DS13

13

21. OKTOBER 2009 / 100. ÅRGANG

Tema o vedva m rende energi

20-41

Metalindustri tæt på ambitiøs energi-plan • Vind- og bølgeenergi erstatter Mærsk-skibe

20-21

INDHOLD

Fagblad for Industri - VVS - Smede Energi/Miljø udgives af arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk Ansvarshavende redaktør: Ole Andersen Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3312 Fax 6617 3612 http://www.ds-bladet.dk e-mail: ole@ds-net.dk Investeringer betaler sig altid

26-27

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333, Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk Annoncer: LT MEDIAFORMIDLING, Emil Reesens Vej 8, 7100 Vejle.

Tlf. 7583 3833, Fax 7572 1702.

E-mail: ltmedia@email.dk Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri, Hjørring.

Miljøcertifikat ISO 14001.

Oplag: 3500 eksemp.

ISSN nr: 1602-7213 Forside: Johnny Anthon Wichmann (PF)

Overenskomstforhandlinger midt i en krise.......................3 Vækstforum har fokus på DS-forslag .............................. 4-8 Krisen: Svagt lys forude ........................................................9 Kommuner sjusker med udbudsmaterialer.......................10 Hvad er prisen på penge? ................................................... 14 Derfor skal små virksomheder beskyttes mod netbank-indbrud ..................................16-17 Danmarks største indkøbsportal er gået i luften.............18 VEDVARENDE ENERGI Stor dansk satsning på vedvarende energi ................ 20-21 Klimaudfordringer skal skabe vækst og nye arbejdspladser .............................................22 Er solvarme bedre end penge i banken?..................... 24-25 Fremtidens energi er gratis ................................................25 Investeringer betaler sig altid ...................................... 26-27 Søsalat til energi............................................................ 28-29 Vindmølleleverandør styrket ud af regnskabsår .............30 Fremtidens klima .................................................................34 Når en hel by bliver selvforsynende..................................35 A-pumperne overtager markedet......................................36 Ny pumpe sparede forbrug ................................................37 Skal biogasforskningen ud på anlæggene? ............... 38-39 Styrk indtjeningen på energi og miljø ..............................40 Installatørernes vækstkurve knækkede ...........................42 Ildsjæle rykker ind i DS Håndværk & Industri ............ 44-46 Ultimatum for underleverandører .....................................48 Mindre virksomheder og Forebyggelsesfonden ..............50 Sådan klarer du krise og globalisering ........................52-53 Lærlinge modtog ML-Prisen ......................................... 54-55 Historisk aftale om fremtidens arbejdskraft .............. 56-57 Nye regler om sygedagpenge ...................................... 58-59 Få bistand fra en studerende .............................................60 Ny adm. direktør i Håndværksrådet ..................................60 Vi leverer varerne ...........................................................61-63

Deadline Deadline

20. AUGUST 2008 / 99.

ÅRGANG

10

De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 14 - den 11. november 2009 Deadline tirsdag d. 27. oktober ’09 kl. 10 Nr. 15 - den 2. december 2009 Deadline tirsdag d. 17. november ’09 kl. 10

Vvs-installatører kræv opgør med priskaos er

Priserne på vvs-produk ter er en jungle af store uigennemskuelige priser, rabatter og som udbydere på nettet udnytter til at udstille og i byggemarkeder af vvs-installatører og hele branchen som grådig. En kreds at overveje en ny og DS opfordrer de store grossister til enkel prisstruktur.

4-13

14-16

Brødre i væksteventyr - lever stille men hurtigt

3/26

Energibesparelser eller grøn pop?

36-37

Små virksomheder åbne for IT-indbrud

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages - meget gerne tidligere.

Vvvs-installatører sælger sig selv for billigt

2

42

NB. DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen

mener...

Overenskomstforhandlinger midt i en krise Der er ingen grund til at tro, at de kommende overenskomstforhandlinger bliver en dans på roser. Vi kan lige så godt forberede os på en svær omgang…

Vi står stadig midt i en krise, og alle virksomheder har fokus på begrænsning af omkostninger og øget konkurrenceevne. Hvad enten vi – eller lønmodtagerne – ønsker det, er der behov for en opbremsning i udgiftsstigningerne på en række overenskomstområder for at sikre virksomhedernes fortsatte eksistens og dermed den fortsatte beskæftigelse. Det er helt afgørende, at vi kommer igennem med et resultat, der ikke pålægger virksomhederne nye udgifter.

Ved forhandlingerne vil DS Håndværk & Industri også lægge vægt på et resultat, der giver større fleksibilitet med hensyn til den lokale tilrettelæggelse af arbejdet og arbejdstiden.

En af de andre ting, vi i DS Håndværk & Industri er meget opmærksomme på til de kommende forhandlinger, er, at det fortsat er nødvendigt at styrke uddannelsesniveauet. Der er behov for et højere uddannelsesniveau og generelt styrkede kompetencer inden for de produktive fag. Det gælder både for de unge i lærlingeuddannelserne og i forhold til efteruddannelsen for de allerede ansatte. Vi finder det dog samtidigt vigtigt, at systemet med selvvalgt kompetenceudvikling ikke påfører virksomhederne nye udgifter.

Resultaterne af forhandlingerne har uendelig stor betydning for vores medlemsvirksomheder, og derfor tager vi dem meget seriøst, og bruger mange ressourcer på at opnå det bedste mulige resultat.

Vi ved, at lønmodtagersiden (også) har vanskelige forhold ved forhandlingerne. De skal ikke bare forhandle med os, de skal også efterfølgende kunne argumentere resultaterne hjem ved afstemninger i forbundene.

I den forbindelse vil jeg minde om vigtigheden af at undgå politiske indgreb.

Den danske model er den klart bedste for alle parter, og den skal vi gøre alt for at bevare.

Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri

Vi må derfor appellere til lønmodtagersidens ansvarlighed. Den ansvarlighed, som de også har udvist ved tidligere overenskomstforhandlinger.

3

»Det er os, der udgør vækstlaget i dansk industri, så det er altafgørende, at vi får indflydelse på regeringens politik«

Foto: Lene Esthave

4

Næstformand Henning Nielsen fra DS Håndværk & Industri er udpeget af Statsministeriet som medlem af regeringens nye Vækstforum. »Det er meget positivt, at regeringen nu indtænker de små og mellemstore virksomheder i arbejdet« siger Henning Nielsen: »Hidtid har vi desværre set, at SMV’erne er blevet repræsenteret for lidt i tænketanke, arbejdsgrupper og råd. Og når man ser på Væksforums sammensætning, er der da også en vis overvægt af store virksomheder, men jeg tager rollen som repræsentant for de små og mellemstore virksomheder alvorligt og skal nok råbe op.« »Finanskrisen har haft store konsekvenser for de små og mellemstore industrivirksomheder. Men det er os, der udgør vækstlaget i dansk industri, så det er altafgørende, at vi får indflydelse på udviklingen af regeringens politik.« Henning Nielsen er næstformand i DS Håndværk & Industri og driver Uffe Nielsens Maskinfabrik og ABTEK International.

Uffe Nielsens Maskinfabrik beskæftiger sig i dag primært med forefaldende smede- og maskinarbejde for den lokale industri samt vvs-opgaver for industri, offentlige institutioner og private.

ABTEK International producerer og monterer udstyr til opbevaring, transport og dosering af væsker, pulvere og granulater.

Kundesegmentet er alsidigt, spændene fra farmaceutiske virksomheder over fødevareproducerende virk­ som­heder til industrielle virksomheder. Mellem 80- 90 pct. af produktionen eksporteres.

Fremtiden vil byde på hhv. en udvidelse af kundesegmentet samt en øget indsats på eksportmarkederne.

5

Vækstforum har fokus på DS-forslag Selvom små virksomheder er underrepræsenteret i regeringens Vækstforum, er der stor opmærksomhed på netop denne gruppe. »Vi skal have fat i den innovation, som er fundamentet for mindre virksomheders daglige drift,« siger Henning Nielsen, næstformand i DS Håndværk & Industri.

Foto: Lene Esthave

Cleantech, uddannelse og innovation bliver de centrale temaer på de kommende møder i regeringens Vækstforum. Og det er helt i fornem overensstemmelser med de områder, hvor mange mindre virksomheder har erfaringer og viden – og kan få udbytte af et generelt løft.

Det mener DS Håndværk & Industri, hvis næstformand Henning Nielsen er eneste direkte repræsentant for de små og mellemstore virksomheder. »Vækstforum har forstået at slå ned på emner, der er helt centrale i forhold til de små og mellemstore virksomheder. Det er områder, hvor de små og mellemstore virksomheder i den grad har noget at byde på. I relation til de små og mellemstore virksomheder er der et stort

udviklingspotentiale, og der er store muligheder for Danmark ved at satse på netop disse områder,« siger direktør Lars Bode, DS Håndværk & Industri.

Men der skal konkrete forslag og initiativer til – og ikke kun varm luft – hvis de gode intentioner og tanker fra Vækstforum skal omsættes til værdi for smv’erne. Og her er Henning Nielsen leveringsdygtig – ikke mindst i kraft af hans erfaringer fra virksomhederne Abtek International og Uffe Nielsens Maskinfabrik, som han driver som ejerleder. »De praktiske energiløsninger, som udvikles og implementeres i de små og mellemstore virksomheder, skal kobles sammen med forskningsmiljøer samt med institutioner, der

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

6

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

Integrerede Blue Energy løsninger til private og erhvervsejendomme Efterhånden som teknologien for vedvarende energi forbedres, bliver investeringen i disse, sammenholdt med effektiviteten mere fordelagtig end traditionelle energikilder. Dette gør vedvarende energi til et attraktivt marked for din forretning.

Med Blue Energy kan du tilbyde dine kunder energibesparende varmepumper, super effektive solpaneler og endda udsigt til et næsten energi-neutralt hus. Med produkter og løsninger fra Solar Blue Energi sortimentet, bliver ny energi til ny forretning.

Blue Energy – gør energieffektivitet til din forretning

Læs mere på www.solar.dk/blueenergy

målrettet arbejder med salg og eksport,« siger Henning Nielsen, der tager denne pointe med til Væksforums næste møde om Cleantech.

Helt generelt har Henning Nielsen sat sig som mål at tale smv’ernes sag i Væksforum. De er nemlig i vid udstrækning det fundament, som væksten skal bygges på – uanset om det er på teknologi, uddannelse, innovation – eller en skøn forening

af alle tre punkter på Vækstforums dagsorden – at hovedvægten kommer til at ligge: »Alle store internationale vækstvirksomheder var jo små engang, så derfor skal der i langt højere grad fokus på de mange små virksomheder i pipelinen,« siger Henning Nielsen: »Vi skal have fat i den innovation, som allerede er fundamentet for de små og mellemstore virksomheders daglige drift.

Derfor er det utroligt vigtigt, at vi styrker de små og mellemstore virksomheder inden for de produktive fag. Og de skal motiveres til yderligere innovation og udvikling.« Næste møde i regeringens Vækstforum er endnu ikke fastlagt, men forventes planlagt til begyndelsen af 2010 på den anden side af andre store politiske begivenheder som klimatopmødet og kommunalvalget.

Det mener DS Håndværk & Industri DS Håndværk & Industri har følgende forslag til, hvordan punkterne på dagsordenen i Vækstforum kan føre til en styrkelse af smv’erne og deres bidrag til generel vækst i Danmark.

Cleantech Der bør etableres samarbejdskontrakter mellem virksomheder, forskningsmiljøer og »sælgere«, så de gode idéer udnyttes og bliver udbredte kommercielle løsninger på energiforbedringer og pro-

duktivitetsvækst. Staten skal bidrage med finansiering i den indledende fase.

Uddannelse Det nuværende uddannelsessystem skal i højere grad modulopbygges, så alle kan sluses ind og motiveres til yderligere uddannelse. De unge skal kunne udvikle deres eget uddannelsesforløb eksempelvis fra smed over tekniker til ingeniør, men i det tempo, der er relevant for den enkelte.

Innovation Der skal være bedre adgang til risikovillig kapital med krav om innovation, og der skal etableres attraktive forskningsprojekter uden administrativt bøvl for de små og mellemstore industrivirksomheder. Der skal investeres skattekroner i innovative projekter. Virksomheder, der betaler selskabsskat, skal kunne søge om at anvende dette beløb til et innovativt projekt, som naturligvis skal have fokus på produktivitetsvækst og konkurrenceevne.

DS-formand i Vækstforum Sjælland Formand for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, er udpeget som nyt medlem af det regionale Vækstforum Sjælland som repræsentant for Håndværksrådet, hovederhvervsorganisationen for 21.000 små og mellemstore virksomheder i Danmark. »Med repræsentanter for erhvervslivet, viden- og uddannelsesinstitutionerne, arbejdsmarkedets parter og kommunerne er de regionale vækstfora det allervigtigste

8

omdrejningspunkt for den regionale vækstindsats, og jeg ser meget frem til at komme i gang med arbejdet«, siger Jim Stjerne Hansen. »Jeg glæder mig ikke mindst, fordi man netop i Vækstforum Sjælland har fokus på flere af de temaer, vi i Håndværksrådet og DS Håndværk & Industri lægger overordentlig stor vægt på. Regionen satser eksempelvis stærkt på miljøteknologi og energibesparende initiativer og har også blikket rettet mod erhvervsmu-

lighederne, der vil opstå omkring Femern Bælt-forbindelsen. Og så har Vækstforum Sjælland udnævnt 2010 til Innovationsår, der skal åbne op for nytænkning i regionens mange små og mellemstore virksomheder,« siger Jim Stjerne Hansen og tilføjer, at der selvfølgelig også fortsat er fokus på indsatsen for at forbedre andre, mere generelle vilkår for virksomhedernes konkurrenceevne, herunder bl.a. omkring generationsskifter og kompetenceudvikling.

Krisen: Svagt lys forude Konjunkturbarometeret for de små og mellemstore virksomheder stiger en smule. Virksomhederne har større tro på fremtiden, men stadig for lidt efterspørgsel og bankerne agerer stopklods.

Selvom at vi nu har lagt det værste bag os, så er der stadig et stykke vej til, at vi når til noget, der ligner en »normal« situation for dansk økonomi. Håndværksrådets nye konjunkturundersøgelse (red. i tredje kvartal) viser, at skridtet væk fra bunden, som blev taget i andet kvartal, ikke var en enlig svale.

Det såkaldte SMV-barometer steg en smule i tredje kvartal, men det ændrer dog ikke ved, at det fortsat befinder sig væsentligt under frysepunktet. Når det gælder behovet for arbejdskraft, så regner hele 26 pct. af DSerne med at skulle afskedige medarbejdere indenfor de næste 6 måneder.

Det positive er, at tilliden hos de små- og mellemstore virksomheder er opadgående.

Den generelle tro på fremtiden er simpelthen blevet større hos SMV erne, og fordelene ved at investere er ligeså, viser undersøgelsen. Men når det er sagt, så er der stadig problemer at tage fat på i de forskellige sektorer.

Det er Byggeri- og Industri-segmentet, der er hårdest ramt af krisen. Byggebranchen er i sagens natur meget følsom

overfor konjunkturerne, og bl.a. den meget bratte nedgang i boliginvesteringerne kombineret med boligprisernes nedtur har gjort det markant sværere for byggefagene. Desuden er Industri-virksomhederne enten direkte eller indirekte mærket af det store dyk i eksporten, som har fundet sted.

»Det positive er, at tilliden hos de små- og mellemstore virksomheder er opadgående.« Desværre melder mange små- og mellemstore virksomheder stadig om manglende efterspørgsel og godt 40 pct. føler sig decideret begrænset eller meget begrænset af det faktum – Det gælder for hele 55 pct. af virksomhederne under DS Håndværk & Industri. Og det er absolut én af hovedudfordringerne. Halvdelen af DS-

Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema udsendt til ca. 2.000 respondenter, hvoraf 967 SMV’er har svaret i starten af september i år.

Virksomhederne beskæftiger sig indenfor byggeri, mindre industri, butikshåndværk, autoreparation samt beslægtede servicefag.

Af Jacob Thiel, cheføkonom, Håndværksrådet

virksomhederne meddeler, at det har konsekvenser for dem, hvis ikke der kommer en yderligere momsnedsættelse.

Den anden store udfordring er de små- og mellemstore virksomheders adgang til finansiering i bankerne. 3 ud af 10 af virksomheder angiver, at de i væsentlig eller høj grad er besværliggjort af manglen på finansiering, hvilket faktisk er en lille stigning i forhold til sidste kvartal.

I vores nye undersøgelse har vi bl.a. spurgt virksomhederne, om de har fået nej til nye lån i banken i de seneste tre måneder. Og godt 15 pct. af dem, som svarer ja til dét spørgsmål forventer, at virksomhedens resultat/overskud for 2009 bliver bedre sammenlignet med 2008.

Det skal bemærkes, at 30 pct. af virksomhederne hverken har svaret ja eller nej på ovenstående spørgsmål, så reelt kan problemet være større. Det er meget uheldigt, at der en del små- og mellemstore virksomheder, som forventer bedre indtjening allerede i år, men samtidig må konstatere, at banken siger nej til lån

Konjunkturbarometeret er udregnet på baggrund af spørgsmål om virksomhedens generelle situation, virksomhedens forventede resultat, investeringsfordelagtigheden og Danmarks økonomiske situation i forhold til samme tid sidste år

9

Kommuner sjusker med udbudsmaterialer Af Frederik Faurby, Håndværksrådet

SILOER TILBEHØR FLEXSNEGLE CELLESLUSER

Orla Hansen A/S Smedesvinget 15 DK-6880 Tarm Tlf. 97 37 30 33 Fax 97 37 15 74 orlahansen.dk

10

Landets offentlige udbydere evner ikke at formulere deres udbudsmaterialer klart og entydigt. Konflikter, overskridelser af tidsplaner og ekstraudgifter bliver det uundgåelige resultat.

Alt for ofte ender byggeprojekter med konflikter mellem den offentlige bygherre og de private virksomheder, der udfører byggeriet. De offentlige udbud lever ikke op til kravet i byggeriet standardvilkår om, at udbudsmaterialet skal være éntydigt, så der er klarhed over de ønskede ydelsers indhold og omfang. Det viser en undersøgelse, som Håndværksrådet har gennemført. »Vi kan konstatere, at rigtig mange offentlige udbydere hverken lever op til landets lovgivning eller til de aftaler, byggeriets parter har indgået. På den baggrund er det ikke overraskende, at så mange byggerier bliver en smertefuld oplevelse for både bygherrerne og for virksomhederne, der udfører byggeriet,« siger jurist Frederikke Abildtrup fra Håndværksrådet. Undersøgelsen, er sat i søen af Håndværksrådets Bygge og Anlægsudvalg, der ledes af Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri. Man har i undersøgelsen spurgt 600 virksomheder, hvoraf 370 små og mellemstore byggevirksomheder har svaret; bl.a. VVS, smede, malere og anlægsgartnere, der alle har erfaringer med offentlige byggeopgaver.

Skader konkurrencen »Udbudsmaterialet er så mangelfuldt formuleret, at byggeriet næsten kun kan gå galt. Det mest beskæmmende er, at billedet er præcis det samme som ved tidligere undersøgelser,« si-

ger Frederikke Abildtrup.

Trods flere års anstrengelser og en løbende dialog mellem parterne er de offentlige bygherrers udbud ikke blevet bedre, snarere tværtimod. Undersøgelsen viser fx, at det er sjældent, at håndværksvirksomhederne finder udbudsmaterialerne så klare og entydige, at de er egnede til at afgive tilbud efter. Det er stik imod hensigten bag den standardaftale, AB 92, som byggeriets parter har aftalt at følge. »Når de offentlige bygherrer reelt tvinger private til at afgive tilbud i blinde, vil der ofte ske to ting: Virksomheden kan sætte prisen højt for ikke at stå med Sorteper. Eller virksomheden afgiver en pris, der reelt ikke kan dække byggeriet.

Det skaber konflikter undervejs i byggeriet, hvor uklarhederne resulterer i gentagne diskussioner om ekstra betaling på grund af uklarheder i projektet og forsinkelser foranlediget heraf. I de fleste tilfælde går det ud over virksomhederne, som ikke kommer igennem med deres berettigede krav på ekstrabetaling og tidsfristforlængelse,« understreger Frederikke Abildtrup.

De offentlige udbudsgivere og private byggevirksomheder har i årevis erkendt problemet, men den ny undersøgelse viser, at problemet med dårlige udbudsmaterialer er usvækket i forhold til tidligere undersøgelser.

