Delfinen #192

S TAT S I N D G R E B UDDANNELSESMINISTER SOFIE CARSTEN NIELSEN OM 4.000 FÆRRE STUDIEPLADSER

DELFINEN

STUDIEMAGASINET PÅ AARHUS UNIVERSITET

#192 | NOVEMBER

T E M A :

D I M E N S I O N E R I N G

Frem til 2018 skærer Uddannelses- og Forskningsministeriet 4.000 studiepladser på videregående uddannelser. Særligt humanistiske studier, som leder til høj ledighed, skæres. “Dimensioneringen”, som indgrebet kaldes, vil betyde, at AU nok engang skal igangsætte en større omstilling. På samme tid vil det unægteligt betyde et fald i det samlede vidensniveau for Danmark.

Men først og fremmest betyder det, at vi som studerende og som presse skal være på vagt. For hver gang, at en levende organisme som universitetet, er på tærsklen til at skifte DNA, er det vores ansvar at finde mikroskopet frem og afdække de konsekvenser, vi som universitet og videnssamfund nu skal forholde os til.

Hvad betyder det eksempelvis, når de såkaldt “selvstyrende” universiteter må afgive magt over optagelse? Hvad betyder det, når en række humanistiske kandidatuddannelser skal reduceres med op til 30%?

Og hvad betyder det, når økonomiske bundlinjer er det eneste parameter, som uddannelser vurderes på?

Disse spørgsmål og mange flere satte Delfinen sig for at få svar på. Vi sætter spot på dimensioneringen og dens konsekvenser i interviews med Uddannelses- og forskningsminister, Sofie Carsten Nielsen, AUrektor, Brian Bech Nielsen samt ARTS-dekan på AU, Johnny Laursen.

Derudover bringer Delfinen som altid en række andre væsentlige og vedkommende historier. I anledningen af 20-året for skoleskyderiet på AU genfortæller vi tragedien, hvor to kvinder mistede livet. Desuden tager vi et kig på Udkantsaarhus, Kviums ARoS-udstilling og på, hvad der virkelig kan irritere en i forelæsningslokalet.

God læselyst

Jacob Krag Linde Ansv. chefredaktør

Kristoffer Dahl Sørensen Redaktionschef

03

INDHOLD #192 | NOVEMBER

STATSINDGREB: INTERVIEW MED UDDANNELSESMINISTER – 6 REKTOR OG DEKAN I KOR: UNIVERSITETERNES SELVSTYRE INDSKRÆNKES – 12 SATIRETEGNING – 16 PÅ BESØG HOS: DATALOGI – 18 PÅ BESØG HOS: MIDDELALDER- OG RENÆSSANCEARKÆOLOGI – 20 SKOLESKYDERI PÅ AARHUS UNIVERSITET - 20 ÅR EFTER – 22 MYTER PÅ AU – SANDT ELLER FALSK? – 28 NATREPORTAGE: SPØGER DET PÅ CAMPUS? – 32 UDKANTSAARHUS – 36 FORELÆSNINGSIRRITATIONER – 40 KVIUMS TÅBELIGHEDER PÅ AROS – 42 AARHUS UNIVERSITETS-SPORT – 46 STUDENTERRÅDET – 47

SKRIBENTER Anna Eva Heilmann Camilla Søndergaard Andersen Eline Eggers Ida Borchersen Hansen Mazdak Khosravi Trine Møller Vassili Stroganov KORREKTURLÆSERE Line Marie Veng-Taasti Stine Liberty Svenningsen FOTOGRAFER Anders Trærup Christian ”Rigo” Poulsen Jesper Rais Maria Breddam Slæggerup Mille V. Holm Søren Kjeldgaard ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Jacob Krag Linde REDAKTIONSCHEF Kristoffer Dahl Sørensen LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR Thea Renneberg ONLINEREDAKTØR Kaspar Ottosen MAIL delfinen@sr.au.dk WEB - FACEBOOK delfinen-magasin.dk - facebook.com/delfinenmagasin OPLAG 5.000 eksemplarer TRYK Zeuner Grafik A/S ANNONCER Tom Poulsen Mobil: 28 99 23 17 tom@sr.au.dk Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet.

Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s, kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse.

Næste deadline for annoncer er den 14. november Næste deadline for artikler er den 16. november Studenterrådets sider er selvstændigt redigeret og layoutet

STATSINDGREB Regeringen vil skære 4.000 studiepladser på landets videregående uddannelser fra 2015 til 2018. Denne plan har medført hård kritik fra flere sider. Derfor drog Delfinen til Uddannelses- og Forskningsministeriet for at tale med Sofie Carsten Nielsen (R) om den såkaldte dimensioneringsmodel. Læs interviewet her.

Af: Jacob Krag Linde og Kristoffer Dahl Sørensen

Rektorkollegiet har også fremlagt deres egen dimensioneringsmodel, hvor der skal skæres 1.000 studiepladser. De har lagt op til, at nærhed og dialog med de faglige miljøer er vigtigt som supplement til ledighedstallene. Kender du til den her model?

Jeg er aldrig blevet forelaget en model. Jeg er klar over, at mit ministerium selvfølgelig har været i dialog hele tiden. Jeg er også udmærket godt klar over, at de har siddet og arbejdet med noget, og jeg har hørt tallet 1.000, men jeg har ikke set det nogen steder. Og vi står så lidt et andet sted i forhold til, hvad jeg synes, er ansvarligt.

Skal det så betyde, at det kun har været mundtligt, at Rektorkollegiet har formidlet deres idéer, eller har der aldrig været sådan en skriftlig model?

Jeg synes ikke, jeg skal rapportere fra interne møder, men jeg er ikke blevet forelagt en model. Jeg er sikker på, at de jo har holdt oplæg, har jeg forstået, for Forskning- og Uddannelsesudvalget og haft plancher med forskellige tanker, de har gjort sig. Dem har jeg fået nu, og dem har de sikkert også haft dialog med ministeriet om, men der har jo ikke været en færdig model. Og under alle omstændigheder, så

har jeg sagt meget, meget tidligt, jeg skal have noget, som dækker alle videregående uddannelser.

Men så undrer vi os over, at Rektorkollegiet i en pressemeddelse d. 23/9 meddeler, at de tilbage i august måned orienterede dig om en model, hvor netop 1.000 studiepladser var i spil. Hvordan stemmer det overens?

Det er fint, at de rapporterer i pressemeddelelser. Det er rigtigt, jeg har hørt tallet 1.000 mundtligt overleveret. Det er sådan set det.

Hvilken rolle har rektorerne og dermed universiteterne spillet i den her udfærdiggørelse af dimensioneringsudspillet?

Som sagt har vi haft dialog og en række møder, om hvad det er, vi arbejder med, og selvfølgelig har de også orienteret om, hvad de arbejder med.

”

Hvem har helt præcist været med til at udføre dimensioneringsmodellen?

Selve planen, altså selve modellen, er selvfølgelig en, der er udfærdiget her i ministeriet. Det er min plan, det er mig, der har ansvaret for den, men den er ikke skåret af sten. Det er jo en, som jeg nu er i fuld dialog med institutionerne om. Det har også hele tiden været meningen, og det har været min udmelding fra starten – at vi må finde et leje, som vi synes, som jeg synes, er det rigtige, og som jeg skal tage ansvar for.

Det er rigtigt, at uddannelsesordførerne ikke har været med til at lave den endelige model Hvordan kan det ses i det udspil, der er kommet nu?

Jamen det kan jo ses på den måde, at ét er at have en dialog, noget andet er at blive enige om noget. Der har været masser af dialog og masser af lytning til argumenterne. Og det så den model, jeg lægger frem med en invitation til, at nu snakker vi om, hvordan vi lander på samme planet i forhold til hvilke beregninger, man lægger ind.

Dimmitendledighed for akademikere med op til et års kandidatalder

24% 22%

Total optag på samtlige videregående uddannelser

20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 2006 08

2007

2008

2009

201

De seneste år er optaget på universiteterne steget. Det skyldes bl.a., at regeringen har haft en ambition om, at 60% skulle have en videregående uddannelse og 25% skulle have en lang videregående uddannelse. Ifølge en pressemeddelse på jeres hjemmeside d. 5/7

regner I med, at det mål bliver nået ved 2012-ungdomsårgangen. Det er jo en succes, at I har nået jeres mål, men er de skårede eller ”flyttede” studiepladser ikke et udtryk for, at I har skudt over mål?

Nej, det er netop derfor, jeg siger flyttes, for mine ambitioner er på ingen måde, at færre skal have en videregående uddannelse. Men min ambition er, at færre skal tage en uddannelse og ikke kunne anvende den i et job. Der er for mange, der kommer ud i en ledighedskø, og det er ikke derfor, man skal tage en videregående uddannelse.

”

10

Hvordan forholder du dig til reaktionen fra SF’s uddannelsesordfører, Annette Vilhelmsen, der har beklaget sig over, at hun først dagen efter beslutningerne var blevet taget, blev orienteret om selve planen. Er det et kritikpunkt, du kan forstå?

Det tager jeg selvfølgelig også fuldstændig til efterretning. Udspillet er jo en del af Vækstpakken, som vi meldte ud inden sommerferien, hvor SF jo er med.

Her er dimensionering et værktøj, vi tager i anvendelse. Vi forhandlede Vækstpakken og blev enige om, at der skulle foregå en dimensionering af de videregående uddannelse, og så er det jo et redskab, jeg har og allerede bruger, fordi 30% af de videregående uddannelser allerede er dimensioneret og har været det i meget lang tid, og når vi får implementeret det her arbejde, så vil det være 35% af de videregående uddannelser – bare så proportionerne er på plads. Jeg er helt med på, at det har konsekvenser for uddannelsesinstitutionerne, og jeg synes sådan set, jeg har orienteret meget grundigt om målet med de her ting, men det er rigtigt, at uddannelsesordførerne ikke har været med til at lave den endelige model, for der er heller ikke en forligskreds, der skal implementere det. Det er en videreførsel, kan man sige, af en model, der allerede findes, for den findes for en række videregående uddannelser men i mindre grad på universiteterne, og derfor er man jo så mindre vant til det, hvorimod næsten alle professionshøjskoleuddannelser er dimensioneret.

Vi kan godt sige, det også er et politikeransvar ikke at have gjort noget tidligere.

Det er også et ansvar, der ligger ude hos uddannelsesinstitutionerne

Men er I ikke sent ude? Kunne man ikke have taget problematikken i opløbet?

Jo, jo, det har du da fuldstændig ret i. Det her er jo et spørgsmål om, at nu ser vi en udfordring, som jeg ikke synes, jeg kan sidde overhørig – nemlig at der er nogle uddannelser, hvor der simpelthen er alt for mange, fordi der er blevet skruet op for optaget. Der ligger jo en forpligtigelse for alle videregående uddannelsesinstitutioner om at holde øje med deres optag, uddanne til et arbejdsmarked og have en fornemmelse for aftagersituationen. Jeg vil ikke pege fingre ad nogen, men vi kan godt sige, det også er et politikeransvar ikke at have gjort noget tidligere. Det er også et ansvar, der ligger ude hos uddannelsesinstitutionerne.

75.000 70.000 65.000 60.000 55.000 50.000 45.000 Kilder: Akademikerne og Uddannelses- og Forskningsministeriet

40.000 35.000

2011

2012

2013

2014 09

Men hvis de 25% ikke er for højt, hvordan kan det så være, at ledighedstallet fra august for nyuddannede akademikere er på 28,3%? Det er jo mere end hver fjerde, der kommer ud, der ikke kan få et job. Så vi spørger igen: er det ikke for højt?

Det er højt, men 25%, tror jeg, er et fint mål. Vi skal have flere til at tage en videregående uddannelse, fordi vi ved, at der bliver behov for færre uden uddannelse.

