DS-bladet nr. 10, 2011

17. august | 2011 I 102. årgang

bladet

Hvor er de små firmaer i regeringens eksportplan?

3

Lille smedevirksomhed vil satse på eksport

10­11

metalvirksomhed fik kontrakter i Asien

14­15

prisen på dit livsværk – dommens dag

19­20

10

Sådan undgår du fejlkøb af IT­udstyr

20­21

INDhoLD

3 4 5

Må vi bede om nogle flere detaljer – tak

5 6

kontrol af vand og afløb

6 7

Gør din kreditstyring effektiv håndværksrådets konjunktur-barometer stiger kraftigt

14

Lille virksomhed fik internationale kontrakter for fem mio. kroner

16 18

Indb@kken

20 22 23

Undgå fejlkøb af it

Prisen på dit livsværk – dommens dag

Brancheløsning på plads for stålkomponenter

Pas på de følsomme oplysninger Livsforsikring for virksomhedens nøglepersoner

kommuner misforstår deres egen erhvervspolitik er glasset halv fuldt eller halv tomt?

Navne

kort nyt Fra automekanikerværksted til innovativ smedevirksomhed

25 26 27

12

Lykkegaard A/S investerer i supermoderne testanlæg

28

Fagblad for Industri ­ VVS ­ Smede ­ Energi/miljø udgives af arbejdsgiverforeningen DS håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 odense SV

2 | DS-bladet nr. 10 2011

en håndværkerliste med problemer

24

8 10

bladet

Når kunden klager

Styrk din viden om energi temadag: Produkt- og varemærkebeskyttelse

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif kjeldahl Leif Frisk

Annoncer: Rosendahls kontakt: kasper kristensen tlf. direkte: 76 10 11 44 e-mail: kk@rosendahls.dk

Ansvarshavende redaktør: ole Andersen Magnoliavej 2, 5250 odense SV. tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk e-mail: ole@ds-net.dk

Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri Miljøcertifikat ISo 14001.

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 odense SV. tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Forside: David trood, Scanpix Denmark/BAM

oplag: 3500 eksemp.

ISSN nr: 1602-7213

DEADLINE de to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 11 2011 Udgivelse den 7. september 2011.

Deadline den 22. august 2011.

Nr. 12 2011 Udgivelse den 28. september 2011.

Deadline den 12. september 2011.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

NB: DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

LeDeR

Må vi bede om nogle flere detaljer – tak I forbindelse med regeringens planer om Danmark som vækstnation, er eksport heldigvis også nævnt som redskab til at nå målet.

Strategien er (blandt andet) baseret på det faktum, at SMV’ers eksportandel (af den samlede eksport) er faldet fra en tredjedel til en fjerdel i perioden 20002009, hvilket regeringen tolker som et udtryk for, at vi ikke udnytter vores handelspotentiale godt nok og i samme grad som de lande, vi ellers sammenligner os med. Da eksport som bekendt spiller en betydelig rolle for Danmark som vækstnation, er det betryggende at vide, at aftaleparterne samtidig er enige om, at indsatsen skal øges, så især SMV’erne får en hjælpende hånd til at komme godt i gang med eksporten.

I hovedtræk omfatter regeringens eksportstrategi følgende tiltag: • Bedre vilkår for SMV’er til deltagelse på de internationale markeder. Heri ligger, at eksportkautionsordningen gøres permanent fra 1. januar 2012, med en samlet kautionsramme på to mia. kroner. Samtidig gøres ordningen mere fleksibel. SMV’erne tilbydes hjælp til eksportforberedelsesforløb, ligesom VITUSprogrammet udvides til at omfatte mere rådgivning til virksomheder, der vil ind på fjerne vækst markeder. Der etableres et kontaktpunkt, som skal hjælpe virksomheder med oplysninger om salg af varer og services i EU. • Forlængelse af eksportlån frem til 2015. I erkendelse af, at det er stadig svært for især SMV’erne at få finansieret eksportaktiviteter, forlænges Eksportlåneordningen med fire år – altså frem til 2015. Ordningen gøres samtidig mere attraktiv for SMV’erne, ved at yde lån til eksportforretninger med kortere kredittid samt at yde lån til drift og oparbejdning i forbindelse med internationalisering.

• Strategier for BRIK-lande mv. Tilgangen til eksport og investeringer skal udvides, og fokus på især BRIK-landene skal skærpes. Interesserede virksomheder tilbydes udvidet eksportstartspakke målrettet disse fjerne vækstmarkeder til gavn for SMV’erne.

Det er ikke, fordi det ikke er gode ideer. Men hvem er de forskellige tiltag for?

Umiddelbart virker nogle af tiltagene mest som noget, de lidt større virksomheder kan have mest gavn af. Men regeringen hævder selv, at det især er SMV’erne, der trænger til en hjælpende hånd, så måske var hjælpen til SMV’erne mere indlysende, hvis vi fik nogle flere detaljer.

husk at du som medlem af DS håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabatportalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

Af Jim Stjerne Hansen, formand, DS Håndværk & Industri

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

DS-bladet nr. 10 2011 | 3

NyheDeR

Af Lise Daldorph, Virksomhedskonsulent, DS håndværk & Industri

Gør din kreditstyring effektiv Effektiv kreditstyring er et vigtigt redskab til at forbedre virksomhedens likviditet og reducere sårbarheden.

Foto: Colourbox

Samhandel mellem virksomheder er forbundet med en kreditrisiko, da handlen oftest sker i åben regning, hvilket vil sige, at sælger ikke har nogen sikkerhed for købers betaling. Kunder der ikke betaler, hvad enten det skyldes manglende evne eller manglende vilje, er derfor en væsentlig årsag til dårlig likviditet og forringet bundlinje.

Det hævdes, at i små og mellemstore virksomheder bruger bogholderiet ofte op mod 80 pct. af tiden på kunder, der ikke betaler. Tiden går blandt andet med at genudstede fakturaer, håndtere manglende vilje til betaling, og aftale og overvåge afdragsordninger for kunden.

4 | DS-bladet nr. 10 2011

Virksomheder kan selvfølgelig ikke undgå at give kredit i samhandlen, og kreditten er stadig et vigtigt konkurrenceparameter. En del virksomheder glemmer blot at vurdere kunden/risiko for tab. Hvis virksomheden i forvejen ikke har den store fortjeneste på en ordre, der trods alt optager kapacitet virksomheden (og måske oven i købet kapacitet for en god/bedre ordre), samtidig med, at virksomheden efterfølgende må finde sig i, at kunden først betaler, når det passer ham (hvis han altså betaler), er tabet så i virkeligheden ikke større end fortjenesten ved ordren? kreditvurdering Kreditstyring betyder, at kunderne kreditvurderes, og bør være en naturlig del af salgsarbejdet, og debitorbogholderiet bør ses som en del af salgsteamet, idet ordren ikke er i hus, før pengene er modtaget. Kreditstyring sikre en begrænsning af udeståender, og øger likviditeten, så virksomheden er bedre stillet i forhold til selv at indfri egne kreditorer, investere, eller selv opnå bedre betalingsbetingelser. Kreditstyring minimerer ligeledes tabet på debitorer og professionaliserer salgsarbejdet, og ikke mindst reducerer det omkostninger og irritationer ved for sene betalinger.

Virksomhedens debitorpolitik Kreditstyring er ikke nødvendigvis simpelt og ligetil, idet kunderne bør vurderes individuelt. Hvem skal have hvilke betalingsbetingelser? Virksomheden bør derfor udarbejde en politik, der tager højde for nye kunder/loyale kunder, markedssituationen i forskellige brancher, ordrestørrelse, haster/haster ikke og kundens betalingsadfærd i øvrigt. Ved eksportkunder bør risiko for importforbud i modtagerlandet, og eksterne forhold som krig og terror, der kan forsinke eller forhindre betaling ligeledes vurderes, i forhold til kundens betalingsbetingelser.

Det er også en god idet at tjekke kundens kreditoplysninger, især hvis kunden ændrer juridisk status (ændre selskabsform eller evt. opkøbes). Kreditstyring stiller endvidere krav til virksomhedens

kommunikation. Alle implicerede parter (bogholderi, kunde, sælger og evt. andre) skal være helt sikker på gældende regler, herunder rykkerprocedurer – og hvornår disse kan afviges. Overvåg, følg op og juster efter behov, især hvis kunden ændre adfærd, ved at komme med urimelige reklamationer, ændre ordrerutiner eller trække betalingerne.

Vær opmærksom på den skjulte kredittid Den skjulte kredittid er tiden mellem den aftalte kredittid (forfaldsdato) og den dag betalingen modtages. En kunde kan således have en kredit på 30 dage, men betaler konsekvent 10 dage senere, hvilket giver en effektiv kredittid på 40 dage, som kan omregnes i kapitalbinding for virksomheden.

Eksempel: En virksomhed omsætter for 10 mio. om året, og har 40 dages gennemsnitlig kredittid (effektiv kredittid), og en intern rente på 8 pct.. Kreditbindingen regnes efter følgende formel: Årsomsætning x kredittid / 360 (dage) Dette betyder, at for den virksomhed, hvor den effektive kredittid faktisk er 40 dage, i stedet for de 30 dage, er kapitalbindingen ca. 270.000 kr. højere. Hvis dette beløb ydermere skal finansieres gennem banken, er der med andre ord stor gevinst for virksomheden i at nedbringe kundernes kredittid.

Effektiv kreditstyring er således et vigtigt redskab til at forbedre virksomhedens likviditet og reducere sårbarheden. Det er vigtigt at huske, at de ekstra kreditter som kunderne giver sig selv, kan sidestilles med en rabat. Virksomheden bør derfor tage hensyn til dette i beregning af priser og tilbud, og samtidig passe på, at den ikke lader sig presse til så lav en pris, og så gode rabatter, at der i sidste ende ikke er nogen indtjening på kunden.

Hvis du har brug for råd og/eller sparring til at få formuleret en kreditpolitik i forhold til dine kunder, så kontakt virksomhedskonsulent Lise Daldorph på lda@dsnet.dk eller 66173333.

Foto: Colourbox

NyheDeR

håndværksrådets konjunkturbarometer stiger kraftigt Danmarks små og mellemstore virksomheder vejrer morgenluft, viser Håndværksrådets konjunkturbarometer.

Stadig flere af Danmarks små og mellemstore virksomheder kaster pessimismen over bord og forventer nu en klar bedring i afsætningsforholdene. Det viser en konjunkturmåling fra Håndværksrådet, der hvert kvartal tager temperaturen hos et udsnit af de godt 20.000 medlemmer, som organisationen repræsenterer. Trods et køligt finansieringsklima formår mange små og mellemstore virksomheder at finde gejsten, og SMV’erne tror på bedre tider for deres egen og dansk økonomi. »Målingen er virkelig opsigtvækkende og opløftende, idet virksomhederne nu for første gang under krisen klart udtrykker, at de kan se et opsving på vej. Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvor længe denne opdrift vil vare ved,« siger Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet. Det er specielt de mindre industri- og byggevirksomheder, der vejrer morgenluft efter en lang kriseperiode med utallige udfordringer for

virksomhederne. »Selvom det virkelig er positivt, at virksomhederne nu for alvor igen begynder at tro på fremtiden og mange mærker fornyet aktivitet, så er opturen bestemt ikke uden forhindringer og farer. Fremtidige rentestigninger og et måske fortsat afdæmpet forbrug vil ikke ligefrem være vand på virksomhedernes mølle. Det er stadig for tidligt at afblæse krisen, men vi er kommet lidt tættere på,« siger Jacob Thiel.

Fakta fra undersøgelsen: • Håndværksrådets konjunkturbarometer i højeste niveau i 3½ år • Investeringslysten har ikke været højere siden starten af 2007 • Håndværksrådets Ordretillid højere i dette kvartal i forhold til samme kvartal sidste år for alle fire hovedbrancher • Flere håndværksmestre ser lysere på beskæftigelsessituationen

kontrol af vand og afløb Erhvervs- og Byggestyrelsen planlægger en større markedskontrol og kampagne inden for vand- og afløb i løbet af september, oktober og november for at sikre, at kravene til EU’s byggevaredirektiv efterleves. Styrelsen vil primært gå efter filtre, hvor der er gennemført nogle nye bestemmelser, men ingen produkter er fredet i den kommende kontrol.

Det er et krav i direktivet, at de nationale myndigheder skal gennemføre en løbende kontrol. Kontrolindsatsen efterfølges af styrelsens sagsbehandling og afrapportering til branchen. »Det er positivt, at det undersøges, at den kvalitet, producenterne lover, også er til stede,« siger vvskonsulent Birger T. Christiansen, DS Håndværk & Industri.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk DS-bladet nr. 10 2011 | 5

NyheDeR

Brancheløsning på plads for stålkomponenter Af Jens krogsgaard, Industrikonsulent, DS håndværk & Industri

Så er en brancheløsning på plads for overholdelse af lovkrav for fremstilling af stålkomponenter, herunder bygningsstål.