Bygherrernes uklare krav, upræcise tegninger og bygge-

beskrivelser kombineret med meget stramme tidsplaner får betydning for både kvaliteten af byggerierne og den samlede økonomi – for såvel udførende entreprenører som bygherrer. »Det er tydeligt, at der er brug for realistiske tidsplaner, klart og entydigt udbudsmateriale, bedre byggestyring og især et fokus på kvalitet frem for ren økonomi, for at de offentlige udbud skal fungere ordentligt«, siger Frederikke Abildtrup.

Håndværksrådets Bygge- og Anlægsudvalg har på et møde i starten af oktober aftalt med Bygherreforeningen at etablere et samarbejde for at diskutere mulighederne for mere velfungerende udbud, som er i begge parters interesse.

Håndværksrådets udbudsmaterialeundersøgelse Undersøgelsen viser bl.a. at: • I op til 80 % af udbudssagerne er der behov for ekstraarbejder • Der sjældent er 15 arbejdsdage til at udregne tilbud, sådan som tilbudsloven angiver • Virksomheder kun sjældent kan afgive tilbud ud fra udbudsmaterialerne alene

3”

80 mm

4”

100 mm

5”

130 mm

6”

150 mm

7”

180 mm

8”

200 mm

10”

250 mm

����

������

�������

Multianvendelse med Metalbestos

®

Metalbestos Multi50 er et højteknologisk skorstens-system med multi-funktion.

Skorstenen kan anvendes i forbindelse med traditionelle olie- og gaskedler samt pejse og brændeovne.

Den nye konstruktion gør det muligt at montere skorstenen med en kondens-pakning, således at den samme skorsten også kan anvendes til lavtemperatur- og kondenserende kedler.

Til modulerende- eller to-trinsbrændere vil VVS-installatøren kunne vurdere risikoen for kondensdannelse og ændre skorstenen til en vand- og tryktæt skorsten ved montering af kondens-pakning i skorstenens muffeender.

Metalbestos ® Multi50 ® er udført helt i rustfrit stål...

- indvendig og udvendig.

Nordre Løkkebyvej 3 · 5953 Tranekær Telefon 62 50 11 50 · Telefax: 62 50 20 93 E-mail: kierulff@kierulff.dk · Web: www.kierulff.dk

På lager hos din VVS-grossist

» noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » NOTER » noter » noter » noter » noter » » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » not Danmarks største solcelleanlæg klar

Store firmaer venter med at betale

Skive har installeret Danmarks største solcelleanlæg målt i elproduktion. Anlægget er installeret på taget af Skivehus Skole, hvor man forventer, at det fremover vil producere 80 pct. af skolens el, 200.000 kWh årligt. Det er lidt mere, end solcellerne på Copenhagen Towers i Ørestad kommer til at præstere.

I 2008 blev Skive udpeget som energiby af Klima- og Energiministeriet, og byen har vedtaget en målsætning om at være CO2-neutral i 2029 og helt CO2-fri i 2042.

Frem mod 2011 opsætter byen solceller med en samlet effekt på 1,2 MW, hvilket er en 35 pct. forøgelse af Danmarks samlede kapacitet.

Samlet regner man med en netto el-produktion på mindst 950.000 kWh fra de i alt 12.000 m 2 solcelle-beklæd-

En række store danske virksomheder nøler med at betale deres underleverandører. Senest har Carlsberg uden varsel forlænget betalingsfristen, så ølgiganten nu typisk er 90 dage om at sende underleverandørerne deres penge for leverede varer. Men også TDC og Danfoss har forlænget betalingsfristen over for deres leverandørerer.

Det betyder, at flere små og mellemstore virksomheder, der er økonomisk afhængige af de store virksomheder, er i fare for at gå konkurs. De er nemlig mere afhængige af at blive betalt til tiden, end af om deres bank vil låne dem penge.

te tag og facader, hvoraf Danmarks indtil videre største anlæg installeres på Skivehus Skole.

Opstillingen af solcellerne i Skive kan lade sig gøre, fordi kommunen har fået 22 millioner kroner fra Energinet.dk, eller godt halvdelen af de 45 mio. kr., som byen regner med, at de 1.2 MW kommer til at koste.

Kommunens udregninger peger på en tilbagebetalingstid på 18-19 år på trods af tilskuddene. Solcellerne er en dyr løsning. Derfor har byen planer om i fremtiden at opstille to 3 MW vindmøller, der vil producere 150 pct. af kommunens årlige energiforbrug på 10.000 MWh. Med en anlægspris på godt 60 millioner kroner er det væsentligt mere rentabelt end solcellerne.

Nyt tilskud til erhvervsskoler i udkantsområder Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance afsætter 18 millioner kroner til at fastholde erhvervsskolernes uddannelser i udkantsområder.

Som opfølgning på finanslovaftalen for 2009 er regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance

12

blevet enige om en model for et udkantstilskud til erhvervsskolerne.

Modellen sender flere penge ud til skoler i udkantsområder, hvor det kan være svært at få økonomien til at hænge sammen, fordi elevgrundlaget er begrænset og måske endda faldende.

En undersøgelse fra håndværksrådet viser, at 48 procent af de små og mellemstore virksomheder oplever, at andre virksomheder siden sommeren 2008 er blevet dårligere til at betale deres regninger.

Professor Anders Dreyer, Aarhus Universitet, mener, at de store virksomheder direkte misbruger deres størrelse, fordi de mindre underleverandører, som er dybt afhængige af én stor kunde, ikke har noget alternativ, men må acceptere de nye vilkår eller lukke.

Større sortiment i varmeteknik Electro-Oil Int. A/S har udvidet sit sortiment indenfor varmeteknik under overskriften »Vælg varmeteknik med omtanke«. Programmet af Amærkede kondenserende oliekedler omfatter nu også en serie af solokedler, CTC 380 Kondens, i effektområdet 18 til 45 kW. Alle leveres med Siemens Albatros varmestyring, der også håndterer styring af solvarme, som lagres i firmaets effektive 300 l solvarmebeholder.

På området biovarme tilbyder Electro-Oil den højeffektive pillekedel CTC EcoFlex, der med automatisk tænding

og ifølge firmaet er det tætteste, man kommer på et fuldautomatisk fyringsanlæg, hvis der ønskes et alternativ til oliefyring.

Oliebrænderprogrammet er udbygget med den trykstærke BF1, der kan leveres i forskellige varianter.

Electro-Oils reservedelsprogram omfatter fremover også et sortiment for varmepumper.

Indenfor området røggasanalyse forhandler Electro-Oil 3 modeller fra topmodellen Sigma med Bluetooth kommunikation til verdensnyheden Bacharach Fyrite Insight.

» noter » noter » noter » noter » noter » » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » ter » noter » noter » noter » noter » noter Polske firmaer snyder staten for millioner Når polske firmaer fikser et hustag eller maler en gavl i Danmark, ’glemmer’ de ofte at betale moms af deres arbejde.

I alt skylder 600 polske firmaer den danske stat 185 mio. kr. i momssnyd. Det viser en opgørelse, som Skat har lavet for Avisen.dk. Det er en stor gæld, der formentlig er tabt for de offentlige kasser: »Der er ingen tvivl om, at det kan blive mægtig svært for den danske stat at inddrive gælden fra de polske virksomheder,« forklarer momsekspert og partner i PriceWaterhouseCoppers Jan Huusmann Christensen. Problemet er nemlig, at der går mange år, før sagerne når ned igennem det polske system, og myndighederne

så rent faktisk sætter ind for at indkræve pengene fra den polske virksomhed. »Myndighederne er bureaukratiske, og det tager lang tid,« erkender Ove Fournaise, vicedirektør i Skats udlandsenhed.

Mens sagerne bliver trukket i langdrag, kan firmaerne lukke, skifte navn eller gå konkurs, og så er gælden tabt på gulvet. »Det er ulykkeligt for den danske stat. Og som skatteborger synes jeg, det er skidt.

Det er et særligt problem for de danske virksomheder, der skal konkurrere på ulige vilkår, fordi de polske firmaer ikke har tænkt sig at betale moms,« siger Jan Huusmann Christensen.

Eksportrådgivning bliver gratis Det skal ikke længere koste penge for danske virksomheder at få adgang til de overordnede rapporter om markeds- og brancheforhold rundt om i verden, som Danmarks Eksportråd (Udenrigsministeriet) udarbejder. Også anden generel rådgivning fra ambassader til potentielle danske eksportører skal være gratis. Det har bestyrelsen i Eksportrådet besluttet, skriver epn.dk.

Målet med den nye strategi

er del at forsøge at sætte skub i den danske eksport efter et miserabelt 2009, dels at gøre flere virksomheder med eksportplaner opmærksomme på, hvad Eksportrådet har at tilbyde.

De nye retningslinier indføres fra årsskiftet og betyder f.eks., at en ambassaderapport om den økonomiske og politiske situation i Tyskland eller om fødevarebranchen i Sverige lægges ud på internettet til fri afbenyttelse.

Minimalsmøring - næsten tør-bearbejdning

UNIST er vejen til halvering af dine omkostninger!

Mærkeligt år for messecentre Det klinger af krise, når landets største messecenter, MCH Messecenter Herning, på ét år udskyder tre arrangementer som Gulvmessen, Transportmessen og publikumsudstillingen »Biler for alle« og samtidig må indkassere en betydelig nedgang i antallet af udstillere og besøgende på klassikeren, industrimessen HI 09. Indtrykket forstærkes af, at de også i Aalborg Kongres & Kultur Center, AKKC, har udskudt en planlagt livsstilsmesse og, at Bella Center i hovedstaden også har måttet tage en udstilling om boliger i udlandet af plaka-

noter » » noter noter » » noter noter » » noter

ten. I Odense Congress Center har man ligeledes udskudt et helt nyt initiativ på messefronten.

De ansvarlige i landets fem store messecentre bekræfter over for ErhverBladet.dk, at der i dag skal kæmpes hårdere for tingene end for blot et år siden. Færre udstillere og besøgende er også en erkendt tendens, men den er de danske messecentre ikke ene om. Det er en verdensomspændende tendens, der også har ramt de helt store, internationale messer.

• Reducerer væske forbrug med indtil 80% • Rengøring/vedligeholdelse bliver væsentlig lettere • Værktøjernes levetid forbedres • Arbejdsmiljøet bliver væsentlig forbedret • Omkostninger til opsug og arbejdstøj reduceres mærkbart

Lad en garanteret test ordre overbevise dig!

Toldbodgade 88 8930 Randers NØ Tlf.: 86 42 22 22 Fax: 86 42 22 04 www.boldsen.dk

Hvad er prisen på penge? ds håndværk & industri inviterer til et spændende temamøde om styr på dine tal – giver bedre vilkår i banken. Temamødet har tidligere været afholdt i sorø og haderslev med stor succes.

I forbindelse med finanskrisen har verdens nationalbanker sænket renteniveauet til historisk lave satser. I flere lande er man faktisk rigtig tæt på at have en rente på 0% !

I Danmark er Diskontorenten 1,0%, og Nationalbankens udlånsrente er 1,35%.

På trods af disse drastiske rentesænkninger, har de danske pengeinstitutter ikke sænket renten tilsvarende. Det såkaldte rentespænd er altså udvidet.

Er det rimeligt at pengeinstitutterne ikke følger med og er deres forklaring på at regeringens bankpakker koster mange penge nok til at forsvare denne adfærd ?

Svaret på dette spørgsmål er forskelligt alt efter hvem man spørger.

region:

14

Men en ting er sikkert – prisen på penge er blevet endnu sværere at beregne, og det kræver stor brancheindsigt, at vurdere om det enkeltes pengeinstituts rente er rimelig, i forhold til markedet.

Værst ser det ud for de små- og mellemstore virksomheder, som i forvejen har haft svært ved at vurdere prisen på disse ydelser. Disse virksomheder har ligeledes gennem tiden haft en tendens til ikke at vide, hvorledes man forbereder sig optimalt til et møde med banken.

Med andre ord er det altså endnu engang blevet sværere for disse virksomheder at vurdere om den rådgivning de modtager fra deres pengeinstitut, er den rigtige – dette såvel på pris som på sammensætning af finansieringen.

Denne udvikling i retning af mindre gennemskuelighed har gjort, at HMA Finansmægler har fået endnu mere travlt end tidligere.

HMA Finansmægler er netop specialister i at hjælpe små- og mellemstore virksomheder med, blandt andet at optimere deres finansiering. HMA Finansmægler har et indgående kendskab til mange pengeinstitutters prissætning og rådgivning, og kan derfor hjælpe virksomheden med at få den rette rådgivning i deres nuværende pengeinstitut, eller hjælpe med at finde et pengeinstitut, der passer endnu bedre til kundens behov.

HMA har hovedkontor i Odense, men har mæglere fordelt på hele landet.

dato:

kursusnr.

Midt

06.10.09

09513

sted Radisson SAS Hotel, Papirfabrikken 12, 8600 Silkeborg

Syd

28.10.09

09512

DS-Huset, Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

Hovedstaden/Sjælland

16.11.09

09514

Hotel Lautruppark, Borupvang 2, 2750 Ballerup

Nord

18.11.09

09515

Hotel Søparken, Søparken 1, 9440 Aabybro

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

Hvis du stikker fingeren i jorden, ved du, hvor pengene ligger begravet Ikke færre end 250.000 danske villaejere har et oliefyr, der er tjenligt til udskiftning. Samtidig har der aldrig før været større fokus på økonomi og miljø. Derfor er der også mange, som vil indse, at jordvarme er en særdeles attraktiv løsning.

Det sikre valg Hvis du vil være sikker på at kunne levere dine jordvarmekunder en upåklagelig kvalitet og en problemfri proces, så start med at træffe det sikre valg – Danfoss.

Du bliver godt rustet Som Danfoss installatør får du ikke alene en grundig oplæring, men også aktiv hjælp, råd og vejledning, når jordvarmeanlæg skal dimensioneres og etableres.

Kontakt Danfoss Varmepumper, tlf. 97 15 46 00 eller se mere på www.varmepumper.danfoss.dk

15

Derfor skal små virksomheder besk Af direktør Lars Bode, DS Håndværk & Industri

adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri

Foto: Ricky John Molly

DS Håndværk & Industri rejste i foråret sagen om mindre virksomheders manglende beskyttelse mod indbrud i deres netbank. I et fælles udspil med Dansk Byggeri kræver de to organisationer, at bankerne etablerer en garantiordning. Ellers bør lovgivningen tilpasses, så små virksomheder i lighed med private kan beskytte sig mod it-hackere.

Det er sjældent, vi oplever en sag, der i så høj grad ligger lige til højrebenet både for os som erhvervsorganisationer og for politikerne.

Efter en konkret sag i foråret, hvor en mindre virksomhed stod til at miste 1,8 mio. kr efter et indbrud i deres netbank, var der bred enighed om det uholdbare i, at de små og mellemstore virksomheder reelt ikke har nogen mulighed for at beskytte sig mod tab fra denne type kriminalitet. En type kriminalitet som desværre forventes at vokse eksplosivt.

Debatten har bølget frem og tilbage i pressen hen over sommeren – for og imod lovgiv-

ning, informationskampagner og andre muligheder. Erhvervsministeren har været påfaldende tavs i sagen, selvom problemet potentielt berører stort set alle virksomheder.

Vi ser helst, at bankene laver et slags kodeks med en række opstillede krav, som den enkelte virksomhed skal opfylde for at sikre sig dækning af evt. tab fra netbanksvindel, og når de krav er opfyldt, at bankerne så påtager sig at garantere for indeståender, eventuelt med en eller anden form for selvrisiko som man kender det fra andre typer forsikring.

Men pudsigt nok ser det ikke ud som om, at Finansrådet – og

dermed bankerne – er interesseret i nogen form for ordning af denne type. Derfor er der et klart behov for, at Folketinget implementerer den tilføjelse til EU-direktivet om betalingstjenester, der sidestiller de helt små virksomheder med private forbrugere. Og herefter må ministeren så gå i venlig men bestemt dialog med Finansrådet om en anden løsning for de lidt større virksomheder. Vi beder ikke om en gratis tjeneste fra bankerne, men om at de engagerer sig helhjertet i en løsning.

Naturligvis skal vores medlemsvirksomheder være opmærksomme på deres sikkerhed og selv medvirke med

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning Varmforzinkning Blæserensning – maling Maling af varmforzinkede stålkonstruktioner Blæserensning – metallisering - maling Vore biler kommer over hele landet Ring og få brochure tilsendt

Fasterholt · Ferritslev · Køge

16

Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

kyttes mod netbank-indbrud opdatering af software, beskyttelse af passwords med mere.

Og det er klart, at vi som organisationer vil medvirke med al den information til vores medlemsvirksomheder, vi kan.

Men det er vores klare opfattelse, at bankerne også har et stort ansvar og er de nærmeste til at skabe en løsning, der er samfundsøkonomisk billigst. Derudover har bankerne selv fremhævet, at det jo er til deres fordel, at de små og mellemstore virksomheder bruger netbank overhovedet – så også

derfor burde de være interesseret i at medvirke til en løsning.

Men alene at levere information, som Finansrådet lægger op til, er bare ikke nok. I den konkrete sag, som startede det hele, havde virksomheden Jymika jo beskyttet sig så godt de kunne – faktisk helt efter bogen – og alligevel havde de mistet 1,8 mio kr. hvis deres bank ikke havde begået en teknisk fejl, der flyttede ansvaret. Det er ikke ret mange virksomheder, der kan holde til den slags tab, og hverken samfun-

det eller bankerne kan tåle, at banksikkerheden skal sejle sin egen sø. Hvis ikke Finansrådet og bankerne vil medvirke til en løsning, bør politikerne bruge muligheden for lovgivning som EU-direktivet åbner for.

Denne kronik blev offentliggjort i Erhvervsbladet den 1. oktober 2009.

Tidligere artikler i DS-bladet om netbanksagen kan læses på www. ds-bladet.dk og på www.ds-net.dk

Netbanksikkerhed tæt på mål Fra alle sider af folketingssalen er der stemning for at sikre de mindste virksomheder mod indbrud på deres netbanker på niveau med private netbankkunder. Bolden ligger nu i Finanstilsynet.

Der tegner sig nemlig et bredt flertal for at sidestille de helt små virksomheder med privatforbrugere i sager om indbrud på netbanker.

»Udgangspunktet bør være, at det er banken, som påtager sig sikkerhedsopgaven, og så må kunderne via deres kundeforhold medvirke til at betale for bankens sikkerhedsansvar og sikkerheds-omkostninger. Jeg mener, at mindre virksomheder bør sidestilles med forbrugere – altså så de er dækket ind,« siger Mike Legarth, erhvervspolitisk ordfører og partifælle

VARMFORZINKNING

e d a l Overf

Maling med mobilanlæg tilbydes

Erhvervsbladet den 6. oktober 2009

www

g n i l d n a h e b

EMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNING METALLISERING BRANDMALING MALING

med økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen hos De Konservative.

Også Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti er umiddelbart villige til at spænde et sikkerhedsnet ud under mikrovirksomhederne.

.nvg

.dk

- totalleverandøren De kan stole på, når det gælder korrosionsbeskyttelse.

Vi vejleder gerne hvilken behandling, der er bedst i Deres tilfælde.

Nordvestjysk Galvanisering A/S

Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

17

Danmarks største indkøbsportal er gået i luften Af Lars Bode, Direktør, DS Håndværk & Industri

Danmarks formentlig største indkøbsportal, der vil sidestille små virksomheder med store, når de køber ind, er en realitet.

Fra den 21. oktober er medlemmer af DS Håndværk & Industri også medlem af Rabatportalen, der formentlig er Danmarks største. Over 20.000 virksomheder er med.

Rabatportalen er stiftet af DS Håndværk & Industri, Danske Snedker og Tømrermestre, Håndværksrådet og Danske Anlægsgartnere – i alt mere end 20.000 virksomheder. Stifterne af rabatportalen har samlet alle deres indkøbsaftaler i én pulje, så de på den måde skaffer små og mellemstore virksom-

heder samme rabatter og fordele, som større virksomheder kan opnå.

De aftaler, som medlemmer af DS Håndværk & Industri hidtil har haft glæde af, fortsætter naturligvis i Rabatportalen – med samme eller bedre vilkår.

Allerede fra starten er der over 50 leverandører med i samarbejdet. Og ved indgangen til 2010 forventer man, at antallet overstiger 100. Der er allerede nu indgået aftaler med TDC, Telenor, Statoil samt en

Alcon 3A, 3-50 & 6 kedler til fyring med brænde, briketter og kul, også til stoker, 20-50 kW

• Ring for bestilling af brochure m.m.

• Mere end 28 års erfaring med fyringsanlæg • Salg igennem lokal smed eller VVS-installatør

18

række øvrige udbydere.

Alle aftaler og tilbud i Rabatportalen er kun for medlemmer. De får adgang via et individuelt password, som de får tilsendt i løbet af kort tid sammen med information om systemet og om den hjemmeside, hvor informationen om alle rabataftalerne er samlet.

