DS-bladet nr. 7

23. maj | 2012 I 103. årgang

bladet

7

Sommersolen skinner – varmen gemmer vi til vinter Nyt liv til gammel opfindelse

6-7

Rapport fra et klimahus

8-9

Brink Smede og VVS kan alt – næsten

24-25

Smeden i Sunds skal bevise sin uskyld

10-11

Indhold

3 Leder: Skomager bliv ved din læst

– det betaler sig bedst 4 Kort nyt 6 Solbrønd skal gemme på varmen til vinter 8 El og vvs smelter sammen i klimahus 10 Ramt på ære og samvittighed 12 Op på cyklen og ud til kunderne 14 Protest mod afgørelse fra ombudsmanden 15 DS-Golf 2012 16 Direkte tale fremmer forståelsen 17 Flere kriseramte små og mellemstore virksomheder må lukke 19 Ros til regeringen for lovpakke mod sort arbejde 20 Flere skal have en videregående uddannelse, men…

22 1000 virksomheder kontaktes om ny teknologi 23 Fremtidens robotter skal være kolleger 24 Brink Smede og VVS kan alt – med få undtagelser

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af branche- og arbejgsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

2 | DS-bladet nr. 7 2012

26 Svejsning til fremtidens krav 27 Kampagne for CE-mærkede byggevarer 28 Annoncehajerne blev flået og fileteret 29 Vejledning i konsortier er spildte ord 30 Business & branche 32 Navne 34 Foreningsnyt 37 Leverandørregisteret

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk

Annoncer: Rosendahls Kontakt: Kasper Kristensen Tlf. direkte: 76 10 11 44 E-mail: kk@rosendahls.dk

Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk E-mail: jho@ds-net.dk

Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri Miljøcertifikat ISO 14001.

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Forside: Colourbox

Oplag: 3350 eksemp.

ISSN nr: 1602-7213

Deadline De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 8 2012 Udgivelse den 6. juni 2012.

Deadline den 21. maj 2012.

Nr. 9 2012 Udgivelse den 4. junli 2012.

Deadline den 18. juni 2012.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

NB: DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

Leder

Skomager bliv ved din læst – det betaler sig bedst De store forsyningsselskaber er flere steder i landet blevet væsentlige konkurrenter til de private virksomheder i vvs-, el- og ventilationsbranchen. Forsyningsselskaberne har etableret såkaldte entrepriseafdelinger, og deres priser er ofte helt i bund. Men hvordan hænger det egentligt sammen både at drive et forsyningsmonopol og en kommerciel erhvervsvirksomhed?

Det gav genlyd i branchen, da DS Håndværk & Industri helt tilbage i 2010 tog bladet fra munden og satte spørgsmålstegn ved især TRE-FORs meget offensive kommercielle strategi med aktiviteter uden for - eller ved siden af - deres kerneområde. Situationen har desværre ikke ændret sig meget siden. Det var dengang og er stadig vores opfattelse, at forsyningsvirksomhederne i flere tilfælde handler mod konkurrencelovgivningen, men vi har ikke kunne få de relevante myndigheder overbevist, og sagen er dermed politisk i højere grad end juridisk.

Situationen er naturligvis ikke på nogen måde tilfredsstillende, men samtidigt er det tydeligvis et område, der er meget vanskeligt at gøre noget ved.

I DS Håndværk & Industri er vi store tilhængere af liberaliseringen af energisektoren, men de store elselskaber bør naturligvis ikke kunne benytte deres opsparede egenkapital fra monopoltiden til at udkonkurrere private erhvervsdrivende. Det tror jeg naturligvis heller ikke, at de gør. Jeg går som udgangspunkt ud fra, at TRE-FOR kører efter bogen – alt andet ville være torskedumt i en så gennemreguleret branche. Men systemerne og pengestrømmene i virksomheden er uigennemskuelige, og jeg kan ikke blive fri for den lille tvivl. Går det nu rigtigt til?

På baggrund af offentliggørelsen af TRE-FORs årsresultat med et underskud på et stort tocifret millionbeløb i netop entrepriseafdelingen skrev Fyens Stiftstidende tidligere på måneden, at TRE-FOR nu vil fyre medarbejdere – fortrinsvis i netop TRE-FOR Entreprise, hvor 70 ud af 290 medarbejdere mister deres arbejde.

Jeg forventer naturligvis som nævnt, at TRE-FOR – og andre – kører deres forretning helt efter bogen. Jeg undrer mig bare over, at en virksomhed igennem længere tid kan køre med så store underskud i en entrepriseafdeling, når der jo netop skal være vandtætte skotter mellem forsyningsvirksomheden og de kommercielle aktiviteter. Hvor kommer pengene så fra?

Af Jim Stjerne Hansen, formand, DS Håndværk & Industri

Noget andet er så, om deres offensive kommercielle forretningsstrategi med virksomhedsopkøb, overraskende lave priser på licitationer og storsponsorater både i og uden for egen region er i overensstemmelse med det, vi som forbrugere og samfund er bedst tjent med, og det der i øvrigt var meningen med det politiske forlig om liberaliseringen og den frie kapital i forsyningssektoren, hvor f.eks. TRE-FOR tjente 1,3 mia. kr. på at sælge deres andel af Elsam.

For mig at se må TRE-FOR (og andre forsyningsselskaber) se de seneste års debat som et meget kraftigt vink med en vognstang om, at der både blandt politikerne, i erhvervslivet og hos forbrugerne ikke er enighed i den valgte forretningsstrategi. At de måske skulle gøre som skomageren og blive ved deres læst - og lade de (rigtigt) private virksomheder tage sig af de kommercielle aktiviteter. Det kunne jo også være, at de så slap for gentagne årsresultater med gigantiske underskud i forretningen. For er det ikke at tage medarbejderne – og kunderne – som gidsler i en unødvendig aggressiv strategi, som kun handler om vækst for enhver pris?

DS-bladet nr. 7 2012 | 3

Kort nyt

Boom i solceller

Alene på årets tre første måneder, er den samlede installerede effekt af solcelleanlæg på det private marked mere end fordoblet i forhold til rekordåret 2011, skriver hjemmesiden Energi Supply.

Ved udgangen af 2011 endte den samlede installerede effekt på 10,9 MW, og ved udgangen af marts måned i år var den samlede installerede effekt allerede oppe på 22,5 MW. Udviklingen går så hurtigt, at branchen knapt kan nå at registrere det. »Vi får i øjeblikket 70 til 100 ansøgninger om dagen fra personer, der gerne vil kobles på nettomålerordningen, så det kan være svært at følge med,« siger Jutta Prip fra Energinet.dk.

Renoveringsboom i det offentlige Når det regner på præsten, drypper det som bekendt på degnen.

Det er præcis det, som i øjeblikket sker i byggesektoren, hvor de offentlige investeringer i renoveringer smitter kraftigt af på efterspørgslen af energibesparende el-installationer. Det viser en ny undersøgelse fra el-installatørvirksomheden Lindpro A/S blandt offentlige og private chefer inden for byggeri og bygningsdrift.

41 procent svarer, at de vil øge efterspørgslen på el-besparende teknologi i forbindelse med kommende renoveringer i 2012 med op til 10 procent. 15 procent svarer, at de vil bestille mellem 11 og 25 procent mere grøn el-teknik. Otte procent vil bestille mere, mens efterspørgsel vil være uændret for 33 procents vedkommende.

Uddannelseslegat kan søges nu Det er nu

, unge ansatte i DS Håndværk & Indu lemsvirksom heder stris medkan søge penge til at få finansieret ef og videreuddannels tere.

Uddannelseslegate rne kan søges til fx ophold i en udenlandsk virksom he d eller uddannelses institution. På sam måde kan der søge me s om penge til beta ling af kursusafgift herhjemme, til bøge er r, hjælpemidler og meget mere.

Stør relsen af legatp or tionerne fastsæt tes ud fra en indi viduel vurdering af den enkelte ansøgn in g. Betingelsen er blot, at ansøgninge n er af leveret sene st den 30. maj til dannelsesafdelinge udn i DS Håndværk & Industri.

Mere digitalisering I 2011 steg hastigheden for de solgte bredbåndsabonnementer med 60 pct. for download og 20 pct. for upload. Det viser helt nye tal for det danske bredbåndsmarked, som offentliggøres af Erhvervs- og Vækstministeriet.

Den øgede hastighed skyldes først og fremmest, at brugen af fiberforbindelser nu for alvor slår igennem. Der er således sket en stigning på 28 pct. i antal solgte fiberforbindelser i 2011.

Antallet af danskere med en bredbåndsforbindelse på mere end 30 Mbit/s er desuden steget med næsten 235 pct. fra 46.000 til 154.000.

De nye tal viser også, at Danmark er blandt de lande i verden, hvor der er flest bredbåndsabonnementer pr. indbygger på

4 | DS-bladet nr. 7 2012

fastnet. Alene i løbet af de sidste seks måneder af 2011 er der kommet mere end 40.000 nye fastnet bredbåndsabonnementer.

Dermed er der over 39 abonnementer pr. 100 indbyggere i Danmark. Dertil kommer de mobile abonnementer. Ligeledes blev der i den sidste halvdel af 2011 tegnet 70.000 nye mobile bredbåndsabonnementer. »Jeg er glad for, at danskerne tager de hurtige bredbåndsforbindelser til sig. Det er et vigtigt fundament, for at borgere og virksomheder kan tage nye innovative tjenester i brug og herved fremme væksten i den digitale økonomi,« siger erhvervsog vækstminister Ole Sohn (SF).

VE-Byg gør klar til offensiv

En række virksomheder i Dansk Byggeri, som sælger og installerer produkter inden for vedvarende energi, fandt sidste efterår sammen og dannede interessegruppen VE-Byg. Nu har gruppen holdt sin første ordinære generalforsamling og valgt bestyrelse. Niels Moestrup fra MOESTRUP Tømrer/Snedker, der blev valgt som gruppens formand på den stiftende generalforsamling i oktober, fortsætter som formand for de kommende to år.

Han får følgeskab af Allan Børsting Laursen fra Lasse Larsen Byggefirma as og Henning Pallesen fra Dansk Varmepumpe Industri, der begge ligeledes blev valgt for to år. Herudover består bestyrelsen af Signe Antvorskov Krag fra Gaia Solar, der blev valgt som næstformand, samt Niels Heidtmann fra Komproment og Morten Victor Petersen fra Brancheforeningen for Husstandsvindmøller. Alle tre blev valgt for en et-års periode.

Torben Kaas fra Dansk Byggeri er blevet knyttet til VE-Byg som konsulent, og René Lund Petersen har afløst Søren Meyer som konsulent for Træsektionen i Dansk Byggeri.

På et møde i februar blev det besluttet at etablere et videngrundlag, der kan understøtte intentionerne med VE-Byg, hvilket dels er at sikre, at medlemsvirksomhederne bliver hørt i debatten om løsninger på området, dels at boligejere samt private og offentlige virksomheder får information om de mange positive muligheder, der er ved at anvende klimavenlige energiløsninger i byggeriet.

René Lund og Torben Kaas skal som sekretariat blandt andet tage hånd om, at der etableres en hjemmeside, hvoraf dette videngrundlag fremgår tillige med information om deklarering og certificering af relevante produkter samt VE-Bygs formål og medlemsvirksomheder. »Med bestyrelse og sekretariat på plads er VE-Byg nu klar til at manifestere sig som en etableret organisation,« siger Niels Moestrup, der på generalforsamlingen fik et klart mandat til sammen med bestyrelsen at sætte vedvarende energiløsninger på den offentlige dagsorden.

VE-Byg organiserer en bred række aktører, der arbejder med klima-, miljø- og energivenlige løsninger inden for byggeriet. Det drejer sig om materialeproducenter, importører, forhandlere, håndværkere, rådgivere og forbrugerinteresser.

Det rigtige match

Hvordan ansætter vi den rigtige lærling? Det er et spørgsmål, som mange små og mellemstore virksomheder stiller sig selv med jævne mellemrum. Og rigtigt mange praktikpladssøgende unge stiller sig selv spørgsmålet: Hvordan finder jeg den rigtige mester, den rigtige praktikplads?

De spørgsmål vil Håndværksrådet i løbet af 2012 og 2013 forsøge at finde svar på i et nyt projekt, der er finansieret af det lokale beskæftigelsesråd i København. Projektet involverer en række virksomheder fra Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn, der har sagt ja til at være med til at udvikle rekrutteringredskaber, som virksomheder kan bruge, når de ansætter lærlinge.

Projektet involverer også en praktikpladssøgende unge, der skal være med til at sætte ord på, hvad de har brug for at vide om sig selv, om virksomheden og om det at være i lære, når de søger praktikplads.

Håndværksrådet samarbejder også med jobcentermedarbejdere i København, der har kontakt til de mange praktikpladssøgende unge, der af den ene eller den anden årsag ikke er i skolepraktik. Endelig har projektet kontakt til en række erhvervsskoler, der på forskellig vis arbejder med forventningsafstemning mellem mester og potentiel lærling.

Formålet med projektet er at sikre, at virksomheder og unge for alvor får afstemt forventningerne til hinanden i forbindelse med ansættelsen som lærling, men også at den unge fastholdes i virksomheden og gennemfører hele uddannelsen.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk DS-bladet nr. 7 2012 | 5

NYHED

Af Jens Holme

Tre virksomheder vil sætte solbrønden i produktion. Fra venstre er det opfinderen Niels Kristian Knudsen, Jens Palmelund, Hedensted VVS Service, Henrik Hougaard, Drias og Carsten Due, IC Electric. De tre erhvervsfolk, som sammen har stiftet firmaet Sunwell, håber, at solbrønden kan komme i handelen til næste år. Foto: Palle Søderberg.

Solbrønd skal gemme på varmen til vinter Tre virksomheder i Hedensted ser store perspektiver i at videreudvikle, producere og sælge en mere end 30 år gammel opfindelse. »Vi ser store perspektiver i det her og kan næsten ikke vente med at komme i gang,« siger Jens Palmelund, indehaver af Hedensted VVS Service A/S. Hedensted VVS Service A/S er gået sammen med to andre virksomheder i lo6 | DS-bladet nr. 7 2012

kalområdet om et projekt, der i korthed går det ud på at gemme sommervarmen til opvarmning i vinterens kulde og mørke ved hjælp af en såkaldt solbrønd.

