Delfinen#203 by Delfinen

DELFINEN #203 | MARTS

STUDIEMAGASINET PÅ AARHUS UNIVERSITET

TEMA: MAD & DRIKKE

CAROLINE FIBÆK - FOOD PORN - SKRALDERE FASTELAVN - DRUKKULTUR - STUDENTERRÅDET

INDHOLD

#203 | MARTS

INTERVIEW: CAROLINE FIBÆK- 6 NYHEDER FRA AU - 10 AUKLÆDT - 12 MIG & ØLSNEDKEREN - 13 CARNE VALE - 18 BILLEDSERIE: FOOD PORN - 20 PÅ SKATTEJAGT I EN AFFALDSCONTAINER - 26 GÆT ET KØLESKAB - 30 DRUKKULTUR PÅ RETUR - 32 KAN MAN SPISE BURGER SOM VEGANER? - 36 MADSTRIBE - 38 JUTLAND STATION - 40 AUS- 42 STUDENTERRÅDET - 43

TEMA: MAD & DRIKKE

Vi er midt i en fastetid, faktisk. Ikke at det nødvendigvis betyder så meget andet end fastelavnsboller for den almindelige dansker - men husk nu alligevel de kødfrie mandage, altså! Michelin-mændene har drysset ekstra stjerner ud over det danske land, det første supermarked med overskudsmad har slået dørene op, og vores Landbrugs- og Fødevareminister jokkede dybt i gyllen og miljøets velbefindende og måtte forlade sin post. Der er ikke noget galt med rugbrød og leverpostej, men vi har også Noma, Rasmus Kofoed, Ny Nordisk, og rødgrød med fløde (“haha, just try to pronounce it!”). Vi har øl i stride, læskende strømme - måske også lidt rigeligt til tider, men mikrobryggen læsker så ekstra dejligt, når duften af forår begynder at kilde i næsen. Temaet er mad & drikke, så tag bestikket frem, og spænd livremmen ud! I dette nummer af Delfinen kan du læse et interview med naturopathen Caroline Fibæk, hvori hun fortæller, hvorfor du skal spise mere chokolade og huske at drage omsorg for dig selv. Bliv overvældet af vores lækre ‘madporno’ -univers i billedserien, gæt et køleskab, og læs om skraldere og godtøl i Aarhus. Lær mere om veganere og overvej den danske drukkultur. Tag også med til karneval i Venedig og læs, hvordan en italiener oplevede sin første julefrokost. Så god læselyst, tag blot for dig af retterne og velbekomme!

Anna Eva Heilmann Ansv. Chefredaktør

Trine Møller Redaktionschef

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

Delfinen #203

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Anna Eva Heilmann REDAKTIONSCHEF Trine Møller LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR Monica Senker WEBREDAKTØR Laura Lin Dueholm SKRIBENTER Alessandro Amato Lasse Yde Hegnet Peter Kirkegaard Trine Krabbe Marie Linde Mayer Peter Aagaard Sørensen KORREKTUR Lisbet Rønnow Torp FOTOGRAFER Lise Balsby Lasse Yde Hegnet Poul Ib Henriksen Peter Kirkegaard Søren Kjeldgaard Jil Scherbatsky Teresa Weikmann Justin Yang ILLUSTRATIONER Thomas Bekker Flickr FORSIDE Model: Carlos Gaewkheo Shiralipour MAIL delfinen@sr.au.dk WEB - FACEBOOK delfinen-magasin.dk facebook.com/delfinenmagasin OPLAG 5.000 eksemplarer TRYK Zeuner Grafik A/S ANNONCER Tom Poulsen Mobil: 28 99 23 17 tom@sr.au.dk Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s, kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse. Næste åbne redaktionsmøde er den 30. marts Næste deadline for annoncer er den 18. marts Næste deadline for artikler er den 20. marts Studenterrådets sider er selvstændigt redigeret og layoutet

Mig og Caroline

Tekst: Trine Møller Foto: Camilla Hey Når man møder de mørke sider af tilværelsen i ung alder, kan man tackle det på forskellige måder. Da jeg mistede mine forældre, og havnede i et mareridt af stress, angst og depression, blev et af mine redskaber kosten. I min research på viden om kostens betydning for krop og sind, stødte jeg hurtigt på naturopathen Caroline Fibæk, og hun blev en kilde til inspiration og mod på livet for mig. Da temaet for magasinet faldt på mad og drikke, vidste jeg straks, hvad jeg skulle. Jeg ville interviewe Caroline, så jeg med hendes store faglige viden, kunne dele en vej ud af livets skygger med andre unge og studerende. En formiddag talte jeg således med Caroline på Skype, og det blev til en interessant snak om, hvordan man nyder sig til mindre stress, hvorfor man skal spise mere chokolade og hvordan man optimerer sin sundhed på et SU-budget. Advarsel! – fagnørderi kan forekomme.

Delfinen #203

Caroline Fibæks vej til interessen for kost, var ikke helt ulig min egen. Caroline har selv været igennem mange af de ting, som hun prøver at afhjælpe hos andre. Som 18-årig mistede hun sin mor og som 24-årig sin far. Caroline har haft det rigtig skidt og har både stiftet bekendtskab med angst, stress og depression. Derudover lider hun af en ryglidelse og fik i tidlig alder ordineret store mængder smertestillende medicin. Medicinen ødelagde hendes fordøjelse og gav hende at hav af fødevareintolerancer. Samtidig fik hun den ene bihulebetændelse og blærebetændelse efter den anden. Som et eksperiment stoppede hun med at spise kød. Det hjalp, og betændelserne ophørte med konstant at florere i hendes krop. Det vakte en interesse for, hvordan man med ændringer af det, man spiser, kan påvirke kroppen. Som Caroline siger:

gør, hvordan den biokemiske kommunikation mellem sindet og kroppen sker. Det er dem, der afgør, hvordan psyken tolker stressfaktorer, og hvor gode vi er til at danne forskellige impulser i kroppen, som skal til for at reagere på de ting, vi møder i livet. Derfor er det vigtigt, at der er balance i hormonsysstemet. Det kan man få ved hjælp af komponenter som kost, hvile, bevægelse, specifikke næringsstoffer og naturmedicin. Caroline har et holistisk syn på kroppen. Hun arbejder med hele mennesket istedet for at symptombehandle. Meget af det

Sundhedsoptimering af et studieliv Som studerende ved man, at der ikke er mange penge at rutte med. Der skal være råd til husleje, studiebøger, forsikring osv., og det beløb der efterfølgende er til mad er sjældent ret stort. Derfor har mad ikke en ret stor prioritering hos mange studerende. Jeg spørger Caroline, hvordan man på et lille budget kan optimere sin sundhed. Caroline nævner to elementer, søvn og næring: ”At sove nok er det vigstigste. Simpelthen sørge for at få op omkring de her otte timers søvn. -Jeg tænker nogen gange, jeg er både småbørnsmor og selvstændig, og det er næsten ligesom at være dobbelt fuldtidsstuderende. Og der er det simpelthen at prioritere. Jeg tænker nogengange, at jeg kan godt sidde med den her opgave nu sent om aftenen, men hvis nu jeg går i seng i stedet for og bare får en god nats søvn, så kan jeg jo faktisk godt stå to timer tidligere op, og så laver jeg et meget bedre stykke arbejde, hvis jeg er veludhvilet, når jeg gør det.”

”Og så har jeg sådan set eksperimenteret on and of med egentligt bare at se, hvor godt man faktisk kan få det. Det har været mit incitament for at prøve nogle ting af på min egen krop, og se hvor meget energi kan man få, hvor godt kunne jeg egentlig få det. Og det har jeg jo bare egentligt fortsat med at lege med de sidste tyve år.” En alternativ sundhedsfilosofi Carolines stemme er varm og engageret, og ofte bryder hun ud i en smittende latter. Jeg bliver helt glad af at snakke med hende. Caroline kigger på det brydningsfelt, hvor psyken og biologien mødes. Kroppen er en kompliceret størrelse, og for menigmand kan det være svært at forstå de mange processer i kroppen og de forskellige næringsstoffers betydning. Dog er Caroline god til at forklare tingene på en forholdvis enkel måde. Caroline mener, at man med specifikke næringstoffer kan optimere kroppen og dens processer. En af de ting som Caroline især beskæftiger sig med er kroppens hormoner. De er nemlig kroppens kommunikatorer. Det er dem, der af-

er baseret på evidens. Carolines bud er, at sundhedssystemet er presset. Menneskene i systemet er stressede og udbrændte ligesom mange andre mennesker i vores samfund. Der er fokus på optimering og besparelser. Der er simpelthen ikke tid til at se på det hele menneske.

Caroline arbejder med er evidensbaseret. Udover sin naturopathuddannelse er hun uddannet på Institute for Functional Medicine i USA, som udelukkende beskæftiger sig med forskning. Blandt andet er naturmedicin et meget velstuderet emne, hvor der foreligger megen evidens. Jeg spørger Caroline, hvad hun tror er årsagen til, at man ikke benytter sig af flere af de her elementer og af en mere holistisk tilgang i det offentligt sundhedssystem, når meget faktisk

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

Udover at prioritere sin søvn, er det vigtigt at få en jævn tilførsel af ordentlig mad. Kroppen skal have tilført energi mindst tre gange om dagen for at kunne fungere. Ligeledes er hjernen afhængig af næring, hvis man skal kunne koncentrere sig og arbejde en masse med studierne. Dog er det afgørende, hvilken type mad man indtager. Hjernens brændstof er sukker, men den har ingen depoter at tage fra, så hvis man ikke spiser en blodsukkerregulerende kost, så vil hjernen blive ved med at skrige på ny energi, man får lavt blodsukker og bliver træt og konfus. Og det er hverken cupnoodles, pasta

mig og caroline

eller kaffe, der giver kroppen og hjernen det, der er brug for. Derimod skal man have tilført nok proteiner og aminosyrer, som er vigtige for, at vores hormonsystem kan fungere og for kortisolproduktionen af de neurotransmittere, som holder vores hjerne skarp. Aminosyren tyrosin er vigtig for hjernens skarphed. Den findes i næsten alt kød, men især i kalkun og kylling og bønner og fisk. I stressede og pressede perioder bruger kroppen ekstra mange aminosyrer til at producere hormoner og neurotransmittere som holder vores hjerne skarp, vågen og fokuseret. Får man ikke nok af de her aminosyrer, kan man simpelthen risikere at brænde ud, fordi kroppen ikke får de ting, som skal til for at holde os igang.

vi ikke altid det, der er godt for os. Caroline har undersøgt, hvilke mekanismer der ligger bagved vores handlemønstre, når det i virkeligheden ikke er super indviklet at leve sundt. Når vi er stressede, handler vi primært på vores instinkter. Vores instinkt er altid at springe over, hvor gærdet er lavest. Instinktivt sparer vi på vores energi og træffer altid det letteste valg. Det gør sig også gældende, når det kommer til mad. Vores bevidste sind styrer kun 5% af vores vågne tilværelse, de sidste 95% er styret af instinkter og gamle indlærte vaner. Når vi siger, at fra på mandag lever vi sundere, så sker det sjældent,

Det er altså lettere at gå ind og erstatte en gammel dårlig vane med en, som er lidt bedre, men som stadig føles godt og aktiverer belønningssystemet, men som samtidig tilfører kroppen næring. Som Caroline siger, så er det bedre at spise noget rå chokolade sødet med et naturligt sødestof, og som har et lavt glukæmisk indeks og samtidig indeholder fibre og aktiverer vores mæthedsfornemmelse, istedet for at tømme en hel pose Haribo-mix. Nydelse er også en vigtig vej til at nedbringe ens stressniveauer. Når man nyder udskilles der en række af stoffer, som får niveauet af stresshormoner i kroppen til at falde.

