Delfinen #183

DELFINEN #183 | OKTOBER 2013

FOR STUDERENDE AF STUDERENDE

INTERVIEW MED

REK TOR

BRIAN BECH NIELSEN ”Der er nogle problemer

på Universitetet, som vi

skal have masseret

PÅ PL A D S ”

Der er noget helt galt

SKRIBENTER Cilia Thybo Andersen Rasmus Bach Frandsen Signe Klange

Det synes jeg i hvert fald. Den nye rektor, Brian Bech Nielsen, mener, at problemerne på Aarhus Universitet ikke er større, end at de kan masseres væk. Men mon ikke der skal mere til end massageolie og duftlys? Læs interviewet med den nye rektor på side 8 og bedøm selv.

Et af problemerne er den faglige kvalitet. År efter år bliver optagene større, og ord som masseuniversitet klæber sig mere og mere til universitet.

Det, som er sket med de gymnasiale uddannelser, er ved at ske på universiteterne.

Signe Schøler Frederiksen Stine Liberty Svenningsen Thomas Schumann Sara Gramstrup FORSIDEFOTO Lars Kruse, AU Kommunikation LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR Bonnie Hvillum REDAKTIONSCHEF Rasmus Lund Nielsen

Ressourcerne til at sikre kvaliteten følger ikke med de større optag. Uddannelsesminister Morten Østergaard erkender i Politiken den 11/9, at pengene bliver færre til universiteterne, fordi de får færre penge fra bevillingssystemet per studerende. Regnestykket ender med, at der bliver færre penge til undervisning – og det forringer kvaliteten.

Løsningen bliver, at man hæver niveauet, men ikke for alle. Man opretter hold for elitestuderende for at kompensere for den manglende kvalitet. Et signal om at man har opgivet at løfte niveauet for de mange, og i stedet løfter niveauet for de få. Universitetet er landets højeste læreanstalt. Niveauet burde være så højt, at der ikke var behov at øge det.

Desværre er det også sådan, at hver gang man peger én finger af nogen, er der tre fingre, der peger tilbage – prøv det selv. Vi må som studerende spørge os selv: Kan jeg gøre mere for at blive bedre, og for at niveauet ikke falder yderligere?

Vi kan måske starte med at ændre tilgangen til universitetet. Går vi i skole? Laver vi lektier? Nej! Vi studerer. Det er skolegørelsen af universitetet, Cilia gør op med i Ordet er dit på side 6.

Efteråret har sat sig præg på Oktober-nummeret af Delfinen, især billedserien på side 20 viser den nye årstids farver. Men det grå og mørke er også flot. Ligesom man heller ikke må glemme, at problemer også har en positiv side: løsninger!

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Claus Linddahl Hansen MAIL delfinen@sr.au.dk WEB - FACEBOOK delfinen-magasin.dk - facebook.com/delfinenmagasin OPLAG 5.000 eksemplarer TRYK Scanprint A/S ANNONCER Tom Poulsen Mobil: 28 99 23 17 annoncer@sr.au.dk Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet.

Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s, kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse.

Næste deadline for annoncer er den 18. oktober Næste deadline for artikler er den 20. oktober

Claus Linddahl Hansen ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR

Aarhus Universitets-Sports (AUS) og SR’s sider er selvstændigt redigeret og layoutet af hhv. AUS og SR.

INDHOLD #182 | SEPTEMBER 8

HVIS NOGEN ER I TVIVL

S Å H E D D E R R E K TO R

BRIAN 12

SET I BAKSPEJLET

STUDERENDE OM STUDIELIV OG

BEGYNDERFEJL 14

K U LT E N F O R

FA N AT I S K E

B I O LO G E R 32

N Å R TA B U E R

OVERVINDES SIMON TOFTGAARD JESPERSEN OM AT VÆRE STUDERENDE MED

ET HANDICAP

34

HUMANIORA VS. NATURVIDENSKAB

TO STUDERENDE PRØVER

KRÆFTER MED

HINANDENS FAG L EDER - KORT NY T FR A AU - ORDET ER DIT - KULTURK ALENDER - ANMELDELSE - BILLEDSERIE

DELFINEN | KORT NYT

KORT NYT FRA AU

Afrikanske sovesygeparasitter slår til igen

Topforskere blev klogere på regnorme

Sådan kan erhvervsuddannelserne nedbringe frafaldet

Belgiske forskere har med dansk hjælp opdaget, hvordan parasitter i afrikanske tsetsefluer, snyder en ellers smart immunmekanisme hos mennesker og forårsager den dødelige sygdom sovesyge. Opdagelsen giver større viden om, hvordan man kan få ram på sygdommen, som udgør et stort problem i Afrika.

Ca. 60 millioner mennesker er ifølge WHO truet af den afrikanske sygdom. Op til en halv million mennesker menes at være ramt af sygdommen. Nu viser ny forskning fra næsten samme forskerhold dog, at den farligste form for sovesygeparasitter kan snyde denne immunmekanisme. Resultatet, der netop er blevet offentliggjort i det internationale tidsskift Nature, skal bidrage til at revurdere, hvilke muligheder der er for at udvikle en effektiv behandling.

Forskere fra vidt forskellige fag fik rig mulighed for at diskutere regnorme, parasitter og evolution, da AIAS holdt sit første Fellows’ Seminar. Grundtanken bag seminarerne er at bygge bro mellem forskellige fagligheder. De fleste har på et eller andet tidspunkt i deres liv prøvet at røre ved en regnorm. Hvad de færreste ved er, at det slimede dyr er hjemsted for en lang række mikrobielle organismer, som kan give os vigtig viden om evolutionen. Det er Marie Braad Lund ekspert i. Hun er Dale T. Mortensen Fellow på Aarhus Institue of Advanced Studies (AIAS), og mandag d. 9. september holdt hun oplæg om sin forskning i mikrobiologi til det første AIAS Fellows’ Seminar.

Fire ud af ti erhvervselever dropper ud af deres uddannelse. Erhvervsskolerne kan undgå det store frafald ved at indføre nogle helt konkrete tiltag.

Forskere har fundet ud af, at frafaldet på erhvervsskolerne kan nedbringes ved at bygge undervisningen op om praktisk gruppearbejde, sluse eleverne ud i praktikpladser, hvor lærerne er velforberedte, tæt på eleverne, giver hurtig feedback på opgaver og giver tilbagemeldinger i undervisningen. Det er resultatet af den forskning professor Klaus Nielsen fra Aarhus Universitet har været en del af de sidste fire år. ”Frafaldet kan nedbringes, hvis skolerne er opmærksomme på disse faktorer, der alle peger i retning af struktur, kvalitet i undervisningen og konsekvens”, fortæller professor Klaus Nielsen.

AU-nyheder d. 13.9.2013

AU-nyheder d. 11.9.2013

AU-nyheder d. 3.9.2013

Fotos: Colorbox

Professor Sander Greenland er ny æresdoktor på Aarhus Universitet

Ny uddannelse i mindfulness

VARM VELKOMST TIL NY REKTOR

Det er en forsker af højeste internationale klasse, Aarhus Universitet har udnævnt til æresdoktor inden for det sundhedsvidenskabelige område. Professor Sander Greenland tilhører eliten af forskere i epidemiologiske metoder. Han har været en af de førende kræfter i at udvikle epidemiologiske forskningsmetoder. Amerikanske Sander Greenland er professor i epidemiologi og biostatistik ved Fielding School of Public Health på UCLA i Los Angeles. Og nu bliver Sander Greenland udnævnt som æresdoktor ved Aarhus Universitet, Health i forbindelse med universitets årsfest den 13. september 2013. Sander Greenland har udgivet bredt om emnet og er medforfatter på nogle af de mest brugte lærebøger i epidemiologi.

Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet udbyder nu en uddannelse i mindfulness-baseret stress reduktion, der som den eneste i Europa er etableret i samarbejde med de amerikanske pionerer inden for mindfulness. Omfattende forskning har vist, at mindfulness-baseret stress reduktion (MBSR) er en effektiv metode over for symptomer på stress, angst og depression – blandt syge såvel som raske. Mange oplever desuden, at metoden fører til forbedret livskvalitet og velvære. Men til trods for den veldokumenterede virkning af MBSR og en øget efterspørgsel blandt behandlere og patienter, så er der mangel på veluddannede MBSR-behandlere i Danmark. Overlæge Lone Fjorback og psykolog Jacob Piet, der begge har skrevet Ph.D. om mindfulness, er ansvarlige for uddannelsen.

Som særlig optakt til årsfesten var der i år tiltrædelsesreception for universitetets nye rektor Brian Bech Nielsen. Bestyrelsesformand Michael Christiansen talte som den første – og satte følgende ord på, hvad en rektorpost er for en stilling og tilføjede, hvorfor han er sikker på, at Aarhus Universitet har fået en god mand på posten. “Det er ikke nogen let stilling at indtage, hvilket du sikkert allerede har erfaret efter godt en måned i rektorstolen. Et universitet – og særlig et så bredt universitet som Aarhus Universitet – er en meget kompleks verden. Fyldt med konflikter og muligheder – og med kompromisløse studenter, forskere og undervisere.

Men du har alle forudsætninger for at manøvrere i det hajfyldte farvand.”

AU-nyheder d. 3.9.2013

AU-nyheder d. 12.9.2013

AU-nyheder d. 13.9.2013

5

et, du g o n u Har d for at gøre er e brænd ærksomm opm andre ELFINEN på? D vi dig giver ordet!

Ordet er dit

Delfinen giver ordet til Cilia Thybo Andersen, der problematiserer, den måde man som studerende italesætter sit studie på. I forlængelse af Ole Togeby, professor og sprogforsker på Aarhus Universitet, taler hun om en skolegørelse af Universitetet, der underminerer dannelsen og betoner anvendelsen Cilia Thybo Andersen

6

”Mødes vi på skolen? Så kan vi lave lektier inden timen.”

Jeg hører ofte sætninger som disse, når jeg til daglig har min gang som studerende ved Aarhus Universitet. Og hver gang stritter jeg imod. Ord som “lærer”, “lektier” og “skole” associerer til folkeskolen og gymnasiet med dikterede og konkrete opgaver, hvor læreren bestemmer, hvad eleven skal lave. Der er en passivitet og en ”følgen med” i de ord, som jeg mener, ikke hører hjemme i universitetsverdenen.

Jeg mener, at universitetsstudier har forandret sig i takt med den politiske diskurs om arbejdsmarkedet og intense blik på fagenes muligheder. Fokusset har flyttet sig, både for politikere og studerende - fra dannelse til anvendelse.

Flere mener, at der i de seneste år er sket en skolegørelse af universitetet.

rauws Ph.d.-afhandling i pædagogik ved KU forklares denne forandring ved en række studieordninger på humaniora gennem de seneste ti år. Fra at fokus i studieordningerne på fordybelse, selvstændighed og proaktivitet har retorikken om jobmulighedernes vigtighed erstattet synet og fokusset i studierne. En af Sarauws teser er, at de relativt specifikke anvendelsesmål og det stærkt øgede jobfokus sender et signal til de studerende om, at anerkendelsen og topkarakteren opnås blot ved at opfylde studieordningens krav.

De studerende gør bare, hvad de får besked på

At bevæge sig ud over pensum, arbejde kreativt eller forsøge sig med nye veje og vinkler giver som sådan ikke bonus. Fra et fokus på selvstændighed skal alle elementer i uddannelserne nu pege frem mod de funktioner, som de studerende skal kunne beherske på arbejdsmarkedet. Fra nøgleord som

Information skriver i en artikel med den, for nogen, provokerende titel: ”De studerende gør bare, hvad de får besked på”, at nutidens dominerende jobfokus har forandret unges måde at gå til studierne på. Med udgangspunkt i Laura Louise Sa-

“Jeg vover at påstå, at der i vores valgte ord er en kraft, der kan smitte af på vores opfattelse”

selvstændighed og selvstudie, er jobmuligheder nu et yderst centralt ord, når vi taler om universitetsuddannelser.

