DS-bladet nr. 11

8. september | 2010 I 101. årgang

bladet

11

DEN GODE LÆREPLADS TRÆKKER DE UNGE 10 MANGE KAN IKKE KLARE EN ARBEJDSDAG 18 LÆRLINGE

Praktikjægeren

Siden april i år har Frank Andersen besøgt over 130 virksomheder i jagten på praktikpladser.

Strategi og styring i vvs-virksomheden

26-29

8-9

Sådan forberedes indgangen til eksportmarkeder

30-31

INDhOLD

DS-bladet fylder 100 år den 1. oktober 2010 I den anledning holder DS-bladet reception i DS-huset, Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Fredag den 1. oktober 2010 kl. 12.00-15.00.

Det vil glæde os at se medlemmer, forretnings- og samarbejdspartnere samt alle med tidligere eller nuværende tilknytning til DS-bladet.

Med venlig hilsen Jørgen Hansen Bestyrelsesformand i DS-bladet

bladet

27. januar

| 2010 I 101.

årgang

Organisationernes eget blad

2

bladet

4 5 6 8 10 10 12 13 14 16 18

bladet er du Sådan kommeksport i gang med vej EU-krav på Skrappe atører til vvs-install

100 år

7 & 10-12 gør status: Formanden skygge Et år i krisens

22-24

5

19. maj | 2010 I 101. årgang

bladet

7

Her er vejen til en effektiv produktion De fleste virksomheder kan effektivisere deres produktion markant uden at investere i nye maskiner

Generalforsamling i DS Håndværk & Industri

8-10

14-19

Portræt: Hovedstaden må ikke overse de små virksomheder

20

ISBN 87-990264-5-7

DS-bladets tidligere redaktør Ulrik Schrøder har skrevet DS-bladets 100-årige historie.

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af arbejdsgiverforeningen DS håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

badinteriør udvider markedsføringsaktiviteterne for vvs-installatører Banker sylter støtteordninger Praktikjægeren Den gode læreplads Det er nu du skal ansætte en lærling Klimakamp fra hus til hus … emil har svendebrev i sigte Kravene skal skærpes På sporet af stærke erhvervsuddannelser »Der skal arbejdes med elevernes basale og personlige kompetencer« Ny strategi for talenter De sociale klausuler kommer Motivation – ikke tvang Kort nyt tjen penge ved skrivebordet

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk

Annoncer: Lt MeDIAFOrMIDLING, emil reesens Vej 8, 7100 Vejle. tlf. 7583 3833. Fax 7572 1702. e-mail: ltmedia@email.dk

Ansvarshavende redaktør: Ole Andersen Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. tlf. 6617 3312. Fax 6617 3612 http://www.ds-bladet.dk e-mail: ole@ds-net.dk

Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri Miljøcertifikat ISO 14001.

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

2 | DS-bladet nr. 11 2010

21 22 23 24 26

Første ordre til Femern

Oplag: 3500 eksemp.

ISSN nr: 1602-7213

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 12 udgivelse den 29. september 2010.

Deadline den 13. september 2010.

Nr. 13 udgivelse den 20. oktober 2010.

Deadline den 4. oktober 2010.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

NB: DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

Leder

Foto: Lene Esthave

Erhvervsuddannelserne skal ses efter i sømmene Får vi de bedst mulige svende ud af erhvervsuddannelserne? Hvordan sikrer vi den optimale dialog mellem erhvervsskoler og mestre? Hvordan sikrer vi praktikpladser i en tid med lavkonjunktur? Og hvordan sikrer vi i det hele taget, at vi får den bedste kvalitet for pengene?

Der er mange spørgsmål, og vi kender ikke alle svarene. Derfor er der meget at vinde ved at nærstudere erhvervsuddannelserne i lighed med det 360 graders eftersyn, der netop er gennemført af folkeskolen.

Mange af de udfordringer og problemstillinger, som evalueringen af folkeskolen netop har peget på, gælder i høj grad også for erhvervsuddannelserne. Der er de økonomiske og ikke mindst pædagogiske udfordringer i forhold til elever med forskellige typer af problemer. Der er en alt for omfattende detailstyring, som ofte gør lederne til administratorer i stedet for ledere. Der er ufleksible arbejdstidsregler. Ikke alle lærere er opdateret på den faglighed, vi har brug for i vores virksomheder. Erhvervsuddannelserne lider under krisen, og skolepraktikken er blevet brugt som krisehåndteringsredskab. Det er ikke godt nok, hverken for eleverne i skolepraktik eller for virksomhederne.

Det er ingen hemmelighed, at vi i DS Håndværk & Industri er kritiske over for de forhold, der hersker på en del erhvervsskoler. Mange steder gøres der et fremragende arbejde, men mange steder er der også plads til forbedringer. Og derfor arbejder vi tæt sammen med flere skoler for at forbedre systemet indefra.

Men der er et enormt behov for en evaluering af erhvervsuddannelserne, der vender alle sten, der giver eksempler på best practice og giver konkrete bud på, hvordan små og mellemstore virksomheder kan være sikre på at kunne få faglært arbejdskraft af høj kvalitet, nu og i fremtiden.

Derfor ønsker vi en 360 graders evaluering af erhvervsuddannelserne med fokus på hele systemet – lærerstaben, ledelsen, fagligheden, eleverne, praktikforløbene og dialogen med virksomhederne.

Henning Nielsen, næstformand for DS Håndværk & Industri

Erhvervsuddannelserne trænger til at blive set gennem mere visionære briller Erhvervsuddannelserne har brug for ledere, ikke administratorer – og det kræver ledelsesrum Erhvervsuddannelserne skal fremtidssikres og ikke kun udsættes for kortsigtede justeringer Erhvervsuddannelserne skal sikre høj faglighed og udfordringer til alle.

En sådan evaluering vil både medvirke til at sikre, at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse, og gøre uddannelserne attraktive. Og så vil en styrket erhvervsuddannelse naturligvis også f.eks. via den nye eux-mulighed, medvirke til at opfylde målet om, at 50 % af vores unge skal have en videregående uddannelse.

Vi glæder os til at få de gode eksempler frem i lyset til efterfølgelse.

DS-bladet nr. 11 2010 | 3

Nyheder

Første ordre til Femern Forventninger om ordrer blandt mange sjællandske virksomheder er store til den faste forbindelse over Femern Bælt. Øster Kippinge Stålindustri er måske den første, der har leveret til forbindelsen.

Underleverandører Fonden Femern Belt Development er en regional organisation, der har til formål at få størst muligt regionalt udbytte af de nye muligheder, der opstår med den faste forbindelse over Femern Bælt. Opgaven består i at koordinere den regionale indsats her og nu, i byggefasen og den efterfølgende driftsfase.

Udfordringerne er bl.a. at sikre, at en stor del af arbejdskraften kommer fra landsdelen, og at dens virksomheder bliver underleverandører til projektet under byggefasen.

Endvidere skal Fonden Femern Belt Development komme med regionale synspunkter i forbindelse med projektets udformning.

4 | DS-bladet nr. 11 2010

Af Ole Andersen

Mange mindre virksomheder på Sjælland håber på at få del i de gigantiske anlægsinvesteringer, som i de kommende år er planlagt og med den faste forbindelse over Femern Bælt som det absolut største projekt.

Og med en lille tilsnigelse kan man godt sige, at den første ordre er afgivet. Virksomheden Øster Kippinge Stålindustri har leveret nogle stålkonstruktioner, ophæng, til nogle fliser i forskellige betonkvaliteter, som Teknologisk Institut efterfølgende skal måle på. »Det er i forbindelse med Femern-forbindelsen, vi har leveret disse konstruktioner og som hænger ud over bolværket nede i Rødbyhavn. Men betonresultaterne kan vel også bruges andre steder,« fortæller Henning Skafte, Øster Kippinge Stålindustri i Nørre Alslev.

Selve forbindelsen mellem Lolland og Femern anslås til 33 eller 41 milliarder kroner, afhængigt af om bro eller tunnel bliver valgt. Dertil kommer ti milliarder til landanlæg i Danmark og et tilsvarende beløb på den tyske side, et lignende beløb til den nye jernbane København-Ringsted over Køge, et nyt statsfængsel på Nordfal-

ster og en stor hospitalsplan med blandt andet nyt psykiatrisk sygehus i Slagelse og et supersygehus i Køge.

Samlet skal det offentlige bygge for mindst 60 milliarder kroner i Region Sjælland frem til 2018, og »Klar til Femern Bælt 2012«-projektet skal sikre, at de mange små og mellemstore virksomheder får del i ordrerne.

Politikerne i Tyskland og København mangler stadig at træffe det endelige valg, om det skal være en bro eller en tunnel.

Men fra årsskiftet 2012/13 ventes det egentlige byggearbejde med den faste forbindelse at gå i gang.

Fonden Femern Belt Development lægger vægt på, at alle virksomheder i princippet kan få del i arbejdet. Ikke kun med selve broen eller tunnelen, men også i forbindelse med de store byggepladser og produktionssteder, som skal etableres.

Der skal etableres parkering, hegn, kontorer, omklædning, kantiner, beboelse, lager, produktionshaller, udskibningshavne, værksteder, laboratorier med videre. Der vil være brug for persontransport og ikke mindst transport af byggematerialer. Og der vil være brug for en lang række servicefag som catering, rengøring, vask, affaldshåndtering, etablering af vagt og kontrol.

Nyheder

Vvs-installatører styrker markedsføringsaktiviteter Det er nu 2 år siden en række vvs-installatører, fortrinsvis med butik, gik sammen i et markedsføringssamarbejde. Nu udvides aktiviteterne, så det også er muligt for vvs-installatører uden butik, at komme med i samarbejdet.

Af Ole Andersen

De to år har vist, at der er store fordele ved at være en del af et fællesskab. Dels kan det, som travl vvs-installatør med mange opgaver, være svært selv at lægge markedsføringsstrategier og føre dem ud i livet. Derfor bliver det ofte ikke gjort. »I en krisetid, som den vi har været igennem, er det vigtigere end nogensinde at have en kontinuerlig markedsføring.

Som medlem af badinteriør, får man mange fordele.

Vi udsender badinteriør-avisen i hvert område 10 gange om året, som bliver fulgt op af annoncer i lokale medier. Avisen uddeles også i Byggecentrum, der dagligt besøges af flere hundrede interesserede kunder, og vi har en velbesøgt hjemmeside:www.badinterior.dk,« siger Annemarie Baastrup, Egå.

Samarbejde er bygget på markedsføring. Der indhentes priser fra flere grossister til hver avis, men medlemmerne kan handle ved den grossist, de ønsker. Man er ikke bundet til at handle hos en bestemt grossist. »Vi vil gerne være frie og uafhængige.

Vi lægger stor vægt på at være selvstændige vvs-installatører, der markedsfører sig sammen, men under sit eget navn, der jo er kendt af kunderne i området. Så behøver man ikke nyt brevpapir eller nye dyre skilte på facaden eller bilerne.

Samarbejdet har hidtil slået meget på salg af produkter til badeværelset og har tilbudt kvalitetsprodukter til priser, der både matcher byggemarkeder og netbutikker.

Vi kan ikke sidde og se på, at salget af produkter går til netbutikkerne, og så skal vvs-installatøren blot levere viden, arme og ben. Derfor er det et vigtigt signal at sende til kunderne, at det ikke er dyrere at købe produkterne hos vvs-installatøren, og samtidig kan man få dem monteret af en fagmand. Det budskab får kunderne lige ind ad døren i vores tilbudsavis, som også altid kan ses på vores hjemmeside, og det er med til at skaffe os nye kunder samt fastholde eksisterende,« påpeger Annemarie Baastrup: »I fremtiden vil vi også have fokus på varme og alternativ energi i vores fælles markedsføring. Derfor mener vi nu, at vores samarbejde også vil kunne være en fordel for vvs-installatører uden butik og søger gode kollegaer over hele landet – med eller uden butik – der vil indgå i vores gruppe.

Som vvs-installatør har man hver dag masse forskellige opgaver. Derfor kan det være svært at få tid til at sætte sig ind i alle de produkter, der findes i dag. Ofte kan kunderne have en større viden på enkelte produkter, fordi de i dag har mulighed for at sætte sig ind i det på nettet. Det prøver vi at råde bod på ved hele tiden at holde os á jour gennem besøg hos vores leveran-

dører, der opdaterer vores produktviden samtidig med hyggeligt samvær i gruppen.

Det er vigtigt at være en del af en gruppe og have gode kollegaer at sparre med.

Vi mener, at vi har meget at tilbyde kommende medlemmer.« Læs mere på www.badinterior.dk

MAFA træpillesiloer Sikker og bekvem håndtering

MAFA Midi

MAFA Villa MAFA Mini

MAFA håndterer træpiller MAFA Villa opbevarer og håndterer dine træpiller sikkert, både udendørs og indendørs. Produceret i aluzinkplade. MAFA’s siloer leveres i mange størrelser og dimensioner.

Besøg: www.mafa.dk Tilfredse kunder er det bedste vi ved

Tlf. 5478 8685 • www.mafa.se

DS-bladet nr. 11 2010 | 5

NyheDer

Banker sylter støtteordninger Små og mellemstore virksomheder oplever lige nu den værste finansieringskrise i nyere tid. Alligevel vender bankerne de statslige støtteordningner ryggen.