Det er dog ikke nødvendigvis sikkert, at de skal have en universitetsuddannelse. Men det meget større arbejde, som jo egentlig er langt mere interessant, handler om, hvordan vi højner kvaliteten i uddannelserne, og hvordan vi får uddannelserne over en bred kam i langt højere grad til at have øje for det arbejdsmarked, de skal interagere med. Alt det her er interessant for, hvordan vi får den ledighedsprocent yderligere ned.

Lykke Friis, KU’s prorektor, har betegnet dimensioneringsmodellen som en ’u-vending’.

Hun hentyder til, at holdningen til uddannelse siden regeringens tiltrædelse har været ‘flere og flere’, og nu er det ‘færre og færre’. I stedet for en u-vending, skulle man så have taget en tre-punkts-vending med flere små skridt?

Det handler ikke om at nedlægge uddannelser eller halvere uddannelser – det handler om at pas-

10

se på sine uddannelser. Man kan altid spørge, om man ikke skulle have grebet tidligere ind.

Det spørger vi så om.

Ja, og det er jo svært at sige. Jeg har jo ikke siddet her så længe. Vi har haft tre år som regering.

Lykke Friis sad i den tidligere regering – man kan roligt spørge, om de så ikke skulle have taget nogle skridt i den retning. Det må hun have al mulig viden om. Det, jeg bare synes, er, at nu bliver vi nødt til at bedrive noget rettidig omhu og hellere for sent end aldrig. Jeg er nødt til at tage det ansvar nu.

Men det er lidt sent?

Altså, for syv år siden troede vi jo ikke, der var så mange, der ville tage en videregående uddannelse, og pludselig var der så rigtig, rigtig mange. Jeg er nødt til at forholde mig til virkeligheden og den er, at vi har haft rekordoptag på de videregående uddannelser i de seneste 4-5 år. Det er godt – det mener jeg grundlæggende.

”

Men falder det ikke tilbage på, at de 25% var for højt sat?

Det tror jeg ikke. Jeg håber da meget, at arbejdsmarkedet kan bruge 25% med en lang videregående uddannelse. Jeg håber også, de kan bruge flere, fordi danske virksomheder har brug for, at vi får mennesker med rigtig specialiseret- og generalistviden på et højt, højt niveau. Der har vi også en kæmpe udfordring i, at vi i højere grad får mange flere virksomheder til at blive opmærksom på de gevinster, de kan få ved at ansætte akademikere.

Jeg kan ikke skabe jobs – det kan virksomheder. Og jeg går ikke ind for et samfund, hvor politikerne bestemmer, hvem og hvor mange virksomhederne skal ansætte

I jeres regeringsgrundlag skriver I: “Der skal langt flere studiepladser til, hvis behovet for veluddannet arbejdskraft skal opfyldes”. Nu skærer I så 4.000 studiepladser. Er de her to politiske veje ikke rimelig modstridende?

Jeg kan sagtens se, hvor I vil hen, men nej, det mener jeg virkelig ikke. Det handler ikke om, at få færre til at tage en videregående uddannelse, og vi dimensionerer jo allerede. Der er bare desværre rigtig

SAGT OM DIMENSIONERINGSMODELLEN ”Er det lettere at give humanister skylden for en fejlagtig arbejdsmarkedspolitik end at interessere sig for kandidaternes virkelige problemer?”

– Søren Pold, lektor i Digital Æstetik, AU, 25/09/14

mange pladser, som står ledige, hvor vi har behov for mange flere studerende, og det her er jo et fromt ønske om, at flere flytter den vej over. Dog er vi bare nødt til at regulere en smule mere på det, end vi har gjort hidtil for at undgå at sende folk ud i ledighed.

Hovedproblemet er vel, at for mange nyuddannede ikke kan få et job. I stedet for at skære, vil det så ikke være mere hensigtsmæssigt at tage fat i problemets rod og skabe flere jobs, som RUC’s rektor Hanne Leth har foreslået?

Jamen vi skal da gøre begge dele. Det her dimensioneringsudspil er jo en lille del af det store arbejde med at løfte kvaliteten og gøre uddannelserne endnu mere relevante hele vejen rundt. Men jeg kan ikke skabe jobs – det kan virksomheder. Og jeg går ikke ind for et samfund, hvor politikerne bestemmer, hvem og hvor mange virksomhederne skal ansætte. Der er jeg liberal i mit udgangspunkt. Vi har lige lavet iværksætterpilot og videnpilot – vi gør rigtig mange ting for at få flere især i de små og mellemstore virksomheder til at blive opmærksom på, hvor vigtigt og hvor meget, de kan få ud af det.

Og resultaterne venter vi så stadig på. Ledighedstallene er ret stabile over det seneste år.

Men kunne man ikke skabe mere brobygning mellem virksomheder og uddannelser, så man fx allerede på bacheloruddannelsen kunne samarbejde med virksomheder?

Det er et oplagt sted, og det håber jeg virkelig meget er noget, som Kvalitetsudvalget også kommer med anbefalinger til. Det er fx noget af det, som AU Herning er gode til – de har en meget tættere dialog med virksomhederne. Det er noget, jeg vil trykke allermest på, at der bliver meget mere af.

Interviewet fandt sted 10/10/14.

”Vi har at gøre med en yderst omfattende og indgribende nedjustering, der nærmer sig en massakre på de humanistiske fag”.

– Ulf Hedetoft, dekan på Det Humanistisk Fakultet, KU, 1/10/14 ”Skal al uddannelse gøres op i penge? Og kan man måle værdien af et fag eller et menneske, ud fra hvor meget faget eller vedkommende kan indbringe i løbet af sit liv?”

– Lars Hedebo Olsen, forfatter og kulturjournalist på Politiken, 2/10/14 ”Vi ser hellere at rektorerne sætter sig sammen, hvilket jeg kan forstå er sket, og at vi følger deres oplæg til en dimensionering. De har fingeren på pulsen”.

– Lene Espersen, uddannelsesordfører (K), 7/10/14 ”Ministeren inddrog ikke Folketingets partier i denne uddannelsespolitisk vigtige sag om dimensioneringens kriterier”.

– Annette Vilhelmsen, uddannelsesordfører (SF), 7/10/14

DET ER ET INDGREB I SELVSTYRET AU’s rektor, Brian Bech Nielsen, anerkender, at der skal gøres noget ved dimittendledigheden, men mener, universitet kunne have løst opgaven selv. Dekanen på Arts, Johnny Laursen, stemmer i og mener fortsat, at modellen lægger op til “uhørt detailstyring”.

Tekst & Foto: Jacob Krag Linde & Kristoffer Dahl Sørensen

S

iden Uddannelses- og Forskningsminister, Sofie Carsten Nielsen (R), fremlagde regeringens dimensioneringsmodel i slutningen af september, er bølgerne blandt landets universitetsledere gået højt.

Manglende inddragelse, for lidt omstillingstid, og et for entydigt fokus på for kortsigtede ledighedstal er blandt kritikpunkterne. D. 24/10 fremlagde hun derfor en ny, kompromissøgende model i håb om, at parterne bedre kunne nå hinanden.

“Jeg vil bestemt anerkende, at ministeren har flyttet sig,” siger rektor på AU, Brian Bech Nielsen til Delfinen. Her tænker han specielt på, at forhandlinerne har betydet, at AU og de øvrige universiteter nu får en fireårig indfasningsperiode både på kandidatdelen og på bachelordelen.

”

Det var meget svært at leve med det udspil, regeringen først kom med. Vores nationale vidensberedskab vil fortsat blive meget, meget svækket

På trods af tilfredsheden med et blødere indfasningsforløb og en grundforståelse for regeringens målsætning om at minimere dimittendledigheden, mener rektor, at det fortsat er en markant dimensionering, der lægges op til. “Den rammer humaniora hårdt, og vi må se, hvad vi kan gøre for at rette op på det,” siger Brian Bech Nielsen.

“EN VANSKELIG SITUATION, VI ER BRAGT I” Justeringerne i dimensioneringsmodellen får ikke dekan på Arts, Johnny Laursen, til at juble. I en kommentar på AU’s hjemmeside d. 30/9 udtrykte

han stor bekymring for modellens konsekvenser på de humanistiske uddannelser. Disse bekymringer har han stadig. “Det var meget svært at leve med det udspil, regeringen først kom med. Vores nationale vidensberedskab vil fortsat blive svækket – både hvad angår Danmark som nation, men også kendskabet til de nationer, der er rundt om os,” siger han og fortsætter: “Udover omfanget i udspillet hindres danske universiteters konkurrenceevne, mobilitet, fleksibilitet og optagelse af internationale studerende og professionbachelorer. Det vanskeliggør mobiliteten på tværs af bachelor- og kandidatfag”.

Studiepladsreduktionerne, der vil ramme Arts, har allerede skabt store frustrationer blandt medarbejderne. Alligevel nævner rektor, Brian Bech Nielsen, at Arts ikke nødvendigvis kommer til at sidde med fremtidens problemer alene. “Vi tænker os som et helt universitet. Derfor overvejer vi lige nu i hvil-

DE TRE JUSTERINGER I DIMENSIONERINGSMODELLEN Overgangen bliver længere således, at indfasningen skal ske i løbet af fire år fra 2015 til 2018. Det medvirker, at optaget på de berørte uddannelser skal sænkes med 1.000 optagne om året og 4.000 i alt frem mod 2018 Frem for at dimensionere 2.400 studiepladser på relevante kandidatuddannelser, reduceres relevante bacheloruddannelser med 3.500 studiepladser frem mod 2018 Der indføres en fleksibilitetsgaranti, så det enkelte universitet på den enkelte uddannelse kan optage mindst 10% andre end de juridiske retskravsstuderende

ket omfang, vi kan afhjælpe konsekvenserne af dimensioneringen som en fælles opgave,” siger han.

Det må glæde Johnny Laursen, der yderligere mener, at diskursen om humaniora i den offentlige debat ofte er fejlagtig. “Der har været mange misforståelser omkring humanisters bidrag til arbejdsmarkedet og om deres bidrag til dannelse og Danmark som kulturnation. Beskæftigelsestallene viser, at der har været en stor fremgang for humanistiske kandidater på det private arbejdsmarked. Endelig risikerer man med indgrebet at svække landets vidensgrundlag om fx dansk litteratur, poesi, musik, samfundsforhold og historie,” siger dekanen på Arts.

KAN OG VIL SELV Økonomiske og faglige bekymringer er ikke det eneste, der har skabt utilfredshed blandt ledelsen på AU. Både rektor og Arts-dekan fastslår, at reduktionen af studiepladser – ideelt set – hellere skulle have været en sag for AU frem for ministeriet. “Dybest set ville vi godt gøre det hele selv. Dimensionering er jo et kernepunkt på et universitet, og det ville vi rigtig gerne selv gøre. Det er jo et indgreb i selvstyret. Det skal ethvert universitet være på vagt overfor – det er vi også,” siger Brian Bech Nielsen.

”

Dybest set ville vi godt gøre det hele selv.

Dimensionering er jo et kernepunkt på et universitet, og det ville vi rigtig gerne selv gøre

Johnny Laursen er af samme opfattelse. “Jeg synes, det er en helt uhørt detailregulering. Det er i modstrid med universiteternes selvstyre. Ønskede man en effektiv dimensionering, ville det have været en bedre løsning at lave en rammestyring,” mener han.

Trods den dybereliggende kritik af ministeriets indgriben, medgiver rektor dog, at ledelsen har et medansvar for den situation, AU nu befinder sig i.

Det samlede optag af bachelorstuderende på universitetet er de seneste seks år steget med 40%.

I 2009 blev 5.133 optaget, hvorimod hele 7.166 fik en studieplads i 2014. En del af den stigning skyldes fusionen med Ingeniørhøjskolen i 2010.