I henhold til kosten, kan jeg ikke lade være med at spørge, hvordan man som fattig studerende skal forholde sig til, hvorvidt ens indkøb skal være økologiske eller ej. Caroline ved godt, at det er svært at have råd til økologi, når man er studerende, men samtidig synes hun, det er enormt vigtigt både for at indtage færrest mulige sprøjtegifte i forhold til ens egen sundhed og for miljøets skyld. Caroline har selv både været studerende og på dagpenge, og har i de perioder alligevel formået at leve 100% økologisk. Hendes råd er at basere en stor del af sin mad på planteføde og sørge for at spise efter årstiderne. Og når man så køber protein og kød, skal man sørge for at udnytte det. ”Når vi f.eks. køber en kylling fra et økologisk landbrug, så bruger vi det hele. Så koger jeg den først, og så bruger vi kødet og bager lårene, så pelser vi den, og koger suppe på den, så til sådan en hel familie på fire, kan man altså godt få mad til fire dage i sådan en økologisk kylling.”

instinkter vi har for at gøre det lettere for os selv. Så istedet for hele tiden at sige, nu må jeg ikke spise sukker og nu må jeg ikke spise det ene og det anden, hvad kan man så gøre for at gøre det bedre eller optimere det her system og gøre det lettere for os at træffe sunde valg. Og derfor så finder jeg ud af,at noget af det som er primært for det her belønningssystem, det er nydelse, altså det er ting, som føles godt. Det går direkte i vores belønningssystem, om det er chokolade, eller det er sex, eller om det er coke, så er det nogle ting, som føles godt, fordi det udskiller kaskader af belønning i vores hjerner.”

Det handler altså om at bruge ressourcerne fuldt ud og være lidt kreativ. Caroline så det som en konkurrence med sig selv, da hun var studerende, om hvor billigt man kunne gøre det, og samtidig leve supersundt og bæredygtigt.

og det skyldes i høj grad netop dette. Vi vil gerne med vores bevidste sind, men ligeså snart man så står i en velkendt stresssituation, søger man tilbage til sine gamle mønstre. Mønstre som ofte i forhold til mad handler om at dulme sig selv og så at sige selvmedicinere sig med fødevarer som raffinerede kulhydrater, kaffe og sukker. Men et redskab til at arbejde med sine instinkter og mønstre er hjernens belønningssystem:

Kunsten at nyde De fleste af os ved godt, hvad der skal til for at leve sundt, men alligevel gør

”Og der synes jeg, at det var spændende at se, hvad man kan gøre, hvis man skal følge det her instinkt, de her

Delfinen #203

At lære at lytte til sig selv og finde sin passion For Caroline handler sundhed ikke alene om kost og næringsstoffer. Det handler også om at lytte til sig selv og ens egne grænser og at finde sin indre passion. ”Vores krop sender hele tiden signaler om, hvad den har brug for, men de fleste af os har bare aldrig lært at lytte til dem. Når vi er trætte, drikker vi kaffe istedet for at tænke, at vi måske skulle sove. ” Men det er svært at ændre de her automatiske koblinger. Har vi lært kroppen, at når den har brug for salte f.eks. elektrolytter, så spiser vi chips, så er det automatisk det, man får lyst til, når kroppen sender signalet. De her koblinger foregår i hjernen i løbet

mig og caroline

af splitsekunder, og det kræver rigtig meget ro og rigtig meget bevidsthed at kunne drage de rigtige konklusioner på de signaler, kroppen udsender. I forhold til at lytte til sig selv, er det også vigtigt, at man lytter til, hvad man dybest set brænder for. At give sig selv ro og tid til at mærke efter, hvad det er, der giver en sommerfugle i maven. For Caroline har det ikke blot været vigtigt at lytte efter, hvad hendes intellektuelle passion var, men også at overveje, hvilken type hverdag, hun gerne ville have. For hende har hendes to børn været en stor prioritet. ”Jeg har altid sagt, at jeg skal ikke have sådan en karriere, hvor jeg skal suse afsted kl. 6 om morgenen, og skal flå mine børn op af sengen og bare skynde mig at give dem tøj på, og så skal de spise morgenmad henne i børnehaven. Jeg har altid sagt,og der har jeg været kompromisløs, næsten ligemeget hvor meget jeg har manglet penge, så har jeg bare tænkt, at det var slet ikke det værd at gøre noget, som føles dårligt i maven, og hvor jeg skulle være presset i forhold til min tid med mine børn for at få penge”. Vi kommer til at snakke om, at mange mennesker laver noget, de egentligt ikke brænder for, og Caroline understreger, at det er vigtigt at mærke efter og finde en måde at leve på, som man brænder for, imens man er ung. For når man er sat med hus, lån og børn er det rigtig svært at sadle om. For som Caroline siger, er det ikke bare et arbejde og en måde at tjene penge på, det er noget, man bytter sit liv for. ”Og så skal det altså være vigtigt!” Carolines egen drivkraft og passion er at hjælpe mennesker til at få det bedre. Ofte er det helt simple ting, der skal til. Caroline siger, at mange mennesker spilder deres liv på ikke at have det godt. De bliver gamle og finder ud af, at de har spildt hele deres liv. Caroline har som sagt selv lidt af mange af de årsager, som fører til, at man får et trist og kedeligt liv. Det gjorde hende

enormt stædig, og hun fandt ud af, at redskaberne til at få det virkelig godt og skabe det liv, man gerne vil have slet ikke var så komplicerede, og det er de redskaber, hun inderligt brænder for at give videre til andre, og som hun har gjort til sin levevej: ”Nu har jeg lavet det her i ti år. Og nu begynder jeg at møde mennesker, som jeg har haft som klienter i starten af min karreire, på min uddannelse, hvor jeg uddanner andre mennesker i de her ting. At se dem ti år efter komme tilbage, og så har de taget alle mulige uddannelser selv og kvittet deres job og Caroline Fibæk er uddannet naturopath. Efterfølgende har hun uddannet sig på Institute for Functional Medicine i USA. Denne uddannelse er evidensbaseret, og man ser udelukkende på forskning med fokus på, hvordan man med specifikke næringsstoffer kan ændre kroppens biokemi og de forskellige cyklusser i kroppen. Man optimerer således kroppens grundlæggende funktionsniveau istedet for at symptombehandle. Caroline videreuddanner sig løbende og tager i øjeblikket sidekurser hos en belgisk læge. Caroline har skrevet en række bøger om sit sundhedsunivers. Derudover har hun en klinik, hvor hun skræddersyr sundhedsprogrammer for sin klienter. Ligeledes udbyder hun forskellige onlineforløb, hun har en webshop og er stifter af en hormonterapeut-uddannelse.

er blevet yogalærere,har været tre år i Andalusien eller andre vilde ting, og virkelig fundet ud af, hvad det var, de ville i livet og bare vendt deres livssituation helt om fra måske at være kronisk syge til virkelig at være nogle mennesker, der har taget ansvar for deres eget liv. Det synes jeg simpelthen er så fedt at opleve. ” Carolines livretter Da jeg spørger ind til Carolines favoritmad, slår hun en latter op og siger, at det bestemt ikke er SU-venligt, men at

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

hun er vild med kaviar. Caviar er rig på tyrosin og indeholder nogle gode salte, så det er en fødevarer, som er god, når man er stresset. Men hun er også ret vild med chokolade, som hun dog spiser noget oftere, end hun spiser kaviar. Især fremhæver hun rå chokolade, altså chokolade hvor kakaobønnerne ikke er ristet. Rå chokolade indeholder langt flere antioxidanter end almindelig chokolade. Derudover er det oftest sødet med naturlige sødemidler, som påvirker blodsukkeret i mindre grad. Ifølge Caroline er rå chokolade nærmest en slags lykkemedicin: ”Spiser man rå kakao, så bliver man meget mere frisk og glad og klar i hjernen, fordi det indeholder så mange kemiske substanser, som påvirker hjernen. Man udskiller mere dopamin og mere serotonin. Der er også et stof i, som hedder anandamid, som man kalder the bliss chemical. Der er phycocyanin i, som også har en kraftig påvirkning på jeres hjerner, fordi det gør, at man føler sig mere skarp i hovedet og koncentrerer sig bedre.” En anden fødevarergruppe, som Caroline taler meget varmt for, er fermenterede fødevarer. Fermentering betyder ”gæring” og bliver brugt til at beskrive en lang række af forskellige processer og de deraf producerede fødevarer. Fælles for disse er, at de indeholder mælkesyrer og levende organismer, som er vigtige for vores tarmsystem. Der er flere serotoninreceptorer i tarmsystemet, end der er i vores hjerne og flere nerveforbindelser end i vores centralnervesystem. Derfor har det stor betydning for os, hvordan vores mave har det, også for vores psyke og velbefindende. Derfor mener Caroline, at noget af det vigtigste, man kan gøre for sin sundhed, er at begynde at spise flere fermenterede fødevarer. Interviewet er ved at lakke mod enden. 45 pragtfulde minutter i sundhedsland er slut. Min beundring for og kærlighed til Caroline Fibæk er kun blevet større. Jeg har lært en masse, og det håber jeg også, at du har, kære læser.

HVAD SKER DER PÅ AU STUDERENDES EVALUERINGER LØFTER UDDANNELSESKVALITETEN Newsroom.au.dk 25.02.16 Hvordan kan vi anvende undervisningsevalueringer bedst muligt i arbejdet med at sikre høj uddannelseskvalitet? Et fælles AU-system skal bidrage til, at vi får et endnu større udbytte af evalueringerne. Tilbagemeldinger fra de studerende er med til at løfte uddannelseskvaliteten, fordi de synliggør de studerendes perspektiv og skaber løbende debat om undervisningsmetoder og –indhold. For at få størst muligt udbytte af de betydningsfulde evalueringer er det afgørende, at der sker en opfølgning i studienævn og en dialog mellem undervisere og studerende. Til at understøtte dette er et fælles, digitalt system til undervisningsevalueringer på Aarhus Universitet blevet udviklet. Systemet, som er integreret med Blackboard, skal understøtte en løbende og systematisk håndtering af de studerendes evalueringer af undervisningen. Og med overgangen til institutionsakkreditering er netop behovet for løbende og systematisk kvalitetsarbejde blevet aktualiseret. ”På det overordnede AU-niveau har vi sat en ramme omkring evalueringerne, som bl.a. sætter nogle minimumsstandarder for, hvor ofte et undervisningsforløb skal evalueres. I forbindelse med institutionsakkrediteringen skal vi nemlig kunne gøre rede for, hvordan vi løbende bruger evalueringerne til at udvikle undervisningen på tværs af hele organisationen. Derfor er det vigtigt, at vi har et system, der imødekommer både de lokale og de overordnede behov og ressourcer,” fortæller prorektor Berit Eika om systemet, der er ved at blive rullet ud på Aarhus Universitet.

Foto: Lise Balsby / AU Kommunikation

MERE GRØN GAS PÅ VEJ AU Nyheder 23.02.2016 I de kommende år skal Aarhus Universitet bidrage med ny viden om, hvordan vi sikrer en bedre integration af gas i Danmarks energiforsyning til gavn for klimaet. Innovationsfonden investerer 18,6 millioner i projektet. Forskere skal i de kommende år skaffe ny viden om, hvordan man integrerer gas i det danske energisystem. På billedet ses Lars Ditlev Mørck Ottosen, lektor, Institut for Ingeniørvidenskab Gas er et effektivt og fleksibelt brændstof, der kan bruges som energikilde inden for flere områder og i større grad, end det er tilfældet i dag. Gevinsterne ved at gøre dette er store. Uanset hvilken type gas, der er tale om, udleder gas nemlig betydeligt mindre kuldioxid end andre fossile brændstoffer. Allerede i dag er gas et miljøvenligt og fleksibelt alternativ til kul og diesel. De vedvarende gastyper kan eksempelvis være baseret på organisk materiale fra landbrug eller på overskudsstrøm fra vindmøller. Vi har lovende teknologier til produktion af brændstof baseret på gas, og vi har allerede et velfungerende gasnet, så potentialet for at nedbringe drivhusgasudledningen er stort,“ siger Lars Ditlev Mørck Ottosen, lektor, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Unviersitet. Det kræver dog, at gas kan integreres bedre i energisystemet, og at det bliver rentabelt at bruge.

