Designskolen Koldings årsmagasin 2014 by Designskolen Kolding

LEDER

En hel tom væg. På Designskolen Kolding. Til mig at skrive på? Tak. Dem er der ikke mange af.

PÅ FELTTOG MED MADPAKKE OG LÆBESTIFT

Elsebeth Gerner Nielsen har pakket tasken, beredt til at finde partnere, som vil investere i en designuddannelse af højeste kvalitet.

FAR ER RYKKET I FÆNGSEL

’Fars Flugt’ hedder et af de spil, udviklet af designere, som skal være med til at skabe et socialt bånd mellem indsatte i fængsler og deres børn.

NÅR DER ER KØ VED BLENDEREN

Ledelsen på Skansebakken troede, at de skulle have hjælp til at finde ud af, hvor køleskabet skulle stå. De måtte tro om igen.

AFGANGSPROJEKTER

Samtlige designstuderende tager nu afgangseksamen i samarbejde med det omgivende samfund.

HVIS MAN IKKE UDFORDRER SIG SELV, LÆRER MAN IKKE NOGET NYT

Lyuba Halacheva fik ideen til sit afgangsprojekt i et DSBtog og har i dag designet verdens første tanghøster.

EN PROTESE MED PERSONLIGHED

Amputerede skal kunne skifte protese, som vi andre skifter sko, lyder filosofien fra Patrick Johansen.

NYT LIV TIL GAMMELT HÅNDVÆRK

Egentlig skulle Camilla Skøtt være tekstildesigner. Men så blev hun præsenteret for det uddøende italienske håndværk, intarsia.

I KINA HOLDER BØRN OP MED AT LEGE

Når kinesiske børn fylder seks år, holder de op med at lege, viser et studie af kinesiske legevaner, som studerende har lavet sammen med LEGO.

ER DET HER MIG?

Når mænd og kvinder køber nyt tøj, går de ikke op i, om det er nyeste mode. De vælger støvler og bukser, fordi det føles rigtigt.

MODESHOW PÅ BØRSEN

Børsens historiske sal dannede en kontrastfulde ramme om de nyslåede modedesignere fra Designskolen Kolding. Nyd et udvalg af de bedste kollektioner.

GUD ER GUL OG HAR ET VISKELÆDER I ENDEN

D’Wayne Edwards har en Gud. Den er gul og har et viskelæder i enden og hedder Pencil No.2.

DESIGNEREN DER LEGEDE DOKTOR

Kræftlægerne spærrede øjnene op, da designer Eva Knutz tog en hvid kittel på og gav en opvisning i, hvordan de taler til patienterne.

PARYKKEN LIGGER I SKUFFEN

Kræftpatienter får automatisk betalt en paryk til flere tusinde kroner, men de vil hellere have tilskud til akupunktør og rengøringshjælp.

DESIGNSKOLEN KOLDING I TAL 100 ruller malertape. 347.648 kopper kaffe. 1000 kg. frugt og grønt om ugen. Stine Kristiansen har illustreret Designskolen Kolding.

AT VENDE EN SUPERTANKER MED ET EVENTYR

ISOVER blev ramt af finanskrisen og så en truende fremtid i øjnene. Men udviklingen blev vendt, da virksomheden så sig selv igennem designer-briller.

VIRKSOMHEDER DER ANVENDER DESIGN TJENER MERE

Når en virksomhed anvender design strategisk, er det med til at forbedre resultatet på bundlinjen.

KARRIEREPROFILER

ECCO, Vesthimmerlands Bibliotek og Kolding Spildevand har ansat tre unge nyslåede designere fra Designskolen Kolding.

KØB IND MED CHIP PÅ TØJET

Ældre med hukommelsesbesvær kan i fremtiden blive i stand til at foretage indkøb på egen hånd.

ADJUNGEREDE PROFESSORER

Øv jer i at klare jer selv. Både gennem økonomisk morads og kærlighed der brister, siger Anders Morgenthaler, der er en skolens ni adjungerede professorer.

DESIGN AF ACCESSORIES

I 2014 startede de første 12 studerende på Designskolen Koldings nye uddannelse i accessory design.

PRISER 2014

En række nuværende og tidligere studerende på Designskolen Kolding fik i 2014 priser for deres arbejde.

PUBLIKATIONER

Sko, relationer, velfærd, udstillinger er nogle af de emner, som Designskolen Kolding præsenterer i en række publikationer med design som fællesnævner.

DET SER ALMINDELIGT UD, MEN DET ER HØJTEKNOLOGI

Med hjælp fra designere har Falck Hjælpemidler indrettet udstillings-lejlighed til handicappede.

P.HD.-AFHANDLINGER

Brugen af erindring i smykkedesign er et af flere forskningsprojekter på Designskolen Kolding.

VÆRDIER

Designskolen Koldings vision, mission og værdier.

RELATIONER

Gode relationer til offentlige og private samarbejdspartnere er afgørende.

HER KAN DU BL.A. FINDE OS I 2015

København, Aarhus, Milano, Allinge, Ghana, Shanghai, Koldinghus. Mød Designskolen Kolding nationalt og internationalt.

KOLOFON

Dette er en anderledes årsrapport om Designskolen Kolding i 2014, som i magasin-form fortæller nye og overraskende historier om, hvad design kan.

PÅ FELTTOG MED MADPAKKE & LÆBESTIFT Elsebeth Gerner Nielsen har pakket tasken, beredt til at finde partnere, som vil investere i en designuddannelse af højeste kvalitet. ’Det gør os dygtigere til at tale de andres sprog’ CHARLOTTE MELIN ANITA GRAVERSEN

Der er to ting, Elsebeth Gerner Nielsen altid har med i sin håndtaske. En madpakke og en rød læbestift. Som rektor for Designskolen Kolding er hun altid beredt til at tage kampen op for at finde eksterne partnere, som vil være med til at lave det, hun betegner som ’en uddannelse af højeste kvalitet’. Og det er nødvendigt, fordi alle pengene ikke automatisk ruller ind på skolens konto. - Vores finanslovsbevilling per studerende er mindre end på designuddannelsen i København, selv om vi skal opfylde de samme betingelser, konstaterer hun. Som en anden antropolog drager Elsebeth Gerner ud i felten, bevæbnet med kulhydrater til maven og kulør til læberne, for at kortlægge, hvad det er, omverdenen efterspørger. Hvordan skal Designskolen Kolding uddanne designere, der gør nytte? Det opsøgende arbejde på virksomheder og offentlige institutioner har skabt flere frugtbare partnerskaber. I de seneste seks år er kurven over eksterne indkomster steget markant, og det betyder, at en tredjedel af skolens indtægter i dag kommer fra aftaler indgået med private og offentlige partnere. - Arbejdet med at skaffe de private midler og også andre offentlige midler gør os ikke bare økonomisk stærk, men generelt dygtigere til at tale de andres sprog og til at levere varen. De mange eksterne samarbejdspartnere træner vores evne til at levere resultater. Og det er jo det, vores studerende også skal kunne. Designskolen Kolding har netop indviet nye værksteder for læder og sko. Og kort før årsskiftet afsluttede en af verdens førende skodesignere, amerikaneren D’Wayne Edwards, et undervisningsforløb på fire uger. Alt sammen resultater af, at skolen og den danske skogigant ECCO i 2014 forlængede deres parløb med tre år mere. - Konkret havde vi brug for at få øget bevidstheden om skodesign generelt. Designere tænker ofte på tekstil, før de tænker på sko. Derfor har det været vores ønske at komme tættere på de kommende designere og undersøge, hvad de studerende mangler for at kaste sig over sko, siger Jakob Møller Hansen, chefdesigner hos ECCO. Og samarbejdet går begge veje. ECCOs medarbejdere underviser på skolen, fungerer som censorer og har i det hele taget mulighed for at stå af ræset for en stund og blive inspireret af et uddannelses- og forskningsmiljø, påpeger Elsebeth Gerner: - For mig at se er der behov for at nedbryde skellet mellem uddannelse og udvikling i erhvervslivet. Innovationshastigheden er så høj, at det er meget svært som uddannelse at følge med. Jo bedre vi bliver til at lade uddannelserne flyde ud over uddannelsesinstitutionerne og ind i virksomhedernes udviklingsafdelinger, jo mere relevante bliver vi. Designskolen Kolding er en af de videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark, som relativt henter flest midler fra eksterne samarbejdspartnere. Skolen havde i 2014 et samlet budget på 75 mio. kr., heraf kom 26, 6 millioner fra eksterne partnere, der blandt andre tæller Kopenhagen Fur, Kolding Kommune, Sygehus Lillebælt, ECCO, TREFOR og LEGO. Knap 50 mio. kr. stammer fra finansloven, det skal sikre skolen en frihed til at eksperimentere, lave grundforskning og designfaglige udviklingsarbejder. - Vi indgår helst samarbejder, hvor der er plads til at fejle og til at lære. Målet med partnerskabsaftaler og virksomhedssamarbejder er ikke bare at få indtægter, men at blive klogere, sådan at vi understøtter designbranchen og vores egen uddannelse mest muligt, slutter Elsebeth Gerner Nielsen.

FAR ER RYKKET I

FÆNGSEL ’Fars Flugt’ hedder et af de spil, udviklet af designere, som skal være med til at skabe et socialt bånd mellem indsatte i fængsler og deres børn BIRGITTE WULFF

Det er vigtigt, at børn har kontakt med deres fædre. Også når de sidder i fængsel. Det viser flere undersøgelser, som peger på, at børn af indsatte har langt større risiko for at vælge samme løbebane som deres indsatte far, hvis de ikke besøger ham i fængslet.

Det skyldes, at de ikke opbygger det, psykologerne med et fint ord kalder ’resiliens’, og som i daglig tale betyder modstandsdygtighed overfor at havne i kriminalitet ligesom deres far. Det sociale bånd er med andre ord vigtigt for børn af indsatte, og spil og leg kan være med til at skabe dette bånd.

Akavet situation

Det mener Eva Knutz, adjunkt ved Designskolen Kolding, som sammen med sin kollega, lektor Thomas Markussen, netop har afleveret en ansøgning til TrygFonden i forbindelse med et tre-årigt forskningsprojekt ’Social Games Against Crime’.

Projektet har været i gang i tre år og bygger på et samarbejde mellem Kriminalforsorgen, Foreningen SAVN, Center for Børneforskning, Universitetet i Delft, Design Against Crime og de børneansvarlige i fængslerne.

”Der sidder rigtig mange indsatte i fængslerne, som er fantastiske mødre og fædre, som elsker

Undervejs har de studerende fra 2. år på linjen kommunikationsdesign udviklet et stort antal pro-

FAKTA OM FORSKNINGSPROJEKTET: Ansøgningen til TrygFonden lyder på fem millioner kroner. Forskningsprojektet skal vare tre år. Der er afsat et år til udvikling af spil, herunder en spilworkshop med fanger og deres børn Følgende parter er involveret: Designskolen Kolding, Foreningen SAVN, Kriminalforsorgen, Center for Børneforskning, Design Against Crime i England, Det Tekniske Universitet i Delft, Arkitektskolen Aarhus

deres børn lige så højt som alle andre. De har bare begået noget kriminelt, men det er jo ikke børnene, der skal straffes. Tidligere var det holdningen: Som far så søn. Det har ændret sig , og nu er der meget fokus på at gøre en aktiv indsats for den usynlige gruppe af børn, som bliver medstraffet, fordi deres far sidder inde”, siger Eva Knutz.

totyper inden for brætspil, kortspil og legeredskaber, som henvender sig til børn fra 11 – 16 år, fordi det primært er i den alder, børnene holder op med at besøge deres indsatte far.

direkte ned i et af de temaer, der optager mange fanger. Nemlig om og hvordan man kan flygte fra fængslet, og her kan faren og barnet spille forskellige roller.

at komme ud igen. Det interessante er at finde ud af, om det er sjovt, eller om vi går for langt. Om sproget er for hårdt, eller om børnene griner, fordi de kender det fra andre spil”, siger Eva Knutz.

”Vi har bevidst fravalgt spil, der har med læring at gøre. Det er ikke pointen, at man skal lære noget, man skal udvikle et bånd og punktere nogle af de tabuer, der eksisterer, når ens forældre sidder i fængsel. Vi ved, at børn falder fra, fordi de ikke har noget at tale med deres far om, når de besøger ham, og så bliver situationen akavet. Der mangler nogle redskaber, og det kan de her spil være”, siger Eva Knutz.

Et andet spil hedder ’Fængslet’ og er udviklet som et matadorspil. Men i stedet for at købe byggegrunde skal spillerne igennem et bredt persongalleri af mordere, svindlere, tyveknægte osv., som de kan opbygge alliancer og relationer med.

Eva Knutz og Thomas Markussen har undervejs besøgt det topsikrede fængsel Østjylland, Søbysøgaard, Vejle Arrest og Kolding Arrest, og de to designere har især haft et tæt samarbejde med de børneansvarlige fængselsbetjente.

”Det fantastiske ved den indledende proces har været at finde ud af, hvor grænsen går. Om der er emner, vi ikke kan berøre. Vi har bl.a. også udviklet et spil, der hedder ’Rehab’, som handler om, at du i et fængsel møder alt fra narkoludere til mordere, og når du først er indenfor murene, er det umuligt

”Det har været afgørende for at forstå, hvor forskellige fængsler kan være, og hvordan en verden indenfor murene er bygget op. De børneansvarlige har en meget personlig tilgang til de indsatte og deres børn, og jeg er meget imponeret over den måde, de taler om fangerne på”, siger Eva Knutz.

Svindlere og tyveknægte Et af spillene hedder ’Fars Flugt’, og det rammer

NÅR DER VED BLE 10

R ER KØ ENDEREN Ledelsen på Skansebakken troede, de skulle have hjælp til finde ud af, hvor køleskabet skulle stå. De måtte tro om igen. Sammen med tre designere fandt de ud af, at det var stemningen rundt om middagsbordet, den var gal med

Hvor skal køleskabet stå, og hvordan undgår vi, at der opstår kø ved blenderen? Det var nogenlunde spørgsmålene, da Trine Holm Erichsen og hendes kolleger henvendte sig til udviklingsafdelingen, LAB, ved Designskolen Kolding BIRGITTE WULFF ANITA GRAVERSEN

Trine Holm Erichsen er projektkoordinator på Skansebakken i Vejle, en institution for voksne med multihandicap, og hun har tidligere haft succes med at bruge designere til at skubbe en proces i en ny retning. I 2012 - 2013 hed samarbejdet ’design af relationer’, som skulle skabe bedre sociale relationer for de handicappede, og projektet var så vellykket, at det fik KLs Innovationspris i 2013.

