DS-bladet nr. 10 - 2010

18. august | 2010 I 101. årgang

bladet

10

Derfor har mindre virksomheder brug for støtte Bankernes tøven med udlån og de store kunders stærkt opskruede betalingsfrister er lige nu den største trussel og udfordring for de små og mellemstore virksomheder.

DS Håndværk & Industri og Håndværksrådet kræver en omfordeling af statens erhvervsstøtte-ordninger.

• Udfordringen

3

• Erhvervsfremmemidler skal målrettes SMV’erne

4

• Købmand for medlemsvirksomhederne

5

Han leder fra skrivebordet – og tjener penge på det

10-15

Sådan er reglerne for bygningsstål lige nu

24-25

INDhoLD

3 4

Udfordringen erhvervsfremmemidler skal målrettes SMV’erne

5

DS håndværk & Industri er købmand for vores medlemmer

6 7

Nye regler om fakturering

8 10

Små virksomheder tror på et stærkere 2010 Vvs-firmaer outsourcer indkøb han leder fra skrivebordet – og tjener på det

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af arbejdsgiverforeningen DS håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 odense SV

2 | DS-bladet nr. 10 2010

14 16 18 20 22 24 25 26

Struktur og styring er der penge i Kort nyt Fokus på Design Lærlinge i centrum på fynsk dyrskue god teknisk dokumentation kan ses på bundlinjen Status på reglerne om bygningsstål Seminar: Fremtidens leverandører håndværkere skal turde tænke utraditionelt

28 30

Brint kan give biogassen et løft

32 33 37

Når mester leger trykker og sætter

ecoMotion truck med brændselsceller afløser dieseltruck Navne Leverandørregister

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk

Annoncer: Lt MeDIAForMIDLINg, emil reesens Vej 8, 7100 Vejle. tlf. 7583 3833. Fax 7572 1702. e-mail: ltmedia@email.dk

Ansvarshavende redaktør: ole Andersen Magnoliavej 2, 5250 odense SV. tlf. 6617 3312. Fax 6617 3612 http://www.ds-bladet.dk e-mail: ole@ds-net.dk

Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri Miljøcertifikat ISo 14001.

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 odense SV. tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Forsidefoto: Colourbox

oplag: 3500 eksemp.

ISSN nr: 1602-7213

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 11 Udgivelse den 8. september 2010.

Deadline den 23. august 2010.

Nr. 12 Udgivelse den 29. september 2010.

Deadline den 13. september 2010.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

NB: DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

Leder

Udfordringen Medlemsvirksomhederne i DS Håndværk & Industri udfolder i disse måneder store bestræbelser på at arbejde og udvikle sig ud af den finansielle og økonomiske krise. Der er heldigvis en række klare indikationer på, at den danske og internationale økonomi har ramt bunden og nu, ganske vist langsomt, bevæger sig fremad. Det er naturligvis en stor lettelse for os alle, for det er vores medlemsvirksomheder og andre grupper af små og mellemstore virksomheder, der er fundamentet for væksten i dansk erhvervsliv og i samfundet som helhed.

Derfor er det stærkt bekymrende, at vi kan stå over for nye og meget alvorlige udfordringer en rum tid fremover som en konsekvens af bankernes lemfældige udlånspolitik, der som bekendt er en væsentlig årsag til omfanget af den finansielle krise.

Problemer med at skaffe finansiering til almindelig drift og udvikling af nye produkter, innovation, er fortsat den største udfordring for mange af vores medlemsvirksomheder. Og desværre er der tegn på, at de nervøse banker i deres bestræbelser på at redde sig ud af fortidens synder ved hjælp af statsfinansierede bankpakker ikke kun vil skrue ned for deres udlån, men direkte forsøge at nedbringe dem. Ikke mindst med udsigten til, at EU-landene som konsekvens af bankernes udlånspolitik, da det gik rigtig hurtig under højkonjunkturen, efter alt at dømme er på vej med nye krav til bankernes kapital og likviditet. Al erfaring taler for, at regningen for dette ender hos bankernes kunder og således hos vores medlemsvirksomheder.

Bankerne bærer selv ansvaret for, at politikerne nu vil regulere sig ud af krisen for at undgå gentagelser af kriser af de omfang, vi alle har været og er vidner.

I den situation kan det synes naivt at appellere til bankerne om at udvise samfundsansvar, men vi gør det alligevel.

Når store virksomheder i Danmark og således mange af vores medlemsvirksomheders vigtigste kunder benytter anledningen til at hæve deres betalingsfrister over for deres leverandører med henvisning til »trimning« af deres økonomi, står vi over for en cocktail, der mildest talt er ubehagelig og i værste fald ødelæggende for en stor del af dansk erhvervsliv, der skal bære os alle ud af krisen.

Senest har selskaber som TDC og det statskontrollerede Dong »trimmet« deres virksomheder og hævet deres egne betalingsfrister over for deres leverandører til henholdsvis 90 (!) dage og 60 dage. Niveauet er absurd, men det udstiller omfanget af de udfordringer, vores medlemsvirksomheder, DS Håndværk & Industri og andre står over for.

At små og mellemstore virksomheder oven i bankernes pressede udlånspolitik skal agere »bank« i månedsvis, før de får betaling for deres arbejde for nogle af de største virksomheder i dansk erhvervsliv, er den største udfordring, vi står over for lige nu, og den fortjener størst mulig opmærksomhed.

En del af vores bestræbelser er at sikre en større del af vores medlemmer adgang til eksportmarkederne og dermed bedre lån. Blandt de mange muligheder er et såkaldt »eksporttjek«, om der er forhold i virksomheden, der bør ændres, før den begiver sig ud på eksportmarkederne.

En såkaldt swot-analyse, der analyserer virksomhedens styrker og svagheder i forhold til muligheder og trusler. En strategiplan, der giver overblik over, hvordan og i hvilken retning, virksomheden skal udvikle sig. Og meget mere.

Alle disse initiativer forudsætter naturligvis en finansiering.

I DS Håndværk & Industri er vi meget opmærksomme på den politiske diskussion, der er indledt på Christiansborg om behovet for større investeringer i små og mellemstore virksomheder og behovet for en regulær nytænkning af opbakningen til vækstlaget herhjemme, politisk og økonomisk. Omfanget og konsekvenserne af de seneste års lavkonjunktur er historisk. Derfor bør og skal det give anledning til ny, historisk og politisk fokus på de småog mellemstore virksomheder, der udgør fremtiden for os alle.

Af Lars Bode, direktør, DS Håndværk & Industri

Statsminister Lars Løkke Rasmussen offentliggjorde den 6. august regeringens planer om at stille fem milliarder kroner i ansvarlig lånekapital til mindre virksomheder. Pengene skal ifølge statsministeren hjælpe mange små og mellemstore virksomheder tørskoede gennem krisen.

Pengene skal komme fra landets pensionskasser, der skal acceptere forslaget. »Hvis det lykkes for Lars Løkke at få pensionskasserne med til det, er det lidt af et columbus-æg. Det koster ikke statskassen dyrt, men giver en saltvandsindsprøjtning til landets virksomheder. Succesen afhænger dog af, om der bliver etableret et koncept, hvor det ikke kun er de få stærkt vækstorienterede virksomheder, der får glæde af fonden«, siger Ane Buch, adm. direktør i Håndværksrådet.

Læs mere side 4-5 DS-bladet nr. 10 2010 | 3

Nyheder

Erhvervsfremmemidler skal målrettes SMV’erne Statens erhvervsfremmemidler trænger til en kritisk gennemgang.

Alt for få erhvervsfremmemidler gavner grundstammen i Danmarks erhvervsliv, de små og mellemstore virksomheder.

Af Ane Buch Adm. direktør Håndværksrådet

Lad det være sagt med det samme: Der er mange gode grunde til, at den danske stat bruger ressourcer på at styrke erhvervslivet. Det gælder arbejdet for at fjerne byrder, men det gælder også de erhvervsfremmeordninger, som gør det lettere for små og mellemstore virksomheder at igangsætte udviklingsprojekter eller at gå ud på nye markeder.

Hver dag nyder Danmarks små og mellemstore virksomheder, SMV’erne, for eksempel godt af en række af de innovationsordninger, som er en del af statens indsats for at styrke SMV’ernes konkurrenceevne.

Rigtig mange af pengene er godt givet ud, fordi stærke og innovative underleverandører er en forudsætning for, at Danmarks få industrilokomotiver er konkurrencedygtige. Innovationsordningerne kan dog skrues langt mere effektivt sammen, hvis de i højere udstrækning tager udgangspunkt i SMV’ernes virkelighed. Faglig udvikling, både rent teknisk og i for4 | DS-bladet nr. 10 2010

bindelse med kundehåndtering, er nemlig en forudsætning for, at fx en vvs-virksomhed kan holde på sine kunder og levere et stykke arbejde, der er teknisk i top.

Ligesom de største af Håndværksrådets medlemsorganisationer samarbejder Håndværksrådet med de regionale væksthuse. Samtidig er vi i dialog med de relevante ministerier og en række andre af de beslutningstagere, der dels afgør, hvor mange penge, der skal bruges, og ikke mindst hvor de skal bruges. Håndværksrådet deltager desuden i flere af de SMVrelevante projekter, erhvervsfremmestøtten finansierer, for eksempel projekt ”Ny Service”, som er nærmere beskrevet her i bladet. Helt aktuelt har vi således givet videnskabsministeren en række gode råd om, hvordan regeringens kommende satsning for en mere målrettet politik på området bør skrues sammen, så den når ud til flere SMV’ere Spild af penge Problemet med mange erhvervsfremmeordninger er nemlig, at når de først er etableret, så er de særdeles sejlivede. Selvom behovet for den enkelte erhvervsfremmeordning er væk, har ordningen en tendens til at overleve. Dermed risikerer ordninger at være en rigtig dårlig forretning for staten, fordi de støtter virksomheder, der godt kan klare sig uden.

Som det fremgår af Økonomi- og Erhvervsministeriets redegørelse om erhvervsstøtte i 2010 er under 10 pct. af den direkte erhvervsstøtte målrettet behovene hos SMV’erne. Det er ikke godt nok, og da

slet ikke, når man samtidig kan se, at den målrettede støtte til små og mellemstore virksomheder og iværksættere er halveret det sidste år. I 2010 udgjorde de særlig smv-rettede ordninger kun 426 mio. kr. ud af et samlet erhvervsstøttebudget på over ti milliarder. Inddrager man støtte givet via skattesystemet er vi oven i købet helt oppe på 24 mia. kr til erhvervsstøtte.

Når Socialdemokraterne og SF foreslår at tage et kig på de eksisterende ordninger, kan vi som SMV-organisation ikke være andet en enige, hvis de vel at mærke har fokus på, at erhvervsfremmeordningerne skal nå ud til de små og mellemstore virksomheder. Dermed ikke sagt, at vi nødvendigvis bakker op om S og SF’s konkrete forslag til ændringer i erhvervsstøtten!

SMV’erne er hårdt ramt Lige nu har SMV’erne et akut behov for konkret støtte, hvis de skal bruge krisen som platform for udvikling. Det handler ikke nødvendigvis om direkte tilskud, det kan fx også være kompetent rådgivning om, hvordan man bedre udnytter virksomhedernes udviklingspotentiale. For det er ingen hemmelighed, at SMV’erne er hårdere ramt end store virksomheder af finansieringsproblemer, dalende afsætning, pres på kredittider fra store kunder og leverandører samt andre af krisens skadevirkninger.

En gennemgang af erhvervsfremmemidlerne med fokus på at nå ud til de mange smv’ere bør derfor være et vigtigt tema i forhold til en kommende revision af erhvervsfremmesystemet.

Nyheder

DS Håndværk & Industri er købmand for vores medlemmer Af Jani Lykke Methmann Underdirektør DS Håndværk & Industri

Der bliver brugt 10 milliarder kroner på erhvervsfremme i Danmark. I DS Håndværk & Industri kæmper vi for, at flest mulige anvendes til dynamiske og effektfulde ordninger, som for eksempel Videnkupon, som kommer vores medlemmer til gode.

Vi har ikke kun det overordnede overblik over samtlige relevante støtteordninger, programmer og tilskud der findes. Vi motiverer også hver dag medlemmerne til at gøre brug af disse i deres udvikling.

• Vi er i daglig kontakt med væksthuse, GTS institutter (godkendte teknologiske serviceinstitutter) og andre vidensinstitutioner i forbindelse med det praktiske arbejde med medlemsservicering.

Disse er nemlig ofte en central del i de nationale støtteordninger.

• Vi medvirker også i mange tilfælde med sparring overfor styrelser, væksthuse, GTS institutter og andre vidensinstitutioner, i forbindelse med såvel deres projekter, som formidling af disse overfor vores medlemskreds.

Vores erfaring med anvendelse af disse erhvervsfremmemidler i medlemsvirksomheder er meget positiv. De medvirker netop til, at den enkelte virksomhed udvikler sig i den ønskede retning og dermed bliver endnu mere konkurrencedygtig.

Vi presser derfor også på for, at gode ordninger, som for eksempel Videnkupon fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, tildeles flere midler. Det er netop en ordning, som er meget effektfuld i den enkelte virksomhed, og som dermed også gavner velfærdsstaten Danmark. Ordningen henvender sig i meget høj grad til små og mellemstore virksomheder og medvirker helt afgørende til innovation, udvikling, eksport m.v.