Rabatportalen drives i det daglige af ProVerte A/S, som i de seneste år har håndteret indkøbsaftaler for Danske Anlægsgartnere.

KSM.multistoker 275 & 375 til fyring m.træpiller, korn, frøaffald, brænde m.m. 18-31 kW

Fritstående Alcon halmfyr 130-1000 kW Stålskorstene i speciel stål

Akkumuleringsog ekspansionsbeholdere

Alcon 5 kedler til fyring med brænde, briketter og kul, også til stoker, 16-21 kW

Sektion stålskorstene i syrefast rustfri

Alcon Fyringsanlæg Frichsvej 11 · DK 8464 Galten · Tlf. 8666 2044 www.alcon.nu og www.skorsten.eu

BLOCK KONDENS MK4

Nyhed der luner

Med den nye kondenserende BLOCK KONDENS MK 4 fra BAXI forbedres fyringsøkonomien væsentligt for forbrugeren. Yderligere har kedlen en indbygget varmtvandsbeholder med så stor effekt, at den let dækker behovet for varmt brugsvand. Alt dette indebærer, at forbrugeren opnår den størst mulige besparelse sammenlignet med de gamle traditionelle kedler.

Fordele ved BLOCK KONDENS MK4 • Høj nyttevirkning 102% • 4 stjerner iht. EU-nyttevirkningsdirektiv • Inklusiv oliebrænder og 10l. trykekspansion • Universal røgafgang ovenud eller bagud • Miljøvenlig forbrænding • Stilrent design • Inklusiv effektiv varmtvandsbeholder på 100 henholdsvis 130l.

• Ydelse 18 eller 24 kW • Indbygget vejrkompensering www.baxi.dk

Stor dansk satsning på vedv – lige uden for hoveddøren i DS Foto: Johnny Anthon Wichmann (PF)

Flere af dansk erhvervslivs sværvægtere og tidl. statsminister Poul Nyrup Rasmussen vil forsøge at skabe et af verdens førende produktions- og udviklingssteder inden for vedvarende energi på A.P. Møllers fynske Lindøværft, der stopper bygning af skibe om to år.

Syddanmark bliver hjemsted for en af de største nyskabelser i mange år inden for udvikling af vedvarende energi herhjemme.

Dermed skal den ambitiøse plan gennemføres omtrent uden for hoveddøren i DS Håndværk & Industri, der har sit administrative hovedsæde i Odense og som repræsenterer en lang række centrale og toneangivende underleverandører i vindmølleindustrien.

Blandt andre Welcon, der er initiativtager til det storstilede energiprojekt på Lindøværftet gennem ejerskabet af Skykon-koncernen.

I DS Håndværk & Industri har regionskonsulent Steen Hoeck Klausen store forventninger til planerne:

20

»Danmark har en helt unik styrkepositiv inden for vindmøller. Og der er ingen tvivl om, at vi også kan få det på bølgekraft og andre teknologier inden for vedvarende energi.

Det handler om at tage afsæt i vores eksisterende styrker, spille de rigtige kort og tænke nyt.« De mange år med vindmølleproduktion har givet danske producenter og underleverandører enestående kompetencer. »Disse kompetencer inden for især metalindustrien er forudsætningen for at være konkurrencedygtige på viden og pris på verdensmarked. Et center på Lindøværftet, der kombinerer erfaringer på tværs af virksom-

en

gi

RE

NDE

er

VEDV A

varende energi

Håndværk & Industri heder, branche og forskningsinstitutioner, er selvfølgelig uhyre interessant for mage medlemsvirksomheder i DS Håndværk & Industri. Men bestyrelsesmedlemmer gør det ikke alene. Handling er nøgleordet,« fastslår Steen Hoeck Klausen: »Vi kan sagtens se, at Danmark kan forblive den førende vindmøllenation i verden.

Men det kræver, at vi tænker globalt. En udfordring ikke alle danske virksomheder har ressourcer og kompetencer til. Vi har brug for globale underleverandører. Det nye center kan med fordel hjælpe virksomhederne på vej. I øjeblikket er der kun omkring 15 underleverandører på det kinesiske marked, det førende vækstmarked i verden. Kina er en stor mundfuld, men systematisk erfaringsopsamling og hjælp kan bringe mange virksomheder på den rigtig vinder kurs.« I spidsen for den nye fond »Lindø Offs-

hore Renewables Center« står fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), der har selskab i bestyrelsen af blandt andre Danfoss-formand Jørgen Mads Clausen, direktør Lars-Erik Brenøe fra A. P. Møller Mærsk og rektor på Syddansk Universitet Jens Oddershede. »Offshore bliver mere og mere aktuelt, når det gælder vedvarende energi. Det er svært at få stillet vindmøller op på land i Danmark, men til gengæld er der masser af muligheder på vand. Både vind- og bølgeenergi kræver dog store konstruktioner, og her kan et videnscenter hjælpe,« siger Jørgen Mads Clausen, der er bestyrelsesformand i Wave Star Energy A/S, som arbejder med bølgeenergi.

På Lindøværftet er omkring 10 procent af området allerede lejet ud til Fredericia Skibsværft, der i stor udstrækning benytter medlemsvirksomheder i DS Håndværk & Indu-

stri som underleverandører.

Initiativtagerne håber, at det nye center kan optage en tilsvarende del af den kommende industripark på området. Dertil kommer de mange virksomheder, som ventes at slå sig ned på Lindøværftet for at være i nærheden af et videncenter og trække på ekspertisen der.

Det er også håbet, at en del af Lindøs nuværende medarbejdere kan bruge deres erfaring med at bygge og beregne store konstruktioner til vands til at få job i det nye selskab.

Udviklingsdirektør Niels Brix fra Skykonkoncernen, der udover Welcon tæller en række underleverandører, siger, at fonden lige nu har støtte fra private investorer, erhvervslivet omkring vedvarende energi og Region Syddanmark, men at man håber på statslig støtte også til det nye center.

21

VEDV A

RE

NDE

en

Klimaudfordringer skal skabe vækst og nye arbejdspladser Foto: Johnny Anthon Wichmann (PF)

Regeringen er klar med en Erhvervsklimastrategi, der skal sikre, at Danmark udnytter klimaudfordringerne til at skabe vækst og beskæftigelse.

Regeringen er parat til at skyde millioner af kroner i en ny Erhvervsklimastrategi, der skal bidrage til, at den fremtidige stærkt stigende globale efterspørgsel efter klimaløsninger omsættes til vækst og arbejdspladser i Danmark. I forvejen er der allerede afsat 1.300 mio. kr. til udvikling og eksport af danske klimaløsninger, og nu læg-

ger regeringen op til, at der fra globaliseringspuljen afsættes yderligere 600 mio. kr. til Erhvervsklimastrategien.

Regeringens ny strategi er udarbejdet i et tæt samspil med erhvervslivet, organisationer og forskningsinstitutioner i forbindelse med regeringens Erhvervsklimapanel og en række strategiske klimapartnerskaber.

»Vi skal omsætte klima- og miljøudfordringerne til vækst og velfærd. Med Erhvervsklimastrategien kommer vi med en lang række konkrete tiltag, der skal være med til at skabe ny vækst og beskæftigelse i grønne væksterhverv. Vi vil i regeringen arbejde målrettet for, at vi i Danmark har et stort udbud af effektive klimaløsninger, som kan sælges i både ind – og udland. Det er til gavn for klimaet. Det er til gavn for erhvervslivet. Det er til gavn for forsyningssikkerheden. Det er til gavn for borgerne og dermed er det til gavn for hele samfundet,« siger økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen.

21 inititiver Erhvervsklimastrategien indeholder 21 initiativer fordelt på seks overordnede indsatsområder. Disse indsatsområder dækker hele vejen fra forskning, udvikling og markedsmodning af klimaløsninger, til de bliver solgt på det globale marked.

Regeringen ønsker, at strategien både skal medvirke til at skabe et stort udbud af danske effektive og højtudviklede klimaløsninger og fremme efterspørgslen efter dem i Danmark og globalt. »Vi skal omsætte klima- og miljøudfordringerne til vækst og velfærd,« mener økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K). Men langt fra alle er imponeret over regeringens ambitioner og de økonomiske midler, der er afsat.

22

er

gi

Energioptimering - gratis energi fra solen

Man behøver ikke vente på en fjern fremtids forventelige store gennembrud i billig og forureningsfri energi, inden man selv prøver at nedbringe sit eget forbrug. Nutidens solvarmeteknologi byder på store besparelser på CO2 udledningen og en effektivitet, der også kan lune tegnebogen. Således har Hovedstadens Naturgasselskab, HNG, vist vejen ved at investere i et nyt komplet varmeanlæg fra Weishaupt, med højeffektive gaskedler i kombination med et solvarmeanlæg med 92 m2 solpaneler. Denne løsning, solvarme i kombination med naturgas, repræsenterer en af de mest miljøvenlige opvarmningsformer på markedet. Solpanelerne er placeret på taget ud mod Gladsaxe Ringvej og sender et tydeligt budskab til alle forbikørende om HNG’s grønne profil.

Kedelanlæg 2 x Weishaupt WTC GB 300, kaskadekoblet Effekt: 600 kW Styring: Weishaupt WCM-KA, WCM-FS

Solvarmeanlæg Solfangerareal: 91,6 m2 (40 stk) Buffer: 15 m3 Varmtvandsbeholder: 1,5 m3 Styring: Weishaupt WRSol 2.0

Lundstrøm & Partners

Det nye solvarmeanlæg er dimensioneret med henblik på, at holde gaskedlerne på standby hele sommersæsonen og yde et betragteligt varmebidrag i overgangsmånederne. Intelligent energilagring på henholdsvis en 1,5 m3 varmtvandsbeholder og 15 m3 buffertank, samt solpaneler af høj kvalitet, sikrer maksimal udnyttelse, så der selv i de kolde måneder kan hentes gratis energi ud af de her sparsomme solskinstimer. Når mørket har sænket sig, tager de 2 WTC GB naturgaskedler (600 kW) over og sikrer at HNG’s medarbejdere kan holde varmen, på den mest økonomiske og energirigtig måde. HNG’s anlæg er et studie i naturgas og solvarme. Et koncept som kan genbruges i store boligblokke eller i nedskaleret version i den lille villa.

Erhvervsvej 10 • Glostrup Tlf: 43276300

Aalborg Tlf: 98156911

Fredericia Tlf: 75101163

VEDV A

RE

NDE

en

Er solvarme bedre end penge i b Producenter af solvarmeanlæg har travlt med at aflive myter om solvarme.

F.eks. at solen skinner for lidt herhjemme, og at det danske klima ikke passer til solvarme.

Under den økonomiske højkonjunktur købte danskerne i stor stil samtalekøkkener, luksuriøse badeværelser og udestuer.

Denne forbrugsbølge har den finansielle og økonomiske krise sat en brat stopper for. Nu er danskerne blevet mere tilbageholdende og ikke mindst nøjeregnende med større fokus på forrentning og tilbagebetalingstid.

-

Slut med »kedellige« løft..!

Det mærkes hos udbydere af solvarmeanlæg. »Miljøet og brugen af vedvarende energi optager de fleste af os i dag og i fremtiden. Især når en investering i et solvarmeanlæg giver en bedre forrentning af pengene, end man kan få i banken,« hævder direktør Thomas Egelborg fra Sonnenkraft Scandinavia A/S. Virksomheden er ejet af danske VKR Holding, der står bag virksomheder som Velux,, Velfac og Rationel Vinduer.

VKR Holding ejer også en af pionererne inden for solvarme, det danske Arcon, der har udviklet teknologien siden 1974. Arcon producerer i dag store, industrielle solvarmeanlæg, mens videreudviklingen af mindre, private solvarmeanlæg er flyttet fra Arcon til Sonnenkraft.

En anden dansk solvarmeproducent med mange års erfaring inden for solvarmeanlæg, Thermo-Sol, indgår i dag i Sonnenkraft. Navnet lyder tysk, men moderselskabet Sonnenkraft Solar Systems GmbH hører hjemme i St. Veit i Østrig.

Såvel Sonnenkraft som andre producenter bruger en del tid på at aflive myter om solvarme i Danmark. »I modsætning til, hvad mange tror, så fungerer et solvarmeanlæg hele året, også om vinteren. Ydelsen er størst om sommeren, når solen står højt på himlen. Derfor kobler man et solvarmeanlæg sammen med den eksisterende varmeinstallation, hvad enten det er naturgas, olie eller måske et stokerfyr. Normalt anbefaler vi solpaneler med et samlet are-

Vigtige Råd til installatøren Vigtige overvejelser, når man som installatør skal finde den optimale solvarmeløsning:

Se omtale i DS-bladet nr. 12 side 26.

Med Universal Lift kan du vinke farvel til tunge løft af kedler, vandbeholdere og radiatorer m.m. Universal Lift gør transporten fra bil til monteringssted – samt håndteringen og monteringen – både ubesværet og meget lettere. Det er godt for effektiviteten, humøret og ikke mindst for ryggen.

Universal Lift er nem at komme rundt med og kan løfte 150 kg op til 90 cm.

Spangkildevej 13-15, Spettrup · DK-8722 Hedensted Tlf: +45 75 65 23 35 · info@spangkilde.dk · www.spangkilde.dk

24

Udendørs • Hvilken type tag er der på huset?

• Hvilken hældning er der på taget?

• Orientering ift. verdenshjørner • Antal etager på huset Indendørs • Hvad er kundens behov?

• Antal personer i husstanden?

• Varmesystemer (gas, olie, pillefyr) • Hvor stort er det areal der skal varmes op?

• Er der gulvvarme, radiator, spa eller andet?

• Hvor skal anlægget placeres?

er

gi

al på 5-6 kvadratmeter. Det er nok til at klare 65-70 procent af det årlige varmtvandsforbrug i en normal familie på fire eller fem personer. Det svarer som regel til omkring 30 procent af det samlede varmeforbrug,« siger Thomas Egelborg.

Han hører tit den indvending, at der ikke er solskinstimer nok i Danmark til at få en fornuftig økonomi i et solvarmeanlæg. Men det passer ikke. »Boede man i Paris, ville det være noget andet, siger mange.

Men i Danmark har vi stort set lige så mange solskinstimer som i Paris. Herhjemme blæser det bare mere, så det føles koldere. Men solfangeren er ligeglad med blæsten, her er det kun solskinstimerne, der tæller,« siger Thomas Egelborg.

Teknisk er der ikke noget i vejen for at installere et anlæg med mange flere solpaneler.

Et større anlæg kan naturligvis levere mere varme, når solen bager midt om sommeren.

Men i det lange løb bliver investeringen for høj i forhold til udbyttet. »Det første solpanel er det dyreste, fordi det kræver en komplet installation. Det sidste panel, der kobles til anlægget, bliver det billigste, fordi det tilsluttes den installation, man skal have alligevel. Men tager vi så virkningsgraden med ind i regnestykket, får man ikke meget ud af at installere mange paneler, fordi udbyttet alligevel er lavt, specielt i de solfattige måneder,« forklarer Thomas Egelborg.

Sonnenkrafts solpaneler kan enten opstilles frit i haven, monteres på et eksisterende

tag eller bygges næsten fladt ned i et nyt tag. Sammen med panelerne opsættes en særlig varmtvandsbeholder, eventuelt en større akkumuleringstank samt en elektronisk styring, der sørger for den bedst mulige udnyttelse af varmen fra solpanelerne. »Selve tilslutningen skal man overlade til en kvalificeret, specialuddannet montør.

Temperaturen i et solpanel kan nemt komme op på 130-140 grader en varm sommerdag, hvis cirkulationspumpen stopper. Man kan ikke bare slukke for solen, så derfor skal der være en tilstrækkelig effektiv ekspansionsbeholder korrekt monteret i anlægget, ligesom tilslutningerne skal være udført i rustfrie stålrør. Ved den temperatur kan almindelige varmeslanger ikke holde. Men er anlægget lavet rigtigt, sker der ikke noget, selv om pumpen stopper,« siger Thomas Egelborg.

I betragtning af hvor længe solvarme har været på markedet, kan det undre, at udnyttelsen af den gratis energikilde trods alt ikke er mere udbredt. Kombinationen af finansog miljøkrisen kan dog vise sig at være startskuddet til en ny æra for energiproduktion. Hovedstadens Naturgasselskab, HNG, er passende nok progressive, når det kommer til alternativ energi. HNG har investeret i et solvarmeanlæg fra Weishaupt bestående af et solvarmeanlæg med 92 m 2 solpaneler i kombination med højeffektive gaskedler. »Solvarme er en rigtig god idé de steder, hvor man har et stort varmtvandsbehov.

På HNG bygningen er anlægget konstrueret, så gaskedlerne stort set ikke kører henover sommeren, mens solen i foråret og efteråret yder en stor del af det samlede energiforbrug,« fortæller Carsten Cederqvist fra Weishaupt.

120 grader Anlægget på HNG bygningen er desuden lidt speciel på den måde, at det er trykbårent. Det betyder, at temperaturen på en varm sommerdag, kan nå helt op på 120 grader inden systemet slår fra. Når vandet når kogepunktet og bliver til damp bliver det i systemet, hvorimod det i andre systemer bliver lukket ud og skal pumpes ind igen. »Systemet har naturligvis også en skoldningssikring, der sørger for, at brugsvandet automatisk bliver blandet med koldt vand inden det ryger ud til brugeren. Den høje temperatur er med til at øge udnyttelsesgraden og dermed spare på energien,« siger Carsten Cederqvist.

At udnytte naturens egen energikilde er oplagt i alle bygninger, hvor der færdes mange mennesker. Andelsboligforeninger, ejerforeninger, svømmehaller, plejeboliger etc. er alle bygninger, der med fordel kan tage naturens generøse solenergi til sig.

25

RE

NDE

en

banken?

Andelsboligforeninger, ejerforeninger, svømmehaller, plejeboliger etc. er alle bygninger, der med fordel kan tage naturens generøse solenergi til sig.

gi

VEDV A

Fremtidens energi er gratis

er

VEDV A

RE

NDE

en

Investeringer betaler sig altid Af Birger T. Christiansen, Vvs-konsulent, DS Håndværk & Industri

Når en boligejer beder om et tilbud på et nyt badeværelse, kan der derfor være god grund til at foreslå en yderligere investering i en energibesparende løsning. Til forskel fra investering i nyt køkken eller bad, kan investering i en energiløsning samtidig give luft i økonomien gennem besparelser på eksisterende driftsudgifter.

Hvornår en investering er rentabel for boligejeren afgøres af hans beslutning om at gennemføre den. En investering er en planlagt udgift, som helst skal kaste nogle fordele af sig, herunder en fortjeneste. Ved investering i energiløsninger forventes en driftmæssig fortjeneste, der kan betale investeringen tilbage i levetiden.

Til forskel fra investering i nyt køkken eller bad, kan investering i en energiløsning give luft i økonomien.

26

Investeringer i boligen Boligejeren træffer beslutning om en større investering fra første underskrift på købsaftalen.

Begrundelserne for at vælge netop denne bolig er tit mangfoldige, og ser vi på argumenter for at vælge boligen i ejendomsmæglerens salgsmateriale, er beliggenhed, afstand til ind-

køb, afstand til skole og daginstitutioner vigtige, selvom pris og ydelse også er anført.

Når den nybagte boligejer overtager boligen, er der allerede mange ønsker til forbedringer, som kræver en form for investering. Det kan være små ting som nye dørhåndtag, men kan også være ønske om et nyt badeværelse eller køkken. Fælles for ønskerne er ofte, at de kan gøre de daglige rutiner nemmere at komme igennem.

Et vægtigt argument til den nybagte boligejer må derfor være at sikre en bedre komfort, som kan leve op til forventningen.

Investering i energiløsninger Kan en investering i bedre ener-

giløsning sikre en bedre komfort i dagligdagen hos den nybagte husejer. Medmindre der ikke er tilstrækkelig varme eller varmt vand, må vi i første omgang nok sige nej. Der er skrevet mange artikler og indlæg om det gode i at få bedre energianlæg, og fælles for dem alle er, at de er skrevet af energifolk, som gerne vil fremme en bedre energiadfærd. Alle investeringer kræver en opstartskapital, som skal tages fra den samlede økonomi. Skal der kunne gå noget fra denne kasse til en ny energiløsning, vil det kræve en særlig indsats eller incitament fra både boligejer og sælger.