FAKTA OM SKANSEBAKKEN I VEJLE Længerevarende boophold til voksne med multihandicap Borgerne har massivt fysisk plejebehov og behov for omfattende specialpædagogisk bistand 45 døgnpladser 1 aflastningsplads til personer fra 18 år Aldersspredningen blandt borgerne er fra 18 til 80 år Der er 110 medarbejdere

Siden er Skansebakken blevet bygget om, og personalet kunne ikke blive enige om, hvordan arealerne omkring det nye køkken skulle indrettes. Derfor blev der ringet til Designskolen, men det skulle hurtigt vise sig, at det ikke var indretningen af køkkenet, der var problemet. Det var derimod en noget mere uhåndterlig størrelse. Nemlig stemningen omkring måltiderne. ”Vi er meget løsningsorienterede, og når vi har et problem, plejer vi at lave nye regler eller nye retningslinjer. Vi tror, vi løser problemet, men i stedet får vi skabt nye, fordi vi ikke finder kernen i problemstillingen, og så starter vi jo bare forfra. Vi havde lyst til at gøre tingene på en anden måde og få andre øjne til at kigge på os”, siger Trine Holm Erichsen. Joan Pedersen er designer i LAB på Designskolen Kolding, og hun var en af dem, der kastede sit blik på Skansebakken. ”En designer kan flytte holdninger og skubbe en proces i gang, og vi stiller spørgsmål ved ting, som andre måske tager for givet”, siger Joan Pedersen.

Det gode måltid Første skridt var en ’kickoff’-workshop på Skansebakken, hvor ledelsen, udvalgte medarbejdere, en lokal kok og designerne deltog. Dagsordenen var at definere, hvad der kendetegner det gode måltid. ”Vi bad medarbejderne kigge på forskellen på måltidet derhjemme og måltidet på arbejde, og vi fandt ud af, at der var meget stor forskel på, hvad der blev lagt vægt på”, fortæller Trine Holm Erichsen. Når medarbejderne spiste med familien, var det vigtigt, at der var god tid, at stemningen var god, at det var hyggeligt, og at alle var involveret. Når medarbejderne var på arbejde, var måltiderne skruet helt omvendt sammen. De var præget af travlhed, praktiske gøremål, og stemningen var ofte ikke særlig god. ”Det var interessant at se, at der var så stor forskel, og vi fandt ud af, at det reelle problem var den status, måltidet havde. For medarbejderne var måltidet en del af deres arbejde, men for borgerne foregik det i deres private hjem, og vi skulle have de to ting til at mødes”, fortæller Trine Holm Erichsen.

Workshoppen blev startskuddet til en ny runde, som bestod af fire eksperimenter. Hvordan maden blev blendet, hvilket er nødvendigt, fordi mange af borgerne har svært ved at tygge maden ordentligt og derfor risikerer at fejlsynke, hvordan maden blev hentet – og af hvem -, hvordan bordet blev dækket, og om personalet skulle spise med. Så opstod diskussionerne.

Pærevælling eller hver for sig ”Der var f.eks. meget forskellige holdninger til, om kød, kartofler og rødkål skulle blendes i en pærevælling, eller om det skulle blendes, så man kan smage maden hver for sig og anrettes pænt på tallerkenen. Det var virkelig godt at få talt om det, uden at nogen af løsningerne var rigtige eller forkerte”, siger Trine Holm Erichsen. Samtidig tog personalet og designerne på inspirationstur til Center for Multiple Funktionsnedsættelser, afdeling Lynghuset på Nørrebro i København. En institution som har samme normering og samme type borgere som Skansebakken. Det var en øjenåbner for den jyske personalegruppe. ”På Lynghuset har måltidet en meget høj status og er ikke noget, der bare skal overstås, så man kan komme tilbage til det pædagogiske arbejde. Måltidet er i sig selv et pædagogisk arbejde. Besøget gav virkelig god energi, og jeg tror, det var med til at sætte personalets faglighed i perspektiv”, siger Trine Holm Erichsen.

De gode hensigter Projektet, som er blevet døbt ’Køkkenfortællinger’, er nu afsluttet, og resultatet er, at Skansebakken har lavet en række samlede måltidsråd, ligesom hver afdeling har lavet en hensigtserklæring. Og en døgnflue bliver der ikke tale om, mener Trine Erichsen. ”Vi troede, vi havde ét problem, men designerne hjalp os til at forstå, at vi i virkeligheden havde et andet. De fik sat en meget vigtig proces i gang, og vi har lært, at måltidet har en meget vigtig status for både borgerne og medarbejderne”, siger Trine Holm Erichsen. Trine Holm Erichsen og Joan Pedersen oplevede begge, at det kan være svært for nogle at skulle samarbejde med designere. Fordi – hvad kan de egentlig, og hvad skal det hele ende med? ”Man kender ikke resultatet på forhånd, og der opstår altid et kritisk tidspunkt i projektet, hvor kunden spørger sig selv: Hvad får vi for pengene, og hvad bliver resultatet”, siger Joan Pedersen. På Skansebakken bliver det ikke sidste gang, ledelsen tyr til designmetoder, når problemer skal løses, men økonomien er stram, og ledelsen har derfor valgt at uddanne Trine Holm Erichsen og fire andre i at bruge design på arbejdspladsen. ”Vi vil helt sikkert bruge de redskaber, vi har fået, fordi det er en meget effektiv måde at drive en proces og løse et problem på. Uden at lave om på regler og politik”, siger Trine Holm Erichsen.

Foto: “Tidligere var stemningen ved bordet ikke altid lige god, fordi måltidet var noget, der bare skulle overstås. Nu er det et af dagens højdepunkter”, fortæller Trine Holm Erichsen, som er projektleder på Skansebakken, som har været igennem et længere design-forløb.

AFGANGSPRO

Foto: Anders Faurby

Ditte Gjøde

Emilia Fiona Weir

Kathrine Gram Hvejsel

cand.design / grafisk design

cand.design / tekstil

cand.design / mode

Ditte Gjøde har med sit afgangsprojekt skabt et grafisk partitur. Ditte Gjøde ønskede at forme et redskab til dirigenter med det formål at skabe bedre overblik over partituret. Med udgangspunkt i dirigenters arbejde og gennem sit samarbejde med Phillip Faber, dirigent for DR pigekoret, har hun således undersøgt og oversat udvalgte elementer i partituret, herunder rytmik, dynamik, fraser, indsatser og stemmeinddeling til visuelle udtryk.

Emilia Fiona Weir bruger i sit afgangsprojekt forskellige materialer til at fortælle positive historier om Udkantsdanmark. Hun har boet og overnattet hos folk i Tønder, på Lolland og Falster og interviewet dem om steder med god energi, og efterfølgende har hun fortolket og vævet landskabet. Ulden har hun selv klippet, spundet og farvet og har dermed haft hænderne i hele processen.

Kathrine Gram Hvejsel tager i sit afgangsprojekt afsæt i modens ti klassiske looks – bl.a. t-shirt, trenchcoat, miniskørt, sneaker, solbriller – og har skabt en bæredygtig kollektion, som stilmæssigt holder over tid. Kathrine Gram Hvejsels arbejde har imponeret Reebok, der har ansat hende i en såkaldt apprentice-stilling i virksomhedens innovationsafdeling i USA.

OJEKTER

CAND. DESIGN I VIRKELIGHEDEN Samtlige designere fra Designskolen Kolding tager afgangseksamen i samarbejde med det omgivende samfund Designskolen Kolding ønsker at styrke tilknytningen til det omgivende samfund. Derfor har det nye kuld af designere lavet deres afgangsprojekt sammen med enten virksomheder, offentlige institutioner eller det civile samfund. Båndet mellem Designskolen Kolding og det omgivende samfund er allerede stærkt – ikke mindst i kraft af en række partnerskabsaftaler med virksomheder og kommune. Det forstærkes ved, at alle bliver cand. design med et solidt kendskab til, hvordan designarbejdet foregår i virkeligheden og dermed får en større forretningsforståelse. ”Designstuderende kan meget, men de kan ikke simulere virkeligheden. Og det behøver de heller ikke, for den findes lige udenfor døren”, siger uddannelseschef på Designskolen Kolding, Lone Dalgaard André. Typen af eksamensopgaver spænder vidt – fra at kortlægge nye designområder for virksomheder, udforske teknologier og materialer – og til at redesigne eksisterende produkter, systemer eller løsninger. ”Vi vil gerne, at vores studerende klarer sig godt – dvs. kommer i arbejde – når de er færdige med deres studium. Derfor gør vi alt, hvad vi kan, for at bygge bro mellem de studerende, skolen og det omgivende samfund”, slutter Lone Dalsgaard André.

Stine Kristiansen

Christian Leth

Nanna Rosalia Sigaard

cand.design / illustration

cand.design / industrielt design

cand.design / illustration

Glat eller hår dernede? Hvad synes du om behåring? Hvordan skal vi se ud for oven og for neden? Hvad betragter vi som naturligt og unaturligt? Det undersøger Stine Kristiansen i sit afgangsprojekt. Målet har været at give Sex og Samfund et inspirationsmateriale, som kan bruges til seksualundervisning i folkeskolen. Materialet skal få unge kvinder til at forholde sig til og tale om deres krop, herunder hvad der bestemmer deres idealer.

Christian Leth er oprindeligt uddannet ingeniør. Han arbejder i sit afgangsprojekt med at introducere bambus som et bæredygtigt alternativ til træ i form af en kollektion, som består af tre forskellige stole. Han har benyttet en speciel håndværksteknik fra Asien i formgivningen og har i forbindelse med projektet været 14 dage i Vietnam for at lave prototyper i samarbejde med lokale producenter. Samarbejdspartner: Cinas A/S.

Posttraumatisk stress-syndrom – hvordan føles det? Hvordan får man andre til at forstå, hvordan det er at være i konstant beredskab? Som afgangsprojekt har Nanna Rosalia Sigaard lavet en håndtegnet animationsfilm i 3D, der på levende vis formidler oplevelsen af at være krigsveteran med posttraumatisk stress-syndrom. Hun visualiserer det, vi ikke kan se og har svært ved at tale om og forholde os til.

HVIS MAN IKKE UDFORDRER SIG SELV, LÆRER MAN IKKE NOGET NYT Lyuba Halacheva fik ideen til sit afgangsprojekt i et DSB-tog og har i dag designet verdens første tanghøster En tanghøster. Hvordan kommer en ung, kvindelig designstuderende i tanke om at tegne og bygge en tanghøster? Verdens første oven i købet. Lyuba Halacheva var i vildrede, da hun i foråret 2014 skulle beslutte, hvad hun ville lave som sit afgangsprojekt på Designskolen Kolding. Hun har læst industrielt design, og enten ville hun lave noget med film eller bygge en ’ting’, der gjorde nytte, men der skulle en togtur med DSB til, før tanken slog ned i hende. ”Jeg læste en artikel i Ud & Se om Rasmus Bjerregaard fra Malling, som er Danmarks første tangbonde, og pludselig vidste jeg, hvad jeg ville lave. Jeg ville lave den tanghøster, som de manglede i deres produktion”, fortæller Lyuba Halacheva.

LEGO og flamingo Lyuba Halacheva kontaktede Rasmus Bjerregaard, som i begyndelsen var en lille smule skeptisk over-

BIRGITTE WULFF MARIUS KRISTENSEN

for, om en designer kunne løse deres udfordring. Men den unge kvinde med de bulgarske rødder rokkede ved hans forestillinger om, hvad en designer kan bruges til, og ved hjælp af LEGO-klodser og modeller i flamingo overbeviste hun ham om, at de skulle indlede et samarbejde. ”De fleste mennesker tænker visuelt, og det var nemmere at forklare mine ideer ved hjælp af små modeller end ved hjælp af ord. Rasmus startede med at kortlægge hele produktionen i virksomheden, og det var en vigtig proces for at kunne forstå, hvordan jeg skulle læse opgaven. Tang bliver dyrket på tovliner, og udfordringen er, at tovet ikke bliver flænset, når man høster”, forklarer Lyuba Halacheva.

Legat på 25.000 kr. I løbet af et semester havde Lyuba Halacheva bygget en prototype på en tanghøster, som hun inkasserede et 12-tal for ved sin afgangseksamen,

og oven i hatten fik hun et legat fra Nationalbanken på 25.000 kr. ”Det er vigtigt for mig at satse på bæredygtighed, og jeg ville gerne lave et kerneværktøj, som kunne være med til at gøre en forskel. Jeg ville gerne være med i starten af en industri og være med til at gøre den bedre, og det var vigtigt at kunne sige, at jeg har været med til at starte noget stort”, fortæller Lyuba Halacheva. Lyuba Halacheva er født i Bulgarien og kom til Danmark som teenager, og hun har ikke altid vidst, at hun ville være designer. Men hun har altid været mere interesseret i, hvordan ting virker, fremfor hvordan de ser ud. ”Jeg har altid godt kunnet lide at lave ting, og da jeg var barn, blev jeg frustreret, hvis det ikke blev ligesom, jeg ville have det. Det er en evig byrde at være designer, fordi man aldrig bliver tilfreds. Der

Over: ”Det er en evig byrde at være desgner. Man bliver aldrig tilfreds”, siger Lyuba Halacheva, som har designet verdens første tanghøster. Højre: Lyuba Halacheva inkasserede et 12-tal for sin tanghøster, som er udviklet i fællesskab med Danmarks første tangbonde, Rasmus Bjerregaard fra Malling syd for Aarhus.

er altid noget, man kan gøre bedre. Men hvis man ikke udfordrer sig selv, lærer man aldrig noget nyt”, siger Lyuba Halacheva.

Oscar-vinder Men Lyuba Halacheva har andre talenter end at bygge komplicerede maskiner. Hun er også meget glad for film, og det var hende, der byggede kulisserne til kortfilmen ’Helium’, som er instrueret af Anders Walter. Kortfilmen blev en stor succes, og i 2014 vandt den en Oscar for bedste kortfilm. ”Min drøm er at kunne leve af både at skabe verdener og at påvirke vores verden”, siger Lyuba Halacheva, som i dag arbejder med platforme for E-learning på IBC i Kolding. Tanghøsteren er foreløbig en prototype, men både hun og Rasmus Bjerregaard håber, at den inden længe bliver sat i produktion.

