DS-bladet nr. 11, 2012

5. september | 2012 I 103. årgang

bladet

11

Lene og Søren vendte negativ til positiv

16­19

Per sørgede for fodtøjet til OL­hestene

22­23

Rool fra lokal til global

10­12

Gennembrud for flere videnpiloter

4

INDHOLD

3 4 5 6 8 10

14 14

Leder: Videnpilotordningen er på banen igen M arkant forbedring af videnpilotordning Studerende skal gøre fynske virksomheder skarpere Fra ide til produkt med nyeste teknologi Kort nyt Rool: Du skal ikke være bange for at løbe en risiko

Nybygninger i Hansholm Underleverandører løsriver sig

bladet Fagblad for Industri ­ VVS ­ Smede ­ Energi/Miljø udgives af branche- og arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

Til kamp mod svindel med netbanker 16 De foretog en håndbremsevending og reddede deres virksomhed 20 Mindre virksomheder tror på vækst 22 Smeden sørgede for at danseskoene passede 24 Bliv EnergieXpert – viden med uanede muligheder 25 Regeringen sænker overliggeren for kommunal effektivitet 26 Kvinden bag manden: Vi har helt styr på rollerne 29 Ejerlederne konkurs 30 Den er god nok: Bureaukratiet vokser 31 Eksportforeningen søger virksomheder til Ghana 32 De har fundet ud af det i Løsning 34 Business & Branche 35 Barometret 37 Leverandørregisteret

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk

Annoncer: Rosendahls Kontakt: Kasper Kristensen Tlf. direkte: 76 10 11 44 E-mail: kk@rosendahls.dk

Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk E-mail: jho@ds-net.dk

Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri Miljøcertifikat ISO 14001.

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

2 | DS-bladet nr. 11 2012

15

Oplag: 3350 ISSN nr: 1602-7213

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 12 2012 Udgivelse den 26. september 2012.

Deadline den 10. september 2012.

Nr. 13 2012 Udgivelse den 17. oktober 2012.

Deadline den 1. oktober 2012.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

NB: DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

LEDER

Videnpilotordningen er på banen igen For præcist et år siden – i september 2011 – skrev jeg en leder til DS-bladet om Videnpilotordningen. Jeg havde fået svar fra den daværende videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen, der bl.a. som et resultat af flere henvendelser fra DS Håndværk & Industri nu afsatte yderligere midler til ordningen. Videnpilotordningen er et tilbud til små og mellemstore virksomheder, der kan ansætte en højtuddannet medarbejder med løntilskud, og ordningen fungerer rigtigt godt for vores medlemsvirksomheder. Så det var gode nyheder, at pengekassen blev fyldt op igen.

Men penge alene gør det jo ikke – ordningen skal også være skruet sådan sammen, at den gavner mest muligt. I januar i år blev reglerne pludselig ændret, så diplomingeniører blev udelukket fra ordningen, og det var efter vores mening en ganske alvorlig forringelse. Diplomingeniører er stærke på den anvendelsesorienterede viden, og de kender virksomhedernes hverdag fra deres praktikophold. De taler samme sprog og har samme tilgang til udvikling og problemløsning, og derfor giver det rigtig god mening for ejerlederne i de mindre virksomheder at ansætte netop en diplomingeniør. Vi skrev på den baggrund med det samme til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, Morten Østergaard, og vi har siden presset hårdt på »bag kulisserne« over for både politikere og embedsmænd for at få ændringerne rullet tilbage. Vi har i den proces haft et godt samarbejde med andre organisationer med samme holdning – det er stærkt, når vi på den måde kan løfte i flok.

Og sør’me om der ikke igen kommer gode nyheder her sidst på sommeren. Ministeriet har netop meldt ud, at Videnpilotordningen både får et markant økonomisk løft, og at der genåbnes for diplomingeniørerne.

Det er en fantastisk nyhed. Ministeren har lyttet til os og forstået vores budskab om, at Videnpilotordningen er en meget velfungerende erhvervspolitisk ordning, der løfter vidensniveauet i de små og mellemstore virksomheder og skaber innovation og vækst – også i udkantsområderne og altså nu igen med diplomingeniørerne som en helt naturlig del.

Tak til ministeren og tillykke til både vores medlemsvirksomheder og de kommende videnpiloter, som vil bidrage til vækst og udvikling i dansk erhvervsliv.

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabatportalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

Af Jim Stjerne Hansen, formand, DS Håndværk & Industri

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

DS-bladet nr. 11 2012 | 3

NYHED

Af Jens Holme

Markant forbedring af videnpilotordning Ny bevilling på 88 millio­ ner kroner til videnpilot­ ordningen over de næste to år er en håndsrækning til mindre virksomheders muligheder for udvikling og vækst.

Energiske bønner og protester fra bl.a. DS Håndværk & Industri er blevet hørt i regeringskontorerne. I sit finanslovsforslag for 2013 lægger regeringen op til at bevilge 88 mio. kr. til videnpilotordningen over de næste to år, samtidig med at ordningen bliver udvidet.

Udvidelsen af den populære videnpilotordning vil indebære, at flere små og mellemstore virksomheder kan ansætte en akademiker i en projektansættelse med tilskud.

Ordningen er nu også åbnet for ansættelse af folk med mellemlange videregående uddannelser, og det betyder, at fx diplomingeniører vil kunne ansættes med støtte. »Den styrkede videnpilotordning bliver et af en række initiativer, der skal adressere den voksende dimittendledighed og problemerne med at få gang i væksten. Det er en hjælpende hånd til nogle af dem, der har ta-

Regeringens finanslovsudspil lægger op til, at ordningen vokser til 36 millioner kroner i 2012, 52 millioner kroner i 2013 og 44 millioner kroner i 2014.

Videnpilotordningen er et tilbud til virksomheder med 2 - 100 medarbejdere. Virksomheden kan få et kontant tilskud til at ansætte en højtuddannet medarbejder, en videnpilot, til at gennemføre et udviklings-

4 | DS-bladet nr. 11 2012

get en længere uddannelse, men har svært ved at få foden ind på arbejdsmarkedet, men er også et spørgsmål om at sprede viden til mange af de mindre virksomheder, der måske ikke traditionelt ville ansætte en højtuddannet,« siger uddannelsesminister Morten Østergaard (R).

Markant effekt Håndværksrådet forudser, at den øgede bevilling vil få markant effekt: »Vi ved fra vores medlemsundersøgelser, at virksomhedslederne gerne ville efteruddanne sig og udvikle mere, men at de simpelthen ikke har tid til det,« siger innovationspolitisk konsulent i Håndværksrådet, Dorte Kulle. »En højtuddannet vil kunne hjælpe med at følge op på projekter, strategier, markedsføring, eksport og bidrage med viden på mange andre områder af virksomhedens udvikling. Netop i disse krisetider er det vigtigt at fokusere på at udvikle virksomhedens produkter og services, så man hele tiden er på forkant med konkurrenterne,« siger Dorte Kulle.

Vækstfremmer Undersøgelser af videnpilotordningen viser, at 2/3 af de højtuddannede fastansættes og skaber vækst for virksomheden. Ifølge en

projekt. Tilskuddet er på op til 12.500 kroner om måneden i højst ét år.

Begrænsninger: • Virksomheden må i forvejen højst have to højtuddannede ansat.

• En virksomhed kan højst have én videnpilot inden for en periode på tre år.

• Videnpiloten skal have en længerevarende videregående uddannelse.

effektmåling fra CBS har disse virksomheder højere stigninger i bruttofortjenesten på gennemsnitligt 1,1 millioner kroner i sammenligning med lignende virksomheder. Ordningen er selvfølgelig også til gavn for de ledige højtuddannede og er i Håndværksrådets øjne en gevinst for alle parter.

Det synspunkt tilslutter ministeren sig: »Videnpilotordningen har været en succes, og det er helt centralt for Danmark, at vi i langt højere grad får vores højtuddannede ud i det private erhvervsliv og hjælper med at skabe vækst og job til andre danskere. Selvom vi naturligvis skal stræbe efter at få de unge i regulære job så hurtigt som muligt, kan videnpilotordningen for mange være en god løsning, mens vi kæmper for at få bugt med krisen,« siger Morten Østergaard.

Forbedringerne af videnpilotordningen er som nævnt en del af regeringens finanslovforslag, som skal være vedtaget inden jul.

Med den ny finanslov vil regeringen lempe begrænsningerne således: • Virksomheder med op til fem højtuddannede kan nu få en videnpilot.

• En virksomhed kan have op til to videnpiloter inden for tre år.

• Ordningen åbnes for videnpiloter med mellemlange videregående uddannelser; for eksempel professions­bachelorer og diplom­ ingeniører

NYHED

Studerende skal gøre fynske virksomheder skarpere Projekt matcher 20 virksomheder med 20 stude­ rende til gavn for både virksomhederne, de stu­ derende og væksten på Fyn. SDU, Fynsk Erhverv, IDA Fyn og Udvikling Fyn står bag det ambitiøse projekt.

Jo mere viden, en virksomhed og dens medarbejdere besidder, jo mere efterspurgt kan dens produkter og ydelser blive. Hidtil har vejen fra Syddansk Universitet til de fynske virksomheder imidlertid vist sig at være for lang, og derfor gør SDU og erhvervslivet nu en fælles indsats for at tilføre mere viden til virksomhederne. »Vi skal have gjort virksomhederne bevidste om det potentiale, der ligger i at få tilført ny viden og innovation,« siger formanden for Udvikling Fyn, Søren Skovbølling.

En analyse fra Danmarks Statistik viser, at tre fjerdedele af de fynske virksomheder ikke har udviklet nye produkter i perioden 2007-2010. Samtidig viser en undersøgelse fra Region Syddanmark, at ansættelsen af én højtuddannet medarbejder kan øge virksomhedens mulighed for at udvikle nye produkter eller services to til tre gange. »Vi håber, at projektet bidrager med en større forståelse hos virksomhederne for den viden og de muligheder for udvikling,

som ligger på SDU og hos de studerende,« siger direktør på SDU, Jacob Schmidt.

Gode erfaringer Hos den odenseanske vækstvirksomhed Universal Robots, som udvikler og producerer robotarme til industrien, har man gode erfaringer med at have studerende ansat i korte eller længere perioder. »De studerende kommer med den nyeste viden, har masser af energi og er meget fokuserede på at fuldføre de opgaver, vi stiller dem. Det er meget værdifuldt i en dynamisk virksomhed som vores, hvor man som fastansat kan blive skubbet rundt fra opgave til opgave,« siger HR-manager Tina Torntoft.

Hun mener samtidigt, at de studerende har godt af at få prøvet deres teorier af ude i det virkelige liv. »De indser, at virkeligheden er kommerciel, og det er en værdifuld erfaring,« siger HR-manageren.

Projektet startede med et kickoff-seminar den 29. august, hvorefter der vil blive etableret 20 matches mellem studerende og virksomheder.

De studerende vil modtage løn for de 8-12 timer, de ugentligt vil være på virksomheden, og undervejs i den 4-5 måneder lange ansættelse bliver der arrangeret en række morgenmøder med faglige oplæg og mulighed for at netværke.

DS-bladet nr. 11 2012 | 5

NYHED

Af Jens Holme

Fra ide til produkt med nyeste teknologi Såkaldte FabLabs, hvor virksomheder og private kan få afprøvet deres ideer ved hjælp af bl.a. 3D-teknologi og laserskæring, vinder indpas i Danmark. Odense og Næstved er længst fremme Det begyndte i Massachusetts Institute of Technology i USA for godt ti år siden og har bredt sig til mere end 50 lande. Såkaldte fabLabs, hvor princippet er at studerende og virksomheder arbejder sammen om produktudvikling ved hjælp af den allernyeste teknologi.

Nu er også Danmark kommet med på landkortet. I august åbnede Erhvervsakademiet Lillebælt et FabLab i Odense med støtte på fire millioner kr. fra Industriens Fond.

Pengene rækker til drift i tre år og indkøb af maskiner. Bl.a. tre store 3D-kopimaskiner, der laver produkter i plastmateriale. »Det udvikles generelt rigtig mange gode ideer til nye produkter og services i den danske iværksætterkultur. Problemet er blot, at mange af ideerne ofte strander, når de skal omsættes til konkret virkelighed og klargø6 | DS-bladet nr. 11 2012

res til markedet. FabLab understøtter virksomhedernes udviklingspotentiale og bringer samtidig studerende i direkte kontakt med erhvervslivet,« siger Jens Mejer Pedersen, rektor for Erhvervsakademiet Lillebælt.

Koblingen mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner har også længe stået højt på den politiske dagsorden. Regeringen har således en målsætning om, at flere med videregående uddannelser kommer til at bidrage med innovation og vækst i dansk erhvervsliv.

Rektor Jens Mejer Pedersen ved ikke, hvordan det skal gå, når støtten fra Industriens Fond hører op. »Det kan være, der bliver brugerbetaling for de virksomheder, der gerne vil være en del af fab-lab«, siger erhvervsakademiets rektor.

FabHouse i Næstved Mens FabLab i Odense er indrettet i bestående lokaler, er man i Næstved ved at lægge sidste hånd på et såkaldt FabHouse

som ramme for et FabLab for byggeriet.

Huset er bygget udelukkende ved hjælp af digitale fabrikationsværktøjer for at demonstrere, hvad den digitale fabrikation kan tilbyde byggebranchen. Del for del er fremstillet af en robot og samlet til sidst som et puslespil.

Huset ses som et unikt bud på fremtidens bæredygtige byggeri med mange nytænkende løsninger og uden en eneste ret vinkel.

Projektleder på FabHouse siger om mulighederne i 3D-teknologien: »Vi er i dag i stand til at trykke print på en 3D-printer om aftenen og vågne op med en spillende Stradivarius-violin om morgenen. Afstanden mellem ide og fysisk produkt er ufatteligt kort i dag. Vi kan med teknologi skabe næsten alt på næsten ingen tid. Nu handler det bare om at få teknologien spredt ud til danskerne på en så effektiv platform som muligt, og her er FabLab det første skridt.« Som idémenneske og iværksætter har

s

FabHouse er tegnet på computer og har ingen rette vinkler. Det er printet på en 3D-printer og skåret på CNC-fræsere, hvorefter det ersat sammen som et puslespil. Fremover skal det indeholde et højteknologisk værksted. Foto: Peter Løhr.

Peter Løhr længe selv efterspurgt en platform som et FabLab: Et sted med optimale rammer for udvikling af gode ideer og nye produkter: »Får man en idé lander den typisk hurtigt i skuffen igen. For der ikke er noget naturlig »next step«. Alene processen mod en prototype er lang og dyr. Det bør være sådan, at får man en idé, kan man straks tage den med ned i FabLab og få testet den af som prototype sammen med andre iderige mennesker. Så kan man nemlig se om den har hold i virkeligheden. Den mulighed får man nu i Næstved,« fortæller Peter Løhr.

Skræddersyet Byggeriet af FabHouse, som skal huse FabLab’et er ifølge Peter Løhr et meget konkret eksempel på, hvad den nye »FabLab-teknologi« kan: »Vi kan med teknologi producere skræddersyede ting til samme priser som masseproducerede. Dette demonstrerer vi

meget tydeligt med byggeriet af fabHouse.

