Delfinen #164

Gør din karrierevej

dimittendSeminar forår 2011

nemmere Seminaret

få Gode råd om:

Her er et tilbud til dig, som læser på sidste semester og gerne vil vide lidt mere om, hvad IAK, IEF og IDA kan gøre for dig, når du står og skal have job. Seminaret foregår på dit studiested og har en varighed på godt 3 timer. Der vil være et kort oplæg fra 3 oplægsholdere og derefter workshop. Målet er, at du kommer i fokus! Arrangementet er naturligvis gratis og åbent for alle – mod tilmelding. Der er gratis forplejning på dagen. Flere end 95% af tidligere deltagere har tilkendegivet at de var ”Meget tilfredse/tilfredse” med seminaret.

· hvordan du skriver en god ansøgning · hvad du kan forvente at få i løn · hvornår og hvordan du får penge fra a-kassen · hvilke fælder der kan være i ansættelseskontrakten

Sted oG tid AU, Aarhus: Torsdag den 28. april 2011 kl. 9.00 – 12.30

tilmeld diG allerede i daG på ida.dk/dimSem

NU ER VI FLYTTET ENDNU TÆTTERE PÅ DIG! SOMMERENS LAVPRISREJSEMÅL FRA AARHUS LUFTHAVN

SPANIEN, NORGE, ENGLAND OG POLEN Lavprisruter til bl.a. Barcelona (marts-april), Alicante (juli), Malaga, Oslo, London og Gdansk.

Se mere på www.aar.dk

-nemt, hurtigt og bekvemt

ER VI LIGGMIN. 5 2 KUN E45 FRA

svej Rander

Mod Randers E45 46 Sø

E45

fte

nv ej

Mod Skanderborg

Mod Grenå nds rsla en Dju orvej t mo

Mod Ebeltoft

Aarhus -tæt på dig • www.aar.dk

# 164 APR.11

DELFINEN udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet.

Frederiks Nielsens Vej 2-4, 8000 Århus. Tlf.: 89425469.

Oplag: 5000 ex.

Annoncer: Tom Poulsen. Tlf.: 28992317. Mail: annoncer@sr.au.dk

REDAKTIONEN SKRIBENTER Marie Ahlburg, Iris Barbulescu, Sophie Christophe, Vanessa Salome Christophersen, Linnea Fonfara, Rasmus Bach Frandsen, Sebastian Juel Frandsen, Vibe Kiil, Svend Lokjær, Julia Sakskjær Nielsen, Magnus Scherman FOTOGRAFER Anne Bay Davidsen, Maria Maarbjerg, Anja Karoline Karup Nielsen, Claudine Zia ILLUSTRATORER Anne Bay Davidsen, Helene Møberg Johansen KLUMMESKRIBENT Rune Søndergaard REDAKTØR Jannie Pallesen LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR Julie Vestergaard Nissen CHEFREDAKTØRER Villads Andersen & Christoffer Hillgaard Pedersen (ansv.)

FORSIDE Anne Bay Davidsen DELFINEN redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet ved Aarhus Universitet.

Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end Studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for Studenterrådets opfattelse.

SKRIV TIL DELFINEN PÅ: delfinen@sr.au.dk BESØG DELFINEN PÅ: www.delfinen-magasin.dk facebook.com/delfinenmagasin Næste deadline er den 17. april 2011

Den 9. marts indtager universitetets rektor, Lauritz B. Holm-Nielsen, aulaens talerstol og fremlægger linjerne for det nye Aarhus Universitet. Mange studerende har glædet sig til at høre om nye institutter og studienævn.

Nogle humaniorastuderende har i hvert fald. De forskanser sig foran storskærme i Nobelparken med venlig hilsen HUMrådet. Men hvorfor tropper de ikke op i aulaen med hjemmemalede bannere, som de plejer? Det er der en grund til. En historisk uretfærdighed er nemlig overgået humanisternes elevråd. De er ikke inviteret.

HUMrådet er forarget over, at de studerende ikke er inviteret i Aulaen for at overvære ”Kongens store tale”, som de med vanlig saglighed har døbt rektors tale. Universitetsledelsen kan diske op med to begrundelser for beslutningen om at invitere medarbejderne frem for de studerende. For det første kommer den faglige udviklingsproces til have større betydning for medarbejderne end de studerende. For det andet er der ikke plads

være endnu et led i rektoratets plan om at gøre livet surt for de studerende. Skandale, komplot, bål og brand.

Studenterrådet har også mødt den faglige udviklingsproces med en sund portion skepsis.

De har ikke noget imod faglig udvikling.

De bryder sig bare ikke om processen.

Studenterrepræsentanterne har fra begyndelsen ment, at de studerende bliver overset.

Studenterrådet kræver studenterindflydelse. De mener ikke, de bliver inddraget i beslutningerne, men kun hørt i høringerne (!). Selvom det er almindelig praksis, er det ikke godt nok. ”Det er ikke godt nok”, er til gengæld ved at være en gammel traver. I sidste nummer af Delfinen var Studenterrådet i offensiven på deres egne sider bagerst i magasinet. De havde netop fået resultaterne af den undersøgelse om den faglige udviklingsproces, de satte i søen i efteråret 2010. Studenterpolitikerne jublede over det dårlige resultat. Respondenterne skød processen

kritikken for ledelsen, tager universitetsdirektør, Jørgen Jørgensen, den til efterretning. Det er heller ikke godt nok. Studenterrådet vil have mere indflydelse, som små børn vil have posen med vingummibamser i supermarkedet.

Rektor taler i overordnede linjer den famøse onsdag i marts: Visioner på den lange bane. Han overlader de konkrete udformninger til dekanerne.

Han lægger vægt på, at de studerende skal inddrages og giver plads til studenterindflydelse.

Den studenterindflydelse, Studenterrådet har brugt snart et år på at få. Og hvad sker der så, når Studenterrådet endelig får lov? Så begynder de at skælde ud, fordi rammerne er for vide. Nu er det ikke godt nok, at rektor sådan lægger en del af beslutningskompetencen over på de studerende.

Det er ikke godt nok, at det ikke er, som det plejer.

Det er simpelthen ikke godt nok. Studenterrådet siger, at ledelsens måde at gribe processen an på er ”Et skridt frem og halvandet tilbage”, alt imens de råber tilbageskridt ad hvert et fremskridt. 

i aulaen. Men HUMrådet vil ikke spises af med uvidenhedsnissens lunkne grød. Fordi der ikke er plads? Skulle det nu være et argument. Det må

ned. Hverken medarbejdere eller studerende syntes godt om den faglige udviklingsproces, konkluderede Studenterrådet. Da de fremlægger

Velkommen til tredje del af min studentikose klummeserie. Denne gang skal den handle om modet til at stå på egne ben efter studiet. Jeg har prøvet at stikke snuden uden for Uniparken for at snuse til den såkaldte virkelige verden, og lad mig være ærlig: Det er en besk-liflig, men interessant odør af frihed, armod og angst, rørt op med lige del sød drøm og sur pligt. Lugten er besk, da mange nyudklækkede kandidater vælter direkte ud i den mørke a-kassepøl og plasker rundt i jobsøgningssumpen som vingeskudte ænder. De økonomiske eksperter frygter, at store dele af vores generation giver op og ender i langtidsledighed. Det er til at tude tynd fæces over. Men lugten er også liflig. For fanden, verden ligger jo åben og nøgen med røven i vejret og venter på os. Et universitetsstudium er ikke en lænke om benet, der låser os fast til en på forhånd udstukket rute gennem livet. Tværtimod. Vi har mulighed for at gå ad ubetrådte stier og skabe storslåede selvbiografier. Det eneste, det kræver, er ukuelighed, vision og iværksætterånd.

forundt at komme i direkte kontakt med sådanne inspirerende miljøer. Derfor har jeg sammensat en lille top 3-liste til dig, der sidder for meget på læsesal og savner et lille mokkaskud inspiration og vedholdenhed i det daglige terperi.

Gåpåmod og entrepreneurship - for øvrigt et rædselsfuldt ord - er traditionelt ikke kundskaber, der dyrkes på universitetsmarkerne. Inden for de seneste år er der dog kommet nye melboller i hønsekødssuppen i form af Aarhus Entrepreneurship Centre. Dog er det ikke alle

på egen hånd skaber et mindre samfund i den norske skov. Bogen hylder det vedholdende slid og romantiske bondedyder og familieidealer, langt fra det dekadente byliv. ”Er det iværksætteri?”, spørger du mistroisk. På sin vis, ja. I en hektisk tid, hvor selvudvikling og skilsmisse går hånd i hånd,

4

1. Matador Du skal se Matador for at aflure iværksættertricks og gyldenkyniske leveregler af Mads SkjernAndersen. ”Læg skilling på skilling for at få dit eget” og ”det er sundt for en dreng at lære at arbejde”. Sandt! Mads Skjern er målrettet og stålfast. I mine vådeste drømme håber jeg på at blive halvt så meget mand som ham. Følg eventuelt den elskede tv-serie op med den misforståede DR-klassiker Bryggeren om Carlsbergs grundlægger, I.C. Jacobsen. Endnu en benhård iværksætter af den gamle type, ligeledes med en ynk af en søn.

2. Markens Grøde Læs Knut Hamsuns Markens Grøde. Her møder vi mastodonten Isak, et nossespark af en mand, der

v/a

har den, der bygger sin karriere på en stabil kerne af familie, netop har den fornødne ro til at møde verden med oprejst pande og energisk vedhold.

Læs eventuelt også James Clavells asiatiske saga, og tag ved lære af det fiktive finansimperium Noble House.

3. Desperate Measures Se den spændende actionthriller om Michael Keaton og hans kamp for frihed. Javist, Keaton spiller en psykotisk, voldelig skurk, men ikke desto mindre er det umuligt ikke at blive inspireret af hans tro på sig selv og sit intellekts formåen.

Gennem hele filmen er han et ikon for det nødvendige drive i sin iver efter at komme fri. På samme måde er faderen i filmen, Andy Garcia, også en (om end mere vattet) mand med en mission, og han skyr heller ingen midler. Se også Goodfellas og American Gangster, der begge handler om at stige i graderne hos mafiaen. Mon ikke den ukuelige iværksætter kan finde inspiration til både mål og middel i begge film.

Det var den korte top 3. Jeg kunne blive ved, mine lommer bugner af iværksætterkunst. Desværre løber mine anslag ud, og jeg må trække snuden til mig og fortsætte ud i den virkelige verden for at realisere mine visioner. Husk: Vær beredt. Rettidig omhu. Amen. 

>> DELFINEN UNDSKYLDER I SIDSTE NUMMER AF DELFINEN BRAGTE VI EN ARTIKEL MED TITLEN ”MAN BEHØVER IKKE LIGNE EN TRUCKER FOR AT GÅ OP I RETFÆRDIGHED”. I ARTIKLEN INDGIK EN PRIVAT E-MAIL FRA LEONORA CHRISTINA SKOV TIL EN AF ARTIKLENS SKRIBENTER. DENNE E-MAIL BLEV PUBLICERET UDEN LEONORA CHRISTINA SKOVS SAMTYKKE. DET VAR EN FEJL. VI SKAL NATURLIGVIS RESPEKTERE, AT EN KILDE IKKE ØNSKE AT BLIVE CITERET I EN GIVEN ARTIKEL. VI ER KEDE AF HÆNDELSEN OG BEKLAGER MANGE GANGE. - REDAKTIONEN

Vi glæder os til at se dig indenfor.

Altid minimum 40 lækre tapas samt et spændende spansk (naturligvis) vinkort.

Læs meget info på www.cAnblau.dk Klosterport 2 • 8000 Århus C • Telefon: 86888819 • www.cAnblau.dk

en 9. marts lø ftede rektor slø ret for den nye struktur på Aarhus Universitet. Delfinen tog afslø ringen med sindsro. For godt en må ned siden kom redaktionen nemlig i besiddelse af et gammelt pergament, der beskriver de næ rmere omstæ ndigheder ved den faglige udviklingsproces i detaljer. If ølge forskere fra RUC indeholder pergamentet en spå dom, fremsagt af en så kaldt v ø lve. Omstændigheder omkring pergamentets tilblivelse er uklare, men spå dommen er muligvis blevet fremsagt på et fæ llesnordisk fagrå dsseminar på Island i Sturlungetiden i midten af 1200-tallet. Eksklusivt for Delfinoramas læ sere bringer vi her de profetiske strofer om den nye struktur.

Hø r mig alle fulde Studenter, Brages Sø nner store og smaa!

Valfader vil det, vel skal jeg næ vne Magistres Skjæ bner, jeg skued fø rst.

Glammer Garm ved Gnipahule, Rø v klø, Arme ere for korte; Vartegn veed jeg, videre ser jeg: Fire Hovedomraader, 26 Institutter.

Jeg mindes Jæ tter i Oldtid baarne, de som fordum mig fostret har.

Ni Fakulteter veed jeg, 55 Institutter, Unibjergets skjulte Rø dder.

Brø dre blive hinandens Bane; Niddingdaad paaå Lektorgangen; haard bli’er Verden Hor gaar i Svang, ingen Mand den anden skaaner.

Aser mø dtes paaå UniparkSletten, Gummibaade djæ rvt de bygged; Ø l de bunded, Baad de roed, Stæ rkest var dog NavleTraaden.

Hvad er med SU? Hvad er med Timer?

HUM-Raadet gnyer, Aser tinge; Dvæ rge stø nne ved Glasdø re, Lunkenø ls Vise. Veed I end eller hvad?

Paa Tun de tavled, tø rstig’ var de, Gyldent Bæ kken var Alt de attraaed’ til der trende Thurse-Mø er kom, Jæ vninge St ærke fra TaageHjem.

Sol alt sortner, i S ø Jord segner, Digter-Kassernen til Jorden styrter, De Sorrig-Kvad sjunge, og Kæ lderBaren fylkes af flossede Futmæ lksSkjalde.

Verdens f ørste Feide veed jeg, FU-processen h øjt forkyndtes; Tifold vrede Bolsjevikker ud fra Rektoratet kylet.

Aser mø des paa UniparkSletten Det store Skjæ bneStevne der de mindes; Nyttelø s ere Nidkvad og Dø dsglam Holmgang med Skjæ bneTraads Ende.

8

[ privatfest på ]

social club Hold din privatfest hos os GRATIS Har du fødselsdag?

Er du lige blevet kandidat?

Eller har du bare lyst til at holde en fest for alle dine venner?

Så kan du låne et af vores lokaler med plads til mellem 50 og 200 mennesker.

Du låner lokalet GRATIS og der er fri entré for alle dine gæster.

Der er RABAT på priserne i baren og du slipper for at få ødelagt din lejlighed.

Få flere informationer på: Age >20> or Above klostergAde 34 dk-8000 århus c tlf: +45 86 19 42 50

www.socialclub.dk

2225 6015 3162 6209

9

H ymnedreng s y n g e r på første vers Selvom han vader i succes med sit debutalbum, har en musikkarriere aldrig været et mål for Jonas H. Petersen. Muligheden opstod ved et tilfælde, da han skrev en besked på MySpace.

SOLOKUNSTNEREN ”HYMNS FROM NINEVEH” dækker i daglig tale over den 24-årige Jonas Haahr Petersen. En mand, som slet ikke har fulgt den traditionelle vej til spillestedernes rampelys.

Hymns from Nineveh strøg direkte ind på toppen af P3’s Barometerliste og Soundvenues High 5-liste med sit selvbetitlede debutalbum.

På kun én uge snuppede bandet førstepladsen på iTunes’ liste over flest solgte album for næsen af det folkekære band TV-2, og optrådte live i Godmorgen Danmark. En utraditionel debut, som de færreste musikere kan prale af. Men traditionel er da også langt fra, hvad man kan kalde hymnedrengen.

Første del af Jonas H. Petersens opvækst foregik i Botswana i Afrika, hvor faderen underviste på et præsteseminarium. Da familien vendte tilbage til Danmark, bosatte de sig i det forblæste Vestjyllands yderste bastion, Ringkøbing. Musikken har været en fast grundpille for Jonas H. Petersen hele livet.

