Delfinen #159

OKT.10

DELFINEN # 159

stud.hipster

1

DELFINEN

dimittend

Gør din karrierevej nemmere

seminar efterår 2010

få Gode råd om: hvordan du skriver en God ansøGninG hvad du kan forvente at få i løn hvornår oG hvordan du får penGe fra a-kassen hvilke fælder der kan være i ansættelseskontrakten seminaret

sted oG tid

Nærmer din sidste eksamen sig, er det en god idé at melde dig til IDAs gratis dimittendseminar.

På dimittendseminaret får du gode råd om dine mulig­ heder og om, hvordan du skal forholde dig umiddelbart efter din sidste eksamen.

Århus (IHA Festsalen)/ (AU aud. D4, byg. 1531, lok. 219) Onsdag d. 27. okt. kl. 12.00­15.30 (IHA) Onsdag d. 3. nov. kl. 12.00­15.30 (IHA) Onsdag d. 17. nov. kl. 12.00­15.30 (IHA) Mandag d. 6. dec. kl. 9.00­12.30 (AU)

Seminaret er din genvej til at komme bedst muligt i gang med fremtiden.Velkommen.

Herning (Scandic Regina) Mandag d. 29. nov. kl. 9.00­12.30

Vi byder på sandwich med mere undervejs.

tilmeld diG nu på ief.dk eller rinG 33 18 48 18

2

DELFINEN

3

DELFINEN

DET REDAKTIONELLE |

LEDER | S

tatsministeren har gjort det klart.

Statsministeren har slået i bordet.

Statsministeren har en vision. Han vil have universiteter i verdensklasse. I 2020 skal mindst et dansk universitet være blandt de 10 bedste i Europa på den anerkendte liste, Times Higher Education.

Måske fik Statsministeren morgenkaffen galt i halsen, da han midt i september kunne læse, at Københavns Universitet var faldet fra en 14. til en 70. plads, mens Aarhus Universitet tog turen fra nummer 19 til nummer 62.

Spørger man rektorerne på de danske universiteter, skyldes manglen på international anerkendelse for få ressourcer. ”Brugerbetaling”, råber rektorerne for Aarhus Universitet og CBS febrilsk i munden på hinanden. De mener, det er på tide, at de studerende selv betaler en del af deres uddannelse.

Imens de store drenge slås om håndører i sandkassen, kan vi andre få os en seriøs sludder om, hvilken verdensklasse, vi vil have. Vil vi være best-in-test, eller vil vi sætte vores egne mål og

følge vores egne ambitioner?

De danske universiteter er verdensmestre i at uddanne engagerede og ambitiøse mennesker – ikke snottede rigmandssønner med for megen tid og for lidt kreativitet. Vi skal ikke have knaster på

kistebunden for at tage os en uddannelse. Vi skal derimod have kvalifikationerne i orden og nok gåpåmod og vedholdenhed til at stå igennem.

Desværre har politikere og erhvervsliv svært ved at få øjnene op for kvaliteterne i det danske

verdensmesterskab. ”Hvad skal vi med uddannelse, hvis det ikke er den rigtige uddannelse?”, spørger de nasalt. Men hvad er den rigtige uddannelse, som de kloge hoveder efterlyser? Gerne naturvidenskab og gerne masser af det. De tager også mod hovederne fra samfundsvidenskab med kyshånd. Humanister og andet lal sender samfundets top derimod ud til venstre. De nyuddannede skal have værdi for samfundet.

En værdi der kan måles. En værdi der kan sammenlignes. En værdi der kan listes.

Og så er vi tilbage ved den famøse top 10. Vil vi have de studerende, der klarer sig best-in-test, eller vil vi have de studerende, der har det bedst?

Vi ved, at mennesker, der har det godt, gør det godt. Samfundet har brug for fysikere, økonomer, dramaturger, teologer, læger og ingeniører.

Javist. Men vi har også brug for dygtige fysikere, økonomer, dramaturger, teologer, læger og ingeniører. De studerende bliver ikke dygtige af at være på top 10. De bliver dygtige af at udfolde deres fulde potentiale. Hvad enten det er at læse noder eller fastlægge gener. 

øget brugerbetaling på landets videregående uddannelser, ud fra den ræson at det er uretfærdigt, at hele samfundet betaler, til noget kun få har glæde af.

Systemet går helt kort ud på, at den studerende efter endt uddannelse skal tilbagebetale et lån, set i forhold til den indkomst man har i det kommende job. Nu er det jo ikke sig selv et stort problem for undertegnede, der som kommende cand.bitter fra Institut for Komparativ Irrelevans, alligevel ikke har meget andet end arbejdsløshed og aktiveringskurser, hvor man lærer sin indre fugl at kende, i udsigt.

Spørgsmålet er dog, om det ikke også vil medføre at studerende, der i forvejen lever for et beløb, der er en tredjedel af den foreslåede danske fattigdomsgrænse, vil forsøge at minimere yderligere gældsættelse?

Kritikken har lydt at unge mister incitament til at tage en uddannelse, når man kan forvente stor gæld efter studierne, eller at færdiguddannede vil søge til udlandet, hvor det samlede skattetryk er lavere, og de studerende derfor kan forvente større nettoløn, imens lånet betales tilbage.

Jeg tror her, at man er unødvendigt pessimistisk, og i høj grad undervurderer den entreprenante studerende: Således indskrives også en form for socialdarwinisme i uddannelsessystemet, hvor det vitterligt er de stærkeste studerende, der overlever.

Med den erkendelse, at ærlighed ikke betaler sig, bliver lukrative ektracurriculære beskæftigelser som sort arbejde, cykeltyveri, onlinepoker, prostitution og salg af eksotiske substanser interessante alternativer som supplement til SU’en.

Måske er det hele slet ikke så slemt. Måske er Hr. Holm-Nielsens forslag netop udtryk for et ønske om at berede de studerende på den måske vigtigste lektion deres studietid (den lektion, ’00’erne om noget lærte os):At ærlighed og et så antikveret ord som ”solidaritet” på ingen måde er gangbart i den såkaldte ”virkelige” verden, hvor normen tværtimod synes at være at camouflere egen inkompetence, lukrere så meget som muligt på andres godtroenhed og undgå at bidrage til noget som helst andet end personlig vinding.

Fagre nye horisonter har åbnet sig i det nye årtusinde, for intet er som bekendt umuligt, for den der får andre til at gøre det for sig. 

”Vil vi have de studerende, der klarer sig best-intest, eller vil vi have de studerende, der har det bedst?

KLUMME |

ORD | CHRISTIAN SALLING

D

et er efterhånden en årligt tilbagevendende begivenhed, og i den forstand også relativt uinteressant klummemateriale, at klage over de evige besparelser på universitetet. Månedens udgydelser skal derfor heller ikke på nogen måde søge at klandre rektor Lauritz B. Holm-Nielsen for dennes fascinerende forslag om at indføre

4

DELFINEN

Den ultimative Århusfilm Nils Malmros fortæller om sit nyeste filmprojekt, Kundskabens akse, der forener eliten af århusiansk kultur i et actionbrag af dimensioner.

ORD | IBEN HØST PEDERSVORN

T

il efteråret går optagelserne til Nils Malmros' næste film, ”Kundskabens akse”, i gang med Aarhus Universitet som kulisse. Delfinen har fanget den kendte filminstruktør til en snak om filmen, der allerede nu påkalder sig interesse fra det store udland. ”Vi satte os for at lave den ultimative Århus-film, Svend Åge og jeg. Alt i filmen skal komme fra Århus og opland. Alt!”, fortæller Nils Malmros, der har skrevet filmens manuskript i samarbejde med forfatteren Svend Åge Madsen.

Han vil ikke afsløre for meget af filmens plot, men det involverer tunnellerne under Ringgaden, partikelacceleratoren i kælderen og et hemmeligt selskab, der kan rejse i tid og rum. Nils Malmros afslører, at de mange actionscener i filmen er havnet der mod instruktørens vilje. ”Filmens producer krævede eksplosioner og biljagter. Derfor blev jeg nødt til at skære i de mange kærlighedsscener. Blandt andet den hvor den generte rektor giver en ring til en sød kvindelig dekan”, fortæller Malmros, der dog glæder sig over at scenen med rektors ungdomsgilde i Unibaren er bibeholdt.

Nils Malmros vil ikke afsløre identiteten på filmens økonomiske bagmand og producer. ”Han er skaldet, tatoveret og har spillet for AGF's førstehold. Det er alt, jeg kan afsløre”, siger Malmros.

Filmens soundtrack er signeret TV2, nærmere bestemt Steffen Brandt. Udvælgelsen af Århusmusikere til at lave soundtracket løb ikke stille af sig. Tre kandidater var i spil: Thomas Helmig, Gnags og TV2. Valget faldt på TV2, hvilket medførte stor utilfredshed hos én af kandidaterne. ”Thomas tog det pænt, og jeg ved, han spiller maracas på et par af numrene. Peter A.G. blev derimod rasende og råbte til mig, at 'hylderne fanme ikke bugner med guldkorn fra gamle dage, hvor respekten kommer fra’ ”, siger Nils Malmros.

Instruktøren fortæller, at han simpelthen fandt kvaliteten af Gnags' forslag for ringe. ”Det bestod mest af outtakes fra Intercity fra 1980. Blandt andet en 15 minutter lang jamversion af ’Rytmehans’, hvor Henning Stærk går på lokum undervejs. Det er bare ikke godt nok”, udtaler Nils Malmros. 

No Regrets Productions præsenterer

Ole Thestrup Gitte Hænning Jacob Haugaard

AKSE ACTION PÅ ÅRHUSIANSK: En perlerække af danske skuespillere medvirker i Nils Malmros’ nye melo-actiondrama, Kundskabens akse

5

DELFINEN

SPOT Nogle studerende må hver morgen cykle lidt længere for at komme til forelæsning. SPOT har kigget nærmere på Moesgård, hvor afdelingerne for arkæologi, antropologi & etnografi og arkæologi holder til.

ORD | MARIA MAARBJERG FOTO | MARIA MAARBJERG

Beliggenhed Som allerede antydet, ligger Moesgård et stykke uden for byen. Dog ikke længere, end at linje 6 kører helt til døren. De mindre dovne kan tage cyklen. Moesgård er oprindeligt en herregård, hvis bygninger blev opført i 1700-tallet. Siden 1960’erne har de dannet rammerne om Moesgård Museum og Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik. De gamle bygninger giver den samme hyggelige stemning, som man finder i den Gamle By, og de toppede brosten vil til hver en tid slå Nobelparkens symmetriske fliser. Til gengæld må alle de kvindelige studerende droppe de høje hæle.

6

DELFINEN

Museet Den bedste grund til at tage til Moesgård er Moesgård Museum. Museets absolutte highlight og hovedattraktion er Grauballe-manden, også kendt som verdens bedst bevarede moselig. Med sin egen montre i eget rum viser han på bedste vis, at det sagtens kan lade sig gøre at være primadonna, selvom man har været død i over 2200 år. Man kan se, hvordan han på sin dødsdag i 290 f.Kr. startede med en portion havregrød og siden fik skåret halsen over og blev dumpet i en mose. Den 34-årige mand led af begyndende leddegigt og tandrodsbetændelse. Det forbliver dog et mysterium, om han bed negle.

Omgivelserne Skulle man være et natur-menneske, er en gåtur i naturen omkring Moesgård en udmærket løsning.

I naturen omkring Moesgård er der anlagt en rute på 4 kilometer. Her kan man kigge ind i forskellige rekonstruktioner af vikingehuse, en trækirke, diverse stenmonumenter og ikke mindst det såkaldte Thaihus. Sidstnævnte var en gave fra Thailand tilbage i 1975, hvor det 100 år gamle hus har været en del af et større bygningskompleks.

Turen kan passende slutte med et besøg i Moesgårds cafe.

Det er en fordel at henlægge sit besøg til en dag med forholdsvis tørt vejr. Navnet Moesgård er ikke et moderne brand men meget sigende om jordens konsistens, når det begynder at regne.

Nyheder Politikens Filosofileksikon Ny udgave sept. 2010 kr. 299,-

Træt

af pasta og

keTchup?

Friedrich Schleiermacher Filosofi, teologi, pædagogik

Få 2 billette r biograf til en!

- Oversat og udgivet af Peter Grove i samarbejde med Anders Moe Rasmussen og Peter Widmann kr. 399,-

Unge, rusmidler og sociale netværk Mads Uffe Pedersen og Torsten Kolind (red.)

Bogen samler den nyeste viden fra Aarhus Universitets Center for Rusmiddelforskning og vil være værdifuld læsning for både socialarbejdere, undervisere og interesserede forskere. kr. 248,-

198,-

Læsestativ i solidt egetræ

- så kom ind til os!

Book et møde og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Medbring denne annonce - vi kvitterer med to biografbilletter.

Stakkevis af viden

Find din afdeling på sparkron.dk/uddannelse

Stakbogladen

Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. tlf 87128844 fax 86209102 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com åben mandag-fredag kl. 10,00-17.00

7

DELFINEN

TEMA | STUD.HIPSTER

TEMA: Stud.hipster Forsvarstale: Vi har aldrig ønsket at påvise eller kortlægge en i øvrigt meget løst defineret subkulturs tilstedeværelse på Aarhus Universitet. Derimod har vi ønsket at give dig, læseren, et billede af den TIDSÅND, der hersker i Århus lige nu.

En tidsånd der hylder KREATIVITET, GÅPÅMOD OG REMIX af gamle stilarter. Den har først og fremmest sat sit tydelige aftryk på de studerendes tøjstil. Du kan lidt længere fremme i bladet ved selvsyn se, at de studerende ikke lader sig diktere af noget som helst andet end deres personlige smag foran spejlet.

DU kan også læse om århusianske ildsjæle, der både starter pladeselskaber og arrangerer ULOVLIGE CYKELLØB. Vi har undersøgt tidens helt store madtrend, nordisk mad. Føler du et mentalt behov for at træne de dampede sølvbeder med skyr og ramsløgspesto af, kan du tage med Delfinen til polefitness i Århus midtby.

Delfinens skribenter og fotografer har gjort deres ypperste for at give dig et nuanceret billede af hipsterkulturen på og uden for Aarhus Universitet.

Hov. Der kom ordet. HIPSTER. Et befængt ord for nogle, en praktisk samlebetegnelse for andre. I et bredere perspektiv er det vel egentlig ikke andet end et forsøg på at forstå den tid, vi lever i.

Det har MENNESKER til alle tider prøvet på. Det er ikke en opgave, der bliver nemmere af, at man selv befinder sig i den tid, man forsøger at kortlægge og afgrænse. PROCESSEN STOPPER ALDRIG. Derfor er vi alle stud.hipsters.

8

DELFINEN

9

DELFINEN

TEMA |STUD.HIPSTER

ÅRHUS RUNDT UDEN BREMSESPOR

At køre så hurtigt som muligt ned ad Randersvej uden bremser, eller at bestige Ringgade-broen med kun ét gear til rådighed? For de fleste lyder det som en opslidende, nervepirrende og potentielt halsbrækkende oplevelse. For andre er det en sport. Århus lagde i september grund til byens første Alley Cat-løb nogen sinde. Delfinens udsendte var med som vidner.

ORD | SVEND LOKJÆR FOTO | ANNE BAY DAVIDSEN

L

uften er tung og klæbrig af den konstante støvregn, da vi lørdag eftermiddag lidt før klokken 13 ankommer til et nedlagt og forfaldent industriområde i Århus midtby kun et stenkast fra Musikhuset. Her skal starten gå til Århus’ første Alley Cat-løb. Det, vi skal være vidne til den næste times tid, er et cykelløb ud over det sædvanlige: Ingen barrierer, intet felt, ingen taktisk kørsel og

10

DELFINEN

ingen jublende tilskuere på opløbsstrækningen.

