Delfinen #158 by Delfinen

FÅ MERE UD AF DIT UNIVERSITET OG DIN BY

SEPT.10

DELFINEN # 158

TEMA

FREMTIDENS UNIVERSITET FREDAGSBARGUIDE | STUDIENÆVN UNDER PRES | ANTICHRIST PÅ ÅRHUS TEATER IT-HIPPIERNE KOMMER | SUMMERTIME IS MUSIC TIME

DELFINEN

BLIV GRATIS* MEDLEM AF IDA

HELE STUDIETIDEN OG NYD FORDELENE: • • •

ET ENESTÅENDE NETVÆRK ARRANGEMENTER PÅ DIT STUDIESTED FAGLIGE NYHEDER LEVERET TIL DØREN

• • •

FAGLIG STUDIEHJÆLP BILLIGE STUDIEFORSIKRINGER ...OG MEGET MERE

VIND EN TUR TIL

NEW YORK

FOR 2 PERSONER

*for visse uddannelsesretninger og -steder kræver det gratis IDA-medlemskab medlemskab af en studenterorganisation.

Læs konkurrencebetingelserne på ida.dk/studerende

IDA er med flere end 77.500 medlemmer Danmarks største fagforening og interesseorganisation for tekniske og naturvidenskabelige akademikere. 2

Læs mere på ida.dk/au, ida.dk/iha eller ida.dk/hih DELFINEN

#158 SEPT.10

DELFINEN udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Nordre Ringgade 3, 8000 Århus C, tlf.: 89425469, fax: 89425474 Oplag: 5000 ex. Annoncer: Tom Poulsen, tlf: 28992317 annoncer@sr.au.dk

HVERT NUMMER

DELFINEN MENER + KLUMMEN

HUMOR

SPOT STAKBOGLADEN

INTERNATIONAL SUMMERTIME IS MUSIC TIME

SPORTEN BEGIVENHEDER I UNIVERSITETSSPORTEN

NYT FRA STUDENTERRÅDET

STUDIENÆVN UNDER PRES

EN RÆV + ET KAMERAHOLD + DELFINENS UDSENDTE

TEMA - FREMTIDENS UNIVERSITET

INTRO

INGEN STUDERENDE I LOKALET, TAK REPORTAGE FRA SKÆBNEDAGEN

STUDIENÆVN UNDER PRES BLIVER UNIVERSITETET MINDRE DEMOKRATISK?

IT-HIPPIERNE KOMMER HACKERE HJÆLPER HUMANITÆRE ORGANISATIONER

STUDENTERHUSET FLYTTER PAKHUSET LUKKER OG SLUKKER

GUIDE TIL FREDAGSBARER PÅ AU LIGE TIL AT HÆNGE OP PÅ VÆGGEN

SUMMERTIME IS MUSIC TIME

KULTUR

INTERVIEW: CHAOS REIGNS PÅ AARHUS TEATER

ANMELDELSER FILM, MUSIK, LITTERATUR, TEATER, TIDSSKRIFT

HVORFOR FLYGTER VI FRA KULTUR OG UD I NATUR? THEODOR ADORNO HAR SVARET

SMÅ FILM FINDER NYE VEJE FILMLAB I FESTUGEN

KULTURKALENDER OVERSIGT OVER KULTUROPLEVELSER I ÅRHUS

REDAKTIONEN CHEFREDAKTØR Christoffer Hillgaard Pedersen REDAKTIONSCHEF Villads Andersen KULTURREDAKTØR Gitte Van Le LAYOUT Anne Ravnholt Sørensen KLUMMESKRIBENT Christian Salling SKRIBENTER Kristian Holmelund Jakobsen, Simona Zetterberg Gjerlevsen, Fanny Fröhlich, Vibe Kiil, Niklas Steffensen Hessel, Jeppe Knudsen, Kasper Lundberg, Ann Line Thode TEGNER Anne Ravnholt Sørensen FOTO Jeppe Knudsen, Kristian Holmelund Jakobsen DELFINEN redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end Studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for Studenterrådets opfattelse. SKRIV TIL DELFINEN PÅ: delfinen@sr.au.dk www.delfinen-magasin.dk

Næste deadline er 20. september 2010

DELFINEN

DET REDAKTIONELLE |

DELFINEN MENER… TAG EN TUR I STUDIEKARRUSELLEN Så starter studiekarrusellen igen. På en gang

langsomt og uendeligt hurtigt vugger den gennem et år med sammenhold, ensomhed, euforisk fordybelse og ugidelig dovenskab. Velkommen til de nye og velkommen tilbage til jer andre. Og velkommen til Delfinen! De gamle redaktører har forladt lokalerne på Studenterrådsgangen, og en ny redaktion vil på skælvende ben bære faklen videre med et mål for øje: At stræbe mod at skabe det bedste og mest vedkommende magasin til de studerende på Aarhus Universitet. Også uden for redaktionslokalet blæser forandringens vinde. Aarhus Universitet samler sine forgreninger i tre fakulteter og én skole. Det er det mest markante og kontroversielle resultat af den såkaldte Faglige udviklingsproces. Der hersker næppe tvivl om, at de studerende i de kommende år vil mærke forandrings vingesus på godt og ondt. De studerende er blot små brikker i et spil, hvor også de politiske partier spiller med. På Christiansborg er det nærmest en sport at

sende de studerende hurtigst muligt væk fra de humanistiske fag, gerne til udlandet. Her skal de helst læse et fag, der kan skabe klir i statskassen. Hvilket fag? Det skifter sådan cirka hvert halve år.

”Du er fri nu. Fri til at droppe ud og begynde forfra, hvis det er det, der skal til. Fri til at købe en drink til den søde fyr i baren. Fri til at spille den måske vigtigste akt i dit liv.

Ikke bare fra politikerne, men også fra stolte og forhåbningsfulde forældre, der gerne ser deres datter solidt placeret i svinget til en stabil karriere. Og selvfølgelig handler universitetet meget om at finde en karrierevej. Men det handler også om at finde sig selv og at blive voksen for alvor. At lytte lidt mindre til de velmenende og fornuftige stemmer. Du er fri nu. Fri til at droppe ud og begynde forfra, hvis det er det, der skal til. Fri til at købe en drink til den søde fyr i baren. Fri til at spille den måske vigtigste akt i dit liv. Universitetet er bare en kulisse – du spiller hovedrollen. Så tag en tur i studiekarrusellen. Du får måske lyst til at brække dig undervejs, men husk: Den kører for dig! 

Midt i det hele står du, den studerende, og prøver at leve op til omverdens forventninger.

KLUMME | DEN KORRUPTE COLUMNIST

ORD | CHRISTIAN SALLING

Sommeren raser, og kun de færreste har

på nuværende tidspunkt ret meget andet i hovedet end studiestart, RUS-uge og kolde øl i universitetsparken med ens medstuderende. Delfinen har fået nye redaktører (tillykke), og undertegnede er af uransagelige årsager endnu ikke blevet fyret som klummeskribent. Rablerierne fortsætter således ufortrødent med månedens klumme, der bliver lidt af et eksperiment…

DELFINEN

Selvom universitetsvalget stadig er et par måneder ude i fremtiden, vil jeg alligevel gerne henlede opmærksomheden på denne demokratiske proces, der er med til at sikre de studerende medbestemmelse og i øvrigt tjener som en art praktik for ambitiøse unge mennesker med eventuelle politiske ambitioner. Synlighed og eksponering på så mange medieplatforme som muligt synes efterhånden at antage lige så stor betydning på universitetet, som det gør i den ”virkelige” verden. Der har de seneste år været en stigende tendens til at benytte sig af både plakater, flyers og sociale medier som Facebook for at promovere de enkelte kandidater til valget. Her står Delfinen som repræsentant for den 4. statsmagt, medierne, der naturligvis også tilbyder en mulighed for eksponering. Men sikrer medierne fair og upartisk dækning af alle kandidater? Ved virkelighedens valg er der ingen tvivl om, at partier med de største reklamebudgetter også fylder mest i mediebilledet. Men begynder det samme at gøre sig gældende på Aarhus Universitet? Kræver et kandidatur til universitetsvalget måske ikke også

visse økonomiske ressourcer – eksempelvis til udarbejdelse af tryksager og lignende – for at sikre eksponering som i ”virkeligheden”? For at teste kandidaternes ambitionsniveau bortauktionerer jeg hermed klummens spalteplads for novembernummeret til højestbydende. Det skal med andre ord stå potentielle kandidater frit for, om de vil konkurrere på lige vilkår med de andre kandidater, i de artikler der utvivlsomt vil blive skrevet i forbindelse med valget. Eller om man er villig til at ofre ressourcer på en halv sides fri spalteplads på første side af Delfinen, hvor det eneste krav er, at indholdet i et eller andet omfang relaterer sig til universitetsvalget? Kandidater såvel som supportere kan byde ind med forskellige former for bestikkelse for at sikre, at netop deres kandidat får lov at folde sig ud på klummens halve side spalteplads. Eventuelle bud sendes til bestikkelse@hotmail.com og højeste/ bedste/underligste bud vil ved auktionens afslutning 1/10 blive kontaktet af undertegnede. Og før man kalder denne form for promovering usmagelig, bør man ihukomme, at det principielt svarer til at investere i en stak plakater. 

Naturvidenskab og Teknologi/Aarhus Faculty of Science and Technology: Sjov kemi, sprit og atomer. Man skulle tro, at de naturvidenskabelige studerende på Aarhus Universitet var de sejeste i klassen, men sammenlægningen med DMU og Det Jordbrugsvidenskabelige Naturvidenskaberne bidrager desværre ikke til at rette op på rygtet som nørder. Naturvidenskaberne er imidlertid ligeglade. De har nemlig noget, de andre studerende på Aarhus Universitet kun kan drømme om: Et solidt greb i de eksterne investorers lommer. Den faglige udviklingsproces er således en kærkommen anledning til at bede det private erhvervsliv om flere forskningsmidler. Hvad med en tilbundsgående undersøgelse af kartoflens betydning for akvavitproduktionen? Og er ”effektive metoder til afkøling af øl” ikke også et sørgeligt forsømt forskningsområde? De danske virksomheder må til lommerne. Og de naturvidenskabelige studerende kan som universitets superhelte opretholde forklædning som nørder, thi de ved hvad det dækker over.

Sundhedsvidenskab/Aarhus Faculty of Health: Hvordan ved man, man snakker med en medicinstuderende? Vedkommende har tre gange inden for de sidste fem minutter nævnt, at han/hun læser medicin. Og det er der en grund til. I en verden hvor man spytter på litteraturprofessorer, står der stadig respekt om lægestanden. Derfor bør alle studerende på Sundhedsvidenskab pryder sig med medicinernes fjer i enhver tænkelig sammenhæng. Ikke at der er noget galt med andre fag på fakultet – men hvornår er der sidst lavet en amerikansk dramaserie om tandlæger eller eksperter i human ernæring? Godt så. Til alle medicinstuderende, der frygter en akut devaluering af deres scorefaktor i byen, er der blot at sige: Forhøj indsatserne! Gør kittel, stetoskop og hvide træsko uden hælkappe til en fast del af din garderobe. Og gør til hver en tid brug af dine evner: Tag en mavepumpe og et dropstativ med til festerne, så du er parat til at hjælpe de uheldige. Tilbyd allehånde kropsundersøgelser til folk på din vej.

Den faglige udviklingsproces er over os, og med sig trækker den et

spor af uhellige alliancer og faglige tvangsægteskaber. Mange frygter forståeligt nok for undervisningens kvalitet, de studerendes vilkår og så videre. Flere stiller imidlertid spørgsmålet: Hvordan kan jeg udnytte udviklingsprocessen til min fordel? Delfinen hjælper de fire hovedområder med at finde en fælles identitet. 

Kulturvidenskab/Aarhus Faculty of Arts: Let's face it: Hverken Humaniora eller DPU var velsignet med det bedste ry ude i den virkelige verden. Den faglige udviklingsproces er de humaniora- og pædagogstuderendes chance for at slippe af med lugten af hessian og marxistisk-leninistisk teori. Til det formål er det ideelt, at teologi er kommet med på ”The Fast Train to Unemployment”. Teologistudiet har gennem tiden uddannet generationsforbilleder som Søren Kierkegaard og Mads Holger, og selvom jobmulighederne forsvinder proportionelt med demografiens udvikling, er cand.theolerne stadig larger than life. Derfor bør de studerende på Kulturvidenskab med det samme iføre sig monokel og Øregård-manerer, mens de fortæller forbipasserende om deres studier af livskunstens mangfoldighed. Og hvorfor stoppe der? Områdets engelske navn er nærmest en invitation til at hævde, at man præcis som The Beatlers og Bjørn Nørgaard slår sine folder på en afart af Kunstakademiet. Den slags giver bonus i nattelivet!

Erhverv og Samfundsvidenskab/Aarhus School of Business and Social Sciences Det lyder endnu. Ramaskriget i samfundsvidenskabelig kantine over at være blevet lagt sammen med Aarhus School of Business. Og skepsisen er formentlig gensidig. Det er der nu ingen grund til. Deres indbyrdes forskelle til trods, har de to grupper én vigtig ting tilfælles: Overbevisningen om at netop de er sat på jorden for at herske over andre. Den nye eliteskole vil således levere ledere til stort set alle vigtige poster inden for det offentlige og det private erhvervsliv. For at opfylde denne ambition er visse ofre dog påkrævet på begge sider. Businessfolket er nødt til tale mere i økonomiteoretiske tunger og i det hele taget tillægge sig mere klassisk aristokratiske vaner. Mindre Stein Bagger og mere Patrick Bateman med andre ord. Samtidigt må samfundsvidenskaberne hurtigst muligt skille sig af med de ubehagelige (tør jeg sige rent ud humanistiske) optræk til sociologi og anden pseudomagt. Næh, mere økonomi og realpolitik. Det sidste vil åbne for en tilnærmelse og mulig fremtidig fusion med hærens officersuddannelse. Hermed er vejen banet for et vaskeægte statskup og et idealsamfund bygget på Milton Friedman og DJØF's principper. For the common good.

DELFINEN

SPOT Stakbogladen Både gamle og nye studerende og mennesker, der kommer helt udefra, besøger Stakbogladen. Der er nemlig et udvalg af bøger, der spænder fra studievandt faglitteratur til skønlitterær fritidslæsning. Der er alt fra Klassisk elektrodynamik til Hobbitten ORD | SIMONA ZETTERBERG GJERLEVSEN FOTO | JEPPE KNUDSEN

Service Flerbindsværker, opslagsbøger, primær-, sekundær-, skøn- og faglitteratur. Som studerende bliver du bombarderet med nye bøger, du skal anskaffe dig til undervisningen. Det kan være et uoverskueligt virvar at få fat på alle de rigtige bøger til tiden - især når der er mange studerende, der skal have fat på de samme værker på samme tid. Stakbogladen er, hvor de nye studerende ofte bliver henvist til af deres undervisere, når de skal ud at investere i nye bøger. Derfor vil du opleve stor trængsel og meterlange køer i starten af et nyt semester. Det kan være frustrerende at vente længe på at få lov til at købe sine nye bøger, når man i forvejen føler, at man er under tidspres

DELFINEN

som ny studerende. Det er dog muligt at finde tidspunkter på dagen, hvor der er mindre trængsel i Stakbogladen, og når man når til kassen, er de ansatte smilende og venlige. Er du i tvivl om, hvor du skal finde dine nye bøger, er der altid personale ved en ekstra skrank, der er stillet til rådighed kun til rådgivning og vejledning. Servicen er derfor i top, men ventetiden i køen kan være frustrerende især op til studiestart.

Adgang til bøger Noget af det bedste ved stakbogladen er den lette adgang til studierelevante bøger. Hvert fag har sin egen hylde, hvor det er (forholdsvis) overskueligt at finde de bøger, man er blevet bedt om at anskaffe til undervisningen. Er der nogle bøger, der mangler, kan man altid henvende sig til personalet og få skaffet det antal hjem, som der er brug for. Du behøver selvfølgelig ikke købe alle bøger. Hvis der kun er én eller få tekster fra en bog, der skal bruges i undervisningen, er et godt alternativ at skaffe kompendier. Som noget nyt kan studerende gå sammen om at få trykt kompendier. Der har været protester over, at det ikke længere har været muligt at købe kompendier i lige så stort omfang som tidligere. Det har fået nogle studerende til at gå sammen for at få trykt kompendier og spare penge på ikke at købe alle bøger.

Et minus er, at der ikke altid er tilstrækkeligt med bøger hjemkaldt til et bestemt fag. I sådanne tilfælde kan man være uheldig at være en af dem, der ikke når at få den bog, der skal bruges til undervisningen og derfor ikke når at få den læst inden undervisningen.

TILBUD! Det måske vigtigste er, at stakbogladen giver 10 procent i rabat på alle studierelevante bøger. Du kan derfor spare meget ved køb af bøger i Stakbogladen i forhold til i en almindelig boghandel. Desuden er der altid nye bøger på tilbud, og man kan let lade sig friste af god litteratur til næsten ingen penge. Ud over det sædvanlige bogsalg har Stakbogladen også kontorartikler som papir, kuglepenne og noget lidt mere utraditionelt som ørepropper, der dog kan vise sig at være uundværligt tilbehør på en larmende læsesal. Der er knyttet en hjemmeside til stakbogladen: www.stakbogladen.dk, hvor det er muligt at se udvalget og derefter bestille dem. Derfor lever Stakbogladen op til sit motto: Stakkevis af viden - hvis man vel at mærke læser det, man køber.

