Træningsprogram U11, uge 47, #1

Page 1

Program U11 træning uge 47, #1

Øvelse 1: Partibold med restriktioner (15 min) Øvelse 2: Tre-skridts-finte (10 min) Øvelserne 3, 4 og 5 kan køres på tre forskellige stationer, hvis der er mange spillere (I alt 30 min): Øvelse 3: Underhåndsskud (10 min) Øvelse 4: Forsvar med dribling (10 min) Øvelse 5: Baglæns udfordringer (10 min) Øvelse 6: Raket med vurdering (10 min)

Træningsprogram U11 uge 47, #1

partibold med restriktioner

Øvelse

På et afgrænset område passende til antallet af spillere dannes 2 hold Holdene spiller nu partibold mod hinanden, dvs spillere på samme hold skal forsøge at spille bolden til hinanden og undgå, at det andet hold erobrer bolden Reglerne er som i almindelig håndbold, men der må ikke dribles Der sættes nogle krav for aflever ingerne mellem medspillere Disse kunne fx være:

Skal aflevere med hopskudsaflevering skal aflevere med studs aflevering. skal aflevere bagud gennem egne ben. skal være i luften når man modtager en aflevering skal aflevere med den dårligste hånd, skal stå på et ben når man har bolden, skal sætte sig ned og aflevere mens man sidder herefter rejse sig og løbe i ny position.

Øvelsesopsætning:

En afgrænset bane evt 20 x 20 m En bold Overtrækstrøjer

Formål:

Øvelsens formål er at lære spillerne at bevæge sig uden bold i bestræbelserne på at overspille en modstander Desuden er øvelsens formål at få spillerne til at se de rum, der skabes inden for det afgrænsede område og bringe sig i en position, hvor man er spilbar.

Fokuspunkt:

Med de nævnte restriktioner kan træneren udfordre børnene og fx få dem til at hoppe og aflevere, mens de er under tidspres.

Fokus på, at antallet af spillere på holdene ikke er for stort, så spillerne har for få aktioner med boldberøring

Differentiering:

Differentieringen opstår naturligvis ved sværhedsgraden af de restriktioner, du som træner pålægger det boldbesiddende hold.

Træningsprogram U11 uge 47, #1

tre-skridts-finte

Øvelse

Tre spillere er sammen om en bold. Der tages opstilling på tværs af hallen, så to spillere er tæt ved hver deres sidelinje, mens den tredje spiller er placeret i midten Spiller 1 ved den ene sidelinje har en bold og afleverer til spilleren i midten. Spiller 1 modtager nu i løb ind mod spilleren i midten en returaflevering og udfører en ”Tre skridts finte” med rytmen for en højrehåndet spiller, der siger venstre fod, højre fod og spring på venstre fod. Spilleren i midten har ikke en reel opgave som forsvarer, men er blot spilleren, der bruges til at skabe situationen, og spillerne skal an gribe forbi. Når spiller 1 har lavet sin finte og afleveret til spiller 3 på den modsatte sidelinje, bytter spiller nummer 1 og 2 plads og øvelsen gentages.

Øvelsesopsætning: Tre spillere 1 bold

Formål:

En opsætning, der kan give spillerne mange gentagelser af den vigtige håndboldrytme med tre skridt før aflevering eller skud

Fokuspunkt: Primært sigte er, at spillerne får trænet rytmen med tre skridt I forhold til at forberede bevægelsen så den senere kan bruges som en finte, kan der sættes fokus på, at det første skridt sættes til venstre for spilleren, der angribes mod, og at næste skridt er til højre for ham/hende , mens det sidste skridt bruges til at komme forbi.

Differentiering:

Øvelsens sigte og dermed sværhedsgrad kan væsentligt øges, hvis spilleren i midten ikke kun agerer tilspiller og kegle for den tre skridts rytme, der trænes, men i stedet får en reel opgave med at dække op for den finte, der sættes ind

Øvelse #2 (10 min)
Træningsprogram U11 uge 47, #1

underhåndsskud

Øvelse

Spillerne træner aktivering af håndled ved at afvikle et underhåndsskud under et springstativ, en madras, eller hvad der ellers kan opsættes af forhindring. Spillerne står på en række på playmakerpositionen og tager en dribling, før der afvikles et skud under forhindringen.

Med bløde bolde, fx street håndbolde eller røde skumbolde, får spillerne bedre muligheder for at indlære den korrekte teknik.

Øvelsesopsætning: 6 8 angribere med en bold hver 1 tilspiller 1 målvogter 1 springstativ/madras

Formål:

Formålet er ikke at kunne afvikle dette skud i den kommende weekends kamp, men for at træne teknik og evnen til at skyde med mere end bare armen børnene udfordres maksimalt på deres evne til at aktivere håndled i skudafviklingen.

Fokuspunkt:

Bolden skal sendes af sted med et svirp i håndleddet og ikke ved at ”bowle” den af sted. Afstanden til forhindringen, der skal skydes under, må ikke være for stor, da det så ikke er muligt at afvikle skuddet, uden at bolden rammer gulvet.

Differentiering:

Afstanden til mål kan øges eller gøres mindre Hvis køen af spillere er for lang, kan der opsættes en driblebane for at aktivere køen af børn

Øvelse #3 (10 min)
Træningsprogram U11 uge 47, #1

forsvar med dribling

Øvelse

En angriber er placeret på playmakerpositionen med bolden. En anden spiller er placeret på venstre back, mens en forsvarer har sit udgangspunkt på straffekastlinjen syv meter fra mål. Angriberen modtager bolden i løb fremad og lægger an til stående skud. Forsvareren afviser med en takling, som angriberen accepterer og trækker sig 1 2 meter tilbage, før der igen angribes. Denne gang ved at drible forbi forsvareren.

Forsvarerens skal forsøge at fradrible angriberen bolden.

Øvelsesopsætning: 1 forsvarer 6 7 angribere med bolde

1 tilspiller 1 målvogter

Formål: Den indledende takling af skudtruslen har primært til hensigt at skabe bevægelse for begge spillere, før det reelle fokus i denne øvelse kommer i spil. Herefter trænes bolderobringen ved at en spiller forsøger at afdrible en anden, der forsøger at opsnappe bolden

Fokuspunkt:

Forsvareren skal arbejde med sin placering i form af benarbejde Derudover er det primære fokus at fange bolden tidligere i dens opspring end angriberen og komme først på bolden.

Differentiering: Øvelsen kan udvides ved at tillade angriberen at skyde på det stående skud. På denne måde sikres, at den erfarne forsvarer er til stede i begge aktioner.

Øvelse #4 (10 min)
Træningsprogram U11 uge 47, #1

baglæns udfordringer

Spillerne står parvis med to meter i mellem sig med front mod hinanden og er sammen om en bold. De løber på tværs af håndboldbanen, hvor den ene løber baglæns, og den anden løber forlæns, mens de afleverer til hinanden.

Når den spiller, der løber baglæns, er kommet til sidelinjen, byttes roller, så de nu bevæger sig mod den anden sidelinje. Der løbes på denne måde med baglæns skiftende roller på tværs af banen uden at bevæge sig yderligere rundt i hallen.

Øvelsesopsætning: To spillere En bold Formål: Med U 11 spillere er det fortsat nødvendigt at udfordre deres motoriske grund færdigheder som fx at kunne løbe baglæns. Herudover trænes boldfortrolighed, idet man under motorisk udfordring skal kaste og gribe.

Fokuspunkt: Spilleren, der løber forlæns, skal have fornemmelse for, hvor meget den baglænsløbende spillere skal presses.

Differentiering:

Udover at øge eller sænke farten kan der sættes yderligere udfordringer på øvelsen. Det kan være at løbe gadedrengeløb, kaste og gribe med én hånd, eller at alle afleveringer skal være studsbolde Kun fantasien sætter grænser!

Træningsprogram U11 uge 47, #1
Øvelse

Raket med vurdering

Øvelse

Umiddelbart før midterlinjen placeres spillere i to rækker, hvor den ene række er fløjspillere og den anden række er backs. I rækken med backs har alle en bold hver. Desuden placeres en tilspiller på midten af banen.

Ved den målcirkel, angrebsspillerne angriber imod, placeres én stregspiller samt én forsvarsspiller.

Øvelsen går nu ud på, at backen afleverer til tilspilleren, der med en hurtig igangsætning afleverer retur. Backen skal nu vurdere, om der skal afleveres til fløjspilleren eller til stregspilleren, der er placeret ved målcirklen Forsvarsspilleren skal vente med at vælge, hvorvidt denne dækker fløjspilleren eller stregspilleren, til det tidspunkt, hvor angrebsbacken modtager bolden fra tilspilleren

Øvelsesopsætning: Backs med 1 bold hver Fløjspillere 1 stregspiller

Formål:

Øvelsens formål er at lære backens og fløjspillerens løb i et kontraangreb, samt spillernes evne til at aflevere og gribe bolden i fart. Desuden trænes backens evne til at vurdere, hvorvidt der skal afleveres til fløjspilleren eller stregspilleren.

Fokuspunkt:

En god ide for bagspilleren er at trække lidt ud mod sidelinjen for at have gode vinkler uanset, om der skal afleveres til fløjspiller eller til stregspiller

Fløjspiller må ikke trække for hurtigt ind i banen.

Differentiering:

Øvelsen kan differentieres ved at lade de to rækker begynde længere tilbage på banen, så afstanden til mål bliver længere og dermed også længden på afleveringer.

Øvelse #6 (10 min)
Træningsprogram U11 uge 47, #1
1 forsvarsspiller 1 tilspiller
Træningsprogram U11 uge 47, #1

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.