Arbejdsgivernes årsberetning 2014-2015

Ă…rsberetning 2014/2015 Arbejdsgiverne - generalforsamling den 19.-20. juni 2015

Indholdsfortegnelse

Året der gik

Priser og medaljer

Det regionale arbejde

2

5

6

Arbejdsmarkedsudvalget

Uddannelse

7

8

9

Vvs

Energi

11

12

13

El

Beslagsmede

14

15

16

Forsikring

Q-kontrol

17

18

19

Fælles udvalgsarbejde

Bladet Arbejdsgiverne

20

Drift og strategi

Industri og smede

Håndværkets Ankenævn

Fakta og nøgletal

21

Side

1

Året der gik Hovedbestyrelse: Fleming Frederiksen (formand) Martin Frederiksen (næstformand) Hanne Nylev Anders Mortensen Brian B. Jensen Lars Knudsen Leif Frisk Leif Kjeldahl Benny Johansen Lars Lynge Maach Michael Knudsen Torben Smidstrup Aslak Skjøth Claus Lund Nielsen Jan Michaelsen Direktør: Jani Lykke Methmann

Året 2014 har været et ”forandringernes år” hos Arbejdsgiverne. Et nyt navn og logo er det blevet til, som er blevet taget godt imod fra alle sider. Forandringerne er dog ikke ovre, da processerne om ”modernisering af lokalafdelingerne” og ”Bladet Arbejdsgivernes rolle” stadig er i gang.

Der har også været forandring ud ad til. Vi er blevet mere synlige i medierne; vi får mere spalteplads, end vi gjorde tidligere. Derved når vi også ud til flere med vores mærkesager.

valgene udfører hen over året. Derudover er det også en måde for andre uden for udvalgene til at få et overblik og indblik i udvalgenes arbejde.

Den økonomiske udvikling er endelig begyndt at vende – og udviklingen har bidt sig fast. Konjunkturerne peger i den rigtige retning, og vi hører også fra de fleste af vores medlemmer, at hjulene er begyndt at dreje igen. Dog oplever vi stadig en del konkurser og områder, hvor det udvikler sig knapt så hurtigt.

Også i år har uddannelse fyldt meget i vores arbejde, og erhvervsuddannelsesreformen har igen været omdrejningspunktet. Vi er stadig positive over for erhvervsuddannelsesreformen – til gengæld er vi bekymrede for, om gymnasiereformen kommer til at betyde, at der igen vil være en niveaudeling mellem erhvervsskoler og gymnasier. En niveaudeling, som ikke vil gavne anerkendelsen af erhvervsskolerne. Arbejdet med den nye el-installationsoverenskomst har også fyldt, men nu er den på plads, og vi kan begynde at udvide vores medlemsgrundlag.

Vi skal huske at fejre sejre, og dem har der også været i det forløbne år. Vores politiske arbejde betaler sig, og vi bliver hørt, når beslutninger, der vedrører vores brancher, skal tages.

Politikker og mærkesager Der er blevet arbejdet videre med mærkesagerne i de forskellige udvalg; konkrete sager, som udvalgene tillægger afgørende betydning i deres arbejde. Som noget nyt skal der også defineres politikker, som er udvalgets samlede holdning overordnet på et helt fagområde. Begge dele er samlet i et holdningskatalog.

Det er vigtigt at få defineret både mærkesager og politikker i udvalgene, da disse sætter rammen for det arbejde, ud-

Side

2

Politikkerne og mærkesagerne bruges også, når Arbejdsgiverne skal sætte den offentlige dagsorden. Der arbejdes eksternt med dem både i eget navn og i samarbejde med Håndværksrådet i forhold til det erhvervspolitiske arbejde på Christiansborg og i de forskellige ministerier. Vi er naturligvis også selv til stede i det politiske arbejde. Både formelt i udvalg og ved møder, men også mere uformelt bag kulisserne i netværk med andre organisationer. Her hjælper politikker og mærkesager os til at holde en skarp linje – og på samme måde, når vi går i pressen for at tale vores medlemmers sag, hvor vi skal være stærke på vores holdninger.

Modernisering af lokalafdelingerne Lokalafdelingerne er grundstenen i Arbejdsgiverne. Udviklingen sker på baggrund af de selvstændige lokalafdelinger, som alle bidrager med delegerede til Arbejdsgivernes øverste myndighed, generalforsamlingen. På generalforsamlingen i 2014 blev det besluttet, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe med formålet at komme med et konkret forslag til den fortsatte modernisering af lokalafdelingerne.

Arbejdsgruppen har fremsat tre forskellige modeller til en fremtidig organisering af lokalafdelingerne. Disse er blevet diskuteret ude i de enkelte lokalafdelinger, og der arbejdes videre med at komme frem til et endeligt forslag.

Forsikringsaftale Vores medlemmer skal have den bedst mulige service – det gælder også for de samarbejdsaftaler, vi laver med eksterne parter. Derfor valgte Arbejdsgiverne den 1. januar 2015 at skifte forsikringsselskab fra Topdanmark til Protector Forsikring og HDI-Gerling Forsikring. Skiftet giver en billigere forsikring til medlemmerne, men stadig med den samme dækning. Skiftet er forløbet meget tilfredsstillende.

Elsikkerhedsloven I april 2015 vedtog Folketinget Elsikkerhedsloven. Arbejdsgiverne mener, at loven er til fordel for el-branchen, da den har til formål at internationalisere og forenkle stærkstrømsreglerne – der skal i højere grad anvendes internationale og europæiske standarder. Dermed øges konkurrencen på markedet, hvilket også åbner markedet mere op for de små og mellemstore virksomheder. I den kommende tid medvirker vi i det politiske arbejde i Sikkerhedsstyrelsen for at få loven præciseret. Herunder arbejder vi for, at loven bliver tilrettelagt så effektivt som muligt for vores medlemsvirksomheder.

Prisstrukturen i vvs-branchen Det er altid glædeligt, når vi kommer igennem med én af vores kampe. Det gjorde Arbejdsgiverne i april måned inden for vvs-branchen, da grossister som Brødrene Dahl og Solar valgte at sænke deres listepriser. Dermed er listepriserne på vej til at blive mere gennemskuelige – både for forbrugerne, men også for virksomhederne. Priserne har til tider skabt forvirring og været kilde til en stor administrationsbyrde ude i de enkelte virksomheder, når den rigtige pris har skullet findes til kunden. Arbejdsgiverne har gennem dialog med både Konkurrencestyrelsen og grossisterne medvirket til, at der er blevet ændret praksis på prisstrukturen. Nu ønsker vi blot, at resten af branchen følger trop.

Mobil- og bredbåndsdækning En anden sag, som har optaget både os og medlemmer, har været mobildækningen i landområderne – eller mangel på samme. Flere af vores lokalafdelinger har været optaget

af emnet, hvorfor flere lokalafdelingsformænd også har været aktive i debatten. Det førte til, at Arbejdsgiverne blev inviteret til et møde hos Erhvervsstyrelsen, hvor vi fremførte problematikken. Senere har regeringen udsendt en vækstplan med blandt andet otte punkter, hvor mobil- og bredbåndsdækningen skal forbedres.

Erhvervsuddannelserne Det er ingen hemmelighed, at vi om fem år kommer til at mangle 30.000 faglærte. Den problematik skal løses fra flere vinkler, som alle krydser ind over hinanden. Vores medlemsvirksomheder har et højt niveau, når det handler om at uddanne lærlinge, hvilket vi er glade for og arbejder på at få resten af branchen til at matche.