[ privatfest på ]

social club Hold din privatfest hos os GRATIS Har du fødselsdag? Er du lige blevet kandidat? Eller har du bare lyst til at holde en fest for alle dine venner? Så kan du låne et af vores lokaler med plads til mellem 50 og 200 mennesker. Du låner lokalet GRATIS og der er fri entré for alle dine gæster. Der er RABAT på priserne i baren og du slipper for at få ødelagt din lejlighed. Få flere informationer på:

2225 6015 3162 6209

Age >20> or Above klostergAde 34 dk-8000 århus c tlf: +45 86 19 42 50

www.socialclub.dk 7

DELFINEN

TEMA | FREMTIDENS UNIVERSITET

TEMA: FREMTIDENS UNIVERSITET I år har Aarhus Universitet budt 6.300 nye studerende indenfor. De begynder på et universitet i forandring: AU står overfor den måske største reform i universitets historie, kaldet ’den faglige udviklingsproces’. Første skridt mod fremtidens universitet blev taget i juni, hvor bestyrelsen efter indstilling fra rektoratet vedtog, at der fremover skal være fire hovedområder: kulturvidenskab, erhverv & samfundsvidenskab, natur & teknologi og sundhedsvidenskab. Antallet og størrelsen af institutter besluttes efter et analysearbejde på hovedområderne i efteråret, men ledelsen har tidligere talt for 25-30 institutter; i dag er der 70. Ledelsen ser beslutningen som en naturlig opfølgning på de fusioner, der fandt sted i 2006 og 2007, hvor AU fusionerede med Handelshøjskolen, Danmarks Pædagogiske Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Jordbrugsforskning. Ledelsen mener, at de faglige grænser er for rigide, hvilket angiveligt forhindrer tværfaglig forskning og hæmmer de studerendes muligheder for at sammensætte deres uddannelse med elementer fra forskellige fagretninger. Kritikerne frygter imidlertid for de små fags fremtid, for uhensigtsmæssige institutter og ikke mindst for universitetsdemokratiet. Studenterorganisationer kritiserer, at processen er gået meget hurtigt, og at indflydelsen ofte har begrænset sig til at nikke ja til ledelsens planer. Ledelsen ønsker færre og større studienævn, der kan tænke strategisk og angiveligt er mindre ”fagpatriotiske”. Men studenterorganisationer mener, at det vil være et hårdt slag mod de studerendes demokratiske indflydelse og svække den faglige kvalitet. Kampen om nævnenes fremtid vil stå i efteråret, hvor den nuværende nævnsstruktur skal analyseres. Planen er, at reformprocessen skal være gennemført i løbet af 2011 og være overstået i 2012. I dette nummer af Delfinen ser vi på konturerne af fremtidens universitet med et særligt fokus på reformens betydning for studenterdemokratiet.  8

DELFINEN

TEMA | FREMTIDENS UNIVERSITET

Ingen studerende i lokalet, tak Entusiastiske taler fra ølkasser, energiske klapsalver, håndskrevne bannere. De studerende gjorde deres for at blive hørt på dagen, hvor universitetets bestyrelse vedtog planerne for universitetets nye struktur. Reportage fra ”Skæbnedagen”. ORD | VILLADS ANDERSEN FOTO | STUDENTERRÅDET VED AARHUS UNIVERSITET

”Nu skal de voksne snakke”, stønner en frustreret demonstrant, da hun sammen med de andre demonstrerende studerende bliver smidt ud fra bestyrelsesmødet. Inden da har 40-50 fremmødte indtaget mødelokalet for at markere deres utilfredshed med den proces, der på mødet kulminerer med, at Aarhus Universitets bestyrelse vedtager at samle universitetsfagene i fire hovedområder. ”Ideen om en faglig udviklingsproces fejler i og for sig ikke noget, men udførelsen her har været til dumpekarakter”, tordner Frit Forums repræsentant Christian Madsen senere fra talerstolen, i dagens anledning er en hærget ølkasse. Hundrede meters march Det hele begynder med friske rundstykker og stærk kaffe en overskyet torsdag morgen på pladsen foran stakladen. Studenterrådet ved Aarhus Universitet har indkaldt de studerende til demonstration. Programmet er tætpakket med taler ved repræsentanter for både ansatte og studerende. Alle ønsker indflydelse på den afgørelse, som skal træffes senere samme dag. Efter velkomsten ved Studenterrådets formand Thea P. Frederiksen, overtager de studerendes repræsentanter i Universitetsbestyrelsen podiet. ”Vi skal have mere indflydelse på vores studie”, lyder det bestemt, inden der er afgang til det forestående bestyrelsesmøde. Tropperne marcherer i samlet trop de få hundrede meter, der er til Frandsensalen, hvor bestyrelsesmødet afholdes. Stemningen er anspændt! Hurtigt ind, hurtigt ud Demonstranter forskanser sig med håndskrevne bannere rundt langs lokalets fire vægge. Rummet er tætpakket, da bestyrelsens medlemmer én for én gør deres entré. Nogle reagerer med

DELFINEN

anerkendende nik, mens andre sender skulende blikke. Demonstranterne har gjort indtryk. Mødet begynder. Der er hvisken i krogene, danskvand på bordene, kaffe på kanden, frisk frugt på fade og nervøsitet i luften. Bestyrelsens formand, Jens Bigum, byder bestyrelsen og de studerende velkommen. ”Vi har fået mange henvendelser fra studerende, og vi betragter det som en positiv ting, at de studerende engagerer sig”, lyder det anerkendende men lavmælt fra formanden. Han forsikrer afværgende demonstranterne om, at bestyrelsen har taget de studerende med i deres overvejelser forud for dagens historiske afgørelse. Så går det stærk. Før de studerende ved af det, er dagsordenen godkendt og de to første punkter overstået. ”Så er vi nået til punktet om den faglige udviklingsproces, som er et lukket punkt på dagsordenen. Jeg må derfor sige tak, fordi I kom, men bede jer om at forlade mødet”, er de sidste ord, de talrige demonstranter får med på vejen, inden de trækker sig fra bestyrelsesmødet og bevæger sig tilbage mod pladsen foran stakladen. Her har flere sluttet sig til demonstrationen, som nu tæller over 80 studerende. Stemningen er ophidset! FUP er en Cirkusforestilling Demonstranterne samler sig foran talerstolen. Studenterrådet åbner for salg af øl og sodavand. Talerne præsenteres. Studenterrådet ved Københavns Universitet er mødt talstærkt op og roser deres århusianske medstuderende for den

viljestyrke, de har vist. Selvom de studerende ikke må overvære resten af bestyrelsesmødet, giver de ikke op. De fremmødte klapper ivrigt, da Jesper Weltz fra Aarhus School of Business træder hen til mikrofonen. Han er ikke imponeret over den måde, bestyrelsen har inddraget de studerende. ”Processen har mindet om en cirkusforestilling” proklamerer han i sin tale. HUM-rådets repræsentant, Peter Thuborg, har heller meget tilovers for processen: ”Det har været en usynlig proces. Vi er nødt til at bide os fast for vores indflydelse”, siger han. De fremmødte er enige. De klapper og pifter før, under og efter talerne. Universitetets hjerteblod De studerende står fast og er ikke alene. Universitets ansatte er også betænkelige ved den nye struktur. ”Man skal se sig rigtig godt for, før man piller ved universitetets hjerteblod”, siger lektor i Statskundskab, Tonni Brems Knudsen, til demonstranterne og roser de studerende for deres engagement i sagen: ”Der er fortsat brug for medspil og modspil til ledelsen”, siger han. Medspil og modspil er netop, hvad de studerende har tænkt sig at give. De vil fortsat kæmpe for at sikre sig så meget indflydelse som muligt. ”Nu skal vi kræve vores ret til at blive hørt! Vi vil universitetet det bedste, men vi vil også være med”, slår Thea P. Frederiksen fast. 

MINDRE DEMOKRATI

STUDIENÆVN UNDER PRES Som en del af den store reform af Aarhus Universitet står studienævnene overfor ændringer. Studenterpolitiske organisationer frygter, at en beskæring af nævnene rammer de studerendes sidste rest af demokratisk indflydelse.

ORD | NIKLAS STEFFENSEN HESSEL FOTO | STUDENTERRÅDET VED AARHUS UNIVERSITET

”Iøvrigt er det her et medarbejdermøde – selvom

det er åbent”. Sådan sluttede rektor Lauritz B. Holm-Nielsen sit svar til en studerende ved spørgerunden efter rektors sommertale i en så godt som fyldt Aula-sal d. 17. juni. Spørgeren havde givet udtryk for, at hun og andre studerende ikke havde følt sig inddraget i den såkaldte faglige udviklingsproces, som rektor netop havde fremlagt de første frugter af. Tidligere på dagen havde ukendte gerningsmænd kaldet ’Studerende for demokrati’ hængt plakater op i bl.a. universitetsparken, der parafraserede fagforeningen 3Fs annoncekampagne mod regeringens dagpengeforringelser. Teksten lød: ”Som en tyv om natten stjæler rektor de studerendes medbestemmelse”. Tager man i betragtning, at en gruppe på cirka 50 studerende samme morgen havde gate crashet bestyrelsesmødet, hvor udviklingsprocessens første skridt blev vedtaget, synes fronterne hårdt trukket op i disse tider på Aarhus Universitet, der ellers har en mere fredsommelig tradition for studenteraktivisme end RUC og Københavns Universitet. Udviklingsprocessens næste fase bringer reformens konsekvenser tættere på de studerendes hverdag: Nu skal der ses på antallet og sammensætningen af studienævn. Det skyldes, at den nuværende studienævnsstruktur, som det hedder på hjemmesiden om reformprocessen, har ”vist sig ikke at være optimal for udvikling og implementering af mere fleksibilitet og sammenhæng i uddannelserne”. Det har fået

En plakat i universitetsparken protesterer mod reformen, der kan reducere antallet af studienævn fra 36 til 4.

DELFINEN

TEMA | FREMTIDENS UNIVERSITET

Studenterrådet op på mærkerne: ”Studienævnene er det sidste formelle sted, vi har indflydelse i den forstand, at der er et lige antal studerende og ansatte med stemmeret”, siger Studenterrådets formand Thea Frederiksen (universitetsreformen fra 2003 afviklede i vid udstrækning universiteternes demokratiske opbygning, red.). Hun frygter, at reformen vil føre til færre studienævn og dermed formindske de studerendes indflydelse på deres egne fag. ”Når der kommer større studienævn, kan du ikke længere være sikker på, at din egen faglighed er repræsenteret i det nævn, der skal kvalitetssikre din uddannelse”, siger hun. Det samme frygter HUMrådet, humanioras studenterpolitiske organisation. Formand Jakob Linddell Ruggaard skrev i maj i HUMmagasinet, at de studerende må forhindre ”et afdemokratiseret og fagligt devalueret AU, hvor vi som studerende mister følingen med vores studiers faglige udvikling og mister overblikket over de beslutninger, der træffes om vores hverdag.” Konsulenter: Beskær studienævnene Frygten for at reformen medfører færre studienævn er ikke grebet ud af den blå luft. I den konsulentrapport, universitetet fik udarbejdet som grundlag for den faglige udviklingsproces, fremstilles studienævnene som en mulig forhindring for den tværfaglighed og fleksibilitet i de studerendes uddannelsesmønstre, som ledelsen på AU ønsker: ”Some Study Boards tend to be conservative and protective of their subject’s ’purity’”, hedder det blandt andet. Rapporten foreslår at reducere antallet af studienævn,

”perhaps to no more than one or two for each of the (new) main academic units” – dvs. et eller to studienævn per hovedområde (4-8 studienævn). Det vil være en kraftig beskæring, da der i dag er 36 studienævn på universitetet.

”Når der kommer større studienævn, kan du ikke længere være sikker på, at din egen faglighed er repræsenteret i det nævn, der skal kvalitetssikre din uddannelse. - Studenterrådets formand Thea Frederiksen

Indtil videre har ledelsen dog ikke spillet ud med, hvor mange eller hvor store studienævn, man ønsker sig, men har nøjedes med at tale om ”det rigtige antal studienævn”. Universitetsloven giver forholdsvis brede rammer for ledelsens ønsker, da det her kun hedder, at dekanen nedsætter ”det nødvendige antal studienævn”. Der er således også ganske store forskelle på antallet og størrelsen af studienævn på universitetet i dag. Mens man fx på humaniora har et studienævn for hvert institut, har man på naturvidenskab kun et studienævn for hhv. bachelorer og kandidater på hele hovedområdet. Konsulentrapporten fremhæver netop strukturen

Studerende fra Statsrådet (fagrådet ved Statskundskab) protesterer mod den faglige udviklingsproces d. 17. juni.

DELFINEN

på naturvidenskab som et forbillede for en ny studienævnsstruktur. Kritik baseret på ”formodning” Studenterrådet er uforstående overfor ønsket om større studienævn. ”Man ønsker at reducere antallet af nævn, uden at man har argumenter for at gøre det. Ledelsen antager, at det vil gøre studienævnene mere effektive, hvis der bliver færre og større nævn, men det har man ikke undersøgt”, siger hun. Delfinen ville gerne have spurgt rektor Lauritz Holm-Nielsen om, hvad ledelsen og konsulenterne baserer deres kritik af studienævnsstrukturen på. Men da rektor var på sommerferie, svarer Flemming Larsen, kontorchef i Ledelsessekretariatet og tovholder på reformprocessens praktiske del. Han begrunder kritikken med, at studienævnene er en stopklods, når det gælder de studerendes muligheder for at sammensætte deres uddannelse af elementer fra flere fag og hvad angår udvikling af tværfagligt samarbejde: ”Det indre uddannelsesmarked fungerer ikke godt, og det er en kendsgerning, at fire år efter fusionen er der endnu ikke kommet skred i etableringen af nye uddannelser på tværs af fagene (AU blev i 2006-2007 fusioneret med bl.a. Aarhus Business School og Danmarks Pædagogiske Universitet, red.). Almindelige tilkendegivelser fra en række folk som studieledere og dekaner siger, at studienævnene er for lukkede om deres eget univers og for afvisende overfor muligheder i parallelle uddannelser eller andre faglige miljøer.” Har I lavet en undersøgelse af nævnene?

”Nej, men det sker i det analysearbejde, der skal laves i efteråret”. Har I nogle konkrete eksempler på, at et studienævn har spændt ben for fleksibilitet eller sammenhæng i uddannelserne? ”Jeg tør ikke påstå, at vi har en præcis case – vi har en formodning om, at nævnskonstruktionen pt. ikke er optimal. Og når vi alligevel vender andre sten, kan vi ligeså godt se på den også”, siger Flemming Larsen. Taxameterpenge kan være hæmsko Thea Frederiksen fra Studenterrådet tvivler på, at studienævnenes konservatisme er hovedårsag til den manglende tværfaglighed og studentermobilitet. Hun henviser derimod til, at taxameterpengene, der finansierer uddannelserne, udbetales forskelligt fra fagområde til fagområde. Det betyder, at nogle fag fattes penge, og økonomien kan derfor være en hæmsko, når studienævn fx skal tage stilling til, om en studerende kan få merit til at tage uddannelseselementer udenfor sit eget fag. Flemming Larsen fra Ledelsessekretariatet erkender, at studienævnene ikke er eneste hindring for at tænke på tværs af fag – det samme er for eksempel ”statens styring af uddannelser efter snævre faglige uddannelsesbekendtgørelser. Der er ingen, der siger, at løsningen ligger ét sted, men vi må starte et sted”, siger han. Et stækket studenterdemokrati? Ét er spørgsmålet om antallet af studienævn; et andet er, hvilken rolle de skal spille fremover. AU’s ledelse ønsker, at studienævnene fremover skal

være mere strategiske organer. Som eksempler på strategiske opgaver nævner konsulentrapporten analyser af arbejdsmarkedet for enkelte uddannelser, udvikling af nye uddannelser og ’rationalisering’ af eksisterende uddannelser. Mere fagnære spørgsmål skal til gengæld diskuteres i en række underudvalg knyttet til de enkelte fag – sådan som det i dag foregår på naturvidenskab. Ifølge Thea Frederiksen fra Studenterrådet er problemet med modellen, at de, der står for det fagnære arbejde, ikke er demokratisk valgt. ”På naturvidenskab er de overordnet tilfredse med deres model, men de er ikke tilfredse med, at de underudvalg, der kvalitetssikrer de enkelte fag, ikke er lovfæstede, og at der ikke er nogen procedure for, hvordan der vælges folk til dem”, siger hun. Flemming Larsen mener ikke, at en reduktion af studienævnene vil svække studenterdemokratiet. ”Hvis der kommer aktive faglige udvalg, vil større studienævn ikke begrænse de studerendes indflydelse. Vi er på et universitet, så indflydelse skabes oftest i dialog og via argumenter – det er mere afgørende end formel indflydelse”, siger han og understreger, at ledelsen ønsker engagerede studerende. Thea Frederiksen mener derimod, at underudvalg, der skal tage sig af fagnære spørgsmål i en ny struktur også må gøres lovfæstede med procedurer for valg mv. – ”og dermed risikerer man at lave et dobbeltsystem, der snarere komplicerer end forenkler”, siger hun. Hun kan støtte sig til, at universitetsloven fastslår, at det er studienævnenes opgave at kvalitetssikre uddannelserne fagligt – derfor kan AU’s ledelse

måske ikke uden videre uddelegere den opgave til underudvalg, hvis status er uklar.

“Vi er på et universitet, så indflydelse skabes oftest i dialog og via argumenter – det er mere afgørende end formel indflydelse. Flemming Larsen, Ledelsessekretariatet

Analysearbejde forude Hvad der konkret kommer til at ske med studienævnene vil først stå klart efter en analyse af den nuværende struktur, som begynder i efteråret. Studenterrådet har fået lovning på, at de studerende vil blive inddraget i dette arbejde. Men hvordan arbejdet konkret vil forløbe, vedtages først af rektoratet i slutningen af august, siger Flemming Larsen og fortsætter: ”Sandsynligvis vil vi starte åbent med en høringsrunde, hvor vi spørger på studier, blandt studerende og studenterorganisationer, hvad de finder hensigtsmæssigt, og så vil der blive arbejdet videre med konkrete problemstillinger i nogle arbejdsgrupper”. Flemming Larsen tilføjer desuden, at det ikke er utænkeligt, at der også efter reformen vil være forskelle på antal og størrelse af studienævn imellem de enkelte hovedområder, som det også er tilfældet i dag. 

