Hvordan gør vi os selv overflødige?

HVORDAN GØR VI OS SELV OVERFLØDIGE?

Børne- og Ungeinddragelse på specialskolen Marielund

1

2

3

Afsluttende rapportering til VELUX:

Hvordan gør vi os selv overflødige ?

Børne- og Ungeinddragelse på specialskolen Marielund Forfattere: Designer Jacqueline De Abrew, designer Maja Lindstrøm Freese og journalist Kirsten Bohl – med bidrag fra lederen af Designskolen Koldings Laboratorium for Social Design, designer Laila Grøn Truelsen Redaktion: Maja Lindstrøm Freese Layout: Maja Lindstrøm Freese Fotos og illustrationer: Jacqueline De Abrew, Maja Lindstrøm Freese, Katrine Worsøe Kristensen Tryk: KOPIEN, Kolding ISBN nr: 978-87-93416-26-0 (Trykt udgave) / 978-87-93416-27-7 (E-udgave) Udgiver: Designskolen Kolding Ågade 10, 6000 Kolding December 2017

Projektet er støttet af VELUX FONDEN VELUX FONDEN er en almennyttig fond, der støtter videnskabelige, kulturelle, sociale og miljømæssige formål. Derudover støtter fonden aktive ældre, aldrings- og øjenforskning. I 2016 uddelte VELUX FONDEN 259 millioner kr.

VELUX FONDEN er stiftet i 1981 af civilingeniør Villum Kann Rasmussen - grundlægger af bl.a. VELUX A/S og andre firmaer i VKR Gruppen, der har til formål at bringe dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag.

4

5

INDHOLD // Indledning

Resultatet kort Introduktion Interview - Laurits Kruse, souschef på Marielund

Rammen for projektet Projektbeskrivelse Formål og målgruppe Projektfaser 6 C-modellen

7 10 12 14 17 18 19 20 22

Gennemgang af projektet Første halvår (jan-juni) Andet halvår (aug-dec)

Resultat

95 96 98 102 105 106

Refleksion

109 112

Den endelige designløsning Prototype på struktur Evaluering og implementering af TACTUS TACTUS udvalget Interview - Nina Veigaard, pædagog på Marielund Perspektivering

6

29 73

Indledning 7

”TACTUS er et værktøj, som fortjener at blive brugt af mange pædagoger og lærere. Værktøjet giver mulighed for en dialog, som er ikke konfronterende, og som giver barnet mulighed for at komme til orde. Værktøjet kan bruges i mange forskellige sammenhænge og af både pædagoger, lærere og AKT7ressource medarbejdere på skolerne. Desuden kan værktøjet bruges af psykologer, socialrådgivere, som har brug for at høre barnets historie fortalt af barnet selv.”

– Laurits Kruse, souschef på Marielundskolen

8

TACTUS - Et visuelt og taktilt værktøj, der kan hjælpe børn og unge i læring og samtale om tanker og følelser. Et sæt består af to kasser med hver 20 ting.

Værktøjet kan bruges af en pædagog/lærer og et barn i en 1:1 samtale eller i gruppesamtaler, hvor flere børn anvender det sammen med en pædagog/ lærer.

TACTUS kommer fra latin og betyder ”at røre”. Det hjælper børnene til at kunne italesætte sig selv og deres egne indre tilstande – på et kropsligt, følelsesmæssigt og tankemæssigt plan.

9

Resultatet kort

TACTUS sætter samtaler i gang Uddrag fra en af de samtaler, TACTUS satte i gang, og som designerne fulgte og citerede som led i arbejdet med at kvalitetssikre værktøjet.

Pædagogen: ”De her ting, du har lagt på spillepladen, om dine følelser, det skal jeg som voksen tage meget alvorligt. Ved du, hvad jeg mener med det?”

Intet svar…

Pædagogen: ”Når en dreng på din alder fortæller om den måde, din hjerterytme er på, og du føler dig ensom, og du føler dig udenfor – du bryder dig ikke om at komme i skolen, og du går og spekulerer på selvmord, så skal jeg tage det alvorligt” Eleven: ”Ja, det skal du også” ...

Pædagogen: ”Hvordan kan det være, at du ikke taler med din mor om det?

Eleven: ”Fordi hun gider alligevel ikke lytte på mig” Pædagogen: ”Ved du, at hun ikke gider lytte på dig?

Eleven: ”Ja, hun ved godt, at jeg gerne vil gå på en anden skole, hun siger nej”. …

10

Pædagogen: ”Jeg tænker, vi slutter stille og roligt af nu… og så snakker vi to om alt det her i morgen, og så inviterer vi mor ind så hurtigt som muligt og fortæller hende, hvad du har sagt, og hvordan du har det, og at jeg gætter på, at du er en dreng, der er rigtig bange” Eleven: ”Så vil jeg gerne være med til det” Pædagogen: ”Ja selvfølgelig skal du være med.

Du skal høre, hvad vi snakker om – det kunne også være, at du selv var i stand til at fortælle det?”

Eleven: ”Mm Mm” (nej) Pædagogen: ”Må jeg gerne gøre det for dig?”

Eleven: ”Ja” Pædagogen: ”Så gør vi det” ...

Samtale er fulgt og citeret, fordi det, der startede den, er et nyt værktøj, udviklet af designere fra Designskolens Koldings Laboratorium for Social Inklusion i samarbejde med skolens ansatte. Værktøjet består bl.a. af en kasse med tyve ting – et kristtjørneblad, en skinnende kugle, noget blødt, noget hårdt bl.a.

– og en spilleplade. Eleven her havde valgt sandpapiret, da hans pædagog bad ham tage den af tingene, der bedst kunne fortælle om hans tanker og følelser. ”Sandpapiret”, sagde han. ”Fordi det er meget ru… og kan slibe med sandet”.

Pædagogen mener ikke, drengen havde åbnet sig, som han gør her, hvis ikke han havde haft sandpapiret at tale ud fra. Og selv om materialet er helt nyt, er eksemplerne på dets effekt over­ bevisende.

11

INTRODUKTION // Børnene mærker og mærker efter i sig selv Hvordan gør vi os selv overflødige? Titlen på dette udviklingsprojekt kommer fra Marielundskolens succeskriterium om – gennem den rette læring – at gøre eleverne på skolen livsduelige og dermed skolens særlige tilbud overflødigt. Marielund er en specialskole for udsatte børn med socio-emotionelle udfordringer.

Medarbejderne bruger hver tre timer om ugen på samtaler med børnene og deres familier. Der bliver lagt meget arbejde i at høre og inddrage børnene, men det er svært. Ofte har børnene ikke evnerne til at gøre sig hørt.

Opgaven, designerne fik, var at ”finde på noget”, der kan være med til at gøre Marielundskolens særlige tilbud overflødige, så børnene kan komme videre i et alment tilbud. Dette indkredsede designerne til udvikling af værktøjer og tilgange, der kan facilitere inddragelse af børn i skolens kultur og hverdag og give dem kompetencer til at tage styring i egen tilværelse. Det blev senere formuleret til udvikling af dels et visuelt og taktilt værktøj, der kan understøtte og hjælpe både børn og voksne i samtalen om tanker og følelser, dels en struktur for videndeling og brug af værktøjer og metoder på Marielund.

Der findes allerede afprøvede værktøjer til at arbejde med at støtte elever i at blive hørt og få sat ord på følelser, hændelser og evt. refleksioner, men det nye i TACTUS (navnet kommer af ”at røre” på latin) er, at der tages afsæt i et visuelt, taktilt, sansemæssigt og mere abstrakt udgangspunkt.

Børnene mærker og mærker efter i sig selv Værktøjets indhold og formål er at få børnene til at røre tingenes overflader fysisk og dermed føle og mærke efter inde i sig selv 12

følelsesmæssigt. Børnene aktiveres gennem deres sanser – syn og følesans – og det skaber grobund for en samtale om deres tanker og følelser med pædagogen eller læreren.

Tests har tydeligt vist, at for nogle børn gør det taktile afsæt en stor forskel i forhold til, hvordan de kan få åbnet op for at tale om følelser og tanker. Med TACTUS er det muligt at tage afsæt i en proces, hvor man helt konkret og taktilt kan mærke efter på et materiale. Det kan bane vejen for at mærke efter inden i sig selv og tilgå en mere intellektuel og mundtlig refleksion. Der tages skiftevis afsæt i noget visuelt, sansemæssigt og taktilt – noget, man gør med hænderne – og så noget der foregår reflekterende og lærende. Samtidig gør TACTUS det lettere at møde barnet, hvor det er, refleksivt og udviklingsmæssigt.

Det taktile, farverne og formerne i kasserne gør børnene i stand til at italesætte deres tanker og følelser på en måde, pædagogerne siger, de ikke har set før.

TACTUS er udviklet i tæt samarbejde med psykolog Lene Kiel Jespersen og med medarbejderne og børnene på Marielund. Det har været afgørende for at få indarbejdet viden, behov og kontekst­ forståelse fra både børn og fagpersonale, og samtidig har det sikret projektet rodfeste og øget chancen for succesfuld implementering fra starten.

Designerne har med TACTUS lavet et værktøj, hvor der er plads til at lægge faglighed ind og tilpasse efter situationen. Pædagogens faglighed og måden, det bruges på, der er halvdelen af værktøjet.

TACTUS giver pædagogen en ny rolle – et nyt mindset – som facilitator frem for detektiv. Det er barnet, der kan udtrykke sig og blive klogere på at udtrykke sig - ikke den voksne, der skal blive klogere.

Det er en udvikling for barnet i begrebsdannelse og træning i at udtrykke sig.

Pædagogernes vurderingen af hvad der er det bedste ved TACTUS-værktøjet: TACTUS kan løsne op for de tanker og forstyrrelser, børn kan have.

Vi ved, at det at se og røre er betydningsfuldt, når man skal åbne sit sind – og TACTUS giver mulighed for at både visuel og taktil påvirkning.

Værktøjet kan bruges i ikke-konfronterende samtaler. Man behøver ikke afkræve barnet et svar, men er den voksne neutral og refleksiv, kan det give vigtige svar og gode resultater. ”Det fælles tredje” – som værktøjet jo er – kan minde om slemme ting, men også indgyde håb.

TACTUS kan også bruges til de medarbejdere, der ikke er så erfarne. Det er håndgribeligt at bruge, og som udgangspunkt kan man næsten ikke gøre noget forkert i forhold til børnene. Langt de fleste af børnene vil gerne have samtaler med de voksne – de oplever de har en stor værdi, eftersom de voksne vil være sammen med dem – og de føler sig set, hørt og forstået, præcist det, der er denne skoles vision.

13

Interview

Normalt får vi andres historie om børnene – nu kan vi få deres egen Af Kirsten Bohl

En pige tog en lynlås op af TACTUS-kassen, da hun skulle finde en ting, der kunne sige noget om, hvordan hun har det. Hun fortalte om, hvor vred hun var. Da samtalen mellem hende og pædagogen var slut, lynede hun lynlåsen i og sagde, at nu var vreden forbi.

Laura valgte det lille stykke skind, da hun skulle fortælle, hvordan hun havde det efter en god dag på skolen – Jeg er så blød og glad af alt det sjove, vi har lavet i dag, sagde hun. En dreng tog et stykke sandpapir. Han var vred. Bange for at skulle gå på den nye skole og vred på sin mor over, at hun ikke ville flytte ham.

Pludseligt sagde han, at han tænker på at tage sit eget liv ...

Lærerne og pædagogerne på Marielundskolen i Kolding, der har været med i udviklingen af TACTUS sammen med designere fra Designskolen Kolding, oplever, værktøjet giver dem en helt ny adgang til børnenes følelser og tanker – Normalt får vi andres historier om børnene. Nu kan vi få deres egen, siger skolens souschef Laurits Kruse.

TACTUS – et frikvarter fra konfrontationen

Han siger, at når man skal arbejde med børn, er det altid godt at have ”Det fælles tredje”, som dette værktøj er – Samtalerne bliver anderledes, ikke så pågående, siger han. Han fortæller, at lærerne og pædagogerne kan være konfronterende i deres samtaler med børnene – ”Det må være hårdt for dem”, siger han, men med 14

TACTUS får vi et frikvarter fra konfrontationen. Det bliver ikke farligt. Samtalen bliver en historie. Den bliver børnenes historie, fortalt af dem selv om dem selv. Det er godt for de børn, der er sårbare og ramt på anden vis, siger han.

Han peger på, at en fordel ved værktøjet er, at det kan afpasses det barn, det niveau, den måde, det har det på, og at det er let at finde en positiv tilgang – Selvfølgeligt skal vi tale om børnenes problemer, når vi vil få dem i kontakt med deres tanker og følelser, men vi skal også spørge: Hvad gjorde dig glad? Værktøjet gør det let at tale om de positive ting, siger han.

Designerne fik som opgave at skabe værktøjer, der kunne anvendes i samtaler med så sårbare børn som dem, der er elever på Marielundskolen i Kolding. Gennem samtaler og workshops fandt de og pædagoger og lærere sammen frem til at udvikle TACTUS, et system med kasser med ting, børnene kan vælge til at beskrive deres følelser, suppleret med spilleplader.

Børn kan lide at arbejde i billeder

-Vi valgte at satse på dette værktøj, fordi børn kan lide at arbejde i billeder i stedet for at være meget konkrete, fortæller Laurits Kruse.

Han forklarer med et eksempel: Jeg taler med et barn om hans vrede og spørger: Hvor starter den?.. I maven måske.. Er den altid der? Kan vi ikke tegne den? Er den altid så stor? Er den altid så mørk? Vi taler ofte om størrelser, farver, om følelsen flytter ind eller ud, om den skifter form. Er den spids eller måske også ind imellem blød og rund? Er den spids, fordi den sårer dig – eller vil du såre andre med den? Han siger, det er vigtigt at lade børnene være med i disse reflektive processer, lade dem ”arbejde med omtanke”, som underviserne og pædagogerne siger på Marielundskolen.

