Bladet Arbejdsgiverne nr. 3

Nr. 3 | 24. marts 2017 | 108. årgang

Bladet

Tre år med mere fleksible overenskomster Håndværkerfradraget i spil igen Afgifter: Virksomheder snyder sig selv

Mulighederne er mange Tema om eksport til EU og verden

Indhold

Marts 2017

10-24

30

6

4

Overenskomst Tilfredshed med nye tre-årige aftaler

6

Håndværkerfradraget er endnu engang i spil

8

Kort nyt

24

Bliv debattør

26

Lær de nye overenskomster at kende

27

Energiafgifter: Virksomheder snyder ofte sig selv

28

Ny udbudslov giver mere besvær

TEMA: EKSPORT 10 Eksport til Tyskland og Norge går tilbage

29

Mange handler på maskinmesse

11

29

Energimesse i Bjerringbro

Godt vi har SMV’erene til at eksportere

30

Her tager de sagen i egen hånd

12

32

Kom i gang med de nye regler om databeskyttelse

Direktør med ambitioner: Eksporten skal op Danmark er ikke nok

14

Arbejdsgivernes generalforsamling 2017

Thyregod A/S på vej op i højere liga

15

»Vær forsigtig – men ikke angst«

33

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017

34

34

Minister på besøg i virkeligheden

16

Lettere vej til Tyskland for danske virksomheder

35

Nordjysk konference om vækst og ledelse

17

Fremstød for danske producenter i Tyskland

36

Business & branche

17

Tysk offensiv har interessant form

39

AL Efteruddannelse

18

40

Foreningsnyt

Industrien på vej mod 300.000 ansatte

42

Leverandører & partnere

19

Op i flyveren og afsted til messerne

19

Global vækst i Syddanmark

20

Sjælland viser vej til eksport

21

Industri 4.0 i praksis på årets Hannover Messe

22

»Udbudsdokument er volapyk og skal væk«

23

Eksportsparring

LEDER

Bladet

Udgiver: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk Ansvarshavende redaktør Jens Holme Tlf. 6317 3397 Mobil: 40883312 jho@arbejdsgiverne.dk Annoncesalg Vestergaards Bogtrykkeri Kontakt: Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 88 es@vestergaardsbogtrykkeri.dk Abonnement Kr. 470,00 ex. moms.

Oplag, kontrolleret af Danske Medier: 2528.

ISSN nr: 2246-7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri A/S Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg Forsidefoto Oliver Burston/Polfoto En elektronisk udgave af dette blad og tidligere udgaver kan læses på: www.bladetarbejdsgiverne.dk

Følg Arbejdsgiverne på Linkedin og

Som mester så hans svende Moral er godt. Dobbeltmoral er dobbelt så godt. Sådan siger en munter talemåde. Det kommer jeg til at tænke på, når folketingspolitikerne taler for, at pensionsalderen skal sættes op, men samtidig sørger for, at de selv kan gå på pension fem år tidligere end alle andre. Det er let at have ambitioner på andres vegne. Det er sværere at gå foran selv.

Vi hører også gang på gang politikere tale om alvoren med manglen på kvalificeret arbejdskraft inden for håndværk og industri. Alligevel gør de ikke noget, der for alvor kan få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse.

Trods positive tilkendegivelser står vi stadig med en alvorlig mangel på arbejdskraft lige rundt om hjørnet.

En erhvervsmand har været ude og kritisere Fyens Stiftstidende for avisens dækning af Odense Kommunes ulovlige erhvervsstøtte til Odense Sport & Event. Ikke fordi der er noget faktuelt forkert i artiklerne, men fordi den negative omtale efter hans mening handlingslammer byen, politikere og embedsmænd.

Jeg forstår godt hans pointe, men er ikke enig. Han har ret i, at en avis altid bør sikre sig, at interessen for at dække den triste og dårlige historie ikke er større end for at dække den gode og flatterende. Det indrømmer erhvervsmanden dog, at han egentlig ikke ved om er tilfældet. Avisen skal nok bare ikke - efter hans mening – interessere sig for, om der bliver svinet med skatteborgernes penge, hvis det risikerer at ødelægge den gode stemning.

Men hvad kan man så gøre ved alt den dobbeltmoral og afstanden mellem tale og handling? Hvad kan vi selv gøre? I Arbejdsgiverne har vi sat os et mål om, at 10 procent af de ansatte i vores medlemsvirksomheder skal være lærlinge i 2020. I min egen virksomhed er fem ud af tyve ansatte lærlinge.

Det er konkrete bidrag til, at vi får uddannet den næste generation.

I denne udgave af bladet kan man læse om, hvordan en stribe virksomheder har taget sagen i egen hånd for at sikre, at de har den fornødne faglærte arbejdskraft i fremtiden, og de er dygtige nok. Her sidder de ikke og venter på, at det politiske Danmark bliver klar over sagens alvor. Derfor har de oprettet et kreativt og fagligt forum, hvor unge faglærte med interesse for produktion og ny teknologi kan mødes og udveksle idéer. Samtidig skaber de en social ramme om det at være i gang med en erhvervsuddannelse i et landområde. Nu gør vi bare noget, må være tankegangen. Hatten af for det.

Facebook

Af Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017 | 3

OVERENSKOMS

Arbejdsgivernes formand, Fleming Frederiksen, og forbundssekretær Keld Bækkelund Hansen, Dansk Metal, kunne afslutte forhandlingerne om nye overenskomster med glade smil og et håndtryk.

Begge parter erklærer sig godt tilfredse.

TILFREDSHED MED nye tre-årige aftaler

Overenskomstfornyelsen opfylder Arbejdsgivernes ønske om større fleksibilitet i forholdet mellem virksomhed og medarbejdere.

4 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017

Hovedpunkterne i de nye overenskomster • Mulighed for aftalt uddannelse betalt via AL Efteruddannelse (kompetenceudviklingsmidler).

• Ret til seniorfridage.

• Fuld løn under forældreorlov og to børneomsorgsdage betalt via Fritvalgskontoen.

• Indbetalingen på Fritvalgskontoen stiger fra to til fire procent over de tre år.

• Mulighed for systematisk overarbejde.

• Større fleksibilitet ved indgåelse af aftaler omkring arbejdstid.

Af Jens Holme

Vi er godt tilfredse, lyder det hele vejen rundt om de nye tre-årige overenskomstaftaler, som Arbejdsgiverne i løbet af februar indgik med Dansk Metal, Blikog Rørarbejderforbundet og 3F på timelønsområdet samt HK/ Privat og Teknisk Landsforbund på funktionærområdet.

Om de ca. 15.000 ansatte, som er omfattet af de nye overenskomster, er enige heri, vil blive offentliggjort den 2. april, når der foreligger et resultat af urafstemningerne i de enkelte forbund.

Kun vvs-delen af timelønsoverenskomsten og Arbejdsgivernes overenskomst med Dansk El-Forbund var endnu ikke helt på plads, da dette blad gik i trykken midt i marts. De to aftaler afventer, at forhandlingerne på det øvrige byggeriområde falder på plads.

Aftale tager hensyn Arbejdsgivernes formand, Fleming Frederiksen, hæfter sig ved, at de nye aftaler er med til at skabe større fleksibilitet i de små og mellemstore virksomheder: »Vi er glade for aftalerne. De betyder, at vores medlemsvirksomheder får styrket fleksibiliteten i medarbejdernes arbejdstid, hvilket styrker deres muligheder for en fleksibel produktionsplanlægning. Der er taget særligt hensyn til de små og mellemstore virksomheders behov, og det giver bedre muligheder for at hæve kompetencerne blandt medarbejderne og få uddannet flere faglærte,« siger Fleming Frederiksen.

• Pension til lærlinge og elever fra de fylder 20 år.

Arbejdsgiverne holder i den kommende tid kurser om de nye overenskomster. Se annoncen side 26.

Større frihed til seniorfrihed Arbejdsgivernes forhandlingschef, Anne Vibeke Gregersen, siger uddybende, at det er lykkedes Arbejdsgiverne at opnå forståelse for, at mange af de mindre medlemsvirksomheder ikke har særlig mange tillidsrepræsentanter. »Derfor har vi fået indføjet større mulighed for, at virksomhederne i mangel af en tillidsrepræsentant kan indgå aftaler med

fagforeningernes lokale afdelinger.

Det er også et stort plus, at virksomhederne nu i øget omfang og med den enkelte medarbejder kan indgå aftaler om seniorfridage og dermed finde løsninger, der tilgodeser de ældre medarbejderes individuelle behov for øget frihed og dermed sikrer, at virksomheden kan fastholde de seniormedarbejdernes kompetencer og erfaringer,« siger Anne Vibeke Gregersen.

Flere muligheder for uddannelse Uddannelseschef Finn Kyed hæfter sig ved de øgede midler, der er afsat i de nye overenskomster til aftalt uddannelse. »Der bliver hele tiden stillet større og større krav til veluddannet arbejdskraft. De nye aftaler betyder, at flere ikke-faglærte kan komme op på et faglært niveau, og flere faglærte får mulighed for videre uddannelse. I begge tilfælde med det resultat, at virksomhederne får tilført flere kompetencer,« understreger Arbejdsgivernes uddannelseschef.

Metal er positiv I Dansk Metal fremhæver forbundssekretær Keld Bækkelund Hansen, at aftalen giver medlemmerne nye rettigheder og muligheder: »Aftalen giver medlemmerne af Dansk Metal nogle klare forbedringer og nye muligheder – både i form af bedre uddannelsesmuligheder, bedre vilkår for børnefamilier, seniorfridage og et løft i indbetalingerne til Fritvalgskontoen m.v. Derudover giver aftalen også plads til, at tillidsrepræsentanterne og medlemmerne kan forhandle ekstra hjem ved de lokale lønforhandlinger. Endelig er det positivt, at aftalen giver mulighed for at få uddannet flere faglærte – udover den store indsats som Arbejdsgiverne i forvejen yder på dette område,« fremhæver forbundssekretær Keld Bækkelund Hansen.

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017 | 5

I seks år har politikerne skændtes om håndværkerfradraget, og det ser ud til at fortsætte i det uendelige, mens håndværkere og husejere ser undrende til.

(Tegning: Niels Poulsen.)

Håndværkerfradraget er endnu engang i spil

Nogle vil gøre ordningen permanent, men næppe politisk flertal for, at den fortsætter efter 2017.

Af Jens Holme

Håndværkerfradraget fortsætter sit omtumlede politiske liv og sætter en tyk streg under stop-and-go-princippet i skattelovgivningen. Lige nu peger pilen i retning af en afskaffelse.

Det er nemlig en kendsgerning, at den gældende grønne udgave af bolig­job-ordningen, udkøber med udgangen af i år, hvis intet andet sker.

Hermed kan det også være nok med den, mener Socialdemokratiet. »Der er ikke brug for den, når der er højkonjunktur i byggesektoren. Boligjob-ordningen giver god mening, når der er lavkonjunktur. Der er vi jo langt fra i dag,« siger finansordfører Benny Engelbrecht.

Vil gøre ordningen permanent Dansk Folkeparti erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby, er uenig. Han mener, at der er en række fordele ved ordningen og vil gøre den permanent. »Vi har blandt andet fået mindre sort arbejde, og det har også haft gavnlige effekter på antallet af studie- og lærlingepladser inden for håndværksfagene,« siger han til DR. Derfor ser partiet gerne, at der kommer en genforhandling, hvor man kan prøve at finde en fornuftig finansiering af en model, hvor man kan sikre en fortsættelse af boligjobordningen.

Ordning skal blive Arbejdsgiverne er enig: Ordningen skal blive. »Vi er glade for ordningen. Og det skyldes især, at den har gjort et stort indhug i det sorte arbejde,« siger branchechef for byggeri hos Arbejdsgiverne, Steen Hoeck Klausen.

6 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017

Han hæfter sig ved, at meget stort antal forbrugere ifølge en nylig undersøgelse er glade for håndværkerfradraget.

Ordningen blev første gang indført i 2011 for at holde hånden under bygge- og anlægsbranchen i en tid med krisestemning og tomme ordrebøger.

Arbejdsgiverne ser gerne en varig boligjob-ordning, blandt andet fordi det vil være med til at skabe en mere jævn efterspørgsel og produktion i branchen.

Grøn udgave Den nuværende ordning gælder i 2016 og 2017. Den skal understøtte grøn omstilling og klimavenlig renovering. Det er derfor kun udvalgte reparationer og renoveringer, som udløser håndværkerfradraget.

Fra 2016 har husejere ikke kunnet få lavet køkken eller badeværelse. Til gengæld kan boligjob-ordningen bruges til solceller på taget eller installation af såkaldt intelligent varme-, ventilations- eller lysstyring.

Uenighed i regeringen Blandt regeringspartierne er Liberal Alliance lodret imod håndværkerfradraget. De Konservative vil gerne udvide fradraget og ligesom Dansk Folkeparti gøre det permanent.

Også Venstre vil gerne fortsætte med håndværkerfradraget i en eller anden form.

Det var blandt andet med stemmer fra Alternativet og SF, at den netop tiltrådt Venstre-regering i sommeren 2015 kunne præsentere en aftale om den grønne boligjob-ordning.

Men begge oppositionspartier erklærer nu, at de ikke er interesserede i en fortsættelse.

VIRKSOMHEDSBESØG – ”GÅ HJEM MØDE” Nordvestjysk Galvanisering A/S Skivevej 170 - 7500 Holstebro

CM Jernvarer Odense A/S

Teglværksvej 50 - 5220 Odense SØ

I vil få mulighed for at se, hvordan varmforzinkningen udføres i praksis samt rundvisning i vores malerafdeling (kun Holstebro).

Efter rundvisningen kommer vi nærmere ind i teknikken, primært omkring varmforzinkning af stålkonstruktioner.

Holstebro: Onsdag d. 26. april 2017 – kl. 17.00 - 19.30 Odense:

Torsdag d. 4. maj 2017 – kl. 17.00 - 19.30

Program: • • • • •

Kort præsentation af virksomheden og lidt om processen Rundvisning på virksomheden Smørrebrød/sandwich Varmforzinkning – sådan foregår det Maling af stål og varmforzinket stål (Duplex)

Tilmelding pr. mail Holstebro: Odense:

nvg@nvg.dk cm@cmjern.dk

Approved Galvanizer, certified by Nordcert.

