Bladet Arbejdsgiverne nr. 5

Nr. 5 | 19. maj 2017 | 108. årgang

Bladet

I al sin ståleglans Tema om stål og svejs Dramatisk fald i unge der vil være smede

Digitaliserede virksomheder klarer sig bedst

Portræt: Vejen tilbage efter ulykken

Indhold

Maj 2017 4

26

25

10

30

4

Dramatisk fald i tilmeldinger til smedeuddannelsen

30

René skal møde verdenseliten i Abu Dhabi

10

CE-mærkning påvirker konkurrenceevnen

6

Kort nyt

31

11

21

Ansatte har ytringsfrihed – men de skal være loyale

DM i Skills på telttur til Næstved

Styrelse på landevejen for at kontrollere byggevarer

32

12

22

VVS-messe satte mange rekorder

Smedepar i 50 år har mod på mere

»Regler om CE-mærkning er udtryk for diskrimination«

23

Digitale virksomheder klarer sig bedst

33

Opbakning til kontrol: Snyd skal stoppes

14

Robotvirksomheder flyver fra reden

24

Digitale virksomheder klarer sig bedst

34

Business & branche

15

36

25

Digital styring er nødvendig for den moderne installatør

Barometer: Optimisme trods færre investeringer

Smooth Robotics – nyt æg i robotreden

16

37

Foreningsnyt

Arbejdsgivernes CE-liste har vokseværk

26

Kampen for at komme tilbage efter ulykken

40

Navne

17

Den projekterende skal vælge udførelsesklasse

28

Det er alt for bureaukratisk at få en lærling

42

Leverandører & partnere

18

»Kravene til CE-mærkning skyder langt over målet«

29

Lokalformand fik positivt svar på tiltale

TEMA: STÅL & SVEJS 8 Arbejdsgivernes CE-netværk klar til at udvide og gå online

20

Forskere slår fast: Svejsning er kræftfremkaldende

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017

LEDER

Bladet

Udgiver: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk Ansvarshavende redaktør Jens Holme Tlf. 6317 3397 Mobil: 40883312 jho@arbejdsgiverne.dk Annoncesalg Vestergaards Bogtrykkeri Kontakt: Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 88 es@vestergaardsbogtrykkeri.dk Abonnement Kr. 470,00 ex. moms.

Oplag, kontrolleret af Danske Medier: 2528.

ISSN nr: 2246-7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri A/S Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg Forsidefoto Carsten Medom Madsen/Colourbox En elektronisk udgave af dette blad og tidligere udgaver kan læses på: www.bladetarbejdsgiverne.dk

Følg Arbejdsgiverne på Linkedin og Facebook

Overenskomsterne sikrer mere fleksibel arbejdskraft »Nej til en 42 timers arbejdsuge« var dele af fagbevægelsen ude og proklamere på rigtig fake news facon ved overenskomstforhandlingerne. Man forsøgte at tegne et billede af, at virksomhederne ved systematisk overarbejde frit kan skrue arbejdsugen op til 42 timer efter forgodtbefindende.

Det er et forkert billede. Den enkelte virksomhed skal først forgæves have forsøgt at indgå en aftale om varierende ugentlig arbejdstid med tillidsrepræsentanten eller det lokale fagforeningskontor. Herefter kan virksomheden varsle systematisk overarbejde fire dage i forvejen. Og mest væsentligt skal det afspadseres igen senere. Arbejdstiden forbliver altså den samme. Så er det på plads.

Når vi er rigtig glade for dette punkt i de nye overenskomster, så er det fordi, muligheden for varierende ugentlig arbejdstid er forholdsvis tung. Men med systematisk overarbejde kan I som virksomheder lettere trække på jeres medarbejdere i perioder med særlig travlhed og hasteopgaver og omvendt lade dem holde mere fri i perioder med mere ro. Det er vi stolte af i Arbejdsgiverne at have fået igennem, og vi glæder til at høre om jeres erfaringer med det ude i virksomhederne.

Mange virksomheder oplever, at der er mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Derfor er den arbejdskraft, vi faktisk har til rådighed, nødt til at være fleksibel, hvis vi skal opretholde en fornuftig produktivitet. Regeringen er netop kommet med en redegørelse om vækst og konkurrenceevne i 2017, der viser, at det går fremad med den danske vækst, men i et historisk perspektiv ligger den forsat lavt.

Vi hører også i stort set alle virksomheder, at det er svært at skaffe de rigtige medarbejdere, og man må derfor sige nej til ordrer. Det kan vi ikke være tjent med som produktionsland. Vi skal have vendt udviklingen, så vi får uddannet langt mere arbejdskraft til håndværksfagene og industrien. Men der kommer til at gå nogle år, før vi får vendt den udvikling. Indtil da er vi nødt til at kunne trække på den arbejdskraft, der faktisk er til rådighed i et omfang, der i højere grad matcher virksomhedernes behov.

Her har vi fundet en løsning, som fagforeningerne også kan være med på, og hvor det samlede timetal ikke overskrides set over en længere periode.

Og så lader vi andre om at udbrede fake news.

Af Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017 | 3

Dramatisk fald i tilmeldinger til smedeuddannelsen Fem skoler på Sjælland har tilsammen kun elever nok til et enkelt smedehold på grundforløb 2. Det er en katastrofe for branchen, siger Arbejdsgivernes uddannelseschef.

Af Jens Holme

En række tekniske skoler på Sjælland er stærkt forundrede og bekymrede på branchens vegne over et markant fald i interessen for at begynde smedeuddannelsen på grundforløb 2 til august. »Hvis jeg kigger på de tal, vi har lige nu, så kan vi på fem sjællandske skoler samle et enkelt smedehold. Det vil sige, at vi på nuværende tidspunkt taler om 20 elever til fem skoler. Sidste år ved denne tid havde vi alene på TEC lige så mange tilmeldinger, som man nu har på hele Sjælland,« oplyser vicedirektør Morten Emborg, Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) i København. »I kredsen af erhvervsskoler diskuterer vi, hvad årsagen kan være. Vi har en masse gætterier, men har ikke noget kvalificeret bud på det store fald i tilmeldingerne. Og det er tilsyneladende ikke kun et sjællandsk fænomen. Fra vores kolleger hører vi, at tendensen i Jylland er den samme,« tilføjer Morten Emborg.

De fem sjællandske skoler er TEC, der uddanner smede i Ballerup, Roskilde Tekniske Skole, Erhvervsskolen Nordsjælland – Frederiksværk, EUC Sjælland – Køge og NEXT Uddannelse København i Ishøj.

Morten Emborg bebuder, at skolerne nu vil gå i dialog med parterne bag smedeuddannelsen for at finde frem til, om der er noget skolerne og branchen kan gøre i fællesskab for at få flere af de unge gjort interesserede i sme4 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017

deuddannelsen. »Vi er faktisk ret bekymrede på vegne af hele sektoren. Færre elever på grundforløb 2 medfører færre elever på hovedforløbet og dermed færre, der skal have en uddannelsesaftale med en virksomhed.

Det er ikke bare en lille sag på den korte bane. Det kan have flerårige konsekvenser i form af manglende kvalificeret arbejdskraft. Derfor gør vi alt, hvad vi kan på skolerne for at tiltrække flere elever og gøre opmærksom på smedeuddannelsen, de gode muligheder for at få en praktikplads og de gunstige beskæftigelsesmuligheder. Men vi må have hjælp fra hele branchen,« fastslår vicedirektøren for TEC. Det er uddannelseschef Finn Kyed hos Arbejdsgiverne helt enig i: »Det er en katastrofe, da branchen i flere geografiske områder allerede for nuværende mangler faglærte,« siger Finn Kyed og fortsætter: »Arbejdsgiverne deltager naturligvis som uddannelsesansvarlig organisation i en dialog med skolerne om, hvordan vi i fællesskab kan få vendt den manglende tilgang af unge til smedeuddannelsen.

Arbejdsgiverne har et politisk mål om, at i 2020 skal 10 procent af medarbejderne i vores medlemsvirksomheder være lærlinge. Det forudsætter naturligvis, at der er et tilstrækkeligt antal, der påbegynder uddannelsen.«

Også galt i Esbjerg: Ingen vil være smed

Unge, der vil påbegynde uddannelsen som smed, er i frit fald. Virksomhederne kan derfor komme til at se langt efter smedelærlinge.

(Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix)

Karakterkrav og modvilje mod »de sorte fag« angives som årsagen. »Vi mærker præcis den samme tendens som de sjællandske skoler: En katastrofal nedgang i antallet af unge, der vil påbegynde en smedeuddannelse,« fortæller afdelingsleder Anette Fuglkjær, Rybners Tekniske Skole i Esbjerg til Bladet Arbejdsgiverne.

Hun giver denne forklaring på de færre tilmeldinger til uddannelsen: »Da erhvervsuddannelsesreformen blev gennemført, og der blev indført et karakterkrav på 02 i dansk og matematik, forsvandt halvdelen af eleverne. Samtidig mærker vi, at de så-

kaldte sorte fag slet ikke har nogen tiltrækning på eleverne i folkeskolen.« Appellerer til de ældre Ifølge Anette Fuglkjær forsøger Rybners nu at gå en anden vej for at få flere elever ind på smedeuddannelsen: »Vi har inddraget alle gode kræfter her i en området i en målrettet kampagne over for den lidt ældre gruppe af de unge, som har arbejdet som ufaglærte nogle år, og som vi måske kan motivere til at tage en faglært uddannelse.

Vi fremhæver naturligvis alle de gode sider: god løn og fine beskæftigelsesudsigter, men indtil videre har vi ikke mærket nogen effekt.« Anette Fuglkjær frygter, at færre smede under uddannelse hurtigt kan få konsekvenser for egnens virksomheder. »Esbjerg-området er centrum for en lang række offshore aktiviteter med olie og vind og snart også for en renovering af Thyra-feltet i Nordsøen. Der bliver brug for mange smede i de kommende år. Og hvor skal vi få dem fra?« spørger hun.

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017 | 5

Optræk til skarpere tilsyn med byggeriet »Det er enormt alvorligt og en falliterklæring, at der i bygge- og anlægsbranchen ikke er sket et mærkbart fald i antallet af arbejdsulykker,« siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til Ugebrevet A4 og bebuder en skærpelse af de nuværende regler.

Det gør han på baggrund af en opgørelse, som viser, at seks ud af ti bøder givet for farligt arbejdsmiljø falder i byggebranchen. Tallet stammer fra en gennemgang af 1627 bøder, som Ugebrevet A4 har lavet.

Bygge- og anlægsbranchen alene har fået 57 procent af alle bøder givet de seneste fire år for at overtræde arbejdsmiljølove. Det skal sættes i forhold til, at håndværkerne og andre ansatte i byggebranchen kun udgør seks procent af alle lønmodtagere. Der er altså uhyre mange bøder for farligt arbejdsmiljø i byggeriet i forhold til antallet af ansatte.

Der er mange regler, der skal overholdes på en byggeplads. Alligevel er bygge- og anlægsbranchen stærkt overrepræsenteret, når det drejer sig om arbejdsulykker.

(Foto: Carsten Medom Madsen/Colourbox)

Bebuder indgreb »Det påkalder sig yderligere politiske tiltag, og jeg er optaget af, at vi nu i højere grad fokuserer på at nedbringe de alvorlige ulykker,« siger beskæftigelsesministeren.

Han stiller i udsigt, at der kommer ordre fra ham om, at Arbejdstilsynets indsats skal skærpes inden for byggeriet. Og han vil ikke sidde og vente på forslag fra den ekspertgruppe om arbejdsmiljø, han lige selv har nedsat. »Inden ekspertgruppen er færdig med sit arbejde i slutningen af i år, så har jeg taget initiativer til, at der sker noget for arbejdsmiljøet inden for byggeriet og landbruget. Der sker noget allerede inden sommerferien,« lover ministeren.

Han vil ikke sige præcis, hvad han går og bager på, men den overordnede linje er klar: »Vi skal diskutere, om ikke vi skal til at ofre flere ressourcer og kræfter på dét, som invaliderer og slår mennesker ihjel frem for bare at tage rundt og konstatere, at der er godt styr på APV’en (arbejdspladsvurderingen, red.),« siger Troels Lund Poulsen til Ugebrevet A4.

Flere med restaftaler får job Selvom man som lærling ikke lander en uddannelsesaftale med en virksomhed i første hug, er jobudsigterne stadig gode efter uddannelsens afslutning, skriver Industriens Uddannelser på sin hjemmeside.

Ifølge tal fra Undervisningsministeriet er beskæftigelsesfrekvensen stort set ens for lærlinge, der har taget dele af uddannelsen i et praktikcenter og for lærlinge, der har tilbragt hele praktiktiden i en virksomhed.

Således fik 72 pct. af nyudlærte med restuddannelsesaftale job hurtigt ef-

ter endt uddannelse i 2014, mens det var 79 pct. af dem med uddannelsesaftale.

På knap halvdelen af uddannelserne under Metalindustriens Uddannelsesudvalg kan lærlinge, der endnu ikke har fundet en praktikplads i en virksomhed, begynde i praktik på et praktikcenter i stedet. Hvis lærlingen senere i forløbet får lavet en uddannelsesaftale med en virksomhed, kategoriseres det som en restuddannelsesaftale.

Lærlinge, der »kun« får en restaftale i deres praktiktid får næsten lige så hurtigt job, som deres kammerater, der har en uddannelsesaftale med en virksomhed i hele uddannelsen.

6 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017

Kort fortalt MESSE – Med 54 virksomheder på udstillerlisten og en god modtagelse fra branchen byder EOT - Electronics of Tomorrow besøgende indenfor i MCH Messecenter Herning 31. oktober – 2. november. Ifølge MCH er elektronikmessen et nytænkt bud på, hvordan konferencer, netværk og udstilling går op i en højere enhed med vækst, udvikling og innovation som den røde tråd.

Gasulykker herhjemme er heldigvis sjældne.

Kun få alvorlige ulykker med gas og el Ulykker med el og gas kostede ét menneskeliv sidste år, oplyser Sikkerhedsstyrelsen. Dødsfaldet skete i forbindelse med en gaseksplosion i en beboelsesejendom, som styrtede sammen.

Ulykken var forårsaget af, at der var brændt hul i en stikledning med gas på grund af opvarmning fra et krydsene højspændingskabel. Gassen har muligvis fået adgang til bygningen via kanaler gravet af rotter.

Sikkerhedsstyrelsen vurderer, at ulykken kunne være undgået, hvis reglementet omkring arbejde med gasinstallationer var blevet overholdt.

Foruden den nævnte dødsulykke blev der på naturgasområdet indberettet fire ulykker med øvrig personskade og én ulykke uden personskade til Sikkerhedsstyrelsen.

Der blev derimod ikke indberettet ulykker med bygas, lightergas, biogas eller brint i 2016. På flaskegasområdet er der indberettet én ulykke med øvrig personskade og én ulykke uden personskade.

På el-området blev der i 2016 indberettet 119 el-ulykker og 10 nær-ved-ulykker i forsyningsanlæg. Ulykkerne fordelte sig på 21 personskader og 98 materielle skader.

66 af ulykkerne med materiel skade skyldtes el-brande i kabelskabe. Hovedårsagen til disse ulykker var fejl i anlæggene.

De oftest forekommende kendte årsager til el-ulykkerne var anlægsfejl og uheld. Hovedparten af anlægsfejlene førte til brande i kabelskabe og stationer. Personskaderne fordeler sig hovedsageligt på uheld, manglende procedureefterlevelse og fejl i anlæg.

Når der sker el- eller gasulykker, skal det indberettes til Sikkerhedsstyrelsen. Indberetningerne giver et billede af årsagerne til ulykkerne, og dette kan bidrage til at forebygge, at noget tilsvarende sker igen, meddeler Sikkerhedsstyrelsen.

ÆLDRE – Antallet af faglærte ældre, der bliver i jobbet efter det 65. år stiger markant. I 2008 var fx 18.600 faglærte mellem 65 og 69 år i arbejde.

Tallet var i 2015 steget til knap 30.000. Det svarer til 20 procent af de faglærte i aldersgruppen, skriver Ugebrevet A4 på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

IVÆRKSÆTTER – Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har nedsat et iværksætterpanel med iværksætter og investor Tommy Ahlers som formand og yderligere 13 iværksættere, investorer og eksperter. Panelet skal komme med forslag til, hvordan det bliver lettere og mere attraktivt at starte ny virksomhed i Danmark, og hvordan flere nye virksomheder kan tage de næste skridt og vokse sig store.

DIGITALE ANALFABETER – Næsten halvdelen af danske virksomheder har medarbejdere, der ikke kan løse opgaver, som kræver it-kundskaber på helt grundlæggende niveau. For eksempel skrive e-mails eller dokumentere deres arbejde i et it-system. Det fremgår af en undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut har foretaget.

VINDMØLLER – Uden det går ud over el-produktionen, kan 3300 af Danmarks 4200 landvindmøller fjernes fra landkortet, hvis de erstattes af større, moderne møller. Det oplyser energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V). Vindmøllerne dækker omkring enx fjerdedel af det danske el-forbrug.

HANNOVER MESSE – Årets industrimesse i Hannover slog alle tidligere rekorder med 225.000 besøgende de fire dage, messen varede.

Det er det største antal i messens 70-årige historie. Polen var dette års partnerland for messen.

Til næste år indtræder Mexico i den rolle.

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017 | 7

TEMA | STÅL & SVEJS

Industrikonsulent Svend Bondo: »Vi har fokus på enkelthed og på at reducere virksomhedernes omkostninger i forbindelse med CE-mærkning, samtidig med at indholdet forbedres. Alt sammen med det hovedformål at bevare virksomhedernes konkurrenceevne og medvirke til, at vi bevarer arbejdspladser i Danmark.«

Arbejdsgivernes CE-netværk klar til at udvide og gå online Over 100 virksomheder deltager i de fælles bestræbelser på at forenkle processen med EN 1090 certificering til CE-mærkning af bygningsstål og aluminium.

8 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017

Af Jens Holme

Arbejdsgivernes frivillige netværk om CE-mærkning efter EN 1090, der blev etableret i efteråret 2016, er kommet godt i gang og har nu rundet 100 deltagende virksomheder, oplyser en tilfreds industrikonsulent Svend Bondo, der er netværkenes koordinator og motor.

Interessen har vist sig så stor, at der nu er planer om at udvide aktiviteterne med fora på både LinkedIn og Arbejdsgivernes hjemmeside.

Behov for ensartethed »Vi besluttede at etablere de tre netværk for henholdsvis virksomheder, rådgivere og certificeringsorganer, fordi vi kunne se, der var behov for større ensartethed og en bedre dialog om, hvordan love og regler skal fortolkes og udmøntes i praksis,« fastslår Svend Bondo og uddyber: »Vi har fokus på enkelthed og på at reducere virksomhedernes omkostninger i forbindelse med CEmærkning, samtidig med at indholdet forbedres. Alt sammen med det hovedformål at bevare virksomhedernes konkurrenceevne og medvirke til, at vi bevarer arbejdspladser i Danmark.

Selv om netværkene består af travle folk, har det foreløbig været en succes at prøve at samle dem. Der er stor aktivitet på møderne – og netop dialog, hvor deltagerne udveksler erfaringer og giver hinanden gode ideer,« understreger Svend Bondo og fortsætter: Med netværkene stiller vi hos Arbejdsgiverne nogle rammer og et dialogforum til rådighed. Det er så deltagernes opgave at udfylde rammerne og sætte fokus på de spørgsmål, der optager dem mest.

Og jeg tror, vi er godt på vej. Flere af virksomhederne i netværket melder tilbage, at de har fået god sparring og ser sig bedre i stand til at udvælge de metoder, rådgivere samt ikke mindst de systemer, der er

Tak for i år og på gensyn!

nødvendige. Tidligere har der været en tendens til, at »skyde over målet«.

Nej til forhør Samtidig kan Arbejdsgiverne bringe spørgsmål fra virksomhedernes netværk videre til for de certificerende organer, hvoraf alle de betydningsfulde danske er tilmeldt deres eget netværk i Arbejdsgiverne regi. »Her er en af de spørgsmål, vi har fat i, selve fremgangsmåden i forbindelse med den såkaldte audit, der finder sted, når det skal afgøres om en virksomhed opfylder betingelserne for at kunne CE-mærke.

Vi har set og hørt eksempler på, at der nærmest foretages en personlig afhøring af medarbejdere om deres baggrund og forudsætninger.

Det er ikke meningen, og det trækker seancen unødigt langdrag og gør den mere omkostningsfuld end nødvendigt. De certificerende er nødt til at stole på, at medarbejdere med en relevant uddannelse kan det, de skal,« fastslår Svend Bondo.

Går online Det næste møde i virksomhedsnetværket er planlagt til den 31. maj i Kolding. Efter sommerferien er der overvejelser om at opdele virksomhedsnetværket yderligere – det kan være geografisk, efter arbejdsområde, sværhedsgrad og/eller arbejdsmetode. Målet er, at virksomhederne opnår bedst muligt sparring til netop det, de er certificeret til.

Planerne på LinkedIn drejer sig om at etablere et lukket diskussionsforum, hvor deltagerne i fortrolighed kan udveksle oplysninger og erfaringer med hinanden. Mere åbent bliver der etableret et forum med relevant stof på Arbejdsgivernes hjemmeside. Her vil man bl.a. kunne læse korte referater fra netværksmøderne og downloade relevante materialer i tilknytning til CE-mærkning.

8.-10. maj Odense Congress Center

9 Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017 | 9

TEMA | STÅL & SVEJS

Der er stor lokal konkurrence om bl.a. fremstilling og opsætning af altaner. Og det er ikke alle, der har CE-mærkningen i orden.

(Foto: Per Gudmann/Scanpix)

CE-mærkning påvirker konkurrenceevnen Arbejdsgivernes spørgepanel giver svar på spørgsmål om bygningsstål.

Arbejdsgiverne stiller jævnligt spørgsmål til talsmænd og debattører i de 19 lokalafdelinger om aktuelle sager af betydning for medlemsvirksomhederne. Ved en spørgerunde for nylig med CE-mærkning som tema angav tre ud af fire af de adspurgte, at konkurrenceevnen lokalt er påvirket i større eller mindre grad som følge af reglerne om CE-mærkning af bygningsstål. Kun 15 procent har slet ikke den oplevelse.

Blandt de 75 procent, der oplever at konkurrenceevnen er påvirket i stor eller mindre grad, svarer hver fjerde, at det skyldes, at der fortsat er producenter, der leverer bygningsstål uden

10 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017

at være certificeret. 40 procent mener, det vil have særlig betydning, hvis alle producenter leverer CE-mærkede produkter.

Ensartethed vigtig De lokale talsmænd og debattører er desuden blevet spurgt, hvordan de tror, at en ensartethed inden for CEmærkning vil påvirke omkostningerne for certificeringen. Her svarer 75 procent, at det vil påvirke i en positiv retning. Fem procent svarer, at det vil påvirke i en negativ retning, hvorimod 15 procent mener, at det slet ikke vil have nogen betydning.

Når det gælder produktion og indtjening svarer hver fjerde, at en ensartethed inden for CE-mærkning vil føre til en udvidelse af produktionen. 15 procent tror, at det vil føre til udvikling af nye produkter. 30 procent tror, det vil føre til mere effektive arbejdsgange. 25 procent tror, at det vil føre til flere kunder. Kun knap hver tredje mener, det slet ikke vil have nogen påvirkning.

60 procent mener, der vil have en positiv betydning, hvis CE-mærkning bliver en form for autorisation, mens 35 procent ikke tror, det vil have nogen betydning.

Styrelse på landevejen for at kontrollere byggevarer CE-mærkning af byggevarer og bygningsstål bliver undersøgt i denne tid Som opfølgning på styrelsens informationsindsats »Kend din Byggevare«, som blev lanceret 1. november sidste år, gennemfører Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i de kommende måneder en bred markedskontrol af byggevarer.

Baggrunden for markedskontrollen er, at det tidligere har vist sig, at mange fabrikanter af byggevarer har udfordringer med korrekt udfyldte ydeevnedeklarationer og CE-mærker, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Derudover er der blandt byggebranchens aktører forskellige opfattelser af, hvad CE-mærkningen af byggevarer betyder, og hvornår en byggevare skal CE-mærkes. En undersøgelse foretaget af styrelsen i 2016 peger fx på, at der i branchen hersker en udbredt misforståelse om, at CE-mærket på byggevarer kan opfattes som et kvalitetsstempel eller en egentlig godkendelse af byggevaren.

Styrelsen har over en længere periode gennemført en bred informationsindsats, bl.a. med fokus på de krav, der gælder for fabrikanter, importører og distributører af byggevarer. Denne indsats bliver nu fulgt op af en bred markedskontrol i 2017.

Kontrol sidste år Sidste år gennemførte Trafik-, Byggeog Boligstyrelsen en markedskontrol specifikt af bærende stålkonstruktioner, dvs. byggevarer omfattet af standarden EN 1090-1 – Udførelse af stålog aluminiumskonstruktioner.

Kontrollen, som tidligere er omtalt her i bladet, omfattede carporte, altaner, stålhaller og konstruktionsdele til større byggerier. Indsatsen har vist, at de fleste af de kontrollerede virksomheder har det nødvendige certifikat for at producere 1090-byggevarene, li-

gesom de fleste byggevarer har ydeevnedeklaration og CE-mærke.

Indsatsen viste dog også nogle udfordringer. Der er for eksempel generelt problemer med at deklarere ydeevnerne korrekt i ydeevnedeklarationen og CE-mærket. Enkelte byggevarer havde ikke certifikat og/eller manglende ydeevnedeklaration og CE-mærkning.

Disse virksomheder medtog forud for kontrolindsatsen et brev om kontrollen og informationsmateriale.

Hovedparten af problemstillingerne kendes også fra andre byggevarer.

Derfor er »Kend din byggevare« informationsmaterialet også relevant for producenter, importører og distributører af bærende stålkonstruktioner.

Der er også udarbejdet vejledning til entreprenører, rådgivere og bygherrer understreger Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Styrelsen følger i denne tid op på indsatsen med udvalgte yderligere kontroller af bærende stålkonstruktioner.

Afsluttende rapport Styrelsens afsluttende rapport om EN 1090-indsatsen, beskriver erfaringerne fra indsatsen og de forhold, som virksomhederne skal være særligt opmærksomme på. Rapporten giver en mere detaljeret information om, hvad virksomhederne og branchen FABRIKANT kan lære ud fra marIMPORTØR DISTRIBUTØR kedskontrollen, herunder også om de specifikke typer af fejl og Denne vejledning stiller skarpt på fabrikanter, importører og distributør mangler. forpligtigelser, der følge er af byggevarer og de r med, når byggevare r fremstilles, markedsfø res og sælges i EU. Rapporten er sendt til brancheorganisationer CE-mærket 1. udgave, November 2016 og alle de godt 700 dankort fortalt CE-mærket er ske virksomheder, som hverken et vurderes at producere kvalitetsstempel Hvilken aktøreller en EN 1090-byggevarer. rolle har

KEND DIN

BYGGEVARE

du ift. byggevarer?

godkendelse

Genbrug og genanvendelse af byggevarer

Op mod 80 % af alle byggevarer skal CE-mærkes

Skabeloner

Med pjecer som denne har Trafik-, Bolig- og Byggestyrelsen i et halvt år informeret om CEmærkning af byggevarer.

Nu er det alvor. Styrelsen er i gang med at kontrollere om reglerne bliver overholdt.

Det betyder begreberne og forkortelserne

Fabrikantens Importørens Distributørens



BR

DoP Fabrikant

Forpligtigelser

ANVISANVIS NINGER

REACH

til CE-mærke og ydeevnedeklaration

Kunde

CE-mærkning Distributør Importør

fra start til mål

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017 | 11

TEMA | STÅL & SVEJS

»Regler om CE-mærkning er udtryk for diskrimination« De gælder for smeden, men ikke for tømreren, og kontrollen med reglerne er lemfældig, siger produktionsleder i stålvirksomhed.

Af Jens Holme

»Det er en form for diskrimination, når det forlanges af smedevirksomheder, at de skal gennemgå en omkostningsfuld certificering og levere en omfattende dokumentation for at kunne fremstille fx en ståltrappe, et gelænder og en altan. Hvorimod en tømrer kan levere nøjagtig den samme konstruktion i træ, uden der stilles nogen som helst krav ud over styrkeberegninger.« Sagt af Michael Larsen, produktionsleder hos H. Nielssons Maskinfabrik i Nørre Alslev på Falster og aktivt medlem af Arbejdsgivernes CE-netværk.

Michael Larsens kritik skyldes ikke, at H. Nielsson Maskinfabrik har haft problemer med at opnå certifikat til CE-mærkning efter EN 1090.

Mærkbar udgift »Nej, det har sådan set været en udmærket proces. Det er nu to-tre år siden, vi gennemgik certificeringen. Vi var stort set med lige fra begyndelse, da reglerne om CE-mærkning af bygningsstål trådte i kraft. Vi havde en meget kompetent konsulent til at hjælpe os.

Men for en lille virksomhed som vores var der tale om en mærkbar udgift

Michael Larsen, produktionsleder hos H. Nielssons Maskinfabrik, mener at de nu­værende regler om CE-mærkning er diskriminerende.

12 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017

på den forkerte side af 100.000 kr., og det er jo et godt spørgsmål, om vi har fået noget for pengene. Udgiften kan vi i hvert fald ikke få dækket ind ved at tage ekstra betaling for vore produkter,« siger Michael Larsen og fortsætter: »Og det er her, jeg synes, at en sammenligning med tømreren eller sned-

keren falder i øjnene. Grundlæggende er en stålkonstruktion af en bedre og mere solid beskaffenhed end en tilsvarende af træ. Af smedevirksomheden forlanges det, at den kan dokumentere alt fra stålets oprindelse til den færdige konstruktion, har svejseprocedurer og kvalitetssystem. Hvorimod tømreren kan nøjes med at køre til et bygge-

Trætrappen øverst, som befærdes af flere hundrede mennesker hver dag, kræver ingen CE-mærkning. Brandtrappen nederst, der betrædes et par gange årligt af rengøringspersonale og evt. en brandinspektør, kræver CE-mærkning og sporbarhed.

marked, købe noget træ og gå i gang med sit arbejdet. Der forlanges ikke noget af ham.« Jeg forstår ikke, hvorfor det specielt er smedene, man har trukket noget ned over hovedet på!« fastslår Michael Larsen og tilføjer: »Det ideelle i den øjeblikkelige situation ville være, at vi fik en dispensation fra det lovkrav – der i øvrigt heller aldrig bliver kontrolleret – før tilsvarende konstruktioner i beton og træ blev pålagt lignende standarder.« Regler respekteres ikke Mangel på kontrol og mangel på at reglerne bliver taget alvorligt, finder Michael Larsen dobbelt ærgerlig. Det gælder såvel bygherrer, disses rådgivere som de offentlige myndigheder. »I mange tilfælde skal vi selv gøre opmærksom på, at der gælder særlige krav til bygningsstål. Den rådgivende ingeniør ved som regel ingenting, og udbudsmaterialet er i reglen mangelfuldt og præget af copy-paste fra et tidligere projekt. Og det gælder ikke kun private bygherrer, men også kommuner.

Et forslag kunne være, at der ved siden af en tilstandsrapport og el-eftersyn altid skal ligge en rapport om lovligheden af bygningsstålet ved salg af en ejendom.

Og når myndighederne (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen – red.) ikke gør andet end at kontrollere nogle få virksomheder i nærheden af København, er der ikke meget at sige til, at kun halvdelen af de virksomheder, der leverer stålkonstruktioner, har gidet lade sig certificere,« siger Michael Larsen.

Kald det autorisation Han bryder sig samtidig ikke om, at de virksomheder, der opfylder kriterierne for at kunne CE-mærke bygningsstål, af dette blad og mange andre benævnes certificerede virksomheder. »Jeg synes simpelthen ikke, at det er dækkende og tilstrækkeligt værdiskabende. Man kan være certificeret til snart sagt hvad som helst – certificeret til at sælge en bestemt slags biler eller cykler, en bestemt slags låsesystemer eller have certifikat fra en leverandør.

Vi derimod bør betegnes som autoriserede virksomheder, fordi kravene i EN 1090 og forudsætningerne for at kunne CE-mærke har baggrund i lovkrav. Nøjagtig som det gælder for autorisation til el- og vvs-arbejde. Det er ganske vist forskellige måder, man opnår autorisation på, men jeg mener, der er al mulig grund til, at vi bliver omtalt som autoriserede stålleverandører. Det giver respekt og autoritet og adskiller os fra andre i branchen.«

Maskinfabrik med fokus på bygningsstål H. Nielssons Maskinfabrik A/S i Nørre Alslev på Falster er grundlagt i 1922 af Henry Nielsson og ejes i dag af tredje generation i skikkelse af Lars Nielsson. Produktionslederen, Michael Larsen, er Lars Nielssons nevø.

Han forklarer, at maskinfabrikken på Falster er en landbrugssmedje, der har udviklet sig og nu har sit hovedfokus på bygningsstål og smedearbejde

i al almindelighed. H. Nielssons Maskinfabrik fremstiller stålkomponenter fra enkeltleverancer af stålentrepriser og udvikling af specialløsninger til svejsning af stålkonstruktioner.

De i alt fire medarbejdere fremstiller bl.a. trapper, gelændere og altaner til private husejere og som underleverancer til byggefirmaer, entreprenører og tømrere. Endvidere leveres byg-

ningsstål til bl.a. murere med henblik på indmuring i søjler.

Ved siden af har H. Nielssons Maskinfabrik gennem 50 år fremstillet mere end 100.000 KM-Stålskorstene.

Produktionen spænder fra store industriskorstene til små villaskorstene.

Virksomheden er certificeret til CEmærkning i klasse 2.

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017 | 13

TEMA | STÅL & SVEJS

Robotvirksomheder flyver fra reden

Skiftedag i Odenses StartUp Hub. To flytter ud, og to flytter ind.

Skiftedag i Odenses StartUp Hub. Kubo System og Nordbo på vej ud, mens to andre er på vej ind.

To af de robotvirksomheder, der blev optaget i Odense Robotics StartUp Hub sidste år, Kubo System og Nordbo, flyver nu fra reden som solide virksomheder med egne robotter på markedet, nye ansatte, ordrer i bogen og et stort vækstpotentiale.

To nye robotteknologiske virksomheder står klar til at rykke ind i Hubben og bruge det kommende år på at få deres produkter færdigudviklet, testet og klar til salg. Den ene virksomhed er svensk, den anden er udsprunget af SDUs robotforskning. I Hubben forbliver RobotAtWork, CP Robotics og Robotic Sport Solutions. Tilsammen ser de fem startups lyst på fremtiden. De forventer en tredobling af medarbejderstaben frem mod 2018. »Jeg vil skyde på, at vi har skåret et år af vores udviklingstid ved at være med i StartUp Hubben. Det har hjulpet os til at blive skarpe på vores strategi, forretningsmodel og markedet for vores robot.«

14 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017

Sådan siger Tommy Lund Outzen, stifter og CEO for KUBO, når han skal vurdere betydningen af den modningsproces, virksomheden har være igennem, mens den har haft plads i Odense Robotics StartUp Hub. Ikke mindst, når det gælder markedsstrategi og det at få produktionen af robotten etableret.

Første robot-kuld forlader Hub’en I januar 2016 flyttede fem unge robotvirksomheder ind i robothallen på Teknologisk Institut i Odense, som er de fysiske rammer for Odense Robotics StartUp Hub. Heriblandt virksomheden Nordbo Systems, hvor to robotingeniører var i gang med at udvikle en fleksibel, kompakt og let programmerbar pakkerobot.

Et halvt år efter – i juni 2016 – fulgte virksomheden, KUBO, stiftet af to nyudklækkede kandidater i læringsteknologi fra SDU, som havde udviklet en

såkaldt læringsrobot, der giver børn forståelse for principperne bag programmeringssprog gennem leg.

De to virksomheder har været en del af dagligdagen i robothallen og har undervejs fået sparring og rådgivning fra Teknologisk Instituts roboteksperter omkring de tekniske udfordringer. Forretningsudviklere fra Odense Robotics har taget sig af sparringen omkring forretningsplan, strategi, markedsanalyse og kontakt til samarbejdspartnere og underleverandører inden for det store netværk af virksomheder med tilknytning til robotklyngen på Fyn. I løbet af den tid, KUBO og Nordbo Systems har været i Odenses StartUp Hub, har de udviklet sig fra virksomheder med markedspotentiale og en fungerende prototype – til virksomheder med robotter på markedet, forsyningskæde etableret og stor interesse fra både kunder, investorer og medier.

Jens Cortsen, manden bag svejserobotten og Smooth Robotics.

Smooth Robotics – nyt æg i robotreden Ny type sensorbaseret svejseværktøj til robotter er udviklet på Syddansk Universitet og skal nu modnes til markedet.

Smooth Robotics er én af de to nye virksomheder i Odense StartUp Hub hos Teknologisk Instituts afdeling for robotteknologi. Virksomheden er udgået af robotmiljøet på Syddansk Universitet. Produktet er en ny type sensorbaseret svejseværktøj til robotter, som nemt, hurtigt og uden programmering kan omstilles til nye opgaver. Ideelt for især mindre metalvirksomheder, der vil automatisere.

Svejseløsningen kan bruges med alle typer svejseværk og flere forskellige robotfabrikater. Den fungerer ved, at svejseren sætter sensordelen på svejseværket, der er monteret på en robotarm. Med et joystick styres robotarmen langs den bane, som den skal svejse, mens sensoren måler afstanden til metallet. Et avanceret softwareprogram programmerer derefter den nøjagtige svejsebane, som robotten arbejder efter, og svejserobotten er klar til opgaven. Robotten kan leveres som en mobil løsning, der kan flyttes i produktionen.

Gevinst for arbejdsmiljøet Dette let anvendelige svejseværktøj passer perfekt til behovet hos især mindre ordreproducerende metalvirksomheder, der laver små serier og har brug

for hurtig omstilling. Smooth Robotics’ løsning er rentabel ved produktion af helt ned til 10 enheder – hvilket gør det meget attraktivt for netop mindre virksomheder at automatisere og øge volumen uden at øge driftsomkostningerne tilsvarende. Svejserobotten er også en gevinst for arbejdsmiljøet, hvor mange svejsere oplever problemer med dårligt arbejdsmiljø – bl.a. »hvide fingre«.

Manden bag svejserobotten og Smooth Robotics er Jens Cortsen, forsker og områdeleder ved Mærsk McKinney Møller Institut for robotteknologi på SDU, hvor han også har arbejdet med udviklingen af den teknologi, som virksomheden baserer sig på.

Han er oprindelig uddannet maskinarbejder, så han kender til behovet ude i virksomhederne, kvalitetskravene og de svejsetekniske udfordringer ved løsningen. Jens Cortsen har købt patentet af SDU på den løsning, han selv har været med til at udvikle.

Smooth Robotics er ejet af Jens Cortsen, Science Ventures Denmark A/S (der er SDU’s ventureselskab) og Syddansk Innovation A/S. Tempo på udviklingen Jens Cortsen søger lige nu en direktør til virksomheden, der vil få hoved-

ansvaret for den forretningsstrategiske, administrative og salgsmæssige udvikling af virksomheden. For hvis markedspotentialet og vækstambitionerne skal indfries, er det nødvendigt at efterleve princippet om »bedste mand på opgaven«, og stifteren har selv profilen som CTO for virksomheden. Indtil direktørstillingen er besat, er det Jens Damsgaard fra aktionæren Science Ventures Denmark, der varetager direktørfunktionen. Han ser året i StartUp Hub’en som et springbræt til at komme hurtigere på markedet: Tempo er et vigtigt parameter for Smooth Robotics, og teamet bag Smooth Robotics får nok at se til i det kommende år. Planen er klar, fortæller Jens Damsgaard: »Når vi træder ud af Startup Hub’en, er det vores ambition, at vi har fået vores produkt på markedet – vel modtaget af kunder og branche, og vi har generet et overskud på salget. Desuden har vi indgået strategiske alliancer med partnere om leverancer eller finansiering.« Alene det europæiske marked for metalindustri vurderes at være på 100 milliarder kr., så vækstpotentialet for Smooth Robotics er selvsagt stort.

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017 | 15

TEMA | STÅL & SVEJS

Arbejdsgivernes CE-liste har vokseværk Men det skønnes, at kun halvdelen af de udførende virksomheder har ladet sig registrere.

Virksomhederne, der kan CE-mærke bærende konstruktioner, fordeler sig over hele landet, men med klar overvægt vest for Storebælt.

Arbejdsgivernes liste over certificerede virksomheder, der kan CE-mærke bygningsstål og aluminium omfattede i slutningen af april 337 virksomheder. Det er godt 100 flere end på det tilsvarende tidspunkt i 2016. Alle virksomheder har mulighed for at skrive sig på listen uanset medlemskab af Arbejdsgiverne.

Af de 337 virksomheder er 177 certificeret i den almindelige udførelsesklasse 2, 114 kan udføre opgaver i klasse 3 – højt byggeri – og 46 er i den øverste – og sværeste – udførelsesklasse fire. Regionalt og lokalt fordeler virksomhederne sig over hele landet – dog med klar overvægt vest for Storebælt.

Stort mørketal Ifølge Arbejdsgivernes industrikonsulent, Svend Bondo, er listen imidlertid på ingen måde udtømmende. Der er et meget stort mørketal af virksomheder, der udfører opgaver, der kræver CE-mærkning, men ikke står opført på Arbejdsgivernes liste, som er den eneste af sin slags.

I nogle tilfælde har virksomhederne fravalgt at være med på listen – eller de har muligvis ikke opdaget, at den eksisterer. Andre har ikke deres papirer i orden, selv om de udfører opgaver, der ifølge lovgivningen stiller krav om CE-mærkning.

Hvor mange, det drejer sig om, ved selvsagt ingen. Men Svend Bondo skønner, at det kun er halvdelen af de virksomheder, der udfører opgaver med bygningsstål, der indtil nu har tilsluttet sig Arbejdsgivernes liste.

16 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017

Den projekterende skal vælge udførelsesklasse Det sker imidlertid sjældent, fremgår det af flere beretninger fra Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder.

Det er den projekterende part, som skal vælge, hvilken udførelsesklasse en konstruktion skal udarbejdes efter.

Fabrikanten skal sikre, at arbejdet udføres i den valgte klasse og skal naturligvis have certifikat til den valgte udførelsesklasse.

Der er imidlertid efterhånden en solid samling af beretninger om, at bygherrer og rådgivende ingeniører kender for lidt til reglerne om CE-mærkning. Som det fremgår af interviews med producenter andre steder i dette blad, er det ofte den producerende virksomhed, der må påpege reglerne og optræde som rådgiver.

Arbejdet med fremstilling af konstruktioner i stål og aluminium er inddelt i fire udførelsesklasser: EXC 1, EXC 2, EXC 3 og EXC 4. Udførelsesklassen er bl.a. baseret på produkttypen, og hvilken konsekvensklasse (CC – Consequence Classes) produktet hører under. Jo større konsekvenserne er ved svigt i konstruktionen, desto større krav er der til udførelsesklassen, hvilket afspejles i sværhedsgraden af arbejdet.

Når intet bliver sagt Hvis den projekterende part – bygherre eller rådgiver – ikke angiver udførelsesklassen i projektmaterialet, er det fastlagt i de underliggende standarder (EN 1090-2 for stål og EN 1090-3 for aluminium), at arbejdet skal udføres i EXC 2.

Ligesom hele konstruktionen ikke behøver at være i samme konsekvensklasse (CC), behøver hele konstruk-

Konsekvensklasser

CC 1 – lav (Ex. stålspær til en carport med 6 m spænd)

tionen heller ikke at ligge i samme udførelsesklasse (EXC). Det bør dog klart være angivet i projektmaterialet, hvilke/hvilken udførelsesklasse de enkelte konstruktionsdele skal udføres i.

Nedenstående tabel viser konsekvensklasserne (CC), anvendelseskategorien (SC) og produktionskategorierne (PC), som tilsammen er bestemmende for, hvilken udførelsesklasse fabrikanten skal fremstille stålkonstruktionen efter.

Uanset hvilken konsekvensklasse, der er påkrævet, skal svejsninger udføres af personale, der er certificeret i henhold til EN 287-1 eller EN 1418.

Oplysningerne i denne artikel og tabellen er hentet fra Trafik- og Byggestyrelsens syv faktaark om EN 1090-1 for bærende stål- og aluminiumskonstruktioner. Formålet med faktaarkene er at give fabrikanter, importør, distributør, rådgivere og bygherrer en kort og letlæst introduktion til standarden og de overordnede krav. Flere informationer findes på hjemmesiden byggevareinfo.dk samt på Arbejdsgivernes hjemmeside.

CC 2 – mellem (Ex. bærende stålstøjler i alm. parcelhus)

CC 3 – høj (Ex. ståldrager på stadions og koncerthaller)

Anvendelseskategori – SC

SC 1 Statisk Last

SC 2 Udmattelse Last

SC 1 Statisk Last

SC 2 Udmattelse Last

SC 1 Statisk Last

SC 2 Udmattelse Last

Produktionskategori PC 1

EXC 1

EXC 2

EXC 2

EXC 3

EXC 3

EXC 3

Produktionskategori PC 2

EXC 2

EXC 2

EXC 2

EXC 3

EXC 3

EXC 4

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017 | 17

TEMA | STÅL & SVEJS

»Kravene til CE-mærkning skyder langt over målet« Frands Køtter, ejer af FK Smedie på Djursland, er særdeles kritisk over for de krav, der skal opfyldes for at kunne CE-mærke bygningsstål, og det er for nemt at snyde, mener han.

Af Jens Holme

»Kravene til CE-mærkning af bygningsstål er at slukke for det selvtænkende individ. Alting skal gøres på den samme måde.« Sagt af Frands Køtter, grundlægger og ejer af FK Smedie. Virksomheden i landsbyen Fausing ved Allingåbro på Djursland er certificeret efter EN1090 og ISO3834 i den svære udførelsesklasse 3. Det har ifølge Frands Køtter kostet mere end en halv million kroner at nå så vidt. Men alligevel mener han, at processen i vidt omfang har været spild af penge. »Jeg synes, det er et meget voldsomt system, man har trukket ned over hovedet på os. Danmark er kendt for at have nogle meget dygtige håndværkere, stolte og veluddannede folk, bl.a.

svejsere, som pludselig ikke må bruge deres egen viden og kunnen, men skal følge en slags bageopskrift, andre har lavet. Det er at umyndiggøre dygtige medarbejdere, der har haft et svejsecertifikat i 20-30 år,« begrunder Frands Køtter og fortsætter: Overfortolker regler »Det er i sig selv mærkværdigt, at EU skal bestemme, hvordan vi skal indrette os i Danmark. Det er til gengæld typisk, at når der er vedtaget nogle fælles europæiske regler, så kan man være sikker på, de bliver gennemført med særlig dansk nidkærhed, hvor man aldrig forsømmer en lejlighed til at overfortolke reglerne.« Frands Køtter nævner, at den enkle

udførelsesklasse 1 stort set ikke benyttes i Danmark, hvorimod man i Tyskland har den holdning, at alt hvad der angår enfamiliehuse skal udføres i klasse 1. »Jeg kan desuden nævne, at vi her på virksomheden beskæftiger en del polakker. De kommer med et godkendt svejsepas. Alligevel ser vi os nødsaget til at lære dem at svejse!« For nemt at snyde Frands Køtter ser imidlertid ikke CEmærkning og de medfølgende krav som udelukkende et onde. »Den del, der handler om at dokumentere giver mening et stykke ad vejen, og jeg synes det er udmærket, at man får orden på nogle arbejdsgange,

Mere end en forvokset smedje FK Smedie kan det meste og leverer til mange forskellige brancher.

Frands Køtter, ejer af FK Smedie ved Allingåbro, ynder selv at kalde sin virksomhed for en forvokset landsbysmedje. Sandheden er nok, at den er en hel del mere end det.

Det er kun 11 år siden, at Frands Køtter startede som selvstændig. I begyndelsen med en forventning om at være sig selv, en værktøjskasse og en Toyota Hi Ace. I kraft af sin dygtig-

18 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017

hed og ihærdighed lykkedes det at få virksomheden til at vokse og styre frelst igennem årene med økonomisk krise.

I dag er FK Smedie vokset til en fast stab på 20 mand, som har 4800 kvadratmeter produktionslokaler at færdes i.

Yderligere en halv snes medarbejdere kan indlejes fra samarbejdspartnere i perioder med spidsbelastning.

Og lige nu er der rigtig meget fart på. FK Smedie er bl.a. godt i gang med at effektuere en ordre på 200 altaner til en kunde på Sjælland. Virksomheden er solidt funderet i mange forskellige brancher. Blandt meget andet

i virksomhedens opgaveportefølje kan nævnes dele til vindmøller, trapper i stål, træ og glas, slagterimaskiner, legepladsudstyr, parkudstyr, korntørringsanlæg og alt muligt smedearbejde i højstyrkestål, bygningsstål, rustfrit og aluminium.

Kunderne er tilsvarende i meget forskellige størrelser og med mange forskellige behov. Frands Køtter lægger vægt på, at FK Smedie kan meget forskelligt og styre ordrerne helt fra idestadiet til det færdige produkt. »Det er fedt at komme på arbejde og opleve, at det er noget nyt, der skal ske hver dag,« siger Frands Køtter.

men man bør have lov til at lave sine egne systemer. Et ISO-system passer sikkert udmærket til en stor virksomhed, men ikke i en lille virksomhed som min,« siger Frands Køtter og tilføjer, at det er alt for nemt at unddrage sig kravet om CE-mærkning: »Vi mistede sidste år ordrer på altaner til mindst tre mio. kr. til nogle, der med sikkerhed ikke har certifikat til CE-mærkning. Hvis du tager en passer og tegner en cirkel med en radius på otte km her fra Fausing, så vil jeg kunne nævne flere end ti smede, som laver konstruktionsstål, men som ikke er certificerede.

Det er bittert at se på. Og endnu mere ærgerlig bliver jeg, når jeg ser, at Byggestyrelsen bagatelliserer problemet og erklærer, at stort set alle overholder loven. Sandheden er, at det er alt for nemt at snyde. Og næsten ingen bygherrer eller rådgivende ingeniører efterspørger, at arbejdet udføres i henhold til EN 1090.

Vi har skændtes en hel del med Aarhus Kommune, der tilsyneladende slet ikke har sat sig ind i reglerne om CE-mærkning. Og ofte er vi slet ikke med ved bordet, hvor beslutningerne træffes. Når der eksempelvis skal bygges en skole, så udbydes opgaven i fagentrepriser til murer, tømrer, elektriker, vvs’er osv. Der er aldrig en stålentreprise. Den er typisk en del af murer- eller tømrerentreprisen.

Vi kommer med andre ord aldrig i dialog med rådgiveren, og den, der får entreprisen, er bedøvende ligeglad med CE-mærkning. Det må i hvert fald ikke koste noget.« Hellere autorisation Frands Køtter konkluderer, at kravene til CEmærkning skyder langt over målet og er alt for ufleksible. »For mange simple konstruktioner er det gået fuldstændig over gevind. Og én ting er, at det er lykkedes mig at finde 500.000600.000 til at gennemføre certificeringen. Men hvad med en ung mand, der vil etablere sig i dag? Han får aldrig en chance.« Men hvad er alternativet? »Man burde kigge på de regler, der gælder for andre af vore håndværkerkolleger. Både vvs’ere og elektrikere uddanner sig til installatører. Og dermed stoler man på, at de kan leve op til normer og kvalitetsstandarder. Noget lignende burde man gøre på vores område.«

Frands Køtter: »Kravene til CE-mærkning skyder langt over målet.« Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017 | 19

TEMA | STÅL & SVEJS

Svejsning er årsag til lungekræft, hvis man går på kompromis med sikkerheden, påpeger dansk kræftforsker.

Forskere slår fast:

Svejsning er kræftfremkaldende Personer, der på deres arbejde udsættes for svejserøg, har en markant øget risiko for at udvikle lungekræft.

Røg og damp fra svejsning kan indeholde partikler, der er sundhedsskadelige. Hidtil har man vurderet, at indånding af svejserøg muligvis var kræftfremkaldende. Men nu har nogle af verdens førende forsker kigget på den nyeste dokumentation, og konklusionen er klar: Svejsning er kræftfremkaldende.

Indånder man partiklerne gennem længere tid, øger man sin risiko for at udvikle lungekræft med omkring 30 pct. Det fortæller Johnni Hansen, der er seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse. Johnni er netop vendt hjem fra et møde i IARC, International Agency for Research of Cancer under WHO, hvor han var formand for gruppen af 17 forskere fra 10 lande, der har vurderet kræftrisikoen ved svejsning.

IARC’s nye vurdering er offentliggjort i det ansete Lancet Oncology i dag.

Johnni Hansen har stået i spidsen for den gruppe forskere, der netop har slået fast, at svejsning er kræftfremkaldende. »Mistanken har været til stede i mange år. Men nu er der næsten 50 videnskabelige undersøgelser, der peger i samme retning. Svejsning foregår ofte i mindre rum, og det er ikke kun svejseren selv, der har en øget risiko, det har alle de mennesker, der befinder sig i rummet. Og de er tilmed ofte ikke lige så godt beskyttet som svejseren selv, der normalt bærer maske og har udsugning,« forklarer Johnni Hansen.

20 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017

Omkring 70.000 arbejder som svejsere i Danmark, og på verdensplan er der omkring 110 millioner mennesker, der dagligt er udsat for svejserøg i arbejdsmiljøet. Det svarer til omkring 3 pct. af alle beskæftigede i hele verden, og derfor er svejserøg og lungekræft et globalt folkesundhedsproblem.

At vurderingen fra IARC nu er så klar, skyldes at de nye undersøgelser er meget mere præcise end de tidligere. Mange svejsere ryger nemlig også, og kan også være udsat for asbest, men man har nu fået adskilt de forskellige risici, og kan dermed give en præcis vurdering af, hvor kræftfremkaldende selve svejsningen er. »Konklusionen kan muligvis føre til, at der kommer bedre regler på området, og at grænseværdierne for, hvor meget svejserøg man må udsættes for, bliver sat ned. Bedre udsugning kan være en løsning. De nuværende regler påpeger sådan set også, at der skal være god udsugning, men når det skal gå hurtigt, så går man nogle gange på kompromis med sikkerheden. De nuværende regler begrænser risikoen betydeligt – de bare skal overholdes,« forklarer Johnni Hansen.

Forskerne har også vurderet, at svejsning øger risikoen for modermærkekræft i øjet. En ekstremt sjælden kræftform med kun få tilfælde i hele Norden om året.

Ansatte har ytringsfrihed – men de skal være loyale

Af advokat Christian H. M. Mikaelsen, Arbejdsgiverne

I dag er brug af internettet og sociale medier en mulighed for rigtig mange medarbejdere på danske virksomheder. Som alle andre er medarbejderne omfattet af grundlovens bestemmelse om ytringsfrihed. Det betyder, at de har frihed til at deltage i den offentlige debat og til at ytre sig på de sociale medier, Facebook, Twitter, LinkedIn, YouTube med flere.

Men ansættelsesforholdet medfører, at medarbejdere samtidig er omfattet af en loyalitetspligt. Den indebærer, at de ikke må have/udvise en adfærd, der kan skade virksomheden. Pligten til at være loyal gælder ikke kun i arbejdstiden, men også i medarbejderens fritid.

Det er naturligvis vanskeligt at afgøre, hvor grænsen præcist går. Hvor åbenmundet må man være, før det får ansættelsesretslige konsekvenser i form af en advarsel, opsigelse eller bortvisning? Det vil altid afhænge af en konkret vurdering af udtalelsernes grovhed og mulig skadevirkning.

For at forebygge problemer med brug af internettet er det en god ide at præcisere i ansættelseskontrakten eller personalehåndbogen, at medarbejdere generelt har pligt til at være loyale over for virksomheden, ledelsen og kollegerne og samtidig understrege, at dette også gælder ved færden på internettet og sociale medier.

Glemmer loyaliteten Flere virksomheder oplever, at en ansat offentligt kritiserer virksomheden eller chefen på de sociale medier. Det kan alt efter de nærmere efter omstændigheder være i strid med loyalitetspligten. Problemet kan være, at medarbejderen simpelthen glemmer, at der eksisterer en loyalitetspligt, selvom der er ytringsfrihed i Danmark.

Markedsføringsloven forbyder derudover, at medarbejdere uberettiget benytter eller viderebringer virksomhedens erhvervshemmeligheder.

Lav en politik Det er samtidig en god ide at udarbejde en politik om brug af internet af internet og sociale medier, der blandt andet tager højde for ovenstående problemstillinger. En skriftlig politik giver klarhed over de regler, der er gældende i virksomheden, og kan forebygge en række problemer, der måske bunder i uvidenhed.

En virksomhedspolitik om skik og brug af internettet og sociale medier i arbejdstiden bør udarbejdes i tæt sammenhæng med virksomhedens øvrige politikker og retningslinjer, herunder eventuelle retningslinjer om medarbejdernes brug af internet og e-mail samt virksomhedens it-sikkerhed.

Desuden bør det overvejes, om det er hensigtsmæssigt, at medarbejderne må benytte sociale medier privat i arbejdstiden, og hvis ja, i hvilket omfang. Samtidig bør det fremgår, hvilken ansættelsesretlig sanktion, der kan komme på tale, såfremt der sker en overtrædelse af retningslinjerne.

I Arbejdsgiverne har vi være involveret i flere sager om brug af sociale medier. Her kan nævnes en sag, hvor en metalvirksomhed havde en ansat medarbejder, som på en offentlig tilgængelig side ytrede sig stærkt negativ om virksomheden og direktøren. Ytringerne var så grove, at det medførte en bortvisning af medarbejderen. Bortvisningen blev efterfølgende fagretsligt behandlet, og resultatet blev, at virksomheden havde handlet korrekt, fordi ytringerne var en grov og væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Grænser for ytringer Der er således grænser for, hvad en ansat må skrive om virksomheden og chefen. Medarbejderen kan for eksempel ikke skrive, at virksomheden er på vej mod konkurs eller at chefen er komplet idiot og ikke er i stand til at lede virksomheden – med mindre det er en sandhed, der er alment kendt.

Medarbejderen kan heller ikke udtale sig nedsættende om sin leder på en sådan måde, at mulighederne for et fortsat samarbejde mellem parterne vil have lidt uoprettelig skade. Det er heller ikke tilladt gennem opslag på sociale medier eller brug af internettet at skade relationen mellem virksomheden og dens kunder ved bramfrie, negative og usande udtalelser eller udtrykke sig stærkt nedsættende om virksomheden generelt.

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017 | 21

Messe satte mange rekorder Flere besøgende lagde vejen forbi VVS’17 i Odense Congress Center. Både Arbejdsgiverne og arrangørerne er godt tilfredse og ser frem mod den næste vvs-messe om to år.

Af Jens Holme

Arrangørerne betegner årets vvs-messe, VVS’17, som et forrygende tilløbsstykke. 9373 gik igennem dørene til Odense Congress Center, de tre dage messen varede.

Det er ny besøgsrekord med godt 1000 flere gæster end for to år siden.

Og med tilsvarende rekord i antal udstillere har vvs-messen i Odense konsolideret sin status som Skandinaviens største fagmesse inden for vand, varme, sanitet, ventilation og indeklima.

Messechef Michael Helm siger om de mange gode resultater:

»VVS’17 har været en stor succes set med vores øjne. Jeg er naturligvis både glad og stolt over vores udstillerrekord, men også over de mange besøgende, det er lykkedes at tiltrække.

Det skyldes ikke mindst udstillernes imponerende og indbydende stande,« siger Michael Helm.

Mange besøg hos Arbejdsgiverne Også Arbejdsgiverne slutter op i kredsen af tilfredse udstillere. Der var stor søgning til Arbejdsgivernes iøjnefaldende stand i Hal D, fastslår branchekonsulent for energi Carsten Essler

Helmer, som var den gennemgående figur hos Arbejdsgiverne, de tre dage messen varede.

I konferenceområdet var der stor interesse for indlæggene fra Arbejdsgivernes konsulenter om den moderne installatør. Her var der fokus på de muligheder og udfordringer, som vvsinstallatørerne møder i deres hverdag.

Fokus på faglighed VVS’17 blev arrangeret i samarbejde med brancheorganisationen VELTEK, og Peter Rømer Kofod er yderst tilfreds med, hvordan VVS’17 er forløbet: »Det er en flot besøgsrekord, VVS’17 har sat i år, men vigtigste af alt, så hører jeg fra udstillerne, at det også er de rigtige besøgende, vi har haft. Allerede ved VVS’15 kunne man mærke en spirende optimisme blandt udstillere og besøgende, men til VVS’17 er optimismen i branchen sprunget ud i fuld flor.«

Energikonsulent Carsten Essler Helmer (tv.) var ankermand på Arbejdsgivernes messestand. Projektkonsulent Lars Christian Jensen var på scenen tre gange om den moderne vvs-installatør.

22 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017

Stor interesse for nyt produkt Arbejdsgivernes stand på vvs-messen havde mange besøgende og var nem at få øje med ballonen højt hævet over de mange skillevægge.

Per Rømer har også bemærket et større fokus på fagligheden ved VVS’17: »De besøgende har forberedt sig hjemmefra og ved, hvad de går efter. Samtidig kan udstillerne præsentere nye teknologier og give de besøgende ny viden med hjem. Det danner grobund for en rigtig god dialog på standene,« siger Per Rømer Kofod.

Mangel på P-pladser Den næste vvs-messe finder sted 8.-10. maj 2019. »Vi har i år implementeret nogle nye tiltag på vvs-messen, som vi helt sikkert vil tage med videre i vores arbejde til VVS’19, hvor vi forventer endnu en gang at nå nye højder. Jeg er i hvert fald stolt af de mange positive tilbagemeldinger, jeg har fået fra både udstillere og besøgende,« siger messechef Michael Helm.

Til den tid vil det også være passende, at Odense Congress Center har sørget for at skaffe flere parkeringspladser til de forventede flere gæster. Navnlig på messens midterste dag, torsdag, kørte mange bilister hvileløst rundt og endte med at måtte vælge mellem at holde ulovligt parkeret eller finde en parkeringsplads ved Rosengårdscentret mere end en kilometer fra kongrescentret.

Sabetoflex på vvs-messe med nyt inddækningsmateriale, som ejeren selv har udviklet.

Tekst og foto Morten Ravn

Per Poulsen, direktør for Sabetoflex i Roslev nord for Skive, var med på VVS’17 i Odense for at præsentere et helt nyt produkt, han selv har opfundet: Et strikket net af rustfrit stål lagt ind i et inddækningsmateriale til tage.

Per Poulsen havde længe haft et ønske om at lave et stærkere inddækningsmateriale til tage. Udfordringen var, at det skulle være både hårdt, men samtidig fleksibelt. Tidligere har Sabetoflex solgt et produkt, hvor der ligger et net af strækmetal i aluminium indeni. Men her kan nettet indeni risikere at knække.

Med det nye produkt er det strikkede net af rustfrit stål næsten umuligt at hive fra hinanden. Selve inddækningmaterialet er i øvrigt det samme, man har brugt i Danmark siden 1930’erne. Man har endda hustage, hvor det har ligget siden 1950’erne og stadig holder, oplyser Per Poulsen.

Håndværkere begejstret Ifølge Per Poulsen lød der lutter lovord fra håndværkerne på messen i Odense: »Det var en fornøjelse. Man er altid spændt på, hvad andre siger til et nyt produkt. Men jeg hørte kun positive bemærkninger,” fortæller Per Poulsen.

Han har fået verdenspatent på sit produkt. Samtlige danske byggemarkeder har allerede bedt om at få lov til at forhandle produktet.

El-konsulent Jan Hvidholm havde mange interesserede tilhørere til både foredrag og workshop om serviceaftaler.

Per Poulsen har selv udviklet det nye inddækningsmateriale.

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017 | 23

Digitale virksomheder klarer sig bedst Derfor har Arbejdsgiverne klare ønsker til bebudet digital vækstplan fra regeringen.

Af Jens Holme

Det går fremad med den danske vækst – men i et historisk perspektiv ligger væksten fortsat på et lavt niveau. Det samme gælder produktivitet og erhvervslivets investeringer, fremgår det af regeringens årlige redegørelse om vækst og konkurrenceevne i dansk erhvervsliv.

Samtidig peger redegørelsen på, at globaliseringen og den teknologiske udvikling stiller nye krav til danske virksomheder. I år indeholder redegørelsen et særligt tema om digitalisering og vækst, der viser, at de mest digitale virksomheder er de mest produktive.

I de mest digitaliserede virksomheder skaber hver medarbejder gennemsnitligt værdi for 730.000 kr. Det er 135.000 kr. mere end hver ansat i de mindst digitaliserede virksomheder.

Væksten i den danske produktivitet har været faldende i mange år. Det er dog ikke alene et dansk fænomen.

Samme udvikling ses generelt i OECDlandene. I Danmark er det særligt i de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv, at væksten har været lav sammenlignet med andre danske erhverv.

Siden 2006 har de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv således løftet produktiviteten med ½ pct. pr. år mod godt 1½ pct. i de internationale serviceerhverv og 3½ pct. i industrien.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) siger i en kommentar, at regeringen vil stimulere vækst i produktiviteten ved bl.a. at skabe bedre rammer for at høste gevinsterne ved digitalisering med en strategi for Danmarks digitale vækst, som bliver præsenteret til efteråret.

24 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017

»Der er brug for et skarpt digitalt fokus i de kommende år, fordi teknologien bliver afgørende for at løfte vores produktivitet og vækst. Her skal vi have banet vej for, at virksomhederne øger investeringerne i ny teknologi,« fastslår ministeren.

Fokus på de små Arbejdsgivernes branchechef for byggeri, Steen Hoeck Klausen, slår fast, at en digital vækstplan skal have til formål at skabe gode rammevilkår og bedre digital infrastruktur. »Politisk skal vi i højere grad have rettet fokus mod den store gruppe af små- og mellemstore ejerledede virksomheder, der er en stor del af grundstammen i dansk erhvervsliv. Her er et stort uudnyttet potentiale, da de ofte har svært ved at prioritere digitaliseringen. Det handler mest om troen på egne kompetencer i forbindelse med den digitale omstilling. Altså deres egen forestilling om, at det er svært, for i praksis går det ofte ganske gnidningsfrit, når de først er i gang,« siger Steen Hoeck Klausen og slår til lyd for, at virksomhederne får mulighed for at ansætte en digital vækstpilot i en kortere periode. »Finansieringen kunne komme ved at fjerne halvdelen af de offentlige erhvervsfremmeordninger, som de færreste mindre virksomheder bruger.

Her er vi nødt til at skære det overflødige fra og prioritere de mange milliarder, som Danmark bruger på erhvervsfremme, hvis vi vil sætte skub i den digitale omstilling,« siger branchechefen.

Branchechef Steen Hoeck Klausen, Arbejdsgiverne, vil have fokus på de ejerledede virksomheder og støtte til, at de kan ansætte digitale vækstpiloter.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen på vej med en strategi for Danmarks digitale vækst.

Digital styring er nødvendig for den moderne installatør Af Steen Hoeck Klausen, branchechef for byggeri i Arbejdsgiverne

Jeg talte om elektronisk ordrestyring med en installatør. Han kunne ikke se, hvordan det kunne være en fordel for hans virksomhed. »Mine svende skal ikke bruge tid på digital tidsregistrering,« sagde han.

Den udtalelse illustrerer udmærket, at ikke alle installatører ser genvinsterne ved digital ordrestyring. De ser det som en udgift – som noget ekstra, de skal bruge tid på.

Det er imidlertid en misforståelse.

Digital ordrestyring koster ikke tid.

Den sparer tid. Det er dog ikke svært at forstå, hvordan installatøren kunne tænke noget andet. Mange oplever, at tingene bliver stadig mere komplekse, og at der er stadig flere ting, de skal sætte sig ind i. Her kan digital ordrestyring lyde som bare endnu et af de modeord, der flyver gennem luften uden at gøre nogen forskel. Det er dog langt fra tilfældet.

Vi oplever, at de virksomheder, der har implementeret det, at det har haft

en række fordele. De har fået bedre styr på de ansattes tidsforbrug og planlægningen af dagens daglige opgaver. Installatørvirksomhederne kan oprette ordrer, lave kvalitetssikring og fakturere samme sted. Svendene har mulighed for registrere daglig timeog materialeforbrug på opgaver, enten på pc eller via mobile applikationer.

Det bliver muligt at fakturere, så snart en opgave er overstået og få hurtigere penge i kassen. Installatøren vil altså bruge færre timer på papirnusseri. Timer, som i stedet kan bruges på løse tekniske installationsopgaver, der giver indtjening.

Som brancheorganisation ser vi i høj grad, at de installatører, det går bedst for, bruger digital ordrestyring.

Installatøren får med ordrestyringen mulighed for effektivisere de mange arbejdsprocesserne der er forbundet med løsning af opgaven for den enkelte kunde. Materialeforbruget og timeforbruget bliver digitalt indberettet på

den enkelte kundeopgave. Det betyder, at interne arbejdsprocesser bliver strømlinet i takt med virksomheden bliver mere digital. Installatørforretning kan med andre ord minimere deres spildtid og få bedre styr på opgave- og planlægning i virksomheden.

Det handler i høj grad om at tage imod de nye muligheder, fremfor at se dem som en forhindring. Det ved de fleste virksomheder også godt og halvdelen af branchen er allerede i gang.

Vi ser forsat installatørvirksomheder med 25-30 svende, som ikke er kommet i gang. Det er ganske overraskende, når vi ser på effektiviseringspotentialet ved digitaliseringen. Men den moderne installatør er digital.

Derfor opfordrer vi i Arbejdsgiverne de installatører, der ikke har set lyset ved en digitalisering af deres forretning, til alligevel at gå i gang med opgaven. Alle erfaringer viser, at det bliver en gevinst for virksomheden.

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017 | 25

Kampen for at komme tilbage efter ulykken

På trods af sin arbejdsskade har Lone Busse et sikkert håndelag, når hun skor en hest.

26 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017

Arbejdet som beslagsmed er ikke uden risiko. Lone Busse kom for to år siden ud for en alvorlig arbejdsulykke. Siden har det været en lang vej tilbage til arbejdsmarkedet.

Tekst og foto Morten Ravn

Lone Busse er vokset op med heste. På gården i Bogense havde hun sin egen hest, fra hun var tre år gammel. Men det mest spændende var, når beslagsmeden kom forbi.

Her tilbragte hun mange timer med at hænge i stalden og iagttage smeden, mens han skoede hestene. Hun holdt af at ride, men det var arbejdet med hestene, der for alvor interesserede hende.

Som 15-årig drømte hun om at blive beslagsmed. I stedet blev hun udlært butiksslagter og nåede at være 20 år på slagteriet i Odense. Da det lukkede, dukkede den gamle drøm op igen, og hun begyndte på grundforløbet på skolen i Taastrup. Herefter stod hun i lære i fire år hos Flemming Christensen fra Fyns Beslagsmed. »Han skånede mig ikke. Han vidste virkelig, hvad det gik ud på. Jeg fik tidligt lov til at sko heste. Det var lange arbejdsdage, og jeg kan stadig huske, hvor beskidt jeg blev. Men jeg nød tilfredsstillelsen ved at komme og gøre en forskel og se resultatet bagefter,« fortæller Lone Busse.

Blev selvstændig Hun var glad for at være hos Fyns Beslagsmed. Men det var i 2011, og finanskrisen kunne bestemt også mærkes blandt beslagsmedene. Skulle hun få noget at lave, var hun nødt til at starte selv. Selvom hun helst ville være fri. Hendes plejefar, Villy Arndal, hjalp hende i gang, og pludselig var hun selvstændig beslagsmed. »Det gik okay. Men det var hårdt. Du skal stå til rådighed hele tiden. Jeg havde fået at vide, at de første fem år bare er arbejde. Der skal du bare køre på, og herefter kan du så begynde at vælge mere til og fra,« fortæller hun.

Ulykken Hun arbejder fire år som beslagsmed og har godt gang i forretningen. Ofte har hun 10-12 kunder om dagen. En dag i april 2015 går det imidlertid galt. Hun er ved at sko en hest, da hun vrikker om på venstre ankel, mens hun står med hesten, som lægger vægten på hende.

Det er en stor hest, der måler 1,80 meter i sadelhøjde.

Hesten rejser sig op på bagbenene. Men hendes hofte er gået af led, og hendes ledbånd er sprunget. Hun hænger ned over dens forben, inden den slynger hende af benet.

Hun flyver flere meter og lander på enden og slår det øverste af hovedet i gulvet.

Skader på nakke og ryg Lone Busse bliver kørt til Aabenraa Sygehus, hvor hun bliver hasteopereret for at rede hofteknoglen. Operationen lykkes. Hun kommer også i en CT-scanner, der heldigvis ikke viser nogen skader på nakke og ryg. Hun er meget bedøvet, så hun kan ikke rigtig mærke, hvor det

gør ondt. Hun bliver overflyttet til Odense og kommer hjem efter i alt fem dage og begynder hurtigt på et genoptræningsforløb.

Efterfølgende viser det sig, at hun har problemer med ryg og nakke. Hun kommer på rygambulatoriet, og det viser sig, at hun har problemer med 2., 3. og 4. lændehvirvel og 5. nakkehvirvel.

Ny prøvelse Tre måneder efter ulykken får Lone konstateret brystkræft. Hun bliver opereret og kommer igennem et forløb med både kemoterapi og strålebehandling. I marts 2017 bliver hun erklæret rask.

Hun begynder kort efter at gå på arbejde igen seks timer om ugen. Det står hurtig klart, at hun ikke kommer tilbage på fuld tid. En sagsbehandler på sygehuset gør hende opmærksom på muligheden for at komme i fleksjob i egen forretning. Her begynder et forløb, hvor Arbejdsskadestyrelsen og kommunen skriver frem og tilbage. »Jeg er meget tilfreds med hele behandlingsforløbet.

Men efterfølgende går det meget langsomt. Man venter hele tiden på den næste beslutning, som er afgørende for, hvilken dør man må gå ind ad,« fortæller hun.

Kommunens afgørelse Endelig i april i år kommer kommunen med dens afgørelse. Hun bliver raskmeldt til at arbejde 13-15 timer om ugen. Men kommunen ser også på hendes indkomst de sidste tre år og vurderer, at hun har tjent for meget i det sidste år op til ulykken.

Derfor er hun først berettiget til fleksjob til næste år og må nøjes med supplerende dagpenge. Hun har heller ikke fået udbetalt sine forsikringer endnu, da de har afventet Arbejdsskadestyrelsens vurdering. Men Lone Busse er egentlig bare glad for, at hun nu kan komme videre. »Det giver en anden mening i hverdagen at arbejde, og så inden for det fag jeg gerne vil. Det er hyggeligt og livsbekræftende at komme tilbage.« Ikke på samme niveau Ulykken har dog også givet anledning til nogle overvejelser. Hun ville ikke tilbage på samme arbejdsniveau som før ulykken, selv hvis hun kunne magte det fysisk.

Det havde dog hele tiden været hendes plan at drosle ned, når hun havde kørt i fem år. Men eksempelvis har hun fravalgt at tage kunder i Jylland og nøjes bare med Fyn. »Jeg håber, at jeg nu får mulighed for at indrette min forretning bedre,« siger hun.

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017 | 27

»

Det er alt for bureaukratisk at få en lærling

Erhvervsmanden Kaare Vagner er særdeles kritisk over for de tekniske skolers engagement i at skaffe praktikpladser til deres elever.

Af Jens Holme

»Ingen hårdtarbejdende og travl håndværksmester har en jordisk chance for at sætte sig ind i de forskellige uddannelsesforløb. Det er formentlig en stor del af forklaringen på, at der er mangel på praktikpladser.« Sagt af erhvervsmanden Kaare Vagner, tidligere chef for ABB-koncernen i Danmark og med en lang række tidligere og nuværende medlemskaber af bestyrelserne i fremtrædende virksomheder på sit CV. I dag ejer han og er direktør for LS Stålmontage ApS i Glostrup og er formand i Copenhagen

Engineering A/S på Prøvestenen. Det er på baggrund af oplevelser i disse to virksomheder, han udtaler sig til Bladet Arbejdsgiverne. »For to og et halvt år siden blev vi begge steder godkendt til at have klejnsmedelærlinge, men indtil for kort tid siden var det ikke lykkedes at få nogen trods utallige forsøg og utallige møder med høj og lav,« siger Kaare Vagner og fortsætter: »Vi henvendte os bl.a. til Ballerup Tekniske Skole under Next Uddannelse København. Men det kom der ikke noget ud af. Heller ikke Metal København kunne hjælpe os. Og sådan gik det, indtil en ung og fornuftig mand, Nikolaj på 19 år, af sig selv kom forbi.

Han var i skolepraktik efter at have færdiggjort sin grunduddannelse på EUC Sjælland i Næstved. Ham ville vi gerne ansætte. Jeg ringede til skolen i Næstved. Her blev jeg stillet om til den ene, den anden og den tredje, som ikke var hjemme eller som påstod, at det ikke var deres sag.

Til sidst kom jeg til at tale med omstillingsdamen, som sikkert har været der i mange år og kender sine lus på gangen. Hun anbefalede mig at tage fat i EUC Sjællands praktikcenter i Haslev og tale med en instruktør, der hedder Jens Balle. Det hjalp. Jens Balle sagde: »kom i morgen og tag drengen

Kaare Vagner: »Hvor svært kan det være?

Ta’ dog den unge mand eller pige i hånden og gå ud til virksomhederne med papirerne i hånden og få ordnet sagerne med det samme.« 28 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017

med. Så laver vi papirerne med det samme«. Det gjorde LS Stålmontages administrative medarbejder, og i løbet af en halv time var papirerne udfyldt og en lærekontrakt indgået,« beretter Kaare Vagner og siger om hele forløbet: »Jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at skolerne er for lidt opsøgende, for bureaukratiske, hvilket afholder mange virksomhedsejere fra at tage lærlinge. De har ikke tid til at sætte sig ind i tingene.

Hvor svært kan det være? Ta’ dog den unge mand eller pige i hånden og gå ud til virksomhederne med papirerne i hånden og få ordnet sagerne med det samme,« lyder opfordringen fra Kaare Vagner.

I Vagners anden virksomhed, Copenhagen Engineering, har man stadig ikke fundet nogen lærling, selvom virksomheden er godkendt til det.

LS Stålmontage i Glostrup har i mere end 30 år udført stålkonstruktions- og montagearbejde for en række betydende kunder indenfor industri, byggeri, varmeværker, vejvæsen, kommuner og entreprenørselskaber og tilbyder containerbaserede turn-key kedelanlæg.

Copenhagen Engineering på Prøvestenen i København tilbyder smedeløsninger inden for rørsystemer, certifikatsvejsning, stålkonstruktioner samt teknisk reparation og service inden for industri og marine.

Lokalformand fik positivt svar på tiltale Lærerformand erklærer sig enig i, at skolen er præget af for megen ensretning Af Jens Holme

»Hvordan ville en rod som mig klare sig i dag?« spurgte Lasse Døssing, formand for Arbejdsgivernes lokalafdeling Midtjylland, i en artikel, der i april blev bragt i flere midtjyske aviser. »Jeg var en af de drenge, der ikke kunne sidde stille. Skolen kedede mig, og jeg ville hellere køre rundt på min knallert end passe mine lektier. Lærerne lod mig være, og jeg fik egentlig lov til at passe mig selv. Efter folkeskolen blev jeg mere moden. Jeg kom i lære og har i dag min egen smedeog vvs-forretning med 25 mand. Jeg synes egentlig, jeg klarer mig ganske udmærket,« berettede Lasse Døssing og uddybede: »Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om den var gået i dag. I dag skal alle unge i folkeskolen passes ind i den samme målestok, og falder de udenfor, skrider skolen med det samme ind. Ingen skal have lov til at gå deres egne veje og blive modne i deres eget tempo. Hvis de ikke kan læse og regne på det rigtige niveau svarende til deres klassetrin, skal man sørme få dem det lært – og det i en vis fart.

Man burde skrue lidt ned for alt den målen og vejen hele tiden og i stedet få gjort erhvervspraktikken obligatorisk igen. I stedet for som nu, hvor det er op til den enkelte skole eller kommune at vurdere, om det er noget, man vil bruge tid på – man skulle jo nødigt kom-

for de fleste koncepter, men på en ret indsnævrende måde. Mange af ovennævnte aktører er helt suveræne i at Opbakning fra lærerne få ting til at lykkes på papiret. Som en skolemand plejer at formulere det: InFormanden for Herningegnens Lærertet er umuligt for den, der ikke selv forening, Helen Sørensen, fik øje på skal udføre det!« Lasse Døssings indlæg og gav ham i Helen Sørensen erklærede sig samstore træk ret i en artikel under overtidig enig i, at skolernes erhvervsprakskriften »Tilbage til mangfoldig folketik bør genindføres og fortalte om sin skole med erhvervspraktik«. egen fortid: »Jeg er enig i, at der ses en ubeha»Jeg har faktisk også ligget og kørt gelig tendens til alt for megen ensret-12 ning i den måde, man ønsker at styre lederrundt på en knallert engang – ganske Ud (den folkeskolen på,« skrev Helen Sørensen En vist efra vir med rådmmin andsmorfars som om, at rådker det bare mere ansvar Velo Vap vil lukke alle manden i en hast gæld er ve døre, den store motor).

Jeg ved dog om i Herning Folkeblad og fortsatte: l også personal så fyredeikke, medarbejde ingen af de et re kan det er derfor, jeg er helt med på, at alt nå at »Problemet er en ret så konceptuel og alle23 ikke skal bedømmes alene på tankegang i hovederne på de statslige DEBAT deres boglige evner. Lad os tales ved, og kommunale myndigheder. »MåleHerning burde have Lasse Døssing!« ne og vejen« er omdrejningspunkter en fortjenstmedalje me bagud i den næste nationale test,« lød kritikken bl.a. fra Lasse Døssing.

Århus s tif T o r s d a g 6 t s tidende . a p r i l 2 0 17

debat.

Udgiver: Jysk Fynske Medier P/S Chefredaktion: Troels Mylenberg, ansvar shavende Direkt ion: Jesper og Jan Schoub y Rosener, admini strerende direktø Trykkeri: Jysk Fynske Medier s r Avistryk

S

agen om skand alechefen i Aarhu ikke stoppe. Som TIRSDAG s Komm 25. APRIL 2017 une vil hele organisationen. ve af Århus Stiftst man kan læse i dagens udgaidende, så har øverste administra Ingen fra de politiske række medarbejd en af de fyred e bør kunne frasig tive ledelse og det øvrige ledelsr, den Nu kan det selvfø den for Teknik ere sendt et åbent brev til rådmane sig og Miljø, Kristi eslag lgelig godt være, rådmanden om appellerer til Sådan lyder det ethvert kendskab og et ansva at ingen fortal de ham om at få an Würtz (S), hvori hun r. te endnu mere grund dårlige sager, men så er ryddet grund brevet til Kristi blandt andet fra Marianne nisationen. Ikke der kun igt op an Würtz.

Engelin i få ændret den kultutil at grave dybere i hele sagen men i hele Tekn kun i Byens Center for Anve i organdelse, ik r. og Kristian Würt Marianne Engel og Miljø. z sKriv Udefr a virKer gelin, at han påskø er i sit svarbrev til Maria chef, Claus Peder in er et af "ofrene" for den det bare mere nne tidligere sens, nner Enledels de tidligere og nuvæ som en hast vil lukke medarbejdere, esstil i Byens Anvendelse. Hun Cente alle døre, så ingenom, at rådmanden i rende der har beret bejdere kan nå tet om stærkt ble beslutning hun "alarmerede fortæller i sit åbne brev om, r for kritisaat sige; sagsanlæg af de fyrede medarer og hvordan for Derfor komm for uberettiget mobning på arbej" HR-afdelingen om flere forho Center for Byen forhold, som den nu fyred er dette åbne fyring. e chef s Anvendelse dspladsen, sex-ch ld; lin også ubele brev fra Maria at der har været tilsidesættelse var ansvarlig ikane, ledelsens jligt, for rådm nne Engeaf et ande bet på, at sagen sagen. Men samti stort tillids- og ledelsessvig for. Og lidsmands-systemregler og at hele MED-syste var lukket med n har formentligt håt i hele met dig skriver han et dan fungerer ne, at han selv EY-rapporten. også Der skete ingen i Aarhus Kommune) er en (tilmelle det ikke. m linjerstår uden nogen Men såfarce. ting. Bortset fra, han som politi Så længe der form for ansva Derfor skrive er utilfredshe ker ikke bør bland r, r Marianne Engel at hun blev fyret. fordi d og manglende åbenlyse spørg personaleledelse i sit svar ikke e sig i den daglig in til rådmande smål, lige svar på gør . e n, der så længe vil der tvivl om, at sagennogen klogere. Der er ikke Men den friken være nonogen gen, der spørg AF OLE SØRENSEN, skal en rådmand delse holder ikke, for selvfø sens manglende er opstået på grund af Claus er. Og ikke lgelig da blande sig PederGrundtvigsvej 52, Herning kun pressen. leledelse, hvis tekroner, men ledelsesevner og omgang det viser sig, at i den daglige personamed skatat der er noget galt. rådmand har eneste skyldige han står tilbage som den man nemlig det nærmest Som virker absolut vel øvers ikke politikken som Den syge kultu te ansvar for sår starter fra toppe troværdigt. administra ReDakTionsCh anne Engelin n og siver ned skriver i sit åbne tionen. Og som Marief gennem blev brev til rådm der alarmeret POLITISKOLE Herning burde få en anden, så mange gange . fortjenestemedalje for sin behandling

Lasse Døssings kritik af folkeskolen blev bragt som her i Aarhus Stiftstidende og en række andre midtjyske aviser. Helen Sørensens svar stod at læse i Herning Folkeblad.

For første gang i partiets historie bliver udlændingespørgsmålet del af et socialdemokratisk partiprogram

---

Thomas NielseN-GrøN

Praktik.

af politiskole-problematikken i disse måneder. Magen til politisk Ungecirkus på Christiansborg skal man lede længe efter i de S- og DF-rækker, der bare ikke er jorden nær i sagen her.

Det handlerLasse megetDøssi mere om, hvem ng, formand for der kan trække politistaven mod Herlokalafdeling Midtj ylland i Arbej ning på den blomstrende derdsgiv jo erne, Nyrupvej 2, 7470 Karuphede, J får alt, som nogen igennem årene har sagt. læserbrev: Jeg var en af de dreng ke kunn Den forvoksede skolepige fra Sociale, der ike sidde stille. demokratiet ogSkole ligesådan en knejt n keded e mig,fra og jeg ville heller køre rundt Dansk Folkeparti skovler ord e påusande min knall lektier. udover talersolen i Tinget, hvor man ert end passe mine Lærerne lodkan som lokalt Venstremedlem komme mig være, og fikSørensen. til at egentlig tæt på tårerlov over, at passe danskmig regerings |jeg Ole selv. folkeskoleniblev politik er medEfter bøjet justitshoved lokal jeg mere Jeg mode lære (Vejle) størrelse,kom hvorider bøjes Skulle mann.håbe på, at der er retog af i den de- og VVS-forret har i dag min egen smestund, man ikke helt kan se, hvor det færdighed i vores lille politiske verden synes egentlig, ning med 25 mand. Jeg med en beslutning om og erkendelse blå advarselsblink fører hen. at jeg klarer mig mærket. ganske udstå en ny politiskole klar Herning har ikke spillet poker med af, at der kan Men jeg kan ikke sine politiskoleplaner, men blev snigløom to år. lade værei Herning ke på, om den med at tænvar gåetspil, bet i den grimme politiske i I dagællings skal alle unge dag. der ikke lige for skolen i folke sesfår indplusfornemmelser pasi den samme dem, der ikke var uderude imåle livet,stok og falder uden for,noget skrider skolen de med det samm men nu erind. med navnet politikere med e for meget magt Ingeni ungdommens skal have ov vår. ttil il at g gå å deres egne veje og blive modnlov Hvis de ikke kan e i deres eget tempo. læse og regne rigtige niveau svarende til deres på det skal man sørm e få dem det lært klassetrin, en vis fart.

- og det i Jeg tænker, at det det måske skubb sk endnu længe er nogen re ud. At de de kommer i jegrad et tredHer blev sjovtsforh nok også om de muør, såtalt snart de ikke levere ren til den rette tid. r valigheder, erhvervspraktik i folkeskolen der Erhvervspraktikkens ikke en fare for, tidligereEr gav. at m man hårdtbehøver på, at m man afskaffelse ian min optik ikkean maser så fuldst ændi g tager mode fra de unge, der t at være permanent – den kan da trives indbare ikke de med hoved med at ssididet i bøgerne, men føres igen. mange andre som kan ting, Jegeller har faktisk også ligget somog kørt vil vise sig sener allerede viser sig rundt påDet en knallert engange?– ganske er min anke, når vist unde min morfars Velo Vap (den med rsøgelser, natio jeg hører om PISAnale den store motor). Jeg ved dog ikke, omog karak tests rer, der efterhånden fylder tefy på, atsåalt det er Man derfor,burde jeg er helt med meget. skrue lidtalene næste nationale ned for og alle skal bedømmes på alt den len ikke og vejen test. måhele tiden og Erhve Erh rvspr rv ak deres boglige Lad os talesi stede ved, edett få erhve erh aktikken funge få gjort rvspr rv evner. aktik ak ken ken rede som et rigtig godt udsti ken LasseIDøssing! stedet for som obligatorisk igen. llings ngsvi vindu vi ndue e for alt det, der foregår udenffor ngs nu, hvor det enkelte skole skolen og den sk sk eller kommune er op til den verden. rent boglige re, om det er at vurde vurde-noget, man vil Det var en måde bru tid på man skulle sk jo nødigt komm bruge unge, at der er en verden derud at vise de unge e bag ud i den de hænder og e, hvor man skal bruge båhoved. | Helen Sørensen.

Hvordan ville en rod som mig kla re sig

i dag?

Tilbage til mangfoldig folkeskole med erhvervspraktik AF HELEN SØRENSEN,

formand for Herningegnens Lærerforening

FOLKESKOLEN Lasse Døssing, formand for Arbejdsgiverne i lokalafdeling Midtjylland, havde et glimrende og tankevækkende indlæg i Herning Folkeblad 8. april. Han spurgte: »Hvordan ville en rod som mig mon klare sig i dag?«. Han forklarede, at han ikke var en udpræget begejstret skoleelev, at han hellere ville køre på knallert end lave lektier. Som han ser det, lod skolen ham være, som han var, uden at marginalisere ham på grund af de manglende boglige lyster.

Det, der sendte ham i blækhuset, var en bekymring for, om det mon var gået

i dag? Jeg er enig med Lasse Døssing i, at nationale tests, PISA og karakterer ikke er det eneste saliggørende for, om man lykkes som menneske i liv og erhvervsliv.

Jeg er også enig med ham i, at der ses en ubehagelig tendens til alt for megen ensretning i den måde, man ønsker at styre folkeskolen på. Læreren er uddannet til at bruge sin faglige, psykologiske og pædagogiske viden til at træffe de rigtige didaktiske valg (måden at skabe læring hos eleven på) i undervisningen. Det er generelt svært at få disse kompetencer anerkendt på bjerget som de primære »drivere« i folkeskolen.

Problemet er en ret så konceptuel tankegang i hovederne på de statslige

| ÅBNINGSTID Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00 Fredag kl. 8.00-15.30

| UDGIVER Herning Folkeblad A/S Adm. direktør Alex Nielsen

Et sted, hvor, hvis det halte r lidt stavningen, kan man kompenser med have et godt hånd e elag og stadig ved at succes. blive en De rent bogli ge hvervspraktikke fag mangler ikke ern for deres værd dagligdagen i ier er hele folkeskolen i forve nemsyret af. jen gen-

Men de fag, der og industri, mang retter sig mod håndværk som erhvervspr ler det udstillingsvindue, aktik Men skoleleder ken er. ne er gjort af samme bogli nogenlunde ge stof.

De har aldrig ligget og kørt rundt knallert og aldrig haft olie på finge på den vinkel ser rne, så de nok ikke.

- en uafhængig avis, grundlagt 2. juli 1869

NR. 250 • 148. ÅRGANG Østergade 21, 7400 Herning hf@herningfolkeblad.dk aoh.dk Tlf.: 96 26 37 00

og kommunale myndigheder. »Målene og vejen« er omdrejningspunkter for de fleste koncepter, men på en ret indsnævrende måde. Mange af ovennævnte aktører er helt suveræne i at få ting til at lykkes på papiret. Som en skolemand plejer at formulere det: Intet er umuligt for den, der ikke selv skal udføre det!

Lasse Døssing fremhæver den tidligere praksis med erhvervspraktik som en glimrende vej til match i forhold til den unges uddannelses- og erhvervsvalg. Min erfaring som lærer i overbygningen igennem 14 år er også, at erhvervspraktikken var en væsentlig faktor i elevens uddannelses- og erhvervsvalg. Fornyligt deltog jeg i et møde med mange vidende mennesker.

| ANNONCER

| ABONNEMENT

| HVIS AVISEN UDEBLIVER

| TRYK

Tlf.: 96 26 37 00 annoncer@herningfolkeblad.dk

Spørgsmål, ferieflytning, avislevering og abonnementsændring. Tlf.: 96 26 37 70 kundecenter@herningfolkeblad.dk Pris pr. år: 2430 kr. (trykt); 1788 kr. (e-avis)

Herning Folkeblad leveres mandag-tirsdag og torsdag-fredag senest kl. 17.00.

Onsdag senest kl. 18.00 og lørdag senest kl. 8.00.

OTM Avistryk Herning-Ikast

| SYNSPUNKTER

Hvis avisen udebliver, kontaktes Mediehuset Herning Folkeblads kundecenter på tlf.: 96 26 37 70.

| REDAKTIONEL LEDELSE Ansv. chefredaktør Alex Nielsen, 96 26 37 60 Chefredaktør Vibeke Larsen, 96 26 37 37 Redaktionschef Jette Bentsen, 96 26 37 15 Nyhedsredaktør Thomas Færch Kvist, 96 26 37 31 Onlineredaktør Kim Hansen, 96 26 37 76 redaktionen@herningfolkeblad.dk redaktionen@aoh.dk

Redaktørers, meningsskribenters og læseres synspunkter i klummer, kommentarer og debatindlæg i Herning Folkeblad og på aoh.dk er skribentens egne og udtrykker ikke nødvendigvis avisens holdning.

Er der tale om avisens holdning, præsenteres det under vignetten »Avisen mener«.

Mandag-fredag kl. 17.00-18.00.

Onsdag kl. 18.00-20.00.

Lørdag kl. 8.00-10.00.

Herning Folkeblad er FSC-certificeret (Forest Stewardship Council) og trykkes på papir fra bæredygtigt skovbrug.

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017 | 29

René skal møde verdenseliten i Abu Dhabi 21-årig EUX-industriteknikerlærling udtaget til CNC-drejekonkurrencen i VM i Skills.

At være god til sit håndværk kan føre vidt. Det kan den 21-årige industriteknikerlærling, René Kling Hansen, snart skrive under på. Til oktober skal han repræsentere de danske farver i CNC-drejekonkurrencen ved verdensmesterskaberne for unge på erhvervsuddannelser, WorldSkills 2017. René er til daglig eux-elev på uddannelsen til industritekniker på Syddansk Erhvervsskole og i lære hos maskinfabrikken Valmont SM. På trods af sin unge alder, er René allerede garvet konkurrencedeltager.

Han har deltaget flere gange ved DM i Skills samt de indledende regionskonkurrencer og klaret sig så godt, at vejen nu er banet for deltagelse ved VM i CNC-drejning. Og han glæder sig. »Jeg er selvfølgelig både spændt og forventningsfuld over at skulle repræsentere mit fag til WorldSkills. Jeg tager det som et eventyr og som en 30 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017

kæmpe oplevelse. Jeg er indstillet på, at jeg får hård konkurrence af de asiatiske modstandere. Omvendt tæller det til min fordel, at jeg allerede har erfaring fra fire konkurrencer, hvor jeg har lært mig selv at kende og har øvet og øvet mig på at dreje emner,« siger René Kling Hansen.

Stolthed hos skole og virksomhed For at kunne sende en deltager til WorldSkills er det vigtigt, at kandidaten har solid opbakning fra både sin erhvervsskole og praktikvirksomhed.

Det har René, og der er ingen tvivl om, at det er af stor betydning for Syddansk Erhvervsskole at have en elev blandt verdenseliten. Vicedirektør på Syddansk Erhvervsskole, Anne Gammelby Lybecker, er meget stolt af Renés deltagelse i WorldSkills. »Vi har en vision om at uddanne de dygtigste i Danmark. Det er der-

for glædeligt, når det lykkes, og de får mulighed for at repræsentere deres håndværk på verdensplan. Det er det ypperste, man kan opnå med sit håndværk, og vi støtter René hele vejen til Abu Dhabi,« siger Anne Gammelby Lybecker.

Også hos Valmont SM, hvor René til daglig er i lære som industritekniker, er der glæde over at have en lærling repræsenteret på den internationale scene. »Vi har igennem en lang årrække haft flere end 25 lærlinge hos Valmont SM inden for klejnsmede- og industriteknikerområdet, men det er første gang, at vi kan sende en lærling til WorldSkills. René er en fantastisk god repræsentant for håndværket, for lærlingeuddannelsen og for Valmont SM,« fortæller produktionschef Hans Jørgen Eschelsen.

DM i Skills på telttur til Næstved

René Kling Hansen skal til VM i Skills i Abu Dhabi og tager det som et eventyr.

René Kling Hansen tager EUX ved siden af uddannelsen til industritekniker. Og fremtidsplanen er klar, når den igangværende uddannelse er i hus i slutningen af i år. »Til januar vil jeg begynde på søfartsskolen i Svendborg for at læse til maskinmester. Jeg vil gerne arbejde for Mærsk, når jeg er færdig. De sejler stort set i hele verden, og jeg er frisk på at rejse så meget, som jeg overhovedet kan komme til,« siger René.

WorldSkills 2017 finder sted den 14.-19. oktober 2017 i Abu Dhabi. I alt vil 77 lande være repræsenteret i de 51 skills-konkurrencer. Ud over Rene Kling Hansens deltagelse i CNC-drejekonkurrencen er industrien repræsenteret med deltagere i verdensmesterskaberne for personvognsmekanikere, karrosseriteknikere og landbrugsmaskinmekanikere.

Næstved kommune og SkillsDenmark har skrevet under på, at DM i Skills 2019 skal holdes i Arena Næstved 4.-6. april. Med placeringen i Næstved har DM i Skills været rundt til alle landets fem regioner, siden det første DM blev holdt i Odense i 2011.

Siden starten er DM i Skills vokset kraftigt fra år til år.

Det har gjort det vanskeligere at finde egnede lokaliteter med tilstrækkeligt plads, når det fortsat er ambitionen at komme rundt i landet.

For at arrangementet kan rummes i Næstved er det besluttet at rykke DM i Skills fra den traditionelle placering i januar til april, så arealerne i Arena Næstved kan suppleres med telte, hvor nogle af konkurrencerne skal foregå. En teltløsning er tidligere forsøgt i januar-kulde, da arrangementet blev holdt i Aarhus i 2013. Det var imidlertid ingen succes. Deltagere og tilskuere frøs med anstand.

Vi har altid haft en ambition om at være landsdækkende, og det er allerede opfyldt i og med, at de dygtige, unge deltagere i et DM vitterligt kommer fra alle egne af landet, men det har også været vigtigt for os, at DM går på skift mellem landets regioner, understreger SkillsDenmarks formand, Jesper Juul Sørensen.

I 2011 deltog 180 deltagere i 23 fag foran 12.500 tilskuere.

De senere år har tilskuertallet gennemsnitligt været over 60.000, deltagernes antal er vokset til cirka 300, og der kåres Danmarksmestre i typisk 40 forskellige konkurrencefag, samtidig med at der vises yderligere 10-15 demonstrationsfag. »Publikums- og deltagerinteressen understreger vigtigheden af DM i Skills, som får vist især de mange skoleelever blandt tilskuerne, at der er spændende og vigtige job at få med en erhvervsuddannelse,« siger Jesper Juul Sørensen.

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017 | 31

Smedepar i 50 år har mod på mere Henning og Gurli Rasmussen i Kildebrønde har ingen planer om at gå på pension.

I et halvt århundrede har smedemester Henning Rasmussen, 78 år, med fuld opbakning fra hustruen, Gurli på 83 år haft smedeværksted og lager ved siden af privatboligen i landsbyen Kildebrønde i Greve Kommune.

Efter 50 års slid og nøjsomhed kunne de med god samvittighed være gået på pension for længst. Men de elsker smedearbejdet og agter ikke at stoppe, førend Vorherre vil det, fortalte de til Greves borgmester, Pernille Beckmann (V), der for nylig var på virksomhedsbesøg.

Startede fra bunden Med Hennings egne ord startede livet som selvstændig med, at han gravede et kæmpe hul på grunden ved siden af det røde murstenshus for at bygge et værksted, der efter kommunes krav

skulle være på minimum 100 kvadratmeter.

Han begyndte uden en krone på lommen. Det var ikke noget problem.

For han havde opbakning fra fru Gurli, der ikke var og stadig ikke er bleg for at tage sin tørn på værkstedet. Hun har i mange år stået ved sin egen hydrauliske presser, hvor det ensformige arbejde med at producere mange ensartede smådele tog fart, mens hun lyttede til radioen i sine høreværn, hun altid bar rundt på.

Tog elever i mesterlære Henning var i tidernes morgen i lære som landbrugssmed. Det ville han gerne give videre, da han selv fik foden under eget bord. Gennem årene har han haft overskud til og mod på at tage unge, skoletrætte elever i me-

Henning og Gurli Rasmussen står hinanden last og brast med den lille smedevirksomhed i Kildebrønde syd for København. (Foto: Greve ErhvervsCenter)

32 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017

sterlære som klejnsmed. Hos Henning lærte de at få noget fra hånden og overholde en aftale. Henning Rasmussen fortæller med et glimt i øjet: »Eleverne kom i ’den hårde skole’. De skulle komme til tiden. Dengang blev der røget i arbejdstiden. Men ikke hos mig. Jeg kunne altid finde noget praktisk, de kunne tage sig til, fx tømme en skraldespand og feje i værkstedet. Det havde de ikke noget imod. De hyggede sig også til eftermiddagskaffen, hvor Gurli gennem flere årtier forkælede medarbejderne med hjemmebagt kage. Købekager var i hendes optik ikke gode nok,« understreger Henning, der har døtrene til at hjælpe med regnskabet og produktionen på værkstedet.

Omstilling til højteknologi Gennem årene har smeden haft mange gode og trofaste kunder og medarbejdere. Og firmaet er vokset stille og roligt. Af flere omgange har Henning og Gurli bygget ud og købt nyt materiel for at følge med efterspørgsel af fx ventilationskomponenter og turbiner til rensningsanlæg og pumpestationer. Virksomheden fulgte med udviklingen i branchen ved at omstille til en højteknologisk produktion. »Vi synes begge, at det er sjovt og spændende at stå op og gå på arbejde.

For os er alder kun et tal. Vi har stadig mod på at servicere vores faste kunder – men også tage nye opgaver og kunder ind i. Fx ved at være underleverandør til større virksomheder inden for bygge- og maskinbranchen,« understreger Henning Rasmussen, der bl.a. arbejder med CAD-tegninger på engelsk, selvom han er ordblind og ikke kan tale engelsk.

Portrættet af Gurli og Henning Rasmussen er et bearbejdet uddrag af artikel fra Greve ErhvervsCenter.

Opbakning til kontrol:

Snyd skal stoppes Henrik Lilja, Håndværksrådet: »Den dag, det måtte blive kendt for den brede befolkning, hvor mange julelege – i alle led – der knytter sig til ESO, risikerer vi for alvor problemer.«

Arbejdsgiverne og Håndværksrådet er enige om behov for mere opsyn med energispareordningen.

Når energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt bebuder at ville bruge flere midler på at kontrollere de mange projekter, som energispareordningen (ESO) fører til, er det med klar opbakning fra både Arbejdsgiverne og Håndværksrådet. »For os er det et hovedkrav, at ordningen skal være så gennemsigtig og kontrollen så effektiv, at vi sikrer fair konkurrence,« siger branchekonsulent for energi hos Arbejdsgiverne, Carsten Essler Helmer. »Men kontrollen må ikke medføre flere administrative byrder for installatørerne. Kontrollen skal være så ubureaukratisk som muligt,« uddyber Carsten Essler Helmer.

Snyderi skal stoppes »Men der er behov for at gå meget mere radikalt til værks,« siger Henrik Lilja, Håndværksrådets energipolitiske medarbejder. »Snyderiet med tilskuddet skal stoppes. Det er konkurrenceforvridende; det går ud over lovlydige aktører, og det går ud over energiforbrugerne, der betaler for ›varm luft‹,« fastslår Henrik Lilja og fortsætter: »Men ESO har derudover fundamentalt helt forkerte, indbyggede incitamenter, som i mindst ligeså stor udstrækning kalder på handling. Energimonopolselskaberne har en klar interesse i at kunne præstere eller måske bare tælle flest mulige besparelser, men da de ikke selv har ›hånden på kogepladen‹ – regningen sendes jo krone for krone til slutbrugerne – er deres eget incitament til at kontrollere besparelsernes kvalitet til at overse. Samtidig beholder nogle selskaber en del af midlerne til en – i nogle tilfælde – bemærkelsesværdig dyr, intern administration.« Lemfældig kontrol »Man behøver ikke være økonomiprofessor for at se, at det netop kalder på en ekstra årvågen kontrol. Men tværtimod har myndighedskontrollen i de 10 år, ESO har eksisteret,

været meget lemfældig. Blot 150 af 100.000 årlige energiprojekter kigges efter i sømmene – typisk med ›uregelmæssigheder‹ i flere end hver tredje.

Og det er ikke kun håndværksvirksomhederne, der fylder i den statistik. Energitilsynet har i flere omgange advaret Energistyrelsen om, at energiselskabernes indberettede oplysninger om egne omkostninger er ›utroværdige‹ og ›ikke retvisende‹. Om den øgede kontrol, ministeren nu har bebudet, også vil tage højde for denne krasse kritik, er uklart,« mener Håndværksrådets energipolitiske medarbejder.

Ublu konkurrence »Helt almindelige håndværksvirksomheder oplever, at energimonopolselskabernes egne koncernforbundne håndværksafdelinger vinder energispareopgaver, alene fordi de kan tilbyde kunderne tilskud, der er betydeligt større, end andre i markedet kan. Det er indlysende, at tilskuddet skal være det samme uanset ejerforholdet.

Hverken CO2 - eller forbrugsreduktionen bliver større, fordi det er energiselskabets egne selskaber, der udfører opgaverne. Til gengæld mister almindelige håndværksvirksomheder opgaver og omsætning – langt hen ad vejen for deres egne penge.« For mange julelege Problemet med ESO kan ifølge Henrik Lilja koges ned til, at når den forhandles på plads, sker det i tosomhed mellem resortministeren og energisektoren. Der er ingen aktører involveret, der kan stå på mål for, om alt sker i fair konkurrence. Og derfor er ESO født med alle dens dårligdomme. »Den dag, det måtte blive kendt for den brede befolkning, hvor mange julelege – i alle led – der knytter sig til ESO, risikerer vi for alvor problemer. Uden en bred tillid til et energisparesystem bliver det først for alvor op ad bakke at nå de vedtagne klimamålsætninger – og det er svært nok i forvejen«.

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017 | 33

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer

BRANCHE

og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

Thymøllen kigger til udlandet Morten Bonde er ny mand som salgsog markedsføringsansvarlig for Thy Møllen. En post, som Leif Pinholt i en lang årrække har været næsten synonym med. Den nye chef er i særlig grad ansat med henblik på det internationale marked, som har en helt særlig plads i de fremtidige planer nu, hvor markedet i Danmark er blevet lidt af en udfordring. »Vi sætter stadig op i Danmark, men det er blevet svært. Hvis vi ønsker pristillæg på en husstandsvindmølle, skal vi håbe på at vinde i lodtrækningen hos Energinet i maj. Vi er kede af den måde, tingene har udviklet sig på.

Forestil dig, at 15 procent af dem, der vinder lodtrækningen, aldrig får sat møllen op, og jeg så har 15 mølleejere, der er parat til at opsætte med det samme, men ikke kan, fordi de ikke vandt en simpel lodtrækning,« siger Morten Bonde.

Det er bl.a. derfor, at Thymøllen nu ser ud over landets grænser. »Vi kigger på en del lande, men vi har kontakt til interesserede i Italien, og jeg besøger et norsk testcenter i maj, så vi er håbefulde,« siger Morten Bon-

de til Energy Supply.

Når Thymøllen sådan drager til det store udland, er det selvfølgelig med sine gennemtestede 6 og 10 kW-møller i kufferten, men der har også sneget sig noget nyt ind i produktprogrammet.

»Vi har to nye møller på vej: Lavtvinds­ møller til opsætning inde i landet. Det er jo ikke alle lande, der er beriget med kystlinjer,« forklarer Morten Bonde.

Alle møller produceres som hidtil hos brødrene Flemming og Bent Grønkjær i Hurup i Thy.

HSM Industri klar med landingsplads Grenå-virksomheden HSM Industri er ved at lægge sidste hånd på en usædvanlig konstruktion – en helikopterplatform til hjerteafdelingerne på Region Midtjyllands nye universitetshospital i Aarhus.

Landingspladsen bliver placeret 15 meter over terræn og har en diameter på 28 meter. Kunden er bl.a. A.P. Møller Fonden, og HSM Industri har stået for projekteringen i samarbejde med Rambøll. »Det er første gang, vi skal producere en helipad. Og en af de ting, som gør projektet specielt, er, at platformen skal leve op til reglerne fra Statens Luftfartsvæsen,« siger Nick Palk, projektchef hos HSM Industri til Metal Supply.

34 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017

Bruger 250 tons beton Der bliver installeret en gangbro fra landingspladsen til hospitalet, og der skal også opbygges en trappe og elevator indvendig i selve tårnet, så patienterne i en fart kan bringes direkte ind på hjerteafdelingerne.

Dækket bliver støbt af 250 tons beton og får samtidig indbygget varme. Der bliver alt i alt brugt ca. 75 tons stål til den store konstruktion. Platformen forsynes også med brandslukningsudstyr.

Den samlede udgift er beregnet til 25,5 mio. kr. I alt 10 mio. kommer fra A.P. Møller og Hustru Christine McKinney Møllers Fond til almene Formaal. Andre 10 mio. har

Investeringer betaler sig for Hydra-Comp En egenudviklet cylinderkonfigurator har trukket nye kunder til hydraulikspecialisten Hydra-Comp i Skive.

Samtidig har virksomheden udviklet flere hydraulikløsninger til industrien, og årets første kvartal har også budt på eksportfremgang. Især nordmændene handler stort ind i Skive. Direktør Jørgen Jacobsen kan konstatere, at væksten er mest markant på netop de forretningsområder, man har investeret ekstra kræfter og økonomi i. »Strategien holder. Det er rart at få bekræftet. Sidste år optimerede vi flere grene af virksomheden med både nye kolleger, udvikling og nyt udstyr. Der var mange omkost-

Produktionsklar tegning lavet i konfigura­toren på Hydra-Comps hjemmeside.

Jørgen Jacobsen (tv) i dialog med den italienske konsulent fra FB Hydraulic på transportmessen i Herning i marts måned.

ninger, men vi begynder at høste frugterne,« siger han og forklarer videre, at lanceringen af onlinekonfiguratoren på hjemmesiden har udmøntet sig i en bedre og mere fleksibel service, da dialogen med kunden ofte bliver konkret meget tidligt i forløbet. »Nu kan kunden også præsentere os for en produktionsklar tegning af en hydraulikcylinder – og ikke kun den anden vej rundt. Vi kommer hurtigere frem mod målet.« Mange brugere Jørgen Jacobsen understreger, at cylinderkonfiguratoren stadig skal betragtes som en ekstra ydelse, men der er kommet flere ordrer og nye kunder på grund af den. Hydra-Comp har rundet 230 registrerede brugere – alle vel at mærke tilknyttet en virksomhed. Derfor er han ekstra tilfreds med stigningen i antallet af tilmeldte. »Og tegningerne bliver altså brugt. En stor del af dem ender som hydraulikcylindre i produktionen. Konfiguratoren er nu oversat til engelsk og tysk, så vi kan lancere den på eksportmarkedet,« fortæller direktøren og uddyber, at den aktuelle succes i Norge er tæt forbundet med en målrettet online indsats.

TrygFonden bevilget, mens regionen betaler det resterende beløb.

Det nye sygehus i Skejby nord for Aarhus bliver dermed forsynet med hele to helikopterlandingspladser. Den ene, som Region Midtjylland har finansieret fuldt og helt, bliver placeret ved akutafdelingen ca. en kilometer fra hjerteafdelingerne. Men hver anden gang, en helikopter lander ved hospitalet, er der en hjertepatient ombord, som skal transporteres fra helikopteren over i en ambulance for at blive kørt hen til akut behandling på hjerteafdelingerne. Det er nu forhindret med den ekstra landingsplads.

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017 | 35

BAROMETER

Optimisme trods færre investeringer Af Jens Holme

De danske industrivirksomheder ser sort på den nære fremtid, når det drejer sig om investeringer. Hvorimod industriens konjunkturbarometer i april for første gang i tre år var i plus. Konjunkturbarometret steg fra minus 1 i marts til plus 1 i april.

Danmarks Statistik tager hver måned er tjek på stemningen hos ca. 500 virksomheder. De bliver spurgt til deres syn på lagerbeholdning, ordrebøger og forventning til produktionen. I april var det især et mere positivt syn på ordrerne, der trak humøret op.

Men når det drejer sig om investeringer, forventer virksomhederne, at de i år vil være 6 pct. lavere end i 2016.

Det fremgår af en anden undersøgelse, Danmarks Statistik gennemførte i

del lavere end den forventede stigning på 7 pct. i første måling.

Endelig forventer virksomhederne inden for fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder kun et fald på 10 pct. mod forventninger i oktober om fald på 27 pct.

Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler og elektronik. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, medicin og legetøj.

marts. Faldet skal ses på baggrund af, at investeringerne i 2016 steg med 13 pct. i forhold til 2015. Derfor er et efterfølgende dæmpet investeringsår ikke nødvendigvis et dårligt tegn, påpeger Danmarks Statistik.

Investeringsgodeindustrien forventer ifølge marts-målingen en stigning i investeringerne på 5 pct. i forhold til 2016, hvor man ved en tilsvarende undersøgelse i oktober sidste år forventede en stigning på 20 pct.

Mellemproduktindustrien nedjusterer markant til et fald på 4 pct. i anden måling fra en forventet vækst på 27 pct. i oktober 2016.

Fremstilling af varige forbrugsgoder forventer nu, at investeringerne i 2017 falder med 12 pct., hvilket er en

Forventninger til industriens investeringer. Årlige vækstrater Årlig investeringsopgørelse 2014

Vækst i investeringer 2016 opgjort i

2015 opgjort i

2017 opgjort i

Marts 2016

Marts 2016

Okt. 2016

mio. kr.

Marts 2017

Okt. 2016

Marts 2017

pct.

Industri1

21 686

5

3

20

13

-4

-6

Investeringsgodeindustri Mellemproduktindustri Fremstilling af varige forbrugsgoder Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder

5 354 6 656 447 8 512

16 -11 12 10

-12 11 37 5

-6 9 35 43

2 9 0 23

20 27 7 -27

5 -4 -12 -10

Anm.: Beløbene i den årlige investeringsopgørelse stammer fra Regnskabsstatistik for private byerhverv 2014 og er vægtgrundlaget for vækstberegningerne.

36 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017

1

Industri indeholder olieraffinaderier foruden de fire sektorer.

FORENINGSNYT

København og Bornholm gik sammen Arbejdsgiverne fik en lokalafdeling færre. Da to samtidig generalforsamlinger for København og Bornholm vedtog at slå lokalafdelingerne sammen.

På Scandic Palace Hotel i København blev sammenslutningen kronet med en fælles stiftende generalforsamling for den nye lokalafdeling Arbejdsgiverne Hovedstaden.

Den hidtidige formand for København, Gorm Knudsen, Gorms Køleservice A/S i Greve, blev valgt til formand, John Frambo, Frambo’s VVS og Kloak A/S i Rødovre blev valgt til kasserer, en post han også tidligere havde i København. Den tidligere formand for Bornholm, Finn Stenbye, Bornholms Agro & Ventilationsservice i Hasle, blev valgt til bestyrelsen sammen med de hidtidige bestyrelsesmedlemmer i København, Bo Nielsen, Helsingør vvs & varmeteknik ApS, Thomas Rasmussen, Kildesvinget VVS ApS i Herlev og Henrik Clausen, Smedefirmaet Moel ApS. Det eneste helt nye bestyrelsesmedlem er Tommy Bager, Tejn Smedeforretning. Tommy Bager overtog i efter-

året smedeforretningen i nærheden af Allinge sammen med sin partner Emelie Petersson.

Bestyrelsen for Arbejdsgiverne Hovedstaden konstituerer sig på et senere tidspunkt, oplyser formanden.

Gorm Knudsen, formand for Lokalforeningen Hovedstaden. Arbejdsgivernes nyeste og største lokalafdeling.

Farvel til el-konsulent Efter to år hos Arbejdsgiverne fratrådte Jan Hvidholm med udgangen af april som branchekonsulent for el for at blive chef for Kemp & Lauritzens el-afdeling i Syd- og Sønderjylland.

Stillingen som Arbejdsgivernes el-konsulent er slået op.

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017 | 37

FORENINGSNYT

Debat om fremtiden for kredsene på Fyn Lokalforeningens general­ forsamling vedtog et års tænkepause inden der træffes bindende beslutning.

Af Jens Holme

Som den eneste af Arbejdsgivernes lokalforeninger er afdeling Fyn opdelt i kredse. Oprindeligt var der 12. Nu er tallet nede på syv, hvoraf nogle i flere år ikke har haft nogen aktivitet.

Det var baggrunden for, at to prøvede kræfter i kredsbestyrelser, Hans Peder Schäerfe, Højby og Lars Nielsen,

Formand Otte Christensen spurgte om formen på de årlige generalforsamlinger skulle fornys og fik svar på tiltale.

Refsvindinge, på lokalafdelingens generalforsamling på Bogense Hotel den sidste lørdag i april stillede forslag om helt at afskaffe strukturen med lokale kredse. »Hellere en værdig død end en langsom død,« som Hans Peter Schäerfe udtrykte det ved forelæggelsen af forslaget.

Det var generalforsamlingen dog ikke helt enig i. Flere følte sig taget på sengen eftersom de slet ikke havde haft kendskab til forslaget før generalforsamlingen. De opfordrede til en dialog med de tilbageværende kredse, før der eventuelt bliver truffet beslutning om at nedlægge dem.

På den baggrund blev forslaget fra Hans Peder Schäerfe og Lars Nielsen ændret, så det nu har form af en tænkepause. Det kommende år skal der snakkes nærmere de syv tilbageværende kredse med henblik på, at et eventuelt forslag om nedlæggelse af kredsene kan blive fremsat og sendt ud i god tid før næste års generalforsamling.

Lettelse af administration I sin formandsberetning oplyste lokalformand Otto Christensen, at lokalafdeling Fyn i overensstemmelse med den nye struktur for Arbejdsgivernes lokalafdelinger har valgt at henlægge det meste af sin administration til Arbejdsgivernes sekretariat for bl.a. at lette arbejdet for formanden og kassereren.

»Det betyder, at vi nu kan koncentrere os om andre ting,« fastslog formanden.

Otto Christensen spurgte ud i forsamlingen, om det er den rigtige måde, foreningen afvikler sin generalforsamling på med at mødes en lørdag og holde fest bagefter. Den form ville ingen imidlertid lave om på, men formandens bemærkning medførte en debat om, hvordan det kan lykkes at inddrage flere af foreningens yngre medlemmer i lokalforeningen og ikke mindst få dem til at deltage i de årlige generalforsamlinger.

Erik Langelund, Smel Industry i Gislev, opfordrede til, at medlemmer, der er lidt ældre i gårde, tager fat deres yngre kolleger for at få dem med i foreningslivet.

I det politiske afsnit af beretningen udtrykte formanden forundring over, at arbejdsgivere er forpligtet til løbende at kontrollere medarbejdernes kørekort. »Det påhviler nemlig ejeren af et køretøj at sikre sig, at den man overlader sit køretøj til, er i besiddelse af retten til at føre bil. Det er altså ikke nok at have set et førerbevis ved ansættelsen,« understregede Otto Christensen.

Ny i bestyrelsen Ved valgene fratrådte Karsten Lykkegaard, Lykkegaard A/S, som foreningens kasserer. Den rolle blev vide-

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne Lokalafdeling Fyn Jako El, Henrik Paaske Jakobsen, Kragelundvej 14, 5853 Ørbæk.

GSV Ventilation ApS, Daniel Green Greve, Vandmestervej 4, 5892 Gudbjerg Sydfyn.

38 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017

Lokalafdeling Sønderjylland Løjt Smedeværksted A/S, Per Sølbeck, Dybvighovedvej 34, 6200 Aabenraa.

Grotrian VVS A/S, Casper Juhl Simonsen, Vestre Boulevard 23, 9600 Aars.

PSteknik ApS, v/Palle Seehagen, Nybølvej 23, 6230 Rødekro.

Grotrian A/S, Lars Herskind Grotrian, Østergade 2, Østrup, 9600 Aars.

Lokalafdeling Himmerland Boddum Byg ApS, Michael Dahl, Vissevej 55 A, 9210 Aalborg SØ.

Hans Peder Schäerfe foreslog afskaffelse af kredsene og tilsluttede sig senere et forslag om en tænkepause.

Asger Holm, nyt medlem af lokalafdelingens bestyrelse.

regivet til John Rasmussen, som har vvs-forretning i Otterup og i forvejen var på valg til bestyrelsen.

forretning. Generalforsamlingen genvalgte Henrik Ølgaard, Havndrup Maskinværksted i Aarslev.

Som nyt bestyrelsesmedlem blev valgt Asger Holm, der var på hjemmebane i Bogense, hvor han driver vvs-

Hæder til talentfulde lærlinge Der er dygtige lærlinge, og så er der dem, der er helt ud over det sædvanlige. Lokalafdeling Fyn hædrede to af slagsen på foreningens generalforsamling Bogense. Årets sølvfad og pris som den bedste lærling gik til 21-årige Jeppe Pommer Lykkegaard, som i februar fik 12 ved svendeprøven som industritekniker på Syddansk Erhvervsskole.

Og ikke nok med det: Jeppe har taget den svære vej som EUX-elev og kan derfor nu kalde sig både student og håndværker. Jeppe har været i lære hos Smel Industry i Gislev mellem Odense og Svendborg, og han har ikke

sine evner fra fremmede. Hans mor og far er Karina og Karsten Lykkegaard, som ejer og driver pumpefabrikken Lykkegaard A/S i Ferritslev på Østfyn. En virksomhed, der i øvrigt gennem mange år har produceret en lang række præmielærlinge.

Jeppe Lykkegaards ophold hos Smel Industry har været så tilfredsstillende for både Jeppe og mester Erik Langelund, at han er fortsat på virksomheden efter læretiden som svend. Som sådan vil han gerne være beskæftiget et par år, inden han sætter kursen mod en videreuddannelse som maskiningeniør.

Årets lærling på Fyn, Jeppe Pommer Lykkegaard. med blomster, diplom og sølvfad flankeret af formand Otto Christensen (tv.) og læremester Erik Langelund og fru Helle.

Hæder og klapsalver på generalforsamlingen var der også til 21-årige Dennis Juul, som i januar vandt DM i Skills for vvs-energiteknikere i Aalborg. Også Dennis Juul har valgt EUX ved siden af håndværkeruddannelsen.

Han er fortsat i lære hos Vantinge VVS og havde sin mester, Johnny Hansen, med ved præmieoverrækkelsen.

Og så skal det med, at der på generalforsamlingen også var blomster til én, der i mange år har holdt fanen højt.

64-årige Jørgen Hansen, Lumby Smede og VVS, fik tak for, at han i 40 år har været foreningens fanebærer.

En glad Dennis Juul blev hædret for sin førsteplads i DM i Skills 2017. Her med kæresten Maria Færge Dueholm.

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017 | 39

NAVNE

Nye vvs’ere fra Rybners i Esbjerg Vvs-installationsteknikere: Fra venstre: Daniel H Suffield, E. Skov Jørgensen, Esbjerg, Jesper Unger Thygesen, Thorvald VVS & Energi, Bramming

Vvs-blikkenslagere: Fra venstre: Peter Pihl, Tommy Jørgensen, Esbjerg, Nikolaj Damgaard, Finn Qvist Jensen, Esbjerg, Martin Glibstrup Frandsen, Dwa VVS & Blik, Esbjerg, Kenneth Kronvald Karlskov, Frejo Poulsen, Esbjerg, Daniel Tinghus Jensen, Porsholdt Andreasen, Brørup, Michael Kjærsgaard Bejder, Carl W. Reis, Esbjerg, Thomas Grandt Thomsen, Alslev VVS & Blik, Varde.

40 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017

Mindeord Jens Ove Sørensen

Jens Ove Sørensen, tidligere JOS Maskinfabrik, sov stille ind den 24. marts, 65 år. Han blev født den 4. april 1951 i Gødvad ved Silkeborg som storebror for fem yngre søskende. Efter syv års skolegang arbejdede han ved landbruget. Efter end militærtjeneste i Karup kom han i lære i Hjermind Smedje hvor han også blev udlært.

Jens Ove begyndte som selvstændig i Væth i 1978 på et nedlagt landbrug som smedemester og som producent af forskellige landbrugsmaskiner, heriblandt gyllevogne og tilbehør dertil. I 1986 byggede Jens Ove en ny fabrik i Langå, JOS Maskinfabrik, som han drev frem til 2000, hvor den blev solgt. På fabrikken blev der udviklet og fremstillet gyllevogne, gylleudstyr, halmkedler, stålskorstene og meget mere.

Efter at have solgt maskinfabrikken arbejdede Jens Ove nogle år med gylleseparering, men det var ikke rentabel, og firmaet måtte lukke. De sidste år arbejdede han som konsulent inden for udviklingen af gylleudstyr, et job som han mestrede, og som han gik op i med liv og sjæl. Med Jens Oves bortgang har vi har mistet en af de bedste inden for dette felt.

Jens Ove var håndværker til fingerspidserne og kunne alt med sine hænder, samtidig var han et ordens-

Ny campuschef på Syddansk Erhvervsskole Den 1. april er 39-årige Bo Nørregaard Jensen tiltrådt som ny campuschef for områderne Bygge og Anlæg samt Smede- og Industriteknik på Syddansk Erhvervsskole i Odense.

Bo Nørregaard Jensen kommer fra en stilling som studie- og kursusleder ved SIMAC i Svendborg.

Her har han været ansat siden 2008, hvor han startede som underviser, inden han i 2013 blev studie- og kursusleder med blandt andet personaleansvar for underviserne. Forinden SIMAC har Bo Nørregaard Jensen været ansat fem år som maritim officer i Maersk Line/Maersk Supply Service.

menneske, som var god til at rydde op og smide væk. I ferierne elskede han at campere rundt om i Europa.

Vandreture, folkedans og cykelture holdt Jens Ove også meget af.

Jens Ove Sørensen var et livsglad menneske, fyldt med energi og et stort legebarn, der elskede timerne med sin kone, børn børnebørn.

Børnebørnene har fået mange traktorture sammen med bedstefar. Der var liv og glæde, hvor Jens Ove befandt sig. Han var humoristisk og en mand med sine meningers mod. Alt dette gjorde ham afholdt og alle vidste, hvor de havde ham.

Han efterlader sin hustru, Johanne, to døtre og to børnebørn, ligesom han overleves af sin far og to søskende. Æret være Jens Ove Sørensens minde.

Bjarne Rytter Rytter Maskiner Randers

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017 | 41

Bladet

Leverandører

& partnere

Alt indenfor olietanke

Energioptimering

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energioptimering

Arbejdsmiljørådgivning

Hydraulik

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.

Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Honing

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Specialister indenfor håndværk og industri.

Følg os på Linkedin og Facebook.

Automatik til varme og ventilation

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild 8300 Odder Tlf.: +45 86 62 63 64 Fax: +45 87 80 30 89 Web.: www.automatikcentret.dk

Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

KUN 395,- + moms Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Kvalitetsstyring

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik

Hydraulik

42 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017

Kurser & uddannelse

• Rep. af store hydraulik cylindre.

• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • Langhulsboring.

• Udvikling af store special cylindre.

• Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE.

Beklædning

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Pris pr. udgivelse

…det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Bolte og skruer

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster!

Her er der plads til din annonce

Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Tlf.72 17 07 18 Mail.: salg@jyf.dk www.jyf.dk Landsdækkende kundeservice Din totalleverandør af firmatøj Følg os på Facebook og LinkedIn

Lønservice

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

Laserskæring

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm Stål 25 mm, rustfri 25 mm Aluminium 15 mm

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner.

Fra 200-20.000 m3/t

Fyn

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Flammeskæring: 3000 x 12000mm Emnetykkelse max. 200 mm Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm Emnetykkelse max. stål 200 mm Rustfri 60 mm, aluminium 40 mm

Robotsvejsning Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk 1. Anlæg, Emnevægt 750 kg Længde 4000 mm 2. Anlæg, Emnevægt 4000 kg Længde 3600 mm

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

rådgivning STEPTO leverer regnskaber og økonomisk rådgivning til din virksomhed. Så start her, hvis du vil have en stærk partner, der skaber vækst og økonomisk sikkerhed.

Vi glæder os til at møde dig!

www.stepto.dk Juelstrupparken 10A · 9560 Støvring · 96 36 52 04

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Brødrene Dahl Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Svejseudsugning

Regnskab

Solid økonomisk

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Stålkonstruktioner

Plast- og certifikatsvejsning

ns Galvanisering a/s

Vandskæring

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Stål/plast-ruller · Teknisk gummi

Optagelse – kontakt: Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar Stephansen Tlf. 22 61 63 88 · es@vestergaardsbogtrykkeri.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2017 | 43

Udgivelsesplan for Bladet Arbejdsgiveren 2017 UDGAVE

UDGIVELSE

DEADLINE

TEMA

6

16. juni

29. maj

Installatør*

7

7. juli

19. juni

Transport

8

25. august

7. august

Energi

9

22. september

4. september

Hi ’17

10

20. oktober

2. oktober

Finansiering og strategi

11

17. november

30. oktober

Installatør*

12

15. december

27. november

Spåntagning

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

*Vvs, el, ventilation, køl.

Bladet er tilgængeligt på www.arbejdsgiverne.dk mandag før udgivelsesdagen.

Bladet

Bladet

ISSN 1602-7213

Sidste udgave før sommerferien udkommer den 7. juli og har tema om varebiler og transport i bred forstand. Desuden bringer Bladet en fyldig reportage fra Arbejdsgivernes landsgeneralforsamling den 16.–17. juni.

Nr. 7/2017 har deadline den 19. juni.

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Der er grøde installationsbranchen, hvad enten det drejer sig om el, vvs, ventilation eller køl. Forbrugerne har fået flere penge mellem hænderne og større jobsikkerhed.

Byggeriet er oppe i fart i alle større byer.

I næste nummer har Bladet Arbejdsgiverne fokus på installatøren og mulighederne for at øge indtjeningen.

Nr. 6/2017 udkommer den 16. juni og har deadline for redaktionelt stof og annoncer den 29. maj.

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

INSTALLATØREN I CENTRUM