Magasinet Arbejdsgiverne nr. 11

MAGASINET Nr. 11 · 21. november 2018 109. årgang

Har Arbejdstilsynet styr på svejsning?

Arbejdstilsynet mangler kompetencer inden for svejsning. Det mener eksperter i Dansk Metal og Force Technology.

Arbejdstilsynet er udsat for massive nedskæringer.

LÆS SIDE 4-9

LÆS OGSÅ: Italien kalder efter et livs arbejde. Vvs’er har otium-planerne klar.

Quiz om 2019 – vind weekendophold, hvis du kan gætte 10 rigtige.

På eventyr i Nepal – Skal din dygtige lærling med?

november

ARBEJDSMILJØ

4

10 12 14 15 17

14

FUCKING LÆRLINGE ER BLEVET TV-STJERNER PÅ TV2 ZULU

kroner

GIVER EN VIRKSOMHED TYPISK JULEGAVE FOR I 2018

30

KUBIK, KRONER OG KROM TIL MEDLEMSMØDE 2 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #11 - 2018

7 8 9 9

Arbejdstilsynet beskyldes for at over­reagere ved tilsynsbesøg Arbejdstilsynet: Vi har fagligheden Sådan undgår du et dyrt påbud Minister: Kritikken gør indtryk Lungekræft er på vej til at blive anerkendt som en arbejdsskade

De korte nyheder JURA: Svendens fartbøde kan ende i firmaet Et rigtigt fucking lærlinge-arbejde Når en bule i lærlingen bliver godt tv Forældede VA-oplysninger hos mange vvs-firmaer 18 Rustfrit stål bliver det rene genbrug 20 Medarbejderne får dyre julegaver – men et personligt julekort virker bedre 24 Snart bliver turene til Italien hyppigere 26 CE-mærkning har systematiseret hele min virksomhed 27 CE-mærkning er dyr, men vigtig – også for den lille virksomhed 28 På lærlinge-eventyr i Nepal 29 Arbejdsgiverne i medierne 30 Kubik, kroner og krom 32 Vi gør det for lærlingenes skyld…

34 Stålvirksomhed med 430 ansatte trues stadig af importtold 36 Tak for prisen. Hr. minister 37 QUIZ: Gæt 10 rigtige om 2019 38 Produktionsledere vokser med uddannelse 39 Velkommen hos Arbejdsgiverne 40 Navnenyt 41 Kursustilbud 2018/2019 42 Leverandører & partnere 44 Ærlig talt!! ”Et rigtigt fucking kvinde-arbejde”

ET SVÆKKET ARBEJDS­ TILSYN GAVNER IKKE VIRKSOMHEDERNE Vi skal på mange måder være taknemmelige for, at vi har et Arbejdstilsyn i Danmark. For arbejdsmiljø har stor betydning for vores sundhed og økonomi.

Senest har forskningen kædet svejsning så tæt sammen med lungekræft, at man regner med, at det snart vil blive anerkendt som arbejdsskade.

Arbejdsmiljø må man ikke tage let på.

Men det er samtidig helt rimeligt, når man som virksomhed forventer, at de folk der kommer på tilsyn ikke bare har et indgående kendskab til lovgivningen, men også en god branchemæssig indsigt. Så de ved, hvad de taler om. Ydermere har man også krav på en ensartethed i vurderingerne.

Det er desværre ikke altid tilfældet.

I denne udgave af magasinet har Arbejdsgiverne talt med virksomheder, der oplever, at det ofte afhænger af hvilken person fra Arbejdstilsynet, de får besøg af, om de skal gøre det ene eller det andet. De taler også om strakspåbud, der er så omstændelige, at det ikke kan svare sig at udføre opgaven.

Virksomhederne får opbakning fra svejse-eksperter i Dansk Metal og Force Technology, der peger på, at en lang række garvede folk med viden om svejsning i Arbejdstilsynet er blevet erstattet af generalister, og at man her kan finde årsagen til de skiftende vurderinger og overreaktioner.

MAGASINET ARBEJDSGIVERNE ISSN 2596-6367

UDGIVER: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jan Kristensen Mobil: 21606929 jak@arbejdsgiverne.dk REDAKTION Morten Ravn mra@arbejdsgiverne.dk Amalie Klitgaard akl@arbejdsgiverne.dk

Tallene taler da også deres eget tydelige sprog. Regnskabet for Arbejdstilsynet viser, at antallet af ansatte er faldet fra 727 til 577 fra 2011 til 2017, mens der er blevet sparet 50 mio. kr. Og næste år er der lagt op til yderligere besparelser på 40 mio. kr. Det skulle være mærkeligt, om det ikke kunne mærkes et sted.

Arbejdsgiverne har gjort beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen opmærksom på problemerne. Til vores medlemsvirksomheder anbefaler vi, at man gør alt for at leve op til reglerne. Også hvad angår papirarbejdet. Eksempelvis skal man have styr på sin arbejdspladsvurdering. Er du i tvivl, så ring til os. Så hjælper vi dig videre.

Mads Graves Adm. direktør i Arbejdsgiverne

ANNONCESALG Rosendahls Mediaservice Mediakonsulent Kasper Kristensen Tlf.: 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk

TRYK Rosendahls a/s

Abonnement Kr. 480,00 ex. moms.

Forside foto, Alex Tran

Oplag, kontrolleret af Danske Medier: 2485.

LAYOUT: Rikke Marie Nielsen, Rosendahls a/s

En elektronisk udgave af dette magasin og tidligere udgaver kan læses på: www.magasinetarbejdsgiverne.dk Følg Arbejdsgiverne på LinkedIn og Facebook

#11 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 3

ARBEJDSTILSYNET BESKYLDES FOR AT OVERREAGERE VED TILSYNSBESØG Flere virksomheder er frustrerede over dyre strakspåbud fra Arbejdstilsynet, der har kostet dem op til 500.000 kr. i forbindelse med svejseopgaver. De får opbakning fra svejse-eksperter fra Dansk Metal og Force Technology: Arbejdstilsynet tilsynsførende overreagerer fordi, at de mangler ekspertise i svejsning.

De tilsynsførende sidder i et Arbejdstilsyn, der har oplevet massive nedskæringer.

Det er intet usædvanligt i, at virksomheder er utilfredse med dyre strakspåbud fra Arbejdstilsynet. Men nu får de overraskende opbakning af både Dansk Metal og Force Technology, der mener, at de mange nedskæringer i Arbejdstilsynet er begyndt at sætte sit præg på tilsynets kompetencer, hvilket kan resultere i tilfældige vurderinger ved tilsynsbesøg.

Diskussionen tager afsæt ved TIG-svejsning, der kun afgiver ganske lidt svejserøg, men som stadig indeholder sundhedsskadelige partikler. Herudover dannes der ozon. Langtidsvirkningerne af ozon er dårligt udforskede. Man ved dog, at stoffet er i stand til at skade arveanlæggene, og man har mistanke om, at ozon skulle være i stand til at forværre virkningen af en række kræftfremkaldende stoffer.

Arbejdstilsynet stiller krav om, at man ved TIG-svejsning har lavtryksudsug-

ning. Hvis det ikke er muligt, eksempelvis ved svejsning på større komplicerede konstruktioner, må man anvende friskluftforsynet åndedrætsværn. Endelig kan der være situationer, hvor begge dele er påkrævet.

Det er her, at der opstår uenighed. Er der tale om en fast arbejdsstation hjemme på værkstedet tager virksomhederne det typisk som en selvfølge, at der skal være lavtryksudsugning ved svejsning. Men når de er ude på en byggeplads eller på en montageopgave, befinder de sig ofte på steder, hvor det er svært at komme til med lavtryksudsugning. Her nøjes de i stedet ofte med åndedrætsværn.

Der er stor forskel for virksomhederne. Åndedrætsværn er de allerede i besiddelse af. Et mobilt lavtryksudsugningsanlæg derimod koster typisk omkring 130.000 - 500.000 kr. Hertil kommer den tabte arbejdstid, der er forbundet med, at de skal flytte på anlægget hver gang, at svejseren flytter sig.

Kritik fra virksomhederne Virksomhedernes vurdering af hvornår, at de kan nøjes med åndedrætsværn, deler de dog ikke altid med Arbejdstilsynet.

Det resulterer ofte i dyre strakspåbud.

Men her oplever nogle virksomheder, at det mere handler om den enkelte tilsynsførende end om den konkrete arbejdsopgave.

Jens Jørgen Jeppesen, medejer af VJ Rørteknik, der laver rør til mejerier. Han oplever, at Arbejdstilsynets vurderinger mere afhænger af hvem, der er på tilsyn, end af den pågældende opgave.

4 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #11 - 2018

Det er blandt andet Jens Jørgen Jeppesen, der er medejer af VJ Rørteknik, en industrimontagevirksomhed med 82 ansatte,

HVAD ER TIG-SVEJSNING? TIG-svejsning (Tungsten Inert Gas) er én af de mest anvendte svejsemetoder. Den afgiver kun lidt svejserøg, der dog stadig indeholder sundhedsskadelige partikler. Herudover dannes der ozon, som er en farveløs, giftig gas. Den dannes under svejsning i en kugle rundt om lysbuen i op til en meters afstand, når luftens ilt udsættes for ultraviolet stråling.

Kilde: Svejsning og arbejdsmiljø, Dansk Metal Arbejdsmiljø ved svejsning – gode løsninger, Industriens Branchearbejdsmiljøråd

der laver rør til mejerier. Igennem 21 år har Jens Jørgen Jeppesen haft besøg af Arbejdstilsynet mange gange.

- Det er mit indtryk er, at vurderingen mest afhænger af hvilken tilsynsførende, vi får besøg af, siger han.

Efter et strakspåbud bad han om et møde med chefen for de tilsynsførende i Arbejdstilsynet, hvor han ville drøfte den tilfældighed i vurderingerne, som han oplever. Mødet ændrede dog ikke ved påbuddet. Jens Jørgen Jeppesen har i dag den holdning, at Arbejdstilsynet er for svære at være i dialog med.

Den holdning deler han med Torben Smidstrup, der ejer virksomheden SteelXperts ved Holstebro. Det er en smedevirksomhed med 44 ansatte. Han havde

ARBEJDSMILJØ

TEKST + FOTO: MORTEN RAVN

15 ansatte til at arbejde på en byggeplads ved Esbjerg, da Arbejdstilsynet kom på besøg og gav dem et strakspåbud om at installere lavtryksudsugning.

Det kostede virksomheden i alt 430.000 kr. i indkøb af udstyr og et ekstra forbrug af arbejdstimer, da de skulle bruge en halv gang mere tid ved hver svejsning.

Det betød, at virksomheden ikke havde nogen indtjening på opgaven, hvor 15 mand havde arbejdet på en byggeplads i tre måneder.

- Der gik hele avancen. Vi kunne være blevet hjemme, siger Torben Smidstrup.

Opbakning fra svejseeksperter Virksomhederne bakkes op af Jan Toft Rasmussen, der er sekretær i miljø- og socialsekretariatet i Dansk Metal. Han har arbejdet med de arbejdsmiljømæssige aspekter af svejsning i mange år. Han er skeptisk over for, at Arbejdstilsynet giver strakspåbud om at installere lavtryksudsugning ved TIG-svejsning, når der arbejdes på en byggeplads. Han tvivler på, at det overhovedet er effektivt.

- Jeg tvivler på, om det kan lade sig gøre at bruge lavtryksudsugning effektivt på den måde, siger Jan Toft Rasmussen.

Jan Toft Rasmussen peger på, at mange af Arbejdstilsynets tilsynsførende i dag er generalister, der ikke har nok forstand på svejsning. Efter hans mening er det også derfor, at de tilsynsførende ofte giver forskellige vurderinger.

- Det har altid været et problem for Arbejdstilsynet med de forskellige vurderinger. Der var engang, hvor de var bedre til at køre samme linje over hele landet.

Det var dengang, hvor man havde en række garvede håndværkere blandt de tilsynsførende, der havde arbejdet med forholdene i jern- og metalindustrien i

HVEM ARBEJDER MED SVEJSNING?

Jens Jørgen Jeppesen, medejer af VJ Rørteknik med en lavtryksudsugning på en fast svejsestation i virksomheden.

Omkring 70.000 arbejder som svejsere i Danmark. Svejserøg og lungekræft er et globalt folkesundhedsproblem.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

fortsættes... > #11 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 5

>

SVEJSNING ER BLEVET MINDRE FARLIG, MEN …

Indførelsen af effektive ventilationssystemer samt stigende anvendelse af den mindre forurenende TIG-svejsning har bevirket, at forureningen er mindsket. Der er sket en markant forbedring af arbejdsmiljøforholdene gennem de seneste 30 år.

mange år. Men siden har der været en lang række nedskæringer i Arbejdstilsynet, og mange har set sig om efter nye græsgange. Det er typisk de dygtigste folk. Så har de været nødt til at tage en del nye folk ind, og her ansætter Arbejdstilsynet typisk generalister i stedet for erfarne håndværkere. Det er et voksende problem, siger Jan Toft Rasmussen.

Danske og udenlandske undersøgelser har dog påvist, at svejsere har større risiko for at få kræft og lungesygdomme end andre metalarbejdere. Svejsning i både rustfrit stål og konstruktionsstål, også kaldet sort jern, giver en øget risiko for lungekræft.

Risikoen stiger jo længere tid, man har arbejdet som svejser.

Sund fornuft?

Kilde: Svejsning og arbejdsmiljø, Dansk Metal

Den holdning deler han med John Grønning, der er svejseteknisk rådgiver ved Force Technology. Han mener, at Arbejdstilsynets vurderinger sommetider tilsidesætter almindelig sund fornuft, når de giver et strakspåbud om at installere lavtryksudsugning ude på en byggeplads. Her mener han, at åndedrætsværn kan være tilstrækkeligt i langt de fleste tilfælde.