DASt 022 certified by TÜV Nord - According to: DS/EN ISO 1461, ISO 14713-2 and EN 1090-2

• Varmforzinkning • Metallisering • Maling • Sandblæsning • Brandmaling • Robotsvejsning (Certificeret jvf. EN1090-2)

Tlf. 9746 1144 / www.nvg.dk

Tlf. 6615 8040 / www.cmjern.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017 | 7

Hovedstaden får blødere vand Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, Hofor, vil for første gang blødgøre vandet i sit forsyningsområde centralt på vandværkerne. De gode grunde står nemlig i kø, fortæller Per Sand Rosshaug, der er strategisk planlægger i Hofor. »Det har mange samfundsøkonomiske og miljømæssige fordele at blødgøre vandet. Forbrugerne kan bruge mindre tid på at afkalke og vedligeholde badeværelser og kaffemaskiner. Vaskemaskiner og elkedler får længere levetid, når de ikke kalker til så hurtigt. Husholdningsapparaterne kan bruge mindre energi, når de ikke skal opvarme kalkaflejringer på varmelegemerne. Og forbrugerne kan bruge meget mindre vaskepulver, når de kan vaske i blødere vand,« siger han til Politiken.

Det er gevinster, der overstiger omkostningerne. Selv om afkalkningen på vandværkerne vil resultere i en lille prisstigning, vil der være cirka 500 kroner at spare om året for en gennemsnitlig husstand på fire personer. Og det estimat tyder på at være lavt sat, viser en undersøgelse udført af Force sidste år, påpeger Per Sand Rosshaug over for Politiken.

Vandværket i Brøndby bliver det første i Danmark med et afkalkningsanlæg. Det bliver klar i løbet af i år. Målsætningen er, at alle Hofors vandværker inden 2024 skal blødgøre vandet, før det bliver sendt ud til husstandene.

Vandet i hovedstaden bliver dog ikke helt kalkfrit, men koncentrationen skal halveres fra 20 til 10 hårdhedsgrader (hD).

Flertal kan nu nøjes med et NemID Langt størstedelen af de danske virksomheder har siden 20. februar kunnet spare tid ved computeren, når de skal indberette til de offentlige myndigheder.

Virksomhedsejere, der ejer en enkeltmandsvirksomhed, eller alene kan tegne et iværksætterselskab, anpartsselskab, aktieselskab eller anden virksomhedsform, kan nemlig bruge deres private NemID til digital selvbetjening på bl.a. Virk og Digital Post frem for et erhvervs-NemID. Der findes i dag cirka 600.000 virksomheder. Det antages at ca.

515.000 har fået glæde af den nye løsning, hvilket svarer til ca. 85 procent. Alle enkeltmandsvirksomheder og mere end 75 pct. af alle danske ApS og Iværksætterselskaber kan benytte den nye it-løsning. Det forventes, at den sparede tid vil lette erhvervslivets byrder i størrelsesordenen 93 mio. kr. årligt.

8 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017

Ud over adgangen til digital indberetning og digital post med privat NemID, er det nu mere overskueligt at udstede fuldmagter til revisorer og andre rådgivere. Det kommer fx landmænd til gavn, når de får hjælp fra en landbrugskonsulent eller håndværkeren, som får hjælp af en revisor.

Løsningen virker på langt de fleste offentlige digitale selvbetjeningsløsninger bl.a. Virk, herunder Digital Post. Det forventes, at flere og flere private udbydere som fx forsikringsbranchen vil tilslutte sig løsningen hen ad vejen.

NemID medarbejdersignaturen vil fortsat være et rigtig godt digitalt værktøj for virksomheder, hvor andre end ejeren indberetter til de offentlige digitale selvbetjeningsløsninger.

Mere end 4,7 millioner danskere har NemID.

Støtte til vækstpilot i landfirmaer er udsolgt Mindre virksomheder i 56 landkommuner kunne indtil slutningen af februar ansøge om økonomisk støtte til at ansætte en højtuddannet medarbejder i virksomheden – en såkaldt »landdistriktsvækstpilot«.

Men på kun en måned er puljen til landdistriktsvækstpiloter opbrugt, melder Innovationsfonden, der administrerer midlerne. Det ærgrer Håndværksrådet. »Her har vi en erhvervsfremmeordning, som tydeligvis virker for de små og mellemstore virksomheder, som normalt ikke bruger erhvervsfremmetiltag. Ordningen kan samtidig modvirke den skævvridning af Danmark, vi kæmper med, så man kan kun sige, at det er ærgerligt, at ordningen ikke tilføres de midler, der tydeligvis er behov for,« siger Ane Buch, adm. direktør i Håndværksrådet.

Landdistriktsvækstpilot er et vækstinitiativ målrettet mindre virksomheder i landdistrikter. Gennem ordningen bliver de små og mellemstore virksomheder tilført den viden, mange virksomheder har brug for, hvis de

skal udvikle sig og vokse. Ordningen fremmer jobskabelse i landdistrikterne, fordi ansættelsen af højtuddannede typisk skaber yderligere arbejdspladser i virksomhederne, påpeger Håndværksrådet De ti millioner, der årligt kan uddeles via puljen, bruges til løntilskud til højtuddannede og reducerer dermed virksomhedernes økonomiske risiko ved at tage nye medarbejdertyper ind. »Det er langt fra altid, vækstinitiativer rammer vores medlemsvirksomheders behov så rent og klokkeklart.

Det eneste fornuftige ville være, at man fra politisk side tager konsekvensen af den store efterspørgsel og sikrer endnu mere vækst i landdistrikterne ved at tilføre ordningen de nødvendige midler,« siger Ane Buch.

Ifølge Innovationsfonden er der igen mulighed for at søge støtte til en landdistriktsvækstpilot i 2018. Tilskuddet til at ansætte en højtudannet medarbejder er på 150.000 kr. om året i maksimalt to år.

Kort fortalt

ske statsborgere var ifølge Beskæftigelsesministeriet på lønningslisten på arbejdspladser rundt omkring i Danmark i 2016. Det er næsten 45 procent flere end i 2008.

FUSION – Den 30. marts skal medlemmer af Dansk Ventilation på den ordinære generalforsamling stemme om en fusion med Veltek. Det skriver Velteks adm. direktør, Per Rømer Kofod, i et orienterende brev til foreningens medlemmer.

SILVAN – byggemarkedskæden til gør-det-selv-folket, skal have ny ejer.

DT Group, som er ejet af engelske Wolseley, vil sælge Silvan for i stedet at bruge sine kræfter på at styrke Stark, hvis kunder primært er håndværkere. Dermed går 45 Silvan-byggemarkeder og 1400 medarbejdere en uvis fremtid i møde.

UDLÆNDINGE – Et rekordstort antal udlændinge har fundet vej til det danske arbejdsmarked. 336.840 udenland-

NYT JOB – Den danske jobomsætning, dvs. hvor mange der starter i et nyt job - enten fra et andet job eller fra ledighed eller uddannelse - nåede sidste år sit højeste niveau siden krisen.

Danmark er blandt de lande i EU, der har den største jobomsætning. Hver time døgnet rundt begynder næsten 100 personer i et nyt job.

HALVERING – Statskassen scorede 9,3 milliarder kroner i 2015 i indtægter fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen, meddeler Energistyrelsen.

Gevinsten er halveret sammenlignet med 2014, da staten tjente 18,8 milliarder kroner. De halverede indtægter skyldes et voldsomt fald i olieprisen

Virksomheder i landdistrikter kan få vækstpilot

Ny ordning giver op til 300.000 kr. i støtte, hvis virksomheden har det rigtige projekt og den rigtige adresse.

Af Jens Holme

Mindre virksom heder i landdistrikter didat, der skal ansætt kan nu få op til 300.000 es, men det er kr. i støtte til at anvendigt at vide, hvilken sætte en kandidat med uddan nelse en videregående kompetenceprofil der uddan nelse. Det er en efterspørges. G udløber af vækstkendes ansøgningen, pakken fra efteråret har virksom 2015, der har øreden fire måneder til at mærket 10 mio. kr. i hvert finde en pas af årene 2016de kandidat.

2019 til en ny ordning med vækstpiloter i landdistrikterne.

Hjælp at hente Ordningen administreres af InnovatiDet vil juristernes og onsfonden, og mindre økonomernes virksom heder kan ening, djøf, imidlertid ansøge om støtte, hvis gerne hjælpe m de har adresse i en »Den nye ordning er et af følgende 56 kommuner: glimrende tiativ, der kan bidrage Læsø, Lolland, Samsø, til at styrke væ Langeland, og udvikl Born holm, Tønder, Morsø, ing i landdistrikterne uden Lemvig, Struer, de store byområder. Vi Guldborgsund, Frederi ved, at når vi kshavn, Kalundsomhe der ansætter deres første borg, Ærø, Vordingborg, akad Thisted, Skive, miker, bidrager det positiv Odsherred, Hjørring, t til virkso Vesthimmerlands, hedens bundlinje. Det Assens, Aabenraa, Sønder skaber vækst borg, Ringkøøger beskæftigelsen med bing-Skjern, Norddjurs, en faktor 1,6 Mariagerfjord, også for andre medar Svendborg, Faaborg-Midt bejdert yper m fyn, Jammerkortere uddan nelser,« bugt, Nordfyns, Faxe, siger Henrik Fu Slagelse, Stevns, der, formand for Djøf Varde, Halsnæs, Gribsk Privat. ov, Sorø, Rebild, »Djøf rådgiver gerne Holstebro, Næstved, Vejen, om, hvilken ud Billund, Hedannelsesprofil der passer densted, Lejre, Fanø, bedst til d Syddjurs, Viborg, udviklingsbehov, virksom Favrskov, Holbæk, Middel heden stå fart, Haderslev, over for. Vi vejleder også Odder, Nyborg, Brønde gerne om, hvo rslev, Randers, dan man ansøger om Kerteminde samt Ikast-B at få del i midlerne rande.

Og vi formidler også job til ledige med lemmer, der passer Et defineret projek t til virksom heden behov,« tilføjer Henrik Landdistriktsvækstpiloten Funder. Han un skal i virkderstreger, at det er en somheden spille en central gratis service fo rolle i at skabe, små og mellemstore virksom drive og udvikle et definer heder. et projekt. ProLanddistriktsvækstpiloterne jektet kan fx dreje sig er et supom udviklingen af plement til Innovationsfo nye produkter, nye marked ndens Innoer, services Booster -program, som allered eller nye produktionsm e har haft etoder, og det er stor succes med at stimule helt centralt, at projekt re innovationset kan føre til nye lysten hos iværksættere, muligheder for virksom forskere og minheden, og at det dre virksomheder over har et forretningsmæssigt hele landet. Læs potentiale. mere om ordningen Virksomheder kan søge på Innovationsfonom en landdidens hjemmeside: innova striktsvækstpilot uden tionsfonden.dk. at kende den kan-

6 | Bladet Arbejdsg

Virksomheder i landdist rikter kan få tilskud til at ansætte en akademiker, projekt. (Modelfoto, Colourb hvis de har et konkret ox) iverne | 11/2016

Tilbuddet til virksomheder i landkommuner blev hurtigt overtegnet.

fra andet halvår af 2014 til begyndelsen af 2016.

OMSÆTNINGEN i industrien steg med 21,4 mia. kr. sidste år til 740,4 mia. kr. Det er en stigning på tre pct. i forhold til 2015. Og ser man på udviklingen fra før finanskrisens start i 2008, er det en fremgang på 9,5 pct.

Fra 2015 til 2016 var de største stigninger inden for maskinindustri med 15,8 pct. og transportmiddelindustri med 10 pct.

MANGEL – Stadig flere brancher melder om besvær med at rekruttere nye medarbejdere. Ifølge Danmarks Statistik er det især galt hos vvs- og elinstallatører. I gennemsnit over det seneste år meldte 26 pct. af vvs- og blikkenslagerforretningerne og 25 pct. af elinstallatørerne, at de oplevede mangel på arbejdskraft, der begrænsede deres produktion.

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017 | 9

TEMA | EKSPORT

Eksport til Tyskland og Norge går tilbage Til gengæld fremgang i handelen med Kina, Sverige og i særlig grad Holland Den danske vareeksport steg kun meget beskedent i 2016, og der var tilbagegang i afsætningen til nogle af vore vigtigste samhandelspartnere: Tyskland, Norge og USA

Dansk vareeksport eksklusiv energivarer, skibe og fly steg sidste år med 1,3 pct., viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. Inklusiv energi, skibe og fly faldt vareeksporten i 2016 med 0,4 pct.

Danmarks vareeksport 2016 Lande

Mia. kr.

Stigning/ fald i procent

EU

32,5

2,3

Verden udenfor EU

20,6

÷ 0,2

BRIIKS*

3,9

÷ 0,4

Tyskland

9,0

÷ 8,6

Sverige

5,4

3,7

Storbritannien

4,6

6,4

Holland

1,9

21,3

Frankrig

1,8

5,5

Norge

3,3

÷ 1,0

USA

4,1

÷ 2,2

Kina

2,6

5,4

Rusland

0,5

÷ 2,0

*Brasilien, Rusland, Indien, Indonesien, Kina og Sydafrika Vareeksport er ex. skibe og transportmidler Kilde: Danmarks Statistik

10 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017

Cheføkonom i Udenrigsministeriet, Jacob Warburg, påpeger, at den svage udvikling sidste år dækker over en relativ flad udvikling i første halvdel af året og en lidt kraftigere stigning i sidste halvdel af 2016.

Der var fremgang til Holland, Kina, Storbritannien, Frankrig og Sverige, men tilbagegang til Tyskland, Rusland, USA og Norge.

For året som helhed var der god vækst i kemikalier og medicin, transportmidler og næringsmidler, mens energivarer, skibe, fly m.v. samt råstoffer har haft betydelig tilbagegang.

Eksporten af maskiner (undtagen transportmidler) steg i 2016 med begrænsede 0,1 pct. i forhold til 2015.

Det samlede fald i eksporten til Tyskland i 2016 var på 8,6 pct. Faldet ses bl.a. i maskindele og næringsmidler. Tilbagegangen på det tyske marked kommer efter en periode, hvor eksportvæksten til Tyskland ellers har ligget på et højere niveau i forhold til andre markeder.

I årets sidste måned, december, steg eksporten med 3,5 pct. Stigningen var især båret af et øget salg af maskiner, herunder vindmølledele.

Godt vi har SMV’erene til at eksportere Af Lise Daldorph, afdelingsleder for eksport og internationalisering, Arbejdsgiverne.

