DSbladet 1 2010

06. januar | 2010 I 101. årgang

bladet

1

»Så kan de lære det, bankerne!« 8-10 Nordjysk vækstvirksomhed: Vindmøller på Lindøværftet kan ende som en fuser

6

Mangel på fornyelse kan blive dyrt for vvs-installatører

14-16

INDHOLD

3 Kom så med ud på banen

21 Produktivitet

4 DS-bladet anno 2010

22 »Det vender i 2010«

5 Større tillid til fremtiden

24 Din lærling bliver

6 Skift din bank ud

26 Indbakken

og støt op!

trods iskolde betingelser hvis ikke den leverer varen

12 Kort nyt

og innovation i 2010

nok aldrig billigere

28 Multimedieskatten

– ikke et værdigt signal

14 Vvs-branchen

kalder på fornyelse

17 Temadag

29 Pluk fra www.ds-net.dk 30 Fynsk firma bag

nyskabende tysk bro

18 Her på øen er de alle smede

31 Renæssance for

gammeldags zinkgavle

32 Det intelligente farvel til affald

34 Tilskud til udvikling 37 Leverandørregister

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

2 | DS-bladet nr. 1 2010

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk Ansvarshavende redaktør: Ole Andersen Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3312. Fax 6617 3612 http://www.ds-bladet.dk E-mail: ole@ds-net.dk

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri Miljøcertifikat ISO 14001.

Annoncer: LT MEDIAFORMIDLING, Emil Reesens Vej 8, 7100 Vejle.

Tlf. 7583 3833. Fax 7572 1702.

E-mail: ltmedia@email.dk

Forside: Brian Poulsen, Foto & Co

Oplag: 3500 eksemp.

ISSN nr: 1602-7213

LEDER

Kom så med ud på banen og støt op!

Verden ændrede sig for de fleste af os i 2009. Finanskrisen bankede ikke længere bare på; den inviterede sig selv helt ind i vores produktionshaller og tog fremgang og optimisme med på vejen ud igen. Det har været barsk for rigtigt mange virksomheder i DS Håndværk & Industri.

Dansk økonomi blev som resten af verden ramt af et historisk kraftigt tilbageslag med den globale finanskrise. Nedgangen i tillid, efterspørgsel og produktion var ualmindelig markant og skete stort set samtidigt over hele verden.

De nyeste tal viser desværre, at rigtig mange virksomheder fortsat kæmper med manglende efterspørgsel og derfor ikke producerer de samme mængder som for bare et år siden.

Og det danske arbejdsmarked vil også næste år være ramt af krisen for fuld styrke. Analyser viser, at alle dele af det private arbejdsmarked bliver ramt hårdt af stigende ledighed.

Men på trods af disse dystre prognoser synes det heldigvis som om, vi ser de allerførste forårsspirer med tegn på, at det igen lysner lidt.

Vi kan se, at faldet i verdenshandlen er bremset op, og at produktionen også viser stigende tendenser. Der er tegn på, at efterspørgslen på de store eksportmarkeder er ved at blive mere stabil, og dermed kan der forhåbentlig snart også komme gang i dansk eksport og produktion igen.

Og i den situation gælder det om at være klar. Vi skal ikke være passive og afventende, men vi skal være på plads i startboksen. Og det gælder naturligvis både den enkelte virksomhedsleder og det netværk, der er omkring virksomhederne.

I DS Håndværk & Industri er vi til stede med opbakning og støtte til vores medlemsvirksomheder både konkret og politisk. Men vi føler os ind imellem lidt alene på banen, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at komme med en meget kraftig opfordring til lovgivere, banker og andre, hvis støtte er så vigtig: De små og mellemstore virksomheder har brug for jer nu! Der skal hel konkret handling til, så vores virksomheder kommer hurtigt ud af krisen og videre fremad. Det er ikke kun vigtigt for den enkelte virksomhed. Det er altafgørende for Danmark!

Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri

Jeg ønsker alle vores medlemsvirksomheder et godt nytår.

DS-bladet nr. 1 2010 | 3

NYHEDER

DS-bladet anno 2010 Af Jørgen Hansen Bestyrelsesformand DS-bladet

DS-bladet udkommer nu i et nyt design her fra årsskiftet 2009–2010. Bladets bestyrelse håber, det vil blive godt modtaget.

DS-bladet har 100 års jubilæum i efteråret 2010. Det vender vi tilbage til senere.

100 år er lang tid, men vi kan glæde os over, at der har været og er en vilje til at bladet fortsat skal bestå som medlemsblad for vores arbejdsgiverorganisation DS Håndværk & Industri. For bladet har der gennem årene både været drøje år og gode år, hvor vi har tilpasset os muligheder og vilkår. Vi må se i øjnene, at de kommende år tegner til at blive hårde og barske for DS’ medlemsvirksomheder. Det har imidlertid ikke rystet bestyrelsen, men vi har derimod taget tråden op for at give plads til fornyelse.

DS-bladet har i tidens løb ændret udseende flere gange, og bestyrelsen arbejder hele tiden på at optimere og forny bladet, så vi ikke sygner hen og bliver et uddøende blad. Tværtimod har vi en ambition om konstant at udvikle og tilpasse bladet til de markedsmæssige vilkår og muligheder, der gives.

I det seneste årti er der også sket mange små og større justeringer, som hver for sig blot har været tilretninger, som læseren naturligt har observeret. Jeg kan her nævne papirkvalitet, spaltebredde, navn, UV-lak på forsiden, udgivelsesfrekvens og fjernelse af annoncen på forsiden som nogle af de ting, der er blevet tilpasset. Bl.a. for at give større brugervenlighed.

Nu er tiden så kommet til at ryste posen grundigt, og fordommene har været lagt i baggrunden med ønsket om, at alt var åbne for fornyelse. Og resultatet kan ses nærværende.

Der er også en større og større konkurrence fra de elektroniske medier, som vi selvfølgelig også mærker. Vi har derfor i 2009 fået tilrettet bladets hjemmeside med den elektroniske version, så den er let at gå til, og det er nu muligt at bladre direkte i DS-bladet på hjemmesiden.

Det er mit håb, at DS-bladet også fremover vil kunne bestå i en verden, der forandrer sig hurtigere og hurtigere.

Ny DS-specialist i praktikpladser DS Håndværk & Industri og DS Efteruddannelse optrapper nu indsatsen for at fremskaffe flere lære- og praktikpladser i medlemsvirksomheder med ansættelse af en konsulent, der udelukkende skal arbejde på at tiltrække unge til virksomhederne og uddannelserne.

Ansættelsen af en praktikpladskonsulent er en absolut nyskabelse og sker på vegne af DS Efteruddannelse, men den kommende medarbejder får sæde i DS-huset i Odense.

Den nye konsulent får som opgave at tilrettelægge og afvikle kampagner i samarbejde med de tekniske skoler i lokalområderne for at fremskaffe flere lære- og praktikpladser i medlemsvirksomhederne.

Samtidig er det målet at etablere et tættere samarbejde med vejlederne på UU-centrene med henblik på både at syn-

4 | DS-bladet nr. 1 2010

liggøre uddannelserne og finde konkrete elever, der ønsker et trainee-ophold og/eller læreplads.

Endelig skal den pågældende ved aktiv opsøgning af DS’ medlemsvirksomheder motivere dem til at tage elever.

Stillingen er foreløbig tidsbegrænset til 30. juni 2011. »Det er meget positivt, at vi nu ved ansættelse af en opsøgende konsulent får mulighed for at gøre en ekstra indsats for at skaffe flere praktikpladser. Det opsøgende arbejde sammen med den nye bonusordning vil afgjort være med til at få flere unge i lære inden for vores fag. Det er også nødvendigt, da vi ved, at der om ti år vil være betydeligt færre faglærte på arbejdsmarkedet,« siger uddannelseschef Finn Kyed, DS Håndværk & Industri.

NYHEDER

Nu går sagen om din »åbne« netbank ind i en ny fase Direktør Lars Bode, DS Håndværk & Industri, er ikke overvældet af, at regeringen efter syv måneder er nået frem til nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal drøfte beskyttelse af virksomhedernes netbanker. Der bør lovgives, mener han.

»Velmente og uforpligtende råd fra bankerne om beskyttelse af virksomhederne løser ikke problemet. Det vil være helt utilstrækkeligt for os,« siger Lars Bode.

Af Ole Andersen

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) har bedt de store erhvervsog brancheorganisationer komme med forslag til, hvordan virksomheder sikres mod indbrud i deres netbank. Forslaget om en arbejdsgruppe sker på baggrund af en række initiativer fra DS Håndværk & Industri, der i foråret rejste sagen om virksomhedernes totale mangel på beskyttelse mod hackere i en tid, hvor it-kriminalitet stiger eksplosivt både herhjemme og internationalt.

Mens bankerne dækker misbrug og andre former for kriminalitet for private kunder i forhold kreditkort og netbank, er det ikke tilfældet for virksomheder, der i værste fald risikerer økonomisk ruin ved et netbank-indbrud.

Og det var netop et netbank-indbrud sidste forår i en af medlemsvirksomhederne i DS Håndværk & Industri, maskinfabrikken Jymika i Midtjylland, der blotlagde virksomhedernes sårbarhed. Jymika fik lænset en kassekredit for 1,8 mio. kroner. Kun en teknisk fejl i netbank-aftalen med banken forhindrede, at Jymika selv skulle dække tabet.

Politisk støtte Direktør Lars Bode, DS Håndværk & Industri, der efterfølgende også har opnået bred politisk støtte på Christiansborg til en holdbar og forpligtende løsning, er ikke

imponeret over, at det har taget regeringen hele syv måneder at nå frem til nedsættelse af en arbejdsgruppe.

Lars Bode mener grundlæggende, at bankerne i lighed med privatkunder skal påtage sig et ansvar for deres erhvervskunder. »Det har været en hård kamp at få regeringen til at tage problemet alvorligt. Derfor deltager vi naturligvis med glæde i den arbejdsgruppe, ministeren har foreslået nedsat. Måske er vi rykket et lille skridt nærmere en løsning. Men vores opfattelse er fortsat lysende klar. Bankerne, der mere eller mindre har tvunget alle til at benytte netbank for derefter at høste betydelige administrative gevinster, bør selvfølgelig påtage sig et ansvar. Virksomhederne skal sørge for at sikre sig optimalt mod indbrud i deres it-systemer, men velmente og uforpligtende råd om beskyttelse fra bankernes side løser ikke problemet. Det vil være helt utilstrækkeligt for os,« siger Lars Bode.

Dansk Byggeri er helt på linie med opfattelsen i DS Håndværk & Industri, mens bl.a. Dansk Erhverv og Dansk Industri under den langvarige og massive mediediskussion om virksomhedernes manglende netbanksikkerhed har signaleret, at en frivillig ordning vil være tilstrækkelig.

I arbejdsgruppen deltager også bankernes interesseorganisation Finansrådet,

Forbrugerombudsmanden samt Forsikring og Pension.

For bankerne er sagen et minefelt. De mener, at virksomheder generelt bør have ressourcer til selv at sikre mod it-indbrud.

Det skal arbejdsgruppen undersøge: • Omfanget af indbrud i netbanker samt initiativer, der allerede er foretaget for at styrke sikkerheden i netbanker.

• En lovgivningsmæssig løsning, hvorefter mindre erhvervsdrivende beskyttes efter samme regler som forbrugere ved indbrud i netbank.

• Etablering af en forsikringsordning, der skal dække tab ved indbrud i en erhvervsdrivendes netbank.

• Andre måder at beskytte mindre erhvervsdrivende mod tab ved netbankindbrud.

• En samfundsøkonomisk afvejning af fordele og ulemper ved mulige løsninger.

DS-bladet nr. 1 2010 | 5

NYHEDER

Nordjysk gazelle har kig på Lindøværftet Af Ole Andersen

Nicon Industries i Frederiks­ havn, der samarbejder med Fredericia Værft, vil nøje følge udviklingen på det fynske lindøværft, når A.P. Møller trækker sig ud. »Det er helt klart med i vores overvejelser,« siger Nicon-direktør.

Nicon Industries i Frederikshavn, en af de hurtigst voksende virksomheder i Nordjylland og leverandør til bl.a. Fredericia Skibsværft, har også kig på Lindøværftet, når A.P. Møller lukker og slukker for bygning af skibe på Fyn. »Det område, som Fredericia Værft får til rådighed på Lindø, er markant større, end det område, værftet har i dag. Det giver selvfølgelig værftet nogle muligheder for eventuelt at begynde i andre segmenter også. Vi andre er da spændt på, hvad det kan føre med sig. For vores vedkommende har vi det helt klart med i vores overvejelser, om vi skal se på en satellit-afdeling. I hvert fald i nabolaget,« siger direktør Anders Hecht-Pedersen, Nicon Industries.

Planerne hos Nicon Industries vil afhænge af, hvad Fredericia Værft i øvrigt er i stand til at »trække« med sig til Fyn efter den mere eller mindre ufrivillige udflytning fra Fredericia, fordi kommunen opsagde lejemålet for at give plads til boliger.

Anders Hecht-Pedersen er til gengæld skeptisk, når det drejer sig om at udvikle Lindø-området til et område for leverandører til vindmølleindustrien, som Nicon

Industries i øvrigt også er involveret i. »Jeg er bange for, at produktion af vindmøller på Lindøværftet er en fuser. Det er min helt personlige opfattelse. Der er mange andre steder i Europa og i andre lande, hvor der produceres vindmøllestål i massive mængder.

Og det er en produktion, der i dag er dybt specialiseret,« siger Anders HechtPedersen: »De meget høje haller på Lindøværftet er velegnet og beregnet til skibsbygning. I min verden foregår produktion af dele til vindmøller i meget lave haller i forhold til kranhåndtering. Derfor vil det kræve betydelige investeringer, og jeg kan ikke se, at det i givet fald kan hænge økonomisk sammen,« siger Anders Hecht-Pedersen, der også har svært ved at se »genialiteten« i Lindøværftets placering i bunden af Odense Fjord som udskibningshavn for fundamenter, vinger og andre dele til vindmøller, vel vidende at det største marked for offshore vind ligger på den modsatte side af Danmark.

Læs mere på side 22.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

6 | DS-bladet nr. 1 2010

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

NYHEDER

Større tillid til fremtiden trods iskolde betingelser Efterspørgslen er blevet reduceret markant, og det at få et lån i banken eller realkreditinstituttet er for langt de fleste virksom­ heder blevet væsentligt sværere, men også dyrere. Bankerne har hævet rentemarginalen i forhold til tidligere.

