DS-bladet nr. 11, 2011

7. september | 2011 I 102. årgang

bladet

Metalbranchen i bevægelse

11

10-11

Nordjysk erhvervssucces søger ny niche

4

Lærlinge skal hentes i folkeskolen 18-19

Nu er de klar til verdensmarkedet 14-15

Stor kampagne øger vvs-salg

30

Nye muligheder for vvs’ere

31

INDhOLD

3 en vigtig politisk sejr 4 Nordjysk vækstvirksomhed

kigger på vindmølleindustrien

5

ækstkaution kan give din virksomhed V mere manøvrerum

6 hjælp til at sælge sig selv 7 Salgsnetværk 2011 region Midt 8 KP Komponenter etablerer produktion i USA

8 Forskelsbehandling i BoligJobplan 9 Videnpilot-ordningen – erhvervspolitik i zigzag-kurs

10 12

Metalbranchen i bevægelse Sælg virksomheden mens du er i live

18

20 Minister: erhvervsuddannelser er underprioriterede

22 hellere kvalitet end kvantitet 23 Skoleelevernes brutale dom over erhvervsskolerne

24 Indb@kken 26 Informationskampagne – kontrol af VA-godkendelser og VA-mærkning

27

ansk vindmølleprojekt D vil erobre verdensmarkedet

16

K ort nyt

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af arbejdsgiverforeningen DS håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

eller har det effekt?

Stor kampagne øger vvs-salg Nye muligheder for vvs’ere å jagt efter rentable energi-besparelser P og et bedre indeklima?

34 Årets energipolitiske Åbningsdebat 36 Navne 37 Leverandørregisteret

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk

Annoncer: rosendahls Kontakt: Kasper Kristensen Tlf. direkte: 76 10 11 44 e-mail: kk@rosendahls.dk

Ansvarshavende redaktør: Ole Andersen Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk e-mail: ole@ds-net.dk

Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri Miljøcertifikat ISO 14001.

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

2 | DS-bladet nr. 11 2011

T id til at omstille sig til digitalt VeU-system

28 Feriehindring og erstatningsferie 29 Netværksgrupper: er det kaffeklubber, 30 31 32

14

ekruttering af de unge r begynder i folkeskolen

Oplag: 3500 eksemp.

ISSN nr: 1602-7213

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 12 2011 Udgivelse den 28. september 2011.

Deadline den 12. september 2011.

Nr. 13 2011 Udgivelse den 19. oktober 2011.

Deadline den 3. oktober 2011.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.

NB: DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

LeDer

en vigtig politisk sejr Kære Jim Stjerne Hansen Tak for din henvendelse af 1. juli 2011 om Videnpilot-ordningen. Jeg er glad for, at DS Håndværk & Industri er opmærksom på mulighederne for at få flere højtuddannede ud i virksomhederne.

Regeringen har den 7. juli 2011 indgået aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om en ny ungepakke.

Med aftalen afsættes yderligere 5 millioner kroner til ordningen i 2011, således at Videnpilot-ordningen styrkes med i alt 30 millioner kroner i 2011-2013.

Når Finansudvalget har behandlet sagen, vil ordningen igen blive åbnet for ansøgninger.

Jeg afventer, hvordan det går med denne ekstrabevilling, før jeg overvejer, om der skal ske yderligere i år.

Med venlig hilsen Charlotte Sahl-Madsen

Så kort kan det siges. Og hvis man ikke lige vidste det, ku’ man godt overse, at dette ikke bare er et høfligt svar fra videnskabsministeren, men at det rent faktisk er en stor og vigtig sejr for DS Håndværk & Industri. Videnpilotordningen er to gange i løbet af foråret og sommeren 2011 løbet tør for midler, og hver gang har vi henvendt os til ministeren og understreget, at dette er en ordning, der bør prioriteres endog meget højt politisk.

Der kan være mange grunde til at ansætte en videnpilot i en lille virksomhed.

En af dem kan være i forbindelse med produktudvikling. Danske produkter kan typisk ikke konkurrere på prisen alene, så potentielle kunder skal både kunne se og opleve, at der er højere ydeevne og kvalitet ved det dyrere produkt. Hvorfor skulle man ellers vælge at investere i dét frem for i den vare, der er produceret billigt et andet sted… Vi kan levere høj kvalitet, men det kræver også, at vi aldrig hviler på laurbærrene og hele tiden tænker i nye baner i forhold til vores produkter og deres kvalitet. Videnpiloter er i høj grad med til at sikre, at den proces er i gang hele tiden, og derfor er det så vigtigt, at ordningen kan køre videre også på den lange bane.

Af Jim Stjerne Hansen, formand, DS Håndværk & Industri

Tak til ministeren for hendes lydhørhed, jeg er meget glad for, at vores kamp på dette område ser ud til at have båret frugt – det er en stor sejr.

Læs mere side 9.

husk at du som medlem af DS håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem rabatportalen. På rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

DS-bladet nr. 11 2011 | 3

Nyheder

Af Ole Andersen

Nordjysk vækstvirksomhed kigger på vindmølleindustrien MarineShaft i Hirtshals vil udnytte sin internationale ekspertise i skibsindustrien til reparation af vindmøller.

Direktør og grundlægger Knud Andersen, MarineShaft.

4 | DS-bladet nr. 11 2011

MarineShaft i Hirtshals forbereder et indtog i vindmølleindustrien med reparation af lejerne i gearhusene i møllerne.

Dermed forsøger den hastigt voksende nordjyske koncern at skabe sig en ny niche med udgangspunkt i den ekspertise, den har udviklet siden 2004 med reparation og produktion af propellerudstyr og rorarrangementer til skibe. Sideløbende har MarineShaft etableret nye forretningsområder med reparation og vedligeholdelse af skibsmotorer og anden vedligehold af installationer i skibe, bl.a. rørinstallationer i krydstogtskibe og færger gennem virksomheden MarinePipes.

Samlet set har det gjort den flere gange prisbelønnede virksomhed til en af de hurtigst voksende i Nordjylland fra fire ansatte i 2004 til i dag ca. 80 medarbejdere, hovedsagelig maskinarbejdere og skibsmontører. De kan i dag med 6.500 kvadratmeter produktionsareal og lager under tag på havnen og i industrikvarteret i Hirtshals håndtere meget store emner, og med alle de internationale klassegodkendelser stammer 80 procent af virksomhedens aktiviteter i dag fra udlandet. Akslerne bliver kørt, sejlet eller fløjet til Danmark. Det kræver præcision og hurtighed at servicere rederier rundt om i verden, og som betaler en høj pris, når skibene ligger stiller. »Vi finder hele tiden nye aktiviteter, men de skal passe ind i det, vi har i dag. Vores kerneområde. Vi skal ikke opfinde noget. Derfor er vi også startet forsigtigt op i vindmølleindustrien. Lejerne i møllernes store huse kan gå løse, og i stedet for at pille dem ned, kan vi gå op og sætte nye foringer i. I øjeblikket arbejder vi på at etablere et samarbejde med en af de store virksomheder i industrien, og lige nu er vi ved at udvikle det nødvendige værktøj til opgaven. Så vi er i den spæde start,« siger direktør og grundlægger af MarineShaft, Knud Andersen, der driver virksomheden sammen med medejer og direktør Anders Jensen.

MarineShaft har modtaget flere erhvervspriser, bl.a. DS Håndværk & Industris Den Gyldne Ambolt i 2010, ligesom virksomheden og dens ansatte i Hirtshals fik royal opmærksomhed i sidste måned under kongeskibet Dannebrogs sommertogt med kronprinsparret ombord. Her fik den maritimt interesserede Kronprins Frederik en rundvisning på MarineShaft. I øvrigt på den virksomhed, der for få år siden havde kongeskibets skrueaksel og ror til eftersyn.

Nyheder

Af Jacob Thiel, cheføkonom, Håndværksrådet

Vækstkaution kan give din virksomhed mere manøvrerum Mange mindre virksomheder er nu for alvor begyndt at udnytte den statslige kautionsordning i forbindelse med ejerskifter og investeringer.

Trods en træg start bliver statslige kautioner stadig mere udbredt i Danmark. Og nu har EU netop givet grønt lys for, at Vækstfonden kan tilbyde kautioner for lån på op til 25 mio. kr. i en virksomhed mod et tidligere loft på 10 mio. kroner.

Samtidig er bankerne er blevet mindre skeptiske overfor kautionsordningen. Alt sammen øger det sandsynligheden for, at vækstkaution kan komme endnu flere virksomheder til gode.

I Håndværksrådet og DS Håndværk & Industri har vi længe arbejdet for, at især bankerne tog ordningen til sig, idet det er afgørende for, at den statslige garanterede kaution kan ydes til virksomhederne.

Ifølge en ny opgørelse fra Vækstfonden er antallet af virksomheder, som har fået tilsagn om vækstkaution i årets første otte måneder, højere end tilsvarende periode sidste år. Og beløbsmæssigt er stigningen endnu større. Men nok så vigtigt er det, at rigtig mange virksomheder nu mærker, at de har fået en kaution. De udnyttede tilsagn er mere en fordoblet i år (jan-aug.,

red.) sammenlignet med samme periode i 2010. Fire ud af ti kautioner bliver tildelt i forbindelse med ejerskifte og godt halvdelen af vækstkautionerne bliver langet over disken i relation til virksomhedernes investering og udvikling.

I Håndværksrådet er vi meget optaget af, at Vækstfondens initiativer afspejler, at man satser alsidigt, dvs. fondens produkter kommer ud til en bred skare af de små og mellemstore virksomheder. Også i EKF, Eksport Kredit Fonden, har man lavet produkter, som er mere målrettet små og mellemstore virksomheder. Eksempelvis er eksportkaution i høj grad kreeret til mindre eksportvirksomheder og deres underleverandører. For sidstnævnte ordning er der i øvrigt indgået en politisk aftale om, at den bliver permanent fra 1. januar 2012.

Små og mellemstore virksomheder har et stort vækstpotentiale, der hæmmes af mulighederne for finansiering af nye aktiviteter. Og her kan statslige kautioner være en løsning på virksomhedernes problemer.

Ved finansiering over 10 mio. kr. dækker vækstkautionen pengeinstituttets risiko med 75 pct. op til 10 mio. kr. og med 65 pct. for den resterende del af finansieringen op til 25 mio. kr. Løbetiden på kautionen kan være på op til 10 år med årlig nedskrivning.

Som de hidtidige vækstkautioner koster også de større kautioner 2 pct. i stiftelse samt 1,25 pct. i årlig præmie af kautionsbeløbet. For at lette virksomhedernes likviditet kan den enkelte virksomhed dog nøjes med at betale 0,5 pct. i stiftelse for den del af kautionen, der dækker finansiering over 10 mio. kr. De resterende 1,5 pct. bliver opkrævet ved kautionens udløb.

Alle øvrige vilkår og betingelser er identiske med de generelle vilkår for Vækstkaution. EU-godkendelsen omfatter ikke kautioner til de primære erhverv. I 2011 har Vækstfonden givet tilsagn om Vækstkaution til over 200 virksomheder for et samlet lånebeløb på mere end 720 mio. kr.

Kilde: Vækstfonden, august 2011

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk DS-bladet nr. 11 2011 | 5

Nyheder

Af Lotte Winkler

Hjælp til at sælge sig selv

Direktør Peter Lambæk, Lem Beslagfabrik.

Et skarp salgsstrategi skal skaffe flere ordrer og nye kunder til Lem Beslagfabrik, der har fået konsulenthjælp til at styrke sit salg.

6 | DS-bladet nr. 11 2011

Krisen har lært Lem Beslagfabrik, at ordrer ikke bare kommer af sig selv. Der skal også et aktivt og opsøgende salg til for at holde hjulene i gang. Men som mange andre mindre ejerledede virksomheder er salg ikke en spidskompetence i den vestjyske virksomhed.

Det har Lem Beslagfabrik nu rettet op på.

Med økonomisk støtte fra Væksthus Midtjylland via en VÆKSTpakke fra VÆKSTmidt Accelerator programmet har virksomheden fået en konsulent til at gennemføre et forløb for sine fire administrative medarbejdere.

Formålet har været at blive bedre til at sælge sig selv og håndtere salg mere systematisk og strategisk, så virksomheden både får nye kunder og samtidig sælger mere til de eksisterende.

Forløbet har strakt sig over knap 12 måneder, og effekten er mærkbar.

»Før i tiden tog vi imod ordrer uden at spørge kunden, om der var mere, vi kunne gøre for dem. Nu går vi i dialog med kunderne og spørger til deres produktion. Måske er der andet, vi kan hjælpe med,« fortæller direktør Peter Lambæk, der har fået en helt anden tilgang til salgsarbejde efter konsulentforløbet.

Den nye taktik har allerede resulteret i mersalg. På kun et halvt år er der kommet ekstra ordrer fra eksisterende kunder, som Lem Beslagfabrik helt bevidst har fået en tættere dialog med.

Også nye kunder er i kikkerten. Lem Beslagfabrik har formuleret en salgsstrategi for første gang. Den tager udgangspunkt i det, som virksomheden er allerbedst til og gerne vil være kendt for: At skabe værdi for kunderne gennem et tæt samarbejde om opgaverne. »Vi er blevet meget skarpere på, hvad

Salgsnetværk 2011 Region Midt Vil du gerne have flere nye kunder og udnytte salgsmulighederne hos dine nuværende kunder? Vil du gerne øge hitraten på dine tilbud? Så er netværket noget for dig.

det er vi er gode til, og derfor har vi også fået en holdning til, hvad det er for en type kunder og opgaver, vi gerne vil have,« siger Peter Lambæk.

Sammen med konsulenten har han listet potentielle kunder op, som virkelig kan få kompetencerne i spil i Lem Beslagsfabrik.

En efter en bliver de nu kontaktet. »Det der med selv at ringe op og besøge en mulig kunde, det gjorde vi aldrig før.

Konsulenten har virkelig givet os et løft,« siger Peter Lambæk.

Jævnligt kommer konsulenten Ivan Bach forbi Lem Beslagfabrik og gennemgår de seneste tilbud og referater fra kundebesøg. Også nyt salgsmateriale og forbedringer af hjemmesiden er han ind over.

Han er godt tilfreds med de forbedringer, han ser. »Lem Beslagfabrik er blevet meget bevidst om, hvilken værdi virksomheden kan tilføre kunden. De har fået selvtillid.

Og fordi de ikke kun fokusere på produktet, men også kunden, kan de nu bedre lytte sig til behov, der kan give nye ordrer,« forklarer Ivan Bach.

At lære en kunde godt at kende og forstå processerne i kundens produktion tager tid. Derfor har Peter Lambæk besluttet sig for fremover at fokusere på at bygge gode relationer op til eksisterende og nye kunder. Så må andre styre produktionen imens. »Den store udfordring for mange virksomheder som Lem Beslagfabrik er at afsætte tid og ressourcer til salg. Ejerledere er typisk travle mennesker, der er lidt over det hele. Men salg tager tid, hvis det skal gøres rigtigt, og det har Lem Beslagfabrik erkendt,« siger Ivan Bach.

