN ER TAGET PÅ FERIE

ORD | CHRISTIAN SALLING

Det er med beklagelse, at Columnisten må

meddele, at han nærværende dato for deadline på Delfinen uheldigvis er taget på ferie. Dette skyldes ikke manglende inspiration eller lyst til at bidrage til bladet. Ejheller at Columnisten er udbrændt eller føler, at han mangler et politisk projekt med sit arbejde.

DELFINEN

Desværre lider Columnisten af en lidt flosset ansvarsfølelse og mener derfor godt, at redaktionens øvrige medlemmer kan tage sig af presserende sager i Columnistens mentale fravær. Columnisten ønsker at feje alle spekulationer af bordet om, at en stigende selvkritik skulle være årsagen til den pludselige ferie, der i øvrigt har været planlagt siden oktober. Columnisten kan desuden blankt afvise, at denne snigende følelse af selvkritik ligefrem skulle have fået Columnisten til at rejse til Tenerife i et forsøg på at undslippe sig selv. Columnisten nægter derfor også at give sit besyv med vedrørende nærværende sprængfarlige politiske emner og regner med, at de ansvarlige nok selv finder ud af det, og Columnisten har i øvrigt ingen yderligere kommentarer. Columnisten er nemlig taget på ferie og påtænker at være det i et tidsrum, der i påfaldende grad synes at falde sammen med alt, der kunne tænkes at afkræve Columnisten personlig holdning eller handling. Columnistens fremtidige ferier er

placeret i kalenderen således, at disse sammenfald også fremover på bekvem vis giver Columnisten mulighed for at undslippe sig selv. Dog regner Columnisten allerede fra næste nummer med at være tilbage på sin pind, når de sidste anfald af snigende selvkritik forventes at være forstummet, og den uindskrænkede, docerende ævlen om ting, Columnisten i virkeligheden ikke har forstand på på ny kan genoptages. Columnisten påtænker desuden at indlede en charmeoffensiv og vil i næste nummer søge at illustrere årsagen til de seneste klummers mavesure og bitre tone med en hamper, om end temmelig uforståelig cykelsportsmetaforik. Thi Columnisten er jo ingen sportsmand. 

HJÆLP TIL DE NORDVESTJYSKE JORDSKÆLVSOFRE Efter det voldsomme jordskælv i Nordvestjylland – der førte til skader for over 450 kr., da et fjernsyn væltede og et toilet slog sprækker – har Delfinen oprettet et nødhjælpscenter i hjørnet af vores kontor. Vi tilbyder gratis tun på dåse og rigelige mængder postevand til de traumatiserede nordvestjyder ovenpå den store tragedie. Vi har i samarbejde med Nordvestjysk Seismologisk Forening oprettet mulighed for, at læserne kan blive fadder for et rystet (!) nordjysk barn og har ind til videre modtaget en donation bestående af en rådden banan og et glas Hirtshalssild. Vi takker for omsorgen! 5

DELFINEN

SPOT

STENO MUSEET

En gammel computer fra Aarhus Universitet kan ses på Steno Museet ORD | KRISTIAN HOLMELUND FOTO | JEPPE KNUDSEN

I bunden af Universitetsparken ligger det naturvidenskabelige museum Steno Museet og putter sig blandt de andre gule murstensbygninger. Museet er opkaldt efter den danske videnskabsmand fra 1600-tallet Niels Stensen og fokuserer på natur- og lægevidenskabens historie. Museet byder måske på børnelærdom for studerende på naturvidenskab og medicin, men som Delfinens udsendte humanist erfarede, kan de fleste få et underholdende og lærerigt udbytte ud af at besøge Steno. Museet. 6

DELFINEN

Butikken/caféen Det første der møder en, når man træder ind på museet er det store åbne rum, der forbinder de forskellige udstillingslokaler. Her finder man museets hjerte: nemlig gavebutikken og kaffeautomaten. Gavebutikken har et stort udvalg af naturvidenskabelige bøger, plakater og spil. Kort sagt alt hvad en 12-årig dreng kan ønske sig. Uden for butikken står en kaffeautomat og en slikautomat, som gør det ud for museets café. Kaffen kan dog ikke anbefales, men derimod har slikautomaten et udsøgt og varieret udvalg af slik og chokolade.

Faste udstillinger De faste udstillinger består af en videnskabshistorisk del og en medicinhistorisk del. Den førstnævnte omhandler videnskabens historie lige fra stenalderens astronomi til det 20. århundredes atomfysik, og den sidstnævnte er en gennemgang af lægevidenskabens historie. Begge udstillinger har flotte artefakter med fine forklaringer. Eksempelvis står Aarhus Universitets første computer på den videnskabshistoriske udstilling. Den danskproducerede GEIR-computer, der fylder et mindre undervisningslokale, blev købt af universitetet i 1965 for omkring en million

kroner. Begge udstillinger har interaktive spil, som virkelig får engageret de yngste museumsgæster, og enkelte kan også varmt anbefales til voksne universitetsstuderende.

Særudstillinger Steno Museets store attraktion er det kuppelformede planetarium, hvor man til hverdag kan se årstidens stjernehimmel, og ved specielle forestillinger kan man se film om forskellige astronomiske fænomener. Planetariet var desværre lukket da Delfinens udsendte var på besøg, men det skulle efter sigende være et besøg værd. Særudstillingen på Steno Museet handler for tiden om kunstig befrugtning, og det er en spændende udstilling, der fokuserer på, at publikum skal opleve viden snarere end bare indstudere den. Udstillingen udfordrer alle ens sanser, og man får både mulighed for at kravle ind i en big size livmoder og kunstigt befrugte et æg, mens der svæver tre kæmpe sædceller i loftet over en, hvor en af dem af og til vrikker med halen. Det er videnskab på en underholdende måde. 

[ privatfest på ]

social club Hold din privatfest hos os GRATIS Har du fødselsdag? Er du lige blevet kandidat? Eller har du bare lyst til at holde en fest for alle dine venner? Så kan du låne et af vores lokaler med plads til mellem 50 og 200 mennesker. Du låner lokalet GRATIS og der er fri entré for alle dine gæster. Der er RABAT på priserne i baren og du slipper for at få ødelagt din lejlighed. Få flere informationer på:

2225 6015 3162 6209

Age >20> or Above klostergAde 34 dk-8000 århus c tlf: +45 86 19 42 50

www.socialclub.dk

DELFINEN

TEMA | TRO OG TRADITION

TEMA: Tro og tradition RELIGION, tro og traditioner har i de senere år fået stigende betydning og opmærksomhed i det danske medielandskab. FOLKEKIRKEN har været til heftig debat, senest med uenighed om hvorvidt kirkerne i Danmark skal have mere selvbestemmelse i forhold til staten. Brugen af religiøse symboler i offentligheden har været et varmt emne, og diskussionen har bølget frem og tilbage i det seneste årti. Der er blevet brugt umanerlige mængder spalteplads og mikrofontid på spørgsmål som: må dommere bære religiøse symboler eller ej?; skal BURKAER forbydes?; og skal minareter være tilladt? Især i tiden efter 2. Verdenskrig kom en bølge af SEKULARISERING, hvor TROEN var ved at forsvinde fra Danmark. Indenfor de seneste 2030 år har vi dog set en tilbagekomst af religionen i Danmark. Det skyldes, ifølge en rapport om GUDSTRO I DANMARK udarbejdet på Københavns Universitet, at den stigende indvandring har medført en konfrontation med andre religiøse værdier og dermed en genopdagelse af den traditionelle kristendom som et nationalt forankringspunkt. Rapporten lægger desuden vægt på, at de ændringer på arbejdsmarkedet og i folkeskolen i 70’erne, som vendte op og ned på kønsroller, børneopdragelse og KIRKELIV, har medført et nyt behov for at knytte sig til en tro. Men hvordan forholder det sig med religionen på universitetet? Siden 1960’erne har de højere læreanstalter traditionelt været arnested for ateisme, men i dag findes forskellige RELIGIØSE BEVÆGELSER blandt de STUDERENDE. På Aarhus Universitet findes blandt andet kristne og muslimske foreninger, som beskæftiger sig med tros- og TRADITIONSSPØRGSMÅL. Delfinen har i dette nummer sat sig for at undersøge, hvad religionen betyder for de studerende, hvad der foregår til de religiøse arrangementer på universitetet og hvilke andre sære traditioner, som på nærmest religiøs vis hænger ved bag de gulmurede universitetsvægge. 8

DELFINEN

TEMA | TRO OG TRADITION

Tro, håb og kristendom Hver anden torsdag mødes en gruppe kristne og ikke-kristne i Helligåndskirken i Århus. Om langbordet i kirkens modernistiske rum dirigerer studenterpræst Elisa M. Wejse eksistentielle diskussioner om tro og tvivl. ORD | SIMONA ZETTERBERG GJERLEVSEN

Allerede da jeg træder ind ad døren til

Helligåndskirkens lokaler, mødes jeg af smilende mennesker, der giver hånd og præsenterer sig. For nogle af dem er det som for mig første gang de er her, mens andre har været til arrangementet flere gange. Alle hjælpes ad med at sætte kopper, kaffekander og skåle med kager og vindruer frem på langbordet i lokalet. Vi sætter os, som nogle af folkene omkring bordet om bordet har gjort siden august måned sidste år, for at drøfte tro eller manglen på det. Studenterpræst Elisa M. Wejse indleder aftenens møde med at sige, at ideen bag projektet er at skabe et rum for at kunne tale om tro og tvivl relateret til hverdagslivet. Hun har været studenterpræst i Århus i fem år og har til daglig kontor på Handelshøjskolen. Elisa M. Wejse ser sin funktion som studenterpræst som en mulighed for, at unge mennesker kan tale om problemer, de ikke vil kunne gå til andre med. ”Man kan snakke med mig om alt muligt: menneskelige relationer, udvikling og hverdagskriser”, forklarer hun. Væk fra hverdagen Selvom mange af de tilstedeværende ikke har set hinanden før, stemmer alle i, da vi opvarmer vores stemmer med Jeppe Aakjærs ”Sneflokke kommer vrimlende”. Derefter beder Studenterpræsten Elisa M. Wejse os om at lukke øjnene, mens vi sidder overfor hinanden. Jeg kan ikke lade være med at smugkigge for at sikre mig, at jeg ikke sidder med

DELFINEN

lukkede øjne foran en gruppe fremmede menneske, der ser på mig. Alle har dog lukkede øjne og ser ud til at være afslappede i situationen. Elisa M. Wejse beder os om at synke helt ned i stolene og føle os fuldstændig afslappede for at lukke dagens stressende begivenheder ude af vores tanker. Roen sænker sig hurtigt over den lille forsamling, og da vi igen bliver bedt om at åbne øjnene, er jeg helt afslappet. Elisa M. Wejse afslutter afslapningsseancen med en kort bøn, og derefter går vi til aftenens egentlige indslag - at diskutere tro og tvivl.

Israel og Palæstina og troen på at have privilegeret status som Guds folk. Elisa M. Wejse fungerer hovedsageligt som ordstyrer for diskussionen, mens de omkringsiddende kommer med input og diskuterer. Indimellem blander hun sig i samtalen og fremhæver blandt andet, at det centrale ved kristendommen for hende netop er, at der er færre fordomme og fordømmelser af andre religioner. Hun mener, at kristendommen i modsætning til andre religioner giver mulighed for, at man kan starte på en frisk og få tilgivelse lige meget, hvad man har gjort.

Fra Paradis til Narnia Vi får udleveret hvert vores eksemplar af Det Nye Testamente og slår op på Johannesevangeliet kapitel 3, der skal være udgangspunkt for aftenens diskussion. Først sidder de fleste og ser hinanden lidt an, men efter at bibelstykket er blevet læst op, kommer talen hurtigt i gang. Det første spørgsmål der bliver diskuteret er, hvorvidt Paradis skal forstås som noget jordisk eller hinsides. Flere mener, at det skal ses i betydningen af, at alle har det godt med hinanden på jorden, mens andre forstår det som noget, der kommer efter livet. Emnet går fra Bibelen til C. S. Lewis’ Narnia, hvor fiktionsfigurerne ikke engang opdager, at de er kommet til Paradis. Der er én der foreslår, at Paradis måske i virkeligheden handler om at få øjnene op for det gode i livet. Kaffe, te og kager går rundt på bordet. En diskussion om Gazastriben bølger frem og tilbage. Der bliver talt om den nutidige konflikt mellem

Kristendommen – et uddøende værdisæt Men betyder det at være kristen så, at man kan gøre lige, hvad man vil, fordi man altid kan blive tilgivet? De fleste om bordet mener, at den tro på det gode der ligger i kristendommen, også fører til et ønske om at gøre det gode. Elisa M. Wejse påpeger imidlertid, at det i dag ikke på forhånd er givet, hvad det gode er: ”Tingene ikke er så tydeligt defineret som for bare 30-40 år siden. De kristne værdier fylder ikke så meget i dag og er ikke længere det grundlæggende fundament for samfundet. Vi fokuserer så meget på, at vi skal integrere islam og andre religioner i skolen, at vi glemmer at stå ved, at vi kommer fra en kristen kultur. Både folkeskolen og samfundet lider af kristendomsforskrækkelse”, siger hun. Samtidig med, at vi er gået i retning af en stærkere individualisering, lægger vi i stigende grad vores handlinger og skyld over på andre,

Vil du læse mere om arrangementet findes et opslag på hjemmesiden: http://www.smaa.dk

DELFINEN

TEMA | TRO OG TRADITION

forklarer præsten videre. Hun påpeger, at mange i dag ikke vil tage ansvar for sig selv, men lægger det over på samfundet eller deres familiære baggrund. ”At erkende sin egen skyld er første skridt til ikke at gøre det igen”, siger hun, og derfor er det vigtigt, at vi lærer at tage ansvar. Diskussionen udvikler sig imidlertid til at dreje sig om, hvorvidt skylden er lettere at bearbejde, når man først har erkendt den. En af de studerende omkring bordet forklarer, hvad hun mener, er konsekvensen i et samfund, hvor kristendommens betydning er faldende, og hvor vi samtidig generelt har vanskeligt ved at erkende skyld. Det gør, at vi ikke kan blive fri for skylden, fordi vi ikke har noget sted at gå hen med den og ikke nogen at tale med den om. ”Vi har et behov for at tro på, vi er elsket på trods af vores skyld, men vi har i dag svært ved overhovedet at erkende den”, lyder det fra en af de fremmødte. Tro og tabu Efter to timers sang, samtale og diskussion, afslutter Elisa M. Wejse mødet og den livlige debat. Jeg vil gerne vide, hvordan de fremmødte studerende forholder sig til egen tro og får lov til at interviewe en 20-årig førsteårsstuderende ved Musikvidenskab. Hendes familie er kristen, men hun er ikke opdraget med nogen streng tro. Når jeg spørger hende, hvorfor tro er vigtig for hende, siger hun, at hun finder en etik og kærlighed i kristendommen, som verdenens uretfærdighed bekræfter hende i, at der er behov for, at hun giver videre. Jeg vil vide, om hun er tilbageholdende med at fortælle, at hun er troende. ”Jeg er bange for at blive opfattet som én, der dømmer andre”, svarer hun. ”Der er generelt en misopfattelse af, hvad det vil sige at være kristen: At man ikke må have sex, drikke eller gå i byen, men sådan behøver det jo slet ikke at være. Det er, hvordan man er overfor andre, der er det centrale”, fortæller hun. Troen giver hende en glæde og et sted at henvende sig. For hende er kristendommen en forståelse for, at man ikke altid skal have fokus på sig selv, men, at kærlighed er noget, man skal give videre. Somme tider kan hun komme til at tvivle på sin tro, eksempelvis når hun diskuterer med sin kæreste, der ikke er døbt, men helt igennem ateist. Hun tegner en cirkel på bordet, der skal illustrere tvivlen og uden om den en større, der er alt det, troen fylder. ”Han kan få mig til at tvivle kort”, siger hun. Ved at komme i det lange lokale i Helligåndskirken hører hun andres opfattelser af tro, der giver et andet perspektiv end dagligdagen, fordi hun her er samlet med andre, der har samme udgangspunkt som hun selv i trosanliggendet. Det giver hende: ”visheden om, at man ikke er alene med sin tro”. 

