Bladet Arbejdsgiverne nr. 11

Nr. 11 | 17. november 2017 | 108. årgang

Bladet

TEMA: Installatøren i fokus Til svendeprøve med beslagsmede God aftale om efteruddannelse

Legionærsyge sætter rekord

Indhold

November 2017 46

16 18 24

38

4

Arbejdsgiverne: God aftale om efteruddannelse

6

Besparelser taget af bordet

8

Håndværkergaranti hæves med 50 procent

10

Kort nyt

33

To stærke uddannelsestilbud

34

Håndværksrådet hedder nu SMVdanmark

40

Business & branche

44

Medlemmerne i kikkerten

45

Foreningsnyt/navne

46

22

Her er flaskehalsene tættest på

24

Kræver sociale klausuler men kontrollerer ikke

Leverandører & partnere

25

Politisk enighed om kamp mod sort arbejde

TEMA: INSTALLATØR 12 Dødelig sygdom sætter rekord

26

Antallet af oliefyr på nyt lavpunkt

27

Små vandforsyninger fritages fra kontrol

28

Blikkenslageren fik en god idé

29

Kærlighed til faget

30

Nye anvisninger skal forebygge skader fra tagmembraner

14

Fakta om forebyggelse af legionella

15

Tjek varmt vandsbeholderen

16

Nyt bygningsreglement – BR 2018 – er på trapperne

17

Der er rum for forbedringer

35

Dom skærper grænser for overvågning af private e-mails

36

Alle kan være med til at lave nye standarder

37

Videncenter skal landet rundt med to containere

18

Kvartet deles om landsdækkende forretning

31

Nye regler om sikkerhed skærper krav til el-installatøren

38

En uge med mange sko og et stort forbrug af heste

20

Sikkerhedsstyrelsen har tildelt 350 delautorisationer

32

Små vvs-virksomheder fletter rørene sammen

39

Færre elever på erhvervsuddannelser

21

Skærpede krav til stiger fra årsskiftet

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017

LEDER

Bladet

Udgiver: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk Ansvarshavende redaktør Jens Holme Tlf. 6317 3397 Mobil: 40883312 jho@arbejdsgiverne.dk

Så faldt hammeren Rigsrevisionen er kommet med sin rapport om energispareordningen. En længe ventet rapport, da beskyldninger om urent trav har hobet sig op på en lang række områder. Eksempelvis at energiselskaberne selv kan vælge, hvem de vil købe energibesparelserne af - og at valget ofte falder på et af deres egne koncernforbundne selskaber, selvom de får et billigere tilbud fra et andet selskab.

Og så var der historierne om virksomheder, der søger om tilskud for flere kvadratmeter, end der er udført energibesparelser på. Med en minimal risiko for at blive opdaget, da man kun tager stikprøver på 100-150 ud af 100.000 projekter om året. Det var altså ikke overraskende, at der skulle ses nærmere på ordningen.

Annoncesalg Vestergaards Bogtrykkeri Kontakt: Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 88 es@vestergaardsbogtrykkeri.dk

I rapporten er der solide øretæver til Energi-, Forsynings- og Klimaministeret. Men også de siddende ministre og den politiske forligskreds bærer et ansvar. Statsrevisorerne taler også om misforståelser mellem ministeriet og Energitilsynet, som har betydet, at der ikke har været kontrol med omkostningerne.

Abonnement Kr. 470,00 ex. moms.

Det vurderes, at ordningens fokus på husholdninger ikke har været samfundsøkonomisk rentabelt. De fleste energibesparelser ville være foretaget under alle omstændigheder. Herudover bliver det påpeget, at man var for passiv, da stikprøverne viste en fejlmargen på 27 procent i 2013 og 43 procent i 2015.

Oplag, kontrolleret af Danske Medier: 2528.

ISSN nr: 2246-7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri A/S Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg, Vestergaards Bogtrykkeri Forsidefoto Vestergaards Bogtrykkeri En elektronisk udgave af dette blad og tidligere udgaver kan læses på: www.bladetarbejdsgiverne.dk

Følg Arbejdsgiverne på Linkedin og Facebook

Regeringen vil komme med et nyt oplæg til en energispareindsats i forbindelse med udspillet til en ny energiaftale. Herudover skal ministeren komme med en redegørelse, der også skal vurderes af Rigsrevisionen.

I Arbejdsgiverne arbejder vi for fair konkurrence. Derfor ser vi det som én af vores mærkesager at holde et vågent øje med konkurrencen fra forsyningsselskaberne. Her har det hele vejen igennem været vores klare anbefaling, at man ændrede energispareordningen, så pengene ikke blev brugt på at udsætte private virksomheder for en ulige konkurrence.

Nu bliver der sandsynligvis ryddet op i nogle af de helt uacceptable forhold, der har hersket på energiområdet. Vi har dog stadig til gode at se, hvordan regeringen vil strikke en ny energispareindsats sammen. Men Arbejdsgiverne vil være en aktiv part i arbejdet med at udforme den nye energispareaftale via høringssvar og møder med Energistyrelsen, så vi undgår, at man begår de samme fejl igen.

Af Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017 | 3

Arbejdsgiverne: God aftale om efteruddannelse Trepartsaftalen giver voksen- og efteruddannelsen et nødvendigt løft, siger Arbejdsgivernes administrerende direktør.

Af Jens Holme

Der er bred tilfredshed med den aftale til samlet 2,5 milliarder kr., som regeringen og arbejdsmarkedets hovedorganisationer har indgået for at styrke voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet.

Såvel regeringen som lønmodtagere og arbejdsgivere glæder sig over, at det er lykkedes at opnå en aftale, der imødekommer kritikken af amu-systemet og lønmodtagernes manglende lyst til at efteruddanne sig. »Den nye aftale giver voksen- og efteruddannelserne et nødvendigt løft og indeholder en række elementer, der er med til at sikre, at virksomhederne også i fremtiden kan få velkvalificerede medarbejdere,« lyder kommentaren fra Arbejdsgivernes administrerende direktør, Mads Graves.

Han fortsætter: »Virksomhedernes største udfordring lige nu er mangel på kvalificerede hænder og hoveder. Ifølge prognoserne bliver det endnu værre i årene fremover. Ved at skabe rammerne for et mere attraktivt og fleksibelt efteruddannelsessystem til glæde for såvel virksomheder som medarbejdere er der udsigt til, at problemerne bliver mindre.« I den nye fireårige aftale er der blandt andet afsat omkring 400 millioner kroner til en fond målrettet ufaglærte og faglærte. På den måde kan de få opkvalificeret deres kompetencer eller helt skifte spor, så de har de færdigheder, som virksomhederne efterspørger i takt med, at arbejdsmarkedet udvikler sig.

600.000 voksne mangler basale læseog skrivefærdigheder. Næsten hver an-

den ufaglært finder det ikke nødvendigt at tage efteruddannelse, og man kan se, at stadig færre bruger voksenog efteruddannelser. Det er nogle af de store udfordringer, som aftalen tager hånd om.

Trepartsaftalen løber over en fireårig periode. Der bliver gjort status ved udgangen af perioden, hvor parterne mødes om den resterende del af de opsparede midler til voksen- og efteruddannelse.

Godt 400 mio. kr. til omstilling på arbejdsmarkedet via en omstillingsfond

Udvikling

Omstillingsfonden skal give faglærte og ufaglærte personer mulighed for efteruddannelse og videreudvikling samt sporskifte i takt med forandringerne på arbejdsmarkedet.

Styrkelse af basale færdigheder og en pulje på 100 mio. kr. over fire år til opsøgende arbejde

Pulje til opsøgende arbejde for at få flere virksomheder til at arbejde systematisk med forbedring af læse- og regnefærdigheder og ordblindhed.

De basale færdigheder skal styrkes ved at give bedre muligheder for undervisning, herunder også virksomhedsrettet undervisning.

1

Bedre muligheder for:  Læseundervisning  Skriveundervisning  Regneundervisning  FVU Digital  FVU Engelsk

2

4 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017

Godt 420 mio. kr. til at løfte i kvaliteten af AMU-kurserne

Kvaliteten af AMU-kurserne styrkes ved at hæve taksterne til AMU med 280 mio. kr. over fire år.

Der oprettes desuden en kvalitetspulje til AMU på 140 mio.kr over fire år (20 mio. kr. i 2018 og 40 mio. kr. i 2019-2021).

Et mere relevant og fleksibelt AMU-udbud 3

Mere fleksible muligheder for at tilpasse AMU-kurser til virksomhedernes og medarbejdernes behov.

AMU-kursisterne skal kunne få dokumentation for deres færdigheder ved fx at indføre afsluttende prøve/test.

Lettere adgang for bl.a. private leverandører til at blive udbydere af offentligt støttet og reguleret AMU.

4

Lettere at vælge og tage efteruddannelse

Én indgang som samler:  Vejledning og tilbud om efteruddannelsestilbud  Tilmelding til kurser  Søgning af VEU-godtgørelse 0,7 mia. kr. i opsparede midler tilbageføres til virksomhederne. Én indgang til VEU gør det nemmere at være virksomhed og medarbejder.

Fremadrettet justeres VEU-bidrag årligt, så der ikke kommer nye opsparinger.

VEU-godtgørelse forhøjes fra 80 til 100 pct. af højeste dagpengesats for medarbejdere, der tager på AMU-kursus.

5

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017 | 5

Besparelser taget af bordet Erhvervsskolerne skal spare knap så meget, og virksomhederne får forhøjet bonus, hvis de beskæftiger mange lærlinge.

Af Jens Holme

Trepartsaftalen om voksen og efteruddannelse indeholder langt nede i teksten – som punkt nr. 80 – en bemærkning om, at regeringen i forbindelse med forhandlingerne om Finansloven for 2018 vil søge tilslutning til at forlænge kvalitetsudviklingspuljen til erhvervsuddannelserne på 150 mio. kr. i 2018.

Med andre ord vil det meste af den påtænkte besparelse på erhvervsskolerne – det såkaldte omprioriteringsbidrag på to procent - blive ført tilbage igen. Organisationen Danske Erhvervsskoler har opgjort sparekravet til skolerne som følge af omprioriteringsbidraget til 210 mio. kr.

Fagforbundet Metal kalder tilbageføringen af de 150 mio. kr. for et vigtigt skridt i den rigtige retning: »Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har kæmpet med næb og klør for at få fjernet de planlagte besparelser på erhvervsuddannelserne, så med treparts-

aftalen har vi taget et skridt i den rigtige retning. Vi bliver simpelthen nødt til at sikre arbejdskraft til fremtidens arbejdsmarked, og det har der været stor forståelse for fra alle parter i forhandlingerne,« udtaler forbundsformand i Dansk Metal Claus Jensen.

Arbejdsgivernes administrerende direktør, Mads Graves, er knap så begejstret: »Vi noterer, at kravet om besparelser også er lempet til erhvervsskolerne, men med understregning af ordet lempet. Skolerne skal stadig spare, og det kunne vi have ønsket anderledes, hvis man for alvor ville have slået et slag for det største problem, vi har på arbejdsmarkedet i dag – nemlig en mangel på faglært arbejdskraft, der bliver større og større dag for dag og truer virksomhedernes muligheder for vækst.« Højere bonus Aftalen mellem regeringen og arbejds-

Arbejdsgivernes administrerende direktør Mads Graves: »Skolerne skal stadig spare, og det kunne vi have ønsket anderledes.«

markedets hovedorganisationer lægger desuden op til en forbedret bonus til virksomheder, der er tager ekstraordinært mange i praktik. Virksomheder, der overstiger deres måluddannelsesratio og sammenlignet med de seneste tre år gør en yderligere indsats for at uddanne elever får garanti for et årligt bonusbeløb på 25.000 kr. pr. praktikårselev.

Hidtil har løftet været en bonus på 15.000 kr. inden for en samlet ramme på 20 mio. kr. Med andre ord ville virksomheden ikke få nogen bonus, hvis rammen var overskredet. Den nye regel med garanti for et bonusbeløb på 25.000 kr. betegnes af parterne bag aftalen som en »markant tilskyndelse til virksomhederne, og det vil give flere praktikpladser.«

Hvad er en måluddannelsesratio?

Som det er nu betaler virksomheden 295 kroner pr. faglært medarbejder til AUB-ordningens finansiering af skolepraktikydelsen.

Fra januar bliver denne opkrævning afskaffet og erstattet af en helt ny måde at opkræve denne del af AUB-bidraget på.

Bidraget afhængigt af, om virksomheden uddanner tilstrækkeligt med lærlinge i forhold til, hvor mange faglærte den beskæftiger. Hvis virk-

6 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017

somheden uddanner tilstrækkeligt eller flere end forventet, slipper den billigere i forhold til i dag. Er dette ikke tilfældet, stiger udgifterne til AUB. Virksomheden skal betale 27.000 kroner hver lærling, som den ifølge beregningen – sin ration – er i »underskud« med.

Alle virksomheder får til foråret et brev fra AUB med en forskudsbe-

regning af sit bidrag. Brevet viser, hvor mange lærlinge virksomheden skal have ansat for at leve op til målet. Uddannelsesrationen er vægtet mellem et branchegennemsnit, 25 pct. og et gennemsnit for hele arbejdsmarkedet, 75 pct.

Bonus bliver udbetalt, når virksomheden set over tre år har beskæftiget flere lærlinge end dens ratio.

giv dine ansatte mere i kalenderen

Fastbox giver tid til den gode løsning hos kunden Gladere kunder. Mindre stress. Mere effektivitet. solar.dk/fastbox Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017 | 7

Håndværkergaranti hæves med 50 procent Ordningen for private forbrugere tilpasses prisudviklingen og styrkes som salgsargument.

Af Jens Holme

Håndværkergarantien, der sikrer, at private kunder kan får rettet fejlbehæftet arbejde, bliver nu hævet fra 100.000 kr. til 150.000 kr.

Garantiordningen har to år på bagen i sin nuværende form. Den er til for at skabe tryghed hos forbrugerne, når de får udført arbejde af Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder. Samtidig er ordningen et udstillingsvindue og et vigtigt salgsargument for installatør- og smedevirksomheder, der arbejder for private kunder. Den understøtter desuden medlemmernes incitament til at udføre opgaverne professionelt og ansvarligt.

Håndværkergarantien sikrer forbrugeren, at udbedring af anerkendte fejl og mangler bliver påbegyndt i løbet af maksimalt 30 dage også selv om det firma, der lavede det oprindelige arbejde, er gået konkurs.

I alt fire organisationer – Dansk Håndværk, Kristelig Arbejdsgiverforening, Danske Anlægsgartnere og Arbejdsgiverne – står bag Håndværkergarantien. »Når beløbet nu er hævet til 150.000 kr. er det for at følge med prisudviklingen og for at vore medlemmer med endnu større over-

bevisning kan fortælle forbrugerne, at der er garanti for udbedring af fejl og mangler, hvis der opstår en tvist om det udførte arbejde,« siger Steen Hoeck Klausen, branchechef for byggeri hos Arbejdsgiverne. »En undersøgelse foretaget tidligere på året viser, at otte ud af ti boligejere foretrækker at benytte en håndværker, der er med i en garantiordning,« understreger Steen Hoeck Klausen. »Håndværkergarantien har en række fordele for både forbrugere og medlemmer hos Arbejdsgiverne. Ordningen medfører bl.a., at det er væsentligt billigere og meget mere enkelt for såvel virksomheden som kunden at få afgjort en klage, end hvis det skulle ske i form af en retssag.« Garantiordningen benytter Håndværkets Ankenævn som uvildig instans, når sagerne skal afgøres. Nævnet består af en landsdommer som formand, samt repræsentanter for forbrugerne og repræsentanter for virksomhederne. Selve driften af Håndværkets Ankenævn og udgifterne til udbedring af fejl og mangler ved konkurssager er en del af medlemsskabet af Arbejdsgiverne.