Lem Beslagfabrik har investeret mange timer og kroner i forløbet med konsulenten. Også selvom virksomheden har fået hjælp via Væksthuset. Men Peter Lambæk er ikke tvivl om, at investeringen har været rigtig. »Kunder i dag ønsker færre leverandører, der til gengæld kan løse flere opgaver.

Hvis vi kan få flere af den type kunder, så er investeringen betalt,« siger han.

Målgruppen for netværket er underleverandører til industrien inden for jern og metal, plast og overfladebehandling m.m. Det vil typisk være ejerledede virksomheder med 10-50 ansatte.

Netværket afholder 1 månedligt møde i september, oktober og november. Mødet holdes hos de deltagende virksomheder og har 100 % fokus på deltagernes praktiske behov for salgsværktøjerne.

Program Tirsdag den 27. september 2011 kl. 13.-17.00 Få styr på »vejen« til en ny kunde Virksomhedens 3 veje til vækst Hvordan skaber du effektivitet i salgsprocessen til en ny kunde?

Hvordan får du skabt den første kontakt til en ny kunde?

Hvordan gennemfører du det første møde med værdi for en ny kunde?

Hvordan ser din salgsplan 2011 ud i forhold til nye kunder?

Præsentation af praktisk hjemmeopgave: NYE KUNDER Onsdag den 26. oktober 2011 kl. 13.-17.00 Skab mersalg til dine nuværende kunder Hjemmeopgaven – udvalgte eksempler fra deltagerne drøftes Analyse af kundeplatformen – hvordan gøres det enkelt og effektivt?

Hvad skal jeg have styr på for at få succes med mersalg?

Præsentation af praktisk hjemmeopgave: MERSALG TIL NUVÆRENDE KUNDER Tirsdag den 22. november 2011 kl. 13.-17.00 Få øget din hitrate på forespørgsler og tilbud Hjemmeopgaven – udvalgte eksempler fra deltagerne drøftes Hvordan håndterer du forespørgslerne mest effektivt?

Hvordan behandler du tilbudsfasen – så kunden i den sidste ende vælger at give dig ordren?

Tilmelding senest fredag den 16. september 2011 Tilmelding sker efter »først til mølle« princippet. Af konkurrencemæssige hensyn vil tilmelding være betinget af deltagernes endelige godkendelse af deltagerliste, som fremsendes inden igangsætning. Der kan deltage op til 2 personer pr. virksomhed.

Kursus nr. 11517 pr. mail på tilmelding@ds-net.dk eller på www.ds-net.dk Pris: Medlems af DS: Deltager 1: kr. 3.950 / deltager 2: kr. 2.500. ekskl. moms.

Ikke medlemmer: Deltager 1: kr. 4.950 / deltager 2: kr. 3.500. ekskl. moms.

Der skal påregnes et mindre beløb til evt. forplejning.

Hvem gennemfører salgsnetværket: Salgsnetværket gennemføres af Ivan Bach i samarbejde med DS Håndværk & Industri. Ivan Bach er indehaver af konsulentfirmaet Ivan Bach. www.ivanbach.com.

Spørgsmål kan rettes til virksomhedskonsulent Lise Daldorph eller regionskonsulent Steen Klausen på 6617 3333

DS-bladet nr. 11 2011 | 7

Nyheder

Af Ole Andersen

KP Komponenter etablerer produktion i USA South Carolina bliver hjemsted for KP Komponenters ny fabrik i USA. Hermed går Spjald-virksomheden mod strømmen der næsten dikterer etablering i Asien, primært for at kunne servicere eksisterende og nye kunder. Det skriver Jern og Maskinindustrien.

Helt nøjagtigt kommer fabrikken til at ligge i staten South Carolina, i en bygning på i alt 3.500 kvm. Inden årets udgang vil virksomheden have installeret 15 maskiner og beskæftige 20-25 medarbejdere i 3-holds skift.

Alle formaliteter er på plads, så nu venter kun det intensive projektarbejde og klargøring i USA, indtil maskiner og robotter er på plads, og produktionen kan sættes i gang. Tilbage i januar ansatte virksomheden Stig Skov Laursen, som di-

rektør for forretningsudvikling som nu, sammen med den øvrige ledergruppe, skal gennemføre projektet.

Efterfølgende fortsætter vedkommende, sammen med nogle erfarne og kvalificerede folk, den daglige ledelse af fabrikken i USA. Fabrikken i USA vil gå under navnet KP Components.

Grunden til at valget falder på USA, skal findes i virksomhedens store kompetence i fremstilling af emner til den globale Hydraulik Industri, men også i det gode samarbejde med flere eksisterende kunder.

Virksomheden har gennem mange år arbejdet målrettet efter en strategi om at kunne tilbyde kunderne den mest omkostningseffektive produktion, via massive investeringer i robotter og nyeste teknologi.

Tidligere har virksomheden udkonkurreret kinesiske underleverandører, og med en fabrik i USA understreger man yderligere, at netop teknologi og automatisering, sammen med geografisk nærhed og et højt kvalitetsniveau, er et bæredygtigt koncept, i forhold til det lave løn niveau andre steder i verden.

Med fabrikken i USA når KP Komponenter op på et samlet fabriksareal på 20.000 kvm., 125 avancerede CNC maskiner og ikke mindre end 25 robotter. Alt dette bindes sammen af 225 højt kvalificerede medarbejdere, som holder produktionen i gang i treholds skift.

Forskelsbehandling i BoligJobplan Formanden for DS Håndværk & Industri Jim Stjerne Hansen efterlyser i et brev til skatteminister Peter Christensen (V) en nærmere forklaring af den liste, der siden 1. juni 2011 har gjort det muligt for boligejere at få fradrag for vedligeholdelse eller service på skatteyderens faste bopæl.

DS Håndværk & Industri er meget tilfredse med ordningen om servicefradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet og roser regeringen for sit tiltag, som forventes at forbedre de økonomiske vilkår for små og mellemstore håndværksvirksomheder.

For at få det skattemæssige fradrag er det dog et krav, at ydelsen fremgår af en særlig liste over vedligeholdelse og service. På denne liste figurerer ydelser som murerarbejde, facaderenovering, forbedring af varmeanlæg, reparation og udskiftning af vinduer og døre m.v.

8 | DS-bladet nr. 11 2011

Der kan derimod ikke foretages fradrag for arbejde med trapper, garager, garageporte etc. »Denne forskel i arten af arbejdsydelser, der dækkes af ordningen, forekommer helt umotiveret og uden sagligt grundlag. Da ordningen derved rammer erhvervsmæssigt skævt mellem virksomheder af samme type og med meget beslægtede arbejdsopgaver, vil jeg hermed opfordre dig til at udvide ordningen, så også de nævnte fag og arbejdsopgaver bliver omfattet,« påpeger Jim Stjerne Hansen: »Såfremt du og regeringen ikke er indstillet på at ændre de nugældende regler, hører jeg gerne nærmere om baggrunden for den skete forskelsbehandling, der betyder, at ordningen kun delvis tilgodeser regeringens målsætning om bedre vilkår for små og mellemstore virksomheder.«

Af Kristine Lyngbo, kommunikationschef, DS håndværk & Industri

NyheDer

Videnpilot-ordningen – erhvervspolitik i zigzag-kurs Støtteordningen med højtuddannet arbejdskraft i små virksomheder, videnpiloterne, har vist sig som en stor succes. Selv om der nu er afsat lidt flere penge, har ordningen levet et ustabilt liv.

Det er en hel central mærkesag for DS Håndværk & Industri, at rammevilkårene for medlemsvirksomhederne forbedres. Dette gælder både i den overordnede lovgivning, hvor konsekvenser af ændringer skal gennemtænkes i forhold til de små og mellemstore virksomheder, og i helt konkrete sager, hvor administrative byrder skal lettes. Samtidig skal statslige og kommunale myndigheder i langt højere grad tilpasse deres administration og forretningsgange, så udviklings- og vækstmulighederne for dansk erhvervsliv støttes og fremmes.

Også de økonomiske rammevilkår for de danske virksomheder - låne- og støttemulighederne – skal forbedres, så produktiviteten kan komme op.

En af de eksisterende støtteordninger, der virkeligt fungerer godt og betyder meget for medlemsvirksomhederne i DS Håndværk & Industri, er den såkaldte videnpilotordning. Her kan en virksomhed få tilskud til at ansætte en højtuddannet (en videnpilot) i 6-12 måneder. Videnpiloten skal gennemføre en konkret udviklingsopgave for virksomheden – f.eks. udvikling af virksomhedens produkter, indførelse af ny teknologi, opdyrkning af nye markeder eller forbedring af arbejdsgange i virksomheden.

Men denne ordning lever et noget ustabilt liv under en regering, som ellers bryster sig af at have de små og mellemstore virksomheders vilkår og muligheder højt oppe på dagsordenen.

I begyndelsen af april 2011 ringede alarmklokkerne i DS Håndværk & Industri første gang. Videnpilotordningen var i årets første måneder så stor en succes, at kassen var tom, og ordningen ville derfor blive lukket ned for resten af året. Formand for DS Håndværk & Industri, Jim

Stjerne Hansen, skrev til videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen, og hun reagerede heldigvis hurtigt og fandt yderligere 10 mio. kr., så ordningen kunne køre videre.

Men 10 mio. kr. svarer faktisk ikke en gang til, hvad der blev brugt på ordningen i årets 3 første måneder, så selv med de nye midler forudså DS Håndværk & Industri, at kassen ville være tom igen inden sommerferien. Og ganske rigtigt – allerførst i juli skrev Forsknings- og Innovationsstyrelsen på deres hjemmeside, at pengene var brugt. »Det er meget uhensigtsmæssigt, at regeringen på den måde fører en zig-zag-politik, så de små og mellemstore virksomheder fra den ene dag til den anden må skifte kurs i forhold til deres strategi og udviklingsmuligheder. Det er ikke ansvarlig erhvervspolitik fra regeringens side«, siger formand for DS Håndværk & Industri Jim Stjerne Hansen, som igen henvendte sig til videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen. »Videnpilotordningen har vist, at samspillet mellem akademikere og små og mellemstore virksomheder skaber vækst og udvikling og en bedre bundlinje. Videnpilotordningen er et vigtigt redskab til at give vores medlemsvirksomheder mulighed for at arbejde med udviklingsprojekter, professionalisering og innovation på en måde, de måske ikke selv har tid til eller mulighed for i hverdagen. Og erfaringerne viser, at både virksomhederne og de ansatte akademikere får nye brugbare kompetencer. Og på den baggrund virker det helt naturligt, at netop denne støtteordning er kommet for at blive og skal prioriteres både økonomisk og politisk,« siger Jim Stjerne Hansen.

Foto:Colourbox

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

DS-bladet nr. 11 2011 | 9

DrIFT OG STrATeGI

Af Jani Lykke Methmann, konstitueret direktør, DS håndværk & Industri

Metalbranchen og totale omkostninger ved outsourcing Helt fra starten har der i »Metalbranchen i bevægelse« været fokus på »total cost«. Begrebet total cost omfatter i denne sammenhæng de samlede omkostninger ved at outsource opgaver til en anden leverandør uanset, om det er en leverandør inden for eller uden for landets grænser.

Mange producenter har gennem de seneste år haft erfaringer med outsourcing – i nogle tilfælde også dyrebare erfaringer, og det har naturligvis medført et behov for mere detaljerede økonomiske beregninger, som reelt viser, hvad et emne koster hos forskellige relevante underleverandører. Prisen på det enkelte emne er naturligvis i den forbindelse helt central, men der er også en række andre omkostninger forbundet med en leverance. Det kan typisk være kvalitetskontrol, kassation, leverandørstyring, rejseudgifter, procedure ved forsendelse, supplerende reservedele og meget mere. Og disse omkostninger skal naturligvis også indregnes.

Total cost er ikke kun interessant for producenten men i lige så høj grad for underleverandøren, som kan benytte tankegangen til at styrke sin egen konkurrenceevne. Da total cost netop er producentens værktøj til udvælgelse af en leverandør, giver det også viden til leverandøren om, hvad det er, producenten har fokus på. En dansk underleverandør bør derfor bruge total cost i to sammenhænge. Dels til at trimme og udvikle sit produkt, kvalitet, service, lagerbinding, bestillingssystem, leveringstid mv. for dermed at opnå en styrket konkurrenceevne. Og dels til at kvalificere sin dialog med producenten, så den også omfatter andre parametre end lige prisen på det enkelte emne.

Total cost tankegangen er altså særdeles interessant for både producenter og underleverandører. Metalbran-

10 | DS-bladet nr. 11 2011

chen i Bevægelse afholder seminar om netop dette emne den 22. september hos LINAK. Her vil deltagerne både få flere spændende indlæg fra såvel producenter som underleverandører og modtage et helt konkret oplæg til, hvordan en beregningsmodel kan tilrettelægges.

Kontakt regionskonsulent Steen Klausen, DS Håndværk & Industri, for mere information. Du kan også læse mere om Metalbranchen i Bevægelse på hjemmesiden www.mbib.org

Metalbranchen i Bevæ

gelse holder seminar om total cost Torsdag den 22. septe mber 2011 kl. 13.00-16.00 LINAK Guderup, 6430 Nordb org

 

Velkommen til LINAK v/Egon Borgkvist Jensen , vice president, COO, LINAK Krav til underleverand ører v/Torben Peders en, vice president global procurement, Sauer Da Danfoss har strategisk nfoss besluttet at reducere ant allet af underleverand tilbageværende skal kom ører med 70 % - 70 % me fra ”low cost”-lande af de . Samtidig stiller Sauer underleverandører om Danfoss øgede krav til dokumentation, betalin sine gsbetingelser, kvalitetsmere. og leveringssikkerhed og meget Underleverandør ann o 2011 v/Søren Nebbe gaard, adm. direktør, Schultz Seating For at klare sig konkur rencemæssigt har det været nødvendigt for Sch globale marked. Det har ultz Seating at benytte bevirket, at Schultz Sea sig af det ting har etableret sig me Polen samtidigt med, at produktionen er tilp d selskaber i både Kin asset i Danmark, sålede a og kundeudviklingsopgaver s at den primært omfatt . Schultz Seating er i dag er konkurrencedygtig på det globale marked.

Praktiske erfaringer med opsamling og jus tering af parametre til Steenbjerg Jensen, Co beregning af total cos rporate Logistics Manag t v/ Michael er, LINAK LINAK har flere års erfa ringer i brug af et beregn ingssystem til supply cha løbende blevet udvikle t og tilpasset med aktuel in management. System le satser for de enkelte et er at kompleksiteten af de parametre. Systemet har anvendte parametre, her medført, under risikoområder, er beslutninger om outsou blevet anskueliggjort, rcing er foretaget mere og kvalificeret end tidlige re.