Alligevel mener rektor, at problematikken ikke er startet på AU. “Vi har ikke øget optaget på de humanistiske uddannelser, der nu skal dimensioneres, over en lang årrække,” siger han, men vedkender, at optaget generelt set er vokset og at grænsen for længst er nået.

Han hentyder til en prognose, der forudser, at 29% af en ungdomsårgang vil tage en lang videregående uddannelse, er for høj. I stedet ser han, at regeringens 25%-målsætning er mere hensigtsmæssig.

AFVENTENDE PRESSESTRATEGI Meningerne om de 4.000 færre studiepladser har affødt forskellige holdninger i den offentlige debat. KU har i offentligheden været en af de hårdeste kritikere af modellen, hvorimod AU har været mere stille.

Brian Bech Nielsen forklarer, at det ikke skyldes, at AU er enig med regeringen. Det skyldes

14

derimod en vurdering af, at det bedste udbytte for universitetet ville opnås med en mere nedtonet udmeldingsstrategi i respekt for forhandlingsprocessen, forklarer rektor, der med strategien håbede at minimere risikoen for, at forhandlingerne efter ministerens første udspil ikke faldt på gulvet.

Besindigheden har dog haft den konsekvens, at flere ansatte har været frustreret over, at AU ikke “har kommet stærkere ud,” som Johnny Laursen forklarer det. Han oplever, det har været svært at melde konkret ud både til medarbejderne og medier pga. den store usikkerhed og de mange forskelligartede tal, som har været forbundet med modellen. Den afventende strategi har dog ifølge dekanen ikke resulteret i, at AU er endt ude på sidelinjen. “AU har deltaget i forhandlingerne. Derfor skulle det, vi kom med, være sagligt,” forklarer dekanen, der fortæller, at man nu er i gang med drøftelser med samarbejdsog decentrale organer om konsekvenserne af den reviderede model, der bliver lagt ned over universitetet.

015

PÅ BESØG HOS...

Jeg er ikke langt fra Nobelparken, nej, men er dog meget bevidst om, at jeg betræder fremmed, hvis ikke fjendtlig, territorium, da jeg med en sund portion skræk og en usund portion eventyrlyst, en torsdag eftermiddag indtager Datalogis hovedkvarter.

ABSOLUT INGEN MACHINE-LEARNING PÅ DATALOGI Tekst Anna Eva Heilmann Foto: Søren Kjeldgaard, Jesper Rais & Anders Trærup

Det er dog nærmere min fortrydelige mangel på ykromosom, der bliver bemærket, da jeg træder ind i lokalet; omkring 45 mandlige blikke løftes forbløffet fra computerskærmene. Jeg smiler forsigtigt. Jeg er matematisk student og flygter ned på bagerste række. Nu, i sikker afstand, finder jeg min computer frem – den eneste Macbook i lokalet vel at mærke – og med fornyet mod, forbereder jeg mig på at udvide mine faglige horisonter.

18

Jeg forstår ingenting. Dimensional hopping, Convolutional Net Architecture og autodecoders – og folk sidder bare omkring mig og nikker, som om det ikke er overjordisk tryllesprog, der strømmer ud af forelæserens mund. Jeg prøver at tage noter, men allerede en af de første dias afføder en dundrende hovedpine. Det er et billede – en model? Det er enten tændstikmænd med lasersyn eller firbenede neutroner på æggejagt, og jeg har så ringe forudsætninger, at jeg ikke tilnærmelsesvis er i stand til at afgøre, hvilken af disse muligheder, der er mest sandsynlig.

”

Du er matematisk student, du er matematisk student. Det er det desperate mantra, jeg klynger mig til, da jeg stiller cyklen oppe i IT-byen. Jeg ved ikke, hvorfor jeg er nervøs, men jeg føler mig allerede grusomt på udebane. Et par skæggede typer peger mod en anonym bygning, da jeg spørger om vej til faget Machine Learning. Deres nærmest komisk forundrede blikke gør, at jeg bliver ramt af en flig af paranoia – kan de lugte humaniora?

Folk sidder bare omkring mig og nikker, som om det ikke er overjordisk tryllesprog, der strømmer ud af forelæserens mund

DATALOGI Jeg ville gerne kunne forklare, hvad forelæsningen gik ud på, for søren, jeg ville gerne kunne formidle hvad faget nogenlunde går ud på, men ikke engang en google-ekspedition gør mig klogere. En fyr ved siden af, der mærker min åbenbare frustration, læner sig over sin linuxstyrede computer: “Det er det mest nørdede kursus, vi har,” beroliger han mig. “Det er sådan lidt en blanding af statistik og kunstig intelligens”. Hans t-shirt har ordene ‘I know HTML’ tværs over brystet. Jeg kigger fra ham og op på powerpointet igen; en hund med en tacoskal på hovedet er sat ind i et koordinatsystem, og mit hoved gør ondt.

”

En fyr ved siden af, der mærker min åbenbare frustration, læner sig over sin linuxstyrede computer: “Det er det mest nørdede kursus, vi har,” beroliger han mig

Datalogi betyder egentlig ‘videnskaben om data’.

Uddannelsen handler ikke kun om computere, men også om de generelle principper bag repræsentation og behandling af data.

På Datalogi har de studerende kurser om programmering, softwarearkitektur, databaser og systemudvikling.

Dataloger lærer altså, hvad en computer kan bruges til, hvordan man programmerer den, og hvordan systemer designes og udvikles.

19

PÅ BESØG HOS...

Hver dag slæber en gruppe tapre studerende sig helt ud på Moesgård for at modtage undervisning. Blandt dem er studerende på Middelalder- og Renæssancearkæologi. En våd efterårstirsdag er jeg hoppet med på en forelæsning i faget “Befæstninger og Våben”

EFTERSKOLESTEMNING PÅ MIDDELALDER- OG RENÆSSANCEARKÆOLOGI Tekst & Foto: Anna Eva Heilmann

Og ja, okay, Moesgård – det nye, renoverede Moesgård – er lækkert, både udefra og indeni.

Forelæsningslokalet, jeg træder ind i, er indrettet nordic-minimalistic-viking-chic; store træstolper, elegante enkle møbler, rene hvide vægge og en kæmpeenorm ti-tons runesten i hjørnet. Som man jo har.

Hvis jeg derimod havde forventet et lokale fyldt af folk med flettet fuldskæg eller renæssancetøj, skuffes jeg groft. De omkring fyrre studerende ser ganske normale ud, omend jeg spotter lidt flere gummistøvler, end jeg er vant til. Derudover mærker jeg en intim, hyggelig stemning de studerende imellem. ‘Efterskoleagtigt’ er det ord, der bliver kastet rundt, da jeg spørger ind til studiemiljøet.

20

Forelæseren holder de studerende skarpt i ånde ved med jævne mellemrum at kaste et hvem-varkonge-på-dette-tidspunkt-spørgsmål ud. Jeg sidder og trykker mig ind mod en træstolpe bagerst og forundres over, hvor mange danske konger, der i grunden hed Valdemar. Gennem tre timer bliver vi taget grundigt igennem en borgudgravning ved Vordingborg. Indtil nu har min viden om Vordingborg været begrænset til et gåsetårn, og at deres køkkener ‘giver mig Danmarks bedste betjening’. Dette grelle hul i min viden bliver dygtigt dækket nu.

”

Det tager lang tid at nå Moesgård med bus 18. Rigtig lang tid. 37 lange minutter fra Nobel. Jeg ved ikke, om det er fordi, Højbjergs uendelige villaveje langsomt dræber min sjæl, men jeg er oprigtigt nervøs for, at jeg snart skal vise mit pas, hvis vi kører meget længere.

Forelæsningslokalet, jeg træder ind i, er indrettet nordic-minimalistic-viking-chic

Afdækket bliver også alverdens spændende ting på de uddannelsesudgravninger, hvor studerende på andet semester får lov at komme med på rigtige udgravninger og får lov at finde rigtige ting. ”Mest potteskår, dog,” fortæller en studerende. “Mange, mange potteskår, men så fandt vi en ring, og alle var helt oppe at køre”.

Jeg ved ikke, om det er rushet fra min nyerhvervede viden om sydsjællandske borge eller den hyggelige stemning herude på Moesgård, men som vi står ved busstoppestedet efter forelæsningen og trykker os sammen i ly fra regnen, kan jeg ikke lade være med at tænke, at vi ikke er så forskellige igen, os på AU, at vi sam’… ”Det er ligesom at stå i en stavkirke,” bemærker en pige bagved mig saligt. ”Mmmmmm, stavkirke,” nikker sidemanden henført. ...Og så måske alligevel ikke.

MIDDELALDER –OG RENÆSSANCEARKÆOLOGI Aarhus Universitet tilbyder som det eneste sted i Danmark en BA i Middelalder- og Renæssancearkæologi.

Hvert år starter 27 studerende på uddannelsen, som holder til på det nyrenoverede Moesgård ca. 10 km. syd for Aarhus.

Udover Middelalder- og Renæssancearkæologi har også Antropologi og Forhistorisk Arkæolog base på den gamle herregård.

TRAGEDIEN PÅ AARHUS UNIVERSITET – 20 ÅR EFTER En solrig tirsdag formiddag d. 5. april 1994 blev til den mørkeste dag i Aarhus Universitets nyere historie, da den 35-årige studerende, Flemming Nielsen, dræbte to kvinder og sårede to andre.

Dagen satte hele Danmark i chok, og det kan stadig mærkes nu 20 år senere.

Tekst: Vassili Stroganov Foto: BT & Århus Stiftstidende

V

ejret er fantastisk og solskin stråler ind ad vinduerne i kantinen på Trøjborg, hvor Nordisk Institut tidligere lå. De studerende er udhvilede efter påskeferien og i godt humør. Flemming Nielsen fra Silkeborg kommer ind i kantinen med en lille sportstaske i hånden. Herefter ændrer alting sig, og et tragisk kapitel bliver skrevet ind i Danmarkshistorien. Da Flemming Nielsen først tager et oversavet jagtgevær op af sin sportstaske og begynder at skyde løs, aner folk i begyndelsen ikke, hvor alvorlig situationen er.

Claus Gade Sørensen, som var kunststuderende på dette tidspunkt, sidder sammen med sin studieveninde og spiser frokost i kantinen. ”Vi hører braget og kigger undrende på hinanden, men tænker ikke i første omgang, at det er noget rigtigt. Men da min klassekammerat råber, at der kommer én, og han har et gevær, tænker vi, at nu må vi af sted! Jeg følte ikke så meget i situationen – det er mere som om, at man går på en eller anden ‘alert’ og tænker: nu skal jeg ud herfra,” fortæller Claus Gade Sørensen til Delfinen.

Lynhurtigt er det afslappede miljø blevet til et surrealistisk kaos. Det går hurtigt op for folk, at der ikke er tale om skuespil. Panikken bredder sig for alvor. Flemming Nielsen har startet en blodfyldt skoleskyderi – det første af slagsen i Danmark. Mens han skyder, vender folk borde og gemmer sig bag dem. Andre smadrer vinduer i håbet om at komme væk hurtigst muligt. En af dem er kantineleder, Ka-

22

ren Gleit. ”Det var jo kaos på nul komma fem, og folk flygtede panisk ud igennem serveringsvinduet og ud til køkkenet. Vi fik slået en rude i stykker og løb ind på de internationale studerendes kontor og fik ringet til politiet derfra,” fortæller Karen Gleit.

“DET ER DET MEST BRUTALE, JEG HAR SET” Kort tid efter er både politiet og Falck på stedet som de første og gør klar til at rykke ind på gerningsstedet.