Steen Hoeck Klausen, branchechef for byggeri hos Arbejdsgiverne, håber, at endnu flere medlemmer hos Arbejdsgiverne vil synliggøre, at de til er tilsluttet Håndværkergarantien.

8 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017

En fuldt booket kalender er god forretning. Men den gode løsning kræver tid.

Tid til den ekstra indsats.

Tid til bedre overblik.

Tid til en kaffepause mellem opgaver.

Tid til en ekstra tanke ude hos kunden.

Tid til mere balance i hverdagen.

Fastbox er ikke kun hurtig levering og bedre for din økonomi.

Det er også chancen for at give dine ansatte mere tid til det stærke håndværk.

Alt dét, I behøver Leveret direkte til dine ansatte – lige hvor de ønsker solar.dk/fastbox Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017 | 9

Små virksomheder er teknologisk bagude Virksomheder med under 100 ansatte bruger i mindre grad robotter og dataopsamling i produktionen. Det viser en rundspørge blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter.

Knap halvdelen af de store virksomheder har implementeret procesrobotter og dataopsamling. Det har derimod kun en fjerdedel af de små- og mellemstore virksomheder.

Rundspørgen viser også, at nyere teknologier som 3D-print endnu ikke har fundet vej til den brede industri, men forventes at gøre sit indtog i de kommende år.

Det relativt lave niveau af højteknologi, der anvendes i industrien, er et resultat, der understøttes af en nyligt udgivet rapport fra SDU. Ifølge rapporten har en tredjedel af de danske industrivirksomheder et højt eller medium-højt teknologisk niveau, hvorimod en fjerdedel har et lavt teknologiniveau. »Vi er dygtige i Danmark, men der er potentiale til mere. Det kræver investeringer i

uddannelse, men også i ny teknologi,« siger Metals cheføkonom, Thomas Søby.

Få arbejder med 3D-print Blandt de teknologier, som kun er implementeret i få virksomheder, er snakken de seneste år især gået på udviklingen af 3Dprint, og hvilken betydning det kan få for en række brancher og produktionsvirksomheder.

3D-printteknologien er dog endnu i en relativt spæd udviklingsfase, og mange virksomheder har endnu ikke investeret i en 3Dprinter.

Mere end halvdelen af de adspurgte Metal-tillidsfolk har hørt om 3D-print, men kun syv procent af de, der arbejder i en mindre virksomhed, angiver, at deres arbejdsgiver har investeret i en 3D-printer. Andelen er 14 procent blandt de større virksomheder.

Papirbunker skal være mindre Regeringen har besluttet at gennemføre flere forslag fra Virksomhedsforum for Enklere Regler, som gør op med nogle af de udfordringer, erhvervslivet oplever i deres kontakt med myndighederne. Bureaukratiet og papirvældet skal indskrænkes.

Virksomhedsforum havde påpeget, at virksomhederne spilder meget tid på at finde tidligere års indberetninger frem, hver gang de skal udfylde en selvangivelse. Regeringen har derfor valgt at gøre det muligt at kopiere de oplysninger, man har indberettet året før, over i den aktuelle selvangivelse. Herefter kan man hurtigere rette eventuelt ændrede værdier.

Virksomhederne kan derfor se frem til, at det fra næste år bliver hurtigere og lettere at indberette selvangivelser.

Endvidere gennemføres et forslag fra Virksomhedsforums om, at der skal foretages en servicedesignanalyse, når der udvikles nye digitale løsninger. Sådan en analyse skal sætte virksomhederne i centrum og afdække hele brugerrejsen for den pågældende it-løsning, allerede i idéfasen eller senest i analysefasen.

Gennemførelse af begge forslag vil på sigt både bidrage til bedre digitale løsninger og være tidsbesparende for virksomhederne, mener erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

SMVdanmarks cheføkonom, Lars Magnus Christensen, repræsenterer bl.a. Arbejdsgiverne i Virksomhedsforum for Enklere Regler.

10 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017

Vidste du…

Hver eneste dag foretages omkring 230.000 tankninger på landets tankstationer. Det svarer til 2-3 tankninger i sekundet. døgnet rundt – 365 dage om året.

Tallet fremgår af Energistatistik 2017 fra Energi- og Olieforum.

Kort fortalt Lovændring til fordel for små virksomheder

ENERGIFORBRUG – Mere effektive apparater og produkter har formindsket det globale energiforbrug med 12 pct. fra 2000 og til 2016, konkluderer en ny fra det internationale energiagentur IEA. Det reducerede energiforbrug betyder samtidig, at CO2 -udledningen er stabiliseret trods et øget aktivitetsniveau i mange af verdens lande.

ENERGITILSYNET ændrer navn til Forsyningstilsynet og skal i højere grad fungere som forbrugernes uafhængige vagthund i forhold til energi- og forsyningssektoren. Den nuværende bestyrelse skal erstattes af en uafhængig direktør, som skal arbejde for en smidig sagsbehandling og sikre, at reglerne inden for fjernvarme, el og gas er tidssvarende og til gavn for forbrugerne.

Brian Mikkelsen: »Konsortier kan give små virksomheder mulighed for at gå sammen om at byde på større opgaver, som ellers kun kan løses af et lille felt af større virksomheder.« En ændring af konkurrenceloven skal gøre det klarere for virksomhederne, hvornår de kan indgå i konsortier, når de byder på offentlige opgaver.

Det fremgår af lovforslag fra erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har fremsat. Ændringen af konkurrenceloven skal ifølge ministeren gøre det nemmere for små virksomheder at gå sammen om at byde på større opgaver.

Konkret vil regeringen ændre bagatelgrænsen for, hvornår aftaler mellem virksomheder falder uden for konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler. Samtidigt ændres bagatelgrænsen dermed for, hvornår virksomheder må gå sammen i et såkaldt konsortium og byde på en opgave. Ændringen bringer de danske regler på linje med Kommissionens og EU-Domstolens praksis.

Forslaget indeholder desuden en række andre ændringer, som alle har til formål at styrke håndhævelsen af konkurrenceloven. Det gælder blandt andet muligheden for – i særlige tilfælde – at sætte tidsfrister midlertidigt i stå i fusionssager. Desuden styrkes straflempelsesreglerne, og det nordiske samarbejde på konkurrenceområdet øges. »En effektiv konkurrence på markederne giver både lavere priser og et varieret udbud af varer og tjenester. Det kommer både virksomhederne og forbrugerne til gavn. Og helt generelt er det sådan, at jo flere der byder på de opgaver, som sendes i udbud, des skarpere bliver konkurrencen om at løse dem,« siger Brian Mikkelsen og fortsætter: »Konsortier kan i nogle tilfælde være en god måde at udvide feltet på, fordi små virksomheder kan gå sammen om at byde på større opgaver, som ellers kun kan løses af et relativt lille felt af større virksomheder. Ændringerne i konkurrenceloven skal derfor gøre det klarere for virksomhederne, hvornår de lovligt kan indgå i konsortier uden at komme på kant med loven.«

FLYTNING – Folk med arbejde i den vestlige del af landet flytter mod øst til hovedstaden og Aarhus. Til gengæld flytter mange uden arbejde mod vest. Tendensen er mest udpræget på Sjælland, hvor borgere i job er flyttet fra Vestsjælland og Lolland-Falster til kommuner omkring hovedstaden.

Samtidig har mange arbejdsløse taget turen den anden vej. Det viser en kortlægning af flyttemønstrene mellem kommunerne i perioden fra 1990 til 2015.

VAND – Effektiviseringskravet til landets vandselskaber for 2018 betyder, at danskerne næste år skal betale 298 millioner kroner mindre for deres vand. Sammen med effekten af tidligere års krav løber det op i 1,6 milliarder kroner årlige besparelser fra næste år og frem.

MASKINMESTER – Fredericia Maskinmesterskole vil uddanne maskinmestre med særligt fokus på produktion. Hidtil har valget stået mellem de tre linjer maritim, offshore og energi.

Men en stigende efterspørgsel på tekniske ledere betyder, at maskinmesterskolen og erhvervssamarbejdet Trekantområdet Danmark har indgået et partnerskab omkring den nye uddannelse.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017 | 11

TEMA | INSTALLATØR

Dødelig sygdom sætter rekord Myndighederne kan ikke forklare, hvorfor Danmark har mange flere tilfælde af legionella end vore nabolande.

12 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017

Af Jens Holme

Antallet af mennesker, der bliver smittet med legionella i Danmark, er stærkt stigende. I år er der indtil nu registreret flere tilfælde end nogensinde før. I forhold til indbyggertal er der dobbelt så mange tilfælde i Danmark som i Sverige, tre gange så mange som i Tyskland og fem gange så mange som i Storbritannien, skriver magasinet Dansk Miljøteknologi.

Den frygtede legionærsyge har dødelig udgang i hvert tiende tilfælde.

For personer med svagt immunforsvar eller andre sygdomme, fx indlagte på hospitaler og ældre på plejehjem er dødeligheden helt op til 30 procent. Årsagen er mystisk Myndighederne kan ikke forklare, hvad der er årsagen til det stigende antal smittede i Danmark. Dansk Folkepartis Liselott Blixt har stillet en række spørgsmål til ministrene og agter at fremsætte et beslutningsforslag eller rejse en forespørgselsdebat. »Det største problem er, at vi ikke ved, hvor det stammer fra. Jeg kunne godt tænke mig at få lavet nogle undersøgelser, i stedet for at vi skal gætte os frem,« siger hun til Dansk Miljøteknologi.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby har bedt Statens Serum Institut samle de relevante myndigheder til en drøftelse af den foreliggende viden og grundlaget for eventuelt at analysere årsagerne til stigningen og mulighederne for at reducere den.

Vokser i stilhed Legionella-bakterier trives i lunkent vand. Det kan for eksempel være stillestående vand i et varmtvandsanlæg.

Temperaturen skal op over 55 °C før bakterierne dør. »Vi skal have lavet vandprøver i de her forskellige beholdere,« siger Liselott Blixt.

Krav om prøver og kontrol I Danmark er der krav i bygningsreglementet om, at varmtvandsanlægget skal konstrueres sådan, at risikoen for legionella minimeres. Men der er ingen regler for eftersyn.

Temperatur

Temperaturens effekt på vækst af legionella

Under 20°C

Legionella kan overleve, men er oftest i et hvilestadie

20-50°C

Legionella kan vokse – det optimale vækstniveau er 35°C til 46°C

Over 50°C

Legionella kan overleve, men der sker ikke vækst.

55°C

Legionella dør inden for 5-6 timer.

60°C

Legionella dør inden for en halv time, men der er øget risiko for kalkdannelse.

66°C

Legionella dør inden for en to minutter.

I Tyskland er der krav om, at bygningsejere skal tage Legionellaprøver mindst en gang om året. I England kræver man vandprøver på hospitaler og plejehjem og i svømmehaller.

Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi foreslår, at der tilsvarende indføres krav om prøvetagning i Danmark.

Prøverne skal kontrolleres af en ansvarlig myndighed. Der skal gribes ind, hvis der registreres forhøjet risiko for legionærsyge.

Energibesparelser er en årsag Hos Arbejdsgiverne påpeger branchekonsulent for vvs, Jeff Jensen, at energibesparelser hos private husejere og fjernvarmeværkerne kan være blandt årsagerne til det stigende antal legionellatilfælde. Forbrugerne har sænket temperaturen på det varme vand – og mange fjernvarmeværker sender vand ud med så lav en temperatur, at brugsvandet ikke kan varmes op over de anbefalede 50 °C. »Da Legionella smitter fra vand, er den vigtigste forebyggelse at begrænse væksten af bakterierne i de potentielle smittekilder. Bakterien formerer sig i lunkent vand – bedst mellem 35 og 46 grader – men ikke i koldt vand og de dør ved temperaturer over 55°C. Derfor er det yderst vigtigt, at henholdsvis det kolde og varme brugsvand overholder disse temperaturkrav,« understreger Jeff Jensen og uddyber sin advarsel: Pas på blinde ender »Risikoen for vækst er speciel høj i stillestående lunkent vand. Dette kan

forekomme i blinde rørender eller ved tappesteder, der sjældent bruges. Det er derfor vigtigt, at vandinstallationer konstrueres og anvendes korrekt, så blinde rørender fjernes, og alle tappesteder bruges regelmæssigt og skylles igennem med koldt/varmt vand. Bruseslanger og brusehoveder kan også udgøre en risiko, da de sjældent eller aldrig skylles igennem med vand, der er varmere end 37 °C. Det er en god idé regelmæssigt at skylle sin bruser gennem med varmt vand – mere end 55 °C – og udskifte slange og brusehoved regelmæssigt.«

Jeff Jensen, branchekonsulent for vvs: »Undgå blinde rørender og tappesteder som sjældent anvendes.« Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017 | 13

TEMA | INSTALLATØR

Fakta om forebyggelse af legionella Arbejdsgivernes branchekonsulent for vvs, Jeff Jensen, opsummerer her de vigtigste regler og råd for at undgå udbrud af legionærsyge.

Det siger love og regler: • Ifølge Bygningsreglementet skal vandinstallationer udformes, så de kan fungere med mindst mulig risiko for bakterievækst.

Reglementet henviser til DS439, og SBI-anvisningerne 234, 235 og 236 vedrørende brugsvandinstallationen og DS469 vedrørende varmeinstallationen.

• I DS439 stilles krav om, at vandinstallationen skal udformes så det fremførte vand i alle dele af vandinstallationen ikke kommer under 50°C ved normalt brug. Det hedder samtidig, at man bør kunne varme brugsvandet op til 60°C for at minimere risikoen for bakterievækst.

• Varmtvandstemperaturen må imidlertid ikke overstige 65°C på grund af skoldningsfare. I børnehaver og på visse plejeafsnit skal man sikre sig, at varmtvandstemperaturen ikke kommer over 38°C ved tapstederne.

• I DS469 stilles krav om, at varmeinstallationen skal udformes således, at man kan opnå en varmtvandstemperatur på 55°C. • Lovgivningen skeler ikke til, om det er beholder eller veksler (vandvarmer), kravene er ens. Risikoen er dog væsentligt større ved en beholder end veksler på grund af den større vandmængde.

14 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017

Installatøren skal være opmærksom på: • At der overalt i installationen er 50°C varmt brugsvand, og vandvarmeren kan varme brugsvandet op til 60°C. • At der er den nødvendige (dimensionerende) fremløbstemperatur året rundt. Faren ligger som sådanne ikke i veksleren, men sandsynligvis i installationen, hvor der i længere perioder vil være stillestående vand med en temperatur under det krævede.

