DS-bladet nr. 1 2009

1

7. JANUAR 2009 / 100. ÅRGANG

Masser af job i storindustri Danske underleverandører af arbejdskraft til offshoreog værftsindustrien lokker med nye jobmuligheder i den norske storindustri .

Derfor skal du låse bilen efter dig

8-9

14-18

Langsom forbindelse på nettet hægter firmaer af

4-6

26-27

Mange rammes af nye svejsekrav

Indhold

INDHOLD

Gør din virksomhed og dine produkter

SYNLIG for beslutningstagere, samarbejdspartnere og konkurrenter...

Den direkte kontakt for netop dit produkt!

Kontakt Lise Tylvad - Tlf. 75 83 38 33.

Mail: ltmedia@email.dk Og få en snak om netop dine annoncer...

Møder i DS-huset 7. januar Seksmandsmøde 14. januar Energi- og miljøudvalget Strukturudvalgsmøde DS-ESCO 21. januar Hovedbestyrelsesmøde Formandsmøde 22. januar Formandsmøde 27. januar Forretningsudvalget

2

Fagblad for Industri - VVS - Smede Energi/Miljø udgives af arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Svend Aage Kusk Leif Frisk Ansvarshavende redaktør: Ole Andersen Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3312 Fax 6617 3612 http://www.ds-bladet.dk e-mail: ole@ds-net.dk Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333, Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk Annoncer: LT MEDIAFORMIDLING, Emil Reesens Vej 8, 7100 Vejle.

Tlf. 7583 3833, Fax 7572 1702.

E-mail: ltmedia@email.dk Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri, Hjørring.

Miljøcertifikat ISO 14001.

Oplag: 3500 eksemp.

ISSN nr: 1602-7213 Forsidefoto: Colourbox

• Olie- og gasindustri suger dansk arbejdskraft �����4-6 Har du husket nøglen Svend? �������������������������������� 8-9 Indberetninger tynger små virksomheder �������� 10-11 ••• Gab, hvor tager det her lang tid... ����������������������12-14 Lederudviklingsseminar ������������������������������������������� 15 ••• Virksomheder i ingenmandsland på nettet ����������� 16

•

•

Avidenz vokser i frit marked ������������������������������������17 Fabriksudvidelser skal åbne for eksport ����������� 18-20 Salg af underleverancer til nærmarkederne ���������� 21 Reddet fra forfald ������������������������������������������������ 22-23 Vvs-grossister tvunget til ny prisstruktur ��������� 24-25 DS klar med værktøj til ny stålnorm ����������������������� 26 Skrappe krav til alle der arbejder i bygningsstål ��� 27 Nye ingeniører på vej ����������������������������������������������� 28 Ny aftale sikrer tilskud til voksenlærlinge ������������� 29 Bedre oplysning skal sænke energiforbrug i bygninger ������������������� 30 DS-projekt får 1,2 mio kr. ����������������������������������������� 31 DS-virksomheder hædret på Agromek �������������� 32-33 Spangkilde blev årets læreplads ����������������������������� 33 Erhvervslederpris til Maskinfabrikken PcP ������������� 34 Personalia ������������������������������������������������������������������ 35 Nye medlemmer - DS lokalafdelinger ��������������������� 36 Vi leverer varerne ������������������������������������������������ 37-39 Specialsider: Industri

•

• Smede • Vvs • Energi/Miljø 20. AUGUST 2008 / 99.

ÅRGANG

10

Deadline Deadline

De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 2 - den 28. januar 2009 Deadline tirsdag d. 13. januar ’09 kl. 10 Nr. 3 - den 18. februar 2009 Deadline tirsdag d. 3. februar ’09 kl. 10

Vvs-installatører kræ opgør med priskaos ver

Priserne på vvs-produk ter er en jungle af store uigennemskuelige priser, rabatter og som udbydere på nettet udnytter til at udstille og i byggemarkeder af vvs-installatører og hele branchen som grådig. En kreds at overveje en ny og DS opfordrer de store grossister til enkel prisstruktur.

4-13

14-16

Brødre i væksteventyr - lever stille men hurtigt

3/26

Energibesparelser eller grøn pop?

36-37

Små virksomheder åbne for IT-indbrud

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m.

– og materiale modtages - meget gerne tidligere.

NB. DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen

mener... mener...

2009 – den store udfordring Det er ikke uden grund, at danske virksomheder indleder det nye år med betænkelige miner. De mest mørke forudsigelser taler om et tilbageslag i dansk og international økonomi af ligeså historiske dimensioner, som de seneste års økonomiske vækst har båret præg af.

En ting er sikkert. De små og mellemstore virksomheder, heriblandt mange medlemsvirksomheder i DS, skal indstille sig på et helt nyt aktivitetsniveau.

2009 kan blive en udfordring af de helt store.

Konsekvenserne af det økonomiske sortsyn i Danmark de seneste måneder er vanskelige at spå om. Ikke mindst fordi de almindelige økonomiske udsigter i virkeligheden ikke er så alvorlige endda. Ledigheden er svagt stigende, men fortsat meget lav, og vi ser faldende renter og lidt lavere skatter i det nye år.

Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri

Men usikkerheden er betydelig. Blandt mange små og mellemstore virksomheder har manglende efterspørgsel afløst mangel på arbejdskraft, og bankkrisen har fået mange til at opgive eller udskyde nye investeringer.

I DS kan vi dog se, at der er markant flere konkurser end de seneste tre år.

Alligevel ser det ud til, at mange af vores medlemsvirksomheder oplever situationen med professionel ro. De kan igen skaffe kvalificeret arbejdskraft, og ordrerne kan leveres effektivt.

DS skal forny sig. Det gør vi med udformningen af en ny struktur og en fremtidig strategi. En proces vi er dybt inde i, så vi kan understøtte virksomhedernes fremtidige konkurrenceevne med særlig fokus på salg og markedsføring, administrative systemer, effektiviseringer og langsigtet strategi.

2009 bliver en udfordring. Udfordringer er ikke nye, hverken for virksomhederne eller DS. Vi er klar til at møde dem.

Godt nytår!

3

INDUSTRI

Olie- og gasindustri suger Af Ole Andersen ole@ds-net.dk

Karrierevej på borerigge Et arbejde på en borerig eller en produktionsplatform i Nordsøen er fortsat attraktivt for mange ansatte i metalindustrien.

Maersk Drilling i Es­ bjerg, der står for de flyt­ bare borerigge, har i øje­­ blikket op imod 350 ansatte og kontoret i Esbjerg modtager dagligt ansøg­ninger fra interesserede. De ansatte i Maersk Drilling, der lige nu har to borerigge og en tredje på vej, arbejder ty­pisk 14 dage og har fri i tre uger. »Det er selvfølgelig attraktivt, men mange er også optaget af, at de kan gøre karriere derude. Der er gode muligheder for at rykke op i systemet, selv om de pågældende ikke har nogen videregående uddannelse. Det er klart attraktivt for mange,« siger personalechef Laurids Nielsen, Maersk Dril­ling.

Maersk Olie & Gas, der driver de stationære produktionsplatforme i A.P. Møller-koncernen, og har hundredevis af ansatte i offshore-industrien, har ikke haft tid til at besvare spørgsmål fra DS-bladet.

4

Olie- og gasindustrien er sammen med skibsværfter storforbrugere af underleverandører, der kan leverer kvalificeret arbejdskraft Den hårde opbremsning i dansk og international økonomi har taget luften ud af de seneste års voldsomme efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. Det åbner nye muligheder for danske underleverandører i metalindustrien, der rekrutterer og leverer dansk og udenlandsk arbejdskraft til bl.a. den gigantiske off­shore- og værftsindustri i Norge.

FH Contractors i Esbjerg med egen svejseskole havde sidste år tæt ved 500 danske og polske ansatte gennem sin mandskabsafdeling til store olie- og naturgasprojekter i Norge. Det er arbejdspladser på op til 8.000-10.000 ansatte på olie- og gasraffinaderier i bl.a. Hammerfest i Nordnorge. Uden muligheder for at rekruttere national arbejdskraft i de ofte øde egne i landet, er de norske arbejdsgivere storforbrugere af underleverandører.

FH Contractors med fokus på især Norge samt lignende underleverandører af arbejdskraft nedmander typisk i november, december og januar.

Men forventningerne og optimismen i forhold til den norske industri er intakte. »Det er nogle meget langsigtede og markant store projekter, der arbejdes med i Norge. Det er store platforme og store skibe, der er planlagt for flere år siden. Herhjemme er der også projekter af et betydeligt omfang som for eksempel vindmølleindustrien og havnen i Esbjerg,« siger adm. direktør Marianne Jørgensen, FH Contractors:

Fleksibilitet »Opbremsningen i den generelle økonomiske aktivitet kan blive en fordel for os. Mange arbejdsgivere vil i en periode nok også være forsigtige med selv at ansætte arbejdskraft til større projekter, fordi det er kostbart at afskedige dem igen, hvis den økonomiske krise bliver langvarig, og virksomhederne ikke får de opgaver, de forventer.

Ved at benytte underleverandører opnår arbejdsgiverne en større fleksibilitet, fordi ansatte nemmere kan tilpasse deres bemanding.« FH Contractors ekspertise er rekruttering af mandskab inden for industri, kraftvarmeværker, skibsværter og ikke mindst olieindustrien på land og på borerigge offshore. Det primære fokus er Norge, der som ikke-EU-land har komplicerede skatteregler. En omstændighed, som de seneste år har elimineret en del af de mere useriøse firmaer i Man Power-branchen.

Virksomheden FH Contractors indviede sit nye administrative hovedsæde i Esbjerg i 2003.

Der er også her ansøgerne gennemgår et svejsekursus for at få det obligatoriske svejsecertifikat. Det er uanset, at ansøgere har et certifikat i forvejen.

Egen skole »Alle ansøgere skal gennem vores egne skole for at være sikre på, at de kan bestå en sitetest, de udsættes for, når de ankommer til Norge. Et certifikat fra en teknisk skole i Danmark er ingen garanti for ansættelse hos os. Der er én chance, og dum-

per en ansøger, kan vedkommende vende tilbage og forsøge igen tre måneder senere,« siger mandskabschef Kurt Fritsen, FH Contractors, og tilføjer: »Det er ikke altid et udtryk for, at de pågældende ikke er dygtige nok, men det kan være fordi, de ikke har trænet eller arbejdet med den svejsemetode i en lang periode. Selv om du kan stå på ski, er det jo ikke sikkert,

dansk arbejdskraft FH Contractors FH Contractors A/S har base i Esbjerg, hvor ledelse, salg, koordinering af mandskab, booking, bogholderi og svejseskolen er placeret. Fra Esbjerg serviceres virksomheder med personale til projekter rundt om i verden.

FH Contractors udlejer i øjeblikket følgende medarbejdergrupper:

Formænd, Svejsere, smede, rørlæggere, riggere, stilladsfolk, kranfolk, elektrikere, malere, sandblæsere, lagerpersonale samt ufaglærte medarbejdere.

Alle medarbejdere er ansat på kontrakt med FH Contractors A/S i Danmark.

Gennem medlemskab af DS Håndværk & Industri har

virksomheden overenskomst med de relevante fagforeninger.

FH Contractors A/S sørger for at alle lovgivningsmæssige krav opfyldes, f.eks. social sikring, skat, overenskomst m.v.

Adm. direktør Marianne Jørgensen, FH Contractors.

Mandskabschef Kurt Fritsen, FH Contractors.

5

du er ligeså dygtig på snowboard. Men mange dumper.

Det koster dyrt for os, hvis vores folk afvises i Norge. Og det er naturligvis afgørende for os, at vi kan levere dygtig arbejdskraft. Det lever vi af, og sikkerhedskravene på for eksempel platforme er betydelige.

Der er log på alt, hvor selv små fejl kan spores. Derfor er spillereglerne hårde.« ISO-certificering Kort før jul blev FH Contractors ISO-certificeret af Det

Norske Veritas i kvalitetsstyring og arbejdsmiljø. En proces, virksomheden har arbejdet med i halvandet år.

For ansatte er arbejde i Norge, hvor medarbejderne arbejder i f.eks. 14 dage, 12 timer i døgnet og efterfølgende har fri i tre uger, forbundet med en økonomisk gulerod.

Mange af de ansatte vælger at tilmelde sig den sociale sikring, sygesikringen i Norge.

Læs mere på www.fh-contractors.dk

Scan Con

Den økonomiske krise kan være en fordel for underleverandører af arbejdskraft. Krisen vil frigive arbejdskraft, fordi virksomheder tvinges til at skære ned, og mange vil formentlig leje arbejdskraft udefra til konkrete projekter. »Det kan faktisk blive rigtig godt os, at det ikke går så godt med samfundsøkonomien,« siger chef for mobiliseringsafdelingen i Scan Con, Lene Leadbeater.

Scan Con, der rekrutterer medarbejdere til Danmark, Norge og Sverige. I øjeblikket er knap 100 ansatte tilknyttet Scan Con.

Your Partner »Vi kan mærke, det går lidt den anden vej. Det er helt sikkert, at indtjeningen hos os i 2009 ikke bliver på samme niveau som de seneste år. Vi vil miste omsætning. Omvendt kan vi også se, at flere og flere lejer mandskab.« Det siger Stefan Lang, indehaver af virksomheden Your Partner, der leverer arbejdskraft inden for områderne industri, el-installation, skibsbygning, offshore og byggeri.

Primært i Danmark.