HVAD LAVER STUDIENÆVNENE? Der er i dag 36 studienævn ved Aarhus Universitet. Ifølge studenterorganisationer hører nævnene til de sidste studenterdemokratiske islæt på danske universiteter efter universitetsreformen fra 2003, der indførte en topstyret ledelsesstruktur. Men hvad laver studienævnene egentlig? ORD | Niklas Steffensen Hessel

Ifølge universitetsloven skal studienævnene ”sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning, herunder at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og

undervisning.” Loven fastslår også, at ”Hvert studienævn består af et lige stort antal repræsentanter for det videnskabelige personale og de studerende, som vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale og de studerende.” Loven siger intet om, hvor mange studienævn, der skal være - det hedder blot, at dekanen nedsætter ”det nødvendige” antal studienævn. Der er 36 studienævn på Aarhus Universitet. Studerende kan have stor indflydelse Ifølge Thea Frederiksen, formand for Studenterrådet, har de studerende stor indflydelse i de studienævn, hvor de vælger at engagere sig. ”De studerende kan få indflydelse på studieordninger, hvilke fag der udbydes, hvilke bøger der skal læses, evalueringer af fagene, timetal, tilrettelæggelse af rusuger og meget andet”, siger hun.

Derudover står studienævnene for at give studerende meritter, dispensationer, behandle klager mv. Udover studienævnene findes også fagråd og fagudvalg. Disse organer arbejder med nogle af de samme spørgsmål om studieordninger og studiemiljø, som også behandles af studienævn, men er knyttet til de enkelte fag - og så består de kun af studerende (og altså ikke også ansatte som i studienævnene). Udvalgene er ikke skrevet ind i universitetsloven og er derfor ikke formelt garanteret nogen indflydelse, ligesom de ikke har bemyndigelse til at give dispensationer mv. Endelig er der de såkaldte ’uddannelsesudvalg’, der findes på naturvidenskab, hvor der kun er et studienævn for hhv. hele fakultetets bachelor- og kandidatniveau. Disse udvalg tager sig af mere fagnære spørgsmål, men har ikke den samme demokratiske legitimitet som studienævnene, hvis repræsentanter vælges af de studerende. 

DELFINEN

TEMA | FREMTIDENS UNIVERSITET

Pas på!

It-hippierne kommer

De to partnere i Katrinebjerg-projektet UINITY, Lasse Chor og Tobias Sonne, afholdt i foråret arrangementet ”Coding For Charity”. It-studerende fra Aarhus Universitet hjalp små lokale humanitære organisationer med at udvikle it-løsninger. Det gik så godt, at de i juni var i USA for at dele erfaringer med blandt andre Microsoft og Google. ORD | KRISTIAN HOLMELUND JAKOBSEN FOTO | KRISTIAN HOLMELUND JAKOBSEN

I starten af juni måned sad de fleste studerende

og stressede over eksamensopgaver og en hastigt nærmende deadline. Det gjorde de to kandidatstuderende i henholdsvis informationsvidenskab og it-produktudvikling, Lasse Chor og Tobias Sonne, i den grad også. Men i stedet for at bruge den sidste weekend inden aflevering på at rette stavefejl og sætte kommaer, var de to Katrinebjergstuderende rejst til Washington D.C. Her mødtes de med folk fra verdens største it-firmaer. Lasse Chor og Tobias Sonne var blevet inviteret til Washington D.C. af organisationen Random Hacks of Kindness, som består af folk fra Google, Yahoo, Microsoft, NASA og Verdensbanken. I dette fine selskab var de blevet inviteret til at være med i et såkaldt ”hackathon”, hvor en stor gruppe programmører mødte frivilligt op og hjalp med at udvikle it-løsninger til brug i katastrofesituationer. De var inviteret for at dele erfaringer med arrangørerne, for i foråret havde de lavet et lignende arrangement på Aarhus Universitet. ”Det var sjovt at præsentere vores projekt og få fortalt, at de faktisk synes at vores var mindst ligeså fedt som deres. De var meget imponeret over, hvordan vi havde fået ’Coding For Charity’ op at køre, fordi der ikke er så stor en kultur for sådan noget i Danmark. Vi har bygget det op fra bunden og udviklet nogle helt nye ideer,” siger Lasse Chor. Programmering i stedet for penge Lasse Chor og Tobias Sonne mødte hinanden tilfældigt på en studiemesse og undrede sig over, hvorfor de ikke havde mødt hinanden før. De studerede begge i It-Byen på Katrinebjerg og

DELFINEN

havde mange af de samme ideer. Derfor skabte de i sommeren 2009 det tværfaglige netværkscenter UNITY med støtte fra Aarhus Universitet, IT-Vest og INCUBA Science Park. Ideen var at skabe et forum for tværfagligt samarbejde mellem de studerende på Katrinebjerg og skabe et netværkscenter, hvor de studerende kunne komme i kontakt med erhvervslivet. På deres kontor i IT-Huset er den ene væg fyldt med billeder fra deres seneste store arrangement ”Coding For Charity”. Over 60 studerende fra forskellige fag deltog en hel lørdag i april måned for at hjælpe lokale humanitære organisationer med at løse konkrete it-problemer. Arrangementet var en stor succes for lokale organisationer som Fairbar og Cyberhus, som fik hjælp. Også de studerende fik meget ud af arrangementet. ”UNITY handler både om at skabe tværfagligt samarbejde mellem de studerende på Katrinebjerg og at give de studerende mulighed for at arbejde med virksomheder og rigtige cases. ”Coding For Charity” var desuden en mulighed for de studerende for at gøre en god gerning. De synes, det er meget at give 200 kr. til Røde Kors om året, men de vil glædeligt sætte en hel lørdag af til at hjælpe andre. De får mere ud af at være med til noget som dette end at donere nogle penge, og som vi ser det, gavner det også organisationerne mere,” siger Tobias Sonne. Han forklarer, at ideen bag ”Coding For Charity” er en tendens man har set i flere år. Programmører og it-studerende bruger deres fritid på at arbejde gratis for gode formål og samtidig lade deres arbejde ligge frit tilgængeligt på nettet. Der er stor prestige, i at være med til at udvikle open source

programmer som folk kan downloade gratis på nettet, og andre programmører kan arbejde videre på. Tobias Sonne betegner fænomenet som en ”neo-hippiebevægelse”. Lasse Chor uddyber: ”Programmering er ikke bare et arbejde, det er også en hobby. Hvor andre spiller fodbold, så er open source-projekter som en slags virtuelt foreningsliv for it-folk. ” Vil lokke hackere til Danmark Ambitionerne er store, når Lasse Chor og Tobias Sonne fortæller om deres fælles projekterer. For deres målsætning med at tage til USA var ikke blot at dele erfaringer og skabe kontakter. ”Vi var både taget derover for at fortælle om vores arrangement og for at lære af deres arrangement. Men derudover er det også vores målsætning at trække Random Hacks of Kindness til Danmark, og de lød meget positive over for det,” siger Lasse Chor. De arbejder lige nu på at udforme planerne til at trække Random Hacks of Kindness til Århus allerede til vinter eller i starten af 2011. Det vil i så fald betyde, at Google, NASA og Microsoft kommer til Århus og udvikler software og itprodukter med et humanitært sigte. ”Det kan hurtigt blive rigtigt stort. Vi kunne samle 60 lokale studerende med tre ugers forberedelse uden vi havde Google og NASA som trækplaster, så det her kunne virkelig blive stort og skabe store resultater,” siger Lasse Chor. 

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

Følger du med ITden? LÆS EN KANDIDAT I IT & BUSINESS PÅ IT-UNIVERSITETET Se film og læs mere på ITU.dk/kandidat

Ansøgningsfrist d. 15. nov.

DELFINEN

TEMA | FREMTIDENS UNIVERSITET

PAKHUSET LUKKER OG SLUKKER

STUDENTERHUSET Tidligere på året begyndte rygterne at svirre, om at Studenterhuset måtte dreje nøglen om. En milliongæld og lave besøgstal har længe presset det visionære samlingspunkt for de århusianske studerende. Nye lokaler og fornyet gåpåmod skaber grobund for optimisme. ORD | VILLADS ANDERSEN

”Vi er her bestemt ikke for at tage livet af nogen.

Vi er her nærmere for at skabe mere liv”, fortæller Studenterhusets direktør Anne Thorø Nielsen entusiastisk, da snakken går på foreningens nye lokaler i De Studerendes Hus på Aarhus Universitet. Indtil for nylig var fremtiden ellers usikker. Dårlig økonomi var ved at tage livet af Studenterhuset, men med en dugfrisk aftale med Universitet i hånden kan både de ansatte, de frivillige og brugerne ånde lettet op: Studenterhuset skifter adresse og overlever. Anne Thorø Nielsen fortæller begejstret om de planer, hun og resten af Studenterhuset har på tegnebrættet. De nye lokaler skal udnyttes. Der skal være et væld af aktiviteter. Studenterhuset skal igen være det faste mødested for de studerende på tværs af studierne. Blandt de mest aktuelle planer er en ugentlig fredagsbar, en daglig cafe og endnu bedre koncerter. De studerende kan se frem til ”et blomstrende Studenterhus”, som Anne Thorø Nielsen udtrykker det. Hun er lettet over, at tingene endelig har løst sig. Studenterhuset kan igen tage hånd om de studerende i stedet for konstant at skulle kæmpe for sin overlevelse. ”Jeg håber, helt personligt, at jeg skal bruge 80 procent mindre tid på at skulle kigge på regnskaber, tal og budgetter og pis og lort og i stedet gå ud og bruge den tid på at finde nogle sponsorer, der vil være med til at betale for nogle fede aktiviteter”, siger Anne Thorø Nielsen.

DELFINEN

Wammen byder op Flytningen er kulminationen på en lang række større og mindre udfordringer. Først på året anmoder hovedbidragsyderen, Århus Kommune, om en evaluering af Studenterhusets aktiviteter. Rapporten taler sit tydelige sprog: Der skal ryddes op i geledderne og økonomien, hvis Studenterhuset skal gå en sikker fremtid i møde. Rapporten anbefaler derfor Århus Kommune at tvinge armen rundt på Studenterhuset og kræve en handlingsplan for foreningens overlevelse og fremtid. I marts dumper Århus’ Borgmester Nikolaj Wammens krav ind ad brevkassen på Studenterhusets gamle adresse ved havnen. Der skal handles.

”Det er rigtig tænkt, det her Studenterhus i Århus. Det er bare for dyrt! Drop erhvervslivet Anne Thorø Nielsen er ikke enig i alle rapportens konklusioner, men hun ved godt, at der skal gøres noget, og at det skal gøres snart: ”Vi har selvfølgelig været klar over, at det ville være vanskeligt at drive det fremadrettet, hvis

ikke vi gjorde et eller andet radikalt. Det er sådan set det, der står i evalueringen: Der er nogle udfordringer, der skal løses, hvis man vil have et studenterhus om et år.” Men hvad skal man gøre? Forfatterne af evalueringsrapporten opstiller fire scenarier, der måske kan hjælpe den nødlidende organisation ud af krisen. Første scenario går ud på, at Studenterhuset dropper erhvervslivet og udelukkende fokuserer på de studerende. Andet scenario ligger sig i forlængelse af det første, men her foreslås det desuden, at organisationen finder nye lokaler. Både første og andet scenario lyder urealistiske i Anne Thorup Nielsens ører. Sagen er nemlig den, at kontakten med erhvervslivet er en vital del af Studenterhusets støtteberettigelse. Intet erhvervsliv, ingen støtte. Tre eller fire? Hverken eller. Med de to første scenarioer fejet af banen, vender Studenterhuset sig mod mulighederne opstillet i de sidste to. I tredje scenario foreslår evalueringen status quo, mens de i det fjerde bebuder en omprioritering af de eksisterende midler. I begge scenarioer anbefaler man, at Studenterhuset beholder sine lokaler på havnen. Så hvad skete der? Studenterhuset valgte at gå en hel femte vej. Tvunget af omstændighederne, kan man sige. Med den skrantende økonomi virkede det

T FLYTTER uhensigtsmæssigt at blive boende i Pakhuset og med en renovering af havnen i sigte, ville man blive nødt til at finde sig i byggerod de næste mange år. Derfor skulle det ske noget helt nyt. Heldigvis havde Aarhus Universitet plads. Selvom pessimistiske røster hævder, at Studenterhuset bliver Universitetshuset, ser Anne Thorø Nielsen ingen problemer i at flytte ind i de tomme lokaler. ”Vi har prøvet at sidde med kort og sagt: Okay, før lå vi sådan her, og så var der så langt. Nu rykker vi herhen, og det viser sig, at vi faktisk rykker tættere på langt de fleste af uddannelsesinstitutionerne”, siger hun. Uddannelsesinstitutionerne har da heller ikke fundet den nye placering på universitetet problematisk. Snarere tværtimod, hvis man spørger Anne Thorø Nielsen. ”Vi var spændt på at se, hvad de andre uddannelsesinstitutioner ville sige til, at vi rykker op på universitetet. De har alle sammen sagt, at hvis det betyder, vi får et levende, stærkt Studenterhus, så er det, de gerne vil”, siger hun. Tillid til de studerende Men nye lokaler gør ikke det hele. Studenterhuset vil også tænke nyt i forhold til deres aktiviteter. Dels fordi de mener, de kan endnu bedre. Dels fordi den negative egenkapital skal vendes til plus. Udgangspunktet er dog det samme: De studerende. Midlet til at få et nyt og forbedret Studenterhus er de hårdarbejde frivillige. Derfor bliver de ansatte nødt til at give de studerende

mere plads til at udfolde sig på. ”Hvis du virkelig skal ud og uddelegere tingene, så er du også nødt til at have tillid til de studerende.” forklarer Anne Thorø Nielsen, mens hun fortæller om de konkrete tiltag, organisationen har på programmet i fremtiden.

”Vi skal ikke gøre det her for pengenes skyld, men for indholdets. Hun ser gerne nogle af de sparede penge brugt på markedsføring og nye initiativer. På Studenterhusets kontor har de ansatte blandt andet talt om et nyt koncept: Fagenes dag. I alt sin enkelthed vil Studenterhuset frit overlade sine lokaler til et fag, der så kan gøre, hvad de vil. På den måde håber de at trække mange og mange forskellige studerende til. Et andet mål er en stor studiefest om måneden. Organisationen vil være bedre til at målrette sine aktiviteter mod de studerende. ”Vi har sat nogle mål op for, hvem vi skal have fat i, og så tilpasser vi vores aktiviteter efter det. Den del af det, har vi helt sikkert tænkt os at gøre noget ved”, siger Anne Thorø Nielsen.

Penge dræber kreativiteten ”Det er sådan lidt en lettelse for os alle samme”, opsummere Anne Thorø Nielsen den foreløbige afslutning på begivenhedernes gang. Det har bestemt ikke været let at være ansat på Studenterhuset de sidste par år. For at få det hele til at løbe rundt har man blandt andet været nødt til at sige farvel til nogle medarbejdere. Det har været svært for direktøren og resten af staben, men nu kan de begynde at se fremad. Anne Thorø Nielsen er ikke et øjeblik i tvivl om, hvorfor de alligevel er kommet helskindet igennem. ”Vi har været i en situation, hvor vi har været nød til at tænke penge, penge, penge. Og det dræber sgu energien, kreativiteten og alt muligt andet, hvis jeg skal være helt ærlig. Det er kun, at vi har nogle super fede frivillige, der ind imellem fortæller os, at de synes, vi er mega seje, der har gjort det umagen værd”, siger hun. Første punkt på Studenterhuset dagsorden efter sommerferien er modtagelsen af de nye studerende. Det skal arrangeres rusfester til den helt store guldmedalje. Det har vist sig at være en større logistisk udfordring, da kantinen, som bliver Studenterhuset nye koncertsal, ikke når at blive færdig til studiestart. Derfor må Anne Thorø Nielsen og de andre ansatte tænke i alternative baner. Måske laver de forskellige lounges, måske vælter de vægge. Det må tiden vise. En ting er sikkert. Studenterhuset er kommet for blive. 

DELFINEN

Kom og oplev den største messe for studerende i Danmark

MESSE FOR STUDERENDE I ÅRHUS

STUDIEMESSE 2010 6.-8. SEPTEMBER

Linie 888: Århus - København

Bestil plads: www.linie888.dk - Tlf. 70 210 888

Trendy computerbags

Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. tlf 86128844 fax 86209102

31/05/10 14:41:47

Mød Mac

SUNDE ØJNE - HELE LIVET

2010-06-24 09:14:18 70_25_Layout 1.pdf 1

20-05-2010 10:37:21

www.aarhussymfoni.dk

Studierabat alle dage

126473 Rubrikann_70x25_OUTL.indd 1

Få gratis koncertbilletter på studiemessen

15/06/10 09.37

Alle studierne giver fuld merit og tæller 30 ETCS-point.

www.kulturstudier.dk

50 kroners billetter til studerende!