Landets pengeinstitutter er meget træge med at låne ud til virksomhederne, selvom de har statsgarantier for store dele af lånene, skriver Jyllands-Posten.

Det er langt fra tilfredsstillende, siger Håndværksrådets cheføkonom Jacob Thiel til avisen.

Håndværksrådet oplever nemlig fortsat, at mange medlemsvirksomheder har meget svært ved at låne. »Problemet er bankerne, der må udvise samfundsansvar og prøve at få denne erhvervspakke til at fungere bedst muligt,« siger han til avisen.

Eksportkreditordningen, hvor staten garanterer for 80 pct. af låne til eksportvirksomheder, er blot et af flere eksempler på, at bankerne lader deres små og mellemstore virksomhedskunder nyde godt af de statslige garantiordninger. Kun 34 af landets over 100 banker har tilmeldt sig ordningen, men det er ifølge Jacob Thiel kun

omkring en tredjedel af de 34 banker, der for alvor bruger den.

Vækstkaution Det halter også fortsat med at få vækstkautionsordningen, der er målrettet virksomheder med under 100 ansatte, til at virke.

Regeringens erhvervspakke fra sidste efterår skulle ellers have sat gang i eksport og investeringer midt i den sorteste krisetid for dansk erhvervsliv i mange år ved at lempe kreditvilkårene for især de mindre virksomheder. Men i praksis bliver ordningerne kun i begrænset omfang brugt, skriver avisen. Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen vil ifølge Jyllands-Posten nu tage problemet op med bankernes ledelser. »Jeg vil tage pengeinstitutternes respektive brug af ordningerne op med ledelserne i institutterne, næste gang jeg møder dem,« siger Brian Mikkelsen

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

6 | DS-bladet nr. 11 2010

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

Kedlen er overfladebehandlet med plasmapolymer, som afviser snavs og sikrer nem vedligeholdelse

Keramisk brænder giver lang levetid

Varmevekslerens Twisted Flow teknologi sikrer en intensiv varmeoverførsel

Ligesom de ypperste bilmotorer er varmeveksleren i Milton TopLine udført i silicium-aluminium Milton yder 15 års garanti på varmeveksleren (forudsat certificerede serviceeftersyn)

Milton TopLine

Et hurtigt kig ind i hjertet af den nye kompakte Milton TopLine gaskedel fortæller dig alt om dens enestående kvalitet.

Tag fx varmeveksleren i silicium-aluminium med patenteret teknologi samt plasmapolymer behandling, som afviser snavs og sikrer nem vedligeholdelse. Bemærk også den A-mærkede cirkulationspumpe og den keramiske brænder. Og den optimerede isolering, der sikrer, at kedlen er næsten lydløs under drift.

Kig ind på www.milton.dk og se mere om den nye serie, der starter fra 2,7 kW, og består af Milton TopLine 15/25/35/45 samt modellerne Combi og Combi Plus, der har en meget høj varmtvandskomfort.

DS-bladet nr. 11 2010 | 7

Kornmarksvej 8 –10 / 2605 Brøndby / Telefon 4697 0000 / milton@milton.dk / www.milton.dk

uDDANNeLSe

LÆRLINGE

Praktikjægeren Siden 1. april i år har uddannelseskonsulent Frank Erhardt Andersen med base i DS-huset i Odense besøgt over 130 virksomheder og fået flyttet 30 unge fra skolepraktik til praktik i en virksomhed.

Funktionen, der er kommet i stand i kraft af DS-Efteruddannelse, er en nyskabelse i bestræbelserne på at øge antallet af praktikpladser.

Frank erhardt Andersen uddannelseskonsulent DS-efteruddannelse

Det er efterhånden en kendt sag for de fleste, ikke mindst på grund af den megen omtale i medierne, at det kniber for vore unge i erhvervsuddannelserne at få en praktikplads i en virksomhed. Ikke mindst inden for jern og metalområdet.

Den økonomiske krise er en af årsagerne til, at virksomhederne har været forsigtige med at tage lærlinge i praktik, hvilket ikke kan undre nogen.

Den megen tale om de manglende praktikpladser har bestemt ikke virket gunstigt ind på de unges søgning til de erhvervsfaglige uddannelser.

Skolerne har i vid udstrækning måttet spille rollen som praktiksted i stedet for de rigtige praktiksteder ude i virksomhederne, da der simpelthen ikke har været nok af den ægte vare. Og dette påvirker de unges uddannelsesvalg.

Situationen er uholdbar, idet vi inden længe kommer til at mangle faguddannet arbejdskraft, blandt andet inden for jernog metalområdet. De store årgange fra begyndelsen af 1950’erne forlader i stort tal arbejdsmarkedet. Og i den anden ende står man med meget små ungdomsår8 | DS-bladet nr. 11 2010

gange, som nu skal til at gøre sin entre´ på arbejdsmarkedet – små ungdomsårgange, hvoraf mere end halvdelen går til de gymnasiale uddannelser.

Netop på denne baggrund besluttede man sig i DS-Efteruddannelse til at handle. Man besluttede at ansætte en uddannelseskonsulent, som skulle have til opgave at besøge virksomheder med henblik på at få flyttet skolepraktikelever ud i egentlig virksomhedspraktik.

De mange virksomhedsbesøg har i den grad været en positiv oplevelse. Jeg har udelukkende mødt gæstfrihed og lyst til at vise sin virksomhed frem, faglig stolthed, de bedste ønsker og en stor ansvarsfølelse for håndværksfagenes eksistens og fortsatte udvikling. Masser af kaffe og lyst til at tage del i oplæringen af lærlinge, hvis man på nogen måde kan magte det.

Side 1. april 2010 har jeg besøgt virksomheder i stort set hele landet. Det er i skrivende stund blevet til ca. 130 virksomhedsbesøg.

Jeg opfatter ikke mig selv som sælger, men som formidler af et vigtigt budskab.

Et budskab om, hvor vigtigt det er, at vi inden for jern- og metalområdet i tide får uddannet et tilstrækkeligt antal faglærte af høj kvalitet.

Således er det foreløbig blevet til, at 30 unge er blevet flyttet fra skolepraktik til praktik i en virksomhed. Ligeledes har min mange besøg betydet, at 18 virksomheder, som aldrig har haft lærlinge

uDDANNeLSe

før, har bedt om at hjælp til at få lavet en virksomhedsgodkendelse til netop at være praktiksted. Dette må man sige er særdeles værdifuldt, da der på denne måde bliver flere virksomheder til at løfte den fælles uddannelsesopgave.

Foruden besøgene i virksomhederne besøger jeg også erhvervsskoler og UU-centre i de dele af landet, jeg kommer til. Opgaven

LÆRLINGE

her er blandt andet at tage fælles initiativer i form af informationsmøder og lignende. Alt sammen med henblik på at skabe øget fokus på de mange spændende uddannelser inden for jern- og metalområdet. Endvidere er det opgaven at få skolerne til at være behjælpelige med at finde de rigtige praktikelever til de rigtige virksomheder samt hjælpe i forbindelse med godkendelse af praktiksteder.

Erhvervsskolerne er over hele landet gået meget positivt ind i samarbejdet. Det gør det ikke noget, at vi er mange forskellige aktører på banen om den samme sag: At skaffe praktikpladser og slå på tromme for erhvervsuddannelserne og det gode håndværk, når blot vi trækker på samme hammel, koordinerer, og samarbejder – og det gør vi…

DS-bladet nr. 11 2010 | 9

uDDANNeLSe

LÆRLINGE

Den gode læreplads Det er i den unges møde med den gode læreplads, at det rykker. Den unge har fået firmaets logo på ryggen, men bærer det også mentalt. De er blevet en del af firmaet, de har fået et ansvar at løfte. De er blevet en del af et socialt og fagligt fællesskab.

Frank erhardt Andersen uddannelseskonsulent DS-efteruddannelse

Når du går i 9. eller 10. klasse i folkeskolen, hører du til DE STORE, men det er dog kun en stakket frist, før du igen skal vænne dig til at høre til DE SMÅ og på det nærmeste begynde forfra…. Sådan er det at forlade folkeskolen. Der er i øvrigt flere måder at forlade folkeskolen på – alt afhængigt af hvilke valg du har truffet forinden. Stort set drejer det sig om at vælge mellem to ting, eller to afgørende forskellige valg og hermed to afgørende forskellige begyndelser på livet efter folkeskolen. Man kan næsten se vejlederen fra folkeskolen for sig, mens hun fortæller om de to valgmuligheder. »Nu skal du høre, Peter. Er du til sang og musik, har du lyst til at lære om livet og døden og alt det, der ligger midt imel-

lem, Kierkegaard, Nietzsche, lyst til at udskyde dit endelige uddannelsesvalg til du er blevet mere moden, lyst til matematik, kemi, idræt, lektielæsning, samvær med gode klassekammerater i tre år, rejser til Rom og New York, lyst til fællesskab, kultur, masser af piger, fredagsbar og masser af fester.

Ja, så er det nok en gymnasial uddannelse, du skal vælge Peter……« »Og nu skal du høre, Jens. Er du til 20 ugers grundforløb på teknisk skole og herefter parat til at komme ud i en virksomhed og være voksen med de voksne, ja, så er det nok en erhvervsuddannelse du skal vælge Jens…« De to ovenstående scenerier er måske lidt groft trukket op, men et gran af sandhed og

Det er nu du skal ansætte en læ Af heike hoffmann uddannelsespolitisk medarbejder håndværksrådet

10 | DS-bladet nr. 11 2010

Præmie- og bonusordningen på 50.000 kr. pr. ny lærlingeaftale udløber den 31. december 2010. Hvis du overvejer at ansætte en lærling, kan du med – økonomisk - fordel vælge at indgå aftalen senest den 31. december i år.

Præmie- og bonusordningen har været med til at skabe væsentligt pænere praktikpladstal i 2010, end vi så i 2009. Tallene for 1. halvår af 2010 viser en samlet stigning på 19 pct. i antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Ordningen blev til efter pres fra bl.a.

Håndværksrådets bestyrelse, der blev bakket op af Håndværksrådets Uddannelsesudvalg ved møde med uddannelsesordførere fra bl.a. Venstre. Håndværksrådets egne medlemsundersøgelser peger da også på, at rigtig mange virksomheder har brugt de 50.000 kr. som anledning til at ansætte en lærling.

Præmie- og bonusordningen bør forlænges Den nuværende ordning udløber den 31. december 2010, hvor uddannelsesaftalen skal være indgået og trådt i kraft. Krisen er dog ikke forbi, og mange små og mellemstore håndværksmestre er fortsat så pressede på bundlinjen, at de har brug for den økonomiske håndsrækning. Derfor arbejder Håndværksrådet for en forlængelse af præmie- og bonusordningen. Udgifterne til præmieringen er høje, så det kan blive nødvendigt at kigge på forskellige varian-

uDDANNeLSe

virkelighed indeholder de bestemt. Scenarierne siger noget om, hvordan og hvorledes forskellige unge bliver klædt forskelligt på til at klare sig i livet. De siger noget om, hvordan og hvorledes forskellige unge får tildelt forskellig tid til besinde sig, tid til at modnes og tid til at træffe det rigtige uddannelsesvalg. De siger noget om to retninger, hvor af den ene ser ud til at være funderet på attraktionsværdi og den anden funderet på nytteværdi Det kan ikke undre, at gymnasievejen er blevet mere og mere populær med tiden.

Gymnasieuddannelsen er blevet et sandt overflødighedshorn af oplevelser og indtryk.

Det som måske i højere grad kunne give grund til undren er, hvad søren det er, der driver det forholdsvis store antal af unge, der stadig ønsker at tage en erhvervsuddannelse Hvad er det dog der driver dem?

Er det mon de 20 ugers grundforløb på teknisk skole – næppe. Skoleforløbene har i de seneste mange år undergået så mange forandringer, indskrænkninger og justeringer, at ingen udenforstående rigtig ved, hvad der foregår på eksempelvis et grundforløb.

LÆRLINGE

Er det fordi disse unge, lige pludselig, føler en ubændig trang til at blive håndværkere – meget muligt. Dog er der i stedet for den ubændige trang nok snarere tale en vag fornemmelse og mulig lyst til at blive håndværker.

Jamen, hvad er dog der så får de unge til at vælge en erhvervsuddannelse?

Selv om indholdet i de ovennævnte scenarier er væsensforskellige, behøver de unge, som vælger henholdsvis gymnasietilbuddet og erhvervsuddannelsestilbuddet, ikke at skille sig særligt meget ud fra hinanden med hensyn til forventninger og ønsker i tilværelsen.

Det er min påstand, at de af vore unge, der fortsat vælger erhvervsuddannelsen, håndværkeruddannelsen frem for noget andet, gør det på grund af ønsket om at komme til at høre til.

Det er DEN GODE LÆREPLADS eller praktikstedet der trækker. Det er historien om den gode læreplads der er forklaringen.