DELFINEN

PSYKOLOGISK INSTITUT DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

PSYKOLOGISK ANGSTBEHANDLING Psykologisk Instituts Forsknings og Undervisningsklinik tilbyder gratis psykoterapi til et antal klienter med socialfobi. Nærmere om behandlingstilbuddet kan ses på hjemmesiden www.psy.au.dk, hvor der findes et genvejslink til angstklinikken. Antallet af pladser er begrænset, men du vil få besked snarest efter henvendelsen. Esben Hougaard, professor i klinisk psykologi www.au.dk

TAnjA SølvkjæR cand.oecon. with focus on business Management, university of aarhus business development executive, India enjoys dancing latin american and standard dance a keen photographer and loves to travel around the world to take photos of exotic animals next goal: climb kilimanjaro, and go back to India to visit her sponsor child and see where she goes to school

Seeking One More. If yOu’re One Of a kInd lIke TanJa, yOu cOuld be The One. Tanja joined Mckinsey & company in 2006, seeking a challenging international career that would open doors. She came to the right place. Our company is involved in more than a thousand projects worldwide advising leading companies. Our teams help clients develop and implement solutions to important and complex problems across their business – locally and globally. consulting is an exciting job with great opportunities for personal and professional development, but it is not for everyone. It takes ambition, commitment and a will to succeed. It requires determination as well as talent. If you have these qualities and have just graduated or are about to – you could be the one we’re seeking. for further information, please visit our web site www.mckinsey.dk or call our recruiting coordinator Mette nielsen on 3337 8126. application should be sent to: Mckinsey & company att.: Mette nielsen Ved Stranden 14 1061 copenhagen k, or email Mette_nielsen@mckinsey.com Make sure to join the 2010 Aarhus Case Event. Read more and apply at www.mckinsey.dk. Application deadline is March 14, 2010.

DELFINEN

TEMA | TRO OG TRADITION

TRADITIONER U Selv i et land af kulturkristne er mange af livets mest fremtrædende traditioner og ceremonier tæt forbundet med religion og kirkelige handlinger. Men for dem der har behov for traditioner uden tro, tilbyder Humanistisk Samfund ceremonier, der tager udgangspunkt i medmenneskelige værdier frem for tro.

ORD | BENEDIKTE FREDENSLUND

Hvis religion er opium for folket, synes mange

tilsyneladende, at piben er svær at slippe. Omkring 80 procent af befolkningen er i dag tilmeldt Folkekirken. Kristendommen fremhæves ofte af religiøse som en naturlig del af vores kulturarv, og modsat mange andre lande er kirke og stat ikke opdelt i Danmark. De seneste år har der været en negativ tendens omkring Folkekirken med flere udmeldelser end indmeldelser. Men alligevel fortsætter mange med at være medlemmer for frit at kunne afholde de ceremonier, som kirken tilbyder. For mange er traditioner og tro stærkt forbundet - livets mest fremtrædende traditioner er tæt indviklet i tro og religion: barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelse er alle begivenheder, der i vid udstrækning udføres inden for religionens rammer. Disse begivenheder indgår desuden som vigtige overgange og medvirker til dannelsen af fællesskaber. Anderledes ceremonier Men religion er ikke for alle. Hvor religion for nogle er en naturlig del af livet, har andre sværere ved at forlige sig med tanken om højere magter. Har man alligevel behov for at fejre livets højtider, har foreningen Humanistisk Samfund siden 2005 udført forskellige ceremonier på et ikke-religiøst grundlag for de ikke-troende. Foreningen arbejder for et mere sekulært samfund og ønsker blandt andet at adskille kirke og stat. For første gang tilbyder Humanistisk Samfund i år en konfirmation, der ikke er opbundet i tro. ”At blive konfirmeret er en markering af det at gå fra barn til voksen. Jeg har i det her kulturkristne land aldrig nogensinde oplevet en konfirmation, hvor faren eller moren til den konfirmerede nævner et eneste ord om Gud. Det hele handler altid om, at nu skal du være voksen, og hvad indebærer det. Det religiøse aspekt er noget, som danskere reserverer til inde i kirken, og så glemmer de alt om det. Det tyder på, at religionen og det religiøse element for rigtig mange mennesker ikke spiller nogen stor rolle”, siger Dennis Nørmark, talsmand for Humanistisk Samfund og ekstern lektor i antropologi på AU. Han fortsætter: ”Ønsker man en ramme for markeringen af barnets overgang fra barn til voksen, der skaber en helhed om det, man tror på, så er der ingen grund til at starte i kirken, så kan man ligeså godt starte med en humanistisk ceremoni, der handler om de centrale elementer,

DELFINEN

UDEN TRO som man alligevel synes er de væsentligste, når det kommer til stykket”. Konfirmationsforberedelsen indgår også som del af den humanistiske ceremoni, men i modsætning til den traditionelle kristne konfirmationsforberedelse udføres denne igennem weekendkurser, hvor der undervises i etik og moral. I år foregår konfirmationerne kun i København, men Dennis Nørmark håber, at flere landsdele vil blive inddraget de kommende år.

Hvor der kun i år konfirmeres 15 personer humanistisk i Danmark, konfirmeres 15 procent af ungdomsårgangen i Norge ved ikke-religiøse ceremonier. Alternativ religion? Men spørgsmålet er, om disse ceremonier, på trods af deres tilsyneladende afstandtagen til religion, ikke alligevel kommer til at indgå som en form for religiøst alternativ til de kristne ceremonier?

”Det kommer an på, hvilken religionsdefinition du har. Ifølge min religionsdefinition som antropolog handler religion om troen på overnaturlige væsener og guddommelige magter, der kan gribe ind i hverdagen. Ud fra den definition er Humanistisk Samfund naturligvis ikke nogen religion. Vi kan ikke sige os fri for, at vi kommer til at have elementer, som religioner også har, men der er så mange andre elementer, som foreninger og fodboldklubber også har til fælles med religioner. Man mødes, synger sange – man kan finde alle mulige lighedstræk fra modeljernbaneklubber til fodboldklubber – men det betyder ikke, at man siger, at modeljernbaneklubber er en religion. Man bliver nødt til at holde begreber adskilt. Humanistisk Samfund er ikke en religion”, siger Dennis Nørmark. Humanistisk Samfund kæmper udover en opdeling mellem stat og kirke også for, at kristendomskundskab skal udgå af skoleskemaet. Foreningen proklamerer sig blandt andet agnostisk - den betragtning, at det ikke er muligt at sige, hvorvidt Gud findes eller ej - og er derfor som udgangspunkt ikke nødvendigvis ateistisk. Alligevel mener Humanistisk Samfund, at religionen optager for meget plads og betydning i samfundet. Gudsdyrkelsen er baseret på tro og ikke viden, og i den henseende er der ikke nogen væsentlig forskel mellem troen på Gud og troen på fabeldyr og tandfeer, mener foreningen.

”Humanistisk Samfund er dybest set en gruppe af mennesker, som ikke begriber, hvad Gud har at gøre med dåb, navngivning, med at folk gifter sig, at de bliver voksne, eller at de skal herfra. Det er ubegribeligt for os, hvorfor Gud skal inviteres med til de her ting. Det er gådefuldt for os, at når man ikke tror på det, at man så skal snakke om de her ting. Alle de menneskelige og medmenneskelige forhold, de involverer jo overhovedet ikke overnaturlige kræfter, hvis ikke man tror på det”, siger Dennis Nørmark. Lang vej endnu Danmark har været forholdsvis sent ude med muligheden for humanistiske ceremonier i sammenligning med Norge, hvor sådanne ceremonier har været tilgængelige i over 50 år. Hvor der kun i år konfirmeres 15 personer humanistisk i Danmark, konfirmeres 15 procent af ungdomsårgangen humanistisk i Norge. På nuværende tidspunkt tæller medlemstallet ved Humanistisk Samfund omkring 500 personer, men Dennis Nørmark håber på, at disse tal stiger over de kommende år. Vælger man at lade Humanistisk Samfund forestå bryllupsceremonien, må man dog endnu en tur rundt om rådhuset forinden. Foreningen har ifølge dansk lovgivning ikke hjemmel til at udføre juridisk bindende vielser. 

DELFINEN

TEMA | TRO OG TRADITION

EN IKKE HELT ALMINDELIG STUDENTERPRÆST Rummet er en tændstikæske. Indretningen som et skrabet teenageværelse. Et skrivebord, tre stole, et emblem med ordet: Shalom, et mørkt trækors på væggen. Og så præsten – det mest opsigtsvækkende element i lokalet. Med sit kortklippede hoved, sorte lange skæg, tatoveringer og blå øjne ligner han ikke stereotypen på en præst. Men nu er jobbet som studiepræst også i sig selv en utraditionel opgave – og det ene skal jo passe til det andet. ORD | SIGNE TRIER SIMONSEN

Studenterpræsten er en af de diffuse skikkelser,

som man ved eksisterer, men som kun de færreste egentlig ved, hvem er. Og hvem møder dig egentlig, når du træder ind på studenterpræstens kontor? En mand med flammeord, bibel i hånd som tordner imod dig med et kor af engle, Jesus og Gud som de eneste sande vejvisere i et studieliv fuld af synd, druk og hor? Ikke i Århus. Ikke hos Jens Munk. Den tidligere psykoterapeut, højskolelærer

DELFINEN

og vagt ved Nattjenesten i Århus har godt nok kristendommens værdier som udgangspunktet for den måde, han tager imod studerende. Alligevel behøver den religiøse dogmatik ikke at være i højsædet, og Jens Munks kontor er åbent for alle, der har behov for en snak; om det så er Gud, døden, eksamensangst eller livet på SU, der trykker. Præst møder psykoterapeut Jens Munk, 45 år, har været Aarhus Universitets studenterpræst i lidt over et år. En stilling, der ifølge ham selv - er et skræddersyet drømmejob. Her får han nemlig lov til både at sætte sin

teologiske og sin psykoterapeutiske baggrund i spil. ”Jeg har altid været optaget af, hvordan man kan konfrontere problemer gennem samtale. Det er det, jeg kan lide - det jeg er god til. Og det er netop det, jeg arbejder med som studenterpræst”, siger Jens Munk. Netop koblingen mellem psykoterapi og teologi er ifølge studenterpræsten også meget naturlig. De to professioner smelter så at sige sammen og supplerer hinanden. ”Både i kristendommen og i psykoterapien handler det om at se og høre folk, som de virkelig er. Det var jo det, Jesus gjorde. Desuden handler

det om at hjælpe folk hen til et sted, hvor de kan leve et omsorgsfuldt liv med nærhed både til andre, men også til den de selv er”, siger Jens Munk, og forklarer, at kernen i kristendommen er, at du er sat fri som menneske til at være den, du er med alle fejl og mangler. Nogle gange skal man imidlertid have støtte til at opnå den accept – og her kan psykoterapien være et af redskaberne. En jordmoder for problemer Der er ikke nogen facitliste over, hvem der kan og ikke kan komme til at tale med studenterpræsten. Jens Munk sender da heller aldrig nogen væk eller videre i systemet – for det er der jo så mange andre, der gør. Én ting skal man imidlertid være klar over, når man opsøger præsten; han rådgiver ikke. Han giver ikke specifikke løsninger på, hvad du skal gøre med dine problemer. ”Jeg siger ikke til folk: nu må du altså klemme ballerne lidt sammen. Det er ikke mig, der har løsningen. Den er i folk selv. Jeg har bare en jordmoderfunktion; min opgave er at få dem selv til at indse, hvad der er galt og gøre noget ved det”, siger han. Han forklarer efterfølgende, at studerende tit sidder overfor ham i hans brune læderstol og beder ham om at træffe en beslutning for dem. Men det er ifølge Jens Munk ikke den rette vej at gå.

”Jeg er nok rimelig konfronterende i min rådgivningsstil. Folk skal tage ansvar for deres eget liv. Og ofte kan det faktisk være befriende at få at vide, at du har selv ansvaret,” siger præsten. Mange mennesker har ifølge Jens Munk en tendens til at bebrejde andre for deres egne problemer. Derved fralægger de sig også ansvaret for de ting i deres liv, som de ikke er tilfredse med. I stedet bliver det deres familiers, venners eller underviseres skyld. Men vil man virkelig skabe forandring, må man starte med sig selv og påtage sig sit ansvar. Sådan lyder Jens Munks opskrift. Dem, der bliver ramt af livet Der er dog en gruppe, som ikke skal stå til ansvar for deres problemer. En gruppe, som det nok kun er studenterpræsten, der møder. Det er de studerende, der er blevet ramt af livet. Af katastrofen som slår ned uden forklaring eller retfærdighed. Der er tale om marginalsituationer. Nogle er unikke i deres grusomhed, andre vil vi alle støde ind i før eller siden. Det kan være, når en studerende bliver ramt af en uhelbredelig sygdom, når en bekendt begår selvmord, et familiemedlem dør, eller etiske dilemmaer af den ene eller den anden karakter. I de situationer har præsten ifølge Jens Munk en særlig opgave, som andre rådgivningsinstanser kan have svært ved at udfylde.

”Hvis du selv står overfor at skulle dø, er det meget forskelligt, hvad du har brug for. Nogen vil af med aggressioner, skælde ud og råbe ad Gud, andre er frustrerede over, at de ikke kan få fortalt deres kære, at de elsker dem, inden det er for sent”, siger Jens Munk og forklarer i samme åndedrag, at det så er hans ypperste opgave at hjælpe dem. Kristendommen i baglommen Selvom Jens Munk mener, at studenterpræsten har særlige opgaver, så står han ikke med bibelen i hånden, når de studerende kommer ind af døren. Faktisk hænder det lige så ofte, at kristendommen ikke optræder direkte i de samtaler, han har. I stedet lader han den studerendes behov vise vejen. De skal nok fortælle, hvad de har brug for, mener han. Alligevel udgør kristendommen en stor del af den platform, som Jens Munk står på og rådgiver ud fra. Det betyder imidlertid ikke, at Aarhus Universitets præst kun mener, han skal hjælpe kristne. Tværtimod. En præsts opgave er ifølge ham at være der for dem, der har brug for det. ”Der er en historie fra det nye testamente, hvor Jesus vasker sin discipel Peters fødder. Det gør han, fordi han ved, at det er det, Peter har brug for. Sådan ser jeg en præsts opgave. Han skal være empatisk og omsorgsfuld og give folk det, de har brug for, der hvor de er”, siger Jens Munk. Derefter fortæller præsten, at han også tit opsøges af både ateister og troende med en anden religiøs baggrund end kristendommen. Ifølge ham føler de sig tit mere trygge ved at tale med en præst end med eksempelvis en psykolog. At gå sin utilstrækkelighed i møde Selvom det selvsagt er Jens Munk, der skal hjælpe de studerende, kan han ikke selv sidde med hænderne i skødet. Også han må arbejde med sig selv. ”Det er noget helt specielt, når der kommer en ind i det her rum og fortæller dig en hemmelighed, som de aldrig har fortalt til nogen før. Det, der sker i den anden person, er så intenst, og du føler en dyb respekt for det ansvar, det er, at få den hemmelighed at vide. I den situation er det fuldstændig afgørende, at du er der på den helt rigtige måde”, siger Jens Munk. Han fortæller, at det også kan være en udfordring for ham sidde i sådan en samtale. Flere års erfaring og gode redskaber fra psykoterapien har imidlertid rustet ham til opgaven. ”Jeg har arbejdet meget med, hvad jeg gør, når jeg føler mig utilstrækkelig i en samtale. Problemet er ikke at være utilstrækkelig - du skal bare indrømme det og forholde dig til det”, siger Jens Munk og fortæller, at det faktisk er det mest grundlæggende i en rådgivningssituation. Uden ærlighed fra begge sider når man ikke nogen steder. 