Fra december 2008 har medlemmer af DS Håndværk & Industri haft mulighed for at købe en inspirationsmodel til en pris af 1.000 kr. for indføring af kvalitetsstyring i virksomheden og overholdelse af den nye konstruktionsnorm 1090-2.

Efterfølgende er standarden 1090-1 blevet godkendt, og herefter skal virksomheden certificeres – og stålet skal CE mærkes.

Derfor har vi nu lavet et samarbejde med et certificeringsorgan, der har gennemgået DS Håndværk & Industris inspirationsmodel for krav til CE-mærkningen. Inspirationsmodellen er blevet godkendt og accepteret som en brancheløsning.

Den nye udgave vil blive frigivet uge 33 eller 34, hvorefter den automatisk vil blive tilsendt alle, der har købt inspirationsmodellen.

Pas på de følsomme oplysninger Af Louise thomsen, jurist, håndværksrådet

Som arbejdsgiver har man naturligt adgang til personlige oplysninger om sine medarbejdere.

Det kan derfor være relevant at kende de forhold, der omgære behandling og videregivelse af personlige oplysninger efter persondataloven, da en overtrædelse heraf kan medføre en retssag og et muligt krav om godtgørelse.

Højesteret og Datatilsynet har uafhængigt af hinanden taget stilling til to forhold, der vedrører arbejdsgivers behandling og videregivelse af personlig oplysninger.

Måske giver det anledning til at tage en snak om persondatapolitikken i din virksomhed.

Arbejdsgivers videregivelse af mistanke om alkohol misbrug Højesteret har for nylig afsagt dom i en sag, om arbejdsgivers videregivelse af en mistanke om en tidligere ansats alkoholmisbrug under en referencesamtale.

Sagens faktum kort: Ved en arbejdsgivers indhentelse af reference på en ansøger oplyste dennes tidligere arbejdsgiver, at han under ansættelsen havde mistænkt A for at have et alkoholproblem, hvad hun havde afvist. Den tidli6 | DS-bladet nr. 10 2011

gere arbejdsgiver afskediget derpå ansøgeren; afskedigelsen var dog ikke begrundet i beskyldningerne om alkoholmisbrug. Efter referencesamtale, kontaktede den nye arbejdsgiver ansøgeren, oplyste hende om de modtagne oplysninger og gav afslag på stillingen.

Ansøgeren anlagde sag mod den tidligere arbejdsgiver, da ansøgeren mente, at han havde handlet i strid med persondataloven.

Højesteret fastslog, at den tidligere arbejdsgiver havde overtrådt persondatalovens forbud mod videregivelse af følsomme personoplysninger, da ansøgeren ikke havde givet samtykke til, at oplysningen om et muligt alkoholproblem kunne videregives i forbindelse med afgivelse af referencer.

Den tidligere arbejdsgiver blev derpå pålagt at betale ansøgeren en tort godtgørelse på 25.000 kr.

Som arbejdsgiver bør du derfor være forsigtig med at videregive personfølsomme oplysninger, der kan være i strid med persondataloven. Både som tidligere arbejdsgiver eller som mulig ny arbejdsgiver er det en god idé at sikre sig, at jobansøgerens samtykke er tilstrækkeligt specifikt i forhold til de oplysninger, der indhentes og videregives ved indhentelse eller afgivelse af reference.

Det betyder, at hvis virksomheden indfører modellen, er virksomhedens kvalitetssystem i princippet forhåndsgodkendt – hvorfor virksomheden kun skal have efterfølgende certificering.

For de flere hundrede virksomheder, der har arbejdet med indføringen af systemet ved brug af inspirationsmodellen, vil der arbejdes på at lave en vejledning i hvilke ting, der skal tilføjes til eksisterende kvalitetsstyring, og hvilke ting der evt. kan fjernes.

Aftalen med certificeringsorganet vil tillige betyde en rimelig pris på certificeringen.

Retningslinjer for arbejdsgiveres behandling af fratrådte medarbejderes e­mail­konti Datatilsynet har ligeledes for nyligt fastsat generelle retningslinjer for arbejdsgivers behandling af tidligere ansattes personlige virksomheds e-mailkonto.

Retningslinjerne finder anvendelse hvor parterne ikke har indgået anden aftale, der overholder Persondatalovens regler.

Datatilsynets principielle udtalelse kommer på baggrund af flere sager, hvor medarbejderens e-post-konto hos tidligere arbejdsgiver ikke er blev lukket efter medarbejderens fratræden.

Retningslinjerne fastsætter blandt andet: • Når en medarbejder har forladt arbejdspladsen og ikke længere har adgang til sin personlige arbejdsmail, må e-mailkontoen kun holdes aktiv så kort tid som muligt og maksimalt 12 måneder.

• Arbejdsgiveren skal sørge for at sætte et auto-svar på e-mail-kontoen med besked om, at medarbejderen er fratrådt.

Det skal ske hurtigst muligt, efter medarbejderen har forladt arbejdspladsen.

• Den aktive e-mail-konto kan kun benyttes til at modtage e-mails. Hvis der tikker private mails ind, må de dog videresendes til medarbejderens private e-mail-konto.

Foto: Colourbox

Nyheder

Livsforsikring for virksomhedens nøglepersoner Det er nu muligt at etable­ re livsforsikringer for virk­ somhedens nøglepersoner gennem vores samarbejds­ partner, forsikringsselska­ bet Jubilee Group Holdings Limited – Lloyd’s i London.

Willis har igennem de senere år oplevet en stigende efterspørgsel på livsforsikringer for virksomhedernes nøglepersoner, det vil sige for virksomhedernes ledere, ejere og partnere.

Bankerne har ønsket forsikringer Forsikringerne har været efterspurgt, da blandt andre bankerne ønsker en sådan forsikring til deres fordel i forbindelse med banklån ved etablering af en virksomhed eller et partnerskab i en virksomhed. Det skyldes den sikkerhed, der skal stilles over for banken via en såkaldt panthaverdeklaration.

Jubilee Group Holdings Limited – Lloyd’s Willis kan nu imødekomme dette ønske, da det er muligt at etablere en livsforsik-

ring gennem vores samarbejdspartner Jubilee Group Holdings Limited – Lloyd’s i London, der er et stort og anerkendt livsforsikringsselskab.

Hvorfor en livsforsikring?

Formålet med at tegne en ophørende livsforsikring kan være: • Hvis man ønsker at sikre sine pårørende • Hvis partnere gensidigt ønsker at sikre hinanden og virksomheden • Forsikring for nøglepersoner i virksomheden • Hvis samlevende eller ægtepar gensidigt ønsker at sikre hinanden • Hvis en person har behov for at stille sikkerhed for et lånearrangement (ved et banklån kan banken opnå håndpantsætning) Om forsikringen Den ophørende livsforsikring gennem Jubilee Group Holdings Limited – Lloyd’s er en ren risikoforsikring uden nogen form for opsparing eller bonus.

Ved dødsfald udbetales forsikringssummen som et engangsbeløb, hvis den eller de forsikrede personer dør på eller før forsikringens ophørsdato.

Forsikringen tegnes for perioder fra 1 til 10 år.

Præmien betales helårligt og ved bereg-

ningen af præmien skelner man mellem: alder, køn og ryger eller ikke-ryger.

Skattemæssig behandling Da forsikringen bliver etableret i udlandet, vil privatpersoner ikke kunne opnå fradrag for præmiebetaling – til gengæld er udbetalingerne skattefri.

Hvis din virksomhed ønsker af få en udregning på præmie, dækninger og etablering af livsforsikringer, er du velkommen til at kontakt Peter Sølver på e-mail: pso@ willis.dk eller telefon: 88 13 98 31

Fakta om Jubilee Group Holdings Limited – Lloyd’s • Jubilee er et livforsikringsselskab under Lloyd’s.

• Virksomheden har hovedkontor i London og er også repræsenteret med kontor i Amsterdam. Lloyd’s har i dag en A rating fra A.M. Best og A+ rating fra Fitch Ratings og Standard & Poor’s.

• Se Jubilee’s hjemmeside: www.jubilee-insurance.com/ jubilee-insurance

Priseksempler Eksempel 1: Køn: Mand Alder: 30 år Dækningssum: 1.000.000 kr.

Løbetid: 10 år (der er max løbetid 10 år, derefter genetablering)

Eksempel 2: Køn: Mand Alder: 40 år Dækningssum: 1.000.000 kr.

Løbetid: 10 år (der er max løbetid 10 år, derefter genetablering)

Eksempel 3: Køn: Mand Alder: 50 år Dækningssum: 1.000.000 kr.

Løbetid: 10 år (der er max løbetid 10 år, derefter genetablering)

Præmie pr. år Ikke-ryger: 1.096,- kr.

Ryger: 2.003,- kr.

Præmie pr. år Ikke-ryger: 1.753,- kr.

Ryger: 3.319,- kr.

Præmie pr. år Ikke-ryger: 4.551,- kr.

Ryger: 8.931,- kr.

DS-bladet nr. 10 2011 | 7

koRt Nyt

Foto: Colourbox

opgaver for milliarder efter skybrud

Udbredt ventil holder ikke vand ude Mange danskere forsøger at sikre sig mod våde kældre med forskellige installationer. Men der er god grund til at se sig godt for, når kælderen skal sikres mod kloakvand, fortæller DR Nyheder ifølge Ritzau.

Billige ventiler, der skal forhindre kloakvand i kælderen, bliver solgt i stort omfang. Men de er ulovlige at installere og virker langt fra altid, lyder advarslen.

Flere end 50.000 hjem har installeret en såkaldt kontraventil med en gummibold, der skal blokere afløbet, hvis kloakken svømmer over. Men TH. kontraventilen, som den hedder, er ulovlig at installere i forhold til det gældende reglement om afløb hos boligejere. »Det er ulovligt, hvis en kloakmester installerer den. Det er en gammel løsning, som hører fortiden til,« siger Ulrik Hindsberger, der er centerchef på Teknologisk Institut, til DR Nyheder.

Kontraventilerne er den klart billigste løsning, men det er der en grund til, forklarer Ulrik Hindsberger fra Teknologisk Institut. »Vi har fået en del henvendelser fra private og boligselskaber, hvor kontraventiler med bolde ikke har virket. Der er ingen tvivl om, at det er dem, der har størst risiko for ikke at virke som de skal,« siger Ulrik Hindsberger.

Hos Forsikringsoplysningen fortæller konsulent Riccardo Krogh Pescatori, at selskaberne indtil videre ikke stiller krav om særlige installationer i kloakken for at undgå oversvømmelser i private hjem. »Men hvis man vælger at installere noget, så skal tingene være funktionsdygtige. Det er fornuftigt at tænke i de baner, men så skal man sikre sig, at det fungerer, for ellers kan man risikere, at forsikringsselskabet ikke udbetaler forsikring,« siger Riccardo Krogh Pescatori til Ritzau.

8 | DS-bladet nr. 10 2011

Mens tusindvis af boligejere og virksomhedsindehavere stadig døjer med ødelagte kældre og beskadiget indbo, så kan håndværkere og installatører i hovedstaden glæde sig over, at det kraftige skybrud 2. juli ser ud til at udløse opgaver for mindst to milliarder kroner.

Det står klart efter nye skøn fra forsikringsbranchen til dagbladene Jyllands-Posten og Børsen om, at de samlede udgifter til erstatninger nok lander på 2,5-3 milliarder kroner.

Allerførst lød vurderingen, at regningen nok blev omkring en milliard ligesom ved et skybrud i Nordsjælland i august sidste år, men i flere omgange har branchen hævet skønnet. Dermed kan den københavnske del af den trængte byggebranche ser frem til ekstra opgaver i størrelsesordenen to milliarder kroner fra forsikringsselskaberne og deres kunder. Dertil kommer tilsvarende opgaver for staten og kommunerne i området. Stribevis af skoler, børnehaver og andre offentlige bygninger er nemlig også blevet ramt af vandmængderne, og typisk er det offentlige selvforsikrende, så skadesudgifterne herfra indgår ikke i skønnet fra forsikringsbranchen, skriver Erhvervsbladet.

Gør det selv-projekter giver vandskader Danskernes gør det selv-arbejde fører ikke altid noget godt med sig. Og slet ikke når det gælder reparation af rør og samlinger i for eksempel badeværelser.

Nye tal viser, at antallet af vandskader i private hjem som følge af utætte rør og afløb er stigende. Det har således ført til en fordobling i skadesudbetalingen fra forsikringsselskaberne i de seneste 10 år.

Vandskaderne opstår typisk i vådrum, i gulve, ved samlinger i rørene og ved blanding af systemer, hvor forskellige materialer sættes sammen, og sidstnævnte skyldes ofte, at folk glemmer sikkerheden og gør det selv, mener installatørernes organisation Tekniq. Det skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.