• At der findes styringer med programmer for Legionellabekæmpelse, som via cirkulationsledningen kan gennemskylle størstedelen af installationen, afhængigt af udførelsen. Med en temperatur på fx 60°C er legionellabakterier slået ihjel i løbet af en halv time.

• Hvis der på grund af en for lav fremløbstemperatur ikke kan opnås den krævede varmtvandstemperatur, så findes varmtvandsbeholdere på markedet, der har en indbygget elpatron, som kan hæve temperaturen til det krævede niveau.

• Det er en god ide at vejlede kunden i med jævne mellemrum selv at teste, at vandet ved tapstederne har en temperatur på 50°C. • Samtidig er det vigtigt at have fokus på »døde ender«. Sørg for at få proppet af ved afgreninger.

Tjek varmtvandsbeholderen Der er forretningsmuligheder i at hjælpe kunderne med at få kontrolleret for lækager og eventuelt få skiftet beholderen.

Af Jens Holme

HOFOR – Hovedstadens Forsyningsselskab – råder fjernvarmeforbrugere og vvs-installatører til at tjekke om varmtvandsbeholderen eventuelt er utæt. Forsyningsselskabet er nemlig sikker på, at der »gevinst« hos adskillige forbrugere.

En utæt varmtvandsbeholder kan medføre, at der kommer fjernvarmevand ud af hjemmets vandhaner og brusere. Det er ubehageligt for brugerne, og det kan være skadeligt for radiatorer og rørsystemer. »Vi ved godt, at det kan lyde lidt kedeligt, men der er rigtig god fornuft i at få tjekket, om der er huller i varmtvandsbeholderens varmespiral, og det tager kun 5-10 minutter,« siger projektleder hos HOFOR, Jimmi Eiberg.

Bad i fjernvarmevand Hvis der er utætheder i en varmtvandsbeholder kan det enten betyde, at der kommer postevand ud i fjernvarmenettet, eller at der kommer fjernvarmevand ud af hjemmets vandhaner og brusere. Ingen af delene er godt for noget.

»Jeg plejer at sige lidt kækt: Hælder I jeres kolde drikkevand direkte ud i fjernvarmenettet? Eller tager I bad i fjernvarmevand? Intet af det lyder særligt godt vel? Derfor er der god fornuft i at tjekke for utætheder i varmtvandsbeholderen,« siger Jimmi Eiberg.

Hold øje med grønt vand Utætheder opstår typisk i beholderens varmespiral og medfører, at fjernvarmevandet strømmer over i det varme brugsvand. Derfor har mange fjernvarmeselskaber tilsat fjernvarmevandet Uranin, der gør det grønt, så det er nemmere at spore eventuelle utætheder. Stoffet er fuldstændigt ufarligt, og den grønne farve er udelukkende tilsat, så man registrerer, hvis der kommer fjernvarmevand ud af hanerne.

Nogle gange er trykket i fjernvarmenettet dog mindre end i husets anlæg, og så ryger det rene drikkevand i stedet ud i fjernvarmevandet.

Og det er ikke bare almindeligt vand, men derimod behandlet, ilt-frit-vand, så rørene holder længere. Hver liter vand, der mistes i fjernvarmesystemet, skal erstattes af en ny liter dyrt,

behandlet vand, og der vil derfor være en stor besparelse og miljøfordel i at opdage lækager i varmtvandsbeholdere.

Tilkald installatøren HOFOR opfordrer sine kunder til at lukke for hovedventilen til det kolde brugsvand og så tænde for det varme vand på den vandhane, der er længst væk fra varmeanlægget. Hvis ikke trykket på det varme vand forsvinder, og der bliver ved med at komme vand ud hanen, så er der en utæthed. I givet fald opfodres forbrugeren til hurtigst muligt at tilkalde en vvs-installatør til at udbedre utætheden eller få skiftet varmtvandsbeholderen.

En anden mulighed er at lade vvsinstallatøren foretage kontrollen, eventuelt i forbindelse med en årlig kontrol af fjernvarmeinstallationen.

Sidste år konstaterede bl.a. Hedensted Fjernvarme adskillige utætte fjernvarmebeholdere. Det kunne måles på vandforbruget i fjernvarmeselskabets ledningsnet, og forbrugerne blev opfordret til at gå på jagt efter lækager.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017 | 15

TEMA | INSTALLATØR

Efter en overgangsperiode erstattes den tekniske byggesagsbehandling i kommunen af en certificeret rådgiver. (Foto: Mascot/Ritzau Foto)

Nyt bygningsreglement – BR 2018 – er på trapperne Kommunal sagsbehandling af byggeri erstattes af certificerede rådgivere, der står inde for, at love og regler overholdes.

Af Jens Holme

Den 1, januar træder et nyt bygningsreglement i kraft – BR18. Den mest markante ændring bliver en tilhørende certificeringsordning, der skal træde i stedet for den hidtidige tekniske byggesagsbehandling hos kommunerne.

Den byggetekniske sagsbehandling af de brand- og konstruktionsmæssige forhold skal fremover udføres af en certificeret rådgiver. I stedet for at dokumentation og som nu skal indsendes til kommunen forud for byggeriet skal de først sendes ind, når byggeriet er færdiggjort. Det medfører, at der kan ændres på byggeriet undervejs i byggeprocessen. Den certificerede rådgiver står inde for, at byggeriet og de eventuelle ændringer overholder love og regler. Fravigelser fra byg16 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017

ningsreglementets krav kræver dog fortsat dispensation.

Smidig sagsbehandling Formålet med certificeringsordningen er at sikre en hurtigere og mere smidig sagsbehandling samtidig med, at der fortsat opretholdes et højt sikkerhedsniveau med hensyn til opfyldelse af brand- og konstruktionsforhold.

Kommunerne skal fortsat stå for den administrative del af byggesagsbehandlingen og foretage stikprøvekontrol i 10 procent af byggesagerne.

Større overskuelighed Det nye bygningsreglement har i øvrigt fokus på at skabe konsistente og dokumenterbare krav og større overskuelighed. Den velkendte kapitelstruktur og den vejledende tekst forsvinder, og der vil fremadrettet blive udarbejdet særskilte vejledninger med det formål at tydeliggøre, hvad der skal anses som henholdsvis krav og vejledning. Derudover introduceres også en række nye brand- og konstruktionsklasser.

Det er desuden nyt, at boligejere ikke skal anmelde det til kommunen eller søge om byggetilladelse, når de opfører og laver tilbygninger til garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdæk-

kede terrasser og lignende, forudsat at det samlede areal af bygningerne tilsammen er højst 50 kvadratmeter.

Skal godkendes af EU Bygningsreglementet 2018 har været til høring hos brancheorganisationer og andre interessenter. Indtil begyndelsen af december er det til såkaldt notificering i EU. Såfremt der ikke kommer indvendinger herfra udarbejdes den endelige bekendtgørelse, og BR 2018 træder i kraft den 1. januar sammen med en bekendtgørelse om certificeringsordningen. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har bebudet, at at den sammen med bekendtgørelserne vil udsende ikke færre end 30 tilhørende vejledninger.

Indtil den 30. juni 2018 vil der være en overgangsordning, hvor det vil være muligt fortsat at anvende de hidtidige bestemmelser i BR15. Med hensyn til certificeringsordningen forventes det, at der først er tilstrækkeligt med uddannede rådgivere om to år. Derfor er det valgfrit indtil udgangen af 2019, om man som bygherre vil gøre brug af en certificeret rådgiver, eller om den byggetekniske sagsbehandling som hidtil skal varetages af de kommunale myndigheder.

Der er rum for forbedringer Der er overvejende tilfredshed med den kommunale byggesagsbehandling, men det kan blive endnu bedre.

Arbejdsgivernes talsmænd og debattører, der jævnligt bliver bedt om at besvare aktuelle spørgsmål, er overvejende tilfredse med den kommunale byggesagsbehandling. Det gælder dog ikke online-sitet Byg & Miljø, som ellers skulle være en hjælp til at få ført en byggesag igennem det kommunale system. Her er utilfredsheden er ganske stor.

Der er derimod tilfredshed med den tid, kommunerne bruger på sagsbehandlingen, og der er heller ingen af Arbejdsgivernes talsmænd og debattører, der protesterer mod prisen.

Kritiske kommentarer I kommentarerne til spørgeskemaundersøgelsen kan det imidlertid konstateres, at der i nogle tilfælde op står problemer i samarbejdet mellem virksomhederne og de kommunale sagsbehandlere: »Kommunen er i lommen på Cowi, eftersom den klart anbefalede dem eller et lignende firma til at fikse vores miljøgodkendelse. Det ville koste 80.000 kroner – vi valgte en billigere løsning, hvilket kommunens medarbejder helt klart modarbejdede. Det blev et langt projekt med den ene mail efter den anden om bagateller.« »Det blev helt sikkert en kamp mod kommunen fordi vi ville vise dem, at vi kunne selv. Akademikervældets lyksaligheder kom for dagens lys og viste sig fra bureaukratiets værste side. Vi sparede cirka 50.000 kroner på at gøre det »selv« med vores selvvalgte konsulent.« »Synes www.bygogmiljoe.dk er mere forvirrende, det må kunne gøres mere enkelt.« »Det er snart et år siden, vi havde det første møde, og jeg har ikke fået tilladelsen endnu. De virker på mig som meget inkompetente, de undskylder sig med ny lovgivning på området.«

Har du haft en byggesag eller anmeldt et byggeri inden for de sidste tre år?

• 31,6 % • 68,4 % Ved ikke/husker ikke • 0% Ja

Nej

Hvor tilfreds er du generelt med kommunens behandling af din sidste sag?

• 25,0 % • 41,7 % • 16,7 % • 8,3 % • 8,3 % • 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke/husker ikke

Hvor tilfreds har du været med det faglige niveau i den sagsbehandling og vejledning, du har modtaget fra den kommunale medarbejder i sagen?

• 25,0 % • 25,0 % • 33,3 % • 8,3 % • 8,3 % • 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke/husker ikke

Hvor tilfreds er du generelt med sagsbehandlingstiden?

• 8,3 % • 58,3 % • 16,7 % • 8,3 % • 8,3 % • 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke/husker ikke

Hvor tilfreds er du med, hvordan sagsbehandling via www.bygogmiljoe.dk virker i praksis?

• 0% • 25,0 % • 25 % • 0% • 16,7 % • 33,3 %

Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke/husker ikke

Hvor tilfreds er du med prisniveauet på sagsbehandlingen?

• 8,3 % • 33,3 % • 41,7 % • 0% • 0% • 16,7 %

Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke/husker ikke

Er byggesagsbehandling gratis i din kommune

• 8,3 % • 50,0 % • 8,3 % • 33,3 %

Ja Nej Delvist Ved ikke

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017 | 17

TEMA | INSTALLATØR

De to hjemmeværende ejere af Vejby El & VVS, Jes Nørgaard (tv.) og Tom Jensen. De kan både sluge kameler og få en forretning til at ekspandere.

Kvartet deles om landsdækkende forretning Vejby El & VVS har 45 medarbejdere fordelt på arbejdspladser i de største danske byer. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi er flere ejere, mener de.

Af Jens Holme

Vejby ligger lidt til en side, mener nok de fleste – selvsagt undtagen de få, der bor i Vejby og omliggende landsbyer i Sallinglandet en snes kilometer vest for Skive.

Alligevel driver de fire medejere af Vejby El & VVS, hvad man med god ret kan kalde en landsdækkende forretning. »Vi har vores nærområde, som vi betjener med alle slags installations- og serviceopgaver. Derudover får vi flere og flere medarbejdere i Aalborg, Aarhus og København. Vi er ca. 45 mand i det hele. Mindst ti af dem har jeg aldrig mødt, fordi de bor i fx Nakskov eller København og aldrig kommer herop,« siger Tom Jensen, en af ejerkvartetten.

Brians VVS Forhistorien er, at den ældste af de fire ejere, Brian Volder Nørgaard,

18 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017

begyndte som selvstændig for henved 30 år siden og etablerede Brians VVS. Omkring årtusindeskiftet blev to medarbejdere, Tom Jensen og Peter Hansen, inviteret til at blive kompagnoner. I 2005 fusionerede forretningen med nabovirksomheden Nørre Lem Elforretning. Jes Nørgaard, søn af elforretningens daværende ejerpar, blev den fjerde medejer, og virksomheden skiftede navn til Vejby El & VVS. Og ledelsens sammensætning afspejler sig i de opgaver, Vejby El & VVS påtager sig: »Vi er tre vvs-installatører og Jes, som er el-installatør. Det betyder, at vi kan gabe over lidt mere på vvs-området. Vvs fylder omkring 75 procent,« siger Tom Jensen. Om fordelene ved at have vvs og el under samme tag, siger han:

»Først og fremmest er der flere og flere vvs-installationer, der kræver el-arbejde – styringer og den slags.

Desuden kan vi bruge vores medarbejdere mere fleksibelt. Vi har nogle, der kan begge dele eller er specialarbejdere, og som kan sættes ind, hvor der er mest behov.« Ledelse er vigtig Tom Jensen er den der passer hjemmefronten på vvs-området. Brian Nørgaard starter bilen hver søndag aften og kører til København og bliver væk til torsdag aften. Peter Hansen er i Aarhus og Aalborg det meste af tiden. »Det ville ikke kunne lade sig gøre, hvis det ikke var fordi, vi er så mange om at lede butikken. der er mange gøremål med at lede. I dagens Danmark skal man jo nærmest være jurist for kunne drive en vvsvirksomhed. Det er meget papirarbejde, store krav til dokumentation og kvalitetssikring samt alverdens regler, der skal overholdes. Det, at udføre selve håndværket, er jo snart det mindste af det hele,« fastslår Tom Jensen.

Et spørgsmål om tillid Arbejdet i de store byer er overvejende underleverandørarbejde for store entreprenørfirmaer i forbindelse med nybyggeri. Hvorfor de vælger et el og vvs-firma fra fjerne Salling har Tom Jensen denne forklaring på: »Det handler om tillid. De ved, at vi går meget op i at overholde vores aftaler, levere til tiden i den aftalte kvalitet og til en rimelig pris. Vi får ikke en automatisk adgangsbillet, selvfølgelig spørger de også andre.

Men gang på gang viser det sig, at vi også kan konkurrere på pris med de større og de mere lokale firmaer. Og entreprenørvirksomhederne ved, at vi ikke er en døgnflue, vi er her også i morgen.« Ny boble på vej Det er gået rigtig stærkt for Vejby El & VVS i de seneste par år. Alligevel aner Tom Jensen mørke skyer i horisonten:

»Jeg kan godt frygte, at vi er på vej mod at boblen sprænger igen.

Som det hele kører nu, ligner det situationen før det store sammenbrud i 2008: Boligpriserne stiger med raketfart i de større byer, og vi mangler arbejdskraft med det resultat, at lønnen presses opad, uden at vi kan tage højere priser hos entreprenørerne.

