/Resultatkontrakt

M I N I S T E R I E T

RESULTATKONTRAKT

Designskolen Kolding 2003-2006 1. Indledning Denne kontrakt er en rammeaftale mellem Kulturministeriet og Designskolen Kolding om væsentlige målsætninger og resultatkrav i perioden 2003-2006.

Resultatkontrakten fastlægger bl.a. hvordan Designskolen Kolding bidrager til at realisere den politiske flerårsaftale for Kulturministeriets uddannelser (bilag 1), som er et led i regeringens handlingsplan Bedre uddannelser. Kontrakten omfatter endvidere skolens indsatsområder i forhold til en række øvrige aktuelle udfordringer.

2. Mission Desigskolen Kolding (herefter DK) har i henhold til lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000, til opgave at give uddannelse inden for kunsthåndværk, design og beslægtede fag, samt bidrage til at udbrede kendskab til metode og resultater inden for fagområdet.

Formålet med uddannelsen er at give den studerende faglig viden, metodisk færdighed og professionel kompetence i designfagets discipliner med henblik på beskæftigelse som designer herunder kunsthåndværker.

Uddannelsen skal på et kunstnerisk grundlag udvikle den studerendes evner for æstetik, innovativ formgivning og problemløsning i en vekslen mellem konkrete, materialenære tilgange og abstrakte, teoretiske tilgange, så den studerende kvalificeres til at løse både konkrete, teoretiske og abstrakte designopgaver.

Forskningsbaseret undervisning kan indgå i uddannelsen.

-2-

3. Vision Designskolen Koldings vision er: At udvikle Designskolen Kolding til et designuniversitet på højt internationalt niveau.

4. Strategi i hovedtræk 4.1. indførelse af 3+2 struktur DK har indledt en udviklingsproces, der skal ændre skolen fra erhvervsskole til et designuniversitet. Skolen forventer i 2010 at opnå en positiv forskningsevaluering og efterfølgende anerkendelse som en forskningsbaseret designuddannelse på bachelor- og kandidatniveau.

Målet er at bringe undervisningen på højeste internationale niveau.

Det er endvidere skolens målsætning, - at uddanne fagligt højt kompetente, internationalt orienterede designere, som med baggrund i sociologiske, filosofiske og antropologiske indsigter og en demokratisk forståelse, er i stand til at løse komplekse designopgaver – selvstændigt, i tværfaglige teams og i samarbejde med virksomheder og institutioner.

- at uddanne designere, der er kvalificerede til at arbejde inden for fagets praksis, undervisning og formidling, forskning og udvikling.

- at uddanne designere, der forholder sig kreativt, innovativt og ansvarligt til designarbejdet og til en foranderlig verdensorden.

DK's uddannelser struktureres og organiseres efter Bologna-deklarationens anvisninger med en treårig grunduddannelse og en toårig overbygningsuddannelse. I overensstemmelse med bekendtgørelsen pointsættes uddannelsen efter ECTS-systemet for at sikre merit og sammenhæng med vidergående uddannelser herhjemme og i udlandet.

Designuddannelsen har tradition for en særlig håndværksbaseret faglig viden og kunnen. Denne tradition skal i den nye designuddannelse kobles sammen med metodiske og analytiske discipliner og forskning.

-3-

DK vil uddanne designere, der er kvalificerede til at arbejde inden for fagets praksis, undervisning og formidling, forskning og udvikling.

4.2. Internationalisering: Den unikke danske tradition for enkelt, æstetisk og funktionelt design udviklet i demokratisk ånd kan med tilførelse af tværfaglig viden inden for det sociologiske, antropologiske og markedsøkonomiske område sikre sig en international position i fremtiden.

DK vil etablere et internationalt orienteret studiemiljø med gæstestuderende fra Norden, EU og den øvrige verden, med et antal internationalt højt kvalificerede gæsteforelæsere samt udenlandske gæstelærere. DK's studerende skal have tilsvarende mulighed for at tage ophold i udlandet på et designuniversitet eller i virksomhedspraktik. DK vil styrke uddannelsens merit og fleksibilitet og hermed de studerendes mulighed for at videreføre deres uddannelse på et designuniversitet i udlandet.

Som et første skridt har DK oprettet et internationalt sekretariat, og er blevet medlem af Cirrus, et nordisk netværk og Cumulus et europæisk netværk af designuniversiteter under henholdsvis Nordplus og Erasmus aftaler. DK var i 2000 vært for et Cumulusmøde med en række workshops samt faglig - og uddannelsespolitisk debat. Med projektet Kina 02, er der etableret et samarbejde med designuniversiteter i Beijing.