I 2009 registrerede forsikringsselskaberne godt 90.000 vandskader og udbetalte samlet 1,7 mia. kr. Til sammenligning lå skadesudbetalingen ved udgangen af 1990erne på ca. en milliard kroner, og for 15 år siden blot på en halv milliard kroner, viser tal fra Forsikring & Pension.

Især hvis man ejer en bolig fra 60erne, 70erne eller 80erne, er der stor risiko for at få vandskade. Der kan være mange grunde til, at vandskaderne opstår. Men en af dem er tæring på stål- og kobberrør eller dårligt udførte afløb i boliger fra 60erne, 70erne og 80erne, så hvis man har et hus fra den periode, kan det være en god ide at være ekstra opmærksom.

Solceller er en guldrandet forretning Det nye håndværkerfradrag gør det særdeles attraktivt at investere i et solcelle anlæg, skriver Ingeniøren. Fradraget betyder en skattebesparelse på op til 10.000 kroner for en familie, der får håndværkere til at sætte et solcelleanlæg på op til seks kilowatt op. Dermed bliver det i nogle tilfælde muligt at afskrive anlægget på ti år, i nogle tilfælde endda endnu mindre, fastslår eksperter over for Ingeniøren. »Normalt regner vi med en tilbagebetalingstid på 12-14 år. Med den ny fradragsordning kan det komme ned på 7-8 år,« siger Flemming Kristensen, erhvervschef og leder af afdeling for vedvarende energi i Energi Midt, der også sidder i bestyrelsen for brancheorganisationen Dansk Solcelleforening.

Også den danske repræsentant i Det Internationale Energiagenturs (IEA) solcellegruppe, Peter Ahm fra PA Energy, regner med afskrivningshorisonter på ned til ti år, før det nye fradrag vel at mærke. Han kalder det »meget attraktivt« at investere i solceller nu og forudser endda yderligere prisfald på 20-25 procent.

Danskerne kan gøre en god forretning i solceller, fordi ejernes elmåler populært sagt får lov til at løbe baglæns.

Dermed får ejerne samme mængde energi, som solcellerne producerer, uden at betale for den, heller ikke de mange afgifter til staten.

Peter Ahm fra PA Energy fortæller til Ingeniøren, at han forventer en stigning på det danske solcellemarked på mindst 50 procent i år. Sidste år var væksten 55 procent.

Han kan ikke se, hvorfor væksten skulle stoppe de kommende år, når økonomien i solceller er så attraktiv.

hædret virksomhed konkurs Den østjyske maskinfabrik Ertech Stål, der ligger i Hedensted ved Vejle, er gået konkurs. Det oplyser selskabet til epn.dk.

Ertech Stål havde 150 medarbejdere. Selskabet, som blandt andet er underleverandør til vindmølle- og skibsindustrien, blev stiftet i 2000.

Ertech Stål havde stor vækst de første år og blev i 2005 af Dagbladet Børsen kåret til årets gazelle-virksomhed i Vejle Amt. Desuden modtog Ertech Stål Hedensted Kommunes erhvervspris i 2005 og Sparbanks erhvervspris i 2007. Af det seneste regnskab fremgår det, at selskabet for 2010 havde et underskud på ca. 5,2 mio. kroner. Resultatet blev af ledelsen betegnet som »ikke tilfredsstillende«, men selskabet havde dog ved udgangen af 2010 en bogført egenkapital på 13,8 mio. kroner.

Storgrossist konkurrerer med sine kunder Vvs-branchens største grossist, Brdr. Dahl supplerer i nyt samarbejde med energiselskab sin hidtidige rolle som grossist med rollen som installatørens konkurrent. Det skaber vrede blandt installatører.

Det er et nyt samarbejde mellem Syd Energi og Brdr. Dahl med en lille gruppe installatører under sig, der nu konkurrere med installatørerne om energirenoveringsopgaverne.

Det skriver erhvervsportalen Installatør Horisont Konceptet indebærer, at kunden henvender sig til Syd Energi, som rådgiver kunderne, mens grossisten uddanner installatørerne og leverer materiellet. Herefter udfører klimainstallatørerne arbejdet.

Hos installatørernes brancheforening Tekniq er holdningen, at kunden er bedst tjent med, at det er installatøren, der sammen med kunden definerer og løser opgaven, mens grossisterne holder sig til at yde support. »Med dette samarbejde har Brdr. Dahl sendt et klart signal til installationsbranchen om, at grossisten nu ikke alene ønsker at være vvs-installatørernes leverandør, men også deres konkurrent,« siger formand Søren Skræddergaard til Installatør Horisont: »Vi finder vi det overraskende, at landets ledende vvs-grossist så åbenlyst ønsker at fremstå som entydig konkurrent til sine egne kunder, nemlig vvs-installatørerne. Vi forstår ikke, hvorfor Brdr. Dahl vil risikere at stå i et modsætningsforhold til sine egne kunder.« Installatør Horisont har talt med flere vvs-installatører, der blandt andet finder det helt urimeligt, at energiselskabets rådgivning er betalt med statslige midler. »Det er da virkelig træls, for elselskabet har jo en kæmpe bunke penge at tage af, så alle elkunderne kommer jo til at betale for det her. Og det værste er, at Brdr. Dahl leverer direkte til kunderne, hvor det førhen er gået gennem os,« siger Erik Andersen, Gredstedbro VVS. Kommerciel direktør Morten Nikolajsen, Brdr. Dahl, ønsker ikke at svare direkte på spørgsmål om at konkurrere med egne kunder: »Vi udtaler os ikke om konkrete kundeforhold, og bevæggrundene for at vi vælger at indgå et samarbejde, er ikke noget, vi diskuterer i pressen,« siger han til Installatør Horisont, men tilføjer alligevel: »Her har vi indgået et samarbejde med fire installatører og Syd Energi – et samarbejde som ifølge vores opfattelse fungerer rigtig godt – i hvert fald for dem, der er med i det. Vi ved selvfølgelig godt, at andre reagerer imod det, men de, der er med, synes, det er en rigtig god ide. Det, jeg forholder mig til, er, at vi har nogle tilfredse kunder,« siger Morten Nikolajsen.

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed – også ved GENERATIONSSKIFTE Nært fortroligt samarbejde Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11 www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk

DS-bladet nr. 10 2011 | 9

Eksport

Af Lise Daldorph, Virksomhedskonsulent, DS Håndværk & Industri

Fra automekanikerværksted til innovativ smedevirksomhed Lem Maskinværksted A/S ser store udfordringer og mulig­ heder i Europa.

Det hele begyndte tilbage i 1983. Dengang var Lem Maskinværksted A/S et automekanikerværksted med benzintank. Men kun få år senere ændrede forretningskonceptet sig i en ny retning, da virksomheden overtog reparation af minilæssere for en nabovirksomhed. Derfra udviklede det sig hurtigt til at blive en kompetent virk10 | DS-bladet nr. 10 2011

somhed med speciale i specialredskaber til forskellige brancher. »Vi kan lave alt fra snegle til at bore huller i jorden og til diverse hjælpemidler til vindmøller«, fortæller Kim Hounsgaard, der er adm. direktør i virksomheden.

Kim startede som maskintekniker i virksomheden tilbage i 2005, og i 2008 blev Lem Maskinværksted A/S omdannet til aktieselskab, og Kim blev adm. direktør. Siden da har han været med i spidsen for at tage beslutninger om, hvordan virksomhedens fremtidige strategi skal formes.

»Udover at vi satser på specialredskaber til forskellige brancher, så har vi stadig et forretningsområde i reparation af hydraulik. Der har vi en god position, da vi er hurtige til at servicere vores kunder, når de har brug for det. Vi ved, det koster dem dyrt hver time de holder stille«.

Eksport Han er udmærket klar over, at selvom noget går godt nu, så er det nødvendigt hele tiden at tænke de næste skridt frem. Lem Maskinværksted A/S var som så mange

andre påvirket noget af krisen, men har klaret sig igennem, og virksomheden står i dag stærkere, end før krisen. »Det har klart været vores styrke, at vi er omstillingsparate og hurtige. Men vi skal også blive ved med at være kreative i vores produktudvikling, ligesom jeg tror, det er en nødvendighed at komme ud på forskellige eksportmarkeder, for at kunne klare sig på længere sigt.« Kim fortæller, at der hvor virksomheden vil satse lidt mere i fremtiden, er på den internationale mink-industri. Virksomheden har i forvejen masser af erfaring i fremstilling af de mange specialredskaber til netop denne industri, der ydermere er i hastig vækst i øjeblikket, så der er ingen tvivl om, at det er oplagt at udnytte den kombination. De første skridt ud i eksport er al-

Prøv e-conomic Gratis i 14 dage og kom rigtigt i gang for blot kr. 152,ekskl. moms om måneden.

lerede taget. Lem Maskinværksted A/S er allerede repræsenteret i Norge og Holland gennem en samarbejdspartner, og Kim har planer om at hente mere inspiration til kundemuligheder og samarbejdspartnere på forskellige messer rundt i Europa.

Om fremtiden fortæller Kim, at der er store forventninger til eksportmarkedet. »Vi vil da også gerne være lidt flere folk, og med tiden får vi nok også brug for lidt mere plads,« vurderer han: »Det er vigtigt, at Lem Maskinværksted A/S forbliver en attraktiv virksomhed for kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere, så det er egentlig den tanke, jeg tager udgangspunkt i, når jeg ser på fremtidsmulighederne.« Læs mere om Lem Maskinværksted på www.lem-maskinvaerksted.dk

Lem maskinværksted leverer specialredskaber til • Minkbrug • Landbrug • entreprenører • have – park • kirkegårde

Godt begyndt er halvt fuldendt! Ønsker du også et bedre overblik over dit firmas økonomi?

Er du håndværker, vvs’er, smed, murer, elektriker, tømrer, maler eller lignende, så har e-conomic en løsning, der kan give dig et bedre økonomisk overblik. e-conomic er et onlinebaseret regnskabsprogram, som er meget enkelt at benytte, uanset om du ønsker at arbejde via din pc, iPad, iPhone eller Android-telefon. Samtidig er der fri adgang til dit regnskab for din revisor.

Med projektstyringsmodulet får du fuldt overblik over igangværende og afsluttede opgaver, og du får styr på, hvad der kan faktureres og hvordan arbejdstiden bliver brugt.

På www.economic.dk kan du læse meget mere om, hvorfor mere end 34.000 firmaer i dag arbejder “The e-conomic way®”

Kontakt os på tlf. 8820 4840 eller info@e-conomic.dk

e-conomic danmark a/s • Wildersgade 10 B • 1408 København K • tlf. 8820 4840

DS-bladet nr. 10 2011 | 11

Eksport

Af Flemming Thyssen, Jern og Maskinindustrien

Lykkegaard A/S investerer i supermoderne testanlæg Hos pumpeproducenten Lykkegaard A/S har man investeret fem millioner kroner i et nyt testan­ læg, der kan dokumentere de faktiske driftsom­ kostninger for virksomhedens pumper.

Pumpeproducenten Lykkegaard, der fremstiller aksiale propelpumper, som benyttes, hvor store vandmængder skal pumpes ved lavt tryk, har netop investeret fem millioner kroner i et nyt supermoderne testanlæg. »Med anlægget kan vi dokumentere de faktiske driftsomkostninger på pumperne, vi kan give certifikat med på, hvad det virkelige energiforbrug er, på at pumpe en given mængde vand i en bestemt højde,« fortæller adm. direktør Karsten Lykkegaard: 12 | DS-bladet nr. 10 2011

»Jeg er sikker på, at vi kan tjene investeringen hjem igen, da dokumentationen på pumperne bliver stadig vigtigere. Vi kan mærke, at kunderne begynder at efterspørge mere dokumentation på energiforbruget på grund af de højere energipriser, der kun går en vej.

I anlægget kan vi simulere de forhold som pumpen skal køre under i virkeligheden. Vi sætter pumpen til at flytte en given mængde vand i en bestemt højde, og her kan vi så aflæse det totale energiforbrug for hele pumpesystemet. Vel at mærke som det ser ud i den virkelige verden og ikke et tal, der er teoretisk udregnet.« Indtil nu har virksomhederne oplyst den hydrauliske virkningsgrad på en pumpe, men ifølge Karsten Lykkegaard er den ret uinteressant. »Den hydrauliske virkningsgrad som bliver oplyst kan jo i virkeligheden ikke bruges til noget som helst, det det handler om er hvad det koster i kroner og øre at pumpe den givne mængde vand.«

Nyt annoncesalg på DS-bladet Rosendahls Mediaservice har fra 1. august 2011 overtaget annoncesalgete og dermed kontakten til DS-bladets annoncører. DS-bladet ser frem til det nye samarbejde. Det bliver primært mediakonsulent kasper kristensen, Rosendahls, som DS-bladets eksisterende og nye annoncører får den løbende kontakt med.

Lykkegaard A/S Lykkegaard A/S fremstiller propelpumper og sneglepumper udført efter kundespecifikke ønsker. Derudover serviceres og repareres pumper uanset fabrikat.