I stedet kommer vi til at opleve et intenst ræs gennem Jyllands hovedstad, hvor alle kører mod alle, hvor et ikke helt opdateret bykort over Århus volder problemer, og hvor færdselsregler er noget, der er til for at blive brudt.

Cykling uden frihjul Ideen bag et Alley Cat-løb er simpel: Som i almindelige cykelløb handler det om at komme først i mål, men i en Alley Cat skal man samtidig rundt til et antal poster, hvor man får stemplet et

såkaldt spoke card som bevis for, at man har været ved den pågældende post. Vinderen er den rytter, der når først i mål med stempler fra samtlige poster på sit spoke card.

Alley Cat-løb er tæt forbundet med cykelentusiaster, som kører på de såkaldte fixedgear cykler, eller fixies, som rytterne selv kalder dem. Fixies er cykler, der ikke kan køre på frihjul.

Det vil sige, at pedalerne konstant er i bevægelse, og cyklens hastighed bestemmes af, om pedalerne trædes forlæns eller baglæns. Samtidig har cyklerne ingen gear, og mange cykler har enten

ingen bremser eller kun en enkelt forbremse.

Rytteren kan altså kun stoppe cyklen ved at træde bagud i pedalerne. Fixies er ulovlige i Danmark, men alligevel er fixie-kulturen og Alley Cat-løbene stærkt på vej frem herhjemme.

Kulturen omkring fixies og Alley Cats opstod oprindeligt i USA for omkring tyve år siden, men har først set sin spæde start i Danmark indenfor de sidste par år.

Cykelnørder og konkurrencemennesker Tilbage på startstedet nærmer klokken sig 14, hvor

løbet skydes i gang. Rytterne ankommer løbende, og stort set alle er klædt i spandex og cykelsko.

De bruger de sidste minutter op til løbet på at gå cyklerne efter en sidste gang og sikre, at alt er perfekt. Stemningen er løssluppen.

Selv om man kan høre på rytterne, at der er konkurrencementalitet blandt dem, er de stadig nørder, som mødes om deres fælles hobby. Og så skal der også lige være tid til at ryge de sidste cigaretter og fyre de sidste jokes af. ”Jeg håber det her er ligesom kondiløb, hvor man bliver meget hurtigere, bare man har det rigtige tøj

på,” siger en fyr grinende.

En flok på ti ankommer på cykel, alle med pizzaer i hånden. De skal lige have lagt bunden, inden det går løs. Jeg får at vide at det er københavnerne, og blandt de lokale ryttere bliver der joket med, om drengene fra København mon kan klare de århusianske bakker.

Klokken 14 starter løbet. Alle ryttere har linet deres cykler op og taget opstilling 50 meter væk.

26 ryttere er klar til start. Cyklerne ligger på rad og række, den ene afpillede, minimalistiske racercykel efter den anden. Ingen gear, få bremser. Kun de

11

DELFINEN

TEMA | STUD.HIPSTER

allermest nødvendige dele er tilbage på cyklerne.

For enden af rækken står en tung, sort damecykel på sin støttefod. En enkelt modig pige har valgt at tage kampen op med drengene på deres præmisser. Cyklerne er blevet udstyret med spoke cards, et bykort over Århus samt et manifest med adresserne på de forskellige poster. Pludselig bliver der råbt ”GO!”, og rytterne spæner hen til deres cykler. Nogle skubber hinanden væk for at komme først, og startpladsen bliver et virvar af fægtende arme, ben og bykort. ”Hvor skal vi hen?” råber en frustreret københavner. ”Aner det ikke. Følg efter ham der, han er århusianer,” svarer hans kammerat.

Det er nemmere at følge efter de stedkendte end at checke bykortet.

På mindre end et minut er pladsen støvsuget for deltagere. Kun arrangørerne, der har valgt ikke selv at køre, står tilbage. Storsmilende. Århus’ første Alley Cat er undervejs.

Bødestraf et nødvendigt onde For de tre arrangører, alle tre unge mænd i tyverne, er afviklingen af Alley Cat’en i Århus en lang arbejdsproces, der endelig bærer frugt. ”Der har længe været et miljø i København, hvor der indtil videre er afholdt otte Alley Cat-løb, men her i Århus har vi savnet at få noget decideret afviklet,” fortæller én af arrangørerne, Esben Leschly Blegvad.

Han forklarer, at han har mødt flere, som har været utrygge ved at køre på fixie-cykler i Århus på grund af de mange bakker. Det har ikke har holdt dem tilbage. Målet er fremover, at der skal afvikles et løb hvert halve år i Århus. ”Der er selvfølgelig den risiko ved det, at politiet i Århus også bliver mere opmærksomme på os,” påpeger Esben, ”men det må vi så tage med.”

I København er der et langt større fokus på fixiecyklerne og navnligt det faktum, at de er ulovlige.

Esben fortæller, at de københavnske ryttere jævnligt får bøder for at køre på de modificerede cykler. Den samme opmærksomhed risikerer entusiasterne også fra ordensmagten i Jylland.

Esben mener, at det er et nødvendigt onde. For ham er det vigtige at udbrede kendskabet til sporten.

”Der er selvfølgelig den risiko ved det, at politiet i Århus også bliver mere opmærksomme på os.

12

DELFINEN

Sjællænderne lider, bykortet snyder Delfinens udsendte følte sig ikke just i form til at være aktive deltagere i løbet, men da vi tyve minutter efter starten når én af løbets syv poster, Skovvangsvej i Århus Nord, får vi et godt indtryk af løbets natur, og hvor stor en forskel det gør at komme fra byen. Første rytter vi ser er en sveddryppende københavner i Budstikkenuniform, som kommer hamrende op til posten. ”Lorteby, mand! Ved ikke hvad der skete, jeg havnede lige pludselig inde midt i byen,” brokker han sig, mens han får stemplet sit spoke card.

Han har tydeligvis haft problemer med bykortet.

En af de to fyre, som deler stempler ud, spørger ham, om det er hårdt at køre i Århus. ”Tjaah, det er i hvert fald lidt stejlere, ikke!?!”, konstaterer han, mens han hiver efter vejret, og sveden vælter ned ad ansigtet på ham.

Næste stop er Strandbaren på Bernhardt Jensens Boulevard. Her kommer bykortet til kort. Det er ikke spritnyt, og den nyetablerede vej på havnen har voldt flere ryttere problemer, fordi den ikke findes på kortet. ”Fuck det. Prismet. Jeg tager Prismet,” stønner han, og hamrer videre til posten på Silkeborgvej.

”Lorteby, mand! Ved ikke hvad der skete, jeg havnede lige pludselig inde midt i byen.

Han er ikke den første, der har spurgt ind til de spandex-klædte fartdjævle på de minimalistiske racere. Alt tyder på, at fixie-entusiasterne har fået den opmærksomhed, de gerne ville have.

Ude på cykelbanen er stort set alle ryttere i mål, da vi ankommer tre kvarter efter startskuddet. Nogle er skuffede over deres tid, andre bare skuffede over, at det allerede er slut. En enkelt skal have armen forbundet efter at have forsøgt at køre på den regnvåde cykelbane. Det kostede et slemt sår på albuen. De fleste sidder og nyder en velfortjent øl, mens cykelsnakken og nørderiet kører på fulde omdrejninger igen. Fem kvarter efter starten kommer den sidste rytter i mål. Pigen på den gamle damecykel. Hun hilses af jubelråb og godt humør. Hos fixie-entusiasterne er der respekt til alle, der støtter op om deres sport. 

ERordringer D E L EJSE ed udf

R t studiejob m -e

Regler til for at blive bøjet Selv om det kun er tyve minutter siden, løbet blev sat i gang, får vi at vide at mange er ved at være igennem posterne. Derfor racer vi i taxa ud af Ringgaden for at nå målet på Cykelbanen, inden alle ryttere er i mål. På vej ned mod krydset ved Søren Frichs Vej bliver vi overhalet af en af rytterne.

Selv om vores bil kører frisk til, suser han hurtigt fra os og demonstrerer, at den røde farve i en lyskurv åbenbart ikke altid betyder ”stop”. Inden vi når over krydset, er han allerede ude af syne efter at have besteget bakken op til Ringgade-broen i et tempo, de færreste vil kunne matche. Vi gør et hurtigt stop ved posten på Harald Jensens Plads, hvor vi kan forstå, at rytterne også i dette lyskryds har haft et liberalt forhold til færdselsreglerne. Og det har allerede skabt opmærksomhed. ”Hvad er det for noget løb, der foregår?”, spørger en forbipasserende århusianer.

at u for der d prog, n æ r B le s har formid kultur og g , o g in ie r histor rejseerfa som du jobbet der så er svis rejsele ig. d d r e lejligh e noget fo måsk

Vi skal bruge dig ca. 8 - 10 uger henover sommersæsonen fra april til oktober.

Se meget mere om jobbet på:

www.riisrejser.dk/om-riis-rejser eller kontakt Søren Riis på sr@riisrejser.dk Vi glæder os til at høre fra dig.

www.riisrejser.dk

Stram studenterøkonomi er ingen hindring for at hoppe med på den nordiske madbølge.

Livsstilsekspert tror studerende vil lære at skifte pasta ud med grød.

ORD | MARIE AHLBURG FOTO | ANJA KARUP NIELSEN

Køb tørret mælk og skovsyre for din SU

N

ordisk mad er trendy. Ikke mindst fordi Noma for nylig blev kåret til verdens bedste restaurant. Noma har tørret mælk, skovsyre og biodynamiske gryn på menukortet, og menuen med 7 retter og vin koster 1990kr. Det er ikke et sted, man kommer langt for sine SU-kroner.

Men det kan godt lade sig gøre at lave nordisk mad, der ikke koster en formue eller indeholder ingredienser, der kun kan erhverves på vildmarksekspeditioner.

En ny trend er på vej frem: Det nordiske hverdagskøkken. ”Her kan de studerende sagtens være med”, fortæller Emil Bruun Blauert fra Meyers Madhus.

Han er projektleder i OPUS, et stort forskningsprojekt, der skal udbrede kendskabet til nordisk hverdagsmad.

Det nordiske køkken bygger på en ide om at lave sund, velsmagende mad af lokale, nordiske råvarer og at spise efter årstiderne. Det nordiske hverdagskøkken er fyldt med nødder, korn, bær, kål og rodfrugter.

Bølgen startede i 2004 hvor kokke og meningsdannere udarbejdede et manifest med 10 bud : Det nordiske køkkens grundprincipper.

Modtræk til McDonaldisering og globalisering Siden har det nordiske køkken fejret succes efter succes. Noma har fået to Michelinstjerner og er kåret til verdens bedste restaurant. Medierne flyder over med artikler om fænomenet. Der bliver udgivet bøger og holdt konferencer En del af forklaringen på den store succes er, at det nordiske køkkens ide rammer flere aktuelle strømninger i samfundet.

Som en modvægt til globalisering, ensretning og et moderne liv i overhalingsbanen, sætter det nordiske køkken fokus på det lokale og enkle.

Det er samtidig hot at være en miljørigtig og bevidst forbruger, og det lever det nordiske køkkens principper i høj grad op til.

13

DELFINEN

TEMA | STUD.HIPSTER

Pivfrækt med tørret rugbrød og havthornskum Det er de madmæssigt modeinteresserede, der laver nordisk mad, fortæller livsstilsekspert Anne Glad fra reklamebureauet Sunrise og tidligere vært på DRs livsstilsprogram Kender du typen. ”For nogle år siden lavede de hele tiden thailandsk, et par år før det Italiensk, og lige nu peger det hele mod nord”, siger hun.

Det er den moderne orienterede storbytype, der spiser nordisk ”De har set, hvad der er sket hos Noma og synes, det er pivfrækt med tørret rugbrød og havthornskum” fortæller Anne Glad og forklarer, at det viser et enormt overskud, både økonomisk og tidsmæssigt, at lave nordisk mad selv.

Hun er i tvivl, om de studerende vil tage den nordiske madtrend til sig. På den anden side tager studerende altid det, der er fedt, til sig og laver en mere økonomisk tilgængelig udgave. En del af

spaghettien med ketchup er sikkert skiftet ud med grød i kollegiekøkkenerne allerede.

anderledes tilberedningsmetoder, men det kræver, at man kan tilberede råvarerne.”

Ingen billig polsk hvede Emil Bruun Blauert fra Meyers Madhus giver følgende råd til studerende, der vil lave nordisk mad: ”Køb lokale råvarer, på den tid af året hvor de gror. De råvarer, der vokser i Norden, bliver helt specielle i kraft af det klima de gror i. Det er unikke produkter med en helt særlig smag. Man får god kvalitet for få penge.” ”Bag brød selv. Det er et godt sted at begynde, når man vil have nordisk mad hjem i køkkkenet.

Hjemmebagt brød giver meget mad for pengene og de gamle nordiske kornsorter som byg, havre og spelt, giver bedre brød end billig hvede fra Polen. ”Lær at lave mad. Nordisk mad kræver ikke

Det smukke i baghaven Undersøgelser viser, at danske unge foretrækker mad fra middelhavslandende, gammeldags dansk mad og thaimad. Emil Bruun Blauert er ikke bekymret. Han mener, smagen i det nordiske køkken kan måle sig fuldt ud med andre landes mere traditionelt anerkendte køkkener.

Mange retter fra udenlandske køkkener kan genfortolkes i nordiske udgaver. Som eksempel nævner han det nordiske køkkens svar på Risottoen: Bygotto. Den laves som den risotto, vi kender, bare af nordiske råvarer. ”Vi skal opdage de smukke råvarer, vi har lige foran os, i baghaven og på torvet i stedet for kun at spise frosne tigerrejer fra Østen” siger Emil Bruun Blauert. 

Pærekage med rugrasp 2 personer

se mere på delfinen-m agasin .dk

Du skal bruge:

Sådan gør du:

2 pærer 40 g tørt rugbrød 50 g sukker 1 knivspids salt 40 g smør 1 æg 40 g hasselnøddekerner 40 g havreflager (Havregryn kan bruges)

Tænd først ovnen på 150 grader.

Skær pærene i kvarter, og skær kernehusene fra. Kør rugbrødet til rasp i foodprocessoren. Tilsæt dernæst sukker, salt, smør, æg, nødder og havreflager, og kør det hele til en ensartet masse. (Har du ikke en foodprocessor, så hak rugbrød og nødder med håndkraft og rør alle ingredienserne til dejen sammen.)

Bland dej og pærer godt. Smør en ovnfast form med lidt smør, og læg massen med pærerne i formen. Bag kagen i 40 minutter ved 150 grader.

Spisetid: Servér kagen lun eller kold.

Bagte rødbeder med rygeostdressing 2 personer

Du skal bruge:

Sådan gør du:

Rødbeder 300 g rødbeder 50 g hasselnøddekerner 2 skiver groft brød 1 tsk. koldpresset rapsolie 1 tsk. æblecidereddike 1 spsk. honning salt og peber

Tænd ovnen på 150 grader.

Skræl rødbederne, og skær dem i terninger a 1 cm.

Hak hasselnødderne groft, og skær brødet i grove terninger. Vend så rødbeder, nødder og brød i rapsolie, eddike, honning, salt og peber, og fordel det hele på en bageplade. Bag ved 150 grader i 20 min.

Dressing 1 spsk. rygeost 45% 4 spsk. letmælk 1 lille bundt kørvel (Kan erstattes med timian eller Persille)

Dressing: Rør rygeost, mælk, salt og peber sammen til en dressing, og dryp den over rødbederne, når de er bagte.

Spisetid: Skyl og tør kørvelen. Nip de groveste stilke af, og hak resten. Drys den hakkede kørvel over retten. Spis retten alene som en salat, eller nyd en rest koldt kød eller fisk til.

OPSKRIFTER FRA MEYERS MADHUS

14

DELFINEN

[ privatfest på ]

social club Hold din privatfest hos os GRATIS Har du fødselsdag?

Er du lige blevet kandidat?

Eller har du bare lyst til at holde en fest for alle dine venner?