Håndværksrådets konjunkturbarometer gik en smule frem i fjerde og sidste kvartal i 2009. Det skyldes større tillid til dansk økonomi som helhed. Til gengæld er små og mellemstore virksomheder blevet mere pessimistiske i deres forventninger til deres eget resultat i 2009. Og især virksomheder under DS Håndværk & Industri har skudt en hvid pil efter et godt resultat. Ca. 62 pct. af dem forudser et dårligere resultat i år sammenlignet med 2008. For små og mellemstore virksomheder generelt er den andel nede på ca. 54 pct.

På forholdsvis kort tid har det at drive virksomhed i Danmark ændret sig fundamentalt. Efterspørgslen er blevet reduceret markant og det at få et lån i banken eller realkreditinstituttet er for langt de fleste virksomheder blevet væsentligt sværere, men også dyrere (bankerne har hævet rentemarginalen red.) i forhold til tidligere.

Når det gælder efterspørgslen, så angiver over 85 pct. af DS-virksomhederne, at de er begrænset af manglende efterspørgsel. For SMV’erne generelt drejer det sig om otte ud ti. Dog forudser en lidt større andel af DS-virksomhederne, knap 20 pct., at der kommer en vending i økonomien i første halvdel af 2010, og hvis ellers regeringen og andre prognosemagere får ret, så vil dansk økonomi vokse mellem 1 og 2 pct. næste år. Det lyder umiddelbart positivt, men det skal ses i lyset af. at dansk økonomi i år skrumper ekstraor-

dinært meget, hvilket den nye konjunkturvurdering også afspejler. Barometeret befinder sig i iskoldt territorium, og mange små og mellemstore virksomheder må desværre afskedige medarbejdere. Mere end 35 pct. af dem har fyret medarbejdere i dette kvartal, og over hver fjerde forventer at gøre det indenfor de næste seks måneder.

Af Jacob Thiel Cheføkonom Håndværksrådet

Kunder og priser SMV’erne er også blevet ramt på andre parametre end medarbejdertilpasninger. En del virksomheder har mistet faste kunder og mere end hver fjerde har sat prisen ned på deres ydelser/varer.

Særligt virksomheder i industrien og byggebranchen har sat prisen ned på deres ydelser. Det understreger, at kampen om kunderne er intensiveret, og virksomhederne sætter i stigende grad prisen ned i et forsøg på at kapre kunder fra andre virksomheder i branchen.

Det viser sig, at 30 pct. af de små og mellemstore virksomheder har mistet faste kunder i de sidste tre måneder. På det punkt adskiller DS-virksomhederne sig fra SMV erne generelt i det godt 20 pct. ad DS’erne svarer, at de har mistet kunder i den periode. Frafaldet af kunder skyldes dels den generelle afmatning, men også at de faste kunder ofte er blevet kapret af andre virksomheder, som har sat priserne ned og skruet et godt tilbud sammen.

DS-bladet nr. 1 2010 | 7

Foto: Brian Poulsen

8 | DS-bladet nr. 1 2010

Skift din bank ud hvis ikke den leverer varen Det gjorde den sønderjyske virksomhed FLK Cabin, der fulgte eksperters råd om at teste sin mangeårige bankforbindelse ved at bede om tilbud fra tre andre pengeinstitutter. I dag har virksomheden fået skabt ro om den fremtidige økonomi – og fået en ny bank.

Af Ole Andersen

Den bratte økonomiske nedtur og den finansielle krise har tvunget mange små og mellemstore virksomheder i armene på deres bankforbindelser. Nogle ufrivilligt, andre frivilligt.

Den sidste gruppe har valgt at følge gentagne opfordringer fra eksperter som eksempelvis den kendte bankanalytiker Bjarne Jensen og finansrådgiver Per Jessen. Især sidstnævnte har optrådt på nogle af de mest besøgte arrangementer i DS Håndværk & Industri i 2009 om virksomhedernes forhold til deres banker, om nødvendigheden af bl.a. minutiøs forberedelse til møder med banken og ikke mindst vigtigheden af at stille krav til sin bankforbindelse og bankrådgiverens kompetence.

Det sidste valgte den sønderjyske familievirksomhed FLK Cabin A/S i Toftlund at gøre. Virksomheden har i over 40 år og med betydelig succes produceret og udviklet førerkabiner til især gaffeltrucks.

En nicheindustri med FLK Cabin som en af de førende leverandører i Skandinavien i dag, især Norge og Sverige.

Virksomheden havde i oktober 2008 i alt 38 medarbejdere på lønningslisten.

Underskud I dag har FLK Cabin 12 medarbejdere ansat, og for første gang i mange år må administrerende direktør Tina Skov Andersen aflevere et årsregnskab med underskud efter at en stor del af omsætningen forsvandt i løbet af 2009 og på kort tid, da verdensøkonomien kollapsede. »Da økonomien tog sig en ordentlig rutchetur, fik vi behov for klarhed og ro på den finansielle del af virksomheden. Og vi ville gerne vide, hvor vores bank var henne, når vi fik brug for dem. Tidligere har vi kun i begrænset omfang benyttet vores bank, fordi vi har været selvfinansierende,« siger adm. direktør Tina Skov Andersen, FLK Cabin.

Der var tre forhold, hun ønskede klarlagt. Sikring af virksomhedens likviditet, dvs. kassekredit, ind- og udlånsrenten samt sikkerhedsstillelse.

• FLK Cabin A/S er en mindre produktionsvirksomhed med 40 års erfaring indenfor produktion af fører­ kabiner. Virksomheden blev grundlagt i 1967 af Tina Skov Andersens far Frederik L. Koch.

• Som led i et generationsskifte, blev virksomheden i 2001 omdannet til et familie-ejet aktieselskab • FLK Cabin er primært kendt for at producere førerkabiner til gaffeltrucks, minitraktorer, redskabsbærere m.m.

• Samtidig er virksomheden leverandør af komponenter som dørlåse, varmeapparater, luftdyser, ventilation, air condition anlæg m.m.

DS-bladet nr. 1 2010 | 9

»Vi har fået en tryghed i dagligdagen, fordi vi har fået gennemgået det finansielle grundlag i vores virksomhed.«

Foto: Brian Poulsen

»De seneste år har vi haft nogle fine regnskaber, som vi har fået ros for. Derfor havde vi da også forventninger om, at virksomheden indeholdt nogle værdier, vi kunne bringe på banen, når vi fik brug for det.« Tilbuddet fra virksomhedens mangeårige bankforbindelse virkede ikke umiddelbart tilfredsstillende. »Jeg var sikker på, at det kunne gøres bedre. Og det kunne ikke passe, at vi ikke var mere værd for at sige det rent ud. Derfor udvalgte jeg tre banker ud fra især de-

res geografiske placering i området, bankernes omdømme og deres kendskab til os,« fortæller Tina Skov Andersen, Hele forløbet kom til at vare et halvt år, hvor alle »kort« i form af budgetter, likviditet, omkostninger, forventninger m.m. blev lagt på bordet. »Det har været vigtigt for os at vise over for banken, at vi selv er aktive i forhold til virksomhedens omkostningsniveau, planlægning og forventninger, og at vi rent faktisk har tænkt over tingene. Og vi fik tre gode tilbud.«

Tjekliste til bankbesøg Det kan være svært at forlænge eller udvide kreditter i bankerne, men bankerne siger, at de gerne låner penge ud til virksomheder, der kan redegøre for deres situation. Så inden du tager til møde med banken, er det en god ide at sætte dig grundigt ind i din virksomheds økonomiske situation, og overveje hvad du vil svare på nogle af de spørgsmål, som ofte stilles af bankrådgivere.

Se forslag til de overvejelser, du bør gøre dig inden dit møde med banken på www.ds-net.dk/drift&strategi/økonomi&it/bankbesøg/tjekliste.

Hvis du har spørgsmål til din forberedelse inden et bankmøde, er du meget velkommen til at kontakte økonomikonsulent Ole Simmelholt på telefon 6617 3333 eller osi@ds-net.dk

10 | DS-bladet nr. 1 2010

Rådgivere Tina Skov Andersen benyttede også eksterne rådgivere til at vurdere de indkomne tilbud fra bankerne, selv om virksomheden mere eller mindre allerede selv havde truffet sin beslutning og valgt ny bank. »Jeg synes, det var svært helt præcist at finde ud af, hvad det ville betyde for os i kroner og øre. Det er jo ikke billigt at låne penge i Danmark. Det, som vi bad om, koster noget på bundlinien.« Hun mener, at andre virksomheder bør overveje at foretage et tilsvarende kontroltjek af deres bankforbindelse, hvis de er i tvivl om, hvorvidt deres bank giver dem optimale vilkår og ikke mindst den nødvendige sparring. »Vi har fået en tryghed i dagligdagen, fordi vi har fået gennemgået det finansielle grundlag i vores virksomhed. Vi ved, hvad vi har at gøre med, hvor vi har banken og hvor langt, vi kan gå. Det har været en et eget lærerig proces, som jeg har haft stort udbytte af. Man lærer en del om sin egen virksomhed og måden, hvor på man arbejder strategisk.« Hun mener, at det handler om at tage springet og komme i gang. Og man skal ikke regne med, at det er en proces, der afsluttes i løbet af en uge.

Tema om

VENTILATION DS-bladet sætter med et stort temanummer den 28. april 2010 fokus på ventilation, der spås en markant vækst som en af fremtidens vigtigste brancher. Ikke mindst i kraft af nye energiregler i bygningsreglementet for såvel private boliger som erhvervsbyggeri.

Redaktionelt stof sendes til Ole Andersen ole@ds-net.dk Deadline 10. april 2010

bladet

Kontakt vor annoncechef Lise Tylvad ltmedia@email.dk Tlf. 75 83 38 33 Deadline 12. april 2010

DS-bladet nr. 1 2010 | 11

KORT NYT

500 job på Lindø til foråret Den første grønne fabrik rykker ind på det Lindøværftet på Fyn til foråret. Det sikrer op imod 500 nye job. Det er vindmølleproducenten Skykon, der åbner på værftets område, oplyser tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der er bestyrelsesformand for The Lindoe Offshore Renewables Center (LORC), som har til formål at sikre en grøn udvikling på Lindø. ”Jesper Øhlenschlæger, der er direktør i Skykon, har over for mig bekræftet, at der bliver placeret mellem 300 og 500 arbejdspladser på Lindø næste år,” siger Nyrup til Newspaq.

Samtidig står det klart, efter bestyrelsen for selskabet LORC, der skal sikre en grøn udvikling på Lindø, er faldet på plads.

Her er det opsigtvækkende, at den svenske energigigant Vattenfall sammen med tyske Siemens går ind i projektet på bestyrelsesniveau, hvor danske DONG, Vestas og ejerne af Lindø A.P. Møller-Mærsk allerede befinder sig.

12 | DS-bladet nr. 1 2010

Foto: Johnny Anthon Wichmann (PF)

Ny udgave af populært værktøj Der er netop udsendt en revideret udgave af det populære værktøj »Er der plads nok«. Vejledningen udgives af Teknologisk Institut, Arkitekthjælpen samt Forsikring & Pension, og kan af medlemmerne gratis erhverves hos DS Håndværk & Industri på tlf. 66 17 33 33.

Indholdsmæssigt er vejledningen fortsat opbygget med et afsnit for arkitekter og et afsnit for vvs-installatørerne. De enkelte emner er behandlet i begge afsnit, så der ved et opstået problem kan findes svar i ”eget” afsnit. Eksempelvis er der i arkitektafsnittet beskrevet, hvad en tomrørsinstallation er, mens der i installatørafsnittet er anvist, hvordan denne korrekt monteres. Vejledningen er trykt i en kvalitet, så den kan bruges på byggepladsen eller i skuret.

For begge målgrupper er der som i den tidligere udgave en huskeliste, som kan guide både arkitekt og installatør gennem de beskrevne arbejdsopgaver.

KORT NYT

Drikkevandet trues af gamle vandinstallationer

Leasing kan løse salgsproblemer

Det danske drikkevand står over for store udfordringer, når det ledes gennem undergrunden til vores vandhaner. Forældede vandinstallationer er en realitet i mange offentlige bygninger og truer drikkevandets kvalitet på bl.a. hospitaler. En analyse foretaget af Viega viser, at kun 3 ud af 33 danske hospitaler har installeret et automatisk skyllesystem, der modvirker stagnation i rørføringen og dannelse af sundhedsskadelige bakterier som legionella.

Analysen viser desuden, at en stor del af vandinstallationerne på offentlige hospitaler er mere end 50 år gamle. Forældede vandinstallationer udgør ikke blot en risiko for vores sundhed, men medfører også store varmetab, viser ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut.

Undersøgelser foretaget af FORCE Technology for Miljøstyrelsen om metalafgivelse i drikkevand viser, at der er sammenhæng mellem mængden af metaller i vores drikkevand, og den tid vandet ligger stille i rørføringen. Vandprøver fra stillestående vand viser høje koncentrationer af metaller som nikkel, bly og zink. Udover metallerne, der optages i kroppens organisme, danner stillestående vand yngleplads for bakterier som den dødelige legionella, pga. ændrede temperaturer i rørføringen. Ifølge Statens Seruminstitut er der ca. 100 tilfælde af legionærsygdom om året, og 20 pct. har forbindelse til hospitalsindlæggelse.

Ny viden og teknologi har gjort det muligt at udvikle automatiske skyllesystemer, der både sparer tid og penge.

Ejere af mindre virksomheder, der står over for et generationsskifte, har svært ved at komme af med livsværket. Leasing af hele virksomheden kan være en løsning, mener virksomhedsmægler ifølge Erhvervsbladet. Det er næsten umuligt at sælge en mindre håndværksvirksomhed lige nu. I hvert fald, hvis sælger ønsker, at virksomheden og dens arbejdspladser er sikret videre liv. En løsning kan dog være at lede efter en leasingtager i stedet for en køber. »Der er rigtigt mange, som reelt ønsker et generationsskifte, men som simpelthen ikke kan få solgt virksomheden. Her kan virksomhedsleasing være et andet alternativ frem for en kontrolleret lukning, som sjældent indbringer ejeren ret meget,« siger virksomhedsmægler og partner i Dansk Firmabørs, Gunnar Carlsen.