I det daglige betragter vi det som vores opgave at sikre, at så mange erhvervsfremmemidler som overhovedet muligt, lander ude hos vores medlemsvirksomheder. Og det er der heldigvis rigtig mange af dem, der gør. Den måde vi søger, at fremme det på, er primært gennem individuel dialog med medlemmer, påvirkning af etablerede programmer samt ved etablering af egne projekter med erhvervsfremmemidler. Følgende er helt konkrete eksempler herpå: • Forleden ringede et medlem og bad mig fortælle, hvilke tilskud han kunne få ved Væksthusene. Jeg spurgte, hvad han mere præcist søgte. Det drejede sig om produktudvikling og produktbeskyttelse. Jeg fortalte om et relevant tilbud, Væksthus Midt (som var det Væksthus, medlemmet hører under) tilbyder i den sammenhæng, samt hvad der ellers er af muligheder. Vi aftalte, at jeg sørgede for at der blev skabt kontakt mellem ham og en af de tre kompetencepersoner, som Væksthus Midt har på området.

• Innovationsagenter er et tilbud i nogle af regionerne i landet, som meget høj grad henvender sig til vores medlemmer. Vi er derfor i meget tæt dialog med de institutter, som varetager ordningen for Forsknings- og innovationsstyrelsen. Her er vi både aktive i forhold til selve formidlingen af ordningen og motiverer naturligvis også vores medlemmer, til at gøre brug af denne ordning.

• I øjeblikket er vi midtvejs i et udviklingsprojekt, der hedder ESCO. Projekter handler om produktions- og energieffektivisering i virksomheder med en høj grad af medarbejderinvolvering.

Her deltager 10 forskellige medlemsvirksomheder med mellem 7 og 200 ansatte. Som resultat af projektet, tilbydes alle vores medlemsvirksomheder gratis adgang til de hjælpeværktøjer, som bliver udviklet undervejs i projektet. Projektet er finansieret af Energistyrelsen.

Ovennævnte er kun eksempler på vores daglige arbejde med erhvervsfremmemidler. Vores erfaring er, at der er så mange muligheder, at det er svært for den enkelte virksomhed at skabe sig et overblik. Derfor mener vi, at det er vores opgave at have det overblik og sætte det i spil i den daglige dialog med medlemsvirksomhederne.

På den måde kan den enkelte virksomhed få betalt noget af den udvikling, de alternativ selv skulle have betalt eller slet ikke ville få igangsat. Derfor vil vi gerne være købmænd for vores medlemmer.

Læs mere på www.ds-net.dk > drift og strategi > støtteprogrammer. Du er altid velkommen til at kontakte en af vores konsulenter.

DS-bladet nr. 10 2010 | 5

Nyheder

Nye regler om fakturering Den 1. juli trådte nye regler om fakturering i kraft. Håndværksrådet støtter de nye regler, der udvider faktureringspligten til flere nye brancher.

Af Jeppe Rosenmejer Seniorjurist Håndværksrådet

Økonomi- og Erhvervsministeren har henover foråret brygget på nogle nye regler for fakturering af varer og serviceydelser for at lette de administrative byrder for virksomhederne.

Håndværksrådet har gennem processen peget på, at vi ikke havde noget imod en ændring, der letter de administrative byrder, men - og det er et vigtigt men - at de nye regler ikke måtte ændre på virksomhedernes muligheder for at fakturere for

ydelser. Ellers så vi hellere reglerne bevaret, som de var.

Den 1. juli 2010 trådte de nye regler så i kraft, og Håndværksrådet kan med glæde konstatere, at ændringerne er blevet således, at overholder man faktureringsbekendtgørelserne inden for sit område, vil man også overholde de nye faktureringsregler. Man kan derfor stadig fakturere for eksempelvis kørsel og servicevogn og have faste priser på standardydelser.

Faktureringspligt Efter de nye regler udbredes faktureringspligten til alle brancher, dvs. også brancher hvor der ikke tidligere gjaldt et faktureringskrav. Der skal dog stadig kun udstedes en specificeret faktura, hvis der arbejdes efter regning. Tilbudsarbejde er således ikke omfattet af faktureringsreglerne og forbrugerne har ikke krav på at få enkeltpriser i et tilbud at vide.

Det nye er desuden, at der for fremtiden kun er pligt til at udstede en faktura, hvor kunden er forbruger. En erhvervsdri-

vende kan således ikke længere stille krav om faktura. At der typisk vil blive udstedt en faktura alligevel af regnskabsmæssige grunde, er en anden side af sagen.

Sådan skel fakturaen se ud Fakturaen skal indeholde oplysninger, der sætter forbrugeren i stand til at kontrollere prisen. Som udgangspunkt skal forbrugeren derfor som minimum have følgende oplysninger: • Timepris • Timeforbrug • Materialeforbrug, hvor dette har indflydelse på prisen på ydelsen

I særlige situationer kan forbrugeren stille krav om yderligere oplysninger, der stiller forbrugeren i stand til at kontrollere prisen. Hvornår disse særlige situationer er, er uvist. Et der dog sikkert; hvis man overholder de tidligere faktureringsbekendtgørelser opfylder man oplysningskravet og forbrugeren vil ikke kunne kræve yderligere oplysninger.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

6 | DS-bladet nr. 10 2010

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

Nyheder

Små virksomheder tror på et stærkere 2010 Danmarks små og mellemstore virksomheder er fortsat mærkede af krisen, men de tror på forbedringer allerede i år, viser Håndværksrådets nye konjunkturanalyse.

Allerede i 2010 vil vi se forbedrede resultater og færre fyringer i Danmarks små og mellemstore virksomheder. Det viser den nye konjunkturundersøgelse fra Håndværksrådet, som er hovederhvervsorganisation for mere end 20.000 små og mellemstore virksomheder, SMV-er.

Knap 800 virksomheder har svaret i konjunkturundersøgelsen, og konklusionen er, at optimismen er på vej tilbage hos SMV’erne. »Det går ikke godt, men det går fremad. Mange SMV’ere tror nu på, at 2010 bliver et hæderligt forretningsår trods krisen.

Men det har haft dramatiske omkostninger for mange at nå dertil. Næsten alle virksomheder har fyret flere medarbejdere, og rigtig mange virksomheder har måttet sænke priserne markant«. Det siger Håndværksrådets cheføkonom Jacob Thiel.

Store forbedringer I Håndværksrådets konjunkturmåling i begyndelsen af marts kunne man allerede spore små tegn på optimisme. Den nye måling, der bygger på svar fra juni, afslører en markant større optimisme. Det samlede barometer er steget fra minus 25 i marts til minus 3 i juni. Alligevel er det alt for tidligt at konkludere, at krisen er overstået, mener Håndværksrådet. »Det er glædeligt, at pilen peger op.

Små og mellemstore virksomheder er grundstammen i Danmarks erhvervsliv, så SMV’ernes sundhedstilstand har betydning for alle danskere. Det vigtige er nu, om virksomhedernes forventninger bliver indfriet, men det er alt for tidligt at konkludere, at krisen er overstået«, understreger Jacob Thiel.

Finansieringen • Manglende efterspørgsel og problemer med at skaffe finansiering er fortsat hovedudfordringerne for de små og mellemstore virksomheder. Konjunkturundersøgelsen viser også, at: • 40 pct. af virksomhederne føler sig nu »begrænset« eller »meget begrænset« af manglende efterspørgsel.

• Hver fjerde af virksomhederne er enten begrænset eller meget begrænset af manglende finansiering.

• 40 pct. af virksomhederne arbejder aktivt med at forbedre produktiviteten Konjunkturundersøgelsen baserer sig på svar fra knap 800 små og mellemstore virksomheder.

Jacob Thiel.

Værfter kommer igennem krisen De tilbageværende danske skibsværfter, der primært beskæftiger sig med reparation, ser ud til at komme helskindet gennem krisen. Flere af dem klarer forbavsende godt trods det høje omkostningsniveau i Danmark.

Det viser en gennemgang af 2009regnskaberne for Fredericia Skibsværft, Orskov Yard i Frederikshavn, Karstensens Skibsværft i Skagen, Søby Værft, Marstal Værft og Assens Skibsværft, som Erhvervsbladet har foretaget.

De to Ærø-værfter er ganske vidst kommet ud af 2009 med underskud på henholdsvis 3,1 og 1,5 mio. kr., men begge værfter venter bedre resultater i år. Og-

så Assens Værft kom ud med et minus. De jyske værfter er alle i plus., men har væsentligt lavere resultater i 2009. De tjente dog særdeles godt i 2008, hvor reparationsaktiviteten i reder-kredse var ekstremt høj.

Bedst klarer Orskov Yard sig, efterfulgt at Fredericia Skibsværft. De to værfter forrentede i fjor deres egenkapital med henholdsvis 22,9 pct .og 13,9 pct. Fredericia-værftets 2009-tal er forværret af, at værftet har måttet afskrive 22 millioner kr. på flydedokke, der kan ikke bruges på Lindø, hvor Fredericia-virksomheden næste år overtager det nedlægningsdømte A.P. Møller-værfts gamle faciliteter.

DS-bladet nr. 10 2010 | 7

NyheDer

Vvs-firmaer outsourcer indkøb Installatører har fået større tryghed i forhold til de priser, de køber ind til hos grossisterne, ved at lægge indkøb »ud i byen«.

Af ole Andersen

Svært gennemskuelige priser blandt vvsgrossisterne og et stort administrativt arbejde med at kontrollere disse priser har fået flere installatører til at skærpe kontrollen med priserne og outsource en stor af det administrative arbejde i forbindelse med indkøb. »Grossisternes prisstruktur er total uigennemsigtig. Det ved de fleste af os branchen. Ofte vidste vi f.eks. ikke, om de rabatter, vi fik, var de rigtige. Og i praksis er det ikke muligt at sidde hver dag og kontrollere de priser, 15-20 svende køber til. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre,« siger Tom Johansen, indehaver af Urhøj i Gørlev på Vestsjælland, der er en af landets største vvs-virksomheder inden for jordvarme og varmepumper.

Urhøj har indledt et samarbejde med Brian Mørkeberg fra firmaet Bedre Bundlinie. Som svendene kan ringe til og be-

stille materialer. Bedre Bundlinie bestiller materialerne direkte i grossistens onlinebutik. »Grossisterne vil jo også meget gerne have, at vi bestiller varer over nettet for at få lidt bedre rabatter. Det har vi haft svært ved at styre med mange svende, der kommer på mange mindre opgaver. Derfor ringer vi til Bedre Bundlinie, der bestiller over nettet. Samtidig får han i praksis sat vores vareindkøb i daglig licitation blandt tre grossister. Den billigste får lov og levere varen, og vi føler en større tryghed, når vi ved, at priserne er kontrolleret. Og vi har lavet en aftale, med Bedre Bundlinie, der i øvrigt er neutral og ikke blander sig i vores rabataftaler, ikke bliver et fordyrende led,« siger Tom Johansen.

Blandt andre gevinster er, at omfanget af fejlleverancer er blevet stærkt reduceret. Samtidig er der naturligvis opnået væ-

Tom Johansen, Urhøj.

Erik Jørgensen, V. Jørgensen.

8 | DS-bladet nr. 10 2010

sentlige tidsbesparelser. Nedbemandingen blandt grossisterne mærkes blandt installatørerne, når de for 114. gang har lyttet til Vivaldis fire årstider i telefonen.

Reaktionerne blandt grossisterne har ifølge Tom Johansen været blandet. Fra skepsis, tøvende til at være meget positive.

Også vvs-firmaet V. Jørgensen i Næstved har valgt at outsource en del af indkøbene. »Selv har jeg et program, hvor jeg kan se kostpriserne for hver enkelt vare hos leverandørerne. I hverdagen når vi det ikke altid, og svendene ude på pladserne ringer til forskellige grossister, og fik ikke altid købt ordentlig ind,« siger indehaver Erik Jørgensen, V. Jørgensen Også her spiller trygheden ved, at man har købt ind til den rigtige pris, en væsentlig rolle. Og der er frigjort tid. »Nu er jeg lidt mere tryg. Nu får vi varerne til den rigtige pris. Også når svendene bestiller,« siger Erik Jørgensen, der fortæller om et helt konkret eksempel, hvor én grossist skulle have 1.600 kroner for en del. En anden grossist skulle have 1.100 kroner for den samme vare.

Brian Mørkeberg, der har en fortid i grossistbranchen, forudser, at grossisterne vil fortsætte deres tilpasning og lukke afdelinger de kommende år, fordi de er for omkostningstunge: »Sammen med stigende onlinehandel er det den vej, udviklingen går. Derfor skal installatørerne i fremtiden blive bedre til at købe ind og selv have eget lager.« Og det kan vi hjælpe dem med siger Brian Mørkeberg.

Energien er tættere på end du tror Varmepumper fra Bosch hjælper dig med at omdanne energien til behagelig varme.

Tilskudspakke: Regeringen opfordrer til udskiftning af gamle, ineffektive oliefyr, og fra 1. marts 2010 kan man få tilskud på op til kr. 20.000,- i forbindelse med installation af en varmepumpe.

Besøg www.bosch-climate.dk for yderligere information.

Selvfølgelig behøver man ikke en gejser i haven for at få energieffektiv opvarmning.

Alt, hvad du behøver, er der allerede: Varmepumper fra Bosch skal bare have jord, luft eller vand for at levere den varme, du behøver. Så hvorfor ikke udnytte denne kraftige og effektive energi lige udenfor din dør?