Your Partner har typisk omkring 200 medarbejdere tilknyttet. Før jul var antallet nede på 110.

Stefan Lang forventer, at mange vikar-bureauer lukkes ned det kommende år.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

6

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

3”

80 mm

4”

100 mm

5”

130 mm

6”

150 mm

7”

180 mm

8”

200 mm

10”

250 mm

����

������

�������

Multianvendelse med Metalbestos

®

Metalbestos Multi50 er et højteknologisk skorstens-system med multi-funktion.

Skorstenen kan anvendes i forbindelse med traditionelle olie- og gaskedler samt pejse og brændeovne.

Den nye konstruktion gør det muligt at montere skorstenen med en kondens-pakning, således at den samme skorsten også kan anvendes til lavtemperatur- og kondenserende kedler.

Til modulerende- eller to-trinsbrændere vil VVS-installatøren kunne vurdere risikoen for kondensdannelse og ændre skorstenen til en vand- og tryktæt skorsten ved montering af kondens-pakning i skorstenens muffeender.

Metalbestos ® Multi50 ® er udført helt i rustfrit stål...

- indvendig og udvendig.

Nordre Løkkebyvej 3 · 5953 Tranekær Telefon 62 50 11 50 · Telefax: 62 50 20 93 E-mail: kierulff@kierulff.dk · Web: www.kierulff.dk

På lager hos din VVS-grossist 7

Har du husket nøglen Af Ole Andersen ole@ds-net.dk

Sådan kan en varebil se ud, når nøglen efterlades i bilen.

8

Det er dyrt for mester, når de ansatte lader bilen stå ulåst. Og selv om en konkret sag rejser tvivl om, hvorvidt et firma kan få erstattet udbrændt bil og ikke mindst indholdet i den, er der kun et godt godt råd: Lås bilen efter dig. Uanset hvad.

Husk at låse varebilen, når du forlader den. Også selv om du er i gang med en opgave, hvor du må gå frem og tilbage efter værktøj og andre dele.

Det er læren hos Gjøl VVS & Swartz eftf. A/S, der for nylig mistede en af deres firmabiler.

En ansat i virksomheden havde taget firmabilen med hjem i privaten, fordi han skulle bruge den tidligt næste morgen. Nøglen tog han ud af tændingslåsen og placerede den i et rum i bilen.

I løbet af natten blev varebilen til en værdi af 135.000 kro-

ner plus værktøj for ca. 70.000 kroner stjålet. Den blev fundet nogle dage senere. Totalt udbrændt.

At den ansatte havde ladet nøglen ligge i et rum i bilen og dermed heller ikke havde aflåst blev af forsikringsselskabet Topdanmark vurderet som

Svend? »groft uagtsomt«. Derfor har selskabet afvist at udbetale erstatning. »Vi er i dialog med forsikringsselskabet og har efterfølgende indskærpet over for vores medarbejdere, at de skal låse bilerne, når de forlader dem. Men vi er fortsat i tvivl om reglerne.

Skal man for eksempel låse hver gang, man går fra bilen, når vi arbejder ude på arbejdspladser og løber frem og tilbage. Det synes jeg ikke, vi har fået et klart svar på,« spørger Mogens Poulsen, Gjøl VVS & Scwartz.

Stridens kerne handler om, hvorvidt den pågældende medarbejder var fast bruger af bilen.

Kommunikationschef Jens Langergaard, Topdanmark, op­ lyser til DS-bladet, at forsikringsselskabet står fast på, at der i den konkrete sag er tale om groft uagtsomhed ved at lade biles stå ulåst og lade nøg-

len ligge i et rum i bilen. Det er ifølge Jens Langergaard bl.a. bekræftet af ankenævnet for forsikringer.

Alligevel vil Topdanmark undersøge sagen igen. »Vi står fast ved, at der er tale om et groft uagtsomt forhold.

Men forsikringstageren har i hvert fald mundtligt klaget over vores afgørelse med henvisning til, at der i forsikringspolicen alligevel er eller kunne være dækning. Forsikringstageren (Gjøl VVS, red.) kan have en pointe, og jeg understreger kan have en pointe, og det handler om brugerforhold.

Vi har fra start fået oplyst, at den ansatte var fast bruger af den pågældende bil. Havde det været mester selv, der havde haft bilen med hjemme eller parkeret den et andet sted i en carport under de pågældende omstændigheder, ville der heller ikke have været dækning.

Har bilen derimod haft skiftende brugere, kan det gøre en forskel. Det undersøger vi nu,« fastslår Jens Langergaard.

Ved redaktionens slutning forelå der endnu ingen afgørelse, men for Jens Langergaard og Topdanmark er der især én lære af sagen. »Det er vel i virkeligheden ret banalt. Er man på arbejde og i øvrigt ude at køre i andre folks køretøjer, skal man låse bilen og have nøglen med i lommen og i øvrigt lade være med at lave aftaler med andre om, at nøglen ligger et bestemt sted i bilen.« En god reminder er i øvrigt historien om den dyre nytårscigar. En mand kører ind på en tankstation for at købe sig en cigar til nytårsaften. Han parkerer bilen, lader nøglen sidde i, går ind for at købe cigaren, og da han kommer ud, er bilen væk.

Stor cigar. Ingen bil.

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning Varmforzinkning Blæserensning – maling Maling af varmforzinkede stålkonstruktioner Blæserensning – metallisering - maling Vore biler kommer over hele landet Ring og få brochure tilsendt

Fasterholt · Ferritslev · Køge

Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

9

Indberetninger tynger små virksomheder Af Ole Andersen ole@ds-net.dk

Danmarks Statistik udvælger hvert år 9.000 firmaer, som i årevis skal indsende detaljerede oplysninger om deres regnskaber. Oplysningerne er lovpligtige og nødvendige, men indberetninger trækker store veksler i små firmaer. »Min far sagde altid: Du skal regne med at arbejde gratis mindst to dage om måneden for stat og kommune. Det er lidt voldsomt. Vi betaler for at eksistere oven i, at vi selvfølgelig betaler vores skat.« Jesper Sevang, indehaver af smede- og maskinfabrikken F. Sevang Aps i Brøndby, lyder træt og udmattet, når samtalen handler om det stigende antal indberetninger, som han og tusindvis af andre virksomheder modtager i en lind strøm fra Danmarks Statistik.

Jesper Sevang i Brøndby er langt fra alene om at føle sig stærkt tynget af de administrative byrder, det offentlige pålægger især små virksomheder med beskedent bogholderi, selv om skiftende regeringer og ministre i mange år har lovet at gøre det nemmere at drive selvstændig virksomhed.

I Hjørring modtog Thomas Petersen, direktør og indehaver af Nordjysk VVS Teknik A/S, for nylig et anbefalet brev om, at sagen vil blive overgivet til den lokale politimyndighed med anmodning om idømmelse af bøde på 10.000 kroner.

Anledningen var skemaet »Regnskabsstatistik 2007«.

Bøden vil forfalde med min-

10

dre Thomas Pedersen indsender det omfattende skema med over 90 punkter eller medsender sin virksomheds interne regnskab.

Det sidste vil Thomas Petersen af principielle grunde ikke. »Jeg er nået dertil, at nu må det være nok. Vi har været med længe nok på den liste af virksomheder, der skal udfylde det skema. Vi er blevet tilbudt at vedlægge vores interne regnskab fra vores revisor. Så vil Danmarks Statistik selv føre tallene over. Det har jeg ikke lyst til, og så må vi tage en sag i retten. Fra min side stopper festen her. Jeg har ikke længere tid til det, og jeg har en fornemmelse af, at jo mere tid jeg bruger frivilligt, jo flere skemaer sender de den anden vej til mig,« siger Thomas Pedersen.

Modtagerne udvælges på deres cvr-nummer. Thomas Petersen har af Danmarks Statistik fået oplyst, at hans virksomhed over en 10-periode skal udfylde skemaet »Regnskabsstatistik 2007«. I fire år har han udfyldt det pågældende skema, men nu vil han altså ikke længere. »De kan trække oplysningerne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. De kommer aldrig til at nå nogle af mine interne tal.

Aldrig. Det er kun mig. Vi dri-

ver en sober forretning her, og vores mønster ændrer sig ikke afgørende. Nu begynder det at ligne chikane, og vi har faktisk ringet til Danmarks Statistik og spurgt dem pænt, om de ikke nok vil finde nogle andre, de kan køre nogle analyser på. Jeg har ikke ressourcerne til det, og skal jeg betale en bøde for at slippe ud af det, må jeg gøre det.« De officielle tal i regnskabet i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er ikke tilstrækkelige. Danmarks Statistik ønsker bl.a. detaljerede oplysninger om omsætning, varekøb, husleje og meget, meget mere.

Tilbage til Jesper Sevang, Brøndby.

Han og bogholderiet i sin smede- og maskinfabrik F. Sevang med 20 ansatte har ikke tidligere udfyldt det omdiskuterede skema. Også her er der sendt et anbefalet brev fra Danmarks Statistik med oplysning om, at sagen vil blive overgivet til den lokale politimyndighed »i henhold til lov om Danmarks Statistik«. »Jeg giver op nu. Jeg har bedt min revisor om at udfylde skemaet og får selvfølgelig en regning for det. Det er første gang, jeg ser dette skema,« siger Jesper

Sevang, der har udsigt til yderligere ni år på listen i Danmarks Statistik med »Regnskabsstatistik 2007«.

I forvejen udarbejder virksomheden ligesom alle andre udtrukne virksomheder de generelle statistikker månedligt og kvartalsvis.

Blandt punkterne i »Regnskabsstatistik 2007« med 92 kolonner plus underpunkter er f.eks. »Købte varer til videresalg«, »Varebeholdning«, »Råvarer og hjælpematerialer«, »Brændsel«, »Emballage«, »Varer under fremstilling«, »Egen fremstilling af færdigvarer til videresalg«, »Forbrugsbetalinger på købte varer«, »Immaterielle anlægsaktiver« etc.. »Nogle af ordene kender jeg næsten ikke,« siger Jesper Sevang, der har valgt i første omgang at indsende virksomhedens regnskab med årsrapport og opgørelsen over skattepligtig indkomst. »Kan det ikke lukke munden på dem, må de sende det tilbage. Så må vi

tage den derfra,« siger Jesper Sevang.

I lighed med Thomas Petersen, Nordjysk VVS Teknik, undrer Jesper Sevang sig over, at

Danmarks Statistik ikke selv kan trække oplysningerne fra de officielle regnskaber i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Regnskabsstatistik 2007 Danmarks Statistik udvælger hvert år en tilfældig stikprøve på 9.000 virksomheder, der er repræsentative for forskellige brancher inden for industri, byggeri, handel og service.

En del af 9.000 virksomheder er med i stikprøven flere år i træk, og de har ifølge Lov om Danmarks Statistik pligt til at medvirke.

Tallene er ifølge vejledningen til spørgeskemaet vigtige for mange brancheforeninger. Regnskabsstatistikken viser, hvordan økonomien udvikler sig i hele det private erhvervsliv, og tallene indgår i nationalregnskabet. Også EU kræver statistik fra medlemslandene.

Virksomhederne kan i stedet for at udfylde skemaet indsende deres detaljerede årsregnskab med alle oplysninger om omsætning, vareforbrug, udgifter til energi, huslere m.m.. i stedet for at udfylde skemaet. Det officielle årsregnskab, der indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er som regel ikke detaljeret nok.

Alle oplysninger om enkeltpersoner og firmaer, som Danmarks Statistik modtager, behandles fortroligt og bruges udelukkende til statistiske formål.

11

Gab, hvor tager det her lang Gab, hvor tager det her Af Lars Abild, journalist

Teleanalytiker John Strand , TDC.

Er der højt til himlen og fuglesang på landet, kan hastigheden i den næsten livsvigtige nettrafik være en katastrofe. Der er andre og nye muligheder på vej. Desværre tager de også tid.

Bredbånd og trafikken med millioner af data er den senest tilkomne infrastruktur i Danmark og andre steder i verden.

I ledninger under jorden og i fortsat flere mobile forbindelser.

Afhængigheden af en ordentlig netforbindelse og i særdeleshed de hastiger, hvormed data kan hentes og sendes, er afgørende for en ordentlig og sikker kommunikation i dag.

Ikke mindst da de produkter på nettet, flere og flere benytter sig af i form af netbank, skattebetaling, søgning efter information kombineret med radio og tv med mere, kræver fortsat hurtigere forbindelser for at fungere optimalt.

Men. Der var på ingen måder tænkt på internettet og en evigt glødende kommunikation, da telefonkablerne blev gravet ned i jorden med start helt tilbage i slutningen af 1800-tallet.

Mange steder, ikke mindst i og omkring større byer, er nettrafikken naturligvis digitaliseret og sker i lynhurtige fiberkabler. Alligevel er der områder på landkortet, hvor det står ganske sløjt til med det bredbåndsprodukt, som eksempelvis det største danske teleselskab TDC kan levere.

Teleanalytiker John Strand er normalt ikke sen til at gå TDC efter i sømmene, men når det kommer til bredbåndsforbindelse i, hvad han betegner som

yderområder, så er tidens tand problemet. »Det er for langt fra TDCs centraler til, at det i praksis kan lade sig gøre. Man kan simpelthen ikke levere en ordentlig hastighed. Det er kobberet, der er problemet. Man kan så at sige ikke købe det for penge lige nu,« siger han.

Men en ulykke behøver naturligvis ikke at føle sig ene.

