DS-bladet 11 by Magasinet "Industri & Teknik"

9. SEPTEMBER 2009 / 100. ÅRGANG

Hold øje med dine salgsog leveringsbetingelser

4-5

INDHOLD Jeg siger det gerne igen ��3 Brødrene Dahl slap »Entreprenørklemmen« �� 4-5 Virksomheder mærker ikke lettelser ��6-7 Roboteknologi efter fyraften ��7 Fagblad for Industri - VVS - Smede Energi/Miljø udgives af arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk

Bjergvarme på Bornholm 8-11

Møder i DS-huset 9. september Netværk Go’proces TL/DS-ordningen - Bestyrelsesmøde - Konference 15. september Strukturudvalget 22. september OR Temamøde 24. september Det fælles regionsudvalg 25. september Industri- og Smedeudvalget 30. september Forretningsudvalget (FU)

Ansvarshavende redaktør: Ole Andersen Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3312 Fax 6617 3612 http://www.ds-bladet.dk e-mail: ole@ds-net.dk

På Bornholm kommer varmen da fra klipperne ��8-11 Noter �� 12-13 Her er genvejene til eksportmarkederne ��14-16 Noter ��18-19 Q-kontrol – det nye kvalitetshold �� 20-21 Selvlærte forsøger sig som beslagsmede ��22 Temaaften: »Bliv klog på fremtiden« ��23 Fra DS-bladets indbakke ��24 Underleverandører må flytte med ud �� 26-27 Biogasbranchen vil have lov til at tjene penge ��28 Danmark sakker bagud i EU med solvarme ��29 Viden med uanede muligheder �� 30-31 Personalia ��31 »Lavere priser er ikke svaret« ��32 DS-bladet online ��33 Debat �� 34-35 Niebuhr Tandhjulsfabrik starter produktion i Kina ��36 Vi leverer varerne ��37-39

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333, Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk Annoncer: LT MEDIAFORMIDLING, Emil Reesens Vej 8, 7100 Vejle. Tlf. 7583 3833, Fax 7572 1702. E-mail: ltmedia@email.dk Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri, Hjørring. Miljøcertifikat ISO 14001. Oplag: 3500 eksemp. ISSN nr: 1602-7213 Forside: Colourbox

Deadline Deadline

20. AUGUST 2008 / 99.

ÅRGANG

De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 12 - den 30. september 2009 Deadline tirsdag d. 15. september ’09 kl. 10 Nr. 13 - den 21. oktober 2009 Deadline tirsdag d. 6. oktober ’09 kl. 10

Vvs-installatører kræv opgør med priskaos er

Priserne på vvs-produk ter er en jungle af store uigennemskuelige priser, rabatter og som udbydere på nettet udnytter til at udstille og i byggemarkeder af vvs-installatører og hele branchen som grådig. En kreds at overveje en ny og DS opfordrer de store grossister til enkel prisstruktur.

4-13

14-16

Brødre i væksteventyr - lever stille men hurtigt

3/26

Energibesparelser eller grøn pop?

36-37

Små virksomheder åbne for IT-indbrud

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages - meget gerne tidligere. NB. DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen

mener...

Jeg siger det gerne igen Jeg har sagt (og skrevet) det før, og jeg kommer nok til at gøre det igen. De små og mellemstore virksomheder bør ikke belastes urimeligt med spørgeskemaer, indberetninger og statistiske kontroller til offentlige myndigheder. Heldigvis er regeringen enig med mig – i hvert tilfælde på papiret. Da regeringens afbureaukratiseringsplan kom i marts måned, så det godt ud. Nu ville der for alvor ske en lettelse af de administrative byrder. 25 procent lettere skulle det blive, så de små og mellemstore virksomheder kunne bruge deres tid og ressourcer til at producere og servicere. Men allerede på det tidspunkt tillod jeg mig her i bladet at lufte min tvivl om, hvorvidt der var en reel vilje til ændringer, eller om det – igen – var fine ord og varm luft. Og som man kan læse i artiklen på side 6 her i DS-bladet, ser det desværre ud til, at det halter med de reelle resultater af regeringens plan. Virksomhederne oplever ikke de lettelser, regeringen mener at have opnået, og selv hvis man tager deres egne opgørelser for pålydende, er der meget langt igen før målet om de 25 procent mindre administrative byrder er nået. Statistik er nødvendig. Både i forhold til politik og økonomi har politikerne og de offentlige myndigheder brug for præcise oplysninger fra de danske virksomheder. Og som organisation stiller vi jo også med jævne mellemrum vores medlemsvirksomheder spørgsmål om deres gøren og laden – det klæder os bedre på i forhold til vores arbejde. Men i mange tilfælde kan man være i tvivl om, hvad der egentligt kommer ud af alle undersøgelserne, kontrollerne og indberetningerne. Hvem bruger dem til noget, ved den ene hånd hvad den anden laver (og spørger om), og kunne det ikke have været gjort automatisk eller i hvert tilfælde smartere? Derfor er det tvingende nødvendigt, at regeringen tager hårdere fat om problemet med den administrative byrde i de små og mellemstore virksomheder. Nu skal der altså ske noget. Vi skal have resultater i virkelighedens verden. Det kan ikke være rigtigt, at virksomhederne belastes så hårdt af udefra kommende administrative byrder, at det bliver en uoverkommelig opgave i dagligdagen. Vores medlemsvirksomheder er grundstammen i dansk erhvervsliv, de har brug for opbakning og medvind – ikke belastende administration og benspænd.

Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri

Vi holder øje med regeringen – også på dette punkt.

Brødrene Dahl slap »entrepr Efter længere tids dialog mellem DS Håndværk & Industri og Brødrene Dahl har Danmarks største vvs-grossist tilpasset sine salgsog leveringsbetingelser, så de igen opfylder kravene i AB92. Det første udspil fra Brødrene Dahl ville have forringet vilkårene markant for installatørerne.

DS Håndværk & Industri har igennem den seneste tid været i dialog med grossisten Brødrene Dahl A/S om virksomhedens salgsog leveringsbetingelser med særlig fokus på den såkaldte byggeleveranceklausul i betingelserne. Byggeleveranceklausulen regulerer de tilfælde, hvor leverancen anvendes i entrepriser, hvor parterne har aftalt AB92. Efter AB92 § 10, stk. 4 skal entreprenøren sikre, at materialerne er leveret med 5 års leverandøransvar for mangler ved leverancen. Det følger også af AB92 § 5, stk. 5, at krav i anledning af mangler skal kunne rettes direkte mod leverandøren, hvis kravet ikke eller kun vanskeligt kan gøres gældende mod entreprenøren eks. ved entreprenørens konkurs. Med andre ord skal en bygherre kunne rejse krav direkte mod grossistfirmaet under de nævnte omstændigheder, såfremt der er mangler ved det leverede. 4

renørklemmen« Forholdet har stor betydning for medlemmer af DS Håndværk & Industri, da vores medlemmer ofte leverer materialerne til entreprisens udførelse. Vores medlemmer hæfter derfor i 5 år efter byggeriets aflevering for mangler ved de anvendte materialer i kraft af AB92. Det bemærkes i den henseende, at såfremt bygherren er forbruger, så indebærer den nye forældelseslov, at medlemmet faktisk ender med at hæfte i op til 10 år efter byggeriets aflevering i kraft af den nye forældelseslov, som ikke kan fraviges til skade for en forbruger. AB92’s mangelansvar på 5 år tilsidesættes derfor af den nye forældelseslov i de tilfælde, hvor bygherren er forbruger. Problematikken om den udvidede hæftelse er dog ikke aktuel for byggerier afleveret inden den 1. januar 2008, hvor forældelsesloven trådte i kraft. Derimod har forældelsesloven virkning for entrepriser afleveret efter den 1. januar 2008, hvorefter entreprenøren hæfter i 10 år over for en bygherre, som er forbruger, til trods for AB92’s begrænsning til 5 år. I det omtalte tilfælde med Brødrene Dahls første udgave af de reviderede betingelser var leverandørens ansvarsperiode beskåret særdeles kraftigt. Godt nok anerkendtes, at bygherren kunne rette sit krav direkte mod Brødrene Dahl, men reelt ville Brødrene Dahl imidlertid kun dække disse krav i en periode af 2 år fra leveringstidspunktet og ikke i 5 år regnet fra byggeriets aflevering, som det kræves i AB92. Hvis bygherre rejste krav efter byggeleveranceklausulen me-

re end 2 år fra varens levering til entreprenøren, var køberen (entreprenøren) forpligtet til at holde Brødrene Dahl skadesløs. Det var altså entreprenøren, der havde den reelle hæftelse op til de 5 år. Brødrene Dahl indførte med virkning fra 1. august 2009 nye salgsog leveringsbetingelser. Det var DS Håndværk & Industris opfattelse, at der var tale om en væsentlig forringelse. Vi havde på denne baggrund en grundig dialog med Brødrene Dahl, hvor vi fremførte vores kritik, som især gik på, at vores medlemmer blev væsentligt ringere stillet, når de handlede med Brødrene Dahl til entrepriser i henhold til AB92. AB 92 forudsætter, at varer, der leveres til entrepriser i henhold til AB92, leveres med 5 års reklamationsret regnet fra byggeriets aflevering. Det forudsættes desuden, at bygherren kan gøre denne reklamationsret gældende direkte overfor entreprenørens leverandør i visse tilfælde (typisk en grossist som f.eks. Brødrene Dahl). I Brødrene Dahls reviderede salgsog leveringsbetingelser lod de deres kunder (entreprenørerne) bære risikoen for fejl og mangler i mere end 3 af de 5 år. Brødrene Dahl skrev derefter til os: »Vi har på baggrund af den rejste kritik valgt at forbedre vilkårene yderligere, således at vore kunder i de situationer, hvor de leverer på AB 92-vilkår, kan reklamere over fejl og mangler i op til 5 år fra aflevering af byggeriet, dog maksimalt 6 år fra leveringen fra Brødrene Dahl.«

Dermed imødekom Brødrene Dahl den kritik, vi rejste af dette vilkår, og virksomheden påtog sig på ny det leverandøransvar, som AB92 forudsætter. De nye salgsog leveringsbetingelser trådte i kraft den 1. september 2009, og vi har fået bekræftet, at ændringen er udformet som lovet. Vi har i samme anledning gennemgået salgsog leveringsbetingelserne for henholdsvis Brdr. A & O Johansen A/S, Sanistål og LemvighMüller og kan konstatere, at disse grossister har tilsvarende byggeleveranceklausuler, som opfylder kravene i AB92. Ved køb af materialer herfra får man som entreprenør den nødvendige dækning i henhold til AB92.

“

Af Christian Højer Schjøler, Advokat, DS Håndværk & Industri

Vi har på baggrund af den rejste kritik valgt at forbedre vilkårene yderligere, således at vore kunder i de situationer, hvor de leverer på AB 92-vilkår, kan reklamere over fejl og mangler i op til 5 år fra aflevering af byggeriet, dog maksimalt 6 år fra leveringen fra Brødrene Dahl.

Vil dog opfordre vores medlemmer til at gennemgå salgsog leveringsbetingelser fra deres leverandører for at sikre, at betingelserne opfylder kravene i AB92, så vores medlemmer ikke risikerer at stå alene med ansvaret for materialer over for bygherren. Hvis man er usikker på, om leverandørens salgsog leveringsbetingelser overholder kravene i AB92 eller er ufordelagtige på andre punkter, er man velkommen til at kontakte juridisk afdeling for en nærmere gennemgang.

“

Virksomheder mærker ikke l Af Frederik Faurby, Håndværksrådet

Selvom regeringen mener at have fejet 15 procent af virksomhedernes bøvl af bordet, mærker kun de færreste virksomheder lettelserne. Virksomhedernes administrative byrder er lempet med 15 procent. Det mener i hvert fald regeringen. Spørger man virksomhederne, er beskeden en helt anden. Her mærker kun 7 procent ifølge Dagbladet Børsen, at der er kommet færre byrder siden 2001. Regeringens tal viser en stabil fremgang i kampen mod de administrative byrder som ifølge de officielle opgørelser er lempet med 15 procent siden 2001. Dermed mener regeringen, at være godt på vej til at nå sit mål for af bureaukratisering. Økonomi- og Erhvervsministeriet offentliggjorde i marts i år en såkaldt afbureaukratiseringsplan, som med 33 konkrete initiativer skal sikre, at byrderne bliver lempet med 25 procent inden 2010. »Der er rigtig langt igen, og i praksis skal alle initiativerne komme i løbet af det kommende eller det næste folketingsår.