DELFINEN

TEMA | TRO OG TRADITION

Xinnián kuàilè! Det kinesiske nytår i Danmark Venskabsforbundet DanmarkKina markerede traditionen tro, at vi søndag d. 14. februar gik fra Oksens år til Tigerens år. I hvert fald ifølge den kinesiske astrologi, hvor en dyrekreds på 12 dyr er grundlaget for årets gang.

ORD | IDA AABY DAUGAARD

Xinnián kuàilè! Eller godt nytår, som man siger

på dansk, blev der råbt, da klokken den 14. februar viste midnat i Kina. Og derved gik vi fra Oksens år ind i Tigerens år. Det kinesiske nytår blev også fejret i Danmark, ikke kun af den kinesiske befolkningsgruppe på omkring 7.400 personer, der bor fast i Danmark, men også af de mange andre danskere, som syntes at den farvestrålende begivenhed var værd at fejre. Derfor inviterede Venskabsforbundet DanmarkKina og Musikhuset den 14. februar fra klokken 11 til 17 traditionen tro til markering af dagen, og gæsterne kom langvejs fra for at opleve stemningen. Musikhuset var nærmest omskabt til en mindre udgave af China Town, tætpakket med salgsboder, besøgende og forrygende optræden, både fra musikere og Den Kinesiske Venskabsforening, som kom på besøg med forskellige fremvisninger af dans, changerende dragter, kungfu, de klassiske kinesiske løver og fortællinger. Derudover kunne man prøve kræfter med taiji, spise kinesisk mad, mens man lyttede til den fremførte sang og musik, og man kunne, hvis man ikke var bange for nåle, prøve en gratis omgang akupunktur. Et lille stykke af Kina Nina Yu, der er psykologistuderende ved Aarhus Universitet, nød også dagen i Musikhuset. ”Jeg er dansker med kinesisk afstamning og har ikke længere det store tilhørsforhold til Kina, men jeg bruger nytårsfesten til at fejre den del af mig, som stadig er kinesisk. Her føler man virkeligt de gamle traditioner komme helt tæt på”. Nina plejer normalt at holde nytår med hendes far, mor og storebror, men det er ikke hvert år, det bliver til noget. ”Nytårsdagen kan jo ligge på en helt almindelig tirsdag, og så er det ikke altid jeg har tid, når

DELFINEN

studiet også skal passes”, siger hun. Og selvom vi skriver 2010, er der masser af traditioner, skikke og ren og skær overtro at finde i de utallige nytårstraditioner, både de kinesiske og de danske. Nina kender selv til mange af de klassiske traditioner. ”For eksempel skal man have gjort huset eller lejligheden rent inden nytår, så stedet står klar til at fyldes af den lykke, der følger med det nye år. Og når al lykken så er faldet ned, skal man vente med at støvsuge. Ellers får man jo ikke noget ud af lykken!” Det er meget forskelligt hvor mange traditioner, hver familie benytter sig af. Ninas familie bager eksempelvis hvert nytår en masse kager, som har navne som rigdom, klogskab og lykke. De er en fast del af familiens nytårsmenu. Traditionernes ophav Det kinesiske nytår starter nytårsdag og slutter med lanternefestival på den 15. dag derefter. Nytåret ligger ikke på en fastlagt dato, men falder på den anden dag med nymåne efter vintersolhverv. Selve dagen for højtiden er udregnet efter den kinesiske kalender, YinYangLi, der er en blanding af en sol- og en månekalender. Det kinesiske nytår er knyttet til en legende fra gammel tid i Kina. På den tid hærgedes landet ifølge legenden af Nian, et frygteligt uhyre der lydløst kunne komme ind i folks huse og spise beboerne. Kineserne lærte dog snart, at Nian var bange for højlydt støj og farven rød, og de skræmte det derfor væk med højlydte eksplosioner fra fyrværkeri og brugen af meget rødt indendørs - en farve som stadig den dag i dag er et særligt kendetegn for Kina. Disse skikke mener man ledte til de første fejringer af kinesisk nytår. Nytåret er en festdag for kinesere, men også for etniske grupper som mongoler, koreanere, og vietnamesere, som har været under indflydelse af kinesisk kultur. Dyrekredsen Hvorfor de tolv år i dyrekredsen er navngivet efter dyr vides ikke med sikkerhed. Men der findes mange kinesiske legender og folkeeventyr som tyder på, at det er i forbindelse med indførelsen af Buddhismen i Kina i løbet af det første årtusinde e.Kr., at dyrenavnene kom til. Ifølge en fortælling tilkaldte Buddha alle Jordens dyr til en konkurrence. Konkurrencen bestod i at svømme over den store himmelske flod, for først at nå frem til Buddha. Men det viste sig, at der kun dukkede tolv dyr op. Dyrene kastede sig i floden for at komme først over. Oksen svømmede og svømmede og lå hele tiden i spidsen. Men lige

da den skulle til at stige i land på den anden side, hoppede den listige Rotte først i land. Den havde nemlig hele tiden siddet på ryggen af Oksen og dermed undgået det hårde arbejde. Derfor blev Rotten nummer ét i den kinesiske dyrekreds, mens den ihærdige Okse blev nummer to. Derefter fulgte den modige Tiger som nummer tre, den stilfærdige Hare blev nummer fire, den stærke Drage blev nummer fem, den kloge Slange blev nummer seks, den elegante Hest nummer syv, den kunstneriske Ged nummer otte, den intelligente Abe nummer ni, den farverige Hane nummer ti, den trofaste Hund nummer elleve og til sidst den sindige og heldige Gris som nummer tolv. En anden legende fortæller, at Buddha sammenkaldte alle Jordens dyr til at møde ham for at tage afsked med ham før hans opstigning fra Jorden. Der kom kun 12 dyr, og som belønning til disse dyr opkaldte han hvert af årene efter dyrene, i den rækkefølge de ankom. Tigerens år 60-årige Sàng Nguyên flyttede til Danmark for 26 år siden og ejer en kinesisk-vietnamesisk specialitetsbutik i Hasle. Sàng er født i 1950 og er dermed født i tigerens år. Dog siger han, at han ikke lægger meget i den side af den kinesiske kultur. ”Jeg har aldrig rigtig været overtroisk og lægger ikke noget i, hvilket dyretegn jeg er født i. Jeg tror på, at man selv skaber det, man er, ud fra det man gør i livet”, siger Sàng. Han bemærker dog, at han er ligeså modig som den kinesiske tiger, hvilket sikkert er rigtigt, da fortællingerne siger, at er man født i Tigerens år, er man også født i modets år. En person født i Tigerens år er en karismatisk skikkelse og er som regel urokkelig i sine synspunkter. Han er viljestærk og beslutsom og begiver sig ud i de fleste gøremål med en utrolig energi og entusiasme. Tigeren vil opdage, at han passer bedst sammen med mennesker født i grisens, hundens, hestens og gedens tegn. Han kan også komme godt ud af det med rotten, kaninen og hanen, men vil finde oksen og slangen lidt for tavse og alvorlige efter hans smag, og han vil også blive meget irriteret over abens ret drilagtige og spørgelystne facon. Du er født i tigerens år hvis du er født i et af disse årstal: 1962, 1974, 1986 eller 1998. Fejring i Mølleparken 1. marts Har du fået lyst til at opleve fejringen af det kinesiske nytår på tæt hold, kan det stadig nås ved at være med til afslutningen af fejringen den 1. marts ved lanternefesten, som blandt andet holdes i Mølleparken ved Hovedbiblioteket i Århus. 

DELFINEN

TEMA | TRO OG TRADITION

TOSSEDE TRADITIONER OG GAKKET GALSKAB

P k

Gamle foreninger og organisationer har i reglen mange traditioner. Vores kære universitet er da heller ingen undtagelse. Delfinen har været på traditionsjagt på fakulteterne og har ORD | NANA NIELSEN plukket et lille udvalg ud. Af med bukserne!! Habitter, jakkesæt, skjorter, jumpsuits og klikkende hæle. Det er de forestillinger størstedelen af de studerende har omkring dem, der har sin daglige gang på jurastudiet. Men når dørene lukkes i festlige forsamlinger, og vi andre ikke må kigge ind, dukker en helt ny side op. Jurafolkene er nemlig glade for at få hinanden til at smide bukserne, og traditionen siger, at rejser man sig for at holde en tale, bliver der råbt ”smid bukserne”, indtil man gør det. Rygtet går da også på, at fyrene efterhånden føler det intet mindre end retfærdigt, at pigerne i stedet skal begynde at løfte op i blusen. Så måske det bliver den næste tradition, der skal indføres.

La Coppa de Nobel De to små sprogstudier fransk og italiensk får ikke megen opmærksomhed udefra. Derfor har man i en årrække kæmpet om i det mindste at være kendt som Nobelparkens hersker ved at vinde ”landskampen” i fodbold. Sidenhen har også tyskstudiet kastet sig ind i kampen - de har det jo ikke så godt med uden kamp at lade andre sejre i fodbold. De kæmpende nationer mødes på en fodboldbane en sommeraften med så mange tilhængere, man kan skaffe. Der synges nationalsange, og hån mod dem, der ikke kan sangen! Herefter går det løs, og der er ingen kære moder. Selv de mest spinkle piger bliver brutalt tromlet, skulle de stå i vejen for et mål. Når kampen fløjtes af, får vinderne medaljer, vandrepokalen samt håneretten indtil næste kamp. Det hele sluttes af med en grillfest, hvor man forsøger at udbedre de værste bitterheder.

DELFINEN

Vagtbrien Brian Festforeningen Tågekammeret fra Det Naturvidenskabelige Fakultet står bag en række sære traditioner. En af dem handler om Vagtbrien Brian. Historien om Brian starter for omkring 20 år siden, da man i Tågekammerets lokaler fandt en brieost. Denne blev i første omgang hængt op i en plasticpose, men blev senere puttet på flaske, da den var blevet for flydende. Legenden siger, at Vagtbrien Brian har overnaturlige kræfter, og derfor overlader man trygt beskyttelsen mod uvedkommende indtrængere til ham. For nogle år tilbage måtte Brian vise sit værd, da han troede, der var indbrud. Han kastede sig derfor på gulvet, og inden han døde, spredte han sin lugt ud i hele bygningen (ifølge nogle kilder helt over til biologi!!) for at skræmme tyven væk. Brian havde dog været for hurtig til at dømme de indtrængende, der slet ikke var tyve. Hans daværende hustru, Sanne Sandkage, kunne ikke bære den store sorg, og besluttede sig for at følge ham til det hinsides. Brian og Sanne blev begravet sammen på Djursland. Men end ikke døden kunne holde Brian fra at beskytte sit elskede Tågekammer, og han genopstod af sine jordiske rester og vendte tilbage for endnu engang at vogte over lokalerne. I dag står Brian stadig vagt, og bliver fodret med brie og Top pilsner, hver gang det er fuldmåne på en torsdag.

Kapsejlads Dette er den nok mest velkendte tra Aarhus Universitet. Hvert år i slutnin starten af maj kæmper 12 hold mod på søen i Uniparken. De 12 hold bes repræsentanter fra udvalgte festfore mindst én skal være en pige. Ølstafe søen er ikke i sig selv hele begivenh hold forsøger også at lave den mest entre, og på den måde vinde publik Gennem tiden har der været elefan kæmpe køretøjer og på et tidspunk stripper. Konkurrencen er enkel, me hold stiller med en oppustelig båd e med hvilken de skal krydse søen og anden siden bunde en øl, dreje 10 g om flasken, tilbage over søen, og så mands tur. Alt dette gøres, mens pu holdes oppe, godt hjulpet af årets k gennem tiden har talt De Sorte Spe og Rislund, Dolph og Wulff med fler Dette års kapsejlads afholdes d. 29 18 i Uniparken.

ÅrstuDente ma hu rhu rt s LiV s s e 01 Lærerseminariets man

“Vi har afLeVeret BacheLoropgaVe”-fest Dør: kL. 20.00

03-06

emergenza festiVaL 2010

inDLeDenDe runDer tiL Danmarks største musikkonkurrence

Dør: kL. 19.00 pris: se www.emergenza.Dk

ons-lØr

nephew after party

lØr

mere info: se www.stuDenterhusaarhus.Dk

strange ears festiVaL

11-14

Tors-sØn

4 Dage meD Det mest spænDenDe nye rock/pop

Dør: kL. 20.00 pris: gratis

kLÜVers Big BanD

man

Jazz meD et af LanDets BeDste Big BanDs

Dør: kL. 19.30 pris: 60/40

På matematik dyster de studerende i at spise og drikke store mængder eller mærkelige kombinationer af drikke- og fødevarer på tid.

dte tradition på hele slutningen af april/ d mod hinanden ld består af fem estforeninger, hvoraf Ølstafetten hen over givenheden. Hvert n mest imponerende publikums gunst. elefanter, kameler, spunkt også en el, men hård: Hvert g båd eller lignende, en og på den e 10 gange rundt og så er det næste ens publikums tilråb årets konferencier, der e Spejdere, Monrad ed flere. s d. 29. april fra 12 –

niceLanD • patrick aLexanDer Joey groon

Tors

Dør: kL. 20.00 pris: 40/20

To-i-fjerde-minus-tre Lidt matematik skal der vel ind over konkurrencen. 13 stk. 2 deciliter drinks skal drikkes i følgende rækkefølge: (1) Smeltet jordbæris (2) Olie/eddike-dressing (3) Svinebouillon (4) Svagt pisket fløde (5) Frisk cola (6) Dovent øl (7) Sildelage (8) Soyamælk (9) Grapejuice (10) Cocio (11) Kold automat-te (12) Drikke yoghurt (13) Tomatjuice Bon appetit!

Dør: kL. 21.00 pris: 60/40

fre

know their name præsenterer:

puppet arms (reLease) Bias • BangBangBrain

lØr

Dør: kL. 21.00 pris: 50/30

Århus musikskoLe

mini festiVaL

sØn

Dør: kL. 12.00 pris: 40

men among animaLs reLease party

man

inDie rock BanDets anDet uDspiL er pÅ gaDen

Dør: kL. 20.00 pris: gratis

unDer overfladen festiVaL

25-27

theBoythemanthepaLe • LaDyLion • Lise Dres

Cocio på tid Her bliver deltagerne udstyret med en kasse 24cl Cocio, samt den obligatoriske brækspand, og så gælder det bare om at drikke så mange som muligt på 3 minutter. Blendet grillbar Bøf bearnaise, fritter med dip, en ristet med det hele, en Cocio og en cola. Mad, der normalt ville lindre de værste tømmermænd og give en dejlig fedtet følelse af velbehag. Men i BODYCRASHING er det jo ikke meningen, at det skal blive alt for behageligt. Det hele hældes derfor i en blender og moses til en ubestemmelig, flydende, brun masse. Vær så god at bunde!

stoffer & maskinen m support

Matematisk bodycrashing Bræk Og Desuden Yder Cerm Rationel Afskaffelse Af Sultne Homo Sapiens I Naturvidenskabelige Gemakker, eller til hverdag bare BODYCRASHING, er en årligt tilbagevendende begivenhed arrangeret af Matematik. Her dyster de studerende i at spise og drikke store mængder eller mærkelige kombinationer af drikke- og fødevarer på tid. Reglerne er simple: Spis og drik til du kaster op (eller, hvis du er virkelig sej, uden at kaste op), og fortsæt på denne måde til tiden løber ud. Alt det, der ikke ryger ind i munden, kommer i håret. ”Det kan enhver da gøre”, tænker du så, men faktum er, at uanset hvor madglad man måtte være, er der grænser for, hvad kroppen kan klare.

Tors-lØr

octoBer country • BuLLet train BLast og mange fLere

3 Dages festiVaL meD BanDs VeJ tiL et gennemBruD

eVe nt internationaL nights Dør: kL. 20.00 pris: 60/gratis

the 16th we ceLeBrate sct. patrick’s Day, anD the 23th you can enJoy a common Dinner with LiVe Big BanD!

