Bladet Arbejdsgiverne nr. 2

Nr. 2 | 21. februar 2018 | 109. årgang

Bladet

Hans virksomhed og 350 arbejdspladser trues af EU­regler imod dumping

Tema om uddannelse:

• Nye AUB­regler er en ommer • DM i Skills: Hele Danmark blev vinder • Elever på rundrejse som rollemodeller

Indhold

Februar 2018

44

8

37

20

30

4

EU-told truer dansk virksomhed med 350 ansatte

6

Erhvervsstyrelsen: Send en klage til EU

8

Arbejdsgivernes formandsmøde

10

Kort nyt

32

Mindre virksomheder skal løftes digitaltr

40

Barometer

41

AL Efteruddannelse

42

Foreningsnyt/navne

46

Leverandører & partnere

TEMA: UDDANNELSE 12 DM i Skills 15

Initiativ for flere industriteknikere

16

Generationskløft blandt faglærte bliver dybere

21

Praktikpladsen.dk skal være nemmere at bruge

22

Her får lærlingene lov til at prøve det hele

23

På vej mod nye mål efter generationsskifte

24

Fem gode råd om lærlinge

25

Forældrene er indgangen til de unge

26

Rollemodeller nedbryder fordomme

27

Talerør for elever: Tag besparelser af bordet

32

Sund fornuft men for få penge

33

Teknologipagt skal få flere ind i de tekniske fag

34

Standarder er både frivillige og lovpligtige

17

35

Ny global standard for arbejdsmiljø

Fald i antallet af praktikpladser

28

17

36

DEBAT Manglende CE-mærke er ikke risikoen værd

Danskere sent i gang med en erhvervsuddannelse

Fra superlærling til maskinmester

29

Flere får adgang til GF1

18

»Nye AUB-regler er en ommer«

30

37

Smed i 50 år og stadig aktiv

19

God idé men dårligt udført

Robotterne skal arbejde midt i klasselokalet

38

Business & branche

20

Danske virksomheder mangler faglærte

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 2 /2018

LEDER

Bladet

Udgiver: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk Ansvarshavende redaktør Jens Holme Bladet Arbejdsgiverne Tlf. 6317 3397 redaktion@arbejdsgiverne.dk Annoncesalg Rosendahls Mediaservice Mediakonsulent Kasper Kristensen Tlf. 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk Abonnement Kr. 480 ex. moms.

Oplag, kontrolleret af Danske Medier: 2485.

ISSN nr: 2246-7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri A/S Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg, Vestergaards Bogtrykkeri Forsidefoto Direktør Jens Pedersen, Welcon.

Foto: Morten Ravn.

En elektronisk udgave af dette blad og tidligere udgaver kan læses på: www.bladetarbejdsgiverne.dk

Følg Arbejdsgiverne på

Passer vi på vores arbejdspladser?

I Arbejdsgiverne er vi vidne til, at stålvirksomheden Welcon A/S trues af, at EU har indført en massiv told på stål, men ikke på færdigproducerede ståltårne. Tolden betyder, at det er dyrere for virksomheden at købe materialerne.

Men der er ingen hindring for, at kinesiske producenter kan sende færdigproducerede ståltårne til Danmark uden told.

Hvad er Erhvervsstyrelsens svar? Indgiv en klage til EU-Kommissionen. Det tager mindst et år og kræver, at virksomheden på egen hånd samler de europæiske producenter. Herudover erfarer Arbejdsgiverne, at det juridiske arbejde typisk koster 6-10 mio. kr. Det er mildest talt noget af en udfordring at håndtere for en almindelig dansk stålvirksomhed.

Men er det ikke bare vilkårene? Er Welcon ikke bare udsat for almindelig sund konkurrence? På ingen måde. Virksomheden har ikke det fjerneste imod fri konkurrence. Men når den kinesiske regering giver så massive subsidier til deres stålindustri, at de kan sælge deres varer billigere end de danske, selv hvis man helt trak arbejdslønnen ud af regnestykket. Og når EU så indfører told på stålet, men ikke på de færdigproducerede ståltårne, så er virksomheden næsten sat skakmat.

Det er ikke fair konkurrence. Det er et internationalt spil, hvor en dansk virksomhed bare er en lille brik. Welcon har eksisteret siden 1930’erne og beskæftiger i dag 350 mand. Hertil kommer et ukendt antal underleverandører, der også er afhængige af virksomheden. Der er rigtig mange menneskers indtægter og hverdag på spil her.

Det må være her, vi har politikere til at kæmpe for danske interesser. Derfor har jeg møde med erhvervsminister Brian Mikkelsen om denne sag i starten af marts. Hvad kan han gøre i den konkrete sag? Synes han, at det er godt nok at lade virksomheden stå alene? Det er nogle af de spørgsmål, jeg har med til ham. I Arbejdsgiverne giver vi ikke op. Vi vil kæmpe sammen med Welcon til det her er løst.

Læs mere i bladet side 4-7.

Af Mads Graves, adm. direktør i Arbejdsgiverne

Linkedin og Facebook

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2018 | 3

Welcon med med 350 ansatte producerer tårne til vindmøller. Nu er beskæftigelsen truet af unfair konkurrence fra kinesiske producenter.

EU-told truer dansk virksomhed med 350 ansatte

Told på kinesisk stål, men ikke på færdige stålprodukter, udgør en trussel for Welcon, der producerer tårne til vindmøller.

Af Morten Ravn

Direktør Jens Pedersen er bekymret.

Han ser ud over sin virksomhed, Welcon A/S, der fremstiller ståltårne til vindmøller. Bekymringen gælder de 350 mand, der dagligt arbejder der.

Hertil kommer et større rodnet af underleverandører, hvis omsætning er afhængig af virksomheden, der ligger i Give i Midtjylland.

Alle disse menneskers beskæftigelse er afhængig af, at man forsat kan producere ståltårne i Danmark. Det samme er den virksomhed, der har været i familien siden Jens Pedersens farfar startede den i 1930’erne. Årsagen til bekymringen er, at EU har lagt en told på kinesisk stål, hvilket gør det dyrere for Welcon at producere ståltårnene. Samtidig er der in4 | Bladet Arbejdsgiverne | 2 /2018

gen told på færdigproducerede tårne, eksempelvis fra Kina.

Welcons asiatiske konkurrenter laver også ståltårne, men har ikke været konkurrencedygtige på grund af ud-

Det her en hurtig kvælning af industrien. Jeg har været 30 år i branchen, faktisk hele mit arbejdsliv. Jeg har ikke set noget lignende.

Jens Pedersen, direktør, Welcon giften til transport af de enorme ståltårne hele vejen fra Asien. Men det ændrer den øgede omkostning til materialerne på.

»Jeg har intet imod konkurrence, men det skal være konkurrence på fair vilkår,« siger Jens Pedersen, der mener, at EU kun har tilgodeset de europæiske producenter af stål, og samtidig gjort det svært for dem, der bearbejder stålet. »Det her en hurtig kvælning af industrien. Jeg har været 30 år i branchen, faktisk hele mit arbejdsliv. Jeg har ikke set noget lignende,« siger han.

Siemens og Vestas er allerede begyndt at købe deres tårne i Asien til vindmøller på land.

Der er skrappere krav til tårnene, når det gælder havvindmøller. Derfor har man foreløbig været tilbageholdende med at købe dem i Asien. Men med mindre konkurrencedygtighed på prisen er der udsigt til,

EU glemmer fremstillingsindustrien Tolden på stål fra Kina er et forsøg på at hjælpe europæiske stålproducenter. Men samtidig gør man livet surt for europæiske virksomheder, der bruger stål til at fremstille produkter.

Af Morten Ravn

Jens Pedersen, direktør for Welcon, er bekymret for fremtiden på grund kinesisk dumping og EU’s toldbestemmelser.

at de asiatiske producenter også på det område vinder frem. »Hvis situationen var sådan, at vi bare ikke kunne følge med mere, så var det en naturlig konsekvens, at vi måtte lukke. Men at man udefra pålægger så stor en told på materialerne og ikke på de færdige ståltårne, så er det svært at konkurrere imod,« siger Jens Pedersen.

SAGEN KORT EU har indført told på stål fra Kina.

Op til 73,7 procent i 2016 for en række producenter og igen i 2017 for flere producenter, her op til 35,9 procent.

Den præcise toldsats er afhængig af hvilken producent, det kommer fra. EU har forskellige satser alt efter hvilken producent, der er tale om.

Der er ingen told på ståltårne, i branchen kaldet: »steel tower for wind turbine« og tidligere »turbular steel tower for wind turbine«.

Stålmarkedet har flere udfordringer. Dels giver et land som Kina massiv støtte til deres stålproduktion og kan derfor tilbyde stålet for billigt.

Herudover er der på globalt plan for mange om buddet. Det er de klare konklusioner fra henholdsvis EU og G20-mødet i Tyskland i 2017.

EU’s beslutning om at lægge en ekstra told på kinesisk stål er et forsøg på at beskytte de europæiske stålproducenter imod Kinas bestræbelser på at blive den dominerende spiller på stålmarkedet ved hjælp af massiv statsstøtte. Problemet er, at EU tilsyneladende ikke har tænkt fremstillingsindustrien ind i den plan og har ikke lagt en tilsvarende told på færdigproducerede stålprodukter.

Stigende overkapacitet Verdenshandelsorganisationen, WTO, har netop afholdt en ministerkonference, hvor USA sammen med EU og Japan har erklæret, at man sammen vil konfrontere den globale overkapacitet i stålproduktionen med et særligt blik for ulovlige subsidier, statslig finansiering og statsejede virksomheder. Og her med særlig tanke på Kina.

På G20-mødet blev der talt om en overkapacitet på stålmarkedet, og hvordan den situation er skærpet siden 2015. I G20-mødets rapport »Global Forum On Steel Excess Capacity« står der om denne overkapacitet, at den underminerer profitabiliteten, sætter eksistensen af virksomheder og brancher over hele verden over styr, og på farlig vis destabiliserer handelsforbindelserne mellem verdens lande.

Der er altså ikke nogen tvivl om, at man på globalt plan er opmærksom på problemet med overkapacitet og er meget fokuseret på konkurrencen fra Kina – men med fokus på stålproducenterne. Allerede i efteråret 2016 valgte EU derfor at lægge en importtold på kinesisk stål og igen i 2017. Samtidig har EU truffet over 40 antidumping-beslutninger for at hjælpe de europæiske stålproducenter.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2018 | 5

Den europæiske stålindustri er beskyttet af toldmure. Det er fabrikanter af stålprodukter derimod ikke.

Erhvervsstyrelsen:

Send en klage til EU Det er en lang proces at få EU-Kommissionen med at indføre straftold som følge af dumping.

Af Morten Ravn

Erhvervsstyrelsen ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag om Welcon. Den bekræfter, at EU har indført told på et betydeligt antal stålprodukter, der importeres fra Kina og andre lande uden for EU. Endvidere bekræfter Erhvervsstyrelsen, at der ikke er indført en told på færdigproducerede ståltårne.

6 | Bladet Arbejdsgiverne | 2 /2018

Ifølge Erhvervsstyrelsen kan virk­ som­ heder indgive en klage til EUKommissionens Klagekontor, hvis de ønsker, at der indledes en antidump­ ing-undersøgelse. Kommissionen vil herefter indenfor 45 dage træffe beslutning om, hvorvidt en undersøgelse skal indledes.

Kræver tilslutning En undersøgelse kræver, at minimum 25 procent af branchen støtter op om klagen. Endvidere skal den indeholde en grundig dokumentation for, at produktet dumpes til skade for deres forretning.

Indleder EU-Kommissionen en undersøgelse, kan der gå op til ni måne-

der, før en midlertidig antidumpingtold indføres. Undersøgelserne beror blandt andet på på en vurdering af data fra producenter inden for og uden for EU samt importører og brugere.

Gælder i fem år Efter yderligere op til seks måneder kan Kommissionen indføre en endelig antidumping-told. Kommissionen skal dog fremsætte et forslag herom til medlemsstaterne, som kan afvise det, hvis et flertal stemmer nej til tolden. Toldsatserne er ofte individuelle og afstemt efter den enkelte producent.

En endelig antidumping-told vil være gældende i fem år, men med mu-

Forstå sagen:

5 spørgsmål og svar Af Morten Ravn

Hvordan er problemet opstået?

Den kinesiske regering giver massive subsidier til deres stålindustri. Derfor kan de producere til priser, der sender markedsprisen i bund. Det har EU forsøgt at finde en løsning på. Men i denne løsning har de kun haft fokus på stålværkerne og ikke dem, der bearbejder stålet.”

Er Kina ikke bare billigere, fordi omkostningerne er lavere? »Så billigt kan man ikke producere det.

Selv hvis man tog alle lønningerne ud, ville de kinesiske producenter stadigvæk være billigere. Og det er selvom, de danske producenter er mere effektive.« Hvad tyder på, at de store vind­ mølleproducenter fremover vil lægge deres ordrer et andet sted? »Siemens og Vestas har tidligere kørt nogle prøveordrer i Vietnam og Kina.

Nu er de begyndt at lægge de store ordrer dér.«

lighed for forlængelse, hvis en udløbsundersøgelse viser, at der fortsat prisdumpes til skade for de europæiske producenter. Der er eksempler på antidumping-foranstaltninger, der har været gældende i mere end 20 år.

Toldsatserne og produktomfanget kan omvendt også blive justeret allerede inden for den femårige periode, hvis en midtvejsundersøgelse viser, at forholdene har ændret sig. En sådan undersøgelse kan også medføre, at tolden helt fjernes.

EU er netop nu i færd med at revidere antidumping-reglerne. Ifølge Erhvervsstyrelsen medfører det formentlig, at undersøgelserne kan gennemføres hurtigere.

Hvorfor kommer det nu? »De asiatiske lande har meget koncentreret sig om det amerikanske marked. Men det har amerikanerne sat en effektiv stopper for ved først at indføre told på stålet, og derefter indføre told på færdige tårne. Derfor retter de asiatiske tårnproducenter nu i endnu højere grad fokus mod det europæiske marked, hvilket man også ser med de opkøb af europæiske værker, de har foretaget den seneste tid.« Hvorfor er der kun told på ubearbejdet stål? »Fordi det er de store stålproducenters internationale brancheorganisationer, der har flest ressourcer og har råbt højest. Derfor har EU foretaget tiltag, der hjælper stålproducenterne. Men de har glemt de virksomheder, der bearbejder stålet.«

Medlem af EU-parlamentet vil undersøge sagen »Det lyder som en utilsigtet virkning. Det vil jeg godt undersøge nærmere,« lyder kommentaren fra Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet for Det Radikale Venstre og fortsætter: »Det er klart, at hvis der er et problem med dumping, så skal man ikke håndtere det på en måde, hvor man gør det sværere for nogle andre. Man må henlede EU-Kommissionens opmærksomhed på, om det her virkelig er meningen,« siger Morten Helveg.

Resten af branchen er tavs

Der er tre producenter af ståltårne i Danmark med tilsammen 1150 ansatte samt et ukendt antal underleverandører.

Welcon A/S er dansk ejet og har 350 ansatte i Give. Walmont A/S har amerikanske ejerskab og dansk hovedkvarter i sønderjyske Rødekro. er amerikansk ejet og har 600 ansatte i Danmark. Her har direktør Jens Holk Nielsen ikke ønsket at udtale sig til denne artikel.

Titan Wind Energy A/S har kinesiske ejere og har 200 ansatte i Varde. Direktør Michael Buus Nielsen har det trods henvendelse ikke været mulig at træffe for en kommentar.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2018 | 7

❶ Fleming Frederiksen beretter til formændene for de 17 lokalafdelinger på det årlige formandsmøde i Odense. I forgrunden er det administrerende direktør Mads Graves, der holder orden på søjlediagrammerne. ❷ Det lyttes opmærksomt. Forest fra venstre: Christian Bonde, formand for lokalafdeling Haderslev, Lars Lynge Maach, hovedbestyrelsesmedlem fra lokalafdeling Midtjylland samt Lasse Døssing, lokalafdelingsformand, Midtjylland. Rækken bagved fra venstre: Leif Frisk HB-medlem fra Sønderjylland og Haderslev samt Per Poulsen, lokalafdelingsformand Skive, Viborg & Omegn.

Mangel på arbejdskraft spidser til

Arbejdsgivernes formand glædede sig trods alt over, at erhvervsuddannelserne er kommet mere i fokus.

Af Jens Holme

Virksomhederne skriger efter arbejdskraft, og der er for få under uddannelse. Sådan gjorde formanden, Fleming Frederiksen situationen op i sin beretning til formandsmødet. »Det er et langt og sejt træk, og en udfordring vi ikke løser hen over natten. De lærlinge, vi har under uddannelse nu, træder jo først ind som reelle medarbejdere om nogle år,« understregede Arbejdsgivernes formand og fortsatte:

»Inden for de fleste brancher er arbejdsløsheden jo nærmest ikke eksisterende. Tal fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd viser, at i 2015 begyndte cirka 20 procent af de nyuddannede akademikere arbejdslivet med mindst seks måneders arbejdsløshed. Blandt nyuddannede faglærte er det under 10 procent.« Mere opmærksomhed Formanden fremhævede Arbejdsgivernes manifest om 10 procent lærlinge i

medlemsvirksomhederne og glædede sig trods alt over, at der i modsætning til tidligere nu er kommet meget mere fokus på erhvervsuddannelserne i medierne og på det politiske niveau. »Der bliver lavet kampagner, tv-reklamer og fundet rollemodeller. Og der kommer efterhånden mere og mere fokus på DM og VM i Skills og alle de dygtige unge, der mestrer deres fag til ug. Hele syv lærlinge fra Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder var med i Herning til Danmarksmesterskaberne

Arbejdsgiverne er tæt på sine medlemmer Ny direktør kunne fremvise overskud i regnskabet og højt tal for kontakten med medlemmerne.

