Delfinen #196 - Bæredygtighed by Delfinen

DELFINEN #196 | APRIL

TEMA: BÆREDYGTIGHED

STUDIEMAGASINET PÅ AARHUS UNIVERSITET

INDHOLD

#196 | APRIL

INTERVIEW: KLIMAKONVERSATION MED CONNIE HEDEGAARD - 6 DEN FÆLE FORBRUGSFÆLDE - 9 BYGGERI MED FREMTID - 10 KANTINER DER TAGER ANSVAR - 12 MILJØSKÅNENDE MADPLAN - 15 RUNDT OM EN VEGETAR - 19 PÅ SPORET AF LORTELUGTEN - 22 GRØN GUIDE TIL AARHUS - 24 ET BÆREDYGTIGT SAMFUND - 28 REPORTAGE FRA ET SKRALDEROV - 30 SE MIN KJOLE - 32 PLANT ET FIRMA I VÆKSTHUSET - 34 RAPPORT FRA MELLEMØSTEN - 38 DRUKSPILLET TIL DIN KAPSEJLADS - 40 AUS - 42 STUDENTERRÅDET - 43

Delfinen #196

TEMA: BÆREDYGTIGHED

Bæredygtighed handler i bund og grund om at bevare klodens økosystemer og ikke fuldstændig dræne naturens ressourcer. Overfor det står det menneskelige ønske om opretholdelse af vækst og borgernes mange ønsker og behov. Disse to ting er svære at forene. Det er en omfattende opgave i en verden, hvor de fleste samfund har udviklet sig fra landbrugssamfund til industrisamfund og endelig til vore dages forbrugssamfund. Materialismen hersker i hver en krog af det 21. århundrede, og selv samfundets højere instanser opfordrer til køb, køb, køb: køb – eller samfundet falder fra hinanden. ‘Bonderøven’ er sjov at kigge på på TV, men du kan lige vove på selv at blive selvforsynende! For så bidrager du ikke til samfundet! Før det skæbnesvangre år 2008 – post-finanskrise – lød mantraet: penge er til for at blive brugt! Så der blev shoppet, forhandlet, prøvekørt biler og fremvist huse til den helt store guldmedalje. Men materialismen, købevanviddet og billige produktionsapparater gør ondt på planeten. Polerne smelter, temperaturen stiger og ressourcerne svinder ind. Som ung studerende kan det hele virke temmelig abstrakt. Man står med sit lille SU-budget og føler sig som en meget lille fisk i dammen. Men på individplan kan vi gøre en forskel! Delfinen mødte Connie Hedegaard og hørte hendes tanker om alternative vækstbegreber, og om hvordan du selv kan være med til at påvirke verden i den rigtige retning. Læs interviewet, hvor hun også fortæller om en ny deletendens, hun ser hos unge mennesker. Bliv klogere på denne deletendens i artiklen om kjolebutikken Reseconds bæredygtige byttemedlemskab. Dyk ned i butikkernes famøse madspild i reportagen fra et ægte skraldeeventyr. Få et indblik i hvorfor vegetarisme er bæredygtigt i interviewet med bloggeren Emma. Find ud af hvorfor Uniparken lugter af lort. Og tag med på en farefuld tur til Beirut, hvor Libanons usikre politiske situation kommer under kyndig behandling. God læselyst!

Trine Møller Ansv. Chefredaktør

Eline Eggers Redaktionschef

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

Studenterpræsten Tema: Bæredygtighed

tilbyder samtaler Samtalerne kan dreje sig om vidt forskellige overvejelser og problemer. Studenterpræsten er underlagt absolut tavshedspligt og står gratis til rådighed. Studenterpræsten er ansat af folkekirken og er et tilbud til alle studerende. En kristen overbevisning er ikke nogen forudsætning for at henvende sig.

Illustration: “Vandringsmand” 1966 af Arne Haugen Sørensen

Studenterpræst Jens Munk

Studenterpræst Loa Mortensen

Kontor: ok. 122, Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3, 8000 Aarhus C. Træffetid: Tirsdag til torsdag kl. 10 -12, fredag kl. 11-13, eller efter aftale. Tlf. 60 20 26 40 / E-mail: studenterpraest@au.dk

Kontor: Byg. 2114, lok. 172, Willemoesgade 15, 8200 Aarhus N. Træffetid: Efter aftale. Træffetid på VIA Campus Nord, hver torsdag kl. 10-12 (for alle studerende). Tlf. 21 68 55 95 / E-mail: pastor@au.dk

Arrangement den 15. maj:

Arrangement den 8. april & den 22. april:

Workshop med Laurence Freeman - From Mind to Heart - Aspects of Love

To spændende foredrag om Ken Wilbers tænkning

Mød Laurence Freeman - benediktinermunk samt direktør for The World Community for Christian Meditation (WCCM). Workshoppen omhandler hvordan vi i meditationens stilhed kan lære at give slip og derigennem Dato: 22. april - Med præst og retræteleder Peter Ruge. lære at elske os selv, andre mennesker og Gud. Lokale: Richard Mortensens Stuen. Tid og sted: Dato: 15. maj - kl. 16.00-19.00. Richard Mortensen StuTid og sted: Begge foredrag er kl. 19.00-21.00, en, i Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3, 8000 Aarhus C i Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3, 8000 Aarhus C Tilmeld: Mail til kontor@spaa.dk - skriv Freeman+navn. Tilmelding: SMS til 61333679 -skriv Wilber+dato+navn. Delfinen #196 Dato: 8. april - Med idéhistoriker Karsten Skipper. Lokale: Mødelokale 2, Konferencecenteret.

Læs mere på www.spaa.dk

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR

FOTOGRAFER

Trine Møller

Agnete Schleicher Bønnerup

Studenterhus AARHUS

IBRAHIM ELECTRIC

Anders Trærup, AU REDAKTIONSCHEF

Anna Eva Heilmann

Eline Eggers

Emma Slebsager Kathrine Nielsen

LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR

Louise Vandel

Casper Blæsbjerg

Marie Linde Mayer Max Rosborg Photography

WEBREDAKTØR

Rikke Nielsen

Karina Morsing ILLUSTRATIONER SKRIBENTER

Christian ”Rigo” Poulsen

Agnete Schleicher Bønnerup

Laura Bruhn Bové

LIVE @ STAKLADEN

Anna Eva Heilmann Christian ”Rigo” Poulsen

MAIL

Emilie Louise Nielsen

delfinen@sr.au.dk

21. MAJ KL. 20.00

Ida Bæk Karina Morsing

WEB - FACEBOOK

Louise Vandel

delfinen-magasin.dk

Mia Dahl

facebook.com/delfinenmagasin

Mie Olsen Rikke Nielsen Vassili Stroganov KORREKTURLÆSERE Mia Dahl Rikke Hector Degner

KAPSEJLADS AFTERPARTY - det uofficielle!

OPLAG 5.000 eksemplarer TRYK Zeuner Grafik A/S ANNONCER

STUDENTERHUS AARHUS FREDAG D. 24. APRIL

JACOB BELLENS

Tom Poulsen Mobil: 28 99 23 17 tom@sr.au.dk Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s, kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse.

LIVE @ STAKLADEN

Næste deadline for annoncer er den 24. april

17. SEPTEMBER KL. 20.00

Næste deadline for artikler er den 26. april Studenterrådets sider er selvstændigt redigeret og layoutet

FØLG OS PÅ

ELLER WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

Hovedsponsorer:

Øvrige sponsorer:

Aarhus Kommune

“DET HER HANDLER IKKE OM I DAG ELLER I MORGEN. DET HANDLER OM NÆSTE GENERATION” Delfinen sætter denne gang bæredygtigheden på dagsordenen. I den anledning mødte vi den tidligere EU-klimakommisær Connie Hedegaard til en snak om hendes passion for klimasagen, en anderledes måde at tænke vækst på og hvad man som ung studerende selv kan gøre for miljøet. Af: Eline Eggers og Trine Møller

Hvorfor brænder du for klimasagen? Jeg har det sådan, at jo mere man ved om klimaudfordringen, des mere bliver man opmærksom på, hvor fuldstændigt gennemgribende det er. Det er ligesom opgavens nødvendighed. Det, der så også er det spændende ved at arbejde med det, er, at det handler om vores økonomi. Det handler om, hvordan vi skal skabe fremtidens vækst. Det handler om, hvordan der skal blive plads til ni milliarder mennesker. Det handler om det internationale, det handler om det globale, men det er også helt ned i det lokale og hvert enkelt menneskes ansvar og adfærd. Man kan sige, at det er et politikområde, der sådan set handler om alt muligt fra det helt store geostrategiske til hver enkelt persons daglige forbrugsvalg, og derfor er det ikke svært at blive engageret i, når man først er kommet ind i det. Det er jo et eller andet sted hele vores civilisation, som vi kender – hvis man skal tale med meget store, fine ord – men det er også vores

økonomiske vækstbegreber, som vi kender dem, der er på spil. Hvordan ser du på fremtiden i klimahenseende? Jeg har en tro på, at mennesker tit skal helt ud på kanten, før de gør det rigtige, men så vinder viden og sagkundskab også normalt. Så lytter beslutningstagerne på alle mulige niveauer i sidste ende til forskningen. Det, der er lidt tricky ved hele klimaspørgsmålet, er, at det er en meget langsigtet udfordring. Vi kan allerede se det nu, men det bliver først rigtig, rigtig slemt langsigtet. Og der har vi en udfordring i forhold til, at politik i stigende grad – ikke bare i Danmark, men også europæisk og globalt – har en tendens til at være mere og mere kortsigtet. Og der er et dilemma: Mange af de udfordringer, vi har brug for politikerne til at løse, fordi markedet ikke kan klare dem, er langsigtede. Markedet er rigtig godt til at finde på løsninger, der er kortsigtede. Og markedet har vi også brug for.

Delfinen #196

Men der er brug for politik, og når udfordringerne er langsigtede, er der også virkelig meget brug for, at man i det politiske også tør og magter at tænke – ikke kun kortsigtet men også langsigtet. Og det tror jeg blandt andet kræver, at der er nogle mennesker derude, nogle vælgere, nogle borgere, der kræver det af deres politikere. Og jeg synes, jeg kan se, at der er ved at være en voksende erkendelse. Det er lidt ærgerligt, at erkendelsen først vokser, når folk står med deres egne tæer i vand i deres kælder. Det er lidt underligt, at videnskabsfolk år efter år kan have sagt, at vi fx i Danmark vil opleve klimaforandringer i form af mere voldsomt nedbør, og når det pludselig sker, så står folk nærmest, som om de tænker: hvorfor er der aldrig nogen, der har fortalt os det? Det er lidt underligt, at mennesker ikke reflekterer så meget over ting, før de selv har prøvet det. Og det er lidt vanskeligheden ved klimaforandringer, fordi der er en tidsfaktor, der gør, at vi ikke først kan begynde at handle, når

“Det her handler ikke om i dag eller i morgen. Det handler om næste generation”

vi alle sammen oplever de voldsomme konsekvenser. Derfor er der også brug for politisk lederskab, hvor nogen ligesom stiller sig frem og siger: ”Prøv nu at høre: det her handler ikke om i dag og i morgen og næste finanslov og næste valgdag. Det her handler om næste generation.” Og her er det vigtigt, at man får input fra videnskaben. Ikke kun fra naturvidenskaben. Jeg tror, det er meget, meget vigtigt, at den der adfærdsdel er tænkt med. Det er vigtigt, at vi reformerer den måde, vi tænker økonomi og vækst på. Og så tror jeg også, at det er vigtigt at politikerne ikke er for bange for at appellere til folks personlige ansvar. For hvis vi skal vente på, at vi alle mærker det, så vil der komme nogle politiske løsninger, som er så markante – du må ikke gøre det og det, det der er forbudt osv. – at vi får et samfund, som ingen af os rigtig kunne tænke sig at leve i. Derfor er det rigtig vigtigt, at alle niveauer er involveret: erhvervsliv, forskning, politikere, politiske beslutningstagere fra globalt niveau ned til det kommunale niveau. Men det er altså også vigtigt, at borgerne stiller krav til deres politikere. Jeg synes, det var meget positivt. Jeg var i New York i september, hvor 400.000 mennesker marcherede i gaderne. Det er noget, selv republikanske politikere får ind på lystavlen, for så stor en demonstration havde der ikke været i New York siden de store fredsdemonstrationer i 1981. Så det betyder også noget, om der er noget mobilisering fra neden. Nu taler du om det personlige ansvar, som vi har som borgere. Hvordan skal en ung AU-studerende forholde sig til klimaets forandringer? Det kan være lidt abstrakt. Det er klart, når man hører om smeltende gletsjere, så står man der med sit studenterbudget og tænker: hvad kan jeg gøre? Men en ung AU-studerende kan jo, blandt andet i forhold til sit fag, prøve at tænke, om der er nogle aspekter der, som man skal være opmærksom på. Og sådan helt lavpraktisk: Husker man lige det der med det grønne selv? Det er jo ikke det, der redder verden, men man kan sige, hvis vi alle sammen gør noget, hvor vi selv er, giver det da et lille bidrag. Og

så mener jeg jo, at vi hver eneste dag træffer valg. Det, vi står og køber nede i supermarkedet, er det fløjet hertil? Er det jordbær i februar, som er fløjet hertil fra Chile, eller er det produceret fornuftigt? Altså, hver eneste dag, selv når man lever på et studenterbudget, så sender man nogle signaler til producenterne om, hvad man gerne vil have, de gør eller ikke gør. Hvor varerne skal komme fra, om de er ordenligt produceret osv. Så der kan man gøre noget. Og så mener jeg jo simpelthen, at det ikke kun kan løses gennem borgerne – det skal i den grad også løses gennem politik. Og der skal man som borger huske at bringe det på dagsordenen over for kommunalbestyrelsesmedlemmet i kommunen, hvor man bor, eller når der snart skal være folketingsvalg. Tvinge nogle svar frem og tvinge politikerne til at forholde sig til det – det tror jeg er vigtigt. Så tror jeg også, at det er vigtigt, at vi begynder at turde tale lidt om det, der næsten er blevet fy-ord i politik: Moral. Det er som om, den politiske debat kun er omkring, hvordan vi fordeler forskellige økonomiske ting. Men hvad er det for en slags samfund, vi vil give videre til næste generation? Det er vel ikke et helt mærkeligt spørgsmål at stille politisk, og det behøver ikke kun at have en økonomisk dimension. Det kan også være, at det er et samfund baseret på vedvarende energi, med en cirkulær økonomi, hvor man genanvender ressourcer. En af de helt store tendenser nu – og det tror jeg især kommer fra unge mennesker – er at dele ting i stedet for at eje ting. Det er der enormt meget perspektiv i set fra et klimasynspunkt. Hvis ens status selvfølgelig ikke er forbundet med, at man nødvendigvis skal eje sin egen bil, men at man bare skal have adgang til en bil, når man skal bruge den. Folk på villavejene behøver ikke nødvendigvis alle sammen at have en plæneklipper. Det kunne være, man kunne slå sig lidt sammen. Jeg tror, at der er ved at ske et paradigmeskift der, hvor en del unge mennesker siger, de ikke gider knokle for at eje en hel masse ting. Det er måske nogle mere kvalitative værdier såsom tid, oplevelser eller fællesskab. Det er nogle andre slags ting, man gerne vil prioritere mere.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