- Jeg har generelt stor respekt for Arbejdstilsynet og deres arbejde. Vi er et af de få lande, der har en arbejdsmiljølov, der beskytter svejseren. Men det her er en gråzone, og det afhænger af hvilken mand fra Arbejdstilsynet, du har besøg af. Flere og flere snakker om det. For Arbejdstilsynet kan det i nogen tilfælde handle om, at de overreagerer i forhold til situationen, siger John Grønning.

- Det er ikke de svejsere, der er ude på montageopgaver, der bliver syge af det her. Det er dem, der sidder derhjemme på værkstedet med hovedet ind over svejsningen og glemmer at bruge deres udsugning. Herudover er det amperene, der afgør, hvor meget ozon, der afgives, siger han.

John Grønning understreger, at man ikke må negligere udsættelsen for ozon.

- Mange TIG-svejsere har lidt den opfattelse, at ingen røg, ingen fare. Men vi kender ikke langtidsvirkningerne af det her, tilføjer han.

Torben Smidstrup, ejer af SteelXperts. Han fik besøg af Arbejdstilsynet, da hans ansatte gik og arbejdede på en byggeplads. Her kostede Arbejdstilsynets vurdering ham 430.000 kr., da Arbejdstilsynet ikke mente, at åndedrætsværn var tilstrækkeligt.

6 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #11 - 2018

Sundhedsmæssige risici René Florczak har arbejdet med arbejdsmiljø i over 20 år. Han er ansat i Avidenz, der rådgiver virksomheder i hvordan,

at de skal håndtere arbejdsmiljø. Han påpeger, at de sundhedsmæssige risici ved svejsning er ganske veldokumenterede. Derfor mener han, at det er vigtigt, at virksomhederne allerede i planlægningen af et stykke arbejde forholder sig til, hvilke sikkerhedsmæssige foranstaltninger der er mest egnet.

- Vi oplever, at enkelte virksomheder ikke altid får planlagt de nødvendige foranstaltninger tidligt og derfor bliver overrasket, når opgaven løses, siger René Florczak.

Michel Honoré fra Force Technology mener også, at der er god grund til at være omhyggelig med beskyttelsen ved TIG-svejsning.

- TIG-svejsning driller ved, at der bliver skabt ozon i en større radius, end hvor der svejses, eksempelvis helt oppe ved hovedet på ham, der svejser.

Den skal man have væk, og der bruger man lavtryksudsugning. Derfor er åndedrætsværn ikke nok, siger Michel Honoré.

Professor: Mål partiklerne Ulla Vogel er cand.scient., ph.d. og professor i kemisk arbejdsmiljø ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, hvor hun særligt beskæftiger sig med kræft og hjertekarsygdomme i forbindelse med erhvervsmæssig udsættelse for meget små partikler, de såkaldte nanopartikler. Her peger hun også på svejsning, som en risiko.

- Indånding af partikler fra svejsning, heriblandt TIG-svejsning, kan medføre eksponering for partikler i nanostørrelse. Indånding af især de små partikler kan kobles med risiko for især kræft og hjertekarsygdom. Men hvis man er i tvivl om, hvad man udsættes for, findes der jo i dag mange små og relativt billige personbårne partikelmålere, som kan måle eksponeringsniveauerne, siger Ulla Vogel.

ARBEJDSMILJØ

ARBEJDSTILSYNET: VI HAR FAGLIGHEDEN Rikke Aagaard er tilsynschef i Arbejdstilsynets Tilsynscenter Nord i Hadsten, hvor hun er chef for en gruppe af tilsynsførende, der primært fører tilsyn med industrien. Hun er uddannet cand.scient. og har arbejdet med miljø, arbejdsmiljø og CSR i industrivirksom­ heder i Danmark og i offentlig forvaltning af miljø og arbejdsmiljø.

TEKST: MORTEN RAVN

Jeg har talt med eksperter i svejsning i Dansk Metal og Force Technology, der har arbejdet med svejsning i mange år. De mener, at der efter en del nedskæringer har været et tab af viden i forhold til de tilsynsførende, der kommer ud og besøger virksomheder. De taler om garvede folk med viden om svejsning, der er blevet erstattet af generalister. Er det noget, du kan genkende?

- Nej, det er ikke et billede, jeg kan genkende. Arbejdstilsynet tjekker arbejdsmiljøet på alle typer af virksomheder og brancher i Danmark. Derfor har vi tilsynsførende med mange forskellige fagligheder, heriblandt smede og

maskinmestre. Derudover uddannes de tilsynsførende til at føre tilsyn med branchespecifikke opgaver også i brancher, hvor man hyppigt anvender svejsning.

Har de folk, der kommer ud og skal besigtige det her, været på et svejsekursus?

- Vi har som sagt mange fagligheder i Arbejdstilsynet, også folk, der har svejset, før de blev tilsynsførende. Det, der er vigtigst for Arbejdstilsynet, er dog ikke, om de tilsynsførende har været på svejsekursus, men om de er ordentligt rustet til at føre tilsyn med de arbejdsmiljøproblemstillinger, der kan opstå i forbindelse med svejsning.

NEDSKÆRINGER I ARBEJDSTILSYNET Fra 2011 til 2017 viser regnskabet for Arbejdstilsynet, at antallet af ansatte i Arbejdstilsynet er faldet fra 727 til 577, mens der blev skåret 50 millioner kroner.

Herudover er der bebudet yderligere nedskæringer i 2019 på 40 millioner kroner og omkring 25 ansatte. Det er blandt andet tilsyns- og udviklingsopgaver, der rammes.

fortsættes... > #11 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 7

SÅDAN UNDGÅR DU ET DYRT PÅBUD Sonja Mikkelsen er civilingeniør og specialkonsulent i Arbejdstilsynets arbejdsmiljøfaglige center. Hun har arbejdet mere end 30 år med forskning og rådgivning i forbindelse med anvendelse og regulering af kemiske stoffer.

TEKST: MORTEN RAVN

Hvordan kan man som smedevirksomhed i forbindelse med svejsning undgå at få et dyrt påbud ved besøg af Arbejdstilsynet?

- Arbejdstilsynets råd er at gennemføre den lovpligtige arbejdspladsvurdering og fastlægge sine foranstaltninger på baggrund af den. Som hjælp hertil har både Arbejdstilsynet og BFA udarbejdet vejledningsmateriale, hvor BFA-vejledningerne giver nogle gode brancherettede anvisninger.

Det er jo nogle overordnede retningslinjer. Hvad skal de virksomheder gøre, der oplever, at det afhænger af hvem, de får besøg af fra Arbejdstilsynet, om de også skal bruge lavtryksudsugning ude på en byggeplads?

- Arbejdstilsynets afgørelser beror på en konkret vurdering af situationen, men er styret af nogle generelle principper i EU’s arbejdsmiljødirektiver, der stiller krav om, at forureningen som udgangspunkt skal fjernes ved kilden. Desuden bliver der i den konkrete situation taget højde for øvrige forureninger i arbejdsluften og tilstedeværelse af andre personer i arbejdsområdet. Som hovedregel kræver Arbejdstilsynet lavtryksudsugning ved TIG-svejsning på grund af udvikling af ozon.

Er der en forskningsmæssig evidens, der ligger bag vejledningen om, at man normalt skal anvende lavtryksudsugning, når man svejser med TIG. Og i så fald hvilken?

- Dokumentationen bag Arbejdstilsynets krav til udsugning i forbindelse med svejsning, herunder TIG-svejsning, er baseret på vurdering af emissionen fra svejseprocessen, specifikationer på lavtryks8 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #11 - 2018

og højtryksudsugning, samt erfaringer og resultater fra målinger og røgprøver, der viser effekten af de forskellige typer udsugning. At der dannes ozon og partikler i det ultrafine område ved TIG-svejsning, er der bred viden om. Det fremgår blandt andet af monografien fra IARC, som har vurderet forskellige former for svejsning og samlet konkluderet, at svejserøg er kræftfremkaldende. TIG-svejsning er omfattet af konklusionen. Denne svejseform genererer de laveste koncentrationer af svejserøg, men til gengæld det højeste antal ultrafine partikler, som også er kræftfremkaldende.

Har man overvejet om formuleringen i AT-vejledningen kan give anledning til forvirring i virksomhederne?

- Ved TIG-svejsning i rustfrit stål anvendes normalt effektiv lavtryksudsugning. Hvis dette ikke er muligt, kan der anvendes åndedrætsværn mod ozon, da røgudviklingen normalt betragtes som minimal.

- Formuleringen beskriver grundlæggende, at man skal anvende udsugning, og at man kan anvende åndedrætsværn, når udsugning ikke er muligt. Arbejdstilsynet vil overveje, om der er behov for at præcisere formuleringen i forbindelse med næste revision af vejledningen, hvis den kan opfattes som upræcis.

Er der nogle retningslinjer, som den tilsynsførende følger, når vedkommende skal afgøre hvornår, at man kan nøjes med åndedrætsværn? Og hvornår det betragtes som muligt eller ikke muligt at anvende udsugning?

- Ved TIG-svejsning på faste arbejdspladser, hvor der er tale om tilbagevendende

arbejdsprocesser, skal der som udgangspunkt altid benyttes lavtryksudsugning, og området skal være afgrænset. Ved midlertidigt svejsearbejde på rørsystemer eller lignende, hvor man ikke kan komme til med procesudsug, kan åndedrætsværn være løsningen.

Har du været ude og se hvordan, at det foregår i praksis – har du eksempelvis været på en byggeplads?

- Jeg har været på en byggeplads. Men jeg har ikke set nogen svejse. Men jeg har talt med folk, der har. Derudover har jeg 30 års ekspertise med anvendelse af kemiske stoffer og har rådgivet virksomheder med henblik på at forbedre især det kemiske arbejdsmiljø. Og det er med den baggrund, jeg taler ud fra og har kendskab til farligheden af emissioner fra TIG-svejsning.

ARBEJDSMILJØ

LUNGEKRÆFT ER PÅ VEJ TIL AT BLIVE ANERKENDT SOM EN ARBEJDSSKADE Forskningen kan nu fastslå en tættere sammenhæng mellem svejsning og lungekræft end tidligere.

TEKST: MORTEN RAVN

Medarbejdere skal beskyttes, når de går på arbejde - der må ikke være tvivl om deres sikkerhed og sundhed, siger Troels Lund Poulsen.

MINISTER: KRITIKKEN GØR INDTRYK Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen giver på baggrund af Magasinet Arbejdsgivernes artikler disse udtalelser.

- Kritikken gør indtryk. Vi har lige modtaget anbefalinger fra et ekspertudvalg på arbejdsmiljøområdet. Dem skal vi nu i gang med at drøfte i arbejdsmiljøkredsen.

Overordnet handler det om at gøre tingene klogere og bedre. Medarbejdere skal beskyttes, når de går på arbejde - der må ikke være tvivl om deres sikkerhed og sundhed, men reglerne skal selvfølgelig være klare, siger Troels Lund Poulsen.

- Jeg er åben for at drøfte spørgsmål om Arbejdstilsynets ressourcer. Når det er sagt, så handler det også om, hvordan vi gør tingene og dermed er det ikke bare et spørgsmål om penge. Det hand-

ler blandt andet om, hvordan vi målretter tilsyn, så man tager højde for de forskellige arbejdsmiljøproblemer i forskellige brancher. Man kan altså ikke bare bruge samme metode alle steder. Og så skal vi skal bruge kræfterne, hvor det giver mest mening, og det er også derfor vi i forligskredsen nu skal i arbejdstøjet, udtaler Troels Lund Poulsen.

Johnni Hansen er seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse og har stået i spidsen for en gruppe forskere fra forskellige lande, der er udpeget af IARC, som er International Agency for Research of Cancer under verdenssundhedsorganisationen WHO. De slog sidste år fast, at risikoen for at få lungekræft stiger med omkring 30 procent, hvis man indånder svejsepartikler over en længere periode.

På baggrund af undersøgelsen meldte Kræftens Bekæmpelse sidste år ud, at de mener, at lungekræft skal kunne anerkendes som en arbejdsskade, hvis man arbejder med svejsning.

- Det mest interessante var, at vi tidligere troede, at det var chrom og nikkel, der var problemet, men det er faktisk mere de partikler, der er i svejserøgen, siger Johnni Hansen.

Mange svejsere ryger også og kan være udsat for asbest, men her havde forskerne fået adskilt de forskellige risici, og kunne dermed give en præcis vurdering af, hvor kræftfremkaldende selve svejsningen er. Der var dog tale om en samlet vurdering af forskellige typer svejsning og ikke TIG-svejsning alene.

- Det er ikke muligt at adskille de enkelte svejseformers sundhedsskadelige virkninger, fordi de fleste svejsere benytter forskellige svejsetyper, siger Johnni Hansen.

Peter Poulsen, forbundssekretær i Dansk Metal og medlem af erhvervssygdomsudvalget, fortæller, at han regner med, at lungekræft kommer på listen over erhvervssygdomme i december. Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der skal tage stilling til det.

#11 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 9

DE KORTE NYHEDER FAGFORENINGER FLYTTER TIL VANDET Dansk Metal og El-Forbundet i Odense har fået vandudsigt i deres nye fælles domicil ved Odense Kanal.

En gammel svejsehal tilhørende Odense Tekniske Skole er bygget om til 1.300 kvadratmeter topmoderne kontorbyggeri for de to fynske fag-

foreninger. En række fynske smede har således taget svejsekurser i de svejsekabiner, der nu er bygget om til kontorer på Kanalvej 154. Bygningen er i øvrigt ejet af naboen, som er fagforeningen HK.

