Delfinen #195 by Delfinen

DELFINEN #195 | MARTS

STUDIEMAGASINET PÅ AARHUS UNIVERSITET

TEMA: ANGST

INDHOLD

#195 | MARTS

ANGST OG MØNSTERBRUD: INTERVIEW MED LISBETH ZORNIG - 6 NÅR PRÆSTATIONSANGSTEN UDØVER VOKSENMOBNING - 13 INTERVIEW: OVERVIND DIN BEKYMREDE HJERNE - 14 ANGSTKVALERNE VED EKSAMEN - 18 ANBEFALINGER FRA EN GYSERENTUSIAST - 22 BILLEDSERIE: ANGSTENS UDTRYK - 24 TIDEN EFTER UNIVERSITETETS TRYGGE RAMMER: MØDET MED VIRKELIGHEDEN - 28 GYS OG GRU PÅ AU - 32 REDAKTØRANGST - 34 VOXPOP - DE STUDERENDES FOBIER - 36 RAPPORT FRA MELLEMØSTEN - 38 AARHUS UNIVERSITETSSPORT - 42 STUDENTERRÅDET - 43

Delfinen #195

TEMA: ANGST

Alle kender til angsten. Den er et grundvilkår i den menneskelige tilværelse, som følger os fra vugge til grav. Den kan manifestere sig fysisk, den kan ramme vores sjæl, og den kan indgå som en del af en psykisk lidelse. Nationalklenodiet Søren Kierkegaard beskæftigede sig meget med begrebet. Han minder os om, at eksistentielle kriser er en naturlig del af livet. Han mener, at vi skal stå ved angsten og fortvivlelsen, fordi det giver livet en større dybde og gør en stærkere. En interessant og aktuel vinkel i et samfund, hvor angst og smerte er noget, der skal behandles. Noget, der skal gemmes væk. Aldrig har så mange mennesker taget lykkepiller. Livet må ikke gøre ondt. Vi må ikke være bange, og vi må ikke være usikre. Hos unge mennesker, hvor identiteten og livet endnu ikke er faldet helt på plads, er der nok ting at være bange for. Hvad nu, hvis jeg dumper min næste eksamen? Får jeg nogensinde et arbejde efter mit studie? Er jeg nu pæn nok? Lisbeth Zornig Andersen kender til angsten i både barndom og studieliv. En angst, der kan være altødelæggende og styrende, men for Zornig har angsten også haft frugtbare egenskaber. Læs interviewet med den stærke karrierekvinde, og find ud af, hvordan angst kan være en positiv drivkraft. Læs desuden interviewet med studenterpræsten, og hør hans bud på, hvorfor den menneskelige hjerne evigt bekymrer sig, og hvordan du kan overvinde dens kværneri. Kig nærmere på de bedste gyserfilm, og lad dig skræmme af den skumle gysernovelle i AU-locations. Træd ind i den færdiguddannedes dagpengekvaler, og bliv klogere på fremdriftsreformen. Nummerets alsidige artikler vidner om angstens mange forskelligartede former. På de midterste sider finder du endda Angstens Ansigter, som stirrer tilbage på dig. Lad dig tryllebinde af de stærke ansigter, og hvordan angsten manifesterer sig forskelligt i dem. Lad dig overvælde og opsluge af angstens mange facetter. God læselyst!

Eline Eggers Ansv. Chefredaktør

Trine Møller Redaktionschef

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

AUklædt

På AU findes et hav af mennesker, der myldrer rundt som myrer i en gigantisk myretue. Anonymiteten lurer lige om hjørnet. Delfinen klæder nu AU af og prøver at komme ind under huden eller i hvert fald tøjet på denne store institution. Bjørn Scholz fra Historie var frisk på opgaven, og lod Delfinen fotografere sig. Vil du gerne klæde en af dine venner, veninder, studiekammerater eller forelæsere af? Så send dit forslag til delfinen@sr.au.dk.

Delfinen #195

8 SKRIBENTER Agnete Schleicher Bønnerup Anna Eva Heilmann

Studenterhus AARHUS 8

Camilla Søndergaard Andersen Ditte Amalie Kraul Emilie Louise Nielsen Julie Lindhardt Høimark Vassili Stroganov

SEKUOIA LIVE @ STAKLADEN

KORREKTURLÆSERE Anna Ditte Nygaard

26. MARTS KL. 20.00

Mia Dahl Rikke Hector Degner FOTOGRAFER Agnete Schleicher Bønnerup Ilona Gondesen Anna Eva Heilmann ILLUSTRATIONER Christian ”Rigo” Poulsen ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Eline Eggers REDAKTIONSCHEF Trine Møller LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR Casper Blæsbjerg WEBREDAKTØR Karina Morsing MAIL delfinen@sr.au.dk

Job du ikke vidste du kunne få

WEB - FACEBOOK delfinen-magasin.dk - facebook.com/delfinenmagasin

Vi udfordrer dig til at bruge 2 timer af dit liv på at blive skarpere på din karriere!

OPLAG 5.000 eksemplarer TRYK

Vi fylder Stakladen med virsomheder, du kan tale med.

Zeuner Grafik A/S ANNONCER

• • •

Tom Poulsen Mobil: 28 99 23 17 tom@sr.au.dk Delfinen udgives af

de har ingen merchandise med ingen bolsjer og de må ikke spørge, hvad du læser Onsdag d. 25. marts kl 10 - 15 Tilmelding på mail: studhusaar@gmailcom

Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s, kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse. Næste deadline for annoncer er den 13. marts Næste deadline for artikler er den 15. marts

FØLG OS PÅ

ELLER WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

Hovedsponsorer:

Øvrige sponsorer:

Studenterrådets sider er selvstændigt redigeret og layoutet Forsidefoto: Huset Zornig

5 Aarhus Kommune

Delfinen #195

I Angstens Vold og Ud af Den Igen Tekst: Eline Eggers & Trine Møller Foto: Ilona Gondesen

Tidligere børnerådsformand Lisbeth Zornig Andersen er en stærk kvinde. Trods en usædvanlig hård barndom, har hun formået at blive økonom, cool mor til fem og en stor forkæmper for udsatte børns rettigheder. En vaskeægte mønsterbryder. Vi mødte Lisbeth til en snak om livets udfordringer, kneb til at komme gennem universitetet, piger med pagehår, og hvordan angst kan være en drivkraft.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

I Angstens Vold og Ud af Den Igen

“

Jeg synes, det at stå ved sig selv gør, at man bliver et smukt menneske. Jeg kan da godt få pagehår, men jeg føler mig bare ikke tilpas, og det vil gøre, at jeg ikke er autentisk.

Lisbeth Zornig Andersen sidder og nulrer den lille papirspose med sukker. Hun får en cappuccino. Hele sukkerposen skal i. Hun møder os på den smarte café Paté Paté på et af Kødbyens gode hjørner i København. Hun kommer ind ad døren med et stort smil og giver os begge et varmt håndtryk. Hendes ansigt er roligt, men øjnene er vagtsomme og intelligente. Intet går denne virksomhedsejer og karrierekvinde forbi. Blandt caféens rå træmøbler taler Lisbeth Zornig om angsten, både i forhold til et universitetsstudie, men også i forhold til at bryde den sociale arv. Især fokuserer hun på angstens særlige todelte væsen. Hendes opfattelse af angsten, som på den ene side kan være en stærkt hæmmende faktor, men som også kan være drivende og ressourceskabende, gør indtryk: ”Jeg kalder det rovdyrsadfærd. Altså det, at man hele tiden er på vagt. Det kan faktisk være positivt. Du har et alarmberedskab, men selvom det kan være hæmmende, kan det også gøre, at du passer på dig selv. Det kan altså være en ressource i stedet for en hæmsko.”

UNIVERSITETSTIDEN En akademisk uddannelse var bestemt ikke noget, der lå i kortene for Lisbeth. Med en hård og tumultarisk start på livet med vold, alkoholisme og ophold på børnehjem, kunne universitetet virke som en helt anden verden. Alligevel startede hun på Københavns Universitet efter gymnasiet i 1986. Valget faldt på økonomi, og uden hun egentlig vidste særlig meget om, hvad universitetet var for noget, ønskede hun at gøre det godt. ”Jeg vidste ikke, hvad jeg gik ind til, og det var måske meget godt. Jeg kom ind i

denne her glit-verden med piger med pagehår og drenge med pulloveren over skulderen, og de var alle sammen vokset op nord for København med juristforældre. Jeg ved ikke, hvor jeg fik modet fra, men jeg fandt også hurtigt mine kneb til at klare det.” Lisbeth kigger på os begge med sit intense blik, men smilet er i øjnene, da hun indvier os i sit første kneb; sin studiegruppe. Istedet for at prøve at tilpasse sig, fandt Lisbeth sammen med dem, der ligesom hende selv ikke rigtig passede ind. De var alle tre forskellige, men de fandt hinanden, fordi de ikke følte, de hørte til blandt de smartskårne frisurer og dyre designersko. ”Vi lavede en outsider læsegruppe. Vi fandt sammen og var sammen hele studiet. Vi lavede alle vores opgaver sammen. Det var en metode for mig. Det at finde sammen med dem, man synes om, i stedet for dem man kigger på og hører på, men hvor man slet ikke fatter, hvilken planet de er fra.” Lisbeth blev kærester med sin tutor. Et andet kneb, som hjalp hende til at manøvrere rundt i den fremmedartede verden. Han var ældre end hende, og han kom fra en helt anden verden. ”Jeg lærte nogle koder af ham. Han lærte mig f.eks. at rejse, fordi jeg havde sgu ikke været andre steder end måske Lübeck for at købe marcipan engang og så på Mallorca med det første børnehjem. Han havde været i Afghanistan, lige før jeg mødte ham.” Med kæresten kunne hun se, at der var nogle koder, hun manglede, og som hun nogle gange kom til at overskride, selvom det ikke altid var en dårlig ting. Folk på studiet syntes, at hun var enormt sjov, når hun gik til den til festerne. Men andre gange kunne hun også mærke de forargede øjne i nakken. Hun følte sig pinlig

Delfinen #195

over, at hun sådan brød grænserne, men på den anden side kunne hun heller ikke gøre andet end at være så tro som muligt overfor sig selv og stå ved, hvem hun var. ”Jeg synes, det at stå ved sig selv gør, at man bliver et smukt menneske. Jeg kan da godt få pagehår, men jeg føler mig bare ikke tilpas, og det vil gøre, at jeg ikke er autentisk. Så det er noget med at kigge på det, jeg er udstyret med. Hvad er det, jeg har fået med mig, og så få det bedste ud af det.”