Det er den nu 84-årige ingeniør Niels Kristian Knudsen, der kvit og frit har stillet sin opfindelse fra 1980 til rådighed for de tre virksomheder. I 15 år opvarmede en solbrønd Niels Kristian Knudsens hus i Hedensted. »Helt enkelt kan man sige, at man bruger jorden som batteri for solvarmen. Problemet med solvarme har været, at den le-

verer masser af varme om sommeren, hvor man ikke har brug for det, og ikke så meget om vinteren, hvor man har brug for det.

Det problem løser Knudsens solbrønd,« siger Henrik Hougaard, ingeniør og partner i ingeniørfirmaet Drias i Tørring, som sammen med IC Electric og Hedensted VVS Service har stiftet firmaet Sunwell, der skal stå for produktion, salg og opsætning af solbrønden. »Vi har alle tre i forvejen erfaring med at projektere eller sælge og opstille solcelle-anlæg, og da vi blev præsenteret for

Knudsens opfindelse, var vi ikke i tvivl om, at der var muligheder i projektet,« fortæller Carsten Due, IC Electric.

Første anlæg til sommer Det var Hedensted Erhverv, der bragte de tre erhvervsfolk sammen. Alligevel skulle der gå halvandet år, før de tre Sunwellstiftere var klar til at fortælle om det nye samarbejde.

Inden de lancerede ide, projekt og samarbejde ville de være sikre på at dokumentationen i orden. De fik derfor opfindelsen efterprøvet på ingeniørhøjskolen VIA University College i Horsens, som er blandt de institutioner herhjemme, der er længst fremme med forskning i geotermiske energi. Ifølge Jens Palmelund lød tilbagemeldingen fra VIA University College, at Niels Kristian Knudsens beregninger passede til punkt og prikke. »Vi var i forvejen tændt på ideen og begejstringen blev ikke mindre af, at VIA

også sagde god for resultaterne,« siger indehaveren af Hedensted VVS Service. »Med støtte fra Energiselskabet Horsens skal vi nu have lavet et forsøgsanlæg på en kommunal bygning et eller andet sted i Hedensted kommune, og så er det planen, at vi for alvor går i gang med salget til næste år. Og forhåndsinteressen er meget stor,« tilføjer Jens Palmelund.

Gratis Ingeniør Niels Kristian Knudsen har flere gange forsøgt at sælge sin ide. Men da det ikke lykkedes, besluttede han at stille solbrønden gratis til rådighed for de tre Sunwell-virksomheder. Knudsens prototype fungerede i 15 år, fra 1980 til 1995, som opvarmningskilde til hans eget hus. »Vi fik installeret 24 kvadratmeter solfangere på taget, og varmen herfra blev via brønden ført ned i jorden, hvor den kunne opbevares, indtil vi om vinteren trak den op og ind i huset med en varmepumpe.

Det fungerede upåklageligt frem til 1995, da solfangerne blev utætte, og varmepumpen skulle udskiftes. Så fik jeg et problem, for de firmaer, som jeg havde købt solfangerne og pumpen ved, var ophørt med produktionen, og da fjernvarmen i Hedensted på samme tid kom med et tilbud om gratis tilslutning, tog vi imod det,« fortæller Niels Kristian Knudsen, der ser store muligheder i opfindelsen. »Det banebrydende ved solbrønden er at der ikke er noget tab af varme ved at opbevare i den i jorden. Tværtimod ser det ud til, at vi kan akkumulere varme, og det giver nogle spændende perspektiver i forhold til at lave solkraftanlæg fremfor atomkraftanlæg. I princippet kan hele byer opvarmes med den her teknologi - det kræver selvfølgelig blot, at anlæggene laves store nok,« siger opfinderen til Horsens Folkeblad.

Gæt hvem der har installeret NeoTherm® strålevarme!

Vil du vide mere om store energibesparelser i sportshaller, fabriksog lagerhaller eller lignende er du velkommen til at kontakte os.

Du kan også rekvirere vores folder på www.neotherm.dk og læse mere.

DS-bladet nr. 7 2012 | 7

Tlf. 47 37 70 00 • www.phj.dk • www.phjwebshop.dk

ENERGI

Af Jens Holme

El og vvs smelter sammen i klimahus Efter flere års forberedelser har Herningsholm Erhvervsskole taget et nyt og fremtidssikret klimahus i brug. De ydre rammer er et ombygget standardsommerhus, men huset er spækket med ny teknologi.

8 | DS-bladet nr. 7 2012

Det er absolut ikke noget, der rager op eller på nogen måde er særlig bemærkelsesværdigt blandt de mange bygninger, der udgør Herningsholm Erhvervsskole lidt uden for Herning. Skolens spritnye klimahus er indrettet i et ombygget sommerhus, fordi det var den billigste løsning.

Inden for er Klimahuset på ingen måde præget af ydmyghed og billige løsninger. Det er spækket med den allernyeste teknologi og indrettet som et laboratorium og udviklingsmiljø, hvor skolens ele-

systemet, kan man hurtigt se, om det har indvirkning på, og hvordan det påvirker fx forbruget af el, eller hvordan solcellerne udnyttes.

To mål Ifølge uddannelsesleder Peter Skovmos Nielsen har klimahuset to pædagogiske målsætninger: »Den ene handler om at forstå hurtigere. Vi har rigtig mange elever, der har svært ved at abstrahere og overføre de mange »som om-løsninger«, der ellers kendetegner skoleverdenen til den virkelige og praktiske verden, de ellers arbejder i. I klimahuset er der ikke tale om forsøg. Tingene foregår i fuld skala og eleverne kan se, hvordan det hele fungerer i praksis. De svageste af vore elever forstår hurtigere på den måde.« »Samtidig har vi elever, der vil og kan mere end det, de lærer på skolen. De får mulighed for at eksperimentere og udvikle.

Med Klimahuset vil vi i det hele taget motivere eleverne og pirre dem til at ville lære mere om fremtidens energirigtige huse.

Vi giver simpelthen eleverne en unik mulighed for at få de nye teknologier ind under huden. De får et fantastisk indblik i virkeligheden, og i Klimahuset lærer de af den ægte vare, og det er nøglen til den bedste indlæring,« siger Peter Skovmos Nielsen.

Huset får sin energi fra vedvarende energikilder som jord, sol og snart også vind, der er koblet sammen af et avanceret målesystem, der styrer og regulerer den producerede energi.

Det betyder, at huset hele tiden anvender den mest rentable energiform – og huset er spækket med måleinstrumenter til at dokumentere, hvad der foregår. Ligesom der kan simuleres udfald og søges efter fejl.

Uddannelsesleder Peter Skovmos Nielsen fremviser stolt Klimahuset på Herningsholm Erhvervsskole. Det er indrettet i et sommerhus, men er spækket med energibesparende teknologi.

ver kan boltre sig i stort set alle de energirigtige løsninger, der findes på markedet.

Et af de unikke initiativer i Klimahuset er, at faggrænserne mellem el og vvs er blødt op. Det er med fuldt overlæg, netop fordi el-folk og vvs har brug for hinandens kompetencer, når det gælder installation og drift af nye energiformer.

Energiovervågningen og dataindsamlingen i huset er baseret på alle husets funktioner. Hvis en vvs’er skruer på en ventil i varme-

Gensidig fordel Og netop den mulighed var ifølge Peter Skovmos Nielsen årsagen til, at Klimahuset overhovedet blev til noget. Det begyndte nemlig med, at elektrikerne havde brug for et skur til at lave fejlfinding i. »Herefter tog det ene ord det andet, og løbet af meget kort tid fik vi skolens ledelse og bestyrelse med på at lave et klimahus og bevilge ca. en million kr. til formålet. Vi troede, at vi kunne have teknologien på plads i løbet af et halvt års tid, men det var alt for optimistisk. Det har taget halvandet år.« Klimahuset, der blev indviet i februar, er resultatet af bredt samarbejde mellem Herningsholm og en række virksomheder, der har leveret teknologier inden for energibesparelser, og som har forpligtet sig til løbende at opdatere med de nyeste produkter på markedet. Den største sponsor er Schneider Electric.

Men netop ordet sponsor bryder Peter Skovmos Nielsen sig ikke om: »Det er tale om et gensidigt samarbejde, hvor virksomhederne får noget igen. Alle deltagende virksomheder har fuld ret til at benytte huset døgnet rundt. De har nøgle til huset og kan bruge det til fremvisning for kunder eller træne deres medarbejdere.«

DS-bladet nr. 7 2012 | 9

MILJØ

Af Jens Holme

Ramt på ære og samvi Smeden i Sunds føler sig udsat for overgreb fra Region Midtjylland. Hans ejendom er registreret som mulig forurenet uden nogen form for undersøgelse.

10 | DS-bladet nr. 7 2012

Karl Ejner Smed Nielsen – mere kendt under navnet Kalle Smed – er fjerde generation som indehaver af Sunds Smede- og Maskinforretning. Normalt er han en glad og positiv person. Men lige nu føler han sig ramt på sin ære og på længere sigt måske også på sin pengepung.

Som led i kortlægning af jordforurening fik han sidste år meddelelse fra Region Midtjylland om, at hans ejendom er registreret som muligt forurenet. Det er sket alene fordi, der har været drevet smedeforretning på grunden siden 1976, men uden at regionen på nogen måde har undersøgt, om grunden rent faktisk er forurenet.

Stemplingen som muligt forurenet hindrer ham ikke i at drive sin virksomhed videre som hidtil. Til gengæld er han underlagt en række begrænsninger og meldeforpligtelser. Eksempelvis skal flytning af jord meldes til kommunen. Det kræver en særlig tilladelse, hvis brugen af grunden ændres til andet formål end produktion og erhverv.

»Det siger sig selv, at min ejendom med dette prædikat er faldet drastisk i værdi.

Ingen vil turde binde an med at købe en ejendom, de senere kan blive sat til at jordrense for et ukendt beløb,« siger Karl Ejner Smed Nielsen. »Dertil kommer, at jeg altid har gjort meget ud af at holde min grund pæn, ryddelig og i orden. Det er ærerørigt at få at vide, at myndighederne mistænker mig for at være et miljøsvin.« Kendt skyldig Karl Ejner Smed Nielsen protesterede derfor imod myndighedernes afgørelse, men af svarbrevet fra Region Midtjylland fremgår, at regionen fastholder sin registrering, indtil det modsatte er bevist. »I har mulighed for at få undersøgt ejendommens forureningstilstand, hvis I selv betaler. En sådan undersøgelse koster normalt mellem 25.000 og 50.000 kr.,« hedder det af svaret fra Region Midtjylland.

Som opfølgning på sagen fra Sunds ønsker DS-bladet at undersøge om andre virksomheder har været udsat for en lignende fremgangsmåde og/eller om det er lykkedes at aftale en anden løsning med myndighederne. Skriv til redaktør Jens Holme på mail: jho@ds-net.dk. Vi vender tilbage til sagen senere på sommeren.

ittighed »Det vil altså sige, at jeg er kendt skyldig, indtil jeg eventuelt selv har bevist det modsatte. Det er fuldkommen horribelt i forhold til al anden retspraksis,« siger Karl Ejner Smed Nielsen. »Jeg har forsøgt mig med forskellige kompromismuligheder. Blandt andet har jeg tilbudt selv at lægge ud for en jordbundsundersøgelse mod at regionen dækker udgifterne, hvis det viser sig, at grunden slet ikke er forurenet. Jeg har også foreslået, at vi kunne dele udgifterne. Men intet har de villet høre tale om.« Gennem årene har Sunds Smede- og Maskinforretning været underlagt regelmæssigt miljøtilsyn. Undervejs har myndighederne formuleret tre henstillinger vedrørende opbevaring af olie og kemikalier. »Henstillingerne er straks blevet taget til efterretning, og der har aldrig været spor af lækage på grunden,« fastslår Karl Ejner Smed Nielsen. »Jeg kan ikke lægge hovedet på blokken og sige med sikkerhed, at grunden ikke er

Karl Ejner Smed Nielsen på sin grund, som er kendt måske forurenet af myndighederne uden nærmere undersøgelse. En afgørelse, han er særdeles utilfreds med.

forurenet, men jeg er ret sikker på, det ikke er tilfældet.« Benspænd Formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, kalder regionens fremfærd for et benspænd. »Det hænger ikke sammen, at man har lovhjemmel til at agere på den måde. Der er brug for at de offentlige myndigheder bakker op om erhvervsvirksomhederne og i hvert fald ikke spænder ben. Dette her er et helt klart benspænd,« siger Jim Stjerne Hansen.

Juridisk set synes der imidlertid ikke at være noget at komme efter. Ifølge jordforureningslovens paragraf 4 kan regionen registrere en grund som muligt forurenet, når den har viden om, at der er eller har været aktiviteter på grunden, som gør, at jorden kan være forurenet. Men regionen er imidlertid kun forpligtet til at foretage en decideret undersøgelse af erhvervsgrunde i områder, hvor en forurening kan

true grundvandet. Det fremgår af en vejledning fra Videncenter for Jordforurening.

Smede- og Maskinforretningen i Sunds lidt nord for Herning er et familieforetagende med rødder tilbage til 1896. Det var Kalle Smeds oldefar, der i sin tid stiftede virksomheden. I smedeforretningen, som ejeren kalder en blandet landhandel, er der tre smede ansat.

Totalt set beskæftiger Karl Ejner Smed Nielsens virksomhed syv medarbejdere, når søster- og nabovirksomheden Midtjysk Autoindretning medregnes. Sidstnævnte virksomhed har specialiseret sig i at specialindrette varevogne og andre erhvervskøretøjer.

DS-bladet nr. 7 2012 | 11

SALG

Af Jens Holme

Op på cyklen og ud til kunderne

Midtjysk netværk har hjulpet deltagerne til at se sig selv som aktive sælgere og er begejstrede over forløbet. »Hidtil har jeg været vant til, at kunderne ringede og købte noget. Ikke at vi havde gjort et salg. Men nu har jeg lært, at vi selv skal op på cyklen og af sted for at overbevise både nuværende og fremtidige kunder.« Sådan gør Claus Vilsgaard, VF Stålindustri A/S i Holstebro sit udbytte op efter at have deltaget i Salgsnetværk 2011, Region Midt. Netværket blev dannet på initiativ af DS Håndværk & Industri og med Ivan Bach fra Randers som underviser og konsulent. Møderne har formet som en blanding af undervisning og erfaringsudveksling.

Oprindelig var det meningen, at netværket bestående af underleverandører til in12 | DS-bladet nr. 7 2012

dustrien inden for jern, metal og overfladebehandling m.m. skulle have haft tre møder i efteråret 2011. Men fire af de oprindelig otte deltagere havde ikke fået nok og er fortsat med yderligere tre heldagsmøder i 2012.