Præsentation af et nyt værktøj til beregning af total cost v/ Natas logistik og supply chain ja Lorenzen, cand.merc management . i global Natasja Lorenzen har netop afsluttet sit kandid atspeciale om beregning virksomheders indkøb sstrategi. Specialet er og optimering af total cost af lavet i samarbejde me Matic og indeholder et d LINAK, Sauer Danfo helt nyt værktøj til ber ss og Micro egning af total cost. Efte på www.MBIB.org r konferencen frigives dette værktøj Total cost of ownershi p v/ ph.d.-studerende Marcus Møller Larsen , Copenhagen Busine Hvilke positive og neg ss School ative konsekvenser har outsourcing for Danm ved brug af total cost-m ark? Faldgruber og kon odeller. Hvilke probleme sekvenser r kunne der evt. være udelukkende baseret ved at træffe beslutning på omkostningsberegni er nger?









Jani Lykke Methmann , konstitueret direktør

Der bliver serveret san

i DS Håndværk & Indust

dwich og vand underv ejs

ri, er ordstyrer.

.

Tilmelding på konference @mbib.org senest den 14. september – husk virksomhed og e-mailat skrive navn, adresse, postadresse og telefonnummer.

Prisen er 150 kr. pr. del tager, som opkræves senere. Vi gør opmærk begrænset antal pladse som på, at der er et r.

Læs mere om Metalb

ranchen i Bevægelse på

…..

www.MIBIB.org

DS-bladet nr. 11 2011 | 11

eJerSKIFTe

Af Frederik Faurby, håndværksrådet

E – DE JERSKIFTE T SVÆ RE VA LG

Foto:Colourbox

Sælg virksomheden mens du er i live

Efter et langt liv med virksomheden kan det være rigtig svært at give slip. Men venter man for længe med ejerskiftet, bliver salgsprisen for virksomheden lavere.

For mange virksomhedsejere er livet i virksomheden meget tæt knyttet til den øvrige tilværelse. Det er svært at forestille sig et liv uden virksomheden, og alternativet til arbejdslivet er skræmmende.

Man er måske blevet afhængig af at have en stresset hverdag, hvor man selv styrer begivenhedernes gang og har kontrol med, hvad der sker i firmaet. Mange vælger derfor at opfatte sig selv som udødelig

Fokus på ejerskifter I de kommende måneder sætter DS-bladet fokus på ejerskiftet.

Det sker i en serie artikler, som er produceret i samarbejde med håndværksrådet. Artiklerne beskriver problemstillinger i forbindelse med ejerskifter og giver gode råd til, hvordan problemerne løses. håndværksrådet gennemfører sammen med Væksthus Sjælland projekt »Klar Til ejerskifte«, som er støttet af eU’s Socialfond, Vækstforum Sjælland og regionsrådet for region Sjælland.

12 | DS-bladet nr. 11 2011

frem for at konfrontere de bange anelser om ejerskifte.

At blive ældre har for mange virksomhedsejere lav status. For når ens værdier handler om selvstændighed, hårdt arbejde og friheden til selv at lægge kursen, er det ikke nemt at skulle acceptere begrænsninger. Men for nogle sætter sygdom eller dødsfald en pludselig og brat stopper.

Det er derfor vigtigt at sikre familien i tilfælde af sygdom eller pludselig død evt. i samarbejde med virksomhedens bestyrelse eller med din nærmeste rådgiver.

Det fortæller foreningskonsulent i Håndværksrådet Thomas Birger Hansen. Han arbejder sammen med Væksthus Sjælland på at forberede en række virksomheder til ejerskifte gennem projekt »Klar Til Ejerskifte«. »Virksomhedens værdi kan hurtigt forsvinde, hvis den situation opstår. I værste fald tvinges virksomheden til lukning, med skæbnesvangre følger for hele familiens økonomi«, siger Thomas Birger Hansen.

Se virkeligheden i øjnene Har man en virksomhedskonstruktion, hvor vigtig viden og kompetencer kun ligger hos ejerlederen, står de pårørende tilbage med en næsten uoverskuelig opgave i tilfælde af alvorlig sygdom eller dødsfald. Samarbejdspartnere, medarbejdere og kunder bliver usikre på virksomhedens fremtid, hvis de oplever at virksomheden ikke er gearet til den næste ejer, og omsætningen falder som konsekvens heraf. »For at undgå at stå i en dårlig position som ejerleder er det vigtigt altid at have en

plan for virksomheden og familiens situation i tilfælde, hvor man ikke selv kan lede virksomheden. Det kan være en god idé at bruge familien eller rådgivere til at hjælpe med en ny livsdagsorden med mindre stress. Så når man som virksomhedsejer at høste frugterne af et langt arbejdsliv«, siger Thomas Birger Hansen.

Det er helt essentielt, at ejerlederen ser virkeligheden i øjnene og tidlige påbegynder en proces og plan, så det faktisk er muligt for udefrakommende at overtage virksomheden. Det handler fx om at danne ind- og overblik i virksomhedens mange materielle og immaterielle værdier.

Lær at nyde livet Ejerlederen som er fastlåst i tanken om, at ledelse af virksomheden er det eneste der giver mening, overser spændende muligheder for et nyt liv. Et liv hvor lysten og ikke pligten driver værket.

Hvis man har en anden livsdrøm, der skal udleves, er det nu eller aldrig! Måske har man en god idé, der kan udvikles i en ny deltidsvirksomhed, eller man har endelig tid til at nyde samværet med familie og venner, uden at det er arbejdsrelateret.

Endelig er der muligheden for at dyrke en hobby eller rejse verden rundt. En fin kompensation for alle de ferier man ikke tog på da firmaet havde brug for, at man var der. »Mange ejerledere skal lære at nyde det tredje liv uden at føle skyld. Årtiers hårdt slid skal nu omsættes både for ejerlederens og familiens skyld«, siger Thomas Birger Hansen.

Læs mere om ejerskifte på www.ds-net.dk

Nu med 4 ÅRS garanti

Sig AAAHH...

Med hele 3 A’er, får du markedets mest miljøvenlige og energieffektive naturgaskedel.

Danmarks mest energieffektive naturgaskedel har gjort sig fortjent til hele 3 A-mærker.

Med markedets højeste årsnyttevirkning og laveste elforbrug, er EuroPur ZSB 14-3 E, Danmarks mest energieffektive kedel. Også kedlens støjniveau er utroligt lavt: max. 35 dB. Og som en ægte Bosch, er EuroPur naturligvis ualmindelig driftsikker - med minimale service- og vedligeholdelsesomkostninger, ligesom betjeningen er nem, overskuelig og brugervenlig. Som ekstraudstyr fås den intelligente klimastyring FW 100, som reducerer både gas- og elforbruget yderligere. Selv er vi ikke i tvivl om, at EuroPur sætter helt nye standarder for naturgaskedler. Se mere på www.bosch-climate.dk

DS-bladet nr. 11 2011 | 13

ENERGI

Af Ole Andersen

Dansk vindmølleprojekt vil erobre verdensmarkedet Iværksættere i Randers klar med ny husstandsvindmølle, der spås store muligheder herhjemme og rundt i verden.

Der er som regel god grund til at udvise forsigtighed med forudsigelser om kommende erhvervssucces’er, men et nyt dansk-udviklet vindmølleprojekt ligner unægtelig et godt bud. En ny husstandsvindmølle, Viking 25, tilført en masse viden fra universiteter og fagfolk og med udbredt offentlig og politisk opmærksomhed og støtte fra højeste sted, er ikke bare klar til at erobre verdensmarkedet, men den kan måske oven i købet også fungere som murbrækker i forhold til de restriktive regler herhjemme, der er med til begrænse udbredelse af disse møller.

Energi- og klimaminister Lykke Friis, lokale politikere og erhvervsfolk talte sig varme, da den formelle indvielse af virksomheden HSWind fandt sted for få uger siden, ligesom ministeren kunne overrække de to hovedpersoner bag møllen den officielle typegodkendelse fra Risø og Energistyrelsen.

Salget af Viking 25 kW husstandsvindmøllen er startet i Danmark og Tysk-

land, hvor der er en forhandler. Prisen for en produktionsklar mølle er i niveauet 500.000 kr. og virksomheden har under normale produktionsforhold kapacitet på fabrikken i Randers til at bygge én vindmølle om dagen.

Bag selskabet står automekaniker Henrik Kristiansen med produktionsansvar og ingeniør Svend Enevoldsen, der er direktør for selskabet HSWind. Der er begge fra Randers og er erfarne erhvervsfolk på hver sit område.

De startede samarbejdet i 2008 ud fra ideen om, at der er et relevant og stigende marked for møller i husstands-størrelsen, og i 2009 blev selskabet HSWind stiftet.

Henrik Kristiansen driver autoværkstedet HMK Auto på Clausholmvej i Randers, hvor også HSWinds produktions-, udviklings- og salgsafdeling ligger. Enevoldsen har i mange år været kunde med sin bil på Kristiansens værksted og har i øvrigt arbejdet 28 år vindmøllebranchen i Danmark og internationalt, så han kan både det tekniske og »papirarbejdet«.

70.000 kWh om året »Nu var tiden til, at jeg gerne ville arbejde med »min egen« vindmølle og vise, hvad en moderne husstandsvindmølle kan. Det

har været en hård og »dyr«, men også meget spændende periode med udvikling og godkendelse af møllen. Husstandsvindmøllen på 25 kW har et helt andet regelsæt for godkendelse end de store møller, og derfor kan de også opstilles langt flere steder,« siger Svend Enevoldsen.

Målgruppen er landbrug, gartnerier, mindre industrivirksomheder samt institutioner som efterskoler og højskoler. Den er også oplagt som fællesmølle for beboelser og virksomheder på landet. »Husstandsvindmøllen er mere rentabel end de små møller, vi hidtil har set, og med en optimal placering producerer den op til 70.000 kWh om året,« påpeger Svend Enevoldsen: »Vi bruger principielt samme teknologi som de store møller og har i forbindelse med godkendelsen måttet dokumentere samme holdbarhed. Og møllens servicering er enkel, idet hele møllen på få minutter kan lægges ned på jorden. Den rejses igen med stålwirer og et spil. En kran er derfor ikke nødvendig, hverken til opstilling eller service. Sikkerhed og lave driftsomkostninger er et vigtigt parameter ved valg af mølle.« Møllen kan modstå vindhastigheder på op til 240 kilometer i timer, så selv en tropisk orkan udgør næppe nogen trussel,

Brancheforening kræver ret til selvforsyning Formanden for Brancheforeningen for Husstandsvindmøller Morten V. Petersen ønskede tillykke til Svend Enevoldsen og Henrik Christensen ved den formelle indvielse i Randers »Det er godt at se at vi har fået endnu en dansk vindmølle på markedet. Og så hedder den Wiking – vikingerne tog jo udenlands og satte spor, hvor de kom. Det er jeg

14 | DS-bladet nr. 11 2011

sikker på at denne mølle også vil, og specielt det engelske marked der er i kraftig vækst for møller i denne størrelse«, sagde Morten V. Petersen.

Selvforsyning »En væsentlig målsætning for os alle i foreningen er, at der kommer en ændring på nettoafregningsordningen, populært kal-

det »tilbageløbsordningen«, og den grænse på 6 kW, vi har i dag,« sagde nævnte Morten V. Petersen: »6 kW reglen har hele tiden været en grænse som rammer skævt. Mange husstande på landet falder ikke naturligt ind under ordningen. Fremover vil vi arbejde for en generel energi-selvforsyningsret, et sympatisk princip. Samfundet som helhed

hvis ejeren af møllen kommer for sent med at lægge den ned på jorden, hvor den i øvrigt kan ligge direkte på vingerne. Mange øsamfund i f.eks. Stillehavet og Caribien anses som oplagte aftagere af den danske Viking 25, men HSWind arbejder lige nu over det meste af kloden med indgåelse af forhandleraftaler.

Vi gør det selv!

Henrik Kristiansen havde længe været på udkig efter en mølle, der passede for hans virksomhed. Han ønskede, at skåne både miljøet og pengepungen ved at producere sin egen strøm. Men ifølge den gode ven og fagmand, Svend Enevoldsen, der dengang underviste i bl.a. vindmølleteknik på universitetsniveau, fandt han aldrig den rigtige. Så kom ideen: Vi bygger den selv!

Sammen med klima- og CO2-debatten er der stærkt stigende opmærksomhed på vindkraftens muligheder overalt, og den kan mange flere udnytte med den nykonstruerede 25 kW husstandsmølle, konkluderer de to iværksættere.

står sig ved at premiere borgere, der viser fremsyn, når de er parat til at investere i energi med selvforsyning som mål.« Brancheforeningen for Husstandsvindmøller På generalforsamling i juni 2011 blev det besluttet, at Brancheforeningen for Husstandsvindmøller indgår en associerings-

aftale med DS Håndværk & Industri.

Det betyder, at DS Håndværk & Industri i fremtiden varetager alle sekretariatsforpligtigelser og aktiviteter for brancheforeningen.

diske side er det advokatfuldmægtig Frederik Sauerberg, der bidrager med assistance.

Energi- og miljøkonsulent Ove Folmer Jensen er erhvervsfagligt tilknyttet brancheforeningen, og på den erhvervsjuri­

DS-bladet nr. 11 2011 | 15

Kort nyt

Robotter invaderer dansk industri De seneste 10 år er antallet af robotter i fabrikshaller og kontorer herhjemme steget markant. I 2001 var der i alt installeret lidt over 2.000 industrirobotter i Danmark, sidste år rundede tallet 5.000, og langt flere danskere kan se frem til at få en mekanisk kollega de kommende år, vurderer flere eksperter over for Morgenavisen Jyllands-Posten. »For at kunne konkurrere med andre lande er vi simpelthen nødt til at øge vores produktivitet så meget som overhovedet muligt, og der er ingen tvivl om, at robotter er et af de mest produktionsforøgende midler, selv om de på helt kort sigt nedlægger job.

Mange tror, at alting er automatiseret i dag. Det er det ikke, så der er masser af muligheder for at øge produktiviteten ad den vej,« forklarer Jan Rose Skaksen, professor på Økonomisk Institut på Copenhagen Business School, som er ved at forske i robotternes betydning for dansk industri.

Han forventer, at antallet af robotter vil stige kraftigt under lavkonjunkturen og blive en lige så naturlig måde at spare penge på for virksomheder, som outsourcing af arbejdspladser har været det hidtil. »Robotteknologi er ligesom outsourcing en måde at få arbejdet udført billigere på, men til forskel fra outsourcing fastholder robotteknologi værdiskabelsen i Danmark,« siger Jan Rose Skaksen.

Hans professorkollega på Aalborg Universitets Center for Robotforskning, Ole Madsen, er helt enig. »Udviklingen vil fortsætte. Vi kommer til at se robotter inde i mange flere ting end i dag. De vil være allestedsnærværende og derfor også vinde stor udbredelse i private hjem. Det vil gøre robotterne billigere og atter have en afsmittende effekt på industrien,« forudser Ole Madsen og sammenligner opturen med den, computere har oplevet de to seneste årtier.