SPECIALE LAVET PÅ ANGST Trods usikkerhederne klarer Lisbeth turen igennem universitetsmøllen. Men mod enden begynder det langsomt at gå op for hende, at hun nu snart skal ud på den anden side, ud i virkeligheden. Hun begynder på sit speciale om spilteori, et svært teoretisk felt, i 1994. Her kan Lisbeth mærke, at hun er presset i sin hverdag. Hun har fået et lille barn i mellemtiden, og hun føler, at den trygge universitetsidentitet langsomt smuldrer mellem fingrene på hende. ”Jeg var så bange for ikke at få et job, så jeg havde sådan en barriere, der hed: ’Hvis jeg skriver det her speciale, som i øvrigt sikkert bliver noget lort, så går jeg fra at have denne her identitet som studerende til at være ingen!’Jeg gik helt i sort, og lagde mig under dynen. Lisbeth ærgrer sig over, at hun ikke gik til nogen med angsten. Hun skulle have søgt noget hjælp, om ikke andet så bare hos sin egen læge, fortæller hun. Han kunne i det mindste have givet hende noget at sove på og muligheden for at tale om det. Men hun følte allerede et stik af mindreværd, fordi hun havde været nødt til at tage et år mere på studiet på grund

“

Det jeg har opdaget igennem årene er, at det jeg beskæftiger mig med, det er jeg dygtig til

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

“

Hun var en rollemodel, som jeg så op til. Jeg gad godt være Karen og være klog som hende.

af sin sproglige studentereksamen. En diagnose oveni kunne hun slet ikke overskue. Men hun vidste alligevel, at hun skulle holde sig i gang. Hun måtte, ligesom hajen, blive ved med at svømme for ikke at synke til bunds i virvaret af egne forventninger og ambitioner. ”Så der er bare et eller andet, der træder i kraft. Der er ligesom ikke andre end mig selv, der kan få mig ud af sengen, altså en nu-må-jeg-tagemig-sammen-drivkraft, og så stod jeg op, og så skrev jeg det speciale.” Med et fremragende resultat får Lisbeth sin kandidat som den yngste i klassen og bliver sluppet ud i det store ocean af jobmuligheder og ansættelsessamtaler. Hun får dog hurtigt en stilling som systemudvikler hos Codan.

Sidenhen har Lisbeth fundet mere og mere ind til sin kerne. En kerne hvori hun har en faglig og personlig sikkerhed, som gør at hun kan slappe helt af, både i sit arbejde og i hverdagen. ”Det jeg har opdaget igennem årene er, at det jeg beskæftiger mig med, det er jeg dygtig til. Det gør, at jeg tit kan komme til møder, hvor jeg faktisk ikke er forberedt, fordi jeg kan slappe mere af. Jeg ved, jeg kan det, og det jeg kan, er jeg tilfreds med. Hvis man bare kunne lære at få den følelse noget før. Noget tidligere i livet”

HUSET ZORNIG Lisbeth har i sit voksne arbejdsliv både stiftet egen virksomhed og været formand for Børnerådet. Kampen for de udsatte børn er Lisbeths mærke-

Delfinen #195

sag. I begge stillinger har hun kæmpet for disse børn og deres familier. Angsten er en allestedsnærværende faktor hos denne gruppe, og den ulmer hos de familier, der har det svært. Hos Huset Zornig, Lisbeths nuværende projektudviklingsvirksomhed, er det ligeledes de socialt udsatte, der er på dagsordenen, og her fylder angst meget både som et vilkår i hverdagen og som en diagnose. 100.000 børn er diagnosticeret med angst i dag. Selvom det er en lidelse, der relativt let kan behandles, begrænser angsten livet for mange. Og de udsatte børn er ingen undtagelse. De lider under mange svære ting, og angsten har det med at overmande deres søvn og deres tanker. Og det bliver sværere og sværere for denne gruppe at løsrive sig fra angstens fangearme. Dette ses blandt andet på

I Angstens Vold og Ud af Den Igen

antallet af mønsterbrydere, som er faldet i løbet af de sidste år. Det viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det kan virke underligt, når man tænker på de tilbud og tendenser, der findes og ses i vores samfundet - SU, mentorordninger og politiske ambitioner om at få flest mulige gennem uddannelsessystemet. Men for Lisbeth står det helt klart, hvad tendensen skyldes: ”Min teori er, at det omgivende samfund og de krav, der er til unge i dag er tilsvarende blevet meget voldsommere. Hvis man f.eks. kigger på økonomien for unge, så var det noget nemmere at klare sig igennem, da jeg var ung. Man skulle ikke engang købe sig en computer. Der er nogle helt andre krav for at blive godkendt og være en del af en gruppe i dag. Kravene til de valg man skal tage i livet som ung, hægter de her udsatte unge af.”

MIG OG MIN MENTOR De mange voksende krav gør, at basen er alfa og omega for de unge, især de udsatte. Og det overfører Lisbeth til Huset Zornig, som har modtaget fondsmidler til en analyse og et

“

Der er nogle helt andre krav for at blive godkendt og være en del af en gruppe i dag. Kravene til de valg man skal tage i livet som ung, hægter de her udsatte unge af.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

design af et mønsterbryderprogram. Her spiller voksne mønsterbrydere en afgørende rolle i hjælpen af de udsatte unge. De behersker de koder og det sprog, som er fremherskende hos dem. De ved, hvordan de skal tale med dem, og de ved, hvad der skal til for at den unge har lyst til at lære. Det er essentielle kundskaber i forhold til de unge. Det er også vigtigt for den unge, at der opstår en relation til og en følelse af ansvar overfor den voksne mønsterbryder. Mentoren skal være den man ikke vil skuffe. Det er den, man vil gøre glad og stolt, ligesom en forælder. Programmet arbejder ud fra et princip om, at der skal sættes ind tidligt. Det skal starte ved 14-årsalderen, hvor de afsluttende eksaminer kan give dem den oprejsning, de har brug for. Mentoren følger så den unge helt til 25-årsalderen, hvor den nu voksne unge skal stå mere og mere på egne ben. ”Den her mentorrolle, den voksne mønsterbryder, skal være med i de her 10 år, så den unge får følelsen af at have en forælder, der stadig har lidt snor i én, men som slipper mere og mere.” I Lisbeth Zornigs eget liv har pædagogen Karen spillet en helt essentiel rolle for hendes udvikling. “Hun var en rollemodel, som jeg så op til. Jeg gad godt være Karen og være klog som hende.” Lisbeth mødte Karen på det sidste opholdssted, hun boede på. Karen var den eneste af de andre pædagoger, der havde taget en studentereksamen, og Lisbeth så op til den belæste og intellektuelle kvinde. De udviklede et venskab, og Karen blev Lisbeths klippe. Hun fulgte hende til frisøren, hjalp hende med shopping og gav hende den tryghed og nærhed, hun havde brug for. Selvom Karen aldrig havde gået på universitetet ansporede hendes vid og kulturelle ballast Lisbeth til ideen om en akademisk uddannelse. Hun gav hende modet til mødet med en helt anden verden.

I Angstens Vold og Ud af Den Igen

Huset Zornig Huset Zornig har eksisteret, under dette navn, siden 2012 og fungerer som en rådgivningsvirksomhed. Huset Zornig har, med Lisbeth Zornig Andersen i spidsen, specialiseret sig indenfor de socialt udsatte mennesker. Hos Huset Zornig udvikles viden og metoder til at hjælpe de udsatte i samarbejde med eksperter og mønsterbrydere. Huset Zornig hjælper myndigheder, institutioner og virksomheder med at udvikle metoder og praktiske løsninger i forhold til de udsatte. Huset Zornig udvikler almennyttige projekter, bl.a. mønsterbryderprogrammet for at forbedre vilkårene for de udsatte. Huset Zornig er også initiativtager bag den socialøkonomiske tænketank SIF.

Delfinen #195

Den tomme cappuccinokop er næsten groet fast på bordet. Kaffen er for længst drukket, og en time er fløjet afsted. Vi tager afsked med Lisbeth på samme måde som vi sagde goddag, med et varmt fast håndtryk. Hun tager sin taske og går ud af den tapasduftende café. Hendes historie og liv fortæller om en stærk kvinde, en kvinde med hjertet på rette sted, og en kvinde med mere livsmod og livserfaring end de fleste. Hvor er det godt, at vi har Lisbeth.

De Evige To Tekst: Trine Møller

Jeg vil skrive en klumme. Den skal være perfekt, og alle skal beundre den. Og og og beundre mig! Selvfølgelig! De skal hylde mig som den allerbedste klummeskriver, der nogensinde har levet. Udnævne mig til et nyt skrivetalent, sammenligne min skrivestil og mine mageløse evner med alle de store. Problemet er bare, at jeg ikke aner, hvad jeg skal skrive. Det skal være så perfekt, at jeg aldrig kommer igang. Apatien lægger sin klamme hånd på min skulder, presser mig hårdt ned mod gulvet. Kalder på sin bedste ven præstationsangsten, og udøver voksenmobning. Det skal være det bedste, du nogensinde har lavet, råber præstationsangsten. Du kan ikke! Du kan ikke! Din taber, råber apatien, og giver mig et hårdt klask over fingrene, der hviler på tastaturet, som døde kolde fisk. De gør det fandme hver gang, jeg gerne vil noget. Hver gang passionen, glæden og umiddelbarheden nærmer sig, kaster de sig over dem, som et tæskehold, og når de er færdige med dem, er der absolut ikke mere i dem at komme efter. Og hvis der er en lille snert af livskraft tilbage, flygter de ligeså hurtigt, de kan løbe på deres små substantiv-fødder. Uanset hvilket aspekt af mit liv der

er i spil, kommer de evige to straks flyvende ind fra siden. Mænd, mit studie, mine veninder, min familie. Jeg vil så gerne, men mit system bliver banket gult og blåt, inden jeg nogensinde kommer videre end til at ville det. Jeg fokuserer så stærkt på målet, at jeg ikke er i processen. Mit liv skal skinne, være drømmelivet. Jeg skal være perfekt både inden i og uden på. Fejl er ikke tilladt. Og mine to plageånder har vist mig en mageløs og uovertruffen strategi, hvor der aldrig laves fejl, aldrig klumres. Hvis bare mit liv leves i min forestilling, er alt fryd og gammen. Hvis bare jeg ingenting gør, kan jeg ikke blive skuffet, og ligeså kan andre heller ikke blive skuffede over mig. I min drøm er alting perfekt, kroppen er skinny og stram, alle karakterer er i top, jeg er den perfekte kæreste og veninde, serverer raw food kager og latte på mandelmælk i min lydefri lejlighed. Jeg tjener kassen, redder verden om dagen og har så meget overskud, at når verden er reddet, er der masser af tid i kalenderen til selvudvikling. Selvfølgelig! Der er bare et stort problem. Jeg lever ikke. Hverken i min drøm, for den er jo bare en drøm, eller i virkeligheden. Jeg eksisterer, accepterer at livet ruller forbi mig, mens jeg klynger mig til mit lille selv-fantasi-byggede dukkehus-drømme univers, hvor de evige to står som effektive fangevog-

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

tere ved enhver indgang. Flugtforsøg bliver standset benhårdt, du kan jo ikke, bare opgiv med det samme! Jeg har skabt min egen kuvøse, og lever halvt. Det er deres skyld! Hvis de kan dræbe, kan jeg måske også dræbe? Altså dræbe dem. Tæve dem ihjel, så de til sidst løber skrigende bort. Så jeg endelig kan begynde at leve. Slippe fri af perfektionismen og dens dræbende indflydelse. Hov så blev det vist til en klumme alligevel. Helt uden at jeg tænkte over det. Apati og præstationsangst, til helvede med jer! Errare humanum est – det er menneskeligt at fejle, så kan I lære det!

