Årsberetning 2015-2016

ARBEJDSGIVERNE

ÅRSBERETNING 2015/2016 Generalforsamling den 3.-4. juni 2016

INDHOLDSFORTEGNELSE Året der gik ............................................................................................................................................................... 2 Priser og medaljer ................................................................................................................................................... 7 Det regionale arbejde ............................................................................................................................................. 8 Arbejdsmarked ........................................................................................................................................................ 9 Uddannelse .............................................................................................................................................................. 9 Byggeri .................................................................................................................................................................... 12 Industri ................................................................................................................................................................... 14 Beslagsmede .......................................................................................................................................................... 16 Kommunikation ..................................................................................................................................................... 17 Forsikring ................................................................................................................................................................ 18 Q-kontrol ................................................................................................................................................................ 19 Håndværkets Ankenævn ...................................................................................................................................... 20 Fakta og nøgletal ................................................................................................................................................... 21 Ekstern repræsentation ....................................................................................................................................... 22

Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016

Side 2

ÅRET DER GIK Hovedbestyrelse: Fleming Frederiksen (formand) Martin Frederiksen (næstformand) Hanne Nylev Anders Mortensen Brian B. Jensen Lars Knudsen Leif Frisk Leif Kjeldahl Benny Johansen Lars Lynge Maach Christian Frandsen Torben Smidstrup Aslak Skjøth Claus Lund Nielsen Jan Michaelsen Direktør: Jani Lykke Methmann

Endnu et år er gået i Arbejdsgiverne, og det har

vikling i hele Danmark”, satte penge af til at

været et år, hvor nye døre har åbnet sig, mens

forbedre dette område. Der er netop indgået

andre pænt er lukkede i. Vi har naturligvis haft

en bred politisk aftale om puljen. Puljen er dog

fokus på vores mærkesager, hvor nogle har ført

ikke stor nok til at give bredbånd til alle, der har

til sejre, mens der kæmpes videre med andre.

behov for det, hvilket energi-, forsynings- og

Vores politiske arbejde betaler sig, og vi bliver

klimaminister, Lars Christian Lilleholt, også har

hørt, når der træffes beslutninger, som vedrø-

erkendt. Derfor vil vi arbejde på at holde mini-

rer vores brancher.

steren op på hans udtalelse om, at denne pulje ikke bliver den sidste af sin slags.

Vi har længe arbejdet for at højne prestigen ved erhvervsuddannelserne. Derfor var det også

Det helt store økonomiske opsving lader stadig

glædeligt, at det nye karakterkrav på mindst 2 i

vente på sig – generelt oplever brancherne

dansk og matematik fra folkeskolen har ført til

svingende tider. Hjulene er dog så småt be-

et mindre frafald efter grundforløbene. Gymna-

gyndt at dreje rundt igen, men vi oplever, at

siereformen er der i skrivende stund ikke ind-

mange stadig er tilbageholdene med eksempel-

gået forlig om. Her er vi bekymrede for, om en

vis at ansætte fast arbejdskraft. Det er en udvik-

mindstekarakter på 7 eller 4 endnu engang vil

ling, som vi naturligvis håber på snart vender.

betyde en niveaudeling mellem erhvervsskolerne og gymnasierne. Vi har naturligvis været i

Internt i Arbejdsgiverne er der sket en sammen-

dialog med relevante politikere om sagen.

lægning af udvalg. Drift- og strategiudvalget og

Mobildækning i yderområderne har også væ-

Industri- og smedeudvalget er lagt sammen til

ret én af de sager, som vi har arbejdet politisk

Industriudvalget. På samme måde er Energiud-

med gennem årene. Derfor var vi som ud-

valget, Vvs-udvalget og El-udvalget nu lagt

gangspunkt tilfredse med, at regeringen i deres

sammen til Byggeriudvalget. Sammenlægnin-

vækstudspil fra november 2015, ”Vækst og ud-

gerne sker for at imødekomme den udvikling,

Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016

Side 3

som vores medlemsvirksomheder går igennem.

igangsat initiativer rettet både mod medlems-

Mange beskæftiger sig med flere fagområder,

virksomheder, samarbejdspartnere og pressen

hvorfor deres interesser bedst varetages under

– alt sammen for at skabe opmærksomhed om

ét udvalg.

projektet og manglen på praktikpladser.

Arbejdsgiverne har mødt positive tilkendegi-

Politikker og mærkesager

velser og anerkendelse for projektet fra vores

Derfor er det vigtigt både at få defineret og

samarbejdspartnere og øvrige omgivelser. Pro-

opdateret udvalgenes politikker og mærkesa-

jektet kører indtil år 2020 med forskellige initia-

ger, da det er disse, der sætter rammerne for

tiver i løbet af årene.

arbejdet hen over året. Samtidig er de med til at give andre et indblik i udvalgenes arbejde.

De forskellige udvalg har også i år arbejdet

Projektet skal ses i den større sammenhæng, at der mangler praktikpladser for de unge, som

med deres politikker og mærkesager. Særligt

ønsker at tage en erhvervsuddannelse. Det gør,

sammenlægningen af fagudvalgene til de nye

at der ikke uddannes nok faglærte til at fylde

Byggeriudvalg og Industriudvalg har givet an-

det hul af manglende arbejdskraft, som bran-

ledning til at kigge politikker og mærkesager

cherne står overfor. I 2020 kommer vi til at

igennem på disse områder.

mangle 30.000 faglærte.

Politikkerne er udvalgenes samlede holdnin-

Problematikken skal løses fra forskellige vink-

ger på de enkelte fagområder. Mærkesagerne

ler, og flere praktikpladser er naturligvis kun en

er de konkrete sager, som udvalgene tillægger

del af løsningen. Derfor arbejder Arbejdsgiver-

en særlig betydning i deres arbejde. Begge dele

ne sammen med andre organisationer, skoler

er samlet i Arbejdsgivernes Holdningskatalog.

og kommuner om forskellige initiativer, der alle

Derudover er det ved hjælp af politikker og

har til formål at gøre erhvervsuddannelserne

mærkesager, at Arbejdsgiverne sætter sin

mere attraktive for de unge. Og når de unge er

dagsorden i den offentlige debat. Vi arbejder

kommet ind på en erhvervsuddannelse, skal de

både med dem i eget navn og i samarbejde

også have optimale vilkår; såsom en praktik-

med Håndværksrådet i forhold til det erhvervs-

plads inden for deres fag.

politiske arbejde på Christiansborg og i de forskellige ministerier.

Politikker og mærkesager hjælper os med at

Modernisering af lokalafdelingerne Igen i år har Modernisering af lokalafdelinger

holde en skarp linje i det politiske arbejde. Både

været et emne, som har været drøftet både på

dér, hvor vi formelt er til stede, men også i det

formandsmødet og ude i lokalafdelingerne.

arbejde der foregår bag kulissen sammen med

Lokalafdelingerne er grundstenen i Arbejdsgi-

andre organisationer. Desuden er det politikker

verne. Alle afdelingerne er selvstændige, og alle

og mærkesager, der sætter rammerne for, hvad

bidrager med delegerede til Arbejdsgivernes

vi går i pressen med, når vi skal tale vores med-

øverste myndighed, generalforsamlingen. På

lemmers sag.

generalforsamlingen i 2014 blev det besluttet, at en arbejdsgruppe skulle komme med et kon-

10% lærlinge

kret forslag til, hvordan det videre arbejde med

På generalforsamlingen i 2015 blev der vedta-

Moderniseringen af lokalafdelinger kunne forlø-

get et manifest omhandlende, at Arbejdsgiver-

be. På generalforsamlingen i 2015 fremsatte

ne i 2020 skal arbejde for at have mindst 10%

arbejdsgruppen et forslag til en modernise-

lærlinge blandt de ansatte i medlemsvirksom-

ringsplan frem mod 2020. Denne blev vedtaget

hederne. I løbet af året har der derfor været

med stort flertal. Arbejdsgruppen blev på op-

Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016

Side 4

fordring suppleret, således at der er repræsen-

imellem. Dette er vigtigt i det daglige arbejde

tanter fra alle fem regioner. Deres opgave var

med politikker og mærkesager.

at fremkomme med konkrete forslag til ensar-

EMU – Den Europæiske Metalunion – er en

tet administration, implementering af de fem

sammenslutning af organisationer inden for

fagpolitiske spor samt ensartet kontingent. På

metalindustrien i EU. Medlemsorganisationerne

formandsmødet i år blev et foreløbigt forslag

kommer fra Danmark, Tyskland, Holland, Belgi-

fremlagt og derefter diskuteret i mindre grup-

en, Schweiz, Italien, Østrig og Ungarn og repræ-

per. Efter formandsmødet er forslaget blevet

senterer tilsammen 70.000 virksomheder. Te-

diskuteret yderligere ude i lokalafdelingerne, og

maerne, der for tiden drøftes i dette regi, er

besvarelserne herfra har været taget med i det

sikkerheds- og arbejdsmiljøregler, uddannelse

videre arbejde.