Den perfekte studiekammerat

www.djurslandsbank.dk

Studier i Argentina, Ghana, Indien, Nicaragua og Vietnam

DELFINEN

en verden af viden

books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com

www.jysk-rejsebureau.dk • tlf. 70 20 19 15

rubrikannonce.indd 1

Kom og besøg os d 4. på stan Messeplakat 25x70mm.indd 1

Danmarks bedste udvalg af ungdoms- og studenterbilletter til hele verden

Få 6% studierabat på Mac computere

Rejsetid: under 3 timer

Frederiksbjerg Afdeling · Frederiks Allé 43 tlf. 7022 8043 · www.sparoj.dk

www.kino.dk · tlf. 70 13 12 11

Untitled-4 1

18/06/10 8:21:55

DELFINEN

INTERNATIONAL | MUSIC FESTIVALS

Glastonbury Festival

Summertime is Music Time – Music Festivals in Europe It’s summer, exams lie behind us and what better way to spend your time than going to a music festival? Everybody knows Roskilde, so I don’t need to tell you about that. What about the rest of Europe though? What kind of music festivals do places like Poland, Austria, England or Portugal offer? This article wants to investigate that and give you some insights and useful information on how to get there and how much you have to pay. ORD | FANNY FRÖHLICH

Glastonbury Festival, England Place: England, Worthy Farm, Pilton Time: Last week of June, 4 days Prices: 190 pound/1675 DKK (standard ticket), combined coach and festival tickets available Transportation: Flights from CPH to London, coach service from London to festival area http://www.glastonburyfestivals.co.uk/ For those of you, who have some time to spare in

DELFINEN

the end of June, Glastonbury Festival is the place to be. With 45 stages and around 177.000 visitors it is one of the biggest open-air music festivals worldwide. First held in the 1970s, it has its roots in the hippie-era and is by some referred to as the “English Woodstock”. When farmer Michael Eavis founded the festival on a farm in the Southwest of England near Pilton, the ticket cost 1 pound – fresh milk from the farm included. The location hasn’t changed, though the festival has grown considerably in size. Michael Eavis continues to

be the organiser of the festival, but shares that task with other associations such as Greenpeace nowadays. Apart from his share, Eavis donates the profits to charity. The festival derives its name from the city of Glastonbury, which lies nearby and is surrounded by myths – some claim that Glastonbury is identical with Avalon, a mythical place known from the Arthurian legend. If you decide to go to the Glastonbury festival you will be offered a wide range of contemporary popular music including Rock, Folk, World music,

Jazz, Hip hop and Drum ‘n’ Bass. This year’s line-up included artists like Gorillaz, Scissor Sisters, Muse, Jack Johnson, Fatboy Slim, The National, La Roux, Sophie Hunger, Kelis and many many more. You’ll always find a lot of alternative acts and newcomers at this festival.

Heineken Open’er Festival, Poland Place: Gdynia, Poland, Gdynia-Kosakowo Airfield Time: Beginning of July, 4 days Prices: 39 EUR/290 DKK (1 day ticket), 72 EUR/536 DKK (3 day ticket), 88 EUR/656 DKK (4 day ticket) Transportation: Flights from Copenhagen to Gdansk, shuttle service from Gdansk to Gdynia centre, from Gdynia centre shuttle buses to festival area http://www.opener.pl/en/ If you want to take a break from Roskilde festival, try out a cheaper alternative and at the same time experience the north of Poland the Heineken Open’er Festival might be just the right thing. With 7 stages and around 120 artists this festival takes place in Gdynia, a city at the Baltic sea cost. The festival area includes, beside the camp site and a gastronomic zone, an area with NGOs presenting their work, films and performances. The first festival was held in 2002 in Warsaw, but already the following year it was moved to the centre of Gdynia. Since 2006 the festival takes place at the Kosakowo airfield and attracts around 60.000 visitors each day. I’ve been to this festival this year and I can definitely recommend it – the location is well chosen and even though it is not a small festival it still has an intimate character. Being so far up north the sun only sets very late and is up again around four in the morning – not so different from Denmark. This year’s line-up included Pearl Jam, Tricky, Massive Attack, Empire of the Sun, Hot Chip, Skunk Anansie, Matisyahu, Pink Freud and Nas & Damien Marley. Once the festival is done, you could check out the surrounding cities of Gdansk and Sopot – definitely worthwhile a visit.

Vienna Airport to Wien Mitte/Landstraße, U4 from Landstraße to Heiligenstadt, S 40 from Heiligenstadt to St. Pölten Hauptbahnhof, Shuttle bus service to festival area http://www.frequency.at/ (only in German, but the forum has an English section) Austria is well known for its mountains and skiing resorts but why not come to Austria in summertime for a change and check out one of its biggest music festivals? The FM4 Frequency Festival is hosted by the radio station FM4, which offers an alternative music program and is very well liked by many young Austrians. (If you’re interested you can listen to it online http://fm4. orf.at/) Offering contemporary pop music the festival’s focus lies on Indie and alternative music. You’ll also find some Grunge, Electro and Hip Hop. The festival was first held in 2001 in Vienna and from 2002-2008 it took place at the Salzburgring, which is a circular route located in a valley where formula 1 races used to be carried out. During those years, I was a frequent visitor to the festival (do you see the word play ) and let me tell you that scenery with all the surrounding mountains in

this beautiful Austrian countryside was amazing. Unfortunately there were some problems with the location (entire hillsides were gliding and once a bridge collapsed where fortunately no one was seriously harmed), so the festival had to be moved and is now taking place at St.Pölten, a city near Vienna. With Muse, Massive Attack, Die Toten Hosen, Jan Delay and Mumford & Sons I’m seriously considering going there this year – as far as I know tickets are still available.

Boom Festival Place: Portugal, Idanha-a-nova-lake Time: 3rd week of August, 1 week (takes place every two years) Prices: 180 Euro/1341 DKK Transportation: flights from CPH to Lisbon or Madrid, Boom bus service from Lisbon airport (4h) and Madrid airport (6h) to festival areaa http://www.boomfestival.org/boom2010/ The Boom Festival is an “Open Air Psychedelic Goa Trance Extravaganza” as the flyer for the

FM4 Frequency Festival, Austria Place: Austria, Green Park St. Pölten Time: 3rd week of August, 3 days Prices: 129 Euro/961 DKK (3-day ticket incl. Camping), from 69.50/518 to 79.50/592 (1-day ticket) Transportation: flights from CPH to Vienna, S7 from

Heineken Open’er Festival

DELFINEN

INTERNATIONAL | MUSIC FESTIVALS

first edition of the festival in 1997 indicates. The Boom concept aims at an “alternative reality” and is dedicated to “free spirits”. In the organisers’ words: “The aim [of the festival] is to join a huge worldwide family in the present time continuum and in together allowing the Culture, the Love, the Sacred Earth and the Art to melt and mingle and eventually… Boom! We all take one big step together “. The festival is versatile – art for example has many facets: visual art, live art (which comprises performing arts such as Theatre, Dance, Circus and Performance Art), Land Art (where art is produced from natural materials growing from the earth such as wood), paint (ranging from oil painting to digital live painting) and, of course, music. The Boom festival also offers a Healing Area where meditations, sound journeys and therapies are held in a garden environment “to tune us in to physical well-being, mental clarity, spiritual understanding and the development of a sense of compassion.” Boom distinguishes itself when it comes to being conscious about ecology and sustainability. Following 17 sustainability standards that

commit to being environmentally friendly Boom recycles all the water used at the festival on site by a biological treatment system. Furthermore alternative energies are used – since 2008 generators are utilized powered by used vegetable oil. The program ‘Your Oil is Music’ brought to life by the Boom festival wants to educate people about the potential environmental disaster caused by throwing oil down the sink and offers a solution – donate your veggie oil to local municipality or just bring it to Boom. Another aspect where the educational aim of the festival is rendered visible is the section on composting toilets on the Boom website; not only are these kind of toilets (that help to save water) used throughout the festival, the webpage explains how to use them, how they work and a critical section on why compost toilets are a better alternative to water toilets. Recycled materials are used in both production and construction of the festival and waste management is closely followed with an explicit request to the festival goers to take care of the things they bring along. Actually the website goes one step further offering a critique of our modern-day, capitalistic and materialistic society

“Please control your urge to consume! Don’t bring tons of packages, plastics, bottles, napkins and all those things our wasteful culture considers conveniences. These things are just RUBBISH! You don’t need them and they are screwing up our Planet.” The Boom festival has a theme – this year it is water, which is “essential for all dimensions of life”. The various kinds of art pay tribute to this year’s theme throughout the festival, which for the first time is held at a beautiful lakeside scenery. One last aspect I want to point out about this festival is their consciousness about unequal structures – this is why tickets prices are lower for people from developing countries. Additionally, one developing country is chosen each year whose citizens can enter the festival for free, this year it’s the Republic of Chile. So, what are you waiting for? Pack your backpacks, order a festival ticket, get on the plane, the bus or the train and enjoy one of the many music festivals that are taking place this summer in Europe! 

Boom Festival 22

DELFINEN

NYHED! NESCAFÉ ORIGINAL, MERE SMAG FOR FÆRRE PENGE WWW.NESCAFE.DK

DELFINEN

Guide over AU's Datalogi & it + imv / Fredagscaféen (bygn.Bush, imv = stuen, data =1.sal) Features: Ølkruslogen - Bordfodbold

Teologisk / Theos’ bar (Bygn. 1441, lok. 21 + 25) Features: Mulighed for græsk og hebraisk

All e

Historie / Historisk fredagsbar (hjemløs for tiden) Features: Den længste bar

Mø lle va ng s

IT-byen Katrinebjerg IT-huset Katrinebjerg

5795 Zuse 5522 5521 5343 Vannevar 5510 Bush 5344 5365 5520 Benjamin Stibitz 5511 5345 5342 5340

Babbage

Ada

5347

Idræt

Schön

Wiener Parkering

5336

5789

Shannon Innovation Lab

Fin

ad e

Åb

589C

5350

Storcenter Nord Palu

Molekylær Biologi / Die Rote Zone (bygn. 3120, lok. 126) Features: Lækker loungestemning

Ka tri

5128

Codd-M

5126

Hopper Codd-S

Turing

5341

Dreyer

5346

lsi

fo r

5008

Adorno

dan

5114

Marinøkologi

llers

-Mü

5112

5106

Vej

5247

5108

5107

Geofysik

Jens

5109 5104

s Vej esen Bagg

Vestre

Ringga

Statsbib

Gustav

Forskerparken Molekylærbiologi B1 B2

Vej Wieds

B3 1583

1512

1582 P2 P3

1581

Æstetiske Fag

3120

1584 1585

3017

il A are

1514

1580 Kasernescenen

1525

152

str

sV e

1586

1523

Æstetisk/ Kasernebaren (bygn. 1586, lok. den gamle ridehal) Features: Ofte live bands

ge lan ds ga d

1550

Biologi 1540

Ærøga

j Ve

ge l an ds g ad e Lan

DELFINEN

gade unke Ny M

lle -Mü dan

La n

Palu

1530

1533

154

Bispelund

vej

420

Moesgård Allé

Moesgård

Parkering

4233

4236

1:2.500

Mølle

vejen

Matematik / kalkulerbar (bygn. 1530, lok. 202 + 226 ) Features: Udfordrende drikkespil

Fysi

1521

Kaser nebo ulevar den

Fysik / Fysisk Fredagsbar (bygn. 1520, lok. 731) Features: Åben HVER fredag

1520

Matematik

Kemi / @lkymia (bygn. 1516, lok. kemisk kantine) Features: Arnbitter i store mængder

Kemi

1513 151

Etnografi & Antropologi / Fredagsbaren (lok. kantinen) Features: Penisfutteral

4235

421

Fredagsbarer Engelsk / Anglia & Co. (bygn. 1463, lok. 216) Features: Småt men godt!

1414

Aula

1351

1341

1330

1333

1320

Kollegier 1163

1541

1134

Molekylærbiologi

de nkega y Mu

1213

1232 1122

1243

1211

Naturhistorisk Museum 1210

1233

1100 Geologi

1241

1231

1230

1251

06D

1244 1245 1242

Bartholinbygningen 1240 03A

Søauditorierne 1250 1262

Nordisk / LeboNbar (bygn. 1451, lok. 515) Features: Ofte temafester

1252 1253

1235

Anatomi

1266

1267

18B

Retsmedicin

1265 1268 1260 Victor 1264 Albeck-Bygningen 1111 Folkesundhed Venne lys tB ou lev ar d 01E 1610

1234

1101

Steno Museet 1110 1090

h eg Hø

1261

1613

Århus Universitetshospital

Tandlægeskolen

1611

db ul -G

gs er

1612

d Ga

07B

Kollegie- 1310 kontor

1135 1140 1212 Wil helm M 1221 1222 eyers Allé 1223 1130

1141

llé sA ler 1120 øl

1102

rg ve j

09A

1311

Biologi 1220

1131

Tr øj bo

10D

Peter Sabroes Gade

ologi 1540

1535

Biologi

1312

nudsens Vej

1550

1162

1137

t-K

1180

Hols

1313

Bartholins Allé

1536

Carl

1332

1170 Fysik og Astronomi 1150 Klinisk epidemiologi 1532 Zoologi 1534

1322 1331 1321

Statskundskab

Biofysik

1160

Seminarium

Økonomi 1323

Nørrebrogade

1171

1325

1324

Jura 1340

1182

llé sA rm Wo

1516

Med. Biokemi

1530

JCVU

1614

4209

Sygeplejevidenskab/Kollegium 1633

Moesgård

Danmarks Pæd. 1185

1172

1520

Kollegier

1181

1515

1522

Den Sociale

1326

1350

1342

1191

Ole

1514 1525

1343

1190 Universitet

Vej

1511

1327

1411

Niels Jensens

Kemi 1513 1510

Verners Vej

1196 1197

Psykologi

1481-1483

1328

1413

to Vic

Karl 1512

1495

1463

1360 Antikmuseet1412 4 1194 3 l 2 1193 becks ej V 5 1192

1195

1493

1465

1461 J Ve1444 1443 1440 Højskole ens Chr 1420 j . Skous Vej Teologi Konferencecenter Humaniora 1441 og boghandel 1455 1451 Humaniora Nordre Ri nggade 1415 1410 1453

Statsbiblioteket

ds Vej

Randersvej

1431

ad e re Ringg

ie 1445 l 1421 sen

1423 1422

Administrationen

1491

1467

Psykologi / Café Kein Cortex (bygn. 1481, lok. 132) Features: Lots of ladies

Den Sociale Højskole / Den Sociale (bygn.1483) Features: Rundbordshygge

Nobelparken

s in Tå

e ad Universitets- dsg ge ga lan forlaget de ge n Informations1447 a 5177 LStudenternes centret 1442 Stakladen Hus Fr 1448 ed Fredrikshus rik 1430

Idéhistorie & filosofi / HIK aka. Hjerner i kar (lok. 515) Features: Tør, men dyb

4211

Pressens Uddannelsescenter 1674 1675

1672 1671

Europæiske & Inter. Studie / ESIS (bygn. 1422, lok. 329) Features: Salg af pølsebrød

1673

1670

Geologi

Biologi / Fredagsbaren TM (bygn. 1220, lok. 111) Features: Billige Thy-pilsnere

Medicin / Umbilicus aka. navlestreng (bygn. 1161, lok. 115) Features: Gratis udpumpning

Samfundsvidenskabelig / Fredagsbar (bygn. 1320, lok. Foyeren) Features: Campus’ største fredagsbar 27

DELFINEN

KULTUR | INTERVIEW

”Det er jo meget sjovt at gøre det lidt anderledes end man plejer”, prøver jeg. Snedig hyldest til kvinden Efter en lidt pinlig stilhed, som Delfinen bruger på mentalt at slette alle de spørgsmål, der handler om manuskriptet, ender det med at blive Jacob, der starter interviewet. Ham: ”Jeg har faktisk lige set scenografien.” Delfinen takker ham i stilhed. Men bekymrer sig straks om at miste kontrollen over situationen. Ham: ”Det ser rigtig spændende ud. Det er et aflangt betonbasin fyldt med is, der smelter gennem forestillingen. Og så skal der vist være en glasvæg mellem os. Og en økse.” Hende: ”Fedt. Jeg elsker modstand. Så er der noget at arbejde med.”

Chaos Reigns på Aarhus Teater Lars von Triers kontroversielle film Antichrist bliver til århusiansk teater til september. ORD | KASPER LUNDBERG

Lad mig høre til at starte med, hvor er I overhovedet i processen?

Ham: ”Vi er ved minus. Vi har ikke engang set manuskriptet endnu.” (lang pause, Delfinen kigger over på Anne Sofie Espersen, den anden skuespiller i Århus teaters kommende opsætning af ”Antichrist”). Men I skal til den første gennemlæsning om lidt. Hvad tænker I om det? Hende: ”Det ved jeg ikke. Vi aner ikke hvad der skal ske.” Den ovenstående udveksling er ikke nogen god start på et interview. Genlæs eventuelt og forestil dig, at du er den, der stiller spørgsmålene. På det tidspunkt har du en god lang time tilbage til interviewet. Og et kæmpe kamera med mikrofon i hovedet, styret af to überentusiastiske TV3journalister, der er ved at lave en serie om kendte mødre på arbejde. 28

DELFINEN

Du skulle have ventet Delfinen møder de to skuespillere fra Aarhus Teaters kommende opsætning af ”Antichrist”, lige inden den første gennemlæsning. Det vil åbenbart sige første gang Jacob Madsen Kvols og Anne Sofie Espersen mødes med instruktøren og læser manuskriptet i gennem. Jacob Madsen Kvols er i starten af trediverne og meget imødekommende. Han er hurtigst til at svare på de fleste af spørgsmålene, og jeg får fornemmelsen af, at han gerne vil sørge for, at interviewet glider let. Anne Sofie Espersen (ja, det er Lene Espersens søster) er bestemt og karismatisk. Hun svarer først og fremmest, hvis man tiltaler hende direkte, og lægger gerne armene på kors, efter hun har svaret. ”Fie” kalder de hende på teatret. Måske for at få hende til at virke lidt mindre skræmmende. Hun kommer med kaffe, men det virker forkert. Som en general i uniform, der støvsuger. TV3-journalisterne var ikke klar med kameraerne, så Espersen må gå ud igen med kaffen og komme ind på ny. Det var en betingelse for at kunne lave interviewet, at TV3 kunne være med. ”Bare lad som om I ikke har hilst endnu,” siger journalisterne. Efter vi har hilst på den rigtige filmede måde, er det første Espersen siger til mig: ”Du skulle have ventet et par måneder med det her. Det ville give meget bedre mening.” Jeg synker en gang, smiler og nikker.