Det var dog først i gymnasiet, Jonas H. Petersen opdagede sit talent. Her oplevede han, at sangteksterne kom til ham ganske ubesværet. ”Jeg sad og skrev sange sammen med en kammerat. Det var her, jeg forstod, at jeg kunne kanalisere mine følelser på en speciel måde ved at skrive en sang,” fortæller han.

kunstner, inden arbejdet med debutalbummet kunne begynde.

Fik pladekontrakt ved et tilfælde Faktisk var det slet ikke en musikkarriere, der trak i hymnedrengen. Han studerede i stedet dansk på Københavns Universitet, og skrev musik i fritiden.

Det var derfor et tilfælde, at han kom i kontakt med sit pladeselskab.

I 2007 skrev Jonas H. Petersen via sin MySpace profil tillykke til Good Tape Records, da de netop havde signeret bandet Bodebrixen. ”Og så skrev de tilbage til mig, at de godt kunne tænke sig at høre mere fra mig. Så derfra begyndte

Ingen succesparametre Jonas H. Petersen har ikke kunnet undgå at lægge mærke til avisernes flotte anmeldelser af hans album. Alligevel er han ikke bekymret for, at skulle leve op til folks forventninger. Værket er udgivet, og der er ikke mere at gøre, konstaterer hymnedrengen blot på en rolig vestjysk facon.

Spørger man ham om fremtiden, svarer Jonas H. Petersen meget forsigtigt, at han ikke har tænkt særligt over den. Han vil gerne se, hvor langt projektet kan bære og forfølge de spændende nye

vi at teste, om vi kunne finde ud af at samarbejde,” forklarer han på sin helt egen ydmyge facon.

muligheder, der er opstået. ”Jeg koncentrerer mig bare om at være kunstner.

Den første udgivelse var en nichepræget jule EP, der, efter hymnedrengens mening, mest var en prøveklud for samarbejdet. Jonas H. Petersen skulle selv være klar, og have fundet sin form som

Så lad mig sige det på godt gammeldags jysk: ”Vi får se, hvad der sker…””. 

10

Uskyldige bibelreferencer Særligt teksterne har ført til mange overvejelser, og hymnedrengen fortæller, hvordan han elsker at bruge referencer. Ofte er det bibelreferencer, hvilket bandnavnet også kraftigt indikerer. Nineveh er navnet på en by nævnt i Jonas’ bog i det Gamle Testamente.

Jonas H. Petersen fortæller åbent, at han er troende kristen, men understreger samtidig, at musikken ikke er missionerende. ”Det er digte, lyrik, jeg kan ikke selv bestemme, hvilken funktion de skal have for den enkelte person, så det giver slet ikke mening at være missionerende,” siger han bestemt og fortsætter: ”Men det vigtigste for mig er, at referencerne sker på kunstens præmisser, ikke på religionens”, siger han Jonas nægter dog at sætte ord på, hvad han ønsker, folk skal tage med sig, når de hører albummet. Det indskrænker folks muligheder for at tage noget unikt med. ”Der er jo ikke noget facit, og hvis jeg nævner en ting, udelukker jeg jo alle de folk, der har lagt vægt på noget andet. Folk skal tage det med sig, de vil,” forklarer han.

Træt

af pasta og

keTchup?

Få 2 billette r biograf til en!

- så kom ind til os!

Book et møde og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Medbring denne annonce - vi kvitterer med to biografbilletter.

Find din afdeling på sparkron.dk/uddannelse

11

CHOOSE LIFE. CHOOSE A JOB. CHOOSE A CAREER. CHOOSE A FAMILY. CHOOSE A FUCKING BIG TELEVISION, CHOOSE WASHING MACHINES, CARS, COMPACT DISC PLAYERS, AND ELECTRICAL TIN CAN OPENERS. CHOOSE GOOD HEALTH, LOW CHOLESTEROL AND DENTAL INSURANCE. CHOOSE FIXED-INTEREST MORTGAGE REPAYMENTS. CHOOSE A STARTER HOME. CHOOSE YOUR FRIENDS. CHOOSE LEISURE WEAR AND MATCHING LUGGAGE. CHOOSE A THREE PIECE SUITE ON HIRE PURCHASE IN A RANGE OF FUCKING FABRICS. CHOOSE DIY AND WONDERING WHO THE FUCK YOU ARE ON A SUNDAY MORNING. CHOOSE SITTING ON THAT COUCH WATCHING MIND-NUMBING SPIRIT-CRUSHING GAME SHOWS, STUFFING FUCKING JUNK FOOD INTO YOUR MOUTH. CHOOSE ROTTING AWAY AT THE END OF IT ALL, PISSING YOUR LAST IN A MISERABLE HOME, NOTHING MORE THAN AN EMBARRASSMENT TO THE SELFISH, FUCKED-UP BRATS YOU HAVE SPAWNED TO REPLACE YOURSELF. CHOOSE YOUR FUTURE. CHOOSE LIFE . . .

Fra ”Trainspotting”

12

13

Til september sender Århus sin ansøgning om at blive europæisk kulturhovedstad 2017 til EU. Kritikere mener ikke, at kommunen har formået at inddrage befolkningen i en debat om kulturen i Århus. Det skyldes, at ingen ved, hvad projektet kommer til at koste, eller hvad temaet bliver.

14

I 2012 BLIVER DE TO EUROPÆISKE kulturhovedstæder for 2017 udnævnt. En af dem bliver dansk. Århus og Sønderborg er de eneste byer, som kæmper om titlen. Indtil videre har Aarhus Kommune kridtet banen op ved at kortlægge kulturlivet i Århus og ved at diskutere visionerne for Århus som kulturby 2017.

Ifølge Jens Kaiser, redaktionschef på JP Aarhus, er debatten om kulturen i Århus mest foregået bag de grå mure på rådhuset. ”Det er et skoleeksempel på, hvad manglende kommunikation betyder”, siger han.

JP Aarhus har lavet en rundspørge om Kulturby 2017. Den viser, at indbyggerne ikke kender projektet.

Det kan der være flere grunde til. Som en af hovedårsagerne peger Jens Kaiser på, at Aarhus Kommune endnu ikke har lagt et fast budget.

sætte gang i debatten. Han er kaospilot og stifter af kulturformidlingssiden eventuelt.org. Sidste år lavede han en udstilling, der skulle skabe debat om kulturlivet i Århus og de 13 fokuspunkter, kommunen har opstillet for kulturby-projektet.

Udstillingen blev vist på LYNfabrikken og på Café Drudenfuss. ”Århus mangler noget, der gør byen speciel”, siger han.

Andreas Lemche mener ikke, kulturinstitutioner som ARoS, Musikhuset og Festugen er med til at gøre byen til noget særligt. ”Århus skal skabe sin egen scene. Byen har masser af uudnyttet potentiale, og Aarhus kommune bør tage flere chancer og satse på mere skæve tiltag”, siger Andreas Lemche.

Aage Rais-Nordentoft

Han foreslår, at man giver unge kulturplads. De skal have lettere adgang til kommunale bygninger, der står tomme. ”Det kunne være spændende at gøre en del af havnen til en kreativ legeplads”, siger Andreas Lemche.

På den måde kunne de unge byde ind med projekter og være med til at skabe vækstlag.

Aage Rais-Nordentoft (S) er uenig i, at Aarhus Kommune er for bureaukratisk. ”Jeg synes bestemt ikke, vi rent politisk prøver at beskytte de mest konservative institutioner”, siger han.

Aage Rais-Nordentoft pointerer, at skabende kunstnere på ethvert niveau kan søge om midler, så længe den kunstneriske kvalitet er i orden. Andreas Lemche mener derimod, at det er

Hvis projektet skal blive en succes, må kommunen indstille sig på at poste penge i det. ”Der er stor forskel på at køre på et budget på 200 millioner og et på en halv milliard”, siger Jens Kaiser.

Medlem af kulturudvalget i Aarhus Kommune, Aage Rais-Nordentoft (S), mener, at det er en god forretning at skyde penge i kulturby-titlen.

Pengene kommer flere gange hjem, end de gives ud. Men byrådet har endnu ikke besluttet, hvor mange penge, de vil spendere.

Det er et problem, mener Jens Kaiser. Når man ikke ved, hvor mange midler, der er at gøre godt med, er det svært at forholde sig til projektets omfang og ambitionsniveau. Lige nu bliver århusianerne holdt hen. ”Man skal kunne gå ind og diskutere og påvirke det. Det kan man ikke, når man ikke kender rammerne”, siger Jens Kaiser.

er enig med kritikeren i, at Århus skal satse på sin egenart. Ifølge byrådsmedlemmet forsøger Aarhus Kommune i høj grad at åbne op for undergrunden. Som eksempel nævner han Godsbanen. DSB’s gamle godsbaneareal bag ARoS bliver i de kommende år omdannet til et såkaldt kulturproduktionscenter. ”Godsbanen er lagt an på en måde, så den åbner sig for vækstlaget”, siger Aage Rais-Nordentoft Netop godsbanen er det eneste resultat, Andreas Lemche har set af ambitionerne om at blive europæisk Kulturhovedstad i 2017. Men Andreas Lemche mener, at planen for godsbanen er alt for pæn. ”Der er for lidt plads til skæve initiativer. Man skal lade være med at sterilisere alting”, siger Andreas Lemche.

Kommunen skal ikke være så bange for at tage chancer og bygge videre på det eksisterende.

Andreas Lemche nævner blandt andet Mølleparken, der for nogle år siden blev renoveret for at komme problemer med junkier i parken til livs. ”Nu har man steriliseret det, men der er stadig buske, og der er stadig junkier tilbage”, siger Andreas Lemche

for svært for unge mennesker at føre deres gode idéer ud i livet. ”Kommunen giver en underskudsgaranti i stedet for penge. Det tager motivationen fra at prøve at få kultur til at give overskud”, siger han.

Andreas Lemche er i tvivl om, hvorvidt Kulturby 2017 overhovedet kommer til at betyde noget for Århus. Det afhænger af, om kommunens projekter er gode, og om de bliver til noget. Han mener, det vigtigste er, at kulturen bliver sat til debat, ”Kommunen skal kunne tage stillig til, hvad byen vil være”, siger Andreas Lemche.

Ifølge Aage Rais-Nordentoft kan kulturprojektet 2017 få stor betydning. ”Den kan sætte nogle aftryk blandt byens kunstnere og forskere og almindelige mennesker”, siger han.

Aage Rais-Nordentoft håber, at borgerne i byen tager kulturhovedstadsprojektet til sig. ”Det skal ikke være kultur for nogle. Det skal være kultur for alle. Kulturby 2017 skal skabe fællesskab i byen”, siger han.

Jens Kaiser er dog nervøs for, at Århus satser for bredt. Han har en formodning om, at projektet især kommer til at handle om erhverv og turisme, men samtidig er mangfoldighed og religion blevet draget ind. Århus sender sin ansøgning til september og efter et års overvejelser i EU, bliver kulturhovedstaden 2017 udnævnt. 

Århus bliver steriliseret Andreas Lemche er en af de få århusianere, som har forsøgt at

Giv de unge en kreativ legeplads I stedet mener Andreas Lemche, at Århus skal satse på de mange studerende, byen har at byde på. ”Mange ting er for bureaukratiske lige nu”, siger Andreas Lemche.

15

Ha N

ho

L

de

R

øJn E ne

p Å

sP eEd oME t eR e T

Michael Christiansen er nyvalgt formand for bestyrelsen ved Aarhus Universitet. Han er en erfaren herre, der forstår at manøvrere i farvandet mellem en institution og det politiske system. Det gør han også på DR og andre steder, hvor han sidder i bestyrelsen. Derfor er han en travl mand. En travl mand, der ikke er bange for at træde på bremsen, når erhvervslivet presser speederen i bund.

”DET ER JO DET RENE VRØVL”, siger stemmen i røret. ”Sådan noget kan jeg ikke rigtig forholde mig til. Det er simpelthen for useriøst”, lyder dommen.

Stemmen tilhører Aarhus Universitets nytiltrådte bestyrelsesformand, Michael Christiansen. Det rene vrøvl, som Michael Christiansen kalder det, er fire linjer på en lille lap papir. Den lille lap er indholdet af et mystisk, anonymt brev stilet til Delfinen.

De fire linjer lyder: ”Der snakkes så meget om den faglige udviklingsproces (FUP’en) og inddragelse af studerende i processen. Danmark havde engang en stor heltetenor, Lauritz Melchior, der sang Wagner med skjold og sværd (se Google billeder). Rektor Lauritz har tilsyneladende også fået et skjold i universitetsdirektøren, der svarer på hans vegne. Er hans sværd så den nye bestyrelsesformand?”

I begyndelsen af februar offentliggør Studenterrådet ved Aarhus Universitet resultaterne af en undersøgelse om den faglige udviklingsproces. Undersøgelsen viser, at kun 10 procent af de studerende og ansatte på universitetet er tilfredse med forløbet, der omkalfatrer hele universitetets struktur. I den forbindelse svarer universitetsdirektør, Jørgen Jørgensen, på kritikken på rektoratets vegne.

Det falder ikke i god jord hos alle studerende.

Flere mener, at universitetets rektor, Lauritz B. Holm-Nielsen, viger uden om ved at lade universitetsdirektøren forholde sig til undersøgelsen i stedet for selv at tage stilling til den. Så vidt rektor Lauritz’ skjold, men Michael Christiansen er ikke interesseret i at være sværdet. ”Der ikke nogen, der er sværd for nogen som helst. Jeg er formand for et kollektivt organ på 11

16

mennesker, hvis beslutninger jeg skal forsøge at formulere i fælles holdninger, og disse holdninger skal jeg videregive til rektor. Rektor skal så tage dem og udføre dem. Det er klart, at det foregår i dialog med rektor. Jeg ved ikke, om det kan kaldes et sværd, men det er i hvert fald det, der kaldes almindelig ledelse”, siger Michael Christiansen.

Når katten er ude, danser rektor på bordet Halvanden måned tidligere står universitetsdirektøren, rektor og bestyrelsesformanden skulder ved skulder og tripper på Høegh-Guldbergs Gade. De er trukket i deres stiveste puds. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen har sågar iklædt sig rektorkæde. Anledningen er indvielsen af et nyt internationalt center, hvor kronprins Frederik kommer og klipper det røde bånd over.

Det er den første februar, og indvielsen er startskuddet til en travl dag på universitetet.

Senere lægger aulaen tag til afskedsreceptionen for den afgående bestyrelsesformand, Jens Bigum, der træder tilbage efter de to valgperioder, som universitetsloven giver mulighed for. Den øvrige bestyrelse har valgt Michael Christiansen som ny formand på et ekstraordinært bestyrelsesmøde dagen før. Nu står han så på Høegh Guldbergs Gade sammen med rektor og venter på kronprinsen. Det er hans første officielle opgave som formand for universitetets bestyrelse, men han er ikke uvant med formandsrollen. CV’et er langt og indeholder blandt andet formandsposter i bestyrelsen hos Arkitektfirmaet Schmidt, Hammer & Larsen, Øresundskonsortiet og senest Danmarks største kulturinstitution, DR, hvor Michael Christiansen blev udpeget som

bestyrelsesformand i 2008.

Michael Christiansen er en travl mand. Foruden formandsposterne i DRs og Aarhus Universitets bestyrelser, er han menigt medlem af en række andre bestyrelser. Michael Christiansens vidtfavnende engagement har affødt bekymrede røster i korridorerne på universitetet. ”Har han overhovedet tid til at varetage formandsposten?”, spørger et tidligere medlem af Studenterrådet ved Aarhus Universitet.

Efter Amagerbankens deroute blev bankens daværende bestyrelsesformand, N.E. Nielsen, kritiseret for ikke at have kontrolleret den daglige ledelse. Som hovedårsag pegede man på, at Nielsen havde for mange bestyrelsesposter og derfor ikke kunne udføre sit hverv. Kritikken fostrede en generel diskussion om, hvor mange bestyrelsesposter og formandsposter en enkelt person kan magte.

