Delfinen #161 by Delfinen

www.shc.dk

T Y N 1 F SKA

G O M E L MED

R O C S

R E T T E L L I B 2 BIO

Kender du en ingeniørstuderende eller stud.scient., du kan melde ind i IDA? 1 nyt medlem = 2 biografbilletter. X nye medlemmer = X*2 biografbilletter. Kampagnen løber på ida.dk/studerende til 31. januar 2011.

# 161

DEC.10

DELFINEN udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Nordre Ringgade 3, 8000 Århus. Tlf.: 89425469. Fax: 89425474 Oplag: 5000 ex. Annoncer: Tom Poulsen. Tlf.: 28992317. Mail: annoncer@sr.au.dk

REDAKTIONEN SKRIBENTER Marie Ahlburg, Iris Barbulescu, Louise Bodin, Vanessa Salome Christophersen, Linnea Fonfara, Rasmus Bach Frandsen, Marie Lindberg Hansen, Lene Højmark Simon Nørgaard Iversen, Marianne Trier Josefsen, Vibe Kiil, Linh Le, Svend Lokjær, Maria Maarbjerg, Ditte von Fintel Møller, Julia Sakskjær Nielsen, Jannie Pallesen, Anders Skeel, Henrik Skyggebjerg, Birgitte Svejvig, Astrid E. Sørensen, Helene Tappe, Ann Line Thode, Sigrid O. Thygesen, Dobriyana Tropankeva FOTO Anne Bay Davidsen, Maria Maarbjerg, Anja Karup Nielsen, Elin Winther, Claudine Zia KLUMMESKRIBENT Christian Salling LAYOUT Julie Vestergaard Nissen KULTURREDAKTØR Jannie Pallesen REDAKTIONSCHEF Villads Andersen CHEFREDAKTØR (ansv.) Christoffer Hillgaard Pedersen DELFINEN redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end Studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for Studenterrådets opfattelse. SKRIV TIL DELFINEN PÅ: delfinen@sr.au.dk BESØG DELFINEN PÅ: www.delfinen-magasin.dk DELFINEN er også på facebook Næste deadline er den 16. januar 2011

DET REDAKTIONELLE

DELFINEN

vem trækker i trådene, når Delfinens redaktion sætter sig ved tastaturet? Det har en udvalgt skare af Delfinens læsere et bud på. Nogle af dem besidder desuden et imponerende kendskab til redaktionens inderste tanker og overbevisninger. De har også meget håndfaste idéer om, hvordan Delfinen skal prioritere og skrive artikler. Nuvel. Vi sætter stor pris på både ris og ros til magasinet. Hvis læseren smider Delfinen fra sig i vrede, er det i virkeligheden et sundhedstegn. Hårde ord er mere værd end skuldertræk. Når fotografer, redaktører og skribenter i fællesskab skaber et nummer af Delfinen, indebærer det ofte skarpe prioriteringer og fravalg. Vi får hele tiden henvendelser fra firmaer, organisationer og andre lykkeriddere, der beder

om omtale. Som regel må vi skuffe dem. Delfinens redaktion bestemmer suverænt, hvilke historier der skal have plads i magasinet. Det er et grundvilkår i den frie presse, hvilket de fleste accepterer. Undtagelsen er politikere, der især i valgtider påråber sig retten til uredigeret at brede sig over samtlige mediers sider og sendeflader. Med stopur og målebånd i hånden forlanger de lige så meget plads til propaganda som deres modstandere. Så bliver alt godt. Så øges stemmeprocenten, og befolkningens interesse for politik når uanede højder. Medierne skal agere kanyle for de politiske partier. De skal pænt holde mikrofon og nikke, når de klarsynede politikere taler. Det vil Delfinen ikke være med til. Vi har fuld redaktionel frihed over de første 41 sider i bladet.

Studenterrådets fem sider er ikke vores bord, ligesom vores sider ikke er deres. Vores sider udnytter vi skamløst til at skrive om det, vi mener, vores læsere har brug for at vide. Ja, det tror vi faktisk, vi ved mere om end de fleste. Vi tilhører nemlig alle sammen vores egen målgruppe: de studerende ved Aarhus Universitet. Det siger sig selv, at artiklerne til en vis grad er et produkt af skribenternes verdensbillede. Uden tvivl. Vi spørger hverken ind til redaktionsmedlemmernes politiske observans, seksuelle orientering eller religiøse overbevisning. Sådan er det, og sådan skal det være. Vi er ikke i lommen på nogen. Vi er ingens lakajer. Det er sandheden om Delfinen. Sandhed. På russisk: pravda. 

KLUMME ORD I CHRISTIAN SALLING OG TOXOPLASMA GONDII

u kender det. Den drift, der overbeviser dig om, at du sagtes kan cykle hjem efter en flaske snaps til julefrokosten. Eller når kæresten efter 14 dages rigelig julesul spørger, om kjolen får hendes røv til at se stor ud, og man i et svagt øjeblik glemmer at komme med et utvetydigt nej. Man kan spørge sig selv, hvorfor man kaster sig ud i en sådan tåbelig, grænsesøgende adfærd. Selvom både dårskab og alkoholindtag begge er gode bud, er svaret måske meget mere ubehageligt: Toxoplasma Gondii - en parasit der angriber hjernen. Christian...

Lignende adfærd kan spores i mennesker. Omkring 25 procent af den danske befolkning formodes at være inficeret med parasitten, der ifølge ny forskning muligvis også kan angribe menneskehjernen og få os til at gøre ting og sager ganske ufrivilligt. Symptomer som nedsat tankevirksomhed, dødsforagt og skizofreni kædes sammen med parasitten, om end intet indtil videre tyder på, at inficerede aktivt forsøger at blive spist af katte. Er der så noget, man kan gøre? Svaret må stå hen i det uvisse, men der er nok al mulig grund til at udvise agtpågivenhed og undlade at sætte sig bag rattet i sin bil, hvis man ikke længere føler sig generet af lugten af kattetis.

Forsøg med rotter viser, at dyr, der er inficeret med parasitten, begynder at udvise suicidal adfærd. Lugten af kattetis skræmmer normalt en rotte, men hvis rotten er inficeret, tager den faresignalerne med ophøjet sindsro. Tilsyneladende skyldes det, at parasitten foretrækker at snylte på katte og derfor kun bruger rotten som vehikel for at kunne overføre sig til en kat. Parasitten får simpelthen rotten til gerne at ville blive spist, så parasitten kan finde en ny vært. Christian, det er din underbevidsthed...

Der er sgu da ikke nogen, der gider læse om hjerneparasitter i frokostpausen. Og så lige op til jul. Hav dog lidt anstændighed, menneske.

Jamen, hvad skal jeg så skrive om? Jeg er løbet helt tør for idéer, og nu så jeg lige et indslag på TV om hjerneparasitten Toxoplasma gondii, halvanden time før der kom Deadline, såeh...

DET REDAKTIONELLE

DELFINEN

Hejsa.

Kammerater!

Africa Ghiza er en humanitær organisation, der hovedsageligt opererer i Østafrika. Vi kunne godt tænke os at få bragt en artikel i Delfinen om et nyt projekt målrettet studerende.

Vi, Partisan-Økonomisk Leninistisk-Stalinistisk Enhed (PØLSE), ønsker at informere Delfinens læsere om, at de kontrarevolutionære overløbere i Hoxha-Albanske Maoisters STudenter-Eksekutive Revolutionære (HAMSTER) har infiltreret Aarhus Universitet. Således serverede Kemisk Kantine onsdag forårsruller.

For at deltage i projektet skal man indbetale 2000 kroner til os. Pengene får man igen senere, men først skal man have fem af sine venner til også at deltage. I mellemtiden investerer vi de 2000 kroner i en række humanitære byggeprojekter. For eksempel er vi lige nu ved at bygge en sauna i Bujumbura.

Vi kræver denne revolutionsskadelige virksomhed stoppet omgående!

På den måde kan de studerende hjælpe, uden at det koster dem en krone.

Kammeratlig hilsen Partisan-Økonomisk Leninistisk-Stalinistisk Enhed (PØLSE)

Artikel + billeder er vedhæftet. På forhånd tak Anne Botha, Africa Ghiza

”Når vi hænger kapitalisterne, vil de sælge os rebet” (Josef Stalin) Kære Villads Andersen Vi må desværre meddele dig, at vi ikke ønsker at publicere din erotiske digtsamling ”En flaskedrengs bekendelser”. Vi mener ikke, det danske marked er parat til så grafiske beskrivelser af fænomenet ”klar cola-lavement”. Beklager. De bedste hilsner Lyriktidsskriftet Hvedekorn

Hil! Partiet Højres Studenterlaug vil gerne have Svar paa følgende Spørgsmaal: Hvor mange Femkroner skal der til for ganske at dække Johanne Louise Heibergs Barm? Vi har en anelse svært ved at blive enige om Størrelsen på de smaa pusseløjerlige Størrelser i Lauget. Altsaa, de smaa hullede Mønter, ikke fru Heibergs Barm. Ærbødigst Stud.polit Carl Greger Bruunkrantz

Hej Du tror, du kender uni. Det gør du ikke. Vi er en gruppe studerende, der mødes og hopper i hinkeruder. Vi er en kadre. Du kan ikke kontakte os. Vi kontakter dig.

Hej Christoffer Hillgaard Pedersen Vi kan se, du endnu ikke har betalt kontingent for 2010. Der ligger en patron et sted i Huallaga-dalen. Den ba dit navn.

Else

Til papirtigrene på Delfinen: Det er kommet os i Hoxha-Albanske-Maoisters STudenter-Eksekutive Revolutionære (HAMSTER) for øre, at kryptofascisterne i PartisanØkonomisk Leninistisk-Stalinistisk Enhed (PØLSE) har forsøgt at sprede deres Kremlimperialistiske propaganda i jeres magasin. Vi forlanger, at I ikke giver plads til de revisionistiske forrædere i PØLSE. Hilsen Hoxha-Albanske-Maoisters STudenter-Eksekutive Revolutionære (HAMSTER) ”Magt vokser ud af et geværløb” (Mao Tse-tung)

Knus Den Lysende Sti (Sendero Luminoso)

Kære Delfinen Vi har desværre ikke mulighed for at sende jer anmeldereksemplarer af vores film ”Night Of The Giving Head” og ”A Midsummer Night's Cream”. Med venlig hilsen Skin Mover Productions ApS

FOTO | MARIA MAARBJERG Georgien, 2010

NytårsafteN På sPaNsK - OGså sOM taKe aWay

Sådan

ser din take away ud

Er du til jamon serrano, torsk, tun, albondigas, sortfodsmørbrad, foie gras, spanske oste og chokolade m.m. – så hold dit nytårsarrangement sammen med CANblau Tapas bar. Du kan vælge at holde nytårsaften hos os på CANblau Tapas bar, sammen med vores festglade nytårs gæster. Festen begynder kl. 18.00 og slutter 22.30. Du kan også vælge at tage festen med dig hjem. Køkkenchef Jimmy Holm og hans team står klar med en lækker 11 retters tapas menu, til at fejre årets sidste dag.

Menuen står på: Ï Oliven og mandler Ï Marinerede rejer med aioli Ï Pocheret torsk med suquet og spinat Ï Syltede artiskokker og serrano skinke Ï Salat med gedeost og mango Ï 3 slags spanske oste med frutos secos

Ï Røget tun med sofrito af peberfrugt Ï Albondigas (spanske kødboller) Ï Sortfods mørbrad med foie gras og svampesauce Ï Chokolade/mandel kage med frugt og vanillecreme Ï Brød og olivenolie

11 lækre tapas på buffet, inkl 1 glas velkomst cava samt husets vin “Garriguella” i rød, hvid og rose ad libitum

698 kr.-

Pris pr. person kun

Eller forudbestil ovenstående 11 lækre tapas som take away.

298 kr.-

Prisen pr. person er kun Forudbestiling nødvendig

Klosterport 2 8000 Århus C Telefon: 86888819 www.CANblau.dk

TEMA: VRANGSIDER

DELFINEN

TEMA: VRANGSIDER

DELFINEN

TEMA: VRANGSIDER

DELFINEN

For to år s indlagt og i skolen og og halluci

ORD & FOTO | VANESSA SALOME CHRISTOPHERSEN

jarke sidder på sit kollegieværelse et sted i Århus. Udenfor er mørket faldet på, og der er en svag rumsteren fra fælleskøkkenet på gangen. Han lukker døren og sætter sig til rette i stolen. ”Først følte jeg, at det var meget surrealistisk, at jeg skulle indlægges. Det var ligesom at være med i en film”, siger Bjarke. For lidt over to år siden fandt Bjarke ud af, at han var skizofren. Han var 21 år. Det var en helt almindelig dag i skolen, og Bjarke havde svært ved at koncentrere sig om matematikopgaverne. ”Jeg troede pludselig, at jeg fik nogle andre evner, jeg kunne bruge i stedet for at lave matematik”, mindes han. Bjarke havde fået ondt af en af sine klassekammerater, en pige som var lam i armen. Han forestillede sig, at han kunne heale hende. ”Og da jeg gik hjem fra skole, brød jeg sammen ude på gaden. Jeg begyndte at græde helt vildt”, fortæller Bjarke. Han henvendte sig til en psykolog, som godt

Bjarke fik at vide, at han var paranoid skizofren. Først vidste han ikke selv, hvad det betød. Han havde et billede af Fight Club i hovedet: En sindssyg person, der er spaltet mellem to personer. ”Men sådan er det overhovedet ikke, fandt jeg ud af”, siger Bjarke. Der er i dag omkring 20.000 skizofrene i Danmark. Skizofreni er forstyrrelser af tænkning og følelsesliv. Symptomerne kan være hallucinationer, vrangforestillinger og tankeforstyrrelser. De symptomer oplevede Bjarke på nært hold i den måned, han var indlagt. ”Jeg havde nogle syrede oplevelser derinde”, fortæller han.

kunne se, at der var noget helt galt. Senere blev han indlagt på psykiatrisk afdeling. ”Det stemte ikke overens med de tanker, jeg havde om mig selv, at jeg skulle indlægges.” siger Bjarke om indlæggelsen. Alligevel sagde han selv ja til at blive indlagt.