og lønforhold i de pågældende lande. Til september foregår årsmødet i Odense, når Ar-

Internationalt og nationalt samarbejde

bejdsgiverne er vært for organisationens gene-

Arbejdsgiverne ønsker at følge den løbende

ralforsamling. Dermed samles formænd og

udvikling inden for vores brancher – både nati-

direktører for de europæiske brancheorganisa-

onalt og internationalt. En del af de danske

tioner i Odense, hvor de blandt andet skal se

standarder og lovgivning, som påvirker vores

nærmere på robotteknologi.

medlemsvirksomheder, udspringer fra EUinitiativer. Ved at følge denne udvikling kan

Ligeledes er Arbejdsgiverne repræsenteret i

Arbejdsgiverne sikre varetagelse af vores med-

GCP-Europes, som er en international sam-

lemsvirksomheders interesser.

menslutning af brancheorganisationer for vvs og ventilation. Organisationen er repræsenteret

I 2015 indledte Arbejdsgiverne et nyt samarbej-

i 23 europæiske lande samt Australien, Canada

de med interesseorganisationen Landbrug &

og USA.

Fødevarer. Organisationen varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for

Arbejdsgiverne er via Håndværksrådet også

danske landmænd og fødevarevirksomheder.

repræsenteret i UEAPME, der er en europæisk

Samarbejdet giver os mulighed for at få et øget

paraplyorganisation for brancheorganisationer,

fokus på det arbejde, vores medlemmer udfø-

der repræsenterer små og mellemstore virk-

rer inden for agro- og fødevareindustrien, og

somheder. UEAPME har omkring 80 medlems-

sammen med Landbrug & Fødevarer har vi

organisationer.

allerede besøgt nogle af vores medlemmer, der arbejder inden for brancherne. Desuden har

Arbejdsgiverne er naturligvis også repræsente-

samarbejdet medført, at Arbejdsgiverne er re-

ret i en række nationale organisationer, styre-

præsenteret i Landbrug & Fødevarers vækstpa-

grupper og lignende, hvor vi kan gøre vores

nel for agroindustrien.

indflydelse gældende. Vi er den største medlemsorganisation i Håndværksrådet, og vi sid-

Arbejdsgiverne er aktiv i to internationale orga-

der med i styregruppen, som skal rådgive Sik-

nisationer, som repræsenterer hver deres fag-

kerhedsstyrelsen om formidling af den nye el-

område. Fælles er, at de arbejder for at fremme

sikkerhedslov. Til sidst i Årsberetningen findes

rammevilkår og muligheder for de respektive

en oversigt over Arbejdsgivernes eksterne re-

brancher, særligt i forhold til EU. Derudover

præsentationer.

fungerer organisationerne som fora, hvor der foregår oplysning og sammenligning landene

Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016

Side 5

Håndværkergaranti

Bladet Arbejdsgiverne

Håndværkergaranti er Arbejdsgivernes nye

Pr. 1. januar 2016 overgik Bladet Arbejdsgiver-

garantiordning, som blev lanceret den 1. okto-

ne til at være en del af organisationen Arbejds-

ber 2015. Den nye garantiordning er et led i

giverne. Dette skete i henhold til beslutningen

navneskiftet fra DS Håndværk & Industri til Ar-

om sammenlægning på generalforsamlingen i

bejdsgiverne, og den er blevet til i et samarbej-

2015. Bladet er dermed ikke længere en selv-

de mellem Arbejdsgiverne, Kristelig Arbejdsgi-

stændig enhed, og bladets bestyrelse er i stedet

verforening og Dansk Håndværk. Ankenævn for

erstattet af et Kommunikationsråd, som skal

ordningen er Håndværkets Ankenævn.

arbejde med kommunikationen generelt i Ar-

Håndværkergaranti er for medlemsvirksom-

bejdsgiverne.

heder, der arbejder med private kunder. Sker der fejl eller mangler ved arbejdet, er kunden

Det nye Kommunikationsråd har indledt deres

sikret udbedring af fejlene for op til 100.000

arbejde med input fra en medlemsundersøgel-

kroner og inden for 30 dage, efter sagen er

se foretaget af analysebureauet Wilke. Emnet

afgjort – også selvom virksomheden skulle være

var medlemmernes tilfredshed med og for-

gået konkurs.

ventninger til kommunikationen fra Arbejdsgi-

Med garantiordningen gør vores medlemsvirksomheder deres private kunder trygge.

verne. Overordnet viste undersøgelsen, at medlemmerne var tilfredse, dog stadig med områder, hvor der er mulighed for forbedringer.

Både medlemmer og medlemmernes kunder har taget godt imod garantien. Navnet ”Hånd-

Vi kæmper for bedre vilkår

værkergaranti” bliver af mange virksomheder

I løbet af et år sker der mange andre tiltag, end

brugt som en aktiv del af deres markedsføring,

der kan listes op i en årsberetning. Fælles for

og på vvs-branchemøderne i efteråret 2015 var

dem alle er, at de er en del af Arbejdsgivernes

der positiv feedback til både navn og logo. En

arbejde for fair konkurrence, kvalitet og høj

generel undersøgelse har vist, at garantiord-

faglighed hos vores medlemmer.

ninger vægtes højt, når kunder skal vælge

De små og mellemstore virksomheder er

håndværker, hvilket også er vores opfattelse.

grundstenen i det danske erhvervsliv. De er

Endvidere er også el-området fuldt integreret i

innovative, udviklingsparate og tager ansvar.

ordningen.

Arbejdsgiverne kæmper for bedre vilkår for vores medlemsvirksomheder, for vi skal også i fremtiden have konkurrencedygtige producerende virksomheder i Danmark.

Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016

Side 6

PRISER OG MEDALJER

Arbejdsgivernes Erhvervspris

Årets Guldmedalje

Det blev Carsten Lauridsen fra Ringkøbing

Guldmedaljen for årets lærling gik i 2015 til

Maskinværksted A/S, der sidste år modtog

Jonas Madsen, som på det tidspunkt netop

Arbejdsgivernes Erhvervspris – tidligere Den

var blevet udlært industritekniker. Jonas’ læ-

Gyldne Ambolt. Han har på kort tid opbygget

retid foregik hos Ålsrode Smede og Maskin-

en solid virksomhed, der i dag beskæftiger 75

fabrik, hvor mester var yderst tilfreds med

medarbejdere.

ham. Han beskriver Jonas Madsen som fag-

Det hele tog sin begyndelse i 2003, da Carsten Lauridsen købte det daværende Kongevejens Smede- og Maskinværksted.

De første år gik det hurtigt, og virksomhe-

ligt dygtig, pligtopfyldende og initiativrig samt vellidt i virksomheden.

Og der er ingen tvivl om, at Jonas Madsen brænder for sit fag. Svendeprøven blev af-

den blev udvidet flere gange og tog navne-

sluttet med et flot 12-tal, og i 2014 var Jonas

skifte til det nuværende navn. Men efter den

Madsen med til DM i Skills, hvor der var tæt

seneste udvidelse i 2008 kom finanskrisen.

løb mellem finalisterne.

Og den ramte virksomheden hårdt.

Carsten Lauridsen fandt dog en ny vej ud af krisen. Han gearede udviklingsafdelingen op og ansatte nogle ingeniører. I dag har virk-

I dag arbejder Jonas Madsen som tekniker i en virksomhed, der forhandler CNC-løsninger og maskiner.

Med Jonas Madsens flotte resultater inden

somheden stort set ikke serieproduktion

for sin uddannelse, er han et godt eksempel

mere ud over sine egne produkter, men laver

på, hvad industriteknikeruddannelsen kan

i høj grad udviklings- og enkeltstyksopgaver.

føre til. Han er derfor også en god rollemodel

Samtidig er der også etableret en ny virksomhed til inden for vindmølleproduktion.

over for andre unge, som enten overvejer eller er i gang med en erhvervsuddannelse.

Carsten Lauridsen er desuden aktiv i lokalområdet, og virksomheden uddanner for tiden tre lærlinge.

Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016

Side 7

DET REGIONALE ARBEJDE Det fælles regionsudvalg: Hanne Nylev (udvalgsformand) Leif Kjeldahl Torben Smidstrup Benny Johansen Brian B. Jensen Fra sekretariatet: Steen Hoeck Klausen

Det fælles regionsudvalg har ansvaret for Arbejdsgivernes overordnede regionspolitiske arbejde og erhvervspolitiske mærkesager. Udgangspunktet er, at Arbejdsgiverne skal være kendt og anerkendt blandt relevante regionale, relevante erhvervsaktører.