Teddy Wivel kan godt forstå, hvis nogle er bekymret for, at Michael Christiansen ikke kan finde den fornødne tid til at passe formandsposten. Wivel regnes for en Danmarks førende eksperter i god selskabsledelse og bestyrelsesarbejde. Han har blandt andet været med til at udarbejde det, man i dag kalder det nationale kodeks for god selskabsledelse, og driver desuden Certificeret Bestyrelses Uddannelse, som udbyder internationalt kompetencegivende bestyrelsesuddannelser. ”Da jeg hørte, at han var blevet bestyrelsesformand, var min første tanke: Kan han overhovedet overkomme det?” fortæller Teddy Wivel, men understreger, at han hverken vil eller kan gøre sig klog på Michael Christiansens kalender.

17

”HVIS HAN SKAL VÆRE CHEF FOR DET KONGELIGE TEATER, VIL JEG VÆRE CHEF FOR DEN ATOMBÆRENDE STYRKE - Preben Harris, direktør for Folketeater, da Michael Christiansen blev ansat som direktør for det kongelige teater

”Men der er naturligvis en risiko for, at de to hovedopgaver, strategi og kontrol, mere eller mindre overgår til den daglige ledelse, her rektoratet, som bestyrelsen ellers skulle kontrollere.

Det var det, man så i Amagerbanken. Det er risikoen, hvis bestyrelsesformanden har for mange bolde i luften”, siger Teddy Wivel.

Michael Christiansen er enig i, at der grænser for hvor mange formandskasketter, én person kan bære, men han oplever ikke nogen problemer selv.

Dels fordi han er vant til at arbejde meget, dels fordi han trak sig fra flere poster, da han overtog formandsposten i universitetets bestyrelse.

Michael Christiansen render heller ikke på universitetet i tide og utide. Ud af en gennemsnitlig arbejdsuge på 50 til 60 timer lægger han kun en brøkdel på universitetet. Det er ikke, fordi han ikke har tid, men fordi han hverken bør eller skal være mere til stede. ”Jeg tror, jeg bruger en dag om ugen i gennemsnit på Danmarks Radio, og det bliver også noget i den retning på Aarhus Universitet. Mere bør en bestyrelsesformand ikke bruge. Så bliver han for synlig, og så begynder det at minde om daglig ledelse, og sådan skal det ikke være”, siger Michael Christiansen.

Hurtige meninger i dansk erhvervsliv Maria Juhler-Larsen, som er den ene af de studerendes to repræsentanter i universitetets bestyrelse, er ikke bekymret over Michael Christiansens brede engagement, selvom hun helst så, at bestyrelsesformanden lagde alle

sine kræfter i universitetets bestyrelse. Hun ser Michael Christiansen som det rigtige valg til formandsposten. ”Han har sindssygt meget erfaring med bestyrelsesarbejde. Han har været engageret og godt forberedt. Han er god til at stille kritiske spørgsmål. Han er imødekommende, og så vil han rigtig gerne. Det er drivkraften, der er det vigtigste”, siger Maria Juhler-Larsen.

Drivkraft har Michael Christiansen aldrig manglet i forhold til universitetsverdenen. Siden han færdiggjorde jurastudierne på Københavns Universitet i 1970, har han været involveret i universitetsmiljøet i en eller anden forstand. Han var lektor i strafferet i lang årrække og siden hen censor. Universitetet står derfor også Michael Christiansen nær. Han sætter forskningsfrihed og universitetets selvstændighed højt. Det vil han kæmpe for, og det kan der blive brug for.

De seneste år har universiteterne været under pres. Dansk erhvervsliv efterlyser mere styring af uddannelsesudbuddet fra universitetsledelsens side. De mener groft sagt, at landets højeste læreranstalter uddanner for mange humanister og for få ingeniører. Det tager Michael Christiansen med ophøjet sindsro. ”Man hører meget fra dansk erhvervsliv.

Det vil jeg tage meget roligt. Jeg har lyttet til dem gennem 35 år, og dansk erhvervsliv har lejlighedsvis mange meninger om noget, de ikke har så meget forstand på. Nogle gange ryster man på hovedet. Der er mange hurtige meninger i dansk erhvervsliv om, hvad den danske offentlige

sektor skal gøre. Det skal man selvfølgelig i et vist omfang lytte til, men man skal ikke tro, at det er erhvervslivet, der skal indrette universitetet”, siger Michael Christensen.

Maria Juhler-Larsen betegner Michael Christiansen som en mand der ”har en mening om tingene, og vil et sted hen”. Det er en karakteristik, Michael Christiansen sagtens kan genkende. ”Jeg har i meget høj grad en mening om tingene. Helt klart. Jeg søger de store sammenhænge. Hele mit liv har faktisk handlet om at finde en retning, og det gør det stadig”, siger Michael Christiansen.

Nu skal han så finde Aarhus Universitets retning som formand for bestyrelsen. Det vil han gøre gennem dialog med rektoratet. Gennem dialog med de ansatte ved universitetet. Gennem dialog med de studerende. Gennem dialog med folketinget og gennem dialog med erhvervslivet.

Dialog er nøgleordet for Michael Christiansen.

Hans opgave er at styre slagets gang. ”Man skal naturligvis lytte til erhvervslivet og det offentlige, men universitetet har sin egen strategi.

Det kan aldrig være erhvervslivet og det offentlige, der skal bestemme, men de kan give inputs, og man skal lytte til dem”, siger Michael Christiansen og forsætter: ”Og så det er min opgave at holde øjnene på speedometeret”. 

“HAN ER KENDT SOM EN EMINENT ORKESTRATOR AF DE OMGIVELSER, HAN PÅ FORUNDERLIG VIS ALTID SYNES AT VÆRE MINDST ET PAR SKRIDT FORAN. - Portræt af Michael Christiansen i Dagbladet Politiken

18

TV

DELFINEN

Studier i

ARGENTINA GHANA INDIEN NICARAGUA VIETNAM

s 3PANSK SPROG OG LATINAMERIKANSK LITTERATUR s #ORPORATE 3OCIAL 2ESPONSIBILITY #32

s )NTERNATIONAL MILJÂ’FORVALTNING

s !NTROPOLOGI OG RELIGIONSVIDENSKAB s &REDS OG KONmIKTSTUDIER s 3PANSK SPROG OG LATINAMERIKANSKE STUDIER s &LERKULTUREL PÂ?DAGOGIK

s )NTERNATIONALE UDVIKLINGSSTUDIER

Har du lyst til at studere i udlandet? Kulturstudier tilbyder i samarbejde med norske universiteter og university colleges at studere i Argentina, Ghana, Indien, Nicaragua og Vietnam. Dygtige forelÌsere og undervisere sikrer pÌdagogisk kvalitet og en uddannelse pü et højt fagligt niveau. Alle vores studietilbud tÌller 30 ECTS-point. Det er derfor muligt at søge Statens udlandsstipendium, sü du kan fü dÌkket størsteparten af udgifterne i forbindelse med studieopholdet.

"ESTIL BROCHURE PĂŒ 3-3 send “annonceâ€?, navn og adresse pĂĽ sms til +45 51 92 72 67

19

WWW KULTURSTUDIER DK s TLF

FOTOREPORTAGE | MARIA MAARBJERG

20

21

22

23

En Kattegatbro. Magnettog fra Århus til København.

Schiller Instituttet har efter eget udsagn forudset finanskrisen. De ønsker en højkulturel renæssance og taler om mediediktatur, inkompetente økonomer samt ’usynlige kræfter’, der styrer samfundet. I en tid, hvor partierne slås om at lave næste opdatering til velfærdssamfundet, er Schiller Instituttet ikke bange for at komme med alternativer.

”VI ER EN BEVÆGELSE, der vil skabe en renæssance. Det er vigtigt at fokusere på, at det handler om højkultur,” siger Hans Schultz.

Han er en del af Schiller Instituttets Venner, der er oprettet, så organisationen Schiller Instituttet også kan opstille ved valg. Han har sværet opstillet til folketingsvalget i 2007 samt kommunalvalget i Århus i 2009. Schiller Instituttet er en politisk og økonomisk tænketank, der hviler på dne amerikanske Lyndon LaRouches økonomiske idéer. LaRouche er tidligere demokratisk præsidentkandidat i USA. Han er også blevet idømt en fængselsstraf på 15 år for bedrageri. En dom, han afsonede seks år af, før han blev løsladt.

Schiller Instituttet, der har afdelinger verden over, blev dannet i 1984 af Lyndon LaRouche’s kone Helga Zapp-LaRouche, og er opkaldt efter den tyske filosof og digter Friedrich Schiller. På Schiller Instituttets Venners valgplakater har man ved det seneste kommunalvalg kunnet læse om både magnettog mellem Århus og København samt en Kattegatbro. Spektakulære forslag, men ifølge Hans Schultz skal de ikke udelukkende skal ses som konkrete politiske projekter. ”En Kattegatbro eller et magnettog er ikke kun et økonomisk projekt, men i lige så høj grad noget kulturelt. Det er et spørgsmål om optimisme som et kulturbærende element. Nedskæringer på grund af pengemangel er bullshit. Man kan altid finde penge til intelligente langsigtede projekter””, siger Hans Schultz.

24

Tidligere overvismand samt formand for Velfærdskommisionen, Professor i økonomi, Torben M. Andersen er mere skeptisk. Han fastslår, at langsigtede investeringer kan være fornuftige, men at der ikke er nogen garanti for det. ”Man kan ikke slutte fra, at noget er en langsigtet investering, til at det er en god investering,” siger Torben M. Andersen.

Ifølge ham kræver det tilbundsgående analyser at vurdere, hvilke investeringer der er de mest rentable, og det kan man ikke sige noget om på nuværende tidspunkt. Hans Schultz mener dog stadig, at Schiller Instituttets forslag er fornuftige. ”Vi vil ikke bare bygge en ny motorvej, men derimod kigge på, hvad der giver den største forbedring af økonomien. Det handler kort sagt om at forbinde de to største byer i Danmark,” siger Hans Schultz om magnettoget mellem Århus og København, der ifølge Schiller Instituttet vil kunne bringe rejsetiden mellem byerne ned på 25 minutter.

Kunne have undgået finanskrisen Schiller Instituttet mener selv, de forudså finanskrisen. De havde i flere år inden krisen vedvarende kritiseret måden, det økonomiske system er indrettet på. ”Finanskrisen er et symbol på, hvordan finanssystemet har udviklet sig de sidste 40 år, siden man afkoblede Bretton Woods systemet i 1971,” siger Hans Schultz.

Bretton Woods var et valutasystem, man indførte i 1944, der betød, at dollarkursen var bundet op på værdien af guld. Meningen var at sikre en stabilitet på de finansielle markeder. Det endte imidlertid med at medføre så megen stress, at man i 1971 gik over til de flydende valutakurser, man har i dag. En fejl ifølge Hans Schultz. ”Problemet er, at markedet bestemmer i stedet for staterne. Det eneste middel mod det er suveræne nationer, og derfor vil vi vende tilbage til Bretton Woods-systemet,” siger han.

Torben M. Andersen afviser, at Bretton Woods systemet har en relevans i dag. Der er en grund til, at man gik væk idéen om et valutasystem bundet op på guld. ”Det er en speciel tankegang, at mængden af et mere eller mindre tilfældigt valgt ædelmetal skal hænge sammen med valutakursen. Der var også kriser dengang” siger den tidligere overvismand, der således ikke mener, man kunne have undgået finanskrisen ved at anvende Bretton Woods systemet.

Ifølge Hans Schultz er det ikke afgørende, hvad man binder kurserne op på. Derimod er det vigtigt, at det er suveræner nationer og ikke markedet, der bestemmer kurserne. Han anerkender dog, at heller ikke Bretton Woods system er perfekt. ”Der vil altid være kriser. Et system er aldrig stærkere end de individer eller nationer, der styrer det,” siger Hans Schultz.

Torben M. Andersen påpeger, at kreditsystemet

i dag giver en sikkerhed, i og med det giver mulighed for at lave nogle langsigtede investeringer. ”De finansielle markeder kan ikke kun bruges til spekulation. De giver eksempelvis mulighed for, at virksomheder kan afdække risiko. Hvis det ikke var muligt, ville man ikke foretage investeringer, som er med til at skabe vækst”, forklarer Torben M. Andersen.

Den sandfærdige metode Nogle af Schiller Instituttets tanker kunne minde om klassiske keynesianske eller relativt venstreorienterede idéer, hvor spekulanter skal kontrolleres, og hvor offentlige investeringer skal sætte gang i økonomien. Hans Schultz mener ganske vist, at frigørelsen af el-nettet i Danmark var en ”forbrydelse mod menneskeheden”. Han vil dog ikke stå mål for beskyldningen om ’bare’ at være venstreorienteret. ”Jeg tror ikke på markedet, men jeg er ikke socialist. Generelt er højre-venstreskalaen en falsk opfindelse på baggrund af et del og hersk princip,” siger Hans Schultz.

25

For Hans Schultz er det vigtigt at fastslå, at økonomi ikke som sådan har noget med penge at gøre. ”I så fald gøres samfundet til en slave af økonomien. Økonomi er mere fysisk,” siger Hans Schultz.

Torben M. Andersen vedgiver, at økonomi er mere end bare penge. Ifølge ham har udviklingen imidlertid vist, at økonomien ikke er fysisk. ”Det er en gammeldags tankegang, der lyder som en blanding af fysiokrati og merkantilisme” siger Torben M. Andersen.

Det afviser Hans Schultz. ”Det er fordi, han lever i en verden af myter. Finanskrisen har vores inkompetente såkaldte økonomer været med til at skabe” siger Hans Schultz.

Han mener, samfundet i dag tænker på en forkert måde. ”Vi skal have et system baseret på videnskab.

Det vigtige er at tro på sandheden, som man udelukkende kan komme frem til ved hjælp af den sandfærdige metode. Folk i dag tror ikke på sandheden, men på sociale konstruktioner i stedet for noget universelt. Men der er en universel sandhed, og den definerer videnskaben. I Schiller Instituttet bruger vi den sandfærdige metode,” siger Hans Schultz

26

Styret af usynlige kræfter Bemærkningen om de inkompetente økonomer og idéen om et nyt system fører os tilbage renæssancen. Schiller Instituttet vil gøre op med den måde, tingene fungerer på i dag. ”Vi lever jo i et mediediktatur, hvor man sagtens kan forestille sig, at de store partier sætter sig sammen med medierne og beslutter sig for, hvilke ting vi skal diskutere, og ikke mindst hvilke vi ikke skal diskutere,” siger Hans Schultz.

Han mener, det er den bedste forklaring på, at Schiller Instituttets idéer endnu ikke er slået igennem i den brede befolkning, selvom Schiller Institutttet ifølge dem selv har indset sandheden og bruger en sandfærdig metode. ”Det store problem er, at folk følger en populærmening styret af ’usynlige kræfter’. De tænker mere på deres egen karriere og mangler mod. Folk er flokdyr og tror på de myter, som samfundet har bygget op”, siger Hans Schultz.

Med 200 personer mere eller mindre fast tilknyttet til Schiller Instituttet i Danmark, kan organisationen ikke prale af nogen bred folkelig opbakning. I Schiller-regi kan man leve som det, Schiller Instituttet kalder ’fuldtids’. Det

indebærer, at man nærmest melder sig ud af samfundet for at dedikere sig til sagen og bor i Schiller Instituttets lejligheder ”Jeg er fuldtids i ånden, men jeg har min egen lejlighed. Der er tre ’fuldtids’ i Danmark, men vi er nok fem, der kan beskrives som ’fuldtids’ i ånden,” siger Hans Schultz.

Det hele kunne godt lyde suspekt i nogles ører, men Hans Shultz afviser, at der stikker noget under. ”Med det samme nogle folk er i undertal, er det altid nemt at kalde dem underlige”, siger Hans Schultz. 

?

Stakkevis af viden at holde styr på?

Har du brug for at samle din viden?