Af Jens Holme

Arbejdsgiverne er på den ene eller anden måde i kontakt med tre ud af fire medlemmer mindst én gang om året.

Det kunne administrerende direktør Mads Graves berette til formandsmødet hos Arbejdsgiverne.

Kontakten kan være forårsaget af, at medlemmet har haft brug for juridisk eller faglig bistand, at ledelse og/eller medarbejdere har deltaget i kurser, el-

8 | Bladet Arbejdsgiverne | 2 /2018

ler fordi medarbejdere fra Arbejdsgiverne har været på besøg i deres virksomhed. »Det er et højt tal og et bevis på, at når vi siger, vi er tæt på medlemmerne, så er det ikke bare en påstand,« understregede Mads Graves, som har været administrerende direktør hos Arbejdsgiverne siden den 1. maj sidste år.

Overskud i regnskab Derfor kunne han også med stolthed fremvise et foreløbigt regnskab for 2017 med et pænt overskud på bundlinjen i stedet for et budgetteret underskud. Det er blandt en følge af, at det går bedre i medlemsvirksomhederne,

som ansætter flere medarbejdere og derfor betaler mere i kontingent.

Arbejdsgiverne oplever fortsat en mindre siveblødning, når det gælder antallet af medlemmer. Derfor er der udskrevet en konkurrence blandt lokalafdelingerne om at give navne på virksomheder i lokalområdet, som er værd at gå i dialog med – med henblik på medlemskab. Og vigtigst, hvilken lokalafdeling, der i årets løb har skaffet flest nye medlemmer.

Lokalafdeling Randers Omegn løb med titlen som den, der havde givet flest hverveemner, mens lokalafdeling Østjylland vandt konkurrencen om at have skaffet flest nye medlemmer.

Arbejdsgivernes formandsmøde Formandsmødet hos Arbejds­ giverne holdes hvert år i januar.

Dette års formandsmøde blev holdt i Odense den 24. januar.

Deltagere er formænd og bestyrelsesmedlemmer fra Arbejdsgivernes 17 lokalafdelinger, medlemmer af stående udvalg samt hovedbestyrelsen, som har 15 medlemmer.

Formandsmødet træffer ikke beslutninger, men diskuterer ofte spørgsmål der senere skal behandles på den årlige generalforsamling i juni.

inden for erhvervsfagene. Det er rigtig godt gået og et stort skulderklap til både lærlingene og deres praktikpladser,« sagde Fleming Frederiksen.

Han opfordrede til, at Arbejdsgivernes medlemmer og lokalforeninger arbejder sammen med skoler og uddannelsesvejledere for at flere de helt unge får øjnene op for en erhvervsuddannelse. »Få dem ind på virksomheden. Giv dem noget værktøj i hånden, lad dem trykke på nogle knapper eller udføre en lille opgave selv. De skal blive nysgerrige, mærke at der er noget, de kan og få lyst til at lære mere. Hvis de selv har en retning for øje, så er det nemmere at overbevise mor og far derhjemme om, at gymnasiet ikke altid er den eneste og rigtige vej,« sagde Arbejdsgivernes formand.

Til akkompagnement af Queens »We are the champions« uddelte adm. direktør Mads Graves (tv.) diplomer med gule førertrøjer til lokalafdeling Østjylland. Afdelingen var sidste år bedst ud af 17 lokalafdelinger til at finde nye medlemmer til Arbejdsgiverne. Direktør Bo Ulsøe, Blunico, (th.) tog imod på afdelingens vegne. I midten Jørn Sminge, formand for lokalafdeling Randers, som havde angivet flest kandidater til medlemskab.

Formænd tog skridt til ny strategi Arbejdsgivernes valgte ledelse og medarbejdere er i færd med en undersøgelse af medlemsgrundlag og overvejelser om fremtidigt ståsted.

Af Jens Holme

Arbejdsgiverne er i færd med at se sin egen fremtid efter i sømmene, og det satte præg på det årlige møde i Odense for organisationens lokalformænd og hovedbestyrelse – en slags miniudgave af generalforsamlingen, som finder sted i juni.

Formandsmødet brugte det meste af dagen i slutningen af januar på at overveje en række spørgsmål om, hvilke typer af virksomheder, Arbejdsgiverne i særlig grad skal henvende sig til i fremtiden, kontingentstrukturen, serviceydelser og meget andet. Det skete gennem gruppediskussioner og møder i plenum under ledelse af en ekstern konsulent. Forinden har der været lignende diskussioner blandt medarbejderne hos Arbejdsgiverne og på et møde for hovedbestyrelsen alene.

De strategiske overvejelser blev sat i gang, da Mads Graves i forsommeren tiltrådte som administrerende direktør. Ifølge planen skal en ny strategi for Arbejdsgiverne færdiggøres i løbet af marts og eventuelt følges op på generalforsamlingen i juni.

Skal sætte retning »En ny strategi skal sætte retningen for Arbejdsgiverne i de kommende år. Sætte barren for, hvilken organisation vi skal være og udvælge de ydelser, vi særligt skal have fokus på og give rammer for, hvordan vi skal udbrede kendskabet til vores navn og forening,« sagde formanden, Fleming Frederiksen i sit oplæg til formandsforsamlingen.

Han lagde vægt på, at et af målene med strategiarbejdet er, at Arbejdsgiverne skal give mere værdi til medlemmerne, og dem skal der være flere af. Samtidig skal Arbejdsgiverne stå stærkere i konkurrencen med andre branche- og arbejdsgiverorganisationer.

Fleming Frederiksen henviste endvidere til, at også Håndværksrådet har været igennem en strategiproces, der har resulteret i det nye navn, SMVdanmark, og en større grad af målretning af mål og midler.

Arbejdet med den nye strategi hos Arbejdsgiverne følger efter den modernisering af lokalforeningernes arbejde, som blev sat i værk for godt et år siden, og som ifølge landsformanden allerede er inde i en god gænge.

Lokalafdeling Hoved­ stadens repræsentanter. Fra venstre: Lokal­ afdelingsformand Gorm Schmidt Knudsen og hovedbestyrelsesmedlemmerne Benny Johansen og Lars Knudsen. Sidstnævnte er fra Bornholm.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2018 | 9

Det bliver billigere at etablere aktieselskab Det bliver mere fremkommeligt at oprette et aktieselskab.

Regeringen vil i et kommende lovforslag nedsætte grænsen for indskudskapital fra 500.000 kr. til 400.000 kr.

Det sker dels for at gøre det lettere at oprette aktieselskaber, dels for at bringe kapitalkravet på linje med de krav, der findes i andre europæiske lande. Lovforslaget har i udkast været til høring, og regeringen forklarede i den forbindelse, at en lavere grænse for kapitalkravet i aktieselskaber vil gøre det lettere for anpartsselskaber og iværksætterselskaber at omdanne sig til aktieselskaber.

I dag har Danmark det næsthøjeste kapitalkrav for aktieselskaber i Europa – kun overgået af Norge. I fx Tyskland og Holland ligger kapitalkravet på ca. 375.000 kr. for aktieselskaber, mens det i Sverige er 390.000 kr.

Ingen risiko Hensigten med lovgivningens krav om et minimum af kapital i et aktieselskab er at sikre, at der en vis kapital, så kreditorerne kan få deres penge. Regeringen vurderer ikke, at en nedsættelse af kapitalkravet vil bringe aktieselskabernes soliditet eller anseelse i fare.

Det skyldes, at der i loven også er krav om at bestyrelsen til enhver tid skal sikre, at selskabets likviditet er tilstrække-

lig til at imødekomme selskabets forpligtelser.

Kommer et selskabs egenkapital således ned på under halvdelen af aktiekapitalen kræves det i loven, at bestyrelsen tager initiativ til at fremskaffe mere kapital.

Det foreslås endvidere i udkastet til lovforslag, at de såkaldte Selskaber Med Begrænset Ansvar, SMBA, fremover kan omdannes til aktieselskaber. Disse selskaber har hidtil skullet omdannes til andelsselskaber, før de eventuelt senere kunne blive aktieselskaber. SMBA er en selskabsform som blev faset ud i 2014. Men der findes stadig en del af den type selskaber. SMBA’erne blev erstattet af de såkaldte Iværksætterselskaber, IVSere.

Lovforslaget vil blive fremsat i Folketinget i marts og skal efter planen træde i kraft den 1. juli i år.

SMV’er mangler risikovillig kapital Små- og mellemstore virksomheder mangler tilsyneladende risikovillig kapital. Derfor investerer de for lidt, hvilket kan være en bremse for både vækst og beskæftigelse. Det mener fagforbundet Dansk Metal på baggrund af en undersøgelse blandt sine tillidsrepræsentanter på små- og mellemstore industrivirksomheder Ifølge Metal arbejder hver fjerde af tillidsrepræsentanterne på en virksomhed, der er udfordret af mangel på kapital. Det er en stigning i forhold til de to seneste år. Det er en stigning på syv procentpoint siden 2015. Til sammenligning er det 12 procent af tillidsrepræsentanterne på store virksomheder, der fremhæver samme udfordring. Her er niveauet uændret i forhold til 2015. »Mens der er godt gang i investeringerne på landets større industrivirksomheder, så er historien en anden for de små- og mellemstore, og det kan være alvorligt. For investeringer og vækst hænger utvivlsomt sammen. Især ser vi, at investeringer i ny teknologi på sigt skaber både arbejdspladser og vækst i industrien,« siger Thomas Søby, der er cheføkonom i Dansk Metal.

Undersøgelsen blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter bliver bakket op af tal fra Danmarks Statistik. De viser, at både de samlede investeringer og maskininvesteringerne i små- og mellemstore virksomheder ligger markant under niveauet i 2000.

Ifølge Danmarks Statistik ligger de samlede investeringer i små- og mellemstore virksomheder godt 30 procent under niveauet fra 2000. Og kigger man nærmere på maskininvesteringerne, så ligger de næsten 40 procent under niveauet fra 2000.

10 | Bladet Arbejdsgiverne | 2 /2018

Kort fortalt MgO-skandale koster omkring en milliard kr.

GROBUND er navnet på Danmarks først offgrid landsby, som 270 personer er gået sammen om at skabe. De vil selv producere al den el og varme de forbruger, og de vil opsamle og rense deres eget drikkevand, ligesom de vil sørge for rensning af eget spildevand. Landsbyen vil blive etableret med udsigt til Kattegat nær Ebeltoft Færgehavn.

TYVERI – Efter en årrække med stabilt fald i antallet af anmeldte tyverier på landets byggepladser er kurven knækket den forkerte vej i 2017. Ifølge tal fra Rigspolitiet steg antallet af anmeldte tyverier henholdsvis 10,2 procent i første kvartal af 2017, 15,3 procent i andet og 18,4 procent i tredje kvartal.

Fugten fra MgO-pladerne er her sivet ud i træværket og har forårsaget, at træet er blevet muggent. (Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix)

Udskiftningen af MgO-plader i byggeriet forventes at koste danske bygherrer, boligejere, rådgivere og entreprenører omkring en milliard kr. I hovedstaden har regningen dog vist sig at være mindre end forventet.

Københavns Kommune havde afsat 147 mio. kr. til at udskifte MgOplader på alle de kommunale byggerier, hvor de fugtsugende plader måtte være brugt. Men nu vurderer Københavns Ejendomme, at regningen »kun« vil ende i nærheden af 40-45 mio. kr. Det skriver Ingeniøren.dk.

MgO-pladerne blev fra omkring 2007 til 2015 brugt som vindspærreplader i hundreder af danske byggerier. Men i marts 2015 advarede Byggeskadefonden om, at pladerne havde medført fugt- og korrosionsskader i flere byggerier.

Pladerne indeholdt magnesiumoxid-salte, som er i stand til at opsuge fugt fra luften. Når pladerne er fugtmættede, begynder de at ‘svede’ saltholdigt vand, som får de beslag og skruer, som pladerne er monteret med, til at korrodere meget hurtigt. Desuden kan det saltholdige vand trænge ind i de trækonstruktioner, som pladerne ofte er monteret på, og gøre træet fugtsugende. Derudover bliver pladerne selv opløst af opfugtningen.

Opdagelsen kom som en overraskelse for store dele af byggebranchen, selvom der for flere årtier siden blev advaret om fugtproblemer med magnesiumoxid-indeholdende produkter – og selv om man ville have kunnet google sig frem til, at pladetypen havde givet fugtproblemer andre steder i verden.

ROBOTKLYNGE – Den fynske robot- og automationsklynge vokser langt hurtigere end forventet. I dag beskæftiger den 3200 medarbejdere - et antal virksomhederne selv forventede først at nå i 2020. Samtidig er klyngen vokset til 120 virksomheder med mange nye robotiværksættere.

KLOAKMESSE – Den tredje udgave af Kloakmessen i Fredericia, som blev holdt i slutningen af januar, satte besøgsrekord. 3038 fagfolk besøgte messen og de 138 udstillere i løbet af de to dage, messen varede. Dermed blev den hidtidige besøgsrekord fra 2016 overgået med seks procent.

DELEØKONOMI – Ifølge Danmarks Statistik var hver femte dansker aktive i deleøkonomien i 2017. Det svarer til 800.000 personer mellem 16 og 74 år. Det er i sær populært at leje eller bytte bolig, sommerhus eller værelse online. Syv pct. har købt eller delt transport fra eller med andre. Endeligt er der fire pct., der har købt kortvarige tjenester fra andre personer via internettet.

SOLCELLER – Den 1. januar var der tilsluttet 906 MW solcellekapacitet i Danmark, fordelt på 98.585 anlæg – og yderligere 83 MW er undervejs. Solcellerne bidrog ifølge Energinet med 2,3 pct. af elforbruget i 2017. I Tyskland var solcellernes bidrag dobbelt så højt.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2018 | 11

TEMA | UDDANNELSE

Martin Grambo tog statsministeren alfaderligt om skulderen, da han som den allersidste var på podiet i Herning for at få sin førstepræmie.

Martin løb med sejren i vvs-konkurrencen

Martin Grambo Krongaard, i lære hos Fredslund VVS i Aabenraa og under uddannelse på EUC Syd, fik håndtryk og statuette af statsminister Lars Løkke Rasmussen og blev kåret som vinder af konkurrencen for vvs-energispecialister.

»Det kom lidt som en overraskelse,« sagde han bagefter. »Feltet var tæt, og det var først da mit navn blev råbt op, at jeg var sikker på at vinde.« Fredslund VVS er medlem hos Arbejdsgiverne, hvor en glad administrerende direktør Mads Graves ønsker tillykke og håber, at kåringen af Martin og vinderne i de øvrige 41 fag ved DM i Skills kan være med til at vække interessen for erhvervsuddannelserne hos flere unge.

25-årige Martin Grambo Krongaard vandt over tre dygtige konkurrenter.

Oprindelig overvejede han at blive enten smed eller mekaniker, men endte med lærepladsen hos Fredslund VVS

Og sådan ser den ud tæt på, statuetten som Martin Grambo Krongaard fik for at vinde DM i Skills for vvs-energispecialister.

Tobias Herse fik tildelt arbejdsmiljøprisen fra Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg

Men alle deltagere har grund til at være stolte af at være rollemodeller, fastslår Arbejdsgivernes administrerende direktør.

Af Jens Holme

12 | Bladet Arbejdsgiverne | 2 /2018

som den første lærling hos Carsten Fredslund Iwersen. Det har været til glæde for begge parter. Og kronen på værket er naturligvis sejren ved DM i Skills. »Det har bestemt givet mig lyst til at få flere lærlinge og vi har brug for flere svende,« siger Carsten Fredslund Iwersen. Han fortæller, at førstepladsen bl.a. er blevet fejret med en tur på rådhuset, hvor borgmesteren tog imod Martin og to andre Skills-vindere fra lokalområdet.

Glad direktør Også Arbejdsgivernes direktør, Mads Graves, finder grund til at have armene i vejret: »Vore medlemsvirksomheder var repræsenteret i fire forskellige fag ved DM i Skills. Foruden vvs-energispecialister var det industriteknikere, anlægsstruktører og klejnsmede. Alle deltagere og deres mestre kan være stolte af at være blandt de udvalgte og at være rollemodeller for de faglige uddannelser. Vi har hårdt brug for, at flere går i gang med en erhvervsuddannelse de kommende år,« siger Arbejdsgivernes administrerende direktør.

Mads Graves glæder sig samtidig over, at en anden af deltagerne i konkurrencen for vvs-energiteknikere, Tobias Herse, Finn Olsen VVS A/S i Havdrup og Roskilde Tekniske Skole, fik tildelt arbejdsmiljøprisen fra Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg, som Arbejdsgiverne er en del af. Prisen blev uddelt i 19 forskellige fag under DM i Skills og blev overrakt af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

Danmark blev den store vinder Kleinsmedene skulle fremstille denne mobile sneskraber.

En begejstret statsminister delte priser ud ved DM i Skills og erklærede hele landet som sejrherre.

Af Jens Holme

»I er ikke blot vindere ved at være med i DM i Skills. Vinderne er hele Danmark, fordi vi har sådan nogen som jer. I gør vores land rigere,« erklærede statsminister Lars Løkke Rasmussen, da han delte præmier ud ved afslutningen af DM i Skills i Herning i slutningen af januar. »Jeg er hverken jeres underviser, mester eller far, men jeg tillader mig alligevel at sige, at jeg er stolt af jer.

Der er brug for jer som forbilleder ude på folkeskolerne. Hele Danmark bliver stærkere, når I gør jer umage. Vi er alle – på grund af jer – fremtidens vindere,« understregede statsministeren.

Forud var gået tre hæsblæsende dage ved det årlige Danmarksmesterskab for erhvervsuddannelser med konkurrencer i 42 fag, fremvisning af 19 demonstrationsfag, godt 300 delta-

gere og omkring 45.000 gæster – forældre, kolleger, arbejdsgivere og almindelige nysgerrige.