Delfinen #203

Derfor vil forskerne i projektet FutureGas over de næste fire år at analysere, hvordan man bedst kan producere gas baseret på vedvarende energi, hvordan man effektivt kan integrere gas i det samlede energisystem, og hvordan man på en økonomisk fordelagtig måde kan distribuere og bruge gas til at opnå drivhusgasreduktioner her og nu. NY KANDIDATUDDANNELSE SÆTTER FOKUS PÅ INTERKULTURELLE KOMPETENCER AU Nyheder 08.02.2016 Faculty of Arts, Aarhus Universitet udbyder fra sommeren 2016 en kandidatuddannelse i interkulturelle studier med fem sproglige specialiseringer på Institut for Kommunikation og Kultur. På listen over Aarhus Universitets uddannelser finder man i 2016 en ny kandidatuddannelse med fokus på kommunikation imellem kulturer. De studerende vil beskæftige sig med globale problemstillinger i et internationalt og erhvervsorienteret miljø. Man kan vælge forskellige varianter af uddannelsen i interkulturelle studier, herunder en rent engelsksproget specialisering med fokus på internationale og globale problemstillinger. Derudover kan man vælge mellem følgende fire specialiseringer: Fransk, spansk, tysk og Latinamerika. Her er fokus på de nævnte sprog- og kulturområder, og dele af undervisningen foregår på det relevante fremmedsprog.

Foto: Poul Ib Henriksen

Foto: Søren Kjeldgaard

NY AKKREDITERING SKAL GIVE AU MERE ANSVAR FOR UDDANNELSESKVALITET AU Nyheder 02.02.2016 Om kort tid starter en ny fase i den proces, der gerne skal føre til, at AU opnår den eftertragtede institutionsakkreditering. Men hvorfor er akkrediteringen vigtig, og hvad sker der i de kommende måneder? AU skal institutionsakkrediteres, og derfor arbejder universitetet i øjeblikket på en selvevaluering. Fra agrobiologi til økonomi: Aarhus Universitets uddannelser spænder vidt. Mindst én ting har de to dog til fælles: De har begge været igennem en omfattende akkrediteringsproces i regi af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den tilbagevendende akkreditering af de enkelte uddannelser kan dog snart

være fortid, hvis Aarhus Universitet opnår en positiv institutionsakkreditering, når afgørelsen falder i 2017. Det skulle gerne på sigt give universitetet større frihed og mindre bureaukrati på uddannelsesområdet, siger prorektor Berit Eika, der står i spidsen for arbejdet med institutionsakkreditering på AU.

ansvar. Og samfundet og politikerne har krav på gennemsigtighed, så vi vil fortsat skulle dokumentere vores kvalitetsarbejde i væsentligt omfang”. Selvom det er AU’s kvalitetssikringssystem, der skal til eksamen, så understreger Berit Eika, at det trods alt ikke er systemet i sig selv, der er det vigtigste:

Kvalitetssystemet er et skelet

”I sådan en proces er det let at blive opslugt af dokumentation og systematik, så det er vigtigt at bevare perspektivet. Man kan se kvalitetssystemet som et skelet, der er med til at strukturere vores blik på problemer og potentialer. Det er et vigtigt grundlag at have. Men det er studerende, medarbejdere og ledere, som er livsblodet. Det er dem, der giver uddannelserne liv, nerve og perspektiv. Det er deres kreativitet og benhårde arbejde, der skaber kvaliteten. Det er det, vores kvalitetssystem skal understøtte”.

”Tanken bag den nye akkrediteringslov er, at man i højere grad overlader ansvaret for kvalitetssikring til den enkelte institution. Det giver eksempelvis større frihed til selv at justere og tone de enkelte uddannelser uden at skulle søge godkendelse eksternt hver gang”, fortæller Berit Eika, som dog ikke lægger skjul på, at der stadig ligger en stor dokumentationsopgave i den nye form for akkreditering: ”Samlet set skulle der gerne blive mindre papirarbejde, end der har været hidtil, og uddannelsesministeren har åbnet op for, at der samtidig kan blive lempet på nogle af de andre kontrolsystemer, vi er underlagt. Rent praktisk bliver processerne mere smidige, fordi kvalitetssikringen i højere grad bliver et internt anliggende, som vi selv tilrettelægger. Men de faglige krav til uddannelserne bliver ikke sænket, blot fordi vi selv får mere

>_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

I hvert nummer sætter Delfinen fokus på en studerende eller en underviser ved Aarhus Universitet, og prøver på at gå under huden på dem. NAME: ALESSANDRO AMATO AGE: 24 COUNTRY: ITALY I’M IN DENMARK BECAUSE: I originally planned to do my studied in the Netherlands but the Mundus Journalism program happened to start here. However, among the more practical reasons that lead me to the North, Scandinavia has a mysterious allure that makes me come back in one way or another. I’m on a mission to find out what that is.

pork, for instance. You also have your own quirks and obsessions like the weird chicken, bacon and curry combination, or the whole organic/biodynamic stuff (one should investigate whether those products are actually as good and healthy as their label claims). HOW IMPORTANT IS GOOD FOOD AND DRINK FOR YOU PERSONALLY - DOES IT CARRY ANY PARTICULAR SIGNIFICANCE TO YOU? Without sounding too redundant, I’d completely identify myself with the answer to

THE THEME OF THIS ISSUE IS “FOOD AND DRINK”, COULD YOU PUT DOWN SOME WORDS SPRINGING TO MIND WHEN YOU HEAR THESE WORDS? I would say that everything revolves around food and drink. It governs our lives; we eat and drink in order to live and work, and we work to be able to eat and survive. You must acknowledge this, whether you are a lone wolf who seeks to consume his/her meal while watching a favorite TV show on a laptop. or whether you enjoy the pleasures of sharing and conviviality. WHAT DO YOU THINK OF THE FOOD CULTURE HERE IN DENMARK? The accomplishments of the Danish cuisine had already reached me before I came here. There is indeed a lot to try and discover, and the overall food culture seems quite dynamic, promising. A special mention goes to your potatoes: I must say they are the best I’ve ever had. HOW IS THAT DIFFERENT FROM ITALY? This is a tricky question. Italian cuisine has influenced the whole damn world, so I could easily eat Italian here for the next few months and get along with it. However, as you can see from my Julefrokost experience, I like to experiment a lot and Denmark has inspired me with its numerous, ingenious ways to eat

Delfinen #203

question number two. Yet there is something more to it. Human beings are able to attach emotional, cultural, traditional, economic or whatever other value to food. I dare those scientists who go on saying „food is fuel.“ Food is a lot more than just fuel. It’s about how you interpret food, how you value it and how you celebrate it. I am pretty damn sure this quote has just earned me the abhorring label of foodie. Foto: Justin Yang

MIG ØLSNEDKEREN Tekst: Peter Aagaard Sørensen Foto: Jil Scherbatsky

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

mig og ølsnedkeren

Aarhus d. 18. Januar 2016. Toget fra Hovedstaden har bragt mig tilbage til min gamle studieby, og jeg planlægger at tage det den anden vej samme aften. Jeg er en af de mange tidligere studerende ved A, som har vendt næsen mod København, hvor jeg i det sidste års tid har arbejdet i en ølbar sammen med flere andre AU-dimitender - endda en nuværende AU-studerende som pendler mellem de to byer. Jeg står alene i kulden foran Mejlgade nummer 12, hvor mine to venner, som er rykket fra København mod Aarhus, åbner baren Mig og Ølsnedkeren i Februar. Det er mandag, og den hellige stilhed og provinsielle idyl har gjort sit indtog i byen. Nogle få folk, med hænderne låst om flasker eller venligt kød, stavrer trodsigt ned ad gaden, men der er lang vej til det mandags-byliv, der findes i København - eller for den sags skyld Berlin, hvortil jeg flytter næste uge. Min studietid i Aarhus blev ofte brugt på at fylde tasken med flasker fra Skjoldburne og Salling, drikke belgisk på hvad der dengang hed Unibaren efter forelæsningerne var slut, ølsmagninger i Cockney-Pubs røgtåger, og

frugtløst diskutere gruppearbejde på Fairbar og Ris-Ras - selv dengang var potentialet i Aarhus stort. Jeg forsøger at få mine pinligt fantasiløst romantiserede minder ud af hovedet, så jeg kigger mig lidt omkring, imens jeg venter på Nick Theilgaard Olesen (Gud hos Mig og Ølsnedkeren) og Jakob Nørby Houmøller (Prinsgemal hos Mig og Ølsnedkeren). På burritobaren på den anden side af gaden kan jeg søge midlertidigt kirkeasyl til drengene, der, som så mange andre store personligheder, har ladet sig forfalde til øl og pizza efter endt arbejde og glemt tiden. Aarhus er en studieby med over 300.000 indbyggere inklusiv 43.000 studerende. Café-livet er blomstrende, det samme er foreningslivet, og der er en festival på hver af Djurslands marker, men af en eller anden grund har øllet lade vente på sig. Men ventetiden er endelig ovre. Nick stikker sit smukke beskæggede ansigt gennem døren til burittobaren, undskylder forsinkelsen, giver mig en bjørnekrammer. Jakob venter tilbage på det halvfærdige udskænkningssted, hvor lugten af tørrende blå maling hænger i luften. Farven er

Delfinen #203

som sådan uden betydning for lugten, men jeg forsøger via journalistiske kneb at forklare barens interiør uden at skulle give en direkte beskrivelse. Jakob og Nick kender jeg udelukkende fra København; vi har arbejdet i den samme bar, og har også mødtes til flere ølarrangementer, hvor de har været med i deres officelle roller som medejere af Gamma Brewing Company. Men det er ikke det hele, der kommer fra København. Nick er fra Aarhus, hvor han er blevet både designet, produceret og finjusteret, og har, ligesom jeg selv, længe syntes at der manglede mere godt øl i Aarhus. Jakob og Nick giver mig en hurtig rundtur i baren. Jakob er som sædvanligt fåmælt, men fortæller at selve bardisken kommer til at være udformet i træ fra en 300 år gammel jydsk mølle. Det er træ fra den samme mølle, som er blevet brugt til bardisken i Ølsnedkeren i Griffentfeldsgade i København. I kælderen stikker fundament-stenene op igennem gulvet på det gamle hus, og på væggen hænger et stykke tæppe fra Royal Casino, som skal indram-

mig og ølsnedkeren

mes og gøre stedet mere kitsch. Langbordene og bænkene er endnu ikke bygget, så det er ikke muligt at sidde ned og lave et ordentligt interview, og da hverken fadsystemet eller køleskabene er installerede, kan vi ikke engang drikke øl, så vi forlader Mejlgade og går mod Madbodegaen Vesterlauget for en bid mad, en slurk øl og en god snak. På vej over Storetorv ser man kun få mennesker. ”De eneste mennesker der er i byen mandag aften, er de folk der bor herinde, det er virkeligt hyggeligt” fortæller Jakob. Og det er klart at Aarhus midtby har et radikalt andet publikum end i København. For det første er der ingen turister; byen tilhører indbyggerne, og så er selve dynamikken i byen anderledes. Vi sætter os ned og tænder for udstyret. Mit første spørgsmål er naturligvis, hvorfor der skal være endnu en ølbar i Aarhus og leder bevidst, men meget uprofessionelt, spørgsmålet ved at spørge ind til om det hovedsageligt var på grund af det utappede marked som eksisterer i Aarhus.