I 2008 var vi 30-35 mand og måtte fyre halvdelen fra den ene dag til den anden. Forskellen fra dengang er, at vi dag er bedre polstret økonomisk. Vi har opbygget mere egenkapital og behøver ikke at handle i panik. Jeg tror, man skal være varsom med at ekspandere for hurtigt og for lånte midler. Ellers er man meget sårbar, når den næste krise sætter ind.« Fokus på fremtiden Problemerne med at skaffe kvalificeret arbejdskraft forsøger Vejby El & VVS at imødegå på sin egen måde: »Vi laver vores fremtidige medarbejdere selv. Vi har to el-lærlinge og fire vvs-lærlinge og har stor succes med at fastholde de unge mennesker, når de er udlært. Det er den vej, man må gå, hvis man vil have nogle ordentlige folk i dag,« siger Tom Jensen.

Om glæder og sorger ved at være fire om at drive en virksomhed har Tom Jensen denne kommentar til: »Der er mange, der siger, de ikke kan forstå, hvordan vi kan blive enige, når vi er så mange. Men vi har egentlig altid haft for travlt til at komme op og skændes, og vi har hver vores afdeling at regere i.

Men det kræver selvfølgelig også, at vi hver især er i stand til at sluge nogle kameler. Det er jo ikke altid, man synes, det er den bedste beslutning, der bliver truffet. Men det nytter ikke noget, at man går og er pigesur over, at flertallet vil noget andet, end det man selv synes er bedst.

Fordelen ved at være fire er, at vi er flere om at få gode ideer, og vi er flere om at sortere de værste ideer fra. Så kort tror jeg, det kan siges.«

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017 | 19

TEMA | INSTALLATØR

Sikkerhedsstyrelsen har tildelt 350 delautorisationer Men de fleste drejer sig om håndværksfirmaer, der har fået en anden betegnelse, fremgår det af register.

Af Jens Holme

I alt 350 virksomheder har fået meddelt delautorisationer af Sikkerhedsstyrelsen, siden begrebet under stort ståhej blev indført i autorisationslovgivningen for godt tre år siden. Men på de to områder, der er helt nye, drejer det sig kun om ni.

Da lovgivningen om autorisation på installatørområdet blev ændret af et politisk flertal i Folketinget i juni 2014 blev der åbnet mulighed for at opnå delautorisation på følgende om-

råder: El i boliger, vand og afløb i boliger, vand og afløbsinstallation i både boliger og industri (de tidligere vandog sanitetsmestre), solcelleinstallation, flaskegas i campingvogne m.v. (de tidligere kompetente virksomheder på fgasområdet).

Spredt fordeling Nu to år senere fremgår det af Sikkerhedsstyrelsens register over autorisationer, at fem virksomheder har fået autorisation til el i boliger og fire har fået delautorisation inden for vand og afløb i boliger. Med andre ord: det er forsvindende få.

Langt de fleste delautorisationer er tildelt som vand- og afløbsinstallatør, svarende til en vvs-installatør, der ikke må udføre arbejde på gasområdet.

Vand- og afløbsinstallatøren må udføre autorisationskrævende vandog afløbsinstallationer i både private boliger og i industribygninger. Her

har 250 firmaer opnået delautorisation. Men langt hovedparten er som nævnt de tidligere vand- og sanitetsmestre.

Når det drejer sig om flaskegas er 91 virksomheder tildelt delautorisation af Sikkerhedsstyrelsen. En virksomhed med en delautorisation på det mobile f-gas-område må installere, kontrollere, efterse og servicere gasinstallationerne i campingvogne, skurvogne, autocampere, mobile homes, pølsevogne og transportable boder.

Stadig kompetente Ved lovændringen ophørte udnævnelsen af kompetente virksomheder inden for vvs. Der er imidlertid en række kompetente virksomheder, som har beholdt deres godkendelse, skriver Sikkerhedsstyrelsen på sin hjemmeside. Det drejer sig om virksomheder, der for eksempel arbejder med varmepumper, oliefyr og solvarmeanlæg. Men der bliver ikke fremadrettet givet godkendelser på området. I Sikkerhedsstyrelsens register er noteret 26 virksomheder som kompetente virksomheder inden for vand og afløb.

Ingen virksomheder ønsker tilsyneladende at gøre brug af muligheden for at få delautorisation inden for installation af solceller.

De hele autorisationer Og når vi nu er ved tallene, så fremgår det, at 5071 danske firmaer har en fuld autorisation til at udføre el-arbejde, mens 5223 firmaer tilsvarende har en fuldgyldig vvs-autorisation.

Samtidig er der opført 2903 kloakmestre i Sikkerhedsstyrelsens register, som bl.a. giver forbrugerne mulighed for at tjekke om deres håndværker har sin autorisation i orden.

20 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017

Skærpede krav til stiger fra årsskiftet Skærpede EU-krav til stigers sikkerhed træder i kraft ved årsskiftet. Det er en revideret version af EU-stigestandarden EN 131, der betyder, at flytbare stiger fra årsskiftet skal opfylde nye krav til blandt andet stabilitet og skridsikkerhed.

De nye regler skal dæmme op for et stort antal stigeuheld og -ulykker, hvor selv ellers rutinerede brugere som håndværkere og montører kommer til skade, i nogle tilfælde alvorligt.

En af de væsentlige ændringer ved EN 131 er, at den skelner mellem stiger til hobbybrug og professionelle stiger, forklarer Kristian Borup, teknisk konsulent hos Zarges Danmark, der markedsfører stiger, stilladser og transportmateriel fra den tyske producent i Danmark, Grønland og Færøerne. »For eksempel skal alle anlægsstiger, det vil sige skyde-, hejse- og enkeltstiger, der er mere end tre meter lange, have stabilisator på,« siger Kristian Borup.

Sælger kun sikre stiger Selv om nye regler, der skal gøre arbejde på stiger mere sikkert, kun gælder for stiger solgt efter årsskiftet, kan de allerede nu betyde et tiltrængt løft i sikkerheden ved en af de arbejdssituationer, der er årsag til allerflest uheld og ulykker. Det vurderer Louise Petersen, produktchef for værktøj og tekniske artikler hos Danmarks største stål- og teknikgrossist, Lemvigh-Müller. »Allerede nu bliver vi spurgt, om de stiger, vi sælger i dag, lever op til de krav, der gælder fra årsskiftet, så brugerne er blevet mere opmærksomme på stigesikkerhed. Det er en god udvikling,« siger hun.

Selv om de skærpede krav udelukkende gælder nye stiger, er der ingen grund til at glemme sikkerheden på de stiger, virksomheden allerede har, mener Louise Petersen. »Hvis man bruger kvalitetsstiger, vil der ofte være mulighed for at købe reservedele, så ellers fuldt brugbare stiger, der blot har mindre mangler, kan komme i topform igen for en meget beskeden investering. Det gælder for eksempel for de udsatte stigesko, som ofte let og billigt kan udskiftes, så skridsikkerheden er intakt. I nogle tilfælde vil en ældre stige også kunne forsynes med en stabilisator, så den i princippet er lige så sikker som en ny,« siger hun.

EU-stigestandarden EN 131 Professionel, der gælder fra årsskiftet, betyder blandt andet, at stiger længere end tre meter skal være bredere forneden. (Foto: Claus Kunckel)

Spar tid på arbejdsmiljøarbejdet SOSWEB er jeres værktøj til: • APV (arbejdspladsvurdering) • APB (arbejdspladsbrugsanvisninger på kemi) • Møder og referater (f.eks. AMU-møder og årlig arbejdsmiljødrøftelse) • Lovpligtige eftersyn • Registrering af nærved-ulykker • Kompetencestyring Og meget mere…

GRATIS startpakke ved køb senest den 31/12-2017 (værdi 4925,-)

Kontakt os på tlf. 66 17 34 55 eller mail info@avidenz.dk Du kan også læse mere på www.sosweb-info.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017 | 21

TEMA | INSTALLATØR

22 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017 | 23

Socialdemokratiske Odense og konservative Gentofte er de gode drenge i klassen, når det gælder forebyggelse af social dumping.

TEMA | INSTALLATØR

Kræver sociale klausuler men kontrollerer ikke Næsten halvdelen af landets kommunerne har ikke styr på om deres egne krav til løn- og arbejdsforhold bliver opfyldt.

Stadig flere kommuner kræver løn- og arbejdsvilkår efter gældende overenskomst, når de sender offentlige opgaver i udbud, men næsten halvdelen af kommunerne tjekker sjældent, om de såkaldte arbejdsklausuler bliver overholdt.

Det fremgår af en rundspørge til samtlige kommuner, som bureauet Advice har foretaget for fagforeningen 3F. 87 kommuner har svaret. Formålet med klausulerne er forhindre social dumping ved brug af udenlandske firmaer eller underleverandører, og erfaringerne viser, at ikke alt foregår efter bogen.

Hele 90 pct. af kommunerne kræver i dag arbejdsklausuler, når de sender byggeopgaver i udbud, og 70 pct. af kommunerne stiller samme krav ved rengøringsopgaver. Men næsten halvdelen af kommunerne tjekker kun sjældent, om klausulerne bliver overholdt.

Lige dårlige Selvom Brønderslevs borgere bor langt fra Guldborgsunds indbyggere, har de ifølge den nye rapport noget vigtigt tilfælles: Deres kommuner er lige dårlige til at bruge arbejdsklausuler mod social dumping. Sammen med Herlev Kommune udgør nordjyderne og øboerne den absolutte bundprop i undersøgelsen, hvor de scorer 0 point af 100 mulige. Pointene gives for omfanget af arbejdsklausuler og den efterfølgende kontrol med, at klausulerne bliver overholdt.

24 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017

På førstepladsen ligger socialdemokratiske Odense efterfulgt af konservative Gentofte med henholdsvis 98 og 96 point.

Ifølge Henning Overgaard, forbundssekretær i 3F, viser de forskellige partifarver blandt topscorerne, at arbejdsklausuler ikke afgøres af politisk overbevisning. »Det handler i stedet om, hvorvidt kommunen ønsker at tage ansvar for ordnede forhold og for fair konkurrence, eller om de ikke gør det,« siger han.

Meget at gøre Rapporten viser også, der stadig er meget at gøre for kommunerne, hvis de vil undgå social dumping, mener Henning Overgaard.

Han sammenligner de manglende kontrolbesøg og sanktioner med, at Fødevarestyrelsen ikke fører tilsyn med restauranterne. »Eller forestil dig, at politiet ikke tjekkede hastigheden på motorvejene. Når ingen fører tilsyn med arbejdsklausulerne, så spiller vi hasard med danskernes arbejdsliv og lovlydige firmaers konkurrencekraft,« siger han.

Samme melding lyder fra direktør Morten Frihagen i Dansk Håndværk. Han mener, at kommunerne hverken har viden eller værktøjer til at håndhæve kontrollen. »De tager ikke ansvar for kontrollen, og så bliver det jo lidt symbolpolitik, når de laver en klausul,« siger han.

Politisk enighed om kamp mod sort arbejde Indsats mod snyd med moms, afgifter, skatte­betalinger og sort arbejde har navnlig sigte på de små virksomheder.

Det koster sort arbejde i timen Rockwoolfondens Forskningsenhed har ved hjælp af en stor spørgeskemaundersøgelse fundet frem til, hvad timelønnen er for forskellige ydelser på det sorte marked. Gennemsnitstal:

152 kr./t.

IT-hjælp og regnskabsføring

234 kr./t.

Zoneterapi

126 kr./t.

Serveringsarbejde og madlavning til fester

153 kr./t.

Frisørarbejde

176 kr./t.

108 kr./t.

177 kr./t.

Festunderholdning og sangskrivning

Rengøring

VVS-arbejde

78 kr./t.

171 kr./t.

Pasning af kæledyr

73 kr./t.

Malerarbejde

156 kr./t.

Vinduespudsning

Berlingske Grafik: Malling Kilde: Rockwoolfondens Forskningsenhed

Et sjældent helt enigt Folketing har indgået en aftale om bedre indsats mod sort arbejde og snyd med moms og afgifter.

Aftalen skal blandt andet sikre, at der bliver benyttet digital salgsregistrering hos virksomheder, der ikke selv registrerer transaktioner tilstrækkeligt. Et sådant system kan for eksempel være et kasseapparat. »Digitale betalinger med eksempelvis MobilePay bliver mere og mere udbredt. Vi har derfor brug for, at skattemyndighederne får bedre adgang til digitale data om virksomheders køb og salg, hvis det skal være muligt at udføre et effektivt og målrettet kontrolarbejde. Og den adgang skal der naturligvis være, så vi kan mindske mængden af sort arbejde så meget som muligt,« lyder det fra skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Bedre kontrol Desuden vil aftalen sikre en bedre kontrol med skat og moms på mindre

Børnepasning

177 kr./t.

Automekanikerarbejde

137 kr./t.

Lektiehjælp og musikundervisning

transaktioner. Det sker ved at sænke beløbsgrænsen fra 10.000 til 8000 kroner for, hvornår køberen skal hæfte for en sælgers manglende skattebetaling.

Håbet er, at flere vil begynde at betale digitalt, hvilket øger muligheden for kontrol.

Straffen for fejl og mangler i virksomheders afregning af A-skat skal skærpes, og udvalgte virksomheder kan blive pålagt af Skat at føre elektronisk logbog over ansatte.

Det er især mindre virksomheder, der rammes af regeringens aftale med partierne. »Vi er blevet enige om, at vi kan komme efter et pizzeria og en slikbutik, der ikke får betalt skatter og afgifter. Vi skal sørge for, at der er digitale spor, så vi kan kontrollere dem,« siger Karsten Lauritzen.

Pålæg om lønbureau Blandt hovedpunkterne i den politiske aftale er i øvrigt, at Skat skal kunne pålægge en virksomhed at bruge et

116 kr./t.

Havearbejde

lønbureau, hvis virksomheden ikke rettidigt og på korrekt vis indeholder og afregner kildeskat for sine medarbejdere. Den logbog, Skat og visse andre myndigheder kan pålægge en virksomhed at føre over sine ansatte, gøres elektronisk.

Grænsen for, hvornår købere, der betaler kontant for varer eller ydelser, hæfter for manglende betaling af skat og moms hos sælger, skal som nævnt sænkes fra 10.000 kr. til 8.000 kr. Til gengæld skal købernes retssikkerhed forbedres ved, at disse kan undgå hæftelse ikke kun ved indberetning af købet, men også ved at fremvise faktura for dette.

Samarbejdet mellem Skat og andre myndigheder skal forbedres, ligesom Skat i højere grad skal indsamle viden om effekterne af sin indsats. Skat skal gennemføre en oplysningskampagne, der på den ene side skal fortælle om indsatsen mod sort arbejde, men på den anden side også skal forklare, hvad der ikke er sort arbejde – fx vennetjenester.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017 | 25

TEMA | INSTALLATØR

Færre og færre får fyldt olie på tanken. Siden 2014 er ca. 10.000 oliefyr blevet sløjfet. (Foto: Kristian Kirk Mailand/Maimento og Colourbox)

Antallet af oliefyr på nyt lavpunkt Hvis man skal tro Danmarks Statistik står mange oliefyr ubenyttede hen.

Af Jens Holme

26 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017

Der blev kørt fyringsolie ud til ca. 79.000 private boliger i 2016. Det er et fald på cirka 5000 i forhold til 2015. Siden 2014 er omkring 10.000 oliefyr blevet sløjfet og erstattet med anden opvarmning. Tallene fremgår af Energistatistik 2017 fra Energi- og Olieforum.

