Beyond Icons by Designskolen Kolding

DET SKJULTE DESIGN

Godt design? Det er vel en smuk stol eller et pænt bord? Ja, men godt design er også måden at organisere vores samfund på, siger kulturchef Ane Cortzen.

SVENDS SWEATER Skippertrøjen fra S.N.S. er ifølge professor Svend Brinkmann strikkekunst med stærke rødder.

DETTE ER EN MURSTEN Mattias Tesfaye hylder et overset design.

VIL DU SE MIN SMUKKE DILDO? Den lever mest i det skjulte, men Sinfuls ’Rechargeable Magic Wand’ forener på glædeligste vis æstetisk form med fuldendt funktion, mener Michelle Hviid.

ANNONCETILLÆG TIL JYLLANDS-POSTEN 2017

DET SKJULTE DESIGN

Højere. Højere! råber jeg til min far, som har lavet en gynge, der hænger i lange reb ned fra ladens hanebånd. Jeg er en fem-seks år, og gyngeturen kan ikke blive vild nok. Mit bryst er ved at sprænges. Jeg føler mig fri som svalerne, der suser ud og ind af ladeporten. Oplevelsen står lysende klart, når jeg går rundt i Designskolen Koldings jubilæumsudstilling – Beyond Icons – på Museet på Koldinghus. Oppe under Slotsruinens tag hænger nemlig min barndomsgynge. Den er et ud af 50 eksempler på usynligt design. Det vil sige design, som vi normalt ikke lægger mærke til, men som er med til at gøre vores liv og hverdag sjovere, lettere eller slet og ret bedre. Andre eksempler, som man også kan læse om i magasinet her og opleve på udstillingen på Koldinghus, er stillekupeen, farsrøreren, papirclipsen, sweateren, murstenen… Selv har jeg valgt stomitrussen som eksempel på et design, man oftest ikke bemærker, men som er til stor hjælp for kvinder, der har fået en stomi. Et design, som er med til at give frihed, også når livet er svært. Samme perspektiv finder man i mange af Designskolens kandidatprojekter, som er en del af udstillingen Beyond Icons. Som f.eks. Alexander Milo Nielsen, der – stærkt inspireret af sin bedstefars gangproblemer – har nydesignet rollatoren, så man kan gå oprejst frem for med krum ryg.

Det skjulte design

I 50 år har Designskolen Kolding uddannet design talenter. Nogle af dem kan man læse om i skolens jubilæumsbog: ”50 Years, 50 Voices of Design”. Deres kernekompetencer dengang som nu er formgivning, godt håndværk, stort materialekendskab og sans for skønhed. I de senere år har vi supplereret disse kompetencer med mere designmetode og teori. Nutidens kandidater er således eksperter i at afdække brugernes behov og følelser. Og til at trække brugerne med ind i værkstedet, så vi er sikre på at designe noget, der reelt skaber værdi, det vil sige giver mening. Målet er fortsat at frisætte mennesket, så vi kan koncentrere os og blive ”den bedste udgave af os selv”. Mit håb for Designskolen Kolding er, at vi de næste 50 år vil blive endnu dygtigere til at få mennesker til at folde sig fuldt ud. Aldrig har vi nemlig haft mere brug for, at alle oplever, at de selv er med til at forme udviklingen og fremtiden. At de kan komme højere op ved egen og fælles kraft. Det kan godt design understøtte. Rigtig god læselyst! Elsebeth Gerner Nielsen Rektor for Designskolen Kolding

INDHOLDSFORTEGNELSE SVENDS SWEATER

S.4

JULESTEMNING PÅ JAPANSK

S.6

MILLENIUMS SKAL STEMME

S.6

NYE EKSPERIMENTER TIL UDENDØRS BRUG

S.6

NYT DESIGN SÆTTER GANG I ROLLATOR-GLÆDEN

S.7

”DETTE ER EN MURSTEN”

S.8

HOTELLERNES USYNLIGE SANSE-BOOST

S.10

DE SKJULTE STIER STYRER

S.12

DESIGNLØSNING GIVER RO PÅ RODET

S.13

REDESIGN AF KOMMUNAL KERNEYDELSE

S.13

SKABT AF GENBRUGSMATERIALER OG NØDVENDIGHED

S.13

VIL DU SE MINSMUKKE DILDO?

S.14

UTOPISK MODE SKUBBER TIL STEREOTYPER

S.16

FARSRØRER UDEN SLINGER

S.17

EN NY MÅDE AT SPISE PÅ

S.17

SÅ ENKELT KAN DET GØRES

S.17

HJEMLØSE FÅR HJÆLP UNDER MENSTRUATION

S.18

STOLEN DER SAMMENFØJER KINESISK OG NORDISK DESIGN

S19

FORTIDEN TALER OG NUTIDEN LEVER HER

S19

HVERDAGENS TEKSTILER BØR HYLDES

S19

LIVET SKAL LEGES

S.20

DEN BEDSTE BINDING TIL BRÆNDINGEN

S.21

BÆREDYGTIG BØHMISK BØJETEKNIK

S.21

DESIGN AF KULTURFORANDRINGER

S.21

NYT LYS OVER EN NY GENERATION

S.22

LÆKKERT LYS UDEN LAMPESKÆRME

S.22

HAN RYKKER INDEMØBLER UD OG UDEMØBLER IND

S.22

STILLEZONEN STILLER ET SKJULT BEHOV

S.23

Udgivet af Museet på Koldinghus og Designskolen Kolding Ansvarshavende redaktør: Charlotte Melin Journalist: Mette Reinhardt Jakobsen Redaktion: Anni Nørskov Mørch, Marianne Baggesen Hilger, Svend Bjerring Schmidt, Sally Cecilia Stidsen, Nanna Ebert Visuel identitet og grafik: OddFischlein Fotoredaktør: Katrine Worsøe Fotografer: Scanpix, Per Arnesen, Kenneth Stjernegaard Fundraiser: Thomas Møller Carlsen Tak til:15. Juni Fonden, Augustinus Fonden, Den Faberske Fond, EWII Værdipulje, Kolding Kommune, Oticon Fonden, Region Syddanmarks Kulturpulje, Statens Kunstfond, Tage Vanggaard og Hustrus Fond

Det skjulte design

SVENDS SWEATER

Det er strikkekunst med stærke rødder, som professor Svend Brinkmann frem hæver, når han skal give et eksempel på skjult design. De kan være blå, eller sorte, eller i den virkeligt vovede afdeling har de en lille stribe. Den herningensiske sweater-fabrikant S.N.S har i over firs år strikket solide skippertrøjer til dansk vind og vejr, og konceptet holder stadig. Derfor er det godt design, mener Svend Brinkmann, professor, ph.d. og forfatter: ”Hvis du ser fotografier fra min barndom i 70’erne, rendte vi rundt i de her bobletrøjer. De så godt ud dengang, og de ser også godt ud i dag. Det er selvfølgelig gået op og ned, men de har aldrig været fuldstændigt væk fra modebilledet. Det kan sammenlignes med 4

Det skjulte design

avne: Du har modenavne, hvor et eller n andet usædvanligt navn blusser op og så forsvinder igen. Og så er der nogle andre navne, der aldrig bliver umoderne. Det er lidt det samme med de her trøjer. De bliver aldrig det hotteste hotte, men de ligger der som en understrøm, som man altid kan regne med.” Maskiner og minder Svend Brinkmann fik selv sin første S.N.S til sin 30-års fødselsdag, men fabrikanten har han altid kendt: ”Trøjerne knytter sig til min egn. Jeg kommer fra Herning, hvor der er tradition for tekstilproduktion. Selvom meget er flyttet til andre steder, bliver lige præcis de her trøjer stadig strikket på gamle maskiner i Herning af nogle gamle mænd, der går og betjener maskinerne. Direktøren er 3. generation af S.N.S.-familien, og selv om de også i nyere tid har samarbejdet med eksempelvis Comme des Garçons, har hele virksomheden den her sjove tråd tilbage i tiden. Jeg har aldrig selv haft noget med tekstilbranchen at gøre, men den betyder meget i Herning. Min far arbejdede som bank-

"Sådan nogle trøjer redder ikke verden – men de minder os om værdien af at have noget, der giver kontinuitet.” direktør og kendte derfor mange af virksomhederne. Ved middagsbordet fortalte han om, hvordan det gik med den ene og den anden. Så hver gang jeg tager trøjen på, bliver jeg på en sjov måde mindet om, hvor jeg kommer fra,” fortæller han. Rødder frem for fødder Det med rødderne er netop det fine og skjulte element ved skipper trøjerne,

der har ledt Svend Brinkmann til at fremhæve dem som det gode design-eksempel.”Det er ikke tilfældigt, at jeg tager de her trøjer frem. Psykologisk set er vi mennesker defineret ved vores rødder. I nogle af mine bøger leger jeg med begrebsparret ’rødder og fødder’. I det disruptive samfund skal mennesket have fødder: Vi skal være omstillingsparate, mobile, dynamiske, og fleksible. Rødder bliver set som noget, der gør tilværelsen lidt træg. Men det hører også livet til. Rødderne stabiliserer os. De giver kontinuitet. De udfordringer, vi møder i vores samfund lige nu, viser, at vi mangler de her rødder og den forbindelse, de giver bag ud i tiden. For mig er trøjerne fra S.N.S et symbol på, at det selv i en kompleks, accelererende verden kan lade sig gøre at skabe noget med en blivende værdi, som mange folk holder af og forstår. Sådan nogle trøjer redder jo ikke verden – men de minder os om værdien af at have noget, der giver kontinuitet.”