Et Opgør med Hjernens Tyranni

Jeg mødte AU’s studenterpræst Jens Munk til en snak om angst, katastrofetanker, hjernens evige negativitet og hvorfor, den menneskelige hjerne ofte er på overarbejde, når det kommer til at bekymre sig. Tekst: Julie Lindhardt Høimark Foto: Eline Eggers

Delfinen #195

Et Opgør med Hjernens Tyranni

Alle mennesker kender til angst i et eller andet omfang. I nogle tilfælde kan angsten dog komme helt ud af proportioner. Så kan den menneskelige hjern begynde at forestille sig de værst tænkelige hændelser. Tanker som ”det værste kan ske”, ”nu går det helt galt” og ”jeg kan ingenting” er, hvad de kaldes for katastrofetanker. Jens Munk sidder tilbagelænet i sin stol på sit kontor med korslagte ben og foldede hænder. Rammerne for interviewet er de samme, som for de mange studerende, der har haft en samtale med Jens. Jeg sidder på stolen overfor ham og er allerede grebet af, hvor rolig og venligt, han møder mig. Han fortæller mig, at han på en almindelig uge taler med omtrent 20 studerende. Ud af de 20 studentersamtaler vil fem af dem være med studerende, der har angst, hvor katastrofetanker ofte fylder en stor del. Jens Munk har været studenterpræst på Aarhus Universitet i seks år. Ved at kombinere sin uddannelse indenfor henholdsvis teologi og psykoterapi udfylder Jens det job, der ifølge ham selv er præstens oprindelige hovedopgave: samtale. ”Det har præster gjort i årtusinder inden for flere religioner. Det er en lang tradition, vi er bare blevet mere vant til, at man opsøger en psykolog”, som han selv siger og beskriver, at mange måske skal over en ”hurdle”

ved at opsøge en præst. Jens er dog altid opmærksom på, at de studerende møder ham i højere grad end en præst, og at samtalen skal foregå på den studerendes præmisser. Han ville aldrig udnytte situationen til at tale om tro, ”det er jo lidt et overgreb” svarer han alvorligt.

GRUND TIL BEKYMRING Jens Munk mener, at vores samfund er blevet tilbøjeligt til at komme mærkater og diagnoser på folk: ”Så vi har egentlig også sygeliggjort angst og katastrofetanker”. Spørger man Jens, hvordan katastrofetanker opstår, svarer han, at de har fulgt menneskeheden altid. Den menneskelige hjerne er udviklet til mødet med naturen. Hvis vi ser tilbage på dengang, vores hjerne blev udviklet, var det en tid med sabeltigre og mammutter, og hvor mennesket hele tiden var i alarmberedskab. Jens læner sig tilbage i sin stol og ser eftertænksom ud. Han kommer til at tænke på en artikel med en biolog, som han for nylig har læst. I den stod der, at alle dyr kan et eller andet i deres kamp imod naturen. ”En gazelle kan løbe hurtigt, men hvad kan mennesket så?” Det mennesket kan er først og fremmest at bekymre sig. ”Vi kan forudsige ting, der ville gå galt, inden de går galt” siger Jens så.

OMSORG TIL SIG SELV Så selvom katastrofetanker og evnen til at forudsige det værste er en del af vores DNA, er denne evne næsten blevet for god hos nogle mennesker, fordi de hele tiden er i gang med at forudsige, hvad der potentielt kan gå galt. De ser katastrofer i alle områder af livet, og tankerne kan være fuldstændig løsrevet fra virkeligheden. Til at overvinde disse tanker findes der specielle

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

teknikker og metoder. Det er dog ikke så lige til, fordi ”man kan ikke fjerne noget ved at ville undgå det eller ville af med det”, som Jens forklarer det. Hvad kan man så gøre, spørger Jens og svarer selv, ”Man kan gøre det stik modsatte. Man kan være omsorgsfuld omkring sig selv og sige til sig selv, det her, det må jeg gerne”. Der er en enorm ensomhed forbundet med katastrofetanker. Derfor bliver Jens’ rolle som studenterpræst at skabe et rum,hvor der ikke er ensomhed, men hvor der er en anden, der beslutter sig for at turde at være sammen med dig om det her. Det vigtigste er at turde at være sammen med det andet menneske i selve problemet og i hele smerten – at skabe omsorg.

DEN ROBOTAGTIGE HJERNE Jens Munk beskriver grundigt og gribende, hvordan man ikke kan fjerne de her tanker, men hvordan man i stedet kan forsøge at overvinde dem. Det kræver, at man lærer at studere hjernen som et apparat, der kører lidt automatisk. ”Langt det meste af det, der foregår i din hjerne, det har du ikke bestemt, at det skal foregå”, forklarer Jens. ”Er det at overvinde tankerne så i virkeligheden at lære at rumme dem og se dem ude fra?”, spørger jeg ham. ”Ja, for det er ikke muligt at stoppe dem. Det er et af menneskehedens store problemer: hjernen kører bare lidt robotagtigt med sine tanker og tyranniserer os også meget med det”, svarer han mig så og fortæller også, at vi let mister blikket for, hvor mange tilfældige tanker, der flyver igennem hovedet på os, som vi egentlig ikke skal lægge vægt på. Den almindelige menneskelige bevidsthed vil faktisk bekymre sig ca. 80% af tiden. ”Så kan man bekymre sig om det også”, siger Jens med et smil på læben og læner sig igen tilbage i stolen.

En Sprød Lækkerbisken Tekst: Agnete S. Bønnerup Foto: Eline Eggers

De fleste studerende har prøvet at have angst i større eller mindre grad. Især i eksamenssammenhænge kan angsten komme snigende og være svær at komme af med. Det er frustrerende at skulle igennem den samme rutsjebanetur af følelser, hver eneste gang en eksamen dukker op i horisonten, og man kan blive fornøden til at dulme angsten via diverse medikamenter. I stedet for at tage piller, kan man gå en alternativ vej og finde hjælp i form af motion og i det hele taget spise varieret. Jeg vil komme med forslag til angstdæmpende kost, som er nem at tilberede og endda smager godt.

HJERTESALAT MED LAKS 3-4 personer 2 hjertesalat 200g ærter 1 broccoli 6-8 forårsløg 2 avocadoer 100g fetaost Dressing: 4 spsk. olie 2 spsk. balsamicoeddike 1 tsk. honning 2 tsk. citronsaft ¼ tsk. salt Tilbehør: Nybagt brød og koldt hvidvin 4 laksefileter Saft fra en citron

Skil broccolien i buketter. Blanchér dem, og lad dem dryppe af. Fordel dem, ærter og hjertesalat på et fad. Halver avocado, udhul dem og skær dem i tern. Dyp ternene i citron og drys med lidt salt. Forårsløgene skæres i ringe og fordeles sammen med avocado over de andre grønsager. Steg laksefileterne på panden i olie, ca. 5-10 min. på hver side. Laksen krydres med lidt salt og skæres i passende stykker. Laksestykkerne og fetaosten fordeles over grønsagerne. Dressing: Lav en blanding af olie, balsamicoeddike, honning, citronsaft og salt og pisk den godt sammen. Smag til med salt og hæld den over salaten. Info & Tip: Fed fisk som makrel og laks indeholder omega-3-fedtsyrer, som er gode for hjertet og som har en angstdæmpende virkning. Hvis du har brug for et hurtigt boost inden en stresset situation, kan du presse frisk citronsaft ned i din kamillete. Kamilleteen har en beroligende effekt og igennem citronen får du vigtige b-vitaminer, som er gode for hjernen.

Delfinen #195

En Sprød Lækkerbisken

Nyhed til introduktionspris

300,-

Forlaget skriver: Den Danske Begrebsordbog er en systematisk kortlægning af begrebernes verden. Fra det øverste til det nederste, fra det yderste til det inderste, fra det største til det mindste. Den er »rig, yppig, overdådig, uudtømmelig«, men også »rammende, relevant, lige i øjet«. Ordbogen er den første af sin slags i 70 år og indeholder 192.000 ord og udtryk. I forhold til den klassiske, alfabetisk ordnede betydningsordbog er der byttet om på kendt og ukendt: I betydningsordbogen er ordet kendt og betydningen ukendt; i begrebsordbogen er betydningen kendt, mens betegnelserne for den er ukendte eller i hvert fald ikke fremme i bevidstheden.

Den Danske Begrebsordbog henvender sig til alle med behov for at udtrykke sig varieret og kreativt, såvel professionelle skribenter som skoleelever og studerende, men også til ordkunstneren, krydsogtværsløseren og den helt almindelige, nysgerrige sprogbruger. I 22 kapitler og 888 afsnit præsenteres ordforrådet inden for alle emner fra univers til religion, sygdom og sundhed, abstrakte begreber som rum, form og tid, farve og lyd, videnskab og teknik, sport, politik og økonomi. Forfatter: Sanni Nimb (hovedredaktør), Henrik Lorentzen, Liisa Theilgaard og Thomas Troelsgård (redaktører)

Køb nu! efter 31. marts er prisen 450,-

Stakbogladen

- stakkevis af viden

Studenternes Hus Fredrik Nielsens Vej 4 8000 Aarhus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.dk Åbningstider man-fre kl. 10.00-17.00 Studiemagasinet på Aarhus Universitet

Angsten for De Vi kender den alle sammen, og mange af os har i løbet af vores skoletid – og vores liv – stiftet indgående bekendtskab med den: nervøsiteten i forbindelse med eksamen. Den viser sig mere eller mindre stærkt afhængigt af, hvem man er – svedige håndflader, susen for ørerne, frygt for, at den famøse ”klap” skal gå ned, for blot at nævne et par ”symptomer”. Men så er der direkte eksamensangst, og det er dén mange studerende som f.eks. Clara kæmper med.

Tekst: Emilie Louise Nielsen Foto: Flickr Billedarkiv

De fleste har, på et eller andet tidspunkt, prøvet at være nervøse for at gå til en eksamen, men i eksamensperioder hører man ofte velmenende studerende, forældre og eksperter på TV sige, at det er almindeligt at være nervøs – at det faktisk endda kan vise sig at være en god ting. Der er tale om en biologisk ting i mennesket, der gør, at ens sanser bliver skærpede, og man kan blive i stand til at opfange små ting, man ellers havde ladet gå sig forbi. Så til trods for, at nervøsiteten kan føles meget ubehagelig før og under eksamen, kan den hjælpe dig med lige at give lidt ekstra.

HVAD ER EKSAMENSANGST? Studenterrådgivningens definition af angst er en tilstand præget af uro, utilpashed og bekymring, som kan vise sig hos en person både psykisk og fysisk, og som ligeså godt kan være frygt for noget udefinerbart, som noget, man kender til. Angst kan, som nævnt, være en god ting, da den sætter os i stand til at reagere hurtigt, men det er uhensigtsmæssigt, hvis den melder sig i en situation, hvor der ikke er nogen ”rigtig fare”. Stærk angst kan i så fald forhindre en i at tænke klart på et tidspunkt, hvor man i høj grad har brug for at præstere optimalt, og så er

Delfinen #195

det lige meget, hvor gode ens notater er, og hvor mange gange man har øvet sig.