Men der skal også være unge at uddanne. Derfor arbejder vi i Arbejdsgiverne løbende på at få højnet anerkendelsen ved erhvervsuddannelserne. Den netop vedtagne erhvervsuddannelsesreform er et rigtigt skridt på vejen. Med den vedtagne mindstekarakter på 2 for at kunne komme ind på erhvervsuddannelserne sender vi et signal om, at en erhvervsuddannelse ikke er et andet valg, hvis man ikke optages på en gymnasial uddannelse. Næste skridt er at sikre, at adgangskarakteren på de gymnasiale uddannelser ikke bliver højere. Hvis vi går et skridt længere tilbage, så er folkeskolerne essentielle i arbejdet for at få flere til at tage en erhvervsuddannelse. Derfor hilses tiltag fra folkeskolen velkomne. Arbejdsgiverne har indgået et samarbejde med Efterskoleforeningen om at fremme interessen for erhvervsuddannelse – Taskforce-40. Målet er, at Efterskoleforeningen i 2020 skal levere 40 % flere unge til erhvervsuddannelserne og EUX. Nationalt og internationalt samarbejde En stor del af de danske standarder og lovgivning, som påvirker vores medlemsvirksomheder i deres daglige virke, udspringer fra EU. Derfor følger vi naturligvis løbende udviklingen af nye EU-initiativer og sikrer dermed varetagelsen af vores medlemsvirksomheders interesser.

Vi er aktivt med i fire internationale organisationer, der arbejder for at fremme virksomheders rammevilkår og muligheder – særligt i forhold til EU. Én af disse organisationer, EMU, valgte at henlægge deres årlige møde til Arbejdsgiverne i Odense. Dermed var Arbejdsgiverne vært ved et topmøde for formænd og direktører for de europæiske brancheorganisationer på metalområdet.

Medlemsorganisationerne kommer fra Danmark, Tyskland, Holland, Belgien, Schweiz, Italien, Østrig og Ungarn. Tilsammen repræsenterer de omkring 70.000 virksomheder. På dagsordenen var konkurrencesituationen på de europæiske markeder og lovkrav om mindsteløn, som netop er blevet indført i Tyskland.

Andre internationale organisationer, som vi er repræsenteret i, tæller UEAPME – en europæisk non-profit og upolitisk interesseorganisation for håndværk og små og mellemstore virksomheder. Paraplyorganisationen har omkring 80 medlemsorganisationer i hele Europa. GCI-UICP er en international sammenslutning af brancheorganisationer for vvs og ventilation. Organisationen er repræsenteret i 23 europæiske lande samt Australien, Canada og USA. En delegation fra Arbejdsgiverne og medlemmer af Hovedbestyrelsen har været til møde i OECD, Organisation for Economic Co-operation and Development (Organisationen

Side

3

for økonomisk samarbejde og udvikling). Formålet var at få et indblik i, hvad OECD arbejder med, og hvordan Arbejdsgiverne kan gøre brug af deres viden. Det kan blandt andet være herfra, at der hentes data, som kan bruges til politiske kampe samt skabe forretningsmuligheder i andre lande for medlemmer.

nes Elevorganisation Morten Egede. Og så skal vi slå fast, at ”Udkantsdanmark er Udviklingsdanmark” med blandt andre Christian Vintergaard, direktør for Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise og Fredrik Romberg, direktør for Business Center Bornholm. Der kan læses mere om begge arrangementer på vores hjemmeside.

Og så har vi indledt et nærmere samarbejde med Landbrug & Fødevarer, som varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder. Fremadrettet agter vi sammen med Landbrug & Fødevarer at besøge nogle af vores medlemsvirksomheder, der arbejder med landbrug. Vi er enige om, at vi skal skabe et tættere samarbejde til gavn for begge parter.

Ændringer i Arbejdsgiverne Der er sket ændringer i Arbejdsgiverne siden sidste generalforsamling. Som nævnt i indledningen hedder vi ikke længere ”DS Håndværk & Industri”, men ”Arbejdsgiverne”. Det nye navn og logo, som blev vedtaget ved sidste års generalforsamling, er blevet modtaget positivt hos langt de fleste af vores medlemmer, og samtidig har vi mødt stor anerkendelse blandt vores samarbejdspartnere. Navneskiftet har været med til at slå vores position endnu mere fast

Bladet Arbejdsgiverne På generalforsamlingen 2014 fik Kommunikationsudvalget til opgave at undersøge bladets organisering og redaktionelle uafhængighed, samarbejdet mellem redaktionen og kommunikationsafdelingen samt vurdere ressourceforbruget og udbyttet af organisationens samlede kommunikationsressourcer. Derudover blev det også besluttet, at der i processen skulle være bistand fra en ekstern ressource – det blev konsulent Lis Hornøe, som gennem blandt andet interviews og vurdering af skriftligt materiale gav sin vurdering af bladets fremtidige rolle og de samlede kommunikationsressourcer. Én af hendes pointer var blandt andet, at selvom bladet i teorien havde redaktionel frihed, blev den ikke udøvet i praksis – hvilket er gældende for langt de fleste medlemsblade. Hun mente derfor, at ikke havde nogen betydning at opretholde Bladet Arbejdsgiverne som et selvstændigt blad med et såkaldt frihedsbrev.

Derfor blev Kommunikationsudvalget enige om at stille et forslag om, at Bladet Arbejdsgiverne skal nedlægges som en selvstændig enhed og i stedet integreres med den øvrige kommunikationsplatform.

Såfremt udvalgets forslag vedtages på generalforsamlingen 2015, vil ændringen træde i kraft pr. 1. januar 2016.

Folkemøde 2015 Igen i år vil Arbejdsgiverne deltage på Folkemødet på Bornholm. Her vil vi sætte fokus på vores mærkesager. Det vil vi gøre gennem debatter, som vi selv arrangerer, samt ved at være med ved øvrige debatter, som har vores medlemsvirksomheders interesse. Vi kommer til at debattere ”Tag en lærling – vær med til at sikre fremtiden” med blandt andre Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og erhvervsuddannelsesrepræsentanten fra Erhvervsskoler-

Internt er der sket omrokeringer, som, udover en reduceret bemanding i sekretariatet, blandt andet har medført, at konsulentgruppen nu er delt op i to. Det er sket som et led i erkendelsen af, at kompleksiteten er steget inden for de to områder, industri og byggeri, og at hvert område har sit særkende. For at kunne arbejde og servicere vores medlemmer bedst muligt inden for disse områder, har en sådan opdeling været nødvendig.

Håndværkergaranti Grundet foreningens nye navn, skulle også DS Garanti ændre navn. Det er blevet vedtaget, at ordningen nu hedder Håndværkergaranti. Håndværkergaranti sker i samarbejde med Kristelig Arbejdsgiverforening og Dansk Håndværk. Der har været en tidligere ambition at få et stærkere mærke, som vil kunne lykkes gennem samarbejde med de øvrige organisationer i Håndværksrådet indenfor byggeri. Det er nu lykkes både at få godkendt et fælles navn for garantiordningen samt et fælles logo.

Vi kæmper for bedre vilkår De små og mellemstore virksomheder er grundstenen i dansk erhvervsliv – de er innovative, udviklingsparate, og de tager ansvar. Arbejdsgiverne kæmper for bedre vilkår for vores medlemsvirksomheder, for vi skal også i fremtiden have konkurrencedygtige producerende virksomheder i Danmark.

Arbejdsgiverne arbejder for fair konkurrence, kvalitet og høj faglighed.

Side

4

Priser og medaljer

Den Gyldne Ambolt

Årets Guldmedalje

På sidste års generalforsamling i juni 2014 modtog Hydra-Comp A/S fra Skive erhvervsprisen ”Den Gyldne Ambolt”.

Hydra-Comp blev stiftet af Jørgen Jacobsen i 2001, og overgik i 2007 til at være A/S. I dag ejes virksomheden af Jørgen Jacobsen og Ole Thomsen. Virksomheden har specialiseret sig inden for fremstilling og reparation af kundetilpassede hydraulikcylindre, prototyper og specialcylindre.

Gennem årene har Hydra-Comp A/S haft en stabil vækst – både på omsætning og i medarbejdere. I 2012 var der 17 ansatte. Det tal var i 2014 steget til 25, og omsætningen var i samme periode steget med 10 millioner. Siden modtagelsen af ”Den Gyldne Ambolt” er medarbejderstaben suppleret med yderligere to medarbejdere. I foråret 2014 blev virksomheden ISO 9001-godkendt, og har nu også fået en fod inden for i offshore-industrien.

Derudover er direktør Jørgen Jacobsen aktiv på uddannelsesområdet, hvor han blandt andet får besøg af folkeskoleklasser på sin virksomhed og uddanner lærlinge i virksomheden.

For tiden har virksomheden fire lærlinge.