”Det er en del af det.” fortæller Nick som forudset ”Men jeg kommer jo fra Aarhus, og jeg har bare kunnet se at det manglede, og har egentligt haft ideen i flere år. Og da jeg så fik muligheden for at åbne noget i samarbejde med Ølsnedkeren så kunne jeg bare ikke sige nej. Så skulle jeg bare tilbage.” Det er let at forstå, hvorfor de nye ølbarer ligger hvor de gør. Fermentoren har lagt sig til rette på Nørregade, i nærheden af Paradisgade og Klostergade, Mikkeller Bar ligger på Jægergårdsgade, et andet hipt kvarter, og Mig og Ølsnedkeren åbner på Mejlgade. Hvis man nu ikke kan få Mohammad til bjerget, må man jo nødvendigvis opgive at åbne en alpehytte og i stedet åbne en ølbar i midtbyen. ”I København kan man sagtens finde en eller anden obskur lokation og så kommer folk sådan piblende til, men der er mindre mobilitet i Aarhus.” forklarer Nick. ”I København cykler folk rundt til alting om natten, men i Aarhus skal alting gerne ligge i et kvarter-, tyve-minutters gåafstand, ellers kommer folk ikke. […] Det kan være

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

svært at få presset nye skæve steder ind mellem de store diskoteker og vinstuer, men jeg er sikker på at der lige så stille vil komme en ændring af sortimentet, selv på de store etablerede steder.” Jeg deler mine tanker fra artiklens begyndelse med mine venner, som forklarer, at der tidligere har været initiativer i Aarhus, som lukkede før jeg kom til byen. Det er heller ikke helt så mærkeligt at det kommer fra hovedstaden. Det er igen Nick der fortæller: ”Danmarks metropol er jo København, og mange folk fra Jylland, Aarhus inkluderet, rejser dertil, så det er meget naturligt at det er der, det er startet. Jeg tror også, at ligesom jeg er taget tilbage for at starte en ølbar i Aarhus, at folk stille og roligt vil flytte tilbage og starte ting, hvor de kommer fra.” Det øl, som jeg selv synes er fedt, er det sure øl. Da jeg første gang vandrede ind på Fermentoren blev jeg ovenud lykkelig da jeg så, at de havde den sure flamske øl Rodenbach på fad, og det sure øl er

mig og ølsnedkeren

også noget Ølsnedkeren slår sig op på,

bl.a. igennem deres surt-øls-projekt Brøggeren, som kommer på fad på Mig og Ølsnedkeren. Men det sure er langt fra velkendt, og mangt en gæst jeg har holdt ølsmagning for mener end ikke det kan kaldes øl.

”Det er en del af den nye bølge af øl,” fortæller Jakob, stoisk men med pondus. ”Men jeg tror ikke det bliver noget problem at få folk til at hoppe med på, og det vil vi være med til at udbrede og skabe noget opmærksomhed omkring. Især når man også får en god forklaring på, hvad det er.” ”Det er let at knytte en god historie til, hvorfor den her øl skiller sig så meget ud.” skyder Nick ind. ”Det vi selv oplever, når vi er ude, både på Fermentoren og Mikkeller, er at folk er begyndt og efterspørge det mere og mere. Dertil kommer at folk, der siger at de ikke kan lide øl, ofte rigtigt godt kan lide det mere funky og sure øl.” Men der bliver desværre ikke brygget voldsomt meget af denne nye bølge af øl i Jylland. Humleland i Marselisborg er de eneste, der brygger på den måde, mens Aarhus Bryghus og Ebeltoft Gaardbryggeri brygger mere traditionelt øl. Det betyder at øllet i Aarhus, i det mindste indtil videre,

hovedsageligt kommer fra København og fra udlandet, men efterhånden som folk flytter tilbage til Aarhus, efterhånden som de små bryggerlaug omkring i byen begynder at få blod på tanden, og i og med de nye barer har givet større mulighed for at få sit øl solgt lokalt, skulle det undre meget, hvis der ikke kom flere lokale bryggerier til. Da jeg slukker for mikrofonen læner Jakob sig over og kigger på computerskærmen. ”Hvor længe har vi snakket sammen? 41 minutter?!” Svaret fra Nick kommer prompte: ”Der er også meget klogt at sige.” Berlin 5. Februar 2016 Jeg står på Castle Pub, som nyligt har ændret fokus til craft-beer, og smager på øl fra Freigeist Bierkultur, et ret nyt bryggeri fra Köln. Jeg er flyttet til Berlin for at skrive om og være en del af den blomstrende craft-beer-kultur i byen. Min telefon brummer og op kommer et billede fra Mejlgade. Der står en lang kø foran Mig og Ølsnedkeren, til deres åbningsfest. En aflang masse af mennesker som ønsker at smage noget nyt øl, og opleve begyndelsen på et nyt sted i Aarhus. Jeg flyttede til Berlin for øllets skyld, monstro der ikke er nogle flere ildsjæle, der flytter til Aarhus af samme grund?

Delfinen #203

GRIB MULIGHEDEN!

ANS ØGN 1. a INGS pril F 201 RIST 6

Tag din kandidatuddannelse i

KINA

Vælg blandt syv spændende kandidatuddannelser ved det dansk-kinesiske universitetscenter Sino-Danish Center i Beijing: • • • • • • •

Water and Environment Neuroscience and Neuroimaging Innovation Management Public Management and Social Development Omics Nanoscience and Technology Chemical and Biochemical Engineering

KONTAKT OS FOR NÆRMERE INFORMATION: contact@sinodanishcenter.dk Hjemmeside: www.sinodanishcenter.com

www.sinodanishcenter.com

FØLG OS PÅ: Alle uddannelserne er udarbejdet af et af de danske universiteter og University of Chinese Academy of Sciences i Beijing.

AARHUS UNIVERSITY

www.facebook.com/sinodanishcenter www.instagram.com/sinodanishcenter

CARNE VALE Tekst: Anna Eva Heilmann Foto: April Weeks

Delfinen #203

En ung gondoliere er kommet på overarbejde i den skarpe januarsol; sveden pibler ned ad panden, mens han kæmper for fremdriften af sin skinnende gondol, der er overlæsset med japanske turister, og derfor ligger ekstra tungt i kanalen. Jeg er i Venedig på noget så eksotisk som et mad-photoshoot. En bekendt er i de sidste stadier af sit magnus opus: en kogebog af fuldstændig episke proportioner - en kærlighedserklæring til den flydende by og dens overdådige madtraditioner. Der bliver indkøbt auberginer, krydderurter og glinsende blæksprutter på markedet tidligt i morgendisen, og venetianske opskrifter kommer derefter til live i køkkenet i den lejede herskabslejlighed. En madequilibrist er i køkkenet og der bliver oset, stegt og flamberet, der bliver drukket espresso’er med nøddebrun crema, kølig prosecco med rim på glasset, og grappa med lang, brændt eftersmag.

Ordet fastelavn stammer fra det plattyske Fastelovend eller Fastnacht, der betyder aftenen før fasten. Karneval, carne vale, betyder på latin farvel til kødet. Fejringen af fastelavn hænger sammen med den faste, der fulgte efter. Fasten praktiseres indenfor næsten alle kristne trosretninger (protestanter dog lidt undtaget). Under fasten må man ikke spise kød, og det i de 40 dage den varer fra askeonsdag til påske. Fastelavnssøndag falder derfor 49 dage før påskesøndag. Den protestantiske kirke har været modstander af fastelavn og karneval. Efter Reformationen i Danmark forsøgte

Blæksprutte-blæk bliver tappet, sort pasta med grillet jomfruhummer anrettet, fotografen knipser løs, og vi tager allesammen et glas prosecco mere. Udenfor glider både forbi med mennesker iført masker og storslåede kostumer - for karnevallet er netop startet. Karneval, Karnevale, Carne vale, der på latin betyder “farvel til kød” er starten på fasten, en tradition, der knytter sig til den kristne påskefejring. Fasten varer 40 dage, til minde om de 40 dage Jesus opholdt sig i ørkenen. Fasten er en bods- og bedringstid, der kulminerer Langfredag. Her er der derfor ingen prosecco og blæksprutte-pasta at finde, men mådehold og forberedelse til påsken. Mest af alt en katolsk praksis, er det, med karnevallet i Rio som det måske mest berømte eksempel: Svedige sambarytmer, vrikkende

den lutherske kirke igen og igen med Christian den 4.s hjælp med at afskaffe fastelavnsfesten. Protestanter anså det som en hedensk fest, der undergravede både den kirkelige og verdslige autoritet. Slå katten af tønden Det har været en udbredt folketro, at en by kunne slippe for pest, hvis en sort kat blev slået ihjel. Derfor har katte levet livet ret farligt i hele Europa ved fastelavn. Den skulle i tønden, fordi den var månens listige, hellige dyr, der så skulle ofres inden lysere tider. I Danmark kom den sorte kat i en tønde, hvor den blev godt og grundigt mishandlet mens tønden blev slået i stykker. Når tønden endeligt blev slået

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

dansere iført risqué paillet-kostumer i lange processioner under bagende sol. Overfor dette er karnevallet i Venedig mere afdæmpet, classy og mondænt, med fashionable kostumeballer i pallazzoer langs Canal Grande dertil eksklusive klassiske koncerter. Noget udvandet finder vi dog også rester af traditionen i protestantiske Danmark. Ingen sambarytmer, men vi klær vores børnehave - og skolebørn på i girafkostumer og Frost-kjoler, og lader dem slå katten af tønden. Faste-delen synes at have mistet appel i takt med udbredelsen af fastelavnsbollerne. Ej heller synes karnevallet i Aalborg en øvelse udi mådehold og askese - Mokaien er simpelthen for fristende.

Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade!

i stykker kunne børnene så prygle den ihjel med kæppe og kviste. I 1830’erne fik man standset skikken med katten i tønden, men den dag i dag, slår man stadig katten af tønden - bare uden en levende kat, derimod gerne med et billede af en kat uden på tønden. Den, der slår tønden ned bliver kåret som kattekonge. Fastelavnsris Fastelavnsriset, et bundt friske birkegrene pyntet med udklippede figurer, bruges om morgenen fastelavnssøndag til at vække forældre ved at slå på sengen og giver frugtbarhed. Tidligere risede man også husdyrene på gården for at give dem frugtbarhed.

foodporn

Model: Carlos Gaewkheo Shiralipour

Delfinen #203

Studiemagasinet p책 Aarhus Universitet

Delfinen #203

Studiemagasinet p책 Aarhus Universitet

Delfinen #203

Studiemagasinet p책 Aarhus Universitet

FAKTA: Skraldere har selvfølgelig fandtes ligeså længe, som der har været købmænd. Men det er selvsagt blevet mere synligt de sidste par år. Facebook-siden ”Skraldere i Aarhus” har over 1300 følgere Hvis man vil læse mere om livet som skralder eller kunne tænke sig at begynde, så findes Facebook-gruppen ”Skraldere” med lige godt 9000 medlemmer. Her deler Facebook-brugerne deres oplevelser, billeder og artikler. Det at skralde er ikke nødvendigvis ulovligt. Som udgangspunkt er det tilladt at skralde i containere, som ikke står på et område, som er aflåst, eller hvortil man kun kan opnå adgang til ved ulovlig indtrængen. Det er til gengæld i strid med straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, at skaffe sig adgang til et ikke frit tilgængeligt område. Altså: hvis containeren er frit tilgængelig, er det ikke imod loven. Det skal dog tilføjes, at det kan betragtes som hærværk, hvis man beskadiger ejendom eller sviner på en privat grund. Hvorfor det er en uskreven regel at skraldere rydder op efter sig selv. Hvis man skralder kan det være en god idé at tjekke fødevarestyrelsens hjemmeside først. Her vil det stå, hvis der har været fund af potentielle sundhedsfarer i bestemte fødevarer. Det mad man finder i containere kan altså godt fejle andet end at det bare at være for gammelt.

Delfinen #203

P책 skattejagt i en affaldscontainer Tekst & foto: Peter Kirkegaard

Studiemagasinet p책 Aarhus Universitet

på skattejagt i en affaldscontainer

Ud på de sene aftentimer, når dagligvarebutikkerne har lukket, tager Erika sin varmeste jakke på. Hun jager tilbud efter butikkernes åbningstid. Erika er det, man kalder en ”skralder”. Væbnet med en lommelygte og plastikposer bevæger hun sig ud i parcelhuskvarterenes mørke. Nu skal der findes guld. Som studerende ved Erika, at der skal spares, hvor der spares kan, og mad er selvsagt en forholdsvis stor post i budgettet. Spørger man Erika, hvorfor hun skralder, svarer hun: ”Jeg ser det at skralde som at gøre en god gerning for vores miljø. Og så gør jeg det også for simpelthen at mindske mine udgifter til mad. Jeg har et problem med, at jeg ikke tåler mælkesukker, så en del af mit madbudget går ofte til laktosefri produkter, som jeg køber i dyre domme i supermarkederne. Jeg er jo nødt til at købe mælk, hvordan skal jeg ellers drikke min kaffe?”I containeren finder Erika blandt andet syv hoveder broccoli. Dog tager hun kun det, hun selv skal bruge.