Ikke overraskende ser den danske robotforening Dira en fordel i at automatisere arbejdspladser frem for at sende dem til udlandet. »Faren ved bare at lægge en del af produktionen i udlandet er, at al udvikling risikerer at ryge med også. Hvis den nye filial i Tjekkiet mangler nogle komponenter, ringer den jo ikke til hovedkontoret i Danmark, men til tjekkiske leverandører. Derimod skal der danske teknikere til at vedligeholde robotterne i Danmark, så på den måde er de med til at konvertere arbejdspladser herhjemme,« lyder det fra Diras netværksleder, Søren Peter Johansen.

Foto:Colourbox

Marsh Wind Technology udvider arbejdsstyrken

Vestas-strategi presser underleverandører

Nye ordrer og arbejdsgange betyder, at den midtjyske vindmølleunderleverandør Marsh Wind Technology forventer at gå fra de nuværende 140 ansatte til over 200 i løbet af 2011. »Vi regner med at komme over 200 mand i år. Vi har haft et ret godt første halvår, og andet halvår tegner til at blive endnu bedre,« siger økonomidirektør Karin Wehler til aoh.dk.

Herning-virksomheden har ikke bare landet et par vigtige ordrer i år. Således har Siemens Wind Power meddelt, at man ikke længere vil stå for monteringen på Mørupvej, hvilket frigiver de cirka 50 Siemens-ansatte til dette arbejde, som Marsh Wind Technology i stedet selv skal udføre. »Jeg forventer, at vi kommer til at overtage nogle af medarbejderne fra Siemens, og så ansætter vi selv i det omfang, det er nødvendigt,« forudser Karin Wehler.

Vestas vil vælte omkostninger over på underleverandørerne. Det sætter leverandørerne under pres og resulterer i, at de bliver færre og større. Men Vestas fastholder dyr strategi om at producere mest muligt selv, skriver dagbladet Børsen.

Koncernen varsler færre investeringer fremover og kræver, at underleverandørerne i stedet vil betale. Det sker, i takt med at vindmøllegiganten indvier striber af lokale afdelinger verden over, senest i Brasilien.

Som en del af denne satsning venter Vestas, at underleverandører investerer i lokal produktion samme steder, så koncernen kan levere vindmøller globalt uden at man samtidig skal hænge på hele regningen til lager, produktion og distribution. Det fremgår af Vestas regnskab for andet kvartal, hvor koncernen varsler færre investeringer og venter, at underleverandørerne i stedet betaler.

16 | DS-bladet nr. 11 2011

Færre regler og mere vækst

Høje priser truer byggebranchen

Som led i »Danmark som vækstnation« har regeringen indført et tre-årigt regelstop, der fritager små og nystartede virksomheder fra nye bebyrdende regler. Danske virksomheder har ifølge økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen siden 2001 fået lettet de administrative byrder med godt 7,6 mia. kr. om året.

Det svarer til, at der er frigjort ca. 19.000 fuldtidsstillinger, som i stedet kan bruges til at drive forretning. »Væksten og de nye jobs skal komme fra de små virksomheder. Derfor er det regeringens opgave at give virksomhederne de bedst mulige arbejdsbetingelser. Vi er dette ansvar bevidst, og derfor har vi netop indført et regelstop for de små virksomheder,« oplyser ministeren.

Regelstoppet gælder for 275.000 virksomheder svarende til ca. 90 pct. af alle virksomheder i Danmark og undtager dem for nye administrative og økonomiske byrder de næste tre år. Per 1. juli 2011 indførte regeringen et treårigt regelstop, der fritager små og nystartede virksomheder med færre end ti ansatte fra ny lovgivning, der indeholder byrder og omkostninger. Det kræver naturligvis en nærmere forklaring. Derfor har regeringen præsenteret en vejledning, der beskriver, hvordan regelstoppet skal fortolkes og implementeres.

Der er tale om et stop for alle byrder, herunder også økonomiske byrder. Det skal give de små og nystartede virksomheder et pusterum for nye regler og krav, så de kan fokusere på at drive forretning og vokse sig større.

Vesteuropa har den dyreste byggebranche. Udgifterne til byggematerialer eskalerer og samtidig konkurrerer branchen på tiden med leverandører i Kina og Indien. For andet år i træk har Schweiz den dyreste byggeindustri. Det skyldes de høje priser på arbejdere og styrken på den Schweiziske franc. Hver kvadratmeter, der er bygget i Schweiz, koster 25 procent mere end i Danmark, der er det næst dyreste land i Europa.

Det europæiske marked skal planlægge sit marked bedre, hvis det skal følge med prisstigningen. Det viser en rapport fra et London-baseret konsulentfirma. Det skriver Bloomberg ifølge Berlingske. »Det vigtigste materiale vil ikke være tilgængeligt eller kun inden for rækkevidde for dem, der kan betale for dem til de højeste priser,« siger Mathew Riley, som er chef for det Londonbaserede konsulentfirma,EC Harris.

Byggefirmaer i Europa er allerede blevet tvunget til at betale højere priser på byggematerialer uden at løfte deres egne priser.

Otte ud af ti af de lande, som har den dyreste byggeindustri ligger i Vesteuropa.

Mulighed for 300 nye jobs i Skagen Der er store muligheder for vækst ved at udvide Skagens Havn.

Det gælder indenfor især krydstogtindustrien, det maritime serviceområde og godstransportindustrien. Det viser en forundersøgelse, som er udarbejdet af Gemba Food og Rambøll.

Hvis potentialerne udnyttes, anslår forundersøgelsen, at det vil give ca. 300 nye maritime jobs i Skagen samt styrke den maritime klynge i Frederikshavn Kommune og Region Nordjylland.

Såfremt havnefaciliteterne udvides – og med udgangspunkt i den globale stigning i krydstogtsturismen – forventes 25 anløb pr. år i Skagen samt 10% vækst årligt.

Et krydstogtanløb anslås til ca. DKK 200.000 pr anløb; halvdelen til havneafgifter og halvdelen til serviceindkomst. Udvidelse af havnefaciliteterne muliggør ligeledes en vækst indenfor det maritime serviceområde.

Etablering af spild- og slopolie terminal, bunkersterminal, gastanker service hub og en ny tørdok til servicering af større skibe, end havnen kan modtage i dag, vil øge vækstmulighederne betydeligt.

Med havneudvidelsen vil Skagen Havn kunne servicere større krydstogtskibe, olietankere, færger og boreplatforme.

Milliardordre hos Shell Det lille Køge-firma TK Energi A/S har speciale i at udvikle såkaldte indfødere, der sikrer en mere effektiv forbrænding af kul og biomasse, og det har udløst en stor kontrakt med energigiganten Shell, der bliver eneaftager af teknologien.

Virksomheden med 15 ansatte vil ifølge Dagbladet Køge hyre 20 smede og ingeniører den kommende tid og vurderer, at aftalen på længere sigt ligefrem kan kaste milliarder af sig i omsætning. »Med vores indfødningsanlæg kan man få op til tre-ti procent mere energi ud af den samme mængde brændstof. Det giver enorme besparelser både i penge og CO2-udslip. Det her er en kontrakt med potentiale for et milliardbeløb,« siger grundlægger og direktør Thomas Koch.

Kontrakten falder på et tørt sted, for firmaet fra 1990 fik i de to seneste regnskabsår et samlet underskud på næsten syv millioner kroner før skat. Egenkapitalen var i oktober – ved indgangen til regnskabsåret 2010/11 - negativ med næsten fire millioner kroner, mens alene den kortfristede gæld udgjorde ni millioner.

I december trådte den statslige Vækstfond ind i ejerkredsen med 15 millioner kroner i frisk kapital og glæder sig over den store aftale med Shell. »Markedet for kulkraftværker med kulforgasning vurderes på globalt plan til at udgøre et trecifret milliard-beløb, så det at have et virkelig stærkt bud på en af nøgleteknologierne og en aftale med en af de store virksomheder i markedet kan gøre TK Energi til en at de førende niche-spillere i verden,« siger partner Bjarne Henning Jensen ifølge fagbladet Ingeniøren.

DS-bladet nr. 11 2011 | 17

Uddannelse

Af Ole Andersen

Rekruttering af de unge begynder i folkeskolen DS Håndværk & Industri vil slå et stort slag for trainee-ordningen og de unges muligheder i det hele taget i industrien over for uu-vejledere i hele landet.

Det bliver også et opgør med de mange myter og virkelighedsfjerne forestillinger, der florerer blandt mange unge.

Det et opgør med mange myter om metalindustrien og de unges mangel på reel viden om job- og uddannelsesmuligheder i branchen, som DS Håndværk & Industri de kommende måneder udfordrer gennem en offensiv over for de unges vejledere i de såkaldte UU-centre rundt om i landet. Disse vejledere giver personlig vejledning til elever i folkeskolens 6.-10. klasse og andre unge under 25 år.

Første møde fandt sted i begyndelsen af august på industrivirksomheden B. Rustfrit Stål i Horsens, hvor op imod 30 vejledere fra Horsens og Hedensted var mødt op for at lytte til virksomhedens erfaringer med uddannelse af unge med fokus på bl.a. trainee-

18 | DS-bladet nr. 11 2011

ordningen, der et tilbud til alle unge mellem 15-17 år, som får mulighed for at prøve sig selv af som trainee i op t il seks måneder inden for en række områder, så den unge kan finde ud af, om en karriere inden for industrien kunne være en mulighed, inden de lægger sig fast på en uddannelse.

UU-vejlederne fik imidlertid også et indblik i en moderne og højteknologisk industrivirksomhed, hvor virkeligheden ser ganske anderledes ud end den opfattelse, mange unge har af industrien, når de møder den første gang og ikke mindst de krav, der stilles til dem i dag. »Jeg har mange sjove og gode eksempler med unge mennesker, når de kommer her første gang. Det er nærmest billeder fra 1970’erne fra f.eks. B&W, hvor de løber til porten ved fyraften, man ser for sig. Når de har besøgt os, går de imidlertid herfra med en helt anden opfattelse og med interesse for, hvad der skal til, for at de kan komme i gang. Derfor er trainee-ordningen et stærkt redskab i rekrutteringen af kommende lærlinge, der giver de unge trainees mulighed for seriøst at arbejde i virksomheden. Det gør dem motiveret for at starte på den tekniske skole, og de omgås jo også vores lærlinge,« sagde adm. direktør Bo Ulsøe, B.

Rustfrit Stål, der også medlem af uddannelsesudvalget i DS Håndværk & Industri, der i sin tid var med til at skabe trainee-ordningen, samt uddannelsesudvalget for metalindustrien i Horsens-Hedensted kommune.

Trainee-ordningen er ifølge Bo Ulsøe alt for lidt udbredt på grund af manglende kendskab til ordningen og til, hvor der faktisk er trainee-pladser at få, og han efterlyser mere nærhed mellem virksomheder og skoler.

Virksomheden har ca. 50 medarbejdere, heriblandt Daniel Christensen, der har kombineret sit ophold som trainee i virksomheden med nogle ugentlige dage på skolebænken for at forbedre sine kompetencer i matematik.

Trainee-ordningen blev introduceret i 2004/2005, og det er en overenskomstmæssig aftale, der også fastsætter regler for, hvad en trainee må arbejde med. Det er stort det samme som en lærling. Dog må en trainee ikke bruge en vinkelsliber.

Timelønnen til en trainee udgør per 1. marts 2011 kr. 61,05,-.

DS Håndværk & Industri vil bistå uuvejlederne med at finde virksomheder, der kan være interesseret i at ansætte en trainee.

Derfor opfordrer uddannelseschef Finn Ky-

NN DA EL

SE

UD ed landets uu-vejledere til at kontakte foreningen, hvis de ikke selv har kontakt med en eller flere virksomheder i deres lokalområde. »Kender uu-vejlederne virksomhederne i lokalområdet, er de selvfølgelig velkommen til selv at tage kontakt, men der er formentlig mange vejledere rundt om i landet, der ikke kender det lokale erhvervsliv så godt.

Det er lettere for vejlederne at kontakte os.

Så er det os, der har bolden, og så gør vi, hvad vi kan for at finde en trainee-plads så hurtigt som muligt,« sagde Finn Kyed, DS Håndværk & Industri, på mødet på B. Rustfrit Stål i Horsens.

Hanne Qvist Isak, UU-vejleder, Hedensted Kommune: »Som vejledere nyder vi at komme ud i virkelighedens verden. Vi kan se, hvad virksomhederne tilbyder, hvad de står for, og det at komme ud på besøg åbner døre både for de unge og os som vejledere, og det giver os et stærkere netværk. Jeg var overrasket over den bredde, en virksomhed som B. Rustfrit Stål arbejder med, og de mange forskellige ting, de laver. F.eks. så vi, at en smede- og industrivirksomhed også arbejder med produkter, der kræver hvis handsker. Selv om trainee-ordningen var udgangspunktet for mødet, var der meget bonus ved siden af.« Anders Franck, UU-vejleder, Hedensted Kommune: »Det er vigtigt med rollemodeller blandt industrivirksomhederne, der kan eliminere de mange myter blandt unge. Vi som vejledere

kan også øge vores kendskab til mulighederne. Vi har nok en tendens til at tage de udprægede håndværkerdrenge, der kan lide at svejse og andet, men der er en kæmpe flok it- og computerdrenge, der også passer godt til industrien i dag. En rundtur på en virksomhed som B. Rustfrit Stål viser jo, at meget er it-styret i dag. Samtidig er vi ikke vant til at få bistand og støtte til kontakter og andet i forhold til trainee-ordningen, som DS Håndværk & Industri tilbyder os.« Kjeld Just, UU-vejleder, Horsens Kommune: »Jeg mener, vi gør en stor indsats for erhvervsuddannelserne. Herunder de sorte erhverv som vi godt ved ikke har den store bevågenhed i hverken medier eller blandt de unge, men som ikke desto mindre kan tilbyde dem attraktive muligheder for en god erhvervskarriere. Men interessen for de sorte fag er ikke voldsom. Vi mangler simpelthen et tv-program, der viser, hvad f.eks. en maskinarbejder kan lave i dag. Først når de unge ser det, bliver mange fyr og flamme, fordi de kan noget fremtid i det.« Karen Nielsen, UU-vejleder, Horsens Kommune: »Det er vigtigt for os som vejledere at have tæt kontakt til virksomheder, og det er en stor glæde for at komme ud i virksomhederne. Det er ikke min opfattelse, at myterne om industrien er udbredt blandt vejlederne, men besøg på virksomhederne hjælper os selvfølgelig, når vi skal formidle til de unge.«

Daniel Christensen, trainee, B. Rustfrit Stål

DS-bladet nr. 11 2011 | 19

UDDANNeLSe

Minister: erhvervsuddannelser er underprioriterede Erhvervsuddannelserne har for længe været et underprioriteret område. De faglærte er rygraden i vores industri, sagde undervisningsministeren til Håndværksrådets uddannelsesudvalg.