Klejnsmed Anders Weiss modtog på generalforsamlingen i juni 2014 guldmedaljen for årets lærling. Anders Weiss er udlært hos Bødker Smede og Maskinværksted i Randers.

Hos Bødker Smede og Maskinværksted lagde Anders Weiss kræfter i sit arbejde fra start af. Der var ingen tvivl om, at han hørte efter og ville lære noget.

Til sit svendestykke opfandt og konstruerede Anders en såkaldt cyklon, der monteres på en flishugger og forhindrer, at trærester ryger ved siden af. Et arbejde, der før tog to mand, men som med Anders’ opfindelse nu kan udføres af én person. Hans faglærer udtalte forøvrigt, at arbejdet på cyklonen var udført perfekt, og finishen var i top.

Arbejdsgiverne var ikke de eneste, som så, at Anders Weiss er en dygtig smed. Samme år, som han modtog Årets Guldmedalje, modtog han også Metalindustriens Lærlingepris og fik ekstraordinært et legat fra Henry og Mary Skovs Fond.

I dag har Anders Weiss startet egen virksomhed og læser sideløbende til maskinmester.

”Den Gyldne Ambolt” skiftede navn i forbindelse med ændringen af navn og logo den 1. september 2014 og hedder nu ”Arbejdsgivernes Erhvervspris”.

Side

5

Det regionale arbejde Det fælles regionsudvalg: Hanne Nylev (udvalgsformand) Leif Kjeldahl Torben Smidstrup Benny Johansen Brian B. Jensen Fra sekretariatet: Steen Hoeck Klausen

Det fælles regionsudvalg har ansvaret for Arbejdsgivernes overordnede regionspolitiske arbejde og erhvervspolitiske mærkesager. Grundlaget for arbejdet er, at Arbejdsgiverne skal være kendt og anerkendt blandt regionale erhvervsaktører med interesse for medlemsvirksomhederne.

Konkrete resultater Der afholdes årligt omkring 20 regionsudvalgsmøder i regionerne, hvor relationen mellem Arbejdsgivernes hovedbestyrelse, formænd, bestyrelsesmedlemmerne i lokalafdelingerne samt medlemsvirksomhederne bliver styrket. I efteråret 2014 deltog både formand Fleming Frederiksen og direktør Jani Lykke Methmann på årsmøderne. Her var der blandt andet fokus på Arbejdsgivernes politiske mærkesager, synligheden i medierne samt de branchemæssige udfordringer. Et centralt emne var drøftelsen af, hvad Arbejdsgiverne anser som erhvervsvenlige kommuner. Her var der generel enighed om, at især hurtig og effektiv sagsbehandling, gode folkeskoler og et velfungerende vejnet er vigtige rammevilkår.

Arbejdsgivernes journalist har ligeledes deltaget på en række regionsudvalgsmøder med henblik på at styrke forståelse af medieverden – og hvordan vi arbejder med at gøre Arbejdsgiverne mere synlige i medierne.

Faglige aktiviteter Der er afholdt en lang række faglige aktiviteter i regionen.

Der har blandt andet været branchemøde på vvs-området, CE-mærkning, IT-løsninger, arbejdsmiljø, overenskomster og forsikringer. Det regionale aktivitetsniveau i foråret 2015 har været lavere end tidligere. Det opvejes dog af en betydelig stigning i medlemmernes brug af faglige aktiviteter inden for AL Efteruddannelse (tidligere DS Efteruddannelse).

Politiske mærkesager Det fælles regionsudvalg har udarbejdet politiske mærkesager, hvoraf særligt arbejdet omkring bedre mobildækning

i landområderne samt sænkning af broafgifter har kastet resultater af sig.

I sommeren 2014 havde Fleming Frederiksen møde med minister for By-, Bolig- og Landdistrikter, Carsten Hansen, hvor de blandt andet drøftede behovet for bedre bredbånd- og mobildækning. I forlængelse heraf er netop mobildækning en del af den digitale vækstplan, som regeringen fremlagde i februar 2015.

Sænkning af broafgifter har også været i fokus hos udvalget.

Det har blandt andet ført til stor dækning i medierne omkring emnet og senest, at Venstre ønsker at sænke broafgifterne for pendlere.

Derudover har erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen nedsat en kommission, som skal se på finansieringen i landområderne, hvor især små virksomheder ikke kan få kapital.

Udvalgets mærkesager • Den kommunale erhvervspolitik- og service skal udformes, så den skaber optimale vilkår for at drive virksomhed i kommunen.

• Kommunale udbud skal udformes, så de tilgodeser små og mellemstore virksomheders muligheder for byde på opgaver. Det kan blandt andet ske ved øget brug af fagentrepriser på de kommunale udbud.

• Rammevilkårene for at starte og drive en virksomhed i landområderne skal være bedre – herunder adgang til finansiering i forhold til virksomheder og boliger.

• Den fysiske infrastruktur skal være bedre – og brotaksten på Storebælt skal nedsættes, så den udelukkende dækker løbende vedligeholdelse af broen.

• God digitaldækning i hele Danmark for både bredbånd og mobildækning.

Side

6

Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget: Fleming Frederiksen (udvalgsformand) Martin Frederiksen Benny Johansen Fra sekretariatet: Anne Vibeke Gregersen Jani Lykke Methmann

Arbejdsmarkedsudvalget fører forhandlinger med foreningens overenskomster efter Arbejdsgivernes vedtægter.

Herunder også nye overenskomster.

El-installationsoverenskomsten Det store fokuspunkt siden generalforsamlingen har været el-installationsoverenskomsten, som endelig er kommet på plads. Udgangspunktet var generalforsamlingen i 2012, hvor det blev vedtaget, at Arbejdsgiverne skulle udvide sin områdedækning til nu også at omfatte el-installationsområdet.

Den 19. december 2014 faldt el-installationsoverenskomsten med Dansk El-Forbund på plads. Overenskomsten er fuldt konkurrencedygtig med den tilsvarende overenskomst på el-området. Medlemsvirksomhederne vil derfor få tilsvarende vilkår ved overenskomsten, som er gældende i dag på dette område. Det er en fordel for Arbejdsgiverne, som nu kan begynde at rekruttere medlemmer inden for branchen med en solid overenskomst i baghånden.

Den danske model Arbejdsmarkedsudvalget har sammen med lønmodtagerorganisationerne et fælles ønske om kontinuerligt at styrke den danske model, så det bliver ved med at være attraktivt for medarbejdere og virksomheder at være medlem af en organisation. Derfor sker der fortsat indbetalinger til styrkelse

af den danske model, herunder til dækning af omkostninger forbundet med at overenskomstdække virksomheder.

Politikker og mærkesager Udvalget har i det forløbne år fortsat arbejdet med at udforme arbejdsmarkedspolitikker og –mærkesager. Der blev opnået enighed om politikker og mærkesager, som skal være medvirkende til, at udvalgets arbejde bliver gjort aktivt og mere synligt.

Udvalgets mærkesager • Vi skal have en ansvarlig lønpolitik.

• Arbejdsgiverne mener, at G-dage skal afskaffes • Arbejdsgiverne mener, at karensdage skal afskaffes.

• Flexicurity-modellen er et fundament for det danske arbejdsmarked, og den skal fungere og bevares.

• Vi går ind for trepartsforhandlinger – lovgiverne skal også tage ansvar.

• Der skal være fokus på en aktiv beskæftigelsespolitik med en indbygget nødvendig fleksibilitet.

• I forhold til barselreglerne skal der være en balance i fravær og arbejde, således at arbejdskapaciteten er til stede.

Side

7

Drift og strategi Drift- og strategiudvalget: Aslak Skjøth (udvalgsformand) Michael Knudsen Torben Bjørn Andersen Bo Ulsøe Claus Eskildsen Fra sekretariatet: Mikael Tipsmark Lise Daldorph

Drift- og strategiudvalget beskæftiger sig med de emner, der går på tværs af de branchespecifikke udvalg.

Flue eller ørn Kurset ”Flue eller ørn” var en succes i 2014. Målet om, at ti virksomhederne skulle gennemføre kurset, blev opfyldt.