Rosendahls Mediaservice er specialiseret i at sælge annoncer for fagblade, tidsskrifter og andre typer publikationer gennem seriøsitet og tillid.

Pumperne, der fremstilles, kan flytte op til 6000 liter vand i sekundet, og anvendes typisk til dambrug, afvandingsområder og i ballasttanke på skibe.

kontakt: Mediakonsulent kasper kristensen

Virksomheden bliver i dag drevet af karsten Lykkegaard, der er fjerde generation i det gamle familiefirma der blev startet i 1883.

Rosendahls oddesundvej 1, esbjerg N telefon: 76101112 Direkte telefon: 76101144 kk@rosendahls.dk www.rosendahls.dk

Virksomheden er hjemhørende i Ferritslev på Fyn og beskæftiger cirka 15 medarbejdere fordelt i produktion, ingeniørafdeling og administration.

Virksomheden eksporterer til 38 lande verden over.

Hos Lykkegaard er man ikke i tvivl om, at kunderne skal opdrages til at kigge mere på den samlede pris for hele pumpesystemets levetid, i stedet for at fokusere på indkøbsprisen. »Mange er heldigvis begyndt at se på omkostningerne for hele livsperioden, og der har vi stadig masser at byde ind med i forhold til vores konkurrenter.«

Basis PULL-Down båndsavemaskine. Maskinen leveres med automatisk savetilspænding, manuel skruestik og løft af savbuen.

Standard med 2 hastigheder.

Smig til begge sider.

Vejl. kr. 70.000,+ unist

TILBUDSPRIS

59.900,,Tilbud gælder til 1. oktober 2011

kundetilpassede pumper Det, der har gjort den helt store forskel er, at virksomheden har haft testanlægget til at teste pumperne med forskellige propeller. »Ofte har vi gået og snakket om, hvad der kan optimeres, for at få en bedre udnyttelse. Skal pumpehuset eller pumpehjulet udformes lidt anderledes for at udnyttelsen bliver optimal nu, er det bare at fremstille delene og prøve det af, og vi kan aflæse resultatet med det samme,« siger Karsten Lykkegaard sig.

For at kunderne let kan finde den rigtige pumpe og rigtige pumpehus til deres opgave, har virksomheden fremstillet et regneark, hvor kunderne selv kan taste løftehøjde og mængde ind. Derefter bliver den mest optimale konstruktion for pumpehus og skrue automatisk beregnet. »Der er kun et sted på en kurve, der er optimalt, og det er det sted, vi nu kan ramme hver gang. Det betyder, at der skal fremstilles kundetilpassede løsninger hver gang, hvilket selvfølgelig er dyrere, men det bliver hurtigt tjent hjem igen på lavere driftsomkostninger.

Hvis kunderne ikke kan klare den dyrere investering i pumpen, kan vi være behjælpelig med finansiering, da vi kan dokumentere de lavere totalomkostninger,« siger Karsten Lykkegaard.

SATURN + KIT G Manuel værkstedsbåndsav

Inkl. UNIST dråbe-smøresystem monteret

Tekniske data

SATURN+KIT G

mm

m/1’

3420x27x0,9

35- 70

HP/kW 2.9

1.3

KG

mm

770

990

Tekst og fotos er venligst stillet til rådighed af Jern & Maskinindustriens fagblad.

DS-bladet nr. 10 2011 | 13

ekSPoRt

Af Frederik Faurby, håndværksrådet

Lille virksomhed fik internationale kontrakter for fem mio. kroner Delegationsrejse med Hånd­ værksrådet sikrede metalvirk­ somhed kontrakter i million­ klassen.

Foto: Colourbox

»Jeg havde ikke tidligere overvejet Bangladesh men blev ovenud begejstret over de meget store muligheder i Bangladesh, vi opdagede«.

Det siger Ingvard Munch-Kure fra metalvirksomheden Trio-Nexø A/S efter at have været i Bangladesh på en delegationsrejse arrangeret af Håndværksrådet sammen med Den Danske Ambassade i Dhaka.

Meget taler da også for, at turen får en afgørende betydning for den lille born-

14 | DS-bladet nr. 10 2011

holmske virksomheds fremtid. Virksomheden har underskrevet en samarbejdsaftale med en bengalsk virksomhed om lokal produktion af hydrauliske spil, og Ingvard Munch-Kure regner lige nu på i alt fire større tilbud, som i alt har en værdi på over fem mio. kr. Alt sammen en direkte konsekvens af Håndværksrådets internationale konsulenters henvendelse til virksomheden. »Vi fik en henvendelse fra Håndværksrådets internationale afdeling, som spurgte, om vi ville med ca. 10 andre virksomheder til Bangladesh. Så vi fik lavet nye brochurer og så videre i en fart. Vi har ikke mulighed for at tage af sted på egen hånd, så det var et held for os, at vi blev tilbudt at deltage«, siger Ingvard MunchKure.

Se ud over nærmarkederne De fleste små og mellemstore danske virksomheder tænker i nærmarkeder, når de vil eksportere, men der er store muligheder i vækstmarkederne – også for SMV’er.

Det gælder ikke mindst Bangladesh, som er et marked med 165 mio, mennesker, vækstrater på 5-10 pct. mangel på moderne metoder & processor og mange lokale virksomheder, som er klar til at investere i teknologi, som kan skabe vækst.

Håndværksrådets internationale afdeling hjælper bl.a. SMV’erne med at udnytte mulighederne og omsætte dem til eksportordrer og joint ventures. »Der er store muligheder og naturligvis også udfordringer på vækstmarkederne. Hvis vi skal udnytte vores danske kompetencer og forsætte væksten på den lange bane, er det vigtigt, at SMV’erne åbner øjnene for mulighederne. De skal ud med egne øjne og vurdere, hvordan de kan udnytte de globale muligheder«, siger chefkonsulent Henriette Freris fra Håndværksrådets internationale afdeling. »Det er klart, at der er store udfordringer på fjerne markeder – men at det er muligt, er der talrige eksempler på. Forberedelse og sparring er Alfa og Omega«, understreger Henriette Freris. Hun peger på, at man som virksomhed kan søge hjælp fra en af de ordninger, som eksisterer: fx B2B programmet som støttede denne tur, eksportforberedelse, eksportnetværk osv.

Nyt opsving i vente for Trio­Nexø Ingvard Munch-Kures virksomhed leverer hydrauliske spil og andet udstyr til fiskeindustrien og særligt reje-fiskeriet. Men i takt med at fiskeriet på Bornholm har været på retur, er virksomheden skrumpet. »Vi har tidligere været omkring 50 ansatte i virksomheden, men i dag er vi 10.

Fiskeriet på Bornholm er en brøkdel af, hvad det var tidligere, så vores håb var, at nogle gode kontakter i Bangladesh kunne være med til at give virksomheden et nyt

opsving i det dødvande, vi har befundet os i i en årrække«, siger han.

SmV’ere skal tænke globalt Sammen med Udenrigsministeriet arranger Håndværksrådets internationale afdeling løbende delegationsrejser til fjerne markeder for små og mellemstore danske virksomheder. Målet er dels at virksomhederne får eksportordrer i hus, men det drejer sig mindst lige så meget om at lære en bredere kreds af danske virksomheder at tænke mere globalt. »Selvom man ikke er gearet til straks at bygge sin egen fabrik i Dhaka, er der en række gode muligheder for små og mellemstore danske virksomheder på de fjerne markeder. Selvfølgelig vil nogle ting være sværere end for de store koncerner, men erfaringen er klart, at med rådgivning og forarbejde åbner der sig nogle døre«, siger chefkonsulent Henriette Kahre Freris fra Håndværksrådets internationale afdeling.

Det bekræfter Ingvard Munch-Kure. »Håndværksrådet og Ambassaden havde forberedt turen godt, og vi blev hjulpet ud over alle forventninger både før og under turen. Vi kunne praktisk taget have tegnet kontrakt med alle de virksomheder, vi mødte, så vi stod og måtte vælge flere fra. Her var den løbende hjælp fra Håndværksrådet og ambassaden afgørende«, siger han.

Delegationen besøgte en række lokale virksomheder og mødte potentielle samarbejdspartnere på møder, Ambassaden i Dhaka havde arrangeret. Den interesse, delegationen mødte, overraskede Ingvard Munch-Kure. »De virksomheder, vi var ude at besøge, var utroligt positive, og jeg er ovenud begejstret for resultatet af turen. Der er meget store muligheder i Bangladesh, og jeg tror at alle, der deltog, fik noget værdifuldt med hjem«, siger han.

MAFA træpillesiloer Sikker og bekvem håndtering

MAFA Midi

MAFA Villa MAFA Mini

MAFA håndterer træpiller MAFA Villa opbevarer og håndterer dine træpiller sikkert, både udendørs og indendørs. Produceret i aluzinkplade. MAFA’s siloer leveres i mange størrelser og dimensioner.

Besøg: www.mafa.dk Tilfredse kunder er det bedste vi ved

Tlf. 5478 8685 • www.mafa.se

Gæt hvem der har installeret NeoTherm® strålevarme!

Vil du vide mere om store energibesparelser i sportshaller, fabriksog lagerhaller eller lignende er du velkommen til at kontakte os.

Du kan også rekvirere vores folder på www.neotherm.dk og læse mere.

DS-bladet nr. 10 2011 | 15

Tlf. 47 37 70 00 • www.phj.dk • www.phjwebshop.dk

indb@kken

ECM vinder stor kontrakt

ECM Industries A/S har vundet sin største kontrakt nogensinde.

Kontrakten er indgået med den Sydkoreanske producent af vindmølle tårne – CS Wind Corporation – en kontrakt der løber over flere år.

ECM Industries A/S, der har hovedkontor i Øster Starup mellem Kolding og Vejle, skal deltage i produktion og cost optimering af de såkaldte Tower Internals, der monteres inde i tårnsektionerne inden levering til kunden. Komponenterne skal leveres til CS Wind’s fabrikker i Vietnam, Kina og Canada. Med indgåelsen af denne kontrakt, vil ECM Industries A/S indlede arbejdet med etablering af en sideløbende produktion af komponenter i Kina, så dette marked kan serviceres lokalt. »CS Wind Corporation er globalt en af de førende tårnproducenter til vindmølleindustrien, og vi er stolte af at kunne indgå i et så omfattende samarbejde med CS Wind Corporation. ECM Industries A/S er i forvejen en meget alsidig virksomhed på det danske marked for bl.a. Internals til tårnproduktion. De seneste tre år har ECM Industries koncentreret indsatsen for at vokse på det internationale marked sammen med vindmølleindustrien, og som har givet os rigtig gode relationer globalt,« siger salgsdirektør Esben J. Christiansen, ECM. Flere kunder i Asien er også en mulighed – Esben J. Christiansen, Salgs Direktør hos ECM Industries A/S, siger, at det ikke skal være nogen hemmelighed, at vi med dette vigtige gennembrud på det Asiatiske marked i fremtiden vil satse på flere kunder og udbygning på dette vigtige marked, hvor både eksisterende og nye kunder vil kunne serviceres fra de kommende nye faciliteter.

16 | DS-bladet nr. 10 2011

Massivt frafald på erhvervsuddannelser Hver tredje elev på en erhvervsuddannelse falder fra. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik over hvor mange, der gennemfører en ungdomsuddannelse, oplyser Fagbladet 3F. Kun 35 procent af mændene og så lidt som 24 procent af kvinderne gennemfører erhvervsuddannelserne inden for normeret studietid. På de gymnasiale uddannelser er det hele 80 procent.

En af årsagerne til både højt frafald og længere studietid på erhvervsuddannelserne er manglen på praktikpladser. I øjeblikket står over 9.000 i kø. »Når du starter på en erhvervsuddannelse, har du faktisk ikke nogen garanti for at kunne fuldføre den på grund af praktikpladssystemet. Her ligger ansvaret primært på de unge selv, som rent statistisk – i forhold til de unge på gymnasierne – oven i købet har færre resurser,« siger lektor ved Roskilde Universitet, Christian Helms Jørgensen til Fagbladet 3F. Han har forsket i emnet og mener, at det er for stort et ansvar, der hviler på den enkelte elev. Desuden er det meget uigennemskueligt for de unge, hvordan man får en praktikplads, mener lektoren.

Christian Helms Jørgensen foreslår, at man lærer af Norge, hvor der findes oplæringskontorer. »Her tager systemet og arbejdsgiverne i de enkelte brancher et kollektivt ansvar for praktikforløbet i stedet for, at det er op til den enkelte elev. Desuden er fordelingen af praktikpladser mere åben og gennemskuelig,« forklarer Christian Helms Jørgensen.

Underskud hos Rival Den samlede bruttofortjeneste endte på 7,2 mio. kr. hos Maskinfabrikken Rival i 2010, og det betød en tilbagegang på 5,2 mio. kr. sammenlignet med 2009. Det skriver Metal Supply.