Besøg www.bosch-climate.dk for detaljerede oplysninger om de forskellige måder at bruge varmepumperne på og for at finde det system, der opfylder netop dine behov.

Økonomi

Han leder fra skrivebordet – og tjener på det Thomas Lind fik en kaotisk start, da han for fem år siden overtog sin fars virksomhed. Der manglede styring, og flere medarbejdere havde deres helt egne regler om bl.a. arbejdstid. I dag har han fundet sig selv som leder med kontrol og struktur, rammer og grænser. Her er Thomas Linds opskrift på, hvad ledelse, admini­stration og stram styring kan betyde for en virksomhed.

Af Kristine Lyngbo Kommunikationschef DS Håndværk & Industri

10 | DS-bladet nr. 10 2010

For 5 år siden var Thomas Lind med kone og børn netop emigreret til Australien med drømmen om en ny tilværelse under varmere himmelstrøg. Kort efter blev Thomas’ far syg, og familien måtte retur til Smørum for at få styr på virksomheden Mogens Lind og Sønner, som laver naturgasservice og andet vvs-arbejde. Thomas endte med at købe virksomheden, som i dag har 13 ansatte.

Thomas havde tidligere haft egen virksomhed, alligevel var der langt fra idé til virkelighed. Thomas var jo håndværker – godt nok en ambitiøs en af slagsen – men der kunne vel ikke være den store forskel på ham og de ansatte, og det der med sty-

ring og ledelse kom vel bare af sig selv hen ad vejen. At tilbringe tid bag skrivebordet stod bestemt ikke højt på Thomas’ ønskeseddel. Men i dag ser hverdagen meget anderledes ud. »Jeg havde faktisk en noget kaotisk start. Jeg havde tre fagretlige sager på kort tid, der alle bundede i sløs og manglende disciplin hos medarbejderne.« Flere af medarbejderne i Mogens Lind og Sønner havde lavet deres helt egne regler og definerede f.eks. næsten selv deres arbejdstid. »Jeg gav folkene stor frihed under ansvar og meget frie tøjler, men det kunne flere af dem jo slet ikke styre. Så jeg gik

i gang med at omdefinere rigtigt mange ting. Sådan er det jo. Man kan ikke bare rende rundt og lade sig irritere af medarbejdernes opførsel. Jeg måtte gøre noget, ændre noget, ellers havde vi ikke siddet her i dag.« Lederrollen Ifølge Thomas Lind handlede processen ikke så meget om medarbejderne men meget mere om ham selv og hans rolle som leder. Medarbejderne havde brug for meget mere kontrol og struktur, end Thomas havde regnet med. Thomas skulle lære at være leder og at sætte rammer og grænser.

Jeg gav folkene stor ” frihed under ansvar og meget frie tøjler, men det kunne flere af dem jo slet ikke styre.

”

DS-bladet nr. 10 2010 | 11

ØKoNoMI

Man skal nok være lidt af en kontrolfreak, ” desværre, men jeg har haft brug for at lære at styre det, så det bliver til gavn for både mig selv, mine medarbejdere og firmaet.

”

I forbindelse med sagerne kom Thomas i kontakt med DS Håndværk & Industri, og det kom ret hurtigt til at handle om meget mere end paragraffer. »Det var vigtige samtaler for mig, for det gik op for mig, at andre kan hjælpe.

Man ved ikke altid bedst selv.« Thomas valgte blandt andet at tage DS Lederuddannelse, og det gav en masse erkendelse og viden i forhold til hans personlige udvikling, men han fik også en stribe helt konkrete redskaber til den daglige ledelse og drift af virksomheden. »Ledelse er det overordnede. Det var og er mig, der sætter målene. Jeg troede, at medarbejderne så selv kunne varetage styringen, så vi nåede de mål. Men nu har jeg lært, at der er brug for, at jeg styrer og kontrollerer rigtigt meget.« I dag bruger Thomas væsentligt mere tid på administration og ledelse, end han havde regnet med. Han arbejder kun omkring 10 timer om ugen med vvs-arbejde, og det er typisk ikke-fakturerbare ting som reklamationer og kundesamtaler. Resten af tiden bruger han bag skrivebordet.

Og det er der penge i. For første gang har virksomheden i 2009/2010 overskud på trods af nedgangstiderne. Der er mindre at lave end f.eks. sidste år, men fordi der er meget mere kontrol og styring, og fordi medarbejderne nu er loyale og arbejder med i stedet for mod, hænger det godt sammen også økonomisk.

Redskaberne En af de første ting, Thomas tog fat på, var at lave medarbejdermapper til hver enkelt ansat. Mapperne står frit fremme på kontoret, og medarbejderne skriver under på, at de har set alle dokumenter, som også tjekkes med en jurist for at være sikker på, at de ikke senere kan give problemer.

I mapperne ligger virksomhedens personalehåndbog, rygepolitik, planer og regler for arbejdstid og så videre.

Mapperne er selvfølgelig forskellige fra person til person. Belært af erfaring har Thomas f.eks. i forbindelse med ansættelse af en ny kontordame lavet en meget præcis arbejdsbeskrivelse til jobbet. Ikke bare i forhold til selve opgaverne men også på arbejdsformen, f.eks. det tilladte om-

Læs mere på www.ds-net.dk › Drift og strategi

Morten Sunekær Hans Pedersen

Jimmi Mejlvang Nielsen

Orla Andersen

Jesper Hansen

Martin Blom

Kim Nyrup

fang af private telefonsamtaler og brugen af Facebook i arbejdstiden. »Det er da mærkeligt, at et stykke papir kan ændre så meget, men det er åbenbart nødvendigt.« Thomas har også indført organiserede sygesamtaler, hvilket har nedbragt sygefraværet meget.

Også økonomien styres stramt. Thomas skriver f.eks. selv alle fakturaer og har på den måde hentet meget spild. »Man skal nok være lidt af en kontrolfreak, desværre, men jeg har haft brug for at lære at styre det, så det bliver til gavn for både mig selv, mine medarbejdere og firmaet.« Så det er bestemt ikke regler og paragraffer det hele. Ros og feedback er vigtigt for Thomas, som derfor har indført møder hver 6. uge, hvor alle medarbejdere mødes i 4 timer for at snakke om løst og fast i virksomheden, gennemgå bilerne etc. Her læser Thomas også positive e-mails fra tilfredse kunder op – og der er gerne et par flasker rødvin til medarbejdere, der har gjort det godt.

Thomas Lind arbejder videre med sin lederrolle. Han har meldt sig ind i en netværksgruppe for løbende at få sparring fra andre i samme situation. Og han bruger en erhvervscoach både personligt og til arrangementer for alle medarbejderne.

Jørn Petersen

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • Fax 6612 5514 • www.beregner-gruppen.dk

12 | DS-bladet nr. 10 2010

Kedlen er overfladebehandlet med plasmapolymer, som afviser snavs og sikrer nem vedligeholdelse

Keramisk brænder giver lang levetid

Varmevekslerens Twisted Flow teknologi sikrer en intensiv varmeoverførsel

Ligesom de ypperste bilmotorer er varmeveksleren i Milton TopLine udført i silicium-aluminium Milton yder 15 års garanti på varmeveksleren (forudsat certificerede serviceeftersyn)

Milton TopLine

Et hurtigt kig ind i hjertet af den nye kompakte Milton TopLine gaskedel fortæller dig alt om dens enestående kvalitet.

Tag fx varmeveksleren i silicium-aluminium med patenteret teknologi samt plasmapolymer behandling, som afviser snavs og sikrer nem vedligeholdelse. Bemærk også den A-mærkede cirkulationspumpe og den keramiske brænder. Og den optimerede isolering, der sikrer, at kedlen er næsten lydløs under drift.

Kig ind på www.milton.dk og se mere om den nye serie, der starter fra 2,7 kW, og består af Milton TopLine 15/25/35/45 samt modellerne Combi og Combi Plus, der har en meget høj varmtvandskomfort.

Kornmarksvej 8 –10 / 2605 Brøndby / Telefon 4697 0000 / milton@milton.dk / www.milton.dk

StrAtegI

Struktur og styring er der

Af Jani Lykke Methmann Underdirektør DS håndværk & Industri

14 | DS-bladet nr. 10 2010

I DS Håndværk & Industri har vi kun én interesse, nemlig at servicere vores medlemmer så godt som overhovedet muligt.

Det er der rigtig mange gode grunde til.

Først og fremmest handler det om, at jo bedre vores medlemmer klarer sig i konkurrencen, jo bedre klarer DS Håndværk & Industri sig. Det er et meget charmerende udgangspunkt for vores daglige arbejde i sekretariatet.

En af vores opgaver er at udvikle værktøjer, som gør hverdagen nemmere for vores medlemsvirksomheder. Det kan være tjeklister, formularer, guider og meget andet. Disse værktøjer er ofte udviklet i samarbejde med virksomheder, og dermed er de afprøvet i forhold til brugbarheden i det daglige administrative arbejde.

Dernæst er det vores opgave at samle de erfaringer, vi i fællesskab oppebærer gennem vores kontakt med de mange virksomheder hver eneste dag. Her opleves mange forskellige udfordringer, men der er også flere klare signaler og tendenser.

En af disse er, at de virksomheder, som har styr på deres forretningsgange, procedurer og administrative rutiner, oftest klarer sig

bedre i konkurrencen og har bedre indtjening.

Vores opgave er også at få formidlet gode eksempler på virksomheder, som klarer sig godt, så andre kan lade sig inspirere. Det kan være virksomheder, som helt overordnet klarer sig godt, og det kan være på helt specifikke områder, hvor en virksomhed har etableret en særlig kompetence, struktur eller metode.

Derfor har vi igangsat et initiativ, der hedder Skrivebordsarbejde er der penge i. Initiativet er igangsat, fordi det helt overordnet netop skal medvirke til, at vores medlemsvirksomheder klarer sig bedre end andre virksomheder. Vi tror på, at øget struktur og styring skaber vindere blandt virksomheder. Vi ved også, at det er en stor udfordring i en travl hverdag en hverdag som bliver mere og mere administrativt krævende i forbindelse med eksempelvis kvalitetsstyring, CE-mærkning, svejsenormer og afrapportering til det offentlige. Derfor vil vi over en periode benytte de muligheder, vi har for formidling og motivation gennem vores forskellige medier. Det drejer sig om DS-bladet, vo-

Strategi

penge i res hjemmeside, vores daglige kommunikation med individuelle medlemmer og i forlængelse af temamøder og konferencer.

I projektet vil vi derved frembringe gode cases om virksomheder. I dette blad er der eksempelvis en artikel på side 10 om Thomas Lind fra Mogens Lind og Sønner, som viser, hvad det ledelsesmæssigt og økonomisk betyder, når der meget målrettet og systematisk afsættes tid til skrivebordsarbejde. Der vil i de kommende udgaver af DS-bladet blive sat yderligere fokus på virksomheder, som på den ene el-

ler anden måde har gjort tiltag, som viser, at skrivebordsarbejde er der penge i.

På vores hjemmeside vil vi også synliggøre relevante administrative værktøjer, og vi vil udvikle nye, hvor det er nødvendigt. Disse værktøjer skal medvirke til, at medlemsvirksomhederne får tilrettelagt deres administrative procedurer så godt som overhovedet muligt. Med et godt administrativt bagland kan de koncentrere sig om servicering af deres kunder.

Vi ser mange gode eksempler på virksomheder, der har erkendt, at skrivebords-

arbejde (administration, styring og struktur) er nødvendigt. De er karakteriseret ved at drive en moderne, konkurrencedygtig virksomhed, som imødekommer de krav, som såvel kunder som offentlige instanser efterhånden kræver. De klarer sig generelt bedre økonomisk end andre.

Med initiativet, Skrivebordsarbejde er der penge i, vil vi derfor gerne motivere flere medlemsvirksomheder til mere struktur og styring.

Solvarmeløsninger fra Biovarme

Vi rådgiver, dimensionerer og optimerer anlægget, - også så det passer ind i eksisterende varmeanlæg.

DENVIRO solvarmeanlæg Gennemtænkte solvarmeanlæg der vil kunne holde familien med varmt brugsvand det meste af sommeren og supplerer det eksisterende varmeanlæg resten af året.

Biovarme A/S · Industrivej 1 · 5792 Årslev Tlf. 65 994 995 · Fax 65 994 996 post@biovarme.dk · www.biovarme.dk

Biovarme - din specialist i rådgivning og dimensionering af:

• komplette DENVIRO solvarmeanlæg.

• komplette brændefyringsanlæg.

• kombination af DENVIRO solvarme•

og brændefyringsanlæg.

DENVIRO træpillefyr.

Leverandør tiL vvS-branchen

DS-bladet nr. 10 2010 | 15

Kort nyt

Leverandører vinder på tysk opsving Dansk økonomi står til at få en solid håndsrækning fra det økonomiske opsving i Tyskland.

Beregninger foretaget af Danske Bank for dagbladet Børsen viser, at den tyske vækst vil styrke økonomien herhjemme med 18.000 nye job og øge den samlede produktion med 12 mia. kr. i de kommende to år. ”Siden den hårde isvinter, hvor der var udbredt frygt for, at dampen var ved at gå af det tyske vækstlokomotiv, har vi set en klar bedring i de tyske væksttal, primært drevet frem af tyskernes eksport til de nye vækstøkonomier i Asien. Og selvom vi i Danmark har god grund til at bekymre os for vores historisk ringe lønkonkurreneceevne, er der ingen tvivl om, at vi under alle omstændigheder nok skal få nydt godt af det tyske opsving, siger Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank, til Børsen.