Door: kL. 20.00

eVery

TUesdaY

price: free

seconDhanD Bazar

sØn

Dør: kL. 12.00 pris: gratis

07+28

sønDags saLsa og tango

Dør: kL. 18.00 pris: se www.stuDenterhusaarhus.Dk

kVinDer anno 2010

foreDrag meD trine BryLD + karen thisteD. arrangereT i samarbejde med fof

Dør: kL. 16.00 pris: 120/95

stuDentermenigheD foreDrag og workshop om poLiti VoLD og etik

sØn

man

ons

Dør: kL. 15.00 pris: 20

corporate night

Dør: kL. 19.30 pris: se www. stuDenterhusaarhus.Dk

spiLaften enDnu en spiLhyggeLig sønDag i seLskaB meD BrætspiL og konkurrencer Dør: kL. 15.00 pris: gratis

ons

sØn

Priser og åbningstider er med forbehold for ændringer. Tjek altid vores hjemmeside:

www.studenterhusaarhus.dk Hovedsponsorer: Århus Kommune

Øvrige sponsorer: INCUBA SCIENCE PARK

DELFINEN

STUDIER I PARADIS

Kender du det – du lukker øjnene og drømmer dig langt væk fra endnu en kedelig forelæsning, det sure vintervejr og de lange mørke aftener? Hvad siger du til at læse lektier under en palme, snorkle i dine mellemtimer og nyde livet et af de mest eksotiske steder i verden? Denne drøm er blevet virkelighed for 24-årige Gitte Mygind du Plessis, der læser psykologi på Hawaii Pacific University. Vi har taget en snak med Gitte om de udfordringer, glæder og afsavn, der opstår i forbindelse med et udlandsophold.

ORD | ANNE BLAABJERG OG CAROLINE ANKER

Hjemme i Danmark læser Gitte til daglig

Medievidenskab på Aarhus Universitet, men hun har valgt at læse sit 5. semester på Hawaii Pacific University i Honolulu. Valget faldt på Hawaii, fordi Gitte som 8-årig boede der i 9 måneder sammen med sine forældre og sin storebror. På grund af Gittes specifikke ønske om at læse på Hawaii, måtte hele forløbet tilrettelægges individuelt, hvilket gjorde opholdet en smule mere besværligt at planlægge. Typisk forløber planlægningen af et udenlandsophold nemmere, hvis man vælger et universitet, der i forvejen samarbejder med den uddannelsesinstitution, man går på. ”Jeg begyndte at planlægge opholdet omkring et år inden, jeg skulle herover. Det trak virkelig tænder ud at planlægge det hele selv. Først og fremmest skulle jeg have styr på hvilke kurser, jeg skulle følge for at få merit for mit semester derhjemme, og herefter skulle jeg sørge for at have mine visumpapirer i orden. Heroveni kom legatsøgninger, engelsktest i København og overførsel af SU”, forklarer Gitte. Det hele værd Når Gitte vejer fordelene og ulemperne mod hinanden, har turen dog uden tvivl været hele sliddet værd. ”Jeg var flere gange ved at give op, før jeg overhovedet var kommet af sted på grund af alle de praktiske forberedelser til opholdet. Til gengæld sidder jeg nu et af de smukkeste steder i verden,

DELFINEN

så der er ingen tvivl om, at det har været det hele værd”, siger Gitte og fortsætter: ”Det har betydet meget for mig at komme tilbage til Hawaii. Jeg boede her med min familie, fordi min far var ansat i en projektstilling, og jeg har nogle helt fantastiske barndomsminder herfra”. Livet i paradis Ser man sig omkring, kan man sagtens forstå Gittes ønske om at vende tilbage til Hawaii. Mødet med Gitte er sat i stævne ved havnen i Honolulu, og selv her i millionbyen fornemmer man det eksotiske islæt ved stillehavsøen Oahu, Hawaii. Bag os rejser palmer sig, og i det azurblå vand i havnen svømmer farverige fisk rundt mellem hinanden. Men hvordan udspiller hverdagen sig her i paradis? Gitte bor i cykelafstand fra Hawaii Pacific University i et hus med otte andre unge mennesker fra forskellige steder i verden. ”Dagligdagen går mest med studier, men jeg bruger også tid på at surfe, løbe, dyrke yoga, svømme, snorkle og hike. Det var ikke svært at falde til herovre, og selvom jeg kun har været her i to måneder, har jeg allerede fået et stort netværk af venner. Naturen og klimaet på Oahu gør, at der altid er en masse at tage sig til”, forklarer Gitte. Anderledes studieform Det er ikke kun klimaet, sproget og tidsforskellen, der er anderledes på Hawaii. Der er også en helt anden studiekultur – en kultur, som Gitte har måtte vænne sig til. ”Der er prøver hver uge, så derfor skal alle lektierne læses. Vores

tests er multiple choice, så det handler mest om udenadslære, og man bliver sjældent bedt om at forholde sig kritisk til det, man lærer. Det har helt sikkert gjort mig bevidst om, hvor godt det danske uddannelsessystem er, da vi i Danmark i langt højere grad bliver bedt om selv at tage stilling”, forklarer Gitte. At forlade trygheden Der er ingen tvivl om, at Gitte nyder tilværelsen på Hawaii, men et udlandsophold er selfølgelig også forbundet med visse afsavn. ”Det var en stor udfordring at forlade trygheden derhjemme, hvor alle kender én, men samtidig var det også det der appellerede til mig; chancen for

at starte på en frisk et sted, hvor ingen kender én”, fortæller Gitte. Internationale studerende har ofte tendens til at gruppere sig efter, hvor de kommer fra, og på Hawaii findes der en række foreninger, hvor de studerende kan mødes med deres landsmænd. Gitte har imidlertid søgt at undgå at være alt for meget sammen med de danske studerende, selvom det kan føles trygt og velkendt. ”Jeg er jo ikke taget til udlandet for at sidde og snakke dansk hele tiden, så jeg har forsøgt at integrere mig så meget som muligt i det amerikanske studiemiljø for at få den fulde oplevelse af at studere i udlandet”, siger Gitte og afslutter: ”Jeg kan godt savne Danmark engang imellem, men det er ikke hårdt, for jeg ved jo, at jeg er hjemme igen om et halvt år. Jeg er utrolig glad for det valg, jeg har truffet, og jeg vil uden tvivl opfordre andre med en udlængsel i maven til at udleve deres drøm”. 

FAKTA En undersøgelse lavet af CIRIUS blandt danske universitetsstuderende, der har haft et udenlandsophold, viser, at de 4 vigtigste udbytter er: 1. Erfaring med at studere/arbejde i andre uddannelsesmiljøer/arbejdsmiljøer. 2. Forståelse for andre kulturer. 3. Bedre sprogkundskaber. 4. Større selvsikkerhed i forhold til at kunne klare sig på egen hånd. De danske arbejdsgivere vægter desuden international erfaring fra uddannelsesophold i udlandet højt i rekruttering - og vurderer, at et udlandsophold er af afgørende betydning for en eventuel international karriere. Kilde: ”Danske universitetsstuderendes udlandsophold” 2009 og ” Betydningen af uddannelsesophold i udlandet” 2009

Hawaii ligger midt i Stillehavet og blev i 1959 USA’s 50. stat. Øgruppen Hawaii består af omkring 20 øer, hvoraf kun 8 er beboede. Disse 8 øer hedder Kauai, Oahu, Molokai, Lanai, Maui, Hawaii, Niihau og Kahoolawe. Honolulu, som er Hawaiis hovedstad, ligger på øen Oahu, som er den mest befolkede af øerne.

KLIPPESTUDIE 86 10 20 00

Studierabat

20%

(ved visning af studiekort)

SEBASTIAN

PROFESSIONAL

1 stk. 125,3 stk. 250,-

R dringer E D E JSEL d udfor

REt studiejob me -e

or at r du f og, e d n Bræ idle spr g har form kultur o ie og ring, o hist r rejseerfa som du jobbet der så er svis rejsele ig. rd ed lejligh e noget fo k s må

Vi skal bruge dig ca. 8 - 10 uger henover sommersæsonen fra april til oktober. Se meget mere om jobbet på:

www.riisrejser.dk/om-riis-rejser eller kontakt Søren Riis på sr@riisrejser.dk Vi glæder os til at høre fra dig.

Thorvaldsensgade 28, 8000 Århus C Online booking på www.klippestudie.dk

www.riisrejser.dk

DELFINEN

INTERNATIONAL | IRAN

The ‘Green Movement’ in Iran and the contribution of Iranian students ‘Where is this place that young people are being killed and people stand in the streets to pray? Where is this place? Do you want me to say? This is Iran, this is my land and yours’ (Video on Youtube, ‘Iranian women thinking aloud’) ORD | FANNY FROEHLICH

Mahmoud Ahmadinejad's disputed re-election

as Iran’s president on June 12 2009 plunged the Islamic republic into one of its worst political crises, with the opposition refusing to take the fight off the streets despite often deadly crackdowns. A timeline of the events in Iran since June 2009 is found on the English website of Al-Jazeera, one of the biggest Middle Eastern news networks (English.aljazeera.net). A shortened and altered version can be seen in the graphic on page 26. The re-election of Ahmadinejad was heavily disputed by two defeated candidates, Mir Hossein Mousavi and Mehdi Karroubi. They claimed there had been mass fraud. The dispute of the result brought supporters of the reformist candidates out onto the streets to demand that the result be annulled and there have been sporadic protests every since. When it comes to numbers, it is very hard to find independent sources which can prove them. In this article, Iranian daily newspapers could unfortunately not be considered, since those found were only accessible in Persian/Farsi. The ‘Green Movement’: Evolution not Revolution An Al-Jazeera article titled ‚Iran’s slow revolution’ (dating from Dec 2009) describes how the socalled 'Green Movement' was formed. Green was first the symbol of Mousavi’s campaign, and after the election it became a symbol for the oppositionmovement. In an interview with The Huffington Post, a progressive American news website, the Iranian-born American intellectual Haleh Esfandiari addresses the character of the ‘Green Movement’: “I'm 100 percent convinced the Green movement is home grown. First of all, it was an accidental movement. Mousavi was campaigning in the provinces when a young man came and put a green shawl around his neck. Mousavi thought the effect was beautiful, so he started wearing green, then his wife started wearing green, pretty

DELFINEN

soon everyone was wearing green (…) This was a grassroots movement for one purpose only when it started - to support Mousavi and get him elected the next president of Iran.” After the elections, the pro-oppositiondemonstrations were met with a brutal crackdown, sanctioned by Ayatollah Ali Khamenei, Iran's supreme (spiritual) leader and the Islamic Republic’s highest authority. He controls the army, the clergy, the justice system and the media, as well as the oil money. Iran's Islamic Revolutionary Guards Corps (IRGC) set up after the 1979 Islamic revolution answers to Khamenei and protects the ruling system against internal and external threats. IRGC controls the Basij religious volunteer militia, which was involved in forceful measures taken against the demonstrators. In his blog from June 2009 for The Guardian, the Iranian filmmaker and spokesman for the Mousavi campaign Mohsen Makhmalbaf outlines that ‘a president like Mousavi could weaken the surpreme leader’. Partly agreeing with the critique leveled against Mousavi, namely that he won’t really change anything since he is part of the establishment, Makhmalbaf emphasizes how Mousavi has changed himself. “Previously, he was revolutionary, because everyone inside the system was a revolutionary. But now he's a reformer. Now he knows Gandhi – before he knew only Che Guevara. (…) That is why we're having a green revolution, defined by peace and democracy.” The various blogs that can be found on the

internet dealing with the Iranian opposition movement give possibility for immediate debate in the form of comments. As a reaction to Makhmalbaf’s blog, who illustrates the strong support of oppositionists for Mousavi, a reader’s comment stands for a more critical approach towards that politician. Addressing the issue that Mousavi served as prime minister for eight years in the Islamic Republic of Iran (1981-89), the following is quoted from Human Rights Watch: “In 1988 the Iranian government (…) extra judicially executed thousands of political prisoners held in Iranian jails [after unfair trials in revolutionary courts. The systematic manner in which that took place constitutes a crime against humanity under international law.] The government has never acknowledged these executions, or provided any information as to how many prisoners were killed.” The commentator concludes: “Funny how a man who was Prime Minister (with a reputation as a hardliner) of the much demonized Islamic Republic (…), somehow emerges (…) as a born again hero of liberal democracy 20 years later.” A few months after its outbreak in June 2009, the opposition-protests died down and the 'Green Revolution' lost its news value. The Iranian opposition disappeared from the mainstream media and went back underground, manifesting itself in postings on Facebook and Twitter and videos posted on Youtube. While it may not be visible, some believe it’s effective. Behzad Yaghmaian, an Iranian author living in the US, says

that ‘a more politically mature and multi-layered movement is emerging’, and that ‘its strength derives in large part from its non-violent character.’ "This is a civil rights movement working through self-propelling acts of civil disobedience," Hamid Dabashi, a professor of Iranian studies at Columbia University, says. "It will change the very political language of the region." Civil disobedience is displayed in acts such as shouting ‘God is great’ from rooftops every night, writing Mousavi’s name on banknotes demonstrating a boycott on government banks and turning on all electrical appliances at the same time to try to overload the electricity grid. Asef Bayat, a sociologist and Middle East expert argues that the Iranian society is beginning to shed its revolutionary tendencies. This notion is encapsulated by the following statement ‘Iranians want Evolution, not revolution’. The role of the students in the demonstrations What Wikipedia calls the ‘2009 anniversary protests’ took place on July 9, 2009. To commemorate the reformist student protests 10 years earlier (from July 1999) and to protest against the June 12, 2009 presidential elections, thousands marched through the central districts of Tehran. Early on, Amnesty International reported: "(…) demonstrators (…) have gathered (…) around the gates of Tehran University, only to be confronted by a large presence of anti-riot police and plain-clothed security officials, possibly including members of the notorious Basij militia, who used baton charges

DELFINEN

INTERNATIONAL | IRAN

and tear gas to disperse them." On December 7, 2009 students staged nationwide protests. This day is known as the Student Day, relating to the killings of three students at the University of Tehran in 1953 by police force. The students were chanting slogans against the regime and for the opposition leaders. The issue of political prisoners charged with ‘plotting to overthrow the Iranian government’ is addressed in various sources. An open letter of Iranian scholars and academics living abroad to the UN Secretary General (issued on June 26, 2009) is asking for an international condemnation of the Iranian show trials. Pointing gratefully to Ban-Ki-Moon’s statement on the Iranian crisis on June 23, 2009, they urge him to call on the Iranian government to respect the international conventions on human rights to which it is a signatory. “The Iranian government must be reminded that false imprisonment and the use of violence against peaceful demonstrators, extrajudicial detentions, and extracting confessions under torture are gross violations of international law, as well as the Constitution of the Islamic Republic.” Pointing to the student uprisings, the academic Haleh Esfandiari says to The Huffington Post: “Every two or three years, there has been a wave of protests like this in Iran. But this time I think there has been a fundamental change. I don't know how the government is going to gain back its credibility. I'm stunned by the mass trial which will hurt the regime more than they think it will.”

Organizing Pro-Regime-Demonstrations On December 31, the government organized nation-wide pro-regime-demonstrations. To the images of ten thousands of people who went to the streets in many Iranian cities, a German reporter states: “Here it is not only people demonstrating, but a system demonstrating its power”. One message was forcefully

displayed: ‘Death to the opposition, long live the government’. Public servants were given the day off to ensure their participation in the pro-regime protests. Iran’s president Mahmud Ahmadinejad states in a quite conspiratorial manner that “The enemies of Iran – meaning the West – are behind the protests of the opposition, but the attempt to destabilize the ‘Islamic Iran’ is doomed to failure.” February 11, 2010 On February 11 2010, Iranian government supporters and opposition protesters have rallied en masse on the 31st anniversary of the revolution that turned Iran into an Islamic Republic. Ahmadinejad defended the country's right to further enrich its stockpile of uranium in an address to hundreds of thousands of people celebrating Revolution Day at Azadi Square in Tehran. The Revolutionary Guards and police had said they would crack down heavily on any opposition protests which are seen as a threat to the Islamic government and which caused a split of the senior clergy. Reports suggested that police clashed with protesters in several sites around Tehran. According to Rahesabz, an opposition website, the cars of Mohammad Khatami and Mehdi Karroubi - two leaders of the ‘Green Movement’ - came under attack. According to Kaleme.org, another opposition website, Mousavi was prevented by security forces from joining the rally. Celebrations to mark the anniversary have traditionally been an opportunity for Iranian leaders to display popular support for the establishment. However, this year's event has been disrupted by anti-government protests despite the massive security operation.