Her gør den digitale approach og brug af FabLab-udstyr at vi kan bygge et specifikt designet og gennemført bæredygtigt hus til samme pris som et kedeligt typehus. Det er hardcore innovation, effektivisering og optimering i en dansk byggebranche, som unægtelig er præget af en vis konservatisme, der helt klart svækker vækstvilkårene i Danmark.« Det er meningen, at FabHouse skal have tre typer af brugere: skoleelever, opfindere og virksomheder. Eleverne i skolerne skal lære, hvordan man kan bruge den nyeste teknologi. Opfindere skal have mulighed for at få deres ideer afprøvet. Virksomheder i byggebranchen skal kunne bruge FabLab som laboratorium og til undervisning.

Fab House i Næsteved er en integreret del af den lokale Erhvervspark for Bæredygtigt Byggeri. Bag projektet står bl.a.

Realdania og Væksthus Sjælland.

FabLab står for Fabrication Laboratory. Både i Næstved og Odense gør man krav på at være de første FabLab i Danmark. Den strid skal vi afgøre her, men blot konstatere, at FabLab i Odense er rettet mod virksomheden i industrien og tager sigte på et samarbejde mellem studerende og virksomheder. Hvorimod projektet i Næstved handler om byggeri og henvender sig til både virksomheder, skoler og private.

DS-bladet nr. 11 2012 | 7

KORT NYT

Off-shore-industrien får egen brancheorganisation

Med Maersk Oil i spidsen vil hele den danske olie- og gasindustri samle sig i en ny og samlet brancheorganisation – Olie Gas Danmark. Det skriver ShippingWatch.

Ifølge mediet bliver branchefællesskabet Danish Offshore Industry med etableringen af den nye brancheorganisation trukket helt ud af DI, ligesom den nye organisation bliver uafhængig af erhvervsorganisationerne Dansk Erhverv og Rederiforeningen. »Der er et stort uudnyttet potentiale i den danske produktion af olie og gas. Det er klart vurderingen fra førende eksperter, at Nordsøen langt fra er ved at løbe tør for olie og gas. Der ligger således fortsat milliarder i indtægter og tusinder af arbejdspladser og venter i Nordsøen. Vi tror på, at en samling af branchen i én organisation kan hjælpe med til, at indfri dette potentiale. Nu har vi fået et samlet talerør for branchen, der kan udtale sig på vegne af hele branchen, dvs. operatører, serviceselskaber og leverandører, og derigennem medvirke til, at vores omverden får øjnene op for de muligheder som findes derude,« siger adm. direktør for Olie Gas Danmark, Martin Peter Næsby, til ShippingWatch. Ønsker et samarbejde Olie Gas Danmark, der har en ambition om at nå mere end 100 medlemsvirksomheder i løbet af det første år, understreger, at den ikke ønsker at stå i opposition til andre danske erhvervsorganisationer. »At Olie Gas Danmark formelt er en selvstændig organisation betyder ikke, at organisationen står i opposition til de andre erhvervsorganisationer i Danmark. Snarere tværtimod. Det ligger os nemlig meget på sinde, at etableringen af Olie Gas Danmark også markerer starten på et nyt og frugtbart samarbejde med alle andre organisationer, hvad angår olie- og gaspolitikken. Langt de fleste af vores medlemmer har jo stadig deres overenskomstmæssige tilknytning til f.eks. DI eller Rederiforeningen,« siger Martin Næsby til ShippingWatch.

Med vicepresident Franz Willum Sørensen fra Maersk Oil som bestyrelsesformand står Maersk Oil i spidsen for den nye brancheorganisation, der også tæller Semco Maritime, Dong E&P, HESS Danmark, Ramboll Oil & Gas.

Dansk Byggeri vil have adgangsbegrænsning Der skal indføres kvoter ved optagelse på populære erhvervsuddannelser, så der bliver større overensstemmelse mellem antallet af lærlinge i de enkelte fag og behovet for arbejdskraft på området.

Sådan lyder et af forslagene fra Dansk Byggeri til det arbejde, som regeringen har stillet i udsigt i løbet af efteråret for i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at skaffe en reel praktikpladsgaranti.

Kvoterne vil indebære, at unge kan blive nødt til at droppe drømmen om at blive tømrer og i stedet søge til uddannelser, hvor der er mere behov for arbejdskraft. »Hvis vi skal give garanti for, at de unge, der begynder på en uddannelse, også kan gøre den færdig, så skal vi også ha-

8 | DS-bladet nr. 11 2012

ve indflydelse på hvem og hvor mange, der kommer ind på de enkelte uddannelser. Det nytter ikke, at det sprøjter ind med tømrere, når det er struktører, der er behov for,« siger Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri, til Licitationen, byggeriets dagblad.

Aktuelt mangler 2.200 unge en praktikplads i fagene inden for bygge- og anlægsindgangen på erhvervsuddannelserne. Af dem vil flere end en tredjedel være tømrer, blot én procent vil være struktør. »Ude i virkeligheden fylder struktør- og tømrerarbejde stort set det samme rent beskæftigelsesmæssigt. Praktikpladskøen er derfor udtryk for, at udbud og efterspørgsel ikke hænger sammen,« mener Louise Pihl.

Vola stævnet for 255 mio. kr.

En ny bestyrelse i familiefonden bag Vola, Verner Overgaards Familiefond, stævner nu Vola-koncernen og brødrene Carsten Overgaard og Poul Verner Overgaard samt tidligere bestyrelsesformand i familiefonden, Karsten Thuen for ikke mindre end 255.100.000 kroner. Det skriver Børsen.

Udgangspunktet for stævningen er en aktiehandel, der fandt sted for 12 år siden, hvor familiefonden solgte Volaaktier til Vola og dermed til de to brødre Carsten og Poul Overgaard. Dele af Overgaard-familien mente, at aktierne blev prisfastsat alt for billigt, skriver Horsens Folkeblad. »Men alt blev kørt efter bogen dengang. Alt blev godkendt, og vi havde rådgivere på,« siger Carsten Overgaard til Horsens Folkeblad.

Carsten Overgaard, der er direktør for Vola, har tidligere været en nøgleperson i fonden, og han er chokeret over det økonomiske omfang af stævningen. »Det er helt ude i hampen. Og vi kan slet ikke se, hvordan det tal kan fremkomme,« siger han til Horsens Folkeblad.

Ifølge folkebladet mener Carsten Overgaard ikke, at der er noget at komme efter i sagen. Og han mener i øvrigt at kunne fremlægge diverse dokumenter, der underbygger hans påstand.

I årsregnskabet for Vola Holding er vurderingen ifølge Horsens Folkeblad, at stævningen ikke forventes at påvirke Vola.

Tilbagegang Med en indtjening, der i 2011 ligger tre millioner kr. under indtjeningen i samme periode året før, må Vola A/S erkende en tilbagegang i indtjeningen.

Men mens indtjeningen i 2011 er mindre end året før, er omsætningen til gengæld større. I 2010 var nettoomsætning på knap 179,5 mio. kr., mens den i 2011 er steget til 193,2 mio. kr.

Ifølge Horsens Folkeblad forventer Vola fremgang for 2012 –både når det kommer til omsætnings- og indtjeningsfremgang.

Boligejere vil investere i energi Udsigten til fortsat stigende energipriser har for alvor skærpet boligejernes opmærksomhed på mulighederne for at spare penge gennem energiforbedringer af boligen.

Ifølge en undersøgelse, som Epinion har lavet for Nybolig, har 48 procent af boligejerne allerede foretaget eller vil indenfor det næste år investere i energiforbedringer af boligen.

Blandt de af boligejerne, der vil foretage energiforbedringer, peger de fleste konkret på, at de vil investere i yderligere isolering af boligen og/eller udskifte gamle vinduer med nye, som næsten halvdelen angiver. På tredjepladsen kommer opsætning af solceller som 16 procent allerede har eller vil installere, fulgt af varmepumper, som ti procent af boligejerne nævner i undersøgelsen.

Millioner til udsatte unge Med en bevilling fra satspuljemidlerne på 13 millioner kroner bliver der i årene 2012-14 mulighed for at søge projektmidler til at sikre bedre overgange til og fastholdelse på erhvervsuddannelserne for udsatte unge.

Institutioner for erhvervsrettet uddannelse som udbyder erhvervsuddannelser, produktionsskoler, UU-centre, folkeskoler og 10.-klasse-centre samt faglige udvalg kan søge om projektmidler til to indsatsområder: Bedre overgange til erhvervsuddannelser og fastholdelse på erhvervsuddannelserne.

Indsatserne skal være rettet mod svage eller marginaliserede unge og skal have særlig fokus på målgruppens potentialer og det, de unge i forvejen kan og er gode til.

Ansøgere kan søge midler til et eller begge indsatsområder i kombination. Institutioner kan søge alene eller i samarbejde. Første ansøgningsfrist er den 15. september 2012.

El ind af vinduet

Forskere fra University of California (UCLA) står bag en ny opfindelse, der kan bane vejen for nogle helt nye anvendelsesmuligheder for solceller, da man med en næsten gennemsigtig film kan beklæde vinduer, uden at det synlige lys holdes ude. Det skriver Ingeniøren.

Ifølge Los Angeles Times er der tale om et organisk polymer, som laver den infrarøde del af lysspektrummet om til elektricitet, mens den synlige del af lyset kan trænge igennem, skriver Ingeniøren.

På sigt vil det sandsynligvis ikke kun være vinduer, der kan beklædes med den nye film, men også hele bygninger.

Professor ved UCLA, Yang Yang, forklarer ifølge Ingeniøren overfor Los Angeles Times, at mens de kendte solfilm høster lys og omdanner det til elektricitet, så høster den nye opfindelse kun den infrarøde del. Det gør det muligt at lave et materiale, som ikke behøver at være sort eller blåt, som de fleste silicium-baserede solcellepaneler.

Dermed vil det synlige lys stadig kunne trænge uhindret igennem vinduer med den nye beklædning.

Ifølge professor Yang, så er det ikke særligt effektivt at danne elektricitet ved isoleret at hive energi ud af den infrarøde stråling. Det er kun omkring seks procent af solstrålerne, som filmen kan omdanne til elektricitet, mens kommercielle solceller kan omdanne omkring 12 procent af strålerne, skriver ingeniøren.

Professoren mener imidlertid, at dette vil ændre sig, da forskerne på nuværende tidspunkt kun udnytter omkring en tredjedel af det infrarøde lys. Han mener, at effektiviteten med tiden kan fordobles eller måske endda tredobles. »Der er nogle begrænsninger, men det skulle være muligt at komme op på ti procent i løbet af de næste tre til fem år,« siger Yang Yang til Los Angeles Times.

DS-bladet nr. 11 2012 | 9

PORTRÆT

Du skal ikke være bange for at løbe en risiko Rool begyndte som en lille sme­ de­ og maskinforretning med to medarbejdere i en landsby uden for Kolding, men er på få år vokset til en global industri­ virksomhed med 285 ansatte i Kina, Indien og Danmark Af Jens Holme

»Jeg har altid sagt, at jeg er den ringeste håndværker i Kolding, men måske den bedste sælger. Det er sikkert derfor, det er gået så godt.« Sådan lyder John Roths beskedne forklaring på, at han på femten år har opbygget sin virksomhed fra et lille smede- og maskinværksted til en global koncern med produktion i Indien, Kina og Danmark.

Produkterne spænder fra komponenter til butiksindretninger, udstyr til fødevarebranchen og underleverancer til bl.a. vindmølleindustrien og togfabrikker. »Jeg har aldrig været bange for at satse på noget forskelligt i stedet for at specia10 | DS-bladet nr. 11 2012

lisere mig – og gøre mig afhængig – af et enkelt område,« siger John Roth.

Klub 30 Ideen om at satse i udlandet opstod i 2004, da tre Kolding-firmaer satte sig for at få gang i noget eksport og i den forbindelse ansatte en fælles sælger. »Men vi kom hurtigt til at hedde klub 30 – vi var altid 30 procent for dyre. Det førte til tanken om at flytte dele af produktionen til udlandet,« forklarer John Roth.

Efter research-rejser til Indien og Kina besluttede de tre partnere at starte en fabrik op i Bangalore i Indien. Siden har John Roth købt begge sine partnere ud og er i dag eneejer af fabrikken i Bangalore, som beskæftiger 160 medarbejdere.

Hensigten med at flytte produktion til Bangalore var oprindelig den helt traditionelle at producere til eksisterende kunder i Danmark – men til en billigere pris. »Men det har vist sig, at der er et kæmpe marked derude, og det er lykkedes os at få foden indenfor, fordi vi er kendt for at levere god kvalitet. Så mange af vores kun-

der er i dag på det indiske marked. Vi er en stor leverandør af jern og stål til togfabrikker og levnedsmiddelindustrien. Det tager virkelig om sig, og vores fabrik er ved at være for lille,« siger John Roth. »Vi tog ud for at outsource, men kom hjem med et nyt marked.« Dyre lærepenge Under opbygningen af virksomheden i Indien havde John Roth ikke glemt Kina. Og for fire år siden indgik han en aftale med en dansk vindmøllegruppe, der bl.a. indebar, at Rool skulle have produktion i Kina. Efter nærmere undersøgelser besluttede John Roth at lægge en fabrik i Tianjin sydøst for hovedstaden Beijing. En beslutning, der bestemt ikke har været uden omkostninger. »Vi har været derude i to og et halvt år nu og har haft en meget svær opstart. Det har kostet mig ufattelig mange penge,« siger John Roth. »Jeg vil varmt anbefale de, der har tanker om at gå ind i Kina, at de bruger lang tid på at sætte sig ind i forholdene. Stort set alt, hvad man gør i Danmark, gør man

Hjertet banker for fodbold

modsat i Kina. Du kan fx ikke få lov at skrive fakturaer, som du selv vil. Du får et antal invoice. Hvis de ikke slår til, kan du ikke sende regninger ud, og så må du vente til næste måned. Der er så mange ting, som er helt anderledes.« Samtidig var John Roth efter eget udsagn uheldig med den lokale direktør, han i første omgang fik ansat. Nu er ledelsen overtaget af en dansker og med betydelig større bevågenhed fra John Roth. Sidste år var han ti gange i Kina, og i år er det foreløbig blevet til syv rejser fra Kolding til Tianjin og retur. »Nu kan jeg til gengæld også se, at vi er på rette vej, og jeg er ikke i tvivl om, at fabrikken bliver en god forretning på sigt.

Vi har indgået en kontrakt om leverancer til verdens største butikskæde, og vi har indgået en aftale med en dansk butikskæde, som er i Kina.

Vi har lige investeret i maleanlæg i Kina, så vi selv kan overfladebehandle alt.

Fabrikken er 6500 m2 i ét rum. En ideel størrelse og indretning. I Indien og her i Kolding har vi bygget over flere omgange.

Det kan godt gøre produktionen en lille smule besværlig.« Positiv medspiller I både Indien og Kina har den selvejende statslige Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) været partner. »En virkelig god medspiller. Dem må du gerne skrive godt om,« indskyder John Roth »I Indien havde IFU en andel på 49 procent, men er i dag købt ud. I Kina ejer de 40 procent af min fabrik. Det er en virkelig god ide – også for andre danske virksomheder – at have IFU med. Ellers risikerer man at blive taget med bukserne nede. Men inden for en årrække skal de selvfølgelig købes ud. Det er et krav.« John Roth fremhæver IFU for sit detailkendskab til marked, sprog og kultur. »I Kina er sproget en stor barriere.

Mange dygtige folk på derude på 40-50 år kan ikke engelsk, så du er ofte nødt til at ansætte yngre mennesker, som er knap så erfarne. De bliver hos dig to-tre år, og så skal de andre steder hen.