MILJØVENLIGE SUGERØR I ALU Danske Aluflam A/S har udviklet aluminiumssugerør, der skal erstatte fastfood- og kaffekæders store forbrug af plastiksugerør. Via eget testcenter har virksomheden udviklet aluminium sugerør, der kan genbruges og erstatte plastik. Restauranter kan vaske og genbruge de nye sugerør. Bagefter er det hensigten, at de skal kunne indsamles via en form for pantsystem.

FØRSTE GENBRUGS­ MØLLER FRA VESTAS European Energy i Søborg har netop fået opsat fem nye ”gamle” Vestas-møller i en vindpark i Skåne. Der er tale om fem renoverede 2 MW møller fra Vestas af typen V80, som har fået fornyet hele indholdet i narcellen af Vestas. Med 15 års garanti er de genbrugte møller nu klar til at levere 10 MW produktion svarende til det årlige forbrug fra 7.500 svenske husstande.

(29,6 Gigawatt-timer (GWh) årligt).

EN MILLION OSENDE BILER I 2030 I begyndelsen af 2018 kørte der 2,53 mio. personbiler på de danske veje.

99,5 procent kørte på benzin eller diesel. 1 mio. af disse biler vil fortsat køre på de danske veje i 2030, viser en beregning fra Danmarks Statistik.

Det er debatten om elbiler og en fossilfri bilpark, der gør det aktuelt at belyse, hvordan udfasningen af den

eksisterende bilpark kan udvikle sig frem mod 2030, som er et pejlepunkt for ophør af salg af fossildrevne biler.

Stoppet for salg af benzin- og dieselbiler blev annonceret af Lars Løkke som en del af regeringens kommende energiplan. Lavere afgifter på elbiler, større skrotpræmier og andre tiltag kan give en hurtigere udfasning.

UDFASNING AF EKSISTERENDE BILPARK, FREMSKRIVNING 3.000

1.000 biler

2.500 2.000 1.500 1.000 0

10 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #11 - 2018

2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040 2041 2042 2043 2044

500

Foto: Linda Johansen

FAMILIE­ VIRKSOMHEDEN TIL SALG For fjerde år i træk er der sket en stigning i andelen af ejerledere, der forventer at sælge deres virksomhed inden for en femårig periode. Der er dog færre, der ser et traditionelt generationsskifte som deres primære mulighed ved et ejerskifte.

Ejeren skal findes uden for familien. Samtidig viser investorer stor interesse for de dygtigste ejerledede virksomheder i Danmark. Det viser Årets Ejerleder-analyse 2018 fra PwC.

HENRIK AFLØSER MAX I BLIK & RØR Henrik W. Petersen er manden, der skal løfte arven efter den farverige Max Meyer i Blik & Rør. Skiftet skete på den 39. kongres i forbundet sidst i september, hvor næstformanden satte sig i formandsstolen, da den gamle gik på pension. Henrik W. Petersen har tre mærkesager: Arbejdsmiljø, uddannelse og organisering, som han vil fokusere på som formand.

VILDE NETHASTIGHEDER PÅ SJÆLLAND Webhastighed på 100 Mbit er i dag nok til en familie, der har brug for at streame musik, tv, film og serier, tjekke mails, sociale medier og spille online samt uploade store filer. På Sjælland er det alene omkring 40 procent af brugerne, der kan få en tilfredsstillende forbindelse.

Men med lidt tålmodighed bliver alting ikke bare bedre og hurtigere uden for København – det bliver vildt hurtigt.

Inden udgangen af 2023 tilbyder Danmarks største andelsejede energi- og fibernetkoncern, SEAS-NVE, adgang til 1 Gb/s (1000/1000 Mbit). Det kan kaldes et fremtidssikret fibernet. Prisen er

3,4 mia. kr. for en fiberudrulning på det vestlige og sydlige Sjælland, Lolland, Falster og øerne. Det vil ske over de næste fem år gennem datterselskabet Fibia.

HAR DU STYR PÅ VANDET …

Hvad gør man helt konkret, hvis man gerne vil forhindre, at vand løber fra vejen ind på grunden? Hvis der tit står vand i haven? Hvis der kommer vand fra kloakken ind på grunden eller vand op igennem gulvafløb eller toilet i kælderen? Og hvad, hvis der ofte kommer vand løbende inde fra nabo­ grunden og skaber oversvømmelser? Der er populært sagt for meget asfalt og for lidt jord i mange beboelsesområder i Danmark. Forsikring & Pension har nu lavet en guide, der skal hjælpe grundejere på foreningsniveau til at blive selv­ kørende, når det kommer til at imødegå oversvømmelser.

Den er tilgængelig på Forsikring & Pensions hjemmeside.

#11 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 11

JURA FREDERIK SAUERBERG fsa@arbejdsgiverne.dk

SVENDENS FARTBØDE KAN ENDE I FIRMAET Virksomheden kan komme til at betale medarbejdernes fartbøder, hvis der er tale om kørsel i firmabil. Der er dog forskel på, om en has­ tighedsoverskridelse er over eller under 30 procent af det tilladte.

Hvis overskridelsen højst er 30 procent over det tilladte: Der er tale om et såkaldt betinget objektivt ejeransvar. Det betyder, at bøden sendes til ejeren af køretøjet. Det er ejeren af køretøjet, der er ansvarlig for at betale bøden – uanset om han/ hun selv førte køretøjet. Afgørende er ejerskabet til køretøjet.

Det betyder, at man som ejer hæfter for en fartbøde, selvom man ikke var fører af køretøjet, da det blev målt. En ejer kan både være en privatperson og et firma.

“

HVIS MEDARBEJDEREN ERKENDER, AT HAN ELLER HUN FØRTE KØRETØJET, VIL BØDEN SÅLEDES BLIVE PÅLAGT MEDARBEJDEREN. Efter en hastighedsmåling vil virksomheden som ejer få sendt et bødeforelæg fra politiet til e-boksen.

Da bøden følger køretøjet via nummerpladen, vil virksomheden ikke få tilsendt et foto af føreren.

Virksomheden kan logge ind på politiets hjemmeside, hvor der er mulighed 12 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #11 - 2018

for at se fotoet. Det bruges jævnligt, når man er i tvivl om, hvem der førte køretøjet.

Hvis virksomheden som ejer vil undgå at skulle betale bøden, skal virksomheden selv finde frem til føreren og få ham/hende til at erkende overtrædelsen.

Medarbejderens erkendelse skal ske over for politiet inden for 30 dage fra, at ejeren har modtaget bødeforlægget.

Hvis medarbejderen erkender, at han eller hun førte køretøjet, vil bøden således blive pålagt medarbejderen.

Hvis overskridelsen er over 30 procent af det tilladte: Efter en hastighedsmåling sender politiet et brev til ejerens e-boks vedlagt fotografiet af hastighedsoverskridelsen. I brevet bliver ejeren bedt om at oplyse, hvem der var fører af køretøjet.

Herefter sender politiet et bødeforelæg til førerens e-boks. Hovedreglen er, at ejeren af et køretøj efter anmodning fra politiet skal oplyse, hvem der har ført køretøjet. Overtrædelse af oplysningspligten kan medføre en skærpet bøde.

Man er dog som ejer af køretøjet ikke forpligtet til at give oplysningen i følgende tilfælde: • Hvis man selv har ført køretøjet • Hvis man har overladt køretøjet til en person, der ikke lovligt kunne føre køretøjet, fx hvis pågældende ikke havde gyldigt kørekort.

SPØRGSMÅL OM JURA? Kontakt juridisk afdeling i Arbejdsgiverne.

Vi sidder klar til at levere råd­ givning til dig som medlem.

Ring direkte til eksperterne på 6617 3333.

Mail: jura@arbejdsgiverne.dk

Det vil altid være muligt at se fotoet af hastighedsmålingen. Fotoet vil være tilgængeligt i 30 dage fra datoen for henvendelsen fra politiet.

Loven giver anledning til, at virksomhederne tilpasser personalehåndbøger og/eller individuelle ansættelsesaftaler, således at der kan modregne direkte i medarbejderens løn, hvis arbejdsgiver bliver pålagt at betale medarbejderens egne fartbøder.

Man finder et eksempel på tilføjelse til ansættelsesaftalen (allonge) på Arbejdsgivernes hjemmeside. Man kan ligeledes få rådgivning på området af juridisk afdeling.

Håndværker eller stik-i-rend-dreng?

Tænker du over, hvad din medarbejder bruger sin tid på?

Bestil en Fastbox og få mere tid.

Download Solar Mobile-appen og bestil solar.dk #11 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 13

Mads og Troels – to glade smedelærlinge er blevet tv-stjerner.

”ET RIGTIGT FUCKING ARBEJDE”

ET RIGTIGT FUCKING LÆRLINGE-ARBEJDE Lærlinge er for første gang blevet tv-stjerner. TV2 Zulu har startet en reality-serie om lærlinge-liv med bl.a. smedelærlinge, vvs’ere og ener­ gispecialister.

TEKST: JAN KRISTENSEN FOTO: THOMAS HOWALT ANDERSEN

TV-serien ’Et rigtigt fucking arbejde’ tager med en flok glade håndværkerlærlinge på arbejde. Mads og Troels er makkere – og i lære som klejnsmede på Kverneland i Kerteminde. Mohammed skifter tagrender ud på 5. sal på Nørrebro som vvs-lærling. Og Tore monterer energianlæg under godmodige drillerier fra svenden i et renoveringsprojekt i København.

Lærlinge er på den måde for første gang trådt ind i den verden, der hedder reality-tv. Det vækker begejstring blandt 14 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #11 - 2018

arbejdsgiverne, der arbejder for at synliggøre de gode job og få flere til at vælge erhvervsuddannelserne.

- Det er fantastisk at opleve et tv-program, hvor lærlinge og svende bliver fulgt i deres arbejde. De her udsendelser på TV2 Zulu viser, at det kræver et godt hoved at være håndværker – og det viser stoltheden ved at lave et godt stykke arbejde. Vi tøvede ikke med at sige ja her på Kverneland, da tv ville følge to af vore lærlinge, siger direktør Poul-Henrik Jørgensen fra Kverneland i Kerteminde.

Sendes på TV2 Zulu – første udsendelse kom 8. oktober 8 afsnit i alt Kan også ses på TV2 Play Deltagere: Lærlinge inden for klejnsmede, vvs, energiteknik, tømrer, murer Emne: Lærlingelivet anno 2018

“

DET ER ET PROGRAM, DER VISER HÅND­ VÆRKERE SOM ET ÆREKÆRT FOLK OG IKKE NOGLE, DER DUKKER OP KL. 11.30 TIL EN AFTALE KL. 8.

Anmeldelse af tv-serien i Politiken

NÅR EN BULE I LÆRLINGEN BLIVER GODT TV Et år med et tv-kamera i nakken har lært smede-lærlingene Mads og Troels meget om tv – og gjort dem kendte på tv og populære på de sociale medier.

TEKST: JAN KRISTENSEN

Direktøren sidder også i bestyrelsen hos Syddansk erhvervsskoler og kender derfor til udfordringen med at få flere fra en ungdomsårgang til at vælge erhvervsuddannelserne.

Spot on!

- Det er spot-on at få de unge med på tv, hvor vi kan følge dem i arbejdet som lærlinge. Og så er det fortalt i et sprog og med en tone, som de unge kan genkende. Det er nok første gang, vi ser det på tv, siger Kverneland-direktøren, der i alt har 17 lærlinge på sin virksomhed i Kerteminde.

Hos Arbejdsgiverne er armene også i vejret over lærlinge-tv.

- Det her er første gang, jeg har set lærlingelivet portrætteret på tv. Serien beskriver dagligdagen på godt og ondt. Vi oplever værkstedsproget og jokes mellem svend og lærling. Jeg er især glad for at opleve, hvor stolte lærlingene er af deres arbejde og deres fag i udsendelserne, siger uddannelseschef Finn Kyed fra Arbejdsgiverne.

Han hæfter sig også ved, at udsendelserne er realistiske. ”Lorte-opgaver” som at reparere en afløbsbrønd er også beskrevet i en meget morsom episode i serien.

- Overordnet set tror jeg, at udsendelserne bliver en fordel for de tekniske erhvervsuddannelser. Men det kræver nok, at mødrene og de unge kan se bort fra de ”lorte” opgaver, der vises. Mødrene har nemlig stor indflydelse på deres børns uddannelsesvalg, siger Finn Kyed.

Åh nej. Bare fotografen ikke fik billeder af det!

Men fotografen fik gode billeder af lærlingen Mads Kærsgård Larsen, der knaldede hovedet i svejseudsugningen på Kverneland-fabrikken i Kerteminde og fik en ordentlig bule i panden. Den bule endte ikke bare i slow motion i tv-serien ”Et fucking rigtigt arbejde” – den bule gik også viralt, da komikeren Dybvad tog scenen op i sit tv-show og fik kommentarerne til at vælte ind i tusindvis på de sociale medier.

Stolte lærlinge Mads’ makker, Troels Jon Madsen, glæder sig over, at tvudsendelserne viser lærlingenes stolthed ved smede-faget.

- Jeg er rigtig stolt over det, vi laver. Det kræver noget, at lave tingene ordentligt – og det kræver et ordentligt hoved at blive smed. Det kan man se i udsendelserne, siger Troels.

De to lærlinge oplever nu både at blive genkendt i det odenseanske natteliv og til private fester. De har endda måttet stille op til fotografering.

- Jeg har netop snakket med en dreng på 15, som havde set udsendelserne. Han havde haft nogle tanker om at blive tømrer. Efter at han havde set udsendelsen og oplevet hverdagen, og hvordan mester og lærlinge arbejder sammen, så var han ikke i tvivl om, at han skulle i lære, siger Mads.

