Bladet Arbejdsgiverne nr. 12

Nr. 12 | 15. december 2017 | 108. årgang

Bladet

DM i Skills 2018 sætter rekord Små vvs-firmaer klarer sig bedst Optimistiske toner ved nytår Ta’ ud og gem: Vinterens og forårets AL-kurser

Milliongevinst ved automatisering Tema om spåntagning

Indhold

December 2017

31

21

4

24

38

4

De største installatørfirmaer har problemer med indtjeningen

6

Flertal imod ophævelse af håndværkerfradrag

8

Kort nyt

23

Der er en standard for standarder

24

39

32

Husk muligheden for lokalaftaler

33

Solen skinner ikke klarere i Japan

12

34

Mekalaika fik styr på de sociale medier

Udgifter til CE-mærkning kan aktiveres og afskrives

13

35

14

Fuld Skrue går op i omdrejninger

Fremgang og tro på fremtiden

Virksomheder ansætter flere med lang uddannelse

Når robotterne kommer skal vi lege med noget andet

36

15

Branchechef: Kom godt i gang

26

DM i Skills slår alle rekorder

Ny hjemmeside om arbejdsmiljø i byggeriet

37

Projektledelse

16

Indleje eller udlægning

27

DM i Skills – portræt af deltagere fra Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder

38

Landets yngste skuemester har en mission

17

Milliongevinster ved at investere i robotter

39

Foreningsnyt/navne

18

Kæmpe investering hos Skive Smede- & Maskinteknik

41

Medlemmerne i kikkerten

19

Brug mere tid på strategi og udvikling

42

Leverandører & partnere

20

Nyt center for industriel 3D-print

21

Industri 4.0 giver mere arbejde

30

Tæt på og alligevel langt fra målet

31

Beslagsmedene er tilbage i Herning

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 12 /2017

TEMA: SPÅNTAGNING 10 Man skal dyrke sit særpræg og have orden i tingene

LEDER

Bladet

Udgiver: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk Ansvarshavende redaktør Jens Holme Tlf. 6317 3397 Mobil: 40883312 jho@arbejdsgiverne.dk Annoncesalg Rosendahls Mediaservice Midiakonsulent Kasper Kristensen Tlf. 76 10 11 44 kk@rosendahl.dk Abonnement Kr. 470,00 ex. moms.

Oplag, kontrolleret af Danske Medier: 2528.

ISSN nr: 2246-7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri A/S Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg, Vestergaards Bogtrykkeri Forsidefoto Colourbox En elektronisk udgave af dette blad og tidligere udgaver kan læses på: www.bladetarbejdsgiverne.dk

Følg Arbejdsgiverne på Linkedin og Facebook

Fokus på tilfredse medlemmer Det vigtigste i Arbejdsgiverne er medlemmerne. Derfor har vi i de seneste måneder gjort en del ud af at finde ud af, hvordan I medlemmer opfatter og vurderer jeres medlemskab af vores forening. Med andre ord: hvor tilfredse er I? Først så vi på en masse data vi allerede havde i sekretariatet. Det er jo vigtigt at vide, hvem det er, man skal gøre noget værdifuldt for. Vi har mange små virksomheder med ganske få eller slet ingen ansatte. Men vi har også store virksomheder med flere hundrede ansatte og mellemledere til at styre og motivere mellem direktør/ejer og medarbejderne. Det siger sig selv, at det ofte er noget ganske forskelligt, de forskellige typer af virksomheder har brug for. Det skal vi være – mere - bevidste om.

I oktober og november har jeg sammen med vores formand været til møder med alle fem regioner og talt om både fortid og fremtid for Arbejdsgiverne.

Bundlinje på de møder: I medlemmer vil os gerne, men der er behov for fornyelse.

Dette blev bekræftet i den første store medlemsundersøgelse i Arbejdsgivernes historie: 86 procent er tilfredse, ni procent er neutrale og fem procent er utilfredse. Ved første øjekast ser det måske ikke så tosset ud, men det betyder jo, at ca. 100 af vores medlemmer ikke er tilfredse – og det kan vi ikke være tilfredse med.

Undersøgelsens resultater sammenholdt med de mange kommentarer, jeg har fået, og de samtaler og de mange konstruktive kommentarer og samtaler, jeg har haft i mit første halve år i Arbejdsgiverne, kommer til at danne grundlag for hovedbestyrelsens arbejde med den ny strategi for Arbejdsgiverne.

Der er heldigvis mange muligheder for at kunne gøre det bedre i fremtiden.

Hvad den præcise retning bliver, ved vi først i det nye år. Men jeg kan garantere for, at jeg vil arbejde stenhårdt for, at det bliver noget, I medlemmer bliver tilfredse med.

Mange af jer har sikkert hørt om målinger som dette før. Med tilfredshedsprocenter på 98 og 99 procent. Det kan jo lyde forjættende, men man skal huske, at man altid måles på den sidste handling, man laver hos kunden. Det betyder, at uanset hvor høj vores tilfredshedsprocent er, så vil vi ”kun” bruge målingen som et temperatur-check, der kan fortælle os, om vi er på rette spor i det vi gør for jer.

Udover at ovenstående giver et godt grundlag for vores kommende nye strategi, så er de mange interviews også anledning til at tage konkret fat i de problemer og ”utilfredsheder”, vi er stødt på undervejs og det er mine gode kolleger i sekretariatet i fuld gang med. Man behøver i øvrigt ikke vente på, at vi ringer og spørger til, hvor tilfredse I er. Som medlemmer er I altid meget velkomne til både at skrive og ringe til os med konstruktive forslag eller forbedringsønsker.

Efter at have evalueret medlemsundersøgelsens resultater er vi i sekretariatet enige om, at mere fokus på tilfredshed vil give værdi for de produkter og den service vi skal yde til jer. Derfor er det allerede besluttet, at vi måler på tilfredsheden igen til næste efterår.

Den systematik og det fokus er jeg ganske godt tilfreds med.

Af Mads Graves, Adm. direktør i Arbejdsgiverne Bladet Arbejdsgiverne | 12/2017 | 3

Bo Odgaard, Deloitte: »Det er tankevækkende, at de store virksomheder fortsat slet ikke kan få indtjeningen op på samme niveauer som de små virksomheder.«

De største installatørfirmaer har problemer med indtjeningen Generelt faldende overskud i el og vvs-virksomhederne, men de små og mellemstore klarer sig fint.

Af Jens Holme

4 | Bladet Arbejdsgiverne | 12 /2017

Det høje tempo i byggeriet har svært ved for alvor at slå igennem på bundlinjen hos landets installatører, hvor den gennemsnitlige indtjening pr. medarbejder er faldet fra 50.000 kr. pr. medarbejder i 2015 til 47.000 kroner i 2016. Det viser en analyse fra Deloitte, der har gennemgået regnskaberne for cirka 1.500 el- og vvs-virksomheder.

Det er især de store virksomheder, der fortsat har betydelige problemer med at komme i nærheden af de indtjeningsniveauer, som de mindre lykkes med. Virksomheder med over 100

ansatte tjener kun en tredjedel af de mindre virksomheder. »Det går godt for mange installatører især på vvs-området, mens elektrikerne halter lidt bagefter i 2016. Det bemærkelsesværdige er, at indtjeningen som gennemsnit falder midt i en periode med et højt tempo i byggeriet.

Og så er det tankevækkende, at de store virksomheder fortsat slet ikke kan få indtjeningen op på samme niveauer som de små virksomheder,« siger Bo Odgaard, der leder Deloittes branchegruppe for installationsbranchen.

Sådan gør de bedste Den bedste fjerdedel af installatørvirksomhederne tjener mere end 3,5 gange så meget som branchens gennemsnit. Det kendetegner de bedste virksomheder, at de ofte er lidt bedre til de forskellige discipliner ved at drive virksomhed. Typiske karakteristika for de gode virksomheder er: • De er gode til at fravælge urentable kunder og opgaver.

• De tør prissætte særlige kompetencer.

• De foretager systematiske kalkulationer og stiller krav til indtjening før opgaver påtages.

• De er gode til at fakturere regelmæssigt.

• Har indsigt i egen virksomhed – formen for indsigt varierer meget virksomhederne imellem, men kendetegnene er, at det ikke er tilfældigt, at det går godt for en række virksomheder.

• De har en god virksomhedskultur og har god ledelse.

2017 har budt på arbejdskraftmangel, og det bliver interessant, om installatørvirksomhederne formår at konvertere det høje aktivitetsniveau til bedre indtjening. Risikoen er desværre til stede for at aktivitetsniveauet bliver elimineret af ineffektivitet herunder konsekvenserne af arbejdskraftmangel.

Deloitte, Installatøranalyse, oktober 2017 Installatørbran chen 2017

Han peger på, at der blandt de større virksomheder faktisk er den gode nyhed, at der i gruppen af mellemstore virksomheder med 51-100 ansatte har været en flot fremgang. »Der er langt mellem underskuddene for virksomheder med 50-100 ansatte, og mange af dem er i gang med en professionalisering på mange fronter,« siger Bo Odgaard Flaskehals på god arbejdskraft Bag den generelt utilfredsstillende udvikling gemmer sig ifølge Bo Odgaard blandt andet, at det generelt høje aktivitetsniveau i byggebranchen har skabt problemer med at finde dygtige folk. »Der er tegn på, at der er ved at opstå flaskehalse på Sjælland og især Midtjylland, hvor der er støvsuget for

god arbejdskraft til el- og vvs-branchen. Det bremser væksten og kan også være med til at forklare, at bundlinjerne generelt ikke går frem lige nu.

For mange virksomheder er mangel på hænder den største trussel fremadrettet,« siger Bo Odgaard.

Han peger på, at den enkelte virksomhed er nødt til at øge sit fokus på et tiltrække medarbejdere for at klare sig i kampen om de dygtigste medarbejdere. »For at tiltrække og fastholde medarbejdere er det vigtigt, at virksomhederne investerer mere i ledelse og attraktive rammer for medarbejderne i form af fleksibilitet og medarbejderpleje,« siger Bo Odgaard.

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2017 | 5

Flertal imod ophævelse af håndværkerfradrag Meningsmåling viser, at danskerne vil bevare fradraget i dets nuværende form Af Jens Holme

Regeringens plan om at indskrænke Boligjobordningen, så den kun omfatter serviceydelser, er ikke populær i befolkningen. Ifølge en YouGov-meningsmåling mener 67 procent af danskerne, at håndværksydelser skal bibeholdes i ordningen.

Undersøgelsen er lavet for SMVdanmark – det tidligere Håndværksrådet – og dokumenterer ifølge vicedirektør Jakob Brandt, at regeringen er på gal kurs i forhold til vælgernes ønsker. »Håndværkerfradraget kommer den almindelige dansker til gode, men også hele det danske samfund. Ordningen betyder, at flere byggeopgaver bliver udført at regelrette virksomheder, der betaler deres skat og ikke arbejder sort. Og når disse virksomheder får flere opgaver, kan også de oprette flere lærepladser. Dermed understøtter håndværkerfradraget, at vi får uddannet flere faglærte – hvilket vi i den grad har brug for,« siger Jakob Brandt.

6 | Bladet Arbejdsgiverne | 12 /2017

I undersøgelsen svarer 49 procent, at det er en ›meget dårlig idé‹ eller ›dårlig idé‹ at ændre Boligjobordningen, så håndværksydelser ikke længere er omfattet, sådan som regeringen lægger op til i sit finanslovsforslag.

Adspurgt om håndværksydelser skal bibeholdes i ordningen, svarer 67 procent ›ja‹.

Hele 59 procent af danskerne peger i undersøgelsen på, at en Boligjobordning uden fradrag for håndværksydelser er en dårlig ide. 67 procent svarer ja til, at Boligjobordningen fortsat skal give fradrag for håndværksydelser.

Meningsmålingen fra YouGov er foretaget blandt 1000 repræsentativt udvalgte danskere.

Bremser sort arbejde Undersøgelsen peger også på, at Boligjobordningen får danskerne til at købe mindre sort arbejde. Hver tredje af de, der køber eller har købt sort arbej-

de, svarer, at de køber mindre sort arbejde eller helt er holdt op med at købe sort arbejde på grund af Boligjobordningen. »Sort arbejde er utrolig svært at komme til livs, og skiftende regeringer har uden held arbejdet på at nedbringe det. Håndværkerfradraget er den eneste indsats mod sort arbejde, der har dokumenteret effekt. Det er derfor tude tosset at afskaffe det og dermed medvirke til, at vi igen får mere sort arbejde i byggeriet, mere unfair konkurrencevilkår for de regelrette virksomheder og færre penge i statskassen,« siger SMVdanmarks vicedirektør.

31 procent af de adspurgte svarer, at Boligjobordningen ikke har fået dem til at købe mindre sort arbejde.

Den fremtidige indretning af Boligjob­ ordningen blev afgjort i forbindelse med forliget om finansloven for 2018, som blev indgået efter redaktionens slutning.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2017 | 7

Elever kommer med gode karakterer Flere end hver tredje af eleverne på erhvervsuddannelsernes grundforløb 1 har karakteren 7 eller mere i matematik med fra afgangseksamen i folkeskolen. Det viser ny analyse fra Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier (DEG), som er baseret på en særkørsel fra Danmarks Statistik.

»Disse data vil forhåbentlig bidrage til at vise, at elever med høje karakterer også vælger en erhvervsuddannelse, og det er der brug for,« siger DEG’s direktør Lars Kunov.

Ifølge analysen har langt de fleste af eleverne mere end 4 i både dansk og matematik, mens en tredjedel – 35

procent – har 7 eller derover i matematik. Analysens data omfatter de elever, der er begyndt på grundforløb 1 i henholdsvis 2014, 2015 og 2016.

Hvis man ifølge DEG skal drage en lidt kæk konklusion på den »typiske« elev på grundforløb 1, er det ifølge analysen: En dreng, som har valgt hovedområdet teknologi, byggeri og transport, bor i Syddanmark, har mellem 4 og 7 i dansk og 7 eller derover i matematik fra folkeskolen, og hans forældre har en erhvervsfaglig uddannelse.

Den typiske elev på grundforløbet er en dreng, der har fået mellem fire og syv i dansk og syv eller der over i matematik.

(Foto: Lars Holm)

Kampagne skal øge kendskabet til eux »Eux – student og faglært« er navnet på en kampagne iværksat af Undervisningsministeriet, som skal gøre opmærksom på, at man kan kombinere en faglært uddannelse med gymnasiet.

Siden 2010 har man via eux kunnet vælge at kombinere en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen og dermed både blive faglært og student. Det ved de fleste forældre og deres børn i alderen 12-17 år bare ikke.

Kun 47 procent af forældrene og 43 procent af børnene svarer i en ny rundspørge foretaget for Undervisningsministeriet, at de kender til eux.