Møder i regionerne Der afholdes årligt omkring fire møder i hver af de fem regioner, hvor relationen mellem Arbejdsgivernes hovedbestyrelse, lokalafdelingsformænd og -bestyrelselsesmedlemmer samt medlemsvirksomhederne bliver styrket.

I efteråret 2015 deltog formand Fleming Frederiksen og direktør Jani Lykke Methmann på årsmøderne – de såkaldte dialogmøder. Her var der blandt andet fokus på Arbejdsgivernes nye organisations- og udvalgsstruktur, modernisering af lokalafdelingerne samt udviklingen inden for brancherne.

Et centralt emne var tiltrækningen af ny arbejdskraft. Herunder projektet ”Tag en lærling – det gør vi”, opkvalificering af ufaglærte samt kompentenceafklaring af flygtninge.

Faglige aktiviteter I årets løb har der været afholdt en række faglige aktiviteter i alle regioner; blandt andet branchemøder på vvs-området, overenskomstkurser samt kurser i KLS og el-entrepriser. På konferencen ”Vækst og Ledelse”, som blev afholdt i region Nord i april 2016 med 1000 deltagere, deltog blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016

Derudover er der sat yderligere fokus på medlemmers brug af faglige aktiviteter inden for AL Efteruddannelse.

Politiske mærkesager I regionernes arbejde har der været særligt fokus på bedre mobildækning og bedre muligheder for finansiering i landområderne. Der har blandt andet været afholdt møder med relevante ministre samt dækning i medierne. Derfor er der også tilfredshed med, at emnerne fandt vej til regeringens vækstudspil for 2015, hvorefter der nu arbejdes med at fastholde politikernes opmærksomhed.

Udvalgets mærkesager  Den kommunale erhvervspolitik og erhvervsservice skal udformes, så den skaber optimale vilkår for at drive virksomhed i kommunen.  Kommunale udbud skal udformes, så de tilgodeser små og mellemstore virksomheders muligheder for at byde på opgaver. Det kan blandt andet ske ved øget brug af fagentrepriser på de kommunale udbud.  Rammevilkårene for at starte og drive en virksomhed i landområderne skal være bedre – herunder adgangen til finansiering i forhold til virksomheder og boliger  Den fysiske infrastruktur skal være bedre, og brotaksten på Storebælt skal nedsættes, så den udelukkende dækker løbende vedligeholdelse af broen.  God digitaldækning i hele Danmark for både bredbånd og mobildækning.

Side 8

ARBEJDSMARKED Udvalget: Fleming Frederiksen (udvalgsformand) Benny Johansen Martin Frederiksen Fra sekretariatet: Anne Vibeke Gregersen Jani Lykke Methmann

Arbejdsmarkedsudvalget varetager det ar-

af omkostninger forbundet med at overens-

bejdsmarkedspolitiske område samt forhandler

komstdække virksomheder.

overenskomster med vores respektive lønmodtagerorganisationer.

Den danske model giver den nødvendige fleksibilitet for en arbejdsgiver til at ansætte og afskedige. Den indeholder også en indkomst-

Overenskomster

sikkerhed for medarbejderen i form af dagpen-

Udvalget har drøftet aktuelle udfordringer på

ge eller kontanthjælp, hvis vedkommende opsi-

overenskomstområdet. Overenskomstforhand-

ges. Og så sikrer den en aktiv beskæftigelsespo-

lingerne går i gang i det tidlige forår 2017, og

litik.

forberedelserne til disse er så småt begyndt.

Arbejdsgiverne ønsker i endnu højere grad at

Udvalgets mærkesager

inddrage vores medlemmer ved de kommende

 Vi skal have en ansvarlig lønpolitik.  G-dage og karensdage skal afskaffes.  Flexicurity-modellen er et fundament for det

forhandlinger.

Den danske model Arbejdsgiverne har sammen med lønmodtagerorganisationerne et fælles ønske om kontinuerligt at styrke den danske model. Det skal vi, fordi det fortsat skal være attraktivt for medarbejdere og virksomheder at være medlem af en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation.

Derfor sker der fortsat indbetalinger til styrkelse af den danske model, herunder til dækning

Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016

danske arbejdsmarked, og den skal fungere og bevares.  Arbejdsgiverne går ind for trepartsforhandlinger – lovgiverne skal også tage ansvar.  Der skal være fokus på en aktiv beskæftigelsespolitik med en indbygget nødvendig fleksibilitet.  I forhold til barselsreglerne skal der være en balance i fravær og arbejde, således at arbejdskapaciteten er til stede.

Side 9

UDDANNELSE Udvalget: Hanne Nylev (udvalgsformand) Torben Smidstrup Lars Knudsen Jens Andersen Bethina S. Hansen Fra sekretariatet: Finn Kyed Frank Erhardt Andersen

Uddannelse er et centralt område i Arbejdsgivernes politiske arbejde. I Uddannelsesudvalget bliver der arbejdet for, at Arbejdsgivernes medlemmer har de bedst mulige betingelser for at uddanne dygtige unge til fremtidens behov for arbejdskraft. Derudover arbejder udvalget også for at sikre, at der sker en fortsat vedligeholdelse og udvikling af kompetencer hos de allerede faglærte.

Erhvervspraktik med udbytte Sammen med Dansk Metal, Syddansk Erhvervsskole, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Odense Skolevæsen er Arbejdsgiverne i gang med at udarbejde en guide til folkeskoleelever, folkeskolelærere og virksomheder om henholdsvis erhvervspraktik og virksomhedsbesøg.

Guiden skal være med til at understøtte og kvalificere praktikforløbene i håndværks- og industrivirksomheder, så elever, lærere og praktikværter får langt mere udbytte af erhvervspraktikopholdene.

Det vil give de unge et mere kvalificeret grundlag at vælge en ungdomsuddannelse på, og ligeledes kan det bevirke, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse.

Erhvervsuddannelserne i udbud Erhvervsuddannelserne er i udbud i 2016. Derfor skal de forskellige uddannelsesinstitutioner sende ansøgninger om, hvilke uddannelser de fremover ønsker at udbyde. I den forbindelse har Arbejdsgiverne sammen med vores samarbejdspartnere, Dansk Industri og Dansk Metal, besøgt uddannelsesinstitutionerne, før de skal indsende deres ansøgninger.

Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016

Grundlæggende ønsker Arbejdsgiverne sammen med en række andre organisationer, at grundforløb 1 og 2 udbydes så mange steder i landet som muligt. Derimod skal hovedforløbet samles og udbydes færre steder. Dette for at sikre, at kvaliteten og kompetencerne til uddannelserne er til stede.

Besøg i regionerne I løbet af efteråret 2015 fik regionerne besøg af formand for Uddannelsesudvalget Hanne Nylev og udviklingschef Finn Kyed. Her gav de bestyrelsesmedlemmerne og repræsentanterne for det lokale undervisningsudvalg status på blandt andet erhvervsuddannelsesreformen og den kommende udbudsrunde. Derudover blev den nye flygtningepolitik drøftet. Der blev også informeret om pligt og rettigheder til repræsentanterne i de lokale uddannelsesudvalg. Ligeledes blev politikker og mærkesager gennemgået.

Dog sås der gerne et større fremmøde af deltagere.

Møde med politikere I løbet af året har der været afholdt møder på Christiansborg med partiernes undervisningsordførere. Formålet er at opnå en tættere dialog med politikerne og sætte dem ind i udvalgets mærkesager. Derudover bliver der også drøftet aktuelle politiske emner.

Erhvervsuddannelsesreformen Erhvervsuddannelsesreformen har virket siden skolestart i august 2015. Det kan konstateres, at karakterkravet på minimum 2 i dansk og matematik har bevirket, at færre unge falder fra på grundforløbet.

Side 10

Dog følger der med karakterkravet også en gruppe af unge, som ikke kan komme ind på erhvervsuddannelserne. Det giver en ny udfordring med hensyn til at få disse unge gjort skoleklar og hjulpet videre til den ønskede uddannelse.

Ny mærkesag Udvalget har vedtaget en flygtningepolitik for Arbejdsgiverne, som optages i Holdningskataloget på linje med organisationens øvrige politikker og mærkesager.

Politikken udspringer af den aktuelle flygtningesituation og behovet for at få de ankommende flygtninge integreret og i arbejde hurtigst muligt.