Tilbagegangen kunne også mærkes på bundlinjen, hvor resultatet før skat blev forværret med 1,2 mio. kr. til -4,1 mio. kr. i 2010. »Ledelsen anser resultatet for utilfredsstillende. Selskabet blev især i første halvår 2010 ramt af den globale økonomiske afmatning,« skriver Rival i sit årsregnskab.

Til gengæld har Skanderborg-virksomheden i de seneste par år gennemført omkostningstilpasninger og samtidig intensiveret salgsarbejdet. Allerede fra andet halvår af 2010 har der derfor været balance i regnskaberne, og den udvikling er fortsat ind i 2011. »Selskabet har i første kvartal 2011 realiseret en omsætning over budget samt et positivt resultat. Andet kvartal af 2011 vurderes på nuværende tidspunkt ligeledes at resultere i en omsætning over budget og et positivt resultat,« skriver Rival.

Produktion af husstandsvindmøller i Randers Virksomheden HS Wind er nu blevet officielt godkendt som vindmølleproducent.

Selve overrækkelsen af typegodkendelsen af HS Wind’s husstands-vindmølle, Viking 25, sker ved et arrangement den 22. august, hvor klima- og energiminister Lykke Friis kigger forbi.

Det skriver Randers Amtsavis ifølge Metal Supply.

Det betyder også, at HS Wind nu officielt er klar til produktionsstart. Der kommer til at ske i en 100 kvadratmeter stor staldbygning i Randers. »Vi starter på god vestjysk maner med et produktionsareal på 100 kvadratmeter indrettet i en tidligere staldbygning, hvor vi kan samle en mølle om dagen. Vi kan endnu ikke sige, hvad vi får brug for af arbejdskraft, men jeg har regnet ud, at produktionen fra start til opstilling for tre møller svarer til et mandeår,« siger Svend Enevoldsen, den ene af virksomhedens grundlæggere, til Randers Amtsavis.

Han forklarer videre, at de første fire vindmøller allerede er solgt, og at der er forhandlinger i gang om flere.

Nyt samarbejde mellem DS Håndværk & Industri og HentTilbud DS Håndværk & Industri har lavet en samarbejdsaftale med HentTilbud, som er en opgaveportal for bl.a. vvs-virksomheder og bygningssmede med garantiordning.

HentTilbud modtager og behandler mere end 1.000 opgaver om måneden gennem samarbejde med f.eks. Idenyt og Søndagsavisen.

Som medlem af DS Håndværk & Industri har du mulighed for at få kontakt til bygherrer, som allerede har beskrevet, hvad de ønsker udført. HentTilbud kvalitetssikrer alle opgaver - deres bygningsingeniører kontakter bygherrer for at få præciseret opgaven.

HentTilbud distribuerer herefter opgaven til maksimalt 3 virksomheder. På HentTilbuds opgavebørs kan du gratis se, hvilke opgaver der er i systemet.

Du kan – mod betaling - forhåndsreservere opgaver. Kontakt HentTilbud på tlf. 60 13 72 09 og aftal med dem, hvilke typer opgaver du gerne vil have.

Du kan læse mere om ordningen på www.henttilbud.dk

Savecenter på rette vej Efter kun 18 måneder er Boldsen Savecenter – under A/S Chr. Boldsen – på rette vej.

Afdelingen fået sit gennembrud og skal over det næste år lave mere end én million afskæringer.

Målsætningen med centeret er, at kunden er i centrum. »Vores mission er at gøre kundens forretning bedre ved at bistå med ekspertise, produktion eller produktionsforbedringer,« siger produktchef Kim Bendtsen: »På den måde kan vi understøtte både eksisterende og nye kunder på leverancer i stålområdet. Om vi skal levere på fiksmål eller i råmaterialer er for os underordnet. Vi har begge muligheder.« Boldsen Savecenter rummer nogle af de mest effektive maskiner og kan med meget stor effekt levere afkortninger af højeste kvalitet. I dag råder centeret over seks savemaskiner, to børsteafgratningsmaskiner samt vaskeanlæg.

Centeret kan save emner fra 12 til 450 mm rør som profiler. »Med de seneste to maskiner har vi ligeledes mulighed på smigsavning i op til 300 x 300 i + 45° samt præcisi-

onsafkortning på bedre end 0,05 mm i gentagelsesnøjagtighed,« fortæller Kim Bendtsen.

Virksomheden har ligeledes mulighed for at afgrate rør i automatik eller semiautomat og vasker rør i op til 800 mm længder.

Boldsen rummer alt fra råmaterialer, lagermagasiner, 3 akslet profiljerns boremaskiner med eller uden saveløsning, logistikløsninger på materialehåndtering, savemaskinerne, værktøjerne, køle-smøre eller minimal smøring (MQL). »Dertil kommer en serviceafdeling, der afhjælper med opstilling, reparationer eller eftersalgsservice, der efter vores mening er altafgørende,« siger Kim Bendtsen.

Virksomheden tilbyder undervisning i maskinforståelse, hjælper med i planlægning og udarbejdning af projekter, så man opnår det bedst mulige resultat for de investerede penge.

DS-bladet nr. 10 2011 | 17

Ejerskifte

Fokus på ejerskifter I de kommende måneder sætter DSbladet fokus på ejerskiftet. Det sker i en serie artikler, som er produceret i samarbejde med Håndværksrådet. Artiklerne beskriver problemstillinger i forbindelse med ejerskifter og giver gode råd til, hvordan problemerne løses.

Håndværksrådet gennemfører sammen med Væksthus Sjælland projekt ”Klar Til Ejerskifte”, som er støttet af EU’s Socialfond, Vækstforum Sjælland og Regionsrådet for Region Sjælland.

Foto: Colourbox

18 | DS-bladet nr. 10 2011

E – DE JERSKIFTE T SVÆ RE VA LG

Prisen på dit livsværk – dommens dag Virksomhedens pris opleves af mange ejerledere som en vurde­ ring af deres personlige livsindsats. prisen dømmer virksomheds­ ejerens livsværk og livsindsats brutalt i kroner og øre, men i virke­ ligheden er en virksomhedspris primært bestemt af konjunkturen.

Forhandlinger om virksomhedsovertagelse og pris strander ofte, fordi sælger ikke føler at hverken virksomhedens- og virksomhedsejerens værdi bliver anerkendt af køber. Det er en svær øvelse for en virksomhedsejer at se prisen ud fra objektive parametre og ikke tage processen personligt.

Ejerskifte kan opleves som »dommens dag« for virksomhedsejeren. Det er dagen, hvor livsværket bliver gjort op i penge, og denne oplevelse kan være hård for virksomhedsejere. For personligt er virksomhedsejeren altid blevet målt på, hvordan det går i firmaet. De færreste får den ideelle pris for virksomheden, og der er ikke altid så mange penge til at realisere sig selv som forventet.

Den helt rigtige køber findes ikke En faldgrube, som nogle ejerledere falder i, er at vende skuffelsen mod potentielle købere. Man tager det personligt, hvis de byder en lavere pris end ventet, og tager spørgsmål til virksomheden som kritik.

»Som selvstændig kan man have en ide om, hvordan virksomheden skal køres videre og hvilken type køber, man går efter.

Men det kan blive rigtig dyrt at være for kræsen, og det er vigtigt at være klar over, at man aldrig finder den helt rigtige køber«, siger foreningskonsulent Thomas Birger Hansen fra Håndværksrådet. Han rådgiver virksomheder om ejerskifte i projekt »klar til ejerskifte«, som Håndværksrådet kører sammen med bl.a. Væksthus Sjælland.

Ofte falder et virksomhedssalg igennem på grund af disse personlige konflikter. Sælger trækker sig fordi det ikke føles helt rigtigt. Man må dog huske, at en køber altid ønsker at købe til en så lav pris som muligt. Konjunkturen har de sidste år været i købers favør. Derfor er helt essentielt at sælger ikke at tager det personligt, hvis køber ikke udviser forventet respekt omkring livsværket.

Vil du sælge til konkurrenten?

Prissætningen af virksomheden er påvirket af mange faktorer, som de færreste har

indflydelse på. Det er derfor en god idé at gennemskue et forhandlingsforløb ud fra, hvilke områder sælger kan påvirke. Ved at salgsmodne virksomheden – beskrive dens værdi og muligheder – kan man påvirke prisen og tiltrække den rigtige køber. På forhånd bør virksomhedsejer se på, hvad man vil have ud af virksomhedssalget. »Er det vigtigst at finde den rette køber, eller er prisen altafgørende? Vil man overdrage til en bestemt køber, må man måske acceptere en lavere pris. Vil man have den bedste pris skal man måske sælge til konkurrenten,« siger Thomas Birger Hansen.

Alt i alt er virksomhedens reelle værdi et svært parameter, som er afhængig af udbud og efterspørgsel. Som med andre produkter, handler det så om at gøre den rigtige indsats for at få så godt og positivt et salg som muligt.

Udtrykket »dommens dag« er hentet fra journalist Carsten Stenos bog, »De Virkelige Helte«.

Erfaren vvs-installatør/tekniker søger nye udfordringer Tidligere selvstændig vvs-installatør/tekniker søger job som teknisk ansvarlig, overmontør, drifts- og vedligehold eller lignende. Alternativt kunne være hjælp til opstart af vvs-/el-afdeling Jeg er 45 år og har haft eget vvs-firma i ca. 12 år.

Jeg kan kontaktes for yderligere oplysninger på tlf. 20 94 15 06

DS-bladet nr. 10 2011 | 19

IT

Af Mads Christiansen, Ibiz-Center

Undgå fejlkøb af it Der er mange årsager til, at it-indkøb ofte ikke giver de forventede gevinster. Men når alt kommer til alt, så er det utilstrækkelig forberedelse, som er den helt centrale årsag. Virksomhedsejerne er rigtig gode til deres fag og til behandling af deres kunder, men det er de færreste, som også har solidt kendskab til it.

Rigtig mange virksomheder har forkøbt sig med it til deres forretning og har oplevet forskellige problemer undervejs: • Deres investering har været for dyr, fx fordi man kun bruger en lille del af systemet • Løsningen har ikke kørt tilfredsstillende, fx pga. tvivlsom brugervenlighed, mangelfuld uddannelse af medarbejderne eller driftsproblemer af forskellig slags • Systemet understøtter kun dele af forretningen og matcher kun delvist arbejdsgangene i virksomheden Det klassiske forløb Når en virksomhedsleder møder en sælger af it-systemer, så er det nemt at lade sig besnakke af sælgerens løfter om guld og grønne skove. Det er selvfølgelig langtfra alle sælgere, som bare forsøger at proppe deres løsning ned i halsen på kunderne – den tid er heldigvis forbi, for i dag er markedet mere modent og de overlevende itleverandører er seriøse og vil deres kunder det bedste. Men ikke desto mindre, må vi konstatere, at it sælgerne er specialister i deres egne it-produkter og virksomheden er ekspert i egen forretning. Det medfører

ofte, at sælger og kunde kommer til at tale forbi hinanden, selvom begge tror, de taler om det samme. Misforståelser, nye ord og begreber eller slet og ret, at man overser vigtige elementer pga. manglende indsigt i hinandens fagområder danner jævnligt grundlaget for en række dyre it-fejlkøb.

Fejlen er, at kommunikationen mellem parterne foregår på it-sælgerens præmisser, og at køberen ikke kan gennemskue, hvad det egentlig er, han går ind til. Derfor bliver forventningerne sjældent indfriet.

Mulighederne Har virksomheden brug for en traditionel it-løsning, med et økonomisystem på en server, som står i virksomheden, men som eksterne it folk skal holde kørende, eller er det bedre, med en løsning, som afvikles på Internettet? Skal løsningen kun rumme økonomi og regnskab, eller er det også relevant at se på kundehåndtering, sagsstyring, timeregistrering, lager osv.?

Skal man investere i det hele på én gang, eller kan man implementere det i flere små overskuelige skridt? Hvordan sikrer vi sammenhæng i systemet, så data kun skal indtastes én gang? Hvad med sikkerhed, backup og opdateringer?

Det anbefalede forløb I stedet for at se på løsninger lige fra starten, så anbefaler it-kompetencecenteret IBIZ-Center, at man finder ud af, hvad ens reelle behov er. Erfaringen viser, at når man skal identificere egne behov, så er det ligesom et isbjerg – man ser kun de 10 % der ligger over vandet. De resterende 90 % er skjult, og man opdager det først for sent – ligesom kaptajnen på Titanic.

Netop derfor har IBIZ-Centeret mobiliseret og kvalificeret en række it-konsulenter til målrettet at rådgive små og mellemstore virksomheder i forbindelse med køb af it.

Disse godkendte uvildige rådgivere kaldes også it-starthjælpere. En it-starthjælper udarbejder - i samarbejde med virksomheden – en behovsbeskrivelse, som medtager alle virksomhedens behov. Med den i hånden, bliver det lettere at diskutere med itleverandørerne, fordi man kan dokumentere sine behov vha. behovsbeskrivelsen.