Han har kendskab til flere ejere af især mindre håndværksvirksomheder som gennem flere år uden held har forsøgt at sælge, og det er netop her, at leasing kan være en ide. »I mange af de her virksomheder med omkring fem ansatte ejes bygningerne også, og de kan så udlejes til leasingtager. Da der samtidig ofte er tale om livsværket, vil de fleste gerne have, at virksomheden kører videre,« siger Gunnar Carlsen.

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning Varmforzinkning Blæserensning – maling Maling af varmforzinkede stålkonstruktioner Blæserensning – metallisering - maling Vore biler kommer over hele landet Ring og få brochure tilsendt

Fasterholt · Ferritslev · Køge

Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

DS-bladet nr. 1 2010 | 13

VVS

Vvs-branchen kalder på fornyelse Byggemarkeder og internet-butikker vil om få år sætte sig på langt hovedparten af salget af branchens produkter, hvis ikke vvsbranchen gør op med forældede kulturer og samhandelsformer, som den øvrige detailhandel herhjemme har forladt for mange år siden. De store tabere kan blive installatørerne, vurderer ekspert i detailhandel Bruno Christensen, der har kortlagt branchen.

Af Ole Andersen

14 | DS-bladet nr. 1 2010

Vvs-branchen savner dynamik og trænger i alvorlig grad til fornyelse. Hvis ikke det lykkes at tilføre branchen erfaringer og viden fra den øvrige detailhandel herhjemme og skabe nogle helt nødvendige »kulturelle« ændringer blandt installatører, leverandører og grossister, kan vvs-installatørerne blive de store tabere i fremtidens marked.

Det vurderer en af landets førende eksperter i detailhandel, Bruno Christensen, Retail Institute Scandinavia A/S, der i et 60 siders notat kortlægger og hudfletter vvs-branchen anno 2010.

Ifølge Bruno Christensen lever vvsbranchen på ingen måde op til den dynamik, der præger resten af detailhandelen.

Forklaringen på dette skal findes i historie, kultur og traditioner og det faktum, at den frie konkurrence aldrig har fået mulighed for at slå igennem inden for vvsområdet.

Notatet er udformet i samarbejde med branchefolk, og det efterlyser en langt højere grad af detailhandelskultur i form af et eller flere landsdækkende og markante butiksnet og kædesamarbejde.

Ineffektiv »Vi har skelnet mellem den del af vvsbranchen, der er håndværkere og ønsker at forblive som håndværkere. Og så er den del af branchen, der ønsker at sælge direkte til forbrugerne. Det er især den sidste del, der har vores interesse, og som vi beskæftiger os med i notatet.

Men vvs-branchen lider under, at håndværkerne, som jo udgør langt den overvejende del af branchen og som styrer branchen i bund og grund, ikke ønsker en anden struktur og andre samhandelsformer. Dermed fastholder branchen en meget ineffektiv struktur og fordyrende samhandelsformer, som den øvrige detailbranche har forladt for mange år siden,« siger Bruno Christensen.

Han mener, at byggemarkederne i fremtiden vil komme til at kontrollere salget af branchens produkter. De få aktører i branchen, som gerne vil professionel detailhandel, har ikke tilstrækkelig gennemslagskraft.

En anden alvorlig konsekvens for vvsbranchen vil også være, at internet-butikkerne de kommende år vil sætte bran-

»Specielt for vvs-branchen gælder det, at man med opretholdelsen af et sy­ stem, hvor installatørerne oppebærer 70-80 procent forhandlerrabat, i endnu højere grad end tidligere lever med risikoen for at miste forbrugernes tillid.«

chens troværdighed yderligere i spil over for forbrugerne i kraft af det, som Bruno Christensen betegner som elevatorpriser.

Det dækker over den situation, at der markedsføres »tilbud« på 30-70 procent. Priser, der ikke er troværdige på grund af det nuværende samhandelssystem med kunstigt rabatter og vejledende priser, der ikke er reelle. »Specielt for vvs-branchen gælder det, at man med opretholdelsen af et system, hvor installatørerne oppebærer 70-80 procent forhandlerrabat, i endnu højere grad end tidligere lever med risikoen for at miste forbrugernes tillid,« som det hedder i et af advarselssignalerne i notatet »Tanker om vvs-branchen«. »Desværre ser vi jo i dag eksempler på, at der er VVS-installatører, der »narrer« forbrugerne til at betale den vejledende salgspris, fordi de ikke ved bedre. En sådan adfærd efterlader ikke et troværdigt billede af branchen, og slet ikke i en tid, hvor vi som forbrugere kræver gennemsigtighed i alle livets forhold«.

Fremtiden i detailhandelen • Teknologiske ændringer skaber nye handelsvilkår for alle • Forbrugerne vil købe flere varer på nettet • Udviklingen vil fremme flere specialbutikker • Kæderne vil øge deres markedsføring – og antal promotions • Vvs-branchens vejledende priser skaber utroværdighed • Partnerskaber mellem butikker og mærkevareleverandørerne øges

DS-bladet nr. 1 2010 | 15

VVS

Tanker om vvs-branchen »Vvs-branchen kan på ingen måde leve op til den dynamik, der præger resten af detailhandelen. Årsagen skal findes i historie, kultur og traditioner.« »Såfremt vvs-branchens toneangivende virksomheder ikke evner at engagere sig i detailhandel vil risikoen være, at man overlader det direkte salg af branchens produkter til byggemarkeder og internetudbydere.« »Specielt for vvs-branchen gælder det, at man med opretholdelsen af et system, hvor installatørerne oppebærer 70-80 pct. forhandlerrabat, i endnu højere grad end tidligere lever med risikoen for at miste forbrugernes tillid.« »Den største udfordring for mærkevareproducenterne og de vvs-installatører, der har ambitioner om at drive detailhandel, er branchens vejledende priser.« »Det er karakteristisk for vvsbranchen, at vi ikke finder en udbredt kædekultur. Kulturen er snarere, at man klarer sig bedst på egen hånd, og grundet branchens måde at handle på, vil man ikke risikere at ”røbe” nogle af sine grossistrabatter for sine kolleger.« Bruno Christensen

16 | DS-bladet nr. 1 2010

Målgruppen for disse tanker, en »guide«, er alle vvs-installatører i Danmark samt deres grossister og leverandører. Desuden beslutningstagere i brancheorganisationerne, heriblandt DS Håndværk & Industri, samt mærkevareproducenternes brancheorganisation Veltek. Samtidig kan det også læses som et bud på udvikling af et koncept for vvsbranchen, der kan opleves som attraktivt og fordelagtigt for både mærkevareleverandører og grossister.

Bruno Christensen vurderer, at der i Danmark er plads til 125 landsdækkende butikker inden for f.eks. sanitet og badeværelsesløsninger. Gerne fordelt i to eller tre grupper for at skabe interne konkurrence. »Men det er klart, at man er oppe mod et meget stort antal håndværkere, som er ret ligeglade med kæder og butiksnet.

Samtidig har grossisterne i vvs-branchen forskellige opfattelser af, hvad der skal ske, ligesom mange leverandører er frustrerede over den manglende udvikling i branchen. Så det er svært at se, hvilke aktører i branchen, der ønsker forandringer,« siger Bruno Christensen.

Han mener, det er helt afgørende, at brancheorganisationerne inden for vvsområdet engagerer sig i udviklingen af en detailhandelskultur i branchen. »Såfremt det ikke lykkedes at skabe de nødvendige kulturelle ændringer hos såvel vvs-installatører som mærkevareleverandører og grossister vil den samlede branche opleve strukturændringer, hvor vvs-installatørerne vil blive de store tabere og med dem sekundært den samlede mærkevareproduktion,« som det fremhæves i notatet. Åbenhed Ifølge Bruno Christensen har el-installatørerne i højere grad end vvs-instal-

latørerne lyttet og tilpasset sig en mere moderne detailhandelskultur med mere direkte kontakt til forbrugerne og har skabt en langt større åbenhed mellem producent og håndværker og detaillist. »I vvs-branchen hersker der generelt en betydelig mistillid. Vvs’eren siger, at deres leverandør snyder dem, fordi de sælger til byggemarkeder. Vvs’eren siger, at deres leverandør snyder dem, fordi de sælger til internet-butikker. Og blandt grossister og installatører er der mistillid. Hele vejen rundt er der mistillid, og tilbage sidder forbrugerne og spørger, hvad den rigtige pris for varen egentlig er. For at ændre sådan et system kræver det, at nogen kan se en kommerciel form for belønning ved en ændring af systemet. Det er der ikke i tilstrækkelig grad i dag.

Jeg har i dag svært ved at se, hvor forandringerne skal komme fra,« siger Bruno Christensen. »Hver gang vi modtager en økonomisk analyse fra økonomerne i OECD påviser de, at vi i Danmark ikke er effektive nok.

Vi er for selvfede, arbejder ikke længe nok, og vi har en kultur, der i nogle tilfælde er hæmmende for den frie konkurrence. Dette er for mig at se situationen indenfor VVS-området.

Den dag politikerne fatter interesse for at beskæftige sig med produktiviteten i samfundet vil byggeriet og dermed vvsbranchen uden tvivl være blandt de første, og i den forbindelse kan man håbe på, at branchens mest visionære og fremsynede ledere vil tage initiativ til en proces, der via en åben og fordomsfri dialog fører frem til en mere effektiv salgs- og distributionsform.

Jo før det sker – desto bedre« Hele notatet »Tanker om vvs-branchen« kan læses på www.ds-net.dk

Temadag for alle, der arbejder med rustfrit stål Tirsdag den 19. januar 2010 bliver en spændende dag for alle, der arbejder med rustfrit stål til procesudstyr og komponenter til såvel fødevareindustrien som andre brancher.

Kom og få den nyeste viden, der kan styrke kvalitet, konkurrenceevne og innovation i din virksomhed.

Virksomhedsnetværket Stålcentrum arrangerer temadagen i samarbejde med Hansenberg, DS Håndværk & Industri og de virksomheder, der holder indlæg.

Temadagen får støtte fra Syddansk Vækstforum.

Tid: Tirsdag den 19. januar 2010, kl. 9.00-16.30.

Sted: Hansenberg, Skovvangen 28, 6000 Kolding.

Tilmelding: www.staalcentrum.dk, senest 12. januar 2010.

Pris: Deltagelse i temadagen inklusiv kaffe og frokost koster 300 kr. + moms.

Yderligere oplysninger Forretningsfører Jon J. Kold, Stålcentrum tlf. +45 9784 0669 mobil +45 4057 1346 info@staalcentrum.dk www.staalcentrum.dk

Program 09.00 Velkomst og introduktion – Jon J. Kold, Stålcentrum.

09.05 Rustfri ståltyper og korrosion af rustfrit stål – Claus Qvist Jessen, kemiingeniør, ph.d, Damstahl a/s.

10.20 Kaffepause 10.35 Svejsning af rustfrit stål – Torben Henriksen, product manager, Migatronic A/S. 11.20 Slibning og overfladefinish af rustfrit stål – Jesper Nielsen, Preben Z Jensen A/S.

12.35 Frokost 13.15 Hvad kan Hansenberg bidrage med?

– Bjørn Bruhn, Hansenberg.

13.30 Specifikation af rustfri overflader til bryggeri-, mejeri- og den farmaceutiske sektor – Jan Elkjær Frantsen, FORCE Technology.

14.15 Hygiejnisk design – hvad er det?

– Jon J. Kold, forretningsfører, Stålcentrum.

15.20 Afrunding

12.05 Bearbejdning og overfladebehandling – Claus Qvist Jessen, kemiingeniør, ph.d, Damstahl a/s.

DS-bladet nr. 1 2010 | 17

Her på øen er de alle smede

Af Anya Palm

18 | DS-bladet nr. 1 2010

På den lille, palmerige tropeø Koh Chen i Cambodja bor der 150 familier – stort set alle er beskæftiget som smede.

Lyden af hammer mod metal lyder alle steder fra. Det er en lav, vedvarende lyd, som en rytme, der kommer fra selve øen. Det gør den naturligvis ikke. Lyden kommer ikke fra enenkelt hammer, men fra de omkring 150 smedjer, der findes indenfor en radius af et par kilometer på tropeøen Koh Chen i Cambodja. Befolkningen på øen har været smede i generationer og bortset fra en håndfuld familier, der ernærer sig ved fiskeri eller landbrug, laver ingen af de familier, der bor på den 2,5 kilometer lange og 500 meter brede ø, andet end det.

En lille grusvej løber hele vejen gennem Koh Chen. Vejen er lille nok til at palmerne i kanten bøjer sig ind over den og danner skygge. Side om side ved vejen ligger små hytter og ind og ud mellem husene går køer, hunde, høns og børn. Der kører ingen biler på Koh Chen, de eneste butikker er små hjem, der sælger chips, krydderier og små specialiter og den eneste officielle bygning er en skole, der har undervisning to gange om ugen. Når beboerne skal købe ind, tager de over på fastlandet. Men mange dyrker selv ris og grøntsager, hvilket ikke forstyrrer arbejdet, der alligevel foregår i hjem-

met. De fleste af de små hytter har en arne, der bruges til at smelte eller blødgøre metalplader og rundt omkring i hængekøjer, på træstubbe og gamle plasticstole, sidder smedene og banker metal om til fine ting.

Smede gennem generationer Halvvejs oppe af vejen ligger en kobbersmed. Naboerne er begge sølvsmede, hvilket er usædvanligt, da kobberfolket ellers bor i samme område, men det er en tilfældighed. Her bor familien Eur, en familie på seks, der alle hjælper til med at smede kobberting til bryllupper. »Jeg har ikke tænkt over det. Jeg har arvet dette hus og dette erhverv fra mine forældre, der arvede det fra deres forældre og det er en fast indkomst. Jeg lærer erhvervet til mine børn, så de har en evne, de kan bruge,« siger Saveth Eur, mor til to teenagepiger, der sidder på en træseng og indgraverer sirlige mønstre i den ene kobber-vase efter den anden. Det er kvindernes arbejde at indgravere, mens mændene tager sig af at stå ved arnen og at banke metallet i form.

Saveth Eur er 34 og har indgraveret kobberting i 20 år.

»Vi har det godt, fordi vi ikke skal være fattige som andre cambodjanere. Vi har jo et job, som kan brødføde familien,« forklarer hun med henvisning til den tredjedel af landets befolkning, der lever under fattigdomsgrænsen. De problemer har familien Eur ikke – Koh Chen er berømt for sine dygtige smede og kunderne kommer selv ud til øen for at afgive ordrer.