Derfor blev der søgt og givet midler til at køre en runde igen i andet halvår af 2015. Udvalget har arbejdet på at optimere kurset og være konkrete på, hvad der gav værdi for deltagerne på det første kursus. Kurset udbydes både i Øst- og i Vestdanmark.

Opprioritering af det internationale arbejde Drift- og strategiudvalget har besluttet, at det internationale arbejde i organisationen skal opprioriteres. Derfor skal udvalgets arbejde bringes videre til Internationalt Udvalg i Håndværksrådet. Arbejdet tager udgangspunkt i, hvad der er relevant for medlemsvirksomhederne, og fokuserer overvejende på nærmarkederne. Der arbejdes både med praktiske og politiske problemstillinger, som herefter løftes videre til det politiske niveau i det omfang, det er relevant. Der er et tæt og konstruktivt samarbejde med Håndværksrådet, og derigennem er der adgang til yderligere professionel support.

Relancering af Klub100 Arbejdsgiverne udsender hver fjortende dag et nyhedsbrev til de største af medlemsvirksomhederne, ”Klub100”. Dette nyhedsbrev har udvalget haft på dagsordenen med henblik på en relancering. De er kommet frem til blandt andet at ændre navnet samt udsendelsesfrekvensen. Derudover skal tilbuddet til de største medlemsvirksomheder ikke kun gælde et nyhedsbrev, men være et samlet tilbud med blandt andet netværksgrupper og et strategidøgn. De største vvs-virksomheder skal have et separat nyhedsbrev.

Bliv attraktiv for kapitalfonde I maj måned havde Drift- og strategiudvalget – i forbindelse med deres udvalgsmøde – inviteret kapitalfonden SE Blue

Equity og Vækstfonden til at holde et oplæg for udvalget samt interesserede medlemmer om, hvordan en virksomhed bliver attraktiv for kapitalfonde. De to fonde fortalte, hvilke kriterier de kigger efter i en virksomhed, når de skal vurdere, om de vil gå ind i den med kapital.

Ekspeditionstid i Fogedretten Den lange ekspeditionstid i Fogedretten har været et problem for medlemsvirksomhederne. Når sagerne har trukket ud, har det ofte ført til, at virksomheden har tabt penge.

Dette finder udvalget ikke acceptabelt og har haft sat fokus på sagen blandt andet i medierne og bragt den op i Håndværksrådet.

Bedre udbudsmateriale Udvalget ser en positiv udvikling, når det kommer til udbud af entrepriser – flere er begyndt at udbyde fagentrepriser frem for totalentrepriser. Til gengæld er udvalget blevet opmærksomme på, at meget af det udbudsmateriale, der følger entrepriserne i store offentlige og/eller private udbud, er for dårligt udformet og kvaliteten for dårlig. Det afholder desværre mange af medlemsvirksomhederne fra at byde på entreprisen, da de ikke kan se, hvad det reelt er, de byder på.

Derfor har udvalget arbejdet på at få bedre udformet udbudsmateriale på den politiske dagsorden, så kvaliteten kan øges over hele linjen.

Udvalgets mærkesager • Færre administrative byrder. Administrative regler og procedurer skal give mening og skabe værdi – ellers skal de afskaffes.

• Bedre rammevilkår for små og mellemstore virksomheder. Støtteordninger og tilskudsmidler skal gå til operative tiltag, der skaber værdi og viden.

• Afskaffelse af kortsigtede ordninger, der kun dækker udvalgte brancher eller geografiske områder.

Virksomhederne skal kende deres udviklingsmuligheder på den lange bane.

Side

8

Uddannelse Uddannelsesudvalget: Hanne Nylev (udvalgsformand) Bethina S. Hansen Torben Smidstrup Lars Knudsen Jens Andersen Fra sekretariatet: Finn Kyed Frank Andersen Lis Raun Johansen

Uddannelsesområdet er centralt i Arbejdsgivernes politiske arbejde. Uddannelsesudvalget arbejder for at sikre, at vores medlemsvirksomheder har de bedst mulige betingelser for at uddanne dygtige unge til fremtidens behov for faglært arbejdskraft, samt en fortsat vedligeholdelse og udvikling af kompetencer hos allerede udlærte.

Uddannelsesreformer Erhvervsuddannelsesreformen er blevet vedtaget. Udvalget ser med positive øjne på reformen, da den blandt andet indeholder flere punkter, som udvalget har arbejdet for, for eksempel en højere kvalitet i erhvervsuddannelserne.

Punkterne blev fremlagt for børne- og undervisningsminister Christine Antorini ved et møde tilbage i november 2011.

Uddannelsesudvalget bifalder, at der er kommet et karakterkrav (2) for at komme ind på en erhvervsuddannelse.

Forhandlingerne om gymnasiereformen brød sammen efter få minutter. Det afgørende punkt var den adgangsgivende karakter til gymnasiet. Uddannelsesudvalget ser gerne, at der kommer et karakterkrav for at komme ind på de gym-

nasiale uddannelser – men karakterkravet skal være det samme som ved erhvervsuddannelserne.

EUX er et nyt ungdomsuddannelsestilbud, som er med til at højne erhvervsuddannelserne. Her kan de unge kombinere en erhvervsuddannelse med en gymnasial uddannelse.

Adgangskravet er det samme som ved en ren erhvervsuddannelse. Udvalget vil gerne fastslå, at det er en nedprioritering generelt af erhvervsuddannelserne, hvis de gymnasiale uddannelser får en højere adgangskarakter. Derfor ser Uddannelsesudvalget helst, at indgangen til de to typer ungdomsuddannelser bliver ens.

Derudover kan der som noget nyt sammenlæses på tværs af linjer på landets erhvervsskoler.

Folkeskolereformen blev vedtaget og implementeret i 2013, og vi kan nu evaluere på reformen. Folkeskolen har hele tiden været væsentlig for erhvervsuddannelserne, da det er herfra, at eleverne til erhvervsskolerne leveres. Der lægges op til, at folkeskoler og virksomheder skal samarbejde i endnu større grad. Der er kommet mere fokus på vejledning, hvilket kun kan bifaldes. Vejledningen er nu centreret i

Foto: Skovdal.dk

Side

9

Ungdommens Uddannelsesvejledning, som ligger forskellige steder i landet, og finder ikke længere sted på den enkelte skole. Desværre er der sket en økonomisk nedskæring på vejledningen i forbindelse med Erhvervsuddannelsesreformen, hvilket udvalget selvfølgelig ikke ser positivt på.

Fremadrettet vil Uddannelsesudvalget arbejde med at følge op på erhvervsuddannelsesreformen. Reformen træder i kraft den 1. august 2015, og udvalget vil følge implementeringen af reformen ude på skolerne. Derudover vil udvalget også følge op på praktikcentrene ude på erhvervsskolerne.

DM i Skills Også i 2015 var Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder godt repræsenteret ved DM i Skills. Fem af deltagerne ved finalen var fra medlemsvirksomheder, og de fik vanen tro alle overrakt et ur som tak for deres indsats.

En Danmarksmester blev det også til – Rasmus Bundgaard fra Regner og Claus Sørensen VVS Aps i Vejen vandt i sin kategori, VVS- og energispecialist.

Priser og konkurrencer som DM i Skills og Metalindustriens Lærlingepris er vigtige udstillingsvinduer. Både for brancherne og uddannelserne, men også for den enkelte virksomhed.

De lærlinge, som deltager, er vigtige ambassadører i arbejdet for at få flere til at tage en erhvervsuddannelse og for at

skabe flere praktikpladser.

AL Efteruddannelse På grund af foreningens navneændring til Arbejdsgiverne, har DS Efteruddannelse ændret navn og hedder nu AL Efteruddannelse. Det gælder også for efteruddannelsen, der arrangeres i samarbejde med HK/Privat og Teknisk Landsforbund. Der har det seneste år været en stor stigning i aktiviteten inden for efteruddannelser, og samtidig er der sket en fordobling i kurser, der bliver afholdt hos AL Efteruddannelse.

Udvalgets mærkesager • Erhvervsuddannelserne er attraktive – også for de bogligt stærke. Alle unge i folkeskolens afgangsklasser skal have information om alle erhvervsuddannelsesmuligheder.