Det er her underet sker. Det er her, at den unge finder sin nye sociale, såvel som faglige identitet – sit nye ståsted. Det er i den unges møde med den gode læreplads, at det

rykker. Således hører man tit unge, der lige er startet på lærepladsen, sige: ”Ude ved os mener vi nu altså at…” Jeg” er skiftet ud med ”Vi”. Den unge har fået firmaets logo på ryggen, men bærer det også mentalt. De er blevet en del af firmaet, de har fået et ansvar at løfte, Der forventes noget af dem, de er blevet en del af et socialt og fagligt fællesskab. Det har pludselig fået betydning, om man er der eller ikke er der – andre er blevet afhængige af ens tilstedeværelse på jobbet – der regnes med én. Man har fået en betydning. Man oplever, at det giver mening i livet at have en betydning.

Det er ud fra denne platform – DEN GODE LÆREPLADS, her hvor mester og så hans svende kan se det fornøjelige, inspirerende og udfordrende i at have unge i huset – det er her den unge vokser, modner og finder sig selv som håndværker.

Hvor er det dog godt, at vi her i landet har rigtig mange lærepladser, som med rette kan kalde sig for DEN GODE LÆREPLADS. Det er vigtigt, fortsat at fortælle historien om de gode lærepladser. Det er her man gør en forskel…

ærling ter af præmie- og bonusordningen i forbindelse med en forlængelse, således at vi får mest mulig uddannelse for pengene.

Du kan få bonus til korte aftaler Præmie og bonus gælder i den nuværende ordning også de korte uddannelsesaftaler, som typisk dækker et enkelt skoleophold og en praktikperiode. Det betyder, at den enkelte mester kan få udbetalt det fulde beløb uden nødvendigvis at indgå en aftale, der løber over de sædvanlige 3-4 år.

Antallet af nye, korte uddannelsesaftaler viser, at den mulighed falder i mange håndværksmestres smag. Tal fra 1. halvår af 2010 viser, at antallet af korte uddannelsesaftaler er steget med hele 97 pct. sammenlignet med 1. halvår i 2009.

Korte aftaler giver fleksibilitet Den korte uddannelsesaftale er en fordel for de mange mestre, der er sikre på at have økonomi og arbejdsopgaver til en lærling i det næste års tid, men hvor tiden derefter er behæftet med større usik-

kerhed. For lærlingen er det ærgerligt ikke at få en »fuld« uddannelsesaftale, men hvis alternativet er skolepraktik eller ingenting, så er et års læretid langt bedre for cv’et, når den korte aftale udløber. Dette vil der også blive taget højde for i Håndværksrådets arbejde for en forlængelse af ordningen.

Væksten i skolepraktikken skal bremses Uanset præmie- og bonusordningens positive effekt er der dog stadig alt for mange unge mennesker i skolepraktik. Antallet af elever i skolepraktik var i juni 2010 79 pct. større end i juni 2009, og det er vigtigt for erhvervsuddannelsernes omdømme og fremtid, at færre får dele af deres uddannelse i skolepraktik.

Alle håndværksmestre bør derfor være opmærksomme på, at en yderligere stigning i skolepraktikken kun kan forhindres ved, at der indgås flere uddannelsesaftaler – ordinære, korte eller kombinationsaftaler. Og det kan betale sig at indgå uddannelsesaftalen i løbet af 2010, fordi hver lærling indtil da udløser 50.000 kr. i præmie og bonus.

DS-bladet nr. 11 2010 | 11

uDDANNeLSe

LÆRLINGE

Klimakamp fra hus til hus … … er titlen på en undervisningsfilm om håndværkeres indsats for at reducere energiforbruget i huse og andre bygninger. Filmen er et redskab til undervisningen i naturfag i folkeskolens ældste klasser, og den kan også benyttes som informationskilde af vejlederne i folkeskolen. »Klimakamp …« viser, hvordan man med en erhvervsuddannelse som vvs’er og tømrer kan arbejde konkret med klimaløsninger.

Af Finn Kyed uddannelseschef DS håndværk & Industri og heike hoffmann uddannelsespolitisk medarbejder håndværksrådet

Filmen og de tilhørende materialer er produceret af Batavia Media med håndværksrådet, DS håndværk & Industri samt Dansk håndværk som sparringspartnere. undervisningsministeriet har finansieret projektet med tips- og Lottomidler. Filmen vil bl.a. blive sendt til alle landets Centre for undervisningsmidler. Filmen og flere af websekvenserne vil også blive lagt på både DS håndværk & Industris samt håndværksrådets hjemmesider i løbet af september måned.

Læs mere på www.nyservice.dk

12 | DS-bladet nr. 11 2010

Budskabet skal nå de unge Det er meget vigtigt, at vi trænger igennem til de unge med budskabet om, at en erhvervsuddannelse er en god, fremtidssikret uddannelse, som kan bruges til rigtigt mange ting. Samtidig ved vi, at rigtigt mange unge er optaget af klimaforandringerne, af vores forbrug af energi, og de unge ser sig selv arbejde med at finde klimamæssigt »korrekte« løsninger og strategier. Vi oplever bare, at disse unge ofte tænker: »Så må jeg hellere gå på universitet og læse til miljøingeniør«. Og det er meget svært at trænge igennem med budskabet om, at man som håndværker såmænd sagtens kan arbejde med klimakorrekte løsninger og være med til at reducere vores forbrug af energi.

Redskab til undervisning og vejledning Filmen er primært tænkt som et redskab i naturfagsundervisningen i folkeskolens ældste klasser, hvor man kan kigge tværfagligt på klimatematikker, og hvor elever med interesse for teknik, matematik og naturfag kan få et indblik i, hvad de kan bruge deres faglige interesser til, hvis de vælger en af de uddannelser, som filmen handler om.

Derudover har vi også tænkt filmen som et redskab til vejlederne i folkeskolen, fordi de med en film om helt konkre-

te erhvervsuddannelser får mulighed for at supplere vejledningen med billeder og rigtige mennesker, der arbejder med det, som vejlederne taler om. Vejledningen foregår ofte ved en pc, hvor skoleeleven kan se lange lister med fag, eksaminer og kompetencemål, og mange unge kobler ikke ordene på skærmen til det, der foregår i det virkelige liv, på erhvervsskolen og hos mester. Fokus er på processen.

I filmen er der rigtigt megen fokus på, hvad endemålet med uddannelsen er, og hvordan man lærer undervejs. Til gengæld bruges der megen tid på kompetencemål, projektarbejde eller andre papirord. Derfor tror vi på, at en film som dette kan flytte unges interesser i højere grad end den traditionelle vejledning. Fordi fokus er på arbejdet og på produktet.

Hjemmesiden og websekvenser Filmen står ikke alene. I løbet af september måned kobles der også en hjemmeside på (www.klimahåndværker.dk), hvor både lærere, elever og vejledere kan få mere viden om de forskellige uddannelser, som filmen har med.

Der bliver også produceret 6-7 små filmklip, som primært vil blive brugt på nettet – bl.a. YouTube – for at nå så mange unge som muligt.

uDDANNeLSe

LÆRLINGE

emil har svendebrev i sigte Firmaet Triton VVS har modtaget 50.000 kroner for at ansætte en lærling.

Præmieringsordningen betyder, at 17-årige Emil Sørensen nu kan færdiggøre sin uddannelse.

Af Sofie Amalie rasmussen

Gas- og vandmester Morten Kühlmann og hans lærling, Emil Sørensen.

En maskine brummer bagerst i værkstedet i Rødovre. En ung mand i mørkeblå arbejdsbukser og firmasigneret T-shirt presser en glat plade zink igennem maskinen og tager pænt imod samme genstand, når den kommer ud i den anden ende. Pladen er nu let bøjet – ligesom smilet på den unge mands ansigt.

Pladen tilhører gas- og vandmester Morten Kühlmann, mens smilet forplanter sig i ansigtet på hans nye lærling, Emil Sørensen. Årsagen til, at 17-årige Emil Sørensen arbejder hos Firmaet Triton VVS, er Undervisningsministeriets præmieringsordning. »Det er en rigtig god ordning, og det er på tide, at der kommer sådan noget som det her,« mener Morten Kühlmann.

»Vi har haft mange lærlinge igennem systemet og har også måttet opsige nogle lærlinge, fordi de havde store sociale problemer, som jeg ikke kunne administrere. Det her er en forretning, og der skal tjenes nogle penge. Derfor skulle vi ikke have en ny lærling, med mindre vi fik noget hjælp et eller andet sted fra,« fastslår Morten Kühlmann.

Jannie Kühlmann er gift med Morten Kühlmann og er bogholder i firmaet. Parret er enige om, at ordningen fungerer. »Det er en rigtig god idé at have den her ordning. Rigtig mange unge mennesker får ikke en praktikplads, og det er synd for dem,« forklarer Jannie Kühlmann.

En hjælp til eleverne Præmieringsordningen indebærer, at arbejdsstedet modtager 50.000 kroner mod at tage en lærling. Uden de penge havde Morten Kühlmann ikke ansat en ny lærling.

Emil fik læreplads Emil Sørensen er glad for at være lærling hos Triton VVS. Lærepladsen er nødvendig, for at han kan fortsætte og færdiggøre sin uddannelse til blikkenslager. »Jeg er glad for at være her. Det er et godt sted. Det er ikke så stort, men det er hyggeligt, og jeg får lært noget. Jeg fik ret hurtigt pladsen, men der var flere af mine kamme-

rater, der måtte vente i længere tid. Hvis jeg skulle vente i lang tid på at få en plads, var jeg nok gået lidt i stå,« fortæller Emil Sørensen.

Lys fremtid Både Jannie og Morten Kühlmann er blevet glade for deres lærling. »Vi har fået en dejlig dreng, som møder hver morgen. Han er frisk og glad, og svendene vil rigtig gerne have ham med ud. Emil skal nok blive en god blikkenslager,« siger Jannie Kühlmann.

Om tre år er Emil Sørensen færdig som lærling og er dermed uddannet til blikkenslager. Den unge mand har dog større planer for fremtiden. »Jeg kunne godt tænke mig at have mit eget. Når jeg er færdig her, tager jeg nogle ekstra år, så jeg kan læse videre til gas- og vandmester. Jeg skal jo overtage det her en dag, ikke?« smiler han.

Sofie Amalie Rasmussen er journalist i Undervisningsministeriet.

DS-bladet nr. 11 2010 | 13

Kravene skal skærpes Christian Bille Larsen (t.h.) med en af sine medarbejdere i Solvang Maskinfabrik.

Medlemsvirksomhederne i DS Håndværk & Industri står for 40 procent af samtlige lærlingekontrakter på landsplan. Men kravene til de unge, vejlederne og skolerne skal skærpes, siger Christian Bille Larsen, formand for uddannelsesudvalget i DS Håndværk & Industri.

Af Ole Andersen

14 | DS-bladet nr. 11 2010

DS Håndværk & Industri stiller en lang række krav til erhvervsuddannelserne i fremtiden. Skolerne skal blive bedre til at tiltrække og fastholde en større del af de unge som forlader folkeskolen, og uddannelserne skal være attraktive for elever med både stærke og svage forudsætninger.

I takt med øget globalisering og teknologisk udvikling efterspørger virksomhederne i stigende omfang velkvalificeret arbejdskraft. Og det skal igen være attraktivt at tage en uddannelse som smed eller industritekniker.

40 procent af medlemsvirksomhederne i DS Håndværk & industri uddanner lærlinge. Et meget højt tal, som i mange år har affødt stor respekt i fagbevægelsen og i det offentlige uddannelsessystem.

Hovedindholdet i DS Håndværk & Industris uddannelsespolitik er bl.a.: • Grundlæggende fag som dansk, matematik og sprog skal styrkes, så eleverne bliver bedre rustet til at gennemføre en teknisk erhvervsuddannelse. Det samme skal samarbejdet og dialogen mellem virksomheder, grundskoler og vejledere. Bl.a. gennem virksomhedsbesøg og praktik. De unge skal møde »faget« fra starten.

• Grundforløbet i erhvervsuddannelserne skal moderniseres, og der skal differentieres blandt de unge allerede fra første dag. Og uddannelserne skal styrkes med kompetencer som innovation, iværksætteri og internationalisering.

uDDANNeLSe

• En tættere dialog mellem erhvervsskole, virksomhed og lærling, og en systematisk uddannelse af faglærerne på erhvervsskolerne ved f.eks. udvekslingsordninger med lokale virksomheder.

Formanden for uddannelsesudvalget i DS Håndværk & Industri og næstformand i Håndværksrådets uddannelsesudvalg, Christian Bille Larsen, indehaver af virksomheden Solvang Maskinfabrik med i alt 12 ansatte, heraf tre lærlinge, mener, at erhvervsskolerne i for mange år har været belastet af for mange unge, der ikke har de fornødne kvalifikationer og den nødvendige motivation til at gennemføre deres erhvervsuddannelse. Det er gået hårdt ud over virksomhederne. »Vi har fået nogle ungepakker, hvor de skal tilbage i systemet, hvis ikke de slår til.

Har de ikke den nødvendige motivation og

LÆRLINGE

kvalifikationerne, skal de visiteres, inden de kommer ind på erhvervsuddannelserne.