Til sammenligning kender 87 procent af forældrene til indholdet i stx – det almene gymnasium. Det skal den nye kampagne være med til at ændre. »Eux er et spændende alternativ til en klassisk gymnasial eller erhvervs-

8 | Bladet Arbejdsgiverne | 12 /2017

rettet uddannelse. Det er et forløb, der giver de unge mulighed for at tilegne sig både boglige og håndværksmæssige kundskaber, og med et svendebrev i hånden og en studenterhue på hovedet er verden åben for eux’erne. Men det er også et relativt nyt uddannelsestilbud, som mange ikke kender og måske aldrig har hørt om. Derfor sætter vi nu gang i en kampagne, der skal øge kendskabet til eux,« siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Tidligere i år viste en evaluering, at eux kan trække en ny type unge til erhvervsuddannelserne. Halvdelen af eux-eleverne svarede i den forbindelse, at de ville have valgt gymnasiet, hvis ikke de havde haft mulighed for at vælge eux. »Eux – student og faglært«-kampagnen er særligt forankret på en Face-

book-side, der løbende opdateres med nyheder, videoer og andet indhold.

Her vil der også være adgang til en eux-bot, der via Messenger besvarer spørgsmål om eux. Derudover sendes kampagnemateriale til skoler og UUvejledere.

Eux-kampagnen løber til og med februar 2018.

Kort fortalt Hver anden tager ting med hjem

KASSELØS – Supermarkedskoncernen Coop vil indføre et nyt digitalt koncept kaldet ’bip og betal’ i alle deres butikker. Fremover skal det være muligt at tage varer ned fra hylderne, scanne dem med en app, og lægge dem direkte ned i sin egen taske. Konceptet skal også gøre det muligt at holde åbent uden personale.

FLYTEBILEN kører ikke ret langt, når virksomhederne får nyt domicil. 57 pct. af de virksomheder i Region Syddanmark, som har fået ny adresse inden for de seneste 10 år, er flyttet til et andet sted i kommunen. Den nye placering bliver ofte bestemt af infrastruktur, bygningsforhold og lokalområdets attraktivitet, viser en analyse fra Region Syddanmark.

Kuglepenne og andre mindre værdifulde kontorartikler er det mest accepte­ rede at tage med hjem uden at levere tilbage. (Foto: Niels Hougaard/Ritzau)

Selvom færre gør det, så har knap halvdelen af danskerne taget ting med hjem fra deres arbejde uden at levere det tilbage. Det viser en ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd. Hensigten er sjældent at stjæle, men skyldes hjemmearbejde, glemsomhed og sjusk. Problemet kan afhjælpes med klare regler på arbejdspladsen.

Kontorartikler er det, flest danskere har taget med hjem uden at levere det tilbage. I alt 45 procent af danskerne har taget noget med hjem uden at levere det tilbage, og det er lidt færre end i 2008, hvor 53 procent angav at have taget noget med hjem. Det viser rapporten »Tyverier og svind fra arbejdspladser«, som er foretaget af Epinion for Det Kriminalpræventive Råd.

Rapporten viser også, at accepten af arbejdspladstyveri og svind er faldet siden 2008, både med hensyn til, hvorvidt det opfattes som i orden, at kollegaer tager ting med hjem, og om man selv gør det.

De varer, som der er højest accept af, at folk tager med hjem er kontorartikler og restvarer. Accepten af at tage fødevarer med hjem er steget lidt fra 2008 til 2017. Dette kan skyldes et stigende fokus på madspild.

I undersøgelsen ses det, at kun 22 procent har en aftale om, at det er tilladt at tage kontorartikler med hjem til privat brug. »Hvis man som arbejdsgiver vil undgå tvivlstilfælde for, hvornår det er okay at tage noget med hjem, anbefaler vi, at man laver nogle klare regler for, hvad man må og hvad man ikke må. Alternativt kan man lave en udleveringsordning for fx kontorartikler, så de ansatte ikke selv kan tage dem,« siger specialkonsulent i Det Kriminalpræventive Råd Anders Young Rasmussen.

BEDSTE LAND – Danmark er endnu engang kåret af Verdensbanken som det land i Europa, hvor det er nemmest at starte en virksomhed. Det skyldes blandt andet effektiviteten af den offentlige sagsbehandling. På verdensplan overgås Danmark kun af New Zealand og Singapore.

ROBOTTER – En rapport fra Den Sociale Kapitalfond konkluderer at hele 360.000 arbejdspladser i 9 ud af 10 af landets små og mellemstore virksomheder, kan erstattes af robotter. Navnlig i Vestjylland er der stort potentiale for automatisering.

PENSION – Danskerne er det folk i verden, der har de næststørste pensionsformuer. I gennemsnit har hver dansker 700.00 kroner i opsparede pensionsmidler. I 2016 var den samlede pensionsopsparing dobbelt så stor som året bruttonationalprodukt (BNP) på 2.065 milliarder kr.

3D-PRINT – En gruppe forskere har haft succes med at printe stærkt og fleksibelt rustfrit stål. Perspektivet er stort. 3D-print i rustfrit stål vil gøre det hurtigere og billigere at fremstille alt fra raketmotorer til dele til atomreaktorer og olieborerigge, skriver det britiske tidsskrift Science.

EJERLEJLIGHEDER – Fra 2012 til 2017 er antallet af solgte ejerlejligheder i Danmark steget mere end 80 procent. Stigningen er markant i de største byer, viser tal fra Boligsiden. dk. Der er således solgt 17.368 ejerlejligheder fra januar til oktober i år. Det er det højeste salg i dette årti.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2017 | 9

TEMA | SPÅNTAGNING

Man skal dyrke sit særpræg og have orden i tingene Horsens Spån Teknik har succes som underleverandør med eksport af komplicerede emner til en række lande og til CERN-acceleratoren i Schweiz.

Af Jens Holme

»Der står jo nærmest en drejebænk på hvert et gadehjørne. Alle kan jo princippet det samme. Derfor er det nødvendigt at skille sig ud og dyrke sit særpræg, hvis man skal klare sig i konkurrencen.« Sådan sammenfatter David Nielsen, ejer af Horsens Spån Teknik, forholdene i en underleverandørbranche med hård indenlandsk og udenlandsk konkurrence. Men hvor det alligevel gennem et målrettet salgsarbejde og en strategi som afdækker udfordringer og muligheder, er lykkedes at slå igennem.

Flyttede fra Horsens David Nielsen grundlagde Horsens Spån Teknik i 1991. Fire år senere flyttede virksomheden fra Horsens for at få mere plads længere sydpå i Løsning

10 | Bladet Arbejdsgiverne | 12 /2017

i Hedensted Kommune. Navnet blev der ikke ændret på.

Særpræget hos Horsens Spån Teknik er ifølge David Nielsen at have orden i sine ting og være på forkant med kunderne. »Det er ikke nok at kunne lave et emne. Også alt det bagvedliggende skal være i orden. Man skal have de rigtige certifikater, man skal kunne yde den service, kunderne efterspørger og naturligvis levere til tiden.

Det er noget af det – du kan kalde det gode gammeldags dyder – der har gjort, at vi har mange stabile kunder.

Nogle har jeg arbejdet sammen med helt fra jeg begyndte som selvstændig,« siger David Nielsen og fortsætter: »Horsens Spån Teknik er mangeårig ISO 9001-certificeret og har taget mil-

jøstandarden med. Det har åbnet døre til kunder i vindmølleindustrien og eksport til bl.a. Norge, Sverige, England og Tyskland, Skotland og Irland.« Leverandør til CERN Virksomheden med 25 medarbejdere er også underleverandør til CERN, den europæiske organisation for højenergifysik i Schweiz. »Vi blev opfordret til at melde os som leverandør. I første omgang tænkte jeg, ›hvad skal vi dog dér, lille HST med 25 faglærte over for 10.000 Einsteinere‹. Men det lykkedes os at få foden inden for og få skabt de nødvendige kontakter. Siden 2011 har vi næsten konstant haft ordrer på små og større stumper der nede fra,« siger David Nielsen og nævner, at leverandør til CERN er en god reference at have, når gælder om at finde nye kunder.

Mere komplekse emner Chefen for Horsens Spån Teknik nævner også nødvendigheden af en avanceret maskinpark som en forudsætning for at kunne klare sig som spåntagende underleverandør: »De emner, vi bliver bestilt til at fremstille, bliver mere og mere komplekse. Kunderne forventer, at vi præcist er i stand til at fremstille »det der kan tegnes« i de avancerede 3Dprogrammer. Det stiller store krav til vores bestykning af flereaksede CNC-maskiner. Samtidig er det en nødvendighed, at produktionen bliver mere effektiv. Lønandelen skal hele tiden minimeres.« David Nielsen nævner, at Horsens Spån Teknik bl.a. har investeret i tre robotceller bestykket med henholdsvis Motoman-robotter og en UR10-robot fra Universal Robot samt en femakset CNC-maskine med et tilkoblet LANG-system med ikke færre end 20 opspændingspaletter for at opnå størst mulig fleksibilitet. Men virk-

somhedens maskinliste er lang, og de 1800 kvadratmeter i Løsning bliver udnyttet fuldt ud.

Medarbejderne får æren »På intet tidspunkt har vores automatisering medført afskedigelser eller i det hele taget nedgang i bemandingen. Tværtimod har det gjort, at vi har kunnet kaste os over nye opgaver,« forsikrer David Nielsen og tilføjer, at også medarbejderne er tilfredse med at tage afsked med det monotone arbejde.

Direktøren deler i det hele taget gerne æren for virksomhedens succes med de 25 medarbejdere: »De er meget engagerede og meget kompetente. Og heldigvis har vi ikke haft problemer med at tiltrække hver-

ken lærlinge eller faglærte. Vi har hele tiden tre lærlinge, fordi det er vores hensigt at føde os selv med nye talenter. Hvis vi ikke gør det, får vi problemer på sigt.« Endnu en hemmelighed ved at drive virksomhed ser David Nielsen i sin egen rolle som den, der svæver over vandene og lægger strategien. Selv om han med sine 57 år kan blive ved mange år endnu har David Nielsen alligevel taget de indledende skridt til et generationsskifte. »Det er en proces, der tager flere år, så mulighederne skal afdækkes, og jeg er helt sikker på, jeg til den tid kan overlevere en virksomhed i topform,« slutter ejeren af Horsens Spån Teknik.

David Nielsen, ejer af Horsens Spån Teknik, tror på de gammeldags dyder i kombination med moderne teknologi og har mange trofaste kunder.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2017 | 11

TEMA | SPÅNTAGNING

Udgifter til CE-mærkning kan aktiveres og afskrives Certifikatet til at CE-mærke bygningsstål gør virksomheden mere værd, og omkostningerne kan aktiveres på balancen i regnskabet.

Af Jens Holme

Det er tidskrævende, det er resursetungt og det koster mange penge. Sådan er i store træk erfaringen hos de virksomheder, der har været processen igennem med at bliver certificeret til CE-mærkning af bygningsstål efter EB 1090.

Langt færre er opmærksomme på, at de samtidig har gjort deres virksomhed mere konkurrencedygtig og dermed mere værd, når de har certifikatet i orden. Med andre ord kan omkostningerne rubriceres som mere end en udgift.

Et immaterielt aktiv Hidtil har det været praksis at omkostningsføre udgifterne til CE-certificering i resultatopgørelsen, når de forfalder. Få er opmærksomme på, at det er muligt at aktivere omkostningerne til CE-certificering i balancen og afskrive udgifterne over tid, påpeger revisor Heino Tholsgaard fra Deloitte og forklarer nærmere: »Udviklingsprojekter og rettigheder, der er skabt som led i et udviklingsprojekt, kan indregnes som et immaterielt aktiv i balancen. Man har mulighed for at aktivere omkostningerne til CE-certificering, når det er sandsynligt, at virksomheden fx får øget salg, kan retfærdiggørelse af højere salgspriser eller får mulighed for at byde ind på specielle opgaver på det europæiske marked.

Immaterielle aktiver skal måles til kostpris ved første indregning. I kostprisen indgår alle omkostninger der kan henføres direkte til processen vedrørende CE-certificeringen på et rimeligt og konsistent grundlag. Dette betyder i praksis, at medgåede materialer og serviceydelser kan aktiveres.« Omkostninger kan afskrives Heino Tholsgaard gør opmærksom på, at det er muligt at indregne løn og andre personaleomkostninger for egne medarbejdere. Det samme gælder de direkte udgifter til CEcertitificeringen således også udgiften til det organ, der udsteder certifikatet. »Omkostninger til CE-certificeringen skal efterfølgende afskrives over aktivets brugstid. Det kan være svært at foretage et pålideligt skøn over brugstiden på aktiverede omkostninger vedrørende CE-certificeringen. Derfor anbefaler vi, at brugstiden sættes til 5-10 år,« forklarer Tholsgaard og tilføjer: 12 | Bladet Arbejdsgiverne | 12 /2017

Det er tidskrævende og koster mange penge at forberede sig på kra­ vene til CE-mærkning af bygningsstål og fx kunne producere altaner.

Den gode nyhed er, at investeringen kan afskrives.

(Foto: Lars Lauersen/Scanpix)

»For at kunne aktivere omkostningerne til CE-certificering kræver det, at man kan dokumentere at det er både er intentionen og er muligt at blive CE-certificeret. Desuden skal der være tilsidesat tilstrækkelige ressourcer til hele processen. Samtidig skal omkostningerne til CE-certificeringen kunne identificeres særskilt.

Det vil betyde at virksomheden skal indføre en registreringsmetode hvor det er muligt at føre en opgørelse over vareforbruget og en oversigt over intern og ekstern tid som kan henføres direkte til CE-certificeringen.« Et aktiv ved salg Revisoren fra Deloitte drager denne konklusion over for Arbejdsgivernes medlemmer: »Ved at aktivere omkostningerne til CE-certificeringen forøges værdien af din virksomhed. I stedet for at driftsføre omkostningen i resultatopgørelsen kan du aktivere omkostningen som et aktiv i virksomhedens balance. Dette kan have en betydning for dig i de situationer, hvor din virksomhed står overfor et salg, generationsskifte eller har et behov for yderligere finansiering.« Det er muligt at komme i nærmere dialog med Heino Tholsgaard ved at kontakte ham på mail, htholsgaard@ deloitte.dk, eller tlf. 20 53 56 20.

Når robotterne kommer skal vi lege med noget andet Omkring 40 procent af alt arbejde kan automatiseres, men det er ikke en trussel om arbejdsløshed, men derimod et varsel om nye muligheder for virksomheder og medarbejdere, erklærede professor på Fuld Skrues konference.

Af Jens Holme

Den tyskfødte professor Philipp Schröder, økonomisk institut på Aarhus Universitet og medlem af regeringens Disruptionråd måtte tage Olsen Banden til hjælp, da han på netværket »Fuld Skrues« seminar om effektivisering og automatisering skulle forklare, hvad der sker efterhånden som automatiseringen tager fart.