Samtidig blev der afviklet finale i Skills Stafetten for landets 8. klasser.

Endnu et initiativ, der skal få flere af de unge til at interessere sig for erhvervsuddannelserne. Årets vindere blev Juelsminde Skole.

Vandt for anden gang Arbejdsgiverne holdt naturligvis særligt øje med deltagerne fra egne medlemsvirksomheder. Dem var der hele syv af i år. I klejnsmedenes konkurrence deltog 20-årige Christian Mikkelsen fra Grotrian A/S i Himmerland mellem Aalestrup og Aars.

Konkurrencen gik ud på at fremstille en sneskraber af stål. Vinderen blev for andet år i træk Svend Borup Christophersen, Skanda A/S, Mariager og erhvervsskolen Tradium i Randers.

Hos industriteknikerne deltog 21-årige Daniel Houen, Syddansk Erhvervsskole og ECM Industries mellem Vejle og Kolding samt Mikkel Andersen, Next Uddannelse Køben-

havn og Østbornholms Kutterservice i Nexø. Industriteknikerne skulle i år fremstille en centrerpatron på CNCdrejebænk med c-akse og roterende værktøjer. Her blev vinderen Casper Rasmussen, KVM Industrimaskiner A/S i Kjellerup og erhvervsskolen Mercantec i Viborg.

I konkurrencen for vvs-energispecialister var Arbejdsgiverne repræsenteret af repræsentanter fra tre medlemsvirksomheder, Tobias Herse fra Finn Olsen VVS A/S i Havdrup og Roskilde Tekniske Skole, 20-årige Oscar Zeymer Jacobsen fra Kridahl Tag & VVS i Herlev og TEC Gladsaxe, samt ham der blev vinderen, 25-årige Martin Grambo Krongaard, Fredslund VVS i Aabenraa og EUC Syd. Årets konkurrence hos vvs-energispecialisterne bestod af tre moduler. en afløbsinstallation, en vandinstallation og en varmeinstallation.

Hos anlægsstruktørerne deltog Nikolaj Jensen, Jyllinge Entreprenørselskab, hvilket du kan læse mere om et andet sted i bladet.

❶ Christian Mikkelsen havde travlt hos klejnsmedene. ❷ Oscar Zeymer Jacobsen var med i konkurrence for vvs-energispecialister. ❸ Daniel Houen skulle fremstille en centrerpatron i konkurrencen for industriteknikere. ❹ Mikkel Andersen fra Nexø var formentlig den deltager, der var længst hjemmefra. Han deltog i industriteknikernes konkurrence.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2018 | 13

TEMA | UDDANNELSE

Nikolaj Jensen deltog hos anlægsstruktørerne Da Bladet Arbejdsgiverne i december præsenterede deltagerne i DM i Skills fra Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder kom vi desværre til at overse 21-årige Nikolaj Christian Jensen, i lære som anlægsstruktør hos Jyllinge

Entreprenørselskab ApS og Next Uddannelser København.

Anlægsstruktør er et speciale inden for uddannelsen anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger. Anlægsstruktøren arbejder udendørs med at etablere fortove, pladser og cykelstianlæg, betonbelægninger, bygger veje og jernbaner samt udfører alt arbejde med etablering af kloak og forsyningsledninger.

Vandt ikke Ved DM i Skills i Herning var anlægsstruktørernes kappestrid en holdkonkurrence. Nikolaj Jensen var på hold med Jacob Christian Boilesen, Rasmus Ebbe ApS, og ligeledes fra Next Uddannelser Københavns afdeling i Glo-

strup. Opgaven bestod i at lave et vejbump med kantsten og fortov. Til stor skuffelse for de to holdkammerater rakte deres indsats ikke til en sejr.

Sejren gik til Jesper Helding Knoldsborg Andersen, Korinth Entreprenørfirma A/S, Faaborg og Anders Konggaard Dyrhøj, Munck Forsyningsledninger A/S, Odense, begge AMU Fyn. Men for Nikolaj Jensen går livet videre og fremad mod nye sejre, når han har afsluttet sin uddannelse nu her i foråret. Hans mester, Kristian Klysner, betegner ham som en usædvanlig dygtig og rar fyr, som kan nå langt med sit fag. »Han er dygtig, pligtopfyldende og et naturtalent. Der er ikke mange af hans slags,« fastslår Kristian Klysner.

Nikolaj Jensen under anlægsstruktørernes konkurrence ved DM i Skills i Messecenter Herning.

Forårs DM i Skills i 2019

Samtlige vindere ved DM i Skills i Herning, hvor Næstved fik overdraget hvervet som næste års arrangør.

DM i Skills 2019 kommer til at foregå i Arena Næsted 4.-6. april i stedet for som hidtil i slutningen af januar eller begyndelsen af februar.

Flytningen af tidspunktet sker, fordi DM i Skills siden begyndelsen i 2011 har haft vokseværk. Dengang deltog 180 deltagere i 23 fag foran 12.500 tilskuere. De senere år har tilskuertallet gennemsnitligt været over 40.000. Antallet af deltagere er vokset til i omegnen 14 | Bladet Arbejdsgiverne | 2 /2018

af 300, og der kåres Danmarksmestre i flere end 40 forskellige konkurrencefag samtidig med, at der vises yderligere 10-15 demonstrationsfag.

Vokseværket har år for år gjort det vanskeligere at finde egnede lokaliteter med tilstrækkelig plads, når det fortsat er ambitionen at komme rundt i landet. I Aarhus for fire år siden foregik DM i Skills delvis i telte, og deltagerne frøs med anstand. Flere kon-

kurrencer måtte opgives på grund af frost. I år var forholdene derimod helt ideelle med god plads i MCH Messecenter Herning.

For at kunne være i Næstved er det nødvendigt at supplere arealerne i Arena Næstved med telte, hvor nogle af konkurrencerne skal foregå. For ikke at gentage fadæsen fra Aarhus er arrangementet flyttet til et mere velegnet tidspunkt på året.

Initiativ for flere industriteknikere

Ifølge kampagnen Industritekniker. nu undersøges mulighederne at etablere grundforløb i Esbjerg og Svendborg.

Af Jens Holme

Rybners Erhvervsuddannelser i Esbjerg er parat til at starte et grundforløb for industriteknikeruddannelsen i januar 2019. Forudsætningen er, at det lokale erhvervsliv bakker op omkring initiativet.

Derfor forsøger kampagneinitiativet Industritekniker.nu at samle mindst 10 maskinfabrikker i Esbjerg og Varde Kommune, som vil være med i et lokalt supportteam. Det fortæller Henning Dam, erhvervs- og uddannelseskonsulent i Industritekniker.nu, som har til formål at tiltrække flere unge til industriteknikeruddannelsen. »Herudover arbejder vi på at opnå tilsagn om mindst 15 praktikpladser i sommeren 2019, hvor det første hold afslutter GF2. Det er vigtigt, at det nye uddannelsessted kommer godt fra start,« siger Henning Dam i et nyhedsbrev.

På Sydfyn er erhvervslivet gået sammen med Svendborg Erhvervsskole for at få genstartet industriteknikeruddannelsen, som reelt lukkede

ned, da Svendborg Erhvervsskole mistede hovedforløbet i sommeren 2016. Det lokale initiativ foregår i regi af Metal Klynge Fyn. Fremgang for uddannelse Foreløbige tal fra foreningen Supportteam Danmark, der samler de lokale industrivirksomheder omkring uddannelsen og profilerer den blandt de unge gennem platformen industritekniker.nu, viser, at det går fremad med rekrutteringen af de unge.

Sidste år var der fremgang i antallet af indgåede praktikaftaler i forhold til året før. I alt blev der i perioden januar-oktober 2017 indgået 351 praktikaftaler på industriteknikeruddannelsen mod 331 aftaler i samme periode 2016.

Derimod ser det ikke så godt ud for værktøjsmagerdelen, hvor der i perioden kun er indgået 56 praktikaftaler i 2017 mod 68 i 2016. »Jeg håber og tror, at tallene ser lidt bedre ud, når vi kender resultatet for hele kalenderåret 2017 – optimismen skyldes, at industriens aktivitetsniveau er lidt bedre end sidste år,« siger Henning Dam, der er tidligere direktør for Flextek i Hedensted og nyvalgt socialdemokratisk medlem af byrådet i Vejle.

Der er i øjeblikket 86 betalende medlemmer af foreningen Supportteam Danmark, og der er planer om mange flere.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2018 | 15

TEMA | UDDANNELSE

Generationskløft blandt faglærte bliver dybere

Der er en kvart million færre faglærte i den yngre generation under 40 år, som kan tage over efter de ældre, som er på vej mod pensionen.

Der mangler en kvart million i gruppen af yngre faglærte, som skal tage over efter de ældre på vej mod pensionen.

Danske Regioner har i en stor analyse kortlagt den hastigt voksende generationskløft blandt faglærte, som i løbet af få år kan føre til mangel på arbejdskraft og koste samfundet et tocifret milliardbeløb, skriver Ugebrevet A4.

I løbet af de seneste 10 år er antallet af faglærte over 50 år, som har pensionsalderen inden for overskuelig rækkevidde, vokset med næsten 50.000 fra 523.000 til 582.000. Samtidig er antallet af faglærte under 40 år faldet med 110.000 – fra 442.000 til 332.000 ifølge Danske Regioners tal.

Det betyder alt i alt, at der er 250.000 færre faglærte i den yngre generation af faglærte under 40 år, som skal tage over efter de ældre, som er på vej mod pensionen.

Ingen bedring på vej Og aktiviteten på erhvervsskolerne tyder langtfra på, at der er et uddannelsesboom på vej, som vil rette op på den skæve udvikling. Siden starten af nullerne er andelen af en ungdomsårgang, som søger en faglært uddannel16 | Bladet Arbejdsgiverne | 2 /2018

se, faldet fra en tredjedel til nu under hver femte. Og af dem fuldfører kun halvdelen deres uddannelse.

I de seneste år er der lavet forskellige, men foreløbigt forgæves forsøg på at få flere unge til at tage en faglært uddannelse i stedet for at gå på gymnasiet. Igen i år blev gymnasiet foretrukket af tre ud af fire blandt 9. og 10. klasses eleverne.

Næstformand i Danske Regioner Stephanie Lose (V) mener, det er på tide at overveje mere håndfaste metoder til at ændre de unges uddannelsesvalg. »Vi er nødt til at have en drøftelse af, om vi som samfund kan leve med, at der er så mange, som helt uimodsagt drysser over i gymnasiet, uden at man udfordrer dem på, om det er det rigtige valg,« siger hun til Ugebrevet A4.

udvikling overalt i landet og peger på, at det en hæmsko for væksten, hvis virksomhederne ikke kan få de medarbejdere, de har brug for. Allerede i dag mangler virksomheder i hele Danmark faglærte, påpeger hun.

Hvor stort et problem har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) regnet på. AE forventer en mangel på faglært arbejdskraft på 72.000 personer i 2025, hvilket vil bremse vækst og beskæftigelse.

Men hvis manglen dækkes ved, at flere unge får en faglært uddannelse, og flere ufaglærte bliver opkvalificeret til en faglært uddannelse, vil det løfte bruttonationalproduktet med 57 milliarder kroner ifølge AE’s beregninger.

Udbredt arbejdskraftmangel Stephanie Lose er optaget af få skabt de bedst mulige vilkår for vækst og Udviklingen i 9.-10. klasseelevernes uddannelsesvalg siden 2001

59

60

60

63

32

31

30

28

2001

2003

2005

2007

Gymnasiet

66

25

2009

70

22

2011

Erhvervsuddannelser

74

74

74

19

18,5

18,5

2013

2015

2017

Fald i antallet af praktikpladser Tal fra Undervisningsministeriet viser, at der i november 2017 blev oprettet 3095 nye praktikpladser. Tallene viser samtidig, at der er en tilbagegang i antallet af oprettede praktikpladser i det offentlige, mens det private står for en mindre fremgang.

I 2017 var der frem til november i alt oprettet 39.286 praktikpladser. Det er

et fald på fire pct. sammenlignet med samme periode i 2016. Det er primært den offentlige sektor, der står for tilbagegangen. I det private er der oprettet lidt flere praktikpladser end i samme periode 2016. I det offentlige var der 15 procent færre.

Der var i november 1631 elever på hovedforløbet, som ikke var i enten

skole- eller virksomhedspraktik. Heraf havde alle med undtagelse af 198 muligheden for at tilvælge skolepraktik og fortsætte deres uddannelsesforløb.

Der var i november 6707 elever i skolepraktik. Det er et fald på 10 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

Danskere sent i gang med en erhvervsuddannelse I gennemsnit er eleverne på de danske erhvervsuddannelser 27,7 år gamle, når de bliver færdige og står med svendebrev og eksamensbevis, hvilket er mere end fem år ældre end gennemsnittet i OECD-landene på 22,3 år, fremgår det af tal fra OECD – Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling.

Ifølge OECDs tal findes de ældste dimittender i Australien, hvor færdiguddannede fra erhvervsuddannelser i gennemsnit er 32,6 år gamle, mens de yngste med en gennemsnitlig alder på 17,2 år er fra Israel.

En del af forklaringen kan formentligt findes i den lave andel af 15-19-årige, der påbegynder en erhvervsuddannelse i Danmark. Blot 11,3 pct. af danske unge i denne aldersgruppe er indskrevet på en erhvervsuddannelse. Kun Sydkorea, Australien og New Zealand har en lavere andel af 15-19-årige, der påbegynder erhvervsuddannelser, mens Tjekkiet med 52 pct. har den højeste andel.

Omvendt har Danmark en af de højeste andele af 20-24-årige, der påbegynder en erhvervsuddannelse.

Kun i Finland og Holland er en højere andel af aldersgruppen indskrevet på erhvervsuddannelser.

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren

Jesper Hansen

Karsten Søberg

Kim Nyrup

Morte Sunekær

Orla Andersen

Thomas Danielsen

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • www.beregner-gruppen.dk Bladet Arbejdsgiverne | 2/2018 | 17

TEMA | UDDANNELSE

»Nye AUB-regler er en ommer« Den nye Praktikplads-AUB motiverer ikke virksomhederne til oprette flere uddannelsespladser. Snarere tværtimod, mener Arbejdsgivernes direktør.

Af Jens Holme og Morten Ravn

Er trepartsaftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets hovedorganisationer om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), der skulle motivere virksomhederne med pisk og gulerod til at oprette flere praktikpladser et fupnummer?

Arbejdsgivernes administrerende direktør, Mads Graves, er tilbøjelig til at mene ja efter at Arbejdsgiverne har lavet beregninger på baggrund af det

Praktikplads-AUB motiverer ikke virksomhederne til at tage flere lærlinge. Tværtimod, mener Arbejdsgivernes adm. direktør.

(Foto: Alex Tran)

18 | Bladet Arbejdsgiverne | 2 /2018

værktøj, der 17 måneder efter aftalen blev indgået, omsider blev stillet til rådighed for virksomhederne midt i januar. Direktøren opfordrer parterne bag aftalen til at tænke om igen. »Omlægningen skulle sikre, at virksomhederne ansætter nogle flere lærlinge. Det er der bare ikke meget, der tyder på. Faktisk er der grund til at frygte, at den ikke vil betyde noget som helst,« konstaterer Mads Graves.

Arbejdsgivernes har beregnet, at det er tilstrækkeligt for virksomheder i fremstillingsindustrien, at lærlingene udgør to procent af medarbejderne, hvilket er langt fra målet hos Arbejdsgiverne om, at ti procent af mandskabet skal være folk under uddannelse.

betalt sig fra at være med til at uddanne næste generation,« siger Arbejdsgivernes administrerende direktør og tilføjer: »Vi mangler arbejdskraft. Faktisk i et omfang så mange virksomheder må sige nej til ordrer. Og hvad gør man så? Man vedtager en model, der næppe flytter noget som helst. Vi skal have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Søgningen til erhvervsuddannelserne ligger på 18 procent - i 2001 var det 31 procent. Det bliver en lang sej kamp at vende den udvikling.

Derfor er det vigtigt, at vi kan levere det nødvendige antal praktikpladser til dem, der faktisk vælger en erhvervsuddannelse.«

Et greb i lommen »De nye krav er næppe den store gevinst for arbejdsmarkedet. Men værre er det, at der stort set ikke er nogen konsekvenser ved helt at springe over.

Det viser sig nemlig, at beløbet, man kan vælge at betale, hvis man ikke orker at ansætte lærlinge, er latterligt lille. Eksempelvis kan en virksomhed med 39 ansatte slippe med at betale 13.574 kroner om året. Og en virksomhed med fem ansatte kan slippe med 3692. Det er med andre ord et greb i lommen, og så har man helt legitimt

En ommer Ifølge Mads Graves er de nye regler en invitation til de store virksomheder til fortsat at køre på frihjul: »Vi ved udmærket, hvem der kører på frihjul. Det er i høj grad de helt store virksomheder. Derfor har vi længe ventet i spænding på de nye AUB-regler. Men det kunne vi godt have sparet os. De store virksomheder kan fortsat læne sig tilbage i hængekøjen og lade andre om at klare arbejdet. Det er simpelthen en ommer til LO, DA og regeringen.«

Foto: Axel Schütt/Ritzau Scanpix

Et flertal af Arbejdsgivernes medlemmer tager gerne en tørn med at oplære de unge til en fremtid som håndværker, men har divergerende meninger om den nye Praktikplads-AUB.

God idé men dårligt udført Arbejdsgivernes erhvervspanel modtager den nye Praktikplads-AUB med skepsis.

Af Jens Holme

»Ideen er god. Udspillet er elendigt.« Sådan lyder en af kommentarerne fra Arbejdsgivernes erhvervspanel til den model for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag – Praktikplads AUB som blev sendt ud til virksomhederne i januar.