Ifølge bankens analyse er det hovedsagligt den traditionelle gruppe af danske underleverandører til den tyske storindustri, som står til at vinde ved den pæne tyske vækstudsigt, som Danske Bank sammen med en række andre nationale og internationale analytikere mener bliver på mellem 2,5 og 3 pct. i 2011 for så at dale lidt i 2012.

16 | DS-bladet nr. 10 2010

Flere virksomhede kan havne i en kred Det kan blive både sværere og dyrere for erhvervslivet fremover, og det kan få negativ effekt for væksten i Danmark. Bankerne kan nemlig blive nødt til at skrue ned for deres udlån i de kommende to-tre år.

Jesper Berg, der er underdirektør i Nykredit, og som indtil foråret var afdelingschef i Nationalbanken, siger til Jyllands-Posten, at bankerne vil være tilbageholdende med at bevilge kreditter og i nogle tilfælde ligefrem nedbringe udlånene. Forklaringen er, at bankerne ikke i dag har sikkerhed for, at de kan skaffe penge til at erstatte lån for mere end 350 mia. kroner, som de i dag har lånt med statsgaranti, og som lånes videre til virksomheder og private. Og beløbet skal skaffes samtidig med, at nye og skrappere krav til bankernes kapital og likviditet er på vej fra EU. »Hvis forholdene på de finansielle markeder ikke har stabiliseret sig væsentligt, kan det medføre en kreditklemme. Alene det, at bankerne er nervøse for, hvordan det ser ud på det tidspunkt, kan gøre, at de vil holde igen med kreditgivningen i de kommende år.

Det vil betyde, at kredit vil blive dyrere og rationeret,« siger Jesper Berg til avisen.

En af landets vigtigste långivere, FIH Erhvervsbank, be­k ræf­ter de dystre udsigter. Også det statslige selskab Finan­siel Stabili­tet, der har udstedt de individuelle statsgarantier til bankerne, bekræfter over for Jyllands-Posten, at nogle banker kan blive nødt til at skrue ned for udlånene.

Kort nyt

Als og Sønderborg får EU-krisehjælp

er editklemme

Sønderborg og Als står til at få 75 millioner kroner i EU-krisehjælp til fyrede Linak- og Danfoss-medarbejdere. EU vil afsætte 10 mio. euro – eller cirka 75 mio. kr.

– til at hjælpe 1.149 tidligere ansatte i Linak og Danfoss med at komme i arbejde igen. Stål- og metalindustrien udgør 25 pct. af arbejdspladserne i området.

EU-Kommissionen har godkendt to ansøgninger fra Danmark og støtte fra EUs Globaliseringsfond (EGF). Ansøgningen skal nu godkendes af Europa-Parlamentet og Ministerrådet.

Masseafskedigelserne på Als har ramt hårdt i en af yderområderne. Derfor fik de mange fyringer på Linak og Danfoss arbejdsløsheden til at eksplodere i et område, som i forvejen lå over landsgennemsnittet.

MAFA træpillesiloer Sikker og bekvem håndtering

Så er det slut med arbejdsfordeling I juni blev kun 38 ansatte sendt på arbejdsfordeling, der typisk indebærer, at medarbejderne kun arbejder hver anden uge og får dagpenge for resten. Det er det laveste antal siden juli 2008 eller kort tid før finanskrisen brød ud, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Og det kan være tegn på en forestående vending på arbejdsmarkedet, særligt blandt hårdt prøvede produktions- og eksportvirksomheder, der har været voldsomt ramt af nedskæringer. ”Det, vi ser nu, er et udtryk for, at vi nærmer os den samme tilstand, som før finanskrisen. Men der er selvfølgelig også virksomheder, som ikke har muligheden for at sende medarbejdere på arbejdsfordeling, fordi de har opbrugt den. Derfor kan det ikke udelukkes, at nogle virksomheder gerne ville benytte muligheden, hvis de havde den. Men min vurdering er, at det drejer sig om et fåtal, siger Jesper Madsen til Jyllands-Posten.

I juni 2009 var antallet af nye personer på arbejdsfordeling til sammenligning oppe på 1.225, og i den værste måned siden finanskrisens udbrud – marts 2009 – blev 5.347 sendt på fordeling.

MAFA Midi

MAFA Villa MAFA Mini

MAFA håndterer træpiller MAFA Villa opbevarer og håndterer dine træpiller sikkert, både udendørs og indendørs. Produceret i aluzinkplade. MAFA’s siloer leveres i mange størrelser og dimensioner.

Besøg: www.mafa.dk Tilfredse kunder er det bedste vi ved

Tlf. 5478 8685 • www.mafa.se

DS-bladet nr. 10 2010 | 17

Design

Fokus på Design Af Kris Gudiksen Kappel Foto: Jens Peter Engedal

Design er ikke kun noget for møbler og lamper. Også slamslugere bliver en bedre forretning med design. Det har man erfaret på et smedeværksted i Silkeborg, hvor omsætningen nu er øget med 450 procent.

DS-bladet beskrev i sidste udgave (www.ds-bladet.dk) to konkrete eksempler på, hvordan mindre virksomheder gennem minutiøst arbejde med design har skabt fremgang og eksport.

I denne udgave fortæller et smedeværksted i Silkeborg, hvordan et nyt produktdesign har skabt helt nye muligheder og indtjening.

18 | DS-bladet nr. 10 2010

J Hvidtved Larsen blev grundlagt i 1915 af smeden Jacob Hvidtved Larsen, som reparerede motorcykler og andet godt og ved siden af var byens kørelærer. I dag bygger virksomheden udelukkende slamsugere, heraf 70-80% til eksportmarkedet. JHL eksporterer i dag til 28 lande og har samarbejdspartnere i Rusland, Letland, Polen, Holland/Belgien, England, Irland, Australien/New Zealand, Sverige og Norge. Før virksomheden fik nyt produktionsdesign, kørte den rundt – med et lille og svingende overskud. Nu har JHL et solidt, stigende overskud hver år – pt 17 millioner – og en stabil arbejdsstyrke på 130 mand.

Rationel produktion For 10 år siden var J Hvidtved Larsen i Silkeborg et smedeværksted som stort set alle andre. De lavede slamsugere, kraner, chassisrammer til busser, reparerede springvandet på byens torv, ja sågar Hjejlen – verdens ældste dampfærge, som sejler på Silkeborgsøerne – blev serviceret af Hvidtved Larsen. »Vi lavede alverdens ting,« fortæller udviklingschef Jesper Hejselbæk og fortsætter: »Vi mente dengang, at variationen gjorde os mindre sårbare, for hvis efterspørgslen på f.eks. slamsugere gik lidt ned et år, so kunne vi jo bare producere noget andet. Men problemet var, at vi aldrig blev særligt gode til noget af det. Specielt er man ikke god til at prissætte opgaver, man ikke er vant til at lave. Derfor kom vil til at skyde gevaldigt ved siden af en gang imellem, og det betød, at vi ikke rigtigt tjente nogen penge.«

Da 3. generation af Hvidtved Larsen familien, Søren Hvidtved Larsen, overtog ledelsen af virksomheden, blev ambitionsniveauet sat op. At fortsætte i den vante gænge var ikke længere godt nok – nu skulle virksomheden vokse. Udviklingschefen fortælle om starten på projektet: »Vi gennemgik vores produktion og fandt ud af, at det produkt, vi lavede mest – og efterhånden var blevet markedsførende i Danmark på – det var slamsugere. Dem bliver der bare kun efterspurgt 20-30 stykker af om året i Danmark, så hvis vi ville vokse indenfor slamsugning, kunne det kun ske gennem eksport.« Direktøren begyndte derfor at rejse med erhvervsdelegationer ud i verden, og allerede ved første stop, Skt. Petersborg, viste der sig at være et stort behov for slamsugning. Så stort, at der i dag kører hele 80 slamsugere med JHLs logo alene i Skt. Petersborg.

Men da JHL hidtil kun havde produceret ca. 20 slamsugere om året, skulle de først finde ud af, hvordan de overhovedet kunne producere alle de biler, der var efterspørgsel efter. De skulle med andre ord have kigget på deres produktionsdesign.

Den opgave fik Nils Toft fra designfirmaet CBD, og der var nok at tage fat på: »det sprang i øjnene lige fra starten, at den måde, JHL producerede på, var meget lidt rationel,« siger Nils Toft og fortsætter: »Virksomheden havde den selvopfattelse, at de specialbyggede hver enkelt slamsuger til den enkelte kunde, og derofr begyndte de helt fra grunden af hver gang – med først at samle alle delene, teste dem,

Design

skille dem ad igen, male dem og endelig samle det hele én gang til. Men det er jo slet ikke nødvendigt, for så unikke og forskellige var de biler i virkeligheden ikke.

Da vi først fik analyseret produktionen igennem, viste det sig, at ca. 90% af komponenterne gik igen. Og dem kunne de jo så med fordel samle i præfabrikerede færdighmalede standardmoduler.« Hos Hvidtved Larsen kunne man straks se fornuften, og det nye produktionsdesign var baseret på standardmoduler – men stadig med plads til specialønsker fra den enkelte kunde – kom på markedet under navnet FlexLine i år 2000.

Glade kunder »Nu er det os, der fortæller kunden, hvad han vil have, i modsætning til tidligere, hvor det var kunden, der stillede opgaven,« siger Jesper Hejselbæk og fortæller om nogen af de mange fordele, der er ved den fordeling: »Det allervigtigste er selvfølgelig, at vi på den her måde producerer meget mere effektivt – hurtigere, billigere og bedre.« »Hvor vi tidligere lavde ca. 20 biler om året, har vi i år produceret 110. Standardmodulerne kan vi også samle, før vi overhovedet får den lastbil hjem, som modulerne skal monteres på. Det betyder, at vores leveringstid er blevet halveret, og at vi kan fordele arbejdet mere jævnt og dermed

holde en meget mere stabil arbejdsstyrke i forhold til tidligere, hvor antallet af ansatte gik op og ned efter antallet af ordrer i bogen.« Man kunne måske tro, at kunderne var kede af standardiseringen, men det er ikke tilfældet – Jesper Hejselbæk forklarer: »En af de ting, CBD designede for os, var et standardbetjeningspanel, så knapperne, der styrer de forskellige funktioner, sidder på samme sted på alle biler. Det er en kæmpe fordel for vognmændene, for det giver dem stor fleksibilitet, at alle deres chauffører nu kan betjene alle biler. Og det er også en fordel, når bilerne skal til service, at alle ledninger sidder ens i modsætning til tidligere, hvor vi havde håndtegninger på hver enkelt bil.« Fordelene ved det nye produktionsdesign er altså mange og forekommer nu indlysende for alle. Når der alligevel skulle designere på sagen, før puslespillets brikker faldt på plads, er det ifølge Nils Toft fra CBD langt fra enestående: »Vi kommer jo rundt i virkelig mange virksomheder, og uhensigtsmæssige produktionsdesign, som dem hos Hvidtved Larsen, ser vi meget ofte. For det første betyder vores erfaring, at den slags springer lige i øjnene på os. Og for det andet, kræver det tit, at man kommer udefra, før man kan tage helikopterblikket på og se stort på måen, virsomheden plejer at gøre tingene på.«

Fokus på Design i DS Håndværk & Industri Regionerne i DS Håndværk & Industri inviterer i september og oktober til fire Design-eftermiddagsarrangementer som en del af vores fokus på Design i efteråret.

Arrangementerne har til formål dels at formidle resultaterne af projektet 7+7 (designmetoder til brugerdreven innovation for mindre virksomheder på b-t-b markedet, et samarbejde mellem DS Håndværk & Industri og Dansk Design Center (DDC) samt seks medlemsvirksomheder og fem designvirksomheder), dels at fortælle om 360°-forløbet, som gennemføres i november 2010 i et samarbejde mellem DS Håndværk & Industri og DDC. Arrangementerne afholdes på følgende tidspunkter: • Region Syd: 7. september kl. 14.00 – 17.00 • Region Midt: 8. september kl. 15.00 – 18.00 BEMÆRK • Region Nord: 5. oktober kl. 14.00 – 17.00 • Region Sjælland og Hovedstaden 6. oktober kl. 14.00 – 17.00 Indbydelse på mail fremkommer senere med angivelse af lokalitet.

På hvert arrangement deltager en 7+7 medlems- og en designvirksomhed, som fortæller om samarbejdet og resultaterne af forløbet.

Desuden vil en designvirksomhed fortælle om produktudvikling og Design.

Dansk Designcenter vil holde et indlæg om, hvilke værktøjer der findes, og introducere efterårets 360° arrangement.

DS-bladet nr. 10 2010 | 19

UDDANNeLSe

Lærlinge i centrum på fynsk dyrskue Af erik Laugesen Formand for Dyrskueudvalget Fyns Stift DS håndværk & Industri

Årets sæson for dyrskuer er for længst ovre. Næsten 43.000 besøgte det fynske dyrskue i Odense Fyn, hvor DS Håndværk & Industri, Syddansk Erhvervsskole og Dansk Metal fik gjort stor reklame for lærlinge.

20 | DS-bladet nr. 10 2010

Dyrskuet og hermed vores fynske, arbejdende elev-stand lignede næsten alle de foregående år med masser af regn og blæst. Men trods vejret var der næsten 43.000 besøgende.

Vi havde i år valgt temaet »Tag en uddannelse fuld af grøn energi«.