Det gør det lettere for it-leverandøren at foreslå den rigtige løsning, når behovene er velbeskrevne. Det sikrer god kommunikation mellem kunde og leverandør, så der er mindre risiko for, at kæden hopper af undervejs. Man bygger vel heller ikke et hus uden først at lave en tegning?

Vidste du at: Data fra et mindre antal medlemmer af DS Håndværk og Industri: • Ca. halvdelen af de adspurgte bruger ekstra tid på at taste de samme data ind mere end én gang • De fleste (80 %) anvender stadig papir og blyant til timesedler i stedet for fx smartphones eller en almindelig mobiltelefon • Kun ca. 40 % har en plan for it i deres forretning

Forskning og Innovationsstyrelsen har fået udarbejdet en rapport (oktober 2009), hvor over halvdelen af de adspurgte mindre virksomheder udtaler, at de støder mod barrierer for deres udnyttelse af it: • Utilstrækkelige kompetencer til at anvende nye it-løsninger (53 %) • Usikkerhed om udbyttet ved indførelse af ny it (52 %) • Manglende overblik over markedsudbuddet af nye itløsninger (51 %) • Manglende standard-it-løsninger, som understøtter virksomhedens behov (45 %)

20 | DS-bladet nr. 10 2011

Foto: Colourbox

It-starthjælper: En uvildig it-rådgiver, som er opkvalificeret og godkendt af IBIZ-Centeret til målrettet at rådgive små og mellemstore virksomheder i forhold til køb af it. It-starthjælperen hjælper dig med at kortlægge dit it-behov, så du undgår dyre it-fejlkøb. En behovsbeskrivelse koster typisk mellem 8.000 og 15.000 kr. alt efter din virksomheds størrelse og it-behov.

Om IBIZ-Center: IBIZ-Center er sat i verden for at oplyse mindre virksomheder om mulighederne med it – hvordan kan virksomhederne forbedre deres forretning vha. de rigtige it værktøjer?

Projektet er finansieret af Videnskabsministeriet og er bemandet af medarbejdere fra Teknologisk Institut og DELTA. Kontakt Mads Christiansen (tlf. 72 19 42 30, e-mail mads@ ibiz-center.dk) eller Per From Gøse (tlf. 72 19 42 25, e-mail per@ibiz-center.dk) fra IBIZ-Center for mere information.

Vi starter nye hold på GVS-mester og kloakmesteruddannelsen Bestået uddannelse giver adgang til autorisation som hhv. VVS-installatør og Kloakmester

INFORMATIONSMØDE

GVS-mester d. 5. september 2011 Kloakmester d. 6. september 2011 Learnmark Horsens Vejlevej 150, 8700 Horsens

MERE INFO: Udd.leder Peter Hjortdal Andersen T: 4212 7306, pha@learnmark.dk TILMELDING: kursussekretær Jette Nielsen T: 4212 7441, jvni@learnmark.dk

Læs mere på learnmark.dk/amu

DS-bladet nr. 10 2011 | 21

Jura

Af Bjørn Baltzer Carlsen, Jurist, DS Håndværk & Industri

Når kunden klager Selv om man har dygtige folk, oplever de fleste virksomheder fra tid til anden at få kundeklager over udført arbejde. I den situation kan der opstå en hel række spørgsmål. Hvornår er man ansvarlig for mangler ved arbejdet? Er der forskel på ansvaret for udførelsesfejl og materialefejl? Og hvad gælder, når man som installatør monterer materialer, som kunden selv har anskaffet?

Efter AB 92 / AB Forbruger foreligger der mangler, hvis arbejdet ikke er udført i overensstemmelse med aftalen, med bygherrens anvisninger eller fagmæssigt korrekt (ofte benævnt: god håndværksskik).

Det samme gælder, hvis materialerne ikke er som aftalt eller af sædvanlig god kvalitet. Endelig kan man bliver ansvarlig for manglende levering af andre aftalte ydelser. Såvel AB 92 som AB Forbruger er et sæt standardbetingelser, der normalt skal vedtages mellem parterne, men i mange tilfælde vil tvister blive løst ud fra principperne i disse betingelser, selv om de ikke er vedtaget.

Med hensyn til udførelsesfejl er man som entreprenørvirksomhed (håndværker) ansvarlig i henhold til branchens normer og standarder ud fra den tekniske viden, der er tilgængelig i faget på udførelsestidspunktet. Det betyder, at man skal gøre sin kunde opmærksom på problemet, hvis hans ønsker eller anvisninger strider mod sådanne normer eller standarder.

Hvis kunden fastholder, at arbejdet skal udføres i strid med god håndværksmæs-

sig skik, bør man sikre sig skriftligt bevis for, at man har rådgivet kunden om forholdet og om evt. uheldige eller skadelige følger. Er der tale om anvisninger, som strider mod lovgivningen, bør man afvise dem helt. Særligt i forbrugerforhold skal man være påpasselig, da virksomheden overfor forbrugere har en udvidet rådgivningsforpligtelse.

Med hensyn til materialefejl skelner man mellem to typer fejl, nemlig på den ene side fabrikationsfejl og på den anden side fejl, der skyldes, at materialet generelt eller konkret er uegnet til opgaven.

Vedrørende fabrikationsfejl er hovedreglen, at ansvaret (risikoen) placeres hos kunden, hvis denne enten har leveret materialerne, såkaldt bygherreleverance, eller foreskrevet hvilke konkrete materialeeksemplarer der skal anvendes. I disse tilfælde må kunden altså klage til leverandøren.

Håndværkeren bliver derimod holdt ansvarlig for manglerne, hvis han har haft frit materialevalg eller dog frit valg inden for en bestemt materialetype. Ansvar kan dog også pålægges, hvis håndværkeren i kraft af sin faglige viden burde opdage eventuelle fabrikationsfejl, men ikke gør det. Ved frit materialevalg er håndværkeren kun ansvarsfri i tilfælde af force majeure (krig, indførselsforbud eller lignende), og det kræves, at håndværkeren snarest muligt orienterer kunden om hindringen.

Hvad angår uegnede materialer er håndværkeren naturligvis ansvarlig i forhold til

VARMFORZINKNING

e d a l Overf

Maling med mobilanlæg tilbydes 22 | DS-bladet nr. 10 2011

www

g n i l d n a h e b

EMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNING METALLISERING BRANDMALING MALING

byggetidens viden. Man kan ikke anvende materialer, der ikke teknisk lever op til opgavens krav, og håndværkeren bliver derfor ansvarlig, hvis han selv anvender uegnede materialer eller i kraft af sin faglige viden bør fraråde anvendelsen af konkrete materialer, som kunden har valgt eller købt. Er der derimod tale om såkaldte udviklingsskader, er det lidt mere nuanceret.

Hvis det først senere viser sig, at de anvendte materialer – trods fejlfrit fabrikat – er uegnet til opgaven, bliver håndværkeren som hovedregel kun ansvarlig, hvis der er tale om konkret uegnethed, dvs. hvor de anvendte materialer generelt er gode nok, men hvor det senere viser sig, at de er uegnede til den konkrete opgave. Ansvaret for materialernes generelle uegnethed pålægges sjældent. Det skal dog understreges, at praksis ikke er helt entydig på dette område, og der derfor altid bør foretages en konkret vurdering.

Sammenfattende kan det altså konkluderes, at håndværkerens ansvar for fabrikationsfejl er lidt mere vidtgående end for udførelsesfejl og uegnethed. Hvis kunden har leveret materialerne eller foreskrevet bestemte eksemplarer, bærer kunden risikoen. Men ellers skal man »se sig for« og gøre kunden opmærksom på det, hvis man opdager problemer eller risiko for skader.

Som altid anbefales skriftlighed af bevis­ hensyn.

.nvg

.dk

- totalleverandøren De kan stole på, når det gælder korrosionsbeskyttelse.

Vi vejleder gerne hvilken behandling, der er bedst i Deres tilfælde.

Nordvestjysk Galvanisering A/S

Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

Af henrik Lilja, energipolitisk medarbejder, håndværksrådet

DeBAt

Go’ Energi opfordrer i Licitationen d. 3. august boligejere, som gerne vil nedsætte deres energiforbrug, til at gå ind på den såkaldte Håndværkerliste for her at finde frem til håndværksvirksomheder, der har fokus på netop energiforbrug. Artiklen omtaler samtidig en undersøgelse, der siger, at mere end halvdelen af danske boligejere vil spørge en håndværksvirksomhed til råds om energibesparelser.

At så mange har tillid til håndværksbranchen, er vi i Håndværksrådet naturligvis glade for, men slet ikke overraskede.

Tidligere undersøgelser har vist, at næsten 75 pct. vil spørge en håndværker frem for en arkitekt, deres bank eller andre, når det gælder generelle forbedringer af deres bolig.

Håndværkerlisten er vi til gengæld mere forbeholdne overfor. Faktisk er vi så forbeholdne, at vi har sendt en klage over den til Go ’Energis bestyrelsesformand, teaterchef Erik Jacobsen. Det fik vi ligeså lidt ud af som af den forudgående, langstrakte dialog med Go’ Energis sekretariat.

Håndværksrådet har ikke noget som helst imod, at man med en håndværkerliste fremhæver virksomheder, der har de nødvendige kvalifikationer omkring energibesparelser. Det er faktisk en rigtig god idé, fordi der er så kolossalt mange energisparemuligheder i de danske boliger, som kunne og burde realiseres. Statens Byggeforskningsinstitut har opgjort potentialet til ikke mindre end 200 mia. kr.

En af flere forklaringer på, hvorfor boligejerne ikke i stort tal kaster sig ud i energibesparelser, er netop, at det for den enkelte boligejer kan være temmelig uoverskueligt. Og her mangler en del håndværkere desværre de nødvendige kvalifikationer.

At den finansielle sektor, ejendomsmæglere m.fl. heller ikke har et tilstrækkeligt fokus på området er en af andre forklaringer.

Den enkelte håndværker har de nødvendige kompetencer inden for sit eget fagområde, men mangler ofte at kunne tilføre boligejeren et samlet overblik over, hvad

der kan gøres – ofte samtidigt - primært ved boligens varmeforsyning og energitab. Omvendt er der mange håndværkere, der har tilegnet sig de nødvendige kvalifikationer, ligesom der er mange, der i årtier ikke har beskæftiget sig med andet end netop energibesparelser. Og det er lige præcis her, vi er kritiske overfor Go’ Energis Håndværkerliste. Adgangsbilletten til Håndværkerlisten er nemlig, at man har været på ét bestemt kursus: Energivejlederen. Ikke et ondt ord om Energivejlederen. Det er et rigtig godt kursus, som Håndværksrådet anbefaler flest muligt at deltage i. Problemet er, at alle de andre titusindvis af virksomheder uanset deres kvalifikationer er udelukket fra Håndværkerlisten.

Desværre er der ikke noget der tyder på, at Go’ Energi vil tage kritikken til sig, men måske ligger der en tilfredsstillende løsning i det EU-direktiv om energieffektivitet, der netop er sendt i høring. Her tales bl.a. netop om ordninger, der svarer til Håndværkerlisten og om, at Kommissionen og medlemslandene skal samarbejde om sammenligning og anerkendelse af sådanne ordninger. Dvs. at der skal træffes egentlige politiske beslutninger om udformningen af disse ordninger – til forskel fra Go’ Energis selvbestaltede Håndværkerliste. I den proces sætter Håndværksrådet sin lid til, at man hverken fra dansk politisk side eller fra Kommissionens side vil acceptere måden, Håndværkerlisten nu administreres på. Og Håndværksrådet deltager gerne i udarbejdelsen af det sæt af objektive kriterier, der skal til, for at en sådan liste kan tjene sit formål: At bidrage til, at unødvendigt store energiforbrug og -regninger i de danske boliger bliver kraftigt reduceret og samtidig skaber aktivitet i en trængt byggebranche. Det er det, der på godt dansk hedder en win-win-situation, hvortil kan lægges de klimamæssige fordele samt en forbedret forsyningssikkerhed.

Foto: Colourbox

en håndværkerliste med problemer

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

DS-bladet nr. 10 2011 | 23

Debat

Kommuner misforstår deres egen erhvervspolitik Kommunerne modarbejder deres egen erhvervspolitik, skriver Håndværksrådets adm. direktør Ane Buch. »Forleden var jeg til møde hos kommunen, som spurgte, om jeg dog ikke kunne overtales til at tage en ekstra lærling eller få et par ledige i jobtræning. Ungdomsarbejdsløsheden er nemlig rigtig høj i min kommune«, fortalte en håndværksmester mig for et par uger siden. »På vej hjem fra rådhuset kørte jeg forbi en skole, som min virksomhed har vedligeholdt i 30 år – vel vidende, at det skal vi ikke mere«, fortsatte han.