Erhvervskunder hos TDC har oplevet, at de har fået deres i forvejen langsomme netforbindelse skruet yderligere ned. I TDCs hovedkvarter stiller man sig lidt uforstående over, at det er sket. »Der er steder, hvor vi ikke leverer mere end 2 megabit.

Det skyldes, at der er for langt fra vores centraler til kunden.

Kobberkablet er så at sige for langt. Det kommer lidt bag på mig, hvis nogen har oplevet, at der er blevet skruet ned til 512 fra 2 megabit. Forklaringen kan være, at det er svært at få fejlrettet linjen og så skrues der ned til en hastighed, hvor forbindelsen er stabil,« siger Rasmus Windfeld fra TDC’s pressesekretariat.

En forlænger TDC er dog i gang med af forbedre netstyrken adskillige steder i Danmark. Og der skal bruges milliarder af kroner på den konto. En af de ting, der satses på, er opsætning af nye såkaldte mikrocentraler. En slags forlængerled til at øge styrken betragteligt i de nuværende svagere områder. Teknikken er valgt, da

12

g tid… lang tid… det på den måde er hurtigere og ikke mindst billigere end at grave nye kabler hele vejen til hvert enkelt dørtrin.

Målet er, at hastigheden skal øges til gavn for virksomheder, der sender store datamængder begge veje. Men igen, Den store forkromede plan er endnu ikke klar i en powerpoint-præsentation. »Vi har desværre ikke en liste over de områder, hvor vi forventer at etablere mikrocentraler, men kunderne vil få direkte besked. når der bliver åbnet for mikrocentralerne i det lokale område,« siger Rasmus Windfeld, TDC. Men der er andre muligheder de fleste steder i landet, siger teleanalytiker John Strand.

Selskabet 3 har haft et katastrofalt indtog, hvis man ser på den økonomiske side af sagen.

Store trecifrede millionbeløb er igennem flere år blevet tilført for at rette op på de svimlende underskud. Men den økonomiske side til trods, så fejler produktet ikke noget, mener John Strand: »De var nok for hurtigt ude med deres mobile forbindelser, men i dag dækker de store dele af Danmark med en hurtig trafik i luften. På selskabets hjemmeside kan man se, hvor god dækningen er i det område, man bor i, så det kan man hurtigt få afklaret.« 3 har da heller ingen problemer med at klappe sig selv på skulderen og redegøre for, at man ser sig selv som langt bedre end sine konkurrenter. »Udvikling fra 3 til Turbo3 er forklaringen på, at 3 i dag tilbyder mobile bredbåndsforbindelser med hastigheder på op

13

ELRO har vundet en landsdækkende licens og er ved at bygge et tilsvarende landsdækkende net, der ifølge Elro giver uanede muligheder for trådløse internettjenester med topfart, bl.a. IP-telefoni og Internet-TV. Elro tilbyder i dag trådløst net i i det midtjyske område, og satser på at være landsdækkende i 2010. www.skyline.dk

Man kan undersøge, om der er 3 dækning og med hvilken hastighed på 3s hjemmeside. http://privat.3.dk/ mobiltbredbaand/ Daekning/ Daekningskort/

14

til 7,2 Mbit/s. Dette er dobbelt så hurtigt, som de hastigheder, vore konkurrenter kan tilbyde på det mobile bredbåndsmarked,« reklamerer 3 med.

Fagchef Michael Jensen i den store installationsvirksomhed Bravida med ca. 1800 ansatte forklarer i en video på 3s hjemmeside, at selskabets montører kører rundt med en pc med tilhørende forbindelse til 3s. Ifølge ham er det blevet væsentligt nemmere at sikre en god dokumentation for virksomhedens arbejde og montørerne er tilfredse med forbindelseshastigheden. Bravida er en af ti virksomheder, der giver deres mening til kende på 3s hjemmeside.

3 er naturligvis langtfra det eneste firma, der tilbyder mobilt bredbånd, men ifølge der erfarne journalist inden for ITog tele, Jakob Skouboe, dagbladet Børsen, så har de øvrige på det mobile marked »underinvesteret« i det mobile bredbånd.

Her er der nu også varslet milliard investeringer, oplyser Jakob Skouboe: »Det er kun mobilselskabet 3, som i dag har et ordentligt 3 mobilnet. De øvrige har ikke investeret i nær samme grad.

Men mobilt bredbånd ses som fremtidens bredbånd og kraftig udbygning for sammenlagt ot-

te mia. kr. er varslet fra branchen.« Men selvom der investeres for milliarder, er Jakob Skouboe ikke superoptimistisk, når det kommer til yderområder. »Udbygningen af bredbånd, på fastnet som på mobilnettet, sker hvor der er kunder. Altså hvor der er trafik og dermed penge, og det vil være i byerne.

Min vurdering er, at der er og fortsat vil være mange steder landet over, hvor man fortsat vil være afhængig af en lav forbindelse på kobbernettet uden konkurrencedygtige alternativer fra mobilt bredbånd. Her vil eneste tunge alternativ være fiber fra energiselskaberne, men de graver også primært deres fiber ned i områder med tæt bebyggelse.«

En anden mulighed er ifølge John Strand det jyske selskab Elro. Selskabet satser på at kunne tilbyde et landsdækkende mobilt net med store hastigheder allerede i 2010. »Det er min fornemmelse, at de allerede har godt fat i det jyske område og selskabet er efter min bedste overbevisning værd at følge. Kontakt dem og hør, hvor langt de er kommet. Holder planen, tror jeg på produktet,« siger John Strand.

Men er Strand og Skouboe enige om TDCs og 3, så hører enigheden op, hvad angår Elro. »Man har været i gang med et lignende produkt i Holland eller Belgien, der ikke gik så godt.

Jeg vil gerne se det an i Danmark, før jeg trykker på »go«knappen«, siger Jakob Skou­boe.

TDC’s mikrocentraler er udstyret med den nyeste bredbåndsteknologi kaldet VDSL2 (som står for Very high bit rate Digital Subscriber Line). Med VDSL2 er man i stand til at tilbyde hastigheder på op til 50 Mbit/s over korte afstande og symmetriske hastigheder på f.eks. 10 Mbit/s upog download.

Bredbånd baseret på xDSL-teknologien er den altdominerende teknologi både herhjemme og i udlandet. Over 60 pct. af de 1,9 mio. danske bredbåndskunder har i dag bredbånd via ADSL eller VDSL2. www.tdc.dk

Lederudviklingsseminar HÅNDVÆRK & INDUSTRI

Tirsdag den 24. februar 2009 kl. 12.00-17.00 Munkebjerg Hotel, Vejle

LEDELSE OG KOMMUNIKATION Karin Jessen Grundlægger og partner af konsulenthuset PS4 A/S Uddannet proceskonsulent og HD i organisationsteori - Hvad betyder kommunikation for ledelse?

- Lederens personlige evne til at kommunikere - Er kommunikation en medfødt evne eller kan det læres?

- Hvordan skal kommunikation tilpasses medarbejdere, kunder og interessenter?

10 gode råd til dig som leder!

Kim Ruberg adm. dir. og partner, Jøp, Ove & Myrthu - Hvordan kan virksomheden arbejde med kommunikation?

- Hvad betyder en god kommunikation for virksomheden?

- Hvordan kan en virksomhed arbejde bevidst med sin kommunikation?

- Er en kommunikationsplan kun for store virksomheder?

10 gode råd til DS virksomheder

Mød to dynamiske og inspirerende foredragsholdere, hvis ligefremme stil gør, at du som deltager får en oplevelse med hjem ud over det sædvanlige.

Tilmelding på www.ds-net.dk eller tilmelding@ds-net.dk Seminaret er gratis for DS’ medlemsvirksomheder

Virksomheder i ingenmandsland på nettet Af Ole Andersen ole@ds-net.dk

Det er ikke kun i mindre jyske byer, at virksomheder kører med netforbindelser, som private aldrig ville acceptere. Selv i område ved Roskilde kan TDC ikke levere varen.

Danske og internationale undersøgelser har ved flere lejligheder udpeget Danmark som en af verdens førende it-nationer. En nation af it-nørder.

Den vil mange mindre virksomheder i udkantområder gerne tro på, men det er svært, når systemerne i deres bogholderi og andre steder i virksomheden bryder ned flere gange om dagen på grund af dårlige internetforbindelser, som selv private aldrig ville acceptere.

DS-bladet kunne i sidste nummer fortælle, at virksomheden Power Stow ved Roskilde gentagne gange har henvendt sig til TDC for at få forbedringer. Foreløbig har telekoncernen ikke kunne hjælpe.

Telesystemet i det område, hvor Power Stow har til huse, er så ringe, at virksomheden må nøjes med 1MBit net-forbindelse. Det er mindre, end de fleste private med bredbånd vil nøjes med.

Samme problem har ventilaMød os på Agromek tionsvirksomheden Reguvent, 3212 - stand D

TIL STOKERFYR Udendørs

TIL STOKERFYR Udendørs

Indendørs

Indendørs

Ring og hør mere

Ring og hør mere

Glasfiber Fra 12-60 m3 Galv. stål Fra 1-42 m3

97 37 30 33

WWW.FLEXSILO.DK

ORLA HANSEN A/S 6880 Tarm Tlf. 97 37 30 33

16

Glasfiber Fra 12-60 m3 Galv. stål Fra 1-42 m3

97 37 30 33

WWW.FLEXSILO.DK

ORLA HANSEN A/S 6880 Tarm Tlf. 97 37 30 33

der bor i et landområde ved Ejer Bavnehøj.

I lang tid har Reguvent kæmpet en brav kamp for en bedre bredbåndsløsning. Faktum er, at hastigheden i internetforbindelsen er blevet ringere og ringere.

Og det har vist sig fuldstændig umuligt at finde en person hos TDC, der kan tage ansvar for noget som helst i sagen. »Jeg er godt klar over, vi ligger i et yderområde, men inden for de sidste tre måneder er vi gået fra en 2 Mbit til en 1 Mbit for nu lige at blive nedgraderet til en 512 forbindelse. Forklaringen fra TDC er at linien bliver ustabil på grund af hastigheden og vil blive mere stabil

med lavere hastighed. Det har TDC selvfølgelig ret i, og vores 512-forbindelse er da også stabil,« siger direktør Martin Frederiksen, Reguvent: »Men vi sidder altså 4-5 mand ad gangen med netbank, online regnskab, exchange server på outlook m.m. og forbindelsen på 512 kan kun beskrives med et eneste ord. Død.« Har har fået flere forklaringer fra TDC, at der er kommet flere abonnenter, og at de andre har fået hurtigere forbindelser.

Men samtidig har det vist sig fuldstændig umuligt at finde en person hos TDC, der kan tage ansvar i sagen, der placerer Reguvent i en it-mæssig stenalder.

Gult kort til udbydere af bredbånd

Forbrugeren skal have klar besked om forskellen mellem markedsført hastighed på bredbånd og så den hastighed, som forbrugeren opnår hjemme i stuen. Det har forbrugerombudsmanden indskærpet over for en række udbydere af bredbånd. »Vi er meget glade for, at Forbrugerombudsmanden nu skærper tilsynet med udbydernes markedsføring af hastighed på internet,« siger Christian Berg, chefkonsulent i Dansk Energi: »Forbrugerne skal have klar besked om, hvor meget båndbredde de reelt får for pengene.« Forbrugerombudsmanden har gennemgået 15 udbyderes hjemmesider for at vurdere, om markedsføringen af bredbånd sker efter reglerne. 13 bredbåndsudbydere har fået »det gule kort«, da Forbrugerombudsmanden finder det tvivlsomt, om udbyderne overholder oplysningskravet.

Der er alt for meget elastik i de markedsførte hastigheder.

Vi har længe talt for, at udbyderne skal oplyse en garanteret minimumshastighed for deres produkter, så forbrugerne kan gennemskue kvaliteten. Men her møder vi desværre fortsat modstand fra den øvrige telebranche,« siger Christian Berg.

Avidenz vokser i frit marked Det gamle og lovpligtige BST-system bliver fuldt ud liberaliseret med udgangen af 2008. Det har fået mange virksomheder til at købe flere timer og outsource deres sikkerhedsarbejde til eksterne rådgivere.

Afviklingen af det gamle og lovpligtige BST-system fra 1. januar 2009 og etablering af et nyt, liberalt marked, har været en gevinst for den landsdækkende rådgivningsvirksomhed inden for arbejdsmiljø og miljø i metalindustrien, Avidens A/S (tidligere Jern- og Metalbranchens BST). »Vi har lidt færre kunder, end vi havde i BST-systemet, men til gengæld køber virksomhederne i dag langt flere timer, end de nogensinde har gjort«, oplyser direktør John Bregndahl Larsen, Avidenz.

Han forklarer udviklingen med, at mange virksomheder tidligere har været bundet meget af den pligt, der lå i BSTsystemet, hvor man skulle købe et vist antal timer per ansat.

Under BST-systemet blev der løst mange ad hoc-opgaver for at »slukke en ildebrand« og løse akut opståede problemer i virksomhederne, mens det i dag er lagt an på et løbende samarbejde.

Avidenz har i indeværende år forøget konsulentstaben med 3 medarbejdere, så der i dag er ansat i alt 19 konsulenter. »Vi er selvfølgelig også blevet mere opsøgende, og mange af vores kunder har i dag outsourcet en hel del af deres sikkerhedsarbejde til os. Det betyder

for eksempel, at en produktionschef eller arbejdsleder, der tidligere har været ansvarlig for afholdelse af sikkerhedsmøder, opdatere de ansattes arbejdspladsvurderinger og en lang række andre forhold om sikkerhed og arbejdsmiljø, er blevet vores ansvar. Dermed får virksomhederne frigjort nogle interne ressourcer og kan bruge tiden på det, de er gode til,« siger John Bregndahl Larsen.