På nuværende tidspunkt er Flemming Nielsen ikke lokaliseret, og det står klart, at hvert sekund kan være det sidste for enhver, der træder ind i bygningen.

Falckredder, Jan Storm Sørensen, var en af de modige, der satte livet på spil for at redde andres. ”Jeg kan huske, at vi gik ind ad en dør sammen med politiet. Da vi kom ind – og det kan jeg stadig huske lyden af – tog de to betjente ladegreb på deres pistol, og så tænkte jeg: hvis ikke de er sikre, så er vi det heller ikke”. Da Jan Storm Sørensen sammen med sin falckmakker og politiet kommer ind i kantinen, ser de en, der er skudt gennem hovedet og sidder dræbt op ad væggen. Herefter deler politiet sig i to hold og starter en eftersøgning. Der går ikke lang tid, før de finder en anden, der er dræbt og to sårede. Aldrig i sin tid som falckredder har Jan Storm Sørensen oplevet noget så forfærdeligt og ondskabsfuldt. “Det er det mest brutale, jeg har set, fordi de mennesker, det gik ud over, var total uforberedte og forsvarsløse. De havde ikke en jordisk chance for at værge for sig,” siger Jan Storm Sørensen.

Den tragiske skudepisode ender med, at man finder gerningsmanden ude på et toilet, hvor han har taget livet af sig selv. Otte patroner, der stadigvæk ikke er affyret, finder politiet. Situationen kunne hurtigt have blevet endnu værre, men nu er Flemming Nielsen død efter at have skudt sig selv i hovedet op gennem munden som i scenen fra filmen, ‘Full Metal Jacket’.

Flemmings selvmord betyder dog ikke, at panikken og angsten hos folk forsvinder. Der er helt stille i kantinen, hvor mange sidder og ryster. “Man kunne kun høre mennesker, der trak vejret. De kunne se på ofrene, der sad ovre ved væggen, at hovedet mere eller mindre manglede,” fortæller Jan Storm Sørensen.

”

De kunne se på ofrene, der sad ovre ved væggen, at hovedet mere eller mindre manglede

Da Århus Stiftidende finder ud af, hvad der er sket, sender de straks den unge journalistpraktikant, Jan Schouby, afsted på opgaven. Avisen er netop begyndt at blive trykt efter skyderiet har fundet sted, men avistrykningen bliver stoppet, så den tragiske historie kunne blive fortalt. Da Jan Schouby, der i dag er chefredaktør på avisen, ankommer til universitetet, ser han to piger med blod på sig. ”En af pigerne fortalte mig, hvordan Flemming Nielsen kom gående imod hende på gangen. Hun kunne godt se, at han så fuldstændig vanvittig ud i ansigtet og havde et jagtgevær i hånden, men hun gik stille og roligt forbi ham ind i kantinen for at få noget kaffe,” fortæller Jan Schouby.

DEM, VI MISTEDE Tragediens to ofre var den 24-årige Birgit Bohn Wolffsen og den 27-årige Randi Thode Kristensen. Kantineleder Karen Gleit kendte Randi godt og snakkede tit med hende i kantinen, hvor hun ofte kom. ”Hun var meget snaksagelig, og hun var ved at skrive speciale på Nordisk Institut. Jeg vidste godt, hvem hun var, og at hun var alene med sit barn. Så hendes situation var rigtig barsk for mig,” fortæller Karen Gleit med stor sorg i stemmen.

Det næste stykke tid fik de udsatte krisehjælp, og i denne forbindelse var de til et møde med politiet. Her fik de fortalt, at man havde fundet en masse voldsfilm på gerningsmandens værelse, og som noget endnu mere rystende havde han kaldt den dag, hvor han havde begået skyderiet, for ‘D-dag’ i sin kalender.

Dette sindsforvirrede individ satte dybe spor i mange mennesker. Professor i Psykologi på Syddansk Universitet, Ask Elklit, lavede en undersøgelse af de udsatte personer. “Det viste sig, at der var rigtig mange, der havde problemer og havde udviklet noget, der bedst kan forstås som en posttraumatisk stress-lidelse. Dem, der var inde i kantinen, hvor der blev skudt, havde faktisk lidt færre symptomer et stykke tid efter end dem, der var andre steder i bygningen. Min forklaring er, at dem, der var i kantinen, var i stand til at hjælpe hinanden; at de fik mere social støtte, de handlede aktivt for at redde livet, og de blev måske knyttet tættere til hinanden end dem, der var andre steder,”

fortæller Ask Elklit, som har skrevet en psykologisk rapport om tragedien og dens effekter på de udsatte.

NYE FORHOLDSREGLER Siden skyderiet er reglerne for håndteringen af krisesituationer som denne blevet ændret. Nu må reddere ikke længere gå ind nogen steder, før politiet har erklæret området sikkert. ”Nogle af de regler, der er i dag, er faktisk lavet på grundlag af de erfaringer, der var på universitetet,” fortæller Jan Storm Sørensen.

Udover de nyetablerede regler har beredskabet på Aarhus Universitet etableret et fælles alarmeringsnummer til udvalgte krisevagter, som man kan ringe til udover at ringe 112, hvis der sker en særlig hændelse. Anders Kragh Moestrup, der har ansvaret for beredskabet på Aarhus Universitet, mener, at man skal have antennerne ude, men at man samtidig ikke skal gå og være paranoid. ”Man kan være observerende og følge med i, om der er nogen studerende eller ansatte, som begynder at udvise en mærkelig eller mistænkelig adfærd. I sådanne tilfælde må man meget gerne ringe på vores alarmeringsnummer, ingen tvivl om det. Men det er lidt af et dilemma, for vi skal heller ikke gå og skræmme 10.000 ansatte og 40.000 studerende. Sandsynligheden for, at det her sker, er ikke stor. Det er lidt en balancegang”.

”

Hvilke svigt skal til, før et menneske ender som morder? Hvordan kunne han gå på universitetet i otte år, uden at nogen reagerede på hans sindstilstand?

EPILOG Flemming Nielsen var en ensom mand uden noget socialt liv eller nogen omgangskreds. Uanset hvad hans motiv var, vil han altid blive husket som manden, der tog livet af to uskyldige piger og sårede to andre. Hvilke svigt skal til, før et menneske ender som morder? Hvordan kunne han gå på universitetet i otte år, uden at nogen reagerede på hans sindstilstand? Hvorfor fik Flemming ikke hjælp på en psykiatrisk afdeling, før det gik galt?

Nogle historier er vigtigere end andre. Delfinen takker de medvirkende kilder, som har bidraget med at genfortælle denne historie. D. 5. april 1994 vil aldrig blive glemt, og det vil ofrene heller ikke.

Århus Stiftstidende var på stedet, da nyheden om skoleskyderiet d. 5. april 1994 fandt sted. Dette er et udklip af avisen fra den dag, som Delfinen har fået tilladelse til at bruge.

SAMTLIGE DOKUMENTEREDE

SKOLESKYDERIER I 1913

1996

1925

1999

Tyskland: 29-årig dræber lærere og elever på katolsk skole i Bremen. Fem dør, 20 bliver såret.

Polen: Skud og grenater affyres af to studerende og dræber fem, deriblandt dem selv.

1961

Sverige: 17-årig skyder løs til skolebal i byen Kungälv, hvor en dør og seks såres. Anholdes dagen efter. Hvert år mindes ofret, hvor en eller flere studerende modtager et stipendium for kammeratskab. Gerningsmand begik selvmord i 2008.

1964

Tyskland: 10 personer dør og adskillige bliver såret, da 42-årig mand går amok med flammekaster og lanse. Han dør dagen efter pga. selvmordsforsøg med gift.

1972

Kroatien: 19-årig dræber to professorer i byen Zadar.

1983

Tyskland: 34-årig tjekke dræber i en 6. klasse i Eppstein tre elever samt en lærer og en politibetjent, mens 14 såres.

Begår derefter selvmord.

1989

Finland: Som reaktion på mobning, dræber 14-årig to elever i byen Rauma.

1994

Danmark: 35-årig studerende dræber to og sårer to, inden han begår selvmord.

Skotland: 43-årig tidligere spejderleder dræber 16 børn mellem 4-6 år og en voksen på skole i Dunblane, inden han begår selvmord.

Holland: 17-årig elev skyder lærer og fire studerende på gymnasium i Veghel. Alle overlever, og drengen anholdes.

2002

Tyskland: 19-årig mand dræber 13 lærere, to studerende og en politimand på Johann Gutenberg-skolen i Erfurt.

Skyder derefter sig selv.

2003

Tyskland: 16-årig skyder og sårer lærer og skolepsykolog på skole i Coburg, inden han begår selvmord.

2004

Holland: 17-årig studerende skyder viceinspektør på skole i Haag, som dør af sine kvæstelser.

2005

Tyskland: 14-årig elev udvist af klasselokale, vender tilbage med pistol, som affyres. Ingen bliver såret.

2006

Tyskland: 18-årig mand sårer på sin tidligere skole i Emsdetten fem personer med to oversavede jagtgeværer og bomber, inden han dræber sig selv.

2007

Finland: 18-årig elev skyder og dræber otte på Jokela Gymnasium. Gerningsmand havde forinden varslet massakren på YouTube.

EUROPA 2008

Finland: 22-årig dræber 10 mennesker og sig selv på Seinäjoki Universitet.

2009

Tyskland: 17-årig tidligere elev dræber 15 og sårer 11 på skole i Wendlingen, inden han begår selvmord.

2009

Grækenland: 19-årig sårer tre på universitet i Athen, inden han dræber sig selv.

2009

Norge: Bevæbnet med en shotgun fyrer en 9-årig skud af i en skolegård i byen Harstad. En kvindelig lærer afvæbner drengen, og ingen mister livet. Drengen fængsles ikke pga. sin unge alder.

2009

Ungarn: 23-årig studerende dræber rektor og lærer på universitet i Budapest, mens to andre såres.

2012

Tyskland: 14-årig dreng affyrer mere end 20 skud på skole i Bayern på grund af ulykkelig kærlighed. Ingen blev ramt.

2012

Frankrig: 23-årig islamist og antisemit myrder tre børn, en lærer og tre soldater på jødisk skole i Toulouse. Gerningsmand jages massivt i tre dage, inden han bliver fundet, skudt og dræbt af politiet.

2014

Rusland: 15-årig gymnasieelev tager 29 elever gidsel, dræber en lærer, en politimand og sårer yderligere én. Halvanden time efter løsslippes gidsler efter forhandlinger uden yderligere drab.

SEKS HISTORIER FRA AARHUS UNIVERSITET – SANDT ELLER FALSK? Aarhus Universitet rummer mange mærkelige historier, men kan du skelne imellem, hvilke der faktisk er sande, og hvilke jeg har haft det sjovt med? Tre historier er sande, og tre er falske. Læs og gæt med! Find svarene på side 34.

Tekst & Foto: Ida Borchersen Hansen

AARHUS UNIVERSITETS LOGO Som mange af jer nok ved, er universitetets logodyr delfiner. Men i 1928 da universitetet blev grundlagt, og der skulle vælges logodyr, var kragen også med i opløbet. Kragen er Danmarks nationalfugl nr. to, men også ret sagnomspunden. Det siges nemlig, at den er blevet misfarvet og oprindelig var hvid i stedet for sort. Farveforvirringen medfødte en del debat, og derfor blev kraven forvist til at være frimærkelogo på AU’s interne post. Sådan gik det til, da den mytiske krage tabte til de nuttede delfiner.

DEN BRÆGEDE LØSNING Den første universitetsbygning, en nyanlagt universitetspark og får. En kombination, man sjældent hører. Men i 1934 stod der 20 får og græssede i Universitetsparken. De skulle være en erstatning for græsslåmaskinerne. En praktisk og billig løsning for universitetet.