Så kan du låne et af vores lokaler med plads til mellem 50 og 200 mennesker.

Du låner lokalet GRATIS og der er fri entré for alle dine gæster.

Der er RABAT på priserne i baren og du slipper for at få ødelagt din lejlighed.

Få flere informationer på:

2225 6015 3162 6209

Age >20> or Above klostergAde 34 dk-8000 århus c tlf: +45 86 19 42 50

www.socialclub.dk

15

DELFINEN

TEMA | STUD.HIPSTER

OP,NED, RUNDT, DREJ Glem ALT om stripbarer, dyre drinks, røde lamper og erotik. Poledancing er hård træning.

ORD | HELENE TAPPE FOTO | ANNE BAY DAVIDSEN

16

DELFINEN

E

n sexet og sensuel ung kvinde roterer rytmisk sin smukke, glinsende krop omkring den skinnende stripperstang. Fræk musik, en oftest halvgammel eller alt for ung, men altid meget tilfreds og glad, mand, sidder med et fjoget smil, en kold drink og et stort bundt pengesedler i hånden – parate til at blive stukket ned i kvindens alt for lille trusse, når hun kælent udfolder sin krop for ham. Scenariet, som mange kender fra Hollywoodfilmene, er en af de mest udbredte fordomme, når man taler om fænomenet ”Poledancing”.

Danseformen forbindes traditionelt med striptease, der sædvanligvis har hjemme på enten et diskotek, en stripbar eller i de private gemakker.

I den seneste tid har danseformen dog trukket sig ud af de traditionelle miljøer og fundet sig tilrette i fitnesscentrene.

Ingen svedige mænd Fænomenet ”Polefitness” har langsomt, men sikkert, gjort sit indtog i den danske fitnesskultur.

Også i Århus står mange piger, primært i alderen 18-35 år, hellere end gerne i kø ved brandmandsstangen for at lære at mestre det nye fitness-hit med stil. Tilslutningen til træningsformen er i skrivende stund større end

nogensinde. Hvad er det egentlig, der gør, at mange piger finder det tiltrækkende at smyge sig om den såkaldte ”pole” i fitnesscentret - eller rettere sagt: Hvad har polefitness at byde på, som den traditionelle aerobictræning eller andre af Charlotte Bircow ”Baller af stål”-træningsformer ikke har?

Jeg bevægede mig på Delfinens vegne ud på meget usikker grund forleden, da jeg helt uanende og meget nysgerrig troppede op ved dansestudiet ”DanceAction” i Århus midtby for at afprøve den nye trend. Den pæne pige i mig frygtede alt, hvad der bare indgyder en snært af Moulin Rougestemning, men overraskende nok var der hverken røde lamper eller svedige mænd i miles omkreds.

Tværtimod var der tale om en decideret fitnessworkout, hvor den hårde træning og tilegnelse af korrekt teknik var i fokus.

Farvel til den pæne pige ”Der findes mange fordomme omkring polefitness.

Mange af dem, som hører om træningsformen første gang, tænker, at det er frækt, og at det er noget pigerne gør for at gå hjem og bruge det på kæresten i soveværelset. Men sådan forholder det sig slet ikke. Pigerne kommer her udelukkende

for motionen og den hårde træning, der retter sig mod nogle af de vigtigste punkter for os kvinder: Bedstemorarmene, ballerne og benene”, fortæller polefitness-instruktør Marie Mikkelsen. Hun har i høj grad mærket den stigende tilslutning på polefitness-holdene og mener, at den voldsomme interesse skyldes det faktum, at det i dag er blevet ”lovligt” at træne på den ”frække” måde. ”Polefitness er bare mere blæret. Træningen giver kvinderne et kæmpe selvtillidsboost. Man bliver helt høj, når man kommer op på stangen. Vi gør desuden meget ud af, at pigerne ser feminine, pæne og yndefulde ud, når de bevæger sig omkring stangen – og så hjælper det meget at have en afslappet, humoristisk tilgang, for det er både super hårdt og super sjovt at gå til polefitness”, siger Marie.

Efter en tur på stangen må jeg også bøje mig.

Jeg har aldrig prøvet noget så hårdt – og det siger jeg vel at mærke med over 16 års ballettræning i bagagen. Selvfølgelig kræver det, at man overskrider sine personlige grænser, men da jeg først overgav mig og bare kastede mig ud i det, var det virkelig, virkelig sjovt. Så meget for den pæne pige. 

17

DELFINEN

TEMA | STUD.HIPSTER

K

anel Records er et ni måneder ungt produkt fra Århus. Selskabet er resultatet af et trefoldigt venskab fra Æstetik og Kultur, tre vidt forskellige holdninger til musikken og en burger-og-Champions-League-klub.

Det er Martin, Kristoffer og Kasper, der udgør hele den administrative, producerende, distribuerende og promoverende del af pladeselskabet, men det er egentligt ikke det væsentlige. I hvert fald ikke, hvis du spørger de tre venner.

Deres ønske er lige så simpelt, som det i andres ører lyder naivt: Kanel Records skal udgive god musik, der ikke tager hensyn til genrebetegnelser, P3- og The Voice-formater eller tidligere erfaringer med musikscenen... og så skal det helst være sjovt.

Kontanter og en helvedes masse kvitteringer Siden fødslen i januar, har selskabet udgivet et enkelt analogt album i øko-omslag med kunstneren Dad Rocks! I skrivende stund er yderligere tre udgivelser med Kanel-smag på vej igennem maskineriet.

Hele processen bag udgivelsen har fået tæppet til at falde for de tre bagmænd af foretagendet og afsløret, hvilket arbejde der ligger forud for

lanceringen af et album. Gevinsten må være omtale blandt hipsters, lidt rigdom og stigende salgstal. Hverken skulderklap eller gyldne moneter synes at tiltale de tre stiftere. Virkeligheden er den, at Kanel Records ikke ejer kontor, studie, tour-bus eller vinskabe med champagne på køl.

Møder bliver afholdt i en af venners egne lejligheder, pladerne indspillet i det digitale studie i Åbyhøj eller det analoge i Gammel Harlev.

Begge står til mere eller mindre fri afbenyttelse for selskabet, og økonomien styres med kontanter, et par bankkonti, en større bunke kvitteringer og en online PayPal-konto.

Kanel-filosofien er ikke, at det hele skal blive til en fuldfed forretning. Stifterne nøjes med et stille håb om, at det hele løber rundt, så udgifterne til udgivelser går i nul. Et eventuelt overskud deles med de respektive kunstnere. Kanel Records har sin egen stille pengemæssige puls, så fædrene til selskabet priser sig lykkelige over SU’en, der hver måned indfinder sig.

Langt fra Gaffa og P3 Delfinens delegerede synes at kunne fornemme Kanel-stifter Kaspers puls stige en anelse, da et spørgsmål om ‘undergrunds-bands’, ‘prestige’

ÅRHUSIANSK KRYDDERI TIL MUSIKSCENEN “Kanel. Man bruger det stort set aldrig, det passer ikke rigtigt til noget andet, og så er det på én gang meget tørt, harsk, sødt og stærkt. På alle måder særegent og autonomt”, forklarer Kasper B, medstifter af pladeselskabet Kanel Records.

ORD | HENRIK SKYGGEBJERG

18

DELFINEN

og ‘hip’ begynder at flyve om ørerne på ham.

Selverkendelsen er stor hos selskabet. Som tingene ser ud nu, vil Kanel Records ikke være i stand til at have større, etablerede kunstnere i folden. Ønsket er da også af et andet, nemlig at opnå en diversitet og mangfoldighed i stalden, så man kan åbne ladeporten og opleve nyt og andet end P3’s ‘Uundgåelige’ og Gaffas 6-stjernede.

Et hurtigt kig i Kanel Records kunstnerkatalog viser da også et broget klassefoto: Den balkaninspirerede energibombe Klepti-Klepti, den dansk-islandske, lettere morbide solokunstner Dad Rocks! og garage rock-punk-powerpopduoen Glow Kit, blandt andre. Det er givetvis kunstnere, som hr. og fru Danmark ikke kender til eksistensen af. Hvilke følger og berigelser har det for musikscenen herhjemme, hvis ægteparret ikke selv ønsker at opsøge musikken? Ingen, desværre, hvis du spørger Kanel Records.

Måske burde man forsigtigt åbne køkkenskabet, gribe kanelen og fundere lidt over spøjse eksistenser. Hvis ikke for andres skyld, så for ens egen. 

DET VIRTUELLE SPEJL Selviscenesættelse er en væsentlig del af Facebook. Især profilbilledet siger meget, om hvilket etos den enkelte bruger gerne vil signalere til sit netværk. Resultatet er en enorm mængde ofte meget underholdende visuelt materiale. Vi fokuserer på den mest narcissistiske kategori af profilbilleder, selvportrættet.

ORD | CHRISTIAN SALLING FOTO | CHRISTIAN SALLING

Maleri.

Sidder man i toppen af den kulturkapitalistiske pyramide, er det der med mekaniske reproduktioner jo bare helt enormt ordinært. Det er vigtigt for dig at signalere, at du har kreative kunstnervenner, der har malet et portræt af dig.

sti

visuelt udfordret

lfu

ld

umage Standardbilledet.

Du har i det mindste gjort dig den ulejlighed at forsøge at få billedet til at se lækkert ud. En overvægt af self-shots taget i et badeværelsesspejl falder i denne kategori. Der er ofte er tale om bruncremesfarvede piger, der suger kinderne ind og laver trutmund, eller kronragede fyre der forsøger at se barske ud ved at stirre ud imod en imaginær horisont. Denne kategori af profilbilleder er absolut den mest udbredte.

Lomografi.

Kun de færreste har gjort sig den ulejlighed at købe et originalt Lomo eller Holga plastikkamera til $20, men effekten genskabes alligevel let enten i Photoshop eller som standardfilter på for eksempel en Iphone. Karakteristisk er de til tider lidt uskarpe billeder, skyggen langs kanten af billedet og de skæve farver, der oprindeligt skyldes særlige filmtyper og fremkaldeteknikker. For den lidt mere avancerede kreakapitalist, der rent faktisk ved en smule om teknik.

Photoshop-filteret.

Tillykke. Du har lært at bruge et af standardfiltrene i Photoshop eller rodet lidt med indstillingerne på dit webcam. Mange Mac-ejere og caféentusiaster, der gerne vil signalere et tilhørsforhold til den kreative klasse, falder inden for denne kategori af visuelt udfordrede individer.

Det ureflekterede profilbillede.

Karakteriseret ved en halvdårlig billedkvalitet, eventuelt taget med et webcam i dunkel belysning. Ses som oftest hos World of Warcraftspillende teenagere eller 50+ segmentet, der ikke helt har styr på teknikken, men alligevel har købt et kamera i Aldi for at prøve det dersens Facebook.

Bemærk iøvrigt at den portrætterede altid kigger ind i computerskærmen og dermed væk fra kameraet.

Sort/hvidt portræt.

Motivmæssigt ikke væsensforskelligt fra standardbilledet, men med større bevidsthed om visuelle virkemidler. Billedet er let at lave og giver automatisk en aura af påtaget stil, uden du behøver at besidde noget særligt talent for det visuelle i øvrigt.

Polaroid billedet.

I sig selv ikke mere avanceret end lomografibilledet, men hvis du bruger polaroidbilleder, har du sikkert også travlt med at fortælle vidt og bredt, om hvordan du har opkøbt store lagre af film, inden fabrikken lukkede i 2009.

Med til historien hører, at hvert eneste billede, du tager, derfor er en unik kreativ oplevelse af stor personlig betydning.

I det hele taget er det analoge helt enormt trendy.

De rigtigt smarte tager defor billeder af deres billeder for at give det hele en ekstra re-medieret dimension. 

19

DELFINEN

ORD | MARIE LINDBERG HANSEN FOTO | CLAUDINE ZIA

HVAD HAR DU PÅ?

TEMA | STUD.HIPSTER

20

DELFINEN

Clara Amalie Vorre-Grøntved, 19, Dramaturgi.

Ser du dig selv som stereotypen på en dramaturgistuderende?

Nej. Jeg har altid set ud som jeg gør. Men man kan da ikke lade være med at blive påvirket af, hvad andre mennesker går med.

Vi er helt forskellige, men vi er også lige startet på studiet. Men måske er vi anderledes, end nogen der læser f.eks. medicin.

Har du nogen fordomme om stereotyper på andre studieretninger?

Kreative er sådan nogle med tørklæder og uglet hår. Der er jeg jo så selv en fordom!

Er der noget, der er hipt på dit studie lige nu?

Nej. Vi er som sagt meget forskellige.

Søren Møller, 20, Erhvervsøkonomi Hvad har du på?

Sko fra H&M, bukser fra Suit, LaCoste Polo og ur fra Zeiko.

Ser du dig selv som stereotypen på en Erhvervsøkonomistuderende?

Nej. Ikke endnu. Men jeg bliver nok mere konservativ med tiden. Mange fra Erhvervsøkonomi tænker over, hvad de går i. Jeg vil mene, at Erhvervsøkonomi er mindre konservativt end økonomi.

Har du nogen fordomme om stereotyper på andre studieretninger?

Jeg har haft en idé om, at jo mere humanistisk et studie er, jo mere strik og varme sweatre er der. Men så finder man ud af, at der faktisk er lige så mange på Erhvervsøkonomi der kan lide en god sweater.

Er der noget der er hipt på dit studie lige nu?

Tern!

Kate Søndergaard Mikkelsen, 21, Socialrådgiver Hvad har du på?

Tøj fra H&M, Casio ur og Asos ring.

Ser du dig selv som stereotypen på en socialrådgiver-studerende?

Nej, overhovedet ikke. Jeg havde egentlig regnet med, at jeg skulle andre ting, end at læse til socialrådgiver. Min stereotyp på en socialrådgiver er et dovent menneske.

Måske ser jeg det sådan, fordi de er så udskældte, og stereotypen ses som noget negativt. Men efter jeg selv er begyndt, har jeg fået et helt andet syn. De er alle sammen meget engagerede.

Har du nogen fordomme om stereotyper på andre studieretninger?

På Datalogi er de mere nørdede. Tynde drenge med briller.

Er der noget, der er hipt på dit studie lige nu?

Nej, det er vi for forskellige til.

Ditte Anker, 22, Psykologi Hvad har du på?

Sko fra Shoe bar, leggins fra Bik Bok. Jakke, tørklæde og øreringe fra H&M. Veromoda trøje – alt sammen discount tøj.

Ser du dig selv som stereotypen på en psykologistuderende?

Nej, det er svært at definere stereotypen på psykologi , her er meget forskellig stil.

Har du nogen fordomme om stereotyper på andre studieretninger?

Der er altid fordomme. Nogle studier er jo mere indholdsmæssigt nørdede, og derfor forbinder man dem med at være mere nørdede i tøjstilen. På humaniora er de for eksempel meget afslappede.

Er der noget der er hipt på dit studie lige nu?

Store skoletasker!

Lee Nelson, 25, Filosofistuderende fra New Orleans Hvad har du på?

De billigste Puma-sko jeg kunne finde.

Jeans fra Diesel, skjorte og ur ved jeg ikke.

Brillerne er fars gamle.

Ser du dig selv som stereotypen på en filosofistuderende?

Nej, jeg tænker ikke over det – ligesom mange andre filosofistuderende, tror jeg.

Har du nogen fordomme om stereotyper på andre studieretninger?

Filosofferne går bedre klædt end matematikerne og fysikerne. Mellem Idehistorie og filosofi, er det klart idehistorie, der går mest op i tøj. De går klædt i det samme som ældre mænd, haha.

Er der noget, der er hipt på dit studie lige nu?

Lapper på albuerne eller at prøve at se ud som om man er ligeglad, med hvordan man ser ud.

21

DELFINEN

TEMA | STUD.HIPSTER

Jesper Hjort, 22, HA int., Handelshøjskolen Hvad har du på?

