Bladet Arbejdsgiverne nr. 7

Nr. 7 | 7. juli 2017 | 108. årgang

Bladet

Tema: Transport Det kører for N.C. Nielsen A/S Leasing, leje eller eje

Generalforsamling så fremad

Direktør gik ned med stress

Beslagsmede har ikke givet op

Indhold

KURSU SINDSTI K TA’ UD OG GEM

Juli 2017

4-9

28

26

23-25

30-32 GENERALFORSAMLING 4 Arbejdsgivernes formand: Tid til forandringer men også til at bevare 5

Fleming Frederiksen fik tre år mere

6

Ny direktør med nye initiativer

7

Erhvervsprisen til N.C. Nielsen A/S

8

Fremad mod målet om 10 procent lærlinge

9

En af dem vi har for få af

25

Kristinas hest tæt på invalidering efter forkert beskæring

26

Ydmyg modtager af årets guldmedalje

27

Nye bekendtgørelser om el­sikkerhed trådt i kraft

TEMA: TRANSPORT 12 Flere og flere vælger leasing 13

Salget af varebiler sætter rekord

14

Fra landsbysmedje til verdenskoncern

15

N.C. Nielsen A/S trives i udkanten

28

Nye regler for vikarer

16

30

Direktøren ramte muren og gik ned med stress

EU’s transportregler foran ændringer

17

Tyskland klar til vejskat i 2019

32

Stress er ikke en sygdom

18

Storebæltstakster skal ned eller helt væk

33

Arbejdsgiver­golf

20

Grøn energipolitik i otte punkter

10

Kort nyt

34

Business & branche

20

Papegøjeplader vinder frem

23

Beslagsmedene har ikke givet op

38

Barometer

21

24

Hesteejerne bør kræve autorisation

40

Foreningsnyt/navne

Populært at bruge mesters bil privat

42

Leverandører & partnere

22

Tre biler deler titlen Årets Varebil 2017

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017

LEDER

Bladet

Udgiver: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk

Et Storebælt uden afgift er til gavn for alle Vi arbejder på at nedbryde grænser på tværs af Europa. Vi forsøger at bringe landene tættere sammen. God infrastruktur er et kerneelement i et Europa i vækst. Det er det også for Danmark. Hvorfor vælger vi at modarbejde det?

Ansvarshavende redaktør Jens Holme Tlf. 6317 3397 Mobil: 40883312 jho@arbejdsgiverne.dk

Vi har gjort en rigtig god investering i infrastruktur. Det er også blevet væsentlig hurtigere at komme over Storebælt. Men vi kunne få langt større udbytte af forbindelsen, hvis det også var billigere. Storebælt var en fysisk hindring, der gjorde det svært at komme fra øst til vest i Danmark. I stedet står vi nu med en toldmur gennem landet.

Annoncesalg Vestergaards Bogtrykkeri Kontakt: Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 88 es@vestergaardsbogtrykkeri.dk

Vi er en lille åben økonomi, der har brug for at være geografisk bundet tæt sammen og åben overfor Europa. Undersøgelser peger på, at der er en betydelig samfundsøkonomisk gevinst at hente ved at sænke eller helt afskaffe broafgiften. Det handler om at forstå betydningen af geografisk mobilitet for erhvervslivet.

Abonnement Kr. 470,00 ex. moms.

Oplag, kontrolleret af Danske Medier: 2528.

ISSN nr: 2246­7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri A/S Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg Forsidefoto N.C. Nielsen, årets modtager af Arbejdsgivernes Erhvervspris En elektronisk udgave af dette blad og tidligere udgaver kan læses på: www.bladetarbejdsgiverne.dk

Vi har underleverandørvirksomheder, der mister arbejde, selvom de er bedst kvalificerede og oven i købet de billigste til at løse opgaven. Men når udgifterne til dagligt at køre over broen bliver lagt oven i prisen, er de ikke længere konkurrencedygtige. Har vi råd til ikke at have et veludbygget Danmark, hvor trafikken flyder frit over hele landet til gavn for både medarbejdere og virksomheder?

Storebæltsbroen er gennem årtier blevet brugt som finansieringsgrundlag for infrastrukturprojekter i hele landet. At politikerne er blevet fristet af denne løsning er ikke svært at forstå. Men nu har vi brug for en infrastruktur, der er klædt på til fremtiden. Så Danmark ikke bliver det land, der sad fast i køen.

Senest konkluderede Produktivitetskommissionen, at infrastruktur har stor betydning for vækst, og der er i år blevet nedsat Den Nationale Storebæltskomité, der vil slås for lavere broafgifter. Her deltager erhvervsvirksomheder, organisationer og borgmestre. Det er klart et vigtig skridt i den rigtige retning. Vi følger det arbejde tæt.

Af Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne

Følg Arbejdsgiverne på Linkedin og Facebook

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017 | 3

Fleming Frederiksen på talerstolen: Modernisering og traditioner skal gå hånd i hånd.

Arbejdsgivernes formand:

Tid til forandringer men også til at bevare Fleming Frederiksen lagde op til en mere offensiv stil hos Arbejds­ giverne i sin beretning til generalforsamlingen.

I store træk går det godt for Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder. Det smitter af internt hos Arbejdsgiverne, som får flere kontingentindtægter.

Det slog formanden, Fleming Frederiksen, fast i sin mundtlige beretning til generalforsamlingen. Så vidt så godt. Samtidig beklagede formanden imidlertid, at medlemstallet de sene4 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017

re år er faldet, bl.a. fordi konkurrencen brancheorganisationerne imellem er skærpet, og fordi virksomhederne slår sig sammen og bliver færre, men større.

Derfor bliver bestræbelserne på at skaffe nye medlemmer en hovedopgave det kommende år, betonede formanden. Og Arbejdsgivernes lokalafdelinger står klar til at tage imod de nye medlemmer.

Lokal modernisering Sidste år vedtog generalforsamlingen en modernisering af de 18 lokalafdelinger. Og nu – et år senere - er flertallet af lokalafdelingerne kommet op at køre i en mere offensiv stil.

Det hilste Fleming Frederiksen velkommen, selv om fødslen for nogles vedkommende har været svær og er blevet tolket som om, at hovedforeningen ville fratage lokalforeningerne deres selvstændighed.

Modernisering af Håndværksrådet Også i Håndværksrådet er der sat en forandringsproces i gang. Fleming Frederiksen nævnte som eksempler et eventuelt nyt navn, en ny kommunikationsstrategi, mere attraktive og gennemskuelige ydelser og en forstærket indsats for at få nye medlemmer. »Lad os håbe, at det tilsammen er en proces, som der kommer et styr-

ARBEJDSGIVERNES GENERALFORSAMLING 16.-17. juni i Odense.

Tekst og foto: Jens Holme

Fleming Frederiksen fik tre år mere Formand genvalgt uden modkandidat og general­ forsamlingen vedtog enstemmigt vedtægtsændring imod konkursryttere.

ket Håndværksråd ud af. Det vil også styrke vores samarbejde. Og give endnu mere gennemslagskraft, når vi taler med én mund,« sagde Fleming Frederiksen.

Lyt til de erfarne Selv om forandring som bekendt fryder, advarede formanden dog mod at ›hælde barnet ud med badevandet‹. »Ligesom vi skal lytte til de nye medarbejdere og være åbne overfor deres nye idéer, så skal vi også engang imellem skæve over skulderen på ham, der er mere end almindelig rutineret i sit arbejde. Det er også på den måde, at vi lærer. Vi skal forene det nye med det gamle,« sagde formanden og fortsatte: »Uanset det nye er vores kerneværdier er de samme. Vi kæmper stadig for gode og bedre vilkår for de små og mellemstore virksomheder i Danmark. De skal have fair konkurrencevilkår. De skal have ny, kvalificeret arbejdskraft, og de skal have mulighed for at opkvalificere den arbejdskraft, de allerede har. De skal kunne ekspandere, hvis lysten og potentialet er til det. Eller de skal kunne blive, hvor de er og arbejde med det, de er bedst til.« Glad for overenskomster Fleming Frederiksen sluttede sin beretning med at glæde sig over resultaterne af årets overenskomstforhandlinger: »Igen i år er det lykkedes os at få nogle gode resultater med hjem. Overenskomsterne er jo netop et samarbejde. Et historisk samarbejde, der går langt tilbage og dybest set handler om, at arbejdsgivere og arbejdstagere taler sig til rette – og at det ikke er love fra Folketingets side, der sætter dagsordenen,« understregede Arbejdsgivernes formand.

»Når man har en tillidspost hos Arbejdsgiverne, er man en ildsjæl med holdninger og meninger. Fleming Frederiksen en er den største af alle ildsjæle. Altid engageret og altid velforberedt.« Med de ord begrundede næstformanden, Martin Frederiksen, et genvalg af landsformanden, Fleming Frederiksen. De to har kørt parløb gennem tre år, og ifølge Martin Frederiksen har det hele vejen igennem været et godt samarbejde. »Selvom vi ikke altid er enige, er det en fornøjelse at arbejde sammen. Vi er et stærkt team,« erklærede næstformanden selvkritisk.

Og forsamlingen var åbenbart enig. Uden modkandidat blev Flemming Frederiksen genvalgt for en ny treårig periode.

Der var ingen udskiftninger i hovedbestyrelsen. Eneste nyvalg var Jørn Jørgensen, F 16 Smedjen ApS, i Jerslev Sj. mellem Slagelse og Kalundborg. Han afløser Jørgen Hansen, Lumby Smede & VVS, ved Odense i Arbejdsgivernes kommunikationsråd. Jørn Jørgensen er tillige næstformand for Arbejdsgivernes lokalafdeling Vestsjælland.

På dagsordenen var der et enkelt forslag til en vedtægtsændring stillet af hovedbestyrelsen. Formålet med ændringen er at forhindre, at konkursryttere kan blive medlemmer. Efter den nye formulering kan medlemskab afvises, såfremt indehaveren eller ledelse hos ansøgeren forud herfor har flere på hinanden følgende konkurser, insolvensbehandlinger ved skifteretten m.v., der er egnet til at miskreditere branchens omdømme eller påføre foreningen tab.

Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

Næstformand Martin Frederiksen anbefalede genvalg af landsformanden og fortsættelsen af ’et stærkt team’.

Fleming Frederiksen, tre år mere som formand.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017 | 5

Ny direktør med nye initiativer Lokalafdeling Vest­ sjælland rejste hjem fra generalforsamlingen med pokal i bagagen.

Arbejdsgivernes nye administrerende direktør, Mads Graves fik på flere punkter sat sig selv i scene under sin første generalforsamling hos Arbejdsgiverne. En forsamling, der var nysgerrig på, hvad den nye direktør indeholdt, oplevede ny, dialogbaseret og humoristisk ledelsesstil.

Indledningsvis var de delegerede og gæster vidne til journalisten Mads Graves interviewede den administrerende direktør Mads Graves. En god form, syntes han selv, fordi der ikke blev stillet uventede og kritiske spørgsmål.

Mads Graves aflagde den organisatoriske beretning om foreningens virk-

somhed omhandlende 2016, hvor han slet ikke var ansat. Her kunne han berette at Arbejdsgivernes økonomi er i god form efter et resultat, der var næsten en mio.kr. bedre end budgetteret i 2016. Ellers dvælede han ikke ved en fortid, han ikke har haft indflydelse på.

Den nye direktør lagde større vægt på at fortælle om den strategiproces, som han efter aftale med hovedbestyrelsen har påbegyndt internt i sekretariatet, og som efter planen skal udmøntes i forandringer og større stringens fra næste kalenderår.

Vandrepokal for nye medlemmer Som noget helt nyt uddelte Mads Graves en vandrepokal til den af Arbejdsgivernes lokalafdelinger, der i årets løb har skaffet flest nye medlemmer.

Det første navn på pokalen er lokalafdeling Vestsjælland.

En begejstret bestyrelse med formanden Ole Larsen i spidsen var på podiet i musikhuset ved Radisson Blu

Hele lokalafdeling Vestsjællands bestyrelse var på podiet for som de første at modtage en vandrepokal for at være den lokalforening, der i årets løb har skaffet flest nye medlemmer til Arbejdsgiverne.

6 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017

H.C. Andersen Hotel i Odense for at modtager hæder og pokal. I tilgift fik de en kikkert til at få øje på nye mulige medlemsemner samt en lasso til at indfange dem.

Foruden dette havde den nye administrerende direktør gjort sig til ordstyrer og udspørger i forbindelse med beretningerne fra de stående udvalg hos Arbejdsgiverne.

Beretninger fra udvalg Under beretningerne fra Arbejdsgivernes stående udvalg optrådte Mads Graves som ordstyrer og udspørger.

I beretningen fra Kommunikationsrådet redegjorde formanden, Fleming Frederiksen, for en svær annoncesitua­ tion for Bladet Arbejdsgiverne. Derfor er det aftalt med Vestergaards Bogtrykkeri, som står for annoncesalget, at der nu også i tilknytning til annoncer i bladet kan annonceres online på det ugentlige nyhedsbrev og på Rabatportalen.

Næstformand Martin Frederiksen aflagde beretning fra Forsikringsrådet og satte som mål, at 100 nye virksomheder hvert år skal tilslutte sig den eksisterende forsikringsaftale gennem Willis Towers Watson.

Leif Frisk, formand for byggeriudvalget, omtalte en undersøgelse blandt Arbejdsgivernes talsmænd og debattører om holdningen til Håndværkerfradraget. 89 procent erklærer sig enige i, at håndværkerfradraget er et godt værktøj til at øge private husejeres fokus på grøn energirenovering. 83 procent mener, at det nuværende fradrag på 12.000 kr. pr. person bør øges til 25.000 kr.

Endelig var Aslak Skjøth på podiet for at aflægge beretning fra industriudvalget. Han fortalte bl.a. om Arbejdsgivernes industritopmøde i Slagelse i januar og bebudede, at et nyt topmøde er under planlægning.

Det vil blive afholdt et sted i Jylland og stille skarpt på automatisering, digitalisering og de øvrige elementer i Industri 4.0.

Teknisk direktør og medejer Per T. Nielsen og fru Ria Høegh med symbolerne på, at N.C. Nielsen A/S er kåret til årets virksomhed blandt Arbejdsgivernes medlemmer. (Foto: Alex Tran)

Erhvervsprisen til N.C. Nielsen A/S Gaffeltrucks er grundlaget for en næsten konstant optur for virksomheden nord for Skive.

Administrerende direktør Mads Graves anviste nye veje.

N.C. Nielsen A/S i Balling nord for Skive kan nu kalde sig årets virksomhed hos Arbejdsgiverne. Tildelingen af Arbejdsgivernes Erhvervspris fandt sted ved aftenfesten i Musikhuset Odeon i forbindelse med Arbejdsgivernes landsgeneralforsamling.

Ved overrækkelsen af prisen betegnede Arbejdsgivernes formand, Fleming Frederiksen, N.C. Nielsen som et mønstereksempel på en virksomhed, der begynder i det små og vokser sig stor, fordi der er både evner og vilje.

Fra at være begyndt som en landsbysmedje for mere end 70 år siden er N.C. Nielsen A/S i dag landets største leverandør af gaffeltruck, terminaltraktorer og specialmaskiner med en årlig omsætning på ca.

650 mio. kr. og godt 225 medarbejdere.

Ledes af brødre N.C. Nielsen ejes og ledes i dag af stifterens to sønner, Poul B. Nielsen og Per T. Nielsen, som henholdsvis administrerende direktør og teknisk direktør. Det var sidstnævnte, der på virksomhedens vegne modtog Arbejdsgivernes Erhvervspris. »Jeres far og virksomhedens grundlægger er i N. C. Nielsens profilbrochure citeret for følgende ’Viljen til at ville, giver evnen til at kunne’. Han kunne jo ikke have sagt det bedre, og der er vist ingen, der er i tvivl om, at der lykkes ganske godt for jer,« understregede Fleming Frederiksen, da han overrakte blomster og diplom til Per T. Nielsen, der var ledsaget af sin hustru Rita Høegh.