Avidenz kunne vokse betydeligt inden for en lang række andre brancher, hvis den ville, men det er ikke ambitionen: »Vi vil selvfølgelig gerne vokse inden for vores kundesegment, som er håndværk og in-

NYT UNIKT ALU TAG I DANMARK Ene importør af Prefa aluminiums tage og facader i Danmark.

Mere info: www.kj-byggeteknik.dk www.kurt-jensen.dk Email: info@kurt-jensen.dk

Tlf. 4434 1155 Stort udvalg i blik, skifer værktøj og maskiner

Af Ole Andersen ole@ds-net.dk

dustrien. Vi kunne nemt brede os ud over andre brancher, men vi er specialiseret i metalindustrien og det er der, vores kompetencer ligger.« Læs mere på www.avidenz.dk

Avidenz A/S Avidenz A/S er en landsdækkende rådgivningsvirksomhed, der leverer professionel rådgivning og løsninger inden for arbejdsmiljø og miljø med særlig fokus på metalindustrien.

Avidenz har konsulenter i hele landet og er en af de toneangivende virksomheder, når det handler om rådgivning og løsninger vedrørende arbejdsmiljø og miljø inden for industri, håndværk og handel.

Avidenz er autoriseret arbejdsmiljørådgiver under Arbejdstilsynets bekendtgørelse om godkendelse af arbejdsmiljørådgivere.

Direktør John Bregndahl Larsen, Avidenz

17

INDUSTRI

Fabriksudvidelse skal åbne for eksport Af Ole Andersen ole@ds-net.dk

K.S.M. ved Hedensted vil satse på større enheder og udvide sit marked efter markant udvidelse med nye haller og ny administration.

Højkonjunkturen buldrede derudad, da de to ejere af maskinfabrikken K.S.M. ved Hedensted med over 70 ansatte, direktør Frede Bording og produktionschef Birger Hansen, besluttede at igangsætte en voldsom udvidelse af virksomheden i det midtjyske højvækstområde.

Bag beslutningen om at bygge tre nye haller og ny administration på næsten 6.000 kvadratmeter lå ønsket og kravet om en markant forbedring af logistikken i virksomhedens arbejdsgange, større effektivitet og dermed også øget kapacitet til at håndtere større emner. Forhold der også skal ruste virksomheden til at bevæge sig

18

uden for Danmarks grænser som underleverandør til industri og landbrug, specialopgaver og med virksomhedens egenproduktion af bl.a. kranværktøj.

Med Frede Bordings ord ligger hele øvelsen i at blive stærkere til at lave de produkter, alle andre eller i hvert fald de fleste af dem ikke kan.

De seneste eksempler på store emner fra K.S.M. er korngrave på næsten 20 meters længde til siloer og støtteben til skibe, der i forbindelse med specialopgaver skal løse opgaver til søs og derfor har behov for at ligge helt stille ved at placere støtteben på havbunden.

Samtidig med udvidelsen er der også blevet investeret i nog-

le nye maskiner. Bl.a. en robotsvejser til egen- og serieproduktion af kranudstyr, grabbe, pallegafler og specialudstyr til kraner og gravemaskiner. Økonomien Hema Kranudstyr er en særskilt forretning med K.S. M. Kragelund som hovedfirma.

Det er nu ca. to et halvt år siden beslutningen om udvidelsen blev truffet og på et tidspunkt, hvor den danske og internationale økonomiske vækst og aktivitet var ved at kulminere.

I dag er situationen vendt, og de dystre forudsigelser om den negative økonomiske udvikling i det nye år og i 2010 er siden K.S.M’s nye bygninger blev ta-

Produktionschef Birger Hansen (t.v) og direktør Frede Bording, K.S.M.

get i brug blevet stadig mere højrøstede.

Tilbageslaget i den generelle økonomiske aktivitet og udsigten til en egentlig recession mærkes også hos K.S.M., men ifølge Frede Bording er de nye omgivelser tilpasset til et lavere aktivitetsniveau. »Ligesom mange andre, kan vi ikke se så langt frem længere.

Vi kan godt risikere at komme i en situation, hvor vi skal tilpasse os. I øjeblikket (primo december, red.) kan det godt tyde på, det går den forkerte vej. Vi håber, det ser noget mere positivt ud i januar«. »Vi var klar over, at vi med vores nye haller og administration naturligvis skal producere og have noget at lave. Vi kan godt holde et væsentligt lavere niveau og fortsat blive her, så på den måde er vi ikke bekymret for en periode med mindre økonomisk aktivitet i samfundet. Vi har ikke bare været med på en bølge. De nye faciliteter var hårdt tiltrængt. Ikke mindst i forhold til kantine med eget køkken og andre nye og mere tidssvarende forhold for personalet.

Vi har da hørt om nogen, der har startet kantineordning og som efterfølgende siger, at det er svært at få det til at hænge sammen økonomisk. For os er det heller ikke nogen god forretning med kantine, men det er jo et valg. Vi ved godt, det kommer til at koste penge, men det skal også være godt at være her.« Nye markeder Udvidelsen skal ses i et langsigtet perspektiv.

19

virksomheden i et glidende generationsskifte over en periode på ti år fra 1987 til 1997. Forinden havde de begge været ansat i virksomheden i en årrække.

»Hele vores produktion skulle gerne have et løft. Især for kranproduktion, grabbene, vil vi gerne have højere op. Vi ved, vi har et godt produkt, men vi kan også mærke presset fra udlandet. Verden er stor, og vi vil gerne udvide vores marked. Vi sælger i dag lidt til Norge og Sverige, men Tyskland er bestemt en mulighed for os på sigt. Men det kræver, at vi er klar,« siger Frede Bording.

Sammen med produktionschef Birger Hansen overtog han

K.S.M. Kragelund • Et traditionelt smede- og maskinværksted med reparationer til blandt andet industrien og landbruget, som er blevet udvidet med en afdeling for salg og service af havemaskiner og lignende.

• En afdeling for egenproduktion af kranværktøj som sælges under navnet HEMA • En afdeling for pladebearbejdning med skæring, valsning, klipning bukning og svejsning, som arbejder som underleverandør til maskindustrien og har specialafdelinger for filterservice og varmevekslere (Hesa-Tek).

I 1999 købte K.S.M. Kragelund ApS A/S Kolster Engineering. Et ingeniørfirma med speciale i projektering, konstruktion og salg af luft- og røggasspjæld til bl.a. kraftvarmeindustrien og containerskibe.

20

Effektivisering I lighed med andre virksomheder i jern- og metalindustrien har også K.S.M. stiftet bekendtskab med forskellige muligheder for udflytning af dele af produktionen. »Vi har da løbende fået henvendelser fra bl.a. agenter, der kan formidle produktion af vores kranudstyr uden for Danmarks grænser som Kina, Polen og Rusland. Men det er vores holdning, at vi er en dansk virksomhed. Og så længe vi kan se, at vi kan effektivisere og gøre tingene bedre, kan vi godt opretholde en rimelig timeløn og fortsat blive i Danmark. Og i

dag ser vi jo også, at virksomheder vender tilbage.« Foruden fokus på øget effektivitet i form af bl.a. en forbedring af arbejdsgange, arbejder K.S.M. også med energibesparelser. Senest med solfangere på taget, der i kraft af store beholdere kan levere varmt vand til bad for knap 100 mennesker.

I produktionen er der fokus på proces- og varmegenvinding. K.S.M. er med i DS’ såkaldte ESCO-projekt. En ny forretningsmodel (DS-bladet nr. 15, 2008) tilpasset små- og mellemstore virksomheder i metalindustrien og et projekt, der går ud på at identificere og realisere energibesparelser i forbindelse med proces- og varmegenvinding, kortlægning af bygningers installationer som f.eks. ventilation, trykluft og belysning.

Markedsintroduktion:

Salg af underleverancer til nærmarkederne Danmark er for mange virksomheder blevet for lille som aftager af varer og serviceydelser. Derfor er det vigtigt at kigge udad og være åben for nye markeder. Mest nærliggende er nærmarkederne – Tyskland, Norge, Sverige og England, hvor de sproglige barrierer er mindst og kulturen ligner den danske.

Det kan være svært for mange små virksomheder, at komme ind på nye markeder. Hvor skal man starte? Er vi klædt på til at gå i gang? Hvor mange ressourcer kræves der? Er vi gode nok til at forhandle med udenlandske partnere? Hvordan har andre underleverandører grebet det an?

Derfor tilbyder DS Håndværk & Industri nu i tæt samarbejde med Håndværksrådet International A/S en grundig introduktion til nærmarkederne, hvor målet er at ruste deltagerne til at blive underleverandør til virksomheder på disse markeder. Forløbet krydres med indlæg fra virksomheder, som fortæller om deres eksporterfaringer.

Vi starter med et lærerigt, intensivt og praktisk forløb, hvor du også får mulighed for at sparre og udveksle erfaringer med andre virksomheder i samme situation og fra samme branche. Hver deltagende virksomhed får personligt og individuelt besøg, hvor erfarne eksportkonsulenter tilbyder coaching. Mødet skal forberede din virksomhed til kronen på værket – markedsbesøget – hvor du får mulighed for ved selvsyn at vurdere dit ordrepotentiale.

Det første land, vi sætter fokus på, er Tyskland. I efteråret sættes der fokus på Norge, herefter Sverige med start i januar 2010, og endelig England i efteråret 2010. Markedsintroduktionen er opbygget i fem moduler med samme forløb for hvert

land. Vi starter ud med Tyskland med følgende indhold: Modul 1 – Seminar om det tyske marked for underleverancer 10. marts kl. 15.00-19.30 Seminar- og kursussted: DS-Huset • Præsentation af deltagere med erfaringsudveksling om hidtidige internationale aktiviteter og barrierer.

• Indledende bearbejdning af det pågældende marked for underleverancer indenfor metal- og maskinindustrien.

• Virksomhedscase.

• Strategi, målopfyldelse, proaktive mål og delmål.

Modul 2 – Valg af kundemålgruppe 24. marts kl. 15.00-19.30 Seminar- og kursussted: DS-Huset • Segmentering af markedet.

• Kundens valgkriterier / kvalitetsfaktorer.

• Deltagertyper og beslutningstagere.

• Valg af kundesegment og kriterierne herfor • Segmentets attraktivitet.

• Betingelser for segmentering.

• Landets forretningsmentalitet • Hvordan håndterer vi bedst et nyt kundeemne?

Modul 3 – Betingelser for salg af underleverancer til det Tyskland 21. april kl. 15.00-19.30 Seminar- og kursussted: DS-Huset

Af Lise Daldorph, Salgs- og markedsføringskonsulent, DS

• S algsargumenter / SWOT • P rissætning • S algs- og leveringsbetingelser, herunder INCO-terms • T ilbudsafgivelse • H emmeligholdelsesklausul og underleverandørkontrakter Modul 4 – Vejen til succesfulde partnerskaber 12. maj kl. 15.00-20.00 Seminar- og kursussted: DS-Huset • H vordan opbygges et godt partnerskab mellem kunden og underleverandøren?

• F orhandlinger og forhandlingsteknik.

• O plæg til markedsbesøg.

Modul 5 – Besøg på markedet hos potentielle kunder inden for metalog maskinindustrien 15. - 18. juni • F inde ud af, hvilke kundekrav man som underleverandør kan blive konfronteret med.

• B live stærkere rustet til at kunne klare forhandlingerne på egne ben.

Ring gerne og få en nærmere dialog om selve projektet, eller hvordan du i øvrigt kan komme videre.

For mere information og tilmelding kontakt: Lise Daldorph DS Håndværk & Industri Tlf. 63 17 33 33 lda@ds-net.dk

Prisen for DS medlemmer er kr. 19.800,- ekskl. moms pr. virksomhed med max. to deltagere.

Prisen for ikke DS medlemmer er 29.800,- ekskl. Moms pr. virksomhed med max. To deltagere.

I prisen er inkluderet forplejning samt kursusmaterialer.

Markedsbesøget i modul 5 afregnes separat.

21

Reddet fra forfald Af Ole Andersen ole@ds-net.dk

Fire år har det taget arkitektfirmaet Lauridsen & Lundehøj og tagog facadevirksomheden Jens Lauritsen A/S at redde det anerkendte bygningsværk, Lyng Kirke, fra at rådne op. Nu er kirken pakket ind i zink.

Når man træder ind i kirkerummet, kommer man ind under et træs beskyttende krone.

Limtræet, som Exners fik en international pris for i 1994, strækker sine grene ud over menigheden og videre ud i rummet. Den store blodbøg, som står uden for kirken, er inspirationskilden, og er så at sige trukket ind i rummet.

Sådan beskriver Lyng Kirke tæt ved Lillebælt sig selv på sin hjemmeside, men hverken lim-

22

træ eller blodbøg kunne forhindre, at det opsigtsvækkende bygningsværk kun få år efter indvielsen i november 1994 begyndte at forfalde med alarmerende hastighed.

Lyng Kirke er tegnet af arkitekterne Inger og Johannes Exner, Århus, og kirken blev oprindelig udført med rustfrit ståltag. Sammen med fejl i samlinger og en meget vejrudsat udhængskonstruktion med store limtræsdrager, der tog

vand ind, begyndte de bærende konstruktioner i træ at rådne op.