Disse netværks hovedformål er udveksling af studerende og lærere samt dialog om designuddannelse og forskning gennem netværksmøder, seminarer, workshops og udstillinger mv.

4.3. Designforskning Det overordnede mål med forskning og kunstnerisk udvikling på skolen er at skabe ny erkendelse inden for designområdet. Med udvikling af analyser, teorier og metoder inden for designforskning, samles og systematiseres viden og erfaring, der kan skabe et styrket grundlag for undervisning og for udvikling af designområdet og dermed en styrkelse af Dansk Design, nationalt som internationalt.

-4-

Skolen skal være med til at definere en særlig metode for forskning inden for design, praktisk såvel som teoretisk, og at opbygge en selvstændig forskning og et forskningsmiljø i direkte tilknytning til de faglige laboratorier, i samarbejde med virksomheder og det fælles forskningscenter.

I samarbejde med arkitekstskolerne og Danmarks Designskole etableres et fælles designforskningscenter med det formål at koordinere designforskningen (jf. bilag 3).

Forskningstemaer for designområdet kan have metodisk, teknisk, æstetisk og social karakter, men kan også være af designteoretisk og - historisk karakter.

Forskning inden for design vil også kunne foregå på et traditionelt videnskabeligt grundlag, og kunne bestå af problemstillinger inden for såvel et humanistisk, samfundsvidenskabeligt som et naturvidenskabeligt felt i samarbejde med en videnskabelig forskningsinstitution.

4.4. Geografisk spredning og mere specialiserede faglige miljøer På baggrund af flerårsaftalens målsætning om geografisk spredning og mere specialiserede faglige miljøer, afvikler DK over en periode på 4 år fagområdet glas og keramik ved fra studiestart 2003 ikke at optage nye studerende på fagområdet. Dette sker med henblik på at styrke de øvrige fagområder og dermed skærpe DK’s faglige profil.

DK optager fremover 80 studerende i stedet for som tidligere 90 pr. årgang.

De studerende på DK kan tage afgang inden for følgende uddannelsesretninger: Industrielt design, Interaktive Medier, Grafisk Design, Illustration, Mode og Tekstil. Ændringer i samfundets behov og udviklingen inden for designfaget kan medføre, at der bliver behov for ændringer i udbuddet af uddannelsesretninger. Skolens udbud af uddannelsesretninger skal godkendes af Kulturministeriet.

4.5. Fleksibilitet og tværfaglighed Fremtidens designer skal med sin faglige kompetence kunne indgå i tværfaglige teams med f.eks. sociologer, antropologer, ingeniører, arkitekter, økono-

-5-

mer og virksomheder i udviklingen af designprodukter - og strategier og beslægtede processer.

For at kunne udvikle desiguddannelsen i overensstemmelse med den tekniske og samfundsmæssige udvikling, vil skolen etablere et strategisk samarbejde mellem undervisning, forskning og udviklingsprojekter formuleret i et samarbejde med de humanistiske og tekniske universiteter, handelshøjskoler og arkitektskoler samt med erhvervslivet.

Derfor er det tværfaglige miljø med indsigten i fagområdernes forskellige designfelter på DK et centralt udgangspunkt for tværfaglige samarbejder med andre uddannelses-institutioner og virksomheder - nationalt og internationalt.

DK vil forbedre de studerendes muligheder for merit i uddannelsen med henblik på at øge fleksibiliteten i uddannelsen og tilføre uddannelsen supplerende faglige kompetencer.

4.6. Øget fokus på beskæftigelsesmulighederne Det er et mål for DK, at de studerende gennem samarbejde med virksomheder møder de krav, der stilles til den professionelle designer. Det er ligeledes et mål at skabe en dialog og gensidig forståelse mellem skole og erhvervsliv for det kreative og innovative potentiale, der ligger i et samarbejde mellem designer og virksomhed.

Det er desuden et mål at samarbejde med virksomheder om udviklings- og forskningsprojekter.

Meritgivende praktik vil derfor blive centralt i uddannelsen fremover.

For yderligere at styrke de studerendes erhvervskompetencer vil DK opbygge et studiepensum i designmanegement og entrepreneurship. Hensigten med undervisningen i designmanagement og entrepreneurship er at gøre de studerende fortrolige med deres erhvervsmuligheder og vilkår som professionelle designere. Undervisningen omfatter projektstyring, markedsføring, økonomi og jura samt etablering af egen virksomhed.

