Delfinen #156 by Delfinen

FÅ MERE UD AF DIT UNIVERSITET OG DIN BY

APR.10

DELFINEN # 156

TEMA

DELFINEN

dimittend

Gør din karrierevej nemmere

seminar

forår 2010

få Gode råd om: hvordan du skriver en God ansøGninG hvad du kan forvente at få i løn hvornår oG hvordan du får penGe fra a-kassen hvilke fælder der kan være i ansættelseskontrakten seminaret

sted oG tid (arr. nr.)

Nærmer din sidste eksamen sig, er det en god idé at melde dig til IDAs gratis dimittendseminar.

AU/IHA, Århus: Onsdag d. 21. april kl. 12.0015.30 (101081) Onsdag d. 5. maj kl. 12.0015.30 (101086) Fredag d. 7. maj kl. 9.0012.30 (101107)

På dimittendseminaret får du gode råd om dine mulig heder og om, hvordan du skal forholde dig umiddelbart efter din sidste eksamen. Seminaret er din genvej til at komme bedst muligt i gang med fremtiden.Velkommen. Vi byder på sandwich med mere undervejs.

tilmeld diG nu på ief.dk eller rinG 33 18 48 18

DELFINEN

#156 APRIL

DELFINEN udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Nordre Ringgade 3, 8000 Århus C, tlf.: 89425469, fax: 89425474 Oplag: 5000 ex. Annoncer: Tom Poulsen, tlf: 28992317 annoncer@sr.au.dk

HVERT NUMMER

DELFINEN MENER + KLUMMEN

HUMOR

SPOT UNI-TUNNELERNE

INTERNATIONAL CHINA’ S APPROACH TOWARDS BASIC HUMAN RIGHTS

SPORTEN BEGIVENHEDER I UNIVERSITETSSPORTEN

NYT FRA STUDENTERRÅDET

DEN GYSELIGE FORSTAD NÅR VILLAVEJEN BLIVER DRABELIG

TEMA - PROVINSEN

INTRO

VERDENS MINDSTE MILLIONBY PROVINSEN HALER IND PÅ KØBENHAVN

DEN GYSELIGE FORSTAD HVORFOR FORSTÆDERNE ER SÅ POPULÆRE I GYSERFILM

LANDET ER DEN NYE BY OM BOOMET I LITTERATUR FRA PROVINSEN

INTERVIEW MED JACOB HOLDT

”Det handler livet

igennem om at forstå sin egen racisme, at anerkende den og arbejde med den.”

KULTUR

KULTURKALENDER OVERSIGT OVER KULTUROPLEVELSER I ÅRHUS

INTERVIEW: JACOB HOLDT

ANMELDELSER FILM, MUSIK, LITTERATUR, KUNST

POP REVO FESTIVAL DEN HEMMELIGE POPREVOLUTION I ÅRHUS

KAOSPILOTER UDDANNER SIG TIL ROCKSTJERNER OM BANDET REPTILE AND RETARDS KINATURNÉ

RETRO SODASTREAM

LÆS OGSÅ

DEN EVIGT MYSTISKE KVINDE KAN ASB’S NYE FACEREADER AFSLØRE MONA LISA?

ÅRHUSFRISØRER BRUGER SUNDHEDSSKADELIGE PRODUKTER VÆR PÅ VAGT FOR SKADELIGE STOFFER NÅR DU GÅR TIL FRISØR

REDAKTIONEN CHEFREDAKTØR Jeppe Knudsen REDAKTIONSCHEF Niklas Steffesen Hessel KULTURREDAKTØR Gitte Van Le LAYOUT Marie Bønløkke Spejlborg, Jeppe Knudsen KLUMMESKRIBENT Christian Salling SKRIBENTER Kristian Holmelund Jakobsen, Nana Nielsen, Simona Zetterberg Gjerlevsen, Fanny Froehlich, Lasse Bøgeskov Andersson, Kasper Lundberg, Sofie Stobberup, Marie Grønborg Jakobsen, Ida Maria Christensen TEGNER Thomas Dean Kris Gaardbo FOTO Bjarke Bo Olsen DELFINEN redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end Studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for Studenterrådets opfattelse. SKRIV TIL DELFINEN PÅ: delfinen@sr.au.dk www.delfinen-magasin.dk

Næste deadline er 19. april 2010

DELFINEN

DET REDAKTIONELLE |

DELFINEN MENER… Er Aarhus Universitet et eliteuniversitet? Til et stort medarbejdermøde i Aulaen den 22. marts udtalte rektor Lauritz B. Holm-Nielsen: ”Vi er et bredt moderne eliteuniversitet, og vi er nødt til at se universitetet og universitetets fremtid i den kontekst.” Mødet handlede om de kommende sammenlægninger på universitetet, der lige nu er på tegnebrættet, og som i fremtiden blandt andet kan betyde en reduktion fra ni til tre fakulteter, og en kraftig reduktion i antallet af institutter. Det for os at se et paradoks at have en ambition om både at være elitens universitet og ramme bredt. Ser vi på verdens bedste universiteter Oxford, Cambridge og Harvard, så er det tydeligt, at elite ikke hænger sammen med bredde. På de tre universiteter læser henholdsvis 21.006, 18.396 og 20.466 studerende – et tal, som AU for længe siden har overgået med 38.000 studerende. Måske har rektor og universitetets ledelse fået storhedsvanvid ved den himmelflugt på universitetsverdens rankinglister, som AU de sidste år har været på. Og glemt, at der er andre universitetsidealer end det elitære. Hvad blev der af det brede folkelige universitet, hvor store dele af den danske befolkning kan få en videregående uddannelse? Der skal selvfølgelig være plads til eliten, og med

oprettelsen af enkelte eliteuddannelser og de nye 4/4 ph.d.-ordninger er der god grobund for denne. Men det overordnede fokus bør vel ikke være på eliten, for så glemmer vi resten – dygtige

I stedet for at nære åbenlyst illusoriske ambitioner om et eliteuniversitet burde AUs ledelse interessere sig for at bryde den sociale arv, der stadig skæmmer universiteterne

Men under alle omstændigheder er retorikken beklagelig i en tid, hvor universiteterne stadig mangler at bryde den sociale arv, der gentagne gange er blevet dokumenteret. For et års tid siden viste en rapport fra Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse eksempelvis, at en student med 9 i gennemsnit og ikke-uddannede forældre har 44 procent chance for at få sig en universitetsuddannelse, mens en student med samme gennemsnit og akademikerforældre har 75 procent chance. Det er sådanne tal, der burde interessere ledelsen på AU, snarere end åbenlyst illusoriske ambitioner om at skabe et eliteuniversitet. 

studerende, som er opsat på andet end at forske. Det kan være svært at gennemskue, hvor meget i snakken om et århusiansk eliteuniversitet der udtrykker reelle ambitioner, og hvor meget der er skåltale – apropos det til bevidstløshed gentagne mantra om ”universiteter i verdensklasse”.

KLUMME | LEBENSRAUM TIL DE MÆRKELIGE

ORD | CHRISTIAN SALLING

Jeg har for nylig haft den ulykke at se en tv-

reklame for en unavngiven fitnesskæde, hvori en hårdt pumpet yngling vasker sig under armene med en rå fisk ”for at blive lidt mindre lækker.” Personligt kunne jeg undre mig over, at han ikke bare skamferer kroppen på anden kreativ vis som en mere permanent løsning. Således ville han ikke blot slippe for en lugt, der nok primært er til gene

DELFINEN

for omgivelserne, men oven i købet også spare en del udgifter til i øvrigt udrydningstruet torsk. De miljømæssige implikationer til en side, er det egentligt bekymrende her dog den kropsfiksering og æstetisering af idealkroppen, der antager nærmest Riefenstahlske proportioner. Aforismen ”En smuk sjæl i et smukt legeme” dyrkes mere end nogensinde. Ja, det forlyder endda, at ens jobchancer øges, hvis man på CVet under fritidsinteresser skriver ”marathonløb”, da det vidner om en beslutsom karakter og streng selvdisciplin. Arbejdsmarkedets begær efter ”kreative” og ”engagerede” medarbejdere har fremelsket en kultur af selvrealiserede endorfinjunkier og tvangssocialiserede latterkursister; én stor glad nation af påfaldende ensartede individualister. Og selv de, der ellers ville undsige sig denne kliché, Caféfolket, og den pseudokulturelle og selvhøjtidelige urbane hipster (typisk iført en markant brille - I sig selv en æstetisering og uniformering af outsiderfiguren ”nørden”) hopper i med begge ben. De ”kreative” er kun brugbare, hvis kreativiteten kan omsættes i formålsrationel

samfundsnyttig kulturproduktion og indskriver sig dermed i det mental-eugeniske arbejdsprogram. Hvor er landsbytossen? Den Gale? Den type, som Hunter S. Thompson så rammende karakteriserer som: ”One of God’s own prototypes, never intended for mass production”? At være Gal er ikke det samme som at være dum. Det er en kunstform. En livsstil, der ikke drives af noget performativt begær efter anerkendelse fra omverdenen. Den Gale er ikke narcissist, men dyrker udelukkende sin galskab for sin egen fornøjelses skyld. At dyrke Det Gale handler ikke om at sidde i et iglotelt fyldt med fars, imens man reciterer polske radiomanualer (hvor tiltalende tanken end måtte være). Nej, Det Gale er skam styret af sin egen logik, og Den Gale kan for så vidt være yderst intelligent.c Jo mere kreative og individuelle vi skal være, jo mere rationelle, ensartede og kedelige ender vi med at blive. Har vi i et åndeligt holocaust endelig fået udryddet Det Gale? Hold op med at være en kontrolfreak, men und dig selv Det Gale og dyrk den indre landsbytosse. 

Spise i krise DR lancerer på næste fredag et nyt madprogram i stil med brødrene Prices vanvittigt populære mad-cabaret. Det nye program ”Spise i krise” ledes af værten Fabrize (som kan ses til højre), der efter femten år som illegal indvandrer i Europa har lært at leve af ingenting. Den kunst er blevet ganske efterspurgt i disse pengetrange tider. Over 14 mundsaftige programmer vil Fabrize lære seerne at kokkerere alt fra muggen tunfisk fra den lokale affaldscontainer til gammel cremebudding lavet af ALDIs tyske tørmælk. DR har indtil videre sat penge af til 15 sæsoner, men det forventes at programchef Mikael Kamber senere på ugen vil nedlægge samtlige satire-, kultur- og nyhedsprogrammer til fordel for Fabrizes drengede lurendrejer-charme. 5

DELFINEN

SPOT

UNI-TUNNELLERNE

Under Aarhus Universitets gule murstenslabyrint gemmer sig en række underjordiske tunneller. Svagt oplyste genveje, der forbinder universitetets nøglepunkter. Ikke alle kender tunnellerne, og ikke alle tunnellerne er kendte, for rygterne går om hemmelige gange på campus.

med tårevædet desperation i øjnene spørger om vej. Sidst, men ikke mindst, findes der også en række tunneller, som er anvendelige, når man står på Nordre Ringgade på samme side som Aulaen og Statsbiblioteket og skal ind i Universitetsparken. Man kan vælge mellem den dystre tunnel ved økonomi, som udmunder bag ved jura, eller man kan vælge den smukke brede svungne trappe, som fører under Ringgadebygningerne ved Antikmuseet. Tunnellerne er fremragende tidsbesparende smutveje, der især kommer til sin ret, når Danmark ligger indhyllet i en tyk hvid snekappe.

ORD OG FOTO | JEPPE KNUDSEN

Smutvejspotentiale Den mest befærdede af universitetets tunneller forbinder Aulaen med Stakladen. I dagtimerne ekkoer gangen af skosåler og small-talk, når studerende fra historie, filologi og klassisk arkæologi spadserer til frokost i Stakladen. Tunnelen er en smart smutvej under Nordre Ringgade, som har et hegn i midterrabatten og derfor ikke kan krydses, medmindre man står i nærheden af et trafikkryds. Kommer du fra Stakladen, Teologi eller Informationskontoret, er gangen en helt eminent genvej, når du skal besøge Statsbiblioteket på den anden siden af vejen. En anden og knap så befærdet tunnel forbinder Stakladen med Rektoratet. Her ses sjældent en sjæl, for hvor mange studerende besøger lige rektor i middagspausen? Engang imellem kan man støde ind i en forvildet førsteårsstuderende, som

DELFINEN

Hygge/uhygge Tunnelerne er anvendelige, og det er meget godt, men man skal alligevel overveje hvornår på døgnet, man benytter dem. Ved nattetide kan tunnellerne nemlig synes ganske uhyggelige, når dine egne fodtrin giver ekko i de lange knapt oplyste korridorer. Har du slippers på fødderne, skal du helt undgå tunnellen under Ringgaden, som er lang og snoet, for sommerskotøjet kommer let til at lyde, som en uhyggelig forfølger. Har man set Sidste Time eller andre gyserfilm, der foregår på uddannelsesinstitutioner, er det ikke nogen udpræget rar oplevelse. Og stopper du midt i tunnelen kan du høre ventilationsanlægget suse, som et fjernt spøgelse. ”Det er… uhyggeligt!” Den lange og smukke trappe ved Antikmuseet ligner ved nattetide en af de passager, som man i midtbyen undgår om natten. Der kan let stå

en gal øksemorder gemt i bunden af tunnelen (eller en studerende der kaster op på vej hjem fra fredagsbar), så undgå gennemgang ved nattetide. I dagtimerne er især tunnelen under Ringgade ganske hyggelig, for den emmer af liv. I en periode havde nogle studerende opsat en lille trafikregulering, som et slags socialt eksperiment, og det var som daglig gænger i tunnelen sjovt at overvære tunnel-rookies stoppe op, når reguleringen viste rød mand.

De hemmelige tunneler Der går rygter på universitetet om nogle hemmelige tunneler. Som humanist kender jeg ikke til alt, hvad der foregår på naturvidenskab, men rygterne går om nogle lange gange fyldt med en mystisk dommedagsmaskine. Nogle kalder den en partikelaccelerator, men hvad den er i stand til, og om man som lidet ’tech-savvy’ kan få den at se, er mig ubekendt. Århus Universitetshospital ligger som en rød kolos på den anden side af Randersvej, og kontrasterer det gule campus. Rygterne går om en tunnel fra Bartholin-bygningen og under vejen til hospitalet. Om det er en hemmelig flugtvej, når medicinstuderendes eksperimenter på hospitalet er gået galt, er uvist, men samme mystik omgærder denne medicinske korridor, som Pavens hemmelige flugtvej til Engelsborgen i Rom. 

[ privatfest på ]

social club Hold din privatfest hos os GRATIS Har du fødselsdag? Er du lige blevet kandidat? Eller har du bare lyst til at holde en fest for alle dine venner? Så kan du låne et af vores lokaler med plads til mellem 50 og 200 mennesker. Du låner lokalet GRATIS og der er fri entré for alle dine gæster. Der er RABAT på priserne i baren og du slipper for at få ødelagt din lejlighed. Få flere informationer på:

2 2 2 5 6015 3 1 6 2 6209

Age >20> or Above klostergAde 34 dk-8000 århus c tlf: +45 86 19 42 50

www.socialclub.dk

DELFINEN

TEMA | PROVINSEN

TEMA: Provinsen PÅ AARHUS UNIVERSITET SAMLES FOLK FRA DET MESTE AF LANDET. MANGE STUDERENDE KOMMER FRA SMÅ BYER RUNDT OMKRING I JYLLAND, OG HAR EN PROVINSIDENTITET. OG DET SKAL DE VÆRE STOLTE AF, FOR IFØLGE HANS HAUGE, LEKTOR PÅ NORDISK, FINDES DE SPÆNDENDE HISTORIER OG SKÆVE EKSISTENSER I PROVINSEN OG IKKE I STORBYERNE, SOM BLIVER MERE OG MERE HOMOGENISEREDE. DANSK LITTERATUR HENTER MERE OG MERE INSPIRATION FRA PROVINSENS SKÆVHEDER. LÆS MERE OM LOKALOMRÅDET SOM GENSTAND FOR LITTERATUREN I DETTE TEMA. I PROVINSEN GEMMER FRYGTINDGYDENDE HISTORIER SIG. BÅDE VIRKELIGE HISTORIER, SOM EKSEMPELVIS TØNDERSAGEN ELLER DEN MERE AKTUELLE BRØNDERSLEV-SAG, MEN OGSÅ STOF TIL FANTASIEN. PROVINSENS ILLUSION AF ORDEN OG REGELMÆSSIGHED GIVER ANLEDNING TIL FORESTILLINGER OM UHYRLIGHEDER BAG LIGUSTERHÆKKENE. FORSTADEN ER EN POPULÆR ’SETTING’ FOR GYSERFILM. LÆS MERE OM FORSTADENS GYS I DETTE TEMA. OM ÅRHUS ER EN DEL AF PROVINSEN ER EN LØBENDE DISKUSSION, SOM KØBENHAVNERE OG JYDER HAR FØRT SIDEN ABSALON BYGGEDE SIT BISPESLOT I KØBENHAVN. ÅRHUS-OMRÅDET ER DANMARKS ANDENSTØRSTE BYOMRÅDE, OG SELVOM ALLE DE VIGTIGE INSTITUTIONER OG MINISTERIET LIGGER I KØBENHAVN, ER ÅRHUS VEL NOK DEN ENESTE BY, DER KAN BYDE HOVEDSTADEN OP TIL EN KULTURSVINGOM. DET ØSTJYSKE OMRÅDE ER I HASTIG VÆKST OG ER DET STED I LANDET, SOM FLEST VIRKSOMHEDER FLYTTER TIL. SÅLEDES ER ÅRHUS-OMRÅDET MERE POPULÆRT END HOVEDSTADEN, NÅR NYE ELLER GAMLE VIRKSOMHEDER SKAL FINDE ET NYT STED AT SLÅ SIG NED. LEKTOR PÅ ARKITEKTSKOLEN, TOM NIELSEN, PÅPEGER, AT OMRÅDET FRA RANDERS I NORD TIL KOLDING I SYD OM 20 TIL 30 ÅR VIL VÆRE EN SLAGS STOR REGIONAL MILLIONBY – EN REEL KONKURRENT TIL KØBENHAVN. DELFINEN SER PÅ FREMTIDEN FOR ØSTJYLLANDS PROVINSSTATUS LÆNGERE INDE I BLADET.