Ingen salgsafdeling Af forskellige årsager var kun to virksomheder repræsenteret på det afsluttende møde i DS Huset i april. De var til gengæld ikke sparsomme med at udtrykke deres begejstring over forløbet. »Vi har aldrig haft nogen salgsafdeling og har ingen erfaring med opsøgende salg.

Derfor havde vi brug for nogle værktøjer, og dem har jeg fået. Især er jeg glad for at have fået struktur på, hvordan man tilrettelægger salgsindsatsen, så det ikke bare drejer sig om at skyde på må og få,« siger Claus Vilsgaard.

Ulrik Balle, Gunnar Balles Maskinfabrik A/S i Rødkærsbro er tilsvarende tilfreds: »Finanskrisen var lidt af et kulturchok.

Pludselig kom kunderne ikke af sig selv, men skulle opsøges og plejes. Jeg har fået en masse ud af kurset her, især fordi det har været helt praksisnært og bl.a. omfattet nogle af de kunder, vil allerede har.« Skulle tjene sin løn Som sit andet motiv til at deltage nævner Ulrik Balle, at maskinfabrikken i Rødkærsbro står foran et generationsskifte. »Da jeg kom hjem til min fars firma for tre år siden blev jeg ansat som ekstra mand på kontoret. For at jeg ikke skulle være en belastning, måtte jeg finde ud af, hvordan jeg kunne tjene min løn. Det har jeg besluttet at gøre gennem en forøget og mere målrettet salgsindsats.« Både Ulrik Balle og Claus Vilsgaard fremhæver som en stor gevinst, at netværksmøderne er blev holdt rundt omkring på de deltagende virksomheder. »Det har givet en god oplevelse at se og høre, hvilke udfordringer andre i branchen har, og hvordan de tackler dem,« siger Ulrik Balle.

Det midtjyske netværkets sidste officielle møde fandt sted i DS Huset i Odense. Fra venstre kursusleder Ivan Bach, Ulrik Balle, Gunnar Balles Maskinfabrik, Lise Daldorph, konsulent i DS Håndværk & Industri og Claus Vilsgaard, VF Stålindustri.

Kursusleder Ivan Bach er enig: »Vi var måske til at begynde med lidt bekymrede for, at de tilknyttede virksomheder ville dække deres kort, fordi de jo et eller andet sted også er konkurrenter. Men den bekymring er gjort grundigt til skamme.« Ingen teori Ivan Bach fortæller, at det har været målet at gøre kurset så konkret som muligt. »Vi har ikke spildt tiden med alle mulige teorier, men helt praktisk talt om, hvordan man kommer i kontakt med kunderne, hvordan præsenterer vi tingene, og hvordan følger vi op. Mere overordnet har det handlet om sætte mål og følge en salgsstrategi.« »Den største udfordring for de fleste er at tage sig den nødvendige tid til salgsarbejdet. Mange virksomhedsejere og ledere har jo håndværket som grundlag og for dem er det nærliggende at opfatte det opsøgende salgsarbejde som ikke-værdiskabende tid,« fastslår Ivan Bach.

Som nævnt var mødet i DS Huset det sidste netværksmøde under supervision af DS Håndværk & Industri og Ivan Bach. Men både Ulrik Balle og Claus Vilsgaard tilkendegiver, at de gerne ser, at netværket fortsætter med at mødes i en eller anden form.

Grundlaget Et lignende salgsnetværk findes på Fyn. Ifølge konsulent Lise Daldorph, DS Håndværk & Industri er det hensigten, at nye netværk skal hjælpes i gang i alle øvrige regioner. »Mange af vore medlemmer arbejder ikke målrettet og systematisk med salgsarbejdet i virksomheden – oftest fordi tiden ikke er til det, men somme tider føler mange sig også lidt frustrerede og usikre på, hvordan salgsarbejdet i det hele taget skal gribes an. Da salg er helt grundlæggende for virksomhedens eksistens, er det vigtigt, at der konstant er fokus på den disciplin,« siger Lise Daldorph. »Det er her et salgsnetværk har sin berettigelse. Netværket har den fordel, at del-

tagernes mødes over flere gange, og forbereder sig fra gang til gang. På den måde bliver deltagerne fastholdt i at fokusere på salget og på, hvordan det skal formes i forhold til egen virksomhed. En anden fordel er, at du sparrer med andre i lignende situation, og deltagerne er gode til at komme med input til hinanden. Hvis jeg skal nævne tre ting, virksomhederne får ud af at deltage i et salgsnetværk, så er det, at deltagerne får tanker og gode ideer omsat til handling ved hjælp af praktiske værktøjer. Deltagerne får fornyet fokus på det, der skaber vækst i virksomheden - nemlig kunderne. Og deltagerne får et afbræk i den travle hverdag, hvor der er tid til fordybelse og tanker for fremtiden« Hvis du kunne tænke dig at deltage i et salgsnetværk er du velkomme til at kontakte Lise Daldorph på lda@ds-net.dk eller tlf. 6317 3333.

DS-bladet nr. 7 2012 | 13

NYHED

Af Jens Holme

Protest mod afgørelse fra ombudsmanden Arbejdsgiverorganisationer vil have lovændring, så tekniske skoler får mulighed for at afvise ansøgere med manglende kompetencer.

En afgørelse fra ombudsmanden har skabt furore i arbejdsgiverkredse og appel til regeringen om at gribe ind.

Baggrunden er følgende: En ung mand søgte om optagelse på en af landets tekniske skoler. Han ville være web-integrator.

Skolen afviste ham imidlertid med begrundelsen: »...alene på baggrund af dine faglige kvalifikationer, der findes så svage, at vi vurderer du ikke vil kunne gennemføre grundforløbet.« I stedet forsøgte skolen at rådgive den unge om andre uddannelsesmuligheder.

Det var ansøgeren imidlertid ikke tilfreds med. Han gik til Undervisningsministeriet for at få sin vilje. Men heller ikke der lykkedes det. Ministeriet skrev til

ham, at »skolen har truffet en velbegrundet afgørelse med hensyn til dine muligheder for at gennemføre«.

Den unge mand gav imidlertid stadig ikke op og gik til Folketingets Ombudsmand.

Over for ham måtte såvel den tekniske skoles ledelse som ministeriet erkende, at de ikke kunne pege på en bestemt regel, som gav tilladelse til at afvise en ansøger ud fra manglende faglige kvalifikationer.

På ombudsmandens spørgsmål om, hvilke regler ministeriet havde brugt, svarede ministeriet, at man havde anvendt en såkaldt ulovbestemt retsgrundsætning om, at »ingen er forpligtet til det umulige«.

Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen siger i sin afgørelse, at han har forståelse for de problemer, som det kan give at skulle undervise elever, der efter skolens opfattelse er meget svage. Men det er ikke lovligt at afvise en elev fra grundforløbet med den begrundelse, at eleven er fagligt svag, siger han.

Parkeringsplads Til den afgørelse siger formanden for Uddannelsesudvalget i DS Håndværk & Industri, Christian Bille Larsen, at erhvervs-

uddannelserne i alt for mange år er blevet brugt som parkeringsplads for unge, der har forladt folkeskolen uden at have opnået de absolut nødvendige kompetencer til at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse: »Hvis Erhvervsskolerne afskæres fra at kunne afvise elever med utilstrækkelige kompetencer, cementeres erhvervsuddannelsernes prædikat som andenrangs uddannelser, og det har vi bestemt ikke brug for. Vi må derfor insistere på, at erhvervsskolerne med lovgivningen i ryggen kan afvise unge med utilstrækkelige startforudsætninger.

Det er naturligvis væsentligt, at der er instanser, som kan gribe disse unge, men det bør ikke være erhvervsskolernes opgave. Hvis skolerne ikke kan afvise de unge med utilstrækkelige kompetencer, vil der komme endnu større frafald fra erhvervsuddannelserne, og det er på alle måder et spild af samfundets ressourcer. Noget helt andet er, at det jo vil give de unge et nederlag at starte på en uddannelse, som de fagligt ikke har nogen mulighed for at fuldføre – og det er da ikke hensigtsmæssigt, de skal da hjælpes videre på anden måde,« siger Christian Bille Larsen.

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed – også ved GENERATIONSSKIFTE Nært fortroligt samarbejde. Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11 www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk

14 | DS-bladet nr. 7 2012

DS-Golf 2012 – Kom og vær’ med til en dejlig dag med samvær og dialog med andre medlemmer af DS Håndværk & Industri.

I år afvikles DS-Golf den 31. august på Haderslev Golfklubs spændende og højt anerkendte bane på Viggo Carstensens Vej, 6100 Haderslev.

Christian Bille Larsen: »Vi må insistere på, at erhvervsskolerne kan afvise ansøgere med utilstrækkelige forudsætninger.«

Program: 08.45 Velkomstkaffe med rundstykker 10.00 Vi starter alle på matchen – forinden er der fri træning på driving range. Der er gratis øl eller vand efter golfrunden.

15.00 Vi slutter dagen med en god frokost og præmieuddeling.

Lovsjusk Også i Dansk Arbejdsgiverforening er der utilfredshed med, at de tekniske skoler skal optage alle, der søger uden skelen til deres færdigheder.

Chefkonsulent Simon NeergaardHolm, DA, mener, at det er gået lidt hurtigt for politikerne, da man vedtog loven om vurdering af »uddannelsesparathed«. »Der er rigtig, rigtig mange yngre, som ikke har fået en kompetencegivende uddannelse. Vi ser meget gerne, at mange af dem kommer i gang med f.eks. en erhvervsuddannelse. Men erhvervsskolerne har ikke en chance for at løfte den opgave på en forsvarlig måde, hvis de ikke har en mulighed for at tage stilling til, om ansøgerne også har forudsætninger for at kunne gennemføre.

Nu hvor Ombudsmanden har talt, så er den eneste logiske løsning at rette op på den halvfærdige lov og sikre, at skolerne også får mulighed for at vurdere de ansøgere, der har forladt folkeskolen tidligere,« siger Neergaard-Holm.

Samlet pris for hele arrangementet er kr. 475,00 Tilmelding skal ske senest den 17. august til Anne Vibeke Gregersen på mail: agvg@ds-net.dk. Eller på tlf. 66 17 33 33.

Ved tilmelding skal du oplyse dit medlemsnummer i din hjemklub.

Matchen afvikles i to rækker, og der spilles stableford.

Skynd dig med tilmelding – der bliver som altid rift om pladserne!

Se mere om Haderslev Golfklub på hjemmesiden: www.haderslevgolfklub.dk.

Du har også mulighed for at synliggøre din virksomhed i form af et sponsorat af præmier, bolde og meget mere.

I givet fald bedes du rette henvendelse til Anne Vibeke Gregersen.

Finansiering

Direkte tale fremmer forståelsen Som frivillig rådgiver i Early Warning har man frihedsgrader, der normalt ikke er indbygget i rådgiverfunktionen. »Er du ikke lidt af en jubel-idiot?« De færreste vil umiddelbart mene, at spørgsmålet er synonymt med velvalgte kerneord, der skal indgyde en kriseramt virksomhedsejer mod på at fortsætte tilværelsen som selvstændig.

Men sådan kan realiteten sagtens være, når blot den person, der spørger, nyder tillid hos den, der bliver bedt om at svare. »Jeg stillede en gang spørgsmålet til en virksomhedsejer, som jeg var tilknyttet som frivillig rådgiver, fordi jeg kunne se, at hans mange højtflyvende ideer og drømme om fremtiden forhindrede ham i at fokusere på her og nu. Og her og nu var, at hans forretning ikke gik ret godt, og at der var behov for at gribe ind og rette op på tingene, hvis virksomheden skulle have en fremtid. Spørgsmålet blev formuleret med et smil i øjenkrogen men samtidig med det gran af alvor, der gjorde, at budskabet blev forstået. Det virkede som et wake up call for virksomhedsejeren, der fik ham til at handle på de konkrete udfordringer, som lå foran ham. Og senere vendte han gang på gang tilbage til dette lille indspark fra min side, når vi i fællesskab glædede os over, at det var lykkedes at vende skuden«, siger Ejlert Bøndergaard.

16 | DS-bladet nr. 7 2012

Han er en af de meget erfarne frivillige rådgivere i Early Warning og har været med siden starten af 2009. Som uddannet civilingeniør og HD i organisation og ledelse har han 30 års brancheerfaring fra IT-branchen, og siden 2008 har han kombineret sin ledelseserfaring herfra med sin egen konsulentvirksomhed.

jeg siger«, fortæller han.

Fokus på muligheder Med den tilgang har Bøndergaard udviklet en værktøjskasse, hvor han lægger vægt på den formelle proces med at forstå virksomheden og dens problemer. Men altid med fokus på at agere som en samarbejdspartner, der hjælper virksomhedsejeren med at se muligheder og skabe overblik over hvilke potentialer, der kan udnyttes til Ejlert Bøndergaard at komme ud af krisen. Ejlert »Jeg er sjældent Bøndergaard har hidtil bistået den klogeste 10 kriseramte virksomhedsejepå virksom­hedens re, der bådetæller helt små virksomheder og lidt større med op faglighed, men jeg kan til 30 medarbejdere. I sin prakstille spørgsmål sis lægger han vægt på at komog give sparring.« binere den faglige forståelse af virksomheden med mennesket bag. »Det er den menneskelige tilFrivillighed skaber tillid gang, som er afgørende for mig. Selv om jeg gennem mit virke som frivillig rådgiEksemplet illustrerer noget af det allervigver har udvidet mit branchekendskab, er tigste ved at arbejde som frivillig rådgiver jeg sjældent i den situation, at jeg er den i Early Warning. Man kan sige »hvad som klogeste på virksomhedens faglighed. helst« – forudsat at man forinden har etabMen jeg kan stille spørgsmål og give sparleret et tillidsforhold til virksomhedsejering, som får virksomhedsejeren ud af sit ren. Det, at man er frivillig og kan gå sin »hylster« og får ham til at forstå sin forretvej, hvis samarbejdet ikke fungerer, giver ning på en ny måde. Jeg forsøger at udvikfrihedsgrader og kan være nok så effektivt le evnen til at tænke utraditionelt samtidig fordi man er i stand til at sige tingene memed, at der tages hånd om helt konkrete get direkte og gå til »ondets rod«, mener og faktuelle problemstillinger i forhold til Ejlert Bøndergaard. produktudvikling og markedsføring. Det »Fordi jeg er frivillig, tror virksomlykkes ikke hver gang, men når det gør, føhedsejeren på mig. Han ved, at jeg ikke ler jeg, at jeg er med til at gøre en forskel,« ønsker at såre ham men tværtimod hjælpe siger Ejlert Bøndergaard. ham. Det betyder, at han lytter efter det,

FINANSIERING

Flere kriseramte små og mellemstore virksomheder må lukke Som frivillig rådgiver i Early Warning har man frihedsgrader, der normalt ikke er indbygget i rådgiverfunktionen.