Det handler igen også om, hvad vækst er i et samfund. Er det kun noget, der måles som materiel vækst, eller skal vi, i den måde vi tænker vækst på, også indarbejde sliddet på naturen, sliddet på fælles ressourcer, forurening osv.? Hvad er egentlig et rigtigt mål for vækst og velstand i et samfund? Så tror jeg også, at man kan skubbe til nogle holdningsskift. Det tror jeg er på vej i en eller anden understrøm. Og mange unge mennesker behøver helt instinktivt ikke at eje alting selv. Hvordan opnår man vækst i Europa uden at gå på kompromis med miljøet? Europas lande har alle øget deres BNP med 45% siden 1990 og mindsket CO2-udslippet med 19%. Vi har lavet det, der hedder afkobling. Vi har vist, at bare fordi man har vækst, behøver man ikke udlede mere og mere CO2. Tag sådan noget som måden vi bruger energi på i Europa. Vi kan stadigvæk gøre meget i Danmark, men hvis man tager Polen, Rumænien og Bulgarien – så kan de gøre meget mere. I Bulgarien bruger de som tommelfingerregel fem-seks gange så meget energi til at producere, end vi gør i Danmark. Det fortæller noget om, hvad potentialet er for at lave energieffektivisering. Igen kan der være noget i, at det koster at investere i det på kort sigt, og så hjælper det jo ikke kun at tænke langsigtet. Vi skal også overleve på kort sigt, og det er der, den svære politiske balance skal findes. Det er derfor, det er vigtigt at sætte mål op i god tid, så det ikke er noget, man udskyder til næste år. Hvis man siger: ‘I 2030 skal vi have så og så meget vedvarende energi, og der skal vi have øget energieffektiviseringen så og så meget, og der skal vi have reduceret vores CO2-udslip med mindst 40%’ – det kan man godt. Man kan gøre det stille, roligt og ordentligt, og jeg mener, at Danmark har en god case til at vise, hvordan vi kan skabe eksport. Den grønne energieksport vokser betydeligt. Vi har virksomheder som fx Danfoss, Grundfoss, Vestas, Siemens, Windpower i Brande og Novozymes. Det er ikke enkelt at omstille sig, men jeg mener, at Europa er et eksempel på, at det er muligt. Verden

“Det her handler ikke om i dag eller i morgen. Det handler om næste generation”

bevæger sig langsomt – ikke bare i forhold til mit temperament – men også i forhold til udfordringernes størrelse. Men det interessante er jo, at der begynder at være mere fokus på det her. Nu nævnte du det at gøre noget konkret i sin dagligdag. Hvad gør du selv? Det har jo været svært, fordi jeg har haft et arbejdsliv, hvor jeg skulle flyve meget. Det har vi så afkøbt ved at købe kvoter, og så selvfølgelig også ved at lave et system i EU, hvor man betaler for flyforurening. Jeg prøver, men det er ikke sådan, at vi hjemme ved os er totalt forbillede for alting. Jeg bor i et gammelt hus fra 1917, og vi har lige fået to nye energivinduer ind ovenpå. Sådan nogle almindelig ting, som almindelige mennesker gør. Da vi skulle købe en ny bil for 5 år siden, valgte vi en i energiklasse A. Vi har kunnet se over årene, hvordan elforbruget bare er dalet, så det er rigtig pænt. Vi tænker meget over det, når vi køber nye ting. Jeg skulle købe en ny støvsuger for et års tid siden, og så valgte jeg den mest energibesparende. Det er jo ikke et spørgsmål om, at man går klædt i sække. Det er bare i det daglige valg at prøve at tænke lidt over, hvad det egentlig er, vi gør. I stedet for at tænke, at ”den der støvsuger skal have en bestemt farve,” så kig på, om man kunne tage den, der bruger

mindst energi. Det er jo ikke raketfysik – det er en ganske almindelig ting. Så prøver vi også at være lidt mere opmærksomme på, hvor meget kød vi spiser. Og det er ikke, fordi jeg siger, at det klimamæssigt ville være bedst, hvis alle mennesker var vegetarer. Det er jeg ikke selv. Men igen – det er det der med hele tiden at være nummeret mere bevidst om, hvad man vælger og ikke vælger.

U-lande kan køre på fribillet - U-lande inklusiv Kina. Alle skal yde deres bidrag, og det er det, hele Paris-konferencen skal handle om. At få sat den deadline, som altså er i år, og få samling på omkring 100 lande, som sammen med EU har stået så benhårdt fast på det, at Kina, Indien og USA til sidst blev isoleret. Det er jeg stolt af.

Hvad ser du som din største politiske sejr inden for klimaområdet? Det var en meget, meget vigtig ting, at vi sidste år i oktober fik EU’s mål for 2030. Det er ikke nogen kunst at få vedtaget noget, som Tyskland, Sverige og Danmark kan bakke op om – men det er det, at man får alle 28 lande til at sige: ”nu tager vi det næste store hug.” Det første hug op til 2020 kan man sådan nogenlunde klare. Nu begynder det at blive svært. Nu kræver det mere omstilling. Så det var en meget, meget vigtig ting. Jeg vil også sige, at der jo er en klimakonference på internationalt plan hvert år. I forhold til den, der var i Sydafrika i 2011, var det en meget stor sejr, at vi qua EU’s strategier og arbejde, som jeg var meget involveret i, fik presset Kina, Indien og USA mod deres vilje: Ved at lave et samarbejde med en masse andre lande, fik vi dem presset til, at den fremtidige aftale ikke skal gælde således, at I-lande og

FAKTABOKS: Født 15. september 1960 i København. Begge hendes forældre var medlemmer af den konservative vælgerforening i Holbæk. Hun er cand.mag i Litteraturhistorie og Historie fra KU. Hun blev i 1984 medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti.

I 2004, efter en pause med arbejde for DR og Berlingske Tidende, bliver hun miljøminister i regeringen. I 2005 sidder hun i Folketinget igen. Fra 2009-2014 udpeges Connie Hedegaard til klimakommisær i EU. 1. januar 2015 blev hun udvalgt til formandsposten for den internationale miljøfond KR-Foundation.

Delfinen #196

Derudover sidder Connie Hedegaard i bestyrelse på AU som eksternt medlem.

DE VIRKELIGE VÆRDIER ER IKKE MATERIELLE

Tekst: Vassili Stroganov Forbrugerisme er i dag større og mere udbredt end enhver religion. Vi er alle sammen forbrugere, og uden vores forbrug ville samfundet ikke kunne løbe rundt. Ironisk nok hænger verden sådan sammen, at jo mere vi forbruger, jo bedre er det for det økonomiske system. Derfor bliver vi konstant hjernevasket fra alle sider til at forbruge mere og mere. Reklamer gemmer sig rundt om hvert eneste hjørne, og vi skal nærmest flyve til månen for at slippe væk fra dem og få lidt fred. Selvom alle disse reklamer prøver at få os til at købe forskellige ting, så er budskabet et og samme: jo mere vi forbruger, jo bedre bliver vores liv. Det kan godt være, at de materialistiske ting gør os glade på kort sigt, men i det lange løb er de slet ikke nødvendige. Vi har i dag flere nye gadgets og ting generelt end nogensinde før, men alligevel er antallet af deprimerede og ulykkelige folk højere end nogensinde før. Som for så mange andre er reklamer og materialistiske ting en del af min hverdag, men for kort tid siden

så jeg noget, jeg aldrig havde set før: Et eksempel på iskold forbrugeristisk propaganda, der dikterer os alle til at være materialisme-narkomaner. Jeg kunne simpelthen ikke tro mine egne øjne. Den her gang blev jeg så rasende på grund af reklamer, at jeg slukkede for fjernsynet og kylede min fjernbetjening ind i væggen så hårdt, jeg kunne. Det hele skete under en optakt til en Champions League-fodboldkamp. Det var ikke selve reklamen, der gjorde mig vred, men den flabede og utroligt provokerende måde, den blev vist på. I stedet for at snakke om fodbold i Champions League-studiet, eller vise relevante fodboldklip for at gøre klar til aftenens kamp, valgte produceren at klippe til en montage af klip fra serien The Blacklist, som intet har at gøre med fodboldkampen eller fodbold generelt. Da klippet sluttede, og man vendte tilbage til studiet, sagde værten Jes Dorph Petersen, at man også kunne se ”super serien” The Blacklist på TV3plus, og ikke kun fodbold. Her synes jeg, de gik over grænsen med reklamerne. Når jeg sidder og ser en fodboldoptakt, forventer jeg, at de snakker om fodbold og ikke spytter mig i ansigtet ved at reklamere for en serie bare fordi, de vil have flere seere til deres kanal. Dette er et perfekt eksempel på den forbrugerkultur, vi lever i. Man kan ikke længere gå nogen steder, uden at nogen prøver at sælge en noget.

Jeg synes selv, at jeg er forholdsvis god til ikke at falde i forbrugerfælden, hvor det kun er meget få materielle ting, som jeg falder for. En af de få ting er computerspil. Især FIFAspil har jeg brugt rigtig mange penge på igennem årene. Jeg burde efterhånd en have lært, at spillene ikke gør mig gladere på lang sigt, men stadig bliver jeg ved med at bruge en masse penge år efter år. Hvert eneste år skal jeg absolut have det nyeste FIFAspil, selvom jeg ved, at spillet næsten er præcis det samme hvert eneste år, bortset fra, at grafikken bliver en lille smule bedre. Hvorfor kunne jeg ikke bare nøjes med ét FIFAspil i stedet for femten? Efter at have købt det nyeste FIFA, ender det altid med, at jeg spiller det et par måneder, hvorefter det ryger i glemmekassen, hvor det bare samler støv. De første par uger er dog fantastiske, og jeg er helt oppe at køre over spillet. Selvom glæden er kort, mener jeg, at den er så stærk i starten, at det for mig er det hele værd, men jeg ved, at denne glæde intet er i forhold til den lykke, jeg får, når jeg er sammen med mine venner, min hund og min familie. Selv i vores materialistiske verden med reklamer over det hele, må vi ikke glemme, at det er i menneskerelationer, at den virkelige glæde kan findes. De virkelige værdier er ikke materielle.

HVIS DU ER INTERESSERET, SÅ KONTAKT: Sektionssekretær Enette Berndt Knudsen Tandlægeskolen Aarhus Vennelyst Boulevard 9 8000 Aarhus C Tlf. nr.: 8716 8152 (ml. kl. 09:30 og10:30) E-mail: enette@odont.au.dk

VIL DU DELTAGE I ET SUNDHEDSVIDENSKABELIGT FORSKNINGSPROJEKT? Vi søger raske forsøgsdeltagere i alderen 18-35 år med mindst 20 tænder til en videnskabelig undersøgelse af eksperimentel tandkødsbetændelse (gingivitis). Deltagere må være i stand til at møde til undersøgelse på Tandlægeskolen ca. 9-10 gange i løbet af 2 måneder.

Eller tast dine kontaktoplysninger ind på odont.au.dk/pa, og vi vil kontakte dig med yderligere information om deltagelse. Med venlig hilsen Sektion for Parodontologi

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

AT PLANTE EN TANKE Byggekoordinatoruddannelsen er spritny på Erhvervsakademi Aarhus. Bæredygtighed bliver vægtet højt på uddannelsen, og både den studerende Lars Østergaard og underviseren Mads Klinkvort mener, at bæredygtigt byggeri er kommet for at blive. Tekst & Foto: Agnete S. Bønnerup Erhvervsakademi Århus har med den nystartede Byggekoordinatoruddannelse valgt at sætte bæredygtighed på dagsordenen. Med en specialisering i bæredygtighed får de studerende en forståelse for de forskellige aspekter indenfor bæredygtigt byggeri. Jeg har besøgt skolen og mødt den studerende Lars Østergaard, og uddannelseskoordinatoren Mads Klinkvort til en snak om uddannelsen og bæredygtighedens betydning for fremtidens byggeri. Lars Østergaard startede på uddannelsen i august 2014 og er fast besluttet på at specialisere sig indenfor bæredygtigt byggeri. Han synes, det er en spændende retning, og han tror, det er her fremtiden ligger . ”Bæredygtighed er noget, der er blevet nødvendigt, eftersom man gerne vil efterlade de samme ressourcer, man har nu til de næste generationer.” Der er stadig mange byggefirmaer, som endnu ikke tænker det ind i deres byggeprocesser. Lars Østergaard lader sig ikke skræmme. Han er sikker på,

at det er en god ide at investere sin tid i at sætte sig ind i den bæredygtige tankegang. ”Det kan godt være, der kommer til at gå nogle år, men det er et element, som jeg tror, bliver mere udbredt inden for byggeri”. Byggekoordinatoruddannelsen stræber efter, at de studerende bliver uddannet som generalister og ikke specialister på et bestemt område. Udover bæredygtighed kan de studerende vælge mellem virksomhedsdrift og entreprise. Mads Klinkvort skønner, at 50 % af de studerende vil vælge bæredygtighed, mens de resterende 50 % fordeler sig ud på virksomhedsdrift og entreprise.

EN GOD INVESTERING Ifølge Mads Klinkvort er en af udfordringerne ved bæredygtighed, at få overbevist byggefirmaer til at investere stort. Det er dyrt nu og her, men på længere sigt kan det resultere i overskud og indtjening. ”Det er ligesom at plante en tanke i et menneske. Det

Delfinen #196

er, at implementere den tankegang omkring bæredygtighed. Det tager tid” siger han. Mads Klinkvort mener, man godt kan tale om en tendens inden for bæredygtigt byggeri. ”Der sker virkelig noget nu. De store byggefirmaer er stolte, når de får bæredygtige certifikater. Der er en vis prestige i at tage miljøet alvorligt.” Danmark er et ressourcestærkt land, som Mads Klinkvort mener kan være foregangsland med hensyn til at udbrede de bæredygtige tanker.

DE STUDERENDE SOM AMBASSADØRER Som både Mads Klinkvort og Lars Østergaard siger, så skal man væbne sig med tålmodighed, fordi indførelsen af den bæredygtige tankegang tager tid. De er enige om, at en bedre forståelse af bæredygtige elementer i byggeri på længere sigt bærer frugt. ”Hvis nogle studerende herfra skolen kan få den bæredygtige tanke ind i sig, så vil de også være nogle

KORT OM BYGGEKOORDINATORUDDANNELSEN: •

Det er en to-årig erhvervsakademiuddannelse.

•

Man kan bl.a. fungere som koordinator eller konsulent på byggepladser eller tegnestuer efter endt uddannelse.

•

Et af formålene med uddannelsen er at forbedre og optimere byggeriprocesser.

•

En vigtig arbejdsopgave er at styrke kommunikationen mellem de forskellige instanser i et byggeri.

•

Uddannelsens ledelse har en vision om at lave en overbygning med fokus på bæredygtighed fra 2017.

gode ambassadører og komme ud på byggepladser eller tegnestuer og videreformidle deres viden,” siger Mads Klinkvort.