Bagefter havde han det lidt ubehageligt. Bjarke havde mange forskellige hallucinationer. ”Jeg forestillede mig, at jeg blev buddhist, kongen af Nirvana. At jeg havde nået et nyt niveau”, siger han. 25 til 50 procent af alle skizofrene forsøger at

Kongen af Nirvana ”Jeg havde for eksempel nogle tanker om, at jeg blev den nye Hitler. Det var rigtig skræmmende og ubehageligt.” fortsætter Bjarke. Tankerne kom og gik. Især når han var alene.

begå selvmord Så langt ude har Bjarke ikke været. ”Rigtige selvmordstanker havde jeg aldrig. Men tæt på”, siger Bjarke. Til gengæld havde nogle deciderede selvskadelige tendenser. ”Jeg kunne sidde på min hånd i rigtig lang tid, indtil den blev blå. Eller jeg kunne forestille mig, at min krop blev helt lam, og at jeg kunne dræbe mig selv ved tankens kraft”, siger han. Oplevelserne på psykiatrisk virker skræmmende på Bjarke i dag. ”Men når du er i øjeblikket, føler du ikke, det er skræmmende”, fortæller han. Bjarke havde gode oplevelse med psykiaterne og de andre patienter. Han mødte nogle flinke mennesker. ”Hvis man går og tror, at psykiatrisk er et sted med sindssyge mennesker, der slår sig selv i hovedet, kan man godt tro om igen”, fortæller han. Indlæggelsen var hård ved Bjarkes familie ”Når de besøgte mig, blev jeg meget ked af det, og så blev de kede af det”, fortæller han om tiden, hvor han var indlagt. Bjarkes familie har været forstående og en stor hjælp. Da Bjarke blev udskrevet, flyttede han hjem til sine forældre. ”Jeg havde ikke rigtig lyst til at bo alene eller

TEMA: VRANGSIDER

DELFINEN

siden brød Bjarke sammen på vej hjem fra skole. Han blev g fik stillet diagnosen paranoid skizofren. I dag er han tilbage g fremtiden tegner lyst. Men den barske tid med indlæggelse inationer sidder stadig i ham.

sammen med andre mennesker”, siger han. I dag bor Bjarke på kollegium og har siden indlæggelsen ikke haft nogen symptomer på sygdommen. Han går ikke rundt og skilter med, at han er skizofren. Han har fortalt det til dem, der er tættest på ham. Modtagelsen har ifølge Bjarke været noget blandet. De fleste tager det til sig og forstår det. Men der har været et par stykker, han har mistet kontakten til. ”Jeg kan ikke direkte sige, at det er det, men man skal være dum, hvis man ikke kan lægge to og to sammen”, konkluderer han. Bjarke tror, det skyldes, at folk ikke forstår, hvad det er. De føler, det er noget fremmed for dem. Og de er måske lidt bange for, at det smitter. ”Hvis man ikke forstår det, vil jeg gerne have, at man spørger ind til det”, siger han. Det er vigtigt for Bjarke, at folk ikke behandler ham som en, man skal tage sig af. Han vil behandles som et ligeværdigt menneske.

Sygdommen fylder dog ikke så meget længere. ”Mit liv er næsten fuldstændig det samme, som det var, før jeg blev indlagt”, siger han. Den eneste forskel er, at han tager medicin, og at han skal til psykolog. ”Det er rart at have en at snakke med”, konstaterer han. De mødes en gang imellem og snakker om alt. Statistiske undersøgelser viser, at cirka 25 procent kommer sig fuldstændigt over sygdommen. 50 procent kommer sig socialt, og de sidste 25 procent forbliver på et lavt funktionsniveau. Bjarke er ret sikker på, at han altid vil være skizofren. ”Når jeg en dag kommer af medicinen, tror jeg ikke, jeg vil pointere det over for nogen eller bruge det som en undskyldning for noget som helst”, siger han. På den måde mener Bjarke, at han er kommet sig over sygdommen.

Følelserne forsvinder aldrig Bjarke tager stadig medicin hver anden uge. Det, synes han, er pisseirriterende, og nogle gange kan han godt blive uforstående og ked af det . ”Hvorfor er det lige mig? Hvad har jeg gjort?” spørger han.

”Men følelserne og oplevelserne vil aldrig forsvinde. Jeg vil aldrig nogensinde glemme dengang, jeg var indlagt”, siger han Men Bjarke vil gerne videre i sit liv. ”For mig er det vigtigt at få en uddannelse og få et job”, siger han.

Bjarke har været i gang med et HF-forløb i 4 år. Ikke så meget på grund af sygdommen, mere fordi han aldrig har været god i skolen. Nu er Bjarke endelig blevet færdig med ungdomsuddannelsen. ”Min fremtid ser meget lys ud. Der er ikke noget, der siger mig, at sygdommen kommer igen. Jeg krydser fingre”, siger han. 

TEMA: VRANGSIDER

DELFINEN

”Bræk Og Desuden Yder CERM Rationel Afskaffelse af Sultne Homo sapiens I Naturvidenskabelige Gemakker”. Eller bare Bodycrashing. Den naturvidenskabelige festforening, Tågekammeret, står bag den ekstreme og højst utraditionelle ædekonkurrence, der i november fejrede 25-års jubilæum. Delfinen var med på sidelinjen. ORD | SVEND LOKJÆR FOTO | CLAUDINE ZIA & ANNE BAY DAVIDSEN

r de ved at gøre klar til at male? Det er min

første tanke, da jeg træder ind i vandrehallen på Matematik. Et stort podie midt i hallen. Femseks borde sat i forlængelse af hinanden oven på podiet med tilhørende Wegner-stole. Det hele er overtrukket med et tykt lag gennemsigtig plastic. Flere studerende er ved at tegne linjer

på gulvet med malertape. En del er iført hvide engangsheldragter over deres almindelige tøj. Men der er hverken pensler eller malerbøtter i nærheden. I stedet står der et anretterbord for enden af podiet. Ved nærmere inspektion ser maden på bordet ikke specielt spiselig ud. Remouladebeklædte marcipanbrød ligger side om side med portionsopdelt kattemad og ravioli med chokoladesauce og vingummibamser. Mens jeg betragter det kulinariske udbud på bordet, bliver fem fyldte enliters-fadølskrus stillet på bordet. Indholdet ligner opkast. Jeg får at vide, at det på menukortet går under navnet ”blendet grillbar”. Scenen er sat til Bodycrashing. Æd eller resten i håret Til Bodycrashing kan man tilmelde sig en eller flere discipliner, som ifølge arrangørerne alle går ud på, at ”der indtages lækker mad under højst utraditionelle forhold, hvilket tit resulterer i, at dele af det kommer retur”. Reglerne for konkurrencen er meget simple. Spis op så hurtigt som muligt. Og kan du ikke det, kan

du gennemføre ved at hælde det uspiste i håret. Præmien til såvel første- som sidsteplads er en øl. Nå jo, og så må man ikke spise bræk. Hverken sit eget eller andres. ”Reglen med bræk er indført af nødvendighed. Jeg tror ikke, at det var overlagt, at en person begyndte at spise bræk, men der var en, som var meget optaget af konkurrencen, og det var åbenbart svært at se, hvad der var bræk, og hvad der var mad”, fortæller Ceremonimester i Tågekammeret, Poul Lindholm Pedersen Bodycrashing er efterhånden blevet lidt af et tilløbsstykke på universitetet. Det ses også på de efterhånden mange mennesker, der står og venter på at blive lukket ind, så de kan finde en plads med god udsigt til podiet midt i hallen. ”Vi er selv lidt overraskede over, at Bodycrashing får så meget opmærksomhed fra folk uden for Naturvidenskab. Mest af alt fordi det er et utroligt dumt arrangement,” griner Poul Lindholm Pedersen. Så er der forret Tilbage i vandrehallen er publikum blevet lukket

TEMA: VRANGSIDER

DELFINEN

ind. Ceremonimesteren forklarer, hvorfor folk bør overholde den såkaldte ”splash-zone”, der strækker sig hele vejen rundt om podiet. Alle, der kommer indenfor zonen, risikerer at blive ramt af hvad, der måtte finde vej væk fra podiet. Det være sig både madvarer og opkast. Bordet er dækket til forretten, dagens første disciplin. Den noget værdineutrale titel dækker over et halvt kilo rejer i lage, en tube mayonnaise, seks pasteuriserede og særdeles flydende æg, tre toastbrødstrekanter, tre centiliter citronsaft og et glas asparges med væde. Fire unge fyre har valgt at stille op i disciplinen. De sidder nu bænket side om side på podiet, hver især udstyret med en assistent, der er klar med brækspanden, hvis det skulle blive nødvendigt. Det viser det sig hurtigt at blive. Startsignalet lyder fra ceremonimesterens medbragte jagthorn, og de fire kaster sig ud i

tid, før en deltager må lade den første skylle af ufordøjet mayonnaise og rejelage finde vej til brækspanden. Efter fire et halvt minuts tid er første mand igennem måltidet. Sådan da. En ikke uanseelig del af forretten har efterfølgende også fundet vej til hans brækspand. Mens de sidste to kombattanter kæmper for at gennemføre måltidet, konstaterer ceremonimesteren, at da hele madpyramiden er repræsenteret, må det betyde, at Tågekammeret her gør noget godt for folkesundheden. Det er ikke det første, man tænker, når blikket falder på sidste mand, der kæmper for at slubre den sidste kvarte tube mayonnaise i sig. Med jævne mellemrum holder han sig for munden, fast besluttet på ikke at kaste op. Dog må også han til sidst overgive sig. Indholdet af de fire brækspande bliver vist frem til klapsalver fra publikum, og nu er turen kommet til

et kapløb med tiden. Jeg konstaterer hurtigt, at selvom jeg kun er passiv tilskuer, kan det være svært at holde maven helt i ro, når man ser folk tvinge store håndfulde mayonnaise indenbords ved hjælp af en hjemmelavet skovl af rejer. Oppe på scenen går der heller ikke mere end et minuts

anden disciplin: Blendet grillbar. Ligner bræk både ind og ud Det plasticindpakkede møblement bliver tørret af, og fem nye deltagere finder vej til scenen. ”Retten består af en bearnaise-burger, en bakke

ERordringer D E L EJSE ed udf

R t studiejob m -e

at u for der d prog, n æ r B le s har formid kultur og g , o g in ie r r histo rejseerfa som du jobbet der så er svis rejsele ig. d d r e lejligh e noget fo måsk

Vi skal bruge dig ca. 8 - 10 uger henover sommersæsonen fra april til oktober. Se meget mere om jobbet på:

www.riisrejser.dk/om-riis-rejser eller kontakt Søren Riis på sr@riisrejser.dk Vi glæder os til at høre fra dig.

www.riisrejser.dk

TEMA: VRANGSIDER

DELFINEN

BODYCRASHING 2010 Menukortet

Forret ½ kg rejer m. lage 1 tube mayonaise 6 pasteuriserede æg 3 toastbrødstrekanter 3 cl citronsaft ½ glas asparges m. væde. Blendet grillbar 1 stk bearnaise-burger 1 bakke pommes frites med dip 1 stk.ristet hotdog med det hele 1 stk. Cocio Cola efter behag Hver deltager får ca. 1 L. 24 - 3 2 dl af følgende ingredienser i den givne rækkefølge: 1. Smeltet jordbæris 2. Olie-eddike-dressing 3. Svinebouillon 4. Svagt pisket fløde 5. Frisk cola 6. Doven øl 7. Sildelage 8. Soyamælk 9. Grapejuice 10. Cocio 11. Kold automat-te 12. Drikkeyoughurt 13. Tomatjuice

pommes frites med dip, en ristet hotdog med det hele og en Cocio. Alt sammen blendet nænsomt med cola,” lyder introduktionen til den skidenbrune væske, som serveres i enliters-krus oppe på podiet. Herligheden af tømmermænds-forsagende fastfood ligner umiddelbart en stor udfordring for deltagerne. Én prøver fra begyndelsen at fjerne den tvivlsomme smag ved at blande op med den udleverede cola. Missionen lykkes langt fra, og uret har kun lige rundet tredive sekunder, da han må ofre en stor del af det allerede indtagne i sin spand til applauser fra publikum. Længere henne når en anden deltager ikke helt at rette sigtet ind efter sin spand, men sender i stedet en salve bræk ud over podiegulvet. Der lyder et brøl af latter fra samtlige tilskuere. Underholdningsmæssigt er disciplinen dagens

i på vej ud af maven, er svært at gennemskue. Den samme unge mand får en rungende ovation fra publikum, da han under fremvisningen af brækposerne river posen ud af hænderne på sin assistent og sender endnu en skylle gråbrunligt opkast ned i sækken. Det er svært ulækkert – og svært underholdende.

højdepunkt. Vinderen, en ung fyr med ganske kraftig skægvækst, har hele underansigtet dækket af den brunlige masse, som efterhånden er smurt godt ind i skægget. Hvilke dele af massen, der har sat sig fast på vej ind og hvilke, der har hængt

maver. Alle fire deltagere når at sende en ordentlig skylle af udefinerbar væske i spandene, allerede inden de er nået halvvejs gennem menuen. En enkelt ung mand lider tydeligvis undervejs. Efter hver mundfuld må han holde sig for munden

Ikke en kur mod tømmermænd Disciplinen ”To i fjerde minus tre” har, ganske ufortjent ifølge ceremonimester Poul Lindholm Pedersen, fået ry for at være en glimrende kur mod tømmermænd. Menuen lyder på tretten forskellige to deciliters drinks, hvor højdepunkterne blandt de tretten er krusene med henholdsvis sildelage, olieeddike-dressing og kold automat-the. Disciplinen er tilsyneladende heller ikke for sarte

Modificeret guf Tag team-konkurrence. Hvert hold får en skål guf (2 L) modificeret med • Cocktailpølser • Dåsemajs • Peanuts Cocio på tid Flest mulige Cocio på 3 min. Klassisk femkamp 2 marcipanbrød m. remoulade 2 dl sirup 1 ps Fisherman’s Friend – stærke 2 dl soyamælk Kold ravioli med chokoladesovs og vingummibamser Akademikere ville vælge Whiskas 600g Whiskas Kærnemælk med passende mængde tørfoder Den dræbende fløde F0RM og NF indtager følgende i den givne rækkefølge: 1. ½ L fløde 2. 1 dl E131 (eller passende blå farve) 3. 1 Ceres Top 4. ½ L fløde

og kæmpe for ikke at kaste op. Størstedelen af gangene er kampen forgæves. Blandt publikum morer vi os dog kosteligt mod slutningen, hvor fyren har fået forbundet begge hænder, ansigt, adskillige glas samt brækspand i et sirligt netværk af bræk- og snotstrenge. En anden deltager får modstand fra uventet side. Halvvejs igennem begynder hendes næse at bløde, og hun må opgive at hælde de sidste fem drinks ned. Hun vinder dog publikums gunst ved at hælde de resterende glas ud i håret i stedet. Regler er regler. Halvvejs igennem dagens menu og efter en god times underholdning, forlader Delfinens udsendte Bodycrashingen, velvidende at vi blandt andet går glip af publikumsfavoritten ”Akademikere ville vælge Whiskas”. Men det rækker for nu. Skribentens sidste tanker går til den flok modige studerende, som har ofret deres fysiske velbefindende de næste par dage, for at vi andre kunne have noget at grine af. Tak for det. 