Hos os har du mulighed for at få indbundet dine opgaver i spiral- eller limryg Pris pr. indbinding fra 20,-

Plastiklommer

fra 16,95

Faneblade

fra 9,95

Papirclips

fra 14,95

Hæftemaskiner

fra 19,95

Hæfteklammer

9,95

Hulslag

fra 59,95

Mapper

fra 6,-

Dokumentbokse

fra 25,-

Tidsskriftkassetter

fra 10,-

Elastikmapper

3 for 25,-

I Stakbogladen finder du alle bøgerne om opgaveskrivning og studieteknik - og vi fratrækker naturligvis 10% studierabat

Stakbogladen

Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. tlf 87128844 fax 86209102 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com åben mandag-fredag kl. 10.00-17.00

27

“A few announcements for the people who just came in. The other people have heard it five times already, I'm sure. The restrooms are upstairs. Pay phone's upstairs. Pool table's upstairs. Foosball's upstairs.

Cigarette machine's upstairs…This week the Old Quarter's had Townes Van Zandt for five nights. We have him for one more night and we're glad to have him here tonight. Townes Van Zandt!”

SÅDAN INDLEDES TOWNES VAN ZANDTS Live at The Old Quarter, Houston Texas, optaget i 1973, og sætter dermed også stemningen og stilen for den følgende koncertoptagelse. Det er uprætentiøst.

Det er en mand på en scene alene med sin guitar og sine sange. Et opmærksomt lyttende publikum, der lader til at hænge ved hvert enkelt ord, der falder fra hans læber. Medlevende lader de det umiddelbart enkle, men intrikate guitarspil fylde rummet og stå smukt for sig selv.

I pladens liner notes kan man læse, at lidt over 100 mennesker stod tæt pakket sammen i rummet.

Luften var tyk og varm, air condition anlægget virkede ikke. Alligevel hører man næsten ikke en lyd fra publikum. De var fuldstændig i Van Zandts musikalske verden, hvilket også er en af grundene til, at mange betrager Live at The Old Quarter som en vigtig plade. Ikke alene viser den Van Zandts evner som musiker og sanger. Det viser også hans evne til med ganske få og enkle virkemidler at drage sit publikum helt ind i sit musikalske univers.

En genres Rosetta-sten Men det er ikke kun Van Zandts evner, der har givet denne liveplade sin status som uomgængelig.

Den betragtes også som en Rosetta-sten for den bluesinspirerede country-folk. Man fornemmer den dybe forståelse af bluesmusikken. Man lytter til historierne, teksterne fortæller. Det er en verden, hvor manden som lone wolf, som cowboy, som outlaw, ikke passer ind i verden. Han er løsrevet og rastløs – en ramblin’ man, som Hank Williams synger, der måske nok forsøger sig med ægteskab og familieliv, men som altid trækkes væk.

28

Diskrepansen mellem ønsket om stabilitet og den konstante længsel ud i verden sættes i tilfældet Van Zandt yderligere i relief, når man kender hans baggrund. Han kom af en velhavende familie, men led hele sit liv under et alkohol- og narkomisbrug, der også var medvirkende til hans død som 52-årig i 1997. Han blev i en ung alder diagnosticeret med skizofreni og undergik insulinchokbehandling. Det resulterede blandt andet i, at hele hans billedlige erindring om barndommen forsvandt. Han havde kun ord til at huske sit eget liv. Det er måske den meget bogstavelige oplevelse af erindringstab, der er med til give hans tekster og musik den nerve og det nærvær, som de emmer af. Sunget direkte fra hjertet uden sentimentalitet og med en konstant fornemmelse af de tragiske og triste præmisser, som verden byder på. Og en knastør humor dels for at byde disse præmisser trods, dels som et udtryk for en morbid accept.

You gotta do what you gotta do Men tilbage til musikken. Tilbage til en lille tætpakket bar i Houston, Texas i 1973. Tilbage til manden, der alene på scenen med sin guitar, formår at tryllebinde sit publikum – både i sit eget rum, men også på den anden side af højtalerne.

Fra den underholdende ”Fraternity Blues”, hvor han lakonisk og humoristisk gengiver sit møde med en verden, der kræver af ham, at han skal ”bubble with enthusiasm / So I started bubbling”, over ”No Place To Fall”, der med sin enkle og fine tekst udtrykker et renfærdigt og oprigtigt ønske om kunne regne med et andet medmenneske -

IT’S EASIER THAN JUST A-WAITIN’ ‘ROUND TO DIE med hende. Selvom at han ved, at han nok ikke fortjener det.

Den indledende ”Pancho & Lefty” går i storytelling-modus, og forholder sig til mytologiseringen af personerne: Pancho ’the honest, bad guy’ – en outlaw, der møder sit endeligt i Mexico, og hans makker Lefty, der er skyld i Panchos død, og derfor rejser til Ohio. ”Now the poets tell how Pancho fell / Lefty’s livin’ in a cheap motel”, synger han videre, men til trods for at digterne normalt fokuserer på Pancho i historien, lægger Van Zandts fokus på Lefty.

Dermed distancerer han sig fra poeterne (noget mange vil være dybt uenige i), og giver en stemme til den usete. Til Lefty, der ”just did what he had to do/ Now he’s growing old”.

I sin betragtende tilgang til verden indfletter Van Zandt en grundliggende accept af, at ’you gotta do what you gotta do’ på trods af de personlige omkostninger. Men smerten ved friheden bliver aldrig forbigået, og ordene klinger med et dybtfølt afsavn, en længsel, og en resigneret accept af de ofre, der må gøres. Teksterne kommer til at resonere dybt og poetisk, og det er netop disse kvaliteter, der kom til udtryk en juliaften i 1973. Townes Van Zandt fik sine fingre til at udtrykke hver enkelt lille humoristiske, ømme og frihedskrævende element i sit guitarspil, og hans meget underspillede fremførelse bød sit publikum helt ind i sangene.  Townes Van Zandt, Live at The Old Quarter 1973, Tomato Records

I Biocity kan man sætte sig til rette i biografstolene og se opera på det store lærred. Delfinen har sendt en operanovice i Biocity en søndag i marts for at prøvesmage operabio.

MÅSKE ER OPERA LIDT LIGESOM RØDVIN. Man skal vænne sig til det, og man kan ikke sige, at man ikke kan lide det, før man har smagt en rigtig god en. Opera i biografen er en mulighed for en smagsprøve på operaens svar på en Barolo.

Forestillingerne, der bliver vist i Biocity, er opført af The Metropolitan Opera i New York, der byder på opsætninger med verdens dygtigste solister.

Stykkerne har store følelser, stor lyd og utrolig flot scenografi.

Teater eller biograf?

Kan man se opera i biografen, eller skal det ses i teatret? Der er flere grunde til, at mange operaelskere mener, at opera skal ses i teatret.

Når artister optræder live for publikum, skabes der efter sigende en særlig forbindelse. Det er fascinerende, at nogen præsterer noget ekstraordinært lige foran en. En del af charmen i teatret er desuden musikerne, der stemmer deres instrumenter før forestillingen, de stilfulde omgivelser og de pænt klædte gæster.

Hvorfor så se opera i biografen? Biografen kan noget, teatret ikke kan. I biografen oplever man skuespillerne tættere på. Deres ansigter og følelser ses tydeligt, og scenariet filmes hele tiden fra den vinkel, der giver bedst mulighed for at følge med i, hvad der sker på scenen.

Der er langt mellem operaforestillingerne i Århus, så biografopera er en god mulighed for operaafhængige, der kan få et fix mellem de rigtige forestillinger, men også for nybegyndere, der kan snuse til god opera til en lavere pris end i teatret.

Biografopera viser stykker og stjernesolister, der ellers ikke ville være mulige at se i Danmark.

Målgruppe Til operabio er gennemsnitsalderen omkring 65 år. Måske fordi stort set alle forestillinger spiller søndag formiddag kl. 10. Et bedre tidspunkt for seniorer end studerende. Det er ærgerligt, for opera har også meget at byde på for folk under 30. Særligt for dem der har lyst til at dyrke dybe følelser og dykke ned i store livsdramaer. For en stund kan man glemme alt om læsning og træning i Fitnessworld og lade sig føre ind i et forunderligt univers meget langt fra hverdagen.

Forberedelse Hvis man gerne vil forberede sig, før man går i operaen (hvad enten det er i biografen eller teatret), er der nogle ting, man kan overveje at gøre.

De fleste operaer synges på italiensk eller tysk.

Der er altid tekstning (også i teatret), så man behøver ikke bekymre sig om sproget. Det er alligevel en god ide at læse stykkets handling inden forestillingen, så får du mere ud af det.

Medmindre du absolut ikke vil vide, hvordan det ender.

Lån eventuelt musikken til stykket, før du køber billet, så du kan høre, om det er noget for dig.

Handlingen går meget langsomt, så det er en fordel, hvis man synes om musikken. Opera findes i mange versioner, og ligesom med vin må man finde ud af, hvilken slags man foretrækker. De lette, de tunge, de søde eller de bitre. 

Pris En billet til opera i Biocity koster 185 kroner. Det er noget dyrere end en almindelig tur i biografen og ikke et uvæsentligt greb i lommen på en SUøkonomi. Men det er stadig billigere end billetter til operahusenes forestillinger. De bedste billetter i Operahuset i København koster over 800 kroner, og vil man til New York og se The Metropolitans forestillinger live, koster billetterne let 300-400 dollars. Plus flybillet naturligvis.

29

En skadesliste længere end Brian Steens nosser Intet kan drive den jævne århusianer ud i ekstreme tilfælde af massehysteri og virkelighedsfornægtelse som byens efterhånden noget fallerede stolthed, . De sidste 15 år har præstationerne svinget mellem ”mawert” og ”eddermame ring’, ikkå”. Alligevel roder borgerne i Smilets By sig med jævne mellemrum ud i febervildelser om pokaler, europæisk fodbold og Tøftings genkomst. Eller i det mindste at være bedre end Randers. Rapperen Ham Den Lange giver sit bidrag til rædselskrøniken om gyldne minder, talblindhed og realitetsfornægtelse i det sydlige Århus.

AGF

”KAN DU IKKE LIGE SKRIVE, AT JEG NÆGTER at blive fotograferet til den her artikel. Sidst jeg blev fotograferet i forbindelse med GF, rykkede vi ned.”

Thorbjørn Bech-Rossen, alias Ham Den Lange, var en af hovedmændene bag AGF-hymnen ”Byens Hold”. Nummeret ramte offentligheden for hen ved et år siden og er det litterære ophav til artiklens overskrift. Den markerede indledning til et af de sorteste halvår i klubbens historie.

Mesterskabsfantasierne, der lurede lige om hjørnet i efteråret 2009, blev afløst af et vågent mareridt i foråret 2010, hvor De Hvii’ fra Fredensvang tog en tre-måneders lur og endte med en surrealistisk nedrykning til landets næstbedste række. Til stor moro for resten af Danmark, som gennem flere år har benyttet cirkusset på Terp Skovvej som en nærmest uudtømmelig kilde til morskab. ”Den sæson var et fucking mareridt. Vi brugte hele efteråret på at drikke champagne for pludselig at vågne op i en kælder, Saw-style, syv måneder senere. Men det er fand’me også kun i Århus, at man kan være ligaens ringeste hold på dødbolde fem sæsoner i træk og stadig ikke fatte, at det handler om, at ens målmand ikke kan nå overliggeren,” siger Ham Den Lange med slet skjult hentydning til målmand og anfører Steffen Rasmussen.

Blandt venner kendt som Staff fra Stenvad, for

30

enden af Stadion Allé kendt som ”åh nej, ikke nu igen!”. Ham Den Lange har ikke som sådan noget imod små mennesker - ”det kunne bare være rart, hvis ens keeper ikke var banens mindste spiller”.

Jeg nikker med i afgrundsdyb enighed. Kun i fodbold-Århus ignorerer man indlysende sandheder, såsom at højde har betydning for en målmand. ”Stolte som få” er mantraet hos de hvidklædte fans på øvre C. Det burde være ”naive som få”. Men helærligikkå: Er vi virkelig så dumme?

Hvad skyldes den massepsykose, som nu i mere end et årti har præget stort set hele AGF’s fanbase?

1996 på Ebeltoft-tribunen Såvel skribenten som Ham Den Lange er produkter af en anden tid i AGF’s historie. Som små purke og pre-teens kom vi hver weekend i starten og midten af halvfemserne ”uj’ på Communale” for at se et AGF-hold, der talte Gunnar Lind, som stadig havde sin første fængselsstraf til gode. En Martin Jørgensen, der dengang var den nye Laudrup.

Peter Degn, der stadig fik målt sin 100 meter tid med et stopur og ikke en kalender. I målet stod Lars Windfeld, der endnu ikke var blevet direktør for et firma, der fremstiller toiletbrædder, og på midtbanen huserede Stig Tøfting, som kun lige havde fået tilføjet mellemnavnet ”Plæneklipperen”.

Dengang var der rigtige idoler på AGF-holdet.

FC København var ligaens stående joke. Det var dengang, De Hvii’ scorede på udspark.

Det var dengang, AGF spillede med i toppen.

Kulmination kom i 1996, hvor den altid blege Thomas Thorninger blev Superliga-topscorer for AGF, og skribenten grædefærdig måtte stå på den Østeuropa-inspirerede Ebeltoft-tribune og se en vendelbo med grydefrisure stjæle mesterskabet fra byens sønner i allersidste minut i den altafgørende kamp mod Brøndby.

Det traumatiske nederlag til trods er halvfemsernes guldalder stadig den målestok, århusianerne måler AGF's præstationer ud fra. ”Problemet for AGF-fans er, at store dele af dem kom til i den periode. Vi er blevet introduceret til AGF som et tophold, og det er en tankegang, som ingen rigtigt har kunnet slippe. Heller ikke klubben. Det er pisseligegyldigt, om vi spiller ad helvede til. I vores hoveder er vi stadig cirka ligeså gode som Brøndby,” forklarer Ham Den Lange.

Middelmådigheden invaderer Her ligger måske en del af forklaringen på AGF's problemer. Hele byen og klubben er gennemsyret af ideen om, at vi stadig er tæt på den absolutte top. Selvom AGF siden de næsten-gyldne dage i midt-halvfemserne har været stoppested for horder af middelmådige skandinaver, som med

et kærligt øje til de danske forskerbeskatninger har lagt sten på sten i det luftkastel, AGF stadig er i dag. På trods af at De Hvii’ har betalt fyrstelige lønninger til økonomiske vanskabninger, der ikke engang ville kunne komme i ulønnet praktik i Amagerbanken. På trods af katastrofale fejldispositioner, der har givet anledning til udtryk som ”de må have lånt en lommeregner af AGF”.

Nu om dage udgøres ledelsen hos Byens Hold af fodboldverdenens svar på en klyngebombe, sportschef Brian Steen Nielsen. Manden, der også er kendt som ”kniv”, spredte skræk og rædsel på fodboldbanen. Indkøbspolitikken hos AGF fremkalder ofte lignende følelser. Ham Den Lange forstår ikke, at sportschefens hoved fortsat er forbundet med halsen efter nedrykningen for et år siden. ”I Århus siger man, at Brian Steen har gjort det godt? Helt ærligt, de har klaret sig ad helvede til. Ingen andre fodboldklubber ville have en sportschef med hans track record. Han virker så bøvet, at man skulle tro, han havde sin egen trælast”, siger Ham Den Lange med et ironisk grin.

På trænerbænken har man, efter at have jaget sjællænderen Erik ”Fissefod” Rasmussen ud af byen med en kæp, sat sin lid til Peter Sørensen, som efter et par år under Ståle Solbakkens skørter i FCK nu regnes for at være Guds næsten udpakkede

gave til dansk fodbold. I hvert fald i Århus. Her svarer hver vundet kamp til et halvt mesterskab i tilhængernes øjne. Inklusive skribentens egne. Og Ham Den Langes. Der er ingen grund til at gøre os bedre, end vi er. ”Peter Sørensen har jo gjort det fint indtil videre.