Diesel shorts og cardigan, Quicksilver T-shirt og converse sko.

Ser du dig selv som stereotypen på en HA-studerende?

Nej, jeg tror vi er meget blandede heroppe. Jeg var mere en stereotyp på handelsskolen, da jeg gik dér, end jeg er på handelshøjskolen.

Har du nogen fordomme om stereotyper på andre studieretninger?

Gymnasietyperne ender tit på statskundskab. Groft sagt kan man sige at Gymnasiefolk ender på Uni og handelsskolefolk ender heroppe. Det er meget generaliserende – men der er altså noget om det!

Er der noget, der er hipt på dit studie lige nu?

Denim, Converse og store halstørklæder.

22

DELFINEN

Maja Krebs, 21, Æstetik og Kultur Hvad har du på?

Kjole fra Won Hundred, strømpebukser fra H&M, cardigan fra Weekday, sko fra Camper, ring fra loppemarked i Berlin, ørering fra LineogJo og ur fra Ole Mathiesen.

Esben Søndergaard, 24, Informationsvidenskab Hvad har du på?

Converse-sko, joggingbukser, trøje og t-shirt fra Cheap Monday og jakke fra Jack&Jones. Lædertasken har jeg arvet fra min far.

Ser du dig selv som stereotypen på en Æstetik og Kultur-studerende?

Nej. Her er mange forskellige typer. Jeg går da op i mit tøj, men det tror jeg der er mange, der gør heroppe. Det skyldes jo, at vi beskæftiger os med og interesserer os for æstetik og kultur.

Ser du dig selv som stereotypen på en informationsvidenskabstuderende?

Ja, det synes jeg. Jeg er interesseret, i det jeg studerer. Rent modemæssigt, så er der så bredt et spektrum, at det synes jeg ikke. Der er faktisk ingen stereotyp, vil jeg mene.

Har du nogen fordomme om stereotyper på andre studieretninger?

På Handelshøjskolen er der en meget mere poppet stil end her. Der handler det mere om image og dyre mærker.

Har du nogen fordomme om stereotyper på andre studieretninger?

Visse naturvidenskabelig studier har jeg fordomme om. Jeg vil mene at der er en datalogi-stereotyp. Hos ham er der ikke tænkt over mode. Komfort er i højsædet, og håret er, hvad falder lettest.

Er der noget, der er hipt på dit studie lige nu?

Læder har været meget in. Det er den personlige stil, der er i fokus. Det er hipt, synes jeg!

Er der noget, der er hipt på dit studie lige nu?

Mac-computere og iPhone.

Magnus Dahl, 22, Fysik

Elian Eid, 21, Jura

Søren Brormann, 21, Musik

Hvad har du på?

Sorte jeans, almindelige sorte La Coste sneakers. Haglöfs fleece trøje. Gammel rød Che Guevara T-shirt fra Barcelona. Nyt ur fra Zeiko – men det er ikke så meget mærket, men mere for at jeg kan se, hvad klokken er.

Hvad har du på?

H&M jakke, Shoe-shi-bar sko, bukser.

Hvad har du på?

Trenchcoat fra genbrug. Skjorte – Din Tøjmand. Slipover – Salling. Bukser fra genbrug.

Ser du dig selv som stereotypen på en fysikstuderende?

Nej, jeg tror ikke rigtig på stereotyper. Og jeg går ikke op i, hvad jeg har på!

Har du nogen fordomme om stereotyper på andre studieretninger?

Historikere går med sweatre. Jeg kender en historiker der gør, så ja. Så er de meget stilede på Jura og statskundskab – jakkesæt og sådan noget.

Er der noget, der er hipt på dit studie lige nu?

Jeg lægger ikke mærke til det. Jeg synes, folk er meget forskellige, men der er ingen trends.

Ser du dig selv som stereotypen på en Jurastuderende?

Nej. Jeg går normalt ikke klædt sådan, jeg er meget mere afslappet til daglig. Jeg går for eksempel ikke i høje sko, som mange andre gør heroppe på Jura.

Ser du dig selv som stereotypen på en musikstuderende?

Nej, det gør jeg ikke. Jeg tror ikke på stereotyper, men på individuel stil.

Har du nogen fordomme om stereotyper på andre studieretninger?

Jeg tror, de er mere afslappede i tøjet på Statskundskab. De går for eksempel slet ikke i stiletter. Folk på Jura går op i mode, og nogle enkelte går i jakkesæt.

Har du nogen fordomme om stereotyper på andre studieretninger?

Nej, overhovedet ikke. Èn ting jeg vil tilføje er, at man lige så godt kan glæde sine medmennesker ved at tage pænt tøj på fra morgenstunden af.

Er der noget, der er hipt på dit studie lige nu?

De nyeste, smarte tasker og stiletter!

Er der noget, der er hipt på dit studie lige nu?

Opsmøgede bukser for herrerne.

se mere på delfinen-m agasin .dk

23

DELFINEN

TEMA | STUD.HIPSTER

Street art er et globalt fænomen, som også snor sig langs gavle, mure, skilte og skorstene i Smilets By(rum). Delfinen tager dig med rundt i street artens univers og viser et alsidigt uddrag af Århus’ skjulte kunstskatkammer. London og L.A. Berlin og Buenos Aires. Street art dekorerer storbyer verden over, og Århus er også ramt af fænomenet. Bag postnummer 8000 gemmer sig nemlig et byrum fyldt med alternativ gadekunst.

ORD | TRINE IPSEN FOTO | ANJA KARUP NIELSEN

S

treet art (gadekunst) udspringer af graffitien, som kom til Danmark i midten af 1980’erne. I lighed med graffitimalere, bruger street artister det urbane miljø som platform for deres værker. Den figurative og tredimensionelle street art dækker en bred vifte af materialer og udtryk. De mest kendte former er klassisk graffititegning på mur; pap/papir med påmalet motiv eller statement (clip-art), og spraymalet figur via skabelon (stencil). Gadekunst optræder også i materialer som perler, gummi, filt, metal, modellervoks, garn og træ. Trods de mange forskellige genrer har gadekunstnerne ét til fælles: De laver uformel, folkelig og forgængelig kunst til byen. Nogle værker får lov at bestå, andre bliver gemt bag nye værker. En cyklus og bevægelse af kunst, som er en del street art kulturen.

Delfinen har allieret sig med 29-årige kunsthistorie-studerende Jane Pedersen. Sammen med tilfældige forbipasserende vurderer hun de X udvalgte værker. Jane Pedersen er selv udøvende kunstner og har blandt andet haft sine værker på Kunstnernes Påske- og Sommerudstilling. Ifølge Jane Pedersen er street art kunst, men også et opgør med den traditionelle kunstform.

“Gadekunsten arbejder med en kunstpraksis, som peger i andre, alternative retninger end det etablerede kunstbegrebs måde at anskue verden på. Den har sin egen dagorden på sine egne præmisser. Gadekunstens grundideologi er præget af en uformelhed omkring holdningen til både producering og eksponering af kunst”, siger Jane Pedersen. 

Vestergade – Dambo Jane: “Dette værk er ikke imponerende, fordi de fire fuglekasser i sig selv ikke rigtig ‘gør’ noget. Der mangler det ekstra krydderi, eller den lille pudsighed, som hæver værkets karakter”.

Gudrun Nielsen, 52 år, gymnasielærer: “Der er gadekunst, som virkelig udsmykker byen på en fin måde, men fire farvede fuglehuse falder ikke i min smag. Måske er det fordi jeg ikke forstår idéen og kreativiteten bag dem”.

Sjællandsgade – FAUST Jane: “I sandhed en monumental gavl med pondus. Farvernes dynamik og motivets naturlige samspil med planten, som slynger sig op ad muren, giver værket et fuldent udtryk”.

Gurle M. Lindum, 24 år, kunststuderende på AU: “Den store edderkop i stærke farver er skøn. Jeg betragter den ofte, lige som alle de andre street art-værker hele vejen ned ad Sjællandsgade.

Gadekunst er fedt, men hører ikke hjemme på private bygninger uden tilladelse”.

24

DELFINEN

se mere på delfinen-m agasin .dk

Nørregade/Grønnegade – Ukendt kunstner Jane: “Med kridt og fodspor i grøn maling, er fortorvet blevet lærred for et statement.

Det simple udtryk trækker beskueren ind i et skønt, barnligt univers”.

Henrik Olesen, 47 år, tømrer: “Jeg havde aldrig selv spottet dette værk, og kunst mener jeg ikke det er. Men der er da nogle flotte malerier rundt omkring på husgavlene i byen”.

Street art i Århus

J.M. Mørks Gade – Miss. Tic Jane: “Disse stencils er velintegrerede på væggen, og deres naturlige menneskestørrelse giver en ekstra dimension. Kvindernes direkte og pågående blikke giver indtrykket af, at de ser beskueren længe inden beskueren får øje på dem”.

Erik Jensen, 37 år, designer: “Det er da er par smukke damer, som fanger ens opmærksomhed. Street art er fedt, og jeg kan især godt lide stencils som disse. Det hører helt klart bymiljøet til”.

Fredensgade – Don John Jane: “Et overbevisende værk, hvor Don John blander genrene stencil og clip-art.

Klovne-cowboy-figuren indeholder et skævt, politisk budskab, og at værket udfylder hele den boks, det er lavet på, giver et veludført helhedsindtryk”.

Jens Hørlyck, 62 år, projektleder: “Min generelle holdning til street art er, at det er noget svineri. Nu er den klovn der en af de pænere jeg har set, men jeg mener stadig det er hærværk, og ikke hører til på byens vægge”.

25

DELFINEN

TEMA | STUD.HIPSTER

Flirt og hellig læsning Delfinen tager en tur i koncentrationens tempel, læsesalen på Statsbiblioteket. Her vækker selv den mindst lyd opsigt, og de hede blikke flyver mellem båsene.

ORD | LINNEA FONFARA FOTO | ANJA KARUP NIELSEN

J

eg er en voyeur. Jeg har sneget mig ind blandt de studerende på Statsbibliotekets åbne læsesal. Klokken er 9.26, og jeg er klar til at lure på de arme læsende. De ved ikke, at jeg i dag har sat mig her for at studere deres adfærd. Jeg prøver at kigge rundt i smug, så de ikke føler sig belurede.

Statsbibliotekets læsepladser er måske ikke trendy, men de er populære blandt de studerende. Der er 128 pladser i alt. 56 i det åbne læseområde og 72 i stillesalen. Endnu er undertegnede aldrig kommet

26

DELFINEN

forbi, hvor der ikke sad flittige studerende og læste. Nogle sidder med en bærbar, ellers er det godt gammeldags papir, der læses fra. Den mest iøjnefaldende trend er at støtte hovedet i hånden, skrånende lidt til den ene side. En del hører musik til arbejdet. Flere rømmer sig, nogle mere rustent end andre. Jeg prøver at afkode om, der er system i deres rømmen og hosten. Det lader det ikke til.

Persiennerne er lukket til, så solen ikke skinner ind og generer de studerende eller inspirerer til en gåtur i septembersolen.

“Niels, hva’ laver du?” lyder det højt ude fra serviceområdet. Mange kigger op. De er ikke vant

til at blive forstyrret. “Man må ikke tale højt eller støje på anden måde” lyder ordensbestemmelsen.

Intens læsestemning Pigen, der lige har sat sig over for mig, fumler med stikket til sin computer. Efter fire-fem hrrrrhh-lyde rejser hun sig resolut og finder en anden plads.

Hendes hæle klikker hårdt, staccato-agtigt. Et par hoveder løfter sig og stirrer irriteret på hende.

Jeg rejser mig og går ind ved siden af for at inspicere stillelæsesalen. Jeg går målrettet efter en plads bagerst men må konstatere, de alle er taget. Jeg finder en plads midt i salen. Looket herinde er meget eksklusivt. Der er træpaneler

langs væggene. Stemningen føles mere intens end på de åbne pladser. Her læses der! På en lidt hellig, indforstået måde. Jeg føler, at jeg gør noget forbudt, når jeg drejer hovedet for at betragte de læsende bag mig. Alligevel gør jeg det og noterer, at her tager folk gerne skoene af, når de læser. Der er nemlig gulvtæppe, så høje hæle ikke forstyrrer de bøjede hoveder. Det er varmt på herinde. Luften er tungere end på de åbne pladser. En læsende er hjemmevant og går hen for at rulle persiennerne op og åbner vinduet. Den friske brise kan straks mærkes.

Pludselig forstyrres jeg af lyden af blyant mod papir. Min sidemand understreger en vigtig passage i sin bog. Normalt ville lyden knap bemærkes, men her gør den. Måske fordi hun insisterer på at bruge lineal til sin understregning og trykker blyanten hårdt mod siderne. Hun sukker og bladrer rundt i sine papirer. Drejer sig mod sin bærbare og taster lidt. Jeg prøver at lure mig frem til, hvad hun læser, men føler en lede og let ubehag ved sådan at udspionere min sidemand.

”Jeg føler, at jeg gør noget forbudt, når jeg drejer hovedet for at betragte de læsende bag mig. Alligevel gør jeg det...

Scor på læsesalen Det er forskelligt, hvad de studerende går efter, når de skal vælge læseplads. Det er et individuelt behov. Nogle er afhængige af stilhed. Andre synes, det er vigtigt at kunne have mad og drikke ved sin side. Et er dog sikkert: Læsepladserne er et hit. Her er simpelthen ikke andet at lave end at læse (medmindre du har din computer med, man har vel set en del facebookopslag). Mange af de læsende går igen. Du kan endda risikere at blive inviteret ud af en, der har spottet dig læse. Hvis du går efter noget ekstra end blot læsning, er de åbne læsepladser et oplagt sted at flirte. Man sidder overfor hinanden og har derfor mulighed for at sende flirtende blikke over læsebåsene. Der er noget specielt ved de studerendes blikke. Når du har siddet bøjet over læsningen i timer, kan et kækt blik opveje den tungeste teori. 

27

DELFINEN

TEMA | STUD.HIPSTER

DE HIPPESTE STUDIER 20.574. Så mange personer søgte om optagelse på Aarhus Universitet i år. Det er det højeste antal nogensinde. En top 10 baseret på ansøgerantal viser de mest eftertragtede uddannelser i Århus, men hvad synes de studerende egentlig er de hippeste studier?

ORD | DITTE VON FINTEL MØLLER OG BIRGITTE SVEJVIG

D

et er blevet ekstra populært at læse på universitetet de sidste par år. Ansøgerantallet steg voldsomt i 2009 og 2010 i hele landet, og Aarhus Universitet måtte afvise flere, da der simpelthen ikke var studiepladser nok til alle.

På grund af finanskrisen, er det blevet sværere at få foden indenfor på arbejdsmarkedet. Der er færre jobs at søge, og ufaglærte har ikke længere de samme muligheder som hidtil. Derfor fremskynder flere unge beslutningen om at begynde på universitetet.

Selvom ansøgertallet har været voldsomt stigende, er det stadig de samme kendte studier der hitter, når de nye studerende skal vælge. De vil stadig gerne være læge, advokat og psykolog. Én ting er hvad der er populært at studere set i forhold til ansøgerantal. Noget andet er hvilke studier, de studerende opfatter som de mest hippe. Vi tog ud blandt de studerende for at undersøge det nærmere.

Medicinere har klare svar til mormor Lægevidenskab er placeret solidt på førstepladsen over de mest søgte studier på Aarhus Universitet i 2010. Medicin er og bliver det hippeste studie på Aarhus Universitet. 941 personer havde i år medicinstudiet som førsteprioritet, hvilket gav et stort spring på knap 300 ansøgere ned til andenpladsen, Almen Erhvervsøkonomi.

Men det er ikke kun i ansøgertal, at studiet hitter. Det gør det også generelt blandt de studerende på universitetet. Langt størstedelen, af de studerende vi talte med, var hurtige til at tilkendegive deres respekt for lægevidenskab. Årsagerne bag var blandede, men vi kunne spore to retninger. Nogle pegede på, at det er svært at komme ind på medicinstudiet. Medicinere må altså være intelligente mennesker. Den anden gruppe hæftede sig mere ved selve studiet, og de egenskaber man tilegner sig. Det går aldrig af mode at redde menneskeliv, og det gør lægevidenskab til et højtrespekteret studie. Derudover er det nemt at forholde til medicinstudiet: Alle ved, hvad en læge er. Studier

som Økonomi og Historie har ikke på samme måde et svar på mormors klassiske spørgsmål: ”Hvad kan du så blive, når du er færdig?”

En længsel efter kreativitet Det samme gælder for så vidt også Medievidenskab. Medievidenskab ligger ”kun” nummer 6 på listen over de mest populære studier.

Alligevel viste rundspørgen blandt de studerende, at Medievidenskab faktisk opfattes som langt mere hipt, end hvad top 10’en viser. ”Jeg opfatter umiddelbart Medievidenskab som et fedt fag at studere. Medier er in i samfundet”, mener en studerende.

Medievidenskab er en kreativ uddannelse.

Flere studerende fra de traditionelt boglige fag misunder medievidenskaberne det kreative indhold i uddannelsen. På trods af fascinationen af det kreative, lader det alligevel til, at det er vigtigere, at kunne give et konkret svar på mormors spørgsmål. Noget kunne i hvert fald tyde på, at de gamle favoritter som medicin ikke går af mode foreløbig. 

Tabel over populære studier på Aarhus Universitet 2010 Placering 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

28

DELFINEN

Uddannelse Antal ansøgere som 1. prioritet Lægevidenskab 941 Almen erhvervsøkonomi 630 Jura 604 Psykologi 517 Statskundskab/samfundsfag 355 Medievidenskab 216 Marketing and management 209 Økonomi 193 International virksomhedskommunikation 179 Historie 178

THE CHALLENGE OF GETTING A JOB IN DENMARK

Record numbers of international students are enrolled at Aarhus University, but it remains difficult for foreigners to find work in Denmark after finishing education.

WORDS | MATT WHITBY PHOTO | CLAUDINE ZIA

L

et’s face it: Getting a job is tough. You have to put up with rejection, disappointment and long periods of not having money. To make matters complicated, Europe is still feeling the effects of the worst financial situation since the Great Depression.

So every student when graduating from university is going to face the complicated process of finding a career in a tight job market. It’s never easy to convince an employer to take a risk and hire you, but it’s even harder when you’re not even from the same country.

For the international students at Aarhus University, finding a job in Denmark after graduating is a challenge. The biggest barrier is usually language, but also cultural and business reasons prevent Danish companies from considering non-Danes as a resource.

This year more than thirteen percent of people studying at Aarhus University are international students. A significant majority will spend three

years in Århus studying for a full degree. With so many international students taking a full education, the university is working with the Danish state to encourage them to stay on and work in Denmark.

InterResource project manager Jane Meldgaard Johansen is keen to show Danish companies the benefits of taking on an international employee as well as helping international students adapt to the Danish working culture.

Kristian Thorn is the director of the International Centre at AU. He is passionate about opening the Danish working culture to more international employees. He argues with the aging Danish population, the workforce needs to embrace skilled foreign workers.

“We try to encourage international students to learn to speak Danish, to learn about Danish culture and to write a CV Danish style”, she says.

“It is important for Danish society to attract and retain more international students,” he says.

The career centre at Aarhus School of Business, who owns the project, is connected to approximately thirty companies such as Grundfos and Vestas who export outside the Danish market.

The core group the university is most keen to retain are the students taking a Masters degree. Of the international students, Kristian explains, there are 2.400 taking a Masters degree and are most likely to want to find a job in Denmark.

The large companies generally have a global mindset with English as a corporate language, but there are many small and medium sized companies who do business outside of Denmark. These are the companies InterResource is encouraging to employee international students.

“This is the group we think will step out,” he says.

“They are here for their entire studies and have a chance to get to know Denmark and integrate.

They may want to consider staying here after they finish their studies.”

Independence is the key As well as helping connect foreigners with Danish companies, InterResource is helping to educate international students to adapt to the Danish working culture.

InterResource provides the right links With international students having a hard time getting work in Danish companies, the university decided to collaborate with the other educational institutions in Århus and set up InterResource as a link between the students and Danish business’.

Jane explains that Danish companies often want to know if they take on an international student, whether they will be able to work independently.

“In Denmark we have a very open working culture and your boss is not always asking you every minute what you are doing. Sometimes you will

29

DELFINEN

KULTUR | INTERVIEW

need to figure things out for yourself, and so we try to teach this during our courses,” she says.

“Even companies who do business with the rest of the world maintain a Danish working culture.”

Some Danish companies around Århus have agreed that they want a potential international employee to be an independent worker.

Bo Terp is the Corporate Communication Manager for international fashion retailer Bestseller. He believes the flat hierarchy at Bestseller is a Nordic working culture.

“You are supposed to be able to work in groups with your own responsibilities. This is an independent structure and you must be individualistic,” he says.

Recent Bestseller recruit Liz Jones, is from the USA. She has recently landed a new job as a buying planner. Liz explains the working culture in Denmark is very different to what she was used to in America.

“There is definitely a flat hierarchy, the door to the boss is open at any time,” she says.

International students can add culture Although the Danish working style can be challenging for international students such as Liz, it can be a good thing to be different, as many employers mentioned they were looking to recruit more foreign workers to diversify the company culture.

30

DELFINEN

Liz says after she was hired by Bestseller, she was told the company was looking to employ different nationalities.

Jane Meldgaard Johansen is a firm believer that getting a job will be tough and require a lot of effort - but it won’t be impossible.

Morten Rørbæk Brøndum is the public relations manager for Systematic, an information management company based here in Århus. He says they would look at giving jobs to international students with the right competencies.

“Our key phrases are ‘be proactive’ and ‘you need to work for this’,” she says.

“International workers add something to our culture,” he explains. “We have a lot of interns right now from foreign countries, we have people from Portugal, Spain and Lithuania working for us, and of course we would like to employ them in the future.”

“We have customers in thirty four countries around the world and we think that employing someone with another background than Danish will be able to add a new perspective to our company.”

It still won’t be easy This means good news for international students looking for work in Denmark. Although a job still won’t be easy to come by in Århus.

Liz Jones says she was looking for a job whilst she was writing her masters thesis.

“I was looking for five or six months,” she says. “You are really limited because you have to look for companies who are willing to speak English.”

“I’m not going to lie; it was difficult to get this job.”

“Many students expect finding a job in Denmark is going to be easy, but I know it is hard work, it’s not just a walk in the park.”

So if you’re an international student at AU and you want to find a job in Denmark after you graduate, there are a couple of critical things to know. Firstly, there are jobs out there for you. Many Danish companies are looking to diversify their workforce and they want international students.

Secondly, there are people out there to help you find your job. InterResource serves as a link between international students and Danish business; they know how to connect you to Danish companies.

Thirdly, get used to being an independent worker, the bosses want you to think for yourself and take on your own responsibility.

The last thing to know is- work for it! A job isn’t going to appear in front of you, go and find it for yourself. Be proactive and get out there. There are opportunities for international students in Denmark. 

Gak og gøgl, galt eller genialt?

Du har måske hørt om bandet.

Overværet en af deres mange koncerter i Århus. Kender nogen, der kender nogen, som kender dem. Måske har du set dem i lokal-tv. Gået forbi dem på Roskilde Festival og undret dig over, hvor gakkede de var. Delfinens udsendte tog en snak med de lattermilde drenge fra musikbandet Are You Still Puzzled?. En snak om legetøjsinstrumenter, spas og gøgl samt glæden ved at spille og underholde et evigt ORD | GITTE VAN LE FOTO | ANJA KARUP NIELSEN

E

fterårssolen varmer lidt endnu, mens jeg venter på det århusianske band Are You Still Puzzled? på Kasernen. Det er midt på eftermiddagen. Kasernen, den store græsplæne og de gamle, røde bygninger, er mennesketom.

En mørk varevogn kommer dumpende ind på pladsen, og gennem bilruden man kan lige ane nogle opsøgende ansigter, som kigger sig omkring. To drenge hopper ud af vognen, en tredje dukker pludselig op andet steds fra. De hilser på hinanden, griner, og ser ud til at være i hopla.

De nærmest hinker i højt humør hen til mig. De

ARE YOU STILL PUZZLED?: RASMUS SEJERSEN, STUDERENDE PÅ MUSIKKONSERVATORIET 5. ÅR, A.K.A. DA SHIT KRISTIAN, STUDERENDE PÅ MUSIKKONSERVATORIET, A.K.A.START A FIRE JOHANN RASMUSSEN, KANDIDATSTUDERENDE PÅ ÆSTETIK OG KULTUR, A.K.A. SON OF ICE FRAVÆRENDE: SIMON TOFT, STUDERENDE PÅ KONSERVATORIET, A.K.A. 31 DELFINEN SIMINIGAF.

KULTUR | INTERVIEW

”Vi har den er afslappet klædt - ingen vilde farver eller skørt legetøj under armen. De fortæller, at deres outfits og musikinstrumenter er i vognen, og at de er klar til Delfinens foto-shoot efter interviewet. Vi finder en bænk udenfor undervisningslokalerne, hvorpå de tre drenge (det fjerde medlem kunne desværre ikke deltage) sætter sig henslængt, mens indforståede bemærkninger og jokes flyver gennem luften. Frem og tilbage.

Delfinen er nysgerrig: Hvilken historie ligger bag jeres bandnavn Are You Still Puzzled?

Det er ikke fordi vi bruger Björk- eller Beckelementer på nogen måde, men det er inspirerende, at de altid går nye veje… Det er mere tanken og tilgangen til musikken.”

Kan I fortælle Delfinens læsere lidt om de instrumenter, som I bruger?

Rasmus: ”Ja, de kommer fra loppemarkeder, fundet på gamle kældre, lofter og børneværelser.

Tyvstjålet.”

Så det er ikke det nyeste legetøj I bruger?

Johann: ”Tha Shit (aka Rasmus, red) og jeg, vi sad en aften med Are You Still Puzzled-projektet og skulle finde på et navn. Vi fandt frem til Still Puzzled ud fra en sætning, som vi fandt i The Hitchhikers Guide to the Galaxy, og så gik vi ind på MySpace for at oprette en profil – for det skulle man jo have - men navnet var taget!” ”Ja, og så tror jeg, at vi bare prøvede os lidt frem, indtil vi fandt et navn, der ikke var MySpace som ikke var taget. Vi har så senere erfaret, at det passer godt til det, vi laver, for folk er altid rimelig puzzled, når de går fra vores koncerter,” tilføjer Rasmus.

De andre nikker og griner med.

Nu vil jeg spørge jer om noget, som bands bare overhovedet ikke vil svare på, fordi de vil være originale. Hvordan vil I karakterisere jeres musikgenre?

Rasmus tager diktafonen til sig og siger ivrigt: ”Det kan jeg faktisk godt svare på. Vi spiller Toys’n’tronica.”

De andre fremviser det store smil. ”Det er godt svaret.. Skide godt! Jeg ville have sagt det samme på dansk. Legetøjselektronisk musik, eller legetøjselektro. Det må være det,” siger Kristian anerkendende.

”Det er blandet…” fortæller Kristian Rasmus fortsætter: ”Vi har nogle enkle keyboards, som man stadig kan finde i Fætter BR den dag i dag.” ”Men vi har ikke købt dem i BR. Vi har en regel om, at et instrument allerhøjest må koster 50 kroner,” supplerer Johan.

Kristian overtager diktafonen: ”Rasmus har jo været i Argentina og taget noget med hjem. Det er meget vigtig info. Vi har simpelthen den fedeste elefant, som vi aldrig bruger.”

Den uforstående skal lige have det én gang til: Elefant? ”Ja, vi har sådan en elefant, som du kan stille på gulvet, og så kører den indtil noget hindrer den, og på grund af en sensor, så drejer den om og kører den anden vej. Udover det, så kommer der luft ud af snablen… og så er der en bold og en dame…,” fortæller Kristian Jeg bliver nødt til at afbryde: Jamen, hvordan bruger I så den i lydbilledet? ”Vi har brugt den som en gimmick, hvor den får lov til at køre rundt på gulvet, fordi den er underlig,” fortæller Kristian.

Hvad med inspriationskilder? ”Rødvin og Mandrillen”, svarer Rasmus friskt ”Malk de koijn”, lyder det fra Kristian ”Det var jo oprindeligt Johan og jeg, der startede hele konceptet. Før det spillede vi med i et andet band, som var et gængs rockorkester, men pludselig fik vi lyst til at lave noget helt andet, prøve at bryde alle rammer. Og jeg ved godt, at der er vildt mange indie-musikere, der tit siger ’vi bryder alle rammer’, men de gør det jo ikke.

De spiller jo bare indie. Hvis man hører vores musik, kan man ikke høre særlig mange af spor af den musik, vi lytter til. Og som i øvrigt er meget bred. Konceptet er så syret i sig selv. Det ligger så langt væk, at det ikke minder om noget.” uddyber Rasmus.

Johan: ”Jeg lytter til Björk, Beck… Men dét, som de er så gode til er, at de er eksperimenterende.

32

DELFINEN

Hvilke andre instrumenter bruger I? Johan: ”Vi har et lille elektronisk orgel, som er et gammel 80’er-agtigt keyboard. En gul sag, som lyder ret smadret.” ”som har én lyd.” tilføjer Rasmus stille. ”Ja, én lyd, og én vibrato”, siger Johan.

Kristian: ”Man kan gå ind på areyoustillpuzzled. dk, hvor man kan høre og se de forskellige instrumenter. Der er et lille udpluk af dem.” ”Vi har også en hesteguitar. En guitar med et hestehoved. Den er egentlig bare formet som en guitar, men så kan den lave forskellige dyrelyde, altså rytmer ud af dyr. Vi bruger også legetøjstog – vi bruger alt elektronisk, der afgiver lyd. Noget, som har en lille højtaler, batteri eller strøm. Vi har dog ike bamser, som man kan trykke på, så de afgiver lyd. Kriteriet er noget med batteri og en højttaler, for så kan vi lade et jack-stick i røven

fedeste elefant, vi aldrig bruger

5.-8. okToBeR

af den, så vi kan bruge det live eller optage det,” fortæller Rasmus.

Hvor har I spillet koncerter?

Alle tre i munden på hinanden: ”Mange steder, rigtig mange steder, særligt i Århus… Roskilde..”

fLugTen fRa koMMunen

En crazy-komedie om de skæve, de anderledes og skøre mennesker, der ikke lige passer ind i det offentliges kasser.

Fjuks og Fie Fidolin på kommune-speed!

Hvad er det for noget med Roskilde?

Mens de andre griner i baggrunden, fortsætter Johan: Vi har anskaffet Anna Linnet, som er en barnevogn. Vi har lavet et fint bilbatteri til, og så er der selvfølgelig en stikdåse, så vi kan have lydkort, computer og legetøj med. Vi kørte rundt med Anna Linnet ovre på Roskilde og spillede koncerter ude på campingområdet. ”Det er meget sjovt, for så går vi rundt med barnevognen og folk kommer og råber ’ HEY, er I dem med legetøj! Mit yndlingsnummer er den med hesten!”, fortsætter Rasmus.

Johan: ”Nu har vi spillet i to år, og det betyder også bare, at de sange vi spillede i starten, spiller vi ikke mere. Og det er der så folk, der er begyndt at brokke sig over.”

12.-15. okToBeR

nåR Mænd de gRædeR Satirisk herre-show om tre unge mænds syn på verden, kvinder, sex... og ikke mindst sig selv. Tankevækkende og sjovt indblik i mænd!...ikke mindst for kvinder

herre-skarp mandesatire

Har jeres musik da ændret sig siden starten?

”Vi ved, det virker

”Det er ikke fordi at noget har ændret sig, men det er mere, hvad der fungerer hen ad vejen. Hvad, der fungerer live, giver typisk meget energi. Når vi spiller live, afhænger det af, hvad der rykker publikum. Hvis vi kan se, at publikum ikke giver os den energi tilbage, som vi prøver at give dem, så er det for mig en indikator på, at nummeret ikke fungerer,” siger Kristian. ” I starten havde vi ikke meget forprogrammeret beat men utroligt meget legetøj. Og vi kunne se, at de numre, hvor der var forprogrammeret beat og legetøj oveni, var de numre som fungerede bedst. Så kunne publikum holde sig til et groove,” forklarer Rasmus.

16. okToBeR

CheRRY oVeRdRIVe & sedaTed angeL

DK’s bedste stone-rock band og all-girl garagerock-bandet CO kombineres med kittelklædte artister, flashmob happening, shout outs mm.

psykedelisk-musikalsk multi-happening

Hvad ville den ultimative retning være for bandet og musikken?

Rasmus: ”Så længe vi bliver ved med at have det sjovt og publikum har det sjovt, så vil jeg sgu gerne spille seks gange om ugen.” ”Ja, det er dejligt at spille,” supplerer Kristian Johan: ”Jeg så også gerne, at vi engang kunne spille rigtigt på Roskilde. Som så mange andre bands ønsker det. Vi er tilpas mærkelige til, at vi ville passe godt dér.”

Der er måske nogen derude, som synes, at I spiller for meget på gøgl og gimmick – hvad siger I til det?

Rasmus: ”Det er jeg pisse ligeglad med. Vi ved, det virker. Det eneste vi kan sige er: Kom og se os!” 

18. okToBeR I New York er det et hit for studerende at lytte til og fortælle historier selv. De valgfarter til The Moth’s fortælleraftener og underholdes af egne og andres historier fra hverdagen.

Katapult giver dig nu muligheden i Århus!

30% rabat til

» »

studerende

Rosensgade 11 8000 åRhus C BILLeTTeR & Info kaTapuLT.dk 8620 2699

33

DELFINEN

KULTUR | ANMELDELSER

KUNST

Destrøy Design

Elusive Return to Images

Århus Kunstbygning

Nata Pirskalava/Gallery Image

I festugen åbnede Århus Kunstbygning en udstilling under titlen Destrøy Design, hvor over 40 internationale kunstnere, designere og arkitekter har værker udstillet. Værkerne, der er blevet til i løbet af de sidste fire årtier, prøver at forbinde det kunstneriske med genstande kendt fra vores hverdag. I nye former, farver og situationer. I sidstnævntes anledning har kunstneren Philippe Ramettes valgt at lade en stol begå selvmord. Destrøy Design vil gøre op med den traditionelle kunst og den måde, vi opfatter den på, ved at forbinde kunsten med kedeligt og funktionelt design. Titlen understreger missionen med at ødelægge designet i objekter kendt fra dagligdagen til fordel for at genskabe og nyfortolke objektet i en kunstnerisk kontekst.

På trods af den overordnede mission, skinner det igennem, at der står flere kunstnere bag.

Udstillingen inkluderer både fotokunst og tæpper, men det er dog primært er den skulpturelle form, der præger samlingen af værker. Forskellighederne kommer også til udtryk i kvaliteten, der er af svingende karakter. Bag et af de mere vellykkede værker står den danske kunstnergruppe Superflex, der markerer sig med at værk, der fylder et helt rum. 80 farverige kopier af Arne Jacobsens stol ”myren” er stillet i rækker og blevet skåret i stykker i et forsøg på at genskabe originalitet i, hvad der før var en kopi.

I Destrøy Design kunne der med rette være skåret ned på antallet af kunstnere og til gengæld være flere værker fra samme kunstner. Det faktum. at man kun får et enkelt værk fra hver enkelt kunstner og derfor kun en lille bid af hans stil og arbejde, betyder, at man går derfra med en lidt

34

DELFINEN

tom følelse af kun at have set en introduktion til en større udstilling. Da de enkelte værker samtidig er skabt individuelt, skal man som gæst ikke forvente at finde et samlet budskab.

I sidste ende er udstillingen mere et portræt af gråzonen mellem kunst og design. Til trods for den lidt usammenhængende samling er udstillingen dog interessant og uden tvivl værd at se. Idéen med en forbindelse mellem kunst og design er spændende, omend hverken særlig revolutionerende eller provokerende.

Maria Maarbjerg

Elusive Return to Images, på dansk flygtig tilbagevenden til billeder, byder tilskueren velkommen i et rum med værker i form af bl.a. videoprojektioner og installationer af fotografisk materiale, primært i menneskeskikkelser og mørke nuancer. Centralt er de slørede, dunkle fotografier, som dominerer stemningen i en retning af mystik og spænding. Det er dog ikke det mest interessante i rummet. Det mest interessante værk er et kighul. Gennem det lille kighul ser du et slør, hvorpå der er prikker eller klatter, som hermed skaber et ugenkendeligt objekt. Nogle ser et menneske, andre ser en klat med prikker. Her lykkedes det for kunstneren, Nata Pirskalava, at kreere et værk, der fungerer som et slags pusterum, hvor beskueren ikke forstyrres af udefrakommendes meninger om fortolkningen af det visuelle objekt. Tværtimod er du overladt til dig selv og din fantasi. Nata Pirskalavas vision er da også at finde det ”oprindelige” billede, som er uafhængig af andres forsøg på at definere kunstobjektet. Hvad der er tilbage, er et billede, der rummer de følelser og handlinger, vi selv lægger i det. Ifølge Pirskalava er det ”oprindelige, rene” billede flygtigt, hvilket hun viser ved at tilføje høretelefoner ved siden af kighullet. Ud af dem strømmer en kimen af kirkeklokker. Beskueren kigger for anden gang i hullet og ser f.eks. en krumrygget biskop med en stav i hånden. Lyden af kirkeklokkerne har bevirket og påvirket beskueren i en bestemt retning, og hermed forsvinder det ”rene” billede. I værket ses en klar sammenhæng mellem kunsten og kunstnerens vision. Det er svært ikke at blive påvirket af omgivelserne, men

FILM

Jean-Pierre Jeunet: Micmacs Biocity og Øst for Paradis man kan ikke benægte, at Nata Pirskalavas’ vision er opfyldt i flere af værkerne - også selvom det kun varer i få sekunder. Udstillingen holder, hvad den lover, nemlig en ”flygtig tilbagevenden til billeder” og dog. For hvordan ved beskueren, hvornår det ’rene’ billede vises for én, og om det overhovedet gør? Spørgsmålet er: vises sammenhængen mellem værket ’kighullet’ og kunstnerens vision ikke kun for mig, fordi jeg allerede har læst om udstillingens erklærede formål og vision? Kan en kunstner som Nata Pirskalava fra det 21. århundredets kunstscene, som er præget af utallige idéer og koncepter, skabe et billede, der taler for sig selv?

Udstillingen er en overskuelig opstilling med flotte fotografier og spændende 3D-installationer, men kedeligt i længden. Der er ingen rød tråd mellem værkerne, men det er heller ikke meningen, at der skulle være det. Værkerne skal, som sagt, tale for sig selv. Det handler om at kigge indad – ind til vore egne følelser og handlinger, det vil sige uafhængige fornemmelser, som tanken fremmaner. Det kan synes som noget pædagogisk lal for beskuere, der forventer noget mere fra kunstnerens side, f.eks. et budskab eller en bestemt tankeretning. Selve det ”ikke-eksisterende koncept” vover jeg at sammenligne med at ligge i græsset, kigge op på skyerne og lade fantasien tage over. Begge dele er gratis, men fristen for udstillingen er den 3. oktober på Galleri Image.

Linh Le

Jean-Pierre Jeunet slog i 2001 igennem med filmen Amélie, og hans nyeste film Micmacs fører samme stilart videre. Den er mærkelig, fjollet og helt sin egen. Micmacs er en komedie, men udfolder sit plot over våbenindustriens og kapitalismens kyniske samarbejde. Filmen er en paradoksal størrelse, som vil andet end blot at underholde. I hvor høj grad det lykkes den franske instruktør at være både sjov og seriøs?

I filmens begyndelse betragter man Bazil, der, bedst som han mimer med på en gammel fransk filmklassiker, får en vildfaren kugle skudt for panden under en krydsild ude på gaden. Det viser sig, at kuglen stammer fra samme firma som landminen, der i sin tid dræbte Bazils far i Marokko.

Efter at have mistet sit job og boet på gaden et stykke tid, introduceres Bazil for en gruppe skæve eksistenser, der bor under en losseplads. Gruppen, der består af blandt andet et slangemenneske, en matematiknørd, en pensioneret kanonkonge og en robotmager, beslutter sig alle for at hjælpe deres nyeste familiemedlem, Bazil, med hans erklærede mission om at få ram på våbenindustriens bagmænd, der dræbte hans far og ødelagde hans liv. De er ekstremt opfindsomme i deres Storm P.-agtige planer for at fælde bagmændene, hvilket sammen med deres unikke, individuelle evner danner basis for mange komiske scener. Skurkene

er ofte også genstande for komik og karikaturer. En hårdkogt forbryder der barnligt puster røg fra sin cigar ind til en flue under et glas - simpelthen bare for at være ubehagelig.

Den form for humor, man møder i Micmacs, er ofte enormt fjollet, og der er så mange gimmicks og jokes, at de ikke alle formår at få publikum til at vride sig af grin. Det giver dog filmen et vist upbeat tempo og fungerer godt de fleste steder. Den alvorlige tematik i filmen bliver dog aldrig rigtig alvorlig for filmen, og i den fjollede kontekst synes billeder af sårede børn ikke at ramme hovedet på sømmet, men virker snarere en smule malplaceret.

Hvis man har set Jeunets Amélie fra 2001, er det også svært ikke at skuffe de høje forventninger.

Mens Amélie er gennemført og formåer at anvende humoren til at portrættere mennesket, er det ikke lykkes Micmacs at bruge humoren til at bringe opmærksomhed på et politisk problem.

Afslutningsvist skal det dog understreges, at Micmacs er et fornøjeligt og hyggeligt selskab, der er et ganske sjovt alternativ til den gennemsnitlige blockbuster.

Anders Skeel

35

DELFINEN

KULTUR | ANMELDELSER

MUSIK

KUNST

The Norman Conquest: The Norman Conquest EP

Kvinder - fra urtid til nutid

Kan købes via iTunes

Kvindemuseet

Melodiøst musikalsk overskud præger The Norman Conquests ep, der med en spilletid på ca. 10 min lige når at vække appetitten, og efterlader lytteren med snigesult efter mere.

Der lægges veloplagt ud med den fine ”Ocean And Air”. Et stykke charmerende pop, der starter stilfærdigt ud med vokal og guitar. Lidt efter lidt bygges der flere lag på, sangen tager til i styrke og intensitet og tillader sig selv til sidst at springe ud i en kontrolleret glæde, der bibeholder spændingen i sangen. Det er 2.30 minutters pokkers fængende ørefryd, der vinder yderligere ved gentagelse på gentagelse. ”Spleen” starter lige på med trommerne i front, og går derefter over i et primært guitar- og vokalbåret vers. Trommerne træder ind igen, men selvom der er en god fremdrift, bliver det lidt tungt. Den energi, som guitaren lægger for dagen, da den står alene med vokalen, falder og fremstår i stedet lidt hængende. I omkvædet er lydbilledet mere massivt end i de spinkle vers, hvilket giver en fin dynamik. Det taler til The Norman Conquests ære, at de formår at skabe dynamikken og få den til at fremstå ret ubesværet uden på nogen måde at virke forceret.

I det efterfølgende vers viser ”Spleen” sig fra sin fineste side, da guitaren i stedet for at gå rent taktfast til værks bevæger sig fint omkring melodien i delikat klang. Sangen går herefter helt ned og bygger op til en større finish. Igen – det virker som den mest naturlige retning, men det lider desværre under en art lidt for takttung Coldplay-monotoni. En monotoni, der skurrer i øregangen, når nu nummeret har vist flere andre

36

DELFINEN

fine elementer.

Det sidste nummer Invited ”To Tea” begynder som ”Ocean And Air” med vokal og en guitar, der her lyder hen ad introen til Scissor Sisters’ version af ”Comfortably Numb”. Ikke desto mindre fungerer den let hypnotiske figur fint til at sætte tonen for dette generelt nedtonede nummer. De musikalske lag indfinder sig løbende, og vokalharmonierne fletter sig smukt ind i lydbilledet, mens nummeret bevæger sig mod klimaks – meget lig opbygningen i ”Ocean And Air”. De to sange har mange fællestræk i opbygningen, men fremstår ikke som kopier af hinanden.

Det er begrænset hvor stort et kendskab, man kan nå at få til et band ud fra 3 sange, men The Norman Conquest formår på ganske kort tid at gribe fat i lytteren og charmere sig ind i varmen. Det sidder ikke helt i skabet – endnu – men de har fat i den rigtige melodi-ende og dermed absolut et lyt værd.

Vibe Kiil

Den faste udstilling på Kvindemuseet Kvinder – fra urtiden til nutiden stiller skarpt på kvindens plads og kamp for deltagelse i samfundet. Eller de forsøger. I et ca. 100 m2 rum! Det lille rum, der siges at skulle rumme kvinders position helt tilbage fra urtiden til nutiden, er delt op i perioderne middelalderen, renæssancen og oplysningstiden. På de små lapper papir gives en kort fortælling om kvindens plads i den givne periode, ledsaget af små billeder, skulpturer og beklædningsgenstande.

Derefter tematiseres hovedsageligt kvindens plads i hjemmet og rødstrømpebevægelsen.

Der er opstillet et køkken fra de gamle dage, og feministiske 60-70’er reklamer hænger ned fra loftet. Derudover er der indrettet et lille, aflukket rum, som skal repræsentere de mørke sider, kvinder kan blive udsat for, eksempelvis hustruvold og incest. Kvindemuseet formidlet mørket ved at erstatte døren med lange, tunge kæder, så beskueren med det samme ved, at der gemmer sig noget skræmmende bag klæderne. Rummet indeholder kun to genstande; den ene et porcelæn og det andet et brudeslør. Porcelænet er et symbol på hustru-vold. Det var en af de ting, der blev smadret midt i et skænderi og hver gang det skete, skulle hustruen lime de små porcelæns-stykker sammen igen. Brudesløret beretter om en kvinde, der gennem sin barndom var blevet misbrugt af sin far, og som fortrød sin beslutning om, at faren fulgte hende op langs kirkegulvet.

Rummet bliver personligt og omhandler enkelte individer, men det er malplaceret i selve kurateringen af udstillingen - ligesom 90 % af

BØGER

Orhan Pamuk: Sne Gyldendal

udstillingen også er. De sidste 10 % består i et rum, hvor seksualiteten gennemgås og problematikker om kvindekroppen såsom spiseforstyrrelse, abort, brystkræft og så videre tages op ved hjælp af plakater, klasket op på væggen, undertøj og forskellige typer prævention, udstillet i glasvinduer. Her er der mere at tage fat på, dybde i valg af genstande og et klart, gennemgående tema, hvilket resten af udstillingen mangler.

Overordnet en rodet udstilling med nips-ting, malplaceret hist og pist. De diverse fund er hyggelige at se på, og de giver da et indtryk af, hvordan kvinder gik klædt og hvilket køkkengrej, de brugte, men som det fremgår af udstillingens titel, lover Kvindemuseet os en udstilling af ”Kvinder – fra urtid til nutid”. Vi får altså kun en hurtig, flyvsk oversigt.

Kvindemuseet er ude, hvor de ikke kan bunde.

Den faste udstilling mangler sammenhæng og formidling.

Linh Le

I Orhan Pamuks kuriøse og nobelprisvindende roman Sne møder man et spaltet Tyrkiet, fanget mellem to modsatrettede poler – de religiøse fanatikere og de ligeså fanatiske sekulære. Man følger, hvordan grupperingerne, i deres indbyrdes kamp, inddrager romanens hovedperson, Ka – et møde, der får vidtragende konsekvenser.

Ka er en tyrkisk digter, der efter 12 års politisk eksil i Tyskland, vender tilbage til Tyrkiet for at deltage ved sin mors begravelse. Han beslutter sig for at rejse til byen Kars for at dække et lokalvalg. Bag rejsen ligger dels ønsket om at undersøge en række unge, rettroende pigers selvmord, dels ønsket om at gense en gammel kærlighed.

Kort tid efter ankomsten til Kars rammes byen af en snestorm, der afskærer den fra omverdenen.

Med stormens komme åbnes der samtidig for en lokal militærrevolution. Scenen er sat for en politisk kærlighedskrimi i udkanten af Tyrkiet.

Midt i revolutionen bliver Ka tvunget til at agere stråmand mellem de militære styrker og de religiøse fanatikere. Gennem Kas rolle som formidler bliver man med sikker hånd indført i de stridigheder, der for tiden udspiller sig i Tyrkiet. Det bliver tydeligt, at Kas rolle i revolutionen samtidig er en spejling af hans eget interne opgør med det europæiserede og sekulære på den ene side og hans søgen efter en højere sandhed på den anden. Kas balancegang mellem de to ideologier og hans samtidige forsøg på at genvinde sin gamle kærlighed får konsekvenser - ikke kun for ham selv - men også for flere af Kars indbyggere.

Når man læser bogen, og gennem dens velskrevne sider introduceres til det store persongalleri,

fornemmer man tydeligt forfatterens inspiration fra Dostojevskij – en forfatter, Orhan Pamuk bestemt ikke behøver stå i skyggen af. Bogen er skrevet i et indlevende sprog, der trækker tråde til russiske forfattere fra 1800-tallet, og når fortællingen på anakronistisk moderne vis springer rundt i kronologien og belønner læseren med indikationer på, hvad der er i vente, tvinges man nærmest til at læse videre. Samtidig fungerer netop anvendelsen af sproget som den perfekte ramme og som stemningsdannende for en historie, der udspiller sig i et samfund, hvor det traditionelle Tyrkiet spilles op imod de moderne strømninger fra Europa. Med Gyldendals genudgivelse af bogen som paperback er prisen samtidig blevet utrolig overkommelig for den studerende på SU. Det er derfor magtpåliggende for undertegnede anmelder at foreslå Sne til enhver litterært interesseret, der udover en læseoplevelse af de helt store, får lidt mere at vide om et måske fremtidigt EU-lands psykologi.

Simon Nørgaard Iversen

37

DELFINEN

38

VISES INDTIL

PART II PREMIERE

amerikanske band Green Day – præmien for at have vundet Emergenza-finalen i 2005.

som en blanding af hård rock, grunge og garage. Bandet har blandt andet turneret med det

Det dansk rockband med nogle år på bagen udgiver deres tredje plade i år. Genren beskrives

ROCK HARD POWER SPRAY, KONCERT, MUSIKCAFÉEN, ENTRÉ 50 KR

publikum. Poetry Slam er opstartet af blandt andre digteren Peter Dyreborg, som også er aftenens vært.

nybegyndere og øvede, som dyster mod hinanden under penetrerende opmærksomhed og pointsystem fra

Vær med til at bestemme, hvem af jyderne der kvalificerer sig til DM i Poetry Slam. Det er unge og gamle,

POETRY SLAM, LITTERATUR PÅ SCENEN, LOBBYEN - VALDEMARSGADE, ENTRE 30 KR

århusianske rammer. Læs meget mere på deres hjemmeside kulturnataarhus.dk

Den årlige kulturnat, som binder utallige kulturaktiviteter sammen inden for de

KULTURNATTEN, ALT MULIGT, ÅRHUS

officielle lister blevet nomineret som en af de bedste film nogensinde.

filmene med assistance fra selveste instruktøren Francis Ford Coppola. Filmatiseringen af Mario Puzos roman af samme navn er på flere

Den første 4 K- digitale version af The Godfather I & II vises endelig i Danmark. I 2007 igangsatte Paramount Pictures en restaurering af

THE GODFATHER – I & II, FILM, CINEMAXX

verden.

muligheden for at mentalt indtage rollen som Lewis Carolls Alice (i Eventyrland) og gå på opdagelse i Julie Nords fantastiske, grafiske

En af de mest spændende kvindelige kunstnere i Danmark, Julie Nord, er aktuel med en særudstilling på ARoS. Her får man

JULIE NORD – ”XENOGLOSSY”, KUNSTUDSTILLING, AROS

KULTURKALENDEREN OKT. 2010

09. 08. 15. 07. 21.

DELFINEN

papir og bånd.

måske medbringe en lille ting i

hvis du kommer udefra, skulle du

samme dag fejrer fødselsdag. Så

skal hurtigt indskydes, at foreningen

magtdemonstration i fuldskab. Det

bestyrelse og fejrer den med en

Tågekammerat vælger ny

STIFTELSESFEST, TÅGEKAMMERET, MATEMATISK KANTINE, UNIPARKEN

UNIKALENDEREN OKT. 2010 DET GLOBALE NORDEN, FOREDRAGSRÆKKE, NORDISK INSTITUT. Globaliseringen er over os. Kom til foredrag om dens konsekvenser for Danmark og Norden. Seks fredage og en onsdag i efteråret 2010 afholdes to foredrag efterfulgt af diskussion. Læs mere på Nordisk Instituts hjemmeside.

Forelæsning ved Anders Colding-Jørgensen

GOEBBELS VILLE HAVE ELSKET FACEBOOK, FORELÆSNING, INFORMATIONS- OG MEDIEVIDENSKAB, KATRINEBJERG

demokrati og samfundsudvikling med

udgangspunkt i spørgsmålet: Hvad ville

der være sket, hvis Facebook havde

eksisteret, da nazisterne kom til

magten i 30’erne?

DELFINEN

39

DEN MÆRKELIGSTE FESTIVAL, KONCERTER, STUDENTERHUSET, STAKLADEN Studenterhuset præsenterer up-coming bands fra det århusianske miljø samt gæsteoptræden fra Sverige.

Kom og se, hvad der rører sig i den århusianske undergrund.

Navnene er offentliggjort på Studenterhusets hjemmeside.

J-DAG, STATSKUNDSKAB, SAMFUNDSVIDENSKABELIG KANTINE Tuborg frigiver sin Julebryg.

Statskundskab er på pletten og skænker skummende, iskold julestemning. Der er lagt op til jingles og julemandskostumer.

29.

08.

om sociale mediers betydning for

08.

-10.

08.

KULTUR | ARTIKEL

Scene (1993) Esbjerg Kunstmuseum (C) Esbjerg Kommune Fotografordning

The Undead (Michael Jackson) (2002-03) Courtesy Fænø Gods (C) Anders Sune Berg

Fettbaby (1985) Horsens Kunstmuseum (C) Steen Møller Rasmussen

Young Dead Urban Terrorist (2005) Privateje (C) Anders Sune Berg

Jesus Judas (2008) Courtesy Galleri Brandstrup (C) Einar Aslaksen

E N E S I R G D E M M DET ER HA

Den 9. november 2010 slår ARoS dørene op til den hidtil største soloudstilling med den tysk-danske kunstner Christian Lemmerz.

ORD | RASMUS STENBAKKEN

S

ig navnet Christian Lemmerz og de fleste tænker grise. Ikke fordi Lemmerz er en gris, tværtimod, men fordi det blandt andet var på grund af en snes grise på udstillingen Scene på Esbjerg Kunstmuseum i 1993 at han fik sit folkelige gennembrud. Hovedattraktionen på udstillingen var en række montrer indeholdende sammensyede grisekroppe. Døde vel at mærke. Henover udstillingsperioden kunne publikum bevidne det stille fordærv, der foregik bag glashætterne, mens Esbjerg blev indhyllet i en liflig duft - af rådden gris.

40

DELFINEN

Margarine og Marmor Legen, interessen for materialer er et gennemgående træk ved Lemmerz. Et andet af hans berømte værker, Fettbaby fra 1985, hvis primære materiale er margarine, har i dag opnået kultstatus i dansk kunsthistorie. Værket omfavner på enestående vis 80’ernes eksperimenterende danske kunstscene, og viser Lemmerz’ interesse for fordærv, det menneskelige fordærv.

Gennem de sidste 15 år har Lemmerz genoptaget sit arbejde med det klassiske skulpturelle materiale par excellence, marmoret. Han indskriver sig i en skulpturtradition med rødder direkte tilbage til renæssancens og nyklassicismens mestre. I sine marmorskulpturer trækker Lemmerz det tunge skyts frem og reflekterer over tilværelsens helt store spørgsmål – liv og død, det gode og det onde, sjælens liv. Alle sine overvejelser hælder han så ned i en række monumentale skulpturer, der ved første øjekast ligner noget, man måske har set før – men det har du ikke! Vi snakker skulpturer med motiver, der spænder fra en død luder, sprættet op, så tarmene vælter ud af kroppen. Eksempelvis

i værket The Undead (Michael Jackson) - skulpturen der giver sig selv et blowjob. Manifestationen af fysisk og mentalt jerk-off.

Mixed media Lemmerz udvider konstant sin kunstneriske praksis og brug af forskellige materialer. De seneste år er han begyndt at hente inspiration fra filmindustrien. Mest nævneværdige er materialet jesmonite, et materiale brugt af special-effects-folk verden over til at skabe alt fra afhuggede lemmer til Robin Williams Mrs. Doubtfire-kostume. Det er der kommet en række forbandet uhyggelige værker ud af. Et af de første værker var Young Dead Urban Terrorist, resterne af en kvindelig selvmordsterrorist. Et af de seneste værker er Jesus Judas. Her har Lemmerz sammensat Jesus og Judas til en figur, der hænger bloddryppende ned fra loftet.

Der er meget mere ved Lemmerz end grisene fra Esbjerg, og lad mig hermed opfordre jer alle til at slå et smut forbi ARoS og ved selvsyn se hans forunderlige, foruroligende og fantastiske univers. 

ER DU DELFINENS NYE KULTURREDAKTØR?

Delfinen søger ny redaktør til magasinets kultursektion.

Som kulturredaktør skal du kunne:

• Lede og inspirere Delfinens kulturskribenter

• Udvælge, prioritere og redigere kulturstof i det trykte magasin Delfinen • Udvælge, prioritere og redigere kulturstof i onlinemagasinet Delfinen • Holde dig opdateret inden for kulturlivet • Sammensætte kulturkalenderen • Engagere dig i arbejdet • Bruge den tid, det kræver

• Komme med gode inputs og idéer til, hvordan Delfinens redaktion kan udvikle magasinet.

• Indgå i et dynamisk team med Delfinens redaktion

Stillingen er lønnet.

Send en kort ansøgning til delfinen@sr.au.dk med et par ord om dig selv og dine visioner for Delfinens kultursektion. Ansøgningsfrist søndag den 10. oktober. Samtaler finder sted i uge 41.

41

DELFINEN

Idrætsdagen 2010 Fredag d. 10. september afholdte AUS traditionen tro Idrætsdag i Universitetsparken i anledning af Universitetets Årsdag. Det blev afholdt i samarbejde med Studenterrådet og Danmarks Største Fredagsbar og blev en dag med masser af sport, øl, musik og glade mennesker, som hyggede sig og gav den gas selvom vejrguderne ikke helt var med os.

Dagen startede kl. 7.00 med morgenmad i teltet for AUS klubberne, som arrangerede de forskellige turneringer og aktiviteter.

Udenfor silede regnen stille ned, men det tog heldigvis ikke modet fra de fantastiske frivillige, som kl. 10.00 stod klar til at modtage alle de mange studerende, som havde valgt at tilbringe deres fredag på banerne i Uniparken. Vi havde i år i alt hele 139 deltagende hold fordelt på 72 fodboldhold, 32 volleyballhold, 11 håndboldhold, 12 ultimatehold og 8 baskethold, som mødte op med smil, kampgejst og tilmed diverse fantastiske holdnavne og udklædninger på trods af en del regn om formiddagen og dertilhørende lettere mudrede baner – det var super fedt!

Det blev til en masse gode kampe med medlevende publikum og masser af hygge udenfor banerne.

Der blev spillet skak, roet på livet løs, fægtet, spillet badminton, prøvet kræfter med kenikan, capoeira og diverse gymnastiske udfordringer og der blev tilmed skudt efter elge i jagtforeningens telt, hvilket også var populært! Vi skal lige for god orden skyld at det blot var et billede af en elg, og at der kun blev skudt med laser!.

I baren stod svømmeklubben iført vandpolo outfit og dertilhørende veltrænede kroppe – og sikrede et meget fint ølsalg i netop denne bar i perioden!

Efter præmieoverrækkelsen, hvor der være præmier til 1., 2. og 3. pladsen i alle turneringerne tog Danmarks Største Fredagsbar for alvor over med masser af musik, kolde fadøl og omkring 6000 festglade mennesker, som festede igennem til midnat. Med andre ord – det var en super fest!

Fra AUS’ side vil vi gerne sige tak til klubberne for det fine arbejde med at arrangere de forskellige turneringer og aktiviteter i løbet af dagen samt oprydningen om lørdagen. Også en tak til alle deltagerne som trodsede regnen og troppede op med højt humør og var med til at gøre årets Idrætsdag til en super én af slagsen! Vi ses igen til næste år! Århus Universitets Ultimate vinder DM

Og i og omkring teltet var der masser af aktivitet og mennesker.

42

DELFINEN

Dagen efter Idrætsdagen var det på den igen for Århus Universitets Ultimate, da de var værter for årets MIX DM i ultimate, hvor 5 klubber dystede om titlen. Efter fire kampe med overbevisende sejre, deriblandt en finale mod de forsvarende mestrer fra Odense, kunne Århus Universitets Ultimate kalde sig for danske mestre! Stort tillykke herfra!

Klubben har tidligere i år vundet indendørs DM og i weekenden d. 18-19. september har klubben dermed mulighed for at sikre sig ”The Tripple” ved udendørs VM. Det er desværre efter vores deadline, så vi må vente med at få svaret til næste nummer, men vi ønsker held og lykke herfra!

JAI sejrede i København JAI-håndbold deltog sidste weekend i august i søsterklubben USGs håndboldstævne. USG er Københavns pendant til AUS, og har diverse sportsgrene under sig, og derunder også en håndboldforening. JAI stillede talstærkt op med 40 spillere fordelt på to damehold og to herrehold, og var dermed den bedst repræsenterede klub til stævnet! Ikke kun til festerne markerede JAI sig med højt niveau, også på banen blev der vist gode takter, hvilket resulterede i at JAIs to herrehold stod overfor hinanden i semifinalen. Dermed var finalepladsen på herresiden sikret, og det gik helt efter planen da JAIs 1. hold og tilmed forsvarende mestre spillede sig i finalen.

Damernes 1. hold spillede sig ligeledes i finalen, og da de to finaler var spillet var den totale succes en realitet med to sikre sejrer i finalen!

STUDENTERRÅDETS SIDER

Til kamp for ketchup De fleste af os har gennem hele vores skole- og studietid oplevet politikerne stille forslag om at skære på bevillingerne til uddannelse og SU. De fleste af os har derfor også oplevet talrige kampagner og demonstrationer imod dette, og derfor kan de fleste af os sikkert også godt blive trætte af begge dele.

I Studenterrådets kan vi godt forstå, hvis du har svært ved helt at forstå alvoren i den nye kampagne, ’Unge tager ansvar’. Der er dog noget ved lige præcis denne kampagne, som gør den værd at bemærke. Det er nemlig meget længe siden, at vi har set politikerne lægge an til at svinge sparekniven over ungdommen så blodigt som i forslaget til finansloven 2011. Det er også værd at notere sig, at vi denne gang ikke går på barrikaderne for at få mere SU eller større bevillinger til uddannelse, men langt mere ydmygt bare forsøger at bibeholde den SU og det uddannelsesniveau, som vi har i dag.