I 2011 har udviklingen i antallet af konkurser og søgningen til Early Warning haft to ting til fælles. Begge statistikker viser en svagt faldende tendens, men befinder sig stadig på et meget højt niveau, der vidner om, at den økonomiske krise langt fra har sluppet sit tag i de danske virksomheder. Snarere tværtimod.

Sådan tolker projektleder Svend Røge tallene for søgningen til Early Warning, der netop er blevet opgjort og for hele landet viser et mindre fald fra 697 til 663 virksomheder. Siden 2008 har Svend Røge stået i spidsen for Early Warning, der hjælper kriseramte virksomheder med at overleve eller lukke på bedst mulige vilkår for ejeren. Det offentligt finansierede projekt, der er lokaliseret i de regionale væksthuse, har haft stor succes.

Siden starten er over 2400 små og mellemstore virksomheder blevet hjulpet af et korps af vækstkonsulenter og mange frivillige rådgivere, som rekrutteres blandt erfarne virksomhedsledere. »Søgningen er på næsten samme niveau som i 2010, men tendensen er desværre, at flere og flere virksomheder må hjælpes til lukning. Andelen af virksomheder, der fortsætter driften efter vores rådgivning, er faldet fra 54 til 44 procent. Andelen som må lukke er tilsvarende steget fra 24 til 38 %. Desuden er det nu ofte større og ældre virksomheder der søger hjælp hos os, fordi de er slidt ned og har sat alt over styr,« siger Svend Røge.

Han vurderer, at dette er udtryk for, at flere, oprindeligt velkonsoliderede virksomheder, er kommet i vanskeligheder, fordi de har tæret på kapitalen og undladt at foretage de nødvendige tilpasninger, som mange større virksomheder har gennemført. Og som netop er årsagen til, at de store virksomheder generelt har klaret den økonomiske nedtur efter finanskrisen meget bedre end de mindre virksomheder.

Udviklingen bekræfter på den ene side, at politikerne vurderede rigtigt, da de tilbage i 2007 besluttede at etablere Early Warning. På den anden side vidner tendensen til flere lukkede virksomheder om, at behovet for at yde krisehjælp langt fra er udtømt, men måske snarere kalder på en forstærket indsats. Og her vil det være afgørende, at man kan få virksomhedsejerne til at henvende sig så tidligt som muligt i et kriseforløb. »Al vores erfaring siger, at der er en klar sammenhæng mellem, hvor tidligt en ejer henvender sig og sandsynligheden for,

Fakta om Early Warning Early Warning finansieres af de såkaldte Globaliseringsmidler på Finansloven og har til formål at hjælpe kriseramte virksomheder. Projektet fortsætter indtil videre til og med 2012.

Early Warning administreres af Erhvervsstyrelsen og gennemføres under ledelse af Væksthus Midtjylland i samarbejde med de øvrige regionale væksthuse i Danmark. Den uvildige assistance til virksomhederne foregår fortroligt og er gratis for virksomheden.

Early Warning består i dag af godt 120 frivillige rådgivere fordelt over hele landet. Det er typisk ledere og virksomhedsejere med erfaring fra egen virksomhed, som har valgt at stille sig gratis til rådighed for virksomheder i krise. Derudover er der tilknyttet 12-14 Early Warning konsulenter, som er ansat i de regionale væksthuse. En kriseramt virksomhedsejer kan kontakte en Early Warning konsulent fra sit regionale væksthus. »Vi ved, at det er utrolig svært at tage kontakt til os.

Når man er ejer af en virksomhed i krise, er man som regel også personligt i krise. Man mister overblikket, forsøger lidt på må og få, håber det bedste, men ofte bliver situationen stille og roligt værre og værre, uden at man får noget gjort ved det. Kontakt os derfor så tidligt som muligt. Det betyder, at der er langt flere handlemuligheder, end hvis du kommer sent. Vi kan garantere dig, at du vil blive mødt med venlighed, imødekommenhed og respekt,« opfordrer Early Warnings sekretariat.

På baggrund af de sager Early Warning afslutter, ser det ud til, at ca. 55 procent af virksomhederne overlever, ca. 20 procent er uafklarede, medens ca.

25 procent må igennem en konkurs eller akkord.

Af de sidstnævnte fortsætter dele af driften ofte i et andet regi, parallelt med at der gennemføres en gældssanering.

Du kan læse mere om Early Warning på hjemmesiden: startvaekst.dk/earlywarning.

DS-bladet nr. 7 2012 | 17

Finansiering

Svend Røge: »Ejeren er stort set altid i personlig krise, når vi bliver kontaktet.«

at vores rådgivning kan gøre forskellen mellem overlevelse eller lukning af virksomheden. Derfor kan det ikke gentages for mange gange, at virksomhedsejerne skal forsøge at overvinde sig selv og tage kontakt til os hurtigst muligt, når de første krisetegn viser sig. Det er – uden sammenligning – den bedste hjælp til selvhjælp,« siger Svend Røge.

Meget ofte sker det for sent, hvor alt er sat over styr og ægteskabet er truet. I star-

ten troede vi, at det blot var et spørgsmål om at opbygge kendskab til Early Warning, så ville henvendelserne begynde at komme tidligere i kriseforløbet. Det har imidlertid vist sig at være en forkert antagelse. Andre faktorer har vist sig at være langt vanskeligere at gøre noget ved i bestræbelsen på at få virksomhedsejeren til at gøre brug af vores kompetente rådgivning, der er gratis, fortrolig og uvildig.” »Ejeren er stort set altid i personlig krise, når vi bliver kontaktet. Og netop det

at han først er villig til at henvende sig, når den personlige krise har udviklet sig langt, gør, at henvendelserne ofte kommer for sent. Han kan ikke se flere muligheder, men kæmper indædt med at gøre mere af det samme. Han vil ikke indse, hvor alvorlig den reelle situation er, og han vil da slet ikke indvie andre i, hvor skidt det står til. Han er fyldt af skyld og skam - og ofte også af vrede. I den situation er det tit ægtefællen, som tvinger vedkommende til at opsøge hjælp.«

Fald i konkurser på 15 procent fra 2010 til 2011, men stadig på historisk højt niveau Fald i konkurser på 15 procent fra 2010 til 2011, men stadig på historisk højt niveau

Opgjort på regionsniveau findes de største fald i Region Midtjylland og i Hovedstadsregionen, hvor antallet af konkurser er faldet henholdsvis 22 og 15 procent fra 2010 til 2011. I forhold til 2009 er det dog Region Nordjylland og Region Syddanmark, der har oplevet de største fald. Kun Region Sjælland ligger i 2011 på et højere niveau end i 2009.

Kilde: Danmarks Statistik og e-statistik.

Kilde: Danmarks Statistik og e-statistik.dk.

18 | DS-bladet nr. 7 2012

Opgjort på regionsniveau findes de største fald i Region Midtjylland og i Hovedstadsregionen, hvor antallet af konkurser er faldet henholdsvis 22 og 15 procent fra 2010 til 2011. I forhold til 2009 er det dog Region Nordjylland og Region Syddanmark, der har oplevet de største fald. Kun Region Sjælland ligger i 2011 på et højere niveau end i 2009.

NYHED

Af Jens Holme

Ros til regeringen for lovpakke mod sort arbejde Håndværksrådet kalder forslagene skelsættende, mens andre mener, at dele af lovpakken er i strid med grundloven.

Regeringens omstridte lovforslag mod sort arbejde betegnes af Håndværksrådet som en skelsættende intensivering af kampen mod sort arbejde. »I Håndværksrådet støtter vi fuldt ud op om de nye initiativer. Og vi vurderer, at regeringen har fremsat et på mange måder balanceret lovforslag, der i sidste ende gerne skulle føre til mere hvidt og mindre sort arbejde i Danmark,« siger Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet. »Vi må rose regeringen for at have arbejdet seriøst og målrettet med de nye tiltag. Der er igennem årene foretaget en del analyser af sort arbejde, bl.a. fra vismændene og Rockwool Fondens Forskningsenhed, og de har tydeliggjort problemets omfang. Tiden var moden til handling,« siger Jacob Thiel.

Skattemyndighederne får ifølge lovforslaget hjemmel til, at der kan foretages kontrol på privat grund uden retskendelse, når der synligt kan konstateres udendørs aktiviteter af professionel karakter. »Vi anerkender behovet for at give Skat bedre redskab til at føre en mere effektiv kontrol på villavejene,« siger Jacob Thiel.

Men netop den del af lovforslag har vakt voldsom harme i oppositionen samt fra advokater og revisorer, som mener, at Skats adgang til private haver strider lodret mod grundlovens bestemmelser om hjemmets ukrænkelighed.

Blandt de øvrige nye instrumenter er indførelsen af et krav om digital betaling af beløb over 10.000 kr. Det får Håndværksrådet til at forudse, at mange vil afholde sig fra at benytte sort arbejde, da de nu risikerer at få et solidarisk hæftelsesansvar med den udførende entreprenør for den skat og moms, som skulle have været betalt af det aktuelle vederlag. »Man kan altid diskutere, hvor beløbsgrænsen skal være, når det gælder krav

om digital betaling, men 10.000 kr. inkl. moms finder vi passende. I Håndværksrådet vurderer vi, at dette delelement i lovforslaget er det, som kan afføde den største adfærdsændring, men også på den lange bane vil være med til at ændre holdningen til sort arbejde«, siger Jacob Thiel.

Håndværksrådet støtter, at arbejdsudøvende på arbejdsstedet får pligt til på SKATs forlangende at oplyse CPR-nr. og forevise legitimation. Håndværksrådet støtter selvfølgelig også, at udenlandske arbejdstagere uden CPR-nr. skal forevise gyldig legitimation. Forslaget indeholder endvidere krav til obligatorisk skiltning på byggepladser, og at gulpladebiler skal forsynes med logo og navn. »Det er opløftende, at lovforslaget også indeholder krav til udenlandske virksomheder og arbejdstagere«, siger Jacob Thiel.

Det er hensigten, at regeringens lovforslag skal vedtages inden sommerferien.

Det behandles i skrivende stund i Folketingets skatteudvalg.

DS-bladet nr. 7 2012 | 19

Uddannelse

Af Finn Kyed, uddannelseschef, DS Håndværk & Industri

Flere skal have en videregående uddannelse, men…

Regeringens mål om at 60 pct. af en ungdoms­ årgang skal have en videre­gående uddannelse kan få store uddannelses-, arbejdsmarkeds- og finans­ politiske konsekvenser, viser en ny beregning foretaget for tænketanken DEA (DanmarksErhvervsforskningsAkademi).

20 | DS-bladet nr. 7 2012

Årlige finanspolitiske merudgifter på godt en milliard kr. og 11.000 færre faglærte allerede i 2020. Det kan blive nogle af konsekvenserne af regeringens ambition om, at 60 pct. af en årgang skal have en videregående uddannelse. Det viser en ny analyse med udgangspunkt i den uafhængige makroøkonomiske DREAM-model foretaget for tænketanken DEA. Analysen viser, at 60 pct.-målsætningen risikerer at forandre det danske uddannelseslandskab markant og påvirke såvel udbuddet af arbejdskraft som den finanspolitiske holdbarhed. Regeringen er derfor nødt til at formulere en både økonomisk og uddannelsesmæssig holdbar strategi for opfyldelse af 60 pct.-målet.

Blandt andet viser analysen, at det er de korte uddannelser rettet mod det private arbejdsmarked, der står til at tabe uddannelseskapløbet.

I 2030 vil Danmark have 33.000 fær-

re faglærte samtidig med, at der bliver 103.000 flere med en videregående uddannelse. Af de mange nye højtuddannede er det samtidig kun en meget lille del, der udgøres af de korte videregående uddannelser (KVU).

I 2020 står KVU for ca. 10 pct. af stigningen, mens det i 2030 er blot ca. fem pct. flere, der får en KVU. At både de faglærte uddannelser og de korte videregående uddannelser sakker bagud er problematisk. De to uddannelsesniveauer leverer især arbejdskraft til den private sektor, og det er den, der i de kommende år især har brug for højtuddannede.

DEAs analyse rejser derfor mindst to interessante spørgsmål til regeringen, der må indgå i det strategiske arbejde: Hvordan sikrer vi, at især det private arbejdsmarked opsuger en større del af de 100.000 nye med en videregående uddannelse i 2030?

Hvordan kommer de nye højtuddannede i højere grad ind på de uddannelser, der efterspørges af netop det private arbejdsmarked?

Samfundsøkonomisk underskud Udover ændringerne i uddannelseslandskabet viser DEAs analyse, at der kan være relativt store samfundsøkonomiske konsekvenser af 60 pct.-målsætningen.

Målet vil påvirke arbejdsudbuddet, da flere studerende på videregående uddannelse betyder færre hænder på arbejdsmarkedet - i hvert fald på kort sigt. Det er i sig selv en udfordring, når vi ved, at Danmark i de kommende år kommer til at mangle arbejdskraft.

Faldet i arbejdsudbuddet er størst i 2016 med knap 2.600 personer, og først i 2032 vil der komme flere hænder på arbejdsmarkedet som følge af 60%-målsætningen.

Desuden viser beregningerne, at Dan-

mark risikerer en permanent offentlig merudgift på op til 1,3 mia. kr. årligt som følge af 60 pct.-målet. På grund af medfølgende produktivitetseffekter kan udgiften dog blive til en indtægt, hvis de mange tusinde nye højtuddannede finder arbejde især i det private.

60 pct. ikke omkostningsfrit Med andre ord er ambitionen om at give 60 pct. af danskerne en videregående uddannelse ikke uden omkostninger og rejser en række dilemmaer.

Derfor mener DEA, at regeringen bør udarbejde en strategi for, hvordan vi bedst muligt opfylder 60 pct.-målsætningen. En strategi, der tager højde for de afledte effekter af ambitionen og for, at de mange nye højtuddannede især skal ud på det private arbejdsmarked og bidrage til øget værdiskabelse.

Kilde: Analyse fra DEA april 2012.

Kvalitets smedejern – som smedemesteren selv bruger

Køb online. Se hjemmesiden for tilbud.