Ifølge Erika bør man ikke tage mere end det. ”Det kan jo være, der kommer en som er mere trængende end mig, som så går sulten i seng, hvis jeg tager det hele. Så jeg hamstrer kun, når jeg finder kage eller andre søde sager,” siger Erika med et skævt smil. ”Der er selvfølgelig også de skraldere, der tager flere kilo mad med hjem sådan en aften, men så giver de det også sommetider væk til mennesker, der måske ikke er i stand til at begive sig ud i mørket og springe rundt i en container. Det gør mig sgu glad.” I de senere år har der været indslag i medierne om butikker, der var godt trætte af skraldere, som tog mad ud af containerne uden at tage det med sig hjem eller rydde op efter sig selv. Dette kan tiltrække skadedyr, og dermed give butikkerne problemer. Derfor er det ikke alle supermarkedskæder der ser lige stort på skralderne. Udviklingen har ført til, at nogle butikker, på den ene side kæmper en kamp mod

Delfinen #203

madspild, sammen med mange af deres kunder, og på den anden side ikke ønsker skraldere i deres affaldscontainere, da de kan give hygiejnemæssige problemer, hvis de ikke rydder op efter sig. For nylig var der en historie i medierne om en Kiwi-butik i Aarhus, hvor en medarbejder angiveligt skulle have overhældt indholdet i containeren med yoghurt, så mulige skraldere ville gå forgæves. Mange af læserne til artiklen, var enige om, at Kiwi kan gøre med deres affald som det passer dem. Erika svarer: ”Ja, det kan de selvfølgelig. Men det er ærgerligt, at den mad går til spilde. Lidt yoghurt skal dog ikke have lov at ødelægge min skraldetur. Når jeg kommer hjem efter en af mine ture, hælder jeg fangsten ud på køkkenbordet, og så bliver det hele skyllet eller vasket, alt efter hvad jeg nu har fået med hjem. Sådan gør jeg efter hver eneste tur.” For Erika handler det til dels om at nedsætte det madspild, vi har i samfundet. ”I går så jeg en slagter i brugsen smide en kæmpe luns kød lige i skraldespanden. Jeg kunne mærke, jeg blev vred

på skattejagt i en affaldscontainer

over fråseriet. Han kunne have sat det ned til en tier i stedet, det havde måske gjort en kunde meget glad.” Men mindre madspild er ikke det hele. Det giver også lidt en succesfølelse, når hun finder noget mad, som ikke fejler andet end, at det har overskredet sidste salgsdato. Spørger man Erika, er det at skralde lidt som en skattejagt, hvor gevinsten er et gratis måltid den næste dag. ”Jeg får råd til en masse ting, jeg ikke havde råd til ellers. Hvis ikke jeg skraldede, ville jeg nok ikke spise kød, bare fordi jeg ikke gider betale for kød, men når det er gratis er det jo lidt noget andet” Erika vil, selvom hun altså ikke mener, der er noget galt i at skralde, ikke opdages i sine natlige shoppeture. ”Man kan jo ikke helt lade være med at tænke på, hvad man skal sige eller gøre, hvis der kommer en ansat ud fra butikken, og spørger, hvad det er, man har gang i. På den måde er det jo ikke fedt at blive opdaget. Og så vil man jo helst ikke overfuses

eller rende ind i en ansat, som måske ikke var forberedt på at møde én ude ved den mørke container, så bliver hele oplevelsen ligesom lidt negativ for alle.” Når Erika skralder, handler det mere om lyst end nød. ”Jeg kan jo godt købe mad, men jeg har ikke råd til så dyr mad. Jeg ved ikke, det er nok mest af lyst. Men jeg har også fået én på opleveren et par gange,” siger Erika storsmilende. ”En gang skraldede vi nogle bake-off kager i den lokale butik, da vi ser nogle andre skraldere komme kørende. Når man har bil er det lidt nemmere at skralde, fordi man har mere plads. Og de havde i hvert fald fået en masse ting med sig, og vi skulle bare sige til , hvis vi kunne bruge noget af det. De havde endda skraldet nogle gamle bøger, hvor jeg fik en af dem. Det var rigtigt hyggeligt at møde dem, og jeg følte virkelig, at jeg havde et fællesskab med de her mennesker jeg aldrig havde mødt før. Det var en virkelig god skraldetur.”

unge mennesker. Så jeg gik hen til dem og spurgte, om de havde fundet noget godt. Så opdagede jeg så Fakta-logoet på deres trøjer. Haha… så havde jeg lidt et forklaringsproblem.” Trods nogle butikkers modvilje, og andre menneskers noget nedsættende ord om skraldere, har Erika tænkt sig at fortsætte ufortrødent. Hun vil ikke stoppe, hverken når hun bliver ældre, eller hvis hun en dag skulle blive velhavende. ”Jeg tror altid det vil være lidt en skattejagt for mig. Og det skader jo ikke nogen, det nedsætter også madspild, og så er det faktisk også sjovt.” Et par timer er fløjet ude i nattemørket, Erika kigger på fangsten og proklamerer, at den vist står på suppe de næste par dage. ”Når butikkerne siger, de vil nedsætte madspild, så tager jeg dem på ordet.”

”En anden gang så jeg igen nogle som holdt omme bag den lokale Fakta. De havde også en bil og det var en gruppe

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

Mig og mit

køleskab

Foto & Tekst: Lasse Yde Hegnet

Mikkel Alder: 23 Studie: psykologi Yndlingsret: risotto

Katrine Alder: 30 Studie/job: Guide på Moesgaard Museum Yndlingsret: buffet

Matti Alder: 30 Studie: jura Yndlingsret: Stor bøf

Sarah-Louise Alder: 24 Studie: antropologi Yndlingsret: Alt med pandekager

Delfinen #203

Delfinen har mødt fire studerende fra AU, som har vist os deres køleskabe. Kan du mon gætte, hvem der hører sammen med hvilket køleskab?

D C

Se svarene på næste side

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

DRUKKULTUR PÅ RETUR

Tekst: Trine Krabbe Oksen Foto: Flickr & Justin Yang

Løsning: 1-A 2-C 3-D 4-B

Delfinen #203

Danske unge har ry for at være en del af en massiv drukkultur, og alkohol udgør ofte en del af mange sociale sammenhænge. Brugen af alkohol er blevet et normaliseret fænomen, men nu tyder meget på, at tendensen er ved at vende Den blege februarsol kaster lys ind gennem foyerens store glaspartier. Det store, farveløse rum er på en almindelig tirsdag fyldt med læsende studerende. Men ved ugens afslutning forvandler det sig til en af universitetets mange fredagsbarer. ”Jeg har aldrig nogensinde prøvet at drikke mig fuld”, siger han, da han har placeret sig på den høje barstol ved det hvide bord og forinden har præsenteret sig som Jakob. Jakob er 21 år og i gang med en bachelor i nanoscience – og i øvrigt en studerende, som bidrager til et lidt mere nuanceret billede af drukkulturen blandt danske unge: ”Det er meget begrænset, hvor meget jeg drikker. Til privatfester kan det godt ske, hvis der bliver uddelt shots, at jeg så også tager et, men jeg drikker ikke øl, og jeg drikker ikke vin”. ”Et højt alkoholforbrug” Danske unge har ellers ry for at indtage rekordhøje mængder alkohol, og billedet af den uhæmmede drukkultur har længe cirkuleret i medierne. ”Alkohol og druk spiller meget forskellige roller for mange forskellige studerende. For nogle studerende kan man se, at alkohol spiller en meget stor rolle, og at den beruselse, som for dem hører med til en fest, er meget vigtig”, fortæller Jakob Johan Demant,

som er lektor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. ”Danskerne har et højt alkoholforbrug”, og ”alkohol er en af de enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark”. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens hjemmeside og rapporten ’Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2013’. Rapporten er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Tendens til at drikke mindre Samtidig viser undersøgelsen, at flere danske unge angiver, at de slet ikke drikker. Over en treårig periode – fra 2010 til 2013 – er andelen af mænd i alderen 16 til 24 år, der slet ikke indtager alkohol i løbet af en almindelig uge, steget fra 11,7 procent til 17,5 procent. Andelen af kvinder i samme aldersgruppe er steget fra 13,3 procent til 17,0 procent. Det er en tendens, som sociolog Jakob Johan Demant, der har forsket i bachelorstuderendes alkoholforbrug, også understreger: ”Der er en stigende gruppe, som helt afstår fra at drikke alkohol, og man kan observere i de forskellige undersøgelser, vi har, at der også er nogle, som drikker meget mere moderat. Så den der fuldskabskultur, som før ligesom var lidt dominerende, den er det måske stadigvæk for mange, men det er ikke alle, og det er en rigtig vigtig pointe”, siger han. Også af ’Den Nationale Sundhedsprofil 2013’ fremgår det, at flere danske unge, når de drikker, indtager mere

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

begrænsede mængder alkohol end tidligere. Her er det igen mænd mellem 16 og 24 år, som skiller sig ud ved den mest markante udvikling. Andelen, der drikker over Sundhedsstyrelsens ’lavrisikogrænse’ på 14 genstande om ugen, er fra 2010 til 2013 faldet fra 38,3 procent til 28,4 procent, mens andelen, der drikker over ’højrisikogrænsen’ på 21 genstande om ugen, er faldet fra 22,0 procent til 14,4 procent. Har aldrig haft lyst til at drikke Mange studerende kender alt for godt fornemmelsen af at vågne med ’akut influenza’ og en ’aldrig-mere!’-følelse i kroppen ovenpå en aften i fredagsbaren. For 21-årige Jakob er det begrænsede indtag af alkohol imidlertid ikke så meget en aktiv beslutning: ”Jeg tror måske aldrig, at jeg har haft lysten til det”, siger han efter et par sekunders overvejelse, ”- og så har mine venner været ret støttende omkring det og sagt ’det er også lige meget’, så der har ikke været noget pres på. I lang tid tænkte jeg, at det på et eller andet tidspunkt nok ville komme, men nu har jeg gået og tænkt det i så mange år, at jeg ikke helt tror på det mere”, tilføjer han og griner lidt. Rusuge uden rus Som ny studerende indleder de fleste deres universitetstilværelse med en rusuge. Selvom ’rus’ i ordet ’rusuge’ ikke henviser til ’alkoholrus’, leder begrebet let tankerne hen på den beruselse, som ofte knytter sig hertil. For Jakob var rusugen dog mere forbundet med hygge end druk: ”Næsten alle arrangementer havde en eller anden form for hygge involveret med noget alkohol”, fortæller han, da

drukkultur på retur

han bliver bedt om at tænke tilbage, ”- men det var ikke på den måde druk. Det var mere, at man lavede en masse hyggearrangementer, og så blev der stillet en kasse øl frem”. Et socialt fænomen Med rusuge og fredagsbarer forbinder alkohol sig til mange studerendes sociale liv. Det kan for nogle studerende, som ikke drikker, have en social betydning. ”Vi har det med at sortere os selv lidt sådan, så de, der ikke drikker, ofte vil sørge for ikke at komme i situationer, hvor det at skulle drikke er problematisk”, forklarer Jakob Johan Demant, ”det vil sige, at man går mindre til forskellige former for fester og caféting, hvor man ved, at der er meget alkohol, fordi man netop ikke gider skulle forholde sig til, hvorvidt man drikker eller ikke drikker. De, som ikke drikker, men som måske alligevel indgår i de dele af universitetslivet, har i en eller anden grad lidt vanskeligere ved det, fordi det er normen at drikke”. Netop fordi brugen af alkohol blandt danske unge er så normaliseret, kan man som studerende, der ikke drikker, risikere at falde uden for i sociale sammenhænge. ”Der er uden tvivl en forventning om, at det er noget, man gør, og derfor er det vanskeligt at stille sig afvisende over for det, fordi man jo ikke bare afviser det at drikke alkohol, man af-

viser også fællesskabet og alt det positive, som man knytter til fællesskabet”, forklarer Jakob Johan Demant, ”- derigennem kan man så komme til at fremstå som én, der ikke vil de andre og ikke vil det sociale, der foregår. Og det har jo store konsekvenser”. 21-årige Jakob oplever imidlertid ikke, at det påvirker hans sociale liv: ”Jeg synes jo umiddelbart ikke, at det har nogen betydning socialt”, siger han, ”- det er selvfølgelig klart at man til fester og sådan noget nogle gange skal svare på nogle spørgsmål, når folk ligesom bemærker, at man ikke har rørt en øl. Man får de samme spørgsmål mange gange. Men jeg føler mig ikke udelukket, og jeg føler ikke, at jeg ikke kan deltage i tingene. – Der er god kultur for Cocio her på universitetet”, siger han og griner.

vi skaber nogle forestillinger om, at det er uproblematisk”, forklarer han, ”- det er også det, man ser, når man interviewer unge om spørgsmålet. De oplever det som fuldstændig naturligt, og nogle unge er meget kritiske over for, hvis man siger ’jamen der kunne være nogle sundhedsmæssige konsekvenser eller nogle sociale konsekvenser’. Dem ser de ikke rigtig”. Danmark placerer sig da også højere end de resterende nordiske lande, når det drejer sig om salg af alkohol. Det viser rapporten ’Alkoholstatistik 2015. Nationale data’, som er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut. Salget af alkohol i Danmark er dog siden 2000 faldet, mens det i for eksempel Sverige og Norge modsat er steget, og Danmark har dermed nærmet sig sine nordiske naboer.