Skolegørelse er en konsekvens af øget kontrol Ole Togeby, professor og sprogforsker på Aarhus Universitet, ser også en skolegørelse af universitetet. Italesættelsen er påfaldende. Han hører flere og flere beskrive studierne med ord som ”skole” og ”lektier”. ”Sproget afspejler virkeligheden. Sproget afspejler det, som mennesker oplever,” siger Togeby og fortsætter: ”Uvidenhed blandt de studerende er symptomer på skolegørelsen af universitetet.

trænger du til noget at rive i?

Så få dig et spændende studiejob i hjertet af Aarhus. Bliv en del af et ungt salgsteam med et ekstremt stærkt socialt sammenhold.

“Flere mener, at der i de seneste år er sket en skolegørelse af universitetet” Studerende der ikke kender til universitetet, handler i forhold til den viden, de har fra skolen. Men jeg kritiserer ikke de studerende. Kontrollen af studerende er blevet større og større gennem årene. Bevillingssystemet, hvor universitetet får penge for hver bestået studerende, er med til at diktere undervisnings- og eksamensstrukturerne med blandt andet eksamener hvert halve år. Eksamener som ofte kan ses som tjek af de studerende, og det er også en central del af bevillingssystemet. Men hvad gør den korte proces på et enkelt semester, for læring og fordybelse i det faglige? Jeg mener, at det er ødelæggende.” Togeby uddyber, hvordan statens ønske om at kontrollere hvad de får for statspengene, medfører, at universitetet er tvunget til at øge kontrollen af de studerende for at bevise i statistikker og tal, hvad universitetet og de studerende kan. Bivirkningen er, at selvstudiet bliver taget fra de studerende, hvilket er med til at gøre de studerende passive.

Dannelsen af mennesket Jeg er altså ikke alene om at mene, at universitetet som institution har ændret sig inden for det sidste årti, og betegnelsen ”masseuniversitet” har hæftet sig på institutionen.

Hele strukturen er, og har længe været, under forandring.

I forlængelse af førnævnte artikel og Togebys forklaringer mener jeg, at forandringen i italesættelsen kommer i naturlig forlængelse af den forandrede institution. Til sidst i min samtale med Ole Togeby læner han sig frem over bordet og siger med både engagement og alvor i stemmen: ”Det som er så vigtigt, er jo dannelsen af mennesker! Når vi på universitetet uddanner mennesker, er vores fornemmeste opgave, at danne dem. Og dannelsen sker ikke i en skole med lektier, regler og kontrol. Dannelsen sker i det fordybede arbejde, brede interesser og engagement i studierne.”

Du går jo ikke længere i skole – du studerer!

Modsætningen til ord som skole og lektier er ord som arbejde, underviser og selvstudier. Til de ord knytter associationer som selvstændighed, ansvar og lyst til læring. At tage en videregående uddannelse er ikke elevens, men et menneskes eget valg. Det er også læsningen af tekster i skæret fra lampen og nørklearbejdet med fremmede teoretikere – selve dannelsen. Grundtvig beskæftigede sig også med dannelse, og hans tanker om at ordet skaber, hvad det nævner, mener jeg, er værd at gøre et lille stop ved i diskussionen om skolegørelsen af universitetet. Jeg vover at påstå, at der i vores valgte ord er en kraft, der kan smitte af på vores opfattelse. Det vil jeg, med dette lille skriv, gerne bede dig, kære Delfinen-læser, reflektere lidt over. Og måske endda diskuterer med dine medstuderende.

<<

en med Scan kod g mød mobilen o ollegaer k e y n e in d ideo! på vores v

studiejobiaarhus.dk · telefon 8620 6969

DELFINEN | INTERVIEW

Hvis nogen er tvivl, så hedder rektor

Brian

7.000 nye studerende larmer mere end én ny rektor. Alligevel må vi alle sammen forholde os til, at han er der, selvom det ikke er lige tydeligt i det daglige. På den måde er der højt til toppen, også selvom Aarhus Universitet allerede ligger på en bakke. Og øverst sidder nu den nye rektor, Brian Bech Nielsen

Thomas Schumann

Det var ikke lige tydeligt for alle, da Aarhus Universitet i august fik ny rektor. De fleste har sikkert hørt om ham, men nogen egentlig præsentation er mange ikke stødt på.

Den slags drukner ofte i faginterne og praktiske gøremål.

Delfinen har derfor aftalt at møde Brian Bech Nielsen, forhenværende dekan på Science and Technology, og vores nye rektor, for at finde ud af, hvem han er.

Hvorfor tror du, at du fik jobbet som rektor? ”Jeg håber på, det var fordi, man fandt, at jeg var den bedst egnede. Så tror jeg også, det har betydet meget, at jeg kender universitetet rigtig godt. Jeg har været her siden, jeg selv startede som student. Derudover har jeg arbejdet en årrække med undervisning, forskning og fået ledelseserfaring som institutleder, vicecenterleder og som dekan. Mon ikke det var det, man vurderede som godt. ”

“Der er kommet et meget mere internationalt udsyn, der har resulteret i, at universitetet er blevet meget, meget større” Hvornår var du selv studerende? ”Det var jeg fra ’77 til januar ’83.”

8

Universitetet har jo udviklet sig en del siden da. Hvordan

vil du beskrive den udvikling? ”Det er en fantastisk udvikling. Det har altid været, det var det også dengang, da jeg selv studerede, et dejligt sted at være som student. Jeg havde en ufattelig god tid som studerende. Men det var et mere jysk universitet dengang, end det er i dag. Geografisk ligger vi jo i Jylland, og det er vi både glade og stolte over, men der er kommet et meget mere internationalt udsyn, der har resulteret i, at universitetet er blevet meget, meget større. Der er kommet lidt mere tempo på.”

At få forandringsprocessen på skinner De sidste par år har været hektiske og begivenhedsrige på Aarhus Universitet. Siden den forhenværende rektor, Lauritz B. Holm-Nielsen, i 2011 fremlagde de historisk store omstruktureringer på Universitetet, har mange studerende oplevet problemer. Især administration og it-systemer har drillet og skabt frustration. Processen er imidlertid ikke ovre, og den udgør derfor stadigvæk et centralt problem og en markant udfordring for Brian Bech Nielsen.

Hvad er de største udfordringer for AU lige nu? ”Det er at få forandringsprocessen helt på skinner og få gløden tilbage i alles øjne. Det er vigtigt, at man kan mødes ved kaffemaskinen og tale om spændende faglige udfordringer i stedet for at tale om administrativt bøvl.

Dér skal vi hen. Der ligger i virkeligheden den største udfordring lige nu.”

<< Foto: Lars Kruse

I hvilken stand overtog du styringen med AU? ”Man kan se på universitetet enten uden- eller indenfor de gule bygninger. Hvis jeg ser på det udefra, så er det en kendsgerning, at vi er stærkere end nogensinde før. Vi er et rigtig stærkt universitet, hvilket vores ranking lister også viser. Når jeg ser på Aarhus Universitet internt, altså indefra, så har vi været igennem en stor forandringsproces.

Sådan en proces er altid associeret med nogle problemer.

Man rammer ikke lige i pletten første gang. Vi har såmænd ikke ramt så dårligt, men der er nogle problemer på universitetet, vi skal have masseret på plads, så vi rammer bullseye. Det er den slags problemer og frustrationer, som vi stille og roligt tager fat på at løse.”

“Når det er 25 procent af en årgang, det bliver optaget, så er det ikke en homogen gruppe” Hvad er det for nogle problemer mere konkret? ”De studerende har jo blandt andet klaget over, at der har været rod i studieoptag og så videre. Det var der så ikke i år, så noget er faktisk blevet bedre. Vi skal også huske at fejre vores sejre. Men vi kommer fra en virkelighed, hvor vi havde, jeg ved ikke hvor mange forskellige administrative systemer. Man kan sige meget, men smart, det var det altså ikke. Så gik man over til ét nyt system, og det varer

“Jeg skal være ærlig at sige, at da jeg var studerende, da anede jeg da heller ikke, hvem rektor var”

altså noget tid, før det er tumlet på plads. Der har vi nogle ting der skal fintunes.”

Det er ikke en ambition at blive større Brian Bech Nielsen siger det selv: Aarhus Universitet står stærkt, hvis man kigger på, hvor mange der bliver uddannet. Men til hvilken pris? Debatten om masseuniversitet, at der bliver optaget stadigt større årgange, har blandt andet problematiseret, om flere studerende er entydigt positivt.

Ryger kvaliteten ud af vinduet, når der på en gang skal tages hånd om flere forskellige bachelorer og kandidater? ”For os er det ikke en ambition at blive større. Vi er et stort universitet, hvilket vi er tilfredse med, men det gælder om at bevare fokus på kvalitet. Det har jo også noget at gøre med, at de økonomiske rammer skal hænge sammen. Det kan jo ikke nytte noget, at vi er et stort universitet, hvis vi ikke samtidig holder kvaliteten højt. Det mener jeg nu altid, vi har gjort, men derfor skal vi alligevel fokusere på hele tiden at gøre det lidt bedre, end vi har gjort tidligere.”

Indførelsen af elitelinjer er blevet set som en reaktion på det større optag. Hvad er din holdning til elitelinjer?

Er det noget man skal satse på? ”Ja, det mener jeg, det er, men under nogle forudsætninger. Når det er 25 procent af en årgang, det bliver optaget, så er det ikke en homogen gruppe. Det er individer, som

9

Foto: Frans Drewniak

har vidt forskellige interesser, vidt forskellige motivationer og vidt forskellige drømme om deres fremtidige karrierer.

Vores opgave er dybest set at sørge for, at den enkelte student får de bedste muligheder for at udfolde sit potentiale. Vi er ikke ens alle sammen – og heldigvis! Når jeg taler om elitelinjer, eller talentspor, som vi kalder det, så er det jo et spørgsmål om, at hvis du er hammer god til teoretisk matematik, jamen så synes jeg, du skal få udnyttet det potentiale. Der er vores opgave at sørge for, at du har de bedste betingelser. Vi har også et ansvar overfor dem, som måske ikke lige er til at sidde ti timer i træk i stolen.

Hvis nogen er i tvivl, så hedder rektor nu Brian. Det er der så nogen, der kan grine ad – tænk sig, kan man have en rektor på et universitet, der hedder Brian” Jeg plejer gerne at sige, at de har kviksølv i håndleddet.

De kan næsten ikke lade være med at gå ud og få noget til at ske. Det kunne være at starte en ny virksomhed. Dem skal vi også kunne tilbyde noget. Det skal dog understreges, at det ikke bliver på bekostning af de andre uddannelser eller den basale del af uddannelserne. Kvaliteten går vi ikke på kompromis med.”

Nye visioner og gode råd

10

En ny rektor byder også på et nyt syn og nye visioner for et universitet.

Hvad er dine visioner for AU? ”I forhold til uddannelse så er det min ambition, at de kandidater der bliver uddannet, er fuldt ud konkurrencedygtige nationalt, men også på en international skala. Vi kommer ikke udenom, at verden omkring os bevæger sig. I takt med et stadigt øget fokus på globalisering er vi nødt til at kunne bevæge os mere eller mindre tvangsfrit på tværs af grænser. Derudover skal vi også have jobparatheden endnu mere ind i vores uddannelse. Vi skal kunne placere og formulere overgangen fra studiet til arbejdsmarkedet.

Så skal der jo også være balance imellem forskning og uddannelse. Hvis ikke forskningen er af høj kvalitet, så er der ikke noget af det andet, der får den kvalitet, det skal have. Jeg tror, at vi skal arbejde med, hvad det egentlig betyder, at uddannelsen er forskningsbaseret. Hvordan gør vi det bedst muligt, når vi har 43.000 studerende? Det skal gå fra at være ord til at blive en realitet.”

Mange studerende ved nok ikke, at du er rektor. Ser du en form for afkobling mellem ledelse og studerende? ”Ja, men man kunne jo også se det som et sundhedstegn.