Ifølge en analyse foretaget af professoren i samarbejde med McKinsey kan 40 procent af alt arbejde automatiseres. I industrien drejer det sig om 63 procent, inden for konstruktion kan godt halvdelen af arbejdet automatiseres, mens det eksempelvis inden for det offentlige kun er 27 procent.

Nye muligheder Philipp Schröder understregede, at det ikke er det samme som at 40 procent af de danske lønmodtagere kan se frem til at blive langtidsledige. De skal bare lave noget andet end det fortrinsvis kendelige og monotone arbejde, robotterne overtager.

Det var her han brugte en sætning fra Olsen-banden, da Børge sagde han kedede sig, fordi han ikke havde noget at lege med og mor Yvonne sagde »Så leg med noget andet.« Han henviste til, at 25 procent af den danske arbejdsstyrke har skiftet branche siden 1970. Dengang var der 600.000 ansatte i industrien. I dag er tallet det halve. Hvorimod beskæftigelsen i servicesektoren tilsvarende er steget med 300.000. »Lige siden hjulet blev opfundet har det vist sig, at ny teknologi ikke skaber arbejdsløshed. Tværtimod. Mulighederne bliver mangeartede for dem, der bliver til overs, når robotterne rykker ind. De kan skifte jobfunktion eller branche, og der opstår med sikkerhed nye job og nye brancher, hvoraf nogle vi ikke aner et klap om i dag,« betonede Philipp Schröder.

Sæt fart i automatisering Professoren opfordrede virksomhederne til at komme i gang med at automatisere og samtidig sætte fokus på de mest værdiskabende led i produktionskæden fra ide til kunde.

Philipp Schröder: »Mulighederne bliver mangeartede for dem, der bliver til overs, når robotterne rykker ind.«

»Når produktionen bliver automatiseret bliver selve fremstillingen af mindre værdi. Det mest værdiskabende bliver at få ideerne, udvikle design samt afleveringen og servicen over for kunden.« Langt program Fuld Skrues arrangement blev holdt på hos Pressalit A/S i Ry ved Silkeborg. Virksomheden er mest kendt for produktion af toiletsæder, men har også udviklet bad og køkkenløsninger til handicappede. Henrik Damborg, Senior Supply Chain Director hos Pressalit holdt et indlæg på konferencen om sales og operations plan­ ning.

Efterfølgende fortalte lean manager Pia Staal Hjarnø, Kamstrup A/S, om risikoen for at begå fejl, hvis ikke automatisering og produktionsplanlægning går hånd i hånd.

Konferencen sluttede med en rundvisning på Pressalit samt et kickoff kun for medlemmer på et samarbejde mellem professor Rene Rohrbeck, Institut for Virksomhedsledelse ved Aarhus Universitet og Fuld Skrue med udgangspunkt i spørgsmålet: »Hvordan omsætter du al snakken om industri 4.0 og innovation til konkrete handlinger i din virksomhed?«

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2017 | 13

TEMA | SPÅNTAGNING

Fuld Skrue går op i omdrejninger Netværket for hovedsageligt små og mellemstore produktionsvirksomheder har fået ny ledelse, der har skærpet profilen for at få flere ind i fællesskabet.

Af Jens Holme

Netværket Fuld Skrue har efter flere års ubemærkethed revitaliseret sig selv og er parat til at øge sit medlemstal – først og fremmest blandt de små og mellemstore produktionsvirksomheder, der som bekendt udgør rygraden i dansk industri.

Carsten Tønnes, administrerende direktør for maskinfabrikken Rival i Skanderborg, blev tidligere år valgt til formand for Fuld Skrue samtidig med at branchechef for industri hos Arbejds-

giverne, Mikael Tipsmark, indtrådte i bestyrelsen. Den nye bestyrelse har valgt en langt mere offensiv strategi.

Carsten Tønnes siger om de fremtidige planer for Fuld Skrue: »Det ideelle formål med netværket er at fastfolde og tiltrække arbejdspladser til Danmark. Det gør vi ved at inspirere til en udvikling, hvor virksomhederne bliver bedre til at drive forretning, bliver mere produktive og dermed øger deres konkurrenceevne.

I Fuld Skrue kan vi hjælpe hinanden og vidensdele på alle de områder, hvor medlemmerne ser et behov.« Åbne og lukkede temamøder Carsten Tønnes forklarer, at Fuld Skrue planlægger at holde fem-seks årlige temamøder, som kommer til at bestå af en åben del samt en lukket del eksklusivt for medlemmerne af Fuld Skrue. Et møde hos Pressalit i november med fokus på produktivi-

Carsten Tønnes har i godt to år været administrerende direktør for Rival og formået at mindske maskinfabrikkens afhængig af olie­gas­industrien og sikret virksomheden et betydelig bredere kundegrundlag.

14 | Bladet Arbejdsgiverne | 12 /2017

tet og automatisering er omtalt på den foregående side. Men ellers bliver det emner som ledelse, strategi, salg samt udvikling af medarbejderne, der kommer til at stå på dagsordenen ved de kommende arrangementer. »Samtidig er vi i gang med at nedsætte nogle undergrupper – eller erfagrupper – hvor medlemmerne kan samles om nogle bestemte temaer, de selv vælger,« siger formanden for Fuld Skrue og uddyber med et eksempel.

Datafangst på gamle maskiner »Jeg har lanceret et tema om datafangst på ældre maskiner i forbindelse med Industri 4.0. Vi kan jo ikke hovedkulds gå ud og investere i ny teknologi. Vi har maskiner, der skal afskrives og i øvrigt fungerer godt nok. Derfor skal vi have noget mere ud af det udstyr, vi allerede har,« siger Carsten Tønnes og fortsætter. »Datafangst er et første skridt på vejen til en mere effektiv produktion.

Det handler om at få et overblik over, hvor meget en maskine arbejder, og hvad sker der, når den står stille. Her på fabrikken måler vi på antallet spindeltimer ud fra devisen, at når maskinen tager spåner, så laver den penge.

Når den ikke tager spåner, så laver den ingen penge.

Vi begyndte derfor at se nærmere på al den tid, hvor den enkelte maskine ikke laver spåner. Det blev registreret minut for minut. Næste spørgsmål er, hvordan vi kan minimere den ikkeproduktive tid ved eksempelvis hurtigere omstilling, bedre materialer, en robot eller noget fjerde. Kan vi reducere fire timers stilstand til tre, så har vi skabt en produktivitetsforbedring på 20 procent.

Hos Rival har vi et mål om at øge vores produktivitet på mellem 10 og 15 procent. Og vi vækster her i huset med 20 procent i omsætning uden at ansætte flere folk. Det sker dels ved at øge produktiviteten og dels ved at ta-

ge produktion ind, som vi tjener flere penge på, i stedet for noget, vi ikke får ret mange penge for.« Flere vil være med Carsten Tønnes fortæller, at han har fået flere henvendelser fra virksomheder, der gerne vil fordybe sig i mulighederne for datafangst. »Det er nu vores fælles opgave, at vi får dannet en gruppe og få arrangeret, at vi besøger hinanden og snakker om, at hvad vi kan lære af hinanden, og hvad vi hver især kan gøre bedre.« Formanden for Fuld Skrue ser for sig, at de gode ideer myldrer i hovedet og det klør i fingrene, når deltagerne i temamøder og erfagrupper er på vej hjem. Møderne skal inspirere og give lyst til at prøve ideerne af hjemme i virksomheden. Samtidig understreger Carsten Tønnes, at Fuld Skrue er et virksomhedsnetværk og ikke et personligt netværk kun for de øverste chefer.

Konkurrence er intet problem Carsten Tønnes ser ingen hindringer i, at konkurrerende underleverandører samles i netværk og udveksler viden. »Det har virkelig undret mig, hvor lidt man deler viden udveksler erfaringer inden for maskinbranchen. Jeg kan ikke se problemet. Hvis mine kunder er tilfredse med mig, så skifter de ikke til en anden leverandør. Hvis de er utilfredse, så finder de en anden leverandør, uanset om jeg er deltager i noget vidensdeling eller ej. Men hvis jeg vidensdeler, så kan det jo være, jeg bliver så dygtig, at jeg bedre er i stand til at håndtere de udfordringer, kunderne giver mig.

Eller sagt med professor Steen Hildebrandts ord: ›Du kan vælge at videreuddanne dine medarbejdere med risiko for, at de forlader dig, eller du kan lade være med dygtiggøre dine medarbejdere med risiko for, at de bliver hos dig‹.

Den sætning kan man også bruge på virksomhedsniveau: ›Hvis vi ikke alle sammen bliver dygtigere, så er der risiko for, at ordrer og beskæftigelse flytter ud af landet‹.«

Mikael Tipsmark, branchechef for industri hos Arbejdsgiverne, opfordrer medlemsvirksomhederne til at komme på banen.

Branchechef:

Kom godt i gang Det kan betale sig få undersøgt sit potentiale for automatisering og anden ny teknologi.

Mikael Tipsmark, branchechef for industri hos Arbejdsgiverne, opfordrer medlemsvirksomhederne til at få undersøgt fordele og muligheder for at automatisere produktionen. »Vi har hørt på seminaret her hos Fuld Skrue, at automatiseringen vil gribe voldsomt om sig de kommende år, så det er om at komme i gang med at analysere fordelene ved at indføre nye produktionsmetoder,« siger Mikael Tipsmark.

Det er hans indtryk at mange lige nu er i gang med overvejelser og gør opmærksom på, at man kan få helt op til 100.000 kr. i tilskud til en analyse, der afdækker potentialet for automatisering.

Kom med i Fuld Skrue Branchechefen er forholdsvis nyt medlem af bestyrelsen for Fuld Skrue. Det er han for at støtte op om formålet om at styrke konkurrenceevnen for de små og mellemstore virksomheder bl.a. gennem forretningsudvikling og automatisering. »Jeg vil opfordre de af vore medlemmer, det er relevant for, at tage del i netværket og de arrangementer og erfagrupper, det åbner mulighed for at være med i,« siger Mikael Tipsmark.

I første omgang kan man komme med som gæst til et arrangement hos Fuld Skrue og se, om det er så interessant, at man vil melde sig ind. I givet fald kan man være medlem det første år til halv pris.

Mikael Tipsmark fremhæver samtidig, at konsulenterne i industriafdelingen hos Arbejdsgiverne står parat med råd og vejledning for medlemsvirksomheder, der overvejer at indføre ny teknologi eller få udnyttet sine data bedre og dermed få mere digitaliseret viden om produktion og kunder.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2017 | 15

TEMA | SPÅNTAGNING

Indleje eller udlægning

Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder oplever problemer med mangel på kvalificeret arbejdskraft og finder forskellige løsninger.

Af Jens Holme

Over halvdelen af Arbejdsgivernes panel af talsmænd og debattører har oplevet problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft inden for det seneste halve år. Helt præcis drejer det sig om 55 procent, og hele 83 procent af panelets medlemmer har oplevet, at kolleger har manglet arbejdskraft.

Mangel på kvalificerede medarbejdere har for syv ud af ti virksomheder bevirket, at de har måttet sig nej til at tage ordrer ind i en given periode. 20 procent har imødegået problemet med mangel på kvalificeret arbejdskraft ved at opkvalificere deres nuværende medarbejdere. 60 procent har klaret sig

ved at indleje arbejdskraft fra vikarbureauer eller andre virksomheder. Ligeledes 60 procent siger, de har lagt arbejde ud til samarbejdspartnere, mens 13 procent har investeret i robotter og anden form for automatisering.

Flere udlændinge I de mange kommentarer til undersøgelsen fra panelets medlemmer peger flere på behovet for at styrke erhvervsuddannelserne og for at åbne for mere udenlandsk arbejdskraft. Nogle af kommentarer gengives her: »Mere fokus på erhvervsuddannelserne.«

»Der skal investeres mere i automation og lignende. Medarbejdere skal være langt mere fleksible, udenlandsk arbejdskraft bliver mere og mere aktuelt.« »De sidste gange, vi har skullet bruge nye medarbejdere, har vi ansat polakker.« »Man skal som virksomhed sørge for at have maks. antal lærlinge, så man er med til at sikre fødekæden til fremtidens håndværkerverden - både i sin egen virksomhed og i samfundet. Ja, generationsskifte vil også blive nemmere, hvis man selv gør sin pligt.« »Jeg kan nævne, at vi har udenlandsk arbejdskraft og har haft det i 11 år. De udlændinge, vi har nu, har mange års anciennitet, og deres lønninger tangerer danske medarbejdere.« »Så længe vi ikke kan få nok unge til vores uddannelser, vil fremtiden blive svær, og vi kan blive nødt til at tænke anderledes. Håber ikke, danske virksomheder bliver tvunget til at flytte ud af Danmark.« En anden vinkel Nogle panelmedlemmer giver udtryk for at fænomenet med mangel på arbejdskraft skal ses i et helt andet perspektiv: »Mange virksomheder siger, de mangler på arbejdskraft, men hvor reelt er det? og hvor meget handler det om PR/branding af virksomheden?

De virksomheder, som mangler arbejdskraft, hvor stor en procentdel af deres ansatte er lærlinge? Og hvor meget HR/efteruddannelse gør de for at opkvalificere deres personale?«

Et flertal blandt medlemmerne af Arbejds­ givernes spørgepanel har oplevet proble­ mer med mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Nogle har fundet en løsning ved at ansætte flere udenlandske medarbejdere.

16 | Bladet Arbejdsgiverne | 12 /2017

Milliongevinster ved at investere i robotter Stadig er stort potentiale for automatisering i virksomheder, viser analyse fra Teknologisk Institut.

Af Jens Holme

Stort set samtlige virksomheder, der afprøver, om det kan betale sig at investere i automatisering, har noget at komme efter. Hver sjette vil kunne øge deres årlige profit med mere end tre mio. kr. Det viser tal fra en ny analyse fra Teknologisk Institut, som udkommer i sin helhed det nye år.

Ifølge en pressemeddelelse fra Teknologisk Institut er tallene baseret på 458 danske virksomheder, der har indtastet deres oplysninger på onlineværktøjet Robot Investment, som er udviklet af Teknologisk Institut.

Værktøjet har til formål at skabe et overblik over automatiseringspotentialet hos en produktionsvirksomhed.

Stort potentiale »Det er i sig selv ikke overraskende, at man kan spare penge ved at automatisere sine arbejdsprocesser,« siger sektionsleder Leif Henrik Jakobsen fra Teknologisk Instituts Analyse og Erhvervsfremme.