Prof. i psykologi Svend Brinkmann har rødderne plantet i sin striktrøje fra S.N.S. Den er et symbol på, at det selv i en kompleks, accelererende verden kan lade sig gøre at skabe noget med en blivende værdi, som mange folk holder af og forstår. Foto: Scanpix

Det skjulte design

MILLENIUMS SKAL STEMME

JULESTEMNING PÅ JAPANSK

Japansk kunsthåndværk og nordisk designtradition møder hinanden ganske naturligt i Yukiko Izumi poetiske nyfortolkninger af den særlige kunstart, Kumiko: "Jeg har skabt en serie af juledekorationer i japansk cypres, som er en naturligt lys træsort. De geometriske mønstre giver mindelser om snefnug. Ideen er, at hvert mønster har en unik mening. Denne type traditionelle japanske vinduespaneler har en over 1300 år lang historie bag sig. Lige siden jeg først blev opmærksom på de æstetiske ligheder mellem de to kulturers opfattelse af design, har jeg drømt om at se mit produkt KUMIKO i nordiske vinduer. Ikke som afskærm-

ning for solen, men som julepynt. Jeg har desuden fremstillet en særlig emballage, der skal understrege produkternes håndlavede kvalitet. Samtidig refererer emballagen til den japanske indpakningstradition og gør den velegnet som gave under nordiske juletræer. "Den industrielle designer har samarbejdet med henholdsvis Hasegawa Kougei Co. i Japan og inPrint A/S i Danmark om sit kandidatprojekt fra Designskolen Kolding.

NYE EKSPERIMENTER TIL UDENDØRS BRUG Snoretræk skaber indbyggede overraskelser i modedesigner Olly Laurence van Huizens kandidatkollektion fra Designskolen Kolding. "Jeg udforsker sport- og outdoor-beklædning som inspiration for en legende semi-skulpturel kvindekollektion, der bruger snore som et gennemgående element,” fortæller han om sit feminine formsprog: ”Når man trækker i snorene, påvirkes silhuetten og overfladen af stoffet og forårsager uventede former. På den måde søger jeg at overraske mig selv under designprocessen. Jeg har brugt en varmepresser, laserskæring og plotterskæring for at skabe mine egne tekniske løsninger. Resultatet er en kollektion, der udtrykker en fornemmelse af eventyr kombineret med et feminint udtryk. Jeg benytter komfortable stoffer som jersey og bomuld kombineret med materialer, der skaber en anden overflade og blødhed som lysreflekterende materiale, lysblokerende stof og papirlignende stof." Kollektionen er blevet til i samarbejde med Mette Julie Bundgaard-Nielsen.

Det skjulte design

”Jeg vil gøre kommunalvalget til en ’event’. Efter at have interviewet en række unge i Herning fik jeg det indtryk, at valget er en ubetydelig begivenhed, der ikke fylder noget i deres hverdag. Jeg har derfor skabt en serie plakater og postkort, der gør valget mere synligt, så der opstår en dialog om politik. Det dur ikke med kampagner, der vil diktere, hvad de unge skal gøre, eller måske ligefrem giver dem dårlig samvittighed. Derfor forsøger jeg at sætte en snak i gang, så de unge bliver mere involverede i den politiske debat.” Kommunikationsdesigner Emilie Céline Ragouet samarbejder i sit kandidatprojekt fra Designskolen Kolding med Herning Kommune om at få flere i aldersgruppen 18-29 til at stemme til november måneds kommunalvalg. “Millenniumgenerationen har generelt en lav valgdeltagelse i forbindelse med lokalvalg. Jeg sætter fokus på valget som en social begivenhed. Op til kommunalvalget skal en række events, aktiviteter på sociale medier og plakater oplyse om, hvordan valget praktisk foregår, om byrådets betydning for lokal samfundet og om vigtigheden af at deltage i demokratiet,” fortæller Emilie Céline Ragouet, der benytter sig af emojis og hverdagssprog i kampagnen. Designeren, der er af fransk oprindelse, noterede i øvrigt også under sit feltarbejde, at danske førstegangsvælgere trods det lave engagement generelt var mere optimistiske end de franske ditto: ”Der er mere håb og mere tillid til de danske politikere, end der er blandt unge franske vælgere. I Frankrig skyldes den lave valgdeltagelse ofte mistillid og resignation, mens det i Danmark måske nærmere skyldes en forkert måde at kommunikere på. Det håber jeg at kunne bidrage til at ændre på med mit projekt ved at opfordre til efter tanke og give lyst til at engagere sig.”

NYT DESIGN SÆTTER GANG I ROLLATOR-GLÆDEN Et af de største problemer for ældre gangbesværede er, at de har en tendens til at skubbe gangstativet langt foran sig. Det giver en dårlig holdning. Foto: Katrine Worsøe

En utilfreds bedstefar satte gang i industriel designer Alexander Milos minutiøse arbejde med at finjustere den kommunale rollatorflåde til en langt mere brugervenlig oplevelse. ”De nuværende rollatorer byder ikke ind til, at brugeren skal bruge dem korrekt. Derfor bliver brugernes ryg krumbøjet over tid. Det var min bedstefar, som gjorde mig opmærksom på problematikken, og jeg tænkte derfor, at der burde være noget, der måtte kunne justeres på.” Det er de mindre detaljer, vi er inde at kigge på, når vi taler rollator-design med Alexander Milo, frisk udklækket fra Designskolen Koldings linje for industrielt design. For en rollator må og skal have ’…fire hjul, et sæde og et håndtag’, som han selv remser op af standardspecifikationer

og ønsker fra brugerne. Men kombinationen af de faste elementer har han til gengæld forsøgt at stramme op på. Blandt andet ved at observere og forhøre sig blandt ældre om, hvordan netop de bruger den kommunalt tildelte rollator: ”Et af de største problemer er, at de ældre har tendens til at skubbe stativet langt foran sig. Dermed lægger de alt for meget vægt på det og det giver den dårlige holdning. De skal ind at gå tættere på rollatoren, og det har jeg designmæssigt forsøgt at løse ved at åbne formen mere op, så rollatoren ligesom byder ind til, at man står mere korrekt,” siger Alexander Milo. Mærk forskellen Det er på ingen måde en science-fiction udgave af fremtidens rollator, han byder ind med. Selv ser han godt design som en diskret problemløser: ”Ting må godt se pæne ud, men godt design skal først og fremmest have en effekt for forbrugeren. Der skal være et eller andet, du ikke får andre steder. Det behøver ikke at være den nye dybe tallerken hver gang, men bare den lille detalje, der ændrer helheden. Mit bud på en rollator ser man måske heller

ikke den store forskel i, men til gengæld mærker du det, når du bruger den,” siger den industrielle designer, der har samarbejdet med både Ældre og Handicapforvaltningen i Odense samt OUH om den nydesignede rollator. Ukritiske ældre De ældre selv er naturligvis også inddraget i processen. Og fordi drivet ligger i detaljen, er der bygget prototyper op, der er prøvet og afprøvet igen, til den bedst mulige indstilling var på plads. To segmenter er i den forbindelse blevet sendt på gulvet, fortæller Alexander Milo: ”En særlig udfordring med den nuværende ældregeneration er, at de kommer fra efterkrigstiden. Fra en periode hvor de har lært at være tilfredse med det, de har. De stiller ganske enkelt ikke så mange krav. Derfor har jeg også talt med den næste ældregeneration, ’68’erne, som er lidt mere kritiske, som søger lidt mere efter en personlig glæde ved tingene.”