4.7. Styrket IT-niveau

-6-

Den digitale teknologi har gennem de seneste 10-15 år fået en stadig større betydning i designprocessen og i den interne og eksterne kommunikation i skolens laboratorier og administration.

Professionelt IT-udstyr og -viden er vigtigt for designuddannelsen. Designskolen vil sikre, at de studerende er fortrolige med den digitale teknologi og de professionelle digitale værktøjer, og at designuddannelsen er på niveau med uddannelsen ved de førende internationale designuniversiteter.

DK følger en IT-strategi med intra- og internetopkopling for medarbejdere og studerende, samt nettilslutning for studerendes private computere som et af flere mål. DK sikrer løbende en IT-kompetenceudvikling hos medarbejdere i undervisning og i administration.

5. Strategiske indsatsområder og resultatmål 5.1. Indførelse af 3+2 struktur , faglig specialisering og internationalisering Målsætningen er, at designuddannelsen ved DK struktureres og organiseres efter Bologna-deklarationens anvisninger med en treårig grunduddannelse og en toårig overbygningsuddannelse med et ECTS pointsat pensum.

Med henblik på at styrke de faglige miljøer organiseres skolen i en ny institutstruktur med Institut for Kommunikation, Institut for Industrielt Design og Interaktive Medier og Institut for Tekstil og Mode samt et tværgående Institut for Teori og Form. DK etablerer et internationalt orienteret studiemiljø og meritaftaler med designuddannelser og beslægtet højere uddannelse nationalt og internationalt.

Indførelse af 3+2 struktur, faglig specialisering og internationalisering År Resultatmål Årligt fra • DK ansætter hvert år min. 4 udenlandske gæstelærere for kortere og længere perio2003 der.

• DK er hvert år vært for en international designbegivenhed f.eks. seminar, masterclass eller konference. Aktiviteten finansieres overvejende som indtægtsdækket virksomhed.

2003 • Implementering af 3+2 studiestruktur og ECTS-point.

• Ny institutstruktur.

-7-

2005

•

2006

• • •

Skolen indgår aftaler om merit med de øvrige desinguddannelser under Center for Designforskning og udarbejder fælles ”ECTS-guide”.

Skolen indgår aftaler om merit med 3 førende europæiske designuniversiteter.

DK har balance i udveksling af studerende til og fra skolen.

50 af skolens studerende tager årligt på meritgivende internationalt studieophold.

-8-

5.2. Designforskning Målsætningen er, at DK skal bidrage til udviklingen af dansk designforskning.

Forskning skal generere ny viden og formalisere den eksisterende viden på skolen. Det skal udvikle den eksisterende uddannelse til en forskningsbaseret designuddannelse med merit og sammennhæng i forhold til højere uddannelser i Danmark og i udlandet. Designforskningen og den forskningsbaserede designuddannelse skal endvidere sikre og højne kvaliteten i dansk design.

Der sigtes mod en evaluering af skolens faglige aktiviteter i år 2010 som grundlag for formel status som højere uddannelsesinstitution.

Forpligtende forskningssamarbejde med Kulturministeriets øvrige design- og arkitektskoler etableres i regi af Center for Designforskning i 2003. Centeret, som skal udgøre rammen om skolens forskningsaktiviteter, skal overordnet sikre forskningsmæssig kvalitet og relevans, og dermed bidrage til at sikre Designskole Kolding en positiv forskningsevaluering i 2010.

DKs forpligtigelser og andel i designforksningscenterets aktiviteter fremgår af bilag 3. Skolen skal sikre, at ny viden som genereres af Center for Designforskning, integreres i designuddannelsen.

DKs forskning skal være på et niveau og af en kvalitet, der gør det muligt for skolen at tiltrække ekstern finansiering. Skolen skal tiltrække tilstrækkelige midler til at sikre, at forskning reelt kan fungere som vækstlag for skolens faglige aktiviteter.

Til at bistå skolen med denne udvikling etablerer DK et forskningsråd med eksperter fra andre forskningsmiljøer. Rådet bistår skolen med udviklingen af skolens forsknings- og udviklingsplan og -praksis samt med en midtvejsevaluering og en endelig forskningsevaluering.

-9-

Designforskning År Resultatmål Årligt fra • Skolen opbygger forskning og forskningsmiljøer i direkte tilknytning til de faglige 2003 laboratorier.

• Skolen indgår som aktiv partner i et fælles center for designforskning med de for centret fastlagte mål (bilag 3).