SYMPTOMER PÅ EKSAMENSANGST Eksamensangst kan vise sig i både fysisk og psykisk henseende. Tanke- og følelsesmæssigt er frustration, bekymringer, koncentrationsbesvær, selvtillidssvigt og forventning om, at det skal gå en dårligt, blot noget af det, der kan røre sig oppe i hovedet. Fysisk kan angsten komme til syne i form af eksempelvis søvnløshed, ondt i maven, hjertebanken, tørhed i mun-

et Grønne Bord

den og anstrengelse ved vejrtrækning. Lige meget hvordan angsten viser sig, er der tale om en meget udmattende tilstand, der gør det sværere at yde sit bedste.

HVORFOR OPLEVER NOGLE MENNESKER OFTERE EKSAMENSANGST END ANDRE? Der er ofte et par stykker på ens hold eller i forelæsningssalen, der slet ikke er nervøse omkring eksamener, men som bare formår at bevare roen – både i forberedelsen og til selve prøven. Men i samme lokale kan også sidde folk, der får koldsved og

bliver angste bare ved at tænke på en mundtlig eller skriftlig prøve. Det er lidt besynderligt, at der er så stor forskel, men der er forskellige forhold, der kan have indflydelse på, om man oplever eksamensangst eller ej. Det kan være, at man er perfektionist og har sat sig selv meget høje krav, som man bliver stresset og angst ved tanken om ikke at opnå, eller måske skyldes frygten et ydre pres fra ens omgangskreds. Nogle menneskers angst kan knyttes til noget meget håndgribeligt. Det kan være en utilstrækkelig arbejdsmetode i forbindelse med forberedelsen eller et helt forkert studievalg. Mulighederne

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

er mange. Det, at man oplever eksamensangst, kan have noget at gøre med, hvilken person man er, men udefrakommende faktorer har også en betydning.

HVAD KAN DER GØRES VED ANGSTEN? Når vi mennesker nu ikke er ens, er det ikke de samme ting, der virker i forbindelse med at bearbejde eksamensangst. Det kunne være, at du skulle prøve at overveje din studieteknik i løbet af eksamenslæsningen. Stil dig selv spørgsmålet om, hvorvidt den frem-

Angsten for Det Grønne Bord

“

Angst kan, som nævnt, være en god ting, da den sætter os i stand til at reagere hurtigt, men det er uhensigtsmæssigt, hvis den melder sig i en situation, hvor der ikke er nogen ”rigtig fare”.

gangsmåde, du benytter, nu er den rigtige for dig. Hvis du er sikker på din studieteknik, kunne det måske hjælpe at snakke med venner eller familiemedlemmer om, hvordan du har det. Det kan være, de har siddet i samme situation og kan fortælle dig, hvordan de selv kom over eller tacklede deres eksamensangst. Og nogle gange hjælper det måske bare at få luft for følelserne. Hvis du vil snakke med nogle, der ikke er i din omgangskreds, har studenterpræsterne på AU også altid dørene åbne, hvis du skulle ønske en samtale – man behøver ikke have bestilt tid i forvejen. Måske er du en af dem, der ville have godt af medicinsk behandling. Hvis du har tænkt over dette, er det vigtigt, at du spørger din læge først. Det kan være, at denne har nogle gode råd til, hvad der ville være godt for dig at gøre i eksamensperioden. Der er også nogle, der tyr til alternative behandlingsformer såsom akupunktur, massage, naturpræparater mm. til at holde angsten fra livet.

CLARA LIDER AF EKSAMENSANGST… Claras eksamensangst viser sig på samme måde som hos mange andre;

hun får hjertebanken, hendes hænder ryster, og hun har svært ved at trække vejret. Derudover går det, som hun selv udtrykker det, ”lidt i selvsving” oppe i hovedet, fordi hun kommer til at tvivle på sig selv. Til eksamen bliver hun forpustet, har svært ved at få ordene ud, og det gule notatpapir ryster mellem hænderne på hende, og det påvirker Clara meget at vide, at censor kan se på hende, at hun er nervøs. Til eksamener kan angsten blive så slem, at Claras præstation kan blive helt ødelagt, selvom hun har stoffet siddende på rygraden. Hun mener, at angsten skyldes, at hun har meget store forventninger til sig selv. Det har hun haft igennem hele sin uddannelse, og siden hun var lille. Selvom angsten er ubehagelig, har hun dog ikke nogen intention om at gøre brug af AU’s eller Studenterrådgivningens tilbud. Hun synes, det er fantastisk, at der findes den slags tilbud, og mener, at det vil hjælpe mange, men hendes egen angst er noget, hun har det bedst med selv at arbejde med: ”Der er ikke noget i vejen med at have eksamensangst. Det er okay at være nervøs og føle, at det ikke er sjovt, men det er snart færdigt” siger Clara og mener dermed, at angsten er en del af hende i den forstand, at hun kender den – hun

Delfinen #195

ved, hvad hun kan forvente sig af den, og derved kan hun tage de foranstaltninger, hun føler er nødvendige. Medicin er heller ikke noget for hende. Hun prøvede i en periode antidepressiv medicin, men følte stort ubehag ved, som hun selv udtrykker det, at være afkoblet fra følelserne. Så vil hun hellere mærke nervøsiteten. I sidste ende er Claras teknik blot at læse rigtig grundigt op til eksamen og tage en masse notater, samt nævne over for censor og eksaminator, at hun er meget nervøs. Clara har altså fundet sin egen måde at håndtere angsten på ved at erkende den og ved at vide, hvad hun kan gøre ved de følelser, den medfører.

Clara er ikke det rigtige navn. Redaktionen er bekendt med hendes rigtige identitet.

Angsten for Det Grønne Bord

• Århus Universitets egne tilbud om hjælp til forebyggelse af eksamensangst kan findes på denne hjemmeside: www.trivsel.au.dk. De vil også gerne hjælpe, hvis man kæmper med ting som stress, ensomhed på studiet eller personlig sorg, eller hvis man har brug for råd til, hvordan man forener studiet med en psykisk lidelse. • Hos Studenterrådgivningen, en organisation med særligt fokus på at rådgive studerende på videregående uddannelser, kan man få tilbudt rådgivende samtaler med uddannede psykologer, socialrådgivere og psyki-

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

atere. Studenterrådgivningen kan findes på www.srg.dk og kan også kontaktes på telefon 70267500. • App’en “Eksamensangst” er en ny app, som kan downloades til din smartphone eller tablet, og med den ved hånden kan du få gode råd og øvelser til, hvad du kan gøre for at holde eksamensangsten nede. App’en er gratis og kan hentes i App store eller på Google Play. • Kontaktinformation til studenterpræsterne kan findes via www.studerende.au.dk

Gyserguide Gysergenren har haft det svært i de seneste årtier, hvor de fleste gode gyserfilm er fra før 90’erne. Hvis man kigger på forskellige toplister med tidens bedste gyserfilm, ser man hurtigt, at der de sidste 20 år ikke er blevet produceret særlig mange gysere med ægte kvalitet. Dog har 2014 været et af de bedre år for gysergenren. Jeg har kigget i hitlisterne og fundet to nye skud på stammen og to sikre klassikere. Tekst: Vassili Stroganov Illustration: Christian “Rigo” Poulsen

BABADOOK Lad os starte med australske Babadook fra 2014, som er en af de bedste gysere, jeg har set de sidste par år. Den er både intelligent, uhyggelig, spændende og mystisk samtidig med, at skuespillerne gør det helt fantastisk. Det er ikke bare endnu en ”slasher film” med blod over det hele. Babadook er en psykologisk gyser-thriller, der sætter sig i baghovedet og dukker op, når man lukker øjnene. Babadook er en historie om en mor og hendes ustyrlige barn, der kæmper med sorg og depression efter at have mistet faren i en fatal bilulykke på dagen, hvor sønnen bliver født. En dag læser moren en godnathistorie for sin søn som hedder ”Mr. Babadook”. Den handler om et mystisk monster med en sort hat, der kommer ind i huset, hvis man lader det komme ind. Herefter bliver alt et sandt mareridt for den stakkels familie. Der er bestemt en sammenhæng mellem sorg, depression og monsteret. Filmen er noget dybere end bare en ”monster film”. På en gyserskala fra 1-10 græskar giver jeg denne film 9/10 græskar.

UNDER THE SKIN Det andet gyselige mesterværk fra 2014 er Under The Skin, som har den smukke og talentfulde Scarlett Johansson i hovedrollen. Jeg kunne hurtigt bekræfte, at filmens titel var meget passende, for denne film gik lige ”under huden” på mig, og

jeg kunne kun se den som en ægte gyser. Helt basalt handler filmen om en alien, Scarlett Johansson, som er kommet til Jorden for at finde en partner. Filmen foregår i Skotland, hvor kvinden, som i virkeligheden er en alien, forfører ensomme mænd. I denne proces begynder hun at opdage nye sider af sig selv. Måden, historien bliver fortalt på, er helt enestående og så speciel, at man gennem hele filmen sidder og tænker: ”Hvad er det her?” Den abstrakte og unikke fortællestil er så langt væk fra det traditionelle. Man tror næsten, at man ser en David Lynch film. Derfor er denne film bestemt ikke for alle, da man enten elsker eller hader den. Jeg synes Under The Skin var genial, og selvom der var meget, jeg ikke forstod, så var det tydeligt for mig, at en af hovedtemaerne i filmen er hvordan menneskeheden ser på skønhed, og hvordan vi tit er meget overfladiske, når det kommer til skønhed. Filmen handler om, at den virkelige skønhed ligger i det indre (Under The Skin) og ikke i det ydre. Under The Skin er en vidunderlig, mystisk og magisk film, som jeg også giver 9/10 græskar på gyserskalaen. Forhåbentlig bliver 2015 et endnu bedre år for gysergenren, hvor der kommer flere gysere med den enorme ambition og kvalitet, som både Babadook og Under The Skin har. Jeg tror, at den uhyggelige genre langsomt er på vej tilbage efter mange års skuffelser. Hvis der kommer flere nye

Delfinen #195

Gyserguide

dygtige filmskabere, som Jennifer Kent, der skabte Babadook som sin første film, så har gysere en meget lys fremtid foran sig. Men nok om fremtiden. Lad os nu tage tidsmaskinen tilbage til den tid, hvor gysere var bedst, og folk besvimede i biografen, fordi de aldrig havde set lignende rædsler.