»Men at så mange virksomheder kan vinde så betydelige produktivitetsgevinster ved at investere i robotter beviser to ting: prisen på robotter er nu nede på et niveau, hvor det ikke længere burde være en barriere, og der er stadig et stort automationspotentiale i danske virksomheder.« I værktøjet indtaster virksomheden typen af robot, den ønsker at investeret i (ny, brugt eller leaset), lønomkostninger og omsætning, antal ansatte involveret i en given proces og materialeomkostningerne for processen, samt hvor stor en del af processen, der forventes automatiseret. På baggrund af denne information udarbejder værktøjet omkostninger og fordele ved løsningen samt tilbagebetalingstiden.

Sund beslutning »Vi har her en klar indikation på, at en investering i robotter er en sund økonomisk beslutning, uanset hvor lang betalingstiden er,« siger sektionsleder Anders Billesø Beck fra Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi. »Hvis Danmark og de enkelte virksomheder skal have en produktivitetsog konkurrenceevnemæssig effekt af dette, kræver det dog, at langt flere virksomheder får øjnene op for de nye teknologiske muligheder, som de seneste års udvikling af robotteknologi, kunstig intelligens og digitalisering tilbyder,« tilføjer han.

I anledning af European Robotics Week 2017 holdt Teknologisk Instituts robotcenter i Odense i november et stort åbent hus­ arrangement, hvor fagfolk og fodfolk kunne komme gratis ind og opleve fremtidens industrirobotter, servicerobotter, droner, kunstig intelligens og velfærdsteknologi.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2017 | 17

TEMA | SPÅNTAGNING

Kæmpe investering hos Skive Smede- & Maskinteknik Stigende ordretilgang og generelt større emner får den midtjyske virksomhed til at udvide med et 5-akset bearbejdningscenter.

Skive Smede- & Maskinteknik A/S har haft pungen oppe af lommen og har investeret i et nyt 5-akset bearbejdningscenter til fire mio. kr. Investeringen i den nyeste CNC teknologi giver virksomheden flere muligheder.

I samme ombæring er medarbejderstaben blevet udvidet med henholdsvis en industritekniker og en smed.

Optimeringen sker på baggrund af, at Skive Smede- & Maskinteknik får stadig flere underleverandøropgaver. »Det nye 5-akset bearbejdningscenter, MMV 3200 fra EMCO, opfylder alle krav til fræsning af emner i alle materialer,« forklarer direktør Erik Jakobsen, som fremadrettet vil sætte

endnu mere fokus på at håndtere større og mere komplicerede opgaver. »Der er investeret i både maskine og medarbejderstab for at efterkomme kundernes ønsker. Forespørgslerne er der. Vi har udvidet kompetencerne, og får et ekstra ben at stå på,« siger han og hentyder til, at man nu kan tage mere underleverandørarbejde ind, både lokalt og nationalt, mens man bevarer fokus på husets tekniske projekter indenfor blandt andet udvikling og konstruktion af specialmaskiner.

Største nord for Hamborg Knap fire millioner kroner inklusiv software løber det nye bearbejdnings-

center op i. En investering, der udmønter sig i en markant udvidelse af potentialet i produktionen, da det er den største EMCO maskine, der er installeret nord for Hamborg, som Erik Jakobsen udtrykker det. »Men den er god nok. De har aldrig tidligere solgt en så stor maskine til det skandinaviske marked. Vi har forhandlet med Kapema og hovedkontoret i Østrig. Forløbet og indkøringen har været ganske tilfredsstillende,« konstaterer han og fortæller videre, at maskinen er tilpasset Skive-virksomhedens specifikke behov.

Al programmering foregår i Mastercam fra Cimco, så kunderne kan sende step-filer direkte til maskinen. »Vi kan fremover bearbejde store emner op til 3,2 meter i længden og 1 meter i bredden. Der kan fræses hurtigt og præcist, så leveringstiden holdes nede. Maskinen er købt for at blive brugt. Vi skal tilbyde og udnytte den kapacitet, der nu er til rådighed.« IWT konsulent i huset Flere arbejdsopgaver er i dag centreret om store komponenter som fræses og efterfølgende svejses. Fast tilknyttet – med kontor i huset – er IWT-certi-

Det nye bearbejdningscenter i produktionen hos Skive Smede- & Maskinteknik.

18 | Bladet Arbejdsgiverne | 12 /2017

Brug mere tid på strategi og udvikling Af Ole Buch, indehaver af rådgivningsfirmaet 100 PLUS.

Erik Jakobsen: »Der er investeret i både ma­ skine og medarbejderstab for at efterkomme kundernes ønsker.«

ficeret svejsekoordinator Brian Astrup Jensen, men også den nyansatte smed er certificeret svejser. Et bevidst valg, understreger Erik Jakobsen, som får ordrer fra mange brancher hvor certifikater og dokumentation er en nødvendighed. »Vi vil ikke udelukke nogen. Når vi for eksempel leverer til offshore industrien skal alt dokumenteres. Det er en selvfølge, og samarbejdet med Brian giver os flere strenge at spille på - især når det gælder videnstunge projekter.

Det skal vi få det bedste ud af i forbindelse med den nye investering.«

Skive Smede- & Maskinteknik A/S, stiftet af Erik Jakobsen i 2002, er specialiseret i konstruktion af specialmaskiner, virksomhedsflytninger, emnebearbejdning og produktionsoptimering. Ud over metal- og maskinindustrien har virksomheden kunder i papirindustrien, den grafiske branche, detailsegmentet, fiskeindustrien, branchen for laboratorie-/ møbeludstyr, den grønne sektor, byggeindustrien og autobranchen.

De fleste er nødt til skarpt prioritere, hvilke opgaver man vil bruge tid på. De daglige driftsopgaver tager i sagens natur meget tid. Dermed vinder driftsopgaverne som oftest over de mere langsigtede indsatser og planlægning lægger beslag på al den disponible arbejdstid.

Men hvad udspringer både driftsopgaverne af? Det, virksomheden beskæftiger sig med er resultatet af tidligere trufne beslutninger omkring produkter, kundetyper, serviceydelser, pris- og kvalitetsniveau, geografiske markedsområder mv. Med andre ord, strategiske overvejelser og beslutninger. »Vi har ikke tid til strategisk planlægning,« er en indvending, som ofte høres. Og hos virksomheder, som har brugt tid og kræfter på at udforme en strategiplan, møder man indvendingen: »Vi har ikke tid til at foretage de handlinger, som fører os i den vedtagne retning.« Til de første er der at sige, at virksomhedens opgaver og ordrer udspringer jo netop fra strategiske beslutninger. Til den anden er der at sige, at når man bliver ved med at foretage de samme handlinger, så får man også de resultater, man plejer. De strategiske overvejelser, beslutninger og planer har ingen værdi. Og såfremt den strategiske plan byder virksomheden at ændre retningen begrundet i udefra kommende omstændigheder, ja, så vil virksomhedens ledelse hurtigt stå med et måske uløseligt problem – den vil være disrupted.

Får smulerne fra andre Såfremt man ikke har udformet en realistisk strategi, vil der være en risiko for, at de ordrer, man modtager, er dem, som konkurrenten ikke vil have. Det kan være ordrer, hvor man ikke til fulde kan gøre brug af virksomhedens kompetencer og dermed heller ikke opnå den optimale pris.

Resultatet er, at man kan være fuldt beskæftiget, samtidig med at årets resultat ikke er noget at prale af. Man er kommet ind i en ond cirkel af for meget at lave – af det forkerte!

Nødvendig loyalitet En tredje indvending mod at foretage sig noget nyt lyder: »Jamen, det er jo heller ikke alle, der er enige i den vedtagne strategi.« Det hele begynder i ledergruppen. Man kan kæmpe for sine synspunkter alt det man vil på ledermødet, men når man går ud af døren, så skal man have givet hinanden musketér-ed på, at man står sammen om de trufne beslutninger, og man lægger al sin loyalitet og energi i at udføre dem.

En afgørende faktor er også, at man hver især allokerer tid til de nye opgaver, og som leder uddelegerer sig til at kunne disponere over den nødvendige tid. Man må tage sig tid til det, som man har vedtaget er nødvendigt.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2017 | 19

TEMA | SPÅNTAGNING

Nyt center for industriel 3D-print Teknologisk Institut vil uddanne virksomheder i industriel 3D-print.

Af Jens Holme

Langsom udvikling i metal Med industriel 3D-print kan man printe unikke emner i fx metal, og teknologien indeholder en række fordele inden for design, produktionstid og pris, som passer til kundernes stigende krav om fleksible produkter og korte deadlines.

Men print i metal er stadig kun i sin vorden. Sidste år blev der således på verdensplan solgt godt 300.000 3D-printere til plast

20 | Bladet Arbejdsgiverne | 12 /2017

mod kun 800 til metal, vurderer Jeppe Skinnerup Byskov. Ifølge ham er der en simpel grund til, at metalprintene er langt mindre udbredt: »Print i plast er bare langt nemmere end print i metal.« Fremtidig produktionsmetode Hos Grundfos i Bjerringbro har man i flere år arbejdet med 3D-print i metal og ser teknikken som en måde at optimere virksomhedens produktion.

Teknologisk Institut i Aarhus har flere 3D-printere stående og udfører produktions­opgaver for mindre virksomheder. Jeppe Skinnerup Byskov efterser en opgave af print til en pickup til en grammofon.

Med involveringen i 3D-printcentret vil Grundfos gøre metalprint operationelt i virksomhedens produkter. »Grundfos ser 3D-print som en fremtidig produktionsmetode og for os handler det om at være klar til dette og undersøge de nye muligheder in-

den for proces og design. Vi forventer, at 3D-print kan skabe radikale forandringer i måden, vi producerer, som vil bibringe øgede konkurrencefordele,« siger Thorsten Brorson Otte, Manager for Additive Manufacturing hos Grundfos.

Placeres i Aarhus Det kommende center bygges videre på de eksisterende 3D-print faciliteter på Teknologisk Institut i Aarhus. I første omgang planlægger Teknologisk Institut at investere ca.

20 mio kr. centret. Der er indgået aftale med projektpartnerne om yderligere investering.

Teknologisk Institut fik installeret sin første 3D-printer i 1989 og har siden da arbejdet kontinuerligt med teknologien. De sidste ti år har Teknologisk Institut også printet i metal, som i hvert fald på sigt har et stort potentiale for produktionen i danske virksomheder.

Forrige år kunne Teknologisk Institut berette, at kun fire procent af småog mellemstore danske virksomheder benytter 3D-print.

Foto: Casper Dalhoff/Polfoto

Med det første center af sin art i Danmark vil Teknologisk Institut uddanne virksomheder i brugen af 3D-print i industrien. Centret har til opgave at demonstrere og udvikle det industrielle potentiale ved 3D-print i metal i produktionen i Danmark. »Med det nye center vil vi hjælpe virksomhederne med at skabe det industrielle gennembrud for 3D-print i Danmark. Teknologien benyttes allerede nu flere steder til prototyper, men potentialet for at implementere 3D-print i produktionskæden er lige så stor, hvis ikke endnu større,« siger sektionsleder Jeppe Skinnerup Byskov, Teknologisk Institut.

I løbet af produktionscenterets første år sigter Teknologisk Institut efter at producere flere end 3000 3D-printede komponenter samt at uddanne mere end 500 ingeniører, designere og direktører i teknologien.

Peter Lambæk foran Lem Beslagfabriks seneste anskaffelse. En laserskærer til »fem af de lange«. Den skal tjene sig ind over de næste syv år.

Industri 4.0 giver mere arbejde Lem Beslagfabrik udnytter de teknologiske muligheder i industri 4.0. Men det betyder ikke færre ansatte – bare flere opgaver. I år har de ansat fem ekstra mand.

Tekst og foto: Morten Ravn

Det er ifølge Lise Daldorph, afdelingsleder for eksport og internationalisering i Arbejdsgiverne, et godt eksempel på, hvad Industri 4.0 handler om. »De virksomheder, der på længere sigt klarer sig, er netop de virksomheder, som forstår at udnytte teknologien. Det kan være i form af billigere priser eller cloud-løsninger og sammenhængende proceskæder.«

»Vi prøver at være lidt foran udviklingen,« fortæller Peter Lambæk, medejer af Lem Beslagfabrik A/S, der har 22 medarbejdere.

Det gør de blandt andet ved at omsætte så meget som muligt af det arbejdstunge arbejde til maskinel bearbejdning. Og der er ifølge Lambæk ingen fare for, at det koster arbejdspladser. Tværtimod har Lem Beslagfabrik ansat fem nye medarbejdere i 2017. »Når man investerer i teknologiske løsninger og begynder at producere til konkurrencedygtige priser, så stiger arbejdsmængden. Her kan man se forskellen på de virksomheder, der vokser, og de, der langsomt går i stå,« siger han.

Tænkte i nye baner Beslagfabrikken i den vestjyske stationsby har eksisteret siden 1982. Dengang, når de skulle lave et beslag i standseriet, lavede de et værktøj til det. Kom der så rettelser på emnet, lavede de et nyt. Sådan blev det til en hel del værktøjer.

Men da krisen kom i 2008, så de, hvordan de store serier forsvandt ud af landet. Levetiden på emnerne ændrede sig, og det fik dem til at tænke i nye baner for at minimere omkostningerne.

I dag bruger Lem Beslagfabrik laserskærere. Derudover har de også gjort det nemmere at køre små serier på de CNC-styrede drejebænke.

»Her skal vi bare indstille griberne og rette på fire mål. Så kan vi gå i gang med et nyt emne,« fortæller Peter Lambæk.

Et godt værktøj Nogle frygter for, hvad 3D-print kan betyde for branchen. Men ikke Peter Lambæk. »Jeg ser 3D-print som et godt værktøj til prototyper og produktudvikling. Men man skal ikke være bange for, at 3D-print kommer til at erstatte maskinel produktion,« siger Peter Lambæk og uddyber: »Alt kan lade sig gøre. Spørgsmålet er, hvad det koster. Den anden dag, så jeg et emne på størrelse med en kaffekop, der var blevet printet ud på én af de helt dyre maskiner. Det havde taget fire dage,« siger Peter Lambæk, der mener, at det stadig mange år frem vil være billigere at fremstille ting maskinelt.

Han understreger dog, at det er vigtigt at være oppe på mærkerne: »Sørg for at få robotterne rigtigt med, så de også kan køre små serier.

Lav værktøjerne, så de er hurtigere at stille om. Og endelig, så skal man ikke være bange for det,« siger han.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2017 | 21

SE

HE

R

ROSENDAHLS MEDIASERVICE

OVERTAGER ANNONCE-SALGET TIL BLADET ”ARBEJDSGIVERNE” 10. feb

Nr. 2 |

6 | 10 ruar 201

7. årgang Nr. 6 | 16. juni 2017 | 10

Bladet

ring matise m auto leder o g o a Tem , høre, an tale NAO k le og fø g o se nge om lære u r e robott

8. årgang

Bladet

Bladet

Nr. 11 | 17.