De små og mellemstore virksomheder (SMV) står for 18 procent af den samlede vareeksport og for langt størstedelen af Danmarks eksportvækst. Modsat er det for de store virksomheder, der i den sidste periode har oplevet decideret fald i eksporten.

De største aftagere for SMV’eksport er stadig nærmarkederne, selvom eksporten til disse markeder den sidste periode – 2014-2015 – har været faldende. Tilsammen aftager de fire nærmarkeder dog stadig godt halvdelen af SMV-eksporten.

Spændende er det dog, at SMV’erene i samme periode har øget eksporten til nye og fjerne markeder som USA og Kina – måske som kompensation for faldet på nærmarkederne.

Dertil kommer, at antallet af eksporterende SMV’ere til et marked som USA er steget. Med andre ord er der flere SMV’ere, der eksporterer – også til de fjerne markeder.

Tidligere hed det sig, at eksport til de fjerne markeder kun var forbeholdt de store virksomheder – sådan er det tilsyneladende ikke længere.

Har lært af nød Der er nok ingen tvivl om, at »nøden har lært nøgen kvinde at spinde« i forbindelse med krisen, og da krisen i mere eller mindre grad også påvirkede andre EU lande, var man nødt til at kigge til andre dele i verden. Derfor er der heller ingen tvivl om, at SMV’erne er blevet både stærkere, og mere modige i forhold til eksport.

Det er dog også mit indtryk, at der er flere og flere mindre eksportvirksomheder, der er blevet bedre til noget af det, som Industri 4.0 sætter som betingelse for også at være med i konkurrencen fremover. Man er blevet mere koncept-dreven og har fået mere fokus på at forstå, hvordan kunderne anvender produkterne, og hvordan man som leverandør kan skabe værdi i den proces.

Virksomhederne har med andre ord fået en mere holistisk tilgang til salg og kunder – også eksportkunder. Det siger sig selv, at de, der mestrer dette, er selvfølgelig også i stad til at skabe tætte relationer til deres kunder, som er en vigtig faktor for internationalt

samarbejde.

Måske er dette nogle af de styrker, som kan være med til at forklare SMV’ernes succes på eksportmarkedet.

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017 | 11

TEMA | EKSPORT

Direktør med ambitioner:

Eksporten skal op Danmark er ikke nok 12 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017

Thyregod A/S, producent til landbruget, oplevede for 13 år siden et dramatisk fald i eksporten. Nu er det målet, at salget til udlandet igen skal forøges væsentligt.

Af Jens Holme

Thyregod A/S i den midtjyske landsby af samme navn, har sat som mål, at eksporten skal forøges væsentligt for at sikre virksomhedens overlevelse og udvikling på længere sigt. »Det ville være fint at nå en eksportandel på 90 procent af omsætningen,« siger administrerende direktør Claus Harild Jensen og sætter dermed barren højt. I dag udgør eksporten omkring 35 procent.

Stor eksport tidligere Men Thyregod har tidligere haft en høj eksportandel. Det var dengang i 1990’erne, da virksomheden var kendt i Danmark og store dele af verden for sine unikke roeoptagere.

Da var forholdet mellem eksport og hjemmemarked 70-30.

Det blev der imidlertid sat en stopper for i begyndelsen af 00’erne. EU’s sukkermarkedsordning skar drastisk ned på produktionen for at komme overskudsproduktion til livs og give mere plads til import af rørsukker fra u-landene. Konsekvensen var, at de fleste sukkerfabrikker i Danmark og vore nabolande måtte lukke. Af samme grund faldt efterspørgslen på roeoptagere.

Thyregod A/S blev bogstavelig talt slået hjem. Forholdet eksport/hjemmemarked blev vendt om til 30-70. For bl.a. at fylde ordrebogen opkøbte virksomheden omkring samme tidspunkt Kimadan A/S og flyttede den til Thyregod. Kimadan er en førende producent af alt til håndtering af gylle: Gyllevogne, slangebomme, gyllemixere og gyllepumper. Det meste afsættes til danske landmænd.

Hjemmemarked er platform Avancerede radrensere, sortjordsnedfældere, stensamlere, traktorkoste og stadig en del roeoptagere under varemærket Thyregod udgør i dag den tunge del af virksomhedens eksport. Claus Harild Jensen understreger, at det absolut ikke er for at vende dansk landbrug ryggen, at der nu sættes offensivt ind på eksport. »Nej, tværtimod er et godt hjemmemarked forudsætningen for, at vi er i stand til at udvikle noget, som udlandet er interesseret i. Vi lever i en slags symbiose med dansk landbrug, som har været vores trofaste sparringspartner i rigtig mange år og vil vedblive med at være det. At vi kommer mere ud på eksportmarkedet betyder omvendt, at dansk landbrug har leverandører af maskiner og redskaber, der er teknologisk førende i Europa,« fastslår den administrerende direktør for Thyregod A/S. »Vi er godt inde i vore nabolande, Sverige og Tyskland. Det samme gælder Storbritannien. Også USA anser vi for et vigtigt marked, og vi har netop haft vores første leverance til Kina,« tilføjer Claus Harild Jensen.

Han lader sig ikke anfægte af hverken Brexit eller præsidentskiftet i USA. »Verden er jo stor«, som han udtrykker det.

Messer og forhandlere Nøglen til at udbrede kendskabet til Thyregods produkter er bl.a. deltagelse i messer.

Claus Harild Jensen nævner EuroTier og Agritechnica i Hannover, Sima Messen i Paris samt den danske Agromek som nogle af de vigtigste at deltage i.

Men ellers lægger Claus Harild Jensen vægt på at have dygtige og dedikerede agenter og forhandlere rundt om i landene. De skal have en nær tilknytning til landbruget, og de skal have en vis størrelse, men heller ikke være for store. »Jeg satser på, at vore produkter skal være i top-fem hos forhandlerne. Ellers er der risiko for, at vi bliver gemt og glemt,« siger Claus Harild Jensen.

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017 | 13

TEMA | EKSPORT

Thyregod A/S på vej op i højere liga

Under varemærket Kimadan bygger Thyregod A/S gyllevogne og meget andet udstyr til håndtering af gylle.

Automatisering og mere avancerede produkter er svaret på konkurrencen fra lavtlønslandene, mener direktøren.

Af Jens Holme

Det er svært for en dansk virksomhed at konkurrere med landene i Østeuropa og Fjernøsten. Men hos Thyregod A/S er man fast besluttet på, at produktionen skal forblive i Danmark.

Løsningen på dilemmaet med den manglende konkurrenceevne hedder mere automatiseret produktion og mere avancerede produkter, forklarer Thyregods administrerende direktør, Claus Harild Jensen.

Thyregod A/S blev grundlagt i 1918 og kan altså fejre 100 års jubilæum til næste år. Virksomheden har på nuværende tidspunkt 35-40, ifølge direk14 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017

TIM vogne og traktorkoste er blandt de øvrige produkter, Thyregod er kendt for herhjemme og i udlandet.

tøren, meget trofaste og engagerede medarbejdere. »Uden dem var vi intet. Det er også derfor, vi ikke bare uden videre beslutter at flytte produktionen væk herfra. Vi er jo på mange måder en stor familie,« siger Claus Harild Jensen.

Begyndte som lærling Selv er Claus Harild Jensen en slags barn af virksomheden og et bevis på, at man kan nå langt med en faglig uddannelse. Han gik i lære hos Thyregod A/S som maskinarbejder i 1989.

Bortset fra et halvt års fravær er han blevet hængende lige siden – i mange forskellige roller. Harild Jensen blev udnævnt til administrerende direktør i 2010.

Thyregod A/S ejes af et triumvirat bestående af Cormall A/S, Danagri Holding A/S samt finansmanden Jørgen Hartvig Jensen.

Tre varemærker Fabrikken Thyregod har 22.000 kvm. under tag. Den midtjyske leverandør til landbruget producerer og sælger

under tre varemærker: Thyregod, TIM og Kimadan.

TIM Maskinfabrik blev opkøbt i år 2000 og flyttet til Thyregod, hvor man i dag producerer TIM-tipvogne, entreprenørvogne og græsvogne i mange forskellige størrelser. Kimadan med redskaber til gyllehåndtering kom til i 2006.

Langt størstedelen af produktionen er således egenproduktion, men ved siden af og til at udfylde huller i døde perioder udfører Thyregod A/S forskellige former for underleverandørarbejde, bl.a. på sin næsten nye Bystronic laserskærer, som betjenes i to skift.

Claus Harild Jensen forudser, at der kan vokse endnu en ben ud på virksomheden. Det skal i givet fald dreje sig om industriproduktion, der medvirker til at gøre virksomheden i Thyregod mindre afhængig af landbruget.

Det kan ske ved udvikling af nye produkter eller mere sandsynligt gennem endnu et virksomhedsopkøb.

»Vær forsigtig – men ikke angst« Claus Eskildsen, KAMI STÅL, har i 12 år drevet virksomhed på den amerikanske vestkyst og mener, at mulighederne er store.

Af Lise Daldorph

Fra 1985 til 1992 boede og arbejdede Claus Eskildsen i staten Washington i USA. De første fire år var han udsendt af det daværende Industriministerium. Opgaven bestod i at undersøge hvilke brancher, der var interessante for danske virksomheder i The Pacific Northwest. Dengang var det primært fiskeriet og møbelindustrien.

Da Claus efter syv år i USA vendte tilbage til Danmark, havde han naturligvis erfaringerne fra sit ophold i tankerne, og efter nogle år købte han sig ind i KAMI STÅL A/S i Faaborg og gik straks i gang med at bearbejde det amerikanske marked. Særlig fiskeindustrien var interessant for ham dengang – og det er den faktisk stadigvæk. »Der er masser at komme efter i fiskeindustrien i USA,« siger Claus Eskildsen. I 2005 etablerede KAMI eget selskab i USA og har i dag godt 20 ansatte på fabrikken i Seattle, Washington på den amerikanske vestkyst.

Kulturforskelle er vigtige Ifølge Claus Eskildsen erdet en forudsætning for at være interessant for det amerikanske marked, at man kan levere færdige produkter eller maskiner, der enten indgår i større anlæg eller hele produktionsanlæg. Maskindele kan også være interessante, afhængig af hvor man befinder sig geografisk i USA. Som på alle andre markeder er det vigtigt at sætte sig ind i, hvordan forretningskulturen er. Hvad der er kutyme i én del af landet kan godt være anderledes i en anden del af landet. Lige som der også er forskel på forretningskulturen i Italien og Danmark.

Betalingsbetingelserne svinger også fra branche til branche, og der er jo ingen grund til at introducere mere fordelagtige danske betingelser, hvis branchen er vant til fx høje forudbetalinger. Som udgangspunkt er amerikanerne imødekommende, nysgerrige og har en positiv tilgang til nye produkter og ideer. De prioriterer tid til at undersøge nye muligheder. »Pas på med dansk humor – specielt ved indrejse til USA. Her er der INGEN plads til smarte bemærkninger,« advarer Claus Eskildsen.

Claus Eskildsen, KAMI STÅL, har i mere end ti år drevet virksomhed i Seattle og mener, at mulighederne er større end vanskelighederne.

Man skal også passe på (helst ikke involvere sig), hvis snakken nærmer sig politik og religion. Her kan man let komme til at træde folk for nær.

Brug agenter USA er et stort land. Derfor anbefaler Claus Eskildsen, at man overvejer, hvordan man vil servicere kunderne derovre. Agenter eller distributører er næsten uundgåelige, hvis en eksportør vil sprede sig over hele landet. Han anbefaler også at tale med andre danske virksomheder, der allerede er etableret i USA, for at høre deres erfaringer med markedet. »Tag også en snak med én af de etablerede, danske speditører på markedet, så du er orienteret om fragtrater og transittider samt naturligvis toldsatser på den vare, du påtænker at sælge til amerikanerne.« De amerikanske regulativer omkring el – hvis der indgår el-dele i dit produkt – skal naturligvis også undersøges og tages med i betragtning, understreger Claus Eskildsen.

Trump giver udfordringer Man hører så meget om dyre forsikringer, så snart man beskæftiger sig med det amerikanske marked. Om det siger Claus Eskildsen: »Vær forsigtig, men ikke angst! Ha’ orden i tingene, tag en god snak med dit forsikringsselskab. Tænk på, at der faktisk er rigtig mange virksomheder, der dagligt gør forretning i USA, uden at de bliver rodet ind i store uoverskuelige forsikringssager. Igen – tal med markedet – levér et godt og lødigt produkt på de rigtige forretningsbetingelser. Her kan en amerikansk advokat være en stor hjælp.”

Alt i alt mener Claus Eskildsen ikke, at der er grund til at holde sig tilbage med at forsøge sig i USA. Heller ikke, selvom præsidenten hedder Trump. »Der er dog allerede kommet flere nye udfordringer, siden Trump er kommet til, men indtil videre er de til at løse.

Mulighederne på markedet er stadig større end udfordringerne,« mener Claus Eskildsen.

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017 | 15

TEMA | EKSPORT

Lettere vej til Tyskland for danske virksomheder Regeringen har iværksat en ny handlingsplan, der skal fremme eksporten til vores sydlige nabo.

Af Jens Holme

Sidste år lancerede den danske regering en ny eksportstrategi for Tyskland med det formål at lette vejen til det tyske marked for små og mellemstore virksomheder.

På baggrund af den nye strategi tilbyder Eksportrådet i Tyskland nu særlige tysklandsindsatser til små og mellemstore danske virksomheder, der ønsker at påbegynde eller udvide deres eksport til Tyskland.

Disse programmer har overskrifterne Messeprogram Tyskland og Kickstart Tyskland. Fælles for begge programmer er, at de danske virksomheder tilbydes professionel rådgivning og assistance i forbindelse med en opstart eller udvidelse af deres afsætning på det tyske marked.

Som dansk virksomhed med internationalt potentiale kan man søge om tilskud til programmerne, såfremt virksomheden kan opfylde betingelserne om under 100 ansatte og under 150 mio.

16 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017

kr. i årlig omsætning.

Indirekte eksport Eksportrådet fremhæver i en sektoranalyse for Tyskland, at en dansk underleverandør til en tysk kunde med stor eksportsucces indirekte også bliver eksportør til de virksomheder og markeder, som den tyske kunde samarbejder med. Tysklands status som verdensmester i eksport inden for maskinindustrien og branchen plast- og gummimaskiner samt de høje eksportrater inden for bil- og landteknikindustrien er yderst positiv også for de danske underleverandører.