Vores produktionschef kan kun tale kinesisk, og det gør det temmelig kompliceret. Når man skal forklare ham noget, skal der medvirke en tolk. Det samme gælder i

forhandlinger. Du aner ikke, hvad de siger om dig, når du forhandler med dem. Det går betydelig nemmere i Indien.« Polen eller Ukraine Med fabrikker i Indien og Kina er den udenlandske ekspansion ikke nødvendigvis slut for Rool og John Roth. »Min allerstørste kunde i Danmark er ikke helt tilfreds med, at vores to fabrikker ligger så fjernt fra Danmark, og de ofte skal vente 4-6 uger på leverancerne derfra. Jeg tror, det bliver et krav, at vi kan levere hurtigere, og derfor vil jeg i den kommende tid kigge nærmere på mulighederne i Polen og Ukraine.« Fortsætter i Danmark Det udenlandske eventyr har ikke betydet, at der er blevet skruet ned for fabrikken i Kolding. Det har måske tværtimod sikret dens fortsatte eksistens. »Da jeg startede op i udlandet, lovede jeg mine medarbejdere i Danmark, at det aldrig ville komme til at ramme dem. Det har holdt i en del år, men lige nu kæmper jeg mere i Danmark med at holde skansen, end jeg har gjort før. En ny portalfræser og en tilsvarende ny plasmaskærer skal imidlertid løse opgaver for en ny stor kunde i vindmølleindustrien.

Der, hvor det drejer sig om en serieproduktion, kan vi ikke være med i Danmark.

Det samme gælder fx ingeniøropgaver.

Dem har vi outsourcet til vores fabrik i Indien, hvor vi har 20-25 ingeniører ansat,« siger John Roth.

OutStanding Foruden en række specialopgaver håber John Roth, at fabrikken i Kolding kan holdes kørende af ordrer fra endnu et af hans selskaber, OutStanding, som producerer og sælger udekøkkener i den dyre ende efter Roths egen ide og tegninger. »Du kan se det i TV2’s morgen-tv fra Tivoli og er begyndt at sælge godt. Nu vil jeg prøve at også at lancere det i Kina som noget dyrt og eksklusivt. Alene i Beijing er der 10.000 milliardærer, så det er yderst interessant marked. Og også det amerikanske marked har jeg under overvejelse.

Men uanset hvor skal produktionen foregå på vores fabrik i Kolding. Køkkenerne

Det er ingen overdrivelse at påstå, at John Roths store passion er fodbold. Han er en ægte fan af FC Bayern München, som han og fru Tove gerne følger i tykt og i tyndt.

Senest var han til stede på Allianz Arena i München, da hjemmeholdet i maj tabte Champions League-finalen til Chelsea efter straffesparkskonkurrence.

Herhjemme har John Roth været Koldings store fodbold-mæcen. I flere år var han i praksis eneejer af Kolding FC i henholdsvis 1. og 2. division og nåede efter eget udsagn at poste 12 millioner kr. i klubben, indtil den på fallittens rand blev lagt sammen med Vejle Boldklub under det nye navn Vejle Boldklub Kolding.

En beslutning, der bestemt ikke var populær i alle kredse i Roths hjemby. »Det har jeg fået mange tæsk for. I 2007 blev jeg kåret til årets Kolding-borger. Sidste år kunne jeg læse i avisen, at John Roth er mere upopulær i Kolding end Pia Kjærsgaard er i Gellerupparken. Men når du har haft næsen langt fremme, så må du også kunne tåle at få bank.

Det er fair nok.

Går du ned med et firma, så snakker man om dig i 14 dage. Går du ned med en fodboldklub, så snakker man om dig i 14 år,« fastslår John Roth.

Fakta om Rool Rool Smede- og Maskinfabrik blev stiftet i 1997. Partnerne hed Roth og Olsen, der af navnet Rool. Olsen steg imidlertid af efter otte måneder, og John Roth har siden været eneejer af virksomheden, som voksede sig stor på at levere butiksindretninger til tøjbranchen og udstyr til slagterier – alt sammen i rustfrit stål. I dag er de primære afsætningsområder butiksinventar samt leverancer til vindmølleindustri, togfabrikker, fødevareindustri og kemikalieindustri.

Virksomheden har 285 medarbejdere: 50 i Danmark, 85 i Kina og 150 i Indien.

DS-bladet nr. 11 2012 | 11

skal sælges som skandinavisk kvalitet og design.«

John Roth: »Det er et held, at jeg ikke er en dygtig håndværker. Hvis man først og fremmest ser sig som håndværker, så blander man sig for meget i, hvad der sker ude på gulvet og forsømmer at bruge kræfter på at skaffe ordrer.«

Opskriften på succes Da John Roth bliver spurgt om, hvorfor så meget er lykkedes for ham, bliver armbevægelserne knap så store, og han skal lede mere efter ordene. »Jeg har ingen stor uddannelse, jeg er uddannet blikkenslager. Men det har altid ligget dybt i mig at være iværksætter. Min kone, Tove, var meget syg af leukæmi for år tilbage. Det var et meget barskt forløb.

Vi var enige om, at kunne vi stå det igennem, så kunne vi også klare at starte en maskinfabrik op – også hvis det gik galt for os. For det her handler jo trods alt kun om penge, skal man huske,« siger John Roth og fortsætter: »Tove er egentlig uddannet ejendomsmægler, men nu sidder hun og styrer al virksomhedens økonomi og arbejder ufattelig mange timer, hvorimod jeg mere er typen, der er ude og har det sjovt. Hun har virkelig sin solide andel i, at virksomheden har kunnet udvikle sig og ekspandere.

Jeg siger gerne, at når jeg går i seng om aftenen, tænker jeg på penge, og når jeg står op om morgenen, så tænker jeg

igen på penge. Det er naturligvis et pres, at man har så mange munde at mætte. Sådan var der ikke i starten. Da var et håndslag nok til, at man gik i gang. Nu er det mere blevet noget med forretning og lange kontrakter. Jeg tror ikke, man bliver mere lykkelig af at blive større. Men man bliver glad for at se, at de frø, man har sået, spirer og gror.« Men hvad er hemmeligheden ved, at det er gået så godt? »Jeg anser mig for god til at skabe tillid, og jeg betragter mig som nævnt som en god sælger. Du skal naturligvis være lidt dygtigt og tro på dig selv. Du skal ikke være bange for at kaste dig ud i nye opgaver og løbe en risiko, og så skal du først og fremmest være fandens heldig. Held har ufattelig meget med det her at gøre. Noget med at møde de rigtige mennesker på de rigtige tidspunkter.

Det er også et held, at jeg ikke er en dygtig håndværker. For jeg tror, at hvis man først og fremmest ser sig som håndværker, så blander man sig for meget i, hvad der sker ude på gulvet og forsømmer at bruge kræfter på at skaffe ordrer. Det andet kan du ansætte dig ud af. Du kan altid få nogle dygtige værkførere og produktionschefer, hvis du giver dem en ordentlig løn.«

Fakta om IFU Investeringsfonden for Udviklingslandene (IFU) er en selvejende statslig fond, der rådgiver og investerer med danske virksomheder i udviklingslande.

IFU yder hverken bistand eller erhvervsstøtte, men arbejder på et kommercielt grundlag ud fra en tro på, at forretningsmæssige investeringer er et godt redskab til at sikre varige forbedringer.

Konkret bidrager IFU med risikovillig kapital i form af egenkapital, lån og garantier til selskaber, som danske virksomheder etablerer, i de 120 lande, IFU kan investere i. Samtidig yder IFU rådgivning i forbindelse med etableringen og de første års drift

12 | DS-bladet nr. 11 2012

Rådgivningen leveres af investeringsrådgivere i København og seks regionale kontorer i Afrika og Asien.

arbejdspladser. Derudover er der blandt andet overført viden og teknologi, de ansatte har fået træning og uddannelse, der er skabt økonomisk omsætning og et indtægtsgrundlag for investeringslandene.

IFU har aftalt investeringer i 750 selskaber i 85 udviklingslande.

Resultaterne er overvejende positive og har vist sig at være en god forretning for alle parter, både udviklingslandene, de danske virksomheder og IFU.

IFU bidrager også med at sætte fokus på virksomhedernes sociale og samfundsmæssige ansvar, der skal sikre de ansatte ordentlig vilkår, og at virksomhedens produktion sker på et socialt og miljømæssigt bæredygtigt grundlag.

De samlede investeringer er godt 100 mia. kr., hvoraf IFU har bidraget med cirka 9 mia. kr. Det har ført til etableringen af omkring 350.000

Du kan få mere at vide om IFU på www.ifu.dk.

af selskaberne, typisk indtil de er økonomisk bæredygtige.

Nybygninger i Hanstholm

Søren Villadsen, Villadsens Smedie og Skibsbedding, ved skruedyssen på den lille bugserbåd, som leveres til brug ved vandbygningsarbejder i havne og kystnære områder. Foto: Jens FoghAndersen, Nordjyske Medier.

I slutningen af september skal Søren Villadsen, Villadsens Smedie og Skibsbedding i Hanstholm, levere en nybygning til et århusiansk entreprenørfirma.

Det er en lille bugserbåd, specialbygget til at løse opgaver i havne og tæt under land. Bugserbåden skal først og fremmes flytte rundt på en stor pram af den type, der kan monteres med kraner og gravemaskiner til brug ved vandbygningsarbejder, skriver Nordjyske Medier.

»Foruden bugserbåden i stål har jeg netop leveret en nybygning i glasfiber til en kunde i Sillerslev, og hvis tingene falder i hak, håber jeg også at skulle bygge et spulefartøj og en spulevogn til brug ved nedspuling af kabler. Kunden bor i Abu Dhabi.

Jeg har allerede leveret tilsvarende udstyr til en kunde i Norge,« forklarer Søren Villadsen.

Kommer ordren i hus, bliver det med kort leveringstid. Tre måneder.

»Sådan er vilkårene, selv om jeg gerne havde set en længere frist. Det handler om at gribe chancen, når den er der, hvis der skal ordrer i hus,« siger Søren Villadsen.

Han erkender, at der ikke er tale om store nybygninger, men understreger, at han anser det for vigtigt at signalere, at Hanstholm ikke blot er en havn med ekspertise indenfor reparation og ombygning, men også kan levere nybygninger.

Underleverandører løsriver sig Før i tiden var danske underleverandører dybt afhængige af Vestas og Siemens, men nu er de blevet mere globale og er derfor forholdsvis uberørte af den aktuelle turbulens hos specielt Vestas.

Det viser en undersøgelse foretaget af Berlingske Tidende. Avisen har gennemgået en række regnskaber og interviewet en række underleverandører, og det viser sig, at det generelt går godt blandt virksomhederne. »De danske underleverandører har historisk set været bundet op på en enkelt fabrikant. Men det er jo uholdbart for både leverandører og fabrikanter, fordi man er

14 | DS-bladet nr. 11 2012

meget sårbare over for hinandens problemer. Senest har vi set, at man orienterer sig bredere og for leverandørernes vedkommende i stigende grad mod udenlandske fabrikanter,« siger vicedirektør i brancheorganisationen Vindmølleindustrien, Jakob Lau Holst, til Berlingske Tidende.

Vækst på 25 procent Han bakkes op af Poul Houman, professor ved Institut for Marketing og Organisation ved Aarhus Universitet, der mener, at underleverandørernes »skæbnefællesskab« med de danske vindmølleproducenter er blevet mindre.

»Selv om samling af vindmøller måske er svagt nedadgående i Danmark, så overlever underleverandørleddet ved at internationalisere sig. De skaber kontakter til kunder i udlandet og i nogle tilfælde ved at flytte deres produktion til udlandet,« siger han til Berlingske Tidende.

Selv om der selvfølgelig er stor forskel på, hvordan de enkelte virksomheder klarer sig, viser tal fra Vindmølleindustrien, at underleverandørerne sidste år havde en samlet vækst på 25 procent i eksporten samtidig med, at den generelle danske vindmølleindustri tabte omsætning.

NYHED

Til kamp mod svindel med netbanker Truslen fra netbanksvindel må ikke hæmme brugen af elektroniske betalinger, mener Hånd­ værksrådets repræsentant i Nationalbankens Betalingsråd.

Sikre betalinger over nettet er en forudsætning for en høj produktivitet i Danmarks små og mellemstore virksomheder. Derfor vil Håndværksrådets repræsentant i Betalingsrådet, cheføkonom Jacob Thiel, følge udviklingen i hackerangreb mod de små og mellemstore virksomheders netbanker tæt, siger han. »Elektroniske betalinger er suverænt den mest effektive måde at overføre penge mellem virksomheder og deres kunder. Men det vil altid bygge på den forudsætning, at betalingerne er sikre og kan ske uden indblanding fra it-kriminelle,« siger Jacob Thiel.

Svært ved at beskytte sig Som Håndværksrådets repræsentant i Nationalbankens Betalingsråd er han den eneste, der alene varetager små og mellemstore virksomheders interesser. Betalingsrådet består desuden af repræsentanter for DI, Dansk Erhverv, Nets, Økonomi- og Vækstministeriet, Forbrugerrådet, Nationalbanken og Finansrådet. Rådet har

bl.a. til formål at fremme effektiviteten og sikkerheden af betalinger for borgere og virksomheder. »Små og mellemstore virksomheder har sværere ved at beskytte sig mod hackerangreb end større virksomheder med egne it-afdelinger. Hvis truslen fra hackere bliver så stor, at det hæmmer virksomhedernes brug af elektroniske betalinger, er det en sag for Betalingsrådet,« siger Jacob Thiel.

Håndværksrådet ønsker en lovgivningsmæssig beskyttelse af små og mellemstore virksomheder, der har tab som følge af hackerindbrud i netbanker. Den ordning eksisterer i England, hvor virksomheder med under 10 ansatte beskyttes mod tab, og i Danmark er private beskyttet mod tab via lovgivningen.

Et længerevarende arbejde i en arbejdsgruppe nedsat i 2010 af Økonomi- og Erhvervsministeriet viste dog, at Håndværksrådet var i mindretal blandt de øvrige hovederhvervsorganisationer med ønsket om særlig beskyttelse af helt små virksomheder. På baggrund af den samlede arbejdsgruppes indstilling, og på trods af Håndværksrådets indvendinger, valgte den tidligere regering at undlade at indføre en lovmæssig beskyttelse af SMV’ere.

I dag tilbyder en række forsikringsselskaber forsikringer imod tab som følge af indbrud i virksomheders netbank. SMV’er kan vælge at sikre sig imod tab som følge af hackerangreb på deres netbankløsninger.

DS-bladet nr. 11 2012 | 15

ØKONOMI

Af Jens Holme

De foretog en håndbremsevending og reddede deres virksomhed Ejerne af SAC Center Syd/ Øst, Søren og Lene Niel­ sen, befandt sig på kon­ kursens rand, men så tog de fat om nældens rod og fik hjælp til en økonomisk ’turn around’. I dag er virksomheden under stram styring på vej ud af krisen.

Inddrag medarbejderne, overhold aftalerne med banken og vær ikke bange for at bruge konsulenter, lyder rådene fra parret.

16 | DS-bladet nr. 11 2012

Ægteparret Søren og Lene Nielsen har prøvet det hele: Den store optur og den store nedtur. Men fordi de i tide tog fat om problemerne, er det lykkedes dem at styre frelst gennem en krise, der kunne have ført til undergang og konkurs.

De deltager i denne artikel, fordi de gerne vil give deres erfaringer videre til andre i samme situation, og som måske stikker hovedet i busken i stedet for at se problemerne i øjnene.