Prisuddelinger Der var rigtig god tilslutning, da DM i Skills blev afholdt i februar 2016. I alt lagde 62.000 mennesker vejen forbi i løbet af de tre dage, mesterskabet varede. Arbejdsgiverne havde to deltagende lærlinge i konkurrencefaget Klejnsmede. Derudover blev der også dystet inden for konkurrencefagene industritekniker, automatiktekniker og personvognsmekaniker.

Deltagerne fra Arbejdsgiverne fik, som traditionen foreskriver, overrakt et ur som tak for deres indsats. Bladet Arbejdsgiverne gav 1.500 kroner fra bladets jubilæumskonto til hver af de to deltagere.

Ved Metalindustriens Lærlingepris havde tre ud af de 25 modtagere været i lære hos en virksomhed, der er medlem hos Arbejdsgiverne.

For at komme i betragtning til prisen, skal en

Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016

lærling blandt andet have bestået sin svendeprøve med karakteren 12.

Prisuddelinger som disse er vigtige i arbejdet med kvalificeret arbejdskraft. De dygtige lærlinge er ambassadører for både brancherne og virksomheden, men også for uddannelserne og arbejdet med at få flere til at tage en erhvervsuddannelse og skabe flere praktikpladser.

Kursusaktiviteter Der har været god tilslutning til kurserne i det forløbne år, og ganske få kurser er blevet aflyst.

Kursuskataloget for AL Efteruddannelse er blevet opdelt i to programmer for henholdsvis byggeri og industri. Dette sker for i højere grad at tilgodese de to grupper og deres individuelle behov for kursusindhold.

Vi har desuden arbejdet for at styrke de større virksomheders brug af interne virksomhedskurser, hvor kurset bliver afholdt på virksomheden.

Udvalgets mærkesager  Erhvervsuddannelserne er attraktive – også for de bogligt stærke. Alle unge i folkeskolens afgangsklasser skal have information om alle erhvervsuddannelsesmuligheder.  Der skal stilles større teoretiske krav til nogle uddannelser end andre, og der skal derfor indføres differentierede adgangskrav til de forskellige erhvervsuddannelser.  Der skal være flere praktikpladser i ordinære virksomheder.  Praktikpladscentrene skal være en midlertidig løsning. Virksomhedspræmien skal genindføres og udbetales automatisk.

Side 11

BYGGERI Udvalget: Leif Kjeldahl (udvalgsformand) Leif Frisk Claus Lund Nielsen Jørn Sminge Allan Skarby Lars Møllerhøj Fra sekretariatet: Steen Hoeck Klausen Carsten Essler Helmer Jan Hvidholm Lars Christian Jensen Michael Niemann Mortensen

Byggeriudvalget er en sammenlægning af vvs-, energi- og eludvalgene.

Udvalget arbejder med politiske rammevilkår og interessevaretagelse for Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder i forhold til blandt andet byggelovgivning, autorisation, garantier, entrepriser og sociale klausuler. For at underbygge dette arbejde deltager udvalget også i arbejdsgrupper hos relevante myndigheder som blandt andet Sikkerhedsstyrelsen og Energistyrelsen.

Arbejdsgivernes byggepolitik Byggeriudvalget har i efteråret 2015 vedtaget en samlet byggepolitik. Politikken sætter rammerne for Arbejdsgivernes politiske holdninger inden for eksempelvis kædeansvar i byggeriet, social dumping og offentlig sagsbehandling.

Arbejdsgiverne har også vedtaget at støtte aktivt op omkring brugen af lærlingeklausuler i forbindelse med offentlige udbud. Det er væsentligt, at lærlingekravene alene knytter sig til virksomheden og ikke et bestemt antal lærlinge i forhold til kontraktsummen.

Offentligt udbud Der er kommet øget fokus på offentlige udbud.

Flere kommuner er begyndt at udbyde større projekter i fagentrepriser frem for totalentrepriser. Der kan dog stadig være udfordringer, selv i de kommuner som udbyder i fagentrepri-

Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016

ser. Oftest i den måde, hvorpå udbuddene er udformet.

Arbejdsgiverne ser stadig gerne flere fagentrepriser og arbejder for, at disse bliver så gennemskuelige som muligt i alle kommuner.

Kommunerne udbyder ofte serviceopgaverne i store klumper med store konsekvenser for vores mange installatører. Arbejdsgiverne har blandt andet lavet en installatørundersøgelse i Odense Kommune, som viser stor utilfredshed med den nye udbudsform.

InstallatørAkademiet Et nyt tiltag er InstallatørAkademiet, som skal understøtte installatørernes udvikling og indtjening. Det er blandt andet sket ved en række seminarer i hele landet, hvor deltagerne bliver inspireret til, hvordan de optimerer drift og indtjening. I forlængelse heraf arbejder Arbejdsgiverne sammen med en række andre aktører om blandt andet at kunne tilbyde medlemsvirksomheder et gratis 360 graders indtjeningstjek. Der har været god opbakning til InstallatørAkademiet.

Delautorisation og deltidsuddannelse Delautorisation: Siden den 2. juni 2014 har det været muligt at blive delautoriseret boliginstallatør på både vvs- og el-området. Det var forventet, at skolerne ville udbyde uddannelserne til efteråret 2015, men indtil videre er der kun én skole, som tilbyder uddannelserne.

Side 12

Ny deltidsautorisationsuddannelse: Arbejdsgiverne har sammen med Tekniq og en række skoler udviklet en ny deltidsautorisationsuddannelse, som kan føre til autorisationer inden for el og vvs, hvor det er muligt at arbejde ved siden af uddannelsen. Det er tanken, at uddannelsen skal føre frem til samme autorisationsprøve, som der findes på fuldtidsuddannelserne.

arbejder på udformningen af seks bekendtgørelser, som skal implementeres i loven.

Arbejdsgiverne har haft en aktiv rolle i udarbejdelsen af bekendtgørelserne, og på baggrund af dette arbejde har Sikkerhedsstyrelsen udpeget Arbejdsgiverne til at rådgive styrelsen i implementeringen af de helt nye elsikkerhedsregler for landets mange elinstallatører.

Energipolitisk Åbningsdebat Arbejdsgiverne var inviteret til at deltage på Energipolitisk Åbningsdebat, hvor direktør Jani Lykke Methmann holdt et oplæg om energieffektivisering i kommuner. Også erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen og EUkommissær Margrethe Vestager deltog ved åbningsdebatten.

Håndværkergaranti Arbejdsgivernes nye garantiordning, Håndværkergaranti, blev lanceret den 1. oktober 2015. I den forbindelse blev der iværksat en markedsføringskampagne på Facebook og i branchemedier samt lavet visitkort og streamers, som medlemmer kan bruge til at synliggøre, at de er en del af garantiordningen. Der blev prioriteret at markedsføre Håndværkergaranti på de medier, hvor målgruppen – de private kunder – er til stede.

Godkendt til Drikkevand og VA-godkendelse Godkendt til Drikkevand – GDV – er en obligatorisk ordning, som indebærer, at byggevarer, der er i kontakt med drikkevand, skal testes, godkendes og mærkes, inden det er lovligt at markedsføre og sælge byggevaren i Danmark. GDVordningen kører dog ikke optimalt for tiden, da en række producenter ikke har fået godkendt deres produkter ved sekretariatet for GDV. Arbejdsgiverne arbejder aktivt på at få ordningen ændret til gavn for vores mange installatører.

El-sikkerhedsloven El-sikkerhedsloven blev vedtaget den 16. april 2015. Oprindeligt skulle loven være trådt i kraft den 1. januar 2016, men Sikkerhedsstyrelsen

Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016

Udvalgets mærkesager  Bevarelse af BoligJobordningen eller etablering af en tilsvarende permanent ordning, der nedbringer sort arbejde og fremmer husejernes incitament til energirenoveringer.  Flere SMV-venlige offentlige udbud.  Kortere sagsbehandlingstider på byggesager.  Fair konkurrence fra forsynings- og forsikringsvirksomheder.  Arbejdsgiverne arbejder for fair konkurrence, kvalitet, sikkerhed og høj faglighed.  Fagentrepriser frem for totalentrepriser.

Side 13

INDUSTRI Udvalget: Aslak Skjøth (udvalgsformand) Brian B. Jensen Claus Eskildsen Lasse Døssing Christian Frandsen Bo Ulsøe Fra sekretariatet: Mikael Tipsmark Lise Daldorph Jens Krogsgaard

Industriudvalget er en sammenlægning af Indu-

er CE-mærkede, vil virksomheden i visse tilfæl-

stri- og Smedeudvalget samt Drift- og Strategi-

de blive anmeldt.

udvalget.