• Der skal stilles større teoretiske krav til nogle uddannelser end andre, og der skal derfor indføres differentierede adgangskrav til de forskellige erhvervsuddannelser.

• Der skal være flere praktikpladser i ordinære virksomheder. Praktikpladscentrene skal være en midlertidig løsning. Virksomhedspræmien skal genindføres og udbetales automatisk.

Rasmus Bundgaard fra Regner og Claus Sørensen VVS APS i Vejen. Rasmus vandt i kategorien ”VVS- og energispecialist” ved DM i Skills 2015.

Foto: Skovdal.dk

Side

10

Fælles udvalgsarbejde

Udvalgene Vvs, Energi og El hører alle tre ind under brancheruppen ”Byggeri”. Derfor har de også et tæt tilhørsforhold til hinanden, hvor aktuelle emner overlapper, og holdninger bliver diskuteret på tværs af udvalgene.

Cirka én gang om året holder udvalgene et fælles udvalgsmøde. På grund af de gennemgående emner er det vigtigt med et styrket kendskab til og samarbejde mellem udvalgenens medlemmer.

I år blev mødet afholdt hos Håndværksrådet, hvor teamet var, hvad Håndværksrådet kan gøre for de små og mellemstore virksomheder. Derefter var medlemmerne bag facaden i Den Blå Planet, hvor de fik rundturen ”Et teknisk vandunder”.

På de kommende sider kan du læse nærmere om de enkelte udvalg.

Side

11

Vvs Vvs-udvalget: Anders Mortensen (udvalgsformand) Benny Johansen Erik Normand Leif Frisk Allan Skarby Fra sekretariatet: Johnny Bendsen Steen Hoeck Klausen

Vvs-udvalget arbejder med politiske forhold, rådgivning og dokumentation for Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder på vvs-området i forhold til kunderelationer, tilbud og kontrakter, autorisation, kvalitetsstyring og –sikring, byggeopgaver, licitation og entreprise samt viden om nye materialer.

For at underbyge udvalgets arbejde, deltager udvalget i arbejdsgrupper hos relevante myndigheder som blandt andet Sikkerhedsstyrelsen og Energistyrelsen.

Uddannelse til VE-installatør/-montør Uddannelsen til VE-installatør/-montør har indtil videre været en frivillig ordning. Når uddannelsen har været udbudt i tre år, skal Energistyrelsen vurdere, om ordningen skal gøres obligatorisk. Det vurderer Arbejdsgiverne og Vvs-udvalget, at den vil blive. Derfor opfordres medlemsvirksomheder til allerede nu at tage stilling til, om medarbejderne skal tage de nødvendige kurser. Derfor udbydes kurserne nu gennem AL Efteruddannelse, så de bliver gratis for medlemsvirksomhederne at deltage på. Der kan søges om at få dækket eksamensgebyret af midlerne fra det tidligere solvarmebidrag.

Sammen med Energistyrelsen og den øvrige branche er der en dialog i gang om at finde et fælles logo for uddannelsen.

Prisstruktur Det har i lang tid været et ønske fra Arbejdsgivernes side, at grossisterne sænkede deres listepriser og dermed gjorde markedet mere gennemskueligt for kunderne. Som allerede nævnt er det gennem dialog lykkes at få grossister som Brødrene Dahl og Solar til at sænke deres listepriser.

Samtidig sænker de også rabatterne, så nettoprisen forbliver uændret. Nu bliver priserne mere gennemskuelige, og det gør forhåbentlig arbejdet nemmere for installatører, når de er ude hos private kunder.

VVS’15 Igen i år var Arbejdsgiverne repræsenteret ved vvs-messen, VVS’15. Der var godt 300 registerede besøg ved standen – både nuværende og potentielle medlemmer – hvilket må siges at være tilfredsstillende. Samtaleemnerne var blandt andet den rådgivning, man kan få hos konsulenter og jurister i Arbejdsgiverne, og særligt de uddannelser og kurser, som udbydes gratis til medlemsvirksomheder, var der interesse for. Derudover var både Q-kontrol og Willis med på standen.

Arbejdsgiverne havde i samarbejde med Teknisk Landsforbund og VVS’15 stor succes med at arrangere en studiedag for kommende vvs-installatører. Godt 200 studerende deltog i arrangementet.

Delautorisation Siden den 2. juni 2014 har loven givet mulighed for at blive delautoriseret boliginstallatør på både vvs- og el-området.

Der er dog ingen skoler, der udbyder uddannelsen endnu, men skolerne forventer at være klar til opstart efter sommerferien 2015.

Delautorisationen omfatter på vvs-delen: vandinstallationer i boliger og afløbssarbejde over terrænhøjde. Delautorisationen omfatter også tilslutning af vandstikledning i boliger med individuel afregning, der anvendes til helårsbeboelse, herunder lejligheder, række- og parcelhuse.

Derudover er sommerhuse, ferielejligheder og fritidshuse, der er godkendt til overnatning, også omfattet. Fællesinstallationer i for eksempel flerfamiliehuse og boligbyggeri er ikke omfattet.

Samtidig er der ikke krav om, at man skal være fagudlært for at komme ind på uddannelsen. Man kan derimod, som eksempelvis tømrer, tage et adgangsgivende kursus på cirka 10 uger inden opstart.

Godkendt til Drikkevand og VA-godkendelse Godkendt til Drikkevand – GDV – er en obligatorisk ordning for alle byggevarer i kontakt med drikkevand og omfatter alene de sundhedsmæssige aspekter ved produkterne.

Ordningen er etableret af Energistyrelsen og varetages af et sekretariat, som drives af Teknologisk Institut.

VA-godkendelsesordningen er en frivillig godkendelsesordning, som omfatter alle vand- og afløbsprodukter. Ordningen omfatter de mekaniske og fysiske egenskaber til produkterne, som der kan være stillet krav til i Bygningsreglementet, Vand- og/eller afløbsnormerne eller andre vejledningsdokumenter. Dette vil typisk dreje sig om egenskaber som lyd, tryk, holdbarhed og egnethed til anvendelsen.

VA-godkendelsesordningen har til formål at sikre kvaliteten i vand- og afløbsprodukter og giver producenterne en mulighed for at få dokumenteret deres produkters egenskaber ved et uvildigt godkendelsesorgan. Ligeledes sikrer et VA-godkendt produkt, at installatøren ved, at produktet vil fungere efter hensigten, såfremt det er installeret korrekt.

Udvalgets mærkesager • Fagentrepriser fremfor totalentrepriser.

• Bevarelse af BoligJobordningen eller etablering af en tilsvarende permanent ordning.

• Gennemsigtighed i leverandør- og forbrugerpriserne.

• Fokus på håndhævelse af lovgivningen om autoriseret arbejde.

• Fair konkurrence fra forsynings- og forsikringsvirksomheder.

Side

12

Energi Energiudvalget: Leif Kjeldahl (udvalgsformand) Jørn Sminge Claus Lund Nielsen Per Poulsen Iver Kjær Fra sekretariatet: Carsten Essler Helmer Steen Hoeck Klausem

Energiudvalget arbejder med udvikling og formidling af viden og branchesamarbejde på energirelaterede områder. For at yde bedst mulig støtte til vores medlemsvirksomheder er det vigtigt at afdække nye produktions- og aktivitetsområder.

Udvalget deltager derfor løbende i udviklingsprojekter i både offentlig og privat regi.

Samarbejdsaftale med Energi Fyn Energiudvalget har indgået en samarbejdsaftale med Energi Fyn angående energibesparelser, som medlemsvirksomhederne realiserer ude hos deres kunder. Når en installatør laver energibesparende arbejde hos en kunde, kan energibesparelsen indrapporteres og sælges til Energi Fyn. Aftalen er en rammeaftale, der sætter de overordnede rammer for, hvordan en samarbejdsaftale mellem installatøren og Energi Fyn skal udformes.

EnergieXperten Efteruddannelsen, der sætter fokus på energieffektivisering, er blevet en succes. Efteruddannelsen består af tre grundmoduler, og på de to første grundmoduler har alle kursusgange været afholdt. Det tredje grundmodul har endnu ikke været afholdt.