EN PROTESE MED PERSONLIGHED Amputerede skal kunne skifte protese, som vi andre skifter sko, lyder filosofien fra Patrick Johansen, som lavede afgangsprojekt om proteser ved Designskolen Kolding BIRGITTE WULFF KATRINE WORSØE KRISTENSEN

Mennesker, som mister en fysisk del af sig selv, skal have bedre mulighed for at udtrykke deres personlighed. Nøjagtig som andre udtrykker deres personlighed, når de køber nyt tøj og nye sko. Det mener Patrick Johansen, som blev uddannet designer ved Designskolen Kolding i sommeren 2014. Patrick Johansen har studeret industrielt design på Designskolen, og hans afgangsprojekt var derfor tre benproteser, som var designet til tre forskellige personer. Proteserne er alle lavet af glasfiber og kan klikkes fast på en almindelig benprotese, men i deres udtryk er de tre benskinner vidt forskellige.

Tatovering og trækroner Den ene er designet til Tina, som er født med sit handicap, og er udformet som et træ, hvor en imponerende krone spreder sine grene og blade om Tinas læg. Den anden protese er designet til Bo, som mistede sit ben i en motorcykelulykke. Bo har i forvejen mange tatoveringer, og det var derfor oplagt at dekorere skinnen med endnu en ’tusch’. Den sidste protese sidder på Jens’ gule plastikprotese, som han fik, da han mistede sit underben i en arbejdsulykke. ”Forud for projektet tog jeg kontakt til Facebook-gruppen Aktive Unge Amputerede, og det blev hurtigt tydeligt for mig, at de alle manglede et tilhørsforhold til deres protese. De ønskede, at det var tydeligt, at de havde en protese, og at den udtrykte deres personlighed”, fortæller Patrick Johansen.

”Jeg har alene fokuseret på design og holdt mig langt væk fra at pille ved den tekniske del af en benprotese, fordi det kunne give problemer i forhold til, hvem der skulle betale regningen, hvis protesen senere gik i stykker”, siger Patrick Johansen. Patrick Johansen deltog i november i designkonkurrencen Danish Entrepreneurship Award 2014 med sine tre benproteser, og efterfølgende kom de tre proteser hjem til deres rette ’ejermænd’. ”Det vigtigste for mig er, at jeg kan gøre en forskel med mit projekt, og derfor skal de tre personer selvfølgelig have lov til at bruge proteserne, som de selv har været med til at udvikle”, siger Patrick Johansen. Patrick Johansen håber, at benproteserne vækker så meget opsigt, at de bliver sat i produktion og ikke blot lever som et afgangsprojekt. ”Jeg har fulgt de tre personer tæt, og det overraskede mig, hvor meget en protese fylder i deres liv. Måske især i unge menneskers liv. Jeg synes, det er vigtigt, at vi tager deres behov for at få deres personlighed tilbage alvorligt, og jeg håber, at der bliver afsat penge til, at der bliver udviklet personlige proteser til dem, som de kan skifte efter humør og behov. Ligesom når vi andre skifter sko”, siger Patrick Johansen, som i dag arbejder freelance som designer.

Ven i ulykke Ideen om at designe benproteser blev oprindeligt vakt til live, da en af hans venner kom alvorligt til skade, mens han var udsendt som soldat i Afghanistan. Vennen havde været tæt på en bombesprængning, og da han kom hjem efter fem måneder, havde han mistet et ben og en arm og måtte desuden leve med en alvorlig høreskade. I dag er vennen flyttet til USA, hvor han er en del af et rehabiliteringsprojekt for krigsveteraner, og det giver ham gode muligheder for genoptræning. Patrick Johansens tre testpersoner har ikke samme muligheder og er alle underlagt stramme kommunekasser, som primært har fokus på kroner og øre.

Foto: En protese skal udtrykke personlighed, mener Patrick Johansen, som fik 12 for sit afgangsprojekt om benproteser på Designskolen Kolding.

NYT LIV TIL UDDØENDE HÅNDVÆRK Egentlig skulle Camilla Skøtt være tekstildesigner. Men så blev hun præsenteret for det gamle italienske designhåndværk intarsia der er tæt på at uddø. Nu står hun med smukt bord og et afgangsprojekt til top-karakter KENNETH LEY MILLING CHRISTIAN LORENTZEN

En fascination af gamle håndværk endte med at få den dengang 28-årige designstuderende Camilla Skøtt til at skifte planerne om tekstildesign ud med opsmøgede ærmer, værktøj og arbejde i træ. For hende var fristelsen ved at tage et urgammelt håndværk og give det et mere nutidigt udtryk bare for stor. Intarsia hedder teknikken bag det elegante snedkerarbejde. Teknikken har rødder i oldtidens Egypten og bruges til at udføre forskellige indlagte motiver i blandt andet møbler. Som afgangsprojekt fra Designskolen Kolding designede Camilla Skøtt et bord med en intarsiabordplade i fint udskåret og indlagt Zebranofinér – og fik 12.

Dekorationer og træ Intarsia-teknikken havde sin storhedstid i renæssancen og den tidlige barok. Her var motiverne ofte blomster eller fugle. I Camilla Skøtts hænder er motiverne blevet trekantede og i forskellige størrelser, der samlet skaber en bro mellem gammel stil og nyt design. ”Stilmæssigt har vi i dag næsten skåret helt ind til benet. Vi laver støbte betongulve og store hvide vægflader, og et intarsia-bord giver meget mere struktur og sanselighed til et sådant rum. I 1950’erne og 60’erne brugte man en del ornamentik i tapeter, tæpper og pudebetræk. Men man integrerede det ikke ret ofte i møblerne. Det, syntes jeg, ville være både sjovt og spændende at prøve”, siger Camilla Skøtt.

Metode og godt håndværk Det var i første omgang Designskolens rektor, der efter et besøg på virksomheden Intarsia ApS i Ringe begejstret kom tilbage og fortalte om det

unikke håndværk. Intarsia Aps er den eneste tilbageværende virksomhed i Norden, som stadig arbejder med teknikken, der reelt er ved uddø. Begejstringen smittede af på Camilla Skøtt, og efter selv at have besøgt virksomhedens møbelsnedker, Ursula Dyrbye-Skovsted, kastede hun sig helt ind i håndværket. ”Jeg forelskede mig i træ, som et materiale jeg gerne ville udforske mere. Det kan så meget, som jeg slet ikke har afprøvet endnu. Og selvom det ikke er et tekstil, er der meget tekstur, man kan få til at spille sammen med andre materialer – eller alene – afhængig af teknik”, forklarer hun. Alle trekanter i bordfladen er håndskårede, 0,6 millimeter tykke og lagt på en 24 millimeter tyk plade i birkekrydsfinér. Kanterne på bordet står åbne for at gøre håndværket mere synligt. Undervejs måtte hun gå på kompromis med flere af de tanker, hun havde med fra sit udgangspunkt i tekstiler og møbler. Kobber og flere andre materialer måtte skæres fra i forskellige stadier, og bordet ændrede sig meget fra start til slut. ”Jeg følte, at jeg skar mere og mere af min faglighed væk. Men man skal jo løbende vurdere, hvad

der fungerer. Jeg er dog blevet mere glad for resultatet, end jeg havde regnet med.”

Gammelt håndværk i nyt design Samlet har Camilla Skøtt brugt mere end 1000 timer på intarsia-bordet, der endte med en kostpris på cirka 50.000 kroner. Udover en opgave med at udbrede kendskabet til intarsia-teknikken, inden den uddør helt, har hun også en bunden opgave i at finde ud af, hvordan antallet af mandetimer og kostpris kan blive bragt ned. ”Vi har i vores tid mange rene flader i vores hjem, og der er plads til at få lidt ornamentik tilbage i nogle produkter. Jeg kan sagtens se teknikken overleve. Men vi skal ud nu, mens håndværket lever med virksomheden i Ringe. Måske skal vi starte med at arbejde med mindre flader, så tidsforbrug og pris kommer ned i et mere realistisk niveau”, siger Camilla Skøtt. I dag bruges intarsia-teknikken primært i forbindelse med restaurering af gamle møbler på virksomheden i Ringe. Men med både bord og nytænkte designideer kan der åbne sig muligheder for helt nye og yngre kundegrupper, forudser Camilla Skøtt.

I KINA HOLDER BØRN OP MED AT LEGE Når kinesiske børn fylder seks år, holder de op med at lege. Det viser et stort studie af kinesiske familiemønstre og legevaner, som designstuderende har foretaget sammen med LEGO Koncernen i Shanghai

BIRGITTE WULFF KATRINE WORSØE KRISTENSEN

FAKTA OM BESØGENE I FAMILIERNE LEGO har omfattende vækstplaner i Kina og vil gerne blive klogere på det kinesiske familiemønster. Et rekrutteringsfirma i Shanghai udvalgte 30 familier Der skulle være en ligelig fordeling af piger og drenge i tre aldersgrupper: 5-6 år, 7-8 år, 9-10 år Besøget varede to timer Forældrene fik et spørgeskema Børnene skulle udføre små opgaver. F.eks. kortspil og tegninger Børnenes hverdag består af heldagsskole og lektielæsning. I weekenden får de privatundervisning og går i kunstskole En typisk familie består af børn, forældre og bedsteforældre. De færreste børn har deres eget værelse

Kinesiske børn er dygtige i skolen og får tårnhøje karakterer, men de er ikke ret gode til at være kreative, og vi behøver derfor ikke frygte, at de overhaler os på innovationsområdet. Det vurderer Karen Feder, projektleder i Center for Design og Leg på Designskolen Kolding. Hun var i efteråret i Shanghai med en gruppe studerende for sammen med LEGO Koncernen at finde ud af, hvordan kinesiske børn leger, og hvilke muligheder der er for udvikling af nyt legetøj. ”I Danmark er der pisket en stemning op om, at vi er ved at blive overhalet af kineserne, og at vi skal lave Pisa-test og sende vores børn i heldagsskole for at kunne hamle op med dem. For mit vedkommende blev jeg beroliget. De kinesiske børn er virkelig dygtige i skolen, og vi kan bestemt lære meget af deres tilgang, men inden for de kreative fag ser jeg slet ingen grund til bekymring”, siger Karen Feder.

Børn leger ikke sammen Sammen med studerende fra universitetet i Shanghai besøgte Karen Feder og de danske designstuderende 30 familier fra middelklassen for at få et indblik i, hvordan familiemønstrene er, hvem der bestemmer i familien, om børnene har deres egne værelser, hvordan børnene leger, og hvordan de kobler digital og fysisk leg.

”Vi stod tilbage med et meget omfattende researchmateriale, og det særlige var, at vi ikke bare talte om leg. Vi kiggede også på hjemmets indretning og familiestrukturen. Mig bekendt er der ikke tidligere lavet så omfattende undersøgelser af kinesiske familier, og det er meget tydeligt, at vi kommer fra to meget forskellige kulturer, og at vi slet ikke har samme syn på det at være barn. F.eks. har de aldrig legekammerater med hjemme, og de besøger ikke hinanden, som vi gør, fordi de siger, at de jo er sammen med deres venner i skolen”, fortæller Karen Feder.

Legetøj forsvinder Feltstudiet viser bl.a., at legetøj stort set forsvinder ud af hjemmet, når barnet fylder seks år. ”Børnene har bamser, brætspil og tuscher, men de har ikke decideret legetøj. De små børn havde ikke helt samme forbehold over for os som de ældre børn, som tydeligvis er vant til, at de skal komme med det rigtige svar og den rette løsning. En 10årig pige fortalte, at hun gik til kunstundervisning, og hun viste os en tegning, hun havde lavet, som var meget, meget flot med pyramider, firkanter og skygger. Vi spurgte hende, hvad hun ellers havde tegnet, og hun viste os en tegning magen til. Det viste sig, at hun tegnede den samme tegning, hver eneste gang hun var til undervisning, og da vi bad hende om at tegne noget, hun syntes var rart, kig-

gede hun helt uforstående på os. Vi oplevede hele tiden, at når vi stillede dem en åben opgave, blev de dybt forvirrede”, fortæller Karen Feder. Da de studerende kom hjem til Kolding, bearbejdede de alt deres materiale og præsenterede det for LEGO Koncernen, som var interesseret i at finde ud af, hvordan deres legetøj kan passe ind i en kinesisk familiestruktur. ”Vi så en lille smule LEGO i familierne, men de kinesiske børn har en helt andet opfattelse af, hvordan de skal lege med det. De sagde f.eks. ’Jeg har tre sæt’. De bygger en figur, og når den er færdig, er det dét. De opfatter det ikke som om, de kan splitte figuren ad og bygge en ny eller kombinere æskerne med hinanden. LEGO Koncernen havde også en forventning om, at børnene kombinerede det digitale med den fysiske leg, men det så vi stort set ikke”, siger Karen Feder.

Projektet i Kina har været et valgfag for 4. års studerende på industrielt design, kommunikationsdesign og tekstildesign, og de studerende har bl.a. lært, hvordan man bliver klogere på andre end sig selv og sin egen kultur, og hvordan man bruger den viden til at udvikle nyt design.

En fremtid i LEGO ”Skolen har udover indsigt i den kinesiske kultur også fået erfaring i, hvordan vi samarbejder med et andet universitet, og hvordan vi kan koble den viden, vi indsamler, med en bestemt virksomhed. Det var uundværligt for os at kunne trække på de kinesiske studerendes råd om, hvordan man opfører sig, når man besøger en kinesisk familie, og de har omvendt lært, hvordan man kan bruge designmetoder til at indsamle informationer på en langt mere åben og kreativ måde, end de er vant til. Ligesom børnene havde de unge meget svært ved at håndtere en åben opgave, hvorimod de danske

designstuderende bare kastede sig ud i opgaverne”, fortæller Karen Feder. De studerende har afleveret en række konkrete designideer til LEGO Koncernen, og Karen Feder håber, at samarbejdet med virksomheden kan fortsætte på flere områder. ”Jeg håber, at nogle af vores studerende kan komme i praktik hos LEGO Koncernen og måske får lyst til at arbejde i virksomheden, når de er færdiguddannede. Vi vil gerne uddanne designere inden for leg, og det kan vi måske gøre ved at blive klogere på, hvad LEGO-designerne kan – og ikke kan. Måske kan vi omvendt tilbyde LEGO Koncernen efteruddannelse inden for design”, siger Karen Feder.