DELFINEN

TEMA | PROVINSEN

Verdens mindste Østjylland er under forandring. Fra Kolding i syd over Århus til Randers er en ny form for by ved at tage form: Den Østjyske Millionby. Sådan betegner Tom Nielsen fra Arkitektskolen i Århus den udvikling, der langsomt forvandler den østjyske region.

ORD | LASSE BØGESKOV ANDERSSON

Den er svær at få øje på. Der er ingen højhuse,

lange boulevarder eller brølende vildskab som i det 20. århundredes metropoler. Ingen vejskilte eller landkort med navnet på. Og der er slet ingen identitet omkring dens eksistens. Men selvom beboerne er adskilt af marker, å og skov, skulle den være derude. Den Østjyske Millionby. Det mener i hvert fald lektor på Arkitektskolen i Århus, Tom Nielsen. Han har som en af de få set den nye by og beskrevet synet i bogen Det urbaniserede territorium – Østjylland under forandring. En statistisk by For at få øje på Den Østjyske Millionby skal man bruge et sæt briller, der ser en anden slags by end den traditionelle metropol, som er kendetegnet ved stor diversitet, korte afstande og fysisk tæthed. Tom Nielsen fra Arkitektskolen i Århus har taget disse briller på, og det han fik øje på, var et urbaniseret territorium spændt ud mellem koordinaterne Randers i nord, Trekantsområdet i syd med Århus og Skanderborg i midten: ”Indtil videre findes millionbyen især i statistikkerne over transport og arbejdspladser. Men der sker også konkrete fysiske forandringer. For eksempel at Århus Havn udvider sin kapacitet”, fortæller Tom Nielsen. Udviklingen er i særlig grad båret af en forandret relation mellem arbejdsplads og bolig i det østjyske område. Områdets en million indbyggere er i høj grad blevet pendlere. For eksempel har 25 procent af de arbejdende i Århus adresse udenfor kommunen. Det kender Tom Nielsen fra sit eget liv, hvor han står op i Langå og pendler med toget til arbejde i Århus. Desuden oplever Østjylland en større vækst i arbejdspladser og befolkning end nogen anden region i landet. Østjylland som urbaniseret territorium Tom Nielsen beskriver i sin bog det urbaniserede territorium som et opgør med det 20. århundredes opdeling i land og by, hvor byerne indtog en eksklusiv placering. Man skal i dag have et bybegreb, hvor byerne mister deres selvstændige status og i højere grad spiller rollen som ”kvarterer” i en regional sammenhæng. En tendens man blandt andet ser i Ruhr–området i Tyskland og det vestlige Holland. Samtidig ser Tom Nielsen en øget integration mellem land og by, fordi småbyer og landsbyer bliver en naturlig del af flere af østjydernes dagligdag. Byboere flytter ind i nedlagte

DELFINEN

e millionby landbrug, hvor de kan udleve drømmen om et liv på landet, men uden at opgive kontakten til byens kulturtilbud. Desuden sker der en voldsom omlægning af naturområder til rekreative eller hobbymæssige formål, som trækker folk ud af byerne i deres fritid. Det urbaniserede territorium skal altså ikke forstås efter forrige århundredes målestok, hvor befolkningstæthed definerede storbyen. Derimod er tilgængelighed og tidsmæssig nærhed kernebegreber, og befolkningens mobilitet bliver et afgørende aspekt ved udviklingen. Alt sammen tegn på en region, hvor infrastruktur, naturformer og forskellige former for bebyggede og ubebyggede områder smelter sammen til en ny form for by – Den Østjyske Millionby. Middelklassens hede drøm? Når man læser om Den Østjyske Millionby i Tom Nielsens bog, sidder man ikke ligefrem tilbage med følelsen af, at den nye by vil udvikle sig til et nyt London eller Berlin. Undergrundskultur er nærmest fraværende. Og udsigten til at de unge kan blive tiltrukket af nye former for kunst, kultur og musik drukner i forventningen om, at universitetet vil være magnet nok for de unge. Tværtimod bliver man overvældet af følelsen af at sidde med en opskrift på opfyldelsen af middelklassens hede drøm. Østjylland tilbyder den perfekte balance imellem jobmuligheder og et afvekslende fritidsliv. Allermest tydeligt i det, Tom Nielsen kalder ”Golficering”. Antallet af golfbaner stiger hurtigt i Østjylland. For eksempel på Midtdjurs, hvor et ”livsstilsparadis for golfentusiaster og deres familie” er under udvikling. I Kildebjerg ved Ry har de lavet et Holein-one og konstruerer en hel ny by omkring en golfbane. Men på trods af disse eksempler mener Tom Nielsen ikke, at Den Østjyske Millionby er middelklassens ’dream come true’: ”Man kan ikke sige, at millionbyen er virkeliggørelsen af middelklassens hedeste ønsker. Hvis man opstiller det sådan, er det fordi hele Danmark er middelklasse. Men det er tydeligt, at udviklingen er drevet af erhvervs – og boligudviklingen. Der findes også tilbud til de unge. Et eksempel er den voksende musikscene i Horsens. Desuden findes der også subkulturer, man skal bare bevæge sig længere omkring for at finde dem”, forklarer Tom Nielsen fra Arkitektskolen.

Madonna på en mark uden for Horsens, er ikke de eneste, som ikke passer til strukturen i den nye by. I flere af de små landsbyer lukker de lokale Edeka- og Sparbutikker på stribe. Kunderne kører til større indkøbscentrer. Og måske forsvinder den lokale skole eller det lokale sygehus på grund af sammenlægning og stordriftsfordele. Disse byer bliver med Tom Nielsens ord til ”monofunktionelle boligområder, hvor hverdagslivet må basere sig på pendling med bil for at hænge sammen”. Og netop bevidstheden om den skæve udvikling har været et af formålene med at skrive bogen. Det kræver ifølge Tom Nielsen samarbejde på tværs af kommunegrænserne, hvis udviklingen skal kontrolleres på en fornuftig måde. Og det gælder ikke kun indenfor Den Østjyske Millionby. Også på nationalt niveau ser han en tendens til ulighed mellem forskellige regioner: ”De regionale grænselinjer og uligheder bliver trukket på en anden måde. I fremtiden går forskellen mellem de urbaniserede territorier og de af-urbaniserede. For eksempel mellem Vestjylland og Østjylland. Og det er et ulighedsproblem, som kræver politisk opmærksomhed”, uddyber Tom Nielsen. Ingen bor i millionbyen – endnu Hvis dette samarbejde på tværs af kommunegrænser skal blive til noget, må indbyggerne i Auning og Hinnerup opbygge en form for fælles identitet som borgere i Den Østjyske Millionby, mener Tom Nielsen: ”Lige nu er der ingen, som mener, at de bor i den nye by. Men i det lange løb kræver det en form for fælles identitet om fænomenet. Og jeg tror, den vil opstå med tiden”. Med sådan en ny identitet, vil det også være muligt at tage et opgør med det mindreværdskompleks, som ifølge Tom Nielsen præger Århus i forhold til København: ”Den Østjyske Millionby giver mulighed for at være provins på en ny måde. Provinsen kan sagtens blive en central figur uafhængigt af København. Blandt andet gennem de globale forbindelser i Århus Havn”, afslutter han opmuntrende. Vejen er altså banet for, at den østjyske provins kan udskifte det hidtidige slogan ”Verdens mindste storby” med ”VERDENS MINDSTE MILLIONBY”. 

I skyggen af Den Østjyske Millionby Dem, som ikke lige er til massekoncerter med

DELFINEN

TEMA | PROVINSEN

Freddy Krueger møder forstadens børn i Nightmare on Elm Street

DEN

GYSELIGE FORSTAD

Nightmare on Elm Street. It. Blue Velvet. Forstædernes arkitektur er det perfekte billede på menneskets mentale skrøbelighed. Derfor elsker gyserfilmene forstæderne. ORD | KASPER LUNDBERG

Den amerikanske instruktør Tim Burton fik aldrig spurgt sine forældre om, hvorfor de murede hans vinduer til, da han var lille. Burton voksede op i Hollywood-forstaden Burbank, men for at han kunne se ud på den, måtte han kravle op på en

DELFINEN

stol og kigge ud af den lille sprække, som hans forældre havde ladet være i toppen af murstenene. Ondskabsfuldt, ja, men måske gjorde forældrene den lille Burton en tjeneste. Forstæderne er ikke noget rart sted at være, i hvert fald ikke hvis man undersøger det meste af amerikansk filmkultur. Freddy Krueger, ar i fjæset, knive på fingrene, der angriber små hvide piger gennem deres mareridt. Den klamme klovn Pennywise, som kun børnene kan se. Dawn of the Dead, Pet Cemetery, og find selv på flere fra videomarathon-aftenerne i folkeskolen. Gyserfilm er vilde med at foregå i forstæderne. Afslørende anti-gys Gyserfilm som genre lever selvfølgelig af at producere monstre som Pennywise og Krueger, uden at vi forstår dem alt for godt. Hvis vi vil forstå, hvad gyserfilmens semi-hemmelige udgangspunkt

er, og hvorfor de passer så godt i forstæderne, kan vi kaste et blik i kanten af genren. David Lynchs Blue Velvet er den mest skinbarlige forstadsgyser, der er lavet, netop fordi den nægter at være en rigtig gyser. Den er snarere et slags afslørende anti-gys. Første scene er på en måde som en beruset tryllekunstner, der kommer til at afsløre sit eneste trick og ødelægger det for alle de andre tryllekunstnere. Under overfladen De første billeder i David Lynchs Blue Velvet er en overvældende kaskade af forstadsklicheer til lyden af titelsangen. Et alt for hvidt stakit med alt for velpassede roser foran sig. En brandbil kommer kørende langsomt med en vinkende brandmand, som var det utænkeligt, at der nogensinde skulle opstå brand. Ikke her. Ikke i forstaden. Børn krydser

Klovnen Pennywise fra filmatiseringen af Stephen Kings It

gaden, kvalmende ordentligt. En mand vander sin plæne, vandslangen driller, han får et hjerteanfald. Forstaden er så ulideligt kontrolleret, at en lille knude på en vandslange udløser et hjerteslag. Billedet bevæger sig nu ned i jorden, hvor man ser biller og myrer, der slås mod hinanden. Det larmer og smadrer den harmoniske sammenhæng mellem billeder og titelsang. Der skal ingenting til at knuse den tynde fernis af kontrol, der er indbegrebet af forstaden, og den menneskelige kontrol over livet og bevidstheden. En knude på vandslangen sender os direkte ned i undergrunden, der er den direkte modsætning til forstadens overflade. Uordentlig, beskidt og morderisk - præcis som alle de menneskelige impulser, vi ikke vil kendes ved. Fjern monsteret I andre gyserfilm ville kameraet nok blive over jorden, og snart ville et monster gøre sin entré. For hvad handler gyserfilm egentlig om? Det er nærliggende at svare ’monstre’ og så lade spørgsmålet ligge. Men den slovenske psykoanalytiker Slavoj Zizek lærer os i sin Perverts Guide to Cinema, at det første man skal gøre, hvis man vil forstå en gyserfilm er at fjerne monstret og se på det, der er tilbage. Et klassisk eksempel er Hitchcocks The Birds. Mitch får sig en kæreste, som til sin rædsel opdager, at Mitch stadig bor med sin hyperkontrollerende mor. Morens væmmelse over, at hendes og Mitchs kære ødipale relation bliver brudt af den nye kæreste, giver sig snart til udtryk i horder af blodtørstige fugle. Monstrene i gyserfilm er en eksternalisering af en menneskelig konflikt. Hvis man fjerner monsteret, kan man let se det.

Mennesket som monster Et andet godt eksempel er David Argentos nye gyser Drag Me to Hell, hvor hovedpersonen starter med at nægte en gammel dame et lån i banken. Resten af filmen bruger hun på at bekæmpe en dæmon, der dukker op, når hun er alene. Menneskelige konflikter producerer monstre, der er til at bekæmpe. Derfor føles film som Blue Velvet og Triers Antichrist langt mere sære og frustrerende, fordi de sender monstret tilbage, hvor det kommer fra, nemlig mennesket selv. I Blue Velvet antager karakteren Frank monstrøse overdrevne faderlige monster-træk, og i Antichrist bliver hendes psyke i hans terapi det egentlige monster. Stanley Kubricks The Shining er et andet eksempel på denne slags meta-horror, der kan få en til at savne umenneskelige monstre som Krueger og Pennywise. Monsteret der producerer monstrene Monsteret i en gyser er et håbløst forsøg på at fremvise det uforståelige ved mennesket. Det uordentlige og det konfliktfyldte. Det er ikke så meget det onde, som det er det ubevidste. Og netop det ubevidste er det, der i en udvidet udgave hedder ”det reelle” hos den franske psykoanalytiker Jaques Lacan. Det reelle hos Lacan er som det ubevidste hos Freud; det niveau, der ligger bag vores opfattelse af virkeligheden. Det, der på en måde er mere virkeligt end virkeligheden. Og det er herfra monstrene kommer. Gyserfilmen er her en slags genvej til at forstå Lacans berygtede udsagn om, at det reelle ikke eksisterer, men det insisterer. Det insisterer nemlig i form af monstre, der trænger igennem vores virkelighed, som noget semi-forståeligt, men i det mindste til at bekæmpe.

Klovnen Pennywise i It kan skade børnene direkte, fordi børns censurmekanisme (ifølge Freud) overfor underbevidstheden er mindre udviklet end de voksnes. Når børnene bliver lidt ældre som teenagerne i Nightmare on Elm Street - må monstrene være mere kreative. De må finde vores bløde punkter, som drømmetilstanden, ensomheden eller mørket. Tilstande hvor også voksnes forsvarsværker er nede. Disse tilstande står i skarp kontrast til klichébilledet af forstaden, hvor tingene er i orden. Hvor hækken er klippet skarpt, og stakittet altid er blændende hvidt. Netop derfor elsker monstrene dette sted. Jo mere man insisterer på kontrol og orden, jo mere oplagt et offer er man. Wide lawns, narrow minds Ernest Hemingway kaldte Oak Park, den forstad hvor han voksede op, for ”a place of wide lawns and narrow minds”. Og det er grunden til, at forstaden er et privilegeret sted for film om sammenbruddet. Jo smallere sindet er, jo mere insisterer man på kontrollen og det forståelige, og jo mere oplagt et offer er man for Monstret. Det uforståelige, det ubevidste, det reelle. Alt det, vi ikke kan anerkende i vores dagligdag. Gyserfilm er altid baseret på et menneskeligt sammenbrud på flere niveauer: Moralsk, strukturelt, symbolsk eller seksuelt. Derfor var det måske ikke så styg en gerning Tim Burtons forældre begik, da de murede ham inde på sit værelse. De murede ham jo heldigvis ude fra forstæderne. Det satte ham på godt og ondt i kontakt med de fantasmer og mareridt, der udgør vrangsiden af vores drøm om forstaden. Og det kommer der gode film ud af. 