Per T. Nielsen kvitterede med at erklære, at det er var en stor ære at modtage Arbejdsgivernes Erhvervspris.

Læs reportagen om årets virksomhed hos Arbejdsgiverne side 14.

Aslak Skjøth bebudede et nyt industritopmøde til næste år.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017 | 7

Fremad mod målet om 10 procent lærlinge Uddannelse spillede som sædvanlig en hovedrolle på Arbejdsgivernes generalforsamling.

Arbejdsgiverne har sat som mål, at 10 procent af de ansatte i medlemsvirksomhederne i 2020 skal være lærlinge.

Og målet er så småt ved at være i sigte, sagde formanden, Fleming Frederiksen, i sin beretning til generalforsamlingen. »Da vi opgjorde tallene sidste år, var 7,1 procent af medarbejderne lærlinge. Et ganske fint tal, som vi jo allerede dengang kunne være stolte af. Men ved optællingen i år har tallet rykket sig. Nu kan vi bryste os af, at 8,87 procent af vores medarbejdere er lærlinge.

Det her tal er der ingen andre i brancherne, som kan prale af. Det her tal er udelukkende Arbejdsgiverne og vores medlemmer – vi går forrest. Det er stort, det er flot, det er fantastisk,« erklærede en glad formand.

Skal blive ved »Men vi skal selvfølgelig ikke hvile på laurbærrene. Vi skal blive ved med at invitere folkeskoleklasser ind i vores virksomheder. Vi skal blive ved med at sige ›ja‹ til ham eller hende, der gerne vil komme i virksomhedspraktik.

Eller arbejde som arbejdsdreng.

Og vi skal blive ved med at gøre politikere, erhvervsskoler, organisationer, folkeskoler, uddannelsesvejledere – ja dem alle sammen – opmærksomme på, at det her er en udfordring, der skal tages alvorligt. En udfordring, hvor vi alle skal byde ind med det, som vi kan,« sagde Fleming Frederiksen. Han glædede sig over, at erhvervsuddannelserne de senere år har fået mere opmærksomhed: Regeringen har haft sat sig et mål om, at 25 procent af afgangseleverne fra folkeskolen i år 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse. I 2025 skal tallet være steget til 30 procent. Flere organisationer er begyndt at lave kampagner med fokus på erhvervsuddannelserne. Og konkurrencer og priser som DM i Skills er begyndt at fylde mere i mediebilledet.

8 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017

»Det manglede da også bare, synes jeg. 12-talsstudenter har i mange år fyldt aviserne, så nu er det efterhånden erhvervsfagenes tur.« Advarer mod mesterlære Traditionen tro fyldte erhvervsuddannelserne en stor del af debatten på generalforsamlingen. Den tidligere formand for uddannelsesudvalget, Hanne Nylev, advarede eksempelvis imod en kampagne for den ny mesterlære, som Håndværksrådet har sat i gang. »Hold fingrene fra den. Sådan som den er udformet, risikerer virksomheden at blive pålagt et uddannelsesansvar, som den umuligt kan opfylde. Den ny mesterlære er kun for elever, der bogligt er langt over gennemsnittet.

Ikke for dem der har haft svært ved at klare sig i skolerne,« sagde Hanne Nylev.

Noget makværk I flere indlæg blev der advaret mod de nye regler, der er undervejs om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Ifølge en ny ordning, som er vedtaget ved trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, vil arbejdsgivere med få eller ingen lærlinge blive tildelt en bod.

Den nuværende formand for uddannelsesudvalget, Torben Smidstrup, karakteriserede de nye regler som noget makværk. Efter planen skal de træde i kraft ved årsskiftet. Det første, der sker, er, at arbejdsgiverne skal udfylde en slags forskudsopgørelse med angivelse af antallet af faglærte medarbejdere. Opgørelsen skal ligge til grund for en vurdering af, om virksomheden har for få eller et passende antal lærlinge. »Så længe, der ikke kommer flere fakta på bordet omkring, hvordan dette skal gennemføres og administreres, så er jeg bange for, at der venter os et ragnarok til januar, når det hele skal implementeres. Lige nu er der lagt op til nogle beregningsmodeller, som umiddelbart ser ud til at være komplicerede, og de kommer ikke til at give det rigtige resultat,« sagde Torben Smidstrup og tilføjede: »Der bliver talrige muligheder for at unddrage sig den opgørelse. Det kræver blot lidt hokuspokus med cvrnumre eller vikaransættelser. Ligesom det er helt sikkert, at små virksomheder med blot et par svende og ingen lærling vil få en regning. Ordningen bør laves om, men det tegner helt umuligt, eftersom både regeringen, LO og de store arbejdsgiverorganisationer har lagt hånd på den.«

En af dem vi har for få af

På scenen fra venstre: Arbejdsgivernes formand, Fleming Frederiksen, Claus Sørensen med fru Vivi, prisvinderen, Rasmus Bundgaard Vilhelmsen, og kæresten Jennie Lund Griepentrog. (Foto: Alex Tran)

Torben Smidstrup: »Ny AUB-ordning er noget makværk.«

Hanne Nylev advarede mod ny mesterlære.

Arbejdsgivernes lærlingepris, Guldmedaljen, var i år et oplagt valg. Den gik til vvs­energispecialist Rasmus Bundgaard Vilhelmsen. »Der er ingen tvivl om, at prisen i år går til en person, som i den grad sætter erhvervsuddannelserne i et godt lys. Og som for øvrigt opnåede at få 12 i samtlige dele af sin svendeprøve.« Sådan motiverede Arbejdsgivernes formand, Fleming Frederiksen, at lærlingeprisen Årets Guldmedalje, skulle gå til vvs-energispecialist Rasmus Bundgaard Vilhelmsen, udlært fra Regner & Claus Sørensen VVS ApS i Vejen og erhvervsskolen Hansenberg i Kolding.

Prisen blev uddelt ved aftenfesten i musikhuset Odeon efter Arbejdsgivernes generalforsamling. »Da vi modtog indstillingen af dig som modtager af Årets Guldmedalje, var det et par tætskrevne ark. Ark, hvor både din faglærer og mester gør det klart, at du er én af de helt særlige. Sådan en lærling, som vi alle gerne vil have ud i vores virksomhed. Og sådan en elev, som kan gøre enhver faglærer stolt. Med din faglærers ord, så er du en glad og imødekommende person, som hviler i sig selv,« sagde Fleming Frederiksen.

Arbejdsgivernes formand fremhævede desuden Rasmus Bundgaard Vilhelmsens store triumf i 2015, da han blev vinder af konkurrencen for vvs- og energispecialister ved DM i Skills. »Det kan man kun tage hatten af for. Og det har også givet genlyd ude i de danske hjem. Din mester fortæller, at efter du vandt, ringede kunderne og spurgte efter Danmarksmesteren«.

Læs interview med Rasmus Bundgaard Vilhelmsen side 30.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017 | 9

Ny planlov øger frihed i landdistrikter Lige før Folketinget gik på sommerferie, vedtog det en planlov, som allerede er trådt i kraft.

Arbejdsgiverne hæfter sig i særlig grad ved, at moderniseringen af planloven tilgodeser landdistrikterne.

Der er fokus på at øge attraktiviteten i landdistrikterne og bedre udnytte de muligheder, kommuner har, påpeger branchechefen for byggeri, Steen Hoeck Klausen Moderniseringen af planloven giver bl.a. nye udviklingsmuligheder i kystområderne, nye muligheder i landdistrikterne til fremme af bosætning og erhverv, bedre rammer for produktionsvirksomheder, bedre udviklingsmuligheder for detailhandel og bedre muligheder for brug af danske sommerhuse – pensionister kan nu bo i deres sommerhus hele året allerede efter

Den nye planlov giver bl.a. øgede muligheder for at udnytte tomme industribygninger i landdistrikter. Bygningerne på billedet her er imidlertid i brug. De huser Vejstrup Efterskole på Sydfyn. (Foto: Knud Erik Christensen/Colourbox)

et års ejerskab. Sommerhuse må generelt benyttes i en større del af året, og der kan udlægges nye sommerhusgrunde.

Desuden bliver mere fleksible rammer for byudvikling en realitet. Derudover imødekommes kommunernes og erhvervslivets efterspørgsel efter mere fleksibel og smidig administration.

Det vedtagne lovforslag følger op på en aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om fra juni 2016. Moderniseringen

af planloven skønnes at give et varigt løft af væksten i samfundet med trekvart mia. kr. »De nye udviklingsmuligheder går hånd i hånd med beskyttelse af landskaber, natur og miljø. Nu er det op til virksomheder, borgere og kommunerne at gøre brug af de nye rammer til gavn for udviklingen i hele Danmark,« siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

Anvendelsen af de nye muligheder vil blive fulgt i en årlig redegørelse herom til Folketinget.

EU-kritik årsag til ny lov om markedsføring En ny markedsføringslov trådte i kraft gere oplysninger for at forstå en fakden 1. juli. Lov. Baggrunden er, at EUtura uden, at der gjaldt en tidsgrænKommissionen har kritiseret Danse for denne ret. Det var uvist, hvornår mark for ikke at have implementeret der forelå en ›særlig situation‹ (hvilen række markedsføringsretlige diket i praksis betød altid), ligesom den rektiver korrekt. Håndværksrådet var med i det udvalg, der udarbejdede udkastet til loven.

De hidtidige »På overfladen ser den nye markedsføringslov helt anderspamregler og ledes ud. Loven har fået en helt bødestørrelser ny opbygning. Indholdsmæsfor spam er sigt er det dog langt henad vejen gammel vin på nye flasker«, uforandrede. siger jurist og chefkonsulent Jeppe Rosenmejer, Håndværksrådet. »Der er sket en præcisering af regmanglende tidsgrænse kunne medlerne om fakturering af regningsarføre, at virksomhederne skulle gembejde. Tidligere kunne forbrugeren me dokumentation i uhensigtsmæssig ›i særlige situationer‹ kræve yderlilang tid.

10 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017

Denne ret for forbrugeren er nu ændret til, at forbrugeren altid kan kræve yderligere oplysninger, men at dette skal ske inden for ›rimelig tid‹, der i betænkningen er fastsat til ca. en måned,« siger Jeppe Rosenmejer.

På initiativ fra Håndværksrådet og de øvrige erhvervsorganisationer indeholdt det oprindelige lovforslag fra udvalget en øget adgang til elektronisk markedsføring i B2B-forhold. Denne del af forslaget blev dog taget ud under den politiske forhandling i Folketinget.

Der er derfor ikke i øvrigt ændret på fortolkningen af spam i forhold til tidligere, ligesom der heller ikke er ændret på bødestørrelsen for overtrædelse af spamreglerne. Disse ligger således stadig på minimum kr. 10.000 for de første 100 henvendelser.

Flere job og mere eksport i vindmøllebranche

Kort fortalt DÅRLIG SVEJSNING – Der var fyldt 1.000 ton mere gødning end tilladt i den tank, der kollapsede hos Dan Gødning på Fredericia Havn i februar sidste år.

Det fik en dårlig svejsning til at gå i stykker og tanken til at revne fra top til tå, fastslår en rapport fra Teknologisk Institut. Tanken kollapsede og væltede i faldet bl.a. en beholder med palmeolie, der gik ild i og forårsagede en storbrand.

FOLKEMØDE – Kan man digitalisere sig til vækst, og hvad er dansk eksports sande ansigt? Det var blot nogle af de spørgsmål, Håndværksrådet stillede på årets Folkemøde på Bornholm den 15. – 18. juni. Arbejdsgiverne var ikke med i år, fordi årets Folkemøde fandt sted samme weekend som Arbejdsgivernes landsgeneralforsamling.

Vindindustriens eksportvækst skyldes bl.a. tiltagende eksport til Holland og Storbritannien, der er henholdsvis tredoblet og fordoblet fra 2015 til 2016. (Foto: Siemens)

I Danmark er antallet af produktionsarbejdspladser de sidste mange år gået tilbage. Det gælder dog ikke i vindmøllebranchen, hvor beskæftigelsen er vokset stødt siden 2013.

To tredjedele af alle jobs i branchen sidste år vedrørte produktion eller forarbejdning af eksempelvis tårne og andre komponenter. Det viser Vindmølleindustriens årlige branchestatistik, som er udarbejdet af DAMVAD Analytics.

5,8 pct. eller i alt 1718 flere medarbejdere kunne i 2016 stemple ind i den danske vindmøllebranche sammenlignet med 2015, og jobskabelsen er dermed den største siden 2008.

Eksporten fra vindmøllebranchen bidrog i 2016 med 55,6 mia. kr. totalt set. Fratrækkes eksport af tjenesteydelser var vareeksporten fra vindmøllebranchen på 44,3 mia. kr., svarende til 6,9 pct. af den danske vareeksport.

Tyskland er den danske vindmøllebranches vigtigste samhandelspartner og modtager næsten en tredjedel af den samlede vindeksport. Vindmølleindustriens årlige branchestatistik viser desuden, at Danmark er det EU-land, hvor vindeksporten udgør den største andel af den samlede vareeksport. »De flotte tal for 2016 understreger, at vindmølleindustrien er en vigtig vækstmotor for Danmark, og at udlandet i den grad efterspørger de produkter og løsninger, som branchen er verdenskendte for at levere,« siger adm. direktør for Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg og uddyber: »Vindmølleindustriens mange virksomheder kan i den grad mærke stigende global konkurrence, og derfor er jeg glad for at se, at vi er tilbage med en tiltagende eksport i 2016 efter et skuffende 2015, og at vi nu næsten er tilbage på niveau med rekordårene fra 2008-2009.«

NEDRIVNING – Boligselskabet AKBs afdeling Blåkildegård med 411 boliger, opført i 1970 i Taastrup, skal nedrives. Det blev en realitet, da et stort flertal af beboerne stemte for en nedrivning og samtidig valgte at lukke ned for et igangværende forsøgsprojekt, som har vist, at det vil være alt for dyrt at renovere afdelingen.

AFSKAFFELSE af el-afgiften vil give en gennemsnitlig dansk familie en skattelettelse på 4000 kr. og medføre en samfundsøkonomisk gevinst på 9,3 milliarder, foruden at det vil fremme den grønne omstilling.

Danmark bør derfor hurtigst muligt afskaffe elafgiften, mener Dansk Energi. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) siger til Børsen, at han er enig, men mangler penge.

JOBANNONCER – I maj blev der lagt 21.800 nye jobannoncer på nettet, det højeste antal siden finanskrisen.

Ellers har antallet af nye jobannoncer længe ligget stabilt på et niveau omkring 19.500-20.500 pr. måned, viser den nyeste opgørelse fra Dansk Jobindex.

GÆLDSSTYRELSE – Skat har ikke været god nok til at inddrive skattegæld, efter at staten overtog opgaven fra kommunerne. Det er konklusionen hos skatteminister Karsten Lauritzen (V) og et flertal i Folketinget. Derfor bliver der nu oprettet en ny gældsstyrelse med cirka 1500 medarbejdere.

NY TEKNOLOGI – Der er dobbelt så mange danskere, der er begejstrede over robotter og ny teknologi på arbejdsmarkedet, som der er bekymrede. 32 procent glæder sig således over udviklingen, mens 15 procent er nervøse for, at det kan få negative konsekvenser for deres arbejdsliv. Det viser en meningsmåling, som Norstat har lavet for Altinget.dk.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017 | 11

TEMA | TRANSPORT

Flere og flere vælger leasing Næsten alle varebiler og firmabiler bliver nu solgt som leasingbiler for at bevare likviditet og handlefrihed.

Af Jens Holme

Erhvervsleasing er en mulighed for at holde styr på likviditeten og omkostningerne i virksomheden. Derfor er der flere og flere, der går over til at lease varebiler, firmabiler og andet materiel. Når det angår varebiler, bliver tre ud af fire nu finansieret ved hjælp af leasing.