Huset står på pæle og familien bor ovenpå. Under huset er smedjen indrettet med arnen i den ene side. I midten sidder husets to mænd på hver deres træbænk og hamrer – de større ting bruger de en former til, men små skåle og vaser – som dem de er igang med i dag – sætter de bare henover en pæl, der er banket ned i en træblok. Siddende i skrædderstilling kan de bruge hånden og den ene fod til at holde metallet på plads, mens de hamrer. I den anden side sidder Heng Sinoun, en 17-årig pige i Mickey Mouse-pyjamas og hendes søster med hver deres mejsel og en stak bulede vaser ved siden af dem. De går begge i skole på fastlandet to gange om ugen, og ellers indgraverer de. »Jeg startede, da jeg var 11, med at hjæl-

• Koh Chen ligger i floden Sap – en udløber af Mekong floden – cirka 40 kilometer fra Cambodjas hovedstad Phnom Penh.

• Der bor omkring 150 familier på øen, der er kendt for sit smedehåndværk.

• Handelsmænd og kvinder fra hele landet rejser til Koh Chen for at afgive ordrer til øens smede og derefter sælge tingene på markeder, fortrinsvis til turister eller overklassen.

• Smedene prissætter deres ting pr vægt. Kobber og bronze koster 25 dollar pr kilo.

Sølv koster 35 dollar pr kilo.

• Der arbejdes med tre forskellige materialer på øen – kobber, bronze og sølv. Hver smedje arbejder kun med en slags metal.

DS-bladet nr. 1 2010 | 19

pe til. Jeg har mange venner, der er smede, men jeg har også venner fra skolen, der laver andre ting, som for eksempel dyrke ris eller vogte køer,« siger hun. I dag er ikke en skoledag og Sinouth har været i gang siden solen stod op. Det tager en halv dag at indgravere en vase, fortæller hun. Når den er indgraveret bliver den lagt i syrebad og derefter poleret. Familien har modtaget en større ordre til et bryllup og vaserne er traditionelle remedier i ceremonien.

»Smeltestedet« Længere nede af hovedvejen ligger et lyserødt murstenshus. Det er dobbelt så stort som hytterne og omkranset af en indhegning med en lille låge. Her bor landsbyens overhoved, Chin Thany. Med sine 49 år er han en af landsbyens ældre og han bestyrer det, som de lokale kalder ”smeltestedet”.

Indimellem medbringer kunderne selv metallet, men ellers er det herfra de plader, som de små smedjer smelter om, kommer

fra. Chin Tany arbejder sammen med fem af sine brødre – de køber råmaterialet i hovedstaden Phnom Penh og smelter det derefter over et bål. Så hælder de det ned i en former, hvor det kølner og bliver til barrer.

Derefter lægges barrerne i en presse, der til sidst bliver til plader.

Han fortæller, at livet på øen har været det samme i mange generationer – med undtagelse af Cambodjas fire sorte år, da rædselsregimet De Røde Khmerer begik folkemord sidst i halvfjerserne. Smedefaget blev forbudt, fordi hele befolkningen i et vanvittigt socialt eksperiment blev sat til at dyrke ris. Da regimet faldt i 1979, var en fjerdedel af landets befolkning omkommet, enten af sult, overarbejde eller også var de blevet dræbt. De resterende vendte tilbage til deres hjemprovinser og Koh Chen-folket genoptog arbejdet. »Jeg vil ikke holde op med mit fag. Jeg er smed, til jeg ikke kan være smed længere,« siger Chin Tany.

Unge vil arbejde i byen Det er dog ikke alle, der deler den samme entusiasme for faget. De senere år er det blevet almindeligt, at unge forlader faget til fordel for et arbejde i de større byer. Det samme drømmer 17-årige Heng Sinoun og hendes 16-årige lillesøster om. »Jeg har smedet hver dag og det er meget kedeligt. Jeg vil gerne gøre mine studier færdige og så vil jeg arbejde i Phnom Penh, måske i en bank. Jeg vil gerne prøve noget nyt,« fortæller hun.

Det er mor Saveth Eur ikke ked af. »Jeg vil gerne have mine døtre får et godt job, som de er glade for. De skal gøre, hvad de vil,« siger hun.

Der er dog heller ingen grund til at frygte, at smedefaget på Koh Chen dør ud af den grund. Cambodja er et land i udvikling og som byerne vokser, kommer der flere markeder og flere kunder til. Saveth Eur har travlt og har allerede løsningen, når hendes piger ikke længere er der til at hjælpe med at indgravere. »Så ansætter jeg bare nogen,« siger hun.

Bag hende følger hendes husbond anerkendende med i hvad hun siger, mens han banker en kobbervase i form. Bank, bank, bank...

20 | DS-bladet nr. 1 2010

Produktivitet og innovation i 2010

Af Steen Hoeck Klausen Regionskonsulent DS Håndværk & Industri

DS Håndværk & Industri styrker indflydelsen på de regionale investeringer i offentlig erhvervsfremme.

Alle danske regioner er påvirket af den økonomiske afmatning i verdensøkonomien. Ledigheden er steget betydeligt i hele landet siden midten af 2008, specielt i det vestlige Danmark, hvor der er forholdsvis mange industriarbejdspladser.

Det fastslår Erhvervs- og Byggestyrelsen i sin regionale konkurrenceevneredegørelse for 2009, der også peger på de indsatsområder, hvor de regionale vækstfora kan bidrage til at styrke rammevilkårene for vækst og erhvervsudvikling.

Set i historisk perspektiv er den regionale ledighed dog fortsat forholdsvis lav.

Ud over at understøtte beskæftigelsen er det en stor udfordring at få styrket den regionale produktivitet, hvis vi skal fastholde den regionale velstand og Danmarks position som et af verdens rigeste lande.

Redegørelsen viser, at alle danske regioner har haft en betydeligt lavere vækst i produktiviteten end OECD-gennemsnittet siden midten af halvfemserne.

Væksthuse De regionale vækstfora kan bidrage til at styrke den regionale produktivitetsvækst ved at styrke rammevilkår og præstationer inden for uddannelse, iværksætteri samt forskning, udvikling og innovation.

Den regionale konkurrenceevneredegørelse tegner et billede af vigtige regionale udfordringer, som det bl.a. bliver de nye regionale vækstforas opgave at tage op.

Eksempelvis viser redegørelsen, at de unges tilbøjelighed til at tage en uddan-

nelse har været faldende i alle regioner, og at kun ca. hver tredje virksomhed i regionerne innoverer deres produkter og/ eller processer. Til gengæld har etableringsraten og andelen af vækstiværksættere været stigende i de fleste regioner, indtil den økonomiske afmatning satte ind.

Erhvervspolitik DS Håndværk & Industri har i 2009 opprioriteret det erhvervspolitiske arbejde og regionsindsatsen. Det er bl.a. sket ved ansættelsen af en regionskonsulent, opprioritering af DS’ regionsstruktur samt en tættere dialog erhvervspolitiske aktører, jf. vækstfora, væksthuse m.fl..

DS Håndværk & Industri har et betydeligt potentiale til styrke den erhvervspolitiske indflydelse. DS Håndværk & Industri er kendt for at prioriterer medlemmers hverdag rigtig højt, og det har nok kostet lidt på kendskabsniveauet hos de regionale erhvervsaktører. Derfor er målet også en øget dialog med vækstfora, væksthuse m.fl. for at styrke indflydelsen på de regionale investeringer i offentligt erhvervsfremme.

Der blev i 2008 iværksat ca. 300 projekter fra landets fem regionale vækstfora. Udgifterne beløber sig til over en mia. offentlige støttekroner. Projekterne spænder fra forsvarsklynge (Censec) til strategiske virksomhedssamarbejde (klyngemidt). Dertil kommer selvfølgelig en lang række projekter inden for turisme, IT og fødevarer.

Oprustning gav resultater i 2009 I 2009 har DS Håndværk & Industri i samarbejde med andre partnere opnået finansiering af projekter inden for offshore-sektoren »Energi på havet« samt innovationsbarrierer i jern- & metalsektoren.

Allerede nu mærker mange DS medlemsvirksomheder resultaterne – og det forventes at flere kommer til i 2010.

Indflydelsen er helt i top DS Håndværk & Industri har direktører repræsenteret i • I Vækstforum Sjælland ved DS Håndværk & Industri’s formand Jim Stjerne Hansen • I Vækstforum Hovedstaden Direktør Niels Svenningsen, fra Svenningsen Maskinforretning A/S i Kastrup • I Regerings Vækstforum DS Håndværk & Industri’s næstformand Henning N. Nielsen, fra Uffe Nielsens Maskinfabrik ApS i Tønder.

Medlemmer er i dag udpeget via Håndværksrådet.

DS-bladet nr. 1 2010 | 21

»Det vender i 2010« Nicon Industries i Frederikshavn – en af landets hurtigst voksende virksomheder i den maritime industri – tror på bedring i 2010.

Efter et stille 2009 er forespørgslerne i vækst igen, siger direktør Anders Hecht-Pedersen.

22 | DS-bladet nr. 1 2010

»Jeg tror på, at vi er på vej mod bedre tider, uden at vi dog er på vej ind i et opsving, som vi har oplevet de foregående år,« siger direktør og ejer af Nicon Industries, Anders Hecht-Pedersen.

Af Ole Andersen

Det kan ligne et paradoks, at en af de seneste års hurtigst voksende virksomheder herhjemme er tæt forbundet med den danske værftsindustri. Bygning af større skibe er for længst rykket til især Kina og Korea med lukningen af A.P. Møllers fynske Lindøværft i 2012 som det mest synlige og aktuelle eksempel.

Ikke desto mindre har danske værfter fastholdt og udviklet en reparations- og vedligeholdelsesindustri, som mange underleverandører har forstået at udnytte.

Det gælder ikke mindst Nicon Industries i Frederikshavn, der for få måneder siden placerede sig på en andenplads blandt nordjyske vækstvirksomheder i dagbladet Børsen årlige gazelle-undersøgelse.

Blandt andet i kraft af en vækst i omsætningen på 742,6 pct. over de seneste fire år.

I 2006 havde Nicon en bruttofortjeneste på 6,4 mio. kroner, som to år senere var steget til 32,2 mio. kroner. »I efteråret 2006 flyttede vi fra Hjørring til Frederikshavn. Dermed blev vi også en langt større virksomhed, end vi havde været hidtil og dermed også en væsentlig forklaring på den vækst, vi har gennemgået,« siger direktør og ejer af Nicon Industries, Anders Hecht-Pedersen.

Han grundlagde virksomheden i 1997 som det, han kalder et arm-og-ben firma med timebaseret udlejning af arbejdskraft til værfter og anden industri. Men der var mange om buddet i denne branche, og gradvist begyndte Nicon at fokusere på fastpris-arbejde. Derefter begyndte det at gå stærkt for virksomheden, der

leverer konstruktioner, reparationer og nybygninger. »Vi har været gode til at ramme den rigtige pris for vores ydelser, men hvis vi alene skulle konkurrere på pris, så havde vi ikke en chance. Det, der gør forskellen, er værdierne i virksomheden. Vi leverer til tiden hver gang, bedst udtrykt ved at vi aldrig har modtaget en dagbøde. Kvaliteten er høj og vi er meget selvkritiske.« I sit andet leveår toppede beskæftigelsen i Nicon Industries med omkring 85 ansatte, da hovedvægten lå på at servicere det nu hedengangne Århus Flydedok.

I dag er kunderne fordelt i Danmark, Norge og Tyskland, der alle har valgt Nicon Industries som leverandør af større, præfabrikerede emner, samt i mange tilfælde også leverandør af ekstra mandskab til montageopgaver.

Anders Hecht-Pedersen, 45 år, og oprindelig uddannet skibsbygger på Ørskov Stålskibsværft, kan også - og i lighed med

langt hovedparten af dansk industri - mærke krisen. »Men jeg tror på, at vi er på vej mod bedre tider, uden at vi dog er på vej ind i et opsving, som vi har oplevet de foregående år. Vi kan se, at mange har valgt at skubbe alt, hvad der hedder investeringer.

Det betyder, at der har hobet sig en pukkel op, og vi kan mærke, at forespørgslerne er ved at vende tilbage. Derfor fornemmer jeg klart en bedring i løbet af 2010 efter et sløjt 2009.« Vi har positive forventninger til den del af Nicon, der producerer udstyr til de skibe, der rejser vindmøller til havs. Ikke mindst i kraft af samarbejdet med rederiet A2Sea, der opsætter vindmøller til havs via skibe og store kraner.

Rederiet har installeret en stor del af de vindmøller, der er sat op til havs og er således markedsleder på området herhjemme.

Læs mere på www.nicon-industries.com

Nicon Industries A/S 1997

Virksomheden grundlægges i Hjørring af Anders Hecht-Pedersen som enkeltmandsfirmaet Nordjydsk Industrimontage – som beskæftiger sig med mandskabsudlejning.

1999

Virksomheden omdannes til aktieselskab og ændrer navn til Nicon Industries A/S, med Anders Hecht-Pedersen som direktør og eneaktionær.

2006

Virksomheden flytter til Frederikshavn og ændrer profil til et stålskibsværft med bygning af skrog og overbygninger. Desuden fortsættes med aktiviteterne fremstilling af unika stålkonstruktioner og diverse montageopgaver.

DS-bladet nr. 1 2010 | 23

Din lærling bliver nok aldrig billigere Af Heike Hoffmann Uddannelsespolitisk medarbejder, Håndværksrådet

Det seneste år har budt på store udfordringer for de mange små og mellemstore virksomheder, der har været vant til at uddanne lærlinge i en lind strøm. Krisen har kradset med meget skarpe kløer, så der har hverken været økonomi eller arbejdsopgaver nok til at tage lærlinge ind i samme omfang som hidtil. Men nu lysner det.

Håndværksrådet har helt fra forårsmånederne arbejdet på at få den oprindelige præmie- og bonusordning på 16.000 kr. for nye uddannelsesaftaler forhøjet. Det politiske arbejde gav resultat den 5. november, da regeringen indgik forlig med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en tredobling af præmie og bonus: Fra 5. november 2009 til 31. december 2010 får alle mestre, der indgår en uddannelsesaftale, en præmie og bonus på op til 50.000 kr.

Præmien og bonus’en gælder alle uddannelsesaftaler – også delaftaler, restlæreaftaler og korte uddannelsesaftaler. Det er især meget positivt, at ordningen også omfatter andre typer aftaler end den fulde uddannelsesaftale.