Den nordsjællandske kommune har nemlig opsagt en række vedligeholdelsesaftaler med små og mellemstore lokale virksomheder. I stedet udbyder kommunen nu opgaver i meget store klumper, som kun større entreprenørkoncerner reelt kan håndtere. »Hvis jeg skal hjælpe kommunen og tage nye lærlinge eller ledige i jobtræning, er jeg altså nødt til at finde arbejde til dem uden for kommunen. Det er da ret paradoksalt!«, udbrød håndværkmesteren hovedrystende, og det hænger ganske rigtigt ikke ret godt sammen. Den nordsjællandske kommune har ironisk nok en fin og velformuleret kommunal erhvervspolitik, og både byråd og forvaltning bobler tilsyneladende af iver efter at »styrke rammerne for de lokale virksomheder« og så videre og så videre. »Parkeringsforhold er erhvervspolitik.

Lukkedage er erhvervspolitik. Udbudspolitik er erhvervspolitik. Sagsbehandlingstider er erhvervspolitik«, skriver adm. direktør Ane Buch i Jyllands-Posten. Foto: Michael Altschul.

Skatteborgerne betaler dyrt Desværre er vores håndværksmesters historie langt fra enestående. Især siden kommunalreformen i 2007 har en række kommuner fået en rigtig dårlig vane med at udbyde opgaver i stadig større og me24 | DS-bladet nr. 10 2011

re uoverskuelige klumper. Logikken er – altså set fra de sikkert ganske overlæssede kommunale skriveborde – muligvis, at større udbud betyder mindre administration for embedsværket. Ved første øjekast er det selvfølgelig praktisk, men er det økonomisk? Næppe, når kun to-tre store entreprenørkoncerner har mulighed for at byde på opgaverne! Man behøver ikke være markedsøkonom for at gennemskue, at konkurrencen lider kraftigt under de store udbud. Mindre konkurrence betyder som bekendt højere priser for kommunerne og dermed skatteborgerne.

Lukkedage rammer virksomheder – og medarbejdere!

En anden håndværksmester har henvendt sig til Håndværksrådet, fordi de stadigt flere kommunale lukkedage giver ham og hans medarbejdere alvorlige problemer.

Hans virksomhed ligger i et sommerhusområde, og han har derfor hårdt brug for sine svende i fx påsken eller i andre ferier, hvor institutionerne holder lukket. Da flere af hans svende har børn i samme institutioner, bliver planlægningen et rent mareridt, og det har en direkte indvirkning på virksomhedens omsætning. Mange små og mellemstore virksomheder lider under kommunernes lukkedage, og pointen er, at lukkedage direkte modarbejder de fine målsætninger i kommunernes erhvervspolitik.

Et lignende eksempel er de stadigt mere besværlige parkeringsforhold. Ofte har virksomhederne brug for at parkere i bymidten i »embeds medfør«, men på grund af kommunale parkeringsrestriktioner bliver det både dyrt og bøvlet, og opgaven bliver naturligvis dyrere for kunderne. Ved at lempe forholdene for varebiler ville kommuner kunne sende et positivt og umisforståeligt signal til de lokale virksomheder.

Hvorfor ikke bruge den mulighed?

Vi hører ofte om byggesager, hvor både bygherre og håndværker står klar i månedsvis – ja af og til halve år – fordi byggesagsbehandlingen trækker ud. Det koster omsætning og giver en kolossal frustration i virksomhederne.

Virksomhederne taber tålmodigheden Pointen er, at parkeringsforhold er erhvervspolitik. Lukkedage er erhvervspolitik. Udbudspolitik er erhvervspolitik.

Sagsbehandlingstider er erhvervspolitik. Det er på tide, kommunerne indser, at de lokale virksomheder ikke kun møder kommunen på erhvervskontoret.

Det er en kendt sandhed, at små og mellemstore håndværksmestre løfter en langt, langt højere del af uddannelsesopgaven end store koncerner. Man behøver bare spørge, hvor mange lærlinge der var i sving med bygningen af Københavns metro? Det korte svar er: Ikke en eneste!

Kommunerne overser tydeligvis, at de selv har en klar interesse i, at de lokale virksomheder er stærke og – lad os bare sige det lige ud – i humør til at tage en ekstra lærling, tage en ledig i jobtræning eller ansætte en fleksjobber. Særligt den sociale indsats er afhængig af velvilje, men selv de traditionelt meget socialt ansvarlige små og mellemstore virksomheder har et mætningspunkt. Og her hjælper det ikke just, at de små og mellemstore virksomheder i praksis bliver koblet ud af den kommunale opgaveløsning og samtidig går for lud og koldt vand, når de henvender sig til den kommunale forvaltning.

Meget tyder på, at kommunerne ikke er klar over, hvad lokal erhvervspolitik er.

For de følger jo ikke deres egne målsætninger.

Denne klumme har været bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten.

Af Frank Korsholm, politisk afdelingschef, Håndværksrådet

Debat

Er glasset halv fuldt eller halv tomt?

Hvis mediernes succeskrite­ rium er, at hele befolkningen skal benytte det nye hånd­ værkerfradrag, er det dømt til fiasko fra starten.

Flere medier udlagde i sidste uge en undersøgelse fra Epinion om det nye håndværkerfradrag meget negativt, fordi den viste, at et flertal på 61 pct. af danskerne ikke har planer om at benytte sig af fradraget på op til 15.000 kr. Det er til trods for, at undersøgelsen også viste, at hver fjerde voksen – svarende til godt og vel en million danskere – rent faktisk planlægger at gøre brug af fradraget ved at hyre håndværkere til at istandsætte og vedligeholde deres bolig.

I Håndværksrådet lever undersøgelsens resultater fuldt ud op til de positive forventninger, vi fra starten har haft til ordningen og uden at skulle tale på andres vegne, er vi overbeviste om, at man også fra politisk side vil være mere end godt til-

freds, hvis undersøgelsesresultatet viser sig at holde stik, når ordningen bliver evalueret om to et halvt år.

De typiske vedligeholdelses opgaver i private hjem så som energirenoveringer, maler- og tømrearbejder, gulvafslibning m.v., ligger som regel i størrelsesordnen 10-20.000 kr., og lægger vi os blot i den lave ende og regner med at hele beløbet er fradragsberettiget, svarer det altså til, at det nye håndværkerfradrag genererer en omsætning på minimum 10 mia. kr., hvor til kommer udgifter til materialer m.v. Dermed vil fradraget komme til at skabe ca. 3.000 nye job i håndværkerfagene om året.

Der er derfor ingen grund til at hænge med ørene. Fradragsordningen tegner til at blive en stor succes, og selv om vi fra Håndværksrådets side gerne havde set en ordning i stil med den svenske, hvor man kan trække 50.000 kr. fra til en skattemæssig værdi på 50 pct., så er vi alligevel godt tilfredse med den danske model, hvor fradragsværdien kun udgør en ca. en tredjedel.

Den danske ordning har kun virket i godt og vel to måneder, hvor af den ene måned har været sommerferie for både forbrugerne og håndværkerne.

Fra Håndværksrådets side er vi derfor ikke et sekund i tvivl om, at danskerne vil begynde at bruge det nye fradrag, når de bliver fortrolige med, hvilke opgaver det omfatter og så snart håndværkere, erhvervsforeninger m.fl. gennem et stykke tid har slået på tromme for de nye muligheder.

I Sverige har ordningen således været en kæmpe succes. Sidste år benyttede over 900.000 svenskere sig af fradraget, og det skabte en samlet omsætning på omkring 30 mia. kr.

Trods den mere skrabede danske model, er der ingen grund til at tro, at vores boligstandard er så markant bedre end den svenske, at vi ikke har behov for at vedligeholde vores boliger de næste to et halvt år. Men det er klart, at hvis mediernes succeskriterium er, at hele befolkningen skal gøre brug af fradraget – ja, så er det dømt til fiasko fra starten.

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning Varmforzinkning Blæserensning – maling Maling af varmforzinkede stålkonstruktioner Blæserensning – metallisering - maling Vore biler kommer over hele landet Ring og få brochure tilsendt

Fasterholt · Ferritslev · Køge

Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

DS-bladet nr. 10 2011 | 25

eNeRGI

Af ove Folmer Jensen, energi- og miljøkonsulent, DS håndværk & Industri

Styrk din viden om energi EnergieXperten er en efterud­ dannelse, som styrker virk­ somhedernes vidensniveau og åbner op for uanede forret­ ningsmuligheder.

Der er et stort behov for at få efteruddannet en lang række af byggeriets parter, så hele branchen kan få et tiltrængt kvalitetsløft.

Opgaven består jo i, at alle parter skal være i stand til at løse både de tekniske og praktiske udfordringer, der er både indenfor byggeri, renovering og energieffektivisering, så vi kan modsvare det krav, der stilles om et fossil frit Danmark – senest i år 2050, men gerne før.

Den røde tråd Der ligger en stor udfordring i at sikre »den røde tråd«, så der læres om nye teknologier både i grunduddannelser og i efteruddannelser, og at de nye teknologier inddrages i undervisningen rettet imod alle fagområder: arkitekter, ingeniører, håndværkere m.fl. Vi er nødt til at sikre denne koordinering af uddannelserne, hvis de nye teknologier skal komme hurtigt nok i anvendelse. Samtidig er vi nødt til at etablere nogle tilbud, der går på tværs af de faglige skel, så der opstår en større forståelse imellem de forskellige faggrupper, der tilsammen skal skabe en energirenovering, en ny bygning m.v.

Efteruddannelse Tanken bag EnergieXperten er at efteruddanne VVS-branchens aktører til at blive eksperter i at identificere og varetage større energieffektiviseringsopgaver, både inden-

for bygninger og indenfor erhverv.

Efteruddannelsen sætter fokus på energieffektivisering, som kan skabe de bedst mulige energiløsninger på tværs af faggrænser og løsninger med markante økonomiske besparelser og langt højere energiudnyttelsesgrad end de traditionelle. EnergieXpertens grundkursus varer 2 dage.

Overbygning – bygninger og industri Grundkurset følges op af et videregående kursus, hvor der er et 2-dages kursus omhandlende bygninger og et 2-dages kursus, der omhandler energibesparelse i små og mellemstore erhvervsvirksomheder med særligt fokus på installationer, anvendelse af overskudsvarme m.v.

Begge moduler sætter fokus på, hvordan man får energiforbrug og energioptimering ind som en aktiv del af bygningsrenovering og ved energieffektivisering i industrien bl.a. i forbindelse med modernisering og renovering af produktionsudstyret.

Erfaring fra kursusdeltagelse »Jeg har deltaget både i grundkurset og det videregående kursus«, fortæller John Rasmussen fra Otterup VVS i Otterup. »Kurserne er starten på noget godt, som er vigtigt. Branchen har for få relevante efteruddannelsestilbud, og vi efteruddanner os generelt for lidt i forhold til de mange udfordringer, der er på området. EnergieXperten er et skridt i den rigtige retning. De mange nye energioptimeringsopgaver har ingen facitliste. Derfor kunne jeg godt ønske mig, at der kunne tilbydes et modul, hvor vi kan afprøve den nye viden i praksis og få tilført nogle gode værktøjer, som vi kan bruge ude hos kunden«, slutter John Rasmussen.

Brug energien og tjen penge EnergieXperten hjælper virksomhederne med at blive gode »tovholdere« og dermed styrke lederens overblik som entreprenør inden for bygge- og anlægssektoren og i forbindelse med energieffektivisering i industrivirksomhederne. Kurset udbydes gennem DS Efteruddannelse og er gratis.

Befordringsgodtgørelse udbetales efter gældende regler.

Nye kursusmoduler i andel halvår 2011 Målgruppen for kurserne er arbejdsgivere, ledere og medarbejdere, der beskæftiger sig med projektledelse i bygge- og anlægsbranchen samt med energieffektivisering og renovering af installationer. Kurset retter sig også mod medarbejdere i industrivirksomhedens vedligeholdelsesafdeling.

• Den 26. og 27. september 2011 afvikles grundkurset • Den 3. og 4. november 2011 – afvikles trin 2 Bygninger • Den 10. og 11. november 2011 – afvikles trin 2 Industri EnergieXperten – se det samlede kursusmateriale på www.dseu.dk/index.php/ kurser/158 Yderligere info på www.ds-net.dk/ BRANCHER/Energiogmiljø/EnergieXperten.aspx Information om energisektoren: Energi- og Miljøafdelingen i DS Håndværk & Industri, Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljøkonsulent

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren Reference: Vesterhavnen 5-11

26 | DS-bladet nr. 10 2011

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • Fax 6612 5514 • www.beregner-gruppen.dk

Temadag i DS-huset

Produkt- og varemærkebeskyttelse Onsdag den 14. september, kl. 9.00-15.00 Kender du situationen?

Du har fået en god ide til et produkt, koncept eller lignende. Du vil udvikle ideen og har brug for at involvere andre personer, men hvordan sikrer du dig, at andre ikke løber med ideen?