Blandt erhvervspanelets medlemmer svarede 70 procent, at de slet ikke eller kun i mindre grad synes om ordningen. De resterende 30 procent synes derimod i høj grad eller i meget høj grad om den nye AUB-ordning.

Ifølge besvarelsen af spørgsmålene til erhvervspanelet havde lidt over halvdelen orienteret sig om de nye regler via Arbejdsgivernes nyhedsbrev, en tredjedel havde orienteret sig via brev fra AUB, mens en fjerdedel endnu ikke havde sat sig ind i tingene. Kun 36 procent havde foretaget beregning af, om de skulle betale ekstra bidrag eller

ansætte en lærling mere. Blandt dem havde lidt flere end en femtedel – 22,2 procent – konstateret, at de enten skal betale ekstra bidrag eller ansætte en ekstra lærling.

Forskellige holdninger Blandt kommentarerne til spørgsmålene kommer de forskellige holdninger i erhvervspanelet til udtryk: »Det hjælper ikke at tvinge arbejdsgiverne til at tage elever/lærlinge, når der ikke er en sanktion over for elever/lærlinge, der ikke vil flytte sig efter, hvor der er en læreplads.« »Hvad gør vi, hvis vi ikke kan få en praktikant?« »Igen de små og mellemstore virksomheder, der kommer til at betale for de store - en gang stort bøvl vi havde advaret imod. Der bliver længere og længere til København. Hvad har Ar-

bejdsgiverne gjort? Hvor er Arbejdsgiverne nu?« »De store DI-virksomheder slipper igen alt for billigt. De har misforstået det med at tage lærlinge. De tror, at de skal tage dem, når vi andre har uddannet dem.« »Den skal nedlægges øjeblikkeligt.

Hvis den skal føres ud i livet, skal den laves af ”ikke akademikere”, der har været ude og arbejde med deres hænder.« »Ideen set som helhed er god for at få de store til også at tage lærlinge. Men der er for mange, som vil blive ramt af den uforskyldt og blive pålagt en forholdsvis stor ekstra udgift. Man kan være bange for, at der vil blive tænkt i de forkerte baner, når man skal ansætte en ekstra mand, for ansætter man en svend mere, udløser det måske også en ekstra udgift på 27.000 kroner.« Bladet Arbejdsgiverne | 2/2018 | 19

Foto: Lars Holm

TEMA | UDDANNELSE

Flere skal have en erhvervsuddannelse. Men er det elever eller praktikpladser, der mangler?

Flere sider af samme sag Af Jens Holme

Meningsudveksling mellem Arbejdsgivernes direktør og en mor om skyld og ansvar for, at virksomhederne mangler faglærte

Alle er enige om at flere unge skal interessere sig for en erhvervsuddannelse – og helst i metalfagene – som en sikker levevej og eventuel adgangsbillet til videre uddannelse. Samtidig er det også en kendsgerning, at der i nogle fag og nogle geografiske områder mangler uddannelsespladser. Andre steder mangler man elever.

Det er der kommet en meningsudveksling ud af mellem Arbejdsgivernes adm. direktør Mads Graves og en mor til en erhvervsskoleelev.

Direktøren skrev……

I Arbejdsgiverne repræsenterer vi blandt andet smede og industrivirksomheder. Her har vi længe set en alvorlig mangel på arbejdskraft. Mangler virksomhederne en smed eller

20 | Bladet Arbejdsgiverne | 2 /2018

industriteknikker, har de i mange egne af landet kun to muligheder. De kan kapre én fra en konkurrent eller forsøge at rekruttere i udlandet.

Det må være et af uddannelsessystemets væsentligste opgaver at matche efterspørgslen på arbejdsmarkedet, men det har længe ikke været tilfældet. Konsekvensen er, at mange virksomheder i metalbranchen må sige nej til ordrer på grund af mangel på arbejdskraft.

Virksomhederne kunne med andre ord producere mere, sælge mere og i højere grad bidrage endnu mere til vores velstand, hvis de ellers kunne få hænderne til at udføre arbejdet - bøje jernet, skære stålet, svejse det, betjene maskinerne, lave tegningerne, udtænke løsningerne. Men der er ingen at

ansætte. Det koster produktionsevne og velstand for Danmark.

På mange af landets smedeuddannelser er der alt for få i gang med at lære de færdigheder, vi slet ikke kan undvære som produktionsland. Og generelt vælger for få unge en erhvervsuddannelse. Samtidig forholder det sig stik modsat andre steder. I 1980 optog universiteterne 9.000 studerende. I 2017 er det knap 29.000.

Mads Graves, administrerende direktør, Arbejdsgiverne i et indlæg i bl.a.

Midtjyllands Avis Der kom et svar fra en mor: Hej Mads Det er det 4. læserbrev jeg læser i løbet af den sidste uge, der handler om, hvor svært det er for industrien at tiltrække den nødvendige arbejdskraft, men ikke på noget tidspunkt nævnes det, at arbejdsgiverne også selv har et ansvar for at sikre, at der er dygtige faglærte fremover.

Et konkret eksempel: Min søn tog først en STX og blev teknisk student i sommeren 2015. De 3 år på STX blev gennemført med 0.0% fravær. Efter eksamen, arbejdede han indtil august 2016, hvor han begyndte på teknisk skole med drømmen om at blive rustfast smed.

Han har gennem det seneste år rendt alle relevante virksomheder på dørene, for at finde en læreplads. Det har indtil nu resulteret i to kortere praktikophold, med nogle fantastiske udtalelser, men også med besked om, at »vi tør desværre ikke lave en aftale – vi ved jo ikke, hvordan det kommer til at se ud i fremtiden« – og det på et tidspunkt, hvor vi ellers hører, at det går fornuftigt i industrien.

Så lige nu er han i såkaldt skolepraktik – igen – og da både udtalelser og karakterer ikke fejler noget, er det meget svært at se, hvad han kan gøre for at opnå den læreplads, han så brændende ønsker sig.

Iflg. Undervisningsministeriets side »praktikpladsen.dk« er der alene i postnummer 8600 godkendt 42 smede-lærepladser, fordelt på 6 forskellige firmaer.

Iflg. samme hjemmeside har disse 6 firmaer i alt ansat 5 (fem) smedelærlinge.

Hvis man gerne vil have de unge til at vælge håndværksfagene, må man også være sig sit ansvar bevidst, og hjælpe dem på vej, der både kan og vil.

Linda, mor.

(Af hensyn til sin søn ønsker hun ikke, at hendes efternavn bliver nævnt).

En tredje vinkel fra virksomhedsleder: Jeg tror, vi er mange, der ved vigtigheden af at tage lærlinge. Vi plejer at have to lærlinge, så vi prøver på at gøre en indsats. Vi er i den situation at vi faktisk mangler lærlinge. Vores store problem er bare, at det faktisk er umuligt at finde nye elever.

John Høier Christensen Lundtofte Maskinservice ApS

Praktikpladsen.dk skal være nemmere at bruge På Praktikpladsen.dk kan virksomheder slå stillingsopslag op, når de ønsker at få en elev eller lærling i praktik.

Disse stillingsopslag kan søges af elever, der har brug for en praktikplads som en del af deres uddannelsesforløb.

Tilsvarende kan elever oprette en profil på Praktikpladsen dk. og sende uopfordrede ansøgninger til virksomheder, der er godkendt til at uddanne elever.

Fra 1. januar understøtter Praktikpladsen.dk den gældende lovgivning om Praktikplads-AUB. Som konsekvens heraf skal virksomheder fremover være godkendte til at ansætte en elev. Virksomheder kan via Praktikpladsen.dk få hjælp til at finde de relevante faglige udvalg, som tildeler virksomheder godkendelsen.

Praktikpladsen.dk står lige nu foran en større fornyelse. Det sker i overensstemmelse med trepartsaftalen fra 2016 om tilstrækkelig og kvalifice-

ret arbejdskraft i hele Danmark. Her blev det besluttet, at Praktikpladsen. dk skal revitaliseres med henblik på at gøre den mere brugervenlig.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2018 | 21

TEMA | UDDANNELSE

Her får lærlingene lov til at prøve det hele Hos Herfølge Kleinsmedie er mester og årets lærling enige i det meste om, hvad der gør den gode lærling og den gode læreplads.

Af Jens Holme

»Gåpåmod, godt humør og lyst til at give den en skalle – engang imellem efter normal arbejdstid.« »Varierende arbejdsopgaver, selvstændige opgaver og ansvar. Kolleger og chefer, der har evner og lyst til at lære fra sig.« Smedelærling Jan Jensen og chefen, Finn Richardt, hos Herfølge Kleinsmedie diskuterer, hvad der gør en god læreplads, og hvad der gør en god lærling. Ifølge Finn Richardt er uddannelsen af næste generation en hjertesag for den sydsjællandske smedevirksomhed. Herfølge Kleinsmedie har 12 lærlinge ud af omkring 60 medarbejdere. »Vi kan ikke brokke os over, at vi ikke kan få nogen smedesvende, hvis vi ikke vil være med til at lave nogen selv,« siger Finn Richardt og citerer sin 22 | Bladet Arbejdsgiverne | 2 /2018

far og virksomhedens grundlægger, Karsten Richardt.

To gange årets lærling Jan er færdig til sommer på EUC Sjælland i Køge som rustfri smed. Siden 2014 har medarbejderne i Herfølge Kleinsmedie hvert år stemt om, hvem der skal være årets lærling. Halvdelen af de fire gange er titlen gået til Jan Jensen, og det er ingen tilfældighed, fastslår hans mester: »Jan har den store fordel, at han går til opgaverne med godt humør, og samtidig har han evnen til at høre efter. Jeg plejer at sige, at din uddannelse afhænger af, hvilken tilgang til tingene du selv har. Hvis svendene ude på værkstedet synes, du er et ordentligt menneske, så vil de også gerne lære dig noget. Hvis de synes, du er en vranten møgunge, så må du klare dig selv,« fastslår Finn Richardt.

Arbejder selvstændigt Jan Jensen er enig: »De, der ikke rigtigt gider, de lærer heller ikke noget, hvorimod de der gerne vil og gerne bliver her en halv time efter fyraften for at prøve et eller andet af, de får en rigtig god uddannelse.

Vi får lov til alt muligt her. Når jeg er på skole og snakker med de andre,

så kan jeg høre, at vi her i Herfølge Kleinsmedie beskæftiger os med mange forskellige og meget varierende opgaver, mens det andre steder er meget det samme og det samme, de går og laver. Her er der ikke to dage, der er ens.

Det betyder også meget, at vi som lærlinge arbejder meget selvstændigt og har ansvaret for vores egne projekter. Vi har ikke en fast svend at gå sammen med, vi får inspiration fra mange.« Uddannelse og dannelse Finn Richardt: »Vi uddanner ikke kun smedesvende, vi danner også unge til at blive voksne. Det første år er de ofte nogle værre møg-teenagere. Men så er det pludselig som om, de får en åbenbaring. De forandrer sig og får en langt mere seriøs tilgang til tingene. Jan er en undtagelse. Han har haft den spirit lige fra starten.« Direktøren for Herfølge Kleinsmedie er bekymret for udviklingen, hvor for få af de unge søger ind i de såkaldte sorte fag. »Jeg tror, vi selv bærer en del af skylden. Vi har ikke været gode til at åbne os for omverdenen og vise, hvad det er, vi går og laver. Derfor har mange – både forældre og de unge – et billede af, at en smed er noget med en esse og meget beskidt arbejde. Vi har en række myter at bekæmpe.«

Mesteren og lærlingen, Finn Richardt og Jan Jensen, er enige om det meste, men snart skilles deres veje, fordi Jan Jensen efter læretiden vil prøve sig selv af i en anden sammenhæng.

At beskæftigelse af lærlinge skulle være besværligt og omkostningsfuldt giver han ikke meget for: »Det handler udelukkende om, hvor god du er til at have lærlinge. I starten er det naturligvis en omkostning, men hvis du er dygtig til at uddanne de unge, så bliver du hurtigt i stand til at tjene penge på dem.« Et andet sted Når Jan Jensen er færdig som svend til sommer, kalder værnepligten i fire måneder. Efterfølgende overvejer han

at søge arbejde et andet sted for at prøve sig selv af fra en anden vinkel. En overvejelse, hans mester finder helt i orden: »Flere af vores svende har været i lære her, men har været ude og prøve noget andet efter læretiden og er så senere vendt tilbage. Nogle opdager, at græsset ikke er grønnere på den anden side. Andre har brugt nogle år på at tjene kassen på akkordarbejde – rørsvejsning fx. Når de så stiftede familie og havde brug for et mere regelmæssigt liv, er de kommet tilbage igen.«

På vej mod nye mål efter generationsskifte Herfølge Kleinsmedie A/S har udvidet forretningen og kompetencerne og fremstår i dag som en af Sjællands største og førende smedevirksomheder »Selve navnet er ikke særlig internationalt og moderne. Til gengæld er det rammende: Vi er en klejnsmedje, og vi bor i Herfølge.« Den forholdsvis nye kaptajn for Herfølge Kleinsmedie, Finn Richardt, vil gerne lave forandringer, men navnet og en række af virksomhedens traditioner ser han ingen grund til at lave om på.

Herfølge Kleinsmedie blev grund­ lagt af Finn Richardts far, Karsten Richardt, for snart 40 år siden og har nu omkring 5000 kvadratmeter under tag.

For godt to år siden generationsskiftede far og søn. Karsten Richardt er nu en aktiv bestyrelsesformand, mens den daglige ledelse er overladt til sønnen, som har været tilknyttet Herfølge Kleinsmedie i forskellige roller i 20 år.

Fokus på effektivitet Direktøren har flere ideer om, hvad der de kommende år skal ske af forandringer, men erkender samtidig at en virksomhed med 60 medarbejder er en tung skude at vende. »Jeg er ikke interesseret i, at vi skal være ret meget større. Udfordringen de kommende år bliver, at vi skal væ-

re mere effektive og bedre til at planlægge for at øge dækningsbidraget på vores opgaver. Vi eksperimenterer lidt med lean i den forbindelse, og vi skal have flere andre ting i spil,« siger Finn Richardt.

Ingen er for store Blandt virksomhedens kernekompetencer nævner han kapaciteten til at gøre underleverandøropgaverne helt færdige og evnen til at håndtere både helt små og meget store opgaver. »Kunderne behøver ikke at gå flere steder hen. Vi har nogle folk med en meget bred viden, og vi kan både sandblæse, male og gøre ved. I den ene ende har vi Quicksmeden, hvor fru Olsen kan komme og få lavet en havestol. Det er vores filial for småopgaver med »levering samme dag, med mindre det haster«, som vi siger lidt humoristisk.

I den anden ende har vi en række store private og offentlige kunder – sygehusene, DSB, Metroen, SEAS, Novo og Haldor Topsøe og mange flere. Men ingen af dem repræsenterer mere end fire-fem procent af vores omsætning.

Det vil være ærgerligt, men ingen er så store, at det betyder lukning af butikken, hvis de falder fra.« Satser på specialopgaver Herfølge Kleinsmedie er certificeret til CE-mærkning af bygningsstål og aluminium i den svære udførelsesklasse tre. »Men det er ikke ret mange standardvarer, vi laver. Vi kan ikke kon-

kurrere med en trappefabrik om at lave trapper eller med en beholderfabrik om at lave beholdere. Men lige så snart noget afviger normen og standardmålene, så er det os, der er i førersædet,« understreger Finn Richardt, der samtidig holder fast i, at Herfølge Kleinsmedie skal være en god arbejdsplads: »Netop fordi vi går efter det specielle, har vi brug for at have de dygtigste medarbejdere. I den forbindelse spiller lønnen en mindre rolle. Det vigtigste er, at det er rart og spændende at være her, og medarbejderne har det godt indbyrdes og laver nogle sociale aktiviteter sammen uden for arbejdstiden,« siger Finn Richardt.

Finn Richardt: »Kunderne behøver ikke at gå andre steder hen. Vi kan det hele.«

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2018 | 23

TEMA | UDDANNELSE

Tegning: Niels Poulsen

Fem gode råd om lærlinge

På Arbejdsgivernes hjemmeside har vores uddannelseskonsulenter opsummeret fem vigtige råd til dem, der ønsker at få en lærling i deres virksomhed.

1. Lad lærlingen føle sig hjemme og værdsat af alle i virksom­heden fra første dag.

At være værdsat er blandt andet en uvurderlig motivation til at møde op på arbejde hver dag og gøre sit bedste.

2. Mød lærlingen, hvor lærlingen er – ikke hvor lærlingen forven­ tes at være efter endt læretid.

Det kan være lærlingen ikke ved alt det, du forventede - men det kan komme. Især hvis relationen er god.

3. Giv lærlingen lyst, plads og tid til at lære.

Vær et forbillede og vis, hvorfor dit arbejde er det bedste i verden. Lad lærlingen prøve sig frem og sørg for, at der er tid nok.

24 | Bladet Arbejdsgiverne | 2 /2018

4. Giv lærlingen klare retnings­linjer for det samlede læreforløb og for det daglige arbejde.

Solide rammer og mål giver mening til arbejdet.

5. Giv lærlingen tydelig, regel­ mæssig og opbyggelig tilbage­ melding på vedkommendes indsats og udvikling.

Gør lærlingen noget godt eller skidt, skal det kommenteres – og altid på en respektfuld måde. Respekt avler respekt.

Forældrene er indgangen til de unge Regionernes projekt »Dit barns fremtid« er forlænget i tre år i bestræbelserne på at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse.

Af Jens Holme

Indsatsen for at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse er en lang sej proces. Det er baggrunden for, at landets fem regioner har besluttet at forlænge kampagnen »Dit Barns Fremtid« i tre år.

Kampagneinitiativet har en række organisationer herunder Arbejdsgiverne som samarbejdspartnere. Som navnet antyder, er projektet rettet mod de unges forældre som målgruppe. »Det er ud fra en betragtning om, at det kan være svært at ramme både de unge og deres forældre samtidig. Og vi ved, at forældrene spiller en kolossalt stor rolle, når de unge skal vælge uddannelse,« understreger kampagneleder Kira Gilling Hansen.