Vi skal ikke bare være et sted, hvor de unge kan være, hvis ikke de er motiveret og så tro, at de bare kan sætte sig ned og spolere undervisningen for de mange unge, der vil fremad.

Det er vigtigt at sikre sig, at de unge brænder for uddannelsen og har de nødvendige forudsætninger for at gennemføre,« fastslår Christian Bille Larsen.

Derfor arbejder DS Håndværk & Industri også for, at det nuværende taxametersystem ændres, så det fremover bliver mere målstyret end tidsstyret. F.eks. så hele eller dele af taxameteret udbetales til skolen, når eleven har nået det nødvendige kompetenceniveau i stedet for som i dag efter et bestemt antal uger.

Christian Bille Larsen er stor tilhænger af, at de forskellige skoler, tekniske skoler,

METALINDUSTRIENS

gymnasier og handelsskoler, samles i et fælles område, et campus, så de forskellige uddannelser sidestilles. Det vil gøre det nemmere for de unge at skifte studieretning i forløbet, fordi mange reelt ikke ved præcist, hvad de gerne vil, når de forlader folkeskolen.

En faglig uddannelse bliver de kommende år mere spændende for de unge, mener Christian Bille Larsen. Ikke mindst i metalindustrien. Der bliver mere håndværk, og meget af det traditionelle og »kedelige« arbejde bliver enten oursourcet eller automatiseret. »Og en ung, der har en faglig uddannelse og vælger at læse videre til ingeniør eller maskinmester, er sikker på at få job efterfølgende. En faglig baggrund kombineret med en videregående uddannelse er nemlig meget attraktiv for virksomhederne,« siger Christian Bille Larsen.

EFTERUDDANNELSER

Maskin og værktøj Solid Works 3D tegnnig. Du får licens, der gælder et år.

Cad, Master-Cam, Edge-Cam Cnc-teknik Trådskæring 5 akset bearbejdning Ny - teknologi 6-12 ugers opkvalificering

Når fremtiden er vigtig Københavns Tekniske Skole Tuborgvej 177 2400 København NV Mail: kts@tuborgvej.dk Tlf: 3586 3222

DS-bladet nr. 11 2010 | 15

uDDANNeLSe

LÆRLINGE

På sporet af stærke erhvervsuddannelser »På sporet af den danske model« er titlen på en ny bog om det danske arbejdsmarked, velfærd og ikke mindst erhvervsuddannelserne. Den aktuelle mangel på ca. 10.000 praktikpladser, et faldende uddannelsesniveau i Danmark og manglen på kvalificeret arbejdskraft gør bogen højaktuel. Forfatteren, journalist Bjarne Henrik Lundis, har i bogen og blandt mange interviewet uddannelseschef Finn Kyed, DS Håndværk & Industri. Her er et uddrag.

Erhvervsuddannelserne har ikke det bedste ry og er langtfra de unges førstevalg, når de skal vælge job. Finn Kyed, uddannelseschef i arbejdsgiverforeningen, DS Håndværk & Industri, mener, at flere faktorer spiller ind. For det første er det i en meget tidlig alder, at unge skal beslutte sig for, hvad der skal være deres fremtidige erhverv. Mange udsætter derfor valget i tre år og læser på gymnasiet. Men selv når de unge har fået studenterhuen på, vælger de alligevel sjældent et håndværksfag. Det hænger ofte sammen med erhvervsuddannelsernes manglende prestige. Når uddan16 | DS-bladet nr. 11 2010

nelserne ikke står stærkere i de unges bevidsthed, så skyldes det ifølge Finn Kyed, at erhvervsuddannelserne er meget usynlige, både for de unge selv, deres forældre og vejlederne. Og mange unge skeler netop til, hvad deres kammerater vælger, og det er som regel gymnasiet. »Det helt basale med at kunne læse, skrive og regne skal unge lære i folkeskolen. Men det er der desværre mange, der har problemer med. Desuden halter det med deres sociale kompetencer. Her er det mere forældrene, jeg vil give skylden.

De involverer sig ikke på samme måde

uDDANNeLSe

LÆRLINGE

Uddannelseschef Finn Kyed, DS Håndværk & Industri: »Jeg vil derfor rette opmærksomheden på de virksomheder, som kan uddanne elever, men som ikke gør det. De kører på frihjul og mangler at vise ansvarsfølelse, både over for de unge og for samfundet.

”

Når vi sammen med arbejdsgiverne har en stor indflydelse på uddannelsernes indhold, så må vi også påtage os ansvaret for, at unge får en uddannelse. Vi kan ikke undskylde os med, at det er blevet for besværligt at uddanne elever, og at det er noget, som andre må tage sig af, hvad der har været en tendens til. Vi må selv være med til at løse opgaven.

Thorkild E. Jensen, formand for Dansk Metal

”

som tidligere i deres børns uddannelse. Og der er mange curling-forældre, som hele livet igennem har fejet problemerne væk for deres børn. De har dermed aldrig lært at blive selvstændige, og at man selv skal yde noget, før man kan nyde.« Et andet, og desværre meget større problem, er, at mange unge mangler en praktikplads. Kun 10 procent af virksomhederne tager lærlinge. 40 procent af medlemsvirksomhederne i DS Håndværk & Industri uddanner lærlinge. »Vi består af små og mellemstore virksomheder, og det er dem, der uddanner

flest elever. De føler et stort socialt ansvar for, at unge får en uddannelse. Virksomhederne kan godt lide arbejdet med unge og fortsætter derfor med at uddanne elever.

Det vigtigste er, at unge får en praktikplads. Vi skal sørge for, at virksomheder, i det omfang det er muligt, ansætter elever. For vi får brug for de unges arbejdskraft. Og vi taber mange unge, hvis de ikke kommer i job. Jeg vil derfor rette opmærksomheden på de virksomheder, som kan uddanne elever, men som ikke gør det.

De kører på frihjul og mangler at vise ansvarsfølelse, både over for de unge og for

samfundet. På den anden side vil de senere gerne have den uddannede arbejdskraft.

Her er der et problem, som vi skal have gjort noget ved.« På sporet af den danske model Forlaget Sidespejlet Bjarne Henrik Lundis www.bjarnelundis.dk

DS-bladet nr. 11 2010 | 17

uddannelse

»Der skal arbejdes med elevernes basale og personlige kompetencer« Den fysiske form er for mange elever på tekniske skoler så ringe, at de har svært ved at passe et arbejde.

Af Ole Andersen

Udvikling af eleverne personlige og sociale kompetencer fylder mere og mere på erhvervsuddannelserne. Det gælder også i Horsens. Alt for mange elever mangler i udpræget grad nogle fundamentale færdigheder, og ofte må de opgive at gennemføre deres uddannelse, fordi deres fysiske form er for ringe. »En lang række uddannelsesaftaler ophører i dag, af mange årsager, men også fordi der er lærlinge som ikke er i stand til passe deres arbejde. Det er måske ikke manglende motivation, men mange har simpelthen ikke fysikken til at passe et arbejde. I realiteten kan nogen unge mennesker fysisk ikke klare en hel dagsarbejde, fra klokken syv om morgenen til om eftermiddagen, fordi de ikke kan stå op så lang tid. Nogle bliver ofte og nemt syge, og det kan meget vel have noget at gøre med deres fysiske sundhedstilstand,« siger Jens Høffner (foto), rektor for erhvervsuddannelserne i Horsens.

Alle elever på grundforløbet på VIA’s erhvervsuddannelser har i dag skemalagt motion på programmet, over 20 lærere er blevet uddannet som fitnessinstruktører, og eleverne bliver ved starten på grundforløbet motionstestet, de får lagt en motions- og sundhedsplan, og der bliver efterfølgende fulgt op. »Det har stor motivationsskabende betydning, og mange flytter sig. Nogle har brug for at tabe sig, andre har brug for mere motion. Det væsentligste for os er ikke så meget at give dem motion. Det er selvfølgelig en del af det. Men mange unge har ikke haft den gode oplevelse at dyrke kontinuerligt motion og er måske heller ikke vokset med det. Så udover, at vi selvfølgelig skal sikrer de opnår høje faglige og tekniske kompetencer, ser jeg det også i øjeblikket som vores opgave at vi giver dem nogle sunde oplevelser og muligheder for at forbedre sin sundhed, så de kan holde til at møde på arbejde.« I kantinen er der i dag kunne sunde fødevarer, og vi har sat os mål om at helt fjerne brugen af dårlige fedtstoffer og flere og mere af produkter med sunde kostfibre etc.. Og der er gratis morgenmad til alle. Hver uge spises der

18 | DS-bladet nr. 11 2010

LÆRLINGE

DS-bladet nr. 11 2010 | 19

LÆRLINGE

uDDANNeLSe

60-65 kilo havregryn. »Motionen og styrketræning tager afsæt i de fysiske belastninger nedslidninger der er på det arbejdsmarked, eleverne er på vej ud i.« »Manglen på praktikpladser er en ”bombe« Manglen på praktikpladser i virksomhederne er den største bombe under erhvervsuddannelserne, men også for vores velfærdssystem. Et lyspunkt er det, at antallet af uddannelsesaftaler er stigende. »Det er især organisationerne, der skal bære den opgave at fortælle, at vi kommer til at mangle arbejdskraft. Og jeg synes egentlig, at organisationerne gør det rigtig godt,« siger Jens Høffner.

Statistikkerne viser, at det især er de små og mellemstore virksomheder i bl.a. DS Håndværk & Industri, der er bedst til at tage lærlinge ind, mens det kniber for de store virksomheder at tage det nødvendige antal lærlinge i forhold til deres størrelse. »Det er de mindre virksomheder og de mindre miljøer med stærke arbejdsfællesskaber, der trækker en stor del af læsset. Min egen fornemmelse er, at lærlinge er en naturlig del af de ansatte i de virksomheder, hvor mester selv arbejder med eller er meget tæt på medarbejdernes hverdag og faglige opgaver. Det er noget personligt, ansvaret og den faglige stolthed, mens de større virksomheder naturligvis har en større organisation med en personaleafdeling, hvor de samme følelser som i de mindre virksomheder, ikke er til stede.«

regeringen vil skaffe 5000 nye praktikpladser Regeringen er klar til at hjælpe en del af de 9000 unge, som her og nu desperat mangler en praktikplads. Som en del af forslaget til næste års finanslov har regeringen sat sig som mål at skaffe 5000 nye praktikpladser til unge. »Vi har et kæmpe problem. Der er næsten 9000 unge mennesker, der mangler en praktikplads, og det hindrer dem i at få en uddannelse,« siger den konservative uddannelsesordfører, Rasmus Jarlov.

Større præmier Regeringspartierne foreslår, at det beløb på 50.000 kr., som virksomhederne i dag får for at ansætte praktikanter, sættes i vejret: »Vi er nødt til at kigge på de præmier, som virksomheder får, når de skal have elever ud i praktik,« siger han.

20 | DS-bladet nr. 11 2010

Rasmus Jarlov erkender samtidig, at en større bonus kan risikere at tiltrække de forkerte virksomheder: »Vi er nødt til at føre en vis form for tilsyn med praktikpladserne, for der er selvfølgelig en risiko for, at der er nogle, der føler sig fristet til lave nogle praktikpladser, som ikke er så gode, hvis de får for mange penge for det.« Kritik Men det er slet ikke en god ide at forhøje præmien, mener formanden for Erhvervsskolernes Elevorganisation, Sune Baldus.

Der skal helt andre ting til, mener han. »Det kunne være at sætte gang i noget arbejde, det kunne være at fokusere på, at man faktisk har skolepraktik.«

uDDANNeLSe

LÆRLINGE

Ny strategi for talenter En brændende interesse for kemi. En udtalt evne til at skrive gode historier eller håndtere et stykke værkstøj. Der er masser af talent i de danske skoler.

Derfor nedsætter undervisningsminister Tina Nedergaard nu en arbejdsgruppe, der skal samle og evaluere erfaringerne fra de seneste års mange talentprojekter på landets skoler og uddannelsesinstitutioner – samt udarbejde forslag til en samlet strategi for talentudviklingen. »Vi har heldigvis masser af talenter i folkeskolen. De skal motiveres og udfordres fagligt, for det er til gavn for os alle.

Talenterne får en mere meningsfuld hverdag, deres klassekammerater bliver løftet fagligt og socialt, og det fremtidige velfærdssamfund styrkes. I den inkluderende folkeskole skal der være plads til alle – også de dygtigste. Prioriteringen af talentudvikling i folkeskolen er det endelige opgør med tesen om, at hvad alle ikke kan lære, skal ingen lære,« siger Tina Nedergaard.

Stefan Hermann, der er rektor for professionshøjskolen Metropol, bliver formand for arbejdsgruppen. »Talentdagsordenen er kommet for at blive. Det er ikke længere alene en politisk dagsorden, et spørgsmål om skoler for særligt begavede eller et påfund fra sportens verden. Det er også en faglig og professionel dagsorden. Enhver lærers drøm er at se sit fag udfoldet i de største talenter. Ikke på bekostning af de svageste. For talent kræver bredde, og talent smitter. Nu skal talentdagsordenen gøres systematisk og sammenhængende. Det håber jeg, at jeg har talent for at stå i spidsen for,« siger Stefan Hermann.