En del, mener Alexander Milo, netop ved at foretage nogle små greb: ”Udover den mere ergonomiske indstilling, kan du jo også gøre noget ved farverne, så de sparker lidt mere end de nuværende hospitalsgrønne eller grå modeller. Og så har jeg arbejdet med, den er let at håndtere, let at folde sammen, og let at transportere eksempelvis i bussen eller i en lille bil, uden den fylder hele bagagerummet. I dag er en rollator jo et virkelig stort hjælpemiddel, der på mange måder begrænser dig. Derfor vælger mange ældre også at få det alt, alt for sent, når de måske allerede er faldet første gang. Men hvis jeg nu gør det bare lidt mere interessant med et nyt mere diskret design, kan det være, flere ældre accepterer rollatoren lidt tidligere, og dermed kan undgå nogle langvarige skader.”

Rollator-glæde Og her må spørgsmålet så falde på, hvor meget glæde, der overhovedet kan være forbundet med en rollator? Det skjulte design

DETTE ER EN MURSTEN

Når folketingsmedlem Mattias Tesfaye taler om mursten, er det som at lytte til et langt essay. Den murer uddannede social demokrat har en indgående kærlighed til det stykke design, han ser som grundpartiklen i det danske samfund. ”Hvor stammer min kærlighed til mursten fra? Som alle andre elskede jeg LEGO som barn bortset fra, at jeg bedst kunne lide de helt simple, firkantede klodser. Og så begyndte jeg på teknisk skole som 16-årig. Den allerførste dag kom der en fuldskægget faglærer ind i lokalet. Han havde en mulepose med. Op af posen tog han en mursten og sagde: ’Dette er en mursten.’ Jeg tænkte: ’Altså, sikke en taberskole, hvor de bare taler ned til os.’ Men i løbet af det næste par uger fik vi virkelig foldet den her mursten ud. Vi fik set, hvilke mure man kan mure med den, vi fik forklaret dens betydning for akustik og dens rolle for klimatilpasninger, hvordan man måler trækstyrke og trykstyrke. Og vi lærte om det danske murstensmål på 55x108x228, og om hvordan netop dét mål er grundlaget for meget moderne boligbyggeri. Perspektivet var, at ’det kan godt være, det bare er en mursten, men I er slet ikke færdige med at forstå, hvad den kan.’ Kreativitet forudsætter altid en begrænsning, og murstenens begrænsning er grundpartiklen i dansk 8

Det skjulte design

arkitektur og dermed i vores liv. Den har haft stor indflydelse på, hvorfor vores samfund ser ud, som det gør. Vi mennesker bliver større af at stå ved siden af et murstenshus, mens vi bliver mindre af at stå ved siden af et hus med store betonelementer eller glasfacader. Dens dimensioner er humanistiske og imødekommende over for mennesker. Man føler sig ikke fremmedgjort over for et femetagers murstenshus, som man vil gøre det over for et femetagers betonbyggeri, selvom proportionerne på papiret er de samme. Det, at huset er bygget af mindre elementer, er simpelthen rart. Og så er det også rart sådan en sommeraften, hvor man er i byen klokken to-tre om natten og står med en bajer uden for et værtshus. Hvis du læner dig op ad en murstensvæg, kan du faktisk få varmen. Omvendt kan du om morgenen, når solen er stået op, også gå hen og blive svalet ved en murstensvæg. Den er et konserverende element, og særligt i storbyer er det vigtigt. Det giver et behageligt klima i danske byer, at der er så mange mursten. Modsat byer lavet af glas og stål, hvor materialerne ikke modvirker svingninger i temperaturen. Definitionen på godt håndværk er, at det er anonymt Definitionen på kunst er, at det er personligt. Når jeg ser et hus, jeg har muret med min makker for mange år siden, kan man kan ikke se, hvem der har muret hvad. Fordi vi er så tæt på fagets forskrifter. På samme måde er murstenen ikke et kunstprodukt, men et håndværksprodukt, og derfor er dens opgave at anonymisere sig selv. Det synes jeg er noget af det allermest sympatiske. I en tid hvor folk tager selfies og alle har behov for at sige ’Se, jeg

"I en tid hvor folk tager selfies og alle har behov for at sige ’Se, jeg er noget særligt’, siger murstenen faktisk det modsatte. Den er anonym, den holder målene, den ligger præcis, hvor den skal og skejer ikke ud. Den har ikke noget behov for at blive lakeret grøn og stå og skrige, den er bare sig selv." er noget særligt’, siger murstenen faktisk det modsatte. Den er anonym, den holder målene, den ligger præcis, hvor den skal og skejer ikke ud. Den har ikke noget behov for at blive lakeret grøn og stå og skrige, den er bare sig selv. Det er måske noget af det, vi som samfund har brug for. At flere mennesker vil være mursten og bare tænke: ’Jeg behøver ikke at være noget specielt.’ Og så falde til ro i tilværelsen med den ide. Det er faktisk også fint at være mursten nr. 28830. Uden den lille brik ville resten af huset jo slet ikke stå.”

Mattias Tesfaye mener, at murstenen symboliserer noget sympatisk. I en tid hvor folk tager selfies og alle har behov for at sige â&#x20AC;&#x2122;Se, jeg er noget sĂŚrligtâ&#x20AC;&#x2122;, siger murstenen faktisk det modsatte. Foto: Per Arnesen

Det skjulte design

HOTELLERNES USYNLIGE SANSE-BOOST Hoteller kan have alt fra to til fem stjerner, men fælles for dem alle er, at tæpper, gardiner og andre tekstiler bidrager til følelsen af hjemlighed. Tekstildesigner Marie Bruun Hansen har udforsket den skjulte sanselighed i hotelverdenen. ”Når du træder ind i et rum, kan du føle i hele kroppen, om der er rart at være. Om der er noget at forholde sig til. Om der er en rar stemning. I den forbindelse kan tekstiler i den grad bidrage med en følelse af varme, imødekommenhed og sanselighed. Med noget, der er trygt. ”Med den skjulte fornemmelse af velvære in mente har tekstildesigner Marie Bruun Hansen skabt en kollektion af tekstiler til brug på hoteller i sit kandidatprojekt fra Designskolen Kolding. Et projekt, der har haft brugeren i centrum: ”Når man som gæst vælger et hotel, er det meget mere end et tag over hovedet. Tit vælger du et hotel ud fra den oplevelse, du ønsker. Design er en tankeproces, og det her designforløb har ikke handlet om mig, men om de mennesker, der skal have oplevelsen af en god atmosfære på hotellerne.” Studietur i sanselighed Hoteller som hot-spot for afprøvning af tekstileksperimenter er et genrevalg, den unge designer har en klar holdning til: ”Hotel-interiør har virkelig mange parametre at skrue på. Også nogle, der måske ville være for vilde, hvis det var tekstiler til private hjem. Hoteller er indrettet med langt mere sanselighed, langt flere farver,” forklarer Marie Bruun Hansen, der i sin research var på studietur på en række hoteller. Heriblandt dronningen af dem alle, d’Angleterre. ’Et kæmpe-boost af san10

Det skjulte design

Marie Bruun Hansen fra Designskolen Kolding har designet nye, sanselige tekstiler til hoteller, der kan skabe en hjemlighed, som bygningernes hårde overflader ikke kan give.

selighed’, beskriver hun den oplevelse: ”Ved at inddrage alle sanser, både føle og se og dufte og høre, skabes der et emotionelt forhold til de omgivelser, vi er i. Det kan jeg som tekstildesigner være med til at påvirke, også selvom det måske er ubevidst for de mennesker, der kommer på hotellerne.” Slidstyrke 12 Udover den æstetiske fordring, er der også nogle implicitte kvaliteter i de designede tekstiler, der bare skal være i orden. Og netop kombinationen af det skønne og det praktiske sætter en særlig ramme for Marie Bruun Hansens arbejde: ”Jeg laver gulvtæppe, sengetæppe og tapet. Og eksempelvis gulv-

tæppet, som jeg samarbejder med Ege Tæpper om, bliver fremstiller i to forskellige typer luv: En meget kraftig uld til hotellernes gange og foyer, hvor der er rigtig meget slid, og så en lidt mindre luv i tæppet på værelset. Sengetæppet skal også have en god slidstyrke. Og så skal du også tænke på rengøringsvenlighed i hårde overflader, uden at gå på kompromis med en æstetisk virkning.” Tænk i tekstiler Selvom stofligheden i sengetøj og stolesæder måske ikke er det, der i første omgang tiltrækker kunder til hotellerne, drømmer designeren alligevel om, at tekstiler generelt rykker op ad prioriteringslisten i forbindelse med hotel-

byggeri, så man fra start medtænker gæsternes behov for sanselig stimulering: ”Tekstiler skaber en hjemlighed, som bygningernes hårde overflader ikke kan give. Jeg har hele tiden haft i baghovedet, at vi lever i en meget digital verden, hvor vi ser alting igennem en skærm. Alting opfattes meget fladt. Det vil jeg gerne rykke lidt ved, med meget mere sanselighed, gennem min kollektion,” konkluderer Marie Bruun Hansen.