Hvis man er registreret på den eneste liste over I udvalget er der fokus på at varetage med-

EN 1090-1-certificerede virksomheder, der fin-

lemmernes interesser. Derudover arbejder

des, er risikoen for kontrol væsentlig mindre.

udvalget med at motivere medlemsvirksomhe-

Denne liste er oprettet og ajourføres af Ar-

derne til udvikling både internt i egen virksom-

bejdsgiverne, og den viser både medlemmer og

hed og eksternt ud over landets grænser samt

andre certificerede virksomheder rundt om i

at informere om nye regler og lovgivning. Der-

landet, som har ladet sig registrere. Udvalget

ved sikres det, at Arbejdsgiverne er på forkant

opfordrer til, at man lader sig registrere, så-

med de områder, hvor virksomhederne kan

fremt man er certificeret. Listen er et godt red-

have brug for støtte. Udvalget har også fokus

skab til rådgivere, bygherrer og lignende. Desu-

på det administrative område, der går på tværs

den bruger Metal Supply listen til ajourføring af

af brancherne.

deres kort over certificerede virksomheder. Der er for tiden omkring 300 virksomheder på li-

Bygningsstål

sten.

Efter lang tids pres fra blandt andet Arbejdsgiverne igangsætter Trafik- og Byggestyrelsen

Der er dog stadig knaster på vejen, og spørgs-

endelig den varslede markedskontrol på byg-

målet omkring brugen af eksterne beregnere er

gepladser eller ved stikprøver. CE-mærket på

endnu ikke afklaret. Hvis kravet bliver, at be-

komponenter har nu været et lovkrav i næsten

regneren skal certificeres sammen med virk-

to år, men styrelsen har ment, der var behov

somheden, vil det betyde, dels at virksomheden

for yderligere oplysninger. Markedskontrollen

vil blive ”bundet” til en bestemt rådgiver, dels at

vil tage rundt på byggepladser, og desuden vil

rådgiverens uafhængighed forsvinder. Spørgs-

de udpege en række virksomheder til kontrol.

målet er i starten af maj til udtalelse ved kom-

Derudover vil byggemarkeder og importhavne

missionen. Hvis svaret fra kommissionen er

få besøg. Findes der stålkomponenter, som ikke

”negativt”, vil Arbejdsgiverne arbejde for, at reglerne bliver overholdt i de andre EU-lande

Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016

Side 14

samt finde en løsning, hvor det stadig kan lade sig gøre at benytte sig af en ekstern rådgiver.

I 2015 blev nyhedsbrevet Industri-Updaten lanceret. Nyhedsbrevet er et tilbud til de største

Industriforum+

virksomheder i Arbejdsgiverne samt dem, som

Industriforum+ er blevet etableret som en ef-

har en stor kompleksitet i deres produktion.

terfølger til pilotprojektet Industriforum. Fo-

Tilbuddet til disse virksomheder skal udvides,

rummet er et samarbejde mellem Arbejdsgi-

hvilket der arbejdes på.

verne og Håndværksrådet og har til formål at

Derudover har udvalget arbejdet med et pro-

skabe et samarbejde mellem de to organisatio-

jekt om kvalificeret arbejdskraft. Projektet

ner på industriområdet. Håndværksrådet kan

iværksættes, når der er mere erfaring fra igang-

bistå Arbejdsgiverne i forbindelse med de poli-

værende aktiviteter rundt om i landets kom-

tiske sager inden for området, mens Arbejdsgi-

muner. Ved igangsætning skal projektet gen-

verne kan rådgive Håndværksrådet i sager, der

nemføres i samarbejde med Udviklingsafdelin-

drejer sig om industri. Det er alene Arbejdsgi-

gen.

verne, som udgør forummet og derfor sætter dagsordenen, hvor både politiske og erhvervs-

Udvalgets mærkesager

mæssige emner tages op, drøftes og gives vide-

 Nuværende og nye administrative regler og

re til Håndværksrådet.

procedurer fra det offentlige skal give mening og værdi for virksomhederne – ellers

Yderligere fokusområder Der er øget fokus på salg af eller ejerskifte i

skal de afskaffes.  De danske virksomheder skal automatisere

virksomheder. Det understøttes af en række

og effektivisere.

artikler fra Arbejdsgiverne om emnet, hvor virk-

 Lovkrav om byggeri-/byggekomponenter

somhedsejere opfordres til at komme i gang så

skal være gratis og på dansk – dette gæl-

tidligt som muligt, da salgs- eller ejerskiftepro-

der også for de standarder, lovgivningen

cessen ofte tager længere tid end først tænkt.

henviser til. 

Rådgiverne skal være i stand til at define-

Der har været afholdt en række kurser gennem

re udførelsesklassen, og udbudsmateria-

året blandt andet med emner omhandlende lån

le skal være tilgængeligt og tilstrækkeligt.

og opsparing, fagudtryk på tysk og motivation til virksomhedsstrategi. Alle kurser har været med stor tilfredshed fra deltagerne.

Særligt kan nævnes udspringeren af ”Er du

 Reglerne i blandt andet Maskindirektivet er omfattende. De bør kun udbygges yderligere, hvis der er et konkret behov.  Tilskudsordninger fra det offentlige skal gå

flue eller ørn” som havde stor opbakning under

til operative tiltag, som skaber værdi og vi-

overskrifterne ”Biler og business” og ”Motorbrøl

den og som resulterer i vækst i de små og

og motivation”. Dagene foregik henholdsvis hos

mellemstore virksomheder. Samtidig skal de

Strøjer Samlingen i Assens og Audi i Gladsaxe,

være administrativt håndterbare og være

og på begge møder blev der talt strategi og

mere langsigtede, end ordningerne er i dag.

muligheder for at få den sparring fra Arbejdsgiverne, som passede til det enkelte medlem.

Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016

Side 15

BESLAGSMEDE Udvalget: Jakob Algot Nielsen (udvalgsformand) Brian B. Jensen Peter Kristiansen Tom Nørgaard Fra sekretariatet: Steffen Mose

I Beslagsmedeudvalget arbejder man blandt andet for, at beslagsmedeuddannelsen lever op til branchens krav og er derfor med, når den revideres. Derudover er de årlige mesterskaber i Herning gennem de sidste 25 år blevet arrangeret.

Dansk/europæisk mesterskab for beslagsmede 2016 I år var Arbejdsgiverne arrangør for det dansk/europæiske mesterskab for beslagsmede. Der deltog i alt 120 beslagsmede fordelt på 15 nationer. Arrangementet blev afholdt i Messecenter Herning sammen med messen ”Hest & Rytter” og blev besøgt af cirka 60.000 gæster.

Ud af de 20 finaledeltagere var fem af dem danskere. Bedste dansker og dermed dansk mester i 2016 blev Mads Piepenbrink. Han blev nummer ni ved det europæiske mesterskab.

Trådene samles i sekretariatet med god hjælp fra stævneudvalget.

Lov om hestehold skal revideres Der er endnu ikke kommet en afslutning på indførelse af lovkrav til uddannelse for personer, som beskærer og anlægger beslag på heste. Sagen ligger hos Fødevarestyrelsen.

Hos samme styrelse ligger Lov om Hestehold.

Denne lov skal revideres i løbet af 2016, og her vil Arbejdsgiverne arbejde for, at der indføres uddannelseskrav til beslagsmede. En uddannelse er med til at sikre den nødvendige kvali-

Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016

tet. Samtidig sikrer en uddannelse, at beslagsmeden har rutinen til at opdage eventuelle fejl, inden der gøres skade på hesten.

Beslagsmedeuddannelsen i udbud Sammen med de øvrige erhvervsuddannelser er beslagsmedeuddannelsen i udbud i 2016. KU SUND har meddelt, at de ikke ønsker at byde ind på uddannelsen denne gang. Derfor er der mulighed for, at andre uddannelsessteder med de rette rammer og kompetencer kan byde ind, og uddannelsen dermed flyttes. Arbejdsgiverne forventer, at en sådan flytning vil ske uden store forhindringer.

Er der ikke andre uddannelsessteder, som vælger at byde ind på uddannelsen, er det op til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling at udpege en passende uddannelsesinstitution, som kan varetage uddannelsen. Uddannelsen vil altså ikke blive nedlagt, men eventuelt blot flyttes til en ny lokation.

Forløbet følges nøje, således at Arbejdsgiverne kan sikre, at standarden på uddannelsen opretholdes.

Udvalgets mærkesager  Fastsættelse af lovkrav om uddannelse for personer, der udfører skoning og beskæring.  Etablering af mesterkurser for at vedligeholde det faglige niveau blandt andet i forbindelse med uddannelse af lærlinge.