Undervisningsministeriet satte for alvor fokus på de manglende udfordringer for landets talenter i 2005. Ministeriet afholdt

blandt andet Talentcamp05, hvor 48 eksperter blev indbudt i 48 timer til at udarbejde forslag til, hvordan talentudvikling i uddannelsessystemet kan fremmes.

Det kom der mange konkrete projekter ud af – blandt andet oprettelse af talentcentre, talentcamps, internetportaler for talentfulde børn og særlige talenttimer, som Undervisningsministeriet støttede med 10 millioner kroner i 2006 til 2007.

På baggrund af de danske og internationale erfaringer skal arbejdsgruppen give anbefalinger til en ny fremadrettet indsats for talentarbejdet i uddannelsessystemet.

Arbejdsgruppen forventes at afslutte sit arbejde ved årsskiftet 2010/2011.

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning Varmforzinkning Blæserensning – maling Maling af varmforzinkede stålkonstruktioner Blæserensning – metallisering - maling Vore biler kommer over hele landet Ring og få brochure tilsendt

Fasterholt · Ferritslev · Køge

Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

DS-bladet nr. 11 2010 | 21

uDDANNeLSe

LÆRLINGE

De sociale klausuler kommer Mangelen på praktikpladser har sat gang i mange kreative tanker i landets kommuner, og flere kommuner har meldt ud, at man vil have lærlinge som »betaling« for kontrakter i de kommunale udbud.

Det er det, vi kalder sociale klausuler, og de skal skrues meget omhyggeligt sammen for at være lovlige.

Af Frederikke Abildtrup , jurist, og heike hoffmann, uddannelsespolitisk medarbejder, håndværksrådet

Det er vigtigt som virksomhed at være forberedt på, at man fremover kan blive mødt med krav om lærlinge – eller andre former for praktikanter – når virksomheden byder på kommunale projekter. Og klausulerne kommer i kommunerne ligesom Region Syd og Region Midtjylland har meldt ud, at de sociale klausuler kommer til at indgå i den regionale uddannelsespolitik.

Det er såmænd fornuftigt nok af kommunerne at interessere sig for, hvordan der kommer flere praktikpladser i lokalområderne, bl.a. fordi kommunerne med sidste års politiske forlig (Ungepakkerne) har fået ansvaret for, at alle unge er i gang med meningsfyldte aktiviteter.

De sociale klausuler er dog problemfyldt farvand. Reglerne om udbud er meget komplicerede og bliver hurtigt overtrådt, når kommuner stiller krav til tilbudsgiverne i form af klausuler om ansættelse af bestemte personalegrupper.

Håndværksrådets anbefalinger til udformning af sociale klausuler, inspireret af dialogen med Københavns Kommune • Der bør ikke stilles krav om ansættelse af lærlinge ved alle opgaver. Opgaven skal have en vis længde (fx mindst 6 måneder) og af en vis økonomisk størrelse.

• Private virksomheder må ikke opleve administrative problemer. Dette skal sikre, alle virksomheder fortsat har reel mulighed for at byde på kommunale opgaver.

• Der bør ikke stilles krav om nyansættelse ved kontraktindgåelse. Det bør være tilstrækkeligt, at der blot er én eller flere lærlinge beskæftiget i løbet af aftalens løbetid. Således vil virksomheder, der allerede har lærlinge, ikke blive mødt med krav om at ansætte flere for at kunne få opgaven.

• Hvis virksomheden ikke kan godkendes som uddannelsessted, kan kravet om beskæftigelse af lærlinge evt. erstattes af et krav om at ansætte fx ledige i virksomhedspraktik eller lignende.

22 | DS-bladet nr. 11 2010

Ledelsesretten For små og mellemstore virksomheder er det problematisk, hvis man bliver mødt med håndfaste krav om ansættelse af lærlinge, hver gang man byder på en kommunal opgave. Det påvirker ledelsesretten, indskrænker virksomhedens handlefrihed og pålægger virksomheden en ekstra udgift.

Håndværksrådet har arbejdet aktivt med at gå i dialog med de kommuner, der har været tidligt ude med at overveje sociale klausuler med henblik på at sikre, at små og mellemstore virksomheder ikke forhindres i at deltage i de kommunale udbud.

Håndværksrådets gik eksempelvis i foråret i dialog med Københavns Kommune, da kommunen ønskede at indføre sociale klausuler. Dialogen resulterede i en model, som i høj grad tilgodeser små og mellemstore virksomheder, der ønsker at byde på de kommunale opgaver.

Unødvendigt Håndværksrådets budskab til kommunerne er, at sociale klausuler grundlæggende ikke er nødvendige. For det er allerede de små og mellemstore virksomheder, der ansætter flest lærlinge, og hvis kommunale opgaver udbydes i fagentrepriser, som små og mellemstore virksomheder har de bedste muligheder for at give tilbud på, vil uddannelsesaftalerne automatisk følge med.

Presset for flere uddannelsesaftaler øges naturligvis, når kommunerne formulerer de sociale klausuler, og derfor vil Håndværksrådet også fremadrettet indgå i dialog herom med kommuner og regioner, hvor det er nødvendigt og relevant.

uDDANNeLSe

LÆRLINGE

Motivation – ikke tvang Oprettelse af praktikpladser og uddannelse af lærlinge skal ske gennem motivation. Ikke tvang og sociale klausuler. Formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, måtte i sommer korrigere en fynsk borgmester.

Til Nyborg Byråd.

Den 29. juni 2010 kunne vi læse i Fyens Stiftstidende, at Nyborg Byråd har indført en såkaldt social klausul. Klausulen er en opfordring til de firmaer, der løser opgaver for kommunen, om at oprette praktikpladser til lærlinge. Borgmester Erik Christensen henviste i debatten, ifølge avisen, til arbejdsgiverorganisationen DS Håndværk & Industri, som skulle have opfordret kommunerne til at indføre disse klausuler.

Dette er ikke korrekt.

DS Håndværk & Industri går ikke ind for sådanne klausuler. Vi er endog meget betænkelige ved et direkte krav om ansættelse af lærlinge og praktikanter ved offentlige udbud.

DS Håndværk & Industri har stor forståelse for ønsket om passende beskæftigelse af lærlinge ved arbejde for det offentlige.

Men tilvejebringelse af flere praktikpladser bør dog efter DS Håndværk & Industris opfattelse ske gennem motivation og ikke tvang. Der findes f.eks. virksomheder, som er så fagligt specialiserede, at de

ikke har mulighed for at uddanne lærlinge.

Der kunne også være virksomheder, som føler sig pressede af en social klausul til at tage en ekstra lærling, som der ikke reelt er uddannelsesmuligheder til. Her må vi se på situationen fra både lærlingens og virksomhedens side – lærlingen har krav på en ordentlig uddannelse, og virksomheden har et uddannelsesansvar. Der kan også være mindre virksomheder, som således afskæres for at arbejde for det offentlige.

Det er nødvendigt, at flere virksomheder påtager sig et uddannelsesansvar, men det skal være med motivation og ikke med tvang og klausuler. Vi – og vores medlemsvirksomheder – ser det som en af vores hovedopgaver at medvirke til løsning af denne udfordring. Også i endnu højere grad, end vi allerede gør i dag.

DS Håndværk & Industri vil på denne baggrund meget gerne i dialog med Nyborg Kommune om emnet og deltager gerne i et møde om mulighederne. Vi ser derfor frem til at høre fra byrådet.

VARMFORZINKNING

e d a l Overf

Maling med mobilanlæg tilbydes

www

g n i l d n a h e b

EMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNING METALLISERING BRANDMALING MALING

Af Jim Stjerne hansen Formand DS håndværk & Industri

.nvg

.dk

- totalleverandøren De kan stole på, når det gælder korrosionsbeskyttelse.

Vi vejleder gerne hvilken behandling, der er bedst i Deres tilfælde.

Nordvestjysk Galvanisering A/S

Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

DS-bladet nr. 11 2010 | 23

Kort nyt

Netbank-angreb rammer firma Endnu en virksomhed er blevet offer for et stort indbrud i sin netbank. Det er firmaet Dangardin i Tommerup på Fyn, der har fået sin netbank lænset for over en millioner kroner.

En yngre mand fra Odense blev i sidste måned sigtet for indbruddet. Ifølge anklager i sagen har manden i perioden mellem 21. og 22. juli i år overført to beløb på 214.000 og 400.000 kroner til sin egen konto, og derudover har han overført 340.000 og 270.000 kroner til valutavirksomheden Forex og bedt om at få vekslet pengene til euro.

Politiet havde i slutningen af sidste måned ikke fuldt overblik over, hvordan manden har fået adgang til virksomhedskontoen. »Men det tyder ikke på hacking. Han har snarere haft adgang til koder og sikkerhedsprofil, som han så har overført til sin egen computer,« sagde vicepolitikommissær Gunnar Andersen.

Solvarmeprojekt godkendt trods Dong-protester Et 3.700 kvadratmeter stort solfanger anlæg ved varmeværket i Hejnsvig ser ud til at blive en realitet, efter at politikerne i Billund Kommune har godkendt et forslag til anlægget, skriver JydskeVestkysten ifølge Dansk Fjernvarme.

Dong Energy har ellers protesteret mod solvarmeprojektet, som, man mener, vil reducere Dongs naturgassalg i området med ca. 160.000 kubikmeter om året. De tilbageblivende naturgaskunders økonomi vil belastes af solvarmeanlægget, der også vil medføre højere distributionspriser, lyder det fra energiselskabet.

Dong mister en indtægt, men det må de lære at leve med, siger formand fra teknik- og miljøudvalget i Billund Kommune, Kim Gosvig Hansen til avisen.

24 | DS-bladet nr. 11 2010

DONG’ overskud fordoblet

Trods lavere omsætning blev DONG Energys overskud efter skat mere end fordoblet til knap 3 mia. kr. i første halvår.

Indtjeningen fra den primære drift steg fra 4,8 mia. kr. til 7,6 mia. kr. Indtjeningen er påvirket af tidsforskydningseffekter fra de kraftige udsving i markedspriserne på olie, gas og kul, oplyser DONG. Desuden har DONG haft en højere produktion fra vedvarende energikilder i første halvår 2010.

Overskuddet efter skat steg fra 1,3 mia. kr. i første halvdel af 2009 til knap 3 mia. kr. i de første seks måneder af 2010.

DONG investerede 5,9 mia. kr. i nye og eksisterende anlæg, bl.a. i vindmølleparker, gaskraftværker i Holland og Storbritannien samt i olie- og gasfelter. »Første halvår har vist en positiv udvikling for DONG Energy. Den kolde vinter og idriftsættelse af nye vindmølleparker bidrog positivt til indtjeningen. Samtidig fortsætter vi i hastigt tempo omlægningen til en mere grøn energiproduktion«, siger koncern­chef Anders Eldrup.

KOrt Nyt

Foto: DONG Energy A/S

Ministerium erkender kreditkrise

Grøn bølge fortsætter hos tjæreborg Industri

Det er blevet både sværere, dyrere og forbundet med større krav om sikkerhedsstillelse at låne penge. Ligesom pengeinstitutter fortsat er tilbageholdende med at låne penge ud visse brancher.

Det skriver Morgenavisen JyllandsPosten på baggrund af en ikkeoffentliggjort rapport om bankernes långivning fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, som avisen er i besiddelse af. Og der er tale om noget af en erkendelse fra ministeriets side.

Regering, banker og Nationalbanken har ellers haft som standardsvar, at der fortsat bliver givet lån til sunde projekter.

Over for dem står erhvervsorganisationerne, der alle melder om overforsigtige banker, der bremser investeringer, som ellers ville sætte gang i dansk økonomi og ruste erhvervslivet til fremtiden.

Af rapporten fremgår, at halvdelen af de banker, der modtog statslån via bankpakke II, har strammet deres kreditpolitik over for erhvervslivet.

Stramninger i kreditpolitikken blev gennemført, da finanskrisen var mest voldsom i 2008 og i begyndelsen af 2009, og disse stramninger har de fastholdt, og det vil de også gøre i resten af 2010 med undtagelse af, at der kan være en smule lavere priser på lån på vej.

Tjæreborg Industri har i løbet af sommeren modtaget indtil flere ordrer på anlæg til vedvarende energianlæg.

Til et solvarmeprojektet ved Oksbøl Fjernvarme skal Tjæreborg Industri etablere fjernvarmerør og et styringsanlæg, mens man til fjernvarme-værkerne i Nørre Snede, Augustenborg og Hvide Sande skal levere el-kedler til omsætning af overskudsproduktionen fra vindmøller til varme.

El-kedelprojekterne udføres i totalentreprise bortset fra projektet i Hvide Sande, hvor Tjæreborg Industri er underleverandør til Scan Industries.

For Give Energianlæg skal der opføres et 6,5 MW flisværk i totalentreprise og hos Lundbeck i Lumsås skal der installeres en ny dampkedel, der kører på bio-olie.

Derudover har Tjæreborg Industri skibet flere leverancer til vindmølleprojekter af sted.

Tjæreborg Industri beskæftiger sig primært indenfor fjernvarme, el, energi, stålkonstruktioner og beton.