Det hænger bl.a. sammen med, at flere og flere virksomheder er blevet mere opmærksomme på at reducere

omkostninger. Det gøres eksempelvis ved at nedbringe lageromkostninger, gennem automatisering og ved ikke at have bundet store værdier op i virksomhedens maskiner og biler.

Det er individuelt fra virksomhed, hvad der bedst kan betale sig. Revisionsselskabet KPMG giver den tommelfingerregel, at hvis du ved at lade dine penge blive og arbejde i din virksomhed selv kan forrente dem med

bare fem procent om året, så skal du vælge at lease. Mener du ikke, du selv kan forrente pengene med de nævnte fem procent, så skal du handle kontant. Betaler du således mere end fem procent i rente ved at trække på din kassekredit – eller på andre af dine lån, vil det også være en fordel at lease, da du alternativt kan bruge pengene på at nedbringe din bankgæld.

To former for leasing I leasingverdenen skelner man mellem finansiel og operationel leasing. Ved operationel leasing kender virksomheden sine omkostninger til bilen på forhånd, fordi service og vedligehold er inkluderet i aftalen. Derudover er det muligt at lave aftaler om forsikring, vejhjælp, erstatningsbil m.m. Leasingselskabet står for al administration og indkøb af bilen, overtagelse af bilen ved leasingperiodens udløb, håndtering af værkstedsregninger samt rådgivning om valg af model, udstyr, løbetid, brændstof og kilometerforbrug.

Flere leasingselskaber tilbyder også at medfinansiere indretningen af bilerne med reoler, pladsholdere og øvrigt udstyr, som hører til i en håndværkerbil.

Den nemme løsning Ved finansiel leasing ejer virksomheden selv køretøjet, og alle omkostninger til drift og vedligehold skal den selv betale. En helt tredje mulighed er

Omkring 75 procent af alle varebiler sælges som leasingbiler, og både bilforhandlere og leasingselskaber kappes om kunderne.

(Foto: Mads Winther/Ritzau) 12 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017

at leje, hvilket flere udlejningsfirmaer har specialiseret sig i til erhverv.

Operationel leasing er den nemme løsning. Leasingfirmaet ejer bilen, og man kan sige, at de risici, der er forbundet med at have en bil, tilfalder leasingfirmaet. Ved finansiel leasing påtager brugeren sig et større ansvar.

Regnskabsmæssigt behandles operationel leasing som et lejeforhold. Det vil sige, at leasingydelsen i regnskabet opgøres som en omkostning. Ved finansiel leasing medregnes den leasede bil blandt aktiverne og afskrives. Dermed bliver pligten til at betale leasingydelserne kapitaliseret, og der medregnes kalkuleret rente under finansielle omkostninger.

For nogle virksomheder, typisk de større, vil operationel leasing være en fordel regnskabsmæssigt, fordi det blot figurer som en udgift. Dermed belaster det ikke regnskabet på samme måde som finansiel leasing, hvor den leasede bil står som en gældspost.

Gæt din kørsel En anden forskel på operationel og finansiel leasing er, at kontrakten ved operationel leasing som hovedregel er baseret på et estimere antal kørte kilometer om året. Som leasingkunde skal man med andre ord være i stand til inden for en vis margen at gætte, hvor mange kilometer man kører. Kører man mere, betaler man en kilometerpris, der kan være uforholdsmæssig høj.

Her betaler det sig imidlertid at se sig for. Der er faktisk flere importører og bilforhandlere, der nu er gået over til at udlease varebiler med fri kilometer og uden krav om erstatning for mindre buler og skader på inventar, som ligger ud over almindeligt slid.

I det hele taget er det en god ide at orientere sig både hos deciderede leasingselskaber, som typisk er ejet af pengeinstitutter, og blandt de leasingaftaler, som bilforhandlerne tilbyder.

De senere år er der også dukket firmaer op, som tilbyder at finansiere brugte køretøjer. De store, toneangivende leasingselskaber gør det ikke.

Kilder: Nordania Leasing, Sydbank og KPMG.

Salget af varebiler sætter rekord

Ford Transit Custom mest solgte varebil i Danmark sidste år og er godt på vej til at gentage succesen i år.

Ford dominerer. Næsten alle nye varebiler er diesel­drevne.

Den øgede aktivitet i samfundet slår igennem i salget af varebiler.

2016 slog således alle salgsrekorder for nye biler i Danmark. Og ikke siden 2008 er der blevet solgt så mange varebiler, fremgår det af De Danske Bilimportørers opgørelse over bilsalget for 2016.

Sidste år blev der skrevet slutsedler på hele 36.619 varebiler. Det er 12,8 procent flere end året før, som også var en rekord. Til sammenligning blev der kun solgt 24.011 varebiler i 2013. Også lastbilsalget er vokset til et niveau, som ikke er set siden 2008. I 2016 blev der solgt 5.099 lastbiler, en stigning på 7,2 procent sammenlignet med året før.

Det var Ford Transit Custom, der løber med sejren som Danmarks mest solgte varebil for 2016 med i alt 2964 stk. Volkswagen Transporter tager andenpladsen med 2267 biler skarpt forfulgt af Renault Trafic med 2096 solgte biler.

Nedgang efter nytår I år begyndte salget af varebiler meget småt med en tilbagegang på næsten 20 procent i forhold til sid-

ste år. Marts måned rettede imidlertid op på nedturen, så første kvartal 2017 alligevel endte med at gå lige op med første kvartal 2016.

Ford havde med et salg på 997 styk i kvartalet en markedsandel på 19 procent, mens VW med 813 solgte varebiler tegner sig for lige under 16 procent af salget. Mercedes og Renault delte i næsten dødt løb fjerdepladsen med lige under 600 solgte.

Diesel er dominerende Knap 10 procent af bilerne blev registreret til private og dermed på de såkaldte papegøjeplader, men mere interessant er det, at næsten samtlige nye varebiler kører på diesel. De seneste tre år har andelen af diesel i de nye varebiler været 92-95 procent og de øvrige stort set på benzin.

Af alternative brændstoffer har der været solgt ganske få, således mellem 50 og 100 som elbiler og mellem 20 og 30 på gas.

Når det gælder lastbiler er der frem til og med april solgt 1638 enheder i år mod 1696 i samme periode sidste år.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017 | 13

TEMA | TRANSPORT

Hovedkvarteret i Balling breder sig over ca. 25.000 kvadratmeter. Den gamle administrationsbygning i forgrunden til venstre er netop nu ved at blive bygget om til højlager, kantine og demonstrationslokaler. Teknisk direktør Per T. Nielsen og administrerende direktør Poul B. Nielsen er sammen om firmaet.

Fra landsbysmedje til verdensko »Vi kan ikke lade være med at finde på noget hele tiden,« siger den administrerende direktør for N.C. Nielsen A/S, der er tildelt Arbejdsgivernes Erhvervspris 2017.

Tekst: Jens Holme. Foto: Gert Laursen/N.C. Nielsen

Balling i Salling med 1100 indbyggere er fjernt fra landets hovedstrøg. I den ene ende af byen – den del, der gik under betegnelsen Lille-Frederiksberg – åbnede Niels Christian Nielsen i 1946 sin landsbysmedje som nabo til mejeriet, købmanden, skolen og kirken.

I dag er mejeriet, købmanden, skolen samt nogle mellemliggende villaer en del af det areal, der udgør virksomheden N.C. Nielsen A/S, og snart inddrages også præstegården. Det er med andre ord gået ganske godt for smedeforretningen, som i dag har omkring 225 medarbejdere, 20.-25.000 kvadratmeter under tag og det dobbelte antal medarbejdere i hele den koncern, som smedeforretningen har udviklet sig til. »Vi løfter Danmark,« lyder virksomhedens slogan. Javist, men historien om N.C. Nielsen er også en beretning om, hvor langt man kan nå, når man evner at gribe de muligheder, der opstår foran ens næse.

Smeden for bordenden I dag er det Niels Christian Nielsens sønner, der sidder ved roret. Per T. Nielsen som teknisk direktør og Poul B. Nielsen som administrerende direktør. Det er sidstnævnte, der fortæller virksomhedens historie. Han er, som han selv udtrykker det, uddannet smed og ikke belastet af en højere uddannelse, der muligvis ville have fået ham til at indse, at det, han havde gang i, slet ikke kunne lade sig gøre. »Vores far var en iderig mand og begyndte på et tidspunkt at handle med maskiner. I 1970 kom jeg hjem i firmaet, der på daværende tidspunkt havde to ansatte. Jeg begyndte at lave terrængående gaffeltrucks ved at ombygge brugte Fordson-traktorer. Det var et slidsomt arbejde, som fik en ende, da en mand gav mig ideen til at importere brugte trucks fra Sverige.« 14 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017

Etablerede nyt firma »I september 1973 blev vi kontaktet af den tyske Linde-koncern, som spurgte, om vi var interessererede i at importere Linde Gaffeltrucks til Danmark. Det blev indledningen til et partnerskab, som har varet lige siden,« siger Poul B. Nielsen.

En kurre på tråden opstod dog midt i 1980’erne, fortæller Poul B. Nielsen. Årsagen var, at N. C. Nielsen havde overtaget forhandlingen af de franske Manitou teleskoplæssere.

Det ville Linde ikke acceptere, fordi Manitou også producerede Toyota gaffeltrucks til det europæiske marked og dermed var en direkte konkurrent.

Striden blev løst salomonisk ved, at salget af Manitou teleskoplæsserne blev flyttet til en ny virksomhed. Og sådan gik det til, at N. C. Nielsen fik en aflægger i Skive-firmaet Scantruck, som i dag beskæftiger 165 medarbejdere.

Det store grej Næste store skridt i N. C. Nielsens udvikling skete i år 2000. »Da overtog vi den danske forhandling af de hollandske Terberg Terminaltraktorer, som bl.a. bruges af havne og rederier. Fem år senere blev agenturet udvidet til at gælde både Danmark, Norge og Sverige og Island. I samme år blev selskabet Terberg Scandinavia oprettet med særskilt salgs- og serviceafdeling i Danmark, en svensk afdeling i Göteborg og en afdeling i Oslo, der arbejder sammen med lokale forhandlere på det såkaldte heavy duty-område.

Vi har en række af de store rederier som kunder, og gennem tiden har vi solgt flere 1000 af terminaltraktorerne, og vi har 200 maskiner, som vi lejer ud,« fortæller Poul B. Nielsen.

Stærk i specielt grej Foruden de små gaffeltrucks, der hovedsagelig lejes ud som nye og sælges som brugte, er N. C. Nielsens kerneydelser salg og udlejning af det helt tunge udstyr. »Vi sælger eksempelvis de svenske SMV Konecranes og Combilifts fra Irland. Det er først og fremmest vindmølleindustrien, vi i den forbindelse har fat i. Både Vestas og Siemens og de, der laver tårnene.

Vi leverer en masse specialgrej fx nogle reachstackere, som bl.a. bruges til at løfte containere. Når vi har bygget dem om, kan de løfte emner på 100 tons i en krog og samtidig køre

N.C. Nielsen A/S trives i udkanten

N.C. Nielsen A/S har speciale i løftegrej af den tungeste slags.

oncern

med dem. På Esbjerg Havn har de nok 25 af den slags maskiner.

Og vi har rigtig mange store trucks til udlejning. De kører i bl.a. Rostock og Cuxhaven i Tyskland, i Holland, England, Finland og Norge. Når der skal sættes vindmøller op et eller andet sted, sender vi en pakke bestående af terminaltraktorer og reachstackere og andet nødvendigt løfte- og transportudstyr afsted til at klare opgaven.

Og de store trucks fra 12 til 52 tons sælger vi overalt i verden, bl.a. New Zealand, Australien og Malaysia.« Udvikler førerløse trucks »Vi kan ikke lade være med at finde på noget hele tiden,« siger den administrerende direktør for N.C. Nielsen. Og det er svært ikke at tro ham.

For ikke så længe siden har N.C. Nielsen stiftet et nyt selskab, AGV Scandinavia, sammen med robotvirksomheden Bila på Mors. AGV står for Automated Guided Vehicles, og formålet med det nye selskab er at udvikle automatiske og førerløse trucks. Ambitionen er at erobre op mod halvdelen af fremtidens marked i Danmark og resten af Skandinavien. »Første leverance gik til Arla Foods ostemejeri i Rødkærsbro. Den førerløse truck kører afsted på en fastlagt lagerrute, hvor den afhenter stablede kasser med mozzarellaost og fragter pallerne sikkert videre til et transportbånd.

Det gør den alle døgnets 24 timer uden at kræve løn eller forlange fri på barns første sygedag,« siger Poul B. Nielsen.

Egenproduktion af batterier En ny aktivitet er udviklingen af en komplet serie LitiumION batterier, der kan bruges til alle mærker, modeller og størrelser af elektriske gaffeltrucks. N.C. Nielsen har i mange år importeret slovenske TAB-batterier af den mere traditionelle slags. Det gør man stadig, men nu satser virksomheden massivt på litium-batterierne. N. C. Nielsen er netop nu i gang med at bygge et højlager til opbevaring af batterierne. I samme bygning indrettes et democenter til de selvkørende AGV-maskiner samt en personalekantine.

I virksomhedens profilbrochure er et citat tilegnet stifteren Niels Christian Nielsen, der døde i 1991: »Viljen til at ville, giver evnen til at kunne«. Det er lykkedes ganske godt.

Det kan være svært at rekruttere medarbejdere, men nogle gange går det bedre end ventet. »Det ville da absolut ikke være dårligt at ligge nede i trekantområdet, i nærheden af motorvejene og mange flere mennesker,« svarer N. C. Nielsens administrerende direktør, Poul B. Nielsen, på spørgsmålet, om det er hensigtsmæssigt for en stor, landsdækkende og eksporterende virksomhed at være gemt af vejen i et udkantsområde. »Vi befinder os ganske rigtigt lidt til en side.

Men nu ligger vi altså her i Balling og er ikke sådan til at flytte. Og vi er jo ikke væk fra alting. Vi har sælgere over hele landet og har også en afdeling i Karlslunde syd for København. Vores lastbiler leverer trucks overalt og er på vejene hver eneste dag. Så det er ikke afgørende vigtigt, hvor vi bor,« siger N.C. Nielsens administrerende direktør og fortsætter: »Vi mærker derimod, at det kan være svært at få fat i medarbejdere med de rigtige kvalifikationer. Vi har folk, der kører hertil fra Nordjylland, Aarhus og en enkelt sågar helt fra Kolding.

Men det er ikke problemer alt sammen. Her i foråret manglede vi folk ude på værkstedet. Det fik os til at holde åbent hus en lørdag formiddag. Vi fik 50 af vore medarbejdere til at komme og arbejde i tre timer. Vi fik mellem 400 og 500 gæster. Nogle for blot at se virksomheden og få en øl og en pølse. Andre for at se arbejdspladsen an. Vi modtog 47 ansøgninger på dagen, og i løbet af de kommet dage fik vi i alt 67 ansøgninger, og det lykkedes os at få ansat de medarbejdere, vi manglede.« Næste generation Poul B. Nielsen betegner samarbejdet med sin bror, teknisk direktør Per B. Nielsen, som hele vejen igennem godt. »Han er lige så rar, som jeg er det modsatte,« siger Poul B. Nielsen med et glimt i øjet.

Og næste generation er tilsyneladende på vej: »Inde ved siden af arbejder min søn. Han sidder ikke ligefrem og presser på at for at komme herind, men det er planen, at det skal han måske.

Og Per har en søn i den tekniske afdeling,« siger Poul B. Nielsen, som slet ikke ser ud til at være træt af at søsætte nye ideer og stå i spidsen for N.C. Nielsen A/S.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017 | 15

TEMA | TRANSPORT

Tyskland, Frankrig og Belgien er gået foran med krav om, at chaufførerne skal sove i en rigtig seng, når de holder deres ugentlige hvil på mindst 45 timer.