Men som de dyr, de var, blev der komplikationer mellem dem og universitetet. Der er tre grunde til, de blev fjernet: De brægede for højt, spiste af egetræerne, og en vædder gik til angreb på sit spejlbillede i vinduerne. Mon de blev forflyttet eller spist?

PIGELOGE PÅ HANDELSHØJSKOLEN Nede på Handelshøjskolen er pigerne i undertal. Derfor findes der en ret ukendt pigeloge, hvor de samles en gang om måneden for at drøfte, hvordan Handelshøjskolen bliver mere egnet til piger. For at være med i denne loge er der et adgangskriterium, som fyrene nok vil synes om. Ansøgeren skal i undertøj gå gennem glasgangen mellem de to hovedbygninger.

På den måde beviser logeaspiranten, at hun gerne vil gøre stedet mere ”pigevenligt”. Så drenge; hold øje, når pigerne står i klynger, det kan være, de aftaler den næste optagelsesprøve.

AULAENS DÅB Da Aulaen endnu ikke havde fået bygget tag i 1943, mente fire mandlige studerende med høje promiller, at de skulle kravle op på toppen af byggeriet. Som enhver anden nyfødt skulle Aulaen døbes, og derfor valgte en af de studerende at døbe Aulaen med sin helt egen kropslige flaske champagne og på sin helt egen personlige måde. Han trak bukserne ned, pissede ud over gavlen, og så var der dømt rejsegilde. Skål, siger jeg bare.

DEN FESTLIGE PROFESSOR Nogle studerende er heldige at opleve deres undervisere i mere afslappede miljøer end i et auditorium. Andre har undervisere, som knap nok kender de studerendes navne. Men for 66 år siden var der en professor, som hvert år mængede sig i en fest. Han havde endda en tradition, som gik ud på at stå på hovedet på ét af bordene og tage en snaps imens. Dog, da snapsen blev lidt dyrere, ville han ikke drikke på hovedet mere – der skulle spares på de dyre dråber.

DEN HEMMELIGE DØR Nede i den underjordiske gang imellem Studenternes Hus og Aulaen er der en dør, hvis hemmelighed kun få kender. Men nu skal hemmeligheden deles. Bag døren midtvejs i tunnellen er der nemlig et rum, som tidligere blev brugt af Forsvaret.

Her havde de i perioden fra 1962-1989 en mindre kommandocentral, der tog sig af radarovervågningen af det østjyske luftrum. Siden 1989 har det ikke været aktivt, men noget af udstyret er der stadig i et historiebevarende øjemed.

BØDDELGYDEN ”Noget banker i Aarhus”. Sådan lyder et dansk mundheld fra det 18. århundrede, som indikerer, at vor solstråle af en stad er hjemsøgt af okkult aktivitet og har været det længe. Og at der med Aarhus’ berømte smil måske snarere kunne være tale om den hånlige grimasse, som byens bøddel sendte sine ofre, inden han strammede galgens reb for at jage deres fordømte sjæle ud på en evig vandring i fortabelsens mørke. Derfor har Delfinens udsendte sat sig for at finde ud af, hvad det præcist er, der banker i Aarhus.

Og hvor hårdt det banker!

Tekst: Mazdak Khosravi Foto: Mille V. Holm

MUNKEBAKKEN Det er de færreste AU-studerende som i dag er klar over, at universitetets campus i 1700-tallet lagde rammer om yderst dystre aktiviteter. Langt mere foruroligende end tilfældet er, når tusindvis af nutidens studerende kaster sig ud i diverse ørlegilder på Universitetsparkens græsgrønne bakker. For enden af ”Munkebakken”, som Ny Munkegade kaldtes i gamle dage, lå nemlig ”Bøddelgyden”. Herigennem traskede dømte skæbner i massevis mod byens galgebakke. En bakke, som i dag måske er mest kendt for at være en af de mere lukrative siddepladser til Kapsejlads. Og efter at 1700-tallets mordere, tvangssodomitter og uskyldigt dømte dinglede fra galgen og havde gødet bakken med deres sidste krampetrækninger, blev de begravet i uindviet jord. Jord, som ifølge AU’s alumnimagasin, Augustus, i dag lægger fundament til Science and Technologys bygninger samt en del af de Ny Munkegade-lejligheder, som mange AU-studerende residerer i.

BØDDELGYDEN TUR/RETUR Det er med dette in mente, at jeg en sen oktoberaften bevæger mig op ad Ny Munkegade med min diktafon og en lommelærke fyldt med Johnny Walker Red Label som eneste følgesvende. Sidstnævnte bliver jeg mere og mere glad for i takt med, at det går op for mig, hvad det er for en idé, jeg som grønskollingskribent

32

på Delfinen har fået pitchet til mine redaktører: Jeg skal bruge det meste af aftenen på at snuse rundt efter hvileløse forbrydergenfærd på campus! Dette hvis min forstand altså tillader det. Sagt med det samme har jeg siden barnsben været tiltrukket af det okkulte. Dog ofte med det resultat, at jeg hver gang jeg begav mig ud for at lege Ghostbusters eller Scooby Doo, fik gejlet mig selv op i en sådan grad, at jeg alle vegne så dæmoniske kræfter, som var ude på at betvinge sig mit uskyldsrene drengekorpus. Denne reminiscens fører omgående til aftenens første, velvoksne slurk JWRL. Det hjælper en smule, og jeg begynder at more mig over situationen, og hvor stolt min mor må være af sin granvoksne søn, som vælter snalret rundt i mørket på jagt efter spøgelser og andet djævleyngel.

Munterheden forsvinder dog ganske pludseligt, da jeg drejer ind ad Fynsgade og ser mod den del af campus, som efter sigende skulle være opført oven på den uindviede gravplads. For her, for enden af ”Bøddelgyden”, er der udgravet en byggeplads. Nu begynder min fantasi for alvor at minde mig om alle de historier, jeg har hørt om forstyrret gravfred og hævngerrige dræbergenfærd. Aftenens andet bløb JWRL ryger i svælget, og jeg bevæger mig rundt om byggepladsen.

Da jeg ser derind, giver det et gib i mig, og jeg sværger, at jeg ser krusninger i den store vandpyt, der har

samlet sig derinde, hvorefter jeg hører noget, der lyder som skridt på det våde grus. De stopper lige så brat, som de startede, og kujonen i mig beslutter sig for hastigt at søge længere ind på campus, hvor jeg spotter noget lys. Tredje drag. Jeg er nu udmærket klar over, at jeg er i min underbevidstheds vold, og at selv det mest sunde sind kan forføres i mørket, men jeg kan stadig ikke undgå fortsat at fornemme en ubehagelig tilstedeværelse, da jeg trasker op ad ”Galgebakken” mod samfundsfaglig kantine. Jeg forestiller mig, hvordan dette sted, hvor mange af os har budt foråret velkommen ved at sidde som sild i en tønde og fylde halvandenliters flasker med pis, har været det sidste, som de dømte har set i denne verden.

Min rundtur nærmer sig sin afslutning, og mens jeg står og ser ud over søen, slår det mig, hvad det mon er for nogle gengangere fra min egen samtid, der vil præge AU’s okkulte historiefortælling om 100 år. Og om skæbnefortællinger nødvendigvis behøver galger og bødler for at være grumme nok til at lænke éns sjæl fast til evige genbesøg og dæmonisk besættelse. Jeg åbner min lommelærke og hælder resten af indholdet ud i græsset. Dette er det bedste, jeg har at give til dem, som ikke fik taget turen tilbage igennem Bøddelgyden.

34

SANDE ELLER FALSKE HISTORIER FRA SIDE 30

Aarhus Universitets logo – Falsk Den brægede løsning – Sand Pigeloge på Handelshøjskolen – Falsk Aulaens dåb – Sand Den hemmelige dør – Falsk Den festlige professor – Sand

UDKANTSAARHUS Termen ”Udkantsdanmark” er flittigt blevet brugt i diverse nyhedsudsendelser, men kan man også tale om, at der findes et ”Udkantsaarhus”, og hvad kendetegner i så fald disse steder?

Det satte jeg mig for at undersøge en solrig eftermiddag i oktober, hvor jeg udstyret med en rutevejledning drog ud mod fire destinationer og fire AU-studerende på yderkanten af ringvejene.

Tekst & Foto: Camilla Søndergaard Andersen

VIBY – SMØRHULLET MELLEM LAND OG BY Efterhånden som jeg nærmer mig Viby, bliver cyklisterne færre på cykelstierne, og jeg mødes af store, grønne arealer på begge sider. Endelig når jeg frem til byen sydvest for Aarhus centrum, som domineres af store parcelhusbebyggelser, private lejligheder og boligforeningslejligheder. Midt imellem parcelhuse og boligblokke ligger kollegiet med den adelige titel: ”Kong Christian X”. Stedet er placeret i et smørhul mellem udkanten af Viby og dets centrum på en stejl bakke ud til en stor vej. Slentrende langs fortovet ses ældre og børnefamilier.

I dette smørhul bor den 23-årige medievidenskabsstuderende, Marlene Kongsted. For hende er de mange grønne områder et klart plus. Det bedste ved at bo her er, at der er plads til volleybane, græsplæne, store åbne tagterrasser og beliggenheden, som godt nok er uden for byen, men stadig i nærheden af Viby Torv. Ulempen ved at bo her er dog ifølge Marlene den lange, stejle tur op til universitetet.

Derfor ser mange undrende på Marlene og går ud fra, at det er en midlertidig løsning, når hun siger, at hun har boet her i to år. Men når valget faldt på Viby, skyldes det kollegiets gode fællesskab.

SKEJBY – FAMILIEVENLIG FORSTAD Efter at have fået et nærmere syn på Viby drager jeg videre, hvor næste knappenål på kortet er Skejby. Turen går fra den ene udkant til den anden, og efter en længere cykeltur nærmer jeg mig Skejby ad en lang, grøn, bevokset vej. Her bliver jeg igen mødt af store, grønne arealer, men denne gang fremtoner et væld af rækkehuse.

”

Det emmer af hyggelig forstad, hvor tempoet for alvor er sat ned. “Max 30 km/t”

38

Det emmer af hyggelig forstad, hvor tempoet for alvor er sat ned. “Max 30 km/t,” siger vejskiltet. På min vej rundt i Skejby går børnefamilier hånd i hånd, mens man kan høre børnepludren. Med ligusterhæk, stationcar og en bygning prydet med ordene ”Byens bedste naboskab,” fremstår forstaden ganske familievenlig , men studerende bor også herude – bl.a. den den 22-årige Anne, der læser Humanistisk Organisationsudvikling på sit bachelortilvalg.

Anne leder mig ind i sin lille, hyggelige lejlighed. “Stille”, “roligt” og frem for alt “trygt” – sådan beskriver Anne området. Faktisk var valget af Skejby lidt af en tilfældighed, men en billig husleje på 2100,- og en kort afstand til universitetet gjorde udfaldet. Skejby er for Anne en modsætning til hendes tidligere boligsituation i Hasle, som var præget af usikkerhed og kriminalitet. I Hasle blev hun udsat for indbrud efter kun at have boet der en måned. I Skejby kan hun derimod føle sig mere sikker, hvilket er vigtigt for hende. Dog er ulemperne ved området, at der er en 30 minutters cykeltur hjem fra byen, men når der ikke er nogle fitnesscentre herude, må man tage den motion, man kan få.

BRABRAND – DER HVOR 4A ENDER Efter at have sagt farvel til Anne sættes kursen mod turens sidste destination – Skjoldhøj Kollegiet i Brabrand. Jeg har hørt en masse forskellige meninger af området, så nu var det tid til rent faktisk at tage derud og danne mit eget indtryk. Brabrand har oprindeligt været en stationsby, men har gennemgået en stor udvikling med Gellerupparken som bydelens kolos.