Ifølge Danmarks Statistik er der 1,5 mio. stuehuse, parcelhuse og rækkehuse i Danmark. Omkring 210.000 af boligerne har oliefyr, mens 340.000 har naturgasfyr. Dermed skulle man tro, at ikke færre end 130.000 husstande har oliefyr, der ikke fik fyldt på tanken sidste år. Forskellen skyldes imidlertid snarere, at mange husejere glemmer at indberette det til BBR-registret, når de skifter opvarmningsform.

I nogle tilfælde er oliefyret kun i brug ved sjældne lejligheder som supplement til pillefyr, brændeovn m.v. Organisationen Dansk Byggeri er tidligere i år kommet med et skøn om, at 114.000 boliger har oliefyr som primær opvarmningsform.

Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970’erne er antallet af oliefyr gået tilbage. Tilbagegangen er sket i takt med, at den kollektive varmeforsyning i form af naturgas og fjernvarme er blevet mere udbredt. I de seneste år er oliefyr også udskiftet med varmepumper og ikke mindst pillefyr.

Generelt er oliefyr relativt set mest udbredt i de områder uden for de større byer, hvor der ikke er adgang til kollektiv varmeforsyning. Det gælder blandt andet store dele af Sjælland uden for hovedstadsområdet, Lolland-Falster, Langeland, dele af Fyn, Djursland og Nordjylland.

Små vandforsyninger fritages fra kontrol Nye regler er trådt i kraft, men møder stærk kritik fra eksperter Af Jens Holme

Ny regler om kontrol af drikkevand, som trådte i kraft den 27. oktober, har vakt betydeligt røre. Ifølge den nye drikkevandbekendtgørelse er vandværker og boringer, som leverer mindre end 10 kubikmeter vand om dagen, nu fritaget fra kontrol.

Ifølge Ingeniøren.dk. blev der i 2004, blandt 628 undersøgte små vandforsyningsanlæg, fundet overskridelser af grænseværdierne for enten pesticider, nitrat eller bakterier (heriblandt coli) i 68 procent af anlæggene. Ligeledes blev der ved en undersøgelse af små anlæg i Storstrøms Amt gjort fund af glyphosat eller AMPA-pesticider i 15 ud af 28 undersøgte anlæg. Og selv om der er tale om små anlæg, forsyner de samlet set mange danskere. Omkring 400.000 forbrugere får deres vand fra private boringer og brønde.

Prisgiver forbrugerne »Man prisgiver de her mennesker,« siger Walter Brüsch, geologisk seniorrådgiver, tidligere ved Geus og nu ved Danmarks Naturfredningsforening. »I realiteten betyder det, at en meget stor part af personer ikke længere behøver at analysere deres drikkevand – og kommunens eneste ansvar er, at den hvert femte år skal lave en

vejledning i, at borgerne med fordel kan foretage en sådan analyse,« siger Walter Brüsch til Ingeniøren.dk Sydeuropæiske tilstande Han får tilslutning fra professor emeritus i vandforsyning ved DTU Mijø Erik Arvin: »Vi kan ende i sydeuropæiske tilstande, hvor alle køber flaskevand, og en del mennesker vil installere vandbehandlingsanlæg i deres huse. I stedet burde man styrke incitamentet for, at de mindre vandværker slutter sig til større net.« Da Miljøstyrelsen tidligere på året sendte et udkast til ændringerne i høring skrev interesseorganisationen Danva at forslaget ville udsætte forbrugerne for en reel sundhedsrisiko.

Tilbageviser kritik Miljøstyrelsen er helt uenig i kritikken. I en pressemeddelelse under overskriften: »Nye drikkevandsregler til gavn for forbrugerne« hedder det, at »forbrugerne fortsat garanteret drikkevand, der har været gennem en grundig kontrol. Vandkvaliteten vil som noget nyt stikprøvevist blive

kontrolleret helt ude ved forbrugernes taphaner. Hermed vil man, udover at opdage problemer med kvaliteten i vandet fra vandværket, opdage, hvis dårlig vandkvalitet skyldes forbrugernes egne vandinstallationer.

Samtidig videreføres reglerne om, at vandværkerne skal kontrollere drikkevandet på vandværket og i ledningsnettet, der fører ud til forbrugerne. I forhold til de gældende regler vil der være den forskel, at kommunerne i samråd med den enkelte vandforsyning fremover skal fastlægge omfanget af denne kontrol,« skriver Miljøstyrelsen.

Følger situationen Hos Arbejdsgiverne lyder denne kommentar. »Vi følger situationen. Danmark har unikt drikkevand – og en løbende overvågning af kvaliteten af drikkevand er selvfølgelig centralt. Sundhedsrisikoen må selvfølgelig ikke være større for de borgere, der får vand for lille privat vandforsyning end for dem, der få drikkevand for de store vandværker,« fastslår Jeff Jensen, branchekonsulent for vvs.

Det er stærk uenighed om, hvilke følger det vil få, når de helt små vandværker nu er fritaget for kontrol. Her er det Salvig Vandværk på Orø i Isefjorden.

Værket er frikendt pesticidrester og har fået topkarakter af kommunen.

(Foto: Gestur Leó Gíslason/Colourbox)

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017 | 27

TEMA | INSTALLATØR

Heinrich Fogh, ejer af Grønbæk Blikkenslager i Ans, fik en god ide gennem sin kone og har omsider fået en lærling.

Blikkenslageren fik en god idé Efter i længere tid forgæves at have forsøgt at få en lærling tog Heinrich Fogh kontakt til Produktionshøjskolen i Silkeborg.

Af Jens Holme

Heinrich Fogh, ejer af Grønbæk Blikkenslager ApS i midtjyske Ans, havde i lang tid søgt efter en lærling. Men lige meget hjalp det. »Jeg kontaktede de nærliggende tekniske skoler. De var vældig flinke, men de kunne ikke hjælpe mig. Ingen ville være lærling i et rent blikkenslagerfirma som mit. En vejleder var inde hos tømrerlærlingene og spurgte om nogle ville skifte til at være blikkenslager.

I givet fald havde han otte lærepladser på hånden. Men ingen meldte sig,« beretter Heinrich Fogh og fortsætter: »Så var det, at jeg tilfældigvis gennem min kone hørte om Erhvervsgrund­ud­

28 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017

dan­ nelsen (EGU) på Produktionshøjskolen i Silkeborg. Dem ringede jeg til, hvilket i første omgang skabte en del forvirring. De var ikke vant til, at en virksomhed henvendte sig og spurgte, om man kunne få en elev. Proceduren er sædvanligvis, at det er skolen, der går tiggergang hos arbejdsgiverne.

Men i løbet af samtalen fik jeg udpeget en ung mand, som gerne ville være tømrer, men som dog ikke havde låst sig mere fast på beslutningen, end at han var til at påvirke. Det var lige før sommerferien i år, og der gik nogle uger. Skolen havde et møde med unge mand, og han blev jublende glad for tilbuddet om at komme i lære hos mig.« Alletiders fyr Den unge mand og hans far kom efterfølgende på besøg hos Grønbæk Blikkenslager, og det var en god oplevelse for begge parter. »Jeg kunne mærke med det samme, at her var en alletiders fyr, som gerne

ville stå op om morgenen, møde til tiden og tage fat. Vi aftalte, at han skulle begynde den 7. august og være her i en måned, så vi kunne se hinanden an. Igen var der tale om en positiv oplevelse,« siger Heinrich Fogh. »Jeg har haft løbende haft kontakt med EGU. De er superflinke og dygtige og følger virkelig op på tingene. Det er helt fantastisk, og den unge mand i nu i gang med et forløb med EGU, der skal vare maksimalt to år. Han har ikke en afgangseksamen fra 9. klasse og kan derfor ikke komme på teknisk skole.

Derfor bruger han en dag om ugen på Produktionshøjskolen, hvor han forbereder sig på at få sin eksamen.

Straks efter kan han begynde på teknisk skole,« siger Heinrich Fogh, der er begejstret for hele forløbet.

Karakterkrav er i vejen »Jeg synes, det er synd, at man nu stiller krav om 02 i dansk og matematik for at komme på teknisk skole. Oven

i købet i en periode, hvor virksomhederne skriger efter lærlinge. Jeg ved, der går mange dygtige unge mennesker på produktionshøjskolen og ikke kan komme videre, fordi de har svært ved at regne eller læse. Alternativt skal der komme en mester som mig. Men de fleste ejere af håndværksvirksomheder ved intet om, at den mulighed eksisterer.« Efter aftale med Heinrich Fogh undlader vi at bringe navn og billede på hans nye lærling.

Kærlighed til faget

Ikke alene blikkenslager

Vvs og blikkenslager er et af fire valgfrie specialer på vvs-energiuddannelsen. der er med andre ord ingen uddannelse, der alene tager sigte på at arbejde med inddækninger, tag og facader. Uddannelsen varer samlet fire år.

Når Grønbæk Blikkenslager og andre lignende virksomheder har svært ved at skaffe lærlinge, mener Heinrich Fogh, at det bl.a. hænger sammen med, at det er udendørsarbejde året rundt. »Det tror jeg skræmmer nogle af de unge mennesker. Jeg kan regulært frygte at faget går til grunde, hvis vi ikke får flere gjort interesseret i uddannelsen,« siger Henrich Fogh. Han så helst, at der blev etableret en ren blikkenslageruddannelse – altså uden vvs. »Den kunne så være kortere – og dermed attraktiv for de, der gerne ville hurtigt gennem lærlingetiden og nå frem til den høje løn som svend,« siger Heinrich Fogh.

EGU for de bogligt svage

Erhvervsgrunduddannelsen – EGU – er en kort, praktisk uddannelse for unge under 30 år. Den stiller ikke så høje boglige krav som nogle af de egentlige erhvervsuddannelser. Når eleven efter to år er færdig med uddannelsen, kan man eller hun enten fortsætte i en videre uddannelse fx på en erhvervsskole eller man kan blive ansat i en virksomhed som specialarbejder. I den officielle karakteristik af eleverne hedder det: »Mange har ikke nemt ved at læse, regne og skrive.

Nogle har haft svære oplevelser i livet. Nogle har brug for at få vist arbejdsopgaverne en ekstra gang.

Nogle er generte og forsigtige. Andre har svært ved at finde ro. Som alle andre er egu-elever meget forskellige.

Men fælles for egu-eleverne er, at de har mod på at starte på en praktisk uddannelse. De vil gerne i gang med at arbejde og er klar til at yde deres bedste. De vil ud på en arbejdsplads, hvor de føler sig velkomne, og hvor de kan udvikle sig.«

Heinrich Fogh er blikkenslager af kærlighed til faget og har fravalgt vvs. Facader med zink, aluminium eller skiffer vinder mere og mere indpas og giver arbejder til blikkenslageren.

»Vi har rigtig meget at lave for tiden, der for er det ekstra ærgerligt, når det er umuligt at få de folk, vi skal bruge,« siger Heinrich Fogh, ejer af Grønbæk Blikkenslager i Gudenå-byen Ans midt mellem Viborg og Aarhus. »Jeg har to svende, så med vores nye lærling er vi fire mand i alt. Tidligere har jeg benyttet mig af at leje folk ind i travle perioder, men i øjeblikket er der nærmest ingen at få. Vi er ikke ret mange rene blikkenslagerfirmaer, slet ikke i forhold til det meget blikkenslagerarbejde, der bliver efterspurgt i øjeblikket,« siger Heinrich Fogh. Han understreger imidlertid, at det ikke er det samme, som at der ikke er hård konkurrence. »Vi har rigelig at gøre med holde stangen over for de kombinerede vvs-blikkenslagerfirmaer. Det er den almindeligste virksomhedsform i vores branche,« siger han.

Valgte blik frem for vvs Selv har Heinrich Fogh aldrig været i tvivl om, at han foretrak blikkenslagerarbejdet frem for vvs. Han har prøvet begge dele i sin læretid og som svend, indtil han begyndte som selvstændig i 2004. »Vi laver meget forskelligt. Selvfølgelig fylder tagrender og nedløb meget. Men vi har også mange opgaver med kvistinddækning, tag og facade – zink, kobber, skiffer og aluminium,« siger Heinrich Fogh og tilføjer: »Jeg ser en klar tendens til, at vi får mere og mere facadearbejde og gavlbeklædning. Det gælder bl.a. i nogle af villakvartererne fra 1970’erne. Ejerne har typisk boet der i mange år, har stor friværdi og gider ikke længere male gavl hvert 5.–6. år. Derfor ofrer de gerne nogle penge på en vedligeholdelsesfri beklædning. Det er gjort én gang for alle, og det ser godt ud.«

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017 | 29

TEMA | INSTALLATØR

Foto: Jesper Kirkeskov/Statens Byggeforskningsinstitut

Nye anvisninger skal forebygge skader fra tagmembraner

Tagmembraner anvendes bl.a. under vækstlaget af levende planter på de stadig mere udbredte grønne tage.

Tre kommende udgivelser fra Statens Byggeforskningsinstitut skal udfylde tomrum.

SBi – Statens Byggeforskningsinstitut – udarbejder i den kommende tid tre nye anvisninger om tagmembraner. Formålet er at gøre det lettere for byggeriets parter at bestille, projektere og udføre tagmembraner på et oplyst grundlag.

Byggeskadefonden, Landsbyggefonden og Grundejernes Investeringsfond har netop bevilget i alt to mio. kroner til, at SBi ved Aalborg Universitet, København, kan udarbejde tre nye anvisninger om tagmembraner, dvs. tagpap og tagfolier. Det sker bl.a. for at udfylde det tomrum, som er opstået, efter Konkurrencerådet i maj dømte de hidtidige anvisninger fra Tagpapbranchens Oplysningsråd (TOR) ulovlige. Mens TOR-anvisningerne kun omhandlede tagpap, vil de nye SBi-anvisninger tillige omhandle andre typer tagmembraner.

Forebygger svigt Formålet med de nye anvisninger er at forebygge utilsigtede svigt af mate30 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017

rialer og konstruktioner samt at lette bygherrernes mulighed for at træffe deres valg på et oplyst grundlag. »Det vil vi gøre ved at beskrive, hvilke materialer og løsninger der egner sig bedst i den konkrete situation,« siger seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen, som har fået ansvaret for at udarbejde de nye SBi-anvisninger. »Vi vil i anvisningerne gøre opmærksom på, at nogle materialer må forventes at have en kortere levetid end andre, og at nogle byggetekniske løsninger kan indebære en større risiko end andre, sådan at bygherren kan afveje fordele og ulemper og træffe sit valg med åbne øjne,« forklarer seniorforskeren.

Blev kendt ulovlige Tidligere har byggeriets parter haft adgang til at benytte en serie anvisninger fra Tagpapbranchens Oplysningsråd. Disse anvisninger behandlede i detaljer både materialeegenskaber og løsninger med anvendelse af tag-

pap, men efter et længere sagsforløb besluttede Konkurrencerådet den 31. maj 2017 at dømme TOR-anvisningerne ulovlige. Konkurrencerådet vurderede, at TOR-anvisningerne var blevet til i en konkurrencehæmmende proces, som favoriserede nogle få, store tagpapproducenters markedsmæssige behov. Åben proces Torben Valdbjørn Rasmussen fortæller, at de nye SBi-anvisninger vil blive udarbejdet i en åben og gennemsigtig proces, og SBi vil invitere alle relevante parter til at følge udarbejdelsen.