Bridan Smedejern A/S Funderholmevej 10 · 8600 Silkeborg www.Bridan.dk · Telefon: 98996344 Email: info@funderholmesmedie.dk

DS-bladet nr. 7 2012 | 21

Ny teknologi

1000 virksomheder kontaktes om ny teknologi Svarene fra 500 danske virksomheder skal skabe et vidensværktøj, der kan hjælpe alle danske produktionsvirksomheder med at øge gevinsten af investering i ny produktionsteknologi.

Teknologisk Institut er i færd med at udspørge 500 produktionsvirksomheder om deres erfaringer med brug af automatiseret produktionsteknologi.

Med en forventet deltagelsesrate på 50 procent skal minimum 1.000 danske virksomheder kontaktes af Teknologisk Institut. Derfor vil en fjerdedel af alle produktionsvirksomheder i Danmark opleve – eller har oplevet - at blive ringet op af en medarbejder fra Teknologisk Institut i den kommende tid.

Flere rapporter baseret på tidligere undersøgelser viser, at virksomheder som anvender avanceret automation i produktionen har et større udbytte end andre virksomheder. Der er derfor et stort potentiale for danske virksomheder i, at virksomheder automatiserer yderligere og bliver mere avancerede.

Projektet, AIM (Avanceret Automations Investerings Model), skal afklare, hvorfor nogle virksomheder har større succes med anvendelse af avanceret automation end andre. Resultatet af projektet bliver et interaktivt benchmarkingværktøj, som skal give virksomhederne svar på, hvordan andre virksomheder i deres situation har fået succesfuldt udbytte af deres automati22 | DS-bladet nr. 7 2012

onsinvestering. Gennem denne viden kan virksomheder således få optimalt udbytte af investering i avanceret fremstillingsteknologi.

AIM-benchmarkingværktøjet sætter fokus på faktorer som indtjening, vækst, produktivitet, fleksibilitet med videre og sammenholder de indsamlede data med

baggrundsdata fra Danmarks Statistik.

De deltagende virksomheder får adgang til det interaktive benchmarkingværktøj.

Virksomheder, der deltager i projektet, kan anvende værktøjet til at vurdere værdien af automatisering og som redskab til at få øje på erfaringer hos andre, der kan bruges hos dem selv.

Fremtidens robotter skal være kolleger Mennesker og robotter skal i fremtiden arbejde direkte sammen, og robotten skal kunne lære direkte af sin menneskelige kollega. Det fastslår det europæiske forskningsinitiativ, SMErobotics nye vision.

Robotterne skal være simple at programmere, så det ikke kræver højspecialiserede programmerings-færdigheder at bruge dem, og de skal kunne tilegne sig viden på samme måde, som et menneske gennemgår en læringsproces ved at observere handlinger i sine omgivelser.

Det er den nye vision for det fælleseuropæiske projekt SMErobotics. »Robotten skal ganske enkelt lære at arbejde ved traditionel sidemandsoplæring, så medarbejderen bliver robotoperatør. Robotten kan eksempelvis sættes til at udføre rutineprægede arbejdsopgaver, som i dag ofte bliver varetaget af mennesker, der risikerer at blive nedslidt af ensformigt gentagende arbejde,« siger Claus Risager, centerchef ved Teknologisk Institut, Robotteknologi.

Robotterne skal ikke længere være isolerede maskiner, der er henvist til et afspærret og indhegnet hjørne af produktionshallen, hvor de udfører deres arbejde.

De skal indgå som naturlige co-workers – robotkollegaer om man vil – i gensidig interaktion med arbejdspladsens medarbejdere af kød og blod. Med SMErobotics er tiden dermed kommet, hvor mennesker og robotter arbejder side om side.

Tanken er, at fremtidens produktionsmedarbejder får en robotassistent (coworker), der kan ‘tænke selv’ i de opgaver den sættes til at udføre. Samtidig besidder robotten en række fordele for virksomheden og dens medarbejdere. Eksempelvis kan robotten sættes til at udføre ensidigt gentaget arbejde. »Skrækscenariet om at ‘robotterne kommer og tager vores jobs’ er en bagvendt an-

skuelse. Robotter vil derimod være med til at sikre, at virksomheder udvikler deres produktion i Danmark frem for at flytte til lavtlønslande. Samtidig sker der en opkvalificering af den enkelte medarbejder, der bliver en bedre medarbejder, som oven i købet kan oppebære en bedre løn, når man flytter medarbejdere fra drift og operationelle opgaver over til mere udviklingsprægede opgaver med større afkast for virksomheden,« fortæller Claus Risager.

I runde tal anvender omkring 500 af landets 5000 produktionsvirksomheder robotter. Med SMErobotics er det ønsket, at de små og mellemstore virksomheder skal have gavn og effekt af de muligheder, som denne nye generation af industrielle robotter kan tilføre.

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

DS-bladet nr. 7 2012 | 23

Drift og strategi

Af Jens Holme

Brink Smede og VVS kan alt – med få undtagelser Virksomheden i den vestjyske stationsby Tistrup har blandt meget andet specialiseret sig i projektudvikling »Jeg plejer at sige, at vi kan alt undtagen at føde børn og amme dem. Men det arbejder vi på,« siger Jørn Brink, ejer af Brink Smede og VVS i Tistrup nord for Varde.

Og hittepåsomheden er tilsyneladende stor og rig i virksomheden med blot ti medarbejdere, men som alligevel kan kalde sig leverandør til nogle af de allerstørste virksomheder, såsom Velux, Lego og L & P Springs og ikke mindst til naboen, plastvirksomheden Primo Danmark.

Det var Jørn Brinks far, Peder Nielsen, der i midten af 1960’erne grundlagde Brink Smede og VVS, og som det var helt almindeligt dengang, var virksomheden funderet på at være maskinværksted, suppleret med lidt vvs-arbejde og servicering af landbruget. »Da jeg kom ind i det for 20 år siden, da var det med landbrug i stærk tilbagegang. Derfor måtte vi søge tilbage til rødderne igen. I dag laver vi maskinarbejde, smedearbejde samt vvs- og kloakarbejde,« fortæller Jørn Brink, der foruden at drive sin virksomhed har været formand for DS Håndværk & Industri Vest i næsten ti år.

Ifølge Jørn Brink fylder smedeafdelingen mest med alt inden for maskinbygning, konstruktion, beslag og meget mere.

Han fremviser et righoldigt katalog med et udvalg af, hvad hans virksomhed kan præstere. Vi nævner i flæng: klippeautomat til PEM slange, et nyt vandværk i Tistrup hvor alt rørarbejde er udført i rustfrit stål, kassetter og lagersystemer til transport samt opbevaring af plasticprofiler, pudelistesav til fabrik i Wasa i Finland, grundvandskøling, osmoseanlæg samt rigtig mange jordvarmeanlæg.

Udvikling Brink Smede og VVS er kendt for at gå løs på en opgave, når den bliver stillet. Det

Anders Ladekjær Christensen er uddannet FjRmontør. Servicemontører, der ønsker at arbejde under ordningen, skal gennemgå et kursusforløb på syv dage, som efter ønske kan splittes op i moduler af 2-3 dages varighed. Emnerne i kurset har kun med fjernvarme at gøre, fx indstilling af anlæg, komponenter, gulvvarme og varmt brugsvand. Kurset afsluttes med en censorbedømt prøve og montøren modtager et certifikat. Der bliver også udstedt et personligt ID-kort - et bevis, der fortæller kunderne, at kvalifikationerne er i orden.

Servicemontøren skal bære det personlige montørbevis, når der arbejdes under FjR-ordningen.

24 | DS-bladet nr. 7 2012

forudsætter fantasi, kreativitet, hårdt arbejde og nogle tilfælde mange forsøg, før man når får frem til et tilfredsstillende resultat. Med finere ord er der tale om udviklingsarbejde på højt niveau, alt fra 3D tegnearbejde til dokumentation.

Hvordan får I fat på kunderne? »Det er nok den disciplin, vi er dårligst til.

Vi laver noget til en kunde og så spørger andre, hvem der har lavet det, og dermed rygtes det. Andres anbefalinger er godt nok den bedste reklame, man kan få. Men vi har aldrig været gode til at tage ud og reklamere for os selv eller have en systematisk salgsindsats,« fastslår Jørn Brink selvkritisk. »Vi burde gå ud og lave meget mere pr.

Jeg tror det er kendetegnende for mange små og mellemstore virksomheder i DS Håndværk & Industri, at vi ikke er ikke gode nok til at sælge. Vi hyler, når der ikke er noget at lave, men nøjes med at stege de duer, der kommer flyvende forbi.« Jørn Brink lægger ikke skjul på, at hans virksomhed var igennem to hårde år, da krisen satte ind. »Det var surt at skulle have penge med på arbejde, men nu går det heldigvis hurtigt den rigtige vej. Som underleverandør er vi dybt afhængige af, at de store virksomheder tør investere.« FjR-montør Fjernvarmen har Brink Smede og VVS fået foden inde for ved at Anders Ladekjær Christensen, lærling indtil januar i år, har ladet sig uddanne som FjR-montør. Hvilket betyder, at han har certifikat til at foretage eftersyn på fjernvarmeinstallationer og rådgive varmeværkets kunder i, hvordan de får en bedre varmeøkonomi.

Brancheorganisationerne DS Håndværk & Industri, Tekniq og Dansk Fjernvarme gik i 2005 sammen med Teknologisk Institut om at etablere en landsdækkende kvalitetssikret serviceordning for fjernvarme.

Brink Smede og VVS i tre generationer: Peder Nielsen, Søren Brink og chefen, Jørn Brink.

Det officielle navn er Fjernvarmebranchens Registreringsordning for servicemontører – forkortet FjR-ordningen. »Anders kom hjem fra teknisk skole og spurgte, hvilke af tre valgfag, jeg ville anbefale ham at tage. Jeg havde hørt om FjRordningen, og pegede på den uddannelse som en mulighed. Og to måneder efter han var færdig med den, kom de fra fjernvarmeselskabet og sagde, at kun dem, der har den uddannelse, må arbejde for dem. Og Anders kører nu rundt i hele Tistrup og servicerer fjernvarmekunder,« fortæller Jørn Brink.

Gevinsten Jørn Brink tilskriver sin fremsynethed, at han er et særdeles aktivt medlem af DS Håndværk & Industri: »Man fanger de nye ting lidt før andre.

Der er rigtig mange af mine kolleger, der spørger, hvorfor jeg gider være med sådan noget bestyrelsesarbejde. Og svaret er, at jeg kan lide det, og gevinsten er bl.a., at man somme tider får en viden, man kan udnytte, lidt før andre.« »I vores bestyrelse i lokalafdeling Vest er vi gode til at udveksle erfaringer. I perioder, hvor det går knap så godt, er det be-

tryggende at få bekræftet, at man ikke er den eneste, der har problemer. Vi snakker også om udviklingstendenser og nye forretningsområder. Det var her, jeg kom på sporet af det med fjernvarmen,« siger Jørn Brink, der selv er uddannet vvs-tekniker, autoriseret gas, vand og sanitetsmester samt kloakmester. »Den slags diskussioner og betroelser ville jeg have svært ved at dele med mine kolleger her i nærområdet, fordi vi jo er konkurrenter.« Jørn Brink har siddet bestyrelsen for lokalafdeling Vest i 12 år, og de sidste ti år har han beklædt formandsposten. »Men nu må det også snart være slut,« siger Jørn Brink. Men det er et udsagn, det er svært at fæstne lid til.

Jørn Brink tilstår nemlig blankt, at han er typen, der ikke kan lade være med at blande sig. Ved siden af formandsposten i Vest sidder han i bestyrelsen for Avidenz. Han er intern revisor for DS, sidder i byggeudvalget for spejderne i Tistrup og er aktiv i såvel borgerforeningen som erhvervsrådet. Fritiden bruges som Premierløjtnant med skyde sikkerhed som speciale i Oksbøl, Nymindegab og Borris, og det gælder både Forsvaret og hjemmeværnet.

Derudover har familien en lille gård med 15 ha blandet agerjord og skov.

Portræt af far Selv om han for efterhånden en del år siden har afhændet virksomheden til sønnen er Peder Nielsen stadig er særdeles aktiv figur i Brink Smede og VVS. Og Jørn Brink giver et kærligt billede af sin far: »Han siger godt nok, at han ingen ting laver, men han er guld værd. Min far tager sig af alt det, jeg ikke når, og han brokker sig aldrig. Han kommer troligt hver morgen og bliver her til klokken er 16 – bortset fra at han lige er hjemme og få en middagssøvn.« »Han blander sig aldrig i mine dispositioner, med mindre jeg spørger, og så er jeg selv årsag til at få besked. De unge lærlinge elsker ham. Hvis der er smedearbejde, der skal laves, så er han i sit es og tromler derudad. Det kan de jo godt lide, sådan nogle drenge.« Og tredje generation er på vej ind i virksomheden i skikkelse af Søren, som er i lære i sin fars virksomhed.

DS-bladet nr. 7 2012 | 25

Kvalitet

Svejsning til fremtidens krav På Metal College Aalborg er knapt 40 virksomheder i gang med uddannelsesforløbet »National svejsekoordinator«.

På Metal College Aalborg er knapt 40 virksomheder ved at ruste sig til fremtiden. De har valgt at lade medarbejdere deltage i uddannelsesforløbet »National svejsekoordinator«, der vil sætte virksomhederne i stand til, at kunne leve op til de kommende krav for bygningsstål.

I fremtiden skal virksomhederne kunne håndtere kvalitetsstyring og producere den krævede dokumentation i henhold til DS/ EN 1090-serien, når de fremstiller blivende bygnings- og konstruktionskomponenter.

Det kræver, at virksomheden har en medarbejder, der er uddannet svejsekoordinator – eller køber sig til assistance ude fra.

Derfor er det også et bred udvalg af danske virksomheder, der deltager i kurserne 26 | DS-bladet nr. 7 2012

for at sikre sig en plads i første række, når de nye krav rulles ud.

Alle modulerne er godkendte AMU kurser, der er udviklet i tæt dialog med DS-Håndværk & Industri og Dansk Industri. Første hold med 23 deltagere og andet hold med ca. 22 deltagere er godt på vej gennem forløbet. Tre hold er skudt i gang her i maj måned.

At det er afgørende for virksomhederne, er der allerede eksempler på. Således er det det første krav, der stilles, hvis man vil deltage i byggeriet af den kommende Fermer Bælt-forbindelse.

Konkurrence »Kravet om, at projekter skal udføres i henhold til DS/EN 1090-kravene, er også allerede skrevet ind i alle nye udbud fra Forsvaret,« fortæller faglærer Søren Nielsen. Dermed bliver det også en afgørende konkurrenceparameter for virksomhederne. Det kan allerede mærkes.