20 | DS-bladet nr. 11 2011

Erhvervsuddannelserne mangler politisk opmærksomhed og har alt for længe været et underprioriteret område. Det sagde undervisningsminister Troels Lund Poulsen, da han i sidste måned mødtes med Håndværksrådets uddannelsespolitiske udvalg. »Det var slående for mig, da jeg tiltrådte som undervisningsminister, at erhvervsuddannelsesområdet ikke er noget, man politisk prioriterer. Man prioriterer de områder, der er mere prestige i,« sagde Troels Lund Poulsen. »Resultatet af, at erhvervsuddannelserne er blevet nedprioriteret, ses tydeligt i form af frafald og manglende søgning til uddannelserne«, sagde han til de fremmødte repræsentanter for Håndværksrådet

og en række medlemsorganisationer fra bl.a. DS Håndværk & Industri. »Faglærte er rygraden i vores samfund, og de skal uddannes ordentligt. Det er afgørende, at der er kvalificeret arbejdskraft til at tage over, når den store gruppe af faglærte forlader arbejdsmarkedet«, sagde undervisningsminister Troels Lund Poulsen til Håndværksrådets uddannelsesudvalg.

Undervisningsministeren lovede lovgivning på området senest til foråret, hvis han fortsat er undervisningsminister efter et valg, men forud for lovgivning skal der gennemføres det 360 graders eftersyn af erhvervsuddannelserne, som Håndværksrådet har været ivrig fortaler for.

NN DA EL

SE

UD Frafald, prestige og praktikpladser Der er tre store udfordringer for erhvervsuddannelserne lige nu, fremhævede Troels Lund Poulsen: »Frafaldet, som er på 46 pct. på grundforløbet, betyder, at vi smider 400 mio. kr. i kloakken hvert år. De penge skal bruges på anden vis,« mener ministeren.

Den lave prestige i erhvervsuddannelserne giver manglende søgning og skal bl.a. afhjælpes gennem bedre vejledning.

Flere unge – og de rigtige unge – skal ind, og derfor skal vi også have initiativer for de dygtigste”, sagde Troels Lund Poulsen. Praktikpladsproblemet er meget stort lige nu, og alternativt - nemlig skolepraktikken er ikke god nok. Det er et nødvendigt onde, men det udfordrer ikke de unge nok, mener ministeren.

Prøv e-conomic Gratis i 14 dage og kom rigtigt i gang for blot kr. 152,ekskl. moms om måneden.

Skarpe skud mod lærererne Fra medlemmerne af Håndværksrådet uddannelsesudvalg lød der en lang række spørgsmål og kommentarer. Bl.a. oplever mange, at lærerkræfterne på erhvervsskolerne ikke er, hvad de burde være. Bedre lærere giver bedre undervisning og derfor også bedre svende. Lærerne bør pålægges mindst en uges efteruddannelse om året, lød et forslag. Desuden skal eleverne undervises 37 timer om ugen i de perioder, hvor de er på skole. Sådan bliver eleverne nemlig trænet i, hvordan arbejdstiderne er ude i virksomhederne, lød et andet forslag. Undervisningsministeren afviste dog at detailstyre undervisningen på erhvervsskolerne.

Ministeren fik en god dialog med Håndværksrådets uddannelsesudvalg, som be-

står af repræsentanter for Håndværksrådets medlemsorganisationer.

Store virksomheder skummer fløden Et af problemerne med praktikpladser er, at store virksomheder uddanner relativt få unge, mens de gerne ansætter de udlærte svende. Der er et stort potentiale for nye praktikpladser, hvis store virksomheder uddannede lige så mange unge som de små og mellemstore, lød det fra et medlem af Håndværksrådets uddannelsesudvalg.

Derfor kan en større omfordeling af udgifterne til elever via Arbejdsgivernes ElevRefusion, AER, gøre det mere overkommeligt for SMV’erne at tage flere lærlinge, lød forslaget til ministeren.

Godt begyndt er halvt fuldendt! Ønsker du også et bedre overblik over dit firmas økonomi?

Er du håndværker, vvs’er, smed, murer, elektriker, tømrer, maler eller lignende, så har e-conomic en løsning, der kan give dig et bedre økonomisk overblik. e-conomic er et onlinebaseret regnskabsprogram, som er meget enkelt at benytte, uanset om du ønsker at arbejde via din pc, iPad, iPhone eller Android-telefon. Samtidig er der fri adgang til dit regnskab for din revisor.

Med projektstyringsmodulet får du fuldt overblik over igangværende og afsluttede opgaver, og du får styr på, hvad der kan faktureres og hvordan arbejdstiden bliver brugt.

På www.economic.dk kan du læse meget mere om, hvorfor mere end 34.000 firmaer i dag arbejder “The e-conomic way®”

Kontakt os på tlf. 8820 4840 eller info@e-conomic.dk

e-conomic danmark a/s • Wildersgade 10 B • 1408 København K • tlf. 8820 4840

DS-bladet nr. 11 2011 | 21

Uddannelse

Hellere kvalitet end kvantitet Dygtige faglærte er vigtigere for Danmarks fremtid end mange faglærte, mener professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen, som også er tidligere overvismand.

En stor gruppe erhvervsuddannede med en solid faglig ballast er afgørende for Danmarks fremtid. Faktisk er det mindst lige så vigtigt, at de faglærte har et højt fagligt niveau, som at vi uddanner store mængder mellem-dygtige faglærte. Det var budskabet fra Torben M. Andersen på undervisningsministerens såkaldte Sorø-møde med

Heike Hoffmann: Den store mellemgruppe af lærlinge skal sikres kvalitet i uddannelsen

arbejdsgivere, uddannelsessystemet, fagforeninger og en række fagpersoner for at diskutere forskellige uddannelsespolitiske temaer med den ansvarlige minister. For første gang var temaet for mødet de danske erhvervsuddannelser, og derfor deltog Håndværksrådet som repræsentant for den del af det danske erhvervsliv, som tager uddannelsesopgaven mest alvorligt, nemlig de små og mellemstore virksomheder. Flere deltagere lagde stor vægt på erhvervsuddannelsernes betydning for Danmark; blandt andre tidligere overvismand Torben M. Andersen.

Professor ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand Torben M. Andersen sagde bl.a., at en stor gruppe grundlæggende ordentligt uddannede – fx fagligt uddannede - modvirker polarisering i samfundet.

Men man skal se på uddannelsernes kvalitet og ikke fokusere udelukkende på kvantitative mål. »Torben M Andersens betragtninger er helt i overensstemmelse med de uddannelsespolitiske budskaber, Håndværksrådet har afsendt i de senere år«, siger Heike Hoffmann, erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet. »Vi skal sørge for tilbud til både de meget ambitiøse lærlinge og til dem, der har brug for mere hjælp. Men i bestræbelserne på at få alle med – stærke og mindre stærke – er det helt afgørende, at man sikrer en ordentlig kvalitet til den store mellemgruppe af lærlinge, der klarer sig godt

VARMFORZINKNING

e d a l Overf

Maling med mobilanlæg tilbydes 22 | DS-bladet nr. 11 2011

Uddannelse sikrer beskæftigelsen Torben M. Andersen pointerede, at uddannelse er afgørende for beskæftigelsen, som igen er en forudsætning for et velfærdssamfund. En meget væsentlig pointe i denne sammenhæng er, at kvalitet er mindst lige så afgørende som kvantitet. Der opnås ikke øget vækst eller velfærd ved ensidigt at fokusere på kvantitative mål (fx en 95 %-målsætning), hvis kvaliteten glemmes undervejs. På samme måde er det ekstremt vigtigt at fokusere på bredden forstået på den måde, at bredden er mindst lige så vigtig som eliten.

En ensidig fokusering på fx en stor andel af befolkningen med en videregående uddannelse eller elitefokusering på de grundlæggende erhvervsuddannelser skaber en mindre midte i samfundet, hvilket kan medføre polarisering. Torben M. Andersen formulerede det således, at en høj kvalitet i gennemsnitsborgerens kvalifikationer er voldsomt vigtige for vækst og velfærd.

Når vi taler om erhvervsuddannelser, vækst og velfærd er det således – fra et nationaløkonomisk synspunkt – helt afgørende, at gruppen af personer med et lavt kvalifikationsniveau minimeres, men det er samtidig en forudsætning, at der ikke slækkes på kvaliteten i de eksisterende uddannelsestilbud.

www

g n i l d n a h e b

EMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNING METALLISERING BRANDMALING MALING

og fint, og som ikke gør særligt opmærksom på sig selv«.

.nvg

.dk

- totalleverandøren De kan stole på, når det gælder korrosionsbeskyttelse.

Vi vejleder gerne hvilken behandling, der er bedst i Deres tilfælde.

Nordvestjysk Galvanisering A/S

Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

NN DA EL

SE

Af Vera rosenbeck, Formand for Danske Skoleelever (DSe)

UD

Skoleelevernes brutale dom over erhvervsskolerne De faglige uddannelser og dermed også virksomhederne og deres rekruttering af den nødvendige arbejdskraft de kommende år står over for gigantiske problemer at dømme efter formanden for landets skoleelever. Erhvervsskolernes omdømme er i bund.

Temaet til årets Sorø-møde var erhvervsuddannelsen. Der kan jeg ikke kalde mig den store specialist. Det kan jeg til gengæld gøre, på det område der kommer før erhvervsuddannelsen; nemlig grundskolen.

Som elev oplever jeg, at erhvervsuddannelsens problemer ikke først starter, når elever begynder på erhvervsskolen, men allerede i udskolingen. På en eller anden måde er det blevet en usagt, men dog anerkendt samfundsmening, at erhvervsuddannelsen ikke er et valg. Det er den sidste mulighed.

Erhvervsuddannelsen er blevet til en social losseplads. Til der hvor man tager hen, når man har for lave karakterer til noget andet.

Sådan bliver den i hvert fald betragtet af mange. Det er desværre en stemning, der som jeg oplever det, påvirker grundskoleeleverne i deres valg af ungdomsuddannelse.

Det primære problem er uvidenhed. Som elever i grundskolen ved vi simpelthen ikke nok, om hvad de forskellige ungdomsuddannelser har at byde på. Her mener jeg ikke teoretisk viden – det bliver du stopfodret med, fra det minut du begynder i 7. klasse – jeg snakker om praktisk viden. De tilbud vi har om erhvervspraktik i grundskolen til dags dato, er simpelthen ikke nok. De giver ikke eleverne en bred nok indsigt i de forskellige ungdomsuddannelser, fordi der ikke er nok af den.

Der er flere ting, man kan gøre ved det.

Et forslag er mere og bedre valgfag. At give de praktisk begavede elever en mulighed for at prøve kræfter med nogle af de for-

Vigtigst er dog at skifte de briller vi ser på erhvervsuddannelserne med.

Selv til Sorømødet, der handler om erhvervsuddannelsen, er der ikke flere end du kan tælle på én hånd, der faktisk selv er gået igennem en. Det er en tydelig markering af at vi har en kultur, der ikke tillader nogen af erhvervsuddannelserne til at vende de fordomme vi har i vores samfund.

Jeg tror på, at et paradigmeskift skal komme nedefra. Jeg tror, det skal komme fra grundskolen.

skellige linjer inden for en erhvervsuddannelse, og på den måde afprøve om det er vejen for dem.

En anden løsning er obligatorisk uddannelsesvejledning. Det skal ikke være et valg om du vil tale med en uddannelsesvejleder – det skal være et krav. Selv elever der er sikre på deres valg af uddannelse, vil have gavn af at snakke det igennem med en fagperson, der har en bred viden om uddannelse. Til gengæld kan man hjælpe elever, der enten har valgt uddannelse på automatpiloten, eller elever der ikke ved hvad de vil.

– mere end 30 års erfaring med fyringsanlæg

Sektion stålskorstene i syrefast rustfri

Alcon KC stokeranlæg til træpiller, korn, flis med mere Alcon 3A (B), 3-50 & 6 kedler til fyring med brænde, briketter og kul, også til stoker, 2050 kW

Akkumulerings- og ekspansionsbeholdere Fritstående Alcon halmfyr 130-1000 kW Stålskorstene i speciel stål

• Ring for bestilling af brochure m.m.

• Salg igennem lokal smed eller VVSinstallatør

Alcon 5 kedler til stoker og fyring med brænde, briketter og kul, 16-21 kW

Frichsvej 11 DK 8464 Galten Tlf. 8666 2044

www.alcon.nu www.skorsten.eu

DS-bladet nr. 11 2011 | 23

INDB@KKeN Digital indberetning af syge- og barselsdagpenge Digital indberetning af syge- og barselsdagpenge bliver obligatorisk. Fra 1. september 2011 er det blevet obligatorisk for virksomheder at indberette syge- og barseldagpenge samt sygefraværssamtaler digitalt via NemRefusion. Indberetning på papir vil medføre et afslag på refusion. Du bør derfor allerede nu sætte dig ind i NemRefusions mange muligheder, skriver jurist Louise Thomsen, Håndværksrådet, på www.hvr.dk.

Via NemRefusion kan virksomheder let og hurtigt anmelde sygdom samt anmode om refusion af syge- og barseldagpenge.

Brændeovne fra Italien VVS-installatør Axel Hansen, Gamborg ved Middelfart, har fået agenturet og forhandlingen af brændeovne fra den italienske fabrikant Piazzetta, der er en gigant på sit felt, og hvis brændeovne kan sætte nye standarder i danske hjem i forhold til bl.a. farver og design.

Brændeovnene fra Axel Hansen er til træpiller efter samme princip som stokerfyr. Særlig iøjnefaldende er en ny, »flad« model, som den italienske producent introducerer i løbet af efteråret, som i modsætning til mere traditionelle brændeovne optaget begrænset plads i huset.

Det er Axel Hansens plan at opbygge et net af 40-50 forhandlere i Danmark, som også kan udføre service de italienske brændeovne. Et udvalg af de italienske brændeovne kan ses på www.piazzetta.it.

Yderligere oplysninger: atco@atcodanmark.dk

24 | DS-bladet nr. 11 2011

Derudover får virksomheder samt selvstændige også mulighed for at indberette sygefraværssamtalerne digitalt og blive varslet om de mange frister på syge- og barseldagpengeområdet. Dermed mindskes risikoen for, at du glemmer at søge refusion indenfor ansøgningsfristen og som konsekvens heraf mister retten til refusion. Sigtet med NemRefusion er, at virksomheder skal opnå besparelser og lette den administrative byrde. Du kan læse mere på www.nemrefusion.dk, hvor du blandt andet finder en vejledning til, hvordan du kommer let i gang med NemRefusion.

Spildevandsselskaber misligholder kloakkerne Når kloakkerne ikke magter at leve op til deres opgave og sammenblander regnvand med miljø- og sundhedsfarligt spildevand, der skal renses, skyldes det ikke kun ekstremregn, men at forsyningsselskaberne kun investerer to tredjedele af de penge, som Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer er nødvendigt. Det skriver ingenioren.dk.