Men reelt er der ingen beviser for, at han ikke bare er en mere bøvet udgave af Erik Rasmussen. Og nu er vi så ved at vinde 1.division. Og så henter de en eller anden spændende spiller fra Island. På den måde finder man altid en eller anden idiotisk grund til at tro på dem, og det er til at brække sig over,” forklarer Ham Den Lange grinende, velvidende at vores naivitet nok er den største kilde til latter i denne sammenhæng.

Nederlag er klubbens sjæl Ham Den Lange beskriver, hvordan befolkningen i Smilets By har mistet enhver kontakt til virkeligheden, når talen falder på AGF. Kort efter tager jeg ham i en udtalelse, der beviser, at virkelighedsflugten lever i bedste velgående. ”Altså, nu rykker vi op, og som jeg ser det, er det kun FC København, der lige nu ikke kan rykke ned fra Superligaen. Så vi bør kunne måle os med stort set alle andre”, lyder det fra Ham Den Lange.

Som AGF-fan nikker jeg bifaldende, indtil det går op for mig, at jeg vistnok havde tænkt mig at skrive

en artikel, som var bare en smule kritisk over for Byens Stolthed. Jeg spørger Ham Den Lange, om ikke nederlagene og frustrationerne er gået hen og blevet en større del af AGF’s sjæl end de forjættede år for 15 år siden? ”Tjo, nu har vi jo været i krise i 12 år. Det ville da være mærkeligt, hvis man lige pludselig ikke kunne tage på stadion og få afløb for sin vrede. Nu var jeg for nylig på Nou Camp (Barcelonas hjemmebane, red.), og der sad jeg bare og klappede i takt med en masse spaniere. Jeg råbte ikke CUNT en eneste gang. Det ville da blive mærkeligt, hvis det pludselig blev sådan uj’ på Communale.”, siger Ham Den Lange.

En sælsom blanding af selverkendt masochisme afløst af spontan virkelighedsflugt, så snart talen falder på mulighederne i klubben fra Fredensvang.

Et ikke usædvanligt handlingsmønster for en del AGF-fans, skribenten inkluderet. Ligeså åbne mine øjne er nu, ligeså lukkede er de, når vi når til august, og AGF igen skal spille i Superligaen. For helærligikkå vi er jo mere eller mindre ligeså gode som Brøndby. Eller i hvert fald bedre end Randers.

Og Tøfting vender sikkert også snart hjem. Igen.

Og alt skal nok blive godt. Champions League ligger lige om hjørnet. Selv om det sikkert går som det plejer. Vi bliver nummer ti, og skadeslisten er længere end Brian Steens nosser. 

31

Mennesket og litteraturen ”… men hvad kan det bruges til?”

For mig er litteratur en måde at anskue verden på. Litteraturen er en af de vigtigste kilder, når vi ønsker, at undersøge menneskets sind, ønsker at beskrive menneskelige grundvilkår: kærlighed, glæde, lyst, seksualitet, sorg, tab, angst og død.

LITTERATURHISTORIE kan ses som en omvendt historiebog. Hvor den klassiske historiebog bruger samfundsmæssige tendenser til at afspejle kulturlivets udvikling, vender litteraturhistorien billedet på hovedet. Litteraturen fungerer som spejl til at beskrive samfundet. Litteraturhistorie bygger grundlæggende på en forestilling om, at det enkelte skønlitterære værk genspejler og imiterer sin samtid. Men hvordan genspejler

32

det konkrete værk sin samtid? Det er det vigtige spørgsmål for litteraturhistorikeren.

Realisme og symbolisme – to hovedstrømninger Litteratur er altid præget af strømninger.

To hovedstrømninger har domineret den danske litteratur siden Georg Brandes og ’Det Moderne Gennembrud’ i 1870’erne. Realisme og symbolisme. Man kan tale om, at den danske

litteratur overordnet har penduleret jævnt mellem de to ismer gennem de sidste 140 år.

Realistisk litteraturs ideal er – meget forenklet – at afbillede verden så realistisk som muligt, simpelthen at imitere verden. I den realistiske litteratur sættes samfundsmæssige problemer og sociale vilkår til debat. Når vi i Jeppe Aakjærs berømte digt ”Jens Vejmand” fra 1905 læser versene ”Hvem sidder der bag skærmen/ med

klude om sin hånd/ med læderlap for øjet og om sin sko et bånd?/ Det er såmænd Jens Vejmand/ der af sin sure nød/ med ham’ren må forvandle/ de hårde sten til brød”, er det et udtryk for en realistisk litteratur. Aakjær iscenesætter, afspejler og kritiserer samfundets sociale ulighed gennem den stakkels Jens Vejmand, der må slide og slæbe for at tjene til sit daglige brød.

Den symbolistiske litteratur har et noget andet sigte end den realistiske.

De sociale, ydre vilkår er mindre interessante. Den symbolistiske litteratur tematiserer i stedet det indre liv. Hvor den realistiske litteratur har det konkrete og fysiske i centrum, beskæftiger den symbolistiske litteratur sig med det metafysiske: ”Alt ydre gemmer ubetinget på noget indre”, skriver den russiske maler Wassily Kandinsky i bogen Om det åndelige i kunsten fra 1910. I samme bog skriver han, at ”kunsten er en af de mægtigste drivkræfter for det åndelige liv”. Den nære forbindelse mellem kunst og det sjælelige er helt central for den symbolistiske kunst – og i særdeleshed den symbolistiske litteratur.

Form + sprog Modsætningen mellem realisme og symbolisme kommer også til syne på et formmæssigt niveau. Realistiske forfattere bruger ofte romanens form, hvor symbolistiske forfattere traditionelt foretrækker lyrikken. Det er ikke tilfældigt.

Romanens form er prosaen. Prosa betyder, direkte oversat fra latin, ’ligeud’ eller ’ligefrem’. Den realistiske roman er netop en ligefrem fortælling, der har det etiske sigte at afspejle, debattere og problematisere den sociale virkelighed, der omgiver os.

Digtets form er verset. Vers betyder ’at vende sig’. Det symbolistiske digt er ikke, som den realistiske roman, en ligefrem fortælling, men derimod et indadvendt, snoet værk med et æstetisk sigte. Ordene vendes og drejes i gentagende bevægelser, og digtets klanglighed spiller en central rolle.

I helikopter over litteraturhistorien Penduleringen mellem realisme og symbolisme har været synligt i litteraturhistorien siden Georg Brandes. Lad mig nævne et par eksempler, der illustrerer, at polspændingen mellem realisme og symbolisme stadig er relevant i den litteraturhistoriske debat. Allerede i 1890’erne – blot 1020 år efter det moderne gennembrud - gik en gruppe forfattere, blandt andre digteren Sophus Claussen, til angreb på den realistiske litteratur i tidsskriftet Taarnet, der blev redigeret af digteren Johannes Jørgensen.

Gruppen af forfattere kender vi som ’Symbolisterne’. Atter i 1940’ernes efterkrigstid opstod et tidsskrift, hvor det metafysiske og symbolistiske var i centrum – nemlig tidsskriftet Heretica, som blandt andre forfatteren Martin A. Hansen i en periode var redaktør af. Heretica blev allerede i 1950’erne anklaget for at være et reaktionært og umoderne tidsskrift af realistiske og kulturradikale forfattere som Klaus Rifbjerg. Man ønskede det metafysiske ud af litteraturen. Et ønske, der for alvor blev indfriet af socialrealistiske forfattere som Kirsten Thorup og Tove Ditlevsen i 1960’erne og 1970’erne.

I 1980’erne begyndte nye digtere som Pia Tafdrup og ikke mindst Søren Ulrik Thomsen imidlertid at tage afstand fra socialrealismen. En digter som Søren Ulrik Thomsen havde – og har stadig – det klare mål at tematisere det metafysiske.

Vi er både realister og symbolister Den konstante pendulering mellem realisme og symbolisme i litteraturen er interessant, fordi den også er billede på et fundamentalt menneskeligt vilkår. Spændingen mellem realisme og symbolisme, mellem prosa og vers, det ligefremme og det snoede, det fysiske og metafysiske er modsætninger, ethvert menneske må forholde sig til. Mennesket er summen af både realisme og symbolisme – fornuft og længselsfuldt begær. Morten Søndergaard er muligvis den forfatter, der i moderne sammenhænge har sat tydeligst ord på polspændingen mellem de to ismer. Han skriver i digtsamlingen Ild og tal fra 1996: ”Selvom vi ved at den korteste vej/ mellem to punkter er en ret linje/ går vi en omvej gennem skoven”. 

studenterhus ÅRhUS - heLe BYeNS STUDeNTeRhUS

LIVe

aPRIL

8PIN BOYS + BLUNT

DØR: kL. 21 PRIS: 40/60 (fORSaLg)

NewBeeS NIghT: TOUChINg gRaCe + kISS Me SCaRLeT + ThUNDeRBOSS

02 LØR 07 TORS

DØR: kL. 20 PRIS: 20/60 (fORSaLg)

09 LØR

Thee aTTaCkS + BaNg BaNg BRaIN + haNk ROBOT DØR: kL. 21 PRIS: 60/80

RUfUS SPeNCeR + The BOY ThaT gOT awaY DØR: kL. 20 PRIS: 40/60

ROYaLICIOUS - BY ROYaL BeeR CLUB, Dj’S + SURPRISeS DØR: kL. 21 PRIS: TBa

14 TORS 15 FRE

MUSIkVIDeNSkaB MgP

16 LØR

MeLODI gRaN PRIX fOR STUDeReNDe

DØR: kL. 20 PRIS: 30/50 (fORSaLg)

Naja ROSa + SUPP: jaCOB RaThje (The YOUNg COMeTS)

21 TORS MeSCaLIN, BaBY + TaLeS Of MURDeR aND DUST 28 TORS DØR: kL. 21 PRIS: 40/60 (fORSaLg) 30 kINg’S LIghT INfaNTRY + age Of gIaNTS LØR DØR: kL. 21 PRIS: 40/60 (fORSaLg) DØR: kL. 21 PRIS: 40/60 (fORSaLg)

eVeNTS

every TuESday hver SØNDagS SaLSa SØn DØR: kL.18 PRIS: Se STUDeNTeRhUSaaRhUS.Dk hver PUB qUIz man DØR: kL. 20 PRIS: gRaTIS 02 SeCONDhaND BazaR LØR DØR: kL.12 PRIS: gRaTIS 05 MORTeN aLBÆk - DeT ÆRLIge MeNNeSke TIRS DØR: kL. 19 PRIS: www.fOf.Dk 05 INTeRNaTIONaL COMeDY gaLLa TIRS STaND UP IN eNgLISh

8INTeRNaTIONaL NIghTS

DOOR: kL. 20 PRICe: See STUDeNTeRhUSaaRhUS.Dk

DØR: kL. 21 PRIS: 125

kOMPeTeNCe - hVaD CaND. DU?

VeD DM & Ma

DØR: kL. 15.15 PRIS: gRaTIS

DaNISh OPeN I STaND UP - fINaLeN DØR: kL. 20 PRIS: 80/100

Uffe hOLM - UfORBeDeRLIg! DØR: kL. 20 PRIS: 250

jØRgeN LeTh - DeT eROTISke MeNNeSke DØR: kL. 19 PRIS: www.fOf.Dk

ThOMaS kLUge - SORTe BILLeDeR DØR: kL. 19 PRIS: www.fOf.Dk

DOSTOjeVSkIj - SeMINaR V. RØST

06 OnS 08 FRE 10 SØn 27 OnS 28 TORS 30 LØR

DØR: kL. 10.30 PRIS: STUDeNTeRhUSaaRhUS.Dk priser og tider er med forbehold for ændringer tjek altid:

www.studenterhusaarhus.dk stakladen, nordre ringgade 3, 8000 Århus C

Hovedsponsorer:

Øvrige sponsorer:

33 Århus Kommune

TRADITIONSBUNDEN MODERNISME

Litteraturhistorikeren Anders Thyrring Andersen har efter 20 års intensiv forskning i Martin A. Hansen skrevet en solid og god bog om forfatterskabet: Polspænding - forførelse og dialog hos Martin A. Hansen.

MARTIN A. HANSENS FORFATTERSKAB er omdiskuteret. I sin samtid formåede Hansen at blive hyldet af både publikum og kritikere – en ret så sjælden bedrift. Siden, da den marxistiske ideologikritik invaderede det humanistiske universitetsmiljø i 1970’erne, blev Hansen anklaget for ”formmæssig traditionalisme og en nostalgisk gammellivsfascination, som historiens støv for længst og med rette har lejret sig over”. Derfor blev han sendt ud i den litterære kulde, hvor han egentlig – specielt i universitetslitterære kredse – har opholdt sig helt indtil i dag.

Anders Thyrring Andersens bog har som åbenlyst formål at gøre op med det 70’erprægede, negative billede af Hansen som gammellivsfascineret forfatter. I stedet ønsker Andersen at (be)vise, at Hansen i virkeligheden må anses som en frontfigur for dansk modernisme.

For at underbygge påstanden om Hansens aktualitet i litteraturdebatten i dag tager Andersen udgangspunkt i Hansens fiktionsværker. Andersen leverer nogle gennemførte, velargumenterede og i det hele taget utrolig vellykkede læsninger. Især Andersens omfattende læsning af den lille novelle ’Midsommerfesten’ fra Tornebusken (1946) er helt eminent.

Andersen argumenterer godt for, at Hansen i ’Midsommerfesten’ foretager et radikalt opgør med

det moderne gennembrud og ikke mindst dets forgangsmand Georg Brandes. Hansen forsøger i novellen at genoptage den diskussion om det metafysiske, som Brandes resolut fik stoppet i 1871, da han introducerede ’det moderne gennembrud’.

Dog på nye præmisser. Hansen er nemlig fuldt bevidst om, at hans egen tid er anderledes, præget af en modernitet, der i kunsten væsentligt afspejler et gudløst og nihilistisk kaos. Hansens kunst er, ifølge Andersen, at han på kierkegaardsk dialektisk vis bringer ”polspændingen” mellem modernitet og religion sammen i en syntese, han kalder ’Kristen Modernisme’.

Polspænding – forførelse og dialog hos Martin A. Hansen behandler et, litteraturhistorisk set, helt centralt spørgsmål. Nemlig spørgsmålet om hvornår den litterære modernisme kom til Danmark. Hansen har i mange år har været ekskluderet i universitetsmiljøet, fordi han regnes for utidssvarende og gammeldags. Jeg er enig med Andersen i, at den dom er forkert, og at man i stedet bør snakke om Martin A. Hansens fantastiske fiktionsværker som begyndelsen til en egentlig dansk modernisme.  Anders Thyrring Andersen, Polspænding – forførelse og dialog hos Martin A. Hansen 2011, Gyldendal

TAKTFASTE KLAPSALVER TIL HYMNS FROM NINEVEH Anmeldernes rosende ord om debutalbummet har ikke givet Jonas H. Petersen præstationsangst, og han leverede en intens og følelsesladet koncert på Musikcaféen fredag den 11. marts.

BILLETTERNE TIL HYMNS FROM NINEVEH blev udsolgt en uge før koncerten, og spillestedet er proppet med mennesker. Alle venter spændt på at høre Jonas ”The Hymnboy” Petersen. I aften debuterer han nemlig med fuldt band til koncert.

Udover stærkt rosende anmeldelser, er Hymns from Nineveh gået nummer et på både P3’s elektriske barometer og Soundvenues High 5-liste.

Derudover har de kortvarigt ligget nummer et som iTunes mest downloadede album.

Det kan derfor ikke undre, hvis nogen i lokalet har funderet over, om Jonas H. Petersen virkeligt kan leve op til sit stort opslåede ry.

Koncerten starter spædt ud med de enkle toner fra klaveret i ”So Mournful the Elegy, So Comforting the Hymn.” I aftenens udgave bygger sangen endnu mere intenst op, end på pladen.