DELFINEN

A secular movement for freedom Behzad Yaghmaian, an Iranian author living in the US, believes ‘the grassroots movement has bypassed the limited political demands of Mousavi and other reformist leaders and has become a more profound movement fighting for human rights’ and freedom. There is little desire to work within the framework of a theocratic political regime. For the first time in 30 years, many people on the streets of Iran are openly rejecting the constitution of the Islamic Republic and demanding a secular republic. The protestors are well aware of the regime's willingness to use force against them, and as a result, much of the political organising is done out of view of the authorities. Instead, Yaghmaian says to Al-Jazeera, Iran's Green Movement operates through loose networks of friends, family, and colleagues. In his blog, Mohsen Makhmalbaf, spokesman for the Mousavi campaign, emphasizes the strength of the protests that lies with the people: “All the armed forces in Iran are only enough to repress one city, not the whole country. The people are like drops of water coming together in a sea.” 

Timeline June 13 - Authorities say that Mahmoud Ahmadinejad, the incumbent, has won the election. The opposition candidate Mir Hossein Mousavi describes the result a "dangerous charade" and thousands of protesters clash with the police. July 9 - Student protests break out August 5 - Ahmadinejad is sworn in by Parliament September 3 - Parliament approves most of Ahmadinejad’s cabinet Dec 7 – Nationwide student protests Dec 31 - The government organizes pro-regime demonstrations February 11 - Government supporters and opposition protesters rallied en masse on the 31st anniversary of the revolution that turned Iran into an Islamic republic

>_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

DELFINEN

RETRO

FAR TIL FIRE-BØRNENE ORD | MARIA MAARBJERG

Hele Far til fire-konceptet startede som en

tegneserie, da Politikens chefredaktør Hakon Stephensen i 1947 bad tegneren Kaj Engholm om at skabe en tegneserie i vaskeægte Familien Danmark-stil med dansk tone og humor. Efter en omfattende brainstorm skabte Engholm Far til fire-universet med en familie, hvor der af uvisse årsager ikke var en mor, og hvor far bare hed Far. Den første stribe blev bragt i 1948 og blev en stor succes. Da filmverdenen aldrig er sen til at udnytte enhver form for succes og dreje den til egen vinding, var ASA Film hurtig til at bruge de enkle og forudsigelige figurer i en film. ASA-dronningen, instruktøren Alice O'Frederick, kvinden med alle Morten Korch-filmene på samvittigheden, stod for instruktionen af de i alt 8 film. Den første havde premiere i 1953 og den sidste i 1961. Som den ældste af de fire børn stod Søs som en substitut for den ukendte mor. Hun blev i de otte film spillet af tre forskellige skuespillerinder, men mest kendt for rollen er Birgitte Bruun, der med de pænt arrangerede krøller fremstår som en dansk diva og mere pletfri end sit hvide forklæde. Hun var den eneste af de fire, der efterfølgende fik en karriere i teaterverdenen. Efter

DELFINEN

endt teateruddannelse i 1956 fra Det Kgl. Teaters Elevskole var hun engageret på teatret helt frem til 1965, først som skuespiller og et år senere som instruktør. Efter en karriere i diverse chefstole på forskellige teatre endte hun sin karriere som skuespilchef på Det Kgl. Teater i 1996. Hun blev i 1950'erne gift med instruktøren John Price, med hvem hun fik to sønner, James og Adam, som i øvrig ugentligt kan ses på DR2 i programmet ”Spise med Price”. Birgitte Price døde i 1997 af kræft. Otto Møller Jensen var navnet på den dengang 13-årige dreng, der skulle illudere den ene tvilling Ole. Igennem serien stjæler de andre børn opmærksomheden, og rollen som den ikke så synderligt skoleglade Ole i de til tider lidt for korte bukser er ligesom i tegneserien ikke markant. Ligeledes markerede Otto Møller Jensen sig ikke som skuespiller siden hen. Efter den otte år lange karriere som barnestjerne valgte han kunsthåndværkerskolen og etablerede sig som designer. Oles tvillingesøster Mie blev spillet af den tre år yngre Rudi Hansen, som i øvrigt er storesøster til Annisette fra Savage Rose. Allerede som helt lille var hun en scenevant akrobat og teaterskuespiller, og hun optrådte i enkelte roller sideløbende med optagelserne af Far til fire-filmene. Da optagelserne af filmene sluttede, var hun allerede ved at etablere sig som teaterskuespiller. Da hun tilmed allerede

Hvem husker ikke alle de juleferier, hvor DR i mangel på opfindsomhed har sendt Far til fire-film om og om igen, så elefanten Bodil Kjer og udtryk som ”Ham brøs jeg mig ikke om” næsten blev en del af den danske kulturarv. Far til fire igangsatte en bølge af familiefilm i Danmark, og de blev en del af flere generationer af danskeres barndom. Men hvad blev der af de fire altid velfriserede skuespillere der lagde krop til Søs, Ole, Mie og Lille-Per?

var blevet optaget på De Ny Teaters Elevskole, skulle man tro, at hele Danmarks Mie ville blive den nye diva. Sådan skulle det dog ikke gå. I den sidste Far til fire-film mødte hun den danske fodboldhelt Harald Nielsen, som hun både på lærredet og i virkelighedens verden forelskede sig i. Rudi Hansen valgte derfor husmoder-vejen og flyttede med Harald til Italien. I 1974 vendte hun dog tilbage til Danmark, og sammen med manden driver hun i dag et importfirma, der importerer varer fra Italien. Selvom hun er tilbage i Danmark, har hun har afvist tanken om et comeback. Efter at have prøvefilmet over 1100 drenge faldt valget på Ole Neumann som seriens nuttede lillebror Lille-Per. Han var bare fem år, da den første film blev optaget. Han boede på Vesterbro og var allerede blevet meldt ind i den lokale skole, men da ASA var bange for, at hans image skulle blive ”sidegade-bisse”, betalte filmselskabet for en skolegang på en privatskole. Da optagelserne til filmene sluttede, medvirkede han efterfølgende i tre Morten Korch-film, og derefter sluttede han sin filmkarriere. Som teenager i de glade 60'ere forsøgte han sig som guitarist, men uddannede sig dog senere som fotograf. Af og til dukkede han op som musiker i forskellige sammenhænge. Senere udtalte han, at han aldrig havde tænkt sig at bygge en skuespillerkarriere op, og det var derfor ikke med bitterhed, at han stoppede. 

MARTS 2010 Emergenza-festival 3.- 6. marts på Studenterhuset (dørene åbnes hver dag kl. 19) Studenterhuset afholder i starten af marts Danmarks største musikkonkurrence Emergenza. Med i opløbet er udelukkende upcoming bands. Et godt sted at gå hen hvis du gerne vil opleve, hvad der rører sig i den danske undergrund. Over 100 bands spiller i løbet af de fire dage. Tro, håb og kærlighed – Jacob Holdts Amerika 20. februar – 30. maj på Aros Efter et succesfuldt ophold på Louisiana udstilles dette udvalg af Jacob Holdts fotografier fra hans mange ture til USA nu på Aros. Oplev både hans gamle billeder fra 1970’erne og de helt nye fra hans seneste Amerika-tur i 2009. Fotografierne fortæller gribende og hjerteskærende om det amerikanske samfunds skyggesider. Tindersticks Koncert på Voxhall 10. marts kl. 21 Hvis det ikke havde en lidt fedladen klang, kunne man være fristet til at sige, at britiske Tindersticks spiller rødvinsrock: det er uhyre stemningsfuld, romantisk og elegant melankolsk musik med Stuart Stables’ sjælfulde croon i front. Orkestret blev for nyligt gendannet efter det foreløbige stop i 2003, og nu får det århusianske publikum mulighed for at høre numre fra bagkataloget og det nye album Falling Down a Mountain. Så tag blazeren på, smugl en flaske Pinot Noir med i inderlommen og nyd den underspillede dekadence. Kærlighedskarrusellen 26. februar – 20. marts på Århus Teater Skuespillerskolens afgangselever må med Kærlighedskarrusellen bevise, at de er fuldt ud kompetente skuespillere. Kom ind og vær en del af elevernes eksamensstykke, når de med opsætningen af Arthur Schnitzlers berømte skuespil La Ronde d’Amour fra 1921 forsøger at indfange kærlighedens flygtige væsen. Joe McPhee / Chris Corsano Duo Fredag d. 19. marts kl. 21, Musikcafeen, 70 kr. for studerende En af de bedste optrædener på sidste års Elektronisk JazzJuice-festival i Århus blev givet af den britisk-amerikanske duo Flower-Corsano, der leverede et psykedelisk frontalangreb af dirrende avantgardistisk jazz og sugende japanske banjodroner. Nu vender den amerikanske trommevirtuos Chris Corsano tilbage til Århus, denne gang sammen med den noget ældre trompetist Joe McPhee, der siden 60’erne har forfinet sin egen nysgerrige og grænsebrydende form for free jazz inspireret af folk som Ornette Coleman og John Coltrane. Der er lagt i ovnen til noget stort.

KULTURKALENDEREN 29

DELFINEN

KULTUR | ANMELDELSER

BØGER

Josefine Klougart: Stigninger og fald Rosinante

Som debutant har Josefine Klougart fået unormalt meget omtale. Når man tænker på, hvor lidt vi ellers læser om udgivelser fra Forfatterskolens elever i dagspressen, så er det noget af en bedrift, at Klougart blev anmeldt i Smagsdommerne. Det er en bedrift, som Klougart godt kan være stolt af. For med sin debut, som egentlig må karakteriseres som smal litteratur, og som derfor ikke adskiller sig synderligt fra meget af det, der sendes ud fra Forfatterskolen, formår hun at bygge bro mellem eksperimentallitteraturen og mainstreamen. Og det er beundringsværdigt. Anmeldelserne har været positive overfor Klougart, men fokuserer uforholdsvist meget på hendes unge alder og på det flotte pressefoto af hende, som både figurerer i bogen og på pressemeddelelserne. Der er ingen tvivl om, at Rosinante har villet sælge bogen på Klougarts udseende, for hvorfor ellers udsende et så stort billede af en blond, mystisk æggende Klougart som med mascaratunge øjenvipper flirter med kameraet? Lars Bukdahl kritiserede i Weekendavisen den 22. januar landets litteraturanmeldere for netop at anmelde og rose bogen, fordi Klougart ser så indbydende ud. Der er måske noget om sagen. I hvert fald skal Klougart ikke bedømmes på sit udseende, men på det værk hun har udgivet. At hun gentagne gange i anmeldelserne bliver omtalt som ’pige’ (er man ikke kvinde når man er 25 år?), eller at der refereres til hendes potentiale, vidner om en nedladende nærmest patroniserende holdning fra de danske litteraturanmeldere. Havde Klougart været 35 år og overvægtig, så havde tonen nok

DELFINEN

haft en anden klang. Anmelderstanden behandler hende som en dygtig skoleelev, der nok skal blive til noget engang, men lige nu trænger til et klap på skulderen fra læreren. Stigninger og fald er bestemt ikke et forsøg, men et færdigt, fortættet dygtigt stykke prosa. Klougart skildrer sin barndom på Mols i brudstykker, som ikke forsøger at genfortælle historien om hendes opvækst som nogle anmeldere efterlyser, men beskriver hvordan hun i dag erindrer, håndterer og føler denne fortid. Et af kritikpunkterne mod hende har været, at historien drukner i billeder – i en storm af metaforer og sammenligninger. Men det associative sprog passer netop til erindringens form, som strømmer frem billede på billede, følelse på følelse – det er erindringens natur. Klougart skriver dygtigt, ømt og smukt, og hun har en fremragende sans for det sanselige sprog. Gang på gang overrasker hun med sammenligner, der virker så rammende, at jeg må stoppe op og læse sætningen igen og igen. Sproget er så mættet, at jeg efter 15-20 sider må stoppe op, for så kan jeg ikke rumme mere. Denne mæthedsgrænse har været kritiseret, men det er netop bogens styrke. Hvem siger, at romaner skal være pageturners? Hvorfor kan de ikke være sammenhængende poesi? At læse i Stigninger og fald er nogenlunde som at læse i en digtsamling – man læser den ikke fra ende til anden, men læser nogle enkelte digte, stopper op, nyder digtene, læser måske et enkelt mere eller lægger bogen fra sig. Jeg indrømmer, at jeg er til falds for

erindringsromaner, bildungshistorier og barndomsfortællinger, og det er nok også en af grundene til, at Stigninger og fald tiltaler mig, men romanen er fremragende, så læs den - ikke for at få en god historie, men for at opleve sansende sprogbrug, når det knitrer. Jeppe Knudsen

MUSIK

The Magnetic Fields: Realism Nonesuch

”Do something a little out of character, it won’t kill you”, synger ankermand Stephin Merritt på den surrealistisk joviale ”Dada Polka” fra det nye Magnetic Fields-album. Og det må han på den ene side siges vedvarende at gøre i en grad, så selve idéen om en ”character”, der kan trædes ud af, bliver tvivlsom. Hvert Magnetic Fields-album er baseret på et nyt kreativt koncept, hvormed Merritt holder sig selv til ilden og den kunstneriske stagnation fra døren. På den anden side lyder Merritts sange umiskendeligt som, nå ja, sange af Stephin Merritt - uanset om konceptet er smurt ind i Jesus & Mary Chain-feedback som på Distortion (2008) eller i stærkt besynderlig folk som på det nye udspil. En meget varieret instrumentering til trods er Merritts sange melodisk set sjældent synderligt komplekse, men ikke desto mindre er de næsten altid fængende som en forkølelse. Teksterne emmer ofte af elegant ironi eller en til pastiche grænsende patos, og de balancerer således gerne på en knivsæg mellem distance og indføling. Og så er Merritts brummende baryton heller ikke til at tage fejl af, når den da ikke afløses af Claudia Gonsons dukkestemme. Der er ikke pillet ved den grundformel på Realism. Albummet var oprindeligt tænkt som en del af et par sammen med forgængeren Distortion, hvor den ene plade skulle bære titlen False, mens den anden skulle hedde True. Merritt kunne imidlertid ikke bestemme sig for, hvilken plade var sand og hvilken der var falsk, om end både titlen og det akustiske folk-udtryk på Realism utvivlsomt er stærkere autenticitetsmarkører end den frådende

hvide støj på Distortion. Alligevel er der masser af lystigt kunstlede eller decideret opstyltede elementer. Hør for eksempel ”The Dolls’ Tea Party”, hvor Claudia Gonson drikker te med dukker til de rustne toner fra en spilledåse, eller ”Everything Is One Big Christmas Tree”, hvor et lettere fordrukkent tysk mandekor pludselig tager over i et omkvæd. Disse indslag vidner selvfølgelig om Merritts ubetvivlelige kunstneriske vovemod, men ikke alle udflugterne til legeland fungerer lige godt. Værst går det på ”We Are Having A Hootenanny”. En ’hotenanny’ er en traditionel folkemusikfest, og selvom teksten indeholder nogle skæve og lettere uudgrundelige linjer, er sangen mest af alt en enerverende fortolkning af et traditionelt dansefolknummer, som albummet med fordel kunne have været foruden. I det hele taget er Merritt bedst, når han glemmer sit i forvejen lidt påtagede folkkoncept – flere af sangene kunne sagtens være opført med eksempelvis den synthesizer, som Merritt efter mange års tro tjeneste hysterisk har forsvoret – og bare giver sig hen til sit sardonisk-romantiske selv. Det gør han i det formidable åbningsnummer ”You Must Be Out of Your Mind”, hvor den kærlighedssyge ondskabsfuldhed når sublime højder i linjer som ”I want you crawling back to me, down on your knees, yeah/ Like an appendectomy, sans anesthesia” (en blindtarmsoperation uden bedøvelse, red.)! De opstyltede udsving til trods er der meget at komme efter på Realism, ikke mindst i de mere skrøbelige og melankolske øjeblikke, hvor den

afdæmpede instrumentering med blandt andet cello, banjo og harmonika kommer til sin ret. Det er endnu et driftssikkert album i rækken fra en ualmindeligt talentfuld sangskriver, der med fordel kan forlade sig en kende mere på sin ”character” – den kan sagtens bære, også uden den konceptuelle rammesætning. Niklas Steffensen Hessel