LEGO Fonden ønsker Designskolen Kolding tillykke med de 50 år. Vi glæder os til sammen at skabe fremtidens designere med verdens første kandidatuddannelse i Design for Play.

www.LEGOfoundation.com

DE SKJULTE STIER STYRER Det er de blå stiers store kvalitet at være et nærmest umærkeligt design, som folk ikke rigtigt sætter pris på, fordi det ligger i deres DNA, at folk ikke skal lægge mærke til dem. Men hvis de pludselig ikke var der, ville man føle forskellen, mener Ane Cortzen. Foto: Per Arnesen

De er blå og blottet for blær, men de opfylder til fulde deres funktion: At skabe bedre og sikrere vilkår for cyklisterne i landets storbyer. Kulturchef Ane Cortzenhar peget på de blå cykelstier som det bedste eksempel på skjult design. ”De fleste forbinder godt design med en smuk stol eller et pænt bord. Men godt design er lige så meget en måde at tænke på eller en måde at organisere vores samfund på. Derfor har jeg peget på de blå cykelbaner.” Ane Cort12

Det skjulte design

zen, kulturchef hos Kähler, har kigget grundigt ned i jorden, da hun ledte efter det gode, skjulte hverdagsdesign. Og hun kan lide det, hun ser i kanten af de københavnske gader: ”Man skal jo ikke stoppe op på sin cykel og sige ’Hold da op sikke en flot cykelsti, jeg kører på her.’ Men man skal vide præcis, hvor man skal køre henne. Det er faktisk livsafgørende, at jeg som cyklist ved, hvor jeg må køre, og at bilerne også ved det. De blå baner er en funktionel og diskret måde at vise vej på.” Genial blå farve Ane Cortzen peger på, at de blå cykelstier kombinerer flere grene af design. ”Det er grafisk design, det er industrielt design, og der er også lidt landskabsarkitektur ind over,” siger hun og fremhæver først farvevalget: "Den blå farve er ret genial, fordi den tiltrækker opmærksomhed, men uden at man tænker, der er fare på færde. Modsat farven gul, der i trafik-sammenhænge enten signalerer fare, eller at der er tale om noget midlertidigt, som eksempelvis vej arbejde. Hvid ville også være et dårligt

valg, for det bliver hurtigt beskidt, og det ville i øvrigt forsvinde blandt de andre typer vejstriber. Stierne har sådan en ikonisk, imødekommende blå farve, som man får lyst til at cykle på.”Med hensyn til det industrielle aspekt analyserer kulturchefen, at belægningen ikke er glat, og at stibredden er tilpas til en overhaling: ”Der er virkelig tænkt over tingene. Det er de blå stiers store kvalitet at være et nærmest umærkeligt design, som folk ikke rigtigt sætter pris på, fordi det ligger i deres DNA, at folk ikke skal lægge mærke til det. Men hvis de pludselig ikke var der, ville man føle forskellen.” Plads i hierarkiet Den forskel, stierne især gør, er at sikre cyklisterne en klar plads i det trafikale hierarki, mener Ane Cortzen. Vanligvis lidt en bastard midt mellem de helt bløde fodgængere og de superhårde bilister, får cykelfolket en klart defineret rolle på de blå baner: ”Fodgængerne har deres fortove og fodgængerfelter, som ingen andre har adgang til. Og bilerne har vejene, hvor de bestemmer.

Men de her stier giver nogle bittesmå indikatorer på cyklistens hierarkiske status. Som bilist er det heller ikke specielt rart at svinge til højre og hen over en blå cykelsti. For du bliver pludselig opmærksom på, at ’nu kører jeg min bil hen over der, hvor cyklerne er’. Det giver en tryghed, når du får anvist en bane. Og det har jo også vist sig, stierne har fået flere folk til at cykle. ”At de blå stier, sammen med andre cykel-tiltag, bidrager til at få flere på pedalerne er bevist i flere sammenhænge. Den nyeste trafiktælling fra Københavns Kommune, der blev offentliggjort i december 2016, viser en 68 pct. stigning i den københavnske cykeltrafik over de seneste tyve år. Og dermed er der åbnet op for det lidt større perspektiv på cykelstierne som eksempel på nyttigt urbant design. ”De viser, at her er vi en grøn by, der gerne vil prioritere cyklerne. Dermed åbner de op for mere bæredygtighed og højere livskvalitet i byerne, fordi de betyder, folk rent faktisk lader bilen stå,” slutter kulturchef Ane Cortzen.

REDESIGN AF KOMMUNAL KERNEYDELSE For at undgå at borgere føler sig umyndiggjorte og passive i mødet med sygedagpengesystemet, har Kolding Kommune i samarbejde med designerne Uffe Thorup Thomsen og Jane Kloster fra MADE designet kittet ’Min Plan’. Kittet består blandt andet af en mappe med let overskuelige informationer om, hvilke muligheder der er for at vende tilbage på arbejdsmarkedet. En anden central del af kittet er en regulær papirkalender, hvor sygedagpengemodtageren selv kan holde styr på møder med forskellige sagsbehandlere. ”Når vi siger ”Vi designer livet” i Kolding, betyder det, at vi ønsker at involvere borgere, virksomheder og institutioner i udviklingen af den bedste fremtid for Kolding. Vi er allerede godt på vej med at redesigne områder inden for den offentlige sektor. Men udviklingen stopper ikke her, hvis vi skal skabe et samfund, der endnu bedre forstår at lytte og skabe partnerskaber mellem borgere og den offentlige administration,” siger borgmester Jørn Pedersen.

DESIGNLØSNING GIVER RO PÅ RODET

Alle har smånips, de ikke vil skille sig af med. Men for meget rod kan få negative konsekvenser for menneskets psyke. “Hvordan afhjælper man stress hos mennesker, som nemt bliver påvirket af for meget rod? "Svaret er ikke at gemme de ting væk, vi går og gemmer på, men i stedet at værdsætte og anerkende det,” siger Claudia Naval Baudin. I sit kandidatprojekt fra Designskolen Kolding har de-

signeren udviklet et opbevaringssystem i stål og akryl, der skaber opmærksomhed om vores forhold til ting og materiel kultur: ”Det er mit håb, at systemet vil få folk til at reflektere over deres forbrugeriske impulser, så de ting vi omgiver os med i højere grad er omhyggeligt udvalgt,” siger hun om sin opbevaringsløsning, der er skabt i samarbejde med interiør-producenten Nomess Copenhagen.

SKABT AF GENBRUGSMATERIALER OG NØDVENDIGHED

Fotograf: Kenneth Stjernegaard

Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, peger på en hjemmelavet olielampe som et eksempel på god designkunst. Lampen er selvkøbt på et marked i Uganda, og den tidligere energiminister er ganske enkelt lysende begejstret for den: "Olielampen er for mange fattige i Uganda et must. Elektricitet er nemlig ikke en selvfølge. For os danskere er

olielamper nok mest forbundet med hygge – ligesom kaffe kan være det. "Dåselampen" er genial. Intet mindre end brugskunst af genbrugsmaterialer. Et unikum. Skabt af nødvendighed i Uganda.”

Det skjulte design

VIL DU SE MIN SMUKKE DILDO? Forfatter, debattør og radiovært Michelle Hviid synes, at vibratoren er et skjult hverdagsdesign.