DELFINEN

TEMA | PROVINSEN

Landet er den nye by Vi er bundet til vores fysiske placering i verden, men globaliseringen og den teknologiske udvikling har gjort os mere mobile end nogensinde før. Stedet og lokalitetens betydning i litteraturen har også ændret sig. Dan Ringgaard og Hans Hauge, lektorer ved Nordisk Institut, har begge beskæftiget sig med denne udvikling. Dan Ringgaard er netop ved at færdiggøre en bog, der omhandler sted og rum, og Hans Hauge har stået for seminarer omkring lokal- og hjemstavnslitteratur. En samtale med dem åbner op for en diskussion om mange af de forandringer, omdefineringen af stedsbegrebet fører med sig, både litterært og geografisk. ORD | SIMONA ZETTERBERG GJERLEVSEN

”Hvem er jeg hænger sammen med, hvor er jeg”, fastslår Dan Ringgaard. Sted har altid haft stor betydning for identitet og selvforståelse, hvilket også kan aflæses i litteraturen. Selvbiografier og romaner tager ofte afsæt i det sted, hovedpersonen er født, og rejselitteratur handler om at rejse væk fra det sted, man er forankret. Stedets betydning har dog forandret sig. Dan Ringgaard forklarer, at der er sket en litteraturhistorisk vending, hvor det store fokus på sproget med blandt andet dekonstruktionen i 1990erne er blevet afløst af en rumlig og fænomenologisk vending. Den fænomenologiske

DELFINEN

tendens har aktualiseret stedet. Det kan aflæses i meget af den nyere danske litteratur med forfattere som Helle Helle, Erling Jepsen, Hans Otto Jørgensen, Knud Romer, Knud Sørensen og mange flere. Man kan aflæse stedsfokuseringen som en tilbagevendende bølgebevægelse i litteraturen, men samtidig bringer den også noget nyt med sig. ”Nu er stedet noget, vi hele tiden møder gennem repræsentationer og mediering”, fremhæver Dan Ringgaard. Stedet opfattes traditionelt som et område, som hviler i sig selv, som er formet af historien, som man har erindringer om, og som er konkret knyttet til jorden. Men med globaliseringen omformes stedets betydning og bliver mere horisontalt end vertikalt, forklarer Dan Ringgaard. Steder bliver i

højere grad gennemkørselssteder af mennesker, informationer og genstande udefra, fordi alting er blevet mere mobilt . Dan Ringgaard tydeliggør den nye mobilisering ud fra Ulrik Becks karakteristik af det moderne menneske som ”pladspolygont”. Det pladspolygone indebærer ikke bare, at vi bevæger os rundt, men at stederne også bringes til os. ”Vi kan rejse rundt i medierede steder og bevæge os rundt i verdenen ved at sidde stille og se tvavisen”, uddyber Dan Ringgaard. Landet overtager byens rum Hans Hauge peger på en anden tendens, som stedsforandringen har ført med sig i et litterært perspektiv. Mens den klassiske dannelsesroman

handlede om et individ, der skulle bevæge sig fra landet ind mod byen, ses den omvendte bevægelse i meget af den nye litteratur. Helt op i modernismen så man byen som det spændende, og den var kunstnernes artikulationsrum. ”Periferien har i dag overtaget centrums rolle: dér sker det særlige”, forklarer Hans Hauge. I modsætning til den klassiske modernistiske storbyroman, hvor digteren skulle forsvinde i massen, handler litteraturen nu om det særlige i periferien. Hans Hauge mener, at det centrale i den nye stedsforståelse er forholdet mellem centrum og periferi. ”Det nye kommer udefra og ind til byen”, siger han. Byen tømmes for indhold, fordi den er det homogene i kontrast til udkantsområderne, hvor man finder det væsentlige. Grænse- og egnslitteratur bliver ligesom grænsesprog og dialekter mere interessant. Hans Hauge foreslår, at man kan se tendensen som en slags fastholdelse af det gamle og noget reaktionært. ”Man vil værne om det gamle, men periferierne bliver også samtidig de steder, hvor man finder vold, incest og narkomaner”, påpeger han. Landet er ikke længere rum for idyl, hvor man kan trække sig tilbage og søge ly for storbyen. ”Hvor det før var den farlige storby”, siger Hans Hauge, ”er det nu det farlige land”. Landet overtager storbyens rolle.

konkrete steder sammen. Det globale betyder ifølge Dan Ringgaard ikke, at vi har svært ved at finde vores egen placering, men at det lokale bliver udpeget på en ny måde. Derfor mener han, at man bør udskifte termen hjemstavnslitteratur med lokal-litteratur. Han fremhæver ligesom Hans Hauge, at der er sket noget nyt med hjemstavnslitteratur. I begyndelsen af det 20. århundrede handlede hjemstavnslitteraturen om små lukkede samfund, man kunne rejse ud af for at blive konfronteret med storbyen, eller at det fremmede kom ind i lokalsamfundet og på den måde skabte en konflikt. ”I dag er lokalsamfundet i forvejen fyldt med ting udefra”, siger Dan Ringgaard. Oplevelsen af at komme fra et lille samfund og blive konfronteret med noget nyt er ikke længere aktuelt, fordi det nye i forvejen allerede er i lokalsamfundet. Der er imidlertid ikke tale om en fuldstændig uniformering og eliminering af forskelle. Dan Ringgaard forklarer det sådan, at når en genre som romanen bliver udbredt i Afrika, bruger afrikanerne genren på deres egen måde. En global megagenre bliver derfor fyldt med noget nyt indhold. Der sker både en uniformering og differentiering, fordi det lokale altid omformer og forandrer. Dan Ringgaard tilføjer: ”Det lokale bliver synligt i mødet med det globale. Hvis man vil vide, hvor man er, må man se sit sted i forhold til globaliseringen”.

Det globale definerer det lokale Dan Ringgaard mener, at det globale har en helt særlig funktion i forhold til det lokale. ”Det lokale eller hjemstavnen er ikke en reaktion på globaliseringen, men globaliseringen peger hele tiden på det lokale”. Når man tænder for tv’et, surfer på internettet eller taler i telefon kobler man sig på et andet konkret lokaliserbart sted. Dermed kobler man to

Reality-litteratur Globaliseringens uniformering bevirker, at det lokales specifikke karakter bliver tydeligere. Hans Hauge fremhæver, at det lokale er blevet et varemærke. Egnsretter er kommet tilbage, og man profilerer varer som ”Samsø-kartofler” eller ”Læsø- salt”. Det bliver et varemærke, hvor tingene kommer fra, og litteraturen er også med til at sætte lokale provinser på verdenskortet. Hans Hauge

gør opmærksom på, at mange af de svenske krimiforfatteres byer er blevet turistattraktioner. Handlingen i mange nyere krimier flyttes ud på landet, og læserne tager til de konkret lokaliserbare steder, hvor romanerne udspiller sig. På den måde kommer litteratur til at formidle en ny art oplevelsesøkonomi. Litteraturen har i stigende grad tilknytning til konkrete personer og steder. ”Det er en slags reality”, siger Hans Hauge. Tilknytningen til personer og steder skaber en ny forfatterrolle, hvor man vil se de rigtige personer ligesom i tv’s reality shows. Litteraturen kommer til at fungere som en slags branding for de konkrete steder, den beskriver, fordi læserne kan opspore personerne, der beskrives og opsøge stederne, hvor handlingen udspiller sig. Hans Hauge mener, der er sket et omsving, hvor det før var hele landet, der skulle brandes, mens det nu er de lokale steder. Fokus er flyttet fra forfattere, der kommer til stederne til forfattere, der kommer fra steder. Før kom digteren ud på landet, men nu kommer digteren ofte fra landet. ”Virgilsk længsel” Man kan spørge, om den lokale litteratur er et udtryk for en længsel og en tilbagesøgning. Dan Ringgaard siger, at der altid er en længsel efter et tabt sted og en ”Virgilsk idyl”. Idyllen ligger imidlertid ikke i stedet selv, men i længslen efter det tabte sted. ”Den primære årsag til, at vi har lokal-litteratur i dag er ikke den fornemmelse af tab, der er historisk stabil, men at globaliseringen tvinger os til at forhandle vores tilhørsforhold til mange steder ikke mindst det sted, vi kommer fra”, fastslår Dan Ringgaard. Litteraturens manifestation af sted sætter læseren i forbindelse med noget genkendeligt. Som Hans Hauge siger: ”Det gælder om at komme i kontakt med noget autentisk”. 

DELFINEN

Den evigt mystiske k Hun er nok en af verdens mest kendte damer og samtidig en af de mest mystiske. Leonardo da Vincis Mona Lisa har med årene opnået en noget nær kultisk status, idet man aldrig er nået til enighed om, hvorvidt hun smiler. Måske giver et nyt instrument på Handelshøjskolen svaret. ORD| NANA NIELSEN

Leonardo da Vinci malede sit berømte billede af Mona Lisa i perioden 1503 – 1506 efter bestilling fra Francesco del Giocondo, der ønskede et billede af sin nye hustru, Lisa Gherardini. Efter sigende arbejdede da Vinci på billedet i fire år, men følte ikke, at det var fuldendt. Billedet fik sidenhen tilnavnet La Gioconda, der både kan være den feminine form af hendes efternavn, men som også betyder ”den legende”. Interessen for den mystiske kvinde begyndte at spire i midten af det 19. århundrede sammen med opblomstringen af symbolismen. Spekulationerne omkring hendes identitet er mange: Var hun en indianerprinsesse, da Vincis elskerinde eller, og dette er den nyeste i rækken, er det i virkeligheden et selvportræt? Dette til trods for, at hendes identitet som fru Francesco del Giocondo skulle være så godt som 100 procent sikker. Og så er der den anden side af spekulationerne: Hvad betyder det lille smil, hvis det da er et smil, hun har i mundvigene? Videnskabens bud På Handelshøjskolen i Århus har man for nyligt fået nyt udstyr på afdelingen for marketing og statistik, en såkaldt face reader. Det består af en computerskærm, hvorpå der er påmonteret et kamera samt et program, der er udviklet til at kunne afkode menneskers ansigtsudtryk. Det kan derefter fortælle i hvor høj grad en person er glad, sur, overrasket og så videre. Forskningsassistent Heine Jeppesen er den første, der har kastet sig ud i at lære det nye program at kende. ”Face readeren skal på sigt hjælpe os i det forskningsprojekt, der omhandler fødevarer og forbrugeradfærd. Men vi venter stadig på at få et grundlæggende kursus i brugen af programmet,

DELFINEN

aPr ÅrHSTUDENTE r US HUS IL LIVE 31 MaDMIX rEGGaE NIGHT MarTS

rEGGaE, DaNcEHaLL oG HIP HoP

DØr: kL. 20 PrIS: SE STUDENTErHUSaarHUS.Dk

01 TorS

PaPa STErEo + bELISHa bEacoN

SaMMENSMELTEDE GENrEr: PoP, rock, ELEkTroNISk oG DISco

DØr: kL. 20 PrIS: 40/20

bUMSESTILEN rELEaSE

kvinde

DØr: kL. 20 PrIS: GraTIS

03 koNG SaLaMI + rUbY SoUND, Jr LIoN oG FaTTEr J LØr

cLUb EXoDUS PrÆSENTErEr rEGGaE:

DØr: kL. 21 PrIS: SE STUDENTErHUSaarHUS.Dk

LaILa & SYMFobIa

05 MaN

bErToLT brEcHTS TEkSTEr TILSaT cabarET

DØr: kL. 19.30 PrIS: 60/40

hvilket vil blive afholdt i den nærmeste fremtid. Så indtil videre har jeg fået lov til bare at lege lidt med det, og udforske det på egen hånd.” Det legebarn som han er, kunne Heine Jeppesen ikke lade være med at teste sit nye legetøj på et billede af Mona Lisa. Han understreger samtidig, at i og med at det er et maleri, og softwaren samtidig er ny, vil resultatet ikke være af videnskabelig karakter.

DUbSTEP cLUb

09 FrE

FEaT kroMESTar + DUbaSS crEw

DØr: kL. 21 PrIS: 70/50

STraNGE EarS

10 LØr

FEaT. aYoE aNGELIca + cEcILIE NorENG + TILDE VINTHEr + aSbJØrN ToFTDaHL

DØr: kL. 21 PrIS: 60/40

aLcoHoLIc FaITH MISSIoN + SUPP: IMMaNU EL

Hun smiler ikke Men hvad blev resultatet? Mona Lisa smiler slet ikke. Der er faktisk kun en minimal antydning af smil i hendes ansigt. Hun er derimod 79,6 procent neutral. Men menneskers neutrale ansigtsudtryk kan variere og opfattes forskelligt af forskellige personer. ”Når jeg selv mener, jeg bare ser neutral ud, så fortæller face readeren mig, at jeg er overvejende sur,” siger Heine Jeppesen, hvilket ikke stemmer overens med hans ellers altid muntre væsen. Den ultimative feminine mystik Men i den sidste ende kan end ikke videnskaben kan gennemskue, hvorvidt Mona Lisa smiler. For fem år siden anvendte forskere fra University of Amsterdam og University of Illinois et lignende program, og fik et helt andet resultat: Mona Lisa er 83 procent glad. Om forskellen skyldes videreudvikling af programmet eller en genistreg fra da Vincis side er ikke til at sige. Men én ting er sikker: Den legende forbliver mystisk, både i den tunge videnskabs kreds og for os andre almindelige dødelige. 

FrE

SaMT rELEaSE PÅ SPYTbakkENS MIXTaPE

DØr: kL. 20 PrIS: 50/30

VINNIE wHo

ELEkTroNISk PoP

DØr: kL. 21 PrIS: 60/40

15 TorS 16 FrE

kITTY DEVILLE

17 LØr

rock’a’bILLY MED brUL crEME oG LaNGE bakkENbarTEr

DØr: kL. 21 PrIS: SE STUDENTErHUSaarHUS.Dk

aVaLYN rELEaSE+ MIMaS r ock + INDIE

DØr: kL. 20 PrIS: 60/40

DIDIUM & THE bLack boNNIE PIcTUrE

+ FroNT & THE FacTUrY + caT caUGHT Lark

DØr: kL 20 PrIS: 60/40

22 TorS 29 TorS 30 FrE

JaZZkaMIkaZE

oPLEV DEN VErDENSkENDTE GrUPPES NYE, STorSLÅEDE rockSTIL

DØr: kL 21 PrIS: 80/60

EVENT 8

EVErY TUESDaY 03 SEcoNDHaND baZar LÆkrE DESIGNEr TrEaTS DØr: kL 12 PrIS: GraTIS LØr HVEr SØNDaGS SaLSa oG TaNGo DØr: kL 18 PrIS: SE STUDENTErHUSaarHUS.Dk SØN 14 STaND UP M NIkoLaI - kENDT SoM SPaSSErEN DØr: kL 19.30 PrIS: 50/30 oNS 21 boNGo baNko - GØr EN ForSkEL For aFrIka DØr: kL 20 PrIS: ENTréEN GÅr TIL aFrIka oNS 23 VILD MED orD FESTIVaL PoETrY SLaM ScaNDINaVIaN cUP 2010 + DJ’S oG LIVE baNDS FrE

INTErNaTIoNaL NIGHTS

Door: kL 20 PrIcE: FrEE

DØr: kL 19.30 PrIS: 60/40

25 SØN 28 oNS

SPILaFTEN

DØr: kL 15 PrIS: GraTIS

corPoraTE NIGHT

FIND INSPIraTIoN TIL karrIErEN

DØr: kL 19.30 PrIS: GraTIS

Priser og åbningstider er med forbehold for ændringer. Tjek altid vores hjemmeside:

www.STUDENTErHUSaarHUS.Dk

Hovedsponsorer:

Århus kom-

Øvrige sponsorer: INCUBA SCIENCE PARK

DELFINEN

Århusfrisører bruger sundhedsskadelig hårkosmetik

En rundspørge blandt frisører i Århus viser, at 72 procent bruger sundhedsskadelige produkter, der er på en såkaldt negativliste. Det er et stort problem, mener kemiker. Miljøstyrelsen er skeptisk. ORD | JEPPE KNUDSEN

Vi kender det alle sammen. Håret er blevet

for langt og pjusket, men den knappe studenterøkonomi gør, at de miljøvenlige og økologiske frisører vælges fra til fordel for en

DELFINEN

billigere discountklipning. Men det kan være farligt. Går du ind for at blive klippet i en frisørsalon i Århus, er der stor sandsynlighed for, at du vil udsætte din hovedbund for en række sundhedsskadelige kemikalier, der kan virke både kræftfremkaldende, allergifremkaldende og hormonforstyrrende. 72 procent af frisørerne i Århus bruger sundhedsskadelige produkter, der er på frisørbranchens såkaldte ’negativliste’, viser en rundspørge, som Delfinen har foretaget. Et nyt initiativ arbejder på at sortere de skadelige produkter fra, men initiativet er endnu ikke udbredt i Århus. Skrappere end dansk lovgivning I rundspørgen blandt de århusianske frisører

var 8 ud af de 36 hårprodukter, der brugtes i de adspurgte saloner på ’negativlisten’ - svarende til 22 procent. Listen udarbejdes af frisørernes brancheforening og Københavns Kommune, og indeholder produkter med kemikalier, som er testet sundhedsskadelige. Eksempelvis er en stor del af L’Oreals hårfarvningsprodukter på listen, fordi de er allergifremkaldende og hormonforstyrrende. Negativlisten er en vejledning til de danske frisører, men har intet med lovgivningen på området at gøre. Den danske lovgivning i forhold til kosmetik fastsættes af EU, og er ifølge Johan Galster, kemiker ved Københavns Kommune, alt for slap. ”Kunderne får slam i hovedet, når de går til frisøren. Hvert år er der mellem 1000 og 2500 tilfælde af hårfarveallergi i Danmark, og det

skyldes disse produkter. Loven er ikke god nok den bør forbyde dem”, siger han. Miljøstyrelsen er uenig i problemet. De mener tværtimod, at det er negativlisten den er gal med: ”Det er vanskeligt, som Johan Galster gør det, at vurdere produkterne udelukkende ud fra de indholdsstoffer, der er i. Vi bliver nødt til at kende koncentrationen af de enkelte stoffer for at teste skadeligheden”, forklarer Bettina Ørsnes Andersen, biolog ved Miljøstyrelsens afdeling for kemikalier. EU-lovgivningen EU’s politik på kosmetikområdet fastsættes på baggrund af en række tests, som en videnskabelig komité med forskere fra hele EU udarbejder. Komiteen tester kemikalier der indgår i hårkosmetiske produkter, men tester ikke selve produkterne. På baggrund af forskernes resultater udarbejder Europa Parlamentet direktiver, som medlemslandene skal implementere. I Danmark er det blevet til ’Bekendtgørelse om kosmetiske produkter’, der fastsætter reglerne for, hvilken kosmetik der må bruges, og hvordan den skal mærkes. Kosmetik skal ifølge bekendtgørelsen mærkes med hvilke kemikalier produktet indeholder, men ikke i hvor store mængder. Den rækkefølge som kemikalierne angives i på etiketten skal desuden afspejle stoffernes koncentration. De kemikalier, der nævnes først, er altså dem, hvor koncentrationen er størst. Kemiker Johan Galster mener, at det er et problem for både forbrugere og frisører, at koncentrationen ikke skal angives på de kosmetiske produkter, og det er netop en af grundene til, at han har udarbejdet negativlisten. ”Kemikalier som PDD er skadeligt ned til ufatteligt små doser, og det samme er andre af de stoffer, som er grundlag for, at produkter sættes på negativlisten. Derfor må vi advare imod produkterne, selvom vi ikke kender den præcise koncentration”, forklarer han. I Miljøstyrelsen ser de ikke et stort problem i den nuværende lovgivning. Ifølge Bettina Ørsnes Andersen, biolog ved Miljøstyrelsen, er loven en god sikkerhed for forbrugeren. Hun påpeger, at de fleste producenter er villige til at oplyse koncentrationen af de forskellige kemikalier, hvis blot man ringer til dem. Kemiproducenter står selv for sikkerheden Omkring en fjerdedel af de produkter, der bruges af frisørerne i Århus, står på negativlisten, viser rundspørgen. Og mange af frisørerne er slet ikke bekendt med negativlisten og de risici, der er forbundet med produkterne herpå. Det betyder, at flere af de hårfarver og shampooflasker, der står i de århusianske frisørsaloner indeholder giftige stoffer som formaldehydfraspaltere, der kan være kræftfremkaldende. Og kontrollen på området er begrænset.