Så jeg kan garantere, at når lovkataloget kommer fra regeringen i oktober, gennemgår vi det med en tættekam for at se, hvor langt vi kan forvente at nå inden næste sommer. Så kan vi se, om det overhovedet er realistisk at nå målsætningen«, siger Håndværksrådets chefanalytiker Mads Engberg. Noget bøvl er værre end andet Virksomhederne indberetter mange ting til forskellige offentlige myndigheder. Noget der giver mening, og noget der bestemt ikke gør. Det er indberetninger, der føles som en sten i skoen og bliver til irritationsbyrder. Det kan eksempelvis være, når Danmarks Statistik beder om at få oplysninger om virksomhedens salg oplyst på en måde, der ikke svarer til den opdeling, som virksomheden selv foretager i sit regnskab. »Danmarks Statistik har naturligvis ret til at bede om at få

oplysninger til brug for statistikken, men det giver dobbeltarbejde i virksomhederne, når det skal opgøres på en anden måde end normalt. Mange gange virker det som om, at dem der udarbejder statistikken ikke ved, hvordan virkeligheden ser ud i de virksomheder, som sælger varerne og skaber omsætningen«, siger Mads Engberg. Stor opgave forude Regeringen holder fast i sin målsætning om at reducere byrderne med 25 procent inden 2010. Det er vi glade for, for det skaber et fokus på området, men der er også en enorm kommunikationsopgave. »Det er jo en frygtelig situation for virksomhederne, som ikke oplever, at der sker noget med lempelserne. Og for embedsmændene og politikerne, som jo faktisk er nået et stykke ad vejen, for hvad pokker skal de gøre for at få budskabet ud«, siger Mads Engberg.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

lettelser Stop dobbeltindberetninger Budskabet fra Håndværksrådet er, at alle sejl skal sættes til for at få reduceret dobbeltindberetninger, hvor én myndighed allerede har de oplysninger, som en anden myndighed beder om. Derudover skal regeringen være utrolig påpasselig med at indføre nye byrder i forbindelse med ny lovgivning og være særligt opmærksom på, hvilke byrder der virker tåbelige og bliver til irritationsbyrder.

»Når der kommer en ny indberetning skal det stå helt klart, hvad den skal bruges til, så vi kan komme væk fra, at der sidder nogle embedsmænd og finder på nye indberetninger, som ingen reelt har brug for«, siger Mads Engberg. »Det er en frygtelig situation for virksomhederne, som ikke oplever, at der sker noget med lempelserne,« siger Mads Engberg, chefanalytiker i Håndværksrådet.

Roboteknologi efter fyraften Anvendelsen af robotteknologi er i voldsom vækst, hvilket bl.a. er forårsaget af lønpres og global konkurrence. Mange virksomheder har i de senere år investeret i ny teknologi indenfor automatisering, hvilket man har anset for nødvendigt, hvis man vil være konkurrencestærk på sigt. Går du/I med overvejelser om indførelse af robotteknologi har DS Håndværk & Industri i samarbejde med RoboCluster Supplynet arrangeret 5 fyraftensmøder rundt i landet med fokus på indførelse af robotteknologi. Arrangementerne vil tage udgangspunkt i svejse- og håndteringsrobotter fra den simple løsning til den mere komplicerede løsning. Arrangementerne vil omhandle følgende: • Status – Orientering om udviklingen i robotmarkedet. • Support – Definerer virksomhedens muligheder for automatisering. Hvordan kommer man i gang? • Økonomien – Prislejet for en robotløsning til en specifik proces. • Betjeningen – Kravet til personale for betjening og programmering. • Omstilling – Kan teknologien med fordel anvendes til serier af få styk? • Praksis – Se en robotløsning i funktion

Møderne vil finde sted fra kl. 14-17 følgende steder: Nordjylland den 22. oktober Svejsning Migatronic, Fjerritslev* Midtjylland den 29. oktober Spåntagning Messecenter Herning, 7400 Herning ** Sydjylland den 4. november Svejsning Agerskov kro, 6534 Agerskov** Fyn den 12. november Maskinbyggere Universial Robots, Odense* Sjælland den 18. november Svejsning Vilcon Hotel & Konferencegaard** * afsluttende demonstration af robotløsning i virksomheden. ** afsluttende demonstration af robotløsning ved en virksomhed

Invitationer med program udsendes med masseudsendelsen den. 14. september. Der er begrænset deltagerantal og registrering sker efter først til mølle princippet. 7

P책 Bornholm kommer varmen da fra klipperne

50 bjergvarme-anlæg i drift Af Palle Flygenring, Fhv. smedemester

På Bornholm har mange husstande valgt bjergvarme, som i Sverige er vidt udbredt. Palle Flygenring fra Svaneke, pensioneret smedemester og tidl. medlem af DS Håndværk & Industri, har selv installeret bjergvarme og gjort sine erfaringer – og de er gode. I forbindelse med vores byggeri af et nyt hus på 207 kvadratmeter i 2007 skulle vi vælge en opvarmningsform. På forhånd havde vi fravalgt oliefyr, pillefyr, brændefyr m.m. Vi ønskede en opvarmningsform, der ikke krævede vedligeholdelse og som kunne accepteres rent miljømæssigt. Tilbage var så kun jordvarme. Da jeg havde svært ved at få plads til at nedlægge ca. 300 meter slange, kiggede jeg efter andre metoder, og her dukkede så bjergvarmen op som et meget brugt system i Sverige. På det tidspunkt var der efter sigende mellem 300.000-400.000 anlæg i drift i Sverige, som var installeret over de sidste 30 år. Betingelsen for at installere et sådan system er, at undergrunden består af fast klippe. Og det har vi jo som bekendt en

del af på Bornholm. Jeg tog så kontakt til Energitjenesten på Bornholm, der var med på ideen med det samme. Jeg tog også kontakt til Bornholms Regionskommune for at høre, om det overhovedet kunne lade sig gøre. Her fik jeg oplyst, at reglerne for at bore i undergrunden netop var blevet lempet, så hvis jeg indsendte en ansøgning, ville den formentlig blive godkendt. Det gjorde jeg med det samme, og 14 dage efter fik jeg tilladelse til at etablere bjergvarme. Energitjenesten tog så kontakt med forskellige leverandører af disse anlæg, men interessen var meget begrænset. Undtagen fra IVT. Her sagde man med det samme, at de ikke i Danmark havde nogen erfaring med sådanne anlæg, men at man kunne trække på det

svenske moderfirma. Der blev så indkaldt til et møde med cirka 40 interesserede forbrugere, og her mødte IVT op med en svensk salgschef, der kunne fortælle en hel del om det rent praktiske og økonomiske. Men der var et alvorligt problem. Hvordan skulle vi lige få udført arbejdet i praksis? Boringerne I Danmark kræver det en brøndborer-autorisation at bore i undergrunden. Og vores lokale brøndborer havde denne tilladelse, men ingen boremaskine, der kunne klare arbejdet. Med ham som mellemmand blev der etableret kontakt til et svensk brøndborerfirma, der stort set ikke lavede andet end at bore bjergvarmehuller. Det er ret kostbart at fragte så meget udstyr til Bornholm, men

på Bornholm da det lykkedes at samle 10 andre interesserede, der ønskede at få lavet en boring, kunne omkostningerne fordeles. I september, hvor huset var næsten færdigbygget, mødte så svenskerne op med boremaskine, kompressor og alt det andet grej de skulle bruge samt tre mand. Efter at have placeret maskinen på det sted, hvor vi havde planlagt, at hullet skulle være, gik man i gang med at bore. Klippen startede ca. fire meter nede, og hullet blev foret med et 140 mm stålrør. Tre timer efter meddelte man, at nu havde man nået 110 meter ned. Boremaskinen arbejdede med lufttryk på 32 bar, så alene kompressoren fyldte en 20 fods container! Boret blev trukket op, og en rulle med 2x110 meter slange fyldt med færdigblandet ethanol og vand blev ved hjælp af et slangeapparat sænket ned i hullet. Da det ramte bunden, stak der ca. en halv meter slange op over jorden! De kunne nu pakke sam-

men og køre videre til næste projekt. Jeg kunne så gå i gang med selve installationen af varmepumpen. Jeg havde i samarbejde med Søren Larsen fra IVT valgt en 6kW varmepumpe af typen HT Plus. Der var jo ikke særligt meget installationsarbejde. Slangerne ude i jorden skulle føres ind i huset og forbindes til pumpen. Resten af varmesystemet, som udelukkende består af 700 meter gulvvarmeslange, var klart. Så da huset blev afleveret i oktober, var alt klart. Konstant varme Nu har anlægget været i drift i 18 måneder uden nogen problemer. Vi har konstant 21,5 grader i hele huset og rigeligt med varmt vand. Fra starten af indkøbte jeg et datasystem fra et svensk firma. Dette system er via et interface koblet op til varmepumpen, så al styring, overvågning og kontrol foregår fra min pc. Et genialt system, der

nu er overtaget af IVT. Tilmed kan jeg se, via et onlinesystem, alle andre tilsluttede varmepumpers driftdata og derved fortage en sammenligning af driften. Og hvad kostede det så? Selve varmepumpen kostede omkring 40.000 kroner. Boringen kom til at koste knap 58.000 kroner, så alt i alt knap 100.000 kroner. Grundet valg af et andet borefirma i Sverige, udføres boringerne nu til omkring 40.000. Og driftsomkostningerne? Det første år, i 2008, brugte varmepumpen 2600 kW/timer. I runde tal 5.000 kroner for at varme 207 kvadratmeter op. Og det er uden nogen anden form for tilskudsvarme. Det er jeg ganske godt tilfreds med. I dag er der ca. 50 anlæg i drift på øen.

» noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » NOTER » noter » noter » noter » noter » » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » not

Den danske metalarbejder klarer sig

Fotograf Ricky John Molloy

Metalarbejdere er fyret i hobevis de seneste år med MAN Diesel og Lindøværftet som de seneste skræmmeeksempler. Men en ny branche kan være redningsplanken for det traditionsrige danske erhverv. Det voksende sorte hul af arbejdsløshed i maskin- og metalbranchen skal lukkes af en massiv nytænkning, bl.a. inden for grøn teknologi Men der er stadig optimisme at spore fra flere sider i branchen. Direktør Lars Bode, DS Håndværk og Industri, mener, at de danske metalvirksomheder skal levere noget, der ikke findes andre steder i verden. »Man ser ofte, at når arbejdsopgaver ikke findes mere et sted, kastes fokus på noget nyt. Vi skal se i nye retninger, og hvis man skal pege på ét område, hvor der vækst, er det vindmøller og alternativ energi,« siger Lars Bode til Erhvervsbladet. Branchedirektør ved Metal- og Maskinindustrien, Ole Storm Jeppesen, tror også på, at det innovative vil påvirke branchen fremover, og han peger på, at Danfoss er ved at indgå et samarbejde med elbilindustrien om at levere dele. Ifølge erhvervslederen Arne Pedersen, der har stået i spidsen for en lang række virksomheder i metal- og maskinindustrien, kan vi noget i Danmark, som de ikke er lige så gode til i omverden: »De er jo trænet op til at have en selvstændig tilgang til arbejdet. De reagerer ikke mekanisk, men organisk, og det er det, vi skal styrke. Vi kan ikke konkurrere på prisen i forhold til udenlandsk arbejdskraft. Til gengæld kan vi slå dem på de krævende opgaver, hvor der skal tænkes nyt.« Dansk Metal roser også de dyre danske metalarbejdere, og ser et klart potentiale for dem i fremtiden: »Vores uddannelsesform, hvor de veksler mellem skole og praktik, er ret unik. Den gør metalarbejderen mere selvstændig og fleksibel. En dansk metalarbejder kan indgå i dialog med en ingeniør om, hvordan tingene skal gøres. De har en bred faglig viden, hvor den udenlandske arbejdskraft hovedsageligt er specialiseret,« siger økonomichef i Dansk Metal, Mikael Bay Hansen.

» noter » noter » noter » noter » noter » noter » » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » ter » noter » noter » noter » noter » noter » noter Renoveringsmilliard spildt

Vestas brænder politiske broer

Mere end halvdelen af de 1,5 milliard kroner, som regeringen placerede i renoveringspuljen i foråret ser ud til at være spildt. I stedet for at skabe job i byggeriet, er pengene havnet hos boligejere, der under alle omstændigheder ville have lavet nye køkkener, vinduer og andre boligforbedringer – uanset om de fik støtte fra renoveringspuljen eller ej. Det fremgår af den første undersøgelse blandt de boligejere, der har fået del i den omstridte renoveringspulje. Ifølge undersøgelsen, der er gennemført af Analyse Dan-

I England og Danmark er det den danske vindgigantens annoncerede fyringer af sammenlagt omkring 1.900 medarbejdere, der skaber stor politisk vrede og frustration over selskabet. Herhjemme kan det få negative konsekvenser for selskabet, skriver dagbladet Børsen. »Jeg føler i dag, at det var et meget urimeligt angreb, Vestas udsatte den borgerlige regering for,« siger Per Ørum Jørgensen, klima- og energiordfører for de konservative. Vestas annoncerede 1.100 danske fyringer sammen med et frontalangreb på den danske regering. Angrebet gik dels på, at der siden den nuværende regering tiltrådte i 2001, er sat et

mark for Ugebrevet A4, oplyser hele 55 procent af tilskudsmodtagerne, at de ville have gennemført deres byggeprojekt, selv om de ikke have fået tilskud. 24 procent ville have gennemført projektet delvist. Kun 15 procent ville have droppet deres byggeplaner uden pengene fra renoveringspuljen. Undersøgelsen viser også, at tilskudsmillionerne i mere end halvdelen af tilfældene er gået til velstillede danskere, der har en husstandsindkomst på over 600.000 kroner og en bolig på over 150 kvadratmeter.