Den lever mest i det skjulte, men Sinfuls ’Rechargeable Magic Wand’ forener på glædeligste vis æstetisk form med fuldendt funktion, forsvarer debattøren Michelle Hviid sit vibrerende designvalg. ”Jeg vidste godt, at mit valg ville blive mødt med en masse ’Hø-hø’-kommentarer. Men lige fra ideen om en vibrator dukkede op, udkonkurrerede den alle de andre muligheder, jeg havde tænkt på.” Forfatter, debattør og radiovært Michelle Hviid rødmer ikke i stemmen, når hun præsenterer sit bud på godt, skjult hverdagsdesign. 14

Det skjulte design

Ja, den er pæn Magic Wand-massageapparatet er oprindeligt en ikonisk japansk opfindelse fra 70’erne, hvor Hitachi lancerede en hvid velværestav til massage af ømme muskler. Men der gik ikke mange måneder, før begejstrede kvindelige brugere hackede tryllestaven til andre formål. Den dildo, Michelle Hviid har valgt at sætte spot på, er dog en redesignet udgave fra den danske producent Sinful. Hvor originalen er hvid og med ledning, er den danske variant sort og trådløs. ”Den er simpelthen klogt designet i forhold til sit formål. Og så er den æstetisk og smuk uden at være pervers,” påpeger Michelle Hviid i en sammenligning med en række andre produkter i samme kategori: ”Det er et ret typisk problem med de her ting, at de bare ikke er pæne. De er altid lyserøde eller hudfarvede og ser lidt ærgerlige ud. Men jeg synes faktisk, den her er pæn. Den er genopladelig, den er nem at rengøre og er i det hele taget lavet til at gøre livet lidt nemmere,” siger hun.

Ting vi ikke taler om Om et massageapparat overhovedet kan være genstand for en kunstnerisk vurdering, har været en del af Michelle Hviids overvejelser. Frem og tilbage, so to speak. ”I kunstneriske miljøer kommer du normalt ikke i berøring med den her slags produkter. Hvad der i og for sig er lidt sjovt, for det er ellers miljøer, hvor man typisk gerne må være i kontakt med sin seksualitet. Rent historisk er det også normalt – hvis man kigger tilbage på statuer og vaser fra det gamle Grækenland, for eksempel,” siger Michelle Hviid, der håber på, at en plads i offentlighedens udstillingsmontre kan belyse det, som alle ved, men ingen vil indrømme: ”Der er sådan en mærkelig dobbelthed i vores seksualitet. Det er så stor en del af alle menneskers liv, men det er en ikke-udtalt del. Vi må bare ikke tale højt om det. Især ikke om kvinders seksualitet. Der er en samfundsmæssig opfattelse af, at kvinder ikke må være liderlige, at kvinder ikke må onanere og alt muligt. Der er stadig så meget skam forbundet med

kvinders seksualitet, og det er – ja, en skam. Det tabu ville jeg gerne provokere med mit valg af design-objekt.” En glad ventil Det vibrerende valg har dermed også en højere samfundsmæssig betydning, understreger hun: ”Du kender godt den der talemåde, at hvis en person er lidt småsur, så siger man om ham eller hende, at de har nok ikke fået noget længe. Seksualitet er en ventil, der er i alle mennesker. Set i det lys er en vibrator glæde, leg, kærlighed, selvkærlighed, frihed, smil og forløsning. Det er et fundamentalt og undervurderet stykke design, der løser et basalt behov. Hvis folk blev bedre til at udnytte den ventil, ville der måske være lidt mindre krig og lidt færre andre menneskeskabte idiotier?” slutter Michelle Hviid.

En vibrator er glæde, leg, kærlighed, selvkærlighed, frihed, smil og forløsning. Det er et fundamentalt og undervurderet stykke design, der løser et basalt behov. Foto: Kenneth Stjernegaard

Det skjulte design

UTOPISK MODE SKUBBER TIL STEREOTYPER Karoline Lange-Engels vil gerne rykke lidt ved folks opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert og få dem til at stille spørgsmål. I sin kollektion sammensætter hun en hel masse forskelligheder, så et nyt udtryk opstår og opfattelsen af, hvad der er normalt, bliver rokeret rundt.

Ideen om, at vi globalt er afhængige af hinanden, ligger til grund for modedesigner Karoline Lange-Engels nye kollektion. Skjult i en række ukurante sammensætninger forsøger hun at påvirke og puffe til opfattelsen af, hvad kulturel identitet er. Populisme. Antidemokratiske tendenser. Storbritannien der træder ud af EU. Karoline Lange-Engel er nyuddannet modedesigner, og i sin afsluttende kollektion fra Designskolen Kolding har hun ønsket at skabe meget mere end mode: ”Jeg vil gerne bruge min kollek16

Det skjulte design

tion som et redskab til at kommunikere om, hvor den globale kultur bevæger sig hen. Som en invitation til at indgå i en åben dialog for at skabe mere opmærksomhed omkring vores kultur-ligheder fremfor vores kultur-forskelle,” siger hun. En parade af personaer Til kollektionen har Karoline LangeEngel konstrueret trans-kulturelle personaer, der vel at mærke ligger milevidt fra stereotype kategoriseringer. ”Personaerne repræsenter en utopi om ’Interdependent global culture’. En definition der stammer fra den tyske filosof Wolfgang Wells, som i 1980’erne beskæftigede sig med multikulturer. Jeg har skabt seks forskellige personaer, der skal vise, at det at høre til en bestemt race, religion eller social status er ligegyldigt i dag. I stedet skal man vise, hvem man er som individ,” mener Karoline Lange-Engel. Tolerance, ja tak Eksempelvis er der en ’russisk-arabisk lifestyler, der er vokset op i en forstad

til Berlin’. ”Vi er jo allerede kulturelle hybrider. Jeg har så mange venner med multikulturel baggrund. Det er efterhånden sjældent, at du kan sige, du kun kommer fra én kultur,” siger Karoline Lange-Engel, som også selv er et bi-kulturelt produkt med en dansk mor og en tysk far. ”Det er både en glæde og en byrde,” erkender hun: ”Vores definition af kultur er i den grad baseret på forskelle. Så hvis du ikke passer perfekt ind i en eller anden forhåndsgivet definition, kan det godt være svært. Derfor er tolerance så vigtigt.” Ikke banke, ikke banke Netop derfor er selve kollektionen også tolerant over for beskuerens opfattelser. ”Der skulle ikke bankes noget ind i hovedet på folk. Jeg vil bare gerne flytte lidt ved folks opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert, og få dem til at tale sammen om det de ser. Stille spørgsmål til sig selv og hinanden: ’Hov, hvorfor er der pludselig sat en bondage-bh over sådan en piget sweater? Hvorfor kommer der nu en kaftan, og hvad med det der mix af noget skotsk

og afrikansk? Jeg sammensætter en hel masse forskelligheder, så et nyt udtryk opstår og opfattelsen af, hvad der er normalt, bliver rokeret rundt.” Skab & skub Hele kollektionen handler derfor om at se godt efter. Observere, se det skjulte mirakel i de uvante sammensætninger af de måske ellers kendte enkeltdele. "Godt hverdagsdesign er noget, der på en eller anden måde er brugbart. Den her kollektion kan du anvende til at vise verden, hvad din identitet er. Du kan bruge den til at skabe nye opfattelser af, hvad mode kan og skal. Mode kan skubbe til folks opfattelser af tingene, også på et ubevidst plan. Kollektionen hjælper dig med at pakke de gammeldags opfattelser af kulturel identitet væk og dermed afspejle det utopiske multi-samfund, som er mit ideal.”

FARSRØRER UDEN SLINGER

Den har ikke rigtig navnet med sig: Farsrører! Den er ikke særlig elegant, ikke særlig glamourøs. Og ikke særlig kendt. Men farsrøreren er Margrethe Vestagers foretrukne køkkenredskab, når hun skal koble totalt af fra jobbet som konkurrencekommissær i EU for at bage brød til hele familien. ”I en verden af støj og støjende køkkenmaskiner er det dejligt at kunne arbejde, uden at samtalen i køkkenet må

SÅ ENKELT KAN DET GØRES

gå i stå på grund af maskinlarm. Den er ubegribeligt robust og har uden nogen form for slinger tjent mig i over 20 år, siden min mand introducerede den i vores fælles husholdning. Den er faktisk hans.”