Normaliseret brug af alkohol Ifølge Jakob Johan Demant er alkohol og beruselse blevet normaliseret. Danskerne er nogle af dem, som drikker ret ofte, og når vi drikker, tenderer vi til at drikke rigtig meget. Samtidig er vi nogle af dem, som er mindst opmærksomme på de negative følger ved brugen af alkohol. Det hænger blandt andet sammen med det billede, som vi skaber for os selv:

Alkohol og beruselse er blevet normaliseret i en sådan grad, at man adskiller sig fra normen ved ikke at drikke. Men nu ser det ud til, at tendensen er ved at vende:

”Det handler jo ikke om, at der er mindre konsekvenser ved alkoholbrug i Danmark end for eksempel i Sverige og Norge. Det handler om, at

Delfinen #203

”Det kan godt være, at de, der ikke drikker, er svære at finde nu her, men der er meget, der tyder på, at det kommer til at være mere normalt”, siger Jakob Johan Demant.

drukkultur p책 retur

Studiemagasinet p책 Aarhus Universitet

KAN MAN SPISE BURGER

SOM VEGANER?

Veganere vælger alle animalske produkter fra. For den enkelte kan årsagerne være meget forskellige, men uanset, kan vi stille spørgsmål til, hvad man så skal spise? Jeg har set på, hvordan du kan begrænse dit kødforbrug og snust lidt til den veganske livsstil. Tekst: Marie Linde Mayer

Det kan lyde overvældende at skulle vælge alt kød fra, men nogle tager skridtet så langt, at de kun lever af ting, der er blevet produceret af planter og ikke animalske produkter. Jeg er blevet inviteret på middag for at teste, hvorvidt vegansk mad kan hamle op med en god gammeldags burger. Jeg er blevet inviteret hjem af en vaskeægte veganer, der gerne deler gode råd med andre der vil skære ned på deres kødforbrug. Frøya Olsen læser International Virksomhedskommunikation i spansk på 2. semester og har været veganer i næsten et år. Der er flere ting, der motiverer hende, til at lade kød- og mejeriprodukter være. ”For mig er det både et moralsk valg, og noget jeg gør for min egen sundhed”. Frøya har været vegetar ad to omgange, og er godt kendt med en livsstil uden kød. Første gang hun bestemte sig for at blive vegetar, var det fordi hun boede på en gård, hvor de gik meget på jagt. Hun syntes, det var synd for dyrene, særligt når de skulle sprættes op, eller hvis de

bare blev skadeskudt. Hun synes simpelthen, at de blev udnyttet. Efter et stykke tid begyndte hun at spise kylling og fisk igen. For to år siden bestemte hun sig dog for at holde op med at spise kød. På det tidspunkt havde hun en kæreste, der var vegetar, hvilket gjorde det nemmere at holde sig fra kød. ”Jeg bestemte mig for at blive veganer for et år siden, efter jeg så en dokumentar om, hvad mælk gør ved kroppen. Jeg kunne ikke lide, hvad jeg så, og bestemte mig for at blive veganer” forklarer Frøya, mens hun forbereder en vegansk version af BBQ Pulled Pork Burger. En vegansk pulled pork burger lyder måske skørt, men i stedet for kød, bliver der brugt en erstatning, der hedder jackfruit. Frøya siger ”Man kan finde billige alternativer til kød i de butikker, der sælger kinesiske eller asiatiske varer. Jackfruit koster 12,- for en dåse og konsistensen ligner pulled pork”. Frøya handler meget i denne type butikker, da veganske produkter er billigere her.

Delfinen #203

Hvad er fordelene ved at blive veganer? Frøya var glad for de positive forandringer, der kom med at ændre livsstil til veganer. Hun siger, at hendes vægt er blevet mere stabil, da hun tidligere skulle træne mere for at holde vægten. Hun tager ingen vitamintilskud bortset fra nogle D-vitaminer en gang imellem. Vegetarforeningen råder dog, via deres hjemmeside, personer der vælger kød fra, til at undersøge om de får nok vitaminer gennem deres kost. Nogle næringsstoffer kan det være svære at få nok af uden at spise kød eller supplere med kosttilskud. Frøya har nogle gode råd i forhold til at blive veganer. Hun siger: ”Man kan starte med at finde alternativer til kød og skære ned på forbruget af kød og mejeriprodukter. Når man begynder at kigge efter nye måder at lave mad på, bliver det lidt nemmere.” For hende har det været vigtigt med flere motivationsfaktorer end kun at kontrollere vægten. Selv tror hun ikke, at man kan gennemføre det, hvis man kun vil tabe sig. Frøya siger, at hun tror, man skal være optaget af både sin egen sundhed og sin samvittighed overfor dyr. Det sidste punkt mener hun også bør være nok i sig selv. Det sværeste kan være at finde opskrifter og inspiration til retter, der ikke indeholder kød. I forhold til vores mad, er vi nogle vanedyr, der holder os til, hvad vi kender. På Facebook findes der mange sider med

veganske opskrifter. Det er folk, der prøver veganske retter af, og så deler det på Facebook. Frøya kender ikke særlig mange der er veganere, da hun synes at mange af de store veganske miljøer kan blive for meget konkurrenceprægede. Hun føler, det hos dem drejer sig meget om, hvem der er mest sund eller mest korrekt vegansk. Det passer ikke til hende, da hun har er blevet veganer for sin egen skyld. Det kan være svært at vælge mad fra, når man skal til større arrangementer. For Frøya har det nogle gange været en udfordring at tage til familiemiddage, da ingen i hendes familie er helt med på, hvad det vil sige at være veganer. ”Jeg har oplevet at være til en familiemiddag hvor de ikke vidste, at jeg var veganer. Jeg havde ikke taget mad med, så jeg fik kun lidt brød at spise”. Hun plejer at tage mad med til sig selv, så der ikke opstår problemer. Der er ingen tvivl om, at Frøya er en god kok, da jeg får serveret den veganske Pulled Pork Burger. Det er overraskende, hvor meget det ligner en god gammeldags burger - og smager også rigtig godt. Jack Fruit, der er brugt i stedet for pulled pork minder meget om det i konsistens, men smager lidt mindre af salt og ja, kød. Det var en meget velsmagende burger, der mættede næsten ligeså godt som en god gammeldags hamburger. Frøyas veganerråd Bliv veganer for din egen samvittigheds og sundheds skyld. Ikke kun for at holde vægten. Asiatiske butikker sælger mange kød erstatninger til billige penge Sørg for altid at have veganske muligheder tilgængelige, så du ikke vælger noget hurtigt og nemt, når du er sulten. Søg på nettet efter opskrifter. Der findes mange sider på Facebook, hvor folk eksperimenterer med veganermad Vær forberedt på, at du skal lave det meste af din egen mad fra bunden.

MADSTRIBE

Tekst & Tegning: Thomas Bekker Se mere p책 facebook.com/inkleaks

Delfinen #203

striber

Deniz B. Serinci er BA i historie fra Aarhus Universitet og journalist fra Syddansk Universitet. Han er samtidig redaktør på den kurdiske netavis jiyan.dk og holder foredrag rundt om i landet om kurderne og Tyrkiet. »Der er et væld af navne, forkortelser, fløje og konstellationer at holde styr på, men alt i alt er det lykkedes for Serinci at give et overblik over den udvikling, der ligger til grund for IS’ opståen og succes«. 4 stjerner i Jyllands-Posten »Deniz Serincis bog er en god, læseværdig samling af facts og overblik om begivenhederne i regionen. Den gør os klogere på de mange konflikter, hvor historisk og religiøst betingede modsætninger har blandet sig sammen og bidraget til det nuværende kaos«. Mogens Lykketoft, tidl. formand for Folketinget og tidl. udenrigsminister »Bogen er absolut vellykket og oplysende […] Jeg vil absolut anbefale denne bog, der kan erhverves for en billig penge«. 5 stjerner i Folkets Avis Bogen går bag kulisserne hos IS. Den fortæller om IS’ opståen og udvikling, organisationens stærke mediebrug, dens store tilslutning og om verdenssamfundets – herunder Danmarks – indsats mod IS. Forfatteren har rejst i Nordirak og Syrien, hvor han har interviewet overlevende fra IS’ massakrer og fordrivelser. Sammen med disse interview giver han en grundig analyse af det, vi i dag ved om IS. Han belyser derudover, hvorfor Vestens – og Danmarks – muslimske unge drager til Mellemøsten for at slås for IS, ligesom den ser på, hvorfor befolkningerne i de erobrede områder i nogen grad støtter op om kalifatet. Med gennemgående cases sætter bogen også fokus på IS’ folkemord på de kurdiske ezidier og på byen Kobane, hvor IS for første gang led nederlag.

229,- 10% studierabat fratrækkes Stakbogladen - Viden i stakkevis

Studenternes Hus Fredrik Nielsens Vej 4 8000 Aarhus C. tel 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.dk

Delfinen has teamed up with Jutland Station, an online magazine aimed at expats in Aarhus and Jutland. Each month we will feature an article written by one of the affiliated writers. For more information about Jutland Station, visit jutlandstation.dk

6 LEVELS TO PASS IF YOU PLAN TO Tekst: Alessandro Amato, Foto: Teresa Weikmann In December 2015 I had the unique opportunity to experience one of the most authentic yet dramatic Danish Christmas traditions, Julefrokost. Shocked and amused at the same time, I chose to share my impressions as they were still vivid in my mind. Although not universally shared, the report presents the perception of the Danish Christmas lunch from the eyes of an outsider, somehow critical of food traditions but eager to try anything and ready to be challenged.

There is a time of the year where you are allowed to forget about your body shape, your health and your reputation altogether, a time where your self-confidence and social skills will be washed away by waves of food and alcohol, and at the end you’ll be lucky if you still have the capacity to articulate words with your facial muscles. You might have the possibility of making new, interesting friends, or you could push yourself too far and lose the ones you have.