2017 | 108

. årgang

Kontakt mig derfor allerede nu for en uforpligtende snak omkring mulighederne for annoncering i bladet.

TEMA: Ins tallatøren i fokus Til svende prøve med beslag smede God aftale om efteruddan nelse

Mediakonsulent KASPER KRISTENSEN T. +45 7610 1144 eller kk@rosendahls.dk

Før Arbejdsgivernes generalforsamling direktør: Arbejdsgiverne nye hold Vi skal være det bedste ets Tag ud og gem: Efterår ter netværksarrangemen

d rmæn Lokalfo de fremtid re diskute

november

bliver digital øre InstallatL egnomio nærsyge r på reglevej kraft på s NyhintdrKLS Pa arbejds er slandsker tt udenæ es e teknik per r lre afp ska krøv Snak om rmepumtal ion ord lat va Ins salg af

Udgivelsesplan 2018 Udgave

Udgivelse

Deadline

Nr. 1

24. januar

8. januar

Nr. 2

21. februar

9. februar

Nr. 3

21. marts

9. marts

Nr. 4

18. april

26. marts

Nr. 5

9. maj

23. april

Nr. 6

30. maj

15. maj

Nr. 7

27. juni

11. juni

Nr. 8

22. august

6. august

Nr. 9

19. september

3. september

Nr. 10

17. oktober

1. oktober

Nr. 11

21. november

5. november

Nr. 12

19. december

3. december

WWW.ROSENDAHLS.DK WWW.Shop-net-to-paper.com

GET IN TOUCH 22 | Bladet Arbejdsgiverne | 12 /2017 ESBJERG

T: +45 7610 1112

SØBORG T: +45 4363 2300

HOLBÆK T: +45 5943 2039

AALBORG T: +45 7610 1195

ODENSE T: +45 6612 6091

1. halvår 2018

KURSER

>>>>

TA’ UD OG GEM !

KURSER

BYGGERI & VVS Januar 11. januar

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler

16.-17. januar

Blik - Tag og Facade – lær at udføre korrekt blikkenslagerarbejde

18. januar

Håndværkerens Hygiejnediplom

23.-25. januar

Droner, flyvning med droner

30. januar

Sikker adfærd, ergonomi/løft, kemiske produkter

Februar 22. februar

Vådrum, gulvvarme og skjulte samlinger

Marts 8. marts

Passiv brandsikring, ifølge Bygningsreglementet og DBI

20. marts

Nye regler for vandinstallationer i BR18

April 17. april

Grundlæggende køleteknik 1 - principper

18.-19. april

Grundlæggende køleteknik 2 - hands-on

23.-25. april 25. april

Maj 3. maj 24. maj

>>

19. april

Indregulering og service af ventilationsanlæg Varmepumper – den fleksible løsning Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler

Nye regler for vandinstallationer i BR18 Passiv brandsikring, iflg. Bygningsreglementet og DBI

INDUSTRI OG SMEDE Januar 11. januar

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler

18. januar

Håndværkerens Hygiejnediplom

23.-25. januar

Droner, flyvning med droner

30. januar

Sikker adfærd, ergonomi/løft, kemiske produkter

Februar 20. februar

Risikovurdering og CE-mærkning

27. februar

Sagkyndige, lovpligtige eftersyn af lastbilkran

April 17. april

Eksplosiv viden om de to ATEX direktiver

24. april

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af fastmonteret kran

25. april

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler

Maj 7. maj

Maskindirektivet i praksis

16. maj

Sikkerhedskrav til maskiner, nye og brugte

Juni 7. juni

DS/EN 60204-1 Elektrisk udstyr på maskiner i praksis

12. juni

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af fastmonteret kran

21. juni

Sagkyndige, lovpligtige eftersyn af maskiner i produktion

>>>>>>>

Bliv klogere på dit arbejde 6 gode grunde til at tage på kursus: • Du deltager gratis.

• Du kan få kursusgodtgørelse.

• Der udstedes kursusbevis for gennemførsel.

• Du får kørselsgodtgørelse.

• Du får materialerne betalt.

• Forplejning er inkluderet.

Hent det udvidede kursuskatalog med beskrivelse af de enkelte kurser inden for henholdsvis byggeri og industri på hjemmesiden: www.aleu.dk

>>>>

Der er en standard for standarder Der findes 27.000 forskellige standarder.

Nogle for små ting, såsom en skrue i en vindmølle, og andre for, hvordan eksempelvis en hel kontorbygning skal bygges.

Af Lisa Olufson Klæsøe, Dansk Standard

Der er standarder for snart sags hvad som helst. Helt præcis finder der 27.000 forskellige. For virksomheder er det nyttigt og nødvendigt at sætte sig ind i relevante standarder på deres brancheområde. »Standarder er normalt opbygget efter en entydig skabelon. Den sikrer genkendelighed på tværs af landegrænser, bl.a. fordi de internationale organisationer på området, ISO og CEN, tilslutter sig skabelonen. Denne genkendelighed gør det nemmere både at læse og forstå standarderne,« forklarer Anne Holm Sjøberg, afdelingschef i Dansk Standard.

Teksten starter med en beskrivelse af anvendelsesområdet, som er et godt sted at starte for at få et hurtigt overblik. Her kan man få svar på, om der er tale om en relevant standard – altså om ens produkt eller ydelse er omfattet af standarden.

Herefter indeholder standarden referencer til andre standarder, som er nødvendige for at anvende standarden samt definitioner og forklaringer af grundlæggende begreber, forkortelser osv.

Slutningsvis kommer selve indholdet, dvs. beskrivelse af krav til produktet eller systemet og eventuelle krav til mærkning, brugsvejledninger og emballage.

På den måde er standarder opbygget efter en struktur, der tager højde for både det tekniske såvel som det praktiske.

Harmoniserede standarder Harmoniserede standarder er bestilt af EU-Kommissionen og beskriver præcist, hvordan EU-kravene kan opfyldes. Harmoniserede standarder følger samme skabelon som andre standar-

der, men adskiller sig dog en smule ved det såkaldte anneks Z (ZA – ZB – ZC osv.).

Anneks Z står bagest, men kan med fordel læses lige efter det indledende kapitel om anvendelsesområdet og giver svar på, hvilke dele af standarden man skal overholde for at leve op til lovgivningen på området. Anneks Z er nemlig der, hvor EU-Kommissionen oplyser om, hvilke dele af den pågældende standard, der relaterer sig til det aktuelle CE-mærkningsdirektiv eller forordning. Det er også her, det fx bliver oplyst, hvilke ydeevner der skal deklareres, og om virksomheden skal certificeres. Derefter kan man gå videre med at læse de afsnit i standarden, som anneks Z henviser til.

Harmoniserede standarder er særligt vigtige inden for byggesektoren, da standarderne er obligatoriske at bruge for producenten.

Denne artikel er den tredje i en serie om standarder, hvordan de bruges og de fordele standarder giver danske virksom­ heder

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2017 | 23

Fremgang og tro på fremtiden

24 | Bladet Arbejdsgiverne | 12 /2017

Det var i helt overvejende grad de optimistiske briller, der blev taget, da Bladet Arbejdsgiverne bad et udvalg af medlemsvirksomheder om at give en nytårsstatus.

Kristian Sørensen, Overbeck Stål, Aabybro: Jeg kan uden at overdrive kalde 2017 for et skelsættende år. Vi har fået lavet samarbejdsaftaler med nye kunder og gjort os parate til gå globalt. Vi har fået ansat en højere uddannet – maskiningeniør – der skal hjælpe os med at rykke op på et højere niveau. Og frem for alt er vi blevet opgraderet til hovedleverandør til Danish Crown. Jeg ser derfor med store forventninger frem til 2018.

Lars Thuesen, Rutec A/S, Lystrup ved Aarhus: 2017 har ikke levet op til forventningerne. Det hænger bl.a. sammen med, at byggeaktiviteten her i Østjylland har været voldsomt koncentreret om opførelsen af det nye universitetshospital i Skejby samt byggerier på Aarhus Havn. Og generelt tror jeg bare, at optimismen har været for stor oven på et rigtig godt 2016. Jeg ser ingen ændringer – hverken op eller ned – når jeg kigger ind i det kommende år.

Donny Meier, DM Spåntagning, Varde: Jeg har kun godt at sige om 2017. Vi har haft rigeligt at bestille. Jeg har haft min forretning i 6-7 år og er blevet kendt af en større kreds af kunder. Derfor går tingene mere af sig selv end før, hvor jeg skulle slås for hver eneste ordre. Og jeg ser frem til næste år, hvor jeg forventer, at vi får mere at lave. Jeg har nemlig investeret i en ny drejebænk med stang og er derfor i stand til at tage en masse nye opgaver ind.

Bo Nielsen, VVS & Varmeteknik, Helsingør: Jeg er grundlæggende glad, fordi jeg lige har færdiguddannet en lærling med topkarakterer. En ny bliver ansat hurtigst muligt. Det ser jeg som en simpel pligt. Arbejdsmæssigt går vi ikke hjem kl. 16.00 i denne tid. Der er nok at lave med små og store ting, og det er med både vvs, varme og blik. Det er til at mærke, at folk har fået flere penge melle hænderne og gerne vil bruge dem. Hvorfor skulle det ikke fortsætte i 2018?

Jacob Egeskov Hansen, Egeskov Stålteknik ApS, Tune: Foråret var bedre end efteråret, men det er også lidt specielt, det vi beskæftiger os med. Vi har ikke ret meget at gøre med stålkonstruktioner, havelåger og den slags. Vi arbejder mest med udvikling og prototyper for andre firmaer, og det svinger op og ned. Ordrehorisonten er samtidig meget kort.

Derfor kan jeg ikke fortælle så meget om forventningerne til næste år, andet end at jeg er ved godt mod.

Arne Jensen, AJ Maskinfabrik ApS, Uldum: Det eneste, jeg kan sige, er, at det går glimrende. Vi har nok at lave, og det er mit indtryk, at det ikke bare er os, der har travlt. Det gælder for de fleste virksomheder. Maskinfabrikken laver spåntagende bearbejdning, og vi har kunder i mange forskellige brancher. Jeg kan ikke se hindringer for, at også det kommende år bliver godt, men reelt set kan vi ikke se ret mange måneder frem.

Steen Kragh, Kvong Smede og Maskinfabrik, Varde: Vi har rigeligt at bestille inden for de områder, vi beskæftiger os med – smede, kloak og vvs – og har i årets løb måttet opnormere med en svend og et par lærlinge. Jeg kan ikke pege på nogen årsag andet end, det er et led i den generelle optur i samfundet. Der er heller ikke nogen i vejen for, at det ikke skulle fortsætte i 2018 – med mindre der opstår en ny finanskrise eller noget andet ude i verden, som får det hele til at vælte.

Michael Larsen, Harridslev Smede og Maskinforretning A/S, Randers: Året, vi er på vej ud af, blev et vendepunkt i den forstand, at nu så småt får mere for vores arbejde. Vi er kommet igennem med prisstigninger, hvilket hænger sammen med bygningen af de supersygehuse. Det er forkert at sige, at de nye sygehuset trækker læsset – de er selve læsset. Tendensen vil så vidt jeg kan se fortsætte i 2018.

Der vil være fuld damp på kedlerne over det hele.

Ole Svendsen, Brdr. Madsen Motor ApS, Allinge: Det går fint i den del af virksomheden, som har at gøre med CNC-bearbejdning og har industrivirksomheder som kunder. Derimod er vi ramt af en lille tilbagegang i marineafdelingen, hvilket hænger sammen med, at fiskeflåden bliver mindre. I det kommende år bliver det en udfordring, at rederiet Færgen - en af vore faste kunder – fra september ikke længere skal besejle Bornholm. Ruterne overgår til Molslinjen, som vi endnu ikke har været i dialog med.

Bjarne Lambæk, Odense VVS ApS: Vi har mere i ordrebogen end vi plejer ved den her tid. Vi kan mærke, at bankerne er blevet mere villige til at låne ud til private, og det smitter af på os. Samtidig er der ikke længere nogen, der er bange for at miste deres arbejde. Så folk tør godt investere. Jeg er ret overbevist om, at den optimistiske stemning vil holde sig ind i det nye år. Så jeg har kun godt at sige på nuværende tidspunkt.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2017 | 25

DM i Skills slår alle rekorder Seks deltagere i finalerne i Herning er fra Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder.

Af Jens Holme

26 | Bladet Arbejdsgiverne | 12 /2017

Når der holder Danmarksmesterskaber i erhvervsuddannelser, DM i Skills 2018, den 18.-20. januar i MCH Messecenter Herning bliver der endnu engang sat rekord.

Der er tilmeldt 61 fag – 42 konkurrencefag og 19 demonstrationsfag. Sidste år var tallene 40 og 16. Det er 8. gang, der holdes DM i Skills.

Omkring 300 elever og lærlinge tager til Herning for at deltage i dysten om at blive de bedste i lige netop deres fag. Arrangementet vil ligesom de foregående år være en fest for alt det talent og håndværk, der skabes af unge mennesker. Omkring 60.000 forældre, virksomhedsledere, arbejdskolleger og almindelige nysgerrige forventes at overvære konkurrencerne, som også

omfatter finalen i Skills Stafetten for alle landets 8. klasser.

Hos Arbejdsgiverne er der særlig glæde og stolthed over, at ikke færre end seks lærlinge fra medlemsvirksomhederne har kvalificeret sig til at deltage i Skills-finalerne for henholdsvis industriteknikere, klejnsmede samt vvs-energispecialister. Også i den forstand slår DM i Skills 2018 alle rekorder.

Alle deltagere fra Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder begaves med 1500 kr. fra Bladet Arbejdsgivernes jubilæumsfond, der stammer tilbage fra bladets 100 års jubilæum i 2010. På de følgende sider tegnes et portræt af de seks deltagere.

Christian har det ikke fra fremmede Man mærker det hurtigt, at 20-årige Christian Mikkelsen er en beskeden fyr, når han skal forklare, hvorfor han er nået så langt som til at deltage i finalen for klejnsmede i DM i Skills i Herning. »Jeg synes da egentlig ikke, jeg er specielt dygtig. Det kom faktisk bag på mig, at det var mig, der vandt regionsfinalen.« Men så er det også slut med beskedenheden: »Når jeg nu er nået hertil, går jeg selvfølgelig efter at vinde,« siger Christian Mikkelsen, der ser frem til at komme til Herning, mærke stemningen og deltage i konkurrencen.

Han er i lære hos smedefirmaet Grotrian A/S i Himmerland mellem Aalestrup og Aars og afslutter sin uddannelse på Erhvervsskolerne i Aars

i maj næste år. Lærepladsen hos Grotrian er et aktivt tilvalg. Hans første læreplads var ingen succes. Det er til gengæld hans nuværende, hvor Christian er rigtig tilfreds med at være.