Omdrejningspunktet for historien er SAC Center Syd/Øst i landsbyen Skodborg ved Vejen. Virksomheden beskæftiger sig hovedsagelig med salg og service af malkeanlæg og malkerobotter. Derudover er den leveringsdygtig i stort set alt inden for staldmekanisering, fodrings- og kølingsanlæg på Sjælland, på Fyn og i Sønderjylland.

Navnet SAC Center henviser til S.A. Christensen i Kolding – en af de førende udviklere og producenter af malkeudstyr i Europa. Alt hvad der hedder salg og service ligger ved forhandlere. I Danmark er der tre full-line-forhandlere, hvoraf virksomheden i Skodborg er den ene.

Søren M. Nielsen overtog forretningen for 11 år siden, da hans mester gik på pension.

»Samtidig var der en anden forhandler, som også ville gå på pension. Så fik vi hans område med. Sådan kørte vi i flere år, hvor jeg og et par svende installerede og servicerede, mens Lene passede kontoret på deltid. Men stille og roligt fik vi flere og flere opgaver, og vi udvidede vores geografiske område. I 2008 var vi nået op på 11 mand i det hele. Det gik med fuld hammer derud ad,« forklarer Søren M. Nielsen. »Vi havde så travlt, at vi ikke havde tid til at se, om vi tjente penge,« indskyder Lene Nielsen.

Early Warning Og bom, så gik det hele i stå. Finanskrise og manglende indtjening i landbruget ramte som en hammer. Og som så mange andre oplevede Søren og Lene, at bankerne blev mindre generøse med udlån og forlængelse af kreditter. »Da skyerne trak sammen kom en redningsplanke helt tilfældigt sejlende forbi.

Min svigerfar, som er selvstændig gulvlægger, havde været til møde i sin arbejdsgiverforening og hørt om noget, der hedder Early Warning. Dem tog vi kontakt til. De anbefalede os en rådgiver, Jens Okholm, tidligere bankdirektør. Fra jeg kontaktede

ham til han stod her, gik der ikke mere end en halv dag,« fortæller Søren M. Nielsen om den dag SAC Center Syd/Øst tog første spæde skridt til en ’turn around’. »Vi fik hurtigt involveret revisor og hovedfirmaet, S.A. Christensen. Samtidig tog vi fat på en god dialog med banken. I den forbindelse var det guld værd at have Okholm ved sin side. Når jeg går i banken, så sker det altid med en vis form for ydmyghed. Men med en tidligere bakdirektør som bisidder er forholdet meget mere ligeværdigt.« Ned i løn »Og som noget af det første involverede vi vores medarbejdere, så de var klar over situationens alvor. Det er meget vigtigt. Har du ikke medarbejdernes støtte og forståelse, kommer du ikke langt. De har ydet en fantastisk indsats for, at vi stadigvæk er her i dag,« påpeger Søren M. Nielsen. »Næste skridt var at få udarbejdet nogle budgetter. Og det var nyt for os. Jeg er uddannet smed og Lene kom ind i den her branche med en baggrund som salgsassistent. Det sker for mange firmaer – vi starter for os selv, uden hverken en regnskabsmæssigt eller ledelsesmæssig baggrund.

Det er noget, vi har måttet lære hen ad vejen – ofte i form af dyrekøbte erfaringer.

Budgetterne fik vi godkendt af banken, hvorefter medarbejderne blev bedt om midlertidigt at gå 10 procent ned i løn. Det er jo ikke bare noget, man uden videre siger ja til. Men vi havde en åben dialog. Vi holdt nogle møder oppe i vores stue, hvor vi fremlagde de nøgne tal og kendsgerninger. Det er meget vigtigt, at det er tal og ikke grafer. Der skal tal på bordet, og man skal spille med åbne kort,« siger Søren M. Nielsen og suppleres af Lene Nielsen: »Det var virkelig grænseoverskridende at skulle åbne op og lægge kendsgerningerne på bordet. Jeg havde det svært med, at vores medarbejdere skulle kigge os i kortene. Førhen havde vi været meget lukkede omkring vores økonomi. De gik jo godt, men hvor godt kom ikke andre ved.

Så gik det pludselig den forkerte vej, og vi skulle oven i købet være åbne om vores økonomi. Det er nu engang sjovere at fortælle om sine succeser end sine fiaskoer.« Medarbejderne indvilgede i at bidrage til redningsplanen, og Søren og Lene aftalte med deres medarbejdere, hvornår de gradvis igen skulle stige op til deres normale løn.

DS-bladet nr. 11 2012 | 17

Tilbud om krisehjælp Early Warning er et offentligt tilbud til virksomheder i krise. Siden 2007 har over 1100 virksomheder henvendt sig og erfaringen viser, at omkring halvdelen af virksomhederne faktisk kan reddes.

Når man er ejer af en virksomhed i krise, er man som regel også personligt i krise. Man mister overblikket, forsøger lidt på må og få, håber det bedste, men ofte bliver situationen stille og roligt værre og værre, uden at man får noget gjort ved det. Derfor er det afgørende at kontakte Early Warning så tidligt som muligt.

Den uvildige assistance til virksomhederne foregår fortroligt og er gratis for virksomheden.

Ordningen kombinerer frivillige rådgivere og professionelle konsulenter og består i dag af godt 120 frivillige rådgivere fordelt over hele landet. Det er meget kompetente folk – ofte ledere/ virksomhedsejere med erfaring fra egen virksomhed - som har valgt at stille sig gratis til rådighed for virksomheder i krise.

Derudover er der tilknyttet 12-14 Early Warning-konsulenter, som er ansat i de regionale Væksthuse.

DS-bladet beskæftigede sig mere indgående med Early Warning i nr. 7/2012. Og du kan læse mere på www.earlywarning.dk

18 | DS-bladet nr. 11 2012

»Det hjalp os kolossalt og var med til at vise banken, at vi var værd at satse på.

Det er måske det vigtigste, når du er ude i stormvejr, at du viser vilje til at ville gøre noget. Hvis man bare sætter sig ned og siger, vi kan ikke eller vi vil ikke, så giver det sig selv, at du taber spillet,« beretter Søren M. Nielsen.

Lagerstyring Næste skridt var, at Jens Okholm blandt sit netværk skaffede Søren og Lene kontakt med en ekspert i lagerstyring. Han gik hylderne igennem, og analyserede, hvor hurtigt - eller snarere hvor langsom - de forskellige dele blev anvendt. »Det var næsten den største kamel for vores medarbejdere at skulle sluge. Lige pludselig pillede vi produkter og reservedele ud af deres biler. Det var lige før, det gjorde mere ondt end lønnedgangen. Men vi kunne jo se, vi havde flere dele liggende i årevis uden at blive brugt – og som død kapital.

Vi fik lavet en stram lagerstyring og en tilbageleveringsaftale med hovedfirmaet. Det fortsætter vi med i dag, og det er alfa og omega for vores bundlinje. Vi arbejder med malkerobotter og havde nogle forholdsvis dyre komponenter liggende i tre-fire udgaver i hver af vores biler.

Står vores medarbejder på Sjælland og mangler fx en printplade er det billigere at han ringer hjem og får os til at køre over med den eller sender en taxi. For der kan måske gå tre år, før vi får brug for en lignende igen,« siger Søren M. Nielsen.

Effektive medarbejdere Ægteparret Nielsen har mange erfaringer at videregive og gør det gerne i de forsamlinger, de færdes i. »Tidligere har jeg haft svært ved at rejse mig op og indrømme, at vi har været i problemer. Men jeg har overvundet mig selv, fordi jeg har på fornemmelsen at andre sidder og gemmer sig og ikke tør stå frem og bede om hjælp,« konstaterer Lene Nielsen og fortsætter: »Vi fik alt for mange folk ansat alt for hurtigt og vi havde for travlt til at kunne overskue tingene. Vi nåede aldrig at efterkalkulere, om vi tjente penge, og om vi udnyttede vores medarbejdere tilstrækkelig effektivt. Det yder mere og tager mere an-

svar nu, hvor vi er færre medarbejdere, og hvor de har større indsigt i, hvad der foregår.« Lene Nielsen skynder sig at tilføje, at problemerne med den manglende effektivitet ikke skyldtes medarbejderne, men havde rod i manglende overblik. Søren M. Nielsen forklarer nærmere: »På et tidspunkt var vi nede på at udfakturere 77 procent. I dag vil jeg skyde på, vi er oppe på omkring 90. Vi har fået udviklet et redskab til montørerne. Når de har værkstedstimer blinker det rødt. Og har de for mange af dem, har de fru Nielsen i telefonen, som vil have en forklaring på de ikke-værdi-skabende timer.« Fyringer SAC Center Syd/Øst klarede i første omgang en nedtrapning af medarbejderstaben ved naturlig afgang, men ved nytår 2012 så ejerparret sig nødsaget til et foretage fyringer. »Vi kunne se, at vi ikke havde arbejde nok, men ventede til det yderste med at trække i snoren. Det var ikke spor sjovt at skulle fyre folk, der har bidraget rigtig meget til vores firma, og hvor vi jo kender både dem og deres familier rigtig godt.

Men de vidste selvfølgelig godt, hvorfor vi måtte handle som vi gjorde. Derfor faldt der ikke ét ondt ord mellem os. Den ene, vi fyrede, har vi lige holdt sommerferie med.

Og begge de to, vi måtte afskedige, har fundet nye, gode jobs i samme branche,« siger Søren M. Nielsen. »Nu er vi er fem mand her i Skodborg.

Samtidig har vi fået en samarbejdspartner på Sjælland i stedet for vores egen montør.

Og jeg er selv begyndt at køre ud, og det har jeg det rigtig godt med. Jeg tilbage i det, jeg godt kan lide.« Pålidelighed og troværdighed For at sikre at budgetterne ikke er ren ønsketænkning foretages budgetopfølgning måned for måned. Sådan var det ikke tidligere. Da blev der gjort status en gang om året og som regel for sent til at rette op på noget. »Nu har vi lejet et eksternt bogføringsfirma til at lave månedsafslutning sammen med Lene og månedsafslutninger og kvartalsrapporter går videre til banken, så de kan følge med i, hvor vi står,« siger Søren M. Nielsen.

SAC Center Syd/Øst har servicebiler kørende i en stor del af landet, men nu er der blevet betydelig mere plads på hylderne efter at en række langsomt omsættelige varer er pillet ud.

»De aftaler, du indgår med banken, skal du overholde 100 procent. Det er derigennem, du viser din pålidelighed og troværdighed. Hvis du sætter den over styr, så kan du heller ikke forlange, at nogen skal tro på dig. Da det var allerværst, sad vi til møde i banken hver anden-tredje måned.

Da vi efteråret kunne se, der ikke var nok at lave, og vi besluttede at skille os af med tre medarbejdere og gik til møde i banken med et nyt budget, så blev det meget hurtigt besluttet, at vi fremtiden kan nøjes med at mødes en gang om året.« Søren og Lene Nielsen holder stadig møde med deres medarbejdere en gang om måneden for at gøre status. »Det kan godt være, det er Lene og mig, der står som ejere, men det er ikke os, der driver firmaet. Vi er fem mand om den her virksomhed. Det skal man ikke glemme.

Vores medarbejdere er guld værd for os,« siger Søren M. Nielsen.

Konsulenter Han fremhæver som endnu en vigtig pointe, at virksomheder i krise ikke skal være bange for at bruge eksterne konsulenter.

Nok er konsulenttimer dyre, men de giver også værdi for pengene, og det kan blive endnu mere kostbart at lade være. »De første mange time, vi fik konsulenthjælp, betalte vi ikke selv. Dem fik vi gennem Early Warning. Og det er vi naturligvis taknemmelige for. Det var først, da vi var ovre den kritiske fase, og det mere handlede om forretningsudvikling, at vi selv begyndte at betale.« Jens Okholm er stadig med på sidelin-

jen. Han deltager i virksomhedens bestyrelsesmøder og i møder med banken. Desuden bruges han som sparringspartner, når der fx skal investeres i nye biler.

Medlemskab på højkant Undervejs i forløbet med at få styr på økonomien satte parret også medlemskabet af DS Håndværk & Industri på spil. »Vi ledte efter alle steder, hvor vi kunne spare penge, og selv om vi ikke brød os om det, besluttede vi at melde os ud af arbejdsgiver- og brancheorganisationen. Men så snakkede jeg med en derovre i DS. Han spurgte, om vi havde overvejet en besparelse ved at tegne vore forsikringer gennem Willis. Det råd førte til en besparelse på omkring 25.000 kr. om året i forsikringer. Det er helt vildt. Og så er der alligevel rigelig råd til kontingentet til DS,« fortæller Lene Nielsen.

Uddannelse »Vi har i det hele taget lært en masse af dette her forløb. Det har givet os blod på tanden til at deltage mere aktivt i forskellige sammenhænge og videreuddanne os.

Her i vinter havde vi som nævnt ikke så travlt. Derfor begyndte jeg at læse til merkonom i erhvervsøkonomi for fremadrettet at være bedre til at se om bag tallene. Nu er jeg ikke bare tilskuer, når andre diskuterer økonomi, men forstår sammenhængen,« fastslår Søren M. Nielsen.

Føler I jer nu i god gænge? »Vi er i hvert fald på rette vej. Men det er stadig en kamp, fordi landbruget fortsat er i meget alvorlig krise. Vi er konstant

nødt til at have fokus på lager og omkostninger.« Har der været tidspunkter, hvor I sagde, nu gider vi ikke mere? »Der har været én gang, hvor jeg ringede til revisoren og bad ham skaffe en advokat til at få sørge for en afvikling. Det her gider vi ikke mere, sagde jeg. Så satte Lene og jeg os ned om aftenen og fik snakket det hele igennem, hvorefter jeg ringede til revisoren næste morgen og bad ham glemme det med advokaten. Det var helt i starten. Og det var før, vi tog initiativ til at få hjælp.« Lene Nielsen: »Vi diskuterede med os selv, om vi brændte for det, vi laver, eller det kunne være lige meget. Og vi nåede frem til, at det her, vi vil. Det handler om livsstil.

Vi har virkelig fået hjælp. Det er en solstrålehistorie, som vi gerne vil dele med andre. Jeg er formand for Virksomme Kvinder i Sønderjylland og fortæller jævnligt om det, vi har været igennem, fordi mange sidder med de samme problemer som os. Vi vil gerne ud med det budskab, at der er hjælp at hente, hvis man tør stå frem og indrømme, at der er problemer.« Lene og Søren deler gerne ud af deres erfaringer og slutter samtalen med at erklære, at alle er velkomne til at høre nærmere og få gode råd. De kan bare ringe!

DS-bladet nr. 11 2012 | 19

NYHED

Mindre virksomheder tror på vækst Over en tredjedel af de mindre virk­ somheder i hovedstadsregionen for­ venter en stigning i deres omsætning på mere end 20 procent i de kom­ mende år. Det viser en undersøgelse fra Væksthus Hovedstadsregionen og Erhvervsstyrelsen, som også peger på, at de små virksomheder stadig har svært ved at låne penge.

20 | DS-bladet nr. 11 2012

En ny undersøgelse lavet blandt 1000 ledere i mindre virksomheder viser, at virksomhederne i hovedstadsregionen er optimistiske, når det drejer sig om deres vækst de kommende tre år.

31 procent forventer en stigning i deres omsætning på mere end 20 procent.

Samme billede tegner sig på spørgsmålet om, hvor mange medarbejdere virksomhederne forventer at have om tre år. Her regner lederne med, at deres stab skal vokse med 25 procent.

Undersøgelsen er lavet af Epinion for Væksthus Hovedstadsregionen og Erhvervsstyrelsen.