• Skolens eksterne finansiering af forskning og kunstnerisk virksomhed svarer til minimum 1/4 af skolens samlede budget til formålet..

2004 • Udarbejdelse af en forskningsplan samt plan for kunstnerisk udviklingsvirksomhed.

• Oprettelse af et forskningskyndigt eksternt forskningsråd.

• Forskningsbaseret undervisning, der tilrettelægges og udføres af centerets forskere, skal være tilgængelig for studerende fra alle de i centeret deltagende skoler fra 2004 2005 • I 2005 gennemføres en evaluering af Center for Designforsknings aktiviteter, herunder en midtvejsevaluering af aktiviteterne rettet mod at sikre DK status som højere uddannelsesinstitution.

5.3. Beskæftigelsesmuligheder og kontakt til designerhvervet Målsætningen er, at de studerende gennem meritgivende praktik og et øget samarbejde med virksomheder skal have mulighed for at møde de krav, der stilles til den professionelle designer.

DK skal endvidere samarbejde med virksomheder om udviklings- og forskningsprojekter, etablere en faglig dialog med det professionelle designmiljø og integrere designmanagement og entrepreneurship i undervisningen. Skolens laboratorier stilles til rådighed for professionelle designere ved løsning af større opgaver med henblik på, at de studerende får lejlighed til at drage nytte af projektet.

Meritgivende praktikordninger etableres i samarbejde med de øvrige designuddannelser1. Praktikken skal give den studerende mulighed for at stifte bekendtskab med designfagets praksis efter de vilkår, der også gælder for universitetsuddannelserne og bringe designuddannelserne og erhvervet ind i en tættere dialog.

DK skal sikre, at uddannelsesudbuddet er i overensstemmelse med samfundets behov for uddannelse inden for designfagets fagområder, og skal i tilknytning hertil årligt foretage en kvalificeret vurdering af antallet af færdiguddannede og deres kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedets behov.

1

Med DDC som operatør etableres en fælles praktikordning for designstuderende.

-10-

Beskæftigelsesmuligheder og kontakt til designerhvervet År Resultatmål Årligt fra • I grunduddannelsens 2. og 3. år og på overbygningens 1. år indgår et obligatoriskt 2003 virksomhedsprojekt.

• DK følger beskæftigelsessituationen for skolens færdiguddannede.

• Hvert laboratorium har en udøvende designer som gæst pr. år.

2004 • DK opbygger et pensum i entrepreneurship og designmanagement som et element i skolens designuddannelse.

• Antallet af designstuderende på meritgivende praktik udgør 30% af en årgang. Årligt fra • Professionelle designere inviteres til at deltage i skolens årlige seminar, masterclass 2004 eller konference. Aktiviteten finansieres overvejende som indtægtsdækket virksomhed. Årligt fra • 1. januar 2005 indsendes en første årlig rapport om sammenhængen mellem ud2005 dannelsestilbudet, beskæftigelsessituationen og arbejdsmarkedets behov. Rapport udarbejdes for Kulturministeriets uddannelser som helhed på grundlag af et fælles oplæg og indsendes via KUR. 2006 • Antallet af designstuderende på meritgivende praktik udgør 50% af en årgang.

• DK indgår om muligt i arkitektskolernes koordinerede udbud af efter- og videreuddannelsen.

5.4. Styrket IT-niveau Det er skolens målsætning at gennemføre et generelt løft af uddannelsens ITniveau med opdatering af eksisterende IT-udstyr og –kompetence samt en ekstra styrkelse og opdatering af IT-faciliteter og software for udvalgte fagområder og laboratorier. Endvidere skal skolen styrke det tværfaglige samarbejde med eksterne faglige kompetencer fra andre institutioner vedr. anvendelsen af avanceret IT. Alle afgængere fra DK skal have generelle IT-kompetencer på niveau med relevante aftagervirksomheder.

Styrket IT-niveau År Resultatmål 2003 • De studerende sikres IT-kompetencer på højt professionelt niveau, der modsvarer erhvervslivets behov, gennem basiskurser i fagligt relevante programmer.

2005 • Mindst 20% af opgaverne i løbet af studiet løses ved hjælp af IT redskaber.

2006 • Krav om digital dokumentation af arbejder/opgaver gælder alle studerende på skolens nye grunduddannelse.