VISION OM SAMARBEJDE Mads Klinkvort sidder i øjeblikket i et uddannelsesudvalg, hvor målet er at lave en overbygning til Byggekoordinatoruddannelsen: ”Inden for netværket er vi enige om, at bæredygtighed er kommet for at blive. Vi tror på det.” siger Mads Klinkvort. Visionen er at give de studerende mulighed for at videreuddanne sig på f. eks. andre uddannelsesinstitutioner, og at der kan opstå et samarbejde. Så er det muligt for den studerende at få en overbygning, der giver adgang til en mere teoretisk retning f. eks. på Aarhus Universitet eller den anden vej rundt – fra teori til praksis. Hvis alt går vel, mener han, at overbygningen kan blive indført i 2017. Lars Østergaard

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

STUDENTERHUSFONDEN REVOLUTION OG BÆRED Studenterhusfonden stifter grønne bæredygtige kantiner på Aarhus Universitet. Målet er, at de unge studerende skal spise mere økologi og få en sundere og mere bæredygtig tankegang omkring mad. Det giver i sidste ende de studerende et bedre helbred og en større bevidsthed om klimaet. Oveni har kantinerne mulighed for at lægge de første byggesten til det gode og bæredygtige samfund, hvor trivsel hænger sammen med mindre forbrug. Tekst: Eline Eggers Foto: Kathrine Nielsen Seks borde placeret i hestesko i Stakladens kantine er beklædt med nystrøgne duge og dækket med omtrent 20 forskellige salater. Der er fredagsburger på menuen. Og det hele er bæredygtigt. For denne kantine, samt en håndfuld andre på Aarhus Universitet, er ejet af Studenterhusfonden. Fonden har inden for det sidste år været under stor forandring og udvikling med direktør Kristina Kristensen i spidsen. Da hun i marts sidste år satte sig i direktørstolen, kom hun ind i foretagendet med en række mål og forhåbninger for fondens kantiner, cafeer og konferencedrift. ”De mål, der var sat op, da jeg startede var, at maden skulle være sund. Den skulle være lavet fra bunden, og i 2020 skulle vi gerne være 90% økologiske. Det er nogle ambitiøse mål, men det var derfor, jeg søgte jobbet.” fortæller Kristina Kristensen, da jeg møder hende i den velduftende kantine. Hun har en fortid i Vestas, hvor hun i 9 år arbejdede for at ændre kantinen mod nærende mad og starte en sundere og økologisk kantinetænkning.

NYE TANKESPOR OG SUNDE MADOPLEVELSER For Kristina Kristensen handler det om at tage et ansvar på sig, både som privatperson og stor institution, når man laver mad: ”Man har et ansvar overfor dem, man laver mad til. Derudover kan man være med til at påvirke i en retning i forhold til miljøet og i forhold til branchen.” Hun forsøger

dermed også at give de studerende en hjælpende hånd med sund kost som redskab til bedre indlæring. Med økologisk og velsmagende mad kan de studerende forøge deres ydeevne med op til to karakterer, mener Kristina Kristensen. Siden april sidste år har alle Studenterhusfondens grøntsager og frugter været økologiske. De kommer fra det velrenommerede firma Aarstiderne, hvor al frugt, grønt, kød og kolonialvarer er 100 % økologiske. Da Studenterhusfondens frugt- og grøntandel udgør 30 % af de samlede produkter, de benytter, blev store dele af fonden hurtigt omkonverteret til økologi. ”I april sidste år lavede vi et tilbud, som stadig er gældende: Tre stykker frugt for 10 kr. Det er et hammer godt tilbud, især når du som studerende skal klare dig på en SU.” Kristina Kristensens øjne lyser, når hun taler om økologien. Man mærker, at hun brænder for maden, for miljøet og ikke mindst for de studerendes sundhed. Målet for Studenterhusfonden er at lave mad til fornuftige og studievenlige priser. Men, som Kristina Kristensen forklarer, kræver det også en helt ny måde at tænke på. En ny måde at tænke mad og madvaner. Målsætningen er ligeledes, at kødet i kantinerne skal være økologisk. Men det kræver en omstilling for kantinernes kunder, som ligeså stille skal tilvænnes til det nye madsyn. De skal være klar over, at man ikke kan få en stor rød bøf og en halv kylling til frokost, hvis det ligeledes skal være

Delfinen #196

økologisk og bæredygtigt, forklarer Kristina Kristensen: ”Med de animalske proteiner, kød, fisk og fjerkræ, skal man tænke lidt men godt. Vi skal lære, at vi får et lille stykke kylling, men at det så til gengæld er et rigtig lækkert stykke kylling. Vi skal tænke, når vi ser på tallerkenen, at det ikke er kødet, der er det bærende element. Det er alle de andre ingredienser, derimod. Især grøntsagerne og frugterne og kulhydraterne, som vi synes er anstændige i forhold til bæredygtighed. Det er det, der skal være omdrejningspunktet. Det skal være, så man ikke tænker over, om det er en ret med kød, eller om det er en vegetarret, for det er en god smagfuld sanseoplevelse.”

DET BÆREDYGTIGE LIV Det handler altså om at være åben og tænke i nye baner, når man skal lægge sit liv om til en bæredygtig livsstil. Som det ser ud nu, har tendensen op gennem 1990’erne været baseret på forbrug. En køb-og-smid-ud-kultur, der stadig i dag er meget udbredt i vores samfund og tankegang. Psykologiforsker Simon Elsborg Nygaard betragter dette som noget, der skal forandres, også psykologisk. ”Man skal kunne leve det liv, man synes er godt og som ikke er baseret særlig meget på forbrug. Noget af det, der gør, at vi lever ubæredygtigt er, at vi er opvokset i et forbrugssamfund med ikke bare et højt forbrug i dagligdagen, men vi opfordres også til et højt

SKABER KANTINEDYGTIGE TANKESPRING

forbrug fra politikernes side. Vi får hele tiden at vide, at vi skal ud og svinge Dankortet. Der er nogle ting i den tankegang, der ikke fungerer, hvis vi samtidig ønsker at leve bæredygtigt.” Simon Elsborg Nygaard mener, at det er muligt at nedsætte sit ressourceforbrug, uden at det nødvendigvis sker på bekostning af livskvalitet. ”Der skal ofte ikke så meget til før, vi har det godt. Vi behøver ikke nødvendigvis 1000 ting. Noget af det psykologien peger på er, at når først et grundlæggende materielt niveau er nået, så er de vigtigste faktorer for lykke og trivsel immaterielle.” Det betyder, forklarer Simon Elsborg Nygaard, at vi kan komme meget langt på en bæredygtig måde. Når de trivselsfremmende faktorer er immaterielle, så kan vi alle få mere af dem, på en måde, der ikke nødvendigvis koster mange ressourcer. De imma-

terielle goder kan være meningsfuldhed, nære relationer, oplevelse af frihed, oplevelse af at være dygtig til noget, positive tænkevaner og meget mere. Men det paradoksale i de immaterielle trivselsfaktorer er, at man måske tager på en flyrejse med sine nære relationer til Thailand, og derved afgår det bæredygtige. Selvom det ofte vil være en stor udfordring, mener Simon Elsborg Nygaard, at det er nødvendigt og muligt at tænke i nye vaner. Måske skal man tage i sommerhus ved Vesterhavet i stedet for eller nøjes med at flyve til Sydfrankrig. Derfor er det essentielle, at bæredygtigheden kommer i de små valg. Og i ændringen af tankemønstre. Måske skal cyklen frem fra kælderen, og måske skal noget af kødet skiftes ud med kantinens økologiske æbler. ”Det er en svær opgave at formulere et liv og en positiv vision for det gode

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

bæredygtige liv. Men det er det, vi skal have fundet ud af, hvis vi vil imødegå den nødvendige omstilling, uden at det sker på bekostning af den enkeltes livskvalitet. I bæredygtig sammenhæng betyder det, at vi skal lære at have det godt uden, at vi bruger de ressourcer fremtidige mennesker og mennesker på den anden side af jorden har.”

AT BRUGE MINDRE Ifølge Simon Elsborg Nygaard handler det om ikke at bruge mere, end der er til rådighed og samtidig bibeholde livskvaliteten. Det kan man gøre på to måder, som gerne skal kombineres: ”Enten kan man bruge mindre, eller også kan man udvikle nye teknologier og finde nye ressourcer. Du kan sammenligne det med en bankkonto: Hvis man har 20.000 om måneden, så ville det være bæredygtigt kun at

Studenterhusfonden Skaber Kantine-revolution og Bæredygtige Tankespring

bruge 20.000 og ikke hver måned låne 10.000 ekstra,” forklarer Simon Elsborg Nygaard. Han uddyber, at vi som globalbefolkning bruger ca. 1,5 gange mere, end vi har ressourcer til. Hvilket betyder, at vi tager fra skovene hurtigere end de vokser, tømmer havene for fisk hurtigere end fiskene kommer igen og bruger vores metaller hurtigere end vi finder nye. Hos Studenterhusfonden arbejder man også på at begrænse brugen af ressourcer. Medarbejderne bliver uddannet til mindre madspild og optimering af indkøb. De forsøger at lægge produktionsapparatet om og skabe et anderledes tænkende storkøkken: ”Det vi gør er, at vi har nogle råvarer, der er preppede, altså forberedte, men de er ikke tilberedte, og den vare kan vi så hurtigt trække ud af køl og tilberede. Men hvis vi ikke bruger den i dag, kan vi bruge den i morgen, for den har holdt kølekæden.”

HVOR KOMMER JORDBÆRRENE FRA? Økologi er ikke nok, hvis man vil leve et bæredygtigt liv. En økologisk

ananas fløjet hertil fra Chile er for eksempel mindre bæredygtig end en konventionelt dyrket dansk kartoffel. For at gøre op med dette har Studenterhusfonden en no-fly-policy. Det betyder, at råvarerne produceres så tæt på kantinerne som muligt. De får deres grøntsager fra Tinggaarden uden for Randers og æblerne kommer fra Allesø ved Odense. Det gælder egentlig om at kigge på de råvarer, der er i sæson og som er nemme at få adgang til. Kristina Kristensen fortæller, at det handler om at være utrolig lavpraktisk og gå tilbage til en tid, hvor man ikke havde så meget at gøre godt med. På de nypløjede marker, var bondemændene meget optagede af, hvad høsten kunne give, eller hvad der hang på træerne, og så var det det, man spiste. Det er vigtigt, at man ikke tænker, at det er en mangel, at man ikke kan få jordbær lige nu, mener Kristina Kristensen. Eller blive helt paralyseret, når man ser de røde jordbær udenfor Rema 1000. Hun tilføjer, at man burde lægge en alvorlig tanke bag, når man ser de store røde sommerfrugter: ”Man skal tænke: ‘Det er

jo ikke jordbærsæson lige nu.’ Hvis man nu er vant til at plukke sine egne jordbær hjemme i haven, så ved man, at de ikke kan holde sig særligt længe. Indenfor nogle timer, begynder de at miste en hel masse kvalitet. Dem der kommer helt nede fra Chile eller Spanien, de er kommet helt her op, og de ser ud, som om de lige er plukket – gad vide, hvad der er sket med dem?” Bæredygtighed er vigtigt for vores helbred, for vores trivsel og ikke mindst for vores planet. Det er essentielt, at vi forandrer den måde vi opfatter kost på. Det skal ikke bare være for at få blodsukkeret op når vi læser til eksamen, og så er redskabet til det ligegyldigt. Det har indvirkning på den måde, vi er bygget op, at vi spiser sundt. Både fysisk og psykisk. Så gå i kantinen, køb et stykke økologisk frugt og gør en lille forskel for dig selv og planeten.

KRISTINA KRISTENSENS TIPS TIL ET MERE BÆREDYGTIGT LIV: ”Jeg synes, man skal prøve at gøre sig lidt umage med det, man har. Det er bedre at gøre en lille smule, end slet ingenting. En lille smule økologi er meget bedre end at sige: Det kan jeg slet ikke overskue, jeg får aldrig råd til at få alt økologisk, så jeg går slet ikke i gang.” ”Så skal man tænke meget på, hvad der er sæson for lige nu. Hvis man

gør en dyd ud af, at få købt varer efter kilopriser, så vil man lige nu komme rigtig langt med noget kål. Vi vil også gerne være med til at inspirere; man kan få madoplevelsen her i kantinen, og måske lægger vi opskriften ud på Facebook, og så kan vi måske lave nogle små popup-kurser, der viser hvordan man håndterer et hvidkålshoved på forskellige måder.”

Delfinen #196

“Man kan også dele med hinanden, når man ser gode økologiske tilbud. Det foregår i dag, hvis man er medlem af forskellige grupper, men man kan sende et billede af det tilbud man lige har set nede i Netto.” “Det handler også om at opbevare sin mad rigtigt. Man kan få meget spild, hvis ikke man er obs. på hvad der skal på køl, og hvad der skal bruges først.”

SPIS BÆREDYGTIGT OG SKÅN MILJØET

Tekst & Foto: Mia Dahl

Produktionen af fødevarer beslaglægger en kæmpe stor del af klodens ressourcer: Op mod 70 procent af al landbrugsjord og 8 procent af jordens vandforsyninger bruges til fødevareproduktion. Mellem 15 og 30 procent af de drivhusgasser, der udledes i verden, skyldes aktiviteter forbundet med fødevareproduktion. Det er altså yderst vigtigt, at vi tænker i bæredygtige og miljøbeskyttende baner, når vi køber ind.

Derfor har jeg opstillet en række gode råd til, hvordan man kan tænke bæredygtighed ind i sine måltider. Med udgangspunkt i disse råd kommer jeg med et bud på, hvordan en miljøvenlig 5-dages madplan kan se ud, og den er ovenikøbet SU-venlig. Så nu er det bare at gå i gang med den bæredygtige kokkerering. God fornøjelse!

GODE RÅD TIL, HVORDAN DU KAN SPISE BÆREDYGTIGT 1. Spis mindre kød: Kødproduktionen er en af de største syndere, når det kommer til miljøbelastning. For at sætte det lidt i perspektiv kræver fremstillingen af 10 kg svinekød det samme landbrugsareal som 240 kg grøntsager, og mens 1 kg kartofler blot udleder 0,22 kg CO2, udleder 1 kg oksekød 27 kg CO2. 2. Planlæg dine måltider: Ved at lave en madplan undgår du at skulle smide halvdelen af køleskabets indhold ud i slutningen af ugen, fordi det er blevet for gammelt. Hvis du fx har købt et hvidkål eller en bakke med 15 æg, så planlæg flere måltider i løbet af ugen, hvor varerne indgår. 3. Køb frugt og grønt efter sæsonen: Grøntsager og frugter, der er i sæson, behøver ikke opvarmning i drivhuse. Dyrkning i opvarmede drivhuse er meget energikrævende og miljøbelastende. 4. Spis økologisk: Når du køber økologiske varer, er du med til at skåne natur og vandmiljø for forurening med giftige sprøjtemidler og næringsstoffer. 5. Køb dansk: Udenlandske varer skal transporteres langt. Hvis du holder dig til at købe danske varer, er du med til mindske den forurening, som benzin og CO2 forårsager. 6. Køb nedsatte varer: Kig efter varer, hvor prisen er sat ned, fordi holdbarhedsdatoen er ved at være overskredet. Derved er du med til at begrænse madspild.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

Spis Bæredygtigt og Skån Miljøet

EN BÆREDYGTIG OG SU-VENLIG MADPLAN I opskrifterne har jeg tænkt meget over at anvende årstidens grøntsager, så derfor indeholder retterne bl.a. porrer, gulerødder, kartofler og spinat. I to af retterne indgår hvidkål, som også er i sæson, og som bare er enormt billigt og sundt. Jeg har desuden valgt at skære ned på kødet, som jo er en af de største syndere, når det kommer til miljøbelastning, så 3 ud af 5 retter er vegetariske. For ikke at gå glip af de mange proteiner, kød indeholder, har jeg tilføjet andre, proteinrige madvarer, bl.a. kikærter, æg og forskellige slags ost. Velbekomme!

MANDAG: KARTOFFELPIZZA MED MOZZARELLA OG KRYDDERIER PIZZADEJ:

FREMGANGSMÅDE:

2,5 dl koldt vand 10 g gær Ca. 200 g fuldkornsdurummel Ca. 200-250 g hvedemel 2 tsk. salt ½ dl olivenolie

Rør gæren ud i koldt vand. Tilsæt mel, salt og olivenolie og ælt dejen godt sammen til den er blød og elastisk. Dæk skålen med husholdningsfilm, og sæt dejen på køl natten over. Del dejen i to og rul dem tyndt ud på et meldrysset bord. Læg dem på hver sin bageplade med bagepapir. Fordel mozzarellaen på pizzabundene. Dæk pizzaen med de tyndtskårne kartoffelskiver, drys med krydderierne, hvidløg og salt og stænk lidt olivenolie udover. Bag pizzaerne i 10-15 minutter ved 250 grader til bunden er sprød, og kartoflerne er gyldne.