Rundt i byen varsles yderligere ændringer med nye byggeplaner og en renovering af store bebyggelser. De store lejlighedskomplekser ligger på rad og række. Omgivet af igangværende byggeri og containere stablet som legoklodser tårner grå boligblokke sig op, mens diversiteten på fortorvene skaber liv.

I Brabrands industrikvarter finder jeg kollegiet. På parkeringspladsen ses skiltet: ”Tøm bilen, før tyven gør det,” og et par meter længere henne ligger der smadret glas på jorden. Jeg kommer i snak med den

tidligere beboer på kollegiet, Jonas, der er godt i gang med sit bachelortilvalg på Begivenhedskultur. Ligesom Anne og Marlene mener Jonas, at afstanden til byen og universitetet er det værste ved at bo i forstæderne.

Jonas kender flere, der bor eller har boet i ”Udkantsaarhus”, og det er sjældent, han hører meget kritik af områderne. “Udkantsaarhus” er mest bare den vej 4A kører hen, som han siger. Efter at have hørt Jonas’ oplevelse af Brabrand bevæger jeg mig mod den anden del af Brabrand – Gellerupparken.

”

Omgivet af igangværende byggeri og containere stablet som legoklodser tårner grå boligblokke sig op

BRABRAND – GELLERUPPARKEN I Gellerupparken møder jeg hurtigt den 22-årige Jacob, der går på Japan-studier og har en hel anden opfattelse af Brabrand. Han boede halvandet år i Gellerupparken og var i begyndelsen meget nervøs for at flytte derud. Han havde hørt en masse rygter om stedet, men fordi der var stor rift om lejligheder i Aarhus, var han nødt til at acceptere tilbuddet herude. Han boede sammen med sin fætter og en kammerat, og egentlig kunne Jacob godt lide at bo der, hvilket hang sammen med, at de boede på øverste etage, hvor de følte sig mere sikre.

Det bedste ved at bo der var at have City Vest-centret liggende ikke mere end et par hundrede meter væk – derfra gik en vej direkte ind til byen med bus eller cykel. Det dårligste ved at bo i Gellerupparken var de mange bekræftede fordomme. Den første dag, han flyttede ind, kastede en gruppe unge mennesker med anden etnisk baggrund glasflasker efter ham og hans roommates. Det har siden da gjort, at han ikke har kunnet lade være med at blive en smule nervøs. Når han passerer grupper, der minder ham om hændelsen, forsøger han at undgå øjenkontakt.

Men fordommene gik begge veje. Jacob oplevede nemlig, at kvinder, børn og ældre forsøgte at undgå dem så meget som muligt, og det føltes en smule ubehageligt.

Til trods for nogle af de negative oplevelser fremhæver han, at hans tid derude alligevel har været overraskende god. Ham og hans bofæller havde det sjovt i deres 113 kvm. lejlighed, mens de lærte meget om en fremmed kultur, som de ikke rigtigt kendte så meget til før. Folk fra opgangen lærte de så småt at kende, og der kom efterhånden et gensidigt smil på læberne, når han indimellem stødte ind i naboerne.

Efter min snak med Jakob er turen slut. En tur, som har overrasket og givet en ny indsigt i, hvad der gemmer sig uden for ringvejen. Til trods for de mange fordomme om den aarhusianske bananskræl, så har områderne mere at byde på end først antaget. Viby er slet ikke så langt væk. Skejby er mere end Ikea. Og Brabrand er ikke kun en forstad præget af kriminalitet og grå beton. Alt i alt en lærerig dag, som har vist mig en ny side af Aarhus, der ligger klar til udfoldelse med nye muligheder, hvis man bare tør tage et nærmere kig!

MERE OM BYDELENE 8260 Viby 30.000 beboere, 23 min. og 6,1 km fra Viby Torv til Aarhus St. på cykel 8220 Brabrand 19.000 beboere, 23 min. og 6.1 km fra Gellerupparken til Aarhus St. på cykel 8200 Skejby Ukendt antal beboere, 24 min. og 6,3 km fra Skejby Hospital til Aarhus St. på cykel

ET SURT OPSTØD: HADELISTE FRA FORELÆSNINGSLOKALET Tekst: Trine Møller Illustrationer: Christian ”Rigo” Poulsen

Jeg er et småbittert menneske. Så er det sagt. Jeg har en hadeliste på længde med regeringens mislykkede politiske tiltag. Jeg hader opdragelsesmæssigt udfordrede børn, som kører ind i mig på deres små legetøjsscootere i Storcenter Nord, når jeg i al fredsommelighed prøver at købe ind. Jeg hader folk, der poster billeder af deres mad på Facebook. Så smukt er skyr heller ikke. Jeg hader lalleglade mennesker, som tror, at verden er lavet af lyserødt vat. Så kom dog ned fra den sky. Læs noget Nietzsche eller Kierkegaard og se realiteterne i øjnene. Men mest af alt hader jeg, når folk forstyrrer min forelæsning.

Jeg sidder ligeså stille og prøver inderligt bare at høre en lille smule af det, forelæseren siger, men næ nej, det skal andre mennesker nok sætte en stopper for.

En særlig afsky har jeg for de mennesker, som demonstrativt og friskt sidder og gnasker på et eller andet. Gulerødder er af en eller anden grund en favorit til forelæsninger. Praktisk, lang og orange som den er, er den åbenbart oplagt som irritationsinstrument.

Gnaske, gnaske, gnaske. Knas, knas, knas. Sismofytter er også en gammel kending. Ganske vist et vidunderligt bolsje, må jeg vedkende mig, men folks suttelyde er der derimod intet vidunderligt over. Men ak, det er ikke kun rent lydmæssigt, at madvarer er til gene til en forelæsning. Lugtgener er ej heller at råbe

40

På min hadeliste over belastende ting til forelæsninger er diverse gener ved madvarer stærkt forfulgt af folks useriøse og lade brug af junk på deres laptop.

Jeg kan blive helt trist ved synet af blomsten af den danske ungdom, Danmarks fremtid – ej okay, jeg læser selvfølgelig bare Historie – som helt bevidstløst sidder og stirrer ind i deres skærm. Mest brugt er Facebook. Kendt, hadet og elsket som det sociale medie, det er. Folk ruller ned over dagens nyheder for endnu engang at konstatere, at intet nyt er sket i de to minutter, der er gået, siden de gjorde det sidste gang. Og hvorfor chikanerer det så mig, vil den observante læser sidde og tænke. Jo, nu skal du høre!

Min koncentrationsevne har det med at tage på ferie – særligt har den en forkærlighed for den spanske solkyst, som den altid kommer tilbage fra i snalret og forbrændt tilstand, hvilket tager ugevis at rette op på. Nåh, sidespor, men det hjælper jo så heller ikke på det, at den konstant bliver fristet og lokket af billeder og underlig tekst, så jeg pludselig sidder og tager mig selv i at følge med i billeder af folk, jeg ikke aner, hvem er. Neeeej, billeder fra tante Olgas fødselsdag! Jeg er ligeglad med din tante Olga, og det burde du også være i de 45 min., forelæsningen varer.

hurra for. Uhm lad mig da endelig sidde og spise en leverdreng her blandt 200 andre mennesker. Det er jo ikke fordi, auditoriet i forvejen stinker af fodsved og død krop. Der er ikke noget, der øger ens koncentrationsevne mere, end den liflige lugt af hakket lever i næseborene. Eller lugten af makrel i tomat eller gamle Oda – mugost med svedetendenser – eller hvilke andre uhyrligheder folk kan finde på. Face it! Hvis du har en fetish for ildelugtende ting, så plej den inden for hjemmets fire vægge – sgu da ikke til en forelæsning. Og hende den lille blonde tøsepige fra det andet hold, som du har haft i kikkerten længe, falder nok heller ikke for dit store repertoire af grimme lugte.

Nu, hvor vi snakker om tante Olga, er der en sidste ting, der kan give mig grå hår: mindre børn til forelæsninger. Nu er jeg generelt ikke så glad for børn, så vi nærmer os en af mine favoritaversioner og formentlig den største kilde til irritation, der findes. Det er meget muligt, at supermennesker både kan passe studie og små børn. God fornøjelse, siger jeg bare, men lad venligst være med at plage dine medstuderende med din yngel. Én ting er, at de skriger i supermarkedet, hvor min største udfordring går på at gå uden om chokoladen. Men når jeg prøver at koncentrere mig om, hvad historieforelæseren klædt i utallige nuancer af brunt prøver at sige, hjælper det ikke, at dette lille, lyserøde væsen, som endnu ikke kan artikulere andet end skrig, ligger der og vræler. Det var bare det, jeg ville sige. Og nå ja, hvis du en dag møder mig til en forelæsning, så sæt dig langt fra mig, hvis du har gnaskeplaner. For en dag klarer jeg det ikke mere, og det kommer til at koste nogle gulerødder livet!

41

DET TÅBELIGE PÅ AROS Store næser, dobbelthager, tomme udtryk i øjnene – dette beskriver blot enkelte af de værker, der lige nu hænger i Michael Kviums udstilling ”Fools” på ARoS. Udstillingen er sammensat af 202 små portrætbilleder af det tåbelige, morsomme og finurlige i os alle.

Tekst: Eline Eggers Foto: Maria Breddam Slæggerup

Konkylietrappen fører gruppen af journalister op på femte sal på det mægtige museum i hjertet af Aarhus.

Det er premieren før premieren på denne nye og længe ventede udstilling skabt af den danske kulturkanon Michael Kvium og ARoS-kurator Pernille Taagaard Dinesen. Spændingen er elektrisk blandt cremen af dansk kunstjournalistik og midt i denne elektricitet er undertegnede med svedige håndflader og let rystende ben. Direktør Erlend Høyersten starter arrangementet, han præsenterer på sin egen let tilbagelænede facon klamhedsekvilibristen Kvium og tåbelighedens udstilling. Vi går i samlet flok ind i udstillingens mørke. ØRET GIVER ADGANG TIL HJERNEN Udstillingen består af 202 30x30 portrætter, som Kvium startede i 1991, og endnu ikke helt er færdig med. Oprindeligt tænkte den 58-årige horsensianske billedkunstner ikke, at billederne skulle bruges i udstillingsøjemed, for billedernes størrelse gør dem svære at inkorporere i store museumsrum, men siden 1997 har han gjort sig tanker om, hvordan man alligevel kunne gøre det. ”Jeg har nogle ældgamle skitser, hvor jeg havde lavet nogle helt smalle gange – sådan nogen man ikke må have på et kunstmuseum – og kaldte det ’Livet på parade’. Vi går forbi livet og forbi et menneske”. Dette blev taget op igen i denne udstilling, dog udviklet yderligere med den snørklede og organisk bløde form. Udstillingen er formet som et

44

øre, hvor man starter i yderkanten og snørkler sig længere og længere ind i kernen af udstillingen, hvor det sidste værk er ganske nyt, fra juni i år, og herefter går man samme vej ud og ender med det ældste fra 1991.

DØDEN OG DE FJOLLEDE SELFIES Udstillingen er et udtryk for en understrøm af tåbelighed, som har fulgt Kvium op igennem karrieren og ses nu i sin fulde længde som en gennemgang af både den kunstneriske udvikling og udviklingen af tåbeligheden i sig selv. Dette er essensen af kunstneren Michael Kvium – en ”sladretablet,” som Pernille Taagaard Dinesen kalder det. Men det er også en udstilling, der taler om essensen af mennesket. Mennesket, som til hver en tid vil være ”forfængelig og forgængelig,” hvilket der skrives i udstillingsmaterialet.