Udvider samarbejdet Der er overvejelser – men endnu ikke truffet beslutning – om at udvide samarbejdet omkring kampagnen med andre voksne, de unge omgiver sig med og som har betydning for deres valg af uddannelse. For eksempel er både skolelærere, skoleledere og vejledere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning meget afgørende, når de unges uddannelsesvalg skal udfordres.

»Vi er desuden i gang med at undersøge, hvad der findes af undervisningsmateriale som har fokus på erhvervsuddannelserne og må erkende, at det lige nu er lidt af en jungle at finde rundt i. Det vil vi gerne lave om på, så både lærere og vejledere hurtigt kan danne sig et overblik og hente materiale af høj faglig kvalitet og samtidig få inspiration til, hvor de kan besøge eksterne virksomheder og erhvervsskoler, som kan være med til at åbne elevernes øjne op for nye muligheder,« siger Kira Gilling Hansen.

Ambitiøst mål Kampagnen har sat som overordnet mål at søgningen til erhvervsuddannelserne skal øges med minimum to procent. Et mål, Kira Gilling Hansen betegner som ambitiøst på baggrund af, at søgningen til de tekniske skoler har været jævnt faldende i en lang årrække, og fordi reformen af erhvervsuddannelserne har medført karakterkrav i dansk og matematik. »Men i første omgang drejer det sig om at gøre opmærksom på, at uddannelserne er et spændende alternativ til gymnasiet og nedbryde de fordomme, der eksisterer om, at en erhvervs-

Kira Gilling Hansen, kampagneleder for »Dit barns fremtid«, har ambitiøse mål at arbejde efter.

uddannelse er en blindgyde,« fastslår kampagnelederen. »Og vi skal have bekæmpet den her med, at Erhvervsskoler kun er for dem, som ikke er boglige,« tilføjer Kira Gilling Hansen.

Kræfterne skal samles Hun tror først og fremmest på dialogvejen, oplysning og det brede samarbejde som middel til at påvirke forældrene og de unge. »Flere steder i landet er der gode initiativer i gang for at få de unge til at interessere sig for erhvervsuddannelserne, men der er brug for, at vi bliver bedre til at lære af hinanden og samle kræfterne og få alle – vejledere, skoleledere, lærere, brancheorganisationer og virksomheder – til at arbejde bedre sammen. Det vil vi gerne medvirke til,« fastslår Kira Gilling Hansen.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2018 | 25

Nordea-fonden har i alt afsat 75 mio. kr. over to år til at styrke lysten til at søge ind på en erhvervsuddannelse. Alle har mulighed for at søge om støtte til et projekt, der fremmer formålet. Det kan ske via fondens hjemmeside.

TEMA | UDDANNELSE

Foto: Per Daugaard/Skills Denmark

Nogle eksempler er følgende: • Erhvervsskolernes Elevorganisation står bag et rollemodelkorps, som med 2,6 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden sætter fokus på erhvervsuddannelserne via ung-til-ung-vejledning i grundskolerne.

Rollemodeller skal få flere af de helt unge til at interessere sig for erhvervsuddannelserne. Billedet her fra DM i Skills.

Rollemodeller nedbryder fordomme

Erhvervsskolernes Elevorganisation har et mål om at besøge stort set alle landets skoler med sit korps af rollemodeller for erhvervsuddannelserne.

• DGI, Roskilde Tekniske Skole og Roskilde Kommune med 2,3 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden iværksat projektet KICK. Det skal øge trivslen og læringen på Roskilde Tekniske Skole. Eleverne er frontløbere i et nyt projekt, der skal inspirere alle landets erhvervsskoler.

• Dansk Erhverv og HK Handel er med 2 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden i færd med at udvikle et virtual realityspil til danske skoleelever om de mange job- og karrieremuligheder inden for handelsområdet.

Af Jens Holme

Alene i fjerde kvartal sidste år besøgte rollemodeller udvalgt af Erhvervsskolernes Elevorganisation 89 skoler med tilsammen 6000 elever for at fortælle eleverne i 7. til 10. klasse om erhvervsuddannelserne og nedbryde fordomme om, at det kun er tabere, der ikke går studentervejen.

Initiativet med overskriften »Vejen til en erhvervsuddannelse« blev sat i gang som et pilotprojekt i 2016 af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Erfaringerne var så gode, at Nordea-fonden sidste forår afsatte 2,6 mio. kr. til at fortsætte projektet med rollemodeller i to år.

Formålet med rollemodellerne er at understøtte det overordnede mål, nemlig at hver fjerde elev skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse i 2020. Målet blev formuleret i forbindelse med reformen af erhvervsuddannelserne i 2014. Nu, to år før målet skal være opfyldt, kan det 26 | Bladet Arbejdsgiverne | 2 /2018

konstateres, at der er langt igen. De senere år er det kun omkring 18 procent af de unge, der har søgt en erhvervsuddannelse.

Formidling i øjenhøjde Rollemodellerne, der tager ud på skolerne, er unge fra erhvervsuddannelserne eller nyuddannede svende. De må maksimalt være 26 år, siger formanden for Erhvervsskolernes Elevorganisation, Helene Glundholt og forklarer: »Det er vigtigt, at skoleelevernes møde med rollemodellerne har form af en ung-til-ung-kontakt, at erfaringer og holdninger formidles til skoleeleverne i øjenhøjde. Eleverne skal kunne spejle sig i rollemodellerne.« Skal på kursus For at blive rollemodel skal man foruden at have et godt snakketøj igennem et weekendkursus i formidling.

Møderne på skolerne varer halvanden

time, og resultaterne taler næsten for sig selv. Ifølge erhvervsskoleelevernes formand svarer 85 procent af eleverne ved en efterfølgende evaluering, at det har været en meget god eller en god oplevelse at møde rollemodellerne, og næsten hver tredje giver udtryk for, at de nu i højere grad overvejer en erhvervsuddannelse som en mulighed. »Det langsigtede mål er naturligvis, at der skal komme flere elever på erhvervsuddannelserne. Men det er selvsagt svært at måle værdien af specielt vores indsats, fordi der er så mange initiativer i gang,« fastslår Helene Glundholt.

I januar var Erhvervsskolernes Elevorganisation i gang med at rekruttere et nyt korps på 40-45 rollemodeller, der skal varetage forårets skolemøder.

Nogle er gengangere, andre er nye.

Det er målet, at 300 skoler have besøg inden for de to år, hvor Nordea-fonden finansierer projektet.

Helene Glundholt, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation og i spidsen for modstand mod besparelser på erhvervsskolerne.

Talerør for elever:

Tag besparelser af bordet Erhvervsskolernes Elevforening har en række mærkesager. Den vigtigste er modstanden mod sparekravene til skolerne.

Af Jens Holme

Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO) finder det paradoksalt, at statsminister Lars Løkke Rasmussen på det ene tidspunkt fremhæver, at håndværkere er en berigelse for Danmark og på det andet tidspunkt gennemfører besparelser, der forringer erhvervsuddannelserne.

Helene Glundholt, erhvervsskoleelevernes formand, slår fast, at besparelserne på erhvervsskolerne er den mærkesag, der optager EEO mest lige nu. I forliget om dette års finanslov blev den såkaldte kvalitetspulje fastholdt samtidig med, at skolerne blev omfattet af det såkaldte omprioriteringsbidrag på to procent. Facit er, at skolerne i alt skal spare 120 mio. kr. i 2018.

Elevorganisationen manifesterer bl.a. sin modstand mod besparelserne gennem Uddannelsesalliancen, som omfatter lærere, studerende og elever fra en lang række uddannelser og læreanstalter.

Hurtig udskiftning Ifølge Helene Glundholt har Erhvervsskolernes Elevorganisation omkring 85 procent af landets erhvervsskoleelever og HTX-elever som medlemmer. Dog ikke i form af individuelle medlemskaber. EEO er en slags hovedorganisation for skolernes elevråd.

Formanden og den øvrige ledelse vælges på den årlige generalforsamling i oktober, hvor der også fastlægges en række politiske mærkesager. Men Helene Glundholt erkender, at det kan knibe med kontinuiteten i en organisation, hvor

medlemmerne veksler mellem skoleophold og praktik, og hvor uddannelsen er af begrænset varighed.

Selv betegner hun sig som en undtagelse den henseende. På grund af skift i uddannelser har hun været med i fem år. Til efteråret i år er det imidlertid slut. Hun blev færdiguddannet som teknisk designer i august sidste år, og kan man højst sidde i EEOs ledelse et år efter afsluttet uddannelse.

Bedre men ikke godt Foruden besparelserne på erhvervsskolerne har EEO markeret modstand mod karakterkrav for at blive optaget på grundforløb 1. Desuden fylder den fortsatte mangel på praktikpladser meget hos Erhvervsskolernes Elevorganisation.

Helene Glundholt medgiver, at der det seneste år er sket en positiv udvikling med 1000 flere lærepladser. »Men manglen er fortsat voldsomt stor og er en af de største barrierer for, at vi kan overbevise flere af de unge om, at det er en god ide at gå i gang med en erhvervsuddannelse,« siger formanden.

Helene Glundholt har den forbindelse positive forventninger til reformen af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) som netop er trådt i kraft. Hun medgiver dog, at modellen for beregning er blevet lovlig bureaukratisk. »Der er brug for nogle justeringer, men sigtet er det helt rigtige,« fastslår Helene Glundholt.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2018 | 27

TEMA | UDDANNELSE

Anders Noer, 30 år og udlært som klejnsmed, før han læste videre til maskinmester. I dag er han O&M Package Manager hos energiselskabet Vattenfall i Esbjerg.

Fra superlærling til maskinmester Af Jan Kristensen

Anders Noer har haft godt gang i karrieren efter at han i 2010 fik 12 ved svendeprøven som klejnsmed og hædret med Metalindustriens Lærlingepris.

Nu går vestjyden efter en MBA og få ledelsesopgaver.

28 | Bladet Arbejdsgiverne | 2 /2018

Blå overalls og arbejdshandsker var en del af arbejdstøjet som klejnsmedelærling i 2010 for Anders Noer Christiansen. I dag er skjorten lyseblå, og arbejdspladsen er i det åbne kontorlandskab hos Vattenfall med udsigt over havnen i Esbjerg.

Syv år efter at undervisningsministeren overrakte prisen til den dygtige lærling i Den Sorte Diamant i København er der fuld knald på karrieren.

Titlen er O&M Package Manager – der handler om udviklingen af drift og vedligehold til kommende store offshore vindmølleprojekter hos Vattenfall.

Hvad er dit råd til unge, der skal i gang med en uddannelse? »For mig at se står du med meget stærke kort, med en håndværkeruddannelse. Jeg bliver mødt med en anerkendende respekt i branchen som faglært, før jeg blev maskinmester og

fik dette job hos Vattenfall. Jeg er ikke bare en ”papirnusser”.

Jeg føler ofte at holdningen hos forældrene er, at hvis du vil blive til noget spændende og holdbart – så tag gymnasiet…. NEJ, siger jeg bare. En håndværksmæssig baggrund kan være et lige så attraktivt startpunkt. Jeg håber faktisk, at mit eksempel kan fortælle en anderledes historie.« Hvad har LM-Prisen betydet for din karriere? »12-tal til svendeprøven var metalfagets anerkendelse og et bevis på, at jeg kunne bestride mit fag udadtil. I Den Sorte Diamant var det hele industriens anerkendelse af min passion og hårde arbejde. Og når man så hører undervisningsministeren sige, at jeg er et forbillede for andre kommende håndværkere i hele landet, så mærker man suget i maven. Det vil man gerne

leve op til, og jeg tænkte på det som svend, når jeg arbejdede for min læreplads i ferierne under studierne.« Bruger du din faglige uddannelse i hverdagen? »Her hos Vattenfall i Esbjerg er vi 15 maskinmestre. Vi har alle på nær en enkelt en baggrund som faglærte. Det betyder noget, at man står med en faglig uddannelse, når man forhandler med leverandører og indgår i tekniske dialoger, hvor man skal finde solide, men også ad-hoc løsninger. Man skal kunne tænke kreativt ud af boksen, hvor manualer og tekniske forskrifter ikke altid kan hjælpe med at finde svar. Står jeg i marken med en møllemontør, så føler jeg, at respekten allerede er skabt, hvis

han ved, jeg er håndværkeruddannet.« Hvornår har du sidst rørt et svejseapparat? »I november. Jeg skulle lige bruge en stump og gik over på værkstedet…« Hvad er næste skridt i karrieren? »Projektdirektøren er min mentor.

Det er en super måde at blive lært op til endnu større beslutningsprocesser. Det strategiske niveau med en MBA kan altså blive det næste. Og det er en af drømmene en dag at overtage driftslederkontoret for et af vores færdige projekter.

Men uanset, hvor jeg ender, så har det været en hjælp at have uddannelsen som faglært. Jeg ved, hvordan jeg skal kommunikere, samarbejde og agere på flere niveauer – også i værkstedet.«

Metalindustriens Lærlingepris uddeles hvert år i september til nyuddannede svende i metalfagene. Uddelingen af ML-Prisen 2018 finder sted den torsdag den 27. september i Den Sorte Diamant i København.

Nyuddannede, der har aflagt svendeprøve i perioden fra 1. juli 2017 til 30. juni 2018, kan indstilles, når de har opnået karakteren 12 på svendebrevet. De skal desuden have udmærket sig som en god kollega og samarbejdspartner Både praktikvirksomheden og skolen skal indstille den pågældende, og det skal i år ske senest den 6. juli. Sædvanligvis uddeles 25 ML-Priser hvert år.

Flere får adgang til GF1 Forligskredsen bag reformen af erhvervsuddannelserne har besluttet, at man nu få lov at begynde på grundforløb 1 op til to år efter folkeskolen. Hidtil har det være forbeholdt elever op til et år efter de har forladt 9. eller 10. klasse.

Politikerne har dermed lyttet til ønsket om at udvide målgruppen, som flere organisationer har fremført.

Det er meget positivt, at flere unge nu får mulighed for at starte deres erhvervsuddannelse på grundforløb 1. Bedre introduktion og vejledning vil fastholde flere, forventer Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier. »Vi er naturligvis meget glade for, at politikerne har være lydhøre overfor vores forslag om at udvide målgruppen, så flere unge får adgang til gf1. Det vil klæde de unge langt bedre på til at vælge den konkrete erhvervsuddannel-

se og derfor er det vores forventning, at det både vil føre til flere tilfredse elever og mindre frafald på erhvervsuddannelserne. Erfaringerne med gf1 for de helt unge dokumenterer, at flere fastholdes,« siger Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

Udvidelse af målgruppen vil have betydning for elever, der fx har gået på en produktionsskole, har haft ufaglært arbejde eller falder fra midtvejs i gymnasiet. Det er foreløbig et 1-årigt forsøg og det forventes at omfatte 900 elever i 2018.

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier: »Ændring vil medføre mindre frafald fra uddannelserne.«

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2018 | 29

TEMA | UDDANNELSE

Robotterne skal arbejde midt i klasselokalet Af Jan Kristensen

Mere inspirerende lokaler.

Nyeste teknologi i undervisning. Udviklingsprojekter med virksomheder.

Ni videncentre skal booste erhvervsuddannelserne.

30 | Bladet Arbejdsgiverne | 2 /2018

Robotter skal ikke være noget, som lærlinge bare oplever på et besøg i en virksomhed. Erhvervsskolerne skal have de nyeste industrirobotter til at stå midt i undervisningen og inspirere, imens eleverne programmerer dem til at svejse og producere.

Netop robotteknologi, automation og 3D-print er de fokusområder, som et konsortium af tre store erhvervsskoler i provinsen vil fokusere på som nyudpeget videncenter med 20 mio. kr. i lommen.

Syddansk Erhvervsskole, Herningsholm Erhvervsskole og EUC Syd er ble-

vet udpeget for de kommende to år af Undervisningsministeriet. Samlet har ministeriet sat ni nationale videncentre i gang med at skabe mere prestigefyldte uddannelser, der kan tiltrække ressourcestærke unge, som ellers ville have valgt gymnasiet.

Robotten i klassen I et topmoderne træningslokale for automationsteknikere på SDE i Odense møder vi den nye videncenterchef Lars Mathiesen. Han storsmiler og slår begejstret ud med armene midt i et stort lyst lokale med tre ABB-indu-

Lars Mathiesen ved ABB-robotterne, der arbejder midt blandt eleverne på SDE i Odense. Eleverne fra automation laver øvelser i to etager i det inspirerende lokale.

strirobotter. Det summer af liv ved tavler i lokalets to åbne etager, hvor små grupper af elever arbejdet med teori og tekniske opgaver om robotterne. Hvis alle skal undervises på en gang, så er der direkte adgang til et klasselokale. »Viden og erfaringer fra eksempelvis sådan et fantastisk sted at undervise er vigtigt at få delt og udbredt, når vi etablerer videncentre. Her arbejder eleverne med den nyeste teknologi fra erhvervslivet,« siger en begejstret Lars Mathiesen og fortsætter: »Et miljø med nyeste teknologi giver samtidig prestige, når elever fra folkeskolen kommer i brobygning. En vigtig rolle for os som videncenter er at få udbredt gode erfaringer og viden som fra dette inspirerende robotmiljø.« Netop nu er det automationsteknikere, der nyder godt af undervisningsfaciliteterne. Senere er det smede, der skal arbejde med robotsvejsning i Odense. Og så kan robotten også på et minut kobles fra transportbåndet og rulles ind til elektrikerne til deres uddannelse på SDE. Denne effektive udnyttelse giver mange elever og flere uddannelser adgang til nyeste teknologi. – og derved den bedste uddannelse.