Der er en proces i gang med at få designet et logo til efteruddannelsen samt streamers til biler. Derudover er der også en proces i gang med at få EnergieXperten optaget på Energistyrelsens ”Håndværkerlisten”, så virksomheder, der har en uddannet EnergieXpert får samme fremtrædende plads på listen, ligesom virksomheder, der har en Energivejleder, gør på nuværende tidspunkt.

BedreBolig-ordningen For halvandet år siden begyndte de første BedreBolig-rådgivere på uddannelsen, som udbydes af Energistyrelsen.

Ordningen skal gøre det nemmere for boligejere at renovere på en energirigtig måde, da de kun skal henvende sig ét sted – hos en BedreBolig-rådgiver.

Arbejdsgiverne er med i en følgegruppe, som har til opgave at evaluere og finpudse ordningen.

Arbejdsgivernes Energipris Arbejdsgivernes Energipris uddeles hvert andet år på Christiansborg i forbindelse med den energipolitiske åbningsdebat. Åbningsdebatten arrangeres af Foreningen Danske Kraftvarmeværker i samarbejde med Arbejdsgiverne. Prisen gives til en person eller virksomhed, der har fortjent et skulderklap for sin indsats ud over det sædvanlige på energiområdet.

Det var klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen, der overrakte prisen til Alfred Priess A/S for udviklingen af solcellemasten, TOUCHÉ.

VVS’15 Også energiområdet var repræsenteret ved årets vvs-messe, VVS’15. Messen var fuldt booket, og besøgstallet slog tidligere rekorder. Arbejdsgivernes energikonsulent holdt to foredrag over to dage på Energiens Torv. Begge foredrag var under overskriften ”Installatørens vej til salg af energibesparelser – udfordringer og muligheder i salg af energiløsninger”.

Nyt navn Tidligere hed udvalget ”Energi-, miljø- og køleudvalget”, men har nu skiftet navn til det mere mundrette ”Energiudvalget”.

Det er sket som et led i forenkling og præcisering af, hvilke sager udvalget arbejder med. Samtidig er kølegruppen, som var en ad hoc-gruppe, blevet opløst og i stedet integreret i udvalget.

Udvalgets mærkesager • Gennemskuelighed i uddannelser og godkendelsesordninger på VE-området.

• Etablering af en permanent ordning, der fremmer incitamentet til energirenoveringer.

• Fokus på håndhævelse af lovgivning om autorisation og certificering på køleområdet.

• Tilpasning af afgiftssystemet, så genvinding af procesvarme bliver rentabel.

• Fokus på finansiering og kompetenceudvikling i forhold til energiløsninger og jobskabelse i landområderne.

Side

13

El El-udvalget: Martin Frederiksen (udvalgsformand) Ole Østergaard Lars Møllerhøj Fra sekretariatet: Jan Hvidholm Steen Hoeck Klausen

El er et forholdsvist nyt fagområde i Arbejdsgiverne. Udvalgets arbejde koncentrerer sig om interesser, der vedrører den traditionelle autoriserede elinstallatør, kombinationsvirksomheder med både el og vvs samt industrivirksomheder, der arbejder med el i eksempelvis maskiner.

El-installationsoverenskomsten Salgsbesøg rundt på medlemsvirksomheder har vist, at en el-installationsoverenskomst var afgørende for virksomhederne. Derfor var det glædeligt for udvalget, da overenskomsten blev underskrevet. I udvalget er der særligt blevet diskuteret, hvordan overenskomsten har skullet implementeres.

Ny autorisationslov I juni 2014 trådte en ny autorisationslov i kraft, hvor installatører kan få del-autorisationer inden for el.

Udvalget har været på banen gennem hele forløbet og har søgt at sikre medlemsvirksomhederne de bedst mulige rammer på området. Udvalget er dog bekymret for det sikkerhedsmæssige aspekt ved indførelsen af del-autorisationerne på el-området. Arbejdsgiverne tager del i arbejdet med at udforme den kommende uddannelse; det endelige indhold er dog ikke fastsat endnu. Udvalget har også taget delautorisationerne ind som én af deres mærkesager, for at der fortsat stilles krav om et højt kompetenceniveau ved virksomheder, der opnår en delautorisation på el-området.

Elsikkerhedsloven Arbejdet med loven har fyldt meget. Da loven blev sat i høring, indsendte Arbejdsgiverne et høringssvar, som generelt udtrykte bekymring for, om lovforslaget ville påvirke sikkerheden negativt. Arbejdsgiverne udtrykte et behov for en modernisering af stærkstrømsloven og digitalisering af standarderne på området. Loven er siden hen blevet vedtaget af Folketinget, og der skal i efteråret 2015 udarbejdes en bekendtgørelse for området, inden loven træder i kraft den 1. januar 2016.

Eleftersynsrapporter Arbejdsgiverne har arbejdet aktivt for at forbedre rammerne for eleftersynrapporterne og deres effekt på elsikkerheden i Danmark. Derfor blev Arbejdsgiverne under Sikkerhedsstyrelsen udpeget af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen til sammen med øvrige interesseorganisationer at se på den eksisterende eleftersynsordning. Det viste sig, at det oprindelige formål, som var at sikre færre forsikringsskader på el, desværre ikke var opnået. Derfor skal der ses på ordningen, og om den fremover opfylder sit formål.

Udvalgets mærkesager • At der arbejdes målrettet med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til el-branchen.

• At der fortsat stilles krav om et højt kompetenceniveau ved virksomheder, der opnår delautorisation på el-området.

Side

14

Industri og smede Industri- og smedeudvalget: Michael Knudsen (udvalgsformand) Lars Lynge Maach Brian B. Jensen Lasse Døssing Fra sekretariatet: Jens Krogsgaard Mikael Tipsmark

Industri- og smedeudvalget i Arbejdsgiverne har fokus på produktion, konstruktion, materialer, innovation og ny teknologi for at motivere medlemsvirksomhederne til udvikling.

Derudover også for at sikre, at Arbejdsgiverne er på forkant med de områder, hvor virksomhederne har brug for støtte.

Der bliver generelt stillet større krav til alle led i produktionsprocessen, og det medfører blandt andet krav om indføring af kvalitetsstyring, kortere gennemløbstid, kortere procestid og reduktion af tilførte ressourcer.

Bygningsstål Også i år har der været stor fokus på, at virksomheder, der fremstiller byggekomponenter af stål eller aluminium, inden den 1. juli 2014 skulle have certificeret deres kvalitetsstyringssystem, så de kan CE-mærke komponenterne. En del virksomheder har af forskellige årsager endnu ikke fået certificeringen, hvorfor udvalget har arbejdet på at informere bedst muligt om kravene, samt at udarbejde materiale og arrangementer, der kan give den bedst mulige støtte til medlemsvirksomhederne.

Der har også været et stort oplysningsarbejde i forhold til blandt andre kommuner og rådgivende ingeniører, som både skal kende til og har en vis tilsynspligt med certificeringen. Direkte mails til kommunerne samt artikler i fagblade rettet mod de ikke-certificerede virksomheder og kunderne har været taget i brug. På rådgiversiden har udvalget haft møde i Håndværksrådet med FRI (Foreningen af Rådgivende Ingeniører) for at gøre opmærksom på en række uheldigheder omkring CE-mærkning i deres rådgivning.

Derudover er der blevet oprettet en liste over de medlemsvirksomheder, der er certificerede. Det er også lykkes at få nogle af de større virksomheder, som ikke er medlem, med på listen. En lignende liste findes ikke hos andre foreninger, og den kan derfor betragtes som en national liste, der skal gøre arbejdet nemmere for eksempelvis bygherre og de rådgivende ingeniører.

Industriforum I efteråret 2013 blev Industriforum etableret som et pilotprojekt i Håndværksrådet. Projektet er siden blevet etableret som et forum mellem Arbejdsgiverne og Håndværksrådet, Her kan udvalget fremlægge Håndværksrådet de problemstillinger, som branchen synes at have, og Håndværksrådet informerer om interessante tiltag i råd, nævn og på det politiske område.

Kurser Udvalgets samarbejde med DAMRC, Danish Advanced Manufacturing Research Center, udmundede i december 2014 i et temamøde med fokus på produktionsoptimering inden for spåntagning.