Ifølge Kvium er vi alle tåber, ingen kan se sig fri, og når vi bevæger os i udstillingens labyrintiske arkitektur, ser vi først på billederne, så på de andre gæster og måske ser vi også lidt på os selv. Det sidste er i hvert fald muligt i udstillingens yderområder – her har man valgt at sætte fokus på det hypermoderne fænomen: selfien. Gæsterne får mulighed for at klæde sig ud som et fjols og herefter tage et billede af det.

Iscenesættelsen er total i denne udstilling og spørgsmålet lyder, som ARoS skriver i pressematerialet: ”Hvem performer for hvem? Gæst eller kunstværk? Hvem er normal, og hvem er et fjols?”

45

FULDTIDSSTUDERENDE GIVER MODSTANDERNE KAMP TIL STREGEN I DANMARKS BEDSTE VOLLEYLIGA Medicinstuderende Maria Tyndeskov er ikke i tvivl om, at et fuldtidsstudie på AU sagtens kan kombineres med en karriere som eliteidrætsudøver i Aarhus Volley Af Johanne la Cour, Klubkonsulent AUS

De læner sig næsten så langt frem, at de er ved at falde ned fra deres pladser yderst på de røde bænkerækker i NRGi Park Arenas Sal 2. Tavse følger de boldens vandring over nettet fra centeren til liberoen og videre til hæveren, inden bolden igen suser over nettet. Sekunder senere forløses fanklubbens og publikums åndeløshed i et jubelbrøl, da Aarhus Volleys elitedamer scorer point mod udfordrerne fra Fortuna Odense. Sidste hånd på bolden tilhører 23-årige Maria Tyndeskov. ”Jeg startede med at spille volleyball i ASV (Aarhus Studenter Volley, red.) for fire år siden, da jeg begyndte at studere, og så blev jeg bare bidt af det,” fortæller Maria Tyndeskov efter kampen, om dengang det hele startede. I dag er hun en del af ASV’s elitehold, som kæmper om guldet i den bedste danske volleydamerække. ”Jeg har nået studiet på normeret tid,” siger Maria.

For hende handler tiden i træningshallen dog ikke

kun om at blive danmarksmester – det giver hende også en pause i hverdagen og fra hendes krævende studie på Medicin, hvor hun lige nu er i gang med sit syvende semester. Uden forsinkelse vel at mærke. ”Jeg er med i AU Elitesport, og de har indtil videre gjort det muligt for mig at gennemføre mit studie på normeret tid. Det er jeg meget taknemmelig for,” siger Maria, som blandt andet har fået hjælp til at flytte en klinikplads fra Aalborg til Aarhus, så transporttiden ikke kom til at gå ud over hendes træningstid. Hun håber, at hun også vil kunne få sport og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed på den anden side af AU’s gule mure. ”Jeg håber, at det kan lade sig gøre at kombinere arbejde og volley i fremtiden.

Men det kan selvfølgelig godt være, at jeg kommer til at springe volleytræningen over en gang imellem, hvis jeg har haft en nattevagt,” siger Maria.

Læs meget mere om AUS’ indsats for elitesportsudøvere på elitesport.au.dk og om ASV på asv.dk

Aarhus Universitets-Sport | Studenternes Hus, Nodre Ringgade 3, bygning 1420, 8000 Aarhus C | Tlf. 87 15 39 59 | www.aus.dk | e-mail: aus@aus.dk

Studenterrådets leder

MINISTERIELLE KVAKSALVERE OG NUMEROLOGER Af: Sune Koch Rønnow og Rasmus Markussen Næstformænd for henholdsvis Studenterrådet og Danske Studerendes Fællesråd Foto: Roar Lava Paaske

Et eventuelt dimensioneringssystem har længe været diskuteret.

skæftigelsestal er tre år gamle – altså fra det tidspunkt, hvor fi-

I Folketinget, Rektorkollegiet og landets Studenterråd, er fordele

nanskrisen var på sit højeste og arbejdsløsheden var størst

og ulemper ved et sådan system blevet diskurteret. At Sofie Car-

Akademikernes ledighedstal er derimod fra august 2014 og viser

sten Nielsen beslutter sig for, at det nu er på tide, at universitets-

en arbejdsløshed blandt magister på 5 %, hvilket kun er margi-

uddannelser skal dimensioneres, er derfor ingen overraskelse.

nalt højere end andre akademiske grupper, men nogenlunde

Nej, overraskelsen ligger derimod i omfanget samt måden, hvorpå

svarer til det generelle arbejdsløshedsniveau i befolkningen.

hun vælger at dimensionere. Først og fremmest vælger ministeren

Et eksempel på modellens absurditet findes på geologiuddan-

at dimensionere på kandidatuddannelserne. Det forventes herefter,

nelsen. På grund af generelt stor arbejdsløshed blandt geologer,

at universiteterne dimensionerer bacheloroptaget tilsvarende ned,

skæres der i optaget på både Københavns- og Aarhus Universi-

så der stadig er plads til, at alle med en bachelorgrad kan få opfyldt

tet. Det på trods af, at der blandt geologer fra Aarhus, konsekvent

deres retskrav på en kandidatuddannelse. Det betyder, at den re-

er markant lavere ledighed end hos geologer fra København.

elle reduktion i antallet af studiepladser på bachelorniveau, reelt er

Dette er blot enkelte kritikpunkter! Modellen for dimensione-

meget større end de ca. 30 %, da bacheloroptaget i år har været

ring af kandidatuddannelser fremfor bacheloruddannelser er

langt større end kandidatoptaget i 2013, der svarer til bachelorop-

i sig selv uintelligent og ugennemtænkt. Tager man yderli-

taget i 2010 (fratrukket frafald). Det skyldes blandt andet, at ansøg-

gere i betragtning, at modellen er baseret på mærkværdige

ningen til universiteterne har været kraftigt stigende de senere år.

og decideret forældede beskæftigelsestal, bliver det for al-

Beregninger fra universiteterne viser, at reduktionen på bachelor-

vor en omgang kvaksalveri og numerologi. En korrekt diag-

uddannelserne bliver på op mod 50 % på mange uddannelser. Kø-

nose er forudsætningen for enhver tilfredsstillende behandling!

benhavns Universitet har eksempelvis udregnet, at der skal skæres

Da vi som studerende og de enkelte universiteter blev bedt

cirka 1200 pladser på bachelorniveau, hvilket er næsten dobbelt

om at forbedre beskæftigelsestallene, så gjorde vi det. Men

så mange, som de 614 pladser, der er fastsat på kandidatniveau.

fordi effekten ikke var øjeblikkelig, vælger ministeren at

For det andet bygger undersøgelsen på beskæftigelsestal, mi-

trække tæppet væk under vores arbejde og dimensionere.

nisteriet har præsenteret. Men tallene stemmer ikke overens

Kort

med Akademikernes ledighedstal. Ministeriets seneste be-

ikke leder til arbejdspladser, men blot færre studiepladser!

og

godt

mener

Studenterrådet,

at

dimensionering

HVEM ER STUDENTERRÅDET Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet.

Vi arbejder aktivt for at sikre de studerendes

gældende. Vi er desuden en del af Danske

rettigheder og forbedre vilkårene på Aarhus

Studerendes Fællesråd, der arbejder for de

Universitet. Studenterrådet er dit talerør, og vi

studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet

er repræsenteret på alle niveauer for at sikre

er endvidere arrangør af Danmarks Største

størst mulig indflydelse for de studerende. Vi er

Fredagsbar og Idrætsdag og tilbyder kurser,

repræsenteret i fagrådene på alle uddannelser,

retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og

Studienævn, Akademisk Råd og Aarhus Uni­­ver­

andre services, der er med til at hjælpe dig godt

sitets bestyrelse, hvor vi gør vores indflydelse

igennem din studietid.

KONTAKT OS Fredrik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Tlf.: 8715 3864 Fax: 8715 3876 E-Mail: sr@sr.au.dk Sekretariatet har åbent: Man-Tors: kl. 9:00-14:30 Fredag: kl. 9:00 - 13:00

Studenterrådets sider

UNIVERSITETSVALG ’14 – OG HVAD SÅ? ”Universitetsbestyrelsen”,” akademisk råd” og ”studienævn” – ord du muligvis har hørt før, men ikke helt forstår og som ”andre nok tager sig af”. Men nej! Universitetsvalget står for døren, hvorfor du skal deltage i af de vigtigste demokratiske begivenheder i din studietid.

Og det bliver ikke sidste gang, så hvorfor ikke sætte dig ind i det allerede nu?

Af Marko Sebastian Stokic Heibøll

Hvad er det egentligt, at #univalg14 går ud på? Universitetsval-

rende organer på Aarhus Universitet. Det er dine med-

get er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor du, som stude-

studerende,

rende, får muligheden for at få indflydelse på din studietid og dit

undervisning af topkvalitet, at studiemiljøet på dit fag er indlæ-

universitet. Valget indebærer nemlig at repræsentanter for dig, bli-

ringsfremmende og dermed sikrer at dine interesser bliver hørt!

som

ønsker

at

universitetet

stadig

leverer

ver valgt ind i styrende organer i universitetsstrukturen, hvad end det er studienævn, akademisk råd eller universitetsbestyrelsen.

”Jamen, hvad skal jeg så stemme?” spørger du nok. Her er tre gode argumenter for at stemme på dit fagråd, og derigennem Studenterrådet :

Jeg vil fortælle en historie om en af mine holdkammeratinder fra Statskundskab, Louise. Louise begyndte på første semester og glæ-

(1) Studenterrådet er din interesseorganisation og er dermed

dede sig. Efter et afbræk fra tiden med næsen i bøgerne på gymna-

partipolitisk uafhængig. Vi kæmper for dine interesser – og

siet, skulle hun igen fordybe sig – og ovenikøbet i noget hun syntes

ikke for en forkromet ideologi – hvorfor vi gerne vil høre fra dig.

var spændende! Louise oplevede dog allerede efter første eksamen at det hele drillede lidt; karakteren blev ikke som hun forventede.

Det gør vi ved, at være bredt repræsenteret på hele universitetet (2). Vi har tillidsvalgte i studienævn, akademiske råd og i uni-

Er det nu undervisningens, underviserens eller hendes egen skyld?

versitetsbestyrelsen og har altid fingeren på pulsen med hvad

Hun ved det ikke, men husker at Ole fra Statsrådet (red. fagrådet

der rører sig i ”universitetsmaskinen”. Vi er organiseret i fagråd

på Statskundskab) sagde at de kunne hjælpe. Igennem Ole finder

og -udvalg på dit studie. Igennem disse beskæftiger vi os med

hun ud af at bedømmelsen var for hård og Ole vejleder Louise,

dine problemer, som vi kæmper for at løse i de rette organer.

så hun får udarbejdet en klage, med det resultat at hendes karakter bliver hævet og dermed retvisende. Ole kæmper derudover

Slutteligt, er Studenterrådet en åben og demokratisk or-

videre med sagen i studienævnet og får studieordningen ændret,

ganisation (3), hvor alle studerende ved Aarhus Universi-

sådan at andre studerende ikke får samme dårlige behandling.

tet kan deltage. Derfor har du også muligheden for at få

Louise glæder sig derfor over, at hun engagerede sig og fik stemt

indflydelse på universitetet ved at blive aktiv i dit fagråd.

til univalget. Selvsamme situation, kan du stå i om ikke så længe.

Hiv fat i din lokale fagrådsrepræsentant, for at høre mere.

Derfor, kære medstuderende, er det vigtigt at du får stemt!

Første skridt på vejen er dog at stemme til #univalg14! Følg

Ved at stemme, er du med til at sikre at kompetente og en-

med på facebook, hos dit lokale fagråd og i kantinerne derude!

gagerede

Vi ses!

studenterrepræsentanter

48

vælges

ind

i

de

sty-

HVAD STEMMER DU EGENTLIGT TIL? STUDIENÆVN: Alle fag på AU har tilknyttet et studienævn. Studienævnene arbejder med uddannelsesrammer og -kvalitet, dispensationssager, klager og studieordninger for både bachelor- og kandidatuddannelser ved deres respektive fag.