Akut mangel på nye metalarbejdere Maskin- og metalindustrien går en mørk fremtid i møde, hvis der ikke kommer flere unge ind på smedeuddannelserne. Antallet af unge i gang med en erhvervsuddannelse i metal- og maskinbranchen er på ti år fra 1997 til 2007 faldet kraftigt. Samtidig er aldersfordelingen i samme periode blevet forskudt således, at den gennemsnitlige metalarbejder er næsten ti år ældre. Lægger man disse to faktorer sammen, viser frem-

skrivningen, at der i en nær fremtid vil være stor mangel på metalarbejdere, skriver ErhvervsBladet.dk. Mens der i 1997 var omkring 7.000 unge i gang med en metaluddannelse, var der i 2007 kun cirka 5.200, der lærte om svejsninger på skolerne. Kurven, der ellers har været konsekvent faldende, havde et lille knæk i den positive retning da højkonjunkturen var på sit højeste

• Streng- og centrifugalstøbte bronzelegeringer • Stænger • Emnerør • Standardlejer • Selvsmørende lejer • Bearbejdede specialdetaljer fra værk • Ampco metallegeringer Dimensionsoversigt kan rekvireres • CIP kompositbøsninger

JOHNSON METAL A/S Tlf. 36 70 00 44 • Fax 36 70 80 50 Nyholms Allé 20 2610 Rødovre

Internet: www.johnson-metal.dk E-mail: j-m@johnson-metal.dk

Radiatorland

Industriens omsætning falder De danske metal- og maskinfabrikker har været nødsaget til hurtigt at skifte til et lavere gear efter et rekordår i 2008. Vindmøller og elektriske motorer er som de eneste ikke ramt

yderst beskedent antal vindmøller op i Danmark. Dertil var gennemførelsen af en lov, der tillod naboer til vindmøller erstatning for gener, stærkt medvirkende. Så da Vestas’ topchef Ditlev Engel i slutningen af april præsenterede regnskabet for første kvartal, var det ledsaget af en politisk lussing. »Der er ingen tvivl om, at det har været meget svært at få stillet vindmøller op i Danmark i de sidste par år. Markedet har jo nærmest været gået i stå. Vi afsætter over 99 pct. af vores vindmøller uden for Danmark, og derfor er vi nødt til at tilpasse vores forretning efter det,« lød det fra Ditlev Engel.

Flemming O. Møller ApS, Elværksvej 11, 2450 København SV

af nedgang. Nye tal fra Maskin- og metalindustrien viser, at den samlede omsætning er faldet med ti pct. i forhold til samme periode sidste år.

Tlf: 33 21 16 21 • Fax: 33 21 60 33 Info@radiatorland.dk • www.radiatorland.dk

30 års jubilæum i år ! Danmarks største lager - mere end 32.000 radiatorer på lager Levering fra dag til dag - over hele landet

Visitkort annonce - 30 a r.indd 1

06/02/09 14:01:58

Her er genvejene til eksport Af Lise Daldorph, Salgs- og markedsføringskonsulent, DS Håndværk & Industri

DS Håndværk & Industri Hvis du har spørgsmål til eksport, eller kommentar, så kontakt salgsog markedsføringskonsulent lda@ds-net.dk Test dig selv om du er klar til eksport på www.selvtest.um.dk

Danmarks velstand afhænger af små og mellemstore virksomheders (SMV’er) evne til at klare sig. Faktisk har 90 procent af danske virksomheder færre end 50 ansatte. Men heldigvis er danske SMV’er fleksible. Fleksibilitet er nemlig en af forudsætningerne for at klare sig – også på eksportmarkederne. Mange virksomheder har mulighed for at udvikle nye ideer og tænke strategiske tanker. Derfor skal virksomhederne bryde med traditioner og vaner, og kaste sig ud i nye udfordringer. Disse udfordringer er eksport. Lytter vi til Danmarks Eksportråd, ligger mulighederne for underleverandørerne fortsat på de nære markeder. Underleverandører til vindmølleindustrien bør kaste sig ud i markeder, hvor de ikke er så godt repræsenteret, for eksempel Tyskland og Spanien – men også Indien, Kina og Sydkorea. Maskinindustrien bør kigge mod markeder, hvor man endnu ikke er repræsenteret, for eksempel de oversøiske markeder. For virksomheder med særlige teknologier og know-how er Kina, Indien og Brasilien markeder med muligheder. Kort og godt - vejen frem er eksportvejen. Mange virksomheder i DS Håndværk & Industri har en positiv tilgang til eksport og mod på at prøve kræfter med nye markeder. Det er første betingelse for at komme videre. I den sidste udgave af DS-bladet ( www.ds-bladet.dk) omtalte vi vores eksportundersøgelse, der bekræfter, at vores medlemmer har eksportpotentiale. Undersøgelsen peger dog også på nogle barrierer, der skal nedbrydes. Det handler med andre ord om at hjælpe virksomhederne og få sat struktur på opgaverne. Heldigvis er der hjælp at hente. Som arbejdsgiver- og bran-

cheforening har DS Håndværk & Industri et ansvar for, at vores medlemmer kommer godt i gang på eksportmarkederne. Vi tilbyder derfor et eksportprogram, der indledes med et »Eksporttjek«, hvor vi diskuterer virksomhedens tanker, muligheder og ambitioner om eksport igennem, så vi kan pege på en løsningsmodel for virksomheden. Efterfølgende deltager vi gerne i de indledende møder med den udvalgte samarbejdspartner for at sikre, at rådgivning og løsningsforslag er relevante for vores medlemmer. Vi tilbyder efterfølgende opsamlingsmøder – vi er der, hvis der er brug for os! DS Håndværk & Industri er løbende opdateret på, hvad der sker i brancherne og på eksportmarkederne. Vi holder øje med udbyderne af eksporthjælp til SMV’er, så vi hele tiden kan rådgive om den optimale hjælp til vores medlemmer. Der findes forskellige ordninger via vores samarbejdspartnere. Enten tilskudsberettigede eller i nogle tilfælde helt gratis, som kan være et skridt i den rigtige eksportretning. Her er nævnt nogle af de samarbejdspartnere, der kan hjælpe SMV’erne med at komme godt i gang på eksportmarkederne. Danmarks Eksportråd Danmarks Eksportråd har blandt andet til opgave at hjælpe små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i gang med internationalisering. Eksportrådet

har derfor en række støtteprogrammer, der henvender sig til netop til denne gruppe virksomheder, både før eksport er blevet til mere end en tanke hos en virksomhed, og når virksomheden har en klar handlingsplan. De to støtteprogrammer er eksportforberedelse og eksportstartspakken. Eksportforberedelse er til virksomheder, der har potentiale og ønske om at komme ud på eksportmarkederne. Det er virk-

tmarkederne somheder, som endnu ikke har lagt sig fast på en strategi for deres internationalisering. Et forberedelsesforløb indeholder typisk et par møder med en konsulent, der fokuserer på de interne forhold i virksomheden for at vurdere, om der er forhold, der bør ændres, inden man kan kaste sig ud i eksport. Forberedelsesforløbet resulterer i en eksporthandlingsplan for virksomheden. Denne rådgivning er 100 pct. finansieret af Danmarks Eksportråd, og den koster kun virksomhedens tid og engagement. Efter eksportforberedelse kan eksportrådet hjælpe virksomhederne videre med et eksport-

startprogram. Dette henvender sig til SMV’er, der er forberedte og nu har en klar handlingsplan og strategi for deres videre forløb. Af eksporthandlingsplanen fremkommer det måske, at der skal laves markedsundersøgelser, konkurrentundersøgelser eller partnersøgning. Programmet sætter herefter virksomheden i forbindelse med en ambassade eller handelsrepræsentation, som skræddersyr sin assistance til virksomhedens videre forløb for eksporten. Der ydes tilskud til pakker af 35, 70, 105, 140, 175 eller 210 timer – alt efter virksomhedens behov. Behovene er naturligvis individuelle, men det vurderes, at

en pakke på for eksempel 35 timer er passende for en markedsundersøgelse. Der ydes tilskud på 50 pct. pr. konsulenttime. Vil du vide mere om eksportrådets ordninger, så se mere på www. um.dk/eksportrådgivning Væksthusene Væksthusene tilbyder hjælp til iværksættere og virksomheder, der f.eks. vil opdyrke nye markeder, udvikle nye produkter, ansætte flere medarbejdere eller skabe større indtjening og dermed også vejledning og sparring om internationaliseringsspørgsmål som for eksempel: Hvordan kan virksomheden forbedre sin markedsposition? Væksthusene har flere forskellige programmer til understøtning og udvikling af især SMV’ere. Væksthusene samarbejder med de lokale erhvervscentre og er inddelt i geografiske områder. Der er i alt er fem væksthuse, der dækker hele landet. De forskellige væksthuse tilbyder langt hen ad vejen de samme ydelser, men kan godt have forskellige fokusområder. For eksempel fokuserer VæksthusNordjylland i dette efterår på eksport og tilbyder derfor tilskud til Eksportchef-til-leje ordningen. Se mere om hvad væksthusene tilbyder på www.startvaekst.dk Videnpilot og videnkupon Videnpilot er et tilbud til små og mellemstore virksomheder om ansættelse af en højtuddannet medarbejder for at styrke vækst- og innovationskapaciteten i virksomhederne. Virksomheder med to til

100 ansatte kan få et tilskud på 10.000 kr. om måneden i op til 12 måneder til at prøve en videnpilot, dvs. ansætte en højtuddannet medarbejder. Videnpiloten skal i den aftalte periode gennemføre en konkret udviklingsopgave som for eksempel en markedsundersøgelse, udsøgning af kunder eller samarbejdspartnere eller som forhandler med samarbejdspartnere i udlandet. Midlerne uddeles løbende efter først-til-mølle-princippet, og der er derfor ingen ansøgningsfrister til ordningen. Der en række konkrete krav, som henholdsvis virksomheden og videnpiloten skal opfylde for at kunne søge ordningen. Videnkuponen blev lanceret i juni 2008. Kuponen er målrettet virksomheder, som ikke er vant til at samarbejde med forsknings- og vidensinstitutioner. Virksomhederne kan få mellem 50.000 og 100.000 kr. i rabat ved køb af rådgivning, sparring, uddannelse eller forskning i forbindelse med gennemførelse af et konkret udviklingsprojekt i virksomheden. Videnkuponen kan for eksempel bruges til konsulentbistand i forbindelse med aktiviteter på nye markeder. Vil du vide mere om videnpiloter eller videnkupon: Læs mere på www.fi.dk Enterprise Europe Network (EEN) – udsøgning af partner i udlandet Enterprise Europe Network er EU-kommissionens informations- og rådgivningsnetværk, der består af 600 organisationer med 3.000 erfarne fagfolk i 44 lande.

Enterprise Europe Network tilbyder information og rådgivning til SMV’er i EU omkring internationaliseringsspørgsmål. Gennem netværket kan du hente information om: • Information og rådgivning om eksportmuligheder og om mulighederne for etablering i udlandet • at finde udenlandske samarbejdspartnere (leverandører, distributører, producenter, teknologiske samarbejdspartnere og projektpartnere) • besvarelse af spørgsmål om EU-regler og -lovgivning • information og rådgivning om EU’s udbudsregler samt assistance til udformning af tilbud • information og rådgivning om EU’s tilskuds- og støttemuligheder • at gøre EU opmærksom på uhensigtsmæssige regler og lovgivning I Danmark er der 7 Enterprise Europe Network-kontorer, der kan hjælpe din virksomhed. Desuden samarbejder de danske

kontorer på tværs af landegrænserne med de øvrige 600 organisationer i netværket, så netværket er i stand til at hjælpe virksomheder med informationer om alt indenfor EU. Enterprise Europe Network udgiver 5 gratis nyhedsbreve om de nyeste muligheder indenfor eksport og teknologi. http://www.enterprise-europe.dk/ Tilmelding-til-nyhedsbreve-125. aspx Hvis du vil vide mere om EEN, eller har brug for at tale med en person om netop dine muligheder, så se mere på www.enterprise-europe. dk. Her finder du det kontor der er tættest på dig. Studerende En anden mulighed for at få hjælp til internationaliseringsprocessen er at benytte studerende. Studerende kan bidrage med meget viden om internationale forhold – men er desuden også et frisk pust til virksomheden, idet de studerende ofte er vant til at anskue »verden« fra en anden vinkel.

VARMFORZINKNING

e d a l Overf

Maling med mobilanlæg tilbydes

www

g n i l d n a h e b

EMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNING METALLISERING BRANDMALING MALING

DS Håndværk & Industri samarbejder med forskellige uddannelsesinstitutioner om at formidle et samarbejde mellem virksomhed og studerende. En af disse uddannelsesinstitutioner er VIA University College i Horsens, der uddanner bestemte ingeniørtyper, Value Chain managers, produktionsteknologer samt markedsføringsøkonomer. Skolen har ca. 2.600 studerende hvoraf 40 pct. er fra udlandet, primært EU. Så en god start på et nyt marked kunne også sættes i værk med hjælp fra udenlandske studerende. Andre uddannelsesinstitutioner er universiteterne. Disse er også altid behjælpelige med at formidle et samarbejde mellem studerende og virksomheder, ligesom de også gerne hjælper med at formulere projektopgaver, der skal løses. Hvis du overvejer at få en studerende til at hjælpe dig i gang på et eksportmarked, så kontakt salgsog markedsføringskonsulent Lise Daldorph på lda@dsnet.dk.

.nvg

.dk

- totalleverandøren De kan stole på, når det gælder korrosionsbeskyttelse. Vi vejleder gerne hvilken behandling, der er bedst i Deres tilfælde.