Det betyder vel, at de er travlt optaget af deres studieliv. Jeg skal være ærlig at sige, at da jeg var studerende, da anede jeg da heller ikke, hvem rektor var. Det er selvfølgelig vigtigt, at de studerende og ledelsen er i dialog med hinanden. Vi er her jo ikke mindst for at give unge mennesker en uddannelse. Det er vores allervigtigste opgave. Så vi skal selvfølgelig have en tvangsfri dialog, forstået på den måde, at når vi skyder skævt, så får vi det at vide. Gerne med rene ord og lige i panden, så vi finder

50% RABAT TIL STUDERENDE

BILLETTER & INFO: www.katapult.dk // 86 20 26 99

DAS UNHEIMLICHE SOM BLINKER ER DEN - ny psykologisk thriller BANGE FOR DØDEN

18. sept.

– 5. oktober efter roman af Knud Romer

BLÅ BOG • Brian Bech Nielsen, 55 år, født og opvokset i Holstebro • Uddannet cand. scient i fysik fra Aarhus Universitet i 1983 • Udnævnt til professor i eksperimentel faststoffysik i 2007 • Udnævnt til dekan for Science and Technology i 2010 • Udnævnt som rektor for Aarhus Universitet fra 2013 til 2019

Tag med ned i den afgrund, vi 6. bygget - 10. os maj har selv oven på i Line Mørkebys psykologiske thriller, når - et helvede af barndomserindringer, som serveres med det hjemlige begynder at revne. musikalitet og humor

DAS UNHEIMLICHE Morten Hede

Aarhus Stiftstidende

Kulturkongen.dk

Ny dansk teatergyser

MIN DIGITALE VIRKELIGHED 18. september – 5. oktober

LOOK MUMMY, I’M DANCING Måske er det hjemlige begyndt at revne...

Noget ændrer sig. Noget andet trænger 24. maj (med aftertalk) - 25. sig på. Noget kommer i stedet.

2. – 5. oktober

maj

- tankevækkende monolog om Belgiens første transperson Et humoristisk teaterforedrag om den digitale udvikling og indvikling, påvirkning og afsmitning. Det handler om at kunne sine nuller og ettaller – resten er interface.

WORLD CLASS POETRY SLAM COMEDYTeateravisen.dk (UK) ud af, hvordan vi løser det. Hvis nogen er i tvivl, så hedder rektor nu Brian. Det er der så nogen, der kan grine ad – tænk sig, kan man have en rektor på et universitet, der hedder Brian.”

“Vi vil gerne uddanne hele og ikke halve mennesker” Afsluttende kan du måske videregive nogle gode råd til de studerende fra din egen studietid? ”Nu har jeg jo selv børn, så jeg ved, at det der med at give gode råd, det plejer ikke at virke. Men altså, jeg ser uddannelse som en investering i ens fremtid. Så sørg for at få givet det den arbejdsmæssige indsats, der skal til for at få et godt udbytte. Det er den ene side. Den anden side er, at uddannelse også er en del af ens tilværelse. De fleste af os der har været igennem, husker tilbage på det med stor glæde, og som et fundament vi bygger videre på resten af livet. Ikke kun i vores arbejdsliv, men også i vores almindelige, mere private, liv. Så sørg for at have det godt med jeres omgivelser og med jeres fag. Nyd, at I faktisk er med til at skabe fundamentet for fremtiden. Det sociale liv i studentermiljøet betyder også rigtig meget, for det er med til at gøre én til et helt menneske. Vi vil gerne uddanne hele og ikke halve mennesker. Men det er min opfattelse, at de studerende plejer at være ret gode til lige netop den del af studielivet.”

<<

HUMOR I BAG HEGNET VIRKELIGHEDEN! af Caroline Cecilie Malling

31. august 2013 21. maj - 15. juni En med forskruede hjerner, ejendommelig poesi, 6.,morsom 7., ogaften 9. oktober

leg ord ogen rimhistorie, fra gulvder til loft.

-En harmed du fortalt ikkeMed verdensmester i Poetry oplagt chance for at få en sjov, Slam Harry Baker (UK), Storbritaniens bedste poetrykomiker Tim rigtig var hold i ? Man skal være afslappet og hyggelig aften i teatret.

Clare (UK) Danmarksmester slam Peter Dyreborg (DK). varsom medogsådanne historier - ide Oplev humor-ekspert Rune Greens kan og bliveentilhumoristisk virkelighed evnegåtilhen at fortælle eller til menneskelige katastrofer historie, så publikum ligger flade af grin.

STORY SLAM STORY SLAM

Story 3. sept. + 8. Slam okt. + 2. nov.

De Newjuni York.

8.2.elsker oktober majdet+i 6.

Og nu har aarhusianerne også taget De elsker det i New York. Og nu har Katapulttilbringer storyteller-genren til genren sig. I efteråret fortsætter vi aarhusianerne også taget til Aarhus med Story Slam fragenren The iBitter jagten på årets Grand Slammer den sig. Ii oktober fortsætter vi jagten på End Newfortæller-konkurrence: York med Mathias Bunduformelle årets Grand Slammer i den uformelle gaard som vært.

Din historie!

5-6 min.

Story Slam. fortæller-konkurrence: Story Slam. på scenen! Dåseøl i døren!

KATAPULT PÅ [GODS] BANEN SKOVGAARDSGADE 3 8000 AARHUS C

DELFINEN | VOXPOP

Se t i bakspejle DELFINEN HAR FÅET TRE STUDERENDE TIL AT SE I BAKSPEJLET OG REFLEKTERE OVER DERES STUDIE

Foto: asteronggg

Hvad er det bedste ved dit studie?

Det er lækkert, at vi på naturvidenskab har så meget skemalagt undervisning. Vi har 20-30 timer om ugen de første tre år. Og så har vi også bare et rigtig godt sammenhold på tværs af årgangene, fordi det ikke er så stort et studie. Noget andet, der er godt, er, at folk Emilie Jensen, 21 år. Studerer matematisk modellering på 5. semester.

Hvad ville du gerne have vidst som ny studerende?

får et rigtigt godt tilhørsforhold til sit studie.

“Jeg har som instruktor oplevet, at nogle af mine nye studerende fravælger sociale arrangementer for at læse“

og være med fra starten. Også selvom der er meget at

Hvad har livet som studerende betydet for dig på et personligt plan?

læse. Jeg har som instruktor oplevet, at nogle af mine

Det hjælper en til at blive voksen, fordi man bliver

nye studerende fravælger sociale arrangementer for

tvunget til at tage stilling til nogle ting. Man skal flytte

at læse. Man skal nok nå det hele, så husk at være so-

hjemmefra og har ikke længere ubegrænset penge.

cial! En anden ting, som er vigtig, er at lære, hvordan

Man får nogle helt nye og anderledes venskaber, fordi

man tager noter. Det er nemlig meget individuelt. Som

man har det samme udgangspunkt. Her er sindssygt

studerende på naturvidenskab er det for eksempel en

mange nørder!

Det er vigtigt, at man husker at prioritere det sociale

fordel at kende til Latex (Word til matematik).

12

er meget åbne, hvis man spørger om noget, så man Camilla Pedersen, 25 år. Studerer matematik på 7. semester.

Camilla Lodberg Holck Madsen, 23 år. Studerer nordisk sprog og litteratur på 5. semester.

t

Hvad ville du gerne ville have vidst som ny studerende?

Jeg ville gerne have vidst noget mere konkret om min undervisning før start, for eksempel om pensum.

Det giver et bedre indblik i, hvad studiet egentligt indeholder. Jeg har nemlig tidligere læst spansk, men det levede ikke op til mine forventninger. Det er også en rigtig god idé at melde sig ind i forskellige udvalg, så man får etableret et godt studiemiljø og netværk.

Det betyder meget, at man har nogle at sparre med, når der opstår kriser i studiet. Især fordi humaniora godt kan være et ensomt studie, hvis man ikke selv gør noget for det. Og så ville jeg gerne have vidst, at man ikke kun får faglige kompetencer ved at melde sig ind i fredagsbarer og fagudvalg. Det er også sjov og ballede. Det er vigtigt, at der er plads til at grine i det daglige.

Hvad er det bedste ved dit studie?

Det bedste ved mit studie er, at jeg får lov til at skrive bachelor i lige præcis det, jeg synes, er interessant.

Der er frit slag. Derudover er det fedt, at man er sammen med en masse mennesker, som deler ens interesse. Man er ikke nørdet, fordi man elsker grammatik, og al min fritidslæsning er relevant på en eller anden måde. På nordisk er det også fedt, at man har en god relation til underviserne. Man kan komme hos dem, få vejledning og tage en snak om studiet. De sidder ikke urørligt på piedestaler. En tredje ting, jeg er glad for, er, når man får de der aha-oplevelser, som man kan bruge i sin dagligdag. For eksempel da vi havde om

Hvad ville du gerne ville have vidst som ny studerende?

samtaleanalyser. Det gav mig et helt nyt perspektiv

I starten havde jeg konstant dårlig samvittighed, fordi jeg ikke kunne nå at læse hele pensum-

på ting, der ellers kører på automatik i vores hverdag.

met. Så det er vigtigt at prioritere og nogle gange acceptere, at man ikke kan læse alt, og at være social. Så er det også nemmere at finde nogle at arbejde sammen med, for læsegrup-

Hvad har livet som studerende betydet for dig på et personligt plan?

perne er ikke så strukturerede. Desuden er det vigtigt at sætte sig ind i sin uddannelse, inden

Det har helt klart betydet, at jeg er blevet meget mere

man starter. På matematik er der et stort frafald, fordi mange tror, at matematik er ligesom i

selvstændig. Jeg tager mere ansvar for mit eget liv,

gymnasiet.

hvor jeg gerne vil hen og hvad der skal ske med mig.

man ikke skal have dårlig samvittighed over det. Det er derfor vigtigt også at sætte tid af til at

Man finder selv ud af, hvordan man lærer bedst. Man

Hvad er det bedste ved dit studie?

kan til- og fravælge litteratur uden at have dårlig sam-

Jeg kan godt lide, at vi på matematik altid har et resultat i modsætningen til andre studier, hvor

vittighed, fordi man er studerende og ikke elev. Det

det ikke er givet, hvad resultatet er. Det synes jeg er noget af det bedste ved mit studie.

har også givet mere selvtillid rent fagligt. Jeg har fået nogle succesoplevelser, der gør, at jeg udvikler mig

Hvad har livet som studerende betydet for dig på et personligt plan?

fagligt og tror mere på mig selv. Jeg havde for eksem-

Jeg har meget færre penge! Det er helt sikkert. Så det har gjort, at jeg er blevet meget mere

pel en rigtig god eksamen i litteraturanalyse, og for

økonomisk. Det er også rart at komme et sted hen, hvor man ikke skal forsvare sin interesse,

mig blev det ligesom en blåstempling af, at jeg kan

som man skal andre steder, men hvor andre også nørder det samme som én selv.

finde ud af at analysere.

13

Foto: Oskar Liset Pryds Hansen

Kulten for fanatiske biologer Vandrer man en tur rundt i parken en almindelig kedelig dag og opdager en flok i grønt og brunt tøj med en kikkert, så er det nok Kulten, man har fået øje på. Kulten er en forening drevet af folk med passion for naturen. En forening for biologistuderende, som ikke kan sidde inde, når der er dyr og planter udenfor at kigge på og kokasser at grave i. Derfor arrangerer Kultens medlemmer ture rundt i landet og udlandet, med det formål at få en masse gode oplevelser i naturen

DELFINEN | ARTIKEL

“En måge nede ved åen bliver lidt vildere og en solsort i busken i uniparken lidt sødere”

Foto: Signe Klange

Signe Klange

Kulten er en hæderfuld forening stiftet i 1997 af en gruppe studerende, for hvilke ingen dage er kedelige.

Alle vegne er der dyr og planter at studere, løbe efter og prikke til. Kultens højsæson begynder i april, hvor der arrangeres ture omtrent hver anden weekend. Dette skyldes, at både planter og dyr begynder at kigge frem, men også at Kultens medlemmer begynder at trippe og ryste af abstinenser efter grøn natur.