Delfinen #203

That time of the year is Julefrokost, or the Christmas “lunch” in Denmark. This may sound strange to those who still see Christmas as the quintessence of family love, anchored to an innocently veiled tradition where everyone enjoys the warmth of a home gathering with friends, colorful decorations, kids, gifts and games. But this is entirely different: not only Julefrokost might fall on a shockingly early November 28th, it is also a big,

jutland station

SURVIVE THE YEARLY JULEFROKOST wild feast that has very little to do with love. Danes did not reinvent or desecrate the Christmas tradition, but Julefrokost is a tradition in itself, the hardcore version of an ordinary house party disguised as Christmas. In fact, while the family stuff takes place on Christmas Eve, everyone in Denmark has to attend at least one personal Julefrokost with friends, colleagues or fellow students. A Julefrokost worthy of its name takes a lot of planning and self-restrain up to the event. The outcome of the party rests on three fundamental tenets. First a warm, cozy place that can qualify as hygge and has enough chairs for disorganized flocks of human beings. Second, the widest variety of drinks you can assemble, as people at some point will drink anything. Third, the right—meaning insanely abundant—amount of food, the cornerstone of the whole event. Prior to the party the stress will reach peak levels where you’ll worry about your performance and start questioning your attendance at the idea of what awaits you there. Because let’s face it, Julefrokost is no joke, but if you follow the rules you can make it to the end. Level one: the interminable wait While one could argue that this is the easiest part of the challenge, you should not underestimate the destructive potential of the initial gathering. Once the greetings are over and you’ve confidently introduced yourself to the new people, the hunger in you will inexorably grow like mold on stale bread and 99% of conversations will be about the Julebord in front of you. The trickiest part will be governing your

animal instincts, restraining yourself from preventively filling your stomach with too much beer while engaging in heated political arguments. Level two: the game begins The Julebord is finally ready and the host will announce the opening of the games. Do not start by senselessly filling your dish with whatever you see. According to Danish manners you start with fish: smoked salmon seasoned with dill dressing on a deliciously buttered slice of rye bread. Pretty easy. A side comment for vegans/vegetarians: Julefrokost is all about fish, meat and dairy products, so basically you’ve already lost the game unless you’ve prepared a completely alternative Julebordwhich can hardly be considered Danish. Level three: Sild Still part of the fish course, the Sild or herring is something you cannot avoid if you want to delve into the local tradition, and every excuse for not trying it will be harshly frowned upon. Whether immersed in curry sauce or marinated in vinegar, this ridiculously savory dish will literally send your taste buds into space. Level four: snaps Who said strong liquors are after dinners? You are supposed to wash that herring down with Aquavit. This kind of spirit is distilled from potato and flavored with herbs such as dill or caraway, and if you’re lucky enough you can get the one that is “matured at sea”, meaning that the barrels are aged in a travelling boat which crosses the equator twice. Sipping Aquavit during this course reportedly “helps the fish swim down the stomach.” This level is

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

highly risky, it can kick the party up a notch or turn you into a human fish, unable to speak and craving for water. Level five: the meat If you survived level four you can already be proud of yourself. However, the meat level is only for truly bold, heroic Vikings. The enemies will attack you from anywhere, all at once. Leverpostej topped with fried mushrooms and bacon, Medister or Danish sausage, Danish meatballs with gravy and the prestigious Flæskesteg, a pretentious pork roast served with gravy, red cabbage and its own crispy rind, the crackling. Those who can still stand amidst the dead bodies in the gruesome battlefield will be brought straight into Valhalla. Monster Level: the dessert Like every respectful luncheon, Julefrokost ends with a dessert. And the chosen one is Risalamande, a milky rice pudding served with cream and warm cherry sauce. This not-so-sweet dessert doesn’t look like a monster at all, but a little more than two spoonsful will be the coup de grace for your already precariously-functioning digestive system. At this point the bravest of you all who finds a whole almond hidden in the milky mire will receive eternal glory as his prize. At the end of all this bloodshed the winners will finally have their reward; everyone will exchange gifts with each other according to the rules of pakkeleg: who gets a number six after throwing the dice will receive a little present, a memento for all the superhuman efforts he/she has been through during this year’s Julefrokost. May the gods assist you.

Tekst: Økonomiansvarlig, Lone Damsbo

EN KOLD FADØL ELLER EN VARM KOP KAKAO Aarhus Universitets-Sport er AU’s officielle sportsforening. Vi tilbyder de studerende alsidige idrætsmuligheder gennem vores 18 forskellige medlemsklubber.

Aarhus Universitets-Sport slog nye rekorder, da vi i år tog mod de franske alper, nærmere betegnet Alpe d’Huez, med en gruppe på mere end 200 skientusiaster. Gruppen var en blandet skare med folk fra alle afkroge af Aarhus Universitet, og der var i løbet af ugen rig mulighed for at bonde på tværs af studieretninger og årgange. Ugen var planlagt i samarbejde med Red Mountain Ski Festival og bød derigennem på koncerter med blandt andre Julias Moon og Vild $mith, afterski og en storslået picnic med mængder af bobler og burgere – præcis som det skal være. Derudover har Alpe d’Huez en stor palet af tilbud, som snescooterkørsel, helikopterture og paragliding,

som flere af deltagerne også prøvede kræfter med. Vejrmæssigt kunne ugen ikke have været bedre med sol fra morgen til aften og masser af sne på pisterne. Der var rig mulighed for at nyde en kold fadøl eller en varm kop kakao i solen - til afterski, på en af de mange caféer eller fra altanen i lejligheden. Fra Pic Blanc, som med sine 3330 meters højde er det højeste punkt i området, kunne man nyde den utroligt flotte udsigt ud over alperne og derfra begive sig ned af Sarenne, som er Europas længste sorte pist og mere end 16 km lang. Der var selvfølgeligt også masser af muligheder for de mindre øvede.

Delfinen #203

Igennem AUS Ski, AUS’ egen skiklub, havde vi skiinstruktørerne Jeppe og Frederik med, som hele ugen underviste i skiløb. Vi havde op mod 20 deltagere med, som aldrig havde begivet sig ud på ski før, men under Jeppe og Frederiks kyndige vejledning fik alle en god start på ski. Der skal kun lyde rosende ord herfra til de to skiinstruktører! Der er vist ikke andet at sige end TUSIND TAK til alle, der var med i år. I var med til at gøre turen til en stor succes. Vi håber, at I nød den lige så meget, som vi gjorde! Og til alle jer, der ikke kom afsted i år: I har chancen igen til næste år, hvor Aarhus Universitets-Sport igen drager afsted på skitur.

Studenterrådets leder

MÅ VI SNART TRÆKKE VEJRET IGEN? Af Sana Mahin Doost, næstformand for Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Fremdriftsreformen har været til revidering. Ikke én, to, men hele tre

nedskæringerne i denne omgang kan vente lidt på sig til 2017, men

gange er forliget blevet åbnet og ændret. Samtidig stiles vi i udsigt

derfra og til 2019 vil vi som studerende virkelig mærke, at der bliver

til milliardbesparelser på hele uddannelsessektoren, som for univer-

strammet ind.

siteterne betyder, at de skal spare 2 procent om året frem til 2019

Det er stærkt bekymrende, hvor pengene skal ﬁndes henne,

dvs. 300 millioner kroner bare på Aarhus Universitet. Forud venter

da sparerunden i 2014 virkelig trimmede universitetet. Universi-

også et muligt beskæftigelsestaxameter, hvor pengene pr. bestå-

tetsdirektøren, Arnold Boon, afviser da heller ikke muligheden for

ede studerende fastsættes på baggrund af beskæftigelsesgraden

afskedigelser. Derfor er fyringsrunder ikke en usandsynlig virkelig-

for færdiguddannede indenfor feltet. Og lytter man på vandrørene

hed, som vi indenfor et års tid skal forholde os til. Studenterrådet

bliver det næste et talentudspil og nye SU-besparelser.

appellerer kraftigt til, at man ikke træffer nogen overilede og drasti-

Vores uddannelsesminister, Esben Lunde Larsen, ligger ikke på

ske beslutninger, og vi insisterer på at blive inkluderet i processen.

den lade side, derfor skal vi som elev- og studenterbevægelse løbe

Det samme gælder for processen omkring Fremdriftsreformen, der

hurtigere og hurtigere for at kunne følge med. Det er vi heldigvis

efter folketingsvalget blev revideret for tredje gang. Her blev an-

gode til! Hvis ikke det var for de studerende, var Fremdriftsreformen

svaret for at opfylde studietidsmodellen, der foreskriver, at stude-

aldrig blevet ændret, og SU-niveauet vil ikke ligge, hvor det gør i

rende i gennemsnit bliver 4,2 måneder hurtigere færdige, lagt over

dag. Vi kan noget helt særligt som bevægelse, men det kræver, at vi

til universitetsledelserne. Det er i sig selv glædeligt, at universitetet

hele tiden er på vagt overfor nye dårlige tiltag og nedskæringer, der

har større indﬂydelse på, hvad der nu skal ske. Dette er måden,

rammer kvaliteten af vores uddannelser og giver os mindre tid til at

hvorpå vi som studerende i universitetsbestyrelsen og studienævn

fordybe os i det faglige stof.

kan påvirke processen mest. Dog har universiteterne lovhjemmel

Aarhus Universitet skal spare 300 millioner kroner frem til 2019. Det er ikke småpenge, der skal ﬁndes i universitetets budget, og det

til, at indføre et beståkrav på op til 45 ECTS-point, hvilket betyder udsmidning, hvis ikke man kan leve op til kravet.

vil sandsynligvis få direkte betydning for kvaliteten af uddannelser,

I Studenterrådet gør vi alt, hvad vi kan for at være mest muligt

hvis konsekvensen bliver fyringsrunder, mindre undervisning, sam-

inde over disse svære beslutninger og prioriteringer, som ledelsen

menlægninger af fag og lukning af uddannelser. Dog vil de stude-

skal træffe. Det er afgørende, at der sidder studerende med ved bor-

rende og ansatte ved AU ikke mærke meget til dette i 2016, da disse

det, når sådanne beslutninger skal træffes, da dette er den eneste

først indregnes i budgettet for 2017. Aarhus Universitet gennemførte

måde, hvorpå at hverdagens eksperter bliver inddraget i, hvad der

i 2014 en omfattende sparerunde med mange fyringer som gør, at

skal ske med deres hverdag og fremtid.

HVEM ER STUDENTERRÅDET Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet. Vi arbejder aktivt for at sikre de studerendes

gældende. Vi er desuden en del af Danske

rettigheder og forbedre vilkårene på Aarhus

Studerendes Fællesråd, der arbejder for de

Universitet. Studenterrådet er dit talerør, og vi

studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet

er repræsenteret på alle niveauer for at sikre

er endvidere arrangør af Danmarks Største

størst mulig indﬂydelse for de studerende. Vi er

Fredagsbar og Idrætsdag og tilbyder kurser,

repræsenteret i fagrådene på alle uddannelser,

retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og

Studienævn, Akademisk Råd og Aarhus Univer-

andre services, der er med til at hjælpe dig godt

sitets bestyrelse, hvor vi gør vores indﬂydelse

igennem din studietid. Studiemagasinet på Aarhus Universitet

KONTAKT OS Fredrik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Tlf.: 8715 3864 Fax: 8715 3876 E-Mail: sr@sr.au.dk Sekretariatet har åbent: Man-Tors: kl. 9:00-14:30 Fredag: kl. 9:00 - 13:00

Studenterrådets sider

HVAD VI TALER OM, NÅR VI TALER OM PLANLOVEN Selvom dele af den overstående rubrik er lånt fra Raymond Carvers novelle ”What We Talk About When We Talk About Love”, som de fleste nok kender fra den oscar vindende film fra 2014 ”Birdman”, er den rammene, når vi skal tale om planloven. På trods af at planloven ikke er en blockbuster i de danske medier, er den særdeles vigtig og har en stor indflydelse på mange menneskers liv. Af Sune Koch Rønnow, Formand for Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Kort fortalt giver planloven kommunerne mulighed for at bestemme over nye byggerier. Kommunen kan blandt andet afgøre, om nogle bygninger skal bevares eller ej, miljøkrav for byggerier, forebygge støjgener og siden vinteren 2015 også beslutte andelen af almene boliger i byen. Og lige netop denne seneste tilføjelse til planloven er den, som vi interesserer os for i Studenterrådet. Aarhus står som by overfor nogle kæmpe udfordringer på boligområdet. Hvert år vækster Aarhus i indbyggertal, mange af de nye tilflyttere er studerende, som har et be-

at afhjælpe problemerne. Jo, det gør vi, fordi at regeringen har foreslået at trække ændringerne tilbage, og det er der faktisk et smalt flertal for at gøre i Folketinget. Fra vores synspunkt bør byplanlægningspolitik ikke ligge under Folketingets regi. I Aarhus Byråd er der bred politisk opbakning omkring planloven, også fra blå blok. Byplanlæggere i Aarhus og København har simpelthen brug for dette redskab til at adressere de unikke problemer, som storbyerne oplever, og Folketinget bliver nødt til at respektere det kommunale selvstyre og give de politikkere, som vi

Det er et utrolig vigtigt emne, som ofte ikke får megen taletid i medierne.

grænset økonomisk råderum. Samtidig ender mange dimittender med at flytte til omegnskommunerne, når de skal stifte familie, hvilket betyder færre skatteindtægter. Dette skaber en presset boligsituation, hvor mange konkurrerer om de billige lejemål, som ikke nødvendigvis opfylder ens behov. Ændringen i planloven fra sidste år giver kommunen værktøjerne til at prioritere billige boliger, og det er der simpelthen brug for både i Aarhus og København, som står i en lignende situation. Men hvorfor taler Studenterrådet så om planloven nu, selvom kommunen har fået et redskab til

har stemt på, muligheden for at forme de byer, som de er valgt til at forme. Det er et utrolig vigtigt emne, som ofte ikke får megen taletid i medierne. Vi kan kun spå om, hvordan forhandlingerne går, men det ser desværre ikke lyst ud, og boligudfordringerne ser ikke ud til at blive mindre af sig selv i de kommende år. Når vi har så store problemer med boligsituationen i Aarhus, som tager flere år at fikse, er det så virkelig hensigtsmæssigt, at vi tager kommunens redskab til at fikse problemet fra dem?