Han citerer den amerikanske rockgruppe The Mavericks for

sætningerne ”I am not misbehaving – I am misunderstood ” og siger, at lige præcist sådan er det med børnene på Marielund­, når de opfører sig sådan, at ”normalsamfundet” vil sige, de er uartige.

Aktiverer følelser og forståelse

– Både børnene og forældrene vil gerne have hjælp til at have det bedre. Som vores tidligere psykolog på skolen sagde: ”Hvis man kunne, ville man helt vildt gerne”. Hvis vores børn kunne opføre sig ordentligt, ville de helt vildt gerne. Det er det omvendte af ”Hvis du tager dig sammen, kunne du”. Vores opgave der at finde ud af, hvorfor barnet ikke gør det rigtige. Og hvordan er dette dukket op?

Det er der, TACTUS dur, siger han – Det, et barn har været udsat for, rummes i barnet, og når sanserne aktiveres, aktiverer vi følel­ ser og forståelse, siger han.

Han understreger, at lærere og pædagoger også skal turde udfordre børnene – Det er vigtigt, at vi med vores faglighed og kendskab til barnets historie tør stille de spørgsmål, der er relevante for barnet. Skabe en tilpas forstyrrelse, der giver anledning til reflektion, som den internationalt anerkendte neurobiolog og systemteoretiker Humberto R. Maturana fra Chile siger: “Hvor stor skal denne forstyrrelse så være?” Det ved vi aldrig, men TACTUS kan hjælpe os. Er det for lidt, tænker barnet: “Her sker ingenting som sædvanligt”. Er det for meget, bliver børnene forskrækkede.

Med TACTUS kan vi ramme præcist, fordi børnene selv vælger og selv styrer, hvilken følelser vi skal tale om, hvilken historie om dem selv, de vil dele med os.

Kommer I tættere på barnets opfattelse af sig selv med TACTUS? Ja, det tror jeg. Vi får en nærhed til børnene, som jeg kan se, at andre, der kender børnene, bliver meget overraskede over, at vi har.

15

16

Ramme for projektet 17

RAMME FOR PROJEKTET // “Hvordan gør vi os selv overflødige?”

– Børne- og Ungeinddragelse på specialskolen Marielund

Afsæt for projektet:

Baggrunden for projektet ligger i etableringen af Marielundskolen som en fusion af to specialskoler. Det har skabt udfordringer, men også mulighed for at etablere en ny skolekultur, hvor eleverne i høj grad inddrages i hverdagen. Ved at sætte børnene i stand til bedre at blive hørt – og gøre sig hørt – kan den nyetablerede skole give dem den støtte, de har brug for.

Marielundskolens nyetablerede status giver mulighed for at arbejde med dette fra første dag. Skolens elever kommer fra hele Kolding Kommune. Derfor kender mange af børnene ikke hinanden, ligesom forældregrupperne også blandes. Dermed er situationen ny for alle.

Designskolen Koldings laboratorium for social inklusion har stor erfaring i design af relationer til udsatte borgere, f.eks. svært han­di­ cappede, ældre eller beboere i ghettoområder. I dette arbejde har vi haft gode resultater med visuelt baserede værktøjer, som kan inddrage en bred målgruppe, uanset boglige evner. Laboratoriet formår at skabe fælles sprog, der danner basis for en fælles diskurs blandt målgrupperne. Vi ønsker at tage tilgangen med visuelle virkemidler i brug i dette projekt.

Vi ser muligheder for igennem designtænkning at udvikle metoder, omgivelser og det værktøj, skolen har brug for for at hjælpe udsat­ te til at blive hørt bedre.

Projektbeskrivelse

Marielundskolen oprettes 1. august som specialskole. Den er en fusion mellem de to specialskoler Rådhusskolen og Specialcenter Christiansfeld. Skolen vil have 95 udsatte elever 18

med socio-emotionelle udfordringer, der har brug for et særligt imødekommende læringsmiljø.

Projektets titel stammer fra skolens succeskriterium: Når et barn ikke længere har brug for specialundervisning på grund af et godt og trygt skoleforløb, er skolen blevet overflødig i barnets liv.

Succeskriteriet er at gøre børnene livsduelige igennem den rette læring. Skolens medarbejdere bruger hver tre timer om ugen til samtaler med børnene eller med deres familier. Der gøres en stor indsats for at høre børnene, men det er svært: Ofte har de ikke færdighederne til at gøre sig hørt.

Det er især i den hyppige interaktion mellem barn og familie på den ene side og skolens medarbejdere på den anden, det vil være enormt værdifuldt, at børnene evner at gøre sig hørt.

Netop derfor efterspørger Marielundskolen tiltag, der kan give eleverne evnerne til at reflektere over deres liv og hverdag og sætte ord på deres tanker og følelser.

Tanken er, at man derved i højere grad kan inddrage dem i hverdagen på skolen. Endvidere vil det lære dem færdigheder og give dem selvtillid, der kan hjælpe dem til at opnå den livsduelighed, der er målet for skolens indsats.

Projektperiode: Januar 2017 – December 2017.

Formål:

Projektets formål er at udvikle praktiske værktøjer og tilgange, der kan designe relationer mellem børn, pårørende og skolens med­ arbejdere. Værktøj og tilgange skal facilitere inddragelse af børn i skolens kultur og hverdag og give dem kompetencer til at tage styring i egen tilværelse. De skal sættes i stand til at tænke reflektivt på en måde, de fleste ikke har været vant til.

Sekundært er børnenes forældre eller andre pårørende også en målgruppe. Det skyldes, at de socio-emotionelle udfordringer, børnene har, ofte stammer fra hjemmet. For at hjælpe børnene bedst muligt er det helt nødvendigt at inddrage deres forældre eller andre pårørende i så høj grad som muligt.

Vores forslag til løsning er et visuelt og taktilt værktøj, der kan understøtte og hjælpe både børn og voksne i samtalen om tanker og følelser. Værktøjet skal understøtte lærere og pædagogers rolle som facilitator, frem for detektiv, i samtalen om tanker og følelser.

Resultatet af projektet skal skabe værdi for både pædagoger, lærere og børn. Det skal passe ind i hverdagen, gøre en forskel og blive brugt.

Vi vil benytte Designskolen Koldings anerkendte 6C-model i arbejdet på Marielundskolen. Modellen er en velegnet tilgang til at arbejde med analyse af arbejdsgange og udvikling af værktøj.

Målgruppe:

Projektets målgruppe er primært - de 80 specialskoleelever i alderen 7-15 år og 15 førskoleelever i alderen 5-6 år, som kommer til at gå på Marielundskolen - pædagoger og lærere, hvis travle hverdag værktøjet skal indgå i og hvis faglighed værktøjet skal støtte og udvikle.

19

PROJEKTFASER // VELUX/ Marielund

infobrev til elever og forældre? (det sørger skolen for)

projektet starter desktop research som det første (skolen sender os materiale)

Opstartsmøde kl 10.30-11.30 med udvalgte medarbejdere Designerne fortsat desktop research samt observerende feltarbejde og fo-rberedelse af work-shops (dialog med medarbejdere om 1. workshop)

Designerne udarbejder af 1-3 første skitser / prototyper

workshop med udvalgte elever (ca 1 times varighed)

designerne analyserer

"W orkshop" med arbejdsgruppen

"W orkshop" med arbejdsgruppen

opstart på midtvejsrapport "W orkshop” med arbejdsgruppen

1.Styregruppemøde

Test af 1-3 skitser/prototyper på Marielundskolen

ferie designere laver des-k top research Konceptudvikling

fortsat research og forberedelse

møde/workshop med stor gruppe af medarbejdere (info om projektet) Opsamling på research og forberedelse af fælles konceptudvikling med medarbejdere

Collect

20

Comprehend

Conceptualize

Styregruppemøde Valg af retning -indsats/effekt og barrierer

Create

Sidste skoledag

"W orkshop" med arbejdsgruppen

Klargøring til test af skitser /prototyper på Marielund

3.Styregruppemøde Status på projektet Evt. beslutning ift fremadrettet + arb med 1 prototype

VELUX/ Marielund

Sommerferie

Videreudvikling af endelig prototype ift. styregruppens input.

Test af prototyper med elever og medarbejdere.

Forberedelse af endelig test / implementering

Opstart rapport sideløbende med sideløbende med implementering på Marielund

Analyse + justeringer Udarbejdelse af endelig rapport 4.Styregruppemøde

Mulige tilretninger Midtvejsrapport godkendes og sendes ind

Workshop med medarbejdere (PU)

3.Styregruppemøde Rapport sendes ind Efterårsferie

Afsluttende workshop med medarbejdere?

Workshop med Arbejdsgruppen

Afsluttende styregruppemøde

Test uden designere / implementering T est af prototype med elever og medarbejdere

Workshop med Arbejdsgruppen

Afsluttende workshop med elever (og forældre)

Ferie

Workshop med Arbejdsgruppen Collect

Comprehend

Conceptualize

Create

21

6C-MODELLEN // De 6 Cér – en iterativ proces Viden gennem oplevelse

Co mm

te ca ni Create Skabe

Producing knowledge about what might be

Collect Indsamle

Producing knowledge about what is

Collaborate Samarbejde Comprehend Forstå

te ca ni

te ica

Conceptualize Udtænke

Viden om hvad der er nu

Co m mu n Producing knowledge by thinking

Viden gennem tænkning

Co mm u

Viden om hvad der kunne være i fremtiden

22

te ica un

Co mm u

Producing knowledge by experience

6C-modellen er udviklet af designere på DSKD. Den blev oprindeligt til som et værktøj til at dokumentere og forstå, hvordan designprocessen producerer viden. Siden begyndte designerne at bruge modellen også uden for design-relaterede sammenhænge pga. dens fleksibilitet og store værdi inden for pædagogik, bl.a. fordi dens grundlæggende tilgang til design har mennesket i centrum.

Navnet stammer fra modellens 6 C’er: Collect, Comprehend, Conceptualize, Create, Collaborate and Communicate – dvs. indsamling, forståelse, konceptualisering, udvikling, samarbejde og kommunikation. Samarbejde mellem partnere er centralt for modellen, og det samme er kommunikation. Det gælder både udadtil og internt i projektet.

Designprocessen er ikke en lineær model, hvor opdeling af faserne alene agerer efter hinanden. Designprocessen er iterativ. Det vil sige, at man vender tilbage til tidligere faser for at kvalificere det, man er i gang med. Man finder f.eks. spændende viden om det, der er, i Indsamlingsfasen, analyserer det i Forståelsesfasen og udvik­ler koncepter, som testes. I denne test vil man ofte opleve, at man endnu ikke ved nok, at konceptet endnu ikke er stærkt nok.

Man må derfor indsamle mere viden, og man går derfor tilbage til Indsamlingsfasen. Dette er helt almindeligt i designprocessen og er det, der gør, at man hele tiden bliver klogere på både det, som er nu, og det, som kan være i fremtiden. Modellen kan derfor nærmere ses som en dartskive, hvor man placerer sin pil i forhold til, hvor man er, og hvad der giver mening lige nu.

23

6 ARBEJDSFASER // I dette projekt giver 6C-modellen sig udslag i følgende arbejds­gange, fordelt på de 6 faser. Som nævnt ovenfor overlapper faserne i en vis grad hinanden.

COLLECT // Indsamling:

Projektet indledes med et internt opstartsmøde og brev til elever­ nes forældre om projektet. Herefter opholder to designere fra DSKD sig på Marielundskolen i 3 uger for at danne sig et overblik over skolens funktioner, dynamik og arbejdsgange. De overværer undervisning og andre aktiviteter på skolen, og det sociale miljø er en stor del af disse betragtninger. Endvidere udføres semistruk­ turerede interviews med børn og personale.

Indsamlingsfasen er forudsætningen for at udarbejde værktøj, der passer præcist til Marielundskolens behov og konkrete situation.

COMPREHEND // Forståelse:

Med baggrund i det materiale, der er indsamlet i indsamlingsfasen, danner designerne sig indsigt i og overblik over Marielundskolens funktioner og dynamik. Denne proces kan identificere mulighedsrummene for, hvor der kan igangsættes positive forandringer på skolen. Forståelsesprocessen giver en konkret leverance i form af en præsentation af indsigter for styre- og arbejdsgruppe, som kvali­ ficerer, at de indsigter, designerne er nået frem til, også er korrekte i deres øjne. Efter at input fra skolen er taget med i betragtning og analyseret og designernes indsigterne korrigeret derefter, kan designerne fortsætte til konceptfasen.

24

CONCEPTUALIZE // Konceptualisering:

Med udgangspunkt i de informationer, der blev indsamlet i første fase og analyseret og kvalificeret i dialog med Marielundskolen, udarbejdes koncepter til 1-3 værktøjer. Antallet afhænger af, hvor­mange Marielundskolen og designerne skønner, der er brug for. Det kan være, at en oplagt løsning præsenterer sig allerede i denne fase, og der derfor ikke er grund til at udvikle flere end nødvendigt.

Koncept- og prototypeudviklingen foregår i en samskabende proces med arbejdsgruppen, bl.a. gennem tre workshops i april-juni.

Det identificeres også, hvilke barrierer, der er, for at nye værktøjer kan blive en succes.

Efter denne proces, som afsluttes medio maj 2017, træffes den endelige afgørelse om, hvilket koncept, man vil vælge at satse på.

CREATE // Udvikling:

På baggrund af det valgte koncept udvikler DSKD’s designere det endelige værktøj til Marielundskolen. Prototypen testes på skolen, og herefter analyseres resultaterne. På baggrund af disse gennemføres en sidste runde af rettelser og tests. Derefter testes den endelige prototype på Marielundskolen af personale og børn uden designere i oktober og november 2017. Primo december afvikles en afsluttende workshop, hvor der kan justeres og pudses af på værktøjet og dets implementering med udgangspunkt i de foregående to måneders erfaringer. Derefter skrives projekt­rap­por­ ten færdig, og projektet afsluttes.