THE EXORCIST Det er netop en af de film, der fik mange til at besvime af skræk. Det er en film, som man ikke kan komme udenom, når man snakker om gyserfilm, nemlig The Exorcist fra 1973. Denne film bør man have set mindst en gang i sit liv, selv hvis man normalt ikke er til gyserfilm. Den er så genialt lavet, skrevet og instrueret, at dette ikke bare er en film, men et filmisk kunstværk. Udover at have vundet en Oscar for bedste manuskript, så har The Exorcist etableret sig som en af de bedste og mest uhyggelige gyserfilm gennem tiderne. Selvom denne film er fra 70’erne, kan den stadig skræmme en fra vid og sans i dag i 2015. Filmen handler om en pige, som bliver besat af en dæmon, hvorefter hendes mor henter hjælp i form af to præster, der er villige til at foretage en eksorcisme. Gennem hele filmen er der en spænding og en atmosfæ-

re, der gør, at det er umuligt ikke at blive bange. Kombinationen af den gribende historie og det fantastiske skuespil fra Ellen Burstyn, der spiller moren og Linda Blair, der spiller den besatte datter, giver denne film noget helt specielt. Linda Blair er perfekt i rollen som den besatte pige. Selv før hun bliver besat, er der noget mystisk og uhyggeligt over hende. En af mine favoritscener i filmen og noget af det mest uhyggelige for mig var, da hun besat kravler ned ad trappen som en krabbe eller edderkop. Det var noget af et gys. The Exorcist er den ultimative gyser, og jeg giver den derfor 10/10 græskar på gyserskalaen.

THE SHINING (ONDSKABENS HOTEL) Den anden klassiske gyser, jeg har valgt, er i min verden den eneste gyser, der kommer tæt på det niveau, som The Exorcist har. Her tænker jeg selvfølgelig på The Shining, der bestemt er en bedre film end The Exorcist generelt set, hvorimod The Exorcist er en bedre gyserfilm. Der er dog ikke langt mellem de to i gyseruniverset, og for mig er The Shining den næstbedste gyserfilm nogensinde. Det interessante ved The Shining er, at der er utallige symboler, gemte budskaber og forskellige fortolknings-

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

måder. Hvis man lægger mærke til de helt små detaljer, kan man se, at et af de gemte underbudskaber har noget at gøre med Appolo 11’s månelanding. Man kan blive ved med at analysere den her film, og selv efter at have set den ti gange, kan man stadig finde nye detaljer og elementer i den. Uanset hvor mange gange jeg ser filmen, bliver jeg altid skrækslagen over Jack Nicholsons rolle og den måde, hvorpå han langsomt igennem filmen bliver mere og mere sindssyg. Sammen med sin familie flytter han ind i et bjerghotel, der hedder Overlook, hvor hans job er at være opsynsmand gennem vinteren. Det er her, at hans tilstand begynder at blive værre, og han bliver en trussel for familien. Deres eneste håb er den lille dreng, som har en mystisk evne til at ”skinne”, hvilket er en form for telepatisk kommunikation. Selv Shelly Duvalls (moren i filmen) elendige skuespil kan ikke påvirke denne film, fordi den er så stærk i alle andre aspekter, såsom i selve historien, musikken, Jack Nicholsons skuespil og i hele mystikken i filmen. Jeg giver denne film 9½/10 græskar på gyserskalaen. Dette er min gyserguide, og hvis du er en ægte gyserfan som mig, så er disse fire film lige noget for dig! Se dem!

Angstens

Foto: Eline Eggers & Trine MĂ¸ller

Delfinen #195

Ansigter

Studiemagasinet p책 Aarhus Universitet

Delfinen #195

Studiemagasinet p책 Aarhus Universitet

Vejen til Drømmejobbet Nyuddannede Astrid glædede sig til at få et arbejde og bruge sine kompetencer i praksis. Tilværelsen som dagpengemodtager viste sig at være en hård nyser, og presset om at komme i job skabte en fremtidsangst. Tekst & foto: Agnete S. Bønnerup

Delfinen #195

Vejen til Drømmejobbet

Astrid på 27 år er nyuddannet cand. mag. i Dansk Sprog og Litteratur og Religionsvidenskab ved Aarhus Universitet. Som studerende glædede hun sig meget til at komme ud og bruge sine kompetencer i praksis, hvor drømmejobbet var at blive gymnasielærer. Tiden som arbejdsløs viste sig at være barsk, og presset om at komme i job skabte usikkerhed omkring fremtiden. Astrid skulle gennem hele dagpengesystemets trummerum og fortvivlelse, før drømmejobbet til sidst blev en realitet. Igennem seks år som studerende ved Aarhus Universitet har Astrid fra begyndelsen været sikker på, at gymnasielærer-erhvervet var det helt rigtige for hende. Det at formidle sin viden inden for dansk litteratur og religionsvidenskabelige problemstillinger videre til andre har været den helt store drivkraft gennem hendes studietid. Motivationen fra den færdiguddannede var høj, men muligheden for at komme ud i den virkelige verden lod vente på sig. Astrid mærkede på egen krop, hvordan usikkerheden for fremtiden blev en styrende faktor i hendes liv og ledighedsperioden virkede evig: ” Jeg var rimelig presset. Jeg havde det rigtig svært ved ikke at vide, hvad der skulle ske, og hvor langt tid den her ”ferie” skulle vare ved”.

“

Det er noget helt andet at være i job end at være i universitetets trygge rammer. Man har ansvar og forpligtelse på en anderledes måde. på jobnet - job som ikke nødvendigvis passede til hendes fagkombinationer og ikke lå i nærheden af gymnasielærerstillinger. ”Det var frygteligt at være på dagpenge. Jeg havde glædet mig til at komme i job og få flere penge mellem hænderne.” For at bruge ventetiden fornuftigt blev Astrid tilknyttet den lokale folkeskole som tilkaldevikar, hvilket gav hende mere struktur i hverdagen og en erfaring med at stå ved tavlen og undervise. Trods vikararbejdet havde Astrid en svær tid: ”Jeg synes det var en hård periode. Jeg gik og havde alle mine

talenter og kompetencer, og så var det bare ikke godt for noget.”

I JOB Efter en ledighedsperiode på tre lange måneder kommer Astrid endelig i job. Det er et vikariat på et gymnasium, hvor både dansk og religion kommer i spil. Som ny i job hører en masse udfordringer og til tider en presset hverdag til. Astrid opfatter sin nye tilværelse som noget helt andet end før. ”Jeg trives meget bedre med at være i arbejde. Det er hårdt indimellem, men det er stadig rart at være i gang.”

TILVÆRELSEN PÅ DAGPENGE Mens Astrid stadig skrev på sit speciale, begyndte hun at sende ansøgninger til en række gymnasier, så chancen for at komme i job var større. Det havde dog ikke den ønskede virkning, og efter 35-40 ansøgninger og relativ lidt respons fra arbejdsstederne, virkede udsigten til job langt væk. Astrid skulle nu på dagpenge og opfylde diverse krav, som blev stillet. Nogle af kravene var at tjekke og søge job inde

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

Vejen til Drømmejobbet

Det skyldes især, at hun ikke går rundt med samme bekymringer og angst for fremtiden, som hun gjorde før. Det at få drømmejobbet har haft stor indvikrning på hendes humør, og har givet hende langt mere overskud.

SYN PÅ FREMTIDEN Selvom Astrid er i job, er det indtil videre kun midlertidigt. Hendes vikarstilling er ikke fast, og det gør, at fremtiden stadig er usikker. Astrid skal søge videre efter en ny stilling, men hun har gåpåmod og har fået en masse erfaringer i erhvervet, som hun håber giver pote. Også selvom Astrid ikke nåede at komme ind under Aarhus Universi-

tets nye fremdriftsreform, så har hun hørt om den. Hun er især bekymret for, at reduceringen af studietiden kan resultere i, at fagligheden på uddannelserne kan komme til at halte. ”Det hjælper ikke noget at få folk så hurtigt igennem, at de aldrig når at læse lektier. Det bliver sådan nogle halvfærdige resultater. Det bryder jeg mig ikke om.” Hun håber stadig, at det vil være muligt at kunne fordele en hård arbejdsbyrde over flere semestre og at bruge semestre på at styrke sine erfaringer gennem f.eks. praktik eller udlandsophold. Astrid savner ikke selv studielivet. Hun er rigtig glad for at være i arbejde, som giver hende udfordringer og mulighed for at bruge sine faglige

færdigheder til fulde. Hun forstår godt, hvis det for mange studerende kommer som et chok, når de kommer ud i den virkelig verden. ”Det er noget helt andet at være i job end at være i universitetets trygge rammer. Man har ansvar og forpligtelse på en anderledes måde”. Gennem sin ledighedsperiode har hun lært, at man nok skal komme i job, det kræver bare tålmodighed og en vilje til at se lyst på tingene, også selvom det hele ser træls og sort ud. Astrid ser i dag optimistisk på fremtiden og er spændt på, hvordan den kommer til at sno sig.

Hurtige facts om fremdriftsreformen • I sommeren 2013 indgik Folketinget en aftale om en reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelsen. • Aftalen kort: • Krav om reducering af studietiden. • 8 fremdriftsinitiativer, som skal sørge for at studerende læser på fuld tid. • Ændringer af SU-loven. • Den gennemsnitslige studietid skal i 2020 være reduceret med i alt 4,6 måneder. • Fremdriftsreformen har siden januar 2014 været i fuld gang.

Delfinen #195

>_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

Gysernovelle

Tag Hjem Før Mørkets Frembrud Tekst: Ditte Amalie Kraul Illustrationer: Christian “Rigo” Poulsen

Det er aften. Mit projekt trækker ud, igen. Deadline er for længst overskredet. Jeg prøver bare at indhente det så godt jeg kan. Alting har været tåget, siden Per gik fra mig, det har været svært at fokusere. Jeg kigger ud ad vinduet, men det er allerede mørkt udenfor. Ny Munkegade er heller ikke noget særligt spændende syn herfra. Ny Munkegade. Det er mærkeligt at tænke på, at Matematisk Institut er bygget ovenpå den gamle galgebakke. På uindviede grave af forbrydere. Og at Kapsejladsens bedste tilskuerpladser engang var scenen for en noget anden slags begivenhed. Det stod i en artikel, jeg læste til frokost i dag. Jeg spiste alene, for jeg har ikke rigtig lyst til at tale med nogen for tiden. Jeg er ængstelig og urolig. Det er sent. Men jeg kan ikke overskue at tage hjem. Lejligheden er halvtom og alt for stille, og min eneste trøst er ligegyldigt TV, dårlige nyheder om verden og lykkelige par med nyfødte børn på Facebook. Jeg beslutter mig for at hente endnu en kop kaffe. Jeg kan alligevel ikke sove om natten, så koffeinen kan lige så godt få fri leg i min krop. Jeg går ned imod tekøkkenet i den anden ende af etagen. De lange gange og de gule

mursten kan altid få en til at slippe fornuften i et split-sekund. Det her sted ville egentlig være fine omgivelser til en uhyggelig roman, tænker jeg, inden jeg når køkkenet. Da jeg kommer tilbage til mit kontor, ringer min telefon. Jeg farer sammen ved lyden og vibrationen. Er vist lidt nervøst anlagt i dag. Displayet lyser op i mit dæmpede kontor. Det er ikke Per. Sorgen sidder stadig i mig. Det er min mor. Hun er sikkert bekymret. “Hej mor… Det går okay. Ja… Nå, var det hyggeligt?” Min stemme er hæs, og jeg kan ikke skjule min melankoli. Hun spørger, om jeg har fået noget at spise, og om jeg stadig arbejder på min afhandling. “Ja, jeg sidder heroppe endnu.” “Hallo skat, er du der? Hvad er det for en lyd?” “Hallo, mor? Hvilken lyd?” Der er stille på mit kontor. Jeg kan tydeligt høre hende. “Der er en lyd… sådan en hvæsen? Hallo, er du der?”