EN NY MÅDE AT SPISE PÅ

Morgenmad på sengen, frokost ved computeren, aftensmad ved sofabordet. Der er sket store ændringer i spisesituationen inden for de sidste par år. Industriel designer Stine Orle har i samarbejde med Kähler Design undersøgt den ændrede spiseadfærd og udformet en serie spiseredskaber, der passer bedre til nutidige brugerbehov. “Illusionen omkring middag rundt om spisebordet finder i mindre og mindre grad sted i dag. Vi bruger vores ‘living space’ langt mere dynamisk i forhold til spisesituationen,” siger Stine Orle, og fortsætter: “Måltidet bør være en komfortabel og god oplevelse uanset tid og sted. Jeg har derfor revurderet de moderne spiseredskaber og giver mit bud på en ny serie, der er bedre tilpasset de nye spisesitu-

ationer. Serien er udviklet med det formål at skabe et bedre flow mellem dig, din mad og de produkter du bruger til at spise med, på og af. Det enkle og organiske formsprog skaber et integreret greb, som gør produkterne nemmere at håndtere i uformelle spisesituationer.” Stine Orles kandidatprojekt fra Designskolen Kolding består af tre skåleforme og en snack-platte i indfarvet stentøjsler samt en ske og en gaffel i mat-poleret rustfrit stål. Alle elementer tager hensyn til håndens ergonomi og måltidets koreografi.

”Tænk over det, når du næste gang ordner en bunke papir, og glæd dig over, hvor enkelt ting kan gøres,” lyder opfordringen fra Mads Nørgaard, modedesigner, ejer og direktør for Mads Nørgaard Copenhagen. Han holder papirclipsen op i det rampelys, han mener, clipsen fortjener og fortsætter: ”Godt design forsøder ens gøren og laden. Rigtig godt design kan tilmed genfortrylle. Men der findes også andre former for godt design. Produkter, hvis oprindelse vi ikke kender. Produkter, som vi som det naturligste omgiver os med i hverdagen, som vi tager for givet, og som vi ofte ikke værdsætter efter fortjeneste. Den lille papirclips er et godt eksempel. Ingen ved, hvor den kommer fra, og myterne er mange.”

Maden på billederne er sponsoreret af Rema 1000 Trøjborg.

Det skjulte design

HJEMLØSE FÅR HJÆLP UNDER MENSTRUATION Paul Lequay og Iga Slowik har designet et rengørings-kit til en menstruationskop. Kittet er beregnet til at kunne bruges af hjemløse kvinder eller af kvinder på eksempelvis festival eller vandretur – kort sagt steder uden adgang til rindende vand og et privat rum.

Det er ikke bare skjult, det er slet og ret tabu. En god hygiejne under menstruationen for hjemløse kvinder er det problem, som to industrielle designere fra Designskolen Kolding, Paul Lequay og Iga Slowik, har sat sig for at løse. Det handler om dialog frem for tysthed. Ting der bør tales om, selvom ingen ved hvordan. Makkerparret Paul Lequay og Iga Slowik har taget fat på de uudtalte udfordringer, der opstår, når hjemløse kvinder har menstruation. For ja, de bløder også. Og i en hverdag uden ro, renlighed og regelmæssighed er det slet ikke så simpelt at tackle. “Som designere har vi et socialt ansvar,” siger de to designere selv: ”Vi fokuserer på menstruation for at skabe 18

Det skjulte design

dialog om emnet og nedbryde nogle tabuer. I vores research kiggede vi på, hvilke udfordringer kvinder generelt, og især kvinder i fattigdom, står over for. Vi stødte på en række sundhedsrisici, der alle var forbundet med dårlig, personlig hygiejne, og vi så det som vores mulighed for at skabe en ændring.” Behov for mere opmærksomhed At det lige blev de hjemløse kvinder, der her skulle ind i kampen, skærper yderligere problemstillingen, forklarer Paul Lequay og Iga Slowik: “For hjemløse kvinder er det en kamp at få adgang til ordentlige intim-produkter. Fordi menstruation er et tabu, har de svært ved at finde ordentlig information om emnet. Selv på de herberg, hvor de opholder sig. Vi har været ude at interviewe personale, socialrådgivere og hjemløse kvinder på et herberg i Aarhus om, hvordan de håndterer menstruation i deres hverdag. Det viste klart, at der er et meget stort behov for øget opmærksomhed på emnet.” En velovervejet kop Menstruationskoppen som omdrejningspunkt er velovervejet. Den er langt mere økonomisk og bæredygtig end alternativerne. Den kan bruges i op til ti år, siger Iga Slowik og forklarer

yderligere: “Vi samarbejder med Ruby Cup, en NGO baseret i Bristol i Storbritannien. De forsøger at promovere brugen af menstruationskoppen som alternativ til tamponer og hygiejnebind. De to sidste kategorier er dyrere i brug end koppen, og tamponer udgør også en stor helbredsrisiko, hvis de bliver brugt under ikke-hygiejniske forhold.”

udfordring ved offentlige toiletter er, at håndvaskene sidder uden for toiletbåsene. De hjemløse kvinder er meget generede af at skulle rense deres kop i den fælles vask. Derfor har vi designet et rengørings-kit, som de kan bruge inde i båsene. På en sikker og hygiejnisk måde, også selvom man ikke har vasket hænder.”

Lidt lettere løsning For designerne har det hele tiden handlet om at balancere den nødvendige synlighed med en blufærdighed, der også skal respekteres: “Første del af projektet er en lærings-workshop, hvor man taler om menstruation, og man taler om koppen. Det er et forsøg på at facilitere samtalen mellem personalet og de hjemløse. Vi bruger et værktøj med abstrakte figurer, der hver især repræsenterer skeden, livmoderhalsen og livmoderen. Brugen af piktogrammer gør det lidt lettere at tale om tingene. Men vi var også nødt til at løse problemet med selve håndteringen af koppen i det daglige, hvor de kvindelige hjemløse i høj grad afhænger af offentlige toiletter. Vi har derfor designet et rengørings-kit, der giver den samme komfort og hygiejne, som hvis man var i et privat hjem,” siger Paul Lequay, mens Iga Slowik uddyber: “Den største

Nu også til festival Men hvad så med alle andre kvinder? Får man lyst til at spørge. Pas de problème, lyder svaret: “Det her rengørings-kit kan henvende sig til alle kvinder, der bruger menstruationskoppen uden for hjemmet: På arbejde, på festival eller på vandretur. Steder uden adgang til rindende vand og et privat rum. På samme måde kan oplysningsværktøjet sagtens udvides, så det kan bruges på skoler, for eksempel. Vi har gjort designet så neutralt som muligt. Det var æstetisk interessant at skabe et produkt, der skulle afhjælpe en situation, der vanligvis bliver skjult. Nogle gange kan selv små ændringer forandre noget helt grundlæggende ved den måde, du lever på, eller den måde du tænker på. Det er godt design,” er de to designere enige om.

STOLEN DER SAMMENFØJER KINESISK OG NORDISK DESIGN

”Folk i Kina kan godt lide nordisk møbeldesign, så virksomheden Lost & Found ønskede at designe en stol i træ i en nordisk stil,“ siger industriel designer Zejun Yan om sit sirlige stoleprojekt fra Designskolen Kolding. Kandidatprojektet har undervejs forenet det bedste fra øst og nord, fortæller den kinesisk-fødte designer: ”Jeg kombinerede kinesisk og dansk de-

signkultur i arbejdet med den nye stol til det kinesiske marked. Teknikken, jeg har brugt, er kinesisk: i Kina bøjer man ikke træ, man foretrækker at tage udgangspunkt i træets naturlige former. Derfor bruger man særlige sammenføjninger til at samle stolen. I den færdige stol er sammenføjningerne usynlige. ”

HVERDAGENS TEKSTILER BØR HYLDES Forestil dig en nattesøvn uden rent, blødt sengetøj at hvile kroppen i! Forestil dig dit hjem uden viskestykker eller dugen til festen, uden plaider og en blød ulden sofa at slappe af i! Eller forestil dig din bil, bus eller togrejse uden stoffet på sædet, som gør rejsen komfortabel? Fagleder for tekstildesign på Designskolen Kolding, Helle Graabæk, synes – måske ikke overraskende – at hverdagens tekstiler er et underkendt design. ”De er der bare, men de er nøje konstrueret og designet til helt tæt kontakt med vores krop, og det formål de skal opfylde. De kan være bløde, kølige eller varme, blanke, matte eller ru. De kan suge vand eller afvise det. De kan smyge sig tæt til kroppen eller virke som et skærmende skjold,” pointerer hun. ”Tekstilerne og deres egenskaber har indflydelse på vores livskvalitet, hver eneste dag, og derfor fortjener de en anerkendende hyldest, selv om de er ligeså naturlig en del af vores hverdag som vand!”