EU’s transportregler foran ændringer Lempeligere regler for cabotagekørsel og forbud mod, at chaufførerne tilbringer deres lange hvil i lastbilen.

Af Jens Holme

Med en ny vejpakke vil EU-Kommissionen ændre de omstridte cabotageregler om udenlandske lastbilers adgang til at køre i et andet EU-land. I stedet for tre ture på syv dage vil der med de nye regler blive fri adgang til at køre et ubegrænset antal ture i fem dage.

16 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017

Et andet hovedpunkt i udspillet fra EU er en præcisering af reglerne for ugehvil. Det indskærpes, at afholdelse af det ordinære ugehvil på 45 timer ikke må tilbringes i lastbilen. Til gengæld bliver det muligt at holde reducerede ugentlige hvil i lastbilen to uger i træk, men stadig således at det ugentlige hvil i gennemsnit er 45 timer set over en periode på 28 dage.

Tyskland har allerede i midten af maj udstedt forbud mod, at chaufførerne tilbringer det nuværende lovpligtige ugehvil i eller i nærheden af lastbilen. Frankrig og Belgien har tidligere indført lignende forbud. Det har fået både transportselskaber og speditører op på barrikaderne: Forbuddet indebærer betydelige omkostninger for størstedelen af al-

le transportvirksomheder med internationale transporter i Europa. De vil opleve betydelig nedgang i både fleksibilitet og mobilitet. Situationen forværres af det forhold, at der ikke er tilstrækkelige overnatningsmuligheder for chaufførerne endsige sikrede rastepladser med tilstrækkelig kapacitet, hedder det bl.a. i argumentationen fra de protesterende brancheforeninger og selskaber.

EU-Kommissionens vejpakke er et oplæg, som nu skal diskuteres og forhandles mellem medlemslandenes politikere og myndigheder, ligesom Europa-Parlamentet i sidste ende skal stemme ændringerne igennem, før de bliver til noget. En endelig beslutning og ikrafttræden ligger mindst et par år ude i fremtiden.

Tyskland klar til vejskat i 2019

Danske bilister skal betale maksimalt 1000 kr. om året, med mindre afgiften forinden bliver underkendt af EU-domstolen.

Af Jens Holme

Både EU og det tyske forbundsråd har nu givet grønt lys for de omstridte planer om en vejskat for udenlandske privatbiler fra 2019. Det vides foreløbig, at der kommer seks forskellige prisniveauer. Et 10-dages kort kommer til at koste mellem 2,50 og 25 euro. En årskort er sat til 130 euro.

Afgiftsstørrelsen retter sig efter, hvilken type bil man kører i, bl.a. hvor miljøvenlig den er. Motorcykler slipper for at betale, mens for eksempel autocampere skal forvente at betale den højeste afgift.

Der bliver tale om en såkaldt e-vignette, hvor man tilmelder bilens nummerplade via en hjemmeside eller en app. Bliver man stoppet ved personlig kontrol eller fanget i en fotofælde med nummerpladegenkendelse og ikke har betalt, får man tilsendt en regning med en bøde samt den manglende afgift.

Både nord og syd for den dansktyske grænse er der mismod over, at Slesvig-Holsten ikke fik en undtagelsesbestemmelse. Det betyder, at en dansk familie på indkøbstur i Flensborg eller til grænsekioskerne bliver nødt til at droppe motorvejsgrænsen, hvis de vil undgå vejskat, skriver Flensborg Avis.

Indbringes muligvis for EU-domstolen Både Østrig, Belgien og Holland har tidligere nævnt, at de vil indbringe vejskatten for EU-domstolen, og den danske regering har også tidligere ud-

talt, at en forudsætning for de tyske vejafgifter er, at de er forenelige med EU-retten.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) siger til FDM’s blad, Motor: »Jeg har svært ved at se begrundelsen for den tyske motorvejsafgift. Ja, udenlandske bilister slider på de tyske veje, men udenlandske bilister betaler også moms og afgift, når de tanker brændstof i Tyskland. I Danmark dækker moms og afgifter på brændstof alle bilrelaterede samfundsomkostninger til veje, trængsel, miljø og ulykker,

og det samlede niveau af moms og afgifter på brændstof i Tyskland er ikke mærkbart lavere end i Danmark.

Så når danske bilister tanker bilen op på vej ned ad Autobahn, så betaler de også for at køre på de tyske veje,« siger den danske transportministeren og tilføjer: »I forhold til processen i EU-systemet er det for tidligt at sige, hvordan Danmark vil gribe sagen an, men det er min forventning, at sagen bliver behandlet ved EU-domstolen, da der er tale om et principielt spørgsmål.«

Siden 2005 har Tyskland haft vejafgifter for lastbiler over 7,5 tons. Afgiften afhænger af antallet af kilometer, antallet af aksler og lastbilens forureningsgrad, den såkaldte Euronorm.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017 | 17

TEMA | TRANSPORT

Storebæltstakster skal ned eller helt væk

Flertal blandt Arbejdsgivernes panel af talsmænd og debattører er derimod åbne over for at indføre vejskat.

Af Jens Holme

Prisen for at komme over broerne mellem Fyn og Sjælland er for høje. Det mener et stort flertal i Arbejdsgivernes medlemspanel, som jævnligt bliver bedt om at tage stilling til aktuelle sager.

På spørgsmålet: »Hvad synes du om prisen for at køre over Storebæltsbroen«, svarer 57 procent, at prisen bør nedsættes, mens 30 procent giver udtryk for, at brotaksten helt bør afskaffes. Kun 13 procent er tilfredse med de nuværende priser.

Indtægter må gerne bruges Det står i nogen grad i modsætning til et andet spørgsmål, som lyder, at i 2009 besluttede Folketinget, at indtægterne fra brotaksten over Storebæltsbroen skal finansiere en lang række trafikanlæg (motorveje m.v.) andre steder i landet. »Hvad synes du om denne løsning?« Her svarer næsten hver anden – 48 procent – at det er en god eller en rigtig god løsning. Kun 43 procent synes, det er en dårlig eller rigtig dårlig ide.

Et flertal er – bortset fra prisen – tilfredse med deres pakkeleverandør. Hver fjerde er imidlertid knap så tilfreds, og de forskellige selskaber har ikke noget at lade hinanden høre. (Foto: Camilla Rønde/Scanpix)

18 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017

Flertal hos Arbejdsgiverne finder Storebæltsbroens takster for høje.

KRITIK AF PAKKEPOSTEN: »Problemet er, at vi er i nord og bor langt væk fra alfarvej.

Hvis for eksempel GLS eller TNT holder i Herning og skal op til os med en pakke, så gider de ikke og skriver bare, at modtager ikke var hjemme. Men der er ALTID folk her – selv efter fyraften, fordi vi bor på adressen.« »Pakker er ofte beskadiget med Danske Fragtmænd.«

Panelet er desuden blevet spurgt til deres umiddelbare holdning til idéen om at indføre en generel vejskat på personbiler til finansiering af nye trafikanlæg (motorveje m.v.)?

Det finder et flertal på 53 procent er en god eller en rigtig god ide, og nogle skriver som kommentar, at en sådan afgift også bør gælde varebiler og lastbiler. Lidt færre, 47 procent, vil ikke høre tale om en vejskat. »Det er dårligt for sammenhængskraften i vores land, at det skal være så dyrt at tage til Sjælland i forhold til at tage til Jylland. Det vil være mere retfærdigt at fordele byrderne imellem landsdelene. Det kunne man bedre gøre med en vejskat til personbiler,« lyder kommentar fra et medlem af spørgepanelet, der velsagtens er fra Fyn og som sammenkæder spørgsmålene om henholdsvis vejskatten og Storebæltsbroen.

Endelig lyder en kommentar, at »ved at indføre en afgift for alle på vores veje, bør miljø/-vægtafgiften sættes ned. Set i lyset af, at vi er gennem-

kørselsland for både Norge og Sverige, giver det mening. Det vil også gøre det sværere for udenlandske lastbiler at køre vores gods.« Spørgsmål om pakker Og når vi nu er ved transportbranchen, så er panelet blevet spurgt, hvilken leverandør de benytter til pakkeforsendelser. 42 procent bruger PostNord, 33 procent anvender Danske Fragtmænd, 8 anvender GLS. 17 benytter andre leverandører.

Når det drejer sig om modtagelse af pakker, er forholdene anderledes: 21 procent modtager fra PostNord, 29 procent fra Danske Fragtmænd, 43 modtager fra GLS, og syv procent får pakker fra andre.

For høje priser To tredjedele finder, at prisniveauet for at sende pakker er for højt. Tre fjerdele af de adspurgte er godt tilfredse med pakkemodtagelse og -afsendelse, hvilket er ensbetydende med, at hver fjerde ikke er tilfreds.

»Der er sommetider problemer især med GLS. De afleverer slet ikke pakkerne ude på byggepladserne.« »Med PostNord ved man aldrig, om man i det hele taget får de pakker, man skal, eller hvad tid de kommer frem. Selv Q-breve kan være op til tre dage undervejs i forhold til stemplet dato.« »Pakker fra posten kommer altid for sent.« »Hvis pakken skal leveres på postnummer 5642 Millinge, leveres pakken ikke i vores område, men i et nabopostnummer, fx 5600 Faaborg, da vi ikke har nogen levering under 5642 Millinge.«

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017 | 19

TEMA | TRANSPORT

Papegøjeplader vinder frem

Af Jens Holme

Siden ordningen blev indført i 2009, er papegøjeplader blevet mere og mere populære. Alene i de sidste fire år er der ifølge SKAT indregistreret langt over 100.000 varebiler på papegøjeplader.

I princippet må biler på gule plader ikke anvendes til privat kørsel. Det må biler på papegøjeplader gerne. Derfor skal der for biler på papegøjeplader betales en særlig privatbenyttelsesafgift, ligesom momsreglerne er anderledes for disse biler.

Privatbenyttelsesafgift bliver opkrævet sammen med vægtafgiften eller den grønne ejerafgift, og afgiften afhænger af, hvordan du bruger bilen.

Bruger du bilen både til privat og er-

hvervskørsel, betaler du halvdelen af afgiften. Bruger du kun bilen til privat kørsel, betaler du hele afgiften.

Når bilen er leaset, og du eller virksomhedens medarbejdere også bruger den til privat kørsel, skal du betale 50 procent af den fulde privatbenyttelsesafgift.

Momsmæssigt gælder der følgende for biler på papegøjeplader: For biler med en totalvægt til og med tre tons kan ingen del af købsmomsen fratrækkes. Til gengæld er der almindeligvis fuldt fradrag for momsen af de løbende driftsudgifter. Er bilen leaset, kan en tredjedel af momsen af leasingydelsen normalt fratrækkes.

For biler med en totalvægt i inter-

Satserne for privatbenyttelsesafgift for 2015 og 2016: Bilens totalvægt

Registreret første gang efter 2. juni 1998 og til og med 24. april 2007

Registreret første gang den 25. april 2007 eller senere

Til og med 2 tons

1.060 kr.

5.920 kr.

Over 2 til og med 3 tons

5.920 kr.

5.920 kr.

Over 3 til og med 4 tons

5.920 kr.

17.590 kr.

20 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017

vallet 3-4 tons er der delvis fradrag for såvel købsmomsen som for momsen af de løbende driftsudgifter. Fradraget fastsættes efter et skøn, der kan være baseret på forholdet mellem private og erhvervsmæssige kilometer.

For biler på rent gule plader skal der ikke betales privatbenyttelsesafgift, ligesom der er fuldt fradrag for såvel købsmomsen som for momsen af de løbende driftsudgifter. Set over den normale levetid for en varebil er der således væsentlig økonomisk forskel på, om den indregistreres på gule plader eller på papegøjeplader.

Privat kørsel i en bil på papegøjeplader udløser normalt firmabilbeskatning af brugeren, selvom der er betalt privatbenyttelsesafgift for bilen. Vær især opmærksom på, at kørsel mellem hjem og arbejde skattemæssigt anses for privat kørsel, med mindre kørslen er omfattet af den særlige 60 dages-regel, eller kørslen sker i en værkstedsvogn. Kørsel mellem hjem og arbejde i en varebil, der ikke er en værkstedsvogn, udløser dog ikke firmabilbeskatning, hvis kørslen er lovlig i momsmæssig henseende.

Rent faktisk må biler på gule plader i momsmæssig henseende gerne anvendes til visse former for privat kørsel, men omfanget afhænger af bilens størrelse/indretning. Se her: Værkstedsvogne mv. uanset totalvægt

Øvrige varebiler – totalvægt op til 3 tons

Øvrige varebiler – totalvægt over 3 tons

1. Daglig kørsel mellem hjem og arbejde.

1. K ørsel mellem hjem og arbejde, men kun op til 25 gange pr. 12 måneder, og kun når bilen den efterfølgende dag skal anvendes til erhvervsmæssig kørsel. Bilen må IKKE bruges til svinkeærinder. Til gengæld må der gerne afhentes/afsættes kolleger på vejen.

1. K ørsel mellem skiftende arbejdssteder og hovedkontoret.

2. Svinkeærinder i tilknytning til kørsel mellem hjem og arbejde. Fx til dagligvarebutik eller til børneinstitution.

Denne kørsel må ikke overstige 1.000 km årligt svarende til 5 km om dagen i 200 dage.

2. K ørsel efter mad eller til et spisested i arbejdstiden.

3. Afhentning/afsætning af kolleger i tilknytning til kørsel mellem hjem og arbejde.

3. K ørsel mellem skiftende arbejdssteder og hovedkontoret.

4. K ørsel efter mad eller til et spisested i arbejdstiden.

4. K ørsel mellem hjem og arbejde som led i vagtordning, når bilen er udstyret med værktøj mv.

Permanent vagt anerkendes ikke.

Ved værkstedsvogne (specialkøretøjer) forstås varebiler, der er indrettet med fastmonterede hylder, og som anvendes til transport af værktøj og/eller materialer mv. En varevogn med fastmonterede hylder anses dog kun for et specialkøretøj, hvis der er et arbejdsmæssigt behov for specialindretningen. (Kilde: SKAT og revisionsfirmaet BDO)

Populært at bruge mesters bil privat Dagsbilletter til privat benyt­ telse af gulpladebiler bliver brugt 120 gange hver dag.

Af Jens Holme

Danskerne køber dagsbeviser til gulpladebiler som aldrig før. I 2016 blev der solgt 44.100 dagsbilletter til privat brug af gulpladebil. Det er en stigning på 27 procent i forhold til året før.

I 2013 blev det muligt at købe dagsbeviser til privat anvendelse af gulpladebiler, og anvendelsen er steget støt år for år siden da.

Biler på gule plader må som udgangspunkt kun anvendes erhvervsmæssigt.

Men med reglerne om dagsbeviser er det muligt at frikøbe sådanne biler til privat anvendelse for 225 kr. om dagen. En opgørelse fra Skat viser, at der i snit sælges 120 dagsbilletter hver dag.

78 procent sælges til private, mens de resterende 22 procent er solgt til virksomheder.

Tidligere har gråzoner i lovgivningen og uautoriseret privat benyttelse af gulpladebiler været en givtig vej til bøder og afgifter for Skat. Blev man stoppet i en gulpladebil, vankede der nemlig ikke bare en bøde, men også beskatning af bilen og et krav om at betale momsen på bilen tilbage.

Men nu er der kommet mere klare linjer. Med sit NemID eller en app i

hånden kan man 20 gange i løbet af et år købe bilen fri af gulpladetilstanden og de dertilhørende skatte- og afgiftsmæssige forpligtelser for én dag.

Når man er i besiddelse af en dagsbillet, er der ingen begrænsninger for, hvad kørslen må omfatte. Fx må bilen gerne anvendes til private flytninger, kørsel af affald til genbrugsstation eller til familiens ferietur i ind- og udland.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017 | 21

TEMA | TRANSPORT

Tre biler deler titlen Årets Varebil 2017

Citroën Jumpy, en af de tre vindere af konkurrencen om at blive Årets Varebil i Danmark 2017.