ER DET HER MIG? Når mænd og kvinder køber nyt tøj, går de ikke nødvendigvis op i, om det er nyeste mode. De vælger støvler eller bukser, fordi de kan lide stilen, farverne og snittet, og fordi det føles rigtigt f.eks. at trække i et par cowboystøvler BIRGITTE WULFF STINE KRISTIANSEN

Forbrugeren spørger med andre ord sig selv: Er det her mig, og passer bukserne til det, jeg har i forvejen? Det er en af de overraskende konklusioner i ph.d.-afhandlingen, ”The Daily Selection”, som Else Skjold cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling har forsvaret. Else Skjold har i sin forskning benyttet ’garderobemetoden’, hvor hun har studeret almindelige menneskers garderobesamlinger, og de mange interviews med både mænd og kvinder afslører, at det er følelserne, der styrer vores indkøb, og ikke et ønske om at være med på den nyeste mode. - Når en mand køber et par cowboystøvler, er det ikke fordi, det er højeste mode, men fordi de giver ham en følelse af at være cowboy, siger Else Skjold. Else Skjold anbefaler derfor modebranchen at fokusere på forbrugere, som ikke nødvendigvis går op i mode, men som godt kan lide at få nyt tøj. - Modebranchen satser primært på unge kvinder med mange penge, men denne gruppe er ikke ret stor. Der er folk, som gerne vil betale rigtig mange penge for tøj, når de finder noget, der passer godt til dem, og den gruppe mener jeg, at modebranchen skal satse meget mere på, siger Else Skjold, som flittigt har fortalt om sin forskning i medierne. Else Skjold mener blandt andet, at hendes studier af forbrugernes tøjvaner viser, at modebranchen ikke behøver at udskifte deres kollektioner så ofte, og at det ikke bare vil være en økonomisk gevinst for virksomhederne, men også vil være en miljømæssig fordel. - Hvis man fokuserer på at skabe gode produkter, som sidder godt og holder længe, er der rigtig gode forudsætninger for at få mere loyale kunder. Det kunne også skabe en bedre balance mellem produktion og forbrug, hvilket dermed skaber en mere bæredygtig branche, siger Else Skjold. Afhandlingen er blevet til i samarbejde med skoproducenten ECCO, modedesigner Mads Nørgaard og undervisere på Designskolen Kolding.

Nanna Odderskær

Maria-Louise Vagner Sørensen

Sandra Lynder Franck

Camilla Askholm

Modedesigner

Kan kvantefysikken anvendes som inspiration til at designe en modekollektion? Spørgsmålet danner udgangspunkt for Sandras afgangsprojekt, hvor hun har arbejdet konkret med abstrakte fænomener, Fibonacci-spiralen, det gyldne snit og kvantefysikken.

Som designer er Camilla optaget af forskelle og ligheder. Med inspiration hentet fra den græske mytologi og motorsportens Formel 1 har hun skabt en kollektion til kvinder fuld af kontraster. I silhuet udstråler kollektionen et ekstremt look, der står i modsætning til enkeltdelene, som fremstår mere genkendelige.

Modedesigner Et klassisk, underspillet og eksklusivt udtryk. Det er tre vigtige elementer i Nannas afgangskollektion, der kredser om det udefinerbare, der gør, at vi bliver tiltrukket og tilfredsstillet sanseligt igennem beklædning.

Maria-Louise har i sin afgangskollektion arbejdet med stilikoner bl.a. Marlene Dietrich, der havde en tvekønnet fremtoning. Hun har undersøgt, hvordan det feminine og maskuline tolkes i det 21. århundrede, og hvordan identitetsdannelsen kommer til udtryk i valg af beklædning.

Ida Blomstrøm Modedesigner Kunstneren Tal Rs malerier er genkendelige, naive og ekspressive på én og samme tid. De rimer så at sige på hinanden. Det er afsættet for Idas tekstile modstykke, en damekollektion bestående af klassiske sommerhabitter af hør, hvor hun også har arbejdet med malerens brug af strukturer, rytme og materialemiks.

Ramona Reile Modedesigner Figuren Action Man har inspireret Ramona til at skabe en kropsbevidst kollektion, der gerne må skubbe lidt til grænserne for moderne herrebeklædning. Med tydelige referencer til militæret og sports- og udendørsliv er hendes kollektion designet, så den fremhæver mandens muskuløse krop.

Aja Marie Skyum Modedesigner I sit afgangsprojekt har Aja Marie arbejdet med grafiske elementer brugt i et spændingsfelt mellem skygger og hvide flader. Hun har udforsket, hvordan gamle håndværksmetoder og produktionsmåder kan anvendes i en nutidig modekontekst.

Sanne Keil Sørensen Modedesigner Ghettoens kriminalitet, vold og bander har dannet udgangspunkt for Sannes afgangsprojekt, en feminin high-end streetwear-kollektion, som på en og samme tid udstråler det rå, sårbare og kærlige, og som er fyldt med attitude. Den er for den selvsikre kvinde, der kan lide at udtrykke sig igennem stil og design.

MODESHOW PÅ BØRSEN Børsens historiske sal dannede i 2014 en smuk, kontrastfuld ramme om de nyslåede modedesignere fra Designskolen Kolding. Nyd her et lille udvalg af de mange kollektioner, som for første gang blev præsenteret for branche- og mediefolk. VICTOR JONES

Emilie Brinch

Trine Ostenfeldt Møller

Lærke Marie Valum

Anna Nydam

Modedesigner

I sin afgangskollektion har Emilie undersøgt islamisk kultur og de modsætninger, som skabes i mødet med vesten og ud fra det skabt den stemning, som ligger til grund for hendes visuelle udtryk.

Det tæmmede og det vilde. Gentlemanden og rockeren. Det dyriske og det menneskelige. Trine har med afsæt i arketypiske modsætninger designet en damekollektion målrettet unge, der lever i den pulserende storby. Trine har udfordret eksisterende dyreprint og selv udviklet en stor del af materialerne.

Som afgangsprojekt har Lærke skabt en arkitektonisk kollektion. Udgangspunktet er lysten til at udvikle og afprøve en ny designmetode, som kan skabe rum omkring kroppen. Med afsæt i bygninger skabt af den japanske arkitekt Tadao Ando, som er kendt for sine store, tomme rum, har Lærke oversat de arkitektoniske rum, flader, åbninger, skalaer og materialer til beklædning.

’Choosing my Religion’ har Anna kaldt sit afgangsprojekt, som bevæger sig i spændingsfeltet mellem religion og livsstil. Helt konkret mellem pavedyrkelse og motorcyklisme. Mange bruger religion som livsstil, mens andre bruger livsstil som religion. Fælles for begge områder: at passion er med til at skabe værdi.

Kathrine Gram Hvejsel Modedesigner

WOHSEDOM NESRØB ÅP ,ekkums ned 4102 i edennad las eksirotsih snesrøB erengisededom edeålsyn ed mo emmar edluftsartnok glavdu ellil te reh dyN .gnidloK neloksngiseD arf velb gnag etsrøf rof mos ,renoitkellok egnam ed fa .klofeidem go -ehcnarb rof teretnesærp

Modeindustrien er en af verdens mest ressourcekrævende. Det er udgangspunktet for Kathrines afgangsprojekt. Med afsæt i modens ti klassiske looks – bl.a. t-shirt, trenchcoat, miniskørt, sneaker, solbriller og den lille sorte kjole – har hun skabt en bæredygtig kollektion, som stilmæssigt holder over lang tid.

Line Rosenlund Jensen Modedesigner Det simple, nordiske liv. Det grove, det rå, modet, det fine og sarte. De naturlige farver. Et glimt af gamle dage sat ind en nutidig kontekst er inspirationen for Lines afgangsprojekt. Ved hjælp af gamle teknikker og håndværk har hun designet en modekollektion, som har fokus på tidligere tiders bæredygtige tankegang.

Pernille Pram Sax Modedesigner Kvindelige snowboardere er ofte nødt til at dyrke deres sport iført herretøj, fordi udvalget er langt større. Derfor har Pernille som afgangsprojekt designet en snowboard-kollektion til kvinder, som kombinerer klassiske outerwear-materialer med feminine strejf af pels og silke.

Louise Egebro Modedesigner I sit afgangsprojekt viser Louise, at herremode for alvor er begyndt at markere sig som ”den nye dreng i klassen”. Og den nye dreng er mulitikulturel. Louise har arbejdet med jødedom og masaikrigere, hvis kulturer hun har brudt op for at forsøge at forstå dem, uden nogensinde selv at have rejst hverken i Afrika eller Israel.

Gud er gul og har et viskelæder i enden Virksomheder efterspørger designere, som er dygtige til at tegne og skitsere, og de studerende er blevet synligt bedre efter fire ugers undervisning af en af verdens førende skodesignere, D’Wayne Edwards BIRGITTE WULFF KATRINE WORSØE KRISTENSEN

D’Wayne Edwards har én Gud. Den er gul, har et viskelæder i enden og hedder Pencil No. 2. D’Wayne Edwards elsker også sko, og han er så dygtig til at designe dem, faktisk er han en af verdens førende, at han har kaldt sin designskole i USA for ’Pensole’. Pen og sål. I fire uger var den 47-årige amerikaner på gæsteophold på Designskolen Kolding, hvor de studerende fik hans kærlighed at føle. Kærligheden til det, han på amerikansk benævner sketching, og som måske bedst lader sig oversætte med både tegning og skitsering.

Grafit Næsten 100% kulstof

Maling

Gummi Butadien + styren (ethylen + benzen) fra petroleum Rød pigment

Metal Californisk cedertræ

”Gennem hele min karriere har jeg altid brugt en blyant, og hvis du vil være en dygtig designer, skal du efter min mening vide, hvordan du tegner og skitserer. I dag arbejder unge hovedsageligt med computere, men det digitale kan aldrig erstatte blyanten. Computeren har meget lidt personlighed og kan ikke udvikle din evne til at skitsere. Den kan alene videreudvikle de evner, du har i forvejen. Der er en personlig forbindelse, når du arbejder med pen og papir. Der opstår dna og genetik. Jeg ved godt, det er en mærkelig sammenligning, men du ’føder’ ikke rigtigt din tegning, hvis du bruger en computer, og jeg kan tydeligt se forskel. Designet mangler karakter”, siger D’Wayne Edwards.

Krampe i hånden D’Wayne Edwards har i mange år drevet sin designskole Pensole, og hans erfaring er, at de studerende verden over er blevet dårligere til at skitsere og så uvante med at have en blyant mellem fingrene, at de får krampe i hånden. Det er et problem. Ifølge D’Wayne Edwards vil virksomhederne i stigende grad gerne se, hvad designerne kan gøre med deres hænder og ikke kun, hvad de kan præstere på deres computer. Forløbet på Designskolen Kolding handlede om skitsering. Timevis af skitsering. Og efter fire uger kunne de studerende præsentere en ny kollektion af sko for ECCO, som er samarbejdspartner med skolen. Er det at tegne et talent, man er født med, eller kan man lære det? ”Begge dele. Du kan være født med talentet, men hvis du ikke bruger det, forsvinder det. Du kan også lære det. Der findes et udtryk, der hedder ’10.000 timer’. Det betyder, at hvis du vil være god til noget, skal du have øvet det i 10.000 timer. Det, tror jeg, er sandt.”

No. 2 Problemer ”Uregelmæssig spids”

No. 2 Problemer ”Krybende krave”

No. 2 Problemer ”Uregelmæssig krave”

No. 2 Problemer ”Ludvig d. 16.”

No. 2 Problemer ”Blottet krave”

No. 2 Problemer ”Slut nu gris”

Hvorfor er det vigtigt, at de studerende lærer at skitsere?

har haft med dig selv undervejs”, fortæller D’Wayne Edwards.

som ligesom Designskolen havde et ønske om at forbedre de studerendes evner til at skitsere.

”Fordi det er det, virksomhederne efterspørger. De vil se hele rejsen og ikke bare det færdige resultat. Hvis din proces er computer fra dag ét til den dag, du slutter, er det ikke særlig attraktivt. Tegninger derimod er som en fysisk tanke, du overfører til papir. Din skitsebog bliver din visuelle dagbog over, hvad du har gjort og tænkt undervejs. En computer vil aldrig kunne vise den personlige samtale, du

Et spørgsmål om overvindelse

”Ideen med at gå i skole er at få et job bagefter, og hvis du har et firma, som støtter skolen og eleverne, skal du give dem det, de efterspørger. Det vil forbedre de studerendes chancer for at få et job, og det vil forbedre chancerne for, at virksomheden også vil støtte skolen i fremtiden.”

D’Wayne Edwards lærte Designskolen Kolding at kende, da en af de studerende, Iben, tog et semester på hans designskole i New York. De erfaringer, hun fik hos D’Wayne Edwards, talte hun så begejstret om til bl.a. Helle Graabæk, fagleder på tekstil, at hun inviterede skodesigneren til Danmark, og her mødte han bl.a. nogle designere fra ECCO,

Hvordan reagerede de studerende? ”Det var svært for dem. Selvfølgelig. De blev jo bedt om at gøre noget, de ikke er vant til, og hvis du ikke er god til noget, kan du heller ikke lide det. Jeg tror også, at nogle på forhånd havde besluttet sig for, at de ikke var gode til det, og derfor gik de kun halvhjertet ind i det. Men det er en mental barriere, der kan overvindes, og jeg fortalte dem om et citat, jeg har fra bokseren Mike Tyson: Disciplin er at gøre ting, du hader, som om du elsker det.” Kan du se fremskridt? ”Der skete enorme fremskridt. Selvom flere af de studerende sagde, at de ikke var gode til at skitsere, er de bedre, end de var før, og da ECCO var til midtvejsevaluering, var de meget imponerede”, siger D’Wayne Edwards, som også forsøgte at pirke til de studerendes selvforståelse. ”Vi har en anden undervisningskultur, end I har i Danmark. Vi underviser mere, som man arbejder i en virksomhed. Selvom de er studerende, behandler jeg dem som om, de er professionelle, fordi det er det, de gerne vil være en dag. Jeg prøver at lære dem at tage større ansvar: Du kan ikke være studerende og komme for sent. Du kan ikke længere være studerende og kun arbejde på deltid. Du må ’committe’ dig til at være professionel.” Kommer du tilbage til Kolding? ”Hvis jeg bliver inviteret. Jeg er meget imponeret over det samarbejde, skolen har med ECCO. Det er meget usædvanligt, og jeg håber, at jeg kan være med til at sætte et mere professionelt fokus på det samarbejde. Jeg vil gerne lære de studerende de færdigheder, de ville lære, hvis de var ansat hos ECCO, og forhåbentlig vil det betyde, at ECCO vil ansætte endnu flere designere, som er uddannet i Kolding”, siger D’Wayne Edwards. Og hvad har han så selv på fødderne? Det afhænger af humøret. I dag er det New Balance. Helt nye som de altid er. ”Jeg skifter sko hver dag, og jeg har ingen anelse om, hvor mange par jeg har. Men det er mange.”