20 mio. til teknologi Videncenterchefen begyndte 1. december i sit nye job. Videncenteret har ikke mindre end 20 millioner kroner til teknologi de kommende to år, som projektet løber. Det lokale erhvervsliv omkring de tre centre i Odense, Herning og Sønderborg vil blive inddraget, inden der udvælges og investeres inden for robotter og automation.

Derved sikres koblingen imellem uddannelse og erhvervslivets forventninger.

Projektet med videncentre løber i to år. Både elever og virksomheder vil på nye områder mærke effekten af ministeriets investering, understreger Lars Mathiesen

For at gøre undervisningen så virkelighedsnær som muligt vil virksomhederne i de tre geografiske områder blive inviteret til at finde mindre udviklingsprojekter frem, som eleverne kan beskrive, belyse og om muligt også skitsere løsninger på. Et tættere samspil end tidligere imellem erhvervsskoler og erhvervsliv vil også gøre det nemmere for virksomhederne at plukke de rette medarbejdere efter uddannelse.

Lars Bregnehøj, direktør på Syddansk Erhvervsskole, har store forventninger som værtsskole for konsortiet. »Vi får lejlighed til at lave noget på vores uddannelsesinstitutioner, som ikke er set før. Både for eleverne, men også over for de virksomheder, vi samarbejder med. Videnscentret bliver en større succes, når vi samarbejder tæt med det lokale erhvervsliv om udstyr, undervisning og lærepladser.

En ny type elever, som ikke har arbejdet med den nyeste teknologi før, skal opleve mærkelige robotter og instrumenter, der fra første skoledag vil vække deres begejstring.« Virtual reality for lærlinge For eleverne vil millionerne til ny teknologi også kunne give samspil imellem virtuel produktion i en model på en PC og fysisk produktion i lokalet – og derved blive en helt ny oplevelse i undervisningen. »Virtual reality« vil også kunne bruges mere i undervisningen og med en brille sætte eleven på helt nye opgaver direkte i en relevant faglig verden, som er ren digital. »Det er i dag bare svært at inspirere mange af vore studerende i et almindeligt klasselokale med stole på rækker og en tavle. I de nyeste miljøer oplever vi mere engagement. Nogle elever bliver hængende og vil fordybe sig efter skoletid. Det vil jeg da gerne opleve bereder sig som en effekt af videnscentrene,« siger Lars Mathiesen.

Videncentrenes opgaver • Indkøbe og integrere nyeste teknologi i undervisning • Udvikle og formidle nye undervisningsforløb • Udvikle og afprøve nye samarbejder mellem virksomheder og erhvervsuddannelser • Gennemføre talentforløb og tilbyde specialer for de bedste elever • Opdatere faglæreres teknologi-viden via kurser • Målgruppen er unge inden for automatikteknik og proces, industriteknik, smed, skibsmontør, elektriker, værktøjsuddannelse og CNCteknikeruddannelse.

• Der er udpeget to videnscentre på robotteknologi og automation. Det andet konsortium består af TECHCOLLEGE (værtsskole), Mercantec, TEC, EUC Nordvest og NEXT København.

(Læs mere: uvm.dk)

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2018 | 31

Mindre virksomheder skal løftes digitalt Regeringens digitaliseringsstrategi har til formål at gøre Danmark til digital frontløber.

Af Jens Holme

Der er store økonomiske muligheder ved at hjælpe de små og mellem store virksomheder til at blive mere digitale.

Blandt virksomheder med mellem 10 og 49 ansatte, er det kun 38 pct., der mestrer mere end syv af 12 vigtige digitale kompetencer ifølge Danmarks Statistik Sådan hedder det i regeringens digitaliseringsstrategi, der blev fremlagt i januar. Fremme af SMV’ernes digitalisering er et af syv elementer i strategien.

Det begrundes med, at mange SMV’ere oplever en række barrierer for at kunne digitalisere. Generelt mangler de viden om de digitale muligheder, og hvordan de skal gå til den digitale omstilling. Dertil kommer, at adskillige SMV’er mangler digitale kompetencer både blandt medarbejderne og i ledelsen til effektivt at

kunne anvende nye teknologier til nye produkter, services og forretningsmodeller.

Elementer i digitalt løft af SMVer • Etablere et samlet program, SMV:Digital, som skal understøtte, at små- og mellemstore virksomheder får et digitalt løft.

• Udbrede viden om nye robotteknologier til små og mellemstore virksomheder.

• Udvikling af internationale standarder for små og samvirkende robotter.

• Øget fokus på digitalisering i innovationssystemet.

• Tilskud til privat rådgivning om afklaring af virksomhedens digitale muligheder og til implementering af nyindkøbte digitale løsninger.

• Nedsættelse af grupper, hvor mere digitalt avancerede små virksomheder matches med mindre digitalt orienterede små virksomheder.

• Tilskud til indkøb af privat rådgivning om anvendelse af digitale designteknologier.

• Tilskud til privatrådgivning om afklaring af udvikling af virksomhedernes e-handelsmuligheder.

• Der afsættes i år 10 mio. kr. og 20 mio. kr. årligt i årene fra 2019 til

2020 til formålet. Ordningerne udbydes i løbet af i år.

• Pulje på 35 mio. kr. til et landsdækkende kompetenceløft af ledere i små virksomheder inden for digitalisering.

På IT-sikkerhedsområdet vil regeringen i sin strategi etablere en samlet informationsportal, der især skal hjælpe små virksomheder.

Desuden vil regeringen understøtte de små firmaers IT-rådgiveres indsigt i IT-sikkerhed, så de kan fungere som brobyggere, der fremmer IT-sikkerheden i de små virksomheder.

7 initiativer i regeringens strategi for digital vækst 1. Digital Hub Denmark – partnerskab for digital vækst.

2. Digitalt løft af SMVer – SMV:Digital 3. Teknologipagt med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner.

4. Øget teknologiforståelse i folkeskolen.

5. Data som vækstdriver.

6. Agil (smidig) regulering, der muliggør nye forretningsmodeller.

7. Løft af IT-sikkerheden i små og mellemstore virksomheder.

Sund fornuft men for få penge Arbejdsgiverne ser mange positive elementer i regeringens udspil, men der er afsat for få midler til at finansiere de mange initiativer.

32 | Bladet Arbejdsgiverne | 2 /2018

Af Jens Holme

Behovet for digitale færdigheder er størst hos de små og mellemstore virksomheder, som samtidig har det største udviklingspotentiale. Derfor er det sund fornuft, at regeringen i sin nye digitaliseringsstrategi har de lavt digitaliserede virksomheder i kikkerten, mener både Arbejdsgiverne og SMV-

danmark.

Alligevel mener branchechef Steen Hoeck Klausen, at strategien er mere ord end handling: »Det lyder fint. Udfordringen er blot, at regeringen endnu engang sætter fine ord på papir, men reelt ikke afsætter de nødvendige ressourcer. Regeringen vil således kun bruge 10 mio. i 2018 og 20 mio. årligt fra 2019 til dis-

Teknologipagt skal få flere ind i de tekniske fag Mindst 20 procent skal gennemføre en faglært eller videregående uddannelse over de næste 10 år inden for teknologi, IT, naturvidenskab og matematik.

Af Jens Holme

Som led i regeringens digitale vækststrategi vil regeringen indgå en teknologipagt med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Formålet er at løfte arbejdsstyrkens færdigheder og spore flere unge ind på uddannelser inden for det digitale og teknologiske område.

Baggrunden er, at danske virksomheder oplever stor mangel på ansatte med digitale og tekniske kompetencer. I takt med at avanceret teknologi og digitale løsninger udbredes i fremtiden, vokser virksomhedernes efterspørgsel efter fx ingeniører, dataloger, biostatistikere, elektrikere og andre personer med digitale og tekniske færdigheder.

Teknologipagten skal få flere unge til at interessere sig, uddanne sig og arbejde inden for det digitale og tekniske område. Indsatsen skal ske i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet selv, der skal bidrage med konkrete indsatser.

se initiativer. Det er en dråbe i havet i betragtning af, at der årligt anvendes omkring 4,7 mia. kr på erhvervsfremmeinitiativer med over 250 offentlige erhvervsfremmeaktører, som beskæftiger mere end 1900 fuldtidsansatte.

Det vil være nærliggende, at regeringen i sin nye strategi for erhvervsfremme rydder op og fokuserer indsatsen for at frigøre midler til at understøtte digitaliseringen.« I SMVdanmark siger direktør Ane Buch:

Det er på høje tid, at Danmark sætter skub i digitaliseringen, hvis vi ikke skal sakke bagud i forhold til navnlig vækstlandene i Asien.

Det er målet, at 20 pct. flere skal gennemføre en faglært eller videregående uddannelse over de næste 10 år indenfor de såkaldte STEM-områder (teknologi, IT, naturvidenskab og matematik).

Hvis målsætningen realiseres, indebærer det, at Danmark om 10 år står med ca. 10.000 flere med STEM-uddannelser end ellers – og det er oveni, hvad der er på vej som følge af de seneste års øgede optag på de videregående uddannelser.

På det faglærte område betyder det, at Danmark skal vende en faldende

tendens i antal uddannede til en stigning. På det videregående niveau betyder det – sammen med de seneste års øgede optag på STEM-området – at Danmark over de kommende 10 år alt andet lige løfter sig op blandt de lande i OECD, hvor flest tager en STEM-uddannelse blandt de 18-40-årige.

Teknologipagten er en del af strategien for Danmarks digitale vækst.

Som led i strategien har regeringen afsat 75 mio. kr. til Teknologipagten frem mod 2021.

»Snittet ligger det helt rigtige sted.

Fokus er og bør også være det kolossale potentiale for øget produktivitet og konkurrenceevne hos netop de SMV’ere, der i dag ikke har særlige digitale kompetencer. Disse virksomheder vil have stor gavn af en række af de tilbud, regeringen i dag har præsenteret, fx SMV:Digital,« siger Ane Buch.

Steen Hoeck Klausen: »Regeringen sætter endnu engang fine ord på papir uden at afsætte de nødvendige ressourcer.«

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2018 | 33

Standarder er både frivillige og lovpligtige EU-direktiver og lovgivning kan påbyde, at bestemte standarder skal følges.

Lisa Olufson Klæsøe, Dansk Standard

Der er standarder inden for tre områder; design, produkt og prøvningsmetoder.

Designstandarder, eller såkaldte systemstandarder, angiver hvordan et produkt skal bygges op – lige fra byggeprojekter til IT-projekter. Produktstandarder beskriver, hvordan et specifikt produkt fremstilles og deklareres.

Prøvningsmetoder er en beskrivelse af, hvilket udstyr og hvilke betingelser, der er gældende, når et produkts egenskaber skal bestemmes – det kunne fx være ved trækstyrken af plastfolie. På den måde er der standarder for hele virksomhedens virke.

Frivillige Standarder er som udgangspunkt frivillige, men det er de dog kun, indtil myndighederne gør dem til lovgivning.

Et eksempel på dette er det danske Bygningsreglement, der gennem de sidste 50 år har beskrevet, hvilke standarder der skal bruges, når man opfører et hus.

Det gælder lige fra styrken af selve bygningen til, hvordan en vandinstallation skal dimensioneres og udføres.

34 | Bladet Arbejdsgiverne | 2 /2018

»Standarder er et vigtigt element i lovgivningen på byggeområdet, idet de i mange tilfælde kan anvendes som grundlag for at underbygge forståelsen af fx et sikkerhedsniveau.

Standarder kan ligeledes anvendes som grundlag for at dokumentere, at en given bygning opfylder Bygningsreglementets krav,« forklarer David Hermann, fuldmægtig hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og fortsætter: »Ved at følge beskrivelserne i en standard, der henvises til fra Bygningsreglementet, kan det ofte dokumenteres, at en bygning opfylder de relevante krav. Europæiske standarder bidrager særligt til at ensrette reguleringen af byggeriet ud over landegrænser, hvilket bidrager til et mere åbent marked i EU og til hurtigere udbredelse af gode og sikre løsninger i byggeriet på tværs af EU.« Siden midten af 1980’erne har europæiske standarder været en vigtig brik i skabelsen af det indre marked i Europa. I stedet for at skrive alle tekniske detaljer ind i fælleseuropæiske direktiver, hvilket er stort set umuligt, arbejder man med rammedirektiver.

Heri henvises så til standarder som en måde til at opfylde lovgivningens krav til produkterne. På den måde er standarder en vigtig del af det indre marked og spiller en stor rolle for de

nationale myndigheder.

Tre typer I Danmark har vi i dag følgende lovpligtige standarder: 1. Standarder, både nationale og europæiske, refereret i Bygningsreglementet (herunder Eurocodes, der er de europæiske normer for dimensionering af bygningsværker) 2. Standarder der henvises til i danske bekendtgørelser (fx fra Miljøstyrelsen) 3. Harmoniserede produktstandarder der henvises til i EU’s Byggevareforordning Udover de lovpligtige standarder findes der en lang række delvist lovpligtige europæiske standarder, som er refereret i CE-mærkningsdirektiver. Årsagen til at de kun er delvist lovpligtige er, at CE-mærkningsdirektiverne giver mulighed for, at den, der skal CEmærke produkterne, selv kan bedømme produktet ud fra den overordnede tekst i direktivet. De fleste vælger dog at bruge de metoder, som den harmoniserede standard anviser. På den måde kan standarder altså være både frivillige, lovpligtige eller delvist lovpligtige.

Denne artikel er den sidste i en serie om standarder, hvordan de bruges og de fordele standarder giver danske virksomheder.

Ny global standard for arbejdsmiljø

I løbet af marts publiceres standarden ISO 45001 for arbejdsmiljøledelse. Den har til formål at forbedre sikkerhed og sundhed, forebygge ulykker og dødsfald og forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Standarden går på tværs af alle brancher og lande og er den første globale standard for arbejdsmiljø. »Virksomheder på tværs af brancher kan bruge den universelle ramme for arbejdsmiljø fra standarden – hvad enten der er tale om et kontormiljø, en byggeplads eller noget helt tredje. Der er især fokus på arbejdsmiljøledelse, og hvordan virksomhederne kan styre og håndtere arbejdsmiljøet,« fortæller Lise Schmidt Aagesen, standardiseringskonsulent i Dansk Standard.

Standarden følger samme struktur som andre store ledelsesstandarder, herunder fx ISO 14001 (miljø) og ISO 9001 (kvalitet), og tager også højde for andre internationale og nationale standarder.

Der er god grund til at være opmærksom på

den nye standard. Det gælder både internationalt og i Danmark, hvor der hvert år bliver anmeldt arbejdsskader fra alle typer arbejdspladser. Selvom antallet af danske arbejdsulykker er faldet drastisk siden 1980’erne, kommer danskerne stadig til skade på arbejdspladsen.

I 2016 blev 42.043 arbejdsulykker anmeldt, mens andelen af dødsulykker steg fra 27 i 2015 til 33 i 2016, viser Arbejdstilsynets opgørelse over anmeldelser i 2016. Anmeldelserne tæller bl.a. knoglebrud (10,6 pct.), chok (5,2 pct.), hjernerystelser (4,8 pct.) og ætsning (0,2 pct.). Hyppigst er dog mindre skader som forstuvninger og ledskred (40,7 pct.).

På verdensplan mister 2,3 millioner mennesker årligt livet i forbindelse med arbejdsulykker svarende til 6.300 dødsfald dagligt. Det viser tal fra FN’s internationale arbejdsorganisation, ILO. Et antal der med den nye international standard forventes at kunne reduceres.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2018 | 35

DEBAT

Manglende CE-mærke er ikke risikoen værd

Fakta om forfatterne

Det er både dyrt og dumt at udskyde certificeringen og arbejde videre uden CE-mærke. Prisen for et CE-mærke står nemlig slet ikke mål med konsekvenserne af markedskontrollen.

Af Karl Erik Jensen og Flemming Kristensen

I de kommende år vil en del virksomheder i stålbranchen opleve at få uanmeldt besøg af Trafik-, Bolig- og Byggestyrelsen – især hvis de mangler et CE-mærke. Styrelsen har nemlig indledt en øget markedskontrol for at fange de virksomheder, der leverer byggestål uden at være certificeret til det.

Og konsekvenserne kan være ødelæggende. I værste tilfælde kan styrelsen kræve stål fjernet fra de byggerier, det er anvendt i – også selv om disse står færdige.

Undertegnede har gennem de sidste knap 10 år arbejdet indgående med CE-mærkning af byggestål. Der er blevet brugt mange timer i telefonen til myndighederne på at få klarlagt, hvad kravene er – og især hvad de ikke er.

Konklusionen er, at det selv for en lille virksomhed er det en absolut overskuelig opgave, i hvert fald når det gælder CE-mærkning af almindeligt byggestål i execution class 2. Den gennemsnitlige arbejdsindsats for producenten ligger på 20-30 timer, og prisen kan barberes ned på et niveau, hvor alle kan være med.

Men der florerer fortsat mange rygter om, hvor svært og krævende det er at opnå en certificering, og i det følgende vil vi gerne gøre op med et par stykker af dem: 1: Der kræves fuld sporbarhed Nej. Fuld sporbarhed kræves kun i execution class 3 og 4. Ved almindeligt byggestål i execution class 2 er det rigeligt at sørge for, at man har styr på de forskellige typer af stål. Mange bruger bare en farvet tusch til at markere det med og hænger en seddel op

36 | Bladet Arbejdsgiverne | 2 /2018

på værkstedet med farvekoderne. Mere avanceret behøver det ikke at være.

2: Alle mine svejsere skal på skolebænken Du kan vælge et værkstedscertifikat.

Det kan gøres på få timer og har desuden den fordel, at det tilhører virksomheden, hvor et skolecertifikat tilhører medarbejderen. På den måde sikrer du dig også imod at uddanne dine konkurrenters fremtidige arbejdskraft.