For et par måneder siden fik de to reality-stjerner svendebrevet. De arbejder nu begge i montagen på aftenholdet på lærepladsen Kverneland i Kerteminde.

Pissefed serie

Forsætter som makkere

Lærlingene er valgt ud efter omhyggelige casting og udvælgelse blandt en større gruppe unge. Det er helt afgørende for en tv-serie at få de rette energiske og sjove typer med i et program, der skal løbe over otte afsnit uden at kede seerne.

- Et produktionsselskab solgte os på TV2 Zulu ideen om en tv-serie om lærlinge inden for håndværk. Serien skal vise, at lærlinge kan noget, lærer noget og vil noget.

De laver et rigtigt stykke arbejde, som ingen af os kan undvære. Vores mål har været at lave en pissefed serie, som seerne gider at se. Jeg synes, det er lykkedes, siger redaktør Asger Schønheyder fra TV2 Zulu.

- Jeg bor 200 meter herfra, så det er nemt. Men om et år eller to skal jeg nu ud og prøve noget andet – måske rejsearbejde, siger Troels.

Mads vil også gerne lave noget andet – måske som selvstændig.

- Jeg kunne rigtig godt tænke mig at have mit eget og tilbyde alt muligt smedearbejde, siger Mads.

Men foreløbig fortsætter de to makkere skulder ved skulder som svende på Kverneland.

#11 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 15

Pension og forsikringer samlet ét sted Så får du sparet op til pension – og du er sikret en varig indtægt, hvis du mister din erhvervsevne.

Og med indbetalingsgaranti er du sikret, at der uanset hvad betales ind på din pension helt frem til din pensionsalder.

Pakken med pensionsindbetaling og forsikringer kan fås fra 1.350 kr. efter skat.

Forsikringerne indeholder i udgangspunktet: – 111.100-222.200 kr. i Tab af Erhvervsevne (kan forhøjes op til 1.500.000 kr.)

– 300.000 kr. i livsforsikring (kan forhøjes op til 1.500.000 kr.)

– 50.000 kr. i livsforsikring ægtefælle (kan forhøjes op til 100.000 kr.)

– 150.000 kr. ved kritisk sygdom (kan forhøjes op til 450.000 kr.)

– Udvidet dækning på sundhedssikring 16 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #11 - 2018

FORÆLDEDE VA-OPLYSNINGER HOS MANGE VVS-FIRMAER ETA Danmark har fundet misvisende oplysninger om VA-mærkninger hos en række vvs-firmaers websider TEKST: JAN KRISTENSEN

En række vvs-firmaer har fået henvendelse fra ETA Danmark om, at de reklamerer med, at de kun markedsfører VA-godkendte produkter. Men samtidig vises på deres hjemmeside en række produkter, som ikke længere er VA-godkendt. Vvs-firmaerne er derfor blevet bedt om at rette deres informationer, - Vi oplever ikke, at der ligger ond vilje bag, når et firma fejlagtig skriver, at alle deres produkter er VA-godkendte. Der er tale om en frivillig godkendelse med en løbetid op til fem år. Og hvis leverandøren ikke har fornyet godkendelsen, så kan vvs-firmaet komme til at give forkerte oplysninger til sine kunder via websitet, siger direktør Thomas Bruun fra ETA Danmark.

VA skal beskyttes Direktøren anbefaler virksomhedsejerne løbende at tjekke deres produkter via ETA Danmarks hjemmeside. Det sikrer korrekte informationer til kunderne.

- VA-ordningen er en frivillig ordning, som tilbydes af ETA Danmark. Det er vores opgave at beskytte og sikre værdien af ordningen for dem, der har investeret i godkendelsen. Derfor har vi systematisk undersøgt websider for VA-oplysninger og fundet en række sider med fejlagtige oplysninger. Det kan eksempelvis være, at vvs-firmaet oplyser, at samtlige produkter er VA-godkendte. Det kan de have været tidligere, men de er det ikke længere. Det vil gerne gøre vvs-branchen opmærksomme på, siger Thomas Bruun.

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

Husk at opdatere

VA – MÆRKET VA står for vand og afløb.

En VA-godkendelse er en frivillig dansk ordning for vand- og afløbsprodukter.

Godkendelsen er tidsbegrænset – fra et til fem år.

VA-mærket og nummer på et produkt giver sporbarhed for forbrugerne Det viser, at produktet lever op til de danske normer for vandog afløbsinstallationer Det dokumenterer, at man kan montere produktet i henhold til bygningsreglementets krav.

Samtlige VA-godkendelser kan ses på www.etadanmark.dk

Branchekonsulent Jeff Jensen fra Arbejdsgiverne sidder med i VA-styregruppen.

På det seneste møde var emnet på dagsordenen.

- Når jeg tager rundt på besøg hos vvs-firmaerne, så har jeg altid besøgt virksomhedens hjemmeside først. Og desværre møder kunderne ofte forældet information. Det gælder VA-godkendelser, men også forkerte eller forældede garantiordninger, gamle logoer og endda fejl i kontaktinfo, så kunderne ikke kan komme i kontakt med firmaet, siger Jeff Jensen Opfordringen fra Arbejdsgivernes side er derfor systematisk at få opdateret hjemmesiden for al information.

- Unge og nye kunder bruger i høj grad web til at orientere sig, inden de vælger håndværker. Værdien af en opdateret og skarp hjemmeside er undervurderet af nogle af vore medlemmer, siger konsulenten.

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

#11 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 17

RUSTFRIT STÅL BLIVER DET RENE GENBRUG Bæredygtighed bliver et konkurrenceparameter for stålleverandører.

Lemvigh-Müller satser på rustfrit stål med 85 procent genanvendelse.

FOTO + TEKST: JAN KRISTENSEN

Bæredygtighed og miljøhensyn handler også om, hvor stålet til et produkt kommer fra – og hvordan det er produceret.

Landets største stålleverandør, Lemvigh-Müller, satser på at lade mest mulig af den leverede rustfri stål være baseret på genbrug i fremtiden Det sker på bekostning af den jomfruelig stål fra kinesisk jernmalm, der er stærkt miljøbelastende at producere.

- Populært sagt skal vores rustfri stål gerne have levet et tidligere liv i et andet

produkt, siger Henrik Seierø, der er markedschef for rustfrit stål hos Lemvigh-Müller.

Ved at satse på rustfrie produkter og en værdikæde, som er mere bæredygtig, vil leverandøren gøre det let for stålforbrugende virksomheder at træffe bæredygtige valg.

- Ud over at vi bærer et ansvar i forhold til klimaet, naturen og de fremtidige generationer, så er det også noget vores kunder i stigende grad efterspørger. Det

handler selvfølgelig også om forretning for os, siger Henrik Seierø.

Stålskrot i topkvalitet Stål kan anvendes igen og igen. Det er det mest genanvendte materiale i verden.

Gammelt stål kan blive til nyt stål igen, uden det går udover kvaliteten. Derfor er genanvendelse af rustfrit skrot prismæssigt på niveau med aluminium og udgør et af de store produkter i genvindingsindustrien. Her er koncernen HJ Hansen en af de store aktører.

Rustfrit skrot indsamles systematisk i industrien, fortæller Britt Bruhn fra HJ Hansen i Odense.

18 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #11 - 2018

- Vi får ca halvdelen af vores rustfrie skrot fra fremstillingsindustrien. Det vil sige pladerester og spåner, som virksomhederne opsamler i containere, og som vi aftager. Den anden del er genbrug af gammelt rustfrit stål som eksempelvis mejeritanke og dele fra vaskemaskiner, siger Britt Bruhn, produktchef for rustfrit stål hos HJ Hansen i Odense.

Vores rustfrie stål må gerne have levet et tidligere liv i et andet produkt, siger markedschef Henrik Seierø fra Lemvigh-Müller.

FAKTA OM RUSTFRIT STÅL: Rustfrit stål er 100 procent genanvendeligt.

I snit går der 25 år inden stålet er tilbage i smelteovnen.

Brug: Procesanlæg indenfor maskinog levnedsmiddelindustrien.

Den kemiske industri.

Olie og gas samt offshore-industrien.

Transportbranchen og skibsindustrien er også store aftagere.

Byggesektoren anvender rustfrit stål i bl.a. bygninger, facader og broer.

Fra de private hjem går der også mange produkter til rustfrit skrot. Det kan være vaske, bestik, stegepander, gryder, termokander, greb på køkkenlåger, riste til grill.

- Når man som borger smider ting af metal i en stor container på en genbrugsplads, så ender det også med at blive sorteret og genbrugt. Vi kører det igennem en shredder og sorterer det automatisk i jern og metal, inden vi sælger det videre til stålværker i Europa. Vi synes, at det er en god ide, at Lemvigh-Müller markedsfører dette stål som bæredygtigt, siger Britt Bruhn fra HJ Hansen.

Kina er storforbruger I Europa genanvendes mere end 90 % af stålet fra biler. Men den samlede mængde af genbrugsstål ud fra skrot er ikke nok til at opfylde behovet for nyt stål i Europa. Hos Dansk Stål Institut, der arbejder for at fremme brug af stål i Danmark, følger sekretariatschef Jørn Nielsen udviklingen.

- Før finanskrisen var der stigende fokus på bæredygtighed, og det begynder nu at blomstre op igen. Der er dog langt igen, inden al stålproduktion kan blive baseret på genbrug alene. Kinas buldrende udvikling har skabt et stort behov for mere stål, og mange nye kinesiske stålværker er baseret på stålproduktion fra jernmalm. I Europa er der til gengæld opbygget et kæmpe marked for genbrugsstål, og nyt stål fremstilles i stigende grad fra moderne europæiske værker baseret på genbrugsstål, siger Jørgen Nielsen fra Dansk Stålinstitut.

Benyttes også som indvendig beklædning af bl.a. elevatorer, bordplader mv.

Fra spåner over små­ rester til store plader fra industrien gen­ bruges effektivt. #11 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 19

MEDARBEJDERNE FÅR DYRE JULEGAVER – MEN ET PERSONLIGT JULEKORT VIRKER BEDRE Ni ud af ti virksomheder giver deres medarbejder en fin julegave.

Faktisk giver de fleste virksomheder for over 500 kroner. Hver fjerde virksomhed er endda over 750 kroner i gavestørrelse. Det viser talle­ ne i en rundspørge med svar fra 63 virksomheder i Arbejdsgivernes erhvervspanel.

TEKST: JAN KRISTENSEN

Arlette Bentzen

Og for mange virksomhedsejere er det en personlig glæde at sende medarbejderne hjem på en lang juleferie med en flot gave fra firmaet.

- Tak for indsats – og glædelig jul... Der skal så lidt til at vise, at medarbejdere værdsættes, skriver en virksomhedsejer som kommentar til undersøgelsen.

Men størrelsen på gaverne og størrelsen på medarbejdernes glæde behøver

væsentlige er medarbejderens følelse af, ikke at følges ad. Det mener en ekspert i ’min virksomhed har tænkt på mig’. arbejdsglæde.

87at ,3% - Det er ret ligegyldigt, hvad julegaven Det siger Arlette Bentzen fra virksomhekoster. Det er signalværdien i et at give den Arbejdsglæde Nu, der arbejder med en gave af betydning, der kan gøre forde elementer og indhold i hverdagen, der skellen. Om gaven har kostet under eller kan skabe arbejdsglæde i en virksomhed. over 500 kr. betyder mindre. Medarbejdere i virksomheder med store julegaver er ikke mere glade end dem, der får en Brok over gaver lille personlig gave - næsten tværtimod.

Men gaverne kan tilsyneladende også Store gaver giver store forventninger. Det skabe irritation.

12,7% Er julegavens størrelse afhængig af, hvordan året er gået i din virksomhed?

Giver du julegaver til dine medarbejdere i 2018?

87,3%

3,4%

83,6%

NEJ

JA

JA

% 22,4

NEJ

50,0

24

%

,1

16,4%

12,7% 3,4%

83,6%

20 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #11 - 2018

71,9

%

%

60

87,3%

deren vælger. Det giver mere tilfredse medarbejdere, siger Peter Kolle fra julegaveshoppen.dk.

- Julegaven til medarbejderne handler om glæden ved at give. Men det giver irritation, hvis folk er utilfredse med gaven, lyder en anden kommentar i undersøgelsen blandt Arbejdsgivernes medlemmer.

%

22,4

12,7%

De fleste virksomheder vælger en egentlig gave, men knap 30 procent har valgt den mere individuelle løsning – gavekortet. For at mindske utilfredsheden er den fælles gave på vej ud hos flere af 83,6% virksomhederne. I stedet får medarbejderne et gavekort og dermed ofte lov til at vælge deres egen gave i en webshop.

- Det er nemmere for virksomheden med et gavekort til os end at vælge en fælles gave. Chefen skal blot vælge en prisgruppe for årets julegave. Så håndterer vores firma den gave, som medarbej-

6,4% Hvad giver1du?

50,0

Når gaverne er valgt, så sendes de samlet til virksomheden til uddeling. Her kan chefen så gen-indtage rollen som julemand og dele gaverne ud med navne på. Alle de, der 3 ikke ,4%har valgt en gave, får i stedet den velkendte kurv med vin, chokolade og andre lækkerier.

Direktør: Fjern gaverne Denne udvikling med utilfredshed og vælg-selv gaver reagerer flere virksomhedsejere på.

- Personligt ville jeg gerne fjerne ordningen med julegaver. Der er ikke meget personligt over det længere. Jeg har overladt det til personaleforening af vælge

Virksomhedsejer i undersøgelsen

31,7%

60,0

%

87,3%

Hvilket beløb giver din virksomhed for?

8,3% EN GAVE

500-750 KR.

%

22,4

71,9

% 100-250 KR.