Nordvestjysk Galvanisering A/S

Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

Milton SmartLine HR 24

Giv dine kunder en tyvstart på forårsvarmen Brug SmartLine gaskedlen som døråbner… Bliv klædt godt på til at møde dine kunders ønsker om prisgunstig og miljøvenlig varme. Med Milton SmartLine præsenterer vi en gaskedel, der har en lang række stærke salgsargumenter: • Markedets bedste garanti- og servicepakke med 15 års garanti på varmeveksleren* • Kedlen har en årsvirkningsgrad på hele 99 % og er A-mærket • Ved udskiftning af ældre gaskedel kan en typisk dansk familie opnå en årlig besparelse på mere end 5.000 kr. • Vælg mellem flere units: væghængt lodret, vandret eller combimodel • Mulighed for fast serviceaftale med Milton Service • Brug beregningsmodulet på www.miltongas.dk og gør besparelsen tydelig for kunden • Elektronisk vejrkompenseret varmestyring med instruktions-DVD * Jf. Miltons garantibestemmelser på www.miltongas.dk

Energimærke

Forstand på varme! Milton har siden 1970 leveret kvalitetsprodukter til fagfolk. Brændere, olie- og gaskedler, gasradiatorer, varmluftsblæsere, strålevarmepaneler og håndklæderadiatorer. Få kvalificeret rådgivning på tlf.: 4697 0000.

Kornmarksvej 8 -10 Albuen 58 2605 Brøndby 6000 Kolding Tlf.: 4697 0000 Tlf.: 7550 3666 www.milton.dk

Vindmøller til tops på børsen Mens almindelige aktier er faldet drastisk over de seneste år, så er verdens vindmølleaktier ikke langt fra at være tilbage med samme styrke som før krisen. Det skriver borsen.dk. I tiden op til – og et stykke ind i – 2007 kendte kurserne kun én vej, og det var vejen op. Siden er vejret slået om og en stiv modvind har i flere omgange sendt verdens børser på tilbagetog. Ikke desto mindre har det været en bedre forretning, at sætte sine penge i børsnoterede selskaber inden for vindenergi end at investere dem i almindelige aktier. »Der er ikke mange brancher, hvor der er gjort så meget for at skabe vækst fra statslig side med økonomiske støttepakker og målsætninger for vedvarende energi over de seneste år, og det ser jeg som en vigtig del af forklaringen på aktiernes udvikling,« siger aktieanalytiker i Jyske Bank Christian Nagstrup til borsen.dk.

De store stærkt igennem krisen

Den danske naturgas i Nordsøen kan slippe op allerede i 2012. Det vurderer Dong, der nu satser milliarder på at omstille sig til nye tider, hvor det danske gasbehov skal dækkes fra lande som Rusland, Nigeria, Australien og Malaysia. Allerede i 2012 kan lagrene begynde at løbe tør – og Danmark vil ikke længere være selvforsynende med gas. I 2015 er de naturlige lagre næsten med sikkerhed udtømte, vurderer Dong Energy over for Berlingske Tidende. Dermed står Danmark til at løbe tør for gas langt tidligere, end Energistyrelsen vurderer. Energistyrelsen vurderer nemlig, at Danmark er selvforsynende med olie til 2018 og naturgas til 2020. Selvforsyningen kan opretholdes indtil 2030, hvis forventninger om nye gasfund realiseres, lød det fra Energi-

Det er endnu for tidligt at ånde lettet op, men indtil videre har mange af de store danske virksomheder været i stand til at finde effektive modsvar på krisen. Indtil videre er halvårsregnskaberne bedre end frygtet, viser en gennemgang, skriver Berlingske. Selv om hver uge byder på nye store fyringsrunder og triste nøgletal, så har de store danske børsnoterede virksomheder klaret sig stærkt igennem første halvdel af 2009. Hovedparten af de store virksomheder, der indtil videre har afleveret regnskab, har ligefrem haft såvel stigende omsætning som

styrelsen tidligere på sommeren. Energistyrelsen mener også, at yderligere efterforskning kan føre til nye fund. Det er Danmarks største udbyder af energi, Dong Energy, ikke enig i. Derfor vil Dong Energy allerede nu kaste milliarder af kroner ind på at sikre gasforsyningen til de 500.000 danske husstande, der opvarmes med gas. »Gassen i Nordsøen er i en nedadgående kurve, og på et eller andet tidspunkt løber vi tør. Det bliver hverken i morgen eller i overmorgen, men prognoserne viser, at vi vil se et kraftigt fald i mængderne allerede fra omkring 2012, og omkring år 2015 vil vi nærme os bunden. Og det må vi forberede os på i god tid,« siger Kurt Bligaard Pedersen, koncerndirektør i Dong Energy, til Berlingske.

Momsfrister skabte kaos Skat blev i sidste måned kimet ned af virksomheder, der var usikre på, hvornår den udskudte moms og skat ville forfalde til betaling. »Cirka ti procent af alle henvendelser i vores kundecentre handler om det her. Og med så mange henvendelser kan man vist godt konkludere, at der er en del forvirring blandt virksomhederne,« sagde Richard Hanlov, vicedirektør i Skat, til ErhvervsBladet.dk. Skat mod-

tog i en periode opkald fra op mod 100 virksomheder med spørgsmål til betalingsfristerne. »I krisetider vil alle gerne udtale sig og komme med deres mening. Når virksomhederne så læser en holdning fra en politiker i avisen, tror de måske, at det er sådan virkeligheden ser ud. Det gør det vanskeligt som ansvarlig myndighed at varetage opgaven med at kommunikere den rigtige information,« sagde Richard Hanlov.

driftsresultat, viser en gennemgang af virksomhedernes halvårsregnskaber. Berlingske Research har gennemgået de tilgængelige halvårsregnskaber for de største børsnoterede virksomheder uden for den finansielle sektor, og det står klart, at selskaberne generelt klaret sig bedre end frygtet. Gennemgangen viser, at langt de fleste virksomheder har fastholdt de resultatforventninger, der blev udmeldt ved regnskabsårets start, selv om den økonomiske krise siden er taget yderligere til i styrke.

Damixa afskediger 120 Trangen til at lave nye flotte badeværelser og køkkener har lagt sig blandt forbrugerne, og det mærkes nu tydeligt hos vandhaneproducenten Damixa på Fyn. Knap hver anden mister sit job. Efterspørgslen er faldet med 30 procent. Fyringsrunden er ledelsens forsøg på at vende modgang til medgang i en hårdt presset tid med benhård konkurrence. Desuden vil Damixa outsource en del af sine opgaver til udlandet. »Det er ganske enkelt nødvendigt at outsource de meget arbejdstunge processer – og dermed det løntunge arbejde. Vi lægger produktionen af f.eks. mange enkeltdele til armaturerne ud til underleverandører

i Fjernøsten, men holder fast i montagearbejdet her på Fyn,« siger adm. direktør Kim Kenlev. Damixa vil fremover kun have 160 ansatte i Danmark og i virksomhedens salgsselskaber rundt om i verden. Kim Kenlev venter at Damixa kommer ud af 2009 med et underskud, men regner med, at virksomheden allerede næste år kan præstere et mindre overskud.

– Det nye kvalitetshold El- og vvs-branchens kvalitetskontrol

Nyt forretningsområde, nyt navn og nyt hold i El- og vvsbranchens kvalitetskontrol, der i fremtiden kun hedder Q-kontrol. Siden 2002 har Q-kontrol udviklet sig til en af landets førende virksomheder som kontrolinstans af autoriserede gas-, vvs- og kloakvirksomheder. En virksomhed, der gennemføre efterprøvning af kvalitetssikringssystemer hos installatørerne, så de kan overholde de lovpligtige krav til kvalitetsstyringssystemer. Nu er Q-kontrol også godkendt af Sikkerhedsstyrelsen til at udføre samme arbejde for el-installatører og andre virksomheder, der udfører autorisationskrævende el-arbejde.

Med det nye og vigtige forretningsområde inden for el, søsætter Q-kontrol samtidig en kampagne, der skal gøre eksisterende og nye kunder opmærksomme på virksomheden, der har gennemgået betydelige ændringer både udadtil og indadtil. En kampagne, der konkret indeholder et ekstraordinært tilbud om en overvågningsaftale på el, men også skal øge opmærksomheden om de aktuelle og fremtidige krav til kvalitetskontrol. For eksempel er der krav om, at du som el-installatør har et SKS-system, og at det

bliver brugt i praksis. Et system, som Sikkerhedsstyrelsen vil kræve godkendt, før man må udføre autorisationskrævende arbejder. Q-kontrol består i dag af syv medarbejdere, herunder fire auditorer, som har deres daglige arbejde ude hos kunderne, mens tre administrative medarbejdere passer basen i Odense. Læs mere på www.qkontrol.dk

Ole Have Büchert, direktør 40 år.

Sara Osman 48 år.

Stine Lindegaard Lund 28 år.

Arbejdsområder: Præevalueringer, registreringer, indberetninger, den daglige drift.

Arbejdsområder: Administration og sekretær på vvs- og kloakområdet. Vil typisk være den første, kunden møder. Ekspederer henvendelser om tilmelding, ændring af aftaler, og registrering af indsendt dokumentation. Sara Osman tager også imod bekræftelser og afbud ved efterprøvningsbesøg osv.

Arbejdsområde: Bogholder og sekretær på el-området. Ekspederer også henvendelser om tilmelding, ændring af aftaler, registrering af indsendt dokumentation. Tager også imod bekræftelser og afbud ved efterprøvningsbesøg osv.

Uddannelse: Blikkenslager og vvsmontør, vvs-installatør, vvs-tekniker, div. lederudd. Erhvervserfaring: 22 år. Blikkenslager og vvs-montør, projekt/entrepriseleder i vvs- og ventilationsfirmaer, produkt- og tekniskchef i producentvirksomheder til vvs-branchen. Bopæl: Odense. Ansat i Q-kontrol siden august 2008

Uddannelse: Korrespondent i engelsk og tysk med mere end 20 års erfaring som sekretær og kontorassistent.

Uddannelse: Kontorassistent økonomi som speciale.

med

Bopæl: Odense.

Erhvervserfaring: Seks år på kontor med bogholderi. Tidligere fire år som butiksbestyrer.

Ansat i Q-kontrol siden maj 2008.

Bopæl: Haarby. Ansat i Q-kontrol siden juni 2009.

Dan Havmand 46 år. Arbejdsområder: Auditerer el-installatører i hele Danmark. Uddannelse: Elektriker. Erhvervserfaring: 20 års erfaring som overmontør. Bopæl: Herlev Ansat i Q-kontrol siden marts 2009.

Jørgen Petersen 59 år.

Troels Skovmose 49 år.

Arne Lindberg Larsen 54 år.

Arbejdsområde: Auditerer vvs-installatører og kloakmestre på Sjælland og øerne.

Arbejdsområde: Auditerer vvs-installatører og kloakmestre i Midt- og Nordjylland.

Arbejdsområder: Auditerer vvs-installatører og kloakmestre i Sønderjylland og på Fyn.

Uddannelse: Blikkenslager, vvs-installatør, kloakmester.

Udannelse: Landbrugs- og bygningssmed, GVS-installatør.

Erhvervserfaring: 27 år med egen vvs-virksomhed

Erhvervserfaring: 14 år med egen vvs-smedevirksomhed, tidl. medlem af hovedbestyrelse i DS Håndværk & Industri, formand for vvs-udvalget, Håndværkets Ankenævn m.m.

Uddannelse: Rørsmed/vvs-montør, vvsinstallatør, merkonom i driftledelse, gastekniker.

Bopæl: Vallensbæk Ansat i Q-kontrol siden december 2007.

Bopæl: Fabjerg ved Lemvig. Ansat i Q-kontrol siden november 2008.

Erhvervserfaring: 34 år. Servicemontør/rejsemontør svejsning, sprinkler, damp og gasanlæg. Gastekniker naturgas Fyn. Projekt/entrepriseleder i vvs-virksomheder på Fyn. Bopæl: Vissenbjerg, Fyn Ansat i Q-kontrol siden 2003

Selvlærte forsøger sig som beslagsmede Afskedigelser i metalindustrien får flere til at forsøge sig som beslagsmede. Bekymrende, mener DS Håndværk & Industri, der stiller en lang krav til sine beslagsmede.

Beslagsmede, som er medlem af DS Håndværk & Industri, er faglærte og har svendebrev. 22

Det seneste års afskedigelser i metalindustrien har angiveligt fået flere til at forsøge sig som beslagsmede. Det er i hvert fald, hvad flere medlemmer af DS Håndværk & Industri har observeret, og det er en udvikling, der skaber bekymring. »Det er en meget problematisk udvikling. Ikke-registrerede beslagsmede har ingen uddannelse, intet ankenævn og i mange tilfælde ingen forsikring. Det betyder, at hesteejerne løber en meget stor risiko i forhold til deres hestes ve og vel, hvis de ikke holder øje med, om deres beslagsmed er registreret,« siger kommunikationschef Kristine Lyngbo, DS Håndværk & Industri: »Jeg tror ikke på, at nogen med vilje kan vælge kompetence og sikkerhed fra i forhold til deres dyr, men der er måske nogen hesteejere, som ikke er opmærksomme på problematikken.« DS Håndværk & Industri repræsenterer 110 beslagsmedevirksomheder og dermed langt hovedparten af de danske registrerede beslagsmede. Der er flere eksempler på, at uuddannede personers beskæring af heste har ført til både skader og hestene og til decideret dyremishandling. Meget tyder imidlertid på, at justitsminister Brian Mikkelsen har planer om at fastsætte nye regler om, at beskæring eller anlæggelse af beslag kun må foretages af personer med den relevante, faglige uddannelse. Ikke mindst efter pres fra DS Håndværk & Industri.