3: Den løbende dokumentation er dræbende På ingen måde. Man kommer rigtig, rigtig langt ved blot at sætte krydser i en standardformular. I vores system, QS3834, bliver alle dokumenter genereret ud fra standard afkrydsningsformularer. Og der findes sikkert andre systemudbydere, som har tænkt i de samme baner. Samtidig oplever vores certificerede kunder den store fordel ved at have dokumentationen på plads, at de kan afvise krav om ekstra dokumentation – og dermed undgå udsættelse af betalingen.

At blive certificeret i execution class 4 er til gengæld en stor og krævende opgave. Det er kun naturligt, da der her stilles meget store krav til stålets ydeevne og kvalitet. Men det er sandsynligvis også her, de mange myter stammer fra. Dem bør du se helt bort fra, når det handler om almindeligt byggestål. Til gengæld bør du se med alvor på, hvis din virksomhed mangler certificeringen. Det kan i yderste konsekvens koste den livet. Så uanset, hvem du vælger til opgaven, så vælg at blive certificeret, hvis du beskæftiger dig med byggestål.

Karl Erik Jensen, indehaver af konsulentvirksomheden Kvalitetsstemplet, der gennem 10 år har rådgivet virksomheder i stålbranchen om implementering og vedligeholdelse af ledelsessystemer.

Flemming Kristensen, indehaver af Kristensen & Partners og medlem af Arbejdsgivernes CEnetværk, har udviklet kvalitetsstyringssystemet QS3834, som er bygget til mindre og mellemstore smedevirksomheder, der ønsker at levere almindeligt byggestål.

Smed i 50 år og stadig aktiv

Niels Chr. Sørensen, 50 års jubilar, har de seneste par år kørt på lavt blus og regner med at lukke sin forretning i løbet af i år.

Af Jens Holme

Niels Chr. Sørensen kunne den 1. februar fejre noget så sjældent som at have drevet forretning i 50 år. Jubilaren var kun 21 år og netop hjemkommet fra værnepligt, da han overtog den daværende Junget Smede- og Maskinforretning på Salling efter en morbror, der døde ganske pludseligt. »Og siden er det gået ganske godt.

Jeg har aldrig haft noget at klage over,« siger Niels Chr. Sørensen. Hans virksomhed hedder nu N.S. Montage og ligger i landsbyen Junget ca. 25 km. nord for Skive. Jubilæet blev fejret i al stilhed med besøg af bl.a. Jørgen Jacobsen, Hydra-Comp A/S og kasserer i lokalforeningen for Skive-Viborg & Omegn.

I 15-16 år beklædte Niels Chr. Sørensen bestyrelsesposter for smedemesterforeningens lokalforeninger i Skive og senere i den sammensluttede Skive-Viborg & Omegn.

Det er nu 12 år siden, at Niels Chr. Sørensen solgte vvs-afdelingen fra, og virksomheden skiftede navn. De sidste par år har forretningen kørt på lavt plus fortrinsvis med opgaver for faste kunder, fortæller Niels Chr. Sørensen »Jeg regner med at lukke helt ned i løbet af i år. Der er ikke basis for at sælge forretningen, hvilket ikke er noget af græde over. Her deler jeg skæbne med så mange andre landsbysmede,« siger Niels Chr. Sørensen og nævner, hvordan Arbejdsgivernes medlemstal i omegnen har været jævnt faldende gennem flere år.

I alle 50 år har Niels Chr. Sørensen haft trofast støtte af fru Inger. Hun passede kontoret i 38 år, indtil vvs-forretningen blev solgt fra. Til september har parret guldbryllup. Når parret har afhændet deres virksomhed, glæder de sig til at få meget mere tid til at rejse og dyrke deres store interesse for camping.

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2018 | 37

BRANCHE

Generationsskifte hos Hammerum Stålbyg Efter 31 år med samme ejer har Hammerum Stålbyg fået ny mand for bordenden. Frode Lauersen, 67 år, har solgt virksomheden til den 43-årige ingeniør Johan Lind Brusborg.

Optakten til generationsskiftet går knapt et år tilbage. Her mistede Frode Carlsen sin kone, og det satte gang i tankerne, skriver Herning Folkeblad. »Det var ligesom et spark i røven til, at jeg skulle finde en afløser til den her forretning. Man ved ikke, hvor længe man selv får lov til at blive her,« siger Frode Carlsen.

For Johan Lind Brusborgs vedkommende vil han føre virksomheden videre i den ånd, Frode Carlsen har drevet den. Men der bliver selvfølgelig også plads til fornyelse.

det kunne lade sig gøre, men vi monterede projektet, der var boltet sammen, og der var seks huller, vi måtte bore igen.

Resten passede bare, og der var en hel palle med bolte,« siger Frode Carlsen.

Teknologisk fornyelse Teknologien på kontoret har således allerede taget et gevaldigt ryk i moderne retning med Johan Lind Brunsborgs computer med to skærme. »Da jeg kom første gang, tænkte jeg, at det var lige som at træde ind på min bedstefars kontor. Der lå telefonbøger og stod en regnemaskine og lå en blok. Det er sådan, Frode regner priserne. Det fungerer, så det skal vi ikke ændre på,« siger Johan Lind Brunsborg.

Projekterne har Frode Carlsen lavet i hånden med lineal, og tilbuddene er udregnet på regnemaskine. »Det største projekt, vi har lavet, var der 150 tons stål i, og det lavede vi sammen med Cowi. Ham den yngre ingeniør, jeg snakkede med dernede, mente, at jeg var den sidste i Danmark, der kunne lave sådan et projekt med en kuglepen og en lineal. Han kunne faktisk ikke rigtigt forstå, at

Fortsætter I første omgang er det aftalt, at Frode Laursen fortsætter i virksomheden til oktober, men den nye ejer ser gerne at Frode Laursen fortsætter så længe helbredet tillader det og lysten er tilstede.

Med Frode Carlsens og egne kontakter åbner den nybagte virksomhedsejer for planer om, at virksomheden skal vokse. »Som udgangspunkt har jeg ikke spor imod, at vi vækster, men det skal ikke være vækst for enhver pris. Vi skal vækste i det tempo, vi kan nå det, og vi skal servicere kunderne ordentligt og tjene penge på det selv,« siger Johan Lind Brusborg til Herning Folkeblad.

Hammerum Stålbyg producerer altaner, trapper, men også også store solide stålkonstruktioner til siloer samt elegante bygninger som blandt andet Orangeriet i Tivoli. Virksomheden er certificeret til CE-mærkning i sværhedsklasse 3.

Frode Carlsen (t.h.), gllæder sig over at kunne overlade forretningen til Johan Lind Brusborg. De fandt hinanden med en headhunters mellemkomst. (Foto: Henrik Ole Jensen, Herning Folkeblad)

Hjulene snurrer hos Dan Palletiser igen Efter en vellykket effektiviseringsproces er Dan Palletiser ved at være tilbage på sporet som en styrket og sund forretning. I forsommeren gik virksomheden konkurs og i starten af juli blev den opkøbt af automatiseringsvirksomheden BILA. »På det halve år, der er gået siden BILAs overtagelse, har vi fået styrket vores markedsposition, og vi oplever en støt ordretilgang og stor interesse for vores produkt, både herhjemme, men i høj grad også fra udlandet,« lyder det fra COO Simon R. Sørensen, som tilføjer: Flere medarbejdere Den sjællandske palleteringsvirksomhed lukkede lige inden årsskiftet to større ordrer til henholdsvis Sverige og Norge og lagde det nye år ud med at lukke endnu en i Sverige. Også uden for Skandinavien er efterspørgslen stor, og i England 38 | Bladet Arbejdsgiverne | 2 /2018

har Dan Palletiser for nylig ansat en sælger, som skal arbejde sammen med virksomhedens salgskoordinator derovre. »England var ubetinget vores største marked før i tiden, og nu satser vi stort på det igen. Vi forventer et seriøst ordreboost fra det engelske marked, og det betyder også, at vi løbende ansætter nye folk,« fortæller Simon R. Sørensen og tilføjer, at man alene i januar måned har ansat to nye sælgere. »I 2017 har fokus været på vores kerneprodukt, som er palleteringssystemer, men i 2018 vil vi også fokusere mere på den bredere produkt-pallette, blandt andet vores serviceforretning, som er blevet udvidet efter BILAs opkøb.

Og samtidig vil vi også koncentrere os mere om det danske marked, som vi har forsømt en smule på grund af den store efterspørgsel fra udenlandske kunder,« lyder det fra Simon R. Sørensen.

Kallehave går ind i sikringsbranchen Smede-, svejse- og montagefirmaet Kallehave Stål & Montage i Nordborg udvider sine aktiviteter til også at omfatte sikringsanlæg primært rettet mod industrien og den offentlige sektor.

Det sker med overtagelsen af sikringsfirmaet Scan Agentur i Kruså.

Virksomheden har siden 1991 specialiseret sig i levering af porte, bomanlæg, personkarruseller, hegn og elektroniske pullerter til både industri, den offentlige sektor og det private marked.

Jan Kallehave går ind i sikringsbranchen og satser på at fordoble omsætningen.

Det er boet efter Henning Kudsk, som grundlagde Scan Agentur, der sælger virksomheden med tilhørende ejendomme til Kallehave Stål. Henning Kudsk døde mellem jul og nytår i en alder af 61 år.

Scan Agentur, der beskæftiger tre medarbejdere og tre eksterne montører, har de senere år oplevet en pæn vækst, bl.a. fordi kravene til sikring af både offentlige pladser og industrielle anlæg er skærpet som følge af det almindelige trusselsbillede i samfundet.

Dertil kommer levering af avancerede port- og bomanlæg til campingpladser og havne. Handelen omfatter også Scan Agenturs afdeling umiddelbart syd for den dansk-tyske landegrænse. Samlet omsætter Scan Agentur for godt syv mio. kr. »Jeg ser store muligheder for at videreudvikle Scan Agentur. Der er mange synergier med Kallehave Stål, så en fordobling af omsætningen inden for de næste 2-3 år, mener jeg, er realistisk,« siger Jan Kallehave.

Vandvagten lukker når forbruget går amok Af Jens Holme

Vandvagt er navnet på en af Arbejdsgivernes nyere medlemsvirksomheder.

Den kan på den ene side karakteriseres som en iværksættervirksomhed med base i en landsby nordvest for Thisted. På den anden side bygger den på lang tids udviklingsarbejde og drives af et ægtepar, Mona Lisa Jensen og Torkild Møller Jensen.

Som navnet antyder handler virksomhedens produkt om vand – og muligheden for at foregribe og advare mod ukontrollabelt forbrug. Vandvagten overvåger vandforbruget hos private, i virksomheder, i landbrug, på skoler og andre offentlige bygninger. Den lukker for vandet eller udsender en alarm i tilfælde af sprængte rør, løbende toiletter og andre hændelser, der forårsager vandspild og store ødelæggelser.

Forbruget kan overvåges fra en mobiltelefon, og Torkild Møller Jensen eller en anden autoriseret person kan fra næsten et hvilket som helst sted på kloden lukke op og i for vandet.

Torkild Møller Jensen fik ideen til Vandvagt for et par årtier siden. Han brugte nogle år på at udvikle sit produkt. Men dengang ved århundredeskiftet var markedet ikke modent, forklarer han. Det var det først otte-ti år senere, og ægteparret i Thy kunne for alvor begynde at lancere og sælge deres produkter. De var i den mellemliggende periode blevet videreudviklet, forfinet og patenteret. De findes nu i flere størrelser og variationer til både brugsvand og fjernvarmevand. Opsætningen skræddersyes til formålet. »Det er de stigende priser på vand og krav fra forsikringsselskaberne, som har medført den stigende efterspørgsel på lækageovervågning. Vandvagt har bl.a. leveret til adskillige skoler rundt omkring i landet, hvor løbende toiletter ofte er problemet,« fortæller Torkild Møller Jensen.

Måler på brugsvandet Princippet er, fortæller han – at der sættes en måler på indføringen af brugsvandet. Målingen registreres i vandvagt-styringen, og her kan man

Torkild Møller Jensen har udviklet Vandvagt, men måtte vente til markedet var modent.

fx sætte begrænsninger på, hvor meget vand der tillades forbrugt, før der – alt efter den valgte opsætning – enten lukkes for vandet eller udsendes en advarsel til en ansvarlig servicemedarbejder.

Brud på fjernvarmeledninger sikres efter de samme principper. Er der brandudstyr, som er afhængig af vandtilførsel, findes forskellige løsninger, som stadig gør det muligt at sikre automatisk vandlukning.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2018 | 39

BAROMETER

Glade dage i byggeriet Til gengæld faldende optimisme i industrien, viser Danmarks Statistiks konjunkturindikator.

lidsindikatoren, der sammenfatter erhvervene og forbrugerforventningerne, påvirkes af faldet i industrien og er nede på 0,72.

Niveauet er dermed på højde med august-september sidste år. Samhandelspartnerne Sverige, Tyskland og Storbritannien, som Danmark sidste år udviklede sig parallelt med, lå i december på et noget højere niveau. Tillidsindikatoren er en sammensætning af indikatorer fra de fire erhvervsgrene – byggeri, industri, serviceerhverv og detailhandel – og forbrugerforventningerne.

Af Jens Holme

Efter mange års nedtur bobler byggeriet igen af optimisme. Konjunkturindikatoren for bygge og anlæg ramte nul i januar 2018. Den var også nul i januar 2008. Herfra faldt den til minus 50 i 2009 og har kun langsomt bevæget sig opad, skriver Danmarks Statistik i sin nyeste konjunkturindikator.

For industriens konjunkturindikator sker der derimod et fald i januar, men den ligger stadig på et niveau lidt over middelværdien siden 2005. Til-

For store lagre Hvert kvartal Danmarks Statistik supplerende spørgsmål til industrivirksomhederne. Det gælder bl.a. en vurdering af råvarelagrene, om de er for

Sammensat konjunkturindikator for industri samt bygge og anlæg, sæsonkorrigeret 15

Nettotal

Industri

15

10

10

5

5

0

Bygge og anlæg

0 Middelværdi

-5

-5

-10

-10

-15

-15

-20

-20

-25

Nettotal

2013

2014

2015

2016

2017

2018

-25

Middelværdi

2013

2014

2015

2016

2017

Anm.: Månedens værdier vises med grå; udglattede værdier med farve. Middelværdien er for 2005 og frem.

(Kilde: Danmarks Statistik, Konjunkturbarometer for erhvervene, januar 2018.)

40 | Bladet Arbejdsgiverne | 2 /2018

2018

store, for små eller passende. Sammenholdt med barometerets månedlige spørgsmål om færdigvarelagre får man et indtryk af virksomhedernes input og output.

Både råvarelagre og færdigvarelagre blev i stigende grad vurderet som for store gennem 2013 og 2014, men bedres i 2015. Nu, i første kvartal 2018 er de på et niveau, hvor en lille overvægt af virksomhederne på omkring 10 pct. vurderer, at både råvare- og færdigvarelagrene er for store.

Traditionelt opfattes for store lagre som negativt, og indikerer manglende afsætning i forhold til forventet. For lave færdigvarelagre kan både skyldes uventet stor afsætning eller manglende råvareleverancer.

Ifølge Danmarks Statistik ligger såvel industriens kapacitetsudnyttelse og vurderingen af ledig produktionskapacitet på et stabilt niveau.

Kapacitetsudnyttelsen steg frem mod 2008 til 89 pct. på sit højeste. Den faldt dramatisk under krisen, men vendte opad igen i 2010 for siden 2013 at have ligget på et stabilt niveau på 79-81 pct. Denne indikator beregnes ud fra virksomhedernes konkrete angivelse af kapacitetsudnyttelsen i pct. og vægtes med deres størrelse målt på antal ansatte.

Omvendt faldt vurderingen af ledig produktionskapacitet frem mod 2008, for at »eksplodere« under krisen, og derefter at falde frem mod 2018, dog med en lille stigning i 2011-2012. Denne indikators nettotal beregnes som procentforskellen imellem virksomheder, der har svaret mere end tilstrækkelig og mindre end tilstrækkelig og er vægtet efter virksomhedsstørrelse.

KURSER INDUSTRI/SMEDE Eksplosiv viden om NYHED de to ATEX direktiver 1999/92EU sikkerhed og beskyttelse for medarbejdere, der kan blive udsat for potentiel eksplosiv atmosfære. 2014/34/EU lovgivning om materiale og sikringssystemer til brug i en potentiel eksplosiv atmosfære.

Tid & Sted: 17. april, Odense Tilmeldingsfrist: 3. april Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af fastmonteret kran Spar penge og lær selv at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certifikat, der dokumenterer, at du er sagkyndig.

Tid & Sted: 24. april, Ringsted Tilmeldingsfrist: 10. april 12. juni, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 29. maj Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Tid & Sted: 25. april, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 11. april Maskindirektivet i praksis På kurset gennemgåes de grundlæggende principper i Maskindirektivet og kravene til CEmærkning.

Tid & Sted: 7. maj, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 23. april Sikkerhedskrav til maskiner, nye og brugte Lær Arbejdstilsynets krav til indretning af industrimaskiner at kende samt kort gennemgang af regler og metoder til den lovpligtige ibrugtagningskontrol.

Tid & Sted: 16. maj, Odense Tilmeldingsfrist: 2. maj

Forårets kursustilbud 2018

AL EFTERUDDANNELSE Sikker adfærd, NYHED ergonomi/løft og kemiske produkter Få viden om risici fra forskellige kemiske produkter-/processer, og hvilke forholdsregler, der kan træffes.

Tid & Sted: 13. juni, Odense Tilmeldingsfrist: 25. maj Sagkyndig, kursus i lovpligtige eftersyn af maskiner i produktion Formålet er at efterse om maskinen og andre hjælpemidler er i forsvarlig stand. Du lærer bl.a. om lovgrundlag, regler for eftersyn, og hvordan et kontrolskema skal opbygges.