I dag er arkitektfirmaet Lauridsen & Lundehøj i Fredericia sammen med især blikkenslagerne i tag- og facadevirksomheden Jens Lauritsen A/S ved at afslutte fire års kompliceret arbejde på at redde Lyng Kirke fra et totalt forfald. »Vi har lavet en indklædning i zink af alt fra udhæng, spær og hoveddrager. I den forbindelse

har vi skabt et hulrum på 18 millimeter omkring alt træ for at få maksimal gennemstrømning af luft hele vejen rundt,« fortæller arkitekt Knud Erik Lauridsen.

Opgaven har ikke bare været langstrakt, men også komplekst i de mange indledende overvejelser om, hvordan problemet kunne løses. Zink viste sig som den bedste løsning, fordi det kunne formes på stedet i modsætning til andre præfabrikerede materialer.

Det samlede renoveringsprojekt anslåes at have kostet op imod 10 millioner kroner.

Arkitekt Knud Erik Lauridsen har trods sine mange år i branchen aldrig tidligere været tæt på så omfattende og kompliceret et blikkenslagerarbejde: »Det har været stærkt inspirerende at arbejde tæt sammen med nogle fantastisk dygtige blikkenslagere.« Tag- og facadevirksomheden Jens Lauritsen A/S har de seneste år opbygget betydelig erfaring med komplicerede opgaver i zink. Og selv for direktør og indehaver Jens Lauritsen har Lyng Kirke været helt ekstraordinær.

Der er over alt anvendt en forpatineret zink fra Rhein Zink i Tyskland. En af de mest anvendte typer af zink på markedet i Danmark. »Det har været temmelig kompliceret. Der er faktisk ikke to mål, der er ens på hele kir-

ken, så alt er stort set lavet på stedet. Jeg tror ikke, der er lavet noget lignende herhjemme,« siger Jens Lauritsen, der forventer, at opgaven er afsluttet i løbet af januar.

Læs mere om Jens Lauritsen A/S på www.jenslauritsen.dk og Arkitektfirmaet Lauridsen & Lundehøj a/s på www.la-lu.dk

Renovering af Lyng Kirke En ny forpatineret zinkbeklædning er overalt monteret på et underlag af 15 mm høje perforerede Zinkhatteprofiler pga. omfattende rådskader i tagåse og tagkanter.

Alt rådskadet træ blev udskiftet og malet, før beklædning monteres.

Med montering af de perforerede hatteprofiler sikres det, at der overalt er ca. 18 mm ventileret hulrum mellem zinkbeklædning og de eksisterende trækonstruktioner.

For at opnå en optimal gennnemstrømning af luft er beklædning af alle undersider på hovedragere, tagåse og spær udført i perforeret zink.

Zinkudhængsbeklædning er udført med en luftspalte ved alle kanter. Ligeledes i perforeret zink.

Perforering er udført med Ø 3 mm huller. Den valgte hulstørrelse sikrer, at der ikke kan trænge bier og lignende ind i de ventilerede hulrum.

23

VVS

Vvs-grossister tvunget til ny prisstruktur Af Ole Andersen ole@ds-net.dk

Rabatterne på vvs-produkter har nået et niveau, hvor de næsten ikke kan blive højere. Derfor står hele markedet over for en betydelig omvæltning, mener konsulent og rådgiver, der har gjort det til en forretning at gennemskue fakturaer og indkøb hos grossisterne.

Brian Mørkeberg Sørensen: »En nystartet vvs-installatør kan i dag gå ud og hente rabatter i samme omfang, som installatører, der har været i gang i 40 år.«

Han kender de store vvs-grossister indefra. Ikke mindst deres pris- og rabatstruktur overfor installatørerne. I dag har Brian Mørkeberg Sørensen, Mør-

24

keberg-Tekniq, skabt sin egen forretning som rådgiver for vvsinstallatører og andre firmaer i byggebranchen, der vil sikre sig, at deres indkøb foregår så rationelt som overhovedet muligt. Og ikke mindst, at indkøbene sker til de rigtige priser.

Den manglende gennemsigtighed i priserne på vvs-produkter er af en lang række installatører i DS Håndværk & Industri blevet betegnet som branchens største problem, og DS har centralt opfordret grossistene til at få ryddet op i det verserende og mangeårige pris­ kaos med tårnhøje listepriser og ditto rabatter. En »prisjungle«, der stiller stadig større krav til ansatte i vvs-firmaer, der skal bruge kostbar tid på at sikre sig, at de køber deres varer til den rigtige pris. »Ideen er opstået på grund af forespørgsler fra installatører.

Min rolle er simpelthen at trimme og analysere deres virksomhed, så de får et bedre indkøb.

Hvilke varer, de køber, hvor de købes, hvilke varer kører de efter og hvilke varer, bør de selv ligge inde med og ikke mindst, hvad de betaler for varerne,« siger Brian Mørkeberg Sørensen, der foruden 10 år som konsulent og områdechef hos en af landets største vvs-grossister også har en baggrund som udlært blikkenslager og vvs-montør: »Der er mange penge at spare. Alene ved at gennemgå fakturaer og finde forkerte rabatter, ingen rabatter, fragt og forskellige tillæg, der i dag læg-

ges oven i priserne. Alt det ved de fleste vvs-installatører, men de færreste får det selv gjort, fordi de mangler tid og ressourcer til det.« Ifølge Brian Mørkeberg Sørensen er vvs-grossisterne tvunget til et opgør med hele prisstrukturen, deres avancer og rabatter, som udviklet gennem årtier. Og grossisterne er tvunget til handling inden for kort tid, mener han. »Der er snart ikke længere plads til at hæve rabatterne, fordi de i dag er tårnhøje. Vi nærmer os jo snart 100 procent, så de er nødt til at komme ud med noget, der ligner en nettopris, som de yder rabat på. Grossisterne skal så at sige starte forfra, men de trækker det ud, fordi de tjener deres penge på det nuværende system.

Går du ti år tilbage, fik den lille installatør en lille rabat og skulle efterfølgende arbejde sig op for at opnå højere rabatter.

De store vvs-installatører fik store rabatter og kunne pløje derud af. Selvfølgelig også fordi, de købte større mængder.

Sådan er det ikke i dag. En nystartet vvs-installatør kan faktisk i dag gå ud og hente rabatter i samme omfang, som installatører, der har været i gang i 40 år. Derfor har grossisterne sværere ved at tjene penge. Og derfor er de i dag nødt til at indgå disse uigennemsigtige aftaler med installatørerne,« siger Brian Mørkeberg Sørensen.

Også »rabatgrupperne« af forskellige varer er ekspande-

ret voldsomt de seneste år. Hvor der tidligere var f.eks. 100 undergrupper, er det mere end fordoblet i dag. »Det gør det også vanskeligt for grossisterne selv at styre prisstrukturen. Derfor opstår der i dag også mange fejlbehæftede fakturaer.« Som omtalt i sidste nummer af DS-bladet er indtjening blandt de toneangivende vvsgrossister under massivt pres.

Og med udsigt til en økonomisk afmatning i navnlig byggeriet, bliver presset ikke mindre de kommende år. Tærtimod.

Det vil ifølge Brian Mørkeberg Sørensen tvinge grossisterne til at slanke og tilpasse sig. »På sigt vil vi nok se grossisterne lukke flere afdelinger og dermed skære ned på bemandingen i forskellige områder.

Handlen på nettet er også vejen frem for grossisterne, og flere og flere installatører vil bestille

online. Men priserne vil næppe falde. Der er mange led, så vi vil måske snarere opleve prisstigninger. Men det er svært at forudsige, hvad der kommer til at ske.« Læs mere på www.m-tekniq.dk og www.ds-bladet.dk

OG Som optakt til udstillingen i Odense Congress Center den 22-24. april 2009 - udkommer DS-bladet den 1. april 2009 med aktuelle nyheder i og omkring branchen og med omtale af messen.

Reserver allerede nu plads til Deres annonce hos: LT Mediaformidling, Emil Reesens Vej 8, 7100 Vejle Tlf. 75 83 38 33, telefax 75 72 17 02. E-mail: ltmedia@email.dk (Sidste frist for annoncemateriale er den 16. marts).

Redaktionelt stof sendes til: Redaktør Ole Andersen, Magnoliavej 2, 5250 Odense SV, eller pr. mail: ole@ds-net.dk - senest den 14. marts, meget gerne før.

25

DS klar med værktøj til ny stålnorm Af Jens Krogsgaard, Industrikonsulent, DS

DS Håndværk & Industri er nu klar til at hjælpe virksomheder, der fremstiller bygningsstål, med kvalitetsstyring og dokumentation i forbindelse med indførelsen af den nye stålnorm.

Det nye bygningsreglement, BR08, har medført, at Eurocodes fra 1. januar 2009 er de eneste tilladte normer til stålkonstruktioner.

Virksomheder, der fremstiller bygningsstål, vil altså få nye krav til udførelsen af stålkonstruktioner. Simple konstruktioner vil blive mødt med forholdsvis simple krav, mens konstruktioner, hvor der kan være følgevirkninger ved sam-

menbrud, vil opleve skærpede krav til f.eks. materialer og til planlægning, styring og dokumentation af svejsearbejdet.

Civilingeniør Carsten Munk Plum fra virksomheden ESConsult A/S er den danske re­præsentant i arbejdet med Eurocodes på stålområdet: »Tidligere havde vi mulighed for at lempe kravene til svejsesømmenes kvalitet ved at beregne sømmene lidt større, men den mulighed foreligger ikke med de nye Eurocodes. Virksomhederne vil derfor få brug for at se meget nøje på styring og dokumentation, så kvaliteten af deres arbejde kan leve op til standarderne for udførelse af svejsninger. For hver eneste svejsesøm, skal de i fremtiden kunne styre og dokumentere processen.« De nye normer betyder altså, at virksomheden får behov for et decideret kvalitetsstyringssystem, og industrikonsulent

VARMFORZINKNING

e d a l Overf

Maling med mobilanlæg tilbydes

26

Yderligere oplysninger: Industrikonsulent Jens Krogsgaard på direkte telefon 63 17 33 61.

www

g n i l d n a h e b

EMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNING METALLISERING BRANDMALING MALING

Jens Krogsgaard fra DS Håndværk & Industri siger: »Det er et vanskeligt område, fordi det at få omformuleret kravene i standarterne til et decideret system i virksomhederne kræver både overblik og mere tid, end de fleste virksomheder har til rådighed«.

Derfor har DS Håndværk & Industri udarbejdet en model for et komplet kvalitetsstyringssystem efter Udførelsesklasse EXC 2, som virksomhederne kan indføre, så lovgivningens krav til bl.a. planlægning og registrering kan opfyldes. Kvalitetsstyringssystemet er klar nu, og det betyder, at virksomhederne kan komme i gang med at efterleve standarden DS/EN 3834-3 med det samme.

Systemet er fra i dag udbudt til salg.

.nvg

.dk

- totalleverandøren De kan stole på, når det gælder korrosionsbeskyttelse.

Vi vejleder gerne hvilken behandling, der er bedst i Deres tilfælde.

Nordvestjysk Galvanisering A/S

Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

Skrappe krav til alle der arbejder i bygningsstül DS udbyder model til et komplet kvalitetsstyringssystem efter Udførelsesklasse EXC 2.

Sü er det nu, virksomheden skal indføre kvalitetsstyring omkring svejsearbejdet, hvis den fortsat vil svejse bygnings­ stül efter 1. januar 2009.

Som lovet pü informati­ onsmøderne i efterüret er der mülrettet arbejdet pü at frem­ stille en model til brug i virk­ somhederne. Modellen er ud­formet som en inspirationsmodel (IM), og er i princippet et fuldgyldigt kvalitetsstyringssystem med de begrÌnsninger, der er beskrevet i betingelserne.

Har din virksomhed ikke mail, kontakt venligst Hanne Groth, DS. Du kan lÌse nÌrmere om krav og model pü DS’ netside.

Klik ind pü: http://www.ds-net.dk/ Medlemsservice/Driftogudvik­ ling/Konstruktionproduktion og lÌs artiklen om ¡ SvejsevÌrksteder gür skÌrpede krav i møde der fortÌller om sammenhÌngen mellem lovgivningen og de nye krav.

Artiklen skal lÌses, hvis du/I ikke har deltaget pü informationsmøderne. ¡ Procedureoversigt b eskriver, hvilke procedurer vi har valgt at medtage i IM. Desuden bestür den af en rÌkke instruktioner og formularer. ¡ Betingelser Her ���������������������������� er beskrevet, hvilke begrÌnsninger der er i IM og leveringen af den.   Procedureoversigt og betingelser skal vÌre gennemgüet in-

den bestilling af inspirationsmodel for kvalitetsstyring.

Modellen kan bestilles pĂĽ hgr@ds-net.dk, hvorefter du modtager en mail, hvor du skal acceptere omfanget af systemet og leveringsbetingelserne.

Herefter für du tilsendt de udarbejdede dokumenter pr. mail til din mailadresse. Det vil vÌre den adresse, der efterfølgende für tilsendt resterende materiale og evt. rettelser til sys-

temet. Der er ikke fortrydelsesret, og du vil efterfølgende blive faktureret for kr. 1000,- + moms.