FYLD: 400 g kartofler, skrællet og tyndtskåret 250 g mozzarella Masser af krydderier (rosmarin, timian, oregano, basilikum mm.) Salt 2 fed hvidløg, presset Lidt olivenolie

TIRSDAG: PANDEKAGER MED HAKKET KYLLING OG HVIDKÅL PANDEKAGEDEJ:

FREMGANGSMÅDE:

3 æg 5 dl mælk 1 tsk. salt 100 g grahamsmel 100 g hvedemel

Pisk alle ingredienserne til pandekagerne sammen. Lad blandingen hvile i køleskabet, mens du laver kødfyldet. Opvarm en stor gryde med olie og svits løget heri. Tilsæt kødet og brun det. Tilsæt hvidløg, hvidkål, gulerødder og bouillon og vend det hele godt rundt. Tilsæt krydderier og lad det hele stå og simre. Opvarm en pande med lidt olie og bag pandekagerne. Fordel fyldet på pandekagerne, rul dem sammen og læg dem i et ildfast fad. Afslut med revet ost på toppen. Bag pandekagerne i ovnen ved 200 grader i ca. 10 minutter.

KØDFYLD: 1 spsk. olie 1 stort løg, hakket 400 g hakket kylling 2 fed hvidløg, hakket 200 g hvidkål, fintsnittet 2 gulerødder, revet 1 dl bouillon 1 tsk. oregano 1 tsk. basilikum Salt, peber 50 g revet ost

Delfinen #196

Spis Bæredygtigt og Skån Miljøet

ONSDAG: SPINATLASAGNE MED HYTTEOST SPINATFYLD:

EKSTRA:

500 g helbladet eller hakket spinat fra frost 250 g hytteost 2 løg, hakket 1 fed hvidløg, hakket 2 æg Ca. 8 lasagneplader 50 g revet ost Salt, peber

50 g revet ost

BECHAMELSAUCE: 3 spsk. hvedemel 5 dl mælk 50 g revet ost Muskatnød Salt, peber

FREMGANGSMÅDE: Tø spinaten op og vrid den fri af vand. Bland den med løg, hvidløg, hytteost, æg og revet ost. Krydr med salt og peber. Rør mel og ca. 1 dl mælk sammen i en gryde med et piskeris. Der skal kun så meget mælk i, at melet netop kan røres ud. Tilsæt resten af mælken, når alle klumper er pisket ud, og varm saucen op under omrøring. Kog den igennem i 2 minutter. Tag saucen fra varmen, tilsæt osten og lad den smelte. Smag til med muskatnød, salt og peber.

Spinatfyld, sauce og lasagneplader fordeles i et fad. Slut med et lag lasagneplader og sauce, så det dækker. Lasagnen bages ved 200 grader i ca. 30 min. Efter 15 minutter drysses revet ost på, og lasagnen bages færdig.

TORSDAG: BROCCOLISALAT MED HUMMUS OG RISTET BRØD BROCCOLISALAT: 1 broccolihoved i små stykker - også stokken! 1 rødløg, finthakket 1 æble, skåret i mindre stykker 1/2 dl solsikkekerner 1 dl rosiner eller tranebær 1 pk. bacon i skiver

DRESSING: 3 dl creme fraiche eller fromage frais

2 spsk. balsamico, rød eller hvid 1 spsk. sukker Lidt citronsaft Lidt salt

Salt, peber Evt. lidt cremefraiche eller andet syrnet mælkeprodukt

HUMMUS:

EKSTRA:

2 ds. kikærter 2 spsk. olivenolie Lidt vand 2 fed hvidløg, hakket eller presset Lidt citronsaft 1 tsk. chiliflager

Ristet brød efter egen smag

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

FREMGANGSMÅDE: Læg broccolistykkerne i en si, og overhæld dem med kogende vand. Lad dem dryppe af og køle af. Skær baconen i mindre stykker, og steg den på en tør pande. Lad den dryppe af på et stykke køkkenrulle. Blend hummusingredienserne til en ensartet masse. Tilsæt evt. mere vand eller syrnet fløde, hvis du vil have den mere cremet. Til broccolisalatens dressing blander du syrnet fløde med balsamico, sukker og salt. Vend løg, æbler, solsikkekerner og rosiner/ tranebær i. Vend broccolistykkerne i og smag til. Pynt med bacon på toppen og server med ristet brød.

Spis Bæredygtigt og Skån Miljøet

FREDAG: GROV TÆRTE MED PORRER, HVIDKÅL OG BACON TÆRTEDEJ:

FREMGANGSMÅDE:

100 g rug- eller grahamsmel 50 g havregryn 50 g hvedemel 1/2 dl olivenolie 1dl vand 1 tsk. salt

Bland alle ingredienserne til tærtedejen og tryk massen ud i bunden af fadet. Skær baconen i mindre stykker, og steg den på en tør pande. Lad den dryppe af på et stykke køkkenrulle. Sauter porrerne og hvidkålen på panden. Krydr med salt og peber. Fordel porrer, hvidkål og bacon i tærtebunden. Pisk æggene med mælk og hæld blandingen over fyldet. Bag tærten ved 200° varmluft i ca. 30 min. Efter 15 min. fordeles osten over tærten, som så bager yderligere 15 min., indtil æggemassen er stivnet.

FYLD: 2 porrer i ringe 100 g hvidkål, fintsnittet 1 pk. bacon i skiver 1 tsk. groft salt Lidt peber 3 æg 2 dl mælk Lidt revet ost eller mozzarella

Delfinen #196

VÆRDIER SKAL TAGES ALVORLIGT Af: Trine Møller Foto: Emma Slebsager

Kød har været en fast bestanddel af den menneskelige kost siden stenalderen. Men i en tid, hvor global opvarmning og overbefolkning er på dagsordenen, kan vegetarisme lokke som et alternativ til Palæo-tendenser og være den lille forskel, man som enkeltindivid kan gøre for verden. Delfinen mødte vegetarbloggeren Emma Slebsager til en snak om fordelene ved vegetarisme, tanker om kødindustrien og om at leve i overensstemmelse med sine værdier. Emma Slebsager er studerende og står bag bloggen www.emmaslebsager.dk, hvor hun blogger om sine madvaner, økologi og forskellige aspekter af bæredygtighed. Emma blev ikke vegetar fra den ene dag til den anden. Det kom slag i slag. Hun holdt sin første vegetariske jul i 2012. Her blev hendes fravalg af kød for alvor slået fast: ”At sige nej tak til juleand uden på nogen måde at føle, at man går glip af noget,

må være det ultimative tegn på, at man er blevet vegetar.” Hvad var dine bevæggrunde for at blive vegetar? For mig handlede det først og fremmest om, at jeg var nysgerrig. Jeg har kendt et par vegetarer i mit liv og har altid tænkt, at deres mad så lækker ud. Et halvt år på højskole virkede som det perfekte sted at prøve det af,

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

så jeg satte simpelthen kryds i ”vegetar” og vendte mig mod postejerne i stedet for hakkebøfferne på buffeten. Da jeg kom hjem fra højskole, begyndte jeg at læse bøger om kødindustrien og vores måde at spise på. Den amerikanske journalist Michael Pollans bog The Omnivore’s Dilemma og Jonathan Safran Foers Eating Animals gjorde udslaget for mig i forhold til at blive fuldblodsvegetar – jeg fandt ud

Værdier Skal Tages Alvorligt

af, hvor meget og hvor negativt kødindustrien påvirker miljøet, og så var der ligesom ingen vej tilbage. Hvilke fordele er der ved at være vegetar for dig rent personligt? Den største fordel er uden tvivl, at jeg ved at spise vegetarisk følger og respekterer mine egne værdier. Værdier skal tages alvorligt, synes jeg. Hvorfor ellers have dem? For mig er det vigtigt at leve så bæredygtigt som muligt – derfor spiser jeg vegetarisk og vegansk mad. At have uoverensstemmelse mellem det, man mener, og det, man gør, giver psykologisk set en utilpashed, som man slipper for, hvis man respekterer sine værdier og gør dem til hverdagsvaner. Tro mig, det er en befrielse! Hvilke fordele har det for miljøet? Fordelene for miljøet er kæmpestore, hvis man fravælger kød og animalske produkter. Kort sagt er kød en virkelig usmart måde at udnytte jordens ressourcer på: Der går 10 kg foder til 1 kg kød, hvilket jo er tosset – i stedet for at bruge landbrugsjord til at gro 10 kg foder til en ko, som kun bliver til 1 kg kød i sidste ende, kunne man bruge det til at gro 10 kg mad til et menneske. På den måde ville man spare plads på landbrugsarealer og kunne producere mad til flere mennesker. Smart, ikke? Kødindustrien er den største importør af soja fra fældede regnskovsarealer og en stor forbruger af rent vand, som kommer til at blive en mangelvare i fremtiden. For ikke at nævne den gamle sang om sygdomme, der opstår i store dyreflokke og spredes til mennesker - fx kogalskab, fugleinfluenza og svineinfluenza – og køernes famøse methanprutter, som bidrager til den globale opvarmning. Hvilke problematikker møder du grundet din vegetarisme i din dagligdag? Min dagligdag er helt problemfri. Alle mine venner ved efterhånden, at jeg er vegetar, og min familie har også accepteret det. Som min farmor siger: Vi elsker dig alligevel. Pyh! Jeg kender efterhånden alle de gode tricks til at lave lækker, nem vegetarmad, og fordi jeg har været vegetar, siden jeg flytte-

de hjemmefra, er det meget naturligt for mig at lave mad uden kød. Alle caféer har vegetariske alternativer, alle supermarkeder sælger grøntsager, alle restauranter vil give dig noget særligt, som ikke er på menuen, hvis du spørger pænt. En ting, som kan være svært, er at blive forhørt af fremmede mennesker, som er bekymrede over mit proteinindtag eller vil vide, hvad jeg ville gøre på en øde ø, hvis jeg var ved at dø af sult og kun havde selskab af en pakke bacon og en stegepande. Det var stort for mig, da jeg fandt ud af at vende folks spørgsmål fra angreb til interesse. Når nogen spørger mig om mine madvaner nu, tænker jeg helt bevidst – uanset, hvor skeptiske de ser ud i ansigtet – at de er oprigtigt interesserede. Et nysgerrigt spørgsmål er nemlig meget sjovere at svare på end et kritisk, og at gå i forsvarsposition kommer der intet ud af. Hvordan er vegetarisme mere bæredygtigt? Som sagt har kød et langt større økologisk fodaftryk end planter. At spise vegetarisk er altså at belaste planeten mindre, bruge færre ressourcer og bidrage mindre til den globale opvarmning. Det er selvfølgelig allermest bæredygtigt, hvis du samtidig spiser økologisk for at undgå pesticider og forurening og køber ind efter årstiderne, så din mad ikke skal transporteres fra den ene ende af verden til den anden i et fly. Men kød er det vigtigste sted at sætte ind, hvis man vil gøre sin kost mere bæredygtig. Hvad er dine bedste råd til studerende til en mere bæredygtig hverdag? Beslut dig for at spise vegetarisk til aftensmad et par gange om ugen, eller hver dag, hvis du er rigtig sej. Lav store portioner på de vegetariske dage og frys mad ned, så du ikke falder i take-away-fælden for tit, og tag rester med som madpakke. Det er lækkert og hurtigt og billigt, win-win-win. Og så er der selvfølgelig alt det, der handler om andet end mad: Køb genbrug i stedet for nyt, hav et stofnet med i supermarkedet, tag på interrail rundt i Europa eller festival i Danmark stedet for på weekendtur med fly til Paris, brug rigtigt bestik i stedet for

Delfinen #196

plastikbestik, plant et tomatfrø i din baghave og pak oplevelser ind i stedet for ting, når du giver gaver. Hvad er dine vegetariske favoritmåltider? Jeg elsker indiske curries med masser af krydderier, friske forårsruller dyppet i peanutsauce, grillede auberginer og hummus og baba ganoush, falafler på vej hjem fra en bytur, varme linsesupper om vinteren, kartoffelsalat med friske ærter og krydderurtedressing om sommeren og friskbagte boller i weekenden, når der er god tid. Hvad er din største vegetariske spiseoplevelse? Jeg er med i Københavns Fødevarefællesskab og prøver at spise så sæsonbaseret som muligt. Forårets første grønne asparges, sommerens første søde jordbær og den første bid af et sprødt dansk discoveryæble om efteråret er det mest luksuriøse, der findes. Og så var det ret fantastisk at spise spinatfyldte bürek i solen i Sarajevo med to søde veninder sidste sommer.

EMMA OM BLOGGEN WWW.EMMASLEBSAGER.DK: Bloggen er min måde at lave hverdagsaktivisme på. Jeg viser min mad, taler om ting, som andre bloggere ikke så tit taler om – overforbrug, kødindustrien, alternative måder at leve og arbejde og rejse på, mit madbudget, økologi – og deler links til gode bæredygtige tiltag, seje events rundt omkring i landet, inspirerende mennesker og kloge artikler. På den måde håber jeg på to ting: At kunne inspirere mine læsere til at tænke over de valg, de træffer hver dag, og at skabe et sted på nettet, hvor man ikke er mærkelig, hvis man er grøn.

Værdier Skal Tages Alvorligt

EMMAS FAVORITOPSKRIFT: Veganske amerikanske bananpandekager ½ meget moden banan 1 dl plantemælk, fx mandelmælk eller rismælk 1 dl hvedemel 1 tsk. bagepulver et nip vanillepulver evt. citronskal, blåbær, chokoladestykker eller kardemomme

Blend bananen og mælken, tilsæt resten og bland det. Lad dejen stå lidt, hvis du kan vente, og steg pandekagerne i olie på panden. De bliver små og tykke og er bedst med ahornsirup.