Også korte uddannelsesaftaler giver præmie og bonus For mestre betyder det, at præmie og bonus kan opnås, hvis man gerne vil være med til at tage et uddannelsesansvar, men stadig er usikker på fremtiden – bonusordningen giver et klart økonomisk incitament til i det mindste at indgå en delaftale på fx ét år.

24 | DS-bladet nr. 1 2010

På positivsiden tæller yderligere, at de lærlinge, der uforskyldt har mistet deres læreplads fx som følge af mesters konkurs el. lign., nu har 50.000 kr. med i baglommen til den nye mester, når de søger en restlæreplads. Det betyder selvfølgelig, at det bliver noget lettere at finde en restlæreplads, og for mester betyder det omvendt, at man nu har mulighed for at tage lærlinge ind i restlæreforløb på et tidspunkt, hvor lærlingene er godt på vej i deres uddannelsesforløb og ikke er helt grønne længere.

Betingelser for præmie og bonus – hvordan gør man?

I faktaboksen her på siden finder du en oversigt over de forskellige typer af uddannelsesaftaler, mestre kan indgå, ligesom betingelserne for den forhøjede præmie og bonus er kort beskrevet.

Der kan være meget langt fra overordnet forligstekst til ansættelse af lærlinge i praksis, og derfor har Håndværksrådet udarbejdet en liste over de mest almindelige spørgsmål i forbindelse med præmie- og bonusordningen – og selvfølgelig med tilhørende svar. Listen findes på Håndværksrådets hjemmeside, og vi opdaterer den he-

le tiden, når vi får nye spørgsmål, som vi finder nye svar på.

Har du stadig spørgsmål efter at have læst faktaboksen og kigget på Håndværksrådets hjemmeside, er du meget velkommen til at kontakte Håndværksrådet direkte – vi vil så finde svar på dit spørgsmål og offentliggøre begge dele på hjemmesiden.

Selvfølgelig i anonymiseret form.

Penge til at forbedre erhvervsuddannelsernes omdømme Den 5. november blev der også indgået den såkaldte »flerårsaftale for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser«, og her er det meget glædeligt at konstatere, at der nu over de næste tre år er afsat 15 mio. kr. til at forbedre erhvervsuddannelsernes omdømme. Bedre prestige i erhvervsuddannelserne har været mærkesag i Håndværksrådet siden 2008, så vi vil arbejde målrettet for, at de 15 mio. kr. kommer til at gøre nytte.

Vi skal have udviklet erhvervsuddannelserne til at kunne rumme både de stærke og de mindre stærke lærlinge. Også derfor kommer Håndværksrådet til at arbejde med mærkesagen »Det rigtige uddannelsestilbud til alle unge« fra 2010.

Uddannelsesaftaler Man kan indgå forskellige typer af uddannelsesaftaler:

på at have beskæftigelse til lærlingen i hele uddannelsesperioden.

Den almindelige aftale Aftalen omfatter alle praktik- og skoleforløb, eventuelt bortset fra grundforløbet. Hvis lærlingen ansættes, inden grundforløbet påbegyndes, dækker aftalen også grundforløbet. Det mest almindelige er, at mester og elev underskriver aftalen efter endt grundforløb.

Eleven ansættes i virksomheden som lønmodtager med elevløn.

Den gensidige prøvetid er tre måneder, hvorefter aftalen er uopsigelig.

Traineeforløb eller forpraktik Traineeforløb eller forpraktik kan indgås på en række brancheområder og er en måde, hvorpå virksomhed og potentiel lærling kan se hinanden an, inden der indgås en egentlig uddannelsesaftale.

Forløbet varer typisk 3 til 6 måneder.

Inden for nogle brancher kan lærlingen opnå merit ind i lærlingeuddannelsen for dele af forpraktikken, dvs. få uddannelsestiden, hvis der indgås en lærlingekontrakt. Det gælder typisk ikke de brancher, der bruger betegnelsen traineeforløb.

Den unge kan deltage i virksomhedens produktion og må betjene visse maskiner, som en ungarbejder ikke må betjene.

Inden en virksomhed kan indgå en uddannelsesaftale, skal virksomheden godkendes som uddannelsessted. Da erhvervsskolen er samarbejdspartner gennem hele uddannelsesforløbet, er skolen et godt sted at begynde, når virksomheden skal godkendes.

Den ny mesterlære Hele det første år gennemføres som praktisk oplæring hos mester, kun afbrudt af eventuelle obligatoriske kurser på skolen (fx hygiejnekursus).

Det praktiske første læreår afsluttes med en praktisk opgave, som mester og skole udformer i fællesskab. Opgaven bedømmes godkendt/ikke-godkendt.

Når opgaven er godkendt, kan lærlingen begynde på hovedforløbet.

Ellers gælder samme betingelser som for den almindelige aftale.

Visse brancher bruger ikke ny mesterlære.

Kombinationsaftalen I en kombinationsaftale deles to eller flere mestre om at uddanne en lærling, så de enkelte aftaler til sammen omfatter alle praktik- og skoleophold.

Alle aftaler om tidspunkter osv. skal være på plads, inden den første aftaleperiode begynder.

Ellers gælder samme betingelser som for den almindelige aftale.

Kort uddannelsesaftale En kort uddannelsesaftale skal indeholde mindst én skole- og én praktikperiode, og den kan altid forlænges.

Korte uddannelsesaftaler kan kun indgås på hovedforløbet.

De korte uddannelsesaftaler er velegnet for virksomheder, der ikke kan påtage sig et helt uddannelsesforløb, eller som er så specialiserede, at de ikke kan godkendes til den fulde lærlingeuddannelse.

En kort uddannelsesaftale er også velegnet, hvis virksomheden ikke er sikker

Økonomi Når man indgår en uddannelsesaftale, kan man opnå forskellige refusioner og tilskud fra Arbejdsgivernes Elevrefusion, som alle arbejdsgivere betaler til.

Alle aftaler (undtagen traineeforløbene og forpraktikken) udløser følgende refusioner og tilskud fra AER: • Lønrefusion under lærlingens skoleophold • Tilskud til lærlingens transport under skoleophold • Præmie- og bonusordning fra november 2009 til december 2010 • Uddannelsesaftaler, der indgås i perioden fra 5. november 2009 til 31. december 2010, udløser op til i alt 50.000 kr. pr. uddannelsesaftale. Præmie og bonus udbetales via AER’s hjemmeside i følgende rater: • En præmie på 6.000 kr. for hver 30 dage, lærlingen er i praktik (prøvetiden) • En bonus på 16.000 kr. efter fire måneder og nye 16.000 kr. efter i alt syv måneders ansættelse.

Præmieordningen gælder også del- og kombinationsaftaler, men ikke hvis din lærling er voksenlærling.

Indgår du en restlæreaftale med en lærling, som uforskyldt har mistet sin uddannelsesaftale, har du også mulighed for at opnå et tilskud på 60 % af de relevante lønrefusionstakster fra AER. Voksenlærling Voksenlærlingeordningen er for ledige eller ufaglærte over 25 år, der indgår en uddannelsesaftale med en virksomhed om en erhvervsuddannelse. Virksomheden kan få følgende tilskud: • 30 kr. i timen til voksenlærlingens løn i praktikperioderne i de første 2 år af uddannelsen. Du skal selv betale, hvad der svarer til mindstelønnen for ufaglærte inden for faget. Tilskud fra AER under skoleperioderne, præcis som for lærlinge under 25 år.

• Voksenlærlingetilskuddet kan opnås, hvis ansættelsen sker inden for et fag med gode beskæftigelsesmuligheder, hvis lærlingen er ledig, ufaglært eller har en forældet (erhvervs-) uddannelse. Det er de fire beskæftigelsesregioner, der afgør, hvilke fag og uddannelser der kan ydes tilskud til.

• Du skal kontakte det lokale jobcenter for at få ansøgningen om tilskuddet på de 30 kr./timen godkendt, mens du skal have fat i AER for at få AER-refusioner.

Præmie- og bonusordninger, som blev indført 1. juni og 5. november 2009, gælder ikke for voksenlærlinge.

Løntilskud for EGU-elever Har virksomheden elever fra erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i praktik, kan du også opnå et løntilskud på 30 kr. pr. time. Normalt gives dette tilskud i prøveperioden (3 måneder), men forliget af 5. november 2009 omfatter også en ændring her. Perioden forlænges fra kun at omfatte prøvetiden til at omfatte de første syv måneder af praktiktiden. Dette sker for at undgå uhensigtsmæssig konkurrence fra præmie- og bonusordningen til de almindelige uddannelsesaftaler.

EGU er en 2-årig uddannelse, som primært består af praktikperioder hos en eller flere arbejdsgivere. EGU er et særligt tilbud til unge under 30 år, der ikke umiddelbart kan gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse.

DS-bladet nr. 1 2010 | 25

INDBAKKEN

To kendinge i metal­ branchen samarbejder

Kvisgaards Maskinfabrik A/S styrker sit forretningsområde inden for aluminiumsbearbejdning ved køb af aktiemajoriteten i Davidsen CNC A/S, der fortsætter som selvstændigt selskab. »Hos Kvisgaards Maskinfabrik har vi mærket en stigende efterspørgsel for avanceret bearbejdning i aluminium, og for hurtigt at kunne tilfredsstille kundernes behov, har vi valgt at foretage et strategisk opkøb«, siger direktør Kim Kvisgaard: »Efter en skanning af markedet var vi ikke i tvivl om, at Davidsen CNC var den rette, fordi virksomheden har markant spidskompetence inden for bearbejdning af aluminium og en kultur, der passer godt til os. Netop det forhold at de to virksomhedskulturer har meget til fælles var afgørende for købsbeslutningen, da det medfører et kort integrationsforløb«.

Davidsen CNC fortsætter som et selvstændigt selskab med Kim Kvisgaard som adm. direktør. De nuværende ledere, Bo og Søs Davidsen, fortsætter som aktionærer og i den daglige drift. Der forventes et tæt samarbejde og store synergier mellem de to virksomheder. Sammen dækker de bredt fra små til store emnestørrelser i mange slags metal- og plasticmaterialer, og med flere supplerende ydelser som elektronstrålesvejsning, sølvlodning, glasblæsning og ultralydsrensning.

En del af Kvisco koncernen Kvisgaards Maskinfabrik A/S blev grundlagt i 1971, og fungerer som underleverandør til maskinindustrien i ind- og udland. Mere end halvdelen af virksomhedens omsætning er eksportbaseret. Kundelisten tæller bl.a. Alfa Laval, Danfysik, FLS, Tetra Pak og Terma. Davidsen CNC A/S bliver nu en del af Kvisco koncernen, der udover Kvisgaards Maskinfabrik A/S også omfatter svenske AB Clico-Verken.

26 | DS-bladet nr. 1 2010

Syddanmark satser på solceller Fem højteknologiske testcentre for solceller opstillet i Sønderborg er første skridt i en ny satsning på at gøre Syddanmark til et kraftcenter for klimavenlig energiproduktion.

Anlæggene bygges til storskalaforsøg og kan teste konkrete solcelleanlæg. Hidtil har disse testaktiviteter typisk fundet sted i udlandet, oplyser regionen i en pressemeddelelse. »Der ventes meget store milliardinvesteringer i solenergi i de kommende år, og med de nye testcentre håber vi at kunne trække nogle af de mange nye arbejdspladser til Syddanmark,« oplyser Carl Holst, formand for Syddansk Vækstforum.

Projektet »Sunrise«, som støttes med 12,6 millioner kroner af Syddansk Vækstforum, skal finde nye anvendelsesmuligheder for solcellepanelerne og gøre det billigere at fremstille og drive solcelleanlæg. »Med projektet kan vi realisere det betragtelige potentiale, der eksisterer på solcellemarkedet i dag, og placere Syddanmark som Danmarks førende solcelleregion. Vi tager kampen op med de store internationale spillere på området,« Carl Holst.

EPIA (den europæiske interesseorganisation for solcellesektoren), regner med investeringer i størrelsesordenen 30 milliarder kroner i 2009 i Europas solcelleindustri, og verdensmarkedet for solceller har gennem en årrække haft årlige vækstrater på omkring 40 procent.

Syddansk Universitet bliver tovholder på projektet, der blandt andet har deltagelse af Danfoss Solar Inverters, Linak, Esbensen Rådgivende Ingeniører og Project Zero, som er Sønderborgs store klima-satsning.

Robot-kræfter går sammen Dansk Robot Forening – DIRA, og Innovationsnetværket RoboCluster har forenet kræfterne fra den 1. januar 2010 De vil samarbejde om at gøre robot- og automatiseringsmiljøets aktiviteter endnu mere attraktive Flere fælles arrangementer som virksomhedsbesøg og konferencer, en bedre konkurrenceevne og mere synlighed er nogle af de fordele, som medlemmerne i Innovationsnetværket RoboCluster og DIRA høster af den nye samarbejdsaftale. »RoboCluster har god kontakt til universitetsverdenen, mens DIRA har god kontakt til industrien. Med den nye aftale kommer virksomhederne tættere på universiteterne, og det bliver nemmere at dele ny viden om forskning og udvikling. Det vil på sigt forbedre produktiviteten og konkurrenceevnen for vores medlemmer. Når vi bliver bedre til at synliggøre automatiseringens fortræffeligheder, vil det blive besluttet at udvikle og implementere mere robotteknologi i Danmark,« vurderer Leif Dalum, formand for DIRA.

Kedelproducenter ramt af krise Dansk Energibrancheforening, der repræsenterer produktions- og servicevirksomheder inden for både gas- olie og biobrændselssektoren melder således om krise over en bred kam. »Hele branchen er blevet ramt hårdt i løbet det seneste år, og det gælder både producenterne af mindre villa-kedler og de virksomheder, der arbejder i megawatt-klassen, og som i sagens natur følger industriens kurver tæt,« siger sekretariatschef Jørgen K. Nielsen til Erhvervsbladet.

Foreningen har kun præcise tal på antallet af installationer af gasanlæg, der oplevede en tilbagegang på omkring 25 procent i første halvår af 2009, men den udvikling er udtryk for en bred tendens.