Sådanne regler vil bringe Danmark på niveau med lande som Tyskland og Storbritannien, der har klare regler, som regulerer området, og hvor kun registrerede og uddannede beslagsmede må sko heste. Ifølge DS-bladets oplysninger er der en proces i gang i Justitsministeriet. Inden for den gældende »Lov om hold af heste« er det muligt at fastsætte regler og krav til beslagsmede. Det er til gengæld usikkert, hvor der kommer et konkret udspil fra ministeriet. Michael Kjær, formand for beslagsmedeudvalget i DS Håndværk & Industri, opfordrede i et brev til justitsministeren i foråret, at de nye regler bør træde i kraft fra 1. januar 2014. Det vil gøre det muligt for de ikke-uddannede i branchen at kvalificere sig til en registrering. Beslagsmede, som er medlem af DS Håndværk & Industri, skal opfylde en række krav: • Er faglærte og har svendebrev samt registreringsbevis/nr. • Besidder et EFFA-certifikat, »Certified Eurofarrier«, som tillader smeden at arbejde i andre akkrediterede EUlande, hvilket betyder, at det er landet, som har fået den statslige beslagsmedeuddannelse godkendt efter europæisk standard. I øjeblikket er syv lande godkendt. • Er tilknyttet hov- og beslagsmedebranchens ankenævnsordning. • Er forsikret med både erhvervsog produktansvarsforsikring samt ulykkesforsikring.

»Bliv klog på fremtiden« Torsdag d. 8. oktober, kl. 18.00-21.30 Hotel Søparken, Søparken 1, 9440 Aabybro

Fremtiden byder på mange forandringer. Siger vi klima og Kina, så ved vi, at der er tale om nye udfordringer. Hvordan ser virksomhedernes hverdag ud i 2018? Deltag i et spændende arrangement og bliv klogere på, hvad fremtiden bringer for jeres virksomheder. DS Region Nord indbyder medlemmer, medarbejdere og ledsagere til en spændede tema-aften med foredrag og middag Skagen anno 2018?

PROGRAM

Kl. 18.00-19.00 Velkomst og middag • Velkomst v/Jørgen Christensen, regionsformand • Midddag - 2 retters menu m/vin, øl/vand Kl. 19.00 – Bliv klog på fremtiden v/ Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker Jesper Bo Jensen er en anerkendt og underholdende foredragsholder, der på spændende vis giver sit bud på, hvordan vores fælles fremtid ser ud. Virksomhedernes udfordringer – i en lokal, global og digital verden • Hvordan står metalbranchen rustet i kampen mod Kina? • Digitalisering og automatisering - hvad vil der ske på arbejdspladsen? • Vil de digitale netbutikker forsat skovle penge ind? Livet på jobbet – er der tid til at holde fri? • Hvordan bruger vi vores tid - nu og i 2018? • Er det hot at være faglært i fremtiden? • Er sundhedsordninger et krav i fremtidens virksomheder? • Er branchens fremtidige ledere kvinder? Kl. 20.00-20.15 Pause / kaffe/te og kage Kl. 20.15-21.15 Bliv klog på fremtiden v/Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker Klima og den grønne indsats – hvad betyder det for erhvervslivet? • Vækst og fremgang på hvilke områder? • Fremtidens byggeri • Vil bankerne kræve klimaregnskab? Hvad skal Nordjylland leve af i fremtiden? • Kan Skagen blive et nyt Dubai? • Bliver Nordjylland en forstad til Århus? • Er turisme in – og vores traditionelle erhverv yt Kl. 21.15-21.30 Opsamling v/Steen Hoeck Klausen, regionskonsulent, DS Håndværk & Industri Arrangementet henvender sig til virksomhedsejere, medarbejdere og ledersagere, der ønsker et indblik i, hvordan og på hvilken måde samfundet vil udvikle sig. Gør turen til et virksomhedsarrangement – eller medbring en ledersager, du kan dele oplevelsen med. Pris kr. 100 pr. person for foredrag, 2 retters festmenu incl. 2 genstande samt kaffe og kage. Med venlig hilsen DS Region Nordjylland (Vendsyssel, Nordvestjylland og Himmerland) Jørgen Christensen Regionsformand Tilmelding senest fredag den 2. oktober 2009 til DS Håndværk & Industri’s uddannelsesafdeling - kursus nr. 09822 – pr. mail på tilmelding@ds-net.dk eller tlf. 66 17 33 33

Fra DS-bladets indbakke

Ny industri-pengetank åbner for ansøgere Industriens Fond er navnet på Danmarks nye, store erhvervsdrivende fond, der er klar til at uddele midler og udvikle egne projekter, som skal fremme dansk industris konkurrenceevne. Fondens formue kan på nuværende tidspunkt opgøres til ca. fire mia. kroner. Planen er at uddele ca. 100 mio. om året. Det tidligere Industriens Realkreditfond lanceres som en erhvervsdrivende fond under det nye navn ’Industriens Fond’. Fonden satser på viden og kompetencer, virkelyst og iværksætteri samt internationalisering og åbenhed.

»Vi har til opgave at tilføre dansk industri og erhvervsliv værdi. Vi skal udvikle og støtte kvalificerede projekter, der har potentialet til at fremme dansk konkurrenceevne. Det skal være nyskabende og innovative projekter, som efterfølgende kan fortsætte, gentages eller videreudvikles uden vores støtte. Kun på den måde kan vi reelt styrke konkurrenceevnen i industrien. Sidder man med en ide eller et konkret projekt, der kan være med til at fremme dansk konkurrenceevne, så er vi meget åbne for en dialog,« siger Mads Lebech, adm. direktør:

Røde tal hos mølleleverandør Amerikansk-ejede Hendricks Industries i Herning, der er storleverandør af bl.a. vindmølletårne, kom ud af 2008 med et underskud på 44 mio. kroner. Hendricks har opbygget en betydelig kapacitet, øget medarbejderstab og stærkt stigende omsætning. Men den interna-

tionale afmatning i økonomien har også tvunget Hendricks til flere fyringsrunder, ligesom produktionen af vindmøllekabiner flyttes fra Danmark til Kina. Udover betydelige investeringer er en del af forklaringen på underskuddet også nogle skattetekniske forhold.

Vækst i brintteknologi H2 Logic A/S, der udvikler brændselscelle-systemer til gaffeltrucks og brinttankstationer til optankning af køretøjer, har allerede nu sikret sin omsætning i 2009, der tegner til at bliver 25 pct. højere end sidste år. Ifølge dagbladet Børsen forventer sel-

skabet, at teknologien til trucks bliver det første område, hvor selskabet kan komme i gang med decideret produktion af en serie af produkter. Selskabets ejere etablerede i fjor en professionel bestyrelse og er på jagt efter en eller flere eksterne investorer.

»Selvom fire mia. er mange penge, er det vigtigt at understrege, at midlerne får størst effekt, hvis de bruges intelligent til at geare økonomien i projekter, hvor der også støttes fra anden side. Vi er uafhængige og kan derfor være med til at bringe områder og teknologier sammen, som ellers ikke ville mødes i samarbejde.« Industriens Fond modtager ansøgninger via hjemmesiden www.industriensfond.dk og forventer allerede efter sommeren at begynde tildelingen af støtte til kvalificerede ansøgere.

Netværks besøg i Norge Danmarks Ambassade i Oslo har i samarbejde med Center for Underleverandører i Herning (CFU) planlagt et netværksog relationsarrangement for at fremme danske underleverandørers interesser i Norge. Du får gennem dette arrangement mulighed for at op- og udbygge dit netværk til en række norske industrivirksomheder og dermed skabe grundlag for længerevarende samarbejder. Tilmelding til Knud Hareskov, Center for Underleverandører, pr. e-mail knudhj@hih. au.dk eller til Henrik Visby, eksportrådgiver ved ambassaden i Oslo, på henvis@um.dk.

FOCUS PÅ

VEDVARENDE

ENERGI Den 21. oktober sætter DS-bladet focus på vedvarende energi.

DS-bladet udgives af arbejdsgiverforeningen og brancheorganisationen DS Håndværk & Industri. Virksomhederne i DS Håndværk & Industri interesserer sig for vedvarende energi.

I DS-bladet den 21. oktober får producenter og forhandlere en unik mulighed for kontakt til beslutningstagerne for deres produkter og rådgivning, der kan bringe deres kunder et skridt foran konkurrenterne indenfor alle områder af vedvarende energi.

Redaktionelt stof sendes til Ole Andersen ole@ds-net.dk Deadline 1. oktober

Kontakt vor annoncechef Lise Tylvad ltmedia@email.dk Tlf. 75 83 38 33 Deadline 5. oktober

Plads til robotsvejsning og plasmaskæring Byggeriet af 1.500 kvadratmeter ekstra produktionsbygninger har givet Belø A/S, Bedsted ved Løgumkloster, plads til yderligere maskininstallationer, og firmaet tilbyder således nu også robotsvejsning og plasmaskæring. Bordet på Gasparini-plasmaskæremaskinen er på 2x8 meter plasmabord, hvor der ifølge virksomheden kan skæres op til 60 millimeter i stål 37, og op til 50 millimeter i rustfri såvel som aluminium. Svejserobotterne sidder på en 25 meter lang køreskinne og har fikstur til fastholdelse af emner op til 25 meter på begge sider af robotterne. Svejseapparaterne er af typen Fronius. Den ene af robotterne er yderligere forsynet med en gribeanordning til håndtering af mindre pladedele, ligesom anlægget kan deles op i forskellige afsnit til mindre emner, hvor der er plads til at installere rotationsborde, hvis det er nødvendigt.

DS i DHL-stafetten Igen i år var medarbejdere i DS Håndværk & Industri mødt talstærkt op til årets DHL-stafet (5x5 km.) i Odense i sidste måned og stillede med hele tre hold blandt tusindvis af andre løbere. Deltagerne på holdene skulle hver især løbe fem kilometer. Det gjorde de 3 DS-hold med en gennemsnitstid på ca. 25 minutter. Det må de kunne gøre bedre næste år!

Underleverand En presset likviditet vil derfor føre til en konsolidering blandt de danske underleverandører, selv om de ikke bryder sig om det. Det er helt afgørende for den danske vindmølleindustri, at underleverandørernes innovationsevne ikke kvæles i den konsolideringsproces, som nu går i gang. Det kræver robotter at bygge vindmøller. Det ved de alt om hos Eltronic i Hedensted mellem Horsens og Vejle. De har gjort det i mange år, så mange, at kineserne har fået øje på dem. For kineserne interesserer sig også for vindkraft. Det var som bekendt salig formand Mao, der sagde, at »når det stormer, er der nogen, der bygger læhegn, mens andre bygger vindmøller«. Eltronic er så tæt på kineserne, at de har deres egen repræsentation og supportafdeling i Kina. For man skal være tæt på kunden, hvis man vil klare sig i vore dages globale vindmølleindustri. Det budskab har Eltronic forstået, men som direktør Henning Gammelgaard Jensen, der også er formand for Vindmøllebranchens underleverandører i Dansk Eksportforening, siger: »Der er en del af mine kolleger, som ikke har forstået det endnu. De må så have budskabet gentaget.« Den danske vindmølleindustri var engang en dansk industriel klynge med store mølleproducenter, som Vestas og Bonus og en lang række danske underleverandører. Industrien blev skabt af smedemestre tilbage i 70’erne - dengang Danmark og Californien var de eneste markeder i verden for vindkraft.

I dag dækker vindmøller kun en promille af verdens strømforbrug, men de kan i princippet forsyne hele verden med strøm, hvis der bygges tilstrækkeligt mange af dem. Sideløbende med kampen mod den globale opvarmning har vindmølleindustrien derfor vokset sig stor og er blevet global. I dag er de største markeder for vindmøller ikke Danmark og Californien, men USA, Kina, Indien og Tyskland. De danske underleverandører i vind-industrien omsatte sidste år for 29 mia. kr. og eksporterede for de 15. Nogle af dem er store som LM Glasfiber i Lunderskov og Svendborg Brakes på Fyn. Men de fleste er små som Eltronic. For dem er det en krævende proces at følge de store producenter ud i verden. Derfor dukker der kapitalstærke selskaber op som århusianske Skykon, der forsøger at konsolidere underleverandørleddet og gøre det mere professionelt. I Skykon tales der i ret bramfri vendinger om, at danske underleverandører er for provinsielle. Dem med hestehaler og sandaler hænger stadig ved, selv om der er færre af dem. Den type sprogbrug gør det ikke nødvendigvis lettere at komme i dialog med de underleverandører, Skykon interesserer sig for.

dører må flytte med ud Men omvendt befinder vi os i en periode, hvor »penge taler«. De høje vækstrater, som danske underleverandører har præsteret i de senere år, varer ikke ved. I år forudser branchen nulvækst. Vindmølle-investeringer er kapitaltunge. Finanskrisen har gjort det svært for developere og jordejere at finde finansiering til store nye vindmøller på land. Kun på vandet er aktiviteten høj, fordi havparkerne primært bygges af de store statsligs elselskaber, der ikke har problemer med at rejse kapital. Men det marked er endnu beskedent.