Det præcise produkt afhænger af, hvilke mulighedsområder desig­ nerne har afdækket for at inddrage skolens elever og give dem mulighed for at blive hørt, og hvad designerne og skolen i fælles­ skab er nået frem til kan skabe størst positiv forandring.

COLLABORATE // Samarbejde:

kommunikationsafdeling for i tæt samarbejde med repræsentanter for skolen. Ambitionen med kommunikationsfasen er at få projekt­ resultaterne ud af døren på Marielundskolen, så de kan blive brugt i omverdenen som eksempel eller inspiration på andre special­ skoler.

Styregruppen består af to skoleledere fra Marielund, tre designere fra DSKD og to repræsentanter fra lærer- og pædagoggruppen.

Collaborate og Communicate vil være meget tæt forbundet.

Samarbejde og god kommunikation er noget, der foregår undervejs i hele processen, og vil være et kerneelement i at skabe ejerskab og en god og succesfuld implementering.

Projektet er organiseret omkring Designskolen Koldings Lab for Social Inklusion som projektleder, mens Marielundskolen er tæt samarbejdspartner. I projektet oprettes to administrative grupper: En styregruppe og en arbejdsgruppe.

Arbejdsgruppen består af medarbejderne fra Marielundskolen.

Gruppen skal fungere som ambassadører for projektet på skolen blandt medarbejderne og børn. Det sker i bestræbelserne på at sikre projektet så stor rækkevidde og gennemslagskraft på skolen som muligt. Det er vores erfaring, at et projekt som dette har stor gavn af, at positivt indstillet medarbejdere taler for det blandt kollegerne. Det øger projektets muligheder for at finde fodfæste på skolen, og for at designerne fra DSKD bliver set som et positivt indslag. Overordnet set bevirker arbejdsgruppen, at projektets chance for at blive en succes, øges.

COMMUNICATE // Kommunikation:

Der pågår kommunikation internt i projektet igennem hele projektperioden med henblik på at administrere aktiviteter og resultater bedst muligt. Det sker fortrinsvis i styre- og arbejdsgruppen, hvor erfaringer og vigtig information deles. Dertil kommer en afsluttende kommunikationsfase, hvor DSKD og Marielundskolen udbreder projektets erfaringer og resultater primært til danske specialskoler og sekundært til undervisningssektoren og Ministeriet for Forskning og Undervisning. Projektet vil også blive søgt omtalt i danske medier i bestræbelserne på at opbygge bevidsthed omkring de gevinster, som inddragelse af børn og unge kan tilføre undervisningssektoren. Den del af projektet står Designskolens erfarne 25

26

”Det at tale ud fra en ting, som mindede om noget, gjorde det hele lettere og mere fristende for ham – og mere ufarligt, tror jeg” – Pædagog

27

28

Gennemgang af aktiviteterne i projektet januar – juni

29

COLLECT // INDSAMLING Designresearch med fokus på at indsamle viden om det, som er nu. Altså at tilegne sig viden om hverdagen på Marielund ved hjælp af udvalgte repræsentative steder/tidspunkter, disse steders brugere – både børn og voksne, deres oplevelser og behov. For­ skellige metoder til åben research benyttes til indsamling af viden.

Desktopresearch

Desktopresearch med udgangspunkt i materiale fra Marielundskolen, bl.a. udvalgte tekster omkring systemisk tænkning og miljøterapi, samt eksempler på metoder til samtale med børn inden for projektets målgruppe.

Opstartsmøde

Repræsentanter fra ledelse og medarbejdere på Marielundskolen fik en kort introduktion til formålet med projektet, samt hvordan det konkret skulle foregå, bl.a. via en gennemgang af projektplanen og designproces­modellen: 6C-modellen.

Observationer // uge 6, 8, 9 og 10

Designerne foretog observationer af kortere karakter på udvalgte steder/tidspunkter på Marielund. Dette gav designerne et indblik i skolens hverdag for både elever og medarbejdere. Et billede af hvad der er “NU” og hvilke krav, ønsker og behov, der stilles til nye modeller og værktøjer.

En vigtig del af observationsfasen var at være tilstede på Marielundskolen, at være synlig for elever og medarbejdere, så vi bedre kunne lære hinanden at kende. Designerne deltog i forskellige timer med børnene, i udvalgte klasser på forskellige klassetrin: Indskolingen, mellemtrin og udskolingen, fra 0-9 klasse. Vi observerede bl.a. i dansk, matematik, musik, ”krea” og til morgen­ samlingen.

30

Som en del af observationsfasen deltog designerne også i udvalgte møder og havde korte samtaler med medarbejdere på Marielund.

Under møderne kunne vi følge med i, hvordan medarbejderne videndeler og drager nytte af hinandens erfaringer. Derigennem fik vi en større forståelse for de daglige udfordringer, som medarbej­ derne har med børnene.

31

1. Styregruppemøde

Gennemgang og revision af projektplanen. Etablering af arbejds­ gruppen. Det er vigtigt at sikre at få medarbejdernes erfaring, faglige viden og daglige oplevelser direkte med i projektet, hvorfor designerne søger at tilrettelægge et brugerfokuseret og samskabende forløb gennem arbejdsgruppen.

Etablering af opslagstavle på Marielund – løbende kommunikation omkring projektet fra designerne og arbejdsgruppen til resten af medarbejderne på skolen.

Workshop 22. Marts 2017

Opstartsworkshop for ledere og alle medarbejderne fra Marielund.

Hele medarbejdergruppen på Marielund deltog i workshoppen, som en del af deres fælles månedlige udviklingsmøde (PU – Pædagogisk udviklingsmøde). Workshoppen startede med en kort gennemgang af baggrunden for og formålet med projektet, samt hvordan det konkret skulle foregå, bl.a. via en gennemgang af projektplanen og designprocesmodellen: 6C-modellen. Medarbejderne (fordelt på de 11 teams) kortlagde de værktøjer/metoder, de bruger nu, og i hvilke situationer de bruges samt brainstormede på ideer til nye værktøjer/metoder.

Resultatet

Fælles information om projektet for den brede medarbejdergruppe.

Kortlægning af ”NU” og ønsker og ideer til fremtiden. Identifikation af de nuværende metoder, teknikker, værktøjer og situationerne, hvor de bruges, samt situationer hvor der er behov for nye metoder eller værktøjer.

32

33

COMPREHEND // FORSTÅELSE Analyse //

Efter researchfasen udarbejdede designerne en strukturering og en sammenholdende analyse af alle informationer hentet fra observationer, samtaler og workshop. Materialet blev grupperet af flere omgange under overskrifter. Hvordan ser helhedsbilledet ud? Er der ting, der går igen på tværs af alle? Behov og udfordringer i det, som er nu. Hvilke “sprækker” er der? Hvilke mulighedsrum er der for positiv forandring?

1. workshop med arbejdsgruppen

Designerne fremlægger research og analyse.

Sammen med arbejdsgruppen kvalificeres og uddybes temaer og indsigter fra designernes analyse.

Designerne præsenterer resultatet af analysen fra den første workshop med Marielundskolen. Sammen med arbejdsgruppen uddybes tre hovedtemaer og underkategorier, som er formuleret fra workshopmaterialet og designernes observationer. Designerne spørger derefter nærmere ind til de forskellige temaer via udvalgte, opklarende spørgsmål. Desuden optager designerne arbejdsgruppens samtale på mødet og skriver noter på post-its undervejs.

De 3 hovedtemaer samt underkategorier er beskrevet herunder: ”Følelser” – Fysisk omsorg, Professionel omsorg, Udadreagerende adfærd ”Samtaler” – Barn, Gruppe, Familie ”Aktiviteter” – Kreativitet, Leg og Spil, Narrativer, Adfærdstræning

34

Resultatet af workshoppen //

Hele denne proces gjorde det muligt for arbejdsgruppen at tydeliggøre de forskellige temaer på tværs af klassetrinene. Under mødet blev det synligt, hvilke situationer og værktøjer lærer/pædagoger har tilfælles, og hvor der er forskelle på tværs af klassetrin – alder og udviklingsniveau.

Det blev en rigtig god oplevelse for arbejdsgruppen at kunne spejle sig i hinanden samt blive bekræftet i deres daglige udfordringer med eleverne på Marielundskolen.

Designerne fik gennem workshoppen med arbejdsgruppen et større indblik i dagligdagen på Marielundskolen og valideret deres betragtninger i det indsamlede og bearbejdede materiale.

35

36

MULIGHEDSRUM // Designerne analyserer materialet fra arbejdsgruppen og formulerer på baggrund af dette mulighedsrum, som anviser “sprækker” i det, som er, og som kan vise, hvor nye værktøjer/metoder kan have den største effekt og størst sandsynlighed for at blive en fast del af hverdagen på Marielund i fremtiden.

I udarbejdelsen af mulighedsrum blev alle udsagn og citater fra observationer, samtaler og workshops blandet og grupperet efter indhold. Grupperingen viste 12 hovedtemaer, som blev formuleret til 4 mulighedsrum.

37

38

MR 1 // Omsorg

Hvordan kan vi skabe omsorg for børnene?

Ro – fysisk omsorg – professionel omsorg – tryghed Barn -> Voksen – Grænse/Afstand 1) Rammen først 2) Omsorg derefter – Værktøjer -> Struktur At kunne aflæse børnene – Det, vi siger, er det, vi gør! Børnene sér med det samme, hvis vi ikke mener det.

Der mangler et rum: Stemning, ro og puder

39

40

MR 2 // Visualisering af tanker og følelser

Hvordan kan vi hjælpe børnene til at visualisere deres tanker og følelser?

Barnets stemme – egne ord Marielunds egen Mindmap. Egen version: Våbenskjold/Genogram.

Marielund mangler et ”Byggesæt”: Dele/Elementer til at visualisere et problem, en situation -> At bygge sig ud af det: Eksternalisering.

Ro i at gemme – ikke glemme: Der går meget tabt!

41

42

MR 3 // Facilitering af gruppesamtalen:

Hvordan kan vi skabe et redskab til facilitering/strukturering af gruppesamtalen?

Fælles historie Barn <-> Barn Marielund mangler nemme måder at dokumentere deres arbejde – opamling, videndeling, sparring.

Temaer for gruppesamtalen: Interesser: Sport, musik m.m. eller svære emner: Sorg, misbrug m.m.

43

44

MR 4 // Fælles struktur

Kortlægning af de nuværende strukturer, herunder elevmapper, skemaer, logbøger mm.

Udarbejdelse af ny fælles struktur/delstrukturer. En ramme der er fast, der giver plads til og støtte til at udfolde faglighed og personlige kompetencer.

Fælles grundregler, en identitet – et ”Sådan gør vi på Marielund” Fælles kultur. Overlevering og opsamling, den røde tråd gennem hele skolen (og førskolen).

En meget vigtig del af strukturen er kommunikation – både intern og ekstern.

Intern kommunikation: Et fælles sprog, fælles opsamling og dokumentation, videndeling og sparring, overlevering – barnets bog.

Ekstern kommunikation: Fælles information fra skolen, kommunikation med forældre, overlevering.

45

VALG AF MULIGHEDSRUM // 2. workshop med arbejdsgruppen

Møde med Anders Rauch

Designerne præsenterer arbejdsgruppen for de fire mulighedsrum.

Til hvert mulighedsrum er der optegnet en række mulige koncepter, som også præsenteres.

Arbejdsgruppen vælger det visuelle værktøj, ”Byggesættet” fra mulighedsrum 2 ”Visualisering af tanker og følelser”.

Arbejdsgruppen fortæller, at de har mange forskellige værktøjer, men at de ikke har et værktøj, som er et byggesæt. De mangler et visuelt og taktilt værktøj, som børnene kan tale om deres tanker og følelser ud fra.

Som repræsentant for ledelsen på Marielund kvalificerer Anders mulighedsrummene og støtter op om arbejdsgruppens valg af løsningsmodel. Anders fremhæver, at der gennem en ny struktur for de samtaleredskaber/værktøjer, der bruges på Marielund, kan opbygges en fælles god kultur med videndeling og sparring. Vi taler kort om, at det er vigtigt, at dette tænkes ind i den kommende ombygning af skolen.

Torsdag den 27. april

Arbejdsgruppen vælger derefter mulighedsrum 4. ”Strukturen” og siger: ”Strukturen har vi virkelig brug for! Lige nu er der tusinde værktøjer, det roder, og der er ikke et system – der trænger til en oprydning”. De fortæller også, at de har brug for et fælles fodslag – nogle ting, der er besluttet fra ledelsens side, så de har en fælles fast grund at stå på.

Til sidst på workshoppen fremlægger designerne tre mulige model­ ler for løsning af projektet. Arbejdsgruppen vælger model nr. 2, som består af to dele: (Re)design af et værktøj samt den delstruktur, som værktøjet skal indgå i sammen med Marielunds andre eksisterende værktøjer.

46

Torsdag den 4. maj

47

CONCEPTUALIZE // KONCEPTUALISERING Kortlægning af opgaven

Denne fase startede designerne med at danne sig at overblik over opgaven efter valget af løsningsmodel. Modellen består af to dele – en overordnet struktur for brug af værktøjer og et eller flere kon­ krete visuelle værktøjer. Vi har set på, hvordan disse to dele skal vægtes i forhold til hinanden i løsningen af opgaven. Vi har opstillet de tre mulighedsrum for værktøjerne, beskrevet modtagerne og de krav, vi ser til strukturen og værktøjer.

Der er to modtagere:

Børnene: Et redskab til at udtrykke tanker og følelser, reflektere og dermed opnå en grad af medbestemmelse i egen hverdag.

Voksne: En fælles struktur, fælles redskab og et fælles sprog på tværs af fagligheder.

Resultatet af projektet skal skabe værdi for begge modtagere. Det skal passe ind i hverdagen, gøre en forskel og blive brugt.