OM D’WAYNE EDWARDS Stifter og leder af designskolen ’Pensole’ i Portland, USA Vandt som 17-årig en Reebok designkonkurrence, da han tegnede en ny version af Air Jordan 2 Blev i 2000 ansat som chefdesigner hos NIKE Har tegnet mere end 500 sko inden for atletik, casual, outdoor og dress Hans sko vandt to OL-medaljer i 2008 Har tegnet 30 patenter

DESIGNEREN DER LEGEDE DOKTOR Kræftlægerne på Vejle Sygehus spærrede øjnene op, da designer Eva Knutz tog en hvid kittel på og gav en opvisning i, hvordan de taler med patienterne BIRGITTE WULFF

Eva Knutz er pjusket klippet og spraglet klædt. Hun taler sig hurtigt varm, og hendes øjne søger hele tiden svar på, om man har forstået de mange pointer, hun serverer i en buket af ord og fagter. Eva Knutz er designer og adjunkt på Designskolen Kolding, og i hendes blod strømmer et ønske om at tale i en lige linje. Hverken op eller ned. Men hun har også en snert af skuespillerinde gemt under huden, som træder i karakter, når hun arbejder som designer. I efteråret trak hun sammen med forskningsassistent Signe Maarbjerg Thomsen i en hvid lægekittel for at vise læger og sygeplejersker på Vejle Sygehus, hvordan patienterne har det, når de bliver kaldt til en svær samtale. Scenen forestillede en samtale mellem en læge og en sygeplejerske halvt dækket af en computerskærm på den ene side af bordet og en patient og en pårørende på den anden side. Midt i samtalen gav de sig til at hviske og tiske med hinanden, og da personalet så scenen, spærrede de øjnene op. - Det var en kæmpe øjenåbner for os. Pludselig kunne vi se, hvor uhensigtsmæssigt det er, at sygeplejersken sidder halvt skjult bag en computerskærm med oplysninger, som kun er tilgængelige for os. Det svarer fuldstændig til, at en patient og hendes pårørende begynder at hviske under en samtale. Det var meget tankevækkende, fortæller Jette Ammentorp, som er professor på Vejle Sygehus. Jette Ammentorp er desuden forskningsleder på sygehuset, og undersøgelsen er et led i et større forskningsprojekt om patientdemokrati, som skal afdække, hvad de fysiske omgivelser betyder for, hvordan samtalen forløber, og hvordan og i hvor høj grad patienten bliver involveret. Og de fysiske rammer betyder en hel del for, at patienten føler, at hun bliver inddraget, konkluderer Eva Knutz. Sammen med sin forskningskollega fulgte hun i hælene på en kræftlæge på sygehuset og lyttede med under otte forskellige patientsamtaler. Opstillingen ved samtalerne blev bagefter skitseret af de to designere, og situationen blev spillet igennem og fotograferet. Efterfølgende blev scenerne præsenteret for kræftlægen, som ikke brød sig om et alternativt scenarie til skrivebordet, hvor kræftlægen skulle sidde side om side med patienten i en sofa i et rum, der mindede om noget hjemligt. - Lægen har mange svære samtaler med patienter i løbet af en dag, og hun har behov for, at der er en distance imellem dem. Det må ikke blive for tæt på, fortæller Eva Knutz. Personalet og designerne fandt sammen den ideelle løsning, hvor samtalen foregår i et rum, hvor informationer og røntgenundersøgelser bliver hængt op på væggen, og hvor læge og patient kan se på dem samtidig uden at blive forstyrret af en computerskærm. Designernes undersøgelser er nu slut, men de har været så inspirerende for personalet, at de vil bruge designmetoderne i den videre forskning. - Det spændende har for os været, at designerne har lavet feltstudier. Normalt bruger vi interviews og spørgeskemaer, men man får et langt større udbytte, når man eksperimenterer og selv afprøver og oplever de forskellige modeller. Det bliver mere tydeligt, hvor langt man kan gå, og hvad der virker, fortæller Jette Ammentorp. Det er planen, at forskningsprojektet Patientdemokrati skal udmønte sig i en ph.d.-afhandling, og Eva Knutz er blevet foreslået som vejleder for den ph.d.-studerende.

Parykken ligger i skuffen Danske kræftpatienter får automatisk betalt en paryk til flere tusinde kroner, men i virkeligheden vil de hellere have tilskud til f.eks. akupunktør, rengøringshjælp eller samtaler med en filosof. Det viser en undersøgelse, to designere står bag

Kræftpatienter ønsker nærvær og personlig kontakt fremfor smarte elektroniske hjælpemidler. Det viser en undersøgelse, to designere har foretaget på Vejle Sygehus. Et af deres løsningsforslag er en kuffert.

BIRGITTE WULFF

I modsætning til mænd er det de færreste kvinder, der kan forestille sig et liv som skaldet. Det er måske en af grundene til, at kvinder som noget af det første får betalt en paryk, når de får kræft og skal have kemobehandling. Men når håret først er røget, viser det sig ofte, at det slet ikke er en paryk, kvinderne har mest brug for. De vælger ofte en hue, en hat eller et tørklæde, og parykken får lov at ligge på bunden af skuffen og samle støv. Der opstår nemlig behov, som er langt større end dem, en nydelig paryk kan opfylde, og kvinderne vil hellere bruge pengene på rengøringshjælp, akupunktur, en diætist eller noget helt fjerde. Det viser en undersøgelse, to designere har lavet på kræftafdelingen på Vejle Sygehus i forbindelse med forskningsprojektet Patientdemokrati. Eva Knutz og Signe Maarbjerg Thomsen lagde ud med at kortlægge, hvordan konsultationerne mellem lægen og patienten forløber, og efterfølgende kiggede de på, hvilke behov patienterne har i behandlingsforløbet. ”Vi udviklede det, der på designsprog hedder en ’probe’, altså et redskab, som i dette tilfælde var en kuffert, som indeholdt 12 forskellige elementer, og vi bad herefter patienterne om at vælge de fem elementer, der var vigtigst for dem”, fortæller Eva Knutz, som er designer og adjunkt ved Designskolen Kolding.

Teknologi nej tak Patienterne kunne vælge mellem konkrete værdier som f.eks. alternativ medicin og velfærdsteknologi og de mere bløde som nærhed og struktur. Fælles for patienterne var, at ingen af dem valgte velfærdsteknologi, det vil sige tekniske hjælpemidler. Til gengæld valgte de personligt hjælperteam, nærvær og struktur. ”Det var meget tydeligt, at patienterne vægtede de nære og bløde værdier. At de havde familien og

vennerne omkring sig. En kvinde fortalte os, hvor meget det havde betydet for hende, at hun havde sin hund at komme hjem til. Den gav hende en følelse af nærvær. Det var også vigtigt for dem, at der var struktur i deres forløb. At de kunne planlægge, hvordan deres hverdag skulle se ud, når de fik kemo, fordi det ofte betød, at de blev så dårlige, at de ikke kunne deltage i det almindelige familieliv som rengøring, madlavning og børnepasning”, fortæller Eva Knutz.

Samtaler om liv og død Som kræftpatient bliver man tilbudt at tale med en psykolog, men det er ikke alle patienter, som føler, at en psykolog er den rette samtalepartner. En af de patienter, de to designere interviewede, gav udtryk for, at det snarere var en præst eller en filosof, han ønskede at tale med. Han havde svært ved at acceptere, at livet måske snart var slut, og han havde brug for at dele nogle af sine tanker om livet og døden på et mere filosofisk plan, end en psykolog kunne tilbyde. På baggrund af samtalerne med patienterne og de ting, de valgte at putte i den brune kuffert, udviklede de to designere et klippekort som led i undersøgelsens sidste fase: Hvordan øger vi patientdemokratiet gennem design? ”Vores undersøgelse viser, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem de ting, systemet tilbyder patienten, og de behov man har, når man bliver ramt af kræft. De kvindelige kræftpatienter, vi mødte, havde alle fået en paryk, men ingen af dem brugte den. Det virkede lidt absurd, at de havde en mand, som var ved at være nedslidt af at stå med hele husholdningen selv, og i skuffen havde

de en ubrugt paryk til flere tusinde kroner, som de kunne have brugt til hushjælp. Spørgsmålet er, om man kan bruge de penge, der er bevilliget til kræftpatienter, på en anden måde, og det er det, vores klippekort lægger op til”, siger Eva Knutz.

Forsøgskommune Da designerne udviklede klippekortet, regnede de ud i runde tal, hvad en paryk, en psykolog, en rengøringshjælp og en kogekone koster, og patienten kan altså selv vælge, om hun vil bruge alle sine klip på en psykolog, eller om hun hellere vil bruge dem på en kogekone. ”Problemet er selvfølgelig, at sundhedssystemet er stift, og det er ikke blevet mere smidigt med de ny supersygehuse. Samtidig oplever patienterne, at der er et meget dårligt samspil mellem de parter, f.eks. kommuner, regioner og sygehus, de skal samarbejde med i deres sygdomsforløb. Man kan sige, at vi i vores projekt lader som om, vi har ændret hele lovgrundlaget for sundhedsområdet, så patienten mere smidigt kan bevæge sig fra instans til instans”, siger Eva Knutz. Eva Knutz og Signe Maarbjerg Thomsen har nu afleveret deres projekt på Vejle Sygehus i form af to artikler, en kuffert og et klippekort, og Eva Knutz håber, at ideen om mere fleksibilitet i behandlingssystemet får liv i virkeligheden. ”Det er vores oplevelse, at patienterne var meget tilfredse med muligheden for større fleksibilitet i deres behandlingsforløb, og mit håb er, at der er en kommune, der vil gå forrest og lave en forsøgsordning”, siger Eva Knutz.

STINE KRISTIANSEN

I kantinens køkken er ca 50% af alle råvarer økologiske.

I 2014 drak de ansatte kaffe for 63.000 kr. Det svarer til 347.648 kopper almindelig kaffe.

Skolens 3D-printer hedder Dimension BST 1200es. Maskinen kan printe i 9 forskellige farver. Printeren kan lave både meget små og meget store ting, såsom en fin lille fingering og et gevær i fuld størrelse.

I Architegn findes ca. 200 forskellige varegrupper. Den mest solgte vare i Architegn er malertape. I butikken sælges ca. 100 ruller om ugen. Det svarer til, at der i butikken sælges 5.000 meter malertape om ugen.

Skolens ansatte har i 2014 brugt 637 post-it-blokke. Det svarer til 356.020 post-it-blade.

Køkkenet bruger 50 kg. kød om ugen. 32

Køkkenet bruger 70 kg. mel om ugen.

Køkkenet bruger 1.000 kg. frugt og grønt om ugen.

Skal du fra den ene ende af skolen til den anden, tager det 1 minut og 27 sekunder, og du bruger 160 skridt på gåturen.

På skolen er der 103 ansatte. Heraf 77 kvinder og 26 mænd.

I biblioteket findes ca. 20.000 bøger, og biblioteket abonnerer på 70 tidsskrifter. Emotional Design: Why we love (or hate) everyday things er den mest udlånte bog på biblioteket. Biblioteket har 5 eksemplarer af denne bog, og de har i 2014 været udlånt 316 gange. Biblioteket har i 2014 haft 5.000 udlån.

Med elevatoren tager det 24 sekunder at komme fra kælderetagen til 3. sal.

Tager du i stedet de 72 trappetrin mellem kælderen og 3. sal, tager det 54 sekunder.

AT VENDE EN SUPERTANKER MED ET EVENTYR ISOVER blev ramt af finanskrisen og så en truende fremtid i øjnene. Men udviklingen blev vendt, da virksomheden fik chancen for at se sig selv gennem designer-briller BIRGITTE WULFF ISOVER

ISOVER har sammen med Rockwool i mange år været dominerende på det danske marked for isoleringsmateriale. Men i 2008 ramte finanskrisen med et stort drøn, samtidig med at en tysk konkurrent maste sig ind på det danske marked og trykkede priserne, så det kunne mærkes på bundlinjen. ISOVER blev presset godt og grundigt og var nødt til søge hjælp for at få vendt en truende udvikling. Virksomheden fra Vamdrup besluttede sig for at deltage i et forløb hos konsulenterne i afdelingen D2i - Design to innovate, på Designskolen Kolding, og ledelsen og medarbejderne fik til opgave at se sig selv med nye øjne. ”Vi inviterede en større entreprenør til at komme og fortælle, hvordan han opfattede ISOVER som leverandør, og det var lidt af et ’wake up call’ for medarbejderne”, fortæller Karen Feder, som er designer og ledte ISOVER gennem forløbet på Designskolen Kolding.

eller skæve indfald involveret. Det var der også i ISOVERS tilfælde. Medarbejderne og ledelsen skulle fortælle ISOVERS historie som et eventyr, nærmere betegnet H.C. Andersens Fyrtøjet, og da forløbet på Designskolen Kolding var slut, sad ISOVERS ansatte tilbage med en selvforståelse, som var anderledes end den, de havde med hjemmefra. ”Det gik op for os, at vi har haft det største fokus på vores produkter. Men vi lærte, at vi var nødt til at være mere synlige i hele byggeprocessen, og at rådgivning er lige så vigtig som et godt produkt. Tidligere kom jeg aldrig på byggepladsen, men nu kommer jeg der jævnligt. Både for at tale med håndværkerne og finde ud af, hvad de har behov for, men også for at være tilgængelig, hvis de har brug for at tale med os”, siger Rikke Lildholdt, som er marketingdirektør hos franske Saint-Gobain, der i dag ejer ISOVER.