DELFINEN

KULTUR | ANMELDELSER

TEATER

Milan Peschel: Et dukkehjem

Rolf Alme: Noras sønner

Århus Teater, spiller frem til den 13. marts

Terry Gilliam: T

Gilliams sprudlend Et dukkehjem blev skrevet af Henrik Ibsen helt tilbage i 1879 og er i dag stadig et af de mest spillede teaterstykker. Nora har fusket lidt med nogle banklån og gældsbeviser for at hjælpe sin engang syge mand Helmer. Da manden finder ud af sagens sammenhæng, skaber det en konflikt, og Nora ender i sidste ende med at gå fra ham. I 1879 blev teaterstykket et stort samtaleemne, da Ibsen satte spørgsmål ved det dengang hellige ægteskab. Aarhus Teaters opsætning er iscenesat af den tyske skuespiller Milan Peschel, som har valgt at fortolke Ibsen meget frit. Et dukkehjem ligger derfor langt fra originalen dog med den samme problematik: Nora der stiller spørgsmål ved sin rolle som en god mor og elsket hustru. Hun bliver med følsomhed og naturlighed spillet af Anne Sofie Espersen, og ingen af hendes medspillere når hende til hendes lyserøde ankelstrømper. Thomas Bo Larsen som Noras mand har ganske vist sine øjeblikke, men får desværre ikke sårbarheden frem i sin rolle - noget, han ellers har kunnet præstere i flere af sine tidligere roller. Den frie fortolkning gælder også for scenografien. Scenen er bygget om til en 4,5 meter høj rampe, som skuespillerne udnytter fint. Rampen er samtidig stejl nok til at fungere som lærred for en live-videofremvisning. Alle køkkenscener er således en live-optagelse ude fra en scene opstillet i foyeren. Mange steder fungerer det fint, selvom det dog er en effekt, som Peschel bruger lidt for flittigt og på de forkerte tidspunkter, da skuespillernes nærvær naturligvis forsvinder,

DELFINEN

når de ikke er til stede. Mimikken går samtidig tabt i det grumsede billede, og det er synd. Har man en kærlighed til opsætninger tro mod originalen, eller holder man allerede så meget af Ibsens Dukkehjem, at replikker som ”I skulle vel ikke have noget cola?” og ”Neeeij legoklodser” vil skure i ørerne, så skal man holde sig væk fra Peschels version. Er man derimod frisk på en up-todate teaterforestilling, der sætter Ibsen i et nyt lys, er man ikke gået forkert. Maria Maarbjerg

Da der i dag Dværge, spejle ikke ogermaskerede noget unaturligt lurendrejere. i et opløst Instruktøren ægteskab, erTerry det selvfølgelig Gilliam har begrænset, med The hvor Imaginarium megen diskussion of Dr.Et Parnassus dukkehjem lagt eri ikakkelovnen stand til at til en rutsjebanetur skabe. I dag vil stykket igennem nok gøglets mere skabe og det diskussion klassiske karnevals om hvorvidt, magiske man kan verden. skabe Lad endet så fri med fortolkning det samme være af et af sagt: teaterverdens Hvis man synes klenodier. om Gilliams Noras sønner skævetager og finurlige univers, derimod nogle mere kan aktuelle man ikkeemner andetop. endStykket lade siger forføre, og skrevet så man instrueret efter filmen af nordmanden forlader biografen Rolf Alme,med og et stort han viser smil os en på Helmer læben og 30tonerne år senere af -lettere først gift ustemt med lirekassemusik Nora og derefter ringende med Nora i ørerne. Marie, men nu fraskilt fraNår begge. man skal Han anmelde er syg ogThe har Imaginarium derfor inviteret of begge Dr. Parnassus,og ekskoner erderes det svært to sønner ikke samtidig Jacob ogatAndreas komme indmiddag. til på de tragiske Forestillingen omstændigheder bringer mere vedrørende nutidige filmensop: emner tilblivelse. Er det for Heath eksempel Ledgers i orden alt forattidlige have mere død én end varpartner, tæt på at eller kuldsejle må man hele have projektet, flere samtidig? men Gilliam Selve ideen formårmed alligevel et ekstra at vende stykke tragedien der stillertil et interessantved spørgsmål tvist,nogle idet Johnny mere aktuelle Depp, Jude emner, Law ogog hvor Colin vi ser Farell en instruktørs udfylderbud rollen på,som hvordan Tony inde Noraiville Dr. Parnassus’ være i dag,imaginære er glimrende. drømmeverden. Og det virker Udover som et fint denne overdådige supplement til en forestilling, besætning der finder ellers vi Christopher sagtens Plummer ville kunne i rollen stå alene. somStykket Dr. Parnassus, er ikke og tiltænkt Tom Waits som leverer en direkte en elskeligt fortsættelse diabolsk af Et dukkehjem, Mr. Nick. men mere som Tonys en mange illustration ansigter af et er nutidigt på en gang dukkehjem et med spændende en enlig far og greb, hans men karriere-mindede muligvis samtidig ekskoner. dens akilleshæl. Heath Problemet med Noras Ledgers sønner Tony er,eraten hvor meget kvinden tvetydig før var enkarakter, kompleks ogperson det bliver medlidt dybde sværtog helt enat kommeproblemer, masse ind under som huden hun påkæmpede ham. Måske med, et vilkår er hun iman Noras måsønner acceptere, blevetnår ender stereotyp kun harpå været den en moderne begrænset kvinde. Ligeledes mængde er Helmer optagelser blevet at arbejde en mand, med, der men er blødere Tony foretager end smør.nogle Både personlighedsskift, Helmer, Nora og den der til tider kan være stortalende Nora lidt Marie vanskelige er så karikerede, at følge.at det er blevet Rent visuelt en parodi, er The og Imaginarium man sidder med of Dr. følelsen Parnassus af klassisk at se noget ”Terry fra Gilliamsk” et Søs og Kirsten-show. og overdådig.Det Gilliams er ikke

MUSIK

Annika Aakjær: Missionær

am: The Imaginarium of Dr. Parnassus

Playground

dlende hurlumhejhus skuespillet, sans for det der på en fejler gang noget, absurde menog i Etpoetiske dukkehjem var gør en der denne fin balance film værd mellem at se, alvor aleneog på humor, grund af mens sin billedside.synes humoren Men iatmodsætning tage overhånd til mange i Norasaf Sønner, andre visuelt og da stort stærke setfilm alle isamtaler biografen foregår dennesiddende vinter, evner ved etThe middagsbord, Imaginarium savner samtidig man at som holde publikum seeren nysgerrig. Gilliams bevægelse og energi. evne Det tilhele at strikke liver derfor et godt op, eventyr da Helmers sammen, to sønner der, indtager som et ægte scenen. hurlumhejhus, Det gør er konstant de i form af Jacob overraskende, Madsen unddrager Kvols og Andreas sig de faldgruber Jebro, og det af forudsigelighed, er også disse to karakterer, som mange derstore ser Hollywood-produktioner hele problematikken fra en desværre ny vinkelfalder - børnenes i. vinkel. Filmen Deerbringer først ogdet fremmest mest relevante en fortælling spørgsmål om denbanen: på blomstrende Hvorvidt fantasi en skilsmisse og den gode er enhistorie, ting, der hvor for endet hver visuelle pris skal blotundgås, bliver ekstra eller noget pynt. der Somfor sådan et forfriskende barnet kan være greb, givende. der står Hver i modsætning karakter har til sin de film, der mening, og først der opstår og fremmest en fin og sælger naturlig sig dialog selv på tekniske de to imellem, landvindinger, og deres eller samspil hvorhiver meget i den eller grad hvor lidt produktionen stykket op. har kostet. Som Tony så rigtigt spørger: På trodsCan af fejl youog put mangler a priceer onEtyour dukkehjem/Noras dreams? – Kan duen sønner sætte interessant en pris på teateroplevelse, dine drømme?som stadig kan blive til et fint samtaleemne. Christian Salling Maria Maarbjerg

”Der er ikke mere at skrive hjem om”, konstaterer Annika Aakjær introducerende på sit nye udspil Missionær. Men det er næppe et udsagn, der er sigende for albummet – tværtimod. For Aakjær har noget på hjertet – både i forhold til dagens Danmark og rent musikalsk. Og selvom de musikalske helte efter alt at dømme ligger nogle årtier tilbage i tiden, så formår Aakjær på Missionær at give musikken sit eget udtryk. Albummet byder på 10 numre, der både leder tankerne hen på Beatles’ senere produktioner - fx titelsangen ”Missionær” – men også præsenterer mere udsyrede lydrum i sangen ”2000 år”. Lydbilledet er generelt neddæmpet og lader dermed de velkomponerede melodier og Aakjærs tekster og stemme stå tydeligt frem. Vel og mærke en stemme, der har så megen intensitet og udtryksfuldhed, at flere af de jævnaldrende singer/songwriter-kvinder i Danmark må melde pas ved sammenligning. Missionær lægger meget radiovenligt ud på de første numre, med et relativt afrundet lydbillede. Herefter bevæger det sig over i et mere spartansk udtryk med guitar og stemme som de bærende elementer. Dette brydes af den kække 60’er-poppede ”Pænhed er kommet til byen”, der er ligeså naivt tilgængelig i sit udtryk som teksten er et gennemskueligt angreb på et unavngivent partis brug af sætningen ”Giv mig Danmark tilbage”. Måske letkøbt, men det serveres også med en lethed, der er svær at modstå. Fra det naive flytter pladen sig ubesværet over i en radikal anderledes tone på ”2000 år”, der klinger mere dyster. Her folder musikken sig ud

som et lydrum, hvori Aakjærs stemme med største selvfølgelighed boltrer sig – dels æterisk, dels mere fremtrædende i omkvædet, båret frem af en noget ildevarslende guitar. På pladens sidste numre bevæger Aakjær sig tilbage til det mere nedbarberede udtryk med primært vokal, guitar og trommer, og hun navigerer uanstrengt med stor overbevisning mellem dette og momenter af større fylde i musikken. Det trommedrevne ”Den maskerede hævner” med fælleskor fremstår som pladens svageste nummer. Det vil gerne være medrivende, men det formår ikke at gribe fat i lytteren. I stedet går det i tomgang og forbliver lidt uinteressant i forhold til resten af pladen. Det skal dog ikke lægges Missionær til last, for det er i sin helhed en appellerende og helstøbt plade, der både udtrykker en vis melankoli samt en underspillet vrede og indignation. Med stort overskud. Vibe Kiil

DELFINEN

KULTUR | INTERVIEW

MORDET PÅ KRIMIEN

Delfinens udsendte møder forfatteren Pia Juul på en råkold februarmorgen over en hed caffe latte, dagen efter hun har holdt foredrag i Nobelsalen om sit forfatterskab og sin seneste bog, Mordet på Halland. Det bliver blandt andet til en samtale om de mange gåder og ubesvarede spørgsmål i Juuls bøger – og i livet selv. ORD | SIMONA ZETTERBERG GJERLEVSEN

DELFINEN

Kritikernes modtagelse af Pia Juuls seneste

roman Mordet på Halland kom hovedsageligt til at dreje sig om, hvorvidt bogen er en krimi eller ej. Titlen lægger op til en krimi, men den manglende angivelse af genren på omslaget modarbejder ideen om, at det skulle være det. Pia Juul siger: ”Det ville være falsk varebetegnelse”, men tilføjer, at bogen på den anden side har mange af de ingredienser, man traditionelt finder i en krimi. Debatten udsprang oprindeligt af, at der ved en fejltagelse blev videregivet et notat til boghandlerne om, at bogen ikke måtte sættes på hylden sammen med kriminalromanerne. Pia Juul mener imidlertid selv, at det i virkeligheden er uinteressant, hvorvidt bogen genremæssigt kategoriseres som en krimi. Altid på arbejde Juul har skrevet både digte, noveller og romaner, og hun arbejder på flere forskellige genrer på én gang. Netop nu er hun i færd med at oversætte en bog samtidig med, at hun skriver både på en roman og en digtsamling, der kommer til at hedde Radioteatret. Ifølge Pia Juul er både det værste og bedste ved at være forfatter knyttet til friheden, der bringer usikkerhed, men samtidig er et kæmpe privilegium. Juul har tidligere undervist på Forfatterskolen, men hun savnede at kunne administrere sin tid selv. Der er, ifølge Pia Juul, generelt sket et omsving i bogbranchen, hvor det at være forfatter ikke længere kun knytter sig til skriveprocessen, men samtidig indbefatter oplæsninger, foredrag og interviews. ”Jeg savner lidt, at det bare er noget med at læse op tre gange om året og ellers bare gå og kigge ud i luften – det kommer der jo også bøger ud af”, siger hun. Somme tider kan hun ligesom hovedpersonen Bess i Mordet på Halland have lyst til bare at løbe væk fra et foredrag eller en oplæsning, men hun har dog aldrig gjort det og tror heller ikke, det kommer til at ske. Mens vi taler, kommer hun i tanke om en replik, der skal med i hendes kommende bog og fisker en lilla notesbog op ad tasken for at skrive den ned. Hun fortæller, at hun også er begyndt at optage nye ideer på mobiltelefonen, hvis de dukker op, mens hun går en tur eller er ude at handle. På den måde er hun altid på arbejde. Læseren er ikke dum Pia Juul understreger, at man som forfatter altid må være åben for inspiration både fra alle de bøger, man har læst, alt det, man har set på tv og det, man tilfældigt oplever i bussen. Der er kun

hende selv til at afgøre, om det, der sker i bøgerne, er rimeligt eller ej. ”Der er ingen regler for, hvordan et menneske reagerer”, siger hun. Pia Juul går tit ture, hvor hun stiller sig selv spørgsmålet: ”kan det passe” til det, hun er ved at skrive på. Hun siger, at man bliver nødt til at kunne huske hele romanen, mens man skriver.