48

49

Se billede 12

50

Det vigtigste krav til både struktur og værktøjer er, at det skal være fleksibelt. Det er vigtigt, at der er plads til at bruge værktøjerne. Det er i brugen, når lærere og pædagogers faglighed og personlige kompetencer lægges ind i, at værktøjerne gøres færdige.

Strukturen skal ikke være et fast skema, men en ramme og et fundament, som medarbejdere på Marielund kan støtte sig op af, og som kan understøtte en stærk fælles, faglig kultur, sparring og videndeling. Et ”Sådan gør vi på Marielund”.

Konceptudvikling

Næste skridt var en udvikling af modellens to dele – strukturen og værktøjet. Designerne udviklede dels på indholdet og krav til struktur og værktøj, dels på udformningen og visuelt udtryk. Udviklingen bestod af en række visuelle kortlægninger, brainstorms og indsamling af visuelt materiale samt research på eksisterende produkter.

Problemet er ikke, at børnene ikke udtrykker sig, men derimod hvordan deres udtryk af tanker og følelser opsamles, og hvordan denne opsamling struktureres.

Hvordan omsættes udtryk til refleksion og medbestemmelse i egen hverdag?

51

CREATE // UDVIKLING Vi startede udviklingsfasen med at fokusere på udvikling af værktøjet for at kunne få lavet en første prototype, som kunne testes inden sommerferien.

Der laves research på eksisterende produkter (indhold og form) såsom ”Tinkering design”, ”Tactile moodboard”, og ”Emotion communication”. Derefter udvikles der på konceptidéer gennem flere brainstorms. Der tages udgangspunkt i arbejdsgruppens valg af byggesæt-værktøjet på 2. arbejdsgruppemøde. Gennem det visuelle og det at bygge, kunne de se et nyt potentiale for samtaler om tanker og følelser mellem børn og voksne.

52

53

54

”Det er et supplement til de andre værktøjer på skolen” – Laurits Kruse, souschef

55

PROTOTYPING // 3. workshop med arbejdsgruppen Torsdag den 11. maj

Vi startede workshoppen med en snak om strukturen omkring brug af værktøjer, sparring og dokumentation/opsamling. Alle i arbejdsgruppen lavede en persona på en medarbejder på Marielund for at afdække muligheder, ønsker og behov ift. strukturen.

Herefter fremlagde designerne deres research og ideer til værktøjet og præsenterede arbejdsgruppen for næste opgave. Som en del af udviklingsfasen fik de mulighed for at komme med deres indput til, hvordan et værktøj kunne se ud, gennem en ”Quick and Dirty” prototype workshop. I to grupper (indskoling og mellem­trin, udskoling) udviklede de gennem en hurtig prototype ideer til værktøjer, som de derefter fremlagde, og vi talte om styrker og svag­ heder ved ideerne, samt hvilke teorier kunne underbygge dem.

Resultatet af workshoppen //

Workshoppen var en mulighed for arbejdsgruppen for at komme med helt ind i udviklingen af strukturen og værktøj. I personaopgaven sporede arbejdsgruppen sig ind på deres værdier og behov ift. strukturen omkring værktøjet, og med ”Quick and Dirty” prototypen blev det muligt for dem at diskutere forskellige krav, behov og muligheder i værktøjet.

Arbejdsgruppen talte blandt andet om forskellene mellem det analoge og det digitale. Det analoge giver en anden materialeforståelse, som ligner noget af det fra gamle lege, frem for den ”afstand” som der kan være i det digitale. De konkluderede også, at der med det digitale, hvis taktiliteten ikke er inkorporeret, er risiko for at tabe/miste noget væsentligt i forhold til deres børn på Marielundskolen.

56

Arbejdsgruppen snakkede om vigtigheden af barnets mulighed for at udtrykke sig ud fra et objekt, og hvordan man dermed kan arbejde med eksternalisering. Det er stærkt med det visuelle, at børnene kan tale ud fra metaforerne, men det er en ny verden for arbejdsgruppen, der oplever, at det visuelle åbner op for samtalen.

Designerne fik gennem denne workshop præciseret rammen og indholdet for værktøjet, som vi skulle udvikle, samt oplyst mange vigtige indsigter ift. børnenes behov og udfordringer.

2. Styregruppemøde (ekstra) Torsdag den 18. maj

Opsamling på projektet for styregruppen for at sikre, at alt er kommunikeret og vedtaget i rette forum, inden vi går videre i udviklingsfasen.

57

C

58

59

60

PRODUKTUDVIKLING // Derefter udarbejder designerne en ny analyse på baggrund af arbejdsgruppens forslag. Her udtrækkes ord, eksempelvis sorg, glæde og vrede, samt symboler/metaforer på følelser som børnene kan have, eksempelvis ”bærer ansvar” og ”flimrer i hovedet”.

Herefter begynder designerne at samle materialer ind til første prototype af byggesættet. Farve, form og taktilitet er vores primære fokusområder for udvælgelse af objekter/materialer, som man kan tale ud fra.

Objekterne skal være abstrakte, så barnet har mulighed for at sætte sine egne ord og følelser på. Det er vigtigt, at der med det abstrakte kan skabes et rum for eksternalisering, når barnet fortæller/visualiserer, hvordan det har det, så de ikke genoplever en situation som et traume. Vi tænker, at objekterne ikke må blive for figurative (en bil fx), da man så vil se genstanden som det, den er, og ikke hvad den ellers kunne repræsentere. Taktilitet, sanser/ sanselighed, tyngde, farve, form, og funktion indgår i objekterne i byggesættet, som bl.a. består af naturmaterialer, metal og plast.

En prototype er en foreløbig udgave af et produkt, som fremstilles, inden der påbegyndes en egentlig produktion af produktet. Formålet med en prototype er at demonstrere og teste idéer om koncept, funktion og design.

4. workshop med arbejdsgruppen Torsdag den 1. juni

Arbejdsgruppen prøver selv værktøjet. Alle skal efter en kort introduktion fra designerne beskrive deres morgen ved hjælp af værktøjet. De præsenterer kort, og vi taler om værktøjet, og hvordan vi skal tilrettelægge de kommende tests af første prototype.

Designerne udvikler en manual/vejledning, som kan anvendes under testene på Marielundskolen, samt spilleplader, som barnet (eller pædagog/lærer) udvælger til at lægge objekterne på under samtalen.

61

TEST // Test af 1. prototype

For at sikre at medarbejderne er forberedt på, at der over en 3 ugers periode skulle testes en prototype, lagde vi flyers i Marielundskolens personalerum, som kort fortæller om status på projektet og testen af værktøjet. Derudover gives der besked til alle medarbejderne på intranettet om testperioden.

Testen foregik i ugerne 23-24-25. Designerne var til rådighed på Marielundskolen de første to uger og kunne derefter kontaktes telefonisk, hvis der var brug for støtte. Vi opholdt os i skolens personale­rum og forklarede løbende medarbejderne, hvordan de skulle afprøve prototypen, og hvilke muligheder der var.

Eksempelvis 1:1 samtaler med barnet, i en gruppe eller også barn til barn uden voksen indblanding.

Syv børn gennemgik testen, imens designerne var til stede og observerede uden indblanding, kun evt. støtte. Under testene tog designerne noter og fotos og optog lyd og film. Dette materiale kunne vi senere analysere og bruge i den videre produktudvikling.

Derudover testede flere medarbejdere værktøjet uden designernes tilstedeværelse. Medarbejderne har løbende givet feedback til designerne efter testene - både personligt og over e-mail.

Medarbejderne består af pædagoger, lærere, souschefen og psykologen på Marielundskolen.

Prototypens indhold:

- Tre prototypesæt bestående af to kasser med ting/objekter, i hver sæt.

- En manual, som er en brugervejledning, til medarbejderne.

- 10 stk. underlag/spilleplader, som børnene lægger de objekter/ ting på, som de vælger at tale ud fra.

62

Feedback fra børn og medarbejdere.

Vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger fra medarbej­ derne efter testene på Marielund. De fortæller om børnenes reaktioner på værktøjet og brugen af det i forskellige situationer.

Temaerne, som børnene adresserer ved testene, er eksempelvis: ”Vrede”, ”At skifte skoletrin” og ”Sommerferien”.

Børnene har fået en ny måde at udtrykke sig på gennem værktøjet. Det hjælper dem med at åbne mere op og fortælle ting, som de ikke har sagt før.

63

“Jeg får tid til at tænke over hvad jeg føler - og det er på en sjov måde med alle tingene” - Elev

“Det at tale ud fra en ting, som mindede om noget, det gjorde det hele lettere og mere fristende for ham”- Katrine indB 64

“Det er en kæmpe succes det her! Mark tænker meget dybt i flotte metaforer. Når han åbner op kommer der guld”- Mette indA “UUUUHHHHH”- Mark

”Mark plejer ikke at være med, han sidder og putter med en bamse” - Nina ind0 65

Kristjørn - “Bladet kan briste ligesom mit hjerte, da min far ikke var der mere” - Stine

“Vi kunne godt bruge en spørgeguide til os, der er lidt grønne” - Mette indA

66

“Værktøjet fårfår eleverne til til “Værktøjet eleverne at åbne sigsig op,op, detdet er er mere at åbne mere motiverende at snakke” motiverende at snakke” - Elmin udskolingen - Elmin udskolingen

“Det er er spændende med “Det spændende med kasserne ogog rartrart at have kasserne at have noget mellem hænderne” noget mellem hænderne” - Elev - Elev

67

FAGLIG SPARRING // Sparring med Lene Kiel Jespersen (psykolog)

Værktøjet skal være et redskab, der hjælper børnene til at kunne italesætte sig selv og deres egne indre tilstande – på et kropsligt plan, følelsesmæssigt plan og tankeplan.

Det kan skabe en tilpas afstand – det her jo ikke William, men et stykke papir med streger på og det her er ikke vrede, men en klump elefantsnot. Det bliver symboler på oplevelser. Altid i en kontekst, som ikke er, når barnet er i det – der er en tidsforskydning.

Men de skal forholde sig til nogle ting og til sig selv. Barnet kan blive re-traumatisere, hvis noget tages op i en samtale, men dette værktøj kan måske gøre, at de kan forblive i det mentalliserende, nysgerrigt udforskende.

Først sanse – det kropslige niveau – derefter ord Værktøj og et mindset – den voksne som facilitator frem for detektiv.

Det er barnet, der skal udtrykke sig og blive klogere på at udtrykke sig – ikke den voksne, der skal blive klogere. Det er på barnets præmisser, den voksne skal kunne åbne op og være i det på barnets præmisser. Den voksne skal give plads til, at det er barnet, der vælger og kan komme til orde. Det behøver ikke nødvendigvis blive en snak om følelser, det skal bygge på, hvor barnet er. Det er en udvikling for barnet i begrebsdannelse og træning i at udtrykke sig.

Designerne har lavet et værktøj, en ramme, hvor der skal være plads til at lægge faglighed ind og tilpasse efter situationen. Vores tanke er, at det er meget frit, hvordan værktøjet bruges, at det er pædagogens faglighed, der er halvdelen af værktøjet.

68

Det er pædagogens faglighed, der er halvdelen af værktøjet. Det er måden, det faciliteres og bruges på, der gør det færdigt. Dette stiller store krav til pædagogerne og deres faglighed. Andre værktøjer er så manual­baserede, at man nærmest kan lade hjernen blive hjemme, men det kan man ikke her. Man skal som pædagog tænke over, hvad det er for et værktøj og hvordan det kan bruges med det enkelte barn.

Hvordan og hvor meget skal der guides?

Lene forklarer at der er er flere ting i det. For det første er vi udfordrede på vores forestillingsevner – det er svært at forestille sig, hvad/hvordan man spørger om alle de tematikker, vi møder her. Vi kan slet ikke forstille os, hvad de her børn har oplevet og kommer med. Og derudover skal vi finde ud af, hvordan vi kan formulere nogle spørgsmål, der møder børnene der, hvor de er – ift. deres kognitive og følelsesmæssige udvikling? Altså differentierede spørgeguides i forhold til mentaliseringsevne og modenhed samt følelsesmæssig udvikling.

Designerne har sammen med Lene udviklet et skema, der kan hjælpe pædagogen/læreren i forberedelsen til samtalen med et barn. Skemaet skal indgå i et basishæfte, som man kan vælge at bruge til værktøjet sammen med en litteraturliste med teori, der understøtter værktøjet.

1) Kognitiv udvikling (hjernen) 2) Følelsesmæssig udvikling – Mentaliseringsniveau Progression i hvor svære spørgsmålene er i mentaliseringsgrad, så pædagoger/lærere med deres faglighed kan vælge, hvor det enkelte barn skal starte og skrue op og ned.

Dokumentation

Fotodokumentation af samtaler hvor værktøjet er brugt. Fotoet bliver et nyt samtale-redskab og de voksnes logbog til brug ved overlevering og videndeling i teamet.

Det er et direkte billede af det, barnet har sagt med værktøjet.

Det er barnets ’stemme’ f.eks. ved en familiesamtale. Barneperspektivet – hvordan er det at være William.

Nye rutiner skal lige arbejdes ind. Nogle gange er pædagogerne så meget i nuet med det enkelte barn, og derfor glider dokumen­ tationen i baggrunden – man ved jo heller ikke, om man skal bruge det senere. Det er det lige nu og her, der er vigtigt og ikke dokumen­tationen. Derfor er man nødt til at aftale noget fast omkring dokumentation. Og nogen skal holde folk op på det fx. arbejds­gruppen. Det skal også besluttes og prioriteres fra ledel­ sens side, og der skal være fast evaluering og opfølgning på de nye rutiner ift. dokumentation (både vores og andre værktøjer).

Det er noget, der skal indarbejdes flere steder i brug af både vores og andre værktøjer. Der bliver en helt ny struktur (reolen) og et system for dokumentation og overlevering, samt videndeling mellem medarbejdere - nye fælles vaner.