Han synes, at han møder stor tillid, får god vejledning og mange spændende opgaver.

Christian har ikke sine evner fra fremmede. Hans far har et smedefirma, så han vidste på forhånd, hvad han gik ind til, da han gik i lære. Hvad fremtiden skal bringe har han ikke i alle detaljer styr på. »Jeg håber, jeg får lov til at blive her i virksomheden, når jeg bliver svend.

Hvad der ellers skal ske, har jeg endnu ikke besluttet.« I fritiden er det arbejde med biler og samvær med kammerater, der optager Christian Mikkelsen.

Christian Mikkelsen ser frem til at deltage i klejnsmedenes finale i DM i Skills.

Daniel tager gerne arbejde med hjem Det har ligesom ligget i luften, at det skulle blive til noget stort med Daniel Houen og ECM Industries. Som kun 14-årig søgte Daniel er fritidsjob som fejedreng på fabrikken i landsbyen Øster Starup mellem Kolding og Vejle. Senere kom han også i skolepraktik, inden han søgte læreplads som industritekniker.

Og nu er det blevet til, at Daniel skal deltage i finalen for industriteknikere ved DM i Skills i Herning. Daniel giver ikke nogen direkte forklaring på, hvorfor han er blevet så dygtig. »Jeg lavede mange fejl i begyndelsen,« lyder det lakonisk fra den nu 21-årige Daniel. »Men fordi her er så mange dygtige svende, der er gode til at forklare, uden at man føler sig dum, og jeg samtidig er ret stædig, lavede jeg gradvis færre fejl og fik mere ansvar.« »Vil du virkelig vide, hvorfor Daniel er så dygtig,« spørger en af hans vejledere blandt svendene med glimt i øjet og leverer selv svaret:

»Det er fordi han er god til at give kage, og det kunne nogle af vores yngre lærlinge tage ved lære af.« Den mere præcise forklaring er nok, at Daniel går vildt op i sit arbejde og har flair for at tegne i CAD/CAM. Jævnligt bliver han på arbejdspladsen til langt ud på aftenen eller han tager opgaver med hjem, når en svær udfordring skal løses.

Om sin fremtid når han har afsluttet sin uddannelse på Syddansk Erhvervsskole til efteråret, siger Daniel Houen at han gerne vil blive et stykke tid hos ECM Industries, som han karakteriserer som en fremragende arbejdsplads. Senere vil han gerne et andet sted hen og have en rolle med optimering af produktionen. Derfor overvejer han at videreuddanne sig til produktionsingeniør.

I fritiden dyrker Daniel motion 4-5 gange om ugen og er sammen med sine kammerater, når han altså ikke har arbejde med hjem.

Daniel Houen er god til at give kage og til at være industritekniker.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2017 | 27

Mikkel fandt melodien da han skiftede læreplads Mikkel Andersen er måske den deltager i DM i Skills, der har længst vej til Messecenter Herning, når han skal deltage i industriteknikernes konkurrence. Lærepladsen er nemlig i Nexø på Østbornholms Kutterservice. »Jeg begyndte i mesterlære på Borntek Industri i Rønne. Men dér fik jeg ikke lov at arbejde med maskiner. Det får jeg til gengæld nu, og jeg er superglad for at være her,« siger Mikkel.

Han er 20 år og slutter først læretiden i august 2019. Han har ingen umiddelbart forklaring på, hvorfor han er så dygtig, at han nu skal være med til DM i Skills. »Jeg glæder mig bare vildt til at være med og håber på det bedste. Heldigvis skal jeg på skole i både december og januar på erhvervsskolen Next i København, så jeg får gode mulighe-

der for at øve mig,« siger Mikkel Andersen.

Det var en kammerat, der i sin tid foreslog Mikkel, at han skulle være industritekniker, og det er han glad for. »Det er et superspændende fag med en masse muligheder,« siger Mikkel Andersen. Hvad der skal ske efter læretiden har han endnu ikke taget stilling til. »På et tidspunkt overvejede jeg at læse videre til maskinmester. Men det er jeg ikke så sikker på længere. Det ville også betyde, at jeg skulle forlade Bornholm. Så måske fortsætter jeg bare her, hvor jeg er.« I sin fritid er Mikkel hjælpelærer på en ungdomsskole, underviser i motocross, ligesom han selv kører race i den lokale klub.

Mikkel Andersen synes, han er kommet på den rette hylde med sit fag og med sin lære­ plads, Østbornholms Kutterservice i Nexø.

Martin skiftede spor 25-årige Martin Grambo Krongaard ville oprindelig være smed, men ved nærmere kendskab til faget syntes han, det var for kedeligt. Han overvejede også at blive mekaniker, men fandt fremtiden for usikker.

Derfor endte det med lærepladsen hos Fredslund VVS i Aabenraa som den første lærling hos Carsten Fredslund Iwersen. Det har været til stor glæde for begge parter. Og kronen på værket er den snarlige deltagelse i DM i Skills for vvs-energispecialister.

Martin har ikke nogen forklaring på, hvorfor han er så dygtig, at han er nået hele vejen igennem til finalen. »Jeg holder rigtig meget af mit arbejde og har svært ved gå hjem til tiden, hvis jeg er i gang med noget, der optager mig, og hos Carsten får jeg lov til det meste,« siger Martin Krongaard,

28 | Bladet Arbejdsgiverne | 12 /2017

som vi møder nordpå, hvor han arbejder i et nybyggerkvarter i Aarhus-forstaden Hinnerup.

Han har store forventninger til deltagelsen i DM i Skills. »Jeg glæder mig til oplevelsen, og når man er nået så langt, går man selvfølgelig efter at vinde,« siger Martin Krongaard, der til næste år afslutter sin uddannelse på EUC Syd. Herefter satser han på at tjene gode penge som svend og gerne hos Fredslund VVS. »Men arbejdet er hårdt for knæ og ryg, og det er helt sikkert, at jeg ikke skal lave det her resten af mit liv,« understreger Martin Krongaard.

I fritiden dyrker han sin interesse for biler og er aktiv i en frikirke. »Jeg er ikke typen, der går ud og drikker mig i hegnet fredag og lørdag aften. Det har jeg prøvet, og det var ingen succes,« konstaterer Martin.

Martin Grambo Krongaard valgte vvs som fag og bilerne som hobby.

Oscar er på præmieret læreplads Kridahl Tag & VVS i Herlev blev kåret til åres læreplads i 2014. Nu kan firmaet også prale af at levere en deltager til DM i Skills 2018 for vvs-energispecialister. Det er i skikkelse af 20-årige Oscar Zeymer Jacobsen.

Oscar var i tvivl om, hvad vej han skulle gå, da han var færdig med skolen – andet end at det skulle være noget med at bruge sine hænder. Et forløb i 10 klasse ledte ham ind på sporet af en vvs-uddannelse og til en praktikplads hos Kridahl.

Og det er han vældig glad for: »Jeg får lov til at arbejde meget selvstændigt, og arbejdets indhold er meget forskelligartet. Vi arbejder ikke med store entrepriser, hvor vi skal lave det samme og det samme, men i høj grad med boligforeninger og private som kunder,« siger Oscar Jacobsen.

Han glæder sig til at være med i DM i Skills. »Det bliver sikkert hårdt, og jeg får vel knap nok tid til at se, hvad der ellers foregår rundt omkring i hallerne,« siger Oscar.

Når han har afsluttet sin uddannelse hos TEC i Gladsaxe drejer det sig om at tjene så mange penge som muligt og på et tidspunkt læse videre – formentlig til installatør. »Det er i hvert fald helt sikkert, at jeg ikke skal ligge og rode inde i køkkenskabe i 60 år. Dertil er faget alt for hårdt for ryggen,« understreger Oscar Jacobsen.

Fritiden går med samvær med kæresten, træning i motionscenter og ikke mindst med fodbold.

Oscar Jacobsen kommer fuld af mod til Her­ ning.

Tobias bor sammen med chefen Den 19-årige Tobias Herse skal deltage i vvs-energispecialisternes konkurrence ved DM i Skills i Herning, og han kender sit værd: »Ved skolemesterskabet på Roskilde Tekniske Skole kunne jeg længe inden konkurrencen sluttede se, at den var hjemme. Min opsats hang snorlige. De andres hang skævt, så jeg vidste, at jeg havde vundet.« Tobias Herse er i lære hos sin far, Henrik Herse, der ejer Finn Olsen VVS A/S i Havdrup mellem Roskilde og Køge. Han bor endda under tag med chefen. Og det er helt problemfrit, forsikrer Tobias. »Vi kan heldigvis tale om andet arbejde, når vi er hjemme.« Tobias Herse finder det vældig bekvemt at bo hjemme, indtil han er færdig med sin uddannelse til foråret. Til den tid er det Tobias’ plan straks at læse videre til installatør – med mindre

værnepligten kommer imellem og udsætter den videre uddannelse.

Om han ender med for alvor at træde i sin fars fodspor og overtager firmaet er der endnu ikke taget stilling til. »Vi tager en dag af gangen og ser, hvad der sker,« siger Tobias.

Foruden Finn Olsen VVS ejer Henrik Herse også nabovirksomheden, Jens Kjærgaard Larsen VVS, og FO VVS i Holbæk.

Når Tobias Herse ikke er ude med rørtang og andet vvs-værktøj har han hang til at rode med gamle biler. Det foregår på et tomt areal over for vvsforretningen i Havdrup.

Han glæder sig til at komme til Herning, selv om han imødeser, at det bliver lang tur til den jyske hede. Og naturligvis satser Tobias Herse på at vinde.

Tobias Herse kunne med et halvt øje se, at han havde vundet skolemeterskabet.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2017 | 29

Tæt på og alligevel langt fra målet Trods politisk nederlag har beslagsmedene har ikke opgivet kampen for en autorisationsordning.

Af Jens Holme

»Vi har aldrig været tættere på, og alligevel glippede det til sidst,« sagde udvalgsformand Jakob Algot om den situation sidste år i januar, da beslagsmedene i forbindelse med en revision af hesteloven vandt gehør i oppositionen i Folketinget for en autorisationsordning, men hvor regeringspartierne og Dansk Folkeparti havde flertal til at afvise forslaget.

Da beslagsmedene holdt generalforsamling i november understregede Jakob Algot, at kampen for at vinde smedenes absolut højest prioriterede mærkesag hermed ikke er slut. Tværtimod. Han blev bakket op af Kenneth Engelund Lassen, formand for Den

Danske Dyrlægeforenings sektion for heste: »I var ofre for et politisk spil, der handlede om, at Dansk Folkeparti ikke ville bringe regeringen i mindretal.

Jeg er sikker på, at muligheden snart vil komme igen, og så gælder det om at I er forberedt,« sagde gæsten fra Dyrlægeforeningen på beslagsmedenes generalforsamling.

Beslagsmedenes formand var selv i seks år medlem af uddannelsesudvalget på beslagsmedeskolen i Tåstrup.

På generalforsamlingen blev han valgt som skuemester på den nye beslagskole i Kolding.

Beslagsmedene havde mulighed for selv at opleve den nye skole i udkanten af Kolding ved et besøg dagen før generalforsamlingen.

Skole flyttet til Jylland I sin beretning gav Jakob Algot udtryk for, at flytningen af uddannelsen fra beslagsmedeskolen i Tåstrup under Københavns Universitet til erhvervsskolen Hansenberg i Kolding er foregået gnidningsfrit. »Jeg har foreløbig kun fået positive tilbagemeldinger, og vi har nu fået et af beslagsmedeudvalgets medlemmer, Peter Kristensen, Strib Beslagmedie, ind i det lokale uddannelsesudvalg. Han bor tæt på skolen og vil være i stand til at følge udviklingen nøje og være med til at præge den,« sagde Algot.

Forsikring og synlighed Generalforsamlingen brugte i øvrigt lang tid på at diskutere forsikringsordninger – for og imod at være tilsluttet den fælles ordning for Arbejdsgivernes medlemmer. Formanden kunne konstatere, at syv ud af ti er tilsluttet den fælles forsikringsordning.

Resten har valgt at stå udenfor.

Et andet stort emne var hesteejernes mulighed for at klage over udført arbejde. Den private ordning gennem Rådet for Hovpleje og Hestebeslag er nedlagt. Som noget forholdsvis nyt skal klager rettes til Forbrugerklagenævnet under Forbrugerrådet Tænk.

Men ifølge flere deltagere på generalforsamlingen mangler der vejledningsmateriale, som kan udlevere til kunderne.

Som et særskilt punkt på dagsordenen diskuterede generalforsamlingen, hvordan beslagsmedene bedre og mere effektivt kan markedsføre sig selv og betydningen af deres uddannelse gennem kampagner på sociale medier, i hesteblade og andre steder, hvor hestepiger, forældre med flere får øje på det.

Udvalgsformand Jakob Algot blev genvalgt til udvalget. Martin Rosendal, Rosendals Beslag i Ebeltoft, blev nyvalgt som suppleant.

Jakob Algot, med ryggen til, havde meget fortælle i sin beretning til generalforsamlingen.

30 | Bladet Arbejdsgiverne | 12 /2017

Martin Rosendahl fra Ebeltoft blev nyvalgt som suppleant til beslagsmedeudvalget hos Arbejdsgiverne.

Beslagsmedene er tilbage i Herning Efter en pause i år genopstår mester­ skaberne ved Hest & Rytter-messen.

Mesterskaberne for beslagsmede er tilbage igen ved Hest & Rytter-messen i Herning. Den årlige messe for hesteinteresserede i MCH Messecenter Herning holdes i 2018 fra den 8. til den 11. marts.

De danske og nordiske mesterskaber for beslagsmede genopstår i en fornyet udgave på flere punkter, fortalte formanden for det forberedende udvalg, Peter Kristensen, Strib Beslagsmedie, på beslagsmedenes generalforsamling.

Deltagerne vil bl.a. blive inddelt i flere kategorier – eller divisioner – i forhold til deres evner, erfaring og tidligere resultater. Samtidig rykkes mesterskaberne en dag frem i forhold til tidligere, således at finalen finder sted om lørdagen, hvor der er allerflest gæster på hestemessen.

Fra skuffelse til glæde At der ikke blev holdt mesterskaber for beslagsmedene ved messen i år skyldes økonomiske hensyn. Der skulle kun holdes danske mesterskaber, og det var ikke muligt at få arrangementet til at løbe rundt økonomisk.

I marts næste år er der igen dækket op til danske og nordiske mesterskaber for beslagsmede. Og denne gang i en form, der gerne skal samle endnu flere interesserede tilskuere.