Den efterfølgende redigeringsproces er ofte meget omfattende. Juul siger, at man altid bare kan stryge det, man har skrevet, men påpeger, at det hurtigt kan blive en uendelig proces med at rette og slette og, at man til sidst bare må stoppe. Hun fremhæver, at det hele tiden er en balance, hvor man skal respektere, at læseren ikke er dum, men heller ikke kan være fuldstændig indforstået

DELFINEN

KULTUR | INTERVIEW

med det skrevne. Når hun skriver, kommer Juul altid til det punkt, hvor hun tænker: ”hvem gider læse det her?”. På de gode dage tænker hun: ”jeg er et geni”, på de dårlige ”hjælp mig!”. Hun er ikke i stand til selv at vurdere det, hun har skrevet. Hvis hun skulle have en vision for sine bøger, skulle det være, at hun med dem kan give nogle af de oplevelser videre, hun selv har haft med andre forfattere som eksempelvis Herman Bang. ”Det jeg kunne drømme om, når nogen læste mine bøger er, at de kan græde og grine. At folk har noget uforglemmeligt med en bog, som i øvrigt ikke har noget at gøre med mig”, siger Juul: ”Jeg vil gerne kunne forandre verden, men jeg tror ikke, det står i min magt at gøre”. Den ubesvarede gåde Pia Juul mener, at bogen bliver til i læserprocessen. Når hun skriver, tror hun, at hun ved, hvad hun har skrevet, men folk ser lige så tit noget helt andet, når de læser det. Alligevel mener hun, at alt, man skriver, har betydning. Hun fortæller: ”Teksterne får et liv bagefter, som forfatteren ikke kan styre, og det er jeg heller ikke interesseret i. Jeg sidder ikke bare inde med sandheden til historien”. Det er med fuldt overlæg, at Juul lader tingene stå ubesvaret hen. ”Jeg vil godt have, at romanen ligner livet”, angiver hun. Hun påpeger, at det er et mystisk kriterium, fordi en bog aldrig helt kan ligne livet. Hvis bogen skal forsøge at ligne virkeligheden, må den imidlertid efterlade åbne spørgsmål, fordi der også er mange ting, vi aldrig får svar på i virkeligheden. Mordgåden i romanen Mordet på Halland forbliver ligesom spørgsmålet om genrebetegnelsen ubesvaret, men måske ligger det egentlige detektivarbejde i optrævlingen af personlighederne i bogen. Hovedpersonen Bess holder sig tilbage med at spørge ind til flere ting, der kunne have virket opklarende på mordet. Pia Juul forklarer: ”Det vælter ud alle steder med ting, hun ikke vidste. Hver gang, hun finder ud af noget, kommer der nye hemmeligheder frem”. Juul siger om hovedpersonen Bess’ motiv til ikke at spørge: ”Jeg ved heller ikke, hvad jeg ville sige, hvis jeg havde en mand, der havde kendt en dådyragtig pige, der er gravid. Jeg tror måske også, jeg ville sige, svaret kunne vente til i morgen”. Juul sammenligner en krimis skelet med en traditionel eventyropbygning, hvor der er faste regler for plottet, der leder til en lykkelig slutning. Hun kommenterer: ”Jeg bliver selv sur, hvis en krimi ikke overholder spillereglerne, men når livet heller ikke gør det, så er det vel i sidste ende i orden”.

DELFINEN

Ordets tomhed En gennemgående tematik i Juuls forfatterskab er udsigelsen og ordets (u)tilstrækkelighed. ”Som Bess har erkendt, kan man aldrig fortælle det hele”, siger Pia Juul. ”Der er en grund til, der er en tavshed mellem folk”. Juul funderer ofte over, hvordan vi kan vide, at vi kan kommunikere og forstå hinanden. Hvis man ikke kan være sikker på, om modtageren forstår, det man siger, kan det virke ligegyldigt, at man overhovedet ytrer sig. Hovedpersonen Bess i Mordet på Halland tror, at ”ømheden” i hendes mands stemme kan kompensere for ordene. Bess har givet op overfor at tale med sin mand og bilder

sig ind, at man ikke behøver det. Stilheden viser sig dog ligesom ordet at være utilstrækkelig. Sprogskepsissen er imidlertid ikke så gennemgående hos Juul, som den var tidligere i hendes forfatterskab. Hun siger: ”Jeg tror mere på samtalen, end jeg gjorde, da jeg var yngre. Men det er tit sådan i litteratur, at nogen siger noget, og så er alting bare forandret - det tror jeg sjældent sker”. De mange gåder i romanen får vi ikke noget svar på, men gådefuldheden i sig selv forklarer Juul: ”Vi får heller ikke noget svar i det virkelige liv. Dét kommer der ikke nogen detektiv og opklarer”. 

Stakkevis af viden

Læsestativ i solidt egetræ kr. 199,-

69,-

268,-

240,-

98,-

35,-

Stakbogladen A/S Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. Tlf 86128844 Fax 86209102 e-mail: books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag kl. 10.00-17.00

10% studierabat fratrækkes på studierelevant retur

30% RABAT TIL ALLE STUDERENDE BILLETTER: 8620 2699 // WWW.KATAPULT.DK 37

DELFINEN

KULTUR | BALLET

GUIDE: Ballet for begyndere

Tyl, silke, klassisk musik, mænd i stramme bukser og fornøjelse forbeholdt folkepensionister - det er nok hvad mange forbinder med ballet. Det er de færreste, der tænker Beatles-musik, Elvis og unge mennesker. Ikke desto mindre kan det alt sammen sættes i forbindelse med en moderne balletforestilling. ORD | MARIA MAARBJERG

At definere moderne ballet er som at skulle

definere filmmediet. Der er ikke noget, der begrænser en balletkoreograf, ligesom der ikke er noget, der begrænser en filminstruktør. Valg af musik, hvor vovede trinene er og handling er helt og holdent instruktørens valg. Dog er der nogle træk, der kendetegner en typisk balletforestilling. Trinene Elegance er nøgleordet for ballet. Ballettrinene både moderne og klassiske stræber efter at få alt til at se elegant, ubesværet og let ud. Der er et utal af trin i ballettens verden, og de har alle franske navne. Når en balletdanser for eksempel laver en ”grand jete”, hvilket betyder ”stort kast”, springer han op i spagat. Reglen for fødderne er, at de altid er turneret udad. Ryggen holdes altid rank og springene er altid med helt strakt fod. Der er samtidig trin der kendetegner mænd og kvinders dans. Trippen

Fem gode råd til balletforestillingen Hvis man skal i balletten for første gang og absolut intet ved om ballet, er her nogle små råd til, hvordan man får mere ud af en forestilling. 1. Få en god plads Selvom danserne hverken taler og musikken altid er høj nok til, at hele salen kan høre den, er det et absolut must at kunne se dansernes ansigtsmimik. 2. Anskaf dig et program Lige før forestillingen kan du som regel købe et program. Her står der oftest skrevet, hvad stykket handler om og måske tilmed en lille synopsis, hvilket kan være en god måde at følge med på. 3. Vælg et godt stykke Danseforestillinger er som film - kvaliteten er svingende, og nogle er sværere at forstå end andre. Er du totalt nybegynder, men vil gerne se en moderne ballet, kan du vælge en ballet, der bygger på en klassisk historie, som du kender i forvejen. Der findes talløse opsætninger af Tornerose, Askepot og Romeo og Julie både i klassisk og moderne version. 4. Hold alle sanserne åbne Har du tabt tråden og er blevet Bambi på glatis, så lyt til musikken, for den vil fortælle dig en del. Ligeledes kan både lys og scenografi være med til at hjælpe dig. 5. Se stykket igen En ballet er som et stykke musik - den kan fortolkes på flere måder, og det er tit først anden og tredje gang, man ser en forestilling, at man forstår den helt.

Dans selv Mange vil måske mene, at ballet er noget, man skal starte med, når man er barn. Ikke desto mindre er dette den rene løgn. Muligheden for en karriere som balletdanser er ganske vidst passé, men som motionsform er det aldrig for sent at starte: Ballet giver en optimal træning, elegante bevægelser og en rank ryg.

DELFINEN

rundt oppe på tåspidserne er udelukkende et onde forbeholdt kvinder. Dette er kun muligt, når ballerinaerne bruger specielle sko afstivet af hessian og lim og med en hård lædersål. Trods de dertil udviklede sko ødelægger en ballerina fødderne og må se frem til knyster og hård hud. Vabler, sår og blå tånegle er daglig kost. Tåspidsdans er noget, der altid ser ubesværet ud, men er for ballerinaens vedkommende den rene tortur. For mændene er dansen mere skånsom. Mændenes sko er lavet i enten blødt læder eller kanvas med såler af ruskind, der skal sikre, at danseren står fast og samtidig er i stand til at strække og bøje foden helt. Hvor kvindernes dans gennemgående dyrker de feminine og alfe-lignende bevægelser, er mændenes præget af store spring samt løft af den lette ballerina. Uddannelsen Når man sidder og ser en balletforestilling og tænker ”Hvor ser de trin dog svære ud”, så har man ganske ret. Derfor begynder en uddannelse som balletdanser allerede fra 6-12-års alderen med daglig træning, og uddannelsen afsluttes typisk

først, når danseren bliver 18-19. Hvor man typisk begynder tidligt med at danse ballet, så må man også stoppe i en ung alder: En balletdanser bliver pensioneret som 40-årig hvis ikke før. Herefter fortsætter mange som enten danselærere eller koreografer. Andre vælger at blive karakterdansere - det er disse dansere der danser de mindre fysisk krævende roller i en forestilling, hvor dansen primært består af mimik. Musikken Det er sikkert som et amen i kirken, at en balletforestilling vil indeholde musik. Musikken er til for at kæde bevægelserne sammen og understrege stemningen og handlingen. Samtidig er musikken et vigtigt redskab for danserne, da de ved hjælp af takterne kan koordinere deres bevægelser, så de danser synkront med hinanden. Ofte er musikken instrumental, da fokus aldrig er på musikken. Toner fra gamle klassiske komponister som for eksempel Tjajkovskij og Prokofiev bliver flittigt brugt både i moderne og klassisk ballet. Et David Bowie-nummer i en moderne balletforestilling ville dog ikke være utænkeligt.

Kostumer og hår Den megen bevægelse stiller naturligvis store krav til de kostume-ansvarlige. Tøjet skal sidde forholdsvis stramt, så publikum er i stand til at se bevægelserne. Det er for danserens vedkommende desuden vigtigt, at dragten giver fuld bevægelsesfrihed. Langt hår er altid sat op, da hår i øjnene aldrig har været særligt komfortabelt. Moderne koreografer der er værd at holde øje med Én af de helt store udenlandske koreografer er Tim Rushton. Han er uddannet på Royal Ballet School i England og efter endt karriere som danser både i Tyskland, Sverige og på Det Kgl. Teater i Danmark, er han blevet leder af Dansk Danseteater, som er det største moderne dansekompagni i Danmark. Han har vundet flere priser, heriblandt fire Reumert-statuetter. I foråret er han aktuel med Spring Dance, som han skal turnere verden rundt med. Han vil heldigvis også optræde hjemme i Danmark. På Dansk Danseteaters hjemmeside kan programmet findes. En af de berømteste danske balletpersonligheder er Peter Schaufuss. Schaufuss blev uddannet ved Den Kgl. Ballet i København og har siden 1997 haft sit eget kompagni, der i dag har til huse i Vejle. Schaufuss-balletten har hurtigt fået international anerkendelse og har desuden scoret et par Reumert-statuetter. Schaufuss opsætninger er kendetegnet ved at være nemme at forstå selv for en begynder. Han har før lavet opsætninger der har omhandlet Elvis, Diana og filmen ”Nattevagten”. Det kommende forår er Schaufuss aktuel med ”The Liverpool Boys” der omhandler Beatles-fyrene og deres liv. Programmet kan man se på Schaufuss Ballettens hjemmeside. Desværre er der ikke et egentligt ballethus eller et balletkompagni, der hører til i Århus. Til gengæld er der Granhøj Dans: Et kompagni, hvis værker er mere eksperimenterende og provokerende. I denne måned er Granhøj Dans aktuel med dansekoncerten ”Dance me to the end on/off love”, hvor musikken i forestillingen er af Leonard Cohen, og der er liveband på scenen. 

DELFINEN

SATIRE |

DELFINEN PRÆSENTERER

HELGE SANDER-DART Er du også træt af Helge Sanders hjerneløse styring af landets universiteter? Blusser vreden op i dig hver gang han lancerer et nyt uigennemtænkt ideologisk tilløbsstykke? Kan du heller ikke forstå, hvorfor en af danmarks dummeste politikere skal bestemme rammerne for forskningen i Danmark? SÅ ER HELGE SANDER-DARTSPILLET LIGE NOGET FOR DIG! Med denne nye udgave af det klassiske engelske bodegaspil har du nu mulighed for at komme af med følelsen af afmagt. Fat din dartpil og kyl den direkte i fjæset på videnskabsministeren. DOKUMENTERET VIRKNING Førende psykologer på Aarhus Universitet har været med i udviklingen af spillet. De kan garantere en terapeutisk effekt. Undersøgelser viser, at studerende som på regelmæssig basis spiller Helge Sander-Dartspillet har et bedre sexliv, får bedre karakterer, bor i flottere lejligheder og tjener flere penge. SÅ HVORFOR VENTE?! DEN NYE TREND Flere steder på universitetet prydes kontorerne allerede af Helge SanderDartspillet. På Institut for Alternativ Terapiforskning er spillet indført som obligatorisk morgensamling. Klokken ni samles instituttets studerende og forskere og smadrer en pil eller to i hovedet på ministeren, før dagens øvrige opgaver kan påbegyndes. SELV KAREN BRUGER DET: ”Efter jeg er begyndt at bruge Helge Sander-Dart, har jeg fået alt det, jeg før kun drømte om. I januar vandt jeg i lotto, jeg har tabt 40 kilo, min mand er vendt tilbage til mig efter at være forsvundet i Amazonas i fire år og jeg er nu gravid med et pragtfuldt hold tvillinger. Jeg kan kun anbefale spillet.” - Karen Dartoman, 28 år, Master i Robin Hood-studier. 40

DELFINEN

for studerende i Århus

Delfinen søger skribenter

Er du interesseret i at formidle din faglige kunnen, udforske og skrive om det århusianske kulturliv eller bedrive undersøgende kritisk journalistik? Så er Delfinen stedet for dig. Delfinen er magasinet af og for de studerende på Aarhus Universitet. Magasinet er modsat de øvrige institutblade uafhængigt af universitetet. Vi kan derfor tage historier op, som de andre blade ikke kan. Vi er de studerendes vagthund. Delfinen er mere end en kritisk stemme. Vi forsøger at dække kulturlivet bredt i det århusianske. Og vi forsøger at være en tværfaglig portal, hvor alle faggrupper på universitetet kan komme til orde og formidle relevant viden. Lyder det interressant?

Så kom til åbent redaktionsmøde på Studenterrådsgangen, Nordre Ringgade 3, 8000 Århus, d. 3. marts 2010 kl.19:00. Alle er velkomne.

delfinen@sr.au.dk 42

DELFINEN

DELFINEN SØGER

CHEFREDAKTØR OG REDAKTIONSCHEF På Delfinen søger vi nye redaktører der skal lede Delfinens team og stå for udformning, udvikling og redigering af bladet. Delfinens team består af en layouter, en kulturredaktør, frivillige skribenter og fotografer, som alle er med til at levere indholdet af magasinet. Det er redaktørernes opgave at være tovholder, koordinator og sparringspartner for teamet. Vi søger studerende der er kreative, engagerede og kritiske, og som kan bevare overblikket op til stressede deadlines og holde styr på tropperne. Du skal have erfaring med artikelskrivning og indgående kendskab til de journalistiske genrer, metoder og virkemidler. Desuden er det en fordel at have kendskab til Indesign, som bruges til opsætning af bladet. Med jobbet følger en stor indflydelse og mulighed for at påvirke debatten og udviklingen på universitet. Med jobbet følger også eget kontor. Chefredaktør på Delfinen Arbejdsopgaver: - Tilrettelæggelse af den redaktionelle linje - Rekruttering og motivering af fotografer og skribenter/ ledelse - Organisering af den månedlige produktion og distribution - Korrekturlæsning/sparring - Opsætning af magasinet i InDesign og Photoshop (i samarbejde med bladets layouter) - Det endelige ansvar for magasinet Profil: - Du har erfaring med artikelskrivning og kender til de journalistiske genrer - Du har styr på stave-, grammatik- og kommaregler. - Du skal være engageret og kunne mikse arbejde med fornøjelse, da Delfinen er et team, hvor det sociale vægtes højt. - Erfaring med PhotoShop og InDesign er en fordel, men ikke et krav. Redaktionschef på Delfinen Arbejdsopgaver: - Tilrettelæggelse af den redaktionelle linje - Rekruttering og motivering af fotografer og skribenter / ledelse - Organisering af den månedlige produktion og distribution - Korrekturlæsning/sparring - Opsætning af magasinet i InDesign og Photoshop (i samarbejde med bladets layouter) Profil: - Du har erfaring med artikelskrivning og kender til de journalistiske genrer - Du har styr på stave-, grammatik- og kommaregler. - Du skal være engageret og kunne mikse arbejde med fornøjelse, da Delfinen er et team, hvor det sociale vægtes højt. - Erfaring med PhotoShop og InDesign er en fordel, men ikke et krav.