EMMAS BEDSTE RÅD TIL FOLK, DER GERNE VIL LEVE MERE KØDFRIT: Bare kør! Det bedste sted at starte er dit næste måltid. NÅR DET ER SAGT, SÅ ER HER TRE GODE RÅD: 1. Vær sød ved dig selv. Det må gerne være en langstrakt proces at blive vegetar, du behøver ikke gå all in fra start. Begynd med at spise vegetarisk, når det er nemmest, fx når du selv laver mad hjemme, og byg på derfra. Husk, at du er modig overhovedet at kaste dig ud i det! 2. Tal med dine venner - og din familie, når du er klar. Ingen har lyst til at sige nej tak til en kødsauce, som en sød ven har stået og kogt. Hvis du husker at sige, at du er vegetar, kan din ven koge en grøntsagssauce i stedet, og så får I begge en god oplevelse: du får dejlig mad, din ven får en glad gæst og ros for sin imødekommenhed. 3. Søg ny inspiration. Hvis du har været vant til at lave mad med kød, kan det være svært at finde på andet end vegetarlasagne og tomatsovs, men der findes tusindvis af vegetariske opskrifter derude, som er lette at lave og smager vidunderligt.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

HVORFOR LUGTER HELE UNIVERSITETSPARKEN AF LORT? Der er noget i luften... og jeg ved hvad. Er det endnu et af biologernes studieprojekter? Er det et helt nyt bæredygtighedstiltag med ildelugtende, miljøvenligt kompost? Eller er det helt og holdent lort? Den særprægede duft er både blevet beskrevet som lugten af noget jordslået, samt som en af de helt dårlige og neutrale typer vandpibetobak. Undertegnede skribent har taget den beskidte tjans og undersøgt den dunst, der har ligget som et tæppe over hele universitetsparken de sidste par uger… Tekst: Ida Bæk Illustrationer: Christian “Rigo” Poulsen

Det var lørdag d. 14. februar kl. 04:42, da jeg første gang opdagede, at der var noget galt. Bedst som jeg spankulerede op ad C.F. Møllers vej efter en våd og tilrøget aften på Vinstuen, kunne jeg pludselig ænse en gennemtrængende dunst, der smøg sig forbi mine ellers sanseløse næsebor. Den var god nok - det var lort, jeg kunne lugte. Jeg tænkte, at det sgu nok var mig selv, der havde trådt i en hundehømhøm, da jeg krydsede midterrabatten ved Randersvej, men jeg glemte, i min lettere beduggede tilstand, at tage mine muligvis lortebefængte støvler af, før jeg trådte indenfor i min 14 kvadratmeter store hybel. Morgenen efter var den stinkende oplevelse forsvundet som finsprit i en kemikers glas, og jeg glemte helt at tjekke efter under mine sko. Der skulle gå et par dage, før jeg stiftede bekendtskab med mysteriet om lortelugten igen, da jeg havde holdt mig inden døre for at pleje mine mange tømmermænd, der truede med at tage livet af mig - eller i hvert fald mit studie. Denne gang skete det i -næsten - ædru tilstand på cykel

på vej op af selvsamme gade som sidst. Det stank, som havde 8 repræsentanter fra Tågekammeret trukket bukserne ned og skidt på alle skæve fortovsfliser - hvilket I i øvrigt ikke er noget, man burde ønske sig at bevidne. Jeg tænkte for mig selv, at det alligevel var ret utroligt, at den hundelort kunne blive ved med at hænge ved under sålerne på mine støvler i så mange dage. Men da jeg, på meget trafikusikker vis, tjekkede mine fødder for høm, blev jeg svært skuffet: Der var absolut ingen høm at øjne under mine sko - kun et tyggegummi, som vist har siddet der siden sidste semester. Mine støvler kunne man altså ikke skyde nogen lort på. Det var først senere på ugen, at det faldt mig ind, at lortestanken muligvis kunne være et offentligt problem. Jeg var netop på vej ned ad trappen ved siden af biologi, da jeg igen blev mødt af den nu næsten velkendte odeur af gammel bæ. En gennemgående visuel inspektion af nærområdet afslørede, at der, mellem de afklippede buskes grene, herskede en mørkebrun myretue af muldlignende materiale, og ved

Delfinen #196

nærmere undersøgelse kunne jeg konstatere, at lortelugten startede ved Steno Museet – akkurat der, hvor buskebedækningen startede. Aha! Der måtte her være tale om et nyt gødningsprojekt i vores tidligere så velduftende park. Satans til biologer. Jeg følte, at jeg som universitetets åbenlyse lortelugtsopdager måtte tage sagen i egne hænder og konfrontere de parkherskende biologer. Jeg brød ind i Biohusets fælleslokale, hvor jeg højlydt råbte: “Er der nogen, der kan fortælle mig, hvorfor hele universitetsparken lugter af lort?” Det var torsdag morgen, og de tre biologer, der sad i indgangshallen kiggede tavse op på mig - bortset fra den ene; han tilbød mig at falde ned på et krus Gammel Dansk. Som jeg ser det, kunne deres tavshed kun være udtryk for to ting: 1) De havde på deres utroligt mange gummistøvleture selv lugtet til så meget lort, at hørmen fra uniparken for dem var som at stikke næsen ned i en flask Miss Dior Chérie. 2) De er en del af projektet og havde derfor ikke selv ren lort i posen. Men den stikkende tavshed tog en del

Hvorfor Lugter Hele Universitetsparken af Lort?

af mit mod, og jeg måtte forlade Biohuset som en slagen kriger og træde ud i lortelugten, der i morgensolen var i fuldt flor. Der var ikke mere at gøre, tænkte jeg, som jeg traskede op mod Parkkollegie 1. Biologerne er urokkelige. Men det, der skete efterfølgende, var ikke til at ignorere. Det kom som et chok. Ude foran døren til mit eget hjem var stanken fra bedene næsten uudholdelig. Det var ikke 8 repræsentanter fra Tågekammeret, men 387, der havde skidt lige i min forhave. Det var dråben. Jeg aflyste alle læseaftaler, som jeg havde med mig selv og Netflix den dag og ringede fluks til AU’s kontor. Nu måtte jeg kende svaret på dette lortemysterium... Efter grundig eftersøgning af den gartneriansvarlige - og med det mener jeg en google-søgning efter AU’s gartneriafdeling, fik jeg fat på Eigil Jensen, der er teknisk chef for Campus Aarhus. Jeg mistænkte ham for at være en af ophavsmændene til lortelugten – eller jeg håbede i hvert fald på, at han kunne udpege bagmændene for mig. Da jeg tastede nummeret på min telefon, var jeg forberedt på at råbe og henvise til samtlige tidligere studenterrettighedsforkæmpere, Einstein, Marie Curie og Sartre - kloge mænd kan man aldrig få nok af, men netop som jeg skulle til telefonisk at slå i bordet, fortalte Eigil mig, at det ikke drejer sig om gødning eller dyreekskrementer af nogen art, men derimod om fermenteret… bøgeflis. Bøgeflis! Hele denne forfær-

delige affære bunder i en lille smule fermenteret bøgeflis! Jeg kunne mærke skuffelsen brede sig hele vejen ud i min krigsspændte krop, der for blot et øjeblik siden havde været klar til at kaste sig ind i kampen for bedre lugtmiljøer for studerende. Men Eigil havde afvæbnet mig med sin bløde stemme og ord om bøgeflis. På daværende tidspunkt følte jeg mig allerede helt faldefærdig og kunne næsten ikke samle mig om det, Eigil fortalte mig om de økonomiske og miljømæssige fordele ved brugen af bøgeflis som ukrudtshæmmer. “Men men men,” stammede jeg bedrøvet ind i røret, “hvad så med den onde, onde lugt?” Eigil klukkede i den anden ende af røret og forklarede, at også han selv var blevet overrasket over

den specielle odeur, men at den ville aftage allerede inden for den næste uges tid. Jeg havde ikke engang energi til at være skeptisk. Jeg takkede ham og lovede, at jeg nok skulle være god ved ham i artiklen. Lortemysteriet var løst. Nu sidder jeg på mit værelse og ved slet ikke, hvor jeg skal gøre af mig selv. Der er ingen skurke at jagte. Ingen biologer, der skal klandres for deres gødningsprojekter. Ikke noget Tågekammer, der skal have en reprimande for offentlig bersørgelse. Åh, den gang, det hele blot var lort. Nu er det ikke andet end lugten af bæredygtighed og gode intentioner. Men det stinker nu stadig af lort. Magen til falsk reklame. Jeg beslutter mig for at gå ned i Biohuset og sige undskyld til hele instituttet og håber, at ham biologen med Gammel Dansk stadig sidder dernede. Jeg kunne godt bruge lidt at styrke mig på. Jeg træder forsigtigt ud ad min hoveddør og holder vejret. Så giver jeg pokker i det hele, indånder dybt og byder lortelugten velkommen som en gammel ven. NB: Denne artikel er udelukkende satirisk. Skribenten fratager sig al ansvar for faktuelle fejl såsom biologers omgang med ekskrementer og Tågekammerets offentlige anstændighed. Skribenten elsker alle. Også Tågekammeret, biologer og Eigil Jensen.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

MIT

GRØNNE AARHUS

På et besøg i Aarhus lige inden jeg flyttede hertil, gik jeg forbi en lille butik. Ude foran havde de økologiske abrikoser. Jeg gik derind og blev mødt af den skønneste duft af krydret suppe og bagværk, og gik helt i selvsving, da jeg også fandt en pose med økologisk grønkål. Jeg kom fra en lille provins, og alt det jeg her kunne finde, det var slet ikke til at forstå. Jeg var solgt. Til Ganefryd og til det økologiske mangfoldige Aarhus. Her er min guide til de bedste grønne steder, der gør Aarhus til en fantastisk by at leve i, hvis man vil leve mere bæredygtigt. Tekst og foto: Rikke Nielsen Baggrundsbilleder: Sho Hashimoto & Henrik Jensen

ØKOLAGERET Økologisk grønthandel, lækkert kød og lidt kolonial Jeg har altid syntes grønthandlere var fantastiske, man kommer tættere på sine grøntsager, men de sælger desværre ofte kun konventionelt dyrkede grøntsager. Økolageret har derimod kun økologiske af slagsen. Grøntsagerne holder sig friske i det kølige lagerrum. Køb kun det du mangler, uden en masse plastik. Prøv også deres økologiske kød. Hvor: H. C. Tvenges Vej 7 8000 Aarhus C

REN KOST OG KROP Helsekost, bagværk og grønt I Tyskland bugner det med økologiske supermarkeder ligesom mange andre steder i verden. Det har vi ikke i Aarhus, men Ren Kost er en af byens største helsekostbutikker, og her bugner det med økologiske produkter. Lige fra spinat i løsvægt, til nutella og nødder i sækkevis. Der er også en stor afdeling med bæredygtig kropspleje. Hvor: Jægergårdsgade 43-45 8000 Aarhus C

Delfinen #196

CAFE GAYA Økologisk vegetarisk café og restaurant Allerede når jeg bevæger mig ind af porten i Vestergade og ser de små caféborde og blomster i potter og krukker, kan jeg ikke andet end smile. Og når jeg åbner døren ind til cafeen, omfavnes jeg af en varm stemning, som jordens gudinde Gaya omfavner jorden. Jeg synes specielt godt om deres supper, der står varme og er en af grundene til den skønne duft, der kun kan gøre dig sulten. De har også en rigtig lækker lakrids-mynte te. Studierabat: 10 % ved fremvisning af studiekort. Særligt tilbud om tirsdagen inden kl. 17, hvor kan man få en gratis Søbogaardsaft, hvis man køber en af deres lækre veganske burgere. Hvor: Vestergade 43 8000 Århus C

AARHUS FØDEVAREFÆLLESSKAB Lokalt grønt og æg En stor pose med økologiske grøntsager fylder cykelkurven, en porre stikker stolt op og siger hej, og hver gang jeg stikker hovedet frem, rammes jeg af duften af timian. Det lyder som en scene fra en reklame, men modsat reklamerne er det her virkeligheden, når du henter grøntsager i Fødevarefællesskabet i Aarhus. Her leverer du 3 timers arbejde om måneden og kan til gengæld for 100 kr. hver uge få en stor pose af sæsonens lokale og fuldstændig henrivende grøntsager. Du bestemmer selv, hvor tit du vil hente en pose. Hvor: Beboernes Hus Sølystgade 30 8000 Aarhus C

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

Mit Grønne Aarhus

GANEFRYD Økologisk vegetarisk købmand, helsekost og cafe Som skrevet i indledningen er Aarhus ældste helsekost Ganefryd bare herlig. Deres daddelkonfekt er også perfekt til en sen eftermiddag på universitetet. Skal der stilles mere end den lille sult, så ligger deres ligeså hyggelige vegetariske cafe nærmest lige rundt om hjørnet. Studierabat: 10 % ved fremvisning af studiekort. Butik: Klostergade 2 8000 Aarhus C Cafe: Borggade 16 8000 Aarhus C

FIKA Økologisk take away café Navnet Fika kommer fra svensk, hvor det betyder en stund, hvor man hygger med kaffe og kage, og skyldes cafeens svenske kok. Og Fika lever op til sit navn med den hyggelige indretning og montren fyldt med lækre salater. Deres fyldte majspandekager er et kæmpe hit. Stedet bugner også af masser af fint brugskunst. Blandt andet to-gokopper i bæredygtigt materiale, som kan bruges igen og igen. Hvor: Jægergårdsgade 47 8000 Aarhus C

Delfinen #196

Mit Grønne Aarhus

JORDENS FRUGTER Helsekost, grønt og meget mere Lige midt i Trøjborg ligger denne skønne helsekostbutik med både bagværk og grøntsager af alle slags. Tag et kig i kurvene med gårsdagens frugt og grønt, og spar en masse penge. Den anden dag lavede jeg lækre svampe med friske grønne bønner som jeg havde fundet i en af kurvene til ingen penge. De blev lavet med masser af kærlighed. Hvor: Tordenskjoldsgade 63 8200 Aarhus N (flytter snart I større lokaler på samme vej)

FAIRBAR Bar og cafe med fokus på Fair Trade Skal tørsten efter en god øl slukkes så fortvivl endelig ikke, tag på Fairbar! Fairbar er mere end bare en bar. Det er økologi, det er Fair Trade, det er frivillige bartendere og masser af stemning. Stedet byder også på sangaftener og koncerter. Det er bæredygtighed, som jeg kan lide det. Og der er også varme drikke og noget godt at spise. Studierabat: En stor kold økologisk fair pilsner til 29 kr. Perfekt til en lun forårsdag. Hvor: Nørre Allé 66 8000 Århus C

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

ET ANDERLEDES Hjortshøj er ikke en stor by. Et par tusinde indbyggere, marker til tre sider og et par pizzeriaer, der kæmper om de mange børnefamiliers gunst på de energiforladte fredag aftener. En hvidkalket kirke, hundeluftere i skoven og frisk brød i Spar-butikken. En ganske normal, om end meget aktiv, lille by – bortset fra én ting. Hjortshøj har nemlig noget, som ikke mange danske byer kan prale af: Et lille, men unikt lokalsamfund bygget på et socialtog økologisk bæredygtigt grundlag med fokus på dertil tilrettelagte initiativer. Tekst: Emilie Louise Nielsen Foto: Rikke Nielsen

Det hele startede i 1986 med en idé luftet under et møde i et aftenskolekursus– der skulle være et bofællesskab i Hjortshøj med ramme omkring økologi, et energivenligt system med tanke på ansvar for sig selv, hinanden og vores fælles planet og et alternativ til den regulære livsstil ”uden for”. 500 mennesker var involverede i projektets opstart, og den første udfordring skete allerede inden byggeriet – Aarhus Kommune skulle overbevises om, at de ønskede materialer – stampet ler, ubrændte sten, papirisolering mm. – kunne leve op til kravene for husbygning. Dette resulterede i 1990 med en prøve, nemlig tårnet Petersborg, som var bygget alene med økovenlige materialer. Tårnet holdt, og i dag, mere end tyve år senere,

benyttes det stadig flittigt af indbyggerne i samfundet og har endda fået en tilbygning. Da kommunen havde godkendt byggestilen benyttet til Petersborg, gik det stærkt med udviklingen.

GRUPPERNE Til dags dato består andelssamfundet af 123 boliger fordelt i 8 bogrupper, hvoraf ikke to er helt ens. De er skudt frem mellem 1991 og 2014, og i dem bor der tilsammen 170 voksne og 117 børn. Andelssamfundet indeholder tilbud og aktivitetsmuligheder for alle, og erfaringerne fra byggeriet i hver bogruppe udfylder et unikt formål til gavn for det store hele. Bogruppe 1 har haft fokus på

Delfinen #196

at opretholde et minimalt forbrug af ressourcer i byggehenseende. Bogruppe 7 og 8 eksperimenterer med puls-varme og har haft fokus på energiminimering i valg af materialer. Bogruppe 6 er et inklusionsprojekt tilrettelagt i samarbejde med kommunen. Vimby, Velkommen i min By, er navnet på projektet, og det henvender sig til unge med særlige behov. Alle gruppernes boliger fyrer med flis og træpiller, har solfangere på tagene og er bygget af bæredygtige, miljøvenlige materialer.