Gysernovelle

Delfinen #195

Forbindelsen ryger. Det er ellers sjældent, at man oplever knas på telefonforbindelsen nu om dage… Og hvilken hvæsende lyd talte hun om? Jeg sipper af min kaffe og opdager, at den er helt kold. Det var da sært. Har jeg glemt at varme vandet? Jeg rejser mig endnu engang for at gå ned til tekøkkenet. Denne gang for også at varme vandet! Nu må jeg altså tage mig sammen. På vej derned går lyset pludselig ud. Jeg er stoppet op ca. halvvejs og kan først tænde lyset i den anden ende, hvor jeg kan se den røde kontakt lyse op. Jeg bryder mig ikke om mørke. Selvom jeg ikke vil være ved det, har de mange gyserfilm sat sine spor på mit skrøbelige sind. Mørket overvælder mig af en eller anden grund med en følelse af sorg og ensomhed. I et splitsekund blinker lyset, og i det samme ser jeg et væsen for enden af gangen. En silhouet, høj. Med alt for lange arme. Jeg stivner og mærker en isnende kulde i hele

Gysernovelle

kroppen. Jeg kan høre en knækkende, skarp lyd, som noget, der brækker. Knogler. I samme sekund taber jeg kaffekoppen, og det splintrende porcelæn giver et kæmpe spektakel på stengulvet. En skinger tone opstår, den bliver højere. Det er mit eget skrig. Jeg er sat i løb, og øjeblikket efter er jeg tilbage på mit kontor, hvor jeg smækker døren bag mig.

Jeg er blevet sindssyg, sindssyg, tænker jeg, og griber ud efter min telefon. Den reagerer ikke. Hvorfor har iPhones kun to knapper?! Facebook, jeg kan skrive til nogen på Facebook, hvem som helst. Mine hænder ryster, jeg er febrilsk. Der er ingen netforbindelse. Kulden risler indover mig igen. Så hører jeg nogen tage i håndtaget.

i en forvredet stilling. Hendes øjne var åbne, stirrende, pupillerne helt udspilede og sorte. Hun blev indlagt i Riisskov samme dag. Diagnosen var nervøst sammenbrud og svær angst. Hun færdigjorde aldrig sin ph.d.

Katrine blev fundet på sit kontor morgenen efter, liggende på gulvet

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

Hvad Er Delfinens Redaktører Bange For?

ELINE EGGERS

TRINE MØLLER

REDAKTØR PÅ DELFINEN

”Jeg var bange for rigtig mange ting, da jeg var barn. Gravemaskiner, store hunde, fyrværkeri, fulde mennesker. Og især de der dansende fejekostedukker i Legolands daglige dukketeater for børn. De koste bevægede sig utrolig voldsomt og aggressivt, mens de var udstyret med vrede øjne og en nedadgående mund. En omgang hidsige koste! De var grunden til, at jeg ikke turde se Legolandshowet i mange, mange år. Siden har jeg konfronteret min frygt lidt efter lidt. Ja, jeg har endda selv været fuld engang i mellem. Jeg tror ikke, at Legoland afholder kosteshowet længere, så muligvis er jeg stadig bange for de arrige børster.”

“Angst og frygt er grundlæggende vilkår i den menneskelige tilværelse. Jeg var et meget genert barn og var bange for at sige noget i større grupper. Det er jeg til dels stadigvæk. Præstationsangst har også været en trofast følgesvend i mit liv. Hele den perfektionisme, der præger vores samfund, fordrer i den grad angst. Som ung kvinde skal man både være dygtig og smuk. Hele det fokus, der er på kvindekroppen, er sygeligt. Langt de fleste piger er bange for ikke at være pæne nok. Derudover er jeg præget af en vis dødsangst. Men jeg har lært, at jeg ikke kommer nogen vegne, hvis jeg lader angst definere mit liv.”

Delfinen #195

Kom og Svøm med Delfinen!

Bliv En Fin Del af Delfinen SVØM SAMMEN MED OS!

Uanset om du har erfaring eller ej, fisker Delfinen altid efter nye, søstærke studerende. Studerende, der interesserer sig for skrivning, fortælling, formidling, grafik, illustrationer, fotografering og video. Vi faciliterer det hele, og giver dig muligheden for at vokse med opgaven. Delfinen leder altid efter nye aspiranter, så har du en god artikelidé eller bare lyst til at stikke til havs, er du velkommen til at: Sende os en mail på delfinen@sr.au.dk Finde os på Facebook(facebook.com/delfinenmagasin) Møde os til næste redaktionsmøde d.26/03 kl.19.00. Alle er velkomne til mødet, og det er helt uforpligtende! Tage kontakt til redaktørerne: Trine Møller tlf: 50564033 Eline Eggers tlf: 42319381

DER ER FLERE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE SKRIBENT FOR DELFINEN! Du får et bredt netværk af studerende fra andre uddannelser på universitetet. Du får din artikel distribueret rundt på AU’s campus i 5.000 eksemplarer samt på Delfinens digitale platforme. Du får praktiske erfaringer og kvalifikationer til CV’et fra Danmarks største studiemagasin.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

Voxpop - Fobier En fobi står for en irrationel angst, men opleves ikke desto mindre i stærk grad. Fænomenet varierer fra person til person, hvor nogle af de specielle tilfælde er frygten for at få peanutbutter fast i ganen eller angsten for Frankrig. Jeg satte mig for at undersøge, hvad der gemte sig af fobier blandt studerende. Tekst: Camilla Søndergaard Andersen Foto: De adspurgtes egne kilder MARTINA MELGAARD LARSEN, 22 ÅR STUDERER MEDIEVIDENSKAB PÅ AU

Hvad er din fobi? Jeg har højdeskræk og har derfor haft en frygt for blandt andet at flyve. Hvornår udviklede du din fobi? Den har jeg haft siden, jeg var helt lille. Vi har altid kørt lange ture i bil på sommerferie til Italien og Frankrig, fordi jeg ikke turde flyve. Min fobi kommer nok af alle de skrækhistorier, man har hørt om fly, der styrter ned.

CECILLIE MARIE GERDSEN, 22 ÅR STUDERER STATSKUNDSKAB PÅ SDU

Hvad er din fobi? Jeg har fobi for katte.

Hvordan reagerer du, når du bliver konfronteret med genstanden/ oplevelsen? Hvis jeg er oppe i en høj bygning, får jeg det fysisk dårligt og begynder at ryste. Det er dog blevet meget bedre med årene, og jeg udfordrer hele tiden min højdeskræk, så jeg kan overvinde min frygt. I dag kan jeg sagtens flyve, men jeg bliver stadig meget urolig, når flyet letter og lander.

Hvad er din fobi? Jeg har fobi for regnorme. Hvornår udviklede du din fobi? Det startede som 15-årig efter en tur til Sri Lanka, hvor jeg så slanger. Da jeg kom til Danmark og så regnorme på gaden forestillede jeg mig, at det var slanger.

Hvornår udviklede du din fobi? Jeg udviklede den igennem gymnasiet, men den blev værre efter, jeg flyttede hjemmefra. Hvordan reagerer du, når du bliver konfronteret med genstanden/ oplevelsen? Jeg bliver meget bange, og mine overlevelsesinstinkter sætter ind! Når jeg ser en kat på cyklen, kører jeg i en stor bue udenom. Når jeg ser dem, når jeg går en tur, begynder jeg at løbe væk fra dem.

STINE WOETMANN NIELSEN, 19 ÅR HF-STUDERENDE

Hvordan reagerer du, når du bliver konfronteret med genstanden/ oplevelsen? Jeg bliver helt panisk og hopper op, når jeg ser en regnorm.

Delfinen #195

MAJA BØTKJÆR, 23 ÅR PÆDAGOGSTUDERENDE

Hvad er din fobi? Jeg er bange for høns...så hønsefobi.

EMMA HOLTEGAARD NIELSEN, 22 ÅR LÆSER ENGELSK PÅ AU

Hvad er din fobi? Jeg har fobi for græshopper. Hvornår udviklede du din fobi? Det begyndte, da jeg var barn. Jeg har en tydelig erindring om, at jeg så et nyhedsindslag om en græshoppeplage, som viste kæmpe store sværme af græshopper. Folk der gik på gaden, blev tildækket af græshopper, som de febrilsk forsøgte at børste af. De klip gjorde et stort indtryk på mig. Hvordan reagerer du, når du bliver konfronteret med genstanden/ oplevelsen? Det kribler og krabler over hele kroppen, og jeg skynder mig væk, før jeg når at tænke mig om. Heldigvis bliver jeg sjældent konfronteret med min fobi, fordi jeg så vidt muligt forsøger at undgå det. Jeg bryder mig f.eks. ikke om at gå igennem en græsmark om sommeren, hvor man kan høre lyden af græshopperne i græsset. Jeg føler, at de er overalt omkring mig og kan hoppe på mig. Jeg går ikke i panik, men holder mig dog lidt på afstand af højt græs.

LISE SAUSTUKAS JENSEN, 20 ÅR LÆSER LITTERATURHISTORIE

Hvad er din fobi? Min fobi angår frøer. Hvornår udviklede du din fobi? Jeg udviklede min fobi noget tid efter 10-11-års alderen. Dette skyldes en voldsom oplevelse med frøer, hvor jeg i en 20 minutters tid ikke kunne komme væk fra rigtig mange frøer, mens jeg var rigtig bange. Som årene er gået, er fobien for frøerne vokset, og har udviklet sig til panikangst. Hvordan reagerer du, når du bliver konfronteret med genstanden/ oplevelsen? De gange, jeg har set frøer, har jeg reageret ved enten at græde eller blive ekstremt ked af det. Jeg får hjertebanken, oplever svimmelhed med mere, og går altså decideret i panik. Dette har ført til, at jeg efterfølgende har følt mig meget ked af det. Jeg har også oplevet et par panikangstanfald, hvor der ikke har været frøer, men hvor jeg har været på steder, hvor der kunne være frøer. Her har jeg reageret med tunnelsyn og uvirkelighedsfølelse, svimmelhed, hjertebanken, ukontrolleret tale og rystende krop. Efter oplevelserne med panikangst, hvor der ikke decideret har været frøer til stede, men hvor frøerne potentielt set kunne dukke op, er jeg holdt op med at opsøge fugtige steder, som f.eks. søer, åer, skove. Dette har i en lang årrække været styrende for, om jeg har kunnet tage på udflugter i naturen som f.eks. skovture, kanoture og så videre. Sådanne panikangstanfald har også forstærket fobien for frøerne, og gjort mig mere endnu mere ked af det, når jeg har oplevet ”fare for frøer”. Studiemagasinet på Aarhus Universitet

Hvornår udviklede du din fobi? Jeg ved ikke præcis, hvornår jeg udviklede min fobi, for da jeg var lille, havde jeg intet imod hønsene. Dengang holdt jeg deres kyllinger og alt muligt. Men det må have været op gennem teenageårene, da jeg oplevede, at en af hønsene hakkede efter mig, og lige siden har jeg frygtet at blive hakket til døde. Det kan være et problem, når jeg er hjemme ved mine forældre, for de har nemlig høns. Hvordan reagerer du, når du bliver konfronteret med genstanden/ oplevelsen? Jeg begynder at få trælse tanker med hensyn til at blive hakket til døde. Jeg begynder at svede og går faktisk i panik. Nogle gange kan jeg sagtens stå og vente meget længe – op til et kvarter, før jeg kan gå forbi nogen i mine forældres gård. Enten venter jeg til hønsene er gået et andet sted hen af sig selv, ellers kaster jeg små sten efter dem, så jeg kan løbe forbi. Men i al tiden hamrer mit hjerte for sindssygt, som om der er en morder efter mig. Jeg kan også blive så forskrækket, at jeg kan nægte at gå ud ad døren, før mine forældre har fået hønsene væk.