Turene går til biologisk interessante steder i Aarhus-området, for eksempel Egå Engsø, Brabrandsøen, Mols Bjerge, Rold Skov og Aarhus Østhavn. Her kan man være heldig at finde spændende danske arter som Troldsmør, Det Hvide W, Piratjagtedderkop, Rødbenet Ninja, Buksebi, Kæmpefluen Harald og Mellemfluen Oskar.

Ture ud i dejligt, svært tilgængeligt vildnis Inden en Kultentur begynder, pakker medlemmerne et antal hyggelige små busser med teleskopkikkerter, regntøj, gummistøvler og kaffe. Stemningen er høj, mens busserne kører gennem landskabet ud mod det vilde. Det kilder i maven, og dagens hit-dyr diskuteres ivrigt – og mon kongeørnen dukker op?

Når man når frem med busserne, delvist dækket af mudder, blade og grene, vælter biologistuderende ud med stirrende øjne. Der bliver vandret gennem moser, stirret ud over søer, uglegylp bliver dissekeret, og skelletter bliver beundret.

“Og den kongeørn bliver ikke skrevet på artslisten, før de hvide pletter på undersiden er blevet set!”

16

En Gammel Dansk fra lommelærken, en uundværlig varmekilde, bliver der også ofte tid til. De fleste biologer har deres egne favoritarter, men under en Kultentur er det svært ikke at blive grebet af stemningen og ivrigt jagte den duehøg med øjnene, som ornitologen fandt, da den kun var en lille sort klat på himmelen. Og hvis en billeekspert finder en komark, bliver alle lige interesserede i billerne i kokasserne, og om en frisk eller en med skorpe har det rigeste dyreliv. En liste over observerede arter er et vigtigt element på en biologisk felttur. Det skyldes dels, at man kan indrapportere alle de ting, man fandt, men man kan også blære sig med alle de sjældne arter, man så, når man kommer hjem. Og den kongeørn bliver ikke skrevet på artslisten, før de hvide pletter på undersiden er blevet set!

Foto: Oskar Liset Pryds Hansen

“Og hvis en billeekspert finder en komark, bliver alle lige interesserede i billerne i kokasserne, og om en frisk eller en med skorpe har det rigeste dyreliv”

Langt derude hvor kragerne vender Ud over endagsture arrangerer kultens formænd, Emil Skovgaard Brandtoft og Oskar Liset Pryds Hansen, en længere tur til en destination med ukendt terræn. I 2012 gik turen en uge til Estland, mens den i 2013 gik til Falstersbo i Sverige. Falstersbo er Nordeuropas bedste sted til fugletræk om efteråret.

Gennem kikkerterne ser man spurvehøge, hvepsevåger, fiskeørne, havørne og en masse andet godt!

Det er et imponerede syn, når tusindvis af fugle torpederer henover ens hoved med kurs mod syd, og man står og ønsker, man kunne komme med. At kigge på en flyvende fugl gennem en kikkert er en helt anden oplevelse end at se på en lille prik med det blotte øje.

“Faktisk kribler det allerede nu lidt i fingrene for at komme på den næste tur og rode rundt i en lort med en pind” Fuglens fjer dirrer lidt med luftmodstanden, og dens øjne er målrettede, mens den tager forreste plads i V-formationen. Man får respekt for trækfuglene, og det kan endda smitte af på de fugle, man normalt ser i Aarhus. En måge nede ved åen bliver lidt vildere og en solsort i busken i uniparken lidt sødere.

Om aftenen er der bål og, hvis en skjald kan findes, guitar eller banjospil. Dagens fangst af svampe bliver ristet og delt rundt. Om natten kan man fra teltets stille ro høre omverdenen. Bævreaspene der suser i vinden, og måske kan man skrive brunstig kronhjort (Cervus elaphus) og ulv (Canis lupus) på sin artsliste. En tilbagevendende konkurrence for nogen er, hvor mange arter af star (Carex) der kan findes på lokaliteten – og det kan være adskillige! Disse flerårige urter med treradet bladstilling er meget svære at kende fra hinanden. Dette gør bare konkurrencen mere spændende for de mere hardcore græsentusiaster. Vinderen bliver dagens superstar. En superstar har sandsynligvis en stor fordel til eksamen, når artskendskabet skal vurderes.

Under en tur ud i landskabet bliver både dyr og planter fotograferet og indsamlet, så de senere kan bestemmes til art. Dette gøres på en nøgleaften. En nøgleaften forgår typisk om aftenen og ved brug af

<<

At kende et kræ fra et andet kræ

17

“Er man ganske særligt passioneret for naturen, kan det ende med, at man får en art opkaldt efter sig”

Foto: Oskar Liset Pryds Hansen

en nøgle – dog i form af en biologisk nøgle i bedste Dungeons and Dragons stil. ”Har den fjerede køller, gå til punkt 3.1”, fortæller bogen, og dyret undersøges nøje under stereolup, mens kaffen drikkes fra siden af munden for ikke at forstyrre udsynet. Ved man ikke, hvad ”fjerede” eller ”køller” er, er der mulighed for at lære en masse af de andre deltagere, da der plejer at være en god blanding af nye og gamle studerende. De bedste fotografier fra de sidste ture bliver vist på projektor, og folk udveksler erfaringer om de nye waders, der var på tilbud. Nøgleaftener finder sted ved siden af Naturhistorisk Museum i Biologiens Hus, hvor også studiesamlingen har hjemme. I folkemunde kaldes den dødedyrsrummet.

Studiesamlingen består af ark med biller og sommerfugle, glas med syltede skabninger og en masse udstoppede fugle. Disse kan hjælpe til med at kende dyrearterne fra hinanden, inden man tager af sted på Kultentur (eller til eksamen), og de er også ganske gode som læsekammerater, hvis læsesalen er fyldt op.

“Dyret undersøges nøje under stereolup, mens kaffen drikkes fra siden af munden for ikke at forstyrre udsynet” Et artsnavn er et artsnavn er et artsnavn Er man ganske særligt passioneret for naturen, kan det ende med, at man får en art opkaldt efter sig.

Dette betyder dog ikke, at man skal opdage en ny art selv. Mange af de arter der findes i Danmark, har kun latinske navne. Finder flere folk det værdigt at opkalde en art efter nogen, finder man på et dansk navn til en art, der kun har et latinsk navn. Hvis man er heldig, bliver navnet mere og mere brugt i samfundet. En dag dukker navnet op på fugleognatur.dk, en af de største databaser over indrapportering i Danmark. Et eksempel på dette er Mellemfluen Oskar (Tachina fera), som er opkaldt efter Oskar Liset Pryds Hansen, medformand af Kulten. Han er biologistuderende og naturformidler på Molslaboratoriet i Nationalpark Mols Bjerge og har under sit arbejde gjort sig fortjent til en art. Navnet blev lusket ind i artslisterne, og da der ikke var nogen der brokkede sig, har navnet hængt ved.

Diversiteten lurer derude

18

Det spændende ved at vide noget om mange forskellige dyr og planter er, at verden holder op med at være en stor sammenhængende grøn klump. Den begynder at være et mangfoldigt og begivenhedsrigt sted, hvor hver enkelt del har sin egen betydning og sit eget udtryk. Edderkopper holder op med at være skræmmende og bliver i stedet et fascinerende dyr med komplekse livsforløb og personligheder. Man opdager at træerne i uniparken alle er af samme art, og at de derfor danner en diversitetsørken. Man begynder at savne alle dyrene og planterne og får lyst til at komme af sted igen og gerne så snart som muligt. Faktisk kribler det allerede nu lidt i fingrene for at komme på den næste tur og rode rundt i en lort med en pind.

<<

Pr. s .

34,

pr. stk. 34,95 Studenternes Hus Fredrik Nielsens Vej 4 8000 Aarhus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Ă&#x2026;bningstider man-fre kl. 10.00-17.00

DELFINEN | BILLEDSERIE

AT FORTABE SIG I Rasmus Lund Nielsen

Cecilia Dybris Marini

Det er ikke for ingenting, at oktober kan virke lidt tung: Det regner, det blæser og det er tåget. For nogen kan det være svært at komme i gang igen efter en lang sommer.

Omvendt er det ikke mere negativt, end at tågen kaster nye slør over hverdagen, og gør den ligeså flot som en solskinsdag i maj. Det er det charmerende ved et land som Danmark, at årstiderne skifter og er helt forskellige.

Det betyder også, at der er plads til den søde lidt tågede melankoli, og det er kun godt.

Det er svært at gå og være jublende hele tiden og højt at flyve langt at falde og alt det der. Det er måske moralen, eller hvad? Nej! Moraler er ligegyldige og trættende. Det er bare et par linjer, om det jeg kom til at tænke på, da jeg kiggede billederne igennem.

20

TÅGEN Beroliget af altings almindelighed gråvejret, brillerne på natbordet og den tilfældige skramlen af stemmer og trin og en bruser der tændes håber jeg på at dagen måske helt til i aften vil gå som om intet var hændt mens alt det alt for store som for eksempel “jeg” og “du” og dengang og nu og alt hvad vi ved og ikke ved så længe det varer må bo i digtenes små skæve skure.

Søren Ulrik Thomsen, Rystet Spejl 2011

DELFINEN | ARTIKEL

Nyt landsdækkende netværk for studerende med handicap Det er en utroligt regnfuld efterårsdag, da jeg møder op i Richard Mortensen Stuen på Studenterhuset og sætter mig klar med mit kamera og min skriveblok. Ind træder stille og roligt en lind strøm af mennesker, så salen efterhånden fyldes godt op, mens der snakkes lidt forsigtigt over bordene.

Foredraget i dag hedder ”Maksimér dine studiekompetencer – at studere med et handicap” og holdes af Thomas Wibling, som er coach og hørehæmmet

Stine Liberty Svenningsen

Foredraget er tilrettelagt af Rækværk, der er et nystartet netværk for unge studerende med handicap på alle landets universiteter. Formålet er at danne et forum og et fællesskab, hvor de unge kan støtte sig selv og hinanden.

Pointen er ikke, at de unge studerende med handicap skal tages ved hånden og nænsomt føres gennem det hårde studieliv, men at de selv skal tage styringen. Det vil allerede ske i 2015, når Rækværk bliver overdraget til de studerendes egen håndtering. Det er derfor også de studerende selv, der bestemmer hvilket indhold og hvilken retning, Rækværk skal tage i fremtiden. Det betoner Karina Dahlgaard, som er ansat i Sammenslutningen af Unge Med Handicap, og som har fungeret som projektleder for Rækværk siden januar 2013: ”Til at starte med har vi sat nogle foredrag på programmet, men på sigt skal det være en studenterorganisation, som køres af de studerende.

Foreningen skal fortsætte på universitetet i en form, der giver mening for de studerende.”

sig selv; hvad har jeg som muskelsvindshandicappet at gøre med en psykisk handicappet, hvad har vi til fælles?”

Og svaret er ret simpelt, udtaler hun: ”Det er akkurat de samme støtteveje, man går igennem. Man skal samme sted hen for at søge specialpædagogisk støtte, handicaptillæg og så videre. Man møder de samme mennesker.”

“I forhold til unge med handicap kan man ofte komme til at pakke dem ind” Dertil kommer også det sociale og ikke mindst det faglige, fortæller hun: ”Når man starter på universitetet, har man de samme udfordringer: Skal jeg sige til mine medstuderende, at jeg har et handicap? Hvad tænker de om mig, når de hører det?” Hun ser lidt alvorlig ud, men smiler og opsummerer: ”Det er en rigtig vigtig pointe, at man har noget til fælles.”

Networking og erfaringsdeling

“Skal jeg sige til mine medstuderende, at jeg har et handicap?”

Rækværk som samlingspunkt Til arrangementet er der dukket en del unge studerende op, både nystartede og kandidatstuderende, og alle har forskellige handicap – både synlige og usynlige. For Karina Dahlgaard er det en vigtig pointe, at Rækværk samler alle handicaps under én paraply: ”Man kunne godt spørge

30

En af tankerne bag Rækværk er, at de unge studerende med handicap kan netværke og dele ud af erfaringer.