En presset likviditet vil derfor føre til en konsolidering blandt de danske underleverandører, selv om de ikke bryder sig om det. Det er helt afgørende for den danske vindmølleindustri, at underleverandørernes innovationsevne ikke kvæles i den konsolideringsproces, som nu går i gang. Når den danske vindmøllebranche stadig er stærk, selv om der er kommet nye globale spillere på banen, skyldes det, at den så at sige er »bygget op fra bunden«, hvorimod for eksem-

pel den amerikanske vindmølleindustri med Generel Electric i spidsen er skabt i en »top down-proces«. I de kommende år gælder det om at sprede danske underleverandørers innovationskompetencer og gøre dem globalt tilgængelige. Så vi må se i øjnene, at selve produktionen i højere grad end hidtil vil foregå i lavtlønsområder – også selv om lønandelen ved bygning af vindmølle-komponenter er forholdsvis lille.

Af Carsten Steno, Journalist, ErhvervsBladet.dk

Kommentar

Danmarks mest solgte brændekedel

Biovarme har de sidste 5 år importeret ATMoS brændekedlerne direkte fra fabrikken i Tjekkiet. Vi er specialister i rådgivning og dimensionering af brændefyringsanlæg. Bl.a. har vi et "Brændefyringskompendie" med nøglefærdige pakkeløsninger. Ring på tlf. 65 994 995 og få et gratis eksemplar tilsendt. Leveres med godkendt prøvningsattest

Vi skitserer gerne færdige løsninger tilpasset slutbrugerens behov.

Vi henviser kunder til dig Mange forbrugere ønsker deres varmeanlæg installeret af en lokal montør. Når du handler hos Biovarme, henviser vi gerne kunder direkte til dig.

Få en god og FagLig rådgivning. ring tiL Biovarme

Biovarme A/S · Industrivej 1 · 5792 Årslev · Tlf. 65 994 995 Fax 65 994 996 · post@biovarme.dk · www.biovarme.dk

Biogasbranchen vil have lov til at tjene penge Af Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljøkonsulent, DS Håndværk & Industri

Det er umuligt at tiltrække investorer til de nye biogasanlæg med de nuværende regler, lyder det fra Brancheforeningen for Biogas, som vil af med ’hvile i sig selv’-princippet. Regeringen satser stort på biogas i de kommende år. En satsning, der kan ende med af gå op i ingenting, hvis reglerne ikke bliver justeret. Sådan lyder advarslen fra biogasbranchen. I dag er biogasleverandører underlagt det såkaldte ’hvile i sig selv’-princip. Det betyder, at biogasanlæg godt må give underskud, men hvis overskuddet er større end 6-8 procent, skal det tilbagebetales til varmeforbrugerne. Det princip bør skrottes, mener biogasbranchen.

Thorsø Biogas er en aktiv medspiller i liberalisering af ’hvile i sig selv’princippet

Svært at finde investorer »Princippet gør det meget vanskeligt at tiltrække investorer til nye biogasanlæg. Investorerne ser selvfølgelig på mulighederne for at få et afkast, og når der er den slags bindinger, så finder investorerne andre projekter at investere i,« siger Bruno Sander Nielsen, sekretariatschef i Brancheforeningen for Biogas. Han understreger, at landmændene ikke selv kan finansiere etableringen af biogasanlæggene, selv om regeringen og Dansk Folkeparti i Grøn Vækst afsatte 85 millioner kroner årligt til etablering af anlæg frem til 2012. Ved at fritage biogasleverandører fra ’hvile i sig selv’-princippet sidestiller man dem med naturgasleverandører, siger Bruno Sander Nielsen, der

understreger, at varmeforbrugerne stadig skal beskyttes. Gevinsten for lille I Dansk Energi ønsker også at princippet droppes. Med de nuværende regler er det simpelthen ikke attraktivt at investere i biogas. Der er for mange risici, og gevinsten er for lille til, at det kan betale sig. Fjerner man derimod loftet, så er sandsynligheden for, at forsyningsselskaberne alvorligt vil overveje at investere i biogasbranchen, langt større. Grøn Vækst I Grøn Vækst-aftalen besluttede regeringen og Dansk Folkeparti at lave en analyse af området for at se, om man skal opgive ’hvile i sig selv’-princippet og på den måde ligestille biogasleverandører med naturgasleverandører. Biogas i naturgasnettet Ud over et opgør med ’hvile i sig selv’-princippet ønsker biogasbranchen også, at man hurtigst muligt får set på mulighederne for at koble biogas på naturgasnettet. På en biogashøring tirsdag understregede Søren Tafdrup fra Energistyrelsen, at biogassen i første omgang skal benyttes i lokale kraftvarmeværker som erstatning for naturgas. Energistyrelsen mener, at det er for dyrt at opgradere biogassen, så den kan sendes ud i naturgasnettet. Den opfattelse deler man ikke i biogasbranchen. Her påpeger man, at man allerede om få år kan stå i en situation, hvor man i områder med mange dyr og få mennesker vil have en overproduktion af biogas, der ikke kan bruges til varme lokalt. »Den varme kan gøre nytte andre steder i landet. Det er bekosteligt at bygge biogasanlæg, hvis man ikke kan udnytte varmen. Det giver tab af varme og tab af indtjening. Så det er en problemstilling, der skal ses på hurtigt,« siger Bruno Sander Nielsen. Information om energisektoren: DS Energi- & Miljøafdelingen Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljøkonsulent

Danmark sakker bagud i EU med solvarme I Danmark er der i 2008 i gennemsnit solgt 4,62 m2 solfangere til solvarme pr. 1000 indbygger. I EU er der i samme år i gennemsnit solgt 9,90 m2 solfangere til solvarme. Danmark ligger dermed kun på halvdelen af gennemsnittet i EU. I Østrig blev der i 2008 installeret 7 gange så mange solfangere pr. indbygger sammenlignet med Danmark. I Tyskland blev der pr. indbygger i 2008 installeret 4 gange så mange som i Danmark. Danmark var tidligere et foregangsland i at indføre solvarme, men den position har andre europæiske lande overtaget. I dag er solvarme 5 gange mere udbredt i Østrig, og dobbelt så udbredt i Tyskland, målt pr. indbygger. Danmark går derfor i øjeblikket glip af både økonomisk vækst, eksportmuligheder, jobs og de miljømæssige fordele, der er forbundet med solvarme. Det er nye tal fra den europæiske brancheforening for solvarme (ESTIF), der viser udviklingen i solvarmemarkedet i Europa. Der er generelt sket en markant stigning i solvarmemarkedet. I 2008 er markedet vokset med 60 % og i 19 EUlande blev der på 1 år omsat for ca. 20 mia. kr. solvarme. Udskiftning af varmtvandsbeholdere I Danmark er der årligt 40.000 husstande, der får udskiftet varmtvandsbeholdere. Hvis bare 20.000 af disse husstande installerer solvarme, vil det skabe 1000 jobs ekstra bare for dem, der skal installere anlæggene og mindske CO2 -udledningen med 20.000 tons pr. år. Der er lige nu 40.000 mennesker fuldtidsbeskæftiget med solvarme i Europa. Den euro pæiske brancheforening for solvarme (ESTIF) har som målsætning, at solvarme i 2020 kan have en omsætning i Europa på 372 mia. kr. samt skabe mindst 500.000 jobs. Europa er teknologiførende i verden i forhold til solvarme, og vi er gode til det i Danmark. Forklaringen på, at solvarmens store potentiale ikke bliver indfriet i Danmark er, at solvarmen siden 2001 har levet en hengemt tilværelse i forhold til tidligere tiders energipolitiske fokus, og vi får derfor ikke glæde nok af de muligheder, solvarme giver i form af en stabil og økonomisk varmeforsyning uden CO2 udslip.

Af Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljøkonsulent, DS Håndværk & Industri

Men det skal der ændres på, siger formanden for solvarmebranchen, Anders Otte Jørgensen. »Vi kender barriererne for solvarme, så det er bare at gå i gang med at få udløst solvarmens store potentiale i Danmark. Lande, som Italien og Frankrig, der satser på solvarme via attraktive fradragsordninger, stormer frem. Solvarme er en billig og effektiv vedvarende energi, der samtidig skaber danske jobs, og solvarme skal derfor i langt højere grad tænkes ind i energiforsyningen i DK.« Information om energisektoren: DS Energi- & Miljøafdelingen Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljøkonsulent

VVSberegning... Bygger på tillid - erfaring og kvalitet VVS-Beregningsservice v/ Bent Bentzen ApS Håndværkervej 26, Sebbersund, 9240 Nibe Tlf. 98 35 51 07. Fax 98 35 51 19 www.vvsberegningsservice.dk

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm. Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

Viden med uanede muligheder Af Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljøkonsulent, DS Håndværk & Industri

EnergieXperten – et nyt kursus der styrker energi- og miljøvirksomhedernes vidensniveau – giver uanede muligheder og ligger lige til højrebenet. Kurset sætter fokus på energieffektivisering og etablering af de bedst mulige energiløsninger på tværs af faggrænser – løsninger med markante økonomiske besparelser via langt højere energiudnyttelsesgrad end de traditionelle løsninger. Brug energien og tjen penge I denne og den kommende tid må mange virksomheder tænke nye tanker for at sikre fremtiden. Og netop nu, midt i en finanskrise, er det vigtigt at »producere« nye ideer, produkter og serviceydelser, der kan styrke virksomheden. DS Efteruddannelse tilbyder derfor et nyudviklet kursus, »EnergieXperten«, der skal hjælpe virksomhederne med at blive gode »tovholdere« og dermed styrke lederens overblik som »entreprenør« inden for bygge- og anlægssektoren og i forbindelse med energieffektivisering i industrivirksomhederne. Kursus for bygningssmedene og vvsinstallatøren På kurset gennemgås oplæg til, hvordan man får energiforbrug og energioptimering ind som en aktiv del af byggeprojekterne og ved energieffektivisering i industrien, bl.a. i forbindelse med modernisering og renovering af produktionsudstyret. Byggebranchen har en fælles energiramme, der skal overholdes, når det handler om nybyggeri. Det betyder større indflydelse og ansvar for bygningssmedene og vvs-installatøren. Service- og montagevirksomheder, samt vedligeholdelsesmedarbejdere i industrien, bliver efterspurgte eksperter i de kommende år. Energieffektivisering i industrien kan bl.a. ske gennem modernisering og renovering af produktionsud-

styret, der i visse tilfælde kan finansieres via energibesparelser. Målgruppen for kurset Med baggrund i en håndværksuddannelse er det målet at få uddannet en række EnergiXperter, som bliver eksperter i at samle og styre bygge- og energieffektiviseringsprojekter. Målgruppen for kurset er arbejdsgivere, ledere og medarbejdere, der beskæftiger sig med projektledelse og energieffektivisering i bygge- og anlægsbranchen samt med modernisering og renovering af installationer i industrien Kurset retter sig også mod medarbejderne i industrivirksomhedens vedligeholdelsesafdeling. Ledige pladser På kurset, der afvikles den 19. og 20. oktober 2009 ved Center for Drift og Vedligeholdelse under Fredericia Maskinmesterskole, er der stadig ledige pladser. Husk tilmeldingsfristen er 19. september 2009. Se yderligere information om kurset samt tilmelding på DS Efteruddannelser: www.dseu.dk Temamøde onsdag den 4. november 2009 DS Håndværk & Industri inviterer til temadag på Hotel Comwell i Middelfart onsdag den 4. november 2009. På temamødet »Styrk indtjeningen på energi og miljøområdet« behandles en lang række emner, herunder kurset EnergieXperten. Information om energisektoren: DS Energi- & Miljøafdelingen Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljøkonsulent

Personalia 60 år Fakta om kurset EnergieXperten • Bliv ekspert i at samle og styre byggeprojekter, herunder styring af de ”nye” energibesparende foranstaltninger. Herunder bygningssmedens og vvsinstallatørens rolle. • Håndværkeren som systemleverandør. Fremtidens opgaver er også at sælge rådgivning om hele systemløsninger. Spot mulige energibesparelser, når du er der. Den gode håndværker er også en god energivejleder. • Byggesag, hvordan foregår byggesagen fra start til slut, herunder energirammeberegninger, energimærkning m.v.. • Skift til nyt opvarmningssystem, hvornår kan det betale sig at skifte til f.eks. sol, bio, eller varmepumpe? • Indregulering af varmeanlæg, god service giver ofte store besparelser og et forbedret indeklima for kunden. • Krav til ventilation og energieffektivitet er vigtig viden. Varmegenvinding og krav om tæthed gælder alle installationer.

Henning Knudsen, formand for lokalafdeling DS Himmerland, fyldte 60 år den 25. august. Henning Knudsen er beslagsmed og har i årtier markeret som en særdeles aktiv person i DS Håndværk & Industri, som han har været medlem af siden 1978. Således har han deltaget i 25 landsgeneralforsamlinger.

Minimalsmøring - næsten tør-bearbejdning

UNIST er vejen til halvering af dine omkostninger! • Reducerer væske forbrug med indtil 80% • Rengøring/vedligeholdelse bliver væsentlig lettere • Værktøjernes levetid forbedres • Arbejdsmiljøet bliver væsentlig forbedret • Omkostninger til opsug og arbejdstøj reduceres mærkbart

Lad en garanteret test ordre overbevise dig!

• Hjælpemidler i dagligdagen, checklister kan hjælpe med at spotte andre energibesparelser. • Salgsarbejde hos kunden når du er i gang, hvordan kommer man i en dialog der kan føre til mersalg? Adfærd og påvirkning af kundens købelyst, hvad lægger kunden mærke til. • Aftaleforhold og jura i byggeri og ved montagearbejde, hvornår er det håndværkerens ansvar?