•

• Du har fået en god ide, men er der andre, som har rettigheder på samme eller lignende ide?

den, hvis de via jobskifte eller start af egen virksomhed kommer i konkurrence med virksomheden. Hvordan kan det forebygges?

Kom til temadag i DS-huset og bliv guidet igennem junglen fra patentsøgning til konkurrenceklausuler.

Med venlig hilsen Industri- og smedeudvalget

Steffen Mose Smedekonsulent

• Tidspunkt:

Onsdag d. 14. september 2011, kl. 9.00-15.00

• Sted:

DS Håndværk & Industri, Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

• Pris:

Foto: Colourbox

• Dine ansatte kan blive en trussel mod virksomhe-

Program 09.00

Kaffe og rundstykker

09.25

Velkomst v/ Steffen Mose, Industri- og Smedeudvalget.

09.30

Produktbeskyttelse del 1: v/ Mogens Fahlgren Andersen, Væksthus Midt • Patent • Brugsmodel

10.20

Pause

10.40

Produktbeskyttelse del 2: v/ Mogens Fahlgren Andersen, Væksthus Midt • Design • Varemærke

11.50

Frokost

DS-medlemmer kr. 500/deltager.

Ikke medlemmer kr. 1000/deltager.

12.20 Case

v/Per Poulsen, Sabetoflex Per Poulsen beretter om sine erfaringer med patentsøgning og produktbeskyttelse.

Senest fredag den 2. september 2011. Angiv kursus nr. 11116 pr. mail på tilmelding@ds-net.dk eller på www.ds-net.dk/kalender

13.30

Lovlig industrispionage Udnyttelse af IP litteraturen i innovationsprocessen v/ Helena G. J. Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen

14.15

Konkurrencebegrænsende ansættelsesklausuler v/ DS Håndværk & Industri

15.00

Afslutning

• Tilmelding: • Kontakt:

Spørgsmål til seminaret kan rettes til Steffen Mose på tlf. 6317 3369

DS-bladet nr. 10 2011 | 27

NAVNe

Jubilæum Uddannelseskonsulent Lars Knudsen har den 1. august 2011 været ansat i DS Håndværk & Industri i 10 år. Lars er en kendt skikkelse i mange medlemsvirksomheder som ansvarlig for en lang række kurser inden for ledelse og personaleforhold og ikke mindst som en af DS-husets fremmeste eksperter inden for en af foreningens stærkeste mærkesager, uddannelse af lærlinge.

Lars Knudsens primære arbejdsopgaver er koordinering og udvikling DS Håndværk & Industris kurser for medlemsvirksomhederne, undervisning og fremstilling af kursusmateriale. Lars kom til DS Håndværk & Industri i 2001 fra en stilling som underviser på Syddansk Erhvervsskole (tidligere Odense Tekniske Skole), og han er uddannet merkonom, teknonom og skibsbygger.

Sekretær Henriette Ringkvist har den 1. august 2011 været ansat i DS Håndværk & Industri i 10 år. Her sørger hun bl.a. for planlægning af de mange møder, der løbende finder sted i DS-huset i Odense.

Samtidig forestår hun diverse korrespondancer for den juridiske afdeling og håndtering af medlemsvirksomhedernes forsikringer.

Henriette kom til DS Håndværk & Indu-

stri i 2001 fra en stilling som salgssekretær i EDB Gruppen.

Dødsfald

En af de mest markante personligheder i Dansk Smedemesterforening/DS Håndværk & Industris historie er død. Smedemester Jens Jensen, Rejsby, sov stille ind i sit hjem den 2. august 2011.

Jens Jensen var 4. generation i smedeforretningen i Rejsby. Han overtog virksomheden i 1964 efter sin far og drev den til 1. december 2007. Ved siden af virksomheden prægede han i mange år ledelsen og udviklingen af Dansk Smedemesterforening/DS Håndværk & Industri, og han var måske den person, der har haft flest udvalgsposter. Han blev tidligt valgt ind i både hovedbestyrelse og forretningsudvalg, og han nåede at arbej28 | DS-bladet nr. 10 2011

de i næsten alle udvalg. Især energiudvalget havde hans store interesse, og han var særdeles aktiv til det sidste i udviklingen af vedvarende energi som mangeårig formand og bestyrelsesmedlem i Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi.

Preben Maegaard, forstander for Folkecenteret, har sendt følgende mindeord: Det er med tungt hjerte hermed at skulle meddele, at vores tidligere mangeårige formand, bestyrelsesmedlem og gode ven igennem årtier, smedemester Jens Jensen, Rejsby, er afgået ved døden.

Jens sov stille ind, omgivet af børn og børnebørn, i sit hjem, tirsdag den 2. august. Lily, som altid fulgte ham til møderne på Folkecenteret, var også i hans nærhed. Han døde, og det var hans ønske i sit hjem. Her blev han født, her havde han boet hele sit liv og drevet sin smedemesterforretning igennem mange år. Det var herfra, han styrede ud for at varetage sine talrige tillidshverv over hele landet.

I flere årtier var Jens i ledelsen af Dansk Smedemesterforening. Sammen med Frits Sørensen, som var formand for DS, var de to de første repræsentanter for dansk erhvervs-

liv, som så de store muligheder i vedvarende energi. Omstillingen til vedvarende energi blev allerede i 1970erne foreningens officielle politik og fik afgørende betydning for Folketingets syn herpå. Snart gav det Jens sæde i udvalg og styregrupper i Teknologirådet og Energistyrelsen.

For tyve år siden fik Jens en by-pass operation, og han har været på hospitalet nogle gange siden. Men hver gang er han kommet sig for med fornyet kraft at gå 100 procent ind i de hverv, der optog ham. For et par måneder siden gennemgik han i Odense en operation for kræft i lungerne; der var god bedring, har han flere gange sagt til mig, og han så frem til igen at deltage i bestyrelsesarbejdet på Folkecenteret; det optog ham meget.

Men nu er det slut; det var hjertet, som ikke kunne mere.

For mig er det et stort og smertefuldt personligt tab, at Jens er gået bort. Vi mødtes første gang i 1977 og har siden stået skulder ved skulder i talrige sammenhænge i vores virke for en fælles sag.

Begravelsen fandt sted den 5. august i Rejsby kirke.

Sanderum Smede- & Maskinværksted A/S

Logo 1,75x

0,75x

1x 1x 4x 1x 1x 1x 2x

/2 Brede

1

Vi leverer varerne... /2 Brede

1

Sanderum logoet skal betragtes som én samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de enkelte elementer (over- og underlinie) må ikke ændres.

Logoet skal så vidt muligt gengives i de definerede farver svarende til sort + Pantone 200.

Hvor farvemuligheder ikke er til stede, gengives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på mørke baggrunde.

Automatik

Beholdere & stålskorstene

Farvedefinationer:

Logoversioner

Profil rød

Logo P200

Automatikkomponenter for Pantone energi, vand, varme RGB CMYK og ventilation 200 0-100-63-12 211-18-69 Telefon 86626364 www.Automatikcentret.dk Profil grå (ved sort/hvid version) info@automatikcentret.dk

AltPantone indenfor CMYK olietanke RGB Cool Gray 9

Skrifttyper:

0-0-0-50

145-145-149

Logotype:

DinPro Medium

Undertekst:

DinPro Regular

Tlf. 97 87 16 31 www.thyholmolie.dk Salg direkte til VVS og oliefyrsfirmaer

Arbejdsmiljørådgivning Grafisk element

Sanderum Smede- og A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk e-mail: mail@jola.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle Logo i negativ hvid størrelser – sort eller rustfri.

Logo S/H Maskinværksted

Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

EDB

freesoft PLUS2 freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 Hellerup Tlf. 40100818, mail@freesoft.dk www.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

D´et i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element.

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver 45° Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Brændstoffer og smøreolier

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

Certifikatsvejsning Statoil A/S Borgm. Christiansens Gade 50 0900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33 Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi og el. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS – og hør hvad rabatten er lige nu.

Skandinavisk Industrimontage A/S Ølgodvej 11, 9220 Aalborg Ø Tlf. 98 13 54 13 · Fax 98 12 54 13 E-mail: sim@simaalborg.dk www.simaalborg.dk Certifikatsvejsning Svejsning af højtlegeret stål Instrumentering m.m.

EDB

Beholdere & stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Hydraulik

Fyringsanlæg

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- og expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Gaskedler EG Byg & Installation Tlf. 73 24 01 01 • www.eg.dk/byg Førende totalleverandør af it-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Gasservice

A/S Chr. Boldsen Toldbodgade 88 · 8930 Randers NØ Tlf: 86 42 22 22 · www.boldsen.dk Service, reparation, produktion.

Parker Store

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

DS-bladet nr. 10 2011 | 29

Vi leverer varerne...

Inddækning

Sabeto-Flex Hesthøjvej 4 · 7870 Roslev tlf. 70 22 50 04 www:sabetoflex.dk mail:info@sabetoflex,dk INDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejdet til en leg.

Brug Sabetoflex færdigvare og ruller så er du sikker på pris og kvalitet.

Indkøb

Bedre Bundlinie Maglemølle 90 - 4700 Næstved T. 70 255 235 - F. 55 77 52 32 www.bedrebundlinie.dk mail@bedrebundlinie.dk

Kvalitetsstyring

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Løfteborde TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Maskiner og elektroværktøj

A/S Chr. Boldsen Toldbodgade 88 · 8930 Randers NØ Tlf: 86 42 22 22 · www.boldsen.dk Agent for FMB, DoAll, OMP, Unist minimalsmøring.

Ingen saveopgaver vi ikke løser!

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Metalbearbejdning AJ Maskinfabrik a/s Industrisvinget 4, 7171 Uldum Tlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33 E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dk Internet: www.ajmaskinfabrik.dk Spåntagende bearbejdning

Metalbearbejdning Q-kontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Maglemølle 21, 4700 Næstved Tlf. 24 79 52 35 Cvr. 31136644. Mail@m-teknic.dk

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Ollerup Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

30 | DS-bladet nr. 10 2011

Gl. Stationsvej • 8900 Randers Tronholmen 3, 7-9 8960 Randers SØ Tlf.: 87 10 1019 1930.

30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95

proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

www.proloen.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S Tlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42 www.gunnarballe.dk Har du travlt – lad os...

Vi kan bygge dine konstruktioner.

Vi kan laserskære - klippe - bukke.

Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.

Vi kan færdigmontere med drejefræse - borede emner fremstillet i huset.

– »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

Overfladebehandling Dansk Overflade Teknik A•S Tlf. 70 120 140 www.dot.dk E-mail: info@dot.dk Grønlundvej 81-83, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Nyborgvej 27, 5863 Ferritslev Fax 96 280 381 Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481 • Varmforzinkning • sandblæsning, • metallisering • maling • duplex-behandling • transport

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Herning Varmforzinkning A/S Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13 E-mail: hv@hv.dk • www.hv.dk Sverigesvej 13, 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03 E-mail: Vildbjerg@hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sla Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

Fyn

LEVEraNDØrrEgISTErET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

optagelse – kontakt: Rosendahls. Mediakonsulent Kasper Kristensen Direkte tlf.: 76 10 11 44 · kk@rosendahls.dk

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Pension Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Lumby Smede- og Maskinværksted H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Pumper

Stålkonstruktioner

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Rørbæringer Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56 www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Stålkonstruktioner

Svejseudstyr Vandskæring

A/S Chr. Boldsen Toldbodgade 88 · 8930 Randers NØ Tlf: 86 42 22 22 · www.boldsen.dk Kalibrering/validering, service, reparation, produktion.

Aut. ESAB forhandler

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Transportanlæg

JTT Conveying A/S CELSIUS

360 JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/Pu-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

VSM THY A/S Åsvej 50, 7700 Thisted Tlf. 97 93 11 33 E-mail: Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75 sl@vsm-design.dk www.vsm.dk . vsm@vsm.dk www.vsm.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af rør, Ø 40-500 mm Fremstilling af bøjninger, max 315 mm Tanke og specialopgaver.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

INDUSTRIVARME

Transportbånd Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Trådvarer FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

CN Maskinfabrik A/S Skovløkkevej 4, Tiset, 6510 Gram Tlf. 74 82 19 19 www.cn-maskinfabrik.dk Gummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd skrabere - teflonbånd.

Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

DS-bladet nr. 10 2011 | 31

CNC – programmering, CNC - bearbejdning CAD/CAM, 5 Akset bearbejdning Drejning og fræsning, Værktøjsfremstilling MasterCam Vi er desuden Solid Works certificeret.

02562_efteruddannelse_paa_tuborgvej

Kontakt vores administration for tilmelding.

Tlf. 35 86 32 86 eller tuborgvej@kts.dk www.kts.dk/tuborgvej www.kts.dk/kurser

ISSN 1602-7213

Det åbne værksted på Tuborgvej tilbyder efteruddannelse på mange Amu-kurser indenfor industrien.

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

skarp på efteruddannelse

Afsender: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Magasinpost-MMP ID-nr 42386