I forlængelse af oplysningsarbejdet angående certificering af bygningsstål, har Arbejdsgiverne udbudt informationsmøder med fokus på certificeringskravene samt afholdt et kursus i bl.a. flammeretning. Alle tre kurser har haft god tilslutning.

En henvendelse til Metal College i Aalborg har resulteret i et nyt tiltag – et kursus i Visuel kontrol, som løber af stablen ultimo maj.

Robotteknologi Udvalget er også repræsenteret i netværk inden for robotteknologien; ROBO-Cluster og DIRA – Dansk Robot Netværk.

Formålet er blandt andet at videndele med institutioner og andre virksomheder omkring robotteknologi.

Udvalgets mærkesager • Reglerne i blandt andet Maskindirektivet er omfattende – de bør kun udbygges yderligere, hvis der er konkret behov.

• Lovkrav om byggeri/byggekomponenter skal være gratis og på dansk – dette gælder også de standarder, lovgivningen henviser til.

• Rådgiverne skal være i stand til at definere udførelsesklassen, og udbudsmateriale skal være tilgængeligt og tilstrækkeligt.

Side

15

Beslagsmede Beslagsmede-udvalget: Jakob Algot Nielsen (udvalgsformand) Brian B. Jensen Peter Kristiansen Tom Nørgaard Fra sekretariatet: Steffen Mose

Der har været stor aktivitet på beslagsmedeområdet i Arbejdsgiverne i det forløbne år.

efteråret. Arbejdsgiverne er sammen med KU SUND (Beslagskolen) tovholder på dette projekt.

Lovkrav på beslagsmedeområdet Kampen for indførelse af lovkrav til uddannelse for personer, der beskærer og anlægger beslag på heste, kæmpes stadig.

Beslagsmedegruppen har rejst sagen gennem Håndværksrådet, og den ligger nu hos Fødevarestyrelsen.

I marts 2014 havde Fødevarestyrelsen indkaldt til møde, hvor Arbejdsgiverne deltog sammen med flere andre interesseorganisationer fra hesteverdenen. Her blev argumenterne for og imod lovgivning på området diskuteret. Efterfølgende har Fødevarestyrelsen indhentet oplysninger og erfaringer på området, hvor Arbejdsgiverne naturligvis også har bidraget med sine. Der er blandt andet lagt vægt på, at en uddannelse vil sikre den nødvendige rutine og dermed også kvaliteten.

Rutinen vil også sikre, at eventuelle begåede fejl bliver opdaget, inden der gøres skade på hesten.

Håndværksrådet har rykket Fødevarestyrelsen for status på sagen ultimo april og venter stadig på svar.

Dansk/nordisk mesterskab for beslagsmede Arbejdsgiverne er hvert år arrangør for det dansk/nordiske mesterskab for beslagsmede, som afholdes i Herning. Arrangementet laves i forbindelse med messen ”Hest & Rytter”, som besøges af cirka 55.000 gæster. Beslagsmeden, og medlem af Arbejdsgiverne, Tom Williams blev både Dansk og Nordisk mester i 2015.

I 2016 skal det europæiske mesterskab for beslagsmede afholdes. Stævneudvalget er allerede godt i gang med planlægningen, da mesterskabet er en endnu mere omfattende opgave end normalt. Det forventes, at cirka 100 smede fra Europa vil deltage.

Akkreditering af Den Danske Beslagsmedeuddannelse Det forventes, at Den Danske Beslagsmedeuddannelse skal reakkrediteres i efteråret 2015. Uddannelsen blev første gang akkrediteret i 2009, og efterfølgende skal den reakkrediteres hvert femte år. I 2014 blev uddannelsen ikke godkendt, da den på få punkter ikke levede op til EFFA’s (European Federation of Farriers Association) krav.

Disse punkter er nu blevet udbedret, og derfor forventes det, at uddannelsen kan reakkrediteres ved EFFA’s besøg i

Temadag med fokus på praktikpladser Beslagsmedeudvalget planlægger en temadag i Odense i samarbejde med Beslagskolen. Temadagen skal omhandle praktikpladser, herunder krav til godkendelse samt gennemgang af uddannelsen og skoleophold. Derudover skal temadagen også omhandle emner som lærling eller voksenlærling, tilskudsmuligheder og delelærling.

Udvalgets mærkesager • Fastsættelse af lovkrav om uddannelse for personer, der udfører skoning og beskæring.

• Etablering af mesterkurser for at vedligeholde det faglige niveau bl.a. i forbindelse med uddannelse af lærlinge.

Beslagsmeden Tom Williams stod øverst på skamlen ved de danske og nordiske mesterskaber for beslagsmede 2015.

Foto: Matilde Bøgh

Side

16

Forsikring Forsikrings-udvalget: Martin Frederiksen (udvalgsformand) Claus Lund Nielsen Jan Michaelsen Fra sekretariatet: Christian H. M. Mikaelsen Anette Jensen

Siden 1989 har Arbejdsgiverne udbudt en fordelagtig forsikringsaftale til sine medlemsvirksomheder. Aftalen har i dag en unik forsikringsdækning, som imødeser særlige forsikringsbehov, som medlemmerne har. I samarbejde med forsikringsmæglerfirmaet Willis arbejder Forsikringsrådet løbende på at optimere forsikringerne; herunder at drøfte nye forsikringstyper og andre ændringer, som kan være relevante for aftalen og for medlemsvirksomhederne.

Rådet har ligeledes fokus på udviklingen i skadestatistikken og brancheområdet generelt, så de kan handle proaktivt og fremadrettet.

Ny forsikringsaftale Forsikringsaftalen hos Arbejdsgiverne skal være konkurrencedygtig både pris- og dækningsmæssigt. Derfor fik Arbejdsgiverne den 1. januar 2015 en ny forsikringsaftale. Baggrunden herfor er, at Arbejdsgiverne og Willis før sommerferien 2014 fik en varsling om, at præmierne hos det daværende forsikringsselskab, Topdanmark, ville stige. Dette fandt hverken Arbejdsgiverne eller Willis acceptabelt. Derfor fandt Forsikringsrådet i tæt samarbejde med Willis frem til to nye forsikringsselskaber – Protector Forsikring og HDI-Gerling Forsikring.

Begge selskaber er blandt markedets bedste leverandører inden for branchetilpassede forsikringsløsninger og kan matche de krav, som Forsikringsrådet har på vegne af medlemsvirksomhederne.

Ny aftale – ingen ændringer Selvom der er kommet et nyt forsikringsprogram, er der ingen ændringer for medlemsvirksomhederne. Tværtimod vil langt de fleste opleve at få en bedre dækning, samtidig med at der er markante præmiebesparelser.

Som noget nyt har Arbejdsgiverne også fået en undersøgelsesfuldmagt. Det vil sige, at et medlem kan give Willis lov til at undersøge virksomhedens nuværende forsikringer og efterfølgende få med et uforpligtende tilbud. En mulighed, som mere end 100 virksomheder pr. 1. april 2015 har benyttet sig af.

Nyttig viden Medlemsvirksomheder kan altid holde sig opdateret om Arbejdsgivernes forsikringsaftale på Arbejdsgivernes hjemmeside www.arbejdsgiverne.dk under ”Medlemsservice”, ”Forsikringer” og ”Forsikringsafta-len med Willis”. Det er også her, at undersøgelsesfuldmagten findes.

Side

17

Q-kontrol Q-kontrols bestyrelse: Anders Dam Mortensen (formand) John Nymand Rasmussen Lars Jensen Direktør: Ole Have Büchert

Q-kontrol ApS er et datterselskab under Arbejdsgiverne.

Q-kontrol er godkendt som kontrolinstans af Sikkerhedsstyrelsen med ret til at godkende og overvåge de lovpligtige kvalitetsstyringssystemer hos autoriserede vvs-, kloak- og el-installatører samt godkendte, kompetente virksomheder på vvs- og gasområdet.

Q-kontrol er også godkendt som kontrolinstans til Bedre Bolig-ordningen og til VE-godkendelsesordningen.