På det første hold deltager fagkonsulent Steffen Mose, DS-Håndværk & Industri:

»Der er mindst 500 virksomheder, som bliver berørt af de nye krav. Derfor er det vigtigt, at vi får nogle flere af sted på dette kursus, og det er nemmere at motivere, når man selv har været der.« »Der er flere af deltagerne på det første kursus, der er begyndt at skrive på deres hjemmeside, at de vil kunne leve op til de nye krav,« beretter faglærer Jan Starberg Jespersen. Og det, at de kan leve op til de nye krav, betyder, at de har fået nye opgaver og endda kan sælge deres viden ud af huset i form af konsulentopgaver for virksomheder, der ikke selv har en godkendt svejsekoordinator.

Derfor er der vel ikke noget at sige til, at der er allerede er tilmeldt 55 deltagere på de første tre uddannelsesforløb. Men efter de mange henvendelser at dømme, vil der blive behov for adskillige flere kurser.

For som faglærer Søren Nielsen konstaterer: »Det vil give et kvalitetsløft i virksomhederne, der ved at bruge nye redskaber og ny viden bliver bedre end deres konkurrenter.«

NYHED

Kampagne for CE-mærkede byggevarer »Se efter CE-mærket. Så er din byggevare testet.« Det er hovedbudskabet i Energi­styrelsens oplysningskampagne over håndværkere og forbrugere.

Af Jens Holme

Med duftbrikker til bilen, slogankonkurrence, informationsmaterialer med gode råd, nyhedsbreve og OBSindslag på DR vil Energistyrelsen udbrede et vigtigt budskab: Man skal se sig for, når man køber byggevarer.

Går man efter CE-mærket, så er varen testet, og man kan se, om den overholder kravene til bl.a. sikkerhed og sundhed.

De fleste byggevarer skal i dag være CE-mærkede, som viser, at producenten har styr på byggevarens egenskaber i forhold til sikkerhed og sundhed. Forhandleren har ansvaret for, at de byggevarer, der sælges,

er CE-mærkede. Derfor er det vigtigt, at de udførende parter i byggeriet spørger efter CE-mærket hos leverandørerne af hensyn til sikkerheden og sundheden for beboere eller brugere af bygningerne.

Kontorchef i Energistyrelsen Dorte Nøhr Andersen siger: »Håndværkere og forbrugere skal kunne stole på, at de byggevarer de køber, lever op til de fastsatte krav om sundhed og sikkerhed, ligesom forbrugerne skal kunne stole på, at fx isoleringsmaterialer eller vinduer isolerer ligeså godt, som producenterne påstår.« »Energistyrelsen gennemfører markedsovervågning af byggevarer for at konstatere om de lever op til kravene.

Som et led heri sætter vi med kampagnen fokus på CE-mærket, så håndværkere og forbrugere ved, hvad de skal se efter, når de køber byggevarer.« Som led i kampagnen er der på hjemmesiden www.byggevareinfo. dk samlet en række gode råd om CEmærket. Professionelle i byggebranchen og forbrugerne kan således læse om CE-mærket og hvad man skal være særligt opmærksom på, når man køber byggevarer i byggemarkedet eller bestiller dem hos leverandører. På hjemmesiden kan man også finde en oversigt over, hvilke typer af byggevarer, der skal være CE-mærkede.

Energistyrelsens kampagne varer frem til midten af juli.

• Varmforzinkning • Sandblæsning • Metallisering • Brandmaling • Maling • Emnelængde op til 23 meter

www.nvg.dk

www.cmjern.dk DS-bladet nr. 7 2012 | 27

NYHED

Af chefjurist Peter Andersen, Håndværksrådet

Annoncehajerne blev flået og fileteret Med ubetingede fængselsstraffe blev der sat endeligt punktum iforHåndværksrådets mere end 20 år lange indsats mod annoncehajer.

Endelig kom afgørelsen i den sidste straffesag mod to direktører og tre sælgere, som alle fik ubetingede fængselsstraffe fra et år til to år og tre måneder. Tre af de dømte blev anholdt og sendt direkte i fængsel.

Håndværksrådets kamp startede i 1990. I 2005 oprettede vi i samarbejde med FDIM (Foreningen af Danske Interaktive Medier) vores annoncehaj-hotline og hjemmesiden Hajnettet.dk som var helt afgørende for det positive resultat, som nu er opnået.

Siden oprettelsen af denne hotline og hjemmesiden hajnettet.dk har vi talt og skrevet med 8.-10.000 personer, som har rettet henvendelse til os. Det har været et kæmpe arbejde, som i virkeligheden burde have været udført af offentlige myndigheder. Men alle myndigheder afviste at gøre noget ved problemet med forskellig begrundelse.

Politiet mente ikke, at der var tale om bedrageri, når annoncehajer snød alt og alle, folk måtte bare lære selv at passe på. Forbrugerombudsmanden begrænsede sine ressourcer til forbrugersager, og Folketinget mente ikke, at der var behov for at gøre noget.

værksrådet fik gennem utallige henvendelser beskrevet de metoder, som annoncehajerne brugte.

Og det har været helt afgørende for at kunne gennemskue, hvad der sker. En enkelt sag siger intet, men når mange personer uafhængigt af hinanden fortæller om den samme fremgangsmåde, så kan man afsløre den systematiske vildledning og det psykiske pres, som kendetegner enhver annoncehajs salgsmetoder.

Håndværksrådet udvalgte herefter 25 sager, blandt de mange hundrede henvendelser vi havde modtaget, og indgav i 2003 en samlet politianmeldelse mod de på daværende mest aktive annoncehajer. I 2004 afviste politiet efter ½ år at rejse sigtelse, fordi man ikke mente, at der kunne ske domfældelse.

Men efter at Håndværksrådet ankede afslaget til Statsadvokaten blev denne beslutning omgjort. Flere måneder efter blev der rejst tiltale, som i 2007 førte til den første afgørende danske dom imod annoncehajer, hvor hovedmanden Lasse Schou fik 2½ års fængsel. Efter rettens bedømmelse blev de sædvanlige annoncehaj metoder bedømt som groft bedrageri. Afgørelsen blev anket til landsretten som året efter stadfæstede afgørelsen.

Samtidig indgav Håndværksrådet en ny politianmeldelse mod de personer, som havde videreført aktiviteterne i nye selskaber, herunder en række sælgere. Det er denne sag, som nu er endeligt afgjort med dommen i Østre Landsret, og hvor der for første gang også er sket domfældelse af en række sælgere hos annoncehajerne.

Afdækning lykkedes Ved at samle al viden og indsats imod annoncehajer gennem Håndværksrådets arbejde, lykkedes det at afdække samtlige aktive annoncehajer og ejerkredsen bag. Hånd-

Kampen bliver formaliseret Inden dommen i 2007 havde Håndværksrådet i 2005 fået tilsagn fra Forbrugerombudsmanden om, at hvis der skete domfældelse, så ville man indlede et formaliseret

Med ubetingede fængselsstraffe blev der sat endeligt punktum for Håndværksrådets mere end 20 år lange indsats mod annoncehajer.

28 | DS-bladet nr. 7 2012

NYHED

Vejledning i konsortier er spildte ord Håndværksrådet er kritisk over for ny vejledning fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. samarbejde med Håndværksrådet om bekæmpelse af annoncehajer. Samme tilsagn var givet Håndværksrådet af Folketinget, hvor de politiske partier i Erhvervsudvalget i forbindelse med en politisk aftale om en ændring af markedsføringsloven gjorde Forbrugerombudsmandens tilsagn til en del af det politiske forlig.

Efter dommen i 2007 blev det lovede samarbejde mellem Forbrugerombudsmanden og Håndværksrådet etableret, og det blev siden udvidet til også at omfatte Bagmandspolitiet og SKAT. Dette samarbejde har vist sig særdeles effektivt i bekæmpelsen af denne form for kriminalitet, idet annoncehajerne nu stort set er udryddet. Da Håndværksrådet i 2005 etablerede sin hotline og hajnettet.dk modtog vi i snit 7-10 henvendelser dagligt, og vi havde kendskab til ca. 30 større og små aktive annoncehajer. Håndværksrådet skønnede gennem indsigt i regnskaber og sammenligning med tilsvarende opgørelse fra Sverige, at annoncehajerne årligt omsatte for trecifrede millionbeløb i Danmark. I dag modtager Håndværksrådet i snit én henvendelse pr. måned, og rådet har kun kendskab til en lille ubetydelig plattenslager, som forsøger sig som haj. Så Håndværksrådets lange kamp har kunnet betale sig.

Fortsætter i EU Med som forklaring på, at det er lykkedes hører naturligvis også en massiv pressedækning med gentagne tv-udsendelser i såvel DR1 og TV2 samt vedvarende avisdækning.

Håndværksrådet arbejder på at udbrede kendskabet til den succesfulde danske bekæmpelsesmetode til EU, hvor problemet i mange lande fortsat er kæmpestort. Erfaringerne fra Danmark viser, at den rette fremgangsmåde er en central aktør, som samler al information og rådgiver om annoncehajernes aktiviteter, en aktiv presse, samt en altafgørende målrettet og koordineret myndighedsindsats.

Af Jens Holme

Med en ny »Vejledning i konsortiedannelse« vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen inspirere små og mellemstore virksomheder i, hvordan de kan gå sammen og byde på opgaver for kommuner, regioner og staten.

Det er fint nok, mener Håndværksrådet. Det hjælper bare ingenting.

Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil et konsortium giver nye forretningsmuligheder for virksomheder, der ikke selv har mulighed for at levere alle ydelser i et offentligt udbud. Samtidig kan flere tilbud fra konsortier skærpe konkurrencen om de offentlige opgaver, og dermed give bedre løsninger til prisen.

Ifølge Håndværksrådet er indsatsen imidlertid forgæves, hvis kommunerne ikke ændrer holdning og adfærd. »Kommuner og andre offentlige udbydere af større byggeopgaver tør ikke hyre mindre firmaer, selv om de byder i samlet flok. Det er vores erfaring, at de mindre firmaer har meget få muligheder for at få del i de større opgaver, selv om de går sammen, simpelthen fordi kommunerne er berøringsangste og konservative i deres valg af firmaer, der skal udføre opgaverne,« siger Morten Frihagen, der er jurist og chefkonsulent i Håndværksrådet. »Det et afgørende for, at små og mellemstore virksomheder vil bruge tid og ressourcer på at indgå et konsortium, at de kan se, der en reel mulighed for at vinde et udbud. Det kan de desværre sjældent i dag, da mange offentlige udbydere ikke udbyder smv-venligt og er meget famlende over, hvordan man skal gøre det,« siger Morten Frihagen til dagbladet Licitationen.

Vejledningen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er et konkret værktøj til at danne konsortier. Der er knyttet en standardkontrakt til vejledningen, som virksomhederne kan udfylde og underskrive. Kontrakten gør det nemt at indgå et formelt samarbejde, og omkostninger til processen kan holdes nede. Den vurdering er Håndværksrådet enig i, men altså uden tro på at det hjælper noget.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er på rundrejse til de fem regionale væksthuse for at vejlede om udbudsreglerne og mulighederne for at danne konsortier.

DS-bladet nr. 7 2012 | 29

nche Business & bra og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

Yding Smedie overtager konkursbo Yding Smedie har overtaget den konkursramte Je-Nit Maskinfabrik i Brædstrup. »Vi så muligheden for at udvikle vores forretning i en retning, hvor vi ikke er så stærke i dag, og så slog vi til,« siger ejer af Yding Smedie, Jeppe Rasmussen, til Horsens Folkeblad.

Købet af Je-Nit Maskinfabrik betyder, at de to virksomheder kan tilbyde service på og opbygning af mere specielle og individuelle tilbud især indenfor transportanlæg, pakkelinjer og andre former for flytning af varer i industrien.

Indtil videre har hovedopgaverne i JeNit været fremstilling af pakkelinjer til håndtering af papkasser, hvor bl.a. møbler, vinduer og pallehåndtering har været

blandt de store opgaver, men i fremtiden vil der også blive arbejdet på andre opgaver, hvor der kræves stor viden indenfor transportanlæg og lignende.

Jenit a/s, som det nye selskab hedder, vil stadig have samme adresse og tlf. nr., ligesom Yding Smedie vil blive på sin hidtidige adresse i Yding. Den daglige drift vil foregå fra hver virksomheds kontor, med fokus på fuld udnyttelse af tværgående kompetencer.

Yding Smedie har 26 medarbejdere og Jenit a/s har otte ansatte. »Yding Smedie og Jenit er begge virksomheder med en stærk tradition for at udvikle nye løsninger indenfor for hver deres områder, og der vil blive arbejdet på at

gøre begge arbejdspladser til endnu bedre arbejdspladser. Tiltaget er på mange måder et spændende skridt såvel fagligt som socialt, ligesom der i fremtiden ville være større mulighed for at udvikle og evt. tiltrække medarbejdere, som kunne tænke sig at arbejde med forskellige opgaver indenfor såvel reparation, produktion og service,« siger Jeppe Rasmussen, der er indehaver af Yding Smedie.

Han overtog selv Yding Smedie i 1996 og omdannede i 2006 virksomheden til et aktieselskab. Udover almindelig smedevirksomhed beskæftiger Yding Smedie sig med blandt andet med handel med landbrugsmaskiner, vvs-arbejde og reparation af entreprenørmaskiner.

Forsvarsministeren på kundebesøg Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) var ude og kigge på varerne, da han i slutningen af april besøgte Løndal Industri A/S i Bjæverskov på Midtsjælland.

Her fik forsvarsministeren en guidet tur blandt metalfræsere og hylder med produkter til blandt andet forsvaret. »Man må sige, at det er noget kompliceret isenkram, I arbejder med,« bemærkede Nick Hækkerup undervejs på rundturen, hvor direktør Claus Løndal fortalte om de forskellige produkter og områder, firmaet har specialiseret sig indenfor.

Løndal Industri får godt 30 procent af deres omsætning fra leverancer til forsvarsindustrien, og de er dermed en af de mange danske firmaer, der har stor interesse i at være underleverandør til både det danske og andre landes forsvar.

Rundturen til virksomhederne var arrangeret af brancheforeningen FAD, der organiserer de virksomheder, der direk-

30 | DS-bladet nr. 7 2012

te eller indirekte leverer til forsvaret herhjemme og i udlandet. Turen skulle give ministeren indgående kendskab til de danske leverandører, så han kan hjælpe med at udbrede kendskabet til produkterne og i sidste ende være med til at skabe flere job i Danmark.