»Jeg ved, det var en stor skuffelse for mange af vores medlemmer, at vi ikke deltog i år. Vi har brug for at eksponere os over for hesteejerne, og messen er en fremragende mulighed for at gøre opmærksom på vores fag,« sagde Jacob Algot, formand for Arbejdsgivernes beslagsmedeudvalg på udvalgets generalforsamling. »Så meget desto mere tilfredsstillende er det, at vi nu har fået mesterskaberne op at stå igen og på en måde, som giver tro på, at vi kan fortsætte i mange år uden afbrydelse. Og jeg kan kun opfordre alle til at være med som deltagere i mesterskaberne, som medhjælpere eller bare ved at være tilstede,« sagde beslagsmedenes udvalgsformand.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2017 | 31

Husk muligheden for lokalaftaler Af advokat Frederik Sauerberg, Arbejdsgiverne

En lokalaftale er en glimrende mulighed for at tilpasse overenskomsten til virksomhedens dagligdag og behov.

Den kan i større eller mindre omfang fravige overenskomstens bestemmelser og kan stille medarbejderne bedre eller dårligere end reglerne i overenskomsten.

Man kan eksempelvis aftale, at de timelønnede medarbejdere får det samme tillæg for de første fire overarbejdstimer. Dette tillæg kan således være højere end overenskomsten de første to timer, men mindre for 3. og 4. klokketime.

De sidste to timer er medarbejderne stillet ringere end overenskomsten, hvilket er helt legitimt, hvis det er aftalt. Med andre ord er der mulighed for at tilpasse overenskomsten til virksomheden.

Tillidsrepræsentant skal med Hvis lokalaftalen stiller medarbejderne bedre end overenskomsten, kræver det ikke medvirken af en tillidsrepræsentant. Såfremt lokalaftalen derimod stiller medarbejderne dårligere end overenskomsten, som i ovenstående eksempel, kræver det tillidsrepræsentantens medvirken.

Lokalaftalen skal i sådanne tilfælde underskrives af en gyldigt valgt tillidsrepræsentant. Aftalen skal desuden sendes til organisationerne til orientering.

Det er ikke alle bestemmelser, der kan fraviges til ugunst for medarbejderne. Det fremgår af overenskomsterne, hvilke bestemmelser der kan fraviges ved lokalaftale.

Regler om opsigelse Lokalaftaler kan opsiges af både virksomheden og medarbejderne med et

32 | Bladet Arbejdsgiverne | 12 /2017

varsel på to måneder til en måneds udgang. Den part, der opsiger aftalen, har pligt at begære en lokal forhandling afholdt. Kan enighed ikke opnås, har den opsigende part mulighed for at videreføre forhandlingen fagretligt.

Begæring herom skal ske inden varslets udløb. Ingen af parterne er løst fra den opsagte lokalaftale, før den fagretlige behandling er afsluttet. Med andre ord er en lokalaftale en aftale, som er bygget ovenpå overenskomsten, hvorefter begge parter i sagens natur kan varsle sig ud af den igen og herefter være tilbage i fundamentet, nemlig overenskomsten.

Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, er der mulighed for at indgå aftaler med den lokale fagforening. Også her fremgår det af den enkelte overenskomst, hvilke områder det drejer

sig om. Inden for funktionæroverenskomsterne kan der indgås lokalaftaler med en talsperson eller med den lokale afdeling af forbundet inden for de samme områder, hvor der kan laves lokalaftaler med en tillidsrepræsentant.

Samme regler for kutymer Der er tale om en kutyme, når der på virksomheden er uskrevne aftaler eller regler. Definitionen på kutymer er, at de er varige og har være praktiseret i længere tid. Hvis man ønsker at opsige en kutyme gælder de samme regler som for opsigelse af lokalaftaler.

Virksomheden og medarbejderne kan – hvis de er enige om det – bede organisationerne om at deltage i de lokale drøftelser om fleksibilitet herunder om overenskomstfravigende aftaler.

Solen skinner ikke klarere i Japan Af Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne

Græsset er altid grønnere på den anden side af åen. Og solen skinner altid klarere et andet sted.

Der er mange måder at udtrykke den gamle erkendelse af, at det ikke altid er andre, der er heldigere, rigere og gladere. Det kan meget vel vise sig at forholde sig ganske modsat. Derfor skal man sætte pris på det, man har.

Denne erkendelse står øverst i mine tanker hjemvendt fra en vellykket studietur til Japan i efteråret. En delegation fra Arbejdsgiverne og vores overenskomstparter fra 3F, Dansk Metal samt Blik & Rør tilbragte her en uge i dette spændende, gamle kulturland, hvor vi blandt andet besøgte uddannelsesdepartementet, japanske og danske virksomheder.

Lad det være sagt med det samme. Japan er et imponerende land. Både kulturelt, hvor gamle traditioner og værdier holdes i hævd – og økonomisk, hvor landet udgør verdens tredjestørste økonomi. Som vores niendestørste eksportmarked har Danmark også tætte bånd til landet. Dertil kommer, at den nye frihandelsaftale

mellem EU og Japan ventes at bringe Danmark en øget eksport på op til 70 procent.

Det var med disse handelsbriller på, at Arbejdsgiverne besøgte landet.

Men vi er også andre erfaringer rigere. Danmark kan nemlig lære meget af Japan – men Japan kan faktisk også lære meget af Danmark. Eksempelvis har vi et langt bedre erhvervsuddannelsessystem inden for håndværk og industri. Her benytter man sig i Japan udelukkende af sidemandsoplæring og korte kurser.

Man kan også iagttage, at kvinderne i Japan er meget veluddannede – men ofte ikke er i arbejde på grund af en meget mandsdomineret kultur.

Kun 49 procent af kvinderne er på arbejdsmarkedet. I Danmark er det 72 procent. Ifølge World Economic Forum har Japan verdens ringeste kønsligestilling på arbejdspladsen. Hertil kommer en kæmpe udfordring med verdens højeste andel af folk over 60 år. Det vil i fremtiden give store udfordringer med mangel på arbejdskraft.

Japanerne har uden tvivl en beundringsværdig industri. Og de er kendt for deres store flid. Men det er også lidt interessant, at det ikke nødvendigvis gør dem mere effektive. I Japan er BNP per indbygger 38.894 USD. I Danmark er 53.418 USD. Jeg tænker, at vi med den danske resultat- og løsningsorienterede tilgang til arbejdsopgaver i mange år frem vil kunne konkurrere med dette store land i øst. Faktisk er vi i Danmark slet ikke så ringe endda, som vi sommetider går og tror.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2017 | 33

Kim Schmidt, Mekalaika Maskinkonstruktion, fik ny hjemmeside og fik profiler på Facebook og LinkedIn ved hjælp af en IT-studerende.

Mekalaika fik styr på de sociale medier Ejeren, Kim Schmidt, fik meget ud af at ansætte en IT-studerende.

Af Lise Daldorph

Sociale medier er et vigtigt redskab til markedsføring. Det ved Kim Schmidt, Mekalaika Maskinkonstruktion i Lunderskov ved Kolding. Samtidig måtte han erkende, at brugen af facebook og andre sociale medier ikke er hans stærkeste side.

Derfor fik han kontakt til Helle West, som læser en kandidat i IT & Kommunikation på Aarhus Universitet, en uddannelse der bl.a. sætter fokus på, hvordan IT skaber nye muligheder for virksomheder. Helle begyndte i Mekalaika med at udføre en medarbejder- og kundeundersøgelse for at få de bedst mulige forudsætninger for at skabe en god plan for den fremtidige aktivitet på tværs af de sociale medieplatforme.

Efter fire måneder er der nu helt styr på Facebook, og Mekalaika har 34 | Bladet Arbejdsgiverne | 12 /2017

fået opdateret hjemmesiden. Desuden har virksomheden fået lavet en tilfredshedsundersøgelse blandt kunder og medarbejdere.

Meget at lære Ifølge Kim Schmidt er der meget man kan lære af hinanden, når man får et ungt menneske med en anden uddannelsesprofil og nogle andre kompetencer ind i en virksomhed som hans, der er så »gennemsyret« af håndværk og praktisk tilgang til tingene.

Som den eneste ulempe nævner han, at den studerende ikke kan være i virksomheden på fuld tid. Det kan derfor ikke undgås, at der går noget viden tabt på den måde, ligesom at tingene tager lidt længere tid, når man skal gå til og fra opgaverne. Derfor er det også vigtigt, at man er rimeligt af-

klaret om, hvad det er man gerne vil have studerende til at lave, mener Kim Schmidt.

Helle West er snart færdig med sin uddannelse. Derfor lakker hendes tid i Mekaleika Maskinkonstruktion mod enden. Inden da skal hun dog nå at oprettet LinkedIn profil, hvorefter Kim Schmidt har fået alle sine ønsker opfyldt. »Jeg kan til hver en tid anbefale andre at indgå et samarbejde med studerende. Der er meget, de kan bidrage med til vores verden,« siger Kim Schmidt.

Kim Schmidt fik kontakt til Helle West gennem firmaet Cand+, som to unge iværksættere for Aarhus Universitet har etableret for at gøre det enkelt for virksomheder at komme i kontakt med studerende.

Langtuddannede som katalysatorer for vækst

Virksomheder ansætter flere med lang uddannelse

HVORDAN LANGTU DDANNEDE I SAM ANDRE FAGGRU SPIL MED PPER MELLEMSTORE VIRK SKABER VÆRDI I SMÅ OG SOMHEDER

Men flere bør udfordre sig selv på, om virksomheden kan styrkes ved at ansætte en akademiker.

UNDERSØGELSEN ER UDARBEJDET FOR AKADEMIK AF CEVEA ERNES A-KASSE I SAMARBEJDE MED SMVDANM ARK

Af Jens Holme

Flere og flere akademikere og andre langtuddannede finder vej ud i landets små og mellemstore virksomheder. Det viser en analyse, som tænketanken Cevea har gennemført for Akademikernes A-kasse og SMVdanmark.

Blandt SMVdanmarks medlemsvirksomheder er der i dag akademikere ansat i 16 procent af virksomhederne. Til sammenligning lå tallet i 2015 på 12 procent – altså en stigning på 33 procent på to år. Men samtidig er det tydeligt, at der stadig er et stort potentiale. »Det er vanvittig godt for SMV’erne, dansk økonomi og akademikerne, at vi har fået langt flere akademikere ud i de mindre virksomheder. Virk-

somhederne, der investerer i at ansætte en akademiker, sætter gang i en udvikling, der gør dem mere konkurrencedygtige. Og det er der brug for.

Konkurrencen er benhård i dag og fuldstændig ligesom ledelsen overvejer, om de skal investere i ny teknologi, bør endnu flere SMV’er jævnligt udfordre sig selv på, om virksomheden kan styrkes ved at ansætte en akademiker,« siger vicedirektør i SMVdanmark, Jakob Brandt.

Forskellighed skaber værdi Undersøgelsen viser, at det ofte er relativt gnidningsfrit for akademikere at begynde i virksomhederne. Også af den årsag ligger et stort vækstpotentiale gemt her. Det er typisk virk-

somheder, der tænker langsigtet og udviklingsorienteret, som ansætter akademikere, og det er i høj grad samspillet med andre faggrupper i virksomhederne, der er nøglen til at høste frugterne. »Den nye analyse viser, at virksomhederne, når de beslutter sig for at ansætte en akademiker, især gør det, fordi de ønsker at udvikle virksomheden.

Når først de højtuddannede er ansat, får de hurtigt et stort ansvar og bidrager bl.a. med forbedrede arbejdsgange og produktudvikling. Og det er særligt oplevelsen, at dygtige faglærte og akademikere skaber værdi sammen, fordi de kan noget forskelligt,« siger Kristian Weise, direktør for Cevea.

VVS-VIRKSOMHEDER BLIVER DIGITALE Temaet er vvs, når Bladet Arbejdsgiverne er tilbage efter jule- og nytårspausen. Det kommer bl.a. til at handle om de digitale løsninger, som flere og flere vvsforretninger benytter sig af og som skaber værdi for virksomheden.

Bladet Arbejdsgiverne nr. 1/2018 udkommer den 24. januar og har deadline for annoncer og redaktionelt stof den 8. januar.

Februarudgaven af Bladet Arbejdsgiverne har fokus på uddannelse og bringer bl.a. nyt fra DM i Skills i Herning.

Nr. 2/2018 udkommer den 21. februar og har deadline den 5. februar.

Postnord ændrer sin udbringning af post fra det nye år. De enkelte modtagere vil kun få besøg af postbuddet én gang om ugen. Det betyder eksempelvis, at Bladet Arbejdsgiverne nr. 1 vil blive omdelt i dagene fra den 22. til 26. januar.

Bladet Arbejdsgiverne er altid tilgængeligt online på www. bladetarbejdsgiverne.dk fra mandag formiddag i den uge, bladet udkommer.

Bladet

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2017 | 35

Ny hjemmeside om arbejdsmiljø i byggeriet Hjemmesiden byggeproces.dk har gennemgået en komplet fornyelse. For ikke kendere er hjemmesiden en branchevejledning, som henvender sig til bygherrer, rådgivere, arbejdsmiljøkoordinatorer og entreprenører.

Det er Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg (BFA Bygge & Anlæg), Bygherreforeningen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Danske Arkitektvirksomheder og Konstruktørforeningen, som står bag branchevejledningen.

Arbejdsgiverne støtter arbejdet via deltagelse i BFA Byg. Branchevejledningen beskriver roller og ansvar i byggeprocessen med fokus på de enkelte aktørers arbejdsmiljøopgaver. Den indeholder anbefalinger, eksempler og værktøjer, som kan bruges til at sætte arbejdsmiljø på dagsordenen.

Blev for tung Byggeproces.dk blev udgivet for 10 år siden og indeholdt en matrix over aktører og faser i byggeprocessen. Den fik karakter af en lærebog med dybdegående tekst til hver

36 | Bladet Arbejdsgiverne | 12 /2017

aktør og fase, men det gjorde også hjemmesiden tung at navigere rundt på. Gennem årene er der bygget flere elementer på, men det var svært at gøre det til en sammenhængende hjemmeside.

På den nye hjemmeside er der lavet en struktur, som gør det nemt for de enkelte aktører – med få klik – at finde informationer om egne arbejdsmiljøopgaver og anbefalinger om, hvordan disse opgaver kan varetages. Eksempler og værktøjer er blevet samlet i en overskuelig menu, og der bliver linket til eksempler og værktøjer på aktørsiderne.

Alle sider på sitet er inddelt i kategorier og har fået tags tilknyttet. Dette gør det lettere at finde information om specifikke emner på tværs af menustruktur. Hjemmesiden indeholder desuden samlet informationer om netværk, møder og forskning/rapporter på en mere overskuelig måde nederst på forsiden. Det nye site vil løbende blive opdateret med nye eksempler og værktøjer, og den vil være en aktiv platform for Videntjenesten om arbejdsmiljø for bygherrer og rådgivere.