I dag er det op til den enkelte kemikalieproducent at sørge for at overholde lovgivningen, så eksempelvis formaldehydfraspaltere ikke findes i produkterne. Miljøstyrelsen og andre kontrolinstanser kan ikke nå at undersøge alle de produkter, der findes på markedet. Derfor skal producenterne selv stå for, at få deres kosmetiske produkter testet. Miljøstyrelsen sender kemikalieinspektører ud til kontrol, men kun i form af stikprøver. Og hos Miljøstyrelsen er de glade for det system: ”Jeg vil vurdere, at der er færre kemiske produkter, der ikke overholder reglerne, end der er fartsyndere som bryder loven på de danske motorveje. Der er ikke noget at være bekymret for”, siger Bettina Ørsnes Andersen, biolog ved Miljøstyrelsens afdeling for kemikalier. Johan Galster mener tværtimod, at der brug for bedre lovgivning på kosmetikområdet. Der er for mange lovlige kemikalier, der giver risiko for udvikling af kræft og allergiske gener. Han finder det mærkeligt, at Miljøstyrelsen ikke skrider ind overfor problemet. ”Miljøstyrelsen fraråder alle gravide at få farvet hår. Halvdelen af alle frisørelever har i dag eksem på hænderne. Det er mærkeligt, at lovgivningen ikke er blevet strammet i forhold til sådanne sager. Miljøstyrelsen må da kunne se, at der er noget galt her”, mener han.

”Lovgivningen på kosmetikområdet er simpelthen ikke god nok. Men det handler også om at ændre indstillingen hos frisørerne og de lokale frisørlaug. Mange frisører får store mængderabatter, når de køber produkter hos de store firmaer, og så skal der meget til, før man ændrer sine indkøb”, forklarer han. Uddannelseschef på frisørskolen i Århus, Marianne Würtz er enig i, at ændringer på kosmetikområdet mod sundere og renere produkter ikke kun sker ved lovgivning. Det skal også ske gennem konkurrence. ”Det er ligesom med økologien. I starten stod de økologiske gulerødder urørte i en kasse i hjørnet af supermarkederne. Nu boomer salget af økologiske varer. Sunde produkter er i dag et forbrugerkrav, så det skal nok komme”, forklarer hun.

En mulig løsning Et nyt tiltag fra frisørernes brancheforening, Energitjenesten og Københavns Kommune sætter fokus på problemerne med sundhedsskadelige produkter i frisørsalonerne. Det nye tiltag hedder ’Grøn Salon’ og er en ordning ligesom økologimærket, der gives certificerede frisører, som overholder en række skrappe miljø- og sundhedsregler. Indtil videre findes kun een Grøn Salon i Århus, men flere er på vej. Bonnie Sørensen, indehaver af Frisør Haarfein, som er den første certificerede grønne salon i Århus, blev certificeret, fordi hun ville beskytte sine børn mod de farlige kemikalier, man som frisør dagligt omgås. ”Da jeg fik mit første barn i 1998, gik det op for mig, hvor farlige mange af de kemikalier, der er i hårprodukter er. Så jeg sagde til mig selv, at jeg aldrig ville udsætte nogen for skadelige kemikalier igen”, fortæller hun.

11 adspurgte frisører 36 forskellige produkter bruges hos frisørerne 8 af 36 produkter (22%) findes på negativlisten – flere af produkterne går igen i flere saloner 8 ud af 11 frisører (72%) havde produkter fra negativlisten i deres salon 6 ud 11 frisører (54%) har haft problemer med eksem

Forbrugerne må vente Hos Miljøstyrelsen presser de på for, at EU skal udarbejde en liste med skånsomme hårfarvningsprodukter, forklarer Bettina Ørsnes Andersen. Endnu er der intet på trapperne. I mellemtiden må forbrugerne i Århus krydstjekke negativlisten med de lokale frisørers produkter. 

OM DELFINENS RUNDSPØRGE

Frisørbranchens ’negativliste’ kan findes på www.groensalon.dk

Stadig lang vej Selvom Grøn Salonordningen kan hjælpe forbrugerne, så de har mulighed for at vælge sunde alternativer mellem hårprodukterne, er der stadig lang vej, mener Johan Galster.

DELFINEN

INTERNATIONAL | CHINA

Freedom of Speech, Freedom of

China’s approach towards basic hum

The basic human rights, Freedom of Speech and Freedom of the Press, are not the first things that come to mind when one thinks about China. ORD | FANNY FROEHLICH

In November 2009, when US-American President Barack Obama held a speech in Shangai in front

DELFINEN

of around 500 students, he addressed the issue of these basic human rights. “These freedoms of expression and (…) access to information and political participation we believe are universal rights. They should be available to all people including ethnic and political minorities whether they are in the United States, China or any nation.” Obama continued to state that via a free information flow a society grows stronger and citizens of a nation have a means to hold their governments accountable. Obama strongly advocated an uncensored internet-access in a

country where popular websites like Facebook or Twitter are blocked. The American president himself became a victim of the present Chinese censorship – his speech was not broadcasted nation-wide (which the US government had wished for), instead there was only one tv-station in the Shangai region showing the event. On the website of the White House, the speech could also be followed and it was possible to pose questions for the president on this and some other Chinese websites. Several Western news agencies criticized that the selected group of students present at Obama’s speech were far from critical and eager

of the Press

uman rights not to engage in any kind of controversial debate. Some, like the now 30-year old Liu Diu, take a more critical stand. In 2002, when she was a 22-year-old student, she was imprisoned due to her activities on the internet where she advocated ignoring the ‘propaganda of the government’. Considered a cyber dissident, Liu Diu belonged to a new category of political prisoners. She was released in 2003 due to geopolitical reasons – with the visit of the German chancellor who advocated her release, it was considered a wise move to end her prison sentence. Strategies of censorship The issue of censoring the internet is not a new one – in a 2002 article it is outlined that internet censorship can be found in various places throughout the world - Vietnam, North Korea, Cuba, Kazakhstan and so on. Wherever regimes fear the freedom of speech, they fear the net. The decapitation of Georgi Gongadse, editor of the internet newspaper Ukrainskaja Prawda, in 2000 is one extreme example among many others. In China it is not always clear what content classifies for censoring – a tendency can be made out that sites which are somehow related to democratization are most commonly blocked. Censorship is implemented in various ways – websites are simply blocked, another strategy is to close down internet cafés. In 2002, after a fire broke out in one of them, a reason was found to consequently close thousands throughout China. Poverty remains the harshest censor – according to some sources, 80 % of the world population doesn’t even have access to a telephone. The numbers for television and internet are even worse. In a German 2008 article, critique is articulated when it comes to young people. Many, so it seems, are more interested in consumption than freedom of speech and human rights in general. There is a tendency in China to evaluate the importance of human rights differently – with so many people, the notion of a need for a strong, even dictatorial hand exists. Many human rights activists like Hu Jia, who take on a different, regime critical position, are – sooner or later – imprisoned. The Liu Xiabo case In December 2009 the prominent regime critic Liu Xiaobo, was sentenced to 10 years in prison. The German newspaper Die Zeit printed his plea, which he was not allowed to hold, in a 2010 article. “I strongly believe that the political development

DELFINEN

INTERNATIONAL | CHINA

of China won’t come to a halt. And I am full of optimistic expectations that one day freedom will come to China, because no power in the world is able to curb the human drive for freedom. China will one day become a country where rule of law and human rights are prominent.” Liu Xiaobo’s hope that these tendencies would be rendered visible in the outcome of his trial was disappointed.

The latest development of the Google-China conflict shows that there is still a long way to go for China. In the beginning of this year, Google announced that they wanted an end to the state censorship imposed on their website. In week-long negotiations, the Americans were unable to convince the Chinese government to strongly loosen their censorship policy, which would have required a change of law. On March 22 2010, Google redirected Chinese inquires to their uncensored website in Hong Kong. China

The Google affair

KLIPPESTUDIE 86 10 20 00

Studierabat

20%

(ved visning af studiekort)

SEBASTIAN

PROFESSIONAL

1 stk. 125,3 stk. 250,-

countered with the accusation of espionage in the interest of the US. Users in China report that further constraints in the online- search are already present. Searching for critical content, hits come up, but the websites themselves are not accessible. After the de-facto retreat of Google from the Chinese internet, a few other internet enterprises left China while Baidu, the Chinese search engine, continues to dominate the market. 

R dringer E D E JSEL d udfor

REt studiejob me -e

for at er du rog, d n æ Br le sp har formid kultur og g , ie o ring histor rejseerfa som du jobbet der så er svis rejsele ig. d d r e lejligh e noget fo måsk

Vi skal bruge dig ca. 8 - 10 uger henover sommersæsonen fra april til oktober. Se meget mere om jobbet på:

www.riisrejser.dk/om-riis-rejser eller kontakt Søren Riis på sr@riisrejser.dk Vi glæder os til at høre fra dig.

Thorvaldsensgade 28, 8000 Århus C 22

Online booking på www.klippestudie.dk

DELFINEN

www.riisrejser.dk

ALICE IN CHAINS(US) C.V. JØRGENSEN(DK) DIZZY MIZZ LIZZY(DK) GORILLAZ(UK) JACK JOHNSON(US) KASABIAN(UK) MOTÖRHEAD(UK) MUSE(UK) NEPHEW(DK) NOFX(US) PAVEMENT(US) ROBYN(S) TECH N9NE(US) THEM CROOKED VULTURES (US/UK) AFENGINN (DK) BEACH HOUSE (US) BLACKIE AND THE RODEO KINGS (CAN) BOBAN I MARKO MARKOVIC ORKESTAR (SER) BROTHER ALI (US) CASIOKIDS (N) CÉU (BRA) CHOC QUIB TOWN (COL) CIRCLE (FIN) CONVERGE (US) DIRTY PROJECTORS(US) DULSORI (KOR) EFTERKLANG (DK) ELECTROJUICE (DK) FLORENCE + THE MACHINE (UK) FM BELFAST(ISL) GALLOWS (UK) HEALTH (US) JAPANDROIDS (CAN) KASPER SPEZ (DK) KILLSWITCH ENGAGE (US) THE KISSAWAY TRAIL(DK) LINDSTRØM & CHRISTABELLE (N) JOHN OLAV NILSEN & GJENGEN (N) PORCUPINE TREE(UK) THE RUMOUR SAID FIRE (DK) SCHLACHTHOFBRONX(DE) SERENA-MANEESH (N) SHANTEL & BUCOVINA CLUB ORKESTAR (DE) SÓLSTAFIR (ISL) THE TEMPER TRAP (AUS) VALIENT THORR (US) WILD BEASTS (UK) WOODEN SHJIPS (US) - OG MANGE FLERE...

WWW.ROSKILDE-FESTIVAL.DK

DELFINEN

KULTURKALENDEREN KUNSTNERNES PÅSKEUDSTILLING 28. marts- 2. maj, Århus Kunstbygning Centret for nutidskunst satser på nye talenter, der skal igennem Censurkomitéens udvælgelse hvert år. De udvalgte stilles side om side med de etablerede kunstneres værker. Udstillingen breder sig fra maleri til installation, der præsenteres som bud på de nyeste tendenser i samtidskunsten. BORGERLIG LITTERATUR OG KRITIK 16. april 2010, Richard Mortensen Stuen, Studenternes Hus, Aarhus Universitet Trods en borgerlig regering, der bestræber sig på at føre en kulturkamp på borgerlige værdier, synes borgerligheden ikke at fylde meget inden for den litterære institution. Litteraturmagasinet Standart og Afdeling for Litteraturhistorie står bag heldagsarrangementet, der undersøger begrebet borgerlig litteratur og dens status i forhold til herskende strømninger. Arrangementet starter kl. 13. 1234 16. april, Musikcaféen På bandets egen Myspace beskriver de sig som ”Charles Bukowski getting into Diana Ross and the Supremes deciding to write indiepowerpop songs instead of poetry”. Deres debutalbum blev modtaget pænt a f Politikens anmelder Simon Lund, som gav dem 4 hjerter. 1 2 3 4 spiller fængende melodier, der med bandets sammensætning og Rune Hedmans kærkomment drengede vokal opfylder behovet for poppet indierock. DM SCIENCESHOW 2010 17. april, Aarhus Universitet, Aud. 1 - Kemisk Institut. Langelandsgade 140 8000 Aarhus C. Oplev Danmarks hårdeste nørder dyste om det bedste scienceshow, hvor konkurrenterne eksperimenterer med kemiske forsøg med det formål at forvandle det hele til ét stort gøglershow. Det bliver i år afholdt på Aarhus Universitet, og arrangementet er gratis. Dørene åbnes kl. 9.45. VILD MED ORD 23.- 26. april, Filmbyens Studier og Studenterhus Århus Århus største litteraturfestival præsenterer Jens Smærup Sørensen, Pablo Llambias, Jørgen Leth, Jan Sonnergaard og mange andre mere eller mindre kendte forfattere. Filmbyen ved havnen bliver omdannet til et stort slaraffenland for byens litterater. Festivalen lægger vægt på form frem for indhold, hvor fokus er på forfatterens proces, bogens tilblivelse samt forholdet mellem bog, forfatter og forlag.

DELFINEN

APRIL 2010

INTERVIEW: JACOB HOLDT | KULTUR

’VI ER ALLE SAMMEN RACISTER’ Han er vores forældregenerations provokerende vagabond, der siden 1970’erne har vist mange dele af verden, hvordan magtens hvide mænd undertrykker forskellige minoriteter. ORD | GITTE VAN LE FOTO | BJARKE BO OLSEN

Der er få indvandrere at se. Auditoriet på handelsgymnasiet i Risskov er fyldt med unge, primært hvide, studenter. Pigerne på bagerst række leger med deres lysende mobiltelefoner, en enkelt dreng på en af tilskuerpladserne har taget sig en lur, mens resten af samfundets bæredygtige med store opslåede øjne retter deres opmærksomhed mod manden med det skulderlange hår og flettede skæg ved talerstolen. Han styrer og ledsager de utallige billeder, som klik efter klik fremvises på det store lærred. Den formildende stemme breder sig fra katederet hen mod de unge, men reaktionen fra det opmærksomme publikum sker med forstyrrende hvisken og højlydte gisp - det er deres reaktion på de barske historier bag billederne, der bliver fremvist for dem. Foredraget vidner om en ekstrem dårligdom, der får grobund i racisme, fremmedhad og eksklusion af mennesker.

Jacob Holdt Født i København i 1947, men opvokset i Fåborg, en lille by i Vestjylland. Viser sit første lysbilledshow i sin fars kirke i 1975 og får stor succes i Danmark. Billederne illustrerer de store kontraster i det amerikanske samfund. Han har sidenhen rejst rundt i verdenen og holdt foredrag om racisme og fremmedhad.

Foredragsholder, ikke fotograf I starten af 1970’erne rejser Jacob Holdt med sit Canon Dial 35-2 kamera til USA for at forene sig med aktivisterne mod Vietnamkrigen, men han beslutter sig i stedet for at blaffe rundt til de rigeste og fattigste kvarterer og får derved dokumenteret det kontrastfyldte USA, som resten af verden sjældent hører om. Han vandrer rundt i de udsatte områder og opsøger bevidst den del af den amerikanske befolkning, som ikke anerkendes i samfundet. Portrætteringen af gangstermiljøet, massemordere og andre kriminelle, Ku Klux klanmedlemmer og slumområder blev vist for første gang i Fåborg i Vestjylland i 1975 under titlen Amerikanske Billeder. Jacob Holdt skiller

DELFINEN

KULTUR | INTERVIEW: JACOB HOLDT

sig særligt ud i forhold til andre fotografer, der har arbejdet med lignende motiver; han bliver venner med personerne på billederne, bor med dem, deler seng med dem og har sidenhen holdt kontakten til dem, der er tilbage. Mange af dem lever i dag en tilværelse i fængsler, flere af dem er blevet myrdet, og de fleste sidder stadig fast i det samme slumområde som for 35 år siden. I dag er billederne stadig aktuelle, og med hans hidtil største soloudstilling inklusive fotografier af nyere dato på henholdsvis Louisiana og ARoS Kunstmuseum modtager han klar dansk kunstinstitutionel anerkendelse. Men på trods af anerkendelsen nægter han at kalde sig kunstner eller fotograf. Han foretrækker tituleringen foredragsholder, som ikke kan kaldes urimelig med de over 6500 afholdte foredrag verden over siden premieren i 1975. Rækken af de næsten utallige foredrag fortsætter, for ifølge Jacob Holdt kan den amerikanske sociale udvikling for 50-60 år siden mærkes i nutidens Danmark, og det gælder specielt debatten om danskernes forhold til indvandrerne.