Yderligere oplysninger: Industrikonsulent Jens Krogs­gaard, direkte telefon 63 17 33 61 jkr@ds-net.dk  

/81' 0,1, .23 1\XGYLNOHW GULNNHNRS PHG WULQOÂĄV UHJXOHUEDU GULNNHYHQWLO IRUÂĄJHU YÂ NVWHQ KRV SDWWHJULVHQH

/81' '5,..(

'DQVN NYDOLWHW WLO NRQNXUU

.OLN LQG S ZZZ OXQG PDVNLQ IRU DW VH YRUHV NRPSO

/XQG 0DVNLQIDEULN $ 6

ZZZ OXQG PDVNLQIDEULN FRP LQIR#OXQG PDVNLQIDEULN FRP 7OI )D[

/XQG 0DVNLQIDEULN $ 6

ZZZ OXQG PDVNLQIDEULN FRP LQIR#OXQG PDVNLQIDEULN FRP 7OI )D[

27

Nye ingeniører på vej Af Mette Christina Møller Andersen Syddanskuniversitet.dk

En helt ny type ingeniører – kendetegnet af globalt udsyn, kulturel forståelse, tværfaglige kompetencer og engelsk som undervisningssprog - er klar til jobmarkedet fra januar 2009.

Den stadig stigende globalisering er en del af de fleste virksomheders grundvilkår. Mange etablerer nye produktionsfaciliteter og finder leverandører og kunder på den anden side af jorden. Den daglige jagt på reducering af omkostninger kombineret med ressourcer i høj kvalitet er som bekendt i fuld gang – og jagtmarkederne har aldrig været større.

Som svar på industriens ændrede behov uddanner Det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet nu diplomingeniører i Global Management and Manufacturing (GMM).

En GMM-ingeniør er specialist i globaliseringsproces-

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

28

ser, strategisk virksomhedsudvikling, optimering og styring af produktionsprocesser og logistik, produktionsoptimering, ledelse og markedsanalyser i danske og internationale sammenhænge.

Rejselystne ingeniører Tidligere har virksomheder oplevet, at unge ingeniører ikke er motiveret for at rejse ud. Det gælder ikke for GMM-ingeniørerne, der både har uddannelse og lyst til at komme ud i verden og prøve kræfter med globaliseringsudfordringerne.

For at understøtte uddannelsens globale aspekt og omsætte praksis til teori er de studerende i praktik hos en virksomhed i udlandet og mange vælger også at læse et semester på et udenlandsk universitet.

Fra Brasilien til Danmark En af de nye ingeniører, Hermann Rúnarsson, skriver afgangsprojekt for virksomheden Danica Corporation, som er et danskejet firma med afdelinger i Latinamerika. Han har tidligere arbejdet et semester for en af virksomhedens afdelinger i Brasilien, hvor han arbejdede med udvikling og produktionsoptimering. Samtidig fik han anvendt sin viden om in-

ternationale regler, procedurer og kulturelle forhold – især om det latinamerikanske marked og samfundskultur.

Kontakt for mere information...

- Om uddannelsen og samarbejdet med erhvervslivet: Lektor og uddannelseskoordinator Bent Hansen på bh@ib.sdu.dk eller tlf. 6550 7442 - Om at være gmm-ingeniør: Hermann Rúnarsson på: herun05@studen.sdu.dk

Uddannelsen Uddannelsen er den første engelsksprogede diplomingeniøruddannelse.

GMM-ingeniøren er ekspert inden for seks grundlæggende fagområder: •S upply Chain Management • I nternational qualifications • Materials and processes • Economy • Basic engineering skills •P ersonal and learning skills

Ny aftale sikrer tilskud til voksenlærlinge Et bredt flertal af folketingets partier er blevet enige om at gøre tilskud til voksenlærlinge til en rettighed.

Endelig kom der en afklaring på tilskuddet til voksenlærlinge.

Den »go and stop« politik, der har været ført på det sidste, har været klart utilfredsstilende for virksomhederne.

Aftalen, der er vedtaget af et bredt politisk flertal i folketinget, sikrer dermed, at der ikke skiftevis åbnes og lukkes for voksenlærlingeordningen, fordi midlerne bliver brugt op. Aftalen målretter voksenlærlingeordningen, så der fremover gives tilskud til voksenlærlinge, der enten har en forældet eller ingen kompetencegivende uddannelse.

Aftaleteksten lyder som følger: Arbejdsgivere får ret til tilskud, hvis voksenlærlingen - Er fyldt 25 år - Ikke i forvejen har en erhvervsuddannelse eller derover – dette gælder dog ikke for personer, der har en forældet uddannelse, eller personer der har været ledige i mindst 6/9 måneder, svarende til reglerne for ret til første tilbud om aktivering.

Tilskuddet kan ydes til arbejdsgiveren, når uddannelsen kvalificerer til beskæftigelse inden for områder, hvor der er gode eller rigtigt gode jobmuligheder.

Alle uden en erhvervsuddannelse eller derover kan påbegynde et voksenlærlingeforløb med arbejdsgivertilskud – for ledige stilles ikke forudgående krav til ledighedens længde.

Tilskudssatsen ændres til 30 kr. i timen.

Tilskudsperioden ændres til 2 år.

Ordningen bliver lovbundet, så arbejdsgiveren får ret til tilskuddet, når betingelserne er opfyldt.

Af Finn Kyed Uddannelseschef, DS

Der skal ikke længere tages hensyn til, om der er elever i skolepraktik.

Ordningen træder i kraft 1. januar 2009 ved ændring af bekendtgørelsen og senere ved lovændring.

Ordningen vil blive evalueret i 2011. Evalueringen skal danne baggrund for en drøftelse i forligskredsen, hvor det skal vurderes, om ordningen balancerer i forhold til ønsket om en målrettet anvendelse af midlerne.

Løntilskud til voksenlærlinge Fra den 1. januar 2009 er der igen midler i den pulje, hvor der kan søges om løntilskud til voksenlærlinge. Beskæftigelsesministeriet oplyser, at der ikke er ændret i vilkårene for ordningen, så muligheden for tilskud til beskæftigede personer eksisterer kun, så længe der er penge i puljen.

Udgangspunktet er således stadig, at tilskudsmuligheden alene er der så længe, den økonomiske ramme ikke er opbrugt.

Som ved den seneste genåbning af ordningen, kan virksomheder således alene ansøge og få støtte, hvis uddannelsesaftalen er indgået, mens puljen er åben, det vil sige efter den 1. januar, og før den er opbrugt.

Bemærk at dette gælder alene tilskudsmulighederne i forhold til uddannelsesaftaler, som indgås med voksne i beskæftigelse. For uddannelsesaftaler med ledige voksne er der andre regler.

29

ENERGI/MILJØ

Bedre oplysning skal sænke energiforbrug i bygninger Regeringen uddeler nu 10 mio. kroner til kampagner, der sætter fokus på, hvordan man nedbringer energiforbruget i bygninger.

Støtten er et del i forårets brede energiaftale, der lægger op til at skærpe indsatsten for energibesparelser i bygninger – både eksisterende og nybyggeri. »Mere end 40 pct. af Danmarks energiforbrug bliver brugt i bygninger, og der er masser af besparelser, der ligger og venter« siger klima- og energiminister Connie Hedegaard og fortsætter: »Man kan typisk spare penge og få bedre komfort ved for eksempel at isolere tage og vægge og ved at udskifte de gamle ruder til lavenergiløsninger. Mange af løsningerne er på markedet i dag og klar til at blive taget i brug. Men vi skal kende dem,

NETTOPRISLISTEN Kalkulationshåndbog for VVS-branchen NETTOPRISLISTEN

for at du og jeg kan vælge de energibesparende teknologier, når huset skal bygges om«. »Jeg ønsker, at lejere og ejere af bygninger får lyst til at gennemføre energibesparende projekter. At de kan se, hvordan det kan gøres, og at det batter noget for både pengepungen, komforten og for klimaet.« Midlerne vil blive givet til projekter, der styrker bygningsejere, håndværkere og rådgivere, i at realisere de energibesparelser, som energimærkningen peger på. Der bliver også givet tilskud til projekter, der giver håndværkere og rådgivere bedre værktøjer til at rådgive om kravene i bygningsreglementet.

Der kan for eksempel søges tilskud til pjecer, kurser og andre informations- og uddannelsesprojekter, der udbreder

Bygger på tillid - erfaring og kvalitet 30

VVS-Beregningsservice v/ Bent Bentzen ApS Håndværkervej 26,

Læs mere om tilskudsordningen på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk/kampagnemidler, hvor du også finder ansøgningsmateriale.

• Streng- og centrifugalstøbte bronzelegeringer • Stænger • Emnerør • Standardlejer Nr. 1 • Selvsmørende lejer - 5- 9 • Bearbejdede specialdetaljer fra værk -• Ampco metallegeringer Dimensionsoversigt kan rekvireres • CIP kompositbøsninger

JOHNSON METAL A/S

v/ Bent Bentzen ApS Håndværkervej 26, Sebbersund, 9240 Nibe Tlf. 98 35 51 07.

Fax 98 35 51 19 www.vvssystem.dk

VVSberegning...

kendskab til energimærkning og energikravene i bygningsreglementet. For eksempel, vil der også kunne opnås støtte til at fortælle den gode case, der demonstrerer, hvordan reelle energibesparelser er opnået, og dermed sprede erfaringer med konkrete energibesparelser.

Energistyrelsen står for at administrere tilskudsordningen og indkalder hermed første runde af ansøgninger om fremme af energibesparelser i bygninger gennem information og kampagner.

Tlf. 36 70 00 44 • Fax 36 70 80 50 Nyholms Allé 20 2610 Rødovre

Nr. 3 -711 13 15

Internet: www.johnson-metal.dk E-mail: j-m@johnson-metal.dk

DS-projekt får 1,2 mio.

Af Ove Folmer Jensen, Energi- & miljøkonsulent, DS

DS ESCO får 1,2 mio. til udvikling af energieffektiviseringsværktøj i små og mellemstore virksomheder.

DS Energi- & Miljøafdeling har for 2009-10 fået godkendt en bevilling på 1,2 mio. til udvikling af et værktøj til realisering af energieffektiviseringer i fremstillingsvirksomheder ved DS medlemmer.

Projektets overordnede formål er at demonstrere mulige ESCO-modeller som en metode til iværksættelse og høj gennemførelsesprocent for realisering af energieffektivisering i små- og mellem-store erhvervsvirksomheder (typisk 10-100 ansatte) samt afdække barriererne.

Projektet skal specifikt identificere og søge: • At realisere energibesparelser, der kan opnås i forbindelse med proces- og varmegenvinding.

• At installationer i virksomhedens bygninger, som f.eks. ventilation, trykluft og belysning m.v., vil blive inddraget i projektet.

• A t medarbejderne inddrages målrettet i effektiviseringsprocessen, og i den efterfølgende daglige drift, med særlig fokus på den daglige energiadfærd.

• At de erhvervsjuridiske aspekter, som et vigtigt delmål for projektet beskrives, det vil sige aftalekomplekset mellem virksomhed som foretager energieffektiviseringen og rådgiver, investor m.v. samt diverse kontraktforhold med entreprenør, som udfører det håndværksmæssige arbejde, drift og vedligehold.

• At projektet har særlig fokus på beskrivelse af kontrakt/ejerforhold, nagelfasthed ved ejerskifte, konkurs m.v..

• At succeskriteriet for projektet er at hæve gennemførelsen fra 10-15% til 50% (investering i energieffektiviseringer).

Projektet gennemføres i samarbejde med NRGi Rådgivning, OVE/Energitjenesten, Sabetoflex, Deloitte samt juridisk afdeling og energi & miljøafdelingen i DS. Yderligere information om projektet kan fås ved henvendelse til: Ove Folmer Jensen Energi- & miljøkonsulent DS

Hvad er ESCO (Energy Service Companies)?

ESCO er totalleverandør af rådgivningsydelser, entreprise (håndværksmæssig), opfølgning på energibesparelser, finansiering og i visse tilfælde besparelser på drift og vedligehold.

Fordelene er typisk: • I nvestering i renovering og modernisering finansieres af energibesparelser.

• En særdeles god rentabilitet af tiltagene.

• E SCO garanterer besparelsen, så projektet er uden økonomisk risiko for virksomheden.

Gør din virksomhed og dine produkter for beslutningstagere, samarbejdspartnere og konkurrenter....

SYNLIG

DS-bladets unikke målgruppe er 2.500 beslutningstagere i jern- og maskinindustrien og vvs-virksomheder.

DEN DIREKTE KONTAKT FOR NETOP DIT PRODUKT! Kontakt Lise Tylvad: Tlf. 75 83 38 33.

Mail: ltmedia@email.dk Og få en snak om netop dine annoncer...

31

DS-virksomheder hædret på Agromek Færre besøgende på Agromek 2008 i forhold til året før.

Messen i november var i forhold til udstillere den hidtil største.

Formand for Agromek, adm. direktør Peter Hansen, Cormall Holding A/S, Sønderborg. Foto: Wiegaarden.

To af DS’ medlemsvirksomheder blev hædret på Agromek 2008 i Messecenter Herning.

Sdr. Vissing Standinventar fik prisen for et et nyt anlæg til fodring med tørfoder til svin. »Dette anlæg bringer fordele, der er kendt fra vådfodring ind i stalde med tørfodring. Tildelingen af foder er computerstyret efter foderkurver. Dermed opnås bedre produktionsøkonomi på grund af bedre foderudnyttelse og et mindre foderfor-

brug,« hed det i prisudvalgets begrundelse for prisen.

Også en helt ny metode til behandling af gylle under udlægningen på marken fik pris.