“Det er altid svært at træde nye stier. Græsset er højt og det er pisse besværligt - Men man må udnævne ambassadører, der sørger for, at det her bliver gjort på den rigtige måde, at billederne bliver taget og gemt det rigtige sted. Nogen som går forrest og træder stierne og bliver ved, indtil det er integreret i praksis” – Lene, psykolog

69

NÆSTE SKRIDT // 3. Styregruppemøde Mandag den 26. Juni

Designerne fremlægger midtvejsstatus i projektet med de to spor: Strukturen og værktøjet. Designerne viser og forklarer prototypen af værktøjet for styregruppen, både hvordan det ser ud og brugen af det. Vi fortæller om børnenes og medarbejdernes oplevelser af testen, og hvordan det blev modtaget af dem.

Til sidst på mødet talte vi om opstarten efter sommerferien, og at Anders Rauch på det interne opstartsmøde vil holde et kort oplæg om status på projektet og efterårets aktiviteter for alle medarbejdere. Dette gør han for at understrege vigtigheden og prioriteringen af projektet og dele den positive feedback, der er kommet ind på projektets første halvdel med alle medarbejdere.

Næste skridt i projektet er, at designerne skal videreudvikle guide-materialet omkring værktøjet til medarbejderne og lave 2. og 3. test af værktøjet på Marielund. Desuden skal vi se på strukturen for brug af og sparring og videndeling omkring værktøjet, samt hvordan vores værktøj skal indgå sammen med de eksisterende værktøjer på Marielundskolen.

Der skal findes en reol, som designerne vil bruge som 1. prototype på strukturen i skolens personale­rum. Designerne vil ændre på personalerummets indretning og finde frem til den bedste place­ ring af reolen for at kickstarte en ny kultur omkring videndeling og sparing. Vi vil efterfølgende lave observationer, interviews og en opsamlende analyse omkring, hvordan rummet og reolen bliver brugt af medarbejderne på Marielund.

70

”Jeg var ’blown away’ af det værktøjet satte i gang – samt den formidling af barnets tanker og følelser” – Mette, pædagog

71

72

Gennemgang

af aktiviteterne i projektet august â&#x20AC;&#x201C; december

73

WORKSHOP Workshop – PU møde med alle medarbejdere Tirsdag den 22. august

Designerne startede workshoppen med at give en kort update på, hvad der var sket i projektet januar–juni, og hvordan planen ser ud for andet halvår august–dec. Vi talte både om indholdet af værktøjet, hvorfor det ser ud, som det gør, og hvordan vi skulle udvikle guidematerialet til værktøjet i samarbejde med arbejdsgruppen.

Designerne forklarede derefter kort om strukturen for videndeling omkring og brug af værktøjer.

Workshoppen bestod derefter af to delopgaver: 1. Min dag – Afprøvning af prototypen på værktøjet:

De ansatte skulle beskrive deres dag ved hjælp af objekterne i værktøjet og spillepladen. Formålet med opgaven var, at alle ansatte fik set og prøvet værktøjet og dermed kunne få en fornemmelse af, hvordan det virker. De fremlagde kort deres dag i grupper og delte erfaringer med værktøjet fra testen før sommerferien.

Dette resulterede i en fin diskussion omkring selve værktøjet, det ”nye” som er det taktile og anvendelsesmulighederne i samtalerne med børnene.

2. Interview – Os på Marielund Persona – Videndeling og sparring – Fællesskab.

Medarbejderne (60 stk.) var opdelt i deres teams. To teams skulle på skift interviewe hinanden som en øvelse i videndeling og sparring – Team 1 skulle interviewe og team 2 skulle besvare spørgs­ målene om ”Os på Marielund”.

74

Indledningsvis blev der lavet en rollefordeling, så der på hvert team var en spørger, en uddyber, en, der noterer, og to observatører, der kigger/lytter efter forskellige ting.

Spørgsmålene var: ”Fortæl en succeshistorie” ”Fortæl om en udfordring, I har haft efter sommerferien” ”Team slogan” ”Team værdier” ”Vi ønsker os” ”Vi har brug for” Øvelsen skabte en god diskussion på tværs, som tydeliggjorde vigtigheden af vidensdeling og sparring mellem de ansatte.

Medarbejderne fik en fælles forståelse og indblik i hinandens hverdag og kunne se fælleskabet gennem denne refleksion.

75

76

FEEDBACK Feedback på værktøjet – Giver mulighed for at bruge det fælles tredje

Medarbejderne på Marielundskolen fortalte om, at det er svært at snakke om følelser, og at værktøjet giver børnene mulighed for, at bruge det fælles tredje for at undgå en konfrontation. Værktøjet kunne også være et godt udgangspunkt for en forældresamtale, hvor forælderen har mulighed for at fortælle om sine egne oplevelser, eksempelvis: ”Moderens morgen med barnet – hvordan er den forløbet?”

Nogle af medarbejderne diskuterer, om der skal være flere genkendelige spilleplader, og om værktøjet skal være tilpasset det enkelte barn. Og skal der være et sæt i hver klasse, så det er let tilgængeligt, når der opstår en situation med barnet? Flere steder tales der om, at der skal lægges en plan for implementeringen af værktøjet i samarbejde med arbejdsgruppen.

Feedback fra Anders Rauch efter workshoppen:

Anders, der er administrativ afdelingsleder, fortalte, at workshoppen havde gjort medarbejderne klar over vigtigheden af at få ryddet op i deres egne værktøjer. De har behov for et overblik over værktøjerne samt en kategorisering og forklaring på, hvad de forskellige værktøjer egentlig kan, og i hvilke situationer de skal anvende dem. Anders fortalte også, at arbejdsgruppen og de pædagoger/lærere, som havde testet værktøjet med børnene, var gode til at dele ”den gode historie” med de andre medarbejdere.

Medarbejderne har også oplevelsen af, at når man bruger designernes taktile værktøj sammen med børnene, åbner børnene sig op på en måde, som de ikke har gjort før.

”De andre værktøjer har ikke kunne åbne op på denne måde” – Anders, administrativ afdelingsleder ”Det fælles 3, man slipper for den direkte konfrontation her” – Laurits, souschef

”Værktøjet kunne være et indgangspunkt til at tale med forældrene – Din morgen med Oscar – Værktøjet kan hjælpe med at sætte ord på” – Maj-brit

Han holder spillepladen med fodboldbanen op – ”Det her er noget, de kan genkende – noget de er trygge ved” – Torben

”Det kunne også bruges til børnesamtaler” – Henrik, skoleleder

”Man kan lave modeller, som er tilpasset barnet. Man kan tage billeder undervejs, så man kan se en udvikling – så kan barnet også få en forståelse for, hvorfor kassen skal bruges” – Pædagog

77

CREATE // UDVIKLING Workshop med arbejdsgruppen

Torsdag den 31. august

Struktur for videndelig og brug af værktøjer på Marielund Vi startede workshoppen med en kort snak om den store workshop for alle medarbejdere den 22. august. Hvad var henholdsvis vores og arbejdsgruppens indtryk af dagen, og hvordan er den brede medarbejdergruppes feedback på værktøjet og projektet.

Indhold – Funktioner – Udseende

Designerne fremlagde research og ideer til strukturen – Reolen – hvorefter arbejdsgruppen ved hjælp af billeder og stikord på postits startede dagens ideudvikling. Gennem en række overskrifter og spørgsmål brugte vi dagen på at udvikle reolkonceptet og snakke om, hvad der skal til for, at det kan blive en succes på Marielund.

78

79

PRODUKTUDVIKLING // Færdigudvikling og produktion af værktøjet

Det færdige værktøj TACTUS blev rettet til og finpudset efter den testede prototype. Designerne valgte få ting fra, som enten ikke blev brugt, var for skrøbelige, eller som var for genkendelige og dermed forstyrrede børnenes abstrakte forståelse af tingene.

Derudover blev der tilføjet udskårne plexiglasstykker i trekanter og cirkler i forskellige farver og overflader, som pædagogerne havde efterlyst. Designerne endte med 2 kasser med i alt 40 rum, der indeholder forskellige objekter, baseret på forskellighed i størrelse, overflade, sanselighed, tyngde, farve, form og udtryk. Objekterne er en blanding af naturmaterialer – sten, grene, blade, mm. – og forarbejdede ting – stof, trækugler, metalklemmer, plast og papir mm.

Designerne har også truffet en række valg ift. det grafiske udtryk på kasserne. Logoet uden på låget skal skabe genkendelighed og identitet for TACTUS. Det symboliserer, at værktøjet handler om at bruge bl.a. følesansen – hænderne – i refleksionen og formidlingen af tanker og følelser. Som navnet TACTUS, bygger logoet også på dobbeltbetydningen i at mærke og mærke efter i sig selv.

80

Æskerne er lavet i en lys grå genbrugspap for at få et anonymt og rent udtryk, der ikke forstyrrer eller laver unødig larm i den kontekst, de skal bruges. Samtidig danner den lysegrå farve en neutral baggrund for objekterne i kasserne. Genbrugspappet er desuden valgt pga. dets holdbarhed i brug og de bæredygtige kvaliteter. Æskerne er håndlavede i specialmål i Danmark.

Designet på kasserne skal også ses i sammenhæng med resten af materialet, som hører til TACTUS. Se oversigten under Resultat.

Materiale/indkøbsprisen på et stk. TACTUS er ca. 1000,- kr.

81

PRODUKTUDVIKLING // Færdigudvikling og produktion af guidemateriale

Guidematerialet er udviklet med løbende evaluering og sparring med arbejdsgruppen. Indholdet er skåret ned til få korte tekster og et overskueligt format, der matcher de behov, der er valgt ud sammen med arbejdsgruppen. Materialet er lavet i formatet A5 og holder sig til projektets farveskala og layout. Det består af to hæfter – et introhæfte og et hæfte med 4 cases – et sæt pejlekort og en manual til TACTUS. Materialet er samlet i en A5 magasinholder i samme grå genbrugspap som TACTUS-kasserne.

Introhæftet består af et forord af skolens souschef Laurits Kloster Kruuse, en oversigt over materialet, en kort intro til TACTUSværktøjet, en kort tekst om den dokumentation, der skal foretages ved brug af TACTUS, en introduktion til pejlekortene og endelig en liste med litteraturforslag.

Casehæftet indeholder tekst om to cases om 1:1 samtaler om henholdsvis skilsmisse og vrede, en case om gruppearbejde, hvor eleverne arbejdede to og to med temaet ny klasse, og en case om en gruppesamtale/den varme stol med temaet skoleskift.

Derudover indeholder hæftet en liste med forslag til temaer, man kan tage op når værktøjet bruges.

Manualen består af et enkelt A4 ark, foldet til A5, med en basis­ guide til, hvordan man bruger TACTUS. Det er en trin for trin anvisning på, hvad man skal huske, og hvordan værktøjet bruges optimalt, samt en anvisning på, hvor fotodokumentation gemmes, konkret på Marielund på en fælles server.

82

4

Dokumentation //

Proces og produkt Fotodokumentation af samtaler, hvor TACTUS er brugt, sætter fokus på både proces og produkt. Når der tages et foto til sidst, leder det hen imod et produkt: Nu skal du male et billede af, hvordan det er at bo hjemme hos dig. Det er noget andet end den mere dynamiske samtale om, hvordan det er at bo hjemme hos dig. Så hvilken funktion har billederne? Fotoet bliver både et nyt samtale-redskab, man kan vende tilbage til sammen med barnet, og de voksnes logbog til brug ved overlevering og videndeling i teamet.1

Det er et direkte billede af det, barnet har sagt med TACTUS. Det er barnets stemme, som kan bruges eksempelvis ved en familiesamtale. Det er barne-perspektivet – hvordan er det at være William.

Hvordan fotodokumentationen efterfølgende bruges, vil være forskelligt for hvert team og være afhængig af situation og behov samt barnets alder og udviklingstrin. Det er dog vigtigt at få indarbejdet rutiner omkring disse fotos, da det er barnets mulighed for at komme til orde og en mulighed for at dokumentere barnets udvikling.

Nogle gange er pædagoger og lærere så meget i nuet med det enkelte barn, at dokumentationen glider i baggrunden – man ved jo heller ikke, om man skal bruge det senere. Det er det, der sker lige nu og her, der er vigtigt, og ikke dokumentationen. Derfor er man nødt til at holde hinanden fast på rutinerne omkring fotodokumentationen.1

Det er noget, der skal indarbejdes flere steder i brug af både det nye TACTUS og andre værktøjer, samt i videndeling mellem medarbejdere – det er nye fælles vaner.

Se hæftet med cases for inspiration og gode råd til hvordan man kan bruge fotodokumentationen fx. i efterfølgende samtaler med barnets familie.

Intro

Cases

Manual

Hvordan gør vi os selv overflødige?

Børne- og Ungeinddragelse på specialskolen Marielund

TACTUS – Et visuelt værktøj, der kan hjælpe børn og unge i læring og samtale om tanker og følelser.

Projektet er støttet af VELUX FONDEN

1

Afsnittet er blandt andet baseret på designernes samtaler om værktøjet med psykolog Lene Kiel Jespersen.

12

13 1

3

1

Manual //

Ny klasse //

TACTUS

Temaet er ny klasse – næste skoleår Fire elever i indskolingen, 2 grupper af 2 børn, alder 7 – 10 år.

En pædagog + en kollega Tid: Ca. 30 minutter

1/ Start med at sætte en overskrift/tema på samtalen Temaet kan vælges på forhånd af den voksne eller ved samtalens start sammen med barnet. f.eks.: ”Skænderi på fodboldbanen”, ”At glæde sig til noget”, ”Min familie”, ”Tanker om skolestart” eller ”Skilsmisse”.

Hvad gjorde du?

Vi brugte TACTUS i klassen, hvor fire elever deltog. Senere stødte en elev til og så på. Vi arbejdede ca. 30 minutter med emnet NY KLASSE (næste skoleår). En af eleverne, der så på, blev fristet af materialerne, og formentlig har han mod på at være med næste gang.