Ofte går de rundt med de samme problemstillinger som for eksempel støttemuligheder og særlig SU: ”Rækværk er sat i verden for at imødekomme nogle af de forskellige udfordringer, der er, når man er studerende med et handicap. Som supplement til at man kan gå op til sin studievejleder og få en masse information, kan man her udveksle erfaringer med sine medstuderende, som måske har stået over for det samme som én selv,” pointerer Karina Dahlgaard og fortsætter med et eksempel om udlandsophold: ”Hvis jeg for eksempel har et handicap og gerne

”De kan sgu godt selv” Rækværk er kun i støbeskeen, så formen og indholdet er stadig meget løst og kan ændres løbende. De fremmødte i Studenterhuset er hurtigt enige om, at Rækværk både skal være noget socialt, men at foreningen også skal forbedre dem fagligt. Der kommer forslag om månedlige møder, halvårlige møder og endda sommerlejre for alle Rækværks deltagere landet over. Forslag til den faglige del omhandler at skrive CV og jobansøgninger, at strukturere sin hverdag og at disponere sin tid optimalt – alt sammen områder alle kan nikke genkendende til. Forskellen er bare, at de fremmødte ofte har besværligheder med at få alting ordnet til tiden eller inden for de stillede rammer, fordi de for eksempel skal indlægges på hospitalet, eller fordi de har kroniske smerter og må være sengeliggende mange timer om ugen. Selvom de er handicappede, er de ikke nogle stakler – slet ikke! Alle fremmødte er friske og energiske, taler åbent med hinanden og griner sammen.

“Men når man er nået helt op til universitetet, har man allerede været utroligt sej”

studerende kan gøre det selv. I forhold til unge med handicap kan man ofte komme til at pakke dem ind, så det er systemet, der skal holde noget for dem, men de kan sgu godt selv. Der skal også være et sted, hvor man selv kan være medbestemmende og have indflydelse på, hvad der skal være på dagsordenen, og det gør vi med Rækværk.”

Pylren, nej tak!

Rækværk og de handicappede er ikke en forening, der skal hjælpes. Her er Karina Dahlgaard klar i stemmen: ”Det er en rigtig fin tanke, at man gerne vil ”hjælpe”, men Rækværk er sat i gang, så de studerende med handicaps kan hjælpe sig selv – og hinanden. En døv kan godt lede en blind.” Hun forklarer, hvordan mange unge med handicap i forvejen tør prøve mange nye ting og kaste sig ud i projekter, men hun understreger også, at: ”Vi lever i et samfund, hvor der er rigtig mange, der ”hjælper” de handicappede ved at pylre om dem, og hvor man næsten tager autonomien fra dem. Men når man er nået helt op til universitetet, har man allerede været utroligt sej. Med Rækværk har universiteterne landet over fået en forening, der kan omfavne og håndtere et område, der ellers ikke har været megen fokus på, og som hidtil har været spredt mellem forskellige typer handicap. Nu er støbningen af fundamentet i gang til Rækværk, og forhåbentlig bliver det et stærkt ét.

<<

vil til udlandet, og jeg i øvrigt ved, at der er en anden, der har været af sted, så kan jeg spørge vedkommende. Min studievejleder har ikke selv – i hvert fald ikke nødvendigvis – haft et handicap og været på udlandsophold, men det har min netværkskammerat her i Rækværk.”

De er absolut ikke hjælpeløse, hvilket Karina Dahlgaard også fremhæver: ”Der er jo ingen hindring for, at de unge

31

DELFINEN | INTERVIEW

Foto: Jakob Boserup

Når tabuer overvindes

Simon Toftgaard Jespersen er kandidatstuderende på medievidenskab og trives fortrinligt fagligt og socialt. går op i sin stil og som har et smittende smil. Og så har han medfødt muskelsvind. Han er én blandt ad løs ”trods” et handicap. For Simon er dét at have et handicap ikke et problem, blandt andet fordi han går i Det der var med til at kickstarte den åbne og selvsikre mand, som Simon er, var et ophold på både efterskole og højskole. Han fortæller, at det er vigtigt, at alle mennesker han møder, med det samme får et indtryk af manden frem for kørestolen. De skal vide, at kørestolen ikke er en hindring, og at personen bag ikke lader sig stoppe på nogen måde: ”Det handler jo meget om, hvem jeg er.

“Men når man er nået helt op til universitetet, har man allerede været utroligt sej” Hvis jeg var meget usikker og ofte tænkte, at det aldrig ville gå godt, når jeg mødte andre, så ville de jo også blive sådan over for mig.” Derfor brugte han også meget energi på at præsentere sig selv og vise sin humoristiske side frem til rusugen i sin tid, så tabubarriererne blev nedbrudt: ”Jeg gav den måske lige lidt ekstra gas for netop at komme frem over scenen. Heldigvis har jeg turdet gå i flæsket på dem allerede fra starten.” På grund af Simons friske sind og imødekommenhed kan han ikke komme i tanke om en eneste dårlig oplevelse med sine medstuderende.

32

Ændret syn på handicappede Simon forsøger også at deltage aktivt i det sociale miljø.

Han elsker det, og handicappet skal ikke være en hindring. Nogle har en tendens til at gøre handicappede hjælpeløse, men det er det, der er fejlen. Simon kan selv, vil selv og skal selv. Det er også en af grundene til, at Simon er en del af festforeningen på medievidenskab.

Han er selvfølgelig primært med på grund af det sociale og festlige aspekt, men sidegevinsten er, at hans handicap introduceres for alle til festerne, så det dermed bliver naturligt. Her kommer han frem og hygger sig på lige fod med sine medstuderende. Et personligt mål for ham er at sprede budskabet om handicappede i det hele taget: ”Hvis jeg kan være med til at ændre de studerendes grundsyn, hvis deres udgangspunkt bliver, at handicappede er til at snakke med, så har jeg også gjort en forskel.”

Konferencier på Grøn Koncert Simons personlige mål gør sig også gældende på en større platform – på Grøn Koncert for eksempel, hvor han fungerer som konferencier sammen med Jacob Haugaard.

Her har han stået på scenen foran titusindvis af råbende, glade mennesker. Han har det skide sjovt, samtidig med

8

”De fleste kender nok Simon Toftegaard Jespersen som konferencier Tonni The Man til Grøn Koncert, hvor han i år sammen med sin medkonferencier Jacob Haugaard og Kato åbnede de mange koncerter rundt i landet”

Studenterhus AARHUS EVENTS

OKTOBER

ACID PLUTONIUM

03 T0RS

8

DØR: KL. 20.00 FORSALG: 30/50 (MEDLEM/ALM)

SECONDHANDBAZAR

05 LØR

OKTOBERFEST

05 LØR

DØR: KL. 12.00 GRATIS ENTRÉ

- FASS, LEDERHOSEN & SCHLAGER DØR OG PRIS: SE STUDENTERHUSAARHUS.DK

PUB QUIZ I BAREN

07 MAN

COMEDY ZOO ON TOUR:

09 ONS

DANMARKS MÅSKE SVÆRESTE! DØR: KL. 20.00 GRATIS ADGANG

THOMAS HARTMANN + TORBEN CHRIS

DØR: KL. 20.00 FORSALG: 80/120 (MEDLEM/ALM)

PSYKE PROJECT

SUPPORT: SWARM + PLÖW

10 TORS

DØR: KL. 20.00 FORSALG: 60/80 (MEDLEM/ALM)

BENJAMIN KISSI + IVORY & GOLD

12 LØR

DØR: KL. 21.00 FORSALG: 50/70 (MEDLEM/ALM)

Han er en glad og selvsikker mand på 24 år, der skillige studerende på AU, der studerer på livet dialog med sine medstuderende om sit handicap

PUB QUIZ I BAREN

21 MAN

MUSIKQUIZ FEAT. GAFFA

23 ONS

MADS BJØRN + LUTH

24 TORS

DANMARKS MÅSKE SVÆRESTE! DØR: KL. 20.00 GRATIS ADGANG DØR: KL. 19.00 GRATIS ADGANG

at hans eget mål kommer ud på landsplan, da Grøn Koncert har samme mål som han: ”At der er plads til forskelle.

“Men når man er nået helt op til universitetet, har man allerede været utroligt sej” At der skal være plads til alle. Og vi vil gerne have det ud til flere mennesker.” Dette budskab kan han ikke ene mand udbrede, men med et arrangement som Grøn Koncert når det ud til masser af danskere – og hermed håber Simon på at have forandret bare nogle få menneskers udgangspunkt, så holdningen til handicappede kan ændre sig til det endnu bedre. Den folkekære medkonferencier Jacob Haugaard har Simon et nært venskab til. De går ofte på scenen og lægger ud med at fyre jokes af om hinanden. ”Vi plejer jo at sige, at jeg har det fysiske handicap, og Jacob har det psykiske,” fortæller han. På den måde nedbryder de fra start af de samme barrierer, som Simon fjerner i undervisningslokalet eller til festerne på studiet, så mennesker omkring ham slapper mere af og ser manden frem for handicappet.

<<

DØR: KL. 20.00 FORSALG: 40/60 (MEDLEM/ALM)

BLACK CITY

SUPPORT: I’LL BE DAMNED

26 LØR

DØR: KL. 21.00 FORSALG: 50/70 (MEDLEM/ALM)

SPIL DANSK DAG:

STEFAN PASBORG FREE MOBY DICK PROJECT

31 TORS

DØR: KL. 20.00 FORSALG: 50/80 (MEDLEM/ALM)

ØLENTUSIASTERNES J-DAG

31 TORS

RELEASE PÅ MERE END 45 FORSKELLIGE JULEØL!

DØR: KL. 20.00 GRATIS ADGANG FØLG OS PÅ Hovedsponsorer:

ELLER WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK Øvrige sponsorer:

Humaniora vs.

Naturvidenskab Da jeg i starten af september sad til mit første redaktionsmøde på Delfinen, bemærkede jeg, at stort set alle skribenter er humanister. Det giver sikkert mening, fordi et humanistisk studie afspejler en interesse for sprog og skrift. Men mon ikke også de naturvidenskabelige har lyst til at føre en pen? Det forestiller jeg mig i hvert fald, men hvad ved jeg? Og hvad ved de om mig? Skyldes manglen på naturvidenskabelige skribenter mon fordomme? Tænker de, at vi på redaktionen sidder og nørder med grammatiske detaljer og sproglige finurligheder? Og gør vi i grunden det? Forestiller humanisterne sig, at fagfolkene længere nede af Nørrebrogade intet skriftligt har at bidrage med? Jeg har sat mig for at undersøge forskellene på humaniora og naturvidenskab, og jeg har inddraget min medicinerveninde, Sara, i projektet. Vi skal deltage i hinandens undervisning

Foto: asterong

ggg

DELFINEN | REPORTAGE

Humanisten til forelæsning om farmakologi

Foto: Signe Schøler Fre

Signe Schøler Frederiksen

Sara har inviteret mig med til en forelæsning på medicin om farmakologi. Allerede inden undervisningens start er jeg i problemer. At finde rundt i universitetsparken har vist sig at være overraskende svært. Jeg cykler rundt på de snørklede stier, mens jeg skæver til mit armbåndsur og spejder efter Anatomisk Auditorium. Til sidst giver jeg op og ringer til Sara, mens jeg skriver mig bag øret, at der bestemt ikke hersker samme systematiske system hernede som oppe i Nobelparken. Sammen med Sara går jeg ind i en gul murstensbygning, som indeholder et stort auditorium med plads til ca. 200 studerende – et astronomisk antal mit studie taget i betragtning.

”Medicinerne uddanner sig til et stort ansvar, og at jeg selv ville lide af svær hypokondri, hvis jeg skulle beskæftige mig så indgående med medicin” Hvilket sprog taler de på medicin?

Farmakologi handler om lægemidler. Powerpointen viser et billede af to præparater: Cetrizin Mylan og Ipren. Den farmaceutuddannede forelæser lægger ud med en quiz: Et af disse præparater dræber ca. 300 mennesker om

36

året. Om vi kan gætte hvilket? Sammen med størstedelen af salen rækker jeg hånden op, da forelæseren foreslår Ipren, og får ret. Slidet på Powerpointen skifter og viser nu overskriften: ”Eicosanoider og histaminerg farmakologi”.