Prisvinderen Biocover bliver produceret af Thyregod A/S. »Denne nyhed er miljø med stort M,« fastslog prisudvalget i sin begrundelse.

Afhængigt af indholdet af tørstof, bliver mellem fem og ti procent af gyllen behandlet med svovlsyre og et skumdan-

Restriktiv tørfodring, Ad-lib væg, er en ny type anlæg til fodring af svin med tørfoder. Nyheden, som bliver produceret af Sdr. Vissing Staldinventar A/S, blev 25. november hædret med en af de to Agromekpriser for produkter til svineproduktion. Medlem af Agromeks udstillingskomite, adm. direktør Sten Andersen, Dan Egtved A/S, th, overrækker prisen til adm. direktør Claus Brandt og salgskonsulent Jørgen B Madsen, tv, Sdr. Vissing Staldinventar A/S. Foto: Wiegaarden.

32

nende middel, hvorpå skummet lægges ud oven på strengen af ubehandlet gylle og forsegler den udlagte gylle.

Den tilsatte syre i skummet sænker gyllens pH, så ammoniakken omdannes til det mere stabile ammonium, der ikke fordamper og dermed er umiddelbart tilgængeligt for planterne.

Metoden kan blive en stor landvinding for miljøet, fordi den i væsentligt omfang reducerer lugt og ammoniakfordampning ved udkørsel af gylle. »Med den metode vil vi kunne undgå at skulle nedfælde gylle, når den udbringes på vintersæd. Dermed kan man begrænse skader på markerne og samtidig øge kapaciteten på arbejdet, hedder det i prisudvalgets begrundelse.

Prisudvalget på Agromek bestod af landmænd og andre brugere af maskiner.

Priserne er tildelt nyheder, som ifølge prisudvalgene kan få størst betydning i praksis.

DS Håndværk & Industri var som sædvanlig repræsenteret på messen i november.

Formanden for Agromek, adm. direktør Peter Hansen, Cormall Agro Holding A/S (DS) betegnede det som en flot messe og den hidtil største.

Besøgstallet var 51.601, heraf 7.660 fra andre lande. Det var samlet 13.396 færre besøgende end sidste gang, der var Agromek. »Det var første gang, at Agromek fandt sted i november. Hidtil har den ligget i januar. Derfor var det kun ti måneder siden, vi sidst afholdt

Biocover, der produceres af Thyregod A/S, er et nyt system til behandling af gylle i marken. Systemet blev 25. november hædret med en af de to Agromekpriser for produkter til markbrug. Adm. direktør Morten Toft, Thyregod A/S, får prisen overrakt af to medlemmer af Agromeks udstillingskomite, adm. direktør Kaj Pedersen Dal-Bo A/S, tv, og gårdejer Jens Ejner Christensen. Foto: Wiegaarden.

Agromek. Om det var derfor, at besøgstallet var lavere eller det er på grund af det ændrede tidspunkt, situationen i landbruget eller måske finanskrisen, der

har spillet ind, er svært at drage konklusioner om,« sagde Peter Hansen ved afslutningen.

Agromeks komité vil evaluere udstillingen og tage stilling

til, om der skal foretages nogle justeringer. oa

Spangkilde blev årets læreplads Spangkilde Teknik blev den lokale vinder af Årets Læreplads i 2008 for VIA’s erhvervsuddannelser i Horsens.

Spangkilde Tekniks voksenlærling, 27-årige Bjørn Sø­gaard, var så begejstret for sin læreplads til industritekniker, at han uden at fortælle sin chef Jan Michaelsen om det, havde indstillet virksomheden til titlen.

Bjørn Søgaard indstilling til

Årets Læreplads tegner et billede af Spangkilde Teknik som et sted, hvor lærlinge får lov at være med i alle dele af produktionen, og hvor der hver dag er noget nyt at lære. »Da vi så kiggede lidt rundt og tænkte os om, kunne vi måske godt genkende os selv i det, som Bjørn havde skrevet. Men vi er en virksomhed, der har eksisteret i 32 år, og vi har aldrig tidligere oplevet noget som det-

te«, sagde Jan Michaelsen under prisoverrækkelsen.

Helene Pedersen, teamleder for VIA’s erhvervsuddannelser Horsens, sad med i dommerpanelet: »Vi kunne tydeligt mærke, at Bjørns indstilling kom lige fra hjertet, og at Spangkilde Teknik er ambitiøs på lærlingenes vegne. Lærlingene på Spangkilde Teknik er en del af kammeratskabet på arbejdspladsen.«

33

Erhvervslederpris til Maskinfabrikken PcP Koncerndirektør John Nielsen og fabrikant Peder Fahrsen Pedersen fra A/S Maskinfabrikken PcP hædret med den Midtjyske Erhvervslederpris 2008.

Prisen er indstiftet af Nordea.

Vi hædrer John Nielsen og Peder Fahrsen Pedersen med prisen, fordi de går forrest i en virksomhed, der evner at tænke i nye utraditionelle baner og samtidig drive en sund virksomhed i vækst. Smedien i Nøvling er et skoleeksempel på en lille lokal virksomhed, som har formået at vokse til internationalt format takket være dygtige ledere og medarbejdere.

Sådan lød begrundelsen fra Nordeas områdedirektør Hans Henrik Okstrøm, der i sidste måned overrakte Den Midtjyske Erhvervslederpris til John Nielsen og Peder Fahrsen Pedersen.

Prisen består af et kunstværk skabt af en lokal glaskunstner og 20.000 kr. Traditionen tro blev beløbet straks givet videre. Dels til medarbejderne i A/S Maskinfabrikken PcP, repræsenteret af tillidsmand Kurt Jensen, dels til museet Den

Nordeas områdedirektør Hans Henrik Okstrøm overrakte Den Midjyske Erhvervslederepris til John Nielsen (t.h.) og Peter Fahrsen Pedersen (t.v).

34

Gamle Smedie, repræsenteret ved Johannes Skibbild og Kaj Christensen.

Dynamisk smed Historien om A/S Maskinfabrikken PcP er historien om en ung, dynamisk smed, Peder Chr. Pedersen, som i 1927 slår sig ned i Nøvling. Han etablerer sig med en esse og en ambolt for med hammer og ihærdig håndkraft at fremstille maskiner og redskaber til en støt voksende kundekreds.

Smedien i Nøvling bliver hurtigt anerkendt i området, og da Nøvling skole i 1955 skal have lavet fire gitterriste til sit indgangsparti, er det Peder Chr. Pedersen, man beder om at udføre arbejdet. Det bliver startskuddet på industrieventyret PcP. I 1954 har Peder Chr. Pedersen ansat sønnen Peder Fahrsen Pedersen, og grundstenen til

den moderne familieejede virksomhed PcP. er lagt.

I 1997 begynder virksomheden at forberede næste trin i generationsskiftet og i 2001 inddrager Peder Fahrsen Pedersen sønnen Christian Fahrsen Pedersen i ledelsen. I 2006 træder statsaut. revisor John Nielsen også ind i ledelsesgruppen som medejer og koncerndirektør for PF-gruppen.

International I dag spreder A/S Maskinfabrikken PcP sine aktiviteter over store dele af verden med kontorer og agenturer. Fra Hong Kong og Singapore over Europa til USA, men virksomheden har stadig sit hovedsæde og teknologiske udvikling solidt plantet i den midtjyske muld. »PcP har med deres moderne lederstil og evne til at tænke i såvel vækst som ansvar over for medarbejdere gennemført generationsskiftet på den mest professionelle måde. En stor mængde arbejdspladser i vores område er sikret i fremtiden, og vi er stolte af at give prisen til en så kompetent modtager«, sagde Hans Henrik Okstrøm, Nordea, ved overrækkelsen af prisen.

Blandt de tidligere modtagere af Den Midtjyske Erhvervslederpris findes virksomheder som Blücher Metal, Rationel Vinduer, Herning Folkeblad, Unimerco, Kvik Køkkenet, Herning Kongrescenter og Ikast Byggeindustri. I fjor løb K.K. Electronic med hæderen.

Personalia Personalia 60 år

Smedemester Hans-Jørn Krogh Hansen, KH Maskinværksted i Rønne på Bornholm, fylder 60 år den 16. januar.

Hans-Jørn Krogh Hansen har i en årrække været DS’ spydspids på Bornholm og sidder fortsat på en lang række centrale poster i organisationen. Ikke mindst som medlem af DS’ hovedbestyrelse, ligesom han fortsat er en central skik-

Würth vil vokse Med etableringen af en nyt Würth Center Næstved fast­ holder Würths sin strategi om at forny og videreudvikle det butiksnetværk, der i dag består af 12 butikker strategisk placeret rundt i Danmark.

Würth forventer at etablere flere butikker fremover, og i øjeblikket er Würth i gang med planlægningen af de næste etableringer.

Det nye center i Næstved på Køgevej 14 og tæt ved byens industriområde er butik nr. 12 i Würths butiksnet. På Sjælland er Würth nu repræsenteret i Næstved, Ishøj og Hillerød.

Vest for Storebælt er Würth etableret i Odense, Kolding, Horsens, Aarhus, Aalborg, Her­ ning, Esbjerg, Aabenraa og Sønderborg.

Würth Center Næstved åbnede i november sidste år, og det markeres med et stort åbent hus-arrangement for områdets mange virksomheder i januar 2009.

kelse på det vigtige uddannelsesområde, der i mange år har optaget ham stærkt.

Hans-Jørn Krogh Hansen har været med til at udvikle svendeprøven for smedeuddannelsen.

Udover sit sæde i uddannelsesudvalget og smedeudvalget i DS, er Hans-Jørn Krogh Hansen medlem af Udviklingsgruppen for Smede- og Svejseteknik under Metalindustriens Uddannelsesudvalg og sidder i bestyrelsen DS’ Uddannelseslegat.

Ved siden af sine mange tillidsposter driver Hans-Jørn Krogh Hansen KH Maskinværksted, som han etablerede i 1985. Virksomheden beskæftiger i dag 20 medarbejdere og fremstiller stålkonstuktioner, specialiserede produkter og procestekniske løsninger som underleverandørarbejde, ligesom der blandt andet udføres laserskæring af stål og plastmaterialer. KH maskinværksted

servicerer også maskiner inden for industrien samt trykluftanlæg, autolifte og benzintank-installationer på Bornholm.

Der afholdes reception for Hans-Jørn Krogh Hansen fredag den 16. januar fra kl. 13.00 til 15.00 på Den Lille Havfrue, Hovedgaden 5 Snogebæk, 3730 Nexø.

Kristine Lyngbo er tiltrådt som ny kommunikationschef i DS Håndværk & Industri.

DS Håndværk & Industri Kristine Lyngbo er tiltrådt som ny kommunikationschef i DS Håndværk & Industri.

Kristine Lyngbo er cand. merc.int. fra handelshøjskolen i København. Hun er tidligere informationschef for Handelshøjskole Syd – Ingeniørhøjskole Syd samt studiechef på Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum.

Fra 2006-2008 var Kristine Lyngbo sekretariatschef på Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet.

Christian Højer Schjøler, cand.jur. fra Københavns Universitet, er ansat som ny jurist i DS Håndværk & Håndværk.

Christian Højer Schjøler kommer fra en stilling som advokatfuldmægtig hos Aagaard Advokater i Nyborg. Han får sin bestalling som advokat i februar 2009.

Han har tidligere under­v ist på Tietgenskolen i finansiel uddannelse og har under sine studier bl.a. været ansat hos Folketingets Ombudsmand.

Christian Højer Schjøler, cand.jur. er ansat som ny jurist i DS Håndværk & Håndværk.

35

Nye medlemmer DS Håndværk & Industri har fra d. ��������������������������� 2. oktober til ������������ d. 5. december 2008 optaget følgende virksomheder som aktive medlemmer: Lokalafdeling Haderslev Østeramt Marek v/Erik Petersen, Erik Krog Petersen, Keldetvej 45, 6100 Haderslev.

Büchert VVS, Johann Georg Büchert, Langkær 2 B-C, 6100 Haderslev.

Lokalafdeling Himmerland Hobro Laserteknik A/S, Kim Skall, Erhvervsparken 3, 9500 Hobro.

Lokalafdeling Horsens og Omegn FM Maskinfabrik, Flemming Madsen, Kærvejen 35, 7171 Uldum.

Lokalafdeling Midtjylland Grandt’s Køleteknik, Palle Grandt, Nørregade 11, 1., Frederiks, 7470 Karup J. BD Blik ApS, Anders Beck Diedrichsen, Klanghøj 71, 8670 Låsby.

Grundvad Oliefyrservice, Ib Maikær Christensen, Frisholtvej 97, 8643 Ans By. Kjellerup Hydraulik ApS, René Pedersen, Aalborgvej 51, 8620 Kjellerup.

Lokalafdeling Nordsjælland JP Teknik, Jan Plum, Kongevejen 34, 3450 Allerød.

Baltzer’s Beslagsmedie, Rasmus Baltzer Hansen, Stenholtsvej 3, 3480 Fredensborg.

Jens Christiansen Oliefyrsservice, Jens Christiansen, Skolevej 2, 2980 Kokkedal.

36

Lokalafdeling Randers Omegn Arne’s Vindmølleservice ApS, Arne Enevoldsen, Hegedal 16, Fjellerup, 8585 Glesborg.

Rail-Service Aps, Martin Holm Pedersen, Skovlystvej 4, 8870 Langå. Østergades Smede og VVS, Johnny Knudsen, Østergade 45, 8860 Ulstrup.