FORTIDEN TALER OG NUTIDEN LEVER HER Thomas C. Thulstrup har siden sin ansættelse som museumsdirektør i 2013 haft sin gang i Jyllands sidste kongeslot Koldinghus og siger om sin historiemættede arbejdsplads: “Jeg bliver aldrig træt af at gå rundt på slottet og se det fantastiske byggeri; faktisk bliver det kun smukkere med tiden. ”Især er det slottets Sydfløj og den gennemførte restaurering ved Inge (f. 1926) og Johannes Exner (1926-2015) i årene 1975-93, der bliver ved med at betage museumsdirektøren. Sydfløjen kendes også som Ruinsalen, fordi restaureringens princip har været at bevare ruinen efter katastrofebranden i 1808 og samtidig skabe en markant arkitektonisk restaurering med tag, etagedæk og fuldt funktionsdygtige museumsrum. ”Inge og Johannes Exners restaurering af Koldinghus er arkitektur i verdensklasse! De har efter eget udsagn arbejdet ud fra devisen, at man skal ’lade fortiden tale og nutiden leve’. Dette er lykkedes ved at skabe nogle smukke og funktionelle museumsrum, samtidig med at man fortæller en vigtig del af slottets historie ved at bevare ruinen fra branden i 1808. Princippet om at bevare ruinen intakt er så konsekvent gennemført, at restaureringen faktisk er bygget som en slags skal ovenpå ruinen. Skallen kan afmonteres ned til mindste detalje, så man blot står tilbage med murværket.” Ruinsalen er en velbesøgt attraktion i sig selv, men er også den spektakulære ramme om skiftende særudstillinger og huser frem til 22. oktober Designskolen Koldings 50-års jubilæums- og afgangsudstilling “BEYOND ICONS. Nye perspektiver på design”. Det skjulte design

LIVET SKAL LEGES Jacob Ljørring har designet legeuniverset MAZING i tæt samspil med børn. Voksne har en berøringsangst for genstande, de ikke ved, hvad er. Det har børn slet ikke. De prøver bare tingene af.

En lille kugle bliver nemt til fem børns leg i Jacob Ljørrings legeunivers MAZING, skabt for kulturhuset Nicolai for børn. Det skjulte budskab i projektet er en opfordring til at huske den fysiske leg som en vigtig del af tilværelsen. ”Jeg har villet tilbyde en ramme for børnenes leg. Det er en hårfin balance: Serverer du for meget, ødelægger du legen, men serverer du for lidt, så ødelægger du den også. Jeg kom frem til den erkendelse, at når du begynder at inspirere til leg, så sker den gode udvikling,” siger Jacob Ljørring. Han er nyuddannet kommunikationsdesigner 20

Det skjulte design

fra Designskolen Kolding, og kandidatprojektet er et legeunivers til børn i alderen 9-12 år. I grove træk primært en gulmalet plade med huller og en kasse med træklodser, men med grundigt overvejede til- og fravalg undervejs i skabelsesprocessen. Perler på Pad’en Ideen opstod måske en dag, han så sine egne børn ved en iPad. De lavede perleplader i det digitale univers, men noget manglede, syntes Jacob Ljørring: ”Jeg synes, du ofte mister noget håndgribeligt, når tingene bliver digitale. På iPaden kan du ikke lave fejl, men det kan du jo i virkeligheden. Den der iterative proces, hvor du bliver nødt til at gå et skridt tilbage og prøve igen, den lærer du virkelig meget af. Du lærer at tænke kritisk og problemløsende. Du lærer at prøve igen, tænke dig til nye løsninger, og ikke mindst lærer du ikke at give op. Det er vigtigt, at vi styrker børns evne til den proces. Alt hvad de kommer ud for her i livet vil jo være formet af, om de tør prøve igen og igen og igen. Det er en rigtig vigtig egenskab at have med sig.”

Der mangler lidt pap her Voksenbrillerne har designeren forsøgt at tage af. Han har derfor skabt lege universet MAZING i tæt co-creation med 9-12-årige børn, hvor ideer og afprøvninger er gået hånd i hånd. Størst af alt er kuglespillet, en stor malet plade med plads til at skabe og bygge sin helt egen bane for leg. Formgivningsmæssigt så enkelt som overhovedet muligt, af flere årsager: ”Jeg har haft stor fokus på, at der er tale om et analogt koncept. Det skal være helt gennemsigtigt for børnene, at de kan se, det her er bare et udskåret stykke træ. Der er ikke noget gemt bag en kode, eller noget der er støbt i en form. Også sådan, at hvis nogen synes, at ’…der mangler lige sådan en, som kuglen ryger ned i’, så laver de den bare selv. De skal ikke have den tanke, at deres egen papkasse-kreation er sindssygt grim eller måske ikke er god nok at sætte på.” Leg nu bare Vigtigheden af den læring, man opnår i gennem leg, er konstant poppet op i processen, og den vinkel indrømmer Jacob Ljørring, at han har haft svært ved at smide: ”Der er så meget at lære

om tyngdekraft og fart og sammenhængen mellem materialer og det at kunne samarbejde i det her projekt. Men jeg har mindet mig selv om, at det egentlig ikke var det, der var det mest interessante. Men det, at man eksperimenterer sig frem til læring, oplever med kroppen, ser med øjnene og gør sig sine egne erfaringer, det er det vigtige,” siger han. Og peger på, at den diskrete opfordring til leg måske er noget, de voksne også har godt af at kigge nærmere på: ”Hvis man har et samfund, hvor ingen leger, så bliver det svært at få noget nyt frem. Hvis man ikke længere interesserer sig for at tage ting i hånden og forsøge sig frem, så mister vi noget. Som voksne vil vi gerne med det samme vide, hvad ting skal bruges til. Vi har sådan en berøringsangst for genstande, vi ikke ved, hvad er. Det har børn slet ikke. De tænker ikke så meget over tingene, de prøver bare tingene af. Det tror jeg, vi som voksne kan lære virkelig meget af.”

BÆREDYGTIG BØHMISK BØJETEKNIK

DEN BEDSTE BINDING TIL BRÆNDINGEN

En helt ny binding til brug på surfboards er, hvad industriel designer Rikke Røhl har udviklet for kitesurfing brandet Cabrinha i sit kandidatprojekt fra Designskolen Kolding. Delvist baseret på egne oplevelser med utilpassede one-size-fits-all-bindinger, er hun kommet op med et langt mere justerbart design, der løser mange af de udfordringer, kitesurfere slås med: ”Jeg har skabt en surfboard-binding med fleksible justeringer, der giver en bedre pasform, uden brug af værktøj ’on the go’. Udfordringen er, at bindingen

skal være unisex, stødabsorberende og passe til den enkeltes fod. Bindingen skal både kunne bruges med bare fødder i varmere regioner og med sko i køligere egne som eksempelvis Danmark. Udover at være bæredygtigt, skal materialet kunne holde til temperaturudsving fra – 10 grader og op til 50 grader, hvis boardet for eksempel ligger i bilen og koger.”

DESIGN AF KULTURFORANDRINGER

I 2016 var Langkaer Gymnasium en af de mest omdiskuterede uddannelsesinstitutioner i Danmark pga. sin beslutning om at have fokus på etnicitet i klassesammensætningen. Kommunikationsdesigner Jane Kloster fra Designskolen Kolding er i sit kandidatprojekt gået all-in for at hjælpe til at forbedre dialog og gensidig respekt på gymnasiet. Posters i kantinen, flyers i nærområdet, workshops med elever, ansatte og ledere er alt sammen bragt i spil for at forbedre kulturen på gymnasiet ved at arbejde strategisk med at skabe relationer bl.a. gennem eksperimenter i elever-

En brændende nysgerrighed på at udforske en gammel tjekkisk håndværksproces har været den bærende akse i udviklingsarbejdet med industriel designer Monika Bartosovas stol: “Mit fokus var på at skabe en ordentlig designproces og en bedre forståelse af kreative værdier,” fortæller hun om sit kandidatprojekt fra Designskolen Kolding: ”Jeg er altid på jagt efter eventyret. Jeg er født i den bøhmiske skov, som bliver ved med at inspirere mit arbejde; det er her mit hjerte er – i naturen.” Træstolens form er et resultat af designerens genopdagelse af en særlig manuel bøjeteknik, der er blevet bevaret af den tjekkiske samarbejdspartner TON. På værkstedet i Tjekkiet er træet blevet opvarmet, blødgjort og tvunget ud i sin særlige form. Udover det stærkt æstetiske udtryk sikrer håndbøjningen af træet en bæredygtig produktion, fordi teknikken minimerer spild af ressourcer under arbejdet.

nes kantine og studieområde. ”Jeg har gennem en række social design-metoder involveret elever, ansatte og ledere i processen for at kunne bidrage til en radikal ændring af skolens kommunikation, kultur og trivsel. Denne ændring kan måles over henholdsvis en seks og tolv måneders periode,” siger Jane Kloster.