Vi hører forslag fra regeringen om helt at fjerne SU’en på kandidatuddannelserne og omlægge den til SU-lån, og fra oppositionen lyder det, at de studerende, der efter endt uddannelse tager til udlandet for at arbejde, skal straffes økonomisk.

Det er altså en meget aktuel og slet ikke partipolitisk kamp, vi forsøger at føre. Vi er som studerende klar over, at Danmark står midt i en krise, og vi ved, at vi er dem, der kommer til at stå med en stor del af arbejdsbyrden for at sikre fremtidens Danmark. Det er et ansvar, vi er villige til at tage på os, men som vi også kræver ordentlige forhold til at løfte.

Skal spaghetti uden ketchup være fremtiden?

Igen og igen kommer der forslag om at skære i SU’en. Studenterrådet kæmper for en SU, der er til at leve af. Det er svært at få pengene til at række nu, men det kan blive umuligt i fremtiden. Se mere på sr.au.dk og facebook.com/studenterraad.

Vi har mulighed for at påvirke politikerne, især hvis vi er mange om at gøre det. Derfor opfordrer Studenterrådet til, at du tager del i ’Unge ta’r ansvar’. Enten ved at deltage i den læserbrevsstorm, vi vil se op til Folketingets åbningsdag, eller ved at deltage mere direkte i de aktiviteter, som Studenterrådet har arrangeret.

Vi håber, at du vil dukke op til demonstrationen den 5. oktober på Lille Torv kl. 16, så vi sammen med de andre elev- og studenterorganisationer kan vise både regering og opposition, at vi er villige til at tage ansvar – under ordentlige forhold.

Mange hilsner Studenterrådet

HVEM ER STUDENTERRÅDET? Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet. Vi arbejder for at sikre de studerendes rettigheder og forbedre de studerendes vilkår på Aarhus Universitet og på landsplan.

Studenterrådet er derfor dit talerør på universitetet og er repræsenteret på alle niveauer for at sikre størst mulig indflydelse for de studerende.

Fra fagrådene på alle uddannelser,

Studienævn og Akademisk Råd til Aarhus Universitets bestyrelse og Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder for de studerendes vilkår på landsplan.

Studenterrådet tilbyder derudover Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag, kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og andre services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C Tlf.: Fax E-mail: Web:

8942 5464 8942 5474 sr@sr.au.dk www.sr.au.dk

Facebook.com/studenterraad Sekretariatet har åbent: Man-tors kl. 9-14.30 Fredag kl. 9 -13 43

DELFINEN

DANMARKS STØRSTE FREDAGSBAR OG IDRÆTSDAG 2010

Kajkagekast. 90’er nostalgi. Kolde fadøl. Skak. Varme sambapiger. Bordfodbold. Pulserende reggaerytmer. Fællessang. Dans. Lava. Konkurrencesind. Paraplyer. 8000 studerende and all that jazz.

Find flere billeder på facebook.com/studenterraad. På gensyn næste år!

Foto: Camilla Damsbo Andersen og Lea Laursen Pasgaard

44

DELFINEN

STUDENTERRÅDETS SIDER FÆLLES KAMP PÅ TVÆRS AF PARTISKEL Politikerne varsler nedskæringer på uddannelse, og SU’en er i fare for at blive drastisk reduceret. I forbindelse med kampagnen ’Unge ta’r ansvar’ opfordrer Studenterrådet de studerende til at deltage i en landsdækkende demonstration den 5. oktober.

Af Lea Laursen Pasgaard, pasgaard@sr.au.dk

Når Folketingets politikere den 5. oktober møder op på Christiansborg efter endt ferie, vil studerende i flere af landets større byer demonstrere imod nedskæringer på uddannelse og forringelse af SU’en.

Demonstrationen er et led i kampagnen ’Unge ta’r ansvar’, som samler unge i hele landet på tværs af uddannelser og arbejde.

Studenterrådet ved Aarhus Universitet tager aktiv del i kampagnen og er en af arrangørerne bag demonstrationen i Århus. ”Både regeringen og oppositionen har lagt op til nogle drastiske forringelser på uddannelsesområdet, som i høj grad kommer til at påvirke de studerendes tilværelse. Vi er en interesseorganisation for de studerede. Derfor er det her en sag, som vi gerne vil kæmpe for,” forklarer Anne Engedal, der sidder i Studenterrådets styrelse.

Partineutral demonstration Hvert år på Folketingets åbningsdag ser man ofte unge, der demonstrerer for mere SU. For Anne Engedal er det vigtigt at påpege, at denne demonstration bestemt ikke kun henvender sig til gymnasieelever eller venstreorienterede, som er imod regeringens politik. ’Unge ta’r ansvar’ er til for alle studerende. Både dem på ungdomsuddannelserne og på

I forbindelse med kampagnen ’Unge ta’r ansvar’ har Studenterrådet produceret en række gratis postkort til skrivelystne studerende. Find dem i din fredagsbar eller hos dit fagråd.

På Studiemessen den 6. till 8. oktober stod Studenterrådets styrelse klar til at informere de studerende om kampagnen ’Unge ta’r ansvar’ og det øvrige politiske arbejde, der foregår i i Studenterrådet.

Foto: Lea Laursen Pasgaard.

de videregående uddannelser. Både de røde og de blå. ”Arrangørerne lægger stor vægt på, at denne demonstration ikke er partipolitisk. De politiske partier er velkomne til at komme og støtte op om demonstrationens budskab, men de har fået klare ordrer om, at partipolitisk materiale, faner eller den slags ikke er velkomment,” fortæller Anne Engedal.

Frygt for massive forringelser Regeringen har meldt ud, at de studerende godt kan forvente omlægninger af SU’en, og de har diskuteret helt at fjerne SU’en på kandidatuddannelserne og omlægge den til lån. Visionerne fra Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti vil også få store konsekvenser for SU’en.

Sammen har de forslået, at studerende, der efter endt uddannelse tager til udlandet for at arbejde skal betale dele af deres SU tilbage. ”Formålet med både demonstrationen og kampagnen er derfor at diskutere, om SU’en er en ret eller ej. Det mener vi naturligvis, at den fortsat skal blive ved med at være,” siger Anne Engedal.

Danske Studerendes Fællesråd (DSF), som er landsorganisationen for alle studerende i Danmark, er i øjeblikket i tæt kontakt med flere af partiernes uddannelsesordførere. Formålet er at tale de

studerendes sag og overtale politikerne til ikke at skære i SU’en eller pengene til uddannelse. ”Det er vigtigt, at forhandlerne har de studerendes opbakning i ryggen, når de skal forhandle med politikerne. De vil stå med et virkelig stærkt mandat, hvis politikerne kan se, at tusinde studerende over hele landet står sammen i kampen for at bevare SU’en og ordentlige uddannelsesforhold,” forklarer Anne Engedal. ”Det er bestemt realistisk, at det kan gøre en stor forskel at møde op. De studerende har før vist, at de ved at stå sammen kan få politikerne til at droppe planer om at forringe SU’en,” tilføjer hun.

I Århus vil de studerende vise, at de gerne vil være med til at tage ansvar for de udfordringer, som fremtiden vil bringe det danske samfund. Men det kræver, at de studerende får ordentlige forhold at studere under. Demonstrationen finder sted på Lille Torv tirsdag den 5. oktober klokken 16.

På www.ungetaransvar.dk kan du læse mere om kampagnen ’Unge ta’r ansvar’ og ved at sende en mail til ungetaransvarpaaau@sr.au.dk vil du modtage oplysninger om den lokale del af kampagnen og demonstrationen den 5. oktober.

45

DELFINEN

STUDENTERRÅDETS SIDER

NYE I STUDENTERRÅDET Maria Juhler-Larsen Nyvalgt styrelsesmedlem, 22 år, læser statskundskab juhler@sr.au.dk, Tlf.: 28 99 23 11 Hvorfor stillede du op til Studenterrådets styrelse?

Jeg stillede op til styrelsen for at komme tættere på arbejdet omkring den faglige udviklingsproces og for fremover at kunne være med i arbejdet for et bedre undervisningsmiljø og en mere demokratisk og gennemskuelig styring i alle universitetets organer.

Hvilke studenterpolitiske erfaringer tager du med dig ind i Studenterrådet?

Jeg har to års erfaring med fagrådsarbejde i Statsrådet, fagrådet på statskundskab, hvor jeg primært har taget mig af opgaver udadtil og lavet events. Jeg har siddet i Fællesrådet i et år og har været med i arbejdsgrupper herigennem. Gennem den faglige udviklingsproces har jeg fået plads i en arbejdsgruppe, der skal finde den bedste studienævnsstruktur på det nye hovedområde; Aarhus School of Business and Social Sciences.

Hvad bliver dine fokusområder i Studenterrådet?

Mit fokusområde vil især være at få skabt en kortere vej fra de studerende til beslutningstagerne og skabt et åbent og gennemskueligt studenterpolitisk miljø.

En mere konkret mærkesag, jeg kommer til at kæmpe for, er udvidet brug af podcasting og medielæring i undervisningen på AU.

Jesper Hilsted Andersen Nyansat generalsekretær, 25 år, læser økonomi generalen@sr.au.dk, Tlf.: 28 99 23 27 Hvad bliver dine arbejdsopgaver som ny generalsekretær?

Jeg har det daglige ansvar for administrationen, personalet og økonomien i Studenterrådet. Det er mit ansvar, at alle vores forskellige aktiviteter, f.eks. vores kurser og Delfinen, økonomisk set hænger sammen, så jeg kan præsentere et godt regnskab for Fællesrådet. Det er også mit ansvar at sørge for, at personalet trives og udvikler sig, så vi i fællesskab kan styrke Studenterrådets aktiviteter til gavn for de studerende.

Hvordan vil du udvikle Studenterrådet?

Jeg ser et stort potentiale i at styrke samarbejdet med universitetets fagråd og festforeninger i forbindelse med vores arrangementer, som f.eks. studiemessen og Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag. Indadtil i organisationen har jeg et ønske om og idéer til at lette og tydeliggøre arbejdsgangen for personalet, så vi kan fokusere mest mulig af vores tid på de ting, der skaber værdi for de studerende.

Camilla Damsbo Andersen Nyansat eventmanager, 25 år, læser oplevelsesøkonomi event@sr.au.dk, tlf.: 60 20 27 16 Hvad bliver dine arbejdsopgaver som ny eventmanager?

Overordnet skal jeg stå for det praktiske bag mange af de servicefunktioner, som Studenterrådet tilbyder de studerende. Det er f.eks. trykte materialer som Studenterhåndbogen, studiekalenderen og specialehåndbogen, men også store arrangementer som studiemessen og ikke mindst Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag.

Hvilke visioner har du for Studenterrådets produkter og events?

Meget af den succes som projekterne får, opnår vi på grund af de mange frivillige, som hjælper os med alt fra at skrive artikler i Studenterhåndbogen, til at rejse det store telt i uniparken til Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag. Derfor vil jeg gerne fokusere på at gøre det endnu federe at være frivillig, så endnu flere kan blive en del af et fællesskab, og hvor vi sammen kan skabe endnu flere succeser.

46

DELFINEN

STUDENTERRÅDETS OPSLAGSTAVLE REKTOR LOVER STUDERENDE INDFLYDELSE Hovedlinjerne for den fremtidige struktur for Aarhus Universitet er på plads. Den brede pensel er nu udskiftet med en finere, som skal fastlægge detaljerne for den faglige udviklingsproces lokalt ude på de nye hovedområder.

Af Lea Laursen Pasgaard, pasgaard@sr.au.dk

Processen har været forhastet, og hverken studerende eller ansatte har fået nok indflydelse på, hvordan fremtidens universitet skal se ud.

Sådan lyder et af Studenterrådets væsentligste kritikpunkter af den faglige udviklingsproces.

Siden bestyrelsesmødet den 17. juni har det ligget fast, at antallet af fakulteter ved Aarhus Universitet skal ændres fra ni til fire, og at antallet af institutter skal reduceres væsentligt.

Arbejdet fortsætter Her ved semestrets start er en ny fase af den faglige udviklingsproces skudt i gang. Nu skal det blandt andet afgøres hvilke institutter, der skal lægges sammen, og hvor mange

studienævn der i fremtiden skal være til at sikre de studerende indflydelse på deres uddannelsers indhold.

Rektors løfte Ifølge rektor, Lauritz B. Holm-Nielsen er der ingen grund til at frygte, at de studerende ikke vil få nok indflydelse på denne del af processen. Han har i al fald lovet Studenterrådet, at han personligt vil tage fat i dekanerne for de enkelte fakulteter, hvis de studerende ikke føler, at de bliver inddraget i tilstrækkelig grad. ”Vi er glade for, at det endelig er gået op for universitetsledelsen, hvor vigtigt det er at inddrage studerende og medarbejdere i processen. Rektor har sagt, at vi studerende bare kan henvende os til ham, hvis vi ikke føler os inddragede.

R VIGTIGE DATOE

ansvar ’ tion, ’Unge ta’r 5/10: Demonstra en ’Unge ta’r gn pa m ionen og ka Med demonstrat ilke problemer mfundet vide, hv ansvar ’ lader vi sa er som vi i r overfor. Problem nutidens unge stå ed forbedringer m n Ku skal undgå. fremtiden kan og ge generationer n de næste man s samfund. af unges vilkår ka erne om fremtiden ing tn en rv fo til op leve enterrådets sider mpagnen på Stud ka om e er m s Læ skriv til her i bladet eller au@sr.au.dk. aa rp va ns ra ungeta rnes Hus smøde, Studente 7/10: Fællesråd rnes Hus smøde, Studente 28/10: Fællesråd litikkonference 5- 7/11: DSF po ference for holder politikkon Studenterrådet af SF). Her vælges (D åd des Fællesr Danske Studeren der er masser ab og politik - og DSF’s formandssk alificering. Vil veksling og opkv ud gs rin fa er til af tid le landet? Konerpolitikere fra he nt de stu e ød m du sr.au.dk eriksen på thea@ takt Thea P. Fred

Det løfte har vi tænkt os at holde ham op på,” siger Thea P. Frederiksen, som er formand for Studenterrådet.

Derfor håber Studenterrådet, at alle studerende, der har et ønske om at være med til at forme strukturen for deres uddannelse til at blande sig i debatten. ”Selv om processen har været forhastet, skal de studerende være klar til at gribe arbejdshandskerne for at få indflydelse på vores universitet,” forklarer Thea P. Frederiksen.

Den faglige udviklingsproces er et omfattende projekt, som foregår på flere niveauer i øjeblikket. Studenterrådet opfordrer derfor studerende, der gerne vil have indflydelse på processen, til at henvende sig til Studenterrådet eller de lokale fagråd.

GRATIS STUDIEKALE

NDER

For andet år i træk ud giver Studenterrådet en fed og funktionel stu diekalender som et gratis tilbud til alle stu derende på Aarhus Universitet, Aalborg Un iversitet, Københavns Universitet og flere an dre videregående uddannelser.

Sammen med Studente rrådets andre tilbud er studiekalende ren et tilbud til dig, som forhåbentlig kan gøre din hverdag som studerende nemmere og mere overskuelig.

Du kan stadig nå at he nte studiekalenderen på Studenterrådets sek retaritat og ved Stakla den.

BER:

KURSER I OKTO

kl. 10-15 InDesign, 2- 3/10 Introduktion til & 13/10 kl. 15-18 10 6/ , veskrivning Akademisk opga 0 kl. 8-17 lynlæsning, 30/1 Studieteknik og 0 /10,kl. 8.45- 16.3 Super-memo, 31 7. ler, 25/10 kl. 14-1 ta Eksamenssam eller hent en på www.sr.au.dk ne er rs ku om e er Læs m kretariat. udenterrådets se kursusfolder på St

47

DELFINEN

48

DELFINEN