AKADEMISK RÅD: Hvert af de fire fakulteter har et Akademisk Råd tilknyttet, som beskæftiger sig med kvalitetssikring, idéudvikling, gennemsigtighed og legitimitet af alle akademiske beslutninger på fakultetsniveau.

UNIVERSITETSBESTYRELSEN: Bestyrelsen varetager de overordnede rammer for universitetet – økonomisk og politisk. De studerende har to repræsentanter ud af elleve – begge nuværende studenterrepræsentanter er valgt for Studenterrådet. I år har vi opstillet Andreas Birch Olsen og Sarah Junge.

PH.D.-UDVALG: Dette udvalg fungerer som et studienævn for Ph.d.-studerende.

Udvalget arbejder med tilrettelæggelse og evaluering af Ph.d.kurser, samt studieordninger.

HVEM KAN STEMME: Alle studerende og ph.d.-studerende, som endnu ikke har afleveret speciale ved Aarhus Universitet.

HER KAN DU STEMME: au.dk/valg MERE INFORMATION OM VALGET OG STUDENTERRÅDET: stem-sr.dk

Repræsentanter i bestyrelsen

SPAREØVELSE FORKLÆDT SOM BESKÆFTIGELSESPOLITIK Regeringens dimensioneringsudspil er en reaktion på de seneste års uddannelsesboom. Et boom, der i sidste ende er skabt politisk gennem regeringens ambitioner, konkurrence og økonomiske incitamenter. Det betyder, at udspillet i sidste ende er en spareøvelse forklædt som beskæftigelsespolitik, og det vil ramme de studerende og deres faglige miljøer.

Af: Heidi Klokker og Andreas Birch Olsen De studerendes repræsentanter i betyrelsen

Regeringen er kommet med et dimensioneringsudspil, hvor man vil

man flere ind. I sidste ende handler antallet af studerende altså

skære i antallet af studiepladser på kandidatuddannelser med lav

om penge. Derfor er dimensioneringsforslaget en spareøvelse!

beskæftigelse. Særligt de humanistiske uddannelser står for skud.

Når man reelt set ikke finansierer de faglige studiemiljøomkost-

Forslaget i sig selv er ugennemtænkt, og politikere og andre uddan-

ninger uden at skele til antallet af dimittender, så bliver kvan-

nelsespolitiske aktører, synes at have glemt, hvad der er årsag til de

titet, fremfor kapacitet og kvalitet, det centrale politiske fokus.

seneste års uddannelsesboom, og dermed ’legitimerer’ forslaget.

Endvidere er universiteterne i konkurrence med hinanden i De seneste års store optag på universiteterne er sket på politikker-

forhold til at tiltrække nye studerende, både gennem opret-

nes egen opfordring. Man skal ikke meget mere end seks måneder

telsen af nye uddannelser samt gennem generel markeds-

tilbage, før det var god latin at sikre, at en større og større andel af

føring. Det er en permanent situation, der ikke just fremmer

en ungdomsårgang får en længerevarende videregående uddan-

samarbejdet mellem universiteterne i Danmark. I stedet for

nelse. Det har universiteterne forsøgt at efterleve, hvilket har med-

at fokusere på kvalitet og hensigtsmæssige årgangsstørrel-

ført stor mangel på læsepladser og stole i undervisningslokalerne.

ser, frygter universiteterne, at de mister markedsandele i forhold til tilsvarende uddannelser på andre universiteter i landet.

Ligeledes har universiteterne haft et stærkt økonomisk incitament til at øge optaget. Hvert år sparer regeringen på de mid-

Situationen er politisk skabt og motiveret af en misforståelse

ler, universiteterne får for at uddanne hver og en af os. En nem

af de incitamentstrukturer, der hersker i uddannelsessekto-

måde at sikre, at besparelserne ikke rammer de ansatte på

ren. Desværre for os studerende er det den lokale autonomi

universitetet, i form af fyrringer og sammenlægninger, har væ-

og de faglige studiemiljøer, der straffes i regeringens udspil.

VIGTIGE DATOER

ret at øge optaget. Kort sagt, når vi bliver mindre værd, tager

FÆLLESRÅDSMØDE 20. NOVEMBER

Møde i Studenterrådets øverste organ.

POLITIKKONFERENCE 14.-16. NOVEMBER

Vi mødes på DTU i Lyngby med de øvrige studenterråd i Danmark.

UNIVERSITETSVALG 24.- 27. NOVEMBER

DU skal være med til at vælge næste års medlemmer af de mange råd, nævn og udvalg.

50

LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:

WWW.SR.AU.DK FACEBOOK.COM/STUDENTERRAAD

Nyt fra Studenterrådet

STUDENTERRÅDETS KANDIDATER TIL BESTYRELSEN Sarah Askholm Junge og Andreas Birch Olsen er Studenterrådets spidskandidater til bestyrelsen på Aarhus Universitet. I det følgende kan du læse en kort præsentation af de to kandidater, samt deres bud på, hvorfor det er vigtigt at stemme på Studenterrådet til universitetsvalget 2014.

HVORFOR ER I STUDENTERPOLITISK AKTIVE?

har forståelse for, hvilke udfordringer der findes på de enkelte

Vi har begge været drevet af at ville gøre noget ved de problematik-

uddannelser. Som studerende besidder vi to ud af 11 pladser i

ker, vi som studerende oplever i hverdagen. Vi finder motivation i, at

bestyrelsen på Aarhus Universitet. Majoriteten af bestyrelsen

vores og andres studenterpolitiske indsats faktisk gør en stor forskel!

er besat af eksterne medlemmer, uden anden tilknytning til uni-

Udgangspunktet for al studenterpolitik er arbejdet i de lokale

versitetet. Det betyder, at vi reelt set er de eneste, der taler de

fagmiljøer. Som studerende, der er engageret i sit eget lokale

studerendes sag i bestyrelsen. Alligevel er vi i stand til, at på-

fagmiljø, kan bestyrelsens arbejde virke meget abstrakt. Vi me-

virke håndteringen af konkrete problemstillinger på universitetet.

ner, at forskelligheden ved de mange fagmiljøer er en styrke for universitetet og derfor arbejder vi for, at de rammer, der gi-

HVILKEN FORSKEL KAN I GØRE FOR DEN ENKELTE STU-

ves ovenfra, skal være så frie som muligt, så de studerende får

DERENDE PÅ AARHUS UNIVERSITET?

mulighed for at præge deres uddannelse og lokale studiemiljø.

Konkret har vi haft fokus på forbindelsen mellem forskning og ud-

Det er i høj grad i de lokale fagmiljøer, at de gode uddannelser og stu-

dannelse, så vi som studerende får kendskab til de nyeste brud-

diemiljøer skabes. Dog kræver det opbakning og fokus fra det højere

flader indenfor vores fagområde. Studenterrådets indsats har

politiske niveau, hvor de rammer, de enkelte fagmiljøer kan arbejde

medvirket til, at Aarhus Universitet har øget indsatsen på områ-

indenfor, sikres. Vi har fokus på at styrke studiemiljøet, den forsk-

det ved at ansætte en prorektor for uddannelse. Derudover har

ningsbaserede undervisning og uddannelseskvaliteten generelt.

vi haft fokus på lokal medbestemmelse. Alt for ofte bliver studerende ikke inddraget i de beslutninger, der har direkte indflydel-

HVORFOR SKAL MAN STEMME PÅ STUDENTERRÅDET TIL

se på deres uddannelse og studiehverdag. Blandt andet et stort

UNIVERSITETSVALGET?

studenterpolitisk arbejde har medført, at universitetsledelsen

Studenterrådet udgøres af de lokale fagråd og sikrer derved

har valgt at kigge strukturen på Aarhus Universitet igennem for

bred repræsentation i forhold til bestyrelsens beslutninger. Det er

at sikre de lokale miljøer en større grad af autonomi. Derudover

enormt vigtigt, da en løsning ét sted ikke nødvendigvis er hen-

har vi haft fokus på, at sikre forbedringen af uddannelseskompe-

sigtsmæssig et andet sted. Det seneste år har Studenterrådet

tencerne blandt underviserne på Aarhus Universitet. Vi mener,

været med til at sætte fokus på uddannelse og medbestemmelse

at der her er brug for et generelt løft, hvilket vil styrke undervis-

på Aarhus Universitet. Som studerende er vi eksperter i vores

ningskvaliteten markant. Det er gennem arbejdet i bestyrelsen

egen hverdag. Vi ved hvilke problemer studerende oplever og

lykkedes os at få afsat centrale midler til at løfte den opgave!

Sarah Askholm Junge, 24 år

Andreas Birch Olsen, 26 år og

og læser Statskundskab på 9.

læser Filosofi på 7. semester.

semester.

Siden starten på min uddannelse,

Siden jeg startede på universitetet,

har jeg beskæftiget mig med

har jeg været engageret i det

studenterpolitik.

mit

lokale fagråd på Filosofi. Her

som

oplevede jeg, hvordan flere og

studienævnsmedlem og medlem

flere beslutninger blev truffet, uden

af hovedområdestudienævnet (et

vi lokalt havde indflydelse. Derfor

koordinerende studienævnsorgan

blev jeg en del af Artsrådet, hvor

lokale

fagråd,

Først siden

i

på BSS) og nu som aktiv i Studenterrådet og spidskandidat til

jeg sad som formand, inden jeg sidste år blev valgt ind i Aarhus

bestyrelsen.

Universitets bestyrelse.

STEM-SR.DK 24.11-27.11

DELFINEN SØGER C H E F R E D A K T Ø R OG REDAKTIONSCHEF Aarhus Universitets største studiemagasin, Delfinen, søger nyt redaktørpar, der skal stå for udformning, udvikling og redigering af magasinet. Delfinens team består af to redaktører, en layouter, frivillige skribenter og fotografer. Det er redaktørernes opgave at være tovholdere, koordinatorer og sparringspartnere for hele teamet.

Vi søger to studerende med redaktionel interesse for at udvikle et magasin med fingeren på studiepulsen. Desuden skal du have erfaring med artikelskrivning og indgående kendskab til de journalistiske genrer, metoder og virkemidler. Du skal desuden have styr på stave-, grammatik- og kommaregler. Du skal være parat til og indforstået med at arbejde i intense perioder op til udgivelse af magasinet.

Der kan både søges som redaktørpar eller enkeltperson.

Jobbene er lønnede.

GENERELT OM MAGASINET DELFINEN Delfinen er studiemagasinet på Aarhus Universitet.

Delfinen er uafhængig og skabes af sine skribenter, fotografer og alle andre studerende, der er tilknyttet. D e l f i n e n udkommer otte gange om året i et oplag på 5.000 stk.

Delfinen kan findes i en række standere rundt omkring på universitetet og andre uddannelsessteder i Aarhus.

Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet.

Delfinen sætter fokus på studierelevante emner på en væsentlig og vedkommende måde.

DET PRAKTISKE Send din ansøgning til delfinen@sr.au.dk og vedlæg CV og eksempler på journalistisk arbejde.

Ansøgningsfrist: 23. november 2014. Samtaler afholdes onsdag den 26. november mellem 12-16.

NB! Du skal kunne deltage i redaktionsmødet d. 10. december 2014 Yderligere oplysninger – kontakt: Chefredaktør, Jacob Krag Linde, tlf. 29 80 70 34 Redaktionschef, Kristoffer Dahl Sørensen, tlf. 30 62 34 12 www.delfinen-magasin.dk www.facebook.dk/delfinen-magasin