DS-bladet nr. 11 2010 | 25

26 | DS-bladet nr. 11 2010

StrAteGI

»I dag er alt planlagt og styret« John Rasmussen og Dorthe Mehlbye har i 11 år drevet virksomheden Otterup VVS på Fyn med i alt tre svende. Selv sidder de begge på kontoret og bag skrivebordet. Nøgleordene er ledelse, strategi og stram styring af indkøb og lager. De har travlt – og tjener på det.

Af Ole Andersen

Siden John Rasmussen overtog den lille vvs-forretning i Otterup nord for Odense for 11 år siden og blev selvstændig, indgik det i de mange overvejelser, at vejen til en lønsom forretning går gennem strategisk planlægning, ledelse og netværk. Det lyder, som er det taget ud af en grundbog om ledelse og er naturligvis lettere på papiret end i praksis, når virksomheden skal »løbes« i gang og ægtefællen har sin egen fuldtidskarriere uden for virksomheden.

Men i dag tjener han sine penge bag skrivebordet og ikke ude i »marken«.

Ved overtagelsen af virksomheden, der fandt sted lidt hurtigere end planlagt, blev der fra starten sat fuldt plus på markedsføringen ved hjælp af et eksternt firma med blandt andet en masterplan, hvor alt blev vendt, fra brevpapir, visitkort etc.. Det var også dengang, John havde planer om store projekter, licitationer og vokseværk. Fra at være alene var der efter halvandet år indkøbt tre biler. Siden er fokus rettet mod de ting, firmaet er gode til og en benhård styring af alle forhold i virksomheden gennem en formuleret strategi og målsætninger.

”

Da Dorthe kom hjem og blev fuldtidsarbejdende i firmaet, sad vi pludselig over for hinanden mandag morgen klokken otte og kunne diskutere alt muligt. Der er ping-pong hele tiden.

”

DS-bladet nr. 11 2010 | 27

StrAteGI

”

I dag tjener jeg, undskyld udtrykket, den ene tusindkrone-seddel efter den anden ved at sidde bag skrivebordet. Vores omsætning er stabil, men vores indkøb er blevet mindre. Tingene hænger sammen.

”

Som »klimanørd« var han tidligt ude med jordvarmeanlæg og varmepumper, inden den helt store energibølge rullede ind over branchen for 5-6 år siden. Det kommer virksomheden til gode i dag, der er travlt, og badeværelser er i dag specialet. »Vi mener selv, vi er gode til at se de nye trends, design, indretning og farvevalg, og rådgivning bruger jeg i dag meget tid på. Kunderne er i dag meget oplyste i kraft af især internettet, de har en mening om tingene, og der er mange valgmuligheder i forhold til for få år siden. Det stiller store krav til rådgivningen,« siger John Rasmussen.

For ca. fire år siden blev ægtefællen Dorthe Mehlbye »fuldtidsansat« i Otterup VVS efter en årrække i ejendomsbranchen, og så gik det stærkt med at få formuleret en strategi for virksomheden, der bliver fulgt til punkt og prikke. »Vi har fokus på mange ting. De sidste fire år er det vendt helt rundt. I dag har vi en strategi, en handlingsplan, en målsætning og en markedsføringsplan,« fortæller Dorte Mehlbye. Det sidste, markedsføringen, indebærer løbende branding af virksomhedens logo og en målsætning om omtale i medierne flere gange om året i form af bl.a. pressemeddelelser. Virksomhedens hjemmeside er professionel og den opdateres.

Den generelle afmatning i samfundsøkonomien, krisen, har også skubbet til udviklingen i retning af styring og strategisk planlægning.

Indkøb I dag sidder de begge bag skrivebordet og styrer de tre svende og ikke mindst indkøb. »Da Dorthe kom hjem og blev fuldtidsarbejdende i firmaet, sad vi pludselig over for hinanden mandag morgen klokken otte og kunne diskutere alt muligt. Der er pingpong hele tiden. Tidligere var det aftenog weekendarbejde, og jeg kørte jo selv fra tidlig morgen til sidst på dagen. Møder med f.eks. vores bank og forsikringsfolk var altid presset ind på særlige tidspunkter i løbet af en uge. Lige pludselig var der tid til overveje og planlægge på en helt anden

28 | DS-bladet nr. 11 2010

StrAteGI

”

Så begynder man at ansætte, og så er der pludselig noget, der hedder ledelse. Små firmaer mangler erfaring i ledelse og mangler erfaring i salg, men det er helt afgørende, hvis man vil drive en fornuftig virksomhed.

måde, end vi var vant til,« fortæller John Rasmussen.

Indtil for få år siden var han mildest talt ikke nogen udpræget ørn ud i computerbehandling. Det er der for længst ændret på. »I dag handler vi udelukkende online, når vi køber ind. Det gik jo hurtigt op for mig, at vi kan hente meget ved at handle ind til de rigtige priser. Det er blevet vores fokus hele tiden at kontrollere priser online, og det er en meget væsentlig årsag til, at vi fik råd og tid til, at jeg kunne sidde på kontoret og købe ind til de rigtige priser. Ved at sidde bag skrivebordet har jeg også fået styr på vores lager, at vi har, hvad der skal være, og at vi ikke har for meget.

I dag er det hele planlagt. Jeg har ikke tal på de gange, hvor jeg selv har stået ude i marken og manglet en del. Og det tog jo typisk tre kvarter hver vej for at hente en stump, der skulle ligge klar. Det kan vi jo ikke fakturere.

En af mine kolleger spurgte mig for noget tid siden, om vi kører til grossisten hver anden eller tredje dag. Dertil kunne jeg svare, at vi måske er der én gang hver tredje uge,« siger John Rasmussen, og tilføjer, at grossisterne også leverer varerne tidligt om morgenen, hvilket er en stor gevinst. »Hele logistikken og vores styring af den har været en øjenåbner for os.« »I dag tjener jeg, undskyld udtrykket, den ene tusindkrone-seddel efter den anden ved at sidde bag skrivebordet. I dag er vores omsætning stabil, men vores indkøb er blevet mindre. Tingene hænger sammen. Det skal også siges, at jeg er fortaler for, at branchen som sådan bør hæve sin timepris og sænke materialeprisen. Alt det internet-baserede vvs-salg lever på vores

”

avancesystem, der udadtil er mere vildledende end vejledende.« I dag er styring af indkøb og fakturering bag skrivebordet centrale nøgleord i virksomhedens strategi. Cashflowet har ændret sig betragteligt. »Og kunderne er glade for det. Der er jo ikke noget værre, end at modtage en regning lang tid efter, at arbejdet er udført.« John Rasmussen afsluttede sidste efterår DS’ lederuddannelse, der er stærkt efterspurgt. »Det var fantastisk godt. Generelt kan man sige, at mange små virksomhedsejere jo ikke har ledelsesmæssig erfaring og uddannelse i ledelse. Du har en god ide, et gå-på-mod og går bare i gang, når du overtager en virksomhed. Så begynder man at ansætte, og så er der pludselig noget, der hedder ledelse. Små firmaer mangler erfaring i ledelse og mangler erfaring i salg, men det er helt afgørende, hvis man vil drive en fornuftig virksomhed.« Netværk John Rasmussen er en mand, der taler meget – og gerne længe. Ikke mindst i sin rådgivning af kunder. En præst tilbød ham engang at betale ham for at lade være, da han efter tre kvarters foredrag om varmepumper tilbød at forklare selve teknikken inde i en varmepumpe. Han kommunikerer med mund, arme og ben.

Såvel han som ægtefællen Dorthe Mehlbye er netværkere. De kan lide det, også for at få input og sparring, men de ser det også som en nødvendighed, når de driver og udvikler en lille virksomhed i et lokalsamfund. Dorthe sidder i erfa-gruppe og er med i ledelsen af det landsdækkende

netværk Virksomme Kvinder (www.virksommekvinder.dk).

John Rasmussen sidder bl.a. i Rotary, i bestyrelsen for lokalafdelingen Fyns Stift i DS Håndværk & Industri og er bestyrelsesmedlem i Q-kontrol, El- og VVS-branchens kvalitetskontrol.

Læs mere på www.otterup-vvs.dk

Penge i skrivebordsarbejde »Skrivebordsarbejde er der penge i« er titlen på et initiativ, som DS håndværk & Industri har iværksat. en stor udfordring i en travl hverdag for mange virksomheder, men øget struktur skaber vindere. DSbladet vil i en artikelserie beskrive en række medlemsvirksomheder, der har fokus på strategi, styring, forretningsgange og administrative rutiner.

De første artikler blev bragt i DSbladet nr. 10. 2010 under overskrifterne »han leder fra skrivebordet og tjener på det« samt »Struktur og styring er der penge i«.

Artiklerne kan læses på www.ds-bladet.dk Læs mere på www.ds-net.dk > Drift og strategi

DS-bladet nr. 11 2010 | 29

Eksport-beslutning på det helt rigtige grundlag Når nye eksportmarkeder skal opdyrkes, gælder det om at være forberedt ned til mindste detalje, og der findes et hav af mulig­ heder for at komme ind på et nyt marked på den rigtige måde.

At Søften-virksomheden Lyngsøe A/S i dag for alvor er ved at etablere sig på det tyske marked, er i høj grad et resultat af en god udnyttelse af de støttemuligheder, der findes i forskellige støtte- og eksportpuljer.

Lyngsøe A/S, der producerer carporte, opbevaringsrum, overdækninger, halvtage og afskærmninger både til private og til for eksempel boligforeninger, golfklubber og institutioner, har ikke mindst profiteret af VÆKSTmidt – et virksomhedsudviklingsprogram, som virksomheden tilbage i 2008 fik støtte af. Ordningen hed dengang »Chef til leje«, i dag findes en lignende ordning, nemlig en VÆKSTpakke, som er en del af VÆKSTmidt – Accelerator programmet. »Tilbage i 2007 havde vi nogle geografiske områder, vi så som potentielle markeder for vores produkter. Polen var et af dem, Tyskland var et andet. Vi besluttede

30 | DS-bladet nr. 11 2010

os i første omgang for at undersøge, om det var en mulighed at komme ind på det polske marked.

Vi havde i tankerne, at Polen kunne fungere som et brohoved for os i forhold til senere at komme ind på det tyske marked,« forklarer Torben Bjerregaard, bestyrelsesformand hos Lyngsøe A/S og samtidig aktivt arbejdende i forbindelse med virksomhedens eksportfremstød.

Polen lagt i skuffen Via hjælp fra den lokale konsulent Jens Jørgen Engelbreth og midler fra den nordiske projekteksportfond (NOPEF) fik Søften-virksomheden sat en solid kortlægning af det polske marked i gang. Det viste sig at være en helt rigtig løsning, også selv om konklusionen blev, at Polen ganske enkelt blev lagt tilbage i skuffen. »Ikke droppet, men lagt i skuffen,« fastslår Torben Bjerregaard.

»Der er mange muligheder for at søge støttekroner, hvis man vil ind på det polske marked, og det kunne vi sikkert have draget fordel af. Men i forhold til vores produkter var Polen slet ikke gearet til, at vi kunne gå i gang derovre. I Polen er der nemlig stadig langt til de stålcarporte, vi tilbyder, og derfor skulle vi bruge rigtig mange penge bare på markedsføring alene,« forklarer Torben Bjerregaard.

Mens Polen lige så stille blev lagt i skuffen, var Tyskland stadig i tankerne hos Torben Bjerregaard og co., og derfor kom et seminar i Rostock på det helt perfekte tidspunkt.

Torben Bjerregaard var til stede, og det samme var samtlige de instanser, som kunne give gode råd og hjælpe danske virksomheder videre på det tyske marked.

Også private firmaer som for eksempel Sørensen Connecting Markets, der kunne tilknyttes som rådgiver via midlerne fra Væksthus Midtjylland og »chef til leje«ordningen.

Sørensen Connecting Markets er et firma, der hjælper danske virksomheder på vej på det tyske marked. Det gælder både nye og etablerede af slagsen, og kontakten til Sørensen Connecting Markets endte med at blive den helt rigtige for Lyngsøe A/S.

To tyske muligheder »Vi stod med to muligheder: Vi kunne alliere os med Dansk Eksportråd og få hjælp og støttekroner fra dem og så selv udføre arbejdet med at undersøge markedet i Tyskland.

Eller vi kunne vælge løsningen med at købe Sørensen Connecting Markets via »Chef til leje«-ordningen. Vi valgte det sidste, og de hjalp os i det hele taget hjalp os det meste af vejen,« forklarer Torben Bjerregaard.

Det viste sig, at det tyske marked var langt bedre tilpasset Lyngsøes produkter.

Undersøgelserne konkluderede, at tyskerne er mellem fem og ti år bagud i forhold til Danmark, når det gælder produkterne, Lyngsøe A/S er eksperter i. Derfor er der masser af potentiale hos den sydlige nabo. »Så nu er vi etableret med et datterselskab i Tyskland, men forløbet har alligevel taget det meste af tre år. Det har været en lang proces, men vi er sikre på, at vi er endt med at tage beslutningen på det rigtige grundlag. Det har været vigtigt og helt klart den rigtige løsning,« siger han. »De tilskud, vi har kunnet få via Væksthus Midtjylland, har givet os ro og muligheder for at løse ting med ekstern hjælp, så det ikke har kostet os så mange kræfter internt.