VW Crafter, Årets Varebil i Europa 2017 og på andenpladsen i Danmark.

Bygges det samme sted og har samme platform, lød juryens begrundelse.

Peugeot Expert, Citroën Jumpy og Toyota Proace er kåret som årets varebil i Danmark 2017.

Udmærkelsen af de tre bilmærker fandt sted i forbindelse med Transportmessen i Herning i foråret.

Juryen bag kåringen, Motorjournalisternes Klub Danmark, vedtog, at de tre biler stillede op som én bil i kåringen, fordi de bygges på samme samlebånd på PSA Peugeot Citroëns fabrik i Nordfrankrig. »Peugeot Expert, Citroën Jumpy og Peugeot Expert vandt på deres blik for den udvikling, som kommer til at præge bydistributionen de kommende år, nemlig stadig mere restriktive krav til varebilers størrelse. Med deres kompakte versioner på kun 4,6 meter og gode lasteevne på over et ton, viser disse biler mere fremsyn end konkurrenterne. Med til den positive bedømmelse hører også en høj oplevet kvalitet og mulighed for at tilkøbe en fin palet af moderne sikkerhedsudstyr – selvom det for varebiler kunne ønskes, at mere sikkerhed kom med som standard,« lød det i juryens begrundelse for at tildele de tre biler førstepladsen.

Med titlen som Årets Varebil i Danmark 2017 slår Toyota Proace sig for alvor fast som en særdeles kompetent arvtager efter den legendariske Toyota Hiace, der i en årrække blev den mest solgte varebil i Danmark.

De øvrige På andenpladsen kom den nye Volkswagen Crafter, der er en stor kassevogn i 3500 kg-klassen.

Crafter vandt for nylig titlen som Årets Varebil i Europa 2017.

Ford Transit, der vandt titlen i 2013, deltog i år med nye motorer, automatgear og mulighed for luftaffjedring på dobbelt-kabinemodeller og minibusser. Den var på tredjepladsen.

Pickuppen Nissan Navara fik sin finaleplads på grund af en ny multilink-bagaksel, der giver uhørt komfort, mens den femdørs hybridbil Kia Niro var den eneste ombyggede personbil i finalen. Den tilbyder støjsvag og miljøvenlig transport til en fair pris.

22 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017

>

KURSER AL EFTERUDDANNELSE

>>>>

TA’ UD OG GEM !

KURSER

Industri og smede

2. halvår 2017

CNC-programmeringskursus fræsning (Heidenhain) – kend din maskine

28.-30. august

Udarbejdelse af svejseprocedurespecifikationer, WPS’er

7. september

Sagkyndig – lovpligtige eftersyn af fastmonteret kran

13. september og 26. september

Projektledelse og deltagelse i praksis

26.-27. september og 30. oktober

Introduktion til DS/EN 3834 og EN 1090 svejsekrav i forbindelse med CE-mærkning

28. september

Sagkyndig – lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler

28. september og 5. oktober

Håndværkerens Hygiejnediplom

10. oktober

Sagkyndig – lovpligtige eftersyn af lastbilkran

11. oktober

Visuel kontrol, svejsning

31. oktober1. november

>>

Sagkyndig – lovpligtige eftersyn af maskiner i produktion

8. november

Sikkerhedskrav til maskiner

14. november

Risikovurdering af ombygning og ændringer på maskiner

22. november

Autodesk Inventor, Stålkonstruktion

27. november

>>>> Flammeretning af konstruktionsstål

28.-29. november

AL EFTERUDDANNELSE Byggeri og vvs

2. halvår 2017

F-gas kursus

22. august

Indregulering og service af ventilationsanlæg

13. september

Styr på vandinstallationer og nye krav

14. september

VarmePumpeOrdningen – VPO, diplom

20.-21. september

Projektledelse og deltagelse i praksis

26.-27. september og 30. oktober

Køleteknisk loddekursus

27. september

Sagkyndig – lovpligtig eftersyn af tekniske hjælpemidler

28. september og 5. oktober

Vandforsyningshygiejne – med certifikat

3.-4. oktober

Håndværkerens Hygiejnediplom

10. oktober

Vådrum, gulvvarme og skjulte samlinger

31. oktober og 7. november

Krav til udførelse og regulering af varmeinstallationer

28. november

Find kursuskataloget, tilmeld dig og læs betingelserne på www.aleu.dk

>>>>>>>

NETVÆRKSARRANGEMENTER SÆT

I KALENDEREN CYKLING Spænd hjelmen, for vi cykler selvfølgelig igen i år.

Fredag den 8. september

MOTORCYKEL Spark dæk med andre MC-entutiaster og kollegaer.

Fredag den 8. september

MOTORSPORT Tryk speederen i bund og bliv racerstjerne for en dag.

Torsdag den 21. september

JAGT Skyd ænder og fasaner i smukke omgivelser.

Hold øje med invitationen Vi afholder naturligvis stadig golfarrangementet. Find annoncen for dette andet sted i bladet.

Beslagsmedene giver ikke op

Kampen for at få gjort en autorisation for beslag­ smede lovpligtig er langt fra slut.

Tekst og foto: Morten Ravn

»Jeg kender personer, der har dumpet svendeprøven flere gange og derfor har opgivet at blive udlært beslagsmede. Nu kører de så bare rundt uden svendebrev,« fortæller Jakob Algot Nielsen.

Han er efterhånden godt træt af at se, hvordan folk arbejder med heste på må og få, uden at nogen kan stoppe dem. Det kræver nemlig ingen autorisation at beskære hove og sko heste. »Der er heste, der lider på grund af dårlig faglighed,« siger Jakob Algot.

Han har selv været udlært beslagsmed siden 1990 og er formand for beslagsmedeudvalget i Arbejdsgiverne.

Beslagsmedene har gennem længere tid kæmpet for at få gjort det lovpligtigt at være udlært beslagsmed, når man arbejder med heste. De øn-

sker en autorisation på samme måde som hos vvs’ere og el-installatører. Det lobbyarbejde tog igen fart i 2016, hvor en revision af hesteloven var til behandling i Folketinget.

Arbejdsgivernes beslagsmedeudvalg udarbejdede i samarbejde med Dansk Metal og Håndværksrådet et høringssvar. Oppositionen tog høringssvaret til sig og henviste direkte til det ved debatterne i folketingssalen. Arbejdsgiverne fik foretræde for fødevareudvalget på Christiansborg, hvor de forklarede om problemstillingen. Det fik den socialdemokratiske ordfører Simon Kollerup til at stille en række kritiske spørgsmål til fødevareministeren.

Håbet lever videre Der blev arbejdet hårdt på at skabe politisk flertal og lobbyarbejdet kulminerede med en demonstration foran Christiansborg. Selvom der var tæt på at være politisk flertal, blev lovkravet ikke til noget i denne omgang.

Jakob Algot Nielsen mener dog, at der er sået nogle frø, hvis der senere

Jakob Algot Nielsen formand for beslagsmedene, har ikke opgivet at komme igennem med kravet om uddannelse for at sko heste.

skulle komme en socialdemokratisk ledet regering.

Nemmere at skjule Jakob Algot forklarer, at det i øvrigt i dag er blevet sværere at gennemskue om en beslagsmed kan sit håndværk.

Tidligere kunne man starte med at se på ringsko og andre specialfremstillede beslag, og få et indtryk af beslagsmedens færdigheder, da man typisk startede med en standard sko, som beslagsmeden så skulle bearbejde. Men i dag kan man købe færdiglavede ringsko af alle mulige slags. »Det er selvfølgelig bedre, at man i dag kan købe færdiglavede sko. Det er ikke så fysisk belastende. Men det har også den betydning, at kunderne nu har sværere ved at gennemskue smedenes færdigheder,« siger beslagsmedenes formand.

Han har gennem sit arbejde set, at det giver nogle langsigtede følgeskader på hestene, når beslagsmeden ikke kan sit håndværk. Men det er svært at bevise, da det ofte først viser sig over længere tid.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017 | 23

Hesteejerne skal kræve autorisation

Dyrlæge Peter Busk er fagdyrlæge ved HS Hestepraksis ved Ikast. 2013-2015 var han formand for Den Danske Dyrlægeforenings sektion vedr. heste.

Dyrlæge Peter Busk ser ofte, hvad forkert beslagsmede­ arbejde gør ved en hest.

Derfor bør ejerne forlange, at beslagsmeden har svendebrev til sit job.

Tekst og foto: Morten Ravn

Dyrlæge Peter Busk ser 100-120 heste om måneden. Han er ofte vidne til konsekvenserne af beslagsmede, der ikke er dygtige nok. »Vi ser det flere gange månedligt.

Det er et reelt problem. Beslagsmede, der mangler et fundamentalt overblik og ikke ved, hvordan den ideelle hov skal se ud. Man fokuserer på, at den ikke må være for lang i tåen, men det er ikke gjort med bare at hakke af tåen,« fortæller Peter Busk. »Det er alt lige fra et mindre problem, som at hoven er beskåret for kort. Til større problemer som at hoven ikke er vinklet korrekt. Det giver ubalancer i hovene og overbelastninger af sener og ledbånd, som kan føre til en betændelsestilstand.« Peter Busk, hestedyrlæge i Midtjylland og tidligere formand dyrlægeforeningens hestesektion, er derfor ikke i tvivl om nødvendigheden af en lov-

24 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017

pligtig autorisation for beslagsmede. »En autorisation giver nogle veldefinerede krav. Det giver modtagerne en beskyttelse. For hvis man er tildelt en autorisation, kan man også blive frataget en autorisation igen,« siger Peter Busk.

Skal i behandling En forkert beskåret hov er ifølge dyrlægen til stor gene for hesten. »Når hesten er halt, er der en smerte fra et ben. Den har et ubehag. Derudover vil det betyde en nedsættelse af den præstation, som rytteren er meget afhængig af,« fortæller han.

Dyrlægen vil typisk hjælpe hesteejeren med at finde en anden beslagsmed og sætte ind med behandling.

Man kan eksempelvis lave et beslag med et bredere aflastningsareal. »Vi efterlader ikke hesten og kunden med en diagnose uden at tage hånd om det,« fortæller han.

Mangel på beslagsmede I debatten har det været fremført som et argument af organisationen Landbrug & Fødevarer, at et krav om autorisation ville føre til en mangel på beslagsmede. Det mener Peter Busk dog ikke.

Han er opmærksom på, at der kan være regionale problemer. Men han

mener, at det kan løses, hvis flere beslagsmede kører over hele landet. Derudover foreslår han, at man giver beslagsmedene samme forpligtigelse overfor kunderne, som dyrlægerne har med en decideret vagtordning, hvor man ikke må sige nej til akut behov. »Hvis man vil have beskyttelse mod konkurrence, så følger der også en forpligtigelse med,« siger han.

Dyrlægen påpeger dog, at det som udgangspunkt er bedst at have en fast beslagsmed tilknyttet. Det er nemlig bedst, hvis beslagsmeden kan se hesten kontinuerligt. Men han erkender, at det er svært for mange hesteejere i dag.

Forandring skal komme nedefra Peter Busk mener, at det i sidste ende er hesteejerne, der skal skabe en forandring, hvis en autorisation skal gøres lovpligtig. »Hesteejerne skal skubbe på. Det skal komme fra græsrødderne, ikke fra en organisation. Man mangler, at branchen taler med én stemme. Det sker kun, hvis hesteejerne, kunderne, fortæller, hvordan det skal være. Hestene er så dyre, at ejerne må have en voldsom stor interesse i, at der ligger en dokumenteret faglighed bag,« siger han.

Kristinas hest tæt på invalidering efter forkert beskæring Beslagsmeden kan stadig forsætte sit arbejde med loven på sin side.

Alle må kalde sig beslagsmed.

Tekst og foto: Morten Ravn

En ekstraregning på 10.000 kr. og en hest, der var tæt på at blive invalideret. Det var resultatet, da Kristina Clausen i foråret 2016 benyttede en ikke-faguddannet beslagsmed.

Hertil kommer en smertefuld proces for hesten og en masse bekymringer og arbejdstimer med at få hesten oven på igen.

Historien tager sin begyndelse, da Kristina Clausen i efteråret 2015 flytter fra et ridested i Kolding til et andet. I den forbindelse skifter hun smed. »Han virkede som en flink og rar mand, og han var rolig omkring hestene,« husker Kristina Clausen fra sit første indtryk af beslagsmeden. Hun har været hesteejer i 14 år, og havde aldrig tidligere haft nogen problemer med beslagsmede.

I foråret 2016, da han er på besøg for at beskære hestens hove, vil han sætte sko på hovene. Det mener Kristina Clausen ikke er nødvendigt, da hesten aldrig har haft problemer med at være barfodet. Herefter bliver de derfor enige om, at han bare skal nøjes med at beskære hovene.

Fik store smerter Da hun næste dag kommer ud for at se til hesten, kan den næsten ikke gå. Hun tilkalder dyrlægen, der stiller diagnosen ›traumatisk forfangenhed‹. Det er en tilstand, hvor hovbenet er i fare for at løsne sig. Dyrlægen konstaterer også, at hesten har blodudtrækninger i hovene, puls i benene og viser tydelige tegn på smerte.

Der iværksættes en behandling, hvor hesten står i boksen på et tykt underlag. Den skal to-tre gange i døgnet stå med hovene i spande med vand, imens Kristina Clausen tilfører koldt vand med en vandslange. Dyrlægen tager et røntgenfotografi af hovene og konstaterer, at den kun har en halv centimeter sål under knoglen. Heldigvis kan hun også konstatere, at hovbenet ikke har flyttet sig. »Dyrlægen sagde, at havde hovbenet drejet sig, ville vi have stået med en hest, der ville være syg resten af livet,« fortæller Kristina Clausen.

Kristina Clausen har været hesteejer i 14 år.

Hun er 26 år og bor i Aarhus, hvor hun læser jura.

Kristina Clausen, der har sin mor til at hjælpe sig, skal forsætte med at køle hovene to-tre gange i døgnet over de næste tre uger. Herudover må hesten kun få hø at spise og taber sig betydeligt.

Herefter bliver der skabt kontakt til registreret beslagsmed Peter Strib. Han får lavet et specialbeslag til alle fire hove med sål og pakninger, og må lægge kiler ind, da hovene også er vinklet forkert.

Orienterer beslagsmed Kristina Clausen kontakter under forløbet sin tidligere beslagsmed og orienterer ham om dyrlægens vurdering, og at hun efterfølgende har haft udgifter for 10.000 kr. De udgifter har han ifølge Kristina Clausens nægtet at betale. Ifølge Kristina Clausen var hans eneste kommentar: »Jeg anbefalede, at den skulle have sko på, og du sagde nej.« Kristina Clausen påpeger, at problemstillingen med hvorvidt den skulle have sko på eller ej, intet har med hans efterfølgende beskæring af hovene at gøre.

Kristina Clausen har efterfølgende været i kontakt med Forbrugerstyrelsen. Her har de gjort hende opmærksom på, at i denne sag, bliver hendes hest betragtet som en vare, som hendes tidligere beslagsmed, skal have lov til at udbedre skaderne på i forbindelse med en klagesag. Det har Kristina Clausen ikke lyst til.

Vil ikke lave gabestok Hendes eneste mulighed var at føre en civil retssag. Men da den pågældende smed ikke havde nogen forsikring og i forvejen en betydelig skattegæld, var der intet økonomisk at komme efter.

Hesten kom oven på igen efter et halvt år. Kristina Clausen har overvejet, om hun skulle advare andre mod beslagsmeden på diverse hesteforums på nettet. Men er her kommet frem til, at det strider mod hendes egne principper.