Delfinen begynder at føle sig til overs i interviewsituationen og beslutter sig for at komme på banen. TV3-journalisterne er allerede faldet hen i en sofa, tilsyneladende ramt af kedsomhed, men for høflige til at gå. Det beroliger Delfinen. Hvor mange gange har I set ”Antichrist” på film? Hende: ”En gang.” Ham: ”Jeg har også kun set den en gang. Fie lånte den til mig, men jeg skulle virkelig tage mig sammen, efter alt det man havde hørt om den.” At den er hypervoldelig og kvindehadsk? Hende: ”Det er den ikke.” Hvad er den ikke? Hende: ”Kvindehadsk. Det er snarere en hyldest til kvinden på Triers egen snedige måde.” Ham: ”Hvordan det?” Hende: ”Ulykken ender med at give hendes seksualitet skylden. Sidst i filmen er der et flashback til scenen, hvor barnet falder ud. Nu ser hun pludselig barnet falde ud, mens de har sex, men hun reagerer ikke, fordi hun er fortabt i sin egen nydelse. Det bliver en kommentar til dæmoniseringen af kvinden og hendes seksualitet.” Ham: ”Tænker du, at nydelsen er mere legal for manden?” Hende: ”Ja, det viser hvilke odds kvindens seksualitet er oppe imod.” Urban Cougar Er I bange for at blive påvirket af filmen? Ham: ”Det er noget med at se på teksten og ikke tænke for meget i filmen.” Hende: ”Jeg har den dybeste respekt for Willem Dafoe og Charlotte Gainsbourgs præstationer. Men det er jo et helt andet udtryk på film. Når jeg tænker på manden og kvinden i ”Antichrist”, tænker jeg på dem, men det bliver helt anderledes,

når vi kommer i gang. Så er man ikke i en forestillingsverden længere, så er man på gulvet.” Ham: ”Ja, så arbejder man bare og prøver ting af.” Hende: ”Jeg har aldrig haft et problem med at blive inspireret. Jeg kan godt skille tingene ad.”

Jacob, jeg kommer til at tænke på at du jo er ret ung i forhold til… Defoe. I filmen. Hvordan vil du leve op til hans autoritet som garvet terapeut? Ham: ”Det har jeg også tænkt på. Det bliver jo unægteligt et.. noget anderledes forhold.” Hende: ”Det kan være, at jeg skal være sådan en urban cougar, der har scoret en ung lækker fyr. Hvem ved, det kan også være at det er pisseligegyldigt med alderen? Det kan være, at det er helt tilfældigt, hvilke skuespillere de har valgt: ’Nå, ham den gamle og hende den unge kunne ikke, så bliver det bare Fie og Jacob’. Jeg ligner alligevel heller ikke en på 36.” Ham: ”Nej, 25! Jeg ligner til gengæld en på 36.” Hvad er teaterstykkets styrke i forhold til filmen” Antichrist”? Ham: ”Det intime. Det er meget fysisk at være i teatret. Det bliver noget andet at være inviteret ind til.” Hende: ”Det bliver meget mere mareridtsagtigt med mennesker af kød og blod. På film er der ligesom et lag, der ikke er der i teatret. En fælles

puls med publikum. De kan jo række ud og røre ved os, hvis de skulle få lyst til det.” Skrækscenariet over dem alle Hvordan tror I, folk vil modtage forestillingen? Ham: ”Jeg tror, at folk kommer til at være meget kritiske.” Hende: ”Det bedste vil være hvis publikum kan abstrahere fra filmen. Da vi lavede ”Et dukkehjem”, og vi talte med journalister, blev vi altid spurgt: ”Hvorfor skal man lave ’Et dukkehjem’ for hundredetyvende gang?” Så bare du nu ikke spørger om, hvorfor man skal lave Antichrist som teater!” Hvorfor skal man lave ”Antichrist” som teater? Hende: ”Fordi det er en universel historie om angst, sorg og natur.” Det lyder som noget, der kunne stå på tavlen i dansktimerne i 6. klasse. Hende: ”Jamen det er rigtigt. ”Antichrist” handler jo om det ultimativt værste. Skrækscenariet over dem alle.” Som er at miste sit barn? Ham: ”Ja. Jeg har selv to børn, og jeg gik længe, efter jeg havde set filmen, og tjekkede, at

vinduerne var lukket rigtigt.” Delfinen kommer i tanker om, at TV3journalisternes program skal handle om Espersens moderrolle og får en anelse. Ganske rigtigt er de vågnet op af snakken om børn, men de optager ikke. Delfinen får lyst til at blive filmet mere. Hvordan er det at skulle arbejde med en historie, der starter med, at et barn falder ud af vinduet, når man selv har børn? Hende: ”Det er den værste frygt overhovedet. Det, der sker når…” TV3-journalisterne bryder ind. Nej, det bliver de nødt til at have på video, det er superrelevant for deres program om moderskab og arbejde. Yes. Delfinen har TV3 snoet om sin lillefinger. Nu skal det bare lyde godt. Nu taler vi jo om en film, der har barnedød som udgangspunkt. Den første scene viser en barnekrop i ultraslow, der falder mod jorden til en arie fra G. F. Händels ”Rinaldo”. Med et sådant udgangspunkt, er det så ikke muligt, at… Journalisterne bryder ind igen og siger, at nu bliver det for langt, og før stillede jeg spørgsmålet så godt og kort, og det er jo også i min egen interesse, at jeg virker præcis, når nu det er til fjernsyn, og det lød noget i retning af: filmen

Tilbuddet gælder 4,4 l popcorn til og med onsdag den 13. oktober 2010 mod forevisning af gyldig biografbillet.

✂ FÅ GRATIS POPCORN i BioCity og Metropol – de studerendes biografer i Århus Vi giver 15 kr. i studierabat hele ugen, mod forevisning af gyldigt studiekort. Aflever denne kupon og få en 4,4 liter popcorn i BioCity eller Metropol i Århus. Bestil billetter på www.kino.dk eller tlf. 70 13 12 11

Skt. Knuds Torv · Århus C

Tordenskjoldsgade 21 · Århus N 29

DELFINEN

KULTUR | INTERVIEW

starter med et barn der dør, og I har selv børn. Delfinen tænker, at det egentlig ikke er et spørgsmål. ”Antichrist” starter med et barn der dør, og I har selv børn? Hende: ”Den altoverskyggende frygt forbundet med at få børn er, at man kan miste dem igen. Det kan man mærke, når man møder et værk som dette. Én ting er jo, om man gør det rigtige, og de skal i terapi alligevel, og man skal sige undskyld, og alt det der, men risikoen for at miste dem er…” Ham: ”Det er jo et helt lille liv, man pludselig har ansvaret for.” Hende: ”Men jeg tror, det bliver godt.”

Inden I går, vil jeg lige nå at spørge jer… Det er et lidt fjollet spørgsmål. Jeg ville lave sådan en minibiografi af jer hver til artiklen, og så tænkte jeg, at det kunne være sjovt, når nu Antichrist handler om frygt, hvis der stod, en eller anden fobi I har? Ham: ”Okay? Jamen, så er jeg måske en lille bitte smule højdeskræk.” Hende: ”Jeg er ikke bange for noget.” Trier-freak Et par timer efter gennemlæsningen mødes Delfinen med instruktøren på ”Antichrist”. Annika Silkeberg er en lille mørkhåret kvinde, der til at begynde med smiler mere, end hun taler. Hun kan ikke finde rundt på teatret, da hun lige er blevet ansat som husinstruktør, og vi bruger de første 5 minutter af den halve time til rådighed på at bevæge os fra etage til etage. Delfinen prøver at udnytte tiden: Hvordan gik gennemlæsningen?

Anne Sofie Espersen Skal spille kvinden i ”Antichrist”. Har medvirket i en lang række spillefilm, serier og teateropsætninger. Senest Aarhus Teaters opsætning af ”Et dukkehjem”. Er ikke bange for noget.

Hvad bliver godt? Hende: ”At finde ud af, at selv det værste, nytter det ikke at være bange for. Det er jo barnets død, der gør, at helvede bryder løs i historien, og det er jo et mareridt. Men det smukke er, at Trier lader det være så stort. Det er ikke interessant, alt det der sker i terapien. Det løser ingenting.” Ham: ”Manden prøver at få kontrol over situation, og får hende til at gå ind i sorgen. Han reagerer slet ikke selv, han projicerer bare det hele over på hende.” Hende: ”Hun trækker ham længere og længere ind i det, og han får advarslen fra dyrene om, at der er en, der skal dø. Men måske er det kontrollen og ordenen, der skal dø. Trangen til at forstå det hele. Chaos Reigns, ikke?” Ham: ”Der er så mange symboler, det er svært at finde ud af, hvad det helt skal betyde. Men det vigtigste er at finde ud af, at det ikke gør noget, at man ikke forstår det.”

DELFINEN

Hun trækker bare på skuldrene og smiler et besynderligt smil som viser sig at betyde ”Jeg har ikke sovet i tre døgn. Vær sød ikke at stille alt for åbne spørgsmål”. Efter at have brugt de næste fem minutter på at sidde fast i en lagerelevator finder vi en halvmørk foyer med en hård sofa, uden for de øverste publikumsrækker ved teatrets store scene. Silkeberg forklarer, at hun har været vågen de sidste tre døgn og arbejdet på manuskriptet til teaterstykket. ”Det er jo vanvittigt. Jeg skal lave måske verdens bedste instruktørs måske bedste film som teater.” Hvad gør Trier til verdens bedste instruktør? ”Hans fornemmelse for form. For hver film har han rykket grænserne for, hvad filmmediet kan. Men det er også noget personligt. Jeg har altid følt mig tæt forbundet til Trier. Jeg føler en lignende kønsmæssig dobbelthed hos ham som hos mig selv.” Kønsmæssig dobbelthed? ”Ja, jeg opfatter Trier som en blanding mellem mand og kvinde, og sådan ser jeg også mig selv. Han er kontroversiel, og jeg har altid tænkt, at han ser sig selv i sine kvindelige figurer.” ”Jeg prøver at forvirre dig” Betyder det så noget, at filmen er lavet af en mand og teaterstykket af en kvinde? ”Kun at det bliver sværere at kaste den samme kritik efter mig, som er blevet kastet på ham. Jeg tænker på ”Antichrist” som en kamp mellem hovedpersonerne og inde i dem. Mellem noget sadistisk og noget masochistisk. De bliver besat af at straffe hinanden.”

Jacob Madsen Kvols Skal spille manden i ”Antichrist”. Har været en del af Aarhus Teaters faste ensemble siden han blev uddannet fra Skuespillerskolen i 2007. Har senest medvirket i opsætningerne ”Noras sønner” og ”Bob Dylan teaterkoncert”. Er en lille smule højdeskræk.

Er det da noget kønsspecifikt, det masochistiske og det sadistiske? ”Nej? Hvorfor skulle det være det?” Øh, det ved jeg ikke, jeg prøver bare at forstå, hvad du siger. Jeg spurgte ind til det, du sagde om kønsmæssig dobbelthed, og så gik du selv over til at snakke om sadisme og masochisme? ”Haha, jeg prøver at forvirre dig, så du ikke kan bruge svarene!” Det var da ikke så pænt. Men det har ikke med køn at gøre så? ”Allerlængst ude har det måske nok. Volden i historien er jo motiveret af, at hun hader både hans køn og sit eget køn så meget, at hun forvrænger sit eget minde om barnets død.” Er det så kernespørgsmålet i filmen? Hvilket flashback der er det gældende. Om hun så barnet falde ud eller ej? ”Nej, det kan man ikke sige. Det er jo i virkeligheden ikke så vigtigt. Trier er jo smart. Han laver altid et eller andet trick i sine film, som alle snakker om. I ”Dogville” var det kridtstregerne, i ”Antichrist” er det måske spørgsmålet om, hvorvidt hun har set barnet falde ud eller ej. Trier laver en afledning, så alle kigger et sted hen, så han kan være i fred med sit arbejde i et andet hjørne.” En ræv du ikke kan grine af Hvad er kernespørgsmålet for dig i forhold til teaterversionen?

Træt

af pasta og

”En del af det er et formmæssigt spørgsmål. Det er en mulighed for at undersøge teatret for dets styrker og svagheder i forhold til filmen. Det er også noget af det interessante i forhold til, at det er så ny en film, at man vil kunne huske den, når man ser teaterstykket.” Hvad bliver så den største forandring fra film til teater? ”At vi kun er i et rum. Vi skal udnytte det som teatret kan, det at være her og nu. I princippet kan man røre skuespillerne, hvis man vil, og man kan ikke lige gå ud og hente popcorn. I film vælger man ligesom, om man vil være sammen med dem på lærredet. I teatret er man sammen.” For mig at se er den største udfordring, at meget af det særlige ved ”Antichrist” er specifikt filmisk. Horror er jo især en filmgenre og mange af de ting, der har gjort størst indtryk på folk, er meget filmiske. Jeg tænker især på de blodige special effects, babyen der falder i ultra-slowmotion og ræven, der taler. Hvordan vil du forløse alle de filmelementer i en teaterversion?

keTchup? Få 2 billette r til biograf en!

”Ved ikke at lave dem.” Det var et meget kort svar til et langt spørgsmål. Kan du ikke sige noget mere? ”Okay, der kommer en ræv, der taler. Men denne her kan du ikke grine af.” Kan du sige noget mere om ræven? ”Nej. Jeg er nødt til at prøve mig frem først for at finde ud af, om jeg har ret.” Tænker du nogensinde på, at det måske er lidt af en satsning at vælge ”Antichrist” som det første stykke at instruere på Aarhus Teater? ”Selvfølgelig. Hele tiden. Jeg er rædselsslagen. Jeg har ikke sovet de sidste tre nætter, fordi jeg bare har siddet med manuskriptet og skrevet og skrevet og tænkt og tænkt.” Apropos rædselsslagen. Har du så en eller anden fobi? ”Jeg ekstremt bange for alt. Jeg er bange hele tiden. Jeg kigger mig konstant over skulderen.” Hvad er du bange for lige nu? ”At jeg kommer for sent til mit næste møde, og at de andre bliver sure.” Annika Silkeberg forsvinder og efterlader Delfinen en anelse tænksom. Måske blev artiklen noget rod. Kaos, nærmest. Det havde været rart med en ræv til at advare Delfinen.

- så kom ind til os! Book et møde og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi. Vi kvitterer med to biografbilletter. Find din afdeling på sparkron.dk/uddannelse

Antichrist har premiere på Aarhus Teater 17. september

DELFINEN

KULTUR | ANMELDELSER

BØGER

TEATER

Louise Bach: Standpunkt

Teaterkoncert Bob Dylan

Forlaget Nulpunkt, 2010, 198 sider.

Aarhus Teater 20. august – 11. September

Louise Bach rammer plet i sit portræt af den senmoderne provins med en uundværlig detaljerigdom, der tager udgangspunkt i ungdommens kaotiske rus og de håbløse drømme, men fremstillingen mangler at tage hånd om læserens empati med protagonisten. Louise Bach har sammen med Kaare Bergh tidligere udgivet en desværre glemt men smukt medrivende digtsamling Emergen fra 2007, som samler på så stærke stemningsbilleder, at læseren føler sig ganske lille i forhold til. Louise Bach har forladt det patosfyldte stemningsunivers i ungdomsromanen Standpunkt, om end Bachs poetiske stemme dukker op glimtvis. I ungdomsromanen Standpunkt følger læseren en ung kvinde, Luna, som flygter fra mindet om sin afdøde mor. Hun flytter væk fra sin forsørger, Britta, og ind på Randers Kollegiegård, hvor hun svælger i andre skæve eksistenser, som på sin vis både skaber og destruerer hende. Luna er en typisk opmærksomhedskrævende ung kvinde, der føler sig utilpas i verdenen, maskerer sig i vredt tøj og og vred make-up. Hun stræber efter at være atypisk men kan ikke undgå at blive til sin egen kliché. Og det er netop her, at læserens mangel for empati for karakteren Luna tager sin spæde begyndelse. Det er næsten umuligt at følge Lunas tanker og handlinger, og der er ingen medfølelse i selv de scener, hvor Bach forsøger at fremstille en skrøbelig lille pige, der kaster sig magtesløst ud i ensomheden, hvor selvmordstanker konstant er på dagsordenen, samtidig med at fremstillingen hensynsløst springer ud og ind af karakteren Luna.