ELSES ANDELSSAMFUND Else bor på tredje år i den nyeste bogruppe, nummer 8, i et hus bygget af bæredygtige mursten, isoleret

FÆLLESSKAB

med papiruld og kalket indvendig frem for brug af maling. Der er ingen cement i den anvendte mørtel, og taget er udstyret med solpaneler. Før hun flyttede til, vidste hun ikke ret meget om, hvad bæredygtighed var for en størrelse, men hun fandt sig hurtigt til rette og er i dag engageret både i det sociale tiltag Vimby i andelssamfundet og arbejder sammen med organisationen International Børnesolidaritet og diverse danske NGO’er. Else blev tiltrukket af AiH, fordi hun syntes, samfundet var fuld af god energi, fordi fællesaktiviteterne - som at så og høste sammen - virkede indbydende, og fordi det at gøre noget godt for andre, sig selv og miljøet var gode idealer.

AT GØRE ALTING SAMMEN AiH har et højt aktivitetsniveau – når ét projekt er godt overstået, påbegyndes et nyt. Det kan skabe lidt rod, og naboerne er ikke altid tilfredse, men som Else selv udtrykker det, ”Det er sådan, man ser, at der sker noget hér”. Andelssamfundet arbejder blandt andet med biodynamisk dyrkning af korn og har også en frugtplantage, en planteskole, kolonihaver og andet. Der dyrkes grøntsager til selvforsyning, i samfundet ejes der køer, høns, grise og geder, og lige nu er der planer om at bygge en stald til husning af køer og et multiværksted. Derudover har andelssamfundet, med hjælp fra mange frivillige interessegrupper, igangsat et økonomisk initiativ, hvor de har købt en grund, henlagt til

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

erhverv, kaldet ”Erhvervsgrunden”. Her skal bl.a. bygges bageri, café og butik og et kursuscenter, hvor nogle af beboerne fra det sociale tilbud i bogruppe 6 og andre borgere med særlige behov skal arbejde. Grunden huser også en genbrugsforretning, hvor halvdelen af overskuddet går til Vimby, og den anden halvdel til et lokalt multihus i Hjortshøj. Andelssamfundet er et arnested for en miljøvenlig, bæredygtig livsstil, og det kan tjene som positiv inspiration for hele det omkringliggende samfund.

PÅ SKRALDEROV I UDKANTEN Klokken er 22.15 onsdag aften, og jeg venter på busstoppestedet ved Park Allé på en sort Volvo. Vejret er køligt, men mit hoved klart og mine sanser skærpede. Mit hjerte banker en anelse hurtigere end normalt, mest fordi jeg ikke aner, hvilken oplevelse der venter forude. Den flinke indsatsleder Luske anbefalede, at jeg medbragte poser til rovet, varmt praktisk tøj og lommelygte. Just som min nervøsitet over at misse dem skærper til, får jeg øje på bilen med lygterne tændt midt på parkeringspladsen. Nu skal jeg på skralderov for første gang. Tekst: Mie Olsen Illustrationer: Laura Bruhn Bové Skralderi har været flittigt diskuteret i den offentlige debat de seneste år. Men hvordan er det selv at tage på skraldetur med garvede skraldere en sen hverdagsaften? Havde jeg haft nogle fordomme inden turen, blev de gjort til skamme fra det øjeblik, jeg satte mig ind i den varme bil, hvor en storsmilende kvinde, af venner bedre kendt som Luske, bød mig velkommen.

HYGGE, SKRALDEGUDER OG 3 MØRBRADER Der er en hyggelig stemning i bilen, da Luske beretter om sin forestående fødselsdagsfest, som jeg uden tøven får en invitation til. Herefter opremser hun med stolthed i stemmen de få brugsvarer, hun har måttet købe i en butik de sidste to år. ”Jeg kan godt fortælle dig Mie, nu sidder du og tænker at hende Luske der, hun er sgu ikke rigtig klog. Men om et halvt år, så ringer du til mig og siger: ‘Luske, hvornår skal vi ud og skralde igen.’ Bare vent og se!” Jeg er i godt selskab. Den grænseoverskridende fornemmelse, jeg havde indstillet mig før turen, fejes bort af et smil på læben, inden vi stopper ved min officielt første skraldedestination som lærling, nemlig Viby J. Andre skraldere har sluttet sig til os, og alle hilser med håndtryk eller knus. Forventningsfulde åbner vi de blå affaldscontainere og lyser efter godter. Jeg havde forventet en klam lugt, men det er faktisk ikke galt. Lugter det, så går man udenom det. Alt hvad der ikke ser råddent ud, har overskredet datoen markant, eller ligger spredt ud blandt andre

Delfinen #196

På Skralderov i Udkanten

madvarer, tager vi op og smider i en fælles bunke på jorden. I færd med at vurdere et par lettere medtagede broccoli, betror en kvinde: ”Første gang jeg mødte hende rejekællingen her (ref. Luske), tænkte jeg også, at det var nogle klamme, underlige mennesker. Men nu kan jeg ikke undvære det, nu spiser jeg lækkert kød, jeg aldrig havde råd til før.” Luske fordeler madvarerne ud ved håndsoprækning, og fordi jeg er den nye pige, får jeg tre vakuumindpakkede svinemørbrader og en pakke knoppers. Yes! Vi kører videre mod Hørning, og der prales med god fangst fra andre skraldeture. Luske fortæller om en dag, hvor ”skraldeguden” var med dem. En jackpot med 30 culottestege, 48 hamburgere og 22 x 3 liter hvidvinsbokse. Hendes fangst får mig til at tænke på procentdelen af fødevareindustriens produkter, der aldrig når indkøbskurven. Det er et spild af ressourcer, at så mange mad- og drikkevarer ender i containerne hver aften. Godt at skralderne får glæde af det!

DEN SOLIDARISKE SKRALDER Vi når til brugsen i Hørning, men her er containerne tomme, og der lugter forfærdeligt råddent. I bilen snakker slænget om en sjov type af skraldere uden hygiejniske hæmninger. De går rundt i en grødsump af mad og tager chokoladefrøer op til at sælge videre. Som Luske påpeger: ”Ville du sælge sådan en frø videre til søde mennesker? Fy for fanden, fyldt med bakterier”. Konsensus er, at det er mest trygt, hvis man selv tager maden op. En god skralder bruger sanserne og

snusfornuften til at vurdere, om der er for meget kødsaft i stegen, og om grøntsagerne ligger frit nok blandt andre madvarer i affaldssækkene. Jo længere tid, jeg bruger med de her mennesker, jo mere imponeret bliver jeg over deres åbenhed, storsind og oprigtige ønske om, at jeg skal nyde turen. De gentagne spørgsmål; ”Nu har vi ikke skræmt dig helt væk?”, ”Du er stadig med deromme?”, vidner om, at jeg skal have en god oplevelse med at skralde. Som skralder er det vigtigt at tage hensyn. Containerne skal lukkes igen, og maden må ikke ligge på gaden og flyde.

FRA CONTAINER TIL KØKKEN På de sidste skraldestop er maden smattet og containerne aflåst. Men jeg er bestemt fortrøstningsfuld. Et par squash, 8 pakker tortillapandekager, 2 poser kartofler, the og meget mere udgør min fangst. ”Når du begynder at gøre det her regelmæssigt, finder du ud af, at du ikke skal op morgenen efter”. Luske griner til mig. Jeg siger tak og bliver sat af ved døren. Som anbefalet sorterer jeg med det samme mine varer på køkkenbordet inden sengetid.

Hvorfor skralder man? Økonomien er central, for det er ikke penge, men sanser og held der bestemmer, hvad man får med hjem. Al den spiselige mad, som butikkerne smider ud, vidner om en ubalance i den danske fødevareindustri. Ønsker vi et fremtidigt bæredygtigt miljø, er det helt klart et advarselssignal. Måske de strenge regler for madens holdbarhed og salgspotentiale bør genovervejes? Smider vi virkelig en morgensmadspakke ud, bare fordi den ydre emballage er ridset? Ingen lægger skjul på, at det er specielt at skralde. Accepterer man skraldepræmisset står dørene midlertidigt åbne ind til herlige mennesker. Får Luske mon ret? Hvem ved, jeg kommer nu nok til at skralde igen en dag.

“

Hendes fangst får mig til at tænke på procentdelen af fødevareindustriens produkter, der aldrig når indkøbskurven. Det er et spild af ressourcer, at så mange mad- og drikkevarer ender i containerne hver aften.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

SKAL VI BYTTE KJOLER?

Et delt walk-in closet med uendeligt mange kjoler lyder som en drøm for de fleste unge piger på SU. Ikke desto mindre kan det blive en realitet i butikken Resecond i Jægergårdsgade. Konceptet er ganske enkelt, at du afleverer en kjole og tager en ny. Et koncept, der er i god tråd med den genbrugs- og byttementalitet, der vokser frem blandt unge. Tekst & Foto: Louise Vandel ”Det handler om at give kjolerne nyt liv,” smiler Annika, imens hun forsigtigt fører en fnugrulle hen over den sorte kjole på disken. Stearinlysene er tændt, og butikken er netop åbnet. Nu hænger omkring 300 kjoler klar til at blive byttet. På snorlige rækker og nøje sorteret i alle regnbuens farver. I stedet for prismærker sidder en lille håndskrevet seddel på hver kjole. Det er personlige beskeder fra den tidligere ejer . Kjolebyttebutikken Resecond vidner om, at genbrug ikke længere er lig med gammelt slidt tøj, der lugter af røg. Nej genbrug er blevet trendy og en deleøkonomi er opstået.

ANSVARLIG SPARSOMMELIGHED Ifølge Sophie Esmann Andersen, der er lektor og ph.d. i virksomhedskommunikation ved Aarhus Universitet bunder genbrugstrenden dybest set i to ting: ideologisk og økonomisk tænkning. På den ene side står idealet om at være en ansvarlig forbruger. Vi skal værne om det vi har, passe på miljøet, gå ind for genbrug, leve økologisk og så videre. Idealer der historisk set kun har tilhørt en bestemt type mennesker. Tænk blot på 70’erne med kollektiver og egen mølle i baghaven. ”Peace, love and harmony” . I dag er det anderledes. Bæredygtighed er blevet mainstream, og det er ikke længere kun en ideologi men et forbrugsvalg. Det handler også om, at der er penge at spare. Når der både skal være råd til studiebøger, øl i fredagsbaren og nyt tøj, så må man spare, hvor man kan. Sophie Esmann Andersen ser derfor en tydelig tendens til, at forbrugsadfærden har bevæget sig i en mere bæredygtig retning. ”Tidlige-

Delfinen #196

Skal Vi Bytte Kjoler?

”

I 90’erne var vi alle sammen Lacoste eller Ball. Det handlede om bling bling og om at vise sig frem. I dag handler det om at være unik. At skille sig ud fra mængden.

re var det enten eller. I dag ser vi mere og mere, at økonomi og ansvarlige diskurser flyder sammen.”

TILVÆNNING Resecond startede med en rungende tom butik i København for 2,5 år siden. Verdens første fysiske kjolebyttebutik. I dag er den fyldt op med kjoler ligesom butikken i Aarhus. Kombinationen af billige kjoler og bæredygtighed har indtil videre tiltrukket 300 medlemmer, og hver uge får 80 heldige kjoler en ny ejer. Nogle på lånt tid. Nogle for altid. Indehaver Claus Skytte oplever dog, at der er en mental barriere, der skal nedbrydes, inden vi for alvor tager byttekonceptet til os. ”Mange har endnu meget svært ved at melde sig ind. De skal tænke meget længe over det. Men når de først har meldt sig ind, så bliver de”, fortæller han.

DEN UNIKKE FORBRUGER Claus Skytte, der også er forfatter til bogen “Skal vi dele?”, mener at unge i dag er mere bevidste om bæredygtighed, og at deleøkonomien derfor kommer til at fylde mere i fremtiden. Det er Sophie Esmann Andersen enig i. Hun forklarer, at genbrug er blevet noget, vi bruger i vores egen selvfortælling og identitet. Som en modreaktion på 90’ernes overforbrug af dyrt mærkevaretøj. ”I 90’erne var vi alle sammen Lacoste eller Ball. Det handlede om bling bling og om at vise sig frem. I dag handler det om at være unik. At skille sig ud fra mængden,” fortæller Sophie Esmann Andersen.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

BÆREDYGTIGE STARTUPS SPIRER FREM UNDER STUDIET Tekst: Karina Morsing Foto: Anders Trærup, AU & Max Rosborg Photography

Delfinen #196

Bæredygtige Startups Spirer Frem Under Studiet

Der vokser både bæredygtige initiativer og økonomisk bæredygtige virksomheder ud af Studentervæksthus Aarhus. Alligevel er det ikke alle studerende på Aarhus Universitet, der kender til mulighederne for at starte virksomhed op under studiet. Studentervæksthus Aarhus hjælper studerende med iværksætteri og opstart af virksomhed. Aluna er en af de virksomheder, som netop har lanceret en webshop med uundværlig hjælp fra huset. De mange rammer med virksomhedsnavne til venstre ved indgangen vidner om de mange kreative og innovative hoveder, der holder til under Studentervæksthusets tag. I stueetagen bliver der holdt workshops, morgenmøder og foredrag, som er åbne for alle, der studerer på Aarhus Universitet. Bagerst i lokalet er der kontorpladser til studerende med iværksætterdrømme, ideer eller nystartede virksomheder. Ovenpå sidder de virksomheder, som er i vækst, og derfor har udvidet medarbejderstaben fra en til flere. Køkkenet dufter af kaffe, og man skal være uheldig, hvis man ikke ramler ind i en iværksætter eller to.

ALUNAS OPSTART Aluna er en af de virksomheder, som har fået ben at gå på med hjælp fra Studentervæksthus Aarhus. Virksomheden, som består af Christina, Line og Silje, har netop lanceret en webshop, hvor man som kunde kan købe økologiske bind og tamponer – blandt andet på abonnement. De har alle tre været på forskellige workshopforløb i Studentervæksthuset, og søgte derefter ind i huset, for at arbejde videre med hver deres idé. Ideerne viste sig at ligne hinanden på flere områder og de slog sig derfor sammen. Nu har de arbejdet sammen i virksomheden i et år og lancerede den 10. februar webshoppen Aluna.nu.

Workshopforløbene i Studentervæksthuset har haft stor betydning for, hvor de står i dag. ”Det har givet os alle skubbet til at søge ind, og at det så lige var på samme tid, det er totalt tilfældigt.” fortæller Christina.

TILFÆLDIGVIS ØKOLOGISK I første omgang var det ikke tanken, at Aluna skulle sælge økologiske produkter. Men som nystartet virksomhed er det svært at få opmærksomhed fra de større og etablerede virksomheder. ”Det er faktisk lidt af et tilfælde, fordi vi skulle have fat i nogle produkter, og de store virksomheder var lidt ligeglade – det var en rigtig frustrerende periode.” Så Aluna endte med at få kontakt til en mindre virksomhed, som kunne levere produkter til webshoppen og endte derfor med at gå den økologiske vej. ”Da vi så begyndte at tænke lidt i det, så gav det rigtig god mening, og vi blev egentlig grebet af det.” Ingen af de tre er dedikerede økologer, men vælger det gerne til, hvor det er muligt og til at betale. Det er også den

tilgang de har til økologien i forhold til deres egen virksomhed. ”Vi synes det passede rigtig godt ind i den tid, vi er i lige nu, med fokus på sundhed. Det der med, at det er let at få fat i, og så skal produkterne også bare være gode.” Studentervæksthuset går op i økonomisk bæredygtighed, og det at de nystartede virksomheder skal have noget ud af deres arbejde på længere sigt. Samtidig er der også virksomheder med den mere grønne form for bæredygtighed. Både Aarhus Sustainability Festival og Greenticket er startet i huset.