Side 16

KOMMUNIKATION Udvalget: Fleming Frederiksen (formand for rådet) Martin Frederiksen Jørgen Hansen Svend Aage Kusk Fra sekretariatet: Jani Lykke Methmann Jens Holme Jesper Burgdorff Johansen Morten Ravn Maria Duerlund Bergholm

Kommunikationsrådet blev vedtaget på gene-

Undersøgelsen viste generelt stor tilfredshed

ralforsamlingen i 2015 som et led i sammen-

med Arbejdsgivernes kommunikation og særligt

lægningen af Bladet Arbejdsgiverne og Arbejds-

med de interne kommunikationskanaler. Det

giverne. Rådet blev derfor etableret, da sam-

gælder såvel Bladet Arbejdsgiverne, nyheds-

menlægningen skete den 1. januar 2016. Det er

brevet som hjemmesiden. Disse områder inde-

den overordnede kommunikation fra Arbejds-

holder også udviklingspotentiale, og mest væ-

giverne til medlemmerne og den øvrige omver-

sentligt er det at skabe en mere synlig differen-

den, der er fokusområdet for rådet.

tiering af indholdet i de forskellige medier.

Samtidig skal der skabes et bedre link mellem

Medlemsundersøgelse

de tre.

Som et led i sammenlægningen af Arbejdsgiverne og Bladet Arbejdsgiverne blev der igang-

Et vigtigt resultat er også, at medlemmerne i

sat en medlemsundersøgelse blandt Arbejdsgi-

meget høj grad forventer, at Arbejdsgiverne

vernes medlemmer om deres syn på kommu-

blander sig i den politiske og branchemæssige

nikationen fra Arbejdsgiverne. Pengene til un-

debat og derigennem varetager deres interes-

dersøgelsen blev afsat af den daværende be-

ser. Medlemmerne var også i overvejende grad

styrelse for Bladet Arbejdsgiverne.

tilfredse med det nuværende niveau.

I alt valgte 407 medlemmer at svare på spørgeskemaet, hvilket danner validt grundlag for

Resultaterne skal implementeres i arbejdet

undersøgelsens resultater. Undersøgelsen om-

med kommunikation i organisationen frem-

fattede primært kommunikationen til med-

over. Der arbejdes derfor på nuværende tids-

lemmerne, men omhandlede også øvrigt me-

punkt på en overordnet plan for, hvordan Ar-

dieforbrug samt medlemmernes tilfredshed

bejdsgivernes kommunikationsplatform skal

med Arbejdsgivernes eksterne politiske debat.

tilrettelægges, så den bedst muligt opfylder de behov og ønsker, som medlemmerne har for kommunikation fra Arbejdsgiverne.

Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016

Side 17

FORSIKRING Udvalget: Martin Frederiksen (formand for rådet) Claus Lund Nielsen Jan Michaelsen Fra sekretariatet: Christian H. M. Mikaelsen Anette Jensen Jani Lykke Methmann

Siden 1989 har Arbejdsgiverne udbudt en fordelagtig forsikringsaftale til sine medlemmer.

På grund af Arbejdsgivernes unikke branchekendskab imødeser aftalen de særlige forsikringsbehov, som vores medlemsvirksomheder har. Den har en dækning, som ikke ses andre steder.

I samarbejde med forsikringsmæglerfirmaet Willis Towers Watson – tidligere Willis – arbejder Forsikringsrådet løbende med at optimere forsikringerne; herunder nye forsikringstyper eller andre dækninger, som kan være relevante.

Rådet har ligeledes fokus på skadestatistikken og brancherne generelt.

Forsikringsaftalen I januar 2015 fik Arbejdsgiverne en ny forsikringsaftale. Med den fulgte en billigere forsikringspræmie samt en bedre dækning. Det har givet en øget tilgang til forsikringsaftalen, så der nu er mere end 800 medlemsvirksomheder, der benytter sig af den.

I forbindelse med forsikringsaftalen skal det understreges, at Willis Towers Watson også er

Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016

garant for den rigtige behandling af en virksomheds forsikringsskader.

I forbindelse med den nye forsikringsaftale blev udsendelsen af forsikringsfakturaer overdraget til Willis Towers Watson. Det er Arbejdsgivernes opfattelse, at dette er sket uden problemer, og at udsendelserne i dag fungerer fint.

Undersøgelsesfuldmagt Som medlem af Arbejdsgiverne er det altid muligt at få et uforpligtende forsikringstilbud.

Det gøres ved at underskrive en såkaldt ”Undersøgelsesfuldmagt”. Med den får Willis Towers Watson lov til at undersøge virksomhedens nuværende forsikringer og bagefter fortælle, om der kan spares penge eller gives en bedre dækning ved at skifte til Arbejdsgivernes forsikringsaftale. I langt de fleste tilfælde er der både penge at spare og en bedre dækning at komme efter.

Undersøgelsesfuldmagten kan udleveres i sekretariatet eller findes på Arbejdsgivernes hjemmeside under ”Medlemsservice” og ”Forsikring”.

Side 18

Q-KONTROL APS Bestyrelse: Anders Dam Mortensen (bestyrelsesformand) John Rasmussen Leif Frisk Direktør: Ole Have Büchert Anpartshaver: Jani Lykke Methmann

Q-kontrol ApS er et datterselskab under Arbejdsgiverne og er én af Danmarks største kontrolinstanser på vvs- og el-området.

Selskabet er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen som kontrolinstans med ret til at godkende og overvåge de lovpligtige kvalitetsledelsessystemer hos autoriserede vvs-, kloak- og elinstallatører. Derudover kan Q-kontrol ApS også godkende og overvåge kvalitetsledelsessystemer hos godkendte og kompetente virksomheder på vvs- og gasområdet.

Q-kontrol ApS er også godkendt af Energistyrelsen som kontrolinstans til BedreBoligordningen og til VE-godkendelsesordningen.

Som én af de eneste kontrolinstanser fører Qkontrol ApS tilsyn med konkret udførte installationer i henhold til den særlige tilsynsordning på vand- og afløbsområdet. STO-ordningen ophører dog den 2. juni 2016 Q-kontrol tilbyder også certificeringsaftaler til:

 Fabrikanter af bygningsstål efter stålstandard EN 1090-1.  Kølevirksomheder, der opstiller, monterer, idriftsætter, reparerer, vedligeholder, nedlukker og laver årligt eftersyn af anlæg med en fyldning, der er større end 2,5 kilo kølemiddel.  Virksomheder, der sælger, projekterer, installerer, servicerer og vedligeholder tvovervågningsanlæg og mekaniske indbrudssikringer.

Salg af WPS’er Q-kontrol ApS har stået for gennemførelsen af en række af de mest almindelige svejseprøver, der er nødvendige i forbindelse med certificeringen af fabrikanter af bygningssstål, senest i december 2015. Der er opbygget en database, og svejseprøvecertifikaterne – de såkaldte WPS’er – kan købes til en fordelagtig pris. I 2015 indledte Q-kontrol et samarbejde med Oerlikon – én af verdens største producenter af svejsemateriale – og udvidede derfor denne database betragteligt.

Resultat 2013

2014

2015

2.658

2.890

2.740

(1.979)

(2.101)

(1.962)

Afskrivninger

(336)

(446)

(364)

Driftsresultat

343

343

414

50

158

74

Finansielle omkostninger

(22)

0

(80)

Resultat før skat

371

501

408

Skat af årets resultater

159

(135)

(132)

Årets resultat

530

366

276

Bruttofortjeneste Personaleomkostninger

Finansielle indtægter

Beløb i 1.000 kroner. Tal i parentes er negative tal.

Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016

Side 19

HÅNDVÆRKETS ANKENÆVN Forretningsudvalgsrepræsentant fra Arbejdsgiverne: Jani Lykke Methmann Fagdommere fra Arbejdsgiverne: Leif Frisk Leif Kjeldahl

Håndværkets Ankenævn er et privat, godkendt ankenævn, som behandler klager fra forbrugere – blandt andet i forbindelse med Håndværkergaranti.

Nævnet er oprettet af Håndværksrådet på vegne af Arbejdsgiverne, Danske Malermestre, Dansk Håndværk, Danske Anlægsgartnere og Kristelig Arbejdsgiverforening. Organisationerne er sammen om driften af nævnet. Forbrugerrådet og Parcelhusejernes Landsforening er medstiftere, så begge sider af en eventuel konflikt er repræsenteret.

Formålet med nævnet er at sikre en god, effektiv og billig behandling af sager vedrørende klager fra forbrugere over håndværk. I forhold til Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder, behandler nævnet klager over vvs-, kloak- og bygningssmedearbejde hos private kunder.