«Hvis man vil noget, må man gå rettens vej. Jeg vil ikke medvirke til en offentlig gabestok på nettet. Det bedste ville bare være, hvis man fik en lovpligtig autorisation for beslagsmede,« siger Kristina Clausen.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017 | 25

Rasmus Vilhelmsen med diplom, ur og kæresten, Jennie Lund Griepentrog, er årets modtager af Arbejdsgivernes guldmedalje. (Foto: Alex Tran)

Ydmyg modtager af årets guldmedalje Rasmus Vilhelmsen, vvs­ og energispecialist fra Vejen, og modtager af Arbejdsgivernes lærlingepris, mener, at alle kan gøre det lige så godt som ham.

Af Morten Ravn

»Jeg er mødestabil, man kan regne med mig og så har jeg lidt flair for håndværksfaget.« Så beskedent svarer Rasmus Vilhelmsen på spørgsmålet om, hvorfor han har modtaget så meget anerkendelse for sin håndværksmæssige kunnen. Den nyuddannede vvs-energispecialist har virkelig fået mange priser. Både erhvervsskolernes pris, en sejr ved DM i Skills og nu Arbejdsgivernes lærlingepris »Guldmedaljen«.

Ydmyghed er som bekendt en dyd.

Men den unge mand er uden tvivl ik-

26 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017

ke kommet sovende til sine sejre. Erhvervsskolens udtalelse og hans tidligere mester, Claus Sørensen, er fuld af rosende ord om både hans faglige dygtighed og hjælpsomhed. Rasmus Wilhelmsen får ros for overblik, omhu, matematiske evner og praktisk talent. »Jeg må have gjort et eller andet rigtigt. Med matematikken har det hjulpet, at jeg har gået på gymnasiet. Derudover fik jeg en god hjælp af lærerne på skolen. Og så går jeg også lidt op i, at jeg gerne vil gøre det godt,« siger Rasmus Vilhelmsen. »Nogen ligger det også lidt naturligt til. Man har måske forældre, der er håndværkere. Men alle kan blive gode håndværkere. Men man skal interessere sig for det og gøre en indsats,« siger han.

Har fået nyt job Rasmus Vilhelmsen var i lære hos Regner & Claus Sørensen VVS ved Vejen. I dag arbejder han hos Bravida på

det nye supersygehus ved Herning.

Men han kommer stadigvæk engang i mellem til rundstykker hos Regner og Claus Sørensen.

Rasmus Vilhelmsen vil gerne opfordre flere unge til at gå erhvervsskolevejen. »Der er rigtig gode jobmuligheder.

Man kan vælge og vrage. Man kan få et rigtig godt arbejde og kommer hurtigt ud og tjener gode penge,« siger Rasmus Vilhelmsen, der overvejer senere at læse videre til vvs-installatør eller vvs-ingeniør.

Uddannelseschef i Arbejdsgiverne Finn Kyed glæder sig over valget af årets lærling: Han er én af de få unge, der har valgt en erhvervsuddannelse efter afslutningen af sin studentereksamen.

Det kunne jeg tænke mig, at mange flere unge gjorde. Vvs-branchen har stort behov for dygtige svende, der som Rasmus er engageret og løsningsorienteret,« siger Finn Kyed.

Nye bekendtgørelser om el-sikkerhed trådt i kraft Sikkerhedsstyrelsen har lanceret fornyet el­hjemmeside, og kurser er på vej hos Arbejdsgiverne.

Af Jens Holme

Fem bekendtgørelser i tilknytning til den et år gamle el-sikkerhedslov trådte i kraft den 1. juli. For de fleste af dem er der en overgangsperiode, der giver lidt tid til at sætte sig ind i tingene. Men bl.a. bekendtgørelsen om drift af elektriske anlæg gælder fra nu og altså uden overgangsperiode.

Bekendtgørelse om sikkerhed ved udførelse af elektriske anlæg har derimod en overgangsperiode til og med den 31. december 2018. Det betyder, at man indtil den dato selv kan vælge, om man vil arbejde efter de gamle eller nye regler. Efter 31. december 2018 er det kun reglerne i bekendtgørelsen, der gælder.

Det hele kan man læse nærmere om på Sikkerhedsstyrelsens særlige hjemmeside: elsikkerhedsregler.dk. Siden har fået en total ansigtsløftning og er blevet meget nemmere at gå til.

Samtidig holder Arbejdsgiverne i efteråret en række kursusaktiviteter om de nye regler, meddeler Steen Ho-

eck Klausen, branchechef for byggeri hos Arbejdsgiverne.

Nye standarder på vej Også Dansk Standard er på banen.

Ifølge seniorkonsulent Torben Dalsgaard er der – overgangsperiode eller ej – god grund til at komme ud af starthullerne nu og gå i gang med at sætte sig ind i de standarder, som bekendtgørelserne referer til. »Det er forventeligt, at flere i branchen vil tage det nye regelsæt i brug med det samme. Ikke mindst fordi det kan give nogle fordele rent forretningsmæssigt at være med på det sidste nye og følge med i, hvad der er på vej. Vi kan se, at særligt rådgivende ingeniører og undervisere allerede har købt standarderne og dermed er klædt på forud for ikrafttrædelsen af bekendtgørelserne,« siger seniorkonsulent Torben Dalsgaard, Dansk Standard og fortsætter: »Der kommer hele tiden nye standarder og nye opdateringer til, idet standarderne hele tiden følger den teknologiske evolution, hvilket bl.a. vil gøre det lettere at introducere ny teknologi og nye produkter på markedet. Fx er der en ny standard på vej for PoE – Power over Ethernet, hvilket bliver spændende at følge.

Power over Ethernet er i rivende udvikling og ses allerede i brug flere ste-

der i dag. Man er således godt i gang med at høste viden og erfaring om teknologien og en krystallisering af dette vil i nær fremtid give en standard for denne type installationer,« fortæller Torben Dalsgaard.

Dansk Standard tilbyder forskellige muligheder, der gør det lettere at holde sig opdateret i løbende ændringer og nye gældende standarder. Det kan man læse mere om på hjemmesiden ds.dk/elsikkerhed.

Torben Dalsgaard, seniorkonsulent Dansk Standard: »Jeg vil klart anbefale, at man som installatør, elektriker eller el-ingeniør bruger overgangsperioden til at få de nye standarder op under neglene.«

Sikkerhedsstyrelsen har relanceret sin hjemmeside om el-sikkerhed.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017 | 27

Nye regler for vikarer

Tegning: Niels Poulsen

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren

Jesper Hansen

Karsten Søberg

Kim Nyrup

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • www.beregner-gruppen.dk 28 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017

Morte Sunekær

Orla Andersen

Thomas Danielsen

I den nye industri og vvs-overenskomst er der mulighed for, at vikarer kan optjene anciennitet i relation til forskellige arbejdsgivere. De nye og eksisterende bestemmelser gennemgås her.

Af advokat Frederik Sauerberg, Arbejdsgiverne

Så længe en vikar er ansat hos et vikarbureau, optjener vikaren alene anciennitet hos vikarbureauet.

Dog sker der overførsel af anciennitet, hvis vikararbejdet på rekvirentvirksomheden indstilles på grund af arbejdsmangel og virksomheden inden 10 arbejdsdage efter fastansætter vikaren. Eller hvis vikaren ansættes af rekvirentvirksomheden i direkte forlængelse af vikararbejdet.

Ligeledes er der indført en ny bestemmelse om overførsel af anciennitet mellem vikarbureauer.

Såfremt en vikar, der har været udsendt til en rekvirentvirksomhed, udsendes af et nyt vikarbureau til samme virksomhed inden 10 arbejdsdage efter, kan vikaren anmode om at få sin anciennitet fra det seneste arbejdsforhold overført til det nye vikarbureau.

Det er alene ancienniteten fra det seneste arbejdsforhold i rekvirentvirksomheden, der overføres. Det er vikaren, der skal anmode om overførsel af ancienniteten og det skal ske senest to uger efter udsendelsen til rekvirentvirksomheden.

En person, der har været ansat på en virksomhed, udsendes af et vikarbureau til samme virksomhed senest 10 arbejdsdage efter ansættelsens ophør, kan få sin seneste anciennitet hos virksomheden overført til vikarbureauet.

Omfattet af overenskomster Arbejdsgivernes overenskomster er områdeoverenskomster. Det betyder, at alt arbejde på en medlemsvirksomhed, der udføres inden for overenskomstens faglige område, er omfattet af overenskomstens bestemmelser.

Det gælder, når arbejdet udføres af en ansat eller en anden person, der er underlagt medlemsvirksomhedens ledelsesret, for eksempel en vikar. I modsætning til arbejdstagere, der er udsendt af en underentreprenør og undergivet underentreprenørs ledelsesret.

Vikarer på Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder skal således altid følge Arbejdsgivernes områdeoverenskomster, når arbejdet naturligt hører herunder, uanset om vikarbureauet har egen overenskomst.

Begrebet »Arbejdsgivernes overenskomster« omfatter også lokalaftaler og kutymer, som gælder for

de arbejdsfunktioner, vikaren udfører. Vikaren falder derfor ind under de kutymer og lokalaftaler, der er på den medlemsvirksomhed, hvor vikaren arbejder.

Det er medlemsvirksomheden, der må sikre sig, at vikarbureauet har det nødvendige kendskab til den gældende overenskomst og aftaleforhold i form af lokalaftaler og kutymer. Dette gøres skriftligt således, at det efterfølgende er muligt at dokumentere oplysningerne.

Vikarbureauer som medlemmer Arbejdsgiverne optager vikarbureauer som medlemmer. Et vikarbureau vil kunne være medlem af forskellige arbejdsgiverorganisationer. Et medlemskab af Arbejdsgiverne kan derfor være begrænset til kun at omfatte de af vikarbureauets kontrakter, der indgås inden for Arbejdsgivernes overenskomstområder.

Når vikarbureauet er medlem af Arbejdsgiverne vil selve ansættelsesaftalen mellem vikaren og vikarbureauet være omfattet af Arbejdsgivernes overenskomster. Det gælder kun ansættelsesforhold inden for områdeoverenskomsternes område. Foregår vikararbejdet på en virksomhed, der er omfattet af Arbejdsgivernes overenskomster, skal man desuden overholde lokalaftaler og kutymer.

Optjening af anciennitet Når en medarbejder har et job for et vikarbureau, som er omfattet af Arbejdsgivernes overenskomster, optjener medarbejderen anciennitet efter reglerne i overenskomsterne.

Er vikarbureauet medlem af Arbejdsgiverne, vil ethvert job på andre medlemsvirksomheder, resultere i optjening af anciennitet i forhold til timelønsoverenskomsten, hvis der ikke er mere end ni måneder mellem de to job.

Er vikarbureauet ikke medlem af Arbejdsgiverne, vil der i relation til anciennitet, kun ske optjening ved job på samme virksomhed med en afbrydelse på mindre end ni måneder.

Vikarer er som udgangspunkt ikke omfattet af funktionærloven. De er dog forpligtet til at følge overenskomsterne, såfremt det arbejde, de udfører, falder under de enkelte overenskomsters område.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017 | 29

Direktøren ramte muren og gik ned med stress

Efter en opslidende fusion og mange år med lange arbejdsdage kunne Lars Lauridsen ikke holde til mere. Han er nu kommet ud på den anden side og er blevet bedre til at sætte rammer for sig selv.

Tekst og foto: Morten Ravn

Det var egentlig en morgen som alle andre. Direktøren for maskinfabrikken Wila A/S i Silkeborg, Lars Lauridsen, befandt sig i sin bil på vej på arbejde. Pludselig vidste han ikke, hvor han var. Han kørte rundt i en rundkørsel, mens han spekulerede over, hvor han mon befandt sig.

Til sidst kørte han hjem. Her gik han i seng, og blev liggende den næste uges tid. Han stod op af sengen flere gange, men kom så i tanker om, at det krævede, at han skulle rede sengen, og det kunne han ikke overskue. Derfor gik han i seng igen.

Så hårdt ramte Lars Lauridsen muren, da han i efteråret 2016 gik ned med stress. Forud var gået et år med en opslidende fusion mellem Wila og GN, som han var medejer af. Og mange år med arbejdsuger på 80-100 timer. »Som ejerleder er det med livet som indsats. Det er 24-7,« fortæller Lars Lauridsen. Han sidder i mødelokale på maskinfabrikken Wila i Silkeborg og fortæller åbenhjertigt om sine oplevelser. Hans svar er ærlige og konkrete. »Det er skræmmende at være ude af kontrol,« siger han.

Lars Lauridsen grundlægger Wila i 1998. Hans bror har grundlagt GN to år tidligere. I 2006 tager Lars Lauridsens anden bror over i GN. Begge virksomheder vokser sig med årene store.

GN til en størrelse på 25 ansatte og Wila til over 50. Men der bliver ikke foretaget tilstrækkelige investeringer i GN. Virksomheden har en egenkapital på 3,5 mio. kr., men er udfordret, og der skal træffes et valg. Brødrene bli30 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017

ver enige om, at lægge GN ind under Wila.

Kulturen bliver en udfordring Lars Lauridsens bror skal være projektleder og en medarbejder, der har været ansat seks måneder i GN, skal være salgschef. I starten af 2016 går de i gang med at flytte maskinerne og løbende medarbejderne.

Så kommer udfordringerne. Den nye direktør og Lars Lauridsens bror har svært ved at samarbejde. Samtidig er der problemer med de nye medarbejdere fra GN, hvor der blandt andet er stor modstand mod ISO-certificeringen. Lars Lauridsen oplever, at nogle medarbejdere bevidst ødelægger emnerne. »Jeg ser, at der er noget galt med hele adfærden. Derfor er vi nødt til at tage afsked med nogle medarbejdere - for at sige det med et pænt ord«, fortæller direktøren.

Det kommer fuldstændig bag på Lars Lauridsen, at kulturen er så stor en udfordring. »I Wila snakker vi med hinanden, ikke om hinanden. Vi stiller krav til os selv og til hinanden. Men i GN vidste de ikke, hvad de stod for. Derfor blev de forvirrede og bange. De var ikke vant til en struktureret virksomhed,« siger Lars Lauridsen.

Helt nede og vende Han går hjemme i to uger, imens hans kone, Jette, tager over i virksomheden.

Lars Lauridsen har samtaler med sin læge og en erhvervspsykolog hver

14. dag. Han tager ikke medicin. I stedet begynder han at motionere. Han løber, cykler og spiller golf. »Her møder jeg mange fantastiske mennesker, der har prøvet det samme.

Jeg finder ud af, at det her er der faktisk mange, der lider af.« Vejen tilbage kommer til at strække sig over et halvt år. Undervejs får Wila et konsulentfirma til at hjælpe sig med at få sammensat en professionel bestyrelse. Sammen med bestyrelsesformanden sætter Lars og Jette holdet.

Det giver en anden ro på i virksomheden.

Lars Lauridsen beskriver sig selv som én, der er god til mennesker. Han skaber tillid og kommer hurtigt ind på livet af folk, og lader dem komme ind på livet af ham. »Min lykkelige historie er, at jeg aldrig har haft en sælger ansat. Mine største succeser har jeg skabt via golfbanen. Jeg er dygtig til at sidde og snakke, så folk bagefter tænker, at Wila og Lars er værd at satse på,« fortæller han.

En styrket virksomhed Wila er i dag en virksomhed i topform. Den har 60 medarbejdere og en omsætning på 80 mio. kr. I 2015 blev den udnævnt til Gazelle-virksomhed af dagbladet Børsen. Det kræver, at virksomheden har fordoblet sin omsætning inden for de sidste fire år. Der skal også have været vækst alle årene, og summen af det primære resultat skal være positivt. De krav opfylder Wila. Virksomhedsejeren føler, at

Lars Lauridsen er ejer af Wila Maskinfabrik. Han er gift med Jette. Sammen har de to piger på henholdsvis 19 og 23 år og en dreng på 14 år.

der samtidig er en anden styr på tingene i dag. »Nu har vi kontrolleret vækst,« siger han.