VÆRDIFULDT NETVÆRK OG FAST ARBEJDSPLADS Christina gik med ideen i halvandet år, inden hun valgte at opsøge Studentervæksthuset. Ikke desto mindre har huset betydet rigtig meget for udviklingen af virksomheden. ”Det hele var meget nyt. Jeg havde en idé om, at jeg gerne ville noget og have en startup, og så var det bare så oplagt,” fortæller hun. ”Der var så

”Det var helt ubeskriveligt og også grænseoverskridende at lancere. Fordi det jo er noget vi har arbejdet på i over et år, og pludselig er der nogle andre mennesker, der skal have en mening om det,” fortæller Christina, som lige for tiden er i praktik, men som studerer Innovation Management til daglig. ”Vi lancerede efter et år med konceptudvikling, og blev til sidst nødt til at sige til os selv, at nu måtte vi komme ud og få noget feedback.”

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

Bæredygtige Startups Spirer Frem Under Studiet

mange tydelige fordele ved at søge ind i Studentervæksthuset, end at sætte sig ned derhjemme og sige, nu går jeg i gang med en startup. Hvis ikke jeg var kommet ind, så var det nok ikke blevet til noget.” Noget af det Aluna har brugt mest, er det at have et sted at tage på arbejde. Christina bor i Aarhus, mens Silje og Line bor i Vejle. De har derfor haft ugentlige arbejdsdage, hvor de har mødt ind i Studentervæksthusets kontorlokaler og kaldt det deres arbejdsplads. ”Bare det at have et sted, hvor man kunne komme og gå, det har været enormt vigtigt for os,” fortæller Christina. Derudover har de brugt både morgenmøder og workshops, som blandt andet har handlet om social media marketing, som inspirerende indspark. Efter kontorpladsen, er noget af det vigtigste Christina peger på, det at være i et miljø med andre iværksættere. ”Man er blandt ligesindede. Når man begynder at tale om sit startup, og det begynder at tage et år inden det ligner noget, så kan folk godt begynde at sige, hvor svært kan det være, og hvad laver I egentlig? Hvad bruger I tiden på? Det er bare noget andet at tale med nogle der forstår det, og står i det samme og på den måde kan sætte sig ind i det. Den der dynamik der er mellem os, den har betydet meget.”

Både værdien i en arbejdsplads og et dynamisk iværksættermiljø er noget af den feedback, som Kirstine Volkmar Moltzen, der er faglig leder hos Studentervæksthus Aarhus, har fået fra de studerende iværksættere. Kirstine fungerer som kontaktperson for flere af virksomhederne i huset, blandt andet Aluna. ”De fleste siger, at det simpelthen er så dejligt at have et sted at arbejde. Et sted at køre hen, hvor man kan sige, nu er jeg i min iværksættervirksomhed og ikke på studiet. Så nu har jeg fokus. Og så er der mange der påpeger det værdifulde i det netværk af iværksættere og det at få hjælp.” Udover en kontorplads og et uundværligt netværk af nye og vækstende virksomheder tilbyder Studentervæksthuset også advokat- og revisorhjælp.

FORLØB FOR ALLE Studentervæksthus Aarhus har forløb til studerende på alle stadier. For de helt uprøvede og stadigt drømmende tilbyder de workshops og kurser, som tager udgangspunkt i dig eller din idé. Har du ingen idé endnu, har de et 4-timers workshopforløb, hvor man som studerende får redskaber til at tage udgangspunkt i sig selv, sin interesse og faglighed, og derigennem se hvilke ideer der blomstrer herfra. ”Her arbejder vi helt grundlæggende med at gå ud og finde en eller anden

disharmoni eller undersøge sin egen passion og sit eget potentiale. Hvad kan jeg, hvem kender jeg og hvad ved jeg.” Iværksætterworkshoppen er skridtet videre. Den er for de studerende der allerede går med en idé, som de har lyst til at afprøve potentialet i. Her arbejder man med markedspotentiale, forretningsmodeller og både metoder og teknikker til at undersøge den idé man har med hjemmefra. Take Off er for de studerende, der er klar til at arbejde videre med det at starte egen virksomhed. De får en kontorplads og muligheden for at booke mødelokaler. Derudover får de tilknyttet en kontaktperson, som følger forløbet, og er med til at give gode råd og feedback, samt en peer to peer gruppe, som er en anden iværksættervirksomhed, man jævnligt kan sparre med. Aluna har benyttet sig af flere af de mange tiltag, og havde ikke været der, hvor de er i dag uden hjælp fra Studentervæksthuset. ”Tilbage til det med lanceringen, det er jo helt vildt, at det er blevet til noget. Det er så fedt,” fortæller Christina fra Aluna. ”Det kan godt være det har været hårdt nogle gange, når jeg ser tilbage. Men jeg vil ikke bytte det for noget som helst. Jeg har lært så meget af det.”

Se mere på Alunas hjemmeside her: www.aluna.nu Vil du læse mere om Studentervæksthus Aarhus og dine egne muligheder for at starte virksomhed under studie, så gå ind på deres hjemmeside eller facebook: www.svaa.au.dk www.facebook.com/svaa.au.dk

Delfinen #196

GRÆSHOPPER MED BID I Tekst: Christian “Rigo” Poulsen Foto: Marie Linde Mayer Græshopper som alternativ proteinkilde lyder for de fleste nok som en ubehagelig oplevelse, men den behøver ikke være så slem. Orme, myrer og græshopper finder vejen til flere og flere supermarkeder og restauranter, og med den voksende verdensbefolkning går der ikke længe, før de bliver en nødvendighed på alle borde. Insekter spises traditionelt ikke i de fleste vestlige lande, og det er ikke til

at sige, hvorfor det er sådan, men der er ingen tvivl om, at insekter er en mere bæredygtig proteinkilde end alle andre former for kød. Ikke nok med, at insekter kræver den kvarte mængde foder sammenlignet med køer, så kan denne foder også bestå af affald som ellers skal processeres grundigt. Ligeledes kræver insekter mindre plads, vand og udleder ingen metangasser. Og sidst men ikke mindst er insekter sund og næringsrig kost.

Opskriften er orientalsk inspireret. I mange lande bliver insekter spist som en snack eller som tilbehør til salater, og det er derfor ikke noget, der erstatter bøffen. Opskriften skal i stedet ses som noget, der kan serveres som en spændende kulinarisk oplevelse til fester eller arrangementer. Græshopperne kan også med fordel puttes i salaten i stedet for nødder eller andet knas.

GRÆSHOPPER MED HONNING, SOJA OG SESAM Ingredienser: 1 håndfuld græshopper 1 spsk. honning 1 spsk. soya Sesamfrø efter smag.

1. Smelt honningen på panden og varm den op til den er flydende. 2. Tilsæt græshopper og vend dem aktivt, så de bliver helt dækket af honningen. Steg i 2 minutter. 3. Tilføj soja, vend og bland 2 minutter mere. 4. Læg græshopperne på et stykke bagepapir, del dem fra hinanden, så de ikke klistrer sammen og drys med sesamfrø. 5. Server med ris eller nudler, eller som snack til festen.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

POLITISK BÆREDYGTIGHED I LIBANON Tekst & Foto: Anna Eva Heilmann

Bæredygtighed handler ikke kun om vindenergi, solcelledrevne gadelygter og ormekompost i baghaven. I Libanon er det tydeligvis ikke CO2-udslip, global opvarmning og isbjørnens smeltende habitat - trafikken og forureningen taget i betragtning - der står øverst på dagsordenen. Her er det måske mere nærliggende at snakke om politisk bæredygtighed. Nok et vanskeligt barn af Sykes-Picot-aftalen - undfanget i hemmelighed under et frugtbart møde mellem kolonimagterne Frankrig og Storbritannien i 1916 - er Libanon, som et kludetæppe, sammensat af 18 forskellige religiøse sekter, og de nyder dermed den største religiøse diversitet i Mellemøsten. Det er - ikke overraskende - et ikke altid gnidningsløst foretagende. Den politiske magtfordeling i Libanon dimensioneres ud fra en forældet sekterisk census, der har en kedelig tradition for ikke at stemme overens med landets omskiftelige/fluktueren-

de demografi. En sådan skævvridning var i 1975 med til at udløse femten års lang og blodig borgerkrig, der krævede over 120.000 ofre, utallige sårede og en nations mentale velbefindende. En borgerkrig med et net af alliancer, fraktioner og brudte aftaler var så uskønt indviklet, at det syntes nemmere efterfølgende at ætse tavlen ren med kongevand; don’t fucking mention the war, det usagte budskab, da alle krigsforbrydelser blev fejet ind under en omfattende amnestilov. Intet blev kollektivt fordøjet eller udredt, og resultatet er et land fyldt med så mange både fysiske og psykiske landminer, at det kan synes unødvendigt sprængfarligt at navigere på ethvert plan. Beirut, 50’ernes og 60’ernes blomstrende mellemøstlige Paris, forsøger stadig stædigt at holde fast i rollen som et moderne Babylon, hvor alle problemer kan drikkes, spises og købes væk. Hvor samtaler ofte krydres med bonjour!, merci, espèce ou carte? Hvor absurde mængder Golf-likvider opkøber havudsigten. Og hvor den

Delfinen #196

sociale ulighed er så stor, at pjaltede børn tigger for småpenge udenfor Ferrari-butikken, og syriske flygtninge fylder de i forvejen trængte palæstinensiske flygtningelejre op med frygt, fattigdom og forskydning af den sekteriske balance i en sådan grad, at tårnet nok skal ramle. De samme palæstinensiske flygtningelejre, hvor den libanesiske hær ikke har nogen reel jurisdiktion, og hvor rygterne går på, at IS indædt arbejder på at rekruttere ekstremister for at ekspandere deres indflydelse i landet. Ifølge enkelte tvivlsomme aviser, banes vejen for et snarligt forestående omfattende IS-angreb – med sneen som det eneste, der holder stand mod skæggede krigere, der vil komme anstigende over bjergene med forårssolen, sorte flag flagrende, og indlemme Libanon i deres apokalyptiske kalifat. Solen vil dog blive budt velkommen igen her med ophøjet ro. Ikke bare fordi USA sender våbenladninger for 25 millioner dollars -saudierne for respektable 1 milliard, men også fordi man efterhånden er klar på at tilpasse

Politisk Bæredygtighed i Libanon

“

En borgerkrig med et net af alliancer, fraktioner og brudte aftaler var så uskønt indviklet, at det syntes nemmere efterfølgende at ætse tavlen ren med kongevand; don’t fucking mention the war, det usagte budskab, da alle krigsforbrydelser blev fejet ind under en omfattende amnestilov.

sig enhver situation. USA og Europa er måske ved at kortslutte ved tanken om, at de eventuelt kan se sig tvunget ud i et direkte eller indirekte samarbejde med Assad-styret: ingen er i øjeblikket interesserede i det magtvakuum – en ellers yderst fertil yngleplads for IS – et kollaps af regimet ville efterlade. Dog er tanken om, at man derved akavet ville gnubbe skuldre med både Iran og Rusland, næsten ubærlig ubelejlig. Et lignende scenarie tages mere afslappet i Libanon: Her synes selv ikke idéen om et teoretisk fremtidigt samarbejde med arvefjenden Israel at afføde mere end et hvad-kan-man-gøre skuldertræk. I Libanon har man lært at tænke, hvis ikke andet, så pragmatisk i forhold til ubekvemme alliancer og min fjendes fjendes fjende...

ske lianer pryder uendelige klynger af ledninger bybilledet overalt i Beirut, som sørger for, at strømmen går mindst én gang dagligt. I den tykke, skjulte underskov opererer Hizbollah kriblende som en parallelstat. Og som små giftige, kamuflerede dyr, ligger sekteriske spændinger på lur, parate til at sætte giftbrodden i den hårfine balance mellem status quo og blodig borgerkrig.

Oprustningen er laissez-faire, og jungleloven regerer. Og som elektri-

Der skal mere til at stoppe deres fest.

Og junglelov, fordi der heldigvis stadig synes at være en naturlig, bæredygtig, ukuelig evne til at regenerere sig selv og overleve: når strømmen går, fortsætter folk i barene ufortrødent deres entusiastiske sang, selvom musikken er stoppet brat og alt er mørkt.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

AU-Merchandise restsalg før op til 150,-

DELFINENS FA FORMIDABLE DRUKSPIL Mens du venter! DET DU SKAL BRUGE ER:

Reststr. kun

60 kr. pr. stk.

•

Øl (Breezer, Mokai, Sommersby)

•

Vin (rød, hvid, rosé. Altså det der får dig i stødet)

•

Shotsflasker (alt fra Rød Aalbrog til Fisk whatever floats your goat)

•

Og ellers det, du har lige ved hånden.

REGLER:

3 par for 50,PC sleeve 15” før 135,-

Nu 50,-

Skuldertaske før 150-

Nu 100,Sportstaske før 130-

Nu 100,-

Stakbogladen - Viden i stakkevis

Studenternes Hus Fredrik Nielsens Vej 4 8000 Aarhus C. tel 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.dk

De nedsatte priser gælder fra mandag den 6. april og lige til der er udsolgt!

Løbestrømper

NÅR SIMON JUL SPILLER GUITAR:

Råb skål og drik en genstand

NÅR EN DELTAGER I NØGENLØBET FALDER:

Drik et shot

HVIS DU VAR HER FØR KL. 7 I MORGES:

Drik to slurke vin

HVIS RASMUS BJERG SIGER “LIDT MAGI HAR ALDRIG SKADET NOGEN”:

Drik to slurke øl NÅR DU SER EN GANGSTERTYPE MED HØJ KASKETFØRING:

Bund din øl NÅR DU SER EN MAND I DAMETØJ:

Drik et shot

NÅR ÉN I DIN GRUPPE FALDER I SØVN:

Drik en slurk vin

NÅR DU SKAL STÅ I KØ TIL TOILETTET MERE END 10 MINUTTER:

Tag en øl med derhen og skål med de andre HVIS DU IKKE KAN SE SEJLADSEN - OVERHOVEDET!:

Drik to shots og læg dig ned

NÅR DU SER ÉN MED MUDDER BAG PÅ BUKSERNE:

Drik tre slurke vin

NÅR DU SER EN HIPSTERTYPE MED SKÆG (OGSÅ HVIS DU SELV ER EN):

Bund det du sidder med og kram din sidemand

ANTASTISKE KAPSEJLADS-

Profeten Allan - på Herrens mark

15.- 30. april Et grotesk, humoristisk, musikalsk, meditativ og måske oplysende onemanshow og prædiken imod afmagt

Story Slam 25. april

Almindelige menneskers ægte historier fra scenen! Entre: kr. 50,- i døren, incl. en dåsebajer

Foto: Thorsten Iversen

NYT EVENT SKAL STYRKE FÆLLESSKABET I AUS

Sammen har vi det sjovere. Det fandt Jai Fodbold, Team Aarhus Floorball og Aarhus Studenter Volley i hvert fald ud af, da de mødtes til festen Unite AUS. Af Klubkonsulent Johanne la Cour ”Ideen til Unite AUS opstod efter, at floorball og volley havde snakket sammen om, at det kunne være sjovt at holde en fest på tværs af vores klubber. Derefter tog den ene ide den anden,” fortæller Malene Hofman Eilers fra Aarhus Studenter Volley (ASV). Sammen med en masse frivillige står hun bag festen Unite AUS, som med støtte fra AUS Idrætsudvalg har til hensigt at bidrage til et større fællesskab på tværs af AUS 18 sportsklubber. Den 28. februar i år var første gang festen blev afholdt. Festen havde deltagelse fra tre af AUS klubber. På sigt er det dog målet, at flere klubber

skal have mulighed for at deltage, og at eventen både skal indeholde sport, konkurrencer og fest.