GAVEKORT

24

%

,1 % ÅR ER FIRMAETS GÅET GODT, SÅ BLIVER DET MEDARBEJDERNES VALG, OM DE ØNSKER EN JULEGAVE, FIRMATUR TIL BERLIN, ELLER EN KONTANT UDBETALING PÅ LØNSEDDEL.

50,0

24

%

,1

12,7%

%

3,4%

28

MERE END 750 KR.

250-500 KR.

,1% 83,6%

fortsættes... >

31,7%

60,0

%

16,4%

#11 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 21

%

JULEGAVEN ER EN MULIGHED FOR AT TAKKE FOR ÅRET PÅ EN PERSONLIG MÅDE. Virksomhedsejer i undersøgelsen

> gaver, skriver en virksomhedsejer som en kommentar til julegaveundersøgelsen.

Arlette Bentzen anbefaler at gøre årets julegave så personlig som overhovedet mulig.

- Jo mere personligt8gaven er, jo mere vil 7,3% den blive værdsat og have betydning for medarbejderen. Et håndskrevet kort fra den nærmeste chef gør også en forskel.

Vi har eksempler fra flere af vores kunder, hvor lederne sammen med julegaven har givet medarbejderne et personligt håndskrevet kort - det er virkelig noget folk husker i flere år efter!!

- Vi har set eksempler fra det offentlige, hvor der ingen julegaver var, men medarbejderne fik et personligt julekort 12,7% af nærmeste leder. Medarbejderne har fortalt, at det var den bedste ”julegave” de nogensinde havde fået - fordi det var personligt, siger Arlette Bentzen fra Arbejdsglæde Nu, der arbejder med arbejdsglæde i de største danske koncerner.

83,6

I stedet foreslår Michael Andersen, at virksomheden overvejer at gøre noget nyt for gavepengene, der erstatter den traditionelle gave til medarbejderne: Inviterer hele firmaet til en stor fodboldkamp. Arrangerer en familiedag i firmaet. Støtter det lokale Røde Kors.

- Der skal nytænkning til, hvis en virksomhed vil have, at de penge, der er afsat til julegaver til medarbejderne, også for alvor opleves som en anerkendelse.

JULEGAVEN BETYDER, AT MAN KAN VISE SINE MEDARBEJDERE AT MAN SÆTTER PRIS PÅ DEM – IKKE KUN MED EN HØJ LØN. ,4%

22 Virksomhedsejer i undersøgelsen

50,0

%

24

,1

og anerkendende. Ellers kan man da lige så godt give den enkelte medarbejder 50 kroner mere på lønsedlen 3,4% hver måned, siger den erhvervspsykologiske rådgiver.

%

%

Giv en familiedag

Forventer dine medarbejdere at modtage en julegave?

Rådgiver og ledelsesfilosof Michael Andersen fra Odense vil anbefale enhver ledelse at satse meget mere på anerkendelse igennem året i stedet for en dyr julegave.

- Når firmaer vælger at give medarbejderne en mulighed for at logge på et website og selv vælge 16,4%sig en gave, så mister man jo hele ideen med en gave. Den rigtige gave er indpakket, overraskende

VED IKKE JA

NEJ

31,7%

60,0

%

8,3% Kilde: Arbejdsgivernes erhvervspanel 63 deltagere, november 2018

71,9

%

22 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #11 - 2018

JULEGAVER ER ET LEVN FRA GAMMEL TID. GODE MEDARBEJDERE SKAL HONORERES OG VÆRDSÆTTES I FORM AF GOD LØN. Virksomhedsejer i undersøgelsen

SKATTEREGLER I DEN SØDE JULETID Julegavens værdi

Værdi af andet personalegode

Beskatning

Forklaring

800 kr.

–

Ingen

En julegave til højst 800 kr. udløser ingen beskatning.

1.100 kr.

–

Ingen

Julegaven er ikke over bagatelgrænsen på 1.100 kr., og der er ikke givet andre personalegoder det år.

800 kr.

300 kr.

Ingen

Den samlede værdi er ikke over bagatelgrænsen på 1.100 kr.

810 kr.

300 kr.

Beskatning af 1.010 kr.

Bagatelgrænsen for personalegoder er overskredet, og det friholdte julegaveloft er også overskredet. Derfor skal hele beløbet beskattes.

800 kr.

400 kr.

Beskatning af 400 kr.

Bagatelgrænsen for personalegoder er overskredet, men det friholdte loft for julegaver er ikke overskredet. Derfor kun beskatning af 400 kr.

Kontanter, gavekort og lignende Medarbejderen skal betale skat af gaver i form af kontanter og gavekort, der kan byttes til kontanter. Den type gaver tæller også med som en del af de 1.100 kr., som udgør bagatelgrænsen for personalegoder.

Kilde: Skat.dk

#11 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 23

SNART BLIVER TURENE TIL ITALIEN HYPPIGERE Bente Stjernholm og Jan Aarslev Jensen driver seks mindre vvsfirmaer. Lysten til at lade sig pensionere vokser nu. Ture til Italien på motorcykler trækker.

TEKST + FOTO: MORTEN RAVN

Gevirer og jagttrofæer hænger i snorlige rækker, næsten væg til væg. På gulvene ligger skind. Det er en slags jagtstue, som Jan Jensen kalder ”drengeværelset”. Ejendommen ligger i nærheden af Knebel på Mols. Her har hans farfar boet og arbejdet. Senere har hans forældre boet her og drevet vvs-virksomhed. Jan Jensen er født her og har drevet virksomhed sammen med sin kone Bente Stjernholm de sidste 20 år. I starten både 24 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #11 - 2018

ingeniør- og vvs-virksomhed. De senere år kun vvs.

der er meget at se til. Telefonerne ringer på skift cirka hver 10. minut.

Drengeværelset er egentlig lidt misvisende, eftersom hans kone også går på jagt. De deler også interessen for motorcykler og har hver sin Harley-Davidson, som man passerer på vej ind. Dem kører de hyppigt til Sydeuropa på, når de kan slippe afsted med det. Hvilket ikke er helt så ofte, som de kunne tænke sig. For

Seks vvs-firmaer Parret ejer seks vvs-firmaer, som de styrer fra adressen nær Knebel og en adresse i Ebeltoft. H.J. Jensen VVS er firmaet, som hans far startede. Resten er andre firmaer, de har opkøbt, hvor de har beholdt firmanavnene og de medfølgende svende. Gennemsnitsancienniteten er

over 25 år. Den ældste medarbejder har været der i 46 år. Deres arbejdsområde tæller udover store og små opgaver for private og virksomheder også aftaler med adskillige vandværker.

Bente Stjernholm og Jan Aarslev Jensen har hver en Harley-Davidson på henholdsvis 1450 cc og 1800 cc.

H.J. JENSEN VVS Ejer: Jan Aarslev Jensen Antal ansatte: 10 Hjemkommune: Syddjurs

Man fornemmer hurtigt, at arbejdet har fyldt meget i parrets liv. De taler om mange år med arbejdsuger på 70-80 timer. Men de fortryder ikke noget.

Dengang Jan Jensen drev sin ingeniørvirksomhed, var han specialiseret i omrøringsteknik i store beholdere og kunne tilbyde en omrøring med markedets laveste energiforbrug. Han gav procesgaranti og stod altså ikke bare inde for teknikken, men også resultatet af omrøringen. Her havde han gode kunder i fødevareindustrien og den kemiske industri.

Man skal kunne sælge De har altid haft en god økonomi og fortæller med en vis stolthed, at de aldrig har kørt med ”røde tal”. De har ikke noget præcist svar på hvorfor, men Jan Jensen mener, at han lærte noget om at være sælger, da han som ung arbejdede i et ingeniørfirma i Århus. Jans uddannelse som vvs-ingeniør og Bentes erfaring som direktionssekretær i en række store danske virksomheder har tilsammen gjort, at de har haft det bedre med administration og papirarbejde end den gennemsnitlige vvs’er, mener de. Og endelig er der de gode medarbejdere.

- De svende, vi har, har vi haft i mange år. Vi har altid kunnet køre med gode

lønninger og derfor har vi kunnet holde på de bedste medarbejdere, siger hun.

Der er også blevet tid til deres tilsammen fire børn, som de har fra deres tidligere ægteskaber. De snart fem børnebørn er også begyndt at fylde mere. Det samme er overvejelserne om, hvornår at de skal lade sig pensionere. Jan Jensen er 63 år og Bente Stjernholm er 69 år. De har foreløbig besluttet sig for at forsætte højst tre år mere. Det betyder, at de snart er på udkig efter en køber til virksomheden.

- Vi er ved at være oppe i årene, så vi skal til at tænke os om. Jeg vil gerne have en god alderdom. Man er nødt til selv at have en mening om det, siger Bente Stjernholm.

Lad vær’ Jan Jensen svarer hurtigt på spørgsmålet om et godt råd til unge, der vil starte som selvstændig vvs’er.

- Lad vær’, siger han og griner.

- Du skal have villet det siden, du var helt ung. Du kan ikke starte ud og så tro, at du kan ansatte nogle kontordamer og bare passe telefonen selv. Den går ikke.

Unge i dag prioriterer deres fritid og familie højt. Der var vi andre nok lidt mere barske.

Bente Jensen formulerer det anderledes.

- Jeg har haft det godt med alle de opgaver, jeg har påtaget mig og alle de forskellige mennesker, jeg har mødt.

#11 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 25

-CERTIFICERING HAR SYSTEMATISERET HELE MIN VIRKSOMHED Smedemester Palle Jensen har fået bedre styr på sin virksomhed fra arbejdsmiljø til certifikater, lager og værksted efter investering i CE-certificering.

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

Det var ejerne af Matador-byen Korsbæk på Dyrehavsbakken, der skubbede forlystelsesparkens faste smed i gang med at blive certificeret til at levere CE-mærket bygningstål. Smedemester Palle Jensen var ikke certificeret, da de skulle bruge byggestål i en tilbygning i Korsbæk. Tanken om, at de mangeårige kunder pludselig skulle have udført arbejde af konkurrenter, var slet ikke rar.

- Det skubbede mig i gang. Jeg meldte mig ind i Arbejdsgiverne for at få sparring og hjælp til at komme i gang. Hele certificeringsarbejdet har kostet rigtig mange timers arbejde og mange, mange penge. Imellem 100.000 – og 200.000 kr. Men det har givet mange gevinster ud over muligheden for at levere byggestål, siger Palle Jensen i dag.

“

JEG HAR FÅET STYR PÅ RIGTIG MANGE TING, SOM VI IKKE LIGE FIK TID TIL TIDLIGERE I EN TRAVL HVERDAG. Styr på virksomheden

Palle Jensen er ekspert i Bakkens kørende forlystelser. CE-certificeringen har givet bedre kvalitetskontrol i hele virksomheden 26 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #11 - 2018

Smeden har 80 procent af sine opgaver på Bakken. Hele vinteren går med serviceringer af kørende forlystelser, vedligehold og nye projekter fra teltholderne i den kendte forlystelsespark i Dyrehaven ved København. Her går

Palle Jensen sammen med to indlejede folk, en smed og en alt-mulig mand.

Højsæson for smeden er fra årsskiftet til åbningen i april.

Opgaver med byggestål er der i virkeligheden kun 10-12 af om året. Den største effekt er derfor i virkeligheden den afsmitning, som certificeringsprocessen har haft på hele virksomheden.

- Jeg har fået styr på rigtig mange ting, som vi ikke lige fik tid til tidligere i en travl hverdag, hvor man altid er en smule bagud. Nu er mange ting blevet systematiserede og planlagt. Det sikrer, at vi får tingene gjort. Mit firma har aldrig været så strømlinet, som nu, siger Palle Jensen.

Bedre kvalitetskontrol Et eksempel er arbejdsmiljø. Hvert halve år gennemgår smeden nu hele maskinparken. Det samme gælder pulverslukkere og andet sikkerhedsudstyr. Virksomheden har aldrig haft besøg af Arbejdstilsynet. Nu er chefen klar, hvis kontrolbesøget kommer.

Et andet eksempel er systematik og kontrol af det leverede arbejde, også ud over CE-mærket arbejder.

- Vi har simpelthen kopieret systematikken fra CE-mærkningen til et kontrolskema for vores servicearbejde eksempelvis med kontrol af rutchebanerne. Nu dokumenterer vi, at alle dele er kontrolleret, vurderet og eventuelt udskiftet og efterspændt. Vi leverer dokumentation til kunden og til Teknologisk Institut, der kontrollerer vores kontrol inden åbningen hvert år. Det er en god kvalitetskontrol, siger Palle Jensen.

Christian Falk arbejder alene for erhvervskunder – CE-mærkning åbnede et nyt marked for den fynske smed.

-CERTIFICERING ER DYR, MEN VIGTIG – OGSÅ FOR DEN LILLE VIRKSOMHED Den nystartede smed Christian Falk har investeret 100.000 kroner i at kunne levere CE-mærket stål og produkter som altaner, trapper og platforme TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

Et samarbejde med en tømrer om en altan gjorde udslaget for smed Christian Falk i 2017. Han kunne ikke lovligt levere byggestålet uden en CE-mærkning. Der var ikke nogen vej uden om en certificering, hvis den nystartede smedevirksomhed også skulle kunne levere til byggebranchen.

FALKS CE-MÆRKNING: Processen tog 5-6 uger Kræver betydelig indsats af indehaveren Omkostning: Ca. 100.000 kr.

Re-certificering hvert år Rådgivning: Svejseeksperten Ole Lange er tilknyttet – og kan give råd om svejsning Kristensen & Partner leverer generel rådgivning

Men det kostede en betydelig indsats og et pænt beløb at få certificeringen i hus, så der kan sættes klistermærket med CE på byggematerialerne.