[ privatfest på ]

social club Hold din privatfest hos os GRATIS Har du fødselsdag? Er du lige blevet kandidat? Eller har du bare lyst til at holde en fest for alle dine venner? Så kan du låne et af vores lokaler med plads til mellem 50 og 200 mennesker. Du låner lokalet GRATIS og der er fri entré for alle dine gæster. Der er RABAT på priserne i baren og du slipper for at få ødelagt din lejlighed. Få flere informationer på: Age >20> or Above klostergAde 34 dk-8000 århus c tlf: +45 86 19 42 50

www.socialclub.dk

2225 6015 3162 6209

DELFINEN

TEMA: VRANGSIDER

DELFINEN

TEMA: VRANGSIDER

DELFINEN

TEMA: VRANGSIDER

DELFINEN

E n kø n d e b a t

Folketinget gør det. Universiteterne gør det. Erhvervslivet gør det. DR’s Borge buldrer og brager. Nogle tier. Andre råber højt. Meget højt. Ligestillingen ligge kamufleret af debatter om kvalifikationer, engagement, erfaring, prioriteringe kønskvotering.

foråret fremsatte oppositionens feministiske firkløver Pernille Vigsø Bagge (SF), Julie Rademacher (S), Lone Dybkjær (R) og Johanne Schmidt-Nielsen (Ø) et beslutningsforslag i Folketinget. De ønskede kønskvotering indført ved lov. Forslaget indeholdt blandt andet et krav om 40 procent kvinder i de danske virksomheders bestyrelser ved udgangen af 2014 . Samme kontroversielle forslag erindrer nogle måske fra Borgens afsnit 5: ”Mænd der elsker kvinder”, hvor Stine Stengade alias erhvervsminister Henriette Klitgaard kæmper kvindernes sag. Oppositionens forslag har fået en hård medfart blandt kvinderne i erhvervslivets top. Først og fremmest mener erhvervskvinderne ikke, at kvinder gennem love skal presses ind i lederstillinger. De skal derimod selv gøre sig kvalificerede til en ledende stilling på lige fod med de mandlige ansøgere. Både direktør i Danske Industri, Bolette Christensen, og direktør for rådgivningsvirksomheden Alectica A/S, Ingelise Bogason, raser mod forslaget i Berlingske Tidende den 13. april 2010. ”Kønskvotering vil tvinge bestyrelserne til at pege på en række kvinder, der ikke nødvendigvis har den tilstrækkelige erfaring. Som kvinde må man være interesseret i at blive valgt på sine kompetencer og ikke på sit køn”, siger Ingelise Bogason til avisen. Blandt erhvervslivets nuværende kvindelige bestyrelsesmedlemmer er der heller ikke særlig

stor opbakning til tvungen kønsdifferentiering. Kvinderne mener, at virksomhedsbestyrelser i højere grad skal rekruttere medlemmer på baggrund af kvalifikationer. Men hvis ikke man ved lov skal få kvinderne ind i kampen om bestyrelsesposterne og de øvrige ledende stillinger, hvordan skal man så gøre det? Diskrimination for skattekroner På Aarhus Universitet er der gjort et anderledes tiltag for at øge antallet af kvinder i universitetets top. Universitetet har fået tilladelse fra Videnskabsministeriet til at oprette ti lektorstillinger og ti MSO-professorater, hvor kvindelige ansøgere ved tiltrædelsen får en pose penge med til det enkelte fakultet og egen forskning. Med tiltaget ønsker universitetet at udligne forskellene mellem kønnene. Kritikken går på, at ligestillingsinitiativet bliver en omvendt form for kønsdiskriminering, som stiller mændene ringere end kvinderne, da mændene ikke får støttekroner med i bagagen. Det mener blandt andet Liberal Alliances ligestillingsordfører, Simon Emil Ammitzbøll. ”Det er nærmest værre end kvoter. Det er et opgør med idealet om, at folk skal have lige muligheder, uanset hvem du er. Her vil man faktisk bruge offentlige penge på at give nogle ansøgere dårligere muligheder end andre, og det er jo ikke ligestilling. Hvis man gav ekstra penge for at ansætte flere hvide, homoseksuelle eller muslimske forskere, så ville der lyde et ramaskrig.” siger

han den 24. september 2010 på Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings hjemmeside. Han opfordrer mandlige ansøgere, som får afslag, til at klage til ligestillingsnævnet. Charlotte Rønhof, forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Dansk Industri, er også bekymret: ”Jeg bryder mig ikke om det, og jeg ville heller ikke bryde mig om at blive ansat med den tanke i baghovedet, om jeg i virkeligheden også er blevet ansat for at lune lidt i fakultetskassen”, siger hun til Berlingske Tidende den 20. september.

Må den bedste mand vinde I starten af november kårede den årligt tilbagevendende konference, New Media Days, Danmarks 38 nye medietalenter i 2010. Prisen, New Media Award, er en hyldest til enkeltpersoner, der har gjort et ekstraordinært arbejde for at styrke de nye medier i det danske mediebillede. Der blev kåret 34 mænd og kun fire kvinder. Hvad skyldes overrepræsentationen af testosteron? Findes der virkelig ikke flere kvinder, som fortjener prisen? Ifølge Natasha Friis Saxberg, partner i Webcom, som var med til at indstille kandidater til prisen, er det vanskeligt at finde kvinderne: ”Kvinderne er sværere at finde, de markedsfører

Kalendergaven, mandelgaven, julegaven eller den hyggelige julebog til dig selv, finder du i Stakbogladen

49,95

en gør det. Der debatteres, så det er og ulmer under overfladen, er og talent. Omdrejningspunktet er

ikke sig selv på samme måde og buldrer ikke frem. Det ligger ikke i vores natur”, fortæller hun Journalisten.dk den 11. november 2010. Måske er kvinderne sløve og usynlige i forhold til de mandlige konkurrenter? Måske prioriterer kvinder bare anderledes end mænd? Det er jo en velkendt sang, at kvinder bruger energien på familielivet, mens mændene dyrker karrieren. Gider de unge danske kvinder bare ikke at besætte virksomhedernes lederpositioner? Samme dag som Natasha Friis Saxberg udtalte sig til Journalisten.dk, afholdt Aarhus Universitet arrangementet Female Entrepreneurship in Nordic Regions på Institut for informations- og Medievidenskab. Formålet var at inspirere og engagere unge kvinder til at blive selvstændige erhvervsdrivende. Projektet er søsat, fordi kun 25 procent af alle nystartede virksomheder startes af kvinder, selvom kvinderne er overrepræsenterede på de videregående uddannelser og bedre uddannede end mændene. Man skulle tro, at opbakningen til projektet ville være stor, men det var den ikke. Det kan man udlægge på flere måder. Måske gider kvinderne ikke? Måske har de brug for et skub ud af trygheden i musehullerne, og på den baggrund er kønskvoter måske et godt sted at begynde? 

5 gode minutter ... frit valg 99,95

Flotte illustrerede gavebøger 525 sider

Frit 229,valg Nyt i Stakbogladen Tasker, hættetrøjer, T-shirt’s med lange og korte ærmer, tasker, krus m.m. påtrykt Aarhus Univertets logo

Stakkevis af viden

Stakbogladen

Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. tlf 87128844 fax 86209102 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com åben mandag-fredag kl. 10.00-17.00

Povl Kjøller sang engang: ”En cykel larmer ikke, den bruger nul benzin, en cykel oser ikke som andre oliesvin. Jeg er så glaaad for min cykel…” For Povl Kjøller og mange andre er cyklister guds engle på jorden. De belaster ikke miljøet med farlig benzin os, og de sørger selv for at brænde deres fedt af på cykelstierne. Men er cyklister nu også de rene engle, når de færdes i trafikken? Udvikler de sig til pedalsvin, når først de sidder i sadlen? Delfinen har været på gaden for at finde ud af, om cyklisterne i Århus kan pudse glorien.

”FEJL I STYRETØJET”

Christian Hvordan er du som cyklist? Jeg synes, jeg er en stille og rolig cyklist. Er du opmærksom på at give tegn i trafikken? Christian: Joooh, det sker da. Men ikke hvis jeg har for travlt, så gør jeg det ikke. Har du nogensinde gjort noget ulovligt som cyklist? Jeg ved ikke, om jeg har gjort noget decideret ulovligt, men jeg er ikke typen, der altid venter på grønt. Har du haft et vildt styrt på en cykel? Jeg har haft et par styrt. Typisk efter en fredagsbar. Jeg tror afgjort, at det skyldtes en ”fejl i styretøjet”.

Katrine Hvordan er du som cyklist? Min gode side som cyklist er, at jeg er opmærksom på andre i trafikken. Men jeg kan også godt finde på at køre på fortovet. Det er ikke altid, jeg giver tegn. Det kommer an på, hvor jeg er henne. Jeg gør det ikke på de små veje, men når jeg cykler nede i byen, så giver jeg tegn, så busserne kan se, hvor jeg vil hen. Har du nogensinde gjort noget ulovligt som cyklist? Jaah, jeg har da kørt uden lygter et par gange. Og så kan jeg godt finde på at køre på fortovet, men det, synes jeg ikke, er så ulovligt. Har du haft et vildt styrt på cykel? Jeg har et par gange kørt hjem med lidt for meget alkohol i blodet. Så har jeg vist sagt hej til en enkelt kantsten eller to, og så BANG lå jeg der.

Kasper og Gitte Hvordan er I som cyklister? Kasper: Jeg synes faktisk, jeg er en udmærket cyklist. Jeg er ansvarlig i trafikken og kører ikke aggressivt. Gitte: Der er jeg nok lidt mere aggressiv. Jeg overhaler uden at tænke på, om der er nogen bagved, der også er ved at overhale. Jeg laver kun tegn, når dem foran gør det. Så tænker jeg ”nååh ja, det skal man lige huske”. Det har nok noget at gøre med, at jeg kommer fra en lille by, hvor vi slet ikke har lyskryds og sådan noget. Har I nogensinde lavet noget ulovligt som cyklist? Gitte: Vi har nok begge kørt over for rødt et par gange, hvis der ikke var nogen biler. Kasper: Jeg har i en brandert kørt ind i en brandhane. Det var ikke så heldigt. Måske var det ulovligt at køre på cykel i første omgang.

pedalsvin

Cykel-engle eller

TEMA: VRANGSIDER

DELFINEN

TEMA: VRANGSIDER

DELFINEN

”FUCK THE POLICE”

Matthias og Mikkel Hvordan vil I beskrive jer selv som cyklister? Matthias: Jeg kører nok ikke så pænt. Jeg tror, jeg kører lidt hasarderet. Mikkel: Jeg kører også lidt hasarderet. Men jeg har lige fået en ny cykel, så jeg kører lidt pænere for at passe på den. Matthias: Jeg kan godt finde på at give tegn, men kun hvis der er nogen bagved. Mikkel: Jeg er blevet dyttet af mange gange. Specielt hvis man kører i modsat retning på de ensrettede gader. Det kan bilisterne ikke så godt lide. Så dytter de. Hvad er jeres vildeste styrt på en cykel? Matthias: Jeg har ikke oplevet et vildt styrt. Til gengæld har jeg været ved at blive kørt ned af en højresvingende politibil. Det var egentlig okay, for så fik jeg mulighed for at give politiet fuck-fingeren.

Ditte Hvordan er du som cyklist? Jeg er nok ikke så ansvarsfuld, som jeg burde være. For eksempel kan jeg godt finde på at køre over for rødt eller køre på fortovet. Jeg giver heller ikke altid tegn. Jeg gør det faktisk kun, hvis der holder en bil, og jeg gerne vil vise ham, hvor jeg er på vej til at køre hen. Har du nogensinde lavet noget ulovligt som cyklist? Ja.. altså. Jeg kan godt finde på at køre over for rødt.

Bonus: Fotografen Elin Hvordan er du som cyklist? Jeg vil betegne mig selv som en middelmådig cyklist. Min gode side er nok, at jeg er meget opmærksom i trafikken. Jeg tror, at jeg 90 procent af gangene giver tegn, når jeg drejer eller stopper. Men jeg kan altså også godt finde på at køre over for rødt, køre over fodgængerfeltet eller i den forkerte side. Har du haft et vildt styrt på en cykel? Jeg har ikke haft et vildt styrt, men derimod er rigtigt pinligt styrt. Jeg er engang væltet på vej op ad en bakke. Jeg havde ikke cyklet i 10 år og havde det lidt svært med balancen. En fyr overhalede mig op ad bakken, og jeg blev så forskrækket, at jeg væltede.

TEMA: VRANGSIDER

DELFINEN

Kampagnerne mod rygning er modbydelige og fuldstændig uden effekt for fire rygere. De betragter rygning som en livsstil, der er svær at lægge om.

ygning er usundt. Det kan ingen i Danmark længere være i tvivl om. Der er ofte rygestopkampagner, og læger udtaler sig ustandseligt om skadevirkningerne i radioen, på tv og på tryk. Den direkte målgruppe for kampagnerne, rygerne, kommer kun sjældent til orde, når debatten om rygestop og rygerum raser. Ifølge de fire rygere Klaus Rasmussen, Tina Skipper, Ulrik Skovenborg og Nikolaj Christensen betyder det, at alle kampagnerne risikerer at få den modsatte effekt. ”Det er, som om rygekampagnerne har virket rigtig godt på ikke-rygerne. De ved, at det er usundt nu. Men de virker ikke på rygerne,” fortæller den 25-årige HF-studerende Klaus Rasmussen. Han fortæller som eksempel, at en gravid pige i hans klasse ikke vil sidde ved siden af ham, fordi han lugter af røg. Ingen bræk på ølflasker Klaus Rasmussen har ikke noget imod at skulle gå

udenfor 15-20 gange om dagen for at tilfredsstille sin rygetrang. Til gengæld bringer de mange skræmmekampagner mod rygning sindene i kog hos Klaus og de andre rygere. ”Jeg er jo udmærket godt klar over, at det er pisseusundt, Jeg prøver jo ikke på at retfærdiggøre, at jeg ryger. Men det der ’rygning kan dræbe,’ der står på pakkerne, har jeg jo set tusinde gange,” siger Ulrik Skovenborg. Også Tina Skipper erkender, at hun ikke længere er klar over, hvad der står på pakkerne. Hun ænser ikke længere advarslerne. Nikolaj Christensen er mod kampagnerne af en anden grund. ”Da de meget aggressive kampagner kom på tv, tænkte jeg: det skal være løgn. Jeg skal ikke lade mig diktere af sådan noget manipulerende pjat”, siger Nikolaj Christensen med hævet stemme. Han fortsætter: ”Jeg synes, det er dybt modbydeligt og etisk problematisk at udstille det sådan. Der er mange andre ting end rygning, der

er usundt. Udenpå en flaske øl er der ikke et billede af en, der ligger og vælter sig i sit eget bræk”, siger han.

Rygning er en livsstil. Ulrik Skovenborg, Tina Skipper og Klaus Rasmussen tænker alle tre på at stoppe. De er enige om, at det er svært. Meget af rygningen bunder i en hyggelig vane. ”Nogle af de bedste snakke, jeg har haft, har været over en smøg. Så er der ro på, og du kan tale med folk. Nogle gange også lidt mere personligt. Jeg ved godt, at det ikke er et argument for at ryge, men smøgen gør, at jeg kommer ud i de her sociale situationer”, fortæller Ulrik Skovenborg.

TEMA: VRANGSIDER

DELFINEN

”Vi ryger, fordi det er blevet en del af vores livsstil. Det er en del af mit selvbillede at ryge, og derfor skal jeg ændre mit selvbillede for at stoppe”, tilføjer Klaus Rasmussen. Viljen er afgørende, hvis et rygestop skal komme på tale hos de fire. Den vilje besidder Tina Skipper ikke i øjeblikket. ”Jeg skal ville det noget mere. Som jeg har det lige nu, har jeg ikke lyst til at stoppe. Så er det åndssvagt at forsøge, for så lykkes det ikke”, siger hun. Nikolaj Christensen har svært ved at omsætte sin viden om rygnings skadelige effekter til konkret handling. ”Jeg skal kunne mærke det og ikke bare vide det i teorien, før det siver ind,” siger han. 