Nedenunder står ord som: ”Prostaglanider, tromboxaner og leukratiner”. Jeg føler, at jeg er ved at lære et nyt fremmedsprog, som ikke engang mit Word-dokument kender til. Medicinerne ser imidlertid ud til at være helt med på, hvad der foregår. De udviser stor koncentration. Skriver ned – størstedelen i hånden. Der er meget stille i auditoriet.

Stilheden afbrydes dog af et fælles suk, da forelæseren nævner et eller andet med ”meniere”. Efter et stykke tid mister jeg koncentrationen. Faktisk formår jeg at forstyrre forelæsningen, da jeg i et øjeblik får forvildet mig ind på humanisternes intranet, First Class, og har glemt at slå lyden fra. Tilsyneladende er det dog ikke kun mig, der føler mig lidt ”lost”. Flere er på Facebook. En enkelt på Trendsales. Foran mig sidder en studerende og kigger i medicinerbladet, Acuta.

Vidt forskellig humor Efter tre kvarters undervisning er der pause. Klokken kvart over et starter forelæsningen igen, denne gang med en ny forelæser, hvilket ifølge Sara er helt normalt.

“De naturvidenskabelige, som medicinerne, huserer i de ældre bygninger med gule mursten”

ederiksen

har hovedet hvilende i hånden, og et par stykker følger slet ikke med. På trods af det tager jeg min humanistiske hat af for stoffet er svært. Jeg forstår i hvert fald ingenting udover et par enkelte ord, herunder bronkier og uterus, som jeg mindes at have hørt i biologiundervisningen i gymnasiet.

Medicinerne virker til at være enige med mig i min evaluering, i hvert fald klapper de, da forelæsningen er forbi. Jeg klapper Sara på skulderen og siger, at hun i mine øjne er en helt. For medicinerne gør noget for andre – en gerning, som giver mening.

”På trods tager jeg min humanistiske hat af, for stoffet er svært”

Fakta om Arts og Health •

Jeg fornemmer, at hun faktisk har humor, da Powerpointen viser et billede af en tyk mand, og hun knytter en kommentar omkring en psykose. I hvert fald griner medicinerne, mens jeg tænker, at humoren i Nobelparken nok nærmere ville have haft noget med grammatik at gøre.

Respekt!

Da klokken nærmer sig vi-slutter-snart, ser jeg samme symptomer hos medicinerne som humanisterne. De fleste

• •

Arts har 12.465 studerende: 8.269 er kvinder.

340 er ph.d.-studerende (maj 2012) Health har 3.948 studerende: Omkring 600 er ph.d.-studerende (oktober 2012) Health har desuden den laveste førsteårsfrafald for bachelorstuderende af hovedområderne på 8,2 %. Den højeste har BSS på 19,0 %

Kilde: www.au.dk

<<

Emnet er nu immunfarmakologi. Forelæsningen handler om sygdomme, virkninger og bivirkninger af medicin. Jeg tænker, at medicinerne uddanner sig til at blive pålagt et stort ansvar, og at jeg selv ville lide af svær hypokondri, hvis jeg skulle beskæftige mig så indgående med medicin.

Pludselig udpeger forelæseren hele 3. række. Tilfældigt udvalgte studerende skal besvare hendes spørgsmål, og i et øjeblik bliver jeg nervøs for selv at stå for skud.

Forelæseren er skarp og har helt styr på stoffet.

37

DELFINEN | REPORTAGE

Den naturvidenskabelige til undervisning i fonetik Sara Gramstrup

I gymnasiet gik jeg på den naturvidenskabelige linje med matematik på A-niveau og kemi og fysik på B-niveau. Til trods for det formåede jeg alligevel at få både engelsk og fransk op på højniveau. Officielt var jeg altså naturvidenskabelig, men af mine klassekammerater blev jeg drillet med min skabshumanisme, for faktisk holdt jeg mest af de humanistiske fag. Efter gymnasiet og de obligatoriske sabbatår søgte jeg efter mange overvejelser ind på medicin på Aarhus Universitet, da det det var et studie, der i min optik gav mening og efterfølgende jobmuligheder. I gymnasiet var det let nok at holde sig for øje, at både de humanistiske og naturvidenskabelige fag hver især har deres svagheder og styrker, men efter snart seks semestre på medicin må jeg indrømme, at min verden i høj grad er blevet opdelt i “dem” og “os”.

”Enhver medicinstuderende ville kunne klare sig på humaniora” Ja, vi gør grin med humanisterne, der ikke laver noget på studiet, men i stedet parrer, pisser og pølser hele tiden, indtil de en dag får afleveret deres speciale og kommer ud i en verden fuld af akademiker-arbejdsløshed. Inderst inde føler vi os også overbeviste om, at enhver medicinstuderende ville kunne klare sig på humaniora, mens det omvendte ville være utænkeligt.

Kulturelle forskelle Og netop derfor var jeg da også noget skeptisk, da Signe bad mig om at tage med til undervisning i lingvistik og fonetik på tysk. For hvor svært kunne det være?

Nobelparken er en helt ny verden bestående af røde murstensbygninger og sindssyge cyklister uden cykelhjelme (enhver mediciner ved, hvilke skader det kan medføre!), der nådesløst overhaler mig, når jeg usikkert cykler på stien mod Nobelparken. Indenfor er alting stort og sterilt, hvilket får mig til at længes efter lugten af gammelt øl, kaffe og tryghed i Medicinerhuset. Takket være Signe når jeg sikkert hen til holdtimen, hvor 16 unge tyskstuderende

38

sidder med deres computere og kopiark klar foran sig.

På medicin har vi meget sjældent kopiark, men slæber i stedet rundt på 849-siders (jeps, jeg har lige tjekket) lange bøger med mundrette titler som “Basal og klinisk farmakologi” eller “Atlas der Anatomie”.

”Men af mine klasse kammerater blev jeg drillet med min skabshumanisme” Hvor svært kan det være?

Jeg havde forestillet mig, at jeg uden problemer ville kunne udpege studerende som humanister, men faktisk kunne de tilstedeværende også sagtens passe ind på medicin, hvis det ikke lige var for manglen af Haglöfs-rygsække og det faktum, at vi befinder os i den helt forkerte ende af universitetet. Dog er undervisningen meget anderledes end en holdtime på medicinstudiet. “Hvad er et ord?”, spørger underviseren, og mens en sådan filosofisk forespørgsel ville have medført græmmelse på medicin, diskuteres der ivrigt på dette hold. Der bliver snakket om morfologi, som er et begreb, jeg svagt erindrer fra gymnasiets AP-undervisning, og jeg tænker kæphøjt, at det der humaniora da vist ikke er så svært. Desværre taber jeg hurtigt tråden, og resten af timen går med, at den finurlige underviser – han mangler en habitjakke med lapper på albuerne, men ellers passer han perfekt på mit billede af humanistiske lektorer – lynhurtigt gennemgår alt fra substantiver til adjektiver og alle de andre ordklasser. Ord som pronominer, interjektioner og nominativer flyver gennem luften, og jeg tager mig i at savne spørgsmål om recepterantagonister og acetilsalicylsyre. Hvem vælger at læse tysk? Og synes de faktisk, at det her er spændende, eller forholder det sig i virkeligheden som med vores anatomiundervisning; at lingvistik og fonetik er en nødvendighed, som man bare skal have styr på?

”I har min respekt, for faktisk tror jeg ikke, at jeg ville have kunnet klare mig på humaniora”

“Nobelparken er en helt ny verden bestående af røde murstensbygninger og sindssyge cyklister uden cykelhjelme”

Uundværlige Efter halvanden time får vi endelig pause, og jeg ser mit snit til diskret at smutte hjem til endnu en farmakologiforelæsning i gode, gamle Anatomisk Auditorium. Jeg føler mig uendeligt lettet og dejligt forsikret i mit eget valg af studie. Kære humanister: Vi befinder os i to forskellige verdener, men I har min respekt, for faktisk tror jeg ikke, at jeg ville have kunne klare mig på humaniora. Jeg har fået en forståelse for, hvad I foretager jer, og jeg er af den opfattelse, at verden ville være ret kedelig uden jeres mange tanker om ord. Så med denne lidt cheesy afslutning vil jeg i fællesskabets ånd give mig til at se et afsnit af tv-serien ”Castle” sammen med min meget kvikke og humanistiske roomie.

<<

Foto: Rasmus Lund Nielsen

Viden der styrker ida.dk

Ingeniørforeningen, IDA er en moderne interesseorganisation for tekniske og naturvidenskabelige akademikere

BLIV MEDLEM AF IDA OG FÅ MASSER AF FORDELE I IDA bliver du en del af et stærkt fællesskab, der hjælper dig godt og grundigt igennem din studietid. Vi tilbyder bl.a. billige studieforsikringer, arrangementer på dit studiested, en attraktiv studiekonto, netværk og rådgivning. Herefter koster studiemedlemskabet 20 kr. pr. måned. Og du kan endda blive medlem i dag!

Læs mere på ida.dk/studerende

Bliv medlem på ida.dk

DELFINEN | ANMELDELSE

Morten Søndergaard Fordele og ulemper ved at udvikle vinger Udgive på forlaget: Gyldendal, 2013 Sidetal: 104 Pris: 149,- kr. på plusbog.dk

Bogens første linje: “På barndomstærsklen spørger man: ”Hvor begynder verden?” Overalt. Man balancerer.”

På søndergaardsk slingrekurs Boganmeldelse af Morten Søndergaards Fordele og ulemper ved at udvikle vinger Rasmus Bach Frandsen

Jeg var mere end spændt, da jeg endelig modtog pakken fra Gyldendals Forlag med et eksemplar af den her anmelderroste digtbog, Fordele og ulemper ved at udvikle vinger. Titlen havde allerede, inden jeg havde fået lejlighed til at bladre i bogen, inspireret mig. For på flere niveauer er titlen en sproglig genistreg. Den refererer til det græske oldtidssagn om Ikaros, der i et flugtforsøg med sin fars hjemmeudviklede vinger af fjer og voks kom til at flyve så tæt på solen, at vingerne smeltede, og han styrtede i havet og døde. Således synes store temaer som forholdet mellem liv og død samt religiøsitet og videnskabelighed, allerede inden jeg har åbnet bogen, sat i spil.

“Titlen havde allerede, inden jeg havde fået lejlighed til at bladre i bogen, inspireret mig”

Derfor var det med spænding og høje forventninger, jeg begyndte at læse. Men efter endt læsning måtte jeg, med en smule nedtrykt mine, konstatere, at titlen forblev det bedste ved bogen. Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at digtbogen skuffede.

40

Fordele og ulemper ved at udvikle vinger består af i alt ti afsnit, der, som en afsluttende note (der med fordel kunne have været en indledende bemærkning) gør læseren opmærksom på, ”forholder sig på forskellig vis til sprogets ti ordklasser”. Helt nøjagtig hvordan og hvorfor de gør det, står for nærværende en smule uklart, men at der findes en stor

sproglig og formmæssig variation i de ti afsnit er både indiskutabelt og forvirrende. Digtbogen er ligeledes præget af en masse spejlinger, som for eksempel her i bogens fjerde afsnit, hvor naturen spejler sig i menneskets indre: ”Videre skriger vi i hver af cellernes katedraler: Vi./ Træerne blomstrer inde i forårets psykose// og står og mumler om deres barndom”.

Det er naturens og menneskets puls, der i fællesskab banker gennem digtet. Men også de har imidlertid deres spejling, og det er i selve sproget: Hør blot: ”Tak. Lær mig, at vor sjæl/ er is. Tak. Lær mig at smelte. Lær mig: Ild. Den hvorved vi føder// og døder”. Tekstens mange koblinger mellem menneske, sprog og natur, der er afbilledet i utallige sproglige variationer, har som konsekvens, at man som læser sidder tilbage med en helt enormt billed- og metaforrig tekst. Der er nærmest tale om en form for ’overload’ af poetiske billeder, at man simpelthen bliver mæt, før bogen er slut.