Den midtjyske producent Danstoker, der primært leverer større anlæg til kraftværker og industri melder om aktivitetsnedgang på mellem 25 og 30 procent. »Alt hvad der hedder industri ligger stille, og det betyder selvfølgelig, at vores branche er hårdt ramt,« siger administrerende direktør Leif Tjørnelund Thomsen. Han fremhæver dog, at der er muligheder forude i kraft af regeringens grønne fokus, der kan få stor betydning for producenterne af kedler. Den seneste energispareaftale mellem energiministeren og energiselskaberne skaber gode incitamenter for forbrugerne, der kan sætte mere gang i udskiftningen af gamle olie- og gaskedler.

Særligt stærkt står det grønne håb hos de virksomheder, der satser på biobrændsel i form af eksempelvis træpiller.

Espen Pedersen, der er indehaver af virksomheden Twin Heat i Gedsted mener, at solvarme og varmepumper fylder for meget i politikernes bevidsthed, og efterlyser tilskudsordninger, der tilgodeser biobrændselsanlæg. »Vi oplever tilbagegange på mellem 35 og 40 procent, og de tilbageværende virksomheder har brugt mange penge på at leve op til en masse krav. Det kunne man godt belønne,« siger Esben Pedersen.

Dating med flere Omkring 130 mindre og mellemstore danske virksomheder får over tre år faste partnere via den »dating-portal«, der hedder Enterprise-Europe.dk. I forbindelse med den store landbrugsmaskinmesse Agromek i Herning for godt en måned siden blev der i regi af dette netværk gennemført mere end 100 møder mellem typisk virksomheder, der udstillede på messen, og virksomheder, som besøgte messen, skriver dagbladet Børsen. Hvor mange af disse kontakter, der vil føre til egentlige partnerskaber, hvor partnerne handler med hinanden, samarbejder etc., er indtil videre ukendt.

Enterprise Europe Network er verdens største netværk med information til og rådgivning af virksomheder.

Nyt smede- og svejsecenter i Århus

Oversigtstegningen viser fra venstre det nye VVS-område, i midten ligger VVS-tagværksted og svejseværkstedet samt grønnegård, elevophold, lærerværelse og bad/omklædning. Til højre smede-projektværkstedet samt teorilokaler.

Aarhus tekniske Skole vil skabe et helt nyt undervisningsmiljø til smedeuddannelsen på skolen. Planen er, at skolens elever på både grundforløb og hovedforløb samt kursister på efteruddannelse kan begynde i helt nye omgivelser fra august 2010. Som noget nyt vil skolen udover specialet klejnsmed også udbyde specialet rustfast smed.

Leder for det nye center bliver uddannelseschef Aksel Hjuler, som i samarbejde med lærerstaben skal udvikle det nye center og skabe de ideelle rammer, så smedeuddannelsen kan servicere de østjyske metalvirksomheder optimalt.

Skolens store investering i smedeuddannelsen er et signal til elever, kursister, vejledere, virksomheder og organisationer om, at Aarhus tekniske Skole mener det alvorligt med den nye smedeuddannelse. Den seneste elevtilfredshedsundersøgelse viser i øvrigt, at skolens smedeelever er blandt de mest tilfredse. Smedelærlingene fra Aarhus tekniske Skole får nogle af de højeste karakterer af alle smedelærlinge i Danmark.

DS-bladet nr. 1 2010 | 27

Multimedieskatten – ikke et værdigt signal Af formand Jim Stjerne Hansen, DS Håndværk & Industri

Næstformand Claus Jensen, Dansk Metal

28 | DS-bladet nr. 1 2010

Danmark er heldigvis godt med i forhold til den teknologiske udvikling – mobiltelefoner og computere er en del af vores alle sammens hverdag, og langt de fleste både unge og gamle bruger elektronikken nemt og ubesværet både privat og arbejdsmæssigt. Alligevel har den siddende regering valgt at belaste både arbejdsgivere og arbejdstagere med en multimedieskat, der ikke mindst for de små og mellemstore virksomheder i den grad bomber udviklingen tilbage. Medarbejderne bliver begrænset i deres fleksibilitet og skal nu enten betale ved kasse 1 eller benytte alle mulige krumspring for at beholde de elektroniske arbejdsredskaber. Og virksomhederne er blevet pålagt en voldsom administrativ byrde i forhold til at administrere og kontrollere deres medarbejdere, hvis de vil undgå multimediebeskatning.

Multimedieskatten er blevet præsenteret som en skat på fryns eller særlige goder for udvalgte medarbejdere. Men vi nærmer os (heldigvis) en situation i Danmark, hvor en mobiltelefon og en computer for langt de fleste ikke har nogen form for luksuspræg men er et helt almindeligt arbejdsredskab. Naturligvis indeholder en computer – og en telefon for den sags skyld – mange funktioner, som er mere fritidsbetonede, men vi lever i et samfund, hvor arbejdsliv og fritid i stadig større grad smelter sammen, og så er der vel ikke nogen, der kan have ondt af, at disse redskaber kan andet og mere end det rent arbejdsmæssige.

Når vi ser på den administration, der skal være af ordningen, står det jo pinligt klart, at tiden er løbet fra den slags oldnordiske beskatningsmetoder. Hele udgangspunktet med, at en arbejdsgiver overhove-

det skal dokumentere, at medarbejdernes mobiltelefoner alene har et arbejdsmæssigt formål, er jo absurd. Men udviklingen af vejledningerne fra SKAT fra i første omgang at kræve kontrol af samtlige telefoner til den endelige vejledning med påbud om kontrol af hver 20., viser jo også med al mulig tydelighed, at man ikke kan kontrollerede sådan noget med nogen form for rimelighed i et samfund, der består af millioner af telefonsamtaler, sms’er og e-mails.

Der er masser af gode eksempler på det urimelige i situationen. Hvad med samtalen til konen om, at man bliver nødt til at tage en times arbejde mere, og at det derfor alligevel bliver hende, der skal hente børn og købe ind til aftensmad – er det en arbejdssamtale eller en personlig samtale?

Skal medarbejderen hen og have fat i en mønttelefon og bruge 10 minutter på det samtidigt med, at arbejdsmobiltelefonen ligger i lommen? Eller hvad med arbejdsgiveren, der bliver pålagt højere forsikringer, fordi medarbejderne lader computer ligge ude i bilen om natten i stedet for at tage dem med ind i huset, fordi de derved kommer til at betale multimedieskat.

Alt sammen problemstillinger, som ikke er det 21. århundrede og en borgerlig regering værdige.

Skatteminister Kristian Jensen (V) erkendte kort før jul, at det ikke er sikkert, at virksomhederne er klar til den forhadte multimedieskat til 1. januar. Virksomhederne kan vente med at indberette, hvem der skal betale skatten, til 1. april.

PLUK FRA WWW.DS-NET.DK

Eksportkaution Eksport Kredit Fonden (EKF) har netop åbnet for ansøgninger - sidste frist for ansøgning er 31. december 2010.

Halvdelen af den såkaldte Erhvervspakke for små og mellemstore virksomheder på i alt fire milliarder kroner, der kom den 22. september, er afsat til en eksportkautionsordning. Den er nu ved at blive skudt i gang, og du kan ansøge om penge frem til den 31. december 2010.

Pengene bliver formidlet af Eksport Kredit Fonden (EKF) under staten.

Kautionen gives til drift og oparbejdning af eksport til danske virksomheder og deres underleverandører. Hver virksomhed kan maksimalt få tildelt 50 millioner kroner. Kautionerne kan løbe i op til tre år.

Du skal søge om eksportkaution hos din bank. EKF kan dække kreditter på op til 50 procent af virksomhedernes eksportomsætning. EKF dækker 80 procent af beløbet - dog kun halvdelen af bankens tab.

Præmien, du skal betale som virksomhed, fastsættes ud fra EU’s statsstøtteregler. Her varierer renten fra 0,4 til 6,3 procent om året.

De fleste mindre virksomheder vil skulle betale relativt højre renter.

Rabataftaler Rabatportalen Som medlem af DS Håndværk & Industri har du automatisk adgang til Rabatportalen og dermed til gode og attraktive leverandøraftaler og indkøbsfordele. Det koster ikke noget at være medlem af Rabatportalen.

Alle aftaler og tilbud i Rabatportalen er kun for medlemmer.

Systemet administreres via en hjemmeside.

Du er meget velkommen til at kontakte Anne Dorte Nielsen, DS Håndværk & Industri, hvis du har spørgsmål til Rabatportalen.

Ud over aftalerne i Rabatportalen har du som medlem af DS Håndværk & Industri adgang til andre fordelagtige rabat- og fordelsaftaler.

Læs mere på www.ds-net.dk

Multimedieskat – montørers brug af mobiltelefoner En af DS Håndværk & Industris medlemsvirksomheder har udbedt sig et bindende svar hos SKAT om multimedieskattens betydning for montørers anvendelse af mobiltelefoner.

Medarbejderne har skiftende arbejdssteder og kører i specialindrettede varebiler med udgangspunkt fra hjemmet til et arbejdssted og er sjældent på virksomhedens adresse. Medarbejderne har fået stillet mobiltelefon til rådighed for kontakt mellem virksomheden og medarbejderen og har i øvrigt underskrevet tro- og loveerklæring om, at mobiltelefonerne ikke må benyttes privat.

SKAT har nu lavet en vejledning for henholdsvis borgere og virksomheder – se link til disse nederst på siden.

I vejledningerne fremgår det vedrørende mobiltelefoner, at udgangspunktet er privat rådighed og dermed beskatning, hvis man tager en mobiltelefon med hjem fra arbejdspladsen.

FAQ – ofte stillede spørgsmål Vi har samlet en række af de spørgsmål, som vi ofte får stillet af vores medlemmer inden for forskellige områder.

Du skal være logget ind for at se svarene fra vores jurister.

Læs om fordelene ved at være medlem af DS Håndværk & Industri.

Ansættelsesforhold APV – arbejdspladsvurdering Barsel Feriefridage Fritvalgskonto Lærlinge Overenskomstforhold Sygdom Uddannelse Vvs, gas, kloak

Kølebranchen Samarbejde med Dansk Køleforening DS Håndværk & Industri samarbejder med Dansk Køleforening og tilbyder vores medlemmer i kølebranchen et gratis medlemskab af Dansk Køleforening – foreløbig til udgangen af 2010.

Alle medlemmer af netværket for kølebranchen modtager fremover »Scanref« automatisk.

DS-bladet nr. 1 2010 | 29

Fynsk firma bag nyskabende tysk bro En næsten vedligeholdelsesfri bro med et sofistikeret design er installeret i Reinbek nær Hamborg. Broen – kaldet »Holländerbrücke« – er den første i Tyskland, der benytter en innovativ kombination af stål med et nyt FDB 300-dæk leveret af den danske producent af profiler i glasfiberarmeret plast Fiberline Composites.

Det var den lange levetid og modstandsdygtigheden over for strøsalt, der fik Reinbek Kommune til at tænke i nye materialer, da de skulle fremstille en 100 meter lang og 3,5 meter bred bro over Hamburgerstrasse. Reinbeks projektleder Sven Rosenbaum forventer, at glasfiberarmeret plast vil spille en vigtig rolle i brobygning fremover.

»Det er de lave totalomkostninger, som har været vores hovedargument for at efterspørge alternativer til traditionelle materialer. Ved traditionelle konstruktioner er vi ofte nødt til at foretage omfattende og kostbare vedligeholdelser allerede efter 15 til 20 år. Vi forventer, at den nye bro i glasfiberarmeret plast vil stå i 80 år uden behov for større repara-

»Holländerbrücke« i Reinbek blev produceret i en fabrikshal og derefter transporteret til byggepladsen, hvor broen i tre elementer blev løftet på plads med en kran. Resultatet er minimal trafikforstyrrelse.

30 | DS-bladet nr. 1 2010

tioner,« siger ingeniør Sven Rosenbaum fra Reinbek Kommune.

Sven Rosenbaum er ligeledes tilfreds med, at broen optisk er nærmest filigranagtig let og dermed passer godt ind i gadebilledet.

Arkitektonisk design, beregning og planlægning blev udført af arkitekt– og ingeniørfirmaet Werner Sobek, der satte sig som mål at kombinere kravet om lave vedligeholdelsesomkostninger med et indbydende arktitektonisk udtryk, som blev planlagt i samarbejde med Reinbek. »Vi ville lave en økonomisk konstruktion ved at bruge korrosionsfrie materialer, minimere antallet af komponenter og opbygge broen i moduler, der er nemme at montere og om nødvendigt udskifte.

Desuden giver kombinationen af glasfiberarmeret plast og stål os mulighed for at skabe en slank konstruktion med dynamiske flader og differentierede farver – broen bliver dermed behagelig at se på, benytte og berøre,« siger Dr. Ing. Heiko Trumpf fra Werner Sobek.

Broen blev samlet i en fabrikshal i tre moduler, der herefter pr. lastbil blev transporteret til Reinbek, hvor de blev løftet på plads på forberedte fundamenter ved hjælp af en kran. Det hele muliggøres af dækkenes lave vægt. »Det giver en høj kvalitet, at broen prefabrikeres under kontrollerede forhold før installation, og samtidig betyder den korte installeringstid på stedet, at trafikken kun afbrydes i en kortere periode, noget der i nogle projekter kan have afgørende betydning,« siger Heiko Trumpf.

Broen er en gang- og cykelbro, der dog også er velegnet til lettere trafik op til 40 tons, således at for eksempel snerydningsredskaber kan anvendes.

Renæssance for gammeldags zinkgavle Gammeldags blikkenslagerarbejde er kommet på mode igen. Især inden for gavle, tagrender og udhæng. Hos Vejle-virksomheden C.V. Christensen A/S arbejder to mand således i dag udelukkende med zinkkonstruktioner.

I 70’erne og 80’erne var det populært med trægavle, og mange af disse står nu for udskiftning. For nogles vedkommende på grund af tidens tand – og for andres vedkommende, fordi ejerne enten er blevet trætte af at vedligeholde eller kigge på gavlene. I den forbindelse er gammeldags zinkinddækninger blevet populære igen.

Det mærker man især hos vvs- og blikkenslagervirksomheden C.V. Christensen A/S i Vejle, der har traditionelle zinkkonstruktioner som et af sine specialer. »Når man betragter gavle, tage og tagrender i områdets villakvarterer, er det tydeligt, at zink har fået en ny storhedstid. Det skyldes først og fremmest, at det efter manges mening ser godt ud, og at konstruktionerne kan tilpasses individuelle ønsker og behov; men metallet har også en række andre gode egenskaber,« siger direktør Palle Jensen, der har to blikkenslagere til udelukkende at arbejde med zinkkonstruktioner.