Pædagogen gav eleverne et begrænset udvalg af spilleplader, for at de ikke skulle blive forvirrede.

2/ Den voksne har valgt eller eleven vælger en spilleplade.

Skriv navn, dato og tema på pladen.

3/ Eleven vælger ting fra kassen til at beskrive sine tanker og følelser i forhold til det valgte tema. Tingene lægges på pladen, der hvor eleven synes.

– Lad der være ro til at vælge uden for meget snak, og tal derefter om tingene og deres placering.

Der blev givet tid til at røre og se på materialerne i kasserne. Nogle af eleverne skulle styres undervejs, så de startede med at vælge tre ting fra kassen, hvorefter der kom låg på kassen igen.

4/ Den voksne guider undervejs med spørgsmål Skriv gerne noter på pladen undervejs.

6/ Tag et billede af spillepladen med tingene og noter på.

Navngive foto med barnets navn + dato.

Eleverne skulle individuelt gøre sig nogle tanker og vælge ud fra dette. Så skiftedes de til at fremlægge over for hinanden i de to grupper.

Ud fra tingene fra kassen fremlagde eleverne for kammeraterne deres tanker og følelser i forbindelse med at skulle starte i en ny klasse efter ferien. Eksternaliseringen (ud af deres egen krop) gennem tingene gav ekstra mod til at tale om emnet, og de fik derved en større indsigt i hinanden.

7/ Læg tingene tilbage i kasserne, når samtalen er afsluttet og der er taget et billede af spillepladen.

8/ Gem billedet på det fælles G:drev På det fælles G:drev er der oprettet en mappe til dokumentation i forbindelse med brugen af TACTUS. I mappen gemmes billeder/videoer og notater fra samtalerne.

Dokumentationen gemmes i mapper under elevens navn.

Ved flere samtaler laves undermapper med dato.

12

13

83

Spørgsmålstype

2

Det præ-operationelle stadie Kognitiv udvikling

Det præ-operationelle stadie (ca. 2 år – 6 / 7 år) Barnets tænkning og sprog er styret af førlogik, intuition og egocentrisme, dvs. barnet kan endnu ikke forstå, at et andet menneske har en anden forståelse af verden, end det selv har.

Barnet foretager f.eks. en slutning udelukkende på baggrund af det, det ser. Man siger, at barnet slutter fra del til helhed. Hvis man viser barnet en rund lerklump og derefter ruller lerklumpen ud til en pølse, mister barnet fornemmelsen af, at der er tale om samme lerklump. Barnet har ikke objektkonstans, hvilket vil sige, at det ikke evner at tænke reversibelt (det kan ikke vende tankeprocessen modsat).

Barnet lærer efterhånden at tænke en handling igennem i hovedet uden at skulle udføre den eller sige den højt, dvs. tænke symbolsk.

84

3

Forestillingsmodus Mentaliseringsniveau

Forestillingsmodus Ved forestillingsmodus ophører forbindelsen mellem det indre og det ydre, og der sker en frakobling mellem indre og ydre tilstande.

Barnet kan forestille sig noget og f.eks. lege som-om-lege. Gennem sådanne lege træner det, at forestillinger ikke altid er virkelige – vi leger fange, men der er ikke noget farligt i det.

Refleksivt niveau

2

Spørgsmålstyper

Begyndende sprog for følelser, tanker, ønsker, intentioner mm, men uden eksplicit refleksion.

Spørgsmål som styrker barnets begrebsdannelse, og træner barnets afkodning af den ydre verden – brug spejlingsteknikkerne.

Spørgsmål som: Hvad skete der?

Der kan være forskel mellem virkelighed og fantasi.

Hvad så du?

For mindre børn er dette svært at forstå, de kan blive bange for fastelavnsudklædning og lignende. Men efterhånden bliver de mere sikre i at kunne have en indre forestillingsverden, der ikke er virkelighed.

Hvad gjorde du? Hvad gjorde de andre?

Hvad tænkte du? Hvad følte du?

Hvad kan gøre dig glad/vred/bange/ked af det?

Hvad kan gøre din kammerat glad/vred/bange/ked af det?

Hvordan bliver du/din kammerat glad igen?

Hvem kan hjælpe din kammerat/dig?

PRODUKTUDVIKLING // Pejlekort. Som et tillægsværktøj til Tactus har designerne sammen med psykolog Lene Kiel Jespersen udviklet et sæt pejlekort.

Kortene kan bruges som et selvstændigt redskab til kortlægning af barnets udviklingsniveau eller som forberedelse til samtaler, hvor Tactus bruges, til at vise, på hvilket niveau og hvordan samtalen kan foregå med eksempler på niveausvarende spørgsmålstyper.

Lene Kiel Jespersen forklarer, at der er flere ting i det at vurdere, hvordan en samtale med et barn skal foregå. For det første er vi udfordrede på vores forestillingsevner – det er svært at forestille sig, med hvad og hvordan man spørger til alle de tematikker, vi møder her, siger hun. Vi kan slet ikke forstille os, hvad de her børn har oplevet og kommer med. Og derudover skal vi finde ud af, hvordan vi kan guide børnene i samtalen og evt. formulere nogle spørgsmål, der møder børnene der, hvor de er ift. deres kognitive og følelsesmæssige udvikling. Altså differentierede fremgangsmåder og spørgsmål i forhold til mentaliseringsevne og modenhed samt følelsesmæssig udvikling.

Det handler om, at møde barnet der, hvor barnet er. Hellere starte for lavt og skrue op for mentaliseringen gennem spørgsmåls­ typerne og tilrettelæggelsen af arbejdet med værktøjet end at starte for højt.

”For det første er vi udfordrede på vores forestillingsevner – det er svært at forestille sig, med hvad og hvordan man spørger til alle de tematikker, vi møder her. Vi kan slet ikke forstille os, hvad de her børn har oplevet og kommer med” – Psykolog Lene Kiel Jespersen, som har været med til at udvikle pejlekortene til værktøjet TACTUS

Se vejledning til brug af pejlekortene i sættene med kort.

Kortene er lavet i A5 størrelse og kommer sammen med guide‑ materialet i A5 magasinholder. Layoutet er i tråd med resten af materialet og i projektets farveskala. Illustrationerne på kortenes bagside er udviklet og tegnet i samme stil som logoet til TACTUS.

85

COLLABORATE // SAMARBEJDE 4. Styregruppemøde

Tirsdag den 12. september På mødet blev der fokuseret på tre emner:

1. Evaluering og dokumentation af projektet

Medarbejderne fra Marielund skal registrere, hvor mange børn værktøjet er testet med og evt. hvilket trin og af hvem. Derudover skal vi have mere direkte feedback/udtalelser fra lærere/pædagog­ er omkring deres oplevelse af værktøjet og brugen af det. Derfor vil journalist Kirsten Bohl interviewe 1-2 pædagoger og souschef på Marielundskolen Laurits Kruse i november. Dette skal dels bruges i afrapporteringen og dels i pressemateriale om projektet.

Derudover talte vi om. hvordan evalueringen/bedømmelsen af projektet og værktøjet, fra både medarbejdere og børn på Marielund, skal foregå. Det blev foreslået at lave et enkelt afstemningssystem evt. en plakat med en skala i tre trin, som hvert team kan udfylde med en klasse. Denne evaluering skal dog gennemarbejdes og afstemmes med flere af medarbejderne, inden det besluttes, hvil­ ken form det skal have.

2. Strukturen for brug af værktøjer til læring og samtale om tanker og følelser.

Næste skridt i udvikling af strukturen er en samling og oprydning i de eksisterende værktøjer, der findes på Marielund. Denne samling og oprydning står Anders for sammen med Clara (bibliotekar).

Deadline senest 1. okt.

Det blev på styregruppemødet besluttet, at slutleverancen omkring strukturen pga. den forestående ombygning af Marielundskolen bliver en prototype på reolen i personalerummet, som kan testes sammen med implementeringen/den afsluttende test af værktøjet i november. Desuden skal leveres en række anbefalinger på 86

indhold og design af en reol, som kan opføres i forbindelse med ombygning­en. Styregruppen blev meget inspireret af det nye værksted for leg på Designskolen.

3. Guidematerialet

Designerne gav en kort gennemgang af det samlede guidemateriale til værktøjet, som det så ud på dette udviklingsstadie, og tan­ kerne bag. Styregruppen kom med mange positive tilkendegivelser til det udviklede guidemateriale:

”Det er godt med flere forskellige “indgange eller håndtag” på værktøjet, da det er meget forskelligt, hvad de enkelte medarbejdere har brug for.”

6. Arbejdsgruppe workshop

Torsdag den 14. september

Denne workshop havde fokus på en grundig gennemgang af guidematerialet og feedback fra arbejdsgruppen. Gruppen tror, at guidematerialet kan komme til at virke godt. Men deltagerne mener ikke, der skal være for meget materiale. Det vil ikke blive brugt.

Arbejdsgruppen kom med et forslag om at lægge hæfte #4 og #5 sammen, så der ikke er konkrete vejledninger, men cases man kan bruge til hjælp og inspiration. Også for at understøtte at det er op til den enkelte, hvordan værktøjet bruges. Arbejdsgruppen mener, det er for svært at lave vejledninger, der passer til alle børn, voksne og situationer. I stedet for et hæfte med vejledninger til udvalgte temaer kunne man lave en lidt mere uddybende manual og hæftet

med cases. Dette vil hjælpe dem, der ”er lidt grønne”, og som har brug for støtte og inspiration for at komme i gang med værktøjet.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der lægges vægt på prioritering af værktøjet. Designerne skal lave et lækkert færdigproduceret værktøj og guidemateriale dertil frem for også at fokusere på strukturen.

Strukturen er rigtig svær at få ind – det kræver meget af den samlede medarbejdergruppe, og der vil i den kommende tid være mange forstyrrende elementer i ombygning, travlhed, den unge kultur på Marielund.

7. Arbejdsgruppe workshop

Torsdag den 26. oktober

Et af fokuspunkterne på dette møde var, hvad der sker, når projektet slutter, og medarbejderne på Marielund selv skal arbejde videre med TACTUS værktøjet. Hvordan sikrer vi viden, vedligeholdelse, prioritering og udvikling? – om 1/2 år og om 1 år?

Designere og arbejdsgruppen talte om at bruge en form for super­ brugere eller ambassadører, men nåede frem til, at et udvalg – samme format, som man bruger i andre fag/fokusområder på Marielundskolen – var den bedste måde at sikre fortsat fokus og udvikling. Arbejdsgruppen formulerede nogle rammer for TACTUSudvalget og et udkast til disposition/dagsorden for møderne i udvalget.

87

88

TACTUS

TACTUS // Værktøjet fik et navn

Designerne startede med at brainstorme på et navn til værktøjet, som i processen var blevet kaldt sansekassen eller bare værktøjet.

Med udgangspunkt i et ide-ark med nøgleord om værktøjet, som havde hængt på Marielundskolen, blev det kredset ind til, at navnet skulle handle om den dobbeltbetydning, der er i ordet at røre eller mærke og mærke efter. Værktøjets indhold og formål er at få børnene til at røre med hænderne (fysisk) ved tingenes overflader og dermed føle og mærke efter inde i sig selv følelsesmæssigt.

Børnene aktiveres gennem deres sanser – syn og følesans – og dette skaber en samtale om deres tanker og følelser med pædagog­en eller læreren. Det var også vigtigt, at navnet var sjovt at sige, og at det lyder sjovt, så det kunne være et navn, som fangede både børnene og medarbejderne på Marielundskolen.

Det var vigtigt for designerne at finde et konkret navn til værktøjet, for at give det en stærk identitet og gøre det naturligt at omtale for både børn og voksne i dagligdagen på Marielund. Navnet endte med at blive TACTUS, der kommer fra latin og betyder ”at røre”.

Vi har siden hørt værktøjerne omtalt som vores TACTUS’er, så skolen har taget navnet til sig.

89

EVALUERINGSMATERIALE // Evalueringen af projektet og dets resultat, værktøjet TACTUS, foregår i forbindelse med implementeringen af værktøjet på Marielundskolen i november måned. Designerne har i samarbejde med arbejdsgruppen udviklet et evalueringsskema, hvori elever og medarbejdere skal angive, hvor god en samtale/oplevelse de har haft ved anvendelsen af TACTUS. Skemaet skal udfyldes af med­ arbejdere og elever hver gang, værktøjet bruges i testperioden: Ugerne 45, 46, 47, evt. 48.

Eleverne skal angive, hvordan TACTUS påvirkede dem, hvor inddraget og hørt de følte sig i den pågældende samtale. Elevernes udsagn tjener som målestok for, om projektet har været en succes.

Projektet bedømmes af medarbejderne på skolen på samme 3 trins-skala. Medarbejderne bedes desuden bedømme, hvor godt TACTUS fungerer i skolens hverdag, og hvordan det virker som redskab til at høre eleverne.

Evalueringsskemaet

Designerne har prioriteret at udforme skemaet så enkelt som muligt. Både for at det skulle være overskueligt, og for at medarbej­ derne kunne udfylde det hurtigt efter hver test i en travl hverdag.

Der er også lagt vægt på det kommunikative visuelle udtryk, fx. de farvede smileys, som er genkendelige fra elevernes hverdag med de forskellige ansigtsudtryk og farver.

Eleverne svarer, efter en samtale hvor værktøjet er brugt, hvad de synes om TACTUS, ved at sætte kryds ved en af de tre smileys:

1/ Rød smiley (karakter 3) – TACTUS gør ingen forskel 2/ Orange smiley (karakter 8) – TACTUS gjorde det nemmere at snakke 3/ Gul smiley (karakter 10) – TACTUS gjorde en forskel, jeg blev hørt på en helt ny måde.

90

Medarbejderen sætter derefter sine initialer ved den smiley, de synes repræsenterer samtalen. Medarbejderen udfylder felterne med henholdsvis dato, navn og antal elever og medarbejdere, der har været med. Dette fungerer som en optælling af, hvor mange gange værktøjet har været brugt, og hvor mange henholdsvis elever og medarbejdere, der har prøvet værktøjet.