Publikum er betaget til sidste tone, hvorefter et ivrigt bifald bryder ud, så Jonas H. Petersen nærmest bliver forlegen. Som han står på scenen i blå cowboyskjorte, og mørke cowboystøvler, virker han helt nede på jorden, til trods for den sidste tids

massive succes.

Ydmyghed er i det hele taget en god betegnelse for hymnedrengen, der vitterligt er overrasket over at se så mange mennesker til koncerten.

Forlegenheden forsvinder dog som dug for solen, da han griber guitaren og fortryller med sit behagelige guitarspil.

Koncerten følger rækkefølgen på albummet, hvilket i og for sig fungerer fint, selvom det fratager lidt af overraskelsesmomentet. Jonas H. Petersen har dog et par overraskelser i ærmet, blandt andet det nye nummer ”North”.

Sangens lydbillede harmonerer godt med resten af numrene fra pladen. Den dynamiske spænding stiger uophørligt gennem hele numret.

Spændingen understøttes tragisk-smukt af Jonas Petersens lyse falsetstemme, inden nummeret uundgåeligt og smerteligt kulminerer i andægtig tavshed.

Legende lyriker Bandet bag Jonas H. Petersen er kompetente

på mange forskellige instrumenter. Gennem koncerten spiller de syv personer på i alt 14 instrumenter, heriblandt så atypiske instrumenter som banjo, sav og singing bowl. Alligevel bliver det aldrig en rodet affære, da arrangementerne er velgennemtænkte og komponeret, så det enkelte instrument kommer til sin ret.

I slutningen af koncerten spiller Hymns from Nineveh endnu et nyt nummer ”Nothing can separate us from this love”, og her viser Jonas H. Petersen for alvor sit lyriske potentiale: ”…nor angels or powers/ nothing in the higher or lower/ nothing eternal/ nothing within or without us can separate us from this love.”

På legendarisk vis kombinerer Jonas H. Petersen sine yndede bibelreferencer med dybtfølte kærlighedserklæringer i et elegant mønster af lækkert guitarspil og falsetter. Tilbage står en kærlighedssang, hvis dybde helt sikkert vil gøre adskillige boybands grønne af misundelse.

Efter taktfaste klapsalver i et par minutter vender bandet tilbage til scenen og spiller afslutningsnummeret ”Drink deep from the well”.

Den sidste falset viser til fulde Jonas H. Petersens vokalpotentiale. Alt andet må blegne i den passionerede afslutning.

Med koncerten har Jonas H. Petersen med al tydelighed bevist, at ikke en eneste af roserne for hans værk er ufortjent. Tilbage er blot at håbe, at hans hymnesang på SPOT-festivalen bliver en lige så stor succes.  Musikcaféen fredag d. 11. marts

ET GODT STED AT BEGYNDE udstillingen er auditoriet i kælderen. Her vises to film om Asger Jorns liv og levned. Den ene er lavet af Danmarks Radio i 1995, mens den anden er lavet af kunstneren Per Kirkeby i 1977. Kirkebys film er 60 minutter lang, men bestemt seværdig. Jorns baggrund, skoling og arbejdsproces dokumenteres. Der er ægte retro-feel i filmen, hvor du både kan høre musik, Jorn har lavet, tekster han har skrevet og se kunstneren in action. Det er ærgerligt, at museet ikke gør museumsgæsterne mere opmærksom på filmene i kælderen, da de giver en levende, helstøbt kunstneroplevelse, og er en rigtig god introduktion.

Det er absolut ikke kun de syv hovedværker, som er værd at se på. Der er også ni originale malerier fra andre kunstnere, som Jorn har malet videre på. Blandt dem er den lille humoristiske perle Man må fastholde lykkens gudinde. Ikke kun modifikationerne er underholdende; mange af titlerne er ret morsomme i sig selv.

Narkoleptikere ved Coma-søen, En sjæl på udsalg, Døddrukne danskere og Uskyldig skandalemager (udlært) er et udpluk af de mere spidsfindige.

Asger Jorn maler abstrakt og ekspressionistisk. Det vil sige, at hans malerier faktisk ikke ligner noget. Farver og former træder frit frem og er åbne for fortolkning. Beskueren vækker værkerne til live, så de ikke kun er kemikalier på et lærred. Et af de syv hovedværker Brev til min søn (1956-1957) er naivt i sit udtryk og med tydelige figurer (som Poul Pava har tyvstjålet). Hvis du har det svært med kunst, der ikke ligner noget, har ARoS været så elskværdige at lave filmen Mesterværker 1953-1973 og 12 billedtekster, der flankerer nogle af værkerne.

De fortolker pædagogisk, og til tider plat, Jorns syv storværker for dig med sætninger som: “Figuren forestiller sandsynligvis Jorns søn Ole...” og “Det ser ud som om Jorn vil...”.

Jeg tror ikke helt, det er i Jorns ånd at lade andre diktere, hvad vi skal se i hans billeder. Jorn er nemlig citeret i en af billedteksterne: ”Ord blænder, ord forhindrer én i at se. Ethvert kunstnerisk område, som bliver invaderet af ord, bliver kvalt.

Jeg er bange for, at man skal dræbe det sidste kimblad med ordets gift’”. Netop dét, Jorn frygter, er sket i ARoS’ udstilling. Teksterne beskriver ikke kun Jorns liv, da værkerne blev til, men fortolker også på motiver. Heldigvis kan du lade være med at læse dem, eller blot vente til du selv har inspiceret værkerne.

8 - 11. MARTS KL. 20:00 Et festfyrværkeri af komikere fra hele kloden.

Katapult omdannes til affyringsrampe for en række comedy acts og stand-up talenter.

Nyt dansk “attitudeteater” fra undergrundsteatret GelderaK. Fire mænds venskab forankret i en eksplosion af rusmidler.

30. APRIL KL. 20:30

Jorn International - Mesterværker 1953-1973, ARoS, indtil d. 22 maj 2011

HØXBROE & UMPFF

Urban lyrik på urbane beats.

Street lyrik og all round beats... live!

2. MAJ KL. 19:30

COMEDY BINGO

Danmarks mest unfair bingospil. .

Held og lykke!

I får brug for det!

»»

ROSENSGADE 11 8000 ÅRH. BILLETTER & INFO KATAPULT.DK 8620 2699

35

DE STUDERENDE, DER LANGER BAJERE OVER BARDISKEN I KÆLDEREN PÅ NORDRE RINGGADE 3, ARBEJDER IKKE PÅ GRUND AF LØNNEN, MEN PÅ GRUND AF ARBEJDET.

Under bordet under jorden EN MIKKELLER BARREL AGED BLACK har tre kendetegn: En alkoholprocent på 17,5, en kulsort farve og så koster 375 milliliter mere end, hvad Barens medarbejdere får i timen for at skænke den. Selvom en stykpris på 149 kroner er bemærkelsesværdig nok i sig selv, hæfter man sig også ved barpersonalets lønninger. Det skyldes, at man som nyansat bartender i Baren får 95 kroner i timen uden tillæg. Det bekræfter flere ansatte i Baren, og tilføjer samtidigt at man efter ansættelse i længere tid stiger en vis procentdel i løn. ”95 kroner i timen er en meget lav løn. Men der er ingen lovgivning på løn i Danmark. Der er ingen nedre grænser, så principielt kan alle, der ikke har en overenskomst, ansætte folk til fem kroner i timen, hvis den ansatte finder sig i det”, siger faglig sekretær i 3F, Joan Aagot.

Fagforbundet 3F’s café-overenskomst sikrer sine medlemmer en minimumstimeløn på 121 kroner.

Dertil kommer aften-, nat- og weekendtillæg, der går fra 16 til 25 kroner ekstra per time. Det betyder, at en medarbejder i Baren i yderste konsekvens tjener 31 procent mindre i timen på hverdagsaftner end sin servicemindede kollega med en 3F-overenskomst.

Men medarbejderne i baren tænker ikke kun i kroner og øre. For dem er arbejdet et langt stykke ad vejen løn nok i sig selv. Det forklarer blandt andet, at 150 af de omkring 160 medarbejdere i Studenterhuset arbejder frivilligt. ”Folk, som arbejder hernede, er folk med stor interesse for at komme ud og møde nye mennesker og have en fantastisk aften. Grunden til, at jeg begyndte at arbejde i Baren, var, at jeg

36

manglede et studiejob. Det var et sted, hvor jeg kom meget i forvejen, og som havde et fantastisk udvalg af øl, hvilket jo altid er sjovt. Og så var det også på grund af sådan noget som musikken hernede. Det er ikke det sædvanlige fra Voice. Man kan rent faktisk få lov til at høre noget, som består af mere end to toner”, fortæller Niels Berggren Frandsen fra Baren.

De bider det i sig Fællesskab og nye mennesker kan man møde mange andre steder. Også på caféerne ved åen eller på barerne i latinerkvarteret. Derfor undrer Joan Aagot sig over, hvorfor så mange studerende vil arbejde i Baren. ”Mange studerende bruger café-jobbet som supplement til SU’en, men de skal jo også leve af det. Jeg tænker bare: hvorfor går man så ikke ned i byen, og får det samme arbejde med en bedre løn”, siger Joan Aagot.

Bjarke Hal har gennem flere år været involveret i Studenterhus Århus ved siden af sit studie. Han mener, at sammenholdet blandt de ansatte er en af hovedårsagerne til det høje antal frivillige, og at folk accepterer en lav løn. ”Jeg arbejder blandt andet i Baren, fordi det er rigtig spændende at arbejde med så mange forskellige mennesker fra forskellige studier. Der er et godt sammenhold, og vi har nogle fede aftener sammen, selvom det også kan være hårdt arbejde,” siger han.

En anden grund kan være et hårdt presset arbejdsmarked, forklarer jobrådgiver i a-kassen FTF-A, Anne Kjeldahl. Hun fortæller, at århusianske

studerende går store udfordringer i møde, når de skal finde et studiejob. Der er stor mangel på job og megen ledig arbejdskraft. Det er altså ikke let at komme til. I de seneste år er mange af dem, der er blevet fyret fra deres fuldtidsjob, begyndt at byde ind på traditionelle studiejob. ”Som jobmarkedet ser ud i øjeblikket, kan man ikke være så kræsen. Det kan handle om, man får mad i dag, eller om man får betalt sin husleje. Så nogle gange må man bide noget i sig,” siger Anne Kjeldahl.

De frivillige behøver dog ikke at bide noget i sig.

Direktør i Studenterhus Århus, Anne Thorø Nielsen, mener, at husets mange arrangementer er et af de største plusser for de ansatte. ”Jeg tror ikke, vi spekulerer så meget i lønnen, fordi der er koncerter, events og så meget andet, man får med i posen,” siger hun og understreger samtidigt, at overskuddet fra ølsalget går til koncerter, foredrag og andre aktiviteter til fordel for de studerende. ”Vi er en velgørende organisation, og pengene, vi tjener, går ud i resten af huset igen. Man kan for eksempel spørge, hvad det koster at komme til koncert nede i byen? Det koster mellem 100 og 150 kroner. Her kommer du ind for 40 kroner. Det er den slags, vi vælger at bruge pengene på,” siger Anne Thorø Nielsen.

I april får de frivillige noget for deres engagement. Studenterhus Århus’ kalender er pakket til randen med 25 arrangementer. Ellers er der hver dag rig mulighed for at opleve en Mikkeller Barrel Black blive skænket og langet over bardisken i kælderen. 

Vices of the Caribbean The Caribbean is known for its sunny beaches,bikinis and special dishes. It is also one of the biggest area of cannabis consumption.

Cannabis, or ”Ganja” as it is called by the Hindus of Jamaica has been cultivated in South America for a long time but the Indian workers also brought it to the island in the 20th century. It has become a part of the culture ever since. Even if the trafficking and vigorous consumption of it is forbidden.

RASTAFARIAN PEOPLE are among the communities who usually prefer natural substances over modern cooking style and goods and whose definition of what is good or not for them is based on cultural and traditional thoughts. Referring to Cannabis the Bob Marley song “Legalize it” may suggest that drugs is part of Rastafarian culture, which is partly true. In fact, the Rastafarians are in duty to preserve their body from damages such as those provoked by alcohol.

Cannabis is the only drug they recognize as being part of their religious duties. The Rastafarians do not traditionally use other recreative drugs, the purpose of their cannabis session not being to escape reality but to have a better understanding of it. They are not the only community using cannabis for this purpose. In some South American shamanistic societies drugs and natural substances have always been a way to reach a certain level of consciousness and it is part of communicating with the unknown. So is the case in some part of India.

Indeed Hindus has also brought their contribution into this culture by importing Ganja into Jamaica during the 20th century.

Obviously the use of cannabis does not only have a spiritual purpose for each consumer. It is also a substitute for cigarettes, as cannabis smokers prefer the use of marijuana instead of industrialized and modified products such as cigarettes. Cannabis might even be the healthy smoking alternative. The University of California's Center for Medicinal Cannabis Research has done a lot of studies concerning the medical efficiency of marijuana. The studies show that cannabis increases the efficiency on the process of healing many diseases. Other laboratories tend to come to the same conclusions worldwide when the governments allow such researches.

immigration wave in common as well as many links with the rest of the world on different levels.

Cultural influences have come from all over the world, including music, cooking and cultural movement. Just as easily the culture of marijuana has spread within the Caribbean area. There are exceptions, however. Guadeloupe is a small French island once ruled by the French empire and now completely integrated under French laws and governance. The island is facing some trouble coping with the large drug culture and illegal traffic in the area and the very tight French legislation on drugs. South American dealers try to export drugs into Europe using the huge Caribbean air traffic circuit. Guadeloupe does not have a culture of drugs, the use of it is still quite new and it mostly comes from the neighbors.

In Guadeloupe marijuana has always had a bad reputation and in the past drug users were excluded from the society. Now the consumption of cannabis is increasing among the youth who often mix it different substances or other strong drugs, while at the same time drinking alcohol.

Because they have so much contact with other Caribbean communities and the industrialized world, the youths from Guadeloupe tend to think that marijuana should be legalized. The older generation, however, considers cannabis a foreign trend in the same vein as prostitution and guns.

The authorities of Guadeloupe are working with the European community to fight back together with the French organization OCRIS (central office for illicit drug repression). In 2010 the customs caught a boat with 1,4 tons of drugs in north Saint Martin, an island very close to Guadeloupe. 

Despite the laws against it, the spread of marijuana culture in the Caribbean is a fact. The West Indian islands have a history of slavery and huge

37

In the past ten years the percentages of academic dishonesty in superior education have escalated to an alarming level. Has the Facebook generation discarded moral values, in favor of fast results or has the academic system driven them to an ethically grey behavior? Researches blame the students’ questionable ethics on a busier life schedule and a thrive for success.

CHEATING? WHO? US? Recent studies demonstrate an interesting level of moral flexibility among students, as they often are motivated to cheat simply by seeing their peers doing it.

There is a higher probability of cheating on tests or assignments that students see as unfair, having little learning value, or being too difficult. In 2009, extensive studies have revealed that some of the causes of cheating while studying include extrinsic motivation, neutralizing attitudes and perceptions of others cheating. If a student does not define an act as cheating, he or she is more likely to engage in that activity. Statistics show that in the last years academic dishonesty climbed its way up on the academic threats scale. There might be several explanations to this. The pressure of good grades is much bigger than it was 20 or 30 years ago.

The competition is fierce and there is less time to reach achievement. Extra-curricular activities leave the students with little space for social life and proper in-depth studying. Still, a student who is motivated by performance is more likely to cheat than a learning-motivated student. In some cases, the exhibitionist desire to show off to others is what leads to cheating. According to psychologist Amy Brunell, Ohio State University “College enrollees who exhibit narcissistic tendencies are more likely, than fellow students to cheat on exams and assignments. Narcissists are motivated to cheat because their academic performance functions as an opportunity to show off to others. They also tend to feel less guilt, and aside ethical concerns, without minding to cheat their way to the top."

In a study performed on 50,000 American undergraduate students in 2005 by the Center

38

for Academic Integrity more than 70 percent reported cheating, while 85 percent reported witnessing acts of cheating. Rates of cheating on exams and collaboration on individual work increased. Incidents of students copying from another students' exams had doubled while plagiarism and turning in work done by someone else experienced a slight decrease. The American Students, however, do well in comparison with Japanese students.