DELFINEN

På trods af en usammenhængende karakterskabelse, er ”Standpunkt” ikke uværdig at notere ned. Bogens forlag reklamerer romanen for at være særligt relevant i forhold til det klassiske klasseskel med fokus på underklassen og dens betingelser i Danmark, men bogens skinnende perler er snarere Louise Bachs fremstilling af ungdomsgenerationens ublu for sproget, nostalgien og den underliggende besættelse af tøj, make-up, bestemt musiksmag, drenge og sex. Det tidstypiske i bogen er detaljerigt og fint frembragt for læseren, men man efterlades med en ligegyldig følelse over for den stærkt narcissistiske protagonist. Bogen er en ophobning af ensomhed, som bliver udskudt på alle tænkelige måder, og det bliver kedeligt i længden. Gitte Van Le

Med premiere d.12. maj 2010 løb Nicolaj Cederholms fortolkning af et nøje sangvalg fra Bob Dylans lyriske univers af stablen. Med hjælp fra et dygtigt orkester, de medvirkende på scenen og musikalsk arrangement af brødrene Jens og Peter Hellemann. Et forstørret dukkehus ridser rammerne op for en forestilling, der undervejs rummer alle Dylans ånder. Den politiske, den poetiske, den kærlige, den krigeriske. Det hele gjort med en stemningsfuld, dramatisk og til tider alvorlig scenografi, der ved hjælp af belysning, kostumer og koreografi fuldender universet og får lyrikken til at fremstå tydelig og respektfuld overfor kunstneren selv. Med en besætning bestående af bl.a. den kække og scenevante Ole Testrup var forestillingen på forhånd sikret en vellidt modtagelse af de folkelige teatergængere. Og ja, han er charmerende og dygtig, selv når han synger. En anden folkelig skikkelse, der dog fik undertegnede til at krumme tæer, var den Meatloaf-inspirerede Bjørn Fjæstad fra teaterrockbandet Baal. Hans stil er storladen og dyster, men manden manglede kant i forhold til resten af holdet. Ulla Henningsen var heller ikke til at tage fejl af – en teatralsk Patti Smith med et stort bagkatalog i teaterverdenen. Forestillingens sensuelle afdeling, som var styret af Liv Lykke og Claus Hempler, gav hele forestilling en moderne nutidig feel, med Hemplers cool cat-attitude og overlegende talent og Lykkes lillepigede, til tider krukkede, men dog insisterende og prangende stemme. Forestillingen er montageopdelt i små historier,

FILM

Christopher Nolan: Inception Biocity og CinemaxX hvilket giver god plads og opmærksomhed til hver sang. Teaterkoncerten bærer præg af en stor professionalisme og forståelse for Dylans univers, hvilket både arrangementerne og fremførelserne fremviser, og der er derfor ikke brug for den sammenhængende historie, som man kender fra det mere episke teater. Ann Line Thode

Inception er en af den slags film, man på forhånd tilgiver hvad som helst, fordi den er klogere end en selv. I første scene vasker Leonardo DiCaprios karakter op på en strand, og der bliver hurtigt klippet videre til en sær snurretop og en gammel asiatisk udseende mand, der formulerer sig yderst mystisk angående tid og rum. På det tidspunkt har seeren indset, at de næste godt to timer kommer til at gå med at holde tungen lige i munden. Problemet er, at det til sidst betaler sig at holde tungen lige i munden. Af en film om drømme at være, giver alle filmens elementer lidt for god mening. Om end først til sidst, selvfølgelig. DiCaprio spiller Dominic Cobb, en falleret såkaldt extractor, der ved hjælp af hemmelig teknologi kan bevæge sig ind i folks drømme og stjæle oplysninger. Han bliver hyret til et sidste job, der er farligere og sværere end noget, nogen nogensinde har gjort for nogen. Det meste af filmen udspiller sig derefter som en heist-movie – i drømmeterræn. Det giver anledning til en del hjernevridende effekter - byer der kan vendes på hovedet, vægtløse nævekampe og drømme inden i drømme med forskellige tidsforløb. Christopher Nolans film er desværre ikke det søvnfilosofiske mindfuck, man kunne have håbet

på, fordi alt så manisk skal gå op og give mening. Filmmæssigt er klipningen og kamerakontrollen velkendt og tryg, og logikken på drømmeniveau er… almindelig. Nok er film den kunstform, der i sig selv minder mest om vores drømme, men filmen fortaber sig ind i mellem i gumpetunge forklarende replikker og halvkedelige actionscener, der antyder, at alle James Bond-film må foregå i det dybeste lag af vores kollektivt underbevidste. Inception bliver drømmefilm på actionpræmisser og ikke omvendt. Men det er tilgivet på forhånd. Inception er en goddamn sexet actionfilm, selv hvis den ikke er så meget andet. Kasper Lundberg

DELFINEN

KULTUR | ANMELDELSER

MUSIK

Allo Darlin’: Allo Darlin’

Arcade Fire: The Suburbs

Fortuna Pop Records

Universal

Allo Darlin’s debutalbum er en appetitlig omgang indiepop med ukulelestrejf og en sødme og uskyldighed, der med et glimt i øjet gennemtrænger både lydbilledet og tekstuniverset. Der citeres Johnny Cash over køkkenvasken på ”Heartbeat Chili”, Cindy Lauper lurer i baggrunden på My Heart Is A Drummer, og Woody Allen og Ingmar Bergman trækkes ind fra sidelinjen i et forsøg på at finde ud af, hvordan parforhold fungerer på ”Woody Allen” – med delkonklusionen ”though (...) sometimes it gets bad, it never gets Bergman-bad”. Heldigvis! Albummet lægger ud med up-tempo duetten ”Dreaming”, der klart indikerer tonen for resten af albummet. Det er melankolsk-nostalgisk lykke, der kredser om verden og kærligheden, som med ældre briller synes mere enkel, men i situationen var det største og mest komplicerede. Herefter følger den feststemte ”The Polaroid Song”, der med glad guitar sender kroppen – stykke for stykke – på rytmetogt. Det samme gør sig gældende på ”Kiss Your Lips”, hvor det indledningsvist spinkle lydbillede folder en smittende og glædesfremkaldende popsang ud – endda med et moment af fællessang og Ba-bah-kor. Allo Darlin’ skifter albummet igennem mellem de mere festlige, nostalgisk-glade sange og de fine ballader på ganske elegant vis. ”Heartbeat Chili” er en fin lille nedbarberet kærlighedssang med hakkede løg, der hurtigt charmerer sig ind på lytteren. Den mere æteriske ”Let’s Go Swimming” lyder som den perfekte sommeraften, man havde for fem år siden og stadig tænker afsavnslykkeligt på. Nummeret skiller sig ud fra de øvrige sange i

DELFINEN

kraft af, at den på intet tidspunkt tilkendegiver den underspillede flabethed, der ellers kendertegner det meste af Allo Darlin’. Ikke desto mindre formår bandet ubesværet at lade den glide over i den Cindy Lauperesque ”My Heart Is A Drummer”, som sætter et fint punktum for albummets mere uptempo del. Outroen ”What Will Be Will Be” ligger på et jævnt niveau i forhold til albummet og runder det af med et let smilende og melankolsk hjertesuk. Der er charme fra a til å på Allo Darlin’s debut, der ikke prøver at gøre sig til andet end, den er: en charmerende indiepopplade. Der holdes generelt et højt niveau på den melodiøse front. Der er ingen uudgrundelige dybder, men den skævtsmilende uskyldighed, nostalgimelankoli og glæde har så absolut sin udgivelsesberettigelse. Vibe Kiil

De fleste af os kender forstæderne. Et dødkedeligt, jantelovspræget land hvor drømme og kreativitet kvæles af borgerlige forventninger og forpligtelser. I dette miljø er mange af os vokset op – det gælder også medlemmerne i Arcade Fire. På septettens tredje album er de pubertære forstadsoplevelser den overordnede ramme. Og selvom Arcade Fire med The Suburbs er gået nye og uventede veje rent musikalsk, så er pladen en helstøbt og indtagende sag. Den barokke og storladne lyd, der var kendetegnende for Arcade Fires forrige album, Neon Bible, er på The Suburbs erstattet af en mere poppet, amerikaniseret lyd. Orglet spiller en mindre rolle end tidligere, mens guitaren har fået en mere dominerende plads. Numre som ”The Suburbs” og ”Ready to Start” minder eksempelvis om indie-navne som Belle and Sebastian og Phoenix. Arcade Fire har selv udtalt, at de var stærkt inspireret af Depeche Mode i udfærdigelsen af deres nye album. Det kan høres på nummeret ”Sprawl II (Mountains Beyond Mountains)”, som er en vellykket øvelse udi synth-poppen. Og selvom albummet trækker i mange forskellige stilistiske retninger, danner det alligevel en helhed. En helhed bundet sammen af den konceptuelle ramme. Fortællingerne fra forstæderne er dragende. Arcade Fire tager os med tilbage til pubertetens gyldne korridorer - en både smertefuld og

TIDSSKRIFT

Det Ny Clarté nr. 14 Tidsskrift, juni 2010, 50 kr. i løssalg

glædesfyldt rejse tilbage til en tid der var helt anderledes. På sin vis fortsættes temaet fra Neon Bible blot med den forskel, at utrygheden og bekymringen for fremtiden er erstattet af et tilbageskuende blik, der fungerer som en bekymret kommentar til nutiden. På trods af de nye musikalske udskejelser, lyder The Suburbs umiskendeligt som Arcade Fire. Win Butlers distinkte vokal klæder smukt de forskellige genrer, der er i brug, og den store variation på pladen skaber et mere lyttervenligt og paradoksalt nok også mere langtidsholdbart album. Jeppe Knudsen

Tidsskriftet Det Ny Clarté har siden 2006 hævdet at give sine læsere et indblik i, hvad der sker på det, redaktionen selv kalder ”den tænkende venstrefløj”. Det er i bedste fald lykkedes med noget varierende held. Det største problem har utvivlsomt været, at bladet, foruden indsigtsfulde bidrag fra danske og udenlandske akademikere mv., også har lagt spalteplads til nogle af de mest reaktionære elementer på den danske venstrefløj – først og fremmest i skikkelse af folk fra det stalinistiske lilleputparti Arbejderpartiet Kommunisterne, som i øvrigt stadig har en repræsentant i redaktionen. Selvom det ikke i praksis har ført til sidelange besyngelser af Sovjetkommunismen, burde man ærligt talt overveje sine sengekammerater bedre, hvis det med en tænksom venstrefløj skal tages for pålydende. I den mere prosaiske ende har tidsskriftet længe været skæmmet af en ikkeeksisterende korrekturlæsning og et sløset layout. Heldigvis har man inviteret en bedre layouter (og øjensynligt ditto korrekturlæser) om bord i nr. 14, der på mange måder er et fint nummer. Temaet er ’økonomi’, og de tre temaartikler må nok siges at være af svingende kvalitet, om end de hver især er momentvist interessante. Karen Helveg Petersens artikel om ”Venstrefløjens politiske økonomi i krisens anden fase” giver en god beskrivelse af eurosamarbejdets genvordigheder, men burde have været gjort mere pædagogisk i redigeringsfasen – den forudsætter et ganske godt kendskab til makroøkonomisk lingo hos sin læser, som selv mange universitetsstuderende næppe kan honorere. Omvendt emmer Andrew Gavin Marshells artikel om ”middelklassens forarmelse”

med sin arbejderistiske kradsbørstighed ikke af økonomisk dybde. Den økonomiske krise udlægges som ”klassekrigsførelse” (bl.a. bakket op af et spinkelt citat fra milliardæren Warren Buffet fra 2006 – dvs. før finanskrisen), hvorved en global ”superklasse” forsøger at udrydde middelklassen. Ét er dog at anmærke det forrykte i, at krisens hovedmænd hastigt reddes af staterne, mens sociale ydelser, pensionsalder etc. beskæres; noget andet er at hævde, at krisen er et intenderet udslag af superklassens kamp for mere ulighed, som Marshell indikerer. Ser man på Lehman Brothers - den store finanskoncern, som den amerikanske stat lod falde - har de onde kapitalister i givet fald løbet en vis risiko. Artiklen påpeger rigtigt, at de udviklede lande risikerer at blive underlagt økonomiske saneringsprogrammer, der minder om dem, IMF har trumfet igennem i udviklingslandene; men da politik i Marshells optik kun er en funktion af kapitalen, bliver analysen konspiratorisk. Til nummerets mest interessante indslag hører en artikel om det sydafrikanske politis institutionaliserede brug af vold og et interview om FBIs mord på Black Panther-lederen Fred Hampton. Desuden leverer den altid læseværdige Gert Sørensen, lektor i romansk, en situationsbeskrivelse af Italiens politiske misere, som dog med fordel kunne være længere. Det Ny Clarté nr. 14 er som vanligt en blandet landhandel, men denne gang er der dog kommet lidt mere orden på hylderne. Niklas Steffensen Hessel

DELFINEN

KULTUR | ARTIKEL

HVORFOR FLYGTE KULTUR OG UD I N Vi smider om os med vendinger, som inddrager begrebet ”kultur” og ”natur”, men hvad mener Hr. Jensen egentlig, når han bedyrer sin begejstring for et bestemt kulturområde eller en naturoplevelse? Det kan den tyske filosof Theodor Adorno måske give et svar på. ORD | GITTE VAN LE

Hvad sker der med os i dezen-øjeblikke, hvor

vi dvæler ved storslåede panoramabilleder af naturen? Hvorfor findes der unge, som stræber efter et green card til USA for at få lov til udleve Henry Thoreaus Walden-manifester fra 1854? Hvorfor overhovedet følge den gamle amerikaners drøm om oplysning og selvrefleksion i naturen, når filminstruktør Sean Penns dramafilmatisering Into the Wild tydeligt viser moralen: at det moderne

menneske ikke længere er skabt til at kunne leve det primitive liv i naturen, og det uanset hvor stor en vilje, der driver projektet. Henry Thoreaus Waldenhar bibel-status, når det gælder civilisationskritik, nostalgi og overlevelse i naturen. Ralph WaldoEmerson var Henry Thoreaus følgesvend i de transcendentalistiske idéer, men de to bliver ofte adskilt som henholdsvis teoretikeren og praktikeren, for mens Emerson prædikede

om at transcendere hverdagen gennem naturen, bosatte Thoreau sig alene i en lille hytte ved Walden-sø, ind i naturen og væk fra mennesker og by. Thoreaus ”transcendens” gennem naturen varede i to år, før han vendte tilbage til Concord i Massachusetts . Formålet var ikke at tilbringe resten af livet i den vilde natur, men at oparbejde evnen til at reflektere over civilisationen udefra. Det kritiske spørgsmål er: hvad flygter vi fra? En halvglemt herre fra det højtflyvende intellektuelle parnas Theodor Adorno har isit murstensværk (som aldrig blev færdiggjort) Æstetisk Teorigivet et spidsformuleret bud på, hvad der sker med os individer, når vi vandrer ud i naturen for at dvæle ved det skønne i naturen, og hvorfor vi overhovedet gør det. Længslen efter det førkulturelle Adornotager udgangspunkt i kulturlandskabet som et eksempel på voresambivalente forhold til naturen. Kulturlandskabet repræsenterer for eksempel historiske monumenter som Ægyptens pyramider, bevarede landsbyer omringet af bjergkæder og lignende. Kulturlandskabet er menneskeskabt, men integrationen af naturen viser sig typisk ved, at man placerer sig i et ’naturskønt’ område. Det særegne (æstetiske) ved kulturlandskaberne er, at de symboliserer erindringen om historie, der efterlader en nostalgi efter fortiden. Nostalgi er tæt forbundet med en længsel, og ifølge Adorno - og her kommer den interessante pointe - længes vi efter fortidens før-kulturelle tilstand. Adorno formulerer sin kritik som følgende: ”Så længe det utilitaristisk forkrøblede fremskridt udøver sin vold mod jordens overflade, lader sansningen sig, trods alle beviser på det modsatte, ikke helt overbevise om at det tilbageliggende, det som lå før udviklingen, ikke var bedre og mere humant.”

Fra filmen Into the Wild med EmileHirsch i hovedrollen. Filmen bygger på Christopher McCandless’ virkelige flugt fra civilisationen.

DELFINEN

29. auGuSt & 20. SepteMBer

BliXeN

Storyteller Farm

TER VI FRA NATUR?

»i am a storyteller« Fortællerglæden sprudler i munden på rune Green og andre historiefortællere og dig?...BliXen er inspireret af det legendariske “the Moth Storytellers” i NY.

30. auGuSt

I det ovenstående citat indgår en kritik af det moderne samfund, som ifølge Adorno styres af kapitalismens maksimeringsprincip og alt, hvad der hører til. Nostalgien efter fortiden, når vi vandrer ud og sanser det naturskønne, er altså foranlediget af presset fra det moderne samfunds utilitarisme. Bevaringen af kulturlandskabet giver en slags tilfredsstillelse – en tilfredsstillelse af en længsel mod fortiden, hvor vi får lov til at sanse friheden udenfor civilisationen. Vi mennesker konstruerer altså billedet af en natur, der er ’ubundet af historien’, det vil sige, at tid og rum suspenderes, samtidig med at den virker fjern fra den samfundsmæssige virkelighed, som vi reelt befinder os i. Længslen efter en illusion Konstruktionen af det naturskønne bliver således en abstraktion fra virkeligheden, og ifølge Adorno bliver det altså længslen efter frihed, denherredømmefri tilstand. Adorno gør dog flere gange opmærksom på, at den herredømmefri tilstand, hvor friheden hersker, er en illusion og blot en forestilling. Det er netop vores afmagt over for det bestående kapitalistiske moderne samfund, som resulterer i en længsel efter vores ’fortid’ i naturen. Umiddelbart ville man hævde, at natur og kultur var hinandens modsætninger, men kulturen (kultiveringsprocessen af mennesket) betyder også, at dén skønhed, som mennesket sanser i naturen, ikke kan ske uden kulturen som herre. Ønsket om at vende tilbage til det før-kulturelle landskab er ren forestilling, som bunder i menneskets begyndende kvalme af det presserende moderne samfund. Reelt har den førkulturelle tilstand, som vi forestiller det, aldrig eksisteret, for det virkelige førkulturelle truer menneskets egen eksistens. Det ambivalente forhold til naturen består i vores bevidsthed om, at vi er en del af det samfundsmæssige herredømme over naturen. Det er jo hele vores kultiveringsproces, som er nødvendig for menneskets overlevelse, men samtidig længes vi efter en herredømmefri tilstand, som vi forestilleros findes i naturen - dét, som vi kalder den skønne natur. 