Vi har haft mange andre ting at se til, blandt andet er vi flyttet i nyt domicil i 2009, så hjælpen udefra har givet det nødvendige

overskud til at løse alle opgaverne,« konstaterer Torben Bjerregaard.

Fakta om VÆKSTmidt og VÆKSTmidt – Accelerator programmet VÆKSTmidt var et virksomhedsudviklingsprogram – aktivt i perioden 2007 til 2009 – målrettet virksomheder med vækstpotentiale. Gennem programmet fik knap 300 virksomheder i region Midtjylland mulighed for tilskud til køb af specialiseret rådgivning og tilbud om deltagelse i netværks- og sparringsforløb.

VÆKSTmidt – Accelerator er et virksomhedsudviklingsprogram målrettet virk­ somheder med vækstpotentiale. Programmet kobler virksomheder med viden og kapitalressourcer til afdækning og løsning og finansiering af vækstudfordringer. Programmets hovedaktivitet er rådgivningspakker til køb af specialiseret rådgivning samt målrettede kompetenceudviklings- og netværksforløb, der skal forberede innovative virksomheder til hurtigt vækst på internationale markeder.

VÆSKTmidt – Accelerator er finansieret af Region Midtjylland og EU’s Regionalfond.

Læs mere på www.VÆKSTmidt­accelerator.dk DS-bladet nr. 11 2010 | 31

NAVNE

Jani Lykke Methmann, Anne Vibeke Gregersen og Bo Andersen.

Reception i DS-huset DS Håndværk & Industri har fået en ny underdirektør, en ny juridisk chef og har »sagt farvel« til den nu tidligere kontorchef og chef for den juridiske afdeling Bo Andersen. Det blev markeret ved en reception i DS-huset i Odense den 26. august.

Men ingen af dem er nye i DS-sekretariatet. Chefkonsulent Jani Lykke Methmann og advokat Anne Vibeke Gregersen har efter henholdsvis knap fire og tre år i arbejdsgiverforeningen og brancheorganisationen fået nye titler. Og Bo Andersen rejser ingen steder efter foreløbig 23 år i DS, selv om talerne og de mange verbale roser til ham for mange års tro tjeneste fra formanden Jim Stjerne Hansen og direktør Lars Bode kunne have foranlediget nogle af gæsterne til at tro, at han med sine egne ord var ved at forlade selskabet.

32 | DS-bladet nr. 11 2010

»Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg kun går ti timer ned i arbejdstid om ugen og har fralagt mig noget ledelsesansvar.

De flotte ord er jo normalt noget, der siges til folk, som er fjernet fra lønningslisten,« sagde Bo Andersen.

Efter Bo Andersens opfattelse var dagen tilegnet de to nyudnævnelser, underdirektør Jani Lykke Methmann og juridisk chef Anne Vibeke Gregersen, der tegner fremtiden for DS Håndværk & Industri.

Bo Andersen rettede en særlig stor tak til politikerne i DS og medlemsvirksomhederne for mange års spændende arbejde: »Selv om vi i den juridiske afdeling gør meget for at afværge problemer med den rådgivning, vi giver, er det meget livsbekræftende og med til at gøre tingene farverige og spændende, at der både blandt

politikerne og medlemsvirksomhederne er plads til det helt selvstændige initiativ. Ofte kombineret med et ukueligt gå-på-mod helt uafhængig af den rådgivning, der er givet.« Direktør Lars Bode fremhævede i sin tale til Anne Vibeke Gregersen hendes faglige dygtighed og seriøsitet og en person, som er med til at skabe en god stemning i DS. Med hendes meget larmende latter er Anne Vibeke Gregersen én af de fire kvinder i DS-huset, der helst ikke må sidde sammen ved frokost i kantinen.

Jani Lykke Methmann fremhævede i sin tale den helt særlige kultur i DS Håndværk & Industri, der er svær at finde andre steder, samt i sekretariatet, som hun betegnede som et solidt tandhjul, der kører uanset hvad:

NAVNe

»Jeg får stress, hvis jeg har for mange dage på kontoret. Det er ude hos medlemmerne, tingene sker i en branche med et kæmpe stort udviklingspotentiale.« Landsformand Jim Stjerne Hansen takkede Bo Andersen for at blive, så DS Håndværk fortsat kan trække på hans store kendskab til medlemsvirksomhedernes vilkår. Jim Stjerne Hansen noterede, at Bo Andersen har fået en stærk efterfølger i Anne Vibeke Gregersen som chef for den juridiske afdeling. Jani Lykke Methmann har spillet en central rolle i DS’ strategiproces. »Du har vundet smedenes respekt,« sagde formanden.

Der var gaver til receptionens tre hovedpersoner. Her Bo Andersen og landsformand Jim Stjerne Hansen.

Din lagerførende systemudbyder

Vi tilbyder et omfattende produktprogram indenfor industriel opvarmning

Neotherm® ZEPHYR Lufttæpper • • • • •

4 standardlængder, kan sammenbygges Sælges til højderne 2,5m, 3,0m, 3,5m, 4,0m Som standard med 5-trins regulator/5m kabel Frithængende eller til indbygning Med energisparende EC-motorer

Gratis projektering - kontakt os Vi foretager beregning, dimensionering og indtegner produkterne direkte i AutoCAD® Tlf. 47 37 70 00 • www.phj.dk • www.phjwebshop.dk DS-bladet nr. 11 2010 | 33

NAVNE

Ny mand i spidsen for Vium Smede- og Maskinværksted A/S Den 37-årige Henrik Jeppesen, som har en bred industriel baggrund, er netop tiltrådt som ny adm. direktør for den velfunderede midtjyske metalvirksomhed. Her får han bl.a. til opgave at skærpe virksomhedens profil og udvikle dens kernekompetencer Det er en mand med en bred industriel baggrund, som fremover skal stå i spidsen for Vium Smede- og Maskinværksted A/S, der ligger ved Kjellerup. Virksomhedens nye adm. direktør Henrik Jeppesen har både en teknisk og en merkantil uddannelse, og han kan trække på dem begge i sit nye job. Her bliver en af hans hovedopgaver, i samarbejde med bestyrelsen, at skærpe virksomhedens profil og udvikle dens kernekompetencer. »Det er en spændende udfordring, som jeg glæder mig meget til at løse. Vium Smede- og Maskinværksted har et godt ry, og både fagligt, menneskeligt og økonomisk er virksomheden særdeles velfunderet. Det er et godt udgangspunktet for at kunne matche de store udfordringer, vi er stillet overfor, og som ikke bliver mindre i fremtiden,« siger Henrik Jeppesen, der på posten som adm. direktør afløser Thorkild Munk, som døde for nylig.

34 | DS-bladet nr. 11 2010

Den 37-årige Henrik Jeppesen har to uddannelser: Markedsøkonom fra Herning Handelsskole og produktionsingeniør med speciale i Supply Chain Management (SCM) fra HIH i Herning. Han kommer fra en stilling som produktchef i SCM hos Siemens Windpower i Brande. Forinden var han først salgs- og indkøbschef i Unimercos engelske datterselskab og derefter produktionschef hos sko- og træskofabrikken Sanita i Ikast med ansvar for al egenproduktion på virksomhedens fabrikker i Ukraine, Polen og Danmark. »Med sin dokumenterede kunnen og sit brede erfaringsgrundlag besidder Henrik Jeppesen netop de kvalifikationer, vi søgte efter. Vi er overbeviste om, at han er den rette mand til at afstikke kursen for virksomhedens fremtid,« siger bestyrelsesformand, direktør Torben Toftdahl Olesen, Thisted.

tempo. »Men krisen har sat sig nogle varige spor, der gør, at vi fremover skal orientere os på et marked i konstant forandring.

Derfor har vi indledt en forandringsproces, hvor vi skal tænke mere i strategiske og kommercielle baner og blive bedre til at fortælle, hvad vi kan. Det bliver en krævende opgave, som vi heldigvis kan gå til ud fra en styrkeposition. Med en stærk økonomi, dygtige og omstillingsparate medarbejdere samt et veludbygget og moderne produktionsapparat. Derfor ser jeg meget frem til, at jeg i tæt samarbejde med bestyrelsen og i god dialog med de ansatte nu skal afstikke den fremtidige kurs for Vium Smede- og Maskinværksted,« slutter Henrik Jeppesen.

Stærke kompetencer og nye udfordringer »Vium Smede- og Maskinværksted har en række stærke kompetencer og håndterer både smedearbejde, mekanik, elstyring og pneumatik. Vi har en stor produktion af specialmaskiner til bl.a.miljø- og energisektoren og spænder fra små og store underleverancer til totalleverancer, herunder udvikling, konstruktion, produktion, montage og service. Hertil kommer flere produkter under eget brand. Med omkring 45 medarbejdere har virksomheden en overskuelig størrelse, der gør, at jeg både kommer til at arbejde på tværs af hele organisationen og i dybden. Det ser jeg meget frem til,« siger Henrik Jeppesen.

Som alle andre virksomheder har Vium Smede- og Maskinværksted også været ramt af den globale krise. Efter et dyk i omsætning og indtjening går tingene nu igen den rigtige vej, om end i et moderat

Vium Smede- og Maskinværksted A/S • Oprindelig en traditionel landsbysmedie, ejet af lokale bønder, der selv ansatte smeden • 1956 ansættes den sidste smed, Villy Jensen • 1961 overtages virksomheden af Villy Jensen, som døde i 1999.

• 1965 start på produktion af specialmaskiner.

• 1988 omdannes virksomheden til aktieselskab.

• 2006 opføres ny produktionsbygning på 4000 kvadratmeter ved Thorning. Administration, salg, konstruktion, lager og maskinbearbejdning forbliver i Vium. Al anden produktion foregår i Thorning.

• Formand for A/S-bestyrelsen er adm. direktør Torben Toftdahl Olesen, Thisted.

NAVNE

Generationsskifte hos KSM Kragelund ApS Frede Bording og Birger Hansen har pr. 1. august 2010 solgt 49 % af aktieandelene til første step af et generationsskifte. Det er 3 nuværende medarbejder Henning Andersen, Torben Andersen og Per Møller der på sigt skal overtage hele firmaet. De tre har allerede i dag lederansvar inden for hver deres område, Henning Andersen står for den daglige drift af landbrugs- og reparationsafdelingen, Torben Andersen står for ledelsen af HEMA Kranudstyr og Per Møller er ansvarligt for skæreafdelingen.

Birger Hansen udtaler; »KSM har gennem de sidste år været igennem en rivende udvikling. Der er sket meget, hvad angår antallet af medarbejder, produktionshaller, maskiner og opkøb af andre firmaer fx Hesa-tek og Kolster som nu i dag hedder Kolster Hesa-tek. Vi, Frede og jeg, føler det er på tide at sikre at KSM stadig vil kunne følge med denne udvikling. Derfor har vi valgt at tilbyde de 3 medarbejder dette medejerskab. Det er 3 gutter med tilsammen over 55 års ansættelse i KSM så de kender ånden og dagligdagen i KSM, men har også allerede i dag en masse nytænkning, hvor vi andre kan have svært

ved at følge med. Der skal stadig investeres i ny teknologi og der er flere nuværende procedure der skal trimmes, og det arbejde er vi overbevist om at de tre kan løfte.« KSM har i dag ca. 75 ansatte fordelt på godt 12.000 m2 under tag. Med kerne om-

råder inden for valsning, skæring, svejsning, bukning og savning kan der tilbydes en bred vifte af produkter. Sammen med HEMA Kranudstyr, Kolster Hesatek, KSM Filterservice, Have/park og landbrugsafdelingen besidder KSM en stor viden på mange områder.

HOT-consult I/S

Nyt rådgivende ingeniørfirma inden for energirådgivning og valg af alle typer energikilder, traditionelle som alternative.

Ole Thygesen har efter mange år i vvs-branchen valgt at starte eget rådgivningsfirma.

Arbejdsopgaverne som Ole kan byde ind med er mange og spænder vidt. Det være sig energioptimering på den eksisterende boligmasse generelt, dimensionering af varmepumper, valg af energikilde og granskning af tilbud/udbudsmateriale for vvs-installatører, grossister, bygherrer, rådgivende ingeniørfirmaer og arkitekter.

Hot-consult henvender sig kun til vvs-branchen og erhvervsvirksomheder, herunder også komuner, institutioner og boligforeninger.

Ole er udvidet maskinmester og har bredt og godt kendskab til varme- og vvsbranchen igennem mere end 20 år, hvoraf de 18-års »læretid« er indhentet i varmeaf­ delingen hos Danfoss, hvoraf 1½ år foregik i Irland, kombineret med egen praktisk er­ faring fra marken.

Herudover er Ole meget erfaren med afholdelse af kurser og foredrag og har erfaringer hermed fra Ingeniørskolen i Århus, energiministeriet i Irland, Energi­ tjenesten, og vvs-branchen, så som råd­ givere, vvs-installatører, grossister, kommuner og boligforeninger.

www.hot-consult.dk

Der afholdes en uf ormel reception den 24. september i Salten Skov Forsa mlingshus, Ryvej 22, Salten Sk ov, 8653 Them fra kl. 13.00 til kl. 17 .00.