- Jeg har i runde tal investeret 100.000 kroner og mange, mange timers læsning af standarder og beskrivelser og dokumenter. Alt skal jo beskrives fra kranens bæreevne over portens dimensioner til kalibrering af værktøjer og den samlede kvalitetssikring af svejsearbejdet. Det er omfattende at komme igennem, siger Christian Falk.

Investeringen værd Certificeringen skete i samarbejde med Flemming Kristensen fra Kristensen & Partners. Resultatet er en certificering inden for Execution Class 2. Men er det investeringen værd for en mindre virksomhed med en mester og en indlejet svend?

- Jeg kan ikke dokumentere, at de 100.000 kroner er tjent ind igen. Men jeg kan se,

at jeg kan byde på og vinde en række byggeopgaver, som jeg ellers var afskåret fra. Det er mange penge, men det er den rette løsning også for et mindre firma som mit, siger Christian Falk.

Han er ikke tvivl om, at der er smede på markedet, der svejser videre og laver byggestål uden at have certificeringerne, svejsecertifikater og generelle CE-krav på plads. Det er et irritationsmoment for virksomheden. Her så smeden fra Langeskov på Fyn gerne mere kontrol, der kunne stoppe disse forhold.

- Jeg har jo lavet en investering og betaler hvert år for re-certificering. Det giver mig mulighed for at byde på byggeopgaver.

Så er det ikke OK, at nogen konkurrerer uden at have papirerne i orden, siger Christian Falk.

Mere byggestål CFB Montage har en nyere hjemmeside. Men den bliver nu skiftet til et nyt design, og en annoncering rettet imod erhvervskunder starter med Google AdWords. Målet er blandt andet at få flere opgaver inden for byggestål.

- Jeg vil gerne have flere opgaver, hvor kvalitet er afgørende for kunden. Der er ikke meget sjovt ved at forsøge at konkurrere imod polske priser på opgaver.

Jeg vil levere kvalitet ud ad porten, og her er en certificering og løbende re-certificering afgørende. Det er ikke skudt over målet selv for en mindre virksomhed som min, siger Christian Falk.

#11 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 27

PÅ LÆRLINGE-EVENTYR I NEPAL To smedelærlinge og to vvs-lærlinge kan komme på deres livs erhvervs-eventyr i foråret 2019 i Nepal TEKST: JAN KRISTENSEN

Blik & Rør, Dansk Metal og Arbejdsgiverne sender sammen med Ulandssekretariatet fire lærlinge til Nepal. Her skal de fire unge i en måneds praktik i hovedstaden Kathmandu, der stadig er mærket af de massive ødelæggelser fra jordskælvet i 2015.

Målet er at hjælpe til med landets genopbygning samt at give lærlingene en anderledes faglig oplevelse – og lære dansk håndværk fra sig til de nepalesiske kolleger. Projektet udspringer af det samarbejde om uddannelse, som de to fagforeninger og Arbejdsgiverne har i regi af AL Efteruddannelse.

- Det her er et fantastisk tilbud til fire unge mennesker om at komme til et helt specielt land i verden. Jeg håber meget, at vore medlemmer vil finde gode kandidater til at tage med på turen. Erfaringerne fra sidste gang er, at det både bliver en stor oplevelse fagligt og personligt at

komme til Nepal og Katmandu en hel måned for at arbejde og opleve, siger adm. direktør Mads Graves fra Arbejdsgiverne.

I 2016 var Malthe Lyth Jensen en af de tre udsendte vvs-lærlinge, der blev udsendt.

- Det har været superspændende og meget anderledes.

Selvom nepaleserne bruger ældre metoder, er de dygtige til deres fag – hvis man altså lige ser bort fra den sidste finish, sagde lærling Malthe Lyth Jensen med et smil, da han kom hjem fra rejsen i 2016.

Hjemme i Danmark vil kolleger, familier og venner kunne

følge turen i 2019 på de sociale medier, hvor der vil blive lagt video, billeder og historier ud løbende under opholdet.

Skal du med? Eller har du en lærling, der skal have en oplevelse for livet? Så se herunder, hvordan man kommer med på turen.

Den fynske vvs-lærling Morten Baltzer tager fat sammen med en lokal kollega under opholdet i 2016

LÆRLINGETUR TIL NEPAL FORÅRET 2019 TIDSPLAN:

Udsendelse fra midten af marts til midten af april 2019.

KRAV TIL DE UDSENDTE:

Dygtige og modne lærlinge med gåpåmod, som har lyst og evne til at fortælle om deres oplevelser både under og efter praktikopholdet i Nepal.

HVEM KAN SØGE:

Alle vvs- og smedelærlinge i medlems­ virksomheder hos Arbejdsgiverne, der er medlem af Blik & Rør eller Dansk Metal

28 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #11 - 2018

HVORDAN:

Send en kort ansøgning, hvor du beskriver dig selv og forklarer, hvorfor du gerne vil i praktik i Nepal samt en anbefaling fra din mester til Søren Bjerregaard fra Ulands­sekretariatet (sbj@loftf.dk).

ØKONOMI:

Udgifter til rejse og overnatninger i Nepal er dækket.

DEADLINE:

14. december 2018.

YDERLIGERE INFO:

Søren Bjerregaard +45 33 73 74 60 sbj@loftf.dk

i

“

Arbejdsgiverne håber, at Energistyrelsen og ministeriet tager de konkurrenceforvridende statsstøtteordninger på varmepumper op til genovervejelse og i stedet indretter dem, så de kommer flere virksomheder til gavn.

“

Regeringen vil nu gøre de mindre virksomheder mere digitale med det nye initiativ SMV: Digital. Den digitale velvillighed falder på et tørt sted. Stor ros til regeringen.

Formand Fleming Frederiksen 22.10.2018

Anders Mortensen, byggeriudvalget i Arbejdsgiverne 2.10.2018

Holstebro

Dagbladet

“

Overordnet set er målsætningen i regeringens klimaplan god, men er virkemidlerne de rigtige – når vi langt nok?

Formand Fleming Frederiksen 19.10.2018

installator.dk — FORUM FOR EL, VVS OG VENTILATION

“

Fra Arbejdsgiverne skal der lyde en opfordring til at få kigget virksomhedens it-sikkerhed efter i sømmene – inden andre gør det.

“

Det koster samfundet enorme ressourcer, når virksomheder og private holder i kø på motorvejen eller snegler sig afsted på landevejene.

Branchechef Steen Hoeck Klausen 28.9.2018

Branchekonsulent Egon Hansen 25.10.2018

#11 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 29

>

En rød Lamborghini var en imponerende del af rammen på Arbejdsgivernes udsolgte arrangement om virksomheds-optimering på Strøjer Samlingen på Fyn.

KUBIK, KRONER OG KROM Det blev et hit at holde temamøde om økonomi og generationsskifte blandt drømmebiler i fynsk bilsamling.

FOTO + TEKST: JAN KRISTENSEN

Hvordan ser James Bonds Aston Martin ud i virkeligheden?

Og hvordan bliver min virksomheds værdi fastsat – og kan jeg være med til at øge prisen?

I starten af oktober var det rent faktisk muligt at få svar på begge af disse to vidt forskellige spørgsmål for deltagerne i et medlemsarrangement på Strøjer Samlingen ved Assens.

Arbejdsgiverne stod bag arrangementet sammen med Grakom, tidligere kendt som Grafisk Arbejdsgiverforening.

Dagen startede med en rundvisning blandt drømmebilerne, som Søren Ditlev Jensen leverede med mange gode facts om drømmebilerne blandet godt op med anekdoter om den enkelte bil.

Herefter var der to timers fagligt program med opkøb, værdiansættelse og salgs- og opkøbsstrategier på dagsordenen for de 50 deltagere fra de to organisationer. Branchechef Mikael 30 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #11 - 2018

Tipsmark gav blandt andet deltagerne på inspirationsmødet gode råd til at øge værdien af en virksomhed med en bevidst strategi om forskellige tiltag, man bør overveje, før man sætter virksomheden til salg.

Det kunne være at få dokumenteret sine salgsprocesser, optimeret sin produktion, få gjort virksomheden uafhængig af ejeren og mange lignende ting.

- De mange deltagere ved dette arrangement viser, at det er en rigtig god ide at kombinere det faglige og det sjove, når det giver mening. Det vil vi også forsøge at gøre med fremtidige arrangementer for vores medlemmer i Arbejdsgiverne, siger Mikael Tipsmark.

Branchechef Mikael Tipsmark, Arbejdsgiverne, gav de 50 deltagere ti gode råd til at øge værdien af virksomheden.

>

>

Den motor skal jeg have et billede af! Der blev fotograferet ivrigt under arrangementet.

>

Den originale koksgrå Aston Martin fra 007-filmen ”Die Another Day” er blandt klenodierne på udstillingen.

>

De 50 deltagere lyttede intenst under rundvisningen.

>

Blondt hår og Porsche hører vel sammen. Her er det kontorelev Mia Kjøng Knudsen fra Arbejdsgiverne, der assisterede ved arrangementet. #11 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 31

VI GØR DET FOR LÆRLINGENES SKYLD… Arbejdsgiverne er repræsenteret i Lokale Uddannelsesudvalg, LUU, i hele landet. Målet er at sikre lærlinge den bedste uddannelse på erhvervsskolerne, fortæller et nyt og et erfarent medlem.

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

De er begge uddannet klejnsmede og har været lærlingelivet igennem.

De har begge været fodboldtrænere med et stort vinder-gen.

De sidder nu på lederposter i jernindustrien.

Og nu taler de lærlingenes og uddannelsernes sag som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg ved hver sin erhvervsskole.

- Skolen og virksomheden er virkelig to forskellige verdener. Nytænkning og udvikling er meget længere fremme i virksomheden end i den undervisning, lærlingene møder på skoleopholdet. Det er vigtigt, at vi presser på og sikrer, at lærlingene lærer det, som vi har behov for. Jeg er med i udvalget for deres skyld – for deres uddannelse.

I LUU mødes man typisk fire gange om året med skolens repræsentanter.

- Det er spændende at være med og have fingeren på pulsen med uddannelserne.

At sikre de unge menneskers fremtid driver mig i arbejdet. Vi skal sikre uddannelsen og derved sikre den arbejdskraft, vi får tilbage til virksomheden. Og når samarbejdet er godt, så kan vi fortælle uddannelsen, hvad vi mangler. Og de fortæller os, hvad vi skal huske at putte på lærlingen, når de kommer tilbage, siger Allan Guldborg, hvis virksomhed nu har uddannet ikke mindre end 64 svende siden 1983.

Smede-lærlinge på kontoret Hos Gunnar Balles Maskinfabrik har de netop fejret 50 års jubilæum. 41 lærlinge er uddannet siden starten, og mange af dem kom også til jubilæet for at hilse på.

LUU LUU står for ”lokale uddannelsesudvalg”.

De lokale uddannelsesudvalg rådgiver erhvervsskoler, der udbyder erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser. Som lokal repræsentant for Arbejdsgiverne er man et vigtigt bindeled mellem skole og erhvervsliv.

I det lokale uddannelsesudvalg er man med til at sikre, at udvalget har indflydelse på skolernes udbud af uddannelser og deres indhold. Man rådgiver skolen om de behov og kompetencer, som de lokale virksomheder har brug for.

Det siger produktionschef Allan Guldborg fra Chris Jensen A/S i Stenlille.

Virksomheden har for tiden seks lærlinge – alle rustfaste klejnsmede. Guldborg sidder i LUU for EUC Nordvestsjælland.

Han kom ind i udvalget i 2013.

Skolerne er bagud Ulrik Balle er fra Gunnar Balles Maskinfabrik A/S og har tre lærlinge i sin virksomhed i Jylland: To klejnsmede og en industritekniker. Ulrik Balle er netop gået ind i LUU i College 360 i Silkeborg.

- Jeg vil arbejde for at gøre vore lærlinges uddannelse bedre. Vi kan alle nikke genkendende til, at maskiner og produktionsapparat ikke følger med tiden især på de mindre erhvervsskoler. De er flere skridt bagud på CNC, robotter etc. Det dur ikke. Vi skal kunne give de unge de allerbedste forudsætninger for at få en god uddannelse, siger Ulrik Balle.

32 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #11 - 2018

Skolerne er teknologisk helt bagud i forhold til virksomhederne. Det vil Ulrik Balle og Allan Guldborg arbejde med som LUU-medlemmer

INDKØBSFORENINGEN SJÆLLAND Indkøbsforeningen Sjælland er en finansierings forening, der låner ud, med ejendomsforhold i løsøre, til mindre virksomheder i landdistrikterne - Skole og virksomhed skal tilsammen gøre de unge til dygtige lærlinge og gode samfundsborgere. Sidst jeg var på Grundfos mødte jer flere af vore tidligere lærlinge, som gik i fint tøj på kontorerne. De har været dygtige og er kommet videre i deres karriere, men det starter med en god uddannelse, som vi har kunnet give dem på værkstedet, siger Ulrik Balle.

Løbetid, nye maskiner op til 6 år, brugte maskiner op til 5 år Rente 3% Lånebeløb maksimum 600.000 kr. pr. medlem Driftsleder Henrik Kjelkvist · T: 2170 8216 Fmd. Peder Nielsen · T: 4042 8329

Talentarbejde De to tidligere fodboldtrænere bliver enige om, at man godt kan kalde lærlingearbejdet for talentarbejde som i fodboldverdenen.

www.danskeindkøbsforeninger.dk

På samme måde er de enige om, at man på trods af mange, mange lærlinge igennem årene stadig bliver stolt, når en stammende og nervøs ung mand er vokset med uddannelsen og står moden og selvstændig med svendebrevet efter fire års læretid.

- Det er dejligt at være med til at uddanne de nye generationer i faget, siger de to LUU-medlemmer.