Tekstens store billedrigdom gør også, at man begynder at læse den langsomt. Og her viser en vis sløsethed i billedsproget sit lettere irriterende ansigt. Klichéer som: ”Vi er tjekket ind på søvnens hotel” og ”Jeg ligger her, så jeg kan læse digte op i verdens sjældneste time” er svære at komme overens med, når man ved, hvor godt Søndergaard faktisk kan skrive. Efter at have læst Fordele og ulemper ved at udvikle vinger sad jeg tilbage med en grundlæggende fornemmelse af at have læst en digtbog, der hellere ville være kompliceret og distanceret end nærværende og relevant. Og kort fortalt var det en ret så flad fornemmelse.

<<

KULTURKALENDER OKTOBER

BioCity præsenterer FC København i Champions League, BioCity Aarhus, Skt. Knuds Torv 15, 8000 Aarhus C

Foredragsforeningen Kakafoni præsenterer Peter Adolphsen, 24. oktober, kl. 19:30, Kommabar i Nobelparken, bygning 1485

BioCity arrangerer Champions League bold, og inviterer dig med på første parket. Det bliver næsten som at være på stadion – hvis man vel at mærke ikke er for nærig med fantasien. Man kan forestille sig, at man sidder på en tribune, men alle ser lige godt. Det er ikke sikkert, det bliver en særlig spændende kamp, men vi er sikre på, at det bliver festligt! Hele herligheden koster et beskedent beløb, og oveni hatten er en kold fadøl. Hold dig orienteret på hjemmesiden: www.biocityaarhus.dk

Foredragsforeningen Kakafoni inviterer igen til forfatterforedrag. Denne gang er det den efterhånden garvede forfatter Peter Adolphsen, der kommer.

Han er uddannet på forfatterskolen fra 1993-1995 og den litterære stil er på en gang drilsk og legende. Der serveres kaffe, kage, øl og sodavand til overkommelige priser. Det er et godt og hyggeligt arrangement på en torsdag, hvor der sikkert ikke sker andet.

Pris: 30 kr.

Pris: 80 kr.

Molslaboratoriet arrangerer Vild med svampe tur, 6. oktober, kl. 10:00 – 14:00, Molslaboratoriet Strandkærvej 6, 8400 Ebeltoft Vi kender det vidst alle sammen: Det kunne være så sjovt at plukke svampe til søndagsgryden, men er de giftige?! Det har du mulighed for at få svar på, når svampeekspert, Jens Maarbjerg og naturvejledere Pernille Mølgaard Andersen, tager dig med på svampetur i smukke arealer omkring Molslaboratoriet. Der er lidt langt derud, men ikke længere, end at det nok skulle kunne lade sig gøre – og så er det gratis. Læs mere på hjemmesiden: www. naturhistoriskmuseum.dk

Pris: Gratis

Kissaway Trail live 18. oktober, kl. 20:00 Radar, Godsbanen, Skovgaardsgade 2-5, 8000 Aarhus C Anmelderroste og albumaktuelle Kissaway Trail spiller koncerter på Radar. Siden deres sidste album, Sleep Mountain fra 2010, er bandet reduceret fra fem til tre, og de har fjernet ”the” i navnet. Der er med andre ord tale om et band, der har bevæget sig fra noget bestemt til noget ubestemt, men udpræget godt – i hvert fald hvis man dømmer dem på deres seneste album Breatch. Der kan ikke herske tvivl om, at det bliver en fremragende aften med genopståede og drønaktuelle Kissaway Trail.

Pris: 100 kr.

Alle film til halv pris i Øst for Paradis 27. oktober, Øst for Paradis, Paradisgade 7, 8000 Aarhus C Øst for Paradis er i gavehumør og giver halvtreds procent på alt i biksen. Det passer sikkert med, at det bliver en koldt, mørk og rigtig efterårstung søndag, hvor det eneste man har lyst til, er at se film og drikke kaffe. Forhåbentlig regner og blæser det også. Der bliver lovet filmoplevelser af en enhver art, genre og nationalitet og alt sammen til halvdelen af det, det plejer at koste. Det er slet ikke så dumt – og så varer det hele dagen.

Pris: Varierer

Hjerteløbet, den 27. oktober Har du lyst til et sidste motionsløb, inden det for alvor bliver koldt og glat? Hjerteløbet er et lille, men hyggeligt løb for både mænd og kvinder. Man kan vælge mellem tre distancer, så alle, uanset niveau, kan være med: 2,5 km. (walk), 5 km. eller 10 km.

Det vil sikkert være en god ide at tilmelde sig i god tid, og på den måde slipper man også for løbeture uden noget egentligt formål. Hold til orienteret om tid og sted på hjemmesiden: www.aarhusmotion.dk

Pris: 145 kr. + 10 kr. i gebyr

Studenternes hus, Ndr. Ringgade 3, Byg. 1420, 8000 Aarhus C Tlf. 87 15 39 59 www.aus.dk E-mail: aus@aus.dk

Klubkonsulent Johanne La Cour

Lommeulkens Store

Fiskedag

Tag ikke fejl af de grumsede Unisøer, der er masser af fisk i dem.

Kom selv og fang én til lystfiskerforeningen Lommeulkens Store Fiskedag Den 4. Oktober afholdes Lommeulkens årlige fiskekonkurrence i universitetssøerne. Konkurrencen er en hyggelig og venskabelig fiskekonkurrence for ALLE studerende på videregående uddannelser i Aarhus.

Det går i al sin enkelthed ud på, at man stiller op i to-mandshold ved universitetssøerne, og forsøger at fange så mange (og store) fisk som muligt, i de cirka 2,5 timer selve fiskeriet varer.

På dagen vil der være lækrepræmier til de tre, som fanger flest fisk, samt til den der fanger den første fisk, og den som fanger den længste fisk.

Det koster 25 kr. At deltage som Lommeulk, og en flad 50’er for alle os andre.

Læs mere og tilmeld dig og dit hold på www.lommeulken.dk.

TAK! AUS vil gerne sige tusind tak til medlemsklubber, frivillige og gæster ved Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag for super god opbakning på dagen.

Har du fået lyst til mere sport? Så husk at AUS medlemsklubber netop nu har holdopstart med gratis prøvetimer.

Læs mere og tilmeld dig på www.aus.dk/medlemsklubber

sr.au.dk facebook.com/studenterraad

6WXGHQWHUUnGHW PHQHU 6OLQJUHNXUV RPNULQJ NROOHNWLY WUDÀN Af: Christian Søgaard-Jensen

Det er en sjaskende regnvejrsdag – et

RJ GHW LNNH L WDNW PHG DQWDOOHW DI EXVUXWHU

andet en kampagne på Danmarks Største

fuldkomment eksempel på det danske efterår.

8QGVN\OGQLQJHQ HU DW PDQ NDQ IRUEHUHGH VLJ

)UHGDJVEDU RJ ,GU WVGDJ KDU YL IRUV¡JW DW

6R¿H KDU OLJH Y UHW WLO IRUHO VQLQJ RJ HU QX Sn

PHQV PDQ ODGHU VLJ WUDQVSRUWHUH PHQ GHW

In UnGKXVHWV RSP UNVRPKHG GUHMHW LQG

YHM KMHP L HQ EXV KYRU OXIWHQ HU WXQJ DI IXJW IUD

HU LNNH UR RJ IRUG\EHOVH GHU EHGVW EHVNULYHU

Sn RPUnGHW 6LGHO¡EHQGH SUHVVHU YL RJVn

PHGSDVVDJHUHUQHV RYHUW¡M +HOGLJ DW KDYH InHW

$DUKXV E\EXVQHW RJ 0LGWWUD¿N

SROLWLNHUQH L E\UnGHW RS WLO GHW IRUHVWnHQGH YDOJ

HQ VLGGHSODGV SU¡YHU KXQ DW In O VW WLO GDJHQ

WLO QRYHPEHU 9L ¡QVNHU QHPOLJ DW VWXGHUHQGH

HIWHU PHQ HQ UHW RYHUY JWLJ RJ NRQVHNYHQW

Studenterrådets efterårskampagne drejer

NDQ Y UH HQ DNWLY GHO DI GHUHV VWXGLH EnGH

KRVWHQGH KHUUH YHG VLGHQ DI EU\GHU HIIHNWLYW

VLJ GHUIRU RP GHQ NROOHNWLYH WUDQVSRUW L E\HQ

VRFLDOW RJ IDJOLJW RJ GHW NU YHU DW PDQ KDU

NRQFHQWUDWLRQHQ 6R¿H N¡UHU L EXV FD PLQ

.DPSHQ 02' GnUOLJH EXVIRUELQGHOVHU RJ

PXOLJKHGHQ IRU DW Y UH WLO VWHGH

KYHU YHM ± WLO RJ IUD XQLYHUVLWHWHW RJ GHW HU

G\UH EXVSULVHU RJ NDPSHQ )25 PHUH VLNUH

GHQ SHQGOLQJVWLG GHU JHUQH VNXOOH XGQ\WWHV WLO

WUDQVSRUWPXOLJKHGHU PHG F\NHO )RU VLGHQ

6NDO PDQ I HNV P¡GH WLO IRUHO VQLQJ NO

OHNWLHO VQLQJ 0HQ GHW EOHY LNNH GDJHQ KYRU

VWXGHQWHUEHY JHOVHQV EHJ\QGHOVH KDU NROOHNWLY

OLGW VHQHUH KMHP IUD HQ IUHGDJVEDU HOOHU Qn WLO

6R¿H ¿N IRUEHUHGW VLJ EHGVW

WUDQVSRUW Y UHW HQ NHUQHSROLWLVN VDJ 'H

VWXGLHMREEHW RP DIWHQHQ HU PDQ DIK QJLJ

VWXGHUHQGH HU GHQ EHIRONQLQJVJUXSSH VRP

DI HW E\EXVQHW PHG HQ K¡M DIJDQJVIUHNYHQV

+YLV RYHQVWnHQGH DQHNGRWH NXQQH SDVVH Sn

RIWHVW DQYHQGHU EXVVHU RJ F\NOHU WLO WUDQVSRUW

6n KYLV $DUKXV RJVn YLO Y UH E\HQ IRU GH

GLJ Vn HU GHW IRUGL GHQ NROOHNWLYH WUDQVSRUW L

RJ GHW HU GHUIRU Q UOLJJHQGH DW 6WXGHQWHUUnGHW

VWXGHUHQGH Pn GH KHOOHUH VH DW NRPPH L JDQJ

$DUKXV HU EHJ\QGW DW VDNNH DJWHU XG +YLV LNNH

J¡U HQ DNWLY LQGVDWV IRU DW VLNUH ELOOLJH ELOOHWWHU

PHG DW XGEHGUH QRJOH DI SUREOHPHUQH PHG GHQ

HU GHW VDQGV\QOLJYLV IRUGL GX HU DI KDQN¡Q

JRGH F\NHOVWLHU RJ DQGUH EHGUH WUD¿NDOH IRUKROG

NROOHNWLYH WUD¿N

3HQGOLQJVWLGHQ IRU GH VWXGHUHQGH VWLJHU

2J GHWWH DUEHMGHU YL KnUGW Sn *HQQHP EODQGW

HVEM ER STUDENTERRÅDET

KONTAKT OS

Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet.