Donâ&#x20AC;&#x2122;t Mention the War Tekst og foto: Anna Eva Heilmann

Delfinen #195

Don’t Mention the War

Beirut blev engang kaldt både Mellemøstens Schweiz og Paris. Med blomstrende kultur og handel, var denne hovedstad, med dens løsslupne franske atmosfære og lange strandpromenader, engang et rent paradis. I dag er situationen en anden; med lange, blodige borgerkrige, Israel i baghaven, syriske flygtningestrømme, IS-fronter, der rykker nærmere og en stadigt mere agressiv Hizbollah-retorik, er denne by nu knap så harmonisk. Jeg er ikke en bangebuks, nej, men mit ophold her er præget af en sund portion respekt overfor hele situationen. Ejeren af den bygning, jeg bor i i Beirut, har en grøn tatovering. Den kryber fra et sted nede på ryggen og helt op ad nakken. Han går rundt i duegrå sweats, bærer rundt på 10 kilos håndvægte og drikker proteindrinks med banansmag. Han ejer en del ejendomme i området, har en smuk kone, tre små børn og er, fortæller min udlejer mig med sænket stemme, en ret fremtrædende person i Hizbollah. Hizbollah bliver kun anset som terrororganisation i enkelte lande, minder min arabisklærer mig om, da jeg nævner dette, og desuden, fortsætter hun, er USA lidt hysterisk, når det

kommer til Mellemøsten, og hvordan bøjer du forresten ”at bombe” i datid? Dét kan jeg heldigvis godt huske, for jeg har boet på Vestbredden. Hizbollah og bomber er jeg ikke bange for, men min arabisklærer er ret striks. Der er ikke nogen, der bomber Libanon lige nu. Okay, jo, der var godt nok lidt knas nede ved den israelske grænse for en uge siden, men det var bare lidt forkølet frem-og-tilbage mellem to sider, der begge går med kronisk nervøse aftrækkerfingre; en ret naturlig konsekvens af at have en syrisk borgerkrig i baghaven.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

Min udlejer ringede til mig forleden. Han ville høre, hvornår jeg kunne betale min husleje. Lige så snart jeg har røvet en bank, svarede jeg kækt. Han grinede, nej, men helt seriøst, sagde han, du bliver nødt til at tage hen til min ven og give ham pengene nu, jeg er taget til Syrien. Åh, svarede jeg, det er jeg ked af at høre? Ork nej, nej, forsikrede han mig, Damaskus er skøn, ikke så mange kampe, men betal pengene snart, ejeren af bygningen er lidt streng på det punkt. Min udlejers ven arbejder på den franske ambassade. Geografisk er det ikke særlig langt fra, hvor jeg bor, men

Don’t Mention the War

det tager mig alligevel fire timer at nå derhen. Trafiklovene her er nemlig knap så meget decideret love, men langt mere forslag til, hvordan du kan opføre dig i trafikken; du kunne holde for rødt her, men hvis du har travlt, kan du bare torpedere over! Alle har travlt i Beirut. Det handler om at udvikle en strategi af påtaget kølig ligegyldighed - specielt når du krydser en vej. Du skal mene det, ville det, og aldrig tøve. Du skal lade som om, du er den største, farligste lastbil på vejen. Jeg når frem med huslejen, men er lige ved at blive skudt af en tank. En mand i militærtøj stikker hovedet op af tanken, råber ad mig, ryster sin maskinpistol vredt. Jeg ser åbenbart mistænkelig ud, som jeg står der, påtaget kølig, uden for Ambassade de France med 500 dollars i hånden.

Jeg er ikke bange i trafikken længere, er større end en tank, når jeg krydser vejen, men størrelsen på min husleje giver mig koldsved. Min tyske roommate fortæller mig ivrigt at IS har sprængt en selvmordsbombe i Tripoli, da vi mødes i køkkenet. Strømmen er gået igen, internettet nede, og vi går hvileløst rundt pakket ind i tæpper. Tripoli ligger 85 kilometer nord for Beirut. Det tager ikke mere end en time at køre derop med en tilpas sindssyg chauffør. Det kan være, der bliver rigtig krig her nu, overvejer min tyske roommate lidt for håbefuldt. Falsk alarm, viser det sig, da internettet kommer tilbage, forkert Tripoli, simpelthen - selvmordsbomberen detonerede sig selv i Libyen. Min tyske roommate er svært skuffet - han synes, en krig ville være ”kinda interesting”.

Delfinen #195

Jeg er ikke bange for IS, men jeg ret betænkelig over for min tyske roommate. Ejeren af min bygning har et pertentligt trimmet skæg, rundt og fint. Jeg tror han putter en masse produkter i det; han lugter lidt af kokos. Jeg møder ham i elevatoren, han nikker uinteresseret og vender blikket tilbage til sin iPhone i guld. Jeg har en snigende mistanke om, at skægget er knap så meget et udtryk for ekstremistisk islamisme, og langt mere hipsteraspirationer, og det det kan godt gøre mig lidt bange.

Don’t Mention the War

“

Hizbollah og bomber er jeg ikke bange for, men min arabisklærer er ret striks.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

Ski’god Skitur med AUS

Ski’god Skitur med AUS Igen i år fyldte AUS to busser med 100 skiglade studerende fra Aarhus og tog på Red Mountain Ski Festival med Danski i de franske alper. Af Lone Damsbo (Ski- og økonomiansvarlig AUS) Igen i år gav AUS studerende i Aarhus mulighed for at få sne under skiene på den traditionsrige skitur til Alpe d’Huez. Red Mountain sørgede for masser af udfordringer på pisterne med konkurrencer i Wintergames og fede koncerter med blandt andre Djämes Braun og Mads Langer til deres Afterski events. AUS havde desuden sørget for egen skitræner, som i løbet af uge 5 hjalp både nybegyndere og øvede med at forbedre teknikken på pisterne. Undervisningen havde en mærkbar effekt, og dem der deltog kunne efterhånden bevæge sig ud på mere udfordrende pister. Alt i alt ser jeg tilbage på en rigtig vellykket tur med godt skiløb, gode fester og nye venskaber på tværs af studieretninger.

MATHIAS, 21 ÅR, ØKONOMI:

ANJA, 22 ÅR, BYGNINGSTEKNIK:

Hvorfor tog du med på AUS Skitur? Fordi jeg godt kunne lide ideen om, at man var en masse forskellige studieretninger afsted sammen.

Hvorfor tog du med på AUS Skitur? Jeg ville mega gerne prøve at stå på ski igen. En masse af mine venner skulle også med, så det kunne jo kun blive fantastisk!

Hvad var det bedste ved turen? De forskellige mennesker og den gode struktur. Jeg var aldrig i tvivl om, hvordan tingene foregik, og hvor og hvornår man skulle møde op. Hvad glædede du dig mest til? At stå på ski! Og så selvfølgelig til at møde en masse glade unge mennesker. Hvad vil du sige til dine venner, som valgte at blive hjemme, i stedet for at tage på AUS skitur? Kæmpe brøler venner! Godt I får en ny chance næste år!

Delfinen #195

Hvad var det bedste ved turen? Det har været fedt at hygge med venner, få en lille Jäger i pauserne på pisten, og at blive bedste venner med Lone fra AUS og Mads Langer. Hvad glædede du dig mest til? Jeg glædede mig helt vildt meget til at hænge ud med vennerne i Chillout Zonen. Hvad vil du sige til dine venner, som valgte at blive hjemme, i stedet for at tage på AUS skitur? Jeg vil fortælle dem, at det var skørt ikke at tage med, for det var en mega awsome tur!

Studenterrådets leder

K VA L I T E T S U D VA LG E T S ENDELIGE RAPPORT Heidi Klokker, Næstformand og Uddannelsespolitisk ordfører for Dansk Studerendes Fællesråd, Sune Koch Rønnow, Formand for Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Foto: Jesper Rais, AU Kommunikation

Kvalitetsudvalget fremlagde torsdag d. 29. januar sine endelige

på, at personaleansættelse, underviserkompetencer og generel

anbefalinger til, hvilke uddannelsesreformer der i deres øjne er

disponering over tildelingen af ressourcer til uddannelserne skal

nødvendige for Danmark. Vi har fra Studenterrådet skrevet rigtig

sikres af et lille antal personer. Hos Studenterrådet mener vi, at be

meget om kvalitetsudvalget i den seneste tid. Ligesom med udval

slutninger der er så essentielle for udviklingen og opretholdelsen

gets tidligere anbefalinger, er der i denne endelige rapport både

af kvaliteten på (vores) uddannelser skal overlades til studienæv

gode og dårlige elementer – men ikke ret meget nyt.

nene. At studienævnene står til at blive reddet er derfor positivt nyt. Vi mener dog stadig, at det er decideret udemokratisk ikke

Nyt er det dog, at kvalitetsudvalget har tilbagetrukket deres anbe

at placere ansvaret for den faglige udvikling i hænderne på rette.

faling om at fjerne studienævnenes kompetence. Det ser vi som en kæmpe sejr, da vi mener, at studienævnene er uundværlige for

Det er ærgerligt, at kvalitetsudvalget fortsat ønsker at fjerne

vores, de studerendes, muligheder for at få indflydelse på vores

retskravet (retten til automatisk at kunne starte på en kandidat

uddannelse. Studienævnene blev indført i 1970’erne, som resultat

uddannelse efter endt bacheloruddannelse). Det er imidlertid en

af studenteroprøret og den store kritik af professorvældet samt ud

beslutning, som mange har talt imod – selv dele af Dansk Industri

dannelsernes manglende relevans. Tiden er en anden nu. Studie

– hvorfor man kan forestille sig, at det kommende folketingsvalg vil

nævnene er langt mindre konfliktfyldte, i hvert fald generelt set, og

forsinke processen en anelse. Og netop folketingsvalget giver os

de fungerer rigtig godt. Derfor var vi kede af det, da kvalitetsudval

en unik mulighed for at kæmpe imod! Vi kan allerede sætte ind nu,

get foreslog helt at afskaffe dem og således meget glade nu, hvor

ved at presse politikerne til, sammen med os, at tale for retskra

forslaget er blevet trukket tilbage. Kvalitetsudvalget står dog fast

vets overlevelse, når valgkampen skydes igang.