Beregninger fra Dansk Byggeri afslører, at de selvstændige kommunale spildevandsselskaber kun investerer 2,95 milliarder kroner om året i spildevandssystemet i stedet for de 4,6 milliarder kroner, som Forsyningssekretariatet foreskriver efter at have afdækket de kommunale investeringer gennem ti år. Afsløringen af det enorme årlige efterslæb kommer samtidig med, at flere voldsomme regnskyl i løbet af sommeren har sat resultatet af misligholdelsen pinligt til skue. Men ifølge fuldmægtig Miriam Sørensen, Forsyningssekretariatet, har sekretariatet ingen sanktionsmuligheder:

Find kapitalen til vækst De fem regionale Væksthuse er fra i dag klar til at hjælpe op til 250 virksomheder, der mangler kapital til at vokse for. 100 private rådgivere med forskellige kompetencer er udvalgt som såkaldte kapital coaches.

Små og mellemstore virksomheder kan nu søge om at få tilknyttet en personlig rådgiver, som skal hjælpe med at finde vækstkapital. Op til 250 virksomheder kan få betalt halvdelen af regningen fra rådgiveren. Og op til 300 virksomhederne kan på samme måde få et finansieringstjek via de fejm regionale væksthuse. »Mange små og mellemstore virksomheder har behov for ny kapital, når de skal investere og vokse. Men virksomhederne har ofte svært ved at finde de private investorer eller andre tilbud uden hjælp. Derfor aktiverer vi nu private rådgivere, der kan forbedre små og mellemstore virksomheders mulighed for at få tilført ny vækstkapital. Det kan bidrage til at sætte skub i væksten og dermed skabe nye jobs,« oplyser økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen.

Tilbuddet, som hedder Kapital gennem rådgivning, kører frem til udgangen af 2012 og er finansieret med 10 mio. kr. Tilbuddet administreres af de fem regionale Væksthuse, som formidler kontakten til et udvalg af kapital coaches, som virksomhederne kan møde og vælge iblandt.

Ordningen bygger på erfaringer med en kapital coach-ordning i Region Midtjylland, hvor 19 virksomheder fik tilført 80 mio. kr. i privat kapital.

»Vi har en forpligtelse til at holde økonomisk øje med forsyningsselskabernes driftsomkostninger og udgifter til investeringer. Men vi må ikke blande os i, om de foretager de investeringer, som de bliver påbudt i forhold til vand- og spildevandsplaner,« siger hun. »Selskaberne indberetter de planlagte investeringer, og så skal vi sørge for, at de får lov at kræve penge til investeringerne over taksten hos forbrugerne, så de kan få dækket deres afskrivninger,« forklarer Miriam Sørensen.

Foto:Colourbox

MAFA systemløsninger - et sikkert og bekvemt valg

MAFA er førende i Sverige på markedet for træpilleopbevaring til større anlæg. MAFA har siloer der passer til kommunale bygninger, flerfamiliehuse, boligblokke og andre større opbevaringsbehov.

Kontakt os eller nogle af vore forhandlere.

Vi håndterer træpiller bedre end nogen anden!

Besøg: www.mafa.dk Tilfredse kunder er det bedste vi ved

Tlf. 5478 8685 • www.mafa.se

DS-bladet nr. 11 2011 | 25

Foto:Colourbox

VVS

Informationskampagne – kontrol af VA-godkendelser og VA-mærkning Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i september og oktober 2011 og vil kontrollere, om vandhaner, vandbehandlingsfiltre og andet udstyr til håndtering af drikkevand er korrekt VA-godkendt og -mærket.

Markedsovervågningen af byggevarer har til formål at sikre, at de produkter, der markedsføres og sælges i Danmark, er sikre og sunde, og at de erhvervsdrivende har styr på dokumentationen, så der opnås en fair konkurrence på markedet. Dette materiale indgår i en informationsindsats, som har til formål at informere om de regler, der gælder på VA-området, og om den kommende kontrol og de konsekvenser, det kan have, hvis reglerne ikke overholdes. Informationsindsatsen gennemføres i samarbejde med brancheforeningerne på området.

I september og oktober måned vil Erhvervs- og Byggestyrelsen i samarbejde med Dansk Standard gennemføre kontrolbesøg, som vil rette sig mod hele området for obligatoriske VA-godkendelser og kontrol af de nye mærkningsregler, men der vil være særligt fokus på vandbehandlingsanlæg, hvor der er indført nye krav i foråret 2011.

26 | DS-bladet nr. 11 2011

I henhold til bygningsreglementets (BR10) kapitel 8.4.1, stk. 6 skal byggevarer, der indgår i eller tilsluttes drikkevandsinstallationer, have en VA-godkendelse for at overholde de sundhedsmæssige krav til drikkevandets kvalitet, jf. drikkevandsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr.

1449 af 11. december 2007). En VA-godkendelse betyder, at byggevaren er testet for afgivelse af sundhedsfarlige stoffer, f.eks bly og cadmium, samt er godkendt og dermed lovligt kan indgå i eller tilsluttes drikkevandsinstallationer.

Producenter, importører og forhandlere har pligt til at sikre sig, at deres byggevarer har en VA-godkendelse, inden de markedsføres og sælges i Danmark.

VA-godkendelsesordningen indebærer i dag, at alle komponenter i kontakt med drikkevand (herunder vandfiltre) fra drikkevandsforsyningen og helt frem til det tilsluttede apparat (fx en kaffeautomat eller en espressomaskine) altid skal have en VAgodkendelse, når apparatet er tilsluttet drikkevandsforsyningen. Selve apparatet, herunder filtre inde i apparatet, som kommer i kontakt med drikkevandet, vil være omfattet af reglerne om sundhedsmæssige krav til materialer og genstande i kontakt med fødevarer. Som tidligere nævnt er dette blevet præciseret i den senest reviderede vejledning om VA-godkendelse af vandfiltre.

VA-godkendelsesordningen sikrer dermed, at forbrugeren ikke indtager farlige

stoffer eller bakterier med vand – koldt som varmt – der har været igennem et drikkevandsfilter.

ETA-Danmark A/S udsteder VA-godkendelserne på vegne af Erhvervs- og Byggestyrelsen.

En oversigt over de produkter, som er henholdsvis underlagt og undtaget kravet om VA-godkendelse, fremgår af ETADanmark A/S’ hjemmeside (www.etadanmark.dk). På ETA-Danmark A/S’ hjemmeside kan man læse mere om VAgodkendelsesordningen.

Nye mærkningsregler Fra 15. juni 2011 blev det obligatorisk at mærke sit produkt med VA-symbolet og nummeret på den tilhørende VA-godkendelse.

Det er kun de produkter, der skal have en obligatorisk VA-godkendelse, der skal mærkes. Mærkningen skal udover VAsymbolet indeholde fabrikantens navn eller logo samt nummeret på VA-godkendelsen. Denne mærkning skal anbringes på enten produktet, en label, emballagen eller ledsagende dokumentation i emballagen.

Den skal desuden være synlig.

Du kan læse mere om mærkningsreglerne i bekendtgørelse 1375, som du finder på www.byggevareinfo.dk.

IT

Tid til at omstille sig til digitalt VEU-system Den 1. juli lanceres den digitale ansøgning om VEU-godtgørelse og tilskud til befordring. Herefter får virksomheder og erhvervsskoler fire måneder til at øve sig i det nye system. Fra den 1. november 2011 skal alle virksomheder søge digitalt.

Fra den 1. juli 2011 er det muligt at søge VEU-godtgørelse og tilskud til befordring digitalt.

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen har lyttet til de ønsker, som skoler og virksomheder har fremsat for mere tid til at omstille sig til det digitale system.

Virksomhederne får derfor først pligt til at søge digitalt fra den 1. november 2011. »Digitaliseringen af VEU-området er på en række områder et nyt og banebry-

dende it-tiltag, og jeg er sikker på, at alle vil få gavn af den digitale administration.

Systemet er som planlagt køreklart den 1. juli, men det er naturligvis afgørende, at brugerne er klar til at tage systemet i brug.

Digitaliseringen må ikke føre til et fald i VEU-aktiviteten og dermed spænde ben for den vækstdagsorden, som regeringen har sat sig i spidsen for. Det er også af hensyn til væksten, at vi alle skal lære at arbejde digitalt,« siger Troels Lund Poulsen.

Overgangsfase Perioden fra den 1. juli til den 1. november vil være en overgangsfase, hvor virksomhederne stadig har mulighed for at søge på papir, og erhvervsskoler og virksomheder kan tilpasse sig den nye procedure. Det er afgørende for digitaliseringen, at virksomheder og skoler udnytter overgangsfasen konstruktivt og gennemfører nødvendige omlægninger af arbejdsgangene.

Vigtig ændring allerede den 1. juli Overgangsfasen frem til den 1. november berører ikke en anden vigtig ændring. Fra den 1. juli kan alene virksomhederne søge VEU-godtgørelse og befordringstilskud for medarbejderne, hvis virksomheden udbetaler løn til medarbejderen under uddannelse. Medarbejdere, der ikke modtager løn, kan fortsat søge selv, og de kan også efter den 1. november søge på papir.

Virksomheder skal søge godtgørelse på www.efteruddannelse.dk med brug af digital signatur.

Kalkuleret brug af software...

Download ved behov Betal efter forbrug...

Download VVS-Kalk® i fuld version. Ingen binding. Intet abonnement.

Der afregnes efter forbrug per måned.

VVS-Kalk® er et professionelt kalkulationsværktøj til anvendelse for VVS-installatører og blikkenslagere. Dan-Kalk giver nu mulighed for at din virksomhed kan benytte VVS-Kalk® i fuld version ved behov, med betaling udelukkende for den periode du ønsker at bruge programmet. En fleksibel løsning, som giver nye muligheder.

Klik ind på dan-kalk.dk og få yderligere information.

Dan-Kalk, kalkulationen, der sikrer din indtjening.

Dan-Kalk

DS-bladet nr. 11 2011 | 27

Dan-Kalk ApS, Adelgade 119 B, 5400 Bogense • Tlf. 6611 1635 • dan-kalk.dk • mail@dan-kalk.dk

Jura

Af Frederik Sauerberg, advokatfuldmægtig, DS Håndværk & Industri

Feriehindring og erstatningsferie I Juridisk afdeling bliver vi jævnligt mødt med spørgsmål om feriehindringer og erstatningsferie.

Hvis en lønmodtager bliver syg under sin ferie – altså efter at ferien er begyndt – skal han eller hun ikke have erstatningsferie. Det er således hans egen »risiko«, hvis han bliver syg i løbet af ferien. Bliver han derimod syg, før ferien begynder, er der tale om en feriehindring, og så skal lønmodtageren have erstatningsferie.

Hvornår begynder ferien?

For lønmodtageren føles det nok som om, at ferien begynder, når man har fri den »sidste« arbejdsdag før ferien – for eksempel en fredag. Men ferien begynder først ved normal arbejdstid den førstkommende hverdag, hvor han ellers skulle være mødt på arbejde – for eksempel mandag kl. 7.00. Hvis han når at sygemelde sig efter normal procedure (den er måske beskrevet i medarbejderhåndbogen eller i kontrakten), inden ferien begynder, er der tale om en feriehindring, og så har lønmodtageren krav på erstatningsferie.

Ny sag kan ændre praksis Det skal dog siges, at der er kommet en dom fra EF-Domstolen i 2009, hvor en

arbejdstager fik medhold i, at han skulle have erstatningsferie. Sagen vedrørte en spansk arbejdstager, der skulle holde ferie fra den 16. juli 2007 til den 14. august 2007 (22 hverdage). Som følge af en arbejdsulykke den 3. juli 2007 var han dog uarbejdsdygtig frem til den 13. august 2007 – han kunne således have holdt ferie den 14. og 15. august 2007, men det er ikke oplyst, om han mødte på arbejde de to dage. Efterfølgende anmodede arbejdstageren om en ny betalt ferie fra den 15. november 2007 til den 15. december 2007, hvilket arbejdsgiveren afviste.

Baggrunden for forelæggelsen for EFDomstolen var, at retten til ferie er reguleret i et EU-direktiv (nr. 2003/88). Her fremgår det blandt andet, at arbejdstagere har ret til minimum 4 ugers betalt ferie om året. EF-Domstolen tog altså ikke stilling til spørgsmålet om, hvornår feriehindringen var indtruffet, men kun til arbejdstageres ret til et vist antal feriedage årligt.

Dommen er af nogen fortolket sådan, at en lønmodtager har krav på erstatningsferie, uanset om han eller hun først bliver syg, efter at ferien begynder. Der verserer netop nu en sag ved Østre Landsret, som går på dette spørgsmål.

DS Håndværk & Industri er ikke enig i denne vidtgående fortolkning. Vi mener ikke, at EF-dommen har taget stilling til spørgsmålet om sygdom efter ferien er påbegyndt. Og så længe der ikke er en afgørelse, der ændrer hidtidig praksis, holder vi derfor fast i den eksisterende.

Udbetaling af feriegodtgørelse Hvis en lønmodtager har været helt eller delvist udelukket fra at holde ferie i den normale ferieperiode, er han i visse tilfælde berettiget til efter ferieperiodens udløb (30. september) og senest ved ferieårets udgang at få feriegodtgørelsen for hovedferien udbetalt kontant. Feriehindringen kunne være sygdom, barsel, ophold i udlandet eller værnepligt. Tilstedeværelsen af disse særlige forhold skal attesteres på feriebeviset.

Hvis de omtalte forhold helt eller delvis afskærer lønmodtageren fra at holde ferie i hele ferieåret, kan tilgodehavende feriegodtgørelse for både hoved- og restferie udbetales ved ferieårets udløb.

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os i Juridisk afdeling på 6617 3333.

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning Varmforzinkning Blæserensning – maling Maling af varmforzinkede stålkonstruktioner Blæserensning – metallisering - maling Vore biler kommer over hele landet Ring og få brochure tilsendt

Fasterholt · Ferritslev · Køge

28 | DS-bladet nr. 11 2011

Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

LEAN

Foto:Colourbox

Netværksgrupper: Er det kaffeklubber, eller har det effekt?

Hvad kan en leangruppe bidrage med til din virksomhed?

I foråret har DS Håndværk & Industri sammen med NEXTWORK og Haabendal Management etableret en leangruppe, som har fokus på effekt. Møderne holdes på deltagernes virksomheder, hvor man ud over rundvisning også får indblik i, hvordan værtsvirksomheden arbejder med lean og effektivisering. Til hvert møde er der en fastsat dagsorden, med et tema eller område af lean, som deltagere efterspørger fokus på. Der har været drøftet kanban, hvor man søger for ikke at binde så mange penge på lageret. Men også tavlemøder og hvordan man skaber ejerskab hos medarbejderne har været tema. Hvert møde slutter med en drøftelse af, hvad man kan tage med hjem og bruge fra mødet.

Gruppen består af 12 deltagere fra 9 forskellige virksomheder, hvor det er værkfører og produktionschefer der deltager. En af de deltagende virksomheder er TRECO A/S. TRECO har hele tiden arbejdet med lean , men focus har det med at flytte sig ved stor travlhed.