Syddansk Erhvervsskole havde fremstillet en fem meter høj vindmølle monteret med en pumpe med vandfald over tre baldakiner monteret øverst på møllen.

Desværre måtte vi af sikkerhedsmæssige årsager holde vingerne fastlåst. Men vi snød så med lidt strøm fra andre energikilder. Vi fik alligevel vores vandfald - udover det, der kom fra himlen.

Ligeledes havde vi fået stillet et mobilt solvarmeanlæg til rådighed. På grund af vejret var det ikke de høje temperaturer, der kunne vises. I forbindelse med ovenstående kunne vi endelig i år stille med en VVS Energiteknikker-lærling venligst udlånt fra en kollega.

Det var meningen, at den unge og særdeles behagelige lærling skulle sælge sin uddannelse, men gæsterne var mere interesseret i solfangeren. Han solgte varen super godt. Ærgerligt var det, at kun ni kollegaer var interesseret i at få deres reklame gratis proklameret for 43.000 gæster.

Syddansk Erhversskole stillede i år med fire kleinsmedelærlinge. Desværre havde ingen af dem fået en praktikplads. Synd for dem, da de efter min vurdering alle havde et gå-på-mod, og de var behagelige og hjælpsomme. De fik også hjulpet mange med fremstilling af six pack til stolte unge gæster.

En industriteknikker-lærling stillede godvilligt op. Hun bad faktisk om at være

med for tredje år i træk, og hun fik fremstillet og drejet små vindmøller i massevis til stor glæde for mange.

Den gamle smedie blev passet og vist frem af H.P. og Leif. De havde i år fået en praktikant Jørgen Nielsen fra Vantinge med i faget, og det gik vist rigtig godt. Der blev fremstillet hestesko og støvleknægte med rigtig mange kommentarer om størrelse af sko og støvler.

Dansk Metal stillede fuldtalligt op og gjorde en stor indsats med uddeling af brochurer af de forskellige uddannelsesforløb.

Ligeledes havde vi igen i år konkurrence, hvor der kunne vindes 6 Ipods ved udfyldning af skemaer.

Disse skemaer har vi siden sorteret aldersmæssigt, således at de 12–25-årige får tilsendt yderligere materiale om uddannelsesmulighederne inden for vores fag.

Som noget nyt havde vi inviteret Johnny Bendsen fra DS-huset, men ikke for »hyggens« skyld, da vi sendte ham rundt i marken for at opsnuse eventuelt nye medlemmer. Efter hans eget udsagn var det ikke helt forgæves.

Det gamle lånte spejdertelt, som bruges til forplejningsophold, kunne ikke holde til en storm mere. Vi valgte i år at få afskærmning af det store telt på 3 x 6 meter og det fungerede rigtig godt.

Bespisning, igen som tidligere år, blev leveret fra Hjallese Forsamlingshus, og efter alles mening super godt.

Vores to madmødre pylrede som sædvanlig med opvartning af hele flokken.

Alt i alt en god udstilling og et godt dyrskue trods vejret.

Globo D Afspærringsventilen til rustfri installationer

Tour & Andersson lancerer nu Globo D fra Heimeier. Globo D er det bedste og mest pålidelige du kan vælge når du har behov for kugleventiler hvor der stilles ekstra høje krav til korrosionssikkerhed og lang holdbarhed. Globo D er fremstillet i afzinkningbestandigt rødgods, og er det bedste bud på en afspærringsløsning til brugsvand. Leveres med muffer eller pressender, samt isoleringskapper som tilbehør. Globo D findes i dimensioner fra DN 15 til DN 50, VVS nummer 417970-72.

Når sikkerhed og materiale er det vigtigste. Globo D godkendt til brugsvand, specielt til rustfri stål installationer.

Mere information om Globo D kan findes på vores hjemmeside www.tourandersson.dk

Tour & Andersson A/S Telefon 4457 0999. Fax 4457 0993 E-mail: ta-dk@tourandersson.com www.tourandersson.dk

god teknisk dokumentation kan ses på bundlinjen Industrisektoren er under forandring. Produktionen flyttes, og opgaver lægges ud til underleverandører. Udviklingen betyder nye og skærpede krav til kvaliteten af den tekniske dokumentation af komponenter, maskiner og andet konstruktionsarbejde. For mange virksomheder kan løsningen være samarbejde med en ekstern teknisk leverandør.

Af Mikkel Degn Damatech

Tekniske tegninger, brugervejledninger og beskrivelser i forbindelse med eksport mv.

Teknisk dokumentation bliver vigtigere og vigtigere for de danske industrivirksomheder i en tid, hvor en stor del af arbejdet i industrien lægges ud til underleverandører både i Danmark og i udlandet. Derfor er kvaliteten af den tekniske dokumentation gennem en hel proces afgørende for at sikre, at vigtig viden ikke går tabt, og virksomhederne hele tiden lever op til kundens krav.

Det gælder om at sikre, at de nødvendige informationer hele tiden er tilgængelige for næste led i kæden, uanset om det er i den videre bearbejdning eller hos slutbrugeren. Høj faglighed i den tekniske dokumentation er afgørende både i forhold til de interne processer i virksomheden og for en succesfuld overlevering til underleverandører eller kunder. Samtidigt danner den tekniske dokumentation grundlag for de krævede standarder feks. I forbindelse med CE-mærkninger med videre.

Derfor kan det have alvorlige konsekvenser for en virksomhed, hvis den tekniske dokumentation ikke er i den rigtige kvalitet. Projekter kan blive forsinket, det kan blive dyrere at få myndighedsgodkendelser med videre og i sidste ende kan det koste på bundlinjen.

Ekstern hjælp en løsning Men for mange virksomheder kan det være en udfordring at sikre kvaliteten af

22 | DS-bladet nr. 10 2010

processen og arbejdet med den tekniske dokumentation ved for eksempel udviklingsprojekter, fordi det ikke er en del af virksomhedens kernekompetence, og det gør det svært at leve op til kundens eller myndighedernes krav.

Men svaret på udfordringen ligger i mange tilfælde lige for. Hyr en ekstern medarbejder til at løse opgaven.

Ved at tilknytte en ekstern medarbejder med speciale i teknisk dokumentation kan virksomhederne sikre, at kompetencen omkring teknisk dokumentation er til stede, og samtidig øge fleksibiliteten ved at kunne knytte flere eller færre ressourcer til opgaven, alt efter det aktuelle behov i projektet.

Gevinst at hente Både for de mindre og de større virksomheder er der en gevinst at hente ved at tilknytte en ekstern medarbejder, udover at kvaliteten af den tekniske dokumentation bliver sikret og omgivelsernes krav bliver mødt tilfredsstillende.

I en mindre virksomhed er der måske ikke arbejde nok til at beskæftige en ingeniør eller tekniker på fuld tid i det daglige, fordi der samtidigt er betydelige omkostninger til investeringer i CAD-programmer, uddannelse med videre. Alligevel kan det være en forudsætning for at få en ordre, at kompetencen er til stede i virksomheden.

Ved at få en ekstern hjælp med specia-

le i teknisk dokumentation tilknyttet til at løse opgaven, kan den mindre virksomhed opnå flere fordele. Virksomheden tilføres yderlig ekspertise, da den eksterne medarbejder er specialist i dokumentation og derfor har de nødvendige kompetencer for systematik og struktur, samt behersker diverse IT-værktøjer som er påkrævet for høj faglighed i dokumentationsarbejdet. Men samtidig kan en ekstern medarbejder ofte også bidrage med erfaring og ny viden, som kan være med til at værdiforøge produktet eller processen i virksomheden.

En fordel for de større virksomheder ved at hente ekstern hjælp, er, at det frigiver virksomhedens egne medarbejdere til at gøre det, som de gør bedst. Virksomhedens egne ingeniører og teknikere kan fokusere på kerneområder og produktudvikling, mens de eksterne samarbejdspartnere udfører selve dokumentationsprocessen.

Alcon 3A, 3-50 & 6 kedler til fyring med brænde, briketter og kul, også til stoker, 20-50 kW

• Ring for bestilling af brochure m.m.

• Mere end 28 års erfaring med fyringsanlæg • Salg igennem lokal smed eller VVS-installatør

Om Damatech Damatech beskæftiger sig med personaleløsninger indenfor det tekniske område til industrien og arbejder inden for områderne Energi, Forsvar, Miljø, Agro og Transport.

Virksomheden er gået fra at være en lille iværksættervirksomhed til at være en af de velkonsoliderede indenfor branchen. I dag betjenes moderne internationale industrivirksomheder, med de krav der som sådan stilles for at kunne være leverandør og samarbejdspartner.

Både med hensyn til leveringssikkerhed og kvalitet.

KSM.multistoker 275 & 375 til fyring m.træpiller, korn, frøaffald, brænde m.m. 18-31 kW

Fritstående Alcon halmfyr 130-1000 kW Stålskorstene i speciel stål

Akkumuleringsog ekspansionsbeholdere

Alcon 5 kedler til fyring med brænde, briketter og kul, også til stoker, 16-21 kW

Sektion stålskorstene i syrefast rustfri

Alcon Fyringsanlæg Frichsvej 11 · DK 8464 Galten · Tlf. 8666 2044 www.alcon.nu og www.skorsten.eu

DS-bladet nr. 10 2010 | 23

INDUSTRI

Status på reglerne om bygningsstål I de sidste knap to år der været skrevet meget om de nye regler for bygningsstål og været afholdt kurser i DS Håndværk & Industri, der også har gjort opmærksom, på at den nye DS/EN ISO1090-1 kræver certificering af virksomheden og CE-mærkning af bl.a. bygningsstål. Dog er tidsplanen skredet lidt. Nedenstående er udarbejdet af samarbejdspartner i Dansk Standard, Jørgen Hagelund, der beskriver, hvordan tingene hænger sammen i dag.

Dette dokument beskriver status 1. juli 2010 for CE-mærkning af stål- og aluminiumskonstruktionselementer i henhold til EN 1090-1. Denne status er gældende for alle medlemslande i CEN og dermed ikke begrænset til enkelte lande.

CE-mærkning – Generelt Der er 3 hovedprincipper førend, at en CEmærkning kan træde i kraft på et direktivområde – i dette tilfælde byggevaredirektivet.

• Der skal være udstedet et standardiseringsmandat fra EU-kommissionen med henblik på at udarbejde europæiske standarder, der skal ligge til grund for CE-mærkningen.

• Den europæiske standarden skal være ratificerede af den ansvarlige standardiseringsorganisation og standarden skal være udgivet i mindst et medlemsland • EU kommissionen skal offentliggøre standardens reference i OFJ og bekendtgøre hvornår standarden er harmoniserede og danne grundlag for CE-mærkning.

På byggevareområdet offentliggøres typisk 2 datoer henholdsvis, hvornår CEmærkning er muligt at anvende og hvornår CE-mærkning skal anvendes. De to datoer angiver den såkaldte overgangsperiode.

24 | DS-bladet nr. 10 2010

EN 1090-1 – Execution of steel structures and aluminium structures — Part 1: Requirements for conformity assessment of structural components EN 1090-1 er udarbejdet på baggrund af et standardiseringsmandat og skal danne baggrunden for den fremtidige CE-mærkning af stål- og aluminiums konstruktionselementer. Standarden er ratificerede af det europæiske standardiseringsorgan CEN og indført i mange CEN lande som national standard. Forudsætningerne a) og b) for at kunne indføre CE-mærkning er derfor til stede.

Men EU-kommissionen har endnu ikke offentliggjort standarden i OFJ og standardens overgangsperiode henholdsvis, hvornår CE-mærkning tillades og hvornår CE-mærkning kræves på det Europæiske marked, er dermed ikke annonceret. Årsagen til den manglende publicering i OFJ skyldes uenighed mellem medlemslandene i EU stående udvalg, der er ansvarlig for byggevaredirektivet. Der er taget tiltag til, at få denne uenighed afklaret i løbet af september 2010, hvor der er indkaldt til møde. Der er på denne baggrund en forventning om, at CE.mærkning på området tidligst kan træde i kraft primo 2011.

I henhold til EU’s regler er det medlemslandene som skal tilse og administrere, at der ikke anvendes CE-mærker på produkter, hvor der ikke er hjemmel. I nogen lande fx Danmark kan det være for-

bundet med bøde eller hæftestraf at anvende CE-mærkning uberettiget.

Konklusion På baggrund af den manglende publicering i OFJ og de generelle regler for anvendelse af CE-mærkning er det derfor ikke på nuværende tidspunkt lovligt at anvende eller markedsføre stål- og aluminiumskomponenter med CE-mærkning. Dette forhold er helt uafhængig af, at komponenterne måske allerede er beregnet i henhold til EUCODE 1993 serien og udførelsen af stål eller aluminiumskomponenten er gennemført i henhold til EN 1090-2 eller EN 1090-3.