Hos Væksthus Hovedstadsregionen, der hvert år hjælper mere end 1000 mindre virksomheder med at realisere deres vækstplaner, er direktør Marlene Haugaard glad for de positive toner: »De små virksomheder er rygraden i dansk erhvervsliv. De skaber betydelig flere nye job end de store virksomheder, så hvis de ser positivt på fremtiden og er ved at genvinde troen på deres egen vækst, så tegner det godt for os alle sammen. Dog ved vi også at nogle brancher, for eksempel detail og håndværk, stadig har det svært.«

Svært ved at låne I undersøgelsen er virksomhederne også blevet spurgt om, de oplever, at det er blevet nemmere at låne kapital i forhold til for to år siden. Her svarer næsten halvdelen, 47 procent, at det er blevet sværere og kun seks procent mener, at de har fået lettere adgang til kapital. »Det er et velkendt problem, som vi har gjort opmærksom på længe, siger Marlene Haugaard. Det er blevet sværere for små virksomheder at låne penge til at finansiere væksttiltag. Vi oplever, at selv sunde virksomheder har svært ved for eksempel at få udvidet deres kassekredit. Det er et problem, som blandt andet skyldes de skærpede krav til bankerne, og det er med til at hæmme væksten. Hos Væksthuset har vi fortsat fokus på området, bl.a. med nye tilbud til virksomhederne om hjælp til at finde den rette kapital.« Optimismen hos virksomhederne i hovedstadsregionen gælder også udviklingen i den samlede danske økonomi. 34 procent tror, at økonomien vil udvikle sig positivt, hvilket er en fordobling i forhold til en måling lavet sidste år.

PÅ JOB

Af Jens Holme

Smeden sørgede for at danseskoene passede Det danske landshold i dressurridning tog for en sikkerheds skyld sme­ den med til de olympiske konkurrencer.

»Helt vildt og på alle måder fantastisk.« Sådan lyder den korte beskrivelse fra beslagsmed Per Christoffersen af sine oplevelser ved OL i London. Han deltog som back up for det danske landshold i dressurridning. Det er første gang, at rytterne har en smed med til De Olympiske Lege. »Det er noget, der har været undervejs i længere tid og er et led i en optimering af forholdene omkring ryttere og heste, der deltager i store konkurrencer,« fortæller Per Christoffersen, der til daglig praktiserer i Odense. »Tidligere har man måttet låne sig frem hos andre landes deltagere, hvis en nødsituation opstod og der skulle bruges en smed.« Ingen tilfældighed At det blev Per Christoffersen, der blev udvalgt til at tage med til London, er ingen tilfældighed. Det er hans speciale at ser-

vicere heste med særlige behov, og han har mange konkurrenceheste i sin kundekreds. »I alle tre olympiske heste-discipliner, military, spring og dressur, er der en bruttotrup, hvorfra de endelige hold udtages.

Og for flere i bruttotruppen laver jeg en del arbejde og har i det hele taget forbindelse til holdledere og andre. Derfor var det mig, der fik buddet, da det blev besluttet, at der skulle en smed med til OL,« forklarer Per Christoffersen.

Hverken i spring eller military havde Danmark kvalificeret sig til OL. Derfor deltog kun et dansk dressurhold med seks heste. Fire der deltog i selve konkurrencen – tre i holdkonkurrencen og en i den individuelle konkurrence – samt to reserveheste.

Forberedelse Per Christoffersen havde forberedt sig bedst muligt ved at se hestene an herhjem-

Den olympiske hestearena i Greenwich Park gjort klart til spring. Parken er beliggende på den sydlige bred af Themsen og er kendt som hjemsted for Greenwich Mean Time. En midlertidig arena for dressur og ridebanespringning blev i forbindelse med OL opført nord for parken.

22 | DS-bladet nr. 11 2012

Per Christoffersen: »Der har været et meget højt serviceniveau, mange tusinde frivillige har gjort en kæmpe indsats for arrangementet, og man kan i England kun være stolte af resultatet. Det har været sport på højeste niveau.«

me og i udlandet. »Der ud over har jeg været i dialog de smede, der til hverdag skoer hestene for at få kendskab til, om der var deltaljer, jeg skulle tage hensyn til. Og så var der lavet sæt reservesko til alle seks heste, så jeg i givet fald lynhurtigt kunne erstatte en tabt sko.« Ingen uheld Men ifølge Per Christoffersen blev det ikke nødvendigt med den store udrykning under selve OL. Der var ingen uheld. »Under afviklingen af OL i Greenwich Park i London blev de danske heste tjekket både før og efter de blev redet. Det forberedende arbejde viste sig at bære frugt, da der ikke var nogen uheld, og det smedearbejde som skulle gøres under afviklingen var minmalt,« fortæller den danske OL-smed.

Udover de nationale teamsmede var der 13 engelske smede tilknyttet smedevagten, og der var en fuldt udstyret smedje på staldområdet til fri afbenyttelse. »Den Engelske smedeorganisation ”Worshipfull Company of Farriers” havde lavet et meget fint arrangerement for OL-smedene. Vi blev inviteret til middag

på ”The Kings Troop Royal Horse Artillery” Det var herligt at møde gamle venner fra tidligere,« siger Per Christoffersen og tilføjer: »Der er stor respekt om smedehåndværket i England. På trods af arbejdsmarkedets frie bevægelighed kan man ikke bare lige komme til England og sko heste. Jeg fik en tidsbegrænset licens, udstedt af The Farriers Registration Council, til alene at sko de danske heste.« Om sit helhedsindtryk af afviklingen af De Olympiske Lege siger han: »Alt har fungeret rigtig godt på trods af de mange mennesker som har besøgt London. Der har været et meget højt serviceniveau, mange tusinde frivillige har gjort en kæmpe indsats for arrangementet, og man kan i England kun være stolte af resultatet. Det har været sport på højeste niveau.« Det danske dressurhold blev nr. 4 i den olympiske konkurrence. Individuelt blev det til en 12. plads.

Nye udfordringer Men med OL er det ikke slut for Per Christoffersen i landsholdssammenhæng. Han fortsætter med at være inddraget i arbejdet med bruttoholdene i de tre discipliner.

Og næste store udfordring bliver Europamesterskaberne næste år i august i Herning.

Ude i fremtiden lurer muligheden for en tur til Rio i forbindelse med OL i 2016.

At dømme efter Per Christoffersens begejstring for opholdet i London, vil han ikke have spor imod at rejse med til Brasilien.

Nye forhold Per Christoffersen har drevet forretning i 30 år. Det meste af tiden i forbindelse med Højgaard Hestehospital vest for Odense.

Her har han netop taget ny stald og nyt værksted i brug. Hertil kommer folk fra hele landet kørende med deres heste. »Jeg har altid interesseret mig for heste med specielle behov. Det er både konkurrenceheste og almindelige fritidsheste, der kommer her. Formålet er at give hestene de optimale forhold ved hjælp af noget fodtøj, der er behageligt at gå på. Det er ligesom med mennesker. Vi har forskellige fødder og har forskellige behov.« Tilbage i 1990’erne var Per Christoffersen formand for Beslagsmedeudvalget i DS Håndværk & Industri.

DS-bladet nr. 11 2012 | 23

Bliv EnergieXpert

– viden med uanede muligheder En efteruddannelse som styrker virksomhedernes vidensniveau og åbner op for uanede forretningsmuligheder.

Der er et stort behov for at få efteruddannet en lang række af byggeriets parter, så hele branche kan få et tiltrængt kvalitetsløft. Opgaven består jo i, at alle parter skal være i stand til at løse både de tekniske og praktiske udfordringer, der er både indenfor byggeri, renovering og energieffektivisering, så vi kan modsvare det krav, der stilles om et fossilfrit Danmark – senest i år 2050, men gerne før.

Nye kursusmoduler i andel halvår 2012 Målgruppen for kurserne er arbejdsgivere, ledere og medarbejdere, der beskæftiger sig med energieffektivisering og renovering af installationer samt projektledelse i bygge- og anlægsbranchen.

Kurserne, som er gratis at deltage i, udbydes gennem DS Efteruddannelse: • Grundmodul 1. og 2. oktober 2012 • Trin 2 Industri 5. og 6. november 2012 • Trin 2 Bygning 3. og 4. december 2012 Den samlede kursusinformation samt tilmelding på www. dseu.dk/kalender Yderligere information på ds-net.dk Den røde tråd Der ligger en stor udfordring i at sikre »den røde tråd«, så der læres om nye teknologier både i grunduddannelser og i efteruddannelser – og at de nye teknologier inddrages i undervisningen rettet imod alle fagområder: arkitekt, ingeniør, håndværkere o.s.v. Vi er nødt til at sikre denne koordinering af uddannelserne, hvis de nye teknologier skal komme hurtigt nok i anvendelse. Samtidig er vi nødt til at etablere nogle tilbud, der går på tværs af de faglige skel, så der opstår en større forståelse imellem de forskellige faggrupper, der tilsammen skal skabe en energirenovering, en ny bygning m.v.

24 | DS-bladet nr. 11 2012

Efteruddannelse Tanken bag EnergieXperten er, at efteruddanne VVS branchens aktører til at blive eksperter i at identificere og varetage større energieffektiviseringsopgaver – både indenfor bygninger og indenfor erhverv.

Efteruddannelsen sætter fokus på energieffektivisering, som kan skabe de bedst mulige energiløsninger på tværs af faggrænser og løsninger med markante økonomiske besparelser og langt højere energiudnyttelsesgrad end de traditionelle.

Erfaring fra kursusdeltagelse »Jeg har deltaget både i grundkurset og det videregående kursus,« fortæller John Rasmussen fra Otterup VVS i Otterup. »Kurserne er starten på noget godt, som er vigtigt.

Branchen har for få relevante efteruddannelsestilbud og vi efteruddanner os generelt for lidt i forhold til de mange udfordringer, der er på området. EnergieXperten er et skridt i den rigtige retning. De mange nye energioptimeringsopgaver har ingen facitliste, derfor kunne jeg godt ønske mig, at der kunne tilbydes et modul, hvor vi kan afprøve den nye viden i praksis og få tilført nogle gode værktøjer, som vi kan bruge ude hos kunden,« slutter John Rasmussen.

Brug energien og tjen penge EnergieXperten hjælpe virksomhederne med at blive gode »tovholdere« og dermed styrke lederens overblik som entreprenør inden for bygge- og anlægssektoren og i forbindelse med energieffektivisering i industrivirksomhederne.

Kurserne udbydes gennem DS Efteruddannelse og er gratis. Befordringsgodtgørelse udbetales efter gældende regler.

Information om energisektoren: Energi- og Miljøafdelingen i DS Håndværk & Industri, Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljøkonsulent.

Regeringen sænker overliggeren for kommunal effektivitet Den offentlige sektor skal moderniseres, effektiviseres og samarbejdet med den private sektor skal styrkes.

Af Frank Korsholm, afdelingschef i Håndværksrådet

Den gode vilje til at forbedre den offentlige sektor er til stede, når man læser regeringsgrundlaget og den nye økonomiaftale mellem regeringen og KL. Men desværre er det blot tomme ord. For gør man sig den ulejlighed at se på regeringens konkrete initiativer, går det den forkerte vej.

Nu var det ellers lige lykkedes at få kommunerne til at konkurrenceudsætte en stigende andel af deres opgaver, så de i 2010 var oppe på ca. 26 pct. En andel, som den gamle regering havde som målsætning at hæve til 31 pct. i 2015, men som blev sløjfet med regeringsskiftet i september sidste år.

S-SF-R’s regeringens begrundelse for at sænke overliggeren på udbudsområdet var. at den hellere vil fremme intelligente løsninger i samarbejdet med den private sektor. I erhvervslivet har vi dog stadig til gode at se, hvad regeringen mener med det.

I Håndværksrådet er vi ikke for optimistiske, for der tegner sig desværre en rød tråd i regeringens udbudspolitik, som går i retning af at beskytte kommunerne og samtidig give dem lov til at opbygge nye små erhvervsimperier.

Først droppede regeringen udbudsmålsætningen og som konsekvens af den nye økonomiaftale skal kommunalbestyrelserne nu også fritages fra at udarbejde udbudsstrategier.

Desværre stopper regeringens bagstræberiske holdning til kommunale udbud ikke ved det. For med endnu et nyt lovforslag skal kommuner nu også kunne tilbyde hinanden løsninger af små opgaver op til 1,5 mio. kr., uden at opgaven er udsat for konkurrence.

Det gælder f.eks. på parkområdet, hvor mange private anlægsgartnere ellers kunne byde ind med konkurrencedygtige priser samt på rengøringsområdet, hvor det heller ikke ligefrem skorter på private leverandører.

af proportion med opgavens omfang. Det er i sig selv med til at fordyre tilbuddene, men når de private virksomheder nu oven i hatten også skal konkurrere mod kommunale selskaber med kommunekassen i ryggen, er der selvklart tale om ulige konkurrenceforhold.

Der er ingen tvivl om, at der er mange gevinster forbundet med kommunale udbud. Den typiske besparelse ligger mellem 10-30 pct., men derudover bidrager udliciteringer også til at løfte kvaliteten, medarbejdertilfredsheden og innovationskraften i både kommunerne og blandt virksomhederne. Alt sammen forhold, der giver en mere moderne, effektiv og billigere offentlig sektor.

Regeringen bruger de rigtige ord i sit regeringsgrundlag, i økonomiaftalen med KL og i sine skåltaler om den offentlige sektor. Men dens konkrete politiske initiativer trækker i den modsatte retning.

De bidrager ikke til en billigere offentlig sektor – men til en dyrere.

Indlægget er bragt i Berlingske den 6. august 2012.

Unfair konkurrence Kronen på værket er imidlertid, at regeringen fremover vil tillade kommunale selskaber at gå hårdere ind i konkurrencen med private. Hvor reglerne hidtil har været sådan, at et kommunalt selskab »kun« måtte hente 25 pct. af sin omsætning uden for kommunalt regi, lægger regeringen nu op til at hæve denne andel til 50 pct.

Det er indlysende, at private virksomheder dermed bliver udsat for unfair konkurrence. Når erhvervslivet fx byder på offentlige opgaver eller blot udfører andre opgaver for private, er kravene til forsikringer, bankgarantier og andre sikkerhedsstillelser ofte helt ude DS-bladet nr. 11 2012 | 25

g a b N E D N KVI

MANDEN

t glide og tingene til a r å f e ft o r e ende d hun er den, ge medhjælp bag n ti e ig m v l, n ti e d d a å d tte fokus p ed k vinden re f irmaet u r valg t at sæ skyld talt m repræsente a s r h g e i n d V a , . n g n e n e te d a r e et og priv eder og fo Han er måsk både i f irma ar besøg t tre virk somh – n e m m a s hænge hvor vi h enne serie, æg tefælle i d manden.

Vi har helt styr på rollerne Af Dorthe Plechinger

Sanni Södergren har med egne ord »frygtelig mange uddan­ nelser« bag sig, før hun blev medhjælpende ægtefælle i mandens firma. Men hun har især haft brug for sine erfa­ ringer fra advokatsekretærud­ dannelsen. Her lærte hun, hvor vigtigt det er at få aftalt helt klare regler, få dem skrevet ned på papir i en kontrakt – og også efterfølgende respektere dem.

Det har betydet alt i hende og mandens arbejdsfordeling og ­glæde.

26 | DS-bladet nr. 11 2012

Afleverer Henrik ikke sin arbejdsseddel til hende, får han ingen løn. Sådan er det!