Det er vigtigt at lean aktiviteterne skaber effekt, og at det ikke tager mere tid, men giver tid når vi har travlt, idet vi arbejder smartere.

Direktør Allan Prang, Treco A/S udtaler: »Vi valgte at gå ind i en leangruppe, da vi nu ved at det er nødvendigt at holde fokus og til-

FAKTA OM TRECO A/S Antal ansatte: 58 Produkter: Systemsalg, postløsninger samt underleverandørarbejde Omsætning: 10/11 = 80 mill.

passe aktiviteter så vi også i travle perioder bruger lean. Det er vigtigt for os at hele tiden at kunne få ideer til at arbejde mere effektivt, og at vores medarbejdere er indstillet på at bidrage for det er ofte dem, som ved hvor skoen trykker, og dem der kan være med til at gøre en forskel så vores konkurrenceevne styrkes. Dermed kan vi også beholde arbejdspladser i DK. Det er vores Projektchef som sidder med i gruppen og jeg deltog i mødet, da det blev holdt hos os.« Projektchef Nicolaj Andersen: »Jeg deltager i gruppen da det er vigtigt at få inspiration og del i andres erfaringer. En viden som man ikke kan læse sig til. Men også et forum hvor man kan drøfte de udfordringer som man kan støde på i forbindelse med implementering og udvikling af lean. Også det at se hvordan andre rent fysisk har tilrettelagt produktion med lean – deltage i andre fra gruppens tavlemøder giver noget til det daglige arbejde. Så det er ikke kun på møderne men også den dialog jeg kan have mellem møderne fordi jeg har et forum som er interesseret i det jeg selv er optaget af, men blot har andre erfaringer end jeg.« Læs mere om gruppen på www.nextwork.dk eller kontakt Netværkschef Susanne Hansen på tlf. 40223739 eller på suh@nextwork.dk Der er en tilsvarende gruppe i Midtjylland.

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed – også ved GENERATIONSSKIFTE Nært fortroligt samarbejde Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11 www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk

DS-bladet nr. 11 2011 | 29

VVS

Stor kampagne øger vvs-salg En stor, offentlig kampagne fra Go’ Energi sætter fokus på energibesparelser ved tjek af boligejeres varmeanlæg.

Det betyder flere opgaver for vvs’ere.

Få tjek på dit varmeanlæg. Så enkelt er budskabet i en ny, stor kampagne fra den offentlige organisation, Go’ Energi. Kampagnen går i luften den 5. september og kan give flere opgaver for vvs’ere. Det vurderer projektleder Martine Kildeby fra Go’ Energi. »Vores undersøgelser viser, at syv ud af ti ikke er klar over, at de kan forbedre driften. Når folk først får set på varmeanlægget, kan det afføde en række nye opgaver for vvs’ere,« siger Martine Kildeby.

Tjekliste fører til opgaver Som en del af kampagnen udformer Go’ Energi en Tjekliste for varmeanlæg til boligejere. Formålet med Tjeklisten er at komme hele vejen rundt om varmeanlægget og dermed optimere driften.

De fingernemme kan selv gennemgå Tjeklisten, men der er også mulighed for at få en autoriseret vvs-installatør til det.

30 | DS DS-bladet bladet nr. nr. 1/2010 11 2011

En gennemgang af Tjeklisten af en vvs’er kaldes et »Go’ Energi-tjek« og tager cirka 1-1½ time. Et Go’ Energi-tjek supplerer de eksisterende serviceeftersyn ved også at inkludere rør, radiatorer og automatik. »Ud over tjekket i sig selv kan gennemgangen af anlægget føre til yderligere vvsopgaver som for eksempel installation af cirkulationspumper, automatik og efterisolering af rør og andre dele,« siger Martine Kildeby.

Tilbyd Go’ Energi-tjek af varmeanlæg Som vvs’er kan du tilmelde dig som udbyder af Go’ Energi-tjek af varmeanlæg, så du kommer på listen over udbydere på Go’ Energis hjemmeside og kan markedsføre dig som udbyder af tjekket.

Kampagnen for Tjeklisten og Go’ Energi-tjek skydes i gang gennem blandt andet tv-reklamer og sociale medier og kører i september og oktober. Go’ Energi opfordrer vvs’erne til at udbyde Go’ Energitjek, som oplagt kan foretages i forbindelse med andre servicebesøg. Tilmelding sker på www.GoEnergi.dk/GoEnergiTjek, hvor man også kan læse mere om fordele og betingelser.

FAKTA • Go’ Energis kampagne kører i september og oktober gennem blandt andet tv-reklamer og sociale medier og opfordrer boligejerne til at få tjekket deres varmeanlæg.

• Vvs’ere kan tjene penge på at udføre »Go’ Energi-tjek« af boligejeres varmeanlæg. Tilmelding sker på www.GoEnergi.dk/ GoEnergiTjek, hvor man også kan læse mere om fordele og betingelser.

• På www.GoEnergi.dk/kampagnemateriale kan man læse mere om kampagnen, finde gratis kampagnematerialer og bestille streamere til sine biler.

• På www.GoEnergi.dk/haandvaerkerlisten findes en række gratis energiløsninger, der blandt andet guider i at udføre energirigtigt vvs-arbejde.

VVS

Nye muligheder for vvs’ere Vær stadig opmærksom på Håndværkerfradraget (BoligJobplan) Husk at man med Håndværkerfradraget (BoligJobplan) nu kan trække arbejdslønnen fra i skat, når man får installeret, repareret eller forbedret vvs-installationer.

Vær forberedt på dine kunders spørgsmål, og kend mulighederne og reglerne i ordningen.

Der er stor fokus på energiforbedringer i hele samfundet, og lige nu giver det flere nye muligheder for markedsføring af vvsarbejde til private kunder. Vær opmærksom på mulighederne...

Læs mere på www.ds-net.dk

Mere information Go’ energi markedsfører energitjek – meld dig til Håndværkerlisten Har du spørgsmål eller har du brug for mere information, er du meget velkommen til at kontakte os. Ring til vores vvs-konsulenter Go’ Energi er en uafhængig, offentlig institution under Klima- og Johnny Bendsen på telefon 2277 0638 eller Birger Christiansen på Energiministeriet. Go’ Energi sætter i den kommende tid turbo på telefon 2333 9128. deres markedsføring over for private forbrugere på tv og andre steder – der er især spot på den såkaldte Tjekliste.

Tjeklisten skal få ejere af enfamiliehuse til at gennemgå deres kedel/fjernvarmeinstallation og radiatoranlæg. Kampagnen lægger vægt på, at forbrugerne udover eventuelt obligatoriske/ Spar Tryghed r dig serviceordninger give nTi frivillige også får tjekket om rørisoleringen er ara – tjek dine installationer i orden, om termostatventiler på radiatorer er indstillet korrekt og sig! beTale godT kan giver ør deT er stallat laTion vvs-in En autoriseretdS Tjek dine insTal ar anrede opdate mest tived, og-g giver bedste efter dig den virker hensigten, om dig mantrforår ygheogd efterår får justeret drift information om produkterne. Han og ndt, godke er der ter, og automatik til årstid osv.

Tjeklisten er skrevet til forbrugeren hvilke produk Endit autoriseret vvs-installatø hvilke der er bedst egnet til netop r giver dig at r, den i et »ikke-teknisk« sprog og skal støttes af korte vejledninger til bedste og mest opdatered behov og dine ønsker. Det betyde e Snak med din vvS-inStallat infor kanmation om produkterne. ør - han kender reglerne du får bedst mulig rådgivning og Han ved, – få tilskud til dit vvs-arbe hver enkelt punkt på Go’ Energis hjemmeside.

Listen indeholder hvilkeller vælge rigtigt, når du skal have nyt e produkter, der er godkendt, og jde hvilk e der er bedst egnet til neto ret det gamle. repare haveen p dit række tiltag, hvorved ejeren kan optimere sit varmeanlæg – enbehov og dine ønsker.

Det betyder, at dugør får bedst mulig rådgivnin vvs-installatør erede »gør-det-selv« autoris Denten g og kan fra en autoriseret vvs-insom eller med hjælp vælgsit sig naturligvis umage for at udføre e rigtigt, når du skal have nyt eller have el alligev repa der rere skulle t Men det t. gam stallatør. le. arbejde korrek ske en fejl, er du sikret med både i. Den autoriser naturligvis her, kommer ind i billeedevvs-installatørerne garant d og er vvs-installatør gør ulighedet klagemOg sig naturligvis umage for at udføre sit arbe det.

Sammen med Tjeklisten markedsføres den såkaldte HåndværDS Virksomheder, der er medlem af jde korrekt. Men skulle der alligevel ske af fejl, er du sikret med eten ri, er omfatt ærk & Indust Håndv både kerliste, hvor forbrugerne kan se, hvem der kan hjælpe dem med klagemu en lighed og garanti.

DS-garanti. DS-garanti sikrer, at ger en sag indbrin kunde, somVi privat arbejdet. opfordrer derfor til, at du tilmelder tør: virksomhed Virksom venlig hilsen din vvs-installadin for Håndværkets Ankenævn og får heder, der er medlem af DS Hån dværk & Industri, æftede fejlbeh det rettet får ld, er på Go’ Energis hjemmeside, så I får mest muligt ud af markedsføomfattet af medho DS-g e, arbejde. Det gælder også i tilfældaranti. DS-garanti sikrer, at en priva ude t kund eller e, lukket er ringskampagnen. som indbringer en sag hvor virksomheden

energi og penge

Håndværkerfradrag

for Hån r en af stand til at rette fejlen. Så udføredværkets Ankenævn og får medhold, får et rettet det fejlb anden virksomhed i ordningen arbejd ehæftede arbe jde. Det gælder også i dig. uden beregning for tilfælde, hvor virksomheden er lukket eller ude af stand til at rette fejle n. Så udfører en Se derfor efter DS-garantimærket, anden han virksomhed i ordninge eller spørg vvs-installatøren, om n arbejdet uden beregnin ri, g for dig. er medlem af DS Håndværk & Indust inden du får udført arbejdet.

Se derfor efter DS-garan timærket, eller spør Læs mere på www.ds-garanti.dkg vvs-installatøren, om han er medlem af DS Hån dværk & Industri, inden du får udført arbe jdet.

Læs mere på www.ds-net.dk

venlig hilsen din vvs-installa

tør:

Krogager

Krogager

To nye foldere klar i Håndværkersalg I forbindelse med Go’ Energis kampagne er det helt oplagt at gøre lidt ekstra for, at dine private kunder er opmærksom på det, netop din virksomhed kan tilbyde. i - medlem af DS Håndværk & Industr Læs mere på www.dsgaranti.dkVi har to nye foldere, du gratis Brug f.eks. vores gratis foldere… kan hente fra vores markedsføringsværktøj Håndværkersalg. Folderne handler om hhv. Håndværkerfradraget (BoligJobplan) og om Tør aTør alla din vvs-insTTTall - medlem af DS Håndværk & Industri Kvalitetsarbejde med garanti Tjek af installationer.

Folderne er klar senere i denne uge (34).

Du skal bare hente filen for den eller de brochurer, du ønsker, ned på din computer – send derefter filen til dit trykkeri sammen din vvS-inStallatør med dit eget logo, så har du færdige foldere klar til dine kunder.

Kvalitetsa rbejde med garanti

Hent materialet på www.ds-net.dk DS-bladet nr. 11 2011 | 31

Energi

På jagt efter rentable energi­besparelser og et bedre indeklima?

Det er nemt og billigt at undgå energifrås og få et godt indeklima, hvis du husker at få tjekket ventilationsanlægget af en servicetekniker tilsluttet VENT ordningen!

Mange boligejere, ejendomsselskaber og virksomheder fråser utilsigtet med energien. Eksempelvis glemmer mange efter en energirenovering at få tjekket og justeret ventilationsanlægget. Selv nyt erhvervsbyggeri med avancerede CTS-anlæg kan ofte driftsoptimeres. »På byggeområdet er der et stort potentiale for at spare på energien, fordi knapperne i CTS systemets regulering ofte er indstillet forkert. Det gælder både gamle bygninger, ny renoverede og helt nye bygninger,« siger konsulent Peter Poulsen fra Teknologisk Institut og tilføjer: »Vores erfaringer viser, at man kan opnå et bedre indeklima i form af mindre træk og støj samt meget rentable besparelser på el- og varmeforbruget ved at ændre driftsstrategien for ventilationen og justere CTS reguleringen, så driftstiderne, luftmængderne og temperaturerne optimeres.« Nem vej til kontante besparelser Teknologisk Institut har på baggrund af ny indeklimaforskning udviklet en driftsstrategi for, hvordan boligejere, ejendomsselskaber og virksomheder kan spare på energien og samtidig få et bedre indeklima. Denne såkaldte EiSE strategi er til rådighed for blandt andre de servicefirmaer og specielt deres automatikafdelinger, der er med i VENT ordningen. Tallene herfra viser, at VENT servicefirmaernes kunder kan spare mellem 10 og 30% blot ved at få justeret driften af CTS-anlægget, der styrer ventilationen.

32 | DS-bladet nr. 11 2011

»Vi har udviklet en række praktiske anvisninger på, hvordan man som boligejer, ejendomsselskab eller virksomhed kan realisere hurtige, rentable energibesparelser ved at få justeret niveauet for ventilation, køling og opvarmning,« udtaler Peter Poulsen. Han tilføjer, at man kan skabe store resultater med små midler ved at få lagt en strategi for et godt indeklima fx på arbejdspladser: »Det vigtigste er at sikre, at rumtemperaturen er den rigtige om morgenen. Ny indeklimaforskning viser, at langt de fleste brugere kan leve med, at rumtemperaturen stiger eller falder lidt i løbet af arbejdsdagen. Aktuel forskning i indeklima viser, at det er muligt at forbedre indeklimaet og reducere energiudgifterne ved at optimere driften af bygningernes ventilation, køling og opvarmning, så den passer til langt de fleste brugeres behov. Selv små ændringer skaber store resultater. Og selv om forbuddet mod indendørs rygning gjort det unødvendigt at ventilere kontorlokaler uden for arbejdstiden, udnyttes dette langt fra på alle arbejdspladser i dag,« udtaler konsulent Peter Poulsen fra Teknologisk Institut.

Begræns antallet af automatikinstallationer Teknologisk Institut har været med til at gennemføre et forskningsprojekt i en stor administrationsbygning i København.

Bygningen administreres af Dan-Ejendomme, som har hovedkontor i bygningen. Et af de væsentlige resultater viser, at det kan betale sig at begrænse antallet af automatikinstallationer til det mest nødvendige – for det mindsker både standby forbruget og gør driften mere rentabelt.

Det betyder i praksis, at man med fordel kan vente med at gøre noget ved automatikken, indtil flere end en enkelt føler eller sensor melder om en reaktion.

Den bedste sikkerhed for kvalitet Alle virksomheder i VENTordningen er registrerede, og alle servicemontører har gennemgået en specialuddannelse samt bestået et certifikatkursus gennemført af Teknologisk Institut. Desuden udføres alle målinger med fuldt kontrolleret og kalibreret måleudstyr. Endelig gennemføres ordningens uvildige stikprøvekontrol af Teknologisk Institut.