Den første af de tre nye SBi-anvisninger om tagmembraner vil være klar inden udgangen af 2018. Den første anvisning vil handle om udførelse af løsninger med tagmembraner.

De to resterende SBi-anvisninger ventes at udkomme i 2019. De vil handle om projektering af løsninger med tagmembraner samt om tagmembraners materialeegenskaber.

Egon Hansen er uddannet el­installatør og har suppleret med uddannelser som erhvervsdiplomleder og pædagogikum. Han har mere end 30 års erfaring inden for byggeri, industri og automatisering og har gennem otte år undervist el­installatører og elektrikere. Han var med til at starte det europæiske projekt »Safety 4 El«.

Nye regler om sikkerhed skærper krav til el-installatøren

Antallet af arbejdsulykker varierer meget mellem de europæiske lande. Projektet Safety 4 El tilbyder nogle værktøjer, der kan minimere risikoen for arbejdsulykker.

Af Egon Hansen, branchekonsulent, el i Arbejdsgiverne

I Danmark har det været lovkrav, at man skal instrueres i L-AUS-bestemmelserne en gang om året, når man arbejder på tavleanlæg. Med de nye regler på el-området, som trådte i kraft den 1. juli år, er det nu helt op til de fagligt ansvarlige i virksomhederne selv at sikre, at medarbejderne har de rette kompetencer til de stillede opgaver – både fagligt og sikkerhedsmæssigt.

Der er efterhånden en solid dokumentation for, at der sker rigtig mange ulykker indenfor el-faget, typisk elektrisk stød eller udvendige forbrændinger. Ofte sker ulykkerne, fordi medarbejderne tilsidesætter L-AUSbestemmelserne og således går på kompromis med egen sikkerhed.

Dansk El-forbund undersøgte i 2010, hvor mange i el-branchen, der kommer ud for arbejdsulykker som følge af elektrisk stød. Her viser det sig, at 97,5 procent har fået elektrisk stød.

Ydermere får otte procent varige helbredsproblemer i form af muskel- eller skeletsygdomme, nerveskader samt psykiske eftervirkninger.

Europæisk samarbejde Det forholder sig anderledes i England, hvor der sker væsentlig færre arbejds-

ulykker, og heriblandt færre el-ulykker end i andre europæiske lande. Derfor har en projektgruppe set på mulige forklaringer. Én forskel er, at England har obligatoriske tests, som skal bestås med regelmæssige mellemrum. Eksempelvis skal ansatte, som kommer i kontakt med elektricitet i bygge- og anlægsbranchen, bestå en sikkerhedstest med tre års interval for at få til tilladelse til at arbejde på elektriske installationer.

Projektet Safety 4 El er ved at se på om samme test, men tilpasset nationale forhold, vil have samme effekt i andre lande. Der er tale om uddannelsesinstitutioner indenfor el-branchen i fem europæiske lande, heriblandt Danmark, der er gået sammen om at løse opgaven. Europa Kommissionen har bevilget 2,6 mio. kr. til projektet, der løber over fire år frem til 2018.

Den største opgave har været, at gøre den engelske model brugbar i andre lande – først og fremmest de andre deltagende lande. Testen henvender sig til 11 arbejdsmiljørelaterede områder fordelt på mere end 300 spørgsmål.

Eksempelvis kan en elektriker fra Tyskland, der gerne vil arbejde i Dan-

mark, gennemføre en test om arbejdsmiljøforhold i Danmark og således blive klædt på til sikker adfærd på danske arbejdspladser.

Som installatør kan man bruge dette gratis værktøj i forbindelse med vurdering af medarbejdernes kompetencer – og hermed gøre en indsats for at skabe et bedre kendskab til de sikkerhedsmæssige færdselsregler, der er nødvendige, for at forebygge arbejdsulykker.

Fremover skal standarden »DS/EN 50110-1 Drift af elektriske anlæg« følges, når man udfører arbejde på elektriske installationer. Som supplement til standarden, kan man allerede nu bruge testen fra Safety 4 El og her tilegne sig yderligere viden om sikkerhedsregler. Se mere på www.safety4el.net.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017 | 31

TEMA | INSTALLATØR

Små vvs-virksomheder fletter rørene sammen Kibæk VVS og Aaskov VVS har fusioneret, men ikke nødvendigvis for at blive større.

Af Jens Holme

Det er to ejere af vvs-firmaer, der kender hinanden særdeles godt, som i august sluttede deres virksomheder sammen til et fælles firma. Den yngre, Danjel Arvid Eriksen, fra Aaskov VVS i Sdr. Felding har nemlig været i lære hos den ældre, Henning Jessen fra Kibæk VVS. Det er da også snarere et begyndende generationsskifte end trang til eks-

pansion, der har været årsag til sammenslutningen. »Jeg ved ikke, hvor længe jeg har lyst til at blive ved, og hvor langt helbredet holder. Derfor skal Danjel stille og roligt overtage firmaet. Jeg har ikke bestemt mig for, hvornår jeg vil stoppe. Jeg fylder 54 år næste gang, så jeg håber at have mange år endnu.

Men det er rart, at der er styr på det, og vi kan gøre det i god tid,« siger Henning Jessen, der har været indehaver af Kibæk VVS sydvest for Herning siden 1994.

Det fusionerede firma tæller seks medarbejdere inklusive de to ejere.

For kunderne får sammenlægningen ikke den store betydning. Firmaerne vil fortsat have værksted og lager på deres respektive adresser i Kibæk og nabobyen Sdr. Felding.

Danjel Eriksen blev udlært i 2003 og begyndte som selvstændig i Sdr. Felding i 2006. Han ser en række fordele ved at være gået i kompagniskab med sin tidligere mester: »Dels kan vi sparre med hinanden og bruge vore medarbejdere mere fleksibelt i forhold til opgaverne det ene og det andet sted, dels er der nogle økonomiske fordele ved at være ét firma.« Tøver med vækst Om perspektivet i sammenslutningen på sigt er, at det nydannede midtjyske vvs-firma skal blive større, tør den yngre generation i skikkelse af Danjel Eriksen ikke spå om: »Det kan godt være, vi skal vokse, men i givet fald skal det ske i et passende tempo. Hvis vi skal være ret meget større, så skal vi kaste ud i at deltage i udbud og licitationer og bruge megen tid på hele tiden at skaffe nye kunder. Det er en farefuld færd at begive sig ud på.« Henning Jessen supplerer: »Enten skal man være meget stor, eller også skal man holde sig til at være et lille firma. Mellemstørrelsen med 10-15 medarbejdere er hverken fugl eller fisk. Man er for lille til de store opgaver og kan ikke leve af småtingene.« Kibæk-Aaskov VVS har kunder over hele Jylland. Et fast og årelangt samarbejde med K2 Huset – et typehusfirma – danner en solid bund i vvs-firmaets opgaveportefølje. Ellers beskæftiger det sig med alt til faget hørende og løser opgaver for både virksomheder og private.

De to ejere af Kibæk-Aaskov VVS, Henning Jessen (tv.) og Danjel Eriksen, kender hinanden særdeles godt og ser det som en væsentlig styrke at være sammen.

32 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017

To stærke uddannelsestilbud SERVICELEDERUDDANNELSEN – et forløb som udvikler dine lederevner og

PRODUKTIONSLEDERUDDANNELSEN – et forløb, som udvikler dine lederevner

virksomhedens kundeservice.

Produktions- og driftslederuddannelsen og servicelederuddannelsen er skræddersyede uddannelser til nuværende og kommende ledere i Arbejdsgivernes håndværks- og industrivirksomheder.

Det er praktisk orienterede lederuddannelser, hvor omdrejningspunktet er dig som leder, og hvordan du skaber gode resultater sammen med dine medarbejdere. God ledelse og glade medarbejdere er livsnerven til at skabe god produktion, bedre kundeservice og bedre bundlinje.

Hvor?

Kursuscenter Brogaarden, Strib, Middelfart.

Pris: 29.550 kr. for medlemmer af Arbejdsgiverne. For ikke-medlemmer er prisen 40.000 ex. moms.

Nærmere information: Servicelederuddannelsen: Branchechef Steen Hoeck Klausen Tlf. 6317 3395, skl@arbejdsgiverne.dk

Hvornår i 2018?

Modul 1: 25.-26. januar Modul 2: 1.-2. marts Modul 3: 5.-6. april Modul 4: 3.-4. maj Modul 5: 7.-8. juni Tilmeldingsfrist: 11. december 2017.

Produktionslederuddannelsen: Branchekonsulent Henrik Nørskov Hamann Juel, tlf. 6317 3369, hju@arbejdsgiverne.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017 | 33

Det var et enigt repræsentantskab for de 18.000 medlemsvirksomheder, der vedtog det nye navn.

Håndværksrådet hedder nu SMVdanmark Vil være interesse­ organisation for alle typer af små og mellem­store virksomheder.

Af Jens Holme

Håndværksrådet har været navnet siden etableringen i 1879, men nu er det ændret til SMVdanmark. Det nye navn er enstemmigt vedtaget af repræsentanter for de knap 90 medlemsorganisationer, hvoraf Arbejdsgiverne er den største.

Navneskiftet sker som et led i en ny strategi om at være hovedorganisation for mere end de traditionelle håndværksfag: »Vores navneskifte er et direkte resultat af en omfattende strategiproces.

Både vores nye strategi og selve navneskiftet til SMVdanmark er en erkendelse af, at vi både kan og vil favne meget bredere. Vi vil kæmpe for sta34 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017

dig flere typer af virksomheder i flere brancher, og SMVdanmark skal slet og ret være den eneste hovederhvervsorganisation, der alene varetager danske SMV-virksomheders erhvervspolitiske interesser,« siger administrerende direktør Ane Buch. »Navnet ’Håndværksrådet’ har tjent de små og mellemstore virksomheder rigtig godt siden 1879, men ’SMVdanmark’ åbner for nogle nye muligheder. Navneskiftet er samtidig en konsekvens af, at vores medlemskreds de senere år har ændret sig, så vi i dag har en række medlemsvirksomheder i andre fag end de klassiske håndværksfag,« tilføjer Ane Buch.

Målet med navneskiftet og de øvrige strategiske tiltag er at sikre, at alle SMV’er i Danmark får de bedst mulige erhvervspolitiske vilkår og rammebetingelser. »Hvis ikke der er én hovederhvervsorganisation, der udelukkende taler alle SMV-virksomheders sag, når det gælder udformningen af erhvervspolitikken i Danmark, er der en alvorlig fare for, at SMV-virksomhederne bliver klemt og glemt. Med SMVdanmark som de små og mellemstore virksom-

heders samlede erhvervspolitiske talerør kan vi garantere, at det ikke sker,« siger direktøren.

SMVdanmark har allerede fået en ny hjemmeside og et nyt logo.

Ane Buch, administrerende direktør for SMV­danmark vil samle de små og mel­ lemstore virksomheder. 90 procent af Dan­ marks virksomheder defineres som SMV’er.

Dom skærper grænser for overvågning af private e-mails Af advokat Jacob Kirkegaard Hansen, Arbejdsgiverne

Medarbejderes private brug af e-mail er ofte til diskussion i virksomhederne. En ny og meget principel afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol omstøder en tidligere afgørelse om arbejdsgivers ret til overvågning af medarbejders private e-mails.

Domstolens har stor betydning for danske retsforhold.

Dens afgørelser kan direkte påberåbes ved de danske domstole. Afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols højeste instans er derfor på linje med dansk rets almindelige regler.

Skrev privat Den aktuelle sag drejer sig om en medarbejder, der var ansat som ingeniør med ansvar for salg i et privat firma i Østeuropa. Han havde efter ønske fra sin arbejdsgiver oprettet en e-mailkonto med henblik på at kommunikere med sine klienter. Arbejdsgiveren havde udstedt interne retningslinjer om, at mailkontoen ikke måtte benyttes til privat korrespondence, og mailkontoen ville blive overvåget.

Medarbejderen blev afskediget, da det blev afsløret, at han havde anvendt mailkontoen til bl.a. at skrive til familiemedlemmer. Det fik medarbejderen til at anlægge sag ved de rumænske domstole med påstand om, at arbejdsgiveren havde foretaget ulovlig overvågning, og opsigelsen derfor var uberettiget. Det blev imidlertid afvist ved hele to instanser.

Gik videre med sagen Som næste skridt anlagde medarbejderen sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol under henvisning til, at arbejdsgiveren – ved at have overvåget og læst medarbejderens private e-mails – havde krænket privatlivets fred.

Det blev afvist af Menneskerettighedsdomstolens første instans. Opsigelsen blev kendt berettiget og saglig.

Medarbejderen ankede herefter afgørelsen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols højeste instans i Strasbourg. Det var her, det blev fastslået, at der konkret var sket en krænkelse af medarbejderens ret til privatliv.

Domstolen udtalte, at der ved vurderingen af, om en arbejdsgivers overvågning af medarbejderes kommunikation

udgør en krænkelse af medarbejderens privatliv, skal lægges vægt på følgende forhold: • om medarbejderen forud for overvågningen er blevet informeret om, at overvågning kan ske, • overvågningens omfang, herunder hvor meget, der overvåges og hvor længe, • begrundelsen for overvågningen, om det var muligt at finde ud af, om medarbejderen brugte arbejdsmailen privat på en mindre indgribende måde end ved at læse medarbejderens mails, • hvilke konsekvenser, overvågningen havde for medarbejderen, og • om arbejdsgiveren havde truffet passende sikkerhedsforanstaltninger, Idet ovenstående forhold ikke var tilstrækkeligt iagttaget, var der sket en krænkelse af medarbejderens ret privatliv.

Afgørelsens betydning I dansk persondata- og straffelovgivning findes der klare begrænsninger for, hvad der er tilladt i forhold til overvågning af medarbejdere. En arbejdsgiver må som hovedregel ikke lovligt læse en arbejdstagers private e-mails uden vedkommendes samtykke.

Dommen er således vigtig, og principel, fordi den illustrerer, at arbejdsgiveren skal informere medarbejderne om mulige overvågninger og omfanget heraf. Virksomhederne skal derfor indføre én eller flere skriftlige IT-politikker, fx en privacy politik eller egentlig internet- og e-mailpolitik, som klart og tydeligt oplyser medarbejderne om virksomhedens regler i relation til overvågning og privat brug af virksomhedens systemer. Manglende oplysning til medarbejdere om overvågning vil være en overtrædelse af persondataforordningen, som potentielt vil være bødesanktioneret.

På Arbejdsgivernes hjemmeside kan man finde hjælp og dokumenter til brug for udarbejdelse af skriftlige retningslinjer. Ligeledes kan virksomhederne supplerende anvende den offentlige IT-portalløsning kaldet PrivacyKompasset, der udbydes af Erhvervsstyrelsen via styrelsens hjemmeside.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017 | 35

Alle kan være med til at lave nye standarder De færreste ved, at de selv har mulighed for at påvirke udformningen af internationale standarder og dermed få indflydelse på fremtidens markedskrav.

