/DA_resume_ALB

Page 1

RESUMÉ EMOTIONAL VALUE OF APPLIED TEXTILES - Dialogue-oriented and participatory procedures as an approach to textile design

Dette PhD-projekt er gennemført som en ErhvervsPhD i samarbejde med det danske firma Gabriel A/S. Firmaet designer og producerer møbeltekstiler og ’relaterede produkter’ til møbelproducenter. Et relateret tekstilprodukt kan være forarbejdning af metervarer, polsterløsninger, monteringsløsninger og lignende. PhD-projektet forholder sig til udfordringer i tekstilbranchen, hvor en global videnøkonomi har medført et øget fokus på brugerinvolvering og værdiinnovation i produktudviklingen. Projektets udgangspunkt er de udfordringer, som Gabriels tekstildesignere møder i bestræbelserne på at leve op til en innovativ og procesorienteret forretningsstrategi. Omdrejningspunktet har været den del af strategien, der sigter mod at udvikle Blue Ocean-produkter, som indeholder funktionel og emotionel værdi for brugeren. Afhandlingen undersøger og udforsker emotionel værdi i forhold til anvendte tekstiler. Formålet er at operationalisere det forretningsstrategiske begreb ’emotionel værdi’ i forhold til design af anvendte tekstiler. Dette sker ved at udvikle bruger- og interessent-involverende procedurer, som tekstildesigneren kan anvende i designprocessen. Forskningstilgangen har været anvendelsesorienteret og praktisk. I kapitel 2 redegør jeg for en ’programmatisk tilgang’ til designforskning, hvor designeksperimenter udgør projektets kerne. Forskningsprogrammet er dynamisk; det udvikler sig gennem projektet, i takt med den viden der genereres. Forskningens resultat kan beskrives som ’eksemplarisk’, og forskningsbidragene i dette projekt præsenteres som ’eksempler’, ’rammeværk’, ’redskaber’ og ’strukturer’, der kan anvendes i designprocessen eller tages op til kritisk vurdering og videre udforskning af andre. Projektet bidrager til det brede og multifacetterede designforskningsfelt med et særligt fokus på tekstildesign og hermed fagets diskurs og metodologi. Derudover henvender projektet sig til forskningsfeltet indenfor Participatory Design, samt til de designforskningsfelter der interesserer sig for emotionelle aspekter ved design. På grundlag af mine erfaringer med den programmatiske tilgang foreslår jeg i afhandlingen at skelne mellem ’overordnede udfordringer’ og ’forskningsspørgsmål’. Jeg anser dette for et forskningsbidrag, der gør det praktisk muligt at anvende en programmatisk tilgang i et projekt som dette. Projektets ’Overordnede udfordrin-

EMOTIONAL VALUE OF APPLIED TEXTILES | Anne Louise Bang | Kolding School of Design

13


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.