6. Bevillingsforhold Som et led i udmøntningen af flerårsaftalen for Kulturministeriets uddannelser er optaget på DK blevet reduceret fra 90 til 80. Bevillingen er blevet reduceret i overensstemmelse hermed. Samtidig tilføres DK midler fra §21.41.79. Budgetregulering og §21.42.55. Uddannelsespulje. Disse midler er, bortset fra kontraktbevillingen, der falder bort ved kontraktens ophør, indar-

-11-

bejdet i DK’s grundbevilling under forudsætning af, dels at DK gennemfører de generelle omstillinger og lever op til de konkrete mål, der er indgået resultatkontrakt om, dels at DK lever op til de aktivitetsforudsætninger, der er lagt til grund i Kulturministeriets budgetmodel.

Kontraktens bevillingsmæssige grundlag fremgår af nedenstående tabeller: Tabel 1. Budget – driftsbevilling Hovedkonto 21.42.25.

Mio. kr., 2003-prisniveau* Indtægter: Nettoudgiftsbevilling Driftsindtægter Andre indtægter (tilskud m.v.)

Bevilling og indtægter i alt Videreførselssaldo primo Til disposition i alt Udgifter i alt Videreførselssaldo ultimo

Regnskab 2002 34,5 2,2 0,5 37,2 0,0 37,2 37,1 0,0

Budget 2003 35,4 0,9 0,6 36,9 0,0 36,9 36,5 0,4

Budget 2004 35,4 0,9 0,7 36,9 0,4 37,4 36,5 0,8

Budget 2005 35,4 0,9 0,0 36,3 0,8 37,1 35,9 1,2

Budget 2006 35,4 0,9 0,0 36,3 1,2 37,5 35,9 1,6

Tabel 2. Budget - udgifter fordelt på hovedformål Regnskab Budget Budget Budget Budget Mio. kr., 2003-prisniveau* 2002 2003 2004 2005 2006 Uddannelse 24,1 21,8 21,3 20,5 20,5 Forskning og Udvikling 1,1 1,8 2,3 2,5 2,4 Generel ledelse og administration 3,6 4,0 4,0 4,0 4,0 Hjælpefunktioner 8,4 9,0 9,0 9,0 9,0 Udgifter i alt 37,1 36,5 36,5 35,9 35,9 Tabel 3. Budget for anvendelse af kontraktmidler til drift Udgifter (brutto) Budget Budget Budget Budget Mio. kr., 2003-prisniveau* 2003 2004 2005 2006 Forskning og Udvikling 0,5 0,7 0,9 1,0 I alt 0,5 0,7 0,9 1,0 7. Rapportering af resultater

Budget 2007 34,4 0,9 0,0 35,3 1,6 36,9 35,9 1,0

-12-

DK rapporterer årligt om opfyldelsen af resultatmålene efter de til enhver tid gældende regler og retningslinier herfor. Ved kontraktperiodens afslutning skal institutionen aflægge en samlet rapportering om resultatopnåelsen i hele kontraktperioden.

8. Kontraktens status Denne resultatkontrakt er ikke en kontrakt i almindelig juridisk forstand. Der ændres ikke ved ministeransvaret og de almindelige instruktionsbeføjelser i forholdet mellem departement og institutionen. Gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster mv. skal følges, med mindre der er tilvejebragt hjemmel til fravigelse. Departementet kan tilbagekalde eller ændre kontrakten eller dele heraf i kraft af de almindelige instruktionsbeføjelser.

Som udgangspunkt skal mindre ændringer af ansvarsområde eller af aftalte målsætninger håndteres inden for de aftalte bevillingsmæssige rammer. Det samme gælder for mindre bevillingsmæssige ændringer, som i udgangspunktet ikke giver anledning til en ændret opgavesammensætning eller ændringer i de krav, der stilles i forbindelse hermed.

Større ændringer af institutionens opgaver og aktiviteter eller af aftalte målsætninger vil altid give anledning til en genforhandling af institutionens bevillingsmæssige grundlag. Omfattende ændringer i institutionens bevillingsmæssige grundlag vil kunne give anledning til en genforhandling af resultatkontrakten.

Resultatkontrakten er ikke til hinder for, at der sker tilførsel eller bortfald af bevillinger i forbindelse med ressortændringer.