Budgettet skal balancere Til forskel fra investering i nyt køkken eller bad, kan investering i en energiløsning samtidig give luft i økonomien gennem besparelser på eksisterende driftsudgifter. Udgifter har det imidlertid sådan, at de på tid tilpasser sig indtægterne, så det ender med et status quo på husholdningsbudgettet. Boligejeren, både den nybagte og den ”erfarne”, vil derfor kun kunne se luft i budgettet det første år efter investering i en energiløsning. Hvis den forventede besparelse bliver brugt til betaling af afdrag på en anden investering, eksempelvis et nyt badeværelse, er energiinvestering og forventet tid til tilbagebetaling ikke længere i fokus. Boligejerens fokus vil være rettet mod

er

gi

en

gi

RE

NDE

er

VEDV A

investeringen i det nye badeværelse. Budgettet vil ved denne tankerække kun være belastet af investering i den nye energiløsning, men fokus vil være på den medfølgende »merværdi« i komfort for boligejeren.

Tilbagebetalingstiden for investeringen I ovennævnte eksempel vil en omtale af tilbagebetalingstiden for energiløsningen være uden betydning, da boligejerens fokus er rettet mod komfortforbedringen. Havde kunden valgt alene at investere i nyt badeværelse, havde der kun været råd til denne investering. Når energiløsningen, eksempelvis solvarme eller varmepumpe, er »tilbagebetalt«, vil boligejeren opleve lidt fornyet luft i budgettet. Tidspunktet er ikke længere så vigtigt, da den oprindelige investering i begge projekter kun har medført forbedringer af boligen for dens ejer gennem hele perioden.

Argumenter i salgsarbejdet For installatøren er der mange faktorer i salgsarbejdet, som kræver opmærksomhed. Ofte ender det med, at der gives et tilbud på opgaven, som installatøren forventer kunden har mulighed for at betale, eller som kan sammenlignes på prisen med en eventuel konkurrents. En større investering i boligen, eksempelvis føromtalte nye badeværelse, vil som hovedregel medføre et behov for at låne penge i boligens friværdi. En yderligere investering i en energiløsning kan med baggrund i ovenstående godt svare sig for både boligejer og instal-

latør. Når en boligejer beder om et tilbud på et nyt badeværelse, kan der derfor være god grund til at foreslå en yderligere investering i en energibesparende løsning. Budgettet vil ikke bli-

ve belaste yderligere end det nye badeværelse ville gøre. Det er i praksis en uventet merydelse for boligejeren, der på længere sigt kan give mere luft i budgettet.

Held og lykke i salgsarbejdet.

Fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed?

Autoriseret arbejdsmiljørådgiver med stærke kompetencer indenfor bl.a.: • APV - branchespecifik arbejdspladsvurdering.

• Støjkortlægning og høreprøver.

• Ergonomisk indretning og rådgivning.

• Sikkerhedsleder - ajourføring og rådgivning.

• Miljøansøgning og fornyelse af godkendelse.

• Projektleder ved indkøb af teknisk udstyr.

Tlf.: 66 17 34 55 · www.avidenz.dk

27

VEDV A

RE

NDE

en Søsalat er en naturligt forekommende algeart i danske farvande, hvor den flere steder findes i store mængder. Billedet er fra Odense fjord.

Søsalat til energi Af Karin Svane Bech

Energigiganten ExxonMobil investerede for nylig godt tre mia. kroner i udviklingen af biobrændstoffer fra alger.

De første resultater fra Danmarks hidtil største projekt med alger til energiproduktion viser et udbytte på omkring 45 tons tørstof/hektar. Der er udført lovende forsøg med at bruge algerne til produktion af ethanol og biogas, men økonomien er fortsat uafklaret. En løsning kan være en kombineret produktion af energi og andre højværdige produkter.

Søsalat til energi I Danmark leder Teknologisk Institut det hidtil største danske forskningsprojekt om alger til energiformål. Projektet har til formål at undersøge potentialet for anvendelse af makroalgen søsalat til energiproduktion. Søsalat er en naturligt forekommende algeart i danske farvande, hvor den flere steder findes i store mængder.

28

I udlandet er der især fokus på produktion af mikroalger til fremstilling af biodiesel, men i Danmark er forskningen koncentreret om makroalger, da de er betydeligt lettere at høste.

Det giver lavere omkostninger til høst og håndtering og dermed større sandsynlighed for, at det på et tidspunkt bliver muligt at etablere en produktion, der kan konkurrere med andre former for biomasse.

Projektet startede i april 2008, og sommeren igennem blev vækstpotentialet for søsalat i bassiner undersøgt af DMU på Dansk Skaldyrcenter i Nykøbing Mors. Dyrkningen i bassiner resulterede i et udbytte på cirka 45 tons tørstof/hektar, hvilket har vist sig at kunne øges med omkring 50 procent, når bassinerne bliver gennemboblet med CO2. De første re-

sultater viser altså, at udbyttet fra søsalat er langt højere end fra traditionelle energiafgrøder, der typisk giver et udbytte på 10-12 tons tørstof/hektar.

Alger i pilleform Under projektet bliver energipotentialet i søsalat undersøgt med henblik på at bruge det til forbrænding og forgasning samt til produktion af bioethanol og biogas.

I forsommeren 2009 blev der over tre dage indsamlet, vasket og tørret cirka et ton frisk søsalat fra Odense fjord. Da tørstofindholdet i søsalat kun er på omkring 10-15 procent, blev biomassen forsøgsvis presset i en skruepresse, hvilket viste sig at være en ganske velegnet metode til at nedbringe vandindholdet betydeligt. Herefter blev biomassen tørret ved cirka 100

er

gi

°C, og i efterüret 2009 vil der blive udført forsøg med at presse biomassen til piller, sü det bliver muligt at fü et indtryk af lagerstabiliteten og pillernes styrke.

Ethanol og biogas Laboratorieforsøg, foretaget af Risø DTU, har givet et udbytte pü cirka 3 gram ethanol pr. 100 gram tørstof ved en simpel gÌring, men der arbejdes løbende pü at optimere udbyttet af bioethanol. Blandt andet vil der i løbet af efterüret 2009 blive udført flere forsøg med hydrotermisk behandling, ligesom nye gÌrtyper vil blive undersøgt med henblik pü at finde den mest velegnede gÌrtype til søsalat.

Endvidere bliver arbejdet med at optimere produktionen af biogas. De foreløbige re-

sultater viser et metanudbytte pü 150-250 ml/gram organisk stof (vüd vÌgt) efter 29 dages opholdstid ved en reaktortemperatur pü 55 °C. Det ligger nogenlunde midt imellem udbyttet af metan fra kvÌggylle og energiafgrøder som eksempelvis majs og kløvergrÌs.

HøjvÌrdiprodukter Pü lÌngere sigt vil det vÌre naturligt at kombinere energiproduktionen med andre produkter af høj vÌrdi. Allerede i dag anvendes visse kulhydrater fra alger som stabilisatorer i fødevarer, ligesom visse pigmenter anvendes i fiskefoder til laks for at give kødet den eftertragtede lyserøde farve.

EfterhĂĽnden som forskningen og udviklingen inden for alger bliver udvidet, vil der formentlig

komme fokus pü flere anvendelsesmuligheder, og det kan fü stor betydning for økonomien. Hvis højvÌrdiprodukter kan udnyttes forud for energiproduktionen, vil det süledes vÌre langt mere realistisk at bruge alger til energiproduktion.

Karin Svane Bech er cand. scient. og ansat pĂĽ Teknologisk Institut, karin.svane.bech@teknologisk.dk.

Information om energisektoren füs ved DS Energi- & Miljøafdelingen Ove Folmer Jensen, Energi& Miljøkonsulent.

En skruepresse har vist sig at vÌre et effektivt redskab, nür vandindholdet i søsalat skal reduceres.

HELĂ…RSSTOKER! Derfor BENEKOV multifuel stoker %V TQBSFS QĂŒ WBSNFO

Sammenlignet med: Elvarmepumpe, gas, olie, eller pille fyr

2. BENEKOV er Dansk know how

Testet hele 11 gange hos Teknologisk institut i Ă…rhus

NYHED!

5JMEFMU NBYJNBMF TUKFSOFS

Hele 3 gange af AGROMEKS nyheds komite

4UBCJM WBSNFLJMEF BMMF ĂŒSTUJEFS

Kan kører hele üret, R og S modeller har auto start/stop

7BMHGSJ ĂŒST USZHIFET HBSBOUJ

BAT TER A R E D GO FFER TIL PRO

Vi skal blot godkende din installation, ingen ĂĽrlige udgifter.

Salg, service og montage i hele Danmark Vi er klar til at rĂĽdgive dig

Liagro A/S

www.liagro.dk

$ZQSFTWFK C t )FSOJOH 5MG t .PCJM post@liagro.dk

29

VEDV A

RE

NDE

en

Vindmølleleverandør styrket ud af regnskabsår Det netop godkendte årsregnskab for Niebuhr Gears A/S for 2008/09 viser vækst og et meget tilfredsstillende resultat. Med store investeringer i produktionsapparatet de seneste år samt planlagt opstart af datterselskabsfabrik i Kina, er virksomheden rustet til fremtiden og opsat på yderligere vækst. Årets resultat efter skat udgør 15.009 tkr., mod 14.877 tkr. i 2007/08. Sammenholdt med 2007/08 er aktiviteten steget med 18 pct. i 2008/09, hvilket er resultatet af et meget højt aktivitetsniveau i første halvdel af regnskabsåret og vigende aktivitetsniveau som følge af finanskrisen i andet halvår 2008/09. Resultatet er tilfredsstillende, den finansielle krise taget i betragtning.

Investeringer i produktionsapparatet Niebuhr har i 2008/09 udbygget produktionsfaciliteterne i Ikast, dels for at øge kapaciteten, og dels for at insource underleverandørarbejder og reducere gennemløbstiden på et uændret højt kvalitetsniveau.

Selskabet har de seneste tre år investeret 125 mio.kr. i produktionsapparatet i Ikast, som nu fremstår som en moderne og komplet produktionsenhed, med automatiske og semiautomatiske maskiner, der er i stand til at fremstille høj kvalitet med et minimalt lønforbrug.

Med disse investeringer råder selskabet over et komplet produktionsapparat, der kan imødekomme kundernes ønsker om øget fleksibilitet, bedre konkurrencemulighed og høj kvalitet.

30

Den kinesiske vindmølleindustri Vindmølleindustrien har de seneste år realiseret betydelig vækst, hvilket også forventes at blive tilfældet i de kommende år. Det europæiske marked har indtil 2008 været det største marked for vindenergi, men blev i 2008 overgået af det amerikanske og kinesiske marked.

For at få del i vindmølleindustriens vækst i primært Kina og USA, planlægges der opstart af datterselskabet »Niebuhr Gears China«. Denne fabrik forventes at kunne servicere såvel Kina som USA i de førstkommende år. Aktiviteten i Kina forventes først at bidrage positivt til Niebuhr’s indtjening fra regnskabsåret 2010/2011.

Bred kundebase Udover vindmølleindustrien findes kunderne inden for mange forskellige brancher, blandt andet automobilindustrien, landbrugssektoren og byggesektoren.

Selskabet har øget salgsindsatsen til den generelle industri, som ikke har været højt prioriteret tidligere. Denne indsats medfører, at nedgangen i ordrebeholdningen i forlængelse af finanskrisen er stagneret. Fortsat fokus på nye kunder og markeder forventes at bidrage til vækst i de kommende år.

På baggrund af de igangsatte initiativer forventer selskabet en styrket markedsposition i 2009/2010.

er

gi

Vi gør dig grønnere Vejen frem er grøn. Overalt er der skarpt fokus på

bl.a. varme (herunder også jord- og solvarme), ven-

energi- og ressourcebesparelser - og i takt med at

tilation, køling, belysning, pumper og vandinstalla-

de gode hensigter bliver omsat til handling, bliver

tioner. Sidst, men ikke mindst har vi også de intelli-

de også til opgaver for den tekniske installations-

gente styresystemer, som binder det hele sammen

branche. Lemvigh-Müller kan hjælpe dig med pro-

til løsninger, som sparer mere, end de koster i det

dukter, projektstøtte og teknisk support inden for

lange løb. Kan du se værdien?

www.lemu.dk/energi

» noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » NOTER » noter » noter » noter » noter » » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » not VEDV A

RE

NDE

en

Solar åbner videncenter Solar Danmark har indviet sit nye videncenter »Solar Explorium« i Vejen som en del af et unikt byggeri, der udelukkende baserer sig på alternative energikilder.

Alle tekniske installationer er integreret i en intelligent bygningsinstallation.

Det betyder, at de forskellige teknologi-

32

er som varmestyring, lysstyring, sikring, adgangskontrol og energimåling er koblet sammen og styret af ét overordnet system.

Med indvielsen af det nye center, hvor energi- og klimaminister Connie Hedegaard (K) var hovedtaler ved den officielle åbning af videncentret, ønsker Solar sam-

men med el-, vvs- og ventilationsbranchen at sætte øget fokus på energibesparelser til virksomheder. I dette tilfælde med en bygning,som er godkendt i den såkaldte energiklasse 1. Bygningen lever altså op til lovkrav, som først træder i kraft i 2015.

er

gi

RE

NDE

en

» noter » noter » noter » noter » noter » noter er»gi Millionstøtte skal»skabe nye job på havet » noter » noter » noter » noter noter » noter Syddansk Vækstforum forsøger nu med en som efterspørgslen efter vindenergi er stigende.

Den stigende globale efterspørgsel på vindsaltvands-indsprøjtning på knap 30 millioner » noter » noter » noter » noter » noter » noter » kroner at sætte ekstra gang i etableringen af energi betyder, at der alene i Nordsøen skal opnye arbejdspladser omkring den omfattende stilles over 5500 havmøller inden 2015, hvilket » noter » noter » noter » noter » fornoter » noter vil få stor betydning den danske offshoreoffshore-virksomhed i Nordsøen.

De danske aktiviteter i Nordsøen har stor be- branche i Esbjerg, der gennem de seneste 10 år har opstillet og serviceret danske» noter » tydning for» samfundsøkonomien. » noter » noter noterMange » tusinnoter » noter de arbejdspladser i Esbjerg-området er allerede havmølleparker. Branchen beskæfog vil blive skabt de kommende år. Alene tiger således over 9.000 menter » noter » skabt noter » noter » noter » noter » noter i 2008 fik den danske stat 35,9 milliarder nesker i regionen.

VEDV A

kroner i indtægter fra Nordsøen, lige-

Ny brændekedel på det danske marked Nu kommer der en helt ny unik EN303-5 godkendt brændekedel. Kedlen kan bruges til skovtræ, affaldstræ, koks, kul og ikke mindst monteres med stoker på siden.

Siden brændeovnsbekendtgørelsen trådte i kraft sidste år, har det været stort set umuligt for mange kunder til brændekedler at få opfyldt deres ønske til en kombineret brænde- og stokerkedel. Mange kunder har ønsket en brændekedel, hvor man senere kan tilkoble en stoker. Desuden ønsker mange kunder også at fyre med affaldstræ (med søm, skruer m.m.) samt med kul og energikoks. De kedler, der hidtil har været på markedet, har ikke på lovlig vis opfyldt disse ønsker.

Alcon A/S i Galten har konstrueret en ny ombineret

brænde- og stokerkedel. Kedlen ever op til alle krav i både brændeovnsbekendtgørelsen og bygningsreglementet. Den kan monteres som ”stand alone” brændekedel, og samtidig er der mulighed for at tilkoble en ekstern stoker i hullet på siden af kedlen. Samtidig har Alcon A/S også løst problemet med hensyn til affaldstræ og koks/ kul. Kedlen er nemlig født med støbejernsriste, frem for en såkaldt keramisk Herd, som andre brændekedler benytter.

Endelig er den nye kedel født med den skrå indfyringslåge, som Alcon-kedlerne altid har været kendetegnet ved. Den skrå indfyringslåge gør det nemt at fyre med ukurante brændestykker og kul/koks, da det blot kan hældes ned i kedlen ovenfra. www.alcon.nu

Lang vej for dansk solenergi Solenergi er endnu ikke nogen dansk solstrålehistorie. Ifølge direktør Henrik Raunkjær, Danfoss Solar Inverters i Sønderborg, der er formand for Dansk Solcelleforening, er der tale med en lille bitte branche med 30-40 virksomheder, der helt eller delvist beskæftiger sig med en eller anden form for solceller.

Han anslår, at den samlede beskæftigelse på området ligger på omkring 300 til 350 personer. Til sammenligning er der i Tyskland omkring 60.000 beskæftigede alene inden for solcelle-området.

Tallene fra Dansk Solvarme Forening er ikke meget mere imponerende. Formanden for

foreningen, Anders Otte Jørgensen, der er direktør for Arcon Solvarme A/S i Skørping, anslår, at branchen i dag giver job til et sted mellem 500 og 1.000 personer.

I begge foreninger er det svært at opgøre beskæftigelsestallene præcis, fordi nogle virksomheder satser 100 procent på solenergi, mens andre kun har perifer berøring med området.

Men lige meget hvad, er det en kendsgerning, at solenergien intet fylder, hvis man sammenligner med flere andre europæiske lande, eller man måler det op mod vindmøllerne, og det er synd og skam, mener de to formænd.

varmepumper.

Ifølge Lars Bode bør en ny pulje både rette sig mod private, som den hidtidige ordning, og mod kommuner. Det vil give maksimal effekt på såvel beskæftigelse som klima og omgivelser, påpeger han og henviser til FN’s klimatopmøde i København til december.

Ud over vvs-arbejde kan en ny pulje udvides med for eksempel energirigtige vinduer og isolering.

En ny ordning bør ifølge DSdirektøren mindst have samme størrelse som forårets pulje på

halvanden milliard kroner, og så skal den fungere bedre. Der skal ikke være lang tids tilløb i fuld offentlighed. Netop dette gav i foråret flere måneder med uvished og dyk i opgaverne, fordi mange ventede med at se, om puljen dækkede det, de alligevel skulle have udført.

Desuden skal administrationen foregå mere smidigt, så håndværkerne ikke skal vente så længe på de offentlige tilskud, mener DS Håndværk & Industri i lighed med andre brancheorganisationer.

DS-forslag om klimatilskud På den årlige energipolitiske åbningsdebat på Christiansborg den 8. oktober foreslog DS Håndværk & Industri en ny renoveringspulje med hovedvægt på energibesparelser til gavn for klimaet. »Puljen har haft positiv effekt hos mange af vores medlemmer, både hvad angår omsætning og beskæftigelse, så en ny pulje vil bestemt være ønskværdig. Puljen har også udløst mange energibesparelser, så den har vist, at det er muligt at påvirke forbrugsmønstret. Derfor er det oplagt at prioritere energi og klima endnu

højere i en ny pulje,« Lars Bode, direktør i DS Håndværk & Industri.

Især vvs-medlemmerne har nydt godt af puljen. Her er beskæftigelsen faldet blot tre procent i år mod næsten 20 procent inden for metalområdet. Og i næsten tre ud af fire vvs-firmaer har puljen forbedret en ellers anstrengt omsætning, fremgik det af Lars Bodes indlæg på konferencen.

Knap halvdelen af det energibesparende vvs-arbejde gik til at opsætte nye gaskedler, godt en fjerdedel til solvarme eller jord-

33

VEDV A

RE

NDE

en

fremtidens klima

– hvad sker der med vejret? region midtjylland inviterer alle medlemmer af ds håndværk & industri til en spændende aften med mad og meninger – inspirerende foredragsholdere og aktuel debat Onsdag den 18. november 2009 kl. 17.00 til 21.30 i Assentoft-hallen, Stadionvej 41, Assentoft

anne mette k. Jørgensen divisionschef i danmarks klimacenter (dmi)

Den globale opvarmning er i gang. Men er global opvarmning forårsaget af mennesker eller af naturlige årsager? Og hvad betyder det, at kloden opvarmes?

Bjørn lomborg – Verdens sande tilstand

Bjørn Lomborg beskriver menneskehedens forbløffende og fantastiske fremgang på alle væsentlige områder. Som i bogen af samme navn dokumenterer han de overraskende konklusioner med officielle statistiker og rapporter fra de mest anerkendte, internationale og nationale organisationer.

Bjørn Lomborg ser på de mange forskellige områder, der har betydning for mennesket: De umiddelbare levevilkår og de forbløffende forbedringer i levetid, sygdom, mad, indkomst, uddannelse, arbejdstid, fritid, som vi har oplevet.

mads flarup christensen generalsekretær, greenpeace norden

Status på klimakrisen mindre end 20 dage før verdens vigtigste klimamøde.

Energy Revolution og andre vigtige ting verden har brug for nu!

Program Kl. 17.00 Velkomst og spisning Kl. 18.30 Anne Mette K. Jørgensen, Bjørn Lomborg og Mads Flarup Christensen holder oplæg Kl. 20.30 Debat Tilmelding på DS Håndværk & Industris hjemmeside – kursusnummer 09832 – senest fredag den 13. november.

Pris: 300 kr. med spisning, 150 kr. uden spisning.