)UHGULN 1LHOVHQV 9HM $DUKXV &

9L DUEHMGHU DNWLYW IRU DW VLNUH GH VWXGHUHQGHV

LQGÀ\GHOVH J OGHQGH 9L HU GHVXGHQ HQ GHO DI

UHWWLJKHGHU RJ IRUEHGUH YLONnUHQH Sn $DUKXV

'DQVNH 6WXGHUHQGHV ) OOHVUnG GHU DUEHMGHU

8QLYHUVLWHW 6WXGHQWHUUnGHW HU GLW WDOHU¡U RJ YL

IRU GH VWXGHUHQGHV YLONnU Sn ODQGVSODQ

HU UHSU VHQWHUHW Sn DOOH QLYHDXHU IRU DW VLNUH

6WXGHQWHUUnGHW HU HQGYLGHUH DUUDQJ¡U DI

VW¡UVW PXOLJ LQGÀ\GHOVH IRU GH VWXGHUHQGH 9L HU

'DQPDUNV 6W¡UVWH )UHGDJVEDU RJ ,GU WVGDJ RJ

UHSU VHQWHUHW L IDJUnGHQH Sn DOOH XGGDQQHOVHU

WLOE\GHU NXUVHU UHWVKM OS VWXGHQWHUKnQGERJ

6WXGLHQ YQ $NDGHPLVN 5nG RJ $DUKXV

VWXGLHNDOHQGHU RJ DQGUH VHUYLFHV GHU HU PHG WLO

8QLYHUVLWHWV EHVW\UHOVH KYRU YL J¡U YRUHV

DW KM OSH GLJ JRGW LJHQQHP GLQ VWXGLHWLG

Tlf.: )D[ ( 0DLO VU#VU DX GN SekrHWDULDWHW KDU nEHQW 0DQ 7RUV NO )UHGDJ NO

1

DSFI - Der er dage, hvor alt bare spiller Af: Thøger Raun

.ODN NODN NODN NODN 3n SO QHQV SODVWLF G NNH JnU WU WWH P QG RJ NYLQGHU L IRGEROGVW¡YOHU 0HG DQVLJWVXGWU\N VRP KDYGH GH WDEW VODJHW RP 'DQQHYLUNH EHY JHU ÀRNNHQ VLJ Q VWHQ WDNWIDVW PRG ¡OWHOW RJ JOHPVHO ± GHW VNXOOH LNNH Y UH L GDJ 'HU YDU GRJ ODQJW PHUH IHVW HQG IRUWYLYOHOVH DW VSRUH EODQGW GH PDQJH GHOWDJHUH Sn 'DQPDUNV 6W¡UVWH )UHGDJVEDU RJ ,GU WVGDJ )UHGDJ GHQ YDOJWH YHMUJXGHUQH DW J¡UH WLO HQ GDJ KYRU LOOXVLRQHQ RP VRPPHU ¿N NXQVWLJW nQGHGU W RJ GH VWXGHUHQGH EOHY IRUnUVNnGH 'HQ NRUWH KLVWRULH O\GHU $W SROLWRORJHUQH YDQGW ¡OERZOLQJ WXUQHULQJHQ IRUDQ O UHUQH GHU VNXIIHGH PHQWH DW Q VWH nU VNXOOH GH SU¡YH DW WU QH $W NRQFHUWHU HIWHUPLGGDJ RJ DIWHQ WLOWUDN GDJHQV WLGOLJHUH PRGVWDQGHUH GHU PHG K QGHUQH L YHMUHW HOOHU DUP L DUP NXQQH IHVWH VDPPHQ PHG 5HSWLOH <RXWK )O¡GHNOLQLNNHQ HOOHU *R*R%HUOLQ $W DUUDQJ¡UHUQH NXQQH PHGGHOH DW GHU EOHY VROJW OLWHU ¡O PHUH HQG VLGVWH nU RJ DW GHU KHOW VLNNHUW EOHY JLYHW ÀHUH N\V HQG GHU EOHY VWMnOHW 'HU HU GDJH KYRU DOW EDUH VSLOOHU RJ GHW JMRUGH EnGH PXVLN YHMU ¡O RJ GHOWDJHUH WLO 'DQPDUNV 6W¡UVWH )UHGDJVEDU RJ ,GU WVGDJ

2

3

MÅNEDENS AKTIVIST Hvorfor blev du aktiv i Studenterrådet?

-HJ VWDUWHGH Sn XQLYHUVLWHWHW OLJH LQGHQ GHQ )DJOLJH 8GYLNOLQJVSURFHV Vn MHJ NXQQH VH GH IRUDQGULQJHU GHU VNHWH -HJ YDU XWLOIUHGV PHG GHW RJ YLOOH JHUQH Y UH PHG WLO DW J¡UH GHW EHGUH (Q DI PLQH PHGVWXGHUHQGH IUD PLW IDJUnG WRJ PLJ PHG YLGHUH WLO $UWVUnGHW ± RJ Vn EOHY MHJ VXJHW LQG L GHW KHOH GHUIUD

Klassisk fagråd har oplevet en opblomstring i disse tider.

Hvordan kan det være?

9L KROGW HQ SL]]DDIWHQ VLGVWH VHPHVWHU VRP LQWURGXNWLRQ WLO GHW KHOH RJ GHUHIWHU HU GHU NRPPHW HQ GHO IUD GH \QJUH nUJDQJH 9L KDU JHQWDJHW VXFFHVHQ L UXVXJHQ L nU RJ KnEHU Sn DW VH PDQJH DI GH Q\H WLO YRUHV P¡GHU 9L HU VWDGLJY N LNNH Vn VW UNH VRP YL YDU I¡U À\WQLQJHQ PHQ XQGHU GH QXY UHQGH SU PLVVHU VWnU YL VW UNHUH HQG YL WLGOLJHUH KDU JMRUW

Hvad er det fedeste, du har oplevet i Studenterrådet?

'HW EHGVWH YHG DW Y UH PHG L 65 HU PXOLJKHGHQ IRU DW P¡GH IRON IUD DQGUH VWXGLHU 0DQ ERU OLGW L VLQ HJHQ IDJ EREOH Vn GHW PHG DW NRPPH XG RJ VQDNNH PHG PHQQHVNHU IUD DQGUH IDJ RJ In Q\H SHUVSHNWLYHU KDU Y UHW GHW MHJ KDU VDW DOOHUPHVW SULV Sn -HJ GXNNHGH RS IRU DW J¡UH HQ IRUVNHO PHQ MHJ EOHY K QJHQGH Sn JUXQG DI PHQQHVNHQH RJ GHQ JRGH VWHPQLQJ RPNULQJ 6WXGHQWHUUnGHW

Studenterrådet har kåret Sara Hark som denne måneds aktivist. Sara studerer til daglig klassisk arkæologi, hvor hun er mødeindkalder for Klassisk Fagråd. Desuden er hun netop startet på tilvalg i religionsvidenskab. Sara tager ofte del i arbejdet omkring kampagner, studiemesse og andre større arrangementer, ligesom hun ikke er bleg for at give sin mening til kende til møder og på politikkonferencer.

KURSUSKALENDER

4

Hvor er du om 10 år? , " -HJ ERU QRN LNNH L SDUNHQ 3DUNNROOHJLHUQH UHG O QJHUH PHQ MHJ WYLYOHU Sn DW MHJ HU NRPPHW PHJHW O QJHUH -HJ HU QRN WLONQ\WWHW XQLYHUVLWHWHW L HQ HOOHU DQGHQ VDPPHQK QJ ± GHW YLOOH QRN Y UH P\VWLVN andet.

Tilmeldinger skal ske på kurser@sr.au.dk - Læs mere på sr.au.dk/sr/da/kurser

KURSUS

DATOER

PRIS

3HUIHNWLRQVWUDQJ

RJ .XUVXVQU 6

RJ .XUVXVQU 6

NU

,QWURGXNWLRQ WLO 3KRWRVKRS RJ ,QGHVLJQ

.XUVXVQU 6

.XUVXVQU 6

NU

6WXGLH¡NRQRPL

.XUVXVQU 6

.XUVXVQU 6

NU

'LJ RJ GLW &9

.XUVXVQU 6

NU

6WXGLHWHNQLN O\QO VQLQJ og supermemo

.XUVXVQU 6

.XUVXVQU 6

NU

6WUHVVKnQGWHULQJ

.XUVXVQU 6

.XUVXVQU 6

NU

$UJXPHQWDWLRQ L WHRUL RJ SUDNVLV

.XUVXVQU 6

.XUVXVQU 6

NU

NYE MEDARBEJDERE 1\ NXUVXV RJ GLVWULEXWLRQVDQVYDUOLJ 6WXGHQWHUUnGHW DQVDWWH G $OHNVDQGHU .UXVH 2OHVHQ VRP Q\ NXUVXV RJ GLVWULEXWLRQVDQVYDUOLJ $OHNVDQGHU VRP VWXGHUHU XGGDQQHOVHVYLGHQVNDE Sn 6HPHVWHU Sn $DUKXV 8QLYHUVLWHW VWnU EO D IRU GLVWULEXWLRQHQ DI VWXGLHVWDUWVSDNNHU WLO GH Q\H studerende og for Studenterrådets kurser. $OHNVDQGHU NDQ NRQWDNWHV Sn GLVWULEXWLRQ#VU DX GN RJ NXUVXV#VU DX GN HOOHU WHOHIRQ

1\ NRPPXQLNDWLRQVPHGDUEHMGHU /RXLVH +XVWHG 7RUS EOHY G DQVDW VRP NRPPXQLNDWLRQVPHGDUEHMGHU L 6WXGHQWHUUnGHW /RXLVH HU nU RJ VWXGHUHU ¡NRQRPL Sn VHPHVWHU Sn $DUKXV 8QLYHUVLWHW +HQGHV SULP UH DQVYDUVRPUnGHU RPIDWWHU 6WXGHQWHUUnGHWV VLGHU L 'HO¿QHQ 6WXGHQWHUUnGHWV KMHPPHVLGH VDPW Q\KHGVEUHY /RXLVH NDQ NRQWDNWHV Sn NRPPXQLNDWLRQ#VU DX GN HOOHU Sn WHOHIRQ

1\ JUD¿NHU ' VWDUWHGH .DUHQ -¡QVVRQ L VWLOOLQJHQ VRP Q\ JUD¿NHU IRU 6WXGHQWHUUnGHW .DUHQ VWXGHUHU 'HVLJQ %XVLQHVV PHG VSHFLDOH L YLVXDO IDVKLRQ FRPPXQLFDWLRQ Sn VHPHVWHU Sn 7(.2 .DUHQ VWnU IRU DOOH 6WXGHQWHUUnGHWV JUD¿VNH RSJDYHU VnVRP GHVLJQ DI SODNDWHU RJ 6WXGHQWHUUnGHWV VLGHU L 'HO¿QHQ .DUHQ NDQ NRQWDNWHV Sn JUD¿N#VU DX GN HOOHU Sn WHOHIRQ

VIGTIGE DATOER Fagrådshyttetur 4.-6. oktober

Paneldebat til Kommunalvalget 14. november

Fællesrådsmøde 10. oktober kl 19.15

Fællesrådsmøde 20. november

Politikkonference i DSF 8.- 10 november

Juleafslutning 13. december

LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:

WWW.SR.AU.DK

5

W

Skribent, grafiker, korrekturlæser, fotograf, anmelder, webdesigner, tegner, debattør, satiriker …

- Hvad passer på DIG?

Hos Delfinen er vi en gruppe af forskelligheder, og vi vil gerne være endnu flere. Vi leder altid efter studerende til vores redaktion med forskellige interesser, uddannelser og egenskaber. Vi skal favne hele Aarhus Universitet – og ikke kun det halve!

Hvad får du Du får en unik chance for at vise dit materiale frem Du får frihed til at afprøve nye ideer, og der er ikke langt fra tanke til handling Du får mulighed for at få feedback på dine ideer og dit materiale af ligesindede passionerede studerende Du får mulighed for at oparbejde redaktionel erfaring, der kan komme dig til gode senere Du får mulighed for at lære andre studerende at kende udenfor dit fagområde

Hvad forventer vi Du er studerende og har lyst til at biddrage til Delfinen!

(Har du lagt mærke til, at der er en del flere linjer i afsnittet om, hvad du får, end hvad vi forventer?

Det er en god deal. Til gengæld er det ulønnet)

Hvem er Delfinen Delfinen er skrevet af studerende – for studerende Delfinen sætter fokus på studierelateret stof Delfinen er det eneste uafhængige studieblad i Aarhus Delfinen har redaktionel frihed uden indblanding fra uddannelser og institutter

Er du interesseret i at høre mere? Så send os en mail på: delfinen@sr.au.dk eller kom til redaktionsmødet d. 2. oktober som finder sted onsdag kl. 19:00 i mødelokale 1 på studenterrådsgangen, Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus C