Program U7 - U8 træning, uge 37
Øvelse 1: Driblinger på streger (10 min)
Øvelse 2: Isvaffel (10 min)
Øvelse 3: Duel med bander (10 min)
Øvelse 4: Parvise afleveringer i løb (10 min)
Øvelse 5: Trilleboldstafet (15 min)
Øvelse #1 (10 min)
Program U7 - U8 træning, uge 37
Øvelse 1: Driblinger på streger (10 min)
Øvelse 2: Isvaffel (10 min)
Øvelse 3: Duel med bander (10 min)
Øvelse 4: Parvise afleveringer i løb (10 min)
Øvelse 5: Trilleboldstafet (15 min)
Øvelse #1 (10 min)
Øvelsesopsætning:
Øvelse
Spillerne dribler omkring i hallen.
Opgaven er at drible og samtidig være i bevægelse ved at følge en af hallens mange streger.
Der må ikke springes mellem to streger, men kun “skiftes” streg, hvor to streger krydser hinanden.
1 bold der kan hoppe pr spiller
Formål:
Øvelsens formål er at træne spillernes boldbehandling (boldfortrolighed) ved at udføre driblinger, mens der også er et andet fokus omkring, hvor der må løbes
Fokuspunkt:
Det er et fokuspunkt i øvelsen, at spillerne tilpasser deres tempo, så de kan udføre kontrollerede driblinger.
Differentiering:
De bedste spillere kan udfordres ved at skulle drible 3 gange med venstre hånd og 3 gange med højre hånd skiftevis. Herudover kan der differentieres på øvelsens sværhedsgrad ved at presse børnenes fart på løb, mens der dribles
Øvelse #2 (10 min)
To spillere er sammen om en bold og er placeret med en indbyrdes afstand på ca. 2 meter. Den ene spiller bærer en kegle, der er vendt på hovedet (spidsen nedad), og den anden spiller har bolden.
Bolden kastes i en let bue til medspilleren, der skal gribe den med keglen og lave en “isvaffel”.
Øvelsesopsætning:
Spillere i par 1 kegle pr par 1 bold pr. par
Formål:
Øvelsens formål er at træne spillernes evne til at udføre et præcist kast til makkeren, der har keglen.
Fokuspunkt:
Præcision i kast af bolden, så det er muligt at gribe med keglen og lave ” isvaflen”
Differentiering:
Afstanden mellem de to spillere kan varieres, afhængigt af spillernes niveau En anden variation er at lade bolden studse på jorden på vej til den spiller, der står og skal fange bolden med keglen.
Øvelse #3 (10 min)
På en badmintonbane spiller to spillere mod hinanden i duelspil en mod en. I begge sider af badmintonbanen placeres en tilspiller (dvs. 2 tilspillere i alt), der må bevæge sig langs deres sidelinje
Scoring opnås, når en spiller får sig spillet frem med bolden, så den kan placeres på baglinjen af badmintonbanen.
De 2 spillere, der spiller duelspil 1 mod 1, må i bestræbelserne på at lægge bolden på modstanderens baglinje, benytte sig af begge tilspillere.
De to tilspillere må ikke spille hinanden og skal holde sig ude på sidelinjen.
Øvelsesopsætning:
Grupper á 4 spillere på 1 badmintonbane (2 tilspillere, 2 duelspillere)
1 bold pr gruppe
Formål:
Øvelsens formål er at træne spillernes evne til at benytte sig af tilspillerne i bestræbelserne på at lægge bolden på modstanderens baglinje
Fokuspunkt:
Et fokuspunkt i øvelsen er, at de duellerende spillere udfører kontrollerede og præcise afleveringer til tilspillerne Desuden er et fokuspunkt i øvelsen, at de duellerende spillere efter aflevering til en tilspiller løber sig i en spilbar position
Differentiering:
Området, hvori 1 mod 1-duellen udføres, kan varieres afhængigt af spillernes niveau
Øvelse #4 (10 min)
Minibanen opdeles med kegler langs af banen, så der kan løbes i begge retninger på samme tid.
Parvist løber spillerne i venstre side af banen, afleverer til hinanden og afslutter på mål. Herpå det samme i modsatte side, så der også den anden vej løbes i venstre side af banen.
Øvelsesopsætning:
1 minibane (2 mål)
Spillere opdelt i par 1 bold pr. par
Formål:
Øvelsens formål er at træne spillernes evne til at udføre afleveringer, mens de løber
Fokuspunkt:
Et fokuspunkt i øvelsen er, at spillerne i deres fremadløb har front mod mål. De skal ikke løbe sidelæns i udførelsen af øvelsen
Desuden er et fokuspunkt i øvelsen, at spillerne udfører afleveringer med høj arm Ingen underhåndskast som aflevering.
Differentiering:
Primær udfordring er at justere på øvelsen ved at presse parrene til at øge hastigheden på deres løb
Øvelse #5 (15 min)
Øvelsesopsætning:
Parvis opdeling
Øvelse
Leges på fx en minihåndboldbane.
Parvis opstilling ved baglinjen med en bold til hvert par. Første spiller triller bolden til midten af minibanen. På midten lægges bolden roligt, og spilleren løber tilbage til makkeren, der nu løber ud for at hente bolden og triller den tilbage.
Denne opgave udføres X antal gange for hver spiller. Spillerne sætter sig, når de er færdige Hvilket par kommer først ned at sidde?
1 bold pr. par (evt. to)
Evt. kegler der skal rundes
Formål:
En stafet med fart - og ikke mindst en øvelse, hvor alle spillere på dette alderstrin har mulighed for at være med og holde højt aktivitetsniveau uanset erfaring med boldkontrol.
Fokuspunkt:
Træningsmæssigt kan man se på børnenes evne til at arbejde med bøjede ben, når de skal trille bolden på jorden. Denne evne med at arbejde med bøjede knæ kommer senere i spil, når spillerne skal arbejde med fx forsvarstræning på et senere alderstrin
Differentiering:
Hvert par har to bolde, og begge bolde skal trilles på samme tid.