Den tyske maskin-, plast-, bil- og landteknikindustri fungerer både som en indirekte eksportvej videre ud i verden og som et springbræt for de danske underleverandører, der ønsker at komme ind på flere nærmarkeder ved at udnytte Tysklands centrale placering i Europa. For en mindre dansk

virksomhed kan det ellers være meget omfattende at skulle starte eksport til fjernmarkeder som Kina og Rusland, fremhæves det i sektoranalysen.

Det tager tid Eksportrådet advarer imidlertid om, at man som underleverandør, der vil ind på det tyske marked, ikke må forvente succes natten over. »Markedsbearbejdningen tager tid, og der går typisk uger eller måneder fra, at en tysk virksomhed viser tegn på den første interesse, til man får en ordre i hus. Det kræver med andre ord tålmodighed og vedholdenhed at få foden indenfor. Tyske virksomheder er dog meget positive over for danske underleverandører, der har ry for at være dygtige og fleksible samarbejdspartnere.« Eksportrådet spår gode chancer for, at danske underleverancer til de store tyske industrimastodonter vil stige de kommende år.

Fremstød for danske producenter i Tyskland Håndværksrådet arrangerer møder for underleverandører inden for metal- og maskinsektoren.

Af Jens Holme

Med tilskud fra Eksportrådet gennemfører Håndværksrådet et fremstød for danske underleverandører med virksomhedsbesøg og kontaktmøder i området mellem Lüneburg og Wolfsburg syd for Hamborg.

Fremstødet gennemføres den 29. og 30. marts i samarbejde med maskiningeniør Axel Küpper, Ingenieurtechnik, og IHK, Industrie- und Handelskammer Lüneburg-Wolfsburg, som organiserer 60.000 virksomheder i regionen.

Der er flere brancher i området, der er beslægtede med det, som danske underleverandører er stærke indenfor. Det

gælder offshore omkring Celle, maritim industri og transportudstyr omkring Hamborg og bilindustri i Wolfsburg.

Fleksible og innovative Og mulighederne for at få noget med hjem i ordrebogen ser gode ud. De tyske virksomheder lægger især vægt på, at danske underleverandører er vant til at skulle være fleksible, både hvad angår stykstørrelser og hurtig levering, i modsætning til de tyske, østeuropæiske og asiatiske underleverandører, der er vant til større ordrestørrelser.

Samtidig er den tyske metalindustri er fuldt booket, så det er svært for dem at finde underleverandører, der kan levere i tysk kvalitet. Derfor begynder de at se imod Holland og de nordiske lande, der er kendt for kvalitet.

Endelig spiller det en rolle, at danske underleverandører er ofte meget

innovative, fordi de er vant til at deltage i deres kunders produktudviklingsarbejde. Det har tyske underleverandører ikke samme tradition for.

Fremstødet i Tyskland begynder hos virksomheden Feldbinder med 600 ansatte, der producerer tanke og silotrailere til lastvogne. Her får de danske deltagere lejlighed til at vise, hvad de har at byde på som underleverandører.

Hos IHK i Lüneburg møder repræsentanterne for de danske virksomheder på individuel basis af nogle på forhånd udvalgte tyske virksomheder, som er interesserede i at samarbejde med danske underleverandører.

Som forberedelse til fremstødet har der været arrangeret møder, hvor deltagerne har kunnet få testet deres eksportpotentiale og det salgsmateriale, de medbringer på turen til Tyskland.

Tysk offensiv har interessant form Torben Pryds, ejer af Ny Stenderup Maskinfabrik i sydvestfynske Broby, deltager i Håndværksrådets fremstød med nysgerrig interesse.

Af Jens Holme

»Jeg synes, det er en interessant form, at man får mulighed for at komme i dialog med en eller flere virksomheder, der på forhånd har erklæret sig interesseret i noget af det, vi har at byde på. Det er noget helt andet end en almindelig studietur,« fastslår Torben Pryds. »På forhånd er vi blevet interviewet om, hvad vi kan tilbyde, og så må det vise sig, hvilke tyske virksomheder vi kommer til at møde. Jeg er spændt på,

hvad de har fundet frem til,« fortsætter Torben Pryds.

Taler sproget flydende Ny Stenderup Maskinfabrik, der er specialist i alle former for spåntagende bearbejdning, har tidligere haft en vis samhandel med kunder i Tyskland, men Torben Pryds er sulten efter mere. Og han har de bedst tænkelige forudsætninger for at gå ombord i det tyske marked. Han nemlig taler

flydende tysk. »Det er ikke, fordi jeg hørte særligt godt efter i skolen. Jeg har en fortid som racerbilmekaniker i Tyskland, og jeg har handlet med biler i vores sydlige naboland. På den måde har jeg fået sproget ind lidt efter lidt. Og der er ingen tvivl om, at det i et stort land som Tyskland har betydning at kunne sproget – i stedet for at snakke engelsk,« forklarer Torben Pryds.

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017 | 17

TEMA | EKSPORT

Industrien på vej mod 300.000 ansatte Analyse fra Dansk Metal forudser stigende eksport, men der er store ubekendte

Af Jens Holme

I 2016 voksede beskæftigelsen i industrien med 6700 personer og yderligere ca. 10.000 vil få en ansættelseskontrakt i år og de kommende to år. Beskæftigelsen i industrien vokser dermed til over 300.000 personer.

Hermed vil beskæftigelsen være tilbage på niveauet i efteråret 2009, men endnu langt fra antallet af beskæftigede før finanskrisen.

De nye tal stammer fra Dansk Metal og bygger på beregninger fra Det Økonomiske Råd og en særkørsel på

den såkaldte ADAM-model foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Rygvind til virksomhederne »Udviklingen i antal beskæftigede i industrien i Danmark er et tydeligt bevis på, at der er rygvind til virksomhederne. De får mange ordrer ind, henter produktion hjem fra udlandet og ansætter flere hænder for at følge med.

Det skal vi absolut glæde os over,« siger cheføkonom i Dansk Metal, Thomas Søby.

Tabel 1. Udvikling i industriens beskæftigelse samt fremskrivning for 2017, 2018 og 2019.

380

1.000 personer

360

340

320

300

280

Kvartalstal

09/2019

11/2018

04/2019

01/2018

06/2018

03/2017

08/2017

10/2016

12/2015

05/2016

07/2015

02/2015

09/2014

11/2013

Årstal

04/2014

01/2013

06/2013

08/2012

10/2011

03/2012

05/2011

12/2010

07/2010

02/2010

09/2009

11/2008

04/2009

01/2008

06/2008

260

Fremskrivning, årstal

Anm.: Fremskrivningen for 2017 og 2018 i figuren tager udgangspunkt i en beregning på ADAM-modellen fra Danmarks Statistik, som AE har foretaget på vegne af Dansk Metal. Dansk Metal har valgt at tage udgangspunkt i det positive scenarie fra AE’s fremskrivning.

Kilde: Danmarks statistik, AE og Dansk Metal.

Yderligere oplysninger og kommentarer Thomas Søby Cheføkonom, Dansk Metal 18 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017 thso@danskmetal.dk | 30 83 10 71 Mikkel Skydsgaard Økonom, Dansk Metal

Jens Dissing Munk Pressechef, Dansk Metal jedm@danskmetal.dk | 30 17 88 74

»Produktiviteten i industrien er også forbedret markant over de seneste tyve år, så alt i alt må vi konstatere, at krisen var hård, men den slog os ikke ihjel,« tilføjer Thomas Søby.

Det er i høj grad eksporten, som ifølge Metal vil løfte industribeskæftigelsen de kommende år. Det er imidlertid også her, der gemmer sig stor usikkerhed om udviklingen de kommende år.

Om de protektionistiske tendenser vil blive forstærket eller afløst af fornyet tro på frihandel. »Der er selvfølgelig usikkerheder i enhver spådom om fremtiden. Lige nu er de markante ubekendte, hvilken politik Trump vil køre som præsident i USA, hvilken Brexit vi bliver vidne til, forholdet til Rusland og det relativt usikre kinesiske marked. Men kigger vi på de lande, som danske virksomheder primært afsætter deres varer til, så er de også i økonomisk fremgang, hvilket indikerer, at vores eksport vil stige på de markeder,« siger Thomas Søby.

Det er i EU, danske virksomheder sælger de fleste af deres produkter.

Trods en moderat vækstudvikling i euroområdet har danske industrivirksomheder formået at løfte produktionen mærkbart de seneste år, og i 2016 nåede Danmarks Statistiks produktionsindeks op på samme niveau som før finanskrisen – en udvikling, der er fortsat ind i 2017.

Op i flyveren og afsted til messerne Af projektleder Charlotte Nytoft, Væksthus Sjælland

Danmark er et lille land, og det danske marked bliver hurtigt udtømt, hvis din virksomhed for alvor skal vokse. Så eksport og internationalisering er et naturligt skridt for mange. Og det er bare med at komme op i flyveren og afsted.

Der er et stort potentiale i udlandet for rigtig mange virksomheder. Det møder vi hver dag, når vi fra Væksthuset er ude at tale og arbejde med virksomheder i vores internationale projekt Zealand Global.

At lykkes internationalt sker i balancen mellem god planlægning og stærk eksekvering. For det kan godt være en faldgrube bare at flyve afsted med sit produkt til markeder helt uden tanker om jura, prissætning og forretningsmodel. Men samtidig kan vi kun opfordre virksomheder til at komme op i flyveren og afsted.

For når du har fået en idé om, at det pågældende marked kunne være relevant, så er du nødt til at komme afsted.

Et rigtig godt sted at starte er messerne rundt om i verden. Det er et oplagt sted at prøve dit produkt af.

Start i det små Men start ikke med at rulle det store salgsmaskineri ud og købe en stor stand. Start med en flybillet, et hotelværelse og en billet til messen. Det er alt rigeligt. For messer handler om handel. De udstillere, som har rullet salgsmaskinen ud og købt en stor stand, er der for at sælge noget, men i stedet kan de faktisk blive dine kunder.

Find udstillere på messen, som ligner dine eksisterende kunder i Danmark, og aflæg dem et besøg. Det er en unik måde at møde de første kunder og få første fornemmelse af, om du overhovedet er relevant. Der kan være rigtig mange benspænd på et marked.

Men skal du ind på et marked i udlandet, så er det rigtig godt tidligt at have

fået fornemmelsen for, hvordan kunderne reagerer på dit produkt.

Se eventuelt om der på messen er en konferencedel, hvor der er et fagligt program – her er det et oplagt sted at netværke med meningsdannere inden for din særlige branche. Det er også her, det sidste nye præsenteres og måske ville det faglige program være et godt middel til at eksportere virksomhedens løsninger på den næste messe.

Selvom du i forvejen har en distributør på markedet, kan det være godt lige at aflægge messen et besøg. For det er stadig dit produkt, der skal sælges, og du skal også selv kende markedet for at kunne få det maksimale ud af distributøren. Husk, det har aldrig været lettere for producenter at kommunikere med slutkunder og beslutningstagere – så distributørens roller fremover forventes også at blive ændret markant. Så det er vigtigt, du er klar.

Global vækst i Syddanmark Væksthus Syddanmark tilbyder projektet Globale VækstKompetencer. Det skal bidrage til eksport og vækst i små og mellemstore virksomheder inden for eller som leverandør til tre udvalgte forretningsområder i Region Syddanmark.

Det drejer sig om bæredygtig energi, sundheds- og velfærdsinnovation samt oplevelseserhverv. Projektet er finansieret af EU’s socialfond.

Virksomhederne får mulighed for at få afdækket deres behov for øgede kompetencer for at kunne opfylde deres vækststrategi og ønsker om eksport.

Efterfølgende kan virksomheden få tilknyttet en pro-

jektkonsulent og få hjælp til opkvalificering af medarbejdere til at kunne agere på det globale marked. Samtidig har væksthuset tilbud om sparring, netværk og gå-hjem-møder sammen med andre virksomheder.

Endvidere kan de deltagende virksomheder få tilknyttet en veluddannet ledig akademiker i op til seks måneder til at bistå med en konkret opgave med fokus på internationalisering, forretningsudvikling og øget eksport.

Målet er, at projektet skal yde støtte til i alt 150 virksomheder og skabe en øget omsætning på 102 mio. kr. i den fire-årige projektperiode.

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017 | 19

TEMA | EKSPORT

Sjælland viser vej til

EKSPORT Flere sjællandske virksomheder skal i gang med eksport.

Zealand Global er et eksportforløb, som er finansieret af Den Europæiske Regionalfond og Vækstforum Sjælland. Det skal medvirke til at sikre højere eksport, vækst og flere ansatte i Region Sjællands små og mellemstore virksomheder med op til 250 ansatte. Projektet løber til udgangen af 2018.

Under navnet Zealand Global Export Road Map kan virksomheder for en beskeden pris på 10.000 kr. få mulighed for at deltage i en to-dages såkaldt bootcamp og i minimum to temaworkshops med vigtig viden. Fra valg af kunder og markeder, online markedsføring til jura og logistik.

20 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017

Projektet finansierer halvdelen – op til 200.000 kr. – af aktiviteter, der understøtter og fremmer virksomhedens salg til udlandet. Opgaverne skal udføres af eksterne leverandører, men rammerne er vide. Det kan være alt fra understøttende it-systemer til koncepttest på markedet, markedsundersøgelser og meget andet.

Til gengæld er forventningen, at de deltagende virksomheder er motiverede for vækst og medfinansierer ved at involvere deres medarbejdere.

Industri 4.0 i praksis på årets Hannover Messe Danskere kan få gratis adgang på verdens største industrimesse i vores sydlige naboland.

Af Jens Holme

Omkring 190.000 fagfolk fra hele verden begiver sig den 24.-28. april til Hannover for at tage del i dette års udgave af verdens største industrimesse. Og den fortsætter, hvor den slap sidste år: Årets Hannover Messe har fokus på værdien af digitalisering og Industri 4.0.

Begrebet Industri 4.0 blev første gang lanceret på messen i 2011 og slog for alvor igennem sidste år. I år fortsætter Hannover Messen i samme spor og giver opskriften på, hvordan man skaber værdi af en industriproduktion baseret på bl.a. dataopsamling, digitalisering og direkte internetopkobling til kunderne.

Robotter, der er så enkle at betjene som smartphones, maskiner, der læ-

rer af deres fejl, energisystemer, der er digitalt integrerede og kontrollerede.