HVEM ER STUDENTERRÅDET Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet. Vi arbejder aktivt for at sikre de studerendes

gældende. Vi er desuden en del af Danske

rettigheder og forbedre vilkårene på Aarhus

Studerendes Fællesråd, der arbejder for de

Universitet. Studenterrådet er dit talerør, og vi

studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet

er repræsenteret på alle niveauer for at sikre

er endvidere arrangør af Danmarks Største

størst mulig indflydelse for de studerende. Vi er

Fredagsbar og Idrætsdag og tilbyder kurser,

repræsenteret i fagrådene på alle uddannelser,

retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og

Studienævn, Akademisk Råd og Aarhus Univer

andre services, der er med til at hjælpe dig godt

sitets bestyrelse, hvor vi gør vores indflydelse

igennem din studietid.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

KONTAKT OS Fredrik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Tlf.: 8715 3864 Fax: 8715 3876 E-Mail: sr@sr.au.dk Sekretariatet har åbent: Man-Tors: kl. 9:00-14:30 Fredag: kl. 9:00 - 13:00

Studenterrådets sider

DE STUDENTERANSAT TES FAGLIGE ORGANISERING I over 30 år har Studenteransattes Landsforbund (SUL) organiseret og forhandlet på vegne af de studenteransatte på landets videregående uddannelsesinstitutioner, herunder Aarhus Universitet. For bedre uddannelseskvalitet, trivsels- og arbejdsvilkår er det essentielt at øge de studerendes bevidsthed om vigtigheden af overenskomster, rettigheder og kollektive fagforeninger for studenteransatte landet over.

Rigtig mange studerende er medlem af det forbund, hvis

FAGLIG ORGANISERING KOMMER ALLE

overenskomst de en dag vil komme til at arbejde under. Men

STUDERENDE TIL GODE

udfordringen er, at det er de færreste af disse forbund, der

Hvad betyder det så for elev- og studenterbevægelsen, kan nogen

har overenskomst på de områder, hvor de studerende har

måske tænke?

studiejobs. Det betyder, at langt de fleste studerende ikke

SUL’s svar er, at det betyder en hel del. Vi i SUL håber, at vi, sam

bliver fagligt organiseret, selvom de gennem det meste af stu

men med blandt andre Studenterrådet ved Aarhus Universitet, kan

diet har jobs ved siden af studiet. Mange på næsten fuld tid.

opbygge en stærkere faglig organisering og øge bevidstheden om

For alt for mange studerende bliver et medlemskab af fagfor

overenskomster, rettigheder og ikke mindst principperne bag or

eninger et spørgsmål om rabatter og billige forsikringer, fordi

ganiseringen i kollektive fagforeninger. Her kan der fremhæves tre

det er det, størstedelen af deres kontakt med fagforeningerne

årsager til, at det er en opgave, som vi mener, også er nødvendig

drejer sig om. Da det store forbund ikke har overenskomst

for studenterrådene at arbejde for.

for de fleste studiejobs, fylder argumenter om faglig organi

For det første er det kvaliteten af de SUL-ansattes arbejde, der sik

sering, arbejdsvilkår, og overenskomster desværre sjældent

rer god undervisning for de øvrige studerende. På mange uddan

meget.

nelser udgør øvelsestimerne en helt central del af undervisningen, Delfinen #195

Studenterrådets sider

ligesom de råd og den vejledning, som studenterstudievejlederne

akademikere i stillinger, hvor arbejdsvilkårene ikke er så rosenrøde

leverer, er afgørende for, at man kommer trygt gennem sin uddan

som mange tidligere har forestillet sig, bliver erfaringerne med det

nelse. Uden et godt arbejdsmiljø, ordentlige ansættelsesforhold,

faglige system, tillidsmandsrollen og den lokale klub helt uundværlig.

rigelig forberedelsestid og uddannelse for studenteransatte, kan vi ikke levere et ordentligt produkt til vores medstuderende.

Studenteransattes Landsforbund (SUL) er en lille fagforening for

Ud over den direkte påvirkning af uddannelseskvaliteten, må den

studenterundervisere, -vejledere og -medhjælpere. Læs mere om

faglige organisering af studenteransatte vægtes højt af en anden

vores arbejde på www.sul.nu eller kontakt os på post@sul.nu, hvis

grund. Når man skal sikre et godt studieliv, handler det om meget

du ønsker at høre mere om vores arbejde på Aarhus Universitet,

mere, end hvad der foregår til forelæsningerne. Derfor har Studen

hvordan du kan være med, eller hvis du har spørgsmål vedrøren

terrådet ved Aarhus Universitet også med stor succes sat fokus

de dine ansættelsesvilkår.

på boligforholdene for aarhusianske studerende, op til kommunal

Læs mere om vores arbejde på www.sul.nu eller kontakt os på post@sul.nu, hvis du ønsker at høre mere om vores arbejde på Aarhus Universitet, hvordan du kan være med, eller hvis du har

valget 2013, ligesom at god offentlig transport og en SU til at leve

spørgsmål vedrørende dine ansættelsesvilkår.

af er centrale studenterpolitiske emner. Ordentlige arbejdsvilkår for studenteransatte bør indgå på lige fod med disse. Både når vi snakker løn og arbejdsmiljø, har ansættelsesvilkårene stor indfly delse på, hvordan man kommer igennem sin uddannelse. Sidst, men måske vigtigst af alt, er et fælles ansvar for at skabe en faglig bevidsthed og kultur omkring en faglig organisering af hensy nene til det fremtidige arbejdsliv. Et godt arbejdsliv kræver ordentli ge og organiserede arbejdsforhold – også for akademikere. Når de nuværende studerende kommer ud på arbejdsmarkedet som unge

Repræsentanter i bestyrelsen

ÅBENHED I BESTYRELSEN Mangler der åbenhed i bestyrelsen? Både universitetsavisen Omnibus og bevægelsen ’Et andet Universitet’ har påpeget, at bestyrelsen på Aarhus Universitet på mange punkter er meget lukket for indflydelse ude fra. Denne opfattelse kan skabe et problematisk forhold mellem bestyrelsen og de ansatte og studerende.

Af Sarah Junge og Andreas Birch Olsen

Det gælder for bestyrelsen, ligesom for langt de fleste offent

telsen af, at bestyrelsen træffer ’hemmelige’ beslutninger, som po

lige beslutningsorganer, at man skal sikre mest mulig åben

tentielt går imod ansattes eller studerendes interesser på universi

hed omkring bestyrelsens arbejde og beslutninger. Det står

tetet. Kort sagt kan der nemmere opstå mistillid til bestyrelsen og

beskrevet i universitetslovens, og åbenhed må derfor nød

universitetsledelsen, hvis ikke der er åbenhed omkring de centrale

vendigvis sikres i bestyrelsen af bestyrelsen. Når det er sagt,

beslutninger og arbejdsprocesser. Dette gælder særligt i en tid, hvor

er der selvfølgelig en række fortolkningsspørgsmål og und

upopulære nationale beslutninger, såsom dimensioneringsplan

tagelser (fx i forhold til personsager o.l.). Disse er til for at

og fremdriftsreform, skal implementeres på landets universiteter.

sikre

universitetet

privatpersoner

–

ikke

bestyrelsen. For det andet muliggør åbenhed omkring bestyrelsen, at

Da der blev afholdt stormøde mellem bevægelsen ’Et andet

andre grupper, organisationer og foreninger på universi

Universitet’ og Aarhus Universitets rektor, Brian Bech Niel

tetet kan skabe kvalificeret, velinformeret debat om uni

sen, var manglen på åbenhed i bestyrelsen et punkt på dags

versitetet som helhed. Alternativet bliver nemt en følel

ordenen. Tilsvarende har Omnibus ligeledes beklaget sig over

se af, at man som studerende eller ansat hverken bliver

deres ringe muligheder for at få agtindsigt i bestyrelsens ar

inddraget eller hørt, og således står mod og ikke med bestyrelsen.

bejde og beslutninger. Det er problematisk af to grunde især: Sidste års mange diskussioner og beslutninger om strukturen på

For det første er der tæt sammenhæng mellem at opfatte bestyrel

universitetet medførte også et øget krav om inddragelse og ind

sen, som lukket og mistænkeliggørelse. Hvis der ikke er åbenhed

sigt i bestyrelsens væsentlige beslutninger! Principperne omkring

omkring bestyrelsens arbejde og beslutnigner, får man nemt opfat

åbenhed og gennemsigtighed bør også afspejles i bestyrelsen

Delfinen #195

Nyt fra Studenterrådet

MÅNEDENS AKTIVIST Andreas Fricke Møller er 21 år og læser på 4 semester af Economics and Business Administration på Aarhus Universitet. I Studenterrådssammenhæng var Andreas meget aktiv i forbindelse med universitetsvalget i november, hvor han var med til at sikre høj valgdeltagelse, og at næsten 90 % af stemmerne gik til Studenterrådets kandidater. Hvordan var det at være aktiv i universitetsvalgkampen i efteråret? Jeg er aktiv for studenterrådet gennem Academic Business Council, studenterforeningen for blandt andet HA- og BScB-studerende. Sammen med flere studerende var vi tovholdere for valgkampen på Fuglesangs Allé, og det gik helt fantastisk. Kæmpe ”shout-out” til både Heidi Klokker of Marko Heibøll for en fantastisk facilitering af valgkampen! Højdepunktet i valgkampen var uden tvivl at snakke med alle de studerende i valgboden. Kulminationen af kaffe, æbleskiver og studenterpolitik gik op i en højere enhed. Det var helt eminent! Hvad er dit råd til dine medstuderende? Et godt råd til de medstuderende er: ”Stem, stem, stem!”. Og gør plads til flere æbleskiver, for vi vender stærkt tilbage næste år! Lidt mere seriøst vil jeg også råde flere til at gå ind i studenterpolitik. Selvom valget i år var fantastisk, er der brug for, at vi forbedrer den generelle stemmeprocent. Har man klaget over eller været træt af et problem på sit studie, er der ingen undskyldning for ikke at deltage i studenterpolitik. Det er lige netop her, der kan gøres en forskel! Hvad laver du om 10 år? Om 10 år serverer jeg stadig æbleskiver og kaffe i valgboden. Jeg har pumpet stemmeprocenterne til et nyt, surrealistisk højt niveau på over 30 % - en milepæl inden for studenterpolitik på Århus Universitet. Når jeg ikke laver valgkamp arbejder jeg som offer for fremdriftsreformen, i et

VIGTIGE DATOER

middelbetalt og småkedeligt job.

RECEPTION 5. MARTS Kl. 15.00 til 17.00 Reception for det afgående og tiltrædende for Studenterrådet. Alle er velkomne.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:

WWW.SR.AU.DK FACEBOOK.COM/STUDENTERRAAD

BesĂ¸g os pĂĽ: http://delfinen-magasin.dk/ https://www.facebook.com/delfinenmagasin