Efter besøget på fabrikken, der har specialiseret sig i fræsning og drejning af komplicerede emner, var ministeren imponeret over den store dygtighed og professionalisme, der præger de virksomheder, der leverer til forsvaret.

Løndal Industri begyndte i en lille garage i Lille Skensved i 1953, hvor Egon Løndal tog springet fra at være svend og etablerede sig som maskinfabrikant.

Siden da har virksomheden vokset sig ud af garagen, og er i dag en moderne højteknologisk maskinindustri med 60 medarbejdere og en topmoderne maskinpark.

r e d i v d u .

P n g a V ntet hos underlevera Der er fart over fel rk Væ n rse de Vagn Pe dørvirksom heden , ns rse Ho i S abrik A/ tøjs- og Maskinf . en tri us nd ni ki - og Mas sk river bladet Jern ud tid ste ne se r den Virksom heden ha d en rre fæ ke ik med videt sin kapacitet n maskiner. Gr unde de en tag ån 12 nye sp d bu til et r va g rustnin til den massive op en fra r ne ki as m tlige om at over tage sam m hed. so rk vi t m konkursra

r alOrdremængden ha også ud til vi når. og ston hi ne ns tio de uk he od i pr virksom »Efter en rokering drig været større i er - og er, rn lag Je r til ete en tm kvadra vn Niels rie,« siger Lars Ra inddragelse af 350 let m sa e rn ne ki få mas Maskinindustrien. det lyk kedes os at ig er det lyktid m rktøjs- og MaskinSa . tag e m Vagn Pedersen Væ under sam ter, nd ku e ny ge e man tiger cirka 55 ansa fabrik A/S beskæf kedes os at tiltrækk r rfo fo en ,« ud ed m ng e tti ds dt tilfre er hjem hørende i Ha og te, hvilket vi er ret go Ravn Nielsen.

Horsens. tæller direktør Lars vi for cirka 40 mil»Sidste år omsatte om s vi i år skal nå op lioner kroner, men det r se t de en ner, m kring 55-60 millio

Bramidan i nye klæder Opdatering af den grafiske profil var ikke nok.

Et nye design skulle også afspejles i virksomhedens produkter.

Bramidan er en af Europas førende leverandører af udstyr til at komprimere affald. Virksomhedens produkter bruges i en lang række brancher og er bl.a. kendetegnet ved stor effekt, nem betjening, høj sikkerhed og et lavt støjniveau.

Efter at have fået opdateret virksomhedens grafiske profil hos et reklamebureau, ønskede Bramidan at den nye profil skulle manifestere sig på virksomhedens produkter. En opgave, der krævede en bredere og mere industrielt forankret tilgang end en »traditionel« grafisk designer kan imødekomme. Derfor blev designvirksomheden Artlinco i Horsens bedt om at komme med et diskussionsoplæg, der kunne bruges som inspiration i den interne beslutningsproces.

Med afsæt i Bramidans storsælgende ballepresser X30 gik designerne i gang med, hvad der kan betegnes som »struktureret kreativitet«. Der blev således arbejdet systematisk med først at analysere markedet ud fra et grafisk perspektiv. Designerne analyserede sig eksempelvis frem til, hvilke farver og farvekombinationer der prægede konkurrenterne, og hvor Bramidan med det eksisterende udtryk placerede sig i det felt.

Efterfølgende udarbejdede designerne en lang række farvekombinationer for henholdsvis ballepresserens krop og døre, ligesom praktiske faktorer som farvernes signalværdi og gangbarhed i beskidte miljøer blev taget i betragtning. Ud af en samlet palet på 45 kombinationer blev Bramidan herefter præsenteret for en begrundet anbefaling af ni forskellige farvevalg.

Det oplæg, Artlinco herefter præsenterede for Bramidans ledelse var med andre ord en 100 % makeover af det eksisterende design. Det videre forløb handlede derfor om at teste mulighederne og sammenholdt med de økonomiske aspekter at vælge til og fra.

I sidste ende blev omkring en tredjedel af Artlincos oplæg implementeret på X30 ballepresseren. Blandt andet blev en række forslag valgt fra ud fra en fordi det var for dyrt. »Men alt i alt har den designmæssige brush-up været utrolig effektiv,« fortæller Bramidans administrerende direktør Henrik Dueholm Madsen. »Det her var meget mere end et spørgsmål om grafisk talent og god smag. Det handlede om en særlig faglig kompetence, som sikrede os et godt udgangspunkt for selv at komme frem til en løsning, der imødekommer såvel de økonomiske hensyn som ønskerne fra de involverede afdelinger hos Bramidan,« siger Henrik Dueholm Madsen.

Komplet makeover For at sikre et visuelt særkende for Bramidans produkter tog Artlinco-designerne efterfølgende fat på de øvrige elementer, der er med til at skabe produkternes samlede designsprog. Det gjaldt først og fremmest grafiske detaljer som navn, logo og produktbetegnelse, der alle blev udnyttet på forskellige kreative måder.

Sidst men ikke mindst udnyttede designerne deres industrielle tilgang til også at give nogle kreative bud på, hvordan selve produktet med relativt små midler kunne opdateres. Der blev for eksempel designet et bud på et nyt greb til ballepresserens frontlåge.

DS-bladet nr. 7 2012 | 31

Navne

Nicolai Bjernemose Jørgensen flankeret af fra venstre Fleming Frederiksen, formand for DS Fyns Stift, kæresten Anne-Sofie Eriksen samt Henrik og Lone Øll­ gaard.

Nicolaj er en ægte gulddreng Årets lærling på Fyn bestod svende­prøven med topkarakter og har tidligere skaffet sin læreplads titlen som årets læreplads på Fyn. Det var en glad, men også beskeden Nicolaj Bjernemose Jørgensen, der på generalforsamlingen i DS Fyns Stift blev kåret til årets lærling. Indtil den 1. august sidste år var han kleinsmedelærling på Havndrup Maskinfabrik i Langeskov og bestod svendeprøven med topkarakter.

På spørgsmålet om, hvorfor han er så dygtig, lyder hans svar: »Jeg er vokset op på landet og været vant til at hjælpe til derhjemme, og jeg har haft en læreplads med masser af udfordringer og ansvar.« Efter læretiden fortsatte Nicolaj Bjernemose Jørgensen som svend på maskinfa32 | DS-bladet nr. 7 2012

brikken i Langeskov, men blev afskediget i marts på grund af manglende ordretilgang.

Men det har ikke givet skår i hans forhold til sin tidligere arbejdsgiver. »Jeg har kun godt at sige om min tidligere mester Henrik Øllgaard og hans kone, Lone, som har givet mig en rigtig uddannelse,« siger Nicolaj Bjernemose Jørgensen.

I 2010 indstillede han sin daværende arbejdsgiver til prisen som Årets Læreplads, og i kraft af Nicolajs velmotiverede indstilling tog Havndrup Maskinværksted prisen på Fyn og kom ind på andenpladsen i den landsdækkende konkurrence.

I dag er 21-årige Nicolaj Bjernemose Jørgensen rejst hjemmefra og flyttet til Odense sammen med kæresten Anne-Sofie Eriksen, som venter på at komme ind på psykologistudiet på Syddansk Universitet. Han har fået nyt job hos Stålservice Fyn Handel og er med til at producere fod-

og bundsegmenter til en ny slags vindmølletårne. »Det var vedmodigt at skulle tage afsked med Henrik og Lone, men der er også noget godt ved at flyve fra reden og konstatere, at jeg kan bruge det, jeg har lært i en anden sammenhæng.« Den 1. august i år skal Nicolaj aftjene sin værnepligt og overvejer at videreuddanne sig som flymekaniker eller våbenmekaniker inden for forsvaret. På længere sigt drømmer han om at blive montør, svejsekontrollør eller lignende, som indebærer rejsevirksomhed. »For mig er det vigtigt, at arbejdet er sjovt, spændende og udfordrende, og jeg kunne godt tænke mig at komme mere ud at rejse,« lyder det fra årets lærling på Fyn. Og han ligner en, der nok skal få sin vilje.

25 år er fløjet af sted Der var fest, farver, mange gæster og gode taler, da industrikonsulent Jens Krogsgaard den 20. april blev fejret i DS Huset i anledning af hans 25 års jubilæum. Ordene var kærlige, men også med en lille spids.

Hanne Nylev fra hovedbestyrelsen kaldte således Jens Krogsgaard for en nørd. »Du er en mand, der vil have orden på alle detaljer. I øjeblikket er du dybt optaget af CE mærkning, og det er ensbetydende med, at du sætter dig grundigt ind i tingene for at vide det hele. Derfor er du af stor værdi for de virksomheder, der bruger dig.« Hanne Nylev mindedes også, at det var Jens Krogsgaard, der i sin tid overtalte hendes og hendes mands virksomhed, N.H. Stål i Vester Skerninge, til at melde sig ind i DS Håndværk & Industri. Jens Krogsgaard var på hvervebesøg og fik gevinst.

Direktør Jani Lykke Methmann kaldte Jens Krogsgaard for en mand, der ikke går på kompromis.

»I dine øjne er man enten verdensmester – eller også er man slet ikke med. Du er en mand, man skal gøre sig fortjent til at kende, og når det lykkes, skal man holde fast i dig.« »Og for dig er medlemsopgaver absolut topprioritet. Til gengæld kan man tydeligt se på dit kropssprog, at nok så vigtige interne opgaver ikke passer dig,« erklærede direktøren for DS Håndværk & Industri og betegnede Jens Krogsgaard som en herlig kollega og et enormt socialt menneske.

Jens Krogsgaard kvitterede for ordene med at sige, at 25 år nok er lang tid, men for ham er de fløjet af sted. »Jeg har været så heldig at have mange spændende opgaver og mange gode kolleger. Jeg er glad for jeres vid og bid, som gør hverdagen til en god oplevelse,« sagde jubilaren.

Jens Krogsgaard fik mange pæne ord med på vejen, da hans 25 års jubilæum blev fejret.

Hanne Nylev fra hovedbestyrelsen kaldte Jens Krogsgaard en nørd, og det lød som en ros.

Det er en mand med et langt generalieblad i DS Håndværk og Industri, som den 29. maj kan fejre 70 års fødselsdag. Povl Neumand Jørgensen har drevet Marbjerg Smedie i Hedehusene siden 1973 og været medlem lige så længe.

Fødselaren stammer fra Sdr. Høstrup ved Haderslev. Han fortæller selv, at det var et tilfælde, at han som inkarneret sønderjyde havnede på Djævleøen. »Jeg troede, jeg søgte en stilling i Ballum. Det viste sig at være Ballerup, og så måtte vi jo flytte herover.« Povl Neumand Jørgensen har været formand for beslagsmedene i næsten ti år, medlem af dyrskueudvalget ved Roskilde Dyrskue som repræsentant for DS Håndværk og Industri og været næstformand og sekretær i DS Håndværk & Industri Sydog Østsjællands afdeling i en årrække. I dag er han æresmedlem.

Ind imellem har han også fået tid til at

sætte tre børn i verden. De to drenge har fået en smedeuddannelse hjemme hos far.

Den ene har etableret sig som selvstændig i Sorø, mens den anden er ved politiet. Datteren er specialpædagog. Familien har en del at samles om i dette år. Foruden farmands runde fødselsdag kan den i november fejre Povl Neumand Jørgensen og fru Ingas guldbryllup.

Fødselaren arbejder stadig fire dage om ugen og har ingen umiddelbare planer om at indstille hestebeskoningen. »Jeg har lige været til 10.000 km eftersyn hos lægen for at konstatere, om jeg kunne beholde mit kørekort eller jeg skulle vende tilbage til det jeg begyndte med, nemlig at køre ud til kunderne på cykel.

Foreløbig bliver jeg ved bilen,« siger fødselaren og forklarer, at han arbejder fire dage om ugen med at sko heste. Nogle af kunderne har han haft siden starten for snart 40 år siden.

Foto: Keld Bendtsen, Studie B

En veteran fylder rundt

DS-bladet nr. 7 2012 | 33

Foreningsnyt

Af Jens Holme

Hvornår vender krisen?

Formanden for DS Fyns Stift satte spørgsmålstegn ved om den spirende fremgang er et reelt vendepunkt og uddelte mere ros end ris »Selv om det ellers virker som om, der er flere som er begyndt at få lidt mere gang i den nu, så er der også mange der mener, at krisen er kommet for at blive. Mange spørger, hvornår begynder min bank at låne penge ud igen? Hvornår vender kunderne tilbage? Og hvor længe skal vi være tilfredse med bare lige at kunne holde skindet på næsen, før det vender igen?«

Sådan kommenterede formanden for Fyns Stift, Fleming Frederiksen, den øjeblikkelige situation for medlemsvirksomhederne i sin beretning på lokalafdelingens generalforsamling på Feldsted Skov Kro i Ejby den sidste lørdag i april.

På baggrund af den usikre situation for virksomhederne udtrykte Fleming Frederiksen tilfredshed med det smalle overenskomstresultat. »Grundlæggende er jeg af den opfattelse, at det ikke er en naturlov, at vore medarbejdere hele tiden skal have bedre og bedre forhold. Især ikke når virksomhederne oplever en konkurrencesituation, hvor der bliver mindre og mindre at dele ud af. Når virksomhederne oplever et fald i »realløn«, så er det ikke noget forkert i, at vore medarbejdere også gør det.« Ros til regeringen Fleming Frederiksen roste erhvervs- og vækstminister Ole Sohn for at lade håndværkerfradraget fortsætter i 2012 og hele regeringen for, at den har fjernet prisloftet på efteruddannelse af ledige faglærte på AMU-kurser. Han havde desuden anerkendende ord til regeringen for, at den vil fortsætte præmie- og bonusordningen på 70.000 kr. for at tage flere lærlinge og for at have afskaffet »den fjollede« multimedieskat. Formanden for var yderligere tilfreds med, at der nu gennemføres en barselsfond for selvstændige.

I sin beretning tordnede Fleming Frederiksen imod, at flere end halvdelen af medlemsvirksomhederne i DS Håndværk & Industri føler sig presset til at give længere kreditter: »Jeg har set eksempler på løbende måned plus 60, 90, ja helt op til 120 dage. Selv om det måske ikke koster så meget i selve forretningen, så er det er en farlig vej at komme ind på. Jeg mener, vi skal forsøge at stå fast over for vores kunder på det punkt.«

Fleming Frederiksen: Situationen for virksomhederne er usikker. Hvornår vender kunderne tilbage? og hvornår begynder min bank at låne penge ud igen.