“Japanese students report a higher incidence rate of cheating on exams, greater tendency to justify cheating and a greater passivity in reaction to the observed cheating”, researcher G. Diekhoff states.

Studies on academic dishonesty in the former Soviet Bloc show another problem besides from academic cheating: corruption. Illegal bribes for admission are common. About 80 percent of the university students in the former Soviet Block have experienced the phenomenon. In Moldova almost half of the students admitted using some form of illegal method to gain admission to the university.

Cheating student, useless employee The academic cheating creates problems various places in society. Across workplaces and universities worldwide the general average of the grades is much higher than it was 10 to 20 years ago, while the competencies of the students have decreased at an alarming rate. Employers report that many college graduates lack the basic skills of critical thinking, writing and problem-solving.

“We want to make sure people have authentic credentials. For example, if someone has a degree in chemical engineering and is running a chemical

plant, we want to make sure they really know what they're doing”, says Don McCabe who is an academic dishonesty expert.

Sending unprepared professionals on the job market is a time bomb, where lack of expertise can have serious consequences. A morally “flexible” behavior might also open the door to the next level of cheating: scientific misconduct. And in this case, the stakes and the risks are higher, because they reverberate to more than one person.

The attitudes regarding “punishment” for academic dishonesty vary from country to country. In Japan the government asked the country’s universities to ban mobile phones from the entrance exams rooms from March the 1st. Two weeks later they arrested a young man who was caught cheating at the admission exam using his phone. The Universities in America are starting to make use of very advanced surveillance cameras and microphones, in the exam room. The problem is not limited to the act of cheating per se, but to the admission methodology and type of exam as well. Japan is famous for its enormous multiple-choice exams, which rely mostly on mnemonics. Critical thinking or in-depth analysis is not required. That alone drives students towards cheating. Many countries prefer long exams which require an accurate reproduction of information rather than originality and creativeness.

Specialists, however, recommend diverse types of examination, which make use of student’s imagination and actual skills. Exams, which require the application of, studied theory in unexpected practical situations. And make it harder to cheat. 

PARTYING WITH THE DEAD “E PLURIBUS UNUM “ - QUITE LITERALLY IN 2010, MILENA PENKOWA, BRAIN RESEARCHER AT THE UNIVERSITY OF COPENHAGEN, WAS SUSPENDED FOR FRAUD AND MALPRACTICE ALONG WITH EMBEZZLEMENT OF FUNDS. SHE IS ACCUSED OF MODIFYING THE RESULTS OF HER EXPERIMENTS FOR HER DOCTORAL THESIS. BEFORE SHE HANDED HER THESIS IN SHE TOLD THE EVALUATING COMMITTEE, THAT ANY DELAYS AND MISHAPS WERE DUE TO THE UNTIMELY DEATH OF HER MOTHER AND SISTER. INTERESTINGLY BOTH HER MOTHER AND SISTER WERE ON THE GUEST LIST FOR PENKOWA’S RESEARCH PRIZE CEREMONY.

ON MARCH THE 1ST 2011 KARL-THEODOR ZU GUTTENBERG RESIGNED FROM HIS POSITION AS MINISTER OF DEFENSE IN GERMANY. THE RESIGNATION CAME AFTER IT WAS REVEALED THAT THE CONTENT OF HIS DOCTORAL THESIS WAS MOSTLY BORROWED FROM OTHER PAPERS, WITHOUT GIVING ANY CREDIT OR CITATION. THIS IN TURN LED TO DISPUTES BETWEEN GERMANY’S CHANCELLOR ANGELA MERKEL, AND THE GRADUATE COMMUNITY. IN AN OPEN LETTER SIGNED BY 60,000, THE COMMUNITY DENOUNCED MERKEL FOR HER EXCUSE AND REASONING IN DEALING WITH THE CASE.

Cheating is not just for students. Throughout the years even great scientists have been under suspicion for cheating with their scientific work. Sometimes the suspicion has been justified.

Sometimes not. Delfinen has collected a series of cases where science smells of foul play.

“TWO GOOD TO BE TRUE” PEAS IN A POD SCIENCE WITHOUT PROOF JAN HENDRIK SCHÖN PROMISED TO REVOLUTIONIZE ELECTRONICS AND CLAIMED TO HAVE MADE GROUNDBREAKING DISCOVERIES IN THE PHYSICS OF NANOSCALE TRANSISTORS. IN 2002 HIS SCIENTIFIC “SHORTCOMINGS” WERE DISCOVERED. WHEN PROVEN WRONG, SCHÖN SHOWED NO PROOF OF LAB-NOTES OR EXPERIMENTAL DETAILS. SCIENTISTS IN A DOZEN TOP PHYSICS LABORATORIES WASTED YEARS OF EFFORT AND MILLIONS OF DOLLARS TRYING TO REPLICATE AND EXPLAIN THE DISCOVERIES SCHÖN HAD MADE OVER FOUR YEARS AT THE WORLD-FAMOUS BELL LABS IN NEW JERSEY. BEFORE HIS DEMISE JAN HENDRIK SCHÖN HAD PUBLISHED ARTICLES IN TOP JOURNALS SUCH AS SCIENCE AND NATURE.

IN THE 19TH-CENTURY EXPERIMENTS GREGOR MENDEL’S EXPERIMENTS WITH PEA BREEDING LED TO THE MODERN PRINCIPLES OF GENETIC INHERITANCE TOOK PLACE. HIS WORK HAS LONG BEEN OVERSHADOWED, HOWEVER,

BY ACCUSATIONS THAT HIS RESULTS WERE STATISTICALLY "TOO GOOD TO BE TRUE" .

OPINIONS VARY BUT SOME SCIENTIST MAINTAIN THAT MENDEL MUST HAVE DOCTORED (OR AT LEAST CENSORED) DATA TO FIT HIS EMERGING THEORY OF WHAT WE NOW LABEL DOMINANT AND RECESSIVE GENES.

NO CLONES AFTER ALL IN 2004, HWANG WOO SUK, A SOUTH KOREAN SCIENTIST, SURPRISED THE WORLD WHEN HE ANNOUNCED THAT HE AND HIS TEAM HAD SUCCESSFULLY ENABLED HUMAN CLONING. EVIDENTLY HE WAS INSTANTLY AWARDED WITH THE TITLE OF “SUPREME SCIENTIST” AND FUNDED WITH 3 MILLION DOLLARS A YEAR. QUITE SOON IT WAS REVEALED THAT HE DID NOT HAVE ANY PROOF TO SHOW THAT CLONED EMBRYONIC STEM CELLS WERE EVER CREATED. HE HAS NOW BEEN SUSPENDED FROM HIS CHAIR AT SEOUL NATIONAL UNIVERSITY (SNU), AND HIS NUMEROUS COLLABORATORS FACE VARYING DEGREES OF CENSURE.

Tandlæge Charlotte Martens Ljungmann

Katrinebjergvej 65 8200 Århus N Tlf.: 8610 4944 mail@martens-ljungmann.dk www.martens-ljungmann.dk

39

KEMISKE VÅBEN OG ANDRE MASSEØDELÆGGELSESVÅBEN PRÆSENTERES. DERES ANVENDELSE IGENNEM HISTORIEN OG EFFEKTER ILLUSTRERES MED UDVALGTE EKSEMPLER. FUCK. HVOR. SEJT.

DESIGNERSCOOPS TIL FAVORABLE PRISER. SCANDINAVIAN CONGRESS CENTER SLÅR DØRENE OP FOR MODEMEKKA, HVOR DU KAN FINDE TOSSEDE TILBUD PÅ MÆRKEVARER INDEN FOR TØJ, SKO OG ACCESSORIES.

MODEMEKKA. SCANDINAVIAN CONGRESS CENTER.

ES DIERN PÅ ME R IK O F IT L T O U P K AB. INSTIT .

IDENS N V E IE D D R E O S M G DA NS- OG MATIO 0 INFOR 5-16.0 .1 4 EN 1 DE T KLOKK L Å? E R , ELLER LLER B E E D D IL Ø K EN R R E E N G R U IE R N? ER MED LISTEN, DER B ALISTE JOURN A IK OM T IS JOURN DER BRUGER L A URN , KILDEN R POLITISK JO R SUBSTANS? E E L L L D E K N R A H DE IK, MAR NFNID NALIST SINE BUD R PERSO U O J R ER I N, GIVE FORSK -ØRSTE BLACH VARENE. PÅ S

KEMISKE VÅBEN. INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG, AARHUS UNIVERSITET.

M EN

SKAL DE T ENDELIG LYK KES TÅGEKAMMERE T ELLER HUMANIORA AT VINDE KAMPEN OM DE T GYLDNE BÆKKE N? HVEM LAVER DEN FLOTTESTE INDMARCH? SKAL DU HAVE EN ØL ME RE? JA DA! SKAL DU HAVE EN ØL ME RE? JA DA! HVOR ER DU? HVOR ER JEG? HVEM ER DU???

KAPSE JLADSEN – KAMP EN OM DET GYLDNE BÆKKEN. UN IPARKEN.

RG

KE NE

SK ES EN TU SE LE DE NE TH NT ME STE FO ER NN FI RTÆ HU MI ES LM S NS KE , D LLE R FR AN . O E T A F DT G H ER OM EN ILM EN AN OTI SIN A E O V SK M E F T E N. O G S Å I S E E D N I H- KL R PO EN SE LA IP ET VA LSK -LA .

SK .

EÆ AB GT E

JØ

DE ÅR T E HU RO S TIS

UNIKALENDEREN APRIL 2011

07.

4.-10.

10.

16.

Hver onsdag

KULTURKALENDEREN APRIL 2011 MUSIKHUSET AARHUS, THIS IS IT, KL. 20.00 King of pop. King of moonwalk. King of child abuse?? Se ind bag scenetæppet i dokumentarfilmen om Michael Jackson fra 2009, der vises på storskærm i Musikhuset Aarhus 65 kroner.

ÅRHUS DOWNTOWN, AARHUS COMEDY FESTIVAL Stand-up parterapi med banjo feber, Sex traffic – how much is that woman in the window? og Dameblade og andre dødstrusler er bare få af de mange titler på shows, der bliver tilgængelige i Århus i uge 14. Tjek programmet på www.aarhuscomedyfestival.dk

AROS, ÅRETS PRESSEFOTO 2.844 billeder har været vurderet, før vinderen af årets pressefoto kunne udråbes. 142 af de konkurrerende billeder udstilles lige nu på ARoS. Se det politiske år i et visuelt perspektiv. Studerende 80 kroner.

STUDENTERHUS ÅRHUS KL. 20.00, MUSIKVIDENSKAB MELODI GRAND PRIX

Er du en af dem, der bliver sentimental, når X-faktor finalen er på skærmen, og du erkender at timerne som sofadommer er ovre? Tør øjnene. Musikvidenskab holder melodi grand prix, hvor du, sammen med udvalgte VIP dommere, er med til at bestemme slagets gang. Arrangementet koster 50 kroner.

FRI LEG KLOKKEN 20. JÆGERGÅRDSGADE 152, 3.D

Synes du, det er fedt at blive udfordret til improvisationsdans og andre ubetegnede udfoldelser? Så kom og leg! Gratis adgang.

Lørdag d. 9. april afholder AUS’ gymnastikforening ASG Underground opvisning i Viby Hallen fra kl. 14.00-16.00 Der har du mulighed for at se foreningens 9 forskellige hold begive sig ud i både spring og mange forskellige former for rytmisk gymnastik krydret med et enkelt funk-hold. Opvisningerne er gratis, så tag ud og se hvad klubben har og byde på, og se om de måske har holdet for dig. Se desuden www.asg.dk for mere information om klubben – både gymnastik-, men også aerobicafdelingen, som byder på mange forskellige og spændende fitnesshold!

KUNNE DU TÆNKE DIG

Isen er væk, solen er kommet frem fra sit skjul – så er det ud på vandet!!

?

ATwwR.aO sr.dk ▶w

AARHUS

AUS’ roklub ASR har netop startet deres sæson, og med forår i luften og en krop der hungrer efter at komme udenfor efter den lange vinter, hvad så bedre end at komme ud på Århus bugten og kombinere en sport, der styrker hele kroppen, med en frisk tur på vandet. Og det er nu du kan melde dig ind! Se mere information på www.asr.dk eller kontakt instruktionschefen på instruktionschef@asr.dk og hør nærmere.

STUDENTER

ROKLUB Fiskerivej 7

– en sport ud over det sædvanlige…

8000 Århus C

www.asr.dk

Endelig forår - udendørssæsonen starter 1. april! Århus Universitets Ultimate rykker efter vinterens indendørs sæson udenfor i det gode vejr, så hvis du trænger til at komme lidt på græs, er ultimate en glimrende mulighed, hvad enten du er øvet eller nybegynder i frisbee sporten. Klubben træner mandage fra 19.00-21.00 og onsdage fra 18.00-21.00 på boldbanerne ved Idrætsanlægget i Tilst.

Se mere info på www.aarhusultimate.dk hvor du også finder kontaktinfo, hvis du ønsker at blive ny spiller i denne skønne klub.

STUDENTERRÅDETS SIDER Et skridt frem og halvandet tilbage, eller?

FÆLLESRÅDET. Foto: Lea Laursen Pasgaard.

Så kom den 9. marts. En dag mange havde set frem til, men som endnu flere måske havde frygtet. Her skulle rektor fra sin talerstol i Aulauen fremlægge planen for fremtidens Aarhus Universitet. Et AU, hvor de dybere sammenhænge skal søges. Og hvad betyder det så?

Skal man tro rektors tale, handler det om administration, økonomimodeller og at følge med en international trend, der forbliver uanalyseret. De forhold som mange så frem til at høre om, lod vente på sig.

For eksempel den fremtidige skæbne for institutter og studienævn og deres antal, navne og fysiske tilhørssteder. For at finde disse oplysninger måtte man imidlertid selv søge dybere ned. Helt præcist ned i de rapporter, som dekanerne har forfattet.

Om det var fordi, at rektor ikke ville

fortælle disse ting, ikke fandt dem vigtige eller ville lade os vente i spænding, er naturligvis uvist. Det blev til gengæld ganske udtalt i dagene efter den 9. marts, at ikke alle var tilfredse med indholdet af rapporterne, som derfor stadig er i spil.

Blandt andet er der på hovedområderne Arts og Business and Social Science gang i en decideret navneleg om institutternes nye navne. Ikke fordi medarbejdere og studerende er forkælede, men fordi dekanerne har fundet på navne, der simpelthen ikke er dækkende for den faglige aktivitet, institutterne kommer til at indeholde.

Til tider kan det virke som om, at den faglige udviklingsproces er ét skridt frem og halvandet tilbage. Spørgsmålet er så, hvorfor ledelsen foretrækker den type proces? Hvorfor ikke lade eksperterne – de studerende og medarbejderne på AU – komme til orde fra starten? Mon ikke vi

så havde været bedre sikret mod mange af de fejlskridt, ledelsen har trådt i denne proces?

Som hjælp til ledelsen har Studenterrådet nedsat en ’studiemiljø-taskforce’, som skal følge bevarelsen og udviklingen af studiemiljøet på AU under institutsammenlægninger og flytninger. Yderligere har vi sendt en lang række studienævnsrepræsentanter på seminar, så de er klar til at bidrage til den fortsatte udvikling af AU. Spørgsmålet er bare, om ledelsen tør inddrage disse ressourcer, inden den tager endnu halvandet skridt tilbage?

Thea. P Frederiksen Formand for Studenterrådet

HVEM ER STUDENTERRÅDET? Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet. Vi arbejder for at sikre de studerendes rettigheder og forbedre de studerendes vilkår på Aarhus Universitet og på landsplan.

Studenterrådet er derfor dit talerør på universitetet og er repræsenteret på alle niveauer for at sikre størst mulig indflydelse for de studerende.

