Program U11 træning uge 2, #2
Øvelse 1: Partibold med hulahopring (15 min)
Øvelse 2: Enhåndsgribning (10 min)
Øvelserne 3, 5 og 6 kan køres på tre forskellige stationer, hvis der er mange spillere (I alt 30 min): Øvelse 3: To mod én fra backposition (10 min) Øvelse 4: Dæk din zone (10 min) Øvelse 5: Bryde afleveringer (10 min) Øvelse 6: Kontra med bande (10 min)
Træningsprogram U11 uge 2, #2
partibold med hulahopring
Øvelse
På et afgrænset område passende til antallet af spillere dannes 2 hold Holdene spiller nu partibold mod hinanden, dvs spillere på samme hold skal forsøge at spille bolden til hinanden og undgå, at det andet hold erobrer bolden Det hold, der ikke er i boldbesiddelse, skal forsøge at erobre bolden. Reglerne er som i almindelig håndbold, men der må ikke dribles. Hvis man spiller med 2 hold á 5 på hver, placeres 6 hulahopringe rundt på den ene banehalvdel. Der scores ved at spille bolden til en medspiller, der står i en ring. Der kan ikke scores, hvis en spiller fra modstanderholdet har en fod i samme ring
Der vil naturligvis hele tiden være en ring i overskud, som holdet med bolden kan spille hen imod
Øvelsesopsætning: En afgrænset bane - evt. 20 x 20 m En bold Hulahopringe Overtrækstrøjer
Formål: Øvelsens formål er at lære spillerne at bevæge sig uden bold i bestræbelserne på at overspille en modstander. Desuden er øvelsens formål at få spillerne til at se de rum, der skabes inden for det afgrænsede område og bringe sig i en position, hvor man er spilbar
Fokuspunkt:
Et fokuspunkt i øvelsen er spillernes evne til at bringe sig i en position, hvor man er spilbar Eftersom der altid vil være mindst en fri ring, trænes det boldbesiddende hold i at kunne overskue banen og vurdere, hvor der bør angribes.
Differentiering:
Hvis det boldbesiddende hold har det for svært kan antallet af hulahopringe øges, så der vil være flere frie ringe at spille efter
Øvelse #1 (15
min)
Træningsprogram U11 uge 2, #2
Øvelse #2 (10 min)
enhåndsgribning
Øvelse
Spillere står parvis over for hinanden med en bold pr. par. Den ene spiller kaster bolden til den anden spiller, som skal gribe bolden med én hånd. Den anden spiller kaster bolden tilbage, og der gribes igen med én hånd.
Øvelsesopsætning: 1-2 bolde pr par
Formål: Øvelsens formål er at lære spillerne at aktivere fingremusklerne og klemme om håndbolden, så bolden holdes med fingrene og ligger ikke blot i en skål, der dannes af hånden.
Fokuspunkt:
Spillere, der er udfordrede, vil kompensere ved at gribe bolden med håndfladen under bolden, så der dannes en skål, bolden kan lande i Fokus er derfor at få håndfladen opad, så fingrene aktiveres.
Differentiering:
De dygtigste par kan udfordres ved at kaste til hinanden over en større afstand. De dygtigste par kan ligeledes udfordres ved at kaste med to bolde på samme tid. Endelig kan der udfordres ved, at spilleren skal berøre gulvet med den hånd, der ikke skal gribes med.
Træningsprogram U11 uge 2, #2
to mod én fra backposition
Øvelse
En fløjforsvarer skal dække op udvendigt på en kegle, der er placeret på målcirklen. Forsvareren skal dække både back og fløjspiller.
Backen modtager bolden i løb fra en playmaker, der fungerer som tilspiller og enten skal søge egen afslutning på indersiden af forsvareren eller spille bolden ud til fløjen.
Øvelsesopsætning: 2 angriberer 1 forsvarer 1 målvogter 1 tilspiller 1 bold 1 kegle
Formål:
En overtalssituation to mod én serveres, og det er opgaven for back at vurdere, hvordan den skal løses og udføres i praksis
Fokuspunkt:
Enkel situation, men flere små detaljer kan forfines. Back skal angribe på det frie rum for at søge egen chance, og hvis denne dækkes af forsvareren, skal afleveringen serveres for fløjspilleren
Differentiering:
Den oplagte justering er at ændre på størrelsen af den zone den ene fløjforsvarer skal dække op På den måde får angrebet en nemmere situation.
Øvelse #3
(10 min)
Træningsprogram U11 uge 2, #2
dæk din zone
Øvelse
Der stilles op med tre forsvarsspillere, der placeres på målcirklen, hvor der markeres med fire stykker tape, så der er tre rum på målcirklen. En forsvarsspiller placeres i hver sin zone. Tre angribere er sammen om en bold og skal score ved gennembrud eller skud. Hver angriber har en zone de kan angribe i, så der på denne måde er en duel én mod én i hver af de tre zoner.
Øvelsesopsætning:
Tape til markering af zoner 1 bold pr tre angribere
Formål:
Forsvarsspilleren har ansvaret for at holde sin direkte modstander væk fra scor- ing i sin egen zone. Ved at have tre zoner i gang på samme tid sikres det, at forsvareren er bevidst om placering og timing i forhold til, hvornår angriberen i egen zone får bolden og kan indlede sit angreb.
Fokuspunkt:
Der skal være fokus på de individuelle forsvarselementer med en fodstilling, der sikrer krop bag takling og balance med vægten på forfoden.
Differentiering:
Ved meget øvede U-11 spillere kan øvelsen justeres, så de tre angribere må skifte positioner undervejs i et angreb Det kan evt samtidigt tillades, at to angribere på må angribe den samme zone på samme tid
Øvelse #4 (10 min)
Træningsprogram U11 uge 2, #2
Boldfortrolighed
Øvelse
Individuel øvelse. Spillerne kaster bolden op i luften og stilles forskellige opgaver, som skal udføres, inden bolden gribes igen. F.eks.:
Rør gulvet, klap i hænderne bag ryggen og grib bolden, før den rammer jorden Sæt dig på gulvet og grib bolden, kast bolden, rejs dig og grib den. Læg dig på ryggen og grib bolden Sæt dig på gulvet, hæv benene fra gulvet og grib bolden under dem.
Kun fantasien sætter grænser…
Øvelsesopsætning: En bold pr. spiller
Formål:
Opfordring til leg med bolden Vi har som et vigtigt parameter for den gode børnetræning, at der skal være mange aktioner med boldberøring Rammen med én spiller, én bold og én udfordring er en god måde at sikre en træning med involvering og udfordring til alle
Fokuspunkt:
Afhænger naturligvis lidt af, hvilken udfordring der gives, men bevægelighed i ben og overkrop samt ikke mindst evnen til f.eks. at læse boldens opspring
Differentiering:
Til udvælgelse af udfordringer er det vigtigt, at der er en lang række øvelser, som er realistiske i forhold til spillernes niveau Det er dog også fint at involvere enkelte øvelser, der i sværhedsgrad ligger over niveau.
Øvelse #5 (10 min)
Træningsprogram U11 uge 2, #2
Kontra - to afleveringer
Øvelse
På midterlinjen placeres to kegler med ca. 10 meters mellemrum, og mellem de to kegler placeres en tilspiller. Det kan være en overskydende målvogter, en træner eller en markspiller. Ved hver kegle står en spiller, og den ene af dem har en bold.
Bolden afleveres til tilspiller, og spillerne angriber parvis i høj fart mod mål. Den ene modtager bolden fra tilspiller og finder hurtigt en god kasteposition og afleverer til sin makker, der modtager bolden og her- efter har max tre skridt før afslutning.
Øvelsesopsætning: 6-10 spillere i par 1 bold pr par 1 målvogter 1 tilspiller
Formål:
Ønsket er at træne sikkerhed i afleveringer uden pres i form af modspiller, men hvor udfordringen i stedet er høj fart, mens der kastes og gribes i kontra.
Fokuspunkt:
Spiller der skal gribe en bold må ikke stoppe sit løb for at kunne gribe bolden Omvendt skal afleverings-spilleren have fokus på, at afleveringen skal ligge foran medspilleren, så det er muligt at løbe ind i bolden
Differentiering:
Afhængigt af spillernes niveau kan øvelsen gøres nemmere ved at indlede den tættere på mål, eller ved at mindske afstanden mellem spillerne.
Øvelse #6 (15 min)
Træningsprogram U11 uge 2, #2
Træningsprogram U11 uge 2, #2