34 | DS-bladet nr. 7 2012

Spændende proces Fleming Frederiksen indledte sin beretning med at kommentere sit valgnederlag ved sidste års landsgeneralforsamling i DS Håndværk & Industri: »Det var en særdeles spændende proces. Vores formand, Jim Stjerne Hansen, og jeg var rundt til dialogmøder i hele landet, og det gav mange gode diskussioner. På selve generalforsamlingen i Horsens manglede jeg jo som bekendt blot syv stemmer blandt de 116 delegerede, men selv om det ikke lykkedes at vinde selve valget, så mener jeg alligevel, at vi vandt flere vigtige enkeltsager undervejs. DS-bladet blev bevaret som et selvstændigt blad med en uafhængig redaktør, DS er fortsat medlem af Håndværksrådet og DS har en demokratisk valgt hovedbestyrelse, der repræsenterer alle landsdele.« Fleming Frederiksen blev på generalforsamlingen genvalgt som formand for Fyns Stift.

Fyns Stift: Stop snakken om ambolten Generalforsamlingen i den fynske lokalafdeling havde en række vigtige spørgsmål til debat og de delegerede til landsgeneralforsamlingen i DS Håndværk og Industri fik klart mandat

De delegerede fra Fyn til landsgeneralforsamlingen i DS Håndværk & Industri fik et solidt rygstød fra deres kolleger, når det drejer sig om tage stilling til en række vitale spørgsmål, som forventes at præge landsgeneralforsamlingen i Århus i midten af juni.

Den fynske generalforsamling besluttede, at det ikke her og nu haster med at finde på nyt navn og logo til DS Håndværk & Industri.

Sagt mest markant af Henning Sørensen, Nr. Lyndelse VVS, ApS: »Vi er rundet af en flok smede, og det skal vi være glade for. Ideen om at skifte navn – igen – er bindegal.« Formanden, Fleming Frederiksen, lagde op til diskussionen med at slå fast, at navn og logo er to forskellige ting: »Mange mener ikke, at ambolten hører hjemme i logoet. Jeg vil være ked af, hvis man fjerner DS fra navnet, fordi det fortæller noget om, hvor vi kommer fra. Men jeg må samtidig medgive, at vi nok ikke får andre faggrupper med i vores organisation, hvis vi hedder noget med Dansk Smedemesterforening. Derfor er mit forslag, at ambolten i logoet skiftes ud med andre hjælpemidler, når det drejer sig industri, vvs, kølefolk m.fl.« Hanne Nylev, N.H. Stål og medlem af hovedbestyrelsen: »Det koster kassen at skifte navn. Så lad være med det lige nu, selv om vi nok på den lange bane er nødt til at drøfte et nav-

neskifte. Lige nu og her tror jeg mere på ideen om de roterende symboler.« Ja til el Generalforsamlingen besluttede at styrke det lokale hvervearbejde og gav tilslutning til et forslag om, at et medlem ikke både må være formand for en lokalafdeling og medlem af hovedbestyrelsen. Samtidig gav den – tøvende - tilsagn til, at el kan etableres som et selvstændigt brancheområde i DS Håndværk & Industri. »Vvs og el overlapper i stigende omfang hinanden fagmæssigt. Det er derfor nødvendigt at kunne håndtere begge fagområder. Men det vil kræve faglige el-kompetencer at etablere el som et selvstændigt brancheområde. Disse kompetencer har vi ikke på nuværende tidspunkt. Der skal derfor foretages en strategisk beslutning om prioritering og investering,« sagde Fleming Frederiksen.

Torben Bjørn Andersen, Chr. Møller A/S, mente helt bestemt, at el skal være en del af DS Håndværk & Industri. »Ellers har vi kun det ene ben at stå på, og det kan betyde at nogle af vore medlemsvirksomheder søger andre steder hen.

Når vi ser 5-10 år frem er jeg sikker på, at mange virksomheder laver både vvs og el.« Karsten Lykkegaard, Lykkegaard A/S og kasserer: »Ja, vi skal åbne op for el-installatørerne. Ikke for at blive så store som muligt, men for at undgå, at mange virksomheder søger andre steder hen.« Hanne Nylev: »Vi vil opleve en siveblødning og gør det måske allerede nu, hvis vi ikke kan tilbyde el som brancheområde. Så spørgsmålet er om vi vil stå på bussen nu, eller vi vil vente til den er kørt.« Hans Peter Schärfe, Højby Varme og Sanitet ApS, var lidt mere forsigtig: »Det er fint nok, men det kræver virkelig, at vi har et reelt tilbud til el-folkene, at

de får kvalitet for pengene. Men har man foretaget beregninger på, hvad det vil koste?« Rabat på kontingent Et spørgsmål om konsulenterne i DS Håndværk & Industri må tilbyde rabat på lokalafdelingernes kontingent i forbindelse med deres bestræbelser på at hverve nye medlemmer delte forsamlingen midt over.

Hovedbestyrelsen har allerede godkendt, at der kan gives en rabat på kontingentet til hovedforeningen på 50 procent det første år. Spørgsmålet gik ud på om introduktionstilbuddet også skal omfatte kontingentet til Fyns Stift og andre lokalafdelinger.

De forskellige holdninger blev bl.a. udtrykt i følgende udsagn: Henning Sørensen: »Det er vigtigt at få nye medlemmer og lokalafdelingerne har en stærk økonomi, så lad os endelig bruge pengene til noget aktivt.« Erik Rasmussen, E.T.R. Service: »Det er ikke billigt kontingent, der lokker nye medlemmer til. Derimod er det afgørende, at de får en service af høj kvalitet.« Kasserer Karsten Lykkegaard: »Jeg synes, man skal tænke over, om det er rimeligt, at de trofaste medlemmer skal betale til de nye. Det er ligesom med avisabonnementer, folk får avisen til halv pris og skifter til en anden, når rabatten slutter.« Blandt flere andre spørgsmål, der blev drøftet på den fynske generalforsamling, var der overvældende enighed om, at det bør forbydes forsyningsvirksomheder at drive installationsforretninger. En beslutning, der har klar adresse til energiselskabet TreFor.

DS-bladet nr. 7 2012 | 35

Foreningsnyt

Nye medlemmer i DS Håndværk & Industri Lokalafdeling Fyns Stift Kustrup Smeden, Brian Rasmussen, Kystvejen 50, 5500 Middelfart.

Lokalafdeling DS Sjælland Midt & Syd Stevns Varmepumpe Teknik ApS, Carsten Mogensen, Maglebyvej 7, 4671 Strøby.

Jacob Kamp Kristjansen, Kildebakken 21, 4733 Tappernøje.

Lokalafdeling Midtjylland KP’s Smedie & VVS, Kurt Pedersen, Kragelundvej 4, 8600 Silkeborg.

Beslagsmedene har fået ny formand På et konstituerende møde i beslagsmedeudvalget er Jacob Algot valgt til ny formand. Han afløser Michael Kjær, der efter knap 12 år på formandsposten syntes, det kunne være nok.

Michael Kjær er dog stadig medlem af udvalget, der foruden den forhenværende og nuværende formand består af Tom Nørgaard og Leif Frisk fra hovedbestyrelsen i DS Håndværk & Industri.

Det er to sjællændere, der bytter plads.

Den afgåede formand har siden 1993 været ejer af Kjærs Beslagsmedie i Slangerup.

Jacob Algot driver Algots Beslagsmedie ApS i Tølløse og har været medlem af beslagsmedeudvalget i et par år.

Michael Kjær kalder det vedmodigt, men nødvendigt at han slutter som formand.

»Vi har brug for nyt blod i udvalget, og denne gang pegede pilen på mig,« siger Michael Kjær og nævner en styrkelse af uddannelsen og autorisation af beslagsmedene som de væsentligste resultater i hans formandstid.

Den afgående formand fremhæver desuden på, at den danske beslagsmedeuddannelsen i hans formandstid er blevet godkendt af den internationale beslagsmedesammenslutning, EFFA. Det betyder, at Danske registrerede beslagsmede kan modtage et EFFA Certifikat (Certifired eurofarrier), som giver tilladelse til at sko heste i andre europæiske lande.

Foruden at fortsætte som menigt medlem i Beslagsmedeudvalget fortsætter Michael Kjær på to udvalgsposter i EFFA.

Lokalafdeling Vestsjælland Pipefos, Søren Rendbøll, c/o Ahlgade 33, 2.tv., 4300 Holbæk.

Lokalafdeling Skive, Viborg og Omegn Skovborg Maskinservice, Richard Skovborg, Rørgårdsvej 10, 7850 Stoholm Jyll.

Lokalafdeling Storstrømmen Syd Rimeta Sandblæsning I/S, Carsten Månsson, Rjukanvej 4, 4900 Nakskov.

Lokalafdeling Søndre Birk JD Steel ApS, Jesper Ditlevsen, Refshalevej 169 A, 1432 København K. Vi byder de nye medlemsvirksomheder velkommen!

Michael Kjær (tv) videregiver formandsposten i Beslagsmedeudvalget til Jacob Algot.

36 | DS-bladet nr. 7 2012

Vi leverer varerne...

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 www.thyholmolie.dk Salg direkte til VVS og oliefyrs­ firmaer

Arbejdsmiljørådgivning

Beholdere & stålskorstene Øster Kippinge Stålindustri ApS Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Bolte og skruer Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Automatik

ed A/S 1,75x

Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation Telefon 86626364 0,75x www.Automatikcentret.dk info@automatikcentret.dk

EDB Logo

Beholdere & stålskorstene

Brede

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

/2 Brede

1

samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de må ikke ændres.

H. Nielssons Maskinfabrik A/S efinerede farver svarende til sort + Pantone 200.

freesoft PLUS2

freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 Hellerup Tlf. 40100818, mail@freesoft.dk www.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og Logoversioner svejsning.

engives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på

Logo P200

8-69

45-149

inPro Medium

Sanderum Smede- og A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings­tanke, i alle Logo i negativ hvid størrelser – sort eller rustfri.

Logo S/H Maskinværksted

inPro Regular

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Fyringsanlæg

GPS-tracking

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: w ww.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- og expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

GPS-overvågning og -flådestyring info@autotracking.dk www.autotracking.dk Tlf: 31 69 31 36

Hydraulik

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Gasservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Aalborgvej 51, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Inddækning

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Sabeto-Flex Hesthøjvej 4 · 7870 Roslev tlf. 70 22 50 04 www:sabetoflex.dk mail:info@sabetoflex,dk INDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejdet til en leg.

Brug Sabetoflex færdigvare og ruller så er du sikker på pris og kvalitet.

D´et i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

DS-bladet nr. 7 2012 | 37

Vi leverer varerne...

Kvalitetsstyring

Lønservice

European House of Quality A/S Tlf. 86933321, mail: as@sherlock.dk www.sherlock.dk Bliv hurtigt og sikkert klar til DS/EN 1090-1 og/eller ISO 9001 certificering med Sherlock.

Web baseret system som indeholder skabeloner til alle registreringer og procedurer.

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej • 8900 Randers Tronholmen 3, 7-9 8960 Randers SØ Tlf.: 87 10 1019 1930.

30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95

proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

www.proloen.dk

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde

38 | DS-bladet nr. 7 2012

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passi­ ve­ ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand­blæs­ning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varm­for­ zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice

Solvang Maskinfabrik ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

Pension Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Plasma- og flammeskæring

NICON Industries A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Olietågeudskillere

Løfteborde TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Overfladebehandling

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Fyns Galvanisering a/s REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Rosendahls. Mediakonsulent Kasper Kristensen Direkte tlf.: 76 10 11 44 · kk@rosendahls.dk

Pumper

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

ed A/S

Pumper og omrørere 1,75x

Strålevarme

Transportanlæg

Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

A/S JTT 360 Conveying

360

Stålkonstruktioner

Logo

0,75x

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Brede

/2 Brede

1

Chopperpumper, Beluftere, samlet helhed. - Størrelsesforholdet afstande mellem de Omrørereog/eller og Procesanlæg

må ikke ændres. efinerede farver svarende til sort + Pantone 200.

www.landia.dk -eller ring 9734 1244

engives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på

Rørbæringer

Logoversioner Logo P200

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

8-69

45-149

inPro Medium

inPro Regular

Sanderum Smede- og A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust­ Logo i negativ hvidTil VVS, offshore-industri, fri/syrefast. skibsværfter og kraftvarmeværker.

Logo S/H Maskinværksted

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk D´et i Sanderum kan også benyttes Rustfrit stål. som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57 per@djurssolvarme.dk www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

VVS

CELSIUS INDUSTRIVARME

JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/Pu-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Trådvarer FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Vandskæring

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Tegne- & projektarbejde Projekt Service Aps Juliedalvej 3, Døjringe, 4180 Sorø Tlf. 22 96 60 91 www.projekt-service.dk anders@projekt-service.dk Vi tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

DS-bladet nr. 7 2012 | 39

Gør din virksomhed og dine produkter synlige for beslutningstagere, samarbejdspartnere og konkurrenter... bladet

1. februar | 2012 I

103. årgang

21. marts | 2012 I

103. årgang

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

4

2

bladet Flertal af virksomhe presses på kredit der

6-7 VVS-tema: Rekord i anmeldelser mod uautoriserede bladet 29

Alt om de nye overenskomster

8-11

år Svenningsens 150

Fra bondesmedje til bobcat

På jagt efter huller og brud

4. januar | 2012 I 103. årgang

1

20-21

24-28

DS-virksomheder:

Tema: STOP TYVEN 15-2 er! eller præmien stig Ny serie: Hvad kan de

gamle virksomheder?

Ny direktør for DS Håndværk & Industri

19-21

»Vores kunder har opdraget os godt« Mødet med ministeren:

DS Håndværk & Industris møde med undervisningsminister får topkarakter

14-15

Han fik 7 mio. kr. til udvikling

4

6-9 TEMA: Vi kan jo kun blive klogere

Læs de spændende kurser

DS-bladets unikke målgruppe er 2.500 beslutningstagere i jern- og maskinindustrien og vvs-virksomheder.

Den direkte kontakt for netop dit produkt!

Kontakt Kasper Kristensen, Rosendahls Mediaservice og få en snak om netop dine annoncer, priser m.v. tlf. 76 10 11 44, E-mail: kk@rosendahls.dk

bladet

www.ds-bladet.dk

22-29

ISSN 1602-7213

12-14

Afsender: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

ktør Hils på den nye reda kort – og snup hans visit

4-7

90 års fødselsdag – og 1still going strong

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Tal og statistik er spild af tid