FEST OG FÆLLESSKAB For Malene Hofman Eilers er det vigtigste ved Unite AUS, at det giver de mange forskellige klubber i AUS mulighed for at mødes på en ny måde og udveksle erfaringer. ”Jeg tror, at det kan styrke klubberne i AUS, hvis vi får et bedre kendskab til hinanden og bliver bedre til at dele viden og trække på hinandens kompetencer på tværs af klubberne. Det er det, jeg håber,

at et arrangement som Unite AUS kan være med til at bidrage til,” siger Malene. Efter en vellykket første Unite AUS fest, med lækker mad, konkurrencer og livemusik med Diana and the Sunday Kids, er Malene ikke i tvivl om, at klubberne i AUS har fundet ud af, at de har flere ting til fælles, end ting der skiller dem ad. ”Selvom vi har mange forskelligheder som klubber og individer, så fandt vi ud af ,at vi faktisk har ret meget tilfælles – vores konkurrenceiver, vores vinderinstinkt og en stor glæde ved at dyrke fællesskabet gennem vores sport.”

AUS BELØNNER INITIATIVER PÅ TVÆRS I AUS vil vi gerne bidrage til at styrke samarbejdet på tværs af sportsklubberne i AUS. Derfor har alle AUS Sportsklubber mulighed for at søge AUS Idrætsudvalg om økonomisk støtte til arrangementer, som styrker fællesskabet mellem to eller flere AUS klubber. Forslag kan indsendes til klub@aus.dk

Delfinen #196

Studenterrådets leder

E N VÆ R R E S P E C I A L E - S U P P E D A S Sune Koch Rønnow, Formand for Studenterrådet ved Aarhus Universitet Foto: Søren Kjeldgaard, AU Kommunikation

Hvis du stadig er i tvivl, om fremdriftsreformen kan få store konse-

På SAMF har flere fag skåret 2 måneder af deres speciale og på

kvenser for den måde AU virker, så har du nok ikke tænkt på, hvil-

gammelt NAT, så er det normale speciale skåret med 1 måned og

ken effekt Fremdriftsreformen kommer til at have for alle specialer

det eksperimenterende med 2 måneder. Spørgsmålet bliver hur-

og eksperimenterende bachelorer opgaver. For sagen er den, at

tigt, at når man mister op til 1/3 af en skrive tid, hvad skal man så

det klassiske universitets speciale og eksperimenterende specia-

gå på kompromis med? Indhold, længde eller fagligheden? Man

ler er under pres og, hvis der ikke gribes ind, står til at blive meget

vælger ikke at gå på kompromis med noget og blot lade stude-

indskrænket og rigtig mange studerende fanget i krydsilden.

rende skrive hurtigere, men kan man i virkeligheden yde mere på

Da jeg var til møde i DSFs uddannelsespolitiske udvalg den 22.

kortere tid og kommer forslaget ikke til at betyde, at specialer bliver

september 2013 for at diskutere konsekvenserne af fremdriftsre-

dårligere og de specialestuderende lærer mindre.

formen og det videre arbejde, så selvom vi var fortørnede over

Det klassiske universitets speciale er ikke for alle og derfor er det

reformens konsekvenser, så havde vi aldrig regnet med, at spe-

også fantastisk, at vi er begyndt at åbne op for andre typer specia-

cialet ville blive mindre, fordi det var bredt anerkendt både mel-

ler, fx produkt- og portofolio artikel speciale. Men det er ikke godt

lem studenterrådene og universitetsledelserne, at man ikke kunne

nok, hvis der slet ikke er plads til det længere.

skrive et 6 eller 12 måneders specialer på 2/3 tiden. Vi troede helt

AU er en af de 2 steder tilbage i Danmark, hvor man kan skrive det

alvorligt, at det blot ville komme til at betyde, at universiteterne

klassiske og eksperimenterende speciale. Spørgsmålet er, om det

blev lidt pressede på bedømmelses tider og nok skulle betale for

ikke også er vores store speciale, som gør, at AU ligger så højt på

underviseres ekstra arbejdstider.

internationale rankings.

Men nu hedder det marts 2015 og vi kunne med skræk se, at værste fantasier er blevet gjort til skamme og derefter implementeret.

HVEM ER STUDENTERRÅDET Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet. Vi arbejder aktivt for at sikre de studerendes

gældende. Vi er desuden en del af Danske

rettigheder og forbedre vilkårene på Aarhus

Studerendes Fællesråd, der arbejder for de

Universitet. Studenterrådet er dit talerør, og vi

studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet

er repræsenteret på alle niveauer for at sikre

er endvidere arrangør af Danmarks Største

størst mulig indflydelse for de studerende. Vi er

Fredagsbar og Idrætsdag og tilbyder kurser,

repræsenteret i fagrådene på alle uddannelser,

retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og

Studienævn, Akademisk Råd og Aarhus Univer

andre services, der er med til at hjælpe dig godt

sitets bestyrelse, hvor vi gør vores indflydelse

igennem din studietid. Studiemagasinet på Aarhus Universitet

KONTAKT OS Fredrik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Tlf.: 8715 3864 Fax: 8715 3876 E-Mail: sr@sr.au.dk Sekretariatet har åbent: Man-Tors: kl. 9:00-14:30 Fredag: kl. 9:00 - 13:00

Studenterrådets sider

EUROPÆISK

STUDENTERPOLITIK FRA AARHUS UNIVERSITET OG UD I EUROPA Europæisk studenterpolitik er en potentiel guldklump for de studerende - især i disse tider, hvor politikernes fokus er på fremdrift og dimensionering snarere end uddannelseskvalitet. Af: Bertil Moesgaard Andersen, Næstformand i Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Delfinen #196

Studenterrådets sider

Det ligger sandsynligvis ret fjernt for de fleste, men euro-

videregående uddannelser. Desværre er konkret lovgivning

pæisk studenterpolitik påvirker studerende i Danmark hver

på området, indtil videre, udeblevet.

dag. Hvis du har undret dig over, hvorfor 3+2+3-systemet

I Danmark har skellet mellem studerende fra uddannelses-

(tre år for en bachelor, to år for en kandidat og yderligere

fremmede- til uddannelsesvante hjem endda været stigende.

tre år for en PhD), Erasmus-ordningen for udvekslingsophold

Det danske mål vil derfor på dette politiske område være at

eller ECTS-pointene også eksisterer i mange andre europæ-

fortsætte arbejdet med at få problemet anerkendt i resten af

iske lande, så er det fordi, at det alt sammen er et resultat

Europa, så der gennem EU eller de nationale parlamenter

af europæisk studenterpolitik. Dertil kan man lægge talrige

kan gennemføres politiske tiltag, der kan vende udviklingen.

mellemstatslige kampagner mod eksempelvis nedskærin-

Uden at opfordre til at sælge skindet før bjørnen er skudt, kan

gerne i vores universitetsuddannelser, som givetvis har gjort

man med rimelighed være optimistisk for fremtiden, i forhold

det mere vanskeligt for de nationale politikere at legitimere

til social mobilitet. De første rapporter på området indeholder

yderligere besparelser. Der altså studerende, som, mere el-

anbefalinger, fx såkaldte ”peer-review-systemer”, som inde-

ler mindre i det skjulte, arbejder for, at uddannelsespolitisk

bærer alternative former for opgaveretning, hvor studeren-

samarbejde og fælles standarder på tværs af de europæiske

de retter hinandens opgaver ud fra en rette-vejledning med

lande bliver til virkelighed.

efterfølgende kollektiv tilbagemelding. Et andet eksempel er optagelsessystemer, hvor Danmark i forvejen skiller sig ud

Hvad arbejder man som dansk studerende for i Europa?

fra andre lande ved både at have et kvote 1- og kvote 2-sy-

De europæiske studerendes samlingssted – European Stu-

stem. I de kommende år bliver vi klogere på, om alternative

dents Union, ESU – er én stor kampplads. Danmark ligger

optagelsesformer kan mindske frafaldet og øge den sociale

som bekendt i toppen, når det kommer til de studerendes

mobilitet i fremtiden.

forhold, hvor især høj SU og gratis uddannelse trækker op. Det betyder imidlertid også, at mange af de andre europæi-

Sagt med andre ord er der altså meget indflydelse at hente

ske landes studenterorganisationer anser det som urealistisk

gennem studenterpolitik i europæisk regi. Især fordi de politi-

og ubetydeligt at kæmpe for bedre levevilkår for studerende,

ske mønstre er mere konstante - der er mindre mediedækning

hvorfor noget af det eneste man i ESU som udgangspunkt

i Bruxelles og dermed også mindre løbende valgkamp, hvilket

kan blive enige om er modstand mod nedskæringer i univer-

betyder mere arbejdsro og færre løftebrud end tilfældet er i

sitetsuddannelserne.

national politik. Derudover skal man heller ikke undervurdere, at høringerne samler alle EU-ministre for universitetsud-

Det betyder imidlertid ikke, at der ikke bliver udviklet politik,

dannelser, så man kunne håbe på, at Sofie Carsten Nielsens

som det sker i DSF (Danske Studerendes Fællesråd) og Stu-

kolleger fra andre lande kan tale hende i retningen af flere

denterrådet ved Aarhus Universitet: Hvert år afholdes der to

konkrete løsninger på problematikken om social mobilitet.

såkaldte ”Board Meetings”, som udover at udvælge en bestyrelse også er med til at sætte ESU’s politiske kurs på forskel-

Sidst, men bestemt ikke mindst, får politikområdet for vide-

lige studenterpolitiske områder. Den kommende tid kommer

regående uddannelser stigende opmærksomhed i EU, hvor-

eksempelvis til at handle meget om ”The Social Dimension”,

for udviklingen af fremtidens studenterpolitik sandsynligvis

primært i forhold til negativ sociale arv. Et område, hvor de

kendetegnes ved, at de europæiske studerende får mere og

studerende i Danmarks har stået i en styrket position, siden

mere at skulle have sagt. Dette hvis de altså kan blive enige

uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen anerkendte pro-

med sig selv.

blemet i, at den socioøkonomiske baggrund også i Danmark har stor indvirkning på, hvordan den enkelte klarer sig på de

Hvem repræsenterer de danske studerende i Europa? Ligesom de studerende er organiseret på landsplan i DSF (Danske Studerendes Fællesråd), hvor Studenterrådet ved Aarhus Universitet er repræsenteret, er de studerende også organiseret på europæisk plan i ESU (European Students Union). ESU har i alt 47 medlemsorganisationer fra 39 europæiske lande, hvoraf Danmark således er repræsenteret af DSF. Dermed repræsenterer ESU i alt over 11 mio. studerende i Europa. I løbet af et år mødes vores danske repræsentanter, som består af en gruppe på 10 studerende, således talrige gange med de andre EU-landes studenterorganisationer.

Repræsentanter i bestyrelsen

ØKONOMIEN BØR IKKE BEGRÆNSE MULIGHEDEN FOR PRAKTIK Foto: Søren Kjeldgaard; AU-foto

Erhvervsrelevans er gennem de seneste år blevet fremhævet som et vigtigere og vigtigere parameter for uddannelseskvalitet. En af måderne, hvorpå dette mål søges opfyldt, er gennem meritgivende praktikophold. Meritgivende praktikophold giver den studerende mulighed for at afprøve sine teoretiske færdigheder i praksis, og bygger bro mellem erhvervslivet og de studerende.

De meritgivende praktikophold er som følge heraf popu-

ophold. Denne praksis er dog for nyligt blevet underkendt af

lære både blandt de studerende og praktikstederne. Til-

ankenævnet for SU. De fastslår fastslår, at de 3000 kr. om må-

med

studerendes

neden en studerende modtog fra sit praktiksted under et prak-

erhvervserfaring – herunder praktikophold - som et væ-

fremhæver

flere

arbejdsgivere

den

tikophold i Beijing, er at betragte som løn, og dermed var den

sentligt parameter for ansættelse efter endt studietid.

studerende ikke SU-berettiget under sit udvekslingsophold.

Da praktikopholdet indgår som en del af den studerendes ud-

Bliver det ny praksis, at ethvert økonomisk tilskud til dækning

dannelse er den studerende berettiget til SU under praktikop-

af ekstraordinære omkostninger i forbindelse med praktik bli-

holdet. Dog er de fleste praktikophold forbundet med ekstra

ver betragtet som løn, er der risiko for, at flere studerende

omkostninger for den studerende. Dette kan blandt andet skyl-

ikke længere har mulighed for at komme i praktik. Afgørelsen

des, at praktikopholdet foregår i en anden by eller et andet land,

rammer socialt skævt, og den risikerer at mindske kontakten

og praktikken derfor vil være forbundet med ekstra transport-

mellem studerende og erhvervsliv, en kontakt som ellers er til

omkostninger og måske endda en dobbelt husleje i en periode.

gavn for begge parter og som er stærkt politisk ønsket. Forhå-

Flere praktiksteder tilbyder derfor et mindre månedligt beløb

bentlig vil afgørelsen derfor medføre en politisk stillingtagen til

som godtgørelse for disse ekstraordinære omkostninger. Her

emnet, således at den gamle praksis kan bestå, og praktikop-

er altså ikke tale om løn, men om en kompensation for de om-

hold kan vedblive at være en reel mulighed for alle studerende.

kostninger, som den studerende har som følge af sit praktik-

Delfinen #196

Nyt fra Studenterrådet

MÅNEDENS AKTIVIST

Emil Outzen er 22 år, læser Marketing and Management Communication

Hvad er dit råd til dine medstuderende?

på 6. Semester og så er han Månedens Aktivist. Emil har været

Vær ikke bange for at gå i dialog med underviserne og universitetet.

fagrådsaktiv i Communication Council siden august 2014, og han har

Gennem mine første to år på Aarhus Universitet brændte jeg ofte inde

fra starten været aktiv i Studenterrådet. Emil lagde især en del energi

med så mange frustrationer og spørgsmål, at det ville få en buddhistisk

i valgkampen i november, hvor han blandt andet stod bag forskelligt

munk til at begå massemord. Men det med at komme ud over tavsheden

kampagnemateriale.

var sgu svært! Det var nok derfor, at jeg meldte mig ind i Communication Council. Her fandt jeg hurtigt ud af, at langt de fleste har mere end lyst til at gå i dialog og høre ens forslag eller kommentarer.

Hvad er det fedeste ved at være aktiv i Studenterrådet? Studenterrådet og de lokale fagråd er helt fantastiske fora for næsten enhver form for diskussion. Politik, studenterliv, det faglige eller bare

Hvad laver du om 10 år?

hverdagen helt generelt. Og så er jeg jo bare et menneske, der har

Tja, jeg har vel kigget lidt efter et job og har fundet et. Og guderne vil

brug for at blive elsket. Ligesom alle andre. Det føler man sig helt

vide, jeg sikkert har det ganske miserabelt. Altså lige indtil jeg vender

bestemt, når man lægger en masse tid og arbejde i at gøre universitetet

tilbage til Studenterrådet for endnu engang at føre valgkamp med

til et bedre sted.

storladede, følelsesbetonede budskaber, som jeg vil servere sammen

VIGTIGE DATOER

med imponerende mængder kaffe og æbleskiver.

SAMME TEKST?

FÆLLESRÅDSMØDE 7. APRIL

Studenterrådets øverste organ

POLITIKKONFERENCE 15.-17. MAJ

Alle landets studenterråd mødes og vedtager politik

LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:

WWW.SR.AU.DK FACEBOOK.COM/STUDENTERRAAD

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

BesĂ¸g os pĂĽ: www.delfinen-magasin.dk www.facebook.com/delfinenmagasin