Han fortæller også, metallet ikke kun er blevet populært hos private. »Vi har også udført zinkarbejde på en række store offentlige bygninger i Trekantområdet og Østjylland, herunder Rødkilde Gymnasium her i Vejle.« Helhedsindtrykket En af de mange vejlensere, der på det seneste har fået zink på gavlene, er Peder Lyngskov Kristensen. Han ville udskifte trægavlene på sit hus, der består af tre forskudte afdelinger, for at få den løsning, han egentlig overvejede fra starten. »Dengang vi byggede huset, overvejede vi faktisk zinkgavle. Det endte imidlertid med træ alligevel; men denne gang var vi i hvert fald ikke i tvivl om, at vi ville have zink. Det har en lang levetid og er vedligeholdelsesfrit. Desuden kunne vi få det i en platineret udgave, som matcher de eksisterende nedløbsrør og tagrender, og så tog det kun en lille uges tid at få det sat op,« siger han.

Han er meget tilfreds med sine nye gavle, der fremstår som forventet. »I valget af zinkgavle er jeg blevet inspireret af markante elementer i bybilledet som Rødkilde Gymnasium og Lido-bygningen,

og resultatet hjemme hos os er blevet ligeså flot. Gavlene er meget stilrene og løfter simpelthen helhedsindtrykket af huset betragteligt,« siger han.

Stor efterspørgsel C.V. Christensen A/S melder om stigende interesse for zinkinddækninger. Firmamarkedet er stagneret lidt, men man får flere og flere opgaver fra private og det offentlige i stil med den hos Peder Kristensen. Nok til at holde to blikkenslagere beskæftiget med zinkarbejde hos kunderne og på værkstedet, hvor zinkrullerne bukkes til færdige elementer efter individuelle ønsker. »Privatkunder vægt på, at de aldrig mere skal holde en pensel med træbeskyttelse i hånden, og på et stilrent, men samtidig lidt utraditionelt materialevalg, der er kosmetisk flot. Desuden er det tydeligt, at miljøhensyn også vejer tungt hos flere og flere,« siger Palle Jensen.

Transportsnegle SILOER TILBEHØR FLEXSNEGLE CELLESLUSER

Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN Orla Hansen A/S Smedesvinget 15 DK-6880 Tarm Tlf. 97 37 30 33 Fax 97 37 15 74

MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

orlahansen.dk

DS-bladet nr. 1 2010 | 31

Det intelligente farvel til affald Af Lars Abild

Naturen bruger millioner af år på at fremstille olie.

Hos udviklingsvirksomheden SCF Technologies har man lynhurtig måde at gøre det på.

Og så er det samtidig et intelligent farvel til affald.

32 | DS-bladet nr. 1 2010

Om det er den nye vindmølleindustri, er nok at tage munden lidt for fuld. Men den børsnoterede udviklingsvirksomhed SCF Technologies i Herlev, arbejder intenst på at løse et af de store problemer, der ikke er lige at komme rundt om, og som er en akilleshæl for det moderne samfund: Affald.

Dagbladet Børsen har citeret en analyse, udarbejdet af den internationale konsulentvirksomhed Grontmij Carl Bro. En af de opsigtsvækkende konklusioner er, at EU’s vandmiljøkrav vil tvinge landbruget til på sigt at halvere antallet af svin, hvis ikke man får håndteret gyllen på en måde, så de farlige stoffer ikke siver ned i grundvandet.

Og her er der flere veje at gå. Hos SCF Technologies udvikler man med højt tryk

og ligeledes høje temperatur en lovende proces, kaldet Catliq, som kan omdanne vådt affald som netop gylle til biolie. Det er ideen, at olien erstatter fossile brændsler i kraftvarme produktionen alternativt råolie ved produktion af transportbrændstoffer.

Der er flere, som har interesse for Catliq og dens potentiale. I Herlev har SCF Technologies sit store forsøgsanlæg. Men et samarbejde mellem energigiganten Vattenfall, Aalborg Universitet og SCF Technologies har som mål at få bygget et industriskala demonstrationsanlæg på Nordjyllandsværket, der ligger i Vodskov nordøst for Aalborg.

Her har man overskudsvarme, som kan anvendes til at drive anlægget til at omdanne gylle og affaldsstoffer fra fødevareproduktion til bioolie. Det intelligente er, at det

ENERGI

Adm. direktør hos SCF Technologies, Ulrik Jensen, kalder det et skulderklap af de bedre, at et så stort energiselskab som Vattenfall er interesseret i selskabets lovende teknologi.

så igen kan bruges på kraftværket. Biolien skal erstatte olie og kul - og derved være med til at begrænse den alle steder så omtalte CO2-udledning. I forhold til andre måder at skille sig af med gylle har Catliq også den indlysende fordel, at det høje tryk og temperaturen er med til at sterilisere de mulige farlige stoffer i eksempelvis gylle.

Professor Lasse Rosendahl fra Aalborg Universitets Institut for Energiteknik finder det vigtigt, at der bliver udviklet nye teknologier til at nedbryde affald. »Vi er med til at følge dele af processen, og jeg ser det som en lovende mulighed for at slippe af med affald på en intelligent måde. Det er muligt at udvinde 80-85 procent af energien i det tørstof, som er tilbage, når vandet er taget fra. Derfor er det

langt mere energi effektivt end at omdanne gylle til biogas,« siger han til SCF Technologies nyhedsbrev.

Den første fase af projektet som er et design og feasibility studie har et budget på 20 mio. kr. Halvdelen kommer fra det Energiteknologiske Udviklingsprogram, EUDP. Adm. direktør hos SCF Technologies, Ulrik Jensen, kalder det et skulderklap af de bedre, at et så stort energiselskab som Vattenfall er interesseret i selskabets lovende teknologi. At der også er interesse i det nationale forskningsmiljø, er bestemt ikke at kimse af. »For en videnstung virksomhed med en ny banebrydende teknologi er det vigtigt både at have tunge industri partnere med stor erfaring samt partnere indenfor forsk-

VARMFORZINKNING

e d a l f Over

Maling med mobilanlæg tilbydes

Processen kort fortalt: SCF Technologies proces går ud på, at flydende organisk materiale opvarmes til 350 grader og sættes under tryk - cirka 250 bar.

I en særlig reaktor tilsættes en zirkoniumkatalysator og en lille smule kalium og det bevirker populært sagt, at de lange molekyler bliver klippet over og derpå sættes sammen på en ny måde, som ligner molekylerne i råolie.

www

g n i l d n a h e b

EMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNING METALLISERING BRANDMALING MALING

ning. Vi er derfor utroligt glade for samarbejdet med Vattenfall og Aalborg Universitet i dette projekt,« siger Ulrik Jensen.

SCF Technologies aktier er optaget til handel og officiel notering på OMX Nordic Exchange Copenhagen.

.nvg

.dk

- totalleverandøren De kan stole på, når det gælder korrosionsbeskyttelse.

Vi vejleder gerne hvilken behandling, der er bedst i Deres tilfælde.

Nordvestjysk Galvanisering A/S

Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

DS-bladet nr. 1 2010 | 33

Tilskud til udvikling En kvart million kroner i tilskud har givet solvarmevirksomheden SolarVenti i Thorsø muligheden for en produktudvikling, der åbner et helt nyt marked.

De har produceret luftsolfangere i mange år, og de har klaret sig godt i mange år. Solar Venti har trodset både finanskrise og det faktum at miljø og klimavenlighed først er blevet moderne de seneste par år.

Virksomheden i Thorsø sidder med et patent, der er så godt som verdensomspændende. De eksporterer luftsolfangere til både Asien, hele Europa og er på vej ind på både det amerikanske og Canadiske marked.

Men trods sorte tal på bundlinien og en fast plads på markedet, har SolarVenti først fået sat ekstra gang i produktudviklingen, da samarbejdet med Væksthus Midtjylland og EnergiTEKmidt programmet kom på plads.

Ideer i skuffen »Vi har en række ideer i skuffen. Det har vi haft gennem længere tid. Men trods en udmærket økonomi har vi ikke haft overskud til at sætte produktudvikling i gang. Det er højteknologi, når vi skal produktudvikle, og det koster uden videre mindst en halv million kroner,« forklarer Hans Jørgen Christensen, direktør i SolarVenti.

Det blev et besøg fra en medarbejder i Favrskov Erhvervsråd der støbte de første kugler til et samarbejde mellem SolarVenti og det ingeniørfirma, der netop nu er i gang med den vigtige produktudvikling. »Det handler ikke om at lave vores luftsolfanger om - men omkring styregrejet som er højteknologisk, og som blandt meget andet kan gå ind og kontrollere fugtindhold,« siger Hans Jørgen Christensen, og forklarer begejstret videre om målinger af hvor mange gram vand der er i luften pr. kubikmeter, og om udfordringerne når kolde bygninger med tykke, tunge vægge skal affugtes.

34 | DS-bladet nr. 1 2010

Udvikling i rammer Virksomheden i Thorsø har gennem årene leveret solfangere til en lang række fritidsboliger, men har også kontakt til vindmølleindustrien. Her er den nye teknologi nødvendig for, at luftsolfangerne kan bruges til at affugte møllehusene. Det samme gælder containere med stort indhold af kunststof.

Både historik og mulige perspektiver i virksomheden blev lagt frem, da Væksthus Midtjyllands konsulent var på besøg. »Favrskov Erhvervsråd satte os i forbindelse med Væksthus Midtjylland. Vi havde besøg af en konsulent der lavede en screening af hele virksomheden og sammen formulerede vi de problemstillinger, som vi gerne ville gøre noget ved. Det hjalp os til at få afgrænset projektet, og vi kunne gå i gang med at indhente tilbud på at få produktudviklet,« forklarer Hans Jørgen Christensen.

Half and half EnergiTEKmidt programmet støtter udviklingen og kommercialiseringen af produkter indenfor energi og miljøsektoren. Som en række af Væksthus Midtjyllands øvrige regionale programmer, henvender EnergiTEKmidt programmet sig til alle små og mellemstore virksomheder i region Midtjylland, der har evnen og viljen til vækst.

Præmissen for støtte er, at udgifterne til den afgrænsede opgave, og køb af specialiseret rådgivning finansieres halvt om halvt.

Halvdelen fra EnergiTEKmidt programmet og halvdelen fra virksomheden. »Vi har fået det maksimale støttebeløb på 250.000 kroner. Og samlet set kommer projektet nok til at koste os omkring 600.000 kroner,« fortæller Hans Jørgen Christensen.

Et skulderklap For SolarVenti betyder støtten fra EnergiTEKmidt, at en vigtig proces sættes i gang.

En proces og en produktudvikling, der uden støttekronerne, måske havde ladet vente på sig. »Jeg havde ikke hørt særligt meget om Væksthus Midtjylland og havde egentlig ikke forventet, at der var støtte at hente. Men jeg synes det er et skulderklap til os, og det er virkelig en proces, der kan gå ind og flytte noget« forsikrer direktør Hans Jørgen Christensen.

Første del af det nye produkt, som er en tredelt proces, er parat i løbet af foråret, og et helt nyt marked kan foldes ud. »Der vil åbne sig et stort nyt ekstramarked, og jeg gætter på det kan komme til at fylde en stor del af vores fremtidige omsætning,« erklærer Hans Jørgen Christensen, der allerede har nye patenter og masser af ideer parat til yderligere udvikling i SolarVenti.

»Vi har fået det maksimale støttebeløb på 250.000 kroner. Og samlet set kommer projektet nok til at koste os omkring 600.000 kroner,« siger Hans Jørgen Christensen, direktør i SolarVenti.

Spørgsmål til serviceydelser og tilskud fra de fem regionale væksthuse: Kontakt Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen på 66 17 33 33

EnergiTEKmidt

Solvarme gennem 30 år

EnergiTEKmidt - tilskud inden for energi- og miljøteknologi EnergiTEKmidt er en støtteordning i form af økonomisk tilskud til ekstern konsulentbistand til små og mellemstore virksomheder til udvikling og kommercialisering af teknologi indenfor energiområdet og miljøteknologi i tilknytning til energiproduktion.

EnergiTEKmidt er opdelt i tre prioriteringer for produkter/projekter: • Energiproduktion ved vedvarende energikilder • Energiforbrug/-besparelser generelt • Afledte miljøteknologier

SolarVenti har siden 1979 produceret solvarmeanlæg. Virksomheden er stiftet og ejet af Hans Jørgen Christensen og er i dag Danmarks og sandsynligvis Europas største producent af luftsolvarmeanlæg (til private.) SolarVenti har nærmest verdensomspændende patent på deres luftsolvarme-system. Det vil sige patent i mere end 40 lande verden over. Virksomheden ligger i Thorsø (mellem Silkeborg og Randers) og beskæftiger 22 medarbejdere. En blanding af højtuddannede og ufaglærte. Hans Jørgen Christensen har gennem en årrække, som et bevidst valg, ansat både handicappede, ordblinde og ældre. Det betyder at virksomhedens ældste medarbejder i dag er 78 år gammel.

SolarVenti havde sidste år en omsætning på 20 mio kr. og forventer igen i år et overskud i virksomheden.

Produkter/projekter, der kan opnå tilskud ved hjælp af EnergiTEKmidt, kan f.eks. være teknologi til: • Fremstilling af energiproduktionsudstyr • Konvertering til andre energimedier • Optimering af energiforbrug • Begrænsning af direkte miljøpåvirkninger • Lagring af energi Målgruppen for EnergiTEKmidt små og mellemstore virksomheder i region Midtjylland. I forbindelse med ansøgning om tilskud foretages der en screening af det projekt, som der søges tilskud til, desuden udarbejdes der en udviklingsplan for det pågældende projekt. Der ydes et tilskud på 50% af honoraret til den eksterne konsulent. Tilskuddet kan højst udgøre kr. 450,- pr. time. Tilskuddet skal minimum være kr. 50.000 og kan maximalt være kr. 250.000. Læse mere på: www.EnergiTEKmidt.dk.

EnergiTEKmidt er finansieret af EU’s Regionalfond og Region Midtjylland.

DS-bladet nr. 1 2010 | 35

NYE MEDLEMMER DS Håndværk & Industri har fra d. 1. september til d. 30. november 2009 optaget følgende virksomheder som aktive medlemmer : LOKALAFDELING FYNS STIFT FLS Svejs og Montage ApS, Liston Baldeo Gangia, Skt. Hans Gade 30, 5000 Odense C. Pitts Svejseteknik v/Ivan Sandgaard, Ivan Sandgaard, Lervadvej 30, 5540 Ullerslev.