Tilmelding senest 22. september på mail: ot@hot-co nsult.dk eller tlf. 4217 0921 DS-bladet nr. 11 2010 | 35

NAVNe

Fødselsdage 60 år Poul Timmerman, indehaver af Timmerman Service & VVS, Korsør, fylder 60 år den 19. september 2010.

Poul Timmerman, uddannet klejnsmed og gas- og vandmester, overtog kunderne fra sin tidligere mester, Henningsen, i 1993. Det var dengang, der sejlede færger på Storebælt, og virksomheden havde mange opgaver på færgerne med reparationer og ombygninger på dæk, i restauranter og maskinrum.

Efterhånden som færgedriften indstilledes og broen endelig kom, lagde virksomheden om med fokus servicering af private kunder samt afdelinger af de lokale boligselskaber.

I en samfundsøkonomisk krisetid har Poul Timmerman og fru Lotte god grund til at være tilfredse med, at de holdt på fru Hansen og Hr. Jensen.

Foreningsarbejde i DS Håndværk & Industri er det også blevet tid til som medlem af bestyrelsen i lokalafdelingen DS Sydvest- og Midtsjælland, nu DS Vestsjælland.

Desuden formandsposten for lokalforeningen Korsør Blik-, Smede- og VVS-laug og en plads i uddannelsesudvalget for videregående uddannelser på Selandia Slagelse.

Dagen fejres med familie og venner.

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

SILOER TILBEHØR FLEXSNEGLE CELLESLUSER

60 år VVS-installatør Niels Trustrup Skeevej 51, 4370 St. Merløse, fylder den 18. september 60 år.

Der er i den anledning reception på Chr. VI Overdrevskro roskildevej 513 4100 ringsted

Fredag den 17.september fra kl. 13-17.

Gør din virksomhed og dine produkter synlige for beslutningstagere, samarbejdspartnere og konkurrenter...

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

17. februar |

Orla Hansen A/S Smedesvinget 15 DK-6880 Tarm Tlf. 97 37 30 33 Fax 97 37 15 74

2010 I 101. årgang

bladet Sådan kommer du i gang med eksport 5

36 | DS-bladet nr. 11 2010

6. april | 2010

I 101. årgang

»Vi kan « slå kineserne

7 & 10-12

under10 sider om r leverandøre

Formanden gør status: Et år i krisens skygge

22-24

re ejendomme 20 Ny energi i sto lliard-marked 4 & 18mi kan blive et & Industri DS Håndværk fremtid drøfter sin egen

skab: Styr, sigt og To bud på 2010

24-28

10-11

»Mange foræld re stort set ingen stiller krav De har ikke hjulpe til deres børn. slår et søm i eller t til med noget, og de aner ikke, hvordan man det er vigtig t at reparerer en cykel, og de har møde til tiden, ikke lært, hvorfo når de kommer r i lære.« Overenskomst 2010: Et fornuftigt resulta t

3

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11 www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk

2

3

Skrappe EU-krav på vej til vvs-installatører

Nært fortroligt samarbejde Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

101. årgang

bladet

orlahansen.dk

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed – også ved GENERATIONSSKIFTE

27. januar | 2010 I

bladet

Vvs-installatø rer har nøglen til fremtidens energimarked

32-34

bladet

5

Vi leverer varerne...

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

DAMAVI - Arbejdsmiljø i øjenhøjde Tlf.: 20 605 805 Mail: tina@damavi.dk Web: damavi.dk Fysisk, teknisk arbejdsmiljørådgivning til en attraktiv pris.

Brændstoffer og smøreolier

Statoil A/S Borgm. Christiansens Gade 50 0900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33 Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi og el. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS – og hør hvad rabatten er lige nu.

Beholdere & stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk e-mail: mail@jola.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser - sort eller rustfri.

Beholdere & stålskorstene SSM A/S - Industriskorstene Industrivænget 9, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 50 51. Fax 46 18 53 20 www.skorsten.dk E-mail: ssm.as@mail.tele.dk Stålskorstene, stålkerner, kanaler, stålkonstruktioner, valsning af plader. Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Bolte og skruer

Fyringsanlæg

Hydraulik

Alcon A/S Alcon Ingeniørfirma

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: www.alcon.nu www.skorsten.eu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri/-træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumuleringsbeholdere.

28 års erfaring med fyringsanlæg.

LIAGRO A/S Cypresvej 24 B, 7400 Herning Tlf. 97 13 73 70.

E-mail: post@liagro.dk Internet: www.liagro.dk Helårsstoker

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Indkøb

Bedre Bundlinie Maglemølle 90 - 4700 Næstved T. 70 255 235 - F. 55 77 52 32 www.bedrebundlinie.dk mail@bedrebundlinie.dk

Kvalitetsstyring

Gaskedler BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

EDB

EG Byg & Installation Hjulmagervej 8 B, 7100 Vejle Tlf. 73 24 01 01 • www.eg.dk/byg Førende totalleverandør af it-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Q-kontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring

KUBI Ståldesign A/S Tlf. 96 94 40 70. Fax 96 94 40 80 kubi@kubi.dk laserskæring/rørskæring klip/buk/svejsning/totalløsninger Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

DS-bladet nr. 11 2010 | 37

Vi leverer varerne...

Lækagesporing

TN Tekniqe v/ Klaus Nørgård Mobiltlf. 50 50 20 08 Fax 70 26 15 08 E-mail: post@tn-tekniqe.dk www.tn-tekniqe.dk Lækagesporing på varmeanlæg og brugsvandsinstallationer.

Udlejning af bad/toiletvogn.

Løfteborde TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej • 8900 Randers Tronholmen 3, 7-9 8960 Randers SØ Tlf.: 87 10 1019 1930.

30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95 proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

www.proloen.dk

Malerkabiner

Markedsføring

Dansk MesterService Enghavevej 12, 6700 Esbjerg T: 70 22 90 54. M: 60 80 90 54 www.danskmesterservice.dk kontakt@danskmesterservice.dk Over 18 års erfaring i håndværksbranchen!

Udarbejdelse af markedsføringsplan Udvikling af nye forretningsområder Kontakte nye kunder Skrive salgsbreve Udsende salgsbreve / brochure Kundetilfredshedsanalyser Kendskabsanalyser

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Metalbearbejdning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

AJ Maskinfabrik a/s Industrisvinget 4, 7171 Uldum Tlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33 E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dk Internet: www.ajmaskinfabrik.dk Spåntagende bearbejdning

husk optagelse i

Leverandørregistret...

Pr. år (15 gange). Grundpris kr. 1575,- for 4 linier ekstra linie kr. 150,-. Logo i 4 farver kr. 950,Kontakt Lise tylvad · tlf. 75 83 38 33 · Mail: ltmedia@email.dk

38 | DS-bladet nr. 11 2010

Metalbearbejdning

Overfladebehandling

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S Tlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42 www.gunnarballe.dk Har du travlt – lad os...

Vi kan bygge dine konstruktioner.

Vi kan laserskære - klippe - bukke.

Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.

Vi kan færdigmontere med drejefræse - borede emner fremstillet i huset.

– »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

Herning Varmforzinkning A/S Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13 E-mail: hv@hv.dk • www.hv.dk Sverigesvej 13, 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03 E-mail: Vildbjerg@hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sla Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

HRS Rødovre (Knud Larsen Maskinfabrik) Hvidsværmervej 151, 2610 Rødovre Tlf. 23 41 22 24.

Fax 44 91 49 84 www.hrs.as – anso@hrs.as Honing, langhulsboring.

Olietågeudskillere

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

NV3

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

NV3 ApS varmforzinkning ApS Industrivej 12 • Varmforzinkning • 4700 Næstved Tlf. 55 72 10 88 – Fax : 55 73 10 88 Mail: mail@nv3.dk Hjemmeside: www.nv3.dk Overfladebehandling/ varmforzinkning Motto: »Vi holder, hvad vi lover«

PENSION

Overfladebehandling Dansk Overflade Teknik A•S Tlf. 70 120 140 www.dot.dk E-mail: info@dot.dk Grønlundvej 81-83, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Nyborgvej 27, 5863 Ferritslev Fax 96 280 381 Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481 • Varmforzinkning • sandblæsning, • metallisering • maling • duplex-behandling • transport Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Plasma- og flammeskæring

Fyns Galvanisering a/ NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Optagelse: Annoncechef Lise Tylvad, Tlf. 7583 3833, fax 7572 1702 Mail: ltmedia@email.dk

Plast- og certifikat-svejsning

Lumby Smede- og Maskinværksted H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Skurvogne Løbner VVS ApS Ålunden 1. 6690 Gørding Tlf. 75 17 85 04. Fax 75 17 87 99 Godkendte skurvogne.

SOLVARME Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56 www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Strålevarme VSM THY A/S Åsvej 50, Helge Frandsen A/S 7700 Thisted CELSIUS VEST 7568 8033.

Tlf. 97 93 11 33 ØST 4585 3611 E-mail: Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75 E-mail: hfas@hfas.dk sl@vsm-design.dk www.vsm.dk . vsm@vsm.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk www.vsm.dk FREMTIDSSIKRET Certifikatsvejsning.

Industrivarme der dur!

Svejsning af rør, Ø 40-500 mm Strålevarme – luftvarme - på gas Fremstilling af bøjninger, max 315 mm eller vand. Mere end 20 års erfaring!

Tanke og specialopgaver.

360

Pumper

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Hjorslevvej 6, 5450 Otterup Tlf. 64 82 26 57.

Fax 64 82 29 95 E-mail: kjm@kjmas.dk www.kjmas.dk Speciale i rør og smedearbejde samt opkravning af rør.

Eget bejdseanlæg.

Rørbæringer Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Stålkonstruktioner A. Gilbro A/S Håndværkerbyen 33, 2670 Greve Tlf. 43 90 21 61 Fax 43 90 45 78 info@gilbro.dk • www.gilbro.dk Tagdækning til inddækninger/ profiler. Inddækning til tag & facader udført i aluminium, zink, kobber, rustfrit stål.

Efter Deres tegning og ønske.

Vort speciale: Skrotrender, tagfod, sternkapsler. Vi er supergode til smedearbejder, stål, altaner, rækværk, affaldsskakte, svejsning i alle metaller.

Vi glæder os til at give dem et tilbud.

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

Svejseudsugning

Vedvarende energi

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilatiom

Renergi Skarndalsvej 16, 3630 Jægerspris Tlf. 43582424 - kontakt@renergi.dk Træpillefyr, pilleovne og solvarme, samt komplette varmecentraler. www.renergi.dk

Termisk sprøjtning HRS Korsør Lilleøvej 14, CELSIUS 4220 Korsør Tlf.360 40 27 97 98 Fax 58 37 04 33 www.hrs.as tom@hrs.as Varm- & Koldsprøjtning på nedslidte maskindele. Forebyggende påsprøjtning imod slid og korrosion.

INDUSTRIVARME

Ventilation HRS Luftteknik Sverigesvej 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 50 14 18.

Fax 58 50 14 25 www.hrs.as moje@hrs.as Opmåling, beregning og montering af ventilationsanlæg, svejseudsugning, varmegenvinding m.m.

Service aftaler på ventilationsanlæg.

Rådgivning og økonomiberegning.

Transportbånd CN Maskinfabrik A/S Skovløkkevej 4, Tiset, 6510 Gram Tlf. 74 82 19 19 www.cn-maskinfabrik.dk Gummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd skrabere - teflonbånd.

Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

Trådvarer FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

DS-bladet nr. 11 2010 | 39

Gør din virksomhed og dine produkter synlige for beslutningstagere, samarbejdspartnere og konkurrenter...

27. januar | 2010 I

bladet

17. februar | 2010

I 101. årgang

101. årgang

Magasinpost-UMM ID-nr 42386

2

3

bladet

Sådan kommer du i gang med ekspor t Skrappe EU-krav på vej til vvs-installatører

»Vi kan e« rn slå kine5se der-

bladet

6. april | 2010 I 101. årgang

5

7 & 10-12

Formanden gør statu s: Et år i krisens skyg ge

om un 10 sider dører leveran

22-24

ndomme Ny energi i store eje marked 4 & 18-20 diar ill kan blive et m : Styr, sigt og skab To bud på 2010

10-11

Overenskomst 2010: Et fornuftig t resultat

3

Vvs-installatører har nøglen til fremtidens energimarked

DS-bladets unikke målgruppe er 2.500 beslutningstagere i jern- og maskinindustrien og vvs-virksomheder.

Den direkte kontakt for netop dit produkt!

Kontakt Lise Tylvad: Tlf. 75 83 38 33. Mail: ltmedia@email.dk Og få en snak om netop dine annoncer...

bladet

32-34

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

»Mange forældre stiller stort set ingen krav til deres børn.

De har ikke hjulpet til med noget, og de aner ikke, hvordan man slår et søm i eller reparerer en cykel, og de har ikke lært, hvorfor det er vigtigt at møde til tiden, når de kommer i lære.«

ISSN 1602-7213

24-28

AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

stri DS Håndværk & Indu tid drøf ter sin egen frem