TEMA: VRANGSIDER

DELFINEN

Tænk på genbrug. Hvad dukker op i dit hoved? Er det lugten, som alle kender, men som ingen kan sætte ord på? Eller ser du et overflødighedshorn af sager, der hjælper dig til at finde den individuelle stil, som skiller dig ud fra pøblen?

ndrømmet. Jeg er selv lidt en sucker for de der uundværlige items i genbrugsforretninger. På den anden side forstår jeg godt, hvorfor mange mennesker synes, at det er besynderligt at gå i andre menneskers brugte tøj, sko, nips og sager. Hvorfor er vi nogle, der synes, at det er fedt at gå i andre menneskers aflagte tøj? Det spurgte jeg Camilla Støckler Jørgensen, modeblogger og studerende på virksomhedskommunikation på handelshøjskolen i Århus, om. ”Jeg køber genbrugstøj, fordi jeg kan finde nogle helt enestående fund, som ingen andre

har. Jeg ser det som et lille eventyr at gå og rode i kasser og på tøjstativer for at finde en fashion treasure”, forklarer hun. Det er altså muligheden for at få et unikt look, som lokker. Lugten i biksen skræmmer ikke Camilla Støckler Jørgensen. ”Tøjet og de andre varer fejler jo ikke noget, fordi de har haft en anden ejer”, siger hun. Tag en tur hjem til mors kødgryder Mange studerende går på jagt i genbrugsforretningerne i Århus. Men måske burde de svinge forbi genbrugen hjemme ved de gamle i stedet. ”Selvom jeg er stor tilhænger af genbrug, går jeg aldrig i gennere i Århus. Priserne er for høje og der er for mange om buddet. Så jeg tager ofte på gennerture i provinsen og finder unikke fund til SU-venlige priser”, siger Camilla Støckler Jørgensen. Du får mere for pengene ved at tage et sted hen, hvor udbuddet er større og efterspørgslen mindre. Ren kapitalisme. Stonewashed jeans and a matching jacket I Sex and the City betegner Charlottes bøsseven

Anthony dårlig stil som “stonewashed jeans and a matching jacket”. Er det også tilfældet på Århus gader og stræder? Ikke ifølge Camilla Støckler Jørgensen, som mener, at man får god stil ved at gøre sit look personligt. Man kan altså godt tillade sig at hive sin stonewashed heldragt frem fra gemmerne. ”Hvis ikke man formår at tilføre sin stil et personligt twist, så kommer man til at ligne et omvandrende tøjstativ”, siger Camilla Støckler Jørgensen. Man skal altså eje evnen til at sætte sit standardkluns fra H&M sammen med velvalgte genbrugsfund. Hvis du kan smide din indre snob ud af skabet, så tilbyder genbrug en uendelig variation af alt fra Buffalostøvler til silketrøjer med håndpåsatte pailletter. Din bankdame skal nok klappe dig på skulderen for at begynde at shoppe i Kirkens Korshær. 

Besøg Camilla Støckler Jørgensens blog: sprechstallmeister.blogspot.com

TEMA: VRANGSIDER

DELFINEN

One woman´s trash is another woman´s treasure GUIDE TIL TRE ÅRHUSIANSKE GENBRUGSMEKKAER

INGES TØJTEMPEL Mejlgade 57, 8000 Århus C Inge er en dame, som har samlet tøj det meste af sit liv. Primært kjoler. Nu sælger hun ud af egne og andres tøj fra 50erne frem til 80erne. Der er mulighed for at finde de mest ekstravagante kjoler. PS. Vær opmærksom på, at Inges åbningstider skifter lidt, som vinden blæser. Så afvent med tålmodighed den dag, hvor hun har åbent. Det er det hele værd!

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP Finlandsgade 27, 8200 Århus N Butikken ligger så langt væk fra midtbyen, at der ikke er så meget run på. Derfor kan du være heldig at finde de rigtig gode sager til en billig penge. PS. Butikken sælger både tøj, bøger, møbler og alt mellem himmel og jord. Så hvis du er på udkig efter en globus, fra da Sovjet stadig bestod, så er det et godt sted at starte.

FRELSENS HÆR Nørregade 46, 8000 Århus C Butikken har den fordel, at den er let at komme til, hvis du bor i midtbyen og den ulempe, at den er let at komme til, hvis du bor i midtbyen. Det betyder nemlig, at du skal være hurtig på fingrene, inden andre gør de gode køb. Men der kommer selvfølgelig hele tiden nyt, og når du er i området, så er der jo masser andre gode genbrug at kigge i. PS: Du slipper for at cykle op ad Langelandsgade!

DELFINEN

DELFINEN IN ENGLISH

A Day Outside The Box Architecture Students claimed first prize at Innovation Day at Aarhus School of Business. There were plenty of ideas and exciting projects.

WORDS & PHOTO | DOBRIYANA TROPANKEVA

reativity, young people and fresh ideas were combined on the Innovation day this autumn at Aarhus School of Business. As indicated by the name, the special event was dedicated to the process of generating ideas. One of the organizers, Sofie Bugge, from the AIESEC Aarhus team explains how the project was born: “AIESEC Aarhus adopted the concept name, Innovation Day, from AIESEC Southern Denmark University (SDU) but we developed our own concept. The idea was that this event should bring together students from different lines of study to imitate business life - and create relations across nationality, study and daily life. But also to improve the relations between the business community and the students at the university - to put theory into practice.” The topic was kept secret until the official opening, where the mystery was revealed. The case holder was Randers municipality, which is famous for its youth target policy and its involvement with Randers' Millennium Project. Mr Kim Kofoed Hansen, the head of business and development for Randers Municipality, challenged the participants with the topic: “How can Randers become the preferred settling area for young people?” The entrepreneurs had less than 24 hours to find the most creative and innovative solution to this task. Jury member Mr Kim Kofoed Hansen revealed how the winning project was chosen. ‘I was very impressed by the participants' ability to analyse the problems and to explore a variety of

possibilities for Randers. In order to be innovative it is not enough to have a good idea. The project has to be realizable. The winning project was about how to make thematic villages. Forest village, fiord village et cetera. I don’t know whether we are going to actually make this, but we can use that way of thinking in various ways. To attract different kind of groups is something that we are going to implement. For example we could make a village related with environment and climate”. The winning team was called T:ema. The group consisted of Anne Møller Larsen, Mette Fuglkjær and Elisabeth Jeppesen, who are friends and fellow students from Aarhus School of Architecture. For their personal night of invention and key to success they said: ”We are used to thinking out of the box and sometimes look at things inversely. The assignment was very relevant for us, because

we study landscape and urbanism, so of course we used this approach to the case. The idea was developed during the night using a method that we have experienced as a good kick-starter to a creative process before. We are used to working with solutions more than analysis, and a 24hour workshop is something we have done before. We know how fast we have to work to both develop and present an idea/product graphically and communicative. The big challenge though was to be sharp during the night and dare to stick to the first idea for a thematic natural friendly village.” With more than eighty participants the organizers from AIESEC Aarhus are planning a new edition of the event in the Spring of 2011. They plan to expand the event and involve even more students from different areas. 

DELFINEN IN ENGLISH

DELFINEN

Friends and social trends N

o matter how far your imagination or dreams may take you, reality always finds a way to elude even the sharpest of minds. I say that as a foreigner and as a student. From the moment you drop your luggage in your new room to the first graded exam, something in you shifts and stirs and by the time you sobered up enough to notice it. You have become an adult. Even though the job description for students involves being knee-deep in hours of studying and endless discussions, I have discovered that there is much, much more to it than the constant fear of being academically challenged. I arrived four months ago and I have barely found the right pace for things. It takes time to understand what is required of you in a new environment. What are the do’s and don’ts? And the hovering of the “remember to network” thought did not make things any easier for me. Networking. It is almost as if a golden halo surrounds this social tool. I am lead to believe that, as a young aspiring person, it is the best thing for me to do, in order to build a better professional and social future. I find that the terms “befriend” and “network” are not synonyms, though in most cases they are presented as such. In networking the social mask does not fall off. If anything it is reinforced with new customs and reactions and ways of behaving. In friendship no mask is required. I guess that is why many of us cloudy headed youngsters find an oasis in the warmth of friendship. And with good reason. Friendship equals no hidden agendas and polite smiles when already tired and confused from hours of presentations. Friendship, in this environment, means something more than squeezing backdoor compliments into conversations or constantly trying to present oneself in a positive light. Sometimes the bubble of the academic thrill bursts under the heavy pressure of the books, classes, lectures and expectations. That is when friendship pays off the most, I think. Having someone to help me straighten my ideas, when all the academic material leaves me looking like Einstein on a bad hair day. It chases away some of the feeling of helplessness or inadequacy. Or when the weather outside makes me shrivel inside, having a warm cup of coffee and a good laugh, gives me the strength to carry on, through the pouring rain, as far as the bus stop. There are faces and facets to everything we do or experience. Facets with known, familiar sides or with unexpected and surprising ones, those exceed our expectations or limitations. I find the studies I am taking marvelous and I often feel like what I am learning is repainting my known world in newfound colors. And networking is more than a social tool. It is the constant exercise of improving oneself through interaction. But, leaving our skills aside. Most of us find ourselves far away from home, maybe for the first time. Standing on our own two feet brings along an imperious sense of self-responsibility, which can trigger the occasional homesickness or, in some cases, depression. In that case having friends plays a crucial role. The friends I have here are little pieces of familiar warmth. A home away from home. They are the ones who understand and share the good and the bad times. They bring the jokes, the laughter and the constant remainder that we do not have to take ourselves seriously all the time. And that makes the hard times pass in the blink of an eye. 

KULTUR

DELFINEN

”Det værste, vi har gjort, er at blive

Tendai byder på grøn te og mariekiks, imens han fortæller om, hvordan han signerede sin opsigelse med en fuckfin Århus. ”Hvad jeg prøver at gøre, er at skabe en bedre verden for den næste generation - på min egen skøre måde”,

en 10. november, en råkold eftermiddag, ringer Delfinen på Tendai Frank Tagariras dør. Han er en 27-årig forfatter fra Zimbabwe, der har fundet fristed i Århus. Århus Kommune er blevet Danmarks første friby, der huser en forfulgt forfatter. Tendai byder på grøn te og mariekiks i sit køkken. Delfinens diktafon tændes. ”De gav mig had” Tendai Frank Tagarira fortæller først om sine bevægegrunde for at blive forfatter. Han lægger ikke skjul på, at had og frustration udgør størstedelen af brændstoffet for hans forfatterskab. ”Jeg startede med at skrive i 2008. Frustration drev mig til at skrive. Jeg siger altid, at min skrivning affødtes af en krise. En krise, hvor du er nødt til at fortælle din historie. Historien om en generation. Jeg prøver på min egen måde at fortælle en ufortalt historie, der tynger min bevidsthed.” Zimbabwe er plaget af inflation, hvilket medfører umulige levevilkår for landets befolkning. Tendai arbejdede indtil 2005 for en bank i Zimbabwe, hvor han var formand for fagforeningen og kæmpede for bedre vilkår for arbejderne. Derfor blev han upopulær blandt ledelsen. Til sidst blev han nødt til at udvandre. ”På sit højeste var inflationen 10 milliarder procent. 10 milliarder procent! Der var økonomisk frustration, og jeg prøvede at kæmpe. Jeg kæmpede for bedre løn, og det gjorde mig upopulær hos bankens direktør. Han kaldte mig ind på sit kontor og sagde: “unge mand, kig ud gennem mit vindue på bygningen overfor. Den er tom, kan du se. Ingen lejer den. Så hvorfor åbner du ikke din egen bank og betaler dine ansatte det, du foreslår, jeg skal betale mine.” Jeg følte, at hvem end der har guldet laver reglerne. Så en dag fik jeg nok og sagde op. Jeg skrev min opsigelse og signerede med en tegning af en fuckfinger. Jeg var

lidt naiv og sagde til mig selv: ’Well, i Zimbabwe sker der ingenting. Lad mig se, hvad der sker i nabolandene’”. Det var det, alle gjorde. Millioner af zimbabwere udvandrede til de tilstødende lande. Tendai tog mod Botswana med det, der svarede til 30 dollars på lommen, men det var umuligt at få et job på grund af det herskende fremmedhad. ”Jeg var meget overrasket ved synet af de mange mennesker, der krydsede grænsen til Botswana. Og mest overraskende var immigrationskontrollens attitude. De ønskede os ikke ind i landet. De hadede os. De spurgte mig, hvor lang tid jeg skulle være i Botswana. Jeg svarede 90 dage, og de skrev 30 på mit pas. Move! Next! Det gik op for mig, hvilke forfærdelige omstændigheder zimbabwiske immigranter lever under. Hadet. Jeg indså, at hvis du snakkede engelsk eller noget andet, der ikke var botswansk, ville du ikke blive mødt med venlighed. Hadet mod indvandrere var værre end racisme for mig, for det her var mennesker, der havde min egen hudfarve. De gav mig had. Jeg absorberede det, jeg så. Det var lettere for mig at lande på månen end at få et job på grund af fremmedhadet”. Tendai tog videre til Namibia og slog sig ned. Her mødte han en ven, Blessing, der også var fra Zimbabwe. I Namibia besluttede regeringen, at de mange zimbabwere satte pres på faciliteterne i landet og beordrede dem hjem. I Zimbabwe blev folk bortført, slået ihjel, tortureret og myrdet. Der var hungersnød, der var kolera – ”you name it, it was going on in Zimbabwe.” ”Da Blessing skulle til at tage tilbage, hængte han sig selv. Jeg blev så frustreret over alt det, der skete. Over alt der skete. I Sydafrika blev zimbabwere brændt. Man puttede bildæk om halsen på dem, hældte petroleum over dem og

satte ild til dem. De sagde: ’Gå tilbage til dit land’. Det er som om, at du hjemme bliver tæsket af dine forældre. Du går til dine naboer, og de banker dig og sætter ild til dig. Min generation kæmpede ikke i nogen krig. Det værste, vi har gjort, er at blive født i Zimbabwe. At blive født på den forkerte geografiske lokation. Vi betaler for de dårlige beslutninger, regeringen har truffet.” Trying to Make Sense of It ”Jeg har skrevet om alle de her ting i en bog, der hedder Trying to Make Sense of It. Jeg ved ikke, hvordan historierne fra min bog slap ud. Den blev udgivet i England af African Books Collective. Jeg blev truet over telefonen: ’Du forråder Zimbabwe med din bog. Træk den tilbage’. Næste dag ringede min mor og spurgte, hvad jeg lavede, og hvad jeg skrev om. Tilsyneladende havde nogle mænd besøgt mine forældre og forhørt sig om mig. To uger senere brød nogen ind i min lejlighed. De stjal manuskripter og mit pas. At være uden pas i Namibia er som at være uden sygesikringskort i Danmark.” ”Jeg ringede til den zimbabwiske ambassade for at finde ud af, hvad jeg skulle gøre. De var så høflige på ambassaden: ’Vi kan hjælpe dig. Kom til ambassaden. Hvad er dit navn, mister? Ok, mister Tagaria, vi laver en aftale med dig’. De laver aldrig aftaler med nogen, fordi der er tonsvis af mennesker, der vil i kontakt med dem. Så jeg regnede ud, at de vidste noget om mig. Kort efter købte jeg en ny motorcykel. Jeg kørte stille hen ad en vej. En mor og hendes dreng skulle krydse den, så jeg bremsede forsigtigt, men intet skete. Det gik op for mig, at motorcyklen bare ville fortsætte. Så jeg drejede, ramte kantstenen og sprang af. Jeg fik motorcyklen undersøgt. På værkstedet sagde de, at der var blevet pillet ved bremserne. Så blev jeg paranoid. Jeg kunne ikke tage tilbage til min lejlighed. Jeg begyndte at bo hos mine venner.”

nger, blev udsat for fremmedhad, jagtet og kom til konkluderer han.