R Skovgaard Produktion, Rasmus Skovgaard, Rønnowsvej 1, 5881 Skårup Fyn. Stålservice Fyn Handel ApS, Tormund Johansen, Flittig Lise Vej 28 , 5250 Odense SV. LOKALAFDELING HORSENS OG OMEGN PL Kleinsmedie, Peter Lund Sørensen, Markdalen 14, 8722 Hedensted.

KR - VVS Teknik ApS, Søren Østergaard Per S. Brixensen, Hornsyld Industrivej 3 B, Hornsyld.

LOKALAFDELING MIDTJYLLAND DSM Dansk Skelmærkefabrik ApS, Tommy Jørgensen, Ebstrupvej 58, 8600 Silkeborg.

LOKALAFDELING GL. ROSKILDE AMT Sensus Plus Byg, Jesper Skov Bendtsen, Oldvejsparken 5, 4000 Roskilde.

Dan Smedien A/S, Ole Andersen, Smedevej 5, 4632 Bjæverskov.

Smeden KK ApS, Kim Lepmann Krabbe, Køgevej 2, 4000 Roskilde.

Bøgevang Service, Niels Blem, Naurbjergvej 62 A, 4622 Havdrup.

LOKALAFDELING HADERSLEV ØSTERAMT VVS Blom ApS, Bjarne Blom, Fjordager 20, 6100 Haderslev.

INFO TIL DS-ØSTJYLLAND MEDLEMMER: Glæd dig til Vinterfesten.

Sæt X i kalenderen den 5. marts 2010.

ØSTJYLLAND

36 | DS-bladet nr. 1 2010

LOKALAFDELING VESTSJÆLLAND Mobilvarme.nu ApS, Kai Rasmussen, Korshagevej 33, 4581 Rørvig.

PMT ApS, Tony Nielsen, Ørebjergvej 8, 4262 Sandved.

Brandstrup Varmeteknik ApS, Henning Ljungkvist, Poppelvang 1, 4180 Sorø.

RM Stålteknik ApS, Ole Madsen, Egemosevej 39, 4560 Vig St. LOKALAFDELING NORDVESTJYLLAND Villadsens Smedie ApS, Rikke Bitsch Villadsen, Kai Lindbergsgade 32, 7730 Hanstholm.

LOKALAFDELING RANDERS OMEGN LS Montage & Svejseteknik, Leif Stabelfeldt Pedersen, Hobrovej 4 C, 9550 Mariager.

Træ & Ståldesign ApS, Michael Bramsen, Vestrupvej 169, 8930 Randers NØ.

Randers Køleteknik, Søren Nørgaard, Tjærbækvej 3, Houlbjerg, 8870 Langå.

LOKALAFDELING SYD- OG ØSTSJÆLLAND Recop, René Holm Jensen, Byvænget 2 C, 4690 Haslev.

LOKALAFDELING SØNDRE BIRK Linco VVS ApS, Stefan Linco, Ibsensvej 52, 2630 Taastrup.

Jevo Jensen ApS, Mogens Jensen, Refshalevej 320, 1432 København K. MK VVS & Ejendomsservice, Mikkel Kondrup, Arildsgård 35, 1.tv., 2700 Brønshøj.

BAC IT ApS, Benny Dohn, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge.

LOKALAFDELING SØNDERJYLLAND LM Løjt Maskinfabrik ApS, Jes E. Krag, Tøndervej 56, 6200 Aabenraa.

LOKALAFDELING TREKANTOMRÅDET DH Smede & Industrimontage, Danni Palle Hansen, Mejsevej 4, 7080 Børkop.

LOKALAFDELING NORDSJÆLLAND Haj VVS ApS, Per T. Nielsen, Horserød Byvej 7 B, 3000 Helsingør.

LOKALAFDELING HIMMERLAND AC Group ApS, Thomas Poulsen, Hvidtjørnevej 7, 9230 Svenstrup J. GO Montage v/Glen Olsson, Glen Olsson, Højmarken 21, 9560 Hadsund.

LOKALAFDELING VEST DM spåntagning, Donny Meier, Vester Landevej 78, 6800 Varde.

VVS Expressen, Jens Bøgeskov Ebsen, Stadionvej 14, 6760 Ribe.

Brijo ApS, Brian Johannsen, Stavnagervej 33, Varming, 6760 Ribe.

LOKALAFDELING ØSTJYLLAND Tabermann VVS, Poul Tabermann, Ahornvej 19, 8680 Ry. Specialsmeden, Carsten Nielsen, Søndergade 15, 8883 Gjern.

LOKALAFDELING MIDTVEST Sørensens Smede, Bent Sørensen, Fabjergstad 45, Fabjergstad, 7620 Lemvig.

Vibe Smedie ApS, Peter Vibe Nielsen, Skovbrynet 4, 6973 Ørnhøj.

LOKALAFDELING VENDSYSSEL Tolstrup Blik ApS, Jan Jørgensen, Tolstrupvej 72, 9320 Hjallerup.

Vi leverer varerne...

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Beholdere & stålskorstene Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Fyringsanlæg

LIAGRO A/S Cypresvej 24 B, 7400 Herning Tlf. 97 13 73 70.

E-mail: post@liagro.dk Internet: w ww.liagro.dk Helårsstoker

Gaskedler

Brændstoffer og smøreolier

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

EDB Statoil A/S Borgm. Christiansens Gade 50 0900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33 Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi og el. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS – og hør hvad rabatten er lige nu.

Beholdere & stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk e-mail: mail@jola.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings­tanke, i alle størrelser - sort eller rustfri.

SSM A/S - Industriskorstene Industrivænget 9, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 50 51. Fax 46 18 53 20 www.skorsten.dk E-mail: ssm.as@mail.tele.dk Stålskorstene, stålkerner, kanaler, stålkonstruktioner, valsning af plader.

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 E-mail: asc@el-consult.dk Hjemmeside: www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Hydraulik Bygteq it a|s Hjulmagervej 8 B, 7100 Vejle Tlf. 73 24 01 01 • Fax 73 24 01 00 www.bygteq.dk • info@bygteq.dk Førende totalleverandør af IT-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Fyringsanlæg Alcon A/S Alcon Ingeniørfirma

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: w ww.alcon.nu www.skorsten.eu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri/-træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumuleringsbeholdere.

28 års erfaring med fyringsanlæg.

Q-kontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring

Bolte og skruer DAMAVI - Arbejdsmiljø i øjenhøjde Tlf.: 20 605 805 Mail: tina@damavi.dk Web: damavi.dk Fysisk, teknisk arbejdsmiljø­ rådgivning til en attraktiv pris.

Kvalitetsstyring

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

KUBI Ståldesign A/S Tlf. 96 94 40 70. Fax 96 94 40 80 kubi@kubi.dk laserskæring/rørskæring klip/buk/svejsning/totalløsninger Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

HUSK OPTAGELSE I LEVERANDØRREGISTRET...

Pr. år (15 gange) Grundpris kr. 1575,for 4 linier Ekstra linie kr. 150.Logo i 4 farver kr. 950,Kontakt Lise Tylvad Tlf. 75 83 38 33 Mail: ltmedia@email.dk

DS-bladet nr. 1 2010 | 37

Vi leverer varerne...

Lækagesporing

TN Tekniqe v/ Klaus Nørgård Mobiltlf. 50 50 20 08 Fax 70 26 15 08 E-mail: post@tn-tekniqe.dk www.tn-tekniqe.dk Lækagesporing på varmeanlæg og brugsvandsinstallationer.

Udlejning af bad/toiletvogn.

Løfteborde TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej • 8900 Randers Tronholmen 3, 7-9 8960 Randers SØ Tlf.: 87 10 1019 1930.

30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95

proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Markedsføring

Dansk MesterService Enghavevej 12, 6700 Esbjerg T: 70 22 90 54. M: 60 80 90 54 www.danskmesterservice.dk kontakt@danskmesterservice.dk Over 18 års erfaring i håndværksbranchen!

Udarbejdelse af markedsføringsplan Udvikling af nye forretningsområder Kontakte nye kunder Skrive salgsbreve Udsende salgsbreve / brochure Kundetilfredshedsanalyser Kendskabsanalyser

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Metalbearbejdning AJ Maskinfabrik a/s Industrisvinget 4, 7171 Uldum Tlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33 E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dk Internet: www.ajmaskinfabrik.dk Spåntagende bearbejdning

www.proloen.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S Tlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42 www.gunnarballe.dk Har du travlt – lad os...

Vi kan bygge dine konstruktioner.

Vi kan laserskære - klippe - bukke.

Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.

Vi kan færdigmontere med drejefræse - borede emner fremstillet i huset.

– »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

HRS Rødovre (Knud Larsen Maskinfabrik) Hvidsværmervej 151, 2610 Rødovre Tlf. 23 41 22 24.

Fax 44 91 49 84 www.hrs.as – anso@hrs.as Honing, langhulsboring.

38 | DS-bladet nr. 1 2010

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Overfladebehandling Dansk Overflade Teknik A•S Tlf. 70 120 140 www.dot.dk E-mail: info@dot.dk Grønlundvej 81-83, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Grønlundvænget 1, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Nyborgvej 27, 5863 Ferritslev Fax 96 280 381 Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481 • Varmforzinkning • høj­tem­peratur­for­zinkning • sand­blæs­ning, • metallisering • maling • duplex-behandling • transport • maling af vindmølletårne Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Herning Varmforzinkning A/S Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13 E-mail: hv@hv.dk • www.hv.dk Sverigesvej 13, 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03 E-mail: Vildbjerg@hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sla Varmforzinkning, bejdsning og pas­ si­vering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand­blæs­ning.

Overfladebehandling NG Nordvestjysk Galvanisering A/S Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varm­for­ zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

NV3

NV3 ApS varmforzinkning ApS Industrivej 12 • Varmforzinkning • 4700 Næstved Tlf. 55 72 10 88 – Fax : 55 73 10 88 Mail: mail@nv3.dk Hjemmeside: www.nv3.dk Overfladebehandling/ varmforzinkning Motto: »Vi holder, hvad vi lover«

PENSION Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Fyns Galvanisering a/ Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Lumby Smede- og Maskinværksted H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Optagelse: Annoncechef Lise Tylvad, Tlf. 7583 3833, fax 7572 1702 Mail: ltmedia@email.dk

Plast- og certifikat-svejsning

LEVERANDØRREGISTER – vises også på DS’ hjemmeside!

SOLVARME

Termisk sprøjtning

Ventilation

Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56 www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

HRS Korsør Lilleøvej 14, 4220 Korsør Tlf. 40 27 97 98 Fax 58 37 04 33 www.hrs.as tom@hrs.as Varm- & Koldsprøjtning på ned­slidte CELSIUS maskindele.

Forebyggende på­ 360 sprøjt­ ning imod slid og korrosion.

HRS Luftteknik Sverigesvej 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 50 14 18.

Fax 58 50 14 25 www.hrs.as moje@hrs.as Opmåling, beregning og montering af ventilationsanlæg, svejseudsugning, varmegenvinding m.m.

Service aftaler på ventilationsanlæg.

Rådgivning og økonomiberegning.

VSM THY A/S Åsvej 50, 7700 Thisted Tlf. 97 93 11 33 E-mail: Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18Strålevarme 75 sl@vsm-design.dk www.vsm.dk . vsm@vsm.dk www.vsm.dk Helge Frandsen A/S Certifikatsvejsning.

CELSIUS VEST 7568 8033.

Svejsning af rør, Ø 40-500 mm ØST 4585 3611 Fremstilling af bøjninger, max 315 mm E-mail: hfas@hfas.dk Tanke og specialopgaver.

INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Pumper Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Stålkonstruktioner Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Hjorslevvej 6, 5450 Otterup Tlf. 64 82 26 57.

Fax 64 82 29 95 E-mail: kjm@kjmas.dk www.kjmas.dk Speciale i rør og smedearbejde samt opkravning af rør.

Eget bejdseanlæg.

A. Gilbro A/S Håndværkerbyen 33, 2670 Greve Tlf. 43 90 21 61 Fax 43 90 45 78 info@gilbro.dk • www.gilbro.dk Tagdækning til inddækninger/ profiler. Inddækning til tag & facader udført i aluminium, zink, kobber, rustfrit stål.

Efter Deres tegning og ønske.

Vort speciale: Skrotrender, tagfod, sternkapsler. Vi er supergode til smedearbejder, stål, altaner, rækværk, affaldsskakte, svejsning i alle metaller.

Vi glæder os til at give dem et tilbud.

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

INDUSTRIVARME

Transportbånd CN Maskinfabrik A/S Skovløkkevej 4, Tiset, 6510 Gram Tlf. 74 82 19 19 www.cn-maskinfabrik.dk Gummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd skrabere - teflonbånd.

Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

Trådvarer FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust­ fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Skurvogne Løbner VVS ApS Ålunden 1. 6690 Gørding Tlf. 75 17 85 04. Fax 75 17 87 99 Godkendte skurvogne.

Dantek Elektro Smedeløkken 10, 5330 Munkebo Tlf. 65 97 72 00. Fax 65 97 72 99 www.dantekelektro.dk info@dantekelektro.dk Svejsemaskiner • Tilbehør • Service

Svejseudsugning

Vedvarende energi

Renergi Skarndalsvej 16, 3630 Jægerspris Tlf. 43582424 - kontakt@renergi.dk Træpillefyr, pilleovne og solvarme, samt komplette varmecentraler. www.renergi.dk

VVS

Vandskæring

Svejseudstyr Rørbæringer

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilatiom

DS-bladet nr. 1 2010 | 39

DS-BLADET SÆTTER FOCUS PÅ

VEDVARENDE ENERGI

Magasinpost-UMM ID-nr 42386

Redaktionelt stof sendes til Kontakt vor annoncechef Ole Andersen Lise Tylvad ole@ds-net.dk ltmedia@email.dk Deadline 19. februar Tlf. 75 83 38 33 Deadline 22. februar

ISSN 1602-7213

DS-bladet udgives af arbejdsgiverforeningen og brancheorganisationen DS Håndværk & Industri

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

bladet

AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

I DS-bladet den 10. marts 2010 får producenter og forhandlere en unik mulighed for kontakt til beslutningstagerne for deres produkter og rådgivning, der kan bringe deres kunder et skridt foran konkurrenterne indenfor alle områder af vedvarende energi.