Syretest af gamle holdninger ISOVER er især kendt for sit bløde bygningsisoleringsmateriale, som kan købes i bundter i et byggemarked, men virksomheden producerer også en lang række andre byggematerialer som f.eks. tag- og vægplader. Problemet var, at der var minimalt samarbejde på tværs af afdelingerne, og entreprenøren oplevede derfor, at det ikke var ligetil, når han ønskede at købe flere forskellige typer af isoleringsmaterialer på én gang. ”Det er altid sundt at få syretestet det, man tror, man ved, og en af øvelserne i forløbet var, at medarbejderne skulle fortælle, hvem deres kunder var, hvilke udfordringer, de troede, kunderne havde, og hvordan ISOVER kunne give dem det, de havde brug for. Sammenholdt med det entreprenøren sagde, kunne ISOVER pludselig se, at der var brug for at justere forretningsgangen”, fortæller Karen Feder.

ISOVER som eventyr Når designere skal drive en proces fra A til B, sker det sjældent – for ikke at sige aldrig – ved hjælp af hverken interviews eller spørgeskemaer. Der er som regel både ’probes’, det vil sige redskaber,

Foto: Isoleringsfirmaet ISOVER blev tvunget af finanskrisen til at sadle om, og de bad en stor entreprenør og et hold designere om at se på virksomheden med nye øjne. Det kom der et kursskifte ud af.

Virksomheder, der anvender design, tjener mere Mega Mussel, Y-stole og PH-lamper er eksempler på kendt dansk design. Men design er meget mere, og når en virksomhed strategisk anvender design, er det med til at forbedre resultatet på bundlinjen Det konkluderer en ny rapport, som viser, at virksomhederne tilmed får en større eksport og er langt bedre til at omstille sig til et marked i forandring, hvis de benytter design til at udvikle deres organisation, strategi og evne til innovation. Rapporten bygger på resultaterne af Region Syddanmarks designsatsning D2i - Design to innovate, som Designskolen Kolding har været en af hovedaktørerne i. Designere på Designskolen Kolding har bl.a. undervist 300 små og mellemstore virksomheder i, hvordan de benytter design. Det konkrete udbytte af satsningen er, at antallet af virksomheder, der anvender design, er steget fra 54 procent til 68 procent på tre år, og håbet for Designskolen Kolding er, at tallet stiger yderligere. - De store virksomheder gør det: Grundfos er absolut i gang, LEGO og Coloplast er helt fantastiske, og Novo Nordisk og Mærsk ligeledes. Men hvordan får vi de små og mellemstore virksomheder med? Det er måske Danmarks største udfordring, siger Elsebeth Gerner Nielsen, rektor på Designskolen Kolding. Det er Designskolen Koldings intention at fortsætte arbejdet med at formidle den viden, der er opnået gennem forskning og designfagligt udviklingsarbejde til endnu flere virksomheder. Målet er mere vækst og flere arbejdspladser.

Rapporten New-Doing udkom i november 2014, og den viser bl.a., at: • Virksomheder, som bruger design strategisk, over en tiårig periode, havde en 228 procent højere vækst end de øvrige virksomheder i American S&P 500 indeks • 68 procent af danske virksomheder i meget høj grad oplever, at design har en positiv indflydelse på bundlinjen • Virksomheder, der bruger design, har en højere forventning til vækst i omsætning, medarbejdere og eksport end virksomheder, der ikke bruger design

Hvorfor fik du jobbet?

Jeg arbejder med tekstiler på en måde, hvor jeg bruger en kombination af mange forskellige materialer. Det havde de ikke havde set før. Normalt arbejder de ikke med materialerne selv men får dem fra deres leverandører. De fleste designere, der er ansat her i forvejen, er enten mode- eller industrielle designere og arbejder med formen.

Hvad er dine arbejdsopgaver?

Halvdelen af tiden kommer jeg til at være på ECCOs fabrik i Holland, hvor jeg skal lære, hvordan man kan påvirke læder, så det får forskellige visuelle udtryk, overflader og strukturer. I Danmark kommer jeg også til at arbejde med forskellige materialer og udvikle koncepter til produkter.

Hvordan bruger du din faglighed som designer?

Jeg bruger den dagligt til konceptudvikling, formgivning og research – men også det med at turde springe ud i noget nyt og have flere projekter i gang på samme tid. Det hele kommer i spil.

Thea Lassen, tekstildesigner og kandidat fra Designskolen Kolding 2014, har fået job hos ECCO i en afdeling, hvor projekterne er så hemmelige, at hun ikke må fortælle sine kolleger om dem

VORES AFDELING ER AFLÅST, OG RUDERNE ER TONEDE

Hvad er dine arbejdsopgaver? Jeg laver workshops, udstillinger, logoer, plakater og visuel formidling generelt. F.eks. har jeg for at skabe opmærksomhed om bibliotekernes strikkecaféer lavet en masse miniature-garnnøgler med strikkepinde, som havde en lille seddel om arrangementet vedhæftet. Dem hængte jeg op rundt omkring i de forskellige byer, hvor Vesthimmerlands Biblioteker ligger.

Hvordan bruger du din faglighed som designer? I kraft af min uddannelse ved jeg en masse om visuel formidling, æstetik og designmetoder, og hvordan man arbejder kreativt. Så jeg bruger mine kompetencer i næsten alt.

Q A

Jeg tør gøre nogle ting, der ikke er lige efter bogen. Jeg kan være med til at gøre biblioteket et mere personligt og rart sted at være ved at bruge min streg og fortælle historier på en alternativ måde. Jeg var ’dark horse’ i ansøgerfeltet, og de var ret overraskede over, at ”sådan en som mig” søgte stillingen.

Hvorfor fik du jobbet?

Vesthimmerlands Biblioteker manglede en til at fortælle historier på en ny og anderledes måde. Derfor ansatte de Pernille Farup Egetoft, illustrator og kandidat fra Designskolen Kolding i 2014

BIBLIOTEKETS ”DARK HORSE”

KATRINE WORSØE KRISTENSEN

MARIUS KRISTENSEN

HENRIETTE TANG VINKEL

Hvad er dine arbejdsopgaver? Der er mange forskellige. Lige nu arbejder jeg på at skabe et lille parkområde, som skal fortælle om Kolding Spildevand. Det er stadig på tegnebrættet, hvordan jeg gør, men jeg forestiller mig, at der skal være nogle bænke med varme fra spildevandet.

Hvordan bruger du din faglighed som designer? Jeg bruger den proces, jeg har lært på uddannelsen, når jeg skal i gang med at lave et nyt koncept. Jeg samler en masse informationer gennem research og interviews, og ud fra dem får jeg idéer, som jeg tester, til jeg finder den bedste løsning.

Q A

Jeg har fået Kolding Spildevand til at se potentialet i, hvordan design kan bruges i kommunikationen. Første gang vi arbejdede sammen var til DesignCamp2013, hvor vores gruppe lavede en animeret film, der skal få brugerne til at forstå og lære, at man ikke må smide vatpinde, kondomer og andet, der ikke kommer fra kroppen, i toilettet. Efterfølgende blev vi enige om, at jeg skulle lave mit afgangsprojekt sammen med dem. Projektet handlede om at vise borgere i kommunen det arbejde, Kolding Spildevand gør for at holde byen kørende. Da jeg var færdig med min uddannelse, ville de gerne ansætte mig, så jeg kunne fortsætte mit arbejde.

Hvorfor fik du jobbet?

Birkir Guðmundsson, interaktionsdesigner og kandidat fra Designskolen Kolding i 2014, har som den første designer nogensinde fået job hos Kolding Spildevand A/S, hvor han skal arbejde med at gøre deres kommunikationen bedre

HER ER JEG EKSPERTEN I DESIGN

Hvilke opgaver er de sværeste?

At forstå sin egen rolle i så stor en virksomhed som ECCO. Den afdeling, jeg er i, er f.eks. aflåst, fordi dét, vi arbejder med, er hemmeligt – også for andre afdelinger. Man skal have nøglekort til døren for at komme ind, og ruderne er tonede. Det er lidt underligt, når man fra skolen er vant til at kunne dele alting.

Hvad er den fedeste oplevelse, du har haft?

Friheden. Jeg havde virkelig ikke regnet med, at der er så stort rum til at være kreativ, og at vi bare kan give den fuld skrue og køre efter idéerne. Men selvfølgelig følger der et ansvar med, når deadlines skal nås, og projekterne kan godt være meget omfattende. Det kan virke lidt skræmmende, for jeg vil gerne præstere godt.

Hvilke drømme har du for fremtiden?

Jeg kan sagtens se mig selv arbejde hos ECCO i mange år og få ansvar for nogle af de store projekter. Det er en virksomhed, hvor der er tradition for, at folk er ansat i 15-20 år ad gangen, så jeg håber også, at jeg kan blive her længe.

Jeg havde en succesoplevelse, da jeg fandt den perfekte samarbejdspartner til vores nye indretningsprojekt. Her tænkte jeg, at jeg er kommet det helt rigtige sted hen. Efter mødet gav chefen mig en high five, fordi jeg havde løst opgaven så godt.

Hvad er den fedeste oplevelse, du har haft?

At arbejde med noget der gør andre mennesker glade og samtidig giver mening for mig.

Hvilke drømme har du for fremtiden?

Dem hvor jeg har helt frie hænder. Hvor jeg skal illustrere og tænke originalt – og måske ikke helt ved, hvad det ender med. Der er utrolig meget frihed her og tillid til medarbejderne. Jeg er i høj grad med til at definere min egen stilling.

Hvilke opgaver er de sjoveste?

Hvad er den fedeste oplevelse, du har haft? Friheden til at arbejde på mine projekter. Indtil jeg skal præsentere dem for ledelsen, kan jeg gøre alt, der skal til, for at få et resultat, jeg er tilfreds med. Jeg er den første og eneste designer, der er ansat her. Så man kan sige, at jeg er en form for ekspert på mit område.

Hvilke drømme har du for fremtiden?

Q A

Jeg kunne godt tænke mig at blive ved med at skabe nye kommunikationsplatforme for virksomheder.

Når jeg er midt i at skabe et nyt koncept og afprøver mine idéer på andre for at se, hvordan de virker.

Hvilke projekter er de sjoveste?

KØB IND MED EN CHIP PÅ TØJET Ældre med hukommelsesbesvær kan i fremtiden blive i stand til at foretage indkøb på egen hånd. Det sker med hjælp fra et af flere forretningskoncepter inden for velfærdsområdet, som designstuderende har udviklet på DesignCamp2014 HENRIETTE TANG VINKEL KATRINE WORSØE KRISTENSEN SØREN SIEBUHR

Vi mennesker bliver ældre og ældre. Fremtidsforskere kalder situationen for en ’silver tsunami’, der skyller ind over Danmark, Europa og på verdensplan. Men med flere ældre opstår samtidig nye behov - og dermed nye forretningsmuligheder. Det var netop udgangspunktet for årets DesignCamp på Designskolen Kolding, hvor danske og udenlandske designstuderende, virksomheder, designere og forskere mødtes. Temaet var velfærdsområdet med fokus på ældre og blev i stil med tidligere år belyst via konferencedage, virkelighedsnære cases og en intens designproces, der mundede ud i forskellige koncepter med afsæt i ti udvalgte virksomheders ’know-how’. ”De studerende udfordrer virksomhederne på det, de gør, og stiller spørgsmål ved måden, de gør det på. Samtidig viser de dem et billede af, hvordan fremtiden kan blive i forhold til nye forretningsplaner, strategi, produkter og services”, forklarer designkonsulent Trine Engelbrecht Jensen, der stod i spidsen for at koordinere og gennemføre campen. Blandt de virksomheder, som deltog i DesignCamp2014, kan nævnes &hype, KMD, Frøslev Træ og Mungo Park. Virksomheder, som sædvanligvis ikke beskæftiger sig med velfærdsområdet, og hvis produkter er vidt forskellige. De blev præsenteret for prototyper på nye, lukrative forretningsmodeller udviklet af omkring 50 internationale designstuderende.

Nye forretningsmuligheder De studerende fik til opgave at hjælpe virksomheder ind på velfærdsområdet med de kompetencer og teknologier, virksomhederne allerede har. Kom-

FAKTA - DESIGNCAMP DesignCamp har siden 2009 været en årligt tilbagevendende begivenhed på Designskolen Kolding. Over en periode på to uger samles danske og internationale designstuderende, virksomheder, designere, forskere og andre med interesse for faget. Omdrejningspunktet er et aktuelt og samfundsrelevant tema, der belyses gennem åbne konferencedage, virkelighedsnære cases, og ikke mindst en intens designproces, som munder ud i konkrete koncepter med afsæt i virksomhedernes ’know-how’. DesignCamp var i år arrangeret af D2i - Design to Innovate, med ’Welfare as Good Business’ og i den forbindelse ældreområdet som tema.

binationen af viden og erfaring fra ét område med behovene fra et andet kaldes ’sidestepping’. Et eksempel på et af campens færdige koncepter er en mobil-app, som sender indkøbslister til en lille chip, ældre kan bære på tøjet. Konceptet blev udviklet af en gruppe designstuderende fra Sydafrika, Indien og Danmark under deres samarbejde med softwarefirmaet &hype. ”Vi har fået øjnene op for, at der ligger et stort forretningspotentiale på ældreområdet. Vi havde ikke tænkt på ældre som målgruppe tidligere, men med projektet her er det muligt for os at ramme det segment”, siger partner i &hype Mikkel Overgaard og fortæller, at projektet passer godt sammen med virksomhedens produktion af mobilapps til bl.a. detailhandlens kundeklubber.

På vej på markedet? Ideen med konceptet for &hype er, at pårørende til ældre med hukommelsesbesvær kan skrive indkøbslister og særlige behov ind i en profil, der ligger som en app på mobilen. Via en lille chip, f.eks. ’forklædt’ som en broche, bliver informationerne videregivet til salgspersonalet i den butik, den ældre går ind i. På den måde kan begge parter sikre sig, at de nødvendige varer bliver købt. De studerendes løsning og prototype er ifølge Mikkel Overgaard så gennemarbejdet og lovende, at &hype nu er i gang med at undersøge, hvad der skal til for at realisere den: ”Jeg er vild med ideen om chippen. Men fysiske dele er et nyt område for os, så det kræver, at vi kan finde de rette producenter at arbejde sammen med.”