Nævnet består af en landsdommer som formand, en byretsdommer som næstformand, to repræsentanter fra forbrugersiden og to fagdommere. I sager, der involverer vvs-, kloakeller bygningssmedearbejde vedrørende medlemmer hos Arbejdsgiverne, deltager to fagdommere udpeget af Arbejdsgivernes hovedbestyrelse.

Håndværkergaranti Håndværkergaranti er en ny garantiordning, som trådte i kraft den 1. oktober 2015. Den er et samarbejde mellem de tre arbejdsgiverorganisationer Arbejdsgiverne, Kristelig Arbejdsgiverforening og Dansk Håndværk.

Garantien dækker fejl og mangler for op til 100.000 kroner, når medlemsvirksomheder hos én af de tre organisationer udfører arbejde hos private kunder.

Håndværkets Ankenævn benyttes som uvildig instans, når sager under Håndværkergaranti skal afgøres. Ændring i forbrugerklageloven Fra den 1. oktober 2015 blev forbrugerklageloven ændret. Ændringen betyder, at virksomheder, der arbejder for private kunder, nu skal oplyse kunderne om, hvor de kan klage, hvis der skulle opstå en tvist. Det betyder, at Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder skal oplyse kunden om Håndværkets Ankenævn.

Indtil videre har denne ændring dog ikke resulteret i en stigning i antallet af henvendelser fra private kunder til ankenævnet.

Tal for 2015 2015 Sager forelagt nævnet vedrørende medlemsvirksomheder hos Arbejdsgiverne Heraf frifindelse af medlemmet Heraf medhold til klager Heraf afvist

Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016

34 9 19 6

Side 20

FAKTA OG NØGLETAL

Arbejdsgiverne er en arbejdsgiver- og branche-

dige foreninger med selvstændig økonomi og

organisation med medlemmer inden for indu-

bestyrelse. De er alle repræsenteret i Arbejdsgi-

stri-, maskin-, smede-, el- og vvs-branchen.

vernes hovedbestyrelse og deltager på generalforsamlingen – den højeste myndighed i orga-

Medlemsvirksomhederne tilbydes en række

nisationen Arbejdsgiverne – med det antal de-

ydelser såsom juridisk rådgivning, fagspecifikke

legerede, de er berettiget til ud fra antallet af

kurser og konsulentrådgivning omkring øko-

medlemsvirksomheder i den pågældende lo-

nomi, administration, eksport, medarbejderud-

kalafdeling.

dannelse, brancheudvikling og lignende.

Med overenskomster indgået med Dansk

Medlemsvirksomhederne

Metal, 3F, Blik- og Rørarbejderforbundet,

Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder er først

HK/Privat, Teknisk Landsforbund, Dansk El-

og fremmest inden for metalindustri og ma-

Forbund og Lederne er vores medlemsvirk-

skinfremstilling samt smede-, el- og vvs-

somheder overenskomstdækket for langt stør-

virksomheder. Hertil kommer medlemsvirk-

stedelen af deres medarbejdere.

somheder, som fremstiller, servicerer eller forarbejder emner i materialer, der erstatter me-

Arbejdsgiverne er den største medlemsorgani-

tal. Arbejdsgiverne organiserer også virksom-

sation i Håndværksrådet. Derudover er vi re-

heder i energisektoren.

præsenteret i en række udvalg, styregrupper og bestyrelser, som kan ses på de følgende sider.

Arbejdsgiverne har en række brancheområder tilknyttet: Hele grupper af virksomheder, der

Lokalafdelinger

har deres egen forening, men som har valgt at

Arbejdsgiverne er opdelt i 19 lokalafdelinger,

købe sig til et ”delvist” medlemskab med service

som med hvert deres geografiske område dæk-

inden for et bestemt fagligt område som for

ker hele landet. Lokalafdelingerne er selvstæn-

eksempel juridisk bistand.

Hoved- og nøgletal Kontingentindtægter – netto Administrationsgodtgørelse, bonus og royalty Mødeudgifter Udgifter til faglige udvalg Faglige kontingenter og tilskud Lønninger, solgte timer mv. inklusiv bestyrelsesudgifter Årets resultat Egenkapital Egen beskæftigede pr. 31.12 Aktive medlemmer Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016 Beløb i 1.000 kroner.

Tal i parentes er negative tal.

2011

2012

2013

2014

2015

22.621

22.270

22.793

21.936

21.856

4.646

5.614

4.826

5.111

4.746

(1.534)

(1.797)

(1.529)

(1.359)

(1.122)

(908)

(778)

(741)

(853)

(674)

(3.625)

(3.731)

(3.787)

(3.664)

(3.703)

(15.826)

(13.471)

(15.362)

(16.251)

(14.944)

(361)

2.964

(36)

(1.198)

1.192

30.774

32.653

32.617

31.419

32.611

31

30

34

31

33

2.179

2.141

2.088

2.037

1.960 Side 21

EKSTERN REPRÆSENTATION

For at kunne give vores medlemmer de bedste betingelser for at drive virksomhed, er Arbejdsgiverne repræsenterede i en række eksterne organisationer, styregrupper, fonde med videre. Alle inden for områder, som er

centrale for vores medlemmer og vigtige for Arbejdsgivernes arbejde som brancheorganisation. I alt har Arbejdsgiverne 55 eksterne repræsentationer.

1. Branche Organisation

Aktiviteter

Arbejdsgivernes repræsentant

Håndværkets Ankenævns

Sikrer Håndværkets Ankenævns overord-

Jani Lykke Methmann

forretningsudvalg

nede sekretariats opgaver, herunder

BYGGERI

økonomi og drift.

Håndværkets Ankenævns

Behandler klager over Arbejdsgivernes

Leif Kjeldahl

nævnsmedlemmer

udvalgte fagområder.

Leif Frisk

Håndværkets Ankenævns

Bistår sekretariatet (Håndværkets Anke-

HVA har listen over Arbejdsgivernes

sagkyndige

nævn) under sagers forberedelse eller

repræsentanter

Tom Johansen (suppleant)

ved sagers behandling i nævnet.

Syn- og skønsmænd

Optræder som syn- og skønsmænd i

Anne Vibeke Gregersen er kontakt-

retsager, hvor Arbejdsgiverne, efter ind-

person i sekretariatet.

stilling fra retten, udpeger syn- og skønsmænd.

INDUSTRI Brancheforening for Bio-

Suppleant til bestyrelsen (indgår dog i

Carsten Essler Helmer

gas

arbejdet).

Dansk Solvarme Forening

Medlem af bestyrelsen.

Carsten Essler Helmer

Stålcentrum

Forening/netværk for virksomheder in-

Mikael Tipsmark

den for procesudstyrsindustrien.

Rådet for hovpleje og

Medlem af rådet.

Tom Nørgaard

Proaktiv markedsovervågningsindsats

Jens Krogsgaard

hestebeslag Center for bygninger

(EN 1090-1) – stål- og aluminiumskomponenter.

Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016

Side 22

2. Rammevilkår Organisation

Aktiviteter

Arbejdsgivernes repræsentant

Håndværksrådet arbejder for at sikre SMV’er

Fleming Frederiksen

HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet

de bedste betingelser for at drive virksomhed.

Repræsentantskab

Håndværksrådet arbejder for at sikre SMV’er

Hovedbestyrelsen

de bedste betingelser for at drive virksomhed.

Bygge- og anlægsudval-

Lægger den politiske linje for Håndværksrå-

Benny Johansen

get

dets byggepolitik, herunder fokus på ram-

(formand)

merne og de generelle forhold for medlem-

Steen Klausen

merne.

Internationalt udvalg

Aktiviteterne skal udvides til også at omfatte

Aslak Skjøth

fokus på industriens vilkår og udfordringer i

Lise Daldorph

Danmark.

Uddannelsesudvalg

Industriforum+

Uddannelsesudvalget diskuterer generelle uddannelsespolitiske problemstillinger, især på erhvervsuddannelsesområdet. At fremme og styrke de danske erhvervsuddannelser er et af udvalgets vigtigste arbejdsområder.

Sætter fokus på metalindustrien og reagerer proaktivt, når vilkårene for branchen udfordres eller kunne forbedres til gavn for konkurrenceevnen.

Hanne Nylev Finn Kyed

Michael Knudsen Bo Ulsøe Jens Krogsgaard Lise Daldorph Mikael Tipsmark

Sagkyndige til Østre og Vestre Landsret

De sagkyndige indkaldes direkte fra Østre eller Vestre Landsret, når der er brug for dem.