SChwaNzeN SäNGer kNaBeN N, tONeN er pæ! MeN uterliG

Berømt og berygtet for deres politisk ukorrekte sangtekster og mageløse motown. kulørt underholdning for alle! Henry Thoreau (18171862), transcendentalist, samfundskritiker. Udgivet blandt andet essayet Civil Disobedience (1849) og bogen Walden (1854).

the JiMMY COrriGaN 31. auGuSt 1. SepteMBer live eXperieNCe

kulttegneserien ‘Jimmy Corrigan - the Smartest kid On earth’ oversat til musik. en unik koncertoplevelse med ung dansk kvartet, hvor musik og billeder smelter sammen. På billedet ses Adorno forest til højre. Theodor Adorno (1903-1969) var med i den første generation af den kritiske Frankfurterskole. Har skrevet Oplysningens Dialektik – en fagmonument i kritisk teori – med Max Horkheimer. Frankfurterskolen er en betegnelse for retninger inden for nymarxistisk kultur-, sociologi-, og samfundsteori i det 20. århundrede. Kritisk teori er et centralt begreb for skolens samfundskritikere, som blandt andre inkluderede Max Horkheimer, Herbert Marcuse og Walter Benjamin.

2. - 3. SepteMBer

YaNNiS pappaS ekte StaNd up dir NYC! N Fra BrOOklY en af tidens hotteste amerikanske komikere. Yannis pappas har optrådt i en lang række amerikanske tv-shows, og hans elskede og kontroversielle karakter ”Mr. panos” er en blockbuster på internettet.

Billetter: 8620 2699 // www.katapult.dk 37

DELFINEN

KULTUR | ARTIKEL

FILMLAB AARHUS

SMÅ FILM FINDER NYE VEJE

Århus Festuge præsenterer Filmlab Aarhus – en filmfestival, der i år tager de første skridt i sin søgen efter nye historier i anderledes produktionsformer. ORD | METTE ENGELBRECHT ROHDE, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER VED ÅRHUS FESTUGE

Utraditionelle filmopskrifter bliver afprøvet, den

nyeste teknologi anvendt og anderledes tilgange til finansiering og manuskriptforfatning bliver taget i brug, når Århus Festuge i samarbejde med dokumentarfilm-festivalen CPH:DOX introducerer den nye filmfestival Filmlab Aarhus. Filmlab Aarhus både kan og tør bevæge sig ud, hvor produktionsformer og tilskuere udfordres, og hvor det eksperimenterende og uforudsigelige skaber mulighed for helt enestående oplevelser. Med ønsket om at udfordre traditioner og forventninger præsenterer Filmlab Aarhus et program med bl.a. tankevækkende dokumentarfilm og eksperimenterende kortfilm. Historier fra Periferien Den danske filminstruktør Nikolaj Bendix Skyum Larsen har udstyret udvalgte unge fra Gellerup og Paris-forstaden Saint Denis med små flipkameraer og bedt dem optage historier fra deres hverdag i ghettoerne. Efterfølgende er optagelserne klippet sammen til to tankevækkende dokumentarfilm om livet set fra ghetto-beboernes øjne. Nye Århushistorier ’Århushistorier’ er en serie af eksperimenterende kortfilm, som er optaget over 24 timer og benytter nykomponerede musikværker som poetiske filmmanuskripter. Under filmfestivalen vises fem

helt nye film med musikere og instruktører som Band Ane, Rune T. Kidde, Anders Berthelsen, Jo Nesbø, Josh Rouse og Søren Kragh-Jacobsen, ligesom det er muligt at opleve de fem produktioner fra 2009. The Democratic Set Menneskets demokratiske ret til at blive set og hørt udforskes i ’The Democratic Set’ – et film- og teaterkoncept, hvor det australske teaterkompagni Back to Back Theatre med en trækasse som filmstudie og i samarbejde med udvalgte Festugegæster skaber en serie af korte teaterforestillinger. Efterfølgende klippes forestillingerne sammen til en kavalkade af små portrætter, og resultatet er en hidtil uset og opsigtsvækkende filmoplevelse, som vises løbende i Øst for Paradis’ foyerområde under filmfestivalen. DOX:LAB Under Filmlab Aarhus-festivalen kan du også opleve verdenspremieren på de første 12 DOX:LAB-film, som præsenteres i samarbejde med den internationale kunstfestival My World IMAGES. DOX:LAB et internationalt talentudviklingsprogram, hvor 12 instruktører fra en række udviklingslande er sat sammen med 12 nordiske kolleger for at producere de 12 film, som nu for første gang kan opleves under Festugen. 



ÅRHUS FESTUGE FINDER I ÅR STED FRA 27. AUG.-5. SEPT.



FIND DET DETALJEREDE PROGRAM FOR FILMLAB AARHUS PÅ FILMLAB.DK



FÅ OVERBLIK OVER FESTUGENS MANGE ARRANGEMENTER PÅ AARHUS FESTUGE.DK



KUNSTBIOGRAFEN ØST FOR PARADIS UDGØR RAMMERNE FOR ÅRHUS FESTUGES FILM FESTIVAL, SOM VARER FRA DEN 30. AUGUST-1. SEPTEMBER.

DELFINEN

KULTURKALENDEREN_SEPTEMBER 2010 ELUSIVE RETURN TO IMAGES, fotoudstilling Kunstneren Nata Pirskalava (Georgien) præsenterer billeder, som forsøger at undgå vores forudfattede holdninger ved at kunne tale for sig selv. Hvordan sådan et projekt kan realiseres kan besigtiges på et af Skandinaviens ældste fotogallerier, Galleri Image. Fernisering finder sted fredag d. 27. august, og seminar d. 28. august kl. 14: Diskussion med kunstneren Nata Pirskalava, kurator og direktør for Raw Material Company, Koyo Kouoh (Senegal) samt kurator Charlotte Bagger Brandt (Danmark). Gratis. Galleri Image, Vestergade 29, Århus, fra. d. 27. august – 3. oktober. OMAR SOULEYMAN (Syrien), musik Syriens musiklegende gæster Århus igen efter en velbesøgt koncert sidste år i Danmark. Omar Souleyman har udgivet mere end 500 plader (!!), og forventes at give en koncert på Voxhalls nye internationale musikscene Atlas. Hans musik beskrives som ”hidsig pop over grove udskejelser parret med et gran af eftertænksomhed. Forvent ultimativ party-musik. Alt i alt en sjælden mulighed for et indblik i syrisk gadeplanspop når det er allerbedst”. Entré: 100 kr + gebyr, Atlas, d. 3. september kl. 21. DOX:LAB, film Under Aarhus Festuge afholder CPH:DOX og My World Images verdenspremieren på de første 12 DOX:LAB film - resultatet af CPH:DOX’s internationale talentudviklingsprogram. 12 udvalgte film om udviklingslandene, se for eksempel “One Is The Loneliest Number…” - Instruktion: Gan Chao (Kina) og Anna María Helgadóttir (DK/Island), “Departure” - Instruktion: Mahasen Nasser El-Din (Palæstina) og Camilla Magid (DK) “Shot in Beirut” - Instruktion: Halim Sabbagh (Libanon) og Camilla Nilsson (DK). Gratis. Øst for paradis, mere info, se program på www.aarhusfestuge.dk, 27. august-5.septmber. ATEIME, TVIVL OG TRO – en studiekreds om Dostojevskij Studiekredsen forløber over 8 aftener fra kl. 19-21.30 og ledes af sognepræst Kirsten Bøggild og domprovst P.H. Bartholin. Der kræves ingen litterære eller teologiske eller filosofiske forudsætninger for at deltage. Tilmelding til Domkirkens kontor, e-mail aarhusdom.sogn@km.dk. Aarhus Domkirke, tilmelding Første gang 9. september. ANTIKVARISK BOGFEST Hør forfatteren Peter Laugesen læse op, Svend Aage Madsen tale om glæden ved at læse, Ib Johannesen fortælle om vampyrer, eller brug resten af dine feriepenge og gør et kup på billige bøger. Ridehuset holder 10 års jubilæum for bogfesten i Aarhus. Ridehuset, weekenden 12.-14. september

Supermen Of Malegaon, stillbillede af film, instrueret af den kendte indiske instruktør Shaikh Nasir, vises på Klostertorvet d. 1. september kl. 18, se program på www.images.dk 39

DELFINEN

KLIPPESTUDIE 86 10 20 00

Studierabat

20%

(ved visning af studiekort)

SEBASTIAN

PROFESSIONAL

1 stk. 125,3 stk. 250,Thorvaldsensgade 28, 8000 Århus C Online booking på www.klippestudie.dk

Stakbogladen sæl • bøgerne til dit • bøger om stud • ordbøger • læsestativer • skønlitteratur • paperbacks • sprogkurser • studiekalender • brevordnere o • registre og fan • elastikmapper • standardblokk • kollegieblokke • skriveredskabe • hulapparater o • lommeregnere • blækpatroner • printerpapir

I Stakbogladen ka • kopiere dine o • få indbundet d • blive udsat for

stakbo

DELFINEN

www.stakbogladen.com www.stakb www.stakbogladen.com

Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3,Studenternes 8000 Århus C. Hus, Ndr. Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3, Århus C. tlf. 86128844 ell.8000 86128744 tlf. 86128844 ell. 86128744 I V Her E Rfinder S IduTos,E T

Universitets-

e ga e forlaget nd I V Her E Rfinder S 442 IduTdos, E T 5177 5177 467 el a Studenternes n Vi glæder os til at g a Fr Hus L Vi glæder os til at 466 Uanset handler an F Stu ed se dig! om duStakladen rik re Hu 465 L Fredrikshus Stakladen dr se dig! Ni 430 ik e

l ge

handler ordbøger i vores webshop eller i vores webshop eller lsens 445 430 463 N læsestativer Administrationen S vælger at besøge os i Ve 462 j 440 J ens 423 Administrationen 420 i skønlitteratur vælger at besøge os 422 4 461 Konferencecenter Teologi forretningen, 420 e d a g g paperbacks 431 n 451 Ri Humaniora N ordre Ringg Konfere forretningen, Vestre a de 410 fratrækkes Nord sprogkurser Ringgade 421

328

414

Antikmuseet

360 4 3

516

j Ve

- idin professionelle boghandel på universitetet kopiere dine opgaver sort eller farve • Stakbogladen dine opgaver i spiralryg eller limryg • få indbundet books@stakbogladen.com naturfag@stakbogladen.com - din professionelle • blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bøger og papirvarer

bogladen

stakbogladen kr. 268,-

naturfag

books@stakbogladen.com

kr. 98,-

185

181

515

- din professionelle boghandel på universitetet

Biofysik

182

180

boghand

naturfag

kr. 65,-

naturfag@stakbogladen.com

books@stakbogladen.com

163

Stakbogladen

kr. 198,-

stakbogladen

b e c ks

191

514

511 312

510

190

O le

Stakbogladen

313

Kemi Kollegier 513

197

193 192

163

10D Kollegier

s Je ns e

512

581

196 -K n u d s e n

Biofysik

195

332

5 322

331 320 321 o ar l H l

3 2

194

Nørrebr ognasdVe

330

Statskundskab

185

182

180

ej V333

Niel

341

360

3234

324

351

413

414

Økonomi Antikmuseet

V e r ner s V e j

516 515

det dine opgaver i spiralryg eller limryg at for de mest Ifantastiske tilbud på bøger Stakbogladen kan du og papirvarer

181

514

511

342

Jura

190

O le

• lommeregnere • blækpatroner n kan du printerpapir • eller ne opgaver i sort farve

513

350

340 d s av Wie

191

på den510anførte pris 581

b e c ks

Kollegier

Statsbiblioteket 325

192

327

343

410

415

326

411

412

K arl

197

196

193

s Je ns e n s V ej

195

Niel

512

Kemi

Vej

10% studierabat ds av Wie

Vestre Aula

413

Statsbiblioteket

194

452

441

415

fratrækkes

443

444

431

V e r ner s V e j

10% studierabat

423 422

K arl

ver • atur • ks er • endere • ere og ringbind• studiekalendere g faneblade • brevordnere og ringbind pper • registre og faneblade lokke • elastikmapper okke • standardblokke skaber på den anførte pris ter og hæftemaskiner • kollegieblokke nere • skriveredskaber ner • hulapparater og hæftemaskiner pir

Rande rsvej

•

Universitets- sga d forlaget an

Tå

sælger bl.a. Stakbogladen sælger bl.a. il dit studium • bøgerne til dit studium studieteknik • om du bøger Uanset om studieteknik

DELFINEN

naturfag@

Nye medlemmer af AUS-familen Før sommerferien havde AUS den fornøjelse at byde velkommen til både en ny medlemsklub samt en ny samarbejdsklub. Det handler om henholdsvis Århus Universitets Ultimate og capoeira-foreningen Roda Cultural. Vi vil gerne her benytte chancen for at sige hjertelig velkommen til dem begge, og komme med en lille præsentation.

Århus Universitets Ultimate Århus Universitets Ultimate har tidligere været samarbejdsklub i AUS, men er nu blevet optaget som medlemsklub.

er det spillerne selv der dømmer kampene. Der er altså ingen dommere – heller ikke på allerhøjeste plan. Dette betyder at fairplay og respekt for modstanderen er en meget vigtig del af ultimate. Udover at tilbyde en anderledes og fed sport for både begyndere og øvede, har Århus Universitets Ultimate også rigtigt meget at byde på udenfor banen. Klubben har et rigtigt godt socialt sammenhold, som blandt andet bliver plejet igennem gode fester og andre sociale arrangementer samt deltagelse i både danske og udenlandske turneringer.

eller kom forbi Idrætsdagen og mød dem personligt, se deres opvisninger og deltag i deres workshops. Det er også muligt at komme forbi og møde gruppen og deres dygtige instruktør, brasilianeren Jiló samt få en gratis prøvetime. Se hjemmesiden for nærmere information.

Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag

Har man tidligere været med til Universitetets Idrætsdag, har man sikkert stiftet bekendtskab med ultimatespillet, da foreningen flere gange har arrangeret en turnering ved denne lejlighed, men kender man ikke lige til sporten, kommer her en lille præsentation: Ultimatespillet er stadig en relativt lille sportsgren i Danmark, men er en meget stor sport på eksempelvis universiteterne i USA. Ultimate er en holdsport med henholdsvis 7 eller 5 spillere på banen alt efter om der spilles udendørs eller indendørs. Ultimate har dermed to sæsoner og kan spilles året rundt. Det er et sjovt, tempofyldt og teknisk spil, hvor der spilles med en frisbee og scores ved at gribe bolden i et afmærket felt – nærmest som i amerikansk fodbold. Der holder ligheden dog også op, for ultimate er ikke en kontaktsport, og til forskel fra næsten alle andre sportsgrene i Danmark,

DELFINEN

Lyder det som en sport for dig, så se foreningens hjemmeside www.aarhusultimate.dk for mere information og kontaktinfo

Roda Cultural Lige før sommerferien blev capoeira-foreningen Roda Cultural optaget som samarbejdsklub i AUS. Capoeira kommer oprindeligt fra Brasilien, hvor det blev udviklet af afrikanske slaver og deres efterkommere. Det er en blanding af kamp, dans, akrobatik, musik og indeholder også en meget stort social aspekt. På den måde træner capoeira ikke bare hele kroppen og gør den smidigere, men gavner også det psykiske velbehag. Hvis du vil vide mere om Roda Cultural og capoeira, så se foreningens hjemmeside www.senzalaaarhus.eu ,

Fredag d. 10. september afholder AUS og Studenterrådet igen Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag i Uniparken. Dagen starter kl. 10 hvor alle AUS klubberne forvandler parken til et sportsmekka med mulighed for at deltage i forskellige turneringer og aktiviteter. Der er turneringer i fodbold, håndbold, streetbasket, volleyball, ultimate og bordfodbold. Derudover er der mulighed for at prøve kræfter med fægtning, roning, badminton, bridge, capoeira, karate, kenikan, jagt, skak, forskellige former for fitness og ikke mindst kajkagekast! Det er en super mulighed for at komme og få lidt sved på panden, møde de forskellige AUS klubber og hygge sig med sine medstuderende. I løbet af dagen vil der også være musik fra de to telte, og efter Idrætsdagens præmieoverrækkelse tager Fredagsbaren for alvor over med masser af livemusik og kolde øl. Kort sagt – det bliver en super fed dag i Uniparken! Se mere information og tilmeld jer turneringerne på vores hjemmeside www.aus.dk. Vi ses !