Til sidst svarer medarbejderen, også ud fra en tre-trinsskala, på to spørgsmål:

1. Hvordan fungerer TACTUS i jeres hverdag?

1/ Slet ikke (karakter 3) 2/ I nogen grad (karakter 8) 3/ Godt (karakter 10)

2. Hvordan virker TACTUS som redskab til at høre eleverne?

1/ Slet ikke (karakter 3) 2/ I nogen grad (karakter 8) 3/ Godt (karakter 10) Der er også mulighed for at skrive eventuelle succeshistorier på i forbindelse med testen af TACTUS. Designerne har over for leder- og medarbejdergruppe understreget vigtigheden af, at medarbejderne på Marielundskolen tester værktøjet så meget som muligt og understøtter evalueringen for at sikre en vis volumen og dokumentere effekten af projektet og værktøjet.

Designerne har efter testperioden indsamlet alle de udfyldte skemaer og lavet en optælling og analyse af materialet.

TACTUS - Evaluering

Eleverne og medarbejderne afgiver en stemme hver pr. test

DATO: HVEM

NAVN

ANTAL

PÆDAGOG/ LÆRER ELEV Klassetrin

Evaluering og succeskriterier for projektet - Hvordan Marielundskolen skal evaluere ift. VELUX FONDEN.

1. Eleven sætter et kryds ved den valgte smiley og tekst.

2. Derefter sætter pædagogen/læreren initialer ved deres udvalgte smiley/tekst.

3. Så udfyldes skemaet med dato, hvem og antal elever.

4. Succeshistorie/Guldkorn skrives ind i nedenstående felt.

5. Til sidst besvares spørgsmålene i de to nederste felter.

Designerne har lavet et afstemningssystem, hvor elever og medarbejdere skal afgive en stemme på, hvor god en samtale de har haft, gennem anvendelsen af værktøjet, TACTUS.

Succeshistorie/Guldkorn skrives her:

Det er vigtigt at medarbejderne på Marielundskolen som tester værktøjet, understøtter denne evaluering, for at sikre en vis volumen og dokumentere effekten af projektet og værktøjet. Vi er forpligtet til denne registrering i projektaftalen med VELUX FONDEN.

GRUPPE Klassetrin ANDET

Skemaet skal udfyldes af medarbejdere og elever hver gang værktøjet bruges i testperioden: uge 45, 46, 47, evt. 48.

Deadline for aflevering af skemaet til Anders Rauch er onsdag d. 29/11.

1. Hvordan fungerer TACTUS i jeres hverdag?

Sæt kryds i boksen:

2. Hvordan virker TACTUS som redskab til at høre eleverne?

Sæt kryds i boksen:

Slet ikke

Slet ikke

I nogen grad

Godt

I nogen grad

Godt

91

OVERDRAGELSE AF TACTUS // Fællesudviklingsmøde – PU Mandag den 6. november

Designerne fik mulighed for at disponere over en halv time af det månedlige udviklingsmøde for hele medarbejdergruppen denne mandag eftermiddag i november. For at kickstarte implementering­ en og evalueringen af TACTUS med hele medarbejdergruppen, startede mødet med en lille fest og kagemand til alle. Herefter gennemgik designerne det færdige TACTUS værktøj og guidemateriale, samt hvordan evaluering og registrering af tests i den kommende implementeringsperiode skulle forløbe. Afslutningsvis fik pædagogerne i arbejdsgruppen en klapsalve for deres store arbejde i projektet.

92

93

94

Resultat 95

DEN ENDELIGE DESIGNLØSNING // TACTUS - Et visuelt værktøj, der kan hjælpe børn og unge i læring og samtale om tanker og følelser. Et sæt består af to kasser med hver 20 ting.

Værktøjet kan bruges af en pædagog/lærer og et barn i en 1:1 samtale eller i gruppesamtaler, hvor flere børn anvender det sammen med en pædagog/lærer.

Spilleplader – 10 forskellige ark med illustrationer, der kan bruges som underlag, til at lægge de valgte ting eller skrive noter på.

Guidemateriale – Et introhæfte med basisviden om værktøjet og et hæfte med fire cases, hvor TACTUS er brugt på forskellige måder med elever på Marielund, samt en manual til TACTUS. Pejlekort – Et tillægsværktøj til TACTUS, udviklet i samarbejde med psykolog Lene Kiel Jespersen. Kortene kan bruges som et selvstændigt redskab til kortlægning af barnets udviklingsniveau eller som forberedelse til samtaler.

Strukturen – prototype og anbefalinger Ud over værtøjet TACTUS med tilhørende guidemateriale, leve­ rer designerne i projektet en struktur for videndeling og brug af værktøjer til læring og samtale om tanker og følelser på Marielund.

Denne struktur er udviklet og præciseret gennem hele projektet for at sikre at den passer ind i virkeligheden og hverdagen på Marielund. Konkret leveres en prototype og et samlet skriftligt materiale med anbefalinger til Marielund. Dette er beskrevet i de følgende afsnit.

96

TACTUS Manual // TACTUS

1/ Start med at sætte en overskrift/tema på samtalen Temaet kan vælges på forhånd af den voksne eller ved samtalens start sammen med barnet. f.eks.: ”Skænderi på fodboldbanen”, ”At glæde sig til noget”, ”Min familie”, ”Tanker om skolestart” eller ”Skilsmisse”.

2/ Den voksne har valgt eller eleven vælger en spilleplade.

Skriv navn, dato og tema på pladen.

3/ Eleven vælger ting fra kassen til at beskrive sine tanker og følelser i forhold til det valgte tema. Tingene lægges på pladen, der hvor eleven synes.

– Lad der være ro til at vælge uden for meget snak, og tal derefter om tingene og deres placering.

Manual

4/ Den voksne guider undervejs med spørgsmål Skriv gerne noter på pladen undervejs.

Hvordan gør

Børne- og Unge

6/ Tag et billede af spillepladen med tingene og noter på.

Navngive foto med barnets navn + dato.

vi os selv ove

inddragelse på

rflødige?

specialskolen

7/ Marie Læglund tingene tilbage i kasserne, når samtalen er afsluttet og et billede af spillepladen.

TACTUS – Et der er taget visuelt værktøj, der kan hjælp i læring og samt e børn og unge ale om tanker og følelser.

Projektet er støttet

af VELUX FOND

EN

8/ Gem billedet på det fælles G:drev På det fælles G:drev er der oprettet en mappe til dokumentation i forbindelse med brugen af TACTUS. I mappen gemmes billeder/videoer og notater fra samtalerne.

Dokumentationen gemmes i mapper under elevens navn.

Ved flere samtaler laves undermapper med dato.

Refleksivt niveau

1

Spørgsmåls­ typer

lse af sig selv Fravær af psykologisk forståe for tanker og og andre. Eventuelt sprog jesnak. følelser er indholdstom papegø

et førsprogligt stadie – Ingen spørgsmål. Dette er at træne de førsproglige fokus på leg og samspil for og mentalisering: fundamenter for refleksion – jeg ser dig, du ser mig.

Opmærksomhedsstyring du gør noget, imitation/ Turtagning – jeg gør noget, variation. op og ned, Aktivitet/pause­rytme – arousal niveau. afstemning på et kropsligt samspillet med et lille Sæt ord på imens, som i gør ikke! Du har barn – du mentaliserer, barnet barnets sind på sinde. været rigtig aktiv – nu ”Ih, hvor du sveder, du har tager vi den lige med ro lidt” ”Det synes du vist er sjovt igen”

3

det her, det gør vi lige

vi lige ”Pyh, nu er jeg træt, nu holder

en pause”

4

Ny klasse //

Proces og produkt Fotodokumentation af samtaler, hvor TACTUS er brugt, sætter fokus på både proces og produkt. Når der tages et foto til sidst, leder det hen imod et produkt: Nu skal du male et billede af, hvordan det er at bo hjemme hos dig. Det er noget andet end den mere dynamiske samtale om, hvordan det er at bo hjemme hos dig. Så hvilken funktion har billederne? Fotoet bliver både et nyt samtale-redskab, man kan vende tilbage til sammen med barnet, og de voksnes logbog til brug ved overlevering og videndeling i teamet.1

Temaet er ny klasse – næste skoleår Fire elever i indskolingen, 2 grupper af 2 børn, alder 7 – 10 år.

En pædagog + en kollega Tid: Ca. 30 minutter

2

Det præ-operationelle stadie

Kognitiv udvikling

Det præ-operationelle stadie

(ca. 2 år - 6/7 år)

Barnets tænkning og sprog er styret af førlogik, intuition og egocen trisme, dvs. barnet kan endnu ikke forstå, at et andet menneske har en anden forståelse af verden , end det selv har.

Barnet foretager f.eks. en slutning udelukkende på baggrund af det, det ser.

Man siger, at barnet slutter fra del til helhed . Hvis man viser barnet en rund lerklum p og derefter ruller lerklumpen ud til en pølse, mister barnet fornemmelsen af, at der er tale om samme lerklump. Barnet har ikke objektkonstans, hvilket vil sige, at det ikke evner at tænke reversibelt (det kan ikke vende tankeprocessen modsat).

Hvad gjorde du?

Vi brugte TACTUS i klassen, hvor fire elever deltog. Senere stødte en elev til og så på. Vi arbejdede ca. 30 minutter med emnet NY KLASSE (næste skoleår). En af eleverne, der så på, blev fristet af materialerne, og formentlig har han mod på at være med næste gang.

Pædagogen gav eleverne et begrænset udvalg af spilleplader, for at de ikke skulle blive forvirrede.

Der blev givet tid til at røre og se på materialerne i kasserne. Nogle af eleverne skulle styres undervejs, så de startede med at vælge tre ting fra kassen, hvorefter der kom låg på kassen igen.

Eleverne skulle individuelt gøre sig nogle tanker og vælge ud fra dette. Så skiftedes de til at fremlægge over for hinanden i de to grupper.

Ud fra tingene fra kassen fremlagde eleverne for kammeraterne deres tanker og følelser i forbindelse med at skulle starte i en ny klasse efter ferien. Eksternaliseringen (ud af deres egen krop) gennem tingene gav ekstra mod til at tale om emnet, og de fik derved en større indsigt i hinanden.

Dokumentation //

Cases

Det er et direkte billede af det, barnet har sagt med TACTUS. Det er barnets stemme, som kan bruges eksempelvis ved en familiesamtale. Det er barne-perspektivet – hvordan er det at være William.

Hvordan fotodokumentationen efterfølgende bruges, vil være forskelligt for hvert team og være afhængig af situation og behov samt barnets alder og udviklingstrin. Det er dog vigtigt at få indarbejdet rutiner omkring disse fotos, da det er barnets mulighed for at komme til orde og en mulighed for at dokumentere barnets udvikling.

Nogle gange er pædagoger og lærere så meget i nuet med det enkelte barn, at dokumentationen glider i baggrunden – man ved jo heller ikke, om man skal bruge det senere. Det er det, der sker lige nu og her, der er vigtigt, og ikke dokumentationen. Derfor er man nødt til at holde hinanden fast på rutinerne omkring fotodokumentationen.1

Det er noget, der skal indarbejdes flere steder i brug af både det nye TACTUS og andre værktøjer, samt i videndeling mellem medarbejdere – det er nye fælles vaner.

Intro

Se hæftet med cases for inspiration og gode råd til hvordan man kan bruge fotodokumentationen fx. i efterfølgende samtaler med barnets familie.

1

12

Afsnittet er blandt andet baseret på designernes samtaler om værktøjet med psykolog Lene Kiel Jespersen.

13

12

13

Barnet lærer efterhånden at tænke en handling igennem i hovedet uden at skulle udføre den eller sige den højt, dvs. tænke symbolsk.

1

1

97

STRUKTUREN // Prototype på struktur

Sideløbende med den afsluttende test af TACTUS og evaluering­ en af værktøjet og projektet på Marielund opsatte designerne en prototype på Reolen. Reolen er den synlige del af strukturen for videndeling og brug af værktøjer til læring og samtale om tanker og følelser på Marielund. Designerne har gennem hele projektet ”Hvordan gør vi os selv overflødige”, arbejdet med at indsamle viden om de behov, der er på Marielund, gennem bl.a. observationer og workshops med arbejdsgruppen. Mange ting pegede på, at der ud over et visuelt værktøj var behov for udvikling af en fælles struktur for videndeling omkring og brug af metoder og værktøjer på skolen. Arbejdsgruppen sagde bla.:

”Strukturen har vi virkelig brug for! Lige nu er der tusinde værktøjer, det roder, og der er ikke et system – der trænger til oprydning” De fortalte også, at de havde brug for et fælles fodslag – nogle ting, der var besluttet fra ledelsens side – så de kunne få en fælles fast grund at stå på. Strukturen skulle ikke være et fast skema, men en ramme og et fundament, som medarbejdere kunne støtte sig op af, og som kan understøtte en stærk fælles, faglig kultur, sparring og videndeling. Et ”Sådan gør vi på Marielund”.

For at imødekomme disse behov udviklede designerne en prototype – en reol – som kan synliggøre og understøtte en ny struktur for sparring og videndeling på Marielund. I reolen opbevares 4 værktøjer, valgt ud blandt Marielundskolens eksisterende værktøjer, til at passe i kategorien: samtale og læring om tanker og følelser, og det nye TACTUS værktøj.

98

Reolen er centralt placeret, midt i personalerummet. Dette er gjort for at skabe et flow omkring reolen, der understøtter videndeling og sparring mellem medarbejderne i hverdagen. Målet er at få værktøjer og metoder ud af skabe og op af taskerne, så de er nærværende og kan komme i brug i hverdagen. Reolen skal gøre det lettere for lærere og pædagoger at ”springe over hvor gærdet er lavest” ved at dele gode erfaringer med hinanden og give gode råd, tips og tricks videre over frokosten, eller når de forbereder sig mellem timer. Ved at værktøjer og metoder er fysisk tilstede i personalerummet, hvor store dele af forberedelse og sparring foregår, gøres det lettere for medarbejderne at bruge og bygge videre på fælles værktøjer og metoder i stedet for at opfinde nyt hver især.