Af Lisa Olufson Klæsøe, Dansk Standard

Alle med viden på et givent område kan være med til at udarbejde en standard. Arbejdet foregår i regi af standardiseringsorganisationerne i de enkelte lande – i Danmark er det hos Dansk Standard. Men det er ikke organisationerne selv, der udarbejder det faglige indhold i standarderne. Det gør medlemmerne i standardiseringsudvalgene.

I Danmark er der typisk 5-20 medlemmer i et standardiseringsudvalg.

Medlemmerne kommer hovedsageligt fra virksomheder, der på den måde sikrer sig mulighed for indflydelse på standardernes udformning. Det betyder også, at de i en meget tidlig fase får viden om kommende standarder på områder, der er væsentlige for deres forretnings udvikling og konkurrenceevne.

Udover virksomheder deltager også forbruger- og interesseorganisationer, 36 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017

forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt myndigheder.

Udvalgene igangsættes og drives af Dansk Standard, som også sikrer, at du kan deltage i de europæiske og internationale komiteer hos eksempelvis ISO og CEN, som Dansk Standard er medlem af. På den måde bliver danske interesser repræsenteret i udviklingen af europæiske og internationale standarder.

Værdi for virksomheden At der er store konkurrencemæssige fordele ved at være med til at sætte morgendagens standarder kan blandt andre Velux tale med om: »At være med i udvalgsgrupperne er kernen i vores standardiseringsarbejde. Her får vi en kombination af information om tendenser på markedet – internationalt såvel som nationalt – samt muligheden for at have indfly-

delse indenfor vores område. Vores arbejde i udvalgsgrupperne er derfor en vigtig del af forretningen hos Velux,« siger Karsten Duer, director of global standardisation and product regulation hos VELUX. Standarder kan også være en hjælp i forbindelse med produktudvikling, da standarder rummer vigtig viden om de krav, der stilles til et produkt. Samtidig kan standarder rumme specialiseret viden om et givent produkt, som virksomheden kan overføre til andre produkttyper, og dermed skabe nye innovative produkter eller ydelser.

På ds.dk/udvalg kan du læse mere om, hvordan du kan få indflydelse på morgendagens standarder, og hvilket udbytte det kan give din virksomhed.

Denne artikel er en del af en artikelse­ rie om standarder, hvordan de bruges og de fordele, standarder giver danske virk­ somheder.

Videncenter skal landet rundt med to containere Undervisningsministeren har udnævnt i alt ni nationale videnscentre for erhvervsuddannelserne.

Af Jens Holme

Et nyt videncenter for bæredygtighed, klimarenovering og byggeri skal fra foråret næste år have base på Learnmark Horsens, som samarbejder med Roskilde Tekniske Skole og Den jydske Haandværkerskole i Hadsten om driften af videnscentret.

En del af planen er i samarbejde med Insero Horsens at indrette to mobile containere med den nyeste teknologi for at drage landet rundt med særligt tilrettelagte læringsforløb. »For os har det været et hovedomdrejningspunkt, at det bliver hele landets videnscenter, og at så mange elever som muligt får adgang til videnscentrets muligheder. Her har vi fra starten sagt, at eleverne ikke skal komme til videnscentret, men at videnscentret skal komme til eleverne.

Derfor har vi valgt den mobile løsning,« siger direktør Niels Yde fra Learnmark Horsens i en pressemeddelelse.

Nøgleordet er tværfaglighed De to specialbyggede containere kan have plads til en klasse ad gangen.

Den ene container skal målrettes boligbyggeri, den anden erhvervsbyggeri.

Som supplement til containerne etablerer videnscentret en lærings- og vidensplatform, som alle erhvervsskoler kan bruge. Her kan de finde læringsforløb og tendenser inden for alle de håndværk, som videnscentret dækker.

Derudover vil videnscentret stå i spidsen for et faglærernetværk, som sikrer, at håndværkene hele tiden har kontakt med videnscentrets aktiviteter – både inden for det enkelte håndværk og på tværs af håndværkene.

Ni centre Videnscentret på Learnmark Horsens er et af i alt ni nationale videnscentre.

Sidste år besluttede partierne bag erhvervsuddannelsesreformen at investere 133 millioner kroner fra 2017 til 2020 i etableringen af op mod 10 nationale videnscentre, der skal bidrage til at uddanne elever på erhvervsuddannelserne til at håndtere den teknologiske udvikling og matche de kompetencer, som virksomhederne efterspørger i fremtiden.

Inden for automation og robottekonologi etableres to centre. I det ene står Syddansk Erhvervsskole, Odense og Vejle, som vært og med Herningsholms Erhvervsskole og EUC Syd i bl.a. Sønderborg, som partnere. Det andet har TECHCOLLEGE i Aalborg som værtsskole og Mercantec, Viborg, TEC, København EUC Nordvest, Thisted og NEXT, København som partnere.

Et videncenter for procesteknologi har EUC Lillebælt, Fredericia, som vært og Kold College, Odense, som partner. For håndværk, design og arkitektur etableres et center med NEXT som værtsskole og Mercantec og TECHCOLLEGE som partnere.

I alt modtog ministeriet ansøgning fra 15 erhvervsskoler, som gerne ville huse et center. »Videnscentrene skal være faglige fyrtårne og sikre, at erhvervsuddannelserne kan følge med den udvikling, der sker på arbejdsmarkedet,« siger undervisningsminister Merete Riisager (LA) i en pressemeddelelse.

Learnmark Horsens vil i samarbejde med Insero Horsens og to andre skoler indrette to mobile containere med den nyeste teknologi for at drage landet rundt med særligt tilrettelagte læringsforløb.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017 | 37

En uge med mange sko og et stort forbrug af heste Bladet Arbejdsgiverne var med, da de første elever var til svendeprøve på den nye beslagskole hos Hansenberg Organia uden for Kolding.

Af Jens Holme

Det er ikke nogen nem og enkel sag at arrangere svendeprøver for beslag­ smede. Foruden eksaminator, faglærer, skuemestre og naturligvis lærlingene selv skal der skaffes heste, som skal lægge fødder til lidt af hvert og derfor må have et roligt gemyt.

Det måtte de sande på den nye beslagskole under erhvervsskolen Hansenberg i Kolding, da skolen i slutningen af oktober for første gang arrangerede svendeprøver og af samme årsag havde en halv snes Haflinger opstaldet, indforskrevet fra et sønderjysk stutteri. Skolens egne heste blev vurderet for urolige til brug i en eksamenssituation.

Svendeprøven varede fra mandag til fredag. Mandagen var afsat til frie øvelser og til at lære rutiner og værktøj at kende. Tirsdag gik med teoretiske og mundtlige prøver. Onsdag skulle der fremstilles henholdsvis håndsmedede sko og modifikationer på fabrikssko.

Torsdag og fredag gik med opgaver med mønstring af heste, beskæring af

Hans Walsted Jørgensen (tv.) er uddannet klejnsmed, før han gik i lære som beslagsmed. Her mønstrer han hesten, der holdes af faglærer Niels Thekilde. I baggrunden skuemester Mads Piepenbrink, eksaminator Kurt Westergaard og skuemester Peter Larsen.

38 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017

hove samt lægning af special- og sygebeslag. Ugen og prøverne sluttede fredag eftermiddag med uddeling af karakterer, før svendebrevet kunne fejres med familie og mestre.

I alt fire lærlinge var i dette efterår til eksamen, to af gangen. Samlet varede svendeprøverne således to uger.

Og den nye faglærer, Niels Thekilde, erklærede sig godt tilfreds med forholdene hos Hansenberg Organia, ti kilometer uden for Kolding. »Lokalerne er velegnede, og vi har plads nok. Og det er kendetegnende for beslagsmedeeleverne, at de altid er topmotiverede, fordi de er særligt udvalgte. Det er svært at få en læreplads, mestrene kan vælge og vrage. Desuden er eleverne som regel – men ikke altid – af de lidt ældre årgange,« siger Niels Thekilde. På grund af rygproblemer har han trappet ned i sin egen forretning og har dermed fået tid og mulighed for at være faglærer på deltid.

Eksaminatoren, Kurt Westergaard, Vojens Beslagsmedie, var den myndi-

Anders Gade, 35 år, er blandt de ældste lær­ linge på uddannelsen til beslagsmed.

ge leder af slagets gang. Sammen med de to skuemestre, Peter Larsen, Dansk Metal, og Mads Piepenbrink, Pipenbrink Beslagsmedie i Haslev, gav han karakterer ved fredagens afslutning.

Begge bestod, men med karakterer i hver sin ende af skalaen. Et bedre resultat end ugen før, da den ene af de to eksaminander fik dumpekarakter.

Ugens to nybagte svende: Anders Gade (tv.), der er uddannet i sin bror forretning, Gades Beslagsmedie i Sknderborg, og Hans Walsted Jørgensen, J.M. Beslag i Brande.

Færre elever på erhvervsuddannelser Ifølge Undervisningsministeriet begyndte otte procent færre elever denne sommer på en erhvervsuddannelse i forhold til sidste år. Tallet er dog reelt kun fire procent. Resten skyldes en ændret dimensionering af den pædagogiske assistentuddannelse.

Tilbagegang siden reformen er ikke overraskende. Den skyldes, at der blev

indført et krav om mindst karakteren 2 i dansk og matematik ved de afsluttende prøver i Folkeskolen. Til gengæld var det en forventning, at der så ville være færre elever, der faldt fra på grund af de faglige krav.

Sådan er det også gået. Tallene viser, at frafaldet er mindsket fra 58 pct. for elever, der begyndte på en erhvervs-

uddannelse i 2014 – altså før karakterkravene blev indført – til 49 pct. for elever begyndt i 2015, det vil sige efter at karakterkravet blev indført. Det imponerer dog ikke Dorte Kulle, uddannelsespolitisk konsulent i SMVdanmark, det tidligere Håndværksrådet. »Det er glædeligt, at det i højere grad er de rigtige og motiverede elever, der er på erhvervsuddannelserne, men vi kunne godt tænke os, at endnu flere gennemførte deres uddannelse. At næsten halvdelen falder fra er en katastrofe, når det samtidigt kun er 18,5 pct. af folkeskoleeleverne, der søger ind.«

Færre er i år begyndt på en erhvervs­ uddannelse på trods af alle forsøg på at motivere eleverne i skolernes ældste klasser.

(Foto: Finn Frandsen/Ritzau Foto)

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017 | 39

BRANCHE

Nyt domicil, nyt navn og parat til nye opgaver BMJ Maskinfabrik hedder nu Pinholt Metal Working og har indrette sig i sit nye hovedkvarter i Skive.

Af Jens Holme

Den 10. november var der åbent hus for leverandører, kunder og andet godtfolk for at fejre, at BMJ Maskinfabrik er flyttet fra Stoholm til nye, flotte lokaler i Skive og nu også huser medarbejderne fra DMV Industry i nærliggende Dommerby, som blev opkøbt af Poul Pinholt for to år siden.

Men det allermest bemærkelsesværdige er, at den nu sammenlagte virksomhed har skiftet navn til Pinholt

Metal Working, og det hele repræsenterer en ny begyndelse, fastslår Poul Pinholt, der har været ejer og leder af BMJ Maskinfabrikken i 22 år. »Nu har vi plads, medarbejdere og maskinpark til at producere mere effektivt og tage nye opgaver ind. Vi har ledig kapacitet og ser os om efter nye kunder,« siger Pinholt, der erklærer sig superglad for hele den nye tilstand.

De nye fabrikshaller rummer CNCdrejebænke i alle størrelser, CNC-fræsere, automatiske save og plasmaskæreanlæg for blot at nævne en del af den topmoderne maskinpark.

Flyvende flytning Selve flytningen blev indledt sidste år i august. »Vi havde kranbiler 34 døgn i træk, samtidig med at vi producerede for fuldt skrald. Vi flyttede én maskine og én mand af gangen, der straks begyndte at arbejde herude og så fremdeles,« fortæller Poul Pinholt.

Det nye hovedkvarter var en forladt lagerbygning, som havde stået tom i ti år og var yderst forfalden. Nu er byg-

Poul Pinholt har fået meget mere plads til sin virksomhed og er på udkig efter flere op­ gaver.

40 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017

ningen sat fint i stand og rummer et par andre virksomheder foruden Pinholt Metal Working.

Mange nye muligheder »Vi har fået kæmpe muligheder her med 3000 kvadratmeter og desuden gode forhold for medarbejderne. Sammenlægningen af de to virksomheder har betydet, at vi ikke længere er så sårbare som tidligere over for sygdom.

Med nu 13 medarbejdere kan vi løse alle slags opgaver til den aftalte tid,« fastslår direktøren for det hele.

Pinholt Metal Working er en spåntagende underleverandørvirksomhed, og det er ifølge Poul Pinholt en verden med tju-bang og så ingenting at bestille, hvorefter ordrerne pludselig vælter ind og skulle helst være leveret i går. »Hen over sommeren har vi haft meget at lave, hvorimod starten af året ikke var særlig prangende,« beretter Poul Pinholt.

Et forståeligt navn Det nye navn og logo har han fundet frem til i samarbejde med et reklamebureau. »Det svarer helt til de søgeord, jeg skulle bruge på Google for at finde

frem til os, og det vi laver. BMJ var forbogstaverne for de tidligere ejere for mere end 20 år siden. Nu har vi fået et navn, der er helt præcist fortæller, hvad vi arbejder med.« Filtre til skibe Ved siden af underleverandør virksomheden har Poul Pinholt stadig under BMJ-navnet egenproduktion af skibsfiltre til små og store fartøjer. Filtrene kan specialfremstilles i forhold til kundens behov. Filtrene beskytter bl.a. skibenes pumper, når de hiver havvand ind som kølemiddel.

Det er en lille forretning i forretningen, men Poul Pinholt gør ingen hemmelighed af, at salget ikke helt har udviklet sig som forventet. »Jeg troede, det skulle blive det helt store hit og har gennem årene haft flere til at hjælpe med salget. Men det er ikke slået særlig godt igennem. Vi er på det samme sted som for ti år siden.

Vi har nogle fast kunder her i Danmark og nogle i Norge og Sverige samt på få mere eksotiske steder i verden.

Det undrer mig, fordi vi i modsætning til dem, der producerer filtre i støbejern, kan skræddersy filtrene, så de præcist passer til formålet.«

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017 | 41

BRANCHE

Linatech ser frem til vækst Efter et ejerskifte i forsommeren i 2016 imødeser Linatech i midtjyske Thorning nu en kraftig vækst. Årsagen er, at kunderne har det godt, og med en bred pallette af kunder i forskellige brancher vokser omsætningen og antallet af ansatte allerede i den første del af indeværende regnskabsår.

Det netop offentliggjorte regnskab strækker sig over 16 måneder, og det viser dog et underskud på 3,88 mio. kr., hvor 3,2 mio. kr. er engangsomkostninger. Underskuddet overrasker ikke ejeren. »Vi kommer ud med et underskud på grund af store engangsomkostninger, som dog var kendt ved handlen

og er en del af den bagvedliggende finansielle pakke. Vi overtog en virksomhed, som har mange ting med sig i rygsækken. Og dem har vi fået ryddet af vejen nu,« siger Linatechs administrerende direktør og majoritetsejer, Martin Arberg til bladet Jern & Maskinindustrien.