Et andet forhold er, at EN 1090-1 anvender system 2+ for CE-mærkningen. Dette indebære bl.a. at producenten skal være underlagt overvågning af et notificerede organ og det notificerede organ identifikationsnummer skal fremgå af de enkelte CE-mærkningserklæringer fra producenten jf. EN 1090-1 anneks ZA. Der forefindes på nuværende tidspunkt ingen notificerede organer I Europa, der er notificerede til at varetage EN 1090-1 og man kan derfor ikke udstede et CE-mærke, der efterlever reglerne i EN 1090-1 Dette notat er udarbejdet af Dansk Standard Jørgen Hagelund, Standardisation Manager Danish representative in CEN Technical Board





KRAV OG UDFORDRINGER TIL FREMTIDENS LEVERANDØRER     

              

PROGRAM KL. 14.00-17.00                      

 



 

    





 



 

  



 

 

 

   

YDERLIGERE INFORMATION

ARRANGØRER

   

  

TID:       

STED:





     

TILMELDING:        

PRIS:      DS-bladet nr. 10 2010 | 25

ØKoNoMI

håndværkere skal turde tænke utraditionelt Af Frederik Faurby håndværksrådet

Det kan svare sig at gøre op med sine fordomme og prøve en ny tilgang til kunderne. Det er erfaringen hos Johnnie Hansen, der ejer og leder Varmesmeden i Asserbo. »Da jeg først så Årshjulet tænkte jeg. Nej – jeg sætter altså mig ikke ned og spiller billedlotteri med mine kunder!«. Sådan siger Johnnie hansen, der ejer og leder Varmesmeden i Asserbo i Nordsjælland.

Johnnie Hansen var fra begyndelsen skeptisk over for de redskaber, konsulenterne i projekt »Ny Service« præsenterede ham og de andre deltagende virksomheder for. I dag indrømmer han, at det meget handlede om fordomme, og at han nu har en helt anden opfattelse af de metoder og redskaber – fx Årshjulet – han mødte gennem projektet. »De førte gange, jeg brugte Årshjulet ude hos en kunde, var det faktisk ret akavet. Men efterhånden kan jeg godt se, at Årshjulet gør det lettere for mig at lede samtalen derhen, hvor jeg gerne vil«, siger Johnnie Hansen.

26 | DS-bladet nr. 10 2010

Ved at bruge Årshjulet får både kunden og håndværksmesteren overblik over, fx hvilke vedligeholdelsesopgaver, der ligger fordelt på et helt år. Den viden er nyttig, når man skal indgå længerevarende faste aftaler i form af servicekontrakter. »Jeg bruger Årshjulet som hjælp til en snak om, hvilke opgaver kunden har overskud og kræfter til at gøre selv, og hvilke opgaver, jeg skal løse for kunden.

På den måde undgår kunden også at gå rundt med kronisk dårlig samvittighed over ikke at kunne nå det hele selv«, siger Johnnie Hansen.

Faste aftaler giver mersalg Gennem projekt Ny Service har Johnnie Hansen lavet et koncept for længerevarende faste aftaler med kunderne. Målet

ØKoNoMI

▲

»Faste aftaler betyder, at jeg kan lægge opgaverne på dage, hvor svendene ikke har så meget at lave. Det er en kæmpe fordel«. Det siger ejerleder Johnnie Hansen fra Varmesmeden i Asserbo, der har deltaget i projekt Ny Service.

var at få et tættere forhold til kunderne, som på sigt også gerne skulle kaste flere større opgaver af sig. »Jeg håber, at faste aftaler kan gavne kundeloyaliteten og giver nogle større faste opgaver. Jeg håber i hvert fald, at vi bliver hørt og får lov at give et tilbud, når de faste kunder skal have udført en større opgave.«

Projekt Ny service Målet med projekt Ny Service har været at udvikle nye serviceydelser til tre håndværkerbrancher: VVS, snedker/ tømrere, samt bagere og konditormestre.

Otte virksomheder deltager i projektet, som er finansieret gennem Erhvervs-

Større fleksibilitet Varmesmeden i Asserbo ligger i et populært nordsjællandsk sommerhusområde og arbejder blandt andet for et par hundrede lokale sommerhusejere. Opgaverne spænder lige fra større byggerier og til kunder, der skal have fikset en dryppende vandhane. Men mange opgaver er de samme år efter år, så målet med Johnnie Hansens ny servicekoncept er blandt andet at få faste aftaler med så mange af kunderne som muligt. »Vi har jo kunderne i forvejen, men vi vil gerne knytte dem tættere til os. Faste aftaler betyder, at jeg kan lægge opgaverne på dage, hvor svendene ikke har så meget at lave. Det er en kæmpe fordel«, siger han.

Hvad er Årshjulet Årshjulet er et værktøj, som kan anvendes til en snak om, hvordan kunders behov og ønsker ændrer sig i takt med årstidernes skiften. Årshjulet består af en »spilleplade« i A3 format, der er opdelt efter årstiderne.

Til Årshjulet hører også en række opgavebrikker, der beskriver årets gøremål og vedligeholdelsesrutiner i sommerhuset, samt en række problembrikker, der beskriver mulige problemer, der kan opstå i sommerhuset, fx indbrud og frostsprængninger.

Læs mere på www.nyservice.dk

og Byggestyrelsen og udføres af Copenhagen Living Lab og projektholderen Teknologisk Institut samt DS Håndværk & Industris hovederhvervsorganisation Håndværksrådet.

Kilde: www.nyservice.dk

Varmesmeden i Asserbo VVS-installatør Johnnie Hansen ejer og leder Varmesmeden i Asserbo.

Mange af Johnnie Hansens kunder er sommerhusejere, der bl.a. skal have åbnet og lukket for vandet forår og efterår, og Varmesmeden løser endvidere opgaver for fastboende private/ firmaer indenfor såvel, nybyg, renovering og reparation/installation.

Johnnie Hansen er desuden formand for DS Håndværk & Industri i Region Hovedstaden, faglig repræsentant i Håndværkets Ankenævn og udpeget til Vækstforum Hovedstaden efter indstilling fra Håndværksrådet.

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning Varmforzinkning Blæserensning – maling Maling af varmforzinkede stålkonstruktioner Blæserensning – metallisering - maling Vore biler kommer over hele landet Ring og få brochure tilsendt

Fasterholt · Ferritslev · Køge

Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

DS-bladet nr. 10 2010 | 27

ENERGI

Brint kan give biogassen et løft Ved at kombinere brint og biogas kan biogassen opgraderes til naturgaskvalitet. Det giver mulighed for at udnytte det samlede potentiale i husdyrgødning, udnytte den overskydende produktion af vindkraft og erstatte op til 50 procent af naturgasforbruget med biogas.

Af Torben Skøtt Journalist

Kan moderne rumfartsteknologi få overskydende vindkraft og produktion af biogas til at gå op i en højere enhed?

Ja, det er der gode muligheder for, mener en gruppe forskere fra DTU Mekanik, det rådgivende firma PlanEnergi, Haldor Topsøe, HMN Naturgas, Strandmøllen Industrigas, GreenHydrogen samt HIRC videncenter for brintteknologi. »Biomasse er en begrænset ressource, og derfor skal den selvfølgelig udnyttes optimalt. I dag er det kun 60 procent af biogassen, der bliver udnyttet til energiproduktion, men ved at kombinere biogas med brint kan vi få energiudnyttelsen op på 100

VARMFORZINKNING

e d a l Overf

Maling med mobilanlæg tilbydes 28 | DS-bladet nr. 10 2010

Rumfartsindustrien Processen kaldes Sabatier, opkaldt efter den schweiziske kemiker og nobelprismodtager Poul Sabatier.

Omkring år 1900 blev han klar over, at man kunne omdanne CO2 og brint til metan og vand ved hjælp af en katalysator. Opfindelsen kan også bruges i rumfartsindustrien, hvor man kan omdanner den mængde CO2 som astronauterne udånder til metan, der efterfølgende kan bruges som brændstof til styreraketterne.

www

g n i l d n a h e b

EMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNING METALLISERING BRANDMALING MALING

procent,« fortæller Lars Yde, der er teknisk chef hos HIRC videncenter for brintteknologi i Herning.

.nvg

.dk

- totalleverandøren De kan stole på, når det gælder korrosionsbeskyttelse.

Vi vejleder gerne hvilken behandling, der er bedst i Deres tilfælde.

Nordvestjysk Galvanisering A/S

Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

ENERGI

Ilt til rensningsanlæg

Naturgasnet

Brint

El Brint

Sabatierreaktor

Vand Varme

Biomasse El

Biogasreaktor

Metan

Kuldioxid (40%) Biogas

Metan

(100%)

(60%)

Principskitse af Sabatieranlæg, hvor overskydende vindkraft bruges til at opgradere biogas til naturgaskvalitet. I eksemplet bliver biogassen først separeret i metan og kuldioxid, men teoretisk set vil det være muligt at opgradere biogassen ved blot at tilsætte brint til den rå biogas.

Et biprodukt fra processen er ilt, der for eksempel kan bruges til rensning af spildevand.

»Det er selvfølgelig noget andet at skulle anvende teknologien på et stort biogasanlæg, men de foreløbige resultater ser meget lovende ud,« forklarer Lars Yde. Han peger på ikke mindre end tre problemstillinger, som teknologien vil kunne råde bod på: 1. Biogasressourcerne vil kunne udnyttes optimalt, når biogassen får samme brændværdi som naturgas og kan distribueres gennem det samme ledningsnet.

2. Overskydende vindkraft vil kunne bruges til fremstilling af brint via elektrolyse, og varmetabet fra processen kan bruges til opvarmning af biogasanlægget. I dag findes der hverken infrastruktur eller lagringsmuligheder til brint, hvorimod metan kan lagres og distribueres via naturgasnettet.

3. Fra år 2015 forventes den danske naturgasproduktion at være mindre end forbruget. Biogassen har potentiale til at kunne dække 30 procent af naturgasforbruget, men ved at kombinere det med brint vil op mod halvdelen af forbruget kunne dækkes med vedvarende energi.

En af de ting der blandt andet skal afklares er, om biogassen først skal separeres i metan og kuldioxid, eller om den kan opgraderes ved blot at tilsætte brint til den rå biogas.

PlanEnergi og HIRC er nu gået i gang med at skaffe finansiering til et kommende demonstrationsanlæg. Går alt efter planen, vil den først gas fra anlægget kunne sendes ud på naturgasnettet i 2012.

Fuldskalaanlæg Lars Yde vurderer, at et fuldskalaanlæg til fem millioner m3 biogas om året vil kunne afskrives over cirka ti år. Økonomien er baseret på, at det er muligt at købe billig el om natten, og at biogas til naturgasnettet bliver sidestillet med biogas til kraftvarmeanlæg.

Nært fortroligt samarbejde Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Information om energisektoren fås ved DS Energi- & Miljøafdelingen, Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljøkonsulent.

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed – også ved GENERATIONSSKIFTE

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11 www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk

DS-bladet nr. 10 2010 | 29

Energi

EcoMotion Truck med brændselsceller afløser dieseltruck Af Ove Folmer Jensen Energi- & Miljøkonsulent DS Håndværk & Industri

Brændselsceller er en af Danmarks styrkepositioner og et rigtigt godt eksempel på, hvordan vi på sigt kan komme til at producere miljørigtig el og varme uden brug af fossile brændsler, fastslog klima- og Energiminister Lykke Friis i forbindelse med verdens­ premiere på EcoMotion trucken i Aalborg Zoo i juni måned.

»Vi besluttede os for at tage udgangspunkt i den nyeste udvikling af GMR el-drevne trucks bestående af et robust og modulopbygget chassis, lydløst træk på begge baghjul, servostyring og hydraulisk lad der kan drejes og tippes til begge sider,« siger direktør Niels Kirkegaard, GMR Maskiner: »For at opnå længere køretid og rækkevidde satte vi udviklingen i gang af trucken med miljøvenlige brændselsceller, der ved en lydløs proces laver flydende brændstof om til elektricitet.« Som brændstof valgtes metanol, der er meget lettere at håndtere end brint, som blev anvendt i de første GMR trucks med brændselsceller. Brændselscellerne, der fungerer som »range extenders«, er integrerede i køretøjets sædekasse, hvor metanol tanken også befinder sig.

Lykke Friis var én af de første til at få en køretur på den støjsvage metanoldrevne EcoMotion Truck 30 | DS-bladet nr. 10 2010

eNergI

Metanol som energibærer Metanol, som er et velkendt stof, er en god energibærer i forbindelse med produktion af el via brændselsceller. Samtidig kan brugerne uden problemer håndtere energipåfyldningen, fordi man simpelthen tanker op med metanol, ligesom man ville gøre på et benzindrevet køretøj.

Behovet for EcoMotion »Behovet for et køretøj som transportabelt kraftværk med lang rækkevidde var stort allerede i 2003,« siger direktør Niels Kirkegaard: »Vi begyndte at undersøge muligheden for at dække dette behov på en fremtidssikret og nutidig facon. Tilbagemeldingen fra GMR’s kunder bekræftede os i behovet for høj ydelse og lang rækkevidde.« Den færdige prototype Resultatet ses i dag i form af en ny prototype, et el-drevet køretøj der til fulde opfylder specifikationerne fra kunderne, fleksibelt, miljøvenligt, økonomisk og med kapacitet til tunge arbejdsopgaver uden at være begrænset af batteriets kapacitet.

Køretiden ved intensiv drift kan øges fra typisk tre timer op til tre dage, afhængigt af konfiguration.

EcoMotion og udviklingsstøtte Det er lykkes konsortiet bag EcoMotion at fremstille et nyt meget kompakt el-køretøj baseret på brændselsceller med høj energieffektivitet, som står konkurrencemæssigt stærkt sammenlignet med udenlandske konkurrenter.

Det er et eksempel på et udviklings- og demonstrationsprojekt som kan modtaget støtte fra Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) som er med til at fremmer nye energiteknologier i Danmark ved at bygge bro mellem forskning og marked.