Toldbodgade 88 8930 Randers NØ Tlf.: 86 42 22 22 Fax: 86 42 22 04 www.boldsen.dk

»Lavere priser er ikke svaret« Af Frederik Faurby, Håndværksrådet

Den dramatiske opbremsning på bygge- og anlægsområdet har fået kundernes efterspørgsel til at dale kraftigt. Men selvom den voksende konkurrence frister mange virksomheder til at presse prisen, kan det ikke svare sig at underbyde sig selv og sine kolleger. »Lavere priser er ikke svaret, hvis man vil overleve krisen. Det er nemlig alt andet end lige prisen, kunderne går efter,« siger Thea Gade-Rasmussen. Prisen er kun en af de faktorer, kunderne vælger efter, når de skal have løst en byggeopgave. Kunderne er stærkt optaget af firmaets omdømme, understreger hun. »Det vrimler med skrækhistorier om håndværkere, der behandler kunderne forfærdeligt, men man hører stort set aldrig noget om håndværkeres prisfastsættelse. Det siger noget om, hvad kunderne egentlig lægger vægt på,« siger Thea Gade-Rasmussen.

Mød os på Agromek - stand D 3212

Kundepleje giver omsætning Omkring 90 pct. af kunderne vælger deres håndværkere ud fra anbefalinger fra andre kunder, virksomhedens ry i lokalområdet eller tidligere erfaringer med håndværkeren. Det viser en nylig undersøgelse fra HVEC, Håndværkets Evalueringscenter, som er oprettet af DS Håndværk & Industris hovedorganisation Håndværksrådet. HVEC gør det muligt for de tilmeldte virksomheder løbende at få tilbagemeldinger på kundernes oplevelse. Kundernes måde at vælge deres håndværker på viser, hvor meget omsætning god kundepleje giver. »Vi ved jo, at dårlige oplevelser skaber dårlig omtale, mens gode oplevelser skaber god omtale. I en tid med krise, hvor der kun sjældent kommer nye kunder dumpende ind, er god kundepleje endnu vigtigere end

Snyd ikke dig selv i krisetider • Hold styr på dine skyldnere

Krisen rammer mange håndværksvirksomheder, men det er ikke lavere priser, der skaffer kunder i butikken. Det siger Håndværksrådets byggepolitiske konsulent, Thea Gade-Rasmussen.

TIL STOKERFYR Udendørs

• Få en sikkerhedsstillelse

Glasfiber Fra 12-60 m3

• Sørg for skriftlige aftaler med kunderne

Indendørs

• Giv kun rabat til gode kunder

Galv. stål Fra 1-42 m3 Ring og hør mere

97 37 30 33

WWW.FLEXSILO.DK

ORLA HANSEN A/S

A/S

6880 Tarm Tlf. 97 37 30 33

• Spørg systematisk til kundernes oplevelse • Effektiviser din virksomhed – undgå spildtid Kilde: Håndværksrådet

tidligere,« siger Thea GadeRasmussen. Hold styr på dine skyldnere Krisen rammer både erhvervskunder og private kunder, og Håndværksrådets juridiske afdeling får i øjeblikket mange henvendelser fra medlemmer, som oplever, at kunder springer fra aftaler. Næsten alle virksomheder mærker likviditetskrisen, men også mange privatkunder trækker lige lovlig meget på kassekreditten. Derfor oplever flere byggefag, at private er blevet særdeles langsomme til at få betalt deres regninger. »Måske skylder kunderne kun småbeløb, men ti skyldnere af den type kan lægge et alvorligt pres på virksomheden. Det er ikke nogen hemmelighed, at krisen påvirker alle, så derfor er der ikke noget forkert i at bede f,eks. private om en bankgaranti eller sikkerhedsstillelse ved store opgaver. Det er i dag langt mere legitimt end tidligere,« siger Thea Gade-Rasmussen. Hun understreger dog, at kemien med kunden skal være på plads, inden man kræver en bankgaranti. Rigtig mange misforståelser er lette at undgå. Nøglen er at sørge for at få aftaler på skrift, så man som håndværksmester kan dokumentere, at der er indgået en aftale. »Mundtlige aftaler er lige så bindende som skriftlige, men de kan være svære at dokumentere, hvis kunden afviser, at der er indgået en bindende aftale,« siger Thea Gade Rasmussen.

Nu kan du læse DS-bladet online

Med en annonce i DS-bladet når du ud til beslutningstagerne i de danske metal- og vvsvirksomheder

DS-bladet kan nu læses som e-Paper på computeren på magasinets hjemmeside www.ds-bladet.dk. Nu kan annoncører i DS-bladet få hurtig kontakt med nye kunder og andre interesserede. Et dobbelt klik på en af bladets annoncer dirigerer læserne ind på virksomhedens hjemmeside. Med en annonce i DS-bladet når du ud til beslutningstagerne i de danske metal- og vvs-virksomheder DS-bladet er medlemsblad for beslutningstagerne i 2.500 danske metalvirksomheder, der er medlem af arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri. Bladet sendes direkte til direktør eller indehaver i virksomheden 15 gange om året – og vi ved, at det bliver læst. www.ds-bladet.dk

DEBAT

»Løsning opfylder ikke krav til procesventilation« Af Martin Frederiksen Formand Lokalafdeling Horsens & Omegn, DS Håndværk & Industri Energi- & Miljøudvalget Selandia Center for Erhvervsuddannelse i Slagelse fortæller i DS-bladet nr. 9 om deres fantastiske forbedring af indeklimaet, efter de har fået monteret et luftrensningssystem fra virksomheden Air Manager. Artiklen fortæller om, hvordan man valgte at montere denne løsning fra Air Manager i stedet for udskiftning af deres eksisterende ventilationsanlæg, som ifølge ledende lærer Finn Jensen ikke længere var tilstrækkeligt på grund af sin alder samt de skærpede arbejdsmiljø-krav. Jeg skal ikke udtale mig om Air Managers produkter og deres effektivitet, men princippet i sig selv strider imod Arbejdstilsynets vejledning i ventilation på faste arbejdspladser, AT-vejledning A.1.1, hvor der skrives følgende: »Selv om punktudsugningen er så effektiv som muligt i forhold til arbejdsprocessen, kan forureningen måske alligevel, på

NYT UNIKT ALU TAG I DANMARK Eneimportør af Prefa aluminiums tage og facader

www.kj-byggeteknik.dk Se også vores nye brugtmarked: www.kurt-jensen.dk info@kurt-jensen.dk

Tlf. 4434 1155 Stort udvalg i blik- & skiferværktøj og maskiner

grund af sin eller arbejdsprocessens art, slippe forbi punktudsugningen og spredes til rummet. Det kan fx være tilfældet ved svejsning. I de tilfælde vil der normalt være behov for at etablere rumventilation som supplement til punktudsugningen.« »Luft, der suges ud ved procesventilation – det vil sige punktudsugning og rumventilation – må ikke føres tilbage til arbejdsrummet eller til andre lokaler. Det betyder, at luften ikke må recirkuleres, men skal føres ud i det fri.« Artiklen giver udtryk for, at det monterede luftrensesystem fra Air Manager er/kan være en erstatning for traditionel rumventilation i produktionslokaler, hvilket strider imod ovenstående uddrag af AT-vejledning A.1.1., som forbyder recirkulation af procesluft, herunder såvel fra punktudsugning som ved rumventilation. Inden danske industrivirksomheder og landets tekniske skoler investerer i luftrensesystemer til deres produktionslokaler, så bør disse gøres opmærksomme på, at denne løsning ikke opfylder Arbejdstilsynets krav til procesventilation, men helt sikkert kan være et godt supplement til forbedring af indeklimaet.

Ved en hurtig gennemgang af hjemmesiden fra Air Manager hæftede jeg mig ved, at de ikke på noget tidspunkt nævner deres løsninger som referencer i forbindelse med procesventilation, herunder heller ikke Selandia Center for Erhvervsuddannelser. Dette er viseligt, da man helt sikkert bevæger sig i en gråzone. Jeg ønsker på ingen måde med denne kommentar at så tvivl om Air Managers produkter, og jeg tror ikke, de bevidst forsøger at levere løsninger, som ikke lever op til tidens krav fra Arbejdstilsynet. Men jeg ser desværre i kraft af mit arbejdsområde flere og flere produkter som markedsføres som »godkendt af Arbejdstilsynet« eller for den sags skyld af BST (ingen navne nævnt).

Air Manager svarer >>>>

Vvs-uddannelse trænger til opbakning James Hansen Faglærer, VVS-Energiteknik Afdeling for Produktion og udvikling, EUC Sjælland: Det er med stor bekymring, jeg må konstatere, at VVS-Energitekniker-uddannelsen er den mest hemmelige uddannelse inden for vvs-branchen. Det lader til, at næsten ingen mestre har hørt om det gode tilbud, som bl.a. DS Håndværk & Industri har været med til at udvikle. Da uddannelsen blev revideret i 2005,

blev der givet håndslag på, at der skulle iværksættes en kampagne, så DS’ medlemsvirksomheder kunne overbevises om, at det er VVS-Energitekniker-uddannelsen, de skal vælge for deres lærlinge, og at de to skoler minimum skulle have en tilgang på 20 lærlinge på hver skole. Det er nødvendigt, for at kunne udbyde det store antal valgfri specialefag, så enhver lærling har muligheden for at præge sin egen uddannelse. VVSEnergitekniker-uddannelsen trænger til opbakning i DS’ mesterkreds.

»Luftrensere er et supplement« Af Pia Plet, Informationsansvarlig, Air Manager Nordic as 70 21 33 44 pia@airmanager.dk Indledningsvis skal jeg beklage, hvis Martin Frederiksen har fået det indtryk, at Air Managers luftrensere er installeret som erstatning for procesudsugning på Selandias smedeværksted. Det er ikke tilfældet. Air Manager luftrenserne er, i fuld forståelse med ledelsen på Selandias smedeværksted, installeret som et supplement til den eksisterende procesudsugning, helt og aldeles i overensstemmelse med Arbejdstilsynets vejledninger. Air Managers luftrensere er ikke ventilation, men derimod luftbehandling på stedet, og luften bliver ikke recirkuleret til andre lokaler. Fakta er, at indeklima og arbejdsmiljø har fået et markant løft, efter at Air Manager luftrenserne blev installeret på Selandias smedeværksted. Det er ikke blot noget, eleverne og lærerne giver udtryk for, men er også dokumenteret af testvirksomheden

Force Technology, som registrerede, at luftens indhold af svejsepartikler blev reduceret med 59 procent bare ved en forholdsvis beskeden luftgennemstrømning. Martin Frederiksen peger dog på en meget relevant problematik, som bør interesserer os alle. Nemlig hvorvidt den nuværende lovgivning, og herunder bl.a. Arbejdstilsynets regler omkring indeklima, ventilation og recirkulation, hæmmer udviklingen af et godt indek lima og samtidig muligheder for betydelige energibesparelser (unødig opvarmning/nedkøling) CO2 udslip osv., fordi udviklingen for længst har passeret (den nu forældede) lovgivning. Det vil føre for vidt her at redegøre i detaljer for teknologien bag Air Managers luftrensere. Blot er det en kendsgerning, at CCF-teknologien er en helt unik teknologi til effektiv rensning af forurenet luft. Det er dokumenteret igen og igen af uafhængige testinstitutter og universiteter. Og vi stopper ikke her. Tværtimod har vi til stadighed stort fokus på forskning og udvikling. Bl.a. har vi i Danmark indledt et 3-årigt samarbejde med Statens Byggeforsknings Institut for yderligere at klarlægge og dokumenterer CCF-teknologiens mange anvendelsesmu-

ligheder, og i hvilket omfang lovgivningen og f.eks. Arbejdstilsynets regler og vejledninger skal ændres for at komme i overensstemmelse med nyeste teknologi. I den virkelige og kommercielle verden er vi netop efter 5 års test, undersøgelser, kontrol og godkendelser fra alle relevante nationale og internationale myndigheder, sammen med British Aerospace (www. baesystems.com) begyndt at installere vores teknologi i passagerfly, ligesom de første færger og krydstogtsskibe tilbyder deres passagerer og besætning ren luft med vores teknologi. BAE har netop offentliggjort nyheden om vores samarbejde og anfører således først og fremmest to grunde: Ren luft og samtidig energibesparelse. CCF teknologien er ny og renser forurenet luft langt mere effektivt end nogen anden kendt teknologi. Den slags nyskabelser bliver, af den menneskelige natur, ofte mødt med skepsis. Sådan skal og bør det også være - og dog er vores teknologi den absolut bedst dokumenterede i denne verden. Se mere på www.airmanager.dk og www. airmanager.com eller kontakt mig direkte for yderligere oplysninger.

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning Varmforzinkning Blæserensning – maling Maling af varmforzinkede stålkonstruktioner Blæserensning – metallisering - maling Vore biler kommer over hele landet Ring og få brochure tilsendt

Fasterholt · Ferritslev · Køge

Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

Niebuhr Tandhjulsfabrik starter produktion i Kina Der skal investeres 75 mio. kroner i en ny fabrik i Kina. Samtidig ændrer Ikast-virksomheden navn til Niebuhr Gears som resultat af globaliseringen.

Niebuhr Gears’ danske hovedsæde i Ikast.