Placeringen i personalerummet er underbygget af artiklen: ”Mødet ved kaffemaskinen styrker samarbejdet” i fagbladet Børn&Unge (Årgang: 2017, nr: 8).

Sammen med prototypen leverer designerne en række anbefalinger og fokuspunkter til strukturen for videndeling og brug af værktøjer til læring og samtale om tanker og følelser på Marielund.

Dette materiale vil indgå i disponeringen af den kommende ombygning af skolen, som ventes at gå i gang ved dette skoleårs afslutning, i juni 2018.

99

100

STRUKTUREN // Kommentarer fra Marielundskolens ansatte omkring prototypen på strukturen:

“Den er så flot som blikfang, og jeg har helt sikkert mere fokus på materialet nu, end hvis det var forsvundet ind i skabene” – Clara, Bibliotekar

“Meget samlende, og det visuelle går jo rent ind i systemet. Vi er ikke meget anderledes end vores elever på DET punkt :-) Jeg har ofte savnet et overblik, og her kan vi endda få det sammen – det giver anledning til at spørge ind til hinandens erfaringer, når vi sidder der. Jeg holder altid pause i den sofa, det giver en anden ro.

Nu mangler vi bare et reservationssystem” – Katrine Lindhardt, Pædagog

“Jeg synes, det er en rigtig fin reol, som er i centrum og har gjort personalestuen meget hyggelig. Det, jeg synes mangler, er lidt flere hylder, da jeg synes, vi mangler bla. Mindmapping, mindfulness, noget omkring massage osv. som også skulle være i reolen” – Elmin Aljic, Pædagog

“Jeg har ikke siddet i sofa-arrangementet endnu, men jeg har set flere sidde der. Jeg tænker at det er en rigtig god idé, at tingene, som vi skal bruge, er fremme” – Noe Asnæs, Overlærer

“Det er blevet et meget anderledes rum. Reolen samler opmærksomheden, man får lyst til at sidde i sofaen og arbejde. Man bliver mindet om materialet (og de andre) hele tiden. Kunne man fore­ stille sig, at man kunne lave et samarbejde med designskolen om udsmykningen af skolen senere hen i ombygningsfasen?”

– Karen Ulriksen, Overlærer 101

EVALUERING AF TACTUS // Bedømmelse ift. succeskriteriet

Sammenlagt estimeres det, at TACTUS har været testet af minimum 39 børn, og at det har været brugt minimum 53 gange, både i 1:1 samtaler og i grupper af børn. Nogle medarbejdere og børn har testet værktøjet flere gange, og arbejdet med TACTUS i et forløb af flere samtaler. TACTUS har været brugt på alle trin – førskolen, indskoling, mellemtrinnet og i udskolingen. Dog er det pga. mang­ lende ressourcer mest i indskolingen, at værktøjet er blevet brugt.

Det er tydeligt, at det er i klasser, som er repræsenteret i projektets arbejdsgruppe, at TACTUS er blevet testet og brugt mest.

Succeskriteriet for projektet er, at eleverne efter førnævnte tre-trinsskala i evalueringsperioden samlet bedømmer projektet med en gennemsnitlig karakter på 8.0 eller derover. Optællingen viser en gennemsnitlig karakter på 8,7 (se skema).

Medarbejderne skal bedømme projektet efter samme tre-trinsskala.

Her beder vi dem dog i stedet bedømme, hvor godt værktøjet går i spænd med skolens hverdag, og i hvilken grad det er en effektiv måde at høre børnene og dermed inddrage dem i hverdagen.

Succeskriteriet er også her et snit på 8.0.

Optællingen viser en gennemsnitlig karakter på henholdsvis 8,2 og 9,8 i medarbejdernes svar på spørgsmål 1 og 2 (se skema).

Evalueret af (antal): 25 voksne 31 børn

102

Karakter 3

Karakter 8

Karakter 10

Gennemsnit

Medarbejderne

0

15

8

8,7

Eleverne

1

16

14

8,7

SLET IKKE

I NOGEN GRAD

GODT

Karakter 3

Karakter 8

Karakter 10

Gennemsnit

0

22

3

8,2

0

3

22

9,8

// Spørgsmål 1 Hvordan fungerer TACTUS i jeres hverdag?

// Spørgsmål 2 Hvordan virker TACTUS som redskab til at høre eleverne?

103

104

TACTUS-UDVALGET // TACTUS-udvalget vil blive indskrevet i budgettet og oprettet i næste skoleår 2018/2019 på linje med skolens andre udvalg – danskudvalget, matematikudvalget o. lign. Der vil være én repræsentant fra hvert trin i udvalget. For at sikre mest mulig viden fra det nu afsluttede projekt og for at underbygge deres rolle som superbrugere af TACTUS startes udvalget med arbejdsgruppens medlemmer: Nina Veigaard, Berit Kristensen, Elmin Aljic og Tobias Ebsen. Der suppleres derefter med medlemmer, så alle trin er repræsenteret.

TACTUS-udvalget mødes 4 gange årligt, tilpasset efter perioderne i skoleåret på Marielund. Møderne har en varighed på 1,5 til 2 timer.

Udvalgets opgaver er at dele viden og succeshistorier og udfordringer ved brugen af TACTUS og guidematerialet. De skal være ambassadører for TACTUS og sørge for, at formidle deres erfaringer til kolleger og til ledelsen. Udvalget skal sikre udbredelse af kendskabet til TACTUS blandt kolleger og den fortsatte evaluering af værktøjet. Er der barrierer eller ideer til nye tiltag, der skal tages op, og hvordan sikres en fortsat udvikling af TACTUS? På hvert møde formuleres en TACTUS-nyhed til hhv. personale- og forældreintra, for at der i løbet af året bliver fastholdt en opmærksomhed på værktøjet.

Endelig er det udvalgets opgave at vedligeholde de TACTUS værktøjer, der er på Marielund. Holde status på spilleplader, sikre at guidematerialet er intakt og supplere indholdet i kasserne, hvis noget er bortkommet, eller der er behov for at købe nye ting til TACTUS.

105

Interview

Pædagogen får ny viden om børnene Af Kirsten Bohl Nina Veigaard, der er pædagog og arbejder i en 0. klasse, har stor glæde af TACTUS – Jeg får en masse viden, jeg ikke har fået før, siger hun. Som eksempel nævner hun en dreng, der savner sin far meget.

Det ved hun godt – men først da de arbejder med TACTUS og drengen tegner livet hos far og mor, forstår hun et aspekt, de aldrig har talt om. Mors hus er fyldt med ting i alle farver og rodet sammen. Fars hus er hvidt og enkelt. Hos mor er der kaos. Hos far er der den ro og orden, som han savner.

En anden dreng i 0. klasse var med til at udsmykke klasseværelset med guirlander. Det var svært, hæftemaskinen ville ikke, som han ville, men pludseligt fungerede det – og da dagen var slut, stod han med en kæmpelang guirlande – Vi tog TACTUS-kassen frem til sidst, og jeg bad ham tage ting, der kunne beskrive hans dag. Han valgte to farvede trekanter, den første fordi ”Det stak i min mave og mine hænder, fordi jeg ikke kunne” – den næste, i en anden farve: 106

”Jeg blev glad oppe i hovedet, fordi det kunne jeg godt.”

Nina Veigaard tænker, at hun også fremover vil prøve TACTUS i grupper, og hun har også en ide om at lade forældrene afprøve det – De værktøjer, vi bruger, kan ofte give et meget hurtigt og effektivt resultat. Jeg oplevede fx en mor, der så ting, hendes søn havde lavet, og som pludseligt kunne se, hvad hun ikke havde erkendt før: At hendes søn føler sig ensom. Og, siger Nina Veigaard, børnene er meget dygtige til at udtrykke sig. Hun har fx lige sammen med klassen skrevet breve til Simone, der afslutter et praktikophold på skolen, og en af sætningerne lyder ”Du er så smuk som en blomst, der blomstrer”.

- TACTUS giver mulighed for at få fortalt andre ting, end de ellers ville fortælle.. eller på en anden måde.. for de er ikke trænede i at sætte ord på deres følelser. Det hjælper dem, og det hjælper os, fordi det giver os langt bedre forudsætninger for at hjælpe børnene videre, siger hun.

107

108

Refleksion 109

REFLEKSION Brugerinddragelse sikrer et godt resultat.

Det samlede projektforløb har haft løbende progression med en høj grad af brugerinddragelse, og resultatet er en konkret designløsning, der kan indgå i hverdagen på Marielund og på sigt udbredes til flere specialskoler og andre sammenhænge med behov for et værktøj til samtale og læring om tanker og følelser. Det tætte samarbejde med medarbejdere og børn på Marielund har haft afgørende betydning for projektets succes.

Viden om deres faglighed, behov og særlige hverdag har været afgørende for, at designerne har været i stand til at udvikle et værktøj som TACTUS. De gennemførte interviews og løbende reaktioner og udtalelser fra børn og medarbejdere på Marielund viser tydeligt, at TACTUS imødekommer behovet for et nyt redskab, der hjælper børnene til at gøre sig hørt. Både processen og resultatet – værktøjet TACTUS – er blevet underbygget af pædagogernes og psykolog Lene Kiel Jespersens forskellige faglige viden undervejs. Marielund har fået et nyt samtaleværktøj i TACTUS, som gør en forskel i børnenes liv. Børnene har fået mulighed for at udtrykke sig på en ny måde gennem det taktile og visuelle værktøj. Derved kan medarbejderne høre børnene på en helt ny måde. De kan handle på viden de får og ændre nogle måske kritiske ting i nye refleksive processer sammen med børnene og dermed hjælpe dem.

110

Måling af effekt

Designerne har erfaret, at det er svært at måle effekten af projektet og det færdige værktøj, når man arbejder et sted som Marielund.

Det har, som beskrevet tidligere, vist sig svært at indsamle konkre­ te målinger, der kan dokumentere effekten af det nye TACTUS værktøj inden for den givne tidsramme. Vi er dog ikke i tvivl om den effekt, TACTUS har, når der er rum og ressourcer til, at værktøjet kan sættes i spil. Vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger fra de børn og voksne, der har brugt værktøjet, og flere pædagoger udtrykker, at det er helt utroligt, hvad værktøjet sætter i gang.

111

PERSPEKTIVERING Ledere fra Marielund vil fortsat dele deres erfaringer og viden fra projektet og værktøjet TACTUS, i diverse møder/fora – Speciallederforum i Kolding, ledermøde på Pædagogisk Center mm. Marielundskolen vil – efterhånden som den får TACTUS implementeret og evalueret og opnår større viden om værktøjet – dele sine erfaringer med andre specialskoler. Marielundskolen vil desuden nedsætte et internt udvalg – TACTUS-udvalget, der skal følge og arbejde med udviklingen, brugen og udbredelsen af TACTUS fremadrettet. Ydermere er der blevet produceret 5 sæt værktøjer udover dem, der er lavet til brug på Marielundskolen, som projektgruppen vil få ud i verden til andre potentielle brugere af TACTUS.

DDA 2018

Designerne har ansøgt om at få TACTUS nomineret til en Danish Design Award 2018, i kategorien Better Learning. Om kategorien står der: – En designpris for løsninger, der fører til nye måder at lære og uddanne på. Prisen gives til en løsning eller et projekt, der har skabt markant bedre læringsmiljøer eller læringsmetoder. Den prisvindende designløsning demonstrerer, hvordan design kan anvendes som redskab til at skabe nye rammer for undervisning, læring og samarbejde. Denne kategori viser, hvordan design kan understøtte menneskers læring ved at skabe motiverende miljøer eller læringssystemer, der inspirerer både studerende og undervisere. Det kan f.eks. være ved hjælp af ny teknologi, ny indretning, belysning eller møbler, eller nytænkning af undervisningsmiljøer både i og uden for de formelle undervisningsinstitutioner. www.danishdesignaward.com 112

Nyt projekt?

Designerne og DSKD arbejder på at beskrive en ramme for et nyt projekt, der står på skuldrene af TACTUS. Herunder arbejdes der på, hvordan der kan rejses midler til yderligere udvikling af TACTUS værktøjet, samt test og implementering i andre målgrupper og sammenhænge, f.eks. på andre specialskoler eller i folkeskolen, hvor TACTUS kan bruges i forbindelse med alm. undervisning, mobning, trivsel, inklusion mm.

TACTUS kan potentielt bruges mange andre steder end på Marielundskolen som samtale- og refleksionsværktøj. Af bl.a. socialrådgivere, pædagoger, lærere og psykologer, på forskellige institutioner for både børn, unge og voksne.

” Alt går i gang med af kradse, man føler ikke, det er rart, når man ikke er vant til det” – Barn vælger kristjørn og sandpapir i samtale om klasseskift

113

114

Vil du vide mere om projektet, er du velkommen til at kontakte Designskolen Kolding eller Marielundskolen.

Designskolen Kolding Ågade 10 DK – 6000 Kolding dk@dskd.dk www.designskolenkolding.dk

Laboratoriet for Social Design Laila Grøn Truelsen Leder i Laboratoriet for Social Design lgt@dskd.dk / +45 91333012 www.designskolenkolding.dk/laboratoriet-social-inklusion Marielundskolen Anders Rauch Administrativ afdelingsleder, Marielundskolen arau@kolding.dk / +45 79797002

115

116

117

HVORDAN GØR VI OS SELV OVERFLØDIGE? Børne- og Ungeinddragelse på specialskolen Marielund TACTUS – Et visuelt værktøj, der kan hjælpe børn og unge i læring og samtale om tanker og følelser.

Projektet er støttet af VELUX FONDEN

118