Vvs-området: Erik Normand Nielsen Benny Johansen Smedeområdet: Bjarne Jacobsen

Fonden Håndværkets

Fleming Frederiksen

Hus Ejerforeningen af Hånd-

Jani Lykke Methmann

værkets hus BRANCHEOPDELT - BYGGERI Det Tekniske Sikkerheds-

Rådet er nedsat af den daværende økonomi-

råd

og erhvervsminister. Rådgiver om forhold

Jani Lykke Methmann

vedrørende el, vvs, fyrværkeri- og produktsikkerhed.

Brancheudvalget

Brancheudvalget skal informere og rådgive

Steen Klausen

Sikkerhedsstyrelsen og Det Tekniske Sikkerhedsråd om el-, gas- og kloakforhold, herunder autorisationer samt teknisk sikkerhed ved net, installationer og produkter inden for disse områder.

OR-ordningen

Tværorganisatorisk udvalg, oprindeligt nedsat

Leif Kjeldahl (næstformand)

af Energistyrelsen. Teknologisk Institut har sekretariatsopgaven.

OSS-ordningen

Tværorganisatorisk ordning. Teknologisk

Jim Stjerne Hansen (formand)

Institut har sekretariatsopgaven.

Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016

Side 23

FJR-ordningen

Tværorganisatorisk ordning. Teknologisk

Carsten Essler Helmer

Institut har sekretariatsopgaven.

Byggefagenes Fælles Garan-

Byggefagenes Fælles Garantiselskabs

tiselskab

formål er udelukkende at sikre de delta-

Anne Vibeke Gregersen

gende virksomheder bedre vilkår og priser, end de enkeltvis selv kan opnå, når de skal stille arbejdsgarantier efter AB92.

INBIOM (Innovationsnetvær-

Medlem af styregruppen.

Carsten Essler Helmer

Robo-Cluster

Forening for robotter og automatisering.

Bestyrelsesmedlem

Dansk Materiale Netværk

Fokus på materiale i industrien – alu,

Bestyrelsesmedlem

rustfrit stål, plast.

Mikael Tipsmark

ket for Biomasse) Mikael Tipsmark

BRANCHEOPDELT - INDUSTRI Organisationsfølgegruppen

Jens Krogsgaard

for svejspas-ordningen P16 udvalg svejsestandarder

Jens Krogsgaard

og normer UDDANNELSE Metalindustriens uddannel-

Det faglige udvalg for jern og metalindu-

Hanne Nylev

sesudvalg

striens uddannelser.

Finn Kyed

Udviklingsgruppen for sme-

Underudvalg under det faglige udvalg.

Torben Smidstrup

de- og svejseteknik Udviklingsgruppen for indu-

Finn Kyed Underudvalg under det faglige udvalg.

stri- og værktøjsteknik

Lars Knudsen Finn Kyed

TVÆRGÅENDE Branchearbejdsmiljø

Jens Krogsgaard

Samarbejde med Blik & Rør,

Frederik Sauerberg

3F og Dansk Metal Branchearbejdsmiljørådet for

Post gennem Håndværksrådet.

Jens Krogsgaard

Erhvervs- og arbejdsmar-

Forebyggelse af kriminalitet i erhvervsli-

Christian Mikaelsen

kedsudvalget under Det Kri-

vet.

bygge og anlæg

minalpræventive Råd Revisornævnet under Er-

Behandler klager over, at en statsautori-

Anne Vibeke Gregersen

hvervsstyrelsen

seret eller registreret revisor ved udøvel-

Christian Mikaelsen

sen af sin virksomhed har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører.

REGIONALT ERHVERVSFREMME Vækstforum Sjælland

Vækstforum Sjælland er den instans i

Jim Stjerne Hansen

Region Sjælland, der har til opgave at skabe og udvikle rammerne for erhvervsudvikling i regionen.

Vækstforum Hovedstaden

I Vækstforum mødes regionens centrale

Benny Johansen

aktører fra erhvervsliv, forsknings- og uddannelsessteder, arbejdsmarked, kommuner og regionsråd. Sammen arbejder de på at gøre Region Hovedstaden til Nordeuropas mest globale og konkurrencedygtige metropol.

Væksthus Sjælland

Organisation til erhvervsfremme med

Jim Stjerne Hansen (tilforordnet)

rådgivning i vækst, ledelse, eksport mv.

Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016

Side 24

3. Virksomhed Organisation

Aktivteter

Arbejdsgivernes repræsentant

VIRKSOMHEDENS INTERNE FORHOLD Fonden for arbejdsmiljø og

Fondens formål er at besidde en be-

Fleming Frederiksen (formand)

miljø i industri, håndværk og

stemmende aktiepost i Avidenz A/S.

Henning Nielsen

handel

Peter Lambæk Jørn Brink Nielsen Finn Kyed Anne Vibeke Gregersen

NATIONALE UDVIKLINGSPROJEKTER Nordisk folkecenter for ved-

Gennem forskning og udvikling skaber

varende energi

Folkecenteret innovation inden for

Per Poulsen (med dispensation)

vedvarende energiteknologier.

Repræsentantskabet for

Finn Kyed

Entreprenørskabsfonden/Young Enterprise

Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016

Side 25

4. Organisationsverdenen Organisation

Aktiviteter

Arbejdsgivernes repræsentant

Fremmer oplysning af faglig og almen

Jani Lykke Methmann

OVERENSKOMSTPARTER Fællesfonden af 1961

karakter ved afholdelse af kurser og konferencer for arbejdsgivere og lønmodtagere.

UDDANNELSE AL Efteruddannelse

Bestyrelsen varetager aktiviteter under

Fleming Frederiksen (formand)

AL Efteruddannelse for medarbejdere

Benny Johansen

under industri- og vvs-overenskomsten

Hanne Nylev

samt kompetenceudviklingskonto.

Jani Lykke Methmann Finn Kyed

AL Efteruddannelse - Ar-

Bestyrelsen varetager aktiviteter under

Fleming Frederiksen

bejdsgiverne + HK Privat

AL Efteruddannelse for HK-området

Jani Lykke Methmann

samt kompetence-

Finn Kyed

udviklingskonto.

AL Efteruddannelse – Ar-

Bestyrelsen varetager aktiviteter under

Fleming Frederiksen

bejdsgiverne + Teknisk

AL Efteruddannelse for TL-området

Jani Lykke Methmann

Landsforbund

samt kompetenceudviklingskonto.

Finn Kyed

Arbejdsgivernes og Dansk El-

Bestyrelsen varetager aktiviteter inden

Fleming Frederiksen

Forbund -Oplysnings-, Ud-

for el-overenskomsten.

Jani Lykke Methmann

dannelses- og Samarbejds-

Finn Kyed

fond Arbejdsgivernes og Dansk El-

Bestyrelsen varetager aktiviteter under

Fleming Frederiksen

Forbund –

kompetenceudviklingskonto inden for

Jani Lykke Methmann

Kompetenceudviklingsfond

el-overenskomsten.

Finn Kyed

Bestyrelsen for Foreningen

Bestyrelsen varetager fordeling af le-

Fleming Frederiksen

til uddeling af Arbejdsgiver-

gatmidler.

Hanne Nylev

nes uddannelsesaktiviteter

Bethina S. Hansen

INTERNATIONALT UEAPME

Paraplyorganisation, der varetager

Niels Techen (Håndværksrådet)

interesser for små og mellemstore håndværksvirksomheder i Europa.

GCP Europe

EMU

International brancheorganisation for

Jani Lykke Methmann/Steen Klausen,

vvs-brancheorganisationer

samt udvalgsformand, som typisk

i Europa.

inddrages ved et årligt møde.

International brancheorganisation for

Jani Lykke Methmann samt for-

metal-brancheorganisationer

mand/næstformand inddrages typisk

i Europa.

ved et årligt møde.

Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016

Side 26

5. Andet Organisation

Aktiviteter

Arbejdsgivernes repræsentant

Udfører trepartskontrol af virksomheder, der

Anders Mortensen (formand)

udfører autorisationskrævende arbejde.

John Rasmussen

NÆRE RELATIONER Q-kontrol

Leif Frisk Steen Klausen Jani Lykke Methmann tegner anpartshaver/Arbejdsgiverne Avidenz A/S

Avidenz A/S er en landsdækkende autoriseret

Fleming Frederiksen (formand)

arbejdsmiljørådgivningsvirksomhed, der leverer

Jani Lykke Methmann

professionel rådgivning og løsninger inden for

Jørn Brink Nielsen

arbejdsmiljø og miljø.

Henning Nielsen Peter Lambæk

FONDE Tønder Energi- og

Fonden er almennyttig/velgørende og har blandt

miljøfond

andet til formål at bidrage til bevarelsen og for-

Jim Stjerne Hansen (formand)

bedringer af den danske natur og naturmiljø.

Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016

Side 27

Arbejdsgivernes Ă…rsberetning 2015-2016

Side 28