Delfinen #20200

Studenterrådets sider

STUDENTERRÅDET SØGER SKRIBENTER Vil du gerne formidle din erfaring som studerende i Aarhus videre på en spændende måde til dine kommende medstuderende? Så kan det være, du skal være med til at skrive Studenterhåndbogen for 2016. Vi ønsker hos Studenterrådet at byde nye studerende hjertelig velkommen til byen. Det gør vi med den årlige studenterhåndbog, hvor vi har brug for dine redaktionelle evner til at skabe indhold, som er relevant for de ca. 7000 nye universitetsstuderende til sommer.

Hvad er Studenterhåndbogen? Studenterhåndbogen udkommer en gang om året ved sommerens studiestart til de nye studerende på Aarhus Universitet. Den indeholder al den nyttige viden, en ny studerende skal bruge for at starte sit uddannelsesliv i Aarhus. I Studenterhåndbogen er der plads til det kulørte, det innovative og det seriøse, så længe du skriver om emner, der interesser en studerende som dig selv. Hvor skal man tage sin date med ud og spise? Hvor kan man nyde gode livebands en lørdag aften i byen, og hvor kan man finde inspirerende faglige fællesskaber? Som skribent kan du frit udfolde dine kreative ideer og gå på opdagelse i Aarhus. Hvad får du ud af det som skribent? Som skribent bliver du en del af en redaktion, hvor vi diskuterer og vender historier, vinkler og sproglig formidling. Derudover får du praktisk erfaring på dit cv, samt navn og billede på en produktion med et oplag på mellem 12.000-15.000. Vi kan ikke tilbyde løn, men derimod en sjov og innovativ arbejdsproces med rig mulighed for faglig sparring. Arbejdstiderne er helt op til dig selv, og der er mulighed for at bruge Studenterrådets lokaler som kontor, og så gør vi i øvrigt en dyd ud af socialt samvær, hvor vi blandt andet nyder en øl i Studenterbaren under os, når arbejdet skal fordøjes. Da arbejdet er frivilligt, er det vigtigt at understrege, at der altid kan blive afsat tid til redaktionel sparring, refleksion omkring arbejdsprocesser og diskussion af nye ideer.

Vi håber på at kunne tilknytte 2-4 skribenter, hvor kommunikationsansvarlig for Studenterrådet, Jesper Munk Jakobsen vil fungere som tovholder. Er du glad for at skrive, tør du at tænke kreativt og føre ideerne ud i livet med din målgruppe for øje. Så skriv en kort ansøgning og vedlæg et eksempel på en tekst, du har skrevet. Har du ikke en tekst liggende, forhindrer det dig ikke i at søge stillingen. Det er blot for at få en ide om, hvordan du skriver. Send ansøgning og evt. en tekst til kommunikation@sr.au.dk senest den 8. marts. Du er også mere end velkommen til at skrive, eller ringe på 24 46 31 11 til kommunikationsansvarlig Jesper Munk Jakobsen, hvis du har spørgsmål.

Til slut kan det nævnes, at der vil være mulighed for at blive tilknyttet lignende stillinger og opgaver, hvis du efter forløbet føler dig fristet af fortsat at være tilknyttet vores studenterpolitiske organisation.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Du kan læse om Studenterrådet og se Studenterhåndbogen fra 2015 på sr.au.dk

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

Repræsentanter i bestyrelsen

HVORFOR ET UDDANNELSESTAXAMETER BURDE FINANSIERE UDDANNELSE Af Lieve Vermeulen og Sarah Yde Junge, medlemmer af universitetsbestyrelsen på Aarhus Universitet

Der har længe været talt på Christians-

dannelser med lav arbejdsløshed og

skal forsvinde. Derudover risikerer et

borg om, at taxametersystemet skal

til i højere grad at tænke erhvervslivet

bevillingstaxameter at omfordele fra

indrettes anderledes. Kort sagt er taxa-

ind i uddannelserne. Et øget samar-

de fag, der har allermest brug for det

metersystemet den bevilling universite-

bejde med erhvervslivet kan der sag-

til de fag, der klarer sig godt i forve-

terne får på finansloven til at finansiere

tens være noget at vinde ved for både

jen. Det er svært at forestille sig, at

uddannelse. Hver gang der gennem-

studerende og det omkringliggende

svaret på lav uddannelseskvalitet er

føres 60 ECTS point på en given ud-

samfund, men at gøre universiteternes

færre ressourcer. Sidst indebærer et

dannelse, modtager universitetet en

bevilling afhængig af dette er en me-

beskæftigelsestaxameter risikoen for,

taxameterbetaling. I dag er der tre for-

get risikabel og kortsigtet manøvre, der

at universitetsuddannelser kommer til

skellige taxametertakster, den laveste

stort set kun kan ende galt.

at tage udgangspunkt i, hvordan ver-

som de fleste uddannelser på Arts og

For det første tager et sådan bevil-

den ser ud i dag. Gør vi det, risikerer vi

Business and Social Sciences udløser,

lingssystem ikke højde for den tidsfor-

at glemme det innovative og nyskaben-

en mellemkategori og den højeste, der

skydning der er i, hvornår folk bliver

de element af vores uddannelser, vi ri-

dækker de fleste uddannelser på He-

optaget på en uddannelse, og hvor-

sikerer at rette opmærksomheden mod

alth og Science and Technology.

når de er jobsøgende. Der er en stor

det, der virker og ikke det, der kan for-

Taxametersystemet, som det er i

forskel. Et bevillingssystem, som det

bedres. Dermed risikerer vi at uddanne

dag, bliver kritiseret for at give uni-

ministeren har foreslået, risikerer at

studerende til nutidens arbejdsmarked

versiteterne et incitament til at optage

skabe store udsving i udbuddet og ef-

i stedet for at give dem kompetencer til

så mange studerende som muligt,

terspørgslen af arbejdskraft.

at skabe morgendagens.

samt at lade dem bestå eksaminer,

Derudover vil et sådan system skabe

Et nyt taxametersystem bør derfor

som de ikke burde have bestået, fordi

stor usikkerhed hos universiteterne

ikke tage udgangspunkt i beskæf-

universiteterne modtager penge efter,

omkring, hvor mange penge de får til

tigelse, lønstatistikker e.l. men i en

hvor mange studerende de kan få igen-

at uddanne folk, og gør dermed økono-

basisbevilling,

nem deres uddannelser. Fra politisk

misk planlægning til en umulig opgave.

et forskningsmiljø med tilstrækkelig

hold mener man derfor, at der bør æn-

Sidst og måske mest centralt, risike-

tyngde til at sikre forskningsbaseret

dres i systemet.

kan

understøtte

rer et taxametersystem baseret på

uddannelse på alle uddannelser, samt

De politiske udmeldinger har væ-

beskæftigelse ikke at løse proble-

en marginalomkostningsbevilling knyt-

ret, at en taxameterreform ikke skal

merne med det nuværende system,

tet til marginalomkostningen forbundet

være en spareøvelse, hvilket er godt,

men blot at skabe nogle nye og endnu

med en ekstra studerende på det givne

da man allerede i flere år har sparet

større kvalitetsproblemer. For eksem-

fag. På den måde kan universiteterne

på taxameterbevillingen. I stedet læg-

pel tager et beskæftigelsestaxame-

koncentrere sig om at lave uddannelse

ges der op til, at en taxameterreform

ter ikke hensyn til små fag. Uanset

og forskning i verdensklasse og de

skal omfordele den nuværende bevil-

hvor småt et fag måtte være, kræver

studerende sikres en kvalitetsuddan-

ling, så uddannelser, der fører til høj

det en vis forskningstyngde at kunne

nelse uanset om de læser fysik, idéhi-

beskæftigelse modtager et højere ta-

levere

storie eller økonomi.

xameter. Det ville give universiteterne

ning, og derfor er det vigtigt, at de

et incitament til at optage folk på ud-

små fag understøttes, hvis de ikke

forskningsbaseret

der

Delfinen #202

undervis-

Nyt fra Studenterrådet

MÅNEDENS AKTIVIST Daniel Anthony Slater læser engelsk på 8. semester. Daniel har været aktiv indenfor studenterpolitik i et års tid, både i det lokale fagråd og i aStudenterrådet. Daniel er valgt er som Månedens Aktivist.

Hvad synes du bedst om ved studenterpolitik? Hvis jeg skal vælge en enkelt ting ved studenterpolitik, som jeg bedst kan lide, er det den høje grad af indﬂydelse, man kan få på sin uddannelse. Muligheden for at sidde med i en lang række organer og påvirke udformningen af uddannelserne på ens institut og sikre, at kvaliteten er så høj, som den kan blive er en gave, som man ikke må tage for givet. Hvad får du selv ud af at være med i Studenterrådet? Jeg har fået stor indsigt i, hvordan institutioner som Aarhus Universitet fungerer og nogle rigtig fede politiske og sociale oplevelser. Det oplevede jeg på min første politikkonference, hvor jeg ﬁk lov til at deltage i et vigtigt stykke politisk arbejde for alle danske universitetsstuderende, da vi vedtog DSFs arbejdsplan for 2016 og et politik-papir omkring forskning. Derudover mødte jeg en masse inspirerende unge studerende, som virkelig brænder for den politiske kamp, de kæmper for.

VIGTIGE DATOER

Hvorfor/hvordan startede du med at være studenterpolitisk? Jeg startede i studenterpolitik i foråret 2015, så jeg har ikke været involveret i specielt lang tid i forhold til nogle af veteranerne. Det startede med, at en af mine venner foreslog, at jeg begyndte at deltage i mit studies fagudvalg, fordi jeg havde givet udtryk for, at jeg ville savne engelsk, mens jeg var på tilvalg. Derfra blev jeg inviteret med til det konstituerende Artsrådsmøde. Der var aftensmad, og mit budget var lidt stramt, da jeg stadig var ved at komme mig over udgifterne til julegaver, så et gratis måltid var velkomment, og dagsordenen lød samtidig interessant. Da jeg så sad med til mødet gik det op for mig, hvor meget indﬂydelse studerende kan opnå, og at der faktisk var en måde, hvorpå man kunne kæmpe imod udspil som Fremdriftsreformen, som jeg virkelig er modstander af. Da mandatlisten til fællesrådet blev sendt rundt sagde det daværende bestyrelsesmedlem Andreas, at jeg skulle med og så er resten, as they say, history.

KONSTITUERENDE MØDE 25. FEBRUAR

Her vælger vi formand, næstformand og forrentningsudvalget

RECEPTION 4. MARTS

Receptionen for afgørende og tiltrædende forrentningsudvalg

LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:

WWW.SR.AU.DK FACEBOOK.COM/STUDENTERRAAD

BesĂ¸g os pĂĽ: www.delfinen-magasin.dk www.facebook.com/delfinenmagasin