FOKUSOMRÅDER FOR LUU 1: Skolens undervisningsmaterialer. Kan eleverne nå uddannelsens mål?

2: Gennemgå specialefags- og valgfagskatalog.

3: Hvordan udfylder skolen 37 timer ugentlig med undervisning og hjemmearbejde.

Kilde: Uddannelseschef Finn Kyed, Arbejdgiverne

#11 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 33

STÅLVIRKSOMHED MED 430 ANSATTE TRUES STADIG AF IMPORTTOLD Tårnproducenten Welcon har ikke fået løst problemet med import­ told på stål. Tårne produceret i Asien truer hele den europæiske industri indenfor produktion af tårne til vindmøller.

TEKST: MORTEN RAVN

Jens Pedersen er stadig bekymret for fremtidsudsigterne. Han ejer virksomheden Welcon ved Give, der producerer ståltårne til vindmøller og beskæftiger 430 ansatte. Sidste år blev der lagt en antisubsidie-told og anti-dumpingtold på forskellige uforarbejdede typer stål fra Asien, men ikke på færdigproducerede ståltårne, der benytter det subsidierede asiatiske stål. Færdigproducerede ståltårne bygget med subsidieret asiatisk stål kommer derfor til Danmark uden hindringer, samtidig med at den danske virksomhed ikke længere kan bruge det billige asiatiske stål. Det sætter ifølge 34 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #11 - 2018

Jens Pedersen virksomheden i en svær konkurrencesituation.

- Én af mine kunder har sagt, at omkring 90 procent af alle tårne til europæiske onshore vindmøller nu kommer fra Asien. Så der er noget om snakken. Det er jeg egentligt slet ikke i tvivl om. Det er ved at kvæle hele den europæiske tårnindustri, siger Jens Pedersen.

Antidumpingundersøgelse Arbejdsgiverne har i medierne gjort opmærksom på problemet, og Arbejdsgivernes direktør Mads Graves og Jens Pedersen har sammen været til møde

med den daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen. Her blev det tilkendegivet, at ministeriet ville undersøge, om der kunne igangsættes en antidumping-undersøgelse via EU. Siden er Brian Mikkelsen blevet afløst af Rasmus Jarlov.

Erhvervsstyrelsen siger i dag, at det ville være højest usædvanligt, hvis en antidumping-undersøgelse blev foranlediget på baggrund af et ønske fra det danske erhvervsministerium. Herefter har Magasinet Arbejdsgiverne bedt erhvervsministeriet om et svar.

- Ministeriet oplyser, at man på baggrund af mødet har været i kontakt med

Jens Pedersen er direktør i Welcon, der oprindelig blev startet af hans farfar som en mindre smedevirksomhed, men nu er storleverandør til vindindustrien.

“

DET ER VED AT KVÆLE HELE DEN EUROPÆISKE TÅRNINDUSTRI EU-Kommissionen og forespurgt om mulighederne for, at EU-Kommissionen indleder en antidumping-undersøgelse.

EU-Kommissionen oplyste, at grundlaget for en sådan undersøgelse er, at det kan bevises, at et konkret produkt prisdumpes i EU og medfører skade for den europæiske industri. Disse informationer indeholder blandt andet virksomhedsspecifikke oplysninger og skal derfor ifølge EU-Kommissionen leveres af virksomhederne selv eller brancheorganisationer, udtaler ministeriet i et skriftligt svar.

Ordrer afgives til Asien I mellemtiden er udfordringerne ikke blevet mindre for Welcon, som hovedsageligt producerer tårne til offshore vindmøller. Hidtil har importen ind i Europa primært været på de mindre tårne til landbaserede møller, onshore, hvilket har ramt de tårnproducenter i Europa, som primært producerer denne type tårne. Men nu er de første store ordrer på tårne til europæiske offshore vindmøller også blevet afgivet til Asien. Det betyder ifølge Jens Pedersen, at markedet nu oversvømmes af tårne der benytter det subsidierede asiatiske stål.

I brancheorganisationen Vindmølleindustrien ser de også udfordringerne.

- Der begynder at tegne sig et billede af, at EU’s told på stålområdet rammer mindre hensigtsmæssigt end tænkt.

Der er derfor behov for at undersøge og kortlægge de reelle implikationer af de toldsatser, der er på stål, og hvordan de rammer blandt andet producenter af vindmølletårne. Det bør EU se på, og

reagere på, hvis det viser sig, at der ikke er fair og lige konkurrence, siger Jan Hylleberg, adm. direktør for Vindmølleindustrien til Arbejdsgiverne.

Jens Pedersen har over flere gange været i dialog med Igor Sarkits, der er direktør for stålværftet DanSteel ved Frederiksværk. Værftet er et datterselskab af NLMK, der ejer seks europæiske stålværfter. Igor Sarkits oplyser til Arbejdsgiverne, at han også er bekymret for importen af asiatiske ståltårne. NLMK er medlem af den europæiske brancheorganisation for stålværfter Eurofer, der i sin tid betalte for den antidumping-undersøgelse, der overbeviste EU om, at det asiatiske stål dumpede priserne på stålmarkedet, fordi stålet blev tilført massive regeringssubsidier, blandt andet i Kina. Men Eurofer glemte at få de færdigproducerede varer med, hvilket nu har en uhensigtsmæssig virkning på den europæiske produktion af tårne til vindmøller.

#11 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 35

FORENINGSNYT

TAK FOR PRISEN HR. MINISTER 120 deltagere til Energipolitisk Åbningsdebat på Christiansborg i oktober – energiministeren uddelte Arbejdsgivernes Energipris FOTO: CARSTEN HELMER

Medarbejderne på HE Marine havde foreslået chefen, at de tog til Christiansborg, hilste på ministeren og tog Energiprisen 2018 med hjem til Fyn. Men det var nu Henrik Bjørn Petersen selv som leder, der på HE Marines vegne fik fine ord fra energiministeren samt skulpturen med hjem til Fyn. HE Marine A/S fra Lindø Industripark fik Arbejdsgivernes Energipris 2018 for udviklingen af en energioptimering af tankskibe på langfart. Skibene forbruger 15-30 procent mindre energi efter optimeringen på den fynske virksomhed.

- Det er en løsning, der er værd at give en pris for. HE Marine er med til at trække udviklingen fremad i et hurtigt tempo. Det er en positiv udvikling, der kan skabe en række nye danske arbejdspladser, sagde Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt, da han overrakte prisen ved den energipolitiske åbningsdebat på Christiansborg.

Henrik Bjørn Petersen fra HE Marine takkede energiministeren og Arbejdsgiverne for Energiprisen 2018

Mads Graves var konferenceleder på Borgen – og spørger her en forhenværende minister ud på Christiansborg. Brian Mikkelsen er nu direktør i Dansk Erhverv.

Fleming Frederiksen og beskæftigelses­ minister Troels Lund Poulsen var på podiet omkring emnet energi og beskæftigelse.

36 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #11 - 2018

120 politikere og beslutningstagere fra energiområdet var tilmeldt de to dages intensive debatter under åbningsdebatten.

Direktør Mads Graves fra Arbejdsgiverne var konferenceleder.

Undervejs i programmet var formand Fleming Frederiksen med i en debat med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen om beskæftigelse, teknologi og kompetencer.

JAK

Godt nytår GÆT 10 RIGTIGE OM 2019 OG VIND ET HOTELOPHOLD MED MIDDAG FOR TO

Det er som bekendt sværest at spå om fremtiden.

Men prøv alligevel. Redaktøren sætter en overnatning med middag for to på Scandic på spil til vinderen – eller den der kommer tættest på de 10 rigtige svar om udviklingen i det kommende år.

1:

Fusionerer Arbejdsgiverne og TEKNIQ i 2019?

2:

Er Lars Løkke Rasmussen også statsminister efter valget i 2019?

3:

Får et af Arbejdsgivernes medlemmer en bøde af Datatilsynet for brud på EU-reglerne i det nye år?

4:

Lykkes det for beslag­ smedene i 2019 at få indført en autorisation inden for deres fag?

5:

Bliver sommeren 2019 varmere end 2018, hvor kølebranchen blev lagt ned af travlhed.

7:

6:

Bliver 2019 det første år, hvor en bygning nedrives i Danmark på grund af snyd med EN1090-mærkning af byggestål?

Blev 2018 året, hvor Arbejdsgivernes medlemmer rundede målet om, at 10 procent af arbejdsstyrken skal være lærlinge?

10:

9:

8:

Bliver det i 2019 besluttet at lave en ren blikkenslageruddannelse – uden vvs?

Vejer Arbejdsgivernes cyklende direktør, Mads Graves, over eller under 100 kg den 1.11.2019?

Sidste år dækkede vindkraften 43 procent af elforbruget i Danmark – og det er ny rekord.

Bliver denne rekord slået i 2019?

SVARENE OG DIT NAVN SKAL VI HAVE DIGITALT PÅ WWW.ARBEJDSGIVERNE.DK/QUIZ2019

#11 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 37

PRODUKTIONSLEDERE VOKSER MED UDDANNELSE

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

Deltagerne på Arbejdsgivernes produktionslederuddannelse føler sig bedre klædt på til at lede på gulvet efter at have været igennem uddannelsens fem moduler.

- Det er ikke nok at have gode evner for at lede. Man skal have noget i værktøjskassen, når man står i forskellige situationer blandt folkene og skal træffe beslutninger. Her kommer deltagerne i vores kursus igennem en række discipliner, som de kan gå direkte

hjem og bruge på virksomheden, siger industrikonsulent Edward Lorentzen, Arbejdsgiverne.

Næste hold starter i slutningen af januar. Der er tilmeldingsfrist 21. december på Arbejdsgiverne.dk/ kalender.

FATON NURA TEAMLEDER, JKF INDUSTRI LEDER TRE AFDELINGER 30 MAND - Jeg begyndte som smed og kom senere i montagen.

Her kunne de se, at jeg kunne planlægge og styre 4-5 mands arbejde, og så tilbød ledelsen mig at blive teamleder. Her bruger jeg meget mine egne erfaringer og forståelse fra gulvet. Jeg ved, hvad jeg selv ønskede af en leder. Det prøver jeg at gøre bedre.

- Noget af det vigtigste fra kurset er, at jeg er blevet bedre til at finde folkenes kompetencer og vurdere dem i forhold til forskellige opgaver. Det er vigtigt ikke bare at tage det første indtryk af en mand. Man skal finde og analysere medarbejdernes stærkeste sider – og lede efter det.

FREDDY LAURSEN PRODUKTIONSLEDER, JEMA LIFT LEDER 10 MAND - Min chef kom og viste mig muligheden for at tage produktionslederuddannelsen. Jeg har været klejnsmed i 17 år og kunne se relevante emner på kurset. Det har flyttet mig som leder. Jeg har fået rusket lidt op i gamle vaner og slået automatpiloten fra. Jeg tænker eksempelvis mere over den måde, jeg giver opgaverne videre på i dag.

- Og så har kurset en styrke i, at der bliver fulgt op på opgaverne. Man kan ikke lurepasse. Vi bliver presset lidt og skal vise, hvordan vi har løst nogle små opgaver tilbage i virksomheden. Det er godt, når man tager uddannelse.

OLE ROHDE – SCHULTZ PROJEKTLEDER, SEATING DENMARK A/S LEDER SEKS MAND – IKKE PRODUKTIONSFOLK Jeg er på uddannelsen for at få udvidet horisonten og få nye værktøjer til ledelse. Bliver man bedre til at forstå folk, så leder man dem også bedre.

- Den største øjenåbner har været vores arbejde med personlighedsprofiler. Man skal først kende sine egne svage og stærke sider. Jeg har derudover lært at spotte andres profiler – og forsøge at forstå dem i stedet bare at køre videre. Det kan gøre en forskel for en leder. Så ved man, hvor man skal passe på, og hvor man skal tage hensyn. Men på kurset har jeg lidt savnet andre med mine typer af medarbejdere. De fleste leder jo alene produktionsfolk.

38 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #11 - 2018

VELKOMMEN HOS

HVIDE SANDE SUPPLY Virksomhed Hvide Sande Supply Selskabsform ApS Hjemsted Hvide Sande Direktør/ejer Anders Madsen/ Carl Erik Kristensen Hovedaktivitet Selskabets formål er direkte og indirekte at drive rådgivning, handel og agentvirksomhed.

Ansatte 1 Website –

Virksomhed Berger-Pipe Solutions Selskabsform Enkeltmandsvirksomhed Hjemsted Spentrup Direktør/ejer Lars Berger Hovedaktivitet Industri-fremstilling af ståldele Ansatte 1 Website –

Derfor er jeg blevet medlem…

PÅ REPARATION AF ØRESUNDS TOGDØRE

Virksomhed BT Service v/ Selskabsform Enkeltmandsvirksomhed Hjemsted Ebeltoft Direktør/ejer Benny Thomsen Hovedaktivitet Industri Ansatte 1 Website –

Virksomhed RK-Montage Selskabsform ApS Hjemsted Ringsted Direktør/ejer Rene Kjærgaard Hovedaktivitet Smedearbejde Ansatte 12 Website https://rkmontage.dk/

Derfor er jeg blevet medlem…

Grundet et godt sikkerhedsnet og gode vilkår for medarbejderne.

Det er vigtigt for mig at være medlem af en arbejdsgiverforening, hvor jeg kan søge informationer og rådføre mig, samt ikke mindst gøre brug af netværket hos andre medlemmer.

GIV SUSIE ET TIP Har du et bud på en virksomhed, som kunne blive medlem?

Så giv Susie et tip på ski@arbejdsgiverne.dk

#11 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 39

NAVNENYT

10.000 TIL SMEDELÆRLING Virksomheden Landia fra Lem uddelte i oktober priser til to talentfulde lærlinge fra andre virksomheder. Prisen gives til særligt dygtige smede og industritekniker-lærlinge for at sætte fokus på branchen.