DELFINEN

e født i Zimbabwe”

KULTUR

DELFINEN

KULTUR

Katrinebjergvej 65 8200 Århus N Tlf.: 8610 4944 mail@martens-ljungmann.dk www.martens-ljungmann.dk

Troede invitation var spam ”Jeg skrev på foranledning af en ven til ICORN i starten af 2009. Jeg vidste ikke, om de havde læst min bog. De sagde: ’hør her ven. Vi hjælper dig med at finde et sted. Men det kan tage lang tid. Prøv at komme væk fra, hvor du er.’ Jeg havde ikke tiltro til hele den her ICORN-ting. Jeg hørte om andre forfattere. Den her fyr i Kina, der er i fængsel (nobelpristageren Liu Xiaobo red.). Kig på ham og så på mig. En fyr i Afrika. En fyr, der kun er 26 år. Ingen ved, hvem han er. Ingen bekymrer sig om ham. Min bog kom kun ud for et par måneder siden, du ved. Jeg vidste, jeg havde oddsene imod mig. Der er mange afrikanere, der dør. Ingen giver en skid for dem. Mandagen efter fik jeg en mail om en by, der hedder Århus, der gerne ville invitere mig. Jeg tænkte fuck det, det er spam. Jeg svarede ikke, men de sendte endnu en mail.” ”Jeg husker tredje dag, jeg var her. Jeg går på nettet og tjekker den her zimbabwiske nyhedsside ud. Jeg ser en artikel, hvor der står om mig: ’Ungt talent kapret af Vesten. De betaler ham for at skrive imod regimet. Hvordan kan han skrive sådan om vores land? Jeg har altid tænkt, og jeg tænker stadig, at jeg er ubetydelig, så de skal ikke bekymre sig om mig. Men i Zimbabwe er de så paranoide. De vil forfølge alle, selv billedkunstnere, journalister og fyren på gaden, der siger noget imod Robert Mugabe.”

Tendai Frank Tagarira mener selv, han er så tilpas, som han kan være lige nu. ”Jeg er okay. Jeg siger altid: ’hjem er, hvor kærligheden er’. Selvfølgelig savner jeg mit hjem fra tid til anden. Jeg ringer til dem tre-fire gange om ugen. Det har vist sig, at det er ret billigt at ringe fra Danmark. Jeg har læst H.C. Andersen, Karen Blixen og er ved at komme i kontakt med danske forfattere. Kulturen her ændrer mit perspektiv på mange ting. Før var jeg bare politisk frustreret. Nu begynder jeg at indse, at jeg faktisk kan skrive på en bestemt måde. Hver dag skriver jeg noget. Noget af det lægger jeg på facebook. Jeg har skrevet en lille serie om en lyserød elefant. Pigen, jeg dater, kan godt lide elefanter og har en elefant på sin dør. Hun har et barn på tre år, og jeg tænkte: ’jeg skriver altid vredt materiale, så jeg bør nok skrive noget, der er inspireret af kærlighed… af barnet’. Og selvfølgelig er kærlighed en inspiration. Nu prøver jeg at arbejde med den danske inspiration”. Tendai Frank Tagarira er bevidst om, at tiden i Danmark er en stakket frist. Hver dag med ytringsfrihed er en gave. “Du skal huske én ting; jeg har kun to år i Danmark. Jeg ved ikke, hvad der vil ske efter det. Så jeg prøver at skrive så meget, som nogen forfatter

har gjort på to år. Så hvis de sender mig tilbage til Zimbabwe, eller jeg bliver anholdt eller whatever, har jeg skrevet så meget, at hvad end der sker for mig, betyder det ikke noget. Jeg vil have udtrykt alt det, jeg prøver på at udtrykke. Det er mere som om, jeg ikke har tid. Jeg ser på tiden gennem et timeglas. Jeg har så meget, jeg skal udtrykke. Jeg skriver som en sindssyg. Men det er okay. Jeg ved, at jeg for nu har det her midlertidige refugium og midlertidig ytringsfrihed.” ”Jeg er meget bange på vegne af afrikanske forfattere, der prøver at kritisere regimer. Jeg er bange for, at ingen vil prøve på det længere. Fordi min situation har lært magthaverne at gøre det af med folk omgående. Det er, hvad jeg bekymrer mig om: hvad vil der ske med andre mennesker? Bare for at sætte tingene i perspektiv. Hvis vi var i Zimbabwe, og du interviewede mig, ville du også blive tilbageholdt. Du ville også betale prisen. Ja, du ville måske blive tortureret, voldtaget. Blot fordi du lavede det her interview. Så farligt er det. Du ville ikke have ytringsfrihed. At sidde her, drikke te og spise kiks ville være farligt for dig.” Det er som om Mariekiksene bliver sværere og sværere at sluge igennem interviewet. Delfinen går derfra, vemodig over en livshistorie cirkulerende om så meget had, men forhåbningsfuld over Tendais stadige gåpåmod. Århus er måske slet ikke så ringe endda. 

DELFINEN

Tandlæge Charlotte Martens Ljungmann

KULTUR

DELFINEN

GLEMTE PERLER Vi går alle og gemmer på dem. Små diamanter, vi i virkeligheden bare gerne vil have en anledning til at vise frem. Delfinen anmelder glemte perler, som har efterladt spor i vores ellers upåvirkelige sjæle. Og vi indbyder hermed jer til oplevelsen.

Kortfilm: Man Bites Dog (C’est arrivé pres de chez vous) Du kan rejse dig og rette på billedet, der i forvejen hænger lige, eller gå på toilettet med tom blære, når det hele bliver for grafisk grotesk. Benoît og filmholdet ender højst sandsynligt med at trække dig tilbage for at granske din civiliserede selvforståelse.

År: 1992 Spilletid: 95 minutter Kan findes på play.com, imusic.dk m.fl.

tart filmen. Vent otte sekunder efter filmens indledende rulletekster. Du vil nu opleve filmens første mord. Men bare rolig. Denne afsløring vil ikke spolere din filmoplevelse, for vores hovedperson, den perfide og dybt narcissistiske lystmorder Benoît, har stadig masser af teknikker og erfaringer, han vil dele med filmholdet og dig. Kameraet er håndholdt, lyden skrattende, farvesætningen kornet sort/hvid og aktørerne foruroligende indlevede. Virkemidler, der skal få publikum i forhandling med sig selv om, hvorvidt filmholdets kvalmende nære dækning af Benoîts talrige mord er fakta eller fiktion. Det er jo selvfølgelig bare en spillefilm... ikke? Som minutterne går, og Belgiens befolkningstal bliver udfordret af vores hovedperson, bliver det pludseligt interessant at opleve, hvor langt instruktør, kameramand og lydmand vil gå for at stå ved revolverjournalistikkens absolutte og sensationshungrende frontlinie. Gråzonen for objektiv observation og direkte medvirken til groteske forbrydelser ser ud til at vokse for filmholdet på grund af dets brændende intention om at portrættere en massemorder. Med andre ord

bliver journalistikkens etiske dilemmaer udstillet i kraft af filmens tjæretykke galgenhumor og betændte sarkasme. Det kan virke forkasteligt at trække på smilebåndet, når Benoît med dyb forargelse kritiserer et socialt boligbyggeris arkitektoniske æstetik og beplantning for så i næste åndedrag at aflive en ensom og uskyldig kvindelig pensionist. Forargelse eller ej, så kendetegner dette utilregnelige og dybt psykotiske handlingsmønster filmens bizarre glorificering af det afskyelige i menneskets natur. Smides Man Bites Dog ind i Nobelparken, vil de vordende psykologer uden tvivl finde symptomer og cases nok til en mindre afhandling. Så hermed en opfordring og bon appétit! Fascinationen af hverdagens ekstreme hændelser lurer dybt begravet under vores blankpolerede ydre. En fascination, som adskillige kultskabende film igennem årene har forsøgt trække frem fra de tabubelagte afkroge. Referencer til eksempelvis A Clockwork Orange, Natural Born Killers og Inglorious Basterds træder hvidglødende frem i den utvetydige nydelse af menneskelig

smerte, som hovedpersonerne viser og tilmed sætter en ære i at frembringe. Uanset om disse primitive modbydeligheder er svære at erkende, lader Man Bites Dog dem ramme dig mellem øjnene uden etikette eller nåde. 

Et voksent lig af gennemsnitsvægt skal tynges med forholdet 3:1 for at holde sig under vandoverfladen. Dette er grundet den ophobning af luft og andre gasser i organismen, der dannes under nedbrydelsen af det døde organiske materiale. Er der tale om børn er forholdet 4:1. Ældre menneskers tyngderatio er oppe på 5:1, idet knogler med alderen bliver mere porøse og luftige. Ved dværge kan man nøjes med forholdet 2:1 – disse har en relativt tættere knogle- og muskelmasse, deres højde og drøjde taget i betragtning.

KULTUR

DELFINEN

Anmeldelse af

Et billede siger mere end tusind ord

omewhere anvender i højere grad billeder og stemninger end dialoger til at fortælle sin historie. Det er en stil Sofia Coppola mestrer til fulde. Alene at opleve den svære kunst udført umådeligt graciøst i Somewhere, gør filmen en fornøjelse at se. Flere gange bliver publikum udsat for fem minutter lange sekvenser af tilsyneladende ligegyldig karakter. Såsom i åbningsscenen, hvor hovedpersonen, Johnny, kører rundt i sin Ferrari på en racerbane. Det er utroligt udramatisk og hverdagsagtigt at se på, og flere vil sikkert synes, at det også er dødkedeligt. Men de stumme og lange sekvenser fremmaner nogle helt andre stemninger og karakterskildringer, end hvad en

ad mig med det samme afsløre, at jeg er helt vild med Morten Søndergaards lille genreløse prosabog Processen og det halve kongerige. Så er det sagt. Processen og det halve kongerige er prosa i ordets bogstaveligste forstand. Ordet prosa, der stammer fra latin, betyder ”lige ud”, og den bevægelse er bogens helt igennem dominerende sproglige rytme. Der skrives, som der tænkes – eller rettere: der skrives, idet der tænkes. Som læser bliver man inviteret på en forrygende sproglig gåtur med bogens jeg, der i øvrigt som forfatteren hedder Morten Søndergaard. Bogen begynder med udsagnet ”Jeg går…”, og det gør jeget så, indtil bogen godt 80 sider længere fremme slutter med sætningen ”hvad er det jeg skriver” og et stort spørgsmålstegn ”?”. Det meste af bogen foregår i Italien. Jeget ankommer (i en henkastet sætning på side 17) til Pisa for at lede efter den amerikanske digter Ezra Pound, der døde i Venedig i 1972. Pound var modernist og havde en idé om, at poesi skulle være impulsiv, eksperimenterende og altid knopskydende. En poetik, Processen og det halve kongerige i den grad synes at have integreret. På smukt beskrevne prosaiske gåture rundt i forskellige italienske byer filosoferer jeget over sprogets og litteraturens betydning for, hvad det vil sige at være menneske, og hvad det vil sige at

mere konventionel film ville med dialog. Filmen har som sådan ingen direkte handling, noget mål eller nogen mission for hovedpersonen. Det er en observation af en berømt skuespillers tumultariske liv med sin datter Cleo: berømmelse, masser af sexglade kvinder og overfladiske fans. Det virker umiddelbart ikke som en ussel levevis, men med Coppolas særligt stemningsfulde dialogløse scener er man ikke i tvivl om, at især datteren Cleo, men også Johnny selv, egentlig ville ønske, at tingene var anderledes. På den måde bliver filmen en skildring af både Johnnys besvær med at forene sit liv som far og filmstjerne og Cleos ustabile verden med en kun delvist

høre til et sted. Gåturene er en proces, der – sagt med bogens egne ord – handler om at finde det halve kongerige. Det er således egentlig et ret alvorligt tema, Morten Søndergaard tager op, men heldigvis bliver Processen og det halve kongerige aldrig kedelig af den grund. Dertil skriver Morten Søndergaard simpelthen for godt. Jegets alvorlige og dybe projekt bliver altid blødt op af små pudsige indfald og historier, som, eksempelvis, når han i forbindelse med en valgkamp i en lille italiensk by skriver et digt, der lyder ”Klar himmel efter behagelig sne/ kussen er en sprække/ pikken er rund/ alligevel passer de sammen” i et forsøg på at tiltrække flere kvindelige stemmer. Det er plat, men stærkt befriende, og den konstante vekslen mellem alvor og grotesk sort humor tilfører bogen et vidunderligt og vigtigt drive. Et af bogens hovedtemaer er sproget. Morten Søndergaard undersøger gennem hele bogen sammenhængen mellem litteratur og verden. Er der en grænse i forholdet mellem fiktion og virkelighed? Hvad sker der i mødet mellem sprog og verden, eller som jeget formulerer det på en af bogens sidste sider, hvad sker der, når ”jeg ligger på bunden af min skriveubåd og kigger på verden gennem periskopet”? Morten Søndergaard svarer ikke direkte på spørgsmålet, men ved at knytte bogens sproglige

tilstedeværende faderskikkelse. I Somewhere bliver det hektiske og glamourøse liv som filmstjerne fremstillet mindre jalousivækkende, end det ofte ellers sker. Tag for eksempel scenen, hvor Johnnys ansigt i lang tid skal være smurt ind i en hvid masse kun med huller til næseborene, fordi han skal have lavet en gummimaske. I starten virker scenen komisk, og det er svært at lade være med at grine af lyden af vejrtrækningen gennem den næsten tilstoppede næse. Som tiden går, indser man dog, hvor mange kedelige og anstrengende processer af forskellig slags en filmskuespiller må skulle igennem. Dernæst begynder man at spekulere på, om han tænker på sin datter, eller hvilken kvinde han nu skulle gå i seng med. Det er en af styrkerne ved Somewhere, at man som publikum i de lange hvilende scener selv får lov at tænke over, hvilken sindsstemning hovedpersonerne befinder sig i. Karaktererne konfronterer kun deres problemer med dialog få gange, ellers er det op til øjnene og fortolkningstalent at afsløre personernes tanker og ønsker. Det lykkes i Somewhere takket være en glimrende instruktør og nogle talentfulde skuespillere. 

form og rytme nærmest symbiotisk til jegets møde med verden peger han på en fundamental dobbelthed: at verden på den ene side skaber og ændrer sprog, men at sproget på den anden side også skaber og ændrer verden. Processen og det halve kongerige er en særdeles velskrevet, underholdende og klog bog. Samtidig er den et meget vellykket forsøg på at vise, hvorfor litteraturen og fiktionen i det hele taget er af allerstørste vigtighed, hvis vi vil forstå og erkende den verden, vi lever i. 