Det skjulte design

NYT LYS OVER EN NY GENERATION

Et firhændigt designforløb er resulteret i ’Arc Collection’, en lampeserie der fortæller historien om den klassiske Le Klint-belysning på en helt ny måde: “Le Klint skal opfattes som et 75-årigt ungt brand. Med det udgangspunkt har vi gennem en strategisk designproces analyseret og nyfortolket brandets design-DNA og traditioner. Formålet har været at skabe en innovativ lampekollektion, der henvender sig til et yngre forbrugersegment både i udtryk og i prisklasse.

LÆKKERT LYS UDEN LAMPESKÆRME

Inspireret af hvælvingerne i Grundtvigskirken, som er tegnet af P.V Jensen Klint, har vi i vores ’Arc Collection’ nyfortolket Klint-familiens historie,” fortæller Nanna Neergaard og Marie Hesseldahl, begge uddannede fra industrielt design ved Designskolen Kolding, om deres kandidatsprojekt.

HAN RYKKER INDEMØBLER UD OG UDEMØBLER IND

Ud med det kantede og klodsede, ind med et helt andet udtryk, der lader uden- og indendørs brug af havemøbler flyde sammen. I nøjsomt samarbejde med møbelproducenten Skagerak har industriel designer Christian Kau skabt en møbelkollektion, der kan bruges hvor som helst og når som helst: “Jeg har ønsket at nedbryde grænserne mellem indendørs og udendørs møbler,” siger han om sit kandidatprojekt fra Designskolen Kolding. ”Normalt er 22

Det skjulte design

udendørsmøbler domineret af et bastant udtryk, mens indendørsmøbler har det æstetiske som drivkraft. Jeg har forsøgt at skabe et fælles design, der udtrykker det karakteristiske ved begge typer møbler. Jeg kan godt lide at arbejde med ærlige materialer, det taktile og brugernes interaktion med produkterne, hvor funktionaliteten er i centrum.”

"Jeg er drevet af fascinationen af at skabe værdifulde produkter”, siger Caroline Matilde Borg Nielsen. Som industriel designer fra Designskolen Kolding har hun skabt en lampekollektion, hvori LED-teknologi, bæredygtighed og æstetik alt sammen forenes på lysende vis: ”Som følge af den globale opvarmning og klimaforandringerne er der kommet stor fokus på bæredygtighed. LED-teknologien giver utallige muligheder for at udfordre den grundlæggende lampedesign-tradition, der anvender “rundstråling” med udgangspunkt i pæreformen. Det har været mit mål at skabe æstetisk bæredygtige produkter, der viderefører de nordiske traditioner for form, funktion og innovation uden at gå på kompromis med kvalitet. Målet er samtidig at udfordre den konservative, kvalitetsbevidste forbruger. Jeg har samarbejdet med Carl Hansen & Søn om projektet, og det har derfor også været et eksperiment at skubbe i en moderne innovativ retning uden at gå på kompromis med de værdier, der ligger i virksomhedens DNA."

STILLEZONEN STILLER ET SKJULT BEHOV For adj. prof. Mette Mikkelsen handler godt design om at tappe ind i et behov og om at forbedre en given situation. Den tankegang er stillekupeerne et fremragende eksempel på. Foto: Katrine Worsøe

Man kan næsten ikke se det, men man kan høre det. At designe et særligt rum for de passagerer, der ønsker ro på rejsen, er lykkedes i DSBs stillekupeer. ”Stillekupeerne er godt, skjult design. For i al sin uhåndgribelighed er ideen nem at forstå. ”Mette Mikkelsen er ikke blot designer og adjungeret professor ved Designskolen Kolding. Hun er også hardcore togpendler og mener selv, hun har kørt mange gange rundt om jorden med DSB, hvis man adderer antallet af togrejser gennem et langt arbejdsliv. ”Godt design handler om at tappe ind i et behov og om at forbedre

en given situation. Den tankegang er stillekupeerne et fremragende eksempel på,” forklarer hun. Schyyy…. Det interessante ved togets tyste zoner er især den selvregulering, det er lykkedes at skabe blandt passagererne, siger Mette Mikkelsen: ”Stillezonen er en særlig social konstruktion. Den er et rum for stilhed og alenehed og fordybelse. Det er noget, vi har aftalt – sådan gør vi her. Man accepterer en helt særlig præmis, når man sætter sig på de stille sæder. ”Naturligvis er der ikoner, der indikerer zonens regler: Devices på lydløs, lavmælte og korte samtaler, ingen larm generelt. Men skiltningen er faktisk lige så stille, nærmest hviskende, som rummet. ”Der er jo et skilt med et ikon, der tysser, men det fungerer mere som en vejledning end en advarsel. Folk har efterhånden lært, hvad det er for en lov, der gælder på de her bestemte pladser,” siger Mette Mikkel-

sen, der flere gange har oplevet, hvordan passagererne indbyrdes formår at løse konflikter, uden behov for togpersonalet: ”Folk har ikke problemer med at tysse på hinanden. Tit er det måske turister, der ikke kender reglerne. Generelt bakker passagererne op om en slags stiltiende overenskomst. I stillezonen er det faktisk ok at sige til de andre, at ’herinde taler vi ikke’.” Et godt tilbud Netop den sociale indlæring, og hvordan man lykkes med kulturelle forandringer, er områder, Mette Mikkelsen som designer altid har været optaget af. Derfor kommer kærlighedserklæringen til stilheden dybt inde fra: ”Hvis man skal have en forandring til at ske, skal det være noget, der giver mening. Og det gør stillezonen. Ideen lægger sig op ad en masse tendenser, i en tid hvor alle konstant bliver bombarderet med påvirkninger. Derfor kan det føles som en opgradering af rejsen, at man

bare får lov til at sidde i fred,” siger hun og peger i samme åndedrag på, at stillezonen aldrig må blive standard. Det fine ved ordningen er netop, at den er en mulighed: ”Den kræver, at man vil begrænsningen og accepterer de stramme rammer. Derfor skal den kun være et tilbud. Det fede ved at køre i tog er jo, at man kan gøre det på mange måder. Som pendler har du ikke lyst til at blive konfronteret med hverdagen. Men andre typer rejsende synes måske, at hunde og små børn gør turen til en oplevelse. Det er den diversitet, der gør togrejsen spændende. Det ville ikke være det samme, hvis hele toget var stillezone.”

Det skjulte design

BEYOND ICONS Nye perspektiver på dansk design

Udstillingen kan opleves på Koldinghus indtil 22. oktober 2017

Lars Hedebo Olsen, Politiken, 6. juni 2017

”Designskolen Kolding fylder 50 i år, og det markeres på Koldinghus med udstillingen `Beyond Icons´, som både kigger tilbage og frem (…). Udstillingen er kurateret af Anni Nørskov Mørch, mens Margit Soome har været udstillingsarkitekt – og det samarbejde har givet pote (…) Det burde tjene som inspiration for alle kreative skoler her til lands, da det er en kendt sag, at formidlingen ofte halter gevaldigt, når design- og arkitektskoler indbyder til afgangsudstillinger. Tag til Kolding og se, hvor godt det kan gøres.”

DET KAN DU OGSÅ OPLEVE PÅ SLOTTET I SOMMERFERIEN

Ferieaktiviteter for børn: Fægteskole, Det Kongelige Udklædningsværksted, vifteworkshop, familierundvisninger og Keglebane i Slotsgården. HIMMELSTEN. H.K.H. Prins Henriks samling af orientalsk jadekunst – indtil 27. august. Se programmet på www.koldinghus.dk. Museet har åbent alle dage 10-17. Gratis adgang for alle under 18 år. Følg os på:

MUSEET PÅ KOLDINGHUS . KOLDINGHUS 1 . 6000 KOLDING TLF. 76 33 81 00 . BESØG MADKÆLDEREN, TLF. 75 50 47 98