Fra fagrådene på alle uddannelser, Studienævn og Akademisk Råd til

Aarhus Universitets bestyrelse og Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder for de studerendes vilkår på landsplan.

Studenterrådet tilbyder derudover Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag, kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og andre services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Fredrik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Tlf.: Fax: E-mail: Web:

8942 5464 8942 5474 sr@sr.au.dk www.sr.au.dk

Facebook.com/studenterraad Sekretariatet har åbent: Man-tors kl. 9-14.30 Fredag kl. 9 -13

STUDENTERRÅDETS SIDER BRUG FLYTNINGERNE TIL AT STILLE KRAV De overordnede linjer for den faglige udviklingsproces ligger fast, og det er nu, fremtidens Aarhus Universitet skal skabes.

Hvis de studerende vil have indflydelse på resultatet, skal de søge den lokalt.

Af Lea Laursen Pasgaard, pasgaard@sr.au.dk

Indtil nu har den faglige udviklingsproces for nogle studerende virket fjern og måske endda ligegyldig. Processen har stået på siden sidste forår, men da rektor den 9. marts fremlagde planen for, hvordan fremtidens Aarhus Universitet skal se ud, blev beslutningen for mange studerende pludselig langt mere virkelig.

Beslutningen om en ny universitetsstruktur betyder nemlig, at flere institutter fysisk skal flyttes nye steder hen på universitetet, og flere fag får nye navne.

Mange har formentlig hørt, at der blandt andet er snak om, at økonomerne skal flyttes fra universitetsparken til Handelshøjskolen, mens Historie nu fremover skal bo i Nobelparken og psykologerne i universitetsparken.

Flytninger ligger ikke fast Det er imidlertid forskelligt for de forskellige hovedområder, hvor faste beslutningerne om flytninger er. Flere steder er både institutnavne og flytninger stadig i spil, og Studenterrådet opfordrer derfor de studerende til at blande sig i beslutningerne, som fremover diskuteres og træffes på lokalt plan. ”Bestyrelsen har vedtaget de overordnede linjer for, hvordan processen skal foregå fremadrettet. Navne og flytninger er en opgave, som dekanerne for de enkelte hovedområder har fået,” siger Thea P. Frederiksen, formand for Studenterrådet. ”Den faglige udviklingsproces har indtil nu været utrolig topstyret, men i besty-

BRUG FOR HJÆLP? Oplever du problemer med flytninger eller generelt i forbindelse med den faglige udviklingsproces, opfordrer Studenterrådet til, at du kontakter dit lokale fagråd.

Har du brug for hjælp til at finde frem til de rigtige personer eller spørgsmål til Studenterrådets arbejde med den faglige udviklingsproces, så kontakt Studenterrådets formand på på thea@sr.au.dk

KONGENS STORE TALE De studerende var ikke inviteret med til mødet, hvor rektor fremlagde planerne for det nye AU. For dårligt, mener HUMrådet, som derfor viste rektors tale på storskærm.

Fordi der ikke var plads til alle, og fordi den faglige udviklingsproces først og fremmest vil berøre medarbejderne.

Det var universitetsledelsens begrundelse for ikke at invitere de studerende til mødet den 9. marts, hvor rektor fremlagde planerne for universitetets fremtid. De studerende kunne følge mødet via pc-skærme.

I HUMrådet var de studerende imidlertid langt fra tilfredse med den begrundelse. ”Det bliver hele tiden sagt, at berelsens beslutning er der lagt vægt på, at de studerende skal inddrages. Det skal vi holde universitetsledelsen op på. Derfor er det vigtigt, at faglige og sociale foreninger fortæller de lokale ledelser, hvordan de gerne vil have det nye universitet til at se ud,” tilføjer hun.

I Studenterrådet er der fuld forståelse for frustrationen over flytninger og frygten for, at de lokale studiemiljøer kan gå tabt.

Studenterrådet vil dog ikke tage stilling til hvilke fag, der bør flytte. Det er en beslutning, som bør træffes ude på de enkelte hovedområder.

Mere indflydelse fremadrettet Studenterrådet har for nylig lavet en undersøgelse af, hvad studerende og ansatte på universitetet syntes om den faglige udviklingsproces. Undersøgelsen viste, at

slutningen ikke kommer til at have betydning for de studerende, der er på AU nu. Selv hvis det var sandt, så er det stadig de nuværende studerendes arbejde at snakke de kommende studerendes sag. Hvem skal ellers gøre det?” lød det fra HUMrådets formand, Peter Thuborg.

For at de studerende ikke skulle gå glip af, hvad HUMrådet havde døbt ”Kongens Store Tale”, viste rådet derfor rektors tale på storskærm for de studerende. ”Her er jo folk fra stort set alle fakulteter, og det viser jo, at der er behov og interesse for sådan et event. Det er fedt at se, at så mange studerende viser interesse for universitetets udvikling på trods af, at det kan virke lidt fjernt fra de studerendes hverdag,” sagde formanden. et massivt flertal ikke føler, at de har haft mulighed for at påvirke processen.

For at sikre, at det billede ikke fortsætter, har Studenterrådets studenterrepræsentanter i universitetsbestyrelsen blandt andet været med til at sørge for, at der vil være studerende i alle de grupper, som skal træffe vigtige beslutninger om strukturer for studienævn og akademiske råd.

Mindst ligeså vigtigt har de også sørget for, at der bliver afsat penge til at sikre og forbedre studiemiljøet i forbindelse med flytningerne. ”Vi skal arbejde for at sikre, at der stadig er rum og plads til de lokale foreninger og små initiativer, som findes rundt omkring på universitetet. Men vi kan ikke gøre det, uden de studerendes hjælp.

Det er vigtigt, at alle melder sig på banen nu,” fastslår hun.

STUDENTERRÅDETS SIDER NYT ÅR I STUDENTERRÅDET ER SKUDT I GANG Studenterrådet har valgt en ny daglig ledelse. Det skete på det konstituerende fællesrådsmøde i marts, hvor også det kommende års arbejdsplan blev vedtaget. Studiemiljøet er sat i fokus, og de studerendes boligvilkår i Århus skal forbedres.

Af Lea Laursen Pasgaard, pasgaard@sr.au.dk

Hvor den første januar for de fleste mennesker markerer, at et nyt år er begyndt, ser kalenderen anderledes ud for Studenterrådet ved Aarhus Universitet.

Det nye år begyndte den 15. marts.

Her afholdt Studenterrådet sit årlige konstituerende fællesrådsmøde, hvor de studerende valgte en ny daglig ledelse af organisationenen og vedtog det kommende års arbejdsprogram. Et program, der blandt andet sætter fokus på de studerendes elendige boligvilkår i Århus.

Gamle træder fra, nye træder til Det nye år for Studenterrådet er altså lige begyndt. I spidsen for det kommende års arbejde findes Thea P. Frederiksen, som på fællesrådsmødet blev genvalgt som formand for Studenterrådet.

Ud af Studenterrådet træder den tidligere næstformand, Benjamin Bilde Boelsmand, som overlader sin post til Niels Dyrholm. Maja Viola Buskbjerg træder

ligeledes ud af Studenterrådets daglige ledelse, som kaldes styrelsen. Foruden formand og næstformand kommer styrelsen det kommende år til at bestå af Anne Engedal, Maria Juhler-Larsen, Per Dalbjerg og Simon Chievitz.

Fokus på studiemiljø og boligmarked ”Det kommende år byder på mange udfordringer. Studenterrådet har udviklet sig til en stærk og central politisk aktør på både universitetet og i Århus. Det skal vi fortsat blive ved med at være,” siger Studenterrådets formand, Thea P. Frederiksen.

Studenterrådets arbejdsprogram for det kommende år vidner da også om store ambitioner. De studerendes fysiske og psykiske velbefindende vil være i fokus, når Studenterrådet sætter ind for at forbedre studiemiljøet på universitetet. Det er efter Studenterrådets opfattelse særligt vigtigt på grund af de mange flytninger

i forbindelse med den nye universitetsstruktur.

Derudover vil de studerende bruge foråret til at blive klogere på boligmarkedet i Århus og forberede efterårets kampagne for et mere studentervenligt boligmarked i Århus. ”Huslejepriserne på private lejeboliger er steget med 30 procent over de sidste tre år. Det rammer især studerende og særligt nye studerende, der flytter til Århus. Det er et alvorligt problem, fordi de studerendes økonomi i forvejen er trængt. Derfor vil vi sætte fokus på området og forsøge at forbedre de studerendes vilkår,” siger næstformand Niels Dyrholm.

Arbejdsplanen for det kommende år i Studenterrådet kan findes på www.sr.au.dk. Her ligger også styrelsens beretning for det forgangne år.

Thea. P Frederiksen Formand for Studenterrådet Læser idéhistorie

Niels Dyrholm Næstformand for Studenterrådet Læser historie

Maria Juhler-Larsen Styrelsesmedlem Læser statskundskab

thea@sr.au.dk

dyrholm@sr.au.dk

juhler@sr.au.dk

Anne Engedal Styrelsesmedlem Læser filosofi

Per Dalbjerg Styrelsesmedlem Læser økonomi

Simon Chievitz Styrelsesmedlem Læser idéhistorie

engedal@sr.au.dk

per@sr.au.dk

simon@sr.au.dk

STUDENTERRÅDETS SIDER STUDIENÆVNSWEEKEND PÅ SANDBJERG GODS Studienævnsrepræsentanter fra universitetets mange studienævn samledes en weekend i marts på Sandbjerg Gods til et par dage med erfaringsudveksling, diskussioner og oplæg. Alt sammen arrangeret for at klæde de studerende bedre på til det kommende års vigtige studienævnsarbejde.

Foto: Thorsten Sondermann Iversen og Lea Laursen Pasgaard

”

Jeg har fået motivationen til at gå hjem og arbejde for at få ændret nogle ting, som jeg er utilfreds med i mit studienævn.”

- Cathrine Pedersen, Bachelor of science in businessadministration, Handelshøjskolen

”

Man finder ud af, at man er en del af et større fællesskab. Man er ikke alene i det her arbejde.

Man kan trække på andres erfaringer og spare med hinanden.”

- Kathrine Bagge Salomonsen, statskundskab

”

Det er et fedt sted, og en god oplevelse. Man føler, at man bliver værdsat for det arbejde, man gør, og så er det hyggeligt. Man får sat ansigt på de andre studienævnsrepræsentanter.”

- Katrine Frydendal Nielsen, forhistorisk arkæologi

STUDENTERRÅDETS SIDER KRISE PÅ MARKEDET FOR UNGDOMSBOLIGER I ÅRHUS Den samlede mængde af studerende i Århus vokser og vokser, og i årevis har der været enorm uligevægt mellem antallet af studerende og nybyggede ungdomsboliger. Politikerne har sovet i timen.

Af Niels Dyrholm, dyrholm@sr.au.dk

Folk, der pendler langdistance i månedsvis, sover i biler, på sofaer hos velvillig familie eller på gulvet hos venner og bekendte – alle historier fra studerende i Århus. Boligsituationen for nye studerende er nu så kritisk, at de ansvarlige må begynde at løfte det ansvar, som de nu engang har påtaget sig, hvis de ikke vil se telte skyde op i universitetsparken ved studiestart i september.

Tæt på kollaps Umiddelbart efter finanskrisens udbrud i 2008 så vi en dramatisk nedgang i antallet af forældrekøbte lejligheder. Før husede de op mod 25 procent af de studerende, og de selv samme studerende skal nu have del i det boligudbud, som alle andre benytter sig af. Markedet for ungdomsboliger er tæt på et kollaps.

At Ungdomsbolig Århus for nylig droppede de boligsøgendes mulighed for

at følge med i, hvilken plads i køen de havde i forhold til et givent kollegieværelse, er vel ingen tilfældighed.

Priserne for en bolig på det private boligmarked er desuden skudt helt ved siden af sammenlignet med en studerendes indkomst. Reklamer for værelser på 15 kvadratmeter i Århus til en pris på 4.500 kroner om måneden er ikke ualmindelige op til studiestart. At folk er villige til at acceptere sådan en pris for en bolig på den størrelse indikerer, at noget er helt galt.

Manglende fokus Nogen har altså sovet i timen – bevidst eller ubevidst. Sammenligner man antallet af nytilkomne studerende i Århus gennem de sidste år med antallet af nybyggede ungdomsboliger, så oplever vi i Studenterrådet en mangel på opmærksomhed grænsende til forsømmelse.

”

Boligsituationen for de nye studerende er nu så kritisk, at de ansvarlige må begynde at løfte det ansvar, som de nu engang har påtaget sig, hvis de ikke vil se telte skyde op i universitetsparken ved studiestart i september.”

Kollegier bliver ikke bygget på én nat, og hvis ikke kommune, stat og andre aktører på boligmarkedet begynder at tænke langsigtet i boliger til de studerende, vil Århus som studieby komme til at ligne noget, man i et land som Danmark ikke kan være bekendt.

DET

Å DENTERR U T S G L Ø F OOK PÅ FACEB

sker i i, hvad der t følge med a enterråd til tu st S ly i r d a Hvis du h elde dig in m u d n f ka det, lem a grup Studenterrå k. Som med o g o o b r ce te a n F e å m p til arrange r e dets gruppe n n tio ta u vi er du in t laver. D ka denterråde pen modtag tu d S d va h va , h til , ger r om dets holdnin opdateringe Studenterrå ke område m is o lit o se rp læ te n e d u også st t e d litikerne og inden for studenterpo d der rør sig e m r e tt a b e i de samt deltag f gruppen. terrad. edlemmer a m re om/studen d n .c k o de a o b e c a å www.f Læs mere p

KLAR TIL DANMARKS STØRSTE FREDAGSBAR?

Studenterrådet er for alv or gået i gang med pla nlægningen af Danmarks Største Fre dagsbar og Idrætsdag, som i år falder den 9. septembe r.

Har du lyst til at være med til at skabe den fed este fest i universitetsparken for byens studerende, så meld dig under fanerne på event@sr.a u.dk. Der er altid brug for ekstra hænder!

:

ER I APRIL

ATO VIGTIGE D

rnes

i Studente 6. april de kl. 19.15 ø sm d å sr Fælle Hus.

l SF) 8. - 10. apri ællesråd (D derendes F tu sk S n a e d sk yd n S a D på ikkonference fagr fo tis ra g holder polit r gelse e lta e D t. å ite p rs e Unive g kan sk og tilmeldin rådsaktive, k. sr@sr.au.d - 18.00 på 12. april e kl. 16.00 d ø sm lg va rnes Hus. Politisk ud t, Studente re to n o sk e styrels 26. april ruppen bag rdineringsG ), kl. 16.30 Møde i Koo ejdet (KGB rb sa e ls e yr Best us. enternes H 18.15 i Stud nternes 28. april 9.15 i Stude 1 . kl e d ø Fællesrådsm Hus.

OKT.10

DELFINEN # 159

FÅ MERE UD AF DIT UNIVERSITET OG DIN BY

NOV.10

SEPT.10

DELFINEN # 158

FASCINATION

stud.hipster

TEMA

BARNDOMMENS GADE

FREMTIDENS UNIVERSITET

1

DELFINEN

FREDAGSBARGUIDE | STUDIENÆVN UNDER PRES | ANTICHRIST PÅ ÅRHUS TEATER IT-HIPPIERNE KOMMER | SUMMERTIME IS MUSIC TIME

1

DELFINEN

Du får mængder af kreativ frihed.

Du får gode kontakter.

Du pimper dit CV. Du får et kontor ...og en sjat penge for besværet.

DET STILLER NOGLE KRAV TIL DIG. Du skal kunne lede og inspirere en stor redaktion af skribenter, fotografer, filmfolk m.m.

Du skal være villig til at arbejde hårdt i visse perioder.

Interesse for journalistik er en fordel.

Erfaring med journalistik er en stor fordel.

Du skal have en vision, du er villig til at føre ud i livet.

Du skal være studerende.

Skriftlig ansøgning og CV sendes til delfinen@sr.au.dk senest den 1/5 2011. Samtaler finder sted i uge 19