Bladet Arbejdsgiverne nr. 1

Nr. 1 | 27. januar 2017 | 108. årgang

Bladet

Industri 4.0 er meget mere end robotter Tema om automatisering

Foran nye overenskomster For få faglærte – for mange akademikere Fra fallitbo til Gazelle

Indhold

Januar 2017

4

27

14

21

4

Vækstråd: Mangel på håndværkere vil koste dyrt

5

Afskedsreception for Jani Lykke Methmann

6

Klar til forhandlinger om nye overenskomster

8

Kort nyt

28

Topmøde har fokus på Industri 4.0

28

Sidste frist for guldmedalje

29

24 Gazelle-vindere hos Arbejdsgiverne

30

Gazelle-virksomhed: PBN rejste sig selv op ved hårene

31

Gazelle-virksomhed: ReTec Miljø med igen efter flere års fravær

32

CE-mærkning

33

Fordomme og realiteter om ejerledere

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017

34

AL Efteruddannelse

17

Robotnetværket DIRA

36

Business & branche

18

39

Barometer Fremgang i industrien stabilitet i byggeriet

Syddansk industri får hjælp til automatisering

19

Robotter og mennesker i tættere samarbejde

40

Foreningsnyt

20

42

Leverandører & partnere

Store forventninger hos Pehama Productions

21

Robotter overtager arbejde fra laboranter

22

Netværk sætter fart i robotudvikling

24

Messe vil sætte spot på de nye teknologier

TEMA: AUTOMATISERING 10 Ny industriel revolution buldrer frem 12

De fire industrielle omvæltninger

13

Virksomheder har ikke tid til at automatisere

24

Specialmaskiner afskaffer manuelt arbejde

14

Danske virksomheder risikerer at blive kørt bagud

25

It-messe med de nyeste digitale hjælpemidler

16

KP Komponenter er i en klasse for sig

26

Fart på digitalisering af danske virksomheder

17

53 deler 5,5 mio. kr. til digitalisering

27

Skolekonsortium søger om at blive videncenter

LEDER

Bladet

Udgiver: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk Ansvarshavende redaktør Jens Holme Tlf. 6317 3397 Mobil: 40883312 jho@arbejdsgiverne.dk Annoncesalg Vestergaards Bogtrykkeri Kontakt: Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 88 es@vestergaardsbogtrykkeri.dk Oplag, kontrolleret af Danske Medier: 2528.

ISSN nr: 2246-7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri A/S Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg Forsidefoto Universal Robots En elektronisk udgave af dette blad og tidligere udgaver kan læses på: www.bladetarbejdsgiverne.dk

Følg Arbejdsgiverne på Linkedin og

Hvad kan vi vente os af 2017?

Vi har taget hul på et nyt år, og ét uomgængeligt spørgsmål melder sig.

Hvordan bliver økonomien i 2017? Det er svært at spå om. Men det går generelt bedre og bedre de fleste steder. I byggeriet er man kommet rigtig godt i gang. Særligt i boligbyggeriet, hvor man sidste år nåede op på 20.000 boliger – det højeste niveau i ni år. Mon ikke den udvikling forsætter.

I industrien går det også fremad. Nogle brancher har dog mere medvind end andre. Der er stor grund til optimisme for underleverandørerne til vindmølle- og medicoindustrien. I andre brancher - eksempelvis underleverandører til oliebranchen - går det mere trægt. Vi sætter fokus på fremtiden for industrien på Arbejdsgivernes Industritopmøde i februar, hvor Peder Holk Nielsen fra Novozymes er blandt talerne.

Robotter er på alles læber i disse år. De er også blevet langt mere økonomisk overskuelige og nemme at bruge. Men generelt er for få virksomheder med på vognen. Automatisering kræver både økonomisk råderum, og at man kan se det langsigtede perspektiv. Men det går stærkt nu. Det bliver spændende at se, hvor mange arbejdspladser denne udvikling skaber – og hvor mange den koster.

Arbejdsgiverne står også foran overenskomstforhandlinger i februar. Lønmodtagersiden har spillet ud, at efter års mådehold må det være tid til en lønstigning – særligt nu hvor virksomhederne er begyndt at tjene penge igen. Vi er til gengæld bekymret for, at man igen begynder at slide på landets konkurrenceevne, som man gjorde op gennem 00’erne.

2017 bliver også året, hvor vi i Arbejdsgiverne tager hul på modernisering af lokalafdelingerne. Vi har lyttet til et ønske fra lokalformændene om at få mere politisk indhold i deres arbejde. Derfor har vi oprettet fem fagpolitiske spor. Her kan blandt andet de faglige udvalg melde ind med emner, de ønsker der skal behandles. Det vil uden tvivl skabe et stærkere samspil mellem sekretariatet og lokalafdelingerne og gøre os stærkere som organisation. 2017 kan på mange måder blive et afgørende år.

Af Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne

Facebook

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017 | 3

Vækstråd: Mangel på håndværkere vil koste dyrt Danmark kommer til at mangle 85.000 faglærte og vil have 144.000 højtuddannede i overskud, viser analyse fra Danmarks Vækstråd.

Af Jens Holme

I 2025 kommer vi til at mangle 85.000 med erhvervsfaglige uddannelser og 21.000 kortidsuddannede. Vi kommer også til at mangle 9200 ingeniører, 4200 naturvidenskabelige kandidater og 19.000 it-specialister.

Til gengæld vil vi have et overskud på 109.000 højtuddannede kandidater fra universiteter – mange med humanistiske uddannelser og 35.000 fra professionshøjskoler. Tallene stammer fra en rapport fra Danmarks Vækstråd.

For at forebygge udfordringer med flaskehalse på arbejdsmarkedet kommer Danmarks Vækstråd med i alt 34 anbefalinger. En af vækstrådets anbefalinger til regeringen er, at der skal nedsættes et udvalg, der skal levere en handlingsplan hurtigst muligt.

4 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017

»Vi bliver nødt til her og nu at lave en ekstra indsats for at få folk ind på de erhvervsfaglige uddannelser. Der sker ikke rigtigt noget. Vi kan bare konstatere at der er et meget stort frafald på 45-50 procent på de erhvervsfaglige uddannelser,« siger formanden for Danmarks Vækstråd, Lars Nørby Johansen. »Kampen om talenter og de dygtigste medarbejdere er intens på et globalt arbejdsmarked. I Danmark kommer vi efter alt at dømme ikke til at mangle ufaglært arbejdskraft, men derimod specialiseret arbejdskraft,« tilføjer Lars Nørby Johansen.

Danmarks Vækstråd skønner, at det i værste fald vil koste Danmark 85 milliarder kroner på bruttonationalproduktet, hvis der ikke bliver gjort noget for at forbedre manglen på arbejdskraft. Skønnet er baseret på en fremskrivning ved hjælp af Dream-modellen, der er et meget omdiskuteret værktøj. Kritikere af Dream-modellen mener ikke, at man kan stole på fremskrivningerne.

Søgte forgæves At vi står foran begyndende mangel på arbejdskraft, viser

INDBYDELSE TIL AFSKEDSRECEPTION Danmark kommer til at mangle 85.000 faglærte, og det bliver fatalt, skønner Danmarks Vækstråd.

Vores direktør, Jani Lykke Methmann, har efter 10 år i Arbejdsgiverne valgt nye udfordringer og fratræder med udgangen af januar.

I den anledning vil det glæde os at se medlemmer, samarbejdspartnere og venner af huset til afskedsreception

tal fra en analyse, som Rambøll har udarbejdet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Godt hver femte virksomhed, der søgte medarbejdere, melder, at de ikke kunne rekruttere den ønskede arbejdskraft i efteråret 2016. »Det løb op i ca. 19.800 forgæves rekrutteringer, hvilket er 10 procent flere end i efteråret 2015, viser den seneste halvårlige rekrutteringsanalyse for efteråret 2016,« skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse på baggrund af analysen.

I stort set hele landet melder bygge- og anlægsvirksomheder om problemer med at finde den rette arbejdskraft. Men også it-folk og medarbejdere inden for hotel- og restaurationsområdet er særligt efterspurgte, skriver Beskæftigelsesministeriet.

Der er omkring 800.000 jobåbninger årligt på det danske arbejdsmarked. Set i forhold til det samlede antal årlige jobåbninger på det danske arbejdsmarked udgør antallet af forgæves rekrutteringer på 19.800 således en begrænset andel.

Mellem 2006 og 2008 blev der til sammenligning registreret op til 70.000 forgæves rekrutteringer.

tirsdag den 31. januar 2017 klokken 14–16, hvor der bliver lejlighed til at sige farvel til Jani.

Receptionen afholdes i Arbejdsgivernes Hus, Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Af hensyn til det praktiske bedes tilmelding ske senest den 25. januar 2017 til adn@arbejdsgiverne.dk.

Med venlig hilsen Fleming Frederiksen Formand

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017 | 5

Klar til forhandlinger om nye overenskomster Af Jens Holme

Ingen nævneværdig stigning i omkostninger og større fleksibilitet er Arbejdsgivernes udgangspunkt for overenskomstfornyelsen.

Efter at have virket i tre år skal de nuværende overenskomster mellem Arbejdsgiverne og en række fagforbund i de kommende uger genforhandles og være på plads den 1. marts, når den nuværende overenskomstperiode udløber.

Der er lagt en køreplan for forhandlingerne, men præcis hvornår de kan påbegyndes og afsluttes afhænger af forhandlingerne mellem Dansk Industri og lønmodtagerorganisationerne i CO Industri. Dette, det største område på det private arbejdsmarked, lægger traditionelt rammerne for de øvrige forhandlinger inden for industrien samt bygge og anlæg.

Arbejdsgivernes aftaleparter ved overenskomstforhandlingerne er Metal, 3F og Blik- og Rørarbejderforbundet samt Dansk El-forbund, når det drejer sig om de timelønnede, mens HK og Teknisk Landsforbund er aftaleparter på funktionærområdet.

Større råderum Forud for forhandlingerne har Arbejdsgiverne været i dialog med en række medlemsvirksomheder om ønsker og krav til de kommende forhandlinger, fortæller forhandlingschef Anne Vibeke Gregersen.

6 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017

Anne Vibeke Gregersen: »Vigtigt, at vi ikke sætter konkurrenceevneforbedring over styr.«

På den baggrund fastslår hun, at medlemmerne generelt er tilfredse med overenskomsterne, men også at der er et klart ønske om færre byrder.

Tilbagemeldingerne viser, at virksomhederne finder betalingsforpligtelserne til løn under sygdom urimeligt belastende.

Ellers er det større fleksibilitet og større lokalt råderum, der står i forgrunden for de kommende forhandlinger. »Når noget opleves for stift eller ufravigeligt af vores medlemmer, så kan det være en udfordring at forklare i forhold til det at drive en moderne virksomhed,« siger Anne Vibeke Gregersen og fortsætter: »Virksomhederne ønsker i højere grad at kunne indgå individuelle aftaler med deres medarbejdere med eller uden en tillidsmands mellemkomst.

Der er også ønsker om at kunne indgå seniorordninger på et tidligere tidspunkt end foreskrevet i overenskomsterne. Blot det beror på en aftale.« Afdæmpet lønudvikling Forhandlingschefen slår imidlertid fast, at Arbejdsgiverne ikke møder op til forhandlingerne med lønmodtagerorganisationerne med ultimative krav. Men

Arbejdsgiverne vil have stærkt fokus på en fortsat afdæmpet lønudvikling. »Vi er selvfølgelig opmærksomme på, at tiden nu er en anden end ved de forrige tre forhandlinger i 2010, 2012 og 2014, hvor der var krise. Men det er meget vigtigt, at vi i den kommende overenskomstperiode bevarer den forbedring af konkurrenceevnen, virksomhederne har opnået, og vi ikke sætter det hele over styr som det skete i de såkaldte glade dage i 00’erne og frem til 2008. Ellers risikerer vi at lægge kimen til en ny nedtur for produktion og beskæftigelse.« Vil drøfte uddannelse Anne Vibeke Gregersen forventer, at fagforbundene ud over lønkrav møder med ønsker om øgede muligheder for efteruddannelse. »Det er vi naturligvis også parate til at drøfte. Principielt er det en god ting, at medarbejderne bliver dygtigere. Men vi må samtidig konstatere, at virksomhedernes medarbejdere er meget tilbageholdende med at benytte de muligheder, de allerede har gennem vores fælles efteruddannelsesordninger,« fastslår Arbejdsgivernes forhandlingschef.

17.dk 0 2 vtm

Mac

hine

tool s

of to

mor

row

Hvornår har du sidst prøvet noget - for første gang?

28. februar til 3. marts har du muligheden på VTM 2017, fagmessen for værktøjsmaskiner til metalbearbejdning. Her kan du møde 130 udstillere, der præsenterer maskiner og teknologi i verdensklasse.

Vel mødt til branchens egen messe i Danmark og til en verden med metal. Bestil dit adgangskort på www.vtm2017.dk Vi glæder os til dit besøg.

28. februar til 3. marts 2017 i Odense Congress Center - midt i Danmark Åbent dagligt kl. 8.30 - 16.00 og torsdag til kl. 18.30

Arrangører og samarbejdspartnere:

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017 | 7

Ny aftale om energibesparelser Som opfølgning på aftalen om afskaffelse af PSO-afgiften har regeringen indgået en ny aftale med energiselskaberne om energispareindsatsen for årene 2016-2020. Den forpligter selskaberne til et årligt paremål på 10,1 PJ mod 12,2 PJ i den hidtidige aftale.

Dermed tages der hånd om, at omkostningerne til energispareindsatsen de seneste år har været stigende. I 2015 oversteg omkostningerne til energibesparelser hos slutbrugerne således for første gang det politisk fastsatte loft for ordningen på 1,5 mia. kr. Den gennemsnitlige omkostning i 2015 var 49,6 øre/kWh, hvilket er en stigning fra 41,9 øre/kWh i 2014.

Den nye aftale om energiselskabernes energispareindsats er gældende for årene 2016-2020. Direktør for Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, oplyser, at aftalen ikke rummer noget loft over prisen for forbrugerne,

men at den til gengæld kan opsiges med et års varsel, hvis udgifterne løber løbsk.

Det er aftalt, at energibesparelser fra etablering af solvarmeanlæg op til en vis størrelse samt ved investeringer i store og små varmepumper kan tælles med i regnskabet. Solvarmeprojekter op til en vis størrelse kan indregnes som energibesparelser det næste halvandet år.

I omegnen af 465 net- og distributionsselskaber er forpligtede af aftalen. Derudover berører den flere tusinde vvs’ere, elektrikere og andre håndværkere, som har kontakten til forbrugerne og forestår realiseringen af energibesparelserne efter aftale med et energiselskab.

Skærpet kontrol Både energi-, forsynings- og klimaministeren og energiselskaberne har i forhandlingerne om den nye aftale

ønsket at styrke tilsynet med energispareindsatsen. I aftalen skærpes kravene til selskabernes egenkontrol og dokumentation af energibesparelser.

Aftalen vil i den kommende tid blive udmøntet i form af en bekendtgørelse, hvor også reglerne for tilsynet med ordningen vil blive opstrammet.

Det skal understøtte, at tilsynet med ordningen i endnu højere grad sikrer en omkostningseffektiv og troværdig energispareindsats, fremgår det af en erklæring fra parterne.

Konkurser sætter rekord Med 104 konkurser blev november 2016 den mest barske måned for bygge- og anlægsbranchen siden 2009. Det fremgår af en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Og med 65 konkurser i december nåede totalen for hele året når dermed op på 876 og gør 2016 til det mest konkursrige år siden 2010, hvor 1005 virksomheder fra bygge- og anlægsbranchen måtte dreje nøglen om.

Det høje antal konkurser virker umiddelbart paradoksalt i et år, hvor de fleste bygge- og anlægsvirksomheder ellers melder om fremgang.

Men det hører med til historien, at knap halvdelen af de konkursramte virksomheder er såkaldte nulvirksomheder, der defineres som inaktive firmaer, som ikke har ansatte og en omsætning på under en mio. kroner.

Branchechef for byggeri hos Arbejdsgiverne, Steen Hoeck Klausen, fremhæver også en anden forklaring:

8 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017

»Skat er begyndt at inddrive gæld på en anderledes skrap facon. Virksomhederne har modtaget et brev fra Skat om, at de er blevet pålagt et gebyr på et ganske betydeligt beløb, og at de har 10 dage til at betale det fulde skyldige beløb. Der er selvfølgelig ikke nogen tvivl om, at man skal betale det, man skylder til Skat.

Det er ikke til diskussion. Men behøver man at inddrive gælden på en så overrumplende facon, at man drejer nøglen om på en masse mindre virksomheder?« spørger Arbejdsgivernes branchechef.

Fra den 1. januar til udgangen af november sidste år var 43 el-virksomheder med tilsammen 133 ansatte gået konkurs. I sam-

me periode blev 66 vvs-virksomheder med samlet 290 medarbejdere ramt af konkurs.

Garanti for praktikplads I alt 12 østjyske vvs-firmaer er gået sammen med Aarhus Tech om en garanti for en læreplads til unge, der går i gang med en vvs-uddannelse, oplyser DR Østjylland.

Det er i erkendelse af en stor mangel på både lærlinge i virksomhederne og elever på den tekniske skole i Aarhus, at de to parter har slået sig sammen i jagten på nye vvs’ere. »Vi er afhængige af hinanden,« siger Lars Lykkegaard, indehaver af Lars Lykkegaard VVS i Brabrand, et af de 12 firmaer, der er med i initiativet. »Hvis ikke teknisk skole får nogen unge mennesker igennem, så har vi ikke nogen at tage af. Og hvis ikke vi tager elever, så har de ikke nogen at køre skoleforløb for. Det er en win-win for begge parter,« siger Lykkegaard til DR Østjylland.

26-årige Jeppe Blus Andersen har

prøvet pædagoguddannelsen, før han gik i gang med uddannelsen til vvsenergispecialist. Og han er glad for, at der er rift efter unge med en håndværksuddannelse. »Jeg har skudt papegøjen, for jeg er blevet glad for et fag, hvor der er gode chancer for job resten af mit liv,« siger Jeppe Blus Andersen til DR Østjylland.

Aarhus Tech har forsøgt med opslag på Facebook for at lokke elever til - uden den store succes, siger René Henriksen, uddannelsesleder for vvs.

Lars Lykkegaard mener, de unge simpelthen har for lidt kendskab til håndværk. »Det er jo ikke længere en del af folkeskolen at komme ud i virksomhedspraktik. Eleverne kommer ikke ud og opdager, at det jo egentligt er meget spændende at være vvs’er eller tømrer. Det er problemet.«

Lars Lykkegaard: »Det er en win-win-situation for begge parter.«

Kort fortalt

0,8 procent i årets første tre kvartaler, og det ser ud som om, at det svage opsving har bidt sig fast og det endda på trods af, at privatforbruget var uændret i tredje kvartal.

gi 56 pct. af Danmarks elforsyning. De største bidrag kom fra vindkraft med 41,8 pct., og biomasse med 11 pct. Tallene fremgår af publikationen Energistatistik 2015 fra Energistyrelsen.

DE GLADESTE – Unge medarbejdere i Danmark er de gladeste i verden for at gå på arbejde. Det fremgår af en undersøgelse foretaget af rådgivningsvirksomheden Universum blandt 200.000 unge på hele kloden. På de næste pladser kommer Norge, Costa Rica og Sverige.

BAUHAUS – For godt to år siden introducerede Bauhaus sin erhvervssatsning, Bauhaus Proff Service. Nu udvider byggevarefirmaet med en mulighed for også at handle online.

Foruden håndværkere satser Bauhaus på at få en bred skare af handelsvirksomheder, detailforretninger, mindre erhvervsdrivende, boligforeninger og offentlige kunder med ind i onlineuniverset.

MANGEL på kvalificeret arbejdskraft er den største udfordring for byggebranchen i 2017. Det viser en rundspørge blandt 655 virksomhedsejere foretaget af Deloitte. Her siger hele 39 pct., at manglen på medarbejdere er den suverænt største hovedpine i det nye år. Til sammenligning frygter blot 9 pct. at mangle opgaver, mens 7 pct. er mest bekymrede over konkurrencen fra udenlandske håndværkere.

AFFALD – Mere affald fra byggeri skal genanvendes. Derfor har Miljøstyrelsen sat gang i et Partnerskab for Bæredygtigt Byggeri og Affaldsforebyggelse. Et samarbejde mellem alle led i værdikæden for bygge- og anlægsaffald samt relevante myndigheder og interesseorganisationer – heriblandt Arbejdsgiverne.

BRUTTONATIONALPRODUKTET steg i tredje kvartal 2016 med 0,4 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

Dermed er det sammenlagt steget med

LED – Små og mellemstore butikker kan i gennemsnit spare 31.032 kr. over syv år, hvis de udskifter til LED-belysning. På baggrund af kampagnen ”Mindre strøm, mere bundlinje” i oktober er Energistyrelsen kommet frem til, at der på landsplan er et samlet besparelsespotentiale på over 250 mio. kr.

VEDVARENDE energi dækkede i 2015 ca. 30 pct. af energiforbruget. Når det gælder elforsyning går det endnu stærkere. I 2015 udgjorde produktionen af elektricitet baseret på vedvarende ener-

FLYTNING – Sekretariatet for GDVordningen (Godkendt til Drikkevand) er fra den 1. januar flyttet fra Teknologisk Institut til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning under Miljø- og Fødevareministeriet er rådgiver om krav, testgrundlag og metoder med henblik på at sikre, at kvalitetskravene til byggevare i kontakt med drikkevandet er overholdt.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017 | 9

TEMA | AUTOMATISERING

Ny industriel revolution buldrer frem Industri 4.0 indeholder en række nye begreber og teknologier, som nærmere beskrives her.

Af Jens Holme

Industrialiseringen har revolutioneret verden flere gange. Først var det mekaniseringen af processer ved hjælp af vand og damp, derefter udviklingen af masseproduktionen og senest ved anvendelse af computere og automation.

Vi står nu overfor endnu en industriel revolution, hvor bl.a. processer og produkter i højere grad bliver udstyret med sensorer koblet sammen i et netværk, hvorfra data kan opsamles til brug for monitorering og/eller styring. Den direkte kommunikation med dele af produktionsapparatet vil endvidere gøre det muligt at levere skræddersyede produkter i store partier til samme kostpris som nutidens masseproducerede produkter. Vi taler om Industri 4.0.

Mulighederne for danske virksomheder er store. Innovationsfonden er sat i spidsen for at hjælpe udviklingen i gang. I særlig grad hos de små og mellemstore virksomheder, som har knap så store forudsætninger og kræfter til at omstille sig.

Forskere på Aalborg Universitet og Syddansk Universitet har defineret ni nøgleteknologier i Industri 4.0. De beskrives kort i det følgende, som er et redigeret uddrag af en pressemeddelelse som optakt til fagmessen VTM 2017.

Big Data Fremtidens mest betydende råvarer er data. Lige fra produktionsfakta til kundernes indkøbsmønstre. Ved at anvende analyseværktøjer med kunstig intelligens og udnytte data kan man få den viden og se sammenhæn-

10 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017

ge, man ikke vidste fandtes. Det kan skabe nye produkter, nye services og forretningsgange. »Det er nok ikke noget for os«. Sådan vil mange mindre og mellemstore virksomheder nok reagere. Det er forkert, for det er i de historiske data, prognoser og trends, de måske finder svaret på, i hvilken retning virksomheden skal udvikle sig.

Cybersikkerhed Virksomheder skal være åbne over for digitaliseringen. Der er mange gevinster ved at kommunikere via internettet og gemme data i Skyen. Men det er vigtigt fortsat at være kritiske, skeptiske og tænke sig godt om.

Tyveri, hærværk og misbrug af udstyr og fysiske ejendele er frustrerende. Fremtidens kriminalitet og industrispionage vil handle om adgang til data og information. Derfor er det vigtigt at sikre mod »uautoriseret adgang«. Derfor er det for mange fast rutine at ændre passwords med jævne mellemrum, men lige så vigtigt, at alle ved, hvordan man opbygger et sikkert password.

Gem data i skyen En af fordelene ved at gemme data i skyen er, at man via internettet kan få adgang til opdaterede data uanset hvor på kloden, man befinder sig.

Såkaldt Cloud Computing giver også mulighed for adgang til ekstra datakraft.

Mange er stadig tilbageholdne med at bruge Skyen, men det kommer lidt efter lidt, når der samtidig kommer

nye ydelser og IT-løsninger, som gør lagring og søgning af data langt lettere og sikrere.

Autonome robotter Produktivitet og effektivitet er nøgleord for enhver dansk virksomhed. Og her er små og efterhånden prisbillige robotter værdifulde hjælpere. Vi vil se mere samarbejde mellem mennesker og robotter. Vi vil se mobile robotter, der transporterer varer eller flytter sig mellem arbejdsopgaverne.

Alle virksomheder bør få analyseret, hvilke gevinster de kan opnå ved at implementere robotløsninger i deres virksomhed. Det kan være med til at øge konkurrencekraften og forbedre arbejdsmiljøet. Det vil også have betydning for tiltrækning af den rigtige arbejdskraft.

Virtuel simulering Mange virksomheder benytter CADog CAE-værktøjer til at udvikle modeller og for at lave simuleringer. Virtuel simulering er en fortsættelse, hvor teknologien bliver mere brugervenlig, præcis og kraftfuld. Med simuleringsmodeller kan der udvikles, designes og dimensioneres bedre produktionsanlæg langt hurtigere.

Derved reduceres antallet af fysiske prototyper og forsøg. Det er computerspil-industrien, der driver udviklingen. Indenfor få år vil man opleve meget detaljerede og virkelighedstro produktionsmodeller, og det gør en senere investering mindre risikobetonet. Simulering kan få stor betydning for virksomhedernes fleksibilitet, kva-

Big data Augmented reality

3-d-print

Autonome robotter

4.0

Systemintegration

litet og evnen til at lancere et produkt på det tidspunkt, hvor markedet har den største efterspørgsel.

Augmented reality Når man kombinerer den digitale og virtuelle verden med den virkelige verden, bevæger man sig ind i Augmented Reality.

Den virkelige verden opleves måske visuelt gennem et par briller eller en skærm, hvor der i brillerne, ovenpå det virkelige billede, er lagt billeder og film, som giver brugerne information i forhold til virkeligheden. Vi ser det eksempelvis i Pokermon Go, hvor der lægges monstre ind på skærmen over det billede, videokameraet viser.

AR teknologien kan anvendes ved arbejdsopgaver som montage og plukning af varer. Tidligere havde man trykte manualer, så kom IT-baserede manualer, og nu er AR baserede manualer på vej.

AR teknologien er tæt knyttet til synssansen, men i fremtiden vil også føle-, lugte- og smagssanserne blive en del af AR. Internet of Things Internettet er en fantastisk platform til at udveksle og søge information. Vaskemaskinens sensorer kan via SMS sende information, når vasken er færdig. Varmesystemet er koblet til aktuelle vejrmeldinger og kalenderen.

Man kan derved skabe lige nøjagtig det indeklima, som den enkelte familie ønsker. Det er Internet of Things.

I industrien kan små sensorer overvåge maskinerne og dokumentere det

Internet of Things

Cloud computing Cybersikkerhed øjeblikkelige forbrug. Man kan derved foretage forbyggende vedligeholdelse og driftsoptimering.

Systemintegration Vil virksomheder have det fulde udbytte af Industri 4.0, er det vigtigt, at de anvender standardiserede kommunikationsprotokoller – lidt a la plug and play - når de ønsker at bruge data på kryds og tværs i organisationen. De enkelte moduler og systemerne skal integreres.

Den horisontale integration er kæden fra leverandør via produktion og distribution til kunderne.

Den vertikale integration er produktudvikling, der sker fra kunder gennem design af produkter og produktionsforberedelse til produktion.

Det handler om at få kommunikationen ud til maskinerne, så medarbejderne kan være med til at finde og anvende informationerne mere decentralt.

Integration er vigtig, når man ønsker at komme først på markedet med et produkt eller hurtigt reagere på kundeønsker.

I produktionen handler det om systemer, der kan skaleres op og ned eller bygges om i forhold til udvikling og behov. Det giver flere bæredygtige løsninger, der kan genbruges, hvorved den tekniske levetid forlænges.

3D teknologi Additive Manufacturing (AM) er fællesbetegnelsen for en fremstillingsmetode, der former en komponent ved at tilføje materiale lag på lag. Udstyret, der anvendes, betegnes ofte som 3D printing. Det er eksempelvis arkitekter og ingeniører, som benytter 3D printere til under 10.000 kr. i forbindelse med verificeringen af CAD design-modeller.

På sigt vil AM-teknikkerne afløse fræsning og drejning på mange områder, men kun indenfor små serier og begrænsede emnestørrelser. Det er nærliggende at kombinere AM teknikker med robotteknologi.

Ved at fordele beton i tynde lag har kineserne eksempelvis »bygget« et hus med åbninger til vinduer og døre.

Det er forsøgt at skabe stålkonstruktioner ved at tilføre metal på metal ved brug af en robot.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017 | 11

TEMA | AUTOMATISERING

De fire industrielle omvæltninger 1.0

1780

Dampmaskinen vinder indpas, og håndværk afløses af masseproduktion ved hjælp af vand og damkraft.

3.0

2.0

1870

Samlebåndet opfindes. Masseproduktion ved hjælp af elektrisk energi.

4.0

Fremtiden

1970

Brug af elektronik, it og efterhånden robotter til automatisering af produktionsprocesser.

12 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017

Kombination af digitalisering, automatisering, kunstig intelligens, robotteknologi, som forbinder den fysiske og virtuelle verden og gør det muligt at specialfremstille produkter til den enkelte kunde på en omkostningseffektiv måde.

Virksomheder har ikke tid til at automatisere Potentiale for meget mere automatisering, viser den årlige analyse fra Ingeniørforeningen IDA Af Jens Holme

Især når det gælder de små virksomheder, er det svært at få tid til at analysere og sætte gang i automationsprojekter. Dagligdagens opgaver fylder op, og de langsigtede projekter udsættes.

Det fremgår af Ingeniørforeningen IDA’s nyeste analyse: »Potentialer og barrierer for automatisering og digitalisering i industrien«, skriver Ingeniøren.

Samtidig viser analysen, at der fortsat er masser af muligheder for at gøre virksomhederne endnu mere konkurrencedygtige ved at automatisere. Hele 46 mia. kr. – så meget er det muligt at øge værditilvæksten, hvis de sætter gang i alle relevante automationsprojekter med en tilbagebetalingstid på under to år.

Hver tredje af de adspurgte tilkendegiver, at hvis virksomheden ikke havde automatiseret, så var den flyttet til udlandet.

Det er tredje år, analysen gennemføres, og i den aktuelle undersøgelse har 618 medlemmer ansat i produktionsvirksomheder vurderet, hvor meget mere produktive deres virksomhed kunne blive.

Klart resultat »Resultaterne er derfor klare og konsistente«, siger IDA’s formand Thomas Damkjær Petersen: »Det er et reelt trusselsbillede, at hvis virksomheder ikke bliver mere konkurrencedygtige, så flytter produktionen ud. Derfor skal vi kommunikere budskaberne ud til alle: At hvis vi ikke lægger os i selen, så kommer der nogen, som er dygtigere og billigere – enten i Danmark eller i udlandet,« siger han til Ingeniøren.

Rundspørgen viser, at hvis de mest oplagte automationsprojekter gennemføres, vil virksomhederne kunne forbedre produktiviteten med 18 procent i gennemsnit. Med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik svarer det til et effektiviseringspotentiale på cirka 46 mia. kr.

Mange mindre virksomheder har ikke tid og kræfter til at planlægge automatisering af produktionen.

Men selv om to år normalt er en fornuftig tilbagebetalingstid, så er der som nævnt mange projekter, som ikke bliver gennemført, fordi virksomhederne mangler tid.

Ansæt en ingeniør Og netop spørgsmålet om manglede tid har Thomas Damkjær Petersen et forslag til: »En af vores anbefalinger er, at virksomheder køber sig tid ved at ansætte for eksempel en ingeniør, som er dedikeret til at udarbejde en plan for automatisering. Det ved jeg godt kan være en udfordring for især de mindre virksomheder uden for de større byer, hvor vi erfaringsmæssigt ved, det er vanskeligt at tiltrække den højt specialiserede arbejdskraft.

Men hvis man ikke har råd til en ingeniør på fuld tid, så kan man måske dele med en anden virksomhed i lokalområdet. Det gælder om at holde fokus, for automationsprojekter tager som regel to-tre år at gennemføre,« siger han og peger samtidig på, at det skal være nemmere for de mindre virksomheder at søge om støtte i de offentlige programmer:

»Der findes i dag mange gode offentlige tilbud til virksomhederne.

Men vi har fra tidligere undersøgelser hørt, at virksomhederne efterspørger én enkelt indgang til støtteprogrammer, så de ikke behøver at søge flere steder,« siger Thomas Damkjær Petersen, som også håber, at signalerne fra den nye regering omkring hurtig afskrivning af investeringer bliver til virkelighed Lager halter Det skal dog ikke fremstå sådan, at alle danske virksomheder sakker bagud inden for automation. Undersøgelsen viser blandt andet, at automationsgraden i selve produktionen ligger på 3,15 på en skala fra 1 til 5, hvor 1 betyder ingen automatisering og 5 betyder fuldt automatiseret.

Men ude i virksomhederne er det svært at få gjort pakning og palletering automatisk. Her ligger niveauet på omkring 2,5, og karakteristisk for undersøgelsen er det de små virksomheder med 10-50 ansatte, der halter bagefter – samt virksomhedernes lagerfunktion, skriver Ingeniøren.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017 | 13

TEMA | AUTOMATISERING

Danske virksomheder risikerer at blive kørt bagud Søren Husted, adm. direktør for KP Komponenter, ser store muligheder i Industri 4.0, men efterlyser statslig håndsrækning for at kunne løfte opgaven.

Danmark står til at tabe kapløbet om nye automatiserede og datadrevne produktionsformer, fordi vi mangler industrilokomotiver, og de offentlige støtteprogrammer bogstavelig talt går i for små sko.

Sådan sagt af Søren Husted, administrerende direktør for KP Komponenter, der med 30-40 robotter og 160 cncmaskiner kan tælles med blandt de mest automatiserede virksomheder herhjemme. Men efter Søren Husteds opfattelse er hverken KP eller dansk industri i almindelighed nået langt nok for at være konkurrencedygtige med virksomheder i lavtlønslandene.

Kan bruge Industri 4.0 For KP Komponenter med hovedkvarter i Spjald mellem Ringkøbing og Holstebro, er Industri 4.0 et begreb og et

Søren Husted, administrerende direktør for KP Komponenter: »Der er helt afgjort dele af Industri 4.0, der har vores store interesse. Vi er parate til gå i gang, men må bare erkende, at det finansielt er for stor en mundfuld for os.«

14 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017

Inddelt i øer står robotter og cnc-maskiner og bearbejder emner til bl.a. mobil hydraulik.

katalog, der anviser nye veje i udviklingen af en mere effektiv og målrettet produktion. »Nogle formuleringer er måske lige lovlig popsmarte, men der er helt afgjort dele af Industri 4.0, der har vores store interesse. Eksempelvis det, der handler om integration af data og anvendelse af big data. Vi har rigtig mange dataøer, kvalitetsdatasystemer, målesystemer, planlægningssystemer og meget mere, som vi uden tvivl vil kunne få meget ud at integrere. Samtidig producerer vi masser af data ude på vores maskiner, som kan udnyttes på en mere intelligent måde,« fastslår Søren Husted og fortsætter: »Som underleverandørvirksomhed er det jo i bund og grund en kerneopgaver at kunne levere flere forskellige produkter i den rigtige kvalitet og med kort leveringstid. Det forudsætter, at man er i stand til at interagere tæt med kundesiden i forhold til konfigurering, planlægning og overførsel af data. Det er helt klart noget, der kan gøres bedre og mere effektivt.

Også den del, der handler om virtuel undervisning er særdeles interessant for os. En af vores store udfordringer er oplæring af nye folk. I dag foregår det typisk ved sidemandsoplæring ude på maskinerne med risiko for fejl, kvalitetsbrist og måske også maskinkollisioner. Virtuel oplæring vil både indebære færre risici og gøre undervisningen mere effektiv. Intern logistik - transport med automatiske, selvkørende køretøjer – er endnu et felt, vi har for øje for.« Mangler offentlig bevågenhed For Søren Husted er Industri 4.0 en udvikling, der endnu er i sin vorden, men hvor det omvendt er vigtigt at komme med på vognen, før toget er kørt:

»Vi er parate til gå i gang, men må bare erkende, at det finansielt er for stor en mundfuld for os. Vi er ramt af, at vi faktisk er for stor en virksomhed. I forhold til støttemidler og udviklingsprogrammer har EU og de danske myndigheder ensidigt fokus på de såkaldte SMVer med maksimalt 250 ansatte. Det udelukker KP Group.

Ud over at vi har for mange medarbejdere til at komme i betragtning, så falder vi helt uden for, fordi vi er ejet af en kapitalfond og ses som et datterselskab.

Den erhvervsstrategi er efter min mening helt forfejlet.

Det er fint nok at supportere små virksomheder, men succesraten er nok til at overse – i hvert fald i et beskæftigelsesperspektiv. Hvorimod det virkelig flytter noget, hvis vi og andre virksomheder i vores størrelse bringes i stand til at vokse fra fx 300 til 1000 medarbejdere.« Mangler lokomotiver Er det forklaringen på, at Danmark er bagefter med automatisering og datadreven produktion i forhold til fx Tyskland? »Det spiller uden tvivl en rolle, men er bestemt ikke hele forklaringen. Den vigtigste grund er utvivlsomt, at vi mangler industrilokomotiver i Danmark. Vi har store industrikoncerner som Danfoss, Grundfos og Vestas javel, men med al respekt så spiller virksomheder som Siemens, Bosch, BMW og flere andre tyske koncerner i en helt anden liga.

I Danmark har vi ingen bilproduktion, hvorimod de tyske bilfabrikker og andre store koncerner trækker ekstremt mange ting med sig.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017 | 15

TEMA | AUTOMATISERING

Faglærte arbejdere har således en langt højere status i Tyskland, end de har herhjemme. De store koncerner har deres egne faglige uddannelser helt op til universitetsniveau, og tyske virksomheder har en helt anden tilgang til begrebet kvalitet end det der er gennemsnittet i Danmark. Og det er ikke tilfældigt, at det er tyskerne, der går forrest i forhold til Industri 4.0.« Mere automatisering Ifølge Søren Husted er der helt afgjort behov for mere automatisering på danske virksomheder. Også hos KP Komponenter, selv om virksomheden i forvejen er godt bestykket med robotter og anden strømlining af produktionen.

»Der er ikke noget alternativ. Med de lønomkostninger, vi har, skal vi holde mandskabsforbruget så lang nede som muligt.

Hvor langt kan vi nå ned?

Det er godt spørgsmål, som jeg til gengæld ikke kan svare på. Ligesom ingen for 25 år siden kunne forudse, hvordan internettet ville ændre vores hverdag. Men et udskilningsløb er allerede i gang, og jeg ser en risiko for, at landene med de nye økonomier er hurtigere til at fange budskabet om at automatisere. I givet fald bliver vi kørt bagud af dansen.

Danmark er allerede sent ude. Ikke kun i forhold til Tyskland, men også i forhold til fx Italien og på visse områder også i forhold til Kina. Det synes jeg er skræmmende.«

KP Komponenter er i en klasse for sig Med 250 medarbejdere i Danmark, 45 mand i datterselskabet i South Carolina, USA, samt 20 medarbejdere i en nytilkøbt virksomhed, Trestads Precisionsmekanik AB i Sverige, er KP Komponenter rykket fra at være en mellemstor virksomhed og op i koncernligaen.

Virksomheden med hovedkvarter i vestjyske Spjald er blandt Danmarks største underleverandører inden for spåntagende bearbejdning med fokus på højpræcisionmetalbearbejdning med henblik på mobil hydraulik til kunder blandt nogle af de største bilproducenter og andre industrikoncerner i Europa og USA. Herhjemme er Danfoss den største kunde hos KP Komponenter. »Vores strategi er at udvikle langvarige partnerskaber og gerne med nogle af verdens største koncerner. Mobil hydraulik udgør ca. to tredjedele af vores omsætning,«

16 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017

fortæller den administrerende direktør Søren Husted, som har været manden bag rattet i den højteknologiske koncern siden den 1. februar sidste år efter i et halvt år at have været direktør for det danske driftsselskab. Søren Husted har en fortid hos bl.a. B&O, Vestas og Siemens Windpower.

Mod til at fokusere Oprindelig slog KP Komponenter sig op på at være underleverandør til vindmøllebranchen. »Det er vi stadig, men i væsentligt mindre omfang end hydraulikken,« tilføjer Søren Husted og fortsætter: »Jeg har kun været med i kort tid. Men også som tidligere kunde har jeg fulgt virksomhedens udvikling. Styrken for KP er, at man på et relativt tidligt tidspunkt har haft mod til at fokusere på et område, der er ret snævert, men utrolig

meget anvendt. Samtidig har man turdet vælge noget andet fra.

Desuden har man haft evnen og tålmodigheden til at komme ind hos de helt store virksomheder.

Det er en proces, der typisk tager tre til seks år, før man får lov at levere i større omfang,« siger den administrerende direktør.

KP Komponenter har rødder tilbage til 1969. I dag ejes virksomheden af den svenske kapitalfond Segulah som hovedaktionær og med den tidligere direktør og nu viceformand i bestyrelsen, Martin Krogh Pedersen, samt ledende medarbejdere som mindretalsaktionærer. Omsætningen har i 2016 passeret 450 mio. kr.

53 deler 5,5 mio. kr. til digitalisering Af Jens Holme

Ålsrode Smede & Maskinfabrik A/S i Grenaa er en af 53 virksomheder, der har fået støtte fra en statslig pulje til digital opgradering. Støtten er i første omgang en hjælp til at få analyseret, hvad øget automatisering og digitalisering helt konkret kan give af fordele for virksomheden.

I alt har Erhvervsministeriet uddelt 5,5 mio. kr. under Erhvervspartnerskabet for Avanceret Produktion.

Partnerskabet har til formål at øge automatisering og digitalisering i små og mellemstore produktionsvirksomheder i Danmark. I alt er der afsat 42 mio. statskroner over fire år.

Erhvervspartnerskabet består af Håndværksrådet, DI, Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv, Dansk Metal, IDA Ingeniørforeningen, Foreningen af Godkendte Teknologiske Institutter samt Erhvervsstyrelsen.

Blandt de øvrige modtagere af statslige midler i denne omgang er SC Metal i A/S i Havdrup ved Roskilde, som har fået penge til at undersøge fordelene ved digitalisering af produktionssystemer samt VF Stålindustri A/S i Holstebro, hvor formålet er rubriceret som »andet«.

I løbet af foråret i år åbnes for en ny runde ansøgninger. Man kan søge 100.000 kr. i støtte til såkaldt potentialeafklaring og dernæst op til 150.000 kr. i støtte til implementering. Det er betingelse, at virksomheden har mi-

nimum fem fuldtidsansatte. Forløbet, der søges støtte til, må vare maksimalt et år og skal medfinansieres med 55 pct., evt. i form af arbejdstimer – dog 65 pct. hvis virksomheden har flere end 50 ansatte.

Brian Basse, Ålsrode Smede & Maskin­ fabrik, får støtte til digitalisering.

Claus Vilsgaard, VF Stålindustri, får støtte til digitalisering.

Robotnetværket DIRA holdt i slutningen af november et såkaldt roadshow under overskriften »Robotter skaber nye jobs«. Med det budskab gik turen til København, Aalborg, Herning, Aabenraa og sluttede i Odense. I alt 40 virksomheder udstillede deres automatiseringsløsninger, og 1200 personer mødte frem i de fire byer for at tage de udstillede varer nærmere i øjesyn. I Odenses forskerpark, hvor dette billede stammer fra, var DIRAs roadshow koblet sammen med åbent hus hos Teknologisk Instituts afdeling for robotteknologi.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017 | 17

TEMA | AUTOMATISERING

Syddansk industri får hjælp til automatisering Projekt AutomationsBoost etablerer udviklingssamarbejder mellem leverandører, virksomheder og vidensinstitutioner.

Af Jens Holme

Et tæt samarbejde mellem virksomheder, leverandører af automatiseringsløsninger samt universiteter og andre vidensinstitutioner skal sætte fart i udviklingen af fleksible automatiseringsløsninger og få flere små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark til at gå i gang med at bruge robotter.

Automationsboost skal få flere små og mellemstore virksomheder til at gå i gang med at bruge robotter. (Foto: Finn Frandsen/Polfoto) 18 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017

Kunderne kan ikke leve med lang leveringstid. Antallet af varianter og kombinationsmuligheder stiger. Konkurrenterne presser priserne. Og det begynder at knibe med at rekruttere medarbejdere nok til at følge med væksten.

Med andre ord står udfordringerne i kø i den danske industri. Fremtidens løsning er automatisering. Mastodonterne i industrien rundt omkring i verden har store budgetter til indkøb af robotteknologi og automatiseringsløsninger.

Her kommer de mindre producenter, som udgør 95 procent af den danske industri, ofte til kort.

Projektet med navnet AutomationsBoost har Væksthus Syddanmark og RoboCluster som operatører. det støttes med sammenlagt 25 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfond og Syddansk Vækstforum.

Sammen med Syddansk Universitet, Teknologisk Institut er RoboCluster og Væksthus Syddanmark forpligtet til at udvælge mindst ni innovationssamarbejder. I hvert samarbejde skal der indgå mindst tre små- og mellemstore virksomheder, hvoraf den ene er leverandør af automatiseringsløsninger samt mindst én vidensinstitution.

De skal sammen skabe nye automatiseringsløsninger med potentiale til efter programmets afslutning at kunne sælges til flere virksomheder som en form for standardløsning. Det ambitiøse mål med projektet er, at der skabes ca. 200 mio. kr. i ny årlig omsætning, ca. 80 mio. kr. i mereksport og mindst 80 nye job i Region Syddanmark. Økonomi Projekt AutomationsBoost har et samlet budget på kr. 38 mio. kr. Heraf er 7,5 mio. bevilget af Den Europæiske Regionalfond, 17,5 mio. kr. kommer fra Syddansk Vækstforum.

Resten er virksomhedernes egenfinansiering. Projektet blev indledt i marts 2016 og løber til udgangen af februar 2019.

Som deltager i AutomationsBoost er der mulighed for 50 procent medfinansiering af lønomkostningerne i forbindelse med udvikling af produkter og løsninger inden for robotog automationsteknologi, når kravene til innovationssamarbejde opfyldes.

Muligheden for medfinansiering af lønomkostningerne strækker sig frem til en prototype er testet i et laboratorie eller hos en virksomhed. Videreudviklingen frem mod den endelige kundespecifikke tilretning støttes derimod ikke.

Robotter og mennesker i tættere samarbejde Delprojekt under AutomationsBoost om udvikling af robotløsning til Dansani.

En stærk sønderjysk trio er gået sammen om at gøre det rentabelt også for små og mellemstore virksomheder at bruge robotter og automation. Trioen består af Pehama Productions i Nordborg, badeværelseskoncernen Dansani i Haderslev og Mads Clausen Instituttet på Syddansk Universitet.

Deres indsats får nu kontant opbakning fra det syddanske projekt AutomationsBoost. »Dansani er i vækst og produktionen har så stor volumen, at det i stigende grad giver rigtig god mening at automatisere processer. Men vores produktions størrelse placerer os alligevel i et træls vadested. Vi har endnu ikke helt volumen nok til at forrente en investering i automatisering. Men hvis jeg siger nej til robotter, så vil virksomheden blive kørt ud på et sidespor i løbet af 2-4 år. Konkurrenceevnen skal forbedres år efter år,« siger produktionschef hos Dansani, Finn Reinholdt Jensen.

Helt konkret vil Dansani automatisere skrueopgaver. Der skal skrues i alt 50 skruer i hængsler, når lågerne skal monteres i et typisk badeværelsesmøblement. Dette foregår i dag manuelt hos den sønderjyske producent.

Men inden længe bliver det en interaktiv montagecelle, hvor medarbejder og robot samarbejder om at montere og producere skabe til badeværelser i Nordeuropa. Men før dette kan blive en realitet, skal Dansani sammen med automationsfirmaet Pehama Productions og forskere på Mads Clausen Instituttet udvikle en fleksibel maskine, der kan fodre en robot montagecelle med emner. Den skal kunne tage høj-

de for, at skruerne i hængslerne er af forskellige størrelse, og lågerne, som hængslerne skal sidde i, også varierer i format.

Skal tænke i helhed Hos Dansani erkender man, at konkurrenceevne ikke bare er noget, en virksomhed kan ringe til en automationsspecialist og få ordnet. Mastodonterne i industrien har store budgetter til indkøb af automation og store stykserier, der lettere tjener sig hjem at automatisere. »Der er mange spanske og polske leverandører, som ånder os i nakken og sætter os under konstant pres. Det skal vi acceptere som vores lod. Men vi skal være bedre til at tænke på helheden i produktionen end konkurrenterne er. Uden AutomationsBoost ville økonomien ikke hænge sammen i et udviklingsprojekt som dette.

Samtidig kan forskerne bidrage med nye vinkler til både os og Pehama Productions,« vurderer produktionschefen hos Dansani, Finn Reinholdt Jensen.

Dansani er på 30 år gået fra 0 til 350 millioner kroner i årlig omsætning. Ud af de 220 medarbejdere er 80 beskæftiget med at producere 75.000 badeværelsesmiljøer om året. Medarbejderne hos Dansani følger interesserede – og nogle med en naturlig skepsis – med i planerne om mere automation. De skal dog ikke frygte for deres job, men blot forvente, at væksten hos Dansani ligesom i andre effektiviseringsprojekter vil skaber nye opgaver til de medarbejdere, der bliver aflastet af ny teknologi.

Dansani vil automatisere skrueopgaver. Der skal skrues i alt 50 skruer i hængsler, når lågerne skal monteres i et typisk badeværelsesmøblement. Dette foregår i dag manuelt.

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017 | 19

TEMA | AUTOMATISERING

Store forventninger hos Pehama Productions Deltagelse i AutomationsBoost vil gøre det muligt for virksomheden at sælge fleksible løsninger til små og mellemstore virksomheder.

Af Jens Holme

Salgschef Frank Damkjær, Pehama Productions A/S, ser vidtgående muligheder i at kunne tilbyde små og mellemstore virksomheder fleksible montageceller, hvor menneske og robot arbejder sammen om typisk mindre opgaver.

Derfor deltager maskinbygger- og integratorvirksomheden i Nordborg på Als med stor interesse i det syddanske projekt AutomationsBoost med henblik på at udvikle på sin såkaldte

FlexMontage-løsning til i princippet alle typer af virksomheder. »Det drejer sig om en fleksibel montagecelle til mindre serier med stor varians. En forholdsvis billig løsning, der vil kunne hjælpe små og mellemstore virksomheder med at automatisere deres produktion og overleve herhjemme, « forklarer Frank Damkjær. »De små og mellemstore virksomheder har jo som hovedregel en meget varieret produktion og sjældent store

serier i deres opgaveportefølje. Derfor er der brug for at kunne omstille hurtigt og kunne bruge det samme udstyr til flere forskellige opgaver,« fortsætter salgschefen. »Formålet med deltagelsen i AutomationsBoost er i første omgang at udvikle standardløsninger og -værktøjer, som kan bruges til mange forskellige produktionsopgaver, men som senere i salgsøjemed skal tilpasses den enkelte virksomheds behov,« siger Frank Damkjær.

Stort potentiale Pehama Productions forventer at kunne skabe 7-9 nye job i virksomheden takket være FlexMontage-løsningen, der senest i 2018 vil være klar til anvendelse i industrien. »Potentialet er kæmpe både for os og for vores kunder, for der findes et hav af små og mellemstore virksomheder, som er dygtige til producere fleksibelt, men har svært ved at automatisere. Og det siger sig selv at der er himmelvid forskel på, om investeringen er i størrelsesordenen 6,5 mio. kr. eller blot én mio. kr.,« siger Frank Damkjær.

Han fremhæver desuden som en fordel for de små og mellemstore producenter, at de med en fleksibel automatiseringsløsning får bedre styr på kvalitet og større sporbarhed på deres produkt.

Frank Damkjær: »Potentialet er kæmpe både for os og for vores kunder, for der findes et hav af små og mellemstore virksomheder, som er dygtige til producere fleksibelt, men har svært ved at automatisere.« 20 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017

Robotter overtager arbejde fra laboranter KP Automation i Ikast har for Fødevarestyrelsen udviklet en avanceret robotløsning til test af læggekartofler.

Danske kartoffelavlere eksporterede sidste år sygdomsfri højkvalitetslæggekartofler for et rekordbeløb af ca. 400 mio. kr. For at dette høje niveau kan fastholdes og om muligt udbygges yderligere, kræver det bl.a. en grundig, troværdig laboratoriedokumentation for kvaliteten.

En aktivitet, som indtil nu har fuldtidsbeskæftiget seks medarbejdere i Fødevarestyrelsen. De har skullet udtage prøver fra sammenlagt 8000-10.000 læggekartofler dagligt i sæsonen.

En stor del af dette gentagede nedslidende, manuelle arbejde vil fremover blive overladt til en avanceret robot – ja, faktisk to robotter i samarbejde.

Ikke så enkelt »Kartofler er jo i virkeligheden meget forskellige i form og størrelse, og det at sikre at læggekartoflen holdes fast

og roteres, så der automatisk udtages en prøve netop der ved ›navlen‹, hvor kartoflen har hængt ved planten, er ikke så enkelt. Og bagefter at holde prøverne separerede og få dem systematiseret i poser, som skal mærkes med batchnummer og sikret, at næste prøve også tages med sterilt værktøj. Det er ikke uden grund, at denne opgave hidtil har været varetaget af mennesker med to hænder og et hoved,« forklarer Kim Poulsen, administrerende direktør hos KP Automation.

Fødevarestyrelsen regner med, at robotløsningen frigør fire medarbejderes arbejdskraft i kartoffelsæsonen fra august til februar og altså to årsværk fra det – også ifølge medarbejderne – overordentligt kedelige prøveudtagningsarbejde. Med en pris på robotløsningen på ca. to mio. kr. bør investeringen være tilbagebetalt på under tre år i sparede arbejdstimer.

Slipper for det kedelige Det var KP Automations erfaring og referencer fra udvikling af andre robotløsninger, der integrerer brug af visionskameraer, der genkender emner som fx kartofler, der fik styrelsens la-

Fødevarestyrelsens laboratoriechef, Erik Dahm (th.), og styrelsens sektionsleder, Mette Bakmann, i drøftelse med KP Automations administrerende direktør, Kim Poulsen. (Foto Tony Brøchner)

boratorium til i sin tid blandt flere andre at indbyde KP Automation til EUudbuddet på opgaven. Virksomheden i Ikast vandt bl.a. på pris og ergonomisk velegnet opbygning. »KP Automation havde en meget professionel tilgang og en overbevisende konstruktion og reference. Nu kan vores dygtige medarbejdere i høj grad slippe for dette kedelige arbejde og koncentrere sig om det, de er uddannet til, analyserne af de automatisk udtagede prøver. Automatisering, hvor det er muligt, vil også gøre vores ydelser mere konkurrencedygtige,” siger laboratoriechef Erik Dahm, Fødevarestyrelsen.

Nu er en af de få tilbageværende manuelle opgaver i læggekartoffelforløbet, at der stadig skal indsamles 100 kartofler fra hvert vognlæs, som skal placeres individuelt på båndet, der løber forbi robotten. En opgave, som Fødevarestyrelsen også ønsker automatiseret på et senere tidspunkt.

Anlægget fra KP Automation er desuden forberedt for en senere udvidelse med påsætning af batchnummer på prøveposerne, elektronisk datalogning og sporbarhed.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017 | 21

Bjarke F. Nielsen er leder af RoboCluster og holder styr på de mange projekter, som skal bringe danske virksomheder fremad i udviklingen og brugen af robotter.

TEMA | AUTOMATISERING

Netværk sætter fart i robotudvikling RoboCluster bringer forskere, robotindustri og brugere sammen for at finde fælles løsninger Af Jens Holme

Fra oprindelig at være et lokalt initiativ i Odense og senere et regionalt netværk er RoboCluster siden dannelsen i 2002 vokset til at være et af landets 22 anerkendte nationale innovationsnetværk, der finansieres af en bevilling fra Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.

RoboCluster ser det som den væsentligste opgave at stimulere den danske robotudvikling ved at være brobygger mellem forskningsmiljøerne og de private virksomheder, siger leder af RoboCluster, Bjarke Falk Nielsen. »Forskerne, industrien, sundhedssektoren, byggeriet, affaldssektoren og robot- og automationsbranchen møder hinanden på tværs af brancher, geografi, faglighed. Det har ført til en række nyskabende, brugervenlige ro22 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017

botopfindelser, -produkter og -løsninger,« forklarer lederen af RoboCluster.

Fokuserer på udvikling Innovationsnetværket har 194 danske virksomheder, organisationer og institutioner som medlemmer. RoboCluster indgår løbende i en række større projekter – lige nu er der gang i ni projekter. Her sætter man private virksomheder sammen med universitetspartnere i et længere forløb. Desuden står RoboCluster for en række konferencer, seminarer og studieture. »Vi er ikke et salgsnetværk eller fundraisere. Vi fokuserer på udviklingen af teknologien og markedsmulighederne, og overlader det til industrien at tage vare på de kommercielle muligheder,« siger Bjarke Falk Nielsen og tilføjer:

»Gennem tiden har vi haft projekter inden for bl.a. velfærds- og sundhedsteknologi, teknologier til genanvendelse af affald, automatiseringsløsninger til landbruget og i de kommende år inden for løsninger til byggeriet.« Foruden det faste tilskud fra Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte søger RoboCluster finansiering gennem ansøgninger til puljer, fonde og erhvervsliv. I gennemsnit har innovationsnetværket rejst 30 millioner kroner årligt de seneste tre år.

RoboCluster ledes af en bestyrelse med Tom Togsverd som formand og med Arbejdsgivernes branchechef for byggeri, Mikael Tipsmark, blandt de ti medlemmer af bestyrelsen. RoboCluster er organisatorisk forankret på Syddansk Universitet i Odense.

Robotterne rykker frem På verdensplan er en bølge af automationsteknologier i fremdrift i disse år. Dansk robotudvikling befinder sig pænt fremme i feltet og er godt i gang med at realisere visionen bag RoboCluster: At gøre Danmark til foregangsland for udvikling og innovativ anvendelse af robotteknologi og automation.

Faktisk er Danmark nu det syvende mest automatiserede land i verden. Vi bliver kun overgået af nogle få bilproducerende lande. Ifølge World Robotics Statistics var 2015 det år, hvor der blev installeret flest robotter i Danmark, nemlig 628 enheder.

Ud fra en antagelse om at en industrirobot er i produktion i gennemsnit 10 år, har robotnetværket DIRA beregnet antallet af aktive robotter i danske industri til at være ca. 4450.

Dertil kommer, at danskerne i modsætning til befolkningen andre steder i Europa mere ser robotterne som en mulighed end en trussel. 84 procent af den danske befolkning har ifølge EUs Europabarometer en positiv indstilling til robotter.

Fokus på flyvende robotter Robotter der kan flyve – kort sagt droner er en teknologi med uanede muligheder. RoboCluster har fået en bevilling på seks millioner kr. fra Styrelsen for Forskning & Innovation til at sætte fokus på teknologien. »De næste to år skal vi sammen med flere andre innovationsnetværk og UAS Denmark, det nationale testcenter og industrinetværk for droner i Beldringe på Fyn, undersøge mulighederne i droneteknologien og finde frem til, hvordan den kan gøres kommercielt interessant,« siger RoboClusters leder, Bjarke Falk Nielsen.

Pengene er bevilget i sammenhæng med den nationale dronestrategi, der blev offentliggjort i september, og hvor formålet netop er, at den skal bidrage til, at danske virksomheder i samarbejde med dygtige for-

skere kan udvikle droneteknologien og skabe nye private arbejdspladser i Danmark. »Mit udgangspunkt er, at en drone er en flyvende robot, og den kan uden tvivl bruges til umådeligt meget.

Droner kan transportere, overvåge og undersøge i mange forskellige sammenhænge efterhånden som teknologien udvikles, og når først de juridiske- og sikkerhedsmæssige rammer er kommet på plads,« siger Bjarke Falk Nielsen.

Danmark har fået en national strategi for udviklingen og anvendelsen af droner.

Robotter på vej ind i byggeriet Indtil for nylig var det en almindelig antagelse, at byggebranchen slet ikke var egnet til automatisering og brug af robotter. Men i takt med at robotterne breder sig på alle mulige andre områder, er det en holdning, der er ved at ændre sig.

I hvert fald har RoboCluster i samklang med branchens organisationer taget de indledende skridt til at undersøge, hvor og hvordan robotterne kan gøre gavn i de forskellige grene af byggeriet i forhold til effektivitet og arbejdsmiljø. »Det er en relativt ny tanke i en for-

holdsvis konservativ branche. Men lige nu er vi sammen med InnoBYG, innovationsnetværket for byggeri, i gang med en kortlægning af mulighederne, og vi har søgt penge hos Industriens Fond til projektet. Et hold antropologer taler med de få leverandører af automatiseringsløsninger til byggebranchen og med slutbrugerne for at finde frem til, hvor robotter kan gøre mest gavn, og hvor stor motivationen er til at automatisere,« forklarer RoboClusters leder, Bjarke Falk Nielsen. »Når kortlægningen er færdig, arrangerer vi tre dedikerede workshops,

hvor vi sætter brugere og leverandører sammen for at diskutere de videre skridt for samarbejdet mellem robotog byggebranchen« tilføjer han.

Bjarke Falk Nielsen oplyser, at RoboCluster endvidere har igangsat et mindre projekt med virksomheden Robot At Work og med inddragelse af bl.a. Teknologisk Institut og Aalborg Universitet. Projektet går ud på at udvikle robotteknologi til fræsning af bygningsfacader i forbindelse med renoveringsopgaver. En uden tvivl velkommen aflastning for byggefolkene.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017 | 23

TEMA | AUTOMATISERING

Messe vil sætte spot på de nye teknologier Værktøjsmessen VTM 2017 finder sted i Odense i slutningen af februar.

I en række vestlige lande arbejdes der intenst med at skabe nye automatiseringskoncepter under fællesbetegnelsen Industri 4.0. Målet er at gøre fremstillingsvirksomheder konkurrencedygtige uanset deres størrelse, produktionsvolumen, seriestørrelser og produkternes kompleksitet.

Nøglebegreberne i koncepterne er af teknologisk karakter. Det er bemærkelsesværdigt, da effektiviseringsbestræbelser i en årrække har været knyttet til begrebet Lean Manufacturing, som netop ikke tager afsæt i teknologi, men i arbejdets organisering. »På VTM 2017 ønsker vi at give hele branchen – ledere såvel som ansatte – den viden og inspiration, som er

så vigtig for vores fremstillingsindustri. Her er samarbejdet med universitetsmiljøet vigtigt, og vi er stolte af at kunne præsentere teknologier, som alle har set dagens lys, men endnu ikke er fuldt implementeret i produktionsvirksomhederne,« siger chefkonsulent Krista Kristensen, der er ansvarlig for VTM 2017 og fortsætter: »Mulighederne og konsekvenserne af teknologierne er endnu ikke dokumenterede, men der er en bred opfattelse af, at teknologierne hver for sig eller sammen, vil få stor betydning for alle typer af produktionsvirksomheder de næste mange år. På VTM 2017 vil vi gerne tydeliggøre, at teknologierne er tilgængelige.«

VTM 2017 er Danmarks eneste fagmesse for værktøjsmaskiner til metalbearbejdning, robotteknologi, industriel automation, 3D print og meget mere. Årets messe er den tredje i rækken af sin slags og holdes i Odense Congress Center fra den 28. februar til 3. marts. På VTM 2017udstiller ca. 120 virksomheder fordelt på tre messehaller. Det forventes at omkring 6000 fagpersoner vil besøge messen.

Bag VTM 2017 står Dansk Værktøjsmaskinforhandler Forening, Odense Congress Center og bladet Teknovation i samarbejde med brancheorganisationen BITVA’s faggrupper for Skærende værktøj og Metrologi.

Specialmaskiner afskaffer manuelt arbejde Thorup Smed har udviklet automatisk anlæg til omstakning af bordplader.

Automatisering handler som bekendt om meget andet end blot robotter. Det er også udvikling af mange forskellige specialløsninger, som fjerner manuel håndtering og bearbejdning – og på den måde øger konkurrenceevnen og forbedrer arbejdsmiljøet.

Thorup Smed A/S på Mors har eksempelvis konstrueret et system, som kan vende køkkenbordplader, inden der skal udfræses til vaske. Anlægget fremstilles, så det kan håndtere hele stakke af bordplader.

24 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017

Bordpladerne løftes enkeltvis op ved hjælp af sugekopper og drejes, så bordpladen ligger oven på sugekopperne. Herefter løftes pladen af en anden vakuumbom og stables på en rullevogn. Anlægget dimensioneres til en maksimal bordpladevægt på 130 kg og skal kunne håndtere dimensioner op til 1300 X 4100 mm.

Fra manuelt til automatisk Bordpladeproducenten, som har bestilt specialmaskinen, ønsker at auto-

matisere processen. Den udføres på nuværende tidspunkt af to medarbejdere, som manuelt vender bordpladerne inden fræsningen – en både dyr og ergonomisk dårlig løsning.

Når det nye system er monteret og indkørt, vil omstakke-processen i stedet blive udført automatisk. Operatøren skal kun placere en fuld og en tom vogn i anlægget. Maskinen omstakker ca. 16 bordplader på 15 minutter. Herefter køres de vendte plader til videre forarbejdning.

It-messe med de nyeste digitale hjælpemidler It-værktøjer til bygge- og anlægsbranchen er i rivende udvikling. Mulighederne er mange og bliver stadig større. Det kan man få indsigt i, når Dansk Byggeri i februar arrangerer it-messe i samarbejde med byggeriets uvildige it-rådgiver BASIT. De to arrangementer har gratis adgang for medlemmer af Arbejdsgiverne.

IT-Messe 2017 samler 25 af de bedste it-leverandører til alt fra tilbudsgivning, planlægning, registrering af tid og materialeforbrug, kvalitetssikring og økonomisk styring. Messen er dermed et unikt sted at få overblik over konkrete it-værktøjer, der kan anvendes i hverdagen inden for byggeri, anlæg og installation.

Det er sjette gang, IT-Messen holdes. Den finder sted tirsdag den 7. februar på Teknologisk Institut i Høje Taastrup og onsdag den 8. februar på Teknologisk Institut i Aarhus. Begge dage 09.00 – 16.00.

I løbet af de to dage vil der være en række faglige oplæg. Sidst på dagen kommer henholdsvis NCC og Aarsleff og fortæller om deres erfaring med brug af de mest moderne it-værktøjer

til planlægning, udførelse og dokumentation. Formålet med indlæggene er at vise, hvilken vej de større entreprenører går inden for digitale produktions- og arbejdsmetoder.

Prisen for deltagelse er normalt 400 kr. ekskl. moms per deltager, men via et samarbejde har Arbejdsgiverne mulighed for at invitere sine medlemmer gratis med. Program og tilmelding på www.it-messe.dk/.

Thorup Smed fremstiller en del håndteringsanlæg som dette, og konstruktionen af specialmaskiner foregår altid i tæt dialog med kunden, forklarer Martin Mikkelsen, direktør for Thorup Smed A/S, og tilføjer: »Vi har fokus på, at løsningerne fungerer optimalt for kunden til en god pris, så forrentningen bliver fornuftig. Vores styrke er en kompakt organisation med en kort informationsgang, og det giver stor fleksibilitet i fremstillingsprocessen.« Morsøvirksomheden CE-mærker og udarbejder maskindokumentation for alle maskiner efter maskindirektivet. Ligeledes oplærer Thorup Smed operatøren i brug af maskinen og gennemgår sikkerhedsinstruktionerne.

Anlægget fra Thorup Smed vender og omstakker 15 køkkenbordsplader på 16 minutter.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017 | 25

TEMA | AUTOMATISERING

Fart på digitalisering af danske virksomheder Innovationsfonden, universiteter, teknologiske institutter og virksomheder sammen om fælles projekt til 196 mio. kr.

Danmark går i offensiven i den globale konkurrence om digitalisering.

Investeringen på 196 mio. kr. kommer fra bl.a. Innovationsfonden, 49 virksomheder, fem universiteter og tre GTS-Institutter. Bag projektet står MADE – Manufacturing Academy of Denmark, der har som formål at styrke danske produktionsvirksomheder med ny viden.

Navnet på det nye samarbejde er MADE Digital. Her vil forskere og praktikere fra virksomhederne arbejde tæt sammen om at udvikle og implementere digitale løsninger, der er skræddersyet til danske produktionsvirksomheders særlige behov. Den indsats bakker Innovationsfonden op med en investering på 79 mio. kr. »Med den nye investering skaber vi noget nær et dansk landshold på digitalisering. Det åbner for en stærk og koordineret dansk digital udvikling, hvor særligt de mindre virksomheder kan hente viden om de nyeste teknologiske muligheder og dermed udvikle deres forretning fra a til z. Vi skal ganske simpelt have erhvervslivet ind i den digitale tidsalder og skabe ny 26 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017

vækst og arbejdspladser,« siger Innovationsfondens direktør Peter Høn­ gaard Andersen.

Fra 2017 til 2019 sætter MADE Digital 30 digitale forskningsprojekter i gang inden for områder, hvor industrien efterspørger nye løsninger. Blandt ambitionerne er, at robotter skal samarbejde direkte med mennesker, og at maskiner i nye digitale fabrikker skal tale direkte sammen. Dertil kommer, at Augmented Reality skal træne medarbejdere og bruges til servicering af maskiner, og at digital design skal gøre produktudvikling hurtig og præcis. Samtidig bliver der sat en lang række af perspektivrige innovationsprojekter i gang.

MADE Digital tager udgangspunkt i en dansk version af Industri 4.0. Mange virksomheder i Danmark er blandt de bedste i verden inden for deres niche. De styrker bygger MADE Digital på og kombinerer netop forskelligheden. Virksomheder som eksempelvis Danish Crown, Danfoss og Danchell er ikke i konkurrence med hinanden.

Derfor kan de i særlig grad dele viden, når de samarbejder med landets bedste forskerhold og robotbyggere.

Innovationsfonden investerer i år 1,2 mia. kr. i dansk forskning og innovation. MADE Digital er en investering inden for Innovationsfondens Grand Solutions program. Navnet dækker over hensigten med projekterne – nemlig gennem strategisk forskning og innovation at finde løsninger på de største udfordringer i erhvervslivet og i samfundet generelt. Blandt næsten 500 ansøgninger har Innovationsfonden udvalgt MADE Digital som ét af de projekter, der bliver investeret i. MADE digital er den næststørste investering i fondens historie.

MADE – Manufacturing Academy of Denmark er en selvstændig forening, der i 2013 blev etableret af virksomheder, universiteter, GTS (Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter) og private fonde og foreninger, og som i dag har flere end 100 medlemmer. Formålet er at styrke produktionsvirksomhederne i Danmark ved at implementere ny viden. I 2015 fik flere end 800 personer fra 200 virksomheder og organisationer ny viden fra MADE’s igangværende aktiviteter om eksempelvis 3D print, hyperfleksible robotter, ind- og outsourcing og hurtig produktudvikling ved at deltage i MADE’s innovationsaktiviteter.

Et videncenter med tilhørende RobotAkademi skal være med til at tiltrække flere unge til at uddanne sig inden for automatik og robotter.

Skolekonsortium søger om at blive videncenter Erhvervsskolerne i Herning, Odense og Sønderborg vil uddanne fremtidens arbejdskraft inden for automation og robotteknologi.

Af Jens Holme

Tre uddannelsesinstitutioner, Syddansk Erhvervsskole, Herningsholm Erhvervsskole og EUC Syd, vil etablere et teknologitungt nationalt videncenter for automation og robotteknologi.

Skolerne har samlet ansøgt Undervisningsministeriet om at blive en del af ét af de videncentre, det politisk er besluttet at etablere inden for erhvervsuddannelsesområdet. Konsortiet forventer, at det nye videncenter inden for automation og robotteknologi vil være i drift i løbet af 2. halvår i år.

Ambitionen er at uddanne fremtidens arbejdskraft inden for industriteknik, automatikteknik, værktøjsmager, cnc-tekniker, smed, skibsmontør og elektriker. Alle disse uddannelser

vil indgå i et kommende videncenter for automation og robotteknologi. Uddannelsen som fx skibsmontør har ingen af de tre uddannelsesinstitutioner i dag, men her vil centret samarbejde med andre skoler, som udbyder uddannelsen.

Den teknologiske satsning vil betyde, at erhvervslivet i skolernes hjemkommuner, Sønderborg, Herning og Odense, vil blive inddraget i en række nye aktiviteter inden for robotter og automatik. Lokale aktører som Odense Robotics, Syddansk Universitet og Odense Kommune bakker allerede op om et nationalt videncenter.

Talentpleje og udvikling Fra politisk side er tanken med videncentrene, at de skal sikre indsamling og formidling af viden om håndværk og teknik. Der stilles desuden krav til kvalitetsarbejde i form af talentpleje og vidensudvikling.

Der er behov for at investere strategisk i nogle af de teknologier, hvor digitaliseringen går hurtigt, og udstyrspresset er stort. Investeringen i udstyr prioriteres højt, for at Danmark kan

bevare og udvikle sin styrkeposition inden for håndværk, byggeri, design, klimarenovering og bæredygtighed.

Udstyrspuljen skal ruste erhvervsuddannelserne i forhold til højt specialiserede teknologier og generelt i forhold til nogle af de udfordringer, der følger med øget digitalisering, talentarbejde og højere niveauer.

Har et fælles mål Samarbejdet på tværs af uddannelsesinstitutionerne har et fælles mål om at skabe et Robotakademi, som favner uddannelse, talent og kompetenceudvikling. Robotteknologi og programmering er midler til at øge elevernes motivation og er noget af det, der skal tiltrække fremtidens unge til at uddanne sig inden for automatik og robotter.

På dette felt bidrager alle tre skoler med hver sit speciale. EUC Syd er stærke på automatik og Herningsholm Erhvervsskole har en styrkeposition inden for industriteknik. Syddansk Erhvervsskole har sin force i arbejdet med programmering og styring af robotter på de uddannelser, der indgår i videncentret.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017 | 27

Topmøde har fokus på Industri 4.0 Odin Maskinfabrik i Slagelse danner rammen for et fornemt program, når Arbejdsgiverne holder industritopmøde den 7. februar.

Der er fokus på Industri 4.0, når Arbejdsgiverne holder industritopmøde den 7. februar i Slagelse. Industritopmødet stiller skarpt på, hvad de små og mellemstore virksomheder kan forvente i fremtiden, og hvordan de kan sætte fokus på udvikling.

Peder Holk Nielsen, topchef i Novozymes, er dagens hovednavn. To medlemmer af Folketingets erhvervsudvalg, Torsten Schack Pedersen (V) og Thomas Jensen (S) diskuterer fremtiden for dansk industri og regeringens erhvervsstrategi.

Dagens øvrige oplægsholdere er clustermanager Bjarke Falk Nielsen, RoboCluster samt Anders Hofmann, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen.

Dagen slutter med paneldebat og rundvisning på Odin Maskinfabrik.

Alle medlemmer af Arbejdsgiverne kan deltage i topmødet. De koster 250 kr. Se også annoncen på bagsiden.

Peder Holk Nielsen, Novozymes, er hovednavn på Arbejdsgivernes industritopmøde i Slagelse.

Sidste frist for guldmedalje Det er absolut nu og allersidste frist, hvis du vil indstille en talentfuld lærling til Arbejdsgivernes Guldmedalje.

Fristen for at aflevere en ansøgning er

Sidste år var det Rasmus Danslet Kristoffersen, Gudme VVS & Blik, der fik tildelt Arbejdsgivernes Guldmedalje.

28 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017

den 1. februar. Indstillinger, der kommer for sent, behandles ikke. Basta!

Guldmedaljen tildeles en lærling, der har udmærket sig ved en høj faglig standard og ved gode personlige egenskaber. Lærlingens evne til at vise et godt kammeratskab på skolen og i virksomheden er blandt de egenskaber, man kan lægge vægt på i sin indstilling.

Det er udelukkende medlemsvirksomheder hos Arbejdsgiverne, der kan foretage indstilling. Alle uddannelser er omfattet, det vil sige alle godkendte uddannelser inden for jern- og metalområdet, hvori der er aflagt en godkendt og bestået svendeprøve.

Betingelser For at komme i betragtning skal svendeprøven være bestået med topkarakteren 12. Virksomheden skal skriftligt redegøre for sin indstilling af lærlingen og præcisere, hvilke egenskaber faglige såvel som menneskelige, lær-

lingen har udmærket sig med. Desuden skal der foreligge en skriftlig indstilling og redegørelse fra den pågældendes faglærer med oplysninger om lærlingens faglige forløb og menneskelige egenskaber.

Guldmedaljen uddeles under festlige omstændigheder i forbindelse med Arbejdsgivernes generalforsamling i Odense i juni til en lærling, der er færdigudannet i det foregående kalenderår. Ansøgningen skal som nævnt være indsendt senest den 1. februar i året efter, at lærlingen er udlært. Den skal sendes til Arbejdsgivernes Uddannelsesudvalg. Et ansøgningsskema er tilgængeligt på web-adressen www. arbejdsgiverne.dk/uddannelse/legaterog-medaljer.

Der uddeles kun én præmie pr. kalenderår. Behandlingen af ansøgninger foretages af Arbejdsgivernes Uddannelsesudvalg. Tildelingen sker i øvrigt efter uddannelsesudvalgets bestemmelser.

24 Gazelle-vindere hos Arbejdsgiverne Dagbladet Børsen har kåret i alt 1805 virksomheder som Gazeller i 2016.

I mere end 20 år har Dagbladet Børsen kåret eliten blandt Danmarks vækstvirksomheder. Gazellen er med tiden blevet en del af det danske sprog som et synonym for virksomheder i vækst.

Udvælgelsen gennemføres af Greens Analyseinstitut og kriterierne er objektive og bygger på data fra Bisnode

Credit A/S I alt 1805 virksomheder kunne i 2016 opfylde kriterierne for at kunne kalde sig Gazelle-virksomhed: Kontinuerlig vækst i omsætning eller bruttoresultat de sidste fire regnskabsår. Samlet set skal omsætningen eller bruttoresultatet have været mere end fordoblet i

Rækkefølge

perioden. For at få Gazelle-status skal virksomheden desuden være et A/S eller ApS. Med forbehold for at vi har overset nogen er følgende 24 blandt Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder med i det fornemme selskab.

Vækstpct.

Omsætning

Antal kåringer

209

PBN A/S, Videbæk

337,3

5.108

1

214

Børkop Industriservice A/S

331,1

9.493

1

340

Veggerslev Landbrugs- & Maskinservice ApS, Grenaa

259,6

2.032

1

622

Ferrum A/S, Fredericia

190,3

18.550

1

643

Rustfri Service ApS, Vig

186,3

3.250

2

656

Langbjerg ApS, Hvidovre

183,5

6.546

3

727

Dansk Sprinkler Teknik A/S, Odense

176,2

38.125

2

813

Gram Vakuum Teknik, Galten

166,0

6.414

2

840

Lundtofte Maskinservice ApS, Føvling

162,5

4.993

3

952

Thyssen Stål A/S, Skærbæk

151,5

40.960

1

962

CO4 Maskinfabrik A/S, Randers

150,5

6.780

2

772

Hydra-Comp A/S, Skive

144,5

11.337

1

1033

CPH Steel A/S, Glostrup

139,8

9.653

1

1091

Dan Vals A/S, Haderslev

134,5

12.090

1

1151

JD Stål ApS, København K

121,4

11.658

3

1351

Bcm Transtech A/S, Broby

118,6

13.930

2

1397

Nastec Steel ApS, Odense

115,5

3.168

1

1467

Joakims Maskinteknik ApS, Grindsted

115,2

2.901

1

1473

Wila A/S, Silkeborg

104,8

52.214

1

1608

Hjelm & Henriksen A/S, Ebeltoft

106,7

3.822

3

1621

Retec Miljø ApS, Haderslev

105,6

9.896

4

1652

Ulbjerg Smede & VVS ApS, Skals

105,6

5.455

1

1671

Bdr. Fuglsang VVS A/S, Ballerup

104,8

6.647

1

1797

Rådved Maskinfabrik ApS, Horsens

100,3

5.225

3

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017 | 29

PBN rejste sig selv op ved hårene Virksomheden var på fallittens rand i 2008 og er nu kåret som Gazelle-virksomhed.

Af Jens Holme

Med en placering som nr. 209 er PBN A/S i Videbæk den højest placerede medlemsvirksomhed hos Arbejdsgiverne på dagbladet Børsens liste over Gazeller i 2016.

Men på den vestjyske virksomhed beholder man benene på jorden: »Det er jo ikke sådan, at vi har opfundet en maskine, der kan omdanne enhver væske til drikkevand, eller noget andet fantastisk,« lyder det beskedent fra Kim Birkkjær, direktør for PBN. »Der er jo noget taknemmeligt ved den slags kåringer. Vi er kommet fra et lavt udgangspunkt. Men det er selvfølgelig et udtryk for, at der er noget, der er lykkedes for os,« fort-

sætter Kim Birkkjær. Han er medejer af virksomheden, som blev grundlagt for 25 år siden af forældrene, Kirsten og Peder Birkkjær, som stadig er aktive i driften.

Var helt nede og vende At noget er lykkedes for virksomheden i Videbæk er mildt sagt en underdrivelse. PBN har gennemført en turn around, der tidspunktet og omfanget taget i betragtning næsten var designet til at gå galt.

PBN A/S – var i en længere årrække i kompagniskab med en anden virksomhed om fremstilling af affaldspressere, som hovedsagelig blev afsat til detailhandlen. En succeshistorie. Da det gik bedst, var man oppe på en årlig produktion på 4000 stk. PBN udviklede og producerede maskinerne.

Den anden virksomhed stod for salget.

Da krisen satte ind i 2008 faldt efterspørgslen, og der opstod en så alvorlig strid mellem de to parter, at familien Birkkjær så sig nødsaget til at afbryde samarbejdet. »Det medførte, at vi fra den ene dag til den anden smed 80 procent af vores omsætning. Vi stod med to fabrikker på 4000 kvadratmeter og 50 ansatte. Samtidig befandt landet sig midt i en økonomisk krise og alting gik i stå,« forklarer Kim Birkkjær.

Måtte tilpasse sig Han var på daværende tidspunkt erhvervsrådgiver i Sydbank og kunne her følge med i, hvordan andre virksomheder måtte give op på grund af afsætningssvigt, der var betydelig mindre. Men familien Birkkjær besluttede at bide tænderne sammen: »Det lykkedes os at udleje den ene fabrik, og vi fik tilpasset vores organisation. Vi var helt nede og runde ti ansatte. Samtidig måtte vi nytænkte hele forretningen. Vi havde i mange år befundet os i en komfortzone uden at mærke til hård konkurrence – Vi var verdensmestre til det vi lavede.

Nu skulle vi ud og finde nogle nye ben at stå på. Og det skulle vel at mærke være i en fart,« siger Kim Birkkjær og fortsætter: »Når det lykkedes, så tror jeg det hænger sammen med, at vi netop var så pressede. Vi var villige til at omstille os og kaste os over noget nyt uden for mange forbehold.«

Kim Birkkjær: »Vi søger efter virksomheder, vi kan gå i samarbejde med eller overtage fx i forbindelse med generationsskifte, og som har nogle interessante produkter, vi kan videreudvikle.«

30 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017

Vindindustrien blev redning Kim Birkkjær lægger ikke skjul på, at det er vindindustrien, som har blæst ny energi og indtjening i PBN A/S.

»Vi har flyttet os fra at være serieproducerende og til at være ordreproducerende. Vores forretningsgrundlag i dag er forskellige slags underleverandørarbejde med vindindustrien som omdrejningspunkt samt bygning af diverse specialmaskiner.

Vi har den udfordring, at vi er en løntung virksomhed. For at være konkurrencedygtige søger vi derfor hele tiden opad i kompleksitet i de opgaver, vi påtager os. Samtidig kigger vi konstant efter nogle nicher, som er lukrative, kompetencegivende og passer til vores øvrige forretning,« forklarer Kim Birkkjær. »Vi vil gerne have nogle flere slutprodukter i vores repertoire. Vi søger efter virksomheder, vi kan gå i samarbejde med eller overtage fx i forbindelse med generationsskifte, og som har nogle interessante produkter, vi kan videreudvikle.« Nyt forretningsområde I dag har PBN i omegnen af 25 medarbejdere. Et eksempel på den vej, virksomheden gerne vil slå ind på, er udrulningen af et nyt forretningsområde under navnet Furniban.

Det handler om at udvikle og producere byrumsinventar og udemøbler til både private, virksomheder og det offentlige. Lige nu arbejder virksomheden på en ordre til Herning Kommune. I løbet af det kommende halve år skal Furniban levere i alt ni store installationer, heraf otte bænke og en stor ø, som skal indgå i en renovering af Hernings bymidte.

Ambitionerne rækker til, at flere gazeller de kommende år sendes i retning af Videbæk.

ReTec Miljø med igen efter flere års fravær Haderslev-virksomheden har succes med anlæg og materiel til affaldsbehandling og genvinding Det hører til sjældenhederne at blive kåret som Gazelle-virksomhed fire gange. Endnu mere sjældent er det, når det sker med mange års mellemrum.

ReTec Miljø ApS i Haderslev er imidlertid undtagelsen, der bekræfter reglen. Virksomhed opfyldte betingelserne som Gazelle i 2007, 2008 og 2009.

Herefter pause indtil i 2016, hvor virksomheden er placeret som nr. 1621 med en vækstprocent på 106,7.

I et portræt her i bladet i august fortalte ejeren, Kjeld Jensen, og direktøren, Thomas Jessen, at de var i gang med er strategisk satsning på mere eksport. På nuværende tidspunkt udgør eksporten omkring en fjerdel af omsætningen. »Vi arbejder med en ny strategiplan fra 2017 og frem. Her skal eksporten væsentligt højere op. Vi har flere spændende projekter i udbud, og hvis de kommer i mål får vi meget travlt,« fortalte Thomas Jessen.

ReTec Miljø producerer og sælger anlæg og maskinel til mange typer af affaldsbehandling og genvinding. Den sønderjyske virksomhed udvikler, producerer og sælger kvalitetsprodukter indenfor sønderdeling, neddeling, flishugning,

kompostering, stenknusning, granulering, komprimering og sortering.

Ifølge Thomas Jessen er målet at være unikke og tilbyde noget, ingen andre kan. Inden for anlæg til cementproduktion har ReTec Miljø fået støtte til sit udviklingsarbejde fra Miljø- og Fødevareministeriets Miljøteknologiske Udviklingsog Demonstrationsprogram (MUDP). Resultatet er der nu udtaget patent på.

Han forventer, at ReTec Miljø de kommende år vil vokse og ansætte flere end de nuværende 21 medarbejdere.

Thomas Jessen, adm. direktør for gazellevirksomheden ReTec Miljø, har store planer for fremtiden.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017 | 31

CE-mærkning Efter et succesfuldt startmøde i december tager Arbejdsgivernes netværk om CE-mærkning sine næste skridt med møder den 27. og 28. januar.

Hvor det hele var fælles på det første møde bliver tingene delt op på møderne i januar. Dels geografisk med et arrangement på Sjælland og et tilsvarende på jysk jord. Virksomhederne mødes om formiddagen og rådgiverne om eftermiddagen. Et tredje møde holdes på et senere tidspunkt for de certificerende organer, alene med Arbejdsgivernes industrikonsulent Svend Bondo. »Der vil senere igen blive holdt fællesmøder. Men lige nu er det den mest fornuftige rækkefølge, at virksomhederne snakker sammen om deres behov, hvorefter problemstillinger og fælles ønsker går videre til rådgiverne og de certificerende organer. Hele ideen inetværket er jo, at certificeringen til CE-mærkning skal være så enkel som muligt.«

EU: Certificering kan begrænses

Fejl og mangler ved CE-mærkning Der blev konstateret flere fejl og mangler, da Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen sidste år i april og maj gennemførte kontrol af CE-mærkning af byggestål. Ved mere end hver fjerde kontrol var fejlene så grelle, at virksomheden er meldt til politiet.

Kontrollen blev lavet på 19 virksomheder, hvoraf 15 var fysiske og fire var virtuelle.

Som det fremgår af nedenstående tabel var CE-mærket kun i orden i hver 10. virksomhed. Resten var mangelfulde eller manglede helt.

I orden

Mangelfulde

Manglede

Certifikat (EN 1090)

74 %

10 %

16 %

DoP (Ydeevneerklæring)

16 %

74 %

10 %

CE-mærke

10 %

69 %

21 %

På baggrund af kontrollerne har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen givet fem påbud om, at virksomheden skal bringe de ulovlige forhold i orden, og styrelsen forventer at give yderligere to påbud. Fem virksomheder er anmeldt til politiet med indstilling om bøde.

32 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017

Rådgivere, og de personer der beregner bygningsstål, behøver ikke at være certificerede for at hjælpe virksomheder med at få CE-mærket deres bygningsstål. Det understreger EU Kommissionen i et svar til en dansk følgegruppe under Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen.

Reglen er lige nu, at når virksomheden produktionsforbereder bærende bygningsstål, der skal CE-mærkes, så skal personen, der beregner, certificeres af et certificeringsorgan, ligesom eksterne rådgivere også skal certificeres. Men sådan kommer det formentligt ikke til at være i fremtiden.

I et svar til den danske ekspertgruppe under Trafik- og Bygge- og Boligstyrelsen skriver EU-Kommissionen, at det ikke er nødvendigt at certificere beregnere og eksterne rådgivere. Det er nemlig alene op til virksomheden, der sælger CE-mærket bygningsstål og stålkonstruktioner, at sikre, at stålet og virksomheden lever op til reglerne. Ansvaret ligger i producentens egenkontrol, kaldet FPC. »I Danmark har vi fortolket forordningen således, at beregnere skal certificeres af et certificeringsorgan. I det nye brev fra EU-Kommissionen bliver det understreget, at det ikke er nødvendigt. Det kan være med til at sænke omkostningerne for virksomheder, der er eller gerne vil certificeres efter EN 1090-standarden for bygningsstål. Jo færre fordyrende led i processen bør få prisen ned,« siger Svend Bondo, industrikonsulent i Arbejdsgiverne og medlem af ekspertgruppen.

Fordomme og realiteter om ejerledere På nogle områder er ejerledere anderledes end andre mennesker, men ikke altid der, hvor vi tror

Ejerledere er lige så forskellige som andre mennesker, men på nogle områder har de deres helt særlige karakteristika. (Modelfoto – Colourbox)

Ejereledere er selvsikre, løber gerne en stor risiko og trives bedst med at arbejde i et højt tempo. Sådan lyder bare nogle af forestillingerne om, hvordan ejerledere er som personer.

Men det er ikke altid, der er hold i fordommene.

Det viser personlighedstest blandt mere end 15.000 personer, som firmaet People Test Systems har lavet i forbindelse med rekruttering. Det er Jyllands-Postens Finans.dk, der gengiver resultaterne.

Når man sammenholder den gennemsnitlige ejerleders personlighed med resten af testpersonerne, er det ifølge netmediet tydeligt, at ejerlederne generelt adskiller sig markant på mange punkter.

Ejerledere er selvsikre: Som herre i egen virksomhed kan ejerledere ofte fremstå meget selvsikre, men ser vi på parameteret mental modstandskraft, holder fordommen ikke. I gennemsnit scorer ejerlederne nemlig 8,71 point lavere på evnen til at forblive upåvirkede af modstand og modgang.

Ejerledere løber gerne en risiko: Fordommen holder, når man kigger på

ejerlederes risikovillighed. I gennemsnit ligger de 11,3 point højere end resten af befolkningen, når det kommer til at være modig, tage chancer og afprøve grænser.

Ejerledere er dominerende: Som både ejere og ledere får de ofte lov til at bestemme, og ejerledernes personlighed er da også generelt væsentligt mere dominerende end de øvrige testpersoner. Ejerlederne scorer generelt 14,46 point højere i forhold til at være synlige og tage styringen.

Ejerledere er ordensmennesker: Umiddelbart skulle man tro, at det kræver stor ordensans at drive en virskomhed. Men det er ikke altid tilfældet. Ejerlederne scorer langt under gennemsnittet i forhold til at planlægge opgaver over tid, sætte ting i system og at gå op i detaljer. Her scorer de henholdsvis 11,05, 10,59 og 17,75 point lavere end resten af testpersonerne.

Ejerledere arbejder hurtigt: Fordommen holder, når man ser på kategorien tempo. Ejerlederne scorer 14,17 point højere på tempo end gennem-

snittet. Ejerlederne arbejder både hurtigt og trives i travle omgivelser.

Ejerledere er optimister: Det kan godt ske, at de selvstændige er optimister i forhold til deres egen forretningsidéer, men når det kommer til andre mennesker, er det helt anderledes. Ejerledere er generelt langt mindre positive i deres udgangspunkt i vurderingen af andre personer, og de har en mindre imødekommende adfærd end gennemsnittet. Her scorer de henholdsvis 8,57 og 6,91 point lavere end gennemsnittet.

Ejerledere er beslutsomme: Fordommen passer. Ejerlederne scorer 5,13 point højere end deres ansatte, når det gælder om at kunne træffe hurtige beslutninger. Ejerlederne er derimod ikke særlige konsekvente i deres beslutninger. Her ligger ejerlederne 10,06 point under gennemsnittet.

Ejerledere er dårlige til at tage hensyn til andre: Det er en fordom, der ikke holder. På parameteret hensynstagen scorer ejerlederne kun 0,55 point lavere end gennemsnittet. Der er dermed ikke en signifikant forskel.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017 | 33

Forårets kursustilbud 2017 INDUSTRI/SMEDE Flammeretning af konstruktionsstål Efter kurset kan du selvstændigt udføre varmformningsprocesser og udarbejde en flammeretningsprocedure iht. DS/EN 1090, EN 10025 del 2 til 6 og EN 10149 del 2 og 3.

Tid & Sted: 13.-14. februar, Aalborg Tilmeldingsfrist: 30. januar Risikovurdering af ombygning og ændringer på maskiner – NYT Du lære at lave skriftlig risikovurdering samt nem og hurtig dokumentation, så du kan bruge risikovurderingen til at bygge rigtigt og gennemtænt fra start.

Tid & Sted: 1. marts, Odense Tilmeldingsfrist: 15. februar

Introduktion til DS/EN 3834 og EN 1090 Du får indblik i hvilke krav, der stilles i forbindelse med kravet pr. 1. juli 2014 til CE-mærkning på alt bygningsstål.

Tid & Sted: 2. marts, Odense Tilmeldingsfrist: 16. februar Sagkyndig, kursus i lovpligtig eftersyn af lastbilkran Alle hejseredskaber skal efter arbejdstilsynets bekendtgørelse 1101 efterses 1 gang om året af en sagkyndig. Kurset tager udgangspunkt i eftersyn af mobilkraner, og det udstyr der bruges hertil.

Tid & Sted: 8. marts, Odense Tilmeldingsfrist: 22. februar

Sikkerhedskrav til maskiner, nye og brugte – NYT Lær Arbejdstilsynets krav til indretning af industrimaskiner at kende samt kort gennemgang af regler og metoder til den lovpligtige ibrugtagningskontrol.

Tid & Sted: 15. marts, Odense Tilmeldingsfrist: 1. marts Udarbejdelse af svejseprocedurespecifikationer, WPS’er Du får kendskab til sammenføjningsmetoder, korrosion, kontrol, certificering af svejsere, kravsspecifikationer m.m. Efter kurset vil du selvstændigt kunne udføre procedure-prøvning samt udarbejdelse af WPS’er efter DS/EN ISO 15610 til DS/EN ISO 15614.

Tid & Sted: 16. marts, Ringsted Tilmeldingsfrist: 15. februar

TIL DM I SKILLS I AALBORG De årlige mesterskaber for erhvervsuddannelser er vokset til at blive en af årets helt store begivenheder. Bladet Arbejdsgiverne rapporterer fra DM i Skills i Gigantium i Aalborg. Det sker som led i uddannelsestemaet i Bladet Arbejdsgiverne nr. 2/2017.

Her stiller vi også skarpt på resultaterne af reformen af erhvervsuddannelserne og udsigten til, at Danmark i løbet af få år kommer til at mangle faglærte.

Bladet Arbejdsgiverne nr. 2 udkommer den 24. februar og har deadline for redaktionelt indhold og annoncer den 6. februar.

34 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017

I nr. 3/2017 har Bladet Arbejdsgiverne tema om eksport. Deadline er den 6. marts, og bladet er delt rundt af postvæsenet senest den 24. marts.

Husk at Bladet Arbejdsgiverne er tilgængeligt på Arbejdsgivernes hjemmeside fra mandag morgen i den uge, bladet udkommer.

Bladet

CNC programmeringskursus (Heidenhain) Kurset gør dig i stand til at fremstille og afvikle programmer på værktøjsmaskiner med Heidenhain-styring.

Tid & Sted: 22.-24. marts, Vejle Tilmeldingsfrist: 8. marts Projektledelse & deltagelse i praksis Du får metoder og værktøjer, som kan gøre projekter til en succes. Der vil være øvelser i hvordan man opnår enighed om projektets mål, så rammerne bliver de bedst mulige.

Tid & Sted: 27.-28. marts samt 19. april,Odense Tilmeldingsfrist: 27. februar Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Tid & Sted: 30. marts, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 27. februar 27. april, Ringsted Tilmeldingsfrist: 24. marts Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af maskiner i produktion Formålet er at efterse om maskinen og andre hjælpemidler er i forsvarlig stand. Du lærer bl.a. om lovgrundlag, regler for eftersyn og hvordan et kontrolskema skal opbygges.

Tid & Sted: 3. april, Odense Tilmeldingsfrist: 20. marts Maskindirektivet i praksis Gennemgang af de grundlæggende principper i maskindirektivet og kravene til CE-mærkning.

Der kræves ikke kendskab til direktivet.

Tid & Sted: 5. april, Odense Tilmeldingsfrist: 22. marts Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af fastmonteret kran Spar penge og lær selv at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certifikat, der dokumenterer, at du er sagkyndig.

Tid & Sted: 26. april, Ringsted Tilmeldingsfrist: 24. marts 28. april, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 24. marts

Visuel kontrol, svejsning Du opnår grundlæggende kendskab med kontrol af svejsninger samt almindelige krav og fremgangsmåder for udførelse af visuel inspektion.

Tid & Sted: 16.-17. maj, Aalborg Tilmeldingsfrist: 2. maj

BYGGERI/VVS Indregulering og service af ventilationsanlæg – NYHED Du lærer om indregulering af nyinstallationer,de nødvendige målinger ifm. fejlfinding og service, målinger på testbænk og større in house-ventilationsanlæg m.m.

Tid & Sted: 21. februar, Vejen Tilmeldingsfrist: 7. februar Korrekt installation af gulvvarmeanlæg Lær at anlægge, projektere, planlægge og udføre gulvvarme korrekt, jf. kravene i Bygningsreglementet BR15, Varmenormen DS 469:2013 og DS 452 Isoleringsnormen.

Tid & Sted: 6. marts, Odense Tilmeldingsfrist: 20. februar Regulering af fjernvarme- og brugsvandsinstallationer Du får mulighed for at træne med forskellige regulatorer, og der vil blive lagt vægt på hvorledes anlæg skal opbygges for en problemfri regulering.

Tid & Sted: 9. marts, Taastrup Tilmeldingsfrist: 23. februar Vand og afløb i Bygningsreglementet (BR15) Kurset sætter dig i stand til at kunne anvende bygningsreglement, normer og standarder i din dagligdag, da der er sket mange ændringer i de seneste år.

Tid & Sted: 21. marts, Ringsted Tilmeldingsfrist: 20. februar 29. marts, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 28. februar Varmepumper – den fleksible løsning Du bliver i stand til at forstå projektering, installation, drift og vedligehold af et køle-/varmepumpeanlæg, hvordan og hvornår den skal vedligholdes.

Tid & Sted: 22.-24. marts, Hadsten Tilmeldingsfrist: 20. februar

Projektledelse & deltagelse i praksis Du får metoder og værktøjer, som kan gøre projekter til en succes. Der vil være øvelser i hvordan man opnår enighed om projektets mål, så rammerne bliver de bedst mulige.

Tid & Sted: 27.-28. marts samt 19. april, Odense Tilmeldingsfrist: 27. februar Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Tid & Sted: 30. marts, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 27. februar 27. april, Ringsted Tilmeldingsfrist: 24. marts Varme og køleanlæg i bygninger DS 469:2013 Vi kommer ind på det lovmæssige grundlag for DS 469:2013 – hvorfor og hvordan skal den anvendes? Kurset vil bl.a. også fokusere på regler og krav til termisk komfort, varmegiver og dimensionering af disse.

Tid & Sted: 2. maj, Odense Tilmeldingsfrist: 3. april

Tilmelding via http://www.aleu.dk/kalender Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

For at kurserne kan gennemføres, så husk at tage en medarbejder med, da det kræves, at 40 procent af deltagerne er lønmodtagere.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017 | 35

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra

BRANCHE

medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

Simpson Strong-Tie køber op i Sverige Simpson Strong-Tie med hovedkvarter i Odder har opkøbt svenske Gbo Fastening Systems AB, en af Europas førende producenter af befæstigelsesløsninger. Med opkøbet udvider Simpson Strong-Tie sit produktsortiment betydeligt og forstærker dermed sin position som branchens førende leverandør af innovative produkter til byggeriet.

Gbo Fastening Systems AB har hovedkvarter i Gunnebo i Sverige og produktion i Sverige og Polen. Virksomheden, som har 222 medarbejdere i Sverige, Polen, Norge og Rumænien, blev grundlagt i 1764 som en sømproducent og har siden specialiseret sig i udvikling og fremstilling af unikke og innovative befæstigelsesløsninger til bygningskonstruktioner i bl.a. korrosive miljøer.

Produktsortimentet består af en bred vifte af fastgørelsesprodukter af høj kvalitet, herunder søm, skruer, mekaniske og kemiske ankre, som selskabet sælger under to varemærker: Gunnebo Fastening og Christiania Spigerverk. »Salget fortsætter uændret i Norge og Sverige, hvor der allerede er en veletableret salgsorganisation, mens vi i Danmark vil tage Gbo’s produkter ind i Simpson Strong-Ties sortiment,« siger Kasper Bregendahl, Sales Manager Scandinavia hos Simpson Strong-

Tie A/S, og tilføjer: »Der er mange synergier mellem Simpson Strong-Tie og Gbo Fastening Systems AB, der gør dette opkøb til en fordel for begge selskaber. Simpson Strong-Tie får en komplet serie af CE-mærkede konstruktionsskruer, en unik softwareløsning til befæstigelsesdimensionering af træsamlinger og Gbo teamets dybdegående ekspertise i produktudvikling og test, og færdigheder i produktion af søm og skruer, overfladebehandling og maling.«

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

36 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017

Kasper Bregendahl: »Mange synergier gør dette opkøb til en fordel for begge selskaber.«

Dørfabrikant har positiv udfordring Door System har udvidet produktionsfaciliteterne på fabrikken i Østjylland.

Virksomheden har overtaget bygninger i området, fordoblet produktionsarealet og øget kapaciteten betragteligt. Alt sammen på grund af stigende efterspørgsel.

En ny europæisk standard EN16034 inden for branddøre og -porte har strammet kravene til, hvad en dør eller port skal kunne holde til. De nye EI₂60-C døre og porte bliver bl.a. testet fra begge sider nu. Den nye standard trådte i kraft d. 1. november 2016 og efter en tre-årig overgangsperiode er det 1. november 2019 ikke længere lovligt at sælge de gamle BS60 døre og porte.

Så længe vil kunderne åbenbart ikke vente på at opfylde de nye krav.

Door System har måttet fordoble produktionsarealet i Hasselager i nærheden af Aarhus.

Door System oplever derfor stor efterspørgsel efter EI₂60-C døre og porte. »Vi har rigtig mange forespørgsler og ordrer i øjeblikket på de nye branddøre og porte. Over de seneste år har vi brugt masser af ressourcer på at udvikle og teste efter den nye standard.

Det betyder, at vi er rigtigt langt fremme, når det gælder EI260-C døre og porte, og kan rådgive kunderne i forhold til den samlede løsning,« fortæller Søren Rahbek, salgschef hos Door System.

De nye skærpede krav betyder fx også, at man fysisk skal teste 2-fløjede døre. Det er ikke længere nok at teste en 1-fløjet dør og efterfølgende få den godkendt som 2-fløjet. Samlingen

mellem de to dørblade er ekstrem udsat ved brand, og det kræver helt særlige tilpasninger at få den 2-fløjede dør til at holde i 60 min, som den nye standard kræver. »I forhold til testmetoder og kvalitet – og dermed også pris – ligger vi nok i den høje ende inden for EI260-C døre og porte, men målt på det aktuelle aktivitetsniveau er kunderne villige til at betale lidt mere for at få ekstra sikkerhed og rådgivning. Generelt mærker vi stigende optimisme i øjeblikket, og det er tydeligt, at lysten til at investere er tilbage. Også på vores hurtigporte og andre energirigtige løsninger, hvor der kan ydes energitilskud, er der gang i den,« fortæller Søren Rahbek.

Scantruck bygger nyt svensk domicil Blot to år efter, at Scantruck overtog importen og forhandlingen af Manitou-teleskoplæssere på det svenske marked, gør virksomheden nu klar til at bygge nyt hovedkvarter ved Stockholm, skriver Scantruck på sin hjemmeside.

Det nye Scantruck-domicil kommer til at ligge i Rosersberg mellem Stockholm og Arlanda Lufthavn. På den 13.000 kvadratmeter store grund bygger Scantruck stort nok til, at den svenske importør af Komatsu-entreprenørmaskiner, Söderberg & Haak, kan rykke ind som lejer og nabo den 1. januar 2018. »Det bliver helt sikkert til stor for-

del begge virksomheder, at vi kommer i samme hus. Det vil give positiv synergi for både Scantruck og Söderberg & Haak. Vi har forskellige produktprogrammer, og vi vil kunne tiltrække langt flere kunder til huset, når der er flere produkter at se på,« siger Business Manager Sweden Anker B. Lemvig hos Scantruck.

Solidt fodfæste »Det er en fantastisk positiv udvikling for Scantruck, som svensk importør af Manitou og Mustang, der nu fører til byggeriet af det nye domicil. Vi overtog importen og forhandlingen af Manitou i Sverige den 1. december 2014,

og der har været fuld fart på siden. Vi har fået solidt fodfæste på det svenske marked med verdens førende mærke i teleskoplæssere, og jeg er sikker på, at vores nye hus vil være med til at udbygge positionen«, siger Anker B. Lemvig.

Allerede fra den 1. februar 2017 kommer alle Scantruck-aktiviteter i Sverige til at foregå fra en nabobygning til det nye hovedkvarter. Her vil Scantruck leje sig ind, indtil det nye domicil står færdigt.

Herhjemme har Scantruck hovedkvarter i Skive og en afdeling i Ringsted. Virksomheden beskæftiger ca.

130 medarbejdere.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017 | 37

BRANCHE

Initiativpris for flydedok Thyborøn Havn uddelte i december årets initiativpris for 15 gang. Prismodtager var Thyborøn Shipyard og de to moderselskaber, Kynde & Toft og Thyborøn Skibs & Motor. Prisen blev tildelt for »initiativet til etablering af flydedokfaciliteter i Thyborøn Havn«. »Kynde og Toft og Thyborøn Skibs & Motor har ikke kun taget et fantastisk initiativ og vist vilje til at investere. De to firmaer har også været særdeles dygtige og engagerede samarbejdspartnere i at finde løsninger på alle de udfordringer, som skulle løses på ganske kort tid for at få hele projektet til at lykkes,« siger Thyborøn

Flydedokken, som blev købt i Sverige, har givet virksomhederne i Thyborøn en væsentlig konkurrencefordel.

Havns direktør, Jesper Holt Jensen.

Kynde & Toft og Thyborøn Skibs & Motor er to store maritime smedevirksomheder på Thyborøn Havn, som ikke kun arbejder lokalt, men har bred kontakt og relationer til den maritime sektor både nationalt og internationalt. I 2015 tog de to virksomheder initiativet til at investere i en flydedok og hente den hjem fra Gøteborg.

Flydedokken ankom i juli 2015 til Thyborøn Havn og gennem et forbilledligt samarbejde mellem initiativtagerne og Thyborøn Havn, kunne flydedokken i maj måned i år indvies og tages i brug i et nyt havnebassin, som

blev planlagt og bygget på under et år.

Indstillingen til prisen foretages af et udvalg på fire personer med kendskab til både erhvervslivet, havnen og fiskerierhvervet. Valget af prismodtager var i år let, da alle fire havde én og samme kandidat til prisen. »Udvalget var ikke i tvivl. Selvom der sker rigtigt meget i Thyborøn i disse år med mange positive initiativer og historier, så er initiativet til at få flydedokken til Thyborøn så absolut det største enkeltinitiativ, som viser en vilje og et investeringsmod ud over det sædvanlige,« siger havnedirektøren.

JH Staldservice var nede og vende Der vil også fremover være noget, der hedder JH Staldservice i Holstebro.

Det glædelige budskab blev overrakt til medarbejderne i den 30 år gamle virksomhed og de to søsterselskaber, da de mødte ind på arbejde efter juleferien. »Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes at finde en investor, så vi kan videreføre aktiviteterne og bevare hovedparten af arbejdspladserne. Det faldt endeligt på plads lillejuleaften,« fortæller virksomhedens leder, Ken Hyldgaard, til Holstebro Dagblad.

De tre selskaber JH Staldservice A/S, JH Agro A/S og JH BioEnergi ApS blev erklæret konkurs den 18. november 2016. Fremover vil aktiviteterne blive drevet fra ét selskab, JH Staldservice ApS, og med JH Agro og JH BioEnergi som binavne. Ken Hyld38 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017

gaard fortsætter som administrerende direktør for det nye selskab, JH Staldservice ApS. »Med den nye konstruktion er der lagt et solidt fundament under virksomheden, idet vi har fået en kapitalstærk investor med tro på virksomhedens langsigtede udviklingspotentiale. Det sikrer os ro til at udvikle forretningen og få afsat en række af de produkter vi har udviklet de senere år,« siger Ken Hyldgaard til Holstebro Dagblad.

JH Staldservice har siden starten i 1983 arbejdet med salg, service og reparation af fodrings- og udmugningsanlæg, gyllepumper, omrørere, siloer med mere. Siden er flere forhandlinger kommet til, og sideløbende har virksomheden udviklet en række egenprodukter, blandt andet automatisere-

Ken Hyldgaard har tro på fremtiden efter at lokal investor har købt JH Staldservice fri af konkurs.

de strømaskiner og miljøteknologier til reduktion af lugt og ammoniakfordampning fra landbrug.

BAROMETER

Fremgang i industrien stabilitet i byggeriet Af Jens Holme

Danmarks Statistik konjunkturindikatorer for henholdsvis industrien og byggeriet pegede i hver sin retning ved udgangen af december.

I industrien var indikatoren på det højeste niveau siden maj 2014. Den

sæsonkorrigerede sammensatte konjunkturindikator for industrien steg fra minus 8 i november til minus 1 i december. Stigningen skyldes gunstige udviklinger i alle tre indikatorer, som udgør den sammensatte konjunk-

Sammensat konjunkturindikator for industri, sæsonkorrigeret Sammensat konjunkturindikator for industri, sæsonkorrigeret 20

Nettotal

10 Middelværdi (2000-2016)

-10 -20 -30 -40

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Den sammensatte konjunkturindikator er en sammenvejning af forventet produktion, vurderet ordrebeholdning og vurderede færdigvarelagre. Middelværdien fra år 2000 til den aktuelle måned er angivet med grøn streg. (Kilde: Danmarks Statistik)

Sammensat konjunkturindikator for bygge og anlæg, sæsonkorrigeret

Sammensat konjunkturindikator for bygge- og anlæg, sæsonkorrigeret 10

Nettotal

0 -10

Middelværdi (2000-2016)

-20 -30 -40 -50 -60

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Den sammensatte konjunkturindikator sammenvejer vurderet ordrebeholdning og forventet beskæftigelse. Middelværdien fra år 2000 til den aktuelle måned er angivet med grøn streg. (Kilde: Danmarks Statistik)

turindikator.

Produktionsforventningerne er steget fra nettotallet 12 i november til 22 i december 2016. Året før, i december 2015, var tallet på 17.

I ikke-sæsonkorrigerede tal er vurderingen af ordrebeholdningen på minus 19 i december 2016 mod minus 23 i december 2015. Færdigvarelagrene vurderes i december som for store med nettotallet 7 mod 16 i samme måned 2015.

Stabil udvikling I byggeriet peger pilen nærmest lige ud. Den sæsonkorrigerede sammensatte konjunkturindikator for bygge og anlæg er på minus 6 i december 2016 mod minus 7 i november. Igennem 2016 har byggeriets sammensatte konjunkturindikator været præget af stabil udvikling, hvor nettotallet har ligget i det snævre interval mellem minus 9 og minus 4, skriver Danmarks Statistik i sin månedlige opgørelse.

Vurderingen af ordrebeholdning har ligget stabilt det seneste halve år.

I samme periode har beskæftigelsesforventningerne vist en stigende tendens.

Blandt de enkelte branchegrupper ligger el-installatører (minus 3) og tømrer (minus 4) mindst negativt, mens den sammensatte konjunkturindikator er mest negativ for malere (minus 41). Vvs- og blikkenslagerforretninger ligger midt i feltet med minus 10. Tallene er beregnet som et gennemsnit af forventet beskæftigelse og vurderet ordrebeholdning Byggeriets forskellige brancher angiver, at der er 5,0 måneders arbejde i ordrebøgerne i december. Det er lidt mere end i december 2015. Blandt vvsog blikkenslagervirksomhederne er arbejde til 4,7 måneder i ordrebogen.

El-virksomheder har arbejde til 4,8 måneder.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017 | 39

FORENINGSNYT

Direktøren skifter spor Jani Lykke Methmann forlader Arbejdsgiverne for at blive direktør for Væksthus Syddanmark Af Jens Holme

Stort set samtidig med at hun kunne fejre 10 års jubilæum hos Arbejdsgiverne har direktør Jani Lykke Methmann valgt at søge nye græsgange.

Hun fratræder med udgangen af januar for at blive direktør for Væksthus Syddanmark.

Jani blev den 1. januar 2007 ansat som chefkonsulent i det daværende DS Håndværk & Industri, steg i graderne til underdirektør i 2010, inden hun efter en periode som konstitueret overtog direktørposten fuldt og helt i december 2012.

I denne rolle har hun i samklang med de to formænd, hun har betjent, Jim Stjerne Hansen og Fleming Frederiksen, sat et afgørende præg på en modernisering af organisationen.

Den blev kronet med navneændringen i 2014 og senest en modernisering af lokalafdelingerne. Og efter at organisationen havde været ude i økonomisk stormvejr og medlemsfrafald på grund af krisen, er der nu igen styr på tingene. Jani Lykke Methmann forlader en organisation i topform.

Målet fuldt I et tiltrædelsesinterview her i bladet for fem år siden fremhævede Jani Lykke Methmann som en af sine vigtigste mål at synliggøre Arbejdsgiverne og give organisationen større gennemslagskraft i den offentlige debat. Der findes tal for, at den opgave er lykkedes. Moren har gjort sin pligt – moren kan gå.

Internt har Jani Lykke Methmann begrundet sin beslutning med, at det var ved at være nu, hvis hun skulle nå videre i sit arbejdsliv og bestride endnu en toppost. Det gør den 53-årige Jani Lykke Methmann så fra den 1. februar i de nye rammer hos Væksthus Syddanmark i Odense. »Med Jani Lykke Methmann får Væksthus Syddanmark en direktør, som kender virksomhedernes behov fra sit nuværende job og kan styrke Væksthus Syddanmark,« siger en glad bestyrelsesformand for væksthuset og borgmester i Haderslev, H.P. Geil.

Der holdes afskedsreception for Jani Lykke Methmann den 31. januar.

Jani Lykke Methmann fratræder som direktør.

Anne Vibeke Gregersen er konstitueret som direktør.

Formandskabet hos Arbejdsgiverne er samtidig gået på jagt efter en ny øverste leder. Mens direktørkontoret står tomt, er juridisk chef, Anne Vibeke Gregersen, konstitueret på posten.

Ny chef hos Arbejdsgiverne Charlotte Thorsgaard Frandsen er tiltrådt som ny afdelingschef for salg og kommunikation hos Arbejdsgiverne.

Den nye chef har først og fremmest fået til opgave at være drivkraft i sekretariatet for den modernisering af lokalafdelingerne, som blev vedtaget på landsgeneralforsamlingen i sommeren 2016, og som nu her efter årsskiftet for alvor tager fart.

Samtidig er hun leder af en nydannet afdeling for Arbejdsgivernes kommunikation og marketing. Den omfatter den eksterne kommunikation,

40 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017

Bladet Arbejdsgiverne samt nyhedsbreve og Arbejdsgivernes hjemmeside.

Derudover har hun det overordnede ansvar for Arbejdsgivernes aktiviteter og opsøgende arbejde med henblik på at skaffe nye medlemmer.

Den nye chef har mange års erfaringer fra KMD som leder af forskellige salgs- og marketingafdelinger. Før KMD har hun været produktchef hos både Kims A/S og Kellogg Company.

Charlotte Thorsgaard Frandsen er 55 år, bor i Odense, har mand og to voksne børn.

Charlotte Thorsgaard Frandsen, ny chef hos Arbejdsgiverne.

Farvel til Arbejdsgiverne Efter næsten syv års utrætteligt arbejde med at skaffe praktikpladser til de unge på erhvervsuddannelserne og flere elever til erhvervsskolernes metaluddannelser gik uddannelseskonsulent Frank Erhardt Andersen, 62 år, på efterløn og pension ved udgangen af 2016.

Frank Erhardt Andersen var ansat i en stilling, som var finansieret af ALefteruddannelse og dermed af organisationerne bag den fælles efteruddannelsesordning. Med udgangspunkt fra Arbejdsgivernes Hus i Odense har Frank Erhardt Andersen været rundt hos de fleste af Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder for at overtale dem til at tage flere lærlinge. Samtidig har han haft møder med uu-vejledere og skrevet stakkevis af artikler med det formål at få flere unge – samt deres lærere og forældre – til at interessere sig for en erhvervsuddannelse.

Tidligere var Frank Erhardt Andersen gennem 26 år afdelingsdirektør på Svendborg Erhvervsskole.

Ved redaktionen slutning var der endnu ikke taget stilling til om job-

bet som uddannelseskonsulent bliver genopslået.

Fra job til job Tidligere på efteråret forlod salgs- og fagkonsulent Steffen Mose Arbejdsgiverne til fordel for i stilling i Dansk Industri. Steffen Mose havde været ansat i 13 år og varetog en række forskellige opgaver, bl.a. sekretariatsbetjeningen af beslagsmedene. Et hverv, der nu er givet videre til branchekonsulent Carsten Essler Helmer.

Efter at havde arbejdet på nedsat tid et par måneder forlader branchekonsulent for vvs, Lars Christian Jensen, endegyldigt sin stilling i løbet af marts for at blive konsulent i virksomheden Hotex Recycling, der beskæftiger sig med genanvendelse af tekstiler.

Lars Christian Jensen, 43 år, har været tilknyttet Arbejdsgiverne i halvandet år.

De to stillinger som henholdsvis industrikonsulent og branchekonsulent for vvs er slået op og forventes besat i løbet af den kommende måneds tid.

Uddannelseskonsulent Frank Erhardt Andersen på pension.

Salgs- og fagkonsulent Steffen Mose til Dansk Industri.

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne Lokalafdeling Bornholm Tejn Smedeforretning ApS, Tommy Bager, Havnevej 7 Tejn, 3770 Allinge.

Lokalafdeling Vestsjælland Jesper Petersen Vvs ApS, Jesper Petersen, Kalundborgvej 112, 4300 Holbæk.

Lokalafdeling Midtjylland Bjerring Silo Construction ApS, Jesper Grønvad Larsen, Bjerring Hede 12, 8850 Bjerringbro.

Lokalafdeling Nordvestjylland Thy VVS A/S, Martin Kirstein Mølholt, Tigervej 2, 7700 Thisted.

Lokalafdeling MidtVest JH Staldservice ApS, Ken Hyldgaard, Lundholmvej 41, 7500 Holstebro.

Lokalafdeling Nord Jysk Varme- & Ventilationsteknik, Jesper Olesen, Kirkevej 26, 9330 Dronninglund.

Sindal VVS, Arne Nielsen, Hedelundsvej 19, 9870 Sindal.

Lokalafdeling Fyn Brøndum, Henrik Brøndum, Kirkevej 29, 5892 Gudbjerg.

Lokalafdeling Haderslev Minotek ApS, Per Nørgaard, Skovgårdvej 7 Hammelev, 6500 Vojens.

Lokalafdeling Sønderjylland Sydjydsk Grøn Energi ApS, Kesse Lund, Vestergade 4, 6510 Gram.

Lokalafdeling Randers Omegn Ingerslevblik og Varmeteknik, Morten Kronbach Ingerslev, Fævejlevej 6B, 8570 Trustrup.

Lokalafdeling Vest Gørding Ventilationsmontage ApS, Jørgen Skjøt Kokholm, Aikevej 1, 6690 Gørding.

Work4u, Ole Eskildsen, Søndervænget 47, 6870 Ølgod.

Lokalafdeling København G Teknik IVS, Goran Jovic, Gl. Holmegårdsvej 5, 1.th., 3400 Hillerød.

Eviteq Installation ApS, Michael Kochen, Fjeldhammervej 17, 2610 Rødovre.

Lokalafdeling Sønderjylland Nic-El v/Anton Niclassen, Gammeltoft 1, 6300 Gråsten.

Lokalafdeling Himmerland Hobro Hydraulik ApS, Johnny TørslevThomassen, Tåsingevej 11, 9500 Hobro.

Lokalafdeling Østjylland Vvs Installatør Steen Ole Nielsen, Præstdam 22, 8464 Galten.

Lokalafdeling Storstrømmen Syd Udlejningsejendomme v/Per Morén, Nørrevold 4, 4900 Nakskov.

Branchekonsulent for vvs, Lars Christian Jensen, til genbrug af tekstiler.

ARBEJDSGIVERNE MidtVest Generalforsamling lørdag den 18. marts kl. 14.00 på Østergårds Hotel, Herning Forslag til behandling skal være formanden i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen Indbydelse samt dagsorden sendes til alle medlemmer pr. mail.

P.b.v. Jens Peder Toft, formand

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017 | 41

Bladet

&

Leverandører partnere Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Energioptimering

Hydraulik

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energioptimering

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.

Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Honing

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Specialister indenfor håndværk og industri.

Følg os på Linkedin og Facebook.

Automatik til varme og ventilation

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild 8300 Odder Tlf.: +45 86 62 63 64 Fax: +45 87 80 30 89 Web.: www.automatikcentret.dk …det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Beklædning

Tlf.72 17 07 18 Mail.: salg@jyf.dk www.jyf.dk Landsdækkende kundeservice Din totalleverandør af firmatøj Følg os på Facebook og LinkedIn

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

42 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017

Kurser & uddannelse

• Rep. af store hydraulik cylindre.

• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • Langhulsboring.

• Udvikling af store special cylindre.

• Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE. Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Kvalitetsstyring

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

Laserskæring

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm Stål 25 mm, rustfri 25 mm Aluminium 15 mm

Lønservice

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster!

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Maskin- og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Olietågeudskillere

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner.

Fra 200-20.000 m3/t

Fyn

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Flammeskæring: 3000 x 12000mm Emnetykkelse max. 200 mm Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm Emnetykkelse max. stål 200 mm Rustfri 60 mm, aluminium 40 mm

Robotsvejsning Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk 1. Anlæg, Emnevægt 750 kg Længde 4000 mm 2. Anlæg, Emnevægt 4000 kg Længde 3600 mm

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

rådgivning STEPTO leverer regnskaber og økonomisk rådgivning til din virksomhed. Så start her, hvis du vil have en stærk partner, der skaber vækst og økonomisk sikkerhed.

Vi glæder os til at møde dig!

www.stepto.dk Juelstrupparken 10A · 9560 Støvring · 96 36 52 04

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Brødrene Dahl Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Svejseudsugning

Regnskab

Solid økonomisk

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Stålkonstruktioner

Plast- og certifikatsvejsning

ns Galvanisering a/s

Vandskæring

Transportanlæg

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 Brøndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Optagelse – kontakt: Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar Stephansen Tlf. 22 61 63 88 · es@vestergaardsbogtrykkeri.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017 | 43

ARBEJDSGIVERNES

INDUSTRIT

PMØDE

7. FEBRUAR 2017

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

FREMTIDEN FOR INDUSTRIEN

VI SÆTTER FOKUS PÅ INDUSTRI 4.0, OPTIMERING OG DIGITALISERING. MØD OG PÅVIRK POLITIKERNE OG FÅ BRUGBAR VIDEN OM STØTTEMULIGHEDER.

PROGRAM 13.00-13.15

Velkomst v/ Arbejdsgiverne

13.15-13.45

Om digitalisering v/ Peder Holk Nielsen, CEO, Novozymes

13.45-14.15

Konkrete projekter hos RoboCluster v/ Bjarke Nielsen, Cluster Manager

14.15-14.45

Oplægsholder om fremtiden for industrien

14.45

Pause

15.00-15.20 Erhvervspolitiske bud på fremtiden for industrien: Thorsten Schack Pedersen (V) Thomas Jensen (S) 15.25-15.45 Erhvervsstyrelsens rolle v/ Anders Hofmann, Vicedirektør Hvordan designes støtteordninger og hvordan samarbejder Erhvervsstyrelsen med det politiske system?

15.45-16.30 Paneldebat Din mulighed for at spørge ind til oplægsholdernes holdninger til alt omkring automatisering, digitalisering og støtteordninger.

(Ordstyrer: Mikael Tipsmark)

Tidspunkt: den 7. februar kl. 13.00 Sted: ODIN Maskinfabrik A/S - Elmedalsvej 6, 4200 Slagelse Pris: kr. 250,- (afbudsgebyr: kr. 250,-) Sidste frist for tilmelding: Fredag den 3. februar 2017 Tilmeld dig på www.arbejdsgiverne.dk/topmode2017

LÆS MERE PÅ WWW.ARBEJDSGIVERNE.DK/TOPMOEDE2017

ISSN 1602-7213

TILMELDING

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Rundvisning på Odins Maskinfabrik A/S Hør om virksomhedens erfaringer og planer med digitalisering.

Afslutning og let traktement.

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

16.30