34

er

gi

en

gi

RE

NDE

er

VEDV A

Når en hel by bliver selvforsynende I Brønderslev glæder Lars Sørensen, LS Stoker sig over, at Frederikshavn Kommune har besluttet sig for, at Frederikshavn senest i 2015 alene skal være forsynet med vedvarende energi.

Frederikshavn by skal fungere som vedvarende energi-modelby, hvor modeller, erfaringer og resultater stilles til rådighed for andre. Målet med energibyen i Frederikshavn er,: at udarbejde et 100 pct. vedvarende energisystem, der viser, hvordan dette kan realiseres i praksis.

Lars Sørensen, LS Stoker i Brønderslev, synes det er en god idé og samler derfor tilfreds bolden op.

»Vi kan fortsat forbedre og udvikle ny og renere energi.

Nye teknologier dukker løbende op, og som en af de mindre kedelproducenter, kan vi ret let tilpasse nyhederne og skabe løbende forbedringer i egne produkter,« siger Lars Sørensen.

Et mindre el – forbrug, men også mindre CO2 og en renere forbrænding, har været udviklingsmål for LS Stoker i det nyeste kedelanlæg, som snart er

klar til at sende på gaden. LS Stoker har siden 1994 produceret biobrændselsanlæg i forskellige størrelser og til forskellige opvarmningsformål.

Lars Sørensen har det godt med, at han gennem mange år har bygget kedler, der ikke bidrager til CO2-forureningen.

Nu glæder han sig over, at LS Stoker snart kan levere nye CO2 reducerende kvalitetskedler til Frederikshavn, Vendsys-

sel og resten af Danmark. Ikke mindst på Fyn har de længe taget godt imod biobrændselskedler fra Brønderslev. »Det er dejligt, når en stor kommune som Frederikshavn tør træffe så fremadrettet en beslutning, som at bruge vedvarende energi. Det er glædeligt, for så tør vi små producenter også udvikle nye produkter.«

Djurs Solvarme ”

Det naturlige valg,

hvis dine kunder ønsker at bruge solen som en del af varmeanlægget

” Et Djurs Solvarme anlæg gør solen til en effektiv varmekilde

Medlem af:

Djurs Solvarme Tlf. 86 49 58 57 | www.djurssolvarme.dk | per@djurssolvarme.dk

35

VEDV A

RE

NDE

en

A-pumperne overtager markedet Af Christian Lüders, kommunikationschef i Elsparefonden

Status pr. 5. maj 2009 Markedsandel i % 1. Kvt 2006 2. Kvt 2006 A-pumper 15 13 Andre pumper 85 87

Effekten af Elsparefondens kampagner for at få danske husejere til at skifte til en A-mærket cirkulationspumpe er enorm. To ud af tre solgte cirkulationspumper er nu A-pumper. Elsparefonden stopper ikke. Nu kører kampagnen igen, så vi kan få det sidste med.

Elsparefondens kampagner sammen med producenter, grossister og vvs-installatører har rykket. De fleste forbrugere og installatører siger A i dag, når cirkulationspumpen skal udskiftes. Da kampagnerne begyndte i 2006 var kun 15 pct. af pumperne en A-pumpe. Nu er tallet oppe på 66 pct. (2. kvartal 2009).

I ugerne 40 0g 41 op til efterårsferien kører kampagnen igen. Så du kan roligt regneMålmed, ult. 2006at endnu flere kunder 25% spørger efter A-pumpen. De 3. Kvt 2006 4. Kvt 2006 1. Kvt 2007 2. Kvt 2007 3. Kvt 2007 15 85

21 79

23 77

22 78

26 74

fleste vvs-installatører har dog allerede valgt at komme kunden i forkøbet og anbefale Apumpen, som skærer 5/6 af strømforbruget i en af hjemmets allerstørste strømslugere.

huse, skoler, hospitaler. Der er masser af strøm og penge at spare for offentlige såvel som private.

Læs mere om at anbefale A-pumpen og hvordan du kan tilmelde dig som leverandør af A-pumpe som standardinstallation: www. elsparefonden.dk/partner/partnere/varme-indeklima-og-pumper/ vvs-installatoer

Store pumper sparer lige så meget Kampagnen gør denne gang også opmærksom på, at der er mindst lige så meget at spare for ejerne af de større bygninger ved at skifte til en A-mærket cirkulationspumpe.

Boligsel-Mål ult 2008 Mål ult. 2007 50% 60% skaber, virksomheder, kontor4. Kvt 2007 1. Kvt 2008 2. Kvt 2008 3. Kvt 2008 4. Kvt 2008 1. Kvt 2009 28 72

44 56

49 51

60 40

66 34

62 38

2. Kvt 2009 3. Kvt 2009 4. Kvt 20 9 66 0 34 0

100 90

Markedsandel i %

80 70 60 50

40 Grossister Markedsandel i % 30 1. Kvt 2006 2. Kvt. 2006 3. Kvt. 2006 4. Kvt. 2006 A-pumper 0 0 0 0 20 Andre pumperr 100 100 100 100 10 0

36

A-pumper

Andre pumper

0 0

er

gi

en

gi

RE

NDE

er

VEDV A

Ny pumpe sparede forbrug I ejerforeningen Nordstrand, Frederikshavn, (111 lejligheder) skiftede vi i 2001 eksisterende tvillingepumper til ny omdrejningsreguleret Grundfoss pumpe type UPE. Ved denne installation sparede ejerforeningen 55 pct. af strømforbruget til pumpeforbruget.

Vi har nu igen udskiftet den »gamle« cirkulationspumpe til en ny Grundfos Magna pumpe, og der er installeret dynamiske strengreguleringsventiler på alle stigestrengene så ledes at vandmængderne bliver fordelt rigtigt. Forvent-

ningerne til energibesparelsen er en yderligere reduktion af strømforbruget til ca. 50 pct. og i tillæg en ens varmefordeling til alle lejlighederne.

Vi har også udskiftet brugsvandscirkulationspumpen fra en traditionel pumpe til en ny trykreguleret cirkulationspumpe, og indbygget termostatiske cirkulationsventiler på alle cirkulationsstrenge.

Herved har ejerforeningen sparet ca. 75 pct. på strømforbruget til cirkulation af varmt brugsvand, samt reduceret varmetabet i cirkulationsstrengen!

Energimontør Tom Hjarbæk fra Oscar Petersen & Søn A/S, samt servicechef Tom Pedersen, Ejerforeningen Nordstrand ved den ny udskifte pumpe.

Danmarks mest solgte brændekedel

Biovarme har de sidste 5 år importeret ATMoS brændekedlerne direkte fra fabrikken i Tjekkiet. Vi er specialister i rådgivning og dimensionering af brændefyringsanlæg. Bl.a. har vi et "Brændefyringskompendium" med nøglefærdige pakkeløsninger. Ring på tlf. 65 994 995 og få et gratis eksemplar tilsendt.

Leveres med godkendt prøvningsattest

Vi skitserer gerne færdige løsninger tilpasset slutbrugerens behov.

Vi henviser kunder til dig Mange forbrugere ønsker deres varmeanlæg installeret af en lokal montør.

Når du handler hos Biovarme, henviser vi gerne kunder direkte til dig.

Få en god og FagLig rådgivning. ring tiL Biovarme

DS

Biovarme A/S · Industrivej 1 · 5792 Årslev · Tlf. 65 994 995 Fax 65 994 996 · post@biovarme.dk · www.biovarme.dk

37

VEDV A

RE

NDE

en

Skal biogasforskningen ud p Af Torben Skøtt, Journalist

Biogasbranchen står over for en kæmpestor udfordring!

De kommende 10 år skal der ske en femdobling af gasproduktionen svarende til, at der skal etableres 50 nye store anlæg. Hvis det skal lykkes, er der behov for en mere praktisk orienteret forskning i biogas. »Biogasprocessen er temmelig uudviklet, og det, der foregår ude på anlæggene, er ret primitivt.« Så kort og kontant lød karakteristikken af den danske biogasforskning fra fuldmægtig i Energistyrelsen, Søren Tafdrup, da han holdt et indlæg på et biogasseminar, som Energinet.dk afviklede i august.

Flere driftsledere på biogasanlæggene er tilbøjelige til at give Energistyrelsens biogasekspert ret: »Han har helt klart en pointe. Jeg synes ikke, vi hører meget til, hvad forskerne arbejder med, og de resultater vi får kendskab til, har vi svært ved at

bruge i praksis,« siger Aage Siig Christensen, der er driftsleder på et stort biogasanlæg i Rødding. Han er overrasket over, hvor lidt der er sket på området, siden de første anlæg så dagens lys midt i 1970’erne. »Jeg byggede et lille forsøgsanlæg i 1976, og da jeg for fem år siden blev ansat her i Rødding, slog det mig, hvor lidt der er sket i alle de år. Der har været masser af store forskningsprojekter, som vi ikke kan bruge til ret meget. Jeg savner de små praktisk orienterede forsøg, der kan være med til at optimere gasproduktionen og sikre en stabil drift ude på anlæggene, lyder det fra driftslederen.«

Vi er nået langt Seniorforsker Henrik B. Møller på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Århus Universitet er dog lidt mere skeptisk over for tanken om, at forskningen i højere grad skal ud på anlæggene. »Skal man dokumentere en effekt af en bestemt behandling, der eksempelvis giver et begrænset merudbytte på 5-10 procent, skal det være under helt kontrollerede forhold. Det har jeg svært ved at se, at man kan opnå på et produktionsanlæg,« siger Henrik B. Møller. »Det er dog ikke et enten eller. Der er brug for begge dele, og der er brug for et stærkt samspil mellem forskning og erhverv, hvis vi skal nå de målsætninger, der er sat.

Vi er nået langt. Ingen tvivl om det, men det kan godt være, vi er for dårlige til at komme ud med vores viden. Det kan dog også skyldes, at driftslederne har deres egne systemer, som de lever fint med og har en naturlig skepsis over for noget, der er nyt og uprøvet, lyder det fra forskeren.« Forskere på DTU er ved at færdigudvikle et anlæg, der automatisk kan styre gasproduktionen afhængig af syreniveauet i reaktoren. Det er Kanokwan Boe til højre, der har udviklet systemet i forbindelse med hindes ph.d. - studie. Til venstre ses professor Irini Angelidkaki, der er leder af afdelingen for biogasforskningen.

38

er

gi

en

gi

RE

NDE

er

VEDV A

på anlæggene?

Begrænsede midler På Danmarks Tekniske Universitet er professor Irini Angelidaki enig med Henrik B. Møller i, at den danske forskning inden for biogas er på et meget højt niveau. »Vi er nået langt – ikke mindst i betragtning af de forholdsvis begrænsede midler, vi har haft til rådighed.

Og vi laver faktisk en række projekter sammen med anlæggene, men det kan da godt være, at vi skal være bedre til at kommunikere vores budskaber ud til en større kreds. Vi vil helt sikkert gerne samarbejde med anlæggene, for der er ingen tvivl om, at vi kan bruge driftsledernes erfaringer til meget,« lyder det fra Irini Angelidaki.

Fokus på det praktiske I Energistyrelsen er Søren Tafdrup ikke uenig i, at der naturligvis skal forskes på universiteterne og udføres forsøg på laboratorierne. Men der skal være mere respekt om det, der foregår ude i plovfurerne, som han udtrykker det. »I Danmark ved vi godt, at når vi skal udvikle et område, skal der være fokus på det praktiske. Det skal være lokomotivet, og forskerne skal kunne forholde sig til de behov, man har ude på anlæggene,« pointerer Søren Tafdrup. Som eksempel nævner han, at anlæggene mangler redskaber til at kunne styre den biologiske proces på en hensigtsmæssig måde.

Han har ved flere lejligheder påpeget, at anlæggene vil stå stærkere, hvis de i højere grad kan tilpasse gasproduktionen til det aktuelle forbrug. Gassen fra et biogasanlæg, der dæk-

ker hele forbruget på et kraftvarmeværk, vil således være 50100 øre mere værd pr. m3, end hvis gasproduktionen ikke er tilpasset forbruget. Merværdien stammer fra sparet distributionsbetaling og en højere pris for gassen i vinterhalvåret. »Vi skal have optimeret gasproduktionen og indrettet anlæggene, så de kan regulere produktionen efter forbruget på de naturgasfyrede kraftvarmeværker. Lykkes det, vil vejen være banet for, at al husdyrgødning kan udnyttes til biogas,« slutter Søren Tafdrup.

Treenigheden mellem leverandør, forsker og kunde »I DS Håndværk & Industri er vi klar til at samle og styrke samarbejdet mellem forsker, le-

verandør og kunde,« siger Ove Folmer Jensen, energi- og miljøkonsulent i DS Håndværk & Industri. I forbindelse med arbejdet i regeringens nye Vækstforum, hvor DS Håndværk & Industri er repræsenteret, foreslår vi netop, at der etableres samarbejdskontrakt mellem virksomhed, forskningsmiljø og kunde, så de gode idéer kan blive udnyttet og udbredt kommercielt. »Så vi vil meget gerne hjælpe og styrke arbejdet på biogasområdet, der er et brancheområde, som vi har beskæftiget os med i årtier,« slutter Ove Folmer Jensen.

I Danmark ved vi godt, at når vi skal udvikle et område, skal der være fokus på det praktiske, pointerer Søren Tafdrup, Energistyrelsen.

Information om energisektoren fås hos DS Energi- & Miljøafdelingen Ove Folmer Jensen, Energi& Miljøkonsulent.

Roer kan fordoble gasproduktionen på Lemvig Biogas og sætte anlægget i stand til at sæsonregulerer gasproduktionen 39

VEDV A

RE

NDE

en

styrk indtjeningen på energi og miljø ds håndværk & industri inviterer til temamøde Torsdag den 19. november 2009 – hotel comwell middelfart – kl. 9.30 til 15.30

Program Kl. 9.00 Registrering og morgenkaffe Kl. 9.30 Velkomst v/ Lars Bode, direktør, DS håndværk & Industri Introduktion til dagen og gennemgang af programmet. energi og miljø som strategisk forretningsområde v/ Steen Lindby, Rockwool International A/S • Hvor stort et forretningspotentiale findes på nuværende tidspunkt, og hvordan forventes det at udvikle sig i fremtiden?

Hvordan tænkes energi- og miljøsektoren organiseret i fremtiden?

• Hvordan styrker virksomheder deres position inden for salg og markedsføring, teknologi, uddannelse, kompetence, samarbejde m.v. energi og miljø i et tværfelt v/ Anders Otte Jørgensen, ARCON Solvarme A/S • Hvordan hænger forskellige energiformer og løsninger sammen på tværs?

• Hvordan kan integrerede løsninger optimere brugen af energi og dermed give energibesparelser? fra kassetænkning til helhedsløsninger v/ Per Poulsen, Sabetoflex ApS • Kommercielt samarbejde om integrerede energiløsninger til såvel industrien som private husholdninger. Vi arbejder med at skabe bedst mulige løsninger for kunden på tværs af faggrænser, energiskabende og energiformidlende enheder.

hvad gør ds håndværk & industri • EnergieX perten – viden med uanede muligheder Styrk energi- og miljøvirksomhedens vidensniveau v/ Ove Folmer Jensen, energi- og miljøkonsulent, DS Håndværk & Industri • DS ESCO – Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Renovering og modernisering af produktionen finansieres ofte af energibesparelsen v/ Ove Folmer Jensen, energi- og miljøkonsulent, DS Håndværk & Industri • Hvor kan du hente økonomiske midler til udvikling i egen virksomhed?

Det handler om midler til udvikling af strategier, produkter og optimering v/ Steen Klausen, regionskonsulent, DS Håndværk & Industri medlemsdebat – introduktion, hvor vil vi gerne hen? v/ Lars Bode, direktør, DS Håndværk & Industri • Hvilke nye teknologier er på vej, og hvor hurtig sker udviklingen?

• Hvor er der store energimæssige besparelser, og hvordan integreres teknologien med andre teknologier?

• Hvilke eksterne faktorer har indflydelse – politisk, i lovgivningen m.v.?

• Hvordan ser det ud i et internationalt perspektiv? opsamling på medlemsdebat • Tendenser • Idéer til videreudvikling i DS Håndværk & Industri • Ønsker og behov for yderligere initiativer fremtidens energisystemer og erhvervsudvikling v/ fremtidsforsker Jesper Bo Jensen Styrk energi- og miljøvirksomhedernes viden - uanede muligheder, som ligger lige til højrebenet!

Jesper Bo Jensen tager udgangspunkt i mennesket og inddrager energi- og miljøsektoren i forhold til: • At vi ændrer retning hele tiden - derfor er det den usikre faktor i fremtiden!

• Tidsånden, befolkningsudviklingen, den moderne familie, trends og tendenser • Fremtidens boligudvikling - hvor galt kan det gå?

• Finansiering, medarbejdere og ledelse Kl. 15.30 afslutning

Der er fuld forplejning under arrangementet.

Arrangementet er gratis for medlemmer af DS Håndværk & Industri. Pris for ikke medlemmer: kr. 975,-.

Tilmelding: www.ds-net.dk eller 6617 3333 - kursus nr. 09830. Sidste tilmelding: 5. november 2009.

40

er

gi

-EDLEMÿAFÿ $3ÿ(¿NDV RKÿ&ÿ)NDUSTRI 2INGÿP¿ÿTLF ÿ ÿ ÿ ÿ ÿOGÿF¿ÿRABAT $ERāERāFORDELEāVEDāATāV REāMEDLEMāAFā$3ā(ÀNDV RKā&ā)NDUSTRI ā%NāAFāDEMā ER āATāDUāKANāRINGEāTILā$3ā(ÀNDV RKā&ā)NDUSTRIāPÀā ā ā ā āOGāFÀāRABATā PÀāBÀDEāBR NDSTOF āSM REOLIE āKEMI āNATURGASāOGāELāSAMTāBENYTTEā3TATOILSā MANGEāSERVICEYDELSER ā $3ā(ÀNDV RKā&ā)NDUSTRIāHARāINDGÀETāENāAFTALEāMEDā3TATOIL āDERāSIKRERāALLEā MEDLEMMERāFORDELAGTIGEāRABATTER 3AMTIDIGāFÀRāDUāENāTOTALLEVERAND R āDERāARBEJDERāPROFESSIONELT āHURTIGTā OGāEFFEKTIVT ā6IāSIKRERāDITāDAGLIGEāENERGIBEHOVāIāHELEāLANDETānāOGāVIāHARā STORāERFARINGāIāATāRÀDGIVEāALLEāTYPERāAFāVIRKSOMHEDER āDERāHARāTILKNYTNINGā TILā$3ā(ÀNDV RKā&ā)NDUSTRIā ā2INGāTILāMEDLEMSSERVICEāOGāUDNYTāDINEāMED LEMSFORDELEāHOSā3TATOIL ā$ETāBETALERāSIG

LQGG

41

Installatørernes vækstkurve knækkede Indtjeningen hos vvs- og elinstallatørerne fladede ud i 2008, viser ny analyse. Vandene deler sig, mens de store i branchen fortsat øger indtjeningen, er billedet mere broget blandt de små installatører. For mange installationsvirksomheder prissætter deres ydelser for lavt og accepterer for lav indtjening, mener partner Bo Odgaard, Deloitte.

Bo Odgaard, Deloitte: »Mange installatører sælger sig selv for billigt« Vvs-virksomheder med 41-100 ansatte er den eneste gruppe i vvs-branchen, som har haft tilbagegang i det primære resultat pr. ansat fra 78 t.kr. pr. ansat i 2007 til 57 t.kr. pr. ansat i 2008. Virksomheder med mere end 100 ansatte har haft Primært resultat en markant fremgang i 2008.

pr. ansat for vvs (t.kr.)

Vvs-virksomheder med 41-100 ansatte er den eneste gruppe i vvsbranchen, som har haft tilbagegang i det primære resultat pr. ansat fra 78 t.kr. pr. ansat i 2007 til 57 t.kr. pr. ansat i 2008. Virksomheder med mere end 100 ansatte har haft en markant fremgang i 2008.

42

Efter flere år med solid vækst fladede indtjeningskurven for de danske el- og vvs-installatører ud i 2008. Gennemsnitligt fastholdt både vvs- og elinstallatørerne en indtjening på samme niveau som i 2007.

Mens branchens største virksomheder fortsætter med at løfte bundlinjen, så er billedet mere broget blandt de mindre virksomheder. Deres primære resultat pr. ansat er steget fra 2007 til 2008. Alligevel havde hver femte af virksomhederne med 5-10 ansatte underskud i 2008. Det viser en ny analyse fra Deloitte. »Selv om indtjeningen er gået opad frem til 2008, tjener installatørvirksomhederne stadig for lidt. Tre ud af ti virksomheder havde en indtjening, der var under ti pct. af den investerede kapital, som bør være et minimumskrav på betaling for den risiko, det er at drive virksomhed,« siger Bo Odgaard, der er

leder af Deloittes installatørfokusgruppe.