Han afviser hurtigt med et rystende hoved og afviser den spekulerende afbrydelse. ”Det er noget, som vi er begyndt at kalde det. Vi vil ikke føle os racistiske. Jeg tror, at det var i 1989, hvor Socialdemokratiet fik lavet en stor rapport, som konkluderede, at der var voldsomme følelser og modreaktioner over for indvandrere.

De kaldte det simpelthen racisme, men da de ikke kunne se deres egen racisme i øjnene, lagde de simpelthen låg på rapporten. De skulle selvfølgelig have stoppet indvandringen på det tidspunkt i de efterfølgende år, men de gjorde ikke noget og heller ikke noget for at bearbejde danskernes racisme. Så sker det i slutningen af 90’erne, at

De værste forbrydelser skyldes kærlighed ”Vi hvide mennesker marginaliserede de sorte, der flygtede fra Sydstaterne op til Nordstaterne i håb om, at de endelig ville blive anerkendte som ligeværdige mennesker. Det var alt det, som de havde drømt om - de gik med skiltene ’I am a Man’ i borgerretskampen. Men hvor de end flyttede ind i Nordstaterne, oplevede de, at de hvide straks flyttede stigen til den amerikanske drøm længere og længere væk fra dem. Og det var dér, de eksploderede i vrede og kriminalitet. Det gør de unge. De har aldrig været kriminelle i Sydstaterne, hvor hvide og sorte boede side om side med hinanden med ulåste døre. Den vredesfaktor ser jeg også i Danmark. Det var os - ikke djævle og racister som Ku Klux Klan – der skubbede millioner af sorte ind i ghettoer. Det blev gjort i kærlighedens navn og ikke i had. Det var kærlighed til vores børn, fordi vi ville beskytte dem over for det, som vi selv lærte at frygte. De værste forbrydelser i menneskehedens historie er at få en hel gruppe mennesker til at føle sig fordømte og uelskede. Den begås i kærlighedens navn. Og det er det, jeg ser i Danmark: Vi tager vores børn ud af skolen og flytter længere væk, hvis der kommer for mange indvandrere. Vi presser derved millioner af muslimer i Europa ind i ghettoer”. Vi sidder ved et rundt bord i handelsgymnasiets kantine efter foredraget. Vi (fotograf og undertegnede) har forinden forsikret ham om, at vi ’kun’ er studerende og ikke uddannede journalister, fordi han tidligere med rullede øjne udbrød: ”Journalister! Dem vil vi ikke have noget at gøre med!”. Ikke et spørgsmål om religion Men i forhold til den danske udvikling, er det ikke snarere et spørgsmål om religion end raceadskillelse?

DELFINEN

Jacob Holdt har ladet sit flettede skæg gro i mange år. I USA kalder de ham ’17-inches’.

især et bestemt parti begynder at kalde de brune for muslimer. Og pludselig bliver det legitimt at hade de fremmede, finde fejl hos dem, og alt muligt andet. Danskerne har ikke før set dem som muslimer, og de har ikke set sig selv som muslimer. I kraft af at vi lagde etiketten ned over dem, præsenterer de nu sig selv som muslimer og bekræfter ’ ja, jeg er muslim, og nu skal jeg også være stolt af det’. Vi skabte muslimer ud af dem, for før var de jo bare vanemuslimer, som vi er vanekristne. Det har intet med religion at gøre! Det har altid været et aspekt ved den anden gruppe; en adfærdsmåde, en spisemåde, en talemåde. Det samme ser vi i antisemitismen, hvor det ikke var jødedommen, vi var imod. Det var datidens fremmedelement. Og på et tidspunkt begynder vi at kalde dem jøder, fordi det jo også er deres religion. Derfra begynder man at sige forfærdelige ting om, at det var jøderne, der dræbte Kristus”. Ingen Danske Billeder Du opsøger moskéer og anden-etniske foreninger, men flytter du også ind hos indvandrere i Danmark? ”Det gør jeg jo hele tiden. Jeg synes, at det er så sjovt, når jeg bor med en arabisk familie. Det er så spændende for dem, at der bor en dansker hos dem på sofaen”. Han griner og fortsætter: ” I løbet af natten rygtes det, og så kommer tanter og onkler og ser på danskeren, der bor hos dem. Tit holder jeg foredrag skidesøvnig på en skole dagen efter, fordi jeg har siddet og underholdt hele natten, så det er ikke hver dag, at jeg kan holde til det. Jeg bor i Gellerup, og sidste nat i Vollsmose.”. Smilerynkerne forsvinder, da han svarer på spørgsmålet, om vi kan forvente en kommende Danske Billeder. ”Nej, danskerne dengang lærte intet af Amerikanske Billeder. De sad alle sammen og fordømte amerikanerne. Den generation af unge, der så dem i 70’erne, gør nu alle de samme fejl i Danmark. De tager deres børn ud af skolen, nu hvor de er blevet forældre. De lærte intet af de billeder. Alle kunne se dengang, at det var racisme, men nu er vi alle sammen blevet ligeså slemme racister.” Han retter sig selv: ”Jeg vil faktisk sige, at vi er blevet værre racister, for danskerne er jo fuldstændig ublu, når det kommer til at udtrykke deres racisme, mens amerikanerne har megen skyldfølelse over for det og siger tit ’My best friend is black’ og alt det dér.” Men hvilken virkning skal dine foredrag så have, hvis man ikke lærer noget alligevel? ”Det skulle helst rykke og provokere - få folk til at tænke. Det prøver jeg ved at være provokerende indimellem. Amerikanske Billeder rykker for eksempel også for mange af Dansk Folkepartis medlemmer. Det er tit dem, der er helt vilde med mit show. De føler sig kærligt tiltalt, hvorimod de i medierne bliver fordømt og fordømt. De kommer

tit op til mig bagefter og fortæller, at de til sidste valg stemte Dansk Folkeparti, og så kommer historien om smerten. Det er jo tit smerten, der ligger bag, når man begynder at tænke så hadsk om andre”. At give stemme til ofrene Nu giver du jo stemme til ’ofrene’. Hvorfor er du berettiget til at tale på deres vegne? Han rømmer sig, men svarer: ”Jeg ved ikke, om jeg giver stemme til dem.. Jo, det gør jeg vel nok”. Jacob Holdt holder sjældent pauser, og svarene strækker sig ofte over flere minutter, så han forklarer nærmere og i et mere bestemt toneleje. ”Jeg har altid følt mig som budbringer mellem de hvide og de sorte i USA, og det kunne jeg allerede mærke dengang; jeg gik fra de hvide hjem til de sorte og lavede små billedbøger, hvorefter jeg viste de hvide hjem, hvordan de sorte boede. Det var to fuldstændigt adskilte verdener. Formidlerrollen har jeg på en måde altid haft”. Kritikken af at man automatisk antager, at ofrene ikke kan tale for sig selv, og de stærke bliver nødt til at tale på deres vegne, afviser Jacob Holdt. ”Det er ikke rigtigt, at de sorte ikke kan tale for sig selv, men i USA er de er vant til, at de sorte taler i vrede, og så lukker de hvide ørerne. Al den vrede der kommer ud er jo i forvejen den, som vi diskriminerer imod. I Europa brugte vi for eksempel tit sorte, der rejste rundt med mit show, fordi det gav showet mere troværdighed. I USA rykker det at se en hvid mand sige de samme ting, som de sorte siger. Og det allerstærkeste var, når jeg rejste rundt med en sort mand. Bare det at se en hvid mand og en sort mand på scenen sammen. Han var dog langt den bedste. Kærligt arbejdede han med de hvides smerte”.

forsøge at indrette sig derefter”. Hvilke konkrete forslag har du til danskernes racisme? ”En måde er jo at komme ud til dem, at blande sig med de andre, at flytte ind hos dem”. Han mister interessen for interviewet og udviser et spørgende ansigtsudtryk, mens han griner højt: ”Ja, hvad er du egentlig? Kineser? Jeg bor jo sammen med en kineser i New York (…)”. Jacob Holdt styrer uden om interviewet ved at fortsætte med fortælle om, hvordan han stadig lever som vagabond også hos andre etniske minoriteter rundt om i verdenen. 

En anti-racistisk racist Jacob Holdts kontroversielle holdning, at vi alle sammen er racister, provokerer mange. Han understreger med en blød hånd på bordfladen, at han er inkluderet og forklarer sin egen racisme. ”Jeg siger bare, at jeg tydeligt kan se, hvordan jeg er en del af den racistiske undertrykkelse og fører den videre på forskellig vis”. Jamen, hvordan hænger det sammen, at du både er racist og anti-racistisk? ”Det hænger sammen på den måde, at det handler om livet igennem at forstå sin egen racisme, at anerkende den og arbejde med den. At sætte sig ved siden af dem, der er målgruppen for ens racisme. Det handler om at være solidarisk med dem, og i den forstand blive antiracistisk racist. Tony (samarbejdspartner i USA, red.) og jeg havde ingen forhåbninger om i vores racismeworkshops at fjerne de hvides racisme, men det vi altid sagde til dem var, at det handler om at være antiracistiske racister – at blive ansvarlige racister. Man skal blive opmærksom på, hvordan man hele tiden skader de andre med sin egen adfærd og

DELFINEN

KULTUR | ANMELDELSER

FILM

MUSIK

Men Among Animals: Run Ego

Tim Burton: Alice in Wonderland

Tapete Records

Spiller i Biocity og Cinemaxx

Terry Gilliam: T

Gilliams sprudlend Run Ego er Men Among Animals andet album, hvor den århusianske kvintet for alvor synes at ville vise, hvad de kan, og pladen lægger da også ud med en lyd, der er noget hårdere end på debutpladen Bad Times All Gone fra 2007. Nummeret White har absolut radiopotentiale, og bærer tydeligt præg af minimalistiske påvirkninger fra sen-70’erne og 80’erne som for eksempel Talking Heads, hvor numrene drives af et tungt, lidt stacatto-agtigt beat. Dette blandes sammen med sange på pladens anden halvdel, hvor smukke vokalharmonier og nærmest lydkollagelignende arrangementer, der ligger langt fra det klassiske pop-format, får lov at syre ud for endeligt at eksplodere i noget, der mest af alt lyder som et koagulat af Absolute Summerhits anno 1985-95. Med andre ord: Run Ego er en boblende suppegryde af musikalske indfald, hvor man fornemmer indflydelser fra så forskellige bands som førnævnte Talking Heads, Air, Flaming Lips og The Beatles. Et eklektisk miks der bindes sammen af en lyd, man forsigtigt kunne beskrive som tidstypisk århusiansk. Men Among Animals er vanskelige at genrebestemme. Bandet prøver mange ting af, og slipper da også ganske hæderligt fra langt det meste. Hvor bandets debutplade virkede homogen med en overvægt på de glade, endda lidt poppede sange, er Run Ego et album fra et mere modent orkester, hvor den musikalske nysgerrighed får lov til at styre projektet. Run Ego er en ambitiøs plade, måske en lille smule for ambitiøs, for man efterlades med indtrykket af et band, der har travlt

DELFINEN

med at komme rundt i alle krogene og vise, hvad de kan. Og de kan bestemt rigtigt meget. Pladen er fuld af ørehængere og spændende musikalske indfald, men helhedsindtrykket stritter i mange retninger, og spørgsmålet er, om pladens fjorten numre kunne have været skåret lidt strammere til fordel for et mere fokuseret helhedsindtryk. Om det så er godt eller skidt må være en smagssag, for i en tid med online musiktjenester kan det bestemt diskuteres, om de sammenhængende konceptuelle albums er noget, der hører fortiden til. Christian Salling

Vidunderligt, Dværge, spejle atog Timmaskerede Burton harlurendrejere. lavet Alice i Instruktøren Bare Eventyrland. Terryærgerligt, Gilliam har atmed han ikke The har lavet Imaginarium den rigtige Alice of Dr. i Eventyrland. Parnassus lagt i kakkelovnen til enTim rutsjebanetur Burton træffer igennem et par gøglets radikaleog valg det i forhold klassiske karnevals til den engelske magiske matematikprofessor verden. Lad det med Lewis detCarrolls samme være sagt: Hvis oprindelige Alice. man I Burtons synes om version Gilliams er Alice skæve blevet og finurligevoksen næsten univers,ogkan stikker manaf ikke fra andet et arrangeret end lade sig forføre, så og ægteskab man tilbage efter filmen til det eventyrland, forlader biografen som med et stort hun besøgte smil på som læben barn.og Her tonerne udstyres af lettere hun med ustemt en lirekassemusik fuldfed historieringende og en mission: i ørerne. Det store monster Jabberwocky Når man skalskal anmelde besejres, Thefor Imaginarium at hun kan of redde Dr. Parnassus, erog Eventyrland detblive svært voksen. ikke samtidig at komme ind Idéen på de er tragiske god og modig, omstændigheder men endervedrørende med at gøre filmensskuffende. filmen tilblivelse.Eventyrlands Heath Ledgers beboere alt for tidlige bliver til dødregulær en var tætmodstandsbevægelse, på at kuldsejle hele projektet, og afgørelsen men Gilliam på Alices formår kampalligevel mod Jabberwocky at vende tragedien er ligeså til et interessant tvist, nervepirrende som idetafsløringen Johnny Depp, af prisen Jude iLaw et afsnit og Colin af Hammerslag. Farell udfylder rollen som Tony inde i Dr. Parnassus’ Det visuelle imaginære udtryk erdrømmeverden. rørende gennemført Udover denne overdådige (omend 3D-effekten besætning måske er finder en smule vi Christopher Plummer i rollen overvurderet). Alle som figurerne Dr. Parnassus, er tro mod og Tom JohnWaits leverer en Tenniels oprindelige elskeligt diabolsk tegninger Mr.og Nick. får alligevel deres Tonyshelt mange eget ansigter liv og personlighed. er på en gang Okay, et alle spændende figurerne bortset greb,fra men den muligvis fesne drageversion samtidig dens af akilleshæl. Heath Jabberwocky, derLedgers ligner noget, Tony er derenermeget fejet op fra tvetydigdakarakter, gulvet, Lord of the og Rings det bliver gik hjem. lidt svært helt at komme Johnnyind Depp under leverer huden en på stilsikker ham. Måske neurotisk et vilkår Mad man måogacceptere, Hatter, Helena Bonham når der Carter kun harerværet charmerende en begrænsetsom tyrannisk mængde the Red optagelser Queen, der at vil arbejde kappemed, men Tonyafforetager hovedet hvem som nogle helstpersonlighedsskift, for hvad som helstder og til tider ikke mindst kan være Cheshire lidt vanskelige Cat, der er filmens at følge.fineste karakter. Rent visuelt er The Imaginarium of Dr. Parnassus klassisk I Tim Burtons ”Terry Gilliamsk” film er outsideren, og overdådig. den misforståede Gilliams

KUNST

ARoS: I Love You

am: The Imaginarium of Dr. Parnassus

Særudstilling fra 27.03 til 12.09

dlende hurlumhejhus freak,for sans altid dethovedperson. på en gang absurde Hans første og poetiske dukkefilm gør denne Vincent handler film værd om en at lille se, alene dreng, påder grund leveraf sin ibilledside. en grusomMen gotisk i modsætning forestillingsverden til mange med af andre visuelt stærke film zombiehunde og mørke i biografen kældre denne på trods vinter, af, at hans evnerhele mor Thetiden Imaginarium bryder ind samtidig og opfordrer at holde ham seeren til at nysgerrig. gå ud og lege Gilliams i det evne godetil vejr. at strikke et godt eventyr Burtons sammen, karakterder, Vincent som fra et ægte hans første hurlumhejhus, dukkefilm er konstant forbliver freak. overraskende, Han ender som unddrager en tragisk sig de helt med faldgruber at blive opslugt af forudsigelighed, af sin paranoide som fantasiverden. mange store Hollywood-produktioner Burtons Alice vender derimod desværre tilbage falder fra fantasien i. for Filmen (oh, ve) er at først omsætte og fremmest sin fantasi en fortælling i kapitalistisk om den blomstrende initiativ. Det er altså fantasi trist at ogseden en gode Alice, historie, der forlader hvor det visuelle Eventyrland for atblot gøre bliver forretninger ekstra pynt. i Kina. Som sådan etGiv forfriskende mig en rigtig greb, filmatisering der står i modsætning af Alice-bøgerne til de film, med detder samme først cast, og fremmest men hvor sælger de ikke sigerselv på tekniske landvindinger, proppede ned i en trangeller manuskriptformel. hvor meget ellerSådan hvor lidter én produktionen en værre tyran harend kostet. the Red SomQueen. Tony såGiv rigtigt mig spørger: min prequel! Can you put a price on your dreams? – Kan du sætte en pris på dine drømme? Kasper Lundberg Christian Salling

Hvad skal få os til at gå på kunstmuseum, når finanskrisen kradser? Aros’ bud er udstillingen I Love You, som skal sætte fokus på parforholdet og kærligheden. Måske burde udstillingens titel i stedet have været I Fuck You. Det er ingen hemmelighed, at sex sælger - især i krisetider. Selvom Aros forsøger at kreere et ”kærlighedsspin”, som skal favne hele byen (Århus skal være ”The City of Love” i udstillingsperioden), må vi nok erkende, at dele af denne udstilling ret hurtigt bliver trukket over på et niveau, hvor kun de basale drifter hersker. Udstillingen er opbygget som en (kærligheds?) labyrint, hvor væggene er erstattet af tunge draperede gardiner, overvejende i røde nuancer – og få steder i en kølig grøn. Værkerne er enten placeret hængende på gardinerne eller frit i rummet. Rummet bliver derved - ligesom temaet - intimt. Vi trækkes forholdsvist nænsomt ind i den højkulturelle korpuleringskarrusel med uskyldige værker af nok så prominente navne, som for eksempel Yoko Ono og Damien Hirst. Herefter står den dog blandt andet på Nobuyoshi Arakis bondagefotos af unge japanske piger og Bjørn Nørgaards ret perverterede fortolkning af Snehvide og de syv små dværge, for som udstillingskataloget også fremhæver: ”Hvad lavede Snehvide egentlig ude i den skov med de syv små dværge?”. Jeff Koons’ in-your-face værk, som forestiller kunstneren selv i seng med sin kone, der er pornostjerne, overskygger værker af selveste Picasso, som udstilles i samme rum.