Af de 25 medarbejdere, der kom fra GN, er der i dag kun syv tilbage. Det er virksomhedsejerens egen opfattelse, at netop fordi han har sig selv så meget med i sit arbejde, blev det ekstra svært, da han mødte modstand fra medarbejderne. »Jeg er en blød fyr. Jeg er dygtig til mennesker. Men man er stadigvæk nødt til at lade være med at lade sig gå på, når mennesker vil ødelægge det for én,« siger han.

Efter en del timer med erhvervspsykologen har Lars Lauridsen nu lavet nogle andre arbejdsrutiner. »Jeg var tidligere den, der skulle løse det hele i nuet, og tog det med ind.

Men du skal helst ud med det. Ellers ødelægger du dig selv. Jeg har haft en fantastisk opbakning fra Jette alle årene. Men dengang tog jeg meget med hjem om aftenen. Det gør jeg ikke mere,« fortæller han.

En af de ting som Lars Lauridsen i dag gør anderledes er, at han er blevet bedre til at tage en timeout og vende tilbage på ting. Derudover lader han sine medarbejdere træffe langt flere beslutninger på egen hånd. »Jeg vil gerne have folk, der tager selvstændige beslutninger. Så må de hellere få tilgivelse end tilladelse engang i mellem,« siger han med et smil.

Ud på den anden side Lars Lauridsen mener, at mange virksomhedsejere skulle prøve at gå til en erhvervspsykolog. »Det er ok at nogen hjælper dig med at blive bedre, både som menneske og virksomhed. Man kan endda komme ud som en bedre leder.« Episoden med stress har lært ham mange ting. »Jeg ville godt have undværet det.

Men det har bibragt mig eftertanke, og det har været godt for Wila. Min største udfordring er at huske at tænke på familien. Hvis jeg var startet i dag, ville jeg ikke have arbejdet så meget. Når

du har været helt derude, kommer du til at se anderledes på livet. Jeg er kommet ud på den anden side som et andet menneske.«

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017 | 31

Stress er ikke en sygdom Det antages, at omkring 35.000 danskere er dagligt fraværende fra deres arbejdsplads på grund af stress. Ofte bliver stress betegnet som en en folkesygdom. Men stress er ikke en sygdom. Stress er en belastningstilstand – en ubalance – som kan medføre en række sygdomme.

Når man er stresset, viser kroppen forskellige karakteristiske tegn, ligesom adfærden ændres. Kortvarig stress er ikke en belastning, man bliver syg af, så længe der efterfølgende er plads til at genoprette balancen imellem krav og ressourcer.

Under en akut stressreaktion sættes kroppen øjeblikkeligt i alarmberedskab og gør klar til kamp eller flugt. Hormonet adrenalin frigives i store mængder i løbet af ganske få sekunder. Frigivelsen af adrenalin påvirker kredsløbet, så blodtrykket og hjertefrekvensen stiger, og musklerne gør sig klar til at yde det optimale.

Samtidig stiger antallet af blodplader, som bl.a. er medvirkende til, at blodet kan størkne. Et andet hormon, som udskilles i en stresstilstand, er kortisol. Kortisol gør blandt andet, at man kan vågne om morgenen og falde i søvn om aftenen, og gør kroppen i stand til at bekæmpe infektioner.

Når man bliver stresset stiger kortisolniveauet. Men den gavnlige effekt af både adrenalin og kortisol gælder kun, når stressbelastningen er kortvarig. Hvis man igennem længere tid har et forhøjet adrenalin- og kortisolniveau, stopper den gavnlige effekt, og immunforsvaret svækkes.

Den høje puls og blodtryksstigningen øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper. Ophobet kortisol reducerer bl.a. vores evne til at huske. Det sker, fordi bestemte områder i hjernen skrumper.

Kroppen udskiller normalt adrenalin og kortisol i passende mængder, men når der for en tid udskilles ekstraordinært meget adrenalin og kortisol, er det vigtigt, at det overskydende omdannes i hjernen ved fx hvile, motion og pauser Signaler på stress kan både være fysiske, psykiske og adfærdsmæssige.

(Kilde: Stresshåndtering i praksis, Psykiatrifonden 2006)

32 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017

ARBEJDSGIVERNES MEDLEMMER:

HVER FEMTE HAR

HAFT STRESS 2 2%

h a r o p le v et a t h a ve st re s s

har haft medarbejdere med stress

17 %

6%

Har en b ederd sk abs pl an for s t res s

2 8%

Foreb y g g er s tr es s

KOMME NT ARE R: " Vi t ag er l øben de og uf ormel t en sn ak m ed f ol kene for at f å en f øl i ng m ed , hvord an de har d et . " " Vi f or s øg er åb ent at t ale om mul i g h ed er ne for s t r es s. V i har aft aler med b åde Ak on ( kons ul ent hu s – red .) og S un dh ed sf ors i k ri n g om kri ng ps y k olog et c ." " E r op mær ks om på at de medar bej d er e, der d el t ag er i p res s ede p r oj ek ter , får nødvend ig opb akn i ng ." " V i er op mær k somme p å d et i forhol d t i l ar bej det s t i l ret tel æ gg el s e. " " V i p ass er p å h i nand en, og s nak k er om det , hvi s d er er en , d er s yn es , d et er for meg et. " Sp ør g esk em au nder s øg el s e b l an d t Arb ej ds g i ver nes med l emm er maj 2 01 7

GOLF

MOTORSPORT

JAGT

CYKLING

MOTORCYKEL

GOLF Fredag den 25. august 2017

TAG GOLFKØLLEN MED TIL DET SMUKKE VESTJYLLAND Du, dine kollegaer og samarbejdspartnere inviteres til et slag golf i den vestligste del af Danmark.

Denne gang afholdes Arbejdsgivernes Golf nemlig hos Holmsland Klit Golf ved Ringkøbing.

Fredag den 25. august 2017 klokken 9.00 hos Holmsland Klit Golf.

Sidste frist for tilmelding er fredag den 11. august 2017.

Du tilmelder dig på Arbejdsgivernes hjemmeside, www.arbejdsgiverne.dk/kalender/17046.

Her skal du også angive din hjemmeklub, dit handicap og dit medlemsnummer i klubben.

Kommer bolden på afveje, er der risiko for, at den bliver væk i klitterne, når Holmsland Klit Golf byder velkommen med en bane, der er anlagt med 27 spændende huller. Banen er indpasset i den smukke vestjyske natur med Vesterhavet som én af de nærmeste naboer.

Sværhedsgraden, hvor både søer, vandløb og den lunefulde vestenvind spiller ind, vil tiltale både den erfarne spiller og den mindre øvede.

Matchen afvikles i to rækker, og der spilles stableford.

Prisen for deltagelse er 675 kroner pr. person inkl. moms. Er du seniormedlem, koster det dog kun 525 kroner pr. person inkl. moms.

Foreløbigt program: 09.00 Morgenbuffet med brød, pålæg, frisk frugt, kaffe/te og juice.

10.00 Matchen begynder - forinden er der mulighed for fri træning på driving range.

15.00 Vi slutter dagen af med en flot frokostbuffet og øl/vand samt præmieuddeling.

Udebliver du eller melder afbud senere end syv dage før arrangementet, skal du betale den fulde pris. Du er dog velkommen til at give din plads til en kollega - i så fald skal du blot orientere os om ændringen.

Du har også mulighed for at synliggøre din virksomhed i form af et sponsorat af præmier til golfdagen. I givet fald bedes du rette henvendelse til uddannelseschef Finn Kyed på mail fky@arbejdsgiverne.dk.

Se også Arbejdsgivernes øvrige netværksarrangementeter på vores hjemmeside, www.arbejdsgiverne.dk/netvaerk.

NETVÆRK FOR MEDLEMMER

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra

BRANCHE

medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

Dan-Palletiser sender syv maskiner til Australien Om kort tid vil manuel stabling af kegleformerede spande ikke længere være nødvendigt for malingsproducenten Dulux i Australien, skriver bladet Jern & Maskinindustrien.

I starten af april blev de første to palleteringsmaskiner sendt på den 40 dage lange rejse fra Dan-Palletiser i Vemmelev på Vestsjælland til Clayton, Victoria i Australien. Det er de første to af syv maskiner, der i fremtiden skal palletere 12 forskellige størrelser koniske spande med maling.

Når de syv pallelastere er installeret og i fuld produktion omkring den 1. oktober, kan australske Dulux palletere mellem 15 og 33 spande i minuttet afhængig af format og pallemønster. Det svarer til, at de kan palletere op til 13.500 liter maling i timen på hver maskine. Hvis alle syv maskiner kommer til at operere samtidig, bliver det til imponerende 94.500 liter i timen.

»Vi så allerede i 2013 et behov i markedet for en bedre og mere sikker måde at palletere koniske spande på, og det er som en naturlig videreudvikling af dette, at vi nu har udviklet verdens første pladepalleteringsmaskine med automatisk formatskift,« sige han.

Den nyudviklede formatskifter kan meget vel gå hen og revolutionere markedet, vurderer Mik Hansen. I en verden, hvor der kommer mere og mere fokus på arbejdsmiljø, automatisering og penge på bundlinjen, vil det være en kæmpe fordel, at alt foregår automatisk kun ved hjælp af et tryk på en knap. Det har ikke tidligere kunne lade sig gøre.

Unik metode At Dan-Palletiser overhovedet kom i betragtning til at lande en ordre så langt væk, hænger sammen med, at Vemmelevvirksomheden har udviklet en pallelaster, der sætter koniske spande på paller uden at spilde. Det er en øvelse, der tidligere foregik manuelt eller blev udført med en robot. Til tider med det resultat, at låget gik løs, og der blev spildt maling på gulvet. »Vores pallelaster skubber nænsomt og forsigtigt de koniske spande ud på pallen – uden at »hive dem ved håret« – altså uden at løfte i låget ved hjælp af vakuum, eller klemme rundt om dem, som typisk har været den måde man automatisk palleterede spande på,« fortæller administrerende direktør Mik Hansen, Dan-Palletiser, til Jern & Maskinindustrien og tilføjer:

Værft vil altid have 15 lærlinge Hvide Sande Shipyard, Steel and Service har besluttet at styrke sin indsats på lærlingeområdet. Det sker i forbindelse med, at virksomheden har vedtaget en mere formaliseret politik på området, end man hidtil har haft, oplyser værftet i et nyhedsbrev.

Skonnerten Fulton skal have udskiftet masterne, når den løbet af efteråret lægger op for vinteren i Hvide Sande.

34 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017

Foto: Henrik Bo/Nordjyske Medier

Fabriksdirektør Niels Bøjlund Andersen tester, om prototypen på de nye postkasseanlæg virker, som den skal. Øverst er der plads til breve. I den nederste del er der større rum til pakker.

Gigantordre på postanlæg til Canada TRECO i Himmerland skal levere 7500 postkasser til Canada hvert år i fire. Mulig­ vis bliver ordren firedoblet i løbet af sommeren.

gang på gang, men når man rejser derover, finder man ud af, at vi er længere fremme rent produktionsmæssigt. Vi er meget bedre til at optimere end canadiske virksomheder,« fortæller fabriksdirektør i Treco og ansvarlig for den nye produktion, Nicolaj Bøjlund Andersen til dagbladet Børsen.

Af Jens Holme

I skarp konkurrence med over 25 store canadiske og amerikanske virksomheder har maskinfabrikken TRECO i Aalestrup vundet en ordre til det canadiske postvæsen. TRECO skal de næste fire år producere minimum 7500 postkasseanlæg.

Det er en aftale til en værdi på en kvart mia. kr. og er den største ordre, Treco har fået i de 25 år, virksomheden har eksisteret. Den nordjyske virksomhed har tidligere vundet to andre udbud til henholdsvis 100 og 50 mio. kr. – også for det canadiske postvæsen. Virksomheden har haft forretninger i Canada de sidste 12 år. »Man kan undre sig over, hvordan dælen vi kan vinde de her udbud

Fælles postkasser »Det, man gør i Canada, er, at man fjerner folks private postkasser. Så stiller man store postkasser op på villavejene, som kaldes community mailboxes, hvor der er 16 husstande, der har adgang til en fælles postkasse,« siger Nicolaj Bøjlund Andersen.

De 7500 postanlæg om året svarer til godt fem anlæg om dagen. For at bevare det stærke, stabile samarbejde med nuværende samarbejdspartnere har TRECO valgt at investere i en separat produktionshal i Aalestrup på 4000 kvadratmeter, som udelukkende skal bruges til at producere postkasser. TRECO har i forvejen en produktionshal i hjembyen på 7000 kvm., hvor maskinfabrikken laver kundespeci-

Mange nye ansatte For at kunne klare det forøgede produktionspres har virksomheden ansat 13 nye medarbejdere. Men muligvis besluttes det i løbet af sommeren, at hele Canada skal overgå til det nye postkasse-system. I givet fald skal produktionen op på 40.000 anlæg om året, og antallet af medarbejdere hos TRECO skal fordobles.

Selv om Aalestrup er en lille by med 2800 indbyggere, har det foreløbig ikke været noget problem for TRECO at få nye medarbejdere. Maskinfabrikken blev grundlagt i 1992 af Preben Pedersen, Per Therkildsen og Allan Prang. »Vi er utroligt stolte af, at vi har fået denne gigantordre. Vores virksomhed er ikke den største, men vi udnytter vores ressourcer effektivt,« siger adm. direktør og medejer Preben Pedersen.

Produktionen af postkasserne blev indledt i april. De første anlæg til Canada Post Corporation forventes leveret i august.

Målsætningen er altid at have 15 lærlinge i gang, herunder skibsmontører, bådebyggere og klejnsmede.

Værftet vil ligeledes undersøge muligheden for at uddanne industriteknikere.

Dermed vil Hvide Sande Shipyard bidrage til, at der uddannes tilstrækkeligt med svende inden for de områder, virksomheden beskæftiger sig med. Samtidig er formålet, at Hvide Sande som by skal være et attraktivt sted at uddanne og bosætte sig.

En af værftets mere spektakulære opgaver her i sommer er at lave nye master til skonnerten Fulton.

Ifølge værftets nyhedsbrev er det en opgave, som indebærer, at det gamle skibstømrerarbejde tages i brug. De store træstykker skal bearbejdes, høvles og pudses med håndkraft, inden masterne får en efterbehandling med lak og olie.

Der skal laves én stor mast med en længde på 17,6 meter og tre topmaster på 8,6 meter.

Skonnerten blev bygget i 1915 og har tilhørt Nationalmuseet siden 1970. Den sejler i dag med unge mennesker fra forskellige folkeskoler, friog privatskoler samt ungdomsskoler.

Siden 1992 har Hvide Sande Shipyard, Steel and Service været opholdsstedet for Fulton hver vinter på nær et enkelt år.

Masterne skal være klar til efteråret, når Fulton ankommer til Hvide Sande efter at have afsluttet sine sommertogter.

fikke løsninger inden for pladebearbejdning.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017 | 35

BRANCHE

Et halvt århundrede som underleverandør Gunnar Balles Maskinfabrik i Rødkærsbro har udviklet produktionen, men holdt fast i konceptet.

Af Jens Holme

Den 15. juli er det 50 år siden, at maskinarbejder Gunnar Balle forlod tilværelsen som værkfører og etablerede maskinfabrikken, som stadig bærer hans navn, i Rødkærsbro mellem Silkeborg og Viborg.

I dag er det sønnen, Ulrik Balle, som for længst har taget over på Gunnar Balles Maskinfabrik A/S. Og bortset fra et tidligt eventyr med forhandling af havetraktorer og havefræsere har far og søn hele vejen igennem holdt fast i at være underleverandører.

Købte forældrene ud Ulrik Balle, i dag 57 år, kom i lære som klejnsmed i 1977 og fik andel i forældrenes virksomhed i 1983. »Da jeg havde været her som svend i 3-4 måneder, kom min far og spurgte, om jeg ville være medejer. Til alles overraskelse sagde jeg ja, inden jeg havde tænkt mig om. Og endnu mere

overraskende var det, at sparekassen ville låne mig penge til at købe mig ind i virksomheden,« siger Ulrik Balle om den begivenhed.