Det er nogle af de ting, der står i forgrunden på årets messe, som vil have i omegnen af 6500 udstillere og Polen som årets partnerland. »Opgaven er at sikre, at beslutningstagerne fra industrien og energisektoren forstår de direkte, langsigtede fordele, som digitaliseringen kan tilbyde dem, deres organisationer, forretningsmodeller og medarbejdere,« siger Jochen Köckler fra messekomiteen.

Cobot i stedet for robot Hannover-messen lancerer det nye begreb cobots, som synonym for de små robotter, som er nemme at betjene og kan samarbejde skulder ved skulder med mennesker. Universal Robots var først med cobotterne og har også en fremtrædende plads på dette års messe. Men mange flere firmaer er på banen med de små og billige robotter i år. Messekomiteen varsler nyheder,

der vil vende op og ned på de hidtidige begreber. »På den kommende messe vil industrielle underleverandører desuden demonstrere, hvordan digitaliseringen hjælper dem til at tilbyde innovative og kundetilpassede løsninger hurtigere end nogensinde før.

Det største værdiskabende potentiale i forbindelse med digitalisering ligger i udviklingen af helt nye forretningsmodeller,« siger Jochen Köckler.

Kun et beskedent antal danske virksomheder deltager som udstillere i Hannover Messen. I år er der tilmeldt omkring 50 danske virksomheder. Sidste år gæstede 1400 danskere messen i Hannover. Det er ikke godt.

Tallet burde være langt højere, mener Hannover Messen. Derfor har den indledt et samarbejde med en række danske medier om print af gratis adgangskort. Det lyder som et godt tilbud taget i betragtning, at et dagkort normalt koster 31 Euro, og adgang alle dage koster 70 Euro.

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017 | 21

TEMA | EKSPORT

»Udbudsdokument er volapyk og skal væk« Samtlige direktører i Håndværksrådets organisationer står bag fælles appel til regeringen.

Af Jens Holme

De seneste år har der været bred politisk konsensus om, at erhvervslivet skal lettes for administrative byrder.

Unødige danske regler skal forenkles og helst afskaffes. Men nu er er der dukket endnu et eksempel op på det modsatte. Og det har fået samtlige direktører i Håndværksrådets medlemsorganisationer til at sende en fælles henvendelse til regeringen.

Den aktuelle anledning er reglen om, at alle virksomheder, der byder på opgaver i EU-udbud, skal udfylde et fælles europæiske udbudsdokument, ESPD. Dokumentet blev indført sammen med den nye udbudslov fra årsskiftet 2016, og Danmark er blandt de kun ca. fem EU-lande, der har implementeret forordningen og havde det nye fælles dokument ved fristens udløb. »Det er endnu et eksempel på Danmarks duksedrengsstatus i EU, men værre er det, at dokumentet er dybt kompliceret, administrativt meget vanskeligt at udfylde og behæftet med store tekniske vanskeligheder at håndtere,« skriver Håndværksrådets direktørkreds og fortsætter: 22 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017

»Blandt Håndværksrådets medlemsvirksomheder tager man sig til hovedet over det nye dokument, hvor virksomhederne bl.a. bliver bedt om at svare på, om de og deres tilsynsorgan, hvad det så end måtte være, er dømt for børnearbejde og andre former for menneskehandel. som defineret i artikel 2 i Europaparlamentets og Rådets direktiv 2011736/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 202/629/RIA (EUT L101 af 15.4.2011, s 1).

Vi går selvfølgelig hverken ind for børnearbejde, menneskehandel, terrorisme og de mange andre emner, som vores medlemmer nu bliver spurgt om, men det er helt ude af proportion at spørge om det på denne måde.« Rent volapyk »Enhver kan høre, at det er rent volapyk. Men eksemplet er blot et af mange, og det siger sig selv, at ingen virksomheder har forudsætninger for at sætte sig ind i teksten, og at det derfor kun er frygten for at blive diskvalificeret i tildelingsrunden, som tvinger dem at bruge dage og tusindvis af kroner til rådgivning for at udfylde dokumentet.

Alternativt må virksomhederne helt opgive at udfylde skemaet og dermed undlade at deltage i EU-udbuddet, hvilket naturligvis heller ikke er nogen farbar vej for hverken erhvervs-

livet eller ordregiverne, der ønsker at indhente fleste mulige tilbud i håb om at få det bedste tilbud til opgaven.« Håndværksrådet har indbragt sagen for Virksomhedsforum for enklere regler, og den lander nu på regeringens bord. Men da ændringer i EU-systemet kan have lange udsigter, kan en mellemløsning derfor være, at regeringen tager initiativ til at afholde workshops for virksomhederne – alternativt helt suspenderer kravet om, at danske myndigheder skal bruge ESPD’en ved EU-udbud, anfører direktør-kredsen.

De slutter med at gøre opmærksom på, at man i Tyskland har valgt en anden fortolkning af den nye udbudslov og kravet om at benytte ESPD. »De fortolker EU-forordningen således, at myndigheden ikke har pligt til at kræve, at virksomhederne skal udfylde en ESPD ved udbud, men at ordregiveren derimod har pligt til at tage imod en ESPD, hvis en virksomhed af sig selv skulle finde på at vedlægge de europæiske dokumentet i sit tilbud.

Det er måske også løsningen herhjemme. Under alle omstændigheder må regeringen tage en dialog med EU Kommissionen, der sikrer en lettere tilgang til ESPD for de små og mellemstore virksomheder. Alternativet er, at de seneste års politiske bestræbelser på at lette de administrative byrder får karakter af den gamle slager: »Hen til kommoden og tilbavs igen.«

Uddrag af ESPD med nogle af de mange spørgsmål, virksomhederne skal svare på.

Eksportsparring Eksportsparring er et gratis tilbud til små og mellemstore virksomheder i Nordjylland, der står på tærsklen til internationalisering.

Programmet består af to mulige dele. I den første del modtager virksomheden sparring i Væksthus Nordjylland med en erfaren internationaliseringskonsulent. Fokus er på interne og eksterne forhold i virksomheden.

Målet er at skabe de bedste forudsætninger for succes i udlandet og udarbejde en eksportplan.

Anden del af Eksportsparringen kan foregå i dialog med en eksportrådgiver på en ambassade/generalkonsulat på det marked, virksomheden ønsker at gå ombord i. Her er der mulighed for at få 10 timers gratis individuel markedsrådgivning. Derud-

over kan virksomhederne deltage i en workshop med eksportrelevante emner.

Eksportsparring er målrettet til virksomheder, der ikke tidligere har beskæftiget sig med eksport, har under 100 ansatte og en årlig omsætning på under 150 millioner kr.

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017 | 23

HAR DU EN HOLDNING TIL, HVORDAN DET ER AT DRIVE VIRKSOMHED I DANMARK? SÅ SKAL DU BLIVE DEBATTØR I ÉT ELLER FLERE AF ARBEJDSGIVERNES FAGPOLITISKE SPOR. Sporene tager emner op, som er relevante og aktuelle for dig og dine kollegaer som virksomhedsejere i Danmark. Det kan både være inden for din egen branche eller på tværs af de brancher, som Arbejdsgiverne repræsenterer.

Herunder kan du læse mere om de forskellige spor, og hvordan du tilmelder dig. Har du en eller flere kollegaer, der også er medlem af Arbejdsgiverne, kan du rive rive blanketterne på modsatte side ud og give dem videre.

LOKAL POLITIK

BYGGERI

Har du interesse i de rammevilkår, som på tværs af brancherne kan være en forhindring i at drive virksomhed eller samarbejde hen over landet? Så skal du melde dig som debattør til dette spor. Emner, som tages op her, kan være infrastruktur, mobildækning eller bedre finansiering.

Sporet er for dig, der ejer en vvs-, energi- eller el-virksomhed og vil dele dine erfaringer med udfordringer og succeser i hverdagen.

Det kan være fra offentlige udbudsrunder, sagsbehandlingstider hos kommunen, eller hvordan virksomhedsejerne oplever håndhævelsen af lovgivningen om autoriseret arbejde.

INDUSTRI

UDDANNELSE

Her er fokus på dig, der ejer en industrivirksomhed, og hvilke udfordringer og succeser du har i din hverdag. Det kan være alt fra tolkning af regler og lovgivningen inden for eksempelvis CE-mærkning, reguleringen fra EU eller gevinster ved automatisering.

Uddannelse er vigtigt - både for at få ny, kvalificeret arbejdskraft og for at vedligeholde kompetencer. Sporet går på tværs af brancherne og bringer emner som samarbejde med folkeskoler og erhvervsskoler, oprettelse af praktikpladser eller opkvalificering af ufaglærte på banen.

ARBEJDSMARKED

TILMELD DIG

Fokus er på den lovgivning, som sætter vilkårene for at drive virksomhed i Danmark - på tværs af brancherne. Emnerne kan dreje sig om beskæftigelse af ledige, medarbejdernes mulighed for komptenceudvikling, eller hvordan karensdage påvirker din virksomhed.

Vil du være debattør? Så send en mail til fagpolitisk@arbejdsgiverne.dk, hvor du skriver dit navn og din mailadresse, hvilken lokalafdeling du hører under, og hvilke(t) spor du vil tilmeldes.

Du kan læse mere om sporene på Arbejdsgivernes hjemmeside, www.arbejdsgiverne.dk/fagpolitisk 24 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017

RIV UD OG GIV TIL EN KOLLEGA VIL DU GØRE DIN MENING GÆLDENDE? Så skal du melde dig som debattør til Arbejdsgivernes fagpolitiske spor.

Som debattør har du mulighed for at give din mening til kende inden for en række områder, der berør både dig og dine kollegaer. Du vælger selv, hvilke(t) spor, du vil være debattør på.

Vi udsender spørgsmål cirka én gang om måneden.

Du kan blive debattør inden for disse spor:

LOKAL POLITIK

BYGGERI

INDUSTRI

UDDANNELSE

ARBEJDSMARKED

Vil du være debattør? Så send en mail til fagpolitisk@arbejdsgiverne.dk, hvor du skriver dit navn og din mailadresse, hvilken lokalafdeling du hører under, og hvilke(t) spor du vil tilmeldes.

Du kan læse mere om de enkelte spor på den modsatte side eller på vores hjemmeside, www.arbejdsgiverne.dk/fagpolitisk.

RIV UD OG GIV TIL EN KOLLEGA VIL DU GØRE DIN MENING GÆLDENDE? Så skal du melde dig som debattør til Arbejdsgivernes fagpolitiske spor.

Som debattør har du mulighed for at give din mening til kende inden for en række områder, der berør både dig og dine kollegaer. Du vælger selv, hvilke(t) spor, du vil være debattør på.

Vi udsender spørgsmål cirka én gang om måneden.

Du kan blive debattør inden for disse spor:

LOKAL POLITIK

BYGGERI

INDUSTRI

UDDANNELSE

ARBEJDSMARKED

Vil du være debattør? Så send en mail til fagpolitisk@arbejdsgiverne.dk, hvor du skriver dit navn og din mailadresse, hvilken lokalafdeling du hører under, og hvilke(t) spor du vil tilmeldes.

Du kan læse mere om de enkelte spor på den modsatte side eller på vores hjemmeside, www.arbejdsgiverne.dk/fagpolitisk.

LÆR DE NYE OVERENSKOMSTER AT KENDE Kender din virksomhed til indholdet i de overenskomster, som netop er blevet fornyet? Deltager du på dette kursus, kan du lette din hverdag og slippe for kostbare personalesager.

Du inviteres til kursus om de ændringer, der er sket i overenskomsterne ved den seneste fornyelse samt nogle af de emner, der i dagligdagen optager mange medlemmer.

Kurserne starter med en gennemgang af de nye bestemmelser i overenskomsterne. Herefter vil der være en gennemgang af nogle af de emner, vi ofte modtager spørgsmål om, for eksempel: • Sygdom • Ophør af ansættelsesforhold • Funktionærer Alle kurser afholdes som heldagskurser med fuld forplejning fra kl. 9.30-15.00. Der vil være morgenkaffe med brød fra kl. 9.00.

Underviserne er medarbejdere fra Arbejdsgivernes juridiske afdeling.

KURSERNE AFHOLDES Tirsdag den 25. april 2017 Arbejdsgiverne, Odense Onsdag den 3. maj 2017

Hotel Scandic, Aalborg

Torsdag den 4. maj 2017

Hotel Scandic, Silkeborg

Mandag den 8. maj 2017

Hotel Scandic, Ringsted

Onsdag den 10. maj 2017 Hotel Fredensborg, Rønne Onsdag den 17. maj 2017

Hotel Scandic, Kolding

Torsdag den 18. maj 2017 Kulturcenter Limfjorden, Skive Tilmeldingsfrist på de enkelte kurser er 14 dage før kursusdatoen.

Du tilmelder dig via vores hjemmeside www.arbejdsgiverne.dk/kalender, hvor du finder de enkelte kurser. Prisen for deltagelse er 1.275 kroner ekskl. moms pr. deltager.

Tilmelding er bindende. Ved udeblivelse eller afbud senere end syv dage før kursusstart, skal du betale det fulde beløb. Du er dog velkommen til at give din plads videre til en kollega, blot du giver os besked.

26 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017

Energiafgifter:

Virksomheder snyder ofte sig selv Ivan Ibsen er ekspert i energiafgifter og rådgiver om den optimale tilrettelæggelse af forbrug og afgifter.

Af Jens Holme

Enkelte virksomheder har betalt for lidt, men flertallet har snydt sig selv. Det siger afgiftsrådgiver Ivan Ibsen på baggrund af flere tusinde virksomhedsbesøg gennem de sidste 16 år.

I regi af Foreningen Danske Kraftvarmeværker driver Ivan Ibsen sin egen lille butik, der går ud på at rådgive vandværker, el- og varmeselskaber samt private virksom-

heder om at få opgjort og afregnet afgifter korrekt og optimalt, således at virksomheden slipper så billigt som muligt.

Og der er stort set altid noget at komme efter, når Ivan Ibsen kommer på besøg. »I ni ud af ti virksomheder er der noget, der kan gøres bedre. Og i syv-otte af tilfældene står virksomheden til at skulle have penge tilbage,« fastslår Ivan Ibsen.