»Vi har opnået store rentable energibesparelser uden at investere i store ombygninger eller nye installationer. Med en tilbagebetalingstid på under et år fik vi halveret elforbruget og nedbragt en fjerdedel af varmeforbruget blot ved at styre driften af bygningen ud fra den viden og de erfaringer, som er opnået af den dynamiske bygningsdrift,« fortæller afdelingschef Carsten Nielsen fra Dan-Ejendomme. Hans råd til andre boligejere, ejendomsselskaber og virksomheder er at få vedligeholdt ventilationsanlæggene af

et VENT firma, når der er kommet styr på indeklimaet, driften og energibesparelsen: »Brug dit VENT firma til at sikre, at anlæggene kører som forventet. Det er din garanti for energirigtig drift fremover,« slår Carsten Nielsen fast.

Lignende undersøgelser og driftserfaringer kommer fra et par gymnasier under Universitets- og bygningsstyrelsen, som konsulent Peter Poulsen har gennemgået i efteråret 2010 i samarbejde med et af de større ventilationsfirmaer i branchen.

»En forudsætning for en energiøkonomisk drift er, at ventilationsanlægget vedligeholdes med et årligt eftersyn. Det er her VENT-ordningen har sin måske stærkeste side, da et VENT-eftersyn i ti hovedpunkter stiller krav til de områder, som et anlæg minimum skal kontrolleres på,« siger Peter Poulsen. Han tilføjer, at serviceteknikeren under et eftersyn bruger en tjekliste både til rensning og vedligeholdelse af vitale dele i anlægget, men også til afprøvning og kontrol af sikkerhedsfunktioner som frost- og brandsikring.

Konsulent Peter Poulsen fra Teknologisk Institut arbejder med at rådgive boligejere, kommuner, offentlige bygningsejere og ejendomsselskaber om, hvordan de kan lægge en driftstratgi for ventilationsanlægget, så der opnås rentable besparelser på el- og varmeregningen og i tilgift skabe et bedre indeklima.

DS-bladet nr. 11 2011 | 33

eNerGI

Årets energipolitiske Åbningsdebat Invitation til Energipolitisk Åbningsdebat den 5. og 6. oktober 2011 i Fællessalen, Christiansborg, København Igen i år – i dagene lige efter Folketingets åbning – den 5. og 6. oktober åbnes en helt unik mulighed for en aktiv dialog med 4 faglige topministre, medlemmer af Folketingets Energipolitiske Udvalg og en bred kreds af helt centrale aktører på den danske energiscene.

Det sker, når DS Håndværk & Industri i tæt samarbejde med Foreningen Danske Kraftvarmeværker og en række centrale aktører i energisektoren igen år – for 11. år i træk – har fornøjelsen af at kunne byde velkommen til energipolitisk topmøde. Konferencen, der med rette har opnået betegnelsen »Årets på alle måder vigtigste energipolitiske konference«.

Mødestedet for energiaktørerne Årets energikonference 2011 tager sit udgangspunkt i de højaktuelle bestræbelser på at tilvejebringe en revideret energistrategi i Danmark. Et tiltag, der er baseret på en ny samling om de energipolitiske mål og en bred politisk aftale. Visionen er over et antal årtier helt at opnå en dansk uafhængighed af kul, olie og gas. Hvad og hvilke tiltag, er der lagt til modning i den politiske støbeske!

Se det samlede konferenceprogram på www.ds-net.dk Tilmelding på www.fdkv.dk

ENERGIPOLITI

SK ÅBNING

SDEBAT ÅRETS ENERGIK ONFERENCE 201 1

&

Er vi kommet tættere på et nyt energiforlig ?

Aktuelle energ i-udfordringer for erhvervslive t Mød bl.a. fire cen trale ministre i det energipoliti ske samspil : Lykke Friis (V), Klima- og Energim inister Hans Chr. Schmid t (V), Transportminister Peter Christense n (V), Skatteminister Henrik Høegh (V), Fødevareminister

– og bliv opdate ret med nyt fra EU-Parlam entet: Britta Thomsen (S), EU-Parlamentet Mød ogs å en lan g række topbeslutningsta gere fra den danske energiscene og det danske erhver vsli v. ... Velkommen til to højaktuelle dag e med masser af energi til debat!

Onsdag de n 5. & torsdag de n 6. ok tobe r 2011 – 10. år på “Borgen” –

Medlemsrabat For medlemmer af DS Håndværk & Industri gives en rabat på kr. 1.000,- excl. moms ved tilmelding til begge konferencedage. Husk ved tilmelding at anføre medlemsforhold »DS Håndværk & Industri« i feltet »Reference«.

Vi håber, at mange vil benytte sig af tilbuddet.

Ove Folmer Jensen Energi- og Miljøkonsulent

Drikkevandsbeskyttelse fra AutomatikCentret Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation Tilbagestrømningssikring BA 295 VA godkendt Opfylder Europæiske norm DIN EN-1717 Godkendt for væskekategori 4

A 34 | DS-bladet nr. 11 2011

For yderligere information ring 86 62 63 64 mail info@automatikcentret.dk eller se vores hjemmeside www.automatikcentret.dk

FOreNINGSNyT

Det Fynske Dyrskue 2011 uddannelse og forløb. Samtidig var der chance for at vinde en iPhone.

Med stor succes havde vi allieret os med Micro Værkstedet og deres Lego Robot Energi for vand-, vind-, sol og bølge energi. Fantastisk hvad de kunne få børn og unge mennesker til at interessere sig for.

Alle var vilde med at reducere CO2 udslippet og samtidig lege sig til det.

Smedene ved essen hører bare til på vor stand. Ja, de kan simpelthen ikke undværes. Hvis ikke lige de er i gang, bliver der spurgt »Skal I ikke til at lave noget«, og de har selvfølgelig altid et svar.

Alt i alt 3 gode dage.

P.U.V. Erik Laugesen

SATURN + KIT G Manuel værkstedsbåndsav Basis PULL-Down båndsavemaskine. Maskinen leveres med automatisk savetilspænding, manuel skruestik og løft af savbuen.

Standard med 2 hastigheder.

Smig til begge sider.

Vejl. kr. 70.000,+ unist

TILBUDSPRIS

Tilbud gælder til 1. oktober 2011

Det Fynske Dyrskue 2011 blev afholdt 10.12. juni med 58.400 besøgende.

Traditionen tro deltog DS Håndværk & Industri afd. Fynsk Stift – Dansk Metal og Syddansk Erhvervsskole Odense med en arbejdende stand.

Vi havde i år igen valgt emnet og sloganet »Tag en uddannelse fuld af grøn energi.« 5 elever og 4 lærere fra Syddansk Erhvervsskole deltog og gjorde et godt indtryk på forhåbentligt kommende nye elever, inden for vort fag.

Dansk Metal kørte lykkehjul og delte balloner ud. Det lignede næsten tivoli.

Her til skal siges, angående lykkehjul, alle skulle udfylde skemaer med navn, adr. og alder. Efterfølgende vil alle i den »rigtige« alder modtage nærmere information om

59.900,,Inkl. UNIST dråbe-smøresystem monteret

Tekniske data

SATURN+KIT G

mm

m/1’

3420x27x0,9

35- 70

HP/kW 2.9

1.3

KG

mm

770

990

DS-bladet nr. 11 2011 | 35

NAVNe

700 gæster markerede generationsskifte og jubilæum Et glidende generationsskifte og direktør Frede Bordings 40 års jubilæum var kun nogle af de begivenheder, der forklarede det brag af et åbent hus arrangement, som KSM Kragelund havde inviteret ansatte, venner og forretningsforbindelse til i sidste måned. Thyborøn-musikerne fra Tørfisk var i dagens anledning rykket syd på til Midtjylland for at underholde de omkring 700 gæster fra nær og fjern, der både blev underholdt og lidt klogere på, hvad smede- og maskinfabrikken beskæftiger sig med.

Et generationsskifte er i gang i KSM Kragelund og planen er, at de tre nuværende og ledende medarbejdere Henning Andersen, Torben Andersen og Per Møller om fire-fem år skal overtage virksomheden.

Frede Bording, 55 år, har været i virksomheden siden 1971, hvor han kom i lære. I 1987 blev han medejer sammen med Birger Hansen i et generationsskifte over 10 år, og der var i den periode, hvor virksomheden voksede stærkt fra 13-15 ansatte til de nuværende 75. Hovedvægten er på underleverandørarbejde samt egenproduktion i bl.a.

Hema Kranudstyr samme sted.

1 Frede Bording 2 Birger Hansen

36 | DS-bladet nr. 11 2011

1

2

Sanderum Smede- & Maskinværksted A/S

Logo 1,75x

0,75x

1x 1x 4x 1x 1x 1x 2x

/2 Brede

1

Vi leverer varerne... /2 Brede

1

Sanderum logoet skal betragtes som én samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de enkelte elementer (over- og underlinie) må ikke ændres.

Logoet skal så vidt muligt gengives i de definerede farver svarende til sort + Pantone 200.

Hvor farvemuligheder ikke er til stede, gengives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på mørke baggrunde.

Automatik

Beholdere & stålskorstene

Farvedefinationer:

Logoversioner

Profil rød

Logo P200

Automatikkomponenter for Pantone energi, vand, varme RGB CMYK og ventilation 200 0-100-63-12 211-18-69 Telefon 86626364 www.Automatikcentret.dk Profil grå (ved sort/hvid version) info@automatikcentret.dk

AltPantone indenfor CMYK olietanke RGB Cool Gray 9

Skrifttyper:

0-0-0-50

145-145-149

Logotype:

DinPro Medium

Undertekst:

DinPro Regular

Tlf. 97 87 16 31 www.thyholmolie.dk Salg direkte til VVS og oliefyrsfirmaer

Arbejdsmiljørådgivning Grafisk element

Sanderum Smede- og A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk e-mail: mail@jola.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle Logo i negativ hvid størrelser – sort eller rustfri.

Logo S/H Maskinværksted

Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

EDB

freesoft PLUS2 freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 Hellerup Tlf. 40100818, mail@freesoft.dk www.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

D´et i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element.

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver 45° Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Brændstoffer og smøreolier

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

Certifikatsvejsning Statoil A/S Borgm. Christiansens Gade 50 0900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33 Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi og el. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS – og hør hvad rabatten er lige nu.

Skandinavisk Industrimontage A/S Ølgodvej 11, 9220 Aalborg Ø Tlf. 98 13 54 13 · Fax 98 12 54 13 E-mail: sim@simaalborg.dk www.simaalborg.dk Certifikatsvejsning Svejsning af højtlegeret stål Instrumentering m.m.

EDB

Beholdere & stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Hydraulik

Fyringsanlæg

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumulerings- og expansionsbeholdere.

30 års erfaring med fyringsanlæg.

Gaskedler EG Byg & Installation Tlf. 73 24 01 01 • www.eg.dk/byg Førende totalleverandør af it-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Gasservice

A/S Chr. Boldsen Toldbodgade 88 · 8930 Randers NØ Tlf: 86 42 22 22 · www.boldsen.dk Service, reparation, produktion.

Parker Store

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

DS-bladet nr. 11 2011 | 37

Vi leverer varerne...

Inddækning

Sabeto-Flex Hesthøjvej 4 · 7870 Roslev tlf. 70 22 50 04 www:sabetoflex.dk mail:info@sabetoflex,dk INDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejdet til en leg.

Brug Sabetoflex færdigvare og ruller så er du sikker på pris og kvalitet.

Indkøb

Bedre Bundlinie Maglemølle 90 - 4700 Næstved T. 70 255 235 - F. 55 77 52 32 www.bedrebundlinie.dk mail@bedrebundlinie.dk

Kvalitetsstyring

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Løfteborde TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Maskiner og elektroværktøj

A/S Chr. Boldsen Toldbodgade 88 · 8930 Randers NØ Tlf: 86 42 22 22 · www.boldsen.dk Agent for FMB, DoAll, OMP, Unist minimalsmøring.

Ingen saveopgaver vi ikke løser!

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Metalbearbejdning AJ Maskinfabrik a/s Industrisvinget 4, 7171 Uldum Tlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33 E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dk Internet: www.ajmaskinfabrik.dk Spåntagende bearbejdning

Metalbearbejdning Q-kontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Maglemølle 21, 4700 Næstved Tlf. 24 79 52 35 Cvr. 31136644. Mail@m-teknic.dk

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Ollerup Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

38 | DS-bladet nr. 11 2011

Gl. Stationsvej • 8900 Randers Tronholmen 3, 7-9 8960 Randers SØ Tlf.: 87 10 1019 1930.

30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95

proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

www.proloen.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S Tlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42 www.gunnarballe.dk Har du travlt – lad os...

Vi kan bygge dine konstruktioner.

Vi kan laserskære - klippe - bukke.

Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.

Vi kan færdigmontere med drejefræse - borede emner fremstillet i huset.

– »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

Overfladebehandling Dansk Overflade Teknik A•S Tlf. 70 120 140 www.dot.dk E-mail: info@dot.dk Grønlundvej 81-83, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Nyborgvej 27, 5863 Ferritslev Fax 96 280 381 Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481 • Varmforzinkning • sandblæsning, • metallisering • maling • duplex-behandling • transport

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Herning Varmforzinkning A/S Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13 E-mail: hv@hv.dk • www.hv.dk Sverigesvej 13, 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03 E-mail: Vildbjerg@hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sla Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.

• ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

Fyn

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Rosendahls. Mediakonsulent Kasper Kristensen Direkte tlf.: 76 10 11 44 · kk@rosendahls.dk

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Pension Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Lumby Smede- og Maskinværksted H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Pumper

Stålkonstruktioner

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Rørbæringer Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56 www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Stålkonstruktioner

Svejseudstyr Vandskæring

A/S Chr. Boldsen Toldbodgade 88 · 8930 Randers NØ Tlf: 86 42 22 22 · www.boldsen.dk Kalibrering/validering, service, reparation, produktion.

Aut. ESAB forhandler

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Transportanlæg

JTT Conveying A/S CELSIUS

360 JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/Pu-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

VSM THY A/S Åsvej 50, 7700 Thisted Tlf. 97 93 11 33 E-mail: Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75 sl@vsm-design.dk www.vsm.dk . vsm@vsm.dk www.vsm.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af rør, Ø 40-500 mm Fremstilling af bøjninger, max 315 mm Tanke og specialopgaver.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

INDUSTRIVARME

Transportbånd Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Trådvarer FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.

Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

CN Maskinfabrik A/S Skovløkkevej 4, Tiset, 6510 Gram Tlf. 74 82 19 19 www.cn-maskinfabrik.dk Gummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd skrabere - teflonbånd.

Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

DS-bladet nr. 11 2011 | 39

Instrumenter for VVS og industri

ISSN 1602-7213

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

tid ca . 15.0 00

Afsender: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

HUSK

Vi lev erer o gså instru mente r Al på lag er