Primært resultat pr. ansat for vvs (t.kr.)

Dystre tal En stagnerende indtjening kan umiddelbart se ud som om, installatørerne er sluppet nådigt gennem finanskrisen, men historien bag tallene er mere dyster, for finanskrisen ramte først for alvor i foråret 2009. De virksomheder som allerede i 2008 havde en svag indtjening, må forventes at have det meget svært nu.

Bo Odgaard fremhæver, at mange installatører sælger sig selv for billigt, og at det hænger sammen med deres selvopfattelse: »Mange installatører ser sig selv som almindelige håndværkervirksomheder, men de skal snarere se sig selv som vidensvirksomheder. Når kunderne får glæde af medarbejdernes store viden, skal installatørerne turde

tage en timepris, der ligger væsentligt over den gængse pris for en håndværker,« siger han.

Risikabelt liv Analysen viser, at 14 pct. af installationsvirksomhederne lever livet særligt risikabelt, fordi de både har en lav soliditet på mindre end 15 pct. og et afkast af den investerede kapital på under 10 pct. Otte pct. af de selskaber, som sidste år lå i denne zone, er i dag enten under konkurs eller erklæret konkurs, fremgår det af regnskabsanalysen. »Hvis installatørerne skal klare sig på det meget svære marked, der er i øjeblikket, er deres økonomistyring afgørende. Der skal være en løbende opfølgning, så virksomhederne hele tiden sikrer sammenhængen mellem medarbejdersituationen og ordresituationen,« siger Bo Odgaard.

100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0

2004

2005

2006

2007

2008

Virksomheder med 1-4 ansatte

Virksomheder med 5-10 ansatte

Virksomheder med 11-20 ansatte

Virksomheder med 21-40 ansatte

Virksomheder med 41-100 ansatte

Virksomheder med > 100 ansatte

Det fremgår af ovenstående graf, at vvs-virksomheder med 41-100 ansatte har haft en tilbagegang i det

tæt på 0 er denne gruppe nu stort set på niveau med branchegennemsnittet.

temamøde

for smede og maskinhandlere Hotel Pejsegården, Søndergade 112, 8740 Brædstrup, tirsdag den 27. oktober 2009, kl. 13-17.00

Strukturudviklingen i dansk landbrug – hvad kræves der af fremtidens smede og maskinhandlere?

Kl. 13.00 Velkomst v/Ole Simmelholt, økonomikonsulent, DS Håndværk & Industri Kl. 13.15 Landbruget i år 2020 – et mangfoldigt erhverv v/Kim Brodersen, maskinkonsulent, Bygnings- & Maskinkontoret, Aabenraa Kl. 14.15 Pause Kl. 14.30 Inspiration til udvikling af nye serviceydelser – gennemgang af et serviceudviklingsprojekt v/ Mette Abrahamsen, projektleder, Teknologisk Institut v/ Dorte Kulle, projektleder, Håndværksrådet Tilmelding til DS Håndværk & Industris uddannelsesafdeling kursus nr. 09823 pr. mail på tilmelding@ds-net.dk eller på tlf. 66 17 33 33 senest tirsdag d. 20. oktober 2009

Kl. 16.30 Hvilken betydning får det for din virksomhed i fremtiden?

– Hvad nu, hvis?

v/Mette Abrahamsen, TI og Dorte Kulle, Håndværksrådet Med inspiration fra spørgsmål fra salen danner vi os et overblik over fremtidens serviceudbud

Kl. 17.00 Afslutning

v/DS Håndværk & Industri 43

ryKKEr InD

I DS HÅnDVÆrK

Den almindelige definition på en ildsjæl er en person, som arbejder begejstret og ivrigt for en sag, ofte ulønnet. Med andre ord en person, der brænder for en sag. En række personer med sådanne egenskaber og mere til, er trådt ind i de forskellige udvalg i DS Håndværk & Industri med det helt overordnede formål at skabe udvikling og fornyelse i foreningen og organisationen.

I DS Håndværk & Industri er definitionen på en ildsjæl en person, som ikke er repræsenteret i hovedbestyrelsen, men som gerne vil bidrage i et fagudvalg.

DS’ ildsjæle er altså ikke valgt på generalforsamlingen, men udpeget og indstillet for et år af gangen af lokalafdelinger, udvalg, medlemmer af DS’ hovedbestyrelse, konsulenter og andre medarbejdere i DS Håndværk & Industri.

Ildsjælenes repræsentation i udvalgene skal også give medlemmerne af hovedbestyrelsen i DS mere tid og dermed bedre muligheder for at besætte udvalgsposter uden for foreningen.

BO ULSØE

Rustfrit Stål 44 år, direktør i B. rleveranA/S, Horsens. Unde r beskæfdørvirksomhed, de jdning be tiger sig med bear e medr an af rustfrit stål og dreor i e taller med special opr ial ec produktion og sp

jekter. al.dk w w w.b-rustfrit-sta elsesudnn Medlem af Udda valget.

ERLING JAKOBSEN

up, Vojens.

Rørsmeden, Nustr er, ventilaVvs, varmesystem tion m.m. .dk w w w.roersmeden alget dv s-u Vv af Medlem

44

& InDUStrI

JENS PETER TOFT

I/S, Thy49 år, Kynde & Toft tion og borøn. Skibsrepara r servicede maskinværksted, dustri. in rer både fiskeri og rlevede un Produktion med lling af sti m randørarbejde, fre m.m. r ile nt rustfri fittings, ve k t.d w w w.kyndeogtof elsesudMedlem af Uddann valget

TOM JOHANSEN

je, Gørlev, 35 år, Urhøj Smed totalløsninr re Sjælland. Leve blikarbejger inden for vvs, . .m m de, jordvarme k w w w.urhoj.d alget Medlem af Vvs-udv

LARS JENSEN

MARTIN FREDERIKSEN

PER POULSEN

ASLAK SKJØTH

CARSTEN LAURIDSEN

MICHAEL KNUDSEN

BRIAN B. JENSEN

TINA SKOV ANDERSEN

S A/S, Vi46 år, B. J. Stål & VV ventilatis-, borg. Udfører vv rarbejde ge ons- og blikkensla ioner kt tru til store stålkons på bor ise og smedeentrepr i af er gg lig- og erhver vsby enhver art. w w w.bj-staal.dk alget Medlem af Vvs-udv

S, Roslev.

44 år, Sabetoflex Ap yfrie indCombivarme og bl tagtyper. dækninger til alle udny ttelse Combivarme med e komaf sol- og jordvarm gistyring bineret med ener m.m. k w w w.sabetoflex.d og miljøgi er En af lem Med udvalget

Maskin34 år, Ringkøbing derleveranværksted A/S. Un og alukondør inden for ståleopgaver, struktioner, smed , maskinpladebearbejdning yr, transbygning, løfteudst e specialportudstyr og andr opgaver. w w w.rmv.dk i- og Medlem af Industr et alg smedeudv

slunde 40 år, JJ Trailer/Glo OpbygS. Ap Maskinfabrik speog dar ning af stand get, ru db lan cialtrailere til og ice rv se , er nicheprodukt rse og er er reparation, lev hetil . .m m r te uk vicerer prod dsverige. le Danmark og Sy k r.d w w w.jjtraile i- og Medlem af Industr et smedeudvalg

S, Skan35 år, Reguvent Ap vinding, en derborg. Varmeg erøgsejs Sv med køl/varme, venm ru en udsugning, alm alle fra g in tilation, udsugn pros ng ni jd typer af bearbe cesser m.m. w w w.reguvent.dk - og miljøMedlem af Energi udvalget

lding 47 år, Aquagain Fo . FremstilSmed A/S, Brørup n af maling og installatio evandsskinudstyr til spild ling af renseanlæg, udvik fabrikation specialløsninger, .m. af komponenter m w w w.aquagain.dk - og miljøMedlem af Energi udvalget

stved.

D&M Design I/S, Næ e typer all i Udfører opgaver stfrit, ru stål, herunder bl.a. er ell dgalvaniseret og vå pulverlakeret. w w w.dmdesign.dk i- og Medlem af Industr smedeudvalget

ucere FLK Cabin A/S. Prod ltrucks, ffe ga til førerkabiner kabsbæminitraktorer, reds rere m.m. ponenter Leverandør af kom rmeappasåsom dørlåse, va ntilation, ve , er rater, luftdys g m.m. æ nl -a aircondition n2day.dk k.o -d in w w w.flk-cab strategiMedlem af Drift- og udvalget

45

ryKKEr InD

I DS HÅnDVÆrK

OLE NØRGAARD AND

ERSEN

havere af 63 år, tidligere inde . LøsninNama, Nørre-Snede odukger og projekter, pr er og tionsanlæg, maskin devarefø til er kin specialmas geinduindustrien, emballa lsindustristrien, biobrændse m.m. en, træindustrien k a.d w w w.nam strategiMedlem af Drift- og udvalget

& InDUStrI ANDERS HAAHR JENSE

S, 59 år, Bramidan A/ ndør af ra ve Le Bramming. ering af im pr m udstyr til ko over e er dl an af fald. Forh uel vid di in , hele verden ger in sn lø og g rådgivnin g. in er dt ån til af faldsh k w w w.bramidan.d strategiog ift Dr Medlem af udvalget

MICHAEL K JÆR

ie, Kjærs Beslagsmed gerup

Beslagsmede

TOM NØRGAARD

medie Silkeborg Beslags

46

N

Slan-

FLEMMING CHRISTENSE Fyns Beslagsmedie

N

Milton SmartLine HR 24

Husk de gyldne tider også i en køligere tid…

Bliv klædt godt på til at møde dine kunders ønsker om prisgunstig og miljøvenlig varme.

Med Milton SmartLine præsenterer vi en gaskedel, der har en lang række stærke salgsargumenter: • Markedets bedste garanti- og servicepakke med 15 års garanti på varmeveksleren* • Kedlen har en årsvirkningsgrad på hele 99 % og er A-mærket • Ved udskiftning af ældre gaskedel kan en typisk dansk familie opnå en årlig besparelse på mere end 5.000 kr.

• Vælg mellem flere units: væghængt lodret, vandret eller combimodel • Mulighed for fast serviceaftale med Milton Service • Brug beregningsmodulet på www.miltongas.dk og gør besparelsen tydelig for kunden • Elektronisk vejrkompenseret varmestyring med instruktions-DVD * Jf. Miltons garantibestemmelser på www.miltongas.dk

Energimærke

A

Forstand på varme!

Milton har siden 1970 leveret kvalitetsprodukter til fagfolk. Brændere, olie- og gaskedler, gasradiatorer, varmluftsblæsere, strålevarmepaneler og håndklæderadiatorer. Få kvalificeret rådgivning på tlf.: 4697 0000.

Kornmarksvej 8 -10 2605 Brøndby Tlf.: 4697 0000 www.milton.dk

Ultimatum for underleverandører Af Christian Halskov Sauer Advokat, partner Sauer Roldskov Advokatfirma

Presset fra den store virksomhed kan ofte opleves som en take it – or leave it situation for den mindre virksomhed. Forud for en ny – eller genforhandling bør en underleverandør nøje overveje en række forhold, bl.a. hvilke kommercielle risici virksomheden samlet set kan og vil acceptere.

Gennem det seneste år har likviditet og omkostningsreduktion været centrale elementer i stort set alle dele af erhvervslivet. Det har i særdeleshed været tilfældet for underleverandørerne til de store industrivirksomheder, hvor underleverandørerne bliver mødt med krav om betydelige prisreduktioner og øget kredittid. Kravene fra de store virksomheder fremsættes ikke kun i forbindelse med forhandling af nye samarbejdsforhold, men også hvor gældende kontrakter bliver lagt på bordet til »genforhandling«.

Take it – or leave it Presset fra den store virksomhed kan ofte opleves som en take it or leave it situation for den mindre virksomhed, idet en pludselig omsætningsnedgang kan have fatale følger for virksomhedens likviditet. Underleverandøren kan være i en situation, hvor den gældende kontrakt er

• Streng- og centrifugalstøbte bronzelegeringer • Stænger • Emnerør • Standardlejer • Selvsmørende lejer • Bearbejdede specialdetaljer fra værk • Ampco metallegeringer Dimensionsoversigt kan rekvireres • CIP kompositbøsninger

JOHNSON METAL A/S Tlf. 36 70 00 44 • Fax 36 70 80 50 Nyholms Allé 20 2610 Rødovre

48

Internet: www.johnson-metal.dk E-mail: j-m@johnson-metal.dk

åbenbart misligholdt af kunden, og samtidig fremgår det klart, at samarbejdet med stor sandsynlighed har en begrænset varighed, hvis ikke misligholdelsen og de nye vilkår accepteres.

Resultatet af underleverandørens økonomiske afhængighed af den store virksomhed skaber en ulige forhandlingsstyrke, og kan ende med et diktat om reduktion i pris eller længere kredittid uden at kontraktens øvrige risikoprofil ændres.

Forberedelse af forhandlingen Forud for en ny- eller genforhandling bør en virksomhed nøje overveje hvilke kontraktuelle og kommercielle risici virksomheden samlet set kan – og vil – acceptere for at sikre, at virksomhedens overlevelses- og indtjeningsevne ikke på længere sigt forringes markant.

Virksomheden kan således risikere i efterfølgende bedre tider at skulle leve med en kontrakt med meget lav eller endog negativ indtjening. Derfor har det meget stor værdi at forberede sig grundigt til sådanne forhandlinger eventuelt i samarbejde med en juridisk rådgiver, og gøre sig nogle overvejelser om: • kontraktens væsentlige vilkår, herunder hvilke vilkår der vil påvirke virksomhedens indtjening/omkostninger og likviditet. En ensidig forringelse af virksomhedens kontrakter bør ikke blot accepteres, men i stedet bør den

samlede kontraktrisiko og det samlede omkostningsbillede nøje overvejes • smertegrænsen for eventuelle forringede vilkår, samt tidshorisonten på de forringede vilkår • alternative samarbejdspartnere og mulighederne for at tilpasse virksomhedens omkostningsstruktur i en periode, såfremt samarbejdet afbrydes.

• hvorledes det overfor kunden signaleres, at man er en seriøs industriel leverandør og betone, at der er tale om et partnerskab mellem underleverandør og kunden. Overdrevet økonomisk pres på en underleverandør har meget ofte negativ effekt på leverancerne, hvilket i sidste ende rammer kunden.

Skal kontrakten underskrives?

En forhandling af en leverancekontrakt kan være kompleks, hvorfor man sjældent ved mødets afslutning har det fulde overblik over konsekvenserne af de forhandlede vilkår. Derfor tilrådes det, at man tager et forbehold for at gennemgå den endelige kontrakt efter mødet, og underskriver umiddelbart i forlængelse af forhandlingen.

De endelige kontraktvilkår bør sammenholdes med de overvejelser, der blev gjort ved forberedelsen af forhandlingen, hvorved man får et godt beslutningsgrundlag for at afgøre, om kontrakten skal underskrives.

Invitation fra Region Midtjylland til Spændende temamøde

Bliv bedre til kontraktforhandling – det betaler sig Onsdag den 4. november 2009, kl. 14.00-17.00 på Scandic i Herning Fonnesbechsgade 20, 7400 Herning Temamødet henvender sig til såvel små som store virksomheder, herunder særligt underleverandører til større virksomheder. Mødet er for virksomheder, der gerne vil optimere og blive bedre til at forhandle og vurdere kontraktgrundlaget, som virksomhederne leverer ydelser og produkter under.

Skal blækket på kontrakten?

Advokat Christian Halskov Sauer beskriver nødvendigheden af at afdække den endelige kontrakts muligheder og risici, inden der skrives under på kontrakten.

Program

Velkomst

Forberedelse og overblik giver bedre kort på hånden Advokat Christian Halskov Sauer giver – effektive værktøjer til forberedelse af en kontraktforhandling – gode råd om, hvordan overblikket bevares under selve forhandlingen – sit bud på, hvordan man kommer videre, når samarbejdspartneren meddeler, at »intet er til forhandling«

Hvilke vilkår i kontrakten skal man kæmpe for?

Advokat Thomas Roldskov fremhæver en række af de vilkår, der bør fokuseres på i forbindelse med udarbejdelse af kontraktgrundlag og kontraktindgåelse.

Christian Halskov Sauer Advokat Sauer Roldskov Advokatfirma

Thomas Roldskov Advokat Sauer Roldskov Advokatfirma

Christian Mikaelsen Advokatfuldmægtig DS Håndværk & Industri

Tilmelding til DS Håndværk & Industri’s uddannelsesafdeling – kursus nr. 09831 – pr. mail på tilmelding@ds-net.dk eller på tlf. 66 17 33 33.

49

Mindre virksomheder og Forebyggelsesfonden Konsulent Ruth Steenberg fra Avidenz A/S har lige afsluttet et støttet projekt fra Forebyggelsesfonden hos en kunde.

Med baggrund i dette har hun undersøgt hvorledes støttemulighederne i næste ansøgningsrunde er. Der er muligheder for at få støtte til projekter i mindre private virksomheder med under 50 ansatte. Projekterne der kan søges støtte til er: • Projekter, der forebygger fysiske og psykiske nedslidende rutiner og arbejdsgange.

• Projekter, der bidrager til at fastholde medarbejdere med dårligt helbred eller bidrager til hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet af sygemeldte.

• Projekter, der udvikler ny teknologi inden for de ovennævnte formål.

Ruth Steenberg fortæller at der ikke alene er mulighed for at søge støtte til projekterne, men også til at få støtte til udarbejdelse af ansøgningen. Virksomheden kan få op til 50 % af udgifterne til den eksterne

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm.

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

50

konsulent bistand dækket, dog max. 50.000 kr. »Man skal dog være opmærksom på, at det kun drejer sig om udgifter til konsulentbistand til udarbejdelse af ansøgningen, der dækkes – ikke egne interne omkostninger«.

Man får kun disse udgifter dækket, hvis ansøgningen godkendes af det faglige råd, som afgør om ansøgningen ud fra faglige kriterier opfylder kravene for støtte. »Her er det vigtigt at benytte sig af en rådgiver som Avidenz A/S der har erfaring i dette arbejde, så man har mulighed for at få dækket omkostningerne til selve starten på projektet«, fortæller Ruth Steenberg og fortsætter: »den endelige bevilling til støtte afgøres dog af Forebyggelsesfondens bestyrelse«.

For at kunne opnå bevilling er der en række andre krav, der skal opfyldes, herunder at der er tale om nytænkning – man kan derfor ikke søge om støtte til anskaffelse af kendt teknologi. Endelig skal der være indgået en virksomhedsaftale, som er en samarbejdsaftale mellem

medarbejdere og virksomhed i forbindelse med det konkrete projekt.

Det er dog ikke alle mindre virksomheder, der kan søge.

Forebyggelsesfonden har defineret en række brancher og jobgrupper som nedslidningstruet og kun virksomheder, der opfylder de krav kan søge om støtte.

Større virksomheder kan selvfølgelig også søge om støtte til projekter, men vil ikke kunne få støtte til udarbejdelse af ansøgning. »Ansøgningsfristen for 2009 er udløbet, så løbet er kørt for i år«, fortæller Ruth Steenberg og fortsættet: »Listen over nedslidningstruede brancher og jobgrupper for 2010 er ikke offentliggjort endnu, men næste generelle ansøgningsrunde starter primo 2010. Så derfor er det vigtigt hurtigst at få sat gang i processen i virksomhederne – man kan blot kontakte Avidenz A/S på 66 17 34 55, så vil vi kunne rådgive virksomhederne yderligere og besvare eventuelle tvivlspørgsmål«.

Forebyggelsesfonden Etableret: 1. marts 2007, som en del af velfærdsaftalen fra 2006.

Midler: Kapital 3 mia kr. Der kan uddeles op til 350 mio kr. pr. år.

Formål: Forebygge fysisk og psykisk nedslidning på danske arbejdspladser

Hvem kan søge: Udvalgte brancher/jobgrupper, hvor de ansatte har en overrisiko for, at de ikke helbredsmæssigt kan holde til at arbejde et helt arbejdsliv igennem.

Desuden kan andre virksomheder søge til udvikling af ny teknologi, der kan bruges i de nedslidningstruede brancher eller jobgrupper.

FYRITE INSIGHT

NYHED FRA BACHARACH Rigtig pris

Funktionelt design

Enkel betjening

Funktionelt design 4 linjer på skærm Dækker alle behov for måling af røggasser KALIBRERING

Kalibrering og service

på alle mærker røggasanalysatorer

Ingen omkostninger ved afhentning & levering Professionelt personale - mange års erfaring Konkurrencedygtige priser God service - kort ventetid Akkrediteret laboratorie Fra Nord-Norge til Cypern - Fagmænd vælger Electro-Oil Tilmeld dit måleudstyr idag Kontakt vores laboratorie på 76308259

51

Sådan klarer du krise og glo Få inspiration til strategi og virksomhedsudvikling i en krisetid og masser af ny teknisk viden på Stålcentrums temadag. Mød professor Anders Drejer, som er en af Danmarks største kapaciteter, når det gælder om at finde veje til vækst i krisen.