Flere medarbejdere I det seneste år er der kommet 12 nye medarbejdere til. Ansættelserne sker i takt med den stigende efterspørgsel, og Linatech har nu 68 medarbejdere.

Virksomheden har inddelt sine kunder i syv forskellige områder. Det er i alt fra affaldshåndtering til medico og

Martin Arberg, Linatech, ser frem til vækst.

vind, og de producerede emner spænder fra stålkomponenter til komponenter til specialmaskiner.

Martin Arberg købte 85 procent af Linatech ved udgangen af maj 2016.

Den midtjyske underleverandørvirksomhed var tidligere familieejet, og Lars Lynge Maach fra stifterfamilien ejer de resterende 15 procent. Han er fortsat i virksomheden som produktionschef.

Tjæreborg Industri etablerer solvarme i Lem Tjæreborg Industri skal frem til næste sommer opføre et større solvarmeanlæg i Lem. Det er Lem Varmeværk, der står som bygherre for anlægget, der bliver på 8140 kvadratmeter, skriver Ringkøbing Amts Dagblad.

Lem Varmeværk producerer i dag sin varme via en gasmotor, en flisfyret kedel og tre gaskedler. Et solvarmeanlæg er et alternativ til traditionelle varmeproducerende anlæg. Varmeproduktionen er jo miljøvenlig og uden udledning af CO2.

Det er dog ikke kun for at få en mere miljøvenlig varmeproduktion, Lem Varmeværk vil investere i solvarmeanlægget. Baggrunden er også stigende brændselsudgifter og afgifter.

Tjæreborg Industri, der har udarbejdet projektet, fastslår, at der er en selskabs- og brugerøkonomisk fordel på næsten 157.000 kroner om året og en samfundsøkonomisk fordel på godt en kvart million kroner over 20 år.

Miljømæssigt vil man kunne spare 3663 tons CO2 over 20 år ved at etablere solvarmeanlægget.

Lem Varmeværk vil fra sommeren 2018 blive forsynet med solvarme. Fra starten er der gjort plads til, at anlægget kan udvides til det dobbelte.

42 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017

Driftsleder ved Lem Varmeværk, Michael Ringkøbing, kan ikke sige, hvor stor en andel, solvarmen vil udgøre af værkets fremtidige produktion. »Vi er jo et meget atypisk varmeværk, idet vi leverer varme til industrivirksomhederne i Lem, så vores produktion kan variere meget,« siger han til Ringkøbing Amts Dagblad.

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

Yding Smedie har overtaget Horsens Maskiner Smedevirksomheden i Østbirk har samtidig valgt at rykke teltpælene op og flytte til Horsens.

Af Jens Holme

Jeppe Rasmussen, ejer af Yding Smedie A/S i Østbirk syd for Skanderborg, har overtaget Horsens Maskiner. Samtidig er Yding Smedie flyttet til Horsens Maskiners hidtidige adresse, og den sammensluttede virksomhed hedder nu Yding Smedie & Maskiner A/S. Det er i år 21 år siden, at Jeppe Rasmussen overtog Yding Smedie med en enkelt medarbejder. Virksomheden er siden vokset til en væsentlig servicevirksomhed inden for landbrug og beskæftigede inden overtagelsen 30 medarbejdere. »At tænke virksomheden ind i en vækst- og udviklingsorienteret sammenhæng har været det rigtige – og naturlige – næste skridt,« forklarer Jeppe Rasmussen og fortsætter: »Yding Smedie tilfører bl.a. stor erfaring med klejnsmedeværksted og

specialmaskinhandel samt salg og servicering af et omfattende maskinprogram. Horsens Maskiner har en stærk profil som forhandler af de amerikanske landbrugsmaskiner fra CASE IH. Dette vil i forening sikre kunder og samarbejdspartnere endnu bedre resultater og service.« Nye oplevelser venter Søren Næsborg har valgt at afhænde Horsens Maskiner, fordi han ikke kunne se sig som chef for en stor virksomhed. »Jeg har rigeligt at se til med landbrug i Uganda og Illerup Søgård med en økologisk plantebedrift på over 400 ha. Desuden vil jeg deltage i driften af Logpartner/Retrade (køb og salg af brugte maskiner) og eksportere maskiner til Afrika fra Yding Smedies tidligere lokaler,« siger Søren Næsborg.

Yding Smedie har gennem årene lagt vægt på at være en bredt funderet virksomhed med afsæt i landbrugsbranchen. Vvs-afdeling, smedeværksted, SAC-servicecenter og staldvaskerobot flytter således med på den nye adresse. »Vores smedeværksted, vvs-afdeling samt Jenit vil i nye omgivelser få endnu bedre forudsætninger for egenproduktion og servicering af områdets fremstillingsvirksomheder og landbrug,« siger Jeppe Rasmussen.

Samtidig styrker virksomheden sit fokus på maskinhandel. Den står med stærke kort på hånden allerede fra dag ét. CASE IH, Farma, Kverneland, Honda sprøjte-ATV’er og HM Sneglevogn vil i samspil med Yding Smedies eksisterende, stærke brands indgå i et bredt produktprogram af høj kvalitet.

Jeppe Rasmussen, ejer af Yding Smedie, har flyttet forretningen fra Østbirk til Horsens.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017 | 43

Arbejdsgivernes administrerende direktør, Mads Graves, er på rundtur hos et udvalg af Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder og tillidsvalgte for at høre om deres arbejde, høre deres mening og indhente gode råd. I dette og de kommende numre af Bladet Arbejdsgiverne kan læserne være med.

Smid plejer væk

Fokusér på medlemmerne

Hvem: Bo Ulsø, 52 år, ejer af Blunico A/S, Horsens

Hvem: Jimmi Frisk, 28 år, ejer af Smedager ApS, Leif Frisk, 58 år, 2. generation i Smedager ApS.

Uddannelse: Værktøjsmager 1983, Maskintekniker 1987.

Antal ansatte: 55 Lærlinge: 5 Alder på virksomheden: 41 år Antal år i Arbejdsgiverne: 41 år Rolle i Arbejdsgiverne: 10 år i lokalafdelingens bestyrelse samt diverse udvalg og arbejdsgrupper.

Produkt: Underleverandør. Diverse industriprodukter samt udviklingsprojekter i stor og lille skala.

Uddannelse: Jimmi: Energimontør 2009, Installatør i 2012, Leif: Landbrugs- og Maskinsmed 1979 Antal ansatte: 4 Lærlinge: Nej. Ikke i øjeblikket.

Alder på virksomheden: 52 år.

Antal år i Arbejdsgiverne: 52 år. (Aabenraa Smedemesterforening) Rolle i Arbejdsgiverne: Leif er medlem af Hovedbestyrelsen.

Produkt: Vvs og maskinservice, produktion af specialmaskiner

Kunder: Fødevarebranchen, den maritime industri, sundhedsområdet, teknologivirksomheder.

Kunder: Primært landbrug og industri

Har virksomheden en bestyrelse: Ja.

Hvad er virksomhedens største udfordring: At skaffe kvalificeret arbejdskraft.

Hvad er virksomhedens største udfordring: At skaffe faglært arbejdskraft.

Hvad er Arbejdsgivernes største udfordring: At holde fast på de større industrivirksomheder.

Et godt råd: Smid plejer væk. Tingene har kørt for meget i ring i Arbejdsgiverne. Brug eksperter og samarbejdspartnere mere i stedet for at forsøge at gøre det hele selv. Selvgjort er IKKE altid velgjort.

Har virksomheden en bestyrelse: Nej.

Hvad er Arbejdsgivernes største udfordring: At fastholde og udvide antallet af organiserede medlemmer.

Et godt råd: Fokusér på medlemmerne. Og sørg for at have produkter, der er tilpasset de forskellige målgrupper af virksomheder.

Hvad er det bedste ved Arbejdsgiverne: Den juridiske bistand.

Hvad er det bedste ved Arbejdsgiverne: Muligheden for indflydelse samt at forskelligheden i medlemskredsen gør, at man kan få et netværk på tværs af brancher.

På en skala fra 1-9, hvor tilfreds er du med dit medlemskab af Arbejdsgiverne: 7.

På en skala fra 1-9, hvor tilfreds er du med dit medlemskab af Arbejdsgiverne: 8

44 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017

Jagt i godt vejr

FORENINGSNYT/NAVNE

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne Lokalafdeling MidtVest Anders Smed, Anders Nielsen, Klostervej 71, 6950 Ringkøbing.

Handels- og Produktionsselskabet Ven-Po A/S, Flemming Vith Hansen, Christiansborgvej 8, 7560 Hjerm.

Under jagten var der tid til en pause og en dram.

Som bekendt har dage med godt vejr været en mangelvare i dette efterår.

Den 3. november var en undtagelse.

Høj sol, ingen regn og blæst og meget belejligt dagen, hvor Arbejdsgiverne afviklede sit årlige netværksarrangement for jagtinteresserede medlemmer.

For tredje år i træk var det Aakjær Gods på Djursland, som lagde jagt-

marker og kulærte efterårsfarver til arrangementet, som for længst var overtegnet af gengangere og nye deltagere.

Jagten begyndte kl. 09.00 og dagen sluttede med parade og den varme mad.

Fuglene var velflyvende og jagten var god, en helt igennem pragtfuld dag. Det blev nedlagt 270 stykker fuglevildt, beretter Bladet Arbejdsgivernes udsendte medarbejder.

Fokus på SPÅNTAGENDE BEARBEJDNING Spåntagning er temaet i årets sidste udgave af Bladet Arbejdsgiverne.

Vi tjekker det nye udstyr og udfordringerne for branchen. Bladet Arbejdsgiverne nr. 12 udkommer den 15. december og har deadline for annoncer og redaktionelt stof den 27. november.

Efter jule- og nytårsferien er Bladet Arbejdsgiverne tilbage igen i dagene omkring den 24. januar med tema om vvs. Sidste frist for artikler og annoncer er den 8. januar 2018.

Fra næste år indskrænker Postnord sin omdeling således at postbuddet kun fordeler post til den enkelte husstand/virksomhed én gang om ugen. Eller sagt på en anden måde: omdelingen af bladet vil foregå over fem hverdage.

Når det drejer sig om Bladet Arbejdsgiverne nr. 1 vil de første modtage bladet den 22. januar og de sidste den 26. januar. Bladet vil altid være tilgængeligt online fra mandag i udgivelsesugen.

Bladet

Lokalafdeling Midtjylland Nibach-Stål IVS, Nicolai Bach Christensen, Allinggårdsvej 89, 8600 Silkeborg Sydbyens VVS og Ventilation, Frans Eric Halladin, Møllegade 6, 8600 Silkeborg JSP Maskinfabrik ApS, Thomas Børsen, Sverigesvej 6, 8450 Hammel Lokalafdeling Midt- og Sydsjælland Vvs-Drengene IVS, Niels Blem, Naurbjergvej 62A, 4622 Havdrup Lokalafdeling Fyn Elkær Maskiner ApS, Niels Kirkegaard, Odensevej 82, 5853 Ørbæk Lokalafdeling Hovedstaden Kreinøe VVS ApS, Lars Nielsen, Christian X’s Alle 32, 1.tv, 2800 Kgs. Lyngby Lokalafdeling Østjylland RK Spåntagning ApS, Morten Feldt, Gotlandsvej 12, 8700 Horsens RK Smede- og Maskinfabrik ApS, Morten Feldt, Gotlandsvej 20, 8700 Horsens Lokalafdeling Nord og Vest for Vejle Brorsen Smede & Montage, Lærkevej 10, 7200 Grindsted Associeret medlemskab I Want Quality IVS, Louise Petersen, Vorup Kirkevej 37, 8940 Randers SV.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017 | 45

Bladet

&

Leverandører partnere Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Energioptimering

Hydraulik

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energioptimering

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.

Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Honing

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Specialister indenfor håndværk og industri.

Følg os på Linkedin og Facebook.

Automatik til varme og ventilation

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild 8300 Odder Tlf.: +45 86 62 63 64 Fax: +45 87 80 30 89 Web.: www.automatikcentret.dk …det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Beklædning

Tlf.72 17 07 18 Mail.: salg@jyf.dk www.jyf.dk Landsdækkende kundeservice Din totalleverandør af firmatøj Følg os på Facebook og LinkedIn

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

46 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017

Lønservice

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster!

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Kurser & uddannelse

Her er der plads til din annonce Pris pr. udgivelse • Rep. af store hydraulik cylindre.

• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • Langhulsboring.

• Udvikling af store special cylindre.

• Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE. Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

KUN 395,Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Kvalitetsstyring

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

Laserskæring

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm Stål 25 mm, rustfri 25 mm Aluminium 15 mm

+ moms

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner.

Fra 200-20.000 m3/t

Fyn

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Flammeskæring: 3000 x 12000mm Emnetykkelse max. 200 mm Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm Emnetykkelse max. stål 200 mm Rustfri 60 mm, aluminium 40 mm

Robotsvejsning Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk 1. Anlæg, Emnevægt 750 kg Længde 4000 mm 2. Anlæg, Emnevægt 4000 kg Længde 3600 mm

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

rådgivning STEPTO leverer regnskaber og økonomisk rådgivning til din virksomhed. Så start her, hvis du vil have en stærk partner, der skaber vækst og økonomisk sikkerhed.

Vi glæder os til at møde dig!

www.stepto.dk Juelstrupparken 10A · 9560 Støvring · 96 36 52 04

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Brødrene Dahl Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Svejseudsugning

Regnskab

Solid økonomisk

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Stålkonstruktioner

Plast- og certifikatsvejsning

ns Galvanisering a/s

Vandskæring

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Stål/plast-ruller · Teknisk gummi

Optagelse – kontakt: Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar Stephansen Tlf. 22 61 63 88 · es@vestergaardsbogtrykkeri.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2017 | 47

2017 | 10 Nr. 7 | 7. juli

8. årgang

Bladet

Bladet

Nr. 8 | 25. augu

ort Tema: Transp r fo r re kø et D A /S N.C. Nielsen eller eje je le g, in Leas

8. årgang

Magasinpost SMP ID-nr 42386

Håndværkerfra drag igen i tynd tråd Kommuner bry der udbudsloven Nr. 9 | 22. septemb

Krav om fart skriver er ophævet

er 2017 | 108. årgang

Bladet

Beslagsmede t op har ikke give

ned Direktør gik med stress

ling Generalforsam så fremad

st 2017 | 10

Tema om ener gi:

Udlandet vil lære af

Samsø

Udgivelsesplan for Bladet Arbejdsgiveren 2018 TEMA

1

24. januar

8. januar

VVS

2

21. februar

5. februar

Uddannelse

3

21. marts

5. marts

Køl & ventilation

4

18. april

26. marts

Internationalisering & eksport

5

9. maj

23. april

El & teknik

6

30. maj

14. maj

Kvalitetssikring og stål

7

27. juni

11. juni

Installatør

8

22. august

6. august

Automatisering og digitalisering

9

19. september

3. september

Energi

10

17. oktober

1. oktober

Ledelse og finansiering

11

21. november

5. november

Agromek og landbrug

12

19. december

3. december

Installatør

Bladet er tilgængeligt på www.arbejdsgiverne.dk mandag før udgivelsesdagen.

Bladet

ISSN 1602-7213

DEADLINE

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

UDGIVELSE

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

UDGAVE