Tid & Sted: 21. juni, Odense Tilmeldingsfrist: 7. juni

BYGGERI/VVS Passiv brandsikring, NYHED iflg. Bygningsreglementet og DBI Du lærer i praksis, at udføre ’Dokumenteret brandsikring’. Kurset er bygget op omkring produktprogrammet FireFree fra Scandi Supply.

Tid & Sted: 8. marts, Århus Tilmeldingsfrist: 22. februar 24. maj, Brøndby Tilmeldingsfrist: 9. maj Nye regler for NYHED vandinstallationer i BR18 I BR18, der træder i kraft januar 2018, vil reglerne for vandsinstallationer være ændret. Kurset vil gennemgå, hvordan BR18 skal anvendes sammen med de forskellige normer og vejledninger.

Tid & Sted: 20. marts, Tåstrup Tilmeldingsfrist: 6. marts 3. maj, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 19. april

Indregulering og service af ventilationsanlæg Du lærer om indregulering af nyinstallationer, de nødvendige målinger ifm. fejlfinding og service, målinger på testbænk og større in house-ventilationsanlæg m.m.

Tid & Sted: 19. april, Vejen Tilmeldingsfrist: 5. april Varmepumper – den fleksible løsning Teoretisk viden om varmepumpe- og køleteknologi. Du bliver i stand til at forstå projektering, installation, drift og vedligehold af et køle-/ varmepumpeanlæg.

Tid & Sted: 23. – 25. april, Hadsten Tilmeldingsfrist: 9. april Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Tid & Sted: 25. april, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 11. april Sikker adfærd, NYHED ergonomi/løft og kemiske produkter Få viden om risici fra forskellige kemiske produkter-/processer, og hvilke forholdsregler, der kan træffes.

Tid & Sted: 13. juni, Odense Tilmeldingsfrist: 25. maj

Blik, Tage og facade NYHED – udfør korrekt blikkenslagerarbejde Gennemgang af krav og regler ved tag- og facadearbejde samt praktiske øvelser med afslutningsdetaljer, inddæk-ningsdetaljer, knudepunkter m.m.

Tid & Sted: 20. - 21. marts, Aalborg Tilmeldingsfrist: 6. marts

>>> DS/EN 60204-1 Elektrisk udstyr NYHED på maskiner i praksis Indholdet i standarden DS/EN 60204-1 Elektrisk udstyr på maskiner inkl. seneste opdateringer gennemgåes.

Tid & Sted: 7. juni, Ringsted Tilmeldingsfrist: 24. maj

Grundlæggende køleteknik 2, NYHED hands-on Du lærer den praktiske del af den grundlæggende køleteknik for mindre køleanlæg at kende, og et godt grundlag for at vurdere muligheder for energibesparelser.

Tid & Sted: 18. – 19. april, Århus Tilmeldingsfrist: 4. april

Grundlæggende køleteknik 1, NYHED principper Indføring i den grundlæggende køleteknik for et- og to-trins køleanlæg. Du får en grundlæggende teoretisk viden om et køleanlægs funktion og opbygning.

Tid & Sted: 17. april, Århus Tilmeldingsfrist: 3. april

Tilmelding via www.aleu.dk/kalender Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2018 | 41

FORENINGSNYT/NAVNE

Ind og ud hos Arbejdsgiverne Advokat Jacob Kirkegaard Hansen fratræder sin stilling med udgangen af februar for at blive personalejurist ved Fåborg-Midtfyn Kommune, hvor han bl.a. skal beskæftige sig med offentlige overenskomster. Jacob Kirkegaard har været ansat hos Arbejdsgiverne siden den 1. oktober 2012.

Som led i en omlægning af salgsarbejdet hos Arbejdsgiverne fratrådte salgskonsulent Lars Malig Rasmussen ved udgangen af januar. Lars Malig Rasmussen havde været ansat hos Arbejdsgiverne siden august 2013.

Den 1. februar 2018 blev Eva Maria Jørgensen ansat som journalistpraktikant i Arbejdsgivernes kommunikationsafdeling for en periode på et år.

Eva Maria læser på Journalisthøjskolen i Århus, og praktikken er en del af Eva Marias uddannelse. Eva Maria er 36 år, gift og har to børn. Den nye praktikant skal skrive artikler til Bladet Arbejdsgiverne og bl.a. arbejde med presseopgaver, det ugentlige nyhedsbrev samt Arbejdsgivernes tilstedeværelse på de sociale medier.

Eva Maria Jørgensen ny journalistpraktikant hos Arbejdsgiverne.

To generalforsamlinger om mulig sammenlægning Begge holdes på Golf Hotel Viborg, Hans Tausens Allé 2, 8800 Viborg, lørdag den 10. marts kl. 11.00.

Lokalafdeling Midtjylland DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning – De gode argumenter for sammenlægning.

3. Regnskab/formueafklaring 4. Indkomne forslag

a. 2. afstemning omkring sammenlægning af lokalafdelingerne Skive/Viborg og Omegn og Midtjylland.

5. Afstemning om sammenlægning a. Hvis der stemmes ja – fortsætter generalforsamlingen sammen med Skive/Viborg og Omegn.

b. Hvis der stemmes nej – fortsætter vi dagsordenen i egen forening.

6. Valg til bestyrelsen 7. Valg af revisor 8. Budget - Kontingent fastsættelse 9. Valg af fanebærere 10. Valg af delegerede til Arbejdsgivernes generalforsamling 11. Evt. Lasse Døssing, formand

Legat Arbejdsgiverne Midt & Sydsjælland uddeler midler fra Smedemester N.P. Rasmussen og Hustru Kristine Rasmussen Mindelegat til trængende smedemestre og disses enker eller børn fortrinsvis til blinde eller ledegigtramte. Ansøgning skal inden den 20. april 2018 sendes til Gert Christoffersen på e-mail Gert@gcmaskinvaerksted.dk eller i brev til Gert Christoffersen, Åbovej 9, 4160 Herlufmagle.

Arbejdsgiverne Midt & Sydsjælland

42 | Bladet Arbejdsgiverne | 2 /2018

Lokalafdeling Skive/Viborg og Omegn DAGSORDEN: 12. Valg af dirigent 13. Formandens beretning – De gode argumenter for sammenlægning.

14. Regnskab/formueafklaring 15. Indkomne forslag

a. 2. afstemning omkring sammenlægning af lokalafdelingerne Skive/Viborg og Omegn og Midtjylland.

16. Afstemning om sammenlægning

b. Hvis der stemmes ja – fortsætter generalforsamlingen sammen med Midtjylland.

c. Hvis der stemmes nej – fortsætter vi dagsordenen i egen forening.

17. Valg til bestyrelsen 18. Valg af revisor 19. Budget – Kontingent fastsættelse 20. Valg af fanebærere 21. Valg af delegerede til Arbejdsgivernes generalforsamling 22. Evt. Per Poulsen, formand Begge foreninger sender indbydelse og dagsorden direkte til medlemmerne.

ARBEJDSGIVERNE Midt & Sydsjælland ARBEJDSGIVERNE Storstrømmen Syd

Generalforsamlinger i de to lokalforeninger holdes fredag den 6. april på Hotel Saxkjøbing, Torvet 9, 4990 Sakskøbing.

Planen for dagen er følgende: 14.30 Ankomst for medlemmerne af de to lokalafdelinger.

15.00- Ordinære generalforsamlinger 17.00 afholdes separat for hver lokalafdeling.

15.00 Fælles ledsagerarrangement for de to lokalafdelinger.

18.30 Fælles festmiddag med musik.

Også i år holder de to lokalafdelinger generalforsamling samme sted for at skabe en større bekendtskabskreds på tværs af afdelingerne, så kom og mød dine kollegaer fra din egen og den anden lokalafdeling.

Medlemmerne af Arbejdsgiverne Midt & Sydsjælland skal tilmelde sig på mail til Gert@gcmaskinvaerksted. dk. Medlemmerne af Arbejdsgiverne Storstrømmen Syd skal tilmelde sig på mail til stege_smede@mail.tele.dk.

For begge foreninger gælder, at forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Tilmelding er bindende. Max. to deltagere pr. medlemsnummer.

Med venlig hilsen Bestyrelsen Arbejdsgiverne Midt- og Sydsjælland Bestyrelsen Arbejdsgiverne Storstrømmen Syd

ARBEJDSGIVERNE Nordvestjylland

Generalforsamling lørdag den 24. marts Kl. 14,00 på Hotel Thinggaard, Jernbanegade 5, 7760 Hurup Thy. Dagsorden ifølge vedtægterne.

P.b.v. Bent Grønkjær, formand

ARBEJDSGIVERNE, Hovedstaden

Generalforsamling fredag den 6. april.

Stedet er endnu ikke besluttet, men indkaldelse og dagsorden sendes på mail direkte til medlemmerne.

P.b.v. Gorm Schmidt Knudsen, formand

UDDANNELSESLEGAT »Foreningen til uddeling af Arbejdsgivernes uddannelsesaktiviteter« uddeler hvert år et antal legatportioner. Legatet kan søges af unge, der er ansat i en af Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder Hvem kan søge?

• Unge ansatte i en medlemsvirksomhed, som søger uddannelse inden for områder, der hører under Arbejdsgivernes interessefelt.

• Unge ansatte i en medlemsvirksomhed, som ønsker at uddanne eller videreuddanne sig inden for sit fagområde, f.eks. gennem ophold i en udenlandsk virksomhed eller uddannelsesinstitution.

Uddeling af legatportioner Størrelsen af legatportionerne fastsættes ud fra en individuel vurdering af den enkelte ansøgning.

Ansøgningsskema Ansøgere kan få yderligere oplysninger hos Arbejdsgiverne på tlf.: 6617 3333. Ansøgningsskema kan hentes på Arbejdsgivernes hjemmeside: https://www.arbejdsgiverne.dk/uddannelse/legater-og-medaljer Ansøgning Skal ske senest den 1. april 2018 til: Arbejdsgiverne Uddannelsesafdeling Magnoliavej 2-4 5250 Odense SV E-mail: info@arbejdsgiverne.dk

NETVÆRK FOR MEDLEMMER Bladet Arbejdsgiverne | 2/2018 | 43

FORENINGSNYT/NAVNE

Skiftedag på redaktionen Efter seks år slutter Jens Holme som redaktør for Bladet Arbejdsgiverne og går på pension. Hans afløser, Jan Kristensen, har i et par måneder været i skarp træning til at overtage hvervet og interviewer her sin forgænger.

Du har været medlemsbladets 7. redaktør siden starten i 1910. Hvad har været den største forandring i dine seks år som redaktør? »At Bladet skiftede navn fra DS-bladet til Bladet Arbejdsgiverne og samtidig fik en mindre ansigtsløftning i september 2014. Men den største forandring var uden tvivl, da bladets selvstændige bestyrelse blev nedlagt ved udgangen af 2015, og bladet blev en del af Arbejdsgiverne kommunikationsafdeling.« Er det en fejltagelse, at bladet ikke længere er selvstændigt? »På ingen måde. Snarere et helt naturligt skridt. Det trykte blad er én af mange platforme, som Arbejdsgiverne har at spille på sammen med hjemmesiden, det ugentlige nyhedsbrev og de sociale medier. Derfor er det en selvfølge, at bladet er del af et fælles orkester.« Kan du få din kone til at læse i »Bladet Arbejdsgiverne«? »Det har jeg nærmest tvunget hende til. De første fire år af min redaktørtid var min kone, Helle, den, der læste korrektur på bladet. Det skete som regel en lørdag eller søndag eftermiddag.« Er der en historie, som redaktøren måtte kæmpe specielt for at få lavet eller lov til at trykke? »Helt klart nej. Det var været et stort privilegium for mig, at jeg har 44 | Bladet Arbejdsgiverne | 2 /2018

haft stor handlefrihed og er blevet mødt med stor tillid af såvel Arbejdsgivernes ledelse som de politisk valgte. Men der har givetvis ind i mellem stået noget i bladet, som nogle i mindre grad har brudt sig om. Jeg har da også fået kritik, men er aldrig blevet udsat for forhåndscensur.« Har du lavet en sjov fejl, du vil dele med læserne? »Det er aldrig sjovt at lave fejl. Det er sket, at jeg har skrevet navne forkert. Det er ærgerligt og pinligt for en pedant og en sprognørd som mig.« Bladet er udkommet i 109 år på papir.

Hvornår tror du, at medlemsbladet forlader papir og bliver digitalt? »Måske skyldes det min høje alder.

Men jeg tror fuldt og fast på, der altid vil være behov for at udgive et trykt blad, som medvirker til at holde sammen på Arbejdsgiverne som organisation. Bladet vil uden tvivl ændre form og indhold, sikkert blive mere eksklusivt og udkomme færre gange om året. Men det vil altid være der.« Et godt råd til din afløser? »At han både skal skabe fornyelse og have respekt for bladets traditioner og lange historie. Foreløbig glæder jeg mig på egne læsernes vegne over, at det er lykkedes at tiltrække en særdeles kompetent ny redaktør.«

Hvad skal du lave, når du ikke længere er redaktør på Bladet Arbejdsgiverne? »Jeg har flere projekter på bedding bl.a. en bog, der knytter forbindelse til noget af det, jeg begyndte med som journalist. Ellers ser jeg frem til at være fri og uforpligtet. Det har jeg ikke prøvet, siden jeg begyndte at gå i skole i 1960.« Redaktørens sidste ord til læserne? »En stor tak til alle, der har fulgt og båret. I særlig grad tak til grafiker Trine Riisborg hos Vestergaards Bogtrykkeri i nordjyske Vrå. Jeg har talt mig frem til, at hun og jeg har været sammen om 77 udgivelser og altid haft et perfekt og humørfyldt samarbejde.

Samtidig vil jeg rette en meget stor tak til Vestergaards Bogtrykkeri, som gennem flere generationer har stået last og brast med bladet i alle dets afskygninger. Det samarbejde slutter nu. I sandhed en stor omstigning.«

Fakta om redaktør Holme Alder: 65 år.

By: Middelfart.

Avis: Jyllands-Posten og Fyens Stiftstidende.

Seneste bog: Kaninjægeren af Lars Kepler.

Livret: Mange forskellige, jeg er et madøre, hvilket kan ses.

Tre af otte redaktører af Bladet Arbejdsgiverne gennem mere end 109 år var for nylig samlet til nytårskur hos Arbejdsgiverne: Fra venstre Jens Holme (2012 – 2018) og Ulrik Schröder (1994-2008). Til højre den nye redaktør, Jan Kristensen.

Børn, børnebørn og bonus-ditto: Vi er en sammenbragt familie med i alt seks børnebørn, som er bragt til verden af tre døtre, hvoraf den ene døde sidste år efter længere tids kræftsygdom. Min eget bidrag til den fælles familie er en datter, som er journalist og pressechef hos Plan Danmark, og hendes to drenge, Albert og Arthur.

Ny chef i clustret Innovationsnetværket RoboCluster med hovedkvarter i Odense har skiftet leder. Efter 12 år på posten har Bjarke Falk Nielsen søgt nye udfordringer og stafetten er den 1. februar overtaget af Morten Nielsen, gennem flere år en ivrig talsmand for DIRA – Dansk Robotnetværk.

Formand for RoboCluster, Tom Togsverd, er meget tilfreds med udsigterne for netværket: »Mortens resultater taler for sig selv. Han har en fantastisk evne til at bringe folk sammen. Han brænder i den grad igennem, når det handler om at skabe og vedligeholde netværk. Det er fremragende for RoboCluster, at vi har kunnet tiltrække ham til denne post.« Morten Nielsen ser især frem til at styrke RoboCluster på medlemssiden. »270 medlemmer i dag – det er flot. Men et netværk uden medlemskontingent bør have mange flere medlemmer – mit mål er 500 medlemmer inden udgangen af 2018,« siger den nye clusterleder.

RoboClusters afgående cluster manager, Bjarke Falk Nielsen (th) byder velkommen til Morten Nielsen. (Foto: RoboCluster)

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2018 | 45

Bladet

Leverandører Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

& partnere

Energioptimering

Hydraulik

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energioptimering

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Honing

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Specialister indenfor håndværk og industri.

Følg os på Linkedin og Facebook.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:info@bctechnic.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

Bygningsautomatik

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Få styr på energiforbruget til varme, ventilation & lys med et komplet CTS-anlæg

46 | Bladet Arbejdsgiverne | 2 /2018

Lønservice

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster!

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Overfladebehandling

• Rep. af store hydraulik cylindre.

• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • Langhulsboring.

• Udvikling af store special cylindre.

• Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE.

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.

Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kurser & uddannelse

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Pension

Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Syddansk Erhvervsskole Risingvej 60 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

Plast- og certifikatsvejsning

Kvalitetsstyring

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Regnskab

Transportanlæg

VVS

JTT Conveying A/S

Solid økonomisk

rådgivning STEPTO leverer regnskaber og økonomisk rådgivning til din virksomhed. Så start her, hvis du vil have en stærk partner, der skaber vækst og økonomisk sikkerhed.

JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Stål/plast-ruller · Teknisk gummi

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Vandskæring

Vi glæder os til at møde dig!

www.stepto.dk Juelstrupparken 10A · 9560 Støvring · 96 36 52 04

Rustfrit

Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Web: www.chrisjensen.dk Specialopgaver i rustfrit stål.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

Brødrene Dahl Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Optagelse – kontakt: Rosendahls Mediaservice Kasper Kristensen Tlf. 7610 1144 kk@rosendahls.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2018 | 47

Eller du kan skyde genvej med QR-koden:

Bladet

ISSN 1602-7213

Adressen er www.arbejdsgiverne.dk/nyheder/ bladetarbejdsgiverne/mobil.

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Du har altid Bladet Arbejdsgiverne med i lommen, i tasken eller under armen. Du kan nemlig læse det nyeste blad og tidligere numre på iPad, iPhone, Android og andre mobile enheder.

Magasinpost SMP ID-nr 42386

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

e n r e v i g s d j e b r A t e d a l B n e t r a f å p d e m er