DS Håndværk & Industri indleder i dette efterår et tættere samarbejde med »Stålcentrum – Procesudstyr til fødevareindustrien« Stålcentrum er et virksomhedsnetværk, for bl.a. leverandører af komponenter, rådgivere og videncentre til producenter af fødevarer. Målet er at skabe innovation og vækst inden for fremstilling af maskiner og udstyr, bl.a. via erfaringsudveksling mellem virksomheder på tværs af brancherne.

Temadag Tirsdag den 27. oktober 2009 bliver en spændende dag for alle, der savner inspiration og viden til at imødegå de udfordringer, der følger med krise og globalisering. Virksomhedsnetværket Stålcentrum står bag arrangementet, som primært henvender sig til underleverandører og virksomheder, der arbejder med procesudstyr og komponenter til produktion af fødevarer. »Mange virksomheder er pressede af krisen, og globaliseringen ændrer vilkårene hurtigere end nogen sinde. Hvis danske virksomheder fortsat skal have succes, gælder det derfor om

Radiatorland Flemming O. Møller ApS, Elværksvej 11, 2450 København SV

Tlf: 33 21 16 21 • Fax: 33 21 60 33 Info@radiatorland.dk • www.radiatorland.dk

30 års jubilæum i år !

Danmarks største lager - mere end 32.000 radiatorer på lager Levering fra dag til dag - over hele landet

Visitkort annonce - 30 a r.indd 1

52

at blive endnu bedre til at bruge hovedet i stedet for hænderne. Vi skal styrke innovation, produktudvikling og procesudvikling for at holde os foran«, siger Jon J. Kold, som er Stålcentrums forretningsfører.

På temadagen præsenterer MTO Electric sine overvejelser om udvikling af en hygiejnecertificeret sikkerhedsafbryder til fødevareindustrien Et andet vigtigt punkt er den nye ordning,: hvor leverandører af udstyr til fødevareindustrien fra 1. januar 2010 skal registreres og have autorisation fra Fødevarestyrelsen – hvilket langt fra alle virksomheder er opmærksomme på.

Innovation og vækst Stålcentrum er en videreførelse af vækstmiljøet Den Rustfri Stålindustris Kompetencecenter.

Stålcentrum har i dag en række arbejdsgrupper med deltagelse af både industri og forskning.

Det er blandt andet resultater fra disse arbejdsgrupper, der bliver fremlagt på temadagen.

Samtidig giver temadagen mulighed for at høre og diskutere med en af Danmarks største kapaciteter, når det gælder om at finde veje til vækst i krisen: Professor Anders Drejer, som leder Strategy Lab på Aarhus Universitet, og som blandt andet vil fortælle om strategi, kompetencebehov og forretningsudvikling i den nye økonomi. »Jeg kan ikke forestille mig én eneste virksomhed, der ikke vil få udbytte af denne del af temadagen. Det er afgørende vigtigt

06/02/09 14:01:58

at, at virksomhederne tilpasser sig de nye udfordringer«, siger Jon J. Kold og peger på, at deltagelse i virksomhedsnetværk som Stålcentrum er med til at styrke medarbejdernes kompetencer og skabe de kontakter, der kan give virksomhederne adgang til ny viden som grundlag for innovation.

Tankgruppe på vej Stålcentrum arbejder på tværs af firmaer og brancher – og mellem forskellige led i værdikæden: Fra leverandører af komponenter over rådgivere og videncentre til producenter af fødevarer. Dermed skabes erfaringsudveksling mellem parter, som ellers sjældent mødes.

Det konkrete samarbejde sker i målrettede projekter og arbejdsgrupper, der hver har et afgrænset arbejdsområde. »Det nyeste skud på stammen er Tankgruppen, der samler virksomheder, som fremstiller tanke til procesindustrien. Tankgruppen har kick-off møde i november 2009, så der er mulighed for at være med helt fra begyndelsen,« siger Jon J. Kold.

Se mere om Stålcentrum på www. staalcentrum.dk.

Har du yderlige spørgsmål er du velkommen til kontakte Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen fra DS Håndværk & Industri, skl@ds-net.dk eller Stålcentrums forretningsfører Jon J. Kold, john.kold@staalcentrum. dk tlf. 9784 0669.

obalisering Det kan du høre mere om den 27. oktober Stålcentrums temadag og stormøde afholdes den 27. oktober 2009 med masser af nyttig viden.

Følgende emner er på programmet: • Registrering af og autorisation til leverandører af udstyr.

• Fremtidens kompetencebehov • Strategi, innovation og virksomhedsudvikling • Innovativ anvendelse af materialer • Testmetoder og hygiejnecertificering af åbent udstyr • Sporbarhed af materialer i procesudstyr

• Innovativ anvendelse af nye materialer • Best practice for maskiner og processer • Hygiejnisk design af sikkerhedsafbryder • EHEDG Danmark etablering og fremtidige arbejde • Evaluering af procesudstyr og perspektiver for branchecertificering • Total Cost of Ownership

Temadagen finder sted Syddansk Erhvervs Akademi Boulevarden 36, 7200 Vejle fra 8:30 til 16:45 Deltagelse koster 400,- kr. for medlemmer af Stålcentrum og 700,- kr. for ikke-medlemmer.

Medlemmer fra DS Håndværk & Industri kan deltage til medlemspris.

Se det detaljerede program og tilmeld dig på www.staalcentrum.dk.

Seminar Klub100

Ledelse i en forandringstid Onsdag den 11. november 2009 kl. 13.00-17.00 Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart Den 11. november afholder vi dette års seminar for Klub100.

I år handler det om ledelse i en forandringstid.

Vi sætter fokus på temaet ud fra en sociologisk vinkel, og har inviteret den kendte sociolog, Emilia van Hauen, til at bidrage med et meget spændende indlæg.

Adm. dir. Henrik Holvad fra Maskinfabrikken Rival giver sit bud på forandringer, mennesker og resultater, og kommunikationschef Kristine Lyngbo, DS Håndværk & Industri, sætter fokus på kommunikation – også den del, der ikke omfatter ord.

Der vil naturligvis blive mulighed for at drøfte dagens tema med de øvrige Klub100 medlemmer samt drøfte de generelle udfordringer, I hver især står overfor.

Glæd dig til en spændende eftermiddag.

Du kan tilmelde dig senest fredag den 30. oktober 2009 på tilmelding@ds-net.

OM KLUB100: Formålet med Klub100 er at skabe en målrettet indsats og netværk mellem de største medlemsvirksomheder i DS Håndværk & Industri med udgangspunkt i ledelse og strategiske emner på tværs af virksomhedstyper.

53

Lærlinge modtog ML-Prisen Det er de små og mellemstore virksomheder, der præger uddannelsen af de unge. I DS Håndværk & Industri uddanner 40 procent af medlemsvirksomhederne unge. Og nogle af dem vinder priser.

Fem nyuddannede håndværkere fra DS Håndværk & Industri-virksomheder modtog tidligere på måneden ML-Prisen. En af dem fik højeste udmærkelse. Den 21-årige klejnsmed Christoffer Kirkegaard Pedersen fra Middelfart fik guld.

Han ser klejnsmedeuddannelsen som et springbræt, som man kan hoppe højt fra og overvejer senere at hoppe op til maskinmesteruddannelsen.

ML-Prisen uddeles af Metalindustriens uddannelsesudvalg til unge, som med særligt godt resultat har gennemført en erhvervsuddannelse inden for det industrielle område, og som af praktikvirksomheden eller teknisk skole vurderes til at have gjort sig fortjent til en særlig anerkendelse.

Prismodtagerne skal have opnået karakteren 12 i deres svendeprøve og de fem nyuddannede fra DS Håndværk & Industri-virksomheder er: • Anders Pedersen fra Thisted, uddannet smed hos Maskinfabrikken Hillerslev A/S (Bronze) • Christoffer Kirkegaard Pedersen, uddannet klejnsmed hos Kjærgaards Eftf. Middelfart ApS (Guld) • Jonas Snejstrup Kristensen, uddannet skibsmontør hos Hanstholm Skibssmedie ApS (Bronze)

Danmarks dygtigste lærlinge kom tæt på verdens mægtigste mand, USA’s præsident Barack Obama, der passerede Den Sorte Diamant under prisoverrækkelsen i København. Uddannelseschef Finn Kyed, DS Håndværk & Industri, var på pletten og er sikker på, at Obama vinkede præcist til ham. Vi lader derfor billedet stå et øjeblik.

Foto: Niels Bylund, Industriens Uddannelser 54

• Kristian Højbjerg Nielsen, uddannet klejnsmed hos Nørager Smede & VVS (Bronze) • Kristian Sønderhaven Hansen, uddannet klejnsmed hos Øster Hassing Smede & VVS A/S (Sølv) Uddelingen af prisen fandt sted den 2. oktober i Den Sorte Diamant i København.

Det er især de små og mellemstore virksomheder, som påtager sig opgaven med og ansvaret for uddannelse af lærlinge. Under 10 procent af samtlige virksomheder i Danmark uddanner lærlinge, mens hele 40 procent af medlemsvirksomhederne i DS Håndværk & Industri uddanner lærlinge.

Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri: »Uddelingen af ML-Prisen til de unge viser, at de mindre virksomheder uddanner rigtig dygtige unge mennesker, som vi kan være meget stolte af.

Og jeg er utroligt stolt over, at vores medlemsvirksomheder i så høj grad er med til at uddanne vores unge. Det viser om noget, at de små og mellemstore virksomheder føler både et socialt ansvar og et ansvar for erhvervsudviklingen i Danmark.«

Jonas Snejstrup Kristensen, uddannet skibsmontør hos Hanstholm Skibssmedie ApS:

Kristian Højbjerg Nielsen, uddannet klejnsmed hos Nørager Smede & VVS:

»Jeg skal lige arbejde og spare lidt penge sammen, men jeg tænker på, om jeg skal bruge de dårlige tider til at læse videre i og satse på, at der nok er mere at lave om fire år.«

»At blive klejnsmed har i hvert fald indtil videre vist sig at være rette valg for mig. Jeg ved ikke, hvad der skulle være bedre. Dengang jeg indgik aftalen om lærepladsen, var det eneste jeg vidste, at jeg ikke havde lyst til at fortsætte i skolen, men at det så blev klejnsmed er et tilfælde.«

Kristian Sønderhaven Hansen, uddannet klejnsmed hos Øster Hassing Smede & VVS A/S:

Anders Pedersen, Thisted, Maskinfabrikken Hillerslev: »Nu skal jeg først ud og have noget erfaring, senere kommer videre uddannelse på programmet. Det kunne blive som ingeniør eller bygningskonstruktør. Noget af den erfaring må gerne komme fra arbejde i udlandet, det prøvede jeg på min læreplads, og det var meget spændende.«

»Jeg vil gerne ud at være montør, det er spændende at stå ude med ansvaret for at tage de rigtige beslutninger. Det kunne være en større virksomhed med mulighed for at komme til udlandet.«

Christoffer Kirkegaard Pedersen, Kjærgaards Eftf.

Middelfart ApS: »Det er en lidt selvglad tanke, at jeg er blandt landets bedste lærlinge, men jeg vil gerne være dygtig og har lagt mange kræfter i at dygtiggøre mig.«

ML-prisen ML-prisen, metalindustriens lærlingepris, er indstiftet af Industriens Uddannelser, som DI (Dansk Industri), Dansk Metal og DS Håndværk & Industri står bag. Prisen uddeles blandt de mange tusinde lærlinge, som hvert år gennemfører en af de mange uddannelser under metalindustrien. For at kvalificere sig skal man have bestået sve ndeprøven med topkarakter, men samtidig også have udvist et sjældent engagement og været en god kollega under hele uddannelsesforløbet. For at blive udvalgt til at modtage ML-prisen skal man således gennem et meget lille nåleøje.

55

Historisk aftale om fremtide Alle centrale aktører i Syddanmark, heriblandt DS Håndværk & Industri, er gået sammen i håbet om nå regeringens ambitiøse målsætning om flere unge på ungdomsuddannelser.

DS Håndværk & Industri er med i en helt ny aftale for Region Syddanmark, der skal få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse. Og for regionen som helhed er det noget af en udfordring, fordi området er et godt stykke fra den generelle målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. I dag gennemfører blot 79 procent i Region Syddanmark en ungdomsuddannelse, og det svækker naturligvis mulighederne for i fremtiden at få adgang til den bedst muligt og veluddannede arbejdskraft.

Nu er alle centrale aktører i regionen, heriblandt DS Håndværk & Industri, gået sammen med henblik at styrke den fælles indsats i en »Hovedaftale for Syddansk Uddannelsesaftale«. »Syddanmark er den del af landet, der dårligst lever op til

kravet af 95 procent-målsætningen. Og det går den forkerte vej. Flere og flere springer fra en ungdomsuddannelse, så derfor er det en god ide med en

»Det bliver en lang og sej proces at nå målsætningen om de 95 procent.« helhedsaftale for alle områder.

Og det er altså helt nede fra folkeskolen til politikere og organisationer,« siger Hanne Nylev, der repræsenterer DS Håndværk & Industri i aftalen.

DS har sikret sikret sig, at trainee-ordningenj er en del af hovedaftalen.

Syddansk Uddannelsesaftale er et helt nyt initiativ, som skaber et regionalt samarbejde på tværs af kommunegrænser og skoletyper. Aftalen bakkes op af både regeringen og Syddansk Vækstforum.

Aftaleparterne er blandt andre Syddansk Vækstforum, Region Syddanmark, Regionalt

56

»Det bliver en lang og sej proces at nå målsætningen om de 95 procent,« siger Hanne Nylev.

Der skal nedsættes en overordnet styregruppe, hvor alle aftalepartnere er repræsenteret.

Styregruppen skal mødes 2-4 gange om året.

Aftalen blev underskrevet i historiske rammer i Riddersalen på Koldinghus for få uger siden. »For første gang i historien har vi en generation med et lavere uddannelsesniveau end den forrige. Det er et problem, og det problem, kan kun løses, hvis alle parter arbejder sammen. Og det er det samarbejde, vi får sat på skinner, når vi underskriver aftalen i dag,« sagde Regionsrådsformand Carl Holst (V) ved ceremonien.

Hele aftalen, delaftaler m.m. kan læses på www.regionsyddanmark.dk

UngdomsuddannelsesRåd, ungdomsuddannelserne, kommuner, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Undervisningsministeriet, videregående uddannelsesinstitutioner, Studievalg og arbejdsmarkedets parter, produktionsskoler, de frie kostskoler.

ens arbejdskraft Kostbart frafald på erhvervsskoler Når en tømrer finder ud af, at han hellere vil være elektriker eller noget helt tredje uden for erhvervsuddannelserne, koster det skolerne mange penge.

Knap 16.000 elever på erhvervsuddannelsernes grundforløb vælger hvert år at starte forfra på en ny uddannelse eller falder helt fra. Dermed er tilskuddet til skolerne fra statskassen spildt, og det koster ifølge Dansk Arbejdsgiverforening omkring 750 mio. kroner årligt.

Michael Kaas-Andersen, direktør på uddannelsescenteret Selandia mener, at det i høj grad er de svage elever, der falder fra. Han mener derfor, at

der skal sættes tidligere ind over for de elever, der kommer fra folkeskolen med ni års boglige nederlag i bagagen. »De svage elever tager ressourcer fra hele midtergruppen, og de har alligevel ikke forudsætningerne for at fuldføre. Det er ødelæggende for den lille rest af selvtillid, de har tilbage, hvis de falder fra. De svage boglige unge bør få særlige tilbud, inden de starter på erhvervsuddannelsen,« siger han.

Omvalg er der til gengæld ikke så meget at gøre ved, mener Michael Kaas-Andersen.

Ifølge ham er det uundgåeligt, at elever vælger om i løbet af et

grundforløb. Det sker også for stærke elever på de lange videregående uddannelser, mener han.

Kort nyt IU får flot og funktionel hjemmeside I sidste måned fik Industriens Uddannelser (IU) ny hjemmeside med bedre funktioner, oversigter og brugervenlighed. Som noget helt nyt kan virksomhedsgodkendelse for ansøgninger som praktiksted ske Online. Det elektroniske virksomhedsgodkendelsessystem (EVG) vil både forenkle arbejdsgangen og give hurtigere sagsbehandling mellem virk-

somheder, de lokale uddannelsesudvalg og sekretariat. Ønsker en virksomhed at blive godkendt til at have en eller flere lærlinge inden for Metalindustriens Uddannelsesudvalgs område, går de blot ind under »uddannelser« og udfylder oplysningerne på: www.industriensuddannelser.dk

Virksomheder rykker hjem til Danmark Svingende kvalitet, forsinkede leveringer og for store kulturforskelle får mange virksomheder, som ellers er blevet lokket af lave lønninger i udlandet, til at vende hjem igen. Det er en tendens i lande som Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Japan og også Danmark. Det skriver Ugebrevet A4.

Ifølge en undersøgelse fra den tyske ingeniørforenning Vereins Deutscher Ingeieure planlægger hver femte virksomhed, som er

rykket til Kina, at rejse hjem igen. Det samme gælder i lande som Storbritannien og Japan, hvor man ligefrem taler om en tendens.

Der findes ikke findes en tilsvarende undersøgelse for, hvordan det går danske virksomheder i udlandet, men ifølge Torben Pedersen, professor i international virksomhedsøkonomi ved Handelshøjskolen i København, CBS, er der ingen tvivl om, at tendensen er den samme for danske firmaer.

VVSberegning...

Bygger på tillid - erfaring og kvalitet VVS-Beregningsservice v/ Bent Bentzen ApS Håndværkervej 26, Sebbersund, 9240 Nibe Tlf. 98 35 51 07.

Fax 98 35 51 19 www.vvsberegningsservice.dk

57

Nye regler om sygedagpeng Af Anette Jensen, Juridisk konsulent, DS Håndværk & Industri

Folketinget har vedtaget en række ændringer i sygedagpengeloven der skal medvirke til at fastholde den sygemeldte i beskæftigelse samt medvirke til at afkorte sygeforløbet.

Loven trådte i kraft den 6. juli 2009 og får virkning for arbejdsgiver i følgende tre step:

NYT UNIKT ALU TAG I DANMARK www.kj-byggeteknik.dk Se også vores nye brugtmarked: www.kurt-jensen.dk info@kurt-jensen.dk

Tlf. 4434 1155 Stort udvalg i blik- & skiferværktøj og maskiner

58

1. step, med virkning fra 6. juli 2009: - Arbejdsgivers forpligtelse til at betale sygedagpenge til en opsagt medarbejder ophører samtidig med at opsigelsesvarslet udløber. Hidtil har arbejdsgiver skulle betale sygedagpenge i hele arbejdsgiverperioden på 21 dage, selvom opsigelsesvarslet forinden var udløbet.

- Opfylder en sygemeldt medarbejder ikke sin pligt til at medvirke ved kommunens opfølgningsarbejde f.eks. pligten til at deltage i møder om sygefraværet, indsendelse af dagpengeblanketter m.m. mister medarbejderen retten til sygedagpenge. Tilsvarende vil arbejdsgiver miste retten til refusion.

Dette har hidtil medført, at medarbejder/arbejdsgiver har mistet retten til dagpenge/refusion for den resterende del af sygeperioden.

Fremover vil dagpenge/refusion kun mistes for de dage medarbejderen ikke har opfyldt sin pligt i forhold til kommunen. Forudsætningen er, at medarbejderen lever op til sine forpligtelser indenfor 4 uger.

2. step, med virkning fra 5. oktober 2009: - Overholder lønmodtageren ikke sin forpligtelse til at medvirke ved kommunens opfølgning af sygeforløbet, risi-

kerer lønmodtageren, at retten til sygedagpenge falder bort jf.

1. step. Hidtil har kommunen ikke været forpligtet til at orientere arbejdsgiver om risikoen for dagpengenes bortfald.

Fremover får kommunen pligt til at orientere en arbejdsgiver, der er berettiget til refusion, når der er risiko for, at refusionsmuligheden stoppes.

- Den hidtidige lægeerklæring erstattes af en mulighedserklæring. Erklæringen kan forlanges både ved kortvarigt sygefravær, ved gentaget og ved langvarigt sygefravær. Den nye erklæring tager fokus på, mulighederne for at vende tilbage til arbejdet, evt. på nedsat tid.