Endvidere er projektet støttet af Region Midt – Vækstforum, regionale udviklingsmidler, Væksthus Midtjylland – EnergiTekMidt ordningen og Bright Ignite et datterselskab i Energi Horsens.

Hvad er EcoMotion?

Virksomhederne GMR Maskiner A/S, Serenergy A/S og Energiselskabet OK a.m.b.a danner sammen med Teknologisk Institut innovationskonsortiet EcoMotion.

Konsortiet arbejder for at udvikle køretøjer, der kører på metanol-drevne brændselsceller, eller med andre ord el-køretøjer der, ved hjælp af brændselsceller, selv kan generere strøm til driften.

Teknologien, som er et fornuftigt og miljøeffektiv alternativ til brint, skal i første omgang afprøves i praksis ved fire demoværter, hvor EcoTrucken køre frem til 2012. Aalborg Zoo er første demovært her efter følger Billund Lufthavn, Holstebro Kirkegård og i Esbjerg Kommune.

Se mere om projektet på: www.ecomotion.dk

Kongeskibet under bekvemmelighedsflag?

Under min ferie var jeg lige ved at få morgenkrydderen galt i halsen, da Kongeskibet Dannebrog pludselig gled forbi med et helt andet flag agter.

Min kone mente, at dronningen måske havde outsourcet, som der er så mange, der gør i øjeblikket.

Jeg var dog lidt i tvivl. Et af mine problemer var, at jeg normalt kender det engelske maritime flag som værende med blå ensign. Her var det rødt, og således nyt for mig. Mystikken bredte sig, men på et tidspunkt fandt jeg ud af, at flaget var fra Bermuda, som siden 1921 har haft lov til at have rødt ensign. Senere fandt jeg ud af, at skibet ikke var Kongeskibet, men et andet skib, som har været ejet af den afdøde oliemagnat Paul Getty, og havde været i dok til det årlige eftersyn.

Så stor ståhej for ingenting, men sjovt var det i sommervarmen.

Ole Simmelholt

DS-bladet nr. 10 2010 | 31

MArKeDSFØrINg

Når mester leger trykker og sætter Mestre skal gå grundigt til værks og tænke sig godt om, før de selv begynder at producere salgs- og markedsføringsmateriale. Det kan nemlig gå helt galt.

Af ole Simmelholt Økonomikonsulent DS håndværk & Industri

It-systemerne og ikke mindst printerne har gjort det let at være reklamemand sådan at forstå, at hvor man før gik til en bogtrykker for at få kreeret en lille tryksag, så kan man via sin egen pc både kreere og trykke i alverdens farver.

For håndværksmestre er det en god ide, og hvis man virkelig systematiserer udsendelserne kan man i lokalområdet sagtens få gjort opmærksom på sig selv uden at det koster en herregård.

Når man som mester går ind i disse gamle håndværk og skal lege trykker og sætter, er det om at gå grundigt til værks og sætte sig ind i de teknikker, som giver den største læsbarhed samt troværdighed for kunden. Vi taler om såvel læselighed som læsbarhed.

Det sidste har noget at gøre med opsætningen af teksten. Det første har noget med ordenes længde at gøre.

På mit privatadresse har jeg modtaget et salgsbrev (se illustrationen), hvor der tilbydes en udskiftning af mit vandstik. Meget aktuelt da kommunen alligevel skifter ledninger ude i vejen. Og så er der oven i købet med tilskud.

Transportsnegle SILOER TILBEHØR FLEXSNEGLE CELLESLUSER

Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN Orla Hansen A/S Smedesvinget 15 DK-6880 Tarm Tlf. 97 37 30 33 Fax 97 37 15 74 orlahansen.dk

32 | DS-bladet nr. 10 2010

MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

Tilbuddet falder desværre totalt til jorden, når man kommer nederst på siden, for tilbuddet forudsætter kælder, og ingen af de 20 huse i vores vænge har kælder.

Det er jo ikke troværdigt at sende sådan noget på gaden, og når man samtidig gennemgår salgsbrevet og finder en række stavefejl tillige med, at man blander De og du, ja, så er troværdigheden i mine øjne lig nul. Skønne spildte kræfter.

Som medlem af DS Håndværk & Industri har du mulighed for at få hjælp til sådanne ting, inden du går i gang med markedsføringen.

Kontakt salgs- og markedsføringskonsulent Lise Daldorph for hjælp.

NAVNe

Fra industrimand til skovle og kvæg Umiddelbart ser det ud til, at John Nielsen går og nyder sit otium midt i den vestsjællandske natur efter et hæsblæsende liv som industrimand, elite-racerkører og meget mere. Men det gør han ikke. Den 1. september fylder han 60 år.

Af ole Andersen

John Nielsen bliver vemodig og berørt, når han taler om den virksomhed, han som tredje generation videreførte i 20 år efter faderen sammen med sin bror Uffe. I virkeligheden er det først i dag, han bryder sig om at tale om familievirksomheden.

Vedbysønder Maskinfabrik ved Slagelse havde med sin produktion af avancerede og mobile sorteringsanlæg til grus og sten og eksport til store dele af verden udviklet sig til et lille vestsjællandsk industrieventyr med 60-80 ansatte. Det blev bemærket af den svenske Svedala-koncern, der i midten af 1990’erne overtalte brødrene til at sælge virksomheden. Brødrene blev i virksomheden som ansatte, John som direktør, men efter fem år fratrådte han.

I dag er Vedbysønder Maskinfabrik historie og eksisterer ikke længere.

Nu driver John Nielsen sin lille virksomhed fra sin og hustruen Inger Margaretas gård i naturskønne omgivelser i Vollerup ved Slagelse. Fra den rendyrkede landlige idyl, selv i silende regnvejr, driver han Nørrebro Skovlfabrik i den ene længe på Vollerup Gårde 9 med i alt 16 hektarer og omgivet af sin besætning på 36 stykker skotsk fedekvæg, Galloway. De går ude hele året rundt og passer stort set sig selv, langhåret som skotsk højlandskvæg og født uden horn. Kødet er en efterspurgt vare, når der slagtes. Alt bliver solgt via hjemmesiden www.galloway-godtkoed.dk. Snart skal der også sælges spegepølser, grillpølser og andre kødvarer. »Kvæg har jeg altid godt kunne lide. Det er nok blevet til lidt mere, end det var planen. Min kone synes i hvert fald, jeg klapper dem for meget. I øjeblikket tænker vi lidt på at lave en gårdbutik.« Den over 100 år gamle skovlfabrik, det meste af produktionen er outsourcet til Polen, købte han for 10 år siden, da han og hustruen flyttede til Vollerup Gårde, hvorfra den revisoruddannede Inger Margareta også driver sit pilefletværksted med undervisning og andre tilknyttede arrangementer.

Kvægbesætningen er kun en blandt flere »sideaktiviteter« i John Nielsen nu snart 60 år lange liv. Og han løser fortsat smedeopga-

ver fra sit rullende værksted, ligesom han formidler underleverandørarbejde for mindre og mellemstore virksomheder med dreje-, svejse- og konstruktionsarbejde.

Skovlfabrikkens værksted afslører en del af John Nielsens yngre år som aktiv racerkører. Flere rækker med pokaler fra sin karriere i den særlige motorsportsklasse Crosskart fylder gavlen. Han sluttede af med at blive dansk mester. »Jeg går faktisk og skeler lidt til at finde en af de første biler, jeg havde. Og jeg har en fornemmelse af, hvor den er.« Sønnen er gået i faderens fodspor som smed, mens datteren er instruktør i en af tidens store fitness-bølger, Zumba dans.

John Nielsen har i mange år været en særdeles aktiv person i foreningen DS Håndværk & Industri, og han sidder i dag som formand for lokalafdelingen DS Vestsjælland.

ÅBENT HUS John Nielsen fylder 60 år den 1. september 2010.

I den forbindelse inviteres venner og forretningsforbindelser til åbent hus fra kl. 14-17 på adressen Vollerup gårde 9, Vollerup, 4200 Slagelse.

DS-bladet nr. 10 2010 | 33

NAVNe

Fødselsdage 60 år Leif Kjeldahl, indehaver af Thyholm Olieservice A/S og medejer af Energiservice A/S, fylder 60 år den 4. september 2010.

Ved siden af sine virksomheder har Leif Kjeldahl i en årrække været en central og aktiv figur i DS Håndværk & Industri som medlem af bl.a. hovedbestyrelsen, hvor han sidder som repræsentant for tre lokalafdelinger. Det er Nordvestjylland, Himmerland og Skive-Viborg. Dertil kommer formandsposten for Energi- og miljøvalget i DS Håndværk & Industri, ligesom han sidder i Håndværkets Ankenævn og i DSbladets bestyrelse.

Leif Kjeldahl blev i sin tid udlært som landbrugsog maskinsmed hos sin storebror i Nørre Nissum, men det var en periode som tankvognschauffør med transport af olie, der reelt skabte virksomheden Thyholm Olieservice, som han etablerede i 1991 sammen med hustruen Elsabeth, der i dag også er bestyrelsesformand for Thyholm Olieservice. Virksomheden er gradvist blev udvidet. Senest med ny administration.

Udover tankfabrikken har virksomheden også en vvs-afdeling, der også har service på oliefyr og biobrændselsanlæg.

Virksomheden Energiservice A/S, der er landsdækkende og har hovedkontor i Rødovre, er et af

30 år Trine Hovgaard Nielsen, regnskabsassistent i DS Håndværk & Industri, fyldte 30 år den 22. juli 2010.

Trine kom til DS-huset som regnskabselev i 2004 med en HA-uddannelse (civiløkonom) fra Syddansk Universitet (SDU) i bagagen. Efter afsluttet elevtid havde hun afstikkere til bl.a. budgetafdelingen på SDU og i Fransa Clothing Company i Odense, indtil hun blev hentet tilbage til smedene i Odense i 27. januar | 2010 I

bladet

17. februar | 2010

I 101. årgang

101. årgang

3

Sådan kommer du i gang med ekspo rt »Vi kan e« slå kine5sern -

bladet

6. april | 2010 I 101. årgang

7 & 10-12

Formanden gør status: Et år i krisens skygge

RECEPTION Leif Kjeldahl afholder reception og åbent hus for venner og forretningsforbindelser fredag den 27. august fra kl. 12.00 på virksomhedens adresse, thyholm olieservice, Suurkjærvej 6, 7790 thyholm.

sommeren 2008, hvor hun blandt andet arbejdet med kreditorer.

Og lige en afsløring: DS-bladet lovede Trine ikke at skrive det, men vi gør det alligevel af hensyn til foreningens mange tillidsfolk, der løbende kommer i sekretariatet, og ikke mindst de ansatte i DS-huset.

Trine skyder med pistol i sin fritid! Nogen stor træningsnarkoman er hun efter eget udsagn ikke længere, men hun kan fortsat lokkes ud på banerne til terrænskydning om sommeren. Så er I advaret derude…

2

bladet

Skrappe EU-krav på vej til vvs-installatører

Danmarks største netværk af lokale serviceteknikere.

Elsabeth og Leif Kejldahl har kørt et tæt parløb siden 1971. Et parløb, der også har resulteret i datteren Anja, der er skolelærer. Med Leifs egne ord var Anja, hvad det kunne blive til, fordi han sjældent var hjemme. Uden Elsabeth, der er uddannet i bogholderi med erfaring fra såvel kommune som private virksomheder, ville Thyholm Olieservice næppe have eksisteret. Slet ikke med den hastige it-udvikling og voksende krav til administration, der aldrig rigtig har bidt på Leif.

22-24

om under 10 sider ndører levera

5

gør din virksomhed og dine produkter synlige for beslutningstagere, samarbejdspartnere og konkurrenter...

omme Ny energi i store ejend rked 4 & 18-20 rd-ma kan blive et millia DS Håndværk & Industri drøfter sin egen fremtid

Styr, sigt og skab: To bud på 2010

10-11

24-28 »Mange forældre stiller stort set ingen krav til deres børn.

De har ikke hjulpet til med noget, og de aner ikke, hvordan man slår et søm i eller reparerer en cykel, og de har ikke lært, hvorfor det er vigtigt at møde til tiden, når de kommer i lære.« Overenskomst 2010: Et fornuftigt resultat

34 | DS-bladet nr. 10 2010

3

Vvs-installatører har nøglen til fremtidens energimarked

32-34

bladet

NAVNE

Udnævnelser Jani Lykke Methmann, chefkonsulent i DS Håndværk & Industri, er fra 1. august 2010 udnævnt til underdirektør.

Jani Lykke Methmann, civiløkonom, HA og HD (A), kom til DS Håndværk & Industri 1. januar 2007 som leder af konsulentafdelingen, medlem af ledergruppen og med strategi, ledelse og innovation som primære ansvarsområder. Forinden havde hun i en række arbejdet med netop strategi og ledelse i en lang række virksomheder samt erhvervsudvikling,

og hun har bl.a. en international lederuddannelse inden for Sophus Berendsen-koncernen.

Anne Vibeke Gregersen, advokat i DS Håndværk & Industri, er fra 1. august 2010 udnævnt til ny juridisk chef. Hun afløser Bo Andersen, der fratræder som kontorchef, men fortsætter på nedsat tid.

Anne Vibeke er uddannet cand. jur. i 1987 og advokat i 1990. Hun har siden 1996 haft møderet for Landsret og siden 2002 møderet for Højesteret. Hun har været ansat i DS Håndværk & Industri siden 2008, hvor hun kom fra en stilling som partner i et privat advokatfirma.