DELFINEN

KULTUR

Cd-anmeldelse:

Kan købes via Rough Trade

nderspillet og delikat bevæger Warpaint med stor selvfølge sig rundt og ud i krogene af deres musikalske univers. Det er et yderst kontrolleret lydbillede, der næsten minimalistisk kryber over og under huden og i sine stramme kompositioner skaber et musikalsk rum, man med glæde overgiver sig til. The Fool følger op på Warpaints EP Exquisite Corpse fra 2009 og lægger sig også musikalsk i naturlig forlængelse af den. Warpaint går ikke syvmileskridt fremad, i stedet raffinerer de deres musikalske univers. Det bliver undersøgt og udfoldet yderligere, hvilket ingenlunde skal lægge dem til last. For det er ikke ofte, at et albumdebuterende band har en så klokkeklar vision for, hvordan deres musik skal lyde. For hvilket rum, der med velklingende stilhed i kompositionerne skal skabes og folde sig om

lytteren. Der bliver stræbt opad med rumklang, elegante og skæve vokalharmonier, der af og til trækker sig tilbage i lydbilledet for i endnu højere grad at indgå som en organisk del af samme. Det er atmosfærisk, uden at det fortaber sig i egne tåger, for der bliver hele tiden holdt fast i universets scenekant. Emily Kokals både blide og bidende vokal, det diffust præcise guitarspil, den effent drevne bas og trommerne tryllebinder og holder lytterens opmærksomhed fanget. Det hører vi eksempelvis på ”Shadows”, der lægger ud med en lidt vakkelvorn akustisk guitar og vokal, hvorefter der i klassisk lagkagestil bliver bygget op og videre på instrumentering. Den stigende intensitet bevæger sig mod et underspillet klimaks, der især bliver båret af vokalen i, hvad man må betegne som omkvædet.

D Aarhus Teater – Stiklingen Fra den 29. oktober – 20. november 2010

en tyske manuskriptforfatter Dea Lohers opsætning Tyve sætter med sarkastiske og kaotiske bemærkninger talentet på Århus Skuespillerskoles afgangshold i et godt lys. Onsdag den 3. november besøgte Delfinen Århus Teater for med et åbent og uforventningsfuldt sind at blive positivt overrasket over årgangens tydeligt dugfriske og ikkepåtagede skuespilstalenter. Tyve er en absurd og tragikomisk forestilling om det at være tyv i sit eget liv og stjæle sig til et bedre og lykkeligere tilværelse. Dette bliver tydeligt i kontrasten mellem Mia Lipschitz’ skæve og udtryksfulde iscenesættelse og Mona Møller Schmidts enkle, men detaljefyldte scenografi. Skuespillets karakterer får lov til at udvikle sig i udtalte persongallerier, som bidrager til en om noget forvirrende, dog struktureret og overskudsdrejet, fortælling om livets tilpasninger og længsler. De tolv karakterer, vi møder i forestillingen, er vidt forskellige, men er dog forbundet på kryds og tværs. Den tidligere forsikringsmand Finn er meget deprimeret. Finns søster Linda med de magnetiske

Straks går nummeret tilbage til sit akustiske udgangspunkt, for derefter at bygge op igen. ”Baby” bevæger sig lidt væk fra den storladne lyd ved at holde sig i det akustiske felt med kun guitar og vokal. Der er stadig en stor bredde i lydbilledet, og ”Baby” placerer sig derfor helt naturligt i Warpaints univers. Der bliver ikke leflet for lytteren på The Fool. Der er ikke tale om regulære kompositioner, der med catchy sing-alongomkvæd inviterer til et proppet dansegulv. I stedet bliver man budt indenfor til bidende skønhed, der tillader stilheden sin retmæssige plads, og gør lytteoplevelsen så meget mere interessant og intens. Det er stilfærdig og underspillet, men aldrig kedeligt. Og med en effektiv fremdrift i understrømmen, der konstant trækker lytteren med videre ind i musikken, er det en invitation, der er svær at takke nej til. 

fingre, og som arbejder i de termiske bade, har set en ulv. Deres far, Erwin, bor på plejehjem og vil bare gerne føre en normal samtale om vejret. Ved et busstoppested møder han Ira, som har ventet på sin mand i 43 år. Lige siden deres bryllupsrejse. En af Finns kunder, Rainer, synes, det er svært at leve uden penge. Det får Gabi at føle. Gabis veninde, bortadoptivbarnet Mira, er gravid med Josef, men vil ikke have barnet. Josef vil gerne have barnet, og prøver at få Mira til at se det skønne i det ved at finde hendes rigtige forældre, Hr. og Fru Schmith. Men Hr. og Fru Schmith har travlt med at holde øje med dyret i haven, som holder øje med dem. Alle disse historier mikses godt og grundigt sammen, men bliver ved hjælp af sceneskifts-ulve, skuespillerne klædt i turkise glitter-undertøjsdragter og ører fraskilt og tydeliggjort for sig. Hvilket både har en comic release og Verfremdung effekt, som niver publikum i realitetssansen og distancerer de enkelte scener fra hinanden. Samtidig giver det publikum et perspektiv på dyret, som metaforisk lurer og sandsynligvis er ude på at stjæle sig til noget i deres liv. 

SPOT

Delfinen har i denne måned besøgt Kvindemuseets café, der serverer moderne sandwich på kongeligt porcelæn.

ORD | JULIE VESTERGAARD NISSEN FOTO | ANJA KARUP NIELSEN

å Domkirkepladsen 5 i Århus ligger en bygning, der både har huset århusianske borgmestre, politibetjente og samlinger over kvinders liv og virke i den danske kulturhistorie. Siden 1984 har bygningen været hjem for Kvindemuseet i Danmark og den tilhørende museumscafé, der er én af sin slags. Her dinerer man blandt udstillingsmontre, antikke møbler og høje planter. Da Delfinen besøger caféen en onsdag eftermiddag, er den propfuld af slyngveninder, der spiser frokost og drikker kold Chardonnay. Hvem kommer her? No surprise: Her kommer flest kvinder, fortæller Gitte Elsborg Bisbo, der er caféansvarlig. Caféen har cirka hundrede gæster på en almindelig hverdag. Gennemsnitsalderen for cafégæsterne er plus fyrre, og mange kommer forbi museet bare for at drikke kaffe. Man kan nemlig sagtens besøge caféen uden at købe en indgangsbillet til museet, og der er meget, der lokker: Hvis ikke det er den hyggelige og afslappede stemning, er det den ekstraordinære følelse ved at drikke varm chokolade af originalt mågestel fra Royal Copenhagen. Ikke kun for kvinder ”Min mand står uden for og venter, må han gerne komme ind?” Sådan spurgte en kvindelig gæst

engang, fortæller caféansvarlig Gitte Elsborg Bisbo, mens hun understreger, at caféen selvfølgelig også er for mænd. Sidste år var der tolv mænd, som holdt julefrokost i caféen, men ellers besøger de fleste mandlige gæster caféen sammen med deres koner. Moderne menu Selvom både te og varm kakao serveres i gammelt kongeligt porcelæn, og cafémøblerne er fra 1940’erne, er cafémenuen top moderne. Her er altså ingen stegt flæsk med persillesovs. Ud af sunde råvarer laver caféen både sandwich, salater, humus, tærte og dagens suppe kogt på suppehøne og urter. Og så er priserne studievenlige. For omkring hundrede kroner kan man få en frokost og et glas vin. Ikke bare en café Caféen danner også ramme om forskellige foredrag, teaterforestillinger, koncerter og debataftener. Det meste er gratis. Foredraget med forfatteren Julie Lahme blev lynhurtigt udsolgt, og det samme gjorde temaaftenen om brystkræft. Museumscaféen vil være mere end bare en café også for de unge. Museumsinspektør, Lene Mørk, har et ønske om, at flere unge skal komme til at kende caféen, og derfor har hun de sidste tre år

arrangeret koncerter under Kulturnatten og på Spil Dansk Dagen 2010. Det er med til at tiltrække den lidt yngre målgruppe til caféen, og succesen skaber motivation for at lave flere af den type arrangementer. Hun løfter sløret for en eksklusiv fredagscafé målrettet både gymnasiepiger og universitetsstudiner, som vil finde sted i starten af det nye år. 

DELFINEN

SPOT på Kvindemuseets café

KULTUR

DELFINEN

Staerk ol og flommefedt - det er jo tradition

Så er det jul igen. Hvilket betyder, at vi i december går fuldstændig amok med diverse traditioner. Så skal vi have et træ til at stå midt i stuen, snaps er pludselig noget, man drikker uden for campingpladsen, og hjemmelavet papirklip bliver toppen af god stil. Men hvor kommer alle disse juletraditioner fra?

Ordet jul har oprindeligt intet at gøre med Jesu fødsel eller fejring deraf. Det stammer tilbage fra nordens hedenske oldtid og var navnet på den vintersolhvervsfest, vi holdt i slutningen af december til starten af januar. Ligeledes er det navnet på den ret krydrede og stærke mjød, man drak til festen. Så når du til næste julefrokost blander kryddersnaps og julebryg i rigelige mængder, er du faktisk med til at holde vores oldgamle kulturarv i live. Så skål for det. Julemanden: De fleste af os kender julemanden som en udklædt slægtning med vatskæg og pude på maven, eller fra diverse storcentre hvor han deler pebernødder ud. Men som nogle af os sikkert kan huske fra julekalenderen Alletiders julemand, har den glade tykke mand en meget kompliceret baggrundshistorie. En af de mest sejlivede myter om julemanden er, at det var Coca Colas julereklame fra 1931, der gav ham såvel hans røde dragt som hans fine runde

hvor det er mest hensigtsmæssigt at sende din ønskeseddel hen. Vi vil dog nævne Ghana som en mulighed. mave. Det er ikke rigtigt, da der findes mange portrætter af en sådan julemand fra før 1930’erne. Coca Cola skal dog have en god del af æren for at standardisere julemanden. fter den populære læskedriks marketingsstunt findes der stort set ikke billeder af ham som tynd eller klædt i grønt. Et utal af myter og forskellig overtro har bidraget til skabelsen af julemanden. Vigtigst er nok legenden om den tyrkiske biskop og helgen Sankt Nikolaus. Den rare biskop var kendt for sin store gavmildhed over for byens fattige. Blandt andet skulle han have reddet tre søstre fra prostitution ved at give dem en medgift gennem deres skorsten, så de kunne blive ordentligt gift i stedet. Aha. Slutteligt skal nævnes den store diskussion om Julemandens bopæl, hvor så forskellige lande som Grønland, Finland, Rusland og Canada, har været oppe og vende. Delfinen kan ikke guide dig til,

Julemiddagen: I de fleste danske familier hersker der meget stærke følelser omkring, hvordan den korrekte julemiddag ser ud. Overordnet er princippet hos de fleste, at det skal være, som det plejer. Men spoler man tiden tilbage til vores oldeforældre, ville få af dem kende til vores hæderskronede dessert ris a la mande. Før i tiden spiste man nemlig ikke dessert, men forret til julemiddagen, og forretten var grød i rigelig mængder. Risengrød var billigt og mættende, hvilket betød, at man kunne spare på det dyre kød, som udgjorde hovedretten. Historiske kilder peger på, at gås og and heller ikke har været en del af hovedretten før 1800-tallet. Før i tiden har det derimod kun været grisen, der har måtte lade livet for at blive til flæskesteg og medister. Til svinegildet hørte så den traditionelle juleøl i rigelig mængder.

Bøndernes årlige æde- og drikkegilde blev i 1700-tallet så slemt, at kirken udsendte et kampskrift imod det store indtag af “stærk øl og flommefedt”. En tradition Sundhedsstyrelsen i dag søger for at bevare. Juletræet: Ideen med at gå ud i skoven, fælde et grantræ og sætte det midt i stuen, så det kan drysse ud over det hele og udgøre en mindre brandrisiko, er forholdsvis ny. Skikken opstod i 1600-tallets Tyskland, men vandrede først over grænsen til Danmark i starten af 1800-tallet. I førkristen tid har vi dog også haft flere ritualer, hvor man dansede omkring træer. I nordisk mytologi fungerer eg og ask nemlig som bindeled mellem den himmelske og jordiske sfære. Se bare på asken Yggdrasil, hvis rødder ender i tre verdner. En lignede rituel funktion får grantræet, når vi danser omkring det, mens vi synger julesalmer. Vi har dog sørget for, at ritualet mister sine hedenske undertoner ved at placere en stjerne i toppen, der symbolisere stjernen over Jesu fødested, Betlehem. Nisser: Om ikke andet kender du dem fra din mormors spisestue, hvor de hvert år foretager en større invasion af plads såvel som af god smag. Men hvor stammer de hueklædte gnomer så fra? Oprindeligt har nissen været en form for husgud eller husånd i nordisk folketro. Holdt man sig gode venner med nissen, beskyttede han gården, herunder særligt husdyrenes helbred. Gjorde man ham gal, kunne det føre til ulykker som syge dyr og døde gårdfolk. Heldigvis var alt, nissen behøvede for at være glad, en tallerken grød og et krus øl ved hver højtid. En overtro vi ser overleveret i sange som ”På loftet sidder nissen med sin julegrød”. Den moderne, noget hyggeligere nisse, der fabrikerer gaver, hyggedriller og spreder julestemning, er i høj grad noget, vi har lånt fra amerikansk popkultur fra slutningen af 1800-tallet. Idéen har så vundet større og større indpas i takt med massemediernes udbredelse. Misteltenen: I middelalderen havde en mistelten over dørkarmen ikke noget at gøre med kys. Nej, dengang hængte man dem op for at afværge trolddom, ulykker og sygdom, da man forbandt misteltenen med fine ting såsom renhed og uskyld. En fyr har så senere i et smart øjeblik taget overtroen et skridt videre og konkluderet, at et kys under misteltenen også måtte være ganske uskyldigt.

3. - 15. DECEMBER

BLONDINEN, BRUNETTEN, SVINET OG SENGEN

- grusom historie om sex, overgreb og manipulation. Børsen: Barsk, galgenhumoristisk og meget seværdigt.

11. DECEMBER

CUDDLEPUNK - Punk hugs metal! ...4 bands, 60 kr. Dørene åbner kl. 20. Hey! Oplev H1N1, When Im Dead, Speekpik og IN BETWEEN

Så hermed en opfordring fra Delfinen: fortolk denne baggrundsviden optimalt. Drik, æd og kys. Det har I jo nærmest pligt til på baggrund af traditionerne. Køb færre gaver, da det vist bare er ren kommercialisering, og få så mange ud af prostitution som muligt. Halleluja. 

13. DECEMBER

BLIXEN STORYTELLER FARM

Gode fortællinger fra virkelighedens verden fortalt af helt almindelige mennesker. Kom og lyt eller træd op!

2. JANUAR 2011

NYTÅRSCOMEDY

TJEK WWW.KATAPULT.DK FOR OPLYSNINGER!

»»

ROSENSGADE 11 8000 ÅRH. BILLETTER & INFO KATAPULT.DK 8620 2699

T, ES

g t- oden s e f es på an EF rn klar Du k . L e ab r . n : JU sk ret, e dste esse R n e tr e e BE ET. vid mm de b ules r M R E E tu a d r j EC MM y. NaTågekp mefløse D A o a . ev , 15 GEK julereningamleerien g r h ef TÅ l o gsfo kan r jul ø ø le a Ju redr te og et, f fo rs å d væ e n lig

et afbræk fr aften i selskab a bøgerne med en hyggelig verden. Gratis med studerende fra hele entré og billige priser.