Og har han store planer om nye, nødvendige lagerinvesteringer til en halv million, kan han godt glemme alt om det, hvis hans bedre halvdel ikke synes, der er penge til det i firmaet.

Det er økonomidirektøren i firmaet, der taler, og hun taler klart. Her er ingen kære mor – eller hustru, når Sanni Södergren kører administrationen og økonomien i firmaet Södergren Køling, som hun har med sin mand Henrik. Heller ikke selv om forhandlingerne foregår over spisebordet i parrets parcelhus, som de gør lige for tiden. »Det er mig, der sidder på økonomien og administrationen. Det har vi fået styr på nu. Er der uenighed om et indkøb, er vi klar over rollerne, og Henrik blander sig helt uden om,« siger Sanni Södergren over en kop kaffe i dagligstuen.

Det er nemlig her, vi sidder – i »administrationen«. Parret venter på, at en aftale om nye lokaler falder på plads, og imens er det privatboligen, der er rammen om firmaet. Og kun det store køleanlæg i indkørslen og den overfyldte garage, der fungerer som lager, leder én på sporet af, at der ligger et ekspanderende kølefirma på den stille villavej i Slangerup, ligesom det er en brevordner med det seneste KMO-

regnskab og ikke et ugeblad, der ligger på spisebordet, i øvrigt.

Og ja, det har været en ekstra prøvelse for Sanni Södergren, at både arbejde og privatliv foregår hjemmefra. Der er ikke altid lige stor forståelse fra familiens – og fx børnehavens – side for, at hun ikke »bare« er hjemmegående, nu, hvor hun går herhjemme og arbejder, men at hun har sit professionelle arbejdsliv her, og at hun ikke lige kan det ene og det andet private.

Faktisk ser det heller ikke ud til lige nu, at jagthunden Oskar, der står i bryggerset, har den store forståelse for, at hun ikke lige kan gå en tur med ham. Den piber intenst og håbefuldt, mens den nærmest sitrer af iver, mens vi taler. »Ti så stille, Oskar,« siger Sanni Södergren med lidt utålmodig stemme. Og efterhånden forstår også den, at mor her altså er på job. »Jeg er meget glad for mit arbejde. Jeg kan lide det, jeg laver, og synes, det er et spændende job. Jeg kan lide at administrere og have føling med, hvordan tingene går, og vi har jo en fælles interesse i at få bygget firmaet op,« siger 32-årige Sanni Södergren og tilføjer: »Jeg bestemmer selv, og det giver en frihed i en børnefamilie som vores. Familielivet og arbejdslivet hænger bedre sammen.« Hun henviser til parrets to piger, Emilie på 5 år og Victoria på 4. De var

Et par gode

i:

råd fra Sann

r etningslinje helt klare r ve a h t

a m r o ve f Sørg firmaet, h gsg angen i av for forretnin revet ned. H , og få det sk d va h l r a t ve g la o der t for – ionel respek g også profess usk at ros o . H n hinande l – ti t ig . tl ts n e ord jdsindsa andens arbe værdsæt hin

Sanni Södergren klarer midlertidigt sit job som økonomichef i Södergren Køling fra spisebordet i parrets private hjem.

også den væsentligste grund til, at familien flyttede fra Frederiksberg til Slagelse, hvor firmaets første lokaler kom til at ligge.

Livrem og seler Sanni Södergren lægger ikke skjul på, at det har krævet nogle omgange at nå til, hvor de er i dag, og hvor begge er tilfredse med deres arbejde. Det var Henriks drøm som kølemontør at blive selvstændig inden for det fag, hvor han er uddannet. Ikke Sannis. Og hun gik kun nølende med til det, fordi hun bedst kan lide at gå med både »livrem og seler«, som hun siger.

Henrik fik derfor fem år til at bevise, at firmaet kunne give overskud, hvilket det gjorde efter et år. Men selv om parret havde aftalt, at Sanni skulle fortsætte med sit hidtidige arbejde som social- og sundhedshjælper, som hun lige var blevet uddannet til, var Henrik ved at få stress af det administrative arbejde. »Det sejlede, når jeg ikke var der,« siger Sanni nøgternt. Så parret blev enige om, at hun begyndte at arbejde fuldtid i firmaet i stedet for som hidtil kun deltids: »Og sådan blev det. Og det fungerer fint,« siger Sanni Södergren og ser ud til at mene det.

Social- og sundhedshjælper er bare én af de uddannelser, Sanni Södergren har med

i bagagen. Hun er også uddannet i en herretøjsbutik og som advokatsekretær. Det er dog især denne sidste uddannelse, hun har haft stor glæde af. Her har hun lært, hvor vigtigt det er at få lavet klare aftaler og skrevet dem ned. Og det bruger hun også i firmaet – og i forhold til sin mand. »Jeg ved godt, det lyder åndssvagt, men vi har været nødt til at lave en personalehåndbog. Her står det præcist, hvad vi hver især skal foretage os, og hvad vi har ansvaret for. Og så blander den anden sig ikke.

Det gælder også i forhold til indkøb. Hvis Henrik har planer om en investering til en halv million kroner, og jeg siger nej, så har vi det fuldstændig på det rene, at det er mig, der sidder på økonomien. Jeg sagde faktisk til ham, at ”Jeg betaler bare ikke – hvad vil du så gøre?”,« fortæller Sanni Södergren med et grin og forklarer, at dét, at hun har ansvaret for økonomien, stiller hende stærkere, og at de generelt er meget jævnbyrdige: »Det er nemmest at have papir på det – selv om det kan virke lettere at lade være.

Det betyder, at vi undgår mange diskussioner. Vi behøver ikke diskutere, om det og det er gjort eller skal gøres. Bliver det ikke gjort, er det ris til egen røv. Men her er det supervigtigt, at man så respekterer hinanden og det arbejde, man hver især gør.« Arbejdsfordelingen gælder også i for-

hold til den ISO9001-ansøgning, som firmaet er i gang med. I personalehåndbogen står sort på hvidt, hvem der tager sig af hvad i forhold til ansøgningen, hvad it-redskaberne i firmaet skal bruges til, og hvad der skal være back up af. Men der står også – og det er et af de væsentligste punkter – hvornår Sannis arbejdstid ligger.

Netop den kan være svær at styre. Det ligger nu fast, at Sannis telefon er slukket efter kl. 17, hvorimod Henriks er døgnåbent. Og at parret holder fri fra 17-20, mens børnene er »på«. Når de er lagt i seng, går parret ofte i gang med arbejdet igen til 22-22.30. Det er lange arbejdsdage, men sådan er det.

Men snakker I ikke arbejde i tide og utide? »Jo, vi skal passe på. Men vi har to børn, der fylder meget,« siger Sanni Södergren og tilføjer, at parret da har haft nogle diskussioner om det alligevel. »Henrik kan stadig have svært ved at respektere, at der er arbejde – og så er der fritid. Når vi tager en tur i Lalandia med ungerne, så skal han slukke telefonen. Og han skal også forstå, at jeg ikke lige kan skriver et tilbud kl. 23 om aftenen.« Arbejdsdelingen gælder også i forhold til børnehaven. Der kalder de Henrik for »månedens gæst«, fortæller Sanni Söder-

DS-bladet nr. 11 2012 | 27

Blå bog: Sanni Södergren er 32 år, gift med Henrik Södergren. Parret har Victoria på 4 og Emilie på 5 år samt jagthunden Oskar. Sanni er uddannet i en herretøjsforretning, som advokatsekretær og som social- og sundhedshjælper.

Har nu i et år arbejdet fuldtids i mandens firma Södergren Køling, der forhandler varmepumper, klimaanlæg, køleanlæg, frostanlæg, ismaskiner, udlejning, brugt udstyr. Det ligger midlertidigt i privaten i Slangerup.

gren lidt ironisk: »Men vi har valgt, at jeg er den primære omsorgsperson, og i Henriks liv er der ikke plads til fx den slags sociale arrangementer.« Sanni Södergren har dog været nødt til at markere sig over for børnehaven i forhold til sit eget arbejde. Forklaret, at selv om der er en aftale om, at man ikke må have tændt telefonen, når man henter børnene, er hun simpelthen nødt til det af hensyn til kunderne. Og også, at hun har arbejde at passe, når der lukkedage i børnehaven, og at hun derfor har svært ved at holde pigerne hjemme: »Jeg har prøvet at forklare, at det faktisk kan være ekstra påkrævet at være på arbejde, fordi vi som selvstændige er mere afhængige af, at kunderne kan få fat på os. Det er nødvendigt, at andre respekterer mit arbejde. Det er min karriere og vores eksistensgrundlag det her.« Dimser og dingenoter Sanni Södergren forsøger hele tiden at holde sig opdateret, selv om hun har flere uddannelser at trække på. Fx har hun delta-

Sani Södergren: »Sørg for at have helt klare retningslinjer for forretningsgangen i firmaet, hvem der laver hvad, og få det skrevet ned. Hav også professionel respekt for – og tal ordentligt til – hinanden. Husk at ros og værdsæt hinandens arbejdsindsats.«

get i en administrationsuddannelse i DS, men har også været nødt til at få lidt mere faglig viden om firmaets varer og har derfor deltaget i informationsaftener om køleteknik. »Jeg var helt blank og bliver aldrig kølemontør! Jeg omtaler da også stadig tingene som ”dimser” og ”dingenoter”, men efterhånden har jeg lært fagudtryk og produkter at kende. Det er vigtigt i forhold til grossisterne. Nu har jeg en idé om, hvad kunderne ønsker, når de ringer, og kan læse og forstå vejledninger,« siger hun.

Sanni Södergren har ikke sluppet sin fortid helt. Hun har fortsat weekendvagter på Lions Park Plejehjem i Birkerød, hvor hun før arbejdede. De kommer så blot oveni den normale lange arbejdsdag, og der bliver da også færre og færre af dem: »Jeg kan godt lide at have travlt. For man kan jo altid diskutere, om det kan betale sig at tage dette arbejde ved siden af.

Jeg får 192 kroner efter skat for otte timer på plejehjemmet, fordi det er dårligt lønnet, og jeg bliver hårdt beskattet. Men det minder mig om,

: d i Södergren n n a S l e virksomhe ti l å rgsm ø , hvilken typ p lv s se a d e tr h s k m e Et arte virkso

lle st dig, der sku t kræver Hvis det var entalitet. De m n e e? d rt a ke st ik g har n hård ville du så ark. Der er e tarte selv. Je s m n ke a ik i D t t le e s d r ville belønnet fo v, gebyrer, »Jamen, jeg entationskra an bliver ikke m m u g k o o ukket t, d e d g e e også m bakke m , der bliver tr d g a in p t o ve r e ti t a e tr g d somhed minis beskatning, o tarte en virk e mulige ad ll s a e ll – u r k e s ls g e li g e nd ersø e. Hvis jeg e statistikund på f irmaern t e d ve o h r ned ove i Sverige.« ulle det være selv – så sk

28 | DS-bladet nr. 11 2012

hvor godt jeg har det her. Og så er det også godt at komme ud og møde andre relationer. Det giver en anden energi at få nye indtryk, det tror jeg er sundt,« siger hun, der i øvrigt også er meget påpasselig med at komme ud og se sine veninder.

Har de forståelse for, at du har valgt at arbejde for din mand? »Mine veninder respekterer fuldt ud mit valg. De synes, det må være en kæmpemæssig frihed i forhold til børnene, men de synes også, det er et barsk valg og er bange for, om jeg ikke keder mig. Men det gør jeg altså ikke,« siger Sanni Södergren.

Så den allerstørste fordel ved at være medhjælpende ægtefælle? »Er at man kan få familielivet til at hænge sammen med arbejdslivet. Det giver den ene person frihed til at være der 100 procent for ungerne, hvilket også letter den anden i arbejdet. Og det giver et superengagement omkring arbejdet, fordi man har en fælles interesse i, at det går godt.« Ulempen? »Det er fritiden – at få den holdt. Henrik kan fx ikke holde sommerferie med børnene og mig, det går ikke i firmaet, der har sin højsæson lige omkring sommer. Og at man hele tiden skal fortælle omverdenen, at man ikke er hjemmegående, fordi man arbejder, som man gør – og ofte fra hjemmet.« Hvad kan du som medhjælpende især tilføre firmaet? »Min mand har større respekt for mig, end han ville have for en kontorhjælp. Jeg er også mere fleksibel i forhold til en udefra – jeg arbejder på andre tidspunkter. Jeg har en anden interesse i, at det her firma kører godt. Og så ville jeg i øvrigt også have det skidt med, at en anden skulle overtage det.«

NYHED

Ejerlederne konkurs

Erhvervsorganisationen fik rødt kort af banken efter en længere periode med økonomiske problemer.

Efter et turbulent år er erhvervsorganisationen Ejerlederne erklæret konkurs, oplyser formanden Merete Hessel.

Hun forklarer, at pengesorgerne kan føres tilbage til økonomiske dispositioner foretaget af forhenværende direktør - og medstifter af organisationen - Hans Jørgen Dalum, som i november 2011 blev bortvist, da disse kom til bestyrelsens kendskab. I marts fremlagde Merete Hessel på Ejerledernes generalforsamling et underskud på cirka 1,5 million kroner, og nu har Sparekassen Vendsyssel sagt stop. »Der er gået otte måneder, hvor vi har opnået gode resultater og medlemsfremgang, og hvor vi har haft en god dialog med vores bank. Så sker der det, at banken i forbindelse med en forlængelse af vores kassekredit helt uden varsel vælger at opsige os,« siger Merete Hessel.

»Der er behov for en erhvervsorganisation som ejerlederne nu som aldrig før, hvilket bekræftes af de mange positive tilkendegivelser, vi får fra vores medlemmer,« siger formanden. »Vi arbejder nu meget ihærdigt på at rekonstruere organisationen, men jeg kan ikke sige i dag, at vi kører videre. Nu har vi en kurator og et konkursbo at se til, og så håber jeg, at kunne komme med en positiv meddelelse i løbet af de næste 14 dage.«

Politianmeldelser frem og tilbage Hverken Ejerlederne eller den bortviste direktør Hans Jørgen Dalum har tidligere ønsket at uddybe, hvilke økonomiske dispositioner, der førte til turbulensen i den godt 10 år gamle organisation.

For nylig kom det frem, at politiet ikke går videre med den anmeldelse om »grov forsømmelse af kontrakt«, som Ejerlederne har indgivet – til gengæld politianmeldte Hans Jørgen Dalum i juni Ejerlederne for manglende feriepenge.

Et af de projekter, som den tidligere direktør indledte, var Ejerledernes Finansieringsinstitut EFI - en slags bank uden om bankerne, hvor ejerlederne kan hjælpe hinanden med kapital. Projektet opnåede godkendelse i Finanstilsynet, men blev aldrig til mere end en række såkaldte finansieringskonferencer, der skulle sikre økonomisk opbakning til direktørbanken.

Usikker fremtid Disse konferencer fortsatte dog efter Hans Jørgen Dalums bortvisning, og har ifølge Merete Hessel vist, at der stadig er både interesse og behov for en organisation for erhvervsfolk, der både er direktører og ejere i deres virksomheder.

DS-bladet nr. 11 2012 | 29

Den er god nok:

Bureaukratiet vokser Seks kilometer love, regler og cirkulærer alene i 2011 på trods af politikernes løfter om regel­ forenklinger.

Det er ikke for ingenting at danske virksomheder klager og bøvl og bureaukrati. Det viser en omfattende kortlægning foretaget af analysefirmaet Kaas & Mulvad og Ugebrevet A4 i retsinformationsdatabasen.