Anne Vibekes primære arbejdsopgaver/områder er juridisk bistand til medlemsvirksomhederne, sagsbehandling og deltagelse i organisationsmøder samt faglig voldgift og retssager i øvrigt.

25 år

Vibeke er således en af veteranerne i DS Håndværk & Industri med et indgående kendskab til foreningens hastige udvikling gennem de sidste 25 år, hvor kravene til administration og ny lovgivning er fulgt med i samme tempo.

Når Vibeke ikke styrer løn og andre administrative opgaver i DS-huset tilbringer hun sin fritid sammen med ægtefællen Per og deres fælles interesser for heste og motorcykler i fynsk land­idyl.

Vibekes kolleger i DS-huset markerer hendes jubilæum og store indsats i sekretariatet gennem 25 år med en sammenkomst den 10. september i Odense.

Jubilæum Vibeke Villemoes, kunne den 1. august 2010 markere sit 25 års jubilæum i DS Håndværk & Industri.

Hun trådte første gang ind i det, som i 1985 hed Dansk Smedemesterforening i lære som kontorassistent i bogholderiet. Dermed har hun i kraft af sin unge alder tilbragt over halvdelen af sit liv blandt smede, vvsinstallatører og andre godtfolk i foreningen, hvor hun med hård hånd og i kombination med en til tider barsk og umaskeret humor håndterer lønninger, feriepenge, afregning af optagelsesgebyrer, svendeprøvegebyrer, kursusafregninger og en lang række andre administrative opgaver.

10 år Johnny Bendsen, har den 1. august 2010 10 års jubilæum som vvs-konsulent i DS Håndværk & Industri.

Han er udlært blikkenslager og vvs-montør ved Vejstrup Blik & VVS, og han tog senere uddannelsen som VVS-teknikere og gas- og vandmester. Johnny Bendsen er DS-husets ekspert i kvalitetsstyringssystemer. Et område, han lidt spøgefuldt kalder en vindersag, en win-win situation, da han begyndte i DS Håndværk & Industri for 10 år siden. Området sendte ham på overarbejde og i nærkontakt blandt orga-

nisationens knap 1200 vvs-medlemmer, og det var ikke alle steder, modtagelsen af ham var lige hjertelig og venlig, da kravene om kvalitetsstyring blev indført.

Foruden kvalitetsstyring arbejder Johnny Bendsen i dag med bl.a. lovgivningsspørgsmål og faglig rådgivning, og han deltager i en række samarbejder med styrelser og myndigheder.

DS-bladet nr. 10 2010 | 35

NAVNe

Invitation

• Kontorchef, juridisk chef Bo Andersen fratræder sin stilling pr. 1. august 2010, men fortsætter i DS-huset som jurist på nedsat tid.

Invitation

Kontorchef, juridisk chefGregersen Bo Andersen fratræder sin •• Advokat Anne Vibeke tiltræder stilling pr. som 1. august 2010chef men pr. fortsætter i DS-huset stillingen juridisk 1. august 2010. som jurist på nedsat tid.

•• Chefkonsulent Jani Lykke Methmann tiltræder Advokat Anne Vibeke Gregersen tiltræder stillingen stillingen som underdirektør pr. 1. august 2010. som juridisk chef pr. 1. august 2010.

I•denChefkonsulent anledning afholdes reception i DS-huset, Jani Lykkeder Methmann tiltræder stillingen som underdirektør Magnoliavej 2, 5250 Odensepr.

SV1. august 2010.

Bo Andersen

I den anledning der reception torsdag denafholdes 26. august 2010i DS-huset, kl. 13.00-16.00 Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

Det vil glæde os at se dig/jer. torsdag den 26. august 2010 kl. 13.00-16.00 Anne Vibeke

Gregersen

i Reception ri rk & Indust DS Håndvæ

Jani Lykke

Det vil glæde os at se dig/jer.

Med venlighilsen hilsen Med venlig DS Håndværk Industri DS Håndværk &&Industri

Methmann

Lars Bode Lars Bode Direktør Direktør

DS-goLF 2010 Kolding Golf Club, Egtved Alle 10, 6000 Kolding, fredag den 27. august ProgrAM 9.00 Morgenkaffe og orientering om matchen 10.00 Start Ca. 15.00 Buffe og præmieoverrækkelse af mange flotte præmier

PrÆMIeSPoNSorer · DS håndværk & Industri · Lemvigh-Müller A/S · Solar Danmark A/S · Willis · Sydbank A/S · ringkøbing Landbobank · Vestjysk Bank A/S Pris ca. kr. 500,- excl. drikkevarer.

Du kan nå at tilmelde dig endnu, men senest den 20. august til Karen Kiel tlf. 22 11 11 44 eller Jens Lydersen tlf. 40 19 09 34

36 | DS-bladet nr. 10 2010

Vi leverer varerne...

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

DAMAVI - Arbejdsmiljø i øjenhøjde Tlf.: 20 605 805 Mail: tina@damavi.dk Web: damavi.dk Fysisk, teknisk arbejdsmiljørådgivning til en attraktiv pris.

Brændstoffer og smøreolier

Statoil A/S Borgm. Christiansens Gade 50 0900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33 Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi og el. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS – og hør hvad rabatten er lige nu.

Beholdere & stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk e-mail: mail@jola.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser - sort eller rustfri.

Beholdere & stålskorstene SSM A/S - Industriskorstene Industrivænget 9, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 50 51. Fax 46 18 53 20 www.skorsten.dk E-mail: ssm.as@mail.tele.dk Stålskorstene, stålkerner, kanaler, stålkonstruktioner, valsning af plader. Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Bolte og skruer

Fyringsanlæg

Hydraulik

Alcon A/S Alcon Ingeniørfirma

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: www.alcon.nu www.skorsten.eu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri/-træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumuleringsbeholdere.

28 års erfaring med fyringsanlæg.

LIAGRO A/S Cypresvej 24 B, 7400 Herning Tlf. 97 13 73 70.

E-mail: post@liagro.dk Internet: www.liagro.dk Helårsstoker

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Indkøb

Bedre Bundlinie Maglemølle 90 - 4700 Næstved T. 70 255 235 - F. 55 77 52 32 www.bedrebundlinie.dk mail@bedrebundlinie.dk

Kvalitetsstyring

Gaskedler BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

EDB

EG Byg & Installation Hjulmagervej 8 B, 7100 Vejle Tlf. 73 24 01 01 • www.eg.dk/byg Førende totalleverandør af it-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Q-kontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring

KUBI Ståldesign A/S Tlf. 96 94 40 70. Fax 96 94 40 80 kubi@kubi.dk laserskæring/rørskæring klip/buk/svejsning/totalløsninger Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

DS-bladet nr. 10 2010 | 37

Vi leverer varerne...

Lækagesporing

TN Tekniqe v/ Klaus Nørgård Mobiltlf. 50 50 20 08 Fax 70 26 15 08 E-mail: post@tn-tekniqe.dk www.tn-tekniqe.dk Lækagesporing på varmeanlæg og brugsvandsinstallationer.

Udlejning af bad/toiletvogn.

Løfteborde TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej • 8900 Randers Tronholmen 3, 7-9 8960 Randers SØ Tlf.: 87 10 1019 1930.

30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95 proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

www.proloen.dk

Malerkabiner

Markedsføring

Dansk MesterService Enghavevej 12, 6700 Esbjerg T: 70 22 90 54. M: 60 80 90 54 www.danskmesterservice.dk kontakt@danskmesterservice.dk Over 18 års erfaring i håndværksbranchen!

Udarbejdelse af markedsføringsplan Udvikling af nye forretningsområder Kontakte nye kunder Skrive salgsbreve Udsende salgsbreve / brochure Kundetilfredshedsanalyser Kendskabsanalyser

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Metalbearbejdning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

AJ Maskinfabrik a/s Industrisvinget 4, 7171 Uldum Tlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33 E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dk Internet: www.ajmaskinfabrik.dk Spåntagende bearbejdning

husk optagelse i

Leverandørregistret...

Pr. år (15 gange). grundpris kr. 1575,- for 4 linier ekstra linie kr. 150,-. Logo i 4 farver kr. 950,Kontakt Lise tylvad · tlf. 75 83 38 33 · Mail: ltmedia@email.dk

38 | DS-bladet nr. 10 2010

Metalbearbejdning

Overfladebehandling

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S Tlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42 www.gunnarballe.dk Har du travlt – lad os...

Vi kan bygge dine konstruktioner.

Vi kan laserskære - klippe - bukke.

Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.

Vi kan færdigmontere med drejefræse - borede emner fremstillet i huset.

– »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

Herning Varmforzinkning A/S Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13 E-mail: hv@hv.dk • www.hv.dk Sverigesvej 13, 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03 E-mail: Vildbjerg@hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sla Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

HRS Rødovre (Knud Larsen Maskinfabrik) Hvidsværmervej 151, 2610 Rødovre Tlf. 23 41 22 24.

Fax 44 91 49 84 www.hrs.as – anso@hrs.as Honing, langhulsboring.

Olietågeudskillere

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

NV3

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

NV3 ApS varmforzinkning ApS Industrivej 12 • Varmforzinkning • 4700 Næstved Tlf. 55 72 10 88 – Fax : 55 73 10 88 Mail: mail@nv3.dk Hjemmeside: www.nv3.dk Overfladebehandling/ varmforzinkning Motto: »Vi holder, hvad vi lover«

PENSION

Overfladebehandling Dansk Overflade Teknik A•S Tlf. 70 120 140 www.dot.dk E-mail: info@dot.dk Grønlundvej 81-83, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Nyborgvej 27, 5863 Ferritslev Fax 96 280 381 Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481 • Varmforzinkning • sandblæsning, • metallisering • maling • duplex-behandling • transport Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Plasma- og flammeskæring

Fyns Galvanisering a/ NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Optagelse: Annoncechef Lise Tylvad, Tlf. 7583 3833, fax 7572 1702 Mail: ltmedia@email.dk

Plast- og certifikat-svejsning

Lumby Smede- og Maskinværksted H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Skurvogne Løbner VVS ApS Ålunden 1. 6690 Gørding Tlf. 75 17 85 04. Fax 75 17 87 99 Godkendte skurvogne.

SOLVARME Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56 www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Strålevarme VSM THY A/S Åsvej 50, Helge Frandsen A/S 7700 Thisted CELSIUS VEST 7568 8033.

Tlf. 97 93 11 33 ØST 4585 3611 E-mail: Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75 E-mail: hfas@hfas.dk sl@vsm-design.dk www.vsm.dk . vsm@vsm.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk www.vsm.dk FREMTIDSSIKRET Certifikatsvejsning.

Industrivarme der dur!

Svejsning af rør, Ø 40-500 mm Strålevarme – luftvarme - på gas Fremstilling af bøjninger, max 315 mm eller vand. Mere end 20 års erfaring!

Tanke og specialopgaver.

360

Pumper

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Hjorslevvej 6, 5450 Otterup Tlf. 64 82 26 57.

Fax 64 82 29 95 E-mail: kjm@kjmas.dk www.kjmas.dk Speciale i rør og smedearbejde samt opkravning af rør.

Eget bejdseanlæg.

Rørbæringer Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Stålkonstruktioner A. Gilbro A/S Håndværkerbyen 33, 2670 Greve Tlf. 43 90 21 61 Fax 43 90 45 78 info@gilbro.dk • www.gilbro.dk Tagdækning til inddækninger/ profiler. Inddækning til tag & facader udført i aluminium, zink, kobber, rustfrit stål.

Efter Deres tegning og ønske.

Vort speciale: Skrotrender, tagfod, sternkapsler. Vi er supergode til smedearbejder, stål, altaner, rækværk, affaldsskakte, svejsning i alle metaller.

Vi glæder os til at give dem et tilbud.

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

Svejseudsugning

Vedvarende energi

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilatiom

Renergi Skarndalsvej 16, 3630 Jægerspris Tlf. 43582424 - kontakt@renergi.dk Træpillefyr, pilleovne og solvarme, samt komplette varmecentraler. www.renergi.dk

Termisk sprøjtning HRS Korsør Lilleøvej 14, CELSIUS 4220 Korsør Tlf.360 40 27 97 98 Fax 58 37 04 33 www.hrs.as tom@hrs.as Varm- & Koldsprøjtning på nedslidte maskindele. Forebyggende påsprøjtning imod slid og korrosion.

INDUSTRIVARME

Ventilation HRS Luftteknik Sverigesvej 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 50 14 18.

Fax 58 50 14 25 www.hrs.as moje@hrs.as Opmåling, beregning og montering af ventilationsanlæg, svejseudsugning, varmegenvinding m.m.

Service aftaler på ventilationsanlæg.

Rådgivning og økonomiberegning.

Transportbånd CN Maskinfabrik A/S Skovløkkevej 4, Tiset, 6510 Gram Tlf. 74 82 19 19 www.cn-maskinfabrik.dk Gummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd skrabere - teflonbånd.

Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

Trådvarer FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

DS-bladet nr. 10 2010 | 39

der udkommer den 8. september 2010 Kontakt annoncechef Lise tylvad på tlf. 75 83 38 33, ltmedia@email.dk Sidste frist for annoncemateriale den 20. august 2010.

Deadline for redaktionelt materiale til DS-bladets redaktør er den 20. august 2010, ole@ds-net.dk.

bladet www.ds-bladet.dk

ISSN 1602-7213

tema om uddannelse og lærlinge i DS-bladet,

Magasinpost-UMM ID-nr 42386

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

unge i DS-bladet

AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

De