Erklæringen består af to dele. Den første del udfyldes af arbejdsgiver og lønmodtager i fællesskab på baggrund af en samtale. Det skal beskrives, hvilke funktionsnedsættelser medarbejderen har, og hvordan disse påvirker jobfunktionen.

Aftaler arbejdsgiver og lønmodtager nogle skåneinitiativer beskrives disse ligeledes.

Såfremt arbejdsgiver ønsker at gøre brug af mulighedserklæringen, skal arbejdsgiver indkalde lønmodtageren til samtalen med et rimeligt varsel.

Lønmodtageren har pligt til at møde op til samtalen. Hindrer sygdommen lønmodtageren i at møde op, kan samtalen holdes telefonisk. Hvis lønmodtageren uden rimelig grund afslår at deltage i samtalen, bortfalder lønmodtagerens ret til betaling fra arbejdsgiver fra og med den dag, hvor lønmodtageren skul-

le have deltaget i samtalen og til med den dag, hvor samtalen gennemføres.

Den anden del af erklæringen udfyldes af lægen på baggrund af en samtale med lønmodtageren samt oplysningerne i den første del af erklæringen. Lægen vurderer her arbejdsgiverens og lønmodtagerens beskrivelse af funktionsnedsættelse og arbejdsmuligheder og lægen stiller forslag til skåneinitiativer. Endvidere oplyser lægen om der er tale om helt eller delvist fravær, og om forventet varighed af fraværet.

Hvis erklæringen ikke modtages rettidigt eller afleveres for sent, bortfalder retten til betaling fra arbejdsgiver, fra og med den dag, hvor arbejdsgiver skulle have haft erklæringen og indtil erklæringen modtages.

Mulighedserklæringen og en vejledning hertil findes på beskæftigelsesministeriets hjemmeside www.ams.dk/reformerog-indsatser/indsatser/sygedagpengeopfolgning.

- Hvis en sygemeldt medarbejder vil være i stand til at arbejde på nedsat tid, men arbejdsgiver ikke ser sig stand til at gøre brug af medarbejderens nedsatte arbejdskraft, har en virksomhed, der betaler fuld løn under sygdom, hidtil mistet retten til refusion for de timer medarbejderen ville være i stand til at arbejde.

Reglerne ændres, så der fremover vil være ret til fuld dagpengerefusion, hvis virksomheden ikke har gjort brug af medarbejderen i de timer,

ge hvor medarbejderen ville kunne arbejde.

3. step, med virkning fra 4. januar 2010: - Arbejdsgiver får pligt til at indkalde den sygemeldte medarbejder til en samtale senest 4 uger fra første fraværsdag. Pligten til samtalen gælder for sygdom, hvor første sygedag ligger den 4. januar 2010 eller senere.

Samtalen skal handle om, medarbejderens muligheder for at vende tilbage til arbejdet, og arbejdsgiver skal herefter videregive visse oplysninger til kommunen.

- En sygemeldt medarbejder kan anmode om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis medarbejderen ikke forventes at vende tilbage til arbejdet inden 8 uger regnet fra første sygedag. Vurderer arbejdsgiver, at der ikke er grundlag for at udarbejde en fastholdelsesplan, kan arbejdsgiver afslå det.

Der vil blive orienteret nærmere om 3. step, inden reglerne træder i kraft. Ændringerne er indarbejdet i vores retningslinier for sygedagpenge, der findes på vores hjemmeside www.ds-net.dk.

Endvidere bliver der udarbejdet en pjece, der bl.a. vil beskrive, hvordan en sygesamtale kan forløbe.

DET KULTURHISTORISKE SEJLSKIBSPROJEKT

SØGER SKIBS- & BÅDEBYGGERE TIL BYGGERIET AF SVANEN PÅ NEXØ HAVN

Foreningen Svanens Venner, Bornholm, bygger en bark, eg på eg, der er 37 meter lang og 8 meter bred. Projektet begyndte for alvor i januar 2007 med etableringen af en savbane på Nexø Havn, hvor vi har skåret planker, køl og spantetræ. Vi agter at opbygge et skibskulturelt værft på Nexø havn og forventer at projektet med Svanen vil strække sig over 4-5 år.

Vi har nu samtlige godkendelser i hus og tilstrækkelig finansiering til at indlede selve byggeriet. Vi begynder nu ansættelsen af håndværkere til byggeriet. Ansøgningsfristen er 10. november 2009 og vi forventer ansættelse snarest derefter.

Vi søger to skibs / bådebyggere

En Skibs- & Bådebygger der helst skal have ledererfaring og er klar til at påtage sig lederansvaret af byggeprojektet.

En Skibs & bådebygger, der kan være håndværker i projektet.

Aflønning efter kvalifikationer.

Foreningen har tiltrædelses overenskomst med Dansk Metal.

De nye medarbejdere skal i gang med at udarbejde spanteplan og tildanne spanter og køl på vort værksted på Østre Kajgade 7.

Barken bliver bygget i Gamle Dok i Nexø.

Ansøgning sendes til Pilebrovej 1 B.3730 Nexø eller på foreningens Email.til adm@barken.dk Yderligere oplysninger kan fås via vor hjemmeside: www.barken.dk eller hos foreningens formand Torben Andersen, telefon. 5648-8691 / 2965-1933

59

Få bistand fra en studerende Af Lise Daldorph, Salgs- og markedsføringskonsulent, DS Håndværk & Industri

Det er let at få et samarbejde med en studerende – også til opbygning og implementering af kvalitetsstyringssystemet i din virksomhed.

Som en del af vores samarbejdsaftale tilbyder VIA Career Service Centre nu gratis at lægge en profil ind for vores medlemmer med henblik på at få etableret et samarbejde med en studerende.

Samarbejdet kan bestå i enten at få løst et konkret projekt, som den studerende kan løse som en semesteropgave, eller som generel hjælp til bestemte opgaver i virksomheden, som kan varetages af en studentermedhjælp.

Profilen opbevares i en database, hvor de studerende herefter kan gå ind og læse om virksomheden og ud fra dette vurdere, om han/hun kunne være interesseret i et samarbejde.

VIA har mange forskellige studerende både hvad angår nationalitet og studieretning. Der er derfor rig mulighed for at kombinere kompetent assistance med en ny kultur, og udnytte den kombination til for eksempel at undersøge mulighederne for at komme ind på et nyt marked.

Se mere på www.viauc.dk og klik på »uddannelse« – her får du godt overblik over de forskellige uddannelsesprofiler hos VIA. En del medlemsvirksomheder i DS Håndværk & Industri har givet udtryk for, at de kan bruge hjælp til at få kvalitetssty-

ringen »ordentligt« implementeret i virksomheden. Dette kan nu opnås med hjælp fra studerende. Uddannelsesforløbet for produktionsteknologer er nemlig ændret således, at de studerende skal ud i praktik i løbet af uddannelsen. Et sådant praktikforløb kunne forenes med, at den studerende for eksempel sammen med virksomheden opbygger og implementerer kvalitetsstyringsprocesserne for virksomheden.

Vil du høre mere om mulighederne for hjælp fra en studerende til kvalitetsstyrings- systemet, så kontakt Lise Daldorph på LDA@ds-net.dk.

Ny adm. direktør i Håndværksrådet Håndværksrådets bestyrelse har udnævnt rådets vicedirektør Ane Buch til ny adm. direktør i Håndværksrådet. Hun skal nu stå i spidsen for Danmarks eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende kæmper for små og mellemstore virksomheders interesser. »Livet er ikke blevet lettere for små og mellemstore virksomheder de seneste år. Finansieringskrisen og den kreditklemme, mange små og mellemstore virksomheder i dag befinder sig i, presser mange hårdt, ligesom kommunernes stadigt større udbud er en alvorlig udfordring for mange små og mellemstore virksomheder. Det skal der gøres noget ved, og Ane Buch har rigtig gode forudsætninger for at løfte den store opgave, det er at sætte små og mellemstore virksomheder højt på den politiske dagsorden«, siger Håndværksrådets formand, Niels-Erik Lundvig.

Håndværksrådet har næsten 100 medlemsorganisationer med en medlemsskare på

60

20.000 små og mellemstore virksomheder inden for byggeri, mindre industri og serviceerhvervene. »Alle store virksomheder har engang været små, og det er i høj grad den store innovative kraft i underskoven af små og mellemstore danske virksomheder, der i dag sikrer Danmark vores gode konkurrenceevne. Men en sund drift er forudsætningen for innovation og vækst i virksomhederne, og derfor er der nogle grundvilkår, som skal sikres: For eksempel adgang til kapital, veluddannet arbejdskraft og mulighed for at deltage i offentlige udbud«, siger Ane Buch.

Ane Buch er uddannet cand. mag. og blev i 2001 udnævnt til vicedirektør for Håndværksrådet. Hun sidder bl.a. i Danmarks Vækstråd på vegne af Danmarks små og mellemstore virksomheder. Hun har 2 børn, Martin og Line, og bor i Roskilde.

Vi leverer varerne...

Arbejdskraft ØST: Tlf. 32 82 00 00 VEST: Tlf. 32 82 00 80 SCAN CON GROUP

Scan Con Group A/S www.scan-con.dk Specialist i indlejning af mandskab.

Dansk, polsk og rumænsk arbejdskraft med kort varsel.

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Beholdere & Stålskorstene

Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varmeog ventilationsanlæg.

30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Beholdere & Stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk e-mail: mail@jola.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumuleringstanke, i alle størrelser - sort eller rustfri.

SSM A/S - Industriskorstene Industrivænget 9, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 50 51. Fax 46 18 53 20 www.skorsten.dk E-mail: ssm.as@mail.tele.dk Stålskorstene, stålkerner, kanaler, stålkonstruktioner, valsning af plader.

LIAGRO A/S Cypresvej 24 B, 7400 Herning Tlf. 97 13 73 70.

E-mail: post@liagro.dk Internet: www.liagro.dk Helårsstoker

Gaskedler

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

Bygteq it a|s Hjulmagervej 8 B, 7100 Vejle Tlf. 73 24 01 01 • Fax 73 24 01 00 www.bygteq.dk • info@bygteq.dk Førende totalleverandør af IT-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.

Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Fyringsanlæg A/S Alcon Alcon Ingeniørfirma

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: www.alcon.nu www.skorsten.eu Kedler til brænde, kul og stoker.

Stoker til træpiller, korn og flis.

Halmfyr til alle typer halmballer.

Op til 92% nyttevirkning.

Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri/-træg stål.

Stålskorstene i sektioner og syrefast.

Akkumuleringsbeholdere.

28 års erfaring med fyringsanlæg.

Kardanaksler

Kardanspecialisten ApS Mercurvej 27 A, 6000 Kolding Tlf. 76 30 00 35.

Fax 76 30 73 35 Reparation og fremstilling af kardanaksler.

Afbalancering af alle roterende emner.

Kvalitetsstyring

Bolte og skruer

EDB DAMAVI - Arbejdsmiljø i øjenhøjde Tlf.: 20 605 805 Mail: tina@damavi.dk Web: damavi.dk Fysisk, teknisk arbejdsmiljørådgivning til en attraktiv pris.

Fyringsanlæg

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 E-mail: asc@el-consult.dk Hjemmeside: www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet.

Gratis optagelse i vores kartotek.

Hydraulik Hydra -Comp Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Industrimontage Andersen Smede & Montageteknik – Altid en Samarbejds Mulighed Vråvej 24, 9560 Hadsund Tlf. 40 57 22 08. Privat 98 56 64 32 www.asm-consult.dk • Certifikatsvejsning • Konstruktioner i stål og aluminium • Hydraulik/pneumatik • Ventilation • Transportløsninger til fast, flydende og pulver

Q-kontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.vvsQkontrol.dk E-mail: vvs@vvsQkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring

KUBI Ståldesign A/S Tlf. 96 94 40 70. Fax 96 94 40 80 kubi@kubi.dk laserskæring/rørskæring klip/buk/svejsning/totalløsninger Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28.

Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.

Bukning: 500 ton x 4000 mm.

Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm.

Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.

Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

HUSK OPTAGELSE I LEVERANDØRREGISTRET...

Pr. år (15 gange) Grundpris kr. 1575,for 4 linier Ekstra linie kr. 150.Logo i 4 farver kr. 950,Kontakt Lise Tylvad Tlf. 75 83 38 33 Mail: ltmedia@email.dk

61

Lækagesporing ABCLækagesporing Tlf. 57 52 39 39 Mobil 20 20 69 39 www.abc-sporing.dk Udfører lækagesporinger på alle typer rør-installationer for erhvervsog privatkunder, forsikringsselskaber, samt boligselskaber, hurtigt og præcist. Faste gode priser.

Vi leverer varerne...

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Metalbearbejdning

TN Tekniqe v/ Klaus Nørgård Mobiltlf. 50 50 20 08 Fax 70 26 15 08 E-mail: post@tn-tekniqe.dk www.tn-tekniqe.dk Lækagesporing på varme anlæg og brugsvands installationer.

Udlejning af bad/toiletvogn.

Løfteborde TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00.

Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram.

Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

AJ Maskinfabrik a/s Industrisvinget 4, 7171 Uldum Tlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33 E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dk Internet: www.ajmaskinfabrik.dk Spåntagende bearbejdning

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S Tlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42 www.gunnarballe.dk Har du travlt – lad os...

Vi kan bygge dine konstruktioner.

Vi kan laserskære - klippe - bukke.

Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.

Vi kan færdigmontere med drejefræse - borede emner fremstillet i huset.

– »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

HRS Rødovre (Knud Larsen Maskinfabrik) Hvidsværmervej 151, 2610 Rødovre Tlf. 23 41 22 24.

Fax 44 91 49 84 www.hrs.as – anso@hrs.as Honing, langhulsboring.

Gl. Stationsvej Stationsvej 7-9 8900Randers RandersSV Gl. 7-9,•8940 Tlf.: 87 10 1019 1930.

30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95

proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

www.proloen.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Ranum Smedeværksted Tlf. 9666 3900 / 2962 1962 www.ranumsmede.dk mailadr.: info@ranumsmede.dk Fremstilling af fjernvarmefittings Certifikatsvejsning i drejebænke Bukning af rør fra Ø21 til Ø140mm Specielle smedeopgaver i sort og rustfrit.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

62

Overfladebehandling

Aquagain Vælding Bjergvej 4, 6650 Brørup Tlf: 75381330. Fax: 75382236 Mail: info@aquagain.dk www.aquagain.dk Dyppe- og spraybejdsning af rustfritstål.

Karstørrelse L:7,5, B:1,5, H:1,0M Dansk Overflade Teknik A•S Tlf. 70 120 140 www.dot.dk E-mail: info@dot.dk Grønlundvej 81-83, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Grønlundvænget 1, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Nyborgvej 27, 5863 Ferritslev Fax 96 280 381 Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481 • Varmforzinkning • højtemperaturfor zinkning • sandblæsning, • metallisering • maling • duplex-behandling • transport • maling af vindmølletårne Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed!

Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Herning Varmforzinkning A/S Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13 E-mail: hv@hv.dk. • www.hv.dk Sverigesvej 13, 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03 E-mail: Vildbjerg@hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sla Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Hjorslevvej 6, 5450 Otterup Tlf. 64 82 26 57.

Fax 64 82 29 95 E-mail: kjm@kjmas.dk www.kjmas.dk Dyppebejdsning af rustfrit stål.

Karstørrelse: L:8,0, B: 2,0. D: 2,0 M

Overfladebehandling

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

NV3

NV3 ApS varmforzinkning ApS Industrivej 12 • Varmforzinkning • 4700 Næstved Tlf. 55 72 10 88 – Fax : 55 73 10 88 Mail: mail@nv3.dk Hjemmeside: www.nv3.dk Overfladebehandling/ varmforzinkning Motto: »Vi holder, hvad vi lover«

Pension Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Fyns Galvanisering a/ Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Lumby Smede- og Maskinværksted H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Optagelse: Annoncechef Lise Tylvad, Tlf. 7583 3833, fax 7572 1702 Mail: ltmedia@email.dk

Plast- og certifikat-svejsning

LEVERANDØRREGISTER – vises også på DS’ hjemmeside!

Smøremidler

VSM THY A/S Statoil A/S Åsvej 50, Borgm. Christiansens Gade 50 7700 Thisted 0900 København C. Tlf. 97 93 11 33 Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33 E-mail: Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75 Foruden smøremidler sælger Statoil sl@vsm-design.dk www.vsm.dk . vsm@vsm.dk også diesel, benzin og fyringsolie, www.vsm.dk kemi, el og naturgas. Det er alt Certifikatsvejsning. sammen omfattet af rabataftalen Svejsning af rør, Ø 40-500 mm med DS Håndværk & Industri. Ring til Fremstilling af bøjninger, max 315 mm DS - og hør hvad rabatten er lige nu.

Tanke og specialopgaver.

Pumper Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56 www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Strålevarme

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Hjorslevvej 6, 5450 Otterup Tlf. 64 82 26 57.

Fax 64 82 29 95 E-mail: kjm@kjmas.dk www.kjmas.dk Speciale i rør og smedearbejde samt opkravning af rør.

Eget bejdseanlæg.

Rustfrit stål

Aquagain Vælding Bjergvej 4, 6650 Brørup Tlf: 75381330. Fax: 75382236 Mail: info@aquagain.dk www.aquagain.dk Certifikatsvejsning af rør og tanke

Rørbæringer Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Skurvogne Løbner VVS ApS Ålunden 1. 6690 Gørding Tlf. 75 17 85 04. Fax 75 17 87 99 Godkendte skurvogne.

P. Henning Jensen ApS Centervej 18, 3600 Frederikssund Tlf. 47 37 70 00.

E-mail: salg@phj.dk www.phj.dk Strålevarme på vand eller gas Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk www.hfas.dk INDUSTRIVARME FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Stålkonstruktioner Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Svejseudstyr Dantek Elektro Smedeløkken 10, 5330 Munkebo Tlf. 65 97 72 00. Fax 65 97 72 99 www.dantekelektro.dk info@dantekelektro.dk Svejsemaskiner • Tilbehør • Service

Svejseudsugning

Tagdækning

Ventilation

A. Gilbro A/S Håndværkerbyen 33, 2670 Greve Tlf. 43 90 21 61 Fax 43 90 45 78 info@gilbro.dk • www.gilbro.dk Tagdækning til inddækninger/ profiler. Inddækning til tag & facader udført i aluminium, zink, kobber, rustfrit stål.

Efter Deres tegning og ønske.

Vort speciale: Skrotrender, tagfod, sternkapsler. Vi er supergode til smedearbejder, stål, altaner, rækværk, affaldsskakte, svejsning i alle metaller.

Vi glæder os til at give dem et tilbud.

HRS Luftteknik Sverigesvej 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 50 14 18.

Fax 58 50 14 25 www.hrs.as moje@hrs.as Opmåling, beregning og montering af ventilationsanlæg, svejseudsugning, varmegenvinding m.m.

Service aftaler på ventilationsanlæg.

Rådgivning og økonomiberegning.

Termisk sprøjtning HRS Korsør Lilleøvej 14, 4220 Korsør Tlf. 40 85 16 76.

Fax 58 37 04 33 www.hrs.as jacob@hrs.as Varm- & Koldsprøjtning på nedslidte maskindele. Forebyggende påsprøjtning imod slid og korrosion.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Varmepumper

Transportbånd CN Maskinfabrik A/S CELSIUS Skovløkkevej 4, Tiset, 6510 Gram Tlf.360 74 82 19 19 www.cn-maskinfabrik.dk Gummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd skrabere - teflonbånd.

Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

INDUSTRIVARME

KH nordtherm a/s Rømersvej 30, 7430 Ikast Tlf. 97 15 46 00. Fax 97 25 15 90 ha@khnordtherm.dk www.KH-nordtherm.dk Varmepumper og airconditionanlæg.

VVS

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilatiom

63

Magasinpost-UMM ID-nr 42386

Med en annonce i DS-bladet når du ud til beslutningstagerne i de danske metal- og vvsvirksomheder

Nu kan du læse DS-bladet online DS-bladet kan nu læses som e-Paper på computeren på magasinets hjemmeside www.ds-bladet.dk.

Nu kan annoncører i DS-bladet få hurtig kontakt med nye kunder og andre interesserede.

Et dobbelt klik på en af bladets annoncer dirigerer læserne ind på virksomhedens hjemmeside.

Afsender: DS-bladet Magnoliavej 2 5250 Odense SV Ændring vedr. Abonnement ring venligst 66 17 33 33

Med en annonce i DS-bladet når du ud til beslutningstagerne i de danske metalog vvs-virksomheder DS-bladet er medlemsblad for beslutningstagerne i 2.500 danske metalvirksomheder, der er medlem af arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri.

Bladet sendes direkte til direktør eller indehaver i virksomheden 15 gange om året – og vi ved, at det bliver læst.

ISSN 1602-7213

www.ds-bladet.dk