Hvis man printer alle love, regler og cirkulærer ud, der trådte i kraft i 2011, lægger papirerne i forlængelse af hinanden og tager løbeskoene på, skal man ud på en distance på seks kilometer, før man passerer det sidste dokument.

Hvert af disse dokumenter på vejen afspejler nye regler, rammer og bekendtgørelser, der er produceret af embedsmænd og politikere, og som efterfølgende skal administreres af offentligt og private ansatte. Trods adskillige tiltag fra udvalg og kommissioner, der har haft til formål at afbureaukratisere og regelforenkle, er omfanget af nye regler og bekendtgørelser steget stødt år for år siden begyndelsen af 1980’erne.

Alene de seneste 30 år, siden 1982, er der således produceret ikke færre end 65.000 danske regler, cirkulærer, love og bekendtgørelser., skriver Ugebrevet A4.

Sammenligner man med hele den forudgående periode fra 1840 frem til 1981 blev der blot produceret godt 9.000 love, regler og cirkulærer.

Det har ellers ikke skortet på politiske initiativer, konsulentrapporter, udvalgsbetænkninger og kommissioner, der har haft til opgave at mindske antallet af regler. »Frihed under ansvar«, »Væk med bøvlet, Inger« og »Danmark som foregangsland« er bare et par af de overskrifter, som forskellige tidligere regeringer har sat på netop deres afbureaukratiserings-kampagner. Men ingen af initiativerne har for alvor kunnet vende udviklingen.

Således viser Ugebrevet A4’s opgørelse, at der siden begyndelsen af 1980’erne årligt er vedtaget gennemsnitlig 2.100 nye regler, love og cirkulærer. Og antallet af nye regler er blevet markant flere år for år. Forskellen fra 1980 til 2011 svarer til, at borgerne i 1980 skulle spadsere under en kilometer for at passere papirslangen med årets nyproducerede regelkatalog, mens de i 2011 skulle finde gummiskoene frem og power-walke seks kilometer for at passere årets cirkulærehøst.

Nye regler Socialdemokraten Mogens Lykketoft havde i næsten otte år som finansminister under Poul Nyrup Rasmussens regering i 1990’er-

30 | DS-bladet nr. 11 2012

ne ansvar for både en stor del af regelmøllens produktion, men også for initiativer til at stoppe den. »Den her regelproduktion er en frygtelig selvforstærkende proces. Nogle gange kan man godt fristes til at brænde det hele af og begynde forfra. Det er måske i virkeligheden den eneste måde at bringe eksplosionen til ophør,« siger Mogens Lykketoft, der i dag er formand for Folketinget.

Men så vidt er der endnu ingen politikere, der har turdet drive det. I stedet har adskillige udvalg og kommissioner gennem tiden gnavet små bidder af tekstjunglen, blot for at se nye regler blomstre op på andre områder samtidig.

Hos Kommunernes Landsforening (KL) er man også godt ærgerlige over eksplosionen. Som kontorchef for det økonomiske sekretariat, Claus Ørum Mogensen, siger: »Der er ingen tvivl om, at alle der arbejder i velfærdssektoren, mødes af langt flere krav i dag end for 30 år siden. Det er dog ikke det rene vanvid alt sammen, men det har en tendens til at vokse sig for stort, det må man altså bare erkende.« Konsekvensen af de mange regler er nemlig, at sagsbehandlere, borgere, private firmaer og administrativt personale i det offentlige bruger en masse ekstra tid på papirarbejde.

Væk med bøvlet Hvor regelforenkling måske ikke har været førsteprioritet, når der vedtages nye regler, har ønsket om at luge ud i den eksisterende regeljungle været en politisk evergreen lige siden 80’erne.

• Schlüter-regeringen lancerede allerede i 1982 en plan for regelforenkling under overskriften »det skal være nemmere at være dansker.« • I 1989 fik planen nyt navn og relanceredes som afbureaukratiseringsplanen. I 1997 er det Nyrup-regeringens tur med projektet »Danmark som foregangsland.« • Lars Løkke Rasmussen (V) lancerede i 2009 en plan med blandt andet 105 nye initiativer til at reducere de administrative byrder.

• Daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) iværksatte i 2010 kampagnen »Væk med bøvlet«.

• Den nye regering står heller ikke tilbage for at gøre afbureaukratisering til en mærkesag. Senest har S-SF-RV-regeringen indskrevet i regeringsgrundlaget fra 2011, at der skal iværksættes en »reform med fokus på tillid, ledelse, faglighed og afbureaukratisering.« En ny afdeling er etableret i Økonomi- og Indenrigsministeriet med kontorchef Marie Munk som leder. Hun vurderer, at de mange tidligere regelforenklingsinitiativer har gjort sit til at fjerne

Eksportforeningen søger virksomheder til Ghana de regler, der ubestridt kan opfattes som overflødige.

Nu, hvor de lavt hængende frugter er plukket, er fokus flyttet fra at handle om sanering af det fungerende regelsæt til i højere grad at handle om, hvordan man undgår unødige regler og bureaukratiske byrder for borgere og ansatte.

Forandring »Det er ikke et mål i sig selv at reducere antallet af regler.

Selv om mange siger, at det har taget overhånd med regler og bureaukrati, er det vigtigt at understrege, at masser af regler giver rigtig god mening. De embedsmænd, der i sin tid har udtænkt reglerne, har jo gjort det med god mening om at understøtte politiske tiltag,« siger kontorchef Marie Munk.

Tilgangen i den nye afdeling er ifølge Marie Munk, at reglerne skal nytte, og forenklingen bør være en naturlig del af den proces, der er forbundet med nye politiske tiltag. »Den nye regering har et stærkt politisk ønske om at modernisere den offentlige administration med det formål, at det skal give både bedre kvalitet og mere effektivitet,« tilføjer hun.

I en tid med knappe ressourcer og økonomisk krise er der desuden en ekstra motivation til at få afbureaukratiseringen til at lykkes, vurderer Marie Munk. »Man siger jo, at man ikke skal misse en god krise til at lave forandringer. Modernisering handler i høj grad om at ændre mind-settet, og sådan en forandring er nemmere at gennemføre i krisetider.« Men ifølge de kilder, Ugebrevet A4 har talt med, er der langt fra de gode intentioner til resultaterne. Den administrative og politiske mølle, der maler de mange regler, direktiver, cirkulærer og bekendtgørelser, er nemlig under et konstant pres fra mange sider.

Professor i offentlig ledelse ved Copenhagen Business School, Carsten Greve, forklarer: »Et komplekst samfund kræver komplekse regler. Selv om man fjerner overflødige regler, vil nye komme til. Tag for eksempel miljølovgivningen. For 30 år siden var der næsten ingen forbud eller regler. Men i dag ved vi meget mere om, hvad der forurener. I takt med, at samfundet får en bedre viden om kemikalier og miljø, opstår behovet for bedre kontrol og øget omfang af forbud«, siger han.

Eksportforeningen har vundet et udbud fra Danida om at skabe rammerne for partnerskab mellem virksomheder i Danmark og Ghana. Projektet er attraktivt for danske virksomheder, som kan få dækket hele 75 pct. af udgifterne forbundet med et matchmakingprogram i november.

Derfor søger Eksportforeningen mindst ti danske virksomheder, som er interesserede i at etablere et partnerskab med en lokal ghanesisk partner. Målet er at finde to-tre potentielle samarbejdspartnere til hver dansk virksomhed.

Projektet løber af stabelen i efteråret og kulminerer den 5.-8. november, hvor de danske virksomheder tager til Ghana og gennemfører møder med de potentielle partnere, samt deltager på en messe, som har fokus på energi, miljø og olie/gas.

Hovedfokus vil være på vand og energi, herunder vedvarende energi og olie/gas. Derudover vil virksomheder inden for sundhed, fødevarer og landbrug også have mulighed for at deltage i den matchmakingdelegation, Eksportforeningen sender til Ghana i november.

Det vestafrikanske land er et såkaldt ”Danida Partnerland”. Desværre har aktivitetsniveauet fra danske virksomheder de seneste år været faldende, og man vil derfor igangsætte aktiviteter for at øge interessen for Ghana.

Ghana, der har cirka 25 millioner indbyggere, oplever i disse år en årlig BNP-vækst på omkring otte pct. Det vestafrikanske land er ved at udvikle sig til at blive ét af de større, olieproducerende lande, og der er kommet øget fokus på bæredygtig udvikling, energieffektivitet og beskyttelse af miljøet, hvilket gør Ghana til et interessant marked for danske virksomheder.

Danida Business Partnership programmets overordnede mål er at støtte bæredygtig udvikling og at bidrage til at reducere fattigdom i Danida-partnerlandet. Programmets mere kortsigtede mål er vidensdeling mellem den danske virksomhed og den lokale partner, som også skal indbefatte forbedring af arbejds- og levebetingelserne for fattige, samt forbedre konkurrenceevnen for den lokale virksomhed.

Eksportforeningen er en privat, landsdækkende forening, der for tiden består af ca. 500 medlemsvirksomheder, som spænder lige fra de små nye eksportører til de helt store industrilokomotiver. Foreningen har hovedkvarter i Silkeborg.

DS-bladet nr. 11 2012 | 31

NAVNE

Af Jens Holme

De har fundet ud af det i Løsning

Far og søn Hans og

Jørgen Hansen stå

r sammen

Det er mere end om Løsning VVS.

Hans Hansen var tidligt på den, da han startede sin forretning som 20­årig. Og nu er der lagt op til både jubilæum og rund fødselsdag hos Løsning VVS.

32 | DS-bladet nr. 11 2012

20 år siden, de på

tio begyndte et genera

nsskifte.

Løsning VVS blev etableret i 1962 af en nyudlært Hans Hansen. Efter eget udsagn lavede han så meget fusk, at han kunne se grundlag for en forretning. Han begyndte i halvdelen af sin mors hønsehus og i en lejet garage.

Efter halvanden måned som selvstændig blev Hans Hansen indkaldt som soldat i ti måneder i Århus. Men i kraft af forstående befalingsmænd og sin egen ukuelige energi lykkedes det ham at videreføre forretningen i fritiden.

Da fjernvarmen kom til Løsning i 1963 fik Hans Hansen travlt med at servicere de private husstande og året efter byggede han et nyt værksted med tilhørende privatbolig. Det tog kun to år, før Løsning VVS igen manglede plads. Så allerede i 1966 byggede han igen et nyt værksted med privatbolig.

Fra begyndelsen var Løsning VVS baseret på VVS og blikkenslagerarbejde.

Men det lod Hans Hansen sig ikke nøje med. I flere år drev han cykelforretning og i 20 år depot og vognmandsforretning med to tankbiler for et olieselskab. I dag er de to bierhverv solgt fra for at koncentrere sig om kerneforretningen.

Generationsskifte Og mere og mere af virksomheden er i dag overtaget af sønnen, Jørgen Hansen. Også her var far Hans i god tid. »Det er mere end 20 år siden, vi begyndte på et glidende generationsskifte,« fortæller Hans Hansen.

Og Jørgen Hansen supplerer: »Det er lidt sjovt, at vi for 22 år siden lagde en plan for et generationsskifte, som stort set har holdt 100 procent. Og nu er det alene op til Hans, hvor længe han gider blive ved med at være her.« Bred palet Løsning VVS har i dag 15 medarbejdere. En enkelt arbejder med blik, mens resten udfører VVS-arbejde. Ifølge Jørgen Hansen ligger hovedvægten af opgaverne i industrien. Ved siden af betjener Løsning VVS en række privatkunder og offentlige institutioner. »Vi har satset bredt, og det har været en stor fordel under krisen,« anfører Jørgen Hansen.

Hans Hansen: »Ja, for vi har i store træk trukket os ud af licitationsarbejde. Førhen udgjorde det omkring 20 procent af vores omsætning.

Men nu deltager vi kun, når vi bliver indbudt. Der er simpelthen ikke penge nok i

det. Du skal jo stort set altid have penge med – og det gider vi ikke.« I har slet ikke mærket krisen?

Jørgen Hansen: »Vi er sluppet billigt. Vi har nogle store faste kunder, som har bygget om og renoveret. Nogle virksomheder har brugt en stilstandsperiode til at fremskynde nogle af de renoveringer, der ikke er tid til og mulighed for, når alting kører i højeste gear.

Men vi har lige måttet afskedige en medarbejder. Det handler imidlertid nok mere om, at vi er blevet færdige nogle store steder, og der ikke samtidig er gået noget tilsvarende stort i gang.« Hans Hansen: »For 30 år siden var vi oppe på at lave 125 huse om året. Hvis det stadig havde været vores kerneområde, så havde vi i dag stået med skægget i postkassen. I dag er vi nede på mellem fem og ti nye huse om året«.

Trofaste medarbejdere Medarbejderne i Løsning VVS er enten trofaste og bliver i mange år – eller også går det hurtigt op for dem, at de skal lave noget andet, påpeger Hans Hansen. »Vi har fire der har haft 25 års jubilæum. Og der er var en som gik på pension for fire år siden, som havde været her i 37 år. En af 25 års jubilarerne var kun 40 år og har sagt, at han bliver her 25 år mere.«

ge fået muligheden for at trække dig ud, hvis det ikke var det, du ville.« Jørgen Hansen: »Det er rigtigt, men det tilbud har jeg ikke haft grund til at tage imod. Jeg er godt tilfreds med, hvor jeg er.« Forretninger Ved siden af Løsning VVS ejer Hans og Jørgen også Korning Smede og Maskinforretning og Hatting VVS og har vi lige købt Høgh VVS i Odder. »De kører som selvstændige forretninger. Det eneste, vi har med det at gøre er, at vi styrer bogholderiet herfra og spæder til med folk, hvis de mangler hænder. I Korning er de to, de andre steder kun en.« Fra hovedkvarteret på Sneppevej i Løsning driver Løsning VVS detailforretning med isenkram og el-artikler. Den del af forretningen bestyres af Jørgen Hansens hustru, Susanne.

Hans Hansen bliver 70 den 18. september, og selv om virksomheden først bliver 50 til november, så bliver det hele slået sammen i én stor gang åbent hus på fødselsdagen. Men så er det også snart slut med festeri, forstår man på Hans Hansen.

For et par måneder siden holdt Hans og fru Bente guldbryllup. Også her var virksomhedens nestor tidligt på den.

Tvang Da Jørgen Hansen bliver stillet over for spørgsmålet, om han er blevet tvunget ind i virksomheden af sin far, falder svaret med et grin: »Ja, han vred armen om på mig. Og nej, det er ikke er selvfølgelig ikke noget man gå ind i, hvis ikke motivationen er til stede. Jeg kom i sin tid i lære som blikkenslager. Det var også ved min far, men vi havde et selvstændigt blikværksted med en blikkenslager, og der var ham, der var min læremester. Derefter kørte jeg oliebilerne i nogle år.

I 1982, da naturgassen kom til Danmark, tog jeg de nødvendige certifikater og gik i gang med at arbejde på det felt.