ADJUNGEREDE PROFESSORER Den glade professor Anders Morgenthaler tiltrådte som adjungeret professor på Designskolen Kolding med et muntert tilbageblik på sit liv og de fejl, han har begået Mads Quistgaard

Under titlen ’Humor og Alvor’ holdt Anders Morgenthaler i efteråret sin tiltrædelsestale ved Designskolen Kolding, og til stor morskab for de mange gæster øste han venligt af de mange fejltrin, han har begået i sit liv.

F. 1974. Mads Quistgaard er tilknyttet undervisnings- og forskningsmiljøet på flere uddannelsesinstitutioner. Han har modtaget en lang række priser for sit arbejde. Uddannet arkitekt og master i design fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, KADK.

Filmskaberen Anders Morgenthaler har en bachelor i interaktionsdesign og kan nu smykke sig med den ærefulde titel ’adjungeret professor’ på den skole, hvor han i sin tid tog sin uddannelse.

Brug hovedet Anders Morgenthaler er udnævnt som adjungeret professor på grund af sit høje faglige niveau, sit enestående aktivitetsniveau og sin eminente sans for iværksætteri, som det hed i begrundelsen. I sin tale leverede han en bredside mod begrebet normalitet, og han havde en klar opfordring til de mange studerende, som var mødt frem for at lytte til den festlige professor: ”Øv jer I at klare jer selv. Både gennem økonomisk morads og kærlighed der brister. Det eneste, I kan regne med her i tilværelsen, er jeres gode hoved. Find ud af indefra hvad I gerne vil foretage jer”, sagde Andres Morgenthaler.

Anders Morgenthaler F. 1972. Kendt for sin tegneseriestribe Wulffmorgenthaler som kan læses i Politiken og i mere end 200 aviser i USA. Anders Morgenthaler har desuden udgivet et stort antal bøger og instruereret flere film. Uddannet bachelor i interaktionsdesign fra Designskolen Kolding og animationsinstruktør fra Den Danske Filmskole.

Simona Maschi F. 1970. Medstifter, partner og direktør i CIID, Copenhagen Institute of Interactive Design. Har en MA i arkitektur og en ph.d. i industrielt design, begge fra Politecnico i Milano. Hun har været lektor på den forhenværende designskole Ivrea i Italien. Simona Maschi har siden 2006 stået i spidsen for CIID, som er et internationalt anerkendt center for uddannelse, forskning og konsulentydelser inden for interaktionsdesign med kunder som blandt andre Intel, Toyota, Novo Nordisk og A.P. Møller Mærsk.

Jesper Kongshaug

Rebekka Bay F. 1969. Creative Director and Executive Head of Global Design hos GAP. Rebekka Bay stod bag udviklingen af H&Ms succesfulde mærke COS. Hun blev i 2011 hentet til Bruuns Bazaar, som hun forlod efter tre år for at arbejde for GAP i New York. Uddannet modedesigner ved Designskolen Kolding.

Henrik Vibskov F. 1972. Modedesigner og kunstner. Hans tøj sælger verden over, og han har butikker i København og New York. Henrik Vibskov underviser på Central Saint Martins i London, Instituto Eropeo Di Design i Madrid og the Antwerp Royal Academy of Fine Arts i Belgien. Han har udstillet sin kunst på MoMA i New York, Palais de Tokyo i Paris, The Kennedy Center i Washington og senest på Kunstforeningen Gammel Strand i København. Uddannet modedesigner fra Central Saint Martins i London. Er den eneste skandinaviske modedesigner der officielt deltager i herremodeugen i Paris.

F. 1956. Lysdesigner. Står bag en række store og kendte teater- og arkitekturlyssætninger bl.a. Wagners ”Nibelungens Ring” til Det Kongelige Teater og Den Jyske Opera samt lyssætningen i Danmarks Akvarium, Den Blå Planet. Blev internationalt kendt for sin scenelyssætning til forestillingen ”Operation ORFEO”. Har designet ovenlys i forbindelse med udvidelsen af Kastrup Lufthavn. Har modtaget Den Danske Lyspris, Nordisk Lyspris og en Reumert for Hotel Proformas forestilling ”War sum up”.

Christien Meindertsma F. 1980. Tekstildesigner og kunstner. Modtog i 2009 en INDEX Award for projektet ”Pig 05949” hvor hun undersøgte, hvad hver enkelt del af en gris blev brugt til, og i hvilke produkter vi som forbrugere møder grisen. Christien Meindertsmas arbejde har bl.a. været udstillet på MoMA og Cooper-Hewitt National Design Museum i New York og V&A i London. Uddannet tekstildesigner fra Design Academy Eindhoven i Holland.

Ejnar Truelsen F. 1953. Er uddannet fra Designskolen Kolding og har siden 1971 været ansat som chefdesigner hos ECCO. Står bag ECCOs første design- og salgsgennembrud skolinjen JOKE, som ramte det danske marked i 1978. Ejner Truelsen har udviklet logoet til ECCO, og firmaet var det første i verden, der printede virksomhedens logo ind i skoens gummisål.

Mads Nipper F. 1966. CEO og Group President i Grundfos. Mads Nipper er uddannet cand.merc. og var i mange år leder i LEGO. Han er ansvarlig for, at LEGO i dag er mere end et stykke legetøj. Han har stået i spidsen for produktserier som LEGO City, Bionicle, LEGO Friends og Ninjago. Grundfos er globalt førende inden for avancerede pumpesystemer og trendsætter inden for vandteknologi.

DESIGN AF accessories Sko-, smykke- og pelsbranchen har længe efterspurgt en accessories-uddannelse. I 2014 startede de første 12 studerende på en ny uddannelse på Designskolen Kolding CHARLOTTE MELIN KATRINE WORSØE KRISTENSEN

Regeringen har afsat i alt fem millioner kroner til uddannelsen, der om fem år har plads til 60 studerende på den nye linje. ”Designskolen Kolding har i flere år og med stor opbakning fra branchen arbejdet for at oprette en uddannelse inden for accessory design”, siger rektor Elsebeth Gerner Nielsen. Det betyder, at Designskolen Kolding nu kan tilbyde en akkrediteret uddannelse i accessory design og dermed imødekomme branchens behov for højtuddannede kreative medarbejdere, der kan sikre den fortsatte udvikling. ”Vi ser i disse år, at nye muligheder åbner sig for at bruge designere til at skabe innovation. Den innovation, som en designer kan tilbyde, inddrager brugerne i udviklingsprocessen og møder brugerne der, hvor de er, med et kunstnerisk greb. F.eks. vil det være spændende at stille accessory design-studerende opgaven at designe høreapparater, sko til fødder med knyster eller elegante iltflasketasker til KOL-patienter”, siger Elsebeth Gerner Nielsen.

Mode – ikke sygdom I dag er mange af de personlige hjælpemidler inden for velfærdsområdet netop hjælpemidler, hvor borgeren kommer til at se sig selv som patient. Med design som løftestang ville mange af disse hjælpemidler kunne forvandles til smarte accessories, som henviser til mode, mangfoldighed, fremtid – frem for til sygdom, skrøbelighed og pensionering. Designskolen Koldings forskning og kunstneriske udviklingsarbejde inden for velfærdsdesign vil kunne understøtte udviklingen på dette felt. Uddannelsen vil sætte accessory design i spil i forhold til skolens delte vidensgrundlag: Kunstnerisk udviklingsarbejde, forskning og praksis. Uddannelsen vil kombinere håndværk med designmetoder og designhistorie, designdreven innovation og forretningsforståelse.

Den økonomiske baggrund Accessories-branchen, der omfatter smykker, sko og pels, udgør en stadig vigtigere del af den samlede modebranche. Mange danske modefirmaer har accessories som en del af deres kollektion, en del firmaer producerer udelukkende accessories – f.eks. smykker og sko. ECCO er verdens andenstørste skoproducent. Kopenhagen Fur søsatte sidste år det nye firma OH, som producerer og sælger pels-accessories. Firmaet sælger allerede godt i Asien og har åbnet sin første butik i Danmark. ”Smykkeområdet er et andet eksempel på vækstpotentialet i accessories. Danmark er det land i verden, som sælger flest smykker per indbygger. Smykkebranchen er blevet et markant eksporterhverv med hele Skandinavien som hjemmemarked. Men danske smykker markerer sig også flot uden for Skandinavien og med gode muligheder for øget vækst set i relation til middelklassens voksende købekraft, ikke mindst i BRIC-landene”, slutter Elsebeth Gerner Nielsen.

PRISER MARIANNE BAGGESEN HILGER

2014

Ilva Designpris – 2. plads

Design Awards 2014

Dansk Børneillustrations Biennale

Carl Emil Jacobsen, Daniel Kowal-Andersen

Christian Troels

Pauline Drasbæk

ILVAs designkonkurrence har fokus på at spotte og udvikle nyt nordisk design sammen med designtalenter, arkitekter og formgivere fra hele Danmark. Design-makkerparret Carl Emil og Daniel, begge tidligere studerende på Designskolen Kolding, fik en flot 2. plads med deres Stik Nord-skammel, som er skabt med udgangspunkt i nordiske materialer og traditionelle håndværks- og forarbejdningsprocesser.

Christian Troels blev med sin lampe, Mutatio, kåret som vinder af Design Awards 2014 i kategorien Årets Lampe. Lampen er en videreudvikling af hans afgangsprojekt fra Designskolen Kolding i 2012. Christian har siden arbejdet videre på projektet sammen med Le Klint – et arbejde som nu har resulteret i stor anerkendelse. Design Awards afholdes af BO BEDRE, Bolig Magasinet og Costume Living.

Førstepladsen ved Dansk Børneillustrations Biennale 2014 gik til Pauline Drasbæk, som blev uddannet illustrator fra Designskolen Kolding i 2014. Temaet for den prestigefyldte konkurrence var børns ret til en tryg barndom, og Pauline har under konkurrencen samarbejdet med Mødrehjælpen og Bibiana. Med prisen fulgte en check på 25.000 kr.

DANSK Design Talent – Magasin Prisen

Adobe Nordic New Creative Talent Award

Årets Bedste Bogarbejde

Mark Kenly Domino Tan

Sidsel Wittendorf Sørensen, Bitten Fangel Nielsen, Louise From, Sveinung Sudbø, Carl Frederik Angell

Josephine Jensen

DANSK Design Talent – Magasin Prisen sætter fokus på at promovere morgendagens store designere og blev i 2014 tildelt tidligere studerende på Designskolen Kolding Mark Kenly Domino Tan. Han vandt den ærefulde pris for en minikollektion skabt til den kvindelige duo Darkness Falls og har i processen samarbejdet med det danske tøjbrand Baum und Pferdgarten. Med prisen fulgte en check på 500.000 kr.

Målet med Adobe Nordic New Creative Talent Award er at samle unge kreative fra hele Norden og hylde de mest lovende talenter under 28 år. Designskolen Kolding har fostret hele fem af de ti vindere i 2014. Sidsel, Bitten og Louise tog afgang fra grafisk design-linjen i henholdsvis 2012 og 2013, mens Sveinung og Carl Frederik tog afgang fra kommunikationsdesign i 2014.

Komitéen for Årets Bedste Bogarbejde udråbte Designskolen Koldings afgangskatalog fra 2013 til Årets Bedste Bogarbejde i kategorien katalog. Afgangskataloget er udført af illustrator Josephine Jensen, som tog afgang fra Designskolen Kolding i 2014. Prisen betød et spændene liv for kataloget, som bl.a. fandt vej til Det Kongelige Bibliotek og bogmesserne i Stockholm, Frankfurt am Main og Leipzig, hvor det indgik i bedømmelsen af Verdens Smukkeste Bog.

Shoe Design Fueled by Feeling Wayfinding, Middelfart Sygehus Laboratoriet for Social Inklusion på Designskolen Kolding har gennemført et kunstnerisk udviklingsprojekt om wayfinding på Middelfart Sygehus og har i den forbindelse udarbejdet en række anbefalinger.

Design as an Enabler for Sustainable Solutions Publikationen beskriver skolens forskningsstrategi og –praksis med udgangspunkt i ph.d.- og forskningsprojekter og samarbejder med erhvervsliv, det offentlige og en række internationale forskernetværk.

Bogen viser resultaterne af en fire ugers workshop på Designskolen Kolding gennemført i samarbejde med ECCO, hvor studerende fra 7. semester modeog tekstildesign og industrielt design fik til opgave at designe tre forskellige sko: En vild og kunstnerisk sko til catwalken. En mild og kommerciel sko, som man kunne forestille sig at finde en ganske almindelig skobutik. Og en sko midt imellem den vilde og den milde. Projekterne viser det kreative potentiale, der ligger i at gå uden om rationaliteten og fodre designprocessen direkte fra intuitionens og emotionens stærke kilde. Bag bogen står designer og underviser Michael Frederiksen.

DesignCamp2014 Under titlen Welfare as Good Business stillede årets internationale DesignCamp på Designskolen Kolding skarpt på virksomheders mulighed for at bevæge sig ind i andre brancher med fokus på velfærdsområdet. Bogen beskriver de åbne konferencedage, den intense designproces og ikke mindst resultatet: de konkrete koncepter, som undervejs blev udviklet af danske og internationale designstuderende med afsæt i udvalgte virksomheders knowhow. DesignCamp var i år arrangeret af D2i - Design to Innovate.

The High ways and Byways to Radical Innovation Gennem et mix af cases og eksempler på samarbejder mellem designere og brugere beskriver bogen, hvorfor og hvordan designprocesser kan skabe radikal innovation. Bogen er udarbejdet i samarbejde mellem Poul Rind og Sabine Junginger fra henholdsvis Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Syddansk Universitet og Designskolen Kolding.

Afgangskatalog 2014 Årgang 2014 er Designskolen Koldings største nogensinde. 82 cand.design’ere tog afgang fra skolen. I kataloget fortæller de kort og præcist, hvad deres særlige kompetencer og egenskaber er under overskriften I can. I know. I am.