I 2000 købte Ulrik Balle sin forældre helt ud. Moderen døde i februar i år i en alder af 78, mens grundlæggeren Gunnar Balle stadig er i vigør i en alder af 81 år.

Mere pladearbejde Siden generationsskiftet er virksomheden gået fra udelukkende af være en spåntagende virksomhed til mere at have at gøre med traditionel smedevirksomhed. »Jeg har nok haft øjnene rettet på det, jeg ved mest om. Samtidig er spåntagning blevet et rent ludermarked, hvor det kun handler om pris.

Derfor har jeg i højere grad fokuseret på svejseopgaver og pladebearbejdning,« siger Ulrik Balle og fortsætter:

Ægteskab i maskinbranchen GMR Maskiner Horsens, der producerer redskaber og maskiner til renhold af park, vej og anlæg, har med virkning fra den 1. juni købt Elkær Maskiner med otte medarbejdere i Ørbæk på Fyn, meddeler de to virksomheder i en fælles pressemeddelelse.

Henning Elkær, 64 år, har drevet Elkær Maskiner i omkring 30 år med produktion af redskaber til traktorer og redskabsbærere – først og fremmest hæk- og hegnsklippere. Elkær glæder sig til samarbejdet, som han venter vil føre til endnu bedre service af kunderne.

36 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017

»Jeg har for første gang nogensinde fået en arbejdsgiver. Vi er vant til at træffe hurtige beslutninger, når kunderne har opgaver til os, og det håber jeg, vi kan fortsætte med. Et af vores vigtigste aktiver er, at vi laver specialløsninger og tilpasninger efter kundernes ønsker. Vi er meget hurtige til at omstille os,« siger han. »Vi sælger vore produkter både i Danmark og i udlandet og har faktisk en relativt stor eksportandel. Vi har ingen faste forhandleraftaler, og på den måde ser vi frem til at få adgang til GMRs salgsnetværk. Tyskland er vo-

res vigtigste eksportmarked,« siger Henning Elkjær Vil vokse Direktør Niels Kirkegaard, GMR Maskiner, understreger, at GMR køber Elkær Maskiner for at styrke virksomheden og drive den videre i de hidtidige rammer. »Vi har en vækststrategi, og siden 2008 har vi købt flere virksomheder blandt andre Nesbo, som i dag er en styrket virksomhed under vores ejerskab. Vi har længe haft kig på Elkær Maskiner, fordi det er en dansk produ-

Ulrik Balle har siden år 2000 været eneejer af Gunnar Balles Maskinfabrik i Rødkærsbro.

»Vi betjener omkring 100 større og mindre kunder hvert år og er i øjeblikket 25 medarbejdere i virksomheden.

Gennem årene er det gået op og ned med beskæftigelsen. Værst var de to første år under finanskrisen, hvor vi mistede en meget stor kunde i vindmøllebranchen. Vi gik fra at have 30 medarbejdere til kun 11.« Nu er Gunnar Balles Maskinfabrik A/S for længst kommet i god gænge igen. Blandt virksomhedens nyere investeringer er en vandskæremaskine og kantpresser.

Mange lærlinge Gennem de 50 år har Gunnar Balles Maskinfabrik udlært 40 lærlinge, og nr. 41, 42 og 43 er på vej. Den senest ansatte er en kvindelig voksenlærling, den næstsidste er en EUXer, som ved siden af smedeuddannelsen tager en gymnasial uddannelse. »Det er alle gode folk, og både min

far og jeg har hele vejen igennem været enige om, at det er en vigtig opgave at være med til at uddanne næste generation,« fastslår Ulrik Balle.

Professionel bestyrelse Også bestyrelsesformanden, Claus Anker Christensen, er udlært hos Gunnar Balles Maskinfabrik.

Men det er ikke derfor, han sidder i bestyrelsen. Det er fordi, han er en dygtig forretningsmand. »Da jeg i sin tid købte mine forældre

ud, sad der et par af min fars venner i bestyrelsen. De mødtes én gang om året og fik noget godt at spise. Det var hyggeligt, men så var det heller ikke mere. Jeg besluttede, at jeg ville have nogen på min egen alder med fremtiden foran sig, der kunne inspirere, give ideer og være med til at optimere virksomheden.« Jubilæumsdagen, den 15. juli, er som bekendt midt i sommerferien. Derfor er fejringen af maskinfabrikkens jubilæum udskudt til sidst i august.

Henning Elkær har solgt sin virksomhed og er for første gang blevet lønmodtager.

cent, som fremstiller kvalitetsprodukter, der ligesom GMRs produkter hægtes på en traktor eller redskabsbærer,« siger Niels Kirkegaard. »Opkøbet giver os flere ben at stå på. Vi har i forvejen el-køretøjer, som er i kraftig vækst, og et bredt felt af redskaber. Vi skal selvfølgelig forsøge at udnytte synergieffekter inden for produktionsoptimering, underleverandører og salgskanaler. Vi har et datterselskab i Tyskland og er på vej med ét i Frankrig. Det skal udnyttes i forbindelse med salg på de pågældende markeder. Fra Nesbo har vi gode

erfaringer med at udnytte hinandens styrker, hvilket har ført til øget omsætning og indtjening.

Som en sidegevinst får vi en indgangsdør til landbruget. Vi er i forvejen primært knyttet til kommuner, park- og vejsektoren, anlægsgartnere, kirkegårde med flere. Elkærs hegnsklippere sælges også til landbrug, og i dag er landbrug jo en alsidig branche, så der kan vi også gøre forretninger med nogle af de øvrige produkter i GMRs program,« siger Niels Kirkegaard, GMR Maskiner.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017 | 37

BAROMETER

Fald i industriens produktion og flere konkurser Af Jens Holme

Pessimisme og optimisme Økonomerne har i kommentarer til tallene udtrykt sig både pessimistisk og optimistisk. »Bekymrende,« lyder det fra Nordeas cheføkonom Helge Pedersen.

I Jyske Bank er cheføkonom Niels Rønholt ikke bekymret: »Nedgangen kan ikke ændre på, at dansk industri ser ganske stærk ud. Industrien har leveret et fint comeback siden nedturen under finanskrisen i 2008 og 2009. Og måler man på udviklingen siden starten af 2008, er dansk industri på det seneste rykket fra Tyskland, der som bekendt også har klaret sig godt,« siger Niels Rønholt til

Jyllands-Posten.

Flere konkurser Af en anden opgørelse fra Danmarks Statistik fremgår, at der i maj var 173 konkurser blandt aktive virksomheder mod 159 i april, når der korrigeres for normale sæsonudsving, og det er 9 pct. flere.

Der er i gennemsnit gået i alt 1026 fuldtidsjob (job omregnet til fuld tid) tabt hver måned i martsmaj i de virksomheder, som blev ramt af konkurs. Det er 4 pct. flere end i de foregående tre måneder.

Aktuelt gik der 1167 job tabt i maj, hvilket er 38 pct. flere end i april.

I faktiske tal var der i alt 365 konkurser i maj. Heraf var 186 eller 51 pct. aktive virksomheder (virksomheder med ansatte eller en omsætning over 1 mio. kr.). De stod for stort set hele omsætningen og for alle de tabte job.

Produktionsindeks, Industri, sæsonkorrigeret 130

Indeks 2010 = 100

125 Trend

120 115 110

Sæsonkorrigeret

105 100 95 90

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

85

2009

38 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017

går eksportomsætning og hjemmemarkedsomsætning var faldet det samme. Alle tal er målt i løbende priser og korrigeret for normale sæsonudsving.

2008

To opgørelser fra Danmarks Statistik peger i retning af, at opsvinget ikke har bidt sig helt så fast, som nogle gerne vil tro.

Den samlede industriproduktion faldt i april med 3,5 pct. efter to måneder med fremgang. I perioden februar-april var industriproduktionen 0,9 pct. lavere end i perioden november-januar. Alle tal er korrigeret for prisudvikling og normale sæsonudsving, fremgår det af tallene fra Danmarks Statistik.

I faktiske tal var den samlede industriproduktion i april i år 5,1 pct. lavere end i april 2016, blandt andet som følge af påskens forskellige placeringer.

Nedgangen i industriproduktionen i april var især drevet af branchegruppen maskinindustri, hvor produktionen faldt 9,7 pct. Især fremstilling af motorer, vindmøller og pumper bidrog til produktionsfaldet.

Branchegrupperne tekstil- og læderindustri samt transportmiddelindustri havde også store fald i produktion i april. Fjerdestørste fald på 7,5 pct. var i branchegruppen elektronikindustri. Faldet kom efter en produktionsstigning i marts på hele 17,3 pct.

Branchegruppen metalindustri havde produktionsfremgang på 2,5 pct., mens medicinalindustri gik 2,2 pct. frem i april. Tilsammen vægter de to branchegrupper 22,3 pct. i beregningen af det samlede produktionsindeks for industrien.

Industriens samlede omsætning faldt 3,1 pct. i april. Både hvad an-

Eksempel på annonce på Rabatportalen – venstre spalte

nyhedsbrevet – un

der Eksempel på annonce i nyhedsbrevet – nederst

NYT HOS

ARBEJDSGIVERNE Online annoncering på det ugentlige nyhedsbrev og på Rabatportalen i kombination med annoncer i Bladet Arbejdsgiverne. Vil du høre mere?

Kontakt salgskonsulent Ejnar Stephansen, tlf. 22 61 63 88

FORENINGSNYT/NAVNE

Nye smede EUC Nordvestsjælland Fra venstre: Mads Dahlsbo Frederiksen, klejnsmed, Odsherred Stål, Anders Helleberg Kaae, rustfast smed, Novo Science, Kalundborg, Mikkel Mortensen, klejnsmed, Produktionsskolen, Svinninge, faglærer Svenn Thunøe, Rasmus Brage Valdemar Jørgensen, rustfast smed, HRS, Kalundborg, Mike Flemming Mattison, klejnsmed, Svebølle Autoservice, Kristian Bøggild Hansen, klejnsmed, Veltec Industriservice, Kalundborg, Mikkel Bennedsgaard Jørgensen, klejnsmed, Betek Aps, Knabstrup.

Nye vvs’ere Herningsholm

Et hold vvs-energispecialister har bestået deres svendeprøve ved Herningsholm Erhvervsskole. Bagerst fra venstre: Daniel

Nørremark, VVS Experten ApS, Brædstrup, Andreas Langkjær Simonsen, Gjessø VVS ApS, Hedegård, Them, Patrick Ravnkilde Fuglsang, Hampen Smede- Og Maskinforretning ApS, Kesse Gudmund Kristensen, Søby Vvs & Maskinfabrik A/S, 40 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017

Højslev, Johan Nygaard Junker, Peter Overby ApS, Skærbæk, Jan Bo Iversen, Bravida Danmark A/S, Horsens, Casper Bogh Larsen, Varmeservice ApS, Horsens, Christoffer Rasmus Larsen, Brædstrup VVS Teknik ApS, Brædstrup, Kristian Skorstengaard Dam, Børge Hansen A/S, Nr Søby, Højslev.

Forrest fra venstre: Torben Gram, faglærer, Mads Klink Skjøde, Frederiks Smede &

VVS A/S, Karup J, Thomas Tawer Warda, Herningsholm Erhvervsskole, Ronnie Bak Knattrup, Snedsted VVS, Stefan Vinther, Ribe VVS Service A/S, Labinot Kaciu, Holm Frederiksen A/S, Rask Mølle, Jack Nikolaj Ebsen, Breinholt Vvs, Hjerting, Brahim Kurtaj, Slagtergades Installationsforretning ApS, Haderslev, Mathies Baunsgård, faglærer.

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne Lokalafdeling Vestsjælland JP Stål og Rør, Jakob Petersen, Tjørnedevej 127, 4340 Tølløse.

PMP Sport ApS, Kaj Erik Larsen, Maglemølle 83, 4700 Næstved.

Lokalafdeling Randers Omegn Oles El v/Ole Lau, Karl Poulsensvej 9, 8970 Havndal.

Multistål ApS, Thomas Olesen, Ejstrupvej 44, 8990 Fårup.

Lokalafdeling Nord Aalborg Smeden, c/o Jimmy Larsen Egetoft, Loftbrovej 15, 9400 Nørresundby.

Lokalafdeling Hovedstaden Energispecialisten Sjælland IVS, Poul Vincent Baguley, Holmevej 100, 3670 Veksø Sjælland.

MST Serviceteknik ApS, Mikael Sørensen Tinggaard, Svalehøjvej 26, 3650 Ølstykke.

JT Energi, Jens Thiemke, Søkrogvej 37, 3200 Helsinge.

Lokalafdeling Østjylland Ipart ApS, Mads Vestergaard Krøgholt, Industrivej 9 B, 8450 Hammel.

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

Fokus på

ENERGIEN Efter sommerpausen er Bladet Arbejdsgiverne tilbage igen med nr. 8/2017 den 25. august med tema om de nyeste tendenser inden for vedvarende energi. Vi gør bl.a. status for det forventede energiforlig på Christiansborg, som skal give retningslinjerne for den danske energipolitik de næste syv­otte år. Deadline for redaktion og annoncer er den 7. august.

Måneden efter – i september – varmer bladet op til industrimessen, som holdes hvert andet år i Herning. Hi 17 finder sted i MCH Messecenter Herning 3.­5. oktober. Bladet Arbejdsgiverne nr. 9/2017 udkommer den 22. september og har deadline den 4. september.

Bladet

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017 | 41

Bladet

&

Leverandører partnere Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Energioptimering

Hydraulik

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energioptimering

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.

Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Honing

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Specialister indenfor håndværk og industri.

Følg os på Linkedin og Facebook.

Automatik til varme og ventilation

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild 8300 Odder Tlf.: +45 86 62 63 64 Fax: +45 87 80 30 89 Web.: www.automatikcentret.dk …det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Beklædning

Tlf.72 17 07 18 Mail.: salg@jyf.dk www.jyf.dk Landsdækkende kundeservice Din totalleverandør af firmatøj Følg os på Facebook og LinkedIn

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

42 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017

Lønservice

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster!

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Kurser & uddannelse

Her er der plads til din annonce Pris pr. udgivelse • Rep. af store hydraulik cylindre.

• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • Langhulsboring.

• Udvikling af store special cylindre.

• Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE. Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

KUN 395,Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Kvalitetsstyring

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

Laserskæring

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm Stål 25 mm, rustfri 25 mm Aluminium 15 mm

+ moms

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner.

Fra 200-20.000 m3/t

Fyn

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Flammeskæring: 3000 x 12000mm Emnetykkelse max. 200 mm Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm Emnetykkelse max. stål 200 mm Rustfri 60 mm, aluminium 40 mm

Robotsvejsning Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk 1. Anlæg, Emnevægt 750 kg Længde 4000 mm 2. Anlæg, Emnevægt 4000 kg Længde 3600 mm

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

rådgivning STEPTO leverer regnskaber og økonomisk rådgivning til din virksomhed. Så start her, hvis du vil have en stærk partner, der skaber vækst og økonomisk sikkerhed.

Vi glæder os til at møde dig!

www.stepto.dk Juelstrupparken 10A · 9560 Støvring · 96 36 52 04

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Brødrene Dahl Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Svejseudsugning

Regnskab

Solid økonomisk

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Stålkonstruktioner

Plast- og certifikatsvejsning

ns Galvanisering a/s

Vandskæring

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Stål/plast-ruller · Teknisk gummi

Optagelse – kontakt: Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar Stephansen Tlf. 22 61 63 88 · es@vestergaardsbogtrykkeri.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2017 | 43

Deadline for redaktion og annoncer er den 7. august.

Bladet

ISSN 1602-7213

Næste udgave udkommer den 25. august med tema om de nyeste tendenser inden for vedvarende energi.

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

e n r e v i g s d j e b r A t Blade r e m m o s d o g e n r e s æ l r e øn s k

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Magasinpost SMP ID-nr 42386