-13-

Den 23. juni 2003 Kulturministeriet

Designskolen Kolding

Brian Mikkelsen

Rektor Birte Sandorff og Bestyrelseformand Kim Meyer

Kulturminister

Bilag til kontrakten: 1. FlerĂĽrsaftale for Kulturministeriets uddannelser 2. Balanceret handlingsplan 3. VedtĂŚgter og baggrundsnotat om Center for Designforskning

Oversigt over balancerede resultatmål Institution: Designskolen Kolding Kontraktperiode: 2003-2006 Nøgleområde /hovedformål Uddannelse

Strategisk indsatsområde

M I N I S T E R I E T

Indsatsområde fra flerårsaftalen

Kulturpolitisk fokusområde

3+2 struktur/faglig specialisering/ internationalisering

Indføre 3+2 strukKvalitet efter internatur/styrket internatio- tional målestok nalisering

3+2 struktur/faglig specialisering/ internationalisering

Indføre 3+2 strukKvalitet efter internatur/styrket internatio- tional målestok nalisering

3+2 struktur/faglig specialisering/ internationalisering

Indføre 3+2 strukKvalitet efter internatur/styrket internatio- tional målestok nalisering

3+2 struktur/faglig specialisring/ internationalisering

Indføre 3+2 strukKvalitet efter internatur/styrket internatio- tional målestok nalisering

3+2 struktur/faglig specialisring/ internationalisering Beskæftigelsesmuligheder og kontakt til designerhvervet

Indføre 3+2 strukKvalitet efter internatur/styrket internatio- tionel målestok nalisering Fokus på beskæftigel- Kultur og Erhverv sesmuligheder

Beskæftigelsesmuligheder og kontakt til designerhvervet

Fokus på beskæftigelsesmuligheder

Kultur og Erhverv

Beskæftigelsesmuligheder og kontakt til designerhvervet Beskæftigelsesmuligheder og kontakt til designerhvervet

Fokus på beskæftigelsesmuligheder

Kultur og Erhverv

Fokus på beskæftigelsesmuligheder

Kultur og Erhverv

Beskæftigelsesmuligheder og kontakt til designerhvervet

Fokus på beskæftigelsesmuligheder

Kultur og Erhverv

Styrings- og Controllerenheden

Resultatmål i 1. kontraktår

Resultatmål i 2. kontraktår

DK ansætter min. 4 udenlandske gæstelærere for kortere eller længere perioder DK er hvert år vært for en international designbegivenhed f.eks seminar, masterclass eller konference. Aktiviteten finansieres overvejende som indtægtsdækket virksomhed.

Implementering af 3+2 studiestruktur og ECTS-point

DK ansætter min. 4 udenlandske gæstelærere for kortere eller længere perioder DK er hvert år vært for en international designbegivenhed f.eks seminar, masterclass eller konference. Aktiviteten finansieres overvejende som indtægtsdækket virksomhed.

Resultatmål i 4. kontraktår

Målemetode

DK ansætter min. 4 udenlandske gæstelærere for kortere eller længere perioder DK er hvert år vært for en international designbegivenhed f.eks seminar, masterclass eller konference. Aktiviteten finansieres overvejende som indtægtsdækket virksomhed.

Skolen indgår aftaler om merit med de øvrige designuddannelser under Center for Designforskning og udarbejder fælles ”ECTSguide” Ny institutstruktur Skolen indgår aftaler om merit med tre førende europæiske designuniversiteter DK har balance i udveksling af studerende til og fra skolen I grunduddannelsens I grunduddannelsens I grunduddannelsens 2, og 3. år og på over- 2, og 3. år og på over- 2, og 3. år og på overbygningens 1. år indgår bygningens 1. år indgår bygningens 1. år indgår et obligatorisk virket obligatorisk virket obligatorisk virksomhedsprojekt somhedsprojekt somhedsprojekt DK følger beskæftigel- DK følger beskæftigel- DK følger beskæftigelsessituationen for sessituationen for sessituationen for skolens færdiguddan- skolens færdiguddan- skolens færdiguddannede nede nede Hvert laboratorium Hvert laboratorium Hvert laboratorium har en udøvende dehar en udøvende dehar en udøvende designer som gæst pr år signer som gæst pr år signer som gæst pr år

DK ansætter min. 4 udenlandske gæstelærere for kortere eller længere perioder DK er hvert år vært for en international designbegivenhed f.eks seminar, masterclass eller konference. Aktiviteten finansieres overvejende som indtægtsdækket virksomhed.