Q-kontrol fører som en af de eneste kontrolinstanser tilsyn med konkret udførte installationer i henhold til den særlige tilsynsordning på vand- og afløbsområdet. STO-ordningen ophører den 2. juni 2016.

Q-kontrol ApS er en af Danmarks største kontrolinstanser på vvs- og elområdet.

Q-kontrol tilbyder også certificeringsaftaler og konsulenthjælp til: - Fabrikanter af bygningsstål efter stålstandard EN 1090-1.

- Kølevirksomheder, der opstiller, monterer, idriftsætter, reparerer, vedligeholder, nedlukker og laver årligt eftersyn af anlæg med fyldning større end 2,5 kilo kølemiddel.

- Virksomheder, der sælger, projekterer, installerer, servicerer og vedligeholder tv-overvågningsanlæg og mekanisk indbrudssikring.

Salg af WPS’er Q-kontrol har stået for gennemførelsen af en række af de mest almindelige svejseprøver, der er nødvendige i forbindelse med certificeringen af fabrikanter af bygningsstål. Der er opbygget en database, og disse svejseprøvecertifikater – de såkaldte WPS’er – kan købes til en fordelagtig pris.

Q-kontrol tilbyder også kundetilpassede specialseminarer og -kurser i relevante emner inden for vvs-, el- og kloakområdet.

Resultat

Side

18

Håndværkets Ankenævn Forretningsudvalgsrepræsentant fra Arbejdsgiverne: Jani Lykke Methmann Fagdommere fra Arbejdsgiverne: Leif Kjeldahl Leif Frisk

Håndværkets Ankenævn er et privat, godkendt ankenævn, som behandler klager fra forbrugere. Nævnet er oprettet af Håndværksrådet på vegne af Arbejdsgiverne, Danske Malermestre, Dansk Håndværk, Danske Anlægsgartnere og Kristelig Arbejdsgiverforening. Disse organisationer står sammen om driften af nævnet. Forbrugerrådet og Parcelhusejernes Landsforening er medstiftere, så begge sider af en eventuel konflikt er repræsenteret.

Formålet med nævnet er at sikre en god, effektiv og billig behandling af sager vedrørende klager fra forbrugere over håndværk. I forhold til Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder behandler nævnet klager over vvs-, kloak- og bygningssmedearbejde hos private kunder.

Nævnet består af en landsdommer som formand, en byretsdommer som næstformand, to repræsentanter fra forbrugersiden og to fagdommere. I sager, der involverer vvs,- kloak- eller bygningssmedearbejde vedrørende medlemmer af

Arbejdsgiverne, deltager to fagdommere udpeget af hovedbestyrelsen i Arbejdsgiverne.

I 2014 har nævnet realitetsbehandlet og afgjort 37 sager, der involverede medlemsvirksomheder fra Arbejdsgiverne. I 14 sager blev virksomheden frifundet – det svarer til en frifindelsesprocent på 38. I 16 sager fik forbrugeren medhold. Det svarer til 43%, hvilket er ti procent mindre end sidste år. 7 sager blev afvist, svarende til 19%.

Som noget særligt ved Håndværkets Ankenævn har brancheorganisationerne mulighed for at søge om at medvirke til at løse en sag forligsmæssigt inden for de første fire uger af klagesagens behandling ved nævnet. Det foregår typisk ved, at en fagkonsulent kontakter sagens parter og undersøger muligheden for forlig. To sager blev på denne måde løst forligsmæssigt ved Arbejdsgivernes mellemkomst.

Side

19

Bladet Arbejdsgiverne Bestyrelse for Bladet Arbedsgi-verne: Jørgen Hansen (formand) Leif Frisk (næstformand) Leif Kjeldahl Max Michael Jensen Redaktør: Jens Holme

Da DS Håndværk & Industri blev til Arbejdsgiverne, skiftede DS Bladet den 1. september 2014 navn til Bladet Arbejdsgiverne. Fornyelsen af navnet blev ledsaget af en modernisering af bladets layout.

Der blev i den forbindelse lagt vægt på større klarhed, bedre læsbarhed og en fælles grafisk identitet med udgiverorganisationen. Bladet skal opleves som et fagmagasin af høj kvalitet både i grafisk udtryk og indhold.

Redaktionelt er de enkelte artikler gjort kortere. Det har imidlertid ikke forhindret, at bladet på grund af stort stofpres udvidede sidetallet fra 560 sider i 2013 til 600 sider i 2014.

Det havde været ønskeligt, at fremgangen i sidetallet havde haft sammenhæng med flere annoncer, men det er desværre ikke tilfældet.

Gennem de senere år har salget af annoncer været vigende.

En nærmere undersøgelse og sammenligning med andre fagblade har vist, at nedgangen i annonceomsætningen ikke afviger væsentligt fra sammenlignelige medier.

Alligevel er det bladbestyrelsens opfattelse, at Bladet Arbejdsgiverne har potentiale til flere annoncer, og at omsætningen kan øges gennem en mere systematisk og målrettet

indsats.

Da bladets annoncekonsulent gennem to år i begyndelsen af 2015 valgte at opsige samarbejdet med bladet med virkning fra den 1. juni, tog bladbestyrelsen kontakt til flere mulige nye partnere for at drøfte, hvad der skulle til for at hæve annoncesalget. Drøftelserne førte til, at bladbestyrelsen valgte at tage imod et tilbud fra bladets tekniske samarbejdspartner gennem mange år, Vestergaards Bogtrykkeri i Aalborg Vestergaards tilbød en samarbejdsaftale, der afviger fra de gængse ved, at den indeholder en forpligtende garanti for et mindstesalg. Trykkeriet har dermed det størst mulige incitament til at hæve omsætningen.

Garantien gælder først fra 2016. Parterne er enige om, at 2015 bliver et mellemår, der går med forberedelser af en ambitiøs satsning de to følgende år.

Formanden og næstformanden for bladbestyrelsen deltog i efteråret og vinteren 2014-2015 i drøftelserne i Kommunikationsudvalget om foreningens kommunikation og Bladet Arbejdsgivernes fremtidige status og var med i diskussionen om den samlede kommunikation for Arbejdsgiverne.

Bladet Arbejdsgiverne

Side

20

Fakta og nøgletal

Arbejdsgiverne er en arbejdsgiver- og brancheorganisation med medlemmer inden for industri,- maskin,- smede,- el- og vvs-branchen.

Arbejdsgiverne tilbyder medlemsvirksomhederne en lang række ydelser såsom juridisk rådgivning, fagspecifikke kurser og konsulentrådgivning i forbindelse med økonomi, administration, eksport, medarbejderuddannelse, brancheudvikling og så videre.

Arbejdsgiverne har indgået overenskomster med Dansk Metal, 3F, Blik- og Rørarbejderforbundet, HK/Privat, Teknisk Landsforbund, Dansk El-Forbund og Lederne. Dermed er vores medlemsvirksomheder overenskomstdækket for langt størstedelen af deres medarbejdere.

Arbejdsgiverne er den største medlemsorganisation i Håndværksrådet.

Lokalafdelingerne Arbejdsgiverne er opdelt i 20 lokalafdelinger. Med hvert deres geografiske område dækker de hele landet. Lokalafdelingerne er selvstændige foreninger med selvstændig økonomi

og bestyrelse. De er alle repræsenterede i Arbejdsgivernes hovedbestyrelse og deltager i generalforsamlingen – den højeste myndighed i organisationen Arbejdsgiverne – med det antal delegerede, der er beregnet ud fra antallet af medlemsvirksomheder i den pågældende lokalafdeling.

Medlemsvirksomhederne Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder er jern- og metalvirksomheder med produktion eller service inden for metalområdet. Først og fremmest metalindustri, maskinfremstilling, smede,- el- og vvs-virksomheder. Hertil kommer medlemsvirksomheder, som fremstiller, servicerer eller forarbejder emner i materialer, der erstatter metal. Arbejdsgiverne organiserer også virksomheder inden for energisektoren.

Derudover har Arbejdsgiverne også tilknyttet en række brancheområder; hele grupper af virksomheder, der har deres egen forening, men som har valgt at købe sig til et ”delvist” medlemskab med service inden for et bestemt fagligt område som for eksempel juridisk bistand.

Hoved- og nøgletal

Side

21