14. DECEMBE R: INTERNATIO NAL NIGHT, STUDE NTERHUS AAR H U S. Få

i a f te ud a ksper med på he Kom r fire e olde øje e mere give skal h ævet. S du r påkr om. e ing.c n

I AR T MEDIER T S E AD : HE SOCIAL R E B : gen CEM EMINAR mor rends, E g D a t S 8. nsd die GEN HAUZ. .30 o ilke meelding R 7 O 0 v n . M RC kke på h Tilm ork 1, A . Klo m bud nye år. artnetw e n 201 e t r fe de dst fjer

UNIKALENDEREN DEC. 2010 s fra unikk pop slår tr slik. ege e o ulæ ad De jule n h g b re j ition stu ån ill ul e de s nydhopp d. N ige d emar n tro rend e et år es ke dør e ene dej varm amo du h igns d lig g k, ar i ju livemløgg kan d le o u Gra cafée usik g n tis ent . ré.

4. DE OG 5 AR SIGN . DE KIT EK -JUL CEM Kø TS K E M B E bd fra ine O L A R K R: A Ark jule EN ED ARH op ite ga . 201 U S for ktsk ver 0, me der ole for en n e d

DELFINEN

40 KULTUR

R E R, Å

ESK ENN . M eret UB TO stru E R: I L M K L n i B r M F ha 4. To ECE NES steinfra 194 er et es d l o 7. D ENTER ll r G rn rtin enneske mord eudente D a U M v ST og i St sel om

HUS

ret for yer . Et n, T . Dreilsfilme jlighedr har væInstitut en h T l Car mersp er, en le ikke fø r til på et her rter kam nnesk vis du holde , så er d en sta me ord? H b, som e Fag d. Film m lmklu atisk lighe 0. u em Fi .0 Mat plagt mken 19 o klok

13.- 15.

17.

13.

11.

09.

DELFINEN

41 KULTUR

KULTURKALENDEREN DEC. 2010 LINDY HOP PÅ STUDENTERHUSET, 20.00 Er du til jazz, swing og NY Harlem 30’er stil, så er Lindy Hop et godt bud på Ole Henriksens regel number one: dans dig glad. Grib en arm og tag dertilhørende person med på Studenterhus Århus til en gratis Lindy Hop dansetime.

VINTER LOUNGE 2010, GODSBANEN, 21.00

Instituttet for (x) på godsbanen byder endnu engang på løjer. Denne gang er temaet “Techno all niiiiight, som i gamle dage”. Line up’en består af otte bands og DJs (links kan ses på facebook). Der vil desude være en vaskeægte surprise i løbet af natten.

BLIXEN STORYTELLER FARM, KATAPULT, 20.00

I forfædrenes tid, før iPhone, internetaviser og facebook var opfundet, brugte man fortælling som primært redskab for videregivelse af information. Denne fortællerkunst er under oprejsning i USA og er nu endelig kommet til Danmark. Storyteller Rune Klan fortæller historier fra virkelighedens verden. Arrangementet koster 75 kroner, men dette inkluderer såmænd også et glas vin. Billet bestilles på katapult.dk.

JULEKONCERT MED PETER LAUGESEN & SINGVOGEL, MUSIKCAFEEN, 21.00

Poet Peter Laugesen og musikeren Singvogel kreerer beatpoesi i topklasse. Det er niende gang Laugesen & Singvogel afholder julekoncert. Hver gang på et nyt sted, men altid med gæstemusikere, gløgg og hjemmelavede lyseffekter. Entre: 50 kroner. A fit night out for man and beast.

MUSIK AARHUS FESTIVAL. Train, Musikcafeen, Atlas og Voxhall præsenterer en seks dages festival. 18 navne fra det århusianske musikliv er på banen, og der er fri entre. Tjek hjemmesiderne ud for detaljer.

JAIs damer til tops! Som vi skrev i sidste nummer stod JAI-fodbolds damer over for en vigtig oprykningskamp mod ASA. Og lad os med det samme sige at JAIs damer 1 nu er at finde i serie 1, så et stort tillykke til dem!

(Foto: Helle Kristensen)

Selve kampen fandt sted en våd og blæsende søndag i Tranbjerg, men på trods af dette havde mange JAI’ere på tværs af holdene valgt at dukke op for at støtte damerne i denne kamp. I første halvleg så vi en meget lige kamp, hvor begge hold fightede godt og det var tydeligt at se, at der var meget på spil. Kort inde i anden halvleg laver ASAs målmand for første gang en fejl, hvilket med det samme bliver udnyttet af JAIs topscore Liselotte til bringe dem foran 1-0, hvilket skabte stor glæde på sidelinjen. Desværre kom ASA tilbage i kampen og fik udlignet til 1-1, og JAI virkede lidt nedslået derefter, moralen kom dog så småt igen og kort før tid kæmpede JAI sig til et frispark tæt på ASAs felt, hvor forsvarsgeneral Anja bliver sat til at sparke og sender den i mål uden chance for målmanden. Men 2-1 var ikke nok for JAI, og i overtiden bliver den evigt kæmpende Moesgaard sat til at sparke et frispark tæt på midten som hun sender direkte i mål, nogen vil påstå at keeperen droppede, men vi vælge se positivt på det, og ser det som en super mål af Moesgaard! Kampen endte 3-1 til JAI og igen et stort tillykke her fra AUS!

Gratis træningskampagne i AUS og ASG! AUS, der bl.a. har universitetets officielle motionscenter indleder et samarbejde med ASG, som er universitets officielle gymnastik forening. Der vil derfor i januar 2011 være en gratis kampagne, hvor det vil være muligt for alle studerende, at prøve kræfter med nogle nye træningstrends, få rettet lidt op på formen og få en oplagt mulighed til at påbegynde et ordentligt nytårsforsæt. Vi ser desværre alt for mange store muskuløse drenge blive forpustede inden de når op til lejligheden på 3. sal, og vi ser alt for mange piger der forgæves forsøger at få en krop Hollywood kendisserne, ved at løbe en 5 km løbetur om ugen. Vi ser det derfor som vores fornemmeste opgave, at give jer muligheden for en mere helstøbt træning der skal give en sund krop – både på indersiden og ydersiden. Ikke mindst vil det være en inspirerende mulighed for, at få brændt den gode julemad af. I ASG vil der være mulighed for, at drengene kan prøve kræfter med Tabata træning der er en avanceret form for cirkeltræning, der virkelig giver sved på panden. Der arbejdes uder høj intensitet med konditionen kombineret med træning af forskellige muskelgrupper. Under instruktør vil dette foregå hver torsdag fra 19.30-21.00 på Skovvangskolen. I AUS motionscenteret, vil der hver mandag fra 18-20 være pigeaftner med forskellige events, hvor der vil blive lukket af for andre besøgende. I vil derfor have 2 timer for jer selv, sammen med 2 meget dygtige kvindelige fitnessinstruktører der vil instruerer i brugen af maskiner og frivægte, give råd om kost, træningsprogrammer og meget mere. Der vil være mulighed for gratis sundhedstest (der koster mange hundrede kroner i de kommercielle fitnesscentre), fedtmåling, balancetest, afslapning i saunaen og fælleshygge på kontoret. Det primære mål vil her være at gøre op med den meget udbredte misforståelse, at kvinder får Arnold Schwarzenegger arme af at bruge musklerne, men at det til gengæld er en af hovedingredienserne for at få strammet kroppen lidt op.

Der vil efterfølgende være et ekstra billigt kampagne tilbud, der giver mulighed for et kombineret medlemskab i ASG og AUS, så man både kan komme til de utallige og fede holdtimer i ASG samtidig med at man kan tage en tur i crosstraineren, på løbebåndet eller i fitnessmaskinerne, når det passer en. Så sæt kryds i kalenderen så du kan være med. Du kan se mere information og AUS motionscenteret og ASG på www.aus.dk og www.asg.dk ASV Nytårsstævne 2010 Aarhus Studenternes Volleyballforening afholder traditionen tro deres årlige nytårsstævne mellem jul og nytår – i år tirsdag d. 28. til onsdag d. 29. december. Der er plads til hold på alle niveauer og rammerne er sat så alle får den bedst mulige sportslige oplevelse. Hvert hold er garanteret minimum 5 kampe i løbet af stævnet, som spilles rundt i haller i Århus. Men ud over en masse gode kampe på banen, byder stævnet også på en stor fest tirsdag aften, hvor det er muligt at møde de mange andre hold udenfor banen. Sidste år deltog 35 hold, så der er altså lagt i ovnen til en god fest! Er man kun et par stykker eller mangler man lige den sidste til at samle et hold, kan man som noget nyt i år finde spillere på Facebook gennem deres gruppe: ASV Nytårsstævne 2010. Se desuden www.asv.dk hvor der er meget mere information omkring stævnet samt mulighed for tilmelding.

STUDENTERRÅDETS SIDER Årets tutor en titel man kan være stolt af Som dommer i Dansk Magisterforenings tutor-konkurrence har det været tydeligt at se, at rusintroduktionen på Aarhus Universitet er rigtig god på mange fag. Historier fra de nye studerende har været fuld af gode historier og vidnet om et stort engagement blandt tutorerne på universitetet. Det gør mig glad, fordi rusintroduktionen er en af de allervigtigste studenterdrevne aktiviteter på AU. En god rusintroduktion kan være med til at give de studerende et holdepunkt gennem studietiden. Netop faste holdepunkter og gode kammeratskaber er de løsninger, som universitetets studiemiljøundersøgelse fra 2007 anbefaler mod ensomhed. Ensomhed blev i samme undersøgelse identificeret som det største problem for studerende, fordi det ofte fører til depression og frafald. Når hold 2 fra Mat/Fys-tutorforeningen vandt årets pris for bedste tutorhold på AU, var det netop på grund af et stort personligt engagement, der skabte blivende bånd mellem de nye studerende, men også på tværs af årgange. Det vil forhåbentlig ikke kun have en positiv social effekt, men også give mulighed for faglig sparring og udvikling.

Studenterrådet ved Aarhus Universitet og spidskandidaterne til universitetsbestyrelsen, Maja Viola Buskbjerg og Maria Juhler-Larsen, vil gerne sige tak til de mange studerende, som stemte på dem til universitetsvalget den 22. til 25. november 2010. Foto: Thorsten Polanyi Iversen.

HVEM ER STUDENTERRÅDET? Studenterrådet er den største studenterpolitiske interesseorganisation på Aarhus Universitet. Hver dag arbejder vi for at sikre studerendes rettigheder og forbedre studerendes vilkår både lokalt på universitetet og på landsplan. Studenterrådet er derfor dit talerør på universitetet og er repræsenteret på alle niveauer. Lige fra fagråd, fagudvalg og studienævn til de akademiske råd, universitetsbestyrelsen og Danske Studerendes Fællesråd.

Studenterrådet tilbyder derudover en lang række aktiviteter og services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid. For eksempel Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag, kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender, studiemesse etc. Studenterrådet arbejder uafhængigt af partipolitik, religion og ideologi. De studerendes interesser er derfor altid i centrum. Sammen står vi stærkest!

I Studenterrådet vil vi gerne være med til at udbrede de gode erfaringer, man gør sig på Aarhus Universitet, og vi vil gerne være med til at udvikle rusforløbene med de bedste erfaringer fra resten af Danmark. Derfor vil vi i det næste år deltage i ’Rus-initiativet’. Det er et nationalt projekt, som samler tutorer fra hele landet til erfaringsudveksling og sparring. Vi håber, at de mange dygtige tutorer på AU vil være med til at lære fra sig, og lur mig, om der ikke også kommer et par gode inputs fra de andre universiteter. Selvom rusforløbene er rigtig gode, er der ikke noget, der forhindrer dem i at blive bedre. Jeg vil i hvert fald glæde mig til at være dommer for Tutorprisen 2011, og i Studenterrådet satser vi på, at AU vinder den landsdækkende tutorpris næste år.

Benjamin Bilde Boelsmand Næstformand for Studenterrådet ved AU Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C

Tlf.: 8942 5464 Fax: 8942 5474

E-mail: sr@sr.au.dk www.sr.au.dk www.facebook.com/studenterraad

Sekretariatet har åbent: Man-tors kl. 9- 14.30 Fre kl. 9-13

STUDENTERRÅDETS SIDER STUDENTERRÅDET VIL STYRKE STUDIESTARTEN Mere vidensudveksling omkring rusforløb mellem fag og uddannelsesinstitutioner vil styrke studiestarten på universitetet. Studenterrådet inviterer alle rusvejledere til at deltage i det nationale projekt, ’Rus-initiativet’. Af Lea Laursen Pasgaard, pasgaard@sr.au.dk

Et godt rusforløb er en central del af studiestarten, som har stor indflydelse på, hvordan den enkelte studerende kommer til at trives i livet som universitetsstuderende. Derfor vil Studenterrådet arbejde for at gøre studiestarten på Aarhus Universitet endnu bedre. ”På Aarhus Universitet er vi rigtig gode til at lave rusforløb for de nye studerende, men vi kan blive endnu bedre,” siger Per Dalbjerg, der sidder i Studenterrådets styrelse. De fleste studier har i dag deres egne traditioner i forhold til studiestarten, og det er Studenterrådets opfattelse, at mere vidensudveksling på tværs af fagene vil kunne styrke rusforløbene og

gøre dem endnu bedre, end de er i dag. Studenterrådet vil forsøge at kortlægge, hvordan rusforløbene foregår på de enkelte studier og håber, at universitetets mange rusvejledere og tutorer vil støtte op omkring det nationale projekt, ’Rusinitiativet’. Vidensudveksling på landsplan ’Rus-initiativet’ er en arbejdsgruppe, der blev nedsat af Danske Studerendes Fællesråd i 2008. Gruppen består af studerende fra forskellige uddannelsesinstitutioner landet over. Medlemmerne i gruppen udveksler erfaringer og arbejder sammen om nye initiativer for at fremme og udvikle introforløbene på de videregå-

ende uddannelser. ”Selvom der er stor forskel på, hvordan man laver rusforløb på de enkelte fag og uddannelsesinstitutioner, så er der stadig meget, vi kan lære af hinanden. Der udklækkes hele tiden nye, gode idéer, og det vil da være dumt ikke at udnytte muligheden for at dele dem,” siger Per Dalbjerg. Den 30. april 2011 mødes rusvejledere fra hele landet i København for at arbejde videre med Rus-initiativet, og Studenterrådet opfordrer alle interesserede på Aarhus Universitet til at deltage. Du kan læse mere om Rus-initiativet på www.dsfnet.dk

STUDENTERRÅDET TILBYDER STUDIERELEVANTE KURSER I FORÅRET 2011 I foråret 2011 har Studenterrådet en masse anderledes og spændende kurser på plakaten, der giver dig gode redskaber til din studietid – både på det faglige og det personlige plan. Undervisningen kombinerer oplæg, gruppe- og individuelle øvelser samt diskussion. Alle kurserne er selvfølgelig til studievenlige priser. I forårssemestret har du mulighed for at tage følgende kurser: Studieteknik og lynlæsning Ved Jens Birkmose, ekspert i lærings- og studiestrategier Dato: 5/3 2011 kl. 8-17 Workshop om lynlæsning, superlæring og informationsbehandling. Super-memo Ved Jens Birkmose, ekspert i lærings- og studiestrategier Dato: 6/3 2011 kl. 8.45-16.30 Hjernen er plastisk, og du skal forme den og holde den ved lige hele livet. På kurset lærer du at huske det, du læser og styrke din evne til at skabe fokus, koncentration og erindring. Eksamenssamtaler Datoer: 28/2, 28/3 og 18/4 2011 i tidsrummet 14-17.