50 af skolens studerende tager årligt på internationalt studieophold

Optælling af udenlandske gæstelærere

5

Har aktiviteten fundet sted

5

Professionelle designerere inviteres til at deltage i skolens årlige seminar, masterclass eller konference

Professionelle designerere inviteres til at deltage i skolens årlige seminar, masterclass eller konference Rrapport om sammenhængen mellem uddannelsestilbuddet, beskæftigelsessituationen og arbejdsmarkedets behov. Rapport udarbejdes for Kulturmini-

DK opbygger et pensum i Entrepeneurship og design management som et element i skolens designuddannelse

Resultatmål i 3. kontraktår

Professionelle designerere inviteres til at deltage i skolens årlige seminar, masterclass eller konference I januar 2005 udsendes en første årlig rapport om sammenhængen mellem uddannelsestilbuddet, beskæftigelsessituationen og arbejdsmarkedets be-

I grunduddannelsens 2, og 3. år og på overbygningens 1. år indgår et obligatorisk virksomhedsprojekt DK følger beskæftigelsessituationen for skolens færdiguddannede Hvert laboratorium har en udøvende designer som gæst pr år

Er implementering sket og aftaler indgået.

ECTS-guide foreligger.

Optælling af studerende på udvekslingsophold Er ny institutstruktur gennemført og er der indgået aftaler om merit Optælling af studerende

Vægt

8

5

5

Har der været virksomhedsprojekter på de nævnte studieår

5

Er der opfølgning på beskæftigelsessituationen

5

Optælling af gæster pr laboratorium

5

Er invitationer udsendt

5

Er pensum for entrepeneurship opbygget og er rapport udfærdiget

5

M I N I S T E R I E T

hov. Rapport udarbejdes for Kulturministeriets uddannelse som helhed på grundlag sf et fælles oplæg og indsendes via KUR

Beskæftigelsesmuligheder og kontakt til designerhvervet

Fokus på beskæftigelsesmuligheder

Kultur og Erhverv

Styrket IT-niveau

Styrket IT-niveau

Kvalitet efter international målestok

Efteruddannelse

Beskæftigelsesmuligheder og kontakt til designerhvervet

Fokus på beskæftigelsesmuligheder

Kultur og Erhverv

FOKU

Designforskning

Styrket designforskning

Kvalitet efter international målestok

Designforskning

Styrket designforskning

Kvalitet efter international målestok

Designforskning

Styrket designforskning

Kvalitet efter international målestok

Designforsknig

Styrket designforskning

Kvalitet efter internationel målestok

Styrings- og Controllerenheden

Antallet af designstuderende på meritgivende praktik udgør 30% af en årgang De studerende sikres IT-kompetencer på højt professionelt niveau, der modsvarer erhvervslivets behov, gennem basis kurser i fagligt relevante programmer Den faste lærerstab øges, så den dækker min. 33% af undervisningstimerne Studieadministrationen udvides med ansættelse af en TAPér Kompetenceudvikling af pædagogisk personale

steriets uddannelse som helhed på grundlag sf et fælles oplæg og indsendes via KUR

Antallet af designstuderende på meritgivende praktik udgør 50% af en årgang

Optælling og %udregning for studerende i meritgivende praktik Gives der relevante basiskurser

Mindst 20% af opgaverne i løbet af studiet løses ved hjælp af IT-redskaber

Krav om digital doku mentation af arbejder/opgaver gælder alle studerende på skolens nye grunduddannelse

Den faste lærerstab øges, så den dækker min. 44% af undervisningstimerne

Den faste lærerstab øges, så den dækker min. 55% af undervisningstimerne

Den faste lærerstab Optælling af Underøges, så den dækker visningstimer dækket min. 66% af undervis- af faste og gæstelærere ningstimerne Er ansættelse sket

Kompetenceudvikling af pædagogisk personale

Kompetenceudvikling af pædagogisk personale

Kompetenceudvikling af pædagogisk personale

DK indgår om muligt i arkitektskolernes koordinerede udbud af efter- og videreudda nnelser Skolen opbygger Skolen opbygger Skolen opbygger Skolen opbygger forskning og forskforskning og forskforskning og forskforskning og forskningsmiljøer i direkte ningsmiljøer i direkte ningsmiljøer i direkte ningsmiljøer i direkte tilknytning til de fagl i- tilknytning til de fagl i- tilknytning til de fagl i- tilknytning til de fagl ige laboratorier ge laboratorier ge laboratorier ge laboratorier Skolen indgår som Skolen indgår som Skolen indgår som Skolen indgår som aktiv partner i et fælles aktiv partner i et fælles aktiv partner i et fælles aktiv partner i et fælles center for designcenter for designforsk- center for designcenter for designforskning med de for ning med de for cente- forskning med de for forskning med de for centeret fastlagte mål ret fastlagte mål centeret fastlagte mål centeret fastlagte mål Skolens eksterne fiSkolens eksterne fiSkolens eksterne fiSkolens eksterne finansiering af forskning nansiering af forskning nansiering af forskning nansiering af forskning og kunstnerisk virkog kunstnerisk virkog kunstnerisk virkog kunstnerisk virksomhed svarer til mi- somhed svarer til mi- somhed svarer til mi- somhed svarer til minimum ¼ af skolens nimum ¼ af skolens nimum ¼ af skolens nimum ¼ af skolens samlede budget til samlede budget til samlede budget til samlede budget til formålet formålet formålet formålet Udarbejdelse af en forskningsplan samt plan for kunstnerisk udviklingsvirksomhed