JOBBENE ER LØNNEDE Send ansøgning til delfinen@sr.au.dk og vedlæg CV og eksempler på journalistisk arbejde. Ansøgningsfrist: 22.marts 2010 Yderligere oplysninger – kontakt: Jeppe Knudsen (tlf. 23 84 32 26 / jeppek@gmail.com) 43

DELFINEN

Forårsstart i ASR

Flere nye maskiner i motionscenteret

AUS’ i de Franske Alper

Efter en lang og meget kold vinter sætter roerne i Aarhus Studenter Roklub sig igen i bådende og gør klar til en ny sæson med gode oplevelser på vandet, hygge og sved på panden. Alle med interesse for roning kan møde op til introduktionsmøderne d. 9. og 10. marts i ASR’s klubhus på Fiskerivej 7, 8000 Århus C, hvor der vil være mulighed for at melde sig ind. Alle nye medlemmer starter som ”kanin” i foreningen. Dvs. at bliver taget under vingerne af mere erfarende roere, som over de første 7 introduktionstimer vil lære nye “kaniner” de basale færdigheder i bådene. Herefter har man mulighed for selv at tage ud.

I forlængelse af, at AUS’ motionscenter har fået nye træningsfaciliteter, er der indkøbt flere nye maskiner, som skal udskifte nogle af de gamle maskiner fra det gamle center. Det betyder ikke, at der kommer flere maskiner som sådan, men der er sket en bevægelse mod flere cardiomaskiner på bekostning af nogle af de styrketræningsmaskiner, som der var flere af eller som indeholdt øvelser, der kan laves på andre af vores nuværende maskiner. Udligningen af forholdet mellem cardio og styrketræning sker på baggrund af et ønske om, at give et bredt træningstilbud til studerende i Århus, men også i et ønske om, at kunne lave et træningstilbud, som kvindelige studerende i højere grad har lyst til at benytte, end det har været tilfældet i vores gamle lokaler på Finlandsgade. Dette har da også ført tilgang af kvindelige studerende, hvilket vi er rigtigt glade for. De aktuelle køb er dog ikke entydigt rettet mod, hverken cardio eller styrketræning, men retter sig i høj grad mod nogle øvelser, som bør indgå i alle træningsprogrammer. Der er indkøbt en ny bænk til maveøvelser, en ny rygtræner, en maskine til træning af baglår og læg, samt en ny maskine til bryst og øvelser til den øvre del af ryggen. Derudover har Tuborgfondet doneret 40.000 kr. som er blevet brugt på et ekstra løbebånd til centeret, så vi nu har to. Der arbejdes løbende på at forny flere af de ældre maskiner, men da motionsudstyr af den slags er ret dyrt, vil det ske løbende. Foruden udskiftning af maskiner diskuteres for tiden muligheden for at afholde en række arrangementer om ernæring, træningsaftener for piger, træningsteknikker mm.

I uge 5 var AUS på sin årlige skitur med i alt 76 studerende fra forskellige studieretninger i Århus og havde tilmed et par studerende med fra København. Turen gik i år til Avoriaz i de Franske Alper, som bød på rigtigt lækre og varierede pister med mulighed for at tage på dagsture over den sweiziske grænse og en fantastisk sne, der kunne gøre enhver Ol-arrangør i Vancouver misundelig.

Foreningen arrangerer i år både deres almindelige hyggeroninger, hvor man kommer ud på vandet, nyder vejret, smider anker og drikker kaffe, hvis det er det man har lyst til, men de introducerer i år også en form for ”spinding” i en robåd. Dette er intensive træningssessioner, hvor man kommer på vandet og får sved på panden. Foruden de almindelige aktiviteter i foreningen, er der mulighed for at, bruge foreningens både til længere ture og på den måde holde en god og billig sommerferie. Hvis roning er noget for dig, kan du læse mere om ASR på www.asr.dk 44

DELFINEN

Avoriaz er en bilfri by og det var derfor muligt at køre direkte fra pisten til after ski, hvilket blev flittigt brugt. Et par skader og unødig spænding havde vi desværre også. En deltager brækkede albuen og måtte med et fly hjem. Derudover var det næsten gået galt, da den ene af vores busser næsten væltede på vej op ad bjerget. Bussen væltede ikke helt, men lænede sig faretruende op ad en lygtepæl og havde to hjul hængende frit i luften. Heldigvis skete der ikke noget alvorligt, deltagerne og chaufførerne handlede fornuftigt i situationen og alle havde en god tur trods den ubehagelige start. Derfor tør vi godt lave en tur igen og vi glæder os til at skulle af sted igen næste år. Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen i uge 5, år 2011, hvor AUS igen arrangerer skitur. Hvor turen går hen vides endnu ikke, men det vil blive offentliggjort hen omkring september.

STUDENTERRÅDETS SIDER YTRINGSFRIHED Som den opmærksomme studerende nok har opdaget, er Campus ikke blevet udgivet i et par uger. Universitetets egen avis er blevet lukket midlertidigt ned for at blive relanceret som et internt medie, der skal styrke sammenhængskraften på universitetet. Dette sker belejligt nok midt i en debat om brugerbetaling, og umiddelbart efter at AU’s vicedirektør for kommunikation har fjernet et læserbrev om brugerbetaling fra avisen, fordi debatten i Campus nu kun skal være intern. Dette sker selvom avisens redaktion i første omgang havde godkendt læserbrevet fra Claus Jakobsen, der er journalist og tidligere kommunikationskonsulent på AU. I stedet for disse fiffige manøvrer har universitetet brug for en fri og åben debat. Dette gælder konkret om brugerbetaling, men også helt generelt. AU-ledelsens idé om en intern ’medarbejderavis’ hører ikke hjemme i et akademisk miljø, hvor kritik og meningsbrud er definerende for vores akademiske tilgang. Problemet er måske, at ledelsen opfatter universitetet som en virksomhed; professorer og lektorer er ansatte, og de studerende anses for at være kunder. Dette vil i hvert fald forklare rektoratets holdninger til brugerbetaling og Campus. Hos Studenterrådet vender vi os imod denne udvikling: Vi siger nej til brugerbetaling, kræver en fri og uafhængig universitetsavis og insisterer på, at universitet ikke skal være en virksomhed. Derfor har vi i Studenterrådet indsendt Claus Jacobsens læserbrev til Campus med en tilføjelse af vigtigheden af, at den nye universitetsavis skal drives uafhængigt af ledelsens luner.

Foto: Louise Holm Thomsen Benjamin Bilde Boelsmand mener ligesom resten af Studenterrådet, at Campus skal være en fri og uafhængig universitetsavis.

Benjamin Bilde Boelsmand, styrelsesmedlem i Studenterrådet

HVEM ER STUDENTERRÅDET? Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet. Vi arbejder for at sikre de studerendes rettigheder og forbedre de studerendes vilkår på Aarhus Universitet og på landsplan. Studenterrådet er derfor dit talerør på universitetet og er repræsenteret på alle niveauer for at sikre størst mulig indflydelse for de studerende. Fra fagrådene på alle uddannelser,

Studienævn og Akademisk Råd til Aarhus Universitets bestyrelse og Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder for de studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet tilbyder derudover studierelevante kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og andre services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C Tlf.: Fax: E-mail: Web:

8942 5464 8942 5474 sr@sr.au.dk www.sr.au.dk

Sekretariatet har åbent: Man-tors kl. 9-14.30 Fredag kl. 9 -13 45

DELFINEN

STUDENTERRÅDETS SIDER KLÆDT PÅ TIL STUDIENÆVNET

Studienævnsmedlemmer fik værktøjer og erfaringer med sig hjem fra den årlige seminarweekend Louise Holm Thomsen, thomsen@sr.au.dk

Foto: Rasmus Kerrn Jespersen De omkring 50 studerende fra universitetets mange studienævn brugte sammen med Studenterrådet en weekend på at udveksle erfaringer og løse opgaver sammen.

En lørdag i starten af februar drog studerende fra universitetets studienævn af sted til Sandbjerg Gods i Sønderborg for at deltage i årets studienævnsseminar. Én af dem var Danny Lind Christensen, som til dagligt studerer på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse og er nyindvalgt i studienævnet. Danny Lind Christensen havde på forhånd forhåbninger om, at han i løbet af weekenden ville få et indblik i, hvad arbejdet i et studienævn går ud på, og hvordan man inddrager de studerende. Weekendens program bestod af oplæg og workshops, hvor de studerende sammen skulle løse opgaver og diskutere, hvordan man bedst muligt varetager sine medstuderendes interesser i studienævnet: ”De forskellige workshops virkede rigtig godt, da vi fik mulighed for at diskutere på tværs af nævn og kunne høre om hinandens gode og dårlige erfaringer,” fortæller Danny Lind Christensen.

DELFINEN

Redskaber skal styrke Weekendens formål var at give de studerende i universitetets studienævn mulighed for at trække på hinandens erfaringer og derudover give dem værktøjer med hjem, som de kan bruge i det daglige arbejde i deres respektive studienævn. ”De studerende i studienævnene skal udnytte muligheden for indflydelse og turde være proaktive i stedet for blot at nikke til studielederens ideer. De skal være de studerendes talerør,” siger Thea Frederiksen, som er en del af Studenterrådets styrelse og studienævnet på Idéhistorie. Savner nærkontakt med de studerende På Danny Lind Christensens studie oplever de jævnligt, at der mangler kontakt mellem studienævnet og de studerende. Han mener, at det er på tide, at de studerendes interesser integreres bedre i studienævnet: ”For at kunne repræsentere og hjælpe de studerende skal vi have en bedre fornemmelse for de problemer, som de

har i hverdagen,” pointerer Danny Lind Christensen. Det nye studienævnsmedlem mener, at seminaret har givet ham værktøjer med hjem, som han kan bruge til at skabe kontakt med de studerende: ”Mine forventninger til weekenden er helt klart blevet indfriet, og jeg føler mig bedre rustet til at varetage mine medstuderendes interesser fremover,” siger han. Hvad laver et studienævn? Der findes studienævn på alle institutter. De arbejder blandt andet med undervisningseksamens- og læseplaner samt reviderer studieordninger. Derudover behandler studienævnene sager om dispensation og merit og diskuterer uddannelsens rammer og struktur. Studienævn består af lige dele studerende og undervisere med ligevægtige stemmer – det vil sige, at de studerende har mulighed for at få indflydelse på et helt andet plan, end de fleste forestiller sig. Studenterrådet afholder hvert forår et weekendseminar, hvor studerende i studienævn rustes til arbejdet.

STUDENTERRÅDETS SIDER CAMPUS FOR ALLE

For at det nye Campus ikke svinder ind til ukritisk medarbejderavis, har Studenterrådet i eget navn valgt at indsende afvist, kritisk debatindlæg om brugerbetaling skrevet af en tidligere medarbejder. Lea Pasgaard, pasgaard@sr.au.dk

En universitetsavis bør være et medie, hvor alle, der ønsker det, kan deltage i en fri og kritisk debat om det, der foregår i universitetsverdenen. Det mener Studenterrådet, som stiller sig stærkt kritisk over for den plan, som universitetets vicedirektør for kommunikation, Mads H. Grand, har lagt for det nye Campus. Nemlig at alle debatindlæg, der er ikke er skrevet af ansatte og studerende ved universitet, fremover ikke kan få spalteplads på siderne i avisen. ”Det er et stort problem, fordi universitetet bør være det naturlige centrum for debat og meningsudvekslinger,” siger Benjamin Bilde Boelsmand, der sidder i Studenterrådets styrelse. ”Med det nye Campus’ linje kunne man frygte, at Rektor styrer debatten egenhændigt,” tilføjer han. Input udefra er vigtige Med henvisning til de nye retningslinjer for Campus valgte vicedirektøren for

kommunikation i sidste øjeblik at fjerne et kritisk debatindlæg om brugerbetaling, som Claus Jacobsen, der er journalist og tidligere ansat ved universitetet, ellers havde fået godkendt af Campus-redaktøren til avisen i december. Studenterrådet mener, at debatten om brugerbetaling er uhyre vigtig og ser derfor kun fordele i, at den interne debat bliver suppleret med inputs udefra. Derfor har Studenterrådet valgt at indsende det omtalte læserbrev til det nye Campus, i håbet om, at det vil blive bragt. ”Det gør vi, fordi debatten om brugerbetaling er vigtig for hele universitetets selvforståelse,” forklarer Benjamin Bilde Boelsmand. Studenterrådet som talerør Studenterrådet har kontaktet Bjørg Tulinius, der som nytiltrådt mediechef fremover skal redigere det nye Campus, for at høre, om Claus Jacobsens indlæg vil blive optaget, nu hvor det er skrevet i

Studenterrådets navn: ”Ja vi bringer læserbrevet i den nye avis, fordi I indsender det,” meddeler Bjørg Tulinius. Benjamin Bilde Boelsmand er glad for mediechefens udmelding, og mener, at det er den rigtige beslutning, da debatten om brugerbetaling skal høres fra alle sider. Benjamin Bilde Boelsmand og resten af Studenterrådet er parate til at hjælpe andre relevante indlæg, som kan bidrage til en vigtig debat, på vej i fremtiden, hvis det skulle blive nødvendigt: ”Hvis Campus ikke sikrer den frie og åbne debat, må vi agere talerør for dem, de ikke vil høre på,” understreger styrelsesmedlemmet.

FAGRØDDER INVITERES TIL SEMINAR VIGTIGE DATOER I MARTS 1. marts Bestyrelsesmøde 6-7. marts Kursus: Oplægsteknik - få dem til at lytte* 9. marts Konstituerende fællesrådsmøde kl. 18 18. marts Fagrådsseminar 20. marts Kursus: Den gode opgave* 24. marts Kursus: Studieøkonomi* 29. marts Kursus:Eksamenssamtaler* * For nærmere information om Studenterrådets kurser, besøg www.sr.au.dk

og Sidder du i fagrådet på dit studie, har du lyst til at møde og udveksle så erfaringer med andre fagrødder, dsfagrå ets forår i ge kan du delta

aftensmad. Hvis du vil høre mere om arrangerråmentet, kan du kontakte Studente nah Han t, ulen kons tions nisa orga dets Nagler på hannah@sr.au.dk.

Torsdag den 18. marts fra klokken t 16.30 til 20 inviterer Studenterråde inar. sem til d fagrå i de eren alle stud Der vil være workshops, oplæg og ikke mindst hyggeligt samvær og et. erfaringsudveksling på programm for Studenterrådet vil desuden sørge

Tilmelding Ønsker du at tilmelde dig til fagrådsseminaret, skal du skrive st sene .dk hannah@sr.au mandag d. 15. marts.

seminar.

BLIV FAN AF STUDENTERRÅDET PÅ FACEBOOK Studenterrådet ved Aarhus Univ ersitet har oprettet en fangruppe på Face book. Som fan af Studenterrådet modtage r du invitationer til Studenterrådets arran gementer og bliver opdaget om, hvad vi går og laver. Du kan også læse om Studenterråde ts politiske holdninger. Derudover har du mulighed for at oprette debatter og gå i dialog med Stud enterrådets politikere.

Seminaret er gratis.

HJÆLP TIL SPECIALESTUDERENDE Har du brug for lidt hjælp til specialet, så læs Studenterrådets specialebog ”Inspiration til specialet”. Formålet med bogen er at hjælpe studerende til en spændende og positiv specialeproces. Udover gode råd giver bogen dig en oversigt over specialepladser i Århus og en oversigt over kurser for specialestuderende. Hent bogen gratis på Studenterrådets Sekretariat, Ndr. Ringgade 3 eller hos din studievejleder.

DELFINEN