Niebuhr Tandhjulsfabrik, der er Skandinaviens største underleverandør af tandhjul, foretager navneændring til Niebuhr Gears. Navneændringen er et resultat af Ikast-virksomhedens øgede globalisering. »Vi er allerede i dag en international virksomhed, men med vores nye udbygning af produktionen bliver vi endnu mere globale,« siger adm. direktør Rasmus Niebuhr. Skandinaviens største underleverandør af tandhjul, Niebuhr Gears, har samtidig valgt at udbygge produktionen af tandhjul ved at opstarte produktion i Kina. Fabrikken bliver specialiseret i produktion af tandkranse til vindmøllernes krøjesystem. Det er dermed produktion af

forholdsvist store emner, og dermed også store maskiner som vil blive opstillet i Kina. Lokationen bliver i Wuqing som ligger mellem Tianjin og Beijing, i det nordøstlige Kina. Det forventes, at fabrikken kommer til at beskæftige cirka 50 mand i løbet af tre år, og der skal investeres omkring 75 millioner kroner i bygninger og maskiner. Produktionen kommer til at foregå i lejede bygninger, og aftaler om lejemål er indgået. Det forventes, at bygningerne overtages fra januar 2010 med levering af de første emner omkring juli 2010. »Det er vigtigt for os, at produktionen på fabrikken i Ikast ikke kommer til at mærke noget

væsentligt til den nye produktionsenhed,« understreger Rasmus Niebuhr: »Den nye fabrik skal betjene det asiatiske og amerikanske marked. Disse markeder betjener vi kun i begrænset omfang fra Ikast i dag. Vi forventer, at der i de kommende år vil ske en stor vækst på det asiatiske og amerikanske marked, og så er det vigtigt, at vi er der. Disse markeder kan vi ikke betjene fra Ikast, som også fremover skal betjene det europæiske marked.« Fabrikken kommer i opstartsfasen primært til at betjene Niebuhr Gears’ nuværende kunder indenfor vindmølleindustrien. Dvs. de kunder, som allerede har eller er i gang med at etablere produktion i Kina. »Hos Niebuhr Gears har vi også mærket nedgang i ordremængden på kunder udenfor vindmølleindustrien som følge af den globale afmatning, men vi er fortsat en meget sund og solid virksomhed, og vi ser lyst på fremtiden. Ændringen i markedet har gjort os mere fokuseret på specialopgaver indenfor tandhjul, og denne strategi har givet os nye kunder,« siger Rasmus Niebuhr.

Vi leverer varerne...

Arbejdskraft

Bolte og skruer

ØST: Tlf. 32 82 00 00 VEST: Tlf. 32 82 00 80 SCAN CON GROUP

Scan Con Group A/S www.scan-con.dk Specialist i indlejning af mandskab. Dansk, polsk og rumænsk arbejdskraft med kort varsel.

Arbejdsmiljørådgivning

DAMAVI - Arbejdsmiljø i øjenhøjde Tlf.: 20 605 806 Mail: tina@damavi.dk Web: damavi.dk Fysisk, teknisk arbejdsmiljø rådgivning til en attraktiv pris.

Beholdere & Stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning. Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk e-mail: mail@jola.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumuleringstanke, i alle størrelser - sort eller rustfri. SSM A/S - Industriskorstene Industrivænget 9, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 50 51. Fax 46 18 53 20 www.skorsten.dk E-mail: ssm.as@mail.tele.dk Stålskorstene, stålkerner, kanaler, stålkonstruktioner, valsning af plader. Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varmeog ventilationsanlæg. 30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15. E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

EDB

Bygteq it a|s Hjulmagervej 8 B, 7100 Vejle Tlf. 73 24 01 01 • Fax 73 24 01 00 www.bygteq.dk • info@bygteq.dk Førende totalleverandør af IT-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev. Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 E-mail: asc@el-consult.dk Hjemmeside: www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Hydraulik Hydra -Comp Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler. Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Fyringsanlæg Alcon A/S Alcon Ingeniørfirma

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: w ww.alcon.nu www.skorsten.eu Kedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri/-træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast. Akkumuleringsbeholdere. 28 års erfaring med fyringsanlæg.

LIAGRO A/S Cypresvej 24 B, 7400 Herning Tlf. 97 13 73 70. E-mail: post@liagro.dk Internet: w ww.liagro.dk Helårsstoker

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Industrimontage Andersen Smede & Montageteknik – Altid en Samarbejds Mulighed Vråvej 24, 9560 Hadsund Tlf. 40 57 22 08. Privat 98 56 64 32 www.asm-consult.dk • Certifikatsvejsning • Konstruktioner i stål og aluminium • Hydraulik/pneumatik • Ventilation • Transportløsninger til fast, flydende og pulver

HUSK OPTAGELSE I LEVERANDØRREGISTRET... Pr. år (15 gange) Grundpris kr. 1575,- for 4 linier Ekstra linie kr. 150.- Logo i 4 farver kr. 950,Kontakt Lise Tylvad Tlf. 75 83 38 33 · Mail: ltmedia@email.dk

Kardanaksler Kardanspecialisten ApS Mercurvej 27 A, 6000 Kolding Tlf. 76 30 00 35. Fax 76 30 73 35 Reparation og fremstilling af kardanaksler. Afbalancering af alle roterende emner.

Kvalitetsstyring Vvs-Branchens Kvalitetskontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.vvsQkontrol.dk E-mail: vvs@vvsQkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring

KUBI Ståldesign A/S Tlf. 96 94 40 70. Fax 96 94 40 80 kubi@kubi.dk laserskæring/rørskæring klip/buk/svejsning/totalløsninger Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm. Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Lækagesporing ABCLækagesporing Tlf. 57 52 39 39 Mobil 20 20 69 39 www.abc-sporing.dk Udfører lækagesporinger på alle typer rør-installationer for erhvervsog privatkunder, forsikringsselskaber, samt boligselskaber, hurtigt og præcist. Faste gode priser.

Vi leverer varerne...

Lækagesporing

TN Tekniqe v/ Klaus Nørgård Mobiltlf. 50 50 20 08 Fax 70 26 15 08 E-mail: post@tn-tekniqe.dk www.tn-tekniqe.dk Lækagesporing på varme anlæg og brugsvands installationer. Udlejning af bad/toiletvogn.

Løfteborde TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00. Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Metalbearbejdning

AJ Maskinfabrik a/s Industrisvinget 4, 7171 Uldum Tlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33 E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dk Internet: www.ajmaskinfabrik.dk Spåntagende bearbejdning

Metalbearbejdning

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S Tlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42 www.gunnarballe.dk Har du travlt – lad os... Vi kan bygge dine konstruktioner. Vi kan laserskære - klippe - bukke. Vi kan robotsvejse - løfte opgaven. Vi kan færdigmontere med drejefræse - borede emner fremstillet i huset. – »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi. HRS Rødovre (Knud Larsen Maskinfabrik) Hvidsværmervej 151, 2610 Rødovre Tlf. 23 41 22 24. Fax 44 91 49 84 www.hrs.as – anso@hrs.as Honing, langhulsboring.

Gl. Stationsvej Stationsvej 7-9 8900Randers RandersSV Gl. 7-9,•8940 Tlf.: 87 10 1019 1930. 30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95

proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

www.proloen.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Ranum Smedeværksted Tlf. 9666 3900 / 2962 1962 www.ranumsmede.dk mailadr.: info@ranumsmede.dk Fremstilling af fjernvarmefittings Certifikatsvejsning i drejebænke Bukning af rør fra Ø21 til Ø140mm Specielle smedeopgaver i sort og rustfrit.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Overfladebehandling

Aquagain Vælding Bjergvej 4, 6650 Brørup Tlf: 75381330. Fax: 75382236 Mail: info@aquagain.dk www.aquagain.dk Dyppe- og spraybejdsning af rustfritstål. Karstørrelse L:7,5, B:1,5, H:1,0M Dansk Overflade Teknik A•S Tlf. 70 120 140 www.dot.dk E-mail: info@dot.dk Grønlundvej 81-83, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Grønlundvænget 1, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Nyborgvej 27, 5863 Ferritslev Fax 96 280 381 Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481 • Varmforzinkning • højtemperaturforzinkning • sandblæsning, • metallisering • maling • duplex-behandling • transport • maling af vindmølletårne Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed! Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH). Herning Varmforzinkning A/S Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13 E-mail: hv@hv.dk. • www.hv.dk Sverigesvej 13, 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03 E-mail: Vildbjerg@hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sla Varmforzinkning, bejdsning og pas sivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning. Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Hjorslevvej 6, 5450 Otterup Tlf. 64 82 26 57. Fax 64 82 29 95 E-mail: kjm@kjmas.dk www.kjmas.dk Dyppebejdsning af rustfrit stål. Karstørrelse: L:8,0, B: 2,0. D: 2,0 M

Overfladebehandling NG Nordvestjysk Galvanisering A/S Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmfor zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Pension Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Plasma- og flammeskæring

Fyns Galvanisering a/ NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Lumby Smede- og Maskinværksted H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300. VSM THY A/S Åsvej 50, 7700 Thisted Tlf. 97 93 11 33 E-mail: Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75 sl@vsm-design.dk www.vsm.dk . vsm@vsm.dk www.vsm.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af rør, Ø 40-500 mm Fremstilling af bøjninger, max 315 mm Tanke og specialopgaver.

LEVERANDØRREGISTER – vises også på DS’ hjemmeside!

Optagelse: Annoncechef Lise Tylvad, Emil Reesens Vej 8, 7100 Vejle Tlf. 7583 3833. Fax 7572 1702. Mail: ltmedia@email.dk

Pumper Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål. Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Hjorslevvej 6, 5450 Otterup Tlf. 64 82 26 57. Fax 64 82 29 95 E-mail: kjm@kjmas.dk www.kjmas.dk Speciale i rør og smedearbejde samt opkravning af rør. Eget bejdseanlæg.

Smøremidler Statoil A/S Borgm. Christiansens Gade 50 0900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33 Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi, el og naturgas. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS - og hør hvad rabatten er lige nu.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56 www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Strålevarme

Rustfrit stål

P. Henning Jensen ApS Centervej 18, 3600 Frederikssund Tlf. 47 37 70 00. E-mail: salg@phj.dk www.phj.dk Strålevarme på vand eller gas

Aquagain Vælding Bjergvej 4, 6650 Brørup Tlf: 75381330. Fax: 75382236 Mail: info@aquagain.dk www.aquagain.dk Certifikatsvejsning af rør og tanke

Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk www.hfas.dk INDUSTRIVARME FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur! Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

Rørbæringer Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

360

Stålkonstruktioner Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Tagdækning

Ventilation

A. Gilbro A/S Håndværkerbyen 33, 2670 Greve Tlf. 43 90 21 61 Fax 43 90 45 78 info@gilbro.dk • www.gilbro.dk Tagdækning til inddækninger/ profiler. Inddækning til tag & facader udført i aluminium, zink, kobber, rustfrit stål. Efter Deres tegning og ønske. Vort speciale: Skrotrender, tagfod, sternkapsler. Vi er supergode til smedearbejder, stål, altaner, rækværk, affaldsskakte, svejsning i alle metaller. Vi glæder os til at give dem et tilbud.

HRS Luftteknik Sverigesvej 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 50 14 18. Fax 58 50 14 25 www.hrs.as moje@hrs.as Opmåling, beregning og montering af ventilationsanlæg, svejseudsugning, varmegenvinding m.m. Service aftaler på ventilationsanlæg. Rådgivning og økonomiberegning.

Termisk sprøjtning HRS Korsør Lilleøvej 14, 4220 Korsør Tlf. 40 85 16 76. Fax 58 37 04 33 www.hrs.as jacob@hrs.as Varm- & Koldsprøjtning på nedslidte maskindele. Forebyggende påsprøjt ning imod slid og korrosion.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Varmepumper

CELSIUS Transportbånd 360 INDUSTRIVARME

CN Maskinfabrik A/S Skovløkkevej 4, Tiset, 6510 Gram Tlf. 74 82 19 19 www.cn-maskinfabrik.dk Gummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd skrabere - teflonbånd. Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

KH nordtherm a/s Rømersvej 30, 7430 Ikast Tlf. 97 15 46 00. Fax 97 25 15 90 ha@khnordtherm.dk www.KH-nordtherm.dk Varmepumper og airconditionanlæg.

VVS

Vandskæring

Svejseudstyr Skurvogne Løbner VVS ApS Ålunden 1. 6690 Gørding Tlf. 75 17 85 04. Fax 75 17 87 99 Godkendte skurvogne.

Dantek Elektro Smedeløkken 10, 5330 Munkebo Tlf. 65 97 72 00. Fax 65 97 72 99 www.dantekelektro.dk info@dantekelektro.dk Svejsemaskiner • Tilbehør • Service

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilatiom

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Magasinpost-UMM ID-nr 42386

Husk vores spændende

HUSUDSTILLING

16 &17 SEPTEMBER ‘09 KL. 10.00 - 17.00

A/S Chr. BoldSen kan i september fejre 130 års fødselsdag. det fejrer vi ved at invitere vores kunder og samarbejdspartnere til en spændende husudstilling.

savning svejs hydraulik

Seminarer - arbejdende stande - konkurrencer - grill restlagersalg- og meget meget mere. Kom og gør en god handel - bliv klogere - eller bare kom og fejr vores 130 års fødselsdag med os - du får garanteret noget med hjem !

vand

Afsender: DS-bladet Magnoliavej 2 5250 Odense SV Ændring vedr. Abonnement ring venligst 66 17 33 33

energi

ISSN 1602-7213

30 udstillere vil stå klar med spændende nyheder...