Hvis du føler dig nervøs over de eksaminer, der venter forude, så få en personlig samtale, hvor du i samarbejde med en erfaren vejleder kan få vendt tankerne angående dine eksaminer og lære at håndtere din nervøsitet. Introduktion til InDesign Ved Christoffer Skov Olesen Dato: 26/2 til 27/2 2011 kl. 10-15 Dette kursus lærer dig at anvende de basale værktøjer i InDesign, som du kan bruge til at fremstille diverse layoutmæssige opgaver. Studieøkonomi Ved Jan Damgaard Hansen og Mads Ask Andersen Dato: 16/3 2011 kl. 15-18 På dette kursus lærer du blandt andet at håndtere den kryptiske forskudsopgørelse og andre vigtige papirer og får tips til, hvordan du undgår at havne i en situation, hvor SU eller skat skal tilbagebetales. Perfektionstrang og utilstrækkelighedsfølelse? Ved studenterpræst Jens Munk Dato: 8/2 & 3/5 2011 kl. 15-18 Har du en følelse af hele tiden at skulle overgå dig selv for at kunne være med? Lær at vende følelserne til noget posi-

tivt, så du kan arbejde mere lystbetonet, energifyldt, kreativt og frit. Akademisk opgaveskrivning Ved Johan Holm Mortensen Dato: 9/3 & 15/3 2011 kl. 15-18 På dette kursus lærer du at udvikle din problemformulering og opbygge dine opgaver, så du kommer omkring alle dele og afsnit på en hensigtsmæssig måde og i sidste ende scorer højere karakterer. Bliv den bedste oplægsholder Ved Bjarke Hal Dato: 2/4 & 9/4 2011 kl. 10-15 Lær hvordan du opbygger og formidler dine pointer gennem præsentationsteknikker og få tips til, hvordan du bevarer dine tilhøreres opmærksomhed og holder styr på nerverne.

Tilmelding og betaling Du tilmelder dig kurserne ved at kontakte Studenterrådets sekretariat telefonisk, personligt eller pr. mail. Tilmelding og betaling skal ske senest 14 dage før kursusstart, og tilmelding er bindende. Du kan læse mere om kurserne samt om tilmelding og betaling på www.sr.au.dk eller i kursusfolderen, som du finder på Studenterrådets sekretariat.

STUDENTERRÅDETS SIDER UNIVERSITETETS BEDSTE TUTORER KÅRET Mat/Fys-tutorgruppen har for andet år i træk vundet Tutorprisen på Aarhus Universitet. Studenterrådet har talt med en af de glade vindere. Af Lea Laursen Pasgaard, pasgaard@sr.au.dk

”Der er INTET din tutor IKKE kan klare” står der selvsikkert skrevet på ryggen af Mette Bjerres orange t-shirt. Sloganet er meget sigende for Mette, der læser matematik på tredje år. Sammen med tre andre medtutorer har hun ordnet lidt af hvert for et hold russere dette semester. Få timer før en fest hjalp de for eksempel en nødstedt russer med at samle en sofa, og det siger, ifølge Mettes egne russere, meget om det store engagement, Mette og hendes medtutorer lagde i deres roller tutorer. Stort personligt engagement Netop det store personlige engagement er også netop grunden til, at Mette Bjerre og de tre andre fra hold 2 i Mat/Fystutorgruppen har vundet titlen som Årets Tutorer i Dansk Magisterforenings årlige tutorpris-konkurrence. ”Det er dejligt at få sådan en stor anerkendelse, og at andre synes, vi har gjort det godt. Alle vores russere var der, den dag vi fik prisen, og det betød meget for os,” fortæller Mette. Tutorgruppen på naturvidenskab har tilsyneladende fat i den lange ende, når det gælder om at arrangere introforløb for nye studerende. Det er nemlig andet år i træk, at tutorgruppen vinder konkurrencen. Ifølge Mette selv, er gruden til, at Mat/Fys-tutorgruppen klarer sig så godt, at deres forening er meget velfungerende. Her er studerende fra flere forskellige semestre, som alle bidrager med noget forskelligt. Nogle tager sig af holdene og andre af planlægning og praktiske ting. Tutorgruppen gør desuden meget ud af at begynde med det store planlæg-

”

Det er dejligt at få sådan en stor anerkendelse, og at andre synes, vi har gjort det godt. Alle vores russere var der, den dag vi fik prisen, og det betød meget for os.”

- Mette Bjerre, tutor fra Mat/Fys-tutorgruppen, vinder af årets tutorpris på Aarhus Universitet.

Studenterrådet ved Aarhus Universitet har kåret Dennis Kruse (fra venstre), Mette Bjerre, Peter Skalborg og Mie Sørensen fra Mat/Fys-tutorgruppen som vinderholdet af Magisterforeningens Tutorpris 2010. Her er de sammen med Camilla Pedersen og Johannes Christensen, to af deres russere, der indstillede dem til prisen. Foto: Lea Laursen Pasgaard.

ningsarbejde i rigtig god tid. Faktisk flere måneder forinden russernes studiestart. Tutorgruppen skal lære hinanden godt at kende, og de bruger en del tid på at diskutere, hvordan man er en god tutor. De aftaler ligeledes på forhånd, hvor mange øl, de skal købe til deres russere, og de fordeler rollerne, så det ikke altid er den samme, der skal være ”den sure”, der i rusugen sender de sidste hjem fra byen.

tutorgruppen, og med mindre, der er en anden tutorforening, der slår hendes, kan hun måske igen næste år bryste sig af at komme fra det fag, der har universitetets bedste tutorer.

Venskab og sammenhold At melde sig som tutor faldt for Mette meget naturligt. ”Det gjorde man bare! Jeg havde selv haft en rigtig god studiestart, og tutorerne var blevet vores venner. Jeg kunne se, at de havde et godt sammenhold, og tutorgruppen virkede som et godt sted at møde nye mennesker. Alle, som laver noget socialt på studiet, melder sig dér,” forklarer Mette. Flere melder sig godt nok kun som tutor for et enkelt år, men Mette har været med lige siden sit første år, og hun forsætter også til næste år. Her skal hun sidde i koordineringsgruppen for Mat/Fys-

Dansk Magisterforening kårer hvert år de bedste tutorer på de danske universiteter. Der er en pris til de bedste tutorer på de enkelte universiteter og en pris til de bedste tutorer på nationalt plan. Studenterrådet ved Aarhus Universitet er dommer i den lokale konkurrence på Aarhus Universitet. Studenterrådets opgave er at læse de studerendes skriftlige indstillinger igennem og derefter vælge en vinder. Vinderne af dette års tutorpris på Aarhus Universitet har vundet en præmie på 2.500 kroner, som skal bruges til en fest eller middag.

OM TUTORPRISEN:

STUDENTERRÅDETS SIDER SLUT MED SKRIVEKRAMPERNE Af Maja Viola Buskbjerg, maja@sr.au.dk

Gennemslagspapir og fyldepenne er uundværlige rekvisitter, når universitetsstuderende skal til eksamen. Til håndskrevne eksaminer skal studerende skrive op til 20 sider på tre lags gennemslagspapir. Alene det at skille papirerne ad, tager et kvarter af den pressede tid, for ikke at tale om skrivekramperne undervejs. Man skulle tro, det var en historie fra gamle dage, men det er virkeligheden for mange studerende anno 2010. Ude af trit med virkeligheden Allerede i foråret 2008 lavede Studenterrådet ved Aarhus Universitet en underskriftsindsamling mod tvungne håndskrevne eksaminer under parolen ”Ret til computer”. Kampagnen var motiveret af et udbredt ønske blandt de studerende om mere tidssvarende eksamensformer. Studenterrådet er ikke modstander af enhver form for håndskrevne eksaminer, så længe de er fagligt begrundede. Tvungne håndskrevne eksaminer er dog ofte udtryk for et forældet ønske om at teste den studerendes paratviden, og de er dermed ude af trit med de studerendes virkelighed under og efter studiet. I dag

er der behov for, at studerende lærer at tænke selv ved at anvende den viden, de får fra undervisningen. Derfor skal der være overensstemmelse mellem eksamen og undervisning. Universitetets studiemiljøundersøgelse fra 2007 viste da også, at de studerende savnede sammenhæng herimellem. En sejr for de studerende Det lykkedes i 2008 for Studenterrådet at gennemføre de studerendes krav. Ledelsen på Aarhus Universitet igangsatte

udviklingen af en løsning til elektroniske eksaminer. De studerendes stemme har endda haft så stor gennemslagskraft, at videnskabsminister Charlotte SahlMadsen (K) nu hjælper universitetet på vej. Aarhus Universitet er valgt til at styre et pilotprojekt om elektroniske eksaminer, som vil blive afprøvet i løbet af 2011. Studerende kan se frem til overensstemmelse mellem undervisning og eksamen, og det vil betyde højere kvalitet i vores uddannelser. Tillykke!

SOCIAL MOBILITET - EN BRED KAMP Studenterrådet arbejder både lokalt og nationalt for, at social mobilitet bliver en del af strategien for landets universiteter. Af Anne Engedal, engedal@sr.au.dk

Til universitetsvalget i november gik Studenterrådet til valg på, at uddannelse skal være for alle. En umiddelbar ukontroversiel parole, men bag den gemmer sig imidlertid en gennemtænkt og omfattende politik, der som alle Studenterrådets sager, arbejdes med så bredt som muligt. Og lige netop i tilfældet social mobilitet, har sammenhængen mellem de forskellige niveauer den sidste måned været ekstra tydeligt. Det nationale arbejde Mens vi i Studenterrådet førte universitetsvalgkamp, var vi også vært for Danske Studerendes Fællesråds (DSF) halvårlige politikkonference. Eftersom hverken Studenterrådet eller DSF er styret af partipolitiske interesser, er politikkonferencen det forum, der hvert halve år tager stilling til, hvilke studenterinteresser DSF skal arbejde med. Og på politikkonferencen var altså social mobilitet på

dagsordenen. På politikkonferencen vedtog de delegerede fra DSF’s 22 medlemsorganisationer en meget konkret strategi for social mobilitet. Brobygningsordninger på gymnasier og folkeskoler, bedre karrierevejledning, mentorordninger og tidssvarende eksamens- og undervisningsformer er blot nogle af de mange tiltag, som Studenterrådet nu også arbejder nationalt for gennem DSF. Studenterrådets arbejde for et mindre skævt universitet foregår på alle niveauer. Når DSF går til forhandling med folketingspolitikerne, når Studenterrådet arbejder for, at få bestyrelsen til at gøre ”uddannelse for alle” til en del af universitetets strategi, og når fagrådene i det daglige forsøger at få indført tidssvarende eksamensformer. Netop derfor var politikkonferencen dette efterår ekstra inspirerende. Den ramte ikke bare Århus rent geografisk, den ramte også hovedet

Aarhus Universitet dannede i november rammerne for den halvårlige politikkonference i Danske Studerendes Fællesråd. På mødet blev der lagt en meget konkret strategi for social mobilitet.

på sømmet i forhold til, hvad Studenterrådet ved Aarhus Universitet kan bruge sin nationale organisation til.

STUDENTERRÅDETS SIDER

nde!

Giv din mening til ke

for at i universitetsbestyrelsen Studenterrådet sidder du gode r Ha e. nd ere ud dst e me repræsentere dig og din r oplever elle , ud e universitet ser idéer til, hvordan det fed hører vi så , de ren de rdag som stu du problemer i din hve au.dk - så os på bestyrelsen@sr. gerne fra dig. Skriv til . sen rel d til universitetsbesty tager vi dit forslag me

råd

enter

pota

olig ets b

de og de go rt, at m o t lig sikke ltid rif en bo der a r det ikke er efter en jr d e n i s e F SU gudle kron Århu som og på en undrede ellige boli y b tudie ger, gle h ge forsk un I en s studieboli smide no på St ts ma t e n du nonce billig plads til a n af nette a k , e r an atis der e gskode til rone en gr kun gjagt mide en k n er ikke n li a o g b d soa s e . le r t e ld a e a t p o at r sid en il h Por nings u gerne v portal ud i Århus. af alle priv r s d lig Hvis rådets bo øge bolige an bruge k r s e n t g e n o e m e d , bytt rende udleje oldt stude h å: forbe len p porta g li o ner. der b Du fin r.au.dk s . www

tud på S

DENTERFØLG STU RÅDET OOK PÅ FACEB

e lyst til at følg Hvis du har tu S i r e sk der med i, hvad e ld e t, kan du m denterråde ts denterråde tu dig ind i S k. o o b ce å Fa fangruppe p n e p p ru g f a m Som medle r til e n u invitatio modtager d terina d p o g nter o arrangeme ådet rr d Studente ger om, hva om se n også læ laver. Du ka er g in n ld o dets h Studenterrå n e for r rør sig ind til, hvad de råde o rpolitiske m det studente ed m r e tt a e i deb samt deltag e d g o e rn e litik studenterpo pmmer af gru le d e m re d an pen. eå: www.fac Læs mere p d a tudenterr book.com/s

GRATIS S

TUDIEKA

LENDE

R For andet år i træk u d g en fed og iver Stude fun nterrådet gratis tilbu ktionel studiekalen der som e d til alle s tuderende t Universite på Aarhu t, Aalborg s Universite Universite t, Københ t og flere avns andre vid dannelser. eregåend e udStudiekale nd som samm eren er endnu et v ærktøj til en med S dig, tudenterrå tilbud forh dets andre åbentlig k an gøre d studerend in hve en Du kan he emmere og mere o rdag som verskuelig nte studie kalendere . rådets se n på Stud kretaritat, enterved Stakla omkring i de universite tets større n og rundt kantiner.

HVOR SKAL DU HOLD

E JUL I ÅR?

Hvert år er der unge og studerende i Århus, som af den en e eller anden grund ikke har muligh ed for eller lyst til at holde jul sammen med deres familie. Studentermenigheden inviterer derfor til juleaften for studeren de og andre unge i Århus. Hvis du vil være med til juleforberedelserne, kan du møde op i Studentermenighedens Hus on sdag den 15. december kl. 19, hvor der skal pyntes juletræ, laves konfekt med mere. Juleaften starter den 24 . december klokken 15 med kaffe i Møllevangskir-

ken. Klokken 16 er de r julegudstjeneste, og klokken 18 er der julemiddag. Arrangemente t slutter ved midnatstid. Tilmelding: Det koster 100 krover at deltage i arrangementet juleaften , som skal indbetales ved tilmeld ing eller på selve aftenen. Du kan tilmelde dig via www.smaa.dk elle r ved at kontakte Studentermenigh eden på kontor@smaa.dk eller på telefon 21 68 55 95 eller 20 65 81 54.