Jeg kan ikke huske, vi nogensinde har sat os ned og aftalt, at jeg skulle med i virksomheden. Det har bare ligget i luften.« Hans Hansen: »Men du har da flere gan-

DS-bladet nr. 11 2012 | 33

HE C N A R B & S S E IN BUS og andre rele­ ordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Hånd­ lemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds­net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

Paknings- og tætningsfirma ser store muligheder i Kina I takt med et større antal af deres danske kunder har flyttet produktionen til Kina ser det fynske paknings­ og tætningsfirma Carsten Holm A/S lyst på mulighederne for afsætning i landet og har for kort tid siden etableret kontor og lager i nærhe­ den af Shanghai Hos Carsten Holm A/S i Ringe på Fyn ser man store muligheder for at udvikle salget af pakninger og tætninger i Kina. Vurderingen kommer, efter at paknings og tætningsfirmaet gennem en længere periode har oplevet en stigende efterspørgsel fra flere og flere europæiske firmaer, der allerede har etableret produktion i Kina. »Det meste af den efterspørgsel, vi ser i Kina kommer fra virksomheder, der ønsker forsat at opretholde en høj og ensartet produktkvalitet,« siger Ulrik Holm, der er administrerende direktør i Carsten Holm A/S. Kontor og lager i Kina »Som et naturlig led i denne udvikling har vi valgt at etablerer kontor og lager i Kina. Holm Seals trading Asia er navnet på vores nye afdeling i Kina. Afdelingen ligger i Suzhou, som ligger i den østkinesiske provins Jiangsu. Byen har en veludbygget infrastruktur, kvalificeret arbejdskraft og nærhed til Shanghai. Derudover huser byen en lange række andre danske og europæiske virksomheder, som vi tidligere har serviceret fra vores danske afdeling.

Kunderne har typisk fået fremstillet en prototype eller nulserie i Danmark, og efterfølgende sætter de den i masseproduktion i Kina, og her er det, at vi forsat kan leverer de pakninger og tætninger en dansk

Ros til Blunico Værkstedslederen fra verdens største forskningscenter CERN, Laurent Deparis, har netop været på besøg hos metalvirksomheden Blunico, skriver Horsens Folkeblad.

Horsens-virksomheden ønsker nemlig at blive underleverandør til CERN, og derfor skulle Deparis se nærmere på produktionen.

Og han lagde ikke skjul på, at han var imponeret. »Med det, jeg har set i dag, er det her sådan en virksomhed, jeg gerne vil samarbejde med. Så måske vi kan teste os frem til noget. Jeg har sjældent set en virksomhed, hvor 34 | DS-bladet nr. 11 2012

eller europæisk virksomhed efterspørger,« fortæller Ulrik Holm.

Til at varetage den daglige ledelse og drift af Holm Seals trading Asia har virksomheden af kulturelle hensyn valgt at ansætte en lokal forretningsmand. Salgsarbejdet varetages i tæt samarbejde med den danske salgschef, Mogens Jensen, der har en bred kontaktflade til en række danske virksomheder i Kina. Derudover beskæftiger Holms Seals Trading et par lokale på lageret og er netop nu i gang med at rekruttere sælgere.

Fortsat vækst »Med en afdeling i Kina var vi mulighed for at tilbyde samme gode service, med salg af kvalitets pakninger med hurtig levering, som i Danmark. Igennem det år, vi har været etableret i Kina har vi rent faktisk også oplevet en stigende interesse fra flere asiatiske virksomheder, som efterspørger pakninger og tætninger i europæisk kvalitet. Vi er overbevidst om, at der er et voksende marked for den type forretning med salg af pakninger og tætninger af høj kvalitet med hurtige leveringstider,« fremhæver salgschef Mogens Jensen.

På trods at firmaets udvidelser i Kina forventer Carsten Holm A/S forsat at kunne opretholde den vækst på ca. 20 procent, der har været på det danske marked gennem de senere år. Der er tilmed basis for yderligere udbygning af den danske afdeling i Ringe på Fyn. Firmaet forventer flere ny ansættelser inden udgangen af 2012.

Carsten Holm A/S blev grundlagt i 1979. Virksomheden udvikler, producerer og markedsfører såvel standard- som specialpakninger og -tætninger til hydrauliske applikationer til alle grene af dansk og international industri. Virksomheden, der ejes og drives af far og søn, Carsten og Ulrik Holm, beskæftiger henholdsvis 20 medarbejdere i Danmark og tre i Kina.

der var så god struktur og organisering på tingene,« sagde han til Horsens Folkeblad.

Blunico har tidligere forsøgt at komme med i CERN-projekter, men uden held. Direktør Bo Ulsøe håber dog, at besøget af værkstedslederen kan være med til at skabe et gennembrud.

Laurent Deparis forventer, at Blunico, hvis virksomheden kommer gennem nåleøjet, vil skulle starte med mindre projekter for stille og roligt at blive introduceret til de krav, som CERN stiller til underleverandører.

Blunico i Horsens blev etableret under navnet B. Rustfrit Stål i 1976 og beskæftiger sig med stort set alle former for materialeforædling. Virksomheden har 50 medarbejdere.

CERN er et europæisk center for forskning i partikelfysik. CERN blev grundlagt i 1954 og er placeret lige uden for Geneve på grænsen mellem Frankrig og Schweiz. Fra oprindeligt 12 medlemslande er CERN i dag finansieret af 20 medlemslande, deriblandt Danmark. CERN har omkring 6500 forskere ansat.

BAROMETRET Mindre industrivirksomheder holder skansen Af Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet

Ved første øjekast ser det ikke godt ud. Langt flere af de små og mellemstore virksomheder ser skeptisk på ordresituationen. Det viser en helt ny måling af Håndværksrådet, som hvert kvartal tager temperaturen på medlemsvirksomhederne.

Når det gælder de mindre industrivirksomheder, så forventer langt færre af dem, at aktiviteten vil være højere i den kommende tid. Det interessante er imidlertid, hvor meget ordretilliden (udtrykt i nettotal) er faldet over det seneste kvartal. Og i år faldt tilliden fra 16 i 2. kvartal til 5 i 3. kvartal, men i forhold til samme periode sidste år, så er faldet i ordretilliden trods alt mindre.

Et positivt nettotal betyder, at en overvejende del af virksomhederne forventer højere aktivitet. Omvendt betyder et negativt nettotal, at en overvejende del af virksomhederne forventer lavere aktivitet. Det er et normalt mønster, at ordretilliden er faldende hen over året.

Med hensyn til medarbejdersituationen, forudser 14 pct. af industrivirksomhederne, at de vil have lidt flere medarbejdere i staben om tre måneder. Til gengæld forudser 16 pct. af dem, at de skal skille sig af med medarbejdere og dermed reducere staben i den kommende tid.

De sidste to kvartaler har førstnævnte gruppe dog været i klart overtal.

Kvartaler

DS-bladet nr. 11 2012 | 35

NAVNE

Henrik Berger nu også Europas bedste

Henrik Berger, fire-dobbelt Danmarksmester og regerende nordisk mester i kunsten af lave hestesko og sko heste kan nu også kalde sig Europamester. Ved European Farrier Championship i Østrig i begyndelsen af august vandt Henrik Berger foran 54 konkurrenter fra det meste af Europa.

Henrik Berger, der driver landets største beslagsmedeforretning i Nr. Aaby på Fyn, vandt tre af de fem indledende konkurrencer og finalen blandt de 16 bedste. I mesterskabet deltog også to af Bergers medarbejdere, Sikker Vestergaard og Tom Williams.

Sidstnævnte kvalificerede sig til finalen fra en 13. plads i de indledende konkurrencer og blev nr. 9 i finalen. Sikker Vestergaard blev placeret på en 20. plads.

Henrik Berger deltog i begyndelsen af juli World Championship Blacksmiths’ Competition (WCBC) i Calgary, Canada og placerede sig blandt de ti bedste. WCBC - også kaldet for beslagsmedenes OL eller verdensmesterskab – havde 56 deltagere. Henrik Berger nåede frem til semifinalen.

Ny i Sparekassen Faaborgs bestyrelse

Administrerende direktør i DS Håndværk & Industri, Jani Lykke Methmann, er et af fire nye medlemmer af Sparekassen Faaborgs bestyrelse. Den sydfynske sparekasse er i gang med en større oprydning efter bestyrelsesformandens og tre bestyrelsesmedlemmers afgang samt et halvårsregnskab på minus 223 millioner kr.

Dødsfald

Grundlæggeren af vvs-firmaet Kaj Rasmussen A/S i Fjerritslev døde den 28. juli i en alder af 90 år.

Kaj Rasmussen har altid boet i Fjerritslev. Efter sin konfirmation kom Kaj i lære som brøndborer hos sin far, Marinus Rasmussen, og var der indtil krigsårene. Da måtte arbejdet nindstilles på grund af mangel på materialer.

Men Kaj var ikke rådvild og begyndte at samle revlinger, bundtede dem og sendte dem til børstefabrikken i København.

Lige efter krigen blev Kaj Rasmussen gift med Kristine og fik med tiden tre børn. Han uddannede sig til husflidslærer i 1950 og fungerede som sådan i 11 år.

Kaj Rasmussen startede VVS-firmaet i 1963. Sønnerne, Vagn og Erik, gik ind i firmaet i 1980.

I dag ejes Kaj Rasmussen A/S af Erik Rasmussen, Ulrich Kristensen og Tommy Eghoff og er en all-roundvirksomhed med 10 medarbejdere.

Da Vagn og Erik kom ind i firmaet tog Kaj Rasmussen sig tid til at tage del i foreningslivet i Fjerritslev. Han var med i bestyrelsen for pensionistforeningen i næsten 30 år, hvor der blandt andet blev arrangeret virksomhedsbesøg og bankospil med Kaj som opråber. Han var også i bestyrelsen for aftenhøjskolen og billardklubben.

Desuden arrangerede Kaj Rasmussen i en årrække busrejser for pensionister.

Nye medlemmer Lokalafdeling DS Sjælland Midt & Syd HM VVS Montage ApS, Jan Jakobsen, Tangmosevej 85 D, 4600 Køge.

JF-Smedeservice ApS, Jakob Frederiksen, Murervænget 1, 4700 Næstved.

Lokalafdeling MidtVest Hammerum ServiceCenter, Thomas Kjærsgaard, Haugevej 14, 7400 Herning.

Lokalafdeling Søndre Birk Københavns Maskinfabrik ApS, Joseph Samucha, Vibeholmsvej 21, 2605 Brøndby.

Lokalafdeling Østjylland Vega Solar-Panels ApS, Kurt Basse, Horsensvej 91-93, 8660 Skanderborg.

Lokalafdeling Vendsyssel VVS Jes ApS, Jes Jensen, Aldershøjvej 25, 9800 Hjørring.

Vi byder de nye medlemsvirksomheder velkommen!

Under de bedst tænkelige vejrmæssige omstændigheder holdt lokalforeningen Randers Omegns Smedemesterforening hygge- og aktivitetsdag den 18. august. Børn og voksne deltog i arrangementet på Fjordcentret ved Randers Fjord med hygge, lege og kollegial snak. Der var stor tilfredshed, oplyser formanden Jørn Sminge.

Under frokosten blev det fejret, at Randi og Lars Nielsen, ejere af L-tek i Nøager, er årets modtagere af Den Gyldne Ambolt fra DS Håndværk & Industri. Parret fik af lokalforeningen en check på 2500 kr. til fx en rejse. På billedet er det kasserer Jens Peter Andersen, Auning VVS, der overrækker check og blomster.

36 | DS-bladet nr. 11 2012

Vi leverer varerne...

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 www.thyholmolie.dk Salg direkte til VVS og oliefyrsfirmaer

Arbejdsmiljørådgivning

Beholdere & stålskorstene Øster Kippinge Stålindustri ApS Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Bolte og skruer Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Automatik

Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation Telefon 86626364 www.Automatikcentret.dk info@automatikcentret.dk

Beholdere & stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

EDB

freesoft PLUS2

freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 Hellerup Tlf. 40100818, mail@freesoft.dk www.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Fyringsanlæg

GPS-tracking

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- og expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

GPS-overvågning og -flådestyring info@autotracking.dk www.autotracking.dk Tlf: 31 69 31 36

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Hydraulik

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Gasservice

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Aalborgvej 51, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Inddækning

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Sabeto-Flex Hesthøjvej 4 · 7870 Roslev tlf. 70 22 50 04 www:sabetoflex.dk mail:info@sabetoflex,dk INDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejdet til en leg.

Brug Sabetoflex færdigvare og ruller så er du sikker på pris og kvalitet.

DS-bladet nr. 11 2012 | 37

Vi leverer varerne...

Kvalitetsstyring European House of Quality A/S Tlf. 86933321, mail: as@sherlock.dk www.sherlock.dk Bliv hurtigt og sikkert klar til DS/EN 1090-1 og/eller ISO 9001 certificering med Sherlock.

Web baseret system som indeholder skabeloner til alle registreringer og procedurer.

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Lønservice

Tronholmen 3, 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Løfteborde TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

38 | DS-bladet nr. 11 2012

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Pension Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Rosendahls. Mediakonsulent Kasper Kristensen Direkte tlf.: 76 10 11 44 · kk@rosendahls.dk

Plast- og certifikat-svejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Pumper

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Pumper og omrørere

Solvarme

Tegne- & projektarbejde

Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57 per@djurssolvarme.dk www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Projekt Service Aps Juliedalvej 3, Døjringe, 4180 Sorø Tlf. 22 96 60 91 www.projekt-service.dk anders@projekt-service.dk Vi tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Statiske beregninger Brøns Ingeniørfirma ApS Damvej 12, Brøns 6780 Skærbæk Tlf. 74753424. Fax 74753120 Mail: mail@broens-ing.dk Hjemmeside: www.broens-ing.dk Vi tilbyder statiske beregninger af stålkonstruktioner.

Strålevarme Helge Frandsen A/S VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

Stålkonstruktioner

Chopperpumper, Beluftere, Omrørere og Procesanlæg www.landia.dk -eller ring 9734 1244

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Transportanlæg

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/Pu-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Trådvarer FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Vikar-hjælp

Vikar-hjælp Søren A. Sørensen Tlf. 9783 6478 www.vikar-hjælp.dk

VVS

Vandskæring

Rørbæringer

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Ventilation

Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

DS-bladet nr. 11 2012 | 39

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

Energipolitisk Åbningsdebat 2012 Invitation til Energipolitisk Åbningsdebat på Christiansborg den 3. og 4. oktober 2012 i Fællessalen på Christiansborg, København Igen i år – dagen efter Folketingets åbning – åbnes for dialog med to ministre, medlemmer af Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg samt en række helt centrale aktører på den danske energiscene.

Vær med, deltag og brug denne helt unikke mulighed for at påvirke aktuelle initiativer, tankesæt og meningsdannelsen om såvel dagsaktuelle som mere langsigtede udfordringer i energi- og klimapolitikken.

Mød sektorens ministre og sektorens toppolitikere og energiområdets absolutte topbeslutningstagere til debat under overskrifterne:

Energien, klimaet og konkurrencekraften

Se det samlede konferenceprogram på ds-net.dk Tilmelding senest den 21. september på fdkv.dk

Medlemsrabat For medlemmer af DS Håndværk & Industri ydes en rabat på kr. 1.000,- excl. moms ved tilmelding til begge konferencedage.

Husk ved tilmelding at anføre medlemsforhold »DS Håndværk & Industri« i feltet »Reference«.

På gensyn på Christiansborg Ove Folmer Jensen, Energi- og Miljøkonsulent

ISSN 1602-7213

Konferencen afvikles i et tæt samarbejde mellem Foreningen Danske Kraftvarmeværker og DS Håndværk & Industri samt en række energiaktører.

AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Vi holder en plads til dig efter princippet »først til mølle«, og glæder os til endnu engang at byde dig velkommen på Christiansborg.

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

• Udsyn og fremsyn, politik og ledelse • Valg og forudsætninger • Rammer, vilkår og nødvendigheder • Praktik og perspektiver