PROJEKTLEDELSE

PROJEKTLEDELSE Bliv fortrolig med at bruge projektværktøjer klogt og effektivt Er du en del af et projekt, er der krav fra mange sider, hvad enten du er leder eller deltager. Og kravene omfatter en del mere end din faglige kunnen.

Bliv fortrolig med at bruge projektværktøjer klogt og effektivt I samarbejde med Dania Erhverv udbyder Incento, Udvikling Odder, Erhverv Skanderborg og Arbejdsgiverne faget »Projektledelse«, hvor du får kompetencer til at opfylde disse krav.

Faget består af i alt seks undervisningsdage fordelt over tre måneder.

Du afslutter med en eksamen.

1. Hvorfor har man overhovedet projekter?

2. Udfordringer i projektarbejdet 3. Mål og succeskriterier 4. Styring efter mål 5. Samarbejde med styregrupper 6. Hvordan kan man organisere projektet?

Første undervisningsdage er den 1.-2. februar 2018.

TILMELDING OG PRIS www.arbejdsgiverne.dk/kalender/17001 senest den 20. december 2017.

Prisen for hele forløbet er 19.500 kroner.

Medarbejdere kan søge om at få uddannelsesforløbet betalt via selvvalgt uddannelse, hvis deres virksomhed er under kollektiv overenskomst.

Uddannelsesforløbet er et fag på akademiuddannelsen i Innovation, produkt og produktion og giver 10 ECTS point ved bestået eksamen.

SPØRGSMÅL? Har du spørgsmål til uddannelsesforløbet, er du velkommen til at kontakte branchechef Steen Klausen på skl@arbejdsgiverne.dk eller 6317 3395.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2017 | 37

Jørn Brink (tv.), formand for Arbejdsgivernes lokalafdeling Vest, har udpeget Hans Erik Jensen som skuemester.

Landets yngste skuemester har en mission Hans Erik Jensen, Oksbøl Maskinfabrik, vil højne metalbranchens prestige.

Tekst og foto: Morten Ravn

Kemien er god mellem dem. Jørn Brink og Hans Erik Jensen svinger rigtig godt og snakken går lystigt om de sædvanlige udfordringer i branchen og forskellige produkter. Eksempelvis om en løftevogn, som Jørn Brink har købt patentet på af Hans. Og det med kemien spiller faktisk en rolle, hvis man vil være skuemester.

Hans er nemlig blevet udpeget som skuemester af Jørn Brink fra Brink Smede & VVS i vestjyske Tistrup, der også er lokalformand for afdeling Vest i Arbejdsgiverne. Der har de haft lejlighed til at se ham godt an og betragter ham også som en mulig kandidat til posten som lokalformand efter Jørn Brink, der dog ikke har meddelt, hvor længe han vil forsætte.

38 | Bladet Arbejdsgiverne | 12 /2017

Hans Erik Jensen er med sine 25 år landets yngste skuemester inden for metalbranchen. Han blev udlært smed som 20-årig. Året efter begyndte han som selvstændig ved at købe sig ind hos sin gamle mester, Mogens Nielsen i Oksbøl Maskinfabrik. De to ejere har i dag seks ansatte, og ifølge Hans Erik Jensen har de rigeligt at bestille.

For få unge smede Den nybagte skuemester har som mission, at gerne vil højne branchens prestige. Her føler han, at han kan være med til at give noget tilbage. »Jeg mener, at jeg har et socialt ansvar for at bedømme de unge mennesker. Jeg vil gerne være med til at højne uddannelsen og støtte op om den

for kommende generationer.« Noget der er hårdt brug for, mener Hans Erik Jensen: »Jeg fik et chok, da jeg så, at det var et hold med kun fem, der skulle til svendeprøve. Da jeg var til svendeprøve i 2009, var vi 24.« Generelt har kurven for unge, der vælger en erhvervsuddannelse været slemt nedadgående i de senere år. I år var det 18,5 procent af en ungdomsårgang, der valgte en erhvervsuddannelse. I 2001 var det 31,7 procent.

Hans kommer ikke bare til at sænke gennemsnitsalderen for skuemesterne. Han vil også efter eget udsagn byde ind med mere fokus på andre og nyere produktionsteknologier.

FORENINGSNYT/NAVNE

Her er uddannelse af lærlinge mere end snak Arbejdsgivernes formand havde besøg af Metals forbundsformand og fik ros for sin uddannelsesindsats.

Der blev snakket uddannelsespolitik og mangel på praktikpladser til metallærlinge, da Arbejdsgivernes formand, Fleming Frederiksen, i november havde besøg af Metals formand, Claus Jensen.

Forbundsformanden blev modtaget med kaffebord, brunsviger prentet med Arbejdsgivernes slogan »Tag en lærling – det gør vi«. Et kampagnemål, som Fleming Frederiksen i høj grad selv lever op til i sin virksomhed, Svend Frederiksens Maskinfabrik ved Ringe. I den midtfynske maskinfabrik er seks ud af 21 medarbejdere under ud-

dannelse.

Og det er i høj grad med til at sikre virksomhedens fremtid, mener Fleming Frederiksen.

En pligt og en glæde »Jeg synes egentlig bare, at man som virksomhed skal komme på banen og løfte sin del af byrden, hvis man kan det. Jeg sikrer mig arbejdskraft i fremtiden, og lærlingene er jo dygtige og ender med at arbejde lige så effektivt som svende,« fortæller ejeren af Svend Frederiksen Maskinfabrik og tilføjer: »Vi uddanner lærlinge, fordi det er den bedste måde at få medarbejdere på selv at uddanne dem. Vi har nogle ansat i dag, som har været her i flere år, og som er af ›egen avl‹.« Ildevarslende prognoser Både som virksomhedsejer og som formand for Arbejdsgiverne ser Fleming Frederiksen med stor bekymring på, at arbejdsløsheden blandt smede og industriteknikere nærmest er ikke-eksisterende og flere og flere af Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft. Ifølge prognoserne vil det kun blive værre i fremtiden. »Derfor er det vigtigt for virksomhederne at tiltrække unge lærlinge, som senere kan ansættes, når de er udlært.« Det var noget Claus Jensen kunne lide at høre:

Metal­formanden, Claus Jensen, var rundt for at se Fleming Frederiksens virksomhed.

Der var kaffe og brunsvi­ ger med et slogan, som begge for­ mænd går varmt ind for.

»Fleming er god til at tage lærlinge, og Fleming er et rigtig godt eksempel på en, der tager ansvar for, at vi også får uddannet næste generation af faglærte,« sagde Metals forbundsformand.

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2017 | 39

FORENINGSNYT/NAVNE

Velkommen til Bladets nye redaktør Det er mand med bred erfaring, som midt i februar afløser Jens Holme som ansvarshavende redaktør for Bladet Arbejdsgiverne.

Jan Kristensen har tidligere været chefredaktør på Fyens Stiftstidende, kommunikationschef i en forvaltning i Odense Kommune og kommer direkte fra en stilling som kommunikationschef i Siemens Gamesa – tidligere Siemens Wind Power. Jan Kristensen har også været medlem af Pressenævnet i syv år.

Den nye redaktør tiltrådte hos Arbejdsgiverne den 1. december. Inden han overtager hvervet som ansvarshavende har han til opgave at udvikle et nyt et nyt design og samtidig nytænke det journalistiske indhold og koncept for bladet. »Vi arbejder på en stærkere platform til at kommunikere og interagere med vore medlemmer. Et styrket medlemsmedie med journalistik på mange platforme skal være en del af den nye strategi i Arbejdsgiverne,« siger Arbejdsgivernes

administrerende direktør, Mads Graves, i forbindelse med ansættelsen.

Jan Kristensen er 57 år, bor i Kerteminde og gift med Helle. Parret har to voksne sønner, som er fløjet fra reden. I sin fritid dyrker Jan bl.a. løb, squash, skiløb og vandring. Der bliver også tid til sommerhus og bøger. Foruden at være uddannet journalist har han en mastergrad i ledelse fra Syddansk Universitet.

Senere vil Jan Kristensen mere omfattende præsenterer sig selv og sine planer med bladet.

Nye vvs-energiteknikere fra Herningsholm Erhvervsskole

Forrest fra venstre: Faglærer Torben Gram, Hjalte Hestvang Schade, Ikast Blik & VVS ApS, Daniel Warming Nielsen, Hovedgård & Omegns VVS ApS, Jens Christian Gissel Larsen, Ribe VVS Service A/S, faglærer Lone Lysgaard. Bagerst fra venstre: Michael Kaj Pheasant, Tørring VVS & Pejsecenter A/S, Anders Dam Christensen, Jesper Albæk Pedersen, Ulrik Winther A/S, Bjerringbro, Aksel Juul Svendsen, Frederiks Smede & VVS A/S, Frederiks, Karup.

40 | Bladet Arbejdsgiverne | 12 /2017

Arbejdsgivernes administrerende direktør, Mads Graves, er på rundtur hos et udvalg af Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder og tillidsvalgte for at høre om deres arbejde, høre deres mening og indhente gode råd. I dette og de kommende numre af Bladet Arbejdsgiverne kan læserne være med.

Ha’ fokus på det der giver værdi

Brug lokalafdelingerne

Hvem: Jens Andersen, Serritslev Maskinværksted mellem Brønderslev og Hjørring.

Hvem: Leif og Elsebeth Kjelddahl, Thyholm Olieservice A/S og medejere af Energiservice Lygas i Rødovre.

Uddannelse: Traktormekaniker, 1976.

Antal ansatte: 6. Lærlinge: 1.

Uddannelse: Landbrugsmaskinsmed, 1971

Alder på virksomhed: 38 år. Antal år i Arbejdsgiverne: 38 år.

Antal ansatte: 25 ansatte, ingen lærlinge.

Rolle i Arbejdsgiverne: Formand for Lokalafdeling Nord. Ildsjæl i uddannelsesudvalget.

Alder på virksomhed: 26 år Antal år i Arbejdsgiverne: 26 år

Produkt: Serviceopgaver for landbrug, industri, entreprenør. Fx foderanlæg til økologisk hønsehold.

Rolle i Arbejdsgiverne: Leif været medlem af hovedbestyrelsen, regionsformand, formand for Lokalafdeling Nordvest, medlem af energiudvalget og Håndværkets Ankenævn.

Kunder: Landmænd, håndværkere primært lokalt.

Har virksomheden en bestyrelse: Nej Hvad er virksomhedens største udfordring? At få kvalificeret arbejdskraft. Der er hård konkurrence om arbejdskraften i vores område. Flere af de store virksomheder giver gavekort til Ålborg Handel, hvis man kan henvise en kandidat til dem.

Produkt: Olietanke Kunder: Olieselskaber, vindmølleselskaber, grossister.

Har virksomheden en bestyrelse: Ja.

Hvad er Arbejdsgivernes største udfordring? At overleve som organisation. Mange af medlemmerne fusionerer og ansætter måske en direktør. Når virksomhederne når en vis størrelse og har en »fremmed« direktør søger de deres netværk andre steder, fx i Dansk Industri.

Hvad er virksomhedens største udfordring? At skaffe faglært arbejdskraft.

Et godt råd: Ha’ fokus på de services, der giver værdi og er synlige i de små og mellemstore virksomheder. Overvej at se på fusions- og samarbejdspartnere. Det skal selvfølgelig passe nogenlunde til os.

Et godt råd: Brug lokalafdelingerne meget mere i salgsarbejdet. Vi vil gerne bistå med at møde de potentielle medlemmer og forklare, hvad fordelene ved medlemskabet er.

Hvad er styrken ved Arbejdsgiverne? Det er bredden. Her er plads til alle. Det giver gode drøftelser, sparring og inspiration. Og på servicesiden hører jeg meget stor tilfredshed med den juridiske afdeling.

På en skala fra 1-9 (hvor 1 er: Jeg er ved at underskrive min udmeldelse og 9 er: Jeg sender blomster til direktøren i denne uge – igen.), hvor tilfreds er du så med dit medlemskab af Arbejdsgiverne: 7

Hvad er Arbejdsgivernes største udfordring? At fastholde de medlemmer vi har og skaffe nogle nye.

Hvad er styrken ved Arbejdsgiverne?

Nærheden og fællesskabet. Det giver mulighed for netværk.

På en skala fra 1-9, hvor tilfreds er du så med dit medlemskab af Arbejdsgiverne: 8

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2017 | 41

Bladet

&

Leverandører partnere Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Energioptimering

Hydraulik

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energioptimering

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.

Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Honing

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Specialister indenfor håndværk og industri.

Følg os på Linkedin og Facebook.

Automatik til varme og ventilation

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild 8300 Odder Tlf.: +45 86 62 63 64 Fax: +45 87 80 30 89 Web.: www.automatikcentret.dk …det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Beklædning

Tlf.72 17 07 18 Mail.: salg@jyf.dk www.jyf.dk Landsdækkende kundeservice Din totalleverandør af firmatøj Følg os på Facebook og LinkedIn

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

42 | Bladet Arbejdsgiverne | 12 /2017

Lønservice

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster!

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Kurser & uddannelse

Her er der plads til din annonce Pris pr. udgivelse • Rep. af store hydraulik cylindre.

• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • Langhulsboring.

• Udvikling af store special cylindre.

• Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE. Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

KUN 395,Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Kvalitetsstyring

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

Laserskæring

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm Stål 25 mm, rustfri 25 mm Aluminium 15 mm

+ moms

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner.

Fra 200-20.000 m3/t

Fyn

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Flammeskæring: 3000 x 12000mm Emnetykkelse max. 200 mm Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm Emnetykkelse max. stål 200 mm Rustfri 60 mm, aluminium 40 mm

Robotsvejsning Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk 1. Anlæg, Emnevægt 750 kg Længde 4000 mm 2. Anlæg, Emnevægt 4000 kg Længde 3600 mm

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

rådgivning STEPTO leverer regnskaber og økonomisk rådgivning til din virksomhed. Så start her, hvis du vil have en stærk partner, der skaber vækst og økonomisk sikkerhed.

Vi glæder os til at møde dig!

www.stepto.dk Juelstrupparken 10A · 9560 Støvring · 96 36 52 04

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Brødrene Dahl Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Svejseudsugning

Regnskab

Solid økonomisk

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Stålkonstruktioner

Plast- og certifikatsvejsning

ns Galvanisering a/s

Vandskæring

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Stål/plast-ruller · Teknisk gummi

Optagelse – kontakt: Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar Stephansen Tlf. 22 61 63 88 · es@vestergaardsbogtrykkeri.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2017 | 43

medlemmer, annoncører og samarbejdspartnere en glædelig jul og et godt nytår

Bladet

ISSN 1602-7213

Bladet Arbejdsgiverne ønsker

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

l u j g i l e d æ l G r å t y n t d o g og

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Magasinpost SMP ID-nr 42386