11 anbefalinger til jer, der skal i gang med velfærdsdesign Rapporten fortæller om vanskeligheder og succeser ved at indføre velfærdsteknologi. Om barrierer og muligheder. Om innovation og ikke mindst om måder at gøre implementeringen både lettere og bedre. Rapporten henvender sig både til dem, der skal have fingrene nede i bolledejen og til planlæggere og politikere. Rapporten er udarbejdet af Laboratoriet for Social Inklusion.

CONNECTING PEOPLE THROUGH DESIGN

By Elsebeth Gerner Nielsen Rector, Design School Kolding

Projekt Cross Roads Designing Welfare and Well-being in the 21st Century

Rapporten er udarbejdet af Laboratoriet for Social Inklusion på Designskolen Kolding og omhandler projekt Cross Roads. Projektet skal styrke fællesskabet mellem børn og unge og skabe gode relationer på tværs af kulturskel i Fourfeldt, Ådal og Sædding. Projektet er udført i samarbejde med Sundhed og Omsorg i Esbjerg Kommune. The Tube Magazine 2014 For tredje år i træk præsenterede Designskolen Kolding udstillingskonceptet The Tube ved den årlige designevent i Milano. Syv unge, talentfulde designere, alle netop uddannet fra Designskolen Kolding, blev matchet med syv danske designvirksomheder for – i et unikt samarbejde – at skabe nye designprojekter med en kunstnerisk dimension og et kommercielt potentiale.

I denne udgivelse viser rektor på Designskolen Kolding, Elsebeth Gerner Nielsen, designs værdi, når det handler om at udvikle bedre velfærd og bedre velfærdsteknologi. Med udgangspunkt i en række cases fra Designskolen Kolding, reflekterer Elsebeth Gerner Nielsen over betydningen af design i en samfundsmæssig kontekst og bidrager med indsigter og anbefalinger.

Design af relationer

Rum og Relationer Projektet Rum og Relationer handler om at undersøge og udvikle scenarier for det multifunktionelle ankomstrum i fremtidens kulturhuse, så rum og relationer passer til hinanden. Rum og Relationer er udarbejdet af Laboratoriet for Social Inklusion på Designskolen Kolding i samarbejde med Vejle Kommune, Vejle Bibliotekerne og Biblioteket Sønderborg. Rapporten er udarbejdet af Laboratoriet for Social Inklusion.

New-Doing Når en virksomhed strategisk anvender design, er det med til at forbedre resultatet på bundlinjen. Det konkluderer denne nye rapport, som viser, at virksomhederne tilmed får en større eksport og er langt bedre til at omstille sig til et marked i forandring, hvis de benytter design til at udvikle deres organisation, strategi og evne til innovation. Rapporten bygger på resultaterne af Region Syddanmarks designsatsning D2i - Design to innovate, som Designskolen Kolding har været en af hovedaktørerne i.

Rapporten beskriver projektet Design af relationer, som i 2013 vandt KL’s innovationspris. Med design som redskab har projektet skabt bedre sociale relationer for en gruppe svage borgere og samarbejde på tværs af fagområder og organisationer. Projektet er udført i samarbejde mellem Designskolen Kolding, Vejle Kommune og Socialstyrelsen.

DET SER ALMINDEL MEN DET ER HØJT Med hjælp fra designerne i Bæredygtig Velfærd har Falck Hjælpemidler indrettet udstillingslejlighed til handicappede – men den ser helt almindelig ud. Det foretrækker brugerne KIRSTEN BOHL

Når man kommer ind, ligner lejligheden enhver anden. Møbler fra Ikea som vi alle sammen har, som markedschef Claus Sørensen fra Falck Hjælpemidler siger det. Men lejligheden er meget mere end en almindelig bolig. Den er udstyret med al tænkelig moderne teknologi, der kan hjælpe mennesker med handicap til at leve et så godt og uafhængigt liv som muligt. Lejligheden ligger i forbindelse med Falck Hjælpemidlers kontor i Allerød. Den er åben for både terapeuter, mennesker med særlige behov for udstyr, politikere og planlæggere – og den er blevet til efter et frugtbart samarbejde mellem Falck Hjælpemidler og projektet Bæredygtig Velfærd fra Laboratoriet ved Designskolen Kolding. Noget af det, designerne har kunnet bidrage med, er bru-

gererfaringer, bl.a. den, at mennesker med særlige behov overhovedet ikke har lyst til, at det kan ses. F.eks. viste en test, at gamle mennesker langt foretrækker en kalder i form af armbånd, der ligner dem, de unge har på efter Roskildefestivalen, end det, den er: En alarm. Et hjælpemiddel.

Nærmeste busstoppested Falck Hjælpemidlers direktør Jens Lunn siger, at man gik med i Bæredygtig Velfærd netop for at få hjælp til at udvikle lejligheden. ”Vi er meget gode til at eksekvere, vi er meget gode til at træffe en beslutning og gøre det. Men det, vi gør, er ikke nødvendigvis enormt gennemtænkt. Det, at vi fik lejlighed til at køre nogle seancer, nogle workshops og stille hinanden en hel masse spørgsmål om, hvordan skal denne lejlighed egentlig være, det var virkelig værdifuldt. Hvor-

dan skal den se ud? Hvordan skal indholdet være? Hvordan skal den faciliteres? Pludselig begyndte vi at snakke om transportformer og nærmeste busstoppested, hvad for nogle farvevalg, og hvordan skal tilgangen være? Altså, det var slet ikke noget, vi havde tænkt på, vi havde slet ikke været i den verden, inden vi startede her, og nu var det pludselig nogle helt andre bekymringer”, siger han. Ergoterapeut Lise Lotte Jensen er den, der konkret har stået for at indrette lejligheden, og både hun og Claus Sørensen er glade for designernes hjælp til at integrere brugerne i forundersøgelsen. ”De fik os til at arbejde helt anderledes, end vi ellers har gjort, og det er helt sikkert, at de designmetoder, vi har lært, bliver en del af vores daglige værktøjer”, siger Claus Sørensen.

LIGT UD, TEKNOLOGI FAKTA OM BÆREDYGTIG VELFÆRD OG BÆREDYGTIGE FORSTYRRELSER Over en periode på ni måneder har syv meget forskellige virksomheder arbejdet med designmetoder og -processer for - med vækst som løftestang - at skabe en bæredygtig fremtid. Som overordnet tema har det at skabe fremtidsscenarier ud fra hver enkelt virksomheds virkelighed, råderum og visioner været med til at skabe handlinger i dag mod en bæredygtig fremtid. Målet med projekterne har været, at alle syv virksomheder skal være i stand til at anvende designmetoder og -værktøjer selv, når designteamet fra Designskolen Kolding har sagt farvel. En del af metoderne er særligt udviklede til virksomhederne. De vil blive præsenteret i en rapport, der udkommer foråret 2015, så den indsamlede viden stilles til rådighed for alle interesserede virksomheder.

PH.D.-AFHANDLINGER Teoretiske og praktiske perspektiver på erindring i italiensk og dansk smykkedesign Ph.d.-afhandling ved Sisse Tanderup Der er mangel på forskning i og litteratur om brugen af erindringstemaet forstået som en vigtig del af designs og særligt smykkers betydning. Det råder Sisse Tanderup bod på i sin ph.d.-afhandling. Hovedformålet med projektet var at undersøge erindringsdimensionen inden for italiensk og dansk smykkedesign efter 1945, et forhold der er blevet mere komplekst i nutiden i forhold til tidligere. Hovedvægten ligger på den italienske designtradition, fordi der her er en kultur for at arbejde med erindringstemaet i designprocessen.

Med æstetikken for øje…: en undersøgelse af participatory design som ramme for stillingtagen til æstetik i viden- og læringsmiljøer Ph.d.-afhandling ved Tine Ebdrup Tine Ebdrup har gennemført sin erhvervsph.d. med den danske virksomhed Rambøll som vært. Formålet med projektet var at udvikle metoder, teknikker og redskaber til involvering af brugere i stillingtagen til den æstetiske dimension af rum i viden- og læringsmiljøer. Drivkraften bag ph.d.-projektet har været et ønske om i langt højere grad at udnytte æstetikkens potentialer som virkemiddel i menneskers daglige arbejds- eller læringskontekst.

Framing the Body Ph.d.-afhandling ved Ulla Rebild Framing the Body er en undersøgelse af modedesigneres arbejds- og designmetoder. Selve afhandlingen falder i to dele. I den ene undersøges, kortlægges og beskrives metoder anvendt i en praksis spændt ud mellem tre forskellige vidensregimer: Kunst, teknisk kunnen og business. Den anden del af afhandlingen undersøger særlige forhold ved modedesigneres praksis i relation til de centrale fænomener krop, tid og kollektioner og diskuterer herudover, hvordan og om man kan tale om en særlig modedesign-praksis, der adskiller sig væsentligt fra andre designpraksisser, som de er beskrevet inden for f.eks. industrielt design og arkitektur. Forsvaret finder sted februar 2015. Samarbejdspartnere: Barbara I Gongini, Part Two (Pernille Skriver) og Henrik Vibskov. Erika Trotzig og Burberry (Hans Christian Madsen).

Reconceptualising Understandings of Agency within the Designing of Demand-side Management in a Future Electricity SMART Grid Ph.d.-afhandling ved Louise Buch Løgstrup Hovedargumentet i afhandlingen er, at de eksisterende måder at designe en fremtidig, intelligent el-infrastruktur i energiselskabet er løsrevet fra den sociale virkelighed og baseret på utidssvarende ingeniør- og markedsføringsnormer. Louise Buch Løgstrup argumenterer for, at en fremtidig energistruktur er langt mere kompleks og kræver en ny forståelse af henholdsvis leverandører og brugere. Samarbejdspartner: DONG Energy Powers A/S

The Daily Selection. What We Know about What We Wear Ph.d.-afhandling ved Else Skjold Else Skjold har i sin forskning benyttet ’garderobemetoden’, hvor hun har studeret almindelige menneskers garderobesamlinger. Overraskende nok afslører hendes interviews med både mænd og kvinder, at det er følelserne, der styrer vores indkøb, og ikke et ønske om at være med på den nyeste mode. Afhandlingen er blevet til i samarbejde med skoproducenten ECCO, modedesigner Mads Nørgaard og undervisere på Designskolen Kolding.

Værdier Værdier: Social inklusion, bæredygtighed og kulturel mangfoldighed

Vision: Designskolen Kolding er et internationalt talentværksted for udvikling af dansk design

Formål: Designskolen Kolding er en selvejende institution under Uddannelses- og Forskningsministeriet, som udbyder bachelor-, kandidat-, og ph.d.-uddannelse inden for design med udgangspunkt i et trebenet vidensgrundlag: Forskning, kunstnerisk udviklingsarbejde og praksis. Bacheloruddannelsen er på dansk. Kandidatuddannelsen på engelsk.

Mission: Sustainable Futures er målet for Designskolen Koldings uddannelse, forskning og kunstneriske udviklingsarbejde. Vi viser i praksis, hvordan design kan bruges som æstetisk og strategisk redskab i den forandringsproces, som fællesskab, erhvervsliv og demokrati står midt i. Vi udvikler holistiske løsninger, som tillader flere mennesker at udfolde deres fulde potentiale: at være skabende.

Strategiske fokusområder: Bæredygtighed, velfærd og leg

Studieretninger: Industrielt design, kommunikationsdesign, modeog tekstildesign og accessory design

Relationer Gode relationer til offentlige og private samarbejdspartnere er afgĂ¸rende for Designskolen Kolding, der blandt andet arbejder tĂŚt sammen med:

HER KAN DU OGSÅ FINDE OS I 2015 Uddannelsesmesse i Aarhus

14. - 15. januar

Uddannelsesmesse i København

19. - 20. januar

Copenhagen Fashion Week, talentkonkurrencen Designers’ Nest

30. januar

Åbent Hus for studiesøgende på Designskolen Kolding

26. februar

SIDeR forskningskonference for og af studerende på kandidatniveau på SDU og Designskolen Kolding

27. - 28. marts

Udstillingen The Tube under Milan Design Week

14. - 19. april

Afgangsudstilling på Koldinghus

4. juni

Cumulus-konference ’Virtuous Circle’ i Milano

3. - 7. juni

Folkemødet på Bornholm

11. - 14. juni

Modeshow for afgængere på Børsen

slutningen af juni

Forskningskonferencen Design Research Society i Chicago

28. juni - 1. juli.

Kolding Kulturnat 9. oktober Tongji University i Shanghai - udstilling

oktober/november

Knust University i Ghana - udstilling

oktober/november

Den internationale DesignCamp på Designskolen Kolding

november

Designskolens Julebazar december

REDAKTØRER Charlotte Melin (ansvarshavende) Birgitte Wulff

Oplag: 2.000

TRYK Rosendahls

designskolenkolding.dk

rosendahls.dk

Ågade 10

Oddesundvej 1

6000 Kolding

6715 Esbjerg N

Marianne Baggesen Hilger

76 30 11 00

76 10 11 12

Katrine Worsøe Kristensen

dk@designskolenkolding.dk

post@rosendahls.dk

REDAKTION

Dette er en anderledes årsrapport om Designskolen Kolding i 2014, som i magasinform fortæller nye og overraskende historier om, hvad design kan.

UDGIVELSE Designskolen Kolding

Henriette Tang Vinkel Kenneth Ley Milling Kirsten Bohl

FOTOGRAFI

SKRIFTTYPER Runda

PAPIR Omslag

Runda Light

250 g. silkemat bestrøget

Runda Light Italic

med blank kachering Indhold

Katrine Worsøe Kristensen

Runda Normal

Victor Jones

Runda Normal Italic

140 g. ubestrøget offset

Anita Graversen

Runda Medium

130 g. gloss

Anders Faurby

Runda Medium Italic

Christian Lorentzen

Runda Bold

Forest Stewardship Council (FSC)

Runda Bold Italic

er en international not-for-profit

Runda Black

organisation etableret i 1993 for at

OMSLAG Søren Siebuhr

ILLUSTRATION

Minion Pro Minion Pro Regular

fremme ansvarsfuld vedligeholdelse af verdens skove.

Minion Pro Italic

Søren Siebuhr

Minion Pro Bold

EU Ecolabel er en frivillig international

Stine Kristiansen

Minion Pro Bold Italic

organisation, der fremmer miljømæs-

DESIGN Kristian Lykke Larsen

sig bæredygtighed og hjælper forbrugeren med at identificere miljørigtige produkter og services.