På sin vis er udstillingen en fortsættelse af den pornografiske billedstrøm, som vi i forvejen bombarderes med dagligt, og måske derfor forsvinder chokeffekten og lidt af refleksionspotentialet. Dermed ikke sagt, at udstillingen ikke giver anledning til livlig snak de besøgende imellem, for de fleste kan relatere til emnet. Ærgerligt er det, at det er en ret heteronormativ kærlighedsfremstilling, som udstillingen byder på, idet homoseksualitet kun er repræsenteret forholdsvist stereotypt. I det hele taget er det en kønnet kærlighed, som vi præsenteres for, og det, vi ser mest af, er pik og patter. Hvorvidt det er en positiv eller negativ ting, vil undertegnede ikke vove sig ud i at bedømme. Aros har formået at opbygge et glaseret og appetitligt kærlighedsunivers – eller fuckorama, afhængigt af hvor smagfuld man vil være i sit ordvalg - og snakken skal nok glide let, når udstillingen forlades, lidt ligesom når man lige har set en god film i biografen. Sofie Stobberup og Marie Grønborg Jakobsen

DELFINEN

KULTUR | ANMELDELSER

BØGER

Lars Olsen: Eliternes Triumf

Erlend Loe: Stille dage i Mixing Part

Forlaget Sohn

Gyldendal

Terry Gilliam: T

Gilliams sprudlend I politiske diskussioner med min far siger han ofte: ”Du taler om emnet på sådan en abstrakt måde, jeg kan ikke rigtigt følge med”. I stedet henviser han til en oplevelse fra sit sit arbejde, for eksempel en konsekvens af kommunalreformen. Nu handler det her ikke om de Andersson´ske politiske diskussioner, men vores samtaler er et konkret eksempel på det Danmark, journalist og forfatter Lars Olsen fremmaler i sin tankevækkende nye bog Eliternes Triumf. Kløften mellem en lille veluddannet elite og den brede befolkning vokser. Bogen handler ikke om en triumf, men er snarere en svanesang over det bredt funderede folkestyre. Med en vis portion nostalgi ser Lars Olsen tilbage på det 20. århundredes demokrati, hvor alle samfundsgrupper var repræsenteret i Folketinget. Sådan er det langt fra i dag. Over 2/3 af politikerne har en mellemlang eller lang videregående uddanelse, mens det kun er hver femte i befolkningen som helhed. Omvendt er over halvdelen af befolkningen ufaglærte eller faglærte, mens kun 1/5 af Folketingets medlemmer er det. Og det har ifølge Lars Olsen konsekvenser for politik: ”Den skæve rekruttering betyder, at store dele af befolkningens erfaringer havner under den politiske radar”. Han bruger to glimrende eksempler. En million (!) danskere bor i almene boliger, men kun to folketingsmedlemmer. Derfor lider området af en enorm mangel på opmærksomhed. Og ingen af politikernes børn går på Teknisk Skole. Behøver man her nævne manglen på praktikpladser? Denne udvikling er en del af det, Lars Olsen

DELFINEN

kalder det nye klassesamfund. Med et skud Pierre Bourdieu i bøssen insisterer han på, at Danmark fortsat er et klassesamfund. Den klassiske økonomiske analyse bliver suppleret med kulturelle og især uddannelsesmæssige modsætninger. Skillelinjen går mellem eliten fra erhvervslivet, administrationen og kultur/uddannelse, som på trods af indbyrdes modsætninger alligevel udgør en fælles front mod den brede befolkning. Lars Olsen er ikke den første til at beskrive denne udvikling, men han gør det med social indignation og i et let læseligt sprog. Tilbage står dog en række ubesvarede spørgsmål: Hvad skal der til for at vende udviklingen? Har den brede befolkning ikke selv et ansvar for dens manglende engagement i politik? I sidste ende er det dog forfriskende at læse en forfatter, der fastholder et klasseperspektiv og opfordrer alle Delfinen-læsere til at indstille radaren på noget andet end dem selv. Lasse Bøgeskov Andersson

EtDværge, par. Hunspejle er germanofil. Han hader alt ved tysk og maskerede lurendrejere. kultur. En måned Ingen Instruktøren Terryi Sydtyskland: Gilliam har med Thesex, ingen snak - kun larmende stilhed oglagt foragt. Imaginarium of Dr. Parnassus i kakkelovnen til Detrutsjebanetur er rammen for Erlend Loes nyeog roman Stille en igennem gøglets det klassiske dage i Mixing Part. Med en særdeles morsom karnevals magiske verden. Lad det med det samme ironi denman moderne forsøgskæve på at og væreskildres sagt: Hvis synes mands om Gilliams tackle et alt for kedeligt og ordinært finurlige univers, kan man ikke andetparforhold. end lade sig Etforføre, forhold, længe siden har mistet sin gnist så der manforefter filmen forlader biografen med og nu erog præcis ligeså sexet som en et sensualitet, stort smil påog læben tonerne af lettere ustemt opvask, der har stået og ventet for længe. lirekassemusik ringende i ørerne. For er den mand blevet tæmmet, NårLoe man skal moderne anmelde The Imaginarium of Dr. erParnassus, kommet ierskørteærmer og samtidig har fået en det svært ikke at støvkost komme i ind hånden. er enomstændigheder afmaskuliniseret konfliktsky på deHan tragiske vedrørende vatpik af tilblivelse. en dagdrømmer, der hellere låser sig filmens Heath Ledgers alt for tidlige inde med et glashele rødvin for at fåmen ro til død på vartoilettet tæt på at kuldsejle projektet, atGilliam drømme, endalligevel han konfronterer sin hustrutil med, formår at vende tragedien et atinteressant forholdet er heltidet og Johnny aldeles Depp, udtjent. Manden tvist, Jude Law og ligger for kvindens planer om parmiddage, Colin under Farell udfylder rollen som Tony inde i Dr. om husnusseri og om middelmådighed. Forskellen Parnassus’ imaginære drømmeverden. Udover på kvinden og manden er, for Loe, at manden denne overdådige besætning finder vi Christopher aldrig skrotter sinesom uopnåelige ambitioner ogWaits sine Plummer i rollen Dr. Parnassus, og Tom håbløse drømme, mens kvinder leverer en elskeligt diabolsk Mr.affinder Nick. sig med tilværelsens trivialitet og er glæder over Tonys mange ansigter på ensig gang etde små ting, hun opnår. Jegmen vedmuligvis snart ikke, hvad der er spændende greb, samtidig dens bedst. akilleshæl. Heath Ledgers Tony er en meget Nordmanden Loe og skriver i et sorthumoristisk tvetydig karakter, det bliver lidt svært helt at sprog, ogind flere af passagerne romanen kunne komme under huden på iham. Måske et vilkår sikkert også fungerenår udmærket Montyen man må acceptere, der kunsom har været Python-sketches. Stilleoptagelser dage i Mixing Part er satire begrænset mængde at arbejde med, pakket ind iforetager et romanforløb, som hvis Politikensder men Tony nogle personlighedsskift, ATS blevkan pakket ind i een lang absurd fortælling. til tider være lidt vanskelige at følge. OgRent det er sjovt.erJeg aldrig grinetof(højlydt grinet visuelt Thehar Imaginarium Dr. Parnassus og ikke bare gnægget) over bog, så højt faktisk, klassisk ”Terry Gilliamsk” ogen overdådig. Gilliams

BØGER

Sune Auken: Hjernedød. Til forsvar for det borgerlige universitet

am: The Imaginarium of Dr. Parnassus

Informations forlag

dlende hurlumhejhus at min sans fortogtur det påblev en gang en kende absurde pinlig. og poetiske gør Loedenne brugerfilm hellere værddialog at se, alene end stemningsbilleder på grund af sin billedside. og tankestrømme Men i modsætning – som skriver tilhan mange absurdteater af andre visuelt på bogform. stærkeDet filmmeste i biografen af Stilledenne dage ivinter, Mixing Part evner er morsomme, The Imaginarium spidsfindige samtidig og håbløse at holde samtaler seeren nysgerrig. mellem mand Gilliams og kvinde, evne tilder at strikke illustrerer et godt ægteskabet eventyr som densammen, borgerlige der, blindgyde, som et ægte det hurlumhejhus, kan blive. Og er konstant det er godt –overraskende, rigtig godt. unddrager sig de faldgruber Stille dage af i Mixing forudsigelighed, Part er en underholdende som mange store Hollywood-produktioner lille page turner, som får dig desværre til at grine falder over i. din perspektivløse Filmen er førstvoksenfremtid og fremmest en som fortælling smådeprimeret om den blomstrende husfar. Og den er bestemt fantasi og etden gringode værd!historie, hvor det visuelle blot bliver ekstra pynt. Som sådan et forfriskende Jeppe Knudsen greb, der står i modsætning til de film, der først og fremmest sælger sig selv på tekniske landvindinger, eller hvor meget eller hvor lidt produktionen har kostet. Som Tony så rigtigt spørger: Can you put a price on your dreams? – Kan du sætte en pris på dine drømme? Christian Salling

Sune Auken, lektor i dansk ved KU, har længe været en nådesløs kritiker af det fallitbo, som Helge Sander satte i værk, da han i 2001 indledte et opgør med det, Bertel Haarder engang kaldte ’demokratismen’: Den idé, at universitetsledere skal have demokratisk legitimitet hos ansatte og studerende. Demokratisme går til nøds an i et politisk system, men i en virksomhed ville det skabe en fandens ravage, hvis medarbejderne skal have noget at sige i direktionslokalerne. Og det er øjensynligt sådan, både regeringen og socialdemokraterne, der har lagt stemme til Sanders reformer, ser universiteterne: som virksomheder, der for længe blev drevet som ineffektive halvdemokratier. Ind kom en topstyret ledelsesform og bestyrelser fyldt med erhvervsspidser, for nu skulle der kunne tages ”upopulære beslutninger”. Aukens pointe i den korte bog med det mundrette navn Hjernedød er, at ledelsernes og politikernes beslutninger ikke kun blev upopulære, men også var uigennemtænkte. Konsekvenserne: Et stort bureaukrati, der stjæler tid, penge og stillinger fra kerneydelsen (forskning). En forskningsfrihed presset af flere midler i konkurrence og færre basisbevillinger. Et taxametersystem, der underfinansierer uddannelser på bekostning af faglighed. Og så videre. Pointen er, at et universitet ikke kan drives som en gængs erhvervsvirksomhed, hvis det skal varetage sin rolle som effektiv leverandør af ny viden: det kræver frihed og medbestemmelse til

forskere, der mere drives af nørdet entusiasme end lugten af mammon. Aukens greb med at anråbe en borgerlig regering ved at forsvare ”det borgerlige universitet” fører næppe noget med sig. Den humboldtske borgerlighedsforståelse, Auken dyrker, hvor universitetets frihed er proportional med samfundets udbytte, vinder næppe genklang hos en videnskabsminister trænet i Danfoss’ direktionslokaler. En af begrænsningerne ved Aukens velskrevne og let læste bog er, at han kun ser forandringerne i et nationalt perspektiv. Man får let det indtryk, at miseren alene er Sanders gumpetunge fodaftryk. Men øget bureaukratisering og kommercialisering ses i mange lande og ligger i forlængelse af reformforslag fra OECD. Det havde været oplysende, om den dimension var medtænkt. Den indikerer måske også, at oprydningsarbejdet på universitetsfronten ikke er forestående. Bogen er på godt og ondt et partsindlæg fra en engageret forsker. Måske Auken også burde have rettet brodden ’indad’ mod de mange kolleger, der givetvis er utilfredse med det nuværende system, men holder kritikken indenfor kontorets vægge. Selvom Auken bl.a. takker ”de studerende, som fortsat mener, at de går på universitetet for at lære noget”, gør hans bog i øvrigt intet ud af dette perspektiv. Ledelsen skal kunne holdes ansvarlig, og det må ske ved at ”give de ansatte reelle (…) beføjelser”. Skal de studerende ikke med i den ligning – eller bliver det demokratisme? Niklas Steffensen Hessel

DELFINEN

KULTUR | FESTIVAL

Den hemmelige

i Århus POP REVO LØBER AF STABLEN 30. APRIL OG 1. MAJ 2010 PÅ VOXHALL. BILLETPRIS FOR TO DAGE: 280 KR. WWW.POPREVO.DK

I år er der for syvende gang musikalsk poprevolution i Århus. Målet er ikke proletariatets popdiktatur, men at åbne folks øjne for skæv og anderledes musik. Indtil nu har musikfestivalen Pop Revo mest været for revolutionens fortrop – men det skal der ændres på i år.

POP REVO FESTIVAL 2010 (FORELØBIGT PROGRAM):

Field Music (UK) Manual (DK) Caribou (CAN) Bear In Heaven (US) The Rumour Said Fire (DK) Figurines (DK) Kissaway Trail (DK)

DELFINEN

ORD | LASSE BØGESKOV ANDERSSON OG JULIE ØRNØ, PRMEDARBEJDERE FOR POPREVO

Når Voxhall den 30. april slår dørene op for Pop Revo, er det syvende gang, at det, der startede som en fiks ide blandt tre studerende, bliver til virkelighed. Fra at være en nærmest hemmelig happening for de få indviede tilbage i 2004 har Pop Revo vokset sig større år for år. Promoveringen prioriteres i år højere, men poprevolutionen bæres stadig af kærligheden til den legesyge indiemusik og begejstringen for nye og anderledes toner.

Wow-oplevelse Stefan Rasmussen, som er medarrangør af festivalen, forklarer, at tanken med Pop Revo er at præsentere musik, som publikum ikke umiddelbart hører på for eksempel P3. Men det ene udelukker ikke det andet. Det kan man se i år, hvor de nye darlings fra The Rumour Said Fire og eksperimenterende Caribou spiller. Det afgørende for arrangørerne er den stille revolution, hvor publikum får åbnet øjnene og bliver inspireret til at høre ny musik: ”Vi går efter en wow-følelse. Det kan godt være,

lution

at folk kommer for at høre The Rumour Said Fire, men de får også noget andet med i købet. Hvis den følelse opstår hos publikum, kan vi gå lykkelige i seng”, fortæller Stefan fra Pop Revo. Sådan en oplevelse havde han selv sidste år, hvor den nyskabende Brooklyn-gruppe Gang Gang Dance spillede: ”Der var man vidne til noget helt specielt. Det var et band, som levede op til festivalens målsætning og rykkede grænserne for, hvad pop- og rockmusik er”. En god røgdetektor I år er de danske kometer The Rumour Said Fire på plakaten. Gruppen vandt i januar P3 Gulds talentpris med kun en ep i guitarkassen og er brudt gennem lydmuren til en bredere offentlighed. Rygtet om ild havde dog nået folkene bag Pop Revo langt tidligere. Allerede i oktober

blev bandet signet til festivalen, og det er ifølge Stefan Rasmussen et tegn på bookernes gode røgdetektor: ”Vores bookere har antennerne ude, og har virkelig god kvalitetssans. De har næse for at spotte, hvad der er på vej frem”, siger han. Men Pop Revo er ikke en upcoming festival. Flere af bandsene er veletablerede både i ind- og udland. Et af årets hovednavne, canadiske Caribou, har således seks udgivelser bag sig. Og de danske indierockere i Figurines har efterhånden opsparet så meget indiecredit, at de kan fremføre deres album Skeleton fra 2005. Guerilla markedsføring Pop Revo modtager økonomisk støtte fra Århus Kommune og Dansk Musikerforbund, og der er ifølge Stefan Rasmussen god opbakning i det århusianske musik- og kulturliv. Men alle

arrangørerne arbejder frivilligt med at stable revolutionen på benene: ”Det kræver meget arbejde, men gør samtidig festivalen billig. Det er del af grundidéen”, siger Stefan Rasmussen. Indtil nu har festivalen været lidt hemmelig og for de få indviede. Det skyldes ifølge Stefan Rasmussen, at Pop Revo har været for dårlig til at promovere sig selv. Men det skal være slut: ”Vi vil gøre noget ekstra ud af markedsføring, men fordi vi ikke har penge, må vi tænke alternativt. For eksempel samarbejder vi med en højskole, som laver guerilla markedsføring for os. De laver happenings og andre alternative promoveringstiltag som del af deres forløb”, fortæller han. 

DELFINEN

KULTUR | PORTRÆT

Kaospiloter uddanner

Den århusianske duo Reptile and Retard spiller techno soul, og det gør de så godt, at de nu skal på den længste turné i Kina nogensinde for et dansk band. De har gjort bandet til deres afslutningsprojekt på Kaospiloterne, så de nu kan bruge al deres tid på projektet og drømmen om at slå igennem. ORD | KRISTIAN HOLMELUND JACOBSEN

Man tænker ikke umiddelbart, at musikere tilbringer deres dag på et kontor. Men hvis man skal have fat i den fremadstormende

DELFINEN

århusianske duo Reptile and Retard, så foregår det på deres kontor hos Kaospiloterne i Mejlgade. Mads D. Kristensen og Esben Valløe har nemlig gjort deres band, Reptile and Retard, til deres afslutningsprojekt på projektlederuddannelsen Kaospiloterne. Det betyder, at de nu kan bruge al deres tid på at pleje det fælles musikprojekt, og de mener det alvorligt, når de siger, at de vil være rockstjerner. ”Jeg startede på Kaospiloterne, fordi jeg ville være rockstjerne. Det er fedt nu at sidde og dyrke sin hobby som en del af sin uddannelse. Vi skal være rockstjerner, og det kan jeg heller ikke forestille mig, at vi ikke bliver,” fortæller Mads. Selv om de har kontor, sidder de ikke otte timer om dagen på deres flade ved skrivebordet. Lige nu arbejder de hårdt på at planlægge deres næste turné til Kina i april og maj. Før det skal de et smut til Portugal for at spille en koncert, og søndag 28. marts skal de spille deres hidtil største koncert på dansk grund på Train i Århus. Deres hårde

arbejde er ikke gået ubemærket hen, for i februar blev Reptile and Retard udnævnt til Soundvenue Selected af musikmagasinet Soundvenue. Rockstjerner i Kina Reptile and Retard blev dannet i begyndelsen af 2009, da Mads og Esben skulle fire måneder til Shanghai med Kaospiloterne. De pakkede to kufferter med elektronisk musikgrej og med den klare målsætning at spille ti koncerter og blive rockstjerner i Kina. ”Før vi tog af sted havde vi et mål om at spille ti koncerter, men det var mest med et smil på læben,” fortæller Mads. Smilet på læben endte med at give bonus. Efter den første koncert blev de opdaget af de rigtige mennesker, og de endte med at spille 11 koncerter i syv forskellige byer i Kina blandt andet i Shanghai og Beijing. Manden der spottede dem var ingen ringere end Oasis’ tidligere promoter, og med ham lå vejen åben til de kinesiske spillesteder.

r sig til rockstjerner

Nu skal Reptile and Retard igen pakke kufferterne med elektronisk musikudstyr, for i slutningen af april drager de igen til Kina, hvor de denne gang skal på den længste turné for et dansk band i Kina nogensinde. Blandt andet skal de spille på verdensudstillingen Expo 2010 i Shanghai sammen med andre danske kunstnere som The Raveonettes, Who Made Who og Chris Minh Doky. ”Det er ret fedt, at vi skal spille på Expo, for det betyder, at vi bliver officielle repræsentanter for dansk kultur. Vi blev valgt, fordi vi har et navn i Kina i modsætning til de andre danske kunstnere. Sidste år blev vi kåret til at have spillet en af de fem bedste live-optrædener i hele Kina i 2009 af et af Shanghais største netmedier, og i Shanghai bor der altså 21 millioner mennesker,” fortæller han. Dyrker kreativitet At være et succesfuldt band handler om meget mere end bare at nørde musik og spille koncerter. Mads og Esben fortæller, at de bruger op til ti timer

om dagen på projektet, og at langt størstedelen af tiden bliver brugt på alt det, der ligger uden for musikken som management og branding. På netop det punkt føler de begge, at de kan trække på mange af de erfaringer, som de har fået på den treårige projektlederuddannelse Kaospiloterne. ”Det vi lærer her, som vi ikke ville lære på en konservatorieuddannelse, er at være ledere for et kreativt samarbejde. Vi er ved at have et rigtig godt hold, der både tæller fotograf, designere og en VJ. Det hold havde måske ikke været større end Mads og jeg, hvis ikke vi gik på Kaospiloterne og var bevidste om hele den side, der handler om administration, management og branding,” fortæller Esben. Han fortæller, at alt handler om kreativ udvikling på Kaospiloterne, og at det er i høj grad er noget, de bruger til at udvikle en samlet strategi for projektet. ”Der er jo folk, som siger, at de er musikere, men egentlig lever af at gøre rent på en folkeskole, og

nogen lever af at sælge et hit til en reklame. For os handler det om at skabe en erhvervsmæssig selvbevidsthed og lægge en bevidst strategi,” siger Esben. 

TECHNO SOUL Reptile and Retard kalder selv deres musik for techno soul. En genre der rimer på rock’n’roll, og ifølge Esben er det netop meningen at bringe rockens sjæl og energi ind i den elektroniske musik. ”Det et forsøg på at bruge dj-pulten som en trojansk hest til at få nogle liveoplevelser ud over scenen til publikum. Ofte er elektronisk musik bare en dj, der gemmer sig bag sin computer, og så står han der og spiller syvkabale, og det gør vi bestemt ikke,” fortæller han.

DELFINEN

RETRO boblemager, brusuddeler, sodavandslaver I slutningen af 1970’erne spredte et nyt fænomen sig som en steppebrand i USA: Folk var begyndt selv at lave sodavand derhjemme! En kulsyrepatron gemt i et moderne plasticcover med plads til en lille, snoet glasflaske gjorde det muligt med enkelte tryk på en knap, at forvandle almindelig postevand til et piblende, brusende fundament for sodavand, hvor man så selv kunne tilsætte den ønskede smag. ORD | IDA MARIA CHRISTENSEN

Den firkantede plasticmaskine i brune eller

orange nuancer kom i de følgende år også til at trone stolt på de danske køkkenborde og lovede børn og barnlige sjæle hjemmelavet sodavand i stride strømme. Eller måske mere det, vi i dag vil kalde ”danskvand med blid brus” med smag. For når man som barn blev præsenteret for en maskine, der angiveligt skulle kunne lave alt det sodavand man overhovedet kunne drikke, faldt ens fantaseren om maskinen næppe på den lidt flade brus, der i modsætning til almindelig sodavand var SodaStreams bedste formåen. Alligevel blev SodaStream populær og blev et hit i 80’erne. Det var måske ikke rigtig sodavand,

DELFINEN

maskinen lavede, men sjovere at drikke end vand og rigtig sjovt at lave. SodaStream blev en fast del af mange danskeres liv. Den gav et ekstra pift til den kedelige madpakke. Den var uundværlig på turen i skoven. Den samlede folk om sig. Og den fik ens smagsløg til at eksplodere i en storm af konfetti og glæde. Men festen måtte stoppe, og det gjorde den, da den sidste kulsyrepatron var tom engang i 90’erne. I mange år stod den private sodavandsproduktion stille. Maskinerne, der havde revolutioneret vores syn på, hvad man kunne lave i sit eget køkken, blev gradvist og langsomt - men sikkert - fjernet fra køkkenbordene, pakket ned og glemt. Men pludselig, ganske uden vi børn fra 80’erne havde lagt mærke til hvordan, var den tilbage. Ikke længere i den slanke, firkantede 70’er-farvede form. Men typisk i en større, helt hvid eller helt sort udklædning, der domineres af den store, runde flaske. Og den bliver ikke længere præsenteret som ”sodavandsmaskine”. Denne gang er den her som en del af vores store fokus på sundhed, og giver os angiveligt mulighed for at lave læskedrikke, som et sundere alternativ til sodavand. SodaStreamen ønskes herfra velkommen tilbage, men spås på ingen måde en lige så gedigen succes i den nye form som i den gamle. Heldigvis er den originale SodaStream begyndt at blive hevet frem af gemmerne igen mange steder. Med skælvende hænder overtager unge mennesker et af barndommens nostalgiske klenodier fra forældre eller bedsteforældre. Med ærefrygt trykkes på knappen og den stille, tiltagende rumlen fra bæstets dyb, som man husker, den udebliver. Patronen er uigenkaldeligt tom. Og matcher ikke den nye models patroner, der kan købes i diverse forretninger. Men frygt ej! De kan købes i Harald Nyborg. Lad det boble og bruse balstyrisk! 

Stakkevis af viden

Nyt og nyttigt Sune Auken: HJERNEDØD - Til forsvar for det borgerlige universitet kr. 99,-

Russ Harris: Lykkefælden - Stop kampen Lev livet kr. 298,-

Mogens Ove Madsen: Universitetets død - kritik af den nyliberale tendens kr. 199,-

Lene Andersen: Demokratihåndbog democracyhandbook.org -Bogen og hjemmesiden er et sammenhængende projekt kr. 150,-

Jean Carper: Mirakelkost til din hjerne kr. 99,-

Stemme: n erik ClauSe PLASTICHJERTE 15. - 23. april

Obducenten Morten tager sit job meget seriøst. Derfor er det et problem for ham, når kollegaer bliver ved med at rykke rundt på arbejdspladsens plastik skelet. Eller er det kollegaerne, der gør det? GelderaK er en af de mest talentfulde nye århusianske teatergrupper.

PAuL FooT

- excentrisk stand up 17. APRIL Efter succesen i festugen er han nu tilbage på Katapult! Finalist i NBC’s Last Comic Standing i 08. Sjældent har jeg set et publikum grine så længe og så hysterisk - The Scotsman

Læsestativ i solidt egetræ kr. 199,-

Stakbogladen A/S Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. Tlf 86128844 Fax 86209102 e-mail: books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag kl. 10.00-17.00

30% RABAT TIL ALLE STuDERENDE 10% studierabat fratrækkes på studierelevant retur

Billetter: 8620 2699 // www.katapult.dk

DELFINEN

Vind 2 billetter til Roskilde Festival 2010

FOTO: Klavs Bo Christensen, Roskilde Festival

Klik ind på Delfinens hjemmeside og fortæl os, hvad du ser mest frem til på årets festival. De bedste svar får to billetter til årets fedeste musikevent.

www.delfinen-magasin.dk 38

DELFINEN

>_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

L ÆRING

F ORANDRINGSPROCESSER

2-årig kandidatuddannelse Læs i København (Ballerup) eller i Aalborg

Søg ind med: En relevant bacheloreller professionsbacheloruddannelse Informationsmøde i Ballerup kl. 15.00 -17.00 14. april AAU København, Lautrupvang 2B, 2750 Ballerup, lokale 001 Informationsmøder i Aalborg kl. 16.00 - 17.30 15. april Aalborg Universitet, Fibigerstræde 10, lokale 0-07 6. maj Studenterhuset, Gl. Torv 10, Aalborg C, lokale 314 Læs mere på http://studieguide.aau.dk Telefon: 9940 9951, lones@learning.aau.dk

DELFINEN

for studerende i Århus

Delfinen søger skribenter

Er du interesseret i at formidle din faglige kunnen, udforske og skrive om det århusianske kulturliv eller bedrive undersøgende kritisk journalistik? Så er Delfinen stedet for dig. Delfinen er magasinet af og for de studerende på Aarhus Universitet. Magasinet er modsat de øvrige institutblade uafhængigt af universitetet. Vi kan derfor tage historier op, som de andre blade ikke kan. Vi er de studerendes vagthund. Delfinen er mere end en kritisk stemme. Vi forsøger at dække kulturlivet bredt i det århusianske. Og vi forsøger at være en tværfaglig portal, hvor alle faggrupper på universitetet kan komme til orde og formidle relevant viden. Lyder det interressant?

Så kom til åbent redaktionsmøde på Studenterrådsgangen, Nordre Ringgade 3, 8000 Århus, d. 5. maj 2010 kl.19:00. Alle er velkomne.

delfinen@sr.au.dk 40

DELFINEN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

www.itu.dk

Læs en kandidat i Spilteknologi

BLIV UNDERVIST AF NOGLE AF VERDENS BEDSTE OG

SKAB FREMTIDENS SPIL Åben torsdag d. 8. 15. og 29. april på IT-Universitetet i København IT-Universitetet i København · Dedikeret til den digitale verden

DELFINEN

Foråret er på vej – så hvad nu? Isen og sneen er endelig smeltet, fuglene er begyndt at synge og solen er allerede stået op inden vi gør det! Der er ingen tvivl – foråret, og ikke mindst sommeren er på vej! Det er fantastisk, men det betyder også at sæsonen lakker mod enden i mange af AUS-klubberne og sommerpausen nærmer sig. Men fortvivl ikke, for selvom du måske snart må lægge din håndbold, volleyball eller badmintonketsjer bagerst i skabet, måske bare har fået lidt ekstra energi fra solen eller gerne vil i form til strandsæsonen, er der masser af andre tilbud i AUS, der kører henover foråret og sommeren. Her er et par af mulighederne: ASR Er du til hygge, sved på panden, solskin, havluft og super god træning, så er roning noget for dig! Aarhus Studenter Roklub optager nye medlemmer i foråret 2010. Vi er nuværende og tidligere studerende, typisk i alderen 20-35 år, som har klubhus i lystbådehavnen neden for Trøjborg.

Vi ser solen stå op over bugten, hænge højt på himlen mens vi bader og ser den gå ned over byen. Og det hænder også, at vi fester til den lyse morgen. Alt i mens vi får noget af den bedste træning, der kan opdrives - og et stærkt sammenhold, på tværs af alder og studier. Vil du med? Så gå ind på www.asr.dk og kontakt instruktionschef Nanna Ebbensgaard på tlf 6166 2248. Før du véd det, er du hooked! ASG Også i ASG er der mulighed for at træne videre. Århus Studenter Gymnastik tilbyder fleksible løsninger, hvor du kan tilmelde dig de hold og tidspunkter som passer dig, men samtidig opleve en foreningsånd og et godt og sjovt fællesskab. ASG tilbyder hold som Dance Aerobics, Puls og Power, Samba, Spænd op, Funk og nu også Zumba. Se mere på www.asg.dk

Forældredag i JAI Håndbold Selvom man nærmest er voksen, kan det jo godt være rart at have far og mor med til kamp. Det har JAI håndbold sandet og afholder derfor hvert år i slutningen af sæsonen en forældredag i forbindelse med et hjemmestævne i Annexhallen. Forældre, bedsteforældre, søskende og venner kommer fra nær og fjern til en rigtig hyggelig dag, hvor der bliver gjort lidt ekstra ud af det i form af musik og speak under kampene, kagebagningskonkurrencer, tombola, en lille portvin til alle og ikke mindst besøg af AUS’ blå delfin. En hyggelig og sjov dag med masser af snak, kaffe og hygge – og hvem ved måske en ti’er eller to i målpenge

Nye medarbejdere i AUS

Vi ror den slags både, som drengene i “guldfireren” gør - vores både er dog lidt mere sødygtige og lidt mere afslappede. 42

DELFINEN

I AUS’ samarbejdsklubber er der også gode muligheder. Den udendørs sæson for både ultimate og tennis starter op i begyndelsen af maj, og giver altså rig mulighed for at komme ud i den friske luft og få rystet det sidste af vinterstøvet og stivheden af. Tjek vores hjemmeside www.aus.dk for flere detaljer og flere tilbud.

D. 1. april starter to nye medarbejdere i AUS. Kristoffer Brun Gram er ansat som ny økonomiansvarlig og tager over fra den tidligere kasserer Kåre Graversen, og Anna Heide er ansat som ny klubkonsulent og tager dermed over fra Thomas Højen. De glæder sig begge til udfordringen og ser frem til at bidrage til AUS.

STUDENTERRÅDETS SIDER KÆRE MEDSTUDERENDE Den 9. marts fik Studenterrådet ny styrelse, og jeg blev valgt til formand. Jeg har været aktiv Studenterrådet i halvandet år og ser frem til endnu et spændende år i Studenterrådet.

Allerede nu står vi over for store udfordringer, idet ledelsen i øjeblikket planlægger, at universitetet skal ”fagligt udvikles”. Dette fine udtryk dækker over, at fakulteter og institutter skal lægges sammen. Processen, der skal føre os dertil, er startet, og planen for ændringerne skal i store træk være færdig midt i juni måned. Det giver os to en halv måned til at sætte fokus på, hvorfor det er nødvendigt, at vi som studerende engagerer os i universitetspolitik og i særdeleshed i, hvad der foregår på Aarhus Universitet. På de kommende sider sætter Studenterrådet fokus på de studerendes medbestemmelse i forbindelse med den forestående omstrukturering. Studenterrådets syn på omstruktureringerne kan du læse om i Benjamin Bilde Boelsmands kronik. Jeg håber, at du vil engagere dig i den kommende debat om universitetets fremtid. Det kan du gøre ved at deltage i stormødet den 6. april i Studenternes Hus, hvor Studenterrådet har inviteret rektor, Lauritz B. Holm-Nielsen, til en debat om omstruktureringerne. Du kan også engagere dig ved at gå til møder i dit fagråd eller deltage i debatten i UNIvers og på Facebook. Venlig hilsen Studenterrådet har skudt en kampagne igang for at gøre de studerende opmærksom på omstruktureringerne og deres konsekvenser for alle studerendes hverdag. Hold øje med Studenterrådets plakater og pjecer rundt på universitetet. Her kan du læse mere om, hvad ændringerne betyder for netop dit studie. Foto: Louise Holm Thomsen

Thea P. Frederiksen Formand for Studenterrådet

HVEM ER STUDENTERRÅDET? Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet. Vi arbejder for at sikre de studerendes rettigheder og forbedre de studerendes vilkår på Aarhus Universitet og på landsplan. Studenterrådet er derfor dit talerør på universitetet og er repræsenteret på alle niveauer for at sikre størst mulig indflydelse for de studerende. Fra fagrådene på alle uddannelser,

Studienævn og Akademisk Råd til Aarhus Universitets bestyrelse og Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder for de studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet tilbyder derudover Danmarks Største Fredagsbar, kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og andre services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C Tlf.: Fax E-mail: Web:

8942 5464 8942 5474 sr@sr.au.dk www.sr.au.dk

Facebook.com/studenterraad Sekretariatet har åbent: Man-tors kl. 9-14.30 Fredag kl. 9 -13 43

DELFINEN

WWW.SR.AU.DK STUDENTERRÅDETS NYE STYRELSE Studenterrådet har fået en ny styrelse, som blev valgt af fællesrådet i sidste måned. Den nye styrelse skal varetage Studenterrådets daglige ledelse i det kommende år. Det vil sige, at de følger med i den studenterpolitiske udvikling på universitetet og på landsplan og sørger for at reagere på vigtige sager, som har betydning for universitetsstuderendes hverdag. Derudover indkalder styrelsen jævnligt fagråd fra alle universitetets studier til fællesrådsmøder, hvor man blandt andet vedtager vigtige beslutninger i Studenterrådet og diskuterer konkrete sager fra de enkelte studier. Den nye formand, Thea Frederiksen, overtager formandsposten efter Svend Dyrholm, og Benjamin Bilde Boelsmand, som har været en del af styrelsen siden september sidste år, er Studenterrådets nye næstformand. Maja Viola Buskbjerg, Rasmus Kerrn-Jespersen og Niels Dyrholm er desuden blevet genvalgt til styrelsen. Et nyt ansigt er der også blevet plads til. Anne Engedal studerer filosofi på andet semester, sidder i fagrådet på sit studie og i HUM-rådet. Styrelsen er allerede godt i gang med arbejdet og beskæftiger sig frem til sommerferien blandt andet med den omfattende omstrukturering af Aarhus Universitet. Har du spørgsmål til Studenterrådets styrelse, eller er du som studerende kommet i klemme i systemet og har brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte Studenterrådets formand, Thea Frederiksen, på thea@sr.au.dk. Studenterrådet har fået nyt styrelse. Formand Thea P. Frederiksen (øverst tv.), Niels Dyrholm (øverst th.), Anne Engedal (i midten tv)., Rasmus Kernn-Jespersen (i midten th.) og næstformand Benjamin Bilde Boelsmand (forrest). Foto: Lea Pasgaard.

OMSTRUKTURERINGERNE HAR KONSEKVENSER FOR STUDERENDE Benjamin Bilde Boelsmand, benjamin@sr.au.dk

Den 1. marts i år satte ledelsen gang i en lynproces for at omstrukturere Aarhus Universitet, som vi kender det i dag. Der er lagt op til, at de ni fakulteter på Aarhus Universitet og Handelshøjskolen skal slås sammen til mellem tre og fem hovedområder. De nuværende 70 institutter og centre skal desuden slås sammen til i alt cirka 25. Disse nye tiltag vil få store konsekvenser for vores uddannelser på godt og ondt. Mange kunstige skel kan i dag gøre det svært eller ligefrem umuligt for studerende at få merit eller valgfag på andre fakulteter end deres eget. Når hovedområder og institutter nu slås sammen, er det Studenterrådets håb, at dette i fremtiden vil blive lettere. Som studerende sætter vi desuden pris på, at reformen bliver gennemført, uden at man tager penge fra de studerende. Faktisk er håbet, at omstruktureringerne

DELFINEN

kan føre til besparelser på administration, og at disse penge i stedet kan gå til uddannelse og forskning. Omstruktureringens konsekvenser Disse fremskridt betyder dog ikke, at vi skal være blinde over for farerne ved sammenlægningerne. Overordnet set frygter Studenterrådet, at omstruktureringerne kan få flest negative konsekvenser. Når man smelter så mange fag sammen, er risikoen, at de små fag forsvinder i mængden og til sidst bliver nedlagt. Derudover vil studerende opleve bureaukratiets negative følger, når der pludseligt bliver langt til den lokale ledelse i det daglige. Omstruktureringerne vil desuden medføre, at studerende med meget forskellige fagligheder i højere grad får adgang til hinandens fag. Dermed risikerer man, at det faglige niveau falder på de enkelte studier, når alle skal kunne følge med i undervisningen.

Det er med andre ord godt med nye perspektiver og flere muligheder, men vi skal holde os for øje, at den faglige udvikling ikke på længere sigt bliver til en faglig afvikling af de mindre fag og en afvikling af nærdemokratiet på de enkelte studier. Udviklingsprocessen blev skudt i gang uden at skele til de studerendes interesser. Vi er først blevet inddraget flere uger inde i processen. Derfor er der ingen tid at spilde, hvis vi vil have vores synspunkter på banen og undgå, at uønskede beslutninger trækkes ned over hovedet på os. Studenterrådet indkalder alle studerende til stormøde tirsdag den 6. april klokken 17 i Studenternes Hus, hvor universitetets rektor vil fortælle om planerne og svare på spørgsmål fra de fremmødte. I Studenterrådet tager vi kritik, holdninger og gode forslag fra mødet med videre i arbejdet for at sikre den bedst mulige fremtid for de studerende.

STUDENTERRÅDETS SIDER

Anne Engedal, som er nyt styrelsesmedlem i Studenterrådet, mener, at det på AU er en generel tendens, at de studerendes synspunkter bliver ignoreret, når der skal træffes vigtige beslutninger. Foto: Lea Pasgaard.

STYRELSESMEDLEM: STUDERENDES SYNSPUNKTER IGNORERES Nyvalgt styrelsesmedlem vil kæmpe for fredagsbarens fremtid og kræver medbestemmelse, når man ændrer på studerendes hverdag. Louise Holm Thomsen, thomsen@sr.au.dk

Det hyggelige lokale på femte sal i Nobelparken, som huser fredagsbaren for studerende på filosofi og idéhistorie, er i fare for at blive taget fra de studerende. Der er lokalemangel på flere af de humanistiske institutter, og det betyder, at de studerendes fristed står for skud. Lokalet på filosofi og idéhistorie danner rammerne for mere end bare fredagsbar, og derfor har institutleder, Anne Marie Pahuus, pålagt fredagsbaren et krav om ekstern rengøring, så lokalet altid står klar til brug. Denne udgift vil betyde, at fredagsbaren må dreje nøglen om. Det har fået fagrådet på filosofi op ad stolene. Her gør de studerende opmærksom på fredagsbarens vigtighed og betydning. De mener, at ledelsen har glemt at lytte til de studerendes synspunkter i sagen. Efter henvendelse er institutlederen endelig gået i dialog med de studerende om fredagsbarens fremtid. Eksemplet fra filosofi og idéhistorie er langt fra enestående. På historie har pladsmanglen medført, at den historiske fredagsbar risikerer at miste retten til vandrehallen, hvor den hver fredag ska-

ber de sociale rammer for de studerende. En fælles Nobelbar Ifølge Anne Engedal, som for nyligt blev valg ind i Studenterrådets styrelse, har lokalemanglen på humaniora desuden resulteret i en idé hos den lokale ledelse om at samle fredagsbarerne i Nobelparken og den historiske fredagsbar under ét tag. Heller ikke her er de studerende ifølge Anne Engedal blevet taget med på råd. Hun er bekymret for, at det vil gå ud over det nære fællesskab på de små studier, hvis forslaget bliver en realitet. ”Livet som studerende kan være ensomt. Fredagsbaren er et vigtigt holdepunkt for mange studerende, fordi de her kan dyrke fællesskabet med deres studiekammerater,” forklarer den 22-årige filosofistuderende. Anne Engedal ser med bekymring på udviklingen. Hun har forståelse for, at de humanistiske institutter er nødt til at finde en løsning på pladsproblemerne, men hun er ked af, at de studerende bliver holdt udenfor. ”Det er vores hverdag, det handler

om. Derfor bør vi også have noget at skulle have sagt. Det er for eksempel kun studerende, der kan forstå, hvilken betydning fredagsbaren har. Derfor er det problematisk, at vores synspunkter ignoreres,” siger Anne Engedal. En tendens Det er ikke kun fredagsbarerne, som står over for ændringer i fremtiden. Ledelsen varsler omstruktureringer på hele universitetet. Ændringer, som vil få betydning for måden at studere på. For det nyvalgte styrelsesmedlem er omstrukturering ikke nødvendigvis et onde. Problemet er blot, at de studerende heller ikke her fra start er blevet inddraget i de store beslutninger, som har betydning for deres hverdag. ”Situationen med fredagsbarerne og de generelle omstruktureringer på universitetet er udtryk for en tendens, som huserer på Aarhus Universitet: Man gør tingene henover hovedet på de studerende uden at lytte til deres argumenter,” siger Anne Engedal.

DELFINEN

STUDENTERRÅDETS SIDER

Ditana Askarya og Dorthe Graugaard arbejder frivilligt hos Studenterrådets Retshjælp, der tilbyder gratis og anonym juridisk rådgivning til alle privatpersoner inden for adskillige juridiske områder. Foto: Lea Pasgaard.

STUDERENDE TILBYDER HJÆLP TIL JURAEN Af Lea Pasgaard, pasgaard@sr.au.dk

Studenterrådets Retshjælp, der drives af en gruppe jurastuderende, yder hvert år juridisk bistand til flere hundrede mennesker, der er kommet i knibe og har svært ved selv at tyde paragrafferne. Når en boligudlejer ved fraflytning nægter at betale depositum tilbage, eller en sur ekspedient nægter at reparere en nyligt købt vare, der er gået i stykker, kan det som ganske almindelig studerende være svært at greje, hvordan man skal forholde sig til sagen. Man har fornemmelsen af at være blevet taget ved næsen, men har man overhovedet ret i sin antagelse, og hvad gør man overhovedet for at få sagen videre? Listen af spørgsmål kan være lang og uoverskuelig, men det er der heldigvis råd for. Studenterrådet Retshjælp er en selvstændig forening, der drives af en gruppe jurastuderende ved Aarhus Universitet. De studerende, der arbejder her, tilbyder gratis og anonym juridisk rådgivning til privatpersoner inden for en bred vifte af juridiske områder. Hvert år kontakter flere hundrede mennesker fra hele landet Retshjælpen med juridiske spørgsmål og ønsker hjælp i en konkret sag. Fordi de ansatte ikke er advokater, er det begrænset, hvor langt de kan føre

DELFINEN

sagerne, men alligevel tager de imod alle henvendelser – uanset størrelsen. ”Vi kan hjælpe med alt, hvad en privatperson kan tænke sig at få hjælp til juridisk set. Er sagen for kompliceret, viser vi selvfølgelig vedkommende videre til nogen, der kan hjælpe i stedet,” fortæller Ditana Askarya, der er ansat som frivillig hos Retshjælpen og desuden bestrider posten som kasserer. ”Mange kan være i tvivl om, hvorvidt de overhovedet har en sag, og derfor kan de være tilbageholdende med at kontakte en advokat, hvilket desuden også er dyrt. Ofte består vores job i at bekræfte folk i, at de har en sag og hjælpe dem videre i systemet. Men vi assisterer også gerne folk med hjælp til at udforme formelle breve, ” tilføjer Retshjælpens formand, Dorthe Graugaard. Retshjælpen holder åbent tre dage om ugen, og de ansatte kan træffes personligt i Studenternes Hus samt over mail og telefon. På Studenterrådets hjemmeside www. sr.au.dk kan du finde yderligere oplysninger om Retshjælpen og dens åbningsti-

Retshjælpen søger frivillige Studenterrådets Retshjælp søger frivillige, der har lyst til at arbejde med juraen i praksis. Retshjælpen yder gratis rådgivning og vejledning til privatpersoner inden for alle juridiske områder. Arbejdstiden er 2 timer om ugen, og jobbet er ulønnet. Til gengæld er der mulighed for at deltage i forskellige kompetencegivende kurser og diverse sociale arrangementer. For at komme i betragtning til jobbet, skal du have bestået 2. år af bacheloruddannelsen på jura. Send din ansøgning til: Studenterrådets Retshjælp Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C E-mail: ret@sr.au.dk Mærk: ”Stud.jur.”

STUDENTERRÅDETS OPSLAGSTAVLE AKADEMIKERARBEJDSLØSHED ER UNIVERSITETETS ANSVAR Niels Dyrholm, dyrholm@sr.au.dk

Vi hører konstant i medierne, at vidensamfundet har brug for højtuddannet arbejdskraft, og at de studerende skal paces for at møde denne efterspørgsel. Men lang uddannelse garanterer ikke beskæftigelse. Realiteten er, at akademikerarbejdsløsheden er steget markant under finanskrisen, og ledigheden blandt unge nyuddannede er vokset uforholdsmæssigt meget. Ifølge Akademikernes Centralorganisation går hver fjerde nyuddannede nu ledig et halvt år efter at have afsluttet sin uddannelse, og alene i Århus står tre tusinde uden job. Ledigheden blandt unge højtuddannede er ikke kun en katastrofe for den enkelte, men har også store samfundsøkonomiske konsekvenser. Viden fornyes hurtigt i dag, og har man som universitetsuddannet været ledig i over et år, er det meget usandsynligt at komme tilbage på det akademiske arbejdsmarked. Kompetencer og viden går tabt, og dele af uddannelsen kan være spildt for samfundet. For de unge, som rammes af arbejdsløsheden, opstår usikkerhed, tvivl om egne evner og desillusion omkring deres fremtid. Men også for de nuværende studerende, som er beskæftigelsesud-

KALENDER: 1.-5. april: Sekretariatet holder lukket i påsken 6. april kl. 17-19: Stormøde med rektor om omstruktureringerne på AU 8. april: Fællesrådsmøde 26. april: Kursus: Eksamenssamtaler* 27. april: Fællesrådsmøde *Eksamenssamtalerne er personlige og for dig, som oplever stor nervøsitet omkring eksamen. Du kan læse mere om Studenterrådets kurser på www.sr.au.dk.

sigterne bevidst, skaber den tårnhøje ledighed blandt nyuddannede utryghed og overskygger i stigende grad glæden ved at fordybe sig i studierne.

”

Har man som universitetsuddannet været ledig i over et år, er det meget usandsynligt at komme tilbage på det akademiske arbejdsmarked.” - Niels Dyrholm, styrelsesmedlem i Studenterrådet

Universitetet skal tage ansvar Universitetet bør tage et medansvar for, at studerende kommer i beskæftigelse. Det er ikke nok at sikre et fagligt højt indhold – uddannelserne må også være kvalificerende til arbejdsmarkedet. På mange uddannelser har man slet ikke

dette fokus. Universitetet kan virke som en lukket verden, hvor studerende i fred udvikler urealistiske forventninger til de jobmuligheder, der venter efter specialet. Man kunne gøre meget mere fra universitetets side for at sikre objektiv information og klarhed omkring uddannelserne – både så man hjælper de kommende studerende til at vælge den rigtige uddannelse i første forsøg, og så arbejdsgiverne lettere kan sætte sig ind i, hvad de enkelte uddannelser giver af kompetencer. Uddannelserne kunne også blive bedre til at integrere teori og praksis for eksempel i forbindelse med praktikordninger, som er tilrettelagt af studiet og praktikstedet i fællesskab. Uddannelsesinstitutionerne skal være bedre til at dokumentere studerendes erfaringer med for eksempel råd- og nævnsarbejde, praktik og frivilligt arbejde og derudover spille en større rolle i forhold til at opkvalificere nyuddannede arbejdsløse, så deres viden ikke bliver forældet. Endelig skal studerende have bedre studie- og karriererådgivning, så der er optimale forudsætninger for at sammensætte en stærk uddannelsesprofil med udgangspunkt i den studerendes ønsker.

STUDENTERREPRÆSENTANTERNE I UNIBESTYRELSEN VIL GERNE HØRE DIN MENING! Hvilke mangler og behov oplever du i din hverdag som studerende? Hvordan ser det fede universitet ud for dig? Studenterrådets repræsentanter, Maja Viola Buskjerg og Anna Bager, har brug for dine gode idéer – for det er trods alt dit universitet. Skriv til dem på deres nye mailadresse: bestyrelsen@sr.au.dk - så tager de dit forslag med til universitetsbestyrelsen.

FØLG STUDENTERRÅDET PÅ FACEBOOK Studenterrådet ved Aarhus Univ ersitet har oprettet en fangruppe på Facebook. Som fan af Studenterrådet modtager du invitationer til Studenterrådets arrangementer og bliver opdateret om, hvad vi går og laver. Du kan også læse om Studenterrådets politiske holdninger. Derudover har du mulighed for at oprette debatter og gå i dialog med Studenterrådets politikere. www.facebook.com/studenterra ad

DELFINEN