I 2005 gennemføres en evaluering af Center for Designforsknings aktiviteter, herunder en midtvejsevaluering af aktiviteter-

5

5

Er kompetenceudvikling foregået

Er DK med i efteruddannelsesudbud

5

Er forskningsmiljøer opbygget

7

Er skolen aktiv partner

5

Opgørelse af ekstern finansiering

5

Er forskningsplan udarbejdet og evaluering gennemført

5

M I N I S T E R I E T

ne rettet mod at sikre DK status som højere uddannelsesinstitution

Designforsknig

Styrket designforskning

Kvalitet efter internationel målestok

Designforsknig

Styrket designforskning

Kvalitet efter internationel målestok

GLA Hjælpeomkostninger

Kompetenceudvikling af TAP-gruppen Søge midler til færdiggørelse af hovedhusets facade

Oprettelse af et forskningskyndigt eksternt forskningsråd Forskningsbaseret undervisning, der tilrettelægges og udføres af centerets forskere, skal være tilgængelig for studerende fra alle de i centeret deltagende skoler 4 igangværende kunstneriske udviklingsprojekter Kompetenceudvikling af TAP-gruppen

Fysisk samling af institutternes lokaler påbegyndes

Styrings- og Controllerenheden

4 igangværende kunstneriske udviklingsprojekter Kompetenceudvikling af TAP-gruppen Start af facade byggeri Fysisk samling af institutternes lokaler afsluttes

4 igangværende kunstneriske udviklingsprojekter Kompetenceudvikling af TAP-gruppen Facedebyggeri afsluttes

Er forskningsråd oprettet

5

Er forskningsbaseret undervisning tilgængelig

5

Optælling af kunstneriske udviklingsprokjekter Sker der kompetenceudvikling Er midler fundet og facaden bygget Er samling sket

Vejledning Skemaet anvendes i forhandlingsforløbet til at skabe overblik over institutionens resultatmål. Oversigten skal bl.a. anvendes til at illustrere at styringen er balanceret. Når kontrakten er færdig indsættes målene i et andet skema med henblik på beregning af målopfyldelse.

Nøgleområde/hovedformål Her angives hvilket nøgle- eller fokusområde fra den anvendte model til balanceret styring de enkelte resultatmål vedrører. De forskellige modeller som Balanced Scorecard, EFQM (kvalitetsmodellen, excellencemodellen) samt CAF (Common Assessment Framework) anvender forskellige betegnelser herfor. Institutioner som ikke anvender en model for balanceret styring kan angive hvilket hovedformål de enkelte mål vedrører.

Strategisk indsatsområde For mål som indgår i resultatkontrakten angives hvilket strategisk indsatsområde målet vedrører. På denne måde fremgår det også af oversigten hvilke mål der indgår i kontrakten og hvilke der alene indgår i handlingsplanen.

Hvis et mål i kontrakten ikke har sammenhæng med et indsatsområde, angives det blot at målet indgår i kontrakten.

Indsatsområde fra flerårsaftalen Her skal anføres, hvilket indsatsområde fra flerårsaftalen resultatmålet har relation til.

Kulturpolitisk fokusområde Her skal anføres, hvilket af de fire kulturpolitiske fokusområder resultatmålet har relation til.

Resultatmål Her anføres resultatmålet i det eller de år hvor det gælder. Hvis der i stedet for resultatmål anvendes målsætninger og indikatorer anføres disse.

Målemetode Her angives hvorledes det kan konstateres om målet er opfyldt og evt. målopfyldelsesgraden.

Vægt Hvis resultatmålene er vægtet angives vægten her. Vægten kan angives på forskellig måde. Der kan f.eks. fordeles 100 point ud på alle mål. Dette vil også muliggøre beregning af vægtet målopfyldelse af kontraktmål alene og af de samlede resultatmål. Der er også mulighed for at vægte de strategiske indsatsområder i forhold til hinanden.

Størrelse på skemaet Skemaet findes også i A4 format, hvis man ikke har en printer til A3-papir.

Styrings- og Controllerenheden

M I N I S T E R I E T