Lokalafdeling Skive, Viborg og Omegn Kudahls VVS ApS, Helge Kudahl, Fjordvej 4, 7800 Skive.

Lokalafdeling Sydvestog Midtsjælland Sorø Industrikøl, Niels Dysgaard Pedersen, Ottesvej 11 A, 4180 Sorø.

Lokalafdeling Syd- og Østsjælland Stor Smeden, Kjetil Nygaard Hansen, Skuderløsevej 16 A, 4690 Haslev.

Lokalafdeling Søndre Birk Steenberg & Nielsen VVS ApS, Kasper Steenberg, Måløv Byvej 229, 2760 Måløv.

Lokalafd. Trekantområdet JH Maskinteknik, Jakob Hviid, Lejrskovvej 4, 6640 Lunderskov.

Lokalafdeling Vest Shape-Tech ApS, Jan Julius, Mukkerten 19, Tarp, 6715 Esbjerg N. Lokalafdeling Vendsyssel Taars Rørteknik ApS, Michael Nielsen, Karlsvej 11, 9800 Hjørring.

Marineservice Hirtshals A/S, Ole Toft, Pier 2, 9850 Hirtshals.

Enghaven Beslagsmedie, Tor­ ben Enghaven Jensen, Storskov­ vej 76, 9330 Dronninglund.

Marineshaft Hirtshals A/S, Knud Andersen, Pier 2, 9850 Hirtshals.

Nymark Blik og VVS, Tonny Nymark Nielsen, Vestergade 14 B, Ulsted, 9370 Hals.

B. S. Kleinsmedie, Bent Svendsen, Hørmestedvej 338, 9870 Sindal.

Jysk Total Assistance, Hans Andersen, Nybovej 11, 9830 Tårs.

Marineshaft Holding A/S, Anders Jensen, Pier 2, 9850 Hirtshals.

Lokalafdelinger

DS afdeling Østjylland Seniorklub afholder generalforsamling torsdag d. 25. februar 2009 kl. 19.00 på Restaurant MuMs, Alstrup Allé 4, Hasselager. Dagsorden iflg. vedtægterne.

Seniorklubben er vært med lidt til halsen, et godt stykke smørebrød og derefter kaffe med et lækkert stykke kage.

Pbv. Verner Stensgaard

Vi leverer varerne...

Vi leverer varerne...

Arbejdskraft ØST: Tlf. 32 82 00 00 VEST: Tlf. 32 82 00 80 SCAN CON GROUP

Scan Con Group A/S www.scan-con.dk Specialist i indlejning af mandskab.

Dansk, polsk og rumænsk arbejdskraft med kort varsel.

EDB

Lundberg Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Hydraulik Hydra -Comp Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 Hjemmeside: www.hydra-comp.dk Lager cylindre - reparation/nyfremstilling Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Fyringsanlæg Alcon A/S Alcon Ingeniørfirma

Beholdere & Stålskorstene Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk e-mail: mail@jola.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumuleringstanke, i alle størrelser - sort eller rustfri.

SSM A/S - Industriskorstene Industrivænget 9, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 50 51. Fax 46 18 53 20 www.skorsten.dk E-mail: ssm.as@mail.tele.dk Stålskorstene, stålkerner, kanaler, stålkonstruktioner, valsning af plader. Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varmeog ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brystrupvej 37 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctech.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: w ww.alcon.nu www.skorsten.eu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri/-træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumuleringsbeholdere.

28 års erfaring med fyringsanlæg.

LIAGRO A/S Cypresvej 24 B, 7400 Herning Tlf. 97 13 73 70.

E-mail: post@liagro.dk Internet: w ww.liagro.dk Helårsstoker

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 E-mail: asc@el-consult.dk Hjemmeside: www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

HUSK OPTAGELSE I LEVERANDØRREGISTRET...

Pr. år (15 gange) Grundpris kr. 1425,for 4 linier Ekstra linie kr. 150.Logo i 4 farver kr. 850,Kontakt Lise Tylvad Tlf. 75 83 38 33 Mail: ltmedia@email.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www-cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Laserskæring

KUBI Ståldesign A/S Tlf. 96 94 40 70. Fax 96 94 40 80 kubi@kubi.dk laserskæring/rørskæring klip/buk/svejsning/totalløsninger Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Industrimontage Andersen Smede & Montageteknik – Altid en Samarbejds Mulighed Vråvej 24, 9560 Hadsund Tlf. 40 57 22 08. Privat 98 56 64 32 www.asm-consult.dk • Certifikatsvejsning • Konstruktioner i stål og aluminium • Hydraulik/pneumatik • Ventilation • Transportløsninger til fast, flydende og pulver

Kardanaksler Kardanspecialisten ApS Mercurvej 27 A, 6000 Kolding Tlf. 76 30 00 35.

Fax 75 34 32 00 www.kardanspecialisten.dk Reparation og fremstilling af kardanaksler.

Afbalancering af alle roterende emner.

Kvalitetsstyring

Lækagesporing ABCLækagesporing Tlf. 57 52 39 39 Mobil 20 20 69 39 www.abc-sporing.dk Udfører lækagesporinger på alle typer rør-installationer for erhvervsog privatkunder, forsikringsselskaber, samt boligselskaber, hurtigt og præcist. Faste gode priser.

TN Tekniqe v/ Klaus Nørgård Mobiltlf. 50 50 20 08 Fax 70 26 15 08 E-mail: post@tn-tekniqe.dk www.tn-tekniqe.dk Lækagesporing på varme anlæg og brugsvands installationer.

Udlejning af bad/toiletvogn.

Vvs-Branchens Kvalitetskontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33.

Fax 63 17 19 77 www.vvsQkontrol.dk E-mail: vvs@vvsQkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

37

Vi leverer varerne...

Vi leverer varerne...

Løfteborde

TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej Stationsvej 7-9 8900Randers RandersSV Gl. 7-9,•8940 Tlf.: 87 10 1019 1930.

30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95 proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

www.proloen.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk. mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

38

Metalbearbejdning AJ Maskinfabrik a/s Industrisvinget 4, 7171 Uldum Tlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33 E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dk Internet: www.ajmaskinfabrik.dk Spåntagende bearbejdning

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S Tlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42 www.gunnarballe.dk Har du travlt – lad os...

Vi kan bygge dine konstruktioner.

Vi kan laserskære - klippe - bukke.

Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.

Vi kan færdigmontere med drejefræse - borede emner fremstillet i huset.

– »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

HRS Rødovre (Knud Larsen Maskinfabrik) Hvidsværmervej 151, 2610 Rødovre Tlf. 23 41 22 24.

Fax 44 91 49 84 www.hrs.as – anso@hrs.as Honing, langhulsboring.

Ranum Smedeværksted Tlf. 9666 3900 / 2962 1962 www.ranumsmede.dk, mailadr.: info@ranumsmede.dk Fremstilling af fjernvarmefittings Certifikatsvejsning i drejebænke Bukning af rør fra Ø21 til Ø140mm Specielle smedeopgaver i sort og rustfrit.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk. mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Overfladebehandling

Aquagain Vælding Bjergvej 4, 6650 Brørup Tlf: 75381330. Fax: 75382236 Mail: info@aquagain.dk www.aquagain.dk Dyppe- og spraybejdsning af rustfritstål.

Karstørrelse L:7,5, B:1,5, H:1,0M Dansk Overflade Teknik A•S Tlf. 70 120 140 www.dot.dk.

E-mail: info@dot.dk Grønlundvej 81-83, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Grønlundvænget 1, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Nyborgvej 27, 5863 Ferritslev Fax 96 280 381 Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481 • Varmforzinkning • høj­tem­peratur­for­zinkning • sand­blæs­ning, • metallisering • maling • duplex-behandling • transport • maling af vindmølletårne Herning Varmforzinkning A/S Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13 E-mail: hv@hv.dk. • www.hv.dk Sverigesvej 13, 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03 E-mail: Vildbjerg@hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sla Varmforzinkning, bejdsning og pas­ si­vering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand­blæs­ning.

Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Hjorslevvej 6, 5450 Otterup Tlf. 64 82 26 57.

Fax 64 82 29 95 E-mail: kjm@kjmas.dk www.kjmas.dk Dyppebejdsning af rustfrit stål.

Karstørrelse: L:8,0, B: 2,0. D: 2,0 M Milling Industrilakering A/S Bakkegårdsvej 306, 3050 Humlebæk Tlf. 49 19 28 29. Fax 49 19 06 12 E-mail: milling@milling.dk Hjemmeside: www.milling.dk Pulverlakering, vådlakering, fosfatering, kromatering, zinkfosfatering, tri-affedtning, sand­blæsning, slyng­ rensning, glas­blæsning.

Overfladebehandling NG Nordvestjysk Galvanisering A/S Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varm­for­ zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Pension Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 24 Fax 96 23 94 11 E-mail:jej@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Lumby Smede- og Maskinværksted H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

VSM THY A/S Åsvej 50, 7700 Thisted Tlf. 97 93 11 33 E-mail: Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75 sl@vsm-design.dk www.vsm.dk . vsm@vsm.dk www.vsm.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af rør, Ø 40-500 mm Fremstilling af bøjninger, max 315 mm Tanke og specialopgaver.

LEVERANDØRREGISTER Optagelse: Annoncechef Lise Tylvad, Emil Reesens Vej 8, 7100 Vejle Tlf. 7583 3833. Fax 7572 1702.

Mail: ltmedia@email.dk

Pumper Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Hjorslevvej 6, 5450 Otterup Tlf. 64 82 26 57.

Fax 64 82 29 95 E-mail: kjm@kjmas.dk www.kjmas.dk Speciale i rør og smedearbejde samt opkravning af rør.

Eget bejdseanlæg.

Rustfrit stål

Aquagain Vælding Bjergvej 4, 6650 Brørup Tlf: 75381330. Fax: 75382236 Mail: info@aquagain.dk www.aquagain.dk Certifikatsvejsning af rør og tanke

Rørbæringer Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust­fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Skurvogne Løbner VVS ApS Ålunden 1. 6690 Gørding Tlf. 75 17 85 04. Fax 75 17 87 99 Godkendte skurvogne.

Tagdækning

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56 www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Strålevarme

P. Henning Jensen ApS Centervej 18, 3600 Frederikssund Tlf. 47 37 70 00.

E-mail: salg@phj.dk www.phj.dk Strålevarme på vand eller gas Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk www.hfas.dk INDUSTRIVARME FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Stålkonstruktioner Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Svejseudstyr Dantek Elektro Smedeløkken 10, 5330 Munkebo Tlf. 65 97 72 00. Fax 65 97 72 99 www.dantekelektro.dk info@dantekelektro.dk Svejsemaskiner • Tilbehør • Service

A. Gilbro A/S Håndværkerbyen 33, 2670 Greve Tlf. 43 90 21 61 Fax 43 90 45 78 info@gilbro.dk • www.gilbro.dk Tagdækning til inddækninger/ profiler. Inddækning til tag & facader udført i aluminium, zink, kobber, rustfrit stål.

Efter Deres tegning og ønske.

Vort speciale: Skrotrender, tagfod, sternkapsler. Vi er supergode til smedearbejder, stål, altaner, rækværk, affaldsskakte, svejsning i alle metaller.

Vi glæder os til at give dem et tilbud.

Termisk sprøjtning HRS Korsør CELSIUS Lilleøvej 360 14, 4220 Korsør Tlf. 40 85 16 76.

Fax 58 37 04 33 www.hrs.as jacob@hrs.as Varm- & Koldsprøjtning på ned­slidte maskindele. Forebyggende på­sprøjt­ ning imod slid og korrosion.

Ventilation HRS Luftteknik Sverigesvej 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 50 14 18.

Fax 58 50 14 25 www.hrs.as moje@hrs.as Opmåling, beregning og montering af ventilationsanlæg, svejseudsugning, varmegenvinding m.m.

Service aftaler på ventilationsanlæg.

Rådgivning og økonomiberegning.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk. mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

INDUSTRIVARME

Varmepumper

Transportbånd CN Maskinfabrik A/S Skovløkkevej 4, Tiset, 6510 Gram Tlf. 74 82 19 19 www.cn-maskinfabrik.dk Gummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi - tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd - skrabere - teflonbånd.

Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

KH nordtherm a/s Rømersvej 30, 7430 Ikast Tlf. 97 15 46 00. Fax 97 25 15 90 ha@khnordtherm.dk www.KH-nordtherm.dk Varmepumper og airconditionanlæg.

VVS

Vandskæring Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk. mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilatiom

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

39

Gør oliefyring bedre og nemmere med produkter

AN prøveslange med manovakummeter for kontrol af sugeledning

AN olietransportsystemer for bolig og industri

AN genbestillingsalarm for sikkerhed mod tørløb

Oilon oliebrændere og energisystemer

AN manometerventil for udluftning og effektiv kontrol af olietryk

AN røggaslyddæmpere for lydsvag forbrænding

Magasinpost-UMM ID-nr 42386

AN trykprøvesæt for trykprøvning af olierør og mindre VVS installationer

AN rådgivning om alt i oliefyring

Afsender: PortoService ApS Hjulmagervej 13 9490 Pandrup Sendes via PortoService Ændring vedr. Abonnement ring venligst 66 17 33 33

AN tilbehør til oliefyring

OILON originale olieslanger for sikkerhed og lang levetid

Forhandles af de førende grossister i branchen

ISSN 1602-7213

AN antihævertventil extra sikkerhed for olieudslip