- Jeg er meget beæret og stolt, fortalte Flemming Aagaard Hansen efter at have modtaget 10.000 kroner som synligt bevis på sin indsats.

Priserne er sponsoreret af Landia Fonden og blev uddelt samme dag, som virksomheden i Lem kunne holde rejsegilde på en ny administrationsbygning. Landia-direktør Steen Buhl Larsen ses her på billedet med de talentfulde lærlinge.

Han er i lære som smed på JMT i Grindsted og elev på Skjern Tekniske Skole.

- Det er den helt rigtige uddannelse for mig. Man skal tænke ud af boksen, man skal samarbejde, og når man som jeg arbejder i et mindre firma, skal man kunne løse alle typer opgaver. Det synes jeg er rigtig spændende, fortalte Flemming om sit uddannelsesvalg.

Fra Herningsholm Erhvervsskole havde faglærerne indstillet Simon Relund, der er i lære som industritekniker ved LB-Værktøjsfabrik i Herning.

NY WEBREDAKTØR Tine Lund er startet som web­ redaktør hos Arbejdsgiverne med en baggrund som cand.it i webkommunikation (2015, SDU Kolding) Tine kommer fra en stilling som kommunikationskonsulent i Trekantområdet Danmark, hvor hun har været de seneste tre år. De primære opgaver har været at kommunikere om og til industrien i Trekantområdet. Ligeledes har Tine varetaget drifts- og vedligeholdelsesopgaver af sekretariatets hjemmesider og sociale medier.

Tine har boet fire år i Tyskland og fem år i Kolding og er nu vendt hjem til Odense, hvor hun bor sammen med sin kæreste og papsøn.

NY UDDANNELSES­ KONSULENT Rikke Tønneskov Sørensen er ny uddannelseskonsulent i Arbejdsgiverne.

Hun kommer fra en stilling som uddannelsesvejleder hos Ungdommens Uddannelsesvejledning i Odense, hvor hun har været vejleder i grundskolen, vejleder for unge mellem 18-25 år uden uddannelse samt mentor for unge i uddannelse. Inden da var Rikke hos Syddansk Erhvervsskole som virksomhedskonsulent, hvor hun besøgte virksomhederne for at lave praktikpladsopsøgende arbejde Med ægtemand og tre børn er Rikke netop flyttet til Odense fra Nordfyn og bruger derfor en del tid på at renovere hus.

EKSPORT-FREMSTØD I ROM Så er der cappuccino og pausesnak med udenrigsministeren.

Direktør Martin Arberg fra Linatech (th) og direktør Mads Graves Larsen fra Arbejdsgiverne (tv) var med Kronprinsparret på eksportfremstød i Rom i november. Arrangør var SMV Danmark. Danske underleverandørers unikke kompetencer som innovation, fleksibilitet, kvalitet og samarbejdsevner blev markedsført kraftigt på fremstødet, der foregik fra den 6. til den 8. november.

JAK

40 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #11 - 2018

>

KURSER INDUSTRI/SMEDE Risikovurdering og CE-mærkning under Maskindirektivet Kurset tager udgangspunkt i risikovurdering og risikonedsættelse af standarderne DS/ISO 12100:2011 og DS/ISO 141212:2012, og den del af indsatsen på området Maskinsikkerhed.

Tid og Sted:

KURSUSTILBUD 2018/2019

AL EFTERUDDANNELSE

Pas på din krop og sikker adfærd NYHED

På kurset bliver man opdateret i forhold til den seneste udvikling indenfor arbejdsmiljøområdet.

Vi sætter fokus på forebyggelse af arbejdsulykker, herunder sikkerhedskultur.

Tid og Sted:

9. januar 2019, Odense

Lovpligtige eftersyn af virksomhedens eget brandmateriel NYHED

Mange vil i løbet af deres arbejdsliv opleve gener på kroppens muskler og led. På kurset bliver der sat fokus på ergonomi og sikker adfærd i arbejdslivet, som kan nedsætte smerter, sygefravær og tabt arbejdsfortjeneste.

På kurset får styr på, hvordan vådrum og installationer skal planlægges og udføres – både i nybyggeri og ved renovering.

Tid og Sted:

Tid og Sted:

Tid og Sted:

14. maj 2019 , Aabybro

Visuel kontrol, svejsning

Bliv ajour på arbejdsmiljøet

NYHED

30. januar 2019, Odense

Du får grundlæggende kendskab med kontrol af svejsninger, kvalitetsniveauer og almindelige krav og fremgangsmåder for udførelse af visuel inspektion.

Tid og Sted:

26. februar 2019, Aalborg

Sagkyndig, kursus i lovpligtig eftersyn af lastbilkran for medarbejdere

Medarbejderen bliver klædt på at at kunne udføre det årlige lovpligtige tilsyn med alt brandmateriel i egen virksomhed.

Alle hejseredskaber skal efter arbejdstilsynets bekendtgørelse 1101 efterses 1 gang om året af en sagkyndig. Kurset tager udgangspunkt i eftersyn af mobilkraner, og det udstyr der bruges hertil.

Tid og Sted:

Tid og Sted:

10. januar 2019, Odense

28. februar 2019, Odense

Tid og Sted:

24. januar 2019, Odense

Sikkerhedskrav til maskiner, nye og brugte

Sagkyndig - kursus i lovpligtige eftersyn af fastmonteret kran

Lær Arbejdstilsynets krav til indretning af industrimaskiner at kende samt kort gennemgang af regler og metoder til den lovpligtige ibrugtagningskontrol.

Spar penge og lær selv at udføre eftersyn af dine kraner. Der afsluttes med en prøve, så du får et certifikat, der dokumenterer, at du er sagkyndig.

17. januar 2019, Silkeborg

Tid og Sted:

9. april 2019, Odense

Tid og Sted:

21. maj 2019, Silkeborg

15. januar 2019, Odense

8. januar 2019 , Taastrup

Tid og Sted:

På kurset bliver man opdateret i forhold til den seneste udvikling indenfor arbejdsmiljøområdet.

Vi sætter fokus på forebyggelse af arbejdsulykker, herunder sikkerhedskultur.

Tid og Sted:

19. marts 2019, Odense

Medarbejderen bliver klædt på at at kunne udføre det årlige lovpligtige tilsyn med alt brandmateriel i egen virksomhed.

Tid og Sted:

10. januar 2019, Odense

Tid og Sted:

Varmepumper – den fleksible løsning Teoretisk viden om varmepumpe- og køleteknologi. Du bliver i stand til at forstå projektering, installation, drift og vedligehold af et køle-/varmepumpeanlæg.

Tid & Sted:

9. – 11. januar 2019, Hadsten

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler

Varmenormen DS 469:2013 er den norm, der er gældende, når man skal lave varmeanlæg i dag.

Og en ny bestemmelse i BR 18 betyder, at normen er lovgivning.

Krav og regler vil blive gennemgået.

6. december, Silkeborg

Tid og Sted:

9. april 2019, Odense

Lovpligtige eftersyn af virksomhedens eget brandmateriel NYHED

BYGGERI/VVS

Tid og Sted:

Kravene til udførelse af vandinstallationer bliver hele tiden ændret og revideret. Kurset vil gennemgå, hvordan BR18 skal anvendes sammen med de forskellige normer og vejledninger.

Tid og Sted:

9. januar 2019, Odense

Styr på varmeinstallationer?

Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Nye regler for vandinstallationer i BR18

22. januar 2019, Taastrup

Tid og Sted:

24. januar 2019, Odense

>>> Tid og Sted:

F-gas kursus Du får en grundlæggende viden om F-gas, og vi kommer bl.a. ind på tæthedsprøvning, gasflaskers placering, apparatlære, mærkninger, ventilation m.m.

27. november, Odense

Bliv ajour på arbejds- miljøet NYHED

Vådrum, gulvvarme og skjulte samlinger

Tid og Sted: 6. november, Taastrup

Tid og Sted:

21. maj 2019, Silkeborg

Pas på din krop og sikker adfærd NYHED Mange vil i løbet af deres arbejdsliv opleve gener på kroppens muskler og led. På kurset bliver der sat fokus på ergonomi og sikker adfærd i arbejdslivet, som kan nedsætte smerter, sygefravær og tabt arbejdsfortjeneste.

Tid og Sted:

30. januar 2019, Odense

Blik, Tag og Facade, lær at udføre korrekt blikkenslagerarbejde Kurset indeholder en gennemgang af krav og regler ved tagog facadearbejde.

Tid og Sted:

12. – 13. februar, Odense

Tilmelding via www.aleu.dk/kalender Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

#11 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 41

MAGASINET

LEVERANDØRER Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Specialister indenfor håndværk og industri.

Følg os på Linkedin og Facebook.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:info@bctechnic.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

Bygningsautomatik

& PARTNERE

Honing

Kurser & uddannelse

• Rep. af store hydraulik cylindre.

• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • L anghulsboring.

• Udvikling af store special cylindre.

• Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE. Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Syddansk Erhvervsskole Risingvej 60 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Energioptimering

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Regnskab

Kvalitetsstyring

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

Lønservice

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster!

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Solid økonomisk

rådgivning STEPTO leverer regnskaber og økonomisk rådgivning til din virksomhed. Så start her, hvis du vil have en stærk partner, der skaber vækst og økonomisk sikkerhed.

Vi glæder os til at møde dig!

www.stepto.dk Juelstrupparken 10A · 9560 Støvring · 96 36 52 04

Revision

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Overfladebehandling REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Få styr på energiforbruget til varme, ventilation & lys med et komplet CTS-anlæg

Plast- og certifikatsvejsning

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varm­for­zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Deloitte rådgiver danske SME’er inden for alle aspekter af privat- og virksomhedsøkonomi. Gennem skarp 360 graders rådgivning opnår ejerledere tryghed og en sund forretning, der skaber værdi – år efter år.

Web: Deloitte.dk

Rustfrit

Pension REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energi­optimering

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.

Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

42 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #11 - 2018

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Web: www.chrisjensen.dk Specialopgaver i rustfrit stål.

Leverandører & Partnere – vises også på Magasinet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Stål/plast-ruller · Teknisk gummi

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

VVS

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Brødrene Dahl Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

VVS

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Optagelse – kontakt: Rosendahls Mediaservice Kasper Kristensen Tlf. 7610 1144 kk@rosendahls.dk

UDLEV DIN INDRE RACERSTJERNE PÅ JYLLANDSRINGEN MOTORSPORT

TIRSDAG DEN 30. APRIL 2019 KL. 8.00-15.00

Har du en indre fartdjævel, vil du udfordre dig selv, eller skal du, dine kollegaer og samarbejdspartnere have en dag, som I ikke glemmer? Så deltag i Arbejdsgivernes motorsportarrangement, hvor der er garanti for fart over feltet. Du kan læse mere om arrangementet og tilmeld dig her https://www.arbejdsgiverne.dk/nyheder/kalender

NETVÆRK FOR MEDLEMMER

#11 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 43

Magasinpost SMP ID-nr 42386

ÆRLIG TALT!!

I det første program udtaler den ene klejnsmed-lærling, at “Smede, det er rigtige mænd. Det er faget for dem, der kan tåle at få sorte fingre”.

Så må jeg jo hellere holde op med at skifte mine dæk, som jeg plejer, for mine fingre kan åbenbart ikke tåle at blive sorte. Pokkers, og jeg som har skiftet mine dæk i mange år, uden at nogen har fortalt mig det…

Bethina Hansen Virksomhedsejer

Ida Skiaker Knudsen Faglig sekretær

Det skriger da til himlen, at man i 2018 får vist relevante job- og uddannelsesannoncer på baggrund af sit køn!

Tænk, hvis det havde været på Jobindex, at man satte kryds efter, om man er mand eller kvinde, når man udfylder sine søgekriterier? Det er jeg ret sikker på, at man ikke ville have accepteret.

Tænk sig, at virksomheder, uddannelser og TV2 faktisk sender det signal, at kvinder ikke er lige så vigtige at få til at søge bestemte uddannelser eller job. Det skal da nok hjælpe på den voldsomt kønsopdelte branche, der skriger efter lærlinge og arbejdskraft…

Gitte Saaby Bogholder, rengøring, HR- og indkøbschef

Lise Daldorph Afdelingsleder

ISSN 1602-7213

Der er blevet plads til mange forskellige typer af lærlinge: Lærlinge over og under 25 og en lærling med anden etnisk baggrund end dansk. Men ingen kvinder! TV2 skriver, at “Zulu hylder alle de unge, som har et rigtigt arbejde” – åbenbart underforstået unge mænd.

Senest kom en teknisk skole i P1, da de målrettede deres annoncer på Facebook til kun at blive vist for mænd. Avisen.dk havde i oktober en artikel om jobopslag, som målrettes via Facebook til kun at vises for mænd. Det var både en IT-virksomhed og et autoværksted.

Ændring vedr. abonnement – ring venligst 66 17 33 33

“Fremtiden er faglært”, “Fra ufaglært til faglært”, “EUX- student og faglært.” Det er bare nogle af de kampagner, der har været sat i gang de sidste par år for at skaffe flere unge. Nu har vi så tv-programmet “Et rigtigt fucking arbejde” på TV2 Zulu. Vi følger nogle unge lærlinge i håndværksfag på arbejde inden for vvs, klejnsmed, tømrer osv.

IDA SKIAKER KNUDSEN: 34 år, uddannet pædagog, faglig sekretær i Dansk Metal siden 2015, samlev­ ende med lastvognsmekaniker Simon Kristensen i Hørup ved Slangerup.

AFSENDER: Magasinet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

”ET RIGTIGT FUCKING KVINDE-ARBEJDE”