STUDENTERRÅDETS SIDER VELKOMMEN Sommerferien er ovre, og det er nu tid til at vende tilbage til virkeligheden. For nogen betyder det at vende tilbage til den kendte hverdag med forelæsninger og faglitteratur, mens den for andre er lig med en helt ny hverdag og et nyt liv som universitetsstuderende. Studenterrådet byder nye som gamle studerende velkommen til et ny semester på Aarhus Universitet. I den kommende tid støder du på Studenterrådet i flere forskellige sammenhænge. På vores studiemesse den 6. til 8. september kan du kigge forbi vores stand og få en snak om Studenterrådets arbejde og høre, hvordan du selv kan blive aktiv og gøre en forskel på dit studie. På messen kan du desuden møde virksomheder og frivillige organisationer, som står klar til at fortælle dig om deres studietilbudog rabatter. Til Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag den 10. september kan du møde Studenterrådet under festlige former. I universitetsparken kan du dagen lang lytte til musik, dyrke sport og drikke øl i selskab med dine medstuderende. Du har desuden mulighed for at møde Studenterrådet i en faglig og politisk sammenhæng ved at deltage i vores studiestartskursus, som henvender sig til alle studerende, som er interesserede i studenterpolitik og gerne vil høre om, hvordan man gør sin stemme gældende på universitetet. Vi håber, at du får et spændende semester, og vi glæder os til at møde dig! Mange hilsner Studenterrådet

HVEM ER STUDENTERRÅDET? Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet. Vi arbejder for at sikre de studerendes rettigheder og forbedre de studerendes vilkår på Aarhus Universitet og på landsplan. Studenterrådet er derfor dit talerør på universitetet og er repræsenteret på alle niveauer for at sikre størst mulig indflydelse for de studerende. Fra fagrådene på alle uddannelser,

Studienævn og Akademisk Råd til Aarhus Universitets bestyrelse og Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder for de studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet tilbyder derudover Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag, kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og andre services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C Tlf.: Fax E-mail: Web:

8942 5464 8942 5474 sr@sr.au.dk www.sr.au.dk

Facebook.com/studenterraad Sekretariatet har åbent: Man-tors kl. 9-14.30 Fredag kl. 9 -13 43

DELFINEN

KAMPEN FOR INDFLYDELSE FORTSÆTTER Før sommerferien blev det besluttet, at Aarhus Universitet skal laves om. Omstruktureringen af universitetet var på Studenterrådets dagsorden hele foråret, og i dette semester fortsætter kampen for indflydelse på det fremtidige universitet. Af Louise Holm Thomsen

I marts måned meddelte Aarhus Universitets rektor, Lauritz B. Holm-Nielsen, at universitetet skal laves om. Den såkaldte faglige udviklingsproces blev skudt i gang, uden at de studerende i første omgang blev inddraget i processen. ”I Studenterrådet tog vi ændringsplanerne seriøst og gjorde semestret igennem alt, hvad der stod i vores magt for at få indflydelse på universitetets fremtidige struktur. ” fortæller Thea P. Frederiksen, som er formand for Studenterrådet. Studenterrådet skrev læserbreve og sørgede for, at den faglige udviklingsproces kom på dagsordenen i de lokale medier. Studenterrådet forsøgte desuden at gå i dialog med rektor og indkaldte ham til stormøde med de studerende. Studenterrådets indsats resulterede i, at de studerende fik tilkæmpet sig pladser i de nedsatte arbejdsgrupper og kunne dermed komme med inputs til, hvordan Aarhus Universitets fremtid skulle se ud. Protestdemonstration Studenterrådets hårde arbejde for at blive hørt mundede ud i en protestdemonstration på dagen, hvor Aarhus Universitets bestyrelse skulle bestemme den endelige plan for fremtidens universitet. Den 17. juni samledes en stor flok studerende om rundstykker, kaffe og taler og begav sig herefter sammen af sted til det åbne

DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES Ledelsen på Aarhus Universitet meddelte i marts måned, at universitetet skal omstruktureres. Processen foregik henover foråret, hvor medarbejdere og enkelte studerende i arbejdsgrupper skulle komme med inputs til, hvordan den fremtidige struktur skulle være. En af Studenterrådets største bekymringer gik på, at sammenlægning af fakulteter og institutter vil medføre færre og større studienævn, som er det organ, hvor de studerende har størst indflydelse på deres studie. Den 17. juni besluttede Aarhus Universitets bestyrelse de overordnede linjer for den nye struktur. Universitetet skal bestå af fire hovedområder, men yderligere detaljer om for eksempel institut- og studienævnsstruktur skal først besluttes i dette semester. Den nye struktur træder i kraft i foråret 2011.

DELFINEN

Maria Juhler fra Statsrådet var en af de studerende, der inden selve protestdemonstrationen holdt tale på ”Den Gule Plads” ved Stakbogladen. Foto: Lea Laursen Pasgaard.

bestyrelsesmøde med bannere med påskrevne tekster, som ikke var til at misforstå: Bevar vores kernefaglighed, Bevar vores studienævn. ”Formålet med demonstrationen var at vise universitetets ledelse, at studerende vil høres, når man ændrer på noget, som har betydning for deres hverdag,” forklarer Thea P. Frederiksen. Studenterrådet var på forhånd var klar over, at den faglige udviklingsproces var et lukket punkt på dagsordenen og opfordrede dermed de studerende til at møde op og blive smidt ud igen. Arbejdet fortsætter På bestyrelsesmødet blev de overordnede linjer for den kommende universitetsstruktur slået fast, men mange detaljer rundt på de enkelte studier mangler stadig at komme på plads. ”Den faglige udviklingsproces fortsætter i dette semester. Nu foregår kampen for indflydelse mere lokalt på de enkelte hovedområder, hvor studerende vil sætte deres præg på institutsammenlægninger og antallet af studienævn,” understreger Thea P. Frederiksen. Studenterrådet vil i dette semester stadig forsøge at få en finger med i spillet og kæmper centralt for bevarelsen af studienævn. Derudover vil Studenterrådet sørge for, at studerende inddrages i processerne rundt på de enkelte studier

og vil støtte op om de lokale fagråds arbejde. ”I forhold til at vi studerende i udgangspunktet ikke var nævnt, da processen blev skudt i gang, har vi alligevel formået at sætte vores aftryk på processen. Jeg er stolt af de studerendes indsats og håber, at vi i endnu højere grad får indflydelse fremover,” siger formanden.

De studerende fra HUMrådet malede bannere med budskabet: ”Faglig udvikling eller tarvelig afvikling”, som de tog med til bestyrelsesmødet. Foto: Lea Laursen Pasgaard.

STUDENTERRÅDETS SIDER

FRA BACKSTAGE TIL ON STAGE Anders Rask er studerende ved Aarhus Universitet og en af arrangørerne af sidste års Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag. Siden da har han været en tur igennem P3’s talentudviklingskonkurrence Karrierekanonen, og ved dette års fredagsbar giver han koncert på den store scene. Af Lea Laursen Pasgaard

Sidste år var han sceneansvarlig på Danmarks Største Fredagsbar- og Idrætdag. I år er hans rolle imidlertid en helt anden. Denne gang skal han på scenen for at give koncert. Anders Rask har spillet musik, siden han var otte år gammel, men det er først inden for de seneste tre år, at han er begyndt at skrive sange. Sidste sommer sendte han en af sine sange ind til Karrierekanonen på P3, som er en talentudviklingskonkurrence, der tidligere har skudt artister som Tue West, Rasmus Nøhr og Magtens Korridorer ud på det danske musikmarked. En blandt 800 ”Jeg besluttede mig for at indspille nogle sange og give den alt, hvad jeg havde. Jeg ville se, hvad det kunne ende med, for det er det, jeg brænder for,” fortæller Anders, som blev valgt ud mellem 800 håbefulde bands og artister. Med nummeret ”Blessing in Desguise” tryllebandt den idrætsstuderende dommerpanelet, som præsenterede ham for lytterne med følgende mærkning: ”Med et vers, som man ikke kan andet end at forelske sig i, synger Anders Rask sig direkte ind! Og når man tænker, at nu kan verden ikke klare mere kærlighed, kaster han et fantastisk omkvæd på bordet i ’Blessing In Desguise’. Dette nummer vinder eller knuser dit hjerte!” Selvom Anders ikke vandt konkurrencen men endte blandt de sidste 12 finalister, ser den fremtidige musikkarriere lys ud. Han har været i kontakt med flere pladeselskaber, som har vist interesse for at udgive hans musik, og planen er da også, at der kommer en plade ud til efteråret. Anders er netop stoppet som driftsansvarlig hos Aarhus Universitets-Sport, og specialet i Idræt kommer også til at vente lidt, men han glæder sig meget til at spille

Anders Rask, der læser Idræt ved Aarhus Universitet endte som en af de sidste 12 artister i året udgave af Karrierekanonen på P3. Han spiller til dette års udgave af Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag.

for sine medstuderende til Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag den 10. september.

MUSIKPROGRAM

Et udstillingsvindue ”Da jeg blev spurgt, om jeg ville spille, tænkte jeg med det samme: Det skal jeg da bare! Det bliver sindssygt fedt, og efter jeg sagde ja, kom jeg til at tænke over, at det egentlig er ret stort for mig. Jeg kommer til at spille for en masse folk, jeg kender og for folk på min egen alder, så det er selvfølgelig et godt udstillingsvindue,” forklarer han. I øjeblikket er Anders i studiet for at skrive og indspille nye sange, som han glæder sig til blandt andet at præsentere til festen i universitetets baghave: ”Jeg tager et bredt spektrum af sange med, så vi kommer hele følelsesregisteret igennem. Jeg har nogle sange, der brager mere ud over scenen end ’Blessing In Desguise’, som er mere stille og intens. Det bliver en koncert med nærvær og intensitet.”

Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag 10. september

Hold dig opdateret om dagens program på www.storfredag.dk og på Studenterrådets hjemmeside www.sr.au.dk. Hvis du ønsker at smuglytte til Anders Rask, har du mulighed for at gøre det på www.myspace.com/andersrask, og du kan tilmelde dig idrætsdagens konkurrencer på Aarhus Universitets-Sports hjemmeside www.aus.dk.

Hvert år i september inviterer Studenterrådet i samarbejde med Aarhus Universitets-Sport (AUS) de studerende til en kæmpe festdag i universitetsparken med sport og musik. Arrangementet er gratis, og dagen begynder med forskellige sportsturneringer. Om eftermiddagen og aftenen er der musik på to forskellige scener. Studenterhus Århus har i år bidraget med musikken til den lille scene.

Den store scene:

Frokostjazz Anders Rask Pinboys Præmieoverrækkelse Megamix (90’er kopiband) The Floor Is Made of Lava Bikstok Sound

Den lille scene: Resident DJs Green Lives Sting Cover Flødeklinikken Bang Bang Club

DELFINEN

STUDENTERRÅDETS SIDER FAGRÅD FORMER FREMTIDEN Hvis du vil have indflydelse på alt fra studieordninger til universitetets fremtid, så er fagrådet noget for dig. Af Louise Holm Thomsen

organ, hvor studerende hver måned mødes og diskuterer forskellige emner, som vedrører livet som studerende. Derudover beslutter Fællesrådet Studenterrådets politik og vælger, hvem der skal sidde i Studenterrådets styrelse og dermed varetage det daglige ansvar.

På langt de fleste studier på universitetet kan du finde et fagråd eller et fagudvalg. Fagråd består af studerende, som jævnligt mødes og har til opgave at sikre de studerendes rettigheder og præge studiemiljøet på de enkelte studier. Med andre ord er det dit lokale talerør. Fagråd sætter blandt andet deres præg på studieordninger og eksamensformer og er flere steder med i planlægningen af rusuge og fredagsbar. Fagrådene er Studenterrådets lokale organer på de enkelte studier. De enkelte fagråd kan sende repræsentanter til Fællesrådet, som er Studenterrådets øverste

Fagrådsmøder er åbne for alle studerende, og her er du velkommen til at dukke op for at sætte dit fingeraftryk på studenterpolitikken på Aarhus Universitet. ”Fagråd og dermed hele Studenterrådet fungerer kun, hvis studerende engagerer sig. Jeg vil derfor opfordre alle studerende til at vise interesse for studenterpolitik og blive aktiv i deres lokale fagråd. Det er nemlig her, at vi studerende har direkte indflydelse på vores egne studieforhold og på universitetet generelt,” siger Thea P. Frederiksen, som er formand for Studenterrådet. I efteråret arbejder Studenterrådet og resten af universitetet videre med den faglige udviklingsproces, som blev forklaret tidligere. I denne proces får fagrådene for alvor noget at skulle have sagt, da de bliver taget med på råd og kommer med i de arbejdsgrupper, som skal udvikle den nye struktur lokalt på de enkelte studier. Ved at blive en del af dit fagråd, får du

dermed en enestående mulighed for at få indflydelse på fremtidens universitet.

STUDENTERPOLITIK FOR NYBEGYNDERE Er du ny på universitetet og gerne vil høre mere om, hvordan du gør din stemme gældende på dit studie? Eller har du som garvet studerende fået blod på tanden og gerne vil være studenterpolitisk aktiv? Så kan du deltage i Studenterrådets introkursus om studenterpolitik, som henvender sig til alle studerende, som er interesseret i at få en finger med i det politiske spil på Aarhus Universitet. På seminaret vil der være oplæg om, hvordan studenterpolitikken ser ud på Aarhus Universitet og på landsplan, og hvor vi som studerende kan og bør sætte ind og gøre vores stemme gældende. Derudover kan du høre mere om, hvordan du bliver aktiv, og hvilke forskellige muligheder du har for at få indflydelse på universitetet. Kurset finder sted torsdag den 30. september. Hold øje med Studenterrådets hjemmeside eller Facebook-gruppen facebook.com/ studenterraad, hvor du kan læse mere om endagskurset i studenterpolitik.

STUDENTERRÅDET TILBYDER SPÆNDENDE OG STUDIERELEVANTE KURSER Selvom semestret først lige er gået i gang, er det ikke for tidligt at tænke på, hvordan du klarer dig godt igennem studieåret. I år har Studenterrådet en masse anderledes og spændende kurser på plakaten, der giver dig gode redskaber til din studietid – både på det faglige og det personlige plan.

Introduktion til InDesign Weekenden d. 2-3/10 kl. 10-15

Undervisningen kombinerer oplæg, gruppe- og individuelle øvelser samt diskussion. Alle kurserne er selvfølgelig til studievenlige priser.

Super-memo Søndag d. 31/10 kl. 8.45-16.30

I efterårssemestret har du mulighed for at tage følgende kurser: Perfektionstrang og utilstrækkelighedsfølelse? Tirsdag d. 28/9 Tirsdag d. 2/11 kl. 15-18

DELFINEN

Akademisk opgaveskrivning Onsdag d. 6/10 kl. 10-15 Onsdag d. 13/10 kl. 10-15 Studieteknik og lynlæsning Lørdag d. 30/10 kl. 8-17

Studieøkonomi Onsdag d. 10/11 kl. 15-18 Bliv den bedste oplægsholder Lørdag d. 20/11 kl. 10-15 Lørdag d. 27/11 kl. 10-15 Eksamenssamtaler 27/9, 25/10 og 29/11 i tidsrummet 14-17.

Tilmelding og betaling Du tilmelder dig kurserne ved at kontakte Studenterrådets sekretariat telefonisk, personligt eller pr. mail. I mailen skal du oplyse navn, adresse, cpr. nr., telefonnummer, studie og hvilket kursus, du gerne vil tilmeldes, så sender vi oplysninger om indbetalingen for kurset, der kan ske via netbank. Tilmelding og betaling skal ske senest 14 dage før kursusstart, og tilmelding er bindende. Du kan læse mere om kurserne samt om tilmelding og betaling på www.sr.au.dk eller i kursusfolderen, som du finder på Studenterrådets sekretariat.

STUDENTERRÅDETS OPSLAGSTAVLE T

ÅDE DENTERR FØLG STU OOK PÅ FACEB

er sker ed i, hvad d m e lg fø t a lyst til d i StuHvis du har melde dig in u d n ka t, e åd book. Som i Studenterr pe på Face p ru er g n fa ts du invitation denterråde n modtager e d p p va h ru , g f m a o teringer medlem om ter og opda n e se m læ e g n så a g til arr u kan o det laver. D der rør sig Studenterrå ger til, hvad in n ld o h ts e d de samt å rr rå Studente litiske om o rp te n e d u t st litikerne og inden for de studenterpo d e m r e tt a b deltage i de f gruppen. tudenteredlemmer a ook.com/s de andre m b e c a .f w w å: w Læs mere p rad

VIGTIGE 6. – 8. se

DATOER

ptember:

Studiem

I SEPTE

MBER

esse

10. septe m Idrætsda ber: Danmarks S tø g

rste Fred

15. septe

agsbar o

mber: Fæ

llesrådsm øde 30. septe mber: In tr okursus rådsmed i studente lemmer og nye s mere om tuderend rpolitik for fagstudente e, d rpolitik p å Aarhus er gerne vil vide Universit et.

nde!

Giv din mening til ke

i universiog Anna Bager sidder Maja Viola Buskbjerg e medrepræsentere dig og din tetsbestyrelsen for at t fede unide n rda de idéer til, hvo studerende. Har du go hverdag din i r me ble pro lever du versitet ser ud, eller op sentanrer de to studenterrepræ som studerende, så hø sr.au.dk n@ se rel til dem på besty ter gerne fra dig. Skriv sen. rel sty be ets rsit ive g med til un - så tager de dit forsla

tal lig på boligpor o b n e s Find nterrådet id er alt e d s er d ieboliStu Århu ud

m t ert, by so lige s tudie de og bil t ikke sikk uns n e o h I e g d le e r d e nog rift om på en SU at smide gskode g n il ger, o er plads t r en adga llige e r ke t f e s r e d o t r f a nge rone k a e m d dre ttets en af ne gjagt ider. til en lejningss holde boli dets borå il ud bolig u gerne v Studenter one and kr å p n is er du Hv ee , kan n at smid søge bolig is t a r e e g g d b r o u o tte nf rtal ligpo udleje, by er ikke ku ruges af b e nonc . Portalen men kan s e u d h r n Å e r i stude rsoner. på: e holdt p t a rtalen iv r o p p g e li o all der b Du fin r.au.dk .s www

Studiemesse

den 6. - 8. se

ptemb

er På en SU kan det godt være sv række, men de ært at få peng ene til at t er der heldig vis råd for. Stu inviterer tradi denterrådet tionen tro alle studerende til universitetets Studiemesse Aula. i Her kan du få gode tilbud på alt fra aviser til og møde man forsikringer ge virksomhe der og butikke forskellige stud r, som byder entertilbud og på rabatter. Alt sa der kan være mmen noget, med til at skab e lidt ekstra lu tet. I Vandreha ft i budgetllen kan du m øde en lang ræ organisatione kke frivillige r, du kan enga gere dig i, og der loungemus i Solgården er ik og kolde øl og vand til billi åbningsdagen ge penge. På kommer skatte minister Troe og åbner SKAT ls Lund Pouls ’s bod, og om en eftermiddage taler ved borg n er der desu mester Nicolai de n W ammen og re Holm-Nielsen ktor Lauritz B . .

NDER

GRATIS STUDIEKALE

giver Studenterrådet For andet år i træk ud diekalender som et en fed og funktionel stu derende på Aarhus gratis tilbud til alle stu iversitet, Københavns Universitet, Aalborg Un dre videregående udUniversitet og flere an dannelser. dnu et værktøj til dig, Studiekalenderen er en denterrådets andre som sammen med Stu gøre din hverdag som tilbud forhåbentlig kan og mere overskuelig. studerende nemmere enderen på Studenterkal Du kan hente studie Stakladen og rundt rådets sekretaritat, ved større kantiner. omkring i universitetets

DELFINEN