Glemmer vandafgifter Han nævner som eksempel, at rigtig mange virksomheder ikke er opmærksomme på, at de kan få godtgjort deres vandafgifter i samme omfang, som de har fradrag for moms. »Og i en række tilfælde er der flere måder, afgifter og afregninger kan opgøres på. Jeg anser det for min opgave at anvise virksomhederne den mest optimale metode, og det kan der spares mange penge på,« siger afgiftsrådgiveren, som har en baggrund som ansat hos Skat og partner hos revisionsselskabet PwC. Målere på radiatorer »Omvendt kan det koste dyrt, hvis indberetninger om afgifter er mangelfulde. Skat kan som bekendt gå ti år tilbage, hvis der er tale om graverende fejl,« fremhæver Ivan Ibsen og giver et eksempel: »Siden 1996 har det været en pligt, at der skal være målere på el-radiatorer. Har man har glemt det, findes der en anden og tre-fire gange dyrere måde at opgøre varmeforbruget på. Oven i risikerer man en bøde, som hurtigt kan løbe op i størrelsesordenen 90. – 100.000 kr.« Har travlt med andet Ivan Ibsen er overbevist om, at der ikke ligger onde hensigter bag den manglende opmærksomhed omkring virksomhedernes energiafgifter. »De har bare travlt med mange andre og for dem vigtigere ting. Eller de tror, det er noget, revisoren ordner. Men revisoren mangler typisk den tekniske indsigt. Derfor bliver der ikke rigtig taget vare på opgaven. Det på trods af at miljø- og energiafgifter i de fleste år indbringer større beløb end selskabsskatterne, hvoromkring der er langt større opmærksomhed.« Ivan Ibsen finder noget at komme efter i ni ud af ti virksomheder, han besøger.

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017 | 27

Ny udbudslov giver mere besvær Der bruges for megen tid på tilbud, fordi udbud i højere grad kan forhandles, lyder kritikken.

Af Jens Holme

Da udbudsloven blev ændret med virkning fra den 1. januar sidste år, blev der indført alternative udbudsformer, der bl.a. skulle gøre det lettere at effektivisere og innovere i den offentlige sektor. Men de nye muligheder bliver kun i begrænset omfang benyttet. Og på nogle områder kan de nye bestemmelser i loven virke mod sit formål.

Chefjurist i Håndværksrådet, Jeppe Rosenmejer, har bemærket, at udbudsformen »Udbud med forhandling«, er blevet brugt ihærdigt efter lovændringen for et år siden.

Her blev vilkårene for »Udbud med forhandling«, præciseret. Året før den nye lovtrådte i kraft var der ingen »Udbud med forhandling«, men i 2016 steg antallet til 143, skriver netmediet idag.dk. »Udbud med forhandling« giver mulighed for, at der efter den første udbudsfase åbnes op for en eller flere runder af forhandlinger om opgaven. Disse forhandlinger afføder behov for nye tilbud. »Denne udbudsform kan i nogle tilfælde være fornuftig for at øge innovationen, idet ordregiver i højere grad kan gøre brug af nye og innovative løsninger på markedet, som ordregiver måske ikke var bekendt med. Men de mange ekstra tilbud, som udbudsformen afføder, er en stor belastning for især mindre virksomheder, der må bruge uforholdsmæssigt mange kræfter på at regne på tilbud. Og samfundsmæssigt set øger denne udbudsform derved ofte de samlede transaktionsomkostninger, hvilket ikke var meningen med den nye udbudslov,« siger Jeppe Rosenmejer til idag.dk.

Andre fornyelser i den nye udbudslov er brugt mindre.

Det gælder fx udbudsformerne »innovationspartnerskaber« og »konkurrencepræget dialog«, der især tilsigter, at det offentlige får mulighed for at udvikle nye produkter og ydelser i samspil med private leverandører.

Til gengæld har mange kommuner benyttet mulighederne i den nye udbudslov til at stramme fristerne for afgivelse af tilbud. »Det var heller ikke meningen med udbudsloven. Fristerne skal fastsættes individuelt efter det enkelte udbuds karakter. Virksomhederne skal have den fornødne tid til at udforme kvalificerede tilbud,« siger Jeppe Rosenmejer.

Jeppe Rosenmejer: »De mange ekstra tilbud er en stor belastning for især de mindre virksomheder.« 28 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017

Mange handler på maskinmesse

Omkring 6000 virksomhedsledere og andre fagfolk lagde vejen forbi Odense Congress Center til VTM 2017 og blev klogere på mange ting.

Blandt andet fremgik det, at en Timesavers 42 til bl.a. afgratning og kantrunding er på vej til Lem Beslagfabrik.

Værktøjsmaskinmessen VTM 2017 i Odense overgik sig selv.

Af Jens Holme

Med et samlet besøgstal på over 6000 fagfolk satte værktøjsmaskinudstillingen VTM 2017 i Odense rekord. Det er omkring 1000 flere end ved den tilsvarende messe for tre år siden.

Udover de professionelle fagfolk blev fagmessen i dagene fra den 28. februar til 3. marts i år besøgt af omkring 1100 unge, der i løbet af messens fire dage fik indsigt i, hvilke muligheder de har, hvis de vælger en erhvervskarriere indenfor en metal- og maskinindustrien. »Udstillerne er godt tilfreds med resultatet. Der blev indgået mange handler, og det fortæller noget om, at industrien er begyndt at investere i nyt produktionsudstyr,« siger chefkonsulent Krista Kristensen, som har

haft det overordnede ansvar for fagmessen.

Bag messen står Dansk Værktøjsmaskinforhandler Forening, fagbladet Teknovation, Odense Congress Center og Bitva’s faggrupper for Skærende værktøj og Metrologi.

VTM er den nordiske metal- og maskinindustris mest betydningsfulde fagmesse. Den gennemføres næste gang i dagene fra den 31. marts til 3. april 2020 igen i Odense Congress Center.

Energimesse i Bjerringbro

I lighed med sidste år holdes vedvarende energimesse i Bjerringbro Idrætspark.

I år er tidspunktet den 18.–20. maj.

I samarbejde med virksomheder, brancheforeninger, interesse- og miljøorganisationer og politikere sætter messen fokus på alle områder inden for bæredygtig energi og miljø. Årets tema er: »Samfundsøkonomisk bæredygtighed og miljø.« Det er både en B2B-messe og et arrangement, der henvender sig til private forbrugere.

Energimessen ønsker at tiltrække udstillere, som har bæredygtighed, energi og miljø som fokusområde inden for landbrug, fødevarer, byggeri, transport og energi.

Energi-messen råder over et indendørs udstillingsareal i to haller på 2000 kvm., en hal på 800 kvm. med plads til ca. 475 siddende personer til temamøder m.v., et konferencerum til virksomheder, tre lokaler, hvor der kan afholdes møder og lignede, samt et udendørs udstillingsareal på 18.000 kvm.

Arbejdsgiverne er medarrangør af energimessen i Bjerringbro. Det betyder, at alle medlemsvirksomheder kan få rabat på standleje. Nærmere om messen og mulighederne for at deltage i udstillingen på hjemmesiden: www. energi-messen.dk.

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017 | 29

Nikolaj Sørensen (tv.), 3. års HTXstuderende og ejer af virksomheden Apolygon og Jeppe Sylvester, nyudlært industriteknikker, er med i styregruppen bag Junior Industri Club.

Her tager de sagen i egen hånd Tekst og foto: Morten Ravn

I Ringkøbing-Skjern skal en Junior Industri Club være med til at løse udfordringen med mangel på arbejdskraft.

Virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune fået en god ide. De gider ikke længere sidde og vente på, at det politiske Danmark for alvor bliver klar over, hvor alvorlig manglen på kvalificeret arbejdskraft er. Derfor har de gjort, som de altid har gjort på den egn. De prøver noget selv. På samme måde som en lang række maskinfabrikker er startet på egnen.

Derfor har de oprettet Junior Industri Club. Et projekt, der skal sikre, at virksomhederne kan tiltrække og fastholde medarbejdere med de kvalifikationer, der bliver nødvendige i fremtiden. Drivkraften skal være de unges entreprenørtrang og lyst til at eksperimentere med ny teknologi.

30 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017

Bag initiativet står Industrielt Teknologicenter for Ringkøbing Skjern Kommune, der har indkøbt 3D-printudstyr, laserskærere og andet udstyr og opstillet i Smedenes Hus i Lem. Her skal de unge mødes og brainstorme på forskellige tekniske problemer og lære hinandens kompetencer at kende. Industriteknikkere, HTX-studerende, smedelærlinge, alle der kan og vil noget med maskiner, produktion og teknologi skal mødes. »Det kan være, hvis man går og sysler med en god ide, men ikke helt ved hvordan, man skal lave den,« siger Jeppe Sylvester, der er med i styregruppen i Junior Industri Club. »Vi starter med en dronekonkurrence. Det handler om at se hvordan, vi kan presse den nye teknologi til det yderste,« tilføjer Nikolaj Sørensen, der også er med i styregruppen.

Der ligger omkring 30 maskinfabrikker på egnen, og de fleste har en lærling ansat, men ofte ikke mere end en. Derfor er der et yderst begrænset socialt miljø med andre unge.

Det skal nu ændre sig.

Ambitionen er, at 150 unge skal have deres gang i huset om et år. Her skal unge mødes på tværs af fag, men med teknologi som fællesnævner og sammen skabe et både fagligt og socialt miljø. »Det bliver et moderne sløjtlokale, hvor vi også skaber noget socialt samvær, fremfor at man bare sidder alene rundt omkring i virksomhederne,« siger Nikolaj Sørensen. »Så kommer vi også til at lære hinanden at kende, så man ved, hvem man skal ringe til, når man skal ud og drikke øl i weekenden,« siger han med et smil.

Mødtes hos KP Komponenter

Vil ændre image Lokalafdeling MidtVest i Arbejdsgiverne har støttet projektet økonomisk. Ringkøbing-Skjern Kommune og en lang række andre aktører bakker op om projektet og virksomhederne i området sender deres lærlinge.

Der arbejdes også med at ændre branchens image. Her gjorde teknologicenteret sig den erfaring i forbindelse med et arrangement, hvor man henvendte sig til folkeskolen, at hvis man brugte ordet »design« havde det en helt andel appel hos pigerne.

Pludselig var næsten halvdelen af de besøgende på deres stand piger. Derfor arbejder de på at overbevise Undervisningsministeriet og erhvervsskolerne om, at betegnelsen »industritekniker« bør ændres til »industriel designer«. Det vil både skabe et bredere rekrutteringsgrundlag, og samtidig gøre uddannelsen mere attraktiv også for drengene.

Gavebeviset var meget passende printet på en laserskærer, som Junior Industri Club råder over sammen med syv 3D-printere.

Første møde i det vestjyske juniornetværk hos KP Komponenter, en virksomhed, der er med helt fremme i den teknologiske udvikling.

Formanden for Arbejdsgivernes lokalafdeling MidtVest, Jens Peder Toft, overrakte på mødet en gavecheck på 10.000 kr.

I mødet hos KP Komponenter deltog 11 lærlinge fra syv virksomheder. Foreløbig er 17 lærlinge indmeldt i Junior Industri Club, og yderligere 15 lærlinge er på vej, oplyser Ib Christensen, forretningsfører i Industrielt Teknologicenter for Ringkøbing-Skjern Kommune, som er initiativtager til projektet.

e & r” r e l til allatø s d u t 00 ne ins 2 nd oder e e ler en m f d Mø om “d hør

26.-28. april

Odense Congress Center

Gratis adgang Tilmelding åben på

www.vvs17.dk

!

7 Følg os på

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017 | 31

Kom i gang med de nye regler om databeskyttelse Af advokat Jacob Kirkegaard Hansen, Arbejdsgiverne

EU vedtog sidste år en ny forordning om databeskyttelse. De nye regler skal følges op med dansk lovgivning og træde i kraft senest den 25. maj næste år. Dermed sker en væsentlig skærpelse af de nuværende regler, bl.a. er der nye krav til datasikkerhed og dokumentation. Det væsentligt højere bødeniveau giver samtidig anledning til bekymring hos mange virksomhedsledere.

Det nærmere indhold af persondataforordningen er tidligere beskrevet her i bladet og kan også læses på Arbejdsgivernes hjemmeside.

Udpeg en tovholder Vi anbefaler, at virksomheden hurtigst muligt udpeger en central person, som får ansvar for behandling af personoplysninger. Ledelsen skal sikre, at den pågældende får tilstrækkelig myndighed og samarbejder med virksomhedens itansvarlige Mange af de tiltag, som skal iværksættes stiller krav om sikkerhedstekniske kompetencer. Hvis virksomheden ikke selv har de nødvendige kompetencer, er det tilrådeligt at købe dem eksternt.

Det bør ikke være den samme part, som rådgiver og fører kontrol med efterlevelsen af lovgivningen – hverken i forhold til databeskyttelsesrådgiveren eller i forhold til andre typer af rådgivere.

Brug konsekvensanalysen Virksomhederne kan ofte med stor gavn gøre brug af en konsekvensanalyse for de it-projekter, hvor det er hensigten, at der også i fremtiden skal behandles personoplysninger. Det vil kunne give et unikt overblik over flow og behandlinger af personoplysninger gennem virksomheden. Des-

uden vil man få et overblik over den skærpelse af sikkerheden, der eventuelt er nødvendig.

Datatilsynet har lanceret en offentlig tilgængelig tjekliste om persondataforordningen, som virksomheder og myndigheder mv. bør forholde sig til. Den er et godt udgangspunkt, som imidlertid ikke kan stå alene, men skal suppleres af yderligere undersøgelser for at overholde persondataforordningen.

Datatilsynet oplister 12 spørgsmål, som kan anvendes som en indledende tjekliste, der kan hjælpe med at få overblik over hovedforskellene mellem de nuværende regler og persondataforordningen, samt hvordan de nye regler vil påvirke organisationen.

Gå i gang nu Selvom der er 14 måneder til de nye regler træder i kraft, peger it-eksperter og kyndige i forandringsprocesser på, at det er på høje tid at komme i gang med at få implementeret de kommende lovkrav.

Arbejdsgiverne anbefaler, at virksomheden gennemgår al sin databehandling i lyset af de nye regler. Det er formodentlig de færreste virksomheder, som på alle punkter er i overensstemmelse med reglerne, som de ser ud om et godt et år. .

Arbejdet med EU-forordningen om databeskyttelse er imidlertid på ingen måde gjort med at lave sikkerhedstiltag, processer og kontroller. Det er vigtigt, at medarbejderne forstår, at deres daglige omgang med personoplysninger skal være i direkte overensstemmelse med loven. Derfor bør medarbejderne trænes i korrekt behandling og omgang med personoplysninger.

Arbejdsgiverne anbefaler i samarbejde med advokatfirmaet Kromann Reumert en samlet procesbeskrivelse, som indeholder seks punkter for virksomhedens implementering af persondataforordningen. Punkterne er mere detaljeret beskrevet på Arbejdsgivernes hjemmeside.

32 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017

Arbejdsgivernes generalforsamling 2017 Det skal herved meddeles, at foreningens ordinære generalforsamling afholdes

fredag den 16. og lørdag den den 17. juni Radisson Blu, H.C. Andersen Hotel, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense C

DAGSORDEN (foreløbig)

Pkt. 1 Velkomstceremoni Pkt. 2 Generalforsamlingen åbner Pkt. 3 Valg af dirigent og stemmetællere Pkt. 4 Beretning for det forløbne år Pkt. 5 Udvalgsberetninger Pkt. 6 Orientering fra regionsformændene Pkt. 7 Orientering fra sekretariatet Pkt. 8 Valg af formand Pkt. 9 Valg af hovedbestyrelse Pkt. 10 Forelæggelse af årsrapport for 2016 Pkt. 11 Fastsættelse af diæter Pkt. 12 Indkomne forslag Pkt. 13 Valg af revisor og revisorsuppleant Pkt. 14 Valg af 1 medlem og 1 suppleant til kommunikationsrådet Pkt. 15 Eventuelt Bilag til de enkelte dagsordenspunkter vil fremkomme senere.

Forslag til behandling på generalforsamlingen skal i henhold til vedtægtens § 6 være indsendt til sekretariatet senest 21 dage før generalforsamlingen. Det vil i år være 26. maj 2017.

Anne Vibeke Gregersen Konst. direktør

Minister på besøg i virkeligheden

Jens Pedersen, direktør for Welcon, fik lejlighed til at diskutere med energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Lars Chr. Lilleholt (V) gæstede tårnproducenten Welcon i Give til en snak om stop-andgo-politik på klimaområdet.

Tekst og foto: Morten Ravn

På initiativ af Arbejdsgiverne var energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) en kold februar-morgen en tur i Give for at høre om virkeligheden hos Welcon, en af Danmarks førende producenter af vindmølletårne.

Formålet var at vise ministeren virksomheden og få lejlighed til at påpege konsekvenserne for producenter og underleverandører i energisektoren af regeringens skiftende energipolitiske udmeldinger. »Det var dejligt at få lejlighed til at udtale vores syn på den danske energipolitik. Vi fik vist ministeren, hvordan vindmøllebranchen har et stort potentiale til at skabe en masse forskellige typer arbejdspladser. Dem har vi brug for, og derfor skal man 34 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017

værne om branchen. Ministeren hørte nok ikke noget, han ikke var klar over i forvejen. Men derfor er det altid godt at komme ud og se det selv,« sagde Welcons direktør, Jens Pedersen efter rundturen på virksomheden.

Bliver hårdt ramt »Virksomheder i vindmølleindustrien og ikke mindst deres underleverandører bliver hårdt ramt, når energipolitikken skifter frem og tilbage.

Som hvis man investerer i et nyt produktionsapparat og året efter beslutter politikerne at lave nye regler, der vender op og ned på efterspørgsel og støtteordninger,« tilføjede Mikael Tipsmark, branchechef for industri hos Arbejdsgiverne og med på rundvisningen på Welcon.

Det problem ser man i Arbejdsgiverne blandt mange medlemsvirksomheder, der er underleverandører indenfor energi. »Virksomhederne griber ikke muligheder, der ellers ligger lige for. De investerer næsten ikke. Der er et kæmpe uforløst investeringspotentiale i danske virksomheder. Men de er ban-

ge for at tabe pengene, og det bremser væksten,« siger Mikael Tipsmark.

Stort potentiale Ifølge Jens Pedersen er det vigtigt, at Danmark forsat har et lille, men stabilt hjemmemarked for vindmøller, selvom det udgør en mindre del af afsætningsmulighederne for en virksomhed som Welcon. Det har en stærk signalværdi i forhold til udlandet. »Hvis der ikke er noget marked i Danmark, så er der heller ingen grund til at have en produktion i Danmark,« siger Jens Pedersen.

Satser på vindkraft Ifølge Welcon-direktøren gjorde ministeren det imidlertid meget klart, at regeringen forsat satser på vindkraft. »Det er vigtigt for en industri, at der er en vis kontinuerlighed i den førte politik, hvis man skal turde at planlægge. Der skal helst ikke ske de store udsving. Hvis man kan regne med ministerens udmelding, har vi kæmpe muligheder for at gøre Danmark endnu mere ledende inden for vindkraft,« siger Jens Pedersen.

Nordjysk konference om vækst og ledelse Erhvervskonference i Brønderslev den 5. april med markante oplægsholdere.

Arbejdsgiverne lokalafdelinger Nordvestjylland, Nord og Himmerland er blandt sponsorerne, når årets store nordjyske erhvervskonference »Vækst og Ledelse 2017« finder sted den 5. april på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev. Der er lagt op til en aften med en perlerække af markante indlæg.

Mads Nipper, CEO i Grundfos, fortæller om den nye koncernledelses arbejde med strategien for bl.a. bæredygtighed og digitalisering.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har et indlæg om, hvordan er det er som kvinde at bestride en post, som hele Danmark har en holdning til. Hvordan tager vi som politikere ansvar for vores samfund, og hvordan bidrager vi som ledere, virksomheder og medarbejdere?

Foredragsholder og forfatter Nils Villemoes holder et humoristisk foredrag om ledelse under overskriften Bøvl. Ledelse handler om at lave en strategi, udvikle en organisation og vigtigst af alt at skabe rammer for samarbejde. Men det er ikke altid så

let, som det lyder – tværtimod er det ofte ret bøvlet! Spørgsmålet er rent faktisk, om der er bøvl nok til os alle? Årets leder, Niels Duedahl, direktør for Syd Energi, fortæller om visionsstudiet, Big Future 2025, hvor topledere fra store dele af dansk erhvervsliv peger på, hvordan virksomheder bedst forbereder sig på en fremtid med en voksende global middelklasse, et enormt vækstpotentiale, men især et digitaliseringslokomotiv, der rammer os alle før eller siden.

Søren Svendsen, lufthavnsdirektør Aalborg Lufthavn, fortæller om lufthavnens kontinuerlige arbejde med virksomhedens kultur og de resultater, det har givet.

Arrangementet i Brønderslev begynder kl. 18.30, men allerede fra kl.

17.00 holdes en række før-konference oplæg.

Det fulde program og tilmelding på www.am-uddannelsen.dk/konferencer. Tilmelding foregår efter først til mølle princippet inden 1. april.

Spørgsmål kan rettes til AM-Gruppen på 70 107 701.

1. Udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg om sit arbejde, der ofte giver modstand.

2. Niels Duedahl, årets leder og direktør for Syd Energi, om at forberede sig på fremtiden.

3. Søren Svendsen, lufthavnsdirektør, om udvikling af virksomhedskultur. (Foto: Lars Pauli/Scanpix) 4. Mads Nipper, adm. direktør Grundfos, om bæredygtighed og digitalisering.

5. Forfatter og foredragsholder Niels Villemoes om bøvl.

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017 | 35

BRANCHE

Robot til fræsere hos Silkeborg Spåntagning Maskinfabrikken Silkeborg Spåntagning A/S har fået installeret en ny fuldautomatisk bearbejdningscelle.

Der er tale om to YCM-vertikalfræsere med rundbord og en Motoman-robot.

Maskinerne, der kan håndtere emner op til 11x600x600 mm, er designet til ubemandet at bearbejde støbte, smedede eller afsavede råemner i et miks af forskellige størrelser og typer, og det skifter selv reserveværktøjer ind og måler selv op. »Det er første gang, vi automatiserer fræsere med robot - ellers er det noget, vi har gjort med multiakse-maskiner,« fortæller Paw Lyngaa, indehaver af Maskinfabrikken Silkeborg Spåntagning til Jern & Maskinindustrien.

Med investeringen får fræsekapaciteten hos Silkeborg Spåntagning et markant løft. »Vi får faktisk meget for pengene, for maskinerne er kun bemandet på almindeligt daghold, og så kører de ubemandet resten af døgnet. Automatiseringen gør, at vi står rimeligt stærkt,

når vi kun behøver én mand til 24 timers drifts,« siger Paw Lyngaa.

Det er både travlhed og et ønske om at automatisere processerne yderligere, der har fået den midtjyske virksomhed til at investere.

Maskinfabrikken Silkeborg Spåntagning er underleverandør til store virksomheder som Siemens, Vestas og Danfoss, men har også egenproduktion af specielle motorcykelhjul.

Paw Lyngaa fremviser Maskinfabrikken Silkeborg Spåntagnings nye vertikalfræsere.

(Foto: Maskinfabrikken Silkeborg Spåntagning.)

KSM Kragelund har lavet Kloden Smede- og maskinfabrikken KSM Kragelund i Løsning mellem Vejle og Horsens kan for alvor kalde sig et verdensfirma efter at have fremstillet Kloden.

Den nærmere forklaring er, at landbyen Brenderup på Vestfyn i mere end tyve år har haft en symbolsk skulptur af en jordklode, som hilste turister og bilister velkommen. De sidste par år har de dog måtte klare sig uden. Kloden, der var af træ og tidligere havde været rekvisit på Gladsaxe Teater, blev ødelagt af stormen Bodil i 2013.

Men så tog landsbyens beboere sagen i egen hånd og iværksatte en indsamling, der i alt gav 380.000 kr.

Pengene kom fra Albani Fonden, Middelfart Industriforenings Fond, Energi Fyns Fond, Justesens Fond samt Dagli’ Brugsen og Fakta i Brenderup.

En lokal uromager, Ole Flensted, blev 36 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017

pålagt at designe en ny klode i stål, som KSM Kragelund blev bestilt til at fremstille.

Den nye klode er af en særlig slags stål, der ruster til et vist punkt og derefter fortsætter med at se sådan ud fremover. Ni ringe i 2,5 cm stål sat sammen til en tredimensional klode.

Stålkloden vejer fire et halvt ton og er seks meter høj. Den store klode, som fylder to vejbaner, blev transporteret fra Løsning til Brenderup, hvor den blev løftet på plads efter en problemfri køretur hen over Lillebæltsbroen.

Midt i februar blev skulpturen indviet med taler af borgmesteren og designeren. Sidstnævnte er ikke på nogen måde kendt for at lave ballade i Brenderup. Ole Flensted driver firmaet Flensted Mobiler og sælger sine uro over hele verden.

Kloden i Brenderup blev indviet en råkold februardag.

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

Horndrup Smedeværksted har travlt med bl.a. gangbroer og altaner. Ejeren, Jens Clausen, vil derfor ansætte flere medarbejdere og udvide værkstedet. (Foto: Dan S. Frandsen/Jern & Maskinindustrien).

Smedevirksomhed bygger jernbanebroer Horndrup Smedeværksted syd for Skanderborg er kommet i vane med at bygge gangbroer ved jernbaner. For to år siden henvendte Aarsleff Rail sig til den østjyske smedevirksomhed, fordi jernbaneentreprenøren manglede en underleverandør til arbejdet med Banedanmarks jernbanebroer, beretter Jern & Maskinindustrien.

Samarbejdet startede med stålrækværker, der kunne produceres uden certificering. Efterfølgende, da Horndrup Smedeværksted fik sin DS/EN1090 klasse 3-certificering i marts sidste år, udviklede samarbejdet sig til renoveringer af lange gangbroer ved jernbanenettet. »Vi har lige så stille fundet hinanden, og vi har udvidet entreprise-størrelserne fra 200-300.000 kr., så vi nu jonglerer med projekter til 3-5 mio. kr. sammen,« fortæller ejer Jens Clausen, Horndrup Smedeværksted til Jern & Maskinindustrien.

Flere i vente Den første broreparation var af en påkørt bro i Jelling.

Den østjyske virksomhed bruger specialister som un­der­ leverandører til løfte- og transportopgaverne i forbindelse med renoveringerne. »Vi pillede broen ned, skrottede den og byggede en helt ny. Vi har efterfølgende vundet to bro-reparationer mere.

Den ene er vi i gang med nu, og den næste bro-opgave er CNC-maskinen begyndt at skære på,« fortæller Jens Clausen.

Det kommende projekt er en 48 meter lang gangbro i Kokkedal. Broen skal ikke renoveres, men bygges op fra ny. Her er kunden også Aarsleff Rail. Broen skal leveres midt i juni. »Der ligger flere broer i vente, men vi har ikke skrevet under på noget endnu,« siger Jens Clausen.

Siden 1993 har Jens Clausen haft sit smedeværksted i Horndrup. Efter et længere tilløb fik Horndrup Smedeværksted sin DS/EN1090 klasse 3-certificering i marts sidste år, og den har betydet alt for virksomheden med ni ansatte. »Vores nye certificering har betydet vores eksistensgrundlag – intet mindre. Der er rigtig mange af vores kolleger, som er stoppet som selvstændige. Før lavede alle smede altaner,« siger Jens Clausen.

Ifølge indehaveren er ordrebogen så fuld med broer og altaner, at virksomheden skal udvide med tre-fire medarbejdere. »Vi mangler også plads, men vi har ikke byggetilladelsen endnu. Vi vil bygge et værksted på 500 kvadratmeter, og det løber nok op i 1-1,2 mio. kr.,« fortæller Jens Clausen til JernOg Maskinindustrien.

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017 | 37

BRANCHE

Fornyelse hos KJ Klimateknik Den 1. september sidste år overtog KJ Klimateknik sin mangeårige samarbejdspartner Klima Design. Sidstnævnte rykkede ind i de nu fælles lokaler i Thorning ved Kjellerup.

Kort tid efter solgte KJ Klimatekniks grundlægger, Kaj Johansen, begge selskaber til Allan og Kaj Pedersen.

De to virksomheder samles formelt til én virksomhed den 1. juli i år, men allerede nu er det fremtidige navn og logo på plads. »Vi har i vinterens løb deltaget på tre udstillinger, hvilket har været en enestående mulighed for at møde virksomhedens nuværende og potentielle kunder samt branchens aktører. Det er i perioden blevet stadig mere klart, at KJ Klimateknik fremstår som et stærkt brand med et utrolig godt renommé i Danmark. Det skal vi bevare, så derfor bliver KJ Klimateknik A/S det fremtidige navn for den konsoliderede virksomhed,« siger administrerende direktør Allan Pedersen.

Ifølge direktøren er navnet Klima Design derimod ikke særlig profileret. Her er det i højere grad firmaets produktbetegnelser som fx Pascal og Mayday, der er kendte. De vil leve videre, ligesom kompetencerne i organisationen bibeholdes og udvikles. »Produktudviklingen inden for ventilation og klimastyring vil i høj grad være på den elektroniske og intelligente side,« siger Allan Pedersen og fortsætter: »Vi arbejder fx med et særdeles spændende innovationsprojekt, som vil gøre husdyrproducenternes dagligdag betydeligt mere bekvem.« Den første anledning til at anvende det nye logo er i forbindelse med en stillingsannonce for en ny salgskonsulent. »Vi har naturligvis en plan om at udvikle og vækste virksomheden.

Vi oplever allerede en stigende efterspørgsel efter vore produkter, og vi har gang i flere spændende projekter

Administrerende direktør Allan Pedersen har sammen med medejeren Kaj Pedersen fastlagt en fornyelses- og udviklingsplan for de sammensluttede virksomheder.

og samarbejder. Derfor ansætter vi nu en ny salgskonsulent,« slutter Allan Pedersen, der ligeledes oplyser, at virksomheden vil blive mere synlig og aktiv på de sociale medier.

Allan Pedersen var indtil i efteråret direktør for Dansk Agroindustri og landbrugsmessen Agromek.

KJ Klimateknik i den oprindelige udgave har eksisteret siden 1988 og beskæftiger sig primært med service og installation af foderanlæg og ventilation til landbruget.

Ejerskifte i Thy-virksomheder

Martin Godiksen (tv.) og Anders Sloth er nu makkere. De to virksomheder skriver på Facebook, at sammenslutningen vil blive fejret senere på foråret.

38 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017

Efter i fem år at have drevet sit eget firma – MG Special Smedje i Hurup – er Martin Godiksen nu tilbage hos TMP Hydraulik A/S i Thyholm. Denne gang som partner og medejer med chefen for TMP Hydraulik, Anders Sloth.

I sit eget firma har Martin Godiksen beskæftiget sig med fremstilling af specialmaskiner samt konstruktioner i flere typer materialer, deriblandt sort jern, rustfri og aluminium.

Desuden har MG Special Smedje udført eftersyn af diverse former for løftegrej.

TMP Hydraulik A/S har siden 1987 produceret bl.a. hydrauliske kraner og tekniske anlæg, heriblandt marinekraner for fiskeri og offshore. Virksomheden er ekspert i kundetilpassede kranløsninger, som sælges over det meste af Europa.

Samtidig med at Martin Godiksen er indtrådt som medejer hos TMP Hydraulik er Svend Boddum trådt tilbage.

Svend Boddum har været medarbejder i virksomheden helt siden etableringen i 1987 og overtog ejerskabet i 1992. Anders Sloth blev medejer af TMP Hydraulik i 2005.

Forårets kursustilbud 2017 INDUSTRI/SMEDE Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Visuel kontrol, svejsning Du opnår grundlæggende kendskab med kontrol af svejsninger samt almindelige krav og fremgangsmåder for udførelse af visuel inspektion.

Tid & Sted: 27. april, Ringsted Tilmeldingsfrist: 24. marts

Tid & Sted: 16.-17. maj, Aalborg Tilmeldingsfrist: 2. maj

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af fastmonteret kran Spar penge og lær selv at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certifikat, der dokumenterer, at du er sagkyndig.

Tid & Sted: 26. april, Ringsted Tilmeldingsfrist: 24. marts 28. april, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 24. marts

Varme og køleanlæg i bygninger DS 469:2013 Vi kommer ind på det lovmæssige grundlag for DS 469:2013 – hvorfor og hvordan skal den anvendes? Kurset vil bl.a. også fokusere på regler og krav til termisk komfort, varmegiver og dimensionering af disse.

Tid & Sted: 2. maj, Odense Tilmeldingsfrist: 3. april

BYGGERI/VVS Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Tid & Sted: 27. april, Ringsted Tilmeldingsfrist: 24. marts

For at kurserne kan gennemføres, så husk at tage en medarbejder med, da det kræves, at 40 procent af deltagerne er lønmodtagere.

Tilmelding via http://www.aleu.dk/kalender Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

KOM MED TIL VVS’17

I næste nummer er vi nået frem til årets helt store messebegivenhed for alle i vvs-branchen. Vi sætter Bladet Arbejdsgiverne nr. 4/2017 spot på VVS ’17, som finder sted i Odense Congress Center 26. – 28. april.

Bladet med tema om VVS’17 udkommer den 21. april – lige til at tage med under armen på messen. På grund af påsken er sidste frist for redaktionelt stof og annoncer allerede den 29. marts.

Det bliver en messe, der sprænger alle hidtidige rammer. Til årets messe har 205 udstillere nemlig meldt deres ankomst, og det er rekord for vvs-messen, men også for Odense Congress Center i det hele taget.

Blandt udstillerne til VVS’17 er der mange velkendte virksomheder, men messen kan også byde velkommen til 50 nye udstillere. Blandt de velkendte er naturligvis Arbejdsgiverne.

Bladet Arbejdsgiverne nr. 5 er i postkassen den 19. maj og har deadline den 1. maj. Temaet er stål og svejs og har bl.a. fokus på, hvordan det går med CE-mærkning af bygningsstål.

Bladet

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017 | 39

FORENINGSNYT

Ny konsulent hos Arbejdsgiverne Henrik Hamann Juel begyndte den 1. marts som ny branchekonsulent for industri hos Arbejdsgiverne. Den nye konsulent har en masse erfaringer med i bagagen. Tidligere har han arbejdet som produktions- og fabrikschef i en række større internationale virksomheder bl.a. Fertin Pharma A/S, Royal Unibrew A/S, Smurfit Kappa A/S og Envases/Glud & Marstrand A/S. »Jeg glæder mig meget til at komme ud til medlemsvirksomhederne og bidrage til, at de kan blive endnu bedre til at drive forretning,« siger Henrik Hamann Juel.

Udarbejdelse og eksekvering af strategier, organisationsudvikling, investeringer i og implementering af ny teknologi og ikke mindst lean i små og store virksomheder er noget af det, Henrik Hamann Juel tidligere har beskæftiget sig med og er parat til at assistere med.

Henrik Hamann Juel har en teoretisk baggrund som produktionsingeniør, HD i organisation og studerer

i øjeblikket MBA. Han er 52 år, bor i Fredericia med sin kone, Jane, mens deres søn, Christian, studerer til bygningsingeniør, for tiden i Hong Kong.

Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

40 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017

ARBEJDSGIVERNE København

Generalforsamling fredag d. 28. april kl. 17.00 på Scandic Palace Hotel, Rådhuspladsen 57, 1550 København V. Forslag til behandling skal være formanden i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen. Indbydelser samt dagsorden sendes til alle medlemmer pr. mail.

P.b.v. Gorm Schmidt Knudsen, formand ARBEJDSGIVERNE Bornholm

Generalforsamling fredag den 28. april kl. 17.00 på Scandic Hotel Palads, Rådhuspladsen 57, 1550 København V. Tilmeldingsfrist senest den 10. april.

På kongstubbe@info.dk eller tlf. 42 23 94 30.

P.b.v. Søren Andersen

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne TRANSPORTSNEGLE

GENERALFORSAMLINGER

Lokalafdeling Fyn JM Ror ApS, Thomas Andersen, Hegnet 11, 5450 Otterup.

Beslagsmed Kasper Brøndel ApS, Sandager Kirkevej 31 G, 5610 Assens.

Lokalafdeling MidtVest Christians Beslagsmedie, Christian Gammelgaard Hansen, Bredvigvej 5 B, 7400 Herning.

Lokalafdeling Skive, Viborg og Omegn Easy Flex Roofing IVS, Per Poulsen, Hesthøjvej 5, 7870 Roslev.

Lokalafdeling Østjylland Møllers VVS ApS, Jes Møller, Laskedalen 86, 8220 Brabrand.

ARBEJDSGIVERNE Fyn

Generalforsamling lørdag den 29. april kl. 13.00 på Hotel Bogense, Adelgade 56, 5400 Bogense.

Om aftenen er der festmiddag og dans. Dagsorden for generalforsamlingen fremsendes på mail til alle medlemmer.

P.b.v. Otto Christensen, formand ARBEJDSGIVERNE Vestsjælland

Generalforsamling lørdag den 22. april fra kl. 11.30 på Slangerupgaard Hotel og Kursuscenter, Elmuevej 32, 4654 Faxe Ladeplads.

P.b.v. Ole Larsen, formand

ARBEJDSGIVERNE Midt & Sydsjælland ARBEJDSGIVERNE Storstrømmen Syd Generalforsamlinger i de to lokalforeninger holdes fredag den 7. april på Restaurant Bregnen, Dalby Hotel, Vordingborgvej 425, 4690 Haslev.

Planen for dagen er følgende: 14.30 Ankomst for medlemmerne af de to lokalafdelinger.

15.00 Ordinære generalforsamlinger afholdes separat for hver lokalafdeling.

15.00 Fælles ledsagerarrangement -17.00 for de to lokalafdelinger.

18.30 Fælles festmiddag med musik.

Som noget nyt har vi i år samlet to lokalafdelinger for at skabe en større bekendtskabskreds på tværs af afdelingerne, så kom og mød dine kollegaer

fra din egen og den anden lokalafdeling.

Medlemmerne af Arbejdsgiverne Midt & Sydsjælland skal tilmelde sig på mail til Gert@gcmaskinvaerksted. dk. Medlemmerne af Arbejdsgiverne Storstrømmen Syd skal tilmelde sig på mail til stege_smede@mail.tele.dk.

For begge foreninger gælder, at forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Tilmelding er bindende. Max. to deltagere pr. medlemsnummer.

Med venlig hilsen Bestyrelsen Arbejdsgiverne Midt- og Sydsjælland Bestyrelsen Arbejdsgiverne Storstrømmen Syd

Legat Arbejdsgiverne Midt & Sydsjælland uddeler midler fra Smedemester N.P. Rasmussen og Hustru Kristine Rasmussen Mindelegat til trængende smedemestre og disses enker eller børn fortrinsvis til blinde eller ledegigtramte.

Ansøgning skal inden den 24. april 2017 sendes til Gert Christoffersen på e-mail Gert@gcmaskinvaerksted.dk eller i brev til Gert Christoffersen, Åbovej 9, 4160 Herlufmagle.

Arbejdsgiverne Midt & Sydsjælland

København og Bornholm går sammen

Finn Stenbye: »Alternativet er, at vi må lukke.«

Arbejdsgivernes lokalafdelinger København og Bornholm forventer at indgå ægteskab den 28. april. Begge foreninger holder generalforsamlinger samtidig på Palace Hotel på Rådhuspladsen i København den 28. april.

Her skal medlemmerne for anden og endegyldige gang tage stilling til et forslag fra de to bestyrelser om at lægge foreningerne sammen. Begge foreninger godkendte sammenslutningen på generalforsamlinger sidste år. Hvis det som forventet bliver vedtaget endnu engang, vil der efterfølgende blive holdt stiftende generalforsamling i den nye forening. »Årsagen er jo, at vi bliver færre og færre medlemmer på

Bornholm,« siger formanden for Arbejdsgiverne på Bornholm, Finn Stenbye. »Det hænger ikke længere sammen for os økonomisk, og det er også blevet meget vanskeligt at hverve nye bestyrelsesmedlemmer. Hvis vi ikke fusionerer med København, er der fare for, at vi helt må lukke i løbet af ganske få år,« tilføjer den afgående formand på Bornholm.

Afdelingen på Bornholm, der fyldte 125 år for to år siden, betaler rejse og ophold for medlemmer, der tager med til foreningens formentlig sidste generalforsamling i København.

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017 | 41

Bladet

&

Leverandører partnere Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Energioptimering

Hydraulik

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energioptimering

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.

Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Honing

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Specialister indenfor håndværk og industri.

Følg os på Linkedin og Facebook.

Automatik til varme og ventilation

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild 8300 Odder Tlf.: +45 86 62 63 64 Fax: +45 87 80 30 89 Web.: www.automatikcentret.dk …det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Beklædning

Tlf.72 17 07 18 Mail.: salg@jyf.dk www.jyf.dk Landsdækkende kundeservice Din totalleverandør af firmatøj Følg os på Facebook og LinkedIn

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

42 | Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017

Kurser & uddannelse

• Rep. af store hydraulik cylindre.

• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • Langhulsboring.

• Udvikling af store special cylindre.

• Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE. Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Kvalitetsstyring

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

Laserskæring

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm Stål 25 mm, rustfri 25 mm Aluminium 15 mm

Lønservice

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster!

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Maskin- og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner.

Fra 200-20.000 m3/t

Fyn

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Flammeskæring: 3000 x 12000mm Emnetykkelse max. 200 mm Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm Emnetykkelse max. stål 200 mm Rustfri 60 mm, aluminium 40 mm

Robotsvejsning Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk 1. Anlæg, Emnevægt 750 kg Længde 4000 mm 2. Anlæg, Emnevægt 4000 kg Længde 3600 mm

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

rådgivning STEPTO leverer regnskaber og økonomisk rådgivning til din virksomhed. Så start her, hvis du vil have en stærk partner, der skaber vækst og økonomisk sikkerhed.

Vi glæder os til at møde dig!

www.stepto.dk Juelstrupparken 10A · 9560 Støvring · 96 36 52 04

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Brødrene Dahl Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Svejseudsugning

Regnskab

Solid økonomisk

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Stålkonstruktioner

Plast- og certifikatsvejsning

ns Galvanisering a/s

Vandskæring

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Stål/plast-ruller · Teknisk gummi

Optagelse – kontakt: Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar Stephansen Tlf. 22 61 63 88 · es@vestergaardsbogtrykkeri.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 3/2017 | 43

Eller du kan skyde genvej med QR-koden:

Bladet

ISSN 1602-7213

Adressen er www.arbejdsgiverne.dk/nyheder/ bladetarbejdsgiverne/mobil.

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Du har altid Bladet Arbejdsgiverne med i lommen, i tasken eller under armen. Du kan nemlig læse det nyeste blad og tidligere numre på iPad, iPhone, Android og andre mobile enheder